media flow - indhold og indholdsstrømme i centrum

Lars Kabel, Peter From Jacobsen,Annegrete Skovbjerg og Kristian Strøbech

Media FlowIndhold og indholdsstrømme i centrum

En rapport fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2

Media Flow

Indhold og indholdsstrømme i centrum

© Forfatterne og Forlaget Ajour

Udgivet af Forlaget Ajour for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Omslag og grafisk tilrettelæggelse:

Flemming Sørensen, www.fl-sorensen.dk

1. udgave, 1. oplag, september 2014

Forlaget AjourOlof Palmes Allé 118200 Aarhus N.ajour.dmjx.dk

Indhold 3

Forord .............................................................................................................................. 5

1.0 Med historierne og flowet i centrum – Lars Kabel ............................................................ 71.1 Udgangspunktet: Den nye (sociale) redaktionsproces1.2 10 cases fra redaktioner og kommunikationsafdelinger1.3 Media Flow – karakteristikker af flowprocesserne1.4 Flowmetoder – redskaber til digitale processer og produktioner1.5 Med historierne, indholdet og flowet i centrum

2.0 Kuratering som journalistisk værdiskabelse – Peter From Jacobsen ............................... 492.1 Kuratering som forretningsmodel2.2 Kurator – en kontroversiel funktion2.3 Tre former for journalistisk kuratering2.4 Nye journalistiske kompetencer2.5 Værktøjer: Journalisten som kurator og udgiver2.6 Nye elementer i digital værdiskabelse2.7 Kuratering mellem jura og etik2.8 Kuratering – en kommerciel og samfundsnyttig aktivitet

3.0 Fra seks sekunder til lange live streams – Annegrete Skovbjerg ..................................... 633.1 Videoformater under udvikling3.2 De korte videoformater3.3 Videokonventioner for de sociale og mobile platforme3.4 Videostrategier i en ny fase3.5 Når indholdet bestemmer længden3.6 Mobile devices som produktionsværktøj3.7 Konventioner for tv udfordres3.8 Tendenser for onlinevideo i 2010’erne

4.0 Workflowet i sociale medier – Kristian Strøbech ............................................................. 834.1 Workflow: Kortlægning4.2 Workflow: Overvågning4.3 Workflow: Validering4.4 Workflow: Interaktion4.5 Workflow: Publicering4.6 Workflow: Præsentation4.7 Workflow. Effektmåling4.8: Workflow: Arkivering4.9: Workflowet i sociale medier forudsætter en klar strategi

CV’er ....................................................................................................................................... 97

Litteratur ................................................................................................................................ 98

Indhold

Forord 5

I årtier har medieproduktion i Danmark og ud-landet været organiseret specifikt rettet modpapiravisen, magasinet, medlemsbladet, tv-eller radioprogrammet og senest websitet.Siden årene 2007-2008 har megen innovationhandlet om at lave nye typer af produkter til demobile platforme, udvikle nye digitale applika-tioner og sende klassiske journalistiske enhederud i de sociale indholdsstrømme til deling ogkommentering. Mediet, platformen og produktethar ofte været udgangspunktet for produktions-processen og publiceringsstrategien. Fx blev derskabt nye tværfaglige team, der skulle lave entabletversion af dagens avis. Mange virksomhe-der fik produceret en app.

I de seneste år er det imidlertid blevet stadigttydeligere, at et produkt-, kanal- og platformsfo-kuseret udgangspunkt er ved at blive afløst afnoget nyt. Store mængder af historier flyder udei mediestrømmene, 16-17 timer i døgnet, åretrundt på alle platforme, også i de kuraterede ogsociale medier. Kaotiske, virale processer ud -fordrer arbejdsrutiner og en række af de vel-etablerede definitioner på, hvad et offent -liggjort medieprodukt er, og hvordan det skabesog di stribueres. Visualisering og især videoervinder frem som helt centrale elementer i for-midlingen. Bagved ligger der en endeløs strømaf struktureret data i realtid, der danner ud-gangspunkt for de måske 10-15 forskellige me-dier, platforme, kanaler og videotjenester, sommediehuse, organisationer og virksomheder nugør brug af.

Denne rapport og de bagvedliggende under-søgelser er udarbejdet på en tese om, at det nuhandler om at sætte historierne og mediefloweti centrum. Vi ser konturerne af den næste gene-ration af produkter, arbejdsprocesser, roller ogworkflow i nyhedsmediehuse, organisationer ogkommunikationsafdelinger.

Set i ét lys er indholdsstrømmene kaotiske, frag-mentariske og feberhede, de enkelte artikler,apps og videoer er altid undervejs et nyt stedhen, ofte hurtigt, men flowet kan også italesæt-tes som relativt konstant flydende i en simpeltidslinje og mulig at overskue med overvåg-ningssoftware og matrixlignende modeller. Ogman kan arbejde professionelt i det baseret pågennemtænkte og planlagte workflows, medfornyede faglige kompetencer og rolleopfattel-ser som fx rollerne som kurator og flow mana-ger.

Rapporten Media Flow er på sporet af nyemåder at håndtere og samtænke analogt, digi-talt og socialt indhold på.

Efter i årene 2008 til 2012 i regi af forsk-ningsprojektet Digital Urban Living at have ar-bejdet med at udvikle og producere apps tilsmartphones, Twitter-indhold i realtid og et ny-programmeret journalistisk magasin til iPad, op-stod der nogle tanker om, at et sådantplatformsrettet digitalt udviklingsarbejde varved at blive en forældet tilgang til medieinno-vation. Historierne pressede sig på, delingspo-tentialet var meget stort. På samme tid var depapirbårne medier stadigvæk relativt stærke påmarkedet, og der syntes at eksistere en værdi-fuld samtidighed imellem det analoge, det digi-tale og det sociale.

Lidt efter lidt opstod så tesen om, at det er imedieflowet, at den basale værdi findes. At detnu handler om at sætte historierne og indholds-strømmene i centrum. At det professionelle ogsociale workflow bør optimeres i forhold til athåndtere det samlede medieflow mere end deenkelte produkter og kanaler særskilt.

Tesen om at sætte historierne og indholds-strømmene i centrum har dannet udgangspunktfor denne rapport og undersøgelserne bag. De

Forord

6

fire artikler, som rapporten består af, er nokselvstændige enheder med egne indledningerog afslutninger, men de er researchet og skrevetunder den fælles tese og målsætning. De fire ar-tikler er:

Med historierne og flowet i centrum– På alle platforme i nyhedsmedier og kommunikation (Lars Kabel).

Kuratering som journalistisk værdiskabelse– Den digitale medieøkonomi fører til nye roller og kompetencer (Peter From Jacobsen).

Fra seks sekunder til lange livestreams– En gennemgang af nye videoformater i kølvandet på ændrede brugsmønstre på hånd-holdte platforme (Annegrete Skovbjerg).

Workflowet i sociale medier– En model for det professionelle workflow i sociale medier (Kristian Strøbech).

Media Flow er ikke en afsluttet afhandling om etnyt fænomen i medier og kommunikation. Slet

ikke. Den afrapporterer observationer, tekst-nære analyser, test- og udviklingsarbejde samtinput fra en række kvalitative interview mednøglepersoner i den kommunikative produk-tionsproces. Støttet af læsning af relevant danskog international faglitteratur.

Rapporten er nærmere tænkt som en begyn-delse. De fire artikler afdækker og diskutererkun en mindre del af de journalistiske, teknolo-giske, kompetence- og planlægningsmæssigeudfordringer og potentialer, der knytter sig til atarbejde i veletablerede og nye indholds-strømme med historien i centrum. Der er mangeflere, end vi har dækket ind. Der er masser af re-levant analyse- og udviklingsarbejde med efter-følgende test og udvikling af nye prototyper,der venter på at blive udført. Det bidrager vigerne til.

Lars Kabel1. september 2014

Lars Kabel

Med historierne og flowet i centrum 7

1.0

Med historierne og flowet i centrumPå alle platforme i nyhedsmedier og kommunikation

Af Lars KabelDanmarks Medie- og Journalisthøjskole

Digitaliseringen, internettet, web og de mobileog sociale mediers eksplosive gennembrud erdet nutidshistoriske udgangspunkt for det nyemediesystem, som er under etablering i disse årog for undersøgelserne bag denne artikel.

I 2000’erne var Web 2.0, nyhedskapløbet igratisaviserne og online og implementering afweb first-strategier centrale omdrejningspunk-ter for medieudviklingen og konkurrencen mel-lem aktørerne. I såvel Danmark som i udlandetblev den tværgående mediekonvergens mar-kant intensiveret. Bladhuse blev til digitale me-diehuse med nyheder og multimedieprodukteroffentliggjort på trykte og elektroniske plat-forme. Mediehuse blev mere og mere til en nyform for informationscentre, der servicerede na-tionen og de mange forskellige samfundsgrup-per nationalt, regionalt og lokalt med alt indenfor hårde nyheder, baggrund og service tilsatlidt oplevelse og et drys kuriøs underholdningisær på web.

Op gennem årtiet var der stigende redaktio-nelt og kommercielt fokus på at udvikle og pub-licere dynamisk multimediejournalistikoffentliggjort på de succesfulde onlineaviser,men også i form af enkeltstående produkter, fxvideoer, multimediefortællinger og større e-publikationer, der kunne downloades. Særligtde store medieredaktioner kappedes om at ud-vikle avancerede, interaktive og visuelt stærkemultimedieproduktioner i tekst, foto, audio ogvideo. Jo flere, jo større og jo mere avanceredefortællingerne var - jo bedre, syntes kappestri-den på mange måder at handle om. På storedanske og udenlandske redaktioner satsedeman på ’digital storytelling’ og interaktiv design

som afgørende konkurrenceparametre (Jacob-sen, 2012).

Samtidig rykkede nyhedsredaktionerne ogmediehusene tættere på forskellige borgergrup-per og lokalsamfund med MoJo-journalister ogen øget parathed over for at interagere medbrugerne. Mediehuse tog for alvor fat på at ind-drage læserne, lytterne og seerne i skabelsen afnyhedsdækningen, og de sociale medier gjordederes tidlige indtog: ”… The future presented bythe internet is the mass amateurization of publis-hing and a switch from ”Why publish this?” to”Why not?”. (Shirky, 2008). Journalisternes do-minerende position som gatekeepere, som dem,der definerede, hvad der var vigtige nyheder ogandet godt stof, blev markant svækket i slutnin-gen af årtiet.

Gennem 2000’erne blev også virksomhedernes,organisationernes og institutionernes kommuni-kation til kunderne og andre interessenter digi-taliseret og gjort mere dynamisk. Det skete isæri form af digitale informationsbreve og mere ogmere ambitiøse hjemmesider med en stillestrøm af nyheder. Multimedieprodukter baseretpå audio, video og interaktive grafikker kom tilat spille en (dog begrænset) rolle i virksom-hedskommunikationen op gennem årtiet.

Baseret på en stadig stigende mængde afcontent marketing-aktiviteter blev den kom -mercielle kommunikation mere og mere hi-storiefortællende og interaktiv. En række PR- ogkommunikationsaktiviteter havde ikke som pri-mært formål at markedsføre konkrete produkter,men spredte i stedet relevant indhold og tiltrakopmærksomhed. Virksomhedskommunikatio-nen understøttede brandudviklingen med de-signet indhold og kontaktskabelse mere endgennem direkte salg (det tog andre afdelingersig af). Via en stigende mængde af indholdsde-

8 Lars Kabel

ling og brugerinvolvering bestræbte virksomhe-derne, organisationerne og institutionerne sigpå at styrke de loyalitetsfremmende relationertil kunder og interessenter og på at skabe posi-tivt omdømme ved hjælp af ’storytelling’. Og ide sidste år af 2000’erne tog også mange virk-somheder springet ud i de sociale medier isærmed firma- eller produkt-Facebooksider og You-Tube-videoer. Virksomhederne, organisatio-nerne og institutionerne bypass’ede mere ogmere de etablerede medieinstitutioner og blevselv til publicerende medier.

Fra 2007-2008 og frem fik først smartphonenog senere de håndholdte tablets, begge medmobilt internet, et epokegørende gennembrud.iPhonen blev lanceret i USA i 2007 og brødigennem i Danmark allerede i 2008. iPad’enkom på markedet i 2010 både i USA og i Dan-mark og blev det forbrugerapparat, det medie-device, der har fået den hurtigste udbredelse påkortest tid i mange vestlige lande. Også en sta-dig hurtigere udbredelse af nye Android-base-rede smartphones og tablets i de først år af2010’erne accelererede den igangværende re-mediering over mod det mobile.

Dermed var udgangspunktet for det nye me-diesystem, den nye medieøkologi, som nu erunder opbygning i såvel Danmark som i udlan-det, etableret: ”Når vores livsomstændighederændrer sig, når der dukker et nyt nyhedsmedie opmed en ny måde at skrue virkelighedsskildringensammen på, når nye teknologier tilbyder nyemåder at tilegne sig informationer på – så kan derske ændringer i den mediepalet, vi betjener os af”.(Schrøder, 2012)

På vej mod 2015 er det nye i fuld udfoldelse: Eneksplosiv stigning i brugen af de mobile plat-forme samtidig med et markant fald i tv-senin-gen og en fortsat tilbagegang for papiraviserne.

I midten af 2010’erne bliver mere virksom-hedskommunikation digitalt og socialt. På enrække områder sker der i disse år afgørende for-andringer med nyheds(papir)mediehusene, deredaktionelle og journalistiske kredsløb, meto-der og organisationsformer: ”Although journa-lism has always been vulnerable to technology, itis currently in a state of flux, as it is undergoingrapid and dramatic structural changes, effecting itas a practise, as a product and as a profession”(Spyrodou et al., 2013).

Denne undersøgelse vil bidrage til en kort-lægning og diskussion af de dramatiske foran-dringer, som nyhedsmedier, kommercielkommunikation og digital journalistik undergår idisse år. Rapporten vil karakterisere det mediaflow, den media flux, som visse udenlandskemedieforskere italesætter. (Flux kommer fra detlatinske fluxus, der betyder: flydende ellerstrømmende).

En del medieforskere bruger også terminolo-gien ’integrated journalism’ og en ’integratedapproach´ om måden at lave online- og multi-medieindhold til medierne på. Det skal ses i re-lation til den tidligere opsplittede måde, sombladhusene og radio- og tv-stationerne produ-cerede indhold til papiravisen, tv-nyhederne ogradioaviserne på.

Andre udenlandske IKT- og medieforskere(Lindgren, 2013) gør brug af termerne ”hybridmedia” og ”the online/offline nexus” (nexus betyder forbindelsesled, knudepunkt, forbin-delse), når de skal beskrive og afgrænse medie-integration m.m. Simon Lindgreen definerer fx”hybriditity” således i bogen: Hybrid Media Cul-ture – Sensing Place in a World of Flows: ”Theconcept should be generally understood as repre-senting the comming together of online and off -line, media and matter, or, more dynamically, asthe interplay between the online and offline di-mensions. But, more specifically, it could also beviewed in terms of interaction between old andnew media”. Og han tilføjer: ”The digital and thephysical can no longer be treated as separatedomains”.

Den følgende analyse har et normativt meto-disk sigte: Hvad gøres? På hvilke måder? Hvader på spil? Artiklen og de bagvedliggende un-dersøgelser er udarbejdet på nogle teser om, athistorierne fremover skal mere i centrum.

At fænomenerne/begreberne flow og flow-tænkning nu er helt centrale for en forståelse af,hvad det er for et nyt mediesystem, og hvilkejournalistiske metoder og redaktionelle produk-tionsformer, der er på vej til at blive de domine-rende. At det med indholdet i centrum handlerom at skabe forskellighed på de forskellige me-dieplatforme ud fra det samme udgangspunkt –historien. I betydningen: Et hændelsesforløb, etafdækket emne, et kernebudskab, et tema m.m.

Der er tale om historier og mediestrømme påmange forskellige måder: Flow af nyheder og


andre former for journalistisk stof. Små hver-dagsregistreringer såvel som store dagsordens-sættende afsløringer. Historier fra 140 anslag tilde store digitale multimediefortællinger.Strømme af indhold der diffunderer imellem deforskellige udgivelsesplatforme: Fakta, billederog lyd. Indhold, der flyder gennem kommunika-tionsnetværk i realtid – 24/7, året rundt. Ny-hedsmotorer, der deler nyhedsindsamlingen ogversioneringen til flere platforme op i fragmen-ter og samler dem i processer. Brugergenereretindhold, der løbende udvikles og indlejres i me-diedækningen. Aggregerede og kuraterede me-dier med strømme af andres indhold.Augmentering, der skaber digitale lag på lag. Vi-rale flow, der inddrager traditionelt nyhedsjour-nalistisk indhold og udfolder sig i de socialemedier. Nye arbejdsprocesser, nye workflow.Der kan også være tale om publicistiske ogkommercielle flow, som blandt andet kan relate-res til nye digitale forretningsmodeller.

Undersøgelsen tager det udgangspunkt, atdet giver god mening at bruge flow som en formfor overbegreb i forståelsen og beskrivelsen afdet nye og væsentlige, der foregår i disse år.

Medieflow og flowtænkning - ’media flux’ -vil i det følgende blive søgt kortlagt og diskute-ret med vægten lagt på det redaktionelle og

metodiske, ikke det kommercielle. Helt enklespørgsmål som de nedenstående vil blive be-lyst:

• Hvad består de digitale mediestrømme af?• Hvordan produceres historierne og flowet af

indhold rettet mod især de digitale og mobileplatforme?

• Med hvilke journalistiske og redaktionellemetoder og tankegange?

• Hvilken betydning har indholdsstrømme ogplatformsversionering for journalistiske rollerog organisationsformer?

• Perspektiverne og potentialerne i et øgetfokus på flow?

For at kunne belyse tesen om betydningen afflowtænkningen og det at sætte historierne icentrum og for at give nogle (tidlige) svar på deovenstående spørgsmål vil der blive foretagetfølgende:

• Udvalgt dansk og international medie- ogjournalistforskning, faglitteratur og rapporter frade seneste år vil blive gennemgået for rele-vante resultater og pointer

• Cases fra danske og udenlandske medier vilblive analyseret og beskrevet, pointer vil bliveudtrukket

• Kvalitative interview og udvalgte citater fra

Flow som en positiv tilstand

Med den ungarnsk fødte, nu amerikanske, psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi somdrivkraft har psykologien i en årrække påpeget, at det at være i flow, at være i flowagtige pro-cesser, er en meget positiv tilstand.

Mihaly Csikszentmihalyi har udforsket lykke og kreativitet, og han betragtes som en afgrundlæggerne af den positive psykologi.

I professorens hovedværker Creativity: Flow and the Psykology of Discovery and Interven-tion (1996) og Finding flow: The Psychology of Engagement With Every Day Life (1998) frem-lægger og diskuterer Mihaly Csikszentmihalyi en teori om, at: Folk er lykkeligst, når de er i entilstand af flow – en tilstand af koncentration eller totalt opslugte af den aktivitet eller den si-tuation, som de befinder sig i.

Flowtilstanden er ifølge professoren: ”A state in which people are involved in an activity thatnothing else seems to matter. The flow state is an optimal state of intrinsic (betyder indre, egent-lig, reel) motivation, where the person is fully immersed in what he is doing”.

Og han konkluderer: ”To achieve a flow state, a balance must be struck between the challengeof the task and the skill of the performer. If the task is too easy or too difficult, flow cannot occur.Both skill level and challenge level must be matched and high; if skill and challenge are low andmatched, then apathy results”. (Kilde: Wikipedia)

10 Lars Kabel

medieprofessionelle i Danmark og udlandet vilblive brugt til at karakterisere udviklingen og dejournalistiske og redaktionelle metoder

Artiklens målsætning er ikke at udforske og dis-kutere flow og flowtænkning med det formål atgive svarene i absolut form på de konkretespørgsmål. Dertil er fænomenerne og udviklin-gen og de forskningsbaserede undersøgelserslet ikke modnet nok. Målsætningen er snarere,med overbegrebet flow og spørgsmålene somguide, at identificere og karakterisere de mangeforskellige elementer, der tilsammen udgør dennye historie- og flowbaserede journalistik- ogmedieudvikling. Finde tværgående mønstre ognye, universelle tendenser. Målet er at lave enmapping, en form for landkort over, hvad et øgetfokus på historier og medieflow handler om oghar som konsekvenser.

Med udgangspunkt i nyhedsmediernes og kom-munikationens parallelle udvikling i 2000’erneog baseret på en opfattelse af, at mange virk-somheder og brands er ved at blive til selv-stændige medier, og at udfordringerne ogmetoderne i arbejdet med kommunikation ognyhedsjournalistik bliver mere og mere ens, vilden efterfølgende kortlægning og diskussioninddrage konkrete historier, produkter og redak-tionelt workflow fra både kommerciel kommuni-kation og nyhedsredaktioner. Undersøgelsernevil bygge på analyser og vil lede til konklusioneri form af:

• 10 cases• 10 måder at karakterisere flowudviklingen

på• 10 flowmetoder fra værktøjskassen• Normative udsagn, anbefalinger og perspek-

tiveringer

De analyserede eksempler er hovedsageligthentet fra et eksklusivt udvalg af ressource-stærke og professionelt højt udviklede medie-produkter og faglige miljøer internationalt og iDanmark. De er vidt forskellige, men fælles er,at her har man førertrøjen på, her får man førstøje på det nye. Disse historier, produkter, me-diehuse og kommunikationsafdelinger står oftefor ’best practice’ og udvikler overbevisendemultimedieprodukter og interaktionsformer ret-tet mod såvel nutiden som fremtiden.

De 10 cases er:

• Digital multimediefortælling i ’new journa-lism-formatet’: ”Snow Fall” fra The New YorkTimes

• Journalistisk tema som multimedie: ”Ameri-ca’s first climate refugees” fra The Guardian

• En nyhedsmotor til store stofmængder: DRNyheder

• En strøm af indhold fra Jyske Bank – 24 ti-mers nyhedsbåret flow-web-tv

• Fra klassisk imageskampagne via video tilviral spredning – Midttrafik

• Når produktionsprocessen (backstage) blivertil medieindhold (frontstage) – Royal OperaHouse i London

• Branding via smartphone, app og Augmen-ted Reality – Faxe Kondi og Unibrew

• Processen bag døgnets flow af business-hi-storier – Berlingske

• Strømme af tabloid-indhold på mange plat-forme – Ekstra Bladet

• Journalistik med viralt delingspotentiale –Jyllands-Posten

1.1Udgangspunktet: Den nye (sociale) redaktionsprocesI begyndelsen af 2010’erne så man nogle be-mærkelsesværdige eksempler på dækning afvigtige samfundsbegivenheder, der baseredesig på nye indholdsstrømme og nye (sociale)måder at indsamle, bearbejde og publicere stofpå.

Blandt mediehusene var det Verdens Gang(VG) i Oslo og The Guardian i London, der mar-kerede sig klarest. Et tidligt eksempel (Kilde:Espen Egil Hansen, VG):

I Norge er færgeruten, Hurtigruten, der sejlerfra Bergen til Kirkenes ved den russiske grænse,en national institution. Den 15. september2011 kl. 09.27 fik VG NETT et tip fra et øjen-vidne i Ålesund om, at det røg kraftigt fra et affærgeselskabets skibe, MS Nordlys, der lå ud forÅlesund. Det var omgående en stor historie iNorge med potentiale til at blive international’breaking news’, hvis branden udviklede sig dår-ligt. Hvad gjorde VG NETT så? Med et superkortnyhedsanslag kom VG først med historien, mensde samtidig inddrog øjenvidnet i Ålesund i denredaktionelle proces og gjorde vedkommendetil en form for reporter på stedet. Flere meldte


sig hurtigt, og redaktionen kunne øjeblikkeliginteragere med meddelerne, da VG havde ethøjt niveau af parathed over for tips og stof fralæserne. Centralredaktionen i Oslo satte straksflere journalistiske medarbejdere på sagen, idetdet forventedes, at journalister på vagt smedalt, hvad de havde i hænderne, når noget sådantskete, således at der i løbet af kort tid var ottejournalister og fotografer, der arbejdede med atdække og især i de første timer med at kura-tere brugernes dækning af hændelsen.

Efter få minutter kunne VG NETT så bringe etfoto taget med en mobiltelefon, der dokumen-terede, at begivenheden rent faktisk foregik.Efter yderligere få minutter havde VG NETT ogsåen rystet og kornet videosekvens, der illustre-rede hændelserne set fra land. Længe inden deprofessionelle reportere og fotografer fra VG ogalle de andre store norske medier var on loca-tion på kajen i Ålesund, havde VG NETT alleredeen betydelig dækning af begivenhederne leve-ret af lokale øjenvidner, der sendte oplysninger,fotos og videosekvenser ind til VG, som efterføl-gende kuraterede inputtene. Og historien holdt:To omkom, skaderne var betydelige, Hurtigrutenvar ramt.

I 2011 lagde VG’s redaktion stor vægt på atinddrage læserne og skabe redaktionel mer-

værdi via brugerne. I færgebrandsdækningenblev deres observationer, videoer og fotos om-gående til det bærende indhold i den afgørendeførste fase af det efterfølgende lange journali-stiske forløb. VG’s brugerinddragende redaktio-nelle produktionsproces foregik dog ikke i desociale medier, Twitter, YouTube eller Facebook.Disse var blot transportsystemer for nyheder,indhold og ’visual proof’ i det omfang, de over-hovedet spillede en rolle. Dækningen blev kura-teret til og publiceret på mediehusets egenwebavis, vg.no. Det var altså ikke de sociale me-dier, der var altafgørende i denne dækning, mendet var dét at bruge tankegangene og effek-terne fra de sociale medier, som hurtigt gav VGen førerposition på denne (i Norge) så afgø-rende, vigtige historie.

Et spørgsmål rejser sig: Så vi her et tidligt ek-sempel på en ny form for flowtænkning?

Et andet eksempel, denne gang fra The Guar-dian i London (Kilde: Torben Nielsen, DanmarksMedie- og Journalisthøjskole):

I august 2011 blev England ramt af de værsteuroligheder i mere end fire årtier. Urolighedernebrød ud i kølvandet på politiets nedskydning afen ung mand i Tottenham, London. Det, der star-tede som protester uden for politistationen i

12 Lars Kabel

Tottenham, spredte sig i løbet af kort tid somuroligheder til andre bydele i London og i de ef-terfølgende dage videre til store engelske byersom Nottingham, Birmingham, Manchester ogLiverpool. Politiet mistede kontrollen, og ga-derne blev overladt til gadekampe, tyverier oghærværk. Fem mennesker blev dræbt.

Det har tidligere vist sig at være en vanskeligopgave for britiske mediehuse troværdigt atdække begivenheder som optøjer, fordi emneter så stort, uoverskueligt, og fordi tingene skersamtidigt spredt ud på mange lokaliteter.

Som én af de første journalister så Guardian-reporteren Paul Lewis mulighederne i at hentehjælp fra den ressource, der var tættest på begi-venhederne, nemlig folket på gaden – demon-stranter og øjenvidner – som kunne nåsgennem de sociale medier, først og fremmestvia Twitter, der allerede i 2011 var særdeles ud-bredt i England.

I løbet af de fem dage, urolighederne varede,brugte Paul Lewis Twitter som sit vigtigste ar-bejdsredskab. 1200 tweets blev sendt ud. Lewisfik 30.000 nye followers og blev dermed Eng-lands mest re-tweetede journalist.

Hvor journalisten før i tiden ville have løbetefter røgskyen eller ambulancerne, var det numuligt for Lewis at spørge på Twitter: Hvor skerdet? Og folk på Twitter svarede med præciseangivelser af lokaliteter og gadenavne. Anvis-ninger og 140 anslags-beretninger på Twittergjorde det muligt for Lewis at være tidligt udeog helt fremme på alle de vigtige brændpunkter

i de forskellige byer, hvorfra han og kollegernefra The Guardian kunne rapportere nyheder i realtid via Twitter – tilbage til de samme folk ogtil mange flere.

Masser af tweets, korte nyheder og strømmeaf uddybende tekst, fotos og video gjorde detmuligt for Paul Lewis og Guardian-redaktionenbid for bid at stykke informationerne sammentil et mere sammenhængende journalistisk bil-lede af det komplekse begivenhedsforløb. Ny-heder og strømme af indhold fra de socialemedier blev brugt til den højtprioriterede dæk-ning af urolighederne, som The Guardian lø-bende offentliggjorde på web, i online- ogpapiravisen.

Undervejs og efterfølgende begyndte begre-bet follower i denne form for Twitter-udvekslingat blive misvisende for Paul Lewis. Den relation,der opstod mellem journalisten og folk pågaden, var netop ikke blot baseret på, at denene part fulgte eller modtog i traditionel for-stand. Derimod var der tale om, at der blev givetog modtaget information fra begge parter. Detvar en dialogisk proces, som Paul Lewis ogandre kaldte ’collaborative reporting’. Borger -ne – brugerne – indsamlede og formidlede vær-difuld information, som i sig selv tilførtehistorien noget nyt, og som samtidig hjalp jour-nalisten videre i sit arbejde med at fortælle.

Og igen rejser spørgsmålet sig: Var dette etandet, tidligt eksempel på en ny form for redak-tionel flowtænkning – denne gang med en dy-bere inddragelse af et socialt medie?

AVISENS DEADLINE

DEADLINE DEADLINE DEADLINE DEADLINE DEADLINE DEADLINE DEADLINE

REDAKTION

LÆSERNEBRUGERNE

DØGNET

Sociale medier/ Digitale platforme

Skri

ve

Lægg

e id

é ud

Des

igne

Rese

arch

Skri

ve

Des

igne

Lægg

e id

é ud

Skri

ve

Rese

arch

Om

desi

gne

Tips

Anbe

fale

Like

s

Kild

erLæ

se

Pres

sem

edd.

Rese

arch

Om

redi

gere

Like Tip

Læse

Figur 1: Den sociale redaktionsproces


Bag tesen om det værdifulde i at sætte hi-storien, flowet og flowtænkningen i centrum ogbag spørgsmålene om, hvad det konkret går udpå, ligger fænomenet ”den nye (sociale) redak-tionsproces”, som er en model for, hvordan denuværende journalistiske og redaktionelle pro-duktionsgange kan beskrives i store førendemediehuse (Brynskov, Halskov, Kabel, 2012).Modellen er udviklet omkring 2009-2010 afblandt andre Meg Pickard, The Guardian:

Der er tale om en form for åben redaktionelproces med mange deadlines døgnet rundt.Med inddragelse af brugerne både i idéudvik-lingen og researchen. Med kuratering af bi -drags ydernes mange input. Med fortløbendepublicering af breaking news og halvfærdigefaktuelle registreringer og statements – og ef-terfølgende interaktion og moderation af bru-gernes reaktioner. Med versionering til mangeplatforme på samme tid. Med tekst- og foto-dækning i realtid og flere og flere livetransmis-sioner på web. Med læsernes videresending,holdningsprioritering og redigering af nyheder,fotos og artikler via de sociale medier.

I denne evigt kørende nyheds- og indholds-karrusel løber der døgnet rundt, året igennem,en strøm af mange forskellige typer af historierog digitaliseret indhold, det kommer fra talrigeindholdsleverandører og eksterne og interneindholdsproducenter – noget af det er endda IT-aggregeret, uden at der har været menneskelighandling involveret i skabelsen og distributio-nen. Dette flow af bits og bytes er råstoffet iden sociale redaktionsproces.

Tidligere blev offentliggørelsen meget ofte be-tragtet som afslutningen, og stofindsamlingen,den redaktionelle bearbejdning og publicerin-gen blev helt hovedsageligt organiseret om-kring faste deadlines og selve produktet:nyheden, artiklen, multimedieproduktioneneller udgivelsesplatformen: papiravisen ellerweb, og sådan er det stadigvæk i et vist omfangmange steder i de gamle mediehuse: ”Most of usstill think of mobile as a way to present whateverwe have done for the website or the paper”.(WAN, 2013).

Udgangspunktet for denne artikel er, at vi nuser tydelige tegn på, at et sådant deadline- ogprodukt- og platformsfokus er ved at blive afløstaf nye måder at fremstille og organisere arbej-det med redaktionelt indhold på både i kommu-

nikationssektoren og på nyhedsredaktionerne.Og der er tale om mere åbne, virale og bruger -inddragende processer på tværs af offentliggø-relsesplatformene. En flowbaseret journalistik-og medieudvikling.

På hvilke måder er det nye forskelligt fra deproduktionsmåder og tankegange, der har væretdominerende indtil nu i såvel mediehusene somden kommercielle kommunikation? Hvordan erde digitale og mobile historier og den socialeredaktionsproces bygget op og produceret?Hvad karakteriserer indholds- og workflowet?

1.210 cases fra redaktioner og kommunikationsafdelingerTil at belyse forandringerne, media flow ogflowtænkning er der i det følgende valgt syvdanske, to engelske og et amerikansk eksempelud, udvalgt som en form for arketyper. Alle 10cases er de medieprodukter, journalistiske ini-tiativer og kommunikative indsatser, der repræ-senterer noget redaktionelt ambitiøst fra 2012,2013 og 2014.

De 10 vidt forskellige cases er blevet analyse-ret og kortlagt på forskellige måder alt efterderes form, indhold og omfang. Analyserne erderfor også ret forskellige i form og længde. Devil i det følgende blive beskrevet relativt kort-fattet og med fokus på, hvad en empirisk ana-lyse og (i de fleste tilfælde) nogle opfølgendekvalitative interview med journalister og nøgle-personer i den bagvedliggende redaktion ellerPR- og kommunikationsafdeling har ført til. Dervil i analysen blive lagt vægt på produkterne,produktionsprocessen og -metoderne.

De store digitale multimediehistorierRessourcestærke mediehuse i Danmark og ud-landet satser i disse år på at udvikle deres pro-duktportefølje med lange digitale fortællinger,singler, til offentliggørelse på deres website ogmod betaling – inde bag betalingsmurene. Am-bitionen er at producere og udgive oplevelses-betonede multimediefortællinger. Mindrepublicistiske virksomheder er også aktive påområdet og har været med til at skabe en sti-gende opmærksomhed og et øget marked forde store digitale fortællinger på web.

To af de mest berømmede af sådanne digitaleproduktioner kommer forventeligt nok fra de

14 Lars Kabel

markedsførende mediehuse The New YorkTimes og The Guardian i London. De to historierer ”Snow Fall. The Avalance at Tunnel Creek” afJohn Branch fra New York Times og ”America’sfirst climate refugees” af Suzanne Goldenbergog Richard Sprenger fra The Guardian.

Netop fordi de bliver så ofte fremhævet, er dei det følgende blevet valgt ud for en nærmerekortlægning af, hvad der karakteriserer dem:Hvilke metoder er der brugt til produktionen?Hvordan spiller multimedieelementerne og teksterne sammen?

1) En new journalism-multimediefortællingI december 2012 offentliggjorde The New YorkTimes den senere Pulitzer Price-vindende digi-tale fortælling ”Snow Fall. The Avalance at Tun-nel Creek” af John Branch. Multimedie -fortællingen er optimeret til iPad, og den blevoffentliggjort samtidig med, at The New YorkTimes gik ind på markedet for e-bøger, men dener gratis via www.nytimes.com.

Snow Fall-udgivelsen havde ikke nogen kon -kret hændelse som anledning, men den var tematisk aktuel, da den udkom i starten af vin-teren, hvor skisæsonen stod for døren.

”Snow fall” er beretningen om 16 rutineredeoff-piste skiløbere og snowboardere, der den19. februar 2012 på en krævende nedkørsel påCowboy Mountain 130 km øst for Seattle ved

grænsen til Canada blev ramt af en lavine. Devar varslet om risiko for laviner inden, men detog afsted alligevel. Tre af dem omkom undermeget dramatiske omstændigheder.

”Snow Fall” er en såkaldt ’long form’ eller’long read’ (en multimedie-single), som dettager omkring to timer at læse, se og høre igen-nem, hvis man vil have det hele med. Den er etprodukt med en start og en afslutning, en formfor nonlineær filmisk fortælling, der samtidig erbaseret på flere typer af narrativer i fx teksterneog videoerne. Det overgribende narrativ er ti-dens gang, den dag, ulykken skete. Beretningensættes dramatisk i gang med en scene, øjeblik-kelig tilstedeværelse, hvor en kvindelig profes-sionel skiløber bliver fanget i de rullendesnemasser. Som læsere finder vi dog hurtigt udaf, at hun overlever, da der tidligt kommer en in-terviewvideosekvens med hende – men ikke ihvilken tilstand.

Fortællingen er som en bog delt op i seks ka-pitler med anslag, ankomst til toppen, lavine-forløbet, kulminationen og efterspillet,konsekvenserne. Alle de 16 deltagere i skiturenbeskrives detaljeret undervejs i den første delaf fortællingen, og som læser ved vi, at det gårhelt galt for nogle af dem, men ikke for hvem. Ihvert af de seks kapitler er der spændingsop-byggende elementer, der med ’foreshadowing’hen mod et klimaks trækker læseren/brugerenvidere. Fx vidste skiløberne ikke, efter at lavinen


var udløst, hvordan det var gået de andre. Detbliver afdækket lag for lag i fortællingen. Lige-som vi først til sidst finder ud af, at den kvinde-lige skiløber fanget i snemassen ikke får varigefysiske skader af hændelsen.

Produktionsteamet bag ”Snow Fall” har brugtmindre bannerannoncer på tværs af skærmbil-ledet på en meget original måde. Flere steder ifortællingen bruges de af annoncerne frem-kaldte brud i læserytmen til at skifte scene ogsynsvinkel, det er meget sjældent set, at annon-cerne på denne måde udnyttes i fortællingenshistorieudvikling.

’Foreshadowing’ er en af de fremdriftsmeto-der, ’pacing’, (Garcia, 2012), som fårlæseren/brugeren til at bevæge sig igennemfortællingen. En anden motor er multimedieele-menternes og den stærke visuelle og indholds-mæssige appel fra de mange stillfotos: Hvadsiger hun? Hvad er der på billederne inde bag-ved?

”Snow Fall” er grundlæggende en lang repor-tage, en tekst med en masse fakta og historiskkontekst fx om en stor lavineulykke i 1909 påsamme bjergskråning, om vejrforhold og overle-velsesudstyr til off piste-skiløb. Den er en jour-nalistisk fortælling i den amerikanske newjournalism-tradition omsat til multimediejour-nalistik baseret på fakta, reportage og interview– gennemresearchet og billedvisualiseret.

”Snow Fall” er på mange måder tro mod newjournalism-konventionerne, den bygger på me-toderne fra de lange new journalism-artikler tilpapiret: En meget betydelig detaljerigdom, derbruges til etablering af troværdig tilstedevæ-relse og som dokumentation. Detaljerne er ind-lejret i fortællingen og placeres ikke iselvstændige tekst- eller faktabokse. En san-sende fortæller i tredje person, der lægger storvægt på det menneskelige og følelsesmæssige.Et spændingsopbyggende narrativ m.m.

Fortællingen udspiller sig i et interface, der ersærdeles stramt komponeret, navigationen ersimpel og velfungerende, man ved altid, hvorman er, og hvordan man kommer videre. Multi-medieelementerne er som ’pop-ups’ placeret ihøjre spalte lige præcis dér i fortællingen, hvorde giver ’added value’ til teksten, flere af de ani-merede grafikker afspiller automatisk underlæsningen, således at man fx kan følge de en-kelte skiløbere i lavinen, mens man læser omdem.

Som læser/bruger swiper man horisontaltgennem de forskellige kapitler, hvor begivenhe-derne udfoldes. Man scroller sig vertikalt dy-bere og dybere ind i beretningens forskelligeafsnit, det være sig de faktiske hændelser, vej-rets udvikling, skiteknik og -udstyr m.m. og somnoget helt centralt: de menneskelige reaktioner.

Sideløbende med swipe- og scroll-funktionenog indlejret i siderne er der talrige multimedie -elementer: fotos, billedkarruseller, audioer, vi-deoer, animerede grafikker, landkort- animationer, der som ’pop-ups’ (Garcia, 2012)kan aktiveres på netop de steder i beretningen,hvor de giver værdi til historien. Alle audio- ogvideoelementerne er korte: 40-70 sekunder.Der er to typer af videoer: nogle af dem er opta-get on location af skiløberne med små kameraerundervejs ned ad bjerget, de er autentiske ogdokumenterende. Andre er helt hovedsageligtefterfølgende interview med involverede perso-ner. Alle har de fokus på mennesker, ansigter ogfølelsesmæssig påvirket tale. Meget stramt redi-geret, teknisk perfekt optaget. Audioerne er fxlydsekvenser fra mobilopkald til en nødhjælp-stelefon. Både videoerne og audioerne ermeget stærke som dokumentation og ’visualproof’, og de skaber med deres korthed en finkontrast til de relativt lange tekststykker.

Såvel videoerne, audioerne som de anime-rede grafikker er stærke bidrag til etablering affortællingens indhold: Videoerne er producereti professionel topkvalitet med lys, lyd og be-skæring, karakterfaste ansigter, følelsesmæssigtpåvirkede stærke mennesker, der fortæller. Au-dioerne er båndoptagelser af de lavineramteskiløberes telefonopkald til redningstjenestenog derved meget effektfulde som dokumenta-tion. De animerede grafikker illustrerer kortfat-tet og særdeles illustrativt, hvordan lavinen ogulykken skete – de er ikke interaktive, og det eren central pointe, afsenderen har en præcismængde information, som skal leveres på korttid. Og lidt plads. Det udelukker hyperlink ogmange individuelle valg.

Fortællingen er ikke præget af redundansimellem multimedieelementerne og tekstensom så mange andre multimediefortællinger. Destramt fokuserede og kortfattede interview iaudio- og videosekvenserne gentages ikke i tek-sten – de fremstår som selvstændige og værdi-fulde bidrag til historiens udfoldelse.

De audiovisuelle elementer er korte og velin-

16 Lars Kabel

tegrerede i historien, så man ikke bliver bort-ledt. De er med til at fastholde læseren/bruge-ren fra start til slut.

Som den bagvedliggende ramme, ’grid’ (Garcia,2012), for den narrative udfoldelse af historienligger der en matrix-funderet berettermodel(Kabel, 2011) i tre dimensioner: det vertikale,det horisontale og ’multimedie pop-ups’, der såat sige vokser ud af fortællingen. Denne beret-termodel giver rum for mange indgange i formaf fx overskrifter, portrætter, nye og gamle fotos,videoer, audioer, grafikker m.m. På trods af dethøje antal er brugen/læsningen af fortællingenikke kaotisk. Indgangene er berettermæssigtstramt doserede.

”Snow fall” er ikke en multimedieberiget tekstom nogle dramatiske hændelser i USA. Multime-dieelementerne er ligeså centrale for beretnin-gens udfoldelse som ordene. ”We’re reallymoving away from the model in which visualisa-tion or interactive storytelling is an afterthought,an illustration of the story, and towards a modelin which this work is central to developing thestory and enables us to tell the story in ways im-possible for straight text reporting”. (WAN, 2013).

”Snow Fall” er bygget op på en meget stormængde journalistisk råstof, den er i new jour-nalism-traditionen præget af en stor detaljerig-dom, hvor det som læser i en hel del tilfælde

bliver vanskeligt at forstå, hvorfor netop denneeller disse detaljer er medtaget, den storemængde af detaljer forekommer ikke nødven-dige for fortællingen.

Ifølge New York Times’ hjemmeside var der16 grafiske designere, fotografer og resear-chere, der ud over journalisten John Branchsamarbejdede om fortællingen over en periodepå mere end seks måneder. Den er et resultat afet komplekst teamwork mellem forskellige fag-grupper.

”Snow Fall” er et kvalificeret bud på de læng-ere og dybere tekst- og billedfortællinger, digi-tale multimedieproduktioner, som mangemediehuse i disse år opprioriterer og sælger fraderes websites. Disse long form-historier er enform for premium-produkter i de digitale flow.

”Snow Fall” bygger på en dekonstruktion afhændelsesforløbet i en række selvstændige be-givenheder, skæbner og journalistiske enhederog en efterfølgende samlende rekonstruktion afmaterialet i en stramt designet matrix. Produk-tionen af en sådan multimediefortælling stillerstore krav til proces- og workflowstyringen i for-hold til storyboarding, interfacedesign, researchog verificering af dybt indhold samt planlæg-ning af stofindsamlingen, således at multime-dieelementerne bliver til organiske dele af densamlede fortælling – ikke noget, der bliver lagtpå bagefter.


2) Et journalistisk tema som multimedieproduktionDen 13. maj 2013 offentliggjorde The Guardianmultimedieproduktionen ”America’s first climaterefugees” på onlineavisen www.theguardian.com.uk. Hjemmesiden fra det britiske mediehuser et af de mest besøgte nyhedssites i verden.

Offentliggørelsen var knyttet til en aktuel be-givenhed, produktionens nyhedsanker var at:”The Arctic Council … are gathering in Swedentoday. But climate change refugees are not highon their agenda, and Obama administration offi-cials told reporters on Friday there would be noadditional money to help communities in the fi-ring line”.

The Guardian havde forinden offentliggørel-sen i foråret 2013 sendt et reporterhold på to:Susanne Goldenberg, tekst og interview, og Ri-chard Sprenger, video, til et lille bosted foroprindelige indbyggere, Newtok , på vestkystenaf det nordvestlige Alaska. En fotograf, BrianAdams, havde været i Newtok på et andet tids-punkt og havde taget en masse fotos uden sne.Der var ingen dramatiske hændelser eller plud-selige forandringer, der førte til reportagehol-dets udsendelse til Newtok. Dermed er denneform for dramatik heller ikke til stede i historien.

Dette lille bosted var (er) sammen med 180tilsvarende bosættelser i Alaska truet af klima-forandringerne på den måde, at den globale op-varmning smelter permafrosten, forstærkererosionen og fremkalder oversvømmelser, somtruer med at skylle bostedet væk hver sommer,når vandet strømmer i floderne, og havet æderaf kysterne. Det er der menneskeskæbner ogglobale problemstillinger forbundet til – deoprindelige folk i Alaska udleder selv en megetbegrænset mængde CO2. De bidrager ikke retmeget til den opvarmning, der truer dem. Allige-vel er de tvunget til at flytte hele landsbyen tilet højere beliggende sted i nærheden, men deter der ikke tilstrækkelig med offentlig finansie-ring til, og selv har de få midler til rådighed. Derer altså noget væsentligt på spil – den journali-stiske fortælling har et aktuelt udgangspunkt,historien kan udfoldes:

”America’s first climate refugees” er et jour-nalistisk tema i samme tradition som dem, dag-bladene på papir- og onlineaviserne haroffentliggjort i årtier. Det nye er, at historien eren digital multimedieproduktion for tekst, fakta,infografik, stillfotos, audio og video. Temaet er

bygget på fem afsnit/underhistorier, hvoraf treer journalistiske reportager fra Newtok, en en-kelt er baggrund og interview fra hovedstadenAnchorage og en anden giver nødvendig faktafor at kunne forstå situationen i Newtok.

Fortællingen er bygget op på en matrix-modeli tre dimensioner med klassisk brug af swipningfra underhistorie til underhistorie og dybere indi stoffet via scrolling (Kabel, 2011). Navigatio-nen er helt enkel, som at bladre i en bog, fremog tilbage. Videoerne er interessevækkende an-slag og indgange samt ’pop-ups’ på relevantesteder i forhold til teksternes indhold.

Multimedietemaet bygger på et råstof skabtvia de grundlæggende journalistiske metoder:Observation, interview og research af menne-sker, baggrund og fakta. Historien er på mangemåder en stor, journalistisk reportage under-støttet af baggrundsinformation og visuelle vir-kemidler.

Guardian-reporteren er i teksterne en neutral3. persons fortæller og i videoerne en eksplicitinterviewende journalist. Der er gjort brug afsåvel erfarings-, menings- som ekspertkilder un-dervejs i stofindsamlingen.

Temaet er produceret som en case, der illu-strerer en generel problematik. Der er brugtklassiske virkemidler fra aktantmodellen i formaf en trussel spændt ud imellem negative kon-sekvenser (oversvømmelse, øget fattigdom ogmigration til storbyen) og positive løsnings -muligheder (landsbyen flyttes, bedre boliger),hvis ...

Det tager omkring to timer at læse, se og hørealle de forskellige tekster, videoer og grafikker imultimedieproduktionen.

Videoerne er gennemsnitlig af middelhøj pro-fessionel standard: Der accepteres fx forringetlydkvalitet pga. vind i mikrofonen, rystede bille-der og ufokuseret redigering af de lange video-sekvenser fra The Guardians side. Imidlertid eranslags-videoen kort (52 sekunder), præcis ogeffektfuld understøttet af stemningsskabendemusik, stillfotos og korte statements fra detruede folk. Den er der lagt betydelig journali-stisk indsats i.

I relationen imellem teksten og videoerne erder megen redundans. Det vil sige, at man læserde samme udtalelser i artiklerne og får desamme baggrundsinformationer, som man serog hører i videoerne.

Informationsgrafikkerne og landkortene er

18 Lars Kabel

særdeles illustrative og faktaformidlende. Gar-dian-redaktionen har stort set fravalgt mulighe-den for interaktivitet. I stedet giver de centraleinfografikker nogle klare informationer om årsagog virkning ved permafrostens nedgang, og defungerer helt optimalt for at kunne forstå, hvaddet er for forandringer i naturgrundlaget, somNewtok-folkene er så hårdt ramte af.

The Guardian er jo ikke mindst kendt i medie-sammenhænge for at have en meget stor kon-taktflade med mediehusets hundredtusindvis aflæsere, brugere, kunder. Denne ’reach’ skabespå talrige måder, fx via social medie-integration,kommentarmuligheder knyttet til de enkelte di-gitale historier samt ’crowd sourcing’. Som ensjette valgmulighed blandt historieelementernefik læserne af ”America’s first climate refugees”tilbudt adgang til at kommentere temaet under”Join the Debate. Have your say”. Det var der228, der havde gjort den 9. juli 2014, godt et årefter udgivelsen. 1046 havde delt historien påFacebook, kun 126 havde tweetet på Twitter omden.

Om dette så er få eller mange interaktionerkommer an på, hvilke kriterier man opstiller. Detcentrale spørgsmål i reach-sammenhæng må

være, om en sådan multimedieproduktion hardelingspotentiale, selvom den på mange måderer en lukket, afrundet beretning. Noget tyder på,at det har den i et vist omfang, når den er pro-duceret så journalistisk godt og professioneltsolidt som The Guardian-historien.

3) En nyhedsmotor til store stofmængder og ’live’Danske nyhedsmediehuse som Nordjyske Stifts-tidende har etableret centrale nyhedsgenere-rende afdelinger, en såkaldt nyhedsmotor.Andre som Berlingske bruger mediekoncernensinterne nyhedsbureau, BNB, som nyhedsgenera-tor. Selvom denne undersøgelse hovedsageligthandler om nyheds(papir)mediehusene og storekommunikationsafdelinger og deres produkter,kan der alligevel hentes inspiration hos andretyper af medier, fx public service-radio og tv –Danmarks Radio. Ikke mindst, fordi der er ud-kommet en aktuel undersøgelse af DR’s arbejdeog processer omkring nyhedsmotoren:

I oktober 2012 gennemførte DR Nyheder enstørre omlægning af produktionsprocessen sær-ligt rettet mod indholdet i tv-nyhederne kl.18.30 på DR 1, DR 2’s nye nyhedssatsning, de


mange radioaviser gennem døgnet og web-ny-hederne. DR Nyheder omdefinerede og omorga-niserede både indholdsflowet og workflowetved at skabe en såkaldt nyhedsmotor. En pro-duktionsmaskine, der dagen lang, året rundt, le-verer store mængder af digitaliseret råstof til demange produkter, udsendelser og kanaler, somDR udgiver. I rapporten ”Den industrialiseredenyhedsproduktion. En undersøgelse af den æn-drede produktionsform i DR Nyheder” (2013)fremlægger lektor Ralf Andersson, SyddanskUniversitet, resultaterne af en kritisk analyse afomlægningerne i DR Nyheder. Det følgende erhentet i denne rapport:

Nyhedsmotoren består af en funktionsopdeltarbejdsproces med en stigende specialiseringbaseret på en opdeling af produktionen i faser.De forskellige nyhedsredaktører er forpligtet tilat få ideerne og dele opgaver ud til journalister,fotografer og grafikere i motorrummet. Der hol-des ikke fælles redaktionsmøder, og der forven-tes ikke, at journalisterne møder frem medderes egne historie-ideer. Udegående teams afreportere og fotografer, liveteams, indsamler, interviewer og billeddækker flere af dagens hi-storier i et flow uden at prioritere eller redigerestoffet. De sender materialet hjem til en storserver, mediearkivet, hvor det ligger til videre-behandling af alle i produktionskæden. På ny-hedstavlen kan medarbejderne hele tiden se,hvilket stof der er til rådighed. Mediespeciali-ster hjemme på redaktionen bearbejder detindsendte stof, klipper det sammen, vinkler dettil forskellige programmer og platforme. Megetofte sker det i form af såkaldte ”pakker”, somstudieværterne så guider seerne og lytterneigennem. Sådanne ”pakker” består af fx grafik,korte voice over-indslag, interviewbidder m.m.

Ralf Andersson betegner denne faseinddelteproduktionsproces som ”industrialiseret”, fordidet bliver til en form for samlebånd, hvor denenkelte samlebåndsarbejders rolle er at giveproduktet og processen en værdiforøgelse af éneller anden slags, og så videre til det næste.

DR Nyheders mange programmer og kanalerer en glubsk indholdsforbruger, nyhedskværnenkører non-stop.

Ved hjælp af optællinger og kvalitative inter-view har Ralf Andersson undersøgt resultaterneog konsekvenserne af nyhedsmotorens indfø-relse. Han konkluderer:

• Materialet fra mediearkivet bruges gennem-

snitligt fire gange i de forskellige programmerpå de forskellige platforme

• Der er opstået mere værtsfokus, flere live-omstillinger, mindre forproduceret indhold

• De udegående live-teams skaber mere til-stedeværelse, aktualitet og live – den værdi-fulde realtidsdækning styrkes som resultat afden funktionsopdelte arbejdsproces

• Blandt omkostningerne er mindre dybdegå-ende research, færre kritiske spørgsmål

• En anden omkostning er mindre journali-stisk fortælling, mindre kreativt arbejde medbilleddækningen, mindre vægt på det visuelleog det audiovisuelle udtryk

Den samlede konklusion på Ralf Anderssons un-dersøgelser er, at den nye nyhedsmotor er eneffektiv nyhedsmaskine, der skaber sikkerhedfor et løbende flow af store stofmængder,mange billeder og med inddragelse af flere kil-der. Den nye produktionsproces kan levere det,der er brug for: En stor mængde fragmentariskeelementer, der stykkes sammen af mediespecia -listerne og studieværterne til en helhed i båderadio og tv.

4) Indhold som content marketing via web-tv og FacebookJyske Bank er en opkomling fra provinsen, der iDanmark har skabt sig en betydelig markedsan-del, megen offentlig omtale og en relativt højkendskabskvotient i befolkningen blandt andetved at være offensiv og turde være provinsiel,jysk, på en moderne måde.

Jyske Banks brand er bygget op omkring vær-dierne: anderledes og uhøjtidelig, og det harskabt et kreativt (fri)rum, hvori bankens arbejdemed information, PR og interaktion med kun-derne og de mange interessenter har kunnetudfolde sig.

En betydelig del af kommunikationen fraJyske Bank er content marketing med et ind-hold, der fokuserer på de finansielle markederog de økonomiske nyheder og ifølge afdelings-direktør Lasse Høgfeldt, jyskebank.tv, gerne”under mainstream-radaren”. Banken ser sigselv som en medievirksomhed, der sprederviden, skaber omtale og formidler køb via enrække digitale og analoge mediekanaler.

Jyske Bank publicerer et mangfoldigt indholdaf nyheder på web, Facebook-opdateringer,korte videosekvenser og længere online-tv-pro-

20 Lars Kabel

grammer, der både handler om et bredt spek-trum af hverdagslivsemner, men naturligvisogså relateres direkte til finans, bankdrift ogbankens egne kerneforretningsområder. JyskeBank laver ifølge Lasse Høgfeldt ”indhold, derligner journalistik, men det er fra en bank”.Kommunikationsafdelingen bestræber sig på atoffentliggøre det journalistiske indhold med enklar varedeklaration, fx Jyskebank.tv på alle vi-deoerne, så brugerne kan se, hvor de kommerfra, selvom de tilgår videoerne fra andres web-sites eller via de sociale medier.

1. oktober 2013 gik Jyskebank.tv i luften medet nyt og for en bank utraditionelt initiativ: Enny livekanal med 24 timers nyheds-tv på web.Et døgnlangt flow af nyheder i sløjfer, med fx liveopkobling til et studie hos Nasdaq på TimeSquare i New York, små PR-lignende dokumen-tarer og ekspertinterview i studiet i Silkeborg.

Jyskebank.tv med nyhedskanalen visesblandt andet på skærme i Jyske Banks 1500 fi-lialer, men 80 procent af indholdet ses andresteder på andre websites og kanaler, socialemedier m.m. Denne trafik er blandt andet skabtaf en placeringsagent.

www.jyskebank.dk er modersitet for Jyske Bankskommunikationsaktiviteter, heri er tv-kanalenog flow-tv-tilbuddet indlejret med en relativthøjt prioriteret placering – dog ikke i top. Hjem-mesiden er ”et stramt designet onlineprodukt -univers” oplyser afdelingsdirektør Per EsmannJensen, hvis indhold i betydeligt omfang afspej-ler bankens ”puls”. Centralt på hjemmesidenmarkedsføres bankens mange nye produkter ogkampagner løbende.

Hjemmesiden rummer også bankens vigtigsteFacebook-side, Havkatten, der præsenteressådan: ”Havkatten er Jyske Bank. En underligfisk, som svømmer mod strømmen for at findenye og anderledes veje. Få nyheder og spørgom (næsten) alt”.

Facebook-siden blev startet op 3. juni 2009og var fra starten tænkt social, som et middel tildialog og inddragelse af kunderne/brugernesamt til understøttelse af brandingværdierne:anderledes og uhøjtidelig.

Facebook-siden indeholder en række ung-dommelige illustrationer og fotos, korte videoer,kommentarer, konkurrencer, spørgsmål og svar,som ikke nødvendigvis har noget med banken


at gøre. Også reklamespots for Jyske Bankssponsoraktiviteter, fx elitehåndbold, tips ogkundeanbefalinger, og som noget relativt nytformidles også koncertbilletter. Alt i alt en plan-lagt mangfoldighed af bredt tilgængeligt ind-hold med mulighed for selv at bidrage og vindepræmier.

Jyske Bank havde i sommeren 2013 en PR-,branding- og kommunikationsafdeling med ca.55 medarbejdere. Heraf arbejdede de omkring12 redaktionelle medarbejdere på jyskebank.tv.Ifølge Per Esmann Jensen var den dedikeredemedarbejder, der arbejdede med Facebook-si-derne, sandsynligvis den person i bankens storekommunikationsafdeling, der skabte flest ”kon-taktpunkter” for den laveste investering af tidog penge. (20.041 Likes den 9. juli 2014).

Via Facebook-siden kommer ”andre stemmertil orde” i Jyske Banks univers.

Til den løbende produktion og opdatering afde to content marketing-platforme, jyskebank.tvog Havkatten, gøres der i betydeligt omfangbrug af de klassiske metodekonventioner forjournalistisk indholdsproduktion, men man und-lader at tage de mere konfronterende journali-stiske effekter i brug.

Set fra et bankmæssigt udgangspunkt er isærHavkatten, men også web-tv-kanalen, nogle frit-givne kommunikationsrum i den forstand, atindholdet ikke nødvendigvis handler om bank,bankdrift og økonomi, at formen er relativt løs-sluppen, og at brugerne i forhold til Facebook iet vist omfang er med til at skabe indholdet.

I de medierum, hvor det sociale er bærende,er Jyske Bank en offensiv aktør. Banken brugermedierne til at blive mere transparent, denåbner op og tillader et vist kaos at råde i og om-kring dele af dens kommunikation. Jyske Banksom et medie giver i et vist omfang køb på kon-trollen over både indholdet og formen.

Bag en sådan nøje planlagt kommunikations-indsats på tre forskellige digitale platforme, deralle kræver mange historier, meget indhold samtkontinuerlig monitorering og løbende opdate-ring, ligger der en planlagt produktionsprocesog et workflow, der skal sikre en strøm af redak-tionelt råstof til versionering til flere platforme– distinkt forskelligt, men altsammen alligevelværdiskabende i forhold til at skabe kontakt,loyalitet og understøtte Jyske Banks kreativebrandværdier: anderledes og uhøjtidelig.

Denne anderledeshed i forhold til, hvordan

man driver medie- og kommunikationsarbejdefra en bank. har omverdenen fået øje for. I maj2014 vandt Jyske Bank en international pris forBest Brand Newsroom ved Digidays i New York.Begrundelsen for prisen var ifølge redaktørLasse Høgfeldt: ”At vi arbejder efter newsroom-tankegangen. Brand Newsroom handler om, atman som virksomhed eller brand organiserersin kommunikationsafdeling som en redaktion.Man arbejder, producerer og tænker som et di-gitalt medie” (Journalisten.dk, 27. maj 2014).

5) Fra imagekampagne til viral spredningMidttrafik er et offentligt, dansk transportsel-skab, der hovedsageligt forestår busdrift i Re-gion Midtjylland. I 2012 målte transport -selskabet bustransportens generelle omdømmeblandt kunderne, og ”hele 31% af de 18-34-årige mente ikke, at bussen havde et godt om-dømme, hele 46% mente, at den var decideretikke-attraktiv” (årsberetningen 2012). Det skulleog kunne der gøres noget ved set i lyset af, atproduktet, offentlig bustransport i Midtjylland,blev vurderet til at være ok, som projektlederBritta Charmig fra Midttrafik udtrykte det i et in-terview 13. juni 2013.

Derfor designede og publicerede Midttrafiken stor imagekampagne ”Bussen”, der via filmen”Cool Bus” skulle fremstille bussen som et mo-derne transportmiddel og via en hjemmeside”Vi skal nok køre dig” og en ny Facebook-sideskulle gøre det nemmere at komme i dialogmed især yngre nuværende og potentielle kun-der.

I september 2013 kom der en opfølgning påkampagnen ”Hvem er Midttrafiks coolestekunde – vis os hvor cool du er i bussen”. Denblev offentliggjort i fx outdoor-reklamer, påskilte i busserne og på YouTube og Facebook.Indsatsen bag denne anden kampagne var dogmeget mindre end den første.

Til 2012-kampagnen blev der også lavet enhjemmeside www.coolbus.dk. Den indeholdt fil-men, nogle lette/banale konkurrencer med præ-mier samt en henvisning til Midttrafik påFacebook, som var blevet oprettet nogle måne-der tidligere – februar 2012. Hermed var Midt-trafiks mulighed for social dialog og udvekslingmed brugerne/kunderne/passagererne etable-ret.

Hjemmesiden med konkurrencerne var desig-

22 Lars Kabel

net på en sådan måde, at den kunne bruges ogoverskues på få minutter i det frirum, man har ien bus med gratis WiFi. Det centralt placeredelink til Facebook på hjemmesiden åbnede op forinteraktion med busselskabet.

Den samlede ”Cool Bus-indsats” var fra star-ten tænkt som en ret traditionel imagekam-pagne med tv-reklamespots på de regionale TV2-kanaler, biografreklamer rundt i regionen ogskilte og skærme i busserne, men sådan gik detikke.

Den bærende video, ”Bussen”, (”The Bus” i denengelske udgave), skulle på en humoristiskmåde fremstille de offentlige busser som endejlig måde at blive transporteret på. Filmenhandlede om en dramatiseret bustur fra et stop-pested ude på landet ind mod byen. Opstarts-billedet: En henført ung og smuk kvinde afkontortypen sidder på et bussæde, man serikke, hvad der foregår under hendes brystni-veau, men man er frit stillet til at gætte. Seksu-elle associationer etableres fra starten.

Vi er ude på landet. En flok yngre menneskerventer på bussen, lyden af græshopper og dra-matisk morgenhimmel, en mand lægger øret tilasfalten og lytter, noget sker, bussen ankom -mer. Vild begejstring og en kamp om de godepladser. Den karikerede indvandrerchaufførkører de opstemte (liderlige) passagerer rundttil steder, hvor cool ting sker: Dækafbrænding,en jysk fotomodel med store bryster i en leo-pardplettet, nedringet bluse, som venterspændt – på hvad?

Speaken er humoristisk og overgearet, spea-kerens supermaskuline stemme i et meget dybtstemmeleje er helt afgørende for den selvsatiri-ske distance, det hele er totalt overdramatiseretogså sprogligt: Bussen har ”toplækre siddeplad-ser”, ”den er stooor”, ”chaufføren er cool” og”det er street”.

Vi følger bussen undervejs i landskabet, setindefra og udefra. Start, aktion, aktion, udsyn tildet, man ser ud gennem panoramavinduerne.Til sidst ankommer bussen til et nyt stoppested.Igen en begejstret flok, der venter. Der opståren kamp om pladserne, en smuk kvinde kravlerhen over konkurrenterne til de gode pladser,bussen indtages i et begejstret kaos, og videoenslutter med et udsagn: ”Stå tidligt op – vi skalnok køre dig – Midttrafik”.

Alt er superprofessionelt produceret: Spea-

ken, skuespillet, lyssætningen, den lynhurtigeklipning. Fremdriften skabes på den ene side afbussens kørsel gennem landskabet, tidens gang,afgang og ankomst. Stemmens intensitet, mu-sikken, der arbejder sig frem mod et klimaks ogde forskellige sekvenser, der er aktion og reak-tion på bussens ankomst.

Videoen er bygget op omkring et narrativ, enberettermodel (ikke aktantmodellen). Et scenepå scene-princip. En kæde af overraskende sce-neskift, sekvenser og aktioner med reaktionerpå bussens ankomst.

Det af produktionsfirmaet M2 filmede råmate-riale blev brugt og genbrugt til flere andre kortevideoer: En reklamefilm for natbusserne og enYouTube-egnet video om noget så sjældent sombusdækafbrænding, hvor videoen viser dækaf-brænding med en stor, offentlig bus, arrangeretog optaget på Aarhus Havn. En meget simpelberettermodel: Anslag, aktion, konsekvens iform af dækaftryk på asfalten, og bussen kørervæk. ”Bus Burner” er en underholdende kuriosi-tet, som der er så mange af på YouTube, og somder linkes til fra mange steder.

Efter produktionen af de tre korte videoer ogen engelsk udgave, ”Cool Bus”, bestilte Midttra-fik en femte video hos M2. ”Bag om filmen - be-hind the scenes” på 3.03 minutter med filmensinstruktør som afsender og en form for vært. Vi-deoen viser og kommenterer selve produktions-processen, som blev filmet undervejs, hvor derogså blev lavet journalistiske interviewoptagel-ser. Denne journalistiske backstage-video løftersløret for, hvordan nogle af de svære scener fra”Bussen” er lavet: Dækafbrændingen og kam-pen om at komme først ind i bussen. Og den fortæller om såvel videoproduktionsselska-bets som Midttrafiks intentioner med produktio-nen.

Videoen bygger på en traditionel berettermo-del: Anslag, interview, soundbites, sceneskift,sekvenser, soundbites m.m. Indledning, forløbog afslutning. Udfoldelsen af historien bliver vi-deoens motor/drivkraft.

Afsluttende henvender instruktøren sig di-rekte til seerne: ”That’s it”, filmen er lavet, håberdu kan lide den. Igen billedmæssig kulmination,pointen er i stedet: ”See you on the bus tomor-row”. Skilt: ”Midttrafik – coming to a bus stop near you”.

Med videoen ”Bag om filmen” blev ’back-


stage’ til en integreret del af produktet og kam-pagnen, dog med en begrænset effekt. Videoenvar set 5.546 gange på YouTube den 4. novem-ber 2013.

Midttrafik på Facebook blev oprettet i februar2012. ”Vi ventede bevidst med at gå på Face-book, til vi kunne råbe højt”, forklarede BrittaCharmig i juni 2013.

Facebook-indholdet startede med at tage ud-gangspunkt i: ”Vi har fået sådan et dejligt brevfra en 20-årig pige, som vi synes, vi vil dele medjer her på Facebook. Prøv at læse det, det kanman kun komme i godt humør af”. ”Hej Midttra-fik. Jeg havde den bedste oplevelse i bussen idag. En GLAD buschauffør! Hvilken forskel handog gør ...”.

Brevet udløste forskellige typer af kommenta-rer og reaktioner, den indholdsmæssige stil varlagt, og den første sociale medietråd var skabt.

Midttrafik på Facebook tilbød i 2013 ”Pho-

tos”, ”Konkurrencer” og ”Trafikinformation”, ofteformuleret i et forvaltningslignende sprog. Dehavde 14.613 Likes den 9. juli 2014.

Som abonnent fik man jævnligt posts/opdate-ringer fra Midttrafik: Korte udsagn (14/5 2013) –”Vidste du, at det kan få fatal betydning for dinfremtid, hvis du retter oplysninger i dit buskort?I Fredericia er en ung mand dømt til 30 dagesbetinget fængsel. Læs her”. Illustreret af en vi-suel plakat, et modelfoto fra Midttrafiks foto -lager. Og ”Hvad er din mening? Ville det væreok at tage sin hund med i bussen, hvis man be-taler børnebillet?”, illustreret af et sjovt billede idårlig teknisk kvalitet fra internettet af enmasse hunde i en bus.

Oftest forsøgte man at skabe en tråd og inter-aktion og reaktion fra brugerne ved at rejsespørgsmål, der relaterede sig direkte til Midttra-fiks produkt, kollektiv trafik og fornuftig passa-geradfærd, men på en lidt morsom og uhøj -tidelig måde.

24 Lars Kabel

I perioden fra september til december 2012blev materialet fra kampagnen Cool Bus brugtflittigt på Facebook-siden, det var visuelt stærkt,uhøjtideligt og muntert. Det samme skete i ef-teråret 2013 med det beslægtede materiale fra”cooleste kunde-kampagnen”.

Midttrafik opdaterede sin Facebook-side dagligtmellem kl. 9 og 15. Virksomheden brugte en be-tydelig mængde arbejdskraft på det og en bety-delig indsats i forhold til det visuelle: Købtemodeloptagelser, genbrugte plakater m.m., teg-ninger, fotos fra internettet, videoer fra You-Tube. Sjældent reportagefotos.

De forskellige indholdselementer/opdaterin-ger på Facebook-siden samlede sig omkring føl-gende kategorier:

• Adfærdsrelateret, kampagneagtig stof, derunderstøttede Midttrafiks relationer til passage-rerne – fx ”Giv plads til en mere – eller giv pladstil en, der har brug for det”.

• Virale imagekampagner som ”Cool Bus” ogden senere ”Hvem er Midttrafiks coolestekunde”.

• Anknytning til andres kampagner og viraleprocesser, fx AOA – Byens Bedste – Stem på ossom byens bedste flirtested.

• Loyalitets- og trafikskabende konkurrencer,der var meget lette at tilgå.

• Sociale imagekampagner, der skabte positivtomdømme omkring kollektiv trafik, bustransportog Midttrafik: ”Rejsetid er ...” handlede om for-dele ved at køre i bus frem for i bil og kom medgode forslag/sætninger som ”Rejsetid er kysse-tid”.

• Positive input fra brugerne, der understøt-tede trafikselskabets politik og intentioner. Fxden glade chauffør.

• Kundeservice via nyhedsbåret kommunika-tion – ”Rejsekortet kommer til Midtjylland”,”Vejarbejder afsluttes på Randersvej”.

• Henvendelser, spørgsmål og svar: Er bus -kørslen påvirket af branden på Lystrupvej?

• Ren trafikinformation og kampagneagtigeoplysninger om nye betalingsmodeller: ”Nyepriser fra januar 2013”.

• Understøttelse af trafikpolitisk debat. Hvor-dan kan den kollektive transport i Midtjyllandudvikle sig? Trafikplan 2013-2017.

• Uhøjtidelige film fra YouTube og fotos fra in-ternettet, der kunne bruges som relevant ogmorsom reference.

• Reklamelignende opdateringer/posts: Sam-arbejde med fx Djurs Sommerland, Regnskoveni Randers, en busbillet og entré i en pakke.

• Kunde- og holdningsundersøgelser: Afstem-ninger, og hvad er din holdning? – interaktionom meninger og standpunkter.

Især i starten var der mange fotos af busser fraMidttrafik på Facebook. Senere kom der flerebilleder af mennesker, kreative illustrationer ogmuntre grafikker og skilte på.

2012-kampagnen ”Cool Bus” var tænkt som enimagekampagne på traditionelle markedsfø-ringsplatforme, men udviklede sig hurtigt til enhurtigtvoksende og ikke-planlagt viral proces,især via YouTube.

Midttrafik havde på forhånd afsat midler til etfirma, der skulle levere viral spredning, ’Viralseeding’, via blogs, YouTube og hjemmesider,men det eksplosive afsæt, som videoen og kam-pagnen fik, blev ifølge Britta Charmig sat i gangved, at en journalist fra Jyllands-Posten, MortenElstrup, fik lov til at beskrive kampagnen i avi-sen, fire dage inden den officielt blev lanceretog til at vise videoen på onlineavisen:www.jp.dk. Videoen blev til en god historie i Jyl-lands-Posten på papir og web, og det udløsteomgående stor interesse. Midttrafik uploadedederfor videoen på YouTube flere dage tidligereend planlagt.

Hen over den efterfølgende weekend havdeover 100.000 mennesker set videoen.

Den virale spredning på dansk og engelskblev massiv. På 40 forskellige YouTube-sider varder mere end 3.600.000 visninger (årsrapport2012). De tårnhøje kliktal blev hjulpet godt påvej af, at videoen vandt ikke mindre end tre in-ternationale reklamepriser i 2012.

De to kampagner: Midttrafiks seks busvideoer,hjemmesiden ”Vi skal nok køre dig” og You-Tube- og Facebook-satningen er samlet et mar-kant eksempel på content marketing, orga-niseret omkring en betydelig mængde video,fakta og visuel multimedieeffekt.

Med især kampagnen ”Cool Bus” skabte Midt-trafik sig rådighed over et kommunikativt vigtigtindhold, og understøttet af en massiv økono-misk investering i professionel videofilmkvalitetlykkedes det trafikselskabet af nå et enormtantal interesserede brugere og få en betydelig


offentlig omtale – herunder også redaktionelmedieomtale i traditionelle mediers nyhedsud-sendelser af kampagnens metoder og gennem-slagskraft.

Midttrafiks ledelse og kommunikationsafde-ling udviste stor forståelse for de virale proces-sers ikke-planlagte dynamik, og denne paratheder en af grundene til, at den massive spredningvia de sociale medier kunne opstå og udviklesig.

Det hele byggede på et flow af videoer, hi-storier og illustrationer, som blev genbrugt ogversioneret målrettet til de platforme, der var ispil. Kampagnen blev ikke alene til en strøm afmedieprodukter, men også en strøm af referen-cer og kommentartråde – genkendeligheden påtværs af offentliggørelsesplatformene var storog effektfuld.

6) Produktionsprocessen som et medieproduktDet berømte Royal Opera House i Covent Gar-den i London rummer Royal Opera og Royal Bal-let og et stort orkester. Ofte er alle billetterudsolgt til publikum fra hele verden, men set isammenhæng med den globalt udbredte efter-spørgsel er antallet af tilskuerpladser i operahu-set også begrænset. Interessen for de klassiskescenekunstarter er stor blandt en særlig kredsaf kunstinteresserede. Alligevel vurderede Pro-gramme Manager, Tom Nelson, i foråret 2013, atkunstformerne ballet og opera var truede og påretræte i Storbritannien. Mediedækningen afscenekunsten var stærkt faldende, den dyberekulturreportage og de ekspertbaserede kunst-anmeldelser udfoldede sig især i papiraviserne,der svandt i oplag og betydning, mens gossip-interessen for opera- og balletstjernernes pri-vatliv var stærkt stigende.

Samtidig fik (og får) Royal Opera House mas-siv økonomisk støtte fra det engelske kulturmi-nisterium og har blandt andet til formål atsprede forståelse i bredere kredse af befolknin-gen for kunstarterne opera og ballet. Ogsåiblandt mange flere, end der er plads til i opera-husets sale.

Så for at kunne imødekomme denne store na-tionale og globale interesse er Royal OperaHouse (også) blevet et digitalt mediehus og haretableret en massiv tilstedeværelse på internet-tet og i de sociale medier – især via The RoyalBallet Live og Facebook, YouTube og Twitter:

”The more we give away the better for us”.En sådan transformation kræver store mæng-

der af historier. Operahuset åbner da også mereog mere op for øvelses- og produktionsarbejdetbag scenetæppet. En ny værdifuld kilde til me-dieindhold er under udvikling, og publikumsin-teressen vurderes til at være stor.

Opera- og balletforestillingerne er dog fortsati centrum, og de transmitteres fx jævnligt i bri-tisk tv og i biografer rundt omkring i landet. Vedsærlige lejligheder live streamer Royal OperaHouse dagens gang i operahuset i 10-12 timerpå kulturhusets hjemmeside og via The Guar-dian online. Den professionelle kvalitet ermeget høj, mindre kan Royal Opera House ikkeleve med, og det er kun økonomisk muligt at re-alisere denne realtidstransmission med mangekameraer i kraft af, at Royal Opera House har etstort tv-produktionsanlæg internt i huset medtv-kameraer og topprofessionelle redigeringsfa-ciliteter især målrettet BBC’s livetransmissionerog dokumentarer.

Til daglig tilbyder det digitale initiativ, TheRoyal Ballet Live, en betydelig mængde relativtkorte videoer, der viser scener fra scenen, fraøvelseslokalerne, opvarmningen og kostume-produktionen m.m., hvor ikke alt er perfekt, hvorsveden pibler, og ansigterne forvrænges, nårdet gør ondt, eller noget går galt. The Royal Bal-let Live er et kig ind i ballettens maskinrum.Både opera og ballet er i den grad frontstage-kunstarter, men dette backstage-indblik har vistsig at være særdeles efterspurgt via internettetrundt i hele verden med samtidige besøgstal på200.000 under realtidstransmissionerne ogmere end 2.000.000 visninger.

Dermed har The Royal Opera House aktiveretet potentiale og skabt sig et meget stort og vær-difuldt flow af en ny type af visualiseret indholdi nærmest ubegrænset mængde. Produktions-processen er blevet til en kilde til media flow –backstage bliver frontstage. For den del af PR-og kommunikationsafdelingen, der tager sig afdette arbejde (og af ’social interactions’ gene-relt) handler det om at kunne se historierne ioperasangernes og balletdansernes daglige ar-bejdet, bryde øvelsesprocesserne op i delele-menter og producere højkvalitetsmediepro-dukter – især korte tekster og videoer – baseretpå de journalistiske metodekonventioner. Dethandler om at kunne dekonstruere i mindre ogrelevante fragmenter og rekonstruere i pakker.

26 Lars Kabel

Det døde papir vækkes til live ved hjælp afbilledgenkendelsesteknologi. Med Augmen-ted Reality (AR) kan dagblade, magasiner ogreklamer på papir danne udgangspunkt forvisuel og interaktiv berigelse i form af opda-teringer af aktuelle nyhedshistorier, videoer,spil og køb og salg i netbutikker m.m.

Også andre fysiske ting og steder såsomoutdoor-reklameposters, bygninger og geo-positionerede lokaliteter på gader og plad-ser kan forstærkes digitalt.

Det engelske ’augment’ betyder at udvide,forstærke eller supplere, redskabet til detteer en app i en smartphone og/eller en tablet.AR-applikationen downloades og åbnes, bru-geren scanner et billede, et logo eller nogetandet, som softwaren kan genkende, og såudfolder de virtuelle lag sig som multimedie,3D, tekst eller lignende. Lidt på samme mådesom med QR-koder, men uden de grafisk ogvisuelt forstyrrende koder.

Forud er dog gået et produktionsarbejde:Man skal udvælge og oprette en ’trigger’, detbillede, det sted, den ting, som softwarenskal kunne genkende. Man skal produceredet ’overlay’, det digitale multimedieindhold,som man ønsker skal udspille sig de stederog de tidspunkter, hvor ’triggeren’ scannes,producenten skal oprette en kanal hos detfirma, hvis applikation man bruger til aug-mentering, de forskellige ’overlays’ skal læg-ges ind i kanalen. Det lyder lidt indviklet,men er i virkeligheden relativt let og hurtigtat gøre.

Appen downloades gratis, man kan lavedemonstrationsproduktioner gratis, ønskerman at udnytte AR-teknologien kommercielt,skal man lave et partnerskab med udbyderneog forhandle en pris.

Teknologien har efterhånden været til rå-dighed i nogle år, softwaren bag er en nyform for medieplatform i indholdsflowet.

Der er efterhånden en del udbydere ogapplikationer på markedet for augmenteringog scanningssoftware. Bland de mest kendteer Layer, Aurasma, junaio, WikiTude og Blip-par. Google bruger teknologien i deres

Google Glasses, og det forventes, at mangeaf de nye bærbare devices, som nu kommerpå markedet, fx iWatches, også vil tilbydeaugmentering i en eller anden form. Nokiahar en AR-software, City Lens, indlejret ideres smartphone Lumia, hvilket betyder, atman som bruger ikke skal downloade en app.AR-softwarefirmaer som Layer og Aurasmaarbejder tilsvarende på at få deres teknolo-gier lagt ind i så mange digitale devices, tingog sager, som muligt i de kommende år. Hermener de, at det helt store forretningspoten-tiale ligger.

Danske kommunikationsafdelinger og de-sign- og reklamebureauer er da også så småtbegyndt at tage AR-teknologien til sig og harlavet spillignende reklame-apps som fxSpark Fodbold appen fra Faxe Kondi i 2012og kampagnen Grønne Favoritter fra Tuborg imaj 2014, som bruger software fra Blippar.Sådanne kampagner er koblet op på Face-book-sider til interaktion m.m.

I lande som England, Holland og Canada erde publicistiske mediehuse, fx The Indepen-dent og The Times i London, gået længereind i arbejdet med at udnytte potentialerne iAugmented Reality. De har fx opdateret storenyhedshistorier løbende, beriget indholdmed videoer ind over stillfotos og reklamerog tilbudt øjeblikkelig nethandel i fx mode-stoffet. Deres tilgang er ’interactive print’,potentialerne i, at det statiske papir nu kangøres visuelt, interaktivt og lokaliseret. Detser de betydelige redaktionelle og kommer-cielle potentialer i, som de dog endnu ikkehar identificeret og realiseret.

Interaktiv print via augmentering


Offentliggørelses- og interaktionskanalen udtil de mange interesserede seere og brugereverden over er operahusets hjemmeside:roh.prk.uk, Facebook, Twitter og YouTube, hvorRoyal Opera House havde 56.401 abonnenter 6.november 2013 til deres videokanal.

YouTube-kanalen indeholder en lang rækkekorte videoer med playlister knyttet til de en-kelte forestillinger og med et tilbud om at få etenestående og underholdende indblik i, hvadder foregår bag det tunge scenetæppe. Blandtandet derigennem søger operahuset at imøde-komme den globale interesse og samfundetskrav om spredning af det delvist offentligt fi-nansierede unikke indhold og produktionspro-cessen bag det.

7) Branding via apps, Augmented Reality og sociale platformeBryggeriet Royal Unibrew har i en årrækkebranded deres populære sportsdrik, Faxe Kondi,via mange typer af kommunikations-, sponsor-og PR-aktiviteter relateret til fodbold – både eli-ten, bredden og børnefodbolden. Faxe Kondi-bolden er et velkendt sponsorfænomen, ogFaxe Kondis farverige logo ses mange steder iidrætshaller og ved store sportsbegivenheder.

I forbindelse med den hotte sportssommer2012, hvor der blandt andet var EM i Fodbold iPolen og Ukraine, lancerede Royal Unibrew enhelt ny form for digital kampagne, Spark Fod-

bold-appen, der indirekte skulle markedsføreFaxe Kondi.

En ny app til smartphones, både iPhones ogAndroid-telefoner, baseret på Augmented Rea-lity-software blev placeret i de forskelle app-stores, og den var gratis. Spark Fodbold-appenvar en form for virtuel fodboldbane, hvor produ-centerne havde geolokaliseret tusindvis af FaxeKondi-bolde rundt i Danmark. Via augmente-rede lag oven på landkort og bykort mulig-gjorde app’en, at brugerne kunne sparke til envirtuel bold og se reaktionen i deres smartpho-nes. Brugerne af appen kunne på givne lokalite-ter finde de virtuelle bolde, give dem et spark,spille med vennerne og dele deres spark, samlepoint og vinde præmier. Ifølge Senior Brand Ma-nager for Faxe Kondi, Kirsten Baldvinsson Ri-ding, skulle ”danskerne ud at spille bold pågaden på en ny og sjov måde. Spark Bold kombi-nerer fysisk leg og Augmented Reality for at skabeen ægte fodboldoplevelse”. (Tipsbladet 23/72012).

Kampagnen løb fra 21. maj til udgangen afaugust 2012. En måned efter starten den 23.juli 2012 havde 175.000 downloadet appen,800.000 gange var der sparket til en bold,78.872 danskere havde i de foregående ugersparket i luften til en virtuel fodbold.

I tilknytning til kampagnen og appen blev derlavet en 21 sekunder lang reklamerende og for-klarende video om appen og boldlegen, som

28 Lars Kabel

blev lagt på YouTube. Den var 8. november2013 vist 11.600 gange. Der blev også lavet enlængere, reklamerende og mere teknisk forkla-rende backstage-video om produktionen ogspillet og effekterne af Spark Bold-appen forRoyal Unibrew. Den var halvandet år senere vistblot 393 gange via YouTube.

Royal Unibrews ”Officielle fanpage for FaxeKondi – Danmarks ubestridt førende sports-vand” på Facebook startede 16. marts 2010. Ethalvt år senere havde den 100.000 Likes. Den 9.juli 2014 havde siden 187.763 Likes. Mangefulgte Faxe Kondi-universet på Facebook, en delbidrog aktivt med posts, deltagelse i konkurren-cer, indsendte fanfotos som fx et par gutter i etbadekar fyldt med Faxe Kondi-dåser m.m.

Hvad brugte Unibrew så Facebook-siden til?Foto- og slogankonkurrencer, simple spil ogstørre fodboldspil som FIFA 14, afstemninger,videoer, købte satiretegninger, grafik og fotos ogikke mindst offensiv markedsføring af nye typeraf sodavand, fx Faxe Booster og ”gammelt vandpå nye flasker” – Faxe Kondi i plastikflasker istedet for dåser.

Facebook-siden blev også brugt til at mar-kedsføre events som de landsdækkende fod-

boldstafetter i 2010 og 2011, hvor Facebookblev en central platform for interaktion med in-teressenterne, en løbende strøm af historier, op-dateringer, fotos, video m.m.

I almindelighed var der et klart visuelt fokuspå produktet, de forskellige sodavand, mange afbillederne og illustrationerne havde sodavandeller logoet som helt eller delvist motiv. Derblev dog også givet plads til indsendte fotos ogsjove videoer, fx af dygtige free style fodbold-jonglører.

På Facebook-siden og senere i Spotify kunneman finde en hitliste i form af Booster-listen,hvor man kunne ”vælge en sang, der giver dig etekstra boost i hverdagen og stemme den ind påboosterlisten”. Nr. 1 på hitlisten på Facebookvar (30/7 2013) ”Faxe Kondi” af Klumben ogRaske Penge. Den var også på førstepladsen iSpotify den 8. november 2013.

Ifølge Senior Brand Manager Kirsten Bladvins-son Rodin havde Unibrew intet at gøre med deto musikere, Klumben og Raske Penge og deressuperpopulære hit, ”Faxe Kondi”. Hverken før,under eller efter, at sangen hittede i Danmark isommeren 2012 og vandt flere prestigefyldteawards senere på året.

Den humoristiske hiphop og reggaesang


”Faxe Kondi” udkom i maj 2012 på blandt andetYouTube nogenlunde samtidig med lanceringenaf Spark Bold-appen. Ikke som billedbåretvideo, men blot som audio. Teksten hypede påmange sjove måder Faxe Kondi: ”Min yndlings-sodavand. Går ud over min forstand. Jeg drikkerden hver dag … kald den opium med brus … hamder Klumben … har tusind kasser gemt i en køligcarport”.

Halvandet år senere, 9. november 2013, varFaxe Kondi-audioen afspillet ikke mindre end1.553.559 gange via YouTube. En video medsangteksten henover musikken var afspillet140.647 gange.

”Faxe Kondi” blev et viralt superhit. Ifølge Kir-sten Bladvinsson Rodin (sn.dk , 20/7 2012)havde Faxe Kondi-sodavandene et stigendesalgstal først på sommeren 2012, men brygge-riet kunne ikke direkte måle reggae-hittets ef-fekt. Alligevel konstaterede hun: ”Jamen, der eringen tvivl om, at vi kan mærke, at Klumben ogRaske Penge har lavet den hér sang. Der er fxkommet utroligt mange nye fans på Faxe Kondipå Facebook over de seneste måneder”.

Royal Unibrews arbejde med de digitale, aug-menterede og sociale medieplatforme befandtsig i 2012 og 2013 et sted mellem produkt-marketing, brandudvikling og content marke-ting. Der var ikke tale om en netbutik medmarkedsføring og onlinesalg af sodavand – kunindirekte.

Virale processer på fx YouTube, som ikke varigangsat eller kunne kontrolleres af bryggeriet,viste sig pludselig at få mærkbare konsekvenserfor virksomheden og dens kerneprodukt – idette tilfælde positive.

Spark Bold-appen, Faxe Kondi på Facebook ogsangen på YouTube resulterede i blandt andetdet følgende:

• En meget betydelig ’reach’ for firmaet ogdets sodavand på de sociale medier. Stor op-mærksomhed i målgruppen og en relativt storinteresse fra brugerne for at bidrage til FaxeKondi-universets udvikling – ikke mindst hjulpetpå vej af de to sprælske hiphoppere.

• I dette tilfælde en begrænset brugerinter-esse for backstage-videoen om, hvordan appenog Spark Bold-kampagnen blev produceret, oghvilke konsekvenser initiativet fik. Også selvomvideoen var professionelt produceret efter devideojournalistiske konventioner.

• At Royal Unibrew tog ny digital og socialteknologi i brug med det mål at rykke branding-værdierne: Væk fra de veletablerede fodbold-stjerner og politisk korrekte og sundebørneinteresser over imod det nye, humoristi-ske, alternative, spontane, kaotiske og virale.

• At Royal Unibrew arbejdede intensivt medindholdsstrømme af forskellige typer ofte byg-gende på ikke-direkte salgsrelateret indhold,med visualisering, interaktion, brugergenereretindhold og et flow af multimedieaktiviteter viaisær video, fotos taget af brugerne/kunderne ogAugmented Reality.

8) Processen bag døgnets flow af business-historier Berlingske Business er en af Danmarks størsteerhvervsredaktioner, den forsyner alle mediehu-sets udgivelsesplatforme med nyheder og dy-bere journalistisk indhold. Business-redak-tionen fungerer blandt andet som nyheds-motor for Berlingskes nyhedsbureau, BNB, derikke selv råder over journalister og redaktører,som er specialiserede i erhvervs- og finansstof.Berlingske og erhvervsredaktionen samarbej-dede (november 2013) også med TV 2 Finansog leverede løbende stof ud af huset til tv-ka-nalerne TV 2, TV 2 News og deres newstickers.

I interview 21. og 28. november 2013 gav treBerlingske-medarbejdere deres bud på, hvadder foregår, når indholdsstrømmene kører, ogstoffet versioneres ud på de mange platforme.De tre var onlineredaktør Søren Dietrichen frabusiness.dk, (nu TV 2 Digital), erhvervsjournalistVibeke Lyngklip Svansø og digital redaktør JensJørgen Madsen fra b.dk.

Workflowet og de mange platformeBerlingskes redaktionelle strategi er ’digitalfirst’, og udgangspunktet er, at ”brugerne er li-geglade med platformene, de skal have et ind-hold i en form og på et sted, som de selvdefinerer – et Berlingske, som det passer dig”,som Jens Jørgen Madsen udtrykte det 21. no-vember.

Det centrale redaktionssekretariat er kom-mandocentralen i det daglige flow af små ogstore historier: nyheder, baggrunde, fotos, vi-deoer, infografikker og erhvervskommentarerm.m. Herfra planlægges dækningen i en dialogmellem nyhedsredaktøren, nyhedsskriverne ogfagmedarbejderne. Arbejdsdelingen er imidler-

30 Lars Kabel

tid ikke altid veldefineret. Ind imellem bliverstofområdemedarbejderen ifølge Vibeke Lyng-klip Svansø til en flowmanager, når de store hi-storier fra fagmedarbejderens stofområde framorgenstunden skal bearbejdes og versionerestil en kæde af nyheder og artikler gennemdagen. Det er fagmedarbejderen, der besidderden nødvendige viden i forhold til en videreud-vikling af historierne og kendskab til kilderne.

Uden at det, ifølge Søren Dietrichen, er striktformaliseret og eksplicit italesat af ledelsen iforhold til medarbejderne, så kører der allige -vel en form for flowmanagement af indholds-strømmene, der foregår løbende en plan -lægning af arbejdsgangene, hvor onlineredaktø-ren og nyhedsredaktørerne sikrer, at der heletiden er stof nok til alle platformene og til de re-digerende medarbejdere, når de møder ind. Le-derne tilstræber at udjævne produktions-processen, så ikke alt for mange historier førstfærdiggøres først på aftenen, som det er ku-tyme i et workflow rettet mod morgenavispro-duktion til papir.

Et centralt værktøj i koordineringen af detdaglige stofflow er en liste over, hvilke emnerder er under redaktionel behandling, rettet modforskellige udgivelsestidspunkter. Det handlerom, at redaktionen hver dag skal kunne produ-cere en kontinuerlig strøm af indhold og en lø-bende videreudvikling af historierne alleredefra om morgenen, så historierne kan bruges,genbruges og distribueres ud på de forskelligeudgivelsesplatforme på de relevante tidspunk-ter, i de bedst opnåelige formater.

Selvom alt (eller meget) er flydende gennemdagen og aftenen, og en del historier offentlig-gøres nærmest samtidig med, at de opstår, ogderefter hurtigt videreudvikles, så er der allige-vel lagt nogle faste udgivelsesdeadlines ind idøgnprocessen – kl. 8.00, kl. 12.00, kl. 17.00 ogkl. 22.30.

Disse deadlines for nyt og vigtigt stof, somdet har været muligt at holde tilbage fra ny-hedsspiralerne i kortere tid til en lidt dyberejournalistisk bearbejdning, er hovedsageligt de-fineret af brugernes adfærd. Mange læsere ogklikkere bruger nyhedsmedierne om morgenenog omkring frokost, og her efterspørger denoget nyt indhold. Sidst på eftermiddagen skalredaktionen kunne levere et aktuelt indholdblandt andet rettet mod Berlingskes iPad-avis:Berlingske Aften. Om aftenen, efter at læsernes

og seernes fokus på prime time-tv er aftaget, så’breakes’ ofte de første nyhedselementer afmorgendagens store historier – og der er etpublikum til det.

Gennem aftenen redigeres og færdiggøresstoffet til morgendagens papiravis, ”papirudga-ven bliver på den måde et restprodukt fra de fo-regående timers digitale produktionsarbejde”,som Jens Jørgen Madsen fastslog det 21. no-vember 2013, men også et forædlet og forfinetprodukt. I arbejdsdelingen med de mange so-ciale og digitale platforme er papiravisen mereog mere blevet til ”Newszin – news og magazin”,en form for daglig weekendavis, dog uden detraditionelle indstik og tillæg, som er flyttet tilweekendens store papirudgaver.

Allerede kl. 22.30, hvor den udkommer sombladbar e-avis i 1:1-format, offentliggøres mor-gendagens papiravis, og mange gange foromta-les næste dags bærende historier påonlineaviserne business.dk og b.dk. Ofte blivermorgendagens flow sat i gang aftenen inden.Berlingske Business arbejder målrettet på at po-sitionere sig i næste dags nyhedsspiraler og ci-tatkæder så tidligt som muligt.

Straks fra morgenstunden kommer alle demange udgivelsesplatforme så i spil. BerlingskeBusiness-redaktionen har en meget høj ’reach’.De mange kontaktpunkter med læserne og bru-gerne skabes via tilstedeværelse på så mangeplatforme som muligt:

• Webavisen business.dk – eksterne links tilkoncernens andre onlineaviser b.dk og bt.dk

• Erhvervsstof til papiravisen Berlingske og tile-avisen

• News allert – breaking news til nyhed s-tickers

• Dagligt erhvervsstof til iPad-avisen Berling-ske Aften – en app

• Løbende indhold til mobilsitet – m.business• Wire out til nyhedsbureauet, BNB, der di -

stribuerer indholdet videre ud til bureauetskunder

• Nyhedsbreve på mail og SMS• Nyheder og andet indhold med delingspo-

tentiale til Facebook og Twitter. Respons påkommentarer

• Indhold og direkte tv-indslag til TV 2 Finans,TV 2 News

• En strøm af nyheder til TV 2’s nyhedstickers


Den daglige produktionsproces hos BerlingskeBusiness synes at være spændt op imellem re-lativt kaotiske indholdsstrømme og så noglefaste deadline. Alt (eller meget) er i flow med lø-bende udgivelse på web og de sociale medier,med flydende interaktive processer. Men samti-dig er der etableret nogle faste, hyppige udgi-velsestidspunkter, fire deadline igennemdøgnets 16 aktive timer.

Et planlagt produktionsflow til mange digitaleudgivelseskanaler kan (eller skal) tilsynela-dende indeholde begge dele for at kunne skaffeden vedholdende strøm og mængde af nyhederog andet indhold til offentliggørelse, der er nød-vendig.

Copy paste-journalistik eller ejLøbende monitorering, overvågning, af centralekilders og konkurrerende mediers indhold påderes hjemmesider, onlineaviser og i de socialemedier er blevet til en hel rutinemæssig praksispå alle de store nyhedsredaktioner, også Ber-lingske Business. Det betragtes ganske enkeltsom nødvendigt for at kunne opfange nerven inyhedsstrømmene og for øjeblikkeligt at kunneopsamle, når noget nyt og vigtigt er sket.

Men hvordan bruger redaktionen det monito-rerede input? I hvor høj grad tages kopiering,copy paste-journalistik i brug som et redskab tilat skabe et større flow af (gratis) indhold.

Søren Dietrichsen kaldte det ”at skralde” i in-terviewet 28. november, og han fastslog, ”Vikunne sagtens kopiere mange flere nyheder,hvis vi ville. Vi kunne bare ansætte to studen-termedhjælpere til at skralde fra de andreshjemmesider, men det gør vi ikke”.

For Berlingske Business-redaktionen handlerdet i stedet om at ”følge nyhedsdagsordenen påvores egen måde og kombinere nyhederne medmere langsigtede projekter”. Fællesstof er ikkenok, de skarpe analyser og velargumenteredekommentarer er særdeles værdifulde, ikkealene i papiravisen, men også i netaviserne.Hændelser og nyheder skal perspektiveres, dedigitale platforme og onlineaviserne på netteter ikke (længere) hovedsageligt til det korte, delange og dybe formater og multimedieproduk-tionerne får mere og mere plads især inde bag”gitteret” – betalingsmuren.

Værktøjer til multimedieDe mange udgivelsesplatforme fordrer en ved-

varende strøm af historier og andre typer af ind-hold, der er produceret på de digitale medierspræmisser, uden af det har udløst store omkost-ninger. Det har ifølge Jens Jørgen Madsen førttil, at arbejdet med nye digitale formater ogværktøjer er blevet systematiseret og automati-seret i Berlingske Media. Idéforpligtelsen har deskrivende og redigerende medarbejdere stadig-væk, men man kan som redaktionel medarbej-der ikke planlægge med, at en centralgrafikredaktion laver det grafiske, visuelle, mul-timedieberigede indhold for én. I dag forventesdet, at den enkelte redaktionelle medarbejder iet vist omfang selv er i stand til at producere enjournalistisk multimediehistorie, der gør ”thefinger happy”, og til det formål har medarbej-derne nu en digital værktøjskasse til rådighed,med software til at producere:• Nyhedsquizzer• Afstemninger• Før og nu – hvor man i ’overlay’ bladrer fra

side til side, tidspunkt til tidspunkt• Big pictures – store billeder• Tidslinjer• Live blogs• Hot spots – ikke kun på landkort, også på

fotos og illustrationer• Storify’er – kuratering af andres indhold• Interaktive grafikker• Spot on med aktuelt tv• Live streaming – Cover it Live via tekst• Datapræsentationer som Big Data• Google Maps• Long reads – en skabelon til store multi -

mediefortællinger

De interaktive grafikker og multimediejournali-stik er dog stadigvæk relativt omkostningsfuldtat producere, og i stigende omfang bliver denneform for indhold offentliggjort som en del afden ’added value’, brugerne betaler for at tilgåinde bag betalingsmurene – således også påBerlingske.

Journalistens betroede rollePå flere måder bliver journalistrollen påvirket af,at redaktionernes produktionsproces i højere oghøjere grad er organiseret omkring historierne,håndtering af medieflowet samt versionering tilmange platforme og flow management.

Når meget bliver til flux og flow, så opstår derofte behov og efterspørgsel efter nogle faste

32 Lars Kabel

holdepunkter, fyrtårne, at navigere efter. Ensådan betroet og attraktiv journalistrolle kanvisse typer af fagmedarbejdere og eksperter påderes stofområder opnå at få, de bliver til ”tru-sted guides”, som Jens Jørgen Madsen beskrevdem 21. november 2013, for læserne og klik-kerne i nogle ellers ofte uoverskuelige ind-holdsstrømme.

Mens producenterne og journalisterne bagnyhedsmotorerne og de mange versioneringerofte bliver anonyme, generalister, uden bylines,så er det lige omvendt for gruppen af betroedestofområdemedarbejdere. Deres navn og bylinebliver mere og mere værd, ikke alene for demselv, men også for mediehuset. Berlingske Busi-ness råder over flere trusted guides inden forerhvervs- og finansstoffet. Den troværdige, ana-lytiske og personlige stemme er værdifuld ikkekun i papiravisen, men også på de digitale ogsociale platforme.

9) Tabloid indhold på mange platforme Ekstra Bladet var tidligere med et dagligt oplagpå over 300.000 suverænt Danmarks størstedagblad. Nu er onlineavisen eb.dk i førerfeltetblandt de danske mediehuse i forhold til be-søgstal og sidevisninger i skarp konkurrencemed de offentligt ejede public service-hjemme-sider fra DR og TV 2, der ikke har betalingsmure.

Transformationen fra formiddagsavis med ga-dedrengeattituder til tabloid indhold på web ogmobile platforme er langt undervejs. Samtidiggår brugernes nye måder at sammensættederes medieforbrug på i disse år hårdt ud overpapiravisen. Ved indgangen havde den et kon-trolleret oplagstal på 50.508. Derudover kunneden købes som eBladet i form af en bladbar 1:1-udgave. Men, som redaktionschef Lisbeth Lang-wadt udtrykte det i et interview 21. november:”Folk, der er færdige med print, behøver jo ikkenødvendigvis være færdige med Ekstra Bladet”.

Onlineavisen eb.dk er efter den seneste re-lancering i 2012 designet for ’tablet first’, menkan naturligvis tilgås fra alle typer af computere– stationære og håndholdte. Webavisen havde1.490.487 brugere, 43 mio. besøg og 174 mio.sidevisninger i oktober 2013. Ca. 50% af besø-gene kom fra mobile devices: smartphones ogtablets. Et halvt år senere i maj 2014 havde Eks-tra Bladet 1.527.532 desktop-brugere inklusivegengangere, 871.493 tablet-brugere, og medie-

huset var nr. 1 i Danmark med 1.162.237 mobil-brugere på en måned. Samlet en stigning i klikog trafik.

Som en del af webavisen eb.dk er der opbyg-get et betalingsunivers bag en betalingsmur,EKSTRA. Her kan man mod at købe et abonne-ment få adgang til dybere indhold, større egen-producerede projekter, flere halvnøgne Side9-piger og enkelte større multimedieproduktio-ner. Det havde ca. 10.000 kunder gjort i decem-ber 2013.

Ekstra Bladet har også etableret en (vis) tilste-deværelse i de sociale medier, uden at der dog iudgangspunktet lå en offensiv indsats fra redak-tionen bag. Fx var der i november 2013 ingendedikeret social mediemedarbejder på fuld tidpå redaktionen. Ekstra Bladet havde 68.821Likes på Facebook den 17. december 2013 og5.114 Followers på Twitter. Ca. 10 procent af be-søgene til eb.dk kom fra Facebook, fra Twitterkom der meget få.

I maj 2014 gjorde Ekstra Bladet imidlertidnoget ved den defensive tilgang til de socialeplatforme, eb.dk opbyggede en ny selvstændigredaktion, der alene skal fokusere på en mereoffensiv indsats på sociale medier og på søge-maskineoptimering (SEO).

Målt på flere parametre er redaktionen bag Eks-tra Bladet nationalt førende i omstillingen fradet analoge og papirbårne til det digitale ogmobile. Blandt andet har redaktionens satsningde senere år på web-tv medført en stærkt sti-gende mængde af videoer og forskellige typeraf længere underholdende programformater ogminidokumentarer samt landets højeste be-søgstal til web-tv.

Hele denne brede mediepalet forudsættermange historier, en meget stor mængde ind-hold, døgnet rundt, året rundt. Dette flow af bitsog bytes og versioneringerne til de mange plat-forme og kanaler fordrer planlagte workflow ogen medarbejderstab, der har en høj parathedover for de digitale udfordringer: Hvordan arbej-der Ekstra Bladet med transformationen? Hvor-dan styrer de flowet? Med hvilke metoder?Hvordan påvirker det journalistrollen?

Sådanne spørgsmål gav to af mediehusets le-dende medarbejdere, Heine Jørgensen, redak-tionschef, og Lisbeth Langwadt, redaktionschef,nogle bud på i to kvalitative interview 21. no-vember 2013:


Historiens opstart og flow. I dag er det selve hi-storien og ikke de forskellige medier eller plat-forme, der er udgangspunktet, når processenigangsættes. Indholdsstrømmene er uens. Derer ikke noget mønster i, om det er bedst atstarte en historie op i papiravisen eller på web.Det afhænger af den aktuelle situation, poten-tialerne for visualisering m.m. Mange emner ogbegivenheder har et vist flowpotentiale i for-hold til de forskellige platforme. Nogle gangekan det betale sig at publicere en stor historiepå nettet først, så kommer der flere købere tilpapiravisen dagen efter. Andre gange skal hi-storien have lov til at brage igennem fra forsi-den uden foromtale.

Idéer opstår mange forskellige steder, dekommer udefra og indefra, og man kan ikketegne et enkelt diagram over historiernes gang,det hele er ret kaotisk. Forskellige dele af redak-tionen, fx print, web-tv og de kritisk undersø-gende grupper, genbruger og versionererhinandens historier, og indholdet bevæger sigpå kryds og tværs i redaktionen.

Dog er planlagt monitorering af de socialemedier i dag en vigtig kilde til journalistiske hi-storier: ”Vi sætter vores fyrtårn op i strømmene”og kan følge historierne gennem kildernes so-ciale interaktion. Overvågningen af de socialemedier foregår løbende. Hvis flere uafhængigtaf hinanden poster noget ens, så er det måskestarten på en ny historie. Hvis der opstår etmønster i trådene, begynder EB-redaktionen atreagere på det. En historie er undervejs.

Døgnets nødvendige indholdsstrøm er oftesvær at forudse og planlægge. Journalistikkenforstærker sig selv på en måde, så det ikke nød-vendigvis er historiens faktuelle udgangspunkt,der bliver bestemmende for, hvordan den udfol-der sig. Man taler om, hvorvidt ”historien fårflow”. Nogle gange kan den få et ”dårligt flow påpapiret”, men kan alligevel få et godt liv fx viade sociale medier, og den kan vende tilbagesom en større historie i senere papirudgaver.Andre gange bidrager kilderne fx selvstændigttil at skabe et længerevarende flow ved at of-fentliggøre deres egne historier og poste ind-hold på de sociale platforme. Så opstår der enform for historieforstærkende spiral uden etplanlagt samarbejde, og det kan give betydeligværditilvækst til såvel historien som kilden ogredaktionen.

En anden måde at arbejde for, at historier får

et flow på de forskellige typer af digitale plat-forme og sociale medier, er ved at udruste demmed #hashtags. Dermed linker man platfor-mene bedre sammen, historierne bliver meresøgbare, de kan lettere bevæge sig fra platformtil platform. Fx integrerer Facebook nu tweetsfra Twitter ved hjælp af #hashtags. Denne flow-metode kommer (sandsynligvis) også i brug iden nærmeste fremtid i forhold til avisartikler iEkstra Bladet: Hvis rubrikken er ’tagget’ med et#hashtag – fx #medicinmisbrug eller #bolighaj– så vil muligheden for cross media-reference,platformsversionering og et længere liv i de so-ciale medier blive øget, dens ’spreadability’ bli-ver forstærket.

Et journalistisk udråb. Ekstra Bladet har Natio-nen og den SMS-baserede Tip os-funktion somde helt store brugerinddragende elementer ionlineavisen. Nationen rummer både skarpeiagttagelser og tossede meninger fra folkedy-bet. Man kan også sende videoer og lydfiler indtil redaktionen på [email protected]. Derudovermodtager Ekstra Bladet fortsat masser af læser-breve hver dag, og de er prioriteret relativt højt iden daglige papiravis.

Ind imellem bruger redaktionen de socialemedier til at kalde på hjælp fra læserne og bru-gerne i forhold til at definere en historie, findevej mellem fup og fakta og forstå, hvad der rentfaktisk sker. I sådanne tilfælde laver redaktio-nen ”et journalistisk shout out” til fx de102.500 (juli 2014), der har Liket Ekstra Bladetpå Facebook: ”Har I stiftet bekendtskab meddette?”. ”Måske har en læser rakt hånden op:Jeg har et problem – er der flere?” Sådanne ele-mentære crowdsourcing-metoder bidragerjævnligt til at skabe og verificere nogle historierog en strøm af indhold, der udspringer direktefra hverdagslivet, og som mange læsere og bru-gere vil kunne identificere sig med.

En anden type af journalistiske udråb er korteteasere, ofte nyhedsteasere, men ikke nød-vendigvis. Hvis redaktionen ved, at den har enstor dagsordenssættende historie til papiravi-sen undervejs i pipelinen, så kan det være vær-diskabende for Ekstra Bladet at lægge noglenyhedsbårne uddrag ud på nettet aftenen før.Det kan også være attraktivt for Ekstra Bladet atgive dele af historien til fx 22 Nyhederne på TV 2 aftenen inden – men kun i uddrag og kunfor at vække interesse for den hele historie, som

34 Lars Kabel

så breaker tidligt om morgenen med udgivelsenaf papiravisen. Dermed har redaktionen ogsåsikret sig et solidt udgangspunkt i den nyheds-spiral og de citat-/copy paste-kæder, som framorgenstunden ofte kommer til at udfolde sigomkring de store historier.

Metode til overvågning. Et helt centralt redskabi bestræbelserne på at sikre tempo og variationi flowet på de digitale platforme, især webavi-sen, men også Facebook og Twitter, er ’dash-boards’. Det er en ’performance indicator’,software, der overvåger og bearbejder de storemængder af data, der er tilgængelige i forholdtil, hvordan brugerne bruger websitet, hvilkekliktal de forskellige historier har på et giventtidspunkt, hvordan de bevæger sig i de socialemedier, hvilke devices brugerne tilgår online -avisen fra, hvilke artikler der trækker flest klikfra de betalende web-kunder m.m. På redaktio-nerne defineres klik som værdi. ’Dashboards’fremstår på skærmen som en form for kontrol-panel, hvor man kan overvåge klikmønstret –både i realtid og historisk. På baggrund af destore mængder af information, som denne typeaf software hele tiden leverer, er redaktionen istand til løbende at flytte nyheder og andre hi-storier rundt på webavisens første sider. I redak-tionens arbejdsproces er de såkaldte ’frontere’en form for flow manager, der har kontrol overopsætningen af stoffet på netavisen, de justererminut for minut nyhedsvurderingerne alt efter,hvordan brugerne tilgår stoffet. De sikrer også,at historier med ’spreadability’ sendes ud på desociale medier til offentliggørelse, deling ogmedfortælling. De skal kontinuerligt optimereflowet dagen lang.

Visualitet. Det grafiske og visuelle har altid spil-let en central rolle i Ekstra Bladets journalistikhelt tilbage fra en sort-hvid fotoråhed i de tidli-gere papiraviser til en billedbåren og farverigmosaik af korte rubrikker, ansigter og menne-sker (med og uden tøj) i eb.dk, hvor også effekt-fulde stillfotos, videoer, 3D-animationer ogunderholdende billedkarusseller prioritereshøjt. De digitale effekter er centrale i transfor-mationen fra papiret til online og mobil: ”Vi kanjo ikke bare lægge alt over på nettet i en fladpdf, i tekst og billeder som i avisen. Det er vig-tigt, det ser moderne og lækkert ud”. Det visu-elle er dybt indlejret i Ekstra Bladets

journalistik, ikke blot som en udsmykning, derpåføres, efter at nyhedens kerne og tekstensbudskab er formidlet, men som en integreretdel af hele produktet.

”Visuelle fortællinger, især med video, kom-mer til at blive en dominerende faktor fremover.Vi vil se mindre og mindre tekst, mere visuali-tet”, konstaterede Heine Jørgensen i interviewet13. november.

Ekstra Blads-redaktionen ser de visuelle vir-kemidler som et vigtigt værktøj i den hurtigetransformation. Onlineavisen blev i 2012 rede-signet for ’tablet first’, og omkring 50 procent afbrugerne tilgår webavisen fra mobile devices.”Folk har fået iPads, de vil gerne opleve, hvadde kan bruges til”.

Visualitet bedømmes af redaktionen til atgive added value til læserne og seerne og tilmediehuset, ikke mindst i form af betalte pro-dukter bag betalingsmuren.

En mere synlig journalistrolle. Ekstra Bladet or-ganiserer stadigvæk det daglige workflow på ensådan måde, at en del journalister kan arbejdespecialiserede i forhold til at skrive til enten pa-piret eller web, men på samme tid leverer flereog flere af de redaktionelle medarbejdere tilflere digitale platforme og papiret i en integre-ret proces, de bliver generalister både i forholdtil indhold og kanaler.

På forskellige måder ser det ud til, at journa -listrollerne på Ekstra Bladet påvirkes markant aftransformationen: ”I en sindssyg flowvirkeligheder vi som journalister nødt til at indstille os på,at vi bliver målt og vejet mere, end vi plejer”.Især de sociale medier fører til, at man somjournalist er tvunget til at promovere sig selv:”Hvis man vil noget med sin journalistik, bliverman nødt til at være synlig, man kan ikkegemme sig mere, man er nødt til at være der-ude”, sagde Lisbeth Langwadt 21. november2013.

Ekstra Bladet ser gerne, at journalisterne i rol-len som professionelle bliver til en form for per-sonlige brands, kendte stemmer, som er tilstede i deres egen journalistik, og som er blevetkendte for at stå for ét eller andet. Derfor skri-ver og interagerer de fleste af de Twitter-aktiveEkstra Blads-journalister da også i eget navn.Ikke for at promovere sig selv, men i en kombi-nation af: ”Se mig, men sandelig også, se os”.

Journalistrollen på Ekstra Bladet indeholder


stadigvæk et element af klassisk håndværk, ogen håndværker har meget ofte en værktøjskassetil sin rådighed. Det har de redaktionelle medar-bejdere i mediehuset også. Ekstra Bladet har etredaktionelt udviklingsteam på fire, der produ-cerer de avancerede digitale produktioner, 3D-animationer, store interaktive grafikker m.m.Samtidig har den enkelte medarbejder adgangtil en værktøjskasse med software, der sætterdem i stand til på relativ kort tid selv at visuali-sere den historie, de på et givent tidspunkt er igang med. Om ikke alt, men meget skal visuali-seres, og det er i stigende omfang et krav, atmedarbejderen selv skal kunne gøre det udenat bruge alt for lang tid på det. Det kan fx væresoftware, der kan placere ’pop-ups’ som ’hots-pots’ på landkort, før-og-nu-grafikker, anime-rede tidslinjer eller et digitalt fortælleværktøj,der kan bruges til at lave de ”superflotte læng-ere fortællinger” i. På den måde forsøger redak-tionen at styrke medarbejdernes mulighed forat kunne håndtere de krav, som omstillingen tilflowbaseret produktion og mobil stiller til denenkelte.

Gratis og betalt. En problemstilling, som får sta-dig større betydning i det daglige workflow imediehuset, er spørgsmålet om gratis eller be-talt. Meget tidligt i den redaktionelle produk-tionsproces sættes dette emne på dagsordenen:”Er det til gratis eller til betalt?”, og betalt erbåde papiravisen og EKSTRA på web.

På Ekstra Bladets redaktion betragtes nyheds-strømmen og døgnets store fælleshistorier somgratisstof. Det vurderes, at dette indhold er derikke villighed til at betale for.

Den digitale merværdi identificeres i stedet itilknytning til de store dagsordenssættende hi-storier, som Ekstra Bladet selv har researchetfrem, til fx kritisk sundhedsstof, som mange in-teresserer sig for, til farverige multimediefortæl-linger og til frækt og underholdendecelebrity-stof, som Ekstra Bladet har væretkendt for i årtier.

Ifølge egne udsagn er Ekstra Bladet det ene-ste mediehus i Danmark, der tjener penge påden gratis del af onlineavisen med de mangemillioner sidevisninger, men alligevel ligger deret stort pres på medarbejderne i form af atfinde historier og stoftyper især til nettet, somhar nytteværdi, og som udløser betalingsvillig-hed hos kunderne. Betalingsvilligheden i for-

hold til papiravisen er mere velkendt – dog mar-kant faldende.

Visuel konfrontation betragtes fx som megetværdifuldt, især hvis man har den solo. Med detmener redaktionen fx en video, der viser enkendt i en aggressiv eller fræk situation. Destore nyhedshistorier kan hurtigt være væk iden forstand, at konkurrerende medier kopiererdem og gør dem til deres egne i løbet af få mi-nutter. Tilbage kan så stå det visuelle proof iform af en dokumenterende video, som EkstraBladet måske har købt med eneret. Den kan ikkelovligt kopieres og deles videre. Den kan i vissetilfælde trække mange klik og bidrage til atskabe øget betalingsvillighed.

Selvom det ikke er undersøgt og påvist, så erdet et kvalificeret bud, at Ekstra Bladet er detprivate medie i Danmark, der har den største’reach’. Ekstra Bladet har givetvist det højesteantal kontaktpunkter med målgrupperne, isærpå grund af de meget høje besøgstal til den gra-tis del af onlineavisen, men også et fortsat rela-tivt højt læsertal til papiravisen og en stigendetilstedeværelse på de sociale platforme. Medie-huset har samlet set et meget højt antal dagligeinteraktioner med læserne og brugerne.

Denne reach er i dag multimediehusets ker-neprodukt. Ekstra Bladets døgnlange flow af hi-storier og forskellige typer af digitalt indhold påen hel del kanaler og platforme er samlet setforretningsgrundlaget, hvortil en del forskelligeforretningsmodeller knytter sig i bestræbel-serne på at kapitalisere og realisere værdierne imedieflowet. En høj reach blandt kernemål-grupperne er nu og i fremtiden helt afgørendefor konkurrencedygtigheden på mediemarke-det.

10) Journalistik med viralt delingspotentialeI marts måned 2014 vakte en længere journali-stisk artikel af Steffen Stubager fra Jyllands-Postens erhvervsredaktion betydelig opmærk-somhed, og den fik meget høje kliktal på jp.dk.Artiklen, ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucketmit liv helt op”, var en velskrevet gengivelse aferhvervsmanden Lars Juhls ærlige og moralskefortælling om de op- og nedture, der fulgte medat bygge en milliardvirksomhed op på kort tid.Artiklen blev første gang publiceret i papirudga-ven af Jyllands-Posten på forsiden af erhvervs-

36 Lars Kabel

tillægget (19. marts 2014). Samtidig blev denbragt på online-avisen, jp.dk, bag betalingsmu-ren som en del af PREMIUM-stoffet.

Kort tid efter offentliggørelsen stod det imid-lertid klart for journalisten og jp.dk-redaktionen,at her var en journalistisk historie med stort de-lingspotentiale på de sociale medier. Via bl.a.Steffen Stubagers egen Facebook-side spredteden sig lynhurtigt, og godt en uge senere den27. marts var den alene via hans egen Face-book-side delt 3000 gange.

Den store trafik fra de sociale medier fik Jyl-lands-Posten til at lægge artiklen ud som gratis-stof på onlineavisen, og en uge efteroffentliggørelsen var artiklen stadigvæk denmest læste på jp.dk. I perioder i dagstimerne varder konstant ca. 1000 læsere til artiklen, 92procent af dem kom fra de sociale medier. Et vi-ralt hit var blevet skabt.

Hvad karakteriserer denne artikel og denmåde, den er skrevet på? Hvad med de fotos,den blev illustreret med? Hvad med budskabetsbetydning? Hvor kan delingspotentialet, de-lingsværdien, dens ’shareability’ ligge?

”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucked mit liv

helt op” er et markant udsagn i citationstegn fraen erhvervsmand, der samtidig illustreres medet portrætfoto af en tjekket, yngre mand i etdyrt jakkesæt. Hvad kan der være på spil? Læ-serens interesse søges vakt gennem modsæt-ningen imellem rubrikken og billedet.

Artiklen giver så ordet til Lars Juhl. I jeg-formfortæller og reflekterer den tidligere direktørover, hvordan han og en partner byggede et in-ternationalt shippingfirma op fra ingenting til enmilliardomsætning på relativ kort tid. Hvordanrejserne og de lange arbejdsdage skubbedehans store familie i baggrunden, hvordan pres-set til sidst fik hans hjerte til at sige stop. Hvor-dan han fandt en ny identitet og en ny livsstil,bl.a. ved at give sig selv plads til social ro oghensyntagen og ved at skifte til et andet ogmindre presset arbejde som selvstændig konsu-lent. Egentlig en ganske traditionel skæbnehi-storie om en ambitiøs og stresset erhvervs-mand, der brød sammen under presset, men detutraditionelle ved teksten er jeg-formen og detordvalg og den ærlighed, som Lars Juhl udtryk-ker sig igennem. Han er bramfri og direkte i be-skrivelserne af op- og nedturene, åben omluksus, svigt og sorg.


Et af journalisten Steffens Stubagers formid-lingsmæssige scoop i arbejdet med artiklen var,at han lod Lars Juhl have ordet hele artiklenigennem – som i en audio eller video. Direktø-rens beretning blev gengivet ved hjælp af en 1.persons fortæller. Ingen metabeskrivelser frajournalisten. Et langt citat. Og det fungerede,især fordi Lars Juhl udtrykte sig i et stort og bil-ledrigt ordvalg og var en troværdig personligstemme. Jeg-formen skabte høj autenticitet.

Steffen Stubager gjorde også brug af andreskrive- og formidlingsmetoder i fremstillingenaf historien:

• Dramatiske modsætningspar: Artiklen inde-holder en lang række dualismer, teksten udspil-ler sig på mange måder igennem effektfulde paraf modsætninger som fx topleder/lavt selvværd,meget rig/ulykkelig, super form/fysisk sammen-brud, elsker familien højt/svigter dem massivtog egoistisk/være noget for andre.

• Et metaforisk, billedrigt sprog: ”Jeg har fuck -et mit liv helt op”, ”jeg har humlebi-syndromet.Jeg ved ikke, at jeg ikke kan flyve, så jeg flyver”,”jeg magtede ikke engang at spille bold medmine børn i 10 minutter”. Samt en række udta-lelser båret af engelske ord, som også portræt-terer den internationalt orienterede hoved -person som fx ”en trophy wife”, ”det var menne-skeliv, vi gamblede med”, ”vi blødte cash”, ”jegcuttede halvdelen af vores 120 ansatte”, ”dan-skeren er et total fucked up folkefærd”.

• Opmærksomhedsskabende fotos: Artiklenvar illustreret med tre forskellige portrætfotos,der alle gik tæt på: Ansigtet, en tilsyneladendestærk mand i sin bedste alder i et dyrt jakkesætog ikke mindst et stort foto af Lars Juhl, hvorhan med åbenstående skjorte viser en bar over-krop med arret fra hjerteoperationen. Sådannefotos er sjældne i erhvervsstoffet.

• Benævnte detaljer: Teksten er righoldigt ud-styret med relevante tal og andre realoplysnin-ger og ikke mindst benævnte ting som fxbilmodeller ”Jaguar E-Type Roadster med kale-che” og ”Gannenau-hvidevarer”, som han harejet.

• En lykkelig afslutning. Artiklen er konstrue-ret som et tilbageblik. Vi ved ét eller andet stedfra starten af læsningen, at det ikke står såslemt til, som rubrikken signalerer. Fremdriften iartiklen er tidens gang gennem op- og nedture,frem mod et point of no return – hjertestop oggenoplivning – og kulminerende i en traditionel

happy ending, hvor Lars Juhn er stået af racetog endda har tid til at køre sønnen til badmin-ton.

Siden udgivelsen i papiravisen og på jp.dk den19. marts 2014 og den massive interesse denførste uge er artiklen om Lars Juhl blevet læstog delt af rigtig mange på nettet og i de socialemedier. Ifølge Jyllands-Posten og Google Analy-tics havde artiklen i perioden fra 19. marts til16. april haft ikke mindre end 228.497 besø-gende, 245.833 besøg og 269.117 sidevisnin-ger.

Antal visninger på Facebook var: 679.249unikke brugere, 67.269 antal klik til artiklen –en klikrate på 9,8%. Artiklen var 24. april oppepå 3291 delinger via Steffen Stubagers egen Facebook-side og havde fået 6634 Likes.

”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit livhelt op” har i den grad fået et long tail-liv pånettet og i de sociale medier.

DR Nyheder lod sig også inspirere af histori-ens succes. I begyndelsen af april bragte Søn-dagsavisen på DR1 et længere indslag om ogmed Lasse Juhl lavet af tv-lægen Peter QvortrupGeisling. Indslaget genfortalte beretningen,præsenterede Lasse Juhl i hans nye rolle somselvstændig konsulent og kopierede endda denlykkelige afslutning med kørslen af sønnen tilsport.

Hvorfor blev lige netop denne artikel så stor ensucces på både papir og nettet? Hvorfor blevden et viralt hit? Det er der ingen, der kan svarefyldestgørende på, men her er nogle bud: ”Dether er et glimrende eksempel på det, jeg kalder”digital darwinisme”. Det dækker over, at detstærkeste indhold på et givent tidspunkt overle-ver”, forklarede Social Media Advisor ThomasBigum fra Bigum&Co. (jp.dk, 27. marts 2014).

Journalisten bag historien, Steffen Stubager,(nu freelancer i Brasilien), forklarer det på føl-gende måde i en mail:

• ”Ærlighed kommer man altid længst med, ogjeg kunne fornemme, at denne ærlige historieville blive stor … Jeg tænkte blot, Lars Juhl taleri ét langt citat, så jeg skriver bare ét langt citat…Jeg ringede til min redaktør med det samme ogsagde, at jeg havde et scoop, og at den skulleskrives på denne bestemte måde, for på denmåde ville den blive fuldstændig original ogvække opsigt”.

38 Lars Kabel

• ”Den blev først og fremmest delt så vold-somt på grund af overskriften ... Jeg forsøgte atgive hver enkelt sætning i historien specielleformer for værdier, som enhver kan bruge tilnoget … Jeg forsøger at skifte tempo og spæn-dingsniveau i sætningerne og de hændelser,som bliver beskrevet. Mit interviewudskrift i

Word er 14 siders tætskrevet tekst, artiklen iavisen fylder tre. Jeg plukkede de suveræntbedste bidder og klippede dem sammen”.

• ”Historien berører et emne, som enhver ken-der til. Lars Juhls historie med pirateri, milliar-der og hundredvis af rejsedage er ganske vistekstrem, men den tragedie, som hans liv fører

En tur i flowmøllen

Mandag 6. januar 2014 blev undertegnedeciteret på forsiden af dagbladet Berlingskefor, at det er et ”kæmpeproblem”, at ”45 pro-cent af de 18-35-årige ifølge en Gallupun-dersøgelse ville fravælge DR, hvis detindebar, at de kunne slippe for at betale li-cens”. Forsiden henviste til en artikel inde ipapiravisen, som var én i en længere seriefra december og begyndelsen af januar, derblandt andet handlede om public service, DRog unges fravalg af klassisk broadcast op tilde nye medieforhandlinger om licensen.

Citatet stammede fra to lange interview,jeg havde haft med en Berlingske-journalistinden jul, hvori jeg gav ham en række bag-grundsinformationer og standpunkter til arti-kelserien.

Imidlertid havde (og har) jeg slet ikke denopfattelse, at det er et ”kæmpeproblem”, ogmit generelle budskab i interviewene varheller ikke en sådan bekymring for ungdom-mens medieforbrugsmønster, men jeg vil daikke afvise, at jeg har sagt ordet på et tids-punkt i samtalerne.

Det blev starten på en tur i flowmøllen.Samme aften kl. 21.30 ringede en resear-

cher fra radiostationen 24/7. Om jeg kortville lade mig interviewe kl. 23 og gå direktepå i et længere radiointerview tirsdag mor-gen kl. 6.35. Efter dette interview var DR P3 irøret, og jeg deltog i et længere interview kl.7.15.

Så benyttede den daværende medieordfø-rer Mogens Jensen fra Socialdemokraternesig af chancen for at markere sig i dagsorde-nen. Han gik om formiddagen ud med et for-slag til de kommende medieforhandlinger

om reduceret licens for unge studerende. Ogdet gav ny energi til nyhedsflowet og citat-kæderne.

Kl. 13.15 ringede Ekstra Bladet for nogleudtalelser om medieforhandlingerne, licen-sen m.m., og kl. 16.00 var en researcher fraTV 2 News i røret, om jeg ville interviewes tilet længere indslag til Kulturen på Newssamme aften kl. 18.30 – som blev båndet frastudiet i Aarhus.

Så indtraf der et par stille timer, indtil enresearcher fra DR 2 ringede kl. 22.00. Hanville gerne have nogle uddybende oplysnin-ger og standpunkter og et tilsagn om, at jegville deltage i et direkte tv-interview onsdagmorgen 8. januar kl. 6.33 fra DR-studiet i Aar-hus.

Så, tidligt op igen.Efterfølgende har det vist sig, at der på

baggrund af enkelte udsagn om noget, derikke var en stor historie, har været citater i52 danske medier med udtalelser af under-tegnede i uge 2 i januar 2014: Ritzaus Bu-reau og nationale, regionale og lokaledagblade. På en del hjemmesider og online-aviser samt i tvog radiokanaler.

Jeg talte selv med tre researchere og seksjournalister og optrådte live fem gange iradio- og tv-kanaler i de første dage af uge 2.Jeg endte som citeret ekspertkilde på 52 for-skellige platforme.

Pointen med ovenstående beskrivelse erikke at antyde, at der er noget galt med ind-holdsstrømmene og citatkæderne. Mine ja-nuarhændelser illustrerer blot denflowbaserede medieudvikling: de talrige ver-sioneringer til mange platforme og publika-tioner i en intens proces – og så en vismængde copy paste-journalistik.


til, findes overalt. Vi glemmer gang på gang,hvad livet egentlig handler om”.

• ”Jeg mener, at historien er et bevis på, at ar-tikler på nettet ikke nødvendigvis behøver atvære korte og letbenede og opbygget som ny-hedstrekanter. Med den rette formidling og isce-nesættelse kan man nå meget langt”.

Artiklen om Lars Juhl er spændt op mellem dra-matiske modsætningspar og er ganske enkeltgodt lavet i form og indhold, og det har (givet-vis) en betydning for dens succes. Tekstens de-lingspotentiale – delingsværdi – er blandt andetknyttet til høj journalistisk kvalitet. I sådanne til-fælde kan journalistiske artikler opnå at få etlong tail-liv på nettet og i de sociale medier,som er meget længere end papiravisernes artik-ler. De glemmes så at sige ikke med næste dagavis.

Historiens virale potentiale –’shareability’ -bygger (sandsynligvis) også på autenticitet. Dener ét lang citat i jeg-form, som trækker på kon-ventionerne fra audio og video – teksten giverordet til et interessant menneske med en ved-kommende skæbne

Indholdsmæssigt er artiklen nærmest enurban myte og fremfører indirekte en pointeom, at det ikke er sundt at knokle for meget forenhver pris – slap dog af! Artiklen bygger på fo-restillinger om nogle alment humanistiske vær-dier – det gik jo ikke for erhvervsmanden at sestort på menneskelig hensyntagen og de nærerelationer. Sådanne moralske pointer synes athave et betydeligt viralt delingspotentiale i desociale medier, især Facebook.

1.3Media Flow – karakteristikkeraf flowprocesserneNyhedsspiraler og citatkæder har været en delaf mediers form og indhold i en lang årrække,og kopiering er altid foregået, dog ikke mindreefter at internettet, web og de talrige digitaleplatforme har mangedoblet efterspørgslen efterindhold.

Denne undersøgelse er blevet udført med ud-gangspunkt i, at der i perioden fra år 2000 til2014 er sket en markant intensivering af hastig-heden og mængden af indholdsstrømme, enstor stigning i antallet af medier og kanaler, som

indholdet publiceres og distribueres på samt etmeget større antal af historier og versioneringertil analoge, digitale, mobile og sociale kanaler.Derudover er medierne blevet mere interage-rende med deres brugere, kunder og interessen-ter end tidligere. Udviklingen er gået fra klassiskcentralistisk massekommunikation imod enmere decentral kombination af kommunikationog interaktion.

De bærende teser bag undersøgelsen harværet, at media flow, flow management ogworkflow nu er helt centrale fænomener og be-greber i en forståelse (og håndtering) af den ak-tuelle og kommende medievirkelighed. Og athistorierne fremover skal mere i centrum. Tidli-gere var udgivelsesmediet, kanalen eller pro-duktet det centrale udgangspunkt – det er detikke mere. Nu handler det mere om at kunneskabe distinkt forskellighed på de forskelligeplatforme ud fra det samme udgangspunkt – hi-storierne. I betydningen: Et hændelsesforløb, etafdækket emne, et kernebudskab, et tema m.m.

Udviklingen har medført, at det redaktionelleflow er under forandring. Den nye sociale redak-tionsproces er blevet brugt som en model for,hvordan arbejdet i mediehusenes redaktionernu baseres på en løbende strøm af input og out-put i en dynamisk social proces, der aldrig stop-per.

Noget nyt er i spil. Flowet er så at sige energi-strømmene i den sociale redaktionsproces. Denflowbaserede journalistik og redaktion er ved atforandre både produkterne, organiseringen ogmetoderne i nyhedsmediehusene og i den kom-mercielle kommunikation. De 10 cases har hafttil formål at illustrere, hvilke generelle foran-dringer der kan iagttages, hvad der konkret erudgivet og foregået, samt hvordan den digitaleudvikling af indholdsstrømme og multimedie-produktioner har påvirket historierne, meto-derne og organiseringen af arbejdsgangene.

Det følgende vil med et normativt sigte samleop tværgående. Hvordan kan man karakterisereflow og floworganisering? Hvilke metoder er ispil? Hvordan italesætter man det nye? Medhvilke perspektiver?

Modeller og karakteristikkerFørst og fremmest består råstoffet i flowet af enhel masse forskellige kommunikative elementer:Tekst, fotos, audio, video og grafik. Fakta, kortenyheder, statements, interview, reportager, bag-

40 Lars Kabel

grunde og lange visuelle multimediefortællin-ger. Registrering, kopiering og dokumentation.Observationer, sansede detaljer og oplevelser.Likes, delinger og kommentarer på Facebook.Klassisk kommunikation fra et centrum til en pe-riferi parallelt med brugerinddragelse og socialinteraktion. Tværgående cross media-koncepter.Hele paletten af enkeltstående analoge, digitaleog sociale udgivelsesmedier og -kanaler. Medandre ord – det hele.

De to ovenstående figurer er én måde at illu-strere de nye flowbaserede produktions- ogpubliceringsprocesser på. De efterfølgende 10udsagn karakteriserer på en anden måde flow-udviklingen. De handler om, hvordan man pro-ducerer og designer indholdsstrømme, derfungerer godt.

De normative udsagn og anbefalinger erfremkommet ved at kombinere læsning af fag-litteratur med en bearbejdning af observatio-nerne, analyserne og de kvalitative interview ide 10 cases.

Udsagnene er tænkt gældende for både me-diehusredaktioner, kommunikationsafdelingerog den kommercielle kommunikation:

1) Processen bliver produktet. Gennem dekonstruktion og rekonstruktionskabes de kommunikative enheder, der udgør flowet.Begivenheder, fakta og baggrundsmateriale bry-des op i talrige enheder, fx ultrakorte, 6 sekun-der lange videoer. Halvfærdige registreringeraccepteres med det mål at udkomme først. Tek-ster skrives og publiceres i korte, fragmentari-ske tekststykker, småbidder på newstickers ogTwitter i 140 anslag. Ufærdighed er et vilkår(content fragmentation).

Artikler, videoer og andre typer af indhold, fxklikmønstre, systematiseres til lister, som så kanblive til et nyt produkt baseret på det sammeindhold. En bagvedliggende produktionsproces(backstage) kan deles op i forskellige elementer,der kan gøres til relevant, nyt indhold (front-stage).

Det hele samles, versioneres og kurateres påmange forskellige måder og platforme (contentaggregation). Korte tekster, lydstumper, fotos oggrafikker. Processen af offentliggjorte enhederbliver til produktet, fx nyheden. På samme tidkan det samme indhold formidles i redigeredetv-, radio-, og web-pakker, i flow og sociale me-

Figur 2: Flow – udgivelsesplatforme og interaktionsmedier

Radio Web/online Tv

App Smartphones Tablets

Mail Twitter Facebook

Papir E-papir Singler

LinkedIn RSS SMS

Vimeo Nyhedsbreve

YouTube Medieservere

Aggregerede platforme Skærme i offentlige rum

Storify Augmented Reality

Indhold

Historier


Nyhed Brugerinput Ekspertkommentar Audiosekvens Nyt citat

Tweet Foto Videosekvens Facebook post Nyhed Breaking news

Citat YouTube-video Kilde-statement Ny fakta Interaktiv grafik

Web/online Nyhedsfeed SMS Storify Papir Live-omstilling

Facebook Radioindslag Mobil-web-udgave Web-tv-indslag

Nyhedsbrev Long reads Skærme i offentlige rum Tablet-multimedieudgave

Figur 3: Indholdsstrømme – historier, input og output

Tid

dietråde, som long read-stories og som store, visuelle multimedieproduktioner.

Gennem dekonstruktion, planlagt dynamise-ring og rekonstruktion udnyttes potentialerne idet indhold, der indsamles eller kommer tilfly-dende.

2) Det gælder (ofte) om at holde en god historie flydende – ”give den flow” ved atfodre den løbende og ikke afslutte den for tidligt.Nye faglige terminologier opstår, ”tekster skri-ves i bidder”, ”har historien flowpotentiale?”.Selv artikler på det statiske og analoge papir”skal gives flow”. Journalister og kommunikatø-rer kappes om at sætte ”fyrtårne op i strøm-mene”.

Hvis en historie mister pusten på én platform,kan den måske vitaliseres på en anden ogvende tilbage. Brugerskabt indhold fodrer hi-storier og bringer dem videre. Journalistikkenkan forstærke sig selv i spiralprocesser.

3) Den synlige journalist og den personlige (professionelle) stemme er vigtige guider i indholdsstrømmene.

Det stærke, analytiske og humoristiske indlægvækker opsigt i de sociale medier og på web.Begavede standpunkter og kommentarer efter-spørges, da brugerne søger ’trusted guides’ i deendeløse mediestrømme. Journalistens navn(bylines) og nu ofte med portrætfotos er værdi-fuldt. Mange journalister og kommunikatørerskal evne både at være anonyme generalister idele af stoffet og betroede, personlige stemmerpå en professionel måde i andre dele af deresdaglige produktion.

4) Målsætningen er at planlægge, producereog publicere en ikke-kaotisk indholdsstrøm på mange platforme og på samme tid at udviseparathed over for ikke-planlagte virale og sociale processer. Pludselig kan værdifuldt indhold fra brugernedukke op. Af små fragmenter opstår et mønsterog en god historie. Virale processer kan gødesvia ’viral seeding’, men sjældent planlægges påforhånd. Anderledes med web-, papir-, radio- ogtv-indhold, som kræver systematisk planlæg-ning. Så udfordringen bliver tosidig: Et planlagtog kontrolleret workflow kombineret med im-pulsiv og kaotisk interaktion. Brugerinvolvering,

42 Lars Kabel

en øget åbenhed og afgivelse af total kontrolover visse dele af indholdet. Paratheden er enafgørende faktor.

5) Historiens delingspotentiale bliver mere og mere værdifuld – nye former for nyhedsværdier er i spil.Smart tænkte overskrifter, som er åbne for mod-tagerbearbejdning, fremmer social deling. Un-derfundige, spørgende, udfordrende lokkeover-skrifter. Det samme gør #hashtags på papir- ogwebartikler, så de kan diffundere ud på Twitterog Facebook, hvor de videresendes og beriges.

Det handler om at byde ind i ’samtalen’ un-dervejs i den journalistiske proces med indhold,der tilfører værdi. Historier placeres på medie-servere for kaotisk spredning og fri afbenyt-telse.

Visse typer af emner fremkalder mere omtaleog samtale end andre, men det svære spørgs-mål er: Hvilke? Det handler om at forme ogpakke stoffet målrettet til de forskellige plat-forme, så det bliver delt optimalt. Shareability,talkability, delingsværdi er nye terminologierfor nyhedsværdi. Tankegange, effekter og meto-der fra de sociale medier overføres nu mere ogmere som rutinemæssige arbejdsgange i denklassiske, redaktionelle produktion og i kom-merciel kommunikation. Den sociale redaktions-proces vinder frem.

6) Flow management er en forudsætning for gennemslagskraft.Det daglige workflow på redaktionerne og ikommunikationsafdelingerne omorganiseres forat sikre leverance af kontinuerlige indholds-strømme i betydelige mængder. Det handler påmange måder om at faseinddele produktions-processerne, fastlægge tidspunkter for publice-ring, hvor der er mange potentielle læsere ogbrugere.

På den måde bliver der nok løbende deadlines, men også faste daglige udgivelses-tidspunkter for at opnå optimal gennemslags -kraft, når brugerne er der. Nye og fornyederoller og titler opstår, fx historiens projektleder,storybuilder, flow manager og fronter.

7) Nyt indhold kan skabes som pakker af historieenheder placeret i en anden og(måske) bredere kontekst.

Efter en dekonstruktion af inputtet i mange de-lelementer kan nye produkter og indholdspak-ker skabes via en original sammentænkning afde enkelte enheder og den informations- ogmediekontekst, som historien publiceres eller distribueres i. Fx genbruges markante webvi-deoer ofte på flere platforme, i flere forskelligekontekster og indholdsmæssige sammen-hænge. Ny betydningsproduktion kan opstå vedat sætte forskellige typer af enheder ind i en nyog måske overraskende sammenhæng.

8) Indholdsmotorer opstår som konsekvens af flowproduktionens og -distributionens enorme efterspørgsel efter indhold.Flowmøllen er glubsk, nyhedsspiralerne kørerdagen lang. Mange flere platforme i alle døg-nets vågne timer skal fodres året rundt. De øko-nomiske ressourcer er begrænsede. Det handlerom effektiv indsamling og produktion af nytindhold samt kvalificeret platformsspecifik ver-sionering og genbrug, dog med indholdsmæssigforskellighed defineret af de enkelte medier ogkanaler. Som en følge af dette vil nyhedsmoto-rer og indholdsmotorer fremover blive den cen-trale ramme omkring håndteringen af indholds-flowet på mange redaktioner og i store kommu-nikationsafdelinger. Flere og flere arbejdspro-cesser vil blive funktionsopdelte, hvor forskel-lige medarbejdere giver historierne tilvækst påenkelte områder – de producerer ikke hele hi-storien fra start til slut.

9) Samtidigheden mellem det analoge, digitale og sociale er afgørende.Analogt eller digitalt? Papir, web eller mobilt,kort eller langt, overfladisk eller dybt? Megetofte er det ikke et enten/eller-valg, men etbåde/og. Tingene fungerer side om side på deforskellige platforme i et gennemtænkt, redak-tionelt miks byggende på nogle planlagte ind-holdsstrømme. Samtidigheden og evnen til attænke og håndtere produktions- og publice-ringsprocesserne integreret er en afgørendefaktor. Samspillet mellem offline og online ska-ber den største effekt. ”The digital and the phy-sical can no longer be treated as separatedomains”. (Lindgren, 2013).


10) Alt (eller meget) bliver til råstof for noget andet. Workflowet organiseres nu mere og mere om-kring historierne og indholdsflowet. Lange for-mater redigeres og klippes op i mindre bidder,så det lange bliver en form for generator fornye, kortere indholdselementer. Systematisk ogplanlagt genbrug og platformsspecifik versione-ring uden for megen redundans (gentagelse) eren mere og mere betydningsfuld konkurrence-parameter. Indholdet og den visuelle præsenta-tion skal tænkes og udarbejdes distinkt til deforskellige platforme. Det handler om at effekti-visere arbejdet med indholdsstrømmene, -pak-kerne og workflowet, så alt i princippet bliver tilråstof for noget andet.

På den måde høster man bedst den digitalemerværdi.

1.4Flow metoder – redskaber til digitale processer og produktionerHvilke journalistiske og kommunikative meto-der bruges af nyhedsredaktionerne og kommu-nikationsafdelingerne til at skabe digitaleindholdsstrømme med? Med hvilke redskaberproduceres de korte tekststykker og de længeremultimediehistorier? Indhold brydes op i min-dre dele, hvordan foregår dekonstruktionen ogrekonstruktionen?

Det har analyserne i de indledende 10 casesgivet en række konkrete beskrivelser af, fx iform af flow management, identifikation af de-lingspotentiale, forståelse af virale processerskaotiske karakter, brugen af narrativer og beret-termodeller, problemerne ved redundans mel-lem tekst, video og audio, sproglige teknikkersom tilbageholdt information (’foreshadowing’),digitale lag på lag via augmentering.

Disse beskrivelser vil ikke blive gentaget her. Istedet vil det metodiske blive søgt sammenfat-tet i en række normative statements om, hvadden digitale værktøjskasse til flowprocesser ogdigitale fortællinger bør indeholde, hvordanman kan definere og beskrive de journalistiske,digitale og sociale metoder, som værkskassenkan bestå af. Disse statements vil trække påanalyserne i de 10 indledende cases samt påinput fra relevant faglitteratur (Garcia, 2012;Kabel, 2011).

Allerførst må indholdet sættes i centrum. Detstarter med historien, med mediets og publice-ringsplatformens DNA og målgruppe. Hvad erformålet med min publikation eller digitale pro-duktion, hvad gør den unik? Hvad vil vi fortælleog interagere om, til hvem og hvorfor?

En flow manager og/eller en storybuilder måderefter tage ejerskab over projektet og proces-sen. En sådan projektleder skal der til for atsammentænke og styre workflowet og arbejdetmed indholdet. Mange af de digitale produktio-ner og flowprocesser laves nu af team sammen-sat af deltagere med forskellige kvalifikationer.Hvordan sammensættes teamet? Hvilke kompe-tencer i forhold til teksterne, videoerne, det vi-suelle, det sociale m.m. skal der til? Når altdette indledningsvist er afklaret, åbnes den di-gitale værktøjskasse, og redskaber til produktio-nen af processerne, produkterne og inter-aktionen vælges ud.

Her er 10 bud på nogle af de vigtigste meto-der, redskaber og tankemåder i værktøjskassen:

1) De grundlæggende journalistiske genrer, mikset af korthed og dybde, udført med præcision.De basale og universelle metoder til produktionaf journalistiske og kommunikative produkter erfortsat helt afgørende for skabelsen af demange historieelementer i flowet og de storedigitale fortællinger. Genrer som journalistiskreportage, interview og kort nyt. Audioer og vi-deoer styret af klassiske berettermodeller oglavet efter metodekonventionerne er vigtigebyggesten, også i digitale og sociale flowpro -cesser. Det samme gælder for det redaktionellemiks, den planlagte blanding af det korte og detlange, det hurtige og det dybe indhold. Dissestoftyper er ikke hinandens modsætning, mende supplerer hinanden.

Flere af de 10 caseanalyser illustrerer, at hvisgenrearbejdet og andre dele af det grundlæg-gende, journalistiske arbejde udføres med højfaglig præcision, så bliver resultatet (ofte) vær-difuldt.

2) Stærke overskrifter, dramatiske modsæt-ningspar og tankevækkende billedsprog sæl-ger det (også) digitale godt.Helt ned i sproget et det værdifuldt, når formu-leringer og pointer er overraskende, underfun-dige og åbne for medfortælling og fortolkning.

44 Lars Kabel

Markante lokkeoverskrifter har stort delingspo-tentiale på web og de virale og sociale plat-forme. Det samme har humor. I multimedie-produktionerne er der brug for mange indgangeog her virker sproglige effekter som spørgende,underfundige overskrifter og et metaforisk ogfortolkeligt billedsprog opmærksomhedsfan-gende.

3) Flow management inkluderer tidlig plan-lægning af det visuelle og det sociale viastoryboarding – moodboard, keywords og storyboards. Multimedie er et centralt udgangspunkt, og ind-samling og redaktionel bearbejdning af fakta,foto, audio, video og grafik må tænkes ind heltfra begyndelsen. For at kunne styre større inte-grerede tekstbårne, visuelle og sociale produktionsprocesser må der arbejdes medflow management – med planlagte workflowhele vejen igennem.

Arbejdet med de store digitale historier måbaseres på konceptbeskrivelser, moodboards,keywords og storyboards. Det kræver tidlig ogpræcis idéudvikling samt længerevarende ogdetaljerede planlægningsprocedurer.

4) Et interface tænkes ofte som en matrix i tredimensioner målrettet de håndholdte tabletsog smartphones. ’The grid’ er produktets skelet. ’Grid’ bruges i ar-bejdet med at skabe orden i materialet – i re-konstruktionen af stoffet. Omkring fortællingensberettermodel eller den digitale produktions interface opbygges hele indholdet, navigatio-nen og interaktionen rundt i produktionen.Ifølge Mario Garcia er det ofte en målsætning atgøre interfacet ”sophisticatedly simple”. Vorescaseanalyser viste, at det ofte giver god meningat operere med et interface til digitale produk-tioner opbygget som en matrix i tre dimensio-ner – horisontalt, vertikalt og pop-ups – swipe,scrolle og pinche.

En matrix-opbygget digital fortælling tilbydersåvel producenten som brugeren en lang rækkeindgange på de forskellige opslag og skærmbil-leder, hvor fx appellerende overskrifter, fotos ogmultimedieelementer indfanger brugerens opmærksomhed. Dette medfører nødvendighe-den af at arbejde i planlagte hierarkier imellemde forskellige historieelementer. Hvorfor er detene vigtigere end det andet? Hvor skal hvilket

indhold være? Med hvilken effekt? På den mådekan der skabes en form for medieteknologiskdramaturgi.

5) Multimedieindhold er et vilkår, graden af interaktion og ’finger happiness’ er et centralt valg.Mængden af multimedieelementer og niveauetaf brugernes mulighed for at interagere med dedigitale produktioner, fx via interaktiv grafik ogpop-ups, er nogle helt afgørende redaktionellevalg – såvel multimedieelementerne som inter-aktionsmulighederne skal være begrundet affortællingens form og indhold. Medieforskningog andre typer af undersøgelser (Jacobsen,2012) har beskrevet, hvordan mængden af multimedieberigelse tidligere steg dramatisk,da mulighederne opstod i forlængelse af digita-liseringen. Det samme gjorde brugernes efter-spørgsel og deltagelse imidlertid ikke.

Flere af vores caseanalyser viste, at selv istore, dynamiske multimedieproduktioner kandet være en god idé fortællemæssigt at und-lade at åbne op for interaktion, hvis man har enpræcist afrundet information, man ønsker at af-sende, fx ved hjælp af en illustrerende grafik,der ikke er interaktiv.

”Keep the finger happy” (Garcia, 2012). På dehåndholdte, taktile devices som iPads er detvigtigt, at der skabes ’finger happiness’, at mu-lighederne udnyttes, men i stramt doseredemængder, da for megen interaktivitet ofte over-vælder brugeren.

6) Fremdriften – motoren – er afgørende for brugerens bevægelse gennem historien. Der skal være noget, der vækker læserens, see-rens og klikkerens nysgerrighed, som leder bru-geren igennem produktionen eller flowet. En retorisk og/eller dramatisk fremdrift. Denne ’pa-cing’ kan skabes på mange måder, fx ved, at derløbende opdateres nyt og berigende indhold,ved at afslutningen er til stede i indledningensom antydninger. Ved tilbageholdt information,som udfoldes undervejs. Ved at der lægges lagpå lag til en uddybning. Mario Garcia operererogså med ”pop-up moments” som ’pacing’, hvilket betyder, at interessante og indholds-mæssigt berigende multimedieelementer kanfungere som motor for brugerens lyst til at ud-forske en multimedieproduktion.


Flere af caseundersøgelserne har vist, at det idigitale historier (som i anden journalistik) ervigtigt, at der er noget på spil: menneskeskæb-ner, dramatiske hændelsesforløb, kontrast, paraf modstillinger og modsætninger, der driver brugeren videre. Det får brugerne til at stillespørgsmålene: Hvad sker der? Hvordan går det?Historien giver svarene.

7) Hvem taler? Fortællerrollen er helt central og bør etableres fra starten. Al kommunikation har en eksplicit eller implicitfortæller. I større, digitale produktioner kan detofte være en styrke at tydeliggøre fortælleren(og dermed afsenderen) fra starten. Det kangøres helt bogstaveligt ved at operere med en vært, fx introduceret ved hjælp af en intro-video. Det kan også foregå mere indirekte i enform for 3. persons fortæller, men altid stringentog bevidst. Også et logo kan fungere som en in-dikator på, hvem der er afsenderen.

8) At kunne tale ind i tidens (døgnets) temaerer et vigtigt konkurrenceparameter for såvelmedier som kommunikation. Ingen kan i dag regne med at fylde ret meget idøgnets dagsorden i ret lang tid ad gangen. Dethandler om at være til stede i døgnets domine-rende temaer, om at tale med om det, sommange andre taler om. Det handler om at følgeog bidrage til nyhedsdagsordenen på en egenmåde, at berige den offentlige samtale mednoget værdifuldt – stort eller småt. Og det gæl-der om at komme med i indholdsloopet på desociale medier. Temaerne opfanger man blandtandet ved systematisk at observere, reagere ogfinde mønstre i indholdsstrømmene. Er der flereeller mange grupperet omkring det sammetema, posts, standpunkter og delinger omkringdet samme emne, så er det nok værdifuldt fornogle. Dette skal efterfølgende så verificeres påandre måder.

Nyhedsredaktioner sætter ”fyrtårne” op i detvirale og sociale, de opsnapper og distribuerergode historier. Stadig flere virksomheder agerernu som selvstændige medier, fx som en nyheds-redaktion med en tv-portal, og deres kommuni-kationsafdelinger brander sig mere og meregennem content marketing, hvormed de noksøger at sætte deres egen dagsorden, men i højgrad også via bestræber sig på at give værdi tiltidens (døgnets) temaer.

9) Åbne og uafsluttede enheder, produkter ogindholdsflow fremmer brugerinddragelse ogdynamisk historieudvikling. Journalistik er traditionelt offentliggjort i mas-semedier som afsluttede enheder, pakket i ar-tikler, indslag eller produktioner med ind-holdsmæssig balance og en klart defineret startog afslutning. I digitale, sociale og virale medie -strømme fremkalder åbenhed og det uafslut-tede ofte aktion og reaktion fra læserne,lytterne, seerne og klikkerne på siden. Denneinteraktion kan man som medie skabe, fx ved atpublicere en ufuldstændig viden, stille etspørgsmål i stedet for at give et svar. Sådannevirkemidler igangsætter ofte kæder af delingerog kommentarer. Som kommunikationsafdelingog medie kan man skabe dynamisk historieud-vikling ved hjælp af åbenhed, inddragelse ogcrowdsourcing.

10) Realtid og live skaber aktualitet, tilstedeværelse og autenticitet. For nyhedsmediehusene er live og dækning irealtid et vilkår defineret af den digitale me-dieudvikling, de mobile og håndholdte devicesog den urbane udvikling, hvor brugerne nu til-går nyhedsmedier overalt og når som helst. Foralle andre typer af kommunikerende og inter-agerende medier, virksomheder og kommunika-tionsafdelinger er live og realtid nogle lovendemetoder til at skabe den aktualitet og autentici-tet og tilstedeværelse i døgnets samtale, som erså værdifuld for alle.

1.5Med historierne, indholdet og flowet i centrumDet nye digitale, sociale og interaktive mediesy-stem er her i midten af 2010’erne endnu ikkefærdigetableret, men det er langt undervejs. Ogsom denne artikels mange cases og observatio-ner har illustreret, så gør det sig gældendeinden for såvel nyheds- og indholdsformidlingfra mediehusene som den kommercielle virk-somhedskommunikation og content marketingfra store kommunikationsafdelinger.

Der er stærke indikationer på, at det i disse århandler om at kunne sætte historierne og ind-holdsstrømmene i centrum. Det handler om atkunne genbruge og versionere de mange for-

46 Lars Kabel

I mere end to århundreder var det papiravi-sen før alt andet. Nu er der et fokusskifte un-dervejs på Fyens Stiftstidende og Fyns AmtsAvis med de to websites fyens.dk ogmitfyn.dk. De sætter nu ”historien først”, on-line før papiret.

Troels Mylenberg, chefredaktør og direktørfor Fyns Amts Avis, har på en medarbejder-konference for Fynske Medier sammen medansvarshavende chefredaktør for Fynske Me-dier, Per Westergaard, fremlagt en plan foren ny redaktionel organisation, der trådte ikraft 1. september 2014 (efter deadline pådenne rapport). Det følgende er refereret fraen fremlæggelse, ”Vækker Fyn, rykker os”, afplanen med chefredaktørens tilladelse:

”Den overordnede udfordring er, at menshovedparten af mediehusets indtægter ogressourceanvendelse er bundet til papiravi-ser, spreder fynboer i stigende grad deresmedieforbrug ud over dagen og ud påmange kanaler. Døgnrytmen i mediehuset erimidlertid stadigvæk indrettet efter avisensdeadline”.

”Selvom fyens.dk og mitfyn.dk i flere år harværet en del af vores samlede mediepalet,har vi ikke integreret de digitale platforme iden journalistiske kultur. Vi prioriterer stadigprint og lader online få, hvad der er tilovers – til sidst”.

”Løsningen er: Vi skal være intenst til rå-dighed dagen igennem på alle platforme,samtidig med at vi styrker vores mediers for-skelligheder. Vi skal tage udgangspunkt i læ-sernes mediebrug gennem døgnet. Vi skalbemande redaktionerne, så vi er der, når fyn-boerne efterspørger journalistik. Vi skal væreen 6-23 arbejdsplads i stedet for en 9-17 ar-bejdsplads”.

”Hovedreglen bliver ”historien først”. Viskal tænke historie, før vi tænker medie,tænke online, før vi tænker print. Vi skalvære en historie først-organisation, der of-fentliggør vores nyheder, så snart de er klar.Vi reserverer kun historier til print, når der ersærlige argumenter for at gøre det (solo,kampagner, holdninger)”.

Som en konsekvens af bestræbelserne på

at gå fra papiret først til historierne først om-lægger Fynske Medier arbejdsgangene på re-daktionerne, både centralt og lokalt vil deblive bemandet fra kl. 6 om morgenen til kl.23. En ny digital morgenflade opprioriteres,”vores digitale platform vågner før fynbo-erne”, her skal både lokalredaktionerne ogden centrale nyhedsredaktion publicere nyehistorier, når fynboerne slår øjnene op ogåbner deres smartphone eller tablet. FynskeMedier vil klæde fynboerne på til dagen.

17 timer i døgnet skal en styrket centralre-daktion kunne ”straks-publicere historier lø-bende til mitfyn.dk”, og journalister ogfagfotografer skal fremover producere flerevideoer både fra lokal- og centralredaktio-nerne. Alt dette kræver nye vagtplaner og ju-sterede workflows, fx ændres mødetids- punkterne, således at dagens redaktions-møde gennemføres om eftermiddagen ogpeger frem mod næste dag. Der udviklesogså en ny digital værktøjskasse, nye digitaleindholdsformater, og eksisterende skabelo-ner ombygges, så de kan spille på alle plat-forme.

Medarbejderstabens kompetencer er heltafgørende for en sådan omstilling. FynskeMedier ønsker at styrke tilstedeværelsen, in-volveringen og værdiskabelsen via de so-ciale medier markant, ”sociale medier erfremtidens forside”. Derfor ansættes en fuld-tids community-redaktør, der skal arbejdemålrettet på de sociale platforme, samt eneller flere multimediedesignere med ”grafi-ske og tekniske færdigheder, som kan sikrevores journalistik digital merværdi på net-tet”.

Ambitionen er, at et styrket online ikkeskal føre til en svækket papiravis, ”vi udvik-ler utrætteligt print samtidig med, at vi øgerspeederpresset online. Der sker ikke en ge-nerel nedskæring af de daglige avissider,men der bliver udvist lejlighedsvis tilbage-holdenhed, når vi efter en valgaften eller enanden større begivenhed dropper 6 eller 12avissider for at lægge flere ressourcer i dendigitale dækning”.

”Historien først”


skellige typer af indhold på talrige forskelligemåder til de måske 10-15 medier, kanaler ogplatforme, som mediehusene og de store kom-munikationsafdelinger har til deres rådighed.Og det handler om at kunne gøre det på en di -stinkt måde, så fx overskrifterne og ordene erpå mediets præmisser, så indholdet skaberværdi i de pågældende medieformer, så alt(eller meget) kan blive til råstof for noget andet.

Det kan fx helt konkret handle om redaktio-nelle udfordringer og spørgsmål som, hvilkedele af dækningen af en hændelse egner sigbedst til hvilke typer af platforme? Hvilke typeraf kilder egner sig bedst til hvilke medier? Hvorskal nyheden komme først – er de sociale me-dier virkelig den nye forside? Kan vi offentlig-gøre korte og ufærdige enheder i en hurtigstrøm? Hvor meget kildebelæg skal der til, førnoget er en historie? Skal en sag nødvendigvisses fra flere sider på alle platforme? Kan redak-tionen stille spørgsmål til læserne og brugerne istedet for at komme med svarene? Er perspekti-ver, kritisk baggrund og holdninger altid bedst ipapiravisen? Er den tilstræbte objektivitet enhæmsko, er den subjektive vinkling og det klarestandpunkt måske bedre på nogle typer af plat-forme? Er vi klædt på til at kunne agere i ikke-planlagte, dynamiske, virale processer?

Læserne, seerne, lytterne og klikkerne bruger idag indhold og interaktionsmuligheder i en 16-17 timer lang proces gennem morgenen, dagenog aftenen, året rundt. Og via flere ret så for-skellige kanaler, stationære og mobile devices.Det er et brugermønster, et vilkår, som medie-husene og kommunikationsafdelingerne er un-derlagt. Det betyder, at de offentliggjortehistorier og processer må underlægges de for-skellige brugssituationer gennem morgenen,dagen og aftenen. Det fører til, at medier ogkommunikation skal kunne levere en bred vifteaf alt fra superkorte nyheder over virale flow isociale medier til langt, visuelt og underhol-dende multimedieindhold. Det hele leveret i engennemtænkt og dynamisk indholdsstrøm.Dette medieflow må det interne workflow orga-

niseres efter, så der hele tiden er nye og værdi-fulde ting undervejs i produktionen. Medarbej-derne må have journalistiske færdigheder,digitale redskaber og professionelle kompeten-cer til at kunne opfatte og producere i flow.Deres rolleopfattelser må underlægges dette.

Den nuværende og kommende medievirkelig-hed bygger ikke i samme omfang som tidligerepå linearitet, artikelskrivning og høflig afven-tende turtagning. Det handler om at være i endynamisk proces med produktion, publiceringog interaktion dagen lang, om at observere ogvære til stede i den offentlige samtale, om atkunne skabe kontaktpunkter til de menneskerog samfundsgrupper, som man gerne vil væreværdifulde for – det handler om ’reach’.

Denne artikel har hovedsagelig kortlagt detdigitale, mobile og sociale i 2010’erne med ud-gangspunkt i den sociale redaktionsproces. Un-dersøgelserne har imidlertid også indikeret, atnok er det digitale den store dominerende for-andringskraft i disse år, men det klassiske –både de journalistiske metoder og udgivelses-platformene – har stadigvæk stor kommercielog publicistisk værdi med papiraviserne somdet mest tydeligste eksempel. Casene illustre-rer, at såvel medier som virksomheder, selvomde arbejder efter newsroom-tankegangene, hol-der fast i deres kernydelser og i brandet, som deså lader sig udspille på en række analoge, digi-tale og sociale platforme i et gennemtænkt ogdynamisk flow.

Tiden er præget af samtidighed, samspilletmellem offline og online skaber ofte størst viraleffekt. Alt dette fører til, at gamle og etableredemedieplatforme som papiraviser og klassiskewebsites fortsat må betragtes som meget vær-difulde og må videreudvikles i de kommende åri en symbiotisk proces med alt det digitale, mo-bile og sociale, så de klassiske medieformer bli-ver ved med at skabe betydelige indtægts-strømme og ’reach’.

På den måde bliver der bedst ressourcer ogråderum til, at det nye mediesystem byggesfærdigt og opnår total dominans engang i frem-tiden – sikkert inden længe. !

48 Peter From Jacobsen

Kuratering som journalistisk værdiskabelse 49

2.0

Kuratering som journalistisk værdiskabelseDen digitale medieøkonomi fører til nye roller og kompetencer

Af Peter From JacobsenDanmarks Medie- og Journalisthøjskole

I en slidt trappeopgang i Gothersgade i Køben-havn ligger en af landets mest effektive web -redaktioner. Cirka hvert 10. minut publicererden beskedne stab en artikel på hjemmesidenbold.dk.

Nogle af artiklerne er researchet fra bunden,mens andre er rene citathistorier fra danskeeller internationale kilder: medier, klubbershjemmesider, bloggere, fodboldspilleres Twit-ter-konti osv.

Uanset herkomst præsenteres alle artiklermed lige store typer på hjemmesiden i kronolo-gisk orden med de nyeste øverst.

Når fodboldfans går ind på bold.dk på et hvil-ket som helst tidspunkt af dagen, er der altidnyt. For cirka 300.000 fodboldnørder er bold.dkmediet, hvor du henter de sidste nyheder – omdet så handler om det danske landshold, Super-ligaen, Avedøre fra 2. division eller et klubskiftei den hollandske liga.

En avanceret søgemaskine hjælper redaktio-nen på bold.dk med at holde sig opdateret påden kolossale strøm af fodboldnyheder fra ind-og udland. De dukker op via en række sites,bold.dk har valgt at følge. Og de dukker op vianøgleord, der sender fodboldnyheder på alver-dens eksotiske sprog ind på redaktionens radar.Denne overvågning kaster masser af historier afsig. 80% af dagens ca. 60 publicerede historierer rene citathistorier.

”Keeping your ear to the internet”, kalder denamerikanske medieforsker C.W. Anderson det:At overvåge, filtrere, bearbejde, perspektivereog udgive journalistik og information. Kurate-ring kalder vi det på dansk – direkte oversat fra

det engelske ’curation’. En ny funktion i journa-listikken. Her kommer nye værktøjer i brug. Nyemetoder. Måske ligefrem en helt ny måde attænke journalistisk værdiskabelse på. Det er,hvad dette kapitel handler om.

Bold.dk var blandt pionererne i Danmark, nårdet gælder udgivelse af det bevidste mix mel-lem, hvad man selv producerer, og hvad manhenter hos andre udgivere. ”Do what you dobest – and link to the rest”, som det er udtrykt afmediedebattør og professor ved City Universityof New York, Jeff Jarvis.

2.1Kuratering somforretningsmodelMens de fleste andre danske udgivere stadig ermest optaget af at producere det meste indholdselv, har vi internationalt set en række nye,store medievirksomheder opstå på basis af ku-ratering: Huffington Post og BuzzFeed er et paraf de mest kendte.

Andre mediehuse har opbygget undersites,hvor kuratering er helt centralt. Eksempelvisfranske Les Echo, der samler økonominyhederfra hele verden på ”Les Echo 360”. Og engelskeTrinity Mirror har udviklet UsVsTh3m som afsætfor indhold velegnet til deling på sociale me-dier.

Mobiltelefonens øgede betydning som den pri-mære kanal for nyheder og information haryderligere givet anledning til fremkomst af nyekuraterede initiativer målrettet mobilen: Deamerikanske apps Inside og Circa er et par ek-sempler. Via Circa kan man abonnere på en ved-varende strøm af nyheder om større aktuellebegivenheder i form af tekst, fotos og video.

Circas redaktion trækker på et utal af kilder


og publicerer den seneste udvikling i form afkorte, mundrette bidder, der er lette at indtage,når man kender kontekst og forhistorie.

En tilsvarende ambition har den norske me-diekoncern Schibsted. Også her har man tagetbestik af den mobile udvikling og har udvikletmobilsitet Omni, der i april 2014 vandt prisensom Europas bedste nyhedstjeneste på mobi-len.

Omnis grundlægger og chefredaktør, svenskeMarkus Gustafsson, sammenligner redaktørrol-len på Omni med en DJ:

”Omnis tio redaktörer arbetar som en slags ny-heternas DJ:s – curators – i nyhetsflödet och sam-lar nyheter, perspektiv och infallsvinklar från allvärldens medier. Läsarna får alla nyheter och per-spektiv – på ett ställe. Dessutom ger Omni sam-manfattningar av alla nyheter och unikamöjligheter till fördjupning”, forklarer han til Me-dievärlden.

Omni ser altså sig selv som indgangen til ny-heder og perspektiv om din omverden. Du kanvælge at nøjes med et let, overskueligt overblik– eller at benytte Omnis lækre og letlæsbare re-suméer som indgang til fordybelse.

En begivenhed på University of California iSanta Barbara d. 24. maj 2014 skulle sætte ihundredtusindvis af kvinder over hele verden i

bevægelse – og i følelsesmæssig kontakt medhinanden. Et lysende eksempel på, at samtalerpå sociale medier kan flytte den offentligedagsorden betydeligt.

En frusteret og dybt ulykkelig studerende, El-liot Rodger, gik den morgen amok og skød seksmennesker og herefter sig selv på universitetetscampus.

Som det er blevet normen for disse vanvids-aktioner havde Rodger umiddelbart forindenlagt en video på YouTube, hvor han forsøgte atforklare sig. Han fortalte om sine frustrationerover at blive afvist af kvinder:

”I don´t know why you girls aren´t attracted tome, but I will punish you all for it. It´s an in justice… I don´t know what you don´t see in me. I´m theperfect guy and yet you throw yourself at theseobnoxious men instead of me, the supreme gent-leman.”

Begivenheden blev naturligvis meget omtalt påsociale medier, og på Twitter blev den i løbet afdagen blandt andet diskuteret af forfatter AnnieCardi og hendes veninde. I deres tweets om,hvordan de selv havde oplevet, at mænd havdeoptrådt upassende over for dem, brugte dehashtagget #YesAllWomen.

Dette hashtag blev lynhurtigt taget i anven-delse af en masse andre, både i USA og efterføl-gende andre steder i verden. Især kvinderfortalte og diskuterede deres erfaringer medubehagelige tilnærmelser, frygt og seksuelleovergreb.

I løbet af de følgende timer spredte ”samta-len” sig med tusindvis af indlæg, og to dageefter, d. 26. maj, kunne tech-sitet Mashable via

På Omni arbejder de redaktionelle medarbejderesom ”nyheds-DJ’s”.

Da den globale samtale omkring #YesAllWomentoppede, blev der skrevet cirka 50.000 tweets itimen om kvinders sikkerhed i det offentlige rum.


Hashtags.org opgøre, at #YesAllWomen var ble-vet anvendt i 1,2 millioner tweets.

Efterfølgende har de klassiske medier så kun-net beskrive og bearbejde resultatet af denneglobale samtale i form af artikler og indslag.

Publish – then filterForløbet er et lysende eksempel på, at sådannebegivenheder kan engagere mange mennesker,og at de med sociale medier har fået mulighedfor at udtrykke sig. Ikke bare ud i den blå luft,men over for hinanden i noget, man med lidtgod vilje godt kan kalde en fælles samtale.

Før sociale mediers tid kunne temaet omunge mænds opfattelse af kvinder også godtvære kommet frem i de klassiske mediers dæk-ning. Men det nye og anderledes er, at så mangemennesker, både mænd og kvinder, faktisk togaktiv del og undervejs selv var med til at formedebatten.

Associate professor på New York University,Clay Shirky, beskriver i sin bog ”Here ComesEverybody” dette betydningsfulde skifte medtre ord: Publish, then filter. Tidligere bestod me-diernes centrale, værdiskabende aktivitet i atfiltrere nyhedsstrømmen og de til rådighed væ-rende kilder til beskrivelse og fortolkning – ogudgive resultatet i form af artikler, radio- ellertv-indslag.

Med internettet og sociale mediers fremkomsthar alle fået muligheden for at udgive deres op-levelser og tanker, hvilket betyder en voldsomtøget informationsmængde. Hvis der fortsat skalfiltreres, er denne filterfunktion flyttet til efterudgivelsestidspunktet.

”The expansion of social media means thatthe only working system is publish-then-filter,”skriver Clay Shirky.

Han argumenterer personligt stærkt for, at fil-trering er mere nødvendig end nogensinde:

”Mass amateurization has created a filteringproblem vastly larger than we had with traditio-nal media, so much larger in fact, that many ofthe old solutions are simply broken.”

Shirky argumenterer for, at det faktisk førerfrem til en opgave, der er så voldsom, at detoverstiger, hvad de klassiske medier og journali-stikken kan klare. Den frie adgang til udgivelse”… creates such a staggering volume of new ma-terial, every day, that no group of professionalswill be adequate to filter the material. Mass ama-

teurization of publishing makes mass amateuriza-tion of filtering a forced move.”

Det er præcis, hvad vi ser overalt: At masser afmennesker uden en journalistisk uddannelseikke alene optræder som skribenter og udgi-vere. De går også ind i en anden af de klassiskejournalistiske opgaver: Udvælgelse, bearbejd-ning og sammenfatning af information.

Vi ser det eksempelvis i forbindelse med kon-ferencer, der typisk følges op af en strøm afkommentarer, linkhenvisninger og diskussionerpå sociale medier. Disse store mængder af ma-teriale samles ofte i meningsfulde helheder afandre konferencedeltagere – eller måske lige-frem af udenforstående, som alene følger begi-venheden via de sociale medier.

Også omkring større begivenhedsforløb som ek-sempelvis demonstrationsbevægelsen OccupyWall Street påtog såvel ikke-journalister somikke-deltagere sig ligeledes opgaven at samleog videregive hændelsesforløb og reaktioner,baseret på de informationsbidder, der er til rå-dighed.

Den relevante kurator er den person, der kansamle meningsfulde helheder af materiale, derellers ville være fragmenteret og spredt.

2.2Kurator – enkontroversiel funktionOrdet kurator kommer af latin, curare, og bety-der grundlæggende ”at drage omsorg for”. I denjuridiske verden tager kuratoren sig af fx døds-boer. Og i museumsverdenen er det en person,der udvælger og samler enheder forskellige ste-der fra til en helhed – en udstilling, der skal givemening i en bestemt rækkefølge og kontekst.

”Ligesom maleren, der bruger penselstrøg tilat lave sine billeder, bruger han andre kunst-værker til at fremstille sit værk. Men han er ikkekunstner. Han opfører sig bare sådan!”

Sådan lød det i 1969 bittert fra den franskeinstallationskunstner Daniel Buren, som harce-lerede mod en schweizisk kurator, som havdelavet en ”udstilling af en udstilling” og på denmåde havde underordnet kunstværkerne sinegen kreative version.

Ligesom den franske kunstner betragtede ku-ratoren som en snylter på sin kunst, er kurator-


rollen endnu heller ikke særlig respektabel ijournalistikkens verden.

Rigtige journalister – det er dem, der skaberhistorierne via nyhedsnæse, kildenetværk, fag-kendskab og evnen til at formidle skarpt og interessevækkende. Rollen som journalistisk kurator er endnu ikke etableret som en nyttig,værdiskabende aktivitet (10).

Det kan være interessant at dvæle lidt ved,hvordan kuratorrollen har udviklet sig i mu-seumsverdenen, hvor kuratorfaget nu er en re-spekteret faglighed med uddannelser someksempelvis The Node Center for CurationalStudies i Berlin.

Den amerikanske forsker Paul O´Neills, forfat-ter til bogen ”The Culture of Curating and theCurating of Culture”, argumenterer for, at skelletmellem kunstner og kurator i dag er blevet udvi-sket.

”Over de seneste 25 år er internationale grup-peudstillinger og biennaler blevet den vigtigstemåde at præsentere samtidskunst for offentlighe-den på. Derigennem er man begyndt at se på ku-ratering som en kreativ aktivitet ikke uligkunstnerisk praksis”, siger Paul O´Neill til Dag-bladet Information.

Kuratoren skaber således rammerne for, atkunstneren kan møde et publikum. Med afsæt ifagkendskab (viden om kunst) og kreative for-midlingsidéer skaber kuratoren sammenhænge,hvori de enkelte kunstværker kan indgå og fånyt liv.

Groft sagt har kuratoren i journalistikkens ver-den den samme funktion: At samle interessantmateriale fra diverse ”skabere” og præsenteredet for brugerne på en tilgængelig, sammen-hængende og interessant måde.

På den måde får kuratoren i bedste fald bådeen værdiskabende funktion over for brugerne(udvælgelse, præsentation og kontekst) og overfor primærproducenterne (at tilbyde dem etpublikum).

Det lyder jo smukt og nyttigt. I journalistik ogmedier er det dog endnu mere kontroversieltend i kunstverdenen, om der faktisk er tale omen værdiskabende aktivitet. I visse redaktør-kredse betragtes den form for aktivitet nærmestsom tyveri. Den diskussion, der har at gøre medejerskab, jura og etik, kommer vi tilbage til.

2.3Tre former forjournalistisk kurateringFordi der i ”The link economy” (Jeff Jarvis, 2008)er store økonomiske interesser forbundet medat indtage rollen som mellemmand og distribu-tør af opmærksomhed (Google igen), har der idebatten hidtil været en tendens til at fokuserealene på udnyttelsesaspektet, altså at mellem-manden snylter på skaberen for egen vindingsskyld – og i mindre grad på eventuelle værdi -skabende effekter heraf.

For at få nogle nuancer på plads og kunnediskutere mulige værdiskabende effekter kandet derfor være nyttigt allerede nu at skelnemellem forskellige former for journalistisk kura-tering og se på, hvilken form for aktivitet og me-tode der knytter sig til dem. For enkelhedensskyld kan vi identificere disse tre grundmodel-ler:

1. Mere eller mindre automatisk samling og di-rekte præsentation af forskellige former forindhold uden nogen form for bearbejdning,ofte foretaget automatisk via algoritmer. Etvelkendt eksempel er Google News, der sam-ler materiale i fx ”Hot topics” og rangordner iforhold til originalitet og vigtighed.


2. Indsamling og kort bearbejdning af indholdmed henblik især på en ny måde at præsen-tere det via en ny kanal eller publicerings-platform. Det sker fx hos Circa og Omni. Etdansk eksempel er Danmarks Radios samlingaf videoer fra Københavns gader efter sky-bruddet i sommeren 2011.

3. Overvågning og udvælgelse af materialemed henblik på mere omfattende bearbejd-ning og præsentation i større sammen-hænge. Sker for eksempel i artikler somdenne blogpost om det københavnskeiværksættermiljø.

I den engelsksprogede debat om kuratering hardet bidraget til forvirringen, at der anvendes toforskellige ord om alle tre typer af kuratering,nemlig ’curation’ og ’aggregation’. Ofte har de toord været anvendt som hinandens synonymer.

’Aggregation’ har en klang af mere automatisksamling og videreformidling af information oversig, og det giver derfor god mening at fastholde,at aggregering betyder ”sammenlægning” ogher bør anvendes især om kategori 1 (nævntovenfor) – og til dels om kategori 2. Mens kura-tering især knytter sig til den tredje form for ak-tivitet.

Dette skal ikke forstås sådan, at det ene auto-matisk er bedre end det andet. Tværtimod. Derkan meget vel være betydelig værdiskabendeaktivitet i alene at samle og præsentere ind-hold i en ny form. Men ved at anvende ordeneom disse forskellige former for aktivitet kan viforhåbentlig bidrage til øget klarhed om de for-skellige værdier, der kan ligge i aktiviteterne.

Et eksempel på flere typer af kuratering: This Week in ReviewEt af de meget anerkendte eksempler på kurate-

ring i medieverdenen er ”This Week in Review”på Nieman Journalism Lab´s hjemmeside: Enugentlig artikel med et overblik over de væsent-ligste emner i den forløbne uge, når det gælderjournalistik og medieudvikling.

Skiftende medarbejdere på ”the Lab” samlerugens debatter i tre-fire ’hot topics’ og slutter afmed en lidt mere tilfældig række af links til for-skellige interessante emner. De varme emnerkan for eksempel være Facebooks betydning forde klassiske medier, væksten i nyheds-appseller støtte til/modstand mod avisernes digitale’paywalls’.

En af de faste skribenter på ”This Week in Re-view”, Mark Coddington, forklarer her om sit ar-bejde med hot topics:

”I see myself as mapping out a discussion –explaining who´s on what side, what each per-son are saying and where that places them inrelation to everyone else …”

C.W. Anderson har analyseret disse ugentligeopsamlinger som indeholdende forskelligetyper af kuratering og nævner tre centrale ele-menter i Nieman Journalism Lab´s behandlingaf disse ’hot topics’, som han kalder ”contentaggregation and analysis”:

Nieman Journalism Lab’s ”This Week in Review”er et godt eksempel på, hvordan forskellige for-mer for kuratering kan komme i anvendelse i detsamme medieprodukt.


1. En central værdi i opsamlingerne er vurde-ringen af de forskellige positioner, funderet iet dybt engagement i de behandlede emner:”The topics … emerge from a deep immer-sion in the conversation about the future ofjournalism, and a lenghty period of active li-stening to what people are saying.”

2. Der linkes altid tilbage til den oprindeligekilde. I sammenfatningen af diskussionen omFacebook optræder hele 17 links.

3. Som regel er beskrivelsen funderet i ren op-summering og ”oversættelse” af, hvad de for-skellige parter siger/skriver. Ind imellemoptræder dog også en selvstændig vurderingaf, hvem der har mest ret.

Hvad angår den sidste del af den ugentlige op-samling, Reading Roundup, har den en andenkarakter. Her samles links til interessante artik-ler og rapporter, uden at disse links knyttes antil mere overordnede tendenser. Mark Codding-ton beskriver forskellen i de to tilgange således:

”Essentially the Reading Roundup is like me in-viting you to a party, while the main sections arelike me walking you through a room at that party,introducing you to people, explaining who´s who,and giving you a sense of who you might enjoytalking to.”

Sammenfatning og perspektivering af debatterI udkanten af Juelsminde, idyllisk beliggende udtil Storebælt, ligger Hotel Juelsminde Strand. Etskønt sted at slappe af og nyde livet. Desværrehar hoteldriften ikke udviklet sig særlig heldigtfor ejeren, Marienholm Ejendomme, der i foråret2012 besluttede at tilbyde hotellet som midler-tidig bolig for asylansøgere.

Egnens dagblad, Horsens Folkeblad, skrev iden forbindelse en artikel om det kommendeasylcenter i Juelsminde, og artiklen gav anled-ning til en del kommentarer. Horsens Folkebladanvender Facebook´s kommentarmodul, hvilketbetyder, at læserne skal logge på Facebook forat kommentere, men det kan de så gøre direkte itilknytning til artiklen.

Artiklen om det kommende asylcenter i Juels-minde resulterede hen over dagen d. 8. juni2012 i cirka 20 kommentarer – nogle positiveog andre mere skeptiske. Horsens Folkeblads

webredaktør Kristoffer Hamborg besluttede atsammenfatte debatten i en ny artikel via det di-gitale værktøj Storify. Kort fortalt giver Storify mulighed for meget letat hente indhold fra sociale medier som Twitter,Facebook, YouTube m.m. ind i en artikel. Det gør,at det er let at dokumentere de enkelte indlæg ien sådan artikel, der netop tager afsæt i de selv-samme indlæg, her fra Facebook.

Så Kristoffer Hamborg kunne let sammenfattedebatten om asylcentret og illustrere artiklenmed de bedste kommentarer – det vil sige dekommentarer, der var mest velargumenteredeog samtidig repræsenterede de vigtigste aspek-ter i debatten.

Hvad webredaktøren gjorde, var at kuratereden pågældende debat. Altså sammenfatte ogperspektivere den.

Ifølge Kristoffer Hamborg medfører en sådansammenfatning, som han tit laver via Storify,ofte, at debatten dels blomstrer yderligere op,og dels at den blive både mere fokuseret ogkvalificeret. Deltagerne bliver inspirerede afsammenfatningen til at overveje argumenter forog imod og at fremsætte yderligere overvejelsermed ny energi.

Hermed kan disse kuraterede debatter føre tilen vidensspiral, hvor sammenfatninger i næsterunde fører til fremsættelse af nye, stadig merekvalificerede argumenter.

Eksemplet om asylcentret i Juelsminde er et ek-sempel på, hvordan information og journalistiknu optræder både i form af stock og flow. Det eren metafor hentet fra økonomisk teori, men somfungerer perfekt til at beskrive form og formaterpå journalistik indhold.

Skribent og debattør Robin Sloan har formu-leret stock og flow således:

• Stock er det, der har blivende værdi. Ligesompenge i banken eller træer i skoven. Det erindhold, der også kan have værdi over tid –som for eksempel baggrundsartikler, tv-do-kumentarer. Opsamlende, perspektiverendestof af forskellig slags.

• Flow er den løbende strøm af indhold. Valu-takursen på danske kroner, der kan gå op ogned på et øjeblik. Posts og tweets, brokker ogbidder af information og viden, ofte formid-let via sociale medier.


I eksemplet fra Juelsminde kan artiklen om detkommende flygtningecenter, og baggrunden forat det skal etableres, karakteriseres som stock,omend kun af ”blivende værdi”, så længe detfaktisk er aktuelt.

Efter udgivelse af artiklen overtager flow, i ogmed at debatten bølger frem og tilbage, om detnu er en god idé eller ej. Og så vælger HorsensFolkeblad efter nogen tid igen at producerestock – som en blivende opsamling af debattenom centret. Igen skal det ”blivende” her forståssom noget relativt, da også den artikels værditrods alt vil falde voldsomt, som tiden går.

Robin Sloan argumenterer for, at medievirk-somheder bør balancere mellem stock og flow –respektere begge dele og agere med forståelsefor de mønstre, der karakteriserer dem. Naturlig-vis må journalister forholde sig til flowet i so-ciale medier – og være der, midt i strømmen.

På den anden side må de erkende behovetfor at samle op, perspektivere, skabe viden somindhold med varig værdi. De to dele bør ikkeses som adskilte verdener – men som sammen-hængende. Kvalitetsindhold må sælges ind istrømmen for at få opmærksomhed. Omvendtkan der ofte med fordel trækkes blivende vær-dier ud af den sociale mediestrøm.

I øjeblikket – sommeren 2014 – er de klassiskemedier mere end forvirrede over, hvordan deskal gebærde sig. De er fanget midt imellemstock og flow, mener forfatteren til bogen Pre-sent Shock, Douglas Rushkoff:

”You just can´t use the newspaper to keep upin society any longer. And you can´t use liveblogging to make sense of anything!”

Så hvad gør man som journalist i dag? Mankan med fordel tænke i både stock og flow. Kanvi engagere og iscenesætte flowprocesser, derforlænger og udvider de journalistiske produk-ter - og sætter dem i spil i strømmen? Og kan visiden facilitere og kuratere indholdsstrømmenetilbage som indhold med nye dimensioner? Såhar vi måske skabt nogle meningsbærende ska-belsesprocesser. Det er noget af det, vi menermed Media flow.

2.4Nye journalistiskekompetencerLigger der i kuratering en særlig kompetence,

der adskiller sig fra, hvad klassiske journalistergør? For at besvare det spørgsmål er det oplagtat begynde med at spørge dem, der gør det selv.

C.W. Anderson, associate professor på CityUniversity of New York, har interviewet enrække såkaldte ”aggregators”, hvis primærefunktion han beskriver som ”… to build linksbetween independently produced news stories,and to rank these bundled news stories accor-ding to rapidly shifting criteria of importance,popularity and newsworthiness.” (C.W. Ander-son, 2013).

Indledningsvis: Hvad er det for en værdiska-belse, der finder sted via disse aggregatorer?Ingen af dem peger på det, der ellers er en cen-tral journalistisk kerneydelse, ”at frembringe nyinformation”. I stedet, sammenfatter Anderson,

”All value was discussed in terms of the con-textualization or combination of already exi-sting information.”

C.W. Anderson har samlet sine pointer sam-men i artiklen ”What Aggregators do: Towards anetworked concept of journalistic expertise inthe digital age”. Heri findes blandt andet detterammende citat fra webredaktør på NBC, HasaniGiddens:

”As an aggregator you really need to knowwhat´s a good story. It´s heavy on news sense”,siger Giddens, der samtidig bygger distance tilden traditionelle journalist, der kender sit om-råde, forstår at tale med kilder, tage notater,samle informationer osv.

Så disse informationer eksisterer allerede, nåraggregatoren eller kuratoren kommer ind i bille-det. Værdiskabelsen ligger i at kombinere ele-menterne og samle dem i nye, interessantehelheder.

Undersøgelsens forfatter C.W. Anderson sam-menfatter forskellen i begreberne ”analog evi-dence” (som citater, førstehåndsobservationer,officielle kilder, analoge dokumenter osv.) og i”digital evidence” (materiale på nettet, der kanlinkes til). Når materialet findes på nettet, kandet bruges, behandles og inkluderes på nyemåder.

Der ser altså ud til at være en kløft mellemtraditionelle journalister og aggregatorer/kura-torer, når det kommer til det fundamentale:Hvilket materiale bygger vi vores autoritet på?Anderson opsummerer diskussionen således:


”This relates to material practice, but it also re-lates to journalistic culture. In terms of expertiseand authority, it means that aggregators and re-porters have, thus far, built themselves distinctnews networks, with different black-boxed objectsof evidence and different claims about how mate-rial interaction with those objects validates theirprofessional authority.”

”Journalisten må bevæge sig op over indholdet”,lyder journalist og underviser på BirminghamCity University, Paul Bradshaw´s, bedste råd.

I forhold til journalistens rolle kan man sige,at journalister og medier fra at være gatekee-pere for information og journalistik nu er blevet”gatewatchere” (Bruns, 2005).

I og med at mange andre end journalister nukan udgive indhold – og gør det – bliver gate-keeper-funktionen meningsløs, og journalisterog andre kan nu iagttage strømme af indholdpassere forbi og vælge at indgå i dette kom-plekse net af producenter og brugere på måder,der giver værdi for den pågældende oghans/hendes brugere.

En værdiskabende aktivitet – og kompetence – iden sammenhæng er evnen til at se mønstre ide store mængder af information, der flyderforbi. Det forklarer Robert Scoble, IT-blogger ogforedragsholder om sociale medier og teknolo-gisk udvikling. På spørgsmålet om, hvad en godkurator er, svarer han eftertænksomt:

Distributed JournalismPaul Bradshaw, onlinejournalismblog.com

Distributedjournalist

‘Brain’

‘Voice’

‘Ear’

Accidentaljournalist

Value adder

Technician

Crowd

Tools

RSS, email,social

networks,Twitter, IM,

socialbookmarks

Systems

Uploads, monitors

Comments, tags

APIs,databases, support

CMS, wiki,forms, support

Grafikken viser, hvordan brugerne på forskellig måde kan bidrage til redaktionelle skabelsesprocesser,gennem en række systemer skabt til formålet. Modellen er skabt af journalist og underviser Paul Brads-haw. Birmingham City University, som kalder den redaktionelle kernemedarbejder for ”distributed jour-nalist”.


”As the number one skill I would say… seeingpatterns in the stream that other people don´tsee!”

Scoble forklarer, at evnen til at se disse mønstreikke alene kommer af ”nyhedsfornemmelse”som nævnt af aggregatorerne ovenfor. Som ku-rator er det vigtigt at kunne sit stofområde oghave grundigt kendskab til de centrale perso-ner inden for det pågældende område, herun-der både deres vidensområder og derespassioner.

Når man kan det, har man også den kontekst,der skal til for at kunne fremhæve og indrammehændelser og udsagn, så de kan blive op- ellernedgraderet i det større perspektiv – og hermedopstår de mønstre, Scoble taler om.

Kuratering – aspekter af borgerjournalistikSå har vi en klar model: Alle mulige menneskerkan publicere mere eller mindre relevant ind-hold, og journalisterne kan holde øje med dethele og udvælge de bidder, der har værdi – ogtilføre perspektiv og kontekst. Men det er merekompliceret end som så.

Tag for eksempel Ben Doernberg, som sad påsit kollegieværelse på Wesleyan University iMiddleton, Connecticut, og på sin computerfulgte de dramatiske demonstrationer OccupyWall Street i Zuccotti Park i New York, flerehundrede kilometer væk.

”I looked at Twitter around 1 o´clock, andeverything was going insane. I had already readprobably 100 tweets on this issue, so I tried tofigure out what the overarching themes or storyseemed to be to me”, fortæller Doernberg, somgik i gang med at samle de mest relevante twe-ets, fotos, video og links i en samlet fortællingindeholdende forklaringer om det centrale for-løb.

Han udgav artiklen på platformen Storify, ogden begyndte hurtigt at få mange læsere, efterat et link til den var blevet spredt på socialemedier.

Artiklen nåede over 20.000 læsere, blandtandet som følge af, at bl.a. Washington Post ogThe Atlantic også senere linkede til den.

Her har vi altså en situation, hvor en ikke-journalist foretager det samlende stykke ar-bejde. Det ser vi i stigende grad mange andresteder, også i Danmark. For eksempel på Face-

book, hvor folk som Leif Bomberg skriver omalle de interessante og sjove gadgets, hanmøder på sin vej. Eller på bloggen Trickle Reso-lution, hvor Peter Loell i en ugentlig post, ThisWeek in Digital, samler, hvad han mener hanslæsere bør vide om ugens begivenheder indenfor hans fagområde. Hermed er der igen vendt op og ned på dethele. Folk som Ben Doernberg, Peter Loell ogLeif Bomberg sørger for at samle interessantstof sammen – ofte også elementer produceretaf journalister – og samler det til et bestemtpublikum. Der så igen kan plukke godbidder udog blande det sammen til nye helheder. Det erden digitale medieøkologi.

Journalistisk værdiskabelse som kuratering i real-timeIndbygget i Anderson´s og Scoble´s beskrivel-ser ligger en solid kerne af kildearbejde: Hvemkan vi stole på, og hvem har det mest interes-sante at sige? Som et naturligt element i kurate-ring vil antallet af kilder blive mangedoblet set iforhold til traditionelt journalistisk arbejde.

Og når arbejdet så kompliceres yderligere itakt med, at det i stigende grad foregår tæt påreal-time, altså mens tingene sker, så har man etsærdeles vanskeligt og krævende job foran sig.

En af de journalister, der i de senere år har bragtsig selv i fokus med den type arbejde, er AndyCarvin hos National Public Radio, NPR, i USA,kendt som personen, der ”tweetede revolutio-nerne” i Tunesien, Egypten og Libyen. Under kri-gen i Libyen tweetede han hele 1200 gange iløbet af 48 timer i september 2011.

Carvin forklarer, at han altid tager udgangs-punkt i folk, han kender og har mødt i virkelig-heden. Men det rækker sjældent hele vejen. Såholder han øje med deres onlineaktivitet, vur-derer, om de har en tendens til at overdrive ellerfremhæve sig selv på en utroværdig måde.

Typisk har disse kilder kunnet bidrage medøjenvidneskildringer fra forskellige vinkler i be-givenhedernes centrum. Andy Carvin fortællerom, da han selv var på Tahrir-pladsen i Cairo,hvor politiet angreb, og flere hundrede menne-sker blev såret. Han kunne se, hvad der foregiklige foran ham. Men havde ingen idé om denstørre sammenhæng.

”I could smell it, see it, feel it, hear it, but Ididn´t know what was truly going on, whereas


when I was using social media I felt I had a bet-ter sense of what was happening on theground.”

Carvin knytter ikke kun øjenvidnekilder til sig,men udvikler også et netværk af folk, der hjæl-per med at få identificeret steder og andrefakta. Han bliver på den måde centrum i et gi-gantisk netværk af personer, som på hver deresmåde hjælper med at få beskrevet begivenhe-derne så præcist som muligt.

Selvom også især YouTube, Flickr og Facebookhar stor betydning, er det Twitter, der som oftesthar været omdrejningspunktet i Andy Carvinsarbejde.

Han nævner især brugen af hashtags som#egypt som meget nyttige til at samle informa-tion om, hvad der sker – men kun indlednings-vis til at få identificeret de mest centrale ogvelplacerede kilder og bibragt kontekst. Nårførst disse hashtags bliver for meget benyttede,taber de værdi, forklarer Carvin.

Hans job er blevet kaldt en ”Twitter DJ”, hvil-ket han ikke er helt uenig i:

”I receive information from all sorts of people,try to keep up with it and mix those beats in a waythat´s useful to people. You can´t necessarilydance to it, but hopefully you can learn from it.”

2013 blev året, hvor liveblogging blev en cen-tral del af valgdækningen på de danske lokal-medier. I byer som Roskilde, Esbjerg, Assens,Holstebro, Vejle, Billund og Fredericia blev valg-aftenen og det efterfølgende døgns intensivepolitiske forhandlinger dækket nærmest minutfor minut.

Lokaljournalister fulgte og dækkede ikkealene slagets gang, hvor de var, som regel påbyens rådhus, men fulgte også med på andrehjemmesider, på sociale medier og holdt des-uden øje med indkommende kommentarer fralæserne.

Nye oplysninger, kommentarer eller analyserfra andre hjemmesider, fra Twitter, Facebookeller blogs, blev hentet ind i strømmen af opda-teringer fra journalisten selv – alt sammen pub-liceret på livebloggen, der er en kronologiskpubliceringsform, hvor websiden automatiskopdateres med det sidste nye indhold, uden atbrugeren behøver at foretage sig noget.

Journalisten blev altså her en slags DJ, som

Andy Carvin beskrev det, der mikser indholdetfor brugeren på den mest relevante og opdate-rede måde.

Nogle journalister brugte liveblogging-værk-tøjer som ScribbleLive eller Cover It Live, menseksempelvis Vejle Amts Folkeblad brugte Twit-ter, hvor strømmen blev skabt via hashtags som#vejlepol eller #billundpol. Hashtags, som ogsåandre brugere i løbet af aftenen valgte at bruge.

Begivenheder med betydeligt element af lø-bende nyhedsstrøm vil i stigende grad blivedækket på denne måde – hvor journalisten ikkealene udgiver egen journalistik i form af oberva-tioner, interviews og analyser, men også supple-rer med input fra andre aktører såsomjournalister, kilder og brugere på hjemmesiderog sociale medier.

Denne her-og-nu-dækning kan give brugeren etmangefacetteret og opdateret overblik over ud-viklingen, men kræver et betydeligt overblik ogjournalistisk overskud til udvælgelse og verifi-cering af det pågældende indhold ”udefra”.

Mediehusenes fremtidige journalistfunktionkan tvunget af omstændighederne i høj gradblive baseret på kuratering af indhold skabt afandre? Hvor nyhederne publiceres direkte af sy-gehuset, skolen, politiet og lokale virksomhederog så herefter fremhæves, indrammes, linkes tilaf det lokale mediehus, hvor de journalistiskeressourcer er stærkt beskåret i forhold til dennuværende situation.

Det mener David Montgomery, tidligeregrundlægger af Mecom-imperiet, der blandtandet ejede Berlingske-koncernen i Danmark,og nuværende bestyrelsesformand i den engel-ske mediegruppe Local World.

Han har i et oplæg om Local World´s fremti-dige journalistik beskrevet en verden, hvor enstor del af det lokale indhold produceres af så-kaldte ”third party contributors” som de oven-nævnte institutioner. Og hvor en del af denjournalistiske opgave bliver at tilbyde disse bi-dragydere attraktive rammer for, at de selv vilog kan producere stoffet.

Journalisten bliver således i betydeligt omfangkurator for en stor del af indholdet ud fra enviden om, hvad der især interesserer det lokalepublikum på det pågældende tidspunkt.

Montgomery´s vision omfatter flere andreelementer, men især den her beskrevne del har


været meget omdiskuteret på det engelskejournalistforbunds hjemmeside, hvor der erhenvist til talrige eksempler på, hvordan virk-somheder og organisationer allerede i dag lyk-kes med at få lokale medier til at offentliggøreindhold, der ligner rene pressemeddelelser.

Essensen af debatten har været en – ofte vel-begrundet – frygt hos journalisterne for, at etmistet greb om publiceringen vil give fri ad-gang til misinformation og fremme af sær- interesser.

Kynikere vil sige, at der er vi allerede forbi.Der er faktisk fri adgang til at publicere på net-tet. Det vigtige spørgsmål er, hvordan journali-sten forholder sig til alt det indhold, derpubliceres – og forbruges – derude, uden forden journalistiske kvalitetskontrols rækkevid-de.

Kuratering bliver uundgåeligt et afgørendeelement i journalisters arbejde, både i form afiscenesættelse og facilitering af andres arbejdeog i funktionen at hjælpe stoffet videre til at fåbehørig opmærksomhed.

Igen: Do what you do best, and link to therest!

2.5Værktøjer: Journalistensom kurator og udgiver”As a journalist operating online, you are both re-porter and publisher, able to curate content bothat the article level and that of ‘publication’ –whether that’s a Twitter stream, a Tumblr blog, ora Flipboard magazine”, understreger underviseri onlinejournalistik på Birmingham City Univer-sity, Paul Bradshaw.

Mange journalister kommer altså i rollen somkurator til også at optræde som en slags redak-tør og udgiver.

Det er der taget højde for i mange af de for-skellige værktøjer, der er udviklet til kuratering.Nogle er velegnede til at hente elementer frasociale medier ind i den enkelte artikel, mensandre kan hjælpe dig med at udgive hele maga-siner med artikler inden for et bestemt område.Til den sidstnævnte kategori hører eksempelvisFlipboard, Zite og Scoop It.

Uanset om du producerer en enkelt artikel ellerhele magasiner, er stort set alle værktøjermeget enkle at anvende til publicering og distri-bution: Det er altid utrolig enkelt at publicerepå nettet og indbygge på en hjemmeside ellervideresende et link via sociale medier.

Burt Herman var en af de første, der så det.Den tidligere udenrigskorrespondent i Associa-ted Press fik i 2009 et fellowship i journalistikpå Stanford University, hvor han gik og tænkteover udviklingen med fremkomsten af socialemedier.

Sammen med Xavier Damman fik han enfondsbevilling til at udvikle Storify, netop medhenblik på så let som ingenting at kunne henteelementer fra sociale medier og samle dem i enhistorie – og i næste øjeblik med et klik udgivehistorien på nettet.

Storify blev især i USA i de næste par år etmeget populært værktøj, så journalister lige-frem kunne sige til hinanden, ”Let´s storifythis!”

Siden er der kommet et hav af redskaber til,dels med større fokus på forskellige visuellepræsentationsformer, og dels med særligt hen-blik på eksempelvis video, fotos eller tweets.Her kommer et lille udvalg – bare for at illu-strere mangfoldigheden.

Til monitorering og overvågning har især tosystemer vundet indpas: Via både Tweetdeck ogHootsuite kan du meget let følge bestemtestrømme af indhold, for eksempel fra bestemteudgivere eller alt, hvad der bliver publiceretmed et bestemt hashtag. Hvis du især vil findeindhold fra sociale medier inden for et bestemtgeografisk område, er Geofeedia til gengældvelegnet.

Når det kommer til samling og præsentation, erStorify er et af de mest anvendte redskaber til ku-ratering af indhold fra sociale medier.


der et hav af muligheder – med forskellige for-dele: Hvis du manuelt vil samle og bruge ele-menter fra sociale medier i en artikel, er Storifyfortsat et godt valg. Hvis du i stedet gerne på enmere automatiseret måde vil vise alt socialt ind-hold fra for eksempel en bestemt begivenheduden at skulle tage stilling til de enkelte ele-menter, er RebelMouse sagen.

Hvis du vil samle og dele links til artikler, såbrug Delicious. Hvis det er videomateriale, derer dit hovedfokus, så brug Magnify eller Pop-cornmaker. Pinterest er til gengæld godt tilfotos, og det samme er programmet Hash Gor-don. Keepstream har særligt fokus på kurateringaf tweets. Og værktøjer som Evernote, Shareist,Mattermap og Pearltrees har forskellige måderat samle og præsentere stof på, som du kanvælge at bruge i forskellige sammenhænge.

Og det var bare en brøkdel af de værktøjer,der er udviklet specielt til kuratering. Alt sam-men med det fælles træk, at det er blevet såvældig let at plukke, hvad andre har frembragt –så det er fristende bare at gøre det. Ind imellemgår det bare for hurtigt.

Eksempelvis kom Politiken under VM i fod-bold til i farten af citere nogle falske Twitter-konti for kommentarer til den meget omtaltesituation, hvor fodboldspilleren Luis Suarez beden modspiller i skulderen. Blandt andet citeredeman en fremtrædende træner, Arsene Wenger,for, at Suarez fremover burde spille med mund-kurv. Men citatet var altså ikke korrekt.

Efterfølgende udtalte en onlineredaktør påPolitiken, at man fremover vil gøre sig mereumage for at verificere sådanne udsagn.

En vigtig del af journalistens arbejde er fortsatverificering, det vil sige dels en undersøgelse af,om indholdet er ikke-manipuleret – eller”sandt”, om du vil - og dels om det har korrektkontekst. Altså eksempelvis om et foto faktisk er taget på det sted og tidspunkt, der er angi-vet.

Også den funktion har skabt nye mediejobs ide sidste par år. Dels er organisationer som ek-sempelvis Storyful udsprunget af mediernesbehov for hjælp til verificering af især stof frasociale medier. Og dels er der også på detteområde nu en masse værktøjer til rådighed, såman selv kan gå i gang med at lege detektiv.

Når det gælder fotos, er det især Google Re-verse Image Search eller TinEye, der er i brug.

Og hvis man søger bekræftelse på en bestemtpersons identitet, kan man få hjælp fra tjenestersom Identity, Pipl.com eller WHOIS.

Det var en masse name-dropping, først ogfremmest for at tegne et billede af et hav af red-skaber, som det kan være nærmest umuligt at fået overblik over. Omvendt er de fleste af demmeget enkle at logge på og begynde at bruge.

2.6Nye elementer i digital værdiskabelseThe link economy! Det er det mundrette begreb,debattør og journalistikprofessor Jeff Jarvis harsat på den nye digitale medieorden, som hanmener, de færreste medievirksomheder endnuhar forstået essensen af. De tror fejlagtigt, atværdien ligger i artikler og nyheder. Men i ste-det er det links, der er valutaen i den nye me-dieøkologi.

”Online, content is valueless if no one sees it:Content that isn´t linked is the tree that fell inthe forest no one heard,” skrev Jeff Jarvis i2008 i en analyse af nyhedsbureuet AP´s for-retningsudvikling.

Værdikæden ser anderledes ud i den digitalemedieverden, når man sammenligner med denanaloge. Indholdsproducenter, såsom dagbladeog andre mediehuse, har nu brug for hjælp til atskaffe brugere til artikler, indslag og andre udgi-velser.

Heri ligger en betydelig værdiskabelse, somGoogle, Yahoo, bloggere og andre ”linkere” i vir-keligheden burde betales for, mener Jeff Jarvis.Derfor finder han det paradoksalt, at medievirk-somhederne i stedet går til angreb på dem, derlinker til deres stof.

Senest (foråret 2014) er en gruppe tyske udgi-vere med Axel Springer-koncernen i spidsengået i gang med de indledende øvelser til enretssag mod kurator/aggregator nummer ét,Google, som de mener udnytter deres indhold,via links og citater, til selv at tjene gode penge.

Gruppen forlanger 11% af Google´s indtæg-ter, der kommer ”directly or indirectly from ma-king excerpts from online newspapers andmagazines public”, og har foreløbig fået dentyske regerings støtte i form af et ”Leistung -schutzrecht”.


Jeff Jarvis mener, at mediegruppen ikke alenekæmper mod Google. ”They are fighting the linkand thus the essence of the internet”, skriverhan på sin blog Buzzmachine.

Han mener ligefrem, at en grund til, at medi-erne har så store problemer med at udvikle di-gitale forretningsmodeller, er, at de fastholder,at værdien først og fremmest ligger indbygget iindholdet:

”We have no marketplace and metrics for va-luing the creation of an audience for it (nowthat those functions are unbundled),” skriverhan og foreslår, at man i stedet for at kæmpemod Google burde indlede et forretningsmæs-sigt partnerskab med organisationen.

I forlængelse af denne argumentation opfor-drede Jeff Jarvis allerede i 2008 såvel bloggeresom nyhedsmedier til at være omhyggeligemed at linke tilbage til de originale kilder tilkvalitetsjournalistik, fordi der netop i denne lin-king ligger en mulighed for producenten til at”sælge” denne trafik til annoncører.

Danske Medier institutionaliserede i februar2014 dette princip i et nyt regelsæt for god citatskik: Man bør så vidt muligt ”linke dybt”,det vil sige linke direkte ind til den citerede arti-kel.

Fagbladet Journalisten undersøgte i foråret2014, om de danske mediehuse så faktisk ogsåoverholder deres egne regler om at linke til ori-ginalkilden, når de citerer – og hermed i en visform kuraterer – andres nyheder.

Og svaret var desværre, at det gør de kun sjæl-dent. Ud af 135 undersøgte artikler indeholdtkun 20 af dem et link til originalkilden, sva-rende til 15%.

Tankevækkende nok var kun Danmarks Radioforholdsvis flinke til at linke tilbage til original-kilden. DR har ellers været under angreb fra deprivate mediehuse for at snylte på deres ind-hold. 17 af de 39 undersøgte artikler indeholdtet link til originalproducenten.

I den anden ende af skalaen havde ikke eneneste af Berlingskes citathistorier et link tilproducenten. ”Måske er tiden endnu ikkemoden til links, der sender brugere over til kon-kurrenterne”, skriver artiklens forfatter, LasseHøjsgaard.

2.7Kuratering mellemjura og etikNår noget er blevet så let at gøre – så er detogså vældig fristende at gøre det. Eksempelvisviste en dansk dagbladsjournalist i efteråret2011 på et seminar i København stolt, hvor letdet var at fremskaffe et foto af en netop trafik-dræbt ung pige. På forældrenes Facebook-profil.Det var bare at vide, hvordan man kommer indtil en lukket profil via venners åbne profiler.

”Hvis vi kan få fat i det, bruger vi det”, lød detdengang.

Omvendt var og er der fortsat hos kendte ogmindre kendte aktører på sociale medier ofte enforventning om, at det udgivne forbliver i densammenhæng, det er publiceret –fx i en lukketFacebookgruppe.

Clay Shirky beskriver i ”Here Comes Everybody”,hvordan mange ofte forveksler de to udgivel-ses-modes ’broadcast’ og ’communication’.

Før i tiden var det let at se forskel på formåletmed en telefonsamtale og en avisartikel. Denførste var kommunikation mellem to personer,hvor den ene først sagde noget, og så sagde denanden noget osv. Den anden var envejskommu-nikation udgivet til en stor gruppe mennesker,der ikke kendte hinanden.

Men på sociale medier kan en udgivelse iprincippet være både kommunikation mellemmennesker, der kender hinanden, og broadcasttil en større kreds af personer, der ikke kenderhinanden:

”… since we´re so unused to communicationsmedia and broadcast media being mixed to-gether, we think that everyone is now broad-casting. This is a mistake”.

Clay Shirky forholder sig her ikke specielt til deetiske perspektiver. Men det bør journalistergøre.

Journalisten fra før, som gjorde en dyd ud afat kunne finde og bruge fotos på Facebook,valgte at betragte alt på Facebook som broad-cast, altså stof publiceret for alle, mens billedetaf datteren formentlig kun var tænkt præsente-ret for de nærmeste.

Det ser ud til, at der i de seneste år gradvist erved at udvikle sig en større bevidsthed i medi-


erne om, hvad der er hvad – og hvis man er itvivl, er det nok klogt at spørge kilden, før manbruger det . Akkurat som man også gjorde/gør iden analoge verden, også kaldet virkeligheden.

Her er der så også klare forskelle på de forskel-lige sociale medier. Twitter bliver normalt be-tragtet som et rent broadcastmedie, menstvetydigheden især knytter sig til Facebook –men også til sociale fotosites som Flickr. Videoer et kapitel for sig. På YouTube er det klogtogså at holde et skarpt øje med anførte rettig-heder.

2.8Kuratering – en kommercielog samfundsnyttig aktivitetKuratering er en aktivitet, der er kommet for atblive og gradvist vil blive udviklet mere ogmere, både rent teknisk via talrige nye redska-ber udviklet til formålet og metodemæssigt, for-stået som nye værdiskabende former forsamling, bearbejdning og publicering.

Nye medievirksomheder opstår som såkaldtevertikaler, der fokuserer på nicheområder og tilgengæld udgiver indhold i højere grad i dybdenend i bredden, baseret på et princip, som før-nævnte Jeff Jarvis har formuleret: ”Do what youdo best, and link to the rest”

Altså: Vær klar over, hvor du selv kan skabeindhold af værdi for dine brugere, og vær ellersi øvrigt ikke bleg for at linke til andres indhold –i stedet for absolut at ville skabe alt fra bunden.

Det er, hvad Bold.dk (fodbold), Feltet.dk (cykel-sport), hbold.dk (håndbold) m.fl. gør – bareinden for nyheder inden for de enkelte sports-grene.

Tilsvarende på individniveau vil vi se journali-ster, der ikke kun skaber egne produkter baseretpå traditionelt reporterarbejde, men også over-våger, udvælger og indrammer indhold skabt afandre og hentet fra strømmen på sociale medierog internettet i almindelighed.

Journalister har altid i et vist omfang byggetvidere på andres idéer og tilføjet værdi, hvor vikunne. Sociale og digitale medier gør det bareså meget lettere at henvise tilbage til original-kilder, tydeliggøre tilføjelser og opsummeringerog lade disse nye produktioner indgå i nye ind-holdsstrømme og samlinger.

”Publish, then filter” er den fundamentale meta-for i den digitale medieøkologi. Alle kan udgive.Og mange gør det. En anden sag er så, hvor pub-likum kommer fra, og hvor stort det bliver. Deter her, kuratorer bliver centrale mellemmænd iden digitale medieøkologi.

Værdier bliver skabt via produktion af nytindhold – men der ligger også betydelig værdi -skabelse i at samle et publikum.

Set fra et samfundsperspektiv har et vigtigt målmed medierne traditionelt været at holde bor-gerne informeret om centrale udviklingstræk ogvære platform for diskussion om vigtige dilem-maer i den forbindelse. Men kan medierne over-hovedet det i en informationsstrøm, der er såvoldsom, som den vi ser nu? Det vil vise sig – ogClay Shirky får det sidste ord:

“It’s not information overload. It’s filter fai-lure.” !

Fra seks sekunder til lange live streams 63

Af Annegrete Skovbjerg,Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Slutningen af 00’erne bar præg af mange profe-tier om et endeligt gennembrud for online-video. I samme periode har brugen af nyeplatforme udviklet sig i hastigt tempo, og deændrede brugsmønstre har medført, at et end -nu større gennembrud har ventet om hjørnet.

Siden 2011 har videoafspilning på mobil ogtablet været i konstant vækst, men på globaltplan startede 2014 ud med en vækst, der klartoversteg tidligere år. På et år var andelen på demobile platforme fordoblet, og man kunne medrette tale om et reelt gennembrud. Et gennem-brud båret af 1,75 mia. smartphones og et tråd-løst bredbånd, der kun bliver bedre.

Selvom tv stadig bruges, når vi skal se video ilængere tid, overraskes mange indholdsleveran-dører af, i hvilken grad smartphones bliver brugttil længere videoer. En tredjedel af den tid, sombliver brugt på at se video på de mobile plat-

forme, går med indhold, der er længere end 30minutter.

Tallene for interessen i livevideo ser ud til atvære grænseløse og må give indholdsprodu-centerne grund til overvejelse. Brugerne brugerlængere tid på livevideo end video on demand,uanset hvilken platform de har til rådighed. (Ooyala, Global Video Index Q1 2014).

Udviklingen er gået hurtigere, end de flestehavde forestillet sig og godt skubbet på vej afstørre båndbredde og bedre dækning generelt.Vi er ikke længere afhængige af computeren,når vi vil se onlinevideo, vi kan se video, når visidder i bussen, venter i køen eller på andenmåde er på farten. Det er især muligheden forat se video hvor som helst, der for alvor er igang med at ændre vores videovaner.

Det traditionelle tv-flow, hvor tv-fladen erbygget op i et indholdsmæssigt forløb, og hvordet samme tilbydes til alle, har fået konkurrenceaf en anden og meget mere individualiseret til-gang til både indhold og brugssituationer.Video udviklingen på de mobile platforme tyderpå, at brugerne i stigende grad benytter denplatform, der passer til deres brugssituationer.Undersøgelser viser, at brugerne ikke kun skiftertil mobile platforme, når de er på farten, menogså benytter dem til at se videoindhold indenfor hjemmets fire vægge. Man tager den enhed,der ligger tættest på, ser det indhold, man harlyst til i den rækkefølge, der passer én bedst.

Den øgede adgang til skærme i forskellige stør-relser har betydning for brugernes måde atbruge medierne på, og udviklingen af brugs-mønstrene på de forskellige platforme blivernøje fulgt i kampen om brugernes opmærksom-hed. I ”Googles Multi-Screen Study” fra 2012beskrives to måder at interagere med de mange

3.0

Fra seks sekunder til lange live streamsEn gennemgang af nye videoformater i kølvandet på ændrede brugsmønstre på håndholdte platforme

Den globale vækst i videoafspilning på mobil ogtablet er markant i 2014. (Kilde: Ooyalas GlobalVideo Index 2014)

64 Annegrete Skovbjerg

skærme på: Sekventielt og simultant. Den se-kventielle brug betyder, at brugerne bevægersig mellem flere skærme på forskellige tids-punkter i forhold til at få ”løst en opgave”. Densimultane betyder, at brugerne bruger flereskærme på samme tid til relaterede aktivitetereller aktiviteter, der ikke har nogen sammen-hæng. (Google, 2012).

Kendskabet til brugssituationer er afgørendefor indholdsleverandører. På tv-siden har dethaft afgørende betydning, at indtil flere andreskærme er i kommet i brug sammen med tv-flowet. Begrebet ’second screen’ er i den forbin-delse opstået, og brugen af skærmene har fuldopmærksomhed, fordi der for medierne bådeligger store udfordringer, men også mulighederi, at brugerne netop er aktive på flere skærmepå én gang.

3.1Videoformaterunder udviklingTv har i mange år været eneste platform for af-vikling af levende billeder, og de indholdsmæs-sige og formmæssige konventioner, som ervokset ud af flowkanalerne, har naturligt smittetaf i de første år med web-tv.

Da onlinevideo havde sit første store gen-nembrud omkring 2007-2008, og ethvert me-diehus med respekt for sig selv lavede de førstestrategiske satsninger med web-tv, opstod ogsåde første konventioner omkring varighed, place-ring og sammenhæng med det øvrige indhold.Begreberne web-tv og onlinevideo bliver i detfølgende brugt som fællesbetegnelse for video-indhold på nettet. Meget af indholdet mindedeindholdsmæssigt om det, man kunne finde påtv, fordi det var her, de nye indholdsleverandø-rer af levende billeder havde deres referencerfra, og tilmed var flere af dem tidligere ansattepå en tv-redaktion.

Denne ”tv-ficering” af onlinevideo finder manganske vist stadig, men sideløbende udviklesnye videoformater, der er født til nettet og til demobile platforme. Sociale videotjenester harskubbet til nye kreative tiltag og eksperimentermed at finde helt nye måder at lave videoind-hold på, som også kalder på en mere løbendedialog og kontakt med brugerne.

Det klassiske nyhedsindslag på 90 sekunder

er ikke længere det fremherskende. I traditio-nelt flow-tv eksisterer det stadig, men i detstore medieflow er det ikke længere relevant atsnakke om et fast format, når det gælder nyhe-der.

I det hele taget er videoformater ikke længerenoget, man kan udtale sig skråsikkert om. Hvorman blot for få år siden mange steder var hånd-fast i holdningen om, at onlinevideo skulle væreså kort som muligt, hvis man ville have brugernetil at interessere sig for sit indhold, ser vi nu enmeget mere nuanceret tilgang til eksempelvislængden på videoindslag. Det betyder ikke, at alsnak om formater og længde er forstummet,snarere tværtimod, men eksemplerne i det føl-gende viser, hvor mangfoldigt der arbejdes ogeksperimenteres med at lave videoindhold, ogat det ikke længere giver mening at snakke omenten kort eller langt, da det mere er et spørgs-mål om både og.

Medier, virksomheder og organisationer arbej-der intenst på at inddrage video som en del afderes indholdsflow, og området er præget af, atstrategier skifter – ikke årligt – men snarere må-nedligt. Flere projekter og koncepter, som herbeskrives, vil uden tvivl være udviklet i nye ret-ninger eller helt opgivet ved rapportens udgi-velse, ligesom det kunne have være relevantogså at inddrage en række andre eksempler fraind- og udland. Det følgende skal betragtes somet nedslag i de mange tiltag og projekter, sombliver iværksat og afprøvet, hvor video er etcentralt element. Der er tale om en palet af eksempler mere end en systematisk gennem-gang.

3.2De kortevideoformaterI takt med udviklingen af platforme har videosom udtryksform fået en central plads i strøm-men af socialt indhold. YouTube og Facebook ernogle af de efterhånden gamle og velkendte,men med tjenester som Instagram, Vine, Snap-chat og Tout har brugerne fået nye platforme tilrådighed til at formidle og kommunikere medkorte videoklip. De levende billeders svar påTwitter – microvideo – er født direkte ind i desociale platforme og er kendetegnet ved atvære meget korte og lynhurtigt publiceret.


VineTjenesten er ejet af Twitter og ersiden juni 2012 kommet op på40.000.000 brugere.

Vine videoer er op til 6 sekunder langeeller 180 frames. Det sidste er ikke uvæsent-ligt, da man ser mange Vine videoer, som byg-ger på stop motion teknik. Det kan fx væreanimerede videoer, hvor man flytter tingrundt og tager et billede, hver gang noget flyt-tes, ligesom de velkendte modellervoksfilm.Ellers kan vines laves direkte på appen medmulighed for at redigere i klippene.

Den gennemsnitlige seertid for Vine-vi-deoer er 18 sekunder, hvilket skyldes, at dengår i loop. Brugerne ser således videoen tregange. Det er muligt at tilføje tekst og hash-tags til videoen, ligesom man kan føje den tilen temakanal.

Kendetegnet for succesfulde Vines erhumor, overraskelse og personlighed.

SnapchatSnapchat er den mystiske kanalblandt de visuelle, sociale plat-forme, ikke mindst pga. indhol-

dets flygtighed. Tjenesten har eksisteret sidenjuli 2011 og blev lanceret som et sted, hvorman kunne ”dele skøre selfies og sjove fotosmed sine venner.”

Tjenesten har været noget af en udfordringfor indholdsleverandører, som gerne vil eks-perimentere med at nå ud til den meget ungemålgruppe bestående af 13-25-årige med enklar overvægt af kvinder.

Der sendes 400.000.000 beskeder omdagen, og platformen er kendetegnet ved athave engagerede brugere, der kommunikerermeget, så umiddelbart er det en attraktiv plat-form til at nå brugere med indhold.

Udfordringen ligger blandt andet i, at Snap-chat fungerer mere lukket end eksempelvisInstagram, fordi beskederne i langt overve-jende grad går til én modtager.

I slutningen af 2013 dukkede ’SnapchatStories’ op, som blev interessant for indholds-producenter, fordi de fik mulighed for atsamle videoer og fotos i et album, som først

forsvinder efter 24 timer i modsætning til dealmindelige Snapchats, der er væk med detsamme, når de er set.

I udgangspunktet er der begrænsede mu-ligheder for at lave kontekst omkring indhol-det – 30 karakterer eller en femtedel tweet er,hvad man har til rådighed ud over selve videoen. Man har dog mulighed for at læggeet tegnet lag oven på videoen.

InstagramMed mere end 150.000.000 ak-tive månedlige brugere er Face-book-ejede Instagram en

attraktiv platform for medier, virksomheder ogorganisationer til at komme i kontakt medbrugerne.

Instagram blev fra starten brugt til at delefotos, og muligheden for at dele video har ek-sisteret siden 2013, og brugerne tog straksdenne mulighed til sig. Inden for de førsteotte timer havde de delt, hvad der svarer til etårs afspilning. Videoer kan være op til 15 se-kunder lange, og der kan sættes beskrivelserind sammen med videoen, som sammen medhashtags og mulighed for at indsætte linksuddyber videoindholdet. Det er muligt atsætte klip sammen i appen og lægge filtre på,men mange bruger andre apps til eksempel-vis at lægge tekst på videoen.

ToutTjenesten afviger en del fra detre andre, fordi den især henven-der sig til nyheds-, sports- og un-

derholdningsmedier, som ønsker at producereog distribuere korte videoopdateringer somen del af deres nyhedsdækning.

Tout-videoer er som udgangspunkt 30 se-kunder lange, men det har været muligt formedier, som indgår partnerskab med tjene-sten, at få aftale om eksempelvis 45 sekun-der. Tout ønsker at få fat i den del af medie-industrien, som er helt bevidst om værdien afvideo for deres forretning, men som også harfundet store tekniske og økonomiske udfor-dringer i at få video til at fungere som en delaf deres indholdsflow.

Eksempler på sociale og mobile videoplatforme (medio 2014)


Længden varierer fra helt ned til seks sekundersvideoer med tjenesten Vine og over til de lidtlængere videoer på 15 og 30 sekunder hos In-stagram og Tout.

Brugerne af disse platforme er en stor udfor-dring for de traditionelle medier og indholdsle-verandører, fordi de ikke bruger traditionellemedier på samme måde som de ældre målgrup-per, der ikke er født ind i en onlinevirkelighed.Ikke desto mindre er det afgørende, at indholds-leverandørerne ikke taber kontakten meddenne gruppe, eftersom de udgør fremtidensmediebrugere. Millenium-generationen er en afbetegnelserne for den største generation no-gensinde, nemlig dem, der er født mellem1980-2000.

Beregninger viser, at i 2025 vil 75 procent afarbejdsstyrken globalt bestå af denne genera-tion. Allerede nu er købekraften svimlende, deer vokset op med onlinemedier og bliver mereaktive på mobile platforme. De er repræsentan-ter for et markant skift i måden at kommunikerepå, og over halvdelen er kun offline en timeeller mindre om dagen.

De er meget visuelle, kan godt lide video ogdeler i stor stil. Hvis traditionelle medier skalhave kontakt med Millenium-generationen, erde nødt til at agere i forhold til dette ændredemediebrug.

Den største udfordring ved at lave en karakteri-stik af de sociale videotjenester er det tempo,som nye tjenester med nye muligheder dukkerop og afløser de eksisterende med. Det i sigselv gør det til en stor udfordring for kommuni-katører og mediehuse, som er i fuld gang medat afsøge, hvordan de kan bruge platformene tilen del af deres indholdsflow og til at komme itættere kontakt med de yngre brugere. Der eks-perimenteres og afprøves med mere eller min-dre meningsfyldt videoindhold for at få ensynlig plads i det sociale medielandskab.

Om de eksisterende tjenester findes om et åreller er afløst af andre er usikkert. Det enestesikre er, at mobilt og socialt ser ud til fortsat atblive afgørende for fremtidens nyhedsbrug, ogat video er en helt afgørende udtryksform pådisse platforme.

Ultrakort video til de mobile og socialeDet giver en række udfordringer for indholdsle-verandørerne og stiller store krav til innovative

kræfter at lægge arm med de helt korte video-relationsmedier som Vine, Instagram og denmeget flygtige platform Snapchat.

Vine adskiller sig fra mange af de øvrige so-ciale tjenester, fordi den ikke er kendetegnetved, at man følger sine venner eller kendte per-soner. På Vine følger man dem, der laver gode’vines’, og da populære ’vines’ er kendetegnetved personlighed, humor og overraskelse, er detikke enkelt for nyhedsmedierne at optrædemed en professionel stemme. Et relevantspørgsmål er, om det overhovedet er muligt atlave nyheder på seks sekunder?

Hos Vine-folkene selv synes svaret at være ja.I efteråret 2013 afviklede Twitters newyorker-kontor en event, ”Vine Journalism Awards”, hvorman uddelte statuetter i en række journalistiskekategorier, nærmest som en insisteren på, atdette forholdsvis nye og meget korte videofor-mat har relevans for nyhedsmedierne, og at derer plads til at indtage en professionel rolle idette univers. Vinderne af Vine-prisen stilledeop inden for kategorierne: ’Sport’, ’BreakingNews’, ’Behind the scenes’, ’Inspirational’.

De prisvindende indslag kan med sikkerhed dis-kuteres, både hvad angår indhold og originali-tet, men begivenheden viser meget rammende,at der eksperimenteres ihærdigt med at findemeningsfulde nyhedsbidder i en form, der pas-ser til de mobile og sociale, og som har enchance for at blive delt og få et liv i det socialemedie flow.

Større virksomheder har ligeledes forsøgt atfinde nøglen til mange Likes og ’revines’, som erindikatorerne på en succesfuld ’vine’. Det erifølge Richard Beer, kreativ direktør ved detkreative bureau Don´t Panic, som i juni 2014talte ved en innovationskonference for maga-sinudgivere i London. Han kunne vise et eksem-pel på en velproduceret ’vine’ fra Volkswagen,som havde opnået 15 Likes og 4 ’revines’, tal,der ligger langt fra de op mod 300.000 Likes og100.000 ’revines’, som en ukendt teenager fraNorth Carolina, den mest populære ’viner’,opnår med nogle af sine vines. Richard Beer gaven række råd til udgivere, der ønsker at brugeVine som platform (Read, 2014):

1. Lyt til, lær af og samarbejd med populære’vinere’

2. Humor eller overraskelse er vigtigt


3. Vær spontan og hurtig – ’vines’ har kort leve-tid

4. Sigt lavt – undgå høje produktionsomkost-ninger

5. Vær åben for nye idéer

Ifølge Beer er Vine en platform, som de flesteudgivere ikke umiddelbart ønsker at rette blik-ket mod, men det kan være en risikabel strategimed en platform, der har mere end 40.000.000brugere, og som har været i eksplosiv vækstblandt især de 16-19-årige.

Videonyheder på 15 sekunder Instagram er i modsætning til Vine startet opmed fotos som bærende udtryksform og er såle-des startet et helt andet sted, fordi et Insta-gram-feed kan bestå af både fotos og 15sekunders videoer. Platformen er desuden ken-detegnet ved at være sofistikeret med commu-nities, projekter og brug af hashtags.

Med over dobbelt så lang afspilningstid, somVine tilbyder, har Instagram siden lanceringen afvideotjenesten fået godt fat i brugerne. Form-mæssigt og indholdsmæssigt bliver der eksperi-menteret meget med at få skabt kreative 15-sekunders videoer. Det er alt fra 15 sekunders’cooking class’ fra Jamie Oliver og mindrekendte kokke til musikere, kunstnere, sportsfolkog journalister, som lægger videoindhold ud påplatformen.

Formmæssigt eksperimenteres med timelapse,hvor videoen i realiteten består af en rækkestillbilleder taget over længere tid, stop motionvideoer og mere traditionelt producerede vi-deoindslag.

På samme måde er mediehusene i fuld gangmed at undersøge og eksperimentere med,hvordan de kan få nyhedsindslag ud til bru-gerne, og hvordan de form- og indholdsmæssigtkan lave indslag på en meningsfuld måde.

Indholdsstrømmen på Instagram er et mix affotos og video, hvilket gør det mere enkelt fornyhedsmedier at lave et kontinuerligt indholds-flow, hvor ikke alt skal præsenteres som video.

BBC er en af de traditionelle broadcastvirk-somheder, der siden starten af 2014 har lagt ny-hedsindslag på Instagram, og ifølge ChrisHamilton, social media editor for BBC News, erdet en attraktiv platform for BBC:

”It´s mobile, it's very visual, starting with stillsand moving into video more recently, video isbecoming an ever more important part of theway people are consuming information andsharing content, and of course the ability to beable to comment and engage, to like and shareis all part of it as well. That combination offactors does make it an attractive place for people to go and for us to be there and tryingout new experiments.” (Bartlett, Rachel, 2014)

Projektet startede i BBC’s Video Innovation Labog uden at der blev gjort en masse PR ud af pro-jektet. Det skulle løbes i gang med en række

Der bliver gjort brug af links, hashtags og supple-rende tekst, når BBC udsender nyhedsbidder ud påInstagram. Videoen suppleres af et tekstlag, såman ikke er afhængig af lyden.


formmæssige eksperimenter og udvikles i for-hold til brugernes modtagelse.

Indslagene bestod i begyndelsen af videoklipsammen med baggrundsmusik og tydelig hvidtekst i versaler og dermed ingen speak eller for-klaring på lydsiden. Man skulle på den mådekunne få det fulde udbytte af indslaget udenlyd, som i nogle brugssituationer kunne være enfordel. Siden er formen ændret, så nogle indslagrummer reallyd og tale, men stadig med demeget tydelige tekster, som også bliver brugt afandre medier på Instagram.

BBC er blot en af mange traditionelle medie-virksomheder, som bruger den sociale nyheds-strøm til nyhedsformidling og til at få kontakt

med de brugere, som public-service-kanalenhar svært ved at nå på de traditionelle plat-forme. Inspirationen til anvendelse af platfor-men kan uden tvivl findes hosmedievirksomheden NowThis.

NowThis – et medie skabt til de sociale og mobileUnder stor bevågenhed dukkede en ny startup-virksomhed frem i 2012 med et koncept for videonyheder, der på mange måder så ud til atblive en banebrydende ny måde at drive en me-dievirksomhed på. NowThisNews, verdens før-ste mobile-sociale nyhedsmedie, havde ikke enfortid som tv-station, avis eller netmedie at vi-dereudvikle fra. Virksomheden blev i udgangs-punktet udviklet til at nå ud til brugerne, hvorde er, nemlig på de mobile platforme med au-tentisk og platformsspecifik video – meget kortvideo. I juli 2014 relancerede medievirksomhe-den med nyt navn, hvor ”News” blev fjernet forat åbne op for andet indhold end nyheder.

Den grundlæggende præmis for den nye medie-virksomhed var ifølge grundlæggerne, hvor iblandt flere havde en fortid på Huffington Post:”Time is eating into the time people otherwisespend watching TV, the old cable and eveningnews formats just don´t work. On top of that,news spread in a different way – through socialnetworks like Facebook and on Twitter”. (O´Dono-van, 2014).

Overordnet handlede det altså om at kommederud, hvor brugerne er, når de ikke længeresidder foran tv-skærmen, og derud er lig medsociale medier, i hvert fald når det som hosNowThis er Millenium-generationen, man hen-vender sig til.

I praksis betød det ved opstarten, at videony-heder skulle holdes korte og ud på medietsegen app og på platforme som Facebook ogTwitter. Eftersom udviklingen af nye videotjene-ster på sociale platforme også gik stærkt underopstarten af NowThis, måtte man tilpasse nyevideoformater til de nye tjenester, fordi bru-gerne begyndte at være på disse platforme, nårde var på mobilen. Tre ud af de fem tjenester,som man leverede originalt indhold til, eksiste-rede først i løbet af det første år efter virksom-hedens opstart. Et vilkår, som er uomgængeligt,når man vil operere hos de mobile og sociale,men som får betydning, når man som hos

En meget enkel illustration med lyden af tre skududgjorde seks sekunders-nyheden om protester iVenezuela i februar 2014.

NowThis går efter, at indholdet skal være uniktog skræddersyet til hver enkelt platform, så detpasser til målgruppen, og det skal være tilpassetog have et visuelt look, som passer til platfor-men.

Unikt indhold til fem sociale platformeEt nedslag i, hvordan NowThis har brugt de femplatforme, som har været aktuelle det første år,tjener udelukkende som en illustration af, hvaddet konkret betyder, når man vil lave platforms-specifikt indhold til de mobile og sociale bru-gere. De fem platforme er Twitter, Facebook,Vine, Snapchat og Instagram: (O´Keefe, 2014).

Vine: De ultrakorte videoer laves med et megetenkelt udtryk. Gerne med brug af stop motion-teknik. Sammen med videoen ligger en korttekst, som sætter videoen i en kontekst.

NowThis eksperimenterer meget med Vine,men må samtidig konstatere, at det er et megetungt medie, som er under udvikling, og det erendnu for tidligt at sige, om nyheder kan eksi-stere på platformen.

Instagram: NowThis har fundet en form på Insta-gram, som BBC og andre medier også har tagettil sig. Nøglen til at få nyhederne til at fungerepå Instagram er, at man ikke skal fortælle helehistorien, men kun en del af den. Det vigtige ernetop ikke, at man får fortalt hele historien, menat man overhovedet får fat i dem, der ikke ser tv,som primært er på mobilen og i øvrigt brugertjenester som Netflix.

Snapchat: Her udnyttes muligheden for at lave’stories’, som ligger i 24 timer. Det kan eksem-pelvis være i form af forskellige tegninger, derbeskriver konflikten mellem Rusland ogUkraine, fortalt på 60-80 sekunder. En megetsimpel udgave af historien, men et forsøg på atnå et publikum, som ellers aldrig ville komme inærheden af den på andre platforme.

Erfaringen er, at brugerne, som primært er 13-20 år og kvinder, er ekstremt engagerede ogmeget ivrige efter at kommunikere.

Twitter: Kendskabet er meget større til denneplatform, hvor brugerne har en meget mereblandet profil og hvor 75 procent bruger mobi-len. Her følger folk dem, de gerne vil kende,fremfor dem de i forvejen kender, og det stiller

nogle krav til, hvordan man bliver en af dem,brugerne gerne vil kende. Man skal adskille sigfra mængden.

NowThis laver forskellige typer tweets: a) Envisuel fortolkning af en historie b) Et tweet, somindeholder en Vine c) Et tweet, der indeholder20 sekunders rå video 4) ’cross engaging’ til deandre platforme.

Platformen bliver brugt til at være til stede irealtid og være en del af konversationen. Det gørikke noget, at udenforstående ikke ved, hvadman skriver om, for det gør brugerne på Twitter,og det er dem, man er interesseret i at nå.

Facebook: Her er en velkendt tjeneste, som harenorm betydning på grund af dens udbredelse,og at mange bruger den flere gange om dagen.Her skal man henvende sig på en anden måde


Sådan så en nyhed om maskerede russiske trop-per i Ukraine ud, da NowThis sendte den ud tilbrugerne på Snapchat.


til brugerne, fordi de bruger Facebook på enanden måde end de andre platforme. Her ernogle af nøgleordene: Inspiration, glæde, detkomplekse skal gøres enkelt.

Her behøver man ikke nødvendigvis at være,mens tingene sker. Facebook bliver brugt til lidtlængere indslag med baggrund og mere kon-tekst. Her er det ikke real-time, der er afgø-rende, men mere at historien bliver fortalt meresammenhængende. Videoerne her kan væremere forklarende og flere minutter lange.

3.3Videokonventioner for desociale og mobile platformeDa fhv. chefredaktør Ed O´Keefe videregav erfa-ringer fra det første år hos NowThis til flerehundrede repræsentanter fra magasinpressenved en konference i Berlin i marts 2014, havdehan følgende råd til publicister, som ønsker atgøre sig gældende med video på sociale plat-forme:

To vigtige spørgsmål at stille sig selv, før mansender videoindhold ud til de sociale og mo-bile:

1) Kan det deles? 2) Ville du se det på en mobil platform?

Dertil kom nogle konventioner, som er i fuldgang med at udvikles, og som afviger fra ny-hedsflowet på de traditionelle platforme:

• Vær platformsspecifik: Man skal være tro overfor den platform, man forsøger at kommuni-kere på, og indholdet skal have et visuelt ud-tryk, som matcher den platform, manforsøger at kommunikere på. Man kan altsåikke bare kopiere indhold fra den ene plat-form til den anden.

• Se eller læse: Nyhederne skulle kunne ses oglæses uden lyd for at imødekomme brugssi-tuationer, hvor lyd på mobilen ikke er en mu-lighed. Det er den form, BBC senere brugtepå sin Instagram-kanal.

Wall Street Journal er en af de amerikanskemedievirksomheder, der har brugt videoplat-formen Tout som et redskab til at skabe enforandringsproces, hvor 1800 journalister ogredaktører skulle gøres i stand til at leverevideoklip ind til redaktionen. WSJ har ind-gået partnerskab med Tout og bruger platfor-men til at lade journalisterne, hvor de be -finder sig i verden, optage op til 45 sekun-ders video og uploade den direkte til WSJ’sWorldStream blog på nettet og samtidig tilen mobil videoplatform.

Tout adskiller sig på mange punkter fra deøvrige tjenester ved i udgangspunkter atvære skabt til indholdsproducenter og imø-dekomme deres behov for at arbejde medonlinevideo på en måde, der mindst muligtudfordrer på tekniksiden, og som samtidiggør det lettere at koble annoncering på vi-deoerne. Samtidig skal videoerne bådekunne vises mobilt via en app og på medietswebsite som en integreret del af det øvrigeindhold.

WorldStream er først og fremmest tænkt somet internt redaktionelt værktøj, som WSJ harvalgt at gøre offentligt. Man har ønsket atlave en strømlinet proces for videoproduk-tion, hvor teknikken ikke måtte være barrie-ren for, at journalister leverede videoklip.Når videoen er optaget og oploadet, skaljournalisterne ikke længere tænke på den,men kan gå videre til noget andet.

Det narrative flow på WorldStream er er-stattet af et flow, der indholdsmæssigt ogformmæssigt peger i mange forskellige ret-ninger, netop fordi den enkelte journalistselv bestemmer form og indhold.

Når WSJ samtidig har valgt at lade video -strømmen være offentlig, er det ifølge LizHeron, chef for ’social media and engage-ment’, for at give brugerne mulighed for atfølge journalisterne i deres arbejde:

”Journalists have access to places that noteverybody does and this is a way to reallyshow and not only tell what we are seeing.”(Marshall, 2012).

Videoplatform som forandringsværktøj


• Vær autentisk, overraskende, sjov, improvise-rende: Der er ikke noget mere kraftfuldt tilden mobile/sociale generation end autenti-citet.

• Ødelæg slutningen: De sociale og mobile ervant til at få det, de søger, når de ønsker det,og i den form de ønsker, og derfor skal detbedste indhold ligge helt oppe i starten afvideoen, inden for de første fire-fem sekun-der.

• Væk med alle grafikker og illustrationer: Bru-gerne er optaget af indhold, der præsenteresnaturligt og uden unødig ornamentering ogstørre setups, som man kender fra tv

• Ingen distance til historiens nerve: Objektivi-tet er en dyd i traditionelle medier, men kanvirke hæmmende i forhold til at engagerebrugerne i historien. De forventer mere per-sonlighed og kant, som er en svær balance-gang for en traditionel journalist.

Strategien hos NowThis er ændret flere gange iden korte tid, medievirksomheden har eksiste-ret. Fra i starten at have meget fokus på egen-produceret indhold til sociale platforme –eksempelvis med ansættelse af en ’Vine VJ’ - erman i højere grad gået over til at formatere ind-hold fra andre kanaler.

Flere af de ledende medarbejdere er skiftettil andre medier som CNN, NBC og Mashable, ogom det skyldes den ændrede strategi eller detmere er udtryk for, at en startup-viden om pub-licering på sociale platforme er attraktiv for defleste medievirksomheder, er uvist, men flere afdem har ikke lagt skjul på, at en ansættelse hosNowThis har givet nye muligheder. (O´Donovan,2014).

3.4Videostrategieri en ny faseDe fleste traditionelle indholdsleverandører er imodsætning til en start-up virksomhed somNowThis forankret i en kultur, der ikke er fødtind i en digital virkelighed med smartphones,sociale medier og brugerinvolvering. Her er denprimære målgruppe ikke nødvendigvis Mille-nium-generationen, men behovet for udvikling

af digitale strategier er stadig presserende, ogsom en del af det ligger udfordringen med at fåvideo til at spille en mere central rolle i ind-holdsflowet. Det drejer sig ikke kun om de ultra-korte formater på sociale platforme, men om atvideo skal gøres til et vigtigt element i den jour-nalistiske formidling – også på eget website.Mange steder er de traditionelle publicister i deseneste år gået ind i en nye fase med deres di-gitale strategier, herunder også med web-tv.

Det gælder også herhjemme, hvor mange me-dier siden slutningen af 2000’erne har væretlidt famlende i forhold til at udvikle online-video i nye retninger, og hvor der har været entendens til at flytte en tv-tradition over på nyeplatforme. Perioden har været præget af en visusikkerhed om, hvad man skulle lave af web-tv,og hvordan det kunne indgå sammen med detøvrige indhold.

De nye digitale abonnementssystemer, sommange medier har indført, har givet anledningtil, at man også på videoområdet lægger en ty-deligere strategi for, hvad brugerne skal tilbydessom en del af det digitale abonnement.

Politiken er et illustrativt dansk eksempel på,hvad den digitale strategi har betydet for video-satsningen, og hvordan der bliver arbejdet medat finde frem til nogle indholdsformater, somligger i forlængelse af strategien. Lars Grarup,Politikens digitale chefredaktør, fortalte ved enkonference på DMJX i juni 2014 om Politikensaktuelle planer med web-tv:

Politikens digitale abonnementssystem medfø-rer, at alt indhold skal laves, så man kan tagepenge for det, og det gælder også video. På Po-litiken er man holdt op med at tro på, at fælles-stof fra bureauerne holder i en digital fremtid.Det betyder i praksis, at det bliver det unikke ogkvalitative, der skal tegne web-tv-satsningen,mens videoklip fra bureauerne af eksempelvisbævere på vandski, som ganske vist gav mangeklik, men var fællesstof, ikke længere har enplads på politiken.dk.

Politikens strategiske satsning og relancering afweb-tv er indtil videre planlagt for 2014 og2015 og signalerer, at video fremadrettet skalvægtes meget højere og integreres mere medresten af indholdet:


• Nyt indhold – Før var strategien kvantitet,klik, bannervisninger og ’prerolls’. Så megettrafik som muligt. Ny strategi er kvalitet, derskal støtte op om abonnementet, bedre bru-geroplevelse, fokus på publicistiske kerne-områder: Politik, kultur, debat og forbrug.

• Ny bemanding – før to journalister og enpraktikant, som dækkede hele værdikæden.Nu er web-tv etableret som en produktions-enhed, der servicerer hele redaktionen og eren integreret del af Politikens redaktionellearbejdsgang. Produktionsteamet skal hjælpejournalister med at producere web-tv, så alle180 journalister i princippet er i stand til atlave web-tv. Mediehusets fotografer har fåetefteruddannelse i at lave video, så de ogsåkan producere web-tv.

• Ny teknik – før tre kameraer og et lokale påen gang afsondret fra resten af redaktionentil nyt studie beliggende helt centralt i re-daktionen som signal om, at der bliver satfokus på tv-produktionen, og alle kan se, nårder bliver lavet optagelser. Desuden indgårnu otte kameraer, live-rygsæk, link til Pres-sen, Boghallen, Christiansborg.

• Ny brugeroplevelse – før lå web-tv som en af-grænset sektion med egen visualitet, be-grænset integration med resten af sitet til atvære dybt integreret de relevante steder påsitet og forbedret player, som også fungerermobilt.

Konceptualisering af videoindsatsenPolitiken vil på indholdssiden arbejde med enrække klart definerede formater, som er genken-delige for brugerne, og som er styret tidsmæs-sigt, som vi har set på de sociale videotjenester,eller mere tematiske.

Konceptualiseringen af videosatsningen skalgøre det mere enkelt for brugerne at vide, hvadde kan forvente af indholdet – både i forhold tillængde og kvalitet.

Blandt de tiltag, som mediehuset arbejdermed, skitseres følgende formater:

100 skridt med ….Politikens journalist Nils Thorsen interviewer enaktuel person over et forløb på 100 skridt. Jour-nalist og interviewperson går af sted, mens ned-tællingen af skridt ses på skærmen, oginterviewpersonen besvarer spørgsmålet. Ind-slaget slutter ved skridt nr. 100.

I video-indslagene ”100 skridt med ...” er en del af konceptet, at brugerne øverst i venstre hjørne kanfølge med i, hvor langt man er i interviewet.


60 skarpe sekunderHer bruger man den meget anvendte how-to-genre, der går ud på at vise brugerne, hvordanman gør en bestemt ting, som fx at skære ensteg op, fjerne mos i græsset etc. Genren ermeget populær - hos indholdsleverandørerne,fordi den kan være meget billig at producere, oghos brugerne, fordi de får løst et problem ellerny praktisk viden. Formatet er desuden attrak-tivt, fordi det har mulighed for en lang levetidpå nettet.

Politiken MinuttetEt format, som mange nyhedsmedier benyttersig af, og som Politiken har taget fra New YorkTimes. Hver morgen omkring kl. 6 samles de trevigtigste nyheder på 60 sekunder, så brugernekan få et hurtigt overblik over nyhedsdøgnet.De tre eksempler er ikke hverken banebrydendeeller unikke, men de illustrerer, hvordan der bli-ver arbejdet med onlinevideo i faste og korteformer – også uden for de sociale videotjene-ster. Sociale medier er stadig en vigtig del afstrategien hos medier som Politiken, men meresom distributionskanaler, hvor formålet er at fågjort brugerne interesserede og øge kendskabet

til indholdet på Politiken.dk. Indholdet hører tilhos mediet og udgør en del af det samlede digi-tale indhold, som er en del af abonnementet.

Det er ikke kun på de korte formater, der ekspe-rimenteres med koncepter, som er målrettet denye brugssituationer. Også på de længere ind-slag og programmer afprøves nye måder at lavevedkommende videoindhold, der bryder medtv-traditioner, både indholdsmæssigt og form-mæssigt.

Politiken satser fremadrettet på unikt video-indhold med nogle af mediehusets journalisti-ske profiler. Det kan fx være ”Lykkeberg modverden” (Rune Lykkebergs kommentar til aktu-elle problemstillinger) eller ”Københavneriet”(Henrik Westerberg rapporterer fra byens natte-liv).

I løbet af 2015 vil Politiken desuden satsemere på live streams, både fra egne arrange-menter i Boghallen eller Pressen (foredragssal)og senere med produktion af livevideo medbrugerinteraktion via Skype eller Google Hang -out.

”Live streams giver vores brugere mulighed forat være med, når Bo Lidegaard eksempelvis inter-

Et andet dansk eksempel på lanceringen afet nyt videokoncept er Ekstra Bladets Snap-Docs, som markedsføres som ”Afslørendedokumentarer – når du har tid”. Ekstra Bla-det lancerede SnapDocs i efteråret 2013sammen med en række andre nye video-koncepter inden for sport, politik, kultur ogkendisstoffet. De mange nye koncepter varresultatet af en markant satsning på tv-områ-det, som Ekstra Bladet i forvejen har udvikletpå de senere år.

Med SnapDocs har Ekstra Bladet forsøgt atlave en dokumentargenre, hvor indholdet erlavet til web og mobile platforme, og hvorbrugerne i modsætning til en dokumentar påtv får dokumentaren serveret i mindre enhe-der. I hver SnapDoc opereres med 8-10 film -en hovedfilm og resten delt op, så eksempel-

vis konfrontation, baggrund, eksperter ogdebat ligger i nogle indslag for sig selv. Deenkelte film er i udgangspunktet tænkt til atvare ca. ti minutter, men en af dem er 23 mi-nutter lang, og statistikkerne viser, at bru-gerne hænger på trods længden. (Mistrati,2014).

Konceptet er tænkt til, at brugerne skalkunne se dokumentarfilmene på farten påderes mobile enheder og er ifølge mandenbag, Miki Mistrati, stærkt inspireret af hansegen måde at bruge Netflix på. Alligevel hardet overrasket ham, i hvor høj grad filmenebliver set på mobile enheder, og det vil iendnu højere grad få betydning for denmåde filmene, produceres på. Visuelt bety-der det fx færre totalbilleder og meget lidtbrug af grafik, som kan blive for svært at af-kode på en smartphone.

Dokumentar i bidder


viewer Madelaine Albright, selvom brugerne sid-der i Aarhus eller Aalborg. Vi tror på, at vi kanbruge live streams til at underbygge ’brandet’ påPolitiken.dk ved at vise noget, der er så ”Politi-kensk” og skabt af Politikens profiler. Kodeordeter igen unikt indhold af høj kvalitet, som springerud af Politikens publicistiske tradition.” (Grarup,2014).

3.5Når indholdetbestemmer længdenSideløbende med eksperimenterne og satsnin-gerne på de korte og stramme formater udviklesder i lige så høj grad med videokoncepter på enrække andre parametre end længden.

Hvor man for blot få år siden var meget opta-get af, at onlinevideo kun måtte være helt kort,fordi brugerne ikke havde tålmodighed til at semere end højest et par minutter, har det vist sig,at virkeligheden ser helt anderledes ud. Der fin-des masser af eksempler på, at brugerne ogsåtager rigtig godt imod længere videoindhold oggerne ser det på de små mobilskærme.

Bedre båndbredde er selvfølgelig en grund-læggende forudsætning for, at det overhovedethar være muligt at gøre smartphones og tabletstil platforme for længere indhold. Sideløbendeer nye videotjenester dukket op som eksempel-vis Netflix, der først kom til tablets og efterføl-gende til smartphones, og som har banet vejenfor, at selv lange spillefilm bliver set på småskærme.

Myten omkring kort video som det foretrukneformat har ikke mindst handlet om de unge. Enaf de medievirksomheder, der for alvor harpunkteret denne myte, og som derfor også harværet udsat for stor bevågenhed, er Vice, derproducerer seriøs videojournalistik i lange for-mater til Millenium-generationen. Bevågenhe-den fra andre medievirksomheder skyldes, atVice ser ud til at have stor succes med at levereseriøst indhold til netop denne attraktive og kø-bekraftige målgruppe, som de fleste andre harsvært ved at få fat i. Vice var oprindeligt et ma-gasin for unge, hvor produktion af dokumentar-film til målgruppen blev en naturligvidereudvikling af indholdet, og efterfølgendeer blevet det, Vice er mest kendt for.

Shane Smith, en af grundlæggerne af Vice,

slår fast, at det er en stor misforståelse, at ungeamerikanere a) ikke er interesseret i politik og b)ikke interesserer sig for resten af verden. Tvært-imod mener han ikke, der tidligere har været engeneration, som har været mere interesseret.(Report for Tow Center for Digital Journalism,2014).

Ser man på YouTube-visninger, hvor Vice har enkanal for dokumentarfilmene, er der intet, dertyder på, at målgruppen flygter fra de længereformater. Tværtimod. Vice har 4.000.000 abon-nenter på deres YouTube-kanal, og det er i højgrad de længere dokumentarer, som brugerneefterspørger. Da Vice indgik partnerskab medYouTube, blev de rådet til at fokusere på korterefilm, men det skulle vise sig, at brugerne varutilfredse med den taktik og ønskede flere af delængere dokumentarfilm på kanalen.

Mediastorm er et andet eksempel på en me-dievirksomhed, som har succes med længere vi-deofortællinger. Tidligere var Mediastormprimært kendt for multimediefortællinger, men idag laver de også længere, seriøse videodoku-mentarer om vidt forskellige emner som sextrafficking, demens og vold mod kvinder i In-dien. Produktionerne er kendetegnet ved megethøj produktionskvalitet og uden nogen dogmerom længde. Længden bestemmes af indholdet,og hvad dette kan bære.

Brian Storm, grundlægger af Mediastorm, mener,at medierne er alt for bundne af nogle konven-tioner, når det gælder længde, og er styret af, atindhold skal passe ned i nogle slots under hen-syn til annoncører og andre omstændigheder,der ikke har med indholdet at gøre, men sombetyder, at alt har været underlagt sammelængde. Konventionen holder ikke på nettet,hvor indhold ikke behøver at have en bestemtlængde, fordi det, man er oppe imod, udeluk-kende er brugernes opmærksomhed.

Ifølge Brian Storm deler brugerne Media-storms indhold, og eftersom indholdet ikke ernyhedsrelateret, men mere handler om univer-selle temaer, kan indholdet blive ved med atvære populært i årevis, efter det er publiceret,blive delt igen og igen og dermed have rigtiglang levetid på nettet. Han konstaterer, at pro-duktioner, der er lavet for år tilbage, stadig kanblive set 4-5.000 gange om dagen. (Report forTow Center for Digital Journalism, 2014).


Live video er et satsningsområdeEt af de helt store fokusområder for nyhedsme-dierne er, hvordan de kan være de først (og bed-ste) til at give brugerne indhold, mensbegivenheder udspilles, hvad enten det er plan-lagte begivenheder eller hændelsesnyheder.

Det handler ikke kun om at være først men ilige så høj grad om, hvordan man kan fastholdebrugerne og give dem andet og mere end selvelive-sendingen.

Teknikken til at sende live fra begivenhedervar tidligere en bekostelig affære, som kunbroadcast-medierne var i besiddelse af. Menmulighederne for hurtigt at kunne sende liveved hændelser er blevet meget billigere og let-tere at håndtere, og det har givet mange andreend tv-stationerne mulighed for at lave live-transmissioner og indhold, der støtter op om delevende billeder. Livedækning er derfor et stra-tegisk område hos mange medievirksomhederog video er en naturlig del af denne strategi.

Verdens Gang, VG, er et af Norges største me-diehuse og en af de medievirksomheder, somhar været tidligst i gang med web-tv og som al-lerede i en årrække har udviklet på deres video-koncepter. Fra 1. januar 2014 valgte den norskemedievirksomhed for alvor at satse på VGTV.

Det skete ved at udskille VGTV som et selv-stændigt selskab og med planer om i løbet afdet første år at fordoble antallet af ansatte. Tv-satsningen er stadig en integreret del af VGNett, hvor video eksisterer i et mix med andetindhold på VG Nett.

Et af de områder, man ønsker at styrke påVGTV, er livesendinger. Det er ikke et nyt om-råde for VG, som har været banebrydende vedflere begivenheder i deres livedækning,

Ved retssagen mod Anders Breivik i 2012 la-vede VG en indgang på nettet , hvor livevideofra retssagen blev vist i samspil med andre ind-holdstyper: En kolonne med reportager og fotosfra journalister i retslokalet, en kolonne med entekstudgave af det, der blev sagt, en kolonnemed Q&A, hvor brugerne kunne stille spørgs-mål, et twitterfeed, så man kunne følge med i,hvad der blev skrevet på Twitter.

Dette koncept har VG udviklet videre på ogbrugt med succes ved flere begivenheder. I ef-teråret 2013 havde VG stor succes med deres livedækning af verdensmesterskaberne i skak,og det på trods af, at NRK (Norsk Rikskringka-sting) havde rettighederne til at vise mesterska-bet, og VG derfor ikke kunne vise noget fraselve turneringen. Man valgte i stedet at lave et

VG TV’s livekoncept giver brugerne mulighed for at interagere i direkte sammenhæng med et video-live stream.


livestudie, hvor rammerne var friere til at fyldemed andet relevant indhold omkring begiven-heden.

VG’s klare strategi er at have meget mere live-video og meget gerne flere livesessioner sidelø-bende. VGTV ser en åbenlys fordel i at kunne li-vestreame fra flere samtidige begivenheder,som de netop har mulighed for i modsætning tillivesendinger i broadcastmedierne, hvor mankun har mulighed for at følge én begivenhed adgangen.

Hvorfor det kan have stor betydning at kunnelevere liveindhold fra flere samtidige hændelserviste sig i statistikkerne, da VG på samme dagsendte live fra to begivenheder: Justin Bieber,der landede i Gardamoen, og hændelsen medBoston-bomberne. Det fremgik tydeligt af stati-stikken, at brugerne havde flyttet sig mellem deto begivenheder, og at bemærkelsesværdigtmange 13-19-årige piger begyndte at følge medi Boston-historien, mens mænd i 40’erne fulgtemed den anden vej. (Oterhals, 2014).

Livevideo fra begivenheder kan være et stærktindholdsmæssigt trækplaster. Men livesendin-ger har den indbyggede ulempe, at man ikkekan forudse, hvornår det interessante sker. Dethar vi set rigtig mange eksempler på, når tv-sta-tionerne sender live fra en begivenhed, og jour-nalister står og træder sig selv over tæerne,mens de prøver at holde seerne hen.

Det er derfor afgørende for medierne at findemåder at være til stede på, som giver meningfor brugerne, og som inddrager dem under-vejs.

Livevideo er blevet et fokusområde for ind-holdsleverandørerne. Der bliver eksperimente-ret med liveformen og med at skabe indhold ogbrugerinvolvering omkring livestreams, der kanafvikles over mange dage. NRK var tidligt udemed at prøve formen af, som også går under be-tegnelsen ’Slow tv’, da man i 2009 lavede en liveoptagelse af en togtur mellem Oslo og Ber-gen. Konceptet skabte stor opmærksomhed, ogda NRK et par år senere prøvede formen af meden 134 timer lang sejltur mellem Bergen og Kir-kenes, begyndte der for alvor at opstå en masseaktivitet omkring selve sejladsen, og den udvik-lede sig nærmest til en folkefest, fik en enormdækning i norske og udenlandske medier oggav mulighed for, at man i den tid, turen varede,

kunne skabe historier, inddrage brugerne ogskabe et medieflow med sejladsen som omdrej-ningspunkt og fortællemæssig motor.

Andre medier har afprøvet varianter af denmåde at bruge livevideo og med meget forskel-lige temaer: Livet omkring en strandskaderedefra æggene bliver lagt til udruget æg, overvåg-ning af hvilke dyr, der dukker op i skoven ogæder af et dødt dyr, livetransmission af ensweater, der bliver strikket. Det handler ikke omen forventning om, at brugerne sidder og kiggerintenst på, om et æg i en rede begynder atrevne, men det handler om det engagement,som kan blive skabt omkring livesendingen ogmuligheden for at knytte brugerne til sig og en-gagere dem undervejs i forløbet.

Livesendinger som ”klip-generatorer”Live er populært, men når det er slut, kan long-tail-værdien være svær at få øje på. Ganske vistlykkedes det NRK at sælge DVD’er af både tog-og færgetur, men der er nok tale om særtil-fælde. Det er svært at forestille sig, at strand-skadefamilien er interessant efter udruget æg,og derfor søger mediehusene også efter kon-cepter, der har en mere blivende værdi.

VG har haft succes med at lave live-tv, der ogsåefterfølgende er blevet set mange gange. Ver-dens længste interview med Hans Olav Lahlum,forfatter, politiker, historiker og skakspiller va-rede 30 timer og blev vist i realtid. Med den rettecasting af en meget vidende mand, der samtidigkunne formidle sin viden, lykkedes det at skabemegen aktivitet omkring interviewet. Skolebørnfik fri for at kunne lære noget af de mange te-maer, som journalist og interviewperson komigennem på de 30 timer. (Oterhals, 2014).

Da man dels havde valgt en person med enguldgrube af viden og dels havde planlagt inter-viewet i nogle temaer, kunne det efter selve live-sessionen lade sige gøre at dele interviewet op ien lang række mindre afsnit, som har blivendeværdi for brugerne.Huffington Post er et andet eksempel på, at live-video bruges til at skabe mere trafik end det,man kan opnå i realtid. HuffPost Live startede i2012 med at streame liveindhold 12 timer omdagen. Målet var en løbende nyhedsdækning,men med langt højere grad af brugerinddra-gelse end broadcast-medierne har tradition for.Man inddrager brugerne gennem konversatio-


ner, hvor man gør brug af Skype og Google+.Selvom der er tale om en live-nyhedskanal, erkonceptet oprindeligt tænkt til at skulle fungeresom en ”klip generator maskine”. Det vil i prak-sis sige, at man ganske vist afvikler en nyheds-strøm live, men at trafikken helt overvejendegenereres ved, at strømmen er delt op i video -klip, der er indlejret i en relevant kontekst andresteder på Huffington Posts website eller påandre platforme, og som bliver set som Videoon Demand. Efter knapt to år med HuffPost Livenåede man op på 1,2 mia. video afspilninger, ettal, der får Roy Seekoff, President & Co-Creatorfor HuffPost Live, til at kalde klip-generator-stra-tegien for en succes. (Beet.tv, 2014).

Livevideo er et område, som indholdsleveran-dørerne vil satse på i kampen om brugernes op-mærksomhed og som en motor i medieflowet tilat skabe engagement og dialog med dem. For-skellige genrer og typer af livevideo bliver af-prøvet som en del af denne strategi:

• Sportsbegivenheder og events – for eksempel

VG’s dækning af VM i skak, hvor video indgårsom element i et planlagt set-up sammenmed andre indholdstyper og elementer tilinddragelse af brugerne via eksempelvis so-ciale medier

• Hændelsesnyheder – Boston-bomberne, Ju-stin Bieber kommer til landet, hvor mediernekobler sig på en hændelse på livestreams –gerne flere samtidig

• Mediedrevne begivenheder – Det lange inter-view og Huffington Post Live, hvor mediernemed indhold skaber et livestream, som givermulighed for at generere klip/trafik efterføl-gende

• Slow tv – Tjeld-tv er et eksempel her, hvorlive streamet består af én kameraindstilling,som viser det, der sker foran kameraet i real-tid og bruges som motor for interaktion medbrugerne og andet indhold omkring videoen

De forskellige måder at bruge livevideo på an-

Smartphones bliver i stor stil brugt til videoproduktion, og med muligheden for bedre lyd ved hjælp afen ekstern mikrofon er de blevet et reelt professionelt værktøj.


vendes ved store og små begivenheder og vedikke-begivenheder. Men fælles for livesatsnin-ger er, at brugerinddragelse har afgørende storbetydning for den måde, medierne afvikler live-sessioner på. Det er en helt anden tilgang til livejournalistik end den, vi kender fra broad-cast-mediernes livedækning, hvor brugerne varoverladt til at følge med på mediets præmisser,og hvor kommunikationen kun gik én vej fra af-sender til modtager.

3.6Mobile devices somproduktionsværktøjVideojournalisten Michael Rosenblum har siden90’erne rejst verden rundt for at klæde redak-tionelle medarbejdere på til at fortælle historiermed et videokamera. I 2013 udgav han en bogmed titlen: ”iPhone Millionaire – How to Createand Sell Cutting Edge Video”. Selvom titlenmåske er til den amerikanske side, og indholdeti virkeligheden ikke handler så meget om atlave video med lige præcis en iPhone, er bogenog hans kurser i at skyde video med små mobileenheder en illustration af, at en meget stor delaf os går rundt med et værktøj i lommen, somhar et potentiale til at lave videofortællinger,som de færreste udnytter.

Reuters udstyrede for år tilbage deres reporteremed et MoJo-kit (mobile journalist kit) med hen-blik på at få mere videoindhold ind fra korre-spondenterne, der havde base forskelligesteder i verden. Det foregik på Nokia-telefonerog med de begrænsninger, der lå i billedkvalitetog netdækning.

Med smartphones og tablets, der kan optage iHD-kvalitet, er det, som Rosenblum beskriver isin bog, blevet muligt at lave video i rigtig godkvalitet og med få investeringer. Wall StreetJournals initiativ med at få journalisterne til atlevere video til WorldStream minder på mangemåder om Reuters, men en afgørende forskel er,at det i dag er 1) meget lettere at producere ogpublicere og 2) selve videokvaliteten er blevetbedre.

Potentialet i at få mere video og i god kvalitethar fået NRK’s kompetenceafdeling til at give enstor gruppe reportere et to-dages kursus for VJsmed iPhone. Hos VGTV opererer man med pro-duktionsudstyr i forskellige vægtklasser, hvor en

iPhone med en tilhørende ekstern mikrofonudgør udstyret i vægtklassen ”fjervægt”.

Smartphones er altså ikke kun i brug, når detgælder de ultrakorte videoformater til de so-ciale platforme, men er blevet et regulært jour-nalistisk værktøj, som redaktionellemedarbejdere i større eller mindre grad brugertil indholdsproduktion.

Det er især iPhones og iPads, som er blevet po-pulære produktionsenheder for journalister ogkommunikatører. Det skyldes i høj grad udvik-lingen af apps, som udvider de muligheder,platformene har. De mere avancerede kan ek-sempelvis bruge apps til videooptagelse, somgiver mulighed for en række manuelle indstillin-ger, det indbyggede kamera ikke tilbyder. Dertilkommer muligheden for at redigere videoklip-pene sammen. Her findes der også apps, somgør det muligt at redigere i flere spor, indlæggespeak og supplere med tekst. Endelig er mulig-heden for at streame live direkte fra telefonenheller ikke uden betydning ved hændelsesny-heder.

Sideløbende bugner markedet af tilbehør i formaf mikrofoner, stativer, objektiver og lys. Det eret slaraffenland for de gadget-interesserede, ogdet er med stor rimelighed, at skeptikerne kankigge på en iPhone, som er påmonteret alt detteekstra tilbehør og stille spørgsmålet: Hvorfor eniPhone? Udstyret fylder mere, end der kan værei lommen, og måske ville det give mening atproducere på udstyr, der er skabt til videopro-duktion.

Hvis man imidlertid skræller gadget-diskussio-nen væk og kigger på smartphones som kom-munikatørens digitale værktøj, er der ingen tvivlom, at dette værktøj i mange tilfælde kan værealdeles brugbart også til video, og at journali-ster, ligesom alle andre smartphone-ejere, harfået mulighed for at optage små videofortællin-ger, redigere dem direkte på telefonen og fådem ud i medieflowet i et tempo, der ikkehavde været muligt, før ’devicen’ eksisterede.

3.7Konventionerfor tv udfordresUdfordringerne med at skabe videoindhold


synes ikke at være af teknisk karakter, men sna-rere, at de mange nye videofortællere findernye, kreative måder at fortælle historier på medlevende billede og får rystet tv-konventionerneaf sig. Som beskrevet ovenfor er det i fuld gangmed at ske, men der findes stadig mange eksempler på, at tv-traditionen ligger så meget irygraden, at det tydeligt kommer til udtryk i videofortællinger, som ikke er en del af det tra-ditionelle tv-flow.

Sideløbende med, at der bliver eksperimente-ret med fortælleformer, formater og visuelle vir-kemidler på onlineplatformene, bliver defortællemæssige konventioner, som broadcast-medier traditionelt har benyttet, udfordret denanden vej. Sociale medier, netmedier og mobil-teknologien har været med til at skubbe til dis-kussionen om den traditionelle nyhedsformid-ling på tv. Tv-stationer verden over står medsamme udfordring, som aviser og magasiner hargjort ift. webudviklingen. En af de afgørendeudfordringer er, at levende billeder ikke læng-ere er et tv-domæne, men at alle har fået mulig-hed for at optage, redigere og distribuere videoi et tempo og en kvalitet, der kun er blevet for-bedret de senere år.

Den udvikling udfordrer selvsagt tv-stationerne,der så at sige har begrænset sendetid, og somtraditionelt er underlagt nogle ret faste formaterpå tv-fladen.

Nogle af de fortællemæssige tv-konventionerfår hårde ord med på vejen af Jeff Jarvis, journa-list og professor på New Yorks Graduate Schoolof Journalism, som har skrevet en række blogposts om netop dette tema. Han har startet etprojekt, der går ud på at genopfinde tv-nyhederog gøre op med nogle af de konventioner, somer udviklet over en årrække med flow-tv, mensom er godt på vej til at være udspillet i en vir-kelighed, hvor tv-stationerne ikke er de eneste ,der fortæller historier med levende billeder. Ek-sempler på konventioner, som Jarvis mener, tv-stationerne bør ændre: (Jarvis, 2013-14)

• b-roll/dækbilleder – det er tid til at gøre opmed ligegyldige og iscenesatte klip af enmand, der går ned ad en gang, blot for at fåen video, som kan vises over en speak

• Stand-ups – hvor en reporter står et sted,hvor en hændelse er sket for flere timersiden, og hvor der hverken er kilder tilstede,

Vice News sender dagligt ”Beyond the Headlines” med et overblik over de vigtigste internationale nyhe-der og mulighed for at springe imellem dem.


og den eneste grund til, at tv-holdet er tilstede, er for at få levende billeder. Det erspild af tv-holdets og seernes tid.

• Lad folk tale direkte til kameraet – når kildersnakker til tv-journalisten i stedet for seerne,virker det som et unødvendigt filter.

• Inddrag brugerne og deres videoklip – indtagen mere kuraterende rolle, og giv en stemmetil en endeløs række af forskellige perspekti-ver fra de mange med webcams eller telefo-ner med videokameraer.

Jeff Jarvis er overbevist om, at hvis broadcast-medierne skal have en plads i fremtidensmedie flow, skal de genopfinde sig selv og brydemed traditioner, der er ude af trit med virkelig-heden. De skal i langt højere grad udnytte, atbrugerne benytter andre skærme sammen medtv-flowet og engagere dem på disse i stedet forkun at operere på én platform.

Situationen for broadcasterne er, at enhverhar mulighed for at starte en nyhedsstation oglevere nyheder med levende billeder som detbærende. Og det sker flere steder med succes.Vice lancerede i marts 2014 en global nyheds-kanal og ville med den bygge videre på den do-kumentariske stil, mediet har bygget et solidtvideobrand op omkring med globalt fokus påsundhed, konflikter, økonomi og miljø.

I en promotion video for Vice News lyder det, at”Vice åbner kontorer overalt i verden i sammetempo, som traditionelle medier lukker deres”.Vice har udvidet med 100 redaktionelle medar-bejdere, og blandt dem er Tim Pool, en journa-list, som for alvor blev kendt, da han med siniPhone lavede en 21 timer lang dækning af Occupy Wall Street-protesterne. Pool livedæk-kede siden protesterne i Istanbul med GoogleGlass, så denne ansættelse kan tyde på, at Vicenetop ønsker at gå i helt andre og nye retningerend de traditionelle tv-stationer.

Med lancering af en mobilvenlig nyhedssidesom supplement til nyhedskanalen på YouTubehar Vice et godt udgangspunkt for at nå ud tilsin primære målgruppe, Millennium-generatio-nen. Shane Smith fra Vice lægger sig tæt op afJeff Jarvis´ kritik af broadcastmedierne:

”What’s happening is that traditional news

media are going to the way of the dodo. And asthey go they're saying, "Well, we're the only oneswho know how to do news. You new kids don'tknow how to do news. It's only news if I do it."And that's further alienating Gen Y.”

Meget tyder på, at Vice vil være en medievirk-somhed, som fortsat vil vække opmærksomhedverden over. Ifølge Shane Smith vil der fremad-rettet blive satset hårdt på videreudviklingen afalle typer indhold til Millenium-generationen påde digtiale platforme: ”It's going to be long formdocumentaries that people know us for; it's goingto be short form; it's going to be livestreaming; it'sgoing to be text, it's going to be photos. It's goingto be everything”. (Report for Tow Center for Di-gital Journalism, 2014).

3.8Tendenser for online-video i 2010´erneI midten af 2010’erne er indholdsproducenter ifuld gang med at videreudvikle på deres digi-tale produkter, og onlinevideo indgår som envigtig del af strategien for de kommende år.

Traditionelle medier såvel som nyere startup-virksomheder har fokus på, hvordan de medvideo kan komme til at spille en rolle for fremti-dens mediebrugere, som vil se mere video, meni mindre grad vil bruge de traditionelle plat-forme, og som i stigende grad er orienteret modde mobile og sociale platforme. Derfor indgårde mobile platforme og brugssituationer i en-hver medievirksomheds strategi for online-video, der i øvrigt er kendetegnet ved:

Ultrakorte formater på sociale platforme – De ul-trakorte formater på de sociale videotjenesterer i fuld gang med at blive undersøgt og afprø-vet som en mulighed for indholdsproducen-terne til at nå yngre målgrupper, som ellersviser vigende interesse for traditionelle medier.Det er en stor udfordring for de traditionellemedier at finde en form, hvor de kan tale meden professionel stemme og samtidig agere påde nye platformes præmisser, hvor personlig-hed, humor og overraskelse er nogle af nøgleor-dene til succes. Samtidig arbejdes der med etformsprog, der passer til brugen af de sociale videotjenester. Det viser sig fx i form af et ud-tryk, der hurtigt kan afkodes, og indhold som


både kan ses og læses, hvor lyden ikke er afgø-rende for forståelsen.

Klare koncepter og videoformater – hvor online-video i slutningen af 00’erne var kendetegnetved videoindhold, der pegede i mange forskel-lige retninger, og hvor tv-mæssige konventionersatte tydelige spor i videoproduktionerne pånettet, ser vi i 2010’erne mange eksempler på,at der eksperimenteres med nye formater, hvordet også for brugerne er mere tydeligt, hvad dekan forvente sig af videoindholdet. Det kanvære med en præcis angivelse af varighed someksempelvis ”Politiken Minuttet” eller ”100skridt med …”, eller det kan være med en mulig-hed for at springe imellem klip i afspilleren, somman kan på Vice’s globale nyheder.

Video fra extra small til extra large – Myten om,at onlinevideo kun skal være korte formater, ergodt i gang med at blive punkteret. Det er ikkelængere relevant at diskutere, om man kan lyk-kes med video til nettet, som er længere end1.30 min. Brugerne ser både helt korte og gan-ske lange videoer, og derfor er det mere blevetet spørgsmål om, hvordan man bedst muligt kanformatere og tilrettelægge video, så det passertil brugssituationerne. Diskussionen af video-længder har ikke mindst handlet om de ungebrugeres tålmodighed, men også her ser det udtil at dreje sig om en myte. MedievirksomhedenVice er et godt eksempel på, at det kan lade siggøre at lave længere seriøst indhold, som ermeget populært hos de yngre målgrupper.

Meget mere live – Live streams står højt på listenover medievirksomhedernes fremtidige sats-ningsområder, fordi brugerne ser mere og merelivevideo – også på mobile enheder. De strategi-ske satsninger på livevideo viser sig som enrække forskellige genrer som events, hændel-sesnyheder, mediedrevne begivenheder ogslow tv. Kendetegnende for alle genrer er, at deti høj grad handler om at engagere og inddragebrugerne undervejs og skabe et indholdsflowsammen med brugerne, mens begivenhederneudspiller sig.

Fortællinger delt op i bidder – Brugerne har imeget højere grad taget styringen i forhold tilbrugen af onlinevideo. Indholdet skal produce-res og tilrettelægges, så det kan ses, når og hvordet passer brugeren. Samtidig bliver indholdet ihøjere grad lagt ud i mindre dele, så brugerenogså selv kan vælge rækkefølgen eller hvilkedele, man ønsker at se. Et eksempel på dette erEkstra Bladets SnapDocs, hvor en dokumentarer delt op i mindre enheder, og man har mulig-hed for at vælge mellem hovedhistorien, bag-grunden, konfrontation, eksperter og debat etc.Men også de ultrakorte formater på fx Instagramlaves ofte, så brugerne får en bid af historien. !

82 Kristian Strøbech

Workflowet i sociale medier 83

Af Kristian StrøbechDanmarks Medie- og Journalisthøjskole

Der er en dobbelthed imellem sociale medierspersonlige og uformelle karakter og så denkombination af systematik, færdigheder ogavancerede redskaber, der kræves i arbejdetmed sociale medier i en målrettet, professionelsammenhæng. Hvad enten det er en journali-stisk redaktion, som tager sociale medier i brug iarbejdsprocesserne, eller et medie, som vil distribuere indhold på Facebook, eller et firma,som kaster sig ud i en tilstedeværelse på Twitter,så udgøres indsatsen af processer og metoder,som ligger langt fra den frie leg, der præger defleste menneskers private brug af sociale me-dier.

Teksten her beskriver en workflowmodel, dersamler otte centrale processer, som går igen i

det professionelle arbejde med sociale medier.Det er ikke alle elementer, som altid bliver bragti spil, og processerne i workflowmodellen kankombineres forskelligt alt afhængig af opgaven.Samlet bidrager workflowmodellen til at give etoverblik over, hvad der kræves for at gennem-føre en veltilrettelagt og koordineret indsats isociale medier i både små og store sammen-hænge. Kun med kendskab til de enkelte ele-menter i workflowet kan man foretage enrealistisk vurdering af både opgaver og ressour-cebehov i en organisation, som gerne vil havefuldt udbytte af en indsats i sociale medier.Overblik over nøgleprocesserne er også en for-udsætning for at integrere brugen af socialemedier i et virkningsfuldt medieflow, hvor allekanaler spiller godt sammen.

Kendskab til elementerne i workflowet giverindblik i centrale processer i arbejdet med so-ciale medier, hvor hver enkelt proces lige fra

Figur 1: Workflow i sociale medier

4.0

Workflowet i sociale medierEn model for det professionelle workflow i sociale medier


kortlægning til arkivering har tilknyttet sineegne delprocesser, metoder og redskaber – medmulighed for specialisering og faglig dygtiggø-relse.

Workflowmodellen er ikke et forsøg på atkvæle sociale mediers “frie natur” og det per-sonlige engagement, der gerne skulle være endrivkraft for folk, der bruger sociale medier iforbindelse med jobbet. Men lige så snart man ien organisation kaster sig ud i at bruge socialemedier med et bestemt formål og med define-rede målsætninger, så griber indsatsen ind ogforandrer eksisterende produktionsforløb ogbelaster eksisterende ressourcer. Mangel på be-vidsthed om opgaven, om den nødvendige or-ganisation og de nødvendige ressourcer er enlangt større fun-killer end den systematiske ba-sistilgang til sociale medier, som workflowetlægger op til.

Overblikket over workflowet og de vigtige pro-cesser i arbejdet med sociale medier er ogsåtænkt som en guide til de kompetencer, der erbehov for, i takt med at sociale medier finderindpas i flere og flere aspekter af vores profes-sionelle liv. At bruge sociale medier professio-nelt er også at arbejde ved fronten af den

digitale medieudvikling. Jo mere man dygtiggørsig i workflowets processer, jo flere metoder ogredskaber man sætter sig ind i og anvender idet daglige, jo mere eksponerer man sig selv forden digitale innovationsbølge, der udfordrer ogforandrer medielandskabet.

4.1Workflow: KortlægningKortlægning handler om at skabe et systematiskoverblik over, hvad der findes af samtaler, aktø-rer og netværk i sociale medier inden for et givent emne. En grundig kortlægning er funda-mentet for en målrettet indsats i sociale medier,hvad enten målet er at overvåge omtale og akti-vitet omkring et emne eller at byde ind i og del-tage i eksisterende samtaler og netværk. Det erigennem kortlægningen, at man finder og analy-serer eksisterende samtaler og omtale af etemne. Uden forudgående, systematisk kortlæg-ning risikerer man at overse alt lige fra ofte be-nyttede hashtags til indflydelsesrige aktørereller aktive netværk.

Eksempler på kortlægningHer er fire eksempler på situationer, hvor det vilvære relevant at foretage en kortlægning føriværksættelsen af en målrettet indsats i socialemedier:

1) En redaktionel medarbejder med ansvarfor stofområdet skole- og uddannelse ønsker atsupplere sin faglige indsats med brug af socialemedier. I den indledende fase starter hun medat kortlægge debat, videndeling, indhold, vig-tige aktører (key influencers) og netværk på ad-skillige sociale netværk, fx Twitter, Facebook,LinkedIn og Instagram.

Kortlægningen giver hende viden om, hvorder ofte foregår relevante samtaler og vidende-ling, og med det udgangspunkt kan hun be-gynde at planlægge egen indsats - dels hvadhun bør overvåge løbende, og dels hvor hunselv får mest ud af at deltage og opbygge rela-tioner. Uden kortlægning af landskabet risikererhun at overse, at der fx på Twitter dagligt delesviden på hashtags som #skolechat og #skole-pæd.

2) Sportsredaktionen skal dække EM i svøm-ning på dansk grund og ønsker at supplere dentraditionelle sportslige dækning med anderle-

Modellen er resultatet af flere års udviklingsarbejdeBeskrivelsen af processerne i arbejdetmed sociale medier og opstillingen i enworkflowmodel bygger på erfaringernefra en flerårig udviklingsindsats, hvorDanmarks Medie- og Journalisthøjskoleog samarbejdspartnere har eksperimen-teret med mobile og sociale medier i ny-heder og aktualitet. Bag udviklings -arbejdet står:

Kristian Strøbech, journalist, lektor ogfaglig leder for nye medier, DMJX.

Rasmus Johnsen, filosof med speciale ihuman computer interaction, selvstændigkonsulent og iværksætter.

Nils Mulvad, journalist og lektor, DMJX.

Læs mere om udvalgte udviklingsprojek-ter her: http://eventbasedinnovation.org.


des historier og vinkler, gerne med udgangs-punkt i atleternes egen brug af sociale medier.Som led i forberedelserne til dækningen af tur-neringen kortlægger redaktionen samtlige væ-sentlige atleters tilstedeværelse på socialemedier.

Dette giver et overblik over, hvilke konti derskal overvåges og eventuelt følges, samt hvilkeemner og hashtags der er i brug blandt atle-terne.

3) Nyhedsredaktionen, der dækker en storsag over en periode. Nyheder kommer ofte førstpå sociale medier, og der kan være meget athente for redaktionen, som foretager en syste-matisk kortlægning på sociale medier inden fordet dagsordensættende emne. I store sager fly-der indholdet på sociale medier i realtid, og enkortlægning vil typisk omfatte vigtige aktører,kilder, andre medier, kuratorer og specifikke re-portere, der skiller sig ud på sociale medier.

4) En organisation, som ønsker at overvåge,hvordan den selv bliver omtalt i sociale medier.Mange har behov for at følge med i reaktioner,stemning, debat, anmeldelser og kundereaktio-ner i sociale medier rettet mod eget brand, pro-dukter eller personer. Også her tager manudgangspunkt i en kortlægning af aktive ogsærligt relevante profiler samt af emneord, derenten direkte eller inddirekte beskæftiger sigmed relaterede emner.

Metoder til kortlægningSnakken på sociale medier bliver af og til sam-menlignet med den livlige snak omkring bor-dene i kantinen på en stor arbejdsplads. Hvisman trådte ind i sådan en fyldt kantine medflere hundrede mennesker og blev bedt om atkortlægge snakken ved bordene og identificeresamtaleemner og nøglepersone, ville det væreen langvarig og mandskabskrævende opgave. Ide sociale mediers digitale verden er det nem-mere, her er samtaler lig med datasignaler, ogder findes et væld af tjenester, som konkurrererpå at være bedst til at trække væsentlige signa-ler ud af den enorme mængde indhold i socialemedier på forskellige måder.

Et af de vigtigste redskaber til kortlægning afaktiviteter omkring et emne i sociale medier erGoogles søgemaskine. Med et simpelt trick kanman få adgang til at anvende Googles søgefiltrepå indholdet i de fleste sociale medier.

Start søgningen med denne syntaks,

site:facebook.com eller site:twitter.com efter-fulgt af søgeord. Det tvinger Google til kun atsøge på det pågældende site og åbner op for, atman fx kan sortere resultaterne i tid under me-nupunkt Søgeværktøjer – tidsinterval. Det kunnevære en søgning på Facebook i offentlige op-slag efter den seneste uges forekomster afordet “folkeskolereform”.

Kortlægning af samtaler vil have forskellig ka-rakter på de enkelte sociale medier. På Face-book vil nøgleordssøgninger på Google efterFacebook-samtaler relatereret til fx skole- oguddannelsesstof lede frem til sider og person-profiler, som er optagede af emnet samt til løs-revne debattråde, hvor de anvendte søgeordoptræder.

På Twitter er det nemmere at søge efter be-stemte ord i alle tweets, og her er ikke sammebehov for at ty til Googles søgemaskine. Her vilen søgning efter bestemte ord relateret tilskole- og uddannelsesstof føre til en liste overaktive profiler, der anvender de valgte søgeord.Desuden vil man i søgeresultaterne se en rækkehashtags, der samler debatten på Twitter omskole- og uddannelsesstof. I Danmark anvendesisær disse hashtags af fagfolk, politikere og lob-byister inden for skole og uddannelse: #skole-chat, #uddpol og #skolepæd.

Hashtags fungerer også på Facebook, men erendnu ikke så udbredte der, kun på megetstærke samtaler som for eksempel #dkpol, et afDanmarks mest brugte hashtags.

Inden for masser af emneområder vil detvære svært at finde organiserede samtaler ognetværk på sociale medier, eller kortlægnings-arbejdet vil vise, at forskellige brugere anven-der forskellige hastags og vendinger om detsamme emne. Her er der ingen nemme løsnin-ger, og det vil i sidste ende være en vurderings-sag, hvilke profiler og netværk der anses forrelevante at medtage i kortlægningen.

Der vil ofte være behov for at underbyggekortlægningsarbejdet med yderligere analyse afforekomster af søgeord, hashtags og aktive pro-filer, og her er der mange tjenester at vælgemellem. Den sociale søgemaskine Topsy.com eren blandt flere tjenester, der kan benyttes, nårman fx skal vurdere, hvor ofte et hastag benyt-tes, og dermed hvor stærk en samtale det re-præsenterer.

På samme måde er der adskillige tjenester,


som kan benyttes til at analysere aktive profilerpå sociale medier som for eksempel Klout.comog Followerwonk.com.

I sidste ende skal kortlægningsarbejdet ud-munde i et prioriteret overblik over samtaler, ak-tører og netværk i sociale medier inden for etgivent emne. En oplagt form på kortlægningener en opstilling i et regneark, hvor man oplisterog grupperer resultatet af researchen. Her harGoogles regneark en fordel, idet kortlægnings-arbejdet nemt kan deles til et team.

Se et eksempel på kortlægningen af de dan-ske atleter, som var med til OL i London. Kort-lægningen er opstillet i et Google regneark medfælles adgang for hele redaktionen på projektet:http://bit.ly/londonatleter.

4.2Workflow: OvervågningSystematisk overvågning af indhold i socialemedier etableres på baggrund af en kortlæg-ning af aktiviteterne i sociale medier omkringdet emne, der skal overvåges. Helt overordneter overvågningen af relevant indhold og rele-vante kilder grundlaget for at deltage i samtalerog indgå i relationer på sociale medier. Uden eneller anden form for tilrettelagt overvågningmister man sin mulighed for at bruge socialemedier til tovejskommunikation. At overvåge isociale medier er med andre ord lig med atlytte. Som regel er den mest basale ting at lytteefter og holde øje med, om man selv blivernævnt, eller om nogen henvender sig direktevia sociale medier. Starter man fx en Facebook-side, må man også forholde sig til, hvordan manvil organisere overvågningen af siden med hen-blik på at kunne reagere på indkommende ind-hold og henvendelser. På et lidt højere planhandler overvågning om at række ud over egneaktiviteter og iværksætte en løbende overvåg-ning i sociale medier af bestemte emner, perso-ner eller konkurrenter. Overvågning kan udførespå mange niveauer og med stor eller lille ind-sats alt efter situation og behov.

Nyhedsreporteren eller nyhedsfotografen,som begiver sig ud for at dække en massivt om-talt nyhedsbegivenhed, vil have stor nytte af atovervåge strømmen af indhold i sociale medier irealtid på sin smartphone under begivenheden.Generelt er overvågning i realtid en af de mest

krævende typer overvågningsindsats, dels fordiinformationsstrømmen kan være intens understørre begivenheder, dels fordi det kræver erfa-ring og god organisation at være parat til athandle hurtigt på grundlag af realtidsovervåg-ning. I realtidsovervågning under større nyheds-begivenheder kan et forberedendekortlægningsarbejde udgøre forskellen på, omman drukner i informationer og opdateringer,eller om man drager nytte af en filtreret og der-med meningsfuld informationsstrøm, hvor derer mulighed for at holde særligt øje med væ-sentlige aktører, kilder, hashtags samt at inklu-dere eller udelukke indhold ved hjælp afspecialsøgninger.

En godt organiseret overvågningsopstilling erogså fundamentet for at kunne kuratere detmest relevante indhold fra sociale medier indenfor et emne med henblik på at producere over-bliksartikler eller deciderede nyhedsstrømme afkurateret indhold.

Der er mange tjenester på markedet inden forovervågning af sociale medier i realtid, og derkommer hele tiden flere til. Her skal fremhævescanadiske Hootsuite, som i desktopversionenmuliggør opbygning af overvågningsdashboardsbestående af kilder fra mange forskellige so-ciale netværk, og hvor det er muligt at arbejde iteams om systematisk overvågning. Hootsuitehar desuden den feature, at man automatisk fåroverført sine overvågningsdashboards til mobil-app-versionen og dermed er godt klædt på somreporter eller fotograf til realtidsovervågning imarken.

Overvågning i lavere intensitet er opsætningaf automatiseret overvågning af udvalgte profi-ler og/eller ordforekomster på sociale medier.Det er et område præget af stor konkurrence, oggenerelt må man regne med at betale for auto-matiseret kvalitetsovervågning eller for adgangtil at benytte kvalitetsredskaber til egen opsæt-ning af automatiseret overvågning. Her ermange tjenester og redskaber om buddet. Afbetalte tjenester kan nævnes Overskrift.dk ogMeltwater. Af gør det selv-redskaber til automa-tiseret overvågning kan nævnes Mention.com,Talkwalker Alerts og tjenesten IFTTT. En reportereller en redaktion, som har behov for et redskabtil systematisk Twitter-overvågning af et emneeller et stofområde, kan med fordel bruge Tweetdeck eller Hootsuite.

Geografisk baseret overvågning er et nyttigt


redskab i nyhedsdækning og et område i stærkteknologisk udvikling. Adskillige tjenester gørdet muligt at definere et geografisk område somudgangspunkt til en overvågning af indhold frasociale netværk som Twitter, Instagram og Face-book. Med geografisk baseret overvågning af enbestemt lokation kan en nyhedsredaktion hur-tigt finde øjenvidner og socialt medieindhold,som ellers ville være vanskeligt at finde, fordiman ikke på forhånd kender profilerne på ste-det eller kan gætte sig til søgeord. Det er langtfra alt indhold på sociale medier, som lader sigspotte af en geografisk baseret overvågning.Som udgangspunkt skal indholdet være offent-ligt, og personen, som laver opdateringen, skaldesuden have aktiveret og tilladt geografiskidentifikation på sin smartphone.

Udviklingen går stærkt inden for databaseretautomatisk nyhedsovervågning af sociale me-dier. Næsten alt offentligt indhold i sociale me-dier er i et eller andet omfang tilgængeligt somen strøm af struktureret data via de såkaldteAPI-adgange, og udviklingen i computerkraft(jvf. Moore’s lov) gør automatiserede overvåg-ningsredskaber bedre og bedre. Der er tale omsystemer, som kan analysere millioner af signa-ler samtidig i jagten på indhold med nyheds-værdi. CNN eksperimenterer sammen medfirmaet Dataminr med et automatisk nyheds-overvågningssystem, der efter sigende automa-tisk kan identificere for eksempel øjenvidner tilen bombeeksplosion hvor som helst i verden.

Hvis flere forskellige profiler på samme tid oginden for et begrænset geografisk område (detkunne være en gade i Cairo) reagerer spontantpå sociale medier på en begivenhed med fæl-lestræk i ordvalg, så vil Dataminrs algoritmeropdage et mønster og notificere nyhedsredak-tionen, der så kan reagere og vurdere materia-let. På en måde sætter folks udbredte brug afsociale medier nyhedsmedier i stand til at ope-rere på et teknologisk overvågningsniveau ikkeulig det, som nogle efterretningstjenester an-vender.

4.3Workflow: ValideringI workflowet omkring arbejdet med indhold frasociale medier kommer validering ind som envigtig kvalitetssikring i kølvandet af overvågnin-

gen. Det kan være en nyhedsredaktion, der hur-tigt har behov for at tjekke oplysninger, der erfremkommet på sociale medier, eller det kanvære en profil i sociale medier, som skal verifi-ceres, inden den fremhæves i en mediesam-menhæng eller markeres som interessant.

Generelt adskiller arbejdet med validering isociale medier sig ikke fra den normale tilgangtil faktatjek og validering af oplysninger i jour-nalistens arbejde. Der knytter sig dog en rækkemetoder og redskaber til faktatjek af digitaltindhold, som er særligt for arbejdet med de in-formationsformater, der udveksles i sociale net-værk.

En af de bedste ressourcer til viden om valide-ring af brugergenereret indhold er The Verifica-tion Handbook, som er skrevet af førendejournalister fra BBC, Storyful, ABC, Digital FirstMedia og andre eksperter i verifikation af digi-talt indhold. I bogen finder man trin for trin-gui-des, redskaber og metoder til at håndtereindhold fra sociale medier under breakingnews-situationer. The Verification Handbookkan downloades på adressen www.verification-handbook.com.

Det kan i mange tilfælde være lettere at fakta -tjekke indhold og profiler i åbne og transpa-rente sociale medienetværk end i andre


sammenhænge. I en tid, hvor sociale medierspiller en stor rolle i mange menneskers infor-mationsforbrug, er der berettiget fokus på tro-værdigheden af det indhold, der cirkulerer isociale medier. Misforståelser, ensidighed ellerdirekte snyd med fakta i sociale medier bliverimidlertid næsten altid opdaget og afsløret afbrugerne selv i de sociale netværk – netværk,der besidder en selvkorrigerende egenskab,som er stærkere, jo flere aktive brugere der er iet netværk.

Behovet for et decideret beredskab til valide-ring opstår især i tidspressede situationer, hvornyheder, kommentarer og øjenvidneberetningerflyder sammen i realtid på sociale medier, oghvor redaktionelle tjeksystemer sættes underpres i konkurrencen om at komme først.

Det sker næsten altid under breaking news-situationer, at fristelsen til at viderebringe ube-kræftede meldinger fra sociale medier viser sigat være for stor for nogle medier.

Der foregår dog en vis modningsproces i må -den, hvorpå professionelle medier og sociale net -værk håndterer de etiske udfordringer, som etmedieflow i realtid bringer med sig. Det er fx ef-terhånden næsten forudsigeligt, at nogen forsø-ger at lave sjov under dramatiske vejrbegiven-heder ved at cirkulere fupbilleder fra katastrofe-film eller computerspil på sociale medier.

De professionelle medier er ved at få erfaringi at opdage den slags godt hjulpet af andre bru-gere på sociale medier, der også holder øje,samt af digitale verifikationsredskaber som fxGoogles billedsøgning, hvor det er muligt atsøge efter tidligere brug af bestemte billeder.

Tip: Google “baglæns” billedsøgning. Man kantrække et billede fra nettet over i Googles bil-ledsøgning eller selv uploade et billede, ogGoogle vil herefter lede efter anden, tidligerebrug af samme billede på nettet.

De fleste erfarne formidlere har efterhåndenogså lært valideringsprocessens regel nummeret, nemlig at begynde med at tjekke afsende-rens profil og individuelle historik på socialemedier. Tidligere historik for at have beskæfti-get sig med et bestemt emne samt personligtransparens og tilgængelighed er gode indikato-rer for en profils troværdighed.

Det er absolut muligt at operere med effek-tive procedurer for validering af brug af indholdfra sociale medier, men jo højere hastigheds-

krav og jo større distance fra kilderne, jo svæ-rere bliver det. Det kræver ekspertkompetencerat arbejde med validering af brugerindhold frafjerne kilder og under tidspres, og af sammegrund er der opstået et internationalt markedfor valideringsekspertise. Dels i form af soft-ware, der levererer automatiserede tjeksyste-mer, dels i form af bureauer, der assisterermedier med validering.

Det irske bureau, Storyful, arbejder ud frakontoret i Dublin med at verificere nyhedsind-hold fra sociale medier og tilbyder nyhedsre-daktioner såvel som brands at abonnere påvalideret brugerindhold, som relaterer sig tildagsaktuelle, internationale nyhedshistorier.

4.4Workflow: InteraktionInteraktion er her en bred betegnelse for al akti-vitet – tilrettelagt, spontan eller reagerende –som foregår i eller fører til udveksling medandre brugere.

Interaktion i sociale medier i professionellesammenhænge kræver en organisering af ind-satsen, hvad enten organisationen er stor ellerlille. Der skal som minimum tages stilling til:

• Hvem skal håndtere kontakten til andrebrugere – ofte i forlængelse af organiseretovervågning?

• Hvor mange ressourcer er der til rådighedtil interaktion?

• Hvad er de styrende principper for interak-tion, og hvordan implementeres de?

Roller og jobfunktioner i sociale medierI forhold til organiseringen af de arbejdsopga-ver, som er relateret til sociale medier, er derhen over de senere år opstået en række rollereller jobbeskrivelser, som fordeler sig omkringde væsentlige dele af arbejdet med sociale me-dier. Rollerne kan deles op i tre grupperinger:

• Ledelse• Interaktion• Specialister

Inden for hver gruppering finder man typisk dis-se stillingsbetegnelser med tilhørende opgaver:


Når det gælder organiseringen af indsatsen isociale medier og specifikt indsatsen omkringinteraktion, så er det langt fra alle steder, der af-sættes hele mandeår i organisationen til de in-dividulle opgaver. Ofte bliver de nødvendigeopgaver i sociale medier fordelt som nye ar-bejdsopgaver blandt eksisterende medarbej-dere og ledere, og de gængse, internationalestillingsbetegnelser i sociale medier bruges re-lativt sjældent i mediebranchen i Danmark. Ad-skillige medier har en enkelt medarbejder ansattil at udføre og koordinere arbejdet med socialemedier, ofte med titel af redaktør for socialemedier. Det kan være en vanskelig udfordring atløfte, fordi stillingen ofte ender med at gabeover de opgaver, der ligger kombineret i rollernesocial media manager, community manager, so-cial media producer og endda med forventnin-ger om, at personen også skal udfyldeledelsesopgaverne i rollen social media strate-gist samt styre nogle af specialopgaverne indenfor SEO/SMO/SEM/SMM.

Den tydelige erfaring fra samtlige udviklings-projekter under Eventbaseret innovation er, atdet succesfulde arbejde med sociale medierbåde kræver fuld opmærksomhed på de cen-trale opgaver i workflowet (overvågning, inter-aktion, publicering mv.), og samtidig atkoordineringsarbejdet med at integrere indsat-

sen i sociale medier med de traditionelle me-diekanalers indhold og workflow kræver per-sonressourcer og tid til koordineringsmøder.Succesfuld interaktion i sociale medier forud-sætter en afstemt organisering af indsatsen,hvad enten organisationen eller opgaven er storeller lille. Uden et minimum af organisering afinteraktionen er der en stor risiko for, at kontak-ten med brugerne bliver frustrerende og måskeendda ødelæggende for hele indsatsen.

Principper og retningslinjer for interaktionDet er næsten altid nødvendigt at formulereprincipper og retningslinjer for interaktion.Hvad er fx den maksimale svartid, når der kom-mer henvendelser udefra via sociale medier?Hvilken kompetence har personen, der svarerpå sociale medier til at finde og vurdere de rig-tige svar? Er organisationen som helhed paratog villig til at involvere sig i dialog? Hvordansikres det, at gode muligheder, som opstår viaaktivitet i sociale medier, også udnyttes? Hvor-dan er beredskabet i organisationen, hvis deropstår vanskelige situationer?

En indsats i sociale medier kommer hurtigt tilat berøre og involvere centrale, eksisterendeforretningsgange, hvis den får lov at tage ud-gangspunkt i målsætninger, som er væsentligefor organisationen. Mange vælger at afklare og

* SEM = Search Engine Marketing. SMM = Social Media Marketing. SEO = Search Engine Optimization.SMO = Social Media Optimization.


formulere disse spørgsmål i en politik for so-ciale medier, som også kan indeholde anbefa-linger og guides til medarbejdere om, hvordanman får mest ud af forskellige sociale medieka-naler.

Interaktionsdesign omkring indhold i sociale medierI tilrettelæggelsen af interaktion – af indhold ogopdateringer – er der en ekstra dimension i so-ciale medier i forhold til traditionelle medier,som er afgørende vigtig at forholde sig til, nem-lig interaktionsdesignet omkring det indhold,man lægger ud. Et stykke indhold på socialemedier skal altid forstås som et socialt objektmed en iboende invitation til fællesskabsorien-terede handlinger, og som sådan adskiller pro-duktionen af indhold til sociale medier sigmarkant fra traditionel medieproduktion, hvorproducenten primært behøver at forholde sig tilformidlingsmæssige virkemidler omkring sitindhold. Produktion til sociale medier kræver,yderligere tilrettelæggelse af, hvad man ønskerpublikum skal føle/tænke/gøre, efter at have set

og oplevet det publicerede indhold. Indholds-producenten i sociale medier bør altid gennem-tænke, hvilke handlinger og reaktioner enbestemt opdatering ideelt skal resultere i ogderefter udforme opdateringen, så brugerople-velsen understøtter dette mål maksimalt. Afsamme grund kan succes på sociale medier ikkenødvendigvis udtrykkes gennem, hvor mangemennesker der har set en bestemt opdatering,men igennem, hvor mange, der efter at have setopdateringen, reagerer som ønsket.

Interaktionsdesign-dimensionen er en kon -kret og nærværende del af arbejdet med ind-hold til sociale medier. Hvis den ønskedereaktion er et klik på et bestemt link, så skal op-dateringen udformes, dels så publikum får mak-simal lyst til at klikke (under hensyntagen til detpågældende communitys interesser og forvent-ninger), dels så selve handlingen bliver så bru-gervenlig og intuitivt forståelig som mulig.

4.5Workflow: PubliceringPublicering er den del af workflowet omkringsociale medier, der omhandler opslag og plan-lægning af indhold. Sociale medier er ganskevist spontane af natur, men lige så snart opslag isociale medier bliver en del af en redaktionelmålrettet indsats, melder der sig krav om syste-matik, koordinering og optimering omkring depubliceringsmæssige aspekter af arbejdet medsociale medier.

Timing og levetid af opslag på sociale medierMed til publiceringsworkflowet hører analysenaf, hvornår brugernetværket omkring en profil isociale medier er mest aktivt og responsivt.Hvis det viser sig, at opslag på en given Face-bookside får mest interaktion og opmærksom-hed mandag-torsdag mellem 8-10 om morge -nen og søndag aften mellem 21-22, så er detdisse publiceringsvinduer, der skal fokuseressærligt på i planlægningen af redaktionens op-dateringer. Analysen af et communitys døgnak-tivitet og vaner kan foretages automatisk på fåminutter med tjenester som: Buffer, Follower-wonk, Komfo, Hootsuite, Chartbeat med flere.

Et stort spørgsmål for mange professionelleaktører på sociale medier er, hvor ofte der skalopdateres, fx på Facebook og Twitter. Det er

Sveriges Radio har udgivet en håndbog i socialemedier til sine medarbejdere. Håndbogen kandownloades her: http://bit.ly/svtbog (PDF).


klart, at dette afhænger af individuelle forholdsom medietype, emne og målgruppens behovog vaner. Tjenesten Buffer kommer i dette blog -indlæg med et data- og casebaseret bud på engeneraliseret anbefaling om opdateringsfre-kvens for brands: “The Social Media FrequencyGuide: How Often to Post to Facebook, Twitter,LinkedIn And More”. Her lyder anbefalingen tilbrands:

• 5-20 daglige opslag på Twitter• 5-10 ugentlige opslag på Facebook. Dette kan bruges som et udgangspunkt til at

finde frem til en individuelt tilpasset, optimeretpubliceringsrytme. Både for Facebook og Twit-ters vedkommende gælder, at man mister stør-stedelen af sit community ved lav oginkonsistent opdateringsfrekvens, fx 1 gang omugen og derunder. Til gengæld er det vanskeligtat sige noget generelt om den øvre grænse for,hvor mange opdateringer de to netværks bru-gere accepterer. Som så meget andet vedrø-rende sociale medier er dette område i evigudvikling. Facebooks seneste algoritmeændrin-ger for visning af indhold i news feed favorise-rer i høj grad friskt indhold, hvilket har ført til, atnyhedsmedier med en opdateringsfrekvens 4-10 gange højere end førnævnte norm klarer sigrigtig godt på Facebook.

I kraft af, at opslag og engagement på socialemedier i større eller mindre grad er tilgængeligesom datafeeds via de forskellige tjenesters så-kaldte API’er, er der generelt stor viden om bru-gernes adfærd. Fx viser data, at på Facebook haret opslag i gennemsnit 90 minutter til at slå an i,før det synker ned i glemsel, mens et tweet haren gennemsnitlig levetid på blot 24 minutter. Afsamme årsag vælger mange medier en høj op-dateringsfrekvens på deres Twitter-profiler, lige-som det er en udbredt praksis at referere tilsamme emne eller samme link på Twitter fleregange i døgnet. Som nævnt er dette baseret pågennemsnit, og der vil være store afvigelser ibrugeradfærd fra community til community.

Sammenfattende hører det til publicering atplanlægge optimale publiceringstidspunktersamt optimal publiceringsfrekvens.

Brug af indholdkalender i redaktionens flowEn af de største udfordringer for det professio-nelle arbejde med sociale medier i en redaktioneller en organisation er at integrere brugen afsociale medier med de eksisterende medieka-

naler og/eller forretningsgange. Indhold i so-ciale medier bør støtte op om væsentlige aktivi-teter og forretningsmål, og det kræver tætkoordinering mellem den ansvarlige for det so-ciale medieindhold og de øvrige kolleger. Et ud-bredt redskab er indholdskalenderen for socialemedier, som bruges mange steder, og som i rea-liteten er at sammenligne med en produktions-plan. Indholdskalenderen beskriver kommendeopdateringer i sociale medier.

Indholdskalenderen kan med fordel sættesop i et regneark i Google Drev, hvor det kanvære tilgængeligt for et team.

Se et eksempel på en indholdskalender fra etaf projekterne under Eventbaseret Innovation,TV 2 Sportens dækning i sociale medier af Girod’Italias start i Danmark i 2012. Link:http://bit.ly/giroprojekt.

Indholdskalenderen er et glimrende redskabfor et team, der arbejder sammen om en ellerflere kanaler i sociale medier. Hvis kalender-overblikket udfærdiges tilstrækkeligt detaljeret,er det en gevaldig hjælp til at synliggøre denødvendige produktionsopgaver, der er forbun-det i en professionel indsats i sociale medier.

Indholdskalenderen kan dog ikke alene løfteudfordringen med at få koordineret aktiviteter isociale medier med publicering i traditionellemediekanaler. I langt de fleste tilfælde, hvorbrug af sociale medier er noget nyt i organisa-tionen, vil der være behov for nye, redaktionellemødestrukturer med henblik på at få alle om-kring bordet til at kende og forstå formålet medbrugen af sociale medier og med henblik på atfå den maksimale værdi ud af indsatsen.

I virkeligheden er der her en parallel til web-bens første år, hvor de medarbejdere, der arbej-dede med redaktionens hjemmeside, ofte sadafsondrede uden at være i loopet i forhold tilvæsentlige produktionsforløb. Det gav ringe ko-ordinering, ringe forståelse for nettet og i sidsteende ringe udbytte af indsatsen. I dag har manlært, at alle skal sidde med omkring bordet,også fysisk, for at implementere det optimaleflow mellem medieplatforme, og det gælder ihøjeste grad også for teamet, der styrer interak-tion og publicering i sociale medier.

Optimering af viralt potentialeAt få indhold til at spredes gennem sociale me-dier er ikke kun et spørgsmål om god planlæg-ning. Det professionelle arbejde med


publicering i sociale medier kræver forståelsefor den kontekst, modtageren oplever budska-bet i, og en viden om, hvad det er for kræfter,der skaber viral spredning af budskaber.

Fælles for alle sociale medier er, at de pri-mært forbruges via mobiler og tablets. Brugernepå netværk som Facebook, Instagram og Twittertjekker deres feed på mobilen mange gange i devågne timer, og som afsender skal man kunnese situationen for sig: Modtageren har sin mobili hånden, i et lille opmærksomhedsmæssigt ån-dehul, og bladrer gennem indholdsstrømmenmed tommelfingeren. Det er en oplevelseskon-tekst, hvor der er god mulighed for at få modta-geren til at engagere og fordybe sig, men det erogså en kontekst, hvor “strømmen” er spækketmed rivaliserende indhold fra rigtige venner, fo-retrukne tjenester og populære medier ogbrands. I den sammenhæng er et opslag med etgodt, sigende foto og en supplerende billed-

tekst et stærkt kort i konkurrencen om at fåmodtageren til at stoppe sin bladrebevægelsepå mobilen og gå fra scannende adfærd til en-gagement i et bestemt opslag. Indholdsstrøm-mene på alle sociale medienetværk optimereshele tiden hen imod at give brugerne en for-stærket visuel oplevelse af indholdsstrømmenenten via stillfotos eller video.

Men visuelle elementer er ikke i sig selv driv-kraft nok til at skabe engament og i sidste endeviral spredning på sociale medier. Der er flerekræfter i spil.

I bogen ”Contagious” (2013) har Jonah Bergersamlet flere års forskning i dynamikkerne bagspredning af budskaber via “word of mouth”, oghans bud er, at der er seks overordnede faktorer,som udgør kræfterne i viral spredning af bud-skaber. Berger har samlet de seks faktorer i det,han kalder STEPPS-modellen:

SOCIAL CURRENCYStatus by association. People like to look smart, funny, and in-the-know, so they talk aboutthings that help them portray a positive image. People want things that make them look goodrather than bad.

TRIGGERSPeople talk about things that are top-of-mind. Using subtle reminders to help them thinkabout your idea will make them more likely to share.

EMOTIONWhen we care, we share. High arousal emotions – like exclement, anger, and awe – fire peopleup. This activation, in turn, drives them to share.

PUBLICBuilt to show, built to grow. People often imitate others. But you can’t imitate what you can’tobserve. Making behavior more public enables social influence.

PRACTICAL VALUENews you can use. People share things to help others, whether it is advice on saving time, sa-ving money, or making them healthier.

STORIESStories are like Trojan Horses: Information travels under the guise of idle chatter. People aremore likely to share a memorable story than a list of technical facts and lectures about a pro-duct.

STEPPS-modellen


Modellen er ingen facitliste, for viral succeskan ikke sættes på formel, men en forståelse ogudnyttelse af dens individuelle elementer en-keltvis eller i kombination giver et godt ud-gangspunkt for at opnå spredning på socialemedier.

De sociale medier er gratis tjenester, mennetværksejerne presser på for at opbygge beta-lingsmodeller, og i dag må man som distributøraf professionelt ikke-personligt indhold på so-ciale medier regne med at skulle betale i formaf en vis andel promoverede opslag for at opnåsynlighed hos tilstrækkeligt mange. Selv medpromoverede opslag er det dog stadig sådan, atnetværksalgoritmerne nedprioriterer indhold,der ikke målbart engagerer nogen brugere. Mankan med andre ord ikke købe sig direkte til viraleffekt på de sociale medier.

4.6Workflow: PræsentationAktiviteter i sociale medier kan af og til have ka-rakter af en lukket fest, hvor kun de indviededeltager. Arbejdet med præsentation er den delaf workflowet med sociale medier, hvor man ar-bejder med at udbrede kendskabet til samtalerog indhold på sociale medier - uden for de so-ciale medier.

Det drejer sig dels om at inkludere dem, derikke deltager aktivt i sociale medier ved at visedem det bedste af, hvad der foregår på Face-book, Twitter eller i andre netværk - enten afmarkedsføringsmæssig nødvendighed eller udfra et public service-hensyn. Dels har det storbetydning for et viralt budskabs spredningspo-

tentiale, at budskabet/kampagnen/opdaterin-gen er synlig så mange steder som muligt, såvelonline som offline. Jo flere steder, jo flere me-diekanaler et budskab er synligt i, jo størrespredningspotentiale på sociale medier.

Rent praktisk betyder det, at en redaktion,som har held med at skabe engagement på so-ciale medier omkring et emne eller en kam-pagne, må sørge for at synliggøre aktiviteterneuden for de sociale netværk. Det kan være vedregulær omtale i andre mediekanaler, ved hjælpaf kreativ informationsgrafik, i nyhedsbreveeller andre kanaler med eksponering over for etpublikum uden for den sociale mediekanal.

Når New York Times udgiver en informations-grafik på sin hjemmeside med udvalgte Insta-gramfotos fra modeugen i New York, er det somet led i en præsentation til et bredere publikumaf en aktivitet i en af mediehusets sociale me-diekanaler, nemlig Instagram.

Da kunstmuseet ARoS i Aarhus udstillede enunik samling af Edvard Munchs malerier i 2012,arbejdede museet sammen med DMJX underEventbaseret Innovationsprojektet omkring nyemåder at synliggøre museets Facebook-aktivite-ter for udstillingens gæster på.

Som et regulært præsentationselement, jvf.workflowet, blev udstillingsgæsterne ved ud-gangen fra Munch-galleriet ført forbi en frise affotostater af samtlige malerier i udstillingen.

Det kreative arbejde med præsentation, detvil sige med at fortælle om, hvad der foregår påsociale medier, er ofte nødvendigt for at giveaktiviteter i sociale medier det ekstra boost,som sikrer tilstrækkelig deltagelse og gennem-slagskraft. I den forbindelse er det nyttigt athuske på, at når det gælder spredning af bud-skaber via word of mouth, så udgør onlineword-of-mouth ifølge Jonah Bergers forskning


(Berger, 2013) kun syv procent af den samledeword of mouth-omtale mellem mennesker i etmoderne samfund som det amerikanske. I detomfang man har mulighed for det, kan det godtbetale sig at have løbende opmærksomhed påandre præsentationsmuligheder end online -medier.

4.7Workflow: E!ektmålingEnhver indsats i sociale medier bør tage ud-gangspunkt i en eller flere målsætninger med atbruge sociale medier – målsætninger, der hardirekte eller inddirekte relation til organisatio-nens/projektets/mediets forretningsmæsigemål. Det bør altid være muligt at måle på, hvor-vidt disse målsætninger bliver opfyldt, og det erher, effektmålingen kommer i spil.

En professionel indsats i sociale medier børfra starten have et effektmålingsdesign, der lø-bende kan indikere, i hvilken grad målsætnin-gerne opfyldes.

Det kan være, at man som nyhedsreporter i etlokalmedie sætter sig det mål, at man vil væreden journalist, brugerne i lokalsamfundet førsttænker på og tager kontakt til, hvis de har seteller hørt noget. Et af virkemidlerne skal væreFacebook, fordi det er et sted, hvor det er nemtat være i øjenhøjde med folk. Reporteren be-gynder at lave flittige opdateringer på Facebookog går målrettet efter at opbygge så mange rela-tioner på Facebook som overhovedet muligt.Alle indkommende kommentarer bliver troligtbesvaret hurtigt og imødekommende. Her vil eneffektmålingsplan først og fremmest bestå af enløbende manuel optælling af, hvor mange bru-gertips og henvendelser der kommer via Face-book, jævnfør den oprindelige målsætning.Antallet af Likes, kommentarer og delinger, somer Facebooks egne foretrukne måleparametre,er i dette tilfælde mindre væsentlige i forholdtil reporterens målsætning. Det er en vigtigpointe vedrørende effektmåling i sociale me-dier, at man om nødvendigt skal kunne tænkesig fri af de forskellige tjenesters tilbud om må-lemetoder (Likes, delinger, kommentarer, re -


tweets, followers osv) og selv vurdere, hvad detgiver mening at måle påi forhold til sin målsæt-ning. De sociale mediers egne udbudte måle-metoder er ofte nyttige, men har i sidste endetil formål at fremme brugeradfærd, som er ind-bringende for den enkelte tjeneste.

Bruger man sociale medier for at øge trafik-ken til et website ved hjælp af henvisninger tilindhold, må man sørge for at benytte klik -sporing via Google Analytics tags, Bit.ly eller lig-nende tjenester, så man ved, præcis hvilkehenvisninger der virker, og hvilke der ingen tra-fik genererer.

Når det handler om design af en effektmålings-plan, kan man med fordel tage udgangspunkt iThe Digital Marketing And Measurement Modeludtænkt og beskrevet af Avinash Kaushik, derarbejder for Google som “digital marketingevangelist”. Læs mere her: http://www.kaushik.net/avinash/digital-marketing-and-measure-ment-model/

4.8Workflow: ArkiveringArkivering af indhold fra sociale medier er endimension i det professionelle workflow, somikke bør overses. Der er flere gode grunde til atgemme egne kopier af det indhold, man uploa-der til profiler i sociale medier.

For det første er det et spørgsmål om datasik-kerhed. Sandsynligheden for, at Facebook,Google eller Twitter mister en brugers data, ermeget lav, men det er en reel fare, at man mistereget indhold ved fejlsletning eller hacking. Detkan man sikre sig mod med en backupløsning.

For det andet kan det ofte være en fordel athave en nemt tilgængelig lokal kopi af sit ind-hold fra sociale medier til anden brug. Det kanfor eksempel være et spørgsmål om at gemmealle de billeder, som uploades til en Instagram-konto med henblik på at anvende billederne iandre kreative mediesammenhænge. Eller mankan ønske at gemme tweets fra en bestemt be-givenhed i et regneark med henblik på at analy-sere og illustrere indholdet på forskellig vis.

Netop i forhold til Twitter giver det god me-ning at have en arkivløsning parat til at gemmesøgninger på hashtags. Mens den enkelte bru-ger altid kan tilgå eget indhold på Twitter, så er

det kun det såkaldte topindhold på Twitter, somer tilgængeligt for søgninger på hashtags efter6-9 døgn.

For det tredje er der en principiel overvejelsei at beholde fysisk ejerskab over indhold, somproduceres i redaktionelt øjemed. De socialemedietjenester ændrer ofte på deres brugerbe-tingelser, og der kan uden varsel blive lagt be-grænsninger på kontohaveres adgang til egnedata.

Alle de sociale medietjenester tilbyder manuelarkivering af kontohavers data og indhold, men ien professionel sammenhæng er det væsentligtat have et gennemprøvet, automatiseret work-flow til arkivering – enten et permanent setupeller en løsning, som kan sættes i gang efterbehov.

Bruger man fx Hootsuite til administration ogopdatering af Twitter, kan man mod betaling fåadgang til en arkiveringsløsning, der kangemme indhold fra Twitter-søgninger inde iHootsuite-profilen.

Tjenester som Backupify.com, Frostbox.comog SocialSafe.net tilbyder forskellige betalings-løsninger til løbende arkivering af indhold frasociale medier og Googles univers. Backupify erden største spiller på det marked.

Endelig skal nævnes gratistjenesten IFTTT, IfThis Then That, der kan sættes op til at be-handle indhold i sociale medietjenester på allemulige måder.

4.9Workflowet i sociale medier forudsætter en klar strategiEnhver brug af sociale medier i professionellesammenhænge må tage udgangspunkt i strategiog målsætninger. Det at finde og udforme enstrategi for en indsats i sociale medier samt atopstille målsætninger for indsatsen er ikke endel af det workflow, som beskrives her. Proces-serne i workflowet starter der, hvor strategien erlagt, og hvor målsætningerne er beskrevne, oghvor arbejdet skal i gang. Workflowet beskæfti-ger sig heller ikke med den basale opbygning afen profil i sociale medier. Strategilægning ogprofilopbygning er så at sige indgangsbillettertil workflowet.

Det er en balancegang på den ene side at be-


skrive delprocesser og organisatoriske detaljer ien workflowmodel og på den anden side bevarerespekten for det engagement og den umiddel-barhed, der også må være i arbejdet med so-ciale medier. Det at have workflowsoverblikketskulle nødig slukke gejsten i arbejdet med so-ciale medier og overkomplicere indsatsen.Tværtimod skulle en større forståelse for dekomplekse arbejdsgange, der udgør arbejdetmed sociale medier i sammenhæng med et me-dieflow, gerne bidrage til en skarpere og mererelevant indsats i sociale medier.

I sig selv kan kendskab til delprocesserne i ar-bejdet med sociale medier i høj grad være medtil at synliggøre, hvor hvert workflowselementpasser ind i mediernes eksisterende organisa-tion og eksisterende produktionsgange. På denmåde kan workflowmodellen forhåbentlig bi-drage til at bryde isen mellem eksisterende op-fattelser af medieprofessionalisme og de, vedførste øjekast, ustrukturerede og spontane, so-ciale medier. !

Gratistjenesten If This Then That, IFTTT, kan sættesop til at foretage autobackup af alle uploads tilen Instagramkonto til en destination efter egetvalg (fx Dropbox eller Flickr).

CV’er 97

CV’er

Peter From Jacobsen. Fag-medarbejder ved DanmarksMedie- og Journalisthøjskole.Journalist fra Danmarks Jour-nalisthøjskole. Underviser ogarbejder som konsulent med

interesse især for dialog og samspil med bru-gerne inden for journalistik og kommunikationsamt udvikling af netværk og communities.Blogger på NyJournalistik.dk om især digitaljournalistik, nye journalistiske metoder og work-flows og medieudvikling i det hele taget. Forfat-ter til bogen Borgerjournalistik – hvad er det?(2009) og flere rapporter, blandt andet Journali-stik i netværk (2010).

Lars Kabel. Lektor og fagmed-arbejder. Cand. phil. fra AarhusUniversitet og journalist fraDanmarks Journalisthøjskole.Tidligere en af forskningsle-derne i forskningsprojektet

Digital Urban Living (2008-2012). Forfatter ogmedforfatter til en række bøger og rapporter omjournalistik, medieudvikling, digitalisering, ny-heder, blandt andet: Nyheder i nutid (2009), Etmedie til hånden (2011) og Byens Digitale Liv(2012).

Annegrete Skovbjerg. Fagmed-arbejder ved Efter- og Videreud-dannelse på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole. Uddannetcand. mag. i dramaturgi og visuel

kommunikation. Formidler viden og udviklerefter- og videreuddannelse inden for online-video og mobile platforme. Tidligere artikelbi-drag til bogen Nyheder i nutid. Skriver løbendeindlæg på egen blog www.mobiljournalistik.dk.

Kristian Strøbech. Lektor og fag-lig leder for nye medier på Dan-marks Medie- og Journalist-højskole. Journalist fra DanmarksJournalisthøjskole. Underviser i

brug af sociale og mobile medier samt i digitalformidling på Efter- og Videreuddannelse samtved den journalistiske grunduddannelse. Udfø-rer jævnligt udviklings- og forskningsarbejde.Blogger om journalistik og sociale medier påstrobech.net.

98 Litteratur

Litteratur

Anderson, C.W. (2010): Aggregators, curators, and indexers: There´s a difference, and it matters. Nieman Journalism Lab

Anderson, C.W. (2013): What aggregators do: Towards a networked concept of journalistic expertise in the digital age.Journalism

Andersson, Ralf (2013): Den industrialiserede nyhedsproduktion. En undersøgelse af den ændrede produktionsformi DR Nyheder.Center for Journalistik, Syddansk Universitet

Bartlett, Rachel (2014):http://www.journalism.co.uk/news/-how-bbc-guardian-innovating-instagram/s2/a555771/

Beet.tv (2014):http://www.beet.tv/2014/05/huffpost-live.html

Berger, Jonah (2013): Contagious, Why things catch on.Simon & Schuster

Bruns, Axel (2005): Gatewatching: Collaborative Online News Production. Peter Lang

Elmelund, Rasmus (2013): Kuratoren som den nye kunstner. Dagbladet Information

Garcia, Mario R. (2012): iPad design Lab: Storytelling in the age of the tablet. e-Book

Google 2012: The New Multi-screen World 2012:http://ssl.gstatic.com/think/docs/the-new-multi-screen-world-study_research-studies.pdf

Grarup, Lars (2014): http://webtv-tvm.dk/webcast/

Innovations in Newspapers, World Report 2013.WAN/IFRA

Jacobsen, Peter From (2010): Journalistik i netværk. Update

Jacobsen, Peter From (2014): EyePad – Medieforbrug på tablets 2013-2014.Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Jacobsen, Susan (2012): Transcoding the news: An investigation into multimedia journalism published on nytimes.com 2000 – 2008. SAGA Journals

Jarvis, Jeff (2008): The imperatives of the link economy. Buzzmachine

Jarvis, Jeff (2013-14):http://buzzmachine.com/2013/12/31/rethinking-tv-news-part-i-whats-broken/

Kabel, Lars (red) (2009): Nyheder i nytid. Forlaget Ajour

Kabel, Lars, Martin Brynskov, Mette Steentoft, Jens Funder Berg, Troels Østergaard (2011): Et medie til hånden. Forlaget Ajour

Kabel, Lars (2012): Digital, mobil og urban journalistik. I Byens Digitale Liv. Forlaget Ajour

Litteratur 99

Lambert, Joe (2013): Digital Storytelling. Captures Lives, Creating Community. Routledge

Lindgren, Simon (red) (2014): Hybrid Media Culture, Sensing place in a world of flows. Routledge

McBride, Kelly (red.) (2014): The New Ethics of Journalism, Principles for the 21st Century. Sage Publications

Manovich, Lev (2007): Understanding Hybrid Media. San Diego Museum of Art.

Marshall, Sarah (2012):http://www.journalism.co.uk/news/how-wall-street-journal-reporters-are-sharing-mobile-phone-videos-to-worldstream/s2/a550221/

Medieudviklingen 2013. DR

Nielsen, Rasmus Kleis og Kim Schrøder (2013):Danskernes brug af nyhedsmedier 2013. Roskilde Universitet

O´Donovan, Caroline (2014):http://weeder.org/rLHZxfC#

O´Keefe, Ed (2014): Indlæg ved Digital Innovators Summit i Berlin,http://www.innovators-summit.com/dis-multime-dia-video

Open Journalism: (2013) WAN/IFRA

Oterhals, Jo Christian (2014): http://webtv-tvm.dk/webcast/

Ooyala, Global Video Index Q1 (2014):http://www.ooyala.com/online-video-index

Read, Alastair (2014):http://www.journalism.co.uk/news/the-5-commandments-of-vine-for-viral-videos/s2/a557196/

Report for Tow Center for Digital Journalism(2014): http://videonow.towcenter.org/longform.html

Rosenbaum, Steven (2011): Curation Nation: How to win in a world where consumers are creators. McGraw-Hill

Rosenblum, Michael (2012): iPhone Millionaire: How to Create and Sell Cutting Edge Video

Rushkoff, Douglas (2013): Present Shock – When everything happens now.Penguin Books

Schrøder, Kim og Christian Kobbernagel (2012):Danskernes brug af nyhedsmedier 2013. Roskilde Universitet

Shirky, Clay (2009): Here Comes Everybody, How change happenswhen people come together. Penguin Books

Sloan, Robin (2010): Stock and flow. Snarkmarket

Spyridou, Lia-Paschalia, et al. (2013): Journalism in the state of flux. International Communication Gazette, SAGE

The Future of Digital Longform.Longform.towwcenter.org

Thomas, Marc, Hannah Waldram, Ed Walker(2013): Connected. The power of modern community. Guardian Short, e-Book.

Von Krogh, Torbjörn (red) (2011): #journalistroll –Bakgrund till –och debat om –journalistrollens förändring, Sim(o) mediestudier.se

Wardle, Claire (red) (2013): Social newsgathering.

media flow - indhold og indholdsstrømme i centrum

Documents