medicinsk afdeling hæmatologisk dagafsnit rhl · gravide). kun sygeplejersker, som har gennemført...

22
Introduktions- og oplæringsprogram Hospitalsenheden Vest Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL

Upload: others

Post on 30-Oct-2019

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Introduktions- og oplæringsprogram

Hospitalsenheden Vest

Medicinsk afdeling

Hæmatologisk Dagafsnit

RHL

Page 2: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

2

Indhold. Velkommen 4

1. Præsentation af hæmatologisk afsnit 5

Hæmatologisk dagafsnit………………………………………………………………………………………………………………………………5 M1…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………5 Ledelse og personale……………………………………………………………………………………………………………………………..……6 Patientkategorier……………………………………………………………………………………………………………………………………..….6 Kerneydelser…………………………………………………………………………………………………………………………………………….…7 Cytostatika…………………………………………………………………………………………………………………………………………………..7 Samarbejdspartnere……………………………………………………………………………………………………………………………………8 Kræftpakker…………………………………………………………………………………………………………………………………………………8

2. Mødeaktivitet og konferencer m.m. 10

Sygeplejekonferencer & lægekonferencer………………………………………………………………………………………….……10 Tavlemøder……………………………………………………………………………………………………………………………………………….10 Supervision………………………………………………………………………………………………………………………………………………..10 Personalemøder & informationsveje…………………………………………………………………………………………………………10

3. Faglig udvikling og information i afsnittet 11

4. Kvalitetsudvikling 11

5. Hæmatologisk afsnit som uddannelsessted 12

6. EPJ / E-DOK / E-learning mm. 12

7. Arbejdsmiljø 13

8. Patientsikkerhed 14

9. Brandsikkerhed / beredskabsplan 14

10. Tjenestetids- og ferieplanlægning 15

11. Praktiske oplysninger 16

Uniformer,uniformsetikette & omklædningsskabe 16

Identifikationskortet 17

Nøgle til medicinrum 17

Kaffe og gavekasse 17

Syge- og raskmelding 17

Brug af privat mobiltelefon 17

Rygepolitik 17

Personaleforeningen PEHOC 18

12. Medarbejderorganisationen HEV 18

13. Nyansat i hæmatologisk dagafsnit 18

Forventninger til nyansatte 18

Udviklingssamtale 19

Mentorordning 19

14. Oplæringsprogram 20

Page 3: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

3

Indledning. Denne introduktionsmappe er tænkt som en hjælp til dig, der er ny i afsnittet, således at du kan få overblik over specialet, kommende arbejdsopgaver og samarbejdspartnere. Mappen skal endvidere gerne give dig svar på en del af de praktiske spørgsmål, du støder på som ny i afsnittet. Opbygningen i introduktionsmappen er først en generel beskrivelse af afsnittet. Derefter følger et bilagsafsnit. Som ny kollega i hæmatologisk dagafsnit får du tilknyttet en mentor. Din mentor er en mere erfaren kollega, som gennem rådgivning, sparring, daglig vejledning og feedback deler ud af sine erfaringer og kompetencer for at støtte din udvikling i afsnittet. Din mentor skulle gerne blive din særlige kollega. Du kan, ud over henvendelse til din mentor og kollegaer i hverdagen, altid henvende dig til sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen eller undertegnede. Med venlig hilsen Afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

Page 4: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

4

Velkommen. Vi vil gerne byde dig velkommen til hæmatologisk dagafsnit. Du vil her være en del af et

afsnit, der er præget af meget varierende patientforløb og med mange sygeplejefaglige

opgaver og udfordringer. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig og håber, at dette

program vil hjælpe dig til at blive en del af afdelingen i løbet af relativ kort tid. Du vil få

tilknyttet en mentor i din introduktionsperiode, som sammen med dig er ansvarlig for, at du

kommer igennem programmet. Se beskrivelsen af mentorordningen i ”Introduktionsforløb for

nyansatte sygeplejersker, Medicinsk Afdeling”. Vi stiler mod, at du de første 7 dage er udenfor

normeringen, så du får mulighed for at falde til i afdelingen og opnå en vis fortrolighed med

nogle af de gængse procedurer og opgaver, inden du selv står med ansvaret for patienterne.

Der vil blive afholdt 3 evalueringssamtaler – efter 1, 3 og 6 måneder, hvor du sammen med

din mentor og den specialeansvarlige sygeplejerske laver status over, hvordan du har det, og

hvordan det går med oplæringsprogrammet.

Formål med introduktions og oplæringsprogrammet:

At give dig en struktureret og individuel oplæring.

At tilbyde dig et fællesskab, hvor der bliver lagt vægt på hurtig socialisering og

medarbejdertrivsel.

At du efter gennemgang af oplæringsprogrammet, som forventes at være afsluttet 6 måneder

efter start eller efter individuel vurdering, har tilegnet dig kompetencer svarende til

nybegynder jf. Benners kompetenceinddeling1.

Dette materiale indeholder beskrivelse af afsnittet og specialet samt en skematisk oversigt

over de sygeplejefaglige opgaver, du skal kunne beherske efter introduktionsperioden. Der

tilstræbes endvidere løbende undervisning med fokus på specialerelaterede emner.

Undervisningsprogrammet er særskilt og derfor ikke knyttet til introduktions – og

oplæringsprogrammet.

Udover introduktions- og oplæringsprogrammet i hæmatologisk dagafsnit skal du deltage i et

introduktionsforløb i Medicinsk afdeling, der indeholder en obligatorisk introduktionsdag og 2

hele undervisningsdage. Du vil modtage invitation til disse dage.

1 Patricia Benner: ” Fra novice til ekspert”. SAXO. com 1984.

Page 5: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

5

1. Præsentation af Hæmatologisk afsnit.

Hæmatologisk dagafsnit.

Hæmatologisk Dagafsnit varetager udredning, behandling og kontrol af patienter med

mistænkt eller kendt hæmatologisk sygdom. Afsnittets optageområde svarer til det tidligere

Ringkøbing Amt samt Skive kommune.

Dagafsnittet har ca. 1250 patienter tilknyttet og varetager ca. 8000 besøg årligt – hvilket

svarer til mellem 30 til 50 ambulante besøg dagligt.

Patienterne henvises dels fra primær sektor (praktiserende læger), og dels fra sekundær

sektor (andre afdelinger / afsnit eller andre sygehuse).

Patienter med såvel verificeret hæmatologisk sygdom som med mistænkt hæmatologisk

sygdom henvises til Hæmatologisk Dagafsnit, da langt den overvejende del af udredning og

behandling varetages ambulant. Der kan dog være patienter, hvor man på grund af svækket

almentilstand foretrækker at udredning og eventuel behandling foregår under indlæggelse.

Desuden foretages alle hospitalets knoglemarvsundersøgelser i Hæmatologisk Dagafsnit.

Hæmatologisk dagafsnit er i 2009 flyttet i nyrenoverede lokaler, og rummer 16

behandlingspladser, som er ligeligt fordelt mellem senge og hvilestole. På alle patientstuer er

der etableret IT-arbejdspladser.

I dagafsnittet er der dagligt 2 til 3 ambulante lægespor; det 3. lægespor varetager

journalskrivning og knoglemarvsundersøgelser på nyhenviste patienter.

Dagafsnittet har åbnet alle hverdage mellem kl. 07.30 og 16.30 – fredag dog kl. 08.00 til

15.30.

Afsnit M1.

M1 er det hæmatologiske sengeafsnit. Afsnittet er normeret til 12 senge, som er fordelt på to

4-sengsstuer og fire enestuer. Derudover disponerer afsnittet over endnu en 4-sengsstue, som

anvendes i tilfælde af overbelægning. M1 er beliggende på 6. etage i bygning 23.

I M1 indlægges hæmatologiske patienter med komplikationer til sygdom eller behandling (ofte

med infektion) samt til smertebehandling og terminalpleje.

Mange af de hæmatologiske patienter har en såkaldt ”åben indlæggelse” i M1. Sengeafsnittet

og dagafsnittet har således et tæt samarbejde om de tilknyttede patienter.

Der er i dag- og aftenvagt en koordinator i M1, som har overblik over belægningssituationen i

afsnittet, og som modtager opkald vedrørende akutte patienter.

I tilfælde af at en af de ambulante patienter har brug for indlæggelse, træffes M1’s koordinator

på tlf. 3 6522

Page 6: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

6

Erfarne sygeplejersker (svarende til det kompetente niveau2) i M1 har mulighed for udveksling

til dagafsnittet i en 6 måneders periode – med henblik på yderligere oplæring i det

hæmatologiske speciale.

Ledelse og personale.

Afdelingsledelsen ved Medicinsk Afdeling i Hospitalsenheden Vest er Ledende

oversygeplejerske Bodil Overgaard og Ledende overlæge Steen Husted.

Afsnitsledelsen i hæmatologisk afsnit (M1 samt hæmatologisk dagafsnit) er specialeansvarlig

overlæge Stanislaw Pulczynski og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

Øvrige funktionsledere i hæmatologisk afsnit er overlæge Robert Schou Pedersen og overlæge

Jørn Starklint. I afsnittet er desuden ansat overlæge Niels Anker Peterslund (hæmatolog og

infektionsmediciner).

Den daglige ledelse af dagafsnittet varetages af sygeplejerske med specialfunktion Merete

Haubjerg Sørensen.

I M1 er sygeplejerske med specialfunktion Maren Lis Susgaard en del af den sygeplejefaglige

ledelse, og medansvarlig for koordinering, udvikling og oplæring i afsnittet.

I hæmatologisk dagafsnit er der udelukkende ansat sygeplejersker på grund af opgavernes

karakter.

Patientkategorier.

Afsnittets patientkategorier tæller såvel benigne som maligne hæmatologiske sygdomme.

Langt den overvejende del er maligne.

Der er sket en stor udvikling i behandlingen af de hæmatologiske sygdomme gennem de sidste

ca. 10 år. Dette har betydet, at flere patienter bliver raske og at andre lever med sygdommen

i mange år. Denne udvikling har kunnet afspejles i et stadigt stigende antal ambulante besøg

pr. år. At de fleste hæmatologiske sygdomme er kroniske betyder, at kun de færreste

patienter afsluttes. Den overvejende / resterende del følges livslangt i hæmatologisk dagafsnit.

Hæmatologien rummer mange forskellige diagnoser, bl.a:

• Perniciøs anæmi (B12 mangel).

• Hæmolytisk anæmi.

• Thalassæmia & sfærocytose.

• Idiopatisk trombocytopeni (ITP).

• Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

• Kronisk myeloid leukæmi (CML).

• Non-Hodgkin & Hodgkin lymfomer.

2 Patricia Benner: ” Fra novice til ekspert”.

Page 7: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

7

• Myelomatose.

• Mb. Waldenstrøm.

• Myeloproliferative sygdomme (trombocytose, polycytæmia vera, myelofibrose,

myeloproliferativt syndrom).

• Myelodysplasi (MDS, aplastisk anæmi, mm).

• Immundefekter og koagulationsforstyrrelser.

Patienter med akut leukæmi, Mb. Hodgkin, mantelcellelymfom og patienter til

højdosisbehandling (transplantation) viderevisiteres til Hæmatologisk Afdeling Århus

Universitetshospital (Tage Hansensgade).

Kerneydelser.

Afsnittets væsentligste kerneydelser:

• Udredning, behandling og kontrol af patienter med benign eller malign hæmatologisk

sygdom.

• Cytostatisk behandling (såvel intravenøs som peroral og subcutan behandling).

• Antistoffet Rituximab (primær- og vedligeholdelses-behandling).

• Antistoffet Campath.

• Immunglobulinbehandling.

• Bisphosphonatbehandling.

• Proteasome inhibitors /(Velcade).

• Tyrosinkinasehæmmere (Glivec, Sprycel, Tasigna).

• Erytropoietinbehandling (Aranesp).

• Transfusionsbehandling.

• Knoglemarvsundersøgelser.

• M.M.

Cytostatisk behandling.

Én af afsnittets kerneydelser er behandling med kemoterapi. Som nyansat vil du blive

undervist i forholdsregler vedrørende plejen af patienter i cytostatisk behandling. Opgaver som

almindelig pleje og tabletgivning til patienter i cytostatikabehandling vil, forudsat at disse

forholdsregler efterleves, ikke indebære nogen risiko for den ansatte (heller ikke for den

gravide).

Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus

i cytostatisk behandling), må varetage behandling med cytostatika! Kurserne foregår i Århus

og er af 5 dages varighed – efterfulgt af en teoretisk og praktisk eksamen.

Forholdsregler vedrørende plejen af patienter i cytostatisk behandling findes desuden som

bilag bagerst i mappen.

Page 8: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

8

Cytostatikakure (kemokure) præpareres som hovedregel på Hospitalsapoteket i Herning, og

sendes til Holstebro med taxa. Kemokurene modtages kl. ca. 10.30 eller 14.00. Ved behov kan

cytostatika præpareres i dagafsnittet i den dertil indrettede LAF-bænk (Laminar Air Flow).

Samarbejdspartnere.

I hæmatologisk afsnit har vi et tæt tværfagligt samarbejde, hvilket vi vægter meget højt. Det

er væsentligt i en travl hverdag samt for gode effektive og sammenhængende patientforløb, at

samarbejdet fungerer både internt og eksternt.

Afsnittets vigtigste samarbejdspartnere er følgende:

o Klinisk biokemisk afdeling.

o Blodbank.

o Røntgen.

o Patologisk afdeling (Århus & Holstebro):

o Immunhæmatologisk Laboratorium (Århus).

o Cancercytogenetisk Laboratorium(Århus).

o Øre-næse-hals afdeling.

o Kirurgisk Afdeling.

o Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

o Palliativt team.

o Stråleterapien (Herning / Århus)

Kræftpakker. Regeringen har vedtaget ved lov, at begrundet mistanke om cancer / verificeret cancer skal

betragtes som akut sygdom, og indførte på baggrund heraf ”pakkeforløbene” for kræft. De

hæmatologiske kræftsygdomme blev omfattet af loven pr. 1. september 2008.

I praksis betyder begrebet kræftpakker, at patienterne skal indkaldes, udredes, diagnosticeres

og sættes i behandling indenfor nogle klart definerede tidsintervaller.

Beskrivelse af pakkeforløbene kan findes på:

http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Kraeftbehandling/Pakkeforloeb/Pakkeforloe

b%20juni%202012.aspx

Målet med pakkeforløb er:

At tilbyde patienterne hurtig udredning og behandling for at forkorte forløbet – og derigennem:

o Forbedre prognosen.

o Bedre livskvaliteten.

o Mindske utrygheden ved ventetid.

Page 9: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

9

For de hæmatologiske patientkategorier drejer det sig om diagnoserne:

o Malign lymfom.

o CLL.

o Myelomatose.

o Kronisk myeloid sygdom (ET, PV, PMF, CML & MDS).

o Akut leukæmi & højrisiko MDS.

Forløbsprogrammer for de hæmatologiske kræftpakker findes som bilag bagerst i mappen.

Forløbskoordinatorer med ansvar for kræftpakkerne er sygeplejerske Hanne Coulthard og

sygeplejerske Dorthe Esbersen.

Organisering af sygeplejen.

I hæmatologisk dagafsnit praktiseres kontaktsygepleje, hvor den enkelte patient tildeles en

primær og en sekundær kontaktsygeplejerske. Som kontaktsygeplejerske har man ansvar for

patientforløbet fra udredning til behandling, kontrol og til et eventuelt terminalt forløb. Da

langt de fleste hæmatologiske sygdomme er kroniske, vil man som kontaktsygeplejerske ofte

have ansvar for meget langvarige patientforløb (op til mange år).

Forskning.

Hæmatologisk afsnit er involveret i flere forskningsprotokoller. To af dagafsnittets

sygeplejersker (Karen Marie Nielsen samt Mette Kynde) er i samarbejde med lægerne

ansvarlige for disse.

Krop og kræft.

Krop og kræft Herning er et træningstilbud til onkologiske og hæmatologiske patienter i

Hospitals Enheden Vest, der er i behandling med cytostatika. Konceptet tager sit

udgangspunkt i, at det gavner kræftpatienter at deltage i et intensivt træningsforløb. Det

mindsker bivirkninger, øger fysisk kapacitet og muskelstyrke, fremmer trivsel og velbefindende

samt gavner sundheden generelt.

Krop og kræft er fysisk placeret i fysioterapien på Regionshospitalet Herning og varetages af

en sygeplejerske og en fysioterapeut.

Rehabilitering.

Vi har i afsnittet stor fokus på rehabilitering, da mange kræftpatienter har brug for hjælp til at

komme tilbage til hverdagen efter en kræftsygdom. Ved hjælp af et spørgeskema søger vi at

identificere de patienter, som har brug for er målrettet tilbud om rehabilitering – som et

kommunalt tilbud eller som en decideret genoptræningsplan.

Page 10: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

10

2. Mødeaktivitet og konferencer.

Sygeplejekonferencer.

Plejepersonalet i hæmatologisk dagafsnit mødes dagligt kl. 8.00, hvor dagens patienter

gennemgås og fordeles mellem kontaktsygeplejerskerne.

Denne morgenkonference anvendes desuden til information, undervisning, supervision etc.

Lægekonferencer.

Dagligt kl. 12.30 til 13.00 afholdes konference mellem afsnittets læger (fra såvel dag- som

sengeafsnit) og de to gruppeledere i M1 (på stue 616).

Hver onsdag kl. 13.30 til 14.00 afholdes ”lymfomkonference” mellem hæmatologisk afsnits

læger samt røntgenafdelingen, hvor den seneste uges røntgenundersøgelser gennemgås.

Sygeplejersker, studerende og elever er velkomne til at deltage.

Tavlemøder.

Hver 2. tirsdag (i ulige uger) afholdes tavlemøde fra kl. 9.00 – 9.15 med deltagelse af

plejepersonalet, afsnittets læger og sekretærer. Formålet med tavlemøderne er at sikre et højt

informationsniveau, at opnå en positiv dialog, at inddrage medarbejdernes viden, erfaringer og

gode ideer i udviklingen af afsnittet samt at sikre fokus på de gode løsninger.

Alle personalemedlemmer opfordres til at tage relevante emner / ideer op på tavlemøderne.

Der skrives referat fra tavlemøderne, så man har mulighed for at holde sig ajour.

Sygeplejefaglig supervision.

Vi tilstræber at afholde sygeplejefaglig supervision ca. hver 14. dag. Formålet med dette er at

skabe et forum og en stemning, hvori læring, udvikling, refleksion og faglig stimulering kan

foregå, og hvor det bliver muligt at hente hjælp og opbakning til at komme videre med

vanskelige eller fastlåste problemstillinger fra praksis. Et forum, hvor der er den fornødne

tryghed til, at man kan lufte sin tvivl og sine dilemmaer og få udviklet nye ideér og skabt nye

muligheder for handling.

Alle opfordres til at bringe emner / problemstillinger op.

Personalemøder.

I dagafsnittet tilstræber vi at afholde personalemøder ca. x 4 årligt, hvor relevante emner

drøftes. Alle er velkomne til at sætte emner på dagsordenen.

Page 11: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

11

”Informationsveje” i hæmatologisk afsnit.

Informationsvejene i afsnittet er udover personalemøder også diverse nyhedsbreve (blandt

andet fra medicinsk afdelingsledelse og hospitalsledelsen), samt nyhedsbogen (hvori alle er

velkomne til at skrive) samt bogen med referater fra tavlemøder. Det forventes, at du selv

holder dig orienteret.

I afsnittet findes endvidere relevant litteratur og pjecer, som kan være nyttige.

3. Faglig udvikling og information i afsnittet.

Den faglige udvikling og information i afsnittet tilstræbes ved:

• Personalemøder.

• Tavlemøder for alle fremmødte hver 2. uge.

• ”Fokusuger” med relevante emner.

• Planlagt undervisning i afsnitsrelaterede emner.

• Temaeftermiddag / aften ca. x 1 årligt.

• Deltagelse i kursus ud fra individuelle behov og plan for kompetenceudvikling.

• Medarbejder udviklingssamtaler x 1årligt.

• Hvert andet år deltagelse i ”Basalt genoplivningskursus” på Regionshospitalet

Holstebro.

• Mulighed for forløb ved afdelingens certificerede coach.

• Deltagelse i ”fælles introduktion for nyansat personale” fordelt på 3 hele dage i løbet af

de første 4-6 måneder. Deltagelse heri forudsætter fastansættelse eller længevarende

vikariater (mindst 6 mdr.).

4. Kvalitetsudvikling.

De danske hospitaler akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). DDKM er et

nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, som bl.a. har stor

fokus på patientsikkerhed.

DDKM har til formål:

o At sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser.

o At skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.

o At forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Page 12: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

12

Kvalitetsarbejde er derfor et prioriteret område i hæmatologisk afsnit, og der afholdes

kvalitetsteammøder x 1 månedligt med deltagelse af relevante nøglepersoner samt

kvalitetskoordinatorerne Pernille Nielsen og Randi Bligaard.

Hovedansvarlige for kvalitetsarbejdet i hæmatologisk dagafsnit er Judith Knudsen, Merete

Haubjerg og kvalitetsnøgleperson Hanne Coulthard.

Næste akkreditering vil finde sted primo 2014.

5. Hæmatologisk afsnit som uddannelsessted.

M1 er uddannelsessted for såvel sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever,

lægesekretærelever samt medicinstuderende. Der uddannes sygeplejestuderende på alle

niveauer i M1 – undtagen modul 6 studerende, som uddannes i hæmatologisk dagafsnit.

Sygeplejerske Anne Møller Nielsen er klinisk vejleder for de sygeplejestuderende, Jonna

Vandborg er praktikvejleder for SOSA eleverne, og sammen har de det overordnede ansvar for

de uddannelsessøgende. Dog har også det øvrige personale i afsnittet ansvar for den daglige

vejledning af studerende og elever. To gange årligt udbydes der i HEV kurser i ”Daglig

vejledning”, og personalet opfordres til at deltage i disse kurser med henblik på, at medvirke

til at løfte undervisningsopgaven i afsnittet.

6. EPJ/ E-dok/ E-learning mm.

Den elektroniske patientjournal (EPJ) og sygeplejefaglig dokumentation.

Som nyansat vil du blive introduceret til EPJ ved HEV’s fælles personaleintroduktion én af de

første dage du er ansat. Denne undervisning følges siden op i din egen afdeling.

Introduktionen foregår en af de første hverdage i alle måneder både i Holstebro og i Herning.

Alle nyansatte, der ikke i forvejen kender MidtEPJ, opfordres til at deltage. Der er ingen

tilmelding.

Indhold af EPJ introduktionen:

o 2 timers generel introduktion for alle faggrupper der skal anvende EPJ i det daglige

arbejde, hvor de generelle principper for anvendelse af MidtEPJ bliver gennemgået, og

systemet bliver demonstreret.

o 1 times fagspecifik introduktion for plejepersonale hvor sygeplejefaglig dokumentation i

MidtEPJ bliver gennemgået.

Page 13: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

13

Adgangskoder.

Det forventes at medarbejderne selv holder deres adgangskoder til diverse programmer ajour.

Ved problemer kan Sundheds IT kontaktes via ”Service desk”. Ovenstående ikon til ”Service

desk” findes på computerens ”skrivebord”.

Sundheds IT kan også kontaktes telefonisk på tlf. 7841 2345, lokal 12345.

Den elektroniske dokumentsamling (e-dok).

I e-dok finder du alle gældende politikker, retningslinjer og instrukser. Her vil du også finde de

instrukser som er gældende for hæmatologisk afsnit.

Der er link til e-dok fra HEV’s intranet:

På ”Min side” i e-dok vil du desuden finde link til de dokumenter, som du er forpligtet til at

”læsekvittere”. At du får et dokument til læsekvittering betyder, at der er et dokument i

dokumentsamlingen, der enten er nyt eller revideret, og som derfor kræver din

opmærksomhed. Man kvitterer med andre ord for at dokumentet er læst, og man er selv

ansvarlig for dette.

E-learning.

Fra HEV’s intranet finder du desuden link til læringsportalen E-læring. Her findes 3 forskellige

e-lærings sessioner: ”Brandskolen”, ”Ernæringsscreening” samt ”Håndhygiejne”. Sessionerne

skal gennemføres med faste intervaller både med henblik på, at du får testet din viden på

områderne, men i høj grad også i lærings øjemed. Du er selv ansvarlig for, at få gennemført

disse lektioner.

7. Arbejdsmiljø.

Hæmatologisk afsnits arbejdsmiljøgruppe består af afdelingssygeplejerske Judith Knudsen

(lederrepræsentant) samt sygeplejerske Connie Riis (medarbejderrepræsentant). Der

gennemføres TULE (Trivsels Undersøgelse og Ledelses Evaluering) og arbejdspladsvurdering

(APV) hvert andet år. Sikkerhedsgruppen er ansvarlig for at der udarbejdes APV. Alle

medarbejdere skal inddrages i denne proces. Arbejdsmiljøproblemstillinger skal enten løses

lokalt i afsnittet eller bringes videre til lokalmedbestemmelsesudvalget (LMU) i

Hospitalsenheden Vest.

Page 14: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

14

Hvis du oplever arbejdsmiljømæssige problemer i afsnittet eller har ønsker i forhold til dit

arbejdsmiljø, er du velkommen til (og det forventes) at henvende dig til arbejdsmiljøgruppen.

Læs mere om arbejdsmiljø på intranettet eller spørg sikkerhedsgruppen.

Kultur.

Vores kultur er, at vi hjælper hinanden, såvel internt i afsnittene som på tværs af etagerne –

dvs. indbyrdes mellem hæmatologisk dagafsnit og M1.

8. Patientsikkerhed.

Patientsikkerhedsgruppen i hæmatologisk afsnit består af sygeplejerske Lene Pilegaard (M1),

sygeplejerske Pernille Borum Jensen (hæmatologisk dagafsnit), sygeplejerske med

specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen (hæmatologisk dagafsnit) samt

afdelingssygeplejerske Judith Knudsen. Der arbejdes systematisk med patientsikkerhed og

indrapportering af utilsigtede hændelser (UTH) i såvel sengeafsnittet som dagafsnittet

9. Brandsikkerhed/ beredskabsplan.

Som nyansat vil du blive undervist i brandsikkerhed / brandbekæmpelse- dels ved den

obligatoriske introduktion i HEV og dels i selve afsnittet. I M1 vil denne undervisning ske ved

afdelingssygeplejerske Judith Knudsen og i Hæmatologisk dagafsnit ved sygeplejerske Alice

Hansen.

Du er desuden forpligtet til selv, at orientere dig om emnet - dels via ”Brandskolen” og dels vis

dokumenter i e-dok.

Relevante e-dok dokumenter er følgende:

Hospitalsenheden Vest - Fælles > 1. Organisatoriske standarder > 1. Ledelse > 6.1.1. Forebyggelse af tyveri-

indbrud og brandstiftelse- HEV

Som ansat er man desuden medansvarlig for at afsnittets flugtveje friholdes for senge og

andet inventar.

I tilfælde af brand ring 30777 (tlf. nr. står på alle telefoner), hvorved der tilkaldes assistance.

Du bør orientere dig om flugtveje, samt placering af afdelingens brandslukningsudstyr.

Beredskabsplanen er placeret i papirform på kontoret i sengeafdeling M1, og denne bør du

være bekendt med.

Hjertestop:

I tilfælde af hjertestop ring 30888 (tlf. nr. står på alle telefoner), hvorved der tilkaldes

assistance.

Page 15: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

15

10. Tjenestetids- og ferieplanlægning.

Tjenestetidsplanen skal være kendt senest 4 uger før den træder i kraft. Der er mulighed for at

komme med ønsker til planlægningen i god tid før udarbejdelse og disse imødekommes om

muligt. Ønsker lægges til Judith Knudsen, som er ansvarlig for skemalægning.

I dagafsnittet skal man påregne at arbejde enkelte helligdage i løbet af året med henblik på, at

varetage behandlingen af de hæmatologiske patienter.

Ferie.

Hovedferien (= sommerferien) skal ifølge ferieloven være kendt 3 måneder før afholdelse –

øvrige ferieuger 1 måned før afholdelse. Ønsker til sommerferien + efterårsferien skal være

afgivet til skemalæggger ultimo januar / medio februar.

Sommerferien svarende til 60 % af ferietimerne skal som hovedregel afholdes mellem 1. maj

og 30. september.

Efterårsferien svarende til 20 % af ferietimerne skal som hovedregel afholdes mellem 1.

oktober og 31. december.

Vinterferien svarende til 20 % af ferietimerne skal som hovedregel afholdes mellem 1. januar

og 30. april.

Man har ifølge ferieloven ret til 3 ugers sammenhængende hovedferie. Ønskes dette, skal man

ønske udenfor skoleferien, da man ikke kan forvente at få tre ugers ferie i skoleferien.

Ønsker til ferie skal afleveres med 1., 2. og 3. prioritet til Judith.

Ovenstående er nødvendig for at sikre en jævn spredning af ferieafholdelse hen over året.

6. Ferieuge.

Modsat ferietimerne har man ikke pligt til at afholde den 6. ferieuge og timerne kan enten

udbetales eller overføres til næste ferie år.

Udbetaling af mange timer fra den 6. ferieuge vil betyde en reduktion af det fastansatte

personale, da pengene til udbetaling kommer fra den samlede lønsum

Man opfordres meget til at ønske timerne spredt over året og evt. i sammenhæng med en

ferie, da det ellers vil være meget svært at få arbejdsplanen til at hænge sammen i april

måned.

I hæmatologisk afsnit gælder følgende:

o 5 ferieuger skal være afholdt før årets udgang – hvis man ønsker at afholde 6. ferieuge.

o 4 ferieuger skal være afholdt før årets udgang – hvis man ønsker at få 6. ferieuge

udbetalt.

Page 16: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

16

Omsorgsdage.

Følger kalenderåret. Det er den enkeltes ansvar at få ønsket og afholdt disse dage.

Dagene skal fordeles over hele året og max. én dag i december.

Ønsker til tjenestetidsplan.

Der kan ønskes enkelte dage som afspadsering, feriefridagstimer eller tjenestefri. Endvidere

kan man komme med ønsker om fridage på bestemte dage.

Når arbejdsplanen er lavet, vil man ofte være nødt til at bytte med kolleger, hvis man får brug

for at få fri.

Tjenestetidsplanlægningen.

Tjenestetidsplanlægningen tilrettelægges under hensyntagen til ovenstående og skal desuden

tilgodese, at der er:

• kendskab til egen plan minimum fire uger frem.

• en jævn afvikling af normnedskrivning og afspadseringsdage, hvis der er mulighed for

det. Her tilgodeses personlige ønsker.

• planlagt tid til nøglepersoner ud fra individuelle aftaler/behov.

Overordnet kan siges, at arbejdsplanlægningen skal ske med fleksibilitet, kreativitet og

omtanke under hensyntagen til såvel personlige behov, som afdelingens behov, ønsker og

ressourcer.

Tjenestetidsplanlæggeren har ansvaret for den endelige tjenestetidsplan og det vil også være

denne, der skal kontaktes for ønsker og ændringer.

11. Praktiske oplysninger.

Uniformer.

På Regionshospitalet i Holstebro findes UNIMATer, hvor den enkelte medarbejder med sit ID

kort får udleveret uniformer.

Uniformsetikette / hygiejne.

Du forventes at overholde de hygiejniske forskrifter i forbindelse med uniformsetikette – dvs.

ingen finger- eller armsmykker, ingen brug af neglelak, korte ærmer i en eventuel t-shirt

under uniformen, langt hår samles / sættes op. Desuden skal håndhygiejne udføres korrekt.

Håndhygiejne findes som tidligere nævnt som e-læringsprogram.

Der henvises til din introduktion ved hygiejnesygeplejersken.

Page 17: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

17

Omklædningsskabe.

Ved bestilling af uniformer får du anvist et omklædningsrum og et skab. Det er en god ide at

medbringe en lås til eget skab.

Identifikationskortet.

ID-fotografering forgår i forhallen i selvbetjeningsboksen. Følg vejledning. ID-kortet skal

bæres synlig og med for- og efternavn, og kodes til dørene i de områder du har adgang til.

Nøgle til medicinrummet.

Du har adgang til medicinrummet gennem en personlig magnetnøgle. Nøglen kan afhentes alle

hverdage i tømreværkstedet medbringende underskrevet nøglerekvisition. Man hæfter

personligt for denne nøgle, hvorfor man ved orlov og fratrædelse skal aflevere nøglen.

Kaffe- og gavekassen i hæmatologisk dagafsnit.

Afsnittet har en fælles kaffe og gavekasse. Dagafsnittet har desuden en brødordning, hvor

man på skift medbringer brød til hele personalet (5 dage af gangen).

Ønsker du at deltage i disse frivillige ordninger skal du kontakte sygeplejerske Dorthe

Esbersen.

Syge- og raskmelding.

Afsnittet kontaktes ved sygdom eller hvis du på anden vis er forhindret i at møde på arbejde til

den planlagte tid. Tlf. 7843 6470 / 7843 6480.

Ved raskmelding til næste dag, skal du ringe senest kl. 14:00.

Politik vedr. brug af privat mobiltelefon.

I Medicinsk Afdeling Holstebro er vi professionelle og fokuserede på opgaven, når vi er på

arbejde.

Derfor henstilles derfor til:

- at brug af privat mobiltelefon i videst muligt omfang undgås i arbejdstiden

- at mobiltelefon er af hensyn til kolleger og patienter er på lydløs.

Rygepolitik.

Det er ikke tilladt for ansatte at ryge på hospitalets matrikel.

For patienter og pårørende er det udelukkende tilladt at ryge i de udendørs rygeskure.

Page 18: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

18

Personaleforeningen PEHOC.

PEHOC er personaleforeningen på Regionshospitalet Holstebro. Se evt. PEHOC’s hjemmeside

på www.pehoc.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig.

12. Medarbejderorganisationen Hospitalsenheden Vest.

Regions Med Udvalg (RMU) er øverste udvalg for udøvelse af medindflydelse og

medbestemmelse i Region Midtjylland. RMU er tillige øverste udvalg på sikkerheds- og

sundhedsområdet for hele regionen.

RMU’s opgaver og kompetencer mv. fremgår af MED aftalen for Region Midtjylland.

Hoved MED Udvalget (HMU) er det øverste udvalg for udøvelse af medindflydelse og

medbestemmelse i Hospitalsenheden Vest, hvor ledelsen og medarbejderne kan informere

hinanden om og drøfte forhold af betydning for arbejdsmiljø, personale- og samarbejdsforhold.

HMU arbejder med den overordnede personalepolitik ved Hospitalsenheden Vest, mens der for

hver afdeling, er nedsat et Lokal MED Udvalg (LMU), som arbejder specifikt med

personalepolitikken mv. indenfor deres afdeling.

LMU har bl.a. til formål at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Medicinsk

Afdeling. Hermed sikres medarbejderne størst mulig indflydelse på egen arbejdssituation og

rammerne for arbejdet, herunder også arbejdsmiljøarbejdet.

13. Nyansat i hæmatologisk dagafsnit.

Forventninger til nyansatte.

Som nyansat i hæmatologisk dagafsnit forventer vi af dig:

• At du er bevidst om dine kompetencer, og siger fra hvis du ikke magter en given

opgave.

• At du er aktiv og ansvarlig for egen oplæring ved at iagttage praksis, deltage i praksis

og udføre praksis.

• At du er nysgerrig, opsøgende og spørgende.

• At du er opsøgende i forhold til de emner og situationer, du har brug for at lære.

• At du i samarbejde med din mentor og øvrige daglige kolleger og ledelse er bevidst om

og aktiv i forhold til din fortsatte oplæring.

• At du kender afsnittets værdigrundlag og er medvirkende til, at sygeplejen tager

udgangspunkt heri.

Page 19: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

19

Udviklingssamtale.

For at sikre det enkelte personalemedlems fortsatte kompetenceudvikling under hensyntagen

til ressourcer, motivation, ønsker og behov, afholder lederen 1 gang om året

udviklingssamtaler med den enkelte (MUS). MUS vil tage udgangspunkt i afsnittets

kompetenceprofiler.

Du vil selvfølgelig altid have mulighed for yderligere samtaler med din leder, ligesom din leder

kan have brug for samtaler med dig udover udviklingssamtalen.

Som nyansat vil du blive inviteret til 3 evalueringssamtaler – efter 1, 3 og 6 måneder

Mentorordning.

Som nyansat vil du som tidligere nævnt få tilbudt en mentor.

Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen vil sammen med din mentor

være ansvarlig for din oplæring i afsnittet.

Page 20: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

20

14. Oplæringsprogram.

Denne del indeholder de områder, vi forventer, du kommer igennem de næste 3 - 6 måneder.

Det vil være individuelt, hvordan og hvad du skal lære alt efter tidligere erfaringer og

kompetencer.

Generelle emner:

Gennemgået/

prøvet

Introduktion ved sygeplejerske med specialfunktion /

afdelingssygeplejerske 1. dag

o Gennemgang af mål for sygeplejen og værdigrundlag

o Afsnitskultur

o MUS

o Personalegruppe

o Kompetenceprofiler

o Patientkategorier

o Arbejdstidsplan og mulighed for ønsker til arbejdsplan

o Mødevirksomhed

o Introduktions- og oplæringsforløb for nyansatte i Medicinsk Afdeling

o Uniform

o ID- og adgangskort

o Nøglerekvisition

o Rundvisning i dagafsnittet og på M1

Booking

o Gennemgang af bookingmodulet i EPJ

o Afviklingslister

o Kalenderlister

o Ressourceprogrammer / lægespor

o Fremsøgning af ledige tider

o Hurtigbooking

o Manuel booking

o Booking af forløb

o Flytning af patient

o Fremsøge aftaler

o Notekalender

o Breve i bookingmodulet

o Booking af nye patienter / kontrolpatienter (tidspunkt / tid)

Page 21: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

21

Pleje og behandling af patienter i cytostatisk behandling:

o Bestilling af cytostatika fra Hospitalsapoteket

o Behandling med cytostatika

o Flow-sheets

o Virkningsmekanismer

o Bivirkninger

o Nadirkontroller

o Neutropen feber

o Dyrkninger ved febrilia

o Forholdsregler i plejen af patienter i cytostatisk behandling

o Retningslinjerne for håndtering af cytostatikaforurenet affald / linned

etc.

o Cytostatikakursus

Hæmatologiske blodprøver

o Nyhenviste patienter

o Kontrolpatienter

o Speciallaboratoriet

o ”Fjernkontroller”

o Blodprøvetagning på andre sygehuse

Knoglemarvsundersøgelser

o Fremgangsmåde

o Patologi

o Cancercytogenetiske undersøgelser

o Immunmarkørundersøgelser

o Transport og forsendelse

o Ugedage for modtagelse i Århus

Andre undersøgelser

o CT

o PET-CT

o MR

o Knoglestatus

o Ultralyd af øvre abdomen

Medicinsk udstyr

o LAF-bænk

o Baxter-pumper

o Alaris-pumper

Page 22: Medicinsk afdeling Hæmatologisk Dagafsnit RHL · gravide). Kun sygeplejersker, som har gennemført det obligatoriske kursusforløb (Funktionsrettet kursus i cytostatisk behandling),

Udarbejdet april 2013 af: Sygeplejerske med specialfunktion Merete Haubjerg Sørensen og afdelingssygeplejerske Judith Knudsen.

22

Dokumentation/IT

o Introduktion til EPJ, opbygning og anvendelse, inkl. MEM og RSM

o Dokumentation af ydelser

o DRG-koder - registreringssedler

o E-dok / hæmatologiske instrukser

o Intranet

o Kodak Ris

Patienttransport

o Siddende transporter

o Liggende transporter

o Befordringsgodtgørelse

Indlæggelse af patienter i M1

o Koordinatorfunktionen i M1 (tlf. 3-6522)

o Åben indlæggelse

Skriftligt materiale

o Patientinformationer

o Patientens bog

o Medicinsedler

o Instruksbøger

o Etc.

Rehabilitering

o Kommunale tilbud

o Genoptræningsplaner

o ”Krop og kræft”

Tolkebistand

o Rekvirering af tolk

Bestilling af

o Medicin

o Mad

o Depotvarer

o Linned

Hygiejne, opfyldning og oprydning i afsnittet:

o Infektionshygiejniske retningslinjer (incl. håndhygiejne)

o Opfyldning på stuerne, herunder kontrol og opsætning af ilt og sug,

oprydning på stuerne og birum