medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_1

INSTITUT FOR ÆSTETIK OGKOMMUNIKATION

Niels Brügger, Centerleder, lektor i medievidenskabForskerkurset Medier & Virkelighed, 11. april 2012

1

Medium Theory revisited — hvad kan det bruges til?



2

Media History: Theories, Methods, Analysis (red. m. S. Kolstrup),Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2002

Web History (ed.), Peter Lang, New York, 2010

Histories of Public Service Broadcasters on the Web (red. m. M. Burns),Peter Lang, New York, 2012

— samt diverse monografier, redigerede bøger, artikler, bogkapitler mm.

Kort om mig



3

Medium Theory traditionen Generelle kendetegnHarrold InnisMarshall McLuhanJoshua MeyrowitzSummeøvelse

Medium Theory RevisitedMedieunivers og mediatetUdviklingsforståelser

Hvad kan det bruges til?Websidens elementers genealogi — de lange historiske linjerSummeøvelsedr.dks forhistorie 1994 — en meget kort historie

Program



4

Medium Theory:

Medium Theory traditionen — Generelle kendetegn

Media Matters



5


Medier betyder noget

Medier er materielle

’Media’ Theory:Fokus på indhold, form, producent, brugere, institutioner, økonomi...



6


Harold InnisWalter OngErik HavelockJack GoodyMarshall McLuhanElizabeth EisensteinNeil PostmanJoshua MeyrowitzBenedict AndersonJay D. Bolter & Richard Grusin



7




8


”What are the relatively fixed features of each means of communicating and how do these features make the medium physically, psychologically, and socially different from other media and from face-to-face interaction?”

J. Meyrowitz, ”Medium Theory”, 50



9

1894-1952, Canada,Toronto

Empire of Communications (1950)The Bias of Communication (1951)

Medium Theory traditionen — Harrold Innis



10


”I have attempted to suggest that Western civilization has been profoundly influenced by communication and that marked changes in communications have had important implications.”

H. Innis, ”Minerva's Owl”, 3



11


• Epoker, der hver især er kendetegnet af dominerende medier

• Hver medietype har en bestemt 'bias'• De forskellige medietyper virker bestemmende

ind på magtstrukturerne og kulturen i den pågældende epoke

• Innis genskriver vores civilisationshistorie som en kommunikationsmidlernes historie

• En tour de force gennem de sidste 4000 års europæiske historie — med fokus på kommunikationsmidlernes materialitet og dens betydning for viden og magt



12


To overordnede pointer:

1.De fleste medier har i deres materialitet en tid-/rummæssig 'bias' mod enten at være stabilt, langtidsvarende, eller at være hurtigt at flytte over lange afstande.

En kulturs dominerende mediums 'bias' påvirker kulturens stabilitet, konservatisme og evne til at erobre og styre et stort område.

2.Social og politisk magt opnås gennem kontrol over kommunikationsmedierne som materielle størrelser.

Informationsmonopoler kan blive brudt gennem fremkomsten af nye medier.



13

Medium Theory traditionen — Marshall McLuhan

1911-1980, Canada,Toronto

The Gutenberg Galaxy (1962)Understanding Media (1964)Laws of Media (E. McLuhan, 1988)



14


Woody Allen: Annie Hall (1977)



15


”Each form of transport not only carries, but translates and transforms, the sender, the receiver, and the message. The use of any kind of medium or extension of man alters the patterns of interdependence among people, as it alters the ratios among our senses.”

M. McLuhan, Understanding Media, 90



16


• McLuhan nævner selv et sted, at hans tekster kun er fodnoter til Innis' værk

• Meget bred medieopfattelse — veje og biler, togbaner og tog, penge, tøj, våben, boliger...

• Bred samfunds- og civilisationsanalyse, med medierne som indstigningspunkt

• Teknik som 'extensions of man': forlængelse, sansemæssig balance, historisering af forlængelse og sansemæssig balance



17


The Medium is the Message



18


The Medium is the Message

The global village



19

Medium Theory traditionen — Joshua Meyrowitz

1949-, USA,New Hampshire

No Sense of Place (1985)



20


”I suggest that the mechanism through which electronic media affect social behaviour is not a mystical sonsory balance, but a very discernible rearrangement of the social stages on which we play our roles and a resulting change in our sense of 'appropriate behaviour'.”

J. Meyrowitz, No Sense of Place, 4



21


Dobbelt kritik af Goffman og McLuhan

Goffman kritiseres for:•ikke at kunne gøre rede for ændringer i sociale roller•at begrænse sig til ansigt-til-ansigt rollespil•begrænse situationen til det fysiske og ikke medie-/informationssituationen

McLuhan kritiseres for:•kan ikke forklare, hvordan og hvorfor medierne fører til ændringer i social adfærd•overser de strukturelle aspekter ved ansigt-til-ansigt interaktion

Bagscene Scene



22


• Medier er former for sociale 'settings', scener, som inkluderer eller ekskluderer, forener eller adskiller folk på forskellige måder

• Medier er både fysiske og informationsbærende• Hvordan omstrukturerer en ny type medie sociale

situationer? — ligesom nye vægge omstrukturerer fysiske rum.

Bagscene Scene



23


Dybbagscene

Middle-region Forscene

• Medier er former for sociale 'settings', scener, som inkluderer eller ekskluderer, forener eller adskiller folk på forskellige måder

• Medier er både fysiske og informationsbærende• Hvordan omstrukturerer en ny type medie sociale

situationer? — ligesom nye vægge omstrukturerer fysiske rum.



24


• Forskel i informationssfære kobles til to medietyper: bog og TV

• Hvad kendetegner medietypernes informationssfærer, og hvad sker der, når TV kommer ind i en bogbaseret kultur?

• Tidligere adskilte informationssituationer blandes sammen — TV udgør i forhold til bogen en middle-region

• Generel tendens: trykte medier = formel front region form; TV = uformel og personlige backregion form

• TV vil have en tendens til at sammenblande tidligere private og offentlige sfærer — uanset hvad der vises

Bagscene Scene ForsceneDybbagscene

Middle-region



25

Summe 2 og 2 — 3 minutter

•Kan jeg — helt eller delvist — bruge et medium theory perspektiv i mit projekt?

•Hvorfor?

•Hvorfor ikke?

Medium Theory traditionen — Summeøvelse

medium theory revisited hvad kan det bruges til publ_1

Education