melodi: hvor smiler fager 1 - trækfuglenetraekfuglene.com/files/sanghaefte_2.pdf · melodi: hvor...

Melodi: Hvor smiler fager

Fra fjern og nær er I kommet hidmed åben favn ta'r jeg mod jer alle, I til mit venskab kan trygt slå lid,at svigte jer, kan ej ind mig falde.Lidt barsk af væsen jeg være kan,men solskinspjecen er ellers sand!

Fra Fiskerklyngen til Bangsbogårdjeg herligheder har nok at vise.De gamle tider imod jer slårfra ting, man redded' fra at forlise,Museets sale til nuets tidformår at tale om fædres id.

Mit Krudttårn melder om Tordenskjold,den gamle smedje hans navn bevarer,jeg minder gemmer på Degets vold,min gamle skanse mod fjenders skarer.Fra værftet lyder der hammerslag,af travlhed syder hver nyskabt dag.

Min Kutterflåde har verdensry,på fjerne have den kursen drager,mit Cloostårn ranker sig imod sky,min Guddals vælde hvert sind betager.Og Pikkerbakken med graner på,for mindestakken ej glemmes må.

Min hvide strand og mit kornblå vand,i mulmets timer min havns lanterne,min oldtidshave i Bangsbostrand,alt præsenterer jeg for jer gerne.Ved vinter, sommer, i dages rad,mod hver der kommer, jeg tager glad.

Musikvers:

Mit velkomstsmil får i hver isærtil rutebåde er plads ved kajen,af biler klare jeg kan en hærsom endepunkt på Europavejen.Jeg gæstfri tager enhver i favn,der fredsæl drager til Frederikshavn.

Johs Boolsen

1

Melodi: En dejlig dag

Tænk - at vågne en morgen ved fuglesangog at føle verden er ny,tænk - at varmes af solen endnu en gangaf dens glans over land og by.Tænk - at mærke - at livet er skønt og rigtat glæden er under tag.Tænk - at alting er tyst og vidunderligttænk - så kom en fuldendt dag.

Musikvers:

Når en dag - som er fuldendt - er helt forbier en aftens skønhed så nær,blidt og stille vi nynner en meloditil den eneste vi har kær.Tænk - at slutte så skønt på en fuldendt dagat synge om kærlighed,at når solen går ned i et purpurslagglimter lykkens stjerner med.

2

Manden på risten

Her står jeg hver aften på "risten".Mens jeg kikker på Vesterbro.Jeg nyder det flammende neonlys.Uden ophold fra seks til to.Jeg har det omtrent som de rige.Jeg er hver aften på "restaurant".Man kan godt på en måde sige.At jeg er såd'n en slags "gourmand"Jeg har med de ædlere dele.Ej vrøvl som en anden grosser'.Min mave kan tåle det hele, og lidt til - og meget mer'.Jeg napper "fasanen" i flugten.Efter "Bøffen" min yndlingsret.Jeg får aldrig andet en lugten.Men af den kan man god bli' mæt.Mens de derinde nedsvælger Bourgogne og bordeaux.Bli'r jeg beruset af luften fra Vesterbro.

Jeg skal ikke stille i smoking.Så jeg kan vær' lige glad.Har aldrig ballade med tjenerne.Hver gang jeg har bestilt lidt mad.For mig er der ingen, der bukker.Drikkepengene sparer jeg.Om osse de derinde lukker.Ja, så rager det ikke mig..Jeg har ingen små kontroverser.Om elskov, for jeg vil ha' fred.Jeg slæber ej damer i "Nerzer".Og hermelinspelse med.En slager jeg høre på "risten"."Der piger i Singapore"Jeg kender dog ej komponisten.Det ka' han være lyk'lig for.Men når så Schubert sig lister i øret, kan du tro.Så vågner Jensen på "Risten" på Vesterbro.

I går fik vi "lam i asparges".Om det smagte? Det'r ikke ord'tEt eventyr var osse ribbenssteg'nindirekte fra varmebord.Den ville ha' glædet Johansen.I november han skred gedulgt.Han misted' en dag lugtesansen,så han ebbede ud af sult.....Jeg sad ved hans leje på selveden aften da feberen kom.Skønt han havde 47,11Så lå han og talte omde dejlige nætter på risten.Nå, men sådan er livets gang.En skønne dag udløber firsten,og man synger sin sidste sang.Nu gad jeg vide om risten ved Himmeriges kro.Kan være bedre en risten på Vesterbro.

3

Musikvers:

Du lille svale

Du lille svale, du som forår bringerhjem til vort kære gamle DanevangSig mig, hvor vil du hvile dine vinger,og hvem vil du forlyste med en sang?

Hvorfor bad du om mit unge hjerte?Hvorfor bad du om at elske mig?Hvorfor voldte du mig al den smerte?og hvorfor var du utro imod mig.

Jeg forstod, at jeg var dig for ringe.Du forlod mig i min fattigdom.Men trods alt jeg dig en hilsen brige,åh, min ven, hvor jeg dog savner dig.

Husker du, da roserne i plukked'Fiskerflåden styred' ind mod land.Fuglen til sin lille rede iler,og nattergalen sine triller slår.

I mange år og mange flere dagehar jeg fortrudt, at jeg var ond mod dig.Men kunne jeg dog bringe dem tilbage.Åh, min ven, så var jeg lykkelig.

Musikvers:

Jeg er forladt, og ene må jeg vandre,hvorhen min tunge skæbne fører mig:/:Vi skilles ej i håben for hverandre,for kun en tanke sender jeg til dig.:/:

4

Mariehønen

Se! Her er'n mariehøneHusker de den gamle skrøne?Den er kendt af hver en lille dreng og lille pi'eDenne lille kære bille,kan, skønt den er bitte lille.skabe underværker blot du smiler og vil si'e:Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejrFlyv op gennem sky'rne - imens jeg venter herFlyv op efter alt det, vi ønsker hver isærFlyv op imod himlen og be' om dejligt vejr.

Metrologisk for ud si'erfrejdigt hvordan vejret bli'ermen jeg tror nu mere på de gamle eventyrMin private vejrberetningbor i denne ene sætning.Fuld af tillid hvisker jeg til denne lille fyr.Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejrFlyv op gennem sky'rne - imens jeg venter herFlyv op efter alt det, vi ønsker hver isærFlyv op imod himlen og be' om dejligt vejr.

Barnet har sin egen verdenFuld af håb og tillid er denGlem den ikke, selvom du bli'r voksen og erfar'nAlle hjerter bør forblivebare ganske lidt naiveBli'r de mørke sky'r for slemme -hvisk da som et barnFlyv op imod himlen og be' om dejligt vejrFlyv op gennem sky'rne - imens jeg venter herFlyv op efter alt det, vi ønsker hver isærFlyv op imod himlen og be' om dejligt vejr.

Midt på menn'skets lille fingerlander du pa trykke vingerLille ven, i dag er verden slem at flyve imenn'skets jetmaskiner drønerRammer små mariehøner..tordensky'r går frem fra øst og vest -åh, smut forbiFlyv op imod himlen og be' om dejligt vejrFlyv op gennem sky'rne - imens jeg venter herFlyv op efter alt det, vi ønsker hver isærFlyv op imod himlen og be' om dejligt vejr.

5

Musikvers:

En lille ring af guld.

En lille ring af guldmed kærlighed fra migen lille ring der viserat jeg elsker digmen alting ændrer sigdu rejste væk fra migmen jeg skal aldrig nogensinde glemme dig.

De hvide blomster somdu fik en sommerdagjeg føler stadig hvilkenduft de gavdit lange lyse hårvar et og alt for migja jeg skal aldrig nogensinde glemme dig.

Og gennem tiden har jeg så tit tænkt på digmit bedste minde erden ring du fik af mig.En lille ring af guldmed kærlighed fra migen lille ring der viserat jeg elsker dig.

Og gennem tiden har jegtænkt så tit på digjeg mangler kun et svar hvorfor du tog fra migEn lille ring af guldmed kærlighed fra migen lille ring der viserat jeg elsker dig.

Men alting ændrer sigdu rejste væk fra migmen jeg skal aldrignogensinde glemme dig.En lille ring af guldmed kærlighed fra migen lille ring der viser at jeg elsker dig.

Nej jeg skal aldrignogensinde glemme dig.

6

Musikvers:

De tre musikanter.

Den ene spilled' banjo, den anden mandolinden tredje af harmonikassen trak så sære hvin,når de gik hen ad veje, de standsed' ved hver gård,og spillede de viser, der til pigehjerter går

Og ham, der spilled' banjo, var sort af hud og hår,hans vugge stod i Congo i et rent tilfældigt år,hans mor var sorten hedning, hans far hvid missionær,og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den anden, ham der spilled' så flot på mandolinvar som den lyse dag så ren, så fager og så finHans fader var en greve, hans mor en tater-mær,og han med mandolinen havde arvet lidt af hver.

Den tredje, ham der hev i sin trækharmonika,han havde seksten fædre fra sin allerførste dagog skønt de alle seksten frækt nækted' hver isærham med harmonikassen, havde arvet lidt af hver.

Så spillede de trende, for godtfolk rundt om landde spillede for kone og de spillede for mand,men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,men der var en de elskede tilsammen, hver især.

Hun elsked, ham med banjo, og ham med mandolinog ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin,når de kom til den by, hvor hun var, de havde kær,de blev der trende nætter, det var lige en til hver.

Så skete det, de tider, hvor vårens blomster gror,ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor,en knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,han havde nemlig arvet fra de trende lidt af hver.

Han voksed, og blev større, sådan som det skal ske,med børn af sunde piger, der kan elske og kan le,men da de trende følte, at dødens stund var nær,han fik de instrumenter, som de spilled' hver især.

Så spilled' han på banjo, og flot på mandolinog lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin,han døde mæt af alder, og visen er forbi,om tre små musikanter, der blev et musikgeni.

Oskar Hansen

7

Musikvers:

Danmarks største kor.Solo: En dejlig dag kan ikke mig forynge

Men glædens bobler i mit hjerte borOg derfor vil vi allesammen synge.- vi leger vi, - er Danmarks største kor.

Alle: Vi synger om de gode gamle dage.da sommeren var ekstra lys og langda vi i hestevogne kunne age- da frøerne, i gadekæret sang.

Børn: Vi synger om, når sommertøj blev syetOm glæden ved de hvide lærredsskoNår marmorkugleposer blev fornyetOg puder der - blev nipsenålebo

Børn: Vi synger om, den lune sommeraftenhvor vi med far og mor har spillet pindHvor fællesskabet mellem os var kraftenDer stadig tænder - glæden i vort sind

Mænd: Vi synger om, at vende tørv i mosenAt mærke pligtens varme vingeslagOm saftevand og sukkerbrød i posenEn pause på - den varme sommerdag

Kvinder:Vi synger, om at vejene var langeDa cyklerne bare os gennem al' slags vejrHvor vi i mørkets følte os lidt bangeSkønt himlen havcde tændt sin stjernehær.

Børn: Vi synger om, de gamle købmandsdiskeSå langt fra vore dages overflod.Hvor vi som børn kun vovede at viskeEn bulet bolchedåse - gav dog mod.

Alle: Vi synger om, når korte dage endteNår mørkningstimen langsomt satte indEn lille sang før mor for lampen tændteHar skabt en stemning - i et barnesind

Kvinder:Vi synger om, de lange vaskedageOm gruekedel og om vaskebrætHvor mor i dampen måtte tørnen tageOg mærke hvad - det var at blive træt

Mænd: Vi synger om, når sneen lå derudeOm kakkelovne med marieglasOm iskrystaller på en frossen rudeOg varmedunke - på en sengeplads

Børn: Men herligt var det, når vi sad derhjemmeOg stegte æbler på en strikkepindEt fingerbøl vi prøvede at gemmeMens far i piberøg - var hyllet ind

Alle: Vi standser op, vi husker jo det mesteVor tid er nu så fyldt med stress og jagMåske var dagene der gik de bedsteMen sammen vil vi - hejse håbets flag.

Musikvers:Alle: For solen skinner stadig på vor himmel

Af ungdom vokser op en flok så storTilsammen er vi midt i livets vrimmel:/: og synger med - i Danmarks største kor :/:

8

Afskedssangen. mel. Amasing Grace

Lad afskedssangen tone udSom hjertets tak til jer (til jer)Vor sang er jo et venskabsbudTil jer, hvor glæden er.

Oh, oh

Hos jer, vi ved, vil sangen boI glemme vil os ej (os ej)Hos jer vil evigt venskab groVist hen ad livets vej.

Oh, oh

Lev vel, I, venner, fjern og nær,Lev vel, lad tiden henVi glemmer ikke tiden her,Lev vel, vi ses igen

9

Hjemmebrænderiet.

Jeg bor her i Stenhøj i et skævt lille husalene, rent bortset fra rotter og mus.I gården et lokum og bagved et skurOg i det står mit brændevinsapparatur.

Det syder af fusel og bobler af gærDin lever ta'r skade og øjet får stærdet smager som rævepis og terpentinmen det er billigt, og så bli'r man fuld som et svin.

Min bedstemor brændte sin brændevin selv,det slog både hende og manden ihjelDe drak aldrig selv, men for heden den dagbrænderiet røg i luften med et helvedes brag.

Det syder af fusel ...

Min far han brændte i 67 år,og så blev han snuppet af tolden i går,men mor har skaffet et nyt apparatog sat produktionen i gang i en fart.


Det hænder jeg selv ta'r et ordentligt syp,mens jeg lytter til dråbernes sagte dryp - dryp.Det er som musik i et fint instrument,men jeg ved det er sprit på omkring 60 %


Hvis du får lyst til at smage det selv,så kom kun til mig, helst når dag'n går på hæld.Slå 3 slag på ruden og stik mig en 10'er,så får du en sjat af min livseliksir

Det syder af fusel og bobler af gærDin lever ta'r skade og øjet får stærdet smager som rævepis og terpentinmen det er billigt, og så bli'r man fuld som et svin.

10

Åbent landskab.

Jeg ka' bedst med åbne vidderNær ved havet vil jeg boEt par måneder om åretfor at sjælen kan få roJeg er skabt til åbent landskabhvor vindene får fart.Hvor lærken hænger himmelhøjtog synger smukt og klart.Der brænder jeg min brændevinog sanker selv min krydderurtOg drikker det med velbehagtil sild og hjemmebagJeg er skabt til åbne viddernær ved havet vil jeg bo

Jeg ka' bedst med fred og frihedfor både krop og sjælHvis du kommer fuld af stridslystså ser jeg helst din hælJeg er skabt til skumringstimerog aftenbrisens susMed hanegal på afstand ogmed langt til næste hus.Men til trods alt ikke længre endat de kan ske en gang, at jegsidder under stjernerneog hører fest og sangJeg ka' bedst med fred og frihedfor både krop og sjæl.

La mig høre bølgen bruseog mågens morgenskrigOg lytte til konkyliermed havets sange iMed det klare og det enkleer jeg på sikker grundNår et ja er ja, og nej er nejog tvivlen holder mundSå lægger jeg en krans af løvet sted, hvor runestene stårsom vidner om en tanke, derhar holdt i tusind år.La' mig høre bølgen bruseog mågens morgenskrigJeg ka' bedst med åbne vidderNær havet vil jeg bo.12. Blæsten går frisk over

11

Musikvers:

Blæsten går frisk over Linfjordens vande.

Blæsten går frisk over Limfjordens vande,ruser dem op til vågen flugt,jager dem mellem de favnende strande,fylder nmed toner hver en bugt.Og sømanden synger bag sit ratpå krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

Dagen står høj over Limfjordens vande,bredning og sund og krinklet vig!Sallingland, Thyland og andre landehilser hverandre med mågeskrig.Og bonden går på sin agerjordmed blikket forynget af luft og fjord.

Lyset slår blink over Limfjordens vande,tindrer og ler i et stridigt spil.Bølgerne kaster med flammende brandevikingedrømmenes hvide ild.Og ungdommen føler fjordens magt,en udve fjernt over verden strakt.

Længsel er saltet i Limfjordens vande.Her fik jeg fartens glød på kind,her blev med kølige stænk mod min pandeviet til uro mit sejlersind.Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humøri kuling fra Hals og til Harboør.

12

Musikvers:

Søren Bramfris Lærkesang.

Nu går våren gennem Nyhavnfra Shanghai og til kahytNu har solen gule ungeri hver skimlet regnvejrspyt.Alle havnens søde pigerdrikker forårsguden tilVi har øl i stride strømme,vi har sang og banjospil.

Se, en fugl har bygget redeher ved Sørens brede bryst.Blot en lille lommelærkemen hvor kvidrer den med lyst!sæt dig her ved Sørens side,hvis du ikke har kredit.Køb du kuns din flade kaffe.Jeg skal fylde den med sprit.

Hvad er vintrens golde glæderimod vårens kåde leg.Jeg vil elske hundred pigerJeg skal gemme en til dig.Men når beværingen lukkerog de glider to og to,går jeg ad en hønsestigetil Katinkas kyske bo.

Hun kan ordne Søren Bramfriuden vals og store ord.Hun kan glatte pandens rynker.Hun kan tømme lommens foer.Og hvergang jeg slår på tæven,kan hun tæmme min fysikmed et lille tjat på kindenog en ekstra gikkernik.

Kom min søde nyhavnspige.lad mig elske dig i natSe, en simpel hønsestigehar til himlens dør jeg satJeg kan sprænge alle skrankerjeg kan bryde alle bånd.Men i aften bli'r jeg stilleblot du tar min store hånd.

13

Musikvers:

I min lille Rønnehavn

I min lille Rønnehavn - har vi sommersol og regnvi har brune badepiger - på vor fine palmestrand...Holmen skimtes i det blå - øens fyrtårn viser vej,og vi ser Johannes spejde - om en sejler nærmer sig.På en oomvendt fiskekasse - sidder no’en og spiller kort,man sku´ nødig som de unge - bare sløse tiden bort.Rundt omkring os skriger måger - taber af og til en klat.:/: Det er livet som det leves - her på havnen dan og nat :/:

I min lille Rønnehavn - med en dust af havn og tang,går vi gerne tur på molen - for at se en solopgang.Når på havnen Egon ta´r - midt om natten, mårk og tavs,er jeg med i fantasien, når hans kutter står til havs.Og når dagens fangst er landet - ka´det hænde af og til,ben bli´r skullet ned hos Penna - det ka´ske med sang og spil.Men de glade timer slutter - altiing har sin egen pris. :/: Det er livet som det leves - i mit lille paradis :/:

I min lille Rønnehavn - er en vinter alt forlang,vinterbaderne er glade - de til kuldenføler trang.Men når isen bryder op - og når solen bli´r min ven,ja så vågner sejlerfolket op til vind og dåd igen.Der bl´r travlhed rundt på kajen - der bii´r gang i garn og grej,der bli´r snakket om det fiske - eventyr der er på vej.Og hør TRÆK-FUGLENE spille - vel til glæde og til gavn.:/: Det er livet som det leves - i min lille Rønnehavn :/:

14

Om lidt bli'r her stille...

Om lidt bli'r her stilleom lidt er det forbifik du set det du villefik hørt din melodi.

Forladt og alenedanser cirkusprinsessen rundtgår i stå på sine linei et sanseløst sekund.

Om lidt, om lidt er vi bortevi ses måske igen.

Om lidt bli'r her stilleom lidt er det forbifik du set det du villefik du hørt din melodi.

Om lidt, om lidt er vi bortevi ses måske igen

Om lidt, om lidt er vi bortevi ses måske igen

15

Sorte Rudolf.

Om Sorte Rudolf kan danse?Ja, det kan I tro, at han kan!Det lærte han hurtigt af Lora,så snart han var kommet i land.Hun lærte ham tangoens fejltrin,for han var en lærenem mand.Om Sorte Rudolf kan danse?Ja, det kan I tro, at han kan!

Om Sorte Rudolf kan kysse?Ja, det kan I tro, at han kan!Det lærte han hurtigt af Gretchen,så snart han var kommet i land.Der faldt et par stjerner fra himlen,dengang hun fik lært ham hvordan.Om Sorte Rudolf kan kysse?Ja, det kan I tro, at han kan.

Om Sorte Rudolf kan elske?Ja, det kan I tro, at han kan!Han elsker den første, han møder,så snart han er kommet i land.På kærtegn og favntag med merehar Rudolf i høj grad forstand!Om Sorte Rudolf kan elske?Ja, det kan I tro, at han kan!

Om Sorte Rudolf kan glemme?Ja, det kan I tro, at han kan!han glemmer hver eneste pige,så snart han er kommet fra land.Så synger han selv, så det gjalderud over det blinkende vand.Om Sorte Rudolf kan glemme?Ja, det kan I tro, at han kan!

16

Musikvers:

Calle Schewens vals.

I Roslagens favn på den blomstrende ø,hvor bølgerne klukker mod strand,og sivskoven vugger, og nyslået hødet dufter mod sommerens strand.Der sidder i lysthuset jeg på en bænkog kigger på ternernes flugt,imens de på skift, under skumsprøjt og stænkslår ned i den glitrende bugt.

Selv skænker jeg fredeligt snaps i mit krus,til kaffen får styrke og smag,og lytter til trækspilsmusik fra mit hus,som lokker mig dåre i dag.Jeg er som en dreng, ja, på alderen nærjeg ligner mig selv på en prik.Med årene bli'r det kun værre, det dermed dans og med pigernes blik.

Se ternen med fisken, den fik sit,men jeg fik en arm om min hals!Oh, evige ungdom, mit hjerte er dit,spil op!Jeg vil danse en vals.Det dufter, det synger fra skov og fra sø,i nat skal du være min gæst.Her danser Calle Schewen med Roslagens mø,og solen går ned i nordvest.

Så hviler den blomstrende ø ved mit bryst,du mørke og vindstille fjord,og midsommerskumringen smyger sig tyst,hvor træerne tøvende gror.Mit barn, hvor du danser i lyttende roog tror, at hver mand er en trold.Den hånd, som jeg kyssed', den skælver mintro,og valsen fortones i mol.

Men, kom alle venner, som gæster min ø,jeg gemmer mig ikke i nat.Når morgenen gryr, skal jeg stakke mit høog røgte hver krog, jeg har sat.Fordømt er du daggry! Jeg får min bekomst,det brænder i dværgfyrrens top!Her danser Calle Schewen med Roslagens mø,han danser til solen står op.

17

Musikvers:

Flickorna i Småland.

På lingonröda tuvor och op villande modär furuskogan susar susilill og susilo.Där kan du se dem, en och en och stundom två och två,på lingonröda tuvor komma dansande på tå.

Det er flickorna i Småland, det er flickorna från mon.Det åar flickorna som vallmobllom och lilja och pion.Ja, det är flickorna i Småland, susilill och susilo,som gå vallande och trallande på vilkande mo.

Och går du ut på vägerne, du gångande sven,ja, går du ut i världen för att söka dig en vän,och frågar du och spörjer, susilulll och susilo,var månn' i hela världen de bäste flickor bo.


Och vänder du dig spörjande att få den gåtan löst,og vänder du dig sörjande mot väster och mot öst,då skall du höra vindens sisilill og susilodig svare var i världen der bästa flickor bo.


18

Musikvers:

19Den sorte Smed. Mel. Alle er vi sømænd.

Den sorte smed, vi alle kenderOm intet hår på hovedet gror.Så er han ens i begge enderOm han er lille eller stor.Om smeden man fortæller.At han er stærk og brav.Ja, alle er vi smede.Fra vugge og til grav.

Og når den stor tørst sig melder,Går smeden ud og slår et slag,han mange baj're i sig hælderdet hører med til smeden fag.Han spytter ej i glasset,men drikker i et drag,for vi er alle smede,fra vugge og til grav.

Og hvis en smed med næbbet hængerog hvis af livet han er ked,så kender vi ham ikke længer'så er han ingen rigtig smed.Nej, vi har mod på livetog stiller store krav,thi alle er vi smedefra vugge og til grav.

Vi daglig jern og stål betvinger,men drømmer om en skønne dagat skæbnen lykken til os bringer,så vi kan stikke af herfra.Langt bor fra slaverietog fra maskinens krav,men stadig er vi smedefra vugge og til grav.

Og når den sorte smed har slåetdet allersidste hammerslag,han er til sine fædre gåetog møder op på dommens dag,så frem med smedebogendet gælder høj og lav,for alle er vi smedefra vugge og til grav.

Musikvers:

20 Jeg har en ven, en rigtig sejler.

Hører du hende, den ensomme kvindesom nede ved havstokkens randSukkende følger de vandrende bølgerOg nynner så tyst, som hun kan:

Jeg har en ven,en rigtig sejlerhan vil ta' kegleri hver en havn.Det er en svend,der går på "varmen"og midt på armen,der står mit navn.Så brav og ærligja, han er herlig,når han mig kærligtta'r i sin favn.Jeg har en ven,en rigtig sejler,der vil ta' kegleri hver en havn.

Bønligt hun klager til storkensom drager mod Nilen på ilsomme færd:"Ser I min Halvor, sa sig ham for alvor,at hver dag jeg synger den her:

Jeg har en ven,en rigtig sejlerhan vil ta' kegleri hver en havn.Det er en svend,der går på "varmen"og midt på armen,der står mit navn.Så brav og ærligja, han er herlig,når han mig kærligtta'r i sin favn.Jeg har en ven,en rigtig sejler,der vil ta' kegler.i hver en havn.

Musikvers:

Hvor smiler fager den danske kyst.Hvor smiler fager den danske kystog breder favnen, når solklar bølgeog sommerskyer og skib med lyststår sundet ind i hinandens følgeog Kronborg luderved Sjællads portmod hvide skuder hvor lyst! hvor stort.

Mod søen stunded vor sjæl tilfornbølgen brød med en røst derudesom vindens rislen i Danmarks kornda vendte mangen på ny sin skude.Den grønne agerpå Sjællands Brysthvor smiler fagerden danske dyst!

Den danske mark i en bølgen gårsom åndedræt af en venlig kvinde.Sødt gynger byggen sit silkehår,og rugen ånder med sol i sinde,og vinden ilertil hvedens bryst.Hvor fager smilerden danske kyst.

Der driver høduft med krydret vind.Igennem engen en å sig slyngerOg lærken ringer skærsommer indmens vilde blomster ved grøften gynger.Gravhøje kronerdet grønne land-Hvor skønt fortonersig sø og strand.

Alvorlig taler ved alfarvejmed grønsvær tækket de gamles grave.henfarne slagter - forglem dem eji arv de gav dig en ædel gave.Henfarne slægteri landets marvsig ej fornægter.Bevar din arv.

Hvad hånden former, er åndens spor-Med flint har oldbonden tømret, kriget.Hver spån, du finder i Danmarks jord,er sjæl af dem, der har bygget riget.Vil selv du fattedit væsens rod,skøn på de skatte,de efterlod!

Men du, der søgte mod fremmed strand,de gamle lig, som mod søen stunded,hver gang du genser det gamle land,skal sande, her blev dit hjerte bundet.Thi dybe minderog gammel agtog milde kvinderhvor har de magt!

21

Musikvers:

Hver gang du smiler.

Hver gang du smiler lidt til mig,Så bli'r der solskin på min vej,Den dag, jeg første gang dig så,Blev verden ny og himmelblå.Hvem har fortryllet mig, som du?Hvornår var jeg så glad, som nu?Hele livet bli'r en solskinsvej,når du smiler lidt til mig.

Nu kalder solen os, min ven.Nu er det sommervejr igen.Det er som verden vågner op,vi følger med i sluttet trop.Vi cykler ud til skov og strandder vil vi finde lykken land.Og det er som solen viser vej.Når du smiler lidt til mig.

22

Musikvers:

Den gamle smedie.

Smedien, der ligger i bakkernes lySender sin kulsorte røg imod sky.Luften er mættet af hamrenes klang.Viden omkring lyder amboltens sang.Med hamren slår smeden, den granvoksne mand,Hver eneste dag mindst tusinde slag.

Hans øjne kan gnistre som glødense sandI skæret fra kulessens brand.Her stod han som dreng i de sorgløse år.Men dagene kommer og blæsbælgen går.Han ved dog endskønt han er gammel og grå,Præcis, hvor en hammer skal slå.

Hans øjne kan gnistre som glødense sandI skæret fra kulessens brand.Her stod han som dreng i de sorgløse år.Men dagene kommer og blæsbælgen går.Han ved dog endskønt han er gammel og grå,Præcis, hvor en hammer skal slå.

23

Musikvers:

Den gamle violinspiller.

Han var vel halvfjerds, jeg var ni eller ti,jeg hørte ham spille en glad melodi,han strøg violinen, og strengene klang,det var som om alt omkring ham sang.

Tra-la-la-la-la-, Tra-la-la-la-la-,så nænsomt han lokkede tonerne frem,skønt panden var rynket, og håret det var hvidt,var der ungdom og glød i hans musik.

Han sad der på bænken, mens solen den gik ned,han drømte sig bort til et helt andet sted,det var som om tiden med eet gik i stå,jeg stod der så stille og så på.


Hans øjne de lyste af visdom og liv,musikken fortalte om ungdommens tid,og tonerne sagde langt mere end ord,fortalte om livet her på jord.


Musikvers:

Nu er jeg selv blevet en halvgammel mand,det hænder, at tiden kan føles lidt lang.Så går jeg en tur til hans grav finder vej,om barndommens dage drømmer jeg.


Var der ungdom og glød i hans musik.

24

Møllerens Mari.

Den første kom da høsten var kørt ind i hvert et husden anden først på vint'ren gennem stormens vilde sus,som venner havde begge tjent ved samme kompagni,nu vil de svorne fjender være om møllerens Mari.

Men der er intet så lunefuldt som pigerne småde giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,den ene får kys, den anden kærtegn måske,men hendes hjerte det får nummer tre.

Men mølleren sagde til begge, for til sidst at slutte fredDen der giver tusind daler, får Mari og møllen med.Og frierne drog ud i verden for ved energi,at vinde tusind daler og møllerens Mari.

Men der er intet så lunefuldt som pigerne småde giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,den ene får kys, den anden kærtegn måske,men hendes hjerte det får nummer tre.

Da fler år var gået, sås en dag et sjældent syn,da begge to kom vandrende fra hvert sit sted mod byen.De tusind daler havde de til skæbnens ironi,for møllersvenden Lars var gift med møllerens Mari.

For der er intet så lunefuldt som pigerne små.de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå.Og frierne svor at være venner igen,og de er ungkarle begge, såmænd.

Musikvers:



25

Himmelhunden.

På en markedsplads hvor jeg var færdig med at spille,Stod jeg træt og kold bag scenen og slapped' afDa jeg hørte nogen mumle ganske stilleOg en mand med en lille hund så på mig og sa'.

Hej du spillemand vil du si' mig med det samme,Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord,Når Vorherre slukker livets flamme,Og man ska' forlade denne jord,Må man ta' hunden med sig ind i himlen,Den er sød og den har vær't min bedste ven.Den er klog og fin og har lige vær't i bad,Hvis man må, du spillemand så bli'r jeg glad.

Jeg svared' ham lidt kort da jeg sa': HørDin hund kommer nok i himlen når den dørDet var sent - og jeg sku' køre hjemDa jeg sad der i bilen tænkte jeg på manden igen.

Hej du spillemand vil du si' mig med det samme ---

Musikvers:


For ham var sagen jo så vigtigat han fortjente et ærligt svarMen hvem kan svare oprigtigpå om hunde der dør får plads hos himmelens far?


26

27Rendestenens lilje.

Hun blev til verden bå-reti A-delga-de nipå kvisten o-ver går-denhun var vist nummer tihun le-vede sin barn-dom i ga-de og i gårdog Ren-de-ste-nens Lil-jehun blev med hud og hår.

Da hun blev konfirmeretpå en fabrik hun kommen det var ikke nogetden lille syntes omhun ha'de smag på livet

hun elskede sang og spilog hva' rager det så andreat det gik a' helvede til.

En mund foruden tremmeret tjavset drengehårto falske sorte øjnei skæve sko hun gåren laset, pjaltet kjoleja, den er nokhun er en sikker typei Nyhavns faste stok.

Musikvers:

Hun kommer der hver aftenfør midnatsklokken slåri en af Nyhavns knejperhvor hendes aften går;men af og til på "Sundholm"der får hun sin bekomstfor Rendestenens Liljeer nu en knækket blomst

for Rendestens Liljeer nu en knækket blomst27. Rendestenens lilje.Hun blev til verden bå-reti A-delga-de nipå kvisten o-ver går-denhun var vist nummer tihun le-vede sin barn-dom i ga-de og i gårdog Ren-de-ste-nens Lil-jehun blev med hud og hår.

Da hun blev konfirmeretpå en fabrik hun kom

Den glade vandrer.

Den glade vandrer kaldes jegFor sorgløs går jeg påDen endeløse landevejDer liker jeg å gå.Falleri falleraFallera falle hahahahahaha!Falleri falleraDer liker jeg å gå

Den varme sol, den er min vennOg regnet er min brorNaturen, å jeg elsker denAll verden er min bror.Falleri falleraFallera falle hahahahahaha!Falleri falleraAll verden er min bror.

Jeg kaller skogens dyr ved navnOg alle kjenner megJeg tar den varsomt i min favnOg ondskap kjennes eiFalleri falleraFallera falle hahahahahaha!Falleri falleraOg ondskap kjennes ei.

I grøftens gress jeg tar en hvilNår bonden kjører hjemOg alle svarer med et smilNår glad jeg hilser demFalleri falleraFallera falle hahahahahaha!Falleri falleraNår glad jeg hilser dem.

Musikvers:

Den glade vandrer jegor godt er mitt humørMå himlen gi meg lov å gåpå veien til jeg dørFalleri falleraFallera falle hahahahahaha!Falleri falleraPå veien til jeg dør.

28

Muntre Musikanter.

Vi er muntre musikanterfra det lattermilde landhvor det regner ned med slantertil en fattig spillemandVi vil spille hvor vi kommerVi vil spille uden stop.Der er sol og sang og sommernår musikken spiller op.

Er der tomt i mavesækkenog er halsen ru og tørvil vi tømme hele bækkenog gå på med godt humør.Går vi vild på øde vejeog vi trænger til en seng,vil vi finde os et lejepå en dejlig blomstereng.

Når vi vågner efter nattentil et køligt morgengrysætter vi en blomst i hattenog erobrer næste by.Der er altid nye steder,hvor man trænger til en dans,og vi deler vore glædermed enhver med rytmesans.

Vi har ingen bommelommerVi har ingen fast hotel.Vi er folk med tomme lommerog er fri for gods og gæld.Når man kræver os for skatterefter god og gammel skikslår vi op en mægtig latterog betaler med musik.

Jeg kan spille mælk til fløde.Jeg kan spille solen frem.Alle grimme pi'r bli'r sødeblot jeg spiller lidt for dem.Vi kan slå på alle strenge.Vi kan spille fanden from.Vi kan spille li'så længeom fra Hammerfest til Rom.

Hele Som'ren har vi vandretmed musik fra sted til sted,folk bli'r næsten som forandretog får lyst at spille med.Og to fæle fyre villetil at slås med stakkels os,men da vi tog til at spilleGlemte fyrene at slås.

Musikvers:Vi er muntre musikanterfra det lattermilde landhvor det regner ned med slanter til en fattig spillemand.Hør, nu kalder blæst og briseVi må standse vores sang.Men vi gi'r en anden vise,når vi kommer næste gang

Thorbjørn EgnerDansk tekst: Halfdan Rasmussen

29

Gid du var i Skanderborg.

Gid du var i Skanderborg og blev derkære Peter, hvorfor rejste du din vej?Gid du var i Skanderboreg og blev der,det var bedre for dig og for Skanderborg og mig.

Du tog til vor hovedstadFor at få lidt fremmed madmødte min veninde dersyn's hun var så kærI gik ud og spiste godt,det ble' dyrt, du var flotOg hun skrev hver dag til mighvor du dummed' dig.


Musikvers:

Jeg fik dagligt brev på brevhvori hun forarget skrev:Altid når vi følges hjemprøver han sig frem.Du har drømt om kys og klaphun var en tand for Pas dig selv, var hendes svar.Åh din dumme nar.


30

Bjørnen vågner.

Når den slumrende bjørn i sit hiVågner op efter langvarig dvaleOg går ned i de grønnende daleer den russiske vinter forbi.Den er slunken og finder et sted,hvor bier har efterladt honning,men den savner en plyspelset dronning,den kan dele sin livsglæde med.

Ved en flod, hvor den sorte stork står,og forellerne springer så sprælskeser han hende han drømte at elskedukke frem af den russiske vår.Det er solskin og forår igen.Efter vinterens hvasse strabadsfrost.Vær velkommen du signede glasnostOg vel mødt du min elskede ven.

(nynnes)(nynnes)(nynnes)(nynnes)Selv om hunbjørnen først er lidt skysi'r hun "ja" til sin kærlige mage.De går - uden at se sig tilbagemod en sommer forjættende ny

31

Kom put dig under dynen.

Se nogen bru'r en cadillac, hvis de skal fange pi'rog andre synes alkohol er godt.Og nogen dyrker bodybuilding, mens de hovent si'rat piger falder bare man er flot.Så er der den der mener atr med tegnedrengen fuldmå piger la' sig imponer'men jeg har nu hverken bankbog, checks eller sølv og guldså jeg må nøjes med at inviter'.

Kom, put dig under dynen,Kom og put dig ind til mig,Kom og put dig under dynen,der er sagtens plads til dig.Kom og put dig under dynen,så lover jeg dig absolut,at du hurtigt bli'r tilpas varm i gasarmså elske pige kom, kom og put.

Musikvers:

Den ene køber sterio, den anden sommerhus,en tredje praler med sin motorbådFor en er luksuslejlighed det store susmen stakkels lille jeg har ikke no'etEt lille rum med kogeplade, hvor jeg laver madDet hele virker faktisk noget bart.Men hva' gør det når bare man er raske og sund og glad,og eller ved hvor man ka' få det rart.

Kom, put dig under dynen,Kom og put dig ind til mig,Kom og put dig under dynen,der er sagtens plads til dig.Kom og put dig under dynen,så lover jeg dig absolut,at du hurtigt bli'r tilpas varm i gasarmså elske pige kom, kom og put.

32

Det gode skib "Martha".

En flåde på tre skibe stod ud fra Skagens Grenmens koner, børn og kær'ster sagde fgarvel fra havets bredDe skulle til Italien med en last af tørret fisk,og det gik hurtigt sønden over, for vinden den var frisk.

HEJ! med vinden ind fra agten og alle klude sater der intet skib, som sejler i hele Kattegat,der ka' måle sig med "Martha", hun klarer hver og enog hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens .

Det skete på en tirsdag, tre dage fra Skagens bred,at stormen tog en redningsbåd, og to mand røg dermed.Den hamrede mod hækken og peb i mast og rigog smed rundt med vores gamle skiv i flere døgn i træk.

HEJ! med vinden ind fra agten og alle klude sater der intet skib, som sejler i hele Kattegat,der ka' måle sig med "Martha", hun klarer hver og enog hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens .

Se, "Martha" knækked' masten og mistede sit ror,og mange brave søfolk blev skyllet over bord.Det gik dog noget bedre med "Britta", som var størst,men da vi nå'de Genua, var "Martha" atter først.

HEJ! med vinden ind fra agten og alle klude sater der intet skib, som sejler i hele Kattegat,der ka' måle sig med "Martha", hun klarer hver og enog hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens

Musikvers:

HEJ! med vinden ind fra agten og alle klude sater der intet skib, som sejler i hele Kattegat,der ka' måle sig med "Martha", hun klarer hver og enog hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens Gren.

Men nu er turen ovre, nu glædes alle mand,for klyverbommen peget, hjemad mod det gamle land.Og når vi sidder bænket ved kroens lange bordvi drikker en skål for skipper, som styred' os mod nord.

HEJ! med vinden ind fra agten og alle klude sater der intet skib, som sejler i hele Kattegat,der ka' måle sig med "Martha", hun klarer hver og enog hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens Gren.

33

Den allersidste dans.

Altid vil jeg mindes denne aften,Altid vil jeg huske denne dans.Tåren i dit blik, smilet om din mund,Ja, altid vil jeg mindes denne stund.

Den allersidste dans før vi går hjem.Før solen og en ny dag bryder frem.Endnu er du mig nær, endnu er natten vor,Og yndig er den sidste vals, før vi går.Et møde med din mund, før vi går hjem.Det ønsker jeg mig kun, før vi går hjem.En aften er forbi, nu hvisker jeg godnatOg kysser dig på gensyn, du!Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu.

34

Aldrig mer' må jeg se dig.

Aldrig mer' må jeg se dig,ikke høre din røst.Aldrig mer' kan jeg finde,den som gi'r mig trøst.for du ga' bare løfter,som jeg ej forstod,Nej, kære forstå mig,Aldrig mer' ka' jeg tro.Første gang vi mødtesvar alt lyst og grøntvi lo til hinandenalting var så skøntjeg drømte om meget,om ægteskab og ring,men du sa' som altid,hvad fører det til.

Aldrig mer' må jeg se digikke høre din røst.Aldrig mer' kan jeg finde,den som gi'r mig trøst.for du ga' bare løfter,som jeg ej forstod,Nej, kære forstå mig,Aldrig mer' ka' jeg tro.Nu går jeg aleneved ej hvad der sker.Jeg går her alene .Jeg har dig ej mer'.Først nu kan jeg føle,hvad kærlighed er.

Aldrig mer' må jeg se digikke høre din røst.Aldrig mer' kan jeg finde,den som gi'r mig trøst.for du ga' bare løfter,som jeg ej forstod,Nej, kære forstå mig,Aldrig mer' ka' jeg tro.

Nej, kære forstå mig,Aldrig mer' ka' jeg tro.

35

Den gamle harmonika.

Når jeg hører en harmonika spilleom vort minde om det der er forbi.Drømmen ender ved en bænk i parken.fra den tid som jeg allerbedst ka' li,og som barn til det sted jeg ofte søgte.For at lytte til glædens: harmoniOg en mand med harmonikaen spilledfik mig glad med en dejlig melodi.Og en mand med harmonikaen spilledfik mig glad med en dejlig melodi.

Musikvers:

Jeg gik rundt og jeg brugte mange timertil at lytte til mandens melodiog jeg tænker hver gang at nogen kasteden lille mønt i hans bette etui,bare jeg havde haft lidt flere pengejeg ville gi' ham dem alle straks fordijeg ku' høre harmonikaen spillefik mig glad med en dejlig melodi.jeg ku' høre harmonikaen spillefik mig glad med en dejlig melodi.

36

Skagens solnedgang.

Jeg har mange gode minderfra de glade barndomsår,tænker tit på flere af dem,og hvor hurtigt tiden går.Lange lyse sommernætterog den store hvide strand,og jeg hører havets bølgerher ved Skagens solnedgang.

Og jeg husker stadig huset,det der var mit barndfomshjem,hvor min mor og Far de vistederes lille baby frem.Og de første skoledageog den første nye tand,men det var en bagatel modGammel Skagens solnedgang.

Nu er alting så forandret,når jeg ser mig rundt omkring,der er sommerlejlighederi mit gamle barndomshjem,men så går jeg tur langs stranden,går med fødderne i vand,og med mange andre vil jegnyde Skagens solnedgang.

Musikvers:

Når jeg sidder der og drømmerkommer minderne til migom de lange sommernætter,og så tænker jeg på dig,da du lagde armen om migpå den store hvide strandBlev det bare så romantiskmidt i Skagens solnedgang.

Nu er alting så forandret,når jeg ser mig rundt omkring,der er sommerlejlighederi mit gamle barndomshjem,men så går jeg tur langs stranden,går med fødderne i vand,og med mange andre vil jegnyde Skagens solnedgang.

Nu er alting så forandret,når jeg ser mig rundt omkring,der er sommerlejlighederi mit gamle barndomshjem,men så går jeg tur langs stranden,går med fødderne i vand,:/: og med mange andre vil jegnyde Skagens solnedgang.:/:

37

Jeg ta'r aldrig på valsen igen.

Jeg har været på valsen, men nu er det slutmed at bruge hver øre på damer og sprut.Så nu vender jeg hjemad med masser af mønt.For det'r sket med det liv og et andet begyndt.Nu'r det slut med at ture.....Med at ture min ven,Nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Jeg gik ind på det værtshus, hvor jeg plejed' at komm'og sagde til tjener'n: "Min pung den er tom"!Jeg bad om kredit; men han svarede; "NejDer er snese af kunder, der'r bedre end dig"Så'r det slut med at ture.....,Med at ture min ven,Nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Jeg stak hånden i lommen, hev frem af mit guldindtil bare, jeg stod ved, var bugnende fuld."Du kan få alt på klods her båd' i pose og sæk"!Du kan rende mig der, hvor min ryg den bli'r fræk"!Så'r der slut med at ture....Med at ture min ven,Nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Musikvers:

Jeg ta'r hjem til de gamle, jeg be'r dem en bønOm at modta' og tilgi' deres vildfarne søn;Og hvis de vil tilgi', hvad jeg tror nok, de vil,Ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til.Så'r der slut med at ture....Med at ture min ven,Nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til!

38

Lili Marleen.

På den stolte skudefjernt fra hjemmets strand, står den tavse sømandog længes hjem i landhan tænker, mens skibet står mod nord,på den, som i hans hjerte bor,på sin Lili Marleen, på sin Lili Marleen.

Det var på en knejpei Marseilles havnat han plus'li hørtedet nu så søde navn,man talte og snakked' nu kun om een,med ravnsort hår og slanke ben,kun om Lilli Marleen, kun om Lili Marleen.

Men med eet forstummeralle tungemålselv den raske sømandbli'r standset i et "skål"en stemme så mild og rund og blødigennem knejpens røgsky'r brøddet var Lili Marleen, det var Lili Marleen.

Peter vores sømandhan er stærkt forvæntog i hver en havnhar hans hjerte ofte brændt,men først her på dette fjerne stedhan føler rigtig kærlighedved synet af Lili Marleen, ved synet af Lili Marleen.

Det var kærlighedved første øjekastmen i dag så ståt hanmed hende last og brasthan fried og fik et hurtigt "ja"blev gift den næste formidda'med sin Lili Marleen, med sin Lili Marleen.

Musikvers:

Når fra det fjernePeter vender hjem,er en grøn lanternedet tegn, der viser fremfor så ved han, rejsen den er endt,på kajen står og venter spændthans eg'n Lili Marleen, hans eg'n Lili Marleen.

39

Du burde købe dig en tyrolerhat.

Jeg har været på tournéhavde ingen stor succes,men den kloge direktørklapped' mig på skuld'ren, Johnny sa'e han, ta' og hør.

Du burde købe dig en tyrolerhatfolk vil gerne ha'no't at grine a'Du burde købe dig en tyrolerhatså tror jeg det glider glat.

Ak, min tegnebog er tomdet er no't vi'r fælles ommen når jeg betaler skattænker jeg - når det' på lommeforet jeg får fat.


Verden styr's af kloge mænd,men der' ingen skæg ved dembedre bli'r det først den da'alle statsmænd slår sig løs og lær' at slappe af.


Musikvers:


Det ka' ske at du bli'r surog jeg ka' også ta' en tur.Men min kur slår aldrig fejl,På med hatten og spring hen og se dig i et spejl.


40

Solitudevej.

Jeg er altså døbt Gertrude, og min ven han hedder KajSå en mandag sku' han møde mig på Solitudevej.Der stod jeg, og det blev regnvejr.Tiden gik, men ingen KajMen jo mere koldt og klamt det blevJo mere længselsfuld og varm blev jeg.Uh, man trænger til e'n te'r forgude sig,Om mandagen i regnvejr på SolitudevejFor der er ikke muntert derude nej,om mandagen i regnvejr på Solitudevej.Så med eet var der li-som en tanke der sagde:Hvis nu Kaj er brændt ud, og så du bliver brændt a'Det var ikke en tanke der huede migOm mandagen i regnvejr på Solitudevej.

Regnen drypped' ned fra himlen,teinten drypped'ned fra migDrippe, drappe, dryppe op og ned ad SolitudevejNæsesløret og pleurosen hængte lisom sørgeflagJeg var gennemblødt så undertøjet føltesnærmest som et grødomslag.Og min stråhat den hang her og buede sigOm mandagen i regnvejr på SolitudevejOg så åbnede skoenes snude sigOm mandagen i regnvejr på SolitudevejKjolen hang som en gulvklud med ikk'en plisse'Og der stod jeg så klam som en ål i gele'både sorg og forkølelse truede migOm mandagen i regnvejr p Solitudevej.

Men tålmodighed belønnes: pludselig så så jeg KajOg det var, som solen skinned' over Solitudevej.Men med eet blev solen borte, jeg blegned' som en selleriDet gik op for mig at Kaj han sikkert ikkevar mig rigtig tro fordii hans kølvand der viste en skude sigom mandagen i regnvejr på Solitudevejtil hans mund med et trykkys hun suged sigOm mandagen i regnvejr på Solitudevejind i porten skrås overfor så jeg de skredog på tredje sal blev et gardin rullet nedog der stod jeg mens de leged brudelegom mandagen i regnvejr på Solitudevej.

Musikvers:

Nu'er jeg altså en slags enke,jeg blev aldrig gift med Kajensom bor jeg i mit jomfrubur på SolitudevejOg især når det er mandag, og især når det er regnKa' jeg bli' så melankolisk, når jeg sidder der og kikker ned på vejen.Så vemodigt bedugger min rude sigOm mandagen i regtnvejr på Solitudevej.Mens jeg sidder og syr på stra-pude-majOm mandagen i regnvejr på Solitudevej.Der er drup ned fra himlen og dryp i mit blikOg vi græder omkap med en ostebutikOg jeg drømmer om Kaj - Uh det studekvaj!om mandagen i regnvejr på Solitudevej.

41

Fem røde roser.

Du kom til mig en sommerdag.Forandrede mit liv.Den glæde vil jeg altid ha'.Et mindeversarkiv.Nu er der gået mange år.Og du er alt for mig.Jeg har det so det var i går.Du ved jeg elsker dig.

Fem røde roser.Vil jeg gi' til dig.Fem røde roser.I en buket fra mig.En for din troskab.Den anden til en ven.De tre er for din kærlighed.Fordi du gav mig den.De tre er for din kærlighed.Fordi du gav mig den.

Det skønneste jeg ved det er.At vågne op med dig.Når lyset falder ind så ser.Du dejlig ud for mig.Så føler jeg at ingenting.Betyder mer' end du.Jeg elsker dig du gav mig liv.Ja, så er livet smukt.


Musikvers:


42

Lys og varme.

Når nattens mørke sænker sig,går jeg stille gennem rummet,og mange tanker er i mig,hvad ska' fremtiden gi',for den arv, som du skal bære,ka' bli' tung - at ta' med sig,kommer spørgsmål,kommer skylden,kommer mistanken om svig.

Solen, som er gået ned,den ska' skinne på dig kære,og fuglens frihed - skal nok vise vej,og det skal bli'megen lys og megen varme,tro og håb, det får du med dig.Mange tårer - tunge stunderer jeg bange for, der bli'r

Musikvers:

Når solen jager natten bort,så kry-ber du ind til mig.Jeg glemmer alle tunge tanker,som var der i går.Med smil og latter - spørg' du migom regnen og om solen,og svaret, som jeg gi'r dig, havde jeg ikke i går.

. Solen, som er gået ned,den ska' skinne på dig kære,og fuglens frihed - skal nok vise vej,og det skal bli'megen lys og megen varme,tro og håb, det får du med dig.Mange tårer - tunge stunderer jeg bange for, der bli'r.

Mange tårer - tunge stunderer jeg bange for, der bli'r.

43

Atten svaner.

Og jeg drømte om atten svaner i natog såmænd også lidt om digog du bad om atten kys i min drømog jeg gad ikke sige nej.Men ven, lad mig vide, om du kunne lidehvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom,så du ing'nting fik bedt mig om.

Jeg had' set dig en gang fra mit vindu't i gårmen du så ikke mig, men venm.Jo, du kom skam forbi mit vindu' i går,men forsvandt så, gud ved hvorhen.Min ven, lad mig vide, om, du kunne lide,hvis jeg havde slå't vomndiet op en-to-tre,og du så, der var en at se.

Og min drøm nu i dag, den regner det i,så jeg gir dig min paraply.Under den er du tryg, i læ og i lyfor hver eneste utæt sky.Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfuslisså vad som en druknet mus.

Musikvers:

Men jeg drømte om atten svaner i nat,og såmænd også lidt om dig,og du bad mig om atten kys i min drøm.og jeg gad ikke sige nej.Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom,så du intet fik bedt mig om.

Hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom,så du intet fik bedt mig om.

44

Da svinehuset brændte.

Melodi: Da hønsehuset brændte.

Da svinehuset brændte,ville soen ikke ud,For ornen stod i døren,og han så, så brunstig ud,

Det er vi ik' endnuDet er vi ik' endnu

Så tag' dig glas og drik det ud.

Da ornen han ble' gammel,Da var han ik' til mer'For soen hun tog pusten fra ham,a. hvert kvarter,

Han er så gal på den so,For han fik aldrig ro,

Og han har aldrig ku' li' den so.

Men soen hun tænkte,Ak gud, det lille pjok,Nu må jeg find' en anden mand,For han har fået brok.

Det har vi ik' endnu,Det har vi ik' endnu

Så tag dit glas og drik det ud.

Musikvers:

Og soen fandt en anden mand,Men det har hun fortrudt.For svinet han gik helt amokOg sprang på hver minut.

Nu har hun fået nok.Nu har hun fået nok.

Så hel're en der har lidt brok.

45

Vore allerbedste år.

Når nattens mørke falder - så lukker vi vor dør.Jeg lægger mig ind til dig - som så mange gange før.Jeg har en ven at elske - og en at dele livet med.Du får solen til at skinne - selv om regnen løber ned.

Så lad de år vi har tilbage - bli' de bedste i vort livDen lykke som vi føler - lad den vare livet ud,og når jeg kommer frem til dagen - hvor mit hjerte stille stårså blev de år vi har tilbage - vore allerbedste år.

At følge livets love - er ikke altid let,man må ta' det som det kommer - kunne le når man har grædtmen jeg har fundet trygghed - ved at ha' en ven som dig,en ven som altid trøster - når dagen bli'r for slem.


Musikvers:

Din kind er blevet furet - og du har ikke meget hår,mens dit har fået sølvstænk - i livets efterårmen selv om vi forandres - vil noget vare ved,den vokser kun med tiden - det er vores kærlighed.



46

47Ved hawet.

De si'r der er skønt på Mallorca og Als,men hvem siger noget om Aså og Halsog Nielstrup og Napstjert, og hvad de nu kald'si den nordlige ende af landet.

Ved hawet, ved hawet, der er'et så skønt,sandet er kridhvidt og vandet er grønt,og de små badenymfer er ej blot til pynt,de ka' andet en blot gå i vandet.

Når kroen er lukket, og solen står op,og det kribler og krabler igennem min drop,ja, så ta'r jeg fiolen, så spiller hun op,for vi ta'r os et nummer i sandet.


Der er no'n , der vil elskes, og no'n vil gi' tæsk,no'n er vilde med kager og andre med flæsk,men vi er tilfreds', hvis I gi'r os en bjæsk,så ka' I godt beholde det andet.


Når vinden fra hawet står ind over land,så'r den salt, og den tørrer din hals tør som sand,der er no'n, der si'r det ka' klares med vand,men vi bru'r nu helst noget andet.


Musikvers:


Da sæj'r wi wendelbofolk er no'e sær',det er kaske, for det I int tje'er os bi'er,så hvis I int ka' mæ os, så' ka' I bår la' os vær'og blyw' i je end' å' land't.


En glad mand.

God aften i stuenog sæt dig nu nedher hos mig lidt og ta' den med ro.For nu skal huenlidt ekstra på snedgi' dig tid til et glas eller to.

Så fyld nu i glassetdrik hvad I vil ha'Jeg betaler, så sig ikke nej.Ta' en til og slap af,det er ikke hver da'at I møder en glad mand som mig.

Jeg er rig, - jamen hverken på godt eller guldfor det går lisså let som det komm'n.Men jeg trækker mit vejr frit,og af det bli'r jeg fuld,og i dag har jeg penge på lomm'n.

Så fyld nu i glasset...

Engen, den er min haveog grøften min seng(og) når det regner, så får jeg et bad.Der er mad i min maveog i lommen er der peng'er det mærkeligt, at jeg er glad?


Ingen kone,men masser af børn, tror jeg nokjeg har efterladt mig på min vej!(så) vil du være min høne vil jeg være din kok,er du ensom, så kom blot med mig.


Musikvers:


Men nu vil vi drikkeog synge en sangFør jeg atter igen stikker af,og ser du mig ikkeen anden go' gang:Glæd dig over, du så mig i dag!

Så fyld nu i glassetdrik hvad I vil ha'Jeg betaler, så sig ikke nej.Ta' en til og slap af,det er ikke hver da'at I møder en glad mand som mig.

48

Kostervalsen.

Kom i kostervalsslå din runde arm om min hals.Ja' dej före får,hio hej vä' veftar å' går.Kostervalsen går,lek å' smek bliver i skrever å' snår.

Ja' ä' din,du ä' minallra kärestan min.Däjeliga mö på Kosterø,du, lella rara fästermö.Maja lella, hej!Ma ja lella säj, säj vell du gefta dej?

Kom u kosterbåtnu i natten följas vi åt,ut på hav vi gå,där som marelden blänker så blå.Ja' dej smeka well,Där som dyningen lyser som ell.

Ja' ä' din,du ä' min,allrekärestan min!Däjeliga mö på Kosterø.du, lella rara fästermö.Maja lella, hej!Ma ja lella säj, säj vell du gefta dej?

Kom uti min famn,i din famn ja' finnar min hamn.Maja, ja' ä' din,du ä' min, allrakärestan minMaja, ja' ä' dukuttrasu, mun mot mun, kuttrasju.

ja' ä' din,du ä min,allrakärestan min!Däjeliga mö på Kosterødu, lella rara fästermö.Maja lella, hej!Ma ja lella säj, säj vell du gefta dej?

Musikvers:

Kom i brudstol, kom,innan året hunnit gå omMaja, ja' ä' din,lella du, som mi' bru bliver du min.Maja, då' bliver ja',då bliver ja' så sju sjungande GLA'

Ja' ä' din,du ä min,allrakärestan min.Däjeliga mö på Kosterø.du, lella rara fästermö.Maja lella, hej!Ma ja lella säj, säj vell du gefta dej?

49

Musens sang.

En enlig lille nuse hare det svæ're end man tror,man befinder sig skidt mellem himmel og jord.Man slider og man slæber, men hvad skal man stille opmed sit gode humør ogf sin medbragte krop.Man var så oplagt til alt da man kom,men det er der ingen, der bekymrer sig om.En muses liv og levned det betyder ikke spor.Man er bare en fnug mellem himmel og jord.

En muse er en pligtopfyld'ne meteor,hun er altid på fart mellem himmel og jord.Hun kommer, når der kaldes, og hun ofrer hvad hun kan,om det så er sig selv, for at frelse en mand.Ak, men hvad har man så ud af sit job,kun vrøvl og spetakler, og så skal man op.De småting, man har ordnet, nævnes ikke med et ord.Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.

Musikvers:

Der'r mænd nok her i verden, en er lille en er stor,og de lover en alt mellem himmel og jord.Men manden, ham den rigti'e, der får pulsen til at slå,det er ham som, man ved, at man aldrig kan få.Jordiske piger til alteret går,den chance er der ingen muse, der får.Så muser de må hell're blive hjemme, hvor de borDe får hjerterne knust mellem himmel og jord.

50

Klaus Jørgen.

Hvorfor skriver du aldrig Klaus Jørgen,hvorfor hører jeg aldrig fra dig?Da du rejste afsted til Amerika,sku' du sende billet hjem til mig.Det er femten år siden, du loved' mig brev,så nu synes jeg, det var på tide du skrev

Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen,er du stadig det samme for mig?jeg går hjemme på gården og venterpå det brev du sku' sende til mig.

I Amerika da ville du starteen forretning med leverpostej,men da du mangled' penge Klaus Jørgen,sku' du låne dem alle af mig.Måske var jeg i tvivl, åh men natten var skøn,og den vise du sang om lykken var køn.

Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen...

Og du tog mine møbler og klædermed på rejsen og vinked' farvel,for du sa' det var bedre at sparedet besvær med at slæbe det selv.Men nu be'r jeg dig sende min ene madras,for i den ligger både bankbog og pas.


Musikvers:


Der går rygter på egnen, Klaus Jørgen,om at du sku' vær' set her omkring.Al den snak har jeg hørt femten år nu,det betyder nok slet ingenting.Hvis jeg bare forstod, hvorfor brev'ne til digi Amerika, returneres tilbage til mig.

Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen,er du stadig det samme for mig?jeg går hjemme på gården og venterpå det brev du sku' sende til mig.

Dit kvaj

51

Congratulations (Ønsk mig tillykke)

Ønsk mig tillykke, ja ønsk tillykkeog la' mig mærke, det er alle tiders da'.Ønsk mig tillykke, ja, ønsk tillykkefor jeg har fået den, jeg allerhelst vil ha'.

Jeg tvivled' på at lykken pluds'lig kunne sejre,men da det skete var det virklig værd at fejre.Jeg tro'de ikke på at den var til at finde,nogensinde, så mødte jeg dig.


Jeg faldt for dig, men tænkte: Nej det lykkes ikkeVi dansed' hver for sig, da mødtes vore blikkeog alt bev ændret, alt var godt, hvad var der sket mig?Jeg havde set dig, ja, så var du min.


for jeg har fået den, jeg allerhelst vil ha'.

52

Happy birdsday.

Happy birdsday to youhappy birdsday to youhappy birdsday dear (navn)happy birdsday to you.

Så gi´r han (hun) nok en lille énen lille én, en lille én.Så gi´r han (hun) nok en lille én,en lille bette én.

Åh ja, han (hende) ka´ vi lí,Åh ja, han (hende) ka´ vi lí,Åh ja, han (hende) ka´ vi líHan (hun) skal i glas og ramme.

53

Du må få min sofacykel, når jeg dør

|:Du må få min sofacykel, når jeg dør.:|Du skal ikke være bange,der er både dæk og slange.Du må få min sofacykel, når jeg dør.

Du må få min sofacykel, når jeg dør.For hvad skal jeg dog med stellet, når jeg ligger i kapellet.

Du må få min sofacykel, når jeg dør. For den sidste kilometerkø'r jeg tandem med Sankt Peter.

D'er mig det samme, hvor jeg havner, når jeg dør. For jeg har venner begge steder,som vil modta' mig med hæder.

Hvis du vil elske alle piger, før du dør, så må du finde - notabene -lidt af alle hos den ene.

D'er ikke sikkert., vi får brænd'vin, når vi dør. Lad os derfor drikke drammen nu i dag, hvor vi er sammen.

Der bli'r ingen præstetale, når jeg dør. Jeg skal mindes ved et bægersom en gammel skørtejæger.

54

Udmønstring.

Da som oeng a fæek en hytet mæ a dåmper.Ræest a nier å mænstrede uk i Rotterdam.Sjæl om a jo nok hår djuer mæ mien tånker.Så ka a intj beskryev hva a for nam.Dæj gåeng trosseren djiek,å bejøent å leeg frå.Dar bløv trutte i hvåent,å hvor var a da glåe.Der bløv klemte mø klokken,no var ræssen bejont.Åha, som da lyvve var skønt.

Tra la la la.................

Da vi så var kommet raiti uk på havve,bløv a vaeg å tøet slet ejenting a ku.Å a hang øvver lønningi å klavve.Det var lieg liet om a låe nier helle stu,men så fæek a en skij bael!Dæj væst a hår fåt.Om a trovve a båersku seæ å græ snåt.A sku te å skraeb røst.A så djuer a det.Å si det var lieg hvad dar sku te.

Tra la la la.....................

Musikvers:

Det var skjøvt å seil omkrieng der søjer nier,skønt a sweet så det var we å gå mæ på,men detr var da godt nok ligesom det bløv bier,da a fæek de ullen åjerbovser å.Men te siest da så kosenbløv rette mo nuer.Da tjæent a det bæest stæpå hiele vor juer.Å det læer a å tjeejpå en uenrigstuvr.De stæ det var hjæem ve mi muer.

Tra la la la....................

55

Huset ved havnen.

Her ved Rønnehavnen mødes man med vennernær ved stranden, nær ved havets brusfår en snak, for alle her hinanden kender.der er liv ved hvert et lille hus.Mågeskrig og glade barnestemmerblandes her med bølgers slag mod landog den gode stemning alle her fornemmerfælleskabet rigtigt trives kan.

Vi er glade musikanter her på havnentrækharmonika og elguitarsang og trommespil er blevet vores vartegndet er svært at få os væk herfra.Glade toner trækfuglen fornemmergi´r dem ud til alle her ved landder er dans og sang og mange får en klemmerman kan se, at livet leves kan.

Når nu sommerbrisen rammer os ved havnener vi flyveklar med masser af musikog de gæster der er mødt ta´r os i favnenskaber glæde og en indre dynamik.Sommermarkes og alle slags af sagertrækker folk fra både fjeren og nørder er kaffe, øl og vin og lækre kagervi kan nyde livet hver især.

Musikvers:

Hør musikken over havnens stille vandetoner høres helt til Holmens strandder er liv på havnen - ja det må man sandehver en sejler kan gå trygt i land.Vi vil spille det du nu forlangerog vi gør detr li´så godt vi kander er toner nok til hver en lystig sangerså hæng i og syng nu alle mand.

Så hæng i og syng nu alle mand.

56

Som en drøm.

Som en drøm var hver en dag med digså vidunderlig og skøn, men ak så kort.Siden du - har sagt farvel til mighar jeg spurgt mig selv, hvorfor du rejste bort.Selvom jeg har skrevet brev på brev,har du aldrig sendt mig svar på det jeg skrev.Du har glemt mig og jeg ved, at nu er din kærlighedbare selv et minde, som en drøm.Du har glemt mig og jeg ved, at nu er din kærlighedbare selv et minde, som en drøm.

Musikvers:

Som en drøm var hver en dag med digså vidunderlig og skøn, men ak så kort,siden du har sagt farvel til mig,har jeg spurgt mig selv, hvorfor du rejste bort.Som en drøm der aldrig er forbiser jeg alt, som det var før du gik, fordihvert sekund du var hos mighvert et minde sødt om diggemmer jeg for evigt som en drøm.Hvert sekund du var hos mig,hvert et minde sødt om diggemmer jeg for evigt som en drøm.

Gemmer jeg for evigt som en drøm.

57

Aloha- Oe.

Når ved aften alverden slumrer ind,og dagen, den travle, er forbi,kan det hænde, der toner i mit sind,som et ekko en forsvunden melodi.

Hawaiisang, der var engang,du lovede mig sol og evig sommer.Der var en drøm, som kom og svandt.Et paradis, jeg aldrig fandt.

Musikvers:


Den har blundet på bunden af min sjæl,som et minde om én, der var min ven.Gennem nutidens jazzmusik og vrælkan jeg høre den og drømme om igen.


Et paradis, jeg aldrig fandt.

58

Det er så skønt vidunderligt at leve.

Jeg går omkring og føler mig aleneog venter på at høre nyt fra dig.Nu syn´s jeg nok, jeg må ha' lov at mene,at du skal ringe, derfor siger jeg.

Ta' nu og ring, så jeg kan hør' din stemme,ja - ring til mig, jeg savner dig.Ta' nu og ring for jeg har ventet længe,det' flere dage siden jeg har hørt fra dig.

Ja, hvert minut, det føles som en time,det er som om mit ur er gået i stå.Jeg ønsker kun min telefon vil kime,det er kun dig, jeg går og tænker på.


Musikvers:


Mon du har fået de roser, som jeg sendtesom et symbol på al min kærlighed.Det er så svært at sidde her og vente,så ta' din telefon og gi' besked.



59

Skomager Anton.

Se. Skomager Anton, han står lænet til sin stokOg hans blik følger dansende par.Midt i festen af mennesker i trængslen der.En lyshåret mø han ser.Og han stirrer lidt mer', når hun svinger rundt,i dansen med sin kavaler.Hans hjerte banke'd og hans kind bli'r rødda han møder hendes blik og leer.

Han lukker sine øjne, og han husker endnu.De baller, hvor han selv dansed' ud.Han husker dansen, hvor han egentlig traf.Hun var den skønnestek han havde set.Igen han kan huske hendes glade smil,da de hvirvlede rundt i en vals.Hans hjerte banked' og hans kind blev rødhan hvisked' mod den røde hals.

Jeg skomager Anton spørger digVil du gifte dig med mig.Du behøver bare svare ja eller nejmen sig det straks i dag.Jeg har købt en billet til Amerikaog båden ka vi altid nå.Elin jeg vil ha' dig med,der er stadig billet at få.

Hør skomager Anton vær alvorlig nujeg kendte dig næppe før.du virker skam stor og stærk og trygdu er alt, som e mand har bør.Men min far og mor de behøver mig nuså jeg må venter på mig herAnton, rejs du til AmerikaMen du må ikke blive her.

Musikkern er stoppet, nu er dansen slutAnton ser sig forvirret omkring.Den lyshåret mø, hun er borte nu,og af drømmen er der ingenting.Da var der én der tog Anton's armog si'r "Nu er det tid at gå hjem"Så vender de rundt mod byen igen,og til kommunens plejehjem.

Musikvers:

For skomager Anton var en gammel mandda han kom til AmerikaOg Elin, ja hun var ej mere dermen mindet kan han stadig ha'.Og endnu han husker hendes glade smilda de hvirvlede rundt i en vals.Hans hjerte banker og hans kind bliver rødsom da han hviskede mod hendes hals.

Hans hjerte banker og hans kind bliver rødsom da han hviskede mod hendes hals.

60

Efterår. (eller Fagre blomst)

Fagre blomst på fjeldets side,du som pryder, hvor du gror.Tinde, indmark, eng og lide,hvad er mere skønt på jord.Èn jeg lærte dog at kende,som skønnest ung og skær.Selv ej rosen ligner hende,ligner den som jeg har kær.

Musikvers:

Blomstere fødes, forårs kåret,falmer, visner under høst.-Min skal blomstre hele året,står end storm og sne ved kyst.Hun kan bare èn gang blomstre.Visner hun, gør jeg det med.Hende skal jeg stedse følgetil den sidste lange fred.

Til den sidste lange fred.

61

Bombardine.

:/: Hallow dido - hallow dido, det gør jeg aldrig mer'Hallow dido - hallow dido, nu ved jeg hvad er sker:/:

Mit navn er Bombardine, jeg er fra Bollerslev.I året 49, varm på en soldat jeg blev.Nu skal jeg ind til staden, for at hilse på min ven.Og jøsses kors, hvor bliver han glad, når han ser mig igen


Jeg husker lige så tydeligt, min moder sagde ati overmorgen skal vi indkvartere en soldat.Jeg følte med det samme, at jeg blev hed og varm,og hele natten drømte jeg vidunderligt om ham.


Den første gang jeg så ham, da slog jeg blikket ned.Han var for mig den store, store, store kærlighed.Han var så stærk og mandig, og så erotisk ud.Han fik mig til at glemme, hvad der stod i 6. bud.


Så var der bal på kroen, og han var min kavaler.Vi dansed' hele natten - til vi ikke kunne mer'Og da vi så var træptte af at svinge vore ben,så sa'e han, nu skal vi to ud og få en lille én.


Og vi gik tur i parken imellem får og ged,han hviskede så ømme ord til mig om kærlighed.Så gik vi ind i stalden, og lagde os i en bås -Han saé til mig:"du har vel nok en yndig lille mås"


Musikvers:


Nu skal jeg ind til byen, for at hilse på min skat.Og gud ved, hvad han siger, når han nu hører atat jeg i mellemtiden har fået mig et barn,og når jeg hvisker blidt til ham, at han-ja han er faren


62

En skærgårdsflicka.

Ved svenskerkysten hvor søen bruserog knuses mellem skær af stormens vrede hær.Der står en hytte som kærlig huseren kvinde mild og blød i ungdomstid.En skærgårdflicka med ømme "blicka",lys og fin og blød som værens unge rosenblad.Og hendes tanker så vide vanker,kommer han ej snart som gør mit hjerte glad.

Musikvers:

Der gik en vinter og vår og sommer.I mørke nætters slud hun ser i mulmet ud.Hun går og venter, mon snart han kommerog fører hjem mig som sin unge brud..En skærgårdsflicka med ømme "blicka"lys og fin og blød som vårens unge rosenblad.Og hendes tanker så vide vanker,kommer han ej snart som gør mit hjerte glad.

Kommer han ej snart som gør mit hjerte glad.

63

Tænk, hvis Limfjordens vande.

Tænk hvis Limfjordens vande gylden vin var,ja, så ville jeg da gerne vær' en ål.Bare ligge der på bunden og få gylden øl i munden,bare åbne munden og så sige skål.

Nu da alle, den gyldne væske smagt har,send en venlig hilsen til den rare ål,som i mudderet der må ligge, mens en anden èn får hikke,bunden op, og vinen ned - oh stakkels ål.

Lad kun flasken igen på bordet vandre,indtil hals og drøbel ikke fø'les tør.Det er selve livets kilde, fyld kun glasset op, men stillese hvor duggen perler på det lille glas.

Musikvers:

Nu da glasset igen er fyldt til randen,Lad os skåle, hvis I altså stadig kan,tænk på kvinder, tænk på vine, de er lige til at hive,lad kun ål vær' ål, og lad os sige skål.

66

Lad venskabet altid bestå.

(Gløm inte bort dine venner)

Den korta tid, som vi harreknas i timmar, og darsløse den do inte bort,livet vi lever er kort.

Gløm inte bort dine venner,Gje dom en hånd då og då,visa dom og hvad du kjennerlåt vennskapet alltid bestå.Du vet hvad du har, menei hvad du får,i kommande dar kanskje ensam du står -så gløm inte bort dina venner,lat vennskapet alltid bestå.

Musikvers:

Om du er sorjsen non gongletta ut livet med song.Tenk på alt fint du har kvar,ta vare på livet du har.

Gløm inte bort dine venner,Gje dom en hånd då og då,visa dom og hvad du kjennerlåt vennskapet alltid bestå.Du vet hvad du har, menei hvad du får,i kommande dar kanskje ensam du står -så gløm inte bort dina venner,lat vennskapet alltid bestå.

Lat vennskapet alltid bestå.

67

Den danske sommer.

Her er min jord, det er her at jeg bor,når sommersolen skinner.Ta' kun et tit ind bag mit stakit,det' småt, men der er mit!Hvad er så skønt som den danske sommer,på en lille plet jord, som er min?At går og se, hvod'n det hele kommer,plænens græs, rosentræ't, selleri'n.Her blomstrer hylden,og sol står gyldenog stråler sundhed over freden og idyllen.Hvad er så skøn som den danske sommerpå den lille plet jord, som er min.

Her bli'r man brun, når luften er lun,og hærdet gennem blæsten.Byen har støj og hede og røg,men her er himlen høj.Hvad er så skønt som den danske sommerpå en lille plet jord, som er min?Hvor mor gi'r kaffe med rundenommerbagved lysthusets hvide gardin.Hvor ungdom sværmerOg hækken skærmeret kongerige mæ'n monark i skjorteærmer.Hvad er så skønt som den danske sommerpå den lille plet jord, som er min.

Musikvers:

Sig mig, hvad kan få munden i vandsom egne nye kartofler?Hvad er så kønt som blomster og grønt,man selv har påbegyndt?Hvad er så skønt som den danske sommerpå den lille plet jord, som er min?Hver nat så vokdser det flere tommer,Både purløg, levkøj og lupin.Her er jasminer og små kaniner,tænk, en kanin plus èn kanin gi'r fem dusin.Hvad er så skøn som den danske sommerder er grøde og grokræfter i'n.

Der er grøde og grokræfter i'n.

68

Rosa på bal.

Tänk att jeag dansar med AnderssonLilla jag, lilla jag med Fritiof Andersson.Tänk att bli uppbjuden av en så'n populär personTäk vilket underbart liv de' ni för!Säg mig, hur känns det att vara chamör,Sjöman og cowboy, musiker, artist,Det kan väl aldrig bli trist.

Nej aldrig trist, fröken Rosa,Har man som er kavaler,Värt än jag ställer min kosa,Aldrig för glömmar jag er!Ni är en sängmö från Helokons berg,O, fröken Rosa, er linje,En färg skuldran, profilen med lockarnäs kran,Ögonens varma glans.

Tänk, inspirera herr AnderssonLilla jag, inspisera Fritiof Andersson!Fåt jag kan hände min egen sång,Lilla jag, en gång?"Rosa på bal", vackert namn eller hur?Början i moll og finalen i dur.När bliver den fårdig, herr Andersson säg,Visa Ni diktqar till mig?

Visan om Er, fröken Rosa,får ni i kväll ert bord.Medan vi talar på prosa,Diktar jag rimmade ord.Tyst, ingen såg att jag kysste er kind,K'nn har det doftar frånb parken av lind.Blommande lindar kring månbelyst stig-Rosa, jag älskar dig!

69

Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne.

Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne,de herligste minder for mig trylles frem,ved tanken om dage, så lyse og skønne,som kun de kan være i barndommens hjem.

Der lærte min moder mig stedse at ære,den plet, hvor jeg lyset for første gang så'hvor retsind og mildhed var barndommens lære-der lærte jeg alt, hvad jeg nu lever på.

Hvor end jeg nu færdes, jeg tænker tilbagepå hjemmet, hvor dagene lykkeligt randt;ej noget kan lignes ved barndommens dage -kun minderne lever og tiden der svandt.

Musikvers:

Jeg elsker den plet med det evige grønne,de ældgamle mure, de vinduer små.Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne-men det kan de andre vel ikke forstå.

70

Potpourri 1.

Der hvor nordsøbølger ruller ind mod land,der hvor skummet hvivler over revlens sand,:/: Der hvor blæsten suser over strand og klit,stod engang en vugge, og det land er mit:/:

En sømand elsker søen højt og bølgernes brus.Han råber gennem bølgesprøjt og stormenes sus::/: Farvel, farvel, min kæreste ven,til jeg kommer hjem igen:/:

Ja Gilleleje, du lille fiskerby,mange glade minder gemmer jeg om dig.Ja, Gilleleje dit navn har verdensry,Hvor jeg end lever, så glemmer jeg dig ej.

Hils fra mig derhjemme,hils min far og mor!hils de grønne bøge,hils den blanke fjord.Mine bedste tanker,følger jer på vej,når i fly'r mod hjemmet,hils det, hils fra mig.

Åh, disse minder fra du var en farende svend.Åh disse minder,den tid kommer aldrig igen.Åh disse minder, det er dem der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene findermed det gode, det gamle humør.

Åh, disse minder fra du var en farende svend.Åh disse minder,den tid kommer aldrig igen.Åh disse minder, det er dem der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene findermed det gode, det gamle humør.

71

Potpourri 2.

Sejle op ad åen, sejle nedad igen,det var vel nok den dejlig sang,den må vi ha' endnu engang,og vi sejler op ad åen o.s.v.

Hils fra mig derhjemme, hils min far og morhils de grønne enge, og den blanke fjord.Alle mine tanker sender jeg til dig.Hils fra mig derhjemme, hils, ja hils fra mig.

Se, nu danser bedstefar, til den gamle vals.Midt i dansen pigen ta'r om den gamles hals.Han holder af det, han råber og ler,alle ham ser - flot kavaler,svinger sig rundt som en hvirvlende vind,men ikke kind mod kind.Se nu danser bedstefar til den gamle vals.

Ja Gilleleje, du lille fiskerbye,mange glade minder gemmer jeg om dig.Ja, Gilleleje dit navn har verdensry,hvor jeg end lever, så glemmer jeg dig ej.

Åh, disse minder, fra du var en farende svendÅh disse minder, den tid kommer aldrig igen.Åh disse minder der'r dem der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene findermed det gode, det gamle humør.

Åh, disse minder, fra du var en farende svendÅh disse minder, den tid kommer aldrig igen.Åh disse minder der'r dem der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene findermed det gode, det gamle humør.

72

Potpourri 3

Syng, syng, syng og vær gladsyng med den stemme du har,syng, syng, syng og vær glad, syng og hold sorgen for nar,selv om det også på pumperne kør'så frem med det gode humør,syng så det gjalder i loft og i væg.Karoline er bange for ti små mænd.

:/: Det var en lørdag aften, jeg sad og vented' dig:/:

:/: Du loved' mig at komme vist, men du kom ej til mig:/:

Min hat den har tre tre buler har min hat.Og har den ikke tre buler, så er det ej min hat.

I Sverrig der har jeg den herligste ven,det er Calle, Calle, Calle på Spången.Når jeg er i Malmø, så iler jeg hen,til Calle, Calle, Calle på Spången,for han er gemytlig og jævnfør og bram,hans venskab til mig er det bedste ved ham,og så får jeg smørgås med punch og med dram,hos Calle, hvilken Callehos Calle, Calle, Calle på Spången.

Fra Halifax til Spanien med briggen "Stevedor"vi sejlede med saltet fisk og otte mand om bord.:/: Vi var tilsammen alle mand et lystigt broderkor,på 40 grader vestlig længde, 45 nord.:/:

:/:Hvem skal nu betale?Hvem har råd til me'r?Hvem har mange penge -Penge, jeg har ikke fler' :/:

73

Når lyngen blomstrer.

Det bedste jeg ved er når lyngen den blomstrerog gå der så stille med dig.Ja det bedste jeg kan li er når vildrosen dufter,og høre lærkens sidste melodi.Når lyngern den blomstrer og marken står som guld,når fugle har fået sit sidste kuld.Til vild-rosens duft, hør du bølge slag mod land,Ja, alt det kan du få ved Østersø - mands strand.

Musikvers:

Det bedste jeg ved, er når lyngen den blomstrer,og holde dens favn i min hånd.Den du sidst fik af mig har nu gjort sin lykke,så nu får du en ny buket af mig.Når lyngen den blomstrer og marken står som guld.Når fugle har fået sit sidste kuld.Til vild-rosens duft hør du bølge slag mod land,Ja, alt det kan du få, ved Østersø - mands strand.

Ja, alt det kan du få, ved Østersø - mands strand.

74

Li' som du.

Li' som du, samme smil og kønne øjne,li' som du, er hun en ener simpelthen.Li' som du, altid med i mine drømmegi´r mig tusind glæder om og om igen.

Verden er skøn som jeg nu ser denskøn siden hun kom ind i mit livønsket som få kom hun til verdengi´r den pludselig helt nyt perspektiv.


Hun gi´r mit liv lykke og varmealtid er dejlig bare hun lernår hun er her i mine arme,ser jeg dig i hende mer og mer.


Musikvers:


Gi'r mig tusind glæder om og om igen.

75

Løkken strand. (Vigelandsvalsen)

Engang som ungersvend, jeg gik i byen ind.Da var der fest og bal - og gøglerne på gad'n.Og ingen steder find's - så mange skønne pi'r.Vi dansed' - lo og mored' os, det var den rene svir'

Og midt på Løkken strandder gik vi alle mand.Vi drak jo bare vand,så længe det gik an.Og var der lørdagsbal,med dans og guitarspil,så skete det ret tit,vi tog en - akvavit.

En aften i april - jeg skulle ud til fest.Den aften blev den bedste - jeg traf en dejlig gæst,hun sa' kom med mig hjem, så skal du få et klem.Jeg blev så glad og kærlig fyldt, den nat jeg gik med hjem


Musikvers:


Jeg minds´så godt engang min næse blev så lang,jeg skulle til at fri, men så gjord´hun det forbimen sidst på sommeren, da mødtes vi igen,vi gifted´os på Løkken strand - jeg blev en lyk´lig mand.


76

Nu falmer skoven trindt om land

Nu falmer skoven trindt om land,og fuglestemmen daler;alt flygted storken over strand,ham følger viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guldmed aks og vipper bolde,der ser man nu kun sorten muldog stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,der har vi nu Guds gaver,der virksomhed og velstand groi tøndemål af traver.1

Og han, som vokse lod på jordde gyldne aks og vipper,han bliver hos os med sit ord,det ord, som aldrig glipper.

Ham takker alle vi med sangfor alt, hvad han har givet,for hvad han vokse lod i vang,for ordet og for livet.

Da over os det hele årsin fred han lyser gerne,og efter vinter kommer vårmed sommer, korn og kerne.

Og når engang på Herrens budvort timeglas udrinder,en evig sommer hos vor Gudi Paradis vi finder.

Da høste vi, som fugle nu,der ikke så og pløje;da komme aldrig mer i huvi jordens strid og møje.

For høsten her og høsten histvor Gud ske lov og ære,som ved vor Herre Jesus Kristvor Fader ville være!

Hans Ånd, som alting kan og ved,i disse korte dagemed tro og håb og kærlighedtil Himlen os ledsage!

N.F.S. Grundtvig 1844.

77

Tak fordi vi er venner.

Når jeg er lidt ensom, og har brug for digter du aldrig denk som ser den anden vej,før min optimisme stille sygner hen,gir' mig en hånd, og får smilet frem igen.

Tak fordi vi er venner.Tak fordi du er her,som en ven jeg kan regne med,hvad der så end sker.Du er altid en samme,hvem kan tvivle på dig,du skal bare vide - du har en ven i mig.

Musikvers:


Er humøret nede, står du altid klar,du kan skabe glæde, med det mod du har,ingen sure miner, når jeg be´r om råd,du er aldrig bleg for at hjælpe nogen med no'et.



78

Love me tender.

Love me tender, love me sweet;Never let me go.You have made my life complete.And I love you so.

Love me tender, love me true,all my dreams fulfillfor my darlin', I love youAnd I always will.

Love me tender, love me long;Take me to your heart.For it's there that I belong,And we'll never part.


Love me tender, love me dear;Tell me you are mine.I'll be yours through all the years,Till the end of time.


Musikvers:


When at last my dream comes true,Darling, this I know:Happiness will follow youEverywhere you go.


For my darlin', I love youAnd I always will.

79

Åh, disse minder.

Kan du huske på valsen uden kravtøj på halsenmed stok og med ranselen på.Aldrig mangled' humøret, var vejen end pløretog støvlerne mangled' en tå.Vi fór rundt i rig'rne, vi sang og krammed' pi'erne,vi tog vel også en tår:Vi har vær't mange steder, vi har haft mange glæder,vi har følt hele verden som vor.

Ref: Åh, disse minder fra du var en farende sven.Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen,Åh disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene finder med det gode, det gamle humør.

. Ud af sengen vi hopped' om morgenen og stopped'vor pibe og vandred' på ny;Sjælden var vi vel mætte, men stundom trætte,når om aftenen vi kom til en by;Var der arbejd', så blev vi,men tog dog forplejningen først hvis ikke, så gled vi,og var glade for geskænken, når vi sad på bænken,ku' mættes - fik slukket vor tørst.

Ref: Åh, disse minder...

Hurtigt glemte vi sorgen, tænkte ej på i morgen,vi leved' fra dag og til dag;derpå kan man jo kende de farende svende,de mødtes til lystigt et lag;ej samled' dukater men traf kammerater, og det var tit bedre end mønt.Vi har vær't flot i tøjet,vi har vær't godt i møjet,vi har kendt både laser og pynt.

Ref: Åh, disse minder....

Musikvers:


4. Kan du huske om julen, når vi sad i hulenved gås og et veldækket bord;Man ku' se tårer rinde selv på hærdede svendenår tankerne mod hjemmene fór;Nu er vil herhjemme, dog aldrig vi glemme,hvad ude i verden vi så.Vi ældre er blevne, vore minder er levende,det er minder, der aldrig forgå.


80

Blå viol.

Blå viol, i dalen der du står,minder du om kærlighedens vår.Det var her jeg vandrede engangmed min ven til lærkens glade sang.

Blå viol, du stod der ved Sct. Hans,Hele livet var en sommerdans.Jeg var ung, ja, bare 17 årsom en rose, der i blomstring står.

Blå viol, det eneste jeg harer kun drømme om den tid der var.Kun et minde om min hjerteven.Blå viol, sig kommer han igen.

Musikvers:

Blå viol, sig venter han på mig,går han li'så ensom rundt som jeg.Hvis han atter kommer her til dig,Blå viol, så hils, ja, hils fra mig.

Blå viol, så hils, ja, hils fra mig.

81

Stjerner på himlen.

Dagen er omme og solen går ned,det er tid at ta' farvel.To elskede hjerter, der ikke har fred,siger jeg elsker dig.

Det er sommer med stjerner på himlenm,månen den lyser gul og stor,men oppe der midt i stjernevrimlen,lyser en stjerne for de to.

Ensom på stranden alene for sig selv,her går de sammen hånd i hånd.De knuger hinanden, de smiler og ler,og Amor er blind passager.


Musikvers:

Somren er ovre, og de skilles ad,de rejser hver sin vej,men når mørket kommer og himlen er klar,da vil en stjerne vise vej.


men oppe der midt i stjernevrimlen,lyser en stjerne for de to.

82

Årstiderne.

Mel. Vi skal gå hånd i hånd.

Alt mens tiden går den går, og der føjes år til årSommer følges af host, og en vinter bli'r til vårVil vi standse en stund, midt i hverdagens jag.Vi vil glæde os sammen i dag.

Se på solen, min ven! Den har altid samme fartOg den når, hvad den skal, og den lyser lige klart.Uden stress eller jag, lad os følge dens spor.Sprede solskin og smil, hvor vi bor.

Se på månen så glad!n På den mørke himmel. JaOg den har just den farve, som måner nu skal ha.Lad os lære af den, selv om alting er sort -Lyse op, jage skyerne bort.

Der er skygger og sol, som vi møder på vor vej;Sådan er vore kår, snart i alvor, snart i leg.Men når solstrålens glans bryder gennem en sky.Kan vi fyldes med glæde på ny.

Se på sneen så hvid! Den gør vinterdagen skøn,Hvilket fe-rige der mellem ask og eg og løn.Sindet stemmes til højtid af rimfrost og sne.Tak, at vi fik det landskab at se.

Når erantis og krokus af jorden myldrer op.Lad os nyde det syn! Det er våren på sin top.Vi bli'r unge igen; glemme sorgen og savn.Når vi ta'r denne årstid i favn.

Sommerdagen er lang, skoven kalder os derud.Eg og bøg er så flot, når de står i solskinsskrud.Lad os takke for lyset og dagen vi fik.Det skal være vor daglige skik.

Musikvers:

Høstens farvepragt ser vi i rødt og gult og brunt.Og mod efterårsstorm vi klæder os lidt lunt.Årets gang har sin lov, nu skal jorden, min ven.Samle kræfter og sundhed igen.

Samle kræfter og sundhed igen.

83

Køb blomster, køb blomster.

Ensom i staden står hun det skind,spejder på gaden, bitter af sind.Bøjet af sorgen, kummer og nød,næppe en morgen, ejer hun brød.I pjalter og laser hun længe har rendtSin fader og moder hun aldrig har kendt.Hun slår sigt igennem, så godt hun formår.Nu hæver hun stemmen, men trevent det går.

Køb blomster, køb blomster - en rose så rødfra morgen til aften er visnet og død,køb blomster, køb blomster - en rose så rødfra morgen til aften er visnet og død.

Endelig løber hun på et par.Blomster de køber, penge hun har.Hvem var vel manden? - se hendes skræk.fra morgen til aften er visnet og død.Hvem var den anden? Nu er de væk.Hun griber til barmen, hun vakler en stund,så presser hun sammen den bævende mund.Ak, det var just ham, som hun ofrede alt.


Musikvers:


Som danserinde, hyllet i guld,lykken var hende dengang så huld.Herlige dage, da hun var smuk,Nu er tilbage sorg og kun suk.Hvad ungdommen fejrer forsvinder igen,når blomsterne vejrer for vindene hen,og foran teatret, der har hun sin færd.Der vandrer hun modig og tigger enhver.


84

Pater Noster.

I skumringen jeg vandred ned på havnen,mit blik det søger horisontens rand.Da mindes jeg en ting som jeg nu savner,et mindespil som atter dukker frem.

Jeg vil mindes dit skin Pater Noster min ven,du var sømandens himmel og sjæl.I den mørkeste nat, dit lys dog skuden fandt,fader vor du bjærged' fartøjet i havn.

Da jeg var ung jeg ville ud på havet,jeg søgte mange lande på min færd,men husker bedst den hilsen som du gav mig,dit lys som førte mig til hjemmet her.


Musikvers:

Det var så vemodsfuldt da vi dig misted,at skilles fra en god og trofast ven.Hos havets mænd dit navn står evigtt ristetog kystens folk vil aldrig glemme dig.


85

melodi: hvor smiler fager 1 - trækfuglenetraekfuglene.com/files/sanghaefte_2.pdf · melodi: hvor...

Documents