menneskelig fejl sendte raske i osteoporose- behandling og praksis er vigtig for de studerendes...

Hilsen fra de danske #ebolawarriors// side 16

Sammenhæng er helt afgørende for studerende// side 20

02/16

// side 5

Menneskelig fejl sendte raske i osteoporose- behandling

KLINIK PÅ CAMPU

S » CAMPUS I KLIN

IKK

EN »

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Danske Bioanalytikere. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1918 eller gå på studiekonto.dk

Studiekonto – ganske kort

2,25% i rente på de første 50.000 kr.

– derefter 0%

Kassekredit på op til 50.000 kr.

Kun 5% i rente

Gratis Visa/Dankort og MasterCard

– samme pinkode

StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen

Hæv med Visa/Dankort i alle automater

i Danmark uden gebyr

Valutaveksling helt gratis

Når du er medlem af Danske Bioanalytikere, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder.

Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk

Du kan også sende en mail til [email protected] eller ringe på 3378 1918 og booke et møde. Det er let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med.

Værsgo’:

Danmarks bedste studiekonto

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lads

9-1

1, 12

00

Kø

ben

hav

n K

, Cvr

.nr.

13 5

3 8

5 3

0. F

orb

eho

ld f

or

tryk

fejl.

DBIO_160104_Studie_180x280.indd 1 04/01/2016 14.54

dbio NR. 2

29. januar 2016

udgiver

Danske Bioanalytikere

Skindergade 45-47

1159 København K.

Tlf.: 4422 3246

e-mail: [email protected]

www.dbio.dk

REDAKTION

Jytte Kristensen,

ansvarshavende redaktør

tlf. 4422 3242

STILLINGSANNONCER

Pia Vinther Christensen,

[email protected]

tlf. 4422 3257

FORSIDE Scanpix

TEKSTSIDEANNONCER

Dansk Mediaforsyning

tlf. 70 22 40 88

[email protected]

DESIGN, PRODUKTION

OG TRYK

Datagraf Communications

Trykt på Miljøpapir

OPLAG 6.800

Udkommer 11 gange årligt

Tilsluttet Dansk Fagpresse

forening og Fagpressens

Medie Kontrol.

Artikler i ”danske bio ana-

lytikere“ dækker ikke nødven-

digvis redaktionens/

Danske Bioanalytikeres syns-

punkter. Eftertryk kun tilladt

med kildeangivelse, dog ikke i

erhvervsmæssig sammenhæng.

AFLEVERINGSFRISTER

Sidste frist for aflevering

af redaktionelt stof og

annoncer er klokken

12.00 på dagen for

deadline. Denne frist

kan ikke overskrides.

Nr. 3 udkommer

26. februar 2016

frist: 9. februar 2016

Nr. 4 udkommer

26. marts 2016

frist: 8. marts 2016

Nr. 5 udkommer

29. april 2016

frist: 11. april 2016

FEBRUAR 2016

DANSKE BIOANALYTIKERE 02//16 3

Løsningen på årets julekonkurren

ce er: Roberta Andersen skal hente

en æske med 200 stk. Fnugfri, som

ligger i øverste venstre hjørne.

Vinderne af to gavekort á 250 kro

ner: Bioanalytiker Lotte Mikkelsen,

Dyssevej 9, 2760 Greve og bio

analytiker AnneMette Hyldegaard

Olsen, Brostræde 5, 1. th., 4300

Holbæk. Vinderne har fået besked.

FEBRUAR 2016

05 Raske sendt i behandling for osteoporose på grund af menneskelig fejl

06 dbio noter

06 Viborg landets bedste til patologisk analyse af brystkræft

08 Bioanalytikere giver faglig ballast i høringssvar til Sundhedsstyrelsen

10 Første bioanalytiker i Røde Kors: Et kriseramt Grækenland var min øjenåbner

13 Søges: Medlemmer til ny udviklingsgruppe i etik

14 På eller af med handsken?

16 #ebolawarriors Hyldest til – og hilsen fra – de danske ebolakrigere

20 Fagligt: Sammenhæng mellem teori og praksis er vigtig for de studerendes oplevelse af uddannelsen som en helhed – et studie af studerendes anvendelse af teori i praksis og praksis på campus

24 Spørg dbio

25 Søg penge til udviklings- og forskningsprojekter fra Bioanalytikernes Fond

24, 26 Boganmeldelser

26 Lokalnyt og aktiviteter

Hilsen fra de danske #ebolawarriors// side 16

Sammenhæng er helt afgørende for studerende// side 20

02/16

// side 5

Menneskelig fejl sendte raske i osteoporose- behandling

KLINIK PÅ CAMPU

S » CAMPUS I KLIN

IKK

EN »

147763_dbio_02_16.indd 1 20/01/16 12.27

Raske sendt i behandling

for osteoporose på grund af menneskelig fejl

// side 05

VINDERE AF JULEKONKURRENCEN

// side 10

FØRSTE BIOANALYTIKER I RØDE KORS:

Et kriseramt Grækenland var min øjenåbner

På eller af med handsken? – når proceduren kommer lidt på tværs af sund fornuft

// side 14

DANSKE BIOANALYTIKERE 02//164

Politisk set vil dette forår – om alt går, som det helst skal – være præget af inten-se og forhåbentligt konstruktive forhandlinger mellem de tre parter: fagbevæ-gelsen, arbejdsgiverne og regeringen. Og der er ingen tvivl om, at hele situatio-nen omkring de mange asylansøgere og immigranter, der kommer til Danmark i disse år, vil være et af de helt store dagsordenspunkter.

De såkaldte trepartsforhandlinger er en stadigt tilbagevendende begivenhed på det danske arbejdsmarked og har til formål at adressere en række samfunds-problemer, som hverken regering, Folketinget eller arbejdsmarkedets parter kan løse hver især. Det er ikke altid det lykkes bare at blive enige om dagsordenen. Fra regeringen Løkke-Rasmussen er det meldt ud, at de kommer til forhandlings-bordet med ønsker om at forbedre landets konkurrenceevne, reformer af ud-dannelserne, tiltag, der skal få folk på offentlig forsørgelse hurtigere i job – og herunder altså også de nytilkomne.

Det er naturligvis en samfundsopgave, som vi i Danske Bioanalytikere heller ikke kan sidde overhørig. Vi går ind for et rummeligt arbejdsmarked, hvor der gøres plads til medarbejdere, der ikke i udgangspunktet har samtlige de kvalifi-kationer, der skal til. Der er allerede tilbage i 2006 indgået aftaler om oplærings- og integrationsstillinger, hvortil der også er koblet krav om mindst 20 pct. op-læring, uddannelse eller sprogundervisning som en del af stillingen, og vi må formode, at det er denne stillingskategori, der vil blive benyttet i højere grad.

Men det rummelige arbejdsmarked kan have nogle omkostninger, som vi ikke er blinde for. Når en arbejdsplads skal inkludere medarbejdere, der endnu ikke er på fuld omdrejningshøjde, skal de medarbejdere, der er ansat på almindelige vil-kår, yde en ekstra indsats. En indsats, der lægges oveni en hverdag, hvor der des-værre ikke længere er mange ubesatte øjeblikke at gøre godt med. Selvfølgelig skal vi hjælpe en kollega, der ikke helt mestrer sproget eller de faglige procedu-rer; derfor har vi også fokus på, at arbejdsmiljø skal understøttes i takt med, at vi får nye kollegaer. De skal være en ekstra ressource, så integrationen bidrager i en presset offentlig sektor.

I dbio vil vi derfor via Forhandlingsfællesskabet kræve af de øvrige parter, at man ikke glemmer arbejdsmiljøet, men tværtimod retter fokus aktivt imod det. Skal inklusion og integration lykkes, gøres det bedst via gode, stabile og robuste arbejdspladser. Det tror jeg på.

Af Bert Asbild, formand for Danske Bioanalytikere

Inklusion kan også være en udfordring for arbejdsmiljøet

// LEDER


Kalibrering af DXA-scanner gav forkerte målinger, lød historien i pressen. Bioanalytikere rundt i landet blev nervøse for egne scanneres præcision. Men det var ikke maskinen, det var galt med

I begyndelsen af december ramte nyheden pressen. Op til 600 patienter kun-ne ved en fejl være blevet sat i behandling for osteoporose på Medicinsk Dag-hospital i Tønder uden at lide af sygdommen. Ifølge samme presse på grund

af en kalibreringsfejl ved den pågældende DXA-scanner. Der gik en gysen gennem de bioanalytikere, som til daglig undersøger patien-

ter for osteoporose rundtomkring i landet. Var der også problemer med scanne-ren i deres afdeling?

Forhandler ønsker ikke at kommentere sagenFagbladet kontaktede Santax Medico A/S, som forhandler den pågældende Holo-gic DXA-scanner, som bliver brugt i Tønder.

Er det kalibreringen på den pågældende scanner, som er årsagen? spurgte vi administrerende direktør Jens Fuursted.

”Jeg ønsker ikke at udtale mig i den konkrete sag,” var det eneste, som Jens Fu-ursted gik med til at blive citeret for. Hvis bioanalytikere er nervøse for deres scanneres pålidelighed, er de velkomne til at ringe til ham, men derudover øn-sker han ikke at medvirke.

Har ændret på indstillingerFagbladet kontaktede dernæst Tønder Daghospital for en forklaring. Klinikchef Jonna Bruhn forklarer beredvilligt, at der ikke er fejl på maskinen.

”De, der scanner, har ændret på nogle indstillinger for, hvordan man lægger linjerne, når man måler lænderyggen, og det har for nogle patienter givet nogle målinger, som viste, at de lider af osteoporose, uden at det reelt er tilfældet,” si-ger hun.

I Tønder er det sygeplejersker, som scanner for osteoporose. Jonna Bruhn poin-terer, at de alle har diplomuddannelsen i DXA-scanning.

Alle patienter, som er blevet scannet i perioden mellem oktober 2013 og febru-ar 2015, har nu fået brev om, at der kan være sket en fejl. Og der er rettet op på de tilfælde, hvor der var sket fejldiagnosticering.

Raske sendt i behandling for osteoporose på grund af menneskelig fejl

Tekst // Jytte Kristensen, redaktør


NOTER

HUSK AT HOLDE FRIKVARTER!

Det hjælper på hukommelsen at

sove, det ved vi. Men nu viser ny

hjerneforskning fra HeriotWatt Univer

sity i Skotland, at også bare en ti minut

ter lang pause kan være af stor nytte.

Der skal dog være tale om et decideret

hvil, helst i et mørkt rum, og altså ikke

bare et break fra den opgave, man var i

gang med, for at lave noget andet.

Forskernes forsøg viste omkring en

10procents forbedring af resultaterne

hos personer, der skulle genfortælle

en lille historie, de havde fået fortalt

inden frikvarteret. De blev også bedre

til at orientere sig geografisk. Resulta

terne var også overbevisende for del

tagere med regulær hukommelsesvigt.

Af dem kunne tre fjerdedele intet

huske fra en liste over ord uden en

pause; i forsøget kunne de fremkalde

mellem 30 og 80 procent af ordene.

”Vi er naturligvis glade for at blive ud-

nævnt til landets bedste. Men vi tager

nok også lidt pragmatisk på det. Det drejer

sig jo om marginaler. Vi fik score 100, men

Randers og Vejle følger lige efter med score

99 og 98,” siger bioanalytikerunderviser

Birthe Søltoft Lundsgaard fra Patologisk

Afdeling, Regionshospitalet Viborg.

Det er lægemagasinet Dagens Medicin,

der hvert år sammenligner kvalitetsdata

for landets hospitaler og enkeltafdelinger,

som har kåret Viborg til landets bedste.

Databasen rummer kvalitetsdata for både

den kirurgiske, patologiske og onkologi-

ske indsats på brystkræftområdet. Birthe

Søltoft Lundsgaard fremhæver, at top-

placeringen ikke kun er afdelingens bio-

analytikeres og patologers fortjeneste.

”Man skal huske på, at det er et teamar-

bejde. Kirurgerne er også meget dygtige til

at finde de rigtige lymfeknuder,” siger hun.

Det er dog særligt for afdelingen i

Viborg, at det er bioanalytikerne, der står

for hele proceduren med analysearbejdet

af lymfeknuder. Fra portøren kommer med

prøven over præparering af frysesnit til

udskæring, farvning og også mikroskope-

ring. Så vidt vides er Viborg det eneste

sted i Danmark, hvor bioanalytikerne selv-

stændigt analyserer lymfeknuder, mens

kvinden opereres. I 2008 beskrev fag-

bladet nr. 4, dengang bioanalytikerne

overtog opgaven fra patologerne.

dbio.dk/fag-og-viden/ fagbladet-Danske-Bioanalytikere/fagligeartikler

FIND TIDLIGERE

FAGLIGE ARTIKLER

Viborg landets bedste til patologisk analyse af brystkræft

KRYDDERURTER MOD BIOFILM

I sundhedsmæssig sammenhæng kan det have alvorlige konsekvenser,

når biofilm – altså bakteriekolonier, der er modstandsdygtige over for

såvel sprit som antibiotika – klæber sig til medicinsk udstyr. I landbruget

kan biofilm angribe afgrøder og ødelægge høsten.

Forskere har længe vidst, at visse planter selv kan bekæmpe de

ødelæggende organismer; de narrer bakterierne ved hjælp af sær-

lige molekyler, der får ”besætterne” til at tro, at de allerede er

mange nok til at indgå i en ubrydelig membran. Det er de så

ikke, og når bakterierne præmaturt griber ud efter hinanden,

går konspirationen i vasken.

Italienske plantebiologer har nu fået isoleret et stof, der på sam-

me måde kan kommunikere med bakterier og snyde dem til at dan-

ne biofilm for tidligt. Det skriver Science Translational Medicine. Der

er tale om rosmarinsyre, der ikke bare findes i rosmarin, men også i

fx basilikum, oregano og timian. Forskerne forudser, at det blot er

begyndelsen; der er formentlig legioner af andre plantestoffer, der

kan hjælpe i kampen mod de dødelige bakteriebelægninger.


TUBERKULOSE SLÅR FLERE IHJEL END HIV

Trods en kæmpeindsats i over fem årtier er det ikke lykkedes

at komme tuberkulosen til livs ved hjælp af hverken vaccine

eller antibiotika. Ifølge WHO’s opgørelser har antallet af døde de

seneste par år ligget konstant på ca. 1,5 mio. på verdensplan, og

det er flere, end hiv i dag slår ihjel. Det er dog værd at bemærke,

skriver Weekendavisen i en analyse, at hverken udbredelsen eller

dødsraten stiger; den er faktisk blevet halveret siden 1990’erne.

Men WHO-rapporten peger også på en bekymrende ten-

dens: Knap en halv mio. anslås af have multiresistent tuber-

kulose, MDR-TB; altså en type, der ikke reagerer på de mest

almindelige og tilgængelige antibiotikapræparater. Af disse er

kun ca. en fjerdedel diagnosticeret og af dem kun halvdelen i

behandling. Derudover vurderes en tiendedel af patienterne

med MDR-TB at have en ekstremt multiresistent variation,

XDR-TB.

I midten af 1970’erne erklærede WHO’s ekspertkomité

på tuberkulose ellers, at sygdommen ikke længere havde

”epidemiologisk betydning”. Da den igen kom i fokus, skete

det i 1980’erne, hvor den dukkede op i en multiresistent

version blandt hiv-smittede i USA.

dbio.dk/fag-og-viden/ fagbladet-Danske-Bioanalytikere/fagligeartikler

Viborg landets bedste til patologisk analyse af brystkræft

Patologisk Afdeling i Viborg stod i første omgang til at lukke, da Region

Midtjylland i 2015 meldte deres store spareplan ud. Senere ombestemte

politikerne sig, og afdelingen kan nu både fortsætte deres arbejde og bryste sig af en pris for meget høj kvalitet. På

fotoet ses Birthe Søltoft Lundsgaard med en bioanalytikerstuderende.

VÆGT BØR VEJE MINDRE

Der skal langt større fokus på motion og sund kost frem

for på vægttabet alene, når praktiserende læger og

andre sundhedsprofessionelle rådgiver patienter. Det mener

Rasmus Køster-Rasmussen, der er læge, ph.d. og forsker

ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns

Universitet.

”Det er usundt at være overvæg-tig, men i min forskergruppe tror vi ikke rigtigt på, at vejen frem er at få overvægtige til at tabe sig. Dels fordi det er rigtig, rigtig svært. Dels fordi vi ikke ved, om det er sundt,” siger han til Dagens Medicin.

Køster-Rasmussen har tidligere været på banen med

samme udsagn, nemlig i 2012, hvor hans gruppe på

baggrund af et studie af al tilgængelig litteratur på om-

rådet konkluderede, at det formentlig er direkte farligt

at tabe sig; raske overvægtige, der taber sig, forøger

deres risiko for at dø i tiden efter vægtabet med 11

procent i forhold til overvægtige, der holder deres vægt.

Dengang blev metoden kritiseret af andre ernærings-

eksperter, men Køster-Rasmussen fastholder sine pointer

om, at vægttab i sig selv ikke nedsætter risikoen for

hjerte-kar-sygdomme eller virker livsforlængende. Det

gør til gengæld sund kost kombineret med motion, viser

adskillige forskningsresultater.

Patienten skal derfor hellere tælle kilometer end kilo,

anbefaler den myteudfordrende forsker.

BLODPRØVE SKAL AFSLØRE KRÆFT HOS SYMPTOMFRIE

Det amerikanske biotekselskab Illumina har meddelt, at man

inden for 3-4 år forventer at kunne præsentere en blod-

prøve, der tidligt kan afsløre kræftgener i blodet hos endnu ikke

diagnosticerede patienter. Det skriver fagbladet Ingeniøren.

De hidtidige test har rettet sig mod allerede diagnosticere-

de kræftpatienter. Et andet biotekselskab er tidligere kommet

med en tilsvarende optimistisk melding, men har ikke været i

stand til at løfte den kliniske dokumentation. Illumina stiller

da også i udsigt, at afprøvningen skal foregå på 300.000

stykker menneskeligt dna.

Selskabet har indtil videre anvendt knap 700 mio. kr. på

udviklingen, forlyder det


Disse bioanalytikere har bidraget til høringssvaret:• Tania Thomsen

Klinisk Biokemisk Afdeling

Sydvestjysk Sygehus

udviklingsgruppen for

klinisk biokemi

• Kirsten Borg

Klinisk Biokemisk Afdeling

Regionshospitalet Holstebro

udviklingsgruppen for almen

praksis

• Rikke Ipsen,

Lægehuset Ellemarken

udviklingsgruppen

for almen praksis


Tekst // Jytte Kristensen, redaktørIllustration // Gitte Skov

Bioanalytikere giver faglig ballast til høringssvar til Sundhedsstyrelsen

Danske Bioanalytikere har på eget initiativ sendt høringssvar til udkast til anbefalinger for patientforløb for mennesker med type 2-diabetes på tværs af sektorer. Udkastet mangler fokus på præanalytiske fejlkilder og sproglig præcision, mener dbio

”Det skulle jo gå rigtigt hurtigt. Vi havde knap en uge til at komme med vores bidrag,” fortæller prak-

sisbioanalytiker Rikke Ipsen fra Læge-huset Ellemarken.

Hun er en af tre bioanalytikere, som har bidraget med faglig viden til dbio’s hørings svar til Sundhedsstyrelsens ud-kast ”Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2 diabetes”.

Den 18. december kunne dbio således indsende et hørings-svar med helt konkre-te forslag og færdige formuleringer til Sundhedsstyrelsen. Men ikke på styrel-sens opfordring. For Danske Bioanalytike-re var nemlig slet ikke opført som hørings-part. Til trods for at anbefalingerne hand-ler om patientgrupper med diabetes 2, for hvem korrekte målinger fx af blod-sukker er helt afgørende for korrekt monitorering af deres sygdom.

”Jeg var meget overrasket over, at Danske Bioanalytikere ikke var inviteret med i arbejdsgruppen. En stor del af an-befalingerne vedrører tidlig opsporing, diagnostik og opfølgning, som jo alt sammen beror på biokemiske analyser. Uden de analyser er der hverken udred-ning eller mulighed for at styre et pa-tientforløb, og derfor er det fagligt set skrupforkert, at Sundhedsstyrelsen ikke involverer bioanalytikere. Det har vi da også gjort styrelsen opmærksom på – i stærke vendinger. Sundhedsstyrelsen har svaret, at man ikke vurderede, at det var relevant at inddrage Danske Bioana-

lytikere denne gang, men at styrelsen sætter pris på, at vi stiller os til rådighed for fremtidigt samarbejde. Så nu glæder vi os til at få en invitation, næste gang analyserne er i spil,” siger Martina Jürs, næstformand i dbio.

Tidlig opsporing udføres sjusketdbio foreslår blandt andet, at Sundheds-styrelsen ændrer afsnittet om tidlig op-sporing af type 2-diabetikere, så man

sikrer sig, at screening foregår på en systematisk og kvalitetssikret måde. For det er langtfra, hvad praksis bioanalytiker Rik-ke Ipsen oplever i sin hverdag.

”Jeg sidder jo til hver-dag med kronikerne og hører, hvordan de bliver tilbudt glukosemålinger på det lokale bibliotek eller på apoteket. Der får de det svar, at deres blod-

sukker ligger for højt, og at de skal skyn-de sig at gå til lægen. Så vi ser alt for mange med et grænseblodsukker, som fx ligger på 7,2. Alt er altså i orden, men patienterne er blevet unødigt nervøse,” siger Rikke Ipsen, som også er medlem af dbio’s udviklingsgruppe for praksis.

”Mange tror, at når de bare har et glukoseapparat, så kan de også stille en diagnose, men det er en rigtig dårlig ide,” konstaterer hun.

Dbio’s høringssvar understreger der-for, at såvel screening som evaluering af screeningen bør foretages af sundheds-professionelle med relevante kompeten-cer. Ligesom kapillærblodglukose- og plasmaglukosemåling frarådes, med-mindre screeningen foretages eller superviseres af sundhedsprofessionelle

med kompetencer svarende til autorise-rede bioanalytikeres.

Ligegyldighed over for præanalytiske fejlRikke Ipsen hæfter sig også ved, at Sund-hedsstyrelsens udkast flere steder er alt for upræcist i sit ordvalg. Fx når der mange steder blot skrives ”glukosemå-ling” eller uspecificeret ”glukoseniveau”.

”Hvis man skal kunne handle ud fra de her retningslinjer, og det er vel det, som er formålet, er det slet ikke godt nok,” siger hun.

I dbio’s høringssvar anbefales derfor, at der bør indsættes et afsnit, der rede-gør for de forskellige typer af glukose-målinger, ligesom hele teksten bør ret-tes til.

Den erfarne praksisbioanalytiker be-mærker også, at Sundhedsstyrelsens forslag ikke har fokus på det præanalyti-ske arbejde og de fejlkilder, som ligger her.

”Jeg oplever ofte, at ikkebioanalytikere synes, at præanalysen er lidt lige meget. Vi ved jo fx, at p-glukose kan stige ved let fysisk aktivitet, og at den til gengæld falder ved kraftig aktivitet. Derfor er det optimalt, at patienten hviler i 15 min. før prøvetagning til en p-glukose. Og så skal glassene vendes korrekt,” understreger Rikke Ipsen.

Dbio’s høringssvar lægger til gengæld vægt på, hvad de præanalytiske forhold betyder for den korrekte diagnose, og kommer også med en løsning.

”Området skal kvalitetssikres, og jeg tror ikke, at der er nogen, der er bedre til den opgave end os bioanalytikere. Vi er rigtig gode til alt det med kasser,” ler Rikke Ipsen.


»

Tekst // Niels C. Jensen, journalist og webredaktørFoto // Kristian Brasen

Et udvekslingsophold på et græsk universitetshospital blev et ven-depunkt for bioanalytiker Mette

Bille.”I blodbanken havde man ingen dono-

rer. Prisen på en busbillet var nok til, at folk blev væk. På et hospital med 670 senge havde de én portion blod af typen 0-neg., som kan bruges til alle patienter. Det var virkelig skidt,” siger Mette Bille.

Mette Bille arbejdede i 2014 som bio-analytiker på det græske hospital igen-nem EU’s hospitalsprogram HOPE, og her oplevede hun, hvordan sundheds-væsenet i et andet EU-land kørte på pumperne. Mette Bille arbejder til daglig som ledende bioanalytiker i Klinisk Im-munologisk Afdeling/Transfusionscen-tret, Næstved Sygehus.

”Det var en øjenåbner at være på Grækenlands andetstørste universitets-hospital. De havde ikke altid råd til at købe reagenser til analyseudstyret, og så kørte maskinerne bare ikke. Det vil sige, at patienterne ikke fik lavet de analyser og dermed fik den behandling, de havde brug for,” siger Mette Bille.

”Grækenland gjorde noget ved mig””Det gjorde noget ved mig. Jeg havde aldrig overvejet at arbejde i Røde Kors, men da jeg kom hjem fra Grækenland og hørte folk brokke sig over de mest ba-

nale ting, skete der noget med mig,” for-tæller Mette Bille.

Opholdet i Grækenland fik i første omgang Mette Bille til at søge en plads på de hold af sundhedspersonale, som Danmark sendte til Sierra Leone for at bekæmpe ebola. Hun fik ikke jobbet, men var ikke i tvivl, da hun senere læste, at Røde Kors søgte bioanalytikere til verdens brændpunkter.

”Det trækker i mig. Det gjorde noget ved mig at se de kummerlige forhold i Grækenland. Jeg ved selvfølgelig godt, at der er himmelvid forskel på Grækenland og et eller andet land i Afrika,” siger Mette Bille og fortsætter:

”Jeg kan nok ikke redde ret mange liv, men jeg kan gøre en indsats. Jeg har sagt ja til det her, fordi jeg har nogle ressourcer fagligt, ledelsesmæssigt og i forhold til undervisning, som jeg kan og vil bidrage med.”

”Jeg går ikke i spåner over, at lyset ikke virker”Det tætteste, Mette Bille har været på et uland, var, da hun besøgte Nordafrika, for hvad hun med egne ord betegner som ”hundrede år og en madpakke siden”.

”Det er ikke nogen ferierejse, ikke noget femstjernet hotel. Det har jeg ind-stillet mig på. Jeg går ikke i spåner over, at lyset ikke virker,” siger Mette Bille.

var et kriseramt Grækenland.

Mette Bille er første bioanalytiker i Røde Kors.

øjenåbnerMin


Tekst // Niels C. Jensen, journalist og webredaktørFoto // Kristian Brasen

” Jeg kan nok ikke redde ret mange liv, men jeg kan gøre en indsats. Jeg har sagt ja til det her, fordi jeg har nogle ressourcer fagligt, ledelsesmæssigt og i forhold til undervisning. Mette Bille

øjenåbner


Den største udfordring for Mette er hendes personlige sikkerhed. Røde Kors’ missioner foregår ofte i områder præget af krig og konflikt, hvilket også har af-født nogle snakke over middagsbordet hos Mette, hendes mand og deres datter på 18 år.

”Vi har debatteret det rigtig meget, men man skal gøre det, man har lyst til, og tage nogle udfordringer op, så man ikke kommer til at sidde på et plejehjem og fortryder det,” siger Mette Bille.

”En patient er en patient”Mette fortæller, at man som ansat i Røde Kors bliver uddannet i, hvordan virkeligheden er, der hvor man bliver sendt hen, og bliver sat i kontakt med andre, der har været i samme område. Derfor ser hun risikoen ved at arbejde i et konfliktområde som en del af jobbet.

”Jeg kan også blive kørt ned på vej til arbejde. Der er en risiko ved alting,” siger Mette Bille.

I ansættelsesprocessen er Mette ble-vet konfronteret med en lang række svære dilemmaer og situationer, som hun måske vil møde, når hun bliver ud-sendt.

”Jeg blev spurgt om, hvordan jeg ville have det med at behandle fjenden i en given konflikt. Og mit svar var og er, at en patient er en patient.”

Gummistøvler eller sandaler?Lige nu er Mette i gang med at udfylde de sidste papirer, og så venter hun på, at Røde Kors en dag mangler laboratorie-folk et sted i verden, og hendes telefon ringer.

”Jeg glæder mig til, at de ringer. Fordi så kører vi,” siger hun.

”De spurgte, hvor lang tids varsel jeg havde brug for. Jeg sagde en uge. Så kan jeg komme i kontakt med andre udsend-te og finde ud af, om jeg skal have gum-mistøvler eller sandaler med.”

Røde Kors: Der er brug for, at vi stiller spørgsmål”Det er måske lidt en tilfældighed, at der er brug for bioanalytikere fra Danmark lige nu. Men da vores hovedkvarter i Genève efterspurgte laboratoriekompe-tencer, var jeg hurtig til at melde ind, at vi gerne ville være med fra Danmark,” siger Randi Bjerre, der er HR-chef i Røde Kors i Danmark.

”Danskere har en anden tilgang til arbejdet end personale fra andre lande. Når andre får en ordre, svarer de ”Yes!”, når danskere får en ordre, svarer vi ”Yes – but why?” Den kritiske tilgang til ar-bejdet kan vi være stolte af, og det er det, der er brug for i den slags stillinger,” siger Randi Bjerre og fortæller, at den danske tilgang til ordrer også er efter-spurgt og rost i de andre lande.

Randi Bjerre fortæller, at Mette Bille indtil videre er den eneste bioanalytiker, der har skrevet under på en kontrakt med Røde Kors, men at der er et par an-dre kandidater, der er i gang med pro-cessen.

Yes – but why?

”Den kritiske tilgang til arbejdet kan vi være stolte af.” Mette Bille


Skal patienten have besked, hvis en genomundersøgelse viser et uforud

set fund? Vil du rapportere en UTH, hvis en kollega ikke overholder hy

giejneforskrifterne? Må børn tolke for deres forældre? Hvad gør du som

leder, hvis en patient ikke vil behandles af en bioanalytiker, fordi det er

en mand, eller fordi hun bærer tørklæde? Det er nogle af de mange di

lemmaer, som bioanalytikere og laboranter møder i en travl hverdag.

dbio vil de næste tre år sætte ekstra fokus på etik – både på arbejds

pladserne og i den offentlige debat.

En ny udviklingsgruppe i etik skal være frontløber, og du kan bidrage

med dine holdninger og din faglige viden.

På det første møde deltager næstformand Martina Jürs.

Medlemmer søges til ny udviklingsgruppe i etik

Er det i orden at fastholde et barn, når der skal tages en blodprøve?

Hvis du vil være med, så send en kort ansøgning til [email protected] mrk. Udviklingsgruppe i etik inden den 27. februar.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Martina Jürs, tlf. 44 22 32 33 eller [email protected].

gjob.dk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Kom til foredrag og hør om dine muligheder i Grønland!Nu har du igen muligheden for at møde repræsentanter fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Chef-sygeplejerske Ella Skifte og cheflæge Anne-Marie Ulrik vil være vært for en række aftens- arrangementer i tre danske byer i februar. Ud over at høre om dine muligheder i Grønland kan du høre om Det Grønlandske Sund-hedsvæsen, dets visioner og de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor.

Arrangementerne kommer til at foregå i:

SCANDIC AARHUS VEST: Tirsdag 23/02, kl. 18:30-21:00Rytoften 3, 8210 Aarhus

COMWELL KOLDING: Onsdag 24/02, kl. 18:30-21:00Skovbrynet 1, 6000 Kolding

SCANDIC SYDHAVNEN: Torsdag 25/02, kl. 18:30-21:00Sydhavns Plads 15, 2450 København SV

Arrangementerne er gratis men kræver tilmelding. Tilmeld dig og få flere oplysninger om programmet på www.gjob.dk ved at trykke på banneret ”Kom og hør om dine muligheder i Grønland”.


Nordmændene fik i juni 2015 deres første vidensba-serede fagprocedurer for venøs blodprøvetagning. Anbefalingerne er udarbejdet af specialbioingeni-

ør Astrid-Mette Husøy og kolleger fra Haukeland Universi-tetshospital. Formålet er at undgå præanalytiske fejl. Sikre at blodprøvetagning udføres efter best practice, og at prak-sis bygger på faglig og videnskabelig dokumentation.

”Det er de norske helsemyndigheder, som har besluttet, at der skulle laves vidensbaserede procedurer for blodprø-vetagning. Andre kan så kopiere dem, så ikke alle behøver at gøre det store arbejde med selv at udforme egne regler”, siger Astrid-Mette Husøy.

Jette Kofod-Nielsen, bioanalytikerunderviser i Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt har læst de nor-ske anbefalinger og medgiver, at der kan være behov for at stramme op på procedurerne de steder, hvor andre fag-grupper tager prøverne.

”Men her har vi jo i Danmark de laboratoriefaglige konsulen-ter, som tager hånd om kvalite-ten fx ude i lægepraksis”, me-ner Jette Kofod Nielsen. Des-uden ser hun også nationale retningslinjer for blodprøve-tagning som lidt overflødige.

”Før i tiden var der nok me-get forskel på, hvordan man tog blodprøver på de enkelte sygehuse, men nu hvor labora-torierne er akkrediterede er det ikke et problem”, siger Jette Kofod-Nielsen.

Hun undrer sig dog over de norske anbefalinger på en række områder. Specielt når det gælder prøvetagning på brystopererede, brug af handsker og mærkning af prøve-rør.

Bekymring for hensyn til best practiceSelvom Jette Kofod-Nielsen synes, at de norske procedurer er et godt tiltag, er hun bekymret for, at alt for faste proce-durer udelukker vigtig læring og hensynet til best practice.

”Når procedurerne laves lokalt får mange bioanalytikere

lov til at fordybe sig i fagområdet, og de opnår en meget større bevidsthed om, hvorfor vi gør, som vi gør. Når en ar-bejdsgruppe som her udfærdiger fagprocedurerne bliver de en slags indskudt led af ”eksperter”, der fortolker de vi-denskabelige anbefalinger. Og måske ikke altid til patien-tens bedste”, forklarer Jette Kofod-Nielsen.

Astrid-Mette Husøy understreger, at de i Norge er meget optaget af, hvad der er bedst for patienten. Hun giver Jette Kofod-Nielsen ret i, at arbejdet med procedurer giver større bevidsthed, men at det jo også er et spørgsmål om ressour-cer.

”Det er tidskrævende at holde sig opdateret i al den nye litteratur, og det er vigtigt, at procedurerne til enhver tid er baseret på viden, og at ny viden løbende implementeres i praksis”, siger hun.

Et sådant eksempel på ny viden har fået Jette Kofod-Nielsen til at undre sig.

I de norske anbefalinger står, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at man ikke kan tage prøver i den bryst-opererede side hos en kvinde.

”Rent logisk kan man jo sige sig selv, at en ikke optimalt væske-dræneret arm på grund af de manglende lymfe-knuder nemmere vil give ødem, når vi anvender stase. Derfor bør problema-tikken nævnes i fagproceduren. Ellers går de faglige overvejelser og argu-menter for og imod prøvetagning i en

sådan arm jo helt tabt, og det bør de vel ikke, selv om de ikke er videnskabeligt bevist. Her er set fra min vinkel tale om det, vi kan kalde ”best practice”, og det bør ikke helt til-sidesættes!”

Regler overtrumfer ikke sund fornuft Det skal det naturligvis heller ikke, lyder det fra Astrid-Mette Husøy. I arbejdet med den de nye fagprocedurer har arbejdsgruppen læst alt, hvad der findes af litteratur om venøs prøvetagning, så anbefalingerne er baseret på vi-denskabelig dokumentation.

”Forskning viser, at hvis stasen er < 1min (som anbefalet)

På eller af med handsken?

Bioanalytikerunderviser Jette Kofod-Nielsen undrer sig over anbefaling af altid at bruge handsker og først mærke prøverne, efter de er taget i nye norske fagprocedurer for venøs blodprøvetagning.

” Her er set fra min vinkel tale om det, vi kan kalde ’best practice’, og det bør ikke helt tilsidesættes!” Jette Kofod-Nielsen


vil det ikke føre til væsentlig væskeansamling hos en kvin-de med mastektomi. Infektionsfaren er større end risikoen for væskeansamling”, forklarer Astrid-Mette Husøy.

Samtidig tilsidesætter anbefalinger jo ikke sund fornuft hos den, der skal tage prøverne, bemærker hun:”Hvis du har en kvinde, som er brystopereret, tager du naturligvis først prøverne i den raske arm. Hvis det ikke lykkes, eller du har brug for flere prøver, viser vores gennemgang af litte-raturen, at der ingen faglig argumentation er for ikke at kunne tage dem i den arm, hvor lymfeknuderne er fjernet. Men naturligvis skal det aldrig være første valg”.

Handsker eller ej?Jette Kofod-Nielsen undrer sig også over, at de norske fag-procedurer anbefaler generel brug af handsker af hensyn til smittefare.

”Der bør være meget stærke argumenter for ikke at an-vende handsker, idet både Folkehelse-instituttet (den norske sundhedssty-relse) og internationale retningslinjer anbefaler det”, skriver bioingeniør Astrid-Mette Husøy i kommentarerne til fagproceduren.

Det går imod dansk praksis. ”Vi anbefaler tværtimod at undlade at bruge handsker. Man har et meget bedre greb om prøvetagningen uden handsker, og det er jo et lukket blod-prøvesystem, vi bruger. Hvis vi så alligevel får noget på hænderne, er det lettere at mærke det, når hænderne er bare. Med handsker på kan vi derimod risikere at tage smitte med videre rundt fx når vi rører ved noget i prøve-tagningskurven. Desuden er der jo også risikoen for allergi ved brug af handsker”, siger Jette Kofod –Nielsen.

Astrid-Mette Husøy forklarer til fagbladet, at norsk praksis ligner den danske, men at handsker altid skal bruges ved nogle konkrete arbejdsopgaver.

”I fagproceduren skriver vi, at man bør benytte hand-sker, fordi det anbefales af myndigheder og internationalt. Fagproceduren er en anbefaling, og det er fuldt muligt at lave lokale procedurer, hvor man præciserer, at handsker

f.eks. skal bruges ved blodprøvetagning på isolerede patienter, hvis prøvetageren selv har sår på hænderne og i akutafdelingerne”.

Mærkning af glas før eller efter?En anden ting som undrer Jette Kofod-Nielsen er anbefa-lingen af, at prøverne først mærkes efter prøvetagning. I hendes region skal prøveglassene mærkes, før prøverne tages.

”På den måde er det materiale, vi fjerner fra patienten, på intet tidspunkt uden sikker sporbarhed til patienten. Mærkningen er jo unik og sporer materialet tilbage til net-op denne prøvetagning, på netop denne patient”, forklarer Jette Kofod-Nielsen.

”Hvis vi først mærker prøverne bagefter, vil der nemme-re kunne ske fejl. Vi kan glemme at mærke dem, eller de kan blive flyttet til et andet sted, hvor der måske befinder

sig andre umærkede prøver. Hvis man ikke har en meget god systematik i sin rutine-arbejdsgang, eller hvis man bliver distraheret, f.eks. hvis patienten bliver dårlig, er der en risiko for utilsigtede hæn-delser”.

Astrid-Mette Husøy under-streger, at den norske praksis også er af hensyn til patien-

tens sikkerhed.”Vi mærker altid prøverne efter, at de er taget. Vi gør det

mens patienten stadig er til stede, og inden vi går videre til næste patient. Det sikrer, at prøverne altid mærkes med den rigtige persons navn”, siger hun.

Hun ved, at man i Sverige også mærker prøverne før prøvetagning, ligesom i Danmark.

”Men i Norge og de fleste andre lande har man valgt at mærke rørene, efter at prøverne er taget. Det kan diskute-res, hvad der er bedst. Jeg tror, det vigtigste er, at man har gode rutiner, når man mærker sine prøverør ved blodprø-vetagning”, konstaterer Astrid-Mette Husøy.

På eller af med handsken?

Tekst // Jytte Kristensen, redaktør

LÆS DE NORSKE FAGPROCEDURER

fagprosedyrer.no

” Men procedurer tilsidesætter jo ikke sund fornuft hos den, der skal tage prøverne,” forklarer Astrid-Mette Husøy

Astrid-Mette Husøy er forfatter til bogen ”Blodprøvetaking i praksis”, som er oversat til dansk af bioanalytikerne Mariann Jensen og Rikke Pflug-Christensen i 2007


#ebolawarriors

Hyldest til de danske ebolakrigere

11 bioanalytikere

og

1 biolog deltog i den

danske indsats mod

ebola i Vestafrika

i 2015.

12 mennesker,

der bidrog med deres faglige viden og erfaringer,

hvor der var allermest brug for dem.

Vi synes, at de fortjener en

ekstra takog derfor har vi indsamlet

billeder og tekst fra de udsendte, som vi bringer her, cirka et år efter at de første

tog af sted

Disse 12 var udsendt

som bioanalytikere i kampen mod ebola:

Marianne Ejsing

Rikke Albæk Neldahl

Mikkel Vaabengaard

Joo Yerst

Anna Zankel

Lone Kurek Windsor

Niels Schiffer Hansen

Marie Malene Kristensen

Mette Storgaard Markussen

Maureen Inventor

Sarah Fleischer Ben Soltane

Berit Grevstad (biolog)

9 ud af 12 har indsendt tekst og billede.

” At hjælpe mennesker i nød””Det har været en livsbekræftende oplevelse at være en

del af Forsvarets indsats mod ebola som bioanalytiker.

Arbejdet var hårdt, men det var det hele værd! Det har

givet mig en mulighed for at hjælpe mennesker i nød,

hvilket var årsagen til, at jeg blev bioanalytiker.”

Maureen Inventor Hansen


»

Tekst // Niels C. Jensen, journalist og webredaktørFotos // Privat

”Når vi nogensinde i mål?” ”Det var en stor opgave, og nogle gange tænkte man: Når vi nogen-

sinde i mål her? Men at møde og involvere sig i lokalbefolkningen,

forstå, at de satte så meget pris på, at vi forlod vores familier for at

komme og hjælpe. Selvom det var hårdt at undvære mand, børn og

resten af sin familie, så satte det jo bare alting i perspektiv. For hvad

betyder sølle tre måneder af mit danske liv i forhold til, hvad man kan

gøre for så trængte mennesker?”

Marie Malene Kristensen

” Mit privilegerede arbejdsliv””Jeg havde en lærerig og udfordrende arbejdsperiode i

Sierra Leone. Opholdet har betydet, at jeg ofte sætter pris

på og reflekterer over mit privilegerede arbejdsliv og hver-

dag her i DK. Jeg forsøger at lade være med at tage noget

for givet og er bevidst om, at man andre steder i verden

aldrig får de muligheder, jeg har.”

Marianne Ejsing LÆS OGSÅ ARTIKEL I

dbio 03/15

StatusI november 2015 blev Sierra

Leone endelig erklæret frit for

ebola af Verdenssundhedsorga-

nisationen WHO. Den dødelige

ebolavirus har krævet 3.589

dødsofre i Sierra Leone, 8.704

var smittet, og lidt mere end

halvdelen overlevede. I alt er

11.314 mennesker døde af

ebolaepidemien i Vestafrika

ifølge WHO.

Danmark valgte ekstraordinært

at sende fire hold af sundheds-

personale, heriblandt læger, sy-

geplejersker og bioanalytikere,

til Sierra Leone for at bekæmpe

ebola. Den danske indsats var

en del af et større initiativ fra

EU og har været ledet af For-

svaret.KILDE: BERLINGSKE, WHO, UM.


” Styrket fagligt og personligt””Jeg er personligt meget glad for, at

jeg fik muligheden for at bruge min ud-

dannelse som bioanalytiker i den danske

indsats i kampen mod ebola. Hvilket har

styrket mig både fagligt og personligt.”

Rikke Albæk Neldahl

”Os bioanalytikere””Jeg er i dag så glad for at have gjort det.

Vi har gjort en forskel. Os bioanalytikere.

Vi har været med til at inddæmme syg-

dommen og i sidste ende fjerne udbrud-

det. Jeg er også kommet tættere på min

familie. De har klaret at være alene rigtig

fint. Ikke fordi jeg er uundværlig, men

skulle der komme nye eventyr, så er jeg

klar igen.”

Lone Betina Kurek Windsor

” Den familie, man selv vælger””At have været udsendt til Sierra Leone er en af de mest

spændende og udfordrende opgaver, jeg har begivet mig ud i.

Selve situationen og vilkårene ved hele ebolaepidemien gjorde,

at man vidste, hvad ens indsats egentlig betød for tusinder af

mennesker. Det, der i virkeligheden betød noget, var de

mennesker, man lærte at kende, lærte at arbejde sammen

med og blev en del af – den familie, man selv vælger.”

Mikkel Vaabengaard Nielsen


”Frygtelig epidemi””Det var en helt fantastisk oplevelse at være i Sierra Leone

og arbejde sammen med så mange forskellige mennesker,

der dog alle var der af samme årsag. For at bekæmpe

ebola. Jeg er dybt taknemmelig, fordi jeg fik lov til at

være en del af Danmarks beredskab mod denne frygtelige

epidemi.”

Joo Lærke Yerst

”Taknemmelig””Jeg er taknemmelig for, at jeg

gennem min profession som bio-

analytiker har fået muligheden for

at hjælpe til i kampen mod ebola.”

Sarah Fleischer Ben Soltane

”Dødsens alvor””Min tur til Sierra Leone har været en

kæmpe oplevelse, hvor jeg har lært en

masse om mig selv. Det var en enorm

udfordring at arbejde under så ekstre-

me forhold, hvor det var dødsens alvor

at få laboratoriet til at fungere og få

de rigtige svar ud.”

Mette Markussen (tv.)


FAGLIG // TEORI OG PRAKTIK

Af Lektor, cand.scient. // Birte Bunch LarsenVIA Bioanalytikeruddannelsen Campus Aarhus N

Af Lektor, master i ikt og læring, cand.scient. // Vibe Alopaeus Jelsbak VIA Bioanalytikeruddannelsen Campus Aarhus N

rende oplever sammenhæng mellem teori og praktik – eller mellem praktik og teori (3). Der har ikke hidtil været offentlig-gjort undersøgelser af bioanalytikerstuderendes oplevelse af sammenhængen.

Projektets sigteIgennem en periode fra sommeren 2012 til 2014 har vi gen-nemført en undersøgelse, hvor fokus har været på studeren-des oplevelse. Projektet blev initieret af en nysgerrighed over for, hvilke virkemidler de studerende oplever som fremmende for teori-praksis-sammenhæng, og hvilke uddannelsesrelate-rede elementer der ikke fremmer oplevelsen. Det var som ud-gangspunkt vores hypotese, at: 1. Studerende kan være udfordret ift. at anvende viden og fær-

digheder fra teoriundervisningen i deres praktikophold.

I undersøgelsen af dette opstod der behov for også at belyse, hvordan de studerende oplever teoretisk undervisning som en følge af deres erfaringer fra praktikophold, hvorfor en anden hypotese fremkom:2. Forudgående oplevelser fra/kendskab til klinisk praksis har en

betydning for de studerende, når de efterfølgende arbejder med teori, som specifikt kan knyttes til et klinisk speciale.

Vi har belyst udfordringen ift. at anvende viden og færdighe-der fra teoretisk undervisning i praktik samt betydningen af forudgående praktikoplevelser for studerendes oplevelse af te-oretisk undervisning.

Med den nært forestående uddannelsesrevision er det blevet endnu mere aktuelt at forholde sig til de stu-derendes oplevelse af sammenhæng mellem perio-

der på campus (teori) og i praktik. Vi har foretaget en undersø-gelse af, hvordan de studerende konkret oplever denne sam-menhæng. Vores fund beskrives i denne artikel, som således er et studerende fokuseret indspark til arbejdet med studieord-ningsrevisionen og intentionerne om at skabe sammenhæng i uddannelsen for de studerende.

Historisk har bioanalytikeruddannelsen helt fra hospitals-laborantuddannelsen haft tradition for at veksle mellem teori- og praktikophold gennem hele uddannelsen. Særligt i seneste studieordning med praktikophold fordelt i flere moduler, hvor læringsmål strakte sig over både praktik og teori. Vi har såle-des allerede erfaringer med at skabe relation mellem disse. I den forestående studieordningsrevision ønsker Sundheds-kartellet og regionerne en endnu stærkere relation til praksis og et styrket samarbejde mellem teori og praksis. I oplægget til studieordning/bekendtgørelse fra den monofaglige udvik-lingsgruppe1 anbefales længere, men færre praktikperioder end i den nuværende uddannelse (1).

Tidligere studier af andre professionsuddannelser, bl.a. ”Brobygningsprojektet” (2), tegner alle det samme mønster; at studerendes oplevelse af sammenhæng i uddannelsen er vig-tig. Som et af midlerne til at opnå dette peges bl.a. på ”det tred-je læringsrum” i form af ” Skills lab” eller professionslaborato-rier på campus (2). For bioanalytikeruddannelsen er ”det tredje læringsrum” i form af undervisningslaboratorier på hospitalerne også beskrevet som en mulig hjælp til, at stude-

Sammenhæng mellem teori og praktik er vigtig for de studerendes oplevelse af uddannelsen som en helhed Et studie af studerendes anvendelse af elementer fra teori i praktik og vice versa viser, at de studerende forventer sammenhæng mellem teori og praktik. Underviserne i såvel klinik som campus spiller en afgørende rolle. Det er dem, der skal italesætte sammenhængen i både teori- og praktikforløb, for at de studerende oplever begge dele som relevante for deres kommende praksis

21DANSKE BIOANALYTIKERE 02//16 21

»

De tre overordnede temaer, som viste sig i dataanalysen, var ”viden”, ”fagsprog” og ”færdigheder”.

De studerende havde alle viden om proceduren, som de net-op havde udført. Det var dog forskelligt, hvor omfattende teo-retisk viden de enkelte studerende kunne præsentere. Stude-rende forsøgte med større eller mindre held at bruge fagsprog i interviewet. Både viden og fagsprog var relateret til HE-farv-ningen på en patologisk afdeling. Da viden om HE-farvning og det patologiske fagsprog ikke kan anses for almen tilgængelig viden og ikke er typisk lærebogsstof på ungdomsuddannelser-ne, antager vi, at studerende har tillært sig viden og fagsprog i den teoretiske undervisning på campus inden praktik.

I relation til færdigheder var det udtalt, at de studerende evnede at forstå forskriften (kort punktform) og oversætte den til handling. De studerende indgik, uden italesatte aftaler, fly-dende i et samarbejde omkring proceduren. Dette tolkes, som at de har opnået laboratoriemæssige samarbejds- og faglige færdigheder i laboratorierne på campus.

Fund relateret til de studerendes oplevelse af teoretisk undervisning i relation til deres praktikerfaringerSpørgeskemaundersøgelsen viste, at studerende, som har været i praktik på et for det teoretiske fagrelevant speciale, specielt adskiller sig fra studerende uden praktikrelevant erfaring inden for områderne ”oplevelse af relevans”, ”forståel-se af teori” og ”engagement i undervisningen”. Disse områder var derfor fokus i de semistrukturerede interview. Data-analysen af disse identificerede desuden temaerne ”samarbej-de” og ”praktikopholdenes længde og placering”.

Fokusgruppeinterview viste generelt, at studerende har en forventning om sammenhæng mellem teori og praktik. Herunder at teoriundervisere kender og relaterer teorien til praksis, og at praktikundervisere kender og henviser til den fra teoriundervisningen relevante teori. Interview viste desuden, at professionslokaler på campus hjælper de studerende til at

UndersøgelsenFor at undersøge studerendes evne til at anvende viden og færdigheder, der er opnået på campus, i praktikophold udførte vi observationer af 16 forskellige studerende med efterfølgen-de semistrukturerede individuelle interview på første dag i praktik. Målet med observationerne var at identificere tegn på studerendes tavse viden og færdigheder. De efterfølgende in-terview skulle vise de studerendes evne til at forklare en prak-sisnær procedure med fagudtryk og ved at trække på viden opnået i teoretisk undervisning eller i laboratorierne på cam-pus. Det valgte fokus var HE-farvning udført af studerende i M2-praktik på histologilaboratoriet på patologisk institut (PAI).

Efterfølgende udsendte vi spørgeskemaer til 136 studerende for at belyse, om der er elementer fra praktikophold og i så fald hvilke, der påvirker de studerendes oplevelse af teoretisk un-dervisning (svarprocent: 86). De identificerede elementer fra spørgeskemaundersøgelsen blev uddybet gennem fire semi-strukturerede fokusgruppeinterview. Her blev studerende grupperet på baggrund af deres praktiksted; i.e. om de havde været på en afdeling, hvis teoretiske grundlag direkte kunne relateres til indholdet i et specifikt teoretisk fag eller ej. Således blev grupper af studerende med praktikophold på PAI og nuklearmedicinsk afdeling interviewet om deres oplevelse af undervisningen i fagene M2-histologi/M6-patoanatomi og M6-nuklearmedicin. Studerende, som ikke havde været på dis-se afdelinger, blev interviewet om deres oplevelse af de sam-me fag.

Data fra observationer og interview blev analyseret med en fænomenologisk tilgang til datamaterialet og ved anvendelse af den kvalitative analysemodel beskrevet af Kvale og Brink-mann (4).

Fund/temaerFund fra undersøgelse af studerendes anvendelse af teoretisk undervisning i praktik:

Teorien opleves som sværere at forholde sig til og lære, hvis en sammenhæng ikke er tydelig; specielt hvis den ikke italesættes

Studieordningens afsnit om uddannelsens organisering bør beskrive mødefora mellem undervisere fra campus og praksis


dem indblik i professionen og be- eller afkræfter deres studie-valg. Senere på studiet foretrækker studerende at have længe-re forløb på enkelte afdelinger, da det giver dem mulighed for at få vist tillid og få ansvar for opgaver. Den relative placering af praktik og relevant teoriundervisning på campus frem-hæves som ikke-vigtig for de studerendes oplevelse af sam-menhæng. Der er fordele ved både teori før praktik og praktik før teori. En studerende siger: ”Hvis praktikken ligger før teori-en, så kan jeg bedre se det for mig … og når jeg så kommer i praktik, så skal jeg nok finde den teori, som passer til.”

Implikationer for studieordningsrevisionen Denne undersøgelse bekræfter fund fra andre undersøgelser af professionsuddannelser (1) om, at oplevelse af sammen-hæng mellem teori og praksis (praktik) er vigtig for de stude-rendes uddannelse til deres kommende praksis. De studerende forventer en sådan sammenhæng og oplever det som demo-tiverende, hvis oplevelsen af sammenhæng mangler. Desuden besværliggør det (teoretisk) læring og omsætning til praksis.

Vores fund bekræfter, at studerende ofte oplever en sam-menhæng, herunder at de kan trække på elementer lært i teori (campus), når de kommer i praktik, og at praktikophold, ”at have haft hænderne i det”, har positiv betydning for deres læring, og for at de oplever den teoretiske undervisning som relevant. Dette skal vi bevare og styrke i den reviderede ud-dannelse. Fundene i undersøgelsen har potentiel betydning for selve revisionen af studieordningen, men også for det efterfølgende arbejde med at tilrettelægge og gennemføre undervisning på campus og i praktikken.

Udarbejdelse af en revideret studieordningPå studieordningsniveau peger fundene på, at tidsmæssig pla-cering af praktikken i semestrene i forhold til den teoretiske undervisning er af mindre betydning, mens de enkelte prak-tikophold bør være længst sidst i uddannelsen. I forhold til de temaer, som den monofaglige udviklingsgruppe foreslår inden for de første to år (1), bør det også overvejes at lægge praktik-ken i de temaer, som kan beskrives dækkende for alle laborato-riemedicinske specialer. Herved gives alle studerende uanset praktiksted mulighed for at opleve relevans mellem teori og praktik/praksis. Dette er især relevant for uddannelsessteder,

relatere teori til praksis og til at opleve teorien som relevant for praksis. Dette afspejler det tidligere fund.

Forståelse af teori og oplevelse af relevansStuderendes forståelse og oplevelse af relevans er positivt på-virket af praktik i relevant speciale, om end det til en vis grad kan erstattes af fotos og video fra praksis. Det bliver dog aldrig så effektivt som ”at have været der selv” (citat studerende). De studerende forstår teorien bedre, når de kan se det for sig: ”Det binder bedre …”(citat studerende). Teorien opleves som sværere at forholde sig til og lære, hvis en sammenhæng ikke er tydelig; specielt hvis den ikke italesættes.

Engagement i undervisningenStuderendes engagement stimuleres af mødet med engagere-de bioanalytikere i praktik, og desuden af at studerende får vist tillid og bliver givet ansvar. De er glade for teoretisk un-dervisning i praktik, men ønsker ikke, at det reducerer deres muligheder for og tid til ”hands on”. Deltagelse i teoriunder-visningen er for de flestes vedkommende stimuleret af, at de kan bidrage med praksiserfaringer i teoriundervisningen, om end enkelte har oplevelsen af at ”have lært det hele i praktik” (citat studerende), hvorved disse studerendes engagement og deltagelse i teoriundervisningen falder.

SamarbejdeDet opleves naturligt for de studerende at videndele om ople-velser fra praktik, og de oplever det som en selvfølge, at det går på skift, afhængigt af hvem der har været på relevant praktik-afdeling. De studerende deltager altså i undervisning med meget forskellige faglige forudsætninger afhængigt af praktik ophold. Dette formuleres som krav til den teoretiske underviser om at ramme det niveau, der udfordrer/inspirerer både dem, som ikke har set det før, og dem, der har viden og oplevelser fra praktik.

Praktikopholds tidsmæssige placering og længdeUden at blive adspurgt angav flere informanter, at praktikop-holds længde og placering på uddannelsen har stor betydning for deres oplevelse. Tidligt i studiet finder de det givende at være kort tid (få uger) på forskellige afdelinger, da det giver

Udveksling af undervisere – så undervisere indgår fysisk i undervisningsforløb på den anden lokalitet – kan potentielt bidrage til at øge de studerendes oplevelse af sammenhæng Samspil mellem underviserne

er essentielt for de studerendes op levelse af sammenhæng mellem teori og praktik

FAGLIG // TEORI OG PRAKTIK


som logistisk ikke kan tilbyde alle studerende samme speciale i samme semester.

De studerendes oplevelse af sammenhæng baserer sig i høj grad på, hvordan de studerende oplever, at deres teori- og praktikundervisere italesætter relevansen mellem teori og praksis, og at underviserne kender til hinandens litteratur, begreber og læringsmål. Derfor er det vigtigt, at studieordnin-gens afsnit om uddannelsens organisering beskriver møde-fora mellem undervisere fra campus og praksis om de enkelte semestre og/eller undervisningsforløb. En sådan (hyppig) mødefrekvens vil styrke undervisernes fælles fortælling om en naturlig undervisningssammenhæng, som de kan italesæt-te over for de studerende.

Planlægning og gennemførelse af undervisningen på baggrund af en revideret studieordningVores undersøgelse peger på, at undervisningsforløb i et se-mester bør laves med rod i en fælles skabelon, fælles litteratur og fælles sprog (opstået i ovennævnte mødefora). Her vil anvendelse af SOLO-taksonomi og en præcis angivelse af læringsmål for de enkelte undervisningselementer i et forløb forhåbentlig minimere overlap mellem gennemgang af teore-tisk pensum på campus og i praktik og gøre det lettere at stille krav til de studerende om egen repetition og refleksion. Funde-ne tyder også på, at bioanalytikeruddannelsens to ”tredje læringsrum”, i.e. laboratorier på campus og undervisnings-laboratorier på hospitalerne, bør udnyttes bevidst og i sam-menhæng med de læringsmål, som er fastsat for semesteret; en analyse/procedure kan fx udføres begge steder, men med forskellige mål. Endelig opfordrer fundene til at organisere de studerende på en sådan måde, at de bevidst bidrager til hinan-dens oplevelse af relevans mellem teori og praksis. Andre tiltag såsom brug af portfolio, fælles opgaver, hvoraf en del ud-føres på campus og en del i praktik, udveksling af undervisere, så undervisere indgår fysisk i undervisningsforløb på den anden lokalitet, kunne potentielt bidrage til at øge de stude-rendes oplevelse af sammenhæng.

Uanset hvordan det gøres, peger fundene her på, at itale-sættelse og samspil mellem underviserne er essentielt for de studerendes oplevelse af sammenhæng mellem teori og prak-tik. Derfor kan vi ikke nøjes med at planlægge undervisnings-forløbene sammen – vi må også udføre undervisning sammen og udvikle undervisningen sammen over tid. Hvilket yderme-re giver mening, da vi fortsat skal uddanne til en professions-praksis i rivende udvikling.

REVISION AF BIOANALYTIKER UDDANNELSEN:

Nye rammer og styringTekst: Jane Fyhn, faglig chef

Uddannelses- og Forskningsministeriets mono-

faglige udviklingsgruppe for bioanalytikere, hvor

næstformand Martina Jürs har repræsenteret

dbio, afleverede lige inden jul sit input til den

nye bioanalytikeruddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal nu

omsætte bioanalytikernes og de øvrige faggrup-

pers monofaglige input til bekendtgørelsestekst,

der som noget nyt omfatter alle de sundheds-

faglige professionsbachelorer. Den fælles be-

kendtgørelse skal smidiggøre mulighederne for

det tværprofessionelle element i uddannelserne.

Bekendtgørelsen vil ligeledes indeholde uddan-

nelsesbilag for hver af uddannelserne, der bl.a.

beskriver, hvilken viden, færdigheder og kompe-

tencer der skal opnås i hver enkelt af uddannel-

serne.

Uddannelses- og Forskningsministeriets

styregruppe, hvor dbio er repræsenteret ved Sund-

hedskartellets repræsentant, næstformand i Dansk

Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, skal den 4. marts

godkende bekendtgørelsesteksten, hvorefter den

sendes i offentlig høring i 4 uger.

Forløbet for bekendtgørelsen:

• 4. marts godkender styregruppen bekendt-

gørelsesteksten

• Primo april er der høringsfrist vedrørende

bekendtgørelsesteksten

• 3. maj afrunder styregruppen høringsfasen,

og bekendtgørelsen udstedes.

Fra én til fem studieordninger Som følge af den forventede nye bekendtgørel-

se vil bioanalytikeruddannelsen fra september

2016 have fem i stedet for én enkelt studieord-

ning, da hver af de fem bioanalytikeruddannel-

ser fremover skal have egen studieordning, dog

med et fælles fundament for de første 2 år af

uddannelsen.

De 5 bioanalytikeruddannelser vil allerede nu,

og dermed inden den endelige bekendtgørel-

sestekst er på plads, begynde arbejdet med at

få de nye studieordninger op, da de skal træde i

kraft september 2016. Ligeledes vil professions-

højskolerne tage fat på at få udarbejdet over-

gangsordninger for nuværende studerende.

Referencer(1) Anbefaling fra Monofaglig udviklingsgruppe, Bioanalytikeruddannelsen. Personlig kommunikation [1] En gruppe, der blev nedsat i forbindelse med organisationen af studieordningsrevisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. For bioanalytikeruddannelsen består gruppen af repræsentanter fra dbio, regioner og professionshøjskoler, som har indsigt i bioanalytikerprofession og – uddannelse. Gruppens opgave var at beskrive forhold mhp. at sikre, at de nye sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser matcher et ændret kompetencebehov i sundhedsvæsenet. (Se endvidere sundhed2016.dk)

(2) Lisbeth Haastrup, Cathrine Hasse, Torben Pilegaard Jensen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Per Fibæk Laursen og Trine Kløveager Nielsen: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. 2013. Link: http://pure.au.dk/portal/files/54052042/Bridging_the_gap_sammenfattende_rapport_2013.pdf

(3) Dbio-indstik i blad nr 4, 2015: Transfer trives i det trygge tredje læringsrum.

(4) Steinar Kvale, S. (1997). Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Gylling: Hans Reitzels forlag.

// SPØRG dbio

SpørgsmålJeg er ansat i en privat virksomhed, og i min kontrakt står der, at mit ansættelsesforhold ophører automatisk, når jeg fylder 65 år. Kan man det?

SvarNej, aftaler om en pligtmæssig fratrædel-se ved en bestemt alder er ulovlige. Og vilkåret i din kontrakt har været ugyldigt længe.

Nye regler fra 1. januar 2016Indtil 1. januar 2016 var det lovligt at indgå en aftale om, at en medarbejder automatisk fratrådte sin stilling, når medarbejderen fyldte 70 år. Og tidligere har grænsen været 65 år. Så det er nok her, vilkåret i din kontrakt stammer fra.

Med virkning fra 1. januar 2016 er det ikke længere muligt at indgå sådanne aftaler om pligtmæssig fratrædelse, da man fra politisk side ønsker, at alle, der kan arbejde, skal arbejde.

Betydning for dig?Da du er ansat på en individuel kontrakt – dvs. at du ikke er ansat efter en overens-komst – bliver vilkåret automatisk ugyldigt.

At vilkåret er ugyldigt, betyder, at du kan se bort fra det. Hvis arbejdsgiver vil sige dig op, skal han have en saglig grund til det. En saglig grund kan fx være højt sygefravær, mens en opsigelse, der sker med henvisning til din alder, ikke er en saglig opsigelsesgrund.

Hvis du bliver sagt op, har du krav på dit individuelle opsigelsesvarsel, der kan være op til 6 måneder. Ligesom du har krav på en fratrædelsesgodtgørelse på 1 eller 3 måneders løn, hvis du har været ansat i mere end 12 eller 17 år, når du fra-træder.

Hvis arbejdsgiver alligevel siger dig op med henvisning til din alder, vil det være i strid med forskelsbehandlingsloven, og der kan rejses et krav om godtgørelse. En sådan godtgørelse kan være helt op til 12 måneders løn.

Da vilkåret i din kontrakt er ugyldigt, bør arbejdsgiver straks give dig en ny

kontrakt eller et tillæg til den eksisteren-de kontrakt, hvor det fremgår, at vilkåret ikke længere gælder. Hvis han ikke gør det, vil det også være i strid med ansæt-telsesbevisloven.

Hvad hvis den pligtmæssige fratrædelse fremgår af en kollektiv overenskomst?Danske Bioanalytikere har ikke indgået overenskomster, der indeholder en be-stemmelse om pligtmæssig fratrædelse ved en bestemt alder.

Men i det omfang et vilkår om pligt-mæssig fratrædelse ved en bestemt alder fremgår af en kollektiv aftale, er vilkåret gyldigt frem til tidspunktet, hvor over-enskomsten kan opsiges til ophør. Det vil typisk være et par år ude i fremtiden.

Efter 1. januar 2016 kan der ikke indgås nye kollektive overenskomster, der indehol-der en pligtmæssig fratrædelsesalder.


// BOGANMELDELSEHELT UUNDVÆRLIG

”Blood Cells” er nu kommet i 5. udgave. Den omhandler stort set alt, hvad man har brug for i det hæmatologiske laboratorium.

Den lægger ud med, hvordan man tager og behandler en blod-prøve korrekt, fx hvordan man laver et ordentligt udstrygningspræ-parat. Derefter følger dels manuelle, dels automatiserede metoder til at bestemme de forskellige hæmatologiske kvantiteter. Selvom det nyeste hæmatologiudstyr er beskrevet, kunne det godt være gjort lidt grundigere. Der er også en gennemgang af mere specielle meto-der som cytokemi, påvisning af diverse antigener på og i cellerne og genetik.

Et af de vigtigste kapitler omhandler, hvordan man opdager og korrigerer målefejl. Både almindelige og sjældne årsager er beskre-vet. Har man en fejlmåling, er det meget sandsynligt, at man kan finde årsagen her. Dette er efter min mening et kerneområde for bioanalytikere, og alene dette kapitel gør bogen prisen værd.

Et andet kapitel omhandler referenceintervaller, som bliver meget omfattende beskrevet, både med alder, køn og, hvor det er relevant, etnicitet. Opfølgningen på dette kapitel er naturligt nok afvigelser fra referenceintervallerne.

Ellers gennemgås morfologi af de forskellige blodceller både gene-relt og ved forskellige hæmatologiske tilstande. Der er ca. 400 foto-grafier i god kvalitet, så et langt stykke hen ad vejen dækker bogen

behovet for et atlas. I relevante tilfælde medtages også cytogrammer, overvejende Siemens-ADVIA.

Bogen er i forhold til tidligere udgaver ajourført med hensyn til WHO-klassifika-tion af maligne hæmatologiske sygdomme. Nyt apparatur er kommet til, og der er kommet en del nyere litteratur med i litte-raturhenvisningerne. Desuden er de test, der tidligere afsluttede hvert kapitel, nu kommet i en elektronisk netversion. Det er lavet elegant og gør det sjovt at teste, om man har forstået teksten.

For mig er det den bedste og vigtigste håndbog i laboratoriehæmatologi. Jeg har været med fra den første udgave, der udkom i 1988. Det passer nogenlunde med, at når bogen er ved at være slidt op, kommer der heldigvis en ny udgave. Den er ikke til at undvære, køb den.Anmeldt afJens Peter PhilipsenBioanalytikerunderviser Nordsjællands Hospital, Hillerød

Blood Cells, A Practical Guide

Barbara J. Bain. Fifth edition. Wiley Blackwell, 2015. 505 sider. Pris kr. 1.053,74 ved SAXO

En anmeldelse mere side 25

Sara Beck Jochumsen // konsulent i dbio


Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond

Står du over for:• at etablere eller deltage selvstændigt i et udviklings eller forskningsprojekt

• en uddannelse med særlig betydning for fagets udvikling

• deltagelse i kongresser, seminarer mv. med selvstændig præsentation

• uddannelsesophold i udlandet som en del af din bioanalytikeruddannelse?

– så har du muligheden for at søge penge i Bioanalytikernes Uddannelses og Forskningsfond.

Fondens overordnede formål er at være et dynamisk redskab

i udviklingen af bioanalytikerfaget.

Særligt ansøgningsskema og retningslinjer for tildeling hentes på:

www.dbio.dk/uddannelse-og-karriere/fondpris

Fonden ledes af en bestyrelse på syv medlemmer.

Der uddeles midler to gange om året med ansøgningsfrist

henholdsvis den 1. marts og den 1. oktober.

Formand for fondsbestyrelsen:

Næstformand

Martina Jürs

Danske Bioanalytikere

Sekretær for fondsbestyrelsen:

Christina Ingerslev

Tlf. 44 22 32 45

[email protected]

ANSØG-NINGSFRIST

DEN 1. MARTS

2016

Bemærk: Ansøgere skal benytte det officielle ansøgningsskema, og alle felter i skemaet SKAL være udfyldt for at komme i betragtning.

Kun ansøgninger, der er modtaget rettidigt i Danske Bioanalytikeres sekretariat, vil komme i betragtning!


// AKTIVITETER

• • •

•

Dansk cytologiforeningTemadag og årsmødetTID: 4.3.-5.3.2016

STED: På Bjerget, Vejle Sygehus

TILMELDING; www.danskcytologiforening.dk senest 19.02.16 til

[email protected] Deltagergebyr: 300 kr.

PROGRAM FREDAG:Temadag: Cytologi fra bughulen – ascites og finnålsdiagnostik• Prøvetagning, anatomi, fysiologi,

præparering, diagnostik af

ascites med immuncytokemi.

Overlæge Henrik Hager, Vejle

Sygehus

• Diagnostik og teori vedr. finnåle

fra galde/pancreas og lever. Pro

fessor Stephen Hamilton Dutoit

• Diagnostik og teori vedr. udred-

ning af gynækologisk cancer.

Overlæge Doris Schleidermann

• Kliniker om udredning af pri-

mær ukendt tumor med ascites.

Overlæge Lone Duval, Onkolo

gisk afdeling. Aarhus Sygehus

• Gennemgang af netcases

• Generalforsamling med efter-

følgende middag i Underhuset,

Vejle Sygehus.

PROGRAM LØRDAG Årsmøde med posterudstilling• Resultater fra en stor randomi-

seret undersøgelse af primær

HPV-screening i Norge. Bio

ingeniør og sektionsleder Mai

Liv Eide, Skt. Olav Hospital,

Trondheim

• HPV-selvtest. Bioanalytiker,

ph.d.studerende Mette Tran

berg Nielsen, Region Midt (DE)

• Methyleringsprocesser i forbin-

delse med triagering af HPV-

forandringer. Molekylærbiolog

Dorthe Ørnskov, Klinisk

Patologi, Vejle Sygehus

• Gennemgang af eurocytology-

platform. Bioanalytikerunder

viser Marianne Schou, Århus

• Revideret Bethesda-klassifika-

tion. Teamleder og fagspecialist

i cytologi Susanne Nielsen,

Næstved

• Udredning af peritoneale skylle-

væsker. Overlæge Jane P.

Hasselby, Patologiafdelingen,

Rigshospitalet

• Cytobioanalytikeren som diag-

nostisk samarbejdspartner ved

EBUS. Bachelorprojekt. Bioana

lytikerne Cathrine Bønløkke

Toustrup og Maj Juhl Schacht

• Mikroskopi af histologiske lym-

feknuder af sentinel node ved

malignt melanom. Et eksempel

på jobglidning. Bioanalytiker Pia

Fuursted, Århus

• Postersession med gennemgang

af postere enten som postervis-

ning (3 min. ved præsentation,

2 min. spørgetid) eller som po-

sterforedrag (10 min). Præmie

for bedste poster/præsentation.

• Afslutning – tak for i dag.

EN BOG FULD AF GODE RÅD – DEN KAN JEG BRUGE

Bogen ”Eksamensangst – Et problem vi skal løse i fællesskab” giver et bud på, hvordan man som vej-leder, underviser, eksaminator og censor kan fore-bygge eksamensangst hos den studerende. Jeg er meget begejstret for bogen. Den giver svar på, hvad eksamensangst er, hvorfor den studerende får eksamensangst, hvordan eksamensangst kommer til udtryk, og ikke mindst hvordan man kan tale med den studerende om det. Desuden giver bogen en god forståelse for, hvorfor der afholdes eksamen, og hvilken rolle eksaminator og censor bør have, for at eksamen bliver det, den er, nemlig at få den stu-derende til at give den relevante viden fra sig.

Det bedste ved bogen er, at der for hvert kapitel/emne omkring eksamensangst er givet nogle anven-delige handleanvisninger til de undervisere, der skal have studerende til eksamen. Nogle af anvisninger-ne bruger jeg heldigvis allerede, mens andre er nogle, jeg helt sikkert vil benytte fremadrettet.

Bogen beskriver eksamensangst hos mennesker, der ikke har en psykisk lidelse, og som fungerer normalt uden for eksamensperioden. Det er jo helt normalt at være nervøs for en eksamen eller angst for at præstere noget, der bliver bedømt af andre. Både en mundtlig og en skriftlig eksamen kræver mod af den studerende.

En mundtlig eksamen er faktisk også et hårdt arbejde for eksaminator, og det at være censor og eksaminator kræver en udtalt etisk bevidsthed. Jeg har selv tænkt tanken, så det er rart at få forklaringen og en handleanvisning på tryk. Bogen giver også flere gode råd til vejledere på skriftlige opgaver, så skriveangst hos den studerende afhjæl-pes eller forebygges.

Jeg synes, bogen dækker den viden, jeg har brug for som underviser, eksaminator og censor. Bogen er en antologi, hvor hvert kapitel er skrevet af hver sin forfatter. Den er let læst, og hvert kapitel afslut-tes med en række ressourcer/kilder til anden littera-tur, hvis man har brug for fordybelse i et af emner-ne.

Bogen kan klart anbefales til vejleder, underviser, eksaminator og censor.

Anmeldt af Lene GredalBioanalytikerunderviserHvidovre HospitalKlinisk Biokemisk Afdeling

Eksamensangst – Et problem vi skal løse i fællesskab

Helle Hvas (red.)Samfundslitteratur1. udgave (2015) 179 sider Pris vejl. 198,-

// BOGANMELDELSE


LSB’s kongres sætter fokus på den medicinske og teknologiske forskning og udvikling, der har givet fantastiske resultater inden for forebyggelse, diagnosticering og behandling af en lang række sygdomme, og som kombineret med nye metoder giver nogle fantastiske perspek tiver på det, der kan måles og vejes – bioanalytikernes kerneområde.

LSB´S 10. KONGRES

Den 28.-29. september 2016 i Lokomotivværkstedet, København

TILMELDING• Tilmelding til kongressen på

www.lsbbio.dk

• Lav pris for tilmelding før den

15. juni

• Tilmeld foredrag og postere til:

Khaled Ghatian, e-mail: Ali.

[email protected]

VIGTIGE DATOER 15. april • Foreløbigt tilsagn om

foredrag og postere

1. juni • Foreløbigt program på

hjemmesiden

15. juni • Tilmeldingsfrist for lav

pris

• Bookingfrist for LSB’s

6o værelser på hotel

Wakeup Copenhagen

• Frist for indsendelse af

abstract

1. sept. • Frist for betaling af

kongresgebyr

Se mere på www.lsb-bio.dk

Forskning og udvikling i eget fag

Diagnostisk udvikling – vi er en del af det

Der er mange bioanalytikere med hele vejen, fra ideer fødes, til artikler ud-gives, og til diagnostiske metoder er udviklet og blevet en realitet.

Metoder skal indkøres og tilpasses, og det er en vigtig opgave netop at kunne se ideen og perspektiverne og få disse realiseret i en større virkelig-hed.

Vi gør det næsten alle sammen – del tager i den udvikling, der er så vigtig for at sikre faget, forskningen og inddragelse af de nyeste diagnos-tiske metoder og muligheder til gavn for patienterne, men vi gør det på mange forskellige måder.

Kongressens tema, Diagnostisk udvikling – vi er en del af det, er et tema, der sætter fokus på de naturlige muligheder, der er for, at bioanalytike-re kan deltage i forskning og udvikling inden for opgaven med at udvikle forebyggelse, diagnosticering og behandling. En udvikling, der sætter

bioanalytikere og laboranter i centrum inden for alle de biomedicinske specia-ler og fagområder.

Vi håber, at temaet kan inspirere mange af LSB’s medlemmer til at bidrage aktivt med foredrag og postere til kongressen.

En spændende kongresIgen i 2016 holdes kongressen i Loko-motivværkstedet side om side med DEKS, der afholder sit årsmøde, og CPH LabMed, som er den nye store laboratorie messe, hvor der udstilles og præsenteres det nyeste inden for laboratorie metoder, -teknik og -udstyr.

LSB’s faglige kongres, DEKS’ års-møde og CPH LabMed bliver en meget spændende kombination – i nogle fantastiske rammer.

Alle deltagere på LSB’s kongres og DEKS’ årsmøde kan frit deltage i ”alle” faglige arrangementer med en kæmpe udstilling lige uden for døren.

Her ses ’EarEEG’, som forskere på Aarhus Universitet har udviklet. Det kan måle hjernens elektriske signaler gennem øret.

Diagen DanmarkBoks 96 I DK-3600 FrederikssundTlf: +45 40 22 80 60 I Fax: +45 43 45 80 60Email: [email protected] I Web: www.diagen.dk

Har du bygget dit forsvar?

DEN SUNDE VINTERPAKKE

Vær parat til at forhindre spredning af sygdomme og forbedre patienthåndteringen og den antibiotiske/antivirale behandling.

Xpert Norovirus, Xpert C.difficile, Xpert Carba-R og Xpert Flu/RSV XC er alle tests til GeneXpert systemet.

En nødvendig værktøjskasse for at bekæmpe infektioner, mindske risikoen for lukning af sengeafdelinger og afværge en vintervejrskrise.

Molekylærbiologiske tests med Cepheids GeneXpert system giver en hurtigt og pålidelig diagnose.

Det giver en minimal påvirkning af sygehusets ressourcer via muligheden for umiddelbar infektionskontrol og opstart af egnet behandling.

menneskelig fejl sendte raske i osteoporose- behandling og praksis er vigtig for de studerendes...

Documents