menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv ......a narrative graph was incorporated...

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp

Dato: 05.01.2015 Underskrifter:

”Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i

et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra

uddannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes

egne synspunkter.”

Bachelorprojekt i ergoterapi

Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen,

Morten Øllegaard

University College Sjælland

Campus Næstved

Vejleder

Jesper Larsen Mærsk

05. januar 2015

Antal ord: 13.531

”Denne opgave – eller dele heraf – må kun of-

fentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf.

lov om ophavsret af 31.5.1961.”

Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard Bachelorprojekt modul 14

UCSJ Campus Næstved Oktober 2014 - januar 2015

2

Occupational identity in the retirement process

Bachelor’s project in occupational therapy

University College Zealand



3

Resumé

Problembaggrund

I Danmark forlader størstedelen af de erhvervsaktive arbejdsmarkedet i en alder af 65 år, hvor

de går på pension. Gary Kielhofner, professor i ergoterapi, beskrev afskedigelsen med ar-

bejdsmarkedet som værende en betydningsfuld begivenhed, eftersom en væsentlig del af livet

er indrettet efter arbejdet. Arbejdet strukturerer en væsentlig del af individets tid og aktivitet,

hvorfor overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv kan indebære både muligheder og begræns-

ninger. Dette projekt har til formål at undersøge menneskets oplevede aktivitetsidentitet i

overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Kielhofners forståelse af aktivitetsidentitet er an-

vendt i projektet til at undersøge, hvordan individet oplever dets aktivitetsidentitet i overgan-

gen fra arbejdsliv til pensionsliv.

Problemformulering

Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem

år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv?

Metode og materialer

Der er anvendt en hermeneutisk tilgang, hvor seks kvalitative semistrukturerede interviews af

enkeltpersoner er udført. Den semistrukturerede interviewguide er udarbejdet med inspiration

fra undersøgelsesredskabet OPHI-II, hvor der i første del af interviewene er gjort brug af en

narrativ graf. Interviewdeltagerne er alle pensionister, der er gået på pension inden for otte

måneder til fire år. Til databearbejdning er der taget udgangspunkt i den narrative metode “att

kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter”, hvor Kielhofners definiti-

on af aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til analyse og fortolkning af interviewdeltagernes

oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen til pensioneringen.

Resultat

På baggrund af projektets resultater har elementer såsom børn og børnebørn, sociale relatio-

ner, savn til kolleger, ægteskab, økonomi, motion og helbred, dagligdagsrutiner og interview-

deltagernes selvdefinition været med til at påvirke deres oplevelse af aktivitetsidentiteten i

overgangen.



4

Konklusion

Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen fra

arbejdsliv til tilværelsen som folkepensionist. På trods af dette, er der enkelte elementer, som

har været udfordrende for flere af interviewdeltagerne i overgangen til pensioneringen. Disse

har været savn til tidligere kolleger, tilpasning af økonomien samt balancen mellem individu-

elle og fælles aktiviteter i ægteskabet.

Perspektivering

Det kunne være interessant at følge interviewdeltagerne over en længere periode, med formå-

let at undersøge om deres oplevelse af aktivitetsidentiteten forandres over tid.

Et udviklingsområde inden for det ergoterapifaglige felt kunne være at undersøge, om ergote-

rapeuter kan arbejde forebyggende med de pensionerede, der formodes at være udfordrede i at

tilpasse sig overgangen.

Søgeord

Arbejdsliv, aktivitetsovergang, pensionsliv, aktivitetsidentitet

Antal ord: 379



5

Abstract

Background

In Denmark the majority of employees retire at the age of 65. Gary Kielhofner, Professor in

Occupational Therapy, described retirement from work as being particularly meaningful,

since a big part of one’s life is organised by one’s work. Work organises a significant part of

one’s time and activities, which is why the transition from work life to retirement can be filled

with both opportunities and limitations. Scientists have researched the transition from work

life to retirement, however, this study focuses on how Danish retirees experience their occu-

pational identity in the transition. In this study Kielhofner’s definition of occupational identity

is used to examine how individuals experience their occupational identity in the transition

from work life to life as a retiree.

Research question

How do people who have retired within the last six months to five years experience their oc-

cupational identity in the transition from work life to life as a retiree?

Method and materials

The study used a hermeneutic approach, where six qualitative semi structured interviews of

individuals were conducted. The interview guide was completed with inspiration from the

OPHI-II tool. A narrative graph was incorporated in the interviews. The participants are retir-

ees, who have retired within the last eight months to four years. For data processing, the nar-

rative method “att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångspunkter” was used.

Kielhofner’s definition of occupational identity was used to analyse and interpret the partici-

pants’ experience of their occupational identity.

Results

The results showed, that elements such as children and grandchildren, social relations, lack of

contact with colleagues, marriage, economy, exercise and health, daily routines, and how they

define themselves contributes to the participants’ experience of their occupational identity.

Conclusion

The participants experience their occupational identity positively. In spite of this positive ex-

perience, there have been elements which the participants found challenging. These elements



6

are lack of contact with former colleagues, adjustment of economy as well as balancing par-

ticipation activities in married life.

Putting into perspective

It would have been interesting to follow the participants over a longer period of time in order

to see if their occupational identity changes.

An area of development could be to examine whether it is possible for occupational therapists

to work preventive in terms of helping the retirees who find the retirement process challeng-

ing.

Keywords

Work life, transition, retirement, occupational identity

Word count: 388



7

Indholdsfortegnelse

RESUMÉ ............................................................................................................................................................... 3

ABSTRACT .......................................................................................................................................................... 5

1. PROBLEMBAGGRUND ................................................................................................................................ 9 1.1 AKTIVITETSOVERGANGEN TIL PENSIONSLIVET ..................................................................................................... 9 1.2 FORSKNINGSSTUDIER I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV ..................................................... 10 1.3 FORSKNINGSBEHOV I OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV ........................................................ 11 1.4 PROJEKTETS FOKUSOMRÅDE, MÅLGRUPPE SAMT AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ................................ 11 1.5 ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS ............................................................................................................................ 12 1.6 FORFORSTÅELSE AF OVERGANGEN FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONSLIV .......................................................... 12

2. PROBLEMFORMULERING ....................................................................................................................... 13 2.1 DEFINITION AF MENINGSBÆRENDE ORD ............................................................................................................. 13

3. LITTERATURGENNEMGANG .................................................................................................................. 14 3.1 BEGRUNDELSE FOR SØGEPROCES ......................................................................................................................... 14 3.2 UDVÆLGELSE AF LITTERATUR .............................................................................................................................. 16 3.3 REDEGØRELSE FOR RELEVANT EKSISTERENDE FORSKNING I OVERGANGEN ................................................. 16 3.4 BEGRUNDELSE FOR METODE TIL LITTERATURVURDERING .............................................................................. 17 3.5 PRÆSENTATION AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ................................................................................... 18

4. METODE ........................................................................................................................................................ 20 4.1 DESIGN ...................................................................................................................................................................... 20

4.1.1 Videnskabsteoretisk tilgang .......................................................................................................................... 20 4.1.2 Kvalitativ metode ............................................................................................................................................... 20 4.1.3 Forstående forskningstype ............................................................................................................................. 20 4.1.4 Hermeneutisk tilgang ....................................................................................................................................... 21

4.2 DATAINDSAMLINGSMETODE ................................................................................................................................. 21 4.2.1 Dataindsamlingsmetode ................................................................................................................................. 21 4.2.2 Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere ............................... 23 4.2.3 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier ............................................................................................ 23 4.2.4 Pilottest ................................................................................................................................................................... 24 4.2.5 Tilrettelæggelse af dataindsamlingen ...................................................................................................... 24

4.3 SIKRING AF PROJEKTETS KVALITET ...................................................................................................................... 25 4.4 DATABEARBEJDNINGSMETODE ............................................................................................................................. 27

4.4.1 Transskribering ................................................................................................................................................... 27 4.5 FORSKNINGSETISKE ASPEKTER ............................................................................................................................. 28

5. RESULTATER .............................................................................................................................................. 29 5.1 PRÆSENTATION AF INTERVIEWDELTAGERE ...................................................................................................... 29 5.2 PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGSTE RESULTATER ............................................................................................. 38

5.2.1 Mere tid sammen med børn og børnebørn ............................................................................................. 38 5.2.2 Vigtigheden i at have sociale relationer .................................................................................................. 39 5.2.3 Savn til kolleger ................................................................................................................................................... 39 5.2.4 At finde en ny balance i ægteskabet .......................................................................................................... 39 5.2.5 Økonomisk påvirkning af livsstil ................................................................................................................. 40 5.2.6 Vigtigheden i, at dyrke fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred ........................................ 40 5.2.7 Ændringer i dagligdagsrutiner .................................................................................................................... 41 5.2.8 Ønsket om ikke at blive defineret som pensionist ............................................................................... 41

6. DISKUSSION ................................................................................................................................................ 43 6.1 PROJEKTETS RESULTATER ..................................................................................................................................... 43

6.1.1 Roller og selvopfattelse i pensionslivet ..................................................................................................... 43 6.1.2 Sociale relationer ............................................................................................................................................... 44 6.1.3 Fritidsinteresser .................................................................................................................................................. 44



8

6.1.4 Forskellen mellem mænd og kvinder......................................................................................................... 44 6.1.5 Økonomisk tilpasning i pensionslivet ........................................................................................................ 45

6.2 ANVENDELSEN AF AKTIVITETSIDENTITETSBEGREBET ..................................................................................... 45 6.3 PROJEKTETS DESIGN OG METODE ......................................................................................................................... 46

6.3.1 Design ...................................................................................................................................................................... 46 6.3.2 Dataindsamling ................................................................................................................................................... 46 6.3.3 Databearbejdning .............................................................................................................................................. 47 6.3.4 Interviewdeltagere ............................................................................................................................................ 48 6.3.5 Projektets kvalitet .............................................................................................................................................. 48

6.4 ERGOTERAPIFAGLIG RELEVANS ............................................................................................................................ 49

7. KONKLUSION .............................................................................................................................................. 51

8. PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................... 52

LITTERATURLISTE ........................................................................................................................................ 53

BILAG 1: LITTERATURSØGNINGSRESULTATER .................................................................................. 56

BILAG 2: NARRATIV GRAF .......................................................................................................................... 58

BILAG 3: INTERVIEWGUIDE ....................................................................................................................... 59

BILAG 4: INFORMATIONSBREV OG INFORMERET SAMTYKKE ...................................................... 64

Antal tegn (med mellemrum)/ord:95.523/13.531



9

1. Problembaggrund

I det følgende afsnit redegøres og argumenteres for projektets fokus og relevans samt dets

formål og målgruppe.

I perioden år 2003 til år 2013 er befolkningsgruppen i Danmark, der forlader arbejdsmarkedet

og går på pension steget med 20 % (1). I takt med at andelen af pensionister yderligere er sti-

gende, er danskernes middellevetid forlænget til omkring 80 år, hvilket betyder, at pensions-

alderen i Danmark udgør omkring 15 år af den gennemsnitlige danskers levetid ved en pensi-

onering i en alder af 65 år (2). Pensionisttilværelsen kan udgøre en vigtig begivenhed i men-

neskets liv, som kan være medvirkende til at forandre menneskets aktivitetsliv, hvorfor det

kan være af afgørende betydning for de resterende år af livet, at mennesket finder sig til rette i

overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist (3, s. 153). Ifølge Gary Kielhofner,

professor i ergoterapi, kan afskeden med arbejdsmarkedet være en betydningsfuld begiven-

hed, da en essentiel del af livet er indrettet efter arbejdet (3, s. 153). Ydermere strukturerer

mennesket sin tid og aktiviteter på baggrund af arbejdet. Af disse grunde kan overgangen fra

arbejdslivet til pensionisttilværelsen medføre både muligheder og begrænsninger. Jævnfør

Kielhofner anses pensioneringen som værende en individuel proces, hvor den for ét menneske

kan betyde en frigørelse fra et anstrengende arbejde, hvor udførelsen af aktiviteter af højere

prioritet muliggøres, eksempelvis at engagere sig i familien eller interesser (3, s. 153). For ét

andet menneske kan pensioneringen føre til tab af social kontakt samt tab af kilden til selv-

værd og mening (3, s. 153).

1.1 Aktivitetsovergangen til pensionslivet

En aktivitetsovergang er et tidspunkt, hvori der forekommer et skift fra en bestemt betyd-

ningsfuld aktivitet til et nyt sæt af aktiviteter (4, s. 104). Overgangen fra arbejdsliv til tilvæ-

relsen som pensionist kan forstås som værende en individuel aktivitetsovergang på makroni-

veau (4, s. 104). Den sovjetiske psykolog Alexej Leontjev har interessante perspektiver på

arbejdets betydning for mennesket og overgangene i menneskets liv. Overgangen fra én do-

minerende virksomhed til en anden kan anses som værende en overgang mellem betydnings-

fulde aktiviteter (5, s. 397). Jævnfør Leontjev er det gennem arbejdsprocessen, at mennesket

udvikler sin personlighed og bevidsthed samt forståelse af omverdenen. Arbejdets betydning

er endvidere med til at definere personlig status og identitet samt et socialt fællesskab (5, s.

397). Eftersom Leontjevs teori er af ældre dato benyttes denne ikke yderligere i projektet.



10

Forskningsstudiet Defining Lives: Occupation as Identity: An Essay on Competence, Cohe-

rence, and the Creation of Meaning af Charles H. Christiansen, som ligeledes går år tilbage,

viser, at mennesker i det første møde med hinanden ofte præsenterer sig selv ud fra deres ar-

bejde, da arbejdet er medvirkende til dannelsen af menneskets identitet (6, s. 549). Ofte defi-

nerer mennesket sig selv ud fra det, det beskæftiger sig med, hvilket af mange identificeres

med arbejdet (6, s. 549). Dette kan få betydning for mennesket, når det stopper på arbejds-

markedet og går på pension, da det dermed skal tilpasse sig en ny tilværelse, et nyt aktivitets-

liv, hvor det antageligvis ikke kan identificere sig gennem arbejdet. Hvis mennesket under

pensioneringen føler et tab af meningsfulde roller og ikke finder sig tilrette i pensionisttilvæ-

relsen ved at tilegne sig nye roller, kan dette ifølge Kielhofner medføre mangel på identitet,

formål og struktur i hverdagslivet (3, s. 75).

1.2 Forskningsstudier i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Europæiske og amerikanske forskningsstudier viser blandt andet, at mennesket overvejende har

gode oplevelser med overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen (7, s. 213). Forskeren

Hans Jonsson har undersøgt den svenske befolknings forventninger til pensionisttilværelsen samt

oplevelser af dagligdagen i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Studiet Narratives and Expe-

rience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of The Retirement Process er blevet

udarbejdet på baggrund af kvalitative semistrukturerede interviews af 32 enkeltpersoner foretaget

af tre gange over en 7-årig periode i overgangen til pensionisttilværelsen (8).

Studiets resultater viser, at flere pensionerede har fundet det positivt at gå på pension, mens andre

har haft sværere ved at tilpasse sig overgangen (8). Ydermere viser studiets resultater, at overgan-

gen til pensionslivet kan medføre forandringer i dagligdagen, som interviewdeltagerne i hans

forskning har oplevet på forskellig vis. Forandringerne har fået betydning for dagligdagen, og

måden hvorpå de pensionerede har oplevet sig selv og deres identitet over tid. Overgangen til

pensionslivet kan forstås som en ændring i interviewdeltagernes indre fortælling, de har om sig

selv, deres såkaldte narrativ. Ikke alle interviewdeltagere har kunnet realisere den fremtidige fore-

stilling, de havde af sig selv, som pensionister (8). Jonssons forskning viser, at de pensionerede

har søgt aktiviteter, der har kunnet engagere dem på samme vis, som arbejdet kunne. Dette har

eksempelvis været frivilligt arbejde eller engagement i børnebørn. Engagerende aktiviteter udfø-

res ifølge Jonsson med engagement, entusiasme, udholdenhed og passion (8, s. 428). Tilstedevæ-

relsen af engagerende aktiviteter i pensionisttilværelsen synes at have haft indflydelse på, om in-

terviewdeltagerne har været i stand til at opnå positive livserfaringer i overgangen (8, s. 428-429).



11

1.3 Forskningsbehov i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Ifølge speciallæge i samfundsmedicin og leder af Gerontologisk Institut Henning Kirk, ses et

stigende fokus på gerontologi og ældreforskning blandt fagfolk (9, s. 15-16). På trods af den-

ne udvikling inden for forskning og praksis, forekommer der en forskel mellem viden fra æl-

dreforskningen og praksis på ældreområdet samt en endnu større forskel mellem forsknings-

resultater og den almene opfattelse af aldring og alderdommen som helhed (9, s. 15-16). På

baggrund af dette findes det væsentligt at udarbejde en undersøgelse, som kan bidrage med

viden til ældreområdet.

Et nyt aktivitetsliv forårsaget af overgangen til pensionslivet kan som tidligere beskrevet have

negative konsekvenser for den pensioneredes identitet, hvis vedkommende ikke tilpasser sig

pensionisttilværelsen (3, s. 75). Ifølge Christiansen bidrager menneskets deltagelse i aktivite-

ter til at skabe dets identitet (3, s. 119). For at forstå menneskets identitet kan det dermed være

essentielt at undersøge menneskets aktiviteter. Forandringer i menneskets roller, identitet og

aktivitetsadaption i overgangen til pensionslivet er blevet undersøgt i det australske forsk-

ningsstudie The lived experience of Australian retirees: ‘I’m retired, what do I do now?’ af

Genevieve Pepin og Brianna Deutscher (10). Forskningsstudiet er udarbejdet i Australien,

hvorfor det findes interessant at undersøge menneskets oplevelse af dets identitet i overgan-

gen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen i et dansk perspektiv. De svenske og australske

studier viser, at pensionisttilværelsen kan medføre en ændring i menneskets aktiviteter. Der-

med kan mennesket opleve forandringer i både aktiviteter og identitet under pensionisttilvæ-

relsen, hvorfor det findes væsentligt at undersøge menneskets oplevelse af dets aktivitetsiden-

titet i overgangen. Ydermere viser litteratursøgning, at der er manglende forskning og viden

inden for gerontologi, når det omhandler undersøgelser af menneskets aktivitetsidentitet i

overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv.

1.4 Projektets fokusområde, målgruppe samt aktivitetsidentitetsbegrebet

Dette projekt retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i overgangen

fra arbejdsliv til pensionsliv, hvorfor målgruppen er danske pensionerede, der minimum er 65

år, da dette er pensionsalderen i Danmark (11). Eftersom der undersøges en aktivitetsover-

gang, hvor der sker et skift fra en bestemt aktivitet til nye aktiviteter, anvendes Kielhofners

definition af aktivitetsidentitetsbegrebet, da menneskets aktivitetsidentitet jævnfør Kielhofner

udgør en sammensat følelse af, hvem man har været, hvem man er og hvem man ønsker at

være som aktivitetsvæsen i fremtiden (3, s. 119-120) (4, s. 104). I overgangen til pensionsli-



12

vet kan mennesket i et nutidigt perspektiv se tilbage på sit arbejdsliv og gøre sig tanker om sit

fremtidige liv. Kielhofner er endvidere en anerkendt ergoterapeutisk professor, som har haft

indflydelse på ergoterapeutisk praksis, hvorfor hans definition findes anvendelig.

1.5 Ergoterapifaglig relevans

I den ergoterapeutiske praksis arbejdes der med mennesker i pensionsalderen. Pensionerede,

der ikke er ramt af funktionsnedsættelse, figurerer i almindelighed ikke som målgruppe for

ergoterapeuter, der primært beskæftiger sig med mennesker med en funktionsnedsættelse. På

baggrund af dette, findes det relevant at undersøge, hvordan pensionerede, der ikke er ramt af

funktionsnedsættelse oplever deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdslivet til pensi-

onslivet. Ved at opnå større viden om overgangen set i forhold til menneskets aktivitetsidenti-

tet anser vi, at ergoterapeuter kan blive bedre forberedt til mødet med pensionerede i al al-

mindelighed.

1.6 Forforståelse af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Det er vores forforståelse, at overgangen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen kan være af

betydning for mennesket, da arbejdet udgør en betydelig del af dagligdagen. Særligt mænd

kan være udfordrede i at affinde sig med pensionstilværelsen, da det er vores forforståelse, at

mænds selvopfattelse er påvirket af deres erhverv og deres rolle som forsørger. Når mændene

afskediges fra arbejdsmarkedet, kan de af disse årsager opleve en identitetskrise. Nogle pensi-

onerede kan have vanskeligt ved at finde sig til rette i overgangen, hvis de ikke har aktiviteter,

der kan udøves i stedet for arbejdet. Det er vores forforståelse, at de pensionerede som finder

sig til rette i pensionisttilværelsen, bruger meget af deres tid på familien, særligt børnebørn

samt fritidsinteresser. Ydermere har vi en opfattelse af, at det tidsmæssige aspekt ikke længe-

re har betydning for de pensioneredes dagligdag, da arbejdet som tidligere skabte en struktur i

dagligdagen ikke længere er tilstede. Herved er der eventuelt ikke forskel på hverdage og

weekender.



13

2. Problemformulering

Hvordan oplever mennesker, der er gået på pension inden for de seneste seks måneder til fem

år, deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv?

2.1 Definition af meningsbærende ord

Pension

En offentlig månedlig ydelse, som reguleres efter den pensioneredes økonomi og pensionsop-

sparing (12). Projektet retter fokus mod menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra at væ-

re på arbejdsmarkedet til at blive afskediget derfra, hvorefter det modtager pension.

Aktivitetsidentitet

”(...) en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følel-

se, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaring

som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet.” (3, s. 120).

Overgangen

Overgangen til pensionslivet defineres som slutningen på et menneskes etablerede aktivitets-

mønster gennem størstedelen af livet, da betalt arbejde har optaget og organiseret tid og sted i

menneskets liv igennem mange år (7, s. 213). Når overgangen beskrives i projektet, er det

overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, der refereres til.

Arbejdsliv

Arbejdet og arbejdslivet defineres som den tidsmæssige opdeling af dagligdagen, da arbejdet

er bestemmende for, hvordan tiden organiseres samt, hvordan fritiden tilrettelægges. Arbejds-

livet tillægges ofte værdi, da det har en funktion for den arbejdende. Hertil nævnes tre funkti-

oner: En økonomisk, da arbejdslivet sikrer overlevelse, en social, da arbejdet danner rammen

for menneskeligt samvær samt en psykologisk, da arbejdslivet giver mulighed for at udrette et

stykke arbejde (13, s. 14).

Pensionsliv

Pensionisttilværelsen defineres som: ”den del af livet som ligger efter arbejdslivet” (14). I

projektet anvendes flere formuleringer, som eksempelvis tilværelsen som pensionist, pensi-

onsliv og pensionisttilværelsen.



14

3. Litteraturgennemgang

3.1 Begrundelse for søgeproces

Der er blevet søgt videnskabelig litteratur i databaserne Cinahl, PsycINFO og PubMed. Det

kan ikke udelukkes, at søgning i andre databaser kunne have givet andre søgeresultater end

dem, der er præsenteret i nedenstående, men med formålet at sikre en præcis og systematisk

søgning, er søgningen blevet foretaget med assistance fra en af uddannelsesinstitutionens bib-

liotekarer.

Cinahl der er en sygeplejefaglig søgedatabase, som indeholder viden om rehabilitering er ble-

vet anvendt, eftersom denne viden nærmer sig det ergoterapifaglige felt (15, s. 38-39).

PsycINFO indeholder peer-reviewrapporter inden for psykologi samt studier, der bevæger sig

inden for det psykologiske og psykiatriske felt, deriblandt identitet. Denne database er fundet

anvendelig, da projektet vedrører et identitetsbegreb (15, s. 38-39). For at udvide søgningen er

der søgt videnskabelig litteratur i MeSH-termerne i PubMed, da termerne muliggør en supple-

ring af synonymer i søgningen (15, s. 45).

Der er gjort brug af søgeordene psychological adaptation, retirement, occupational identity

og occupational therapy. Ordene retirement og occupational identity indgår i problemformu-

leringen, hvorfor disse også er anvendt som søgeord. Eftersom der undersøges en aktivitets-

overgang i menneskets liv er udtrykket psychological adaptation benyttet som søgeord. Oc-

cupational therapy er anvendt for at præcisere søgningen til referencer, der omhandler det

ergoterapifaglige felt og dermed klarlægge hvilken forskning, der er udarbejdet om overgan-

gen.

For at præcisere søgningen i henholdsvis Cinahl, PsycINFO og PubMed er felter, der inklude-

rer alderen 65+ samt forskning, der dateres 5 år tilbage blevet afmærket. Der er dermed søgt

efter den nyeste forskning omhandlende mennesker i pensionsalderen. For at opnå en bred

søgning, er sproget blevet specificeret til engelsk. Herved er europæisk forskning ikke blevet

ekskluderet, da titler og abstracts altid fremkommer på engelsk (16, s. 16).



15

Nedenstående tabel er en opstillet søgematrix, der illustrerer litteratursøgningen. Tabellen

viser søgningen foretaget i de forskellige databaser samt søgningens resultater ved brug af de

beskrevne søgeord. Søgeordene er kombineret og søgt samlet for at præcisere søgningen. Det-

te er blevet gjort ved at indsætte AND mellem søgeordene. Litteratursøgningens resultater for

de forskellige databaser er også præsenteret i bilag 1.

Database Adaptation,

Psychological

Retirement Occupational

therapy

Occupational

identity

Resultat

Cinahl 2004 23 2 1 1

PsycINFO 38 2 0 0 0

PubMed 4396 25 0 0

0

Inden litteratursøgningens opstart har de projektansvarlige været bekendt med Hans Jonssons

forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen inden for den svenske befolk-

ning. Herved er der blevet gjort brug af kædesøgning. På Jonssons hjemmeside er flere af

hans videnskabelige artikler tilgængelige, heriblandt The first steps into the third age: the

retirement process from a Swedish perspective (17). Kædesøgningen er foregået ved at gen-

nemgå referencerne i denne artikel (18, s. 37). Herved er Jonssons forskningsundersøgelse,

som nævnt i problembaggrunden blevet fundet (8).

Endvidere er der blevet søgt litteratur på danske hjemmesider, heriblandt i ETF’s vidensbank,

på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrelsens-, samt Socialstyrelsens hjemmeside og på Google. Der

er søgt litteratur på hjemmesiderne for at opnå indsigt i dansk forskning eller anden relevant

litteratur om overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Følgende søgeord er benyttet: pensio-

nisttilværelsen, pensionering, overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, overgangen fra ar-

bejdsliv til pensionisttilværelsen, identitet og pension, identitet og pensionering. Søgningerne

har fremvist sparsom litteratur i ETF’s vidensbank samt på Ældre Sagens-, Sundhedsstyrel-

sens- og Socialstyrelsens hjemmeside. Ofte omhandler den litteratur, der er tilgængelig, op-

lysninger om pensionsordninger samt forebyggende foranstaltninger i forhold til sundhed.

Gennem søgning på Google er flere danske artikler omhandlende overgangen fra arbejdslivet

til pensionisttilværelsen fremkommet. Disse er blandt andet publiceret på www.avisen.dk og

hos Kristeligt Dagblad. Artiklerne er ikke benyttet i projektet, da disse ikke er evidensbasere-

de forskningsartikler. Ydermere kan det skrevne være påvirket af en politisk holdning.



16

3.2 Udvælgelse af litteratur

Der er læst abstracts på de videnskabelige artikler, der er forekommet gennem søgning i data-

baserne for at vurdere artiklernes relevans i forhold til problemformuleringen og projektets

fokus. Søgningerne har resulteret i flere forskningsartikler omhandlende pensionister, der er

gået på pension grundet funktionsnedsættelse. Disse er blevet ekskluderet, da projektet retter

fokus mod den almene pensioneringsproces.

Søgning i databaserne har givet sparsomme resultater, efter søgeordene er blevet søgt samlet

med AND imellem. Den ene videnskabelige artikel, som er et resultat gennem søgning i Ci-

nahl er blevet anvendt i projektet. De resterende videnskabelige artikler, der er anvendt i pro-

jektet, er fundet ved at koble søgeordene psychological adaptation, retirement og occupatio-

nal therapy, hvor ud fra det er vurderet, hvilke af disse der har været anvendelige. Det har

resulteret i, at 17 videnskabelige artikler er blevet bestilt til gennemlæsning, hvilket efterføl-

gende har medført en reduktion til fem artikler, hvoraf tre er blevet vurderet. De resterende to

videnskabelige artikler, som er anvendt i projektet, er ikke vurderet, da de er en del af Jons-

sons forskningsstudie, som er beskrevet i tre artikler, hvoraf hans resultater gennem forsk-

ningsstudiet er sammenfattet i den ene af de tre artikler, hvorfor denne er blevet vurderet.

3.3 Redegørelse for relevant eksisterende forskning i overgangen

Hans Jonsson har udarbejdet tre videnskabelige artikler på baggrund af sin 7-årige lange

forskning. I den første videnskabelige artikel Anticipating Retirement: The Formation of Nar-

ratives Concerning an Occupational Transition er Jonssons interviewdeltagere stadig i arbej-

de (19). I denne del af undersøgelsen er der blevet spurgt ind til deres arbejde samt deres for-

ventninger til den fremtidige pensionering. Den anden videnskabelige artikel Evolving Narra-

tives in the Course of Retirement: A Longitudinal Study beskriver interviewdeltagerne to år

senere, hvor deres oplevelser med pensionslivet er i fokus (20). Den tredje artikel Narratives

and Experience in an Occupational Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Pro-

cess bidrager med ny viden og sammenfatter denne viden med de to tidligere artikler (8). Ar-

tiklen præsenterer resultater fra det tredje interview, hvori interviewdeltagerne har beskrevet

deres oplevelser med pensionisttilværelsen. Fælles for interviewdeltagerne har været oplevel-

sen af, at den tidsmæssige strukturering af dagligdagen var forandret i overgangen til pensi-

onslivet. Udfordringerne har blandt andet været, at der blev stillet ydre krav til inkorporering

af nye rutiner og rytmer, som tidligere var struktureret ud fra arbejdet. Enkelte interviewdel-

tagere har oplevet overgangen som værende positiv, da de fik mulighed for selv at disponere



17

over egen tid. Andre interviewdeltagere har oplevet overgangen som værende negativ, da kra-

vene fra arbejdet var skabende for deres indre motivation. Disse krav har været en mangelvare

i pensionisttilværelsen (8, s. 427).

Gennem litteratursøgningen er der fundet flere videnskabelige artikler fra Australien omhand-

lende overgangen til pensionslivet. I projektet er artiklen The lived experience of Australian

retirees: ’I’m retired, what do I do now?’ af Genevieve Pepin og Brianna Deutscher blevet

anvendt (10). Artiklen er et ergoterapeutisk kvalitativt studie, der retter fokus mod pensione-

ringens konsekvenser for rolleforandringer, identitet og aktivitetsadaption hos australske pen-

sionerede. Den anvendte metode består af fænomenologiske interviews. Resultaterne viser at

for at opretholde en positiv identitet og adaptere sig til pensionisttilværelsen, har det betyd-

ning, at mennesket engagerer sig i meningsfulde aktiviteter og roller, heriblandt rollen som

bedsteforælder. Ydermere er det væsentligt, at individet udvikler nye interesser og planlægger

aktiviteter i pensionslivet, samt omstrukturerer brugen af tid.

Det kvantitative forskningsstudie So now what? Effects of retirement on civic engagement af

Levi Van Den Bogaard, Kéne Henkens og Matthijs Kalmijn er ligeledes anvendt i projektet

(21). Det er udarbejdet i Holland, hvis resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse,

hvori 707 hollandske borgere er blevet rekrutteret. Deltagerne var deltids- eller fuldtidspensi-

onerede, hvor kontrolgruppen var borgere, som stadig var i arbejde. Formålet med studiet var,

at undersøge, hvordan pensioneringen påvirker de pensioneredes engagement i samfunds-

mæssige aktiviteter. Resultaterne viser, at mange pensionerede vælger at engagere sig i frivil-

ligt arbejde eller i foreningslivet. Yderligere støtter de pensionerede deres børn i en travl

hverdag ved pasning af børnebørnene.

3.4 Begrundelse for metode til litteraturvurdering

Critical Appraisal Skills Programme, CASP-redskabet, er blevet anvendt til at vurdere de

kvalitative forskningsartikler anvendt i projektet (22). CASP-redskabet er fundet anvendeligt,

da det med dets struktur, giver et overskueligt overblik og samtidig giver mulighed for at ud-

arbejde en grundig og kritisk vurdering. CASP-redskabet består af ti spørgsmål med tilhøren-

de underspørgsmål, hvilke har muliggjort udarbejdelsen af en dybdegående vurdering af artik-

lerne. Til vurdering af den udvalgte kvantitative forskningsartikel er Sundhedsstyrelsens

Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser benyttet. Vurderingsredskabet er

anvendt grundet dets guide og pointsystem, der skaber en overskuelig struktur. Endvidere er



18

redskabet fundet anvendeligt, da det retter fokus mod kvantitative kvalitetskriterier, såsom

randomisering, blinding, validitet og reliabilitet.

3.5 Præsentation af aktivitetsidentitetsbegrebet

Der er forsket i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, også inden for det ergote-

rapifaglige felt, men resultaterne af litteratursøgningen har vist, at forskningen ofte er foreta-

get i udlandet. Ydermere har forskningen berørt emner som aktiviteters betydning for den

pensionerede, og ligeledes, hvordan den pensionerede har kunnet opretholde en meningsfuld

dagligdag i overgangen. Der er ikke fundet forskning i overgangen fra arbejdsliv til pensions-

liv, som har undersøgt menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet ud fra et dansk per-

spektiv. Som beskrevet i problembaggrunden er Kielhofners definition af aktivitetsidentitets-

begrebet anvendt i projektet (3, s. 119-120). Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt både i

udarbejdelsen af problemformuleringen og derigennem interviewguiden, i analysen af ind-

samlet empiri samt i diskussionen af denne.

Aktivitetsidentitetsbegrebet er anvendt til at forstå og fortolke menneskets oplevelse af dets

aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, da Kielhofner anså mennesket

som bestående af flere sammenhængende komponenter, der kan have betydning for, hvordan

aktivitetsidentiteten opleves i overgangen. For at forstå menneskets aktivitetsidentitet er det

ifølge Kielhofner nødvendigt at undersøge menneskets vilje, vanedannelse og erfaring, da

disse komponenter er afgørende for, hvordan en levet krop samles til en aktivitetsidentitet (3,

s. 120). Dette er blevet undersøgt ved, at der er blevet spurgt ind til, hvordan interviewdelta-

gerne oplever deres drivkraft i dagligdagen, deres dagligdagsaktiviteter samt hvordan de har

oplevet overgangen til pensioneringen.

Jævnfør Kielhofner udgør aktivitetsidentiteten en sammensat følelse af, hvem man er og

hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Dette er en følelse, der er skabt af menneskets

aktivitetsdeltagelse gennem livet (3, s. 119-120). Aktivitetsidentiteten inkluderer endvidere en

sammensætning af (3, s. 119-120):

Ens følelse af kapacitet og effektivitet med hensyn til at foretage sig noget

Hvilke ting man finder det interessant og tilfredsstillende at foretage sig

Hvem man er som defineret af ens roller og forbindelser

Hvad man føler sig forpligtet til og regner for vigtigt

En fornemmelse af livets velkendte rutiner

Ens opfattelser af omgivelserne, og hvad de støtter en i og forventer af en



19

Endvidere beskrev Kielhofner menneskets selvdefinition som en væsentlig del af menneskets

aktivitetsidentitet, da aktivitetsidentiteten tjener som et middel til selvdefinition og som en

plan for kommende handling (3, s. 120).



20

4. Metode

I metodeafsnittet beskrives og begrundes hvordan projektets design er udformet samt hvilke

metodiske tilgange, der er blevet anvendt.

4.1 Design

4.1.1 Videnskabsteoretisk tilgang

Eftersom projektet retter fokus mod menneskets oplevelse af dets aktivitetsidentitet i over-

gangen til pensionslivet, hvor menneskets vilje, vanedannelse og erfaring ifølge Kielhofner er

medvirkende til følelsen af aktivitetsidentiteten, er der taget udgangspunkt i den humanviden-

skabelige tradition (3, s. 120). Den humanvidenskabelige tradition beskriver mennesket som

et selvstændigt individ med bevidste hensigter og en fri vilje (23, s. 99). Herved berører både

Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet og den humanvidenskabelige tradition,

menneskets vilje. Den humanvidenskabelige tradition har til formål gennem kvalitative un-

dersøgelser, at søge efter og fortolke på det særlige ved det enkelte individ (24). For at forstå

menneskets oplevelse af aktivitetsidentiteten er der blevet gjort brug af en fortolkning jævnfør

Kielhofner på interviewdeltagernes udsagn, hvorfor projektet indskriver sig i den humanvi-

denskabelige tradition.

4.1.2 Kvalitativ metode

Projektet er udarbejdet som en kvalitativ forskningsinterviewundersøgelse, da denne giver

interviewdeltagerne mulighed for at dele subjektive beskrivelser, opfattelser og udtryk samt

deres forståelse af dem selv, deres erfaringer og omgivelser (25, s. 27). Ved dataindsamlingen

ønskes menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen at blive forstået, hvorfor en kva-

litativ forskningsinterviewundersøgelse er fundet anvendelig. Der angives ikke faste svaral-

ternativer, hvorfor en fleksibel og dybdegående dataindsamling kan muliggøres ved, at der

bliver spurgt uddybende ind til oplevelsen og betydningen af interviewdeltagernes udsagn

(25, s. 27).

4.1.3 Forstående forskningstype

Der arbejdes ud fra den forstående forskningstype, da projektet retter fokus mod at forstå

menneskets oplevede aktivitetsidentitet i overgangen (26, s. 30). Særpræget ved den forståen-

de forskningstype inden for videnskabsteorien er, at forskeren derigennem søger viden om det

fænomen og den livsverden, der undersøges, hvilket i projektet bliver baseret på interviewdel-



21

tagernes subjektive oplevelser af overgangen (27, s. 23-33). Det betyder, at interviewdelta-

gernes subjektivitet indgår som en vigtig bestanddel af datamaterialet i projektet.

4.1.4 Hermeneutisk tilgang

Inden for den humanvidenskabelige tradition anvendes den hermeneutiske tilgang, da den

tillader en forståelse og fortolkning af menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejds-

livet til pensionisttilværelsen jævnfør Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet

(28, s. 95-103).

Gennem anvendelse af den hermeneutiske tilgang arbejdes der ud fra tre principper bestående

af forforståelse, den hermeneutiske cirkel samt horisontalsammensmeltning (28, s. 103). Un-

der afvikling af interviewene kan forforståelsen ændres, da indsamling af ny viden kan få be-

tydning for, hvordan de pensionerede og deres aktivitetsidentitet forstås i overgangen, hvor-

ved der arbejdes ud fra den hermeneutiske cirkel (28, s. 98-101).

Ved horisontalsammensmeltning er dialogen vejen til ny viden, hvormed det ønskes at forstå

og anerkende interviewdeltagerens udsagn, hvilket kan føre til en ny forståelse af deres aktivi-

tetsidentitet (28, s. 102-103). Dermed mindskes forskellen mellem interviewer og interview-

deltagernes forståelseshorisonter (28, s. 95-103). Det er ved horisontalsammensmeltning ikke

nødvendigvis tilfældet, at interviewer forstår interviewdeltagernes udsagn, hvorfor det er af

betydning, at interviewer kan anerkende det sagte, da det er interviewdeltagernes subjektive

oplevelser med overgangen, der undersøges.

Gennem anvendelse af ovenstående tre principper sikres en åben tilgang til interviewdeltager-

ne, hvor en be- eller afkræftelse af forforståelsen er mulig og hvor en dybere forståelse af in-

terviewdeltagernes oplevede aktivitetsidentitet i overgangen kan træde i kraft (29, s. 233).

4.2 Dataindsamlingsmetode

Dataindsamlingsmetoden beskrives og begrundes med inspiration af Carsten Juhl og Mari-

anne Lindahl (26, s. 65).

4.2.1 Dataindsamlingsmetode

Der er konstrueret en semistruktureret interviewguide på baggrund af Kielhofners MOHO-

undersøgelsesredskab OPHI-II, da begrebet aktivitetsidentitet indgår som en væsentlig be-

standdel heri (30, s. 12).



22

OPHI-II er et tredelt undersøgelsesredskab, der indeholder et semistruktureret interview, hvis

formål er, at udforske en klients aktivitetslivshistorie samt vurderingsskemaer, som giver et

mål for klientens aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsrammernes indflydelse

på klientens aktivitetsudøvelse. Den sidste del af undersøgelsesredskabet er en narrativ livshi-

storie, der er konstrueret til at indfange fremtrædende kvalitative træk i klientens aktivitets-

livshistorie (30).

Under dataindsamlingen er der indledningsvis, ved afvikling af interviewene, gjort brug af

undersøgelsesredskabets narrative graf (30, s. 163) (bilag 2). Formålet med at anvende denne

graf, hvorpå interviewdeltagerne har tegnet deres livshistorie, har været, at få en forståelse af

interviewdeltagernes aktivitetsidentitet gennem livet. Interviewdeltagerne har beskrevet hen-

holdsvis positive og negative livshændelser fra deres fortid, nutid og fremtid, som kan have

haft betydning for, hvem de er i dag, og hvordan de definerer sig selv som individer nu og i

fremtiden. Menneskets aktivitetsidentitet opstår ifølge Kielhofner i barndommen, hvorfor

interviewdeltagernes fortid også anses som værende væsentlig at inddrage (3, s. 147).

Efter interviewdeltagerne havde udfyldt den narrative graf, blev der spurgt uddybende ind til

områderne på grafen, hvorpå hældningen har været størst, da livshændelserne kan have haft

betydning for deres oplevede aktivitetsidentitet (3, s. 119-120). Den narrative graf er anvendt i

projektet som en del af den indsamlede empiri, hvorfor den er af samme betydning for projek-

tets resultater, som det er tilfældet med svarene fra de semistrukturerede interviews. Der er

blevet udarbejdet en interviewguide med formålet at foretage semistrukturerede livsverdenin-

terviews af enkeltpersoner, da denne interviewform vil forstå elementer af den daglige livs-

verden, set ud fra interviewdeltagernes oplevelser og egne perspektiver (29, s. 45-46).

Spørgsmålene i interviewguiden er blevet udarbejdet med inspiration fra OPHI-II’s temaom-

råder aktivitetsroller, daglige rutiner, aktivitetsrammer, kortsigtede og langsigtede aktivitets-

valg samt kritiske livshændelser (30, s. 11). Et eksempel på spørgsmål fra interviewguiden,

udarbejdet med inspiration fra temaområderne aktivitetsrammer og daglige rutiner er: “Hvis

du tænker på dine sociale relationer, hvilken betydning har de for din dagligdag?” (bilag 3).

Et eksempel fra interviewguiden, hvor der er blevet spurgt ind til interviewdeltagernes ople-

velse af deres fortid er: “Hvordan vil du med egne ord beskrive din overgang fra arbejdsliv til

livet som pensionist?” (bilag 3).



23

For at rette fokus mod aktivitetsidentiteten i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværel-

sen er interviewguiden blevet udformet med overskrifterne fortid, nutid og fremtid med un-

derliggende spørgsmål. Dermed sikres, at interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er blevet

belyst, da denne udgør en sammensætning af hvem man har været, hvem man er og hvem

man ønsker at være som aktivitetsvæsen (3, s. 119-120).

4.2.2 Rekruttering samt fremgangsmåde ved aftaler med interviewdeltagere

Rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået gennem kontakt til Ældre Sagen, i et ergote-

rapeutisk forum på Facebook samt gennem private kontakter.

Der er blevet taget kontakt til Ældre Sagen grundet deres interesseområder, såsom arbejdsli-

vet og pensioneringen (31). Gennem telefonisk kontakt til Ældre Sagens sekretariat blev vi

viderestillet til to lokalformænd. Lokalformændene videresendte materiale til de pensionere-

de, som de mente var interesserede i at deltage i projektet. Materialet bestod af et informati-

onsbrev og et informeret samtykke, som forinden var udarbejdet af de projektansvarlige (bilag

4). Materialet er blevet udarbejdet på baggrund af Datatilsynets retningslinjer samt personda-

talovens §§ 7 og 8 (32).

Sammenlagt er der rekrutteret seks interviewdeltagere. Én interviewdeltager er rekrutteret

gennem kontakt til Ældre Sagen. En anden interviewdeltager er blevet rekrutteret gennem det

ergoterapeutiske forum. Fire interviewdeltagere er blevet rekrutteret gennem private kontak-

ter. Ingen af disse interviewdeltagere har personlig relation til de projektansvarlige.

Efter rekrutteringen blev der taget telefonisk kontakt til interviewdeltagerne med formålet at

sikre, at de var indforstået med projektets omfang. Hvis de ikke på forhånd havde fået tilsendt

informationsbrev og informeret samtykke af henholdsvis lokalformændene eller private kon-

takter, fik de tilsendt dette pr mail. Der blev aftalt tid og sted for afvikling af interviewene.

4.2.3 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier

Inklusionskriterier

I projektet inkluderes pensionerede, der er fyldt 65 år, som er gået på pension inden for de

seneste seks måneder til fem år. Interviewdeltagerne må minimum have været på pension eller

efterløn i fem år, da det antages, at oplevelsen af overgangen dermed er frisk i erindring. Pro-

jektet retter fokus mod overgangen og oplevelsen af denne, hvorfor det ikke findes væsentligt,

at interviewdeltagerne er gået på efterløn, forinden de er gået på folkepension.



24

Eksklusionskriterier

Pensionerede, der er gået på førtidspension ekskluderes, da det antages, at deres oplevelse af

aktivitetsidentiteten vil være påvirket af årsagen til deres førtidspension.

Interviewdeltagere af anden etnisk baggrund end dansk ekskluderes, da man i den østlige kul-

tur hovedsageligt danner sin identitet gennem et fællesskab, hvorimod individets identitet i

den vestlige kultur ikke er forankret i familien eller lokalsamfundet (33).

4.2.4 Pilottest

For at styrke projektets kvalitet er der foretaget et pilotinterview med henblik på at revurdere

interviewguidens struktur og spørgsmål (25, s. 53). Interviewdeltageren til pilotinterviewet er

den ene af de to lokalformænd fra Ældre Sagen, hvem der er gået på pension for 12 år siden.

Ydermere har formålet med pilotinterviewet været, at vurdere interviewer og sekundær inter-

viewers måde at stille spørgsmål på samt forståelsen af disse. Pilotinterviewet har endvidere

haft til formål at øve interviewsituationen, hvorfor det er forløbet på samme vis, som de inter-

views, der er gældende for projektets resultater. Pilotinterviewet har ikke medført ændringer

eller revurdering af interviewguiden, da spørgsmålene i interviewguiden syntes at være for-

ståelige.

4.2.5 Tilrettelæggelse af dataindsamlingen

Interviewdeltagerne har valgt, at interviewene skulle afvikles i deres eget hjem. Interviewene

har haft en varighed af cirka en time, da det på baggrund af pilotinterviewet blev vurderet, at

det var den tid, interviewene ville tage. Under dataindsamlingen er det tilstræbt, at der er gået

en til to dage mellem hvert interview, hvilket har muliggjort en refleksion over, hvordan in-

terviewene er forløbet samt hvilke ændringer der kunne blive foretaget til næste interview.

Dette har medført, at interviewer og sekundær interviewer, under afvikling af de efterfølgende

interviews, har spurgt uddybende ind til, hvordan en given oplevelse har påvirket interview-

deltagerne eller har haft betydning for dem. Dette har skabt en selvrefleksion hos interview-

deltagerne, der har givet anledning til en dybere forståelse af deres oplevede aktivitetsidenti-

tet.

Der har været to projektansvarlige til stede under hvert interview, en interviewer og en sekun-

dær interviewer. Intervieweren har foretaget alle seks interviews, da en forskellighed i disse

skulle forekomme på baggrund af interviewdeltagernes udsagn, og ikke ud fra forskellige

måder at interviewe på. Sekundær interviewer har haft ansvaret for at fungere som medinter-



25

viewer, foretage feltnoter samt optage interviewene på bånd for at undgå, at udsagn ikke blev

overset, glemt eller tabt (29, s. 95). Der er blevet taget feltnoter vedrørende fysiske omgivel-

ser, såsom interviewdeltagernes hjem. Ydermere er personlige træk såsom mimik og gestik

blevet noteret. Et eksempel på dette er, om interviewdeltagerne smilede mere ved omtale af

bestemte emner, blandt andet deres børnebørn. Feltnoterne har givet anledning til at stille nye

spørgsmål. For eksempel har flere interviewdeltagere en hund samt billeder af sine børnebørn

på væggene, hvilket har betydning for deres dagligdag.

Efter afviklingen af interviewene er interviewdeltagerne blevet spurgt, om de ville vise deres

hjem frem. Dette har haft betydning for projektets resultater, da flere deltagere har fortalt eller

vist noget undervejs i rundvisningen, som har kunnet understøtte resultaterne og afspejle de-

res oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen. Et eksempel på dette er en interview-

deltager, som fortalte om sin hund, hvorefter han under rundvisningen i sit hjem fortalte, at

han dagligt går ture med hunden i skoven. Hertil omtalte han sin helbredstilstand yderligere,

da formålet med gåturene ligeledes er, at bevare et sundt helbred.

4.3 Sikring af projektets kvalitet

Der findes ikke nogen entydig måde, hvorpå man i kvalitativ forskning vurderer kvaliteten af

en undersøgelse (34, s. 494). Brinkmann og Tanggaard fremhæver en artikel udarbejdet af

Elliot, Fischer og Rennie, som opstiller guidelines for, hvad der kendetegner en god kvalitativ

undersøgelse. Hertil fremhæver de syv kvalitetsindikatorer, der er taget højde for i projektet,

som led i at sikre dets kvalitet (34, s. 492-496). Disse kvalitetsindikatorer er blevet anvendt,

da de muliggør en enkel og overskuelig fremstilling af projektets kvalitetsbeskrivelser. De syv

indikatorer sættes i relation til projektet i nedenstående afsnit.

1. Specificering af perspektiv

I den udarbejdede interviewguide er der ikke stillet ledende spørgsmål, hvilket skulle sikre, at

interviewdeltagernes udsagn ikke blev påvirket af interviewerens forforståelse og spørgemåde

(29, s. 194-195). Selvom rekrutteringen af interviewdeltagerne er foregået i samarbejde med

lokalformændene blev kvaliteten styrket ved, at der blev udarbejdet informationsmateriale,

som skulle videregives til interviewdeltagerne. Hermed blev projektets formål ikke alene for-

muleret ud fra lokalformændenes forståelse.



26

2. At situere deltagere

Projektets kvalitet er blevet styrket ved at undlade at fremsende spørgsmålene til interview-

deltagerne inden afvikling af interviewene. Dermed har interviewdeltagernes svar været

umiddelbare, subjektive tilkendegivelser. For at styrke kvaliteten har interviewdeltagerne op-

fyldt opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Fremgangsmåden ved rekrutteringen af

interviewdeltagerne samt inddragelsen af feltnoter i projektet, som tidligere er beskrevet, ud-

gør ligeledes en del af at situere deltagerne. Deltagerne situeres ved at disse og deres livsom-

stændigheder beskrives i projektet, hvorfor interviewdeltagerne præsenteres og beskrives ind-

ledningsvis i resultatafsnittet (34, s. 492).

3. Eksempler

Analyse af indsamlet empiri er forankret gennem eksempler fra interviewdeltagernes udsagn,

blandt andet ved citering af interviewdeltagerne. Eksemplerne tillader læseren at vurdere

sammenhængen mellem indsamlet empiri og fortolkningen af denne. Udarbejdelsen af kon-

klusionen afhænger endvidere af interviewdeltagernes udsagn og deres oplevelser af overgan-


4. Troværdigheds-tjek

For at styrke kvaliteten i projektet er der ikke overfortolket på interviewdeltagernes udsagn.

Dette er undgået ved at gøre brug af en struktureret analyse, som står beskrevet i afsnittet om

databearbejdningsmetoden. Endvidere er der gjort brug af forskertriangulering, da de projekt-

ansvarlige i samarbejde med hinanden har analyseret og fortolket indsamlet empiri.

5. Opnåelse af kohærens

For at opnå kohærens er Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet blevet benyttet

gennem hele projektet; det fremlægges i problembaggrunden, er blevet anvendt til udarbejdel-

sen af interviewguiden samt til analysen og fortolkningen af indsamlet empiri i resultatafsnit-

tet. Ydermere diskuteres brugen af begrebet i diskussionsafsnittet. Dette har samlet set sikret

en sammenhæng og integritet i projektet (35, s. 531).

6. Sondring mellem generelle og specifikke formål

Da menneskets subjektive oplevelse med overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv er blevet

undersøgt, er det væsentligt, at der har været et tilstrækkeligt antal interviewdeltagere for at



27

sikre, at læseren har kunnet få en tilstrækkelig forståelse for aktivitetsidentitetsbegrebets an-

vendelse. Derfor indgår seks interviewdeltagere i projektet (34, s. 494).

7. At tilstræbe at skabe resonans i læseren

I projektet fremlægges og præsenteres indsamlet empiri på en troværdig måde over for inter-

viewdeltagerne og læseren, hvormed vedkommende har mulighed for at udvide sin forståelse

af overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv i henhold til menneskets oplevelse af dets aktivi-

tetsidentitet aktivitetsidentitet.

4.4 Databearbejdningsmetode

I projektet er den narrative analysemetode “att kategorisera för att sedan tolka utifrån narra-

tiva utgängspunkter” blevet anvendt, da denne metode lægger op til fortolkning af indsamlet

empiri, hvilket har muliggjort en analyse og fortolkning af resultaterne ud fra Kielhofners

definition af aktivitetsidentitetsbegrebet (36, s. 195-198). Metoden er opdelt i fire trin (36, s.

196-198). I det første trin er resultaterne fra hvert interview blevet kategoriseret i hoved- og

delkategorier (36, s. 195). Hovedkategorierne er defineret på baggrund af de temaer, der er

gennemgående for de enkelte interviews. Delkategorierne er defineret på baggrund af, hvad

interviewdeltagerne individuelt har omtalt under hver hovedkategori, hvilket eksempelvis har

været deres interesser, værdier og holdninger. I andet trin er hvert interview gennemarbejdet

enkeltvis, hvor de definerede kategorier fra trin 1 er blevet fortolket ud fra Kielhofners defini-

tion af aktivitetsidentitetsbegrebet (36, s. 195). I det tredje trin er kategorierne, defineret i trin

1, blevet sammenlignet med hinanden og med den oprindelige empiri, interviewdeltagernes

udsagn. I dette trin er der ikke blevet fortolket på interviewdeltagernes udsagn. Først i det

fjerde trin er de sammenfattende kategorier blevet fortolket ud fra Kielhofners definition af

aktivitetsidentitetsbegrebet (36, s. 197).

Den narrative graf, der er blevet anvendt indledningsvis i interviewene, udgør en væsentlig

del af projektets resultater, da interviewdeltagernes opsamlede livserfaringer, har påvirket

oplevelsen af deres aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv. Resultaterne

fra den narrative graf og det semistrukturerede interview præsenteres derfor samlet.

4.4.1 Transskribering

For at styrke kvaliteten i transskriptionerne er der blevet aftalt klare retningslinjer for, hvor-

dan interviewene skulle transskriberes. Det er ifølge Kvale en fordel at have righoldige og



28

nuancerede beskrivelser i transskriptionerne, når det gælder omfattende fortolkning af en me-

ning (29, s. 240). Af denne årsag er indsamlet empiri blevet transskriberet ordret med bibe-

holdelse af hyppige gentagelser samt inddragelse af ord som “øh” og lignende. Fokus har væ-

ret rettet mod en præcis og troværdig gengivelse af interviewdeltagernes oplevelser med

overgangen (29, s. 203). Når interviewdeltagerne citeres i projektet, er ord som “øh” og “ah”

samt gentagelser blevet frasorteret for at undgå en uetisk stigmatisering af interviewdeltager-

ne (29, s. 209-210).

4.5 Forskningsetiske aspekter

Projektet retter fokus mod menneskets aktivitetsidentitet, og kan dermed indebære subjektive

og følsomme beskrivelser, som kan gøre interviewdeltagerne utilpasse, er der blevet taget

højde for nogle grundlæggende etiske overvejelser (25, s. 203). Der er blevet gjort brug af

Kvale og Brinkmanns etiske spørgsmål i forbindelse med syv forskningsfaser, hvoraf fire af

disse er særligt fremtrædende i projektet; design, interviewsituation, transskription og rappor-

tering (29, s. 81).

Under design er interviewdeltagerne blevet anonymiserede, så de ikke kan identificeres. Sam-

tidig er der blevet indhentet informeret samtykke, hvori interviewdeltagerne har tilkendegivet,

at de er indforstået med formålet af deres deltagelse samt omfanget af projektet. Under inter-

viewsituation er der foretaget etiske overvejelser omkring interviewer og sekundær inter-

viewers roller, hvilket indebar, at interviewerne skulle være troværdige, empatiske samt re-

spektfulde over for interviewdeltagernes værdier og følelser (18, s. 148). I den forbindelse er

interviewdeltagerne blevet gjort opmærksomme på, at det var tilladt ikke at besvare alle

spørgsmål, og at deres udsagn kunne trækkes tilbage. Under transskription er interviewdelta-

gernes udsagn blevet beskyttet, da al materiale er blevet opbevaret elektronisk i en låst mappe

(29, s. 81). Under rapportering er interviewdeltagerne gennem det informerede samtykke

blevet gjort opmærksomme på, at der kan forekomme en offentliggørelse af projektet, og at de

ved en mulig offentliggørelse ikke vil kunne identificeres som personer.



29

5. Resultater

I det følgende afsnit præsenteres og beskrives projektets resultater på systematisk vis. Indled-

ningsvis præsenteres de seks interviewdeltagere. Hver interviewdeltager er anonymiseret og

præsenteres derfor med et opdigtet navn. Under præsentationen af hver interviewdeltager er

deres udfyldte narrative graf blevet indsat. Derefter præsenteres projektets væsentligste resul-

tater på baggrund af den narrative analyse “att kategorisera för att sedan tolka utifrån nar-

rativa utgångspunkter” med fortolkning ud fra Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbe-

grebet.

5.1 Præsentation af interviewdeltagere

Jacob

Jacob er 65 år. Han gik på folkepension for 10 måneder siden. Jacob gik fem år forinden på

efterløn. Han er uddannet tømrer-snedker og gik på efterløn som 60-årig. Han har selv bygget

det hus, som han er bosiddende i med sin hustru. De har to døtre og fem børnebørn sammen.

Parret har endvidere en labrador. Jacobs fritidsinteresser består af samvær med børnebørn,

hundetræning, forretningsjagt samt håndværksaktiviteter i sit værksted og hos familie og ven-

ner.

Jacob har oplevet overgangen som “(...) en god oplevelse.” Han gik på pension som følge af

slid og smerter i kroppen, og han føler, at pensioneringen har givet ham en frihed idet han

selv kan disponere over sin tid ved blandt andet selv at kunne vælge, hvornår han står op om

morgenen. Jacobs velkendte rutiner er forandret. Dette kommer til udtryk ved, at arbejdet og



30

dets krav om mødetider ikke længere er styrende for hans dagligdagsrutiner. I stedet er fritids-

interesser, parrets hund og deres børnebørn styrende for hans rutiner. Jacobs dagligdagsrutiner

afspejles i, at han står op om morgenen, når det er tid til at hunden skal luftes. Jacob finder det

tilfredsstillende og regner det for vigtigt at være afhængig af ydre omgivelser, såsom fritidsin-

teresser, der kan være medvirkende til at skabe struktur i dagligdagen.

For Jacob har det været betydningsfuldt, at han har kunnet bibeholde sin rolle som tømrer-

snedker under pensioneringen, da han finder det tilfredsstillende at være vellidt og gøre en

forskel for andre gennem sit arbejde. Det er af stor betydning, at han oplever, at omgivelserne

både stiller krav til ham og har behov for ham, da han tillægger det stor værdi at kunne hjælpe

sine omgivelser. Derfor udfører han håndværksmæssige opgaver for venner og bekendte. Ja-

cobs tidligere erhverv som tømrer-snedker kan påvirke hans oplevelse af sin aktivitetsidenti-

tet, idet det udgør en sammensat følelse af, hvem han har været som aktivitetsvæsen gennem

livet, og hvem han er under sit pensionsliv. Det er vigtigt for Jacob, at han kan bruge sine

håndværksmæssige færdigheder i pensionslivet, da hans tidligere erhverv udgør en del af hans

selvdefinition. Jacobs arbejde i sit værksted udgør en frihed for ham, da han kan bruge sine

håndværksmæssige færdigheder på egne præmisser. Dette kan påvirke Jacobs aktivitetsidenti-

tet, da hans opfattelse af omgivelsernes krav er forandret. Jacob udtaler, at han er en perfekti-

onist. Ved at omgivelsernes fysiske og tidsmæssige krav er forandret, er det muligt for Jacob

at bibeholde sin rolle som perfektionist, hvilket har værdi for ham. Dette kan påvirke Jacobs

selvdefinition, da han oplever en tilfredshed med sig selv, grundet det stykke arbejde han ud-

fører.

Børnebørnene er med til at definere Jacobs aktivitetsidentitet, da rollen som bedstefar er af

stor betydning for ham. De har indflydelse på, hvad Jacob vælger at beskæftige sig med i sin

dagligdag. Dette kan påvirke Jacobs selvdefinition positivt, da han finder det tilfredsstillende

at være bedstefar og kunne gøre en forskel for sine børnebørn.

Forholdet til hustruen har efter pensioneringen medført en forandring, da de skulle vænne sig

til at tilbringe mere tid sammen. Om dette udtaler Jacob: “(...) det er jo nogle kanter der skal

slibes til, kan man sige, ikke.” Jacobs rolle er blevet påvirket, da han udfører aktiviteter, som

han ikke udførte, mens han var i arbejde, eksempelvis at støvsuge. Jacob udtaler, at hustruen

skulle vænne sig til, at han påtager sig flere huslige opgaver. Det har påvirket Jacobs aktivi-

tetsidentitet positivt, at han kan udøve huslige opgaver, når han har tid og overskud til det.



31

Dermed opleves de huslige opgaver ikke længere som en pligt, men som en aktivitet Jacob

udøver, fordi han finder det tilfredsstillende.

Emma

Emma er 66 år. Hun gik på folkepension for et år siden, hvor hun to år forinden gik på efter-

løn. Hun er uddannet tolk og har blandt andet arbejdet som fransklærer, på kontor og har haft

frivilligt arbejde, heriblandt med udvekslingsstuderende. Emma bor alene i en lejlighed. Hun

har et barn fra et tidligere ægteskab og et barnebarn, som hun bruger meget tid sammen med.

Emma bruger endvidere meget tid sammen med sine venner, med hvem hun spiser god mad

og drikker god vin. Emma er kulturelt og politisk interesseret.

Emma har været travlt beskæftiget i sit arbejdsliv, hvorfor pensioneringen har været en ”be-

frielse” for hende, fordi “(...) nu skal du ikke noget mere (…) Simpelthen super fedt.” Emma

beskriver sin pensionisttilværelse med ordene at “udforske dovenskabens væsen.” Hvor hun i

sit arbejdsliv var påvirket af en tidsbegrænsning, da arbejdsrelaterede projekter fyldte meget,

udtaler hun, at hun i pensionslivet kun udfylder dagen med en aktivitet. Hertil udforsker hun

hvor lang tid hun kan udsætte en aktivitet, førend hun er nødt til at udføre den: “(...) fordi

hvor længe kan man strække noget, ikke? Fordi (…) hvor længe kan man sige (…) det kan jeg

jo også gøre i morgen.” Emmas aktivitetsidentitet er påvirket, da der er sket en ændring i

hendes velkendte rutiner, hvilket også har haft betydning for hendes selvopfattelse, da hun har

ændret sig fra at være aktiv til nu at definere sig selv som værende doven.



32

Emmas aktivitetsidentitet er defineret ud fra hendes rolle som bedstemor. Hun finder det inte-

ressant og tilfredsstillende at bruge tid sammen med sit barnebarn. Emmas ønske om at være

et forbillede for sit barnebarn har betydning for, hvilke aktiviteter de udøver sammen. Emma

definerer sig selv som en “kulturtante”, da hun er kulturelt og kunstnerisk engageret, hvorfor

hun finder det tilfredsstillende at tage sit barnebarn med på kunstmuseum.

Adspurgt hvad Emma gør sig af tanker for fremtiden, beskriver hun, at hun er “bange for at

blive for gammel (...) endnu mere elendiggjort og (...) fysisk svækket (...).” Dette kan udgøre

en del af Emmas selvdefinition, da Emmas bekymring om at blive ældre kan genfindes i hen-

des bekymring for alderdommen og en tidlig død, da hendes 3-årige barnebarn dermed ikke

vil kunne huske hende. Emma føler sig forpligtet til og regner det for vigtigt, at barnebarnet

kan huske hende for noget godt. I pensionisttilværelsen har Emma erfaret, at hun ikke identi-

ficerer sig selv som værende en folkepensionist. Hun føler, at samfundet stigmatiserer folke-

pensionister, og hun vil ikke sættes i bås. Det kan påvirke Emmas aktivitetsidentitet, da hun

føler, at omgivelserne stiller krav til hendes rolle som pensionist, eksempelvis at hun sover til

middag og “(...) ikke kan huske fra næse til mund.” Emma identificerer sig ikke som værende

en folkepensionist, da hun ikke identificerer sig selv som værende en del af en gruppe, men

som værende et individ.

Emmas kunstneriske og kulturelle interesser afspejles i aktiviteterne med vennerne, med

hvem hun finder det interessant og tilfredsstillende at spise god mad og drikke god vin samt

gå i teater og holde filmaften. Emma oplever, at overgangen har haft en positiv indflydelse på

hendes sociale relationer, da hun har mere tid til samvær med sine venner i dagligdagen. Em-

ma oplever, at økonomien er en begrænsning under pensioneringen. Hun beskriver, at det er

“hårdt” at være pensionist, da hun finder det tilfredsstillende at lave god mad, hvilket hun er

økonomisk begrænset i. Dette påvirker hendes effektivitet og kapacitet negativt, da hun må gå

på kompromis med sin madlavning.

Steen

Steen er 66 år. Han gik på folkepension for halvandet år siden. Han er bosiddende i et hus

med sin hustru, hvor de har boet siden 1972. De har to børn og fire børnebørn sammen. Steen

er uddannet maskinarbejder og har arbejdet i produktionen på forskellige fabrikker. Hans fri-

tidsinteresser er: Gåture med sin hund, at dyrke ugentlig gymnastik, svømning og styrketræ-

ning.



33

Steen bruger ordene “at være sin egen arbejdsgiver” om overgangen. Steen oplever pensio-

neringen som positiv, da han selv kan disponere over sin tid, som han føler går stærkt:“(...)

tiden smuldrer mellem fingrene på en, på en eller anden måde.” Steens aktivitetsidentitet er

rettet mod det, han føler sig forpligtet til og regner for vigtigt eksempelvis at passe have, hus-

lige pligter samt at lufte sin hund. Steens fornemmelse af livets velkendte rutiner er forandret,

da arbejdet ikke længere er styrende for hans dagligdagsrutiner. Hans dagligdagsrutiner er

styret af måltider og tidspunktet for, hvornår hustruen går på arbejde, eksempelvis står han op

om morgenen og smører hendes madpakke, inden hun tager afsted.

Steens aktivitetsidentitet kommer til udtryk gennem hans tanker om, hvem han vil være som

aktivitetsvæsen i fremtiden. I overgangen har Steen oplevet, at han bekymrer sig mere om sit

helbred, eksempelvis om hvor parret skal bo, hvis en af dem får et handicap. For Steen vil det

være en skuffelse at skulle bo på et plejehjem i fremtiden. Derfor regner han det for vigtigt at

gå til gymnastik og vandgymnastik, hvormed han ønsker at bevare et godt helbred.

Steen har som maskinarbejder haft et fysisk hårdt arbejde gennem mange år, men under pen-

sioneringen er omgivelsernes krav forandret, hvilket han finder tilfredsstillende, da han “(...)

kan få lov at tulle (...). Der er ikke nogen der kommer og pisker mig eller noget vel, så det har

jeg det godt med.” Steens selvdefinition er forandret i pensionisttilværelsen, da han ikke læn-

gere kan definere sig selv som den hårdtarbejdende arbejdstager, han altid har været. I pensi-

onslivet regner Steen det for vigtigt, at han har mulighed for at tilrettelægge sin dagligdag ud

fra egne ønsker og behov.



34

I arbejdslivet var Steens drivkraft, at han bidrog til samfundet. I dag udtrykker Steen sin driv-

kraft som værende en forpligtelse han har over for sig selv ved, at han “(...) ikke bare at sætte

mig (...) og så se tv2 hele dagen og charlie (...).” Selvom Steen beskriver, at han “ikke fiser

husleje af” bærer hans udsagn præg af, at han er udfordret i at udfylde dagligdagen med akti-

viteter, da han i begrænset omfang beskriver, hvilke aktiviteter han beskæftiger sig med i lø-

bet af dagligdagen.

Steens økonomiske situation er forandret under pensioneringen, hvilket han beskriver som et

“dyk.” Han regner det for vigtigt og finder det tilfredsstillende at spare penge, hvorfor han

bruger tid på at læse i tilbudsblade og planlægger sine indkøb efter, hvor det er billigst at

handle.

Kristina

Kristina er 67 år og gik på folkepension for to år siden. Hun stoppede med at arbejde og gik

på efterløn som 60-årig, da kommunen krævede, at hun som ufaglært køkkenassistent tog en

etårig uddannelse, hvilket hun ikke ønskede. Hun har arbejdet i køkkenet på et ældrecenter

gennem 27 år. Kristina er bosiddende i et hus med sin mand, med hvem hun har et barn. Der-

udover har Kristina to børn fra et tidligere forhold. Hun har syv børnebørn. I fritiden fylder

samværet med børnebørnene, veninder og tidligere kolleger meget. Endvidere bruger Kristina

meget tid i sin have og i køkkenet. Om sommeren kører hun ture på motorcykel med sin

mand.



35

Kristina var ked af at skulle forlade arbejdsmarkedet, da hun savnede de kollegiale snakke.

Hun begyndte at spille badminton, hvilket hun gjorde de første otte måneder af pensionerin-

gen. Kristina beskriver, at hun var rastløs, men badminton hjalp hende til at “finde melodien”

i pensionisttilværelsen. Da Kristinas kolleger betyder meget for hende, finder hun det i dag

tilfredsstillende at bevare kontakten til dem.

Kristinas aktivitetsidentitet er under pensioneringen påvirket af hendes tidligere rolle som

køkkenassistent, eftersom hun stadig finder det tilfredsstillende at sylte og bage. Dette kan

have indflydelse på Kristinas følelse af kapacitet og effektivitet, eftersom hendes færdigheder

i et køkken stadig er bibeholdt, på trods af slid i hænder og fingre. Dette kan påvirke Kristinas

selvdefinition positivt, da hun kan bevare den del af sit aktivitetsvæsen, som har fyldt meget

arbejdslivet.

I pensionisttilværelsen beskriver Kristina, hvordan hun identificerer sig med rollen som bed-

stemor, hvilket hun beskriver med ordene: “Det er sådan jeg er (...) og det har jeg det godt

med.” Kristinas børnebørn betyder meget for hende, hvem hun definerer som “livets dessert.“

På den narrative graf tegner Kristina blyantstregen op over papirkanten ved gode oplevelser

for at angive børnebørnenes betydning. Det kan påvirke Kristinas selvdefinition positivt, at

hun kan være en vigtig person i børnebørnenes liv.

Efter at være gået på pension oplever Kristina, at den største forandring er, at hun har et min-

dre rådighedsbeløb tilgængeligt om måneden. Inden pensioneringen fandt Kristina det til-

fredsstillende at dele oplevelser med sin mand, såsom at spise en god bøf, drikke god vin,

rejse og forkæle børnebørnene ligeligt. Dette regner Kristina stadig for vigtigt, hvorfor hun er

parat til at sælge huset, hvis økonomien ikke rækker til fornøjelser som disse.

Kristina udtaler om sin familie, at hun “(...) lever og ånder med dem (...),” hvilket kan define-

re en essentiel del af hendes aktivitetsidentitet, da det kan føres tilbage til, hvem hun har været

som aktivitetsvæsen, hvor hun i en alder af 39 år mistede flere familiemedlemmer. Dette kan

have haft betydning for Kristinas selvdefinition, da hun regner det for vigtigt og finder det

tilfredsstillende at være en kvinde, der tænker positivt og er tilfreds med livet.



36

Anna

Anna er 70 år, og gik på folkepension for fire år siden. Hun har været ansat i kundeservice i

en bank. Hun er bosiddende i et hus, hvor hun bor med sin mand. De har et barn og to børne-

børn. Annas fritidsinteresser er, at rejse til udlandet med sin mand samt at spille badminton og

bridge. Hun bruger meget tid sammen med sine børnebørn. Ydermere bruger Anna meget tid

sammen med sine veninder.

Anna beskriver, at hun i en alder af 55 år, havde gjort sig tanker om, hvornår hun ville gå på

pension, men hun udsatte tidspunktet flere gange, da hun var glad for sit arbejde, hvilket be-

tød, at “(...) det var en svær beslutning.” Annas tanker om at gå på pension havde betydning

for hendes aktivitetsidentitet i overgangen. Hun havde positive forventninger til pensionstil-

værelsen, da hun så frem til at kunne tilbringe mere tid sammen med sine veninder og beskæf-

tige sig med sine fritidsinteresser. Det undrer hende, hvor lidt hun savner selve arbejdet. Det

er derimod kollegerne, hun savner. Anna har været respekteret og vellidt på sit arbejde, hvil-

ket kan have haft positiv indvirkning på hendes selvdefinition. Anna kan have haft svært ved

at slippe arbejdet, da hun fandt det tilfredsstillende at være den respekterede og vellidte kolle-

ga.

Annas aktivitetsidentitet udgør en væsentlig del af, hvem hun er som defineret af sin rolle som

veninde, mor og bedstemor. Hvor arbejdet tidligere har været det essentielle i Annas daglig-

dag, er det nu de sociale relationer, søn og børnebørn, hun regner for vigtige. Annas rolle som

bedstemor kan under pensionisttilværelsen udgøre en større del af hendes selvdefinition. An-

nas søn og børnebørn påvirker hendes dagligdagsaktiviteter. Hun regner det for vigtigt, at



37

hjælpe sin søn og svigerdatter med praktiske opgaver, såsom at gøre rent, hvilket kan definere

en kapacitet og effektivitet hos Anna, da hun føler, at hendes hjælp er et væsentligt bidrag, der

værdsættes af sønnen og svigerdatteren.

Ydermere fylder tidligere kolleger og veninder fra badminton meget i Annas hverdag, med

hvem hun tager til koncerter og går i biografen. Anna finder det tilfredsstillende at tilbringe

tid med sine veninder, hvilket altid har betydet meget for hende.

Marie

Marie er 66 år og gik på folkepension for syv måneder siden. Hun er uddannet laborant og har

arbejdet som dette hele sit liv. Hun bor i hus sammen med sin mand, med hvem hun har to

børn og tre børnebørn. I sin fritid løbetræner hun, spiller håndbold og går til gymnastik. Hun

bruger meget tid sammen med sin familie, heriblandt børnebørn samt veninder og vennepar.

Venner kommer ofte uanmeldt på besøg, hvorfor hun altid har hjemmebagte boller og kage i

fryseren. Hun har mange projekter i gang, både indendørs i huset og i haven.

Marie oplevede, at det var nødvendigt og betydningsfuldt for hende at gå på pension. Hun

henviser til sin afdøde far, der sagde, at man skal stoppe, mens man stadig har energien til at

engagere sig i noget nyt. Marie har som aktivitetsvæsen været påvirket af sin far, hvorfor hun

følte, at det var fornuftigt at stoppe med at arbejde, mens hun stadig havde energi til at enga-

gere sig i sine nærmeste. Det var vigtigt for Marie at stoppe med at arbejde, da eget helbred

og venners “dårligdomme” betød, at hun prioriterede samværet med sine nærmeste.



38

“Det der med at stå op om morgenen og komme hjem træt om eftermiddagen og så er der ikke

tid til mere der, når det kan være anderledes (...). Det tænker man en del over, når man når

op til at have nogle venner som nu skal gå bort (...).”

Marie og hendes omgangskreds er præget af sygdom og dødsfald, hvorfor hun regner det for

vigtigt, at familie og venner kan komme på uanmeldt besøg. I den forbindelse udviser hun

kapacitet og effektivitet ved at bage og kokkerere, så der er mad i huset til disse lejligheder.

Maries selvdefinition kan komme til udtryk gennem disse handlinger, da hun er en hjælpsom

person, der drager omsorg for sin omgangskreds.

Maries aktivitetsvæsen er defineret ud fra sit engagement i alt, hvad hun foretager sig og reg-

ner for vigtigt. Hun følte sig forpligtet til sit arbejde og engagerede sig i det. Arbejdet udgør

en del af Maries opsamlede livserfaringer, hvilket har påvirket hendes aktivitetsidentitet, da

hun i pensionisttilværelsen i samme grad engagerer sig i sine venner og familie. Maries nuvæ-

rende omgivelser støtter hende i at udleve sin rolle som datter, mor, bedstemor og veninde, da

hun har energi og tid til at engagere sig i dem.

Marie har tidligere været konkurrencegymnast og håndboldspiller, hvilket udgør en del af

hendes opsamlede livserfaring, som påvirker hendes aktivitetsidentitet, da hun stadig spiller

håndbold og går til gymnastik. Hvor det tidligere har været de sociale relationer og konkur-

rencegenet, der har været det essentielle i sporten, er det nu alderdommen og et sundt helbred,

der er i fokus. Marie føler sig forpligtet til og regner det for vigtigt at holde sig aktiv, da hun

mener, at det kan have betydning for sit fremtidige helbred. Veninderne fra håndbold har fulgt

Marie gennem en lang årrække, med hvem hun finder det tilfredsstillende at bruge tid sam-

men med. Marie regner det for vigtigt at få input udefra, og ligeledes at hendes mand får det

samme, så de både engagerer sig i fælles aktiviteter og aktiviteter hver for sig.

5.2 Præsentation af væsentligste resultater

5.2.1 Mere tid sammen med børn og børnebørn

Fælles for interviewdeltagerne er, at de i overgangen til pensionisttilværelsen har haft mulig-

hed for at tilbringe mere tid sammen med deres børn og børnebørn, hvilket de finder tilfreds-

stillende og regner for vigtigt. Dermed kan interviewdeltagernes aktivitetsidentitet have været

påvirket i overgangen til pensioneringen, da de ikke længere definerer sig selv ud fra deres

erhverv, men i stedet oplever, at de nu i højere grad definerer sig selv ud fra deres rolle som



39

forælder og bedsteforælder. Dette har haft en påvirkning på interviewdeltagernes dagligdags-

aktiviteter, da disse i højere grad tilrettelægges ud fra børn og børnebørns behov.

5.2.2 Vigtigheden i at have sociale relationer

Interviewdeltagernes sociale relationer har fået større indflydelse på deres dagligdagsaktivite-

ter, da de oftere bruger tid sammen med deres venner. Dette kan have påvirket deres aktivi-

tetsidentitet, da deres rolle i overgangen i højere grad er defineret ud fra forbindelserne til

deres venner. Dermed er deres rolle som enten ven eller veninde blevet en mere fremtrædende

del, af hvem de er som aktivitetsvæsen i pensionisttilværelsen. Særligt de kvindelige inter-

viewdeltagere understreger betydningen af de sociale relationer i pensionisttilværelsen. Marie

har blandt andet udtalt:

“(...) Sørg for at behold på jeres venner… venner og veninder, det er det allervigtigste (...) for

at man har det godt.”

Flere interviewdeltagere beskriver deres familierelationer som værende betydningsfulde i

overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv, men for flere deltagere regnes andre sociale relatio-

ner, såsom venskaber, ydermere for vigtige. Marie finder det tilfredsstillende at hjælpe andre,

hvilket hun ønsker at gøre, fordi hun har kapaciteten til det.

5.2.3 Savn til kolleger

Nogle interviewdeltagere har oplevet, at overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv ikke bærer

præg af savnet til arbejdet og dets velkendte rutiner. De kvindelige interviewdeltagere ople-

ver, at det er savnet til kollegerne, de kollegiale snakke og samarbejdet, der savnes. De ses

derfor privat med tidligere kolleger, med hvem de oplever, at have fået en tæt relation til. Det-

te har en påvirkning på deres aktivitetsidentitet, da de har haft en aktivitetsdeltagelse gennem

mange år af deres liv, en opsamlet livserfaring, som har fundet sted på arbejdet i samvær med

deres kolleger.

5.2.4 At finde en ny balance i ægteskabet

Fælles for interviewdeltagerne er, at overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist

har påvirket ægteskabet. Nogle interviewdeltagere understreger vigtigheden i, at beskæftige

sig med forskellige aktiviteter og venner hver for sig. Dette beskriver Anna som at finde en

“balance”. Andre interviewdeltagere beskriver, at de i nogle tilfælde har skulle lære deres



40

partner at kende på en ny måde. Anna finder det for eksempel tilfredsstillende at tilbringe tid

med sine veninder. Hun regner det for vigtigt “(...) at få noget frirum (...),” hvor hun finder

balancen mellem at bruge tid sammen med sin mand og bruge tid alene sammen med sine

veninder.

Flere interviewdeltagere har endvidere oplevet, at pensioneringen har forandret fordelingen af

de huslige arbejdsopgaver, eksempelvis støvsuger Jacob om formiddagen og Steen smører

madpakke til hustruen om morgenen, inden hun tager på arbejde, hvilket førhen har været

omvendt. Disse forandringer i ægteskabet kan have påvirket interviewdeltagernes aktivitets-

identitet, da de aktiviteter, der har været specifikke for deres rolle som ægtemand og hustru

har ændret sig.

5.2.5 Økonomisk påvirkning af livsstil

Flere interviewdeltagere beskriver, at de i overgangen til pensioneringen har oplevet, at øko-

nomien er af særlig betydning, da de har et mindre rådighedsbeløb. Dette kan have påvirket

deres aktivitetsidentitet, da de kan være begrænsede i udøvelsen af de aktiviteter, som de fin-

der interessante og tilfredsstillende at foretage sig, eksempelvis at rejse, spise god mad og

drikke vin. Dette har medført en ændring i interviewdeltagernes tankegang og vaner. Flere

interviewdeltagere føler sig i dag forpligtede til at spare, hvilket de regner for vigtigt.

De interviewdeltagere, der har en god pensionsopsparing beskriver, at dette har været medvir-

kende til, at de har kunnet fortsætte deres livsstil fra arbejdslivet i pensionisttilværelsen. Der-

med påvirker økonomien ikke deres aktivitetsidentitet på samme måde, da økonomien ikke

har påvirket deres udøvelse af dagligdagsaktiviteter.

5.2.6 Vigtigheden i, at dyrke fysisk aktivitet for at bevare et godt helbred

Alle interviewdeltagere på nær Emma er dagligt fysisk aktive og beskriver vigtigheden i at

spise sundt og fornuftigt, da de mener, at det er afgørende for opretholdelse af et godt helbred.

Den gennemgående holdning blandt interviewdeltagerne er, at et godt helbred lægger funda-

mentet for en god pensionisttilværelse. Interviewdeltagerne gør sig tanker om, hvem de øn-

sker at være som aktivitetsvæsener i fremtiden. De ønsker at bevare et godt helbred, være

sunde og raske, hvorfor de er fysisk aktive, spiser sundt og forsøger at tænke positivt, da de

ønsker at forebygge og mindske risikoen for sygdom, erhvervelse af en funktionsnedsættelse

eller bosættelse på plejehjem. Interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er blandt andet påvirket



41

af deres tanker om helbredet og hvordan de vil opretholde dette, da de tager ansvar for eget liv

ved eksempelvis at være fysisk aktive.

5.2.7 Ændringer i dagligdagsrutiner

Arbejdet har tidligere defineret interviewdeltagernes velkendte dagligdagsrutiner. Det har

været styrende for, hvornår de stod op om morgenen, handlede ind, var fysisk aktive samt

hvornår måltiderne fandt sted. Arbejdet har tidligere haft betydning for interviewdeltagernes

aktivitetsidentitet, da det har været en forpligtigelse, som de strukturerede dagligdagen ud fra.

Under pensionisttilværelsen er andre aktiviteter styrende for interviewdeltagernes velkendte

rutiner. De kan selv disponere deres tid, hvilket betyder, at de ikke længere føler sig forpligte-

de til at stå tidligt op og gå tidligt i seng. Nu finder flere interviewdeltagere det tilfredsstillen-

de at stå senere op og gå senere i seng. Flere interviewdeltagere beskriver det som værende en

frihed selv at kunne strukturere det tidsmæssige aspekt i deres dagligdag, hvilket de finder

tilfredsstillende. Omgivelserne under pensionisttilværelsen støtter interviewdeltagerne i at

kunne opleve denne frihed. Jacob og Steen har dog en forpligtelse over for deres hunde som

skal luftes, hvorfor hundene og gåture med disse bliver styrende for tidspunktet for, hvornår

de står op om morgenen. På trods af dette finder Jacob og Steen det tilfredsstillende og regner

det for vigtigt, at have denne forpligtelse over for deres hunde, da en manglende struktur og

ubegrænset frihed i pensionslivet heller ikke er at foretrække.

5.2.8 Ønsket om ikke at blive defineret som pensionist


arbejdsliv til pensionsliv, men gennemgående for interviewene er, at alle interviewdeltagere,

på nær én, ikke kan identificere sig selv som værende pensionister. Emma udtaler eksempel-

vis: “Altså helt ærligt, så er en folkepensionist altså bare noget man ikke vil være (...).” Det

kommer til udtryk hos flere interviewdeltagere, at rollen som pensionist er kendetegnet ved, at

pensionisten husker dårligt, sover til middag, er doven samt usynlig i det offentlige rum. In-

terviewdeltagerne kan ikke identificere sig med denne rolle og disse kendetegn. De kan føle,

at de bliver defineret som en gruppe, pensionister, og ikke som individer. Interviewdeltagerne

oplever, at de kæmper mod en forestilling, som de opfatter, at omgivelserne har. Det kan være

af betydning, at interviewdeltagerne kan opretholde en selvstændig identitet, en individualitet,

på trods af, at de ikke i samme omfang har deres arbejde at identificere sig ud fra.

Interviewdeltagerne udtaler alle, at deres selvopfattelse ikke har ændret sig, efter de er gået på

pension. Set ud fra interviewdeltagernes aktivitetsidentitet, heriblandt selvdefinition, kan de-



42

res aktivitetsidentitet alligevel være påvirket i overgangen, da flere oplever, at de i højere grad

definerer sig selv ud fra det, de føler sig forpligtede til og regner for vigtigt, eksempelvis rol-

len som forælder og bedsteforælder, da de ikke længere kan identificeres med rollen som ar-

bejdstager. Endvidere definerer de sig ud fra det, de finder tilfredsstillende og interessant at

foretage sig, såsom at være sociale og fysisk aktive.



43

6. Diskussion

I det følgende afsnit diskuteres de væsentligste resultater samt den anvendte metode i relation

til projektets kvalitet, styrker og svagheder.

6.1 Projektets resultater

6.1.1 Roller og selvopfattelse i pensionslivet

På baggrund af projektets resultater tydeliggøres det, at et af de gennemgående temaer, der

har påvirket oplevelsen af interviewdeltagernes aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsli-

vet til pensionslivet har været, at alle på nær én ikke definerer sig selv som pensionister. Der-

imod definerer interviewdeltagerne sig selv ud fra deres forbindelser og roller, særligt rollen

som forælder, bedsteforælder samt ven eller veninde. Interviewdeltagerne opfatter sig selv ud

fra deres individualitet og ikke en offentlig status (3, s. 30). Dette ses ligeledes i Genevieve

Pepin og Brianna Deutschers undersøgelse The lived experience of Australian retirees: I’m

retired, what do I do now? af pensioneringens konsekvenser for blandt andet rolleforandring

(10). Resultaterne i undersøgelsen indikerer, at australske pensionerede engagerer sig i me-

ningsfulde roller under pensionisttilværelsen, herunder rollen som bedsteforælder, som er

betydningsfuld for de pensionerede. Ligeledes viser det hollandske studie So now what? Ef-

fects of retirement on civic engagement af Levi Van Den Bogaard, Kéne Henkens og Matthijs

Kalmijn gennem en spørgeskemaundersøgelse, at de pensionerede støtter deres børn i en travl

hverdag ved pasning af børnebørn, med hvem de tilbringer mere tid sammen med i pensio-

nisttilværelsen (21). Interviewdeltagerne i dette projekt beskriver ligeledes, at de tilbringer

mere tid sammen med deres børn og børnebørn. Dette påvirker dem ved at deres glæde i

hverdagen er betinget af deres børn og børnebørns velbefindende. Fælles for dette projekt

samt den australske og hollandske forskningsundersøgelse er, at engagement i børnebørn til-

syneladende har en positiv påvirkning af aktivitetsidentiteten i overgangen til pensionslivet.

Projektets resultater viser, at årsagen hertil kan være, at de pensionerede i større omfang iden-

tificerer sig som bedsteforældre. Dette kan indikere, at de pensionerede har et behov for, at

der er aktiviteter, som kan hjælpe dem til at strukturere dagligdagen. Samtidig har de brug for

at kunne være noget for andre mennesker, hvorfor deres engagement i familie og venner får

betydning for, hvordan de strukturerer deres dagligdag.



44

6.1.2 Sociale relationer

Det hollandske studie viser, at de pensioneredes sociale relationer, som defineret ud fra for-

holdet til tætte venner og tidligere kolleger, er blevet nedprioriteret under pensioneringen. Det

er til forskel fra dette projekts resultater, hvor interviewdeltagerne oplever at tilbringe mere

tid sammen med deres venner, veninder og tidligere kolleger i pensionisttilværelsen. Årsagen

til denne forskel kan være, at der i Holland er tradition for, at de pensionerede i højere grad

beskæftiger sig med frivilligt arbejde, hvilket kan betyde, at de tidsmæssigt er begrænset i at

engagere sig i sociale relationer (21, s. 1171).

6.1.3 Fritidsinteresser

Projektets resultater indikerer, at interviewdeltagerne i højere grad beskæftiger sig med deres

fritidsinteresser under pensionisttilværelsen. Hans Jonsson er kommet frem til lignende resul-

tater i sin undersøgelse af de svenske pensioneredes dagligdagsaktiviteter. Jonssons studie

viser, at de pensionerede, der havde positive forventninger til pensionisttilværelsen, ofte var

dem der havde engagerende aktiviteter, inden de gik på pension, hvilke de bibeholdt i pensi-

onslivet (8). Dette kan genfindes i dette projekts resultater, hvor de interviewdeltagere, der har

bibeholdt deres engagerende aktiviteter i pensionslivet, oplever en positiv aktivitetsidentitet i

overgangen. Det, der adskiller dette projekts resultater fra den australske, hollandske og sven-

ske forskningsundersøgelse er, at interviewdeltagerne i dette projekt omtaler balancen mellem

individuelle og fælles aktiviteter med deres partner, hvilket de regner for vigtigt. Det er sær-

ligt de kvindelige interviewdeltagere, der beskriver vigtigheden af denne balance i overgan-


6.1.4 Forskellen mellem mænd og kvinder

Projektets resultater viser, at de kvindelige interviewdeltagere identificerer sig ud fra deres

sociale relationer, som de tillægger en værdi. De aktiviteter, kvinderne vælger at udøve viser,

at de ønsker at gøre en forskel for deres familie og venner. De mandlige interviewdeltagere

identificerer sig ud fra handlingerne i deres aktiviteter, hvilket de tillægger en værdi. Der ta-

ges dog forbehold for, at der kun er to mænd blandt seks interviewdeltagere. Havde fordelin-

gen mellem kønnene blandt interviewdeltagerne været ligeligt fordelt, kunne resultaterne have

set anderledes ud.



45

6.1.5 Økonomisk tilpasning i pensionslivet

Økonomien er af betydning for interviewdeltagernes oplevelse af aktivitetsidentiteten i over-

gangen. Interviewdeltagernes opretholdelse af deres livsstil i pensionslivet kan være af betyd-

ning for, om deres aktivitetsidentitet i overgangen opleves som positiv eller negativ. Største-

delen af interviewdeltagerne har nedsat deres forbrug og forventninger, så de har kunnet op-

retholde en meningsfuld dagligdag, på trods af, at de har færre penge til rådighed. Det anta-

ges, at de pensionerede, der kan finde sig tilfredse med at nedsætte deres forbrug og forvent-

ninger oplever succes med at tilpasse sig pensionisttilværelsen. Antagelsen bygger på, at in-

terviewdeltagerne stiller sig tilfredse med eksempelvis at drikke rødvin i weekenderne, og

ikke længere i hverdagene. De interviewdeltagere, der har sørget for at have en god pensions-

opsparing oplever, at de kan bibeholde deres livsstil i overgangen. Det kan være medvirkende

til at, de oplever en positiv aktivitetsidentitet i pensionslivet, da de ikke er nødsaget til at gå

på kompromis med deres valg af aktiviteter.

6.2 Anvendelsen af aktivitetsidentitetsbegrebet

Aktivitetsidentitetsbegrebet er fundet anvendeligt til undersøgelse af overgangen, da udvik-

lingen af menneskets aktivitetsidentitet ofte indledes med menneskets kendskab til egne kapa-

citeter og interesser fra tidligere erfaring, hvilket fortsættes til en opbygning af dets ønske for

fremtiden (3, s. 120). Begrebet har gennem dataindsamlingen og databearbejdningen mulig-

gjort en forståelse af interviewdeltagernes identitet på baggrund af deres aktivitetsudøvelse.

Dette er af betydning for måden, hvorpå interviewdeltagerne lever deres liv og oplever deres

aktivitetsidentitet i overgangen.

Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet har både været udfordrende og givende

at anvende i dataindsamlingen og databearbejdningen. Det har været udfordrende at udarbejde

interviewguiden med formålet at få spurgt ind til interviewdeltagernes aktivitetsidentitet, da

der ikke kunne blive spurgt direkte ind til denne. Interviewdeltagernes aktivitetsidentitet er

derimod kommet til udtryk gennem en fortolkning af deres oplevelser og aktiviteter samt

hvordan disse har påvirket interviewdeltagerne i overgangen. Dog har det i databearbejdnin-

gen været en fordel, at vi som ergoterapeutstuderende har erfaring i at udarbejde personbase-

rede analyser ud fra ergoterapeutiske modeller og referencerammer. Det har skabt en øget

opmærksomhed på, at det dynamiske samspil mellem interviewdeltagernes aktivitet og identi-

tet er afgørende for, hvordan de oplever sig selv og deres omgivelser i overgangen til pensi-

onslivet.



46

6.3 Projektets design og metode

6.3.1 Design

Den kvalitative metode er humanistisk, hvilket i forhold til en besvarelse af problemformule-

ringen har været den mest anvendelige metode, da den har tilladt en forståelse af interview-

deltagernes aktivitetsidentitet på baggrund af en detaljeret og dybdegående analyse og for-

tolkning af deres udsagn. Ud fra dette har den forstående forskningstype vist sig at være an-

vendelig, da den ligeledes har muliggjort en fortolkning af interviewdeltagernes subjektive

oplevede livsverden (27, s. 23). Ydermere har den hermeneutiske tilgang været relevant at

anvende, da der arbejdes både induktiv og deduktivt, hvilket har været gældende i projektets

dataindsamling og databearbejdning. Under dataindsamlingen er der gennem den narrative

graf og det semistrukturerede interview arbejdet induktivt, da interviewdeltagerne har haft

mulighed for at beskrive deres oplevelser med overgangen. Der er arbejdet deduktivt, da der

er spurgt specifikt ind til interviewdeltagernes oplevelser med overgangen på baggrund af den

udarbejdede interviewguide. I databearbejdningen er der arbejdet deduktivt, da der er fortol-

ket på interviewdeltagernes udsagn.

6.3.2 Dataindsamling

Ifølge Kielhofner udgør omgivelserne en væsentlig betydning for menneskets aktivitetsudø-

velse (3, s. 32). Derfor blev det tilladt interviewdeltagerne at bestemme, hvor interviewene

skulle finde sted. Alle seks interviewdeltagere valgte, at interviewene skulle finde sted i eget

hjem. Det kan have påvirket deres udsagn positivt og dermed øget projektets kvalitet, da in-

terviewene er foregået i trygge omgivelser, hvorfor det formodes, at interviewdeltagerne har

svaret mere åbent og ærligt på spørgsmålene.

Under dataindsamlingen har anvendelsen af den narrative graf haft betydning for projektets

resultater, da interviewdeltagernes udsagn under udfyldning af grafen, har suppleret inter-

viewene med beskrivelser af deres oplevelser af overgangen, som ellers kunne være gået tabt.

Interviewdeltagerne var udfordrede i at forstå, hvordan de skulle tegne deres vigtigste livs-

hændelser på grafen under fortid og fremtid. På trods af dette er grafen fundet brugbar i data-

bearbejdningen, da det interviewdeltagerne fortalte, mens de tegnede grafen, har haft betyd-

ning for, hvordan de har oplevet overgangen.

Vurderingen af kvaliteten i projektet går i tråd med afviklingen af interviewene, da inter-

viewene har været afgørende for den efterfølgende analyse, verifikation og rapportering af



47

interviewresultaterne (29, s. 186). Til at vurdere kvaliteten af interviewene opstiller Kvale

seks kvalitetskriterier, hvoraf de væsentligste anvendes i nedenstående.

Interviewdeltagerne blev oplevet som værende sandfærdige, samarbejdsvillige og motiverede,

hvilket kan have bidraget til at styrke projektets kvalitet (29, s. 187). Ydermere har nogle in-

terviewdeltagere givet lange og levende beskrivelser af deres livssituation, hvilket har mulig-

gjort en dybdegående analyse og fortolkning af deres udsagn. Intervieweren har endvidere

forsøgt at fortolke og verificere sine fortolkninger af interviewdeltagernes svar under afvik-

ling af interviewene for at kunne stille relevante og uddybende spørgsmål (29, s. 186).

Ikke alle spørgsmål fra interviewguiden er blevet anvendt under afvikling af de seks inter-

views. Dette bunder i, at den semistrukturerede interviewguide har tilladt en tilpasning af

spørgsmålene undervejs. Samtidig har det været udfordrende at få uddybet interviewdeltager-

nes udsagn. Det har været udfordrende for flere interviewdeltagere at reflektere og beskrive,

hvordan en ændring i deres dagligdagsrutiner har påvirket dem i overgangen. Gennem trans-

skriptionerne og den efterfølgende analyse er det erfaret, at der under afvikling af interviewe-

ne kunne være blevet spurgt yderligere ind til interviewdeltagernes udsagn for at fremme en

dybere selvrefleksion. Dette har ikke været tilfældet, da stemningen i den givne kontekst be-

virkede, at interviewdeltageren på baggrund af etiske overvejelser ikke kunne presses yderli-

gere. For at få uddybet interviewdeltagernes udsagn kunne et opfølgende interview have væ-

ret relevant.

6.3.3 Databearbejdning

Den narrative analysemetode “Att kategorisera för att sedan tolka utifrån narrativa utgångs-

punkter” har været brugbar i projektet (36, s. 195). De gennemgående kategorier er blevet

defineret på baggrund af interviewdeltagernes udsagn, hvilket har styrket projektets kvalitet,

da resultaterne er tro mod interviewdeltagernes udsagn. Analysemetoden har efterfølgende

muliggjort en fortolkning ud fra kategorierne og interviewdeltagernes udsagn, som det var

ønsket.

For at styrke kvaliteten i projektet er alle seks interviews blevet transskriberet. Der var på

forhånd sat retningslinjer for fremgangsmåden, hvilket har betydet, at interviewene er trans-

skriberet på samme vis. På trods af dette kan det ifølge Kvale ikke undgås, at der kan fore-

komme en fortolkning af interviewdeltagernes udsagn under transskriberingen (29, s. 206-



48

210). Efter transskriberingen kunne en fornyet gennemlytning af optagelserne have sikret kva-

liteten, da uoverensstemmelser i transskriptionerne kunne skyldes dårlig optagelseskvalitet,

fejlhøring eller fejlfortolkninger af passager i interviewene (29, s. 206).

6.3.4 Interviewdeltagere

Resultaterne viser mange ligheder blandt de seks interviewdeltagere, hvilket kan skyldes, at

de overvejende er i samme aldersgruppe. Alle seks interviewdeltagere har børn og børnebørn,

som har haft betydning for en positiv oplevelse af deres aktivitetsidentitet i overgangen til

pensionslivet, da de engagerer sig i aktiviteter med dem. På baggrund af, at interviewdelta-

gernes børnebørn har betydning for oplevelsen af deres aktivitetsidentitet i overgangen, anta-

ges det, at overgangen kan være en større udfordring for de pensionerede, der ikke har børne-

børn, da de ikke kan identificere sig med rollen som bedsteforælder.

Interviewdeltagerne oplever deres aktivitetsidentitet som værende positiv i overgangen til

pensionslivet. Det kan betyde, at det er en ressourcestærk gruppe af pensionerede, der indgår i

projektet. Det, der har haft betydning for deres positive oplevelse af aktivitetsidentiteten i

overgangen har været tilstedeværelsen af et stærkt socialt netværk, børn og børnebørn samt

bibeholdelsen af fritidsinteresser og etableringen af nye interesser. Fraværet af disse elemen-

ter kan sandsynligvis medføre en negativ oplevelse af aktivitetsidentiteten i overgangen.

6.3.5 Projektets kvalitet

Projektets kvalitet er, som tidligere beskrevet, vurderet med inspiration fra Elliot, Fischer og

Rennies syv kvalitetsindikatorer (34, s. 492-496). Hensigten har været at opnå kohærens i

projektet ved at beskrive anvendelsen af aktivitetsidentitetsbegrebet gennem udarbejdelse af

interviewguiden samt til analyse og fortolkning af indsamlet empiri. Undersøgelsens frem-

gangsmåde er blevet beskrevet i projektet, hvilket kan styrke kvaliteten, da andre ergotera-

peutstuderende eller ergoterapeuter tilnærmelsesvis vil kunne foretage samme undersøgelse.

Der er opnået sondring mellem generelle og specifikke formål, da kun de væsentligste resulta-

ter er blevet præsenteret. Interviewdeltagernes udsagn indikerer, at de har fundet samme akti-

viteter og relationer betydningsfulde i overgangen, hvormed det er sandsynligt, at andre pen-

sionerede kan opleve samme fællestræk.

Litteratursøgningens resultater er fremkommet gennem søgning i databaserne af fire søgeord.

Hvis søgeordene havde været kombineret med OR i stedet for AND havde det formodentlig



49

resulteret i en bredere søgning. Dette kunne have øget muligheden for at finde mere litteratur

om overgangen. Søgningens resultater kunne også have repræsenteret litteratur, der ingen

relevans har for projektets fokus. Eftersom der er modtaget assistance af en af uddannelsesin-

stitutionens bibliotekarer vurderes det, at litteratursøgningens resultater alligevel har været

fyldestgørende. En svaghed i projektet er, at det har været udfordrende at finde danske under-

søgelser, hvilket formodentlig kunne have styrket projektets kvalitet, da udenlandske under-

søgelser ikke nødvendigvis kan overføres til danske forhold (26, s. 59). På trods af dette har

den svenske forskningsundersøgelse været anvendt gennem projektet, da det formodes, at

dansk og svensk kultur er sammenlignelige.

6.4 Ergoterapifaglig relevans

Overvejende har interviewdeltagerne ikke kunne identificere sig med betegnelsen pensionist.

Denne holdning kan være et udtryk for en tendens, der er blandt pensionerede i samfundet,

hvilket kan pege i retning af, at danskerne er individorienterede og ikke ønsker at definere sig

selv ud fra en gruppe af mennesker. Interviewdeltagerne kan have vanskeligt ved at opfatte

sig selv som pensionister, da de ikke bryder sig om måden, hvorpå gruppen af pensionerede

defineres i det danske samfund.

Interviewdeltagerne har fundet det udfordrende at tilpasse deres økonomiske forbrug i over-

gangen, da de har et mindre beløb til rådighed om måneden. På trods af dette, har interview-

deltagerne fundet sig tilfredse med det mindre rådighedsbeløb, da de har kunnet sænke deres

forventninger til aktivitetsudøvelse. Eksempelvis drikker nogle interviewdeltagere kun vin og

spiser god mad i weekenderne, hvilket de tidligere har gjort flere gange ugentligt. Selvom

forventningerne er blevet nedsat, har interviewdeltagerne opretholdt deres livskvalitet i dag-

ligdagen. Pensionerede, der måtte opleve en forværring i livskvaliteten på baggrund af, at de

ikke kan sænke forventningerne, kan profitere af ergoterapifaglig intervention. Ergoterapeuter

har færdigheder i at graduere aktiviteter og støtte den enkelte i at fremme sin livskvalitet (4, s.

487, 496). En ergoterapeutisk intervention kan føre til et samarbejde mellem ergoterapeuten

og den pensionerede, hvilket kan medføre en graduering af vedkommendes forventninger til

aktivitetsudøvelse således, at den pensionerede til trods for et mindre rådighedsbeløb, kan få

mulighed for at opleve tilfredshed med sin livsstil og opnå livskvalitet samt deltagelse i dag-

ligdagen. Den ergoterapeutiske intervention kan foregå i kommunalt regi, hvor den pensione-

rede gennem samtaler med ergoterapeuten kan blive rådgivet i økonomi og struktur i daglig-



50

dagen. Dette kan foregå som en sundhedsfremmende og forebyggende indsats, hvorfor inter-

ventionen kan indledes inden pensioneringen efterfulgt af opfølgende samtaler.

Projektet kan bidrage med viden til occupational science, der er en vidensgren inden for det

ergoterapifaglige felt (37, s. 18). Occupational science blev i slutningen af 1980’erne og star-

ten af 1990’erne defineret som en basal videnskab, der fokuserer på forklaring og udvikling af

temaer i aktivitetsbegrebet (37, s. 30). Den viden, der benyttes inden for occupational science

understøtter menneskets begrundelse for at vælge en aktivitet frem for en anden, aktiviteters

indvirkning på sundhed, hvordan engagement i aktivitetsmønstre kan sammenfattes med livs-

kvalitet samt hvordan mennesket giver udtryk for sine livsværdier igennem aktivitetsvalg (37,

s. 30). Dette kan gengives i Kielhofners definition af aktivitetsidentitetsbegrebet og måden

hvorpå begrebet er anvendt i projektet, da interviewdeltagerne gennem deres aktivitetsvalg

har fokus på deres sundhed, da de ønsker at bevare et godt helbred. Ligeledes kan deres enga-

gement i aktiviteter definere deres livskvalitet og selvdefinition.



51

7. Konklusion


arbejdsliv til pensionsliv. De væsentligste elementer der er af betydning for interviewdelta-

gernes oplevelse af en positiv aktivitetsidentitet i overgangen er: Tilstedeværelsen af sociale

relationer til venner og familie, samværet med børn og børnebørn, udøvelsen af fysisk aktivi-

tet og bibeholdelsen af et godt helbred samt tilpasningen af dagligdagsrutiner. Det, der har

haft indflydelse på interviewdeltagernes positive oplevelse af deres aktivitetsidentitet i over-

gangen har været, at de har haft kapacitet til at bibeholde meningsfulde aktiviteter og fritidsin-

teresser i pensionslivet. Fælles for interviewdeltagerne er, at de i overgangen har følt sig for-

pligtede til, har fundet det tilfredsstillende samt har regnet det for vigtigt, at tilpasse sig rollen

som ægtefælle, forælder og bedsteforælder. Interviewdeltagerne har tidligere defineret sig

selv ud fra de roller, de havde i kraft af deres erhverv. I overgangen til pensionisttilværelsen,

har de oplevet en påvirkning af deres selvdefinition, da de nu definerer sig selv ud fra rollen

som eksempelvis bedsteforælder. Oplevelsen af savn til tidligere kolleger, tilpasning af øko-

nomien samt balancen mellem individuelle og fælles aktiviteter i ægteskabet har interviewdel-

tagerne beskrevet som værende udfordrende i overgangen.



52

8. Perspektivering

Det kunne være interessant at følge interviewdeltagerne og dermed udarbejde et longitudinelt

studie, hvor der foretages nye interviews om fem år for at undersøge, om interviewdeltagerne

bibeholder deres positive oplevelse af aktivitetsidentiteten, eller om denne forandrer sig. Det

er vores forforståelse, at interviewdeltagernes oplevelse af deres aktivitetsidentitet kan foran-

dres med tiden da: Funktionsniveau, omgivelser og sociale relationer kan påvirke aktivitets-

identiteten som følge af den naturlige aldringsproces.

På baggrund af projektets resultater fremgår det at: Fritidsinteresser, dagligdagsrutiner, socia-

le relationer og samvær med familien har betydning for interviewdeltagernes positive oplevel-

se af deres aktivitetsidentitet i overgangen. Det findes relevant at undersøge om en sundheds-

fremmende- og forebyggende ergoterapeutisk intervention inden forestående pensionering

kan gavne de pensionerede, som oplever ovenstående elementer som fraværende i deres dag-

ligdag. Dette kan medføre en udvikling af det ergoterapifaglige felt, da ergoterapeuter ikke

arbejder med denne gruppe af pensionerede. Ergoterapeuter kan intervenere og dermed støtte

de pensionerede gennem samtaler vedrørende strukturering og prioritering af meningsfulde

aktiviteter i dagligdagen, introduktion til sociale aktiviteter i foreninger samt fremme enga-

gement i fritidsinteresser.



53

Litteraturliste

1. Ældresagen [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from:

http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/dokumentation/Documents/2013

Folkepension.pdf

2. Middellevetid: Hovedtal - Danmarks Statistik [Internet]. [cited 2014 Dec 25].

Available from: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/doedsfald-og-

middellevetid/middellevetid.aspx

3. Kielhofner G. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet – ergoterapi til

uddannelse og praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010

4. Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om

sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.:

Munksgaard Danmark, 2008

5. Jerlang E. Udviklingspsykologiske teorier. 4. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2008

6. Christiansen CH, Bryan GT. Defining lives: Occupation as identity: An essay on

competence, coherence, and the creation of meaning. Am J Occup Ther.

1999;53(6):547–58

7. Christiansen CH, Townsend EA. Introduction to Occupation – The Art of Science and

Living. 2. udg. Pearson Education (Us); 2010

8. Jonsson H, Josephsson S, Kielhofner G. Narratives and Experience in an Occupational

Transition: A Longitudinal Study of the Retirement Process. Am J Occup Ther

[Internet]. American Occupational Therapy Association; 2001 Jul 1 [cited 2014 Oct

14];55(4):424–32. Available from: http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1869017

9. Kirk H, Schroll M. Viden om aldring: veje til handling. 1. udg. Kbh.: Munksgaard

Danmark; 2002

10. Pepin G, Deutscher B. The lived experience of Australian retirees: “I”m retired, what

do I do now?’. Br J Occup Ther [Internet]. College of Occupational Therapists; 2011

Sep 1 [cited 2014 Dec 25];74(9):419–26. Available from:

http://www.ingentaconnect.com/content/cot/bjot/2011/00000074/00000009/art00003

11. Tal og statistik — Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

[Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from:

http://sm.dk/arbejdsomrader/Ydelser/pension/folkepension/tal-og-statistik

12. Hvordan vil din økonomi se ud som folkepensionist? | Nordealivogpension.dk


http://www.nordealivogpension.dk/Om+os/Aktuelt+om+pension/Nyhedsbrev/Hvordan

+vil+din+%C3%B8konomi+se+ud+som+folkepensionist/1400892.html

http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/dokumentation/Documents/2013%20Folkepension.pdf

http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/dokumentation/Documents/2013%20Folkepension.pdf

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/doedsfald-og-middellevetid/middellevetid.aspx

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/doedsfald-og-middellevetid/middellevetid.aspx

http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1869017

http://www.ingentaconnect.com/content/cot/bjot/2011/00000074/00000009/art00003

http://sm.dk/arbejdsomrader/Ydelser/pension/folkepension/tal-og-statistik

http://www.nordealivogpension.dk/Om+os/Aktuelt+om+pension/Nyhedsbrev/Hvordan+vil+din+%C3%B8konomi+se+ud+som+folkepensionist/1400892.html

http://www.nordealivogpension.dk/Om+os/Aktuelt+om+pension/Nyhedsbrev/Hvordan+vil+din+%C3%B8konomi+se+ud+som+folkepensionist/1400892.html



54

13. Agervold M, Kristensen OS. Det udviklende arbejde. Et arbejdspsykologisk essay.

Århus: Aarhus Universitetsforlag; 1996

14. Pensionisttilværelse — Den Danske Ordbog [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available

from: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pensionisttilv%C3%A6relse

15. Andersen Ib, Matzen P. Evidensbaseret medicin. 4.udg. Kbh.: Gads Forlag; 2014

16. Jørgensen H. Litteratursøgning til sundhedsfaglige opgaver: En vejledning til

studerende ved University College Sjælland; 2014

17. Jonsson H. The first steps into the third age: the retirement process from a Swedish

perspective. Occup Ther Int [Internet]. 2011 Mar [cited 2014 Dec 17];18(1):32–8.

Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21341341

18. Glasdam S. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i

videnskabelige metoder. 1. udg. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; 2011

19. Jonsson H, Kielhofner G, Borell L. Anticipating Retirement: The Formation of

Narratives Concerning an Occupational Transition. Am J Occup Ther [Internet].

American Occupational Therapy Association; 1997 Jan 1 [cited 2014 Oct

14];51(1):49–56. Available from: http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1861757

20. Jonsson H, Josephsson S, Kielhofner G. Evolving Narratives in the Course of

Retirement: A Longitudinal Study. Am J Occup Ther [Internet]. American

Occupational Therapy Association; 2000 Sep 1 [cited 2014 Oct 14];54(5):463–70.

Available from: http://ajot.aota.org/article.aspx?articleid=1868904

21. VAN DEN BOGAARD L, HENKENS K, KALMIJN M. So now what? Effects of

retirement on civic engagement. Ageing Soc [Internet]. Cambridge University Press;

2013 Feb 6 [cited 2014 Dec 26];34(07):1170–92. Available from:

http://journals.cambridge.org.ez-

ucs.statsbiblioteket.dk:2048/abstract_S0144686X13000019

22. CASP Tools & Checklists [Internet]. [cited 2014 Dec 25]. Available from:

http://www.casp-uk.net/#!casp-tools-checklists/c18f8

23. Fjelland R, Gjengedal E. Videnskab på egne præmisser: videnskabsteori og etik for

sundhedspersonale. 1. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 1996

24. Psykologiens veje (iBog): Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab


http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=959

25. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 3. utgave. Oslo:

Universitetsforlaget; 2011

26. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse.

2. udg. Kbh.: Gyldendals Bogklubber; 2011

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=pensionisttilv%C3%A6relse

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21341341



http://journals.cambridge.org.ez-ucs.statsbiblioteket.dk:2048/abstract_S0144686X13000019

http://journals.cambridge.org.ez-ucs.statsbiblioteket.dk:2048/abstract_S0144686X13000019

http://www.casp-uk.net/#!casp-tools-checklists/c18f8

http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=959



55

27. Launsø L, Olsen L, Rieper O. Forskning om og med mennesker – forskningstyper og

forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udg. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2011

28. Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. 1. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005

29. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans

Reitzels Forlag; 2009

30. Kielhofner G. Manual til OPHI-II, version 2.1: the Occupational Performance History

Interview: et MOHO-undersøgelsesredskab. Århus: ViaSystime; 2010

31. Ældre Sagen [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from:

http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-

mener/fremtidsstudie/Documents/FREMTIDSSTUDIET.pdf

32. Datatilsynet: Sammenskrevet udgave af persondataloven [Internet]. [cited 2014 Dec

26]. Available from: http://www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven/

33. Jørgensen CR. Identitet – psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 2. udg. Kbh.:

Hans Reitzels Forlag; 2009

34. Brinkmann S, Tanggaard L.Kvalitative metoder. En grundbog. 1. udg. Kbh.: Hans

Reitzels Forlag; 2010

35. Whittemore R, Chase SK, Mandle CL. Validity in Qualitative Research. [Internet].

Quality Health Researh; 2001 Jul 4 [cited 2014 Dec 27];11(04):522-537. Available

from:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCQQ

FjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.researchgate.net%2Fpublication%2F11823433_Va

lidity_in_qualitative_research%2Flinks%2F00b4951f2df312eaf4000000.pdf&ei=xcye

VOS0HYnfPfirgdAE&usg=AFQjCNGUihGVc9PCHLCajnsy5jwVjT7S9g&sig2=Z2-

z0dv4RkxVBdAKT3V_dQ

36. Jonsson H, Heuchemer B, Josephsson S. Narrativ analys, I: Granskår M, Höglund-

Nielsen B. Tillämpad kvalitativ forskning inom hälso- och sjukvård, 2008, s. 189-203.

Lund: Studentlitteratur: 191-198

37. Bendixen HJ. Occupational Science – begyndelsen. I: Bendixen HJ, Borg T, Pedersen

EF, Altenborg U, red. Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv, 2013, s. 15-30. Kø-

benhavn N: FADL’s Forlag: 15-30

http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/fremtidsstudie/Documents/FREMTIDSSTUDIET.pdf

http://www.aeldresagen.dk/aeldresagen-mener/fremtidsstudie/Documents/FREMTIDSSTUDIET.pdf

http://www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven/

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCQQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.researchgate.net%2Fpublication%2F11823433_Validity_in_qualitative_research%2Flinks%2F00b4951f2df312eaf4000000.pdf&ei=xcyeVOS0HYnfPfirgdAE&usg=AFQjCNGUihGVc9PCHLCajnsy5jwVjT7S9g&sig2=Z2-z0dv4RkxVBdAKT3V_dQ







56

Bilag 1: Litteratursøgningsresultater

Litteratursøgningsresultater fra Cinahl:

Litteratursøgningsresultater fra PsycINFO:



57

Litteratursøgningsresultater fra PubMed:



58

Bilag 2: Narrativ graf



59

Bilag 3: Interviewguide

Huskeliste, over hvad der skal tales om inden selve interviewet:

Takke for deltagelse

Informér om optagelse af interviewet. Optagelser destrueres efter vi har anvendt dem i

projektopgaven.

Efter interviewet bliver alle informationerne vi har fra dig låst inde i en mappe på vo-

res computer, som beskrevet i informationsbrevet vi har sendt til din mail

Når vi har skrevet vores projektopgave færdig, er der sandsynlighed for at den bliver

offentliggjort og vil være tilgængelig på internettet, men alle oplysninger bliver ano-

nymiseret og du vil få et andet navn i projektopgaven, så du ikke kan identificeres som

person

Anden person, der deltager i interviewet: sekundær interviewer, der kan supplere un-

dervejs med spørgsmål. Holder sig ellers i baggrunden og noterer om interviewets for-

løb.

Underskrivelse af samtykkeerklæring

Informér deltager om, at vedkommende kan blive guidet tilbage til interviewets

spørgsmål, hvis samtalen bliver drejet ud på et sidespor

Evt. spørgsmål?

Start optagelse

Semistruktureret interviewguide

Indledning

Det, som interviewet har fokus på er dine personlige oplevelser og identitetsfølelse (hvem er

du og hvad gør dig til den person du er - hvordan opfatter du dig selv) i forhold til overgangen

fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist. Hvis du har spørgsmål eller undrer dig over noget

undervejs, må du endelig sige til. Også hvis du har brug for en pause.

Interviewet vil bestå af to dele. Først vil jeg bede dig om at tegne en linje i en graf, som skal

markere dine største livshændelser/betydningsfulde begivenheder gennem dit liv. Når du har

tegnet linjen, vil jeg spørge ind til det, du har tegnet. Til den anden del af interviewet har jeg

udarbejdet nogle spørgsmål, og med dem vil jeg spørge ind til din identitetsfølelse i oplevel-

sen af overgangen til pensioneringen.



60

Inden vi starten kunne jeg godt tænkte mig at vide...

Generelle informationer

Køn

Alder

Tidspunkt for hvornår interviewdeltageren gik på pension (antal år/måneder)

Jobfunktion/erhverv inden interviewdeltageren gik på pension

Samlevende/enlig

Børn og evt. børnebørn

Narrativ graf

Jeg har taget en graf med, som jeg vil bede dig udfylde ved at tegne en linje. Y-aksen består

af en god og dårlig del, hvor midtlinjen er neutral. Med god forstås dine positive livserfarin-

ger og med dårlig forstås dine negative livserfaringer. X-aksen består af dine tanker omkring

din fortid, din nutid og dine ønsker for fremtiden. Du skal tegne en linje på grafen, hvor du

tænker på de største hændelser i dit liv. Linjen skal tage udgangspunkt i begivenheder fra din

fortid og nutid samt dine tanker for fremtiden.

Uddybning af den narrative graf

Kan du fortælle mig lidt mere om….? (henvis til den tegnede linje, hvor der er variation mel-

lem god og dårlig). Har du tænkt på din pensionering, da du tegnede grafen? (Hvordan?)

Fortid

(inspireret af OPHI-II - aktivitetsroller)

Kan du prøve at beskrive, hvordan din dagligdag så ud, inden du gik på pension?

Hvad havde størst betydning for, at du valgte at gå på pension? (På hvilken måde?)

Hvilke tanker gjorde du dig, før du skulle på pension?

Hvilke planer lagde du for dit pensionsliv, da du stadig var i arbejde?

Hvad var det vigtigste for dig i overgangen til pensionslivet? (Hvorfor og hvordan?)

Hvad var din drivkraft i dagligdagen, da du var i arbejde, og hvad er drivkraften nu?

Hvad var det allervigtigste for dig i din dagligdag, da du arbejdede? (Hvordan og

hvorfor?)

Hvad understøttede overgangen til pensionslivet? (Hvorfor?)

Hvad var den største forandring, der skete i forbindelse med din pensionering? (Hvor-

dan og med hvilke konsekvenser?)



61

Når du ser tilbage, er der så ting du ville have gjort anderledes? (Hvordan og hvorfor?)

Hvad kendetegnede en henholdsvis god og en dårlig dag, før du gik på pension?

(Hvorfor?)

Hvad kendetegnede dig som person, før du gik på pension? – Har det forandret sig un-

der pensioneringen? (Hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser?)

Hvad tror du dine nærmeste tænkte om dig, inden du gik på pension? Hvad tror du de

tænker om dig nu?

Hvordan var dine sociale relationer, inden du gik på pension? Hvem var betydnings-

fulde for dig? Hvad lavede I sammen? Hvilken betydning havde det for dig dengang?

Hvis du tænker på det første år af din pension - Hvilke aktiviteter fyldte din daglig-

dag?

Hvordan vil du med egne ord beskrive din overgang fra arbejdsliv til livet som pensi-

onist?

Nutid

(inspireret af OPHI-II - Daglige rutiner, aktivitetsrammer, aktivitetsvalg)

Hvordan ser din dagligdag ud i dag? Kan du prøve at beskrive, bare kort, hvad du la-

ver fra du står op om morgenen til du går i seng om aftenen?

Er du tilfreds med din dagligdag og dine daglige rutiner? (Hvilken betydning har dine

daglige rutiner for din dagligdag?)

Er weekenderne anderledes end hverdagene? (Hvordan er de anderledes? Hvilken be-

tydning har det for dig?)

Hvis du har en rigtig god dag, hvordan ser den dag så ud? (Hvilken betydning har det

for dig?)

Hvis du til gengæld har en rigtig dårlig dag, hvordan ser den så ud? (Hvilken betyd-

ning har det for dig? Hvordan påvirker det dig?)

Kan du fortælle mig om noget, som du har gjort for nylig, som du er stolt af? F.eks.

noget, du har gjort for dig selv eller for andre som en forælder, partner, ven.

Hvad er det allervigtigste for dig i din dagligdag nu? (Hvordan og hvorfor? - hvordan

bibeholder du det/dem?)

Hvis du tænker på dine sociale relationer, hvilken betydning har de for din dagligdag?

Har din relation til kone/mand/familie/venner/kollegaer forandret sig efter du er gået

på pension? (Hvordan og hvorfor?)



62

Hvem er de vigtigste personer i dit liv? Har de personer betydning for hvilke aktivite-

ter du vælger at beskæftige dig med? (Hvordan?)

Er der noget i din dagligdag, du kunne have lyst til at ændre på? (Hvordan og hvor-

for?)

Hvordan opfatter du dig selv i dag som pensionist? Hvordan er det anderledes fra,

hvordan du opfattede dig selv som arbejdstager?

Hvad er konsekvenserne af at du er gået på pension? (Hvordan og hvilken betydning

har det for dig?)

Oplever du, at du med overgangen til pensionisttilværelsen har forandret dig? (På

hvilken måde og hvad har konsekvenserne været af det?)

Tror du dine nærmeste pårørende har oplevet at du med overgangen til pensionisttil-

værelsen har forandret dig? (Hvordan og hvorfor?)

Er der ting (interesser/hobby) du ikke længere foretager dig, som du gjorde, da du var

i arbejde? (Hvorfor og hvilke konsekvenser har det haft for dig og din dagligdag?)

Oplever du, at du kan vælge at gøre de ting i dit liv, som er vigtige for dig? (Hvor-

dan?)

Føler du, at du har nok tid til at gøre de ting, du godt kan lide at lave? (Hvordan sørger

du for det/hvordan kan det være?)

Føler du, at du står overfor nogle udfordringer i din dagligdag eller fremtidige liv?

Hvis ja - hvilke(n)? (Hvordan påvirker det dig?)

Når du tænker på dit liv, hvilken tid anser du for at være den, hvor du klarede eller

klarer dig bedst? (Hvordan?)

Fremtid

(inspireret af OPHI-II - kritiske livshændelser)

Hvilke tanker og planer gør du dig for fremtiden? (Hvad har det af betydning for dig,

at du gør dig de tanker?)

Hvis du i fremtiden kan få dagligdagen præcis som du vil have den, hvordan vil den så

se ud?

Hvem ønsker du at være i fremtiden? (Hvordan påvirker det dig og hvordan kan du

opnå det?)



63

Afslutning

Nu skal vi til at runde af, da tiden er ved at være gået. Tusinde tak for din tid og hjælp. Er der

noget her til sidst, du vil tilføje, som har med din pensionering at gøre, og som du ikke føler

vi har fået uddybet i interviewet?

Det har været utroligt interessant at tale med dig. Hvis vi kommer i tanke om noget, som kun-

ne være relevant og spændende at spørge dig om, må vi så sende dig opfølgende spørgsmål

pr. e-mail eller ringe dig op?

Vi synes, at det er så spændende at se hvordan folk bor og hvordan de indretter deres hjem.

Det siger meget om hvem man er som person. Er der mulighed for at du vil vise os rundt i dit

hjem? (Tag optageren med rundt, hvis det tillades).

Har dit hjem fået en anden betydning for dig efter du er gået på pension?

Opholder du dig mere herhjemme efter du er gået på pension? (Hvilken betydning har

det for dig?)

Feltnoter/observationer

Nonverbalt sprog/kropssprog

Stemmeleje

Mimik

Fysiske omgivelser



64

Bilag 4: Informationsbrev og informeret samtykke

Informationsbrev til interviewdeltager

Kære interviewdeltager,

Vi er tre ergoterapeutstuderende fra University College Sjælland, Campus Næstved, som er i

gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt.

I den forbindelse har vi fundet det utroligt interessant at beskæftige os med overgangen fra

arbejdsliv til tilværelsen som pensionist. Din deltagelse i projektet kan bidrage med viden til

ældreområdet om overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist. Vi er derfor glade

for, at vi har fået kontakt til dig, da dit bidrag vil være af stor betydning for kvaliteten i vores

bachelorprojekt.

Som interviewdeltager vil du blive interviewet én gang af omkring 1 times varighed. Vi vil

spørge ind til dine oplevelser med overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist,

herunder dine følelser omkring identitet, erfaringer og daglige aktiviteter, som for eksempel

fritidsaktiviteter, hobbyer og sociale relationer set i forbindelse med dine tanker før, under og

efter du gik på pension.

Interviewene vil blive optaget på en båndoptager, så vi har mulighed for at bruge vores fulde

opmærksomhed på dig under selve interviewet. Efter interviewet vil optagelsen blive trans-

skriberet, så dine udsagn kan benyttes i projektet.

Praktiske oplysninger

Den vedlagte samtykkeerklæring underskrives på interviewdagen. Samtykkeerklæringen skal

sikre, at du er indforstået med dine rettigheder i forhold til projektets omfang.

Vi vil kontakte dig pr. telefon, når du har modtaget dette brev. Her vil vi aftale dato og tids-

punkt for, hvornår interviewet skal finde sted. Vi bestræber os på, at interviewet kan foregå

mellem uge 47-49. Det er op til dig, hvor interviewet skal finde sted. Det kan være i dit hjem

eller andetsteds, som du finder mest bekvemmeligt.

Hvis du måtte have nogle spørgsmål, er du yderst velkommen til at kontakte os på nedenstå-

ende kontaktoplysninger sidst i brevet.

I håbet om, at du har lyst til at deltage i vores projekt, ser vi frem til at få kontakt til dig.

Kontaktoplysninger

Louise Olsen:

E-mail: ………...

Tlf.: ……………

Med venlig hilsen

Ergoterapeutstuderende

Britt Ryde, Louise Olsen, Morten Øllegaard



65

Samtykkeerklæring:

Informeret samtykke til deltagelse i bachelorprojekt

Bachelorprojektets titel: “Overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist”

Interviewdeltagerens rettigheder i bachelorprojektet

Som deltager i bachelorprojektet skal du vide at:

Din deltagelse i projektet er helt frivillig. Du deltager først i projektet, når du har mod-

taget skriftlig og mundtlig information om projektet og underskrevet samtykkeerklæ-

ringen.

Fra du modtager dette brev og frem til dato for interviewet og underskrivelse af sam-

tykkeerklæringen, har du betænkningstid, hvori du kan vurdere, om du fortsat ønsker

at deltage i projektet.

Du til enhver tid har ret til at trække dit samtykke til deltagelse tilbage og udtræde af

projektet. Dette kan du gøre enten mundtligt eller skriftligt.

Oplysninger om dine helbredsforhold, øvrige private og fortrolige forhold som frem-

kommer i forbindelse med projektet er underlagt en fortrolig tavshedspligt fra de stu-

derendes side og vil kun blive anvendt til brug for projektets gennemførelse.

Oplysninger om dig vil blive bevaret efter reglerne i Sundhedsloven samt lov om be-

handlinger af personoplysninger.

Du kan få adgang til alle oplysninger i projektet som vedrører din deltagelse.

Identifikationsoplysninger vil blive krypteret og opbevaret forsvarligt så uvedkom-

mende ikke kan komme i besiddelse af disse.

Alle personlige oplysninger og udsagn vil blive anonymiseret på en sådan måde, at det

ikke er muligt at identificere dig som person. Dette vil ligeledes forekomme ved en

eventuel offentliggørelse af projektet. Gruppens tre medlemmer og gruppens vejleder

er de eneste, der kommer i besiddelse af dine personlige oplysninger og udsagn. De er

alle bekendt med ovenstående krav.

Alle personlige oplysninger vil blive destrueret ved projektets afslutning, så de ikke

kan genetableres.



66

Erklæring fra interviewdeltager:

Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg har nok kendskab til projektets formål,

metode og omfang til at sige ja til at deltage.

Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg til enhver tid kan trække mit samtykke tilbage.

Jeg giver samtykke til at deltage i projektet. Jeg har modtaget en kopi af denne samtykkeer-

klæring samt en kopi af den skriftlige information om projektet.

Interviewdeltagerens

navn:________________________________________________________

Dato:_________________

Underskrift:______________________________________________

Erklæring fra de ergoterapeutstuderende, de ansvarlige for bachelorprojektet:

Vi giver samtykke til, at interviewdeltageren har modtaget mundtlig og skriftlig information

omkring projektet, og har haft mulighed for at stille spørgsmål til os vedrørende projektet.

Efter vores overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslut-

ning om deltagelse i projektet.

De projektansvarliges

navne:______________________________________________________

Dato:_________________

Underskrift:______________________________________________