Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og

regulere følelser

FADD Årsmøde 2010

Mentalisering:

Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd

Praksis definitioner for mentalisering

•  At have sind på sinde •  At være opmærksom på egne og andres

mentale tilstande •  At forstå misforståelser •  At se sig selv udefra og den anden indefra

•  Mentalisering er upræcis •  Vi må dele indre erfaringer med andre for

at gøre dem præcise •  At reflektere over egne indre tilstande er

nødvendig for et sundt indre liv •  Mentalisering er gennem livet under

udvikling og er fortsat kompleks og kun gradvis helt opnået

•  Vi kan glemme at andre har en indre verden, og det gør det muligt at behandle dem som objekter (ex vold, seksuelle overgreb)

•  Vi kan have forkerte antagelser om andres indre verden med tragiske konsekvenser (ex krig, hekseafbrænding, terrorisme)

•  Teorien omkring mentalisering tilbyder en samlet teori om børns udvikling og en beskrivelse af, hvilke konsekvenser det får, når børn oplever traumer og omsorgsvigt i deres udvikling

•  Ideer til behandling som er inspireret af den måde mennesket sind naturligt udvikles og præges

•  De elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder for menneskehjernen

Mentalisering i praksis

•  Borderline personlighedsforstyrrelser

•  Antisociale personlighedsforstyrrelser

•  I dag brugt i forhold til psykoterapi med forældre og spædbørn, i familieterapi, i skoler, til gruppeterapi med teenagere og til arbejdet med familier med børn og teenagere

•  Begrebet og den dertilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været anset som svære at behandle

•  En samling af forskellige behandlingstraditioner - det som alle gode behandlere allerede ved

Fordelene ved at kunne mentalisere 1.  Lærer egne følelser, tanker og antagelser

at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidst-hed og en fornemmelse af identitet.

2.  Mentalisering grundlaget for menings-fulde vedvarende forhold.

3.  Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser.

Mentalisering, regulering af følelser og selvets udvikling

Teori Fødslen af det selvstændige selv

Tilknytningsfigureren “opdager” at spædbarnet har et sind

Repræsentation af barnets indre tilstande

tilknytnings figur spædbarn

Kernen i det psykologiske sind

Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme dets indre psykologske selv

Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitive niveauer af oplevelser af indre realitet mentalisering

Internaliserer

Føre over

Psykologisk selv:

2nd niveaus udtryk

Fysiske selv : Primære udtryk

Repræsentation of egne tilstande: Indoptagelse af forældrens billede

Naturlige selv i en tilstand af ophidselse

Markeret udtryk

refleksion

genkendelse

Spædbarn Forældre

Symbolsk binding af indre tilstande

signal

Ikke sproglige

udtryk

Teori: mellemmenneskelige rum og symbolisering af emotioner

With apologies to Gergely & Watson (1996) Fonagy, Gergely, Jurist & Target (2002)

Mirroring sadness

Unmarked mirroring Marked mirroring

Teori:Fødslenafdet“fremmed”selvidenforstyrredetilknytning

Forældrens opfattelse ukorrekt eller umarkeret eller begge dele

Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand

Tilknytningsfigur Det spirende selv

Barnet er ude af stand til at “finde” sig selv som et intentionelt væsen, internaliserer en repræsentation af den anden ind i selvet, men det indeholder forvredene selv-

opfattelser, som desorganiserer selvet og skaber splittelser

Spejling mislykkes

Internalisation af en ikke tilpasset mental tilstand som del af selvet

Barnet

Det fremmede selv

Følelseskompasset Følelser er som et kompas, hvorved vi kan orientere os i komplekse mellemmenneskelige relationer

Regulering af følelser

 Hjælpe barnet til at registrere, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande

 At se barnet i hele dets potentiale  Genkendelse, refleksion og markeret

udtryk

Genkendelse, refleksion og markeret udtryk kræver: •  Kunne være i kontakt •  Tro på og validere oplevelser •  Tolerere barnets følelser •  Kende egne følelser •  Udholde egen følelsesmæssige respons •  Overskud (Stress, PTSD) •  Regulering krævende, hvis de voksne ikke er i stand til at regulere sig

selv, kan de ikke støtte barnet med at regulere

  Når man ikke får hjælp til at regulere emotioner, udvikler man ikke evnen til selvregulering

  Stille, indadvendte, opgivet at vise følelser

  Udadreagerende aggressive

Uregulerede følelser og mentalisering

 Ved uregulerede følelsesmæssige tilstande kan man ikke mentalisere

 Intense følelser gør os mentalt blinde  Mentaliseringsevnen er upålidelig og ustabil –

situationsafhængig

Mentaliseringssvigt  Når man mister fokus på de mentale tilstande hos

sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens.

 Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder

 Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen

Mentaliseringssvigt

  Psykiskækvivalens- Indre og ydre er det samme

  Teleologisk indstilling - Jeg tror det når jeg ser det -

  Pseudomentalisering - Som om tænkning -

  Generelt mentaliseringssvigt

Mentalisering i det pædagogiske arbejde

Indstillingen  Ved konflikter overvældes den professionelle let

af stærke følelser - vrede eller afmagt  Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede

refleksioner  Vigtigt med indstilling præget af klare og

lettilgængelige værdier.  Indstillingen et ÅBENT sind

Levine 1998, Maclean 1990, 1993)

Et ÅBENT sind   Åbenhed

  Balance

  Empati

  Nysgerrighed

  Tålmodighed

Jeg er altså her, og jeg vil godt derind – bagved, og jeg har tid, og jeg har lyst, og jeg har rum, og jeg har alt, hvad der skal til…

Mange voksne gør sig ikke begreb om, hvor meget de netop skal vise, at de vil …

Det er en eller anden form for menneskelighed og rummelighed og nysgerrighed …

De skal turde se bort fra alle de ydre ting, at man godt kan finde på at signalere: ”Gå væk” …(Nielsen 2005 s 108 )

Hvad siger unge tidligere anbragte om, hvad de har brug for :

Fonagy om indstillingen:  Det har vist sig at være den vigtigste og

vanskeligste færdighed at få styr på

 Den have behandlingen gror i

En sikker base  En tryg tilknytning

 En relation fri fra angst

 Kan opleves vanskeligt med målgruppen, da mange af disse børn og unge også har brug for struktur og rammer

 Men hvis behandlingstilgangen indeholder straffe, isolation eller andre angstfremkaldende strategier, er den behandlingsstrategi, der præsenteres i dette afsnit ikke mulig af bruge (Wallroth 2010 ).

Udvikling af mentalisering   Mentalisering avler mentalisering

  Ikke mentalisering avler ikke mentalisering

  Mentalisering kan kun læres ved at indgå i samspil, hvor den voksne mentaliserer

  Læres udefra og ind

  Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skal udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere

•  Intense følelser giver mulighed for at arbejde med regulering af følelser.

•  Livet leves i samspil med andre mennesker, hvor intense følelser vækkes. Derfor bør behandlingen fokusere på disse tilstande.

•  De store raseriudbrud kan betragtes som et vindue til indre udvikling.

•  Det er mere bekymrende, når disse børn/unge er alt for overtilpassede (Blaustein et al 2006).

Mentaliseringssvigt

Regulering af følelser  Genkendelse, refleksion, markeret spejling

 Mentalisering vejen til refleksion

 Hvad sker der i barnets sind – hvad er baggrunden for adfærden

 Volumenknappen

 Afledning

 Når den professionelle ikke længere er i stand til at indgå i udviklingsfremmende samspil

 Kopier den naturlige familie med far og mor - Skift til kollega der kan mentalisere

 Husk både nedregulering og opregulering

Ved regulering opmærksomhed på:

Magt og afmagt ved traumatiserede børn og unge

  Når børn begynder at opføre sig dårligt er vores umiddelbare impuls at straffe og fratage dem rettigheder men det hjælper os ikke; vi har en tendens til at se børn der er klagende, krævende og aggressive som forkælede frem for at indse at disse kvaliteter ofte stammer fra umødte behov og uudforsket potential ikke fra at have for meget eller føle sig for god

  For at få børn til at være givende og empatiske skal de behandles på den måde Perry 2008 s 243

  Når man arbejder med børn og unge, der er tilbøjelige til at handle frem for at tænke og føle, er det fristende at forholde sig til dem på det niveau, de udtrykker sig på.. Det betyder at de professionelle i arbejdet med denne type børn /unge er fristede til at reagere ved at handle i forhold barnet eller den unges adfærd. (Allen et. al 2010)

Magt og afmagt  Magt - afmagt  Mentalisering som broen mellem magt og afmagt  At være stærk uden at skulle have magt kræver

fornemmelse af et stabilt selv  Voksne, der ser selvet i hele dets potentiale og

anerkende dets selvstændighed

For en mor udvikles evnen til at indgå i udviklingsfremmende samspil over tid gennem moderens graviditet fødsel og den første tid med barnet. (Stern et al 1999).

Professionelle har ikke gennemlevet disse faser og det er derfor ikke naturligt på samme måde at fastholde indstillingen og indgå i de udviklingsfremmende samspil.

Det er derfor særligt udfordrende opgave for professionelle og kræver kontinuerlig uddannelse og supervision. Desuden er der brug for et kollegialt miljø hvor mentaliserings perspektivet fortsat er i fokus

Links

  www.psykolog-janne.dk   www.annafreud.org   www.traumacenter.org   www.childtrauma.org   www.trauma-pages.com   www.bkfv.dk   www.sfi.dk