Å r s s k r i f t 0 8

10

150 år - så gammel blev metodistkirken i Dan-mark i 2009. Så gammel blev metodistkirken i Give desværre ikke. Det blev til 85 fødselsda-ge på Nørregade, men det var dog nok til at på-virke mange menneskers liv og nok til at sætte sit præg på byen. Menigheden i Give har alle dage været lille, men trofast. Dette er også si-gende for metodistkirken i Danmark, hvor man på landsplan i dag har ca. 1300 medlemmer, og på verdensplan har kirken ca. 75 millioner.

Metodismen opstod på Oxford Universitet i England i midten af 1700-tallet som en fromhedsbevægelse. I begyndelsen bestod bevægelsen kun af studerende, men den blev hurtigt en bredt favnende bevægel-se. Den var en protest mod den engelske statskirke, som, metodisterne ikke mente, drev kristne dyder frem i befolkningen. En af de studeren-de var John Wesley, som hurtigt blev førende indenfor bevægelsen og kom til at tegne bevægelsen udadtil. Wesley mente, at mennesket blev frelst alene ved tro og ikke på grund af gode gerninger. Men med tro-en kunne mennesket udvikle sig, så troen kom til udtryk gennem gode handlinger. For Wesley var det vigtigt, at budskabet om Jesus Kristus nåede ud til alle også til dem, der stod udenfor det organiserede sam-fund. Derfor tog han og andre prædikanter rundt i landet og holdt guds-tjenester. På den måde nåede metodisterne ud til mennesker, som stats-kirken ikke formåede at nå.

Det var Wesleys ønske, at den metodistiske organisation blev indenfor den engelske statskirkes rammer. Man brugte kirkens præster til nad-ver og dåb, men da de nordamerikanske kolonier løsrev sig fra England i 1776, forsvandt den engelske kirke fra Nordamerika, og manglen på præster blev en realitet. Derfor følte Wesley sig tvunget til at ordine-re præster indenfor den metodistiske bevægelse og sende dem til Ame-rika. Det blev starten på dannelsen af den metodistiske kirke. Nav-

Metodistkirken, Nørregade 13v. Christina Wilther Kaagaard, Give-Egnens Museum

Portræt af metodistkirkens stifter John Wesley.

Å r s s k r i f t 0 8

11

net, metodisterne, opstod som et øgenavn. Wesley havde samlet en flok præstestuderende omkring sig, og de øvede sig i at leve et disciplineret og metodisk trosliv, derfor fik de øgenavnet ”metodisterne”. Det hang ved og blev bevægelsens officielle navn.Metodisterne var og er meget socialt engagerede. Lige fra sin ungdom havde Wesley besøgt fængselsfanger og udvist omsorg for de fattige. Wesleys ønske om at hjælpe de svagtstillede grupper blev kendeteg-nende for metodisterne. De gik til kamp mod alkoholisme, smugling og slaveri1, som var nogle af datidens store problemer.

I Danmark kom metodismen i 1850 érne, som et resultat af udvandrin-gen til Amerika2. Udvandrerne bragte metodismen med sig tilbage til Danmark og tog også initiativer som søndagsskolen med sig. Metodismen kom til Vejle i 1860 med en skibsfører, som var blevet vakt i København. I Give blev der afholdt vækkelsesmøder fra 1866. Der skulle dog gå nogle år, før metodisterne på Give-egnen fik deres eget kapel, et rum hos en privat, der blev anvendt som bederum. I før-ste omgang blev det til et kapel i Enkelund og Vemmelund. Men i 1892 havde den lokale prædikant, L. Werner, fået større ambitioner for me-nighederne i området, og han begyndte at lede efter en mere central be-liggenhed for kirken. Valget faldt på Nørregade i Give, og den 23. ok-tober 1894 blev Emaus-kirken indviet.

I tre år måtte kirken nøjes med at leje grun-den, hvorpå kirken var bygget, men den 27. januar 1897 lykkedes det at købe grunden. På skødet står nævnt kirkeværgerne, L. K. Lauritsen, Peter Chri-stiansen Vemmelund, Ole Madsen, Johan-nes Christensen, Chri-

stian Mathiasen og Poul Hermansen. I 1912 blev kirken udvidet med et tårn, hvortil menigheden skænkede kirkeklokken. Da man i 1980 érne rev tårnet ned, fandt man et dokument i murværket, hvoraf det fremgik,

Metodistkirken ca. 1900.

Å r s s k r i f t 0 8

12

hvem der hav-de været med til at bygge tår-net. Ølvi Kid-holm stod for murerarbejdet, P. Sørensen kla-rede tømrerar-bejdet, og tag og blik blev udført af blikkenslager Mogensen. Pen-gene til opførel-se af tårnet var indsamlet af menigheden.

Wesleys tanke om at nå ud til alle med budskabet om Jesus Kristus gjaldt i høj grad også børnene. Han ønskede imidlertid at skabe nog-le rammer udelukkende for børn og dannede søndagsskolen, et initiativ mange andre frikirker og religiøse retninger senere tog til sig.

I 1950 érne var Clara Rasmussen søndagsskolelærer i Give. Hun og hendes mand, Julius Rasmussen, var meget aktive indenfor metodist-kirken. Udover at være søndagsskolelærer var hun også organist, og Ju-lius Rasmussen var kirkeværge. Det fortæller den tidligere metodist, Bodil Hansen, om sine bedsteforældre. Bodil Hansen gik i søndagssko-le hos sin mormor, og selvom der ikke var andre børnefamilier i me-nigheden i 1950 érne, var der mange børn i søndagsskolen. Inger Dyne-sen bekræfter, at hendes søn var flittig bruger af søndagsskolen til trods for, at ingen i familien var metodister. For, som Inger siger; ”Det var der, alle børnene kom”. Hver søndag formiddag blev der afholdt søn-dagsskole, og Clara Rasmussen fortalte bibelhistorie, mens hun illu-strerede historierne på sin flonellograf, en ramme med et stykke flonel på, hvor det var muligt at sætte billeder med en ru bagside fast. Udover bibelhistoriefortællingerne blev der også sunget. Den musikalske tra-dition har altid været stærk i metodistkirken. Metodistkirken priorite-rede arbejdet med børnene højt og udgav også et børneblad ”Søndags-skolen”3. Udover søndagsskolen, drev kirken en børneklub, et børnekor

Metodistkirken efter tårnet kom til i 1912.

Å r s s k r i f t 0 8

13

og en legestue, som også blev populære, men som det dog kostede lidt at deltage i. Klubben fungerede som en spejderforening med en mas-se forskellige udflugtsmål og lejrture. I 1948 blev kirkens spejdere til-sluttet KFUM og K-spejderne. Et populært udflugtssted for spejderne blev hytten, Bjergmandhøj, i Hårsbjerg Plantage. Hytten blev bygget af genbrugsmaterialer i 1961 til 1964. Plankerne i hytten havde Svend Aage Bhutho købt af Vejle Sålelæderfabrik, da denne lukkede. Plan-kerne kom fra nogle store egetræstønder, som fabrikken brugte under 2. verdenskrig. Fabrikken havde brugt tønderne til at koge egetræsba-rer i, da man ikke kunne få garvesyre. Svend Aage Bhutho var meget aktiv i børnearbejdet i 1960 érne, og igen fra midten af 1970 érne frem til kirken lukkede. Han boede i Vejle, men kørte gerne frem og tilba-ge for at pleje det kirkelige arbejde i Give. Svend Aage Bhutho var mu-sikalsk anlagt og drev Børnekoret, som til tider tog ud og optrådte for f.eks. plejehjemsbeboere.

At få pengene til at slå til i en frikirke syntes at have været lidt af en udfordring. Medlemmerne blev bedt om at hjælpe med at sælge lod-sedler til fordel for kirkens arbejde. Indtjeningen ved salg af mærket

Billede fra julefesten i ”Midtbyens Legestue” mandag, den 18. december 1978.

Å r s s k r i f t 0 8

14

”Forårsblomsten” blev sendt til Centralmissi-onens sociale børnear-bejde. Derudover lave-de medlemmerne også velgørenhedsarbejde til fordel for kirken. Selv-om det var frivillige kræfter, der drev kir-kens arrangementer, så var det svært at få en-derne til at mødes. Øko-nomien var anstrengt i 1963, som det ses af Svend Aage Bhuthos indberetning til pasto-ratkonferencen. I indbe-retningen fra Børneko-ret 1963, takkede Svend Aage Bhutho forældre-ne for, at de lagde loka-ler til om vinteren, når det blev for koldt at øve i kirken.

Med midler fra dona- tioner fra ”Forårsblom-sten” og opbakning fra forældre løb det lige rundt. Et godt eksempel på noget, som lykkedes på grund af goodwill, var hesten Juni, som skulle anvendes til ”Hær-vejsturen” i 1978, en sommerferieudflugt på Hærvejen for Børneklub-bens medlemmer. Pengene til købet af Juni blev finansieret af donatio-ner, og opstaldningen blev klaret af forældre til et barn i Børneklubben. Det fremgik senere af en indberetning fra Svend Aage Bhutho til pa-storatkonferencen den 22. februar 1978, at hesten blev købt i håb om, at man kunne ”holde” på børnene i Børneklubben. Der var mange tilbud til børn i Give, og konkurrencen var derfor hård.

Som frikirke skaffede metodistkirken selv egne midler. Det kunne blandt andet foregå ved salg af lodsedler.

Å r s s k r i f t 0 8

15

Noter:1 www.metodistkirken.dk afsnittet under fanen ”Om os” d. 13-02-09.2 Udfordringen.dk d. 12-01-09.3 Metodistkirken i Danmark 1858-1908 af S. N. Gaarde s. 13.

Svend Aage Bhutho havde dog bange anelser med hensyn til kirkens fremtid. Og i sin indberetning til pastoratkonferencen den 22. febru-ar 1978 antydede han, at kirkens fysisk dårlige tilstand, svindende me-nighed og haltende økonomi bar hen mod en lukning, selvom det ikke var det, han ønskede.

Den 1. maj 1980 kunne midlerne og kræfterne ikke længere slå til. Så da Børneklubben og Legestuen, der dannede det økonomiske grund-lag for metodistkirken, forsvandt, måtte man lukke kirken. Den blev sat til salg og solgt til håndværkeren Vagn Rasmussen, som ombygge-de kirken til fem lejligheder. Han valgte at rive tårnet ned, og dermed forsvandt klokken også. På Give-Egnens Museum undrer man sig over, hvor klokken er havnet? Rygterne er mange og nogle mere farverige end andre. Er den smeltet om for ussel mammon? Bliver den brugt af kristne i Asien eller Østeuropa! Eller er den havnet i Horsens? Hvis der er nogen, der har nogle opklarende informationer, modtages de gerne. Med lukningen sluttede en epoke ikke kun indenfor metodistkirken, men også i Give. Kirken påvirkede manges liv og bragte megen glæde og trøst til folk på egnen.