metrostation - en undersøgelse af mødet mellem by og metro

M E T R O S T A T I O N København

Mette Fast

2011684

Studio Building Design

Sammenfattende Redegørelse

Arkitektskolen, Afgang F14

Karl Christiansen

Ann Aloy Kilpatrick

Katja Viltoft

Dorte Mandrup-Poulsen

INDHOLD

BIND IFænomen

Under- og overfladen

Forholdet mellem bygning og landskab

Studietur

BIND II

Funktion

Konstruktion

Byen og metroen

Konteksten

Cirkulation og volumen

Forholdet til fladen

Rumlighed; komposition og elementer

Et nyt hus i Store Kongensgade

Refleksion

Litteraturliste

CV

1

1

7

14

28

38

46

56

66

72

76

82

85

90

91

INDLEDNING //

Fokus

Opgaven tager afsæt i Københavns nye metrolinje,

Cityringen. I dag er de københavnske metrostationer

bygget op efter en type-model som blev udviklet

under metroanlæggelsens første etape. Fokus har været

at redefinere løsningen i forhold til en ny metrostation

i den indre by.

Opgavens intention

Projektet startede med en interesse for rummet som

forbinder på tværs af jordoverfladen. I de indledende

undersøgelser tager opgaven fat på overgangen som

fænomen og det overordnede forhold mellem byen

og metroen. Med afsæt i 3 udvalgte sites stilles det

stedsspecifikke overfor det standardiserede.

Opgavens udvikling

Med udgangspunkt i et konkret site bygges opgaven

op omkring byen og metroens indbyrdes sammenspil.

Det rumlige oplevelsesforløb udvikles fra gadeplan til

perron niveau. Gennem bearbejdningen af en konkret

bygningskonstellation undersøges og udvikles en

strategi for hvordan metrosystemet møder byen.

B I N D I

FÆNOMEN

FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN

Overfladen definerer overgangen mellem to definerede

forhold. Fladen som begreb kan bearbejdes som en

mere flydende landskabelig karakter eller som en

veldefineret skarp overgang.

Den efterfølgende billedserie omhandler begrebet:

subterræn og overfladen. Afsnittet er med til at

formidle de mere abstrakte og fænomenologiske

overvejelser i forhold til hvordan opgaven gribes an.

Fænomen // 1

”Einstein Tomb” by Lebbeus Woods // Den øvre verden spejler underverdenen.


Fænomen // 2

Muldvarpeskud // Muldvarpens underjordiske færden efterlader spor i overfladen. Når muldvarpen graver sine gange bruger den en hånd til at grave med og den anden til at støtte sig mod gangvæggen. Den jord som muldvarpen ikke kan skubbe ind i væggene, skubber den med vældig energi op i muldvarpeskud.


Fænomen // 3

Submarine // Oplevelsen af overfladen på egen krop kender vi bl.a. fra en svømmetur i vand. Vores sanser er aldrig i tvivl om vi er over eller under vandet. På den måde har vi en klar orientering i forhold til hvornår vi bryder skellet mellem luft og vand.

FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADENFÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN

Fænomen // 4

Rodfrugter // Naturen optimerer i forhold til det givne miljø. Over jordskorpen bruger planterne energi på at nå solens stråler, lave skud og sætte frø. Under jorden findes et netværk af rødder, der lagrer energi og opsamler vand. Planternes funktionsopdeling kan aflæses i deres fysiske udformning.

FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADENFÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN

Fænomen // 5

Inside the Earth (1863) // Forbindelser på tværs af jordlagene opleves også i naturen. Når jordens indre bryder igennem jordskorpen oplever vi det som vulkaner på overfladen.


Fænomen // 6

FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB

Forholdet mellem bygning og landskab er en tematik,

der gennem historien er blevet bearbejdet både bevidst

og ubevidst. Menneskets relation til landskabet og i

hvilken grad vi forholder os dertil afspejler både de

tidstypiske byggetekniske kundskaber og samtidens

menneskesyn i forhold til naturen.

Den underjordiske bygning forholder sig i

ekstrem grad til landskabet. Samtidig har kultur,

byggetradition, jordtype og byggetekniske færdigheder

stor betydning for den endelige udformning.

Fænomenologisk set eksisterer der to former for

underjordiske konstruktioner; ’hulen i klippen’ og

’hullet i jorden’. Ikke desto mindre er variationen deraf

uendelig. Indledningsvis har det været interessant

at undersøge hvordan en række underjordiske

bygninger, konstruktioner og fænomener forholder

sig til landskabet og overfladen. Undersøgelsen

tager udgangspunkt i både konkrete underjordiske

konstruktioner samt mere abstrakte begreber, der

søger at belyse forholdet mellem den omgivne flade

og objektet.

Fænomen // 7


Lalibela, (1200) // Kirken Saint George, er en af mange kirker i Lalibela. Kirkerne blev ikke bygget på traditionel vis, men hugget ud af den monolitiske stengrund. Klassiske bygningselementer som døre, vinduer, søjler, gulve og ornamenter blev mejslet ud fra den solide blok.

Fænomen // 8

Tungkwan, fra Bernard Rudofsky’s Architecture without Architects // Underjordiske landsbyer i det kinesiske område Tungkwan. Her er jorden let og porøs og derfor let at udgrave. De mørke firkanter i det flade landskab er underjordiske boliger - med et grundplan på størrelse med en tennisbane og lodrette sidevægge op til 30 meter. Overfladen udnyttes til dobbelt brug: boliger nederst og marker ovenpå.


Fænomen // 9


Apple underjordisk retailcenter, New York og Shanghai // Indgangen til Apples underjordiske butik repræsenterer en form for transparent/vakuum arkitektur. Glas indgangen står som en tom glasskal, der blot indikerer en aktivitet under overfladen.

Fænomen // 10

Archea Associati wineyard og Architect Byoung Soo Cho’s Earth House // menneskeskabte åbninger i landskabet.


Fænomen // 11

Mir and Diavik miner // Mineral udvinding og minearbejde fremstår som store ar i jordoverfladen. Her ses Diavik diamant minen i Canada og Mir minen i Rusland.


Fænomen // 12

Konstruktion af Københavns Metro // Under København graves kilometerlange tunnelrør, sammenfletninger og stationer. Kun få steder i overfladen er denne aktivitet synlig. Øverst ses tunnelskakten i Havnegade, en af metroanlæggets centrale arbejdspladser, hvorfra det bortgravede jord sejles væk.


Fænomen // 13

MedvedkovoBabushkinskayaSviblovoBotanichesky sad

Alekseevskaya Ulitsa Podbelskogo

Cherkizovskaya

Sokolniki

Krasnoselskaya

Komsomolskaya

Scholkovskaya

Pervomayskaya

Izmaylovskaya

Partizanskaya

PartizanskayaElectrozavodskaya

BaumanskayaKurskaya

Chkalovskaya

Ploschad Ilyicha

Rimskaya

Proletarskaya

DubrovkaAvtozavodskaya

Kolomenskaya

Serpuhovskaya

Polyanka

Octyabrskaya

Kropotkinskaya

Smolenskaya

Arbatskaya

Arbatskaya IISmolenskaya II

Alexandrovsky sadKievskaya

BorovitskayaBiblioteka

Teatralnaya

Lubyanka

Kuznetsky Most

Ohotny Ryad

Park cultury

Fruzenskaya

Park PobedySlavyansky bulvar

Studencheskaya

VystavochnayaKutuzovskaya

Fili

Bagrationovskaya

Filyovsky park

Pionerskaya

Kuntsevskaya

Molodyozhnaya

Krylatskoye

Strogino

Myakinino

Volokolamskaya

Mitino

Pyatnitskoe shosse

MezhdunarodnayaKrasnopresnenskaya

Barrikadnaya

Begovaya

Polezhaevskaya

Octyabrskoyw Pole

Schukinskaya

Spartak

Tushinskaya

Skhodnenskaya

Planernaya

Rechnoy vokzal

Vodny Stadion

Voykovskaya

SokolAeroport

Dinamo

MayakovskayaTverskaya

Tsvetnoybulvar

PushkinskayaUlitsa 1950 goda

Sportivnaya

Vorobiovy gory

Universitet

Yogo-Zapadnaya

ProspectVernadskogo

Shabolovskaya

Leninsky prospect

Acedemicheskaya

Profsoyuznaya

Novye Cheryomushki

Kaluzhskaya

Belyaevo

Konkovo

Tyoply Stan

Yasenevo

Novoyasenevskaya

Dobryninskaya

Novokuznetskaya

Tulskaya

Nagatinskaya

Nagomaya

SevastopolskayaChertanovskayaYuzhnayaPrazhskaya

AnninoBulvar Dmitriya Donskogo

Ulitsa Academica Yangelya

Varshavskaya

Nahimovskyprospect

Kashirskaya

Kantemirovskaya

Tsaritsyno

Orehovo

Domodedovskaya

Kozhuhovskaya

Pechatniki

Volzhskaya

Lublino

Bratislavskaya

Maryino

Borisovo

Shipilovskaya

Zyablikovo

Alma-Atinskaya

Volgogradsky prospect

Textilshiki

Kuzminki

Ryazansky prospect

Vyhino

Lermontovsky prospect

Zhulebino

Marxistskaya

KrestyanskayaZastava

Paveletskaya

Taganskaya

Krasnogvardeyskaya

AviamotornayaPerovo

Novogireevo

Novokosino

Shosse Entuziastov

Preobrazhenskayaploschad

Rizhskaya

Maryina roscha

Dostoevskaya

Krasnye Vorota

Christye prudy

Kitay-gorod

Tretyakovskaya

Turgenevskaya

Belorusskaya

Savyolovsky

NovoslobodskayaMendeleevskaya

Dmitrovskaya

Timiryazevskaya

Vladykino

Otradnoye

Bibirevo

Altutievo

Petrovsko-Razumovskaya

Trubnaya

Suharaevskaya

Prospect Mira

Sretensky bulvar

VDNH

MOSKVA

FÆNOMEN // STUDIETUR

Rejsen inkluderede Prag, Moskva og Stockholm.

Studieturen er registret og kategoriseret efter

stationernes rumlige forløb. Der er inkluderet en

nedskaleret vignette af den oprindelige poster på den

følgende fold-out.

Den sidste del af dette afsnit afspejler et opsummeret

billede af en forberedende studietur i forbindelse med

projektet. Det har været definerende for opgaven

,at jeg har udviklet en bevidsthed om de rumlige

kvaliteter i forskellige typer af metrostationer.

MOSKVA

Fænomen // 14

Strizk

ov

Prosek

Letnan

y

Ládví

Kobylisy

Invali

dovna

Námést

i Míru

Flora

Zelivské

ho

Opatov

Chodov

Roztyly

Kacerov

Budéjo

vická

Pank

rác

Prazsk

ého

Povst

ání

Depo Hostivar

Skalka

Haje

Strasnická

Vysehrad

Radl

ická

Jinon

ice

Nov

é But

ovice

Húr

ka

Luzi

ny

Luka

Stod

úlky

Zlicí

n

I.P. Pavlova

Muzeum

Hlavní nádrazí

Florenc

Krízíkova

Vltavská

Dejvická

Hradcanská

Malostranská

Staroméstská

Mústek

Národní trída

Karlovo námésti

Andél

SmíchovskéNádrazí

NádrazíHolesovice

Jirího

z Po

débrad

Palm

ovka

CM Vysocan

ská

Kolbeno

va

Hloubét

ín

Rajská

zahra

da

Cerný M

ost

PRAG

Solna Centrum

Västra skogen

Stadshagen

Fridh

emspl

an

Hässelb

y gård

Hässelb

y stran

d

Johan

nelun

d

Välling

by

Råcksta

Blackeb

erg

Island

storge

t

Ängbypl

an

Åkeshov

Brommap

lan

Stora

mossen

Kristine

berg

Thori

ldspla

nAlvi

k

Abraha

msberg

S:t Erik

splan

Odenpla

n

Hötorge

t

Mariato

rget

Zinkens

damm

Hornstu

ll

Liljehol

men

Aspudd

en

Örnsber

g

Axelber

g

Rådman

sgatan

Mörby centrum Ropsten

Gärdet

Karlaplan

Östermalmstorg

T-CentralenRådhuset

Gamla stan

Slussen

SkanstullGullmarsplan

Skärmarbrink

Hammarbyhöjden

Björkhagen

Kärrtorp

Farsta strandHagsätraFruängenNorsborgFarstaHökarängenGubbängenTallkrogen

SandsborgBlåsut

Globen

SockenplanSvedmyra

Midsommarkransen

Mälarhöjden

Bredäng

Sätra

Skärholmen

Vårberg

Masmo

Fittja

Alby

Hallunda

Vårby gård

Telefonplan

Hägerstenåsen

Västertorp

SturebyBandhagen

HögdalenRågsved

Enskede gård

Skogskyrkogården

Bagarmossen

Skarpnäck

Medborgerplatsen

Hammarby

Sjöstad

SicklaJärlasjö

Sofia NackaForum

Danderyds sjukhus

Bergshamra

Universitetet

Stadion

Tekniska högskolan

Näckrosen

Hallonbergen

Kista

Husby

AkallaHjulsta

Tensta

Rinkeby

Rissne

Duvbo

Sundbybergs centrum

Vreten

Huvudsta

Kungsträdgården

STOCKHOLM

STOCKHOLM

PRAG

Fænomen // 15

Ned

gang

C

onco

urse

leve

l N

edga

ng ti

l Con

cour

seN

edga

ng ti

l Pla

tform

Plat

form

Pe

rron

Plat

form

det

alje

Exit

Con

cour

se le

vel

Opg

ang

til E

xit

Opg

ang

til C

onco

urse

Plat

form

Pe

rron

Plat

form

det

alje

Entry Mustek

Entry Nové Butovice

Entry Staroméstská

Entry Andel

Entry Smíchovské Nádrazí

EntryStrizkov

Entry Chodov

EntryKitay-gorod

EntryKomsomolskaya

EntryTrubnaya

EntryDostoevskaya

Entry Slavyansky bulvar

Entry Odenplan

Entry Näckrosen

EntrySolna Centrum

Entry Rådhuset

Entry T-Centralen

Entry Kungsträgården

Exit Nové Butovice

Exit Mustek

Exit Strizkov

Exit Chodov

ExitAndel

Exit Smíchovské Nádrazí

Exit Komsomolskaya

Exit Trubnaya

Exit Dostoevskaya

Exit Slavyansky bulvar

Exit Mayakovskaya

Exit Näckrosen

STOCKHOLMMOSCOWPRAUGESTOCKHOLMMOSCOWPRAUGE PRAUGE MOSCOW STOCKHOLM

Exit Solna Centrum

Exit Rådhuset

Exit T-Centralen

Exit Kungsträgården


Perr

on A

Plat

form

APe

rron

det

alje

ATr

ansfe

r A

- B

Plat

form

BPe

rron

BPe

rron

det

alje

B

Transfer Muzeum

Transfer Turgenevskaya

Transfer Sretensky Bulvar

TransferDostoevskaya

Transfer Kievskaya

Transfer Belorusskaya

Transfer Komosomolskaya

Transfer Fridhemsplan

Ned

gang

C

onco

urse

leve

l N

edga

ng ti

l Con

cour

seN

edga

ng ti

l Pla

tform

Plat

form

Pe

rron

Plat

form

det

alje

Exit

Con

cour

se le

vel

Opg

ang

til E

xit

Opg

ang

til C

onco

urse

Plat

form

Pe

rron

Plat

form

det

alje

Entry Mustek

Entry Nové Butovice

Entry Staroméstská

Entry Andel

Entry Smíchovské Nádrazí

EntryStrizkov

Entry Chodov

EntryKitay-gorod

EntryKomsomolskaya

EntryTrubnaya

EntryDostoevskaya

Entry Slavyansky bulvar

Entry Odenplan

Entry Näckrosen

EntrySolna Centrum

Entry Rådhuset

Entry T-Centralen

Entry Kungsträgården

Exit Nové Butovice

Exit Mustek

Exit Strizkov

Exit Chodov

ExitAndel

Exit Smíchovské Nádrazí

Exit Komsomolskaya

Exit Trubnaya

Exit Dostoevskaya

Exit Slavyansky bulvar

Exit Mayakovskaya

Exit Näckrosen

STOCKHOLMMOSCOWPRAUGESTOCKHOLMMOSCOWPRAUGE PRAUGE MOSCOW STOCKHOLM

Exit Solna Centrum

Exit Rådhuset

Exit T-Centralen



Perr

on A

Plat

form

APe

rron

det

alje

ATr

ansfe

r A

- B

Plat

form

BPe

rron

BPe

rron

det

alje

BTransfer Muzeum

Transfer Turgenevskaya

Transfer Sretensky Bulvar

TransferDostoevskaya

Transfer Kievskaya

Transfer Belorusskaya

Transfer Komosomolskaya

Transfer Fridhemsplan

Andél metrostaion, Prag // Studietur

Fænomen // 16

Staroméstská metrostation, Prag // Studietur

Fænomen // 17

Dostoyevskaya Metrostation, Moskva // Studietur

Fænomen // 18

Fænomen // 19

Mayakovskaya metrostation, Moskva // Studietur

Fænomen // 20

Sretensky Bulvar metrostation, Moskva // Studietur

Fænomen // 21

Slavyansky Bulvar metrostation, Moskva // Studietur

Fænomen // 22

Komsomolskaya metrostation, Moskva // Studietur

Fænomen // 23

Dostoyevskaya metrostation, Moskva // Studietur

Fænomen // 24

Fænomen // 25

Rådhuset tunnelbana station, Stockholm // Studietur

Fænomen // 26

T-Centralen tunnelbana station, Stockholm // Studietur

Fænomen // 27

B I N D I I

FUNKTION

byrum trappeconcourse

perron

perron

tunnel

tunnel

portal

nedgangorientering & overgang

ophold

ankomst &orientering

afrejse

ankomst

FUNKTION // METROREJSENS BEHOV & AKTIVITETER

Funktion // 28

byrumtrappe

concourse

portal

opgang

overgang

Rejsen med metro er for mange en daglig rejse til

og fra arbejde. For andre er det oplevelsen af at

udforske nye steder, måske endda et helt nyt land

eller by. Metrostationen skal kunne rumme dem alle.

Trafikkens underjordiske sale rummer menneske-

mængder i venten, forventning, ophold og på

farten. Vi opholder os ofte kort tid i disse offentlige

rum, derfor skal rejsen og orienteringen foregå

gnidningsløst.

Allerede inden rejsens start har de fleste mentale

billeder og en forestilling om hvordan metrostationen

er organiseret. Hvert niveau har sine specifikke

funktioner og behov. Dette afsnit tager afsæt i

de eksisterende københavnske metrostationer.

Stationerne er bygget op efter en type-model som

blev udviklet fra 1994 i samarbejde med KHRAS

arkitekter.

Funktion // 29

FUNKTION // DET VERTIKALE OVERBLIK

Kongens Nytorv Metrostation, perronniveau // Den visuelle vertikale forbindelse giver overblik over stationsrummet.

Funktion // 30

Sikkerhed og orientering

I udformningen af de københavnske metrostationer

er der tilstræbt en arkitektur med en klar aflæselighed

og overskuelighed, som er med til at give en følelse

af tryghed og sikkerhed. Stationernes store åbne

rum, med synlige konstruktioner, er med til at skabe

overblik. En vertikal visuel forbindelse til himmel

og by ovenfor styrker passagernes tryghedsfølelse og

orientering i rummet.

I forbindelse med en nødsituation vil 90% af de

ventende passagerer søge mod den nedgang som

de kom fra, mens nyankommne passagerer vil søge

mod nærmest synlige opgang. Netop derfor er

hovedtrappernes placering midt i stationsrummet

afgørende for følelsen af sikkerhed.

Lyset i de dybe stationer

Brugen af dagslys som et arkitektonisk

virkemiddel er effektivt i forhold til hvordan vi

orienterer os. Synssansen er menneskets primære

informationsapparat. Man ønsker at undgå en

monoton, diffus belysning og mørke nicher. Mure og

vægge har stor betydning for vores rumopfattelse, en

effektiv metode til formidlingen af informationer via

synssansen er at opdele rummet i zoner, der fremstår

med varierede lysforhold.

Det er vigtigt at undgå ’tunneleffekt’ særligt i

indgangsområderne, som formidler overgangen

mellem lyset udefra og rummet inde. Ved at

etablere overgangszoner mellem gadeniveau og det

underjordiske rum forhindres følelsen af at kigge ind

i et mørkt hul.

Som en del af den indledende research fik jeg mulighed

for at diskutere mit projekt med chefarkitekten

for metroselskabet, Lise Lind. Nedenstående er en

opsummering af key-points fra vores indledende samtaler:

Små stationer med høj frekvens

Det københavnske metrosystem er bygget op over

princippet om mange små stationer, mange afgange

og tæt beliggenhed. Den høje frekvens betyder at

den enkelte station har færre ventende passagerer.

Derfor er de danske stationer væsentlig mindre end de

metrostationer vi oplever i udlandet.

Koreografi i rummet

Cirkulationen i stationerne betegnes som koreografien

i rummet. At hurtigt og gnidningsløst få transporteret

passagerer op og ned i stationsrummet er blandt

metrostationens vigtigste funktioner. Jo kortere vejen

fra platform til gadeplan er - jo lavere er risikoen for

flaskehalse og overfyldte stationer.

Koreografien er med til at lede de rejsende gennem

metroens funktioner. Passagernes bevægelse gennem

stationsrummet skal være en selvfølgelig færd. Fra

det udendørs byrum til det dybe underjordiske

stationsrum passerer man en række rum som er

defineret af henholdsvis bevægelse og ophold.

Stationens mange rum er forbundet både visuelt og

auditivt uden døre og adskillelser.

FUNKTION // INTERVIEW MED LISE LIND

Funktion // 31

Kongens Nytorv Station // Snit

Funktion // 32

FUNKTION // ANALYSE AF DE DYBE STATIONER

Funktion // 33

FUNKTION // ANALYSE AF DE DYBE STATIONER

Kongens Nytorv Station // Planer

offentligt rum cirkulation

brandtrappe teknik og ventilation

Level 0

Level -1

Level -2

Funktion // 34

FUNKTION // PROGRAM

cykelparkering

info totem

ventilationsskakt

evt. overlys

min. 1 hovedtrappe

min. 2 elevatorer

min. 1 nødtrappebilletering

infotavle

brandskab

kontrolrum

rengøringsrum

mulig placering af retail og reklame

platform

mekanikrum

kommunikationsrum

elektronikrum

rengøringsrum

ventilationsrum

mulig placering af reklame

nedgange

concourse level

perron level

byrum level

Funktion // 35

FUNKTION // BETINGELSER OG BEGRÆNSNINGER

Station minimum længde 64,4 m, brede 20,4 - 22,4 m

Platform level lokaliseret i 20 - 22 m dybde

Ø-Platform, 7-10 m bred, 44 m lang

Grid, 5,5 m vertikalt grid

TwinTunnels; med indre diameter på 4,9 m og ydre diameter på 5,8 m

Københavns Metrotog er 39 m lange og har 3-4 vogne

Dobbelt indgang eller ankomst midt på perronen fordelagtigt

Funktion // 36

FUNKTION // IDENTITET OG GENKENDELIGHED

Ladovskii Metrostation, Moskva og Londons ’underground’ skilt // Metronedgangen fungerer som portal og vejviser i byrummet. Metrosystemet har sin egen identitet og skaber derigennem en genkendelighed. Her illustreres to forskellige tilgange til begrebet.Teori fra ”Learning from Las Vegas”, Robert Venturi

Funktion // 37

KONSTRUKTION

NATM, Stockholm Cut-and-cover, København

Konstruktion // 38

I forhold til en analyse af metroen giver det mening

at undersøge de underjordiske konstruktions- og

anlægsprincipper. Der er en klar sammenhæng

mellem det oplevede stationsrum og den valgte

konstruktionsmetode. Ofte er konstruktionsmetoden

direkte aflæselig i udformningen af stationsrummet.

De individuelle stationstyper har forskellige

kendetegn, kvaliteter og begrænsninger.

Som udgangspunkt arbejder man med 3 forskellige

udgravningsmetoder: NATM, cut-and-cover

og TBM. I det følgende afsnit redegøres for de

overordnede principper bag konstruktionen af de

forskellige stationstyper.

KONSTRUKTION // DET OPLEVEDE STATIONSRUM OG KONSTRUKTIONSMETODEN

TBM + NATM, Moskva

Konstruktion // 39

Bottom-up method Top-down method (Milan-method)

Cut-and-cover methodsCut-and-cover stationen, som er konstrueret i en overfladisk

skakt og derefter dækket til med jordlag eller låg. Stationerne

er kendetegnet ved et rektangulært tværsnit.

Stationen konstrueres i en allerede udgravet skakt.

Den kan være bygges in-situ, eller af præfabrikerede

beton elementer. Skakten bliver derefter dækket til og

overfladen genetableres. Denne metode kender man

fra de tidligste metrosystemer f.eks. London og New

York.

Sidestøttevægge og loftsbjælker er konstrueret fra

gadeniveau med konstruktioner som slidsevæg

eller sekant pælevæg. Dette tillader en overfladisk

udgravning af stationsskakten, hvorefter sidevæggene

beklædes med præfabrikerede elementer eller

in-situ beton. Herefter genetableres overfladen,

med undtagelse af adgangsåbningerne. Denne

metode benyttes til at anlægge de københavnske

metrostationer.

KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONSMULIGHEDER

Cut-and-cover top down med åben stationsboks

Cut-and-cover top down lukket stationsboks

Cut-and-cover bottom up stationsboks med genetableret overflade

Konstruktion // 40

Mining methods

Tunnel Boring Machines (TBM shields)

New Austrian method (NATM )

NATM-metoden har mulighed for at give en større

diameter og frihed i forhold til rummets udformning.

Tunnelen konstrueres i mindre segmenter ved

hjælp af hydrauliske fræsere, som er påmonteret en

gravemaskine. Under konstruktionen holdes tunnelen

på plads med en midlertidig forskalling. Straks efter

udgravningen forstærkes tunnelen med et lag af

sprøjtebeton eller præfabrikerede betonelementer.

En tunnelboremaskine, eller TBM, er en ”earth

pressure balance maskine”. Borehovedet består af

en stor roterende skive med en række skæreskiver

og skrabere monteret. Borehovedet virker inde

i et udgravningskammer, som kan tætnes så

det er helt vandtæt. Først knuses materialet i

udgravningskammeret ved brug af enten skrabere eller

skæreskiver, afhængigt af materialet. Denne metode

bruges til de fleste tunnel udgravninger.

Den borede tunnelstation er bygget in-situ uden at fjerne

jorden over. De har ofte et cirkulært eller hestesko-formet

tværsnit.

KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONSMULIGHEDER

TBM tunnel station, enkelt hvælv New Austrian method med sprøjtebeton

TBM tunnel station, dobbelt hvælv New Austrian method med beton elementer

TBM tunnel station, tripel hvælv

Konstruktion // 41

nedgang &objekt i byrummet

trappe

concourse

portal

nedgang

orientering & overgang

Boret Tunnel Station // Anděl metrostation, Prag

Cut-and-Cover Box Station // Nørreport metrostation, København

KONSTRUKTION // RUMFORLØB

Konstruktion // 42

perronophold

Konstruktion // 43

Forskydning i jordlagene // Sikkerheden for de omkringliggende bygninger kan illustreres ved at undersøge forskydninger i jordlagene. Store forskydninger kan forvolde skade på det eksisterende byggeri. Ovenstående diagram illustrerer målinger af forskydninger i jordlaget efter en udgravning. En top-down cut-and-cover løsning forårsager væsentlig større forskydninger i jordlaget end en boret tunnel station og har derfor øget risici for at forvolde skader på det eksisterende byggeri.

Tunnel metodeeksisterende bebyggelse

eksisterende bebyggelse Cut-and-cover

Jordens kræfter // Underjordiske konstruktioner udsættes både for horisontale trykkræfter fra jorden samt et vertikalt pres fra grundvandet, der forsøger at presse konstruktionen opad. Sfæriske former er som udgangspunkt bedre til at håndtere det ydre pres på konstruktionen.

KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONS BETINGELSER

Konstruktion // 44

Jordanker // Stationerne forankres med jordankre som trækstænger i det øvre kalklag.

Sekantpæle væg

Jordanker

Øvre kalklag

Reinfiltering // Grundvandet i København ligger gennemsnitligt 1 - 2 meter under jordoverfladen. Konstruktionen af de dybe metrostationer kræver udgravninger som kan påvirke grundvandsniveauet. For at sikre et stabilt grundvandsniveau, så både bygninger og grundvandsressourcer beskyttes, benyttes reinfiltration af grundvandet under anlægsperioden. Ved reinfiltration bliver det oppumpede grundvand fra byggeskakten pumpet tilbage i jorden i området omkring byggeskakten. På den måde sikrer man, at grundvandsstanden holdes på samme niveau i hele byggeperioden.

Grundvand

Træpæls fundament

Pumpesystem

KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONS BETINGELSER

Konstruktion // 45

BYEN OG METROEN - undersøgelse I

Nuuks Plads

Aksel Møllers Have

Frederiksberg

Frederiksberg allé

EnghavePlads

København H

Rådhuspladsen

Gammel Strand

Kongens Nytorv

Marmorkirken

Østerport

Trianglen

Nørrebros Runddel

Nørrebro Poul Henningsens Plads

Vibenshus Runddel

Skjolds Plads

Byen og metroen // 46

3 af Cityringens udpegede sites undersøges videre.

Disse er udvalgt med et særligt fokus på varierede

stedsspecifikke kvaliteter. De udvalgte sites

differentierer sig bl.a. gennem; bebyggelses densitet,

trafikale forhold og kontekstuelle betingelser.

I det følgende afsnit introduceres en kortfattet

overordnet redegørelse for de kontekstuelle forhold

ved de planlagte stationer: Marmorkirken, Nuuks

Plads og Nørrebros Runddel. Herefter præsenteres

3 sitespecifikke forslag med udgangspunkt i en

indledende idégenerende skitseringsfase.

I forhold til metrobyggeriet eksisterer der en synergi

mellem valg af site, arkitektur og konstruktionsprincip.

Den københavnske typemodel med de åbne dybe

stationer er bygget op omkring en cut-and-cover

konstruktionsløsning. Denne løsning kræver et stort

ubebygget areal, derfor finder vi metrostationerne på

Københavns åbne pladser.

De foregående afsnit i denne redegørelse analyserer den

københavnske typemodel i forhold til arkitektoniske

og funktionelle principper. Denne undersøgelse sætter

fokus på hvad metrostationen betyder for den nære

bykontekst.

Undersøgelsen blev indledt med en overordnet

gennemgang af de planlagte metrostationer og deres

forhold til byen. Opgaven undersøger sammenhængen

mellem byrum og metro ved udfordrere princippet

om typemodellen og one-size-fits-all.

BYEN OG METROEN // CITYRINGEN


BYEN OG METROEN // MARMORKIRKEN

Marmorkirken // Den gamle indre by og området omkring Marmorkirken er præget af en meget høj bygnings densitet. De åbne og grønne områder er mindre og færre. Bygningsmassen kan overordnet beskrives som tæt, sammensat og gennemsnitligt én etage lavere end de andre sites.


Store Kongensgade

Marmorkirken

Olfe

rt Fi

scher

s gad

e

Fred

erici

agad

e

Bredgade

Fred

erik

sgade


BYEN OG METROEN // MARMORKIRKEN

BYEN OG METROEN // NUUKS PLADS

Nuuks Plads // Pladsen foran det gamle Landsarkiv er blevet døbt Nuuks Plads. Pladsen ligger tilbagetrukket fra trafikken fra Jagtvej. Området er karakteriseret ved at være en klassisk karrébebyggelse, dog med undtagelse af de lavere uudnyttede arkivbygninger. Der er en middelhøj bygningsdensitet og rum til både grønne områder og mindre åbne pladser. Området ligger i tæt forbindelse til Nørrebroruten.


Ranzausgade

Nørrebroruten

Borups Allé

Ågade

Jagt

vej

Krüe

rgad

e

Flor

sgad

e

Hor

nbæk

sgad

e

Nuu

ks P

lads

Land

sark

iv


BYEN OG METROEN // NUUKS PLADS

BYEN OG METROEN // NØRREBROS RUNDDEL

Nørrebros Runddel // Den nordligste indgang til Assistens Kirkegård munder ud i krydset: Nørrebros Runddel. Den gamle kirkegård fungerer som park og rekreativt areal for området. Bygningsdensiteten er lav og byrummet fremstår relativt åbent. Trafikken fra Nørrebrogade og Jagtvej er ligeledes med til at definere byrummet.


BYEN OG METROEN // NØRREBROS RUNDDEL

Nørrebros Runddel

Fyensga

de

Assistens Kirkegård

Jagtve

j

NørrebrogadePrinsesse Charlottes Gade


NUUKS PLADS

Cut-and-cover stationsboks // Assistens Kirkegårdens åbne karakter tillader en top-down løsning a la den københavnske metro vi kender.

Cut-and-cover stationsboks // under Nuuks Plads.

Åben nedgang // Den midterste bygning står til nedrivning, pladsen udnyttes i stedet til en åben nedgang. Nedgangen orienterer sig mod Nørrebroruten.

Det gamle rigsarkiv // står uudnyttet og kunne evt. inddrages som en del af metrobyggeriet.

Assistens Kirkegården // holdes fri for nedgange til stationen.

Ovenlys // det vil være muligt at arbejde videre med dagslysintag fra oven.

NØRRBROS RUNDDEL


NØRRBROS RUNDDEL MARMORKIRKEN

BYEN OG METROEN // REFLEKSION

Fra denne indledende undersøgelse har jeg valgt at arbejde videre med sitet omkring Marmorkirken.

Sitets problematik i forhold til den kommende metrostation er særligt komplekst på grund af den

tætte bebyggelse i den indre by. Netop på dette sted er det ikke muligt at benytte den københavnske

typemodel, da den har et større footprint end den udpegede plads foran Marmorkirken. Projektet

kalder på en mere sitespecifik løsning, der tager udgangspunkt i og hensyn til stedets begrænsninger

og kvaliteter.

Flere indgange fra Nørrebros Runddel // kunne bruges til at løse Runddelens bløde krydsende trafikanter.

Boret stationsboks // giver en frihed til at udnytte rummet under den eksisterende by.

Det fjerde hjørnepalæ // udnyttes til metronedgang.

Det åbne byrum // foran Marmorkirken holdes frit.

Concourse level // med mulighed for indbygget retail.


KONTEKSTEN - undersøgelse II

KONTEKST // SITE MULIGHEDER

Én af de 3 hjørnepalæer omkring Marmorkirken // Hjørnepalæerne er med til at skabe en symmetrisk akse igennem den gamle Frederiksstad.

Muligt site // Den fremtidige metronedgang kunne inkorporeres som en del af den nye bebyggelse.Passage // til Borggade.

1700-tals huse // i væsentlig mindre skala end den omkringliggende bebyggelse.

Den planlagte metronedgang // ligger foran Marmorkirken, med stationsrum under den åbne plads.

Konteksten // 56

Når man beskæftiger sig med området omkring

Marmorkirken og den gamle Frederiksstad, er det

essentielt at forstå stedets historiske baggrund.

Opgaven fortsætter derfor ind i et analytisk afsnit

omkring Meldahls nybarokke etagebyggeri,

Marmorkirken og de små 1700-tals huse, som blev en

torn i øjet for forretningsmanden C.F. Tietgen.

Projektet berører overfladisk det nye byggeri på

Tietgens Ærgrelse. Fremefter tager opgaven dog

udgangspunkt i sitet som ubebygget grund anno

2009.

På baggrund af ønsket om at udforske den sitespecifikke

metrostation, der tager afsæt i sine omgivelser,

fortsætter opgaven med en videre analyse af sitet

omkring Marmorkirken. Fokus er en undersøgelse af

muligheden for at udnytte byggegrunden; Tietgens

Ærgrelse, som en del af metronedgangen.

På sitet står i dag Tony Frettons byggeri, som blev

opført i 2010. Byggeriet står på nuværende tidspunkt

forholdsvist tomt på grund af metrobyggeriets

afspærringer på den omkringliggende plads.

Metrobyggeriet forventets afsluttet omkring 2018.

Opgaven analyserer den nære kontekst i forhold

til at udvikle en metrostation og nedgang på sitet

ved Tietgens Ærgrelse. Projektet søger således at

kombinere to adskilte byggerier: metroen og Tietgens

Ærgrelse.

KONTEKST // TIETGENS ÆRGRELSE

Konteksten // 57

2005, Oktober // Realdania erhverver den ubebyggede grund, med det formål at opføre et nyt bolig- og erhvervsbyggeri. Arkitekten Tony Fretton bliver valgt som arkitekt til jobbet.

2005, Maj // Realdania udviser interesse for byggeprojektet Tietgens Ærgrelse. Projektet kræver en høring og skal godkendes i byrådet. Grunden skal opkøbes og det afhænger af, om lejerne i naboejendommen Store Kongensgade 84, fraflytter lejemålene, og om der kan opnås nedrivningstilladelse.

1925 // Sitet har haft en omskiftelig tilværelse. Her som tankstation. Senere har pladsen huset pølsevognen; Marys Corner.

1912 // Den tomme byggerund har haft forskellige funktioner i tidens løb. Her med salg af gravsten.

Konteksten // 58

2009, Maj // Det yderste 1700-tals hus rives ned og grunden forberedes til den nye bebyggelse. Det er med udgangspunkt i denne situation at opgaven videre bearbejdes.

2014, Marts // Tony Fretton Architects byggeri står færdig. I forgrunden er Metrobyggeriet foran Marmorkirken er påbegyndt.

KONTEKST // NYERE SITE HISTORIE

Konteksten // 59

Konteksten // 60

Finansmanden C.F. Tietgen færdiggjorde i slutningen

af 1800-tallet opførelsen af Marmorkirken, som var

blevet påbegyndt i 1749 efter hofbygmester Nicolai

Eigtveds tegninger. For at finansiere byggeriet af

kirken opførte Tietgen etageejendommene rundt om

kirken efter tegning af Ferdinand Meldahl.

Tietgen opkøbte i slutningen af 1800-tallet ruinen,

Marmorkirken, og de tilhørende byggegrunde –

med undtagelse af den sydvestlige del af husrækken

ud mod Store Kongensgade. Disse seks småhuse

(matrikelnumrene 251-56) skulle gennem de

næste mange år komme til at volde først Tietgen,

senere kirken, mange ærgrelser. Bygningerne var

de sidste, der manglede for at husrækken omkring

Marmorkirken – eller Frederikskirken som den

officielt blev kaldt – kunne være komplet. Derfor

satte ejerne prisen voldsomt op, så den kriseramte

Tietgen fra midt 1870erne og senere ikke kunne

– eller ville – betale overprisen. Forberedelserne til

byggeriet gik i gang, uden at det kom til en afgørelse.

”Det lykkedes aldrig Tietgen at opkøbe den sidste lille

række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han

kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget,

som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne

og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for Tietgens Ærgrelse.”

- Uddrag fra Tietgens Ærgrelse, Realdania

KONTEKST // HISTORISK PERSPEKTIV

Konteksten // 61

Konteksten // 62

KONTEKST // TVILLINGE PALÆ

Sitet, Tietgens Ærgrelse, udgør en vigtig brik i forhold

til Eigtved og Meldahls oprindelige intentioner

om Marmorkirkens nybarokke kulisse. Man

kommer ikke udenom sitets relation til det omgivne

palæbyggeri. Det omstridte hjørne er en del af en

symmetrisk plan, indskrevet mellem Bredgade og

Store Kongensgade, og længere nede ad tværaksen,

Amalienborg med rytterstatuen og Operaen på den

anden side af havneløbet.

Overfor Tietgens Ærgrelse stod Meldahls tvillingepalæ

fra 1894, alene indtil år 2009. Fotoet til venstre er

taget fra Store Kongensgade og illustrer bygningernes

sammenspil og spejlingen over den historiske tværakse.

I dette view danner parret tilsammen rammen om

Marmorkirken.

Konteksten // 63

KONTEKST // EN TUR I ARKIVERNE

Meldahls etagebyggeri fra 1880 // Københavns Bygningsarkiv

Konteksten // 64

KONTEKST // EN TUR I ARKIVERNE

Marmorkirkens indvielse, August 1894 // Rigsarkivet

Konteksten // 65

CIRKULATION OG VOLUMEN - undersøgelse III

CIRKULATION OG VOLUMEN // SITE UDFORDRINGER

Ankomst // Passage til Borggade

Ankomst // fra Store Kongensgade

Mulighed for boret udgravning // under det eksisterende byggeri

Cityringens retning

Mulighed for Cut-and-cover udgravning // på byens åbne pladser

Stationsboks størrelse // min. dimensioner 20 x 40 m

Site og mulighed for udvidelse// Metronedgangen vil ligge på sitet ved Tietgens Ærgrelse.

Ankomst // fra Bredgade

Cirkulation og volumen // 66

Ankomst // fra BredgadeCIRKULATION OG VOLUMEN // SITE UDFORDRINGER

Den optimerede cirkulation har færrest mulige knæk

og efterstræber generelt en god sigtbarhed i forhold

til orientering. I opgavens løsningsforslag har jeg

prioriteret muligheden for nedgang fra begge sider

af sitet, samt at flow-knækket foregår på concourse

niveau.

Elevator forbindelse på tværs af levels er løst ved at

placere elevatorskakten på siden af sitet. Derved opnås

forbindelse til alle niveauer, samt ankomst midt på

perron.

Cirkulation og flow er styrende designparametre,

når man planlægger en metrostation. En optimeret

cirkulation er med til at lette orienteringen fra

gadeniveau til perron. Flowet skal understøtte

områdets ankomstveje og samtidigt er stationsrummets

orientering bundet af metrosystemets retning. Over

jordens overflade er volumenet begrænset til det

definerede site, mens man under jorden har mere

frihed og mulighed for at udvide.

Den næste undersøgelse afsøger sammenhængen

mellem cirkulation og volumen. Sitets størrelse

og retning udfordrer den optimale cirkulation.

Stationsrummet følger togets retning dvs. Nord-Syd,

mens ankomsten til sitet primært er Øst-Vest. Som

illustreret i de efterfølgende modelstudier afføder

dette at flowet skal knækkes min. én gang a 90o for at

forbinde platform og gadeplan.


Volumen, Model I // Det underjordiske rum forholder sig symmetrisk til volumenet over jorden.

Volumen, Model II //Det underjordiske rum forholder sig symmetrisk til volumenet over jorden.

Cirkulation, Model I // Cirkulationen orienterer sig centralt omkring en midterakse i stationsrummet.

Cirkulation, Model II // Cirkulationen følger model I, undtagelsen er at trappen er delt til hver side.

CIRKULATION OG VOLUMEN // MODEL I & II

Jordoverflade

Jordoverflade


Volumen, Model III // Stationsrum og bygning over jorden ligger forskudt pga. ankomst situationen på gadeniveau.

Volumen, Model IV // Stationsrummet og det ovenliggende volumen ligger i forlængelse af hinanden.

Cirkulation, Model III // Ankomst er kun muligt fra en side af site. Her er der givet mere plads til nedgangen i gadeplan. Det medfører at stationsrummet er forskudt i forhold til det ovenstående volumen

Cirkulation, Model IV // Ankomst er kun mulig fra én side. Nedgangen forholder sig asymmetrisk til stationsrummet.

CIRKULATION OG VOLUMEN// MODEL III & IV

Jordoverflade

Jordoverflade


Central akse // Cirkulationen foregår symmetrisk omkring en midterakse.

Lysforhold // åbningen ligger over stationsrummet og giver

mulighed for dagslysindtag

Elevatorskakt // i forbindelse med nedgang giver mulighed for

adgang til alle niveauer

Concourse niveau // giver mulighed for overblik over stationsrummet.

Perron niveau// forholder sig symmetrisk til nedgangen

Ankomst // midt på perron niveau

Vendinger // minimum af flow ’knæk’

Adgangsforhold // der er mulighed for ned- og opgang fra begge sider af bygningen.

Jordoverflade

CIRKULATION OG VOLUMEN // REFLEKSION

Den ovenstående model repræsenterer det endelige cirkulations koncept som jeg har valgt at arbejde

videre med. Flow og volumen fordeler sig over en central akse, dette resulterer i en symmetrisk

cirkulation med mulighed for ankomst fra begge sider af sitet. Flowets 90o knæk foregår på concourse

niveau. Her er der er mulighed for at orientere sig om billettering, info samt få et visuelt overblik over

stationsrummet. På perron niveau lander trapperne midt på platformen, hvilket er med til at give en

bedre fordeling.

MODEL II

CIRKULATION OG VOLUMEN // SAMMENFATNING


FORHOLDET TIL FLADEN - undersøgelse IV

Forholdet til fladen // 72

Metrostationen kan fænomenologisk sammenlignes

med muldvarpeskuddet på muldvarpens underjordiske

gange. På én gang markerer og forbinder de

oververdenen med det underjordiske system. De

fortæller samtidigt om aktiviteter der foregår under

jorden.

En metrostation forbinder begge sider af

jordoverfladen. I stationen møder metroens

autonome system byens forskelligartede rum. På

oversiden forholder nedgangen sig til byrummet og

verden omkring - på undersiden relaterer den sig

til det underjordiske system. De to forhold er i sig

selv modstridende: Over jorden giver det mening

,at konstruktionen er sitespecifik og derved har

mulighed for at tilpasse sig omgivelserne, mens den

underjordiske konstruktion befinder sig godt som en

standard model der understøtter systemets krav.

Den næste undersøgelse omhandler hvordan man

forbinder på tværs af jordoverfladen. Gennem en

række diagrammer og en modelserie undersøges

sammensætningen af elementer og detaljeringen deraf.

Først afsøges muligheden for at løse forbindelsen i 2

elementer, hvorefter der tilføres et forbindende 3.

element. Studiet kan aflæses på flere niveauer og

overføres på forskellige skalaer.

FORHOLDET TIL FLADEN // OVER- / UNDER VERDEN


Frankfurt metro nedgang - Bockenheimer WarteLondon Metro station - Falsk husfacadeBilbao metronedgang - Norman Foster // Nedgangen forholder sig i meget forskellig grad til den øvre verden.

FORHOLDET TIL FLADEN // NEDGANG


Typologier // De diagrammatiske undersøgelser tager udgangspunkt i ovenstående nedgangstypologier.

Under-/Over fladen // Overfladen trækkes med ned i undergrunden vs. undergrunden bryder op gennem fladen

Detaljering af mødet // Diagrammatiske undersøgelser af det indsatte element samt overfladen i forhold til objektet


Model I // Metro og bygning forholder sig autonomt til hinanden. Metroen forbinder ikke over overfladen.

Model IV// Metro i en bygning. Bygningsvolumenets transparens gør det muligt at skelne de to funktioner.

Model II // Metro og bygning forenes. En afstandsdefinerende skin holder objektet fri fra overfladen.

Model V // Metroen udfylder hele bygningen. Huset fremstår som et samlet offentligt rum.

Model III // Metroen forbinder gennem stålelementet til overfladen. Det øverste volumen presses op af rummet under.

Model VI // Metroen camoufleres i bygningsvolumen.

FORHOLDET TIL FLADEN // DET FORBINDENDE ELEMENT


FORHOLDET TIL FLADEN // SAMMENFATNING

’Hinge’ // det indskudte led fungerer som bindeled og overgang mellem bygning og metro.

Mødet // De to elementer fremstår som individuelle bygningsdele

Metroen

Byen // Metroen møder byen som et særskilt hus. De to elementer overlapper ikke hinanden.

FORHOLDET TIL FLADEN // REFLEKSION

Undersøgelsen angiver og opsummerer i realiteten flere spredte tanker om projektet. En overordnet

tematik er bygningens funktion i forhold til metrostationen. Resultatet er at de to funktioner holdes

adskilt som bolig og metro, men på samme site. Derigennem undersøger projektet en eksemplificering

af hvordan metroen møder byen, i dette tilfælde boligerne.

I mødet mellem de to bygningskomponenter tilføjes et ’hinge’. Dette hinge medierer mødet mellem

stationsrummet, systemet, og byens rum.


RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER - undersøgelse V

Rumlighed, komposition og elementer // 76

Som opfølgning på de tidligere undersøgelser følger 3 mere konkrete løsningsforslag,

der undersøger forskellige variationer indenfor bygnings konceptet og de individuelle

komponenter. De undersøgte temaer består i:

- En videreudvikling af cirkulations princippet

- Detaljering af den nedre facade, det forbindende ’hinge’

- Udformningen af stationsrummet og dets rumlige karakter

- Den øvre bygningsvolumen og facade udtryk

- De individuelle bygningsvolumeners forhold og detaljeringen af mødet derimellem

RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // VARIATIONER


RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL I

Øvre facade // Den øvre facade forholder sig udelukkende til kontekstens horisontale linjer. Vinduesrytmen er dynamisk og giver facaden et mere uhøjtideligt udtryk.

Nedre facade // fremstår som en solid flade med et enkelt skår som tillader adgang til elevator

Stationsrummet // er udformet med tripel-hvælv. Metrosporene løber i de ydre hvælv, mens stationsrummet er udgravet der imellem.

Volumen forhold // De to volumener overlapper hinanden. I overlapningen opstår en slags semi-privat bufferzone mellem det øvre og nedre - det private og det offentlige rum. Rummet kunne evt. fungere som café / juicebar.

Cirkulation // Der er givet mere plads til ankomsten på gadeniveau - kompromiset er et ekstra indskudt dæk mellem concourse og perron. Det ekstra niveau er med til at rummet og ’hullet’ virker mindre.


RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL II

Øvre facade // er opbygget som en let skærmfacade med ikke-definerede vinduesåbninger.

Nedre facade // fremstår som en solid flade med en minimal åbning som tillader adgang til elevator.

Stationsrummet // har et klemt ovalt tværsnit, der giver maksimal størrelse til den indre volumen.

Volumen forhold // De to volumener holdes adskilt. Adgang til den øvre bygningsdel foregår via et privat trappetårn til højre for metro nedgangen.

Cirkulation // tager udgangspunkt i konklusionen fra forrige afsnit. Der er adgang til metroen fra begge sider af bygningen, herfra fordeler cirkulationen sig symmetrisk omkring en midterakse. Concourse level er et indskudt dæk, der giver mulighed for overblik over stationsrummet.


RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL III

Øvre facade // En mere klassisk tung facade giver umiddelbart bedre mulighed for at relatere til de omkringliggende facade hierarkier.

Nedre facade // Den nedre facade er mere opbrudt og tillader derfor et større indtag af dagslys. Desuden fremstår facaden lettere og mindre ’kasse-agtig’.

Stationsrummet // har en flad halvcirkel profil

Volumen forhold // De to bygningsvolumener holdes tydeligt adskilt. Adgang til den øvre bygningsdel foregår via et separat trappetårn.

Cirkulation // Adgang kun fra én side af bygningen giver asymmetrisk flow og ulige fordeling på concourse niveau.


Stationsrummet

metronedgangen

boligerne

trapp

etår

net

MODEL II // cirkulation

MODEL III// volumen

RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // SAMMENFATNING

CIRKULATION OG VOLUMEN // REFLEKSION

Den ovenstående model repræsenterer det valgte bygningskoncept. Det er en hybrid mellem model II

& III. Bygningen er inddelt i fire bygningsvolumener: Stationsrummet, metronedgangen, boligerne og

trappetårnet. De fire elementer har en klar funktionsopdeling og særligt forholdet mellem metro og

bolig identificeres som adskilt.


ET NYT HUS I STORE KONGENS GADE - foreløbige studier, undersøgelse VI

Manzard tag / Københavner tag // Københavnertaget er fladere på toppen med en anelse fald ud mod kanterne, hvor der er en 45o hældning ned mod facaden.

Tagets form skyldes den første byggelov i Danmark fra 1856. Denne lov fastlagde den maksimale taghældning til at være 45o. Hensigten var at undgå de store, meget dominerende tage, der kastede lange skygger ned på gader og i baggårde og forhindrede solen i at nå derned.

Meldahls palæbyggeri // står som ét af de fire hjørnesten omkring Marmorkirken.

Fagdeling // Facaderne følger en tredeling: bygget op med højt sokkelparti, midterstykke og gesims.

Historicismens ornamentik // På langs er facaden opdelt af pavilloner i midten og i enderne, og overfladen er moduleret af pilastre, balkoner, ornamentik og forskydninger i plan.

Et nyt hus i Store Kongensgade // 82

Facade// Vinduerne er en del af facadens kompositoriske system. Forskellige vinduesformater giver en særlig karakter til hver af etagerne.

Taglinje // Manzard taget trækker bygningens øverste del tilbage fra gaden. Det er med til at nedskalere volumenet.

Volumen // Facaden på den nye bygning har samme størrelse som etagebyggeriets endepavillon overfor. Tilsammen er de to volumener med til at indramme Marmorkirken.

1700-tals huse // De små byhuse bryder den gennemgående facadehøjde og virker let klemt ved siden fa den store volumen.

Funktion // Planløsning og anvendelse ligger op til et klassiskkøbenhavnerhus: med erhverv i underetagen - i dette tilfælde metroen - mens de øvrige etager udnyttes til beboelse.


ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // FACADE STUDIER

Model I // En let skærmfacade med udgangspunkt i kontekstens horisontale linjer. Bygningens øverste etage er trukket tilbage fra facaden for at respektere manzard tagets proportioner.

Model III // Huset fremstår med en tung ’klassisk’ facade. Facaden spejler i højere grad hjørnepalæet overfor ved at være en mere solid flade med vindueshuller. Vinduesrytmen skaleres symmetrisk.

Model II // Skærmfacade i flere lag. Lagene er med til at give facaden et diffust og flimrende udtryk.

Model IV // Volumenet foldes ind foroven for at imødekomme det klassiske manzardtag. Vinduesrytmen er helt stringent med høje vinduespartier.


Model V // Volumenet er nedskaleret en smule. Det øverste vinduesbånd løber på tværs af tagknækket.

Model VII // Facaden er en hybrid mellem model III og model IV.

Model VI // Facaden har en mere uhøjtideligt vinduesrytme. De horisontale linjer overholdes mens, der er givet frit spil i forhold til vindues bredderne. Taghældningen spejler på venstre side hjørnepalæets manzard tag, mens den højre side nedtrapper mod 1700-tals husene.

Cirkulation, Model VIII // Bygningsvolumen tager udgangspunkt i model VI. Venstre side referer til den modstående bygning, mens højre side er mere uformel og forholder sig til de små nabo byhuse. Vinduesrytmen er den samme som model VII.

ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // FACADE STUDIER


ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // MATERIALEVALG


Trappetårn fungerer som shadow gap og overgang til byhusene

’Hinge’ mellem metro og bygning fremstår i stål med en grad af lysreflekterende effekt

Rytmen fra metrosystemet belægning forbindes op på gadeniveau.

Stationsrummet reflekterer metrosystemets identitet og genbruger elementer fra de eksisterende stationer

Den øvre facade er tung og identificerer sig med Meldahls palæ.

ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE// OPSUMMERING

ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // REFLEKSION

Modelserien repræsenterer nogle af mine overvejelser omkring facaden på den øvre bygning. Forud for

disse ligger naturligvis en skitseprocess. Det har dog været essentielt at kunne bruge min kontekstmodel

af sitet til af justere og afprøve forskellige idéer om facaden.

Jeg har ikke valgt en endeligt facadeløsning, men undersøgelsen peger mod en tung facade, der

forholder sig til kontekstens udtryk.


Refleksion // 88

REFLEKSION //

Jeg har undervejs måtte udvælge og prioritere for

at få opgaven løst. Sitets størrelse og områdets tætte

bygningsmasse har været en særlig udfordring, der har

krævet både afvejning og kompromis. Målet har været

at skabe en bygning, der som helhed løser både sitets

og metrostationens behov.

I forhold til opgavens fokus og begrænsning har jeg

vægtet en undersøgelse af bygningskomponenternes

indbyrdes sammenspil, organisering, konstruktion

og materialevalg. Særligt har jeg ønsket at bearbejde

hvordan tektoniske overvejelser oversættes til en

sammensætning af rumlige oplevelser. Arkitektoniske

virkemidler understøtter de specifikke situationer

som: nedgang, orientering, bevægelse og ophold.

De individuelle bygningskomponenters detaljering og

materialitet trækker på identiteten fra deres funktion

og kontekst: Stationsrummet opleves som en del af

metrosystemets rum, mens den øvre facade henter

referencer fra Meldahls etagebyggeri.

Byens nye metrolinje; Cityringen, borer sig frem

under københavnerkalken. Særligt i de punkter, hvor

den bryder overfladen, bemærker vi den. Med denne

opgave ønsker jeg at tage fat i diskussionen om, hvordan

arkitekturen kan være med til at bearbejde overgangen

mellem metrosystemet og den tætte indre by.

Undervejs har opgaven redefineret sig selv. Fokus har

dog gennemgående været mødet mellem metroen og

byen - fortællingen om en konstruktion, der forholder

sig til begge sider af jordens overflade.

Sammenlagt tegner der sig et billede af en bygning,

der mæler mellem den sitespecifikke kontekst og

metrosystemets standardisering. Med udgangspunkt

i et følsomt site giver bygningen kun mening netop

på den lille hjørnegrund i København, hvor den står.

Arkitekturen er skabt med dybe rødder i grunden, det

er opført på og i områdets historie.

Gennem projektet har jeg brugt abstrakte billeder

og fænomener til at beskrive begrebet: subterræn.

Sammen med den indledende studietur, har disse

været med til at udvikle projektets overordnede

intentioner omkring konceptet og den rumlige

oplevelse af at bevæge sig under jordens overflade.

Projektets undersøgelser har primært foregået gennem

digitale og analoge modelstudier. Gennem modellerne

har det været muligt at opleve, kommunikere og

dermed diskutere opgaven.

Refleksion // 89

Kontaktpersoner:

Vejleder:

Professor, Arkitekt

Karl Christiansen

Ekstern vejledning:

Chefarkitekt, Metroselskabet

Lise Lind

Vejledende Ingeniør:

Civilingeniør,

Poul Henning Kirkegaard

Rejselegat til studietur:

Tina Tychsen Rasmussen og

Henrik Søholt Christensen’s Legat

Non-places.

- introduction to an anthropology of supermodernity

Marc Augé

Notes on the underground

- an essay on technology, society, and the imagination

Rosalind Williams

Below ground level

- creating new spaces for contemporary architecture

Ernst von Meijenfeldt

Public places-urban spaces.

- the dimensions of urban design

Matthew Carmona

Arkitekturen - de dybe stationer i dagslys

Nille Juul-Sørensen, Ørestadsselskabet,

KHRAS Arkitekter

Anlægget - en metro bliver til

Nille Juul-Sørensen, Ørestadsselskabet,

KHRAS Arkitekter

Cabinet, issue 30

- the underground

Cabinetmagazine.org

Tietgens Ærgrelse

Realea A/S, Ole Lange, Tony Fretton

og Peter Thule Kristensen

LITTERATURLISTE

Litteraturliste // 90

09.2013 - 01.2014

03.2013 - 08.2013

09.2012 - 01.2013

05.2012 - 09.2012

06.2011 - 05.2012

2011.02 - 06. 2011

11.2010 - 02.2011

7.2010 - 11.2010

9. Semester Aarhus Arkitektskole

Studio Building Design,

Vejleder: Anders Gammelgaard

Bogtårn for skønlitteratur på Århus havn

Ansat hos REX, New York

Mercedes Benz Campus, Stuttgart

Necklace Residence, Hamptons

8. Semester Aarhus Arkitektskole

Studio Building Design, Anders Gammelgaard

Underjordisk Krematorium i Glatved grusgrav

Arbejde hos Aart, Århus

VUC Kolding

Tilbygning til Stjær kirke

Midtbyskolen, Fredriksbjergbyggeriet

Musholm bugt Feriecenter

7. Semester, Praktik og arbejde hos Terroir, Sydney

Maritime University, Tornhuset Malmø

Ned Kelly interpretation Centre; Glenrowan

Extention of the National Capital exhibition,

Canberra””Venice Biennale, Currator of the Australian

Pavilion”

6. Semester, UTS, University of Technology,

Sydney, StudioDigital Tectonics,

Vejleder: Kirsten Orr og Ole Eghlom Pedersen

The semi-flexible formwork - Insitu concrete casting

experiment

Arbejde hos Peter Stuchbury, Avalon

Cliff Face House

5. Semester, UoS, University of Sydney,

Architecure, Analouge Photography,

Drawing, Graphic Design

CV

CV // 91

metrostation - en undersøgelse af mødet mellem by og metro

Documents