Michel FoucaultPædagogik som magtteknologi

Foucault mener atmennesket historisk set er en kontekstuel konstruktion(sundhed, sygdom, normalitet, krop)

magt er et grundvilkår i sociale relationer

en relation = en magtrelation

…magt har formålet at påvirke, ændre, forandre…

Magt For Foucault er magt i dag ofte usynlig og ikke symboliseret i

markante autoriteter Magt er produktion og synliggørelse af viden om de

personer magten udøves mod Magt udøves i pædagogiske rum: familien, hjemmet, skolen,

dagtilbuddet osv. Magt former mennesker, krop, sjæl, adfærd, evner,

tilbøjeligheder mv. Magt er noget positivt

Foucault har ingen teori Foucault belyser, analyserer og problematiserer menneskelig

adfærd, de mytiske forestillinger vi som mennesker gør os og de logikker vi anvender

Man kan kalde hans arbejder for samtidsdiagnoser funderet på groundet theory (funderet teori) i forhold til magt, viden og subjektivitet

Ingen empiri eller praktiske undersøgelser

Foucault definerer sit arbejde som…

…en historie over de forskellige måder hvorpå mennesker er blevet gjort til subjekter…

1. …gennem videnskabelige og såkaldt diskursive praktikker2. …gennem socialt og politiske definerede dominanskategorier3. …gennem arbejdet med selvkontrol og egen forpligtigelse

Samfundsforståelse Feudalsamfund Oplysningstid – samfundspagten (Rousseau og Kant) id est

disciplinering Hvordan forstår vi nye magtformer? Magt har positive og produktive egenskaber og ikke en

substans eller ressource som kan besiddes. Magt kan ikke erhverves, tilranes eller fordeles af bestemte

individer i bestemte arenaer men udøves i relationer på mange forskellige måder gennem normdannelse og er organisatorisk grænseoverskridende

Samfundets diskurs er En koordineret samling af udsagn som knytter sig til et bestemt formationssystem

(=socialt system) - ’udsagnet’ er diskursens mindste enhed – diskursens atom Diskursens dikterer et mulighedsrum (hvad kan lanceres i formationssystemet?) Hvad er sandhed (eksempelvis) hvad er normalt, hvad er sygt, hvad er forkert? Svaret er et bestemt videns regimes kontekstuelle version af sandt og falsk

- en diskurs er en konsekvens af nogle bestemte mulighedsbetingelser- udsagn/diskurser foregår i institutioner, hvor bestemte begrebsregimer er sat i verden- udsagnene/diskursen angiver subjekternes positioner i et felt

Diskursive kampe

Diskursive kampe handler om at definere, hvad der kan tales om og hvordan. Hvad der ikke kan tales om, hvordan der ikke kan tales. Hvem der kan deltage i samtalen, hvilke relationer, der kan etableres mellem deltagerne

Undertiden brænder aktører inde med udsagn, meninger og holdninger fordi de ikke er elementer i mulighedsfeltet

Diskurs og handling Ifølge Foucault er det interessante, hvilke positioner,

betydnings- og meningsrammer, der stilles til rådighed af diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for aktørers virken i det sociale rum.

Aktøren fastlåses ikke i en position, men bliver derimod ”tilbudt” positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og handle legitimt og meningsfuldt.

…diskursanalyses forklaringskraft i forhold til at beskrive forandringsprocesser, herunder hvordan bestemte forståelser gradvist er blevet ”naturliggjorte”, så hvad der for ganske få år siden forekom utænkeligt – eksempelvis resultatløn til lærere afhængigt af elevernes testresultater – i dag er blevet umuligt at tænke udenom (Rose 1999) ”

Hjort, Katrin; Demokratiseringen af den offentlige sektor; Roskilde Universitetsforlag 2008

Man kan anvende Foucaults…

Normalisering Individualisere gennem personliggørelse af undervisning (personlig

udvikling) Differentiere ved at fremme individuelle normer til bestemt adfærd

(rolig og sund) Sammenligne ved at gøre adfærd målbar og kategorier i et skema

(karakterer) Homogenisere ved at give samme målsætning på trods af forskellighed

(love og regler) Hierarkisere gennem rangordning i forhold til eksterne normer Udelukkelse ved at ekskludere bestemt adfærd Individet klassificeres binært i forhold til bestemte normer. (syg-rask,

normal-unormal)

Biomagt Normalisering er biomagt, da den retter sig mod kroppen

(dresserer, styrer og afretter) Det skal gøre kroppen produktiv og kontrollabel Disciplin er ikke undertrykkelse men nyttig- og lydiggørelse Biomagt er magtens mikrofysik Alle offentlige institutioner uanset formål anvender disse værktøjer

(fængsel-skole) Pædagogiske målstokke bliver derved ophav til videnskabeliggjort

pædagogik og pædagogik som vidensfelt Magt = viden Viden = magt

Panoptikon En politisk strategisk teknologi til humanisering og

rationalisering af fængselsvæsnet med henblik på resocialisering, forbedring og helbredelse frem for >< straf

Legitimerer institutionelle magtteknologier i viden og videnskab frem for i loven.

Biopolitik når magtteknologien retter sig mod en hel befolkning og dens livsforvaltning.

Biopolitik Magt er efter feudaltiden ikke længere et spørgsmål om

landområder men befolkningsgrupper og deres ve og vel! Biopolitik er regulering af det sociale legeme hvor disciplinær

magt retter sig mod det fysiske legeme Befolkningens velfærd er statens styrke Staten er befolkningens hyrde som øver kontrol og yder omsorg Fattigdom er livsstilssymptomer (mad, rygning, motion, netværk) Sundhed ønskes både af befolkning som af stat (pagt) Regulering er del af hverdagsrummet og derfor ”usynlige”

1970- ”selvteknologier” Ikke kun statslige disciplinære teknikker og befolkningsomsorg

men fra 70 studeres.. Selvskabelse Ikke selvskabelse som isoleret individ men som forbundet til

politisk ledelse og magt Individets problematisering, ændringsattitude, ny praksis og

etisk målsætning reflekteres.. Selvteknologier er svære at analysere da de tjener flere formål

– både nogle vi ikke er med til at formulere (reklame for sundhed) og vore egne som imidlertid lider under formålskompeksiteten

Pædagogik som magtteknologi Tidskontrol Rumlig inddeling Differentierede påvirkninger Hierarkisering Standardisering Loven – skabe hele mennesker – alsidig personlig udvikling 1993 - ikke undervisning men læring AFEL Læreren bliver terapeut og soulmate (empati og coaching)

Hvordan optræder magt i institutioner? Formel autoritet Kontrol over knappe ressourcer Viden om og brug af struktur, regler og bestemmelser Kontrol over beslutningsprocesser Kontrol over viden og information Kontrol over grænser/indflydelsessfærer Evne til at mestre usikkerhed Kontrol over teknologi Kontrol med alliancer og subkulturer Kontrol med ”modorganisationer” Kontrol over symbolik og meningsbetydning Den magt man allerede har

Gareth Morgen i Finn Salbøg Virkelund ”Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner” side 184

Selvteknologi og læringsteknikker Undervisningsdifferentiering Logbogen (et selvrefketionsrum som er personligt men ikke

privat) giver læreren et indgående kendskab til eleven. Læreren dirigerer barnets iagttagelse og forståelse af sig selv

Børn former derved deres lyst til at lære og skolen installerer et læringsbegær i børnene og en intentionalitet der ikke kun retter sig mod personlig udvikling, men hele barnets fremtid

Foucault kalder undertiden dette for ”hyrdemagt”

Magtens overordnede strategi Livslang læring er et krav Mod arbejdsmarkedskrav og konkurrenceforhold Personlighed er human kapital (vi ansættes pga

personlighed og fyres pga. faglighed) Nationens skæbne ligger i befolkningens identitetsarbejde Vi skal realisere og udvikle os individuelt i henhold til faste

normer for samfundets behov og indretning!!!

Vor egen pædagogiske vejledningspraksis Hvordan udøver vi vejledningsmagt? Hvad fremmer vi? Hvad ønsker vi at undertrykke? Hvilke diskurser anser vi for gældende? Udvikler vi eller reproducerer vi?

Børn skal have lov til at være børn!

Michel Foucault 1926 – 1984

Magt, viden og subjektivitet