Mido magnific.

Hvor stive er bløde kontaktlinser?

Prævalens af pterygium og katarakt i Peru.

Lav skærmhøjde er godt for øjnene.

JUNI 2008

Der er mange, der i foråret har udtrykt forundring over entilsyneladende inaktivitet i Danmarks Optikerforening.Jeg kan forsikre jer for, at Danmarks Optikerforening er enforening, der kører i højeste gear. Vores medarbejdere arbejderpå højtryk, og vores stab er mere homogen og kompetent, endden har været i mange år.

Omstillingen efter vores tidligere direktør har virkelig trukkettænder ud, og det har været en lang og sej kamp for at få alleender til at nå sammen. Vi mangler endnu afholdelsen af denekstraordinære generalforsamling efter sommerferien, før vikan sige os helt fri af fortiden. Når den er overstået vil banenvære ryddet for vores vej fremad, som en betydningsfuld or-ganisation for dig og dit fag.

Det har ikke været nogen hemmelighed at DanmarksOptikerforening var kommet ud i et, fra bestyrelsens side, util-sigtet overforbrug, der havde sin årsag i fejlagtige og mangel-fulde dispositioner. Det er der nu kommet styr på, og fremti-den ser nu meget bedre ud.

Danmarks Optikerforening er nu på vej imod en ny æra, hvorfaget og fagets udøvere kommer til at stå i højsædet. Vi skalvære synlige, og du vil helt sikkert komme til at høre megetfra Danmarks Optikerforening i din hverdag. DO vil være din vej frem imod en hverdag, hvor du vil følefaglig stolthed, og hvor der bliver sat pris på dit arbejde, hvadenten du er arbejdsgiver eller ansat.

Steen Saustnæstformand

3

LE

DE

RE

N

Sker der overhovedet noget i Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN

IndholdN U M M E R 4 · 2 0 0 8

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Steen Saust

MIDO MAGNIFIC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Lars Rindebæk

OPTIMUS PRISEN 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Bjarne Hansen

LAV SKÆRMHØJDE ER GODT FOR ØJNENE . . . . . . . . . . . . . 14Pernille Kofoed Nielsen

NÅR SYNET LAVER FEJL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Jan Skøt

HVOR STIVE ER BLØDE KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . . . 18Sebastian Marx

PRÆVALENS AF PTERYGIUM OG KATARAKT I PERU . . . . . 20Optometristeleverne

VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Jette Rosenstand Møller

MESOPISK MYOPI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Optometristeleverne

PROBLEMORIENTERET SYNSANALYSE . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Optometristeleverne

KONTAKTLINSEKONGRASSEN I STOCKHOLM . . . . . . . . . . . 34Johanna Enbuske, Johan Östlund og Kurt Östlund

MEDIATION AF MOBNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Hans b Boserup

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

5

IND

HO

LD

FORSIDE INFO:Hermod fra Kunoqvist, Rustfrit stål i 7 FarverFirma: OPO Danmark tlf. 35860000. www.opo.se

6

MO

DE

Af Lars Rindebæk, partner Alivestyle

I pinsen løb Mido messen af stablen for38. gang. Det største arrangement af sinart i verden er samtidig det mest spekta-kulære. 1.246 udstillere fylder de knap55.000 m2 messeareal og byder 46.000besøgende velkommen til et show afmode, ideer, teknologi og design.

Messen afholdtes for anden gang i FieraMilano i Rho-Pero i udkanten af Milano.Messecentret er et af de nyeste, og detdanner en moderne ramme om udstillin-gen. På trods af den enorme mængdeindtryk gæsterne udsættes for, er ople-velsen god. Man mister ikke overblikket i

det velorganiserede center, der er godtindrettet og klimatiseret, så solen gerne måskinne fra en høj italiensk forårshimmel.

”Sidste år var den store udfordring foros at flytte messen fra Fieramilanocitytil Rho-Pero centret, men det gik godt,og årets messe er endda vokset lidt.”fortæller Midopresidenten VittorioTabacchi med et smil. ”Mode, trends, de-sign og forretning er elementerne i detkoncept, som har gjort Mido så stor. Dethandler naturligvis ikke blot om godeudstillingslokaler. Vi ser hele tidenfremad for at vise vore udstillere og be-søgende, at vi formår at forandres ogforbedres. Det stigende antal stande oggæster viser, at vi er på rette vej.” menerVittorio Tabacchi.Helt på linje med en af tidens flere mo-destrømninger var årets Grand GalaShow fredag aften en retro-oplevelse udover det sædvanlige. Temaet var sat meden interaktiv oplevelse gennem TheWorld of Cinema. Gæsterne blev budtvelkommen som stjerner på den rødeløber blandt look-alike skuespillere, sta-tister, paparazzi’er med kameraer oghåndholdte blitzer og journalister i bed-ste 50’er Hollywood stil. Scenariet kryd-

ret med gamle Vespa scootere ved ind-gangen kunne få enhver til at føle sigsom Gregory Peck eller Audrey Hepburni filmen ”Roman Holiday”.I aftenens løb gjorde selveste den italienskefilmdronning Sophia Loren entré – måskedet var en look-alike – og et fantastiskakrobatik show af gruppen Flic trak op-mærksomhed på denne storslåede aften.

Tre haller husede Midos ”core business”,nemlig de store italienske leverandører afstel som Luxottica – som fyldte en fjerde-del af hal 1 – Marcolin, Safilo, Marchon, DeRigo m.fl. I hal 5 kunne man gå på opda-gelse blandt hovedsageligt asiatiske brille-producenter fra bl.a. Taiwan, Kina og HongKong. Under navnet Mido Tech var hal 7omdannet til et forum for teknik, maskinerog råvarer i alle afskygninger. Mido Education i samme hal gav rum tilindlæg og diskussioner om branchens be-hov for udvikling indenfor optometri, mar-keting, mode og management.

Mido Design Lab var genopstået i hal 6,hvor man fandt de mest innovative designprodukter. En hal fyldt med danske ogudenlandske design-firmaer, som gav deresbud på brillemoden i de kommende sæso-ner.

Mido magnific

7

MO

DE

Modens forskellighedEfter en periode med en ensartet linje imodebilledet, oplever man i Design Lab,at der igen er givet frit løb for individu-alitet med skøre som geniale påfund tilfølge. Ved første indtryk er den spænd-ende hal 6 et overflødighedshorn af ny-skabte stande. Her er overdådige, farve-rige firmapræsentationer og stringente,stilrene stande. Mangfoldigheden afspej-ler de mange retninger brillemoden be-væger sig i. Det er blevet sjovere atkomme på messe – og det vil blive sjo-vere at købe briller i butikkerne.

Som dansker falder man hurtigt over enoriginal bybus, som Bellinger har lakeretkulsort og taget med til Milano for atdanne en spektakulær ramme om præs-entationen af den nye, seje Blac kollek-tion. Blac kendetegner en ny tid ved atvælge nye materialer som kul- og glasfi-ber i kombination med titanium.I den anden ende af skalaen hersker re-trobøljen – i takt med gallaaftenenstema. Mange orienterer sig bagud og re-sultatet er en elegant, moderne retrostil.Inspirationen er fundet i de klassiskecatseye og panto former, som er opdate-ret elegant, sobert passende til den en-kelte designers udtryksform. På sammemåde finder aviator og pilotfaconernegenanvendelse i mange kollektioner.

Acetat indtager scenen med et gennem-gående blødt aldrig aggressivt farvevalg.Man søger de raffinerede farver somsand, creme, perlemor, mørk og lys brun,lys grå, dyb rød og lavendel i en kombi-nation af forslag fra fortiden og for-ventninger til fremtiden.

Et betragteligt udbud af kraftige ”full-body” briller overbeviser om, at bran-chen vil fremad på markedet for person-lige accessories. En brille må gerne værestor og udtryksfuld, blot den samtidig eræstetisk og nytænkt.

Den sofistikerede vintage-stil med for-mer fra 50’erne og 60’erne findes påmange stande. Igen har flere producen-ter formået at kombinere nutidens ma-terialer og udtryk med den gamle stil,som man i årtier blot har trukket påsmilebåndet af.Metropolitan look inspireres af datidensog nutidens ikoner som Sophia Loren,Woody Allen og Dalai Lama. Nye forarbejdningsteknikker forfiner detraditionelle materialer. Således ser nye overfladebehandlinger,laminater, mønstre og montagesystemerdagens lys for at modernisere og i dennetid blødgøre de hårde elementer.

Naturlige – miljørigtige – materialer erstærkt i trend. Vi finder mange fine bril-ler i horn, guld, træ og læder. Ingen tvivlom, at producenterne er blevet tekniskdygtigere gennem tiden og kan nuramme en meget høj kvalitet i dissefølsomme materialer.

8

MO

DE

Honoreres begreberne pureness og com-fort er næsten alt tilladt i de kommendesæsoner. De fleste designs bliver bredere,dybere, rundere og blødere i facon som ifarve. Samtidig er der plads til kollektio-ner med stærke, klare farvevalg i frækkekombinationer af metal og acetat. Der errum for fast-living-style og rum for slow-living-style. Mangfoldigheden gør detmuligt for forbrugeren at tage stilling ogtræffe bevidste stilvalg. En tydelig trend er, at logo’er blivermindre eller forsvinder helt fra brillernesudvendige sider. Den voldsomme overeksponering af brand names er vedat være passé, og æstetikken vinderfrem.

Fremtidens MidoFra 2009 ændres tidspunktet for Mido til6.-9. marts og afholdes samtidig medden internationale messe for sko, læderog pelse.

”Vi gør det således for at betone, at vi ermed i modeudviklingen. Milanos fashionweek ligger tæt op ad, og det vil skabeen slags World fashion accessory week”fortæller Vittorio Tabacchi.I samme åndedrag arrangeres Mido BusinessForum i Rom i september næste år.

”Markedet har ændret sig de seneste år”beretter Mido’s vice president DanEmanuel Levi. ”Globaliseringen og denteknologiske udvikling har ændret bran-chens mønster. Vore udstillere efterspør-ger en mere forretningsorienteret messe.Marts og september er bedre tidspunkterfor mange firmaer at præsentere deresmodeaccessories. Mido Business Forumfår ikke samme målestok som Mido iMilano, men bliver et forum, hvor bran-chen får mulighed for at mødes og diskutere erfaringer på tværs.” siger DanEmanuel Levi.

10

FA

GL

IGT

S

TO

F

Af Bjarne Hansen

Tivoli i København dannede igen enfestlig ramme om årets arrangement. Imere end 20 år har Essilor med initiati-vet påskønnet optometristeleverne til atyde en ekstra indsats til glæde for demselv og faget. Gennem tiden er der kom-met mange flotte besvarelser, men åretsprisvindere fik flotte ord med på vejenaf dommer Torben Helstrup, der pådommerpanelets vegne motiverede deenkelte priser.

3. prisen gik til Fie Rønsholt Munk, LeaAhn Elvers Rasmussen, Maria HovgaardJohnsen og Kristina Troedsson Rosén, forderes opgavebesvarelse:

Problemorienteret synsanalyse.Torben Helstrup fremhævede deres fineargumentation om differentierede syns-prøver, og sagde: ”Det lyder måske ba-nalt, men det er det ikke på nogenmåde. Det betyder nemlig at man skaltage sine klienter alvorligt. Optikerenskal lytte og forstå deres situation ogteste, afklare og sortere til den relevanteløsning.

Historisk tyder noget på, at den opgaveer for stor for det danske optikermarked,og man derfor er havnet i det der kaldes” 7A/14B – løsningen”. I foreslår megetkonstruktivt, at man via nogle enkle oggodt validerede fortest prøver at udskillede klienter, der har særlige behov, ognaturligvis knytte den relevante op-mærksomhed og tid til dem.

Dommerkomiteen ønsker og håber vir-kelig, at mange vil læse jeres opgavebe-svarelse. Dels er den god, dels trængerfaget til tanker og fornyede overvejelseri lige præcis den boldgade.”

2. prisen fik også rosende ord af dom-merpanelet. Prisen gik til Nelly Højgaard,Regin Thomsen og David D. Carlsen, forderes opgavebesvarelse: Mesopisk Myopi.

Torben Helstrup fremhævede dels rele-vansen af at behandle emnet, men ogsåden store praktiske betydning det har idagligdagen.”Essensen er ganske enkelt: Hvornår - ogi givet fald hvordan skal refraktionenbestemmes, når vi skifter fra dagslysfor-hold til varierende grader af mørke,”sagde Torben og forsatte: ”Som I erfareri jeres undersøgelse kan spørgsmåleneher ikke besvares entydigt. En rækkeforhold skal iagttages og afprøves. Ligepræcis her gør i det rigtigt godt. I sam-ler godt op det arbejde der er gjort førjer. I belyser og beskriver testmetoder ogværktøjer klart og ligetil. Og det er pådenne baggrund, at vi anbefaler alle vo-res kolleger at opdatere sig på jeres ma-teriale.”

Årets 1. prisvindere fik de flotteste ordmed på vejen nogen sinde.”Alt omkring litteraturgennemgang, me-todevalg, fortolkning og præsentation eri absolut topklasse. Jeres besvarelse kanganske enkelt bruges som model, ellerskabelon, til hvordan opgaver skal gribesan og løses,” sagde Torben Helstrup.

1. prisen gik til: Jane Möller, JeannieSvart Olsen, Kristin Åsegg og SølviKvitnes – for deres opgavebesvarelse:Prævalens af pterygium og katarakt iPeru.

”Emnevalget virker måske i første om-gang som om det er i yderkanten af vo-res fagdisciplin. Men i virkeligheden be-rører i en så elementær ting, somhvordan vi skal forholde os i en verden

Flotte besvarelser vedOptimus prisen 2007Humøret var højt ved årets Optimus prisuddeling. Solen skinnede fra en næsten skyfri

himmel og de vindende besvarelser i årets Optimus pris var af usædvanlig høj kvalitet.

1. Prisen, fra venstre: Kristin Åsegg, Sølvi Kvitnes, Jeannie Svart Olsen og Jane Möller

11

FA

GL

IGT

S

TO

F

af lys - eller mere præcist; lysenergi.

Som bekendt kan vi slet ikke undværelys, men for meget kan altså ogsåfremme nogle sygdomme eller direkte-skade os. Det er ikke nyt.

Men hvad er der er forskelle og lighederrundt på vores klode, og hvad sker dernår vi bevæger os meget rundt? Hvadsker der med en generel øget længerelevetid? Hvad sker der, hvis vi får meretid til rekreativt udendørsliv? – svaret erjo helt klart øget eksponering af lyse-nergi, og det helt interessante er jo,hvordan skal vi forholde os til den situa-tion og evt. beskytte os.

Så emnet er ikke kun interessant for enlandsby i Peru, det har relevans for allepå vores klode. Jeres opgavebesvarelsebidrager ganske enkelt med oplysningog viden. Det er i sig selv meget for-nemt.

Dommerkomiteen vil især fremhæve je-res evne til at binde alle ender i besva-relsen sammen: Den er så elegant ogflot, at vi kun har rosende ord, og vi trorikke at det kan gøres bedre. Vi håber na-turligvis at mange vil læse og nyde jeresopgavebesvarelse,” sluttede Torben sinerosende ord til holdet.

Der var ligeledes fortjente roser tilEssilor for et langt og vedholdende en-gagement i dansk optometri. ”I er medtil at gøre en positiv forskel,” sagdeTorben.

Under middagen var der mere ros tilEssilor. David D. Carlsen fra 2. prisvin-derne takkede på alle vindernes vegnefor Essilors opbakning til afgangsprojek-terne: ”I er med til at motivere til enstor indsats. Tak for det.” Og med etglimt i øjet sluttede han henvendt tilvinderne: ”jeg glæder mig til at læse jeres speciale, det må være godt, når deter bedre end vores.”

Årets flotte besvarelser er resultatet afen målrettet indsats fra de studerende.Fælles for alle tre vindere har været ønsket om at tilføre noget nyt.3. prisvinderne havde et dobbelt formålmed projektet. De ville lave noget, derkunne ruste dem selv bedre til eksamenved hurtigt at se, hvor de skulle koncen-trere deres indsats i forbindelse med ensynsanalyse. Samtidigt ville det være etgodt arbejdsredskab i deres fremtidigevirke. At dommerpanelet så synes, at

mange i branchen kan have glæde afbesvarelsen, er de selvfølgelig glade ogstolte af.

2. prisvinderne har taget synsprøven seriøst ud fra en anden synsvinkel.”Mørkesyn” er nok en af de hyppigsteklager under anamnesen. Og her var derikke meget at hente, hverken fra sko-lerne eller kollegerne på praktikstederne.Hvad er så mere nærliggende for enga-gerede studerende end selv at undersøgedet?

1. prisvinderne følte sig privilegeredeover at en tur med Vision for All Norgekunne resultere i et så spændende data-materiale, at de kunne udlede noget ge-nerelt om et så vigtigt emne. I en tid,hvor der er meget fokus på solens strå-ler og mulige risici for øjnene har detværet spændende at studere det i etland, hvor lysintensiteten er mere udtaltend her i landet. For Kristin Åsegg ogSølvi Kvitnes var det en ekstra oplevelseselv at være med på turen til Peru. Menfor Jane Möller og Jeannie Svart Olsenvar det også spændende at arbejde medet emne ingen andre havde taget op. –Og så præstere den flotteste besvarelse iOptimus historien, det luner selvfølgelig.

2. Prisen, fra venstre: Nelly Højgaard, Regin Thomsen og David D. Carlsen.

Vinderne sammen med resten af de involverede i arrangementet i baggrunden (fra ventre) Jacob Rønnenfelt,Essilor, Ivan Nisted, dommerpanelet fra Optikerhøjskolen, Alex Ruus, pensioneret direktør i Essilor og initiativater tilOptimus prisen , Torben Helstrup, dommerpanelet, Københavns Private Synsplejeklinik, Martin Poulsen, dommerpa-nelet, TEC og Dan Killum, Essilor.

3. Prisen, fra venstre:Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen.Maria Hovgaard Johnsen og Kristina TroedssonRosén var forhindret i at deltage i arrangen-mentet.

Lav skærmhøjdeer godt for øjneneDin computers skærmhøjde har afgørende betydning for øjets overfladeareal og blinkfrekvens og dermed også for, om man kan få trætte eller irriterede øjne. Det fremgår af en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel, som fire forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag.

14

FA

GL

IGT

S

TO

F

Af Forsker PernilleKofoed Nielsen

Resultaterne stammer fra en under-søgelse, hvor forskerne både har kiggetpå hvilken betydning computerensskærmhøjde og opgavens kognitive kravhar for øjets overfladeareal og blinkfre-kvens. Med opgavens kognitive krav me-nes i hvor høj grad opgaven kræver enintellektuel indsats som fx tænkning, be-slutningstagen, erkendelse eller problem-løsning.

Det viste sig, at øjets overfladeareal varsignifikant lavere, når skærmen var pla-ceret så testpersonerne kiggede cirka 25grader under øjenhøjde sammenlignetmed, når de kiggede lige ud.

Jo større øjets overfladeareal er desto let-tere kan øjet udtørre. Resultaterne pegerpå, at en lav skærmhøjde mindsker øjetsoverfladeareal, og dermed kan mindskeøjets udtørring, så man undgår, at øjnenebliver trætte eller irriterede. Isoleret seter det derfor bedre at placere sin compu-terskærm, så man ser nedad, når man ar-bejder.

Undersøgelsen føjer således ny viden tilen langvarig diskussion mellem øjeneks-perter og forskere med speciale inden forergonomien om den mest hensigtsmæs-sige placering af computerskærmen.

Resultaterne fra denne undersøgelse om-handler udelukkende effekten på øjneneaf computerskærmens placering, og deopgaver man arbejder med. Hvis man vilvurdere disse resultater i forhold til effek-ten på nakkemusklerne, er det nødven-digt at gennemføre nye undersøgelser,hvor man følger langtidseffekten på bådeøjne og nakkemuskler.

Derudover viste resultaterne, at compu-terarbejde med høje kognitive krav mind-sker blinkfrekvensen markant.Testpersonerne havde mere åbne øjne ogblinkfrekvensen var 69 procent lavere,når de udførte en krævende hånd-øje ko-ordinationsopgave på tid, end når de sadafslappet foran skærmen og så film.Samtidig viste det sig, at test-per¬so¬nerne blinkede ekstra mangegange i de første 15 sekunder efter, at deskiftede fra den mere krævende opgavetil at se film.

Det stemmer meget godt overens medtidligere undersøgelser af, hvordan com-puter¬ar¬bejde påvirker øjets blinkfre-kvens og dermed også kan medvirke tiltrætte og irriterede øjne. Øjet prøver til-syneladende delvist at kompensere for demanglende blink, når kravene til opgavenfalder, så det er faktisk godt for øjnenemed mikropauser af et halvt til et minutsvarighed, hvor øjet ser langt væk og fårgennemblinket flere gange. Det vil ogsågavne, hvis man har mulighed for atskifte mellem opgaver med forskelligekognitive krav gennem arbejdsdagen.

Yderligere oplysninger: Forsker PernilleKofoed Nielsen, NFA, tlf. 3916 5372,pkn@arbejdsmiljoforskning.dk eller pro-

fessor Peder Wolkoff, NFA, tlf. 3916 5272,pwo@arbejdsmiljoforskning.dk.Resultaterne fra undersøgelsen er offent-liggjort i det videnskabelige tidsskriftEuropean Journal of Applied Physiology ijanuar 2008:Nielsen, PK, Søgaard K, Skotte J &Wolkoff P. Ocular surface area and hu-man eye blink frequency during VDU

work: the effect of monitor position andtask. Eur J Appl Physiol (2008) 103, 1-7.Supplerende læsning:Nielsen, P.K., Sjøgaard, G., Bengtsen, E.,Wolkoff, P. Ergonomiske faktorers betydningfor øjenirritation (astenopi) og nakke-skulder-besvær i forbindelse med computerarbejde –en litteraturgennemgang”,Arbejdsmiljøinstituttet, p. 1-41. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger-Rapporter-Arbejdsrapporter/492.aspx?lang=da

Wolkoff, P., Nøjgaard, J.K., Franck, C., Skov, P.Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene?Ugeskrift for læger, 168/45 (2006) 3893-3896.

Læs mere om indeklimas betydning for com-puterarbejde på www.indeklimaportalen.dk.

16

FA

GL

IGT

S

TO

F

Det er den naturligste ting i verden, ogdu gør det tusinder af gange hver dag.Dit syn danner et indtryk af alle de gen-stande, du ser. Synet gør det af sig selvog tilsyneladende uden den mindste an-strengelse. Men videnskaben har haft virkelig sværtved at forklare, hvordan det kan lade siggøre. Et af de helt store mysterier er det,man kalder integration. Når du læserbogstaverne på denne side, får dinhjerne en strøm af nerveimpulser omnoget hvidt og noget sort. Men hvordandanner hjernen bogstaverne - og hvor-for bliver de ikke blandet sammen?Bogstaver er endda den letteste opgave,fordi de har en simpel form og stor kon-trast. De ting, vi kigger på til daglig, ersom regel meget mere indviklede. De harikke klare konturer og ensartede farver,men er snarere et spil af skygger, farverog overgange. Så det er indviklet at forklare, hvordanvi ser. Det er næppe tilfældigt, at det til-syneladende er næsten lige så svært atlære robotter at se, som det er at læredem at tænke.Men professor Denis Pelli og hans kolle-ger har lavet en række forsøg, som for-tæller noget helt centralt om, hvordanvores syn fungerer. Pelli er professor ipsykologi og neurologi ved New YorkUniversitet, hvor han har studeret syneti 26 år. På det seneste har han fået etgennembrud i studiet af et specielt fænomen, som kaldes crowding.Crowding er et særtilfælde, hvor voressyn laver en pudsig fejl. Det har væretkendt siden 1923, hvor den tyske forskerWilhelm Korte beskrev det. Man harmest været opmærksom på det omkringbogstaver, fordi det kan være meget ty-deligt ved bestemte læsevanskeligheder,men crowding kan optræde med alleobjekter. Hvis du ser på figur 1, kan du med egneøjne opleve, hvordan crowding virker.

Figuren giver en fornemmelse af, hvor-dan vi ville se, hvis vores syn ikke kunne

integrere de enkelte dele af det sete tilen helhed. Når vi kigger på A’erne til venstre, kan viuden problem ser fire A’er. Men blandin-gen af A’er og B’er til højre gør voressyn forvirret. I stedet for hele bogstaver,ser vi en mystisk suppe af buer ogskråstreger, som vi ikke danner nogensærlig god mening af. Det virker fornuftigt at formode, at hvisvores syn ikke var i stand til at skelneforskellige objekter fra hinanden, så villealt, hvad vi så, have den samme uklareforvirring som gruppen af A’er og B’er.

Crowding er et mystisk fænomen, fordidet passer dårligt med den generellekonsensus om, hvordan vi ser. Her talerman om såkaldt feature detection -altså egenskabs opdagelse. Man går udfra, at hver egenskab ved for eksempelet bogstav bliver Aopdaget@ af en en-kelt neuron eller en lille gruppe neuro-ner (Ingeniøren har tidligere bragt et in-terview med Rüdiger von der Heydt, derfortæller, hvordan dette kan lade siggøre. Han har bevist, hvordan enkelteneuroner i synet hos aber kan afgøreforskellen mellem forgrund og bag-grund).Sådanne egenskaber kunne for bogsta-vet B være sort, bue, kant, ende, delta-form og så videre. Altså de enkelte deleaf bogstavet, som til sammen beskriverdet.De forskellige egenskaber bliver så på en

eller anden måde koblet sammen i hjer-nen til et helt billede af et B.

Hvordan de bliver koblet sammen, oghvordan hjernen undgår at koble de for-kerte ting sammen, har imidlertid væreten hård nød at knække. Denis Pelli me-ner, at flere forskere helt tilbage til 1935har forstået crowding korrekt, men atforståelsen var så meget imod deres in-tuitive forståelse af synet, at de ikkekunne acceptere og formulere deres ind-sigt.Nogle af problemerne med crowding er:Hvordan kan det være, at vi kan seA’erne til venstre, men ikke kombinatio-nen af A’er og B’er til højre, selvom dehar præcis samme størrelse og place-ring? Hvordan kan B’erne forstyrre, så viikke kan se A’erne, selvom de ikke dæk-ker noget og ikke en gang står tæt ved?Hvorfor kan vi næsten se bogstaverne,og hvorfor bliver de blandet på denneunderlige måde? Og hvorfor bryder sy-net sammen på så speciel en måde un-der disse særlige betingelser?

Det interessante ved crowding er, at detmodsiger vores intuitive idé om, hvordanvi ser noget. Vores fornemmelse er, atsynet kan opdage grænserne for et bog-stav og på den måde forstå alt det sorteindenfor grænserne som en helhed -men det passer ikke med crowding.-Det er som om oplysninger om formkommer fra et område af en andenstørrelse end oplysningerne om place-ring - forklarer Pelli. Det kunne tyde på to ting: At det vinormalt opfatter som et objekt, måskebare er et løst bundt af egenskaber, somlettere kan bringes i uorden, end vi ellerstror.

For det andet synes der er at være enforskel på simple egenskaber, som farveeller placering, og mere komplekseegenskaber som form. De simple egen-skaber, er dem, vi ser med en enkelt fea-ture detektor, mens de komplekse egen-

Når synet LAVER FEJLEn eksotisk fejl i vores syn afslører, hvordan vi ser ting - og hvorfor vi ikke kanlæse ud af øjenkrogenAf Jan Skøt

For at se crowding i denne tegning, skal dufokusere på krydset i midten. I periferien afdit syn vil du til venstre stadig kunne se defire A’er, selvom de måske er lidt uklare. Tilhøjre derimod vil du hverken kunne se A’ereller B’er, men i stedet en hybrid blanding,som er hverken er det ene eller det andet.I øvrigt er det sådan, at hvis du dækker detre af bogstaverne i blokken med A og B, vildu straks se det fjerde bogstav klart.

17

FA

GL

IGT

S

TO

F

skaber kræver integration af flere for-skellige feature detektorer.Ved crowding ser vi stadig de simpleegenskaber, mens de komplekse egen-skaber bliver rodet sammen.

Crowding har længe været set som enunderafdeling af et andet fænomen vednavn masking - maskning på dansk.Maskning er et fænomen, der har en deltil fælles med camouflage. Det handlersimpelthen om, at hvis man placerer no-get andet i nærheden af eller hen overdet, man ønsker at se, så bliver det van-skeligere eller umuligt at se.Figur 2 og 3 viser nogle af de forskelligemåder man kan lave maske på. Hver forsig påvirker de, hvor godt vi kan se bog-stavet.

Det karakteristiske for maskning er, atman får sværere ved at skelne bogstaveteller i nogle tilfælde overhovedet ikkekan se det - det gælder både i det peri-fere syn og det centrale syn.Pelli lavede en lang serie af forsøg for atfinde ud af, hvilken særlig udgave af ma-skning crowding var. Forsøgene var afsamme type, som vises i figur 4. Undervejsi forsøget fandt han ud af, at crowdingfaktisk er væsentligt anderledes end mask-ning.

En af de vigtigste afvigelser er, at i crowdingforsvinder der aldrig noget. Forsvinder bety-der her, at en feature detektor ikke bliverudløst. Detektoren for buen i B kan for ek-sempel undgå at blive udløst, hvis det visu

eller indtryk er forandret af masken. Icrowding derimod ser man altid bogsta-verne, men de er typisk en blanding af bog-stavet og masken. En anden stor forskel er, at ved maskningskal masken været meget tæt på eller over-lappe bogstavet. Ved crowding kan der væremeget større afstand mellem bogstaver ogmaske, alligevel man får tydelig crowding.

Hvorfor gør synet noget så dumt, som atblande A’er og B’er, når det faktisk tydeligthar opfattet begge dele? - spørger DenisPelli.Hans forklaring er den hypotese, som øgervores forståelse af, hvordan vores syn virker.Pelli tror, at vores syn arbejder med såkaldteintegrationsfelter. Det er en slags rammer,som synet lægger ned over det sete, så altindenfor integrationsfeltet bliver set som étobjekt.I den centrale del af synet kan det vælgestørrelsen af disse integrationsfelter næstenfrit, derfor oplever vi ikke crowding. Men iperiferien af synet forøges den mindst mulige størrelse af inte-grationsfeltet, så synet kun kan vælge mel-lem større felter.Det skyldes sandsynligvis både, at der erfærre synsceller pr. areal synsfelt, og at hjer-nen forsøger at spare på sin opmærksomhed.Ved at bruge færre nerveceller på at analy-sere et udsnit af billedet kan synet spare op-mærksomhed. Det er næsten analogt til den

måde, vi kan spare plads ved at komprimereet billede mod at miste nogle detaljer.Men det betyder, at synet ikke kan vælge etintegrationsfelt, der er lille nok til at indeholdeet enkelt af de fire bogstaver i figur 1. I stedetvælger det et felt, der dækker alle fire bogsta-ver og forsøger at integrere de fire bogstaver ihinanden - og får volapyk ud a det.Beskrivelsen af integrationsfelterne er langtfra hele vejen til at forstå, hvordan vores synvirker. Der er for eksempel stadig problemetmed, hvordan synet vælger den rigtige

størrelse på integrationsfeltet.Men det er et stykke på vejen og måske vildet være muligt at forstå hele synet snart?:- Det er jeg alt for ung til at svare på - sigerDenis Pelli grinende (han er 52) - men vi gørvæsentlige fremskridt i øjeblikket. Det følessom om, vi bare skal strække vores forståelsenogle centimeter længere. Men det er ogsåtænkeligt, at det her slet ikke fører hele vejen.Umiddelbart har Pelli tænkt sig at bruge dennye indsigt til forskning i ordblindhed.Ordblindhed og crowding har visse ligheds-punkter, som måske kan give et gennembrudi forståelsen af, hvad ordblindhed er, oghvordan man kan håndtere det.

Læs mere om Denis Pellis forskning her:www.psych.nyu.edu/pelliEller læs mere om synet hos Journal of Vision:www.journalofvision.org

De maskede bogstaver er eksempler påforskellige typer af masker, som man bruger isynseksperimenter.

En forsøgsopstilling til Pellis forsøg. Billedetbliver vist på en computerskærm, ogforsøgspersonerne skal fokusere på den lillesorte firkant. De to lyse bogstaver er masken,mens det mørkere R er det bogstav, der skalgenkendes. Eccentricity er hvor langt ude iperiferien af synet, bogstaver står, og spacing er afstanden mellem bogstaverne.Ved at variere blandt andet eccentricitet ogspacing kom Pelli frem til dels nogle megetpræcise definitioner på, hvornår crowdingoptræder, og dels nogle tydelige forskelle tilalmindelig maskning. Blandt andet at crowding optræder ved meget større afstandmellem bogstaverne end maskning, og atcrowding øges jo længere man kommer ud iperiferien af synet.

Teksten i det store billede er et forsøg, hvorPelli har forsøgt at undersøge, om vi genk-ender ordbilleder eller kun bogstavbilleder.Ned ad siden falder frekvensen af støjen ogdet viser sig, at støjen næsten kun generer,når den har samme frekvens som bogstav-erne. Altså læser vi kun bogstaverne, vi serikke ordbilleder - eller måske er det korrektat sige, at vi bruger et integrationsfelt påstørrelse med bogstaver, ikke på størrelsemed ord.

18

FA

GL

IGT

S

TO

F

DEL 1. ModulusKontaktlinsetilpassere, der følger medudviklingen, stiller sig af og til dettespørgsmål. I litteraturen støder du oftepå ord som blødhed, stivhed, rigiditet el-ler modulus i forbindelse med blødekontaktlinser. En del af disse udtryk an-vendes dog ikke korrekt. Denne artikelbelyser, hvad der gemmer sig bag begre-ber som modulus, og hvordan de skalforstås.

Hvad er modulus egentlig?Engelsksprogede lande anvender ofteudtrykket ”modulus”, der også bruges istigende grad i forbindelse med blødekontaktlinser. Du har måske undret digover, hvad dette ord egentlig betyder, oghvilken relevans det har for tilpasningenaf kontaktlinser. Da ordet modulus ikkefindes i alle sprog, erstattes det oftemed andre ord som f.eks. materialetsstivhed. Modulus stammer oprindeligtfra latin og betyder mål. Med modulus menes elasticitetsmodul,et begreb, der er opkaldt efter den en-gelske læge og fysiker Thomas Young, ogsom også betegnes Youngs modul ellertrækmodul. Betegnelsen elasticitetsmo-dul kommer fra materialeteknikken ogbeskriver sammenhængen mellemspænding og tøjning (forlængelse), nårman strækker et fast legeme i en lineær,elastisk reaktion. Elasticitetsmodul for-kortes til E-modul eller symbolet E.Elasticitetsmodul måles i enhedenspænding (N/mm² = MPa). Det betyder,at en Newton pr. kvadratmillimeter er ligmed en Mega-Pascal.

Testkurve ved stræk:1. område for elastisk deformation2. område for Lüders tøjning3. område for varig deformation (plastisk)4. brudområde

Tekst i figuren:Stress = spænding (MPa)Engage effect = påvirkningen begynderHooke’s line = Hookes linjeBreak = brudStrain = forlængelse

Figur 1: Skematisk spændings-tøjnings-kurve¹: Hookes linje med stigning E.Elasticitetsmodulet defineres som en sti-gende kurve i spændings-tøjningsdia-grammet inden for det lineære område afelasticitetskurven. Det lineære områdekaldes også Hookes linje (se område 1 i figur 1).

dσE = ------------- = konst

dεσ beskriver den mekaniske spænding og ε forlængelsen. Forlængelsen er forholdetmellem længdeforandringen og den op-rindelige længde. Elasticitetsmodulet eren materialekonstant. Elasticitetsmoduletsammen med tværkontraktionstallet (for-holdet mellem den relative ændring aftykkelsen og den relative længdeændring)giver loven om elasticitet.Elasticitetsmodulet er dog ikke konstantfor alle fysiske størrelser. Den er afhængigaf en række forskellige miljøbetingelser

som f.eks. temperatur, fugtighed, defor-mationshastighed og frekvens (figur 2).

Figur 2: Svingningsafhængighed af den viskøsekomponent i kontaktlinsematerialer²

Tabel 1: Elasticitetsmodul for forskellige materialer

Er modulus er lig med stivhed?Man ser ofte i litteraturen, at stivhedanvendes som synonym for modulus fornemmere at forklare sagens sammen-hæng. Dette er dog ikke fysisk korrekt.Stivheden af et legeme, et stof, er pr.definition afhængigt af, hvilket materi-ale, der anvendes, men også af dets geo-metri. For et legeme er stivheden et pro-dukt af E-modul og inertimoment.Stivheden er altså en egenskab hos etlegeme, hvis tværsnit kan ændre sig overlængden. Som følge heraf kan stivhedenvære forskellig på forskellige punkter pålegemet. På lige lange længder spillertykkelsen en stor rolle. Tykkelsen bidra-ger overproportionelt til stivheden, hvil-ket vises grafisk i figur 3.

Generel formel for stivhedc = E x A/L³c = stivhed (kN/mm)E = E-modul (N / mm²)A = geometrisk inertimoment (m4)L = legemets længde (m)

Hvor stive er bløde kontaktlinser?Diplomingeniør (FH) Sebastian Marx, JENVIS Research, Jena.Publiceret i DOZ i januar 2008. Oversat af Mona Laursen

Materiale Elasticitetsmodul [MPa]Glas 40.000 til 90.000Plexiglas (PMMA) 3.000Gummi 1 til 10Bløde kontaktlinser 0,4 til 1,2

19

FA

GL

IGT

S

TO

F

Geometrisk inertimoment af et rektangulært legemeA = b x a³/ 12A = Geometrisk inertimoment (m4)b = bredde (m)a = højde (m)

Figur 3: Rigiditet afhængigt af profilFor en kontaktlinse er bøjning og torsionet produkt af elasticitetsmodul og inert-imoment. For komplekse geometrier kanman ikke formulere et enkelt udtryk for”stivhed”. Kontaktlinser har ikke sammeenkle tværsnitsprofil som et rektangu-lært legeme (figur 3). I stedet må manbruge integralregning. Stivheden beståraltid af en materiale- og en geometrikomponent.Modulus er altså ligesom Dk-værdien enmaterialekonstant, mens stivhed deri-mod præcist som Dk/t-værdien er vær-dien af et bestemt legeme (f.eks. enkontaktlinse).

BlødhedBag begrebet blødhed, der anvendes idaglig tale, gemmer sig egenskaben ela-sticitet, der er det modsatte af stivhedog betegner et legemes evne til at giveefter for en kraft (tryk eller træk).Derved ændrer legemet form, og der op-står en bøjning.

lБ= E x A

L = længdeforandring/trykdybde, E = elasticitetsmodul, A = tværsnitsareal

HårdhedHårdhed er et legemes mekaniske mod-stand mod et andet legemes indtræn-gen, f.eks. en kontaktlinses modstands-kraft mod en fingernegl. Hårdheden kanprincipielt kun fastslås ved at sammen-

ligne flere materialer. Hårdhed er ikkekun modstandskraften over for hårderelegemer men også over for blødere oglige så hårde legemer. Et materialeshårdhed kan måles på forskellige måder,og der anvendes normalt forskellige me-toder til forskellige materialegrupper.For kontaktlinsematerialer testes hård-heden i Shore. En lignende måletekniskmetode er IRHD = ”International RubberHardness Degree”, og den kaldes i en dellande for mikrohårdhed. Et materialeshårdhed har kun i visse sammenhængenoget med dets fasthed at gøre, selv omfastheden påvirker hårdhedsprøvnin-gerne, der er baseret på, hvor dybt for-skellige testlegemer kan trænge ind.

FasthedFasthed er en materialeegenskab, derbeskriver den mekaniske modstand, etmateriale yder mod at ændre form ellerdele sig.

I del 2 i næste nummer af OPTIKERENkan du læse om, hvilken betydning mo-dulus, stivhed eller hårdhed har for kon-taktlinser.

Denne artikel er tilpasset efter en publi-kation af diplomingeniør (FH) SebastianMarx fra JENVIS Research, c/o Universityof Applied Science, Jena i det tyske tids-skrift DOZ i september 2007.

Kilder1. Seidel W. Werkstofftechnik,Carl-Hanser-Verlag München Wien2006, 6th edition.

2. Sweeney, D.F. SiliconeHydrogels, Edinburgh, Butterworth-Heinemann 2004

20

FA

GL

IGT

S

TO

F

Vi har i denne opgave ønsket at under-søge forekomsten af katarakt og ptery-gium i forskellige folkegrupper i Peru.Opgaven er baseret på resultater, ind-samlet på en rejse med ’Vision for allNorge’ i efteråret 2006, hvor de todestinationer der blev besøgt varContamana og Cajamarca.

Problemstillingerne vi ønskede svar på,var som følger:1) Er der en statistisk signifikant forskelpå prævalensen af pterygium og kata-rakt i Contamana i forhold til Cajamarcaog hvad kan dette skyldes?2) Ved sammenligning af de to folke-grupper i Cajamarca, som bor i hhv. byog fjeld, vil der da findes en forskel iprævalens? Hvad kan dette skyldes?3) Er der forskel på prævalensen af pte-rygium og katarakt blandt kvinder ogmænd?

De to patologiske tilstandePterygium og katarakt er to synstruendepatologiske tilstande, hvis ætiologi i højgrad tilskrives UV-strålernes påvirkning.

Pterygium er en opak fibrovaskulær for-tykkelse af conjunctiva, som kan vokseind over cornea. Det ses som en trekantder, med spidsen ind mod limbus, grad-vist kan vokse ind mellem corneasepithellag og Bowmans membran. Hvispterygiumet når corneas optiske del, vildet medføre stort synstab.

Der er ikke påvist en sammenhæng mel-lem alder og udviklingen af pterygium,men faktorer som høj eksponering afsol, blæst, støv og varme kan frems-kynde processen.Katarakt er en fællesbetegnelse foruklarheder i linsen, der giver visusned-sættelse, og inddeles overordnet i nuk-leær-, kortikal- og subkapsulær katarakt.Sygdommen menes i høj grad at af-hænge af eksposition af UV- og synligtlys, og øges med alderen. Tilstanden kanogså være medfødt og har samtidig enarvelig komponent.

MetodeVi har lavet et tværsnitstudie med 1130undersøgte personer (659 kvinder og471 mænd). Forsøgspersonerne var fat-tige, som fik gratis synsundersøgelser ogbriller som led i velgørenhedsarbejde. Deblev ikke selekteret på nogen måde, mender blev ført statistik efter hvilken dagde mødte op, aldersgruppe, refraktions-gruppe, køn, samt patologisk tilstand. Vihar ud fra dette lavet følgende gruppe-inddeling:Tabel 1

Vi har i statistikken slået Caj 1 og Caj 2 sam-men i en gruppe kaldet Caj total.Den samlede gennemsnits-alder er 42,07 årfor kvinder og 43,92 år for mænd.Pterygium og katarakt blev ikke gradereteller klassificeret, blot noteret somværende til stede eller ej. Vi har aldersstandardiseret vores data udfra vægtede gennemsnit de forskelligedage, så prævalensen er direkte sammen-lignelig i de forskellige grupper. På bag-grund af disse prævalenser har vi beregnetodds ratio (OR) med sikkerhedsinterval (CI)manuelt vha. Woolfs metode. Vi har desu-den justeret antallet af kvindelige delta-gere ud fra vægtede gennemsnit, for atkunne teste for en forskel i prævalens forkatarakt og pterygium mellem kønnene.

Resultater

Tabel 2

Tabel 2 viser de aldersjusterede prævalenser forde forskellige grupper.

Tabel 3

Tabel 3 viser de kønsjusterede prævalenser.

Holder vi vores resultater op mod tidli-gere stillede problemstillinger får vi:

Vinder af 1. prisen i året Optimus pris

Prævalens af pterygiumog katarakt i PeruOvereksponering af UV-stråler kan føre til langsigtede øjenskader som pinguecula, pterygium, ka-

tarakt og endda kræft. Disse tilstande er mest almindelige omkring ækvator, da man her udsættes

for langt større UV-påvirkning end ved polerne. Kan en simpel ting som en hat ændre dette?

Af optometristeleverne: Kristin Åsegg, Sølvi Kvitnes, Jeannie Svart Olsen og Jane Möller

1) Contamana (Con)Geografi Lavland/jungleBebyggelse LandsbyKlima Fugtigt/regnskovArbejde UdendørsSolbeskyttelse Ingen

2) Cajamarca dag 1 (Caj 1)Geografi Højland/fjeldBebyggelse Større byKlima TørtArbejde Prim. indendørsSolbeskyttelse Ingen

3) Cajamarca dag 2 og 3 (Caj 2)Geografi Højland/fjeldBebyggelse SpredtKlima TørtArbejde UdendørsSolbeskyttelse Hat

PrævalensCon Pt 21,25%

Kat 13,65%Caj total Pt 2,67%

Kat 3,85%Caj 1 Pt 1,48%

Kat 2,24%Caj 2 Pt 3,27%

Kat 4,65&

Kvinder MændPt 11,05% 12,86%Kat 7,40% 10,09%

21

FA

GL

IGT

S

TO

F

1) De statistiske analyser viser, at der er7,96 gange højere forekomst af ptery-gium (OR = 7,96 [95 % CI 4,42 – 14,31])og 3,55 gange højere forekomst af kata-rakt (OR= 3,55 [95 % CI 2,09 – 6,01]) iCon sammenlignet med Caj total. Der ersåledes statistisk signifikant større risikofor at udvikle pterygium og katarakt iCon frem for Caj total.2) Forskellen mellem Caj 2 og Caj 1 erikke signifikant; pterygium (OR= 2.21[95 % CI 0,54 – 8,97]), katarakt (OR=2,08 [95 % CI 0,60 – 7,22]). 3) Der er ikke en statistisk signifikantforskel i prævalensen de to køn imellem;pterygium (OR=1,1638 [95 % CI 0,78 –1,74]), katarakt (OR=1,3635 [95 % CI0,86 – 2,16]).

DiskussionDer er mange forskellige faktorer vi måtage højde for, for at kunne forklare defundne prævalenser.

De geografiske faktorer der kan være af-gørende for mængden af UV-ekspositionkan eksempelvis være: - Placering i forhold til ækvator. Dettehar vi set bort fra, da breddegraden forde to lokalisationer kun adskilles med0,09˚. - Højde over havets overflade. Deter påvist, at UV-strålingen øges med 10-12 % pr. 1000m, hvilket med en højde-forskel på 2565m, svarer til 20-30%større UV-stråling i Caj i forhold til Con-Landskab. Junglen er mindre udsat forsol og vind i forhold til bjergene, hvilketbetyder flere risikofaktorer i Caj.- Derudover er der også graden af luft-forurening, tåge og skylag, hvilket vi harværet nødsaget til at se bort fra.

De geografiske faktorer taget i betragt-ning, burde Caj altså være i den størsterisikogruppe for udvikling af pterygiumog katarakt. Dette viser vores resultaterdog ikke, og vi må se nærmere på kulturog adfærd i de forskellige grupper.Internt i Caj, er der først og fremmesforskellen mellem byfolket i Caj 1 og

bønderne i Caj 2, mht. graden afudendørs arbejde. Skygge reducerer UV-lys med mindst 50 %, og folk med in-dendørsarbejde udsættes kun for 10-20% af den UV-stråling i forhold til de derarbejder udendørs. Dette kan forklareden lave prævalens i Caj 1, hvor manprimært arbejder indendørs eller i skyg-gen. Brugen af hatte i Caj 2, synes ogsåat være en afgørende faktor for den la-vere prævalens sammenlignet med Con.Den øgede UV-stråling pga. højdeforskelkan så at sige kompenseres for ved brugaf hat, men er dog ikke lige så forebyg-gende som at holde sig væk fra solen.

Materialet blev indsamlet på en rejse iPeru med Vision for All Norge. Her del-tog Kristin Åsegg og Sølvi Kvitnes og dehavde derfor adgang til de data, derblev indsamlet på turen. Hele holdetsyntes derfor, at det var spændende atvære med til at lave et speciale, der ikkevar skrevet om før.

Vinderholdet ønsker at takke:

• Vores vejledere: Merethe Freiding ogIvan Nisted

• Vision for all Norge• De økonomiske støttegivere, der

muliggjorde rejsen til Peru:Brilleland AS, Essilor Norge AS, Alcon Norge AS, Lions Club Namsos, Synsam Namsos AS, Drecker Optikk AS, Optik –Spesialbutikken I Nord, Brillehuset Tromsø AS

• Alle andre som har hjulpet os og svaret på vores mange spørgsmål

22

FA

GL

IGT

S

TO

F

Norges Optikerforening afholdt workshopfor dedikerede optikere i Norge og med re-præsentanter fra DanmarksOptikerforening. Workshoppen blev ledetaf professor Kovin Naidoo, bestyrelsesmed-lem af IAPB og associeret professor veduniversitetet i Kwa Zulu Natal’s OptometryDepartment, og deltidsunderviser på PCO(USA).

Vision 2020 – The Right to Sight er et glo-balt initiativ med det formål at udryddeunødvendig blindhed i verden inden 2020.I 1999 blev Vision 2020 – The Right toSight officielt iværksat af verdens sund-hedsorganisation WHO. Initiativet udsprangaf et samarbejde, der startede i 1994 mel-lem International Agency for ThePrevention of Blindness (IAPB), WHO ogandre interesseorganisationer.

Optometrien var i mange år fraværende iarbejdet, og dette til trods for, at en stordel af verdens unødvendige blindhed skyl-des manglende tilgang til synsprøver ogsynshjælpemidler. I juni 2004 blev WCOimidlertid anerkendt som officiel samar-bejdspartner til WHO. Siden da har opto-metrien været en aktiv og anerkendt part iVision 2020. Norsk optometri har altid haft et stærktinternationalt engagement, og derfor erVision 2020 også et vigtigt satningsområdefor Norges Optikerforening, og allerede I2005 tog Norges Optikerforbund initiativtil dannelse af national komite, der i sam-arbejde med WHO 2020 skulle arbejde forudryddelse af unødvendig blindhed indenudgangen af 2020. Initiativet har indtil videre resulteret i flereinternationale projekter, hvoraf det sidsteer oprettelse af en optisk klinik i Tanzania.3 undervisere fra Kongsberg har været in-volveret i projektet, og en gruppe stude-rende rejste i 2007 til Tanzania, hvor de påøjenklinikken på det missionsdrevneHaydon Hospital opbyggede en optisk kli-nik. De studerende medbragte ældre opto-metrisk udstyr fra en nedlagt optikerbutik,og oplærte det tekniske personale i l at ar-bejde på værkstedet, endvidere blev en lo-kaloptiker tilbudt ansættelse på øjenklinik-ken, der i dag drives efter de norskeprincipper.

Norge er det eneste nordiske land, hvor derer etableret en national 2020 komité. Deressourcer såvel finansielt som mandskabs-mæssigt, der er til rådighed erimidlertidbegrænsede og derfor har IAPB opfordretNorges Optikerforbund til at påtage sig an-svaret for etableringen af et Nordisk Vision2020 med deltagelse af samtlige nordiskelande. Med det formål for øje inviteredeNorges Optikerforbund til en workshop –Vision 2020 – The Right for Sight.

Professor Kovin Naidoo indledte workshop-pen bl.a. med en appel til optikerne iNorden om at tage ansvar for at Vision2020 bliver muligt at nå. ”Optikeren skyl-der verdens befolkning, at al unødvendigblindhed bliver udryddet”.

153 mio. mennesker er blinde (ser under6/18 på bedste øje) på grund af ikke ellerukorrekt korrektion. I nogle lande har desvagtseende adgang til optometriske ydel-ser men manglen på briller/brilleglas bety-der, at kun et fåtal får hjælp. I andre områ-der gøres der absolut intet for at hjælpe ensynshandicappet. På verdensplan er der etstort og akut behov for, at de rige lande ermed til, at flertallet af verdens befolkninghar mulighed for at få adgang til synsun-

dersøgelser og synshjælpemidler. Dette skalgøres ved nem adgang til synsklinikker, syn-sundersøgelser af skolebørn samt adgang tilbillige synshjælpemidler.

Professor Kovin Naidoo fortalte om detstore arbejde, der allerede blev gjort, menogså at de involverede organisationer ikkehavde mulighed for at bidrage med til-strækkeligt til individuelle projekter. Denmodel der har vist sig at være den optimaleer etablering af et samarbejde med firmaer,som allerede er engageret i det pågældendeland. Det kunne f.eks. være firmaer, derbyggede brønde eller lignende.

Workshoppen koncentrerede sig herefterom optikkens forpligtelse til at bidrage meden løsning af det på verdensplan utroligtstore behov for hjælp, og om hvordan opti-keren i de nordiske lande bedst muligt kanbidrage til, at al unødvendig blindhed blevudryddet inden 2020. Det første skridt villevære at fremme optometriens rolle i Vision2020 og at nedsætte nationale Vision 2020komiteer. Først herefter ville der kunnedannes en nordisk Vision 2020 komite, ognordisk optometri vil kunne bidrage medhjælp til de mange millioner mennesker, derlider unødvendig blindhed.

Vision 2020 The Right to Sight- i nordisk regi.Af Jette Rosenstand Møller, Danmarks Optikerforening.

World Council of Optometry Optometry Giving Sight

The World Health Organization recently released data that reflects the gravity of uncorrectederror and low vision:

153 million people are blind or visually impaired due to uncorrected distance refractive errors(less than 6/18 in their best eye), including at least 13 million children and 45 million work-

ing-age adults. This data does not even include presbyopes, which could add another 150 mil-lion people to the count.

90% of all people with uncorrected refractive errors live in low and middle-income countries

Clearly, the magnitude of the problem is staggering -- and its impact on everyone profound.The burden of refractive error touches every man, woman and child. Whether it is an adult

who cannot work or a child who cannot read… the burden falls upon the individuals, families,communities, countries and world. Ultimately, everyone is affected by the prevalence of un-

corrected refractive error, either directly or indirectly.

Optometry Giving Sight (OGS) is a collaborative venture between the World OptometryFoundation, International Agency for the Prevention of Blindness (IAPB) and International

Centre for Eyecare Education (ICEE) to raise funds for sustainable projects that address uncor-rected refractive error and low vision. OGS plans to raise and distribute over US$900,000 in2007 – a tremendous sum that will significantly contribute to the development and deliveryof eye and vision care services in underserved areas. The burden of preventable blindness will

be relieved as optometry maintains its leadership role and generosity.

w w w. w i l e y x . d k

Vil du være samarbejdspartner?

DesignW i ley X de s ig n er a lt id p å f or ka nt med mo den og lever e s i e t læk ker t og t r endy de s ig n, ua nse t a nvendel se. W i ley X ha r en helt s ær l ig p as f orm der f ølger hovede ts facon, hv i l ke t gør, at ku nder ne f i nder br i l ler ne behagel ige at bær e.

KvalitetW i ley X er pr o ducer e t i den ab sol u t beds te k v a l ite t , og g las sene i mater ia le t polyca r bonat. B r i l ler ne er s i k ker hedsgo d k-end te pr o du k ter e f ter høje s te normer i Eu r op a & US A .

AnvendelseVor e s sor t i ment dæk ker over ca. 10 0 f or s kel l ige br i l lemo del ler s å du ka n af dæk ke ku ndens behov. Vor e s ser ier ka lder v i f or: St r ee t Men, St r ee t Woma n, A c ti ve , C l i mate cont r ol , Tac tica l , og R X-s ty r ke.

w w w. w i l e y x . d k

W i ley X Eu r ope LCC lever er og ser v icer er d i r ek te f ra vor e s hoved kontor i Da n ma r k t i l f or ha nd ler e, m i l i tær, Pol i t i sa m t B 2 B ku nder i hele Eu r op a.

W i ley X ser sa ma r bej de t som e t p a r t ner s kab. E t tæ t, loya lt og t r oværd ig t sa mspi l .

S a ma r bej de t tager udga ng spu n k t i vor e s opti ker kon cept, hvor v i ha r tage t høj de f or a lt de t der be tyder noge t f or vor e s sa -ma r bej dsp a r t ner e. I kon cepte t læg ger v i væg t p å sy n l ig hed, d ia log , opf ølg n i ng , loya l ite t og ud v i k l i ng.

Vi l du vær e vor e s sa ma r bej dsp a r t ner ? E n go d lø s n i ng s ta r ter med e t go d t sa ma r bej de. . .

ServiceW i ley X ha r den m i s s ion at g i ve den beds t op n åel ige ser v ice t i l vor e s f or ha nd ler e – p å a l le om r åder.De t be tyder a lt i vor e s sa ma r bej de.

RXW i ley X ha r en ded i ker e t R X af del i ng , hvor de t opti s k udda n nede per sona le t udel u k kende f okuser er p å at ser v icer e opti k-er ne i sa ma r bej de t.Ud af vor e s s tor e sor t i ment, ka n v i lever e hele 97 % med s ty r keg las, te s te t og go d kend t l ige t i l at ud lever e t i l ku nden. A l le med s i k ker hedsgo d kend te l i nser, f r ems ti l le t i S a n D iego, US A ( Ho Ya ) . Lever i ng s tid er kor t d v s. 2-3 uger. O g s å t i l byder v i en af bra n chens beds te av a n cer p å s ty r kebr i l ler hvor i der i ngen vær k-s teds tid er f or bu ti k ken.

RX onlineF å d it ege t br uger nav n og adga ng s ko de af vor e s R X af del i ng , s å du nem t og over s kuel ig t ka n sa m mens æ t te br i l ler ne e f ter ku ndens øns ke og sy nspr øve. Der er r ig t ig t ma nge v a r ia nter af g las og ” coati ng s ” hv i l ke t g i ver ku nden e t u n i k t de s ig n. V i sørger f or at i ns t r uer e d ig i ON LIN E mo du le t.

LeveringW i ley X Eu r ope LCC ha r t i l huse i Da n ma r k og er 10 0 % lager f ør ende i a l le mo del ler. Der f or ser v icer er v i vor e s f or ha nd ler e med ” dag t i l dag ” lever i ng.

SamhandelsaftaleS om W i ley X sa ma r bej dsp a r t ner s æ t ter v i f okus p å at op s æ t te de f æl le s m å l og af ta ler i en s i mpel sa m ha ndel saf ta le, der p å en over s kuel ig m åde v i ser de t v i af ta ler som f u nda ment i sa ma r bej de t.

MarkedsføringW i ley X er p å f or ka nt med de k r eati ve t i l tag. V i er er fa r ne med ma r keds f ør i ng p å de ta i l n i veau og bid rager ger ne med vor e s er fa r i nger t i l at lave en m å l r e t te t i ndsats i d it om r åde. Konta k t d i n per son l ige s ælger og hør mer e om a l le mu l ig heder ne.

ShowtruckD u ha r mu l ig hed f or at leje vor e s S how Tr uck t i l loka le a r ra ngements som f x nat åbent, me s se, uds ti l l i nger og l ig n. W i ley X S how Tr uck er kend t i de t ga ns ke la nd og t i l t ræk ker ku nder ne i en s åda n g rad, at de t er hele u magen værd !Konta k t o s og hør e mer e om mu l ig heder ne !

Sådan kommer du i gang:

1.Kontakt WileyXtel . + 45 9 6 93 0 0 45

i n f o @ w i ley x . d k

2.Aftal konsulentbesøg

3.Forøg din omsætning

W i ley X Eu r ope LLCS øndergade 8- 10 · 7570 Vem b · Den ma r k · Tel . + 45 9 6 93 0 0 45 · Fa x : + 45 9 6 93 0 0 4 0

w w w. w i l e y x . d k

2828

FA

GL

IGT

S

TO

F

Af optometristeleverne

Regin Thomsen, Nelly Højgaard og David D. Carlsen

I praksis støder vi alle på patienter medklager angående synet om aftenen, der inogle tilfælde ikke afhjælpes med nyud-målt korrektion. De fleste har hørt omnattemyopi, dog uden helt at havepræcis kendskab til årsagen samt korrek-tionsmulighederne. Vi besluttede os forat undersøge, om fænomenet kunnehave sin berettigelse i bl.a. optikerensanamnese, samt gøre rede for prævalensog størrelse af nattemyopi. Vi vil ogsåundersøge, om der er sammenhængmellem patientens subjektive symptomerog fund, samt forsøge at give løsningerpå, hvordan optikeren bedst muligt de-tekterer og udmåler nattemyopi med defaciliteter, som normalt forefindes i enoptikerforretning.

TeoriFænomenet nattemyopi omtales førstegang i 1789 i forbindelse med den en-gelske astronom Nevil Maskelyns iagtta-gelser af stjernehimlen ved brug afsfærisk minuskorrektion. Nattemyopi er en tilstand, som med-fører, at øjnene er mindre hyperope ellermere myope i mørke i forhold til i nor-mal belysning. Der er tre faktorer der bi-drager til fænomenet:

AkkomodationUnder fotopiske lysforhold stimuleresakkommodationen af ønsket om, at setingene vi beskuer klart. Under scotopi-ske lysforhold mister øjet evnen til atskelne detaljer. Dette øger dybdefokus,

men hæmmer samtidigt akkommodatio-nens præcision. Ved fuldstændig udebli-velse af akkomodationsstimulus, harman påvist at de fleste unge menneskervil indstille deres akkomodation på ca. 1meter. Denne indstilling kaldes i littera-turen ”dark focus”. Nyere forskning harpåvist, at øget akkomodation i mørketypisk vil bidrage med 0,50 - 1,00 diop-triers myopi.

Kromatisk aberrationKromatisk aberration i optiske systemerforekommer, fordi lys med kort bølge-længde brydes kraftigere end lys medstor bølgelængde. I øjet betyder det, atikke alle bølgelængder har brændpunktpå retina, som naturligvis ville være detoptimale.Øjet har i lysadapteret tilstand sin høje-ste følsomhed overfor lys med bølge-længde på ca. 555 nm, hvor det primærter tappene, som absorberer lyset. Underscotopiske forhold, hvor stavene absor-berer lyset, har øjet sin højeste følsom-hed overfor lys med ca. 507 nm. Dennesensitivitetsændring benævnes purkinje-skiftet. En kombination af purkinje skif-tet og den kromatiske aberration gør, atøjets refraktive tilstand bliver meremyop ved lav lysintensitet. Den maksi-male værdi er vurderet til -0,40 D.

Sfærisk aberrationUnder scotopiske lysforhold udvides pu-pillen, hvilket blotter linsen perifert.Grundet højere brydning i den periferedel, afbøjes lyset her mere, således at endel af lysets brændpunkt dannes foranretina. Den maksimale værdi er vurderettil -0,50 D.

LysniveauNår patienter har klager over synet un-der nedsat belysning, er det typisk i for-bindelse med bilkørsel om aftenen ognatten. Disse klager tilskrives ofte ”nat-temyopi”, men nattemyopi dækker, eftervores opfattelse, kun over scotopisk ud-målt myopi.

Grundet belysning fra eget køretøj,modkørende bilister samt gadelygter, vilvi aldrig befinde os under scotopiskeforhold, men derimod under mesopiskeforhold. Lysniveauet kommer sjældentunder 1 cd/m2. Vi indfører derfor ud-trykket mesopisk myopi, jf. figur 1. Dergøres opmærksom på, at både stave ogtappe er aktive under disse forhold, imodsætning til nattemyopien, hvor kunstave er aktive.

Figur 1: Luminansinddeling

KorrektionØget myopi er en potentiel risikofaktorved kørsel om natten, derfor kan der ar-gumenteres for, at denne evt. synsfejlbør korrigeres. Vi betragter det som enselvfølge, at den samme korrektion tilalle trafikanter, mesopisk myope eller ej,ikke er en god løsning. Udfordringen be-står i, at identificere dem, der har gavnaf en alternativ korrektion til aften- ognattekørsel.Der rejser sig flere spørgsmål med hen-syn til at afsløre mesopisk myopi. Bl.a.om optikeren vil være i stand til at målemyopien med de værktøjer, der er tilrådighed, og om de mesopisk myope selver bevidste om refraktionsfejlen.Vi vil med kliniske undersøgelser forsøgeat identificere personer med mesopiskmyopi. Afdække deres subjektive symp-tomer, samt undersøge om en korrektioner behjælpelig. Hermed kan vi bedømme,om klager korrelerer med fund, og omdet i almen praksis bør være muligt atpåvise og korrigere mesopisk myopi.

ForsøgspersonerAlle 51 forsøgspersoner er i alderen 18-35 år og har en monokulær visus påmin. 6/6 med SBV. For at afdække klagerrelateret til nedsat natte- og mørkesyn,udfylder forsøgspersonerne et spørge-skema, som sammenholdes med den me-sopiske udmåling.

Vinder af 2. prisen i året Optimus pris

Mesopisk myopi

Lysforhold Scotopisk Mesopisk Fotopisk

candela pr. m2 10-6 – 10-3 10-3 – 3,0 over 3,0

2929

FA

GL

IGT

S

TO

F

MålemetoderDen indlysende løsning på hvilken kor-rektion en person bør have til brug vedbilkørsel i mørke, er at foretage en syns-prøve, under de forhold brillerne skalbruges i. Dette gør man tilnærmelsesvis iet mørklagt 6 m synsprøverum, som vibenævner metode A. De normale proji-cerede optotyper erstattes af en almin-delig Snellen-tavle, som belyses, så densvarer til lysniveauet i trafikken.Metoden anvender vi som en ”goldenstandard” for udmåling af mesopisk my-opi. Eftersom denne metode ikke erpraktisk mulig at udføre i mange butik-ker, anvender vi yderligere en metode;lysprikken (Grimm-test). Det er voresindtryk, at mange danske optikere ken-der og evt. bruger denne metode. I et standard synsprøverum med måltSBV i phoroptoren betragtes en lyskildeved normal rumbelysning. Der indføres+1,00 D for at opnå lysspredning. Derreduceres gradvist og lysspredningen af-tager. Når lysspredning ikke aftageryderligere, noteres resultatet som lys-værdien. Forsøget gentages i mørklagtlokale, hvorved mørkeværdien findes.Den mesopiske myopi noteres som diffe-rencen mellem lys- og mørkeværdi. Forat undersøge om lysprikkens størrelsehar betydning for resultatet, besluttedevi os for at afprøve metoden under treforskellige omstændigheder, som heref-ter benævnes metode B, C og D.Metode B er udført med en 2 mm pin-hole monteret foran lyskilden på bag-væggen. Metode C er udført på sammemåde som B, men uden aperture, dvs.objektet er en 7 mm lyspære. Ved me-tode D anvendes projektorens prik påvisustavlen som objekt, diameteren er 29 mm.

AdaptationI vores metode A er der, som tidligerebeskrevet, et lysniveau som svarer til detmesopiske interval. Derfor er det ikkenødvendigt at bruge mere end 5 minut-ter på adaptation, da det ikke alene erstavene, som anvendes til orientering.

I vores metode B, C og D er objektet etrelativt lysstærkt og lille punkt (hhv.1,01, 3,54 og 14,66 bueminutter), somregistreres af tappene i makula. Vi anta-ger at adaptation derfor er unødvendig.

Afprøvning af effektFor at undersøge hvilken effekt en kor-rektion af mesopisk myopi har, foretagervi forsøg i trafiksituationer om aftenenmed udvalgte testpersoner. Der udvæl-ges mesopisk myope personer med oguden klager, for at se om der er overens-stemmelse mellem fund og klager. -0,50 D er erfaringsmæssigt en hyppiganvendt korrektion. Ved at lave praktiskafprøvning med denne styrke, afsløresdet hvorvidt en korrektion er gavnlig.Der konstrueres to par briller til hver afde udvalgte forsøgspersoner. Personernefår til opgave, efter mørkets frembrud,at afprøve de to korrektioner ved by- oglandevejskørsel.

KlinikresultaterI figur 2 ses de fire testmetoders nøgle-tal. Det fremgår, at middelværdien forde fire metoder varierer, dog er der par-vis overensstemmelse A/D og B/C. Vi har valgt at fastsætte en såkaldtgrænseværdi for, hvornår vi vil definerevores forsøgspersoner, som værende me-sopisk myope. Denne grænseværdi er -0,50 D.

Figur 2: Nøgletal

SammenligningVed hjælp af statistiske værktøjer kan vikonstatere, at der ikke er signifikant forskelpå gennemsnitsværdierne på de fire måle-metoder. Alle fire metoder finder, at prævalensen formesopisk myopi i vores testgruppe er 25-

30 %. Men hvis vi ser lidt nærmere på tal-lene, viser det sig, at det ikke er helt desamme personer, som findes i hver metode. Figur 3 viser overensstemmelsen imellemmetoderne, f.eks er det gældende for me-tode A og B, at af de 18 personer som detilsammen finder mesopisk myope, er kun8 personer (44 %) i fællesmængden. 5 per-soner (28%) er identificeret kun af A, ogandre 5 kun af B. Metode C og D har denstørste fællesmængde med 47 %.

Figur 3: Fællesmængder

Klager ifht. fundIfølge vores spørgeskema har 15 personerproblemer med deres syn i nedsat belysning.Hvis der er entydig sammenhæng mellem kla-ger og fund, vil de klagende have de højestemesopiske myopier. De mesopiske myopier erjævnt fordelt på både klagende og ikke kla-gende, og korrelation er således ringe. Yderligere finder vi det relevant at lave enegentlig opdeling for den enkelte tests for-søgspersoner i to grupper, henholdsvis med oguden klager. Der testes for signifikant forskel ifund mellem de to grupper. Hvis den udmåltemyopi hos klagende er større end hos ikke-klagende, kunne det tyde på en sammen-hæng mellem fund og klager. Resultatet viserat den udmålte myopi ikke er større hos deklagende.

Praktisk afprøvningAf figur 4 fremgår det, at forsøgspersonerne16, 30 og 43 oplever mindst slør og mindstlysspredning med den mesopiske korrektion i

MålemetodeA B C D

Middelværdi(dioptri) -0,25 -0,16 -0,16 -0,24

Prævalens /forekomst (antal) 13 13 13 13

Prævalens /forekomst (%) 25,49 25,49 25,49 29,41

30

FA

GL

IGT

S

TO

F

begge situationer, og de foretrækker såledesogså denne. Hvad der er nok så interessant er,at de samme tre personer er dem med færrestklager. Der er generel enighed om, at den me-sopiske korrektion er bedst ved landevejskør-sel, hvorimod halvdelen foretrækker SBV tilbykørsel.KonklusionResultaterne fra de kliniske undersøgel-ser viser, at der for grænseværdien -0,50D, er ca. en fjerdedel af de 18-35-årige,der har mesopisk myopi. Der er ved sam-menligning af metoderne ikke signifi-kant forskel på resultaterne. Kun en tredjedel af de klagende har me-sopisk myopi. Mere overraskende er det,at blandt de ikke klagende har over enfemtedel mesopisk myopi. På dennebaggrund mener vi ikke, at spørgsmålhenledt til mørkeproblemer bør være enfast bestanddel af optikerens anamnese.

Vi har påvist relativ stor udbredelse afmesopisk myopi, og mener derfor, det ernødvendigt at gøre noget ved proble-met. Vi ved, hvor meget visus påvirkes af

en ukorrigeret myopi, og har den indstil-ling, at specielt trafikanter bør værebedst muligt korrigerede. Det er dermedrelevant med en form for kontrol af me-sopisk myopi, med optikeren som detmest naturlige bud på en kontrolinstans.Hvis der skulle gøres en indsats på om-rådet, skulle der, efter vores overbevis-ning, undersøges for mesopisk myopi irelevante målgrupper, som f.eks. lang-turschauffører og sælgere m.fl. Med an-dre ord, dem der jævnligt befinder sigpå mørklagte vejstrækninger.

De praktiske forsøg med prøvebriller eren klar indikator for, at korrektion afmesopisk myopi har sin berettigelse. Alleforsøgspersoner foretrækker den meso-piske korrektion på landevejen, tilgengæld er begejstringen mindre i byen,hvor der er mere lys. Eftersom de færre-ste udelukkende befinder sig på lande-vejene, kunne det være en fordel med etclip-on system. Desværre kan vi ikke uden videre anbe-fale en af de tre prikmetoder, da vi på

baggrund af vores udmålinger samt kor-relationen mellem klager og fund, ikkefår et entydigt resultat. Vores ”goldenstandard” er indtil videre stadig det bed-ste bud, trods praktiske vanskeligheder.Dog bør den kombineres med f.eks. prik-test, for til sidst at afprøve korrektioneni praksis.

DiskussionVi havde forventet en bedre overens-stemmelse metoderne imellem, og atklager og resultater hang bedre sammen.Vi har sammenlignet metoderne B, C ogD med A, med den antagelse at A målerdet rigtige resultat. Det kan vi dog ikkefastslå med sikkerhed, da ikke alle voresforsøgspersoner har afprøvet resultatet ipraksis. Hvorvidt klager i mørke skyldesnedsat belysning eller blænding fra lys-kilder kan diskuteres. Dette rejserspørgsmålet, om hvorvidt metode Aoverhovedet er den metode, som re-præsenterer virkeligheden bedst, som viindledningsvis havde en teori om.Metode B, C og D vurderes som kunstigesituationer, men det er muligt, at debedst repræsenterer lysspredningen, somvi oplever fra gadelygter og billygter omaftenen, fordi objektet er et lyspunkt.Der er fortsat ubesvarede spørgsmål an-gående emnet, som kræver yderligere ogmere omfangsrige undersøgelser.

TTestperson Mindst slør Mindst lysspredning Foretrukket styrke

by landevej by landevej by landevej

1 if mm if mm sbv mm

3 mm mm mm mm sbv mm

11 sbv mm sbv mm sbv mm

16 mm mm mm mm mm mm

30 mm mm mm mm mm mm

43 mm mm mm mm mm mm

Figur 4: De 6 forsøgspersoners subjektive vurdering. if = ingen forskel, mm = mesopisk korrektion, sbv = subjektiv bedste visus

Branchekendt

brille sælgersøges

dansk brillefirma med egetdesign/produktion, søger nye sælger

- del Sjælland - udland/ nordenudlandsrejser aftales

start og aflønning aftalesbillet mrk.408001 Optikeren

Mvh

Danoptik Aps - Rudesøvej 42840 Holte - 22343777

32

FA

GL

IGT

S

TO

F

IntroduktionSpecialet tager udgangspunkt i pro-blemorienteret synsundersøgelse.Indfaldsvinklen har været et ønske omat undersøge, hvorvidt få målinger kandifferentiere klienter med behov for fuldanalyse fra klienter med simpel refrak-tion.Formålet er at undersøge, hvor anvende-lig problemorienteret synsundersøgelseer i det kliniske arbejde i forhold til atudføre fuld analyse på samtlige klienter.

Vores hypotese er, at man kan adskilleklienter med akkommodations- og ver-gensanomalier fra klienter med simplerefraktioner ved målingerne:Akkommodationsfaciliteten, akkommo-dationsbredden, konvergensnærpunktetog binokulær krydscylinder. Vi er bevidste om, at målingerne kuntester det visuelle system på nær, ogderfor ikke vil være i stand til at adskilledivergensinsufficiens og divergensexcessfra klienter uden syndrom.

Metode for den kliniske undersøgelseTil afdækning af vores hypotese har vitaget udgangspunkt i tværsnitsdesign. Vihar indsamlet relevant data fra 159 kli-enter, som vi har udført fulde synsanaly-ser på i forbindelse med vores senestepraktikperiode. Eksklusionskriterierne for de 159 ud-valgte analyser omhandler amblyope,skelere, patologiske årsager samt analy-

ser, hvor der ikke er foretaget monokulære udmålinger i akkommoda-tionsfaciliteten og akkommodations-bredden. Desuden udelukker vi presby-ope ved kun at benytte klienter, deraldersmæssigt ligger inden for interval-let 15 til 35 år, hvilket har givet en gen-nemsnitsalder på 19,4 år.Ud af de 159 klienter kan de 64 klassifi-ceres under følgende syndromer: ResultaterFig. 1, 2, 3 og 4 er sensitivitets- og spe-cificitetsanalysen for, hvor god de firemålinger er til at adskille syndromcasesfra simple refraktionscases. Skilleliniener sat forskellige steder og viser dermedhvor mange syndromer vi identificererved forskellige kriterier. Heraf kan vi aflæse hvor mangemålinger uden for norm der mini-mum skal til for at vi skal foretagefuld analyse.Sensitivitetsberegningerne viser, hvorgode målingerne er til at identificeresyndromcases ud af alle syndromcases iundersøgelsen. Specificiteten viser deri-mod, hvor gode målingerne er til atidentificere simple refraktionscases ud afalle simple refraktionscases. Den prædik-tive værdi viser, hvor gode målingerne ertil at adskille syndromcases fra simple

refraktionscases. Hvis den prædiktiveværdi er høj, kan målingerne med storsikkerhed adskille klienterne. Denprædiktive værdi af postiv test er ensbe-tydende med, hvor gode målingerne ertil korrekt at identificere syndromcases,mens den prædiktive værdi af negativtest fortæller, hvor gode målingerne ertil korrekt at identificere simple refrakti-onscases.

Fig. 1. Skillelinie ved 4 dårlige målinger*Sensitivitet: 12,5 %Specificitet: 100 %Prædiktiv værdi af positiv test: 100 %Prædiktiv værdi af negativ test: 62,9 %

Vinder af 3. prisen i året Optimus pris

ProblemorienteretsynsanalyseAf optometristeleverne Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen, Maria Hovgaard Johnsen og Kristina Troedsson Rosén

Syndrom Antal %Konvergensinsufficiens 15 23,43Konvergensexcess 12 18,75Akkommodationsinsufficiens 20 31,25Akkommodationsexcess 5 7,81Akkommodationsinfacilitet 2 3,13Basal Eso 2 3,13Basal Exo 1 1,56Reducerede fusionreserver 6 9,38Divergensinsufficiens 1 1,56Divegensexcess 0 0IALT 64 100

Fig. 1 0-3 dårligemålinger

4 Dårligemålinger

I alt

Syndrom 56 8 64

Ikke syndrom 95 0 95

I alt 151 8 159

Fig. 2 0-2 dårligemålinger

3-4 Dårligemålinger

I alt

Syndrom 37 27 64

Ikke syndrom 95 0 95

I alt 132 27 159

33

FA

GL

IGT

S

TO

F

20

Fig. 2. Skillelinie ved 3-4 dårlige målinger*Sensitivitet: 42,19 %Specificitet: 100 %Prædiktiv værdi af positiv test: 100 %Prædiktiv værdi af negativ test: 72,0 %

Fig. 3. Skillelinie ved 2-4 dårlige målinger*Sensitivitet: 84,38 %Specificitet: 95,79 %Prædiktiv værdi af positiv test: 93,10 %Prædiktiv værdi af negativ test: 90,1%

Fig. 4. Skillelinie ved 1-4 dårlige målinger*Sensitivitet: 96,88 %Specificitet: 77,89 %Prædiktiv værdi af positiv test: 74,7 %Prædiktiv værdi af negativ test: 97,4 %*Dårlige målinger, er målinger uden fornormtal.

Vores resultater viser at de fire målin-ger med stor sikkerhed kan adskille syndromcases fra simple rekfraktions-cases. Spørgsmålet er, hvor det er mestoptimalt at sætte skillelinjen.Statistisk set er der ingen tvivl om, atdet er optimalt at sætte grænsen ved2-4 målinger uden for norm, idet deropnås en god sensitivitet og specifici-tet samt en høj prædiktiv værdi bådeaf den positive og negative test. Dettebetyder dog, at 10 syndromklienterikke får den nødvendige synsanalyse. Forekomsten af syndromerne akkom-modationsinfacilitet, reducerede fusi-onsreserver og basal eso er ikke så stori den undersøgte gruppe, men de haralligevel indflydelse på udfaldet afsensitivitet og specificitet.Syndromerne har alle det til fælles, atde kun har en ud af de fire målingersom klinisk kendetegn. Med skillelinjenved 2-4 målinger uden for norm kan viikke identificere denne gruppe, med-mindre de har flere anormale målingerend den ene, der kendetegner syndro-

met.Vælger vi at sætte kriteriet ved 1-4anormale målinger, identificerer vi 62syndromcases, men til gengæld får 21simple refraktionscases fuld analyse.Vi mener dog, at det er bedre at udføreén fuld synsanalyse for meget end énfor lidt, så flest klienter får den rettebehandling.

PerspektiveringDe fire målinger er et godt arbejdsred-skab i klinikarbejdet til hurtigt og effek-tivt at afdække, hvorvidt en klient haren akkommodations- eller verges-anomali eller ej. Optikeren er herved istand til at sortere målinger fra hvordisse ikke er relevante, samt foretageanalyser hvor det er nødvendigt. Hervedundgår optikeren at trætte klienten medunødige målinger for at nå frem til denrette behandling, og samtidig skabes derekstra tid til en grundigere patologiskundersøgelse. Tidsbesparelsen kan samti-dig efterlade tid til andre vigtige ar-bejdsopgaver, hvilket kan være gavnligt ien presset branche præget af mangel påoptikere.

KonklusionVi kan konkludere, at de fire målingermed stor sikkerhed kan adskille syndrm-cases fra simple refraktionscases.Vores beregninger viser, at vi opnår en højsensitivitet og specificitet ved to til firedårlige målinger. Herved identificerer vi54 syndromcases ud af 64 der har behovfor fuld analyse, men til gengæld får firesimple refraktionscases ligeledes fuld ana-lyse.

Vi vurderer, at det optimale er, at klientenkun skal have minimum en anormalmåling før at vi udfører fuld synsanalysepå vedkommende. Herved er der kun tosyndromcases vi ikke identificerer, men tilgengæld vil 21 simple refaktionscases fåfuld synsanalyse, hvilket er relativt mangei forhold til ved et kriterium på minimumto anormale målinger. Som optikere ervores mål at klienterne får den nødven-dige behandling og derfor vil vi hellereudføre én fuld synsanalyse for meget, endén for lidt.

Vi mener vores undersøgelse er brugbari en diskussion om problemorienteretsynsanalyse.

Fig. 3 0-1 dårligemålinger

2-4 Dårligemålinger

I alt

Syndrom 10 54 64

Ikke syndrom 91 4 95

I alt 101 58 159

Fig. 4 0 dårligemålinger

1-4 Dårligemålinger

I alt

Syndrom 2 62 64

Ikke syndrom 74 21 95

I alt 76 83 159

34

FA

GL

IGT

S

TO

F

Tekst: Johanna Enbuske, Johan Östlundog Kurt ÖstlundOversat af Britt Winkler

Kontaktlinsekongressen 2008 fandt stedpå konferencehotellet Aronsborg, belig-gende i Bålsta et stykke uden forStockholm. Weekendens sociale højde-punkt var lørdagens traditionelle galla-middag, hvor gæsterne blev underholdtaf showgruppen Made in Sweden, for si-den at fortsætte festen i hotellets egennatklub. En kontaktlinsekongres er nem-lig ikke bare et forum for kontaktologiuden, det også er et mødested kollegaerimellem, hvilket deltagerne unægteliggør deres bedste for at tage vare på.For 3. år i træk var Kontaktlinse-kongressens videnskabelige program ble-vet udvidet, og i år var antallet af fore-læsere derfor større end nogensinde.Med 3 kurser, 4 seminarer, 12 udstillendevirksomheder samt totalt 18 forelæsnin-ger fremført af 14 forelæsere fra femforskellige lande var deltagerne garante-ret en god kongres.Af internationalt kendte forelæsere, deri år medvirkede på Kontaktlinsekongressen,var Jan Bergmanson, Patrick Caroline ogWilliam Miller fra USA, Eric Papas fraAustralien, Nicole Logan fra Englandsamt Tom Løfstrøm fra Danmark. FraSverige medvirkede Bertil Sterner, SaberAbdi, Anna Lindskoog Pettersson, Inga-Lill Thunholm-Henriksson, BaskarTheagarayan, Mats Kristoffersen, AnnikaBoman og Susanne Wahlström.Her følger referatet af nogle af de fore-læsninger, der blev holdt under kogress-weekenden.

Orthokeratologi i børnPatrick Caroline, BS, Pacific UniversityCollege of Optometry, USA.De metoder, der hidtil har været an-vendt for at forsøge at kontrollere myo-piprogessionen hos børn har desværrevist sig at være ineffektive. I dag for-søger man i stedet ved hjælp af orto-k-linser at skabe optiske aberrationer iøjets periferi.Perifera retina har stor betydning forøjets refraktive udvikling. I et hyperoptøje kommer de perifere stråler til at fo-kuseres bagom retina og det billede, derfalder på den perifere retina bliver der-med sløret. Øjet forsøger at kompenserefor dette gennem at ”lede” fokus, hvilketi praksis indebær at øjet øger sin aksialelængde. Dette kan medføre øget myopi.Med orto-k-linser kan man elimineredette hypereropa defokus, hvilket med-fører at de perifere stråler fokuseres påden perifere retina. I visse tilfælde kanman skabe et myopt defokus, hvor strå-lerne fokuseres foran retina, hvilket harvist sig at kunne bremse myopiprogressi-onen hos børn.

Care system induced ocular reponses in daily CL wear, IERMatrix StudyEric Papas, PhD, The Institute of EyeResearch, Australien.The Institute of Eye Research har I etstudie taget IER Staining Matrix frem,hvilket er et værktøj, der kan anvendestil at se hvilke kombinationer af rensesy-stemer og linsetyper, der mindsker risi-koen for SICS, Solution Induced CornealStaining. SICS ses som en ring af diffuspunktatastaining mod limbus eller som

punktatastaining spredt over hele cor-nea. Forekomst af SICS kan medføredårlig komfort for kontaktlinsebærerenspecielt sidst på dagen. SICS øger enddarisiko for corneala infiltrat. Det er derforvigtigt, at vi som kontaktlinsetilpassereikke entydigt ordinerer kontaktlinserneuden at tage hensyn til rensesystem.

Conjunctival responses to contactlens wearTom Løfstrøm, MSc Optom, DanmarkIntroduktionen af silikonehydrogel-linsermed sin høje iltgennemtrængelighed harfor mange kontaktlinsebærere medførten forbedring af øjenhelsen. Men i lig-hed med andre kontaktlinsematerialer

Kontaktlinsekongressen2008Tredje weekend i marts hvert år arrangeres Kontaktlinsekongressen, der er Sveriges

Kontaktlinseforenings årlige kongres, og i år deltog 230 personer for at høre om den seneste

udvikling indenfor kontaktologien.

Tom Løfstrøm

35

FA

GL

IGT

S

TO

F

har SIHY sine ulemper, hvilke hidtil harværet relateret til cornea og øjenlåg,fordi, der har kun har været minimaltfokus på, hvordan materialet påvirkerkonjunktiva.En ny type af konjunktival påvirkning –Lens Induced Flap Excess of Conjunctiva(LIFE) – er blevet opdaget i sammen-hæng med bærere af SiHy-linser og kanbeskrives som små sprækker i konjunk-tiva forårsaget af en kontaktlinse. Et lo-kalt område med LIFE er formodentligforårsaget af en skade på kontaktlinsenskant. Ser man derimod LIFE rundt omhele limbus er årsagen formodentlig enfor stram pasform eller linsens kantde-sign.Som kontaktlinsetilpassere bør manvære medvidende om at høj iltgennem-trængelighed ikke løser alle problemer.Det er med de nuværende SiHy-linservigtigt at satse på optimal pasform, ogat man tager konjunktival påvirkning al-vorligt.

Når øjet er tørtJan Bergmanson, OD, PhD hc, Universityof Houston College of Optometry, USA.Tørre øjne er et underdiagnosticeret pro-blem meget på grund af, at en stor delaf patienterne behandler sig selv medreceptfrie øjendråber. For en mere effek-tiv behandling må man dog foruden enlokal behandling yderligere behandle debetændte komponenter, hvilket berørerhele kroppen. Man ved i dag at Omega3-fedtsyrer eventuelt i kombina-tion med Omega6-fedtsyrer har anti-bakterielle egenskaber og den positiveeffekt disse fedtsyrer har på tårefilmener veldokumenteret.Med den konstante udvikling af nyeprodukter til behandling af tørre øjnemå praktikerne holde sig velinformeretom den nyeste udvikling. Det er af storbetydning f.eks. at vide hvilke produkter,der gennem kliniske forsøg har vist sigat være ineffektive for behandling aftørre øjne. For ikke at lave fejl som f.eks.at anbefale lægemidler, patienten alle-rede har testet uden resultat må tilpas-seren desuden lære at forstå indholds-fortegnelser.

Corneal StainingWilliam Miller, OD, PhD, University ofHouston College of Optometry, USADen staining vi sædvanligvis ser ermindre og inferiørt placeret. Årsagen

til staining kan være corneal skade,udtørring, toxicitet forårsaget af ek-sempelvis kontaktlinsevæsker ellerhelt enkelt den naturlige celleforny-else (apoptos). Corneal staining kanfindes endda hos ikke-kontaktlinse-bærere, her kan forekomsten være såhøj som 79 procent.Visse typer af fluorescein kan pene-trere epitelet og altså forårsage stai-ning. Ved indfarvning med fluoresceinbør man derfor tænke på at anvendeså lille en mængde som muligt, da en

større mængde vil ligge tilbage påcornea og dermed forårsage mere staining.For lettere at kunne bedømme stai-ningens udbredelse, placering ogdybde findes forskellige graduerings-værktøjer at benytte. Opfattelsen afhvilken grad af staining som bør ac-cepteres er blevet ændret, og det ervigtigt at huske på, at stainingensdybde har større betydning end detsudbredelse.

William Miller

Fokus på Air Optix IndividualAf Bjarne Hansen

Ciba Vision havde inviteret en lille eksklusiv gruppe af kontaktlinsespecialister frade nordiske lande til at udveksle erfaringer med Air Optix Individual.Der er enighed om de helbredsmæssige fordele ved Silikone Hydrogelmaterialetselvom en enkelt gjorde gældende, at det ikke er et salgsargument overfor denstore gruppe af kunder, der ikke tager hensyn til helbredet, så længe det går godt.Hvis alle agerer fornuftigt ville der jo ikke være rygere, er argumentet.Med Air Optix Individual er det nu muligt at tilpasse en større andel med det nyemateriale. Der er stort set enighed blandt kontaktlinsetilpasserne om, at linserne erlette at handle i minusstyrker, men vanskelige for mange i plusstyrker og vanskelig-hederne stiger proportionalt med styrken.Samtidig kan det være et problem med en lille optisk zone i høje plusstyrker. Gevinsten for brugerens helse er imidlertid evident i forhold til de gamle materialer,om end der var lidt kritik af, at mange kunder giver udtryk for, at de kan mærkelinsen. Der gælder især kunder, der er bruger Night & Day og O2 Optix, der beggeer meget komfortable linser.

Hvad er mobning?Der er tale om mobning, når en ellerflere personer regelmæssigt og overlængere tid – eller gentagne gange pågrov vis – udsætter en eller flere andrepersoner for krænkende handlinger, somvedkommende opfatter som sårende el-ler nedværdigende. De krænkende hand-linger bliver dog først til mobning i til-stande af ubalance, og når de personer,som de rettes mod, ikke er i stand til atforsvare sig effektivt imod dem. Mobning kan komme til udtryk sombagtalelse, bagvaskelse og sladder. Denkan også foregå ved, at en leder nedgøren medarbejders arbejdsindsats i grovevendinger, giver fejlagtig information,overdriver kontrol eller stiller for sværearbejdsopgaver.

Hvorfor gøre noget ved mobning?At sikre mod mobning er en arbejdsgi-verforpligtelse. Men det er også sundfornuft. Mobning koster helbredet forden enkelte og koster betydeligt påbundlinjen i regnskabet.Mobning er ikke blot et problem blandtbørn og unge. På mange arbejdspladsersker der mobning i et omfang, som gørdet til et reelt arbejdsmiljøproblem. Hvormange der mobbes vides ikke med sik-kerhed, men danske og nordiske under-søgelser viser, at 2-5 % af alle ansattemobbes.

To typer mobning 1) Overgreb i konflikt: Mobning kanvære en valgt strategi til håndtering afen uløst konflikt på arbejdspladsen.Mobberen behøver ikke at have bevidst”onde” hensigter. Lad os kalde dennemest almindelige form for mobning forkonfliktmobning.

2) Andre overgreb: Såkaldt rovmobningopstår tilsyneladende uden grund. Noglegange er mobberen - men ikke altid -præget af mindreværdsfølelse eller psy-kopatiske træk. Men det passer ikke al-

tid. Rovmobning er der tale om, når ofreneikke har gjort noget, som kan forklare mobbernes adfærd. En leder, der forfølger en underordnet, begår rovmobning. Et andet eksempel på rovmobning kan væreJanteloven, når dens udøvelse antagerkarakter af forfølgelse og grov bagta-lelse. Denne form for mobning ligner isin natur den form for vold, som straffe-loven beskæftiger sig med. Også straffe-lovsovertrædelser kan medieres.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdetsudførelse nr. 559 af 17. juni 2004: Ved arbejdetsudførelse skal det sikres, at arbejdet ikke med-fører risiko for fysisk eller psykisk helbredsfor-ringelse som følge af mobning, herunder sek-suel chikane. (§ 9 a).

Mediation af mobningMan kan mediere sig ud af mobning.Mediation er assisteret forhandling mel-lem parterne. Mediationen består af 1)Redegørelse, 2) Afgrænsning af opgavenmed at forhindre mobning og neutrali-sere virkningerne af mobning, 3)Brainstorming af løsningsforslag, 4) For-handling om løsningsforslag og 5)Indgåelse af aftaler.

1) Når mobning er valgt som en strategii konflikt, er både konflikten og mobningen til forhandling, og løser mankonflikten, holder mobningen op.Temaet er indlevelse i virkningen af mobningen og eliminering og neutrali-sering af mobningens virkninger.

2) Ved rovmobning skal der ikke for-handles om mobningen eller de interes-ser eller behov, der ligger til grund forrovmobningen. Rovmobning skal somstrafbar vold erkendes, beklages og eli-mineres, førend der kan blive tale ommediation af mobningen. Det er ikke tilforhandling, om mobningen har fundetsted, eller om den skal ophøre. Det skalparterne være enige om, før menings-fuld mediation kan finde sted. Temaetfor mediation ved rovmobning er indle-

velse i virkningen af mobningen og eli-minering og neutralisering af mobnin-gens virkninger.Hvad tales der om under mediationom mobning?

Under redegørelsenMobbeofferet fortæller om følgerne afmobningen. Typisk vil offeret fortælleom psykisk og fysisk lidelse.

Akutte reaktioner:Psykiske reaktioner: Nervøs, usikker, uro-lig, irritabel og aggressiv. Fysiske symp-tomer: Hovedpine, kvalme og muskels-merter.

Reaktioner efter langvarig mobning: Psykiske reaktioner: Stresssymptomer,depression, angst, hukommelses og kon-centrationsproblemer. Fysiske reaktioner:Allergiske reaktioner, muskelsmerter,mavetarm problemer, smerter i brystetog hjertebanken. Adfærdsmæssige reak-tioner: Passivitet, rastløshed, søvnløshed.Det går ud over arbejdsevnen, og manisolerer sig fra kolleger. Man ønsker atforlade arbejdspladsen. Reaktionernekan være midlertidige. Men de kan blivekroniske, hvis mobbehandlingerne ermeget alvorlige eller fortsætter overlang tid.

Mediation af mobningForebyggelse og håndtering af mobning i virksomheder og organisationerAf Lektor i mediation Hans Boserup

FA

GL

IGT

S

TO

F

36

Symptomer på PTSD. Nogle mobbeofre kan udvikle sympto-mer på posttraumatisk stresssyndrom(PTSD). Den kendetegnes bl.a. ved: Etøget vagtberedskab, flash back til situa-tionen. Offeret vil undgå alt, der minderom arbejdspladsen, eller at komme inærheden af arbejdspladsen. Man kanmiste hukommelsen, miste tidligere in-teresser, overreagere på støj m.v.

Under afgrænsning af opgaverne,der skal løses under mediationenDer tales om omgangstonen. Den en-kelte skal vise mod og ansvarlighed vedat blande sig, når der ses noget, der lig-ner mobning. Man skal ikke passivt setil, men tydeligt vise, at den slags ikkekan tolereres på arbejdspladsen. Er derfor stramme tidsplaner, uoverensstem-melse om målsætninger og kvalitet i ar-bejdet, eller uklare prioriteringer, der iperioder skaber frustrationer, konflikterog stress?

Under brainstormingen efter forslagMan skal tale åbent om konflikter på sinarbejdsplads, så udvikler de sig ikke tilforfølgelse og mobning. Enhver skal rea-gere hurtigt, når de oplever mobning.Der skal siges fra overfor mobberen,gerne når der er kollegaer til stede. Denenkelte skal søge støtte og opbakninghos sin tillidsrepræsentant, sikkerhedsre-præsentant, eller sin leder. Den enkelteskal være opmærksom på sit helbred.Der skal sørges for tid og plads til op-læring og samarbejde. Der skal sørgesfor god introduktion af nye kollegaer.Det skal tages alvorligt, hvis en føler sigdårligt behandlet og vælger at fortælleom det. Der skal lyttes til både ofret ogmobberen. Passive vidner skal gøres ak-tive og få mobberen til at holde op.

Under forhandlingerne om de en-kelte forslagArbejdspladsen skal i ord og handlingvise, at mobning af ledere og medarbej-dere er uacceptabelt. Alle medarbejderehar ret og pligt til at gribe ind, hvis mo-bning finder sted. Arbejdspladsen skal tilstadighed være ”klædt på” til at vare-tage konflikt og mobningssager i form

af adgang til professionel rådgivningsamt uddannelse af relevante personer iorganisationen. Man skal tale med hin-anden og ikke om hinanden.

Under aftalefasenOpstår mobning, kontaktes enten tillids-eller sikkerhedsrepræsentant, arbejdsle-der, eller anden person i organisationen.Der skal indgås klare aftaler for, hvadman i praksis gør ved mobning, herun-der ansvar, kompetence og sanktioner.Når forandringer på arbejdspladsen ernødvendige, skal tilstrækkelig informa-tion og medinddragelse finde sted. Kon-flikter og uenighed skal frem i lyset ogløses i åbenhed. Når man oplever mobning, rygtedannelser el. lign. på arbejdspladsen, skal man blande sig ogsige fra.

Hvem er parterne i mediationen?I forhold til mobning er der tre grund-læggende roller: Mobber, offer og passivtilskuer. De bør alle være repræsenteretunder mediation af mobning.Mobberen kan være en kollega, dermobber andre kollegaer. Medarbejderekan mobbe lederen. Lederen kan mobbemedarbejderen.

Mobbeofre har svært ved at sige fraover for angreb eller føler sig svage i enkonflikt. Mange mobbeofre er dygtigemedarbejdere, der aldrig tidligere harhaft problemer. Den mobbede kan affrygt for konsekvenserne benægte, atder foregår mobning.Ofte er kollegerne passive tilskuere tilmobningen. Det kan skyldes mangeforhold: Måske er de konfliktsky ogbange for misforståelser, at fornærmeeller fremkalde aggression, eller de fryg-ter at blive det næste ”offer”. De harmåske tidligere erfaret, at mobberen op-lever indblandingen som angreb ellerkritik og går til modangreb. En norsk undersøgelse viser, at mobnin-gen også belaster de passive tilskuere.14 % af dem oplevede mobning som endaglig belastning, og 21 % oplevede, atmobning reducerede deres trivsel.

(Yderligere litteratur: Ståle Einarsen og EvaGemzøe Mikkelsen: Mobning i arbejdslivet -Hvad er det og hvad ved vi om det? Artikel iTidsskrift for Arbejdsliv nr. 1, 2000, side 7 – 24.)

FA

GL

IGT

S

TO

F

38

Produktnyt40

PR

OD

UK

TN

YT

Varilux Physio f-360°™ - Det bedste bliver endnu bedre

Essilor introducer Varilux Physio f-360°™, der er et nytteknologisk gennembrud, der hjælper brugerne medat se bedre og samtidig giver lettere tilvænning. Detnye glas er en videreudvikling af succesen VariluxPhysio™.

Glasset er designet med Essilors eksklusive W.A.V.E.Techonolgy™ (Wavefront Advanced VisionEnhancement), der er inspireret af astronomien oganalyserer hele strålebundtet af lys og reducerer glas-sets højere ordens aberrationer. Dermed opnår bruge-ren et skarpere syn med større kontrast.

De individuelle parametre, der skal opgives sammenmed bestillingen af glasset (PD, monteringshøjde,pantoskopisk vinkel, wrap vinkel og toppunksafstand),minimerer ulemperne i specielt nærdelen, hvis kunden

ikke rammer nærområdet optimalt pga. for lille ellerfor stor konvergens i forhold til standardglas design.Den nye innovation, der tager højde for den individu-elle konvergens, kaldes Dual Positioning System™, ogvirker som et GPS system i bilen. Ved hjælp af enkombination af både forside og bagside kan VariluxPhysio f-360° tilpasse placeringen af nærfeltet til bru-gerens behov. De avancerede beregninger og Point-by-Point slibningen gør, at glasset opnår en ”rumligfleksibilitet” af nærområdet og brugeren har dermedopnået et individuelt placeret nærfelt, med 30% let-tere og ubesværet syn i nærdelen.

Monteringshøjden er 15-18 mm og varieres efter denbestilte monteringshøjde.Varilux Physio f-360°™ leveres i alle materialer, Orma1,50, Ormix 1,60, Stylis 1,67, Lineis 1,74 i både klar ogTransitions med Crizal A2 uden undtagelse.

DriveWear®, det nye solglas fra HoyaDriveWear® er det perfekte glas til bilkørsel og fritidsbrug. Det yder maksimal beskyttelse mod skarpt lys og blænding

samtidig med, at det giver brugeren et klart og kontrastrigt syn.

DriveWear® er et sandwichglas med en unik kombination af polarisationsfilter og fotokromatisk belægning. Farven skifterfra gulgrøn i overskyet vejr, kobberfarvet i skarpt lys gennem forruden, til mørk rødbrun i sollys uden for bilen.

Dette farvevalg sikrer optimal kontrast under alle lysforhold. Det har stor betydning for rigtig afstandsbedømmelse og dermed sikkerhed i trafikken.

Nyt Suntech 2.0 - helt ny farveskiftende teknologiSuntech 2.0 er et nyt, fotokromatisk glas fra Hoya med en markant forbedring af opklaringshastigheden.

Glasset tilpasser sig hurtigt skiftende lysforhold, og er derfor velegnet for de kunder, der ønsker en solbrille, der kan lidtmere. Det skifter fra 70% til 30%, hvilket for de fleste er acceptabelt til indendørs brug, på kun 2 minutter.

Suntech 2.0 leveres på alle Hoyalux iD FreeForm produkter i indeks 1,6 og indeks 1,67 samt det komplette program afprogressive og singlevision design i samme indeks.

Produktnyt41

PR

OD

UK

TN

YT

Visioffice - et nyt opmålinssystem til progressive glasEssilor har lanceret Visioffice, der er det nyeste instru-ment til opmåling og centrering af brilleglas.Systemet er et meget avanceret multifunktionelt HighTech system. Instrumentet har samlet flere funktioneri et meget brugervenligt system.

Samtidig er opmålingen gjort hurtigere, mere præcisog dynamisk. Den præcise opmåling medfører fleretilfredse kunder dels pga. bedre centrering af brille-glassene og dels fordi kunden får en bedre oplevelse,ved den professionelle opmåling.

Visioffice indeholder en funktion til opmåling af PD,monteringshøjde, wrapvinkel, pantoskopisk vinkel,toppunktsafstand og mål til f.eks. de avanceredeVarilux Ipseo glas.

Systemet indeholder et program, hvor det er muligt atsammenligne progressive design, og glastykkelser. Derfindes også en interaktiv guide til valg af de optimalebrilleglas ud fra den enkelte kundes behov. Desuden erder indbygget demonstrationer og forklaringer påsamtlige behandlinger, materialer og glastyper.Samtidig har instrumentet en funktion til fremvisningog valg af stel.

Hele opmålingen tager kun 20 sekunder. Dette skerved hjælp af videosekvenser, der sikrer en dynamiskopmåling og dermed opnås en mere naturlig holdninghos kunden. Videosekvensen sikrer, at kunden slapperaf, og den rigtige vinkel til kameraet vælges automa-tisk af apparatet. Videoen kan selvfølgelig også benyt-tes i stelvalgsfunktionen, hvor kunden kan se brillenfra flere vinkler og i bevægelse.

Visioffice er yderst præcis og foretager målinger indenfor 0,1 mm og 1° nøjagtighed ved hjælp af chromakey-teknologien. Det er den teknologi, der benyttes til destore Hollywood film, hvor der placeres en grøn bag-grund bag skuespillerne og dermed gør det muligt atændre baggrunden på computer.

Solbriller til de yngsteBaby Banz er etil de yngste. Kræftens Bekæmpelsehar vurderet og godkendt solbrillerne, og der bliverhenvist til dem på deres hjemmeside. Brillerne er konstrueret med elastisk neopren-rem,der sikrer, at solbrillen ikke falder af – eller hos demindste bliver hevet af hele tiden. Remmen giverfleksibilitet, åndbarhed og komfort. Brilleglassendekan endvidere udskiftes til glas med styrke, såfremtdette er nødvendigt.

Det anbefales at babyerne samtidig bruger solhat.

www.babybanz.dk

ACUVUE® OASYS™ godkendt til terapeutisk brugAcuvue® Oasys™ med Hydroclear™ Plus fra Johnson &Johnson Vision Care er blevet godkendt i Europa tilterapeutisk brug som bandagelinse i forbindelse medvisse akutte og kroniske okulære tilstande. Linsen kansamtidig korrigere synet, hvis det er nødvendigt.I mange tilfælde kan det være nødvendigt at brugeterapeutiske linser som døgnbrug i mange dage.Fugtbarheden, den glatte overflade, den høje oxygentransmission, komforten og UV blokering gør Acuvue®Oasys™ til et godt valg som terapeutisk bandagelinsetil en serie af tilstande.

Den amerikanske og europæiske godkendelse af linsensom terapeutisk bandage linse inkluderer følgendeakutte og kroniske okular tilstande:

• Til cornea beskyttelse i øjenlåg og cornea unormal-heder som fx entropion, trichiasis, tarsal ar og tilbage-vendende cornea erosion. Ligeledes, som beskyttelseved sutur eller okular strukturmisdannelse, degenere-ring og lammelser som kan nødvendiggøre beskyttelseaf cornea imod blottelse og gentagende irritation.

• For cornea smerte behandling ved lidelser somblæreformet keratopaty, epithel erosion og afskrab-ning, filament keratitis, post-keratoplastik.

• Til brug som beskyttelses barriere under healingpro-cessen af epithel defekter som fx kronisk epithel de-fekt, cornea ulcus, neurotrofisk og neuroparalytisk ke-ratitis, og kemikalie forbrændinger.

• Efter kirurgiske indgreb hvor bandage linse brug eranbefalet ved fx efter refraktiv kirurgi, lamellær im-plantation, cornea flapper, og andre okular kirurgisketilstande.

• Til struktur stabilitet og beskyttelse ved piggy backlinse brug, hvor cornea og tilhørende overflader er foruregelmæssige til at bruge hårde linser. Endvidere kanbrug af linsen modvirke irritation og afskrabninger itilstande hvor der er niveauforskelle pga. arvæv eller iovergangen mellem transplantat og eneg hornhinde.

Acuvue® OasysTM kan bruges i op til 6 sammenhæn-gende nætter/7 dages døgnbrug efter optikerens an-befaling. Denne fremgangsmåde er ligeledes gældendenår linsen bruges til terapeutisk brug.Et studie med 43 patienter, hvor alle blev tilpassetmed ACUVUE® OASYS™, i en terapeutisk applikationhar vist gode resultater. I alle situationerne viste lin-sen sig effektiv ved reduktion af cornea blottelse,smerte kontrol, barriere beskyttelse og imod tilbage-fald. Der blev ikke observeret sikkerhedsproblemer i situationerne.

Produktnyt42

PR

OD

UK

TN

YT

Branchenyt43

PR

OD

UK

TN

YT

Carl Zeiss Vision og Brock & Michelsen opbygger en ny fælles organisationCarl Zeiss Vision og Brock & Michelsen opbygger en ny fælles organisation i Danmark, som består af det tidligereSola Nordic A/S og optikdivisionen i Brock & Michelsen A/S. Navnet er Carl Zeiss Vision Danmark A/S. Den nye organisation består af medarbejdere fra begge firmaer.

Divisionschef Morten Kreutzmann fra Brock & Michelsener udnævnt til adm. direktør i det nye selskab. JakobIngvaldsen, der har arbejdet i Sola Nordic i mange år erudnævnt til Business Development Manager.

Selskabets kombinerer det bedste fra Sola Nordic A/S ogfra Brock & Michelsens Optikdivision, og optikerne vilfremover opleve en endnu bedre service og en endnustærkere produktportefølje.

Morten Kreutzmann Jacob Ingvaldsen

Mette Dyhr er ny marketingdirektør i SynoptikEfter stor succes og ni år i Irma skifter Mette Dyhr daglig-varerne ud med briller og kontaktlinser i Synoptik. MetteDyhr skal have ansvaret for den nye strategi og kommuni-kation. Mette Dyhr er uddannet cand.merc. fraHandelshøjskolen og har siden været ansat i mediabrancheni Danmark og udlandet. I Irma var Mette Dyhr en del af detledelsesteam, der vendte udviklingen i dagligvarekæden,skabte en stærk position og senest en succesfuld ekspansiontil Århus og Odense. Med Mette Dyhr i spidsen for kommu-nikationen skal Synoptik i langt højere grad blive bedre tilat ramme kundernes forventninger.

Mette Dyhr

Louis Nielsen skifter logoNu er tiden kommet til at rulle de planer ud, som den britiske optiker-gigantSpecsavers havde i tankerne, da de i 2005 opkøbte Louis Nielsen. Louis Nielsenmarkerer 30 år med konstant vækst. Det sker, når kæden her i jubilæumsåret skif-ter logo og tilføjer Part of the Specsavers Group som sit efternavn for at markeredet tætte partnerskab med Specsavers.

Det er noget, der kommer til at kunne mærkes, selv om Specsavers indtil videreholder brandet Louis Nielsen i live. Julie Perkins, der er International DevelopmentDirector i Specsavers koncernen og landechef for Specsavers i Holland lægger vægtpå, at Specsavers ønsker at støtte og bygge videre på den succes, der allerede er.

”Specsavers lægger vægt på at have den laveste pris på synspleje uden at gå på kompromis med kvaliteten”, sigerJulie Perkins, der lægger vægt på, at den væsentligste forudsætning for Specsavers’ succes er brugen af kvalificeredeoptikere.

Adm. direktør Mads Nygaard, der har været adm. direktør for Louis Nielsen siden Specsavers overtagelse i 2005 er til-freds med, at kæden er sikret af en stærk forsyningskæde, der arbejder hurtigt og meget professionelt. Det sætterLouis Nielsen i stand til at håndtere en stor volumen.

Specsavers, der er den største privatejede optikerkæde i verden, har over 1000 butikker i England og resten af Europaog satser i øjeblikket på ekspansion i Norden og Australien.

Branchenyt44

PR

OD

UK

TN

YT

Ny salgskonsulent hosEssilor DanmarkEssilor har ansat Vicky Christensen til at besøge ogvejlede optikerne på Sjælland og Fyn. Vicky overtagerstillingen efter Jacob From, der er ansat som marke-ting manager.Vicky har tidligere arbejdet som optiker i Profil Optikog på det seneste som butikschef i Top Tik i Slagelse.

BAUSCH & LOMB VINDER MEDALJER IFRANKRIGBausch & Lomb har fået den prestigefyldte ceremoniPonts d’Or Award anerkendelse for sit engagement in-denfor kontaktlinseområdet. Flere end 800 personerfra den franske øjenprofession stemte, og blandt dealle førende optiske varemærker vandt ReNu ogPureVision anerkendelser for forbrugerfokuserendeprodukter og initiativ.ReNu® MPSTM vandt kategorien linsepleje og fikguldmedaljen for den innovative, forbrugeroriente-rende “compliance” pakke. Bausch & Lomb’s linse-portfølje PureVision® fik tildelt en sølvmedalje forden første komplette silikonehydrogelfamilie med linsetyper til korrigering af alle typer synsfejl.

Julie Perkins og Mads Nygaard

46

KA

LE

ND

ER

K a l e n d e r

3. – 5. OKTOBER 2008International Vision Expo WestThe Sands Expo Center, Las vegaswww.visionexpowesr.com

30. OKTOBER – 2. NOVEMBER 2008SILMO 2008International messe for briller og optik.Porte de Versailles, Paris Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere.www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008Hong Kong Optical Fair. Hong KongConvention & Exhibition Centre.www.hkopticalfair.com

19. - 22. OKTOBER 2008SILMO 2008International messe for briller og optik.Porte de Versailles, Paris Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008Synoptik-Fondens seminar for øjen-lægerog optikere.www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008Hong Kong Optical Fair. Hong KongConvention & Exhibition Centre.www.hkopticalfair.com

23.-25. JANUAR 2009OPTI MUNICH 2008 - 10th.International Optics and EyewearExhibition. New Munich Trade FairCentre, Munich.

6. – 9. MARTS 2009MIDO 2008. International messe foroptik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings komplekswww.mido.it

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til kurser til: Britt WinklerTlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76E-mail: bw@optikerforeningen.dk

26. AUGUST 2008TootiesTEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

27. AUGUST 2008TootiesOptikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS,http://doks.org

17. SEPTEMBER 2008Dansk ErhvervsOptik1-dags kursus i erhvervsoptikVilla Blide, Ballerup

30. SEPTEMBER 2008Dansk ErhvervsOptik1-dags kursus i erhvervsoptikByggecentrum Middelfart

19.-20. NOVEMBER 2008Dansk ErhvervsOptik2-dages kursus i erhvervsoptikByggecentrum Middelfart

47

AD

RE

SS

ER

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENINGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dkArbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. MøllerBestyrelsen:Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIKSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dkBestyrelsen:Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALGSekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15E-mail: ds@optikerforeningen.dkFormand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00Sekretær: Dorthe StadsgaardArbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29,Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTENBjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENINGFormand: Michael Brock Hansen, sekretariatet: Advokat ChristianeSchaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 KlampenborgTlf.: 33 36 05 53 - Fax.: 33 36 05 56e-mailadresse: christiane@schaumburg.dk,

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKABFormand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNINGTid & SynFormand: Anette PedersenUpsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTEROptometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 FrederiksbergTlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLENVester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1., 1557 København VTlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUMFormand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 SkiveTlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

REDAKTION:Danmarks OptikerforeningVester Voldgade 96, 3. th. 1552 København VTlf. 45 86 15 33Fax 45 76 65 76E-mail: optikeren@optikerforeningen.dkRedaktør: Bjarne HansenKontor: Tlf. 45 16 26 99E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:DG Media as Gammel Torv 18DK-1457 København K Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:DG Media as Gammel Torv 18DK-1457 København KTelefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 56 e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:LARSEN + LARSENBox 37Birketoften 223500 VærløseTlf. 44 44 19 95E-mail: mbs@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 5, 2008)udkommer 28.08.2008.

Stof til dette nummer skal være redaktioneni hænde senest den 11.07.2008.

Annoncer til dette nummer skal være LARSEN + LARSEN i hænde senest den04.08.2008.