minedrift i lille skala final komp - naalakkersuisut/media/nanoq/files... ·...

22
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Minedrift i lille skala kom godt i gang (småskala – small scale) Kvarsit med Grønlandit

Upload: others

Post on 07-Aug-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik

Råstofdirektoratet

Minedrift i lille skala – kom godt i gang

(småskala – small scale)

Kvarsit med Grønlandit

Page 2: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Licenskort over Grønland. De blå og røde markeringer er ansøgte eller meddelte efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til mineraler. De orange markeringer i havet vest for Grønland, er efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til kulbrinter.

Page 3: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 4

HVILKE REGLER OG VILKÅR GÆLDER ............................................................................................................... 4

EFTERFORSKNINGSTILLADELSE ........................................................................................................................... 5

ANSØGNINGEN................................................................................................................................................................ 5 HVAD DÆKKER EFTERFORSKNINGSTILLADELSEN ........................................................................................................... 6

Tilladelsen giver ret til følgende aktiviteter .............................................................................................................. 7 Aktiviteter, der kræver særlig tilladelse .................................................................................................................... 7 Aktiviteter der ikke kan gives tilladelse til................................................................................................................. 8 Rapportering ............................................................................................................................................................. 8

UDNYTTELSELSESTILLADELSE .............................................................................................................................. 9

HVEM KAN FÅ EN UDNYTTELSESTILLADELSE.................................................................................................................. 9 ANSØGNINGEN................................................................................................................................................................ 9 HVAD DÆKKER UDNYTTELSESTILLADELSEN ................................................................................................................ 10

Tilladelsen giver ret til følgende aktiviteter ............................................................................................................ 11 Aktiviteter, der kræver særlig tilladelse .................................................................................................................. 11 Aktiviteter der ikke kan gives tilladelse til............................................................................................................... 12 Rapportering ........................................................................................................................................................... 12

REGLER FOR ALLE RÅSTOFAKTIVITETER ....................................................................................................... 13

FELTREGLERNE............................................................................................................................................................. 13 TILSYN.......................................................................................................................................................................... 14

REFERENCELISTE...................................................................................................................................................... 14

MINIGUIDE TIL OVERSIGTSKORTET .................................................................................................................. 15

VIGTIGE OMRÅDER FOR DYRELIVET.............................................................................................................................. 16

BILAG 1 ANSØGNINGSSKEMA, EFTERFORSKNINGSTILLADELSE ...................................................... 17

BILAG 2 ANSØGNINGSSKEMA, UDNYTTELSESTILLADELSE................................................................. 19

Udarbejdet af Råstofdirektoratet Marts 2009

Page 4: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Indledning Fra marts 2009 gælder et nyt sæt standardvilkår for småskala mineralefterforskning og -udnyttelse i Grønland. Vilkårene er udarbejdet i medfør af råstofloven og gælder for personer, som er bosiddende og fuldt skattepligtige i Grønland. Det nye sæt standardvilkår er:

• Standardvilkår for tilladelser til småskala efterforskning efter mineraler • Standardvilkår for tilladelser til småskala udnyttelse af mineraler

Reglerne er rettet mod personer, der ønsker at påbegynde aktiviteter med efterforskning og udnyttelse af mineraler i et omfang, der overstiger, hvad der er tilladt efter råstoflovens §32. (§32 giver den fastboende befolkning ret til at bryde og indsamle mineralske råstoffer uden tilladelse efter råstofloven, dog med visse begrænsninger.) Dette hæfte beskriver kort de nye standardvilkår, hvad der skal til for at opnå en tilladelse til småskala mineralaktiviteter og de regler der gælder for feltarbejde. Såfremt der måtte findes afvigelser mellem beskrivelserne i dette hæfte og de gældende regler, er det de til enhver tid gældende regler, der skal følges.

Hvilke regler og vilkår gælder Hvis du enten ønsker at ansøge om en småskala tilladelse til efterforskning eller udnyttelse eller du ønsker at udføre aktiviteter som rettighedshaver af en småskala tilladelse, er der nogle regler og vilkår som du skal overholde. Den lov og de regelsæt, der gælder, er:

• Lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven) • Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) i

Grønland, november 2000 • Standardvilkår for tilladelser til småskala efterforskning efter mineraler • Standardvilkår for tilladelser til småskala udnyttelse af mineraler

Alle reglerne findes på Råstofdirektoratets hjemmeside www.nanoq.gl/rd. Reglerne er kort beskrevet i dette hæfte med størst vægt på standardvilkårene. Du er altid meget velkommen til at kontakte Råstofdirektoratet med uddybende spørgsmål og kommentarer. Vores kontaktoplysninger finder du på side 13.

Page 5: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Efterforskningstilladelse Råstofloven kræver, at du først ansøger og får meddelt en efterforskningstilladelse, før du kan ansøge om og få meddelt en udnyttelsestilladelse. Formålet med efterforskningstilladelsen er, at du påviser og afgrænser den forekomst du ønsker at udnytte. Der er ingen betingelser om at du skal være rettighedshaver for en efterforskningstilladelse i en bestemt periode før du søger om en udnyttelsestilladelse. Før du ansøger om en udnyttelsestilladelse, skal du dog have afgrænset og beskrevet den mineralforekomst du ønsker at udnytte. Rettighedshaveren til en efterforskningstilladelse har ikke ret til at sælge de mineraler der brydes og indsamles inden for tilladelsens område. Det kræver, at du ansøger om og får meddelt en udnyttelsestilladelse for det pågældende område.

Ansøgningen Blanketten til ansøgning om en efterforskningstilladelse kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside www.nanoq.gl/rd. Blanketten findes desuden i bilag 1 i dette hæfte. Alle felter i afsnittene 1-3 og 5 skal udfyldes. Det er frivilligt at udfylde feltet i afsnit 4, hvis Råstofdirektoratet allerede har information om økonomisk og teknisk formåen samt tidligere aktiviteter i henhold til råstofloven. Dog skal feltet altid udfyldes med de oplysninger Råstofdirektoratet anmoder om. Råstofdirektoratet kan i øvrigt bede om andre eller uddybende oplysninger, som i givet fald skal besvares. Ansøgningen skal indleveres til Råstofdirektoratet sammen med et gebyr på 1.000 kr. Gebyret skal være Råstofdirektoratet i hænde senest 14 dage efter ansøgningen er modtaget. Hvis du ikke får meddelt en efterforskningstilladelse, får du gebyret tilbage.

Fra venstre: Tugtupit og Lazurit

Page 6: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Ansøgningsfrister Ansøgningerne behandles i ansøgningsgrupper. En måned er opdelt i to grupper: Fra den 1.-15. og fra den 16.-30./31. (undtaget 1. juli – 31. august, der regnes som en gruppe). Hvis en ansøgning er Råstofdirektoratet i hænde efter kl. 16.00 vestgrønlandsk tid, vil ansøgningen blive registreret den efterfølgende arbejdsdag – under den forudsætning at ansøgningen er korrekt udfyldt. Flere ansøgninger om samme område Hvis Råstofdirektoratet modtager to eller flere ansøgninger om det samme område er der tale om et overlap. Hvis ansøgningerne er modtaget i forskellige ansøgningsgrupper (se afsnittet herover), vil den første ansøgning blive behandlet først. Ansøgningerne er ikke-konkurrerende. Hvis ansøgningerne derimod er modtaget i samme ansøgningsgruppe, er der tale om konkurrerende ansøgninger. Ansøgerne vil få mulighed for at ændre det ansøgte område. Hvis begge/alle vælger at opretholde ansøgningen om det oprindelige område, vil ansøgningerne blive vurderet i forhold til hinanden. Landsstyret kan, til enhver tid, vælge ikke at meddele en efterforskningstilladelse, såfremt der er gyldig grund hertil.

Hvad dækker efterforskningstilladelsen En efterforskningstilladelse er en tilladelse til en person (rettighedshaveren) til at søge efter mineralforekomster inden for et præcist defineret område. Tilladelsen er personlig – rettighedshaveren må derfor ikke sælge eller på anden måde overdrage tilladelsen uden godkendelse fra Landsstyret. Hver rettighedshaver må højst have 5 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i alt, i samme kalenderår. Områderne må gerne ligge op ad hinanden. Tilladelsesperioden for efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man ansøge om det samme område på ny. Det ansøgte område skal være firkantet. Det må ikke være større end 1 km2 og længste side må ikke være længere end 2 km. Tilladelsen dækker kun det område du har fået meddelt i din tilladelse. Hvis din tilladelse ligger helt ud til vandet, afgrænses den af middelvandstanden, medmindre andet er angivet. Tilladelsen omfatter alle mineralske råstoffer, bortset fra kulbrinter (olie og gas) og radioaktive grundstoffer. Hvis du får meddelt en tilladelse får du samtidig en række forpligtelser. Standardvilkårene og feltreglerne beskriver nogle af disse forpligtelser: Det er bl.a. rettighedshaverens pligt at sikre at alle aktiviteter foregår sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forsvarligt. Det er vigtigt, at du overholder bestemmelserne for din tilladelse. Reglerne er lavet for både at sikre dit helbred, men også at sikre vores følsomme arktiske natur. Bemærk, at en efterforskningstilladelse ikke giver ret til at sælge eller overdrage mineraler uden tilladelse.

Page 7: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

En efterforskningstilladelse gives med eneret, men andre personer må gerne være på området og indsamle og bryde råstoffer i det begrænsede omfang, som det er tilladt alle i Grønland efter råstoflovens § 32. Hvis du er i tvivl om noget, er det vigtigt, at du kontakter Råstofdirektoratet!

Tilladelsen giver ret til følgende aktiviteter

Rettighedshaveren skal altid sikre sig, at alle aktiviteter udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. Følgende aktiviteter kan udføres inden for den meddelte tilladelse:

• Geologiske undersøgelsesaktiviteter. • Efterforskningsaktiviteter ved anvendelse af håndholdte hjælpemidler, herunder værktøj,

redskaber, udstyr, maskiner eller beholdere. • Boring eller brydning ved anvendelse af håndholdte hjælpemidler, herunder boremaskiner,

fræsemaskiner, trykluftbor og brækstænger. • Korttidsopbevaring af mineraler eller brændstof eller andre stoffer eller materialer til brug

for udførelse af efterforskningsaktiviteter. • Transport af personer eller gods til eller fra tilladelsesområdet ved anvendelse af mindre,

lette motordrevne køretøjer, herunder snescootere med påhængsvogne, eller mindre søfartøjer.

Aktiviteter, der kræver særlig tilladelse

Rettighedshaveren skal altid sikre sig, at aktiviteterne udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. Råstofdirektoratet kan give særlig tilladelse til følgende aktiviteter:

• Efterforskningsaktiviteter ved anvendelse af mindre, flytbare hjælpemidler, herunder redskaber, udstyr, maskiner, brændstoftanke eller beholdere.

• Boring eller brydning ved anvendelse af mindre, flytbare hjælpemidler, herunder boremaskiner, fræsemaskiner, trykluftbor eller brækstænger monteret på egne stativer eller på mindre, lette selvkørende maskiner (f.eks. minigravere).

• Boring, brydning, gravning, flytning, læsning, aflæsning eller lokaltransport ved anvendelse af mindre, lette, selvkørende maskiner og lignende køretøjer, herunder minigravere, minikraner, minilæssere og minidumpere.

• Langtidsopbevaring, oplagring eller deponering af mineraler, brændstof eller andre stoffer eller materialer.

• Placering af mindre, flytbar beboelsesindretning i eller ved tilladelsesområdet og anvendelse af den til brug for indkvartering.

• Ændring af terræn til brug for udførelse af efterforskningsaktiviteter, herunder ved anlæggelse af oplagringsplads, indkvarteringsplads eller midlertidig arbejdsvej.

Page 8: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Aktiviteter der ikke kan gives tilladelse til

Visse aktiviteter er ikke tilladte og der kan ikke opnås en tilladelse til at udføre dem. Det gælder bl.a. følgende:

• Anvendelse af værktøj, redskaber, udstyr, stoffer eller materialer, som indeholder radioaktive grundstoffer.

• Anvendelse af eksplosiver. • Anvendelse af kemiske metoder til efterforskning eller adskillelse af mineraler.

Hvis du er i tvivl om du må udføre en bestemt aktivitet, er det vigtigt, at du kontakter Råstofdirektoratet!

Rapportering

Hvis du er rettighedshaver til en efterforskningstilladelse har du pligt til at indsende en årlig rapport og en afslutningsrapport til Råstofdirektoratet senest den 15. januar det efterfølgende år. Årsrapporten skal afleveres hvert år. Afslutningsrapporten, der er en rapportering af de samlede efterforskningsaktiviteter i hele tilladelsesperioden, afleveres når efterforskningstilladelsen udløber eller hvis den leveres tilbage før udløb.

• Årsrapporten skal indeholde følgende oplysninger

o Tilladelsesnummer o Rettighedshavers navn og adresse o Efterforskningssted o Mineralernes art, kvalitet, mængde og anslået værdi o Udførte efterforskningsaktiviteter

• Afslutningsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:

o Tilladelsesnummer o Rettighedshavers navn og adresse o Efterforskningssted o Mineralernes art, kvalitet, mængde og anslået værdi o Udførte efterforskningsaktiviteter

Alle oplysninger, som Råstofdirektoratet modtager, er fortrolige i 5 år fra modtagelsen eller så længe en tilladelse om efterforskning eller udnyttelse opretholdes. Efter anmodning fra Råstofdirektoratet skal mineralprøver, mineraler osv. som rettighedshaver har i sin besiddelse, udleveres. Alle udgifter der er forbundet med afrapportering, indsendelse af prøver osv. afholdes af rettighedshaver.

Page 9: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Udnyttelselsestilladelse En udnyttelsestilladelse er en eneretstilladelse til at bryde, indsamle og sælge mineraler inden for et givent tilladelsesområde. I tilladelsen er nærmere angivet hvilket område og hvilke mineraler der må brydes. En rettighedshaver har altså flere rettigheder med en udnyttelsestilladelse end med en efterforskningstilladelse.

Hvem kan få en udnyttelsestilladelse Hvis du er rettighedshaver til en efterforskningstilladelse kan du få meddelt en udnyttelsestilladelse efter ansøgning hvis:

• Der er påvist og afgrænset en forekomst inden for tilladelsesområdet angivet i din efterforskningstilladelse; og

• Vilkårene og forpligtelserne i efterforskningstilladelsen er opfyldt En korrekt udfyldt ansøgning skal være modtaget af Råstofdirektoratet inden efterforskningstilladelsen udløber. Rettighedshaver skal bl.a. være myndig, bosiddende og fuld skattepligtig i Grønland.

Ansøgningen Blanketten til ansøgning om en udnyttelsestilladelse kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside www.nanoq.gl/rd. Blanketten findes desuden i bilag 2 i dette hæfte. Alle felter i afsnittene 1-3 og 5 skal udfyldes. Det er frivilligt at udfylde feltet i afsnit 4, hvis Råstofdirektoratet allerede har information om økonomisk og teknisk formåen samt tidligere aktiviteter i henhold til råstofloven. Dog skal feltet altid udfyldes med de oplysninger Råstofdirektoratet anmoder om. Råstofdirektoratet kan i øvrigt bede om andre eller uddybende oplysninger, som i givet fald skal udleveres. Ansøgningen skal indleveres til Råstofdirektoratet sammen med et gebyr på 5.000 kr. Gebyret skal være Råstofdirektoratet i hænde senest 14 dage efter ansøgningen er modtaget. Hvis du ikke får meddelt en udnyttelsestilladelse, får du gebyret tilbage. Landsstyret kan, til enhver tid, vælge ikke at meddele en udnyttelsestilladelse, såfremt der er gyldig grund hertil.

Page 10: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Hvad dækker udnyttelsestilladelsen En udnyttelsestilladelse, er en tilladelse til en person (rettighedshaveren) til at bryde og indsamle mineraler inden for et præcist defineret tilladelsesområde. Tilladelsen er personlig – tilladelsen kan derfor ikke sælges eller på anden måde overdrages uden godkendelse fra Råstofdirektoratet. En rettighedshaver må højst have 5 udnyttelses- og efterforskningstilladelser i alt, i samme kalenderår. Områderne må gerne ligge op ad hinanden. Tilladelsesperioden for en udnyttelsestilladelse er 30 år. Det ansøgte område skal være firkantet. Det må ikke være større end 1 km2 og længste side må ikke være længere end 2 km. Tilladelsen dækker kun det område der er meddelt i tilladelsen. Hvis tilladelsen ligger helt ud til vandet, afgrænses den af middelvandstanden, medmindre andet er angivet i tilladelsen. Tilladelsen omfatter alle mineralske råstoffer, bortset fra kulbrinter og radioaktive grundstoffer, medmindre andet er angivet i tilladelsen. Hvis du får meddelt en tilladelse får du en række rettigheder men også en række pligter. Standardvilkårene og feltreglerne beskriver disse rettigheder og forpligtelser: Det er bl.a. rettighedshaverens pligt at sikre sig at alle aktiviteter foregår sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. Det er vigtigt at du overholder bestemmelserne for din tilladelse. Reglerne er lavet for både at sikre dit helbred, men også for at sikre vores følsomme arktiske natur. Tilladelsen giver ret til at bryde og sælge de mineraler der er angivet i tilladelsen. Andre personer må gerne opholde sig på området, men må ikke indsamle de mineraler som rettighedshaveren har ret til at bryde. Hvis du er i tvivl om noget, er det vigtigt, at du kontakter Råstofdirektoratet!

Fra venstre: Lys charnockite, rød igaliko-sandsten,

grå rapakivi-granit og mørk kakortokite

Page 11: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Tilladelsen giver ret til følgende aktiviteter

Rettighedshaveren skal altid sikre sig, at alle aktiviteter udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. En rettighedshaver kan udføre følgende aktiviteter uden en særlig tilladelse:

• Geologiske undersøgelsesaktiviteter. • Udnyttelsesaktiviteter ved anvendelse af håndholdte hjælpemidler, herunder værktøj,

redskaber, udstyr, maskiner eller beholdere. • Boring eller brydning ved anvendelse af håndholdte hjælpemidler, herunder boremaskiner,

fræsemaskiner, trykluftbor og brækstænger. • Korttidsopbevaring af mineraler eller brændstof eller andre stoffer eller materialer til brug

for udførelse af udnyttelsesaktiviteter. • Transport af personer eller gods til eller fra tilladelsesområdet ved anvendelse af mindre,

lette motordrevne køretøjer, herunder snescootere med påhængsvogne, eller mindre søfartøjer.

Aktiviteter, der kræver særlig tilladelse

Rettighedshaveren skal altid sikre sig, at alle aktiviteter udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt. En rettighedshaver kan udføre følgende aktiviteter med en særlig tilladelse:

• Udnyttelsesaktiviteter ved anvendelse af mindre, flytbare hjælpemidler, herunder redskaber, udstyr, maskiner, brændstoftanke eller beholdere.

• Boring eller brydning ved anvendelse af mindre, flytbare hjælpemidler, herunder boremaskiner, fræsemaskiner, trykluftbor eller brækstænger monteret på egne stativer eller på mindre, lette selvkørende maskiner (f.eks. minigravere).

• Boring, brydning, gravning, flytning, læsning, aflæsning eller lokaltransport ved anvendelse af mindre, lette, selvkørende maskiner og lignende køretøjer, herunder minigravere, minikraner, minilæssere og minidumpere.

• Langtidsopbevaring, oplagring eller deponering af mineraler, brændstof eller andre stoffer eller materialer.

• Placering af mindre, flytbar beboelsesindretning i eller ved tilladelsesområdet og anvendelse af den til brug for indkvartering.

• Ændring af terræn til brug for udførelse af udnyttelsesaktiviteter, herunder ved anlæggelse af oplagringsplads, indkvarteringsplads eller midlertidig arbejdsvej.

• Anvendelse af eksplosiver.

Page 12: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Aktiviteter der ikke kan gives tilladelse til

Visse aktiviteter ikke tilladte og der kan ikke opnås en tilladelse til at udføre dem. Det gælder følgende:

• Anvendelse af værktøj, redskaber, udstyr, stoffer eller materialer, som indeholder radioaktive grundstoffer.

• Anvendelse af kemiske metoder til udnyttelse eller adskillelse af mineraler. Hvis du er i tvivl om du må udføre en bestemt aktivitet, er det vigtigt, at du kontakter Råstofdirektoratet!

Rapportering

Når du har en udnyttelsestilladelse har du pligt til at indsende en årlig rapport og en afslutningsrapport til Råstofdirektoratet senest den 15. januar det efterfølgende år.

• Årsrapporten skal bl.a. indeholde følgende oplysninger

o Tilladelsesnummer o Rettighedshavers navn og adresse o Udnyttelsessted o Mineralernes art, grad af forarbejdning, kvalitet, mængde og værdi o Solgte og eksporterede mineraler

• Afslutningsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:

o Tilladelsesnummer o Rettighedshavers navn og adresse o Udnyttelsessted o Mineralernes art, grad af forarbejdning, kvalitet, mængde og værdi o Solgte og eksporterede mineraler

Ved eksport af mineraler skal rettighedshaveren indsende en kopi af Skattestyrelsens udførselsangivelser med kopi af fakturaer og eksporttilladelse til Råstofdirektoratet. Alle oplysninger, som Råstofdirektoratet modtager, er fortrolige i 5 år fra modtagelsen eller så længe en tilladelse om efterforskning eller udnyttelse opretholdes. Efter anmodning fra Råstofdirektoratet skal mineralprøver, mineraler osv. som rettighedshaver har i sin besiddelse, udleveres. Alle udgifter der er forbundet med afrapportering, indsendelse af prøver osv. afholdes af rettighedshaver.

Page 13: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Regler for alle råstofaktiviteter Der gælder en række regler for hvordan man skal forholde sig når man er i felten. Reglerne gælder både for udnyttelses- og efterforskningstilladelserne og er samlet i hæftet ”Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) i Grønland)”, eller i daglig tale Feltreglerne.

Feltreglerne Råstofdirektoratet har udarbejdet en række feltregler, der skal overholdes ved råstofaktiviteter i Grønland. Reglerne omhandler transport til og fra tilladelsesområdet, fortidsminder og arkæologiske genstande, opbevaring af brændstof, lejr i felten, affald, oprydning og beredskab. Herudover er der særlige regler for aktiviteter i områder af særlig vigtighed for dyrelivet. Generelt gælder dog altid, at feltarbejde kan udføres under hensyntagen til følgende:

• Arbejdet skal foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under hensyntagen til de konkrete forhold

• Dyrelivet må ikke unødigt forstyrres • Overflade og vegetation må ikke unødigt beskadiges. Ved prøvetagning i

vegetationsdækkede områder skal tørven således afgraves fra prøvetagningsstedet, og umiddelbart efter prøvetagningen lægges tilbage i det tilbagefyldte hul

• Risikoen for forurening og anden skadelig indvirkning på miljøet skal begrænses mest muligt

• Arbejdet må ikke frembyde fare for andre personer eller anden mands ejendom • Andres jagt, fangst, fiskeri eller anden virksomhed må ikke hindres eller vanskeliggøres

unødigt • Fortidsminder, opmålingsfixpunkter samt målestationer og andre anlæg må ikke beskadiges.

Feltreglerne findes på Råstofdirektoratets hjemmeside. Det anbefales at du gør dig godt bekendt med reglerne. Du er altid velkommen til at kontakte Råstofdirektoratet for nærmere information og spørgsmål om reglerne.

Page 14: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Tilsyn Råstofdirektoratet har bemyndigelse til at føre tilsyn med alle efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til mineraler i Grønland. Det gælder naturligvis også for tilladelser i lille skala. Ved ethvert tilsyn vil der blive lagt vægt på, at aktiviteterne overholder reglerne. Derfor vil nedenstående emner blive gennemgået:

� Personlige værnemidler. � Brand- og førstehjælpsudstyr. � Generel sikkerhed på området. � Kommunikationsudstyr. � Miljøsikkerhed. � Køretøjer og veje � Flydemoler og kajanlæg � Brændstofanlæg � Bygninger � Sprængstofdepoter, dette er kun tilladt under en udnyttelsestilladelse

Andre emner kan blive gennemgået.

Referenceliste Herunder er en henvisning til hvor du kan finde de regler, der er skitseret i hæftet. Herudover kan du finde kontaktinformation til Råstofdirektoratet og linket til vort tilladelseskortet. På Råstofdirektoratets hjemmeside www.nanoq.gl/rd kan du downloade standardvilkår, feltregler og ansøgningsskemaer til småskala efterforskning og udnyttelse. På Råstofdirektoratets engelske hjemmeside www.bmp.gl findes et kort over Grønland med afmærkning af de efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, der allerede er meddelt. Det direkte link til tilladelseskortet er http://licence-map.bmp.gl. I kapitlet herefter er en miniguide til hvordan du anvender kortet. Kontaktinformation: Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 3900 Nuuk Telefon: 34 68 00 Fax: 32 43 02 E-mail: [email protected] Kontoret er åbent mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 16.00.

Page 15: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Miniguide til oversigtskortet Hvis du har adgang til Internet, kan du zoome ind på Råstofdirektoratets licenskort. Her kan du orientere dig om hvilke områder, der allerede er meddelt licenser til. Licenskort findes på denne hjemmeside: http://licence-map.bmp.gl/. (Det kan være nødvendigt at genopfriske siden for at få kortet stort.)

For at zoome ind på et bestemt landområde klikkes på ikonet .

Med musen ’tegner’ du en kasse omkring det område du er interesseret i. Vent et øjeblik og kortet opdateres. Fortsæt med at tegne kasser med musen indtil du kan se det område du er interesseret i detaljeret

nok. Hvis du vil zoome lidt ud, skal du klikke på dette ikon: og derefter på kortet. Hvis du vil

starte forfra med at zoome, skal du klikke på dette ikon: . Hvis du er tvivl om et bestemt område allerede er ansøgt eller meddelt som efterforsknings- eller udnyttelsestilladelse, er du velkommen til at kontakte Råstofdirektoratet.

Page 16: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Vigtige områder for dyrelivet Herunder er et eksempel på et oversigtskort hvor vigtige områder for dyrelivet er afmærket. Tilladelsesområdet er markeret med blå/lilla, og beskyttede områder er markeret som prikker eller med farvemarkeringer, se signaturforklaringen til højre for kortet.

For at få oplysningerne om de særlige områder for dyrelivet frem skal ”Special area” vælges.

Herefter kan du vælge at det kun skal være beskyttede områder (Protected areas), følsomme områder (Sensitive areas), Ramsar-områder (Ramsar areas, der er områder beskyttet under den internationale Ramsar-konvention) eller fuglekolonier (Bird colonies). Der zoomes ind på et område på samme måde som anvist i afsnittet herover. Under ”Special area” kan andre typer områder vælges. Under andre områder er bl.a. jagtområder (Hunting areas) og græsningsområder (grazing areas).

Andre områder

Page 17: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

BILAG 1 Ansøgningsskema, efterforskningstilladelse Ansøgningsskema til småskalaefterforskningstilladelse, jf. standardvilkårenes punkt 201 Ansøger flere personer om meddelelse af en småskalaefterforskningstilladelse i fællesskab, skal ansøgningen indeholde oplysningerne, der nævnes nedenfor, for hver af ansøgerne. 1 Oplysninger om ansøger Navn:

Adresse:

Telefon: Mobiltelefon:

Mail (evt.):

CPR-nr.:

2 Afgrænsning af område

3 Krav til rettighedshaveren Opfylder du/I kravene til rettighedshaveren i standardvilkårenes punkt 901a-c?

Ja

Nej

a. Er du/I fast bosiddende og fuldt skattepligtige i Grønland?

Her skal ansøgeren angive kommune og koordinater i decimalgrader med fire decimalers

nøjagtighed.

Eksempel

Page 18: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

b. Er du/I myndige og ikke under lavværgemål?

c. Har du/I rådighed over dit/jeres bo, og er du/I ikke i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles dermed?

4 Andre forhold vedrørende ansøgningen

5 Betaling

Dato: Underskrift: ______________________________ Navn:

Her kan ansøgeren oplyse om andre forhold vedrørende ansøgningen, herunder forholdene nævnt

i standardvilkårenes punkt 306, i det omfang RD har meddelt, at ansøgninger skal indeholde

oplysninger om sådanne forhold.

Her skal ansøgeren oplyse om den vedlagte dokumentation for indbetaling af ansøgningsgebyret.

Page 19: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

BILAG 2 Ansøgningsskema, udnyttelsestilladelse Ansøgningsskema for småskala udnyttelsestilladelse, jf. standardvilkårenes punkt 203 Ansøger flere personer om meddelelse af en småskala udnyttelsestilladelse i fællesskab, skal ansøgningen indeholde oplysningerne, der nævnes nedenfor, for hver af ansøgerne. 1 Ansøgeren Navn:

Adresse:

Telefon: Mobiltelefon:

Mail (evt.):

CPR-nr.:

2 Afgrænsning af område

3 Krav til rettighedshaveren Opfylder du/I kravene til rettighedshaveren i standardvilkårenes punkt 1001?

Ja

Nej

a. Er du/I fast bosiddende og fuldt skattepligtige i

Her skal ansøgeren angive kommune og koordinater i decimalgrader med fire decimalers

nøjagtighed.

Eksempel

Page 20: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Grønland? b. Er du/I myndige og ikke under lavværgemål?

c. Har du/I rådighed over dit/jeres bo og er du/I ikke i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles dermed?

Oplysninger om ansøgerens erfaring og sagkundskab vedrørende udnyttelse af mineraler:

Ja

Nej

Hvis ja, uddyb

Har du/I tidligere foretaget forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineraler?

Har du/I modtaget undervisning eller deltaget i kurser eller på anden måde fået viden om udnyttelse af mineraler?

Oplysninger om ansøgerens økonomiske baggrund: Vedlæg venligst din/jeres seneste årsopgørelse.

4 Andre forhold vedrørende ansøgningen

Her kan ansøgeren oplyse om andre forhold vedrørende ansøgningen.

Page 21: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

5 Betaling

Dato: Underskrift: ______________________________ Navn:

Her skal ansøgeren oplyse om den vedlagte dokumentation for indbetaling af ansøgningsgebyret.

Page 22: Minedrift i lille skala FINAL KOMP - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · efterforskningstilladelsen må ikke omfatte mere end 2 kalenderår. Efter tilladelsens udløb kan man

Fedtsten

Tugtupit