mit jagtblad - nummer 1 - 2014
DESCRIPTION
Så er det gratis danske magasin Mit Jagtblad en realtitet. Vi planlægger at udkomme 10 gange i 2014 - og det bliver ved med at være fuldstændigt gratis og tilgængeligt præcis, når det passer dig. Del linket med alle dine jagtvenner - jo flere læsere desto mere og bedre læsestof bringer vi! Hjerteligt velkommen - vi håber du kan lide det!TRANSCRIPT
...OG MEGET, MEGET MERE!
SHOT 2014UDSTYRSORGIE!
SKÅNSK KOMBO
HAREJAGTPÅ HOLMEN
TUNGSTEN FORBUD PÅ VEJ? FRANZ-ALBRECHT
VERDENS
BEDSTE SKYTTE
Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.
Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, butikker og forskellige arrangører
REDAKTØRJens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende artikler! [email protected]
ANNONCERGitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interesseret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller [email protected]
©
Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!
s78Skånsk kombo
F O T O M A T S G Y L L S A N D
INDHOLDNummer 1-2014
Leder .........................................................................s4-5Franz-Albrecht .................................................... s8-16Miljøpatroner...? ...............................................s18-21Harejagt på Saltholm .....................................s22-31Photo-story: Hvordan ku’du? ......................s32-39SHOT 2014 .........................................................s42-47Brunstmagi ........................................................s48-49Rigby - et hundeliv ..........................................s50-59Godt grej .............................................................s60-63Fair, frit og sundt ...............................................s64-67Test: 4stablestick skydestok ............................... s68Nyt fra Swarovski .............................................s69-71Test: DTA .338 Lapua Magnum ...................s72-77Skånsk kombo ...................................................s78-90As time goes by ................................................s92-93Mad: En nordisk klassiker ...............................s94-98Mad: Hjorteryg .............................................s100-103After Hunt med Lundén..............................s104-106Næste nummer ....................................................s107
s78
Jagtpassion...Så lykkedes det! Du sidder med det første num-
mer af Mit jagtblad.dk på din skærm. Her vil du finde dette jagtmedie yderligere 9 gange i år – og det bliver naturligvis ved med at være fuldstæn-digt gratis!
Hvorfor nu et gratis dansk jagtblad? Det er der mange gode grunde til – faktisk så mange, at man kunne fristes til at skrive, at det er svært at få øje på grundene til at lade være! I vore øjne er tiden løbet fra papir, tryksværte, portoomkostninger og et vådt krøllet jagtblad i postkassen. For slet ikke at tale om abonnementsomkostningerne, som vi meget hellere ser, at du bruger på jagt...
De summer, vi sparer på produktion og distri-bution er så massive, at det udmærket kan lade sig gøre at financiere udgivelsen af et godt jagtblad udelukkende med de indkomster, som kommer igennem annoncering i bladet. Så hvorfor skulle vi ikke forære det væk og på den måde få så mange jægere i tale, som overhovedet muligt?
Mit jagtblad er 100% uafhængigt af jagtens interesseorganisationer og vi har ingen som helst ambitioner om at blande os i jagtpolitik. Vor redaktionelle fokus er på selve jagten – livsstilen, oplevelserne og grejet. Vi er her for at oplyse, un-derholde og ikke mindst bringe næring til danske jægeres jagt- og naturpassion. Det burde være en enkelt opgave, for flammen brænder stærkt i os, som har en finger med i spillet...
For en gammel bladrotte som mig er der fortsat meget at lære om dette nye medie. Mulighederne er nærmest uendelige og der vil med garanti ske en stor fremadrettet udvikling fra denne spæde start. Vi håber du kan lide det – her opererer vi med fuld tilfredshed eller alle pengene tilbage!
Jens Ulrik Høgh [email protected]
LEDEREN
Oplev den optiske revolution:
Nye VICTORY HT med 95% lystransmission.
Det optiske koncept i de nye Victory HT produkter maksi- merer lysstyrken og giver fantastiske lysreserver langt ind i skumringen. Det mindste og mest lysintense center- lyspunkt på markedet ligger i 2. billedplan og dækker målet minimalt.
Den nye kuglebanekompen-sator ASV+ gør justeringen af sigtet på forskellige afstan-de enklere end nogensinde (tilbehør).
Tilsammen giver alle disse egenskaber en bedre og mere effektiv sigtekikkert!
Nye V ic tor y HT. Det mest lysstærke kikker ts ig te fra Car l Zeiss
44•45
FRANZ-ALBRECHT
FOTO: SÖDERÅSENS SHOOTING & EVENTS
44•45
FRANZ-ALBRECHTE U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
Inden jeg møder Franz-Albrecht Öttingen er jeg lidt skeptisk. Selvfølgelig har jeg set ham svinge riflen i
filmene fra Hunters Video, men SÅ god er der vel ingen som er? Man kan jo redigere film, klippe forbierne ud...
T E K S T O G F O T O M A T S G Y L L S A N D
træfsikker
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
Inden jeg møder Franz-Albrecht Öttingen er jeg lidt skeptisk. Selvfølgelig har jeg set ham svinge
riflen i filmene fra Hunters Video, men SÅ god er der vel ingen som er? Man kan jo redigere film, klippe forbierne ud....
Vi mødes på Söderåsens Shooting & Events i Billesholm lidt udenfor Helsingborg. Ejerne er netop blevet klar med et fantastisk indendørs sky-decenter og det er dem, som har inviteret den tysle kendis. ”At han har valgt at samarbejde med os ser jeg som en anerkendelse af, at vi satser så hårdt på uddannelse af gode jagtskytter”, siger ejeren Carl-Wilhelm Stiernblad og byder mig velkommen.
Inde i loungen sid-der Franz-Albrecht.
Han er betydeligt mindre end jeg havde forestillet mig. Han rejser sig hurtigt op, giver mig hånden og præsenterer sig. Han udstråler professionalis-me og begynder straks at tale om skydebiografer.”Jeg er rigtig glad for skydebiografer, de gør os til bedre jærere. Det er vores moralske ansvar at blive bedre for at ingen skal kunne stille spørgsmål-stegn ved det vi foretager os”.I Danmark har vi jo kun et par indendørs skydebio-grafer, men i Tyskland her de betydeligt flere og
der åbnes hele tiden nye.. ”De skyder op som McDonalds!”, siger Franz-Albrecht
og griner.
Når jeg ser ham i filme-
FRANZ-ALBRECHT
Navn: Franz-Albrecht Öttingen Hele navnet: Franz Albrecht Alois Christian Ferdinand Maria Notger Titel: Arveprins af Öttingen-Öttingen og Öttingen-Spiel-berg Födt: München, Tyskland 1982 Familie: Far prins Albrecht, mor Angela Jank og tre yngre søstrer Theresa, Antonia og Nora
MAGASINET
Mit Jagtblad
træfsikker
Carl-Wilhelm Stiernblad med jagtprofilen Franz-Albrech Öttingen.
t
ne sidder jeg tilbage følelesen af, at han er født med en riffel i hånden. Det er ikke helt ved siden af. Hans familie ejer et stort gods i det sydlige Tyskland og jagten har altid været en del af hans liv.
”Den eneste måde mine forældre kunne kontrol-lere mig på, var at true mig med, at jeg ikke måtte jage, hvis ikke jeg adlød”
Hans far er hans største inspirationskilde og vig-tigste instruktør.
”Han har altid støttet mig og tog mig tidligt med på jagt. Af og til spurgte han, om jeg kunne skyde et dyr, han pegede på. Hvis jeg svarede, at jeg kun-ne prøve, fik jeg ikke lov. Svaret skulle være et klart ”ja” ellers måtte jeg holde mig i skindet.”
Franz-Albrecht er nu 31 år og har oplevet mere jagt end de fleste kommer til at opleve i løbet af et helt liv. Men han træner fortsat flittigt for at blive en bedre skytte.
”God skydning er en ferskvare. Jeg er altid nervøs forud
for sæ-
sonen.... vil jeg være en bedre skytte
end tidligere? Indtil vi-dere er det gået rigtigt godt,
men der kommer sikkert en dag, hvor jeg skyder dårligere end tidli-
gere sæsoner”Når han træner, vælger han gerne en
mindre kaliber som f.eks. 222.”Med en mindre kaliber kan du træne mere og
indøve en bedre teknik - desuden bliver du ikke ru-ineret på skydebanen. Hvis en jæger kommer ind
på banen med en .300 Win. Mag, skyder 40 skud og påstår, at det føles godt, så lyver han!”
Franz-Albrecht vender hele tiden tilbage til, hvor vigtigt det er at holde sin træning ved lige og han sammenligner gerne med elitesportsudøvere.”Alle kan lære sig tennis, men kun få kan blive så gode som Roger Federer, men det er vigtigt at
blive så god som muligt. Det handler ikke bare
om talent, alle er nød til at træne og lære sig at be-herske deres udrustning. Det er levende dyr, det handler om, så vi bærer et stort ansvar for at skyde så godt som muligt”, siger han.
”Du finder kun dine egne begrænsninger gen-nem træning. Du skal ikke teste dine evner på dy-rene i skoven. Kender du til dine egne svagheder, så ved du, hvor langt du kan skyde i forskellige situationer”.
Når jeg ser på vildsvinfilmene, finder jeg det gan-ske slående, at Franz-Albrecht anvender ganske almindeligt udstyr. En helt almindelig repeterriffel med et rødpunktsigte. Hvad er egentlig hans
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
træfsikkert
holdning til grej?”Jeg sammenligner igen med Roger Federer.
Han kan med garanti tæve os i tennis med den ene hånd på ryggen og en træ-ketcher fra 1905 - også selv om vi anvender det nyeste og dyreste grej. Men skal han spille mod en jævnbyrdig tennisspiller, som har bedre udstyr end ham, så taber selv Federer.
Så udrustning er vigtig, men det er vigtigere, at vide, hvad du gør. At du behersker de nødvendige teknikker for at skyde godt. Tøjet er også vigtigt - hvis du føler dig lun og godt tilpas, er det lettere for dig at udfolde dine evner fuldt ud, end hvis du er våd og fryser.
Det samme gælder våben. Køb noget, der fungerer fra starten. Er du nybegynder, så vælg et våben, der passer dig og ikke bare det billigste. Den bedste investering du kan gøre, er at få kolben tilpasset dine personlige mål. Køber du et våben, du trives med, behøver du ikke at skifte det ud om et par år. Det bliver billigere at vælge rigtigt til at begynde med. Se ikke så meget på, hvad andre bruger, det er vigtigere at våbnet passer DIG”
Hvilke våben foretrækker du selv?”Jeg er holdt op med at bruge riflen fra filmene
og er på jagt efter noget andet. Mærket spiller ing-en rolle.. Den skal være driftsikker og have en god præcision. Fem skud indenfor 2,5 cm. på 100 m. er et minimumskrav. Det skal også have begrænset rekyl. Enten i kraft af en lille kaliber eller ved an-vendelse af en lyddæmper i de lande, hvor det er tilladt.
Nu har vi siddet og snakket i loungen i over en ti-me - det er på høje tid at komme i aktion på skyde-banen. Franz-Albrecht skifter tøj til en jakke og en skindhandske på venstre hånd for et bedre greb. Han viser mig, hvordan han griber om forskæftet. Pegefingeren peger mod målet langs skæftet.
”Det er endnu en ting, jeg har lært mig af min far. Han var haglskytte og i de kredse er dette greb mere almindeligt”, siger han.
I dag skal han skyde med en Merkel Helix med en Aimpoint på toppen.
”Den vigtigste skydetræning kan du gøre hjemme i stuen. Fokuser på et punkt og løft våbnet i anslag 20 gange om dagen - så lærer du teknikken. Du skal kunne lægge riflen i anslag med lukkede øjne og når du åbner dem, skal målet være i sigtet uden justeringer - ellers er det ikke godt nok!”, siger han samtidigt med at et par vildsvin springer frem på lærredet.
Han løfter riflen, følger vild-svinene og trykker af.
Skuddet er perfekt og det eneste, som bevæger sig, da han trykker af, er fingerspidsen.
Han påstår, at en af de vigtigste forudsætninger for god skydning er ikke at bevæge noget andet end aftrækkerfingeren. Når jeg ser på Franz-Al-brecht i skydebiografen ser jeg, at han behersker teknikken til fulde. Da skuddet går, et det kun fingerspidsen som har rørt sig, han blinker ikke med øjnene, men holder skarpt fokus på målet..
”Du skal se, hvad der sker med dyret, når du trykker af. Det kan man kun gennem masser af træning:”
I modsætning til, hvad de fleste jægere har lært, sigter Franz-Albrecht i højde med øjnene på et løbende vildsvin.
”Jeg synes det giver mig en bedre chance for at ramme på en måde, som bringer vildsvinene ned på stedet. Jeg føler mig ikke tryg ved at sigte i højde med trynen, eftersom det giver større risiko for anskydning.
Når Franz-Albrecht har jaget meget på en dags
MAGASINET
Mit Jagtblad
“JAGTEN ER MIN STØRSTE K ÆRLIGHEDSAFFÆRE”
I modsætning til, hvad mange tror, så er Franz-Albrecht ikke sponseret af nogen. Han anvender bare udstyr, som han kan lide og som passer ham.
Det vigtige greb.
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
træfsikker
træfsikker
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
drivjagt, kan han pludselig føle, at øjnene ikke længere er helt med. Så afslutter han jagten med at skyde lidt med riflen uden ammunition for at kom-me tilbage på sporet
Der kommer hele tiden nye vildsvin frem på lærredet foran os. Franz-Albrecht demonstrerer sin teknik og viser, hvordan man skyder forbi, hvis man begår fejl.
”Hvis du betragter vildsvinene her i skyde-biografen uden at skyde, så lærer du, hvordan de bevæger sig. Når først du ved det, er det enklere at træne sig til den mest optimale skydestil. Vild-svin bevæger sig i tre forskellige hastigheder. De er sværest at skyde, når de galloperer. Da bevæger de sig ikke bare fremad men også op og ned. Men derudover handler det bare om at svinge riflen i den rigtige hastighed.”, siger han og affyrer endnu et skud.
Også det træffer med lige så stor sikkerhed som alle de andre skud han affyrer i biografen den dag.Jeg indser, at han er lige så god en skytte i virkelig-heden, som han er på film. Til og med bedre!
Det ser så naturligt ud, når han skyder. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg ellers skal beskrive det.Jeg indser også, at langt de fleste af os skal træne bety-deligt mere for at nærme os dette niveau.
En del synes, at de film, han medvirker i, er ren jagtporno, som ikke giver tilskueren ret meget an-det end underholdning. Det er Franz-Albrecht ikke enig i, han mener, at filmene tjener som en vigtig inspirationskilde for unge jægere og ansporer dem til at træne for at blive bedre skytter. En del af sce-nerne i filmene er indspillede i hegn, men Franz-Al-brecht synes, at det er helt OK.
”Der findes hegn, hvor vildsvinene opfører sig vildere end i det fri. Det vigtige er, at jeg føler, at vildsvinene har en fair cance” siger han.
På trods af at han er mest kendt som vildsvi-
nejæger er hans favoritjagt overraskende nok ikke drivjagt, men derimod pürschjagt på rådyr - og gerne i Sverige.
”Jeg elsker at jage i Sverige og størrelsen på de svenske bukke er helt mageløs. Når jeg ser dem føler jeg mig som et barn i en slikforretning”
Men de store bukke er ikke den eneste svenske attraktion for den tyske skytteprins. ”Jeg er be-gejstret for de svenske elg-baner. Vi har ikke noget lignende i Tyskland og det er synd. Jeg tror ikke det er så vigtigt med prøver, men man burde
kunne dokumentere, at man har været nogle gan-ge på skydebanen inden sæsonen”
”En perfekt dag i skoven er, når alle dyr, du har skudt på, ligger forendte. Om det er et eller fem stykker vildt spiller ikke den store rolle. Det vig-tigste er at skyde godt - ikke at skyde meget. Du skal kun skyde, når du føler dig sikker. Tag aldrig chancer.
Den eneste måde vi kan forsvare jagten på er gennem at være dygtige til det vi gør. Vi skal optræde professionelt. Er man ikke prof er man amatør - og det gavner ikke jagten.”
Inden vi skilles, stiller jeg et sidste spørgsmål til Franz-Albrecht.
Hvor mange dage jager du om året?”Alt for få!”, svarer han med et stort smil.
“JEG TR ÆNER IKKE FOR AT KON-
KURRERE, JEG TR ÆNER FOR AT
BLIVE EN BEDRE JÆGER”
MAGASINET
Mit Jagtblad
“JEG L ÆRER MIG STADIG NOGET NY T,
HVER DAG JEG JAGER”
træfsikker
NÆSTE OPSLAG TRE FILM t
træfsikker
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
Franz-Albrechts SKYDETIPS
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
FRANZ-ALBRECHT giver tips om den bedste teknik for god riffelskydning. Han demonstrerer bl.a. ånde-dræt og anlæg
...hvor han sigter og hvorfor det iflg. ham er bedre end, hvad de fleste af os har lært os...
...til slut er det tid til lidt in-struktioner i skydebiografen. Her viser han ogsp, hvad der sker hvis man ikke gør alting korrekt.
FILM 1
FILM 2
FILM 3
MAGASINET
Mit Jagtblad
E U R O P A S J A G T S K Y T T E K O N G E
www.normark.dk - Tlf. 87 11 41 80 anviser nærmeste forhandler.
NYHED!
16 WEIGHT (G)101010101010 262626262626168
5 LENGTH (MM)TOT 235 mm
TOT 390 GRAMS
202020202020110
For Details Regarding Dealers and availability, please contact: HUNTESSENTIAL DISTRIBUTIONLouis: +27 832595359 (SA). E-mail: [email protected]: +267 71201149 (BW). E-mail: [email protected] South Africa: +27 12 8047186 (Offi ce)
A Proud Member of the Huntessential Group of Companies.
WWW.HUNTESSENTIAL.COM
• 220 gram • 20-25 dB
• 105 gram • 24-34 dB
• 280 gram • 23-27 dB
• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram • 27-31 dB
CM
M-4
RIM
FIR
E
CM
M-4
ALU
CTM
-4
MA
XIM
MA
XIM
HEAV
Y B
AR
REL
MA
XIM
TIT
AN
TM
M-4
• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160 mm
160 mm
• 215 gram • 28-32 dB
PM
M-6
39,5 mm
195 mm
130 mm
80 mm
15 mm
12 mm
160 mm
80 mm
155 mm
155 mm
155 mm
80 mm
80 mm
80 mm
49,5 mm44,5 mm
• 320 gram• 28-36 dB
CA
RB
ON
02155 m
m80 m
m
48 mm 44,5 mm44,5 mm
9mm pistolNew 2013
MAXIM
MAXIMTITAN
MADE IN NORWAY - DESIGN - EFFECT - QUALITY - PATENTED TECHNOLOGY
We got the silencer to fi t your gun
www.a-tec.no
• 320 gram• 28-36 dB
16 WEIGHT (G)202020202020 262626262626168
5 LENGTH (MM)TOT 235 mm
TOT 460 GRAMS
202020202020110
It does not only look good - it adds up too...
We´ve done the math to deliver the best weight, length and effi ciency ratio. But you can easily add or substract modules - as it fi ts your needs.
• 220 gram • 20-25 dB
• 105 gram • 24-34 dB
• 280 gram • 23-27 dB
• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram • 27-31 dB
• 215 gram • 28-32 dB
• 330 gram • 22-28 dB
• 350 gram • 25-29 dB
• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160
mm
160
mm
195
mm
185
mm
130
mm
80 m
m
15 m
m
12 m
m
160
mm
160
mm
80 m
m
80 m
m
155
mm
155
mm
155
mm
80 m
m
80 m
m
80 m
m
49,5 mm44,5 mm 44,5 mm 44,5 mm
44,5 mm
45 mm
NORSKPRODUSERT - DESIGN - EFFEKT - KVALITET WWW.A-TEC.NO
UTVIKLET OG PRODUSERT I NORGE - NR 1 INNEN LYDDEMPERTEKNOLOGI
PISTOL
A-TEC LYDDÆMPERE
A-TEC norskproducerede, modulopbyggede lyddæmpere har en patenteret teknologi og er førende på det skandinaviske marked. Programmet dækker de fleste kalibre, og ingen anden dæmper leverer samme fremragende ydelser vægt- og dæmp-ningsmæssigt.
MAXIM (460 g / 28-32 dB). Med lameller i stål og øvrige dele i alumini-um. Leveres med 6 moduler à 48 gram, der kan påsættes efter ønske. Vejl. pris, kr. 2.995,-MAXIM Heavy Barrel (460 g / 28-32 dB)Vejl. Pris, kr. 3.395,-MAXIM TITAN (390 g / 28-32 dB). Lameller i Titan Vejl. pris, kr. 4.695,-
CARBON 02 (320 g / 28-36 dB). “Indmad” af aluminium og et stærkt Carbon02-rør yderst. Carbon02 giver den største dæmpning pr. gram lyddæmper af alle lyddæmpere på markedet. Forsynet med automa-tisk overophedningssikring.Vejl. pris, kr. 4.995,-
TMM-4 (410 g / 27-31 dB). Største standard model. Leveres med 4 mo-duler à 43 g. Dæmperen er fremstillet i en aluminiumslegering.Vejl. pris, kr. 3.795,-
CMM-4 Frontmonteret (220 g / 20-25 dB). Aluminiumslegering. Leveres med 4 moduler à 34 g. Vejl. pris, kr. 2.995,-
CMM-4+6 Rimfire (105 g / 24-34 dB). Til de små kalibre. Leveres med 4/6 moduler à 14 g. Vejl. pris, kr. 699,- / 1.099,-
Se og læs mere om A-TEC lyddæmperne på www.normark.dk
• 220 gram
• 20-25 dB• 105 gram
• 24-34 dB
• 280 gram
• 23-27 dB• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram
• 27-31 dB• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160 mm
160 mm
• 215 gram
• 28-32 dB
39,5 mm
195 mm
130 mm
80 mm
15 mm
12 mm
160 mm80 mm
155 mm
155 mm
155 mm
80 mm
80 mm
80 mm
49,5 mm
44,5 mm
• 320 gram• 28-36 dB
155 mm80 mm
48 mm
44,5 mm
44,5 mm
• 220 gram
• 20-25 dB• 105 gram
• 24-34 dB
• 280 gram
• 23-27 dB• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram
• 27-31 dB• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160 mm
160 mm
• 215 gram
• 28-32 dB
39,5 mm
195 mm
130 mm
80 mm
15 mm
12 mm
160 mm80 mm
155 mm
155 mm
155 mm
80 mm
80 mm
80 mm
49,5 mm
44,5 mm
• 320 gram• 28-36 dB
155 mm80 mm
48 mm
44,5 mm
44,5 mm
• 220 gram
• 20-25 dB• 105 gram
• 24-34 dB
• 280 gram
• 23-27 dB• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram
• 27-31 dB• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160 mm
160 mm
• 215 gram
• 28-32 dB
39,5 mm
195 mm
130 mm
80 mm
15 mm
12 mm
160 mm80 mm
155 mm
155 mm
155 mm
80 mm
80 mm
80 mm
49,5 mm
44,5 mm
• 320 gram• 28-36 dB
155 mm80 mm
48 mm
44,5 mm
44,5 mm
• 220 gram
• 20-25 dB• 105 gram
• 24-34 dB
• 280 gram
• 23-27 dB• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram
• 27-31 dB• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160 mm
160 mm
• 215 gram
• 28-32 dB
39,5 mm
195 mm
130 mm
80 mm
15 mm
12 mm
160 mm80 mm
155 mm
155 mm
155 mm
80 mm
80 mm
80 mm
49,5 mm
44,5 mm
• 320 gram• 28-36 dB
155 mm80 mm
48 mm
44,5 mm
44,5 mm
• 220 gram
• 20-25 dB• 105 gram
• 24-34 dB
• 280 gram
• 23-27 dB• 460 gram• 28-32 dB
• 390 gram• 28-32 dB
• 410 gram
• 27-31 dB• 460 gram• 28-32 dB
39,5 mm
39,5 mm
30 mm
160 mm
160 mm
• 215 gram
• 28-32 dB
39,5 mm
195 mm
130 mm
80 mm
15 mm
12 mm
160 mm80 mm
155 mm
155 mm
155 mm
80 mm
80 mm
80 mm
49,5 mm
44,5 mm
• 320 gram• 28-36 dB
155 mm80 mm
48 mm
44,5 mm
44,5 mm
NORSK PRODUCERET - DESIGN - EFFEKT - KVALITET - BEDST I TEST
A-TEC lyddæmpere-lav vægt og effektiv lyddæmpning
Mit jagtblad kontaktede Miljøministeriet for at få klarlagt baggrunden for det foreslåede
forbud. Svaret var enkelt. Omfattende amerikanske undersøgelser offentliggjort i 2005 dokumenterer, at partikler af wolfram i muskelvæv forårsager meget aggresive kræftsvulster hos rotter. Resulta-terne overraskede dengang forskerne, som anså wolfram for værende fuldstændigt uskadeligt. De nye oplysninger er dog så velunderbyggede, at det amerikanske forsvar på denne baggrund helt droppede deres produktion af ”miljøvenlige” riffelpatroner ladet med projektiler som havde kerner af wolframpulver blandet op med enten tin eller nylon som erstatning for bly. Produktionen blev standset med øjeblikkelig virkning i 2008 efter at mere end 90 mio. af disse træningspatroner var fremstillet siden midten af 1990’erne.
Sidenhen er det dokumenteret, at wolfram let spredes, når det først er havnet i naturen. Der er således påvist grundvansforurening med wolfram i forbindelse med militære skydebaner, hvor den ”grønne” ammunition er blevet flittigt anvendt og under en ammunitionsfabrik tilhørende det ameri-kanske forsvar. Der er ligeledes opstået begrundet
mistanke om, at wolfram i luft og vand fører til øget risiko for bl.a. leukæmi.
Wolfram må med andre ord formodes at være alt andet end uskadeligt og på den baggrund har Miljøministeriet i samråd med Miljøstyrelsen valgt at forbyde wolfram i hagl ud fra forsigtighedsprin-cippet. Embedsmændende (m/k) i miljøministeriet har ingen kendskab til lignende beslutninger i udlandet. Det har vi heller ikke på Mit jagtblad og det ser dermed ud til at Danmark er foregangsland på området.
Underlig fremgangsmådeHvor enige man end er i beslutningen om at for-
byde dette materiale i hagl med nogenlunde øje-blikkelig virkning, har mange i jagtbranchen dog svært ved at forstå den foreslåede fremgangsmåde til udfasning af wolframpatronerne.
I det nuværende udkast til bekendtgørelsen står der, at indehavere af disse patroner har seks måneder til at skyde dem af på flugtskydningsba-ner. Det virker mildt sagt underligt at tillade videre spredning af et stof som er under mistanke for at være stærkt kræftfremkaldende og som let spre-
I et udkast til en ny bekendtgørelse om våben og ammu-nition, der må anvendes til jagt og regulering, er der lagt op til et totalt forbud mod anvendelse af patroner med hagl, der indeholder grundstoffet wolfram – også kendt
under den engelske betegnelse ”tungsten”.
T E K S T O G F O T O J U H
Miljøpatroner...?
MAGASINET
Mit Jagtblad
der sig til grundvandet. Direkte adspurgt mener Miljøministeriets folk, at wolfram kun er skadeligt i forbindelse med anskydninger. Dette på trods af flere amerikanske rapporter om dokumenteret spredning til grundvandet.
Men der er også et økonomisk aspekt i dette, som mildt sagt forekommer uretfærdigt. Wol-frampatroner har aldrig været billige. Alligevel har mange jægere i et forsøg på at leve op til både loven og deres egen grønne samvittighed valgt disse patroner i tiltro til, at de – i kraft af materialets høje vægtfylde – var det teknisk bedste valg. På redaktionen har vi kendskab til adskillige jægere, som ligger inde med hundredvis af ”miljøpatroner” med wolfram – patroner som repræsenterer en købspris på mange tusinde kroner pr. jæger. Disse jægere giver man nu valget mellem at sprede det miljøfarlige indhold på landets flugtskydningsba-ner eller indlevere dem til nærmeste politistation eller våbenhandler uden nogen form for kompen-sation. Ekspropriation uden erstatning – det må vel nærmest være ”konfiskation”?
Da vi spurgte Miljøministeriet om, hvorfor der ikke er mulighed for et statsligt tilbagekøb til en fair pris, var det nedslående svar blot, at dette lå uden for rammerne af det mulige. Det er altså bare ærgeligt – hvilket næppe er særligt befordrende for de berørte borgeres tillid til (eller respekt for) landets miljømyndigheder...
AlternativerHvordan sikrer vi os mod en gentagelse af
denne kedelige historie? Det korte svar på det spørgsmål er, at det gør vi ikke, så længe bekendt-gørelsen alene angiver hvilke haglmaterialer, som er forbudte at anvende. Problemet er, at alle andre materialer så er tilladte uden videre videnskabelig dokumentation for sådanne materialers lang-sigtede konsekvenser for miljø, dyrevelfærd og sundhed. I princippet må vi i henhold til bekendt-gørelsen anvende forarmet uran eller lignende gif-tige materialer, hvilket næppe er intentionen med lovgivningen. Mere realistiske materialer såsom zink, nikkel og kobber har allerede været anvendt som haglmateriale og ingen af disse materialer kan siges at være miljøvenlige på samme niveau som f.eks. jern (stål) – men de er fortsat tilladte at anvende! Forsigtighedsprincippet anvendes med andre ord forsigtigt.
Den logiske, miljøvenlige, praktiske og øko-nomiske løsning er tilsyneladende relativt enkel. Hvorfor anvender vi ikke bare stålhagl overalt – moderne stålhaglspatroner skyder jo fremragende og sandsynligheden for fremtidige overraskelser af denne karakter er nærmest ikke-eksisterende?
Svaret skal findes i træindustrien, som siden blyhaglsforbuddet har forlangt anvendelse af godkendte skovpatroner i skovene for at minimere
skader og driftstop på industriens maskiner samt økonomiske tab på træ, som er skadet af hagl gennem misfarvning el-ler mekaniske skader.
Ingen stål i skoven!Da blyforbuddet rådte
i kraft var man først og fremmest bekymrede for følsomme – og kostbare – knive i finérmaskiner,
Snart forbudt i Danmark af miljømæssige årsager. Men...
MAGASINET
Mit Jagtblad
til at tage betydelig skade af mødet med et stålhagl.
Spørgsmålet er, om savværkernes om-kostninger, hvis stålhaglspatroner blev frigivet til jagt i skovene, overstiger den merpris, som jægerne betaler for skovpa-troner? Det er der desværre ingen, som kan give et klart svar på. Der er heller ikke mange, som står i kø for at udtænke en mu-lig model for, hvordan det i givet fald skulle kunne lade sig gøre at stille alle tilfredse. En simpel mulighed var, at skovejerne frigav jernhaglene og hævede prisen på skov-jagterne med et beløb, som var stort nok til at dække eventuelle erstatningskrav fra savværkerne – eventuelt via en fælles pulje. Men hverken denne eller andre mulige løsninger kommer nærmere en gennem-
førelse medmindre enten myndigheder eller organisationer tager initiativer i den retning -og det er der ingen udsigt til.
Rent samfundsøkonomisk er problemet mere kompliceret. Hvor store er f.eks. de miljømæssige konsekvenser og langsigtede omkostninger af at sprede et åbenbart giftigt materiale som wolfram i naturen? Hvordan kan vi vide, at fejlen ikke genta-ger sig med et andet eksotisk materiale?
Ifølge udkastet til den nye bekendtgørelse træ-der forbuddet mod at anvende wolframholdige haglpatroner til jagt i kraft pr. 1. marts 2014, mens patronerne lovligt kan forhandles og anvendes på skydebaner frem til 31. august. Derefter er wolframholdige haglpatroner sidestillet med bly-haglspatroner og altså nøjagtigt lige så ulovlige at besidde og anvende.
men i vore dage har bekymringen bredt sig til stort set alle afkroge af træindustrien. På savværker, som forarbejder løvtræ til f.eks. parketgulve, er der store krav til tolerencer og overfladefinish, hvilket forudsætter superskarpe båndsavsklinger. Iflg. savværksejer Uffe Jacobsen fra Herskind Savværk, som saver 10.000 kubikmeter egetræ om året, kan et enkelt stålhagl føre til slibeomkostninger på op imod 6.000 kroner og et dyrt driftstop på maski-nen. Desuden misfarver et stålhagl egetræet med store tab til følge.
Men også på savværker, som forarbejder nå-letræ, vil der iflg. Uffe Jacobsen opstå problemer med stålhagl i træet, eftersom de fleste nåletræs-produkter høvles i vore dage som følge af stigende kvalitetskrav til byggetømmer. Høvlklingerne er betydeligt mere følsomme end rundsavsklingerne på disse savværker – efter sigende følsomme nok
....vi må fortsat anvende ALLE andre materialer end bly og wolfram til hagl. F.eks. zink , nickel eller diverse andre balistisk attraktive materialer. Findes der anden lovgivning, som begrænser brugen af f.eks. forarmet uran som haglmateriale? - for be-kendtgørelsen gør ikke...
Haren var engang en af landets vigtigste jagtobjekter – elsket af husmand såvel som majestæt. I dag er en hare
blevet et relativt sjældent syn på vildtparaderne, men den har desværre aldrig fået samme politiske bevågenhed
som mange af de vingede vildtarter herhjemme.
T E K S T O G F O T O J E P
2•3
Evigt ejes kun det tabte
2•3
Jeg har altid haft en svaghed for harejagt. Årsa-gerne er mange. En af dem er, at haren var det
første ”rigtige” stykke vildt, jeg nedlagde. Det var i et østjysk moseområde, hvor jeg som 16-årig dreng havde fået lov at gå på jagt. En efterårsdag i de tidlige 1970’ere sad jeg i skjul under en hyl-debusk og håbede på at skyde en overflyvende krage, og mens jeg sad og ventede, kom der et velvoksent eksemplar af arten Lepus europæus stilfærdigt hoppende. Den dristige hare hoppede hen og satte sig et par meter fra mig – og jeg må med skam melde, at jeg ikke kunne modstå fristel-sen til at udnytte denne oplagte chance. Som så mange andre begyndere på jagtens stier, var resul-tatet af jagten for mig dengang vigtigere end dens
omstændigheder. En af årsagerne til, at haren ikke (længere) er
så højt værdsat et jagtobjekt er formentlig, at de ikke byder på de store udfordringer med hensyn til skydning. Og det er en anden grund til, at jeg holder af harejagt. Jeg voksede hurtigt fra at skyde harer, der sad stille, men ikke desto mindre er det adskillige gange lykkedes mig at afgive mine to skud alt for hurtigt og derved lade den flygtende hare slippe med skrækken. Måske var det jagtgu-dernes straf for min lidet ærværdige debut som harejæger.
EN ANDEN GRUND til, at jeg holder meget af dansk harejagt er, at det er en af de sidste former for
H A R E J A G T , E N A F D E S I D S T E F O R M E R F O R S E L S K A B S J A G T ,
H V O R M A N I K K E S T Å R P Å J A G T M E N G Å R P Å J A G T . . .
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T EMAGASINET
Mit Jagtblad
selskabsjagt, hvor man ikke står på jagt, men går på jagt. For mig er god gammeldags trampejagt simpelt hen en hyggelig form for motion – med mindre den da lige foregår over nypløjet lerjord.
Jeg har gennem årene deltaget i trampejagter efter harer i adskillige lande, og altid fundet dem fornøjelige. Især i Skåne, var der indtil for få år siden stadig pænt med harer, og som regel lå der på pa-raden mere end en hare for hver deltagende jæger.
Driv- og kedeljagter på harer kan også være meget fornøjelige. I Skotland har jeg engang delta-get i en forrygende drivjagt på Blue Hare, hvor fem mand på to drev skød omtrent 70 harer.
Den eneste harejagt, jeg ikke finder fornøjelig er faktisk smålandsk harejagt, som jeg har deltaget
i for første, eneste og sidste gang. Jeg blev for mange år siden inviteret på harejagt af en god svensk ven, som har forsynet mig med bukkejagt i Småland gennem mere end 25 år.
På den egn viste harejagt sig at være en for uindviede meget vanskelig gennemskuelig form for hundeprøve, hvor hovedformålet var at nyde hundenes hals i skoven, mens de forfulgte haren.
Jeg blev belært om ikke at skyde haren første gang den passerede, da det ikke var godt for hun-dens disciplin. Endnu mere forvirrende blev det hele af, at deltagerne under drevet samledes for at tænde bål og koge kaffe, hvorefter de stod og småsludrede. Netop som kaffen var ved at være klar var der en, som hørte hundeglam i det fjerne, og sekundet efter var alle jægeren løbet tilbage til deres poster, mens jeg stod lidt forvirret tilbage. Min post var temmelig langt borte, og jeg var ikke sikker på, om jeg ødelagde noget for de andre ved at løbe tilbage for at finde den i det ukendte terræn. Jeg blev derfor stående og drak en kop kaffe. Da jeg var færdig med kaffen var det længe siden, at jeg havde kunnet høre hals, og mens jeg spekulerede på, om de andre jægere nu ville kom-me tilbage for at få kaffe, kom der en brun hare hoppende ned ad vejen. Jeg sad på en vindfælde, og da haren kom på passende hold, skød jeg den. En halv time senere kom min vært tilbage, og jeg viste ham stolt den brune ”Tyskhare”, jeg havde nedlagt. Min vært blev helt bleg og forklarede, at hvis man skød en ”Tyskhare” uden den blev drevet af en hund, så betød det uvenskab for livet – og var der tale om en af de hvide skovharer var den eneste retfærdige straf ”döden!”
Nu løber jeg ned i bilen med haren, og når de andre kommer tilbage må du sige, at du har skudt forbi på en skabræv, ellers er jeg færdig med at komme på harejagt her i pastoratet!HERHJEMME HAR DEN noget tættere bestand af harer stillet mindre krav til de sportslige aspek-ter af jagtformen, men hvis udviklingen forstæt-ter, er det et åbent spørgsmål, hvor længe vi får lov
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T E
at jage arten.I 1940’erne og 1950’erne var den årlige afskyd-
ning af harer i Danmark omkring 430.000 harer, men siden 1960’erne er udbyttet faldet støt til kun 55.000 i 2012. Årsagerne er især ændringerne i landbrugsdriften.
Tidligere var harerne et af de primære byttedyr på selskabsjagterne. Det største registrerede ud-bytte for én dag i Danmark stammer fra terrænet Tårnborggård ved Korsør, hvor et jagtselskab den 16.10. 1933 nedlagde i alt 601 harer. Men også andre dele af landet havde tætte harebestande. På en tredages jagt på Brattingsborg gods på Samsø nedlagde man i 1934 over 1200 harer. Den mest succesfulde danske harejæger gennem tiderne er Erik Holstein-Holsteinsborg (1896-1970), som i årene fra 1907-1970 nedlagde i alt 6.891 harer – et gennemsnit på over 100 om året. Størst udbytte på en dag herhjemme blev den 27/10 1936 præsteret af Niels Iuel (1861-1938), som ene mand nedlagde 106 harer på Brattingsborg gods på Samsø.
På trods af disse tal stod størrelsen af både de danske harebestande og landets godser slet ikke mål med de centraleuropæiske. I dag er det næs-ten ikke til at forestille sig, hvor mange harer der var på de bedste revirer. Et par eksempler:
På en eneste dag, den 28. december 1898, ned-lagde man på grev Frederick Wenckheims gods i Ungarn 3.094 harer – foruden 1 rå, 5 fasaner, 59 agerhøns, 1 trappe, 2 ræve og 1 ”diverse”. På den tyske baron Maurice von Baron Hirschs gods i Ung-arn kaldet Schloss St. Johann, afholdt man i 1894 afholdt en fem dage lang jagt, som gav et samlet udbytte på ”7.500 harer og 2.500 kaniner”.
I det tidligere Tjekkoslovakiet havde man også en forbløffende harebestand. Selv det enorme udbytte fra Schloss St. Johan blev her så sent som i 1933 overgået på en jagt af seks dages varighed med i alt 10 skytter, som angiveligt nedlagde hele 9.359 harer – svarende til næsten 1.560 per dag. Fyrstehuset Schwartzenberg i Böhmen (i dag Tjek-kiet), havde store ejendomme og i jagtåret 1908
nedlagde man i alt hele 23.921 af de langørede gnavere.
Den mest succesfulde harejæger, hvis samlede udbytte er blevet registreret, var den britiske Lord Ripon, som i løbet af sine 56 sæsoner fra 1867-1923 skød hele 31.934 harer.
Ærkehertug Franz Ferdinand (1863-1914) er for-mentlig den jæger, som har haft det største udbyt-te af harer på en gang. Under en eneste jagt i 1911 nedlagde han personligt 1.277 harer.
SELVOM JEG LEJLIGHEDSVIS har nedlagt harer på de småjagter, jeg i stigende grad dyrker
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T EMAGASINET
Mit Jagtblad
sammen med andre hanebøsseentusiaster, er mi-ne største udbytter af harer de seneste mange år opnået på øen Saltholm i Øresund.
Både andetræk og harejagterne på ”Holmen” var altid en sikker kilde til både gode jagtoplevelser og hyggeligt selskab, og jeg har nydt det privilegi-um ofte at blive inviteret på både ande-, gåse- og harejagt derovre af en god ven.
Gennem næsten hele den danske jagthistorie har Saltholm været et af Danmarks bedste hare-terræner, idet øen siden middelalderen har været anvendt til græsningsareal for kreaturer. At hare-jagten også har været vigtig for øens indbyggere
dokumenteres af, at man allerede i 1827 opkastede såkaldte ”harehøje”, så de langørede gnavere havde tilflugtssteder under de hyppige oversvøm-melser, som øen bliver udsat for. Øens naturlige bakker varierer fra 1-2 meter over havet, så ligefrem bjergrig kan man ikke kalde den. Ser man bort fra øens to gårde og 12 (sommer)huse, er det højeste punkt på den 16 km2 store ø netop en harehøj, hvis top ligger 3 meter over havet.
De flade strandenge gør det i tørre perioder let at gå på trampejagt efter harer, men øen gen-nemskæres af talløse små render og vandhuller, som kan gøre det påkrævet at være iført waders for
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T E
at komme rundt, og de er som bekendt sjældent det mest behagelige fodtøj til lange marcher. Traditionelt er harejagterne på øen foregået ved, at et selskab af jægere med ca. 30 meter imellem hinanden i et antal drev vandrer hen over øen i så lige en række som muligt. Med andre ord en sels-kabs-trampejagt.
Historisk set har udbytterne været ganske store med mange hundrede harer på paraden efter en dags jagt. En af ulemperne ved at have jagt på Salt-holm er, at øen er vanskelig at komme til. Man må have egen båd – eller kende en, som har det. Af-standen til øen er ikke lang – faktisk er der i fugle-flugt kun 12 km til Rådhuspladsen i København og fem kilometer mellem Amager og Saltholm, men der er altid megen skibstrafik og strøm i Øresund, hvilket sammen med de mange sten og/eller lave vand omkring øen gør det til en ikke helt enkel sag at komme dertil. Faktisk er mange af harejagterne gennem årene blevet aflyst på grund af vindfor-holdene. Eftersom der hverken er elektricitet, veje eller ferskvand på øen, er der også mange andre logistiske problemer, som skal løses, før man kan komme på jagt derovre.
JEG HAR ALTID HOLDT meget af harejagterne på Saltholm med deres lange dagsmarcher, hyg-gelige frokoster og normalt adskillige chancer for at skyde en hare. Eftersom man selv skal bære de harer, man skyder, lærer man hurtigt ikke at være for begærlig, men i starten af nobelt overlade chancerne til mere uerfarne harejægere. Selvom man i de senere år har haft en traktor med ladvogn til at siksakke bagved drevkæden, kunne man godt risikere at skulle slæbe sit bytte meget langt, før man slap af med sit bytte. Det går fint, at bære en enkelt har i en rem over skulderen, og to går an – men derefter bliver det til meget hårdt arbejde at slæbe harer. Jeg ved det af bitter erfaring, for min personlige rekord er otte harer på en jagt – og de var ikke helt jævnt fordelt over dagen.
Som hyppig gæst på ”Holmen” i de seneste
15 år har jeg imidlertid med vemod kunnet følge udviklingen i harebestanden. Da min vært for 20 år siden blev jagtlejer på øen, skød et selskab på 26 mand 400 harer på en dag, mens det normale udbytte for 25-30 deltagere lå omkring 150 harer. Man afholdt 5-6 harejagter afhængigt af vejr og især vindens styrke, og skød på en sæson mel-lem 500 og 1.000 harer. De senere år er udbyttet imidlertid faldet støt til at ligge under 200 per år, og sidste sæson langt under det. Stadig flere hare-jagter har måttet aflyses – ikke på grund af vejret, men fordi bestanden ikke længere er tilstrækkelig tæt til yderligere at kunne reduceres ved en større selskabsjagt.
Som en af sine første embedshandlinger i 2014 ændrede miljøminister Ida Auken bekendtgørelsen om vildtreservatet på Saltholm. Allerede dagen efter var al jagt forbudt på den sydlige del af øen og de tilhørende holme og småøer. Hermed er det slut med jagt på de absolut bedste dele af øen – i hvert tilfælde når det gælder ænder og gæs. Afhængigt af temperament og politisk overbevisning kan man hævde, at det hele blot skyldes en SF-politikers behov for at markere sig blandt sine kernevælgere. Men man kan også se det som ansvarlig forvaltning af et af landets vigtige rastepladser for trækfugle.
Det, som kan undre er, at den samme minister mindre end et år tidligere af hensyn til flysikker-heden i Københavns Lufthavn kun 5-6 km fra sønderenden af Saltholm underskrev en anden bekendtgørelse. I Dragør og Tårnby kommuner tillader den hele året regulering af både grågæs, ca-nadagæs og den ellers totalfredede bramgås – blot fuglene kommer i flokke på 5 eller derover. Man må endda bruge både lokkefugle og skjul til denne regulering. Skovduerne må skydes fra 1. juli. Det er ikke nemt at gøre alle tilpas.
EFTERSOM TOTALFREDNINGEN af Saltholm kun gælder 12 % af øen vil den næppe være en direkte hindring for harejagterne. Men indirekte er det ikke usandsynligt, at den nye fredning bliver t
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T EMAGASINET
Mit Jagtblad
B Å D E A N D E T R Æ K O G H A R E J A G -T E R N E P Å ” H O L M E N ” V A R A L -T I D E N S I K K E R K I L D E T I L G O D E J A G T O P L E V E L S E R
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T E
årsag til, at harejagternes tid er forbi på Saltholm. Udviklingen har nemlig heller ikke på Saltholm været nådig for harerne, selvom der ikke benyttes sprøjtegifte derovre.
Artens primære problem er dels konkurren-cen om føde, dels husdyrenes og vildgæssenes afgræsning af strandengene. Da græsset i dag tillige bliver slået på de dele af øen, hvor der ikke er kreaturer, bliver der meget få skjulsteder tilbage for harerne. Resultatet er, at bestanden af harekillinger bliver hvert år reduceret voldsomt af først måger (især svartbag), og senere af den stærkt stigende bestand af havørne og især kongeørne. Hertil kommer den stadig hyppigere oversvømmelser af øen som følge af de senere års klimaændringer. Med totalfredningen af sønde-renden er der ingen tvivl om, at afgræsningen af strandengene vil intensiveres indtil den biologiske
bæreevne bliver overskredet. Der bliver derfor end-nu færre arealer, hvor haren kan komme i skjul.
Efter den seneste storm (Bodil) blev der af jagt-lejerne foretaget en uofficiel optælling af harer på øen. Det triste resultat var, at man kun så 30 harer, og selvom alle øens individer næppe kom på bene-ne ved gennemvandringe af øen, må konklusionen være, at den totale bestand næppe overstiger 100 harer.
Selvom haren har en stor formeringsevne, er det derfor desværre ikke sandsynligt, at der igen kan afholdes harejagter på Saltholm før denne art op-når ligeså stor politisk bevågenhed og beskyttelse som fuglevildtet.
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T EMAGASINET
Mit Jagtblad
E V I G T E J E S K U N D E T T A B T E
2•3
Hvordan ku’du?
T E K S T : J E N S U L R I K H Ø G H F O T O : M O R T E N H Ø G H
Sydafrika juni 2012. Vor jagtvært Julius mangler kudu i sin fryser og han ved præcis, hvor vi kan finde Afrikas graciøse svar på kronhjorten. Med den lette aftenbrise imod os har vi sat os tilrette med udsigt til en flittigt anvendt veksel mod et vandhul.Julius ved, at en ung tyr følger flokken af køer - den vil han gerne have skudt. Vi har ikke siddet i 20 minutter, da de majestætiske antiloper dukker op i det svindende aftenlys mindre end 50 meter fra os...
2•3
Hvordan ku’du?
H V O R D A N K U ’ D U ?MAGASINET
Mit Jagtblad
Jeg har lånt Julius’ arbejdsriffel. En ældre renoveret Mauser 98 i kaliber .270 Winchester med en håndslidt gammel Leopold på top-pen. Med lokal PMP ammunition i magasinet er jeg særdeles bevidst om nødvendigheden af nøjagtig skudplacering. Skudholdet er kort, skydestillingen stabil og dyrene passerer roligt forbi. Jeg er klar... Skuddet flænger aftenstilheden. Vi hører tydeligt kugleslaget som et slag på en stortromme. Tyren tegner helt efter bogen for en velplaceret bladkugle og sætter i spring mod krattet uden at for-stå, hvad der netop er sket. Han har fuld bæring på alle ben. Skuddet sidder umiddelbart bag skulderen. Billederne herover er taget med 0,2 sekunders mellemrum.
H V O R D A N K U ’ D U ?
Da tyren løber ind i krattet, viser en voksende rød plamage bag venstre skulder, at der er gennemskud. Det hele går dog så stærkt, at vi først ser det på billederne senere på aftenen. I situationen kan vi blot kon-statere at kudutyren løber ind i krattet. Langt ind i krattet...
Måske er det frygten for en besværlig eftersøgning, som tvinger panderynkerne frem i Julius’ pande? Der er ikke meget dagslys tilbage.
H V O R D A N K U ’ D U ?MAGASINET
Mit Jagtblad
Jack Russelterrieren Coco har på blot to jagtsæsoner gennemført mere end hundrede eftersøg. Hun sætter på kommando i løb efter tyren og forsvinder i krattet. Vi lytter intenst. Begynder hun at gø hysterisk, er der fortsat liv i dyret, og så må vi løbe ind for at aflive det, mens hun stiller det. Vi er nu ret sikre på, at alt er i orden.
Klart rødt blod en meter oppe i de allestedsnær-værende kamferbuske eliminerer al tvivl: Tyren er lunge-skudt, og må ligge forendt et stykke inde i krattet.
H V O R D A N K U ’ D U ?
Et enkelt bjæf afslører, at Coco har fundet ham forendt. Han løb små 150 meter på sit sidste åndedrag og forskrækkelsen over braget. Selv i døden er der en særlig værdighed over kuduen - også selvom der bestemt ikke er tale om noget op-sigtsvækkende trofæ. Coco har forståelige ejerfornemmelser. Det er trods alt hende, som har gjort alt arbejdet... synes hun.
H V O R D A N K U ’ D U ?MAGASINET
Mit Jagtblad
At finde vildtet fredeligt forendt fylder mig med en stilfærdig følelse af jagtlykke. Der er gået præcis 5 minutter siden skud-det og bushen er tyst som graven.
Vi venter ikke mere end en halv snes minutter på “rustvognen” som holdt parkeret et par kilometer borte under jagten. I da-gens sidste lys starter den stolte kudutyr sin sidste rejse mod en glohed grill og forventningsfulde ganer. Han får sikkert føgle af ædle røde druer. En værdig slutning...
H V O R D A N K U ’ D U ?
JAGT & OUTDOOR 2014Besøg
Fagmesse og landsudstilling
25.-27. april Odense Congress CenterFredag kl. 14.00 -19.00Lørdag & søndag kl. 09.00 -17.00
Læs mere på www.jagtogoutdoor.dk Find os på
Jagt
Outdoor
Safari
Odense Congress Center · Ørbækvej 350 · 5220 Odense SØ
PrisKamp mod høreskader
Nielsen SONIC SERIEN AF LYDDÆMPERE ROBUST OG GENNEMPRØVET! Vi giver 5 års ”NO BULLSHIT” fabriksgaranti. SUVERÆN DÆMPNING set i forhold til forlængelsen af våbnet. MODUL SYS-TEM med mulighed for at forlænge og afkorte efter aktuelt behov. HØJ STYRKE OG LANG LEVETID på grund af kombinationen af højstyrke aluminiumskrop, kombineret med slidkærner af stål.
DANSK KONSTRUERET OG PRODUCERET DANMARKS NOK BEDSTE PRISER INCL MONTE-RING OG GEVINDBESKYTTER:
Nielsen SONIC 55 kr. 1800,- Nielsen SONIC 45 kr. 1500,-Nielsen SONIC 35 kr. 1200,-Nielsen SUBSONIC .22kr. 500,- Nielsen SUBSONIC .17 kr. 800-
J. Nielsen Design ApS -Telefon 40173723 anviser nær-meste forhandler og monteringssted. Email: [email protected] www.Nielsengunparts.com www.sonicsilencers.com
SLC 56DER SKAL VÆRE LYS
Jagt i tusmørke skaber særlige udfordringer for jægere og teknologi. Kikkerter fra SLC 56-serien er det helt rigtige valg til observation til ud på natten. Den perfekte, langtrækkende optik kombinerer enestående skarphed fra kant til kant og et stort synsfelt med exceptionel lystransmission. SWAROVSKI OPTIK – så kan du bestemme det rette øjeblik.
DU KAN FINDE VORES PRODUKTER HOS EKSKLUSIVE SPECIALISTFORHANDLERE OG ONLINE PÅ WWW.SWAROVSKIOPTIK.COM
SEE THE UNSEENWWW.SWAROVSKIOPTIK.COM
H03_Mitjagtblad_A5_DA.indd 1 24.01.14 07:37
SHOT show 2014M I T J A G T B L A D P Å
Mit jagblad var naturligvis på plads, da verdens største messe for skydevåben og jagtudstyr
løb af stablen den 14.-17. januar.Besøgende fra mere end 100 forskellige lande
valfartede i midten af januar til verdens største fa-gmesse inden for civile skydevåben og jagtudstyr i alle tænkelige afskygninger.
I år var Las Vegas stedet for den 36. udgave af den årligt tilbagevendende messe, som udeluk-kende er åben for professionelle – det vil sige våbenhandlere, diverse indkøbere samt våben-
pressen m.v. Forbrugere har ingen adgang – det er der simpelthen ikke plads til!
MERE END 1.600 udstillere fra hele verden viste i år deres produkter frem for et rekordstort publikum på godt 67.000 besøgende, som sled fodsålerne tynde på det mere end 5 hektar store udstillingsareal for at mødes med deres kon-takter i branchen og danne sig et overblik over udvalget.
Som skandinavisk besøgende på udstillingen
SHOT show 2014er det stærkeste indtryk, man tager med sig hjem, at jagt- og udstyrsmarkedet i Europa og USA er to vidt forskellige verdener. Hvor den tilsvarende fagudstilling i Europa er 80% jagt og den resterende del sportsskydning og sikkerhed er det lige omvendt i USA.
Moden på den fjerne side af dammen er helt klart, at alting skal være ”taktisk”. Udvalget af mi-litære rifler, haglgeværer og håndvåben er derfor overvældende – det er disse våben amerikaner-ne foretrækker i deres forskellige skydediscipli-
ner. Tendensen smitter af på jagtsiden, hvor det f.eks. er mere end svært at opspore et sæt jagttøj, som ikke er camoflagefarvet.
IKKE DESTO MINDRE er der der masser af fine produkter og god inspiration at hente på det ame-rikanske kæmpemarked, hvor jagt og skydning til sammen står for en årlig omsætning på 110 mia. dollar og beskæftiger næsten en mio. mennesker!
Der er sort af mennesker under hele udstillingen i Las Vegas. Gæsterne er primært våbenhandlere fra hele USA.
Man finder masser af mindre firmaer blandt de godt 1.600 udstillere. Her er det ”Wild West Guns” fra Alaska, som stolt fremviser sine kompakte lever-action rifler i kalibrer for voksne jægere.
I USA findes der en løsning på et hvilket som helst pro-blem. Her en terrængående kørestol for jægere som er lammede fra brystkassen og ned. Salget går efter sigende strygende i kølvandet på de mange konflikter USA er involveret i.
Skandinavien var sparsomt repræsenteret og primært gennem svenske virksomheder såsom Norma, Aimpoint og Mora. Her er det Aimpoints store stand som blev flittigt besøgt under hele messen.
S H O T S H O W 2 0 1 4MAGASINET
Mit Jagtblad
I USA findes der en løsning på et hvilket som helst pro-blem. Her en terrængående kørestol for jægere som er lammede fra brystkassen og ned. Salget går efter sigende strygende i kølvandet på de mange konflikter USA er involveret i.
En stor europæisk producent som Zeiss er meget bevidst om forskellene på det amerikanske og det europæiske marked. Her ses resultatet af et eksklusivt samarbejde med riffelproducenten Kimber. En let bjergriffel med Zeiss-kikkert i matchende camouflage.
Selvfølgelig har vi brug for camouflagefarvede haglbøsser med 15-skuds magasinkapacitet!
S H O T S H O W 2 0 1 4
Med et pürsch-skjold som dette, kan du snige dig frem igennem skoven som en ægte in-dianer! Udstille-ren producerede også naturtro og vejrfaste skjul som lignede stubbe af kæm-pe egetræer.
Ifølge manden på billedet – Fred Abbas – er dette den ideelle måde at præsentere sit whitetail trofæ på. Man hakker simpelthen hornene af og stikker dem ned i hullerne på denne smagful-de plastik-hjort. Bryder du dig ikke om farven? Intet problem – den fås i mange forskellige mønstre!
S H O T S H O W 2 0 1 4MAGASINET
Mit Jagtblad
For de mere mobile jægere er der også be-kvemme måder at komme rundt i de amerikan-ske revirer på. Såsom denne 4x4 hybridbil med el- og ben-zinmotorer. Mu-sestille terræn-transport til en pris omkring 13.000 USD.
Det simple – og smukke – alernativ til sav og plade. Paradoksalt nok er denne forenkling af den europæiske skal-montage amerikansk og sælges under navnet Skullhooker.
National Rifle As-sociation – er en organisation, som kæmper hårdt for amerikanernes grundlovssikrede ret til at eje og bære våben. NRA har cirka 5,7 mio. medlemmer lige fra sportsskytter og jægere til men-nesker, som ejer et skydevåben til selvforsvar.
Amerikanerne dyrker deres ikoner – også inden for jagtens verden. Her er det en af kabel-TV-stjernerne fra showet ”Buck Com-mander”, som optræder som Mossbergs ansigt udadtil.
Kærligheden til moderne jagtcamouflage vil ingen ende tage – vi fandt adskillige uds-tillere af frækt undertøj i de nyeste camufla-gemønstre.
S H O T S H O W 2 0 1 4
BrunstmagiPolen. Sensommer. Højbrunst. En jæger, en guide og en stor buk. Fem intense minutter, der føles som et år. Et rigtig godt år!
T E K S T O G F O T O D A G P A L M A R H Ø I L A N D
Masser af store modne, bukke farer rundt i området for at bringe deres gener videre. Jeg
får næsten ikke tid til at lade indtrykkene synke or-dentligt til bunds, før den næste spændende ople-velse opstår. Dette er virkelig balsam for sjælen!
Mens vi pürscher langs en lille sti, går jeg og smiler for mig selv. Jeg har netop skudt en ræv og tanken om at den har sat tænderne i sit sidste rådyrkid giver jagtoplevelsen en ekstra dimensi-on. Bedst som jeg går og funderer over tingene får vi igen øje på en buk. Men denne gang nytter det ikke noget at lokke. Bukkens virker næsten fastlimet til råen med næsen i hendes ende og han tripper ivrigt rundt efter hende, som om at hun har lovet ham noget. Her må vi bare forsøge at bringe os i position.
Det giver nogen ekstra hårde slag i den i for-vejen hårde puls, da guiden får taget bukken i nærmere øjesyn og straks får øjne så store som appelsiner. Han finder ikke umiddelbart ord og signalerer i stedet ved at lægge højre hånds fingre om sit venstre håndled, at denne buk bestemt ikke er nogen lille dreng.
Vi pürscher os hurtigt frem i forsøget på at afskære bukken, men vi har både vinden og ner-verne imod os! Guiden bliver stående ved de sidste buske i frygt for at skræmme dyrene på engen. Jeg pürscher videre alene, mens jeg irriterer mig grænseløst. Hvorfor går det aldrig på skinner, når man endelig finder en ordentlig buk? Jeg bider tænderne sammen. Hver en muskel i min krop er spændt. Jeg bevæger mig med yderste forsigtig-hed. I denne situation er det bare ikke godt nok næsten at lykkes – her er det kun hovedpræmien, der tæller! Bukken og råen tripper hvileløst videre mod skoven. Det er nu eller aldrig. Jeg tør ikke at snige mig nærmere i den knasende ærtemark og jeg hæver riflen mod skulderen.
Mens hvert sekund føles som et år, presser jeg sikringen frem og lader fingeren finde aftrækkeren. Jeg tager et ekstra godt greb om forskæftet og finder bukken i trådkorset. Med et kontant brøl
får jeg bukken til at stoppe. Tiden står stille, da jeg krummer fingeren mod aftrækkeren. Vil kuglen overhovedet nå frem, inden bukken er forsvundet som en vind? Jeg spærrer øjnene op idet jeg hører lyden af mit skud. Bukken er allerede på vej ned og råen springer mod skoven. Jeg kan næsten ikke tro det jeg ser, imens jeg instinktivt repeterer.
Guiden er næsten fremme, inden jeg har afladt riflen. Han er helt vild af begejstring og klemmer næsten livet af mig med et håndtryk, som nærmest lammer blodcirkulationen i hele min krop. Ingen tvivl om, at dette er fælles glæde!
Vel fremme ved bukken bliver jeg helt over-vældet. Den er ikke bare stor – den er enorm! Jeg må simpelthen sætte mig ned for at lade det hele synke ind. Her – langt ude i det polske bondeland, næsten på grænsen til Hviderusland – har jeg netop toppet de mange oplevelser, jeg har haft de seneste dage. Jeg har skudt min største buk no-gensinde. Hvilken oplevelse – det kører for mig!
”HVORFOR GÅR DET ALDRIG PÅ
SKINNER, NÅR MAN ENDELIG
FINDER EN ORDENTLIG BUK?”Brunstmagi
VIL DU AFSTED?
Rejsen var arrangeret af Korsholm Jagtrejser. Du kan finde tilsvarende ture på www.kors-holm-jagtrejser.dk eller kontakte bureauet direkte på tlf: (+45) 96 80 20 20.
2•3
Er hunden altid menneskets bedste ven? Nedenstående beretning viser, at det somme-
tider afhænger af omstændighederne.
T E K S T O G F O T O J E P
RIGBY
2•3
Enhver hundeejer ved, hvor fattigt livet ville være uden vores firbenede venner. Og alle
der har haft et par stykker af slagsen ved også, at hunde er årsag til megen irritation, hvis de ikke arter sig, men for eksempel løber frem i såterne, piber under aftentrækket, halser i hundegården eller ”glemmer” at lystre. I disse situationer er der som bekendt mange hunde, der får et nyt navn á la: kom så her for Helvede! Vi har alle oplevet det, og vi ved alle, at det som regel er i den bagerste ende af linen, at problemet sidder.
I ET SJÆLDENT ANFALD af selverkendelse valgte jeg derfor at få hjælp fra en af mine venner til at træne min forrige jagtlige følgesvend. Han kom til verden på premieredagen for den første andejagt i dette årtusinde, og en oktoberdag ringede Niels og spurgte, hvad den lille (g)uldklump skulle hed-de? Jeg havde 30 sekunder til at bestemme mig, for de var ved at udfylde stambogspapirerne.
Som riffelentusiast ville jeg ikke stå tilbage for en af mine venner, der mest er til haglbøsser. Hans hund hed Purdey, så jeg svarede prompte: ”Rigby” efter den berømte engelske riffelproducent. Men kært barn har mange navne. Som den i mere end en forstand store pædagog Niels er, tiltalte han ærbødigt vidunderet ”Master Rigby” på grund af hundens adfærd og til tider ret arrogante måde at sidde og stirre ud over verden fra et passende højt punkt.
Mindre ærbødige jagtkammerater tildelte den senere tilnavne som flæskestøveren, hesten, con-tainerkraniet, ligbæreren (hvormed de indikerede, at en labrador jo er sort og kan kun finde døde fugle) og sågar Elanor efter Beatles-hittet fra 60’er-ne. Både hunden og jeg tog det hele med stoisk ro – spottegloser vanærer som bekendt kun deres ophavsmand.
SOM HVALP BOEDE Rigby hos Niels, som gav den grundtræning, og med jævne mellemrum var det så min tur til at arbejde med både kræet og mig
selv en 14 dages tid, inden hunden skulle tilbage i Niels’ skole.
Træningen her gik over al forventning, og af-sluttedes med et fint eksamensbevis for bestået schweisshundeprøve.
Faktisk havde Rigby allerede fået sin ilddåb som apportør under en dueregulering. Jeg er ingen er-faren hundetræner og anede ikke, at det kan være risikabelt at sætte en unghund til at apportere duer på grund af artens mange løse fjer, der klistrer til hundens mundhule og nemt giver hunden afsky for at apportere. Heldigvis vidste Rigby det heller ikke, og han hentede beredvilligt 17 duer helt efter bogen – ligeså stolt som indehaveren.
Måneden efter gik det løs på den svenske buk-kejagt, hvor han fik lov at finde alle de bukke, som blev nedlagt – både dem, vi vidste hvor faldt, og nogle mere krævende. Han gjorde endda sagen ære ved at finde og holde en anskudt buk til jeg kunne fange den af. Glæden og stoltheden ville nok engang ingen ende tage. Hvor svært kunne det være?
DET FANDT JEG UD af en måneds tid senere, da jeg i et anfald af overmod tog hunden med på en hønsejagt for stående engelske hunde. Sådan bare for en sikkerheds skyld, hvis der nu blev problemer med apporteringen. Det gik fint med at gå ved fod hele formiddagen. Men da en nedskudt høne forsvandt i roerne. En af deltagere foreslog efter et stykke tid på syngende sjællandsk, at:
Du må nok hellere gå hen i bilen og hente din Labradóor.
Jeg gav ham lov, og så ikke den erfarne træners listige grin. Det var Rigbys første jagt i roer, og som mange andre hunde tog han sig straks en susetur mellem de grønne blade, og rejste dagens største flok høns langt uden for skudhold. Der var ejeren ikke længere helt så stolt, mens hunden syntes ganske uberørt. Det skal dog sige til Rigbys ros, at han heldigt nok fandt agerhønen efter at være kaldt til orden – det mindskede drillerierne lidt. t
R I G B Y – E T H U N D E L I VMAGASINET
Mit Jagtblad
H A N L O K A L I S E R E D E D E M U N D E R V A N D E T V E D B R U G A F S Y N E T , F O R
S O M R E G E L V A R D E T B A R E ” P E R I S K O P E T ”, S O M V A J E N D E
K U N N E S E S P Å O V E R F L A D E N . . .
R I G B Y – E T H U N D E L I V
frokost. Det sidste var faktisk en utrolig bedrift, når man kendte hans næsten sygelige madfokusering. Vi testede ham en gang, hvor han skulle bruges i avlen. Han blev stillet mellem en meget kærlig labradortæve, som allerede havde slået halen til si-den, og en skål med tørfoder. Han åd foderet først,
R I G B Y – E T H U N D E L I VMAGASINET
Mit Jagtblad
Senere samme år gik det ned til fjorden, hvor han apporterede sin første gås – lidt ukonventio-nelt. Han tog den i halsen og bakkede hjem med den. Ikke så kønt – men i denne situation talte resultatet for mig mere end stilen. Siden kom han da også efter det, og lærte sig efterhånden også at dykke efter vingeskudte krikænder. Det så ud som om han lokaliserede dem under vandet ved brug af synet, for som regel var det bare ”periskopet”, som vajende kunne ses på overfladen.
EN AF MINE JAGTKAMMERATER har en hustru som mildest talt er skeptisk over for jagt – eller måske snarere al den tid, som manden bruger på det. Det er måske derfor at han hævder, at en af de mange fordele ved at have hund er, at der altid er én, som er glad, når man kommer hjem!
Selv måtte jeg nøjes med gensynsglæden fra kone og barn, for jeg har været privilegeret ved i flere forskellige jobs at kunne have Rigby med på arbejde, og tillige på mange af mine udlandsrejser.
Tæt og langvarigt samvær giver ofte trygge og selvsikre hunde, som af samme grund er mere tilbøjelige til at udvise selvstændighed under ar-bejdet. Som årene gik, kom det tydeligt frem, og Rigby har gentagne gange reddet min ære ved at give blanke fanden i ordrer, og selv tage affære, når han havde anskudt vildt i næsen.
Som med den fasan, jeg ikke kunne nære mig at prøve at bagskud til lavt hen over majsen, men kun blev ramt af et kanthagl. Midt i næste såt kom hun-den med den stadig meget levende fugl. Eller den anskudte sneppe han fandt, mens vi andre spiste
t
og fornøjede tæven bagefter! Det var ved denne lejlighed han blev døbt ”Joe Cool” af tævehundens ejer, som har kaldt ham det lige siden.
Med til denne endeløse lobhudling af min øjesten hører, at Rigby glad og gerne tog med fremmede på jagt - og ikke mindst lystrede dem,
når blot de brugte samme kommandoer som jeg. Af samme grund blev han ofte udlånt til de stakkels jægere i min omgangskreds, som var forhindrede i at have hund.
PÅ GRUND AF NIELS’ fremragende træningsind-sats var det som ovenfor beskrevet ikke på jagtrevi-rerne, at Rigby satte mig i rigtigt pinlige situationer.
Den første gang hunden rigtigt svigtede mig var, da han skulle til dyrlæge og vaccineres mod rabies. Jeg blev modtaget af en kvindelig dyrlæge, hvis udseende kunne få en katolsk biskop til at sparke en rude af plexiglas ind.
Ved en sammenligning ville selv Grace Kelly i højere grad minde om en 85-årig spedalsk rengøringskone. Hun (dyrlægen altså) var ligeså begejstret for synet af Rigby, som jeg var ved synet
R I G B Y – E T H U N D E L I V
af hende. Rigby derimod, var ikke det mindste im-poneret. Dyrlægen bukkede sig ned og klappede hans store hoved, og jeg anstrengte mig hårdt for ikke alt for åbenlyst at stå og glo ned i den åben-stående kittel, hvor den smukkeste kavalergang nordøst for Andesbjergene bulede frem. For at forlænge denne behagelige stund en smule, priste jeg hundens mange kvaliteter – lige fra intelligens til lydighed og træningstilstand, hvorefter det åbenbart blev for meget for hunden. For første og eneste gang nogensinde satte han sig demonstra-tivt til at skide indendørs, og ramte tillige hendes sko, mens jeg så hende dybt i øjnene. Som den opmærksomme læser allerede har gættet, blev det aldrig dyrlægen og mig – sikkert af mange andre årsager.
DET SKULLE IMIDLERTID vise sig ikke at være sids-te gang, at Rigby satte mig i forlegenhed overfor det smukke køn. Et år var jeg på vores traditionelle elgjagt i Småland. Det er altid fornøjelige ture, som
varer en 3-4 dage. Min ven Slagteren sørger for både gule ærter og andesteg, og selvom vi ikke skyder alverden af vildt, er der altid høj stemning, skåltaler og mere eller mindre anstændige historier at hente. Dette år havde slagteren to af sine kol-leger med, og en af dem havde medbragt en stor papkasse med hjemmelavede røde wienerpølser af fornemste kvalitet. Det undgik naturligvis ikke Rigbys opmærksomhed, og de rare slagtere lod ubemærket af mig den ene pølse efter den anden forsvinde i hunden tilsyneladende bundløse vom. Inden længe fik en af dem den enestående ide, at hunden skulle gøre noget til gengæld, og for en rød pølse vil Rigby gøre hvad som helst. Jeg gentager: Hvad som helst. Det eneste problem er at få budskabet kommunikeret. Men på mystisk vis lykkedes det de tre glade slagtere at lære hunden at trille om på ryggen med alle fire ben i vejret, når de holdt en pølse frem og spurgte:
– Hvad gør pigerne efter ballet?Denne åndrighed var til at leve med i de tem-
R I G B Y – E T H U N D E L I VMAGASINET
Mit Jagtblad
melig mandsdominerede jagtlige sammenhænge, hvor de få deltagende kvinder af en eller anden grund altid er temmelig hærdede.
Miseren opstod først efter jeg havde byttet job. Min nye chef var jæger, og tillod beredevilligt, at jeg havde hunden med på arbejde. På en fælles jagt havde Slagteren demonstreret hundens nytti-ge evner for ham.
VED JULEAFSLUTNINGEN på firmaet sad jeg ved siden af en kær kollega, hvis skønhed kun overgås af hendes kærlighed til Rigby. Hun er en frisk og lattermild kvinde, og chefen fik den geniale ide, at jeg skulle vise hende, hvad hunden kunne. Jeg de-monstrerede følgelig, hvordan han kunne dirigeres med håndsignaler, dækkes af og så videre, samt at han kunne sidde med en hundekiks på snuden indtil han fik lov til at lade den forsvinde i gabet efter et elegant kast med hovedet. Chefen ventede tålmodigt, og da jeg var færdig sagde han:
– Den kan noget mere, vis os det nu!
Jeg nægtede naturligvis og sagde dumt nok, at det ville jeg ikke i damers selskab. Det pirrede na-turligvis blot nysgerrigheden hos den smukke mø, og jo flere gange jeg nægtede, desto ivrigere blev hun. Denne gang var anstændighedens krav om at holde øjnene borte fra kavalergangen heldigvis ikke helt så udtalt. Med den nedringning ville kun en blind kunne undgå at se de to solbrændte hemisfærer. Formentlig under indflydelse af den gode portvin – eller muligvis fordi den skønne så mig dybt i øjnene og bad så mindeligt - gav jeg sidst på aftenen efter. Pludselig stod jeg som en anden cirkusdomptør med hele den resterende del af selskabet som publikum. Den dårende stod forrest med sine funklende øjne og lange blonde hår, mens hun skiftevis så lidenskabeligt på mig og hunden (mest hunden, desværre!). Til sidst blev presset så stort, at jeg holdt pølsen frem og spurgte Rigby:
- Hvad gør pigerne efter ballet? Hunden reagerede prompte, lagde sig på siden
R I G B Y – E T H U N D E L I V
samvær blev det tydeligt, at han var slidt op og at det voldte ham stigende smerte at gå. Han satte sig stadig oftere ned på selv kortere ture. Så kom han på medicin, og det hjalp et ham igennem en sidste, skånsom sæson.
Når det gælder ens gamle og trofaste firbenede jagtkammerater, er man ofte tilbøjelig til at vente for længe med den ubehagelige beslutning om aflivning eller ej. Det er efter min mening misfor-stået venlighed – og dybest set en slags mangel på
og gav sig - til min forfærdelse og selskabets store morskab - til at slikke sine ædlere dele!
Det hele blev ikke bedre af, at den dårende uan-fægtet af latteren smilede bredt, så mig lige ind i øjnene og spurgte:
- Hvordan har du egentlig lært den det?Hvem sagde, at hunden er menneskets bedste
ven? Som straf åd jeg selv hundens pølse. Så kunne han lære det.
Rigby holdt i 10 år. Efter talløse timers prægtigt
R I G B Y – E T H U N D E L I VMAGASINET
Mit Jagtblad
respekt. Den 9. april, som jo i andre henseende er en skæbnetung dato, kørte vi til dyrlægen. På trods af min principielle holdning til spørgsmålet, følte jeg mig som en forræder af værste skuffe – og jeg må erkende, at det kneb med at holde stemmen klar, da jeg sagde farvel til dyrlægen og med våde øjne kørte hjem for at begrave min ven under æbletræet i haven.
R I G B Y – E T H U N D E L I V
Handy jagtstol Denne firbenede jagtstol fra Bergara gør livet lettere i både skjulet og på driv-jagten. Stolen er behagelig at sidde længe på, den er let (2,9 kg), den kan pakkes fuldstændigt sammen og så kan den dreje lydløst hele vejen rundt! Set hos b-wild.dk til kr. 1.099,-Se mere her!
Hold dig på måtten! Er du træt af at ligge på jorden og skyde? Med denne smarte kombination af riffelfoderal og liggeunderlag fra MMB er du altid klar til en hyggelig omgang træ-ning! Udført i nylon med skumpolstring – fås i sort og camouflage! Set hos jjsu.dk til kr. 899,-Se mere her!
Styr på kikkertenHar du prøvet at kravle med din kikkert i en almindelig bærerem? Kikkerten slasker rundt og slæber hen ad jorden, hvis du bevæger dig lavt! Med en bæresele som denne Badlands Bino Strap er kikkerten effektivt fikseret og alli-gevel inden for rækkevidde. Set hos b-wild.dk til kr. 499,-Se mere her!
MAGASINET
Mit Jagtblad
GODTGREJGÅ ALDRIG NED PÅ UDSTYR!
Forsvindingsnummer Har du brug for at camouflere riffel, kikkert, sky-destok eller kamera? Dette camo-tape efterlader ingen mærker på det du camouflerer og da der er tre mønstre at vælge imellem er det muligt at matche camouflagen til hvad som helst. Set hos korsholm.dk til kr. 49,-Se mere her!
Multiværktøj Schweizerknivene fra Victorinox har forlængst opnå-et status af flittigt kopierede klassikere. Denne falder lidt uden for det øvrige udvalg af røde lommeknive, da den er udviklet specielt til jægere og derfor er udstyret med grønne grebsskaller. Kniven rummer både opbrækkerblad og sav, samt de mest nødven-dige klassiske redskaber (herunder proptrækker og kapselåbner). Set hos korsholm.dk til kr. 415,-Se mere her!
Hurtig varme Brrrrrr! Når først man fryser, er det svært at få varmen i kroppen igen. Disse genanvendelige varmepuder er en hurtig genvej til komfort. Puden afgiver 40-50 graders varme i op til en halv time og den skal blot koges i 10 min. for at kunne anvendes igen (op til 1.000 gange!). Enkel og effektiv løsning.... Set hos sonos.dk til kr. 150,- for 10 stk.Se mere her!
Kill light I Sverige er det tilladt at opsætte fast lys på foderpladser for vildsvin, hvilket gør jægeren helt uafhængig af månelys og dermed muliggør vildsvinejagt på selv de mørkeste nætter. Den nyudviklede diodelampe ”Kill Light” kan køre i dagevis på almindelige batterier eller på ubestemt tid med strøm fra et større eksternt batteri med en solcellelader. Svinene vænner sig hurtigt til det grønne lys! Set hos jagt-jakt.dk til kr. 595,-Se mere her!
Smukt fodertårn Er du dødtræt af blå og grønne plastiktøner og andre skæmmende fasanfoderindretninger på dit smukke jagtterræn? Havnens Snedkeri har udviklet ”Snedkerens fodertårn” helt i træ med sigte på at falde så naturligt ind i smukke omgivelser som muligt. Det stilrene design er inspireret af sømærkerne på de danske kyster. Set hos havnenssnedkeri.dk til kr. 1.995,-Se mere her!
Det modne valg Hvor længe skal vildtet hænge? Det kommer helt an på temperaturen og hvis denne varierer over døgnet, bliver det hurtigt vanskeligt at vurdere, om det har hængt længe nok. Denne bærbare mørningstimer holder styr på pro-cessen helt automatisk og viser dig med stor præcision, hvornår dit vildt er perfekt modnet! Set hos korsholm.dk til kr. 300,-Se mere her!
Mere tid på banen Med det trådløse skydebanekamera fra Bullseye Camera Systems behøver man kun at gå til må-lområdet når man stiller op og når man pakker ned. Markeringerne af de enkelte skud kommer via det trådløse kamera direkte ind på en bærbar computer op til næsten 1.000 meter fra målet! En oplagt lettelse for aktive skytter, jagtkonsortier, jagtforeninger og andre som skyder på baner med manuel markering! Vi bringer en udførlig test i næste nummer af Mit jagtblad! Set hos gunsand-powder.dk til kr. 595,-Se mere her!
Kender du til spændende produkter, som burde præsenteres på disse sider? Kontakt redaktionen på: [email protected]
MAGASINET
Mit Jagtblad
Kontrolcenter Ambit Black HR er et ur fra Suunto med egenska-ber som går en smule ud over, hvad vi normalt forventer af et ur. Dette elektroniske kontrolcenter rummer bl.a. GPS og pulsmåler og kan ved hjælp af mere end 1000 gratis app’s give dig al den infor-mation du behøver på dit næste vildmarks- eventyr! Set hos sonos.dk til kr. 3.199,-Se mere her!
En ekstra hånd Simple opgaver såsom regøring af våb-net eller installation af en sigtekikkert bliver utroligt enklere, når våbnet er fik-seret. Der findes mange løsninger men denne fra amerikanske MTM er både handy, let og relativt billig. Samtidigt fungerer den som opbevaringskasse for dit rensegrej! Set hos gunsandpowder.dk til kr. 595,-Se mere her!
Skarp kniv i en fart Med denne minisliper fra Lansky er brugskniven hur-tigt skarp uden nævneværdig risiko for at ødelægge kniven i processen. Sliperen skærper begge sider af æggen samtidigt og kan bruges af alle uden nogen form for træning. God at have i lommen på den næste jagttur! Set hos gunsandpowder.dk til kr. 60,-Se mere her!
Kender du til spændende produkter, som burde præsenteres på disse sider? Kontakt redaktionen på: [email protected]
2•3
JAGTEN, NATUREN OG SAMFUNDET
Fair, frit og sundt!Det vakte opsigt i Tyskland da Greenpeace i efteråret
2011 anbefalede medlemmerne at spise vildtkød.
T E K S T O G F O T O J E N S U L R I K H Ø G H
Mere end 97% af den danske befolkning spiser kød. Dermed burde der ikke være grundlag
for den helt store diskussion om, hvorvidt det over-ordnet set er dyretisk forsvarligt at dræbe og spise dyr. Men der er – set med dyreetiske briller – stor forskel på det kød, som ender på vore tallerkener.
I en omdiskutteret leder i medlemsbladet for den tyske afdeling af Greenpeace bragt i efteråret 2011 fremhævede redaktøren Jens Lubbadeh, at jagt, ud fra en rent dyreetisk betragtning, er en betydeligt bedre kilde til kød end det lokale su-
permarked, som typisk sælger kød fra moderne produktionslandbrug.
Hvorfor? Svaret kan enkelt illus-treres med et praktisk eksempel: Danmark producerer små 30 mio. svin om året og derudover destrueres godt 10 mio. svin, som af en eller anden grund går til i processen. Langt hovedparten af de grise, der når frem til forbrugerne, fødes af en so, som er fikseret i en fareboks i en stald. Efter 21-28 dages fravænnes de. I de fem til seks måneder, det
2•3
Fair, frit og sundt!
tager at vokse til de ønskede 95-100 kg, kommer grisene aldrig uden for staldene. I henhold til gældende regler
har disse dyr – som altså til slut er større og tungere end de fleste voksne mænd -
”krav” på 0,65 kvadratmeter at røre sig på. Det svarer nogenlunde til arealet af 11 stk.
A4-ark. Når grisene skal slagtes, har de udsigt til en ofte flere timer lang transport i slagtebilen, inden de aflives på slagteriet. Dette er rå fakta og uden omsvøb historien bag de fleste frikadeller, kotelet-
ter og hamburgerrygge, som indgår i det moderne menneskes ernæring. De andre produktionsdyr lever under tilsvarende vilkår og forholdende er endnu ringere de fleste steder i udlandet.
Lad os sammenligne æbler med æbler. Tamsvin er domesticerede vildsvin med de samme behov og instinkter som deres vilde forfædre. Så selv om der endnu ikke er mange vildsvin i Danmark, illus-trerer forskellen i livsforløbet tydeligt pointen.
V I L D U H A V E K Ø D F R A L Y K K E L I G E D Y R ? S K A L D E T
V Æ R E B I O - D Y N A M I S K , L O K A L T F R E M S T I L L E T O G K L I M A N E U T R A L T ? I N T E T
P R O B L E M – S P I S V I L D T K Ø D !
ET VILDSVIN FØDES af en vild so i det tidlige forår. Soen stopper gradvist diegivningen, når grisene er ca. 100 dage gamle. Flokken af vildsvin bevæger sig frit over adskillige kvadratkilometer i deres søgen efter føde i mark og skov. Hovedpar-ten af de vildsvin, som dør i løbet af et år, nedlæg-ges af jægere i det sene efterår og om vinteren. Langt de fleste (betydeligt mere end 95%) af de skudte svin forender (dør) inden for få sekunder. Men der er unægteligt også en bagside af med-aljen: Enkelte dyr anskydes og må efterfølgende findes og aflives.
Vildtet lever pr. definition det naturlige liv, som myndighederne igen – om end uendelig langsomt – forsøger at tvinge det industrielle landbrug til at efterligne i deres stalde. Landbruget er dog fortsat meget langt fra at byde sine produktionsdyr noget, der minder om naturlige forhold, og der er ingen umiddelbare udsigter til væsentlige forbedringer. Ud fra en totalbetragtning kan der derfor ikke her-ske tvivl om, at vildtkødet altid vil være betydeligt lettere at forsvare ud fra en dyreetisk synsvinkel end masseproduceret kød. De lidelser, som des-værre uundgåeligt opstår som følge af anskyd-ninger på jagt, er totalt set vand ved siden af de kvaler, som vi byder indusrilandbrugets dyr i såvel livet som døden. De to ting tåler simpelthen ingen sammenligning.
HUSK I DENNE FORBINDELSE på, at der ingen grund er til at antage, at det kød, som hjembringes fra jagt fører til et større samlet kødforbrug . Der-med erstatter vildtkødet kilo for kilo massepro-duceret kød. Skåret ud i pap: For hver fasan, som ender på middagsbordet, ryger der en lørdagskyl-ling mindre igennem fjerkræslagteriet. Altså: Jo mere vi som jægere bringer hjem til kødgryderne jo bedre – naturligvis under forudsætning af at jag-ten er bæredygtig.
Hvad nu, hvis vi alle blev veganere, holdt op med at opføde dyr til slagt og holdt helt op med at gå på jagt. Ville vildtet få et bedre liv? Øger bæredygtig
jagt mængden af smerte og lidelse i naturen i for-hold til ingen jagt?
Det enkle svar er (til mange dyreretsakstivisters forargelse): Nej! Bæredygtig jagt er at høste en del af det naturlige overskud i bestanden, som opstår efter hver ynglesæson. Jages bestanden ikke, vil det årlige bestandsoverskud dø af andre årsager end jagt. Antallet af døde individer pr. år kan sag-tens være højere i bestanden, der ikke jages end i bestanden, der jages. Forskellen på jagt og ikke-jagt ligger derfor ikke af antallet af dyr, der dør, men derimod snarere i, hvordan dyrene dør. I den jagede bestand vil langt de fleste, af de individer som nedlægges af jægere, opleve en nærmest momentan død. I en ikke jaget bestand vil såkaldt ”naturlige dødsårsager” – herunder rovdyr og lang-strakte processer såsom sult, sygdom, og kulde - stå for hele dødeligheden.
DER FINDES NÆPPE nogen jægere, som primært går på jagt for at spare landbrugets pro-duktionsdyr eller vildtet for unødige lidelser. De fleste af os skænker nok ikke disse aspekter en tanke. Ikke desto mindre er begge dele en direkte konsekvens af moderne bæredygtig jagt. Vi kan sikkert udvikle metoder til at gøre jagten endnu mere dyrevenlig i fremtiden – bl.a. gennem endnu færre anskydninger og mindre forstyrrende måder at drive jagten på. På bundlinjen er jagten dog alle-rede langt den mest dyreetisk forsvarlige måde at fylde kødgryderne på!
Konklusionen i Greenpeaces føromtalte leder var da heller ikke til at misforstå:
”Vil du have kød fra lykkelige dyr? Skal det være bio-dynamisk, lokalt fremstillet og klimaneutralt? Intet problem – spis vildtkød!”
F A I R , F R I T O G S U N D TMAGASINET
Mit Jagtblad
L A N D B R U G E T E R M E G E T L A N G T F R A A T B Y D E S I N E
P R O D U K T I O N S D Y R N O G E T , D E R M I N D E R O M
N A T U R L I G E F O R H O L D
F A I R , F R I T O G S U N D T
SwarovskiBIG FIVE
H O S K O R S H O L M S K J E R N
SPAR 1000-vis af kronerSUPER
SALEVINTER UDSALG
OPEN by NIGHT Fredag 7. februar kl. 9:30 21:00
GRATIS FADOLKORSHOLM JAGTREJSER GIR EN KOP KAFFE Vi har denne dag særligt fokus på vores brede udvalg af BUKKEJAGTER i hele EUROPA.......!
Sportsafdelingen -HALV BUTIK HALV PRIS- Nike Hummel Salomon Ecco
FISKEAFDELINGENGor dit livs grej-fangst Mærkevarer for 2 MILLIONER NU TIL HALV PRIS
Jagt fIskeri - Intersport - Jagtrejser – skydearena - våbenværksted - skydebaner
Se de mange stærkt nedsatte JAGT VÅBEN og FISKE-ARTIKLER på
KORSHOLM.DKHUSK! listen opdateres dagligt
Korsholm Fiskeri • Korsholm Jagt • Korsholm Jagtrejser • Korsholm Skydearena • www.korsholm.dk • [email protected] • Jægervej 5 • Skjern • Tlf 96 80 20 20
VÅBENKUP Stærkt nedsatte våben fra bl.a. BLASER-SAUER-BROWNING-MIROKU Stort udvalg af VEKSELPIBER Optik-chok og STORE besparelser på nyt og brugt.
VÅBEN-KUP
SwarovskiBIG FIVE
Der er noget særligt over optik af høj klasse. På mystisk vis er det afhængighedsskabende. Har man først fået smag for det, nøjes man ikke med mindre. Der er stor risiko for, at den nye SLC-serie fra Swarovski forværrer denne afhængighed...
T E K S T O G F O T O W W W . M I N J A K T . S E
H O S K O R S H O L M S K J E R N
SPAR 1000-vis af kronerSUPER
SALE
VINTER UDSALG
OPEN by NIGHT Fredag 7. februar kl. 9:30 21:00
GRATIS FADOLKORSHOLM JAGTREJSER GIR EN KOP KAFFE Vi har denne dag særligt fokus på vores brede udvalg af BUKKEJAGTER i hele EUROPA.......!
Sportsafdelingen -HALV BUTIK HALV PRIS- Nike Hummel Salomon Ecco
FISKEAFDELINGENGor dit livs grej-fangst Mærkevarer for 2 MILLIONER NU TIL HALV PRIS
Jagt fIskeri - Intersport - Jagtrejser – skydearena - våbenværksted - skydebaner
Se de mange stærkt nedsatte JAGT VÅBEN og FISKE-ARTIKLER på
KORSHOLM.DKHUSK! listen opdateres dagligt
Korsholm Fiskeri • Korsholm Jagt • Korsholm Jagtrejser • Korsholm Skydearena • www.korsholm.dk • [email protected] • Jægervej 5 • Skjern • Tlf 96 80 20 20
VÅBENKUP Stærkt nedsatte våben fra bl.a. BLASER-SAUER-BROWNING-MIROKU Stort udvalg af VEKSELPIBER Optik-chok og STORE besparelser på nyt og brugt.
VÅBEN-KUP
Hver eneste gang man får en ny Swarovski kik-kert fra den øverste hylde i hånden, virker det
som om, at det simpelthen ikke kan gøres bedre. Nu kommer den nye generation SLC-kikkerter fra Swarovski med fem forskellige modeller og endnu engang er det lykkedes for fabrikken at bevise, at grænserne for, hvad der er muligt, stadig kan rygges. Serien imopnerer både ergonomisk og med hensyn til den optiske ydelse. Swarovski har gennem årene formået hele tiden at forbedre sig. De første SLC-kikkerter lanceredes i 1989 og siden dengang er der arbejdet hårdt på at forædle det populære produkt yderligere.
Det er først når man har haft fornøjelsen af virkelig at gennemprøve en håndkikkert på dette tekniske niveau, at man indser, hvor stor en forskel der er på god optik og fantastisk optik. Og har man først oplevet det, er man fanget for livstid! Så er det, at trangen til at eje bliver større end bekymringen over prislappen...
SLC 56 findesi tre varianter - 8x56, 10x56 og 15x56. Med sina 56 mm objektivlinser er den et sikkert valg til dårlige lysforhold. SLC 42 findes i to varianter 8x42 och 10x42. SLC 42 er med sine kom-pakte mål tænkt som en følgesvend for jægere, som er i bevægelse på pürsh eller safari. SLC-serien har nye kompakte forsænkninger til tommel-fingrene, hvilket i kombination med det velkendte ergonomiske design giver en rigtig god anven-
delseskomfort. De individuelt justerbare øjestykker tilgodeser både brillebærere og de som er så heldige at klare sig uden.
Flouridglassene i linserne giver en enestående klarhed som virkelig er nyttigt, når man har behov for at skelne detaljer i dårligt lys. Kant-skarpheden er så god, at man næsten skal se den for at tro det. Prøv selv - jeg blev målløs, da jeg fik chancen for at se igennem en af disse. For mig er den høje kontrast og de knivskarpe konturer forskellen på om jeg kan se tilstrækkeligt godt til at bedømme bukken i det tidlige morgengry eller konstatere om skyggen langt ude i nattemørket er en ræv eller en kat.
Disse kikkerter er selv- følgelig ikke billige. Langt fra faktisk! Men til forskel fra en billig kikkert får du valuta for pengene, når du investerer i kvalitet
som dette. At spare nogle tusindlapper er for mig helt værdiløst, hvis kikkerten, når det
kommer til stykket, ikke er god nok til at af-gøre, om det er buk eller rå, du har chancen til... Så uanset om man har råd eller tager sig råd til at købe kvalitetsoptik en gang for
alle, så er det ikke en beslutning man siden-hen fortryder på reviret.
S W A R O V S K I B I G F I V EMAGASINET
Mit Jagtblad
SLC-SERIEN
Läs mer: www.swarovskioptik.com/hunting
”MAN FORTRYDER IKKE, NÅR MAN
SIDDER PÅ POST OG BETRAGTER DET
VILDT, SOM NABOEN IKKE K AN SE.. .”
Der findes tre tre modeller af SLC 56-kikkerterne at vælge imellem og to nye SLC 42.
2•3
Ekstreme skydemæssige udfordringer kalder på ekstremt udstyr – for mange våben-nørder en tiltrækning i sig selv! Vi har haft lejlighed til at prøve en ny riffel på markedet, som på mange punkter nytænker det moderne langdistancevåben.
Tactical transformer!D T A / S T E A L T H R E C O N S C O U T
T E K S T O G F O T O J U H
2•3
T E X T O C H F O T O J E N S U L R I K H Ø G H
Tactical transformer!DTATEST
Militære skydediscipliner har altid været en væsentlig inspirationskilde for skydesporten.
Det gælder også præcisionsskydning på lange hold – den militære snigskyttes metier – og for hvert år, der går, vokser antallet af skytter, som dyrker denne meget teknisk betonede form for riffelskydning. Markedet for ultra-præcise lang-distancerifler af udpræget ”taktisk type” er derfor i kraftig vækst. Trenden afspejler en international tendens til, at snigskytter indsættes mere og mere i militære konflikter.
DET CIVILE MARKED for disse specialiserede våben er betydeligt. Markedet var i mange år domineret af nogle få store producenter såsom finske Sako , engelske Acurracy International og amerikanske Remington. I de senere år har den voksende interesse dog ført til en frodig underskov af relativt små producenter i både Europa og U.S.A. Vi har set nærmere på et amerikansk våben, som nu importeres til Skandinavien. Det drejer sig om det fleksible modulsystem Stealth Recon Scout (SRS) fra producenten Desert Tactical Arms, som blot har eksisteret siden 2007.
Det, som først og fremmest adskiller DTA SRS fra de fleste andre præcisionsrifler på markedet, er våbnets totallængde og vægtfordeling. SRS er cirka 30 cm. kortere end de fleste andre rifler i samme kalibrer. Med en 26” (66 cm) pibe i .338 LM er riflen kun små 100 cm lang! Det skyldes, at DTA SRS er bygget op omkring en bullpup løsning med teleskopisk bundstykke – alt for at gøre våbnet så kompakt som muligt uden at gå på kompromis med præstationen.
KONSTRUKTIONENS TYNGDEPUNKT ligger naturligvis betydeligt længere bagude end mere konventionelle riflers og det er i høj grad med til at gøre det relativt tunge våben mere håndterbart - ikke mindst under transport.
En speciel fordel ved en kompakt sniperriffel, som i særlig grad tiltaler det militære publikum, er, at det med et våben som dette er betydeligt sværere for fjenden at spotte sniperen i en gruppe soldater. Våbnet ligner – på afstand – et kort stan-dardvåben. Dette er naturligvis helt uden betyd-ning for sportsskytten, som ikke desto mindre vil sætte pris på våbnets håndterbarhed.
T A C T I C A L T R A N S F O R M E RMAGASINET
Mit Jagtblad
Hjertet i SRS systemet er chassiet som kombine-rer skæfte, låsestol og aftræk i en samlet enhed udfræst af et enkelt stykke aluminium. Piben fast-holdes i aluminiumschasiet i en lang klembøsning. Bundstykket låser direkte i piben.
SYSTEMET ÅBNER MULIGHED for hurtige kaliber-skift – f.eks. mellem så forskellige kalibrer som .338 LM og .243 Winchester. Chassiet er det samme for alle kalibrer, mens pibe, bundstykke og magasin byttes ud. Skiftet tager under et minut og klares med en enkelt nøgle. Det er så simpelt, at det uden problemer kan gennemføres i felten, hvilket natur-ligvis giver de militære brugere større flexibilitet – de kan f.eks. udstyres med et præcisionsvåben til subsonisk nærkamp og en langtrækkende sni-perrifel i en og samme løsning. For civile brugere giver muligheden for simple kaliberskift først og fremmest stærkt forbedrede træningsmuligheder. Det vil f.eks. være oplagt at kombinere en .308 Win pibe med en .338 LM og således råde over en træningsriffel, som er billig i drift, og en toptunet langdistanceriffel i et og samme våben.
I MODULSYSTEMET INDGÅR også et ekstra kort chassis kaldet ”Covert”, som fås i stort set de samme kalibrer som SRS, og en storebror i skikkelse af modellen ”HTI”, som spænder over de virkeligt svære kalibrer fra .375 CT til .50 BMG. Programmet omfatter desuden et meget bredt udvalg af originalt ekstraudstyr. Udover kaliber-konverteringssættene bestående af pibe, magasin og bundstykker spænder udvalget fra munding-bremser og lyddæmpere over bi- og monopods til kufferter og foderaler.
Da den første riffel landede i Danmark blev den indledningsvis prøveskudt i selskab med trænede snigskytter fra det danske elitekorps Jægerkorpset. Riflen er en .338 Lapua med åben mundingsbrem- t
T A C T I C A L T R A N S F O R M E R
se og det første skud blev affyret efter input fra den ballistiske kalkulator BulletFlight for I-Phone. Afstanden var præcis 1.000 meter og skuddet ramte små 20 cm under den militære 1/3 silhuet. Kikkerten blev justeret og de næste fire skud sad i en pæn gruppe med en spredning på knap 10 cm!
DEN VIDERE SKYDNING bekræftede til fulde, at riflen så afgjort er i den præcisionsmæssige klasse, som med rette kan forventes af våben i denne
kategori. Takket være våbnets vægt og den effek-tive mundingsbremse opleves rekylen ubetydelig. Det skal dog tilføjes at mundingsbraget er over-vældende og det kommer i kraft af den kompakte konstruktion ganske tæt på ørerne. Der er med an-dre ord garanti for høreskader, hvis man glemmer høreværnet blot en enkelt gang. Det er i sagens natur oplagt at montere en lyddæmper. Riflen importeres til Skandinavien af P. Hartmann Import i Danmark. Udsalgsprisen for model SRS i
T A C T I C A L T R A N S F O R M E RMAGASINET
Mit Jagtblad
LÆS MER
kaliber .338 Lapua ligger omkring 52.000 SEK for basisriflen.
Dertil kommer evt. ekstraudstyr. I forhold til mange andre våben i kategorien er prisen kon-kurrencedygtig – ikke mindst når muligheden for kaliberskift til en billig træningskaliber medtages i betragtningerne. Leveringstiden anslås til kun tre måneder. Visse af konkurrenterne er efter sigende mere end et år om at levere – og det er længe for en dreng at vente på sit legetøj!
www.deserttacticalarms.com
Den Skandinaviske importør Magnus Hartmann træffes på [email protected] eller tlf: (+45) 86 36 72 80
n n
T A C T I C A L T R A N S F O R M E R
SKÅNSK KOMBOfuglejagt
SKÅNSK KOMBOfuglejagtFå ting i livet er bedre end en god fuglejagt.
Det er dejligt social og når dagen desuden byder på en entusiastisk 12-årig jæger, et godt arrangement og en
mand i kjole, så kan intet gå skævt!
T E K S T O G F O T O M A T S G Y L L S A N D
S K Å N S K K O M B O
fuglejagt
Det er en perfekt dag i begyndelsen af oktober. På radioen taler de om Indian Summer og på
pladsen foran Karsholm Slot er jægerne enige. Vej-ret kan ikke blive bedre til en dag med fuglejagt.
”I må nedlægge op til 100 fugle i dag, hvor vi jager ænder, fasaner og agerhøns”, siger Oscar Jonasson, som er ansvarlig for jagten til alle os, som er dukket op.
Indbydelsen kom et par uger tidligere. ”Velkom-men til jagt i Skåne”, stod der i overskriften.
Jeg takker aldrig nej til en jagt i Skåne. Der opleber man nemlig oftest udmærket jagt, god mad og fine jagtmarker. Indbydelsen kom fra Rickard Lundberg – en tidli-gere buschauffør som for nogle år siden sadlede om og grundlagde, hvad der idag er en af Sveriges mest populære webforretninger med jagtudstyr.
Jagten i dag er først og fremmest arrangeret for han personale. ”Det er min måde at takke for et godt arbejdsår. Vi går på jagt i stedet for en julefro-kost!”, siger Rickard.
I dagens anledning har han taget en kjole på.Jeg spørger hvorfor.”Du kan vel se, at det ikke er en kjole men en
kilt?”, svarer han lettere oprørt.Uanset hvad det er, så ser det ud som en kjole,
tænker jeg, da vi går ud til dagens første drev.
Vi skal indlede dagen med jagt på ejendommens mange fasaner og agerhøns.
Området, vi skal igennem, er en kartoffelmark på en skråning imod en sø.
Det er fantastisk smukt.”Hold øje med jeres naboposter og forsøg at
holde en ret linie. Tænk på sikkerheden, skudvink-
Kjole eller kilt? Det må du selv afgøre!
Gode jagthunde gør en simpelthen god jagtdag endnu bedre!
I starten af jagten var felicia lidt anspændt, men det forsvandt hurtigt efter et par skud.
MAGASINET
Mit Jagtblad
S K Å N S K K O M B O
fuglejagt
len skal være mindst 45 grader fra vandret”, siger Oscar, inden han blæser jagten igang.
Jeg går ved siden af Felicia Lundberg, Rickards 12 årige datter, som er med på jagten under sin fars opsyn. Sådan sluses unge jægere ind i jagtlivets glæder i Sverige! Sin alder til trods efterlader hun et sikkert indtryk, man kan tydeligt mærke, at hun har prøvet det her før.
”Jeg har været med på jagt nogle gange, men jeg har mest været med på skydebanen”, fortæller hun, da vi bevæger os ind på kartoffelmarken.
Vi har ikke gået mange meter, da den første fugl flyver over os.
Det er en fasan som hurtigt er på vingerne og forsvinder bagud.
Det går så stærkt, at ingen af os når at skyde.Ved siden af os kommanderer hundeførerne
med deres hunde.De søger sikkert og hurtigt i afgøderne foran os.Det tager ikke mange minutter, inden vi igen får
chancen.Benny Kristiansens hund Fanny støder en fasan.Denne gang er Rickard mere vågen.Hurtigt og sikkert løfter han sin drilling og affy-
rer et skud.Han rammer og fasanen falder til jorden bag os
og apporteres sikkert af Fanny.
Det føles som om, vi er kommet godt igang.Skuddene brager nu lystig og fasaner og ager-
høns daler ned fra himlen.Vi nærmer os markens afslutning.Hundeførerne sender hundene ud en sidste
gang.I kanten af den næste mark finder de endnu flere t
I starten af jagten var felicia lidt anspændt, men det forsvandt hurtigt efter et par skud.
Benny kristiansen giver Fanny lidt at drikke. Benny er kommet helt fra Danmark for hundearbejdets skyld.
”FAR, JEG RAMTE EN!”
fuglejagt
fugle, som desværre letter og bringer sig i sikkerhed på en fjern majsmark.
Oscar Jonasson blæser jagten af og vi går tilbage til bilerne.
”Følg efter min bil – nu går vi efter lidt ænder”, siger han, da vi er fremme.
Vi skal jage ved en lille dam. Man kan dårligt se den fra vejen, hvor vi har parkeret bilerne.
”Her har jeg jaget tidligere”, siger Rickard og peger mod sivene i vandkanten.
”Der var utroligt mangt ænder her!”Vi går over marken mod dammen.Med halvtreds meter tilbage standser vi og venter
på Oscars signal.Da det lyder, slippes hundene og det varer ikke
længe, inden de har lettet en flok ænder.Desværre virker det ikke som om, at ænderne har
særligt meget lyst til at flyve.De er hurtigt tilbage i vandet og de få, som flyver
over marken, er så langt nede, at vi ikke kan skyde til dem.
Vi løsner ikke et eneste skud og vender lidt skuffe-de tilbage til bilerne.
I det næste område går det bedre.Vi er atter ude efter ænder.Denne gang ved en lille sø.Vi er dårligt nået frem til vore poster, inden himlen
er fyldt med rappende fugle.Skudene brager uafbrudt og en af dem som sky-
der er Felicia.”Far, jeg ramte en!”, råber hun til RickardEt par sekunder senere skyder hun en til. Hun kan
dårligt nok stå stille, stoltheden lyser ud af hende.Men spørgsmålet er, om ikke det er ”farmand”,
som er mest begejstret?”Godt skudt – sådan skal det gøres!”, råber Rickard
til sin datter.Det virker som om jagt er godt for selvtilliden, når
man er 12 år gammel. Rigtigt godt.
t
S K Å N S K K O M B OMAGASINET
Mit Jagtblad
fuglejagtLykkelig? Det er vist en underdrivelse! Felicia Lundberg stråler om kap med sin fine hue efter et vellykket skud
S K Å N S K K O M B O
PLUDSELIG KOMMER FASANERNE FLY VENDE OVER OS.
DER ER FUGLE OVERALT. APPORTØRERNE KOMMER PÅ
HÅRDT ARBE JDE!
MAGASINET
Mit Jagtblad
fuglejagt
Da signalet lyder endnu engang får apportørerne travlt.Vi følger hundenes imponerende arbejde på land og
i vand fra sidelinien. Oplevelsen gør en god dag endnu bedre.
Inden frokost når vi endnu et angreb på revirets fa-saner.
Vi står i to rækker op ad en bakke med en majsmark mellem os og himlen.
Hundende halser rundt i majsene et øjeblik.Så kommer fasanerne.Mange fasaner.Jeg har faktisk aldrig tidligere set så mange på en og
samme gang. Alle skyder og det lader til, at der skydes godt for himlen fyldes af svævende fjer.
Vi indtager frokosten ved et langbord i folkestuen på en typisk skånsk bondegård.
Der serveres en fantastisk buffet og i kombination med jagten, vi har nydt i løbet af formiddagen, slår arrange-mentet selv den bedste julefrokost med flere længder!
Vi indleder eftermiddagens jagt med at jage ænder i slotsparken.
Vi kommer dårligt nok frem for fugle.Der er fasaner overalt og de er helt upåvirkede af bil–
erne.”Vi sætter rigtigt mange fugle ud hvert år for at kunne
tilbyde en god jagt”, fortæller Oscar, da vi har parkeret.Det er klart for enhver, at det ikke er en overdrivelse.Jeg har sjældent oplevet en bedre fuglejagt end den,
de tilbyder her på Karsholm Slot og det ville helt klart ikke være muligt uden udsætning.
Nu står vi på en græseng mellem slottet og søen.Det føles helt perfekt.Da vi lidt senere afblæser såten, har vi kun skudt et par
enkelte skud.Næsten alle ænderne fløj væk fra os langt uden for
rækkevidden af vore haglbøsser.Det generer mig ikke det mindste.Det føles skønt, at fuglene har en reel chance selv om
S K Å N S K K O M B O
t
MAGASINET
Mit Jagtblad
Håkan Svensson tager imod fuglen som Frank har apporteret
Apportørerne gjorde et fantastisk stykke arbejde på dagen.
Tilfredse jægere - der var ingen, som hellere ville til julefrokost!
S K Å N S K K O M B O
fuglejagt
de er opdrættede.I næste såt er heldet på jægernes side. Vi er ved
endnu en dam langt ude i skoven ved nogle vind-møller.
De hvide møller troner majestætisk over bøges-koven.
I den lette vind snurrer de langsomt og stille.
Ved dammen er der alt andet end stille.Over os er der hele tiden ænder i luften.En del af dem har vi held til at nedlægge, men de
fleste klarer frisag.Præcis som det skal være på jagt.
Sådan en dag er meget bedre, når fuglene virkelig kan flyve. Nogen
gange har jeg oplevet jagter, hvor fuglene har været
så fede, at de knapt kunne lette. Det her er bedre, meget bedre.
Jagtdagen afsluttes i en såt med fasaner.Allerede mens vi finder på plads fornemmer vi,
at arrangøren har gemt det bedste til sidst.Vi står på en stor mark.Midt på marken er der et tæt krat.Hvis jeg var en fasan, ville jeg bo der, tænker jeg.
Lidt senere viser det sig, at fasanerne tænker det samme.
Det bliver næsten lidt kaotisk, da drevet be-væger sig igennem krattet.
Der letter fasaner overalt.De løber på jorden, letter i klaser foran os og vi
kan dårligt nå at lade, inden de næste fugle kom-mer. t
MAGASINET
Mit Jagtblad
fuglejagtHS JAKT
Jagten blev arrangeret af HS Jakt, en jagtarrangør i Skåne, som tilbyder jagt på både klovbærende vildt og fugle. Virksomheden arbejder med flere store gårde og tilbyder mange forskellige jagter i sæsonen. Læs mere på: http://www.hsjakt.se
DA OSCAR BL ÆSER JAGTEN AF, STÅR VI ALLE MED ET
BREDT SMIL I ANSIGTET.
Det ser vanvittigt ud , men Oscar Jonasson havde blæse-teknikken på plads.
S K Å N S K K O M B O
Dagens sidste kvarter byder på en af de bedste fuglejagter, jeg har været med til.
Da Oscar blæser af, står vi alle med et bredt smil i ansigtet.
Kort tid efter summerer paraden dagens jagt.Der er nedlagt 96 fugle.For visse er det måske ikke så mange, men det
har været en fantastisk dag med god skydning, sik-ker våbenhåndtering og hyggeligt samvær.
For mig er det vigtigere end alt andet.Om aftenen er vi budt på middag hos familien
Lundberg. I haven har Rickard startet en gigantisk grill med alverdens lækkerier.
I huset tryller hans hustru og børn tilbehøret frem.
Med den gode mad og lidt godt at drikke ople-ver vi en perfekt afslutning på dagen.
.....og jeg hører ikke en eneste kommentar om, at en julefrokost havde været bedre.
n n
En god jagtdag er overstået. Det har været et fantastisk arrangement - ingendrager skuffede hjem.
fuglejagtMAGASINET
Mit Jagtblad
Med over 2.000 bukke nedlagt af Korsholm kunder i 2013 lægger vi os helt frem i feltet af jagtrejse arrangører.Vi råder over de absolut bedste revirer i Polen, flere med rigtigt gode bukke i medaljeklassen.Bestil din rejse i maj eller i juli/august hos Korsholm Jagtrejservi har alt det der skal til for at gøre din drøm til virkelighed!
(+ trofæ avgift og fly/transport) inkl. 3 dages jagt, ophold og fuld forplejning, tolk samt alle nødvendige tilladelser
Bukkejagt fra 3.975 kr
Korsholm Jagtrejser Se mere på www.korsholm-jagtrejser.dkeller kontakt Jesper Nielsentlf +45 5183 6588 [email protected]
PolenBUKKEJAGT
As Time Goes ByJens Ulrik Høgh præsenterer
Slovenien maj 1914. Disse friske unde mænd fra Wien
nyder en afslappet dag ved Adri-aterhavet i Slovenien. Dengang kunne man dårligt forestille sig bedre underholdning end at hoppe i sin bedste badedragt, finde bøssen frem og tage til stranden for at blære sig med udstyret (og geværet). Måske kunne man til og med være så heldig at nedlægge et udryd-ningstruet dyr som denne sorte grib. Det var en bedrift som faktisk ville imponere damerne! Dengang tilskyndede samfun-det nemlig total udryddelse af gribbene i regionen eftersom de blev anset som en trussel mod landbruget. Akut udrydning-struet var faktisk en god nyhed på den tid.
Der ligger en bitter ironi i dette glade billede. De unge østrigske skytter i deres fine ba-dedragter havde ikke en chance for at forudsige, at deres kron-prins Franz Ferdinand og hans hustru blev myrdet i Sarajevo mindre end en måned senere. Hændelsen udløste 1. verden-skrig som kostede ni millioner unge mænd livet på Europas mudrede slagmarker.
Havde denne dag på stran-den været fire år senere, ville der sandsynligvis være færre og knapt så muntre unge mænd på billedet...
”AKUT UDRYDDELSESTRUET VAR
FAKTISK EN GOD NYHED PÅ DEN TID”
kødbollerE N N O R D I S K K L A S S I K E R
kødboller
Opskriften på de kogte kødboller har vi fundet i en gammel kogebog af mesterkokken Jan Boris-Möller.
I modsætning til frikadeller bliver disse kødboller både kogt og stegt. Det er slet ikke så tosset, som det lyder og resultatet overrasker alle!
T E K S T O G F O T O W W W . M I N J A K T . S E
E N N O R D I S K K L A S S I K E R
N O R D I S K K L A S S I K E R
slow foodKødboller
Måske har du smagt en omgang svenske ”kött-bullar” i IKEAs cafetaria? Det er forfærdeligt og gør slet ikke denne klassiske nordiske ret ære. Du skal lave dem selv - og selvfølgelig af vildt!
Ingredienser
1 kg fars med ca 15% fedtindhold. Først og fremmest vildt iblandet en passende mængde flæsk.1 æg - 2, hvis farsen har være frossen3 spsk. stærk sennep1 løg2 tsk. salt1 tsk. hvid peber2 spsk. brun farin1/2 tsk. muskatnød1/4 tsk. nellikke4 spsk. rasp2 dl mælk eller fløde
Sådan gør duFinhak løget - du kan evt anvende en blender for at få det rigtigt fint. Steg løgene let i en pande til vendet er fordampet. Så sprækker kødbollerne ikke når de steges. Bland farsen med æg, kryderier, sennep, brun farin, løg, rasp samt mælk eller fløde. Når alt er blandet er farsen klar.Prøvesmag farsen rå eller steg en prøve på pan-den. Tilsæt evt. mere kryderi efter smag.Form de små kødboller med en ske eller bare med hænderne. Et godt tip er er at lægge farsen i en sprøjtepose og trykker små boller ud i hænderne. Tag lidt olie i hænderne, hvis farsen klistrer.
Hvis kødbollerne skal spises med det samme-kan de steges direkte i panden. Hvis de skal fryses er det bedre at koge dem først. Så beholder de deres kuglerunde form.
Fyld vand i en stor gryde og lad det koge op. Læg kødbollerne i.
Lad kødbollerne koge i i to til tre minutter. Rør ikke rundt i gryden i starten, så ødelægger du for-men. De er oftest klar, når de begynder at flyde. Test en enkelt for at se om den er gennemkogt.
MAGASINET
Mit Jagtblad
N O R D I S K K L A S S I K E R
slow foodKødboller
Sænk de fint rundede kod-boller ned i det kogende vand
N O R D I S K K L A S S I K E R
n n
EN KL ASSISK NORDISK VINTERRET
En stor omgang nykogte kødboller. De ser ikke så lækre ud på dette stadie, men dit syn bedrager dig. Smagen er fantastisk!
Serveringsklare! Når kødbollerne er blevet stegt brune ser de straks mere appetitlige ud.
Løft kødbollerne op med en hulske og lad van-det dryppe af.
Læg den kogte kødboller enkeltvis på en plade og frys dem ind.
Efter et døgn i fryseren kan du lægge de nu løs-frosne kødboller i en frysepose.
Når du senere tør dem behøver du blot at brune
dem i en stegepande. Så får de en fin stegeskorpe og er stadig runde og fine.
Påm denne måde er det enkelt at lave mange kødboller på en gang. Derefter er det bare et spørgsmål om at tage et passende antal op, stege dem og nyde!
Klassiske kødboller skal serveres i rigelige mængder med kogte kartofler, flødesovs og gerne en klat tyttebær marmelade.... Velbekomme!
MAGASINET
Mit Jagtblad
Havsfiske kan vara beroendeframkallande.
Telefon: 0768-207070
Andörja– Havsfiske i världsklass!
[email protected] www.fiskanorge.se
Gilla FiskaNorgepå Facebook!
w w
www
www
www
http://www.youtube.com/watch?v=gsjrJ-oIIeU&feature=share&list=LL66A16nOWwkHc9TTUkHUYPQ
www.fiskanorge.se
LU K S U S H J O R T E R YGEr kødboller ikke lige dig? Du vil måske hellere sætte tænderne i et reelt stykke rødt kød? Her er en superen-kel opskrift på fryserens bedste udskæring...
T E K S T O G F O T O W W W . M I N J A K T . S E
hjorteryg
LU K S U S H J O R T E R YG
hjorteryg
L Y X I G H J O R T R Y G G
Saucen - sådan gør du
En god rødvins-sauce klæder altid et saftigt stykke kød. Denne enkle opskrift stammer fra kokken Leif Mannerström.
Hæld rødvinen i en gryde og tilsæt skalotteløg, laurbar, timian og peber. Lad blandingen reducere til den begynder at blive tykkere hvorefter du tilsætter kalvefond og lader saucen koge yderligere ind. Du kan - i mangel af bedre - anvende koncentre-ret fond opspædet til 3 dl.
Smag på saucen! Hvis den mangler syre tilsættes et lille skvæt vinedikke. Når rødvinssausen har den rette smag og konsistens jævnes den med lidt smør og og sies inden servering.
Ingredienser3 dl kalvfond3 dl rødvin2 stk. hakkede skalotteløg1 stk. laurbærblad1 kvist timianSaltPeber1 spsk. rødvinsedikke1 spsk. smør
MAGASINET
Mit Jagtblad
hjorterygKødet - sådan gør du
Finpuds kødet - fjern alle synlige hinder og sener.
Gnid kødet ind in salt, peber og lidt raps-olie og lad det ligge i rumtemperatur i et par timer.
Varm grillpanden op. Den skal være så varm at kødet næsten hopper, når du lægger det i. Vend kødet efter et par minutter og skru ned for varmen. Grill kødet til det har en ker-netemperatur på 56 grader. Brug et stegeter-mometer. Lad kødet hvile i nogen minutter inden du skærer det op og serverer det.
Server med rødvinssausen, hasselbach kartofler og grønsager du holder af. Du behøver Et godt stykke kron- eller dåvildtrygSaltPeber Rapsolie En grillpande
Kan man drikke bourbon?
128•129
after
Ja, det er et spørgsmål jeg ofte bliver stillet og mit svar er altid, at man i allerhøjes-
te grad kan lære at nyde en god Bourbon! Hvorfor stilles spørgsmålet overhovedet? Jeg ved det ærligt talt ikke, men måske skyldes det at mange kun har drukket bourbon i tvivlsom tilstand på fejlagtig vis og i dårligt selskab! No-gen anden forklaring kan jeg ikke komme på! Lad os begynde med at grave lidt historiske fakta frem om denne mangesidige kulturdrik.
I USA findes der i massevis af forskellige whiskeytyper. Råvarerne er oftest majs, rug, byg eller hvede. Destilleringen sker som regel på relativt enkle anlæg med lav virkningsgrad, hvilket resulterer i et smagfuldt destilat med en alkoholprocent mellem 47,5 og 80.
Den bedst kendte amerikanske whiskeyty-pe er bourbon som har fået sit navn efter det county i Kentuckey, hvor den oprindeligt blev fremstillet. I vore dage fremstilles bourbon dog over alt. mange af de mest udbredte typer er såkaldt Straight Whiskey, hvilket bl.a. inde-bærer at de skal fremstilles af 51–80 procent af en hvis type korn og skal lagres på nybrændte egefade i mindst to år. De almindeligste typer er:
Straight Bourbon – hvor den dominerende ingrediens er majs og resten udgøres af byg, rug og/eller hvede. Ofte med en tydelig snert af vanillie og med indslag af tørret frugt.
Straight Rye – eneste forskel er at hove-dingrediensen er rug. Rye bliver ofte mere robust end bourbon, men også her finder man
vanillietonerne fra fadlagringen.Straight Tennessee – også primær lavet på-
majs, men den nydestillerede alkohol filtreres gennem trækul af sukkerløn (Sugar Maple) . Ofte noget blødere i smagen end bourbon.
Udtrykket sour mash (sur mæsk) forekom-mer på amerikansk whiskey og betyder, at de sure rester i destilationsapparatet anvendes til at starte den næste omgang mæsk. Destilla-tionsresterne anvendes helt enkelt som gær-starter. Fremgangsmåden skyldes, at vandet er hårdt og behøver en PH-regulering for at sikre den rette smag. I henhold til amerikansk lov må producenterne kun anvende egefadene til whiskeylagring en enkelt gang. Derefter sæl-ges fadene videre - f.eks. til skotske whiskypro-ducenter eller til romdestillerier i Vestindien.
Kan man drikke bourbon? AFTER HUNT med Micke Lundén
128•129
after
Hedder det whiskey eller whisky? Ja, det er et godt spørgsmål! I 1618 omtales ”uisge” i et skotsk dokument. Det er sidenhen forvræng-et til nutidens stavning.
I Skotland og Canada skriver man ”whisky” mens irere og amerikanere skriver ”whiskey”.
I USA findes der imidlertid en undtagelse som siges at irritere stolte skotter – Makers Mark skriver nemlig ”whisky” på sin etiket!
Forvirret? Lad os springe frem i tiden til 1909, hvor en kongelig kommision fik til op-gave at fastslå hvad der kendetegner skotsk whiskey. Du læser ikke forkert - dengang sta-vede man det sådan også i Skotland. Der er til og med pålidelige historiske vidnesbyrd om, at skotterne selv kaldte deres maltwhisky for ”Irish whiskey”!
Det er først under 1900-tallets første årti, at den skotske stavning ændres til den vi kender i dag - whisky.
Tilbage til den amerikanske whiskey! Bou-bons historie er stærkt sammenflettet med USAs historie. Efter frihedskrigen i 1776, opmuntrede regeringen til udvandring mod vest. Nybyggerne havde ingen tradition for at forkulle egefadene til deres whiske.Ifølge legenden opstod metoden ved et rent tilfælde..... En bødker i Borbon County var i færd med at bøje tøndestaver over damp da nogle af dem blev let forkullede ved et uheld.Nærig som han var anvendte han det ”brand-skedede” egefad til sin egen whiskey.
Frisk destilleret whiskey - White dog - hæl-
des på fadet og blev skibet via Ohio-floden til New Orleans. Da fadet ankom duftede og smagte whiskeyen bedre og havde fået en fin mørk farve. under transporten
Metoden blev hurtig udbredt i Bourbon County og folk begyndte at tale om whisk-eyen med den gode smag og den let gen-kendelige brændte tone. ”I have the whiskey from Bourbon County”. Ganske hurtigt var navnet bourbon whisky ganske fasttømret.
Hvilke konklusioner kan vi drage af denne spændende historik? Hvad med at glemme fordomme og dårlige førstegangsindtryk og give den amerikanske bourbon en fair chance? Prøv at behandle en ud-valgt bourbon som du plejer at behandle din favorit single-malt eller en fin cognac!
Jeg vil anbefale, at du prøver nogle af de følgende smag-fulde Bourbon s. De kommer alle fra Kentucky, USA.
t
”DU VIL OPLEVE SMAGEN BET YDELIGT ANDER-
LEDES OG MEGET BEDRE END DU HUSKER DEN
FRA GYMNASIEFESTEN.. .”
Bulleit Bourbon Alkoholindhold 40,0 %Sukkerindhold mindre end 3 g. pr. literEn smagfuld whiskey med fadkarakter, indslag af salmiak, flødekaramel, muscovado-sukker, krydderier och vanillie.
Knob Creek BourbonProducent Beam Global Spirits & Wine Alkoholindhold 50,0 %
Evan Williams Straight BourbonProducent Evan Williams Distillery Alkoholindhold 43,0 %
Wild Turkey 81 Proof BourbonProducent Austin Nichols Alkoholindhold 40,5 %
Lad mig afslutte med at fortælle, hvordan jeg plejer at nyde en bourbon.
Et cognacglas er godt hvis du vil have maksi-mal glæde af alle de gode brændte vanillie- og
karamel-toner du oftest finder. Om sommeren bruger jeg store tykbundede ”JR Ewing glas” som jeg fylder med gigantiske isterninger (de smelter ikke så hurtigt) og naturligvis rigeligt med bourbon... dette ritual finder altid an-vendelse på sommerens herlige grillaftener. Kulden fra isterningerne dæmper den relative sødme en hel del.… Men der er ingen grund til at vente på bourbon bare fordi vi beter på sommer. Invester i en god flaske eller flere, tænd op i brændeovnen og sæt dig tilrette i husets bedste lænestol med et velskænket glas. Luk øjnene og nyd! Du vil opleve smagen betydeligt anderledes og meget bedre end du husker den fra gymnasiefesten, havneballet eller det der skumle sted nede i Hamborg, som du egentlig havde glemt alt om.
Cheers!//Micke
Mikael Lundén, Keeper of the Quaich, jæger og sybarit
NÆSTE NUMMER UDKOMMER DEN 28. FEBRUAR!
GLÆD DIG BLANDT MEGET ANDET TIL:
OVERSIGT OVER LYDDÆMPERNE PÅ DET DANSKE MARKED.
RÅD OG VINK OM VALG AF LYDDÆMPERE.
VEDLIGEHOLD AF DÆMPERE OG RIFLER MED DÆMPERE.
SKYDESTOKKE - SÅ MEGET FORBEDRER DE DIN SKYDNING!
+ MASSER AF JAGTREPORTAGER, GREJ, SKYDERE OG GOD STEMNING!