Indianer drengen lille Nor

Målgruppe 1-3år

Heidi Rodsted

Langt ude på prærien boede indianer drengen lille Nor sammen

med sin far og mor

De boede i en stor tipi,

det hedder indianernes

huse.

Lille Nor vågnede en morgen ved at der duftede af frisk bagte boller. Lille Nors mor var stået tidligt op og var allerede i gang med at lave morgenmad over bålet midt i tipien

Lille Nor var meget sulten. Han elskede sin mors frisk bagte boller. Det fik lille Nor hver morgen med syltetøj på. Uhm det var lille Nors livret.

Efter at lille Nor havde spist sin morgenmad. Spurgte lille Nor efter sin far, men Lille Nors far var allerede taget afsted på jagt med sin store bue og pil

Øv tænkte lille Nor. Lille Nor ville så gerne have været med på jagt.

Pyt pyt lille Nor fik en ide. Lille Nor tog sin fiskestang under armen og gik ned til floden.

Lille Nor vil prøve at fange fisk ligesom lille Nors far plejede at gøre.

Nede ved floden stod den kano som lille Nors far

plejede at sejle ud og fiske i.

Lille Nor var lidt bange, men tænkte, selvfølgelig kunne lille Nor skubbe kanoen ud selv,

lille Nor var jo næsten ligeså stor og stærk som sin far.

Lille Nor skubbede kanoen ud i vandet. Lille Nor hoppede op i kanonen.

Kanoen var lidt svær at styre selvom lille Nor brugte alle sine kræfter til at padle med.

Jubiii det lykkes. Lille Nor sejlede.

Da lille Nor kom til det sted hvor lille Nor og lille Nors far plejede at fiske. Trak lille Nor kanoen op på land igen

Lille Nor fandt sin fiskestang frem og begyndte at fiske. Der gik ikke lang tid før end lille Nor havde fanget sin første fisk. En stor fisk.

Lille Nor var glad og stolt. Lille Nor glædede sig til at vise sin far og mor

den flotte store fisk som lille Nor havde fanget. Lille Nor lagde den flotte fisk i græsset og fiskede videre.

Pludseligt hørte lille Nor en lyd. Hvad var det? Da lille Nor vendte sig om stod der en stor bjørn lige bagved ham

Lille Nor blev meget bange. Lille Nors far havde fortalt lille Nor om den store bjørn.

Åh nej lille Nor havde jo glemt at lille Nors far havde sagt at lille Nor aldrig måtte gå i skoven uden at have bær med til Bjørnen.

Det er nemlig bjørnens livret.

Lille Nor kiggede sig omkring, for at se om der var nogle bær som lille Nor kunne give til bjørnen. Det var der ikke.

Så kom lille Nor i tanke om den flotte fisk som lille Nor havde fanget.

Lille Nor tog fisken og gav fisken til den store bjørn. Bjørnen tog fisken og kiggede sødt på lille Nor. Bjørnen vendte sig rundt og gik tilbage i skoven.

Lille Nor skyndte sig at skubbe Kanonen i vandet og sejle hjem.

Da lille Nor kom hjem til indianerlejren fortalte lille Nor sin mor og far om den store fisk han havde fanget

Og at lille Nor jo var nød til at give den store fisk til bjørnen.

Lille Nor var så ked af at han ikke havde den store fisk med hjem til aftensmaden.

Pyt sagde lille Nors far, du er den modigste lille indianer dreng jeg kender. Lille Nors far lovede lille Nor at de sammen ville tage på fisketur næste morgen.

Indhold: Drama:

Regndans

Dramafortælling

Værksted:

Indianerdragter

Drømmefanger

Natur:

Boller over bål

Kribler krable

Medie:

E-bog over indianerugen

Vendespil om indianer

Musik:

Indianer sang

Leg med instrumenter

Teori:

Drama Natur Medie

Værksted Musik

Motiverende historie:

Regner det i Danmark? Jaaa det gør der tit. Ved i hvad der gør det ikke der hvor lille Nor bor. Derfor danser Nor og de andre indianer en regndans for at det skal begynde at regne. Kom lad os prøve om vi ikke også kan danse regndans.

Regndans: Nogle børn spiller på trommer (spande) mens andre danser(man skiftes til at spille og danse.) Det er børnene selv der slår rytmer i sammenspil med os. Vi danser rundt f.eks. Vi bøjer os fremover og bagefter strækker vi os op mod himlen. Man kan bede om andet vejr. F.eks. sol, torden, stille regn. Ved hjælp af trommerne, kan vi skabe den stemning vi ønsker. Torden dybe hårde toner stille regn blide og stille toner osv.

God ide at have lavet indianerdragter( under værksted) før denne aktivitet, så børnene har mulighed for at lege rigtige indianer.

Husk at tage billeder til e bog

Vi synger: Regn, regn kom igen for du er min bedste ven.

Motiverende historie

Alle indianer er rigtig gode til at fortælle historier. Historierne kan både være sjove og spændende. I mens indianerne fortæller historien synes indianerbørnene det er sjovt at lege den historie der bliver fortalt. Jeg har fået en rigtig indianer historie. Skal vi ikke prøve at høre og lege historien?

Drama fortælling:

Aktiviteten er en drama fortælling. Hvor der læseren historie op og samtidig med at historien bliver læst op gives børnene nogle roller som de skal prøve at lege ( spille) på den måde bliver det en levende, sjov og spændende historie. Gør historien spændende med din stemme. Træk tiden inden næste sætning, så børnene har mulighed for at lege rollerne. Der er lavet rød tekst der hvor børnene har roller. Læs teksten igennem flere gange så man kender teksten og ved hvornår børnene skal noget, og på den måde har i mulighed for at lave jeres stemmer om og stykket får liv. Læs historien for børnene og snak med dem om historien, så de ved hvad der skal ske. Børnene kan være klædt ud.

Husk at tage billeder til e bog

Huskeliste: Indianerdragter og pandebånd( laves under værksted) til børnene

En voksens indianerdragt og pandebånd. (høvding)

En bjørne maske ( se skabelon på næste side)

En voksen som skal være træ eller tag nogle grene ind fra naturen sæt dem i en spand eller potte med sand. Man kan også bruge en stor plante som børnene kan gemme sig bag. En kurv med bær eller ligene som høvdingen har med til bjørnen.

Bjørnemaske:

Huskeliste:

Sort, brun og

Hvidt karton

Saks

Lim

Elastik

Klip masken ud

Klip hul til øjnene

Farv eller klip i anden farve karton øre, snude

Mål barnets hoved klip elastik sæt elastikken i hullerne

Historien: Ude på prærien boede nogle indianer (tag nogle børn ind i kredsen). Indianerne danser rundt og siger UKA UKA UKA. Indianerne har det rigtigt sjovt. Pludselig høre indianerne en lyd. Hvad er det? Det er en bjørn en meget stor bjørn (et barn ind og vær bjørn) Bjørnen er sulten og vil meget gerne spise de søde indianerbørn. Bjørnen er vild. Alle indianerbørnene bliver bange. Bjørnen prøver at fange indianerbørnene.

Alle indianerbørnene løber hen og gemmer sig bag et træ (en voksen ind og være træ eller en plante ) Indianerbørnene er musestille, bjørnen må jo ikke finde indianerne. Bjørnen lister sig rundt. Bjørnen bruger sin næse til at snuse med. Bjørnen snuser og snuser. Bjørnen vil så gerne finde alle de søde og bange indianerbørn. Indianerbørnene er meget bange. Pludselig høre de nogen kalde på dem. ( et barn eller voksen ind og være høvding)

Hvor er i henne alle sammen? råber den store indianerhøvding. Bjørnen får øje på den store høvding. Den store høvding bliver lidt bange og forskrækket da indianerhøvdingen ser den store bjørn. Den store bjørn vil gerne fange høvdingen og spise den store høvding. Heldigvis har den store høvding en stor kurv bær med til bjørnen. Høvdingen giver kurven med bærrene til bjørnen.

Bjørnen går straks i gang med at spise de dejlige bær. Bjørnen glemmer helt at fange høvdingen. Indianerbørnene kommer frem fra deres gemmested bag træet. Alle indianerbørnene løber hen og giver den store høvding et knus. Indianerbørnene er så glade for at de er blevet reddet fra den store bjørn. Indianerne danser alle sammen rundt om hinanden. Alle indianerbørnene og høvdingen går hjem til indianerlejren for at fortælle de andre indianer om den store bjørn.

Hvorfor er det godt for børn at lege? Der er meget læring i leg. Legen kan være sjov/alvorlig. Hvis et barn har oplevet noget der har været svært eller noget de ikke forstår, så vil barnet lege det i form af en rolleleg for at prøve at forstå det. Man kan sige at rolleleg er en måde hvorpå børnene bearbejder sorg/glæde på. Børn leger mange forskellige typer lege. De udvikler sig gennem legen. De prøver grænser af i fht. hvad sker der hvis jeg hopper i vandpytten? Hov jeg blev våd, den sprøjtede udover det hele. Denne leg giver barnet erfaring. Ved flere af disse oplevelser, vil barnet være i stand til at tænke ud fra de erfaringer barnet har gjort sig at man bliver våd, den sprøjter de er sjove at hoppe i. Det er derfor vigtigt at børn får mulighed/lov til at lege/ eksperimentere være nysgerrige så de kan drage deres egne erfaringer og på den måde blive rigere på deres liv.

Motiverende historie:

Har i nogensinde set en rigtig indianer? Det har jeg de er bare flotte, de har indianerdragter og pandebånd med fjer på. Skal vi ikke prøve at om vi kan komme til at ligne rigtige indianer ved at lave vores egne indianerdragter?

Indianerdragter: Huskeliste:

Sandfarvet/hvidt stof, maling pensler, fjer bølgepap, klipsemaskine, saks, og evt. store perler de kan trække på stoffet, forklæder. Børnene deltager i processerne og der snakkes med børnene om hvad vi gør og kommer med ideer til hvordan de kan hjælpe med at lave det. Vis billederne på siden.

Tag stoffet og læg det dobbelt og klip( for og bagside) gerne bredere og længere end en bluse. Klip en strimmel på ca. 5 cm bredt til bæltet.

Fold stoffet på midten klip hul til hovedet. Husk kun ½ størrelse da stoffet er dobbelt.

Klip lange frynser forneden på dragten.

Husk at tage billeder e bog

Træk store perler med store huller på frynserne. Afsluttes med en knude.

Mal derefter indianerdragter med stof maling. Husk aviser under og at dragten ikke lægger dobbelt.

Lad dragterne tørrer til næste dag.

Husk at tage billeder til e bog

Pandebånd:

Huskeliste:

Bølgepap

Fjer i forskellige farver

Saks

klipsemaskine

Klip en ca. 5 cm strimmel af bølgepap.

Mål barnets hoved. Klip lidt ekstra.

Klips den sammen.

Sæt fjerne i.

Husk at tage billeder til e bog.

Motiverende historie

Ved i hvad en drømmefanger er?

Over lille Nors og alle andre indianerbørns seng hænger der en drømmefanger. Nogen gange kan vi godt drømme noget uhyggeligt og blive lidt bange. Har i ikke også prøvet det. Hvis vi har en drømmefanger til at hænge over vores seng vil den fange de fleste at de uhyggelige drømme vi drømmer.

Skal vi ikke prøve at lave en drømmefanger?

Drømmefanger

Huskeliste: Fjer i forskellige farver

Træ, ler eller plastik perler med store huller

Piberenser i forskellige farver ca. 6 stk.

Nål, tråd og saks

Hvis der bruges ståltråd, vikles der garn rundt om ståltråden.( gerne tykt garn)

Til lidt større børn kan man bruge ståltråd som ring og piberenser til spindet i midten, ellers bruges piberenser til ring og spind

Lav en ring af piberenser eller ståltråd eller ståltråd.

Hvis ståltråd vikles der garn omkring ståltråden.

Tag piberenserne og læg dem i ringen som man ønsker mønstret skal være.

Sæt piberenserne fast om ringen, ved at vikle dem rundt

Sæt en perle på en af piberenserne og sæt den fast

Hvordan opstår fantasi hos børn?

Fantasi er en menneskelig evne til at forstille noget som ikke findes eller ikke er tilstede lige nu. At kunne fantasere er helt normalt for børn, men for at kunne fantasere skal man have erfaringer. De erfaringer vi gør os skal bearbejdes og lagres i bevidstheden som erfaringer for at man senere hen kan bruge den til basis for vores fantasi. Helt små børn bruger f.eks. deres fantasi i sandkassen. Se jeg har lavet en kage, vil du smage? Børn leger ofte det de ser vi voksne gør. De fantasere og påtager sig en bestemt rolle. Æstetisk fordobling som betyder at jeg er mig, men samtidig er jeg i en anden rolle f.eks. Leger jeg lige nu mor.

Barnet kan lege fantasi lege fra de begynder at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det sker ca. fra omkring 3 års alderen. Der er en klar sammenhæng mellem begrebsudviklingen, sprogudviklingen og evnen til at kunne lade som om. At kunne lege fantasilege udvikler f.eks. Sprog, empati, tænkning, kreativitet og sociale kompetencer.

Fantasi er kilden til livskvalitet

Og kan være med til at mindske kedsomhed og ensomhed.

Motiverende historie

Kan i huske hvad lille Nors livret er?

Ja det er boller med syltetøj skal vi ikke også prøve at lave lille Nors livret boller over bål

Vi laver boller over bål

Huskeliste:

Bolledej, brænde, smulder til optænding, ild, vand til slukning af bålet, snobrødspinde eller en pande(æbleskive) da det godt kan være svært for de små børn at holde pindene så lang tid over bålet. Et stativ med en plade til panden at stå på. Lidt olie til at smøre panden med. Ellers stanniol til at komme på pindene. Knive til at smøre med. Krus, tallerkner, smør, syltetøj. Noget af drikke til børn og voksen.

Husk at tage billeder til e bog.

.

Opskrift på boller/snobrød DET SKAL DU BRUGE:

25 g. smør 1/4 l. mælk 25 g. gær 2 tsk. sukker 3/4 tsk. groft salt ca. 200 g og 200 g grahamsmel. (ca. 6,75 dl.)

Put evt. lidt frugtfarve eller krydderurter i det giver en sjov farve. Det synes børnene er sjovt.

FREMGANGSMÅDE

Mælken lunes, gæren og sukkeret røres i. Tilsæt smør og salt og ælt melet i til sidst. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (ca. ½ time). Derefter rulles lange pølser der vikles om pinde og bages over gløderne ved et bål.

SERVERING

Snobrød kan spises med ketchup og evt. med pølser.

Lav dejen i god tid, da den skal have tid til at hæve.

Sørg for at have alle de ting i skal bruge ved bålet inden i går i gang.

Tænd op i bålet, da det tager noget tid inden bålet er klar. Sørg for der hele tiden er en ekstra voksen sammen med børnene. GÅ ALDRIG FRA BÅLET så børnene er alene.

Mens bålet bliver klar, kan det være en god ide at synge eller læse lidt for børnene. Tiden kan nogen gange godt føles lidt lang.

Snak om hvad der sker med brændet at nu er det f.eks. Blevet til gløder osv.

Motiverende historie

Kan i huske at lille Nor mødte den store bjørn i skoven?

Her i Danmark bor der ikke bjørne, men der bor rigtig mange små dyr. Skal vi ikke gå på opdagelse i vores skov og se hvad der gemmer sig af små dyr i skovbunden?

Vi finder krible krable dyr

Huskeliste:

Små glas

Skovle

Evt. Et forstørrelsesglas eller insektglas med forstørrelsesglas i.

Print fra nettet hvad gemmer sig i skovbunden.

Brug evt. en IPad til at finde billeder af de dyr i finder.

Husk at tage billeder til e bog.

Gå på opdagelse i haven eller skoven. Lad børnene flytte sten, blade, træstubbe og se hvad der gemmer sig af små dyr der. Snak om hvad i finder. Hvis i ikke har bøger, iPad med, så tag billeder af dyrene og tag dem hjem. Undersøg sammen med børnene hvilke dyr i har fundet, hvad de hedder osv. Brug nettet eller bøger. Børnene må gerne vide at vi ikke kan navnene på alle dyr, men at vi måske sammen kan finde ud af hvad vi har fundet.

Hvorfor er det godt for børn at være ude i naturen? Børn skal have mulighed for at møde og erfare naturens mangfoldighed på egen krop. Når børn er ude i naturen bliver de inspireret til leg, på den måde styrkes deres sanser, og deres motoriskeudvikling . Når børn leger i naturen får fantasien og samværet med andre spillerum. Børnene har ofte færre konflikter, da der er højere til loftet vi mindsker også risikoen smitte af sygdomme. Ved at vi bruger naturen som et pædagogisk rum kan vi gavne børnenes udvikling og give dem en grundlæggende viden om naturen. Hvilke dyr lever her, årstiderne skifter og børnene finder ud af at vi kan kælke om vinteren jorden er hård og at vi kan andre ting om sommeren. Børnene kan få viden om fra jord til bord. Vi sårer gulerødder og høster senere

Motiverende historie

Kan i huske at vi har taget billeder af alle de sjove ting vi har lavet om indianer? I dag skal vi prøve at lave vores helt egen e bog som vi kan læse på iPad "en.

E- bog

Udvælg sammen med børnene de billeder i har taget i løbet af indianertemaet.

Sæt billederne ind i en power point skabelon.

Snak med børnene om hvad der skal stå ved billederne.

Husk guldkornene ”se sneglen har ingen ben, men den kan stadig gå” !!!

Lav filen om til en pdf fil.

Udgiv bogen

Motiverende historie

Kan i huske historien om lille Nor? Lille Nor boede ude på prærie. I dag skal vi prøve at finde nogle billeder om indianerne. F.eks. Hvad bor indianerne i? hvad spiser de? Hvordan laver de mad. De billeder vi finder dem printer vi ud og laver et sjovt vendespil med er i klar?

Vendespil om indianer

Find billeder på nettet sammen med børnene. Snak om hvad i ser.

Print dem ud 2 af hver.

Klip dem ud sammen med børnene

Laminere billederne og klip dem ud sammen med børnene.

Selvom børnene ikke kan klippe kan de stadig være med i processen. En kan måske holde papiret, putte dem i lamineringsmaskinen eller tager dem når de kommer ud. Vigtigst er at de er med i processen og at i får snakket om hvad der sker.

Regler:

Alle kort lægges ud på bordet med bagsiden opad.

Den første deltager vender to kort, er de forskellige, går turen til den næste deltager. Vender denne deltager 2 ens kort, er det et stik, der lægges ved den heldige deltager, som må vende to nye kort, før turen går videre. Når der ikke er flere kort, tæller deltagerne deres stik, og den der har flest stik, har vundet.

Reglerne er ikke det vigtigste. Man kan lave sine egne regler alt efter aldersgruppen. F.eks. Kan vi alle spille sammen og hjælpe hinanden med at finde stikkene. Vigtigst er at vi taler sammen om hvad der er på billederne og ikke hvem der får flest stik.

Lære børn noget ved at bruge en iPad?

Medier og digitalt legetøj er ofte et godt redskab der kan give børnene nogle gode kompetencer og færdigheder f.eks. . Sproglige og tekniske som de kan bruge senere i livet. Mange af de spil man kan købe i dag kan der være meget læring i f.eks. til de helt små er Pixi-line et fantastisk spil( hvor bor dyrene/hvad spiser dyrene?) Vi kan som pædagogisk assistent med fordel inddrage iPad "en i vores hverdag sammen med børnene. Vi kan bruge den til at finde oplysninger/billeder sammen med børnene om dyrene som vi har fundet i naturen. Børnene kan selv tage billeder med den, vi kan lave vendespil/historier/bøger/film. Det er kun fantasien der sætter grænsen for hvad vi kan lave. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på hvor meget og hvordan og hvor lidt den skal fylde i vores hverdag.

Motiverende historie Lille Nor og alle de andre indianer elsker at synge og danse.

Indianerne kan ikke købe deres musik. Der findes jo ingen butikker på prærien. Hvad gør de så?

De skriver dem selv.

Jeg har lavet en sang om indianer. Skal vi ikke prøve at synge den?

Indianersang Melodi:

Mester Jacob

In di a ner in di a ner

Kom nu med

‘kom nu med

Nu skal vi danse

Nu skal vi danse

Dans dans dans HØR

Man kan sætte andre ting ind i stedet for at danse f.eks. Hoppe, trampe, klappe, løbe osv.

Motiverende historie

Lille Nor elsker at spille på musik instrumenter sammen med sin mor og far hver aften ved bålet. I dag skal vi prøve at spille på instrumenter. Kom skal vi ikke prøve om vi også kan spille på instrumenter.

Leg med instrumenter

En aktivitet hvor vi alle sammen spiller på instrumenter en slags stopleg bare med instrumenter. Mens vi synger spiller vi alle sammen. Når sangen stopper, stopper vi med at spille. Man kan f.eks. sige at nu er det kun trommerne der spiller mens vi synger hvis man vælger denne model er det vigtigt at alle instrumenter får lov at spille

.

Huskeliste:

Alle de musikinstrumenter i har. Hvis man ikke har nogen kan man selv lave dem. Trommer/spande trommestik/ grydesker eller rullet avis med tape hele vejen op og rundt. Rasle æg af en ½ l sodavandsflaske kom sten, perler, kikærter i flasken. Tape låget til.

LEG MED INSTRUMENTER

Sang:

Vi er alle sammen vilde Hør

Ælle vilde med at spille

Prøv om du kan være stille nu.

Hvorfor er musik godt for barnets sprogligeudvikling? Sproget er en forudsætning for at vi kan udtrykke og kommunikere med andre. Der findes forskellige sprog som er vigtig for barnets udviklingsprocesser. Det kan f.eks. Være kropssprog, talesprog, skriftsprog. Allerede i fosterstadiet modtager fosteret sanseindtryk. Fosteret kan allerede høre lyde og musik.Spædbarnet leger med sin stemme på den måde udtrykker barnet sin sindstilstand. Sproget indeholder mange elementer fra musikken bl.a. klang, rytmer, tempo, tonefald og pauser. Barnets sproglige kompetencer bliver stimuleret igennem musikken, da de igennem musikken lære nye ord, begreber. Ved at bruge musik og rytmer gør det ofte letter at huske det man har lært. Det er ikke kun hjernen der bliver stimuleret af musikken. Musikken motivere børn til bevægelse. Vi kan skabe præcis den stemning vi ønsker med musikken . Stille rytme/ hurtig glad / trist musikken taler til vores følelser.