SALMESANGSPROJEKT 2016Udviklet til skolerne i Svendborg, Faaborg og Midtfyn provstier

Mod

Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Oversigt over forløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Faglige mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Herre, du vandrer forsoningens vejSalme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Artikel af sognepræst Line El Hyldalhl Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Faglige undervisningsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Når jeg er træt og tristSalme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Artikel af sognepræst Annie Løvig Thomassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Faglige undervisningsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Ingen er så tryg i fareSalme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Artikel af sognepræst Jane Fromberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Faglige undervisningsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Se, nu stiger solenSalme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Artikel af sognepræst Ida Fonsbøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Faglige undervisningsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

BilagSpillebrikker til Salme-Memory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31-33

M o d3

ForordÅrets salmesangsprojekt handler om mod . Mod til at gøre noget, selvom det er svært . Mod til at vove pelsen . Mod til at tage springet . Mod til at række ud efter andre .

4 salmer er udvalgt: ’Herre, du vandrer forsoningens vej’, ’Når jeg er træt og trist’, ’Ingen er så tryg i fare’ og ’Se, nu stiger solen’ .

Og hvad kunne være mere oplagt, end at trække Astrid Lindgrens skønne fortællinger om de modige børn: Emil, Pippi, Ronja, Jonathan og Tvebak med ind i et projekt, der netop handler om mod?

Astrid Lindgren og kristendommenAstrid Lindgren blev født d . 14 . november 1907 på gården Näs lige udenfor Vimmerby i Småland i Sverige . Som voksen har hun givet mange interviews, hvor hun bl .a . har fortalt om sin opvækst . Hun nævner især tre ting, som hun havde med sig i bagagen fra sin barn-dom . Det er bl .a . den tryghed, hun husker fra et hjem, hvor der var kærlighed nok og plads til frihed . Det er også de fortællinger, hun husker fra sin barndom . En levende fortælletradi-tion givet videre gennem hendes far, hendes bedsteforældre og røgterens datter Edit, som læste eventyr for den lille Astrid .

Den tredje ting, hun nævner fra sit barndomshjem, er den trygge, taknemmelige og jord-bundne forståelse af kristendommen, hvor Guds kærlighed til mennesket er i centrum .Man kan læse Astrid Lindgrens bøger på mange måder . Her i vores projekt har vi prøvet at koble nogle af hendes tekster om Pippi, Emil, Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte sammen med kristendommen .

Det handler ikke om forfatterens tro, men om det livssyn, hun formidler med sine fortællinger . Hendes fortællinger rummer det kristne grundindhold, hvor det gode står over det onde, og hvor der ikke findes noget så slemt, at forsoningen ikke kan skabe nye muligheder .Astrid Lindgren siger, at hun skriver for barnet i sig selv . Derved når hun vel også den voksnes håb om, at livet må være ligeså godt, som forfatteren erfarede det i sin barndom

Salmesangsprojekt 2016 er blevet til i samarbejde med de fire sognepræster fra

Svendborg provsti: Line El Hyldahl Nissen, Jane Fromberg, Annie Løvig Thomassen

og Ida Fonsbøl, samt SYMF – skole-kirke-samarbejdet på Syd- og Midtfyn.

Grafisk tilrettelæggelse og illustration ved Jeanette Thorup

M o d4

Oversigt over forløbetI dette salmesangsprojekt har vi valgt at stille skarpt på 4 salmer . Hver salme er grundigt udfoldet af 4 lokale sognepræster, og til hver salme er der foreslået undervisningsakti-viteter, der lægger op til at arbejde tematisk og kreativt med salmerne .

Som et overordnet tema for projektet, har vi valgt begrebet MOD . Temaet er gennem-gående i artiklerne og i de faglige aktiviteter . Men også begreber som forsoning, tillid, tro, overgivelse, og opstandelse er temaer i salmerne . Materialet lægger op til, at eleverne kan bevæge sig legende og filosoferende ind i salmernes tematiske univers, samtidig med at de præsenteres for disse begreber i en almenmenneskelig og nutidig forståelsesramme og i en kristen kontekst .

På skolen kan læreren lade arbejdet med salmerne indgå i et tværfagligt samarbejde med skolens øvrige fag . Ud over kristendomsfaget, er især fagene dansk, musik og billedkunst oplagte at inddrage i projektet, da flere af undervisningsaktiviteterne har klare dansk-, musik- eller billedkunstfaglige mål .

Bagerst i materialet finder I spillebrikkerne, som I skal bruge til Salme-Memory og Salme-Haiku . De Astrid Lindgren-tekster, der indgår i materialet, sender vi direkte til alle tilmeldte lærere . På grund af ophavsrettigheder må de ikke ligge frit tilgængeligt på en offentlig hjemmeside .

Som en hjælp til at lære at synge salmerne, kan I benytte hjemmesiden www .dendanske-salmebogonline .dk Her er alle salmerne indspillet, både med orgel og klaver . Vær opmærk-som på, at nogle af salmerne er indspillet med forskellige melodier . Dette gælder ’Når jeg er træt og trist’, hvor vi i projektet bruger Lasse Lunderskovs melodi, og i ’Se, nu stiger solen’, hvor vi bruger Oluf Rings melodi .

Forløbet består af 2 faser:1. fase: I arbejder med salmerne og de tilhørende undervisningsaktiviteter på skolen .2. fase: I besøger den lokale sognekirke, hvor præst og organist kan præsentere salmerne i en kirkelig sammenhæng .

Det er meget oplagt at inddrage de produkter, I har fremstillet, i besøget i den lokale kirke . Det være sig digte, malerier og skulpturer (Mod-maskinerne) . Måske kan I lave en lille udstilling i kirken, eller vise et par scener fra jeres dramastykke om forsoning . Præsten er sikkert meget nysgerrig efter at se det, I har lavet, og høre om det, I har tænkt og talt om i arbejdet med salmerne .

Husk, at du som lærer selv skal kontakte jeres lokale præst for at aftale besøg .

M o d5

Faglige målProjektet tilgodeser de tre kompetencemål for kristendomsfaget på 4. – 6. klassetrin:● Livsfilosofi og etik● Bibelske fortællinger● Kristendom

Materialet understøtter kristendomsundervisningen, som skal fremme og imødekomme elevernes åbenhed og spørgelyst om tilværelsen og skal tage udgangspunkt i elevernes interesser og umiddelbare erfaringer . Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om almene tilværelsesspørgsmål .

Eleverne får en begyndende viden om, hvordan kristendommen kommer til udtryk i kulturen, og hvad den betyder samt færdighed i at tage stilling hertil .

Kristendomsfaglige færdigheds- og vidensmål i projektet● at eleven tilegner sig viden om, og kan udtrykke sig om centrale kristne grundbegreber● at eleven tilegner sig viden om, og kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer

Materialet kan bruges tværfagligt med fagene dansk, musik og billedkunst .

Materialets undervisningsaktiviteter har til hensigt at være en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, kreative udtryk, diskussion og problembehandling samt musik, drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer .

M o d6

Herre, du vandrer forsoningens vejDDS 613

Tore Littmarck 1972 • Holger Lissner 1973

Mel.: Tore Littmarck 1973

1 . Herre, du vandrer forsoningens vej, selv både flygtning og fredløs . Drevet af kærlighed måtte du gå for os ad smerternes gade . Vis os da vejen, forsoningens Herre og giv os mod til at gå den!

2 . Herre, du viser os frihedens vej . Fri er kun den, som kan tjene, den, som i kærlighed glemmer sig selv, den, som fik tilgivet meget . Vis os da vejen, du frihedens Herre, og giv os mod til at gå den!

3 . Herre, du vandrer ad enhedens vej . Lær os at gå over grænser! Kundskab og sandhed og omsorg og ret må vi som søskende dele . Vis os da vejen, du enhedens Herre, og giv os mod til at gå den!

4 . Herre, du viser os Himmelens vej, den, som os fører til livet . Målet er Himlen, men jorden vor vej . Selv går du her ved vor side . Vis os da vejen, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den!

M o d7

Herre, du vandrer forsoningens vejSkrevet af sognepræst Line El Hyldahl Nissen

Gud bliver menneskeDet mest mærkværdige, og for mange også mest provokerende, ved den kristne tro, er troen på, at Gud bliver menneske . Ethvert barn ved, hvorfor vi fejrer jul – at det er Jesu fødselsdag . Sværere er det at forstå, at Gud viser sit ansigt, sin vilje, sit væsen, i dette lille barn, der fødes af en ganske almindelig pige (ugift endda), på et usselt sted og oven i købet tager imod lurvede hyrder, som de første barselsgæster . I bund og grund er julens fortælling alt andet end guddommelig, når man vel at mærke forstår guddommelighed som noget med magt og vælde, ophøjethed og utilnærmelighed, himmelskhed og uopnåelighed . Den form for guddommelighed, der gør mennesker frygtsomme og angste for, om det de nu gør, er rigtigt .

Den kristne tro er troen på, at Gud kommer ned på jorden til mennesker . Efter jul er det ikke længere mennesker, der skal søge Gud og forsøge at nærme sig ham . Gud søger mennesket og nærmer sig mennesket . Og fremfor alt er den kristne Gud en Gud, vi kan tåle at se . Ansigt til ansigt .

Det har Gud naturligvis en pointe med . Han vil være nær os, for at forsone os med sig (jf . syndefaldet og Adam og Eva), og for at forsone os med hinanden . For forsoning giver frihed .

Enhver kender til at være tynget af dårlig samvittighed over noget eller tynget fordi man bærer nag over for et andet menneske . At blive tilgivet eller selv at tilgive, giver frihed . Det bør være en almindelig menneskelig erfaring før eller siden . Tilgivelse, at få den eller selv at give den, er udtryk for selvforglemmelse og kærlighed . Når vi er tynget af dårlig samvit-tighed eller bærer nag og i det hele taget vogter på hinanden og ser hinanden som fjender eller i hvert fald modstandere, er der ikke noget godt fællesskab at være i .

Der mangler kærlighed og der er ingen enhed mellem mennesker . Den enhed, som burde være mellem os, fordi vi alle er mennesker, med samme behov for nærvær, kærlighed og omsorg, lider skade under de grænser mellem os, som fjendskab og nag, mobning og udelukkelse sætter .

Det er nok desværre en erfaring de fleste børn gør sig: at der alt for nemt sættes skel mellem ”dem og os”: mellem ”dem – de dumme inde i b . klassen” og ”os – de gode inde i a . klassen”, eller som man sang, straks man kom i første klasse, da jeg gik i skole for snart 100 år siden: ”Børnehaveklasserotter gemmer vi til julegodter” .

Mon ikke der kan findes uhyggeligt mange eksempler på hverdagens skel mellem ”dem og os”? Altså de skel, der sætter grænser og ikke skaber enhed .

M o d8

Den kristne pointe Den kristne pointe er, at forsoning, frihed og enhed er det Gud vil at vi skal leve med og leve under og leve i . Og gør vi det, oplever vi himmelske tilstande . For himlen er ikke kun det sted, man kommer hen, når man dør . Himlen er også en tilstand, der kan opleves, om end kun i glimt, på jorden . Men Gud ved godt, at vi ikke kan finde ud af det selv . Hvis vi kunne det, var der meget i verden og verdens historie, der så væsentligt anderledes ud end det gør og har gjort .

Derfor sender Gud sin søn for at vise os vejen til forsoning, frihed, enhed og himlen på jorden . Guds søn er Jesus, der fødes til jul og som forsoner sig med os gennem sin død til påske . Han forsoner sig med os, for at give os frihed til at leve i enhed på jorden, med glimt af det himmelske ind i livet .

Det er de fire begreber, forsoning, frihed, enhed og Himmel, som salmen ”Herre, du vandrer forsoningens vej” præsenterer .

NadverenI bibelen spiser Jesus sammen med sine disciple aftenen før sin død . Den sidste nadver . Nadver betyder måltid . Ved bordet er også forræderen Judas med . Ham, der hører til vennerne, inderkredsen, men som forråder Jesus for 30 sølvpenge . Jesus ved, at det vil ske, men han griber ikke ind og peger ikke Judas ud . Judas indbydes på lige fod med de andre til at spise med .

Det samme gør Simon Peter, ham der siden fornægter Jesus og hidsigt benægter alt kend-skab til ham, da han bliver bange for sit eget liv . I bund og grund gælder det alle disciplene – da Jesus bliver anholdt, bliver de bange for deres eget liv, og lader Jesus sejle sin egen sø .

Det er med andre ord en flok mennesker, der har samme moralske habitus, som de fleste andre mennesker har, hverken værre eller bedre, der spiser dette måltid, hvor Jesus kalder brødet for sit legeme og vinen for sit blod .

Dette måltid bliver Guds tilgivelse og forsoning i konkret form, der giver frihed til at leve med sig selv (bortset fra Judas, der ikke kan tilgive sig selv og går hen og hænger sig) . Det er måltidet, der skaber enhed og ikke sætter skel mellem dem og os (Judas er værre end Peter, der er værre end Johannes, der er værre end… .)

M o d9

Emil fra Lønneberg

Af Astrid Lindgren

Emil fra Lønneberg har på mange måder træk til fælles med Jesus . Han holder et måltid, der i den grad skaber glæde og giver frihed, da han indbyder fattiglemmerne til julegilde på Katholt anden juledag . Emil bliver virkelig en Jesusparallel: han indbyder de fattige og usle til fest, sætter deres onde fangevogter i fængslet og må dagen efter sone i værkstedet .

Kommandusen beskrives i næsten mytologiske vendinger som alt hvad der findes af ondskab og udspekulerthed . Der er derfor god mening i at historien om julegildet og varulvejagten er sat sammen . For når Guds vilje sker, når kærligheden får konkret handling, så de grænser de ekskluderede er sat bag, bliver åbnede, bliver de sultne mætte og de udstødte mærker at de også er en del af enheden mellem mennesker . Men ikke nok med det – det onde bliver hjemløst og må drives på flugt . Så mærker selv det mest usle, et glimt af himlen på jorden .

Men det kræver mod at give kærligheden handling og krop i skikkelse af forsoning, frihed, enhed . Og det koster: det kostede Jesus livet og det kostede Emil en dag i værkstedet .

Og hvad med os? Har vi modet til at forandre os selv og hinanden, så vi ikke sætter skel, men skaber enhed? Og hvad er prisen for at gøre det? Men mere vigtigt: hvad er prisen for ikke at gøre det?

M o d10

Herre, du vandrer forsoningens vej Faglige undervisningsaktiviteter

Forundringsspørgsmål ● Hvad betyder forsoning? Prøv at forklare begrebet med jeres egne ord . ● Kender du historier/fortællinger, der ender med, at nogen bliver forsonede? ● Har du selv oplevet, at du blev forsonet med én, du var uvenner med?● ’Og giv os mod til at gå den’ – Hvorfor kræver det mod at gå forsoningens vej?● Forsonet med sin skæbne – hvad mon det betyder?

Man kan vælge at eleverne sidder i samtale-makkerpar, og skal drøfte / summe / filosofere over spørgsmålene med hinanden . Det gælder om, at så mange elever som muligt får ytret sig og deltaget i samtalen, hvilket ikke altid kan tilgodeses, når samtalen tages med hele klassen på én gang .

Billedfriser/CollagerHvordan ser det ud, når nogen forsones? Find billeder i billeddatabaser, i ugeblade eller tegn selv . Billederne skal vise forsoning, fx mellem to mennesker eller grupper af mennesker . Måske finder I billeder, der viser forsoning på en anden måde? Forklar, hvorfor billedet handler om forsoning . Mix gerne egne streger med udklip . Brug saks og limstift . Riv, klip og lim indtil billederne til sidst er jeres eget personlige udtryk af begrebet forsoning . Lav til sidst en billedfrise med hele klassens forsonings-billeder, og udstil i klassen eller andre steder på skolen .

Skriv et lille drama-stykkeHvordan kan man vise, at man gerne vil forsones?

Eleverne skal i mindre grupper skrive små scener til et fælles dramastykke, som handler om forsoning . Det kan være mellem to børn, et barn og en voksen, to voksne, eller grupper, der strides . De enkelte scener behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen i en fælles historie . Det må gerne være små selvstændige dramatiseringer, som bliver samlet til sidst i en slags ’drama-collage’ .

Øvelsen har til hensigt at gøre eleverne bevidste om, at begge parter må ’række hånden ud’, før de kan blive forsonede .

M o d11

Forundringsspørgsmål efter dramaøvelsen● Kan man forsone sig med én, der ikke vil forsones? ● Det kræver mod at række hånden ud . Hvorfor mon det? Hvad kan man risikere?

At gøre noget for andre, på trods af konsekvenserneFor Jesus krævede det mod at tage sin skæbne på sig – at forsone sig med sin skæbne . Det kræver også mod af Emil at gøre det, han synes er rigtigt: At bespise de sultne og fattige . Det kræver mod at følge sit hjerte . At gøre det, der inderst inde føles rigtigt, selvom det ville være lettest at lade være . Måske er man bange for at få skæld ud af de voksne? Eller man kan være bekymret for, at man bliver sulten senere på dagen, hvis man fx har delt sin mad-pakke med en klassekammerat, der havde glemt sin .

● Har I nogensinde prøvet at gøre noget for en anden, fordi det inderst inde føltes rigtigt, selvom det fik en konsekvens for jer selv? Hvad var konsekvensen? Krævede det mod?● Har I hørt om nogen, der har prøvet det? Hvad var konsekvensen? Krævede det mod?

KONSEKVENS: en logisk el. uundgåelig følge af en bestemt handling el. begivenhed.

Ordet bruges mest i sammenhænge, hvor der er tale om et ubehageligt, uheldigt

eller uønsket resultat. Begrebet bruges også i forbindelse med staffeforanstaltning.

Kilde: www.sproget.dk og www.da.wikepidia.org

M o d12

Når jeg er træt og trist DDS 658

Hans Anker Jørgensen 1986

Mel: Lasse Lunderskov 1975

1 . Når jeg er træt og trist, når modet svigter, når hjertet føles tungt af sorg og pligter, når det ser ud, som håbet altid taber, da bøjer jeg mig ned og søger trøst og fred hos dig, min skaber

2 . Jeg ved, du ser på mig med milde øjne . Du ser mit sande jeg og mine løgne . Du tyder mine drømme, når jeg sover . Du lærer mig at se, mit liv er til at le og græde over .

3 . Jeg ser, du har, hvad hjertet længes efter . Du siger, du har brug for mine kræfter . Min ven, så bliv min Gud og arbejdsgiver . Lad mig fra dette nu kun gøre det, som du mig foreskriver

4 . Så lægger jeg mit liv i dine hænder, så ved jeg, uanset hvordan det ender, når du bliver stor i mig, og jeg bliver lille, da er der ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille .

M o d13

Når jeg er træt og trist, når modet svigter Skrevet af sognepræst Annie Løvig Thomassen

Salmedigteren Hans Anker Jørgensen beskriver i salmen ”Når jeg er træt og trist” en situation, som vi alle kender til . Nemlig skuffelse . Skuffelsen over, at noget ikke gik, som man havde håbet på .

Men i stedet for at synke sammen i fortvivlelse og opgive alt, så peger salmen på noget at søge hen til . Man behøver ikke nødvendigvis anstrenge sig yderligere, heller ikke opgive alt håb, men derimod vende sig mod Gud, eller som der står i salmen, bøje sig i bøn og derved søge trøst og fred hos Gud .

Vers to henvender sig til Gud . Gud som ser vores sande jeg og vore løgne . Gud som sætter det hele i perspektiv, så vi mennesker ikke kun bliver opfyldte af modløshed . Gud som medvirker til, at vi også kan få blik for, at vores liv er til at grine eller græde over . For netop det at grine og græde kan af og til virke forløsende på mennesker .

Med vers tre er vi tilbage ved mennesket og salmens jeg, som nu får øjnene op for, hvad Gud giver . Salmens jeg finder ud af, at Gud vil det bedste, og går dermed fra opgivelse og håbløshed til overgivelse til Gud .

I vers fire lægger salmens jeg sit liv i Guds hænder . Det lidende menneske smelter sammen med Guds storhed .

Salmen slutter med en gengivelse af romerbrevet kapitel 8 vers 35, hvor der står, at intet kan skille os fra Guds kærlighed . Ordret står der: For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre .

Pippi Langstrømpe

Af Astrid Lindgren

Vi kender alle den rødhårede, fregnede Pippi . Verdens stærkeste og på nogle måder vel også verdens mest uopdragne pige!

For Pippi er på ingen måder som andre børn . F . eks . spiser hun en hel lagkage til et fornemt kaffeselskab, hun spolerer en cirkusforestilling, og så holder hun sin egen ”hvem ved hvad” konkurrence .

M o d14

Hvem ved hvad?”Hvem ved hvad” konkurrencen foregår på den store dag, hvor frøkenen uddeler gaver til flittige og artige børn . Børnene er naturligvis bange for frøkenen og dennes forhør . Det skal gå retfærdigt til, efter hvad frøkenen finder retfærdigt . Nogle svarer rigtigt og får præmier og fattighjælp, hvis de har brug for det . Andre svarer forkert og får ingen hjælp, selvom også de er fattige .

Umiddelbart kan frøkenen sammenlignes med farisæerne i det nye testamente . Farisæerne kontrollerer, om folk lever op til Moseloven, og ligesom hos frøkenen er der ingen nåde og barmhjertighed, hvis man fejler .

Ligesom Pippi lavede sine egne regler og sin egen ”Hvem ved hvad” lavede Jesus også sine egne regler, som tilgodeså alle mennesker . På den måde ligner Pippi Jesus i sit storsind og gavmildhed og omsorg for de udstødte, og dermed bliver fortællingerne om Pippi til fortællinger, hvis indhold og struktur kan genfindes i Det Nye Testamente .

JuletræsplyndringenDer er også fortællingen om juletræsplyndringen, hvor alle børn er inviteret, invitationen skal bare modtages, det er det eneste krav . Invitationen er sat op på døren til rådhuset, og den kan godt lede tankerne hen imod befalingen fra kejser Augustus (Luk . 2,1 ff .) eller lignelsen om det store gæstebud (Lukas . 14, 15-24) .

Der er en dreng, Elof, som er ny i byen, han kender ikke Pippi og tror derfor ikke, at in-vitationen gælder ham . Derfor står han udenfor, da festen og juletræsplyndringen skal begynde . Pippi får selvfølgelig øje på ham og han siger, at han nok skal lade være med at røre ved noget og så lade være med at spise noget, hvis bare han må komme ind et øjeblik . Hertil svarer Pippi: ”Ikke tale om” hvilket jo også var det, som Elof havde forventet, at hun ville svare . Men Pippi fortsætter:” Men hvis du lover at spise mindst lige så meget som de andre, så er du mer’ end velkommen” .

Ligesom Jesus hiver Pippi også i denne fortælling den, der står udenfor i mørket, indenfor . For i Guds rige er der ikke plads til tilskuere men kun til deltagere .

M o d15

ModDet overordnede tema for dette års salmesangsprojekt er mod . Mange af Astrid Lindgrens figurer er modige, ikke mindst Pippi . Pippi ikke bare kan selv, hun kan også som det mest selvfølgelige i verden forklare og forsvare alt, hvad hun gør . Som da hun en dag går hen ad gaden med det ene ben i rendestenen og det andet på fortovet og så ovenikøbet baglæns . Når hun så skal forklare, hvorfor hun går baglæns, ja så siger hun: ”Lever vi måske ikke i et frit land? Må man ikke gå, som man vil? ” Pippi er en rapkæftet og modig pige! Og hun tilføjer: For resten kan jeg fortælle dig, at i Ægypten går alle mennesker på den måde, og ingen synes, der er noget mærkeligt ved det . ” .

Ting man kan overvejeHvad er forskellen på løgn og fantasi? Lyver Pippi? Eller lyver hun måske snarere for sjov? Hvornår gør man det? Er der forskel på løgne?

Kan børnene mon huske Klodshans? Klodshans som har det til fælles med Pippi at være tingfinder . Klodshans finder en flækket træsko, en død krage og en håndfuld pludder, da han er på vej hen til kongens slot på sin gedebuk for at fri til prinsessen . Da han skulle ek-samineres af prinsessen, fandt han på at bruge træskoen til gryde, kragen som kylling og pludderet som sovs .

Viser det ikke bare, at den egentlige hemmelighed ved en tingfinder ikke er, at han kan finde, men at han kan finde på, hvad han skal bruge tingene til? Med Pippi som forbillede kan man forstå, at det ikke kun er drenge men også piger, som kan finde på .

Pippi finder en gammel rusten blikdåse, som hun med begejstring tager til sig . Tommy kan ikke forstå det, men Pippi synes, man kan bruge den til så meget . For eksempel kan man putte kager i den, så bliver det sådan en rar dåse med kager, eller man kan lade være med at putte kager i den, så bliver det sådan en rar dåse uden kager! Det er ganske vist ikke så rart, men det er heller ikke at foragte .

••

•

M o d16

Når jeg er træt og trist

Faglige underisningsaktiviteter

Flipover-stafet – en opvarmningsøvelseForberedelse: Del klassen i grupper med 4 elever i hver . Flipover-papir, karton-ark eller A3-papir sættes op på væggen . Et ark til hver gruppe og en blyant til hver gruppe .

Skriv så mange eksempler på situationer, der kræver mod, som I kan komme på .

1. Grupperne stiller sig i hver sin række, et godt stykke fra deres ark . 2. På lærerens signal løber elev 1 op til arket og skriver sin første idé/svar . 3. Elev 1 løber tilbage og giver pennen til elev 2 og stiller sig bagerst i rækken . 4. Elev 2 løber op og skriver på arket… osv . 5. Stafetten slutter, når der er gået fem minutter; eller der ikke er flere idéer/svar .6. Grupperne sætter sig sammen og læser deres idéer op for hinanden, og forklarer hvorfor de skrev netop det .

Opvarmningsøvelsen har til hensigt at bringe elevernes forhåndsviden i spil, og på en sjov og aktiv måde motivere dem til den efterfølgende fordybende samtale . Idéen er én ud af mange gode undervisningsstrukturer fra Cooperativ Learning .

Kilde: Cooperative Learning – Underisning med samar jdsstrukturer, Alinea 2012

Når modet svigterI Pippi-fortællingen om juletræsfesten, møder vi drengen Elof . Han mangler mod . Han tror ikke at indbydelsen gælder ham . Han bliver udenfor, fordi han tror, at han ikke er velkommen . Og fordi han ikke tør spørge, om han må være med .

Forundringsspørgsmål ● Hvad kan grunden være til, at Elof ikke tør spørge, om han må være med?● Hvad sker der med os, når vi ikke har mod til at være med i fællesskaber? ● Har du nogensinde oplevet det, som Elof oplever: at stå udenfor, ikke at være med i legen, og at der så var én, der så dig, og spurgte, om du ville være med?● Hvad kan man sige til én, der mangler modet / har mistet modet?

M o d17

Byg en maskine Byg en maskine, der kan give én modet tilbage . Forklar over for resten af klassen, hvordan maskinen virker, og vis på én fra gruppen, at den virker .

Materiale-forslag: papkasser, mælkelåg, rør fra køkkenruller, mælkekartoner, æggebakker, snor, garn, lim, maling, perler, pailletter osv . I kan også vælge at bruge materialer fra naturen .

Send et billede af jeres maskine sammen med en skriftlig brugsanvisning til SYMF – skole-kirke-samarbejdet på mail@symf .dk . Billederne bliver offentliggjort på hjemmesiden: www .salmesvendborg .dk og www .symf .dk

Husk også at medbringe maskinerne ved besøget i jeres lokale kirke . Præsten vil sikkert gerne se, hvordan de virker .

M o d18

Ingen er så tryg i fareDDS 49

Lina Sandell-Berg 1856

Mel.: Svensk folkemelodi 19. årh.

1 . Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare, fuglen ej i skjul bag løvet, stjernen ej højt over støvet .

2 . Herren selv på Zions bjerge for sit folk er skjold og værge, vil sig over os forbarme, bære os på faderarme .

3 . Ingen nød og ingen lykke af hans favn os bort skal rykke; han, den bedste ven blandt venner, al vor trang og længsel kender .

4 . Vore hovedhår han tæller, hver en tåre, som vi fælder; han os føder og os klæder, midt i sorgen han os glæder .

5 . Om han tager, om han giver, samme Fader han dog bliver, og hans mål er kun det ene, barnets sande vel at tjene .

6 . Fryd dig da, du lille skare! Jakobs Gud vil dig bevare; på hans mindste vink må alle fjenderne til jorden falde .

7 . Og når endt er kampens dage, endt hver jordisk nød og klage, kalder os vor Faders stemme til en evig fryd derhjemme .

M o d19

Ingen er så tryg i fareSkrevet af sognepræst Jane Fromberg

Salmen "Ingen er så tryg i fare" er skrevet af den svenske kvinde Lina Sandell Berg, der blev født den 3 . okt . 1832 i Fröderyd, Småland i Sverige og døde i 1903 - 70 år gammel .

Lina Sandell var redaktør ved et bogforlag i Stockholm . Hun skrev mange tekster, først og fremmest til brug for søndagsskolen . Hun skrev over 1700 digte, blandt andet "Ingen er så tryg i fare" . På svensk hedder salmen: Tryggare kan ingen vara . Salmen skrev hun omkring 1850 .Inspirationen til teksten fik hun, da hun mindedes, hvordan hun som lille pige sad oppe i et højt træ og betragtede fuglene og deres reder, hvor de havde det lunt og godt . Kort efter at hun skrev teksten havde Lina en meget voldsom oplevelse . Hun så sin elskede far falde over bord fra en færge og drukne, da han ville rejse sig for at gå hende i møde . Salmen kom derfor til at betyde noget helt særligt for Lina og blev ligesom et billede på hvad der venter os efter døden – at vi igen bliver forenede med vore kære . Salmen udtrykker også et håb og en tillid til at Gud passer på os, både her i livet og efter .

Salmen kan bruges ved flere lejligheder, både til dåb, men er også ofte brugt til begravelser . Den kan også bruges til jul, hvor "stjernen" i vers 1 så kan få os til at tænke på Betlehems-stjernen . Forklaring til særlige udtrykVers 1: Støvet – betyder jorden og menneskene . I videre forstand: Alt det, der kan forgå . Vers 2: Zions bjerge – i det Gamle Testamente var Zionsbjerget i Jerusalem centrum for tilbedelsen af Gud . Her bruges udtrykket billedligt om Guds bolig i himlen .Værge – Beskytter Vers 4: Føder – bespiser, mætter Vers 6: Jakobs Gud – både i jødedommen og kristendommen omtales Gud ofte som Abrahams, Isaks og Jakobs Gud .

M o d20

ModDet overordnede tema for årets salmesangsprojekt har vi kaldt Mod . Der kan være mange ting i livet vi kan være bange eller bekymrede for . Er vi dygtige nok i skolen, kloge nok, så vi får de gode karakterer? Eller vi kan være bekymrede for vores udseende; er vi smukke nok? Måske er vi bekymrede for sygdom, både for os selv eller for andre - vores nærmeste . Bare vi nu ikke bliver alvorligt syge . Eller måske får vi ondt i maven, når vi hører om krig i tv – bare krigen ikke rammer os . At have sådanne tanker og bekymringer kender alle mennesker til . Ung som gammel . Det hører ganske enkelt med til dét at være menneske, at vi også kan bekymre os om hinanden og os selv .

Men vi har også brug for en vis portion mod/livsmod, så ikke bekymringen tager overhånd og vi bliver modløse . Lina Sandell-Berg (forfatteren til salmen) har som alle andre også kendt til bekymringer, men hun henter mod og trøst i sin tro . I sin tillid til at Gud er med hende uanset hvad der overgår hende her i livet . Gud er den, som tæller alle vore hovedhår som hun skriver – og han tæller alle vore tårer . Han er med os, også når vi græder . Uanset om han tager eller giver (vers 5) Småland er et område i det syd-østlige Sverige . Det er som sagt fødestedet for Lisa Sandell-Berg, men også Astrid Lindgren blev født i Småland, nærmere Vimmerby, hvilket hun ofte skildrer gennem sine fortællinger - bl .a . i fortællingerne om Emil fra Lønneberg og Alle vi børn i Bulderby m .m .

Salmen "Ingen er så tryg i fare" anvendes også i filmen "Mere om vi børn i Bulderby" af Astrid Lindgren . BulderbyBøgerne handler om børnene i Bulderby, en samling af tre gårde, Nordgården, Mellem-gården og Sydgården, i Sverige . På Nordgården bor Britta og Anna, på Mellemgården bor Lisa (bøgernes fortæller), Lasse og Bosse og på Sydgården Ole (svensk: Olle) samt senere hans lillesøster Kirsten (svensk: Kerstin) .

Og det er en varm, god og også tryg verden der beskrives i disse fortællinger, men vi fornemmer også at livet kan være sårbart og rumme bekymringer: Bedstefar bliver gammel og dør måske snart . Et lam, der ikke får mælk dør og man kan dø i en snestorm .

Vi følger børnene i de små hverdagsbegivenheder, når de holder ferie og fester – til jul og til høst og vi hører deres bønner og deres tanker og spekulationer om livet .

M o d21

Ronja Røverdatter

Af Astrid Lindgren 1973

Astrid Lindgren er rigtig god til at skildre personer som på deres helt egen måde er modige . Pippi Langstrømpe og Emil er nok de 2 personer, vi kender og holder allermest af . En anden pige som udviser særlig mod og handlekraft er Ronja Røverdatter . Ronja redder sin ven Birk, da hun springer over Helvedesgabet, som er den kløft der går ned gennem Mattisrøvernes og Borkarøvernes gård . I fortællingen er der sket det, at Ronja, som er høvdinge datter hos Mattisrøverne og Birk, som er høvdingesøn hos Borkarøverne mod al fornuft er blevet gode venner . Forældrene, der jo er ærkefjender ved ikke noget om deres venskab .

Begyndelsen til deres venskab opstår ved at hver af dem i nødens stund rækker en hånd ud mod den anden - og dermed redder de hinandens liv . Livets krav om barmhjertighed (kærlighed) og anstændighed er stærkere end den fjendskab de er opdraget til at have for hinanden . (Jf . evt . Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Luk 10,25-27) En dag lykkes det Mattisrøverne at tage Birk til fange . Mattis er ovenud glad og tilfreds – nu kan han med Birk som gidsel tvinge Borka røverne væk fra borgen . De to røverbander mødes på borgens tag, hvor de tværs over Helvedesgabet forhandler om betingelserne . Ronja er fortvivlet . Hun indser at Birk, hendes ven ikke vil leve længe, hvis han skal sidde i fangehullet . Men pludselig ved hun hvad hun skal gøre – hun springer over Helvedsgabet – lige i armene på den anden røverbande . Hun giver sig selv frivilligt som gidsel . Mattis reagerer i sin skuffelse meget voldsomt på hendes handling, som i hans øjne er forræderi, og siger: ”Jeg har ingen datter mere!” Ronja må dernæst leve i lang tid, uden sin fars kær-lighed og nærvær . Ronja og Birk flytter ud i skoven, hvor de bor i en forladt bjørnehule og lever af det, de finder og fanger i naturen . Langt om længe forsones far og datter heldigvis, og venskabet mellem Ronja og Birk får i bogens slutning den konsekvens, at de to røver-bander forsones og slår sig sammen . Forsoningen fejres med en stor fest .

M o d22

Ingen er så tryg i fare

Faglige underisningsaktiviteter

Ligesom i historien om Emil, der fulgte sit hjerte og indbød fattiglemmerne til julegilde, uden at bekymre sig om konsekvenserne, kaster Ronja sig også ind i kampen for Birks liv, ved at ofre noget af det mest dyrebare for hende – nemlig hendes fars kærlighed og anseelse . Det kræver mod! Og det kræver mod pludseligt at skulle stå på egne ben .

Walk&Talk Filosofer over begreberne vovemod, overmod, livsmod, mismod .Eleverne skal gå en tur sammen i to-mandsgrupper / samtale-makkerpar, hvor de filosoferer / samtaler om begreberne, samt om egne oplevelser, der relaterer sig til begreberne . De 4 begreber skrives på 4 lapper papir . Eleverne skiftes til at trække en lap, og skal derefter indlede samtalen .

Hvad betyder begrebet mon? (Elevernes egne bud på betydningen)Hvad har vi selv oplevet? (Elevernes egne erfaringer)Grupperne har 6-7 min . til at samtale om hvert begreb .

Opsamling og perspektiveringDet er en god idé at samle op på gruppesamtalerne efterfølgende i klassen . Man kan fx skrive de fire begreber på tavlen, i hvert sit felt, og lade eleverne skrive stikord fra samtalerne i felterne . Eleverne kan derefter uddybe mundtligt i klassesamtalen .

Hvis eleverne kender historien om Ronja Røverdatter, så lad dem komme med eksempler på, hvornår hun udviser vovemod, overmod, livsmod og mismod .

Det tryggeste sted i verden’Bære os på Faderarme’ . Ronja elsker sin far højt . Selv da Ronja er en stor pige, er hendes fars store og stærke favn, et af de tryggeste steder for hende at være . Ronja sørger dybt i den tid, hvor hun må undvære sin fars viste kærlighed . Han er vred og såret over hendes handling . Ronja er også vred på ham over den måde, han behandlede Birk på . Efter lang tids adskillelse, genforenes de i et favntag .

● Hvor er det tryggeste sted du kender? (Eleverne kan bruge de samme samtalemakkere til denne refleksionsøvelse) .

M o d23

Salme-MemorySe bilag side 31-32 .

Spil Memory med verselinjerne i salmen .

En god måde at lære teksten til salmen på, er ved at arbejde med den i forskellige sam-menhænge . Her skal der laves stik med de mange enderim . Når I senere synger salmen, vil I sandsynligvis opleve, at I husker teksten lettere, fordi I genkender rimene efter denne lille aktivitet .

Del klassen i mindre grupper, og del et sæt memory-brikker ud til hver gruppe . Kopier gerne på lidt tykt papir, som man ikke kan se igennem .

Man kan evt . vælge at eleverne kun skal arbejde med 3 – 4 salmevers, afhængig af hvor svært det skal være, og hvor lang tid I vil bruge på aktiviteten .

Salme – HaikuKlip nu Memory-brikkerne i mindre stykker, så der kun står ét ord på hver lap . Bland ordene godt .

Nu skal der pusles og digtes nye Haikudigte med salmens ord .

Haiku er en japansk lyrikform med helt faste formkriterier. Det består som udgangspunkt

af 17 stavelser, fordelt således:

1. linje skal indeholde 5 stavelser

2. linje skal indeholde 7 stavelse

3. linje skal indeholde 5 stavelser

Haikudigte handler som hovedregel om naturen, og skal foregå i nutid.

Haiku-digtning er sjovt for de fleste . Her handler det om at tælle stavelser og sammensætte ordene i små puslespil, og wupti! Så er der lavet et digt . Og ofte et virkeligt fint ét .

Skriv digtene ind på computer . Print ud, klip og lim digtene på sort karton eller karduspapir . Udstil dem i klassen eller et andet sted på skolen .

I må gerne sende digtene til SYMF, som vil offentliggøre dem på hjemmesiden . I må også gerne medbringe digtene ved besøget i jeres lokale kirke . Måske de skal udstilles i kirken?

M o d24

Se, nu stiger solen af havets skødDDS 754

Jakob Knudsen 1891.

Mel.: Oluf Ring omkring 1915

1 . Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens lyset lander på verdens kyst!

2 . Jeg vil ånde luften i fulde drag, synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham, at morgnen mig end er sød, at mig dagen fryder, trods synd og død .

3 . Takke ham, som gav mig, når sol står op, selv at føle morgen i sjæl og krop, at al mørkhed svinder og sjælevé, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

4 . O, at jeg tør favne dig, skære dag, kalde dig med navne, min sjæls behag, alle gode navne, som bedst jeg ved: Moder, søster, elskte: min kærlighed!

5 . Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud - o du milde Fader, min skaber, Gud!

6 . Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav: Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn .

7 . Se, da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evig fly; o for sejersjubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst!

Ordforklaringer:

Vers 1: medens: mens

Vers 2: fryder: glæder

Vers 3: sjælevé: hjertesorg

Vers 4: skære dag: klare dag,

rene dag

min sjæls behag:

det jeg godt kan lide

Vers 5: Lysvæld: strømme af lys

did: der

Vers 6: ikkun: kun

stævne imod: sætte

kurs mod

Vers 7: fly: flygter

stander stiller: står stille

M o d25

Se, nu stiger solenSkrevet af sognepræst Ida Fonsbøl

Salmedigteren Jakob Knudsen (1858-1917) Præsten, forfatteren og salmedigteren Jakob Knudsen beskriver det sådan, at når solens første stråler breder sig udover havets bølger, er det som om havet er i brand og gløder . Bølgernes bevægelser får sollyset til at ligne flammer (vers et) .

Da Jakob Knudsen ser det, får han lyst til at takke Gud for den nye dag . Og dog i samme øjeblik kommer han i tanke om, at der også findes ”synd og død” . Det kunne han ikke glemme selv i dette smukke rene øjeblik, men dagen fryder ham alligevel (vers to) .

Det fortælles om Jakob Knudsen, at han var en mand, der havde høje idealer hjemmefra og han stillede strenge krav til sig selv om styrke, autoritet og lydighed . Livet igennem kæmpede han selv med at leve op til sine idealer og han var derfor tynget af samvittig- hedskvaler og stærke skyldfølelser . Hans tro på Gud kom flere gange i krise, og han var panisk angst for at spilde sit liv .

Mens han står ved havet i morgenstunden og føler mørket i sjælen og kroppen, er der en sjælevé . Og så er det pludselig som om mørket forsvinder fra ham . Det skyldes solopgan-gen, men også at han beder Fadervor, og dermed bønnen ”ske din vilje” . Han kommer i tanke om, at han ikke er overladt til sig selv i sin sorg og i sit mørke, men at Gud er med, og at han kan få lov til at stole på Guds omsorg . At han trygt kan overgive sit liv til Guds vilje (vers tre) . Derfor glæder Jakob Knudsen sig over den nye dag, som kommer . Han favner den og kan være tryg ved den, som ved sine allermest elskede, hans mor og hans søster (vers fire) .

Hvor salmen begynder med, at solopgangen sender sine stråler til verdens kyst, slutter den med at solopgangen lyser på livets kyst, det evige liv . Der er noget, som er anderledes i evighedens solopgang: ”lyset stander stille”, det bevæger sig ikke . Man kan blive helt overrasket over, hvor hurtigt solen kommer op på himlen, når man ser den ud over havet . Men i det evige liv bliver dagen her aldrig mere til mørk nat .

Det betyder, at der ikke længere findes sygdom, smerte, sorg eller lidelse . Det, vi kender som ”alle dødens skygger” i vores liv . I evigheden er mørket besejret . Derfor taler Jakob Knudsen om ”sejersjubel” (vers syv) .

Et salmehit!Se, nu stiger solen af havets skød er om nogen folkets eje – det er en salme, som de fleste holder meget af . Det er en morgensalme, men den bliver brugt i mange sammenhænge og særligt til begravelser og bisættelser .

M o d26

Den handler om frihed . Det er som en hilsen fra en lænkebundet, der nu føler sig fri, og frihedsfølelsen stiger, jo længere man kommer ind i salmen .

Hvert vers er en hyldest til lyset, solopgangen, dagen og Skaberen af det hele, Gud . Med tillid til Gud kan man ånde luften i fulde drag og sætte pris på dagen og livet trods synd og død (vers to) .

Salmen er fyldt med jubel, tiltro og taknemmelighed i forhold til det lys, der altid vinder over mørket og dødens garn (vers seks) . Den gentagne solopgang, der bryder mørket, bliver et billede på, at døden ikke er det sidste, men at vi, ligesom solen og ligesom Jesus på påskemorgen, vil stå op igen . Derfor er der ikke noget at frygte for alvor . I den tro kan vi kaste os ud i livet, lige meget hvor morgenens vind (vers fem) fører os… ja, om så det er mod vores død .

Brødrene Løvehjerte

Af Astrid Lindgren 1973

Karl Løve er knapt 10 år, og hans storebror Jonatan Løve kalder ham Tvebak, fordi han elsk-er disse ligeså meget som sin lillebror . Tvebak er meget syg og bange for at dø, men Jonath-an fortæller om efterlivet i Nangijala, hvor det stadig er lejrbålenes og historiefortællernes tid, og hvor man bliver stærk og kan være med i eventyr fra morgen til aften .

Jonatan omkommer kort efter, da han med Tvebak på ryggen hopper ud af køkkenvinduet for at undgå at brænde inde, og ved hans begravelse kalder lærerinden ham Løvehjerte efter den modige engelske King Richard the Lion Heart . I sin sorg begynder Tvebak at tvivle på, om Nangijala nu også findes, så Jonathan sender en hvid due som tegn på, at han venter på ham i Kirsebærdalen i Nangijala . Tvebak skriver et brev til sin mor om, at de ses igen i Nangijala, hvorefter han dør, genopstår og finder Jonathan siddende ved en å og fiske . Og for en tid ånder alt fred, men efterhånden bliver Tvebak indviet i Nangijalas onde eventyr . På den anden side af bjergene ligger Rosendalen, som fyrsten Tengil fra landet Karmanjaka har besat og muret inde . Rosendalens indbyggere lever som slaver, og hundragen Katla er Tengils mest effektive terrorvåben, som spyer dræbende ild .

Hvis ikke Rosendalen skal udslettes og Kirsebærdalen falde i hænderne på Tengil, så må brødrene Løvehjerte handle . I første omgang drager Jonatan alene ud, for Jonatan er den ældste og modigste . Da han rider af sted, siger han til Karl, at der er ting, man er nødt til at gøre, selv om det er farligt . Karl spørger hvorfor, og Jonatan svarer: “Ellers er man ikke no-get menneske, men bare en lille lort .” Denne sætning brænder sig fast i Karls hoved, og da han en nat vågner op badet i sved, med et syn af Jonatan, der kalder på ham, så drager han ud på en farefuld færd for at hjælpe sin bror .

M o d27

Brødrene genforenes i Rosendalen og involveres i modstandskampen mod Tengil og Katla . Det er en hård og ulig kamp, men det lykkes Jonatan at erobre det horn, som styrer Katla, og hun dræber Tengil .

Som deres sidste mission i frihedens navn må Jonatan og Tvebak føre Katla tilbage til hendes grotte, men da de krydser broen over Karmanjakavandfaldet, mister Jonatan hornet, og med Katla i hælene flygter de op i Karmanjakabjergene, hvorfra det lykkes Jonatan at skubbe en stor sten ned på hende, så hun falder i den selvsamme flod, hvor hendes gamle fjende lindormen Garm bor, og de to uhyrer dræber hinanden .

Da brødrene Løvehjerte slår lejr, må Jonatan fortælle, at han under kampen blev brændt af Katlas ild, som først lammer og derefter dræber ham . Men når man dør i Nangijala, kommer man videre til Nangilima, hvor der forhåbentligt kun er lykkelige eventyr . Men de to brødre er uadskillelige, og denne gang er det den bange Tvebak, som tager Jonatan på ryggen, og de hopper ud fra en klippetop . Bogen slutter med, at Tvebak siger: ”Jonathan, jeg ser lyset fra Nangilima! Jeg ser lyset”!

ModI romanen, Brødrene Løvehjerte, bliver Tvebak i begyndelsen beskrevet som lille og svag . Han omtaler sig selv som en meget lidt modig person, men i løbet af romanen udvikler han sig og tackler endda meget svære situationer helt selv eller sammen med Jonatan . Han bliver modigere og modigere, så han til sidst kan redde Jonatan ved at turde tage springet fra klippen . Han forvandles fra at være en ”lille lort” til at være et menneske . Han tør ånde luften i fulde drag, fordi han tror på, at døden ikke vil blive det sidste, men at de vil opstå igen i Nangilima .

Lyset giver ham klarhed og håb . Tvebak finder mod gennem sin bror, og Jakob Knudsen finder mod gennem solens lys – ét af Guds underværker . Taknemmelighed for det lys og det liv er det, der får Jakob Knudsen til at juble på trods af ildsprudlende ondskab, sygdom, smerte, savn og død .

Tillid giver mod til at være et menneske, der handler for lyset på trods af det mørke, der også findes i os og om os . Det kræver mod at kaste sig ud i livet, for man risikerer at dø af det . Men er man for bange til at kaste sig ud i livet, risikerer man at dø uden at have levet . Og det er måske det allerfarligste .

M o d28

Se, nu stiger solenFaglige undervisningsaktiviteter

Et af de budskaber, man kan drage ud af historien om Brødrene Løvehjerte, og mange andre af Astrid Lindgrens fortællinger er, at det kræver mod at kaste sig ud i livet, for man risikerer at dø af det . Men er man for bange til at kaste sig ud i livet, risikerer man at dø uden at have levet . Og det er måske det allerfarligste .

Det er der også andre, der i tidens løb har ytret sig om . Her er et kendt citat:

”At vove er at tabe fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv”.

SØREN KIERKEGAARD (1813-1855)

Det er den verdensberømte, danske filosof Søren Kierkegaard, som levede for 200 år

siden, der har sagt disse ord. Søren Kierkegaard var eksistentialist. Som navngiven

retning opstod Eksistentialismen egentlig først i mellemkrigsårene, og tog for alvor

fart i efterkrigstiden med den franske filosof Jean-Paul Sartre i spidsen, men man

plejer at sige, at det er den danske filosof Søren Kierkegaard, der er fader til

eksistentialismen.

For Kierkegaard handler livet om at træde i eksistens og tage livet på sig. Det er

ikke lige meget hvilke valg vi træffer, og hvordan vi vælger at leve vores liv. Bag hver

handling er der truffet valg.

Hos Kierkegaard kan et menneske enten leve uegentligt i usandheden eller egentligt

i sandheden -det vil sige i overensstemmelse med sin bestemmelse som menneske.

Kierkegaard var et meget troende menneske, og det at leve egentligt, knyttede han

tæt til det, at realisere Guds bud (det Absolutte) i det levede liv (det Relative).

Mod hos KierkegaardKierkegaard taler også om mod . Mod til at overgive sig i troen på Gud . At turde at kaste sig ud på de 70 .000 favne, at tabe fodfæstet for en stund og håbe, at livet kan bære igennem . Man kan godt drage paralleller mellem Kierkegaards tanker og fortællingen om Tvebak, som kaster sig ud fra den høje klippe med Jonathan på ryggen, i håbet om et liv efter døden i Nangilima .

M o d29

Forundringsspørgsmål● Kan I komme med eksempler på, hvordan man kan ’tabe sig selv’, hvis man ikke har mod til at kaste sig ud i livet?● For Tvebak er det tilliden til, at der findes et Nangilima, der giver ham mod til at kaste sig ud med Jonathan . Kan I komme på andre sammenhænge, hvor tillid til noget eller nogen giver én et større mod?

TillidsøvelseEn kendt tillidsøvelse er den, hvor eleverne stiller sig i en tæt, lukket rundkreds om en klassekammerat, som med lukkede øjne lader sig falde fremover, bagover eller til siderne, og lader sig gribe af flokken .

Formålet med øvelsen er, at det her bliver tydeligt for eleverne, at modet til at lade sig falde, afhænger af tilliden til at blive grebet .

Kloge citater og ordsprogKender I andre kloge citater eller ordsprog, som handler om mod?

Der findes flere bøger og hjemmesider, som har samlet et væld af citater og ordsprog . Find de bedste, og skriv dem med en smuk håndskrift eller en flot font på et stykke papir . Deko-rer og hæng op i klassen . Forklar hvorfor I har valgt netop dette ordsprog .I kan også finde på jeres egne kloge ordsprog, som fortæller noget om mod!

Se, nu stiger solenI salmen beskrives en solopgang . I salmer bruges tit et helt særligt billedsprog .

● Find alle de ord i salmen, der fortæller noget om, hvordan dette naturfænomen ser ud, set igennem forfatterens øjne .

Naturoplevelsen giver ham lyst og mod til at ’ånde luften i fulde drag’, ’synge Gud en sang’, ’takke ham’, og sige: ’din vilje ske’, altså at lægge sit liv i Guds hænder .

● Hvad får I selv lyst til, når I ser en smuk solopgang?● Prøv med jeres egne ord at forklare, hvorfor denne salme ofte synges til begravelser .

M o d30

Fra ord til billederOversæt billedsproget i salmen til billeder .

Som malerier:Brug gerne klare, kraftige farver, fx Ecoline-akvarelfarver, oliekridt eller akrylmaling . Vælg et salmevers eller en verselinje fra salmen, og brug det som titel på maleriet, eller skriv det på maleriet med sort tusch, når maleriet er tørret . Udstil i klassen .

Som billedfortællinger:Skab billedfortællinger i eksempelvis iMovie eller PhotoStory . Find de billeder på nettet, som I synes klarest viser det, billedsproget fortæller i salmen . Som baggrundsmusik til billedfortællingen kan I bruge nogle at alle de smukke indspilninger af salmen, der ligge på Youtube . Her er et eksempel:

https://www .youtube .com/watch?v=_P8fsHxTFDE

M o d • S p i l l e b r i k k e r t i l S a l m e - M e m o r y31

1 . Ingen er så tryg i fare

som Guds lille børneskare

fuglen ej i skjul bag løvet

stjernen ej højt over støvet

2 . Herren selv på Zions bjerge

for sit folk er skjold og værge

vil sig over os forbarme

bære os på faderarme

3 . Ingen nød og ingen lykke

af hans favn os bort skal rykke

han, den bedste ven blandt venner

al vor trang og længsel kender

✂

✂

✂

M o d • S p i l l e b r i k k e r t i l S a l m e - M e m o r y32

4 . Vore hovedhår han tæller,

hver en tåre, som vi fælder;

han os føder og os klæder,

midt i sorgen han os glæder.

5 . Om han tager, om han giver,

samme Fader han dog bliver,

og hans mål er kun det ene,

barnets sande vel at tjene.

6 . Fryd dig da, du lille skare!

Jakobs Gud vil dig bevare;

på hans mindste vink må alle

fjenderne til jorden falde.

✂

✂

✂

M o d • S p i l l e b r i k k e r t i l S a l m e - M e m o r y33

7 . Og når endt er kampens dage,

endt hver jordisk nød og klage,

kalder os vor Faders stemme

til en evig fryd derhjemme.

✂