modul 3 strategier og praksis i cti - socialstyrelsen.dk · 20-04-2015 1 modul 3 strategier og...
TRANSCRIPT
20-04-2015
1
Modul 3
Strategier og praksis i CTI
Udredning og visitering
Dimensioner i borgerens liv
CTI- faser og arbejdsopgaver
§141 handleplan
Afslutning af CTI forløb
Dan Hermann
Helle Thorning
20-04-2015
2
Udredning
En af forudsætningerne for en korrekt visitation til metoden er en udredning via
fx Voksenudredningsmetoden (VUM) eller via Udredning og Plan.
I udredningen er der fokus på både borgerens ressourcer og støttebehov
på en række forskellige områder fx:
• bolig
• økonomi
• fysisk helbred
• psykisk helbred
• misbrug
• netværk og sociale relationer
• daglige aktiviteter
• uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer
• andre forhold der er relevante for borgeren
Udredning, (indsatsplan) og § 141 plan skal spille sammen i
et samarbejde mellem myndighed, § 110 boform og borger,
så der fra begyndelsen tænkes i helheder og sammenhæng
og arbejdes efter det samme mål.
20-04-2015
3
De 3 faser
Fase 1
Overgang
Kontakt-skabelse
Fase 2
Afprøvning
Fase 3
Ansvars-overdragelse
20-04-2015
4
Etabler kontakt til borgeren
før overgangen sker Kontaktskabelse
20-04-2015
5
visitering kontakt
Gad vide hvad det der CTI er
for noget?
Hvilken type støtte kan jeg få?
Hvordan kan jeg vide om det
virker?
•Hvilken form for støtte har du brug
for, når du flytter (tilbage) i din egen
bolig?
•Er der noget, der bekymrer dig i
forbindelse med at flytte i egen bolig?
•Hvordan kan jeg eller andre bedst
hjælpe dig?
Kontaktskabelse
20-04-2015
6
• Hvad skal der sker i processen omkring visitering og frem til CTI- indsatsen
igangsættes
Det er vigtigt i højere grad at inddrage
borgerne i beslutninger, der vedrører
deres liv. Sammen med borgeren skal
det drøftes, hvilke muligheder, der er
(og ikke er), så borgeren kan træffe
en beslutning på et informeret
grundlag
Anbefaling: Orienteringen om CTI forløbet skal sikre, at
borgeren får kendskab til:
1) formålet med CTI
2) indsatsens grundprincipper og muligheder
3) den aktuelle viden, der er om indsatsens effekt
Fra visitering til kontaktskabelsen
20-04-2015
7
Understøt borgeren I den
kritiske overgang
Fase 1
Overgang
20-04-2015
8
Indsatsforløb
Overgang til egen bolig
De økonomiske udfordringer
Boligen der skal være et hjem
Hvad hvis borgeren ikke vil modtage støtten?
Hvad med eventuelle tilbagefald?
20-04-2015
9
Indsatsforløbet
Indsatser i dimensioner af borgernes
liv
• Det er væsentligt, at der arbejdes
fokuseret med få og udvalgte
dimensioner af borgerens liv, så CTI-
forløbet bliver målrettet de
elementer som understøtter den
kritiske overgang samt sikrer en
helhedsorienteret og
sammenhængende indsats.
Dimensioner i borgerens liv
Bolig
Økonomi
Fysisk helbred
Psykisk helbred
Misbrug
Netværk og sociale
relationer
Daglige aktiviteter
Uddannelses- og arbejds-
markeds-kompetencer
20-04-2015
10
Dimensioner i borgerens liv
Økonomi
Stram eller dårlig økonomi samt gæld til offentlige myndigheder og private
aktører er ofte udfordringer for borgeren, og samtidig er økonomien helt
afgørende for at kunne få og fastholde en bolig.
Borgeren kan derfor have brug for støtte til fx:
1)overblik over økonomi og eventuel gæld,
2) at få åbnet kuverter,
3) at få lavet afdragsordninger,
4) at gå i banken og få lavet aftaler om fx budgetkonto,
5) administrationsaftale
20-04-2015
11
Dimensioner i borgerens liv
Daglige aktiviteter
Aktiviteter med indhold og mening (forening, kommunale aktivitetstilbud, frivilligt
arbejde, beskæftigelse?)
Støtte til at skabe kontakt til allerede
eksisterende tilbud i lokalmiljøet fx væresteder.
20-04-2015
12
Dimensioner i borgerens liv
Netværk og sociale relationer
(Tilbage) i egen bolig risiko for følelse af utryghed og ensomhed Hvilke
relationer ønsker borgeren at bevare kontakten med, og hvilke kontakter skal
evt. brydes? Og hvilke nye muligheder?
Relationer fra tidligere kan måske:
1) være trådt i baggrunden
2) være misligholdt, men kan måske:
genetableres eller styrkes.
Overgangen (tilbage) til egen bolig
kan give en nye muligheder
20-04-2015
13
Overgang til egen bolig
- At få et hjem: opskrivning til bolig, overblik over økonomi/gæld, indskudslån,
boligtilskud, lejekontrakt, tilmelding til betalingsservice, tilbud om
administrationsaftale mhp. huslejebetaling, økonomisk hjælp til inventar
- At skabe et hjem: praktisk bistand til anskaffelser, indflytning og eventuelt til
indretning
- At beholde et hjem: støtte til at lære at bo
(købe ind, lave mad, gøre rent), sparring
i forhold til at være en god nabo, at overholde
regler og uformelle spilleregler i forhold til
udlejer, at sætte grænser i forhold til uønskede
gæster, støtte til at håndtere risikofaktorer for
ny hjemløshed (tilbagefald)
20-04-2015
14
Fase 2
Afprøvning
Facilitering og afprøvning af
borgerens evne til at løse
problemer
& støttesystemets/netværkets
muligheder
20-04-2015
15
Dimensioner i borgerens liv
Fysisk helbred
Alvorlige, fysiske helbredsproblemer,
generelt dårlige helbredsmæssige forhold,
specifikke sygdomstilstande og
sundhedsmæssige problematikker (pga. fx usund
kost, dårlig nattesøvn og/eller mangel på motion)
Behov for støtte til fx: at tage kontakt til og lave aftaler med
sundhedssystemet eller behandlingstilbud, så borgeren får den fornødne
behandling af sygdomme.
20-04-2015
16
Dimensioner i borgerens liv
Psykisk helbred
SFI hjemløsetælling, 2013: Antallet af hjemløse borgere med:
psykisk sygdom er steget fra 37 % i 2009 til 47 % i 2013
Andelen af psykisk syge misbrugere er steget fra
25 % i 2009 til 31% i 2013 og højest blandt hjemløse
unge med 51 %
Det er ikke sikkert, at borgerne har fået stillet en egentlig,
klinisk diagnose, og der kan være behov for en psykiatrisk
udredning!
Måske går der lang tid, inden borgeren er klar til at gå i dialog om sit psykiske
helbred, men CTI medarbejderen kan støtte borgeren i at have fokus på at
forebygge og afhjælpe symptomer og fokusere på ressourcer.
20-04-2015
17
Dimensioner i borgerens liv
Misbrug
En meget høj andel af de hjemløse borgere, 65 pct., har et misbrug inden for
mindst én af de fire kategorier:
alkohol
hash/khat
narkotika
medicin
Borgere kan fx:
-aktuelt være tilknyttet misbrugsbehandling
- være ophørt i behandling
- have vanskeligt ved at følge regelmæssig misbrugsbehandling
- mangle motivation/evne og/eller lyst til at stoppe et misbrug
- have særlige ønsker og behov for stabilisering/ændring af misbrugsmønstre.
20-04-2015
18
Harm Reduction
• Acceptere kendsgerningen, at mennesker kan have højrisikoadfærd
• Til alle tider arbejde hen imod at minimere sundheds, sociale, økonomiske
og andre skadelige konsekvenser af adfærden gennem målrettet CTI
indsats på baggrund af borgerens ønsker om forandring
• Fokus på forebyggelse af skadelige konsekvenser
af adfærden frem for på forebyggelse af
selve adfærden
• Harm reduction versus harm acceptance
Harm reduction-tilgang bliver til harm-
acceptance tilgang, når CTI
medarbejder accepterer status quo og
ikke systematisk understøtter de
forandringer borgeren ønsker og ikke
signalerer tydeligt håb for borgerens
recovery proces.
Anbefaling:
Brug
teamet/supervisionen/kollegerne
til check af, at CTI tilgangen er
båret af harm reduction og er
recoveryorienteret.
20-04-2015
19
Velkendte opmærksomhedspunkter om
empowerment
• En styrket livssituation gør borgeren bedre i stand til at klare sig i hverdagen
og i boligen
• CTI medarbejderen opmuntrer borgeren til at blive så uafhængig som muligt
………………………………..men
• Et fokus på recovery, empowerment og borgerens styrker må ikke
forskydes til ’krav’ om mål, udvikling……………………..
• CTI medarbejderen har et stærkt fokus
på den enkelte borgers egen oplevelse af
sine behov og på den enkeltes ressourcer
• CTI medarbejderen anerkender borgeren
som den, han eller hun er, og arbejder
målrettet og fokuseret med borgerens
behov og ønsker
20-04-2015
20
Dimensioner i borgerens liv
Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer
Arbejdsmarkeds- og/eller uddannelsesrettet indsats:
så borgeren kan bevare eller udvikle et perspektiv
om job eller uddannelse
Aktivitetsparate unge og voksne ret til
koordinerende sagsbehandler i jobcenteret, som skal sikre, at indsatsen er
tværfaglig og koordineret + ret til/mulighed for mentor (minimum ugentlig
kontakt – udskyder ret og pligt), som skal bidrage til at stabilisere obs. på
afklaring af roller og opgaver
20-04-2015
21
Kontakten til øvrige tilbud, familie og venner
samt frivillige tilbud
• Udfordre relevante samarbejdspartnere og netværk på baggrund af
dimensionerne i indsatsplanen, der er udvalgt sammen med borgeren (fx
misbrugscenter)
• Udbyg kontakt til udvalgte offentlige og frivillige/private tilbud og netværk
understøtte dimensioner i indsatsplanen med afsæt i borgerens mål og
ønsker og i borgerens tempo: intensitet og form
– Husk fortløbende samarbejde med myndighed
– Afklar snitflader til samarbejdspartnere
– Afklar roller og ansvar om koordinering af borgerens samlede indsatser
Anbefaling:
1: Undersøg om samarbejdspartneren har
kendskab til Housing First og CTI metoden – hvis
ikke: informer om grundprincipperne
2: Følg op på indsatsplanen
3: Afklar samarbejdspartnerens
(lovgivningsmæssige og andre)
muligheder i forhold til indsatsforløbet
4: Afklar roller og opgaver gensidigt
(hvem gør hvad, hvornår?)
5: Lav konkrete samarbejdsaftaler
(tid, sted, indhold, form)
20-04-2015
22
Phase 1
Fase 3
Overdragelse af støtte
Afslut CTI-indsatsen
med støttenetværket
på plads
20-04-2015
23
CTI kontra § 85 bostøtte og ICM
§85
Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af
færdigheder
Tidsbegrænset med mulighed for forlængelse
Fokus på opgave/mål stillet af myndighed/borger
Fast timetal bevilliget af myndighed
ICM Langvarig støtte til at fastholde
bolig, og i kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø,
netværk mv.
Tidsubegrænset eller indtil risikofaktorer for hjemløshed ikke
længere er tilstede
Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression – mål defineres løbende af borgeren
Fleksibelt timetal - vurderes af ICM medarbejderen ud fra borgerens
behov
CTI
Støtte i kritisk overgang fra herberg til egen bolig. Støtte til at etablere
kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk mv.
Tidsbegrænset til 9 måneder
Fokus på overgang til egen bolig samt netværksskabelse – mål
defineres af borgeren
Fleksibelt timetal - vurderes af CTI medarbejderen ud fra borgerens
behov
20-04-2015
24
§ 141 Handleplanen er et afgørende dokument, fordi den er:
• Borgerens retssikkerheds dokument/afgørelsen
• Udgangspunktet for en mere detaljeret plan for CTI
indsatsen/samarbejdsaftalen
• Omdrejningspunktet og redskabet
til koordinering
Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at kun 28 pct. af
CTI målgruppen har en handleplan ved første indberetning,
og 46 pct. ved seneste indberetning.
Det kalder på store forbedringer!
Anbefaling: Som CTI medarbejder skal du ”kræve” en § 141
plan, fordi den er:
1)afsættet for dit samarbejde med borgeren om at
udarbejde indsatsplanen, og
2)redskabet, du skal bruge som afsæt for
samarbejdet og koordineringen af de øvrige tilbud.
Langsigtet plan -
20-04-2015
25
Gruppeøvelse
Gruppen laver deres case, enten med en kendt eller
fiktiv borger der illustrerer, hvordan CTI kan forløbe.
Drøft casen med fokus på de punkter og aktiviteter, CTI-
medarbejderen kan udføre i hver fase
20-04-2015
26
Indsatsforløbet
Minimumskrav til forløbet
•Det fleksible men tidsbegrænsede forløb
•Samarbejdsaftale, hvor borgeren siger
ja til støtten
•Mindst kontakt på ugebasis
•Løbende opfølgning og justering af indsatsplan
Et særligt opmærksomhedspunkt er, at
bostøttens varighed er tidsbegrænset
Anbefaling: Lav et skema for hver medarbejder og
tilknyttede borgere, som holdes a jour
sammen med projektlederen
Anbefaling: Det systematiske arbejde med dokumentation og
opfølgning sammen med borgeren bruges
kontinuerligt til at justere og synliggøre indsatsen.
Brug dokumentationsresultaterne aktivt til at vise
progression i borgerens forløb men også de
udfordringer, der i forhold til at fjerne risikofaktorer
for ny hjemløshed, som er det overordnede mål
med CTI indsatsen.
20-04-2015
27
Servicelovens § 141 stk. 2
• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen
ydes til:
• 1)personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
• 2)personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig
støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig
støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
• Stk. 3. Handleplanen skal angive:
• 1) formålet med indsatsen,
• 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,
• 3) den forventede varighed af indsatsen og
• 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp,
behandling, hjælpemidler m.v.
• Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt
muligt i samarbejde med denne.
20-04-2015
28
Quiz:
• Hvor godt kender du din
§ 141 handleplan?
20-04-2015
29
Hvem kender § 141 handleplanen?
Spørgsmål Ja Nej Ved
ikke
Samler handleplanen alle indsatser for den enkelte borger?
Skal der stå noget om borgerens drømme, ønsker og fremtid i
handleplanen?
Hvis borgeren tildeles flere ydelser – kan der så laves én
handleplan der dækker alle ydelser?
Følger opfølgningen på handleplanen kommunens økonomiske
incitamenter for bevilling af indsatser ?
Skal man udarbejde en ny udredning efter at have gennemført en
opfølgning?
20-04-2015
30
Hvem kender § 141 handleplanen?
Svar på spørgsmål
1 Ja, handleplanen samler oplysninger om den indsats, som er bevilget borgeren. Hvis det er
relevant for borgeren, er det en god ide, at mål og indsatser fra andre forvaltninger også
omfattes af handleplanen.
2 Nej, borgerens drømme og ønsker for fremtiden bør afdækkes i udredningen af borgerens
situation. Handleplanen er imidlertid et samarbejdsredskab omkring indsatsen mellem
myndighed og borger. Derfor indeholder handleplanen udelukkende konkrete mål som er
knyttet til den bevilgede indsats.
3 Ja, §141-handleplanen er tænkt bredt og samlende på tværs af ydelser. Formålet med at
udarbejde §141-handleplanen er bl.a. at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats.
4 Nej, opfølgningen følger systematisk op på målsætningerne for indsatsen. Sagsbehandleren
skal vurdere, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for borgerens situation og
justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter.
5 Nej, men borgerens udredning skal altid være opdateret, uanset om der er tale om mindre eller
større ændringer eller en bekræftelse af status quo. Hvis udredningen blot skal opdateres,
tages en kopi med opdatering af dato. Hvis det vurderes, at der er sket betydelige ændringer i
borgerens situation eller borgeren søger om noget helt nyt, bør der udarbejdes en ny udredning
af de relevante temaer, der berøres.
20-04-2015
31
Afslutning af CTI forløb
• En succesfuld afslutning er en afslutning, hvor borgeren har nået sine mål,
så de kritiske risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er til stede fx:
• At borgeren har en bolig med en realistisk husleje
• At huslejen betales
• At borgeren er tilknyttet relevante
hjælpesystemer/netværk og forstår at anvende dem
• At borgeren fortsat modtager en
form for støtte i hjemmet ved behov
20-04-2015
32
Huskeliste ved afslutning af CTI forløb
• CTI medarbejderen har sikret, at der er
etableret et støttenetværk omkring borgeren,
som kan tage over, og som borgeren formår
at anvende.
• Der er afholdt overdragelsessamtaler med
borgeren og dennes støttenetværk
• Der er i samarbejde med borger og
støttenetværk udarbejdet en langsigtet plan
• Ansvaret for den langsigtede støtte er
forankret hos en person fra støttenetværket,
fx kommunal sagsbehandler
• Husk fejring af afslutning på forløb
20-04-2015
33
Uplanlagt afslutning af CTI forløb
Lav et fagligt tjek af CTI indsatsen
• Ved uplanlagt ophør af CTI indsatsen
undersøges alle muligheder for at
undgå, at borgeren ryger tilbage i
hjemløshed eller på forsorgshjem
• Tab af kontakt med borgeren kalder
på at afprøve nye/andre strategier for
at genetablere kontakten
20-04-2015
34
Metoder der understøtter CTI metoden
CTI Metoden
Housing First Harm
reduction vs
Harm acceptance
Trauma Informed
Care
Styrke-baserede tilgange
motivational interviewing
Assertive tilgange
Empover-ment
Recovery
20-04-2015
35
CTI - metoden – hvor Giv nogle bud, brug 5
minutter ved bordene:
Hvordan udfordrer CTI metoden vores: traditioner, rutiner og vanetænkning i
forhold til at yde bostøtte?
Halvdelen af salen:
Hvad skal vi gøre mere af, eller hvad er det nye?
Den anden halvdel af salen:
Hvad skal vi gøre mindre af eller smide væk?