modulplan for 3. semester medis og medicin - smh.aau.dk · have kendskab til epilepsi og udvalgte...

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene.

Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet

Modulkoordinator og eksamensansvarlig: Louiza Bohn Thomsen ([email protected])

Aktivitet -

type og titel

Planlagt

underviser*

Læringsmål fra studieordning

Specifikke læringsmål til aktiviteten

Case Uge 1 – Nervesystemets opbygning

Case 3.1.1 Jacek Lichota

Vladimir Zachar

Andrew

Stevenson

Maj Schneider

Thomsen

Hjalte Holm

Andersen

Annette

Burkhart Larsen

Ikke tilgængeligt (det er en del af case

startens didaktik at afklare emne og

læringsmål)

Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til

caseundervisning

Introduktion til 3. semester (Denne

introduktion er ikke modul 3.1

specifik, men gælder for alle

moduler på 3. semester)

Louiza Bohn

Thomsen

Ingen læringsmål Ingen læringsmål

Dobbeltforelæsning:

Nervesystemets opbygning

Louiza Bohn

Thomsen

Beskrive centralnervesystemets

opbygning og udvikling

Redegøre for det perifere

nervesystems principielle opbygning

og

funktionelle integration med

centralnervesystemet

Definere termerne: Grå substans, hvid substans,

nucleus, ganglion, tractus, nervus

Beskrive indholdet af CNS’ hovedregioner

Redegøre for nervesystemet inddelinger

Redegøre for den generelle opbygning af

centralnervesystemet, herunder hjernens

forskellige områder samt underinddelinger heraf

og forbindelse til rygmarven

Identificere større gyri og sulci på hjernens

overflade

Redegøre for den generelle opbygning af det

perifere nervesystem samt forbindelsen til

centralnervesystemet.

Forelæsning: Nervesystemets

histologi og udvikling

Louiza Bohn

Thomsen

Redegøre for nervesystemets

funktionelle histologi

Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens

strukturelle forhold)

Redegøre for nervevævets histologi og funktion

(de forskellige neuronale og non-neuronale

celletyper)

Redegøre for centralnervesystemet udvikling fra

neurolationen til dannelsen af CNS

Beskrive hvilke dele af hjernen de forskellige

hjerneblærer udvikler sig til

Beskrive de embryonale forhold ved

hydrocephalus, anencephali og spina bifidia

Dobbeltforelæsning: ANS og CNS

biokemi

Steinunn Sara

Helgudóttir

Kunne beskrive den synaptiske

transmission og axon-potentialets

udbredning

Kunne identificere centrale

neurotransmittere, have viden om

deres

Beskriv de komponenter der indgår i det autonome

nervesystems makroskopiske og histologiske

anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus

sympaticus, cervicale ganglier, kraniets

parasympatiske ganglier, glomus caroticus

Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og

parasympatiske nervesystem

syntese og virkning på respektive

receptorer

Redegøre for basale principper i

centralnervesystemets biokemi

Have kendskab til epilepsi og

udvalgte neurodegenerative

sygdomme og

kunne angive farmaka til behandling

af disse sygdomme

Gøre rede for typer og virkning af

farmaka på det autonome

nervesystem

Det autonome nervesystems indeni CNS:

Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit

af rygmarven.

Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive

betydningen af den dobbelt innervation af de indre

organer

Kortfattet beskrive det autonome nervesystems

kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående

kerner og banesystemer i medulla spinalis, som

eksempel på det parasympatiske nervesystems

betydning for funktionen af et indvoldsorgan

Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk

transmission

Angive neurotransmittere som excitatoriske og

inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i


Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion,

inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet

Angive eksempler på ionotrope og metabotrope

neurotransmitter receptorer

Angive lægemidler og toksiner som interagerer

med neurotransmittersyntesens biokemi

Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin,

noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet

Beskrive dopamins syntese og angive at

dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom

Beskrive hvordan nerveceller danner og

opretholder en kemisk og elektrisk gradient

henover cellemembranen

Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og

udbredes langs nervecellens udløber(e)

Angive betydningen af den synaptiske

transmission, og beskrive hvordan denne kan

ændres med farmaka

Forklare ioners vandring henover cellemembranen

og betydningen for hvilemembran potentialet


og betydningen for aktionspotentialet med fokus

på kalium- og natriumkanalerne

Forelæsning: CNS hinder,

ventrikelsystemet og blodforsyning

Lisa Juhl

Routhe



Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og

venøse drænage.

Benævne og skitsere de arterielle kar der forsyner

storhjernen og hjernestammen.

Beskrive opbygningen af hjernens hinder på

makroskopisk og histologisk niveau

Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem

Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens

cirkulationsveje i hjernen, og resorptionsforhold

ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne

Beskrive principperne og lokalisationen for

udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved

lumbalpunkter hos barn og voksen

Angive eksempler på cerebrospinalvæskens

diagnostiske værdi

Definer hæmoragi, apopleksi cerebri og

transitorisk cerebral iskæmi (TCI)

Kort beskrive lokalisation, symptomer og

principperne for medicinsk og ikke-medicinsk

behandling og genoptræning behandling af

apopleksi,

Angiv eksempel på årsag til apopleksi

Angive forskellige akutte og kroniske årsager til

hjerneskade. Blandt de akutte skader skal

henregnes blødninger i hjerne og mellem

hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal

og intracerebral blødning)

Studiesal 3.1.1. Selvstudie, dog

med 2 timers spørgetime

Louiza Bohn

Thomsen

Læringsmål fra ugens forelæsninger plus

nedenstående:

Med udgangspunkt i viden om

nervesystemets embryologiske

udvikling,

forklare hvorledes de mest

almindelige medfødte defekter i

centralnervesystemet kan opstå

Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de

tidligste stadier af fosterets dannelse i hovedtræk


overflade samt på tværsnit

Med udgangspunkt i viden om nervesystemets

embryologiske udvikling, forklare hvorledes de

mest almindelige medfødte defekter i

centralnervesystemet kan opstå

Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og

venøse drænage, herunder skitser de arterielle

kar, der forsyner storhjernen og hjernestammen

Beskrive opbygningen af hjernens hinder på

makroskopisk og histologisk niveau

Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem

Beskrive cerebrospinalvæsken dannelse,

cirkulationsveje i hjernen, og resportionsforhold

ved hjernens vener og udløb langs spinalnerver

samt angive eksempler på cerebrospinalvæsken

diagnostiske værdi

Angive eksempler på cerebrospinalvæskens

diagnostiske værdi

Beskrive principperne og lokalisationen for

udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved

lumbalpunktur hos barn og voksen

Kort beskrive lokalisation, symptomer og

principperne for medicinsk og ikke-medicinsk

behandling og genoptræning af apopleksi



Definere termerne: Grå substans, hvid substans,

nucleus, ganglion, tractus, nervus



celletyper)

Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og

parasympatiske nervesystem

Beskrive de komponenter der indgår i det

autonome nervesystems makroskopiske og

histologiske anatomi, inkl. medulla spinalis

lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier,

kraniets parasympatiske ganglier, glomus

caroticus

Det autonome nervesystems fysiologi: beskrive

dobbelt innervation af indre organer

Kortfattet beskrive det autonome nervesystems

kontrol af blæremuskulaturen, inkl. indgående

kerner og banesystemer i medulla spinalis, som

eksempel på det parasympatiske nervesystems

betydning for funktionen af et indvoldsorgan

Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk

transmission

Angive neurotransmittere som excitatoriske og

inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i


Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion,

inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet

Angive eksempler på ionotrope og metabotrope

neurotransmitter receptorer

Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin,

noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet

Beskrive dopamins syntese og angive at dopamin-

mangel kan give Parkinsons sygdom

Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst

ved Parkinsons sygdom

Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og

udbredes langs nervecellens udløber(e)

Angive betydningen af den synaptiske

transmission, og beskrive hvordan denne kan

ændres med farmaka


og betydningen for hvilemembran potentialet


og betydningen for aktionspotentialet med fokus

på kalium- og natriumkanalerne

Angive væsentlige metoder til billeddannelse af

hjernen

Nævne og identificere strukturer på billeder af

hjernen optaget med CT, MR og arteriografi

Case uge 2 - Medulla spinalis, hjernestammen, cortex cerebri, hjernenerver og det sensoriske apparat


Vladimir Zachar

Andrew

Stevenson

Maj Schneider

Thomsen

Hjalte Holm

Andersen

Annette

Burkhart Larsen



læringsmål)


caseundervisning

Forelæsning: Medulla Spinalis Michael Sloth

Trabjerg



Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og

tværsnit

Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå

substans

Skitsere projektionsbanerne, ascenderende og

decenderende ledningsbaner, i medulla spinalis på

et tværsnit

Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer

på underekstremiteten

Angive betydning af den motoriske forhornscelle

som “the final common pathway”

Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag

Definere og beskrive "gamma-loopen"

Angive at der formentligt findes såkaldte

rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau,

som er i stand til spontant at aktivere den

motoriske forhornscelle

Dobbeltforelæsning:

Hjernestammen og hjernenerverne

Michael Sloth

Trabjerg



Redegøre for hjernestammens anatomi og

hvordan strukturer heri relaterer til funktion

Identificere strukturer på hjernestammens

overflade og vigtige strukturer på repræsentative

tværsnit

Beskrive hjernestammens forbindelser:

Gennemløbende ascenderende og

descenderende projektionsbaner og hjernenerver,

der udgår fra hjernestammen (III-XII)

Beskrive hjernenerverne i hovedtræk:

Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt.

projektion til øvrige CNS, reelt og apparent

udspring på hjernestammen (detaljeret viden om

hjernenervernes ekstrakranielle forløb og

symptomer på funktionstab er pensum på 5.

semester). Undtaget herfor: Hjernenerver med

projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb

af disse nerver er pensum her på 3. semester.

Beskrive symptomer ved henholdsvis central og

perifer facialisparese og korrelere motoriske fund

til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri

(”1.neurons lidelse”) og hjernestamme/perifer

nerve (”2.neurons lidelse).

Beskrive lokalisationen af substantia nigra og dens

projektion til basalganglierne

Redegøre for øvrige projektioner i det

dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens,

cortex cerebri, hypothalamus)

Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i

nervesystemet: Hjernestammen, projektioner (som

skal kunne skitseres på simple tegninger) med

hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin, og

funktionen af disse transmittere

Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i

koncentrationen af serotonin, noradrenalin,

dopamin i hjernen.

Forelæsning: Cortex cerebri Torben Moos Beskrive centralnervesystemets



overflade

Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på

tværsnit gennem storhjernen

Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske

og motoriske area i cortex cerebri og relatere

deres repræsentation til legemet i øvrigt

Definere begrebet somatotopisk organisation

Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i

cortex cerebri: Frontallappen (incl. præfrontallap,

supplement motorisk cortex, primær motorisk

cortex, brocas område), Parietallap (incl. primær

sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap

(incl. auditiv cortex, wernickes område),

Occipitallappen

Beskrive væsentlige symptomer ved

læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex

cerebri

Dobbeltforelæsning: Sensoriske

ledningsbaner

Michael Sloth

Trabjerg



Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners

udspring, forløb, evt overkrydsninger, og

endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur,

lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus

medialis (BLM) systemet og det anterolaterale

system (ALS)

Redegøre for symptomer ved overskæring eller

anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM,

pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den

efferente sympatiske ledningsbane

Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander

for nervesystemets smertereceptorer

”nociceptorer”

Beskrive smertesansen og begrebet nociception

Beskrive mekanismer ved smertetransmission

Beskrive principper for smerte behandling med

angrebspunkter i såvel CNS som PNS Kort

beskrive fænomenerne “referred pain” og

fantomsmerter

Angive at efferent, descenderende aktivitet i højere

hjernefunktioner (den periaquaductale grå

substans (PAG), formatio reticularis) kan påvirke

smerteperceptionen

Definere begrebet lateral inhibition og kende

betydningen heraf ("gating") (man ryster på

hånden når man hamrer sig på en finger, fordi den

indkommende sensoriske information (BLM) kan

inhibere smertestimulus).

Studiesal 3.1.2 Selvstudie, dog med

2 timers spørgetime

Louiza Bohn

Thomsen



Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og

tværsnit

Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå

substans

Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners

udspring, forløb, evt overkrydsninger, og

endeområder. Særligt vigtigt er: beskriv struktur,

lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus

medialis (BLM) systemet og det anterolaterale

system (ALS)

Redegøre for hjernestammens anatomi, og

hvordan strukturer heri relaterer til funktion

Identificere strukturer på hjernestammens

overflade og vigtige strukturer på repræsentative

tværsnit

Beskrive hjernestammens forbindelser:

gennemløbende ascenderende og descenderende

projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra

hjernestammen (III-XII)

Beskrive hjernenerverne i hovedtræk:

hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt.

projektion til øvrige CNS, reelt og apperent

udspring på hjernestammen

Beskrive lokalisationen af substantia nigra og dens

projektioner til basalganglierne

Redegøre for formatio reticulatis

Angive en lidelse forbundet med ændring i

koncentrationen af serotonin, noradrenalin og

dopamin

Angive funktionaliteten samt at kunne undersøge

hjernenervers funktion med simple redskaber

Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske

og motoriske area i cortex cerebri

Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del

giver modsidige motoriske og sensoriske

symptomer

Definere begrebet somatotopisk organisation

Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i

cortex cerebri

Beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og

angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen

Case Uge 3 – Sanseapparatet


Vladimir Zachar

Andrew

Stevenson

Maj Schneider

Thomsen

Hjalte Holm

Andersen

Annette

Burkhart Larsen



læringsmål)


caseundervisning

Forelæsning: Anatomi, fysiologi og

undersøgelse af høre- og

balancesansen

Torben Moos Redegør for anatomi, funktionel

histologi, embryonale udvikling og

fysiologi

af sanseapparatet omfattende syns-,

lugte-, smags-, høre-, føle-, balance

og kropssanserne

Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske

anatomi

Redegøre for høresansen: Fra stimulation af

sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum

mediae til auditiv cortex

Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger,

kemiske substanser) for stimulation af

sansereceptorer

Beskrive aktiveringen og transmissionen i den

givne sansereceptor (lyd, ligevægt) fra periferi til

målområde

Beskrive de centrale projektionsbaner for

høresansen og ligevægtssansen

Angive strukturelle forhold ved forskellige former

for døvhed

Angive nogle sociale aspekter ved døvhed

Kort beskrive hvad der menes med konduktive og

perceptive hørelidelser

Kort beskrive den kliniske undersøgelse for

konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager

til døvhed

Beskrive opbygningen af buegangene og

ligevægtssansen

Kort beskrive de projektionerne mellem

buegangene og de vestibulære kerner i

hjernestammen

Dobbeltforelæsning: Anatomi,

fysiologi og undersøgelse af lugte-,

smags-, føle- og kropssanserne

Hjalte Holm

Andersen

Redegør for anatomi, funktionel


fysiologi



og kropssanserne

Angive adækvate stimuli (f.eks. tryk, kemiske

substanser) for stimulation af de forskellige

sansereceptorer


givne sansereceptor (f.eks. smag, lugt fra periferi

til målområde


lugtesansen, smagssansen, føle- og

kropssanserne

Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant

stimulus af sansereceptor, centrale projektioner

med angivelse af indgående hjernenerver,

termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen

(henholdsvis tractus solitarius og bulbus

olfactorius), og den videre projektion.

Angive smagssansen og lugtesansens centrale

projektioner fra tractus solitarius og bulbus

olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal

cortex) og det limbiske system

Forelæsning: Anatomi, fysiologi og

undersøgelse af synssansen

Hjalte Holm

Andersen



fysiologi



og kropssanserne

Beskrive patofysiologi af glaucom og

katarakt

Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske

anatomi

Beskrive øjets blodforsyning

Redegøre for synsbanernes centrale

projektionener

Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af

sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale

til primær visuel cortex

Angive adækvate stimuli (f.eks. lysfoner, kemiske

substanser) for stimulation af de forskellige

sansereceptorer


givne sansereceptor fra periferi til målområde


synssansen

Beskrive patofysiologien ved sygdommene

glaucom og katarakt

Angive farmaka til behandling af glaucom, incl

kulsyreanhydrase-hæmmere ”carbonic

anhydrase inhibitors”



Louiza Bohn

Thomsen



fysiologi



og kropssanserne

Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske

anatomi

Beskrive øjets blodforsyning

Redegøre for synsbanernes centrale projektioner

Redegøre for synsopfattelsen: fra stimulation af

sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale

til primær visuel cortex

Beskrive patofysiologien ved sygdommene

glaucom og katarakt

Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske

anatomi

Redegøre for høresansen: fra stimulation af

sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum

mediae til cortex

Beskrive opbygningen af buegangene og

ligevægtssansen

Kort beskrive projektionerne mellem buegangene

og de vestibulære kerner i hjernestammen

Angive strukturelle forhold ved forskellige former

for døvhed

Kort beskrive hvad der menes med konduktive og

perceptive hørelidelser

Kort beskrive den kliniske undersøgelse for

konduktive versus perceptive årsager til døvhed

Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant

stimulus af sansereceptor, centrale projektioner

med angivelse af indgående hjernenerver,

termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen

(henholdsvis tractus solitarius og bulbus

olfactorius), og den videre projektion.

Angive smagssansen og lugtesansens centrale

projektioner fra tractus solitarius og bulbus

olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal

cortex) og det limbiske system

Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger,

lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de

forskellige sansereceptorer


givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt,

ligevægt) fra periferi til målområde


synssansen, høresansen, ligevægtssansen,

smagssansen og lugtesansen

Histologi Øvelse selvstudie (ikke

skemalagt) dog inkl. en skemalagt

introducerende dobbeltforelæsning:

Nervesystemet og

bevægeapparatet

Louiza Bohn

Thomsen





fysiologi



og kropssanserne

Redegøre for histologi og embryologi

af brusk, led, knogler og

skeletmuskulatur





celletyper)

Redegør for histologi af sanseapparatet

omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-,

balance og kropssanserne

Redegøre for histologi af brusk, led, knogler og

skeletmuskulatur

Case Uge 4 – Det motoriske apparat og nervesystemets autonome funktioner


Vladimir Zachar

Andrew

Stevenson

Maj Schneider

Thomsen

Hjalte Holm

Andersen

Annette

Burkhart Larsen



læringsmål)


caseundervisning

Forelæsning: Motoriske

ledningsbaner

Michael Sloth

Trabjerg



Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de

væsentligste descenderende ledningsbaner (tr.

corticospinalis medialis og lateralis, tr.

teticulospinalis, tr. vestibulospinalis).

Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt

bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker

ved bevægelse. Særligt vigtigt er: Beskrive

pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb,

terminalområde og virkning





Beskrive forskelle på øvre og nedre motor

neuroner

Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i

descerende ledningsbaner både med hensyn til

læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende

nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne

mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr.

corticospinalis lateralis ("1 neuronslidelse") og

dens innerverede neuron i forhornet i medulla

spinalis ("2. neuron").

Forelæsning: Motorisk cortex,

præfrontal cortex og basalganglier

Torben Moos Beskrive centralnervesystemets


Beskrive lokalisation og opbygning af motorisk- og

præfrontal cortex

Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol

med udgangspunkt i disse hjerneområder:1)

Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (=

præmotorisk) cortex med loop aktivering af

neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding

via thalamus’ nuc. ventralis anterior (VA) og

ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex

> 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis + tr

corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner

i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n. facialis),

9+10+11 (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus),

> 5) ”the final common pathway”

hjernenervekerner og motoriske forhorn.

Angive at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er

kompliceret og ikke involverer tr corticobulbaris

som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men

derimod særlige blikcentre lokaliseret i hjernebark

og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede

lokalisation og funktion er ikke eksamenspensum.

Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst

ved Parkinsons sygdom

Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del

giver modsidige motoriske symptomer

Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del

giver modsidige sensoriske symptomer

Angive årsager til lændesmerter fra led,muskler,

diskus

Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre

sensoriske og motorisk udfaldssymptomer

Angive eksempler på sensoriske og motorisk

udfaldssymptomer ved nerverodkompression

Beskrive responset ved Babinski’s tåfænomen og

angive den diagnostiske værdi

Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi

og angive deres sandsynlige udgangspunkt

i hjernen

Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning

og indbyrdes forbindelser

Skematisk skitsere impulstrafikken gennem

basalganglierne med angivelse af stimulerende og

hæmmende neurotransmittere

Beskrive basalgangliernes betydning for

bevægelse

Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til

defekter i basalganglier


basalganglierne med angivelse af stimulerende og


Forelæsning: Cerebellum Louiza Bohn

Thomsen



Beskrive cerebellums funktion


cerebellum med angivelse af stimulerende og



defekter i cerebellum

Redegør for cerebellums anatomiske inddeling og

forbindelser med hjernestammen

Redegør for forløbet af cerebellums afferente

ledningsbaner fra forhjerne, medulla spinalis og

hjernestammen.

Redegør for cortex cerebellis histologi, de

intracorticale cellulære forbindelser og de dybe

cerebellare kerner.

Redegør for forløbet af cerebellums efferente

forbindelser.

Beskrive cerebellums betydning for bevægelse

Angiv kliniske symptomer ved læsion af

henholdsvis corpus cerebelli og lobus

flocculonodularis

Angive at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver

samsidige motoriske symptomer

Forelæsning: Diencephalon og det

limbiske system

Torben Moos Beskrive centralnervesystemets


Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning

og skitsere kerneindhold

Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra

thalamus' kerner

Angive eksempler på den overordnede

hormonproduktion af hypothalamus’ kerner

Beskrive hypothalamus funktion som en integreret

del af det autonome nervesystem

Beskrive hypothalmus’ blodforsyning og

betydningen heraf for hormonsignallering til

adenohypofysen

Beskrive hypothalmus’ kerner (nuc. supraopticus,

nuc. paraventricularis) med projektion til

neurohypofysen og angiv virkningen af disse

kerners neurotransmittere/hormoner i det øvrige

legeme

Beskrive lokalisation og funktion af hjernens

limbiske strukturer, inklusive hippocampus,

nucleus accumbens, og amydala, og relatere

funktionen af disse til menneskets handlinger

Angive væsentlige symptomer ved

læsioner/sygdom i limbiske strukturer

Studiesal 3.1.4 (selvstudie,

modulopgave og 3 timers

skemalagt workshop)

Gustav Valentin

og Louiza Bohn

Thomsen

Læringsmål fra ugens forelæsninger og

Læringsmål fra forelæsninger givet i uge 2

plus nedenstående:

Kunne fortolke konsekvenserne af

læsioner i de forskellige områder af


Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de

væsentligste descenderende ledningsbaner (tr.

corticospinalis medialis og lateralis, tr.

teticulospinalis, tr. vestibulospinalis)

Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt

bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker

ved bevægelse. Særligt vigtigt er: Beskrive

pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb,

terminalområde og virkning





Beskrive forskelle på øvre og nedre motor

neuroner

Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i

descenderende ledningsbaner både med hensyn

til læsion af den givne ledningsbane og de

tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at

kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks.

axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons

lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i

medulla spinalis ("2. neuron")

Thalamus og hypothalamus: beskrive opbygning

og skitsere kerneindhold

Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra

thalamus' kerner

Angive eksempler på den overordnede

hormonproduktion af hypothalamus’ kerner

Beskrive hypothalamus’ blodforsyning og

betydningen heraf for hormonsignallering til

adenohypofysen

Beskrive hypothalmus’ kerner (nuc. supraopticus,

nuc. paraventricularis)

Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning

og indbyrdes forbindelser

Beskrive lokalisation og funktion af hjernens

limbiske strukturer samt angive symptomer ved

læsioner/sygdom i limbiske strukturer

Beskrive cerebellums makroskopiske og

histologiske anatomi

Beskrive cerebellums funktion


cerebellum og basalganglierne med angivelse af

stimulerende og hæmmende neurotransmittere

Beskrive cerebellum og basalgangliernes

betydning for bevægelse (se læringsmål i disse

områder ovenfor)

Angive at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver

samsidige motoriske symptomer


defekter i cerebellum og basalganglier

Klinisk Øvelse 1: Undersøgelse af

nervesystemet x2, undersøgelse af

hjernenerver, undersøgelse af

ryggen

KØ undervisere Kunne fortolke konsekvenserne af



Foretage klinisk neurologisk

undersøgelse inkl. undersøgelse af

væsentlige

reflekser og kranienerver

Kunne foretage en undersøgelse af

ryggen

Gøre rede for kropssprogets

betydning for kommunikation

Forklare de typiske udfordringer ved

kommunikation via 3. person

Angive strategier til hensigtsmæssig

håndtering af kommunikation via 3.

person

Reflektere over eget og patientens

kropssprog i forbindelse med

anamneseoptagelse og undersøgelse

af patient

Identificere elementer fra en udvalgt

model for læge-patient-

kommunikation

i en konkret situation og foreslå

begrundede alternativer til lægens

ageren

Undersøge for ledhævelse og/eller leddeformitet

Undersøge bevægelighed i et større led

Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion,

fleksion, ekstension og rotationsbevægelser

Undersøge knæledet for flekstion og ekstension.

Undersøge det flekterede knæ for

rotationsbevægelser

Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og

plantar-flektion

Undersøge skulderens led for abduktion,

adduktion, fleksion, ekstension og rotation

Undersøge underarmens ledforbindelse for

rotation

Undersøge albueledet for fleksion og ekstension

Undersøge håndledet for fleksion, ekstension,

abduktion og adduktion

Undersøge tommelens rodled for abduktion,

adduktion, fleksion, ekstension og opposition

Undersøge fingerleddene for fleksion, ekstension,

abduktion og adduktion

Undersøge for tryk, berøring, vibrationssans, led-

og stillingssans, smerte og temperatur med

simpelt apparatur

Beskrive og undersøge de sensoriske dermatomer

Undersøge for muskelkraft på ekstremiteterne

Undersøge for muskeltonus

Undersøge for senereflekser

Beskrive og undersøge myotomerne

Undersøge for funktionen af n. ischiadicus og n.

femoralis ved funktionelle tests. Obs:Beskrivelsen

af disse perifere nervers forløb og indhold er først

pensum på 5 semester

Undersøge de cervikale, thorakale og lumbale dele

af columna vertebralis for deformiteter og

bevægelsesindskrænkninger

Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to

ekstremiteter

Undersøge og fremkalde følgende senereflekser:

biceps-refleks, triceps- refleks, supinations refleks,

patellar-refleks, achilles-refleks

Angive værdien af disse kliniske fund: Nedsat

muskelkraft, øget eller nedsat muskeltonus,

livlige eller svækkede senereflekser.

Angive værdien af det abnorme plantar-respons

ved skade på tractus corticospinalis

Undersøge for koordinationsevne som led i den

neurologiske undersøgelse gennem test for

balance i forbindelse med gang, Rombergs prøve,

strakt arms test, finger-næse forsøg,

diadokokinese

Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver

Undersøge for de 12 hjernervers funktion med

simple redskaber

Angive betydningen af de kliniske fund ved

undersøgelse for central og perifer facialisparese

Case Uge 5 – Bevægeapparatet


Vladimir Zachar

Andrew

Stevenson

Maj Schneider

Thomsen

Hjalte Holm

Andersen

Annette

Burkhart Larsen



læringsmål)


caseundervisning

Dobbeltforelæsning: Opbygning af

knogler og led

Peter

Vestergaard

Redegøre for den principielle

opbygning af led, knogler og

skeletmuskulatur



skeletmuskulatur

Beskrive knogledannelsen med fokus på dets

makroskopiske og histologiske opbygning

Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale

færdigdannede knogle

Beskrive knoglernes omsætning af

næringsstofferne calcium og fosfat

Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroidea-

hormon og calcitonin for knoglernes calcium

omsætning

Redegøre for knoglernes funktion

Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes

betydning for knoglernes remodellering

Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med

den normale aldring

Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik

efter fraktur og defekt ledudvikling

Kort beskrive knoglevævets opheling på

histologisk niveau ved fraktur

Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte

og ægte led

Beskrive leddets histologiske opbygning (både

uægte og ægte led)

Angive leddenes opdeling efter anatomisk

udseende og funktionalitet

Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen

Kort beskrive hvoran et led kan rammes af

patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte

traumer, slid)

Definere og kort beskrive årsager til udvikling af

pseudoarthrose

Dobbeltforelæsning: Muskel

anatomi og fysiologi

Natalie

Mrachacz-

Kersting

Redegøre for den principielle

opbygning af led, knogler og

skeletmuskulatur



skeletmuskulatur

Forklare sammenhæng mellem

struktur og funktion af

skeletmuskulatur,

knogler og led, herunder

mekanismerne ved muskelkontraktion

Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion

Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på

cellulært og subcellulært niveau, dvs. som

skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis

i på lys- og elektronmikroskopisk niveau

Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur,

den kontraktile enhed og dennes aktivering

Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed

Beskrive opbygningen af skeletmusklen med

omkringliggende fascie og sener

Angive en inddeling af dybe rygmuskler

Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på

columna vertebralis bevægelsesmulighed

Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med

kraftgenerationen

Beskrive mekanismerne for aktivering af

muskelcellen ved kontraktion

Beskrive længde-spændningsforholdet af

skeletmusklen

Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og

isokinetisk muskelkontraktion

Redegøre for bevægeapparatets betydning for

stand og bevægelse i videste forstand (note: Det

er et meget bredt formuleret læringsmål, der

muliggør demonstration af færdigheder indenfor

hele bevægeapparatet)

Beskrive en gangcyklus

Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural

kontrol (siddende og stående stilling). Heri

inddrages også nervesystemets proprioceptive,

vestibulære og motoriske forhold

Beskrive den normale gang: Benenes fremførsel,

benenes indbydes mellemrum, vendefunktion, tå-

hæl, og linegang

Forelæsning: Columna og kraniet Torben Moos Redegøre for kraniets og rygsøjlens

anatomi

Benævne og beskrive anatomiske karakteristika

for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i

columna vertebralis

Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med

omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus

intervertebralis, medulla spinalis med

nerverrødder, hinder og indhold)

Beskrive opbygningen af discus intervertebralis

Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet

skal opdeles i neurokraniet og ansigtskraniet, og

man skal kunne foretage en helhedspræget

beskrivelse med angivelse af de indgående

knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive

kraniets mange knogle selvstændigt fraset

mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan

beskrives for sine kommunikerende huller (kanaler

og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina

og fissura orbitales der tjerner til passage af

adskillige vigtige strukturer).

Identificere strukturer og fremspring på

neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa,

basis cranii interna som vist på tegninger og

billeddannelse af det levende menneske.

Identificiere kraniets hulheder og angive de

strukturer der passerer kraniets huller

Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og

overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea

aponeurotica, periost)

Angive eksempler på blødninger mellem lagene i

skalpen og benævne disse blødninger

Beskrive udspring, insertion, innervation og

virkning for m. epicranius



Louiza Bohn

Thomsen

Læringsmål fra ugens forelæsninger plus

nedenstående:

Identificere udvalgte knogledele

radiologisk

Beskriv knogledannelsen med fokus på dets

makroskopiske og histologiske opbygning

Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale

færdigdannede knogle

Beskrive knoglernes omsætning af

næringsstofferne calcium og fosfat

Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroidea-

hormon og calcitonin for knoglernes calcium

omsætning

Redegøre for knoglernes funktion

Beskrive osteoblasternes og osteroklasternes

betydning for knoglernes remodellering

Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med

almindelig aldring

Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik

efter fraktur og defekt ledudvikling

Kort beskriver knoglevævets opheling på

histologisk niveau ved fraktur

Identificere udvalgte knogledele radiologisk

Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte

og ægte led

Beskrive leddets histologiske opbygning (både

uægte og ægte led) – næste uge kraniet

Angive leddets opdeling efter anatomisk udseende

og funktionalitet

Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen

Kort beskrive hvordan et led kan rammes af

patologiske forhold

Definere og kort beskrive årsager til udvikling af

pseudoarthrose

Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion

Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på

cellulært og subcellulært niveau, dvs. som

skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis

i på lys- og elektronmikroskopisk niveau.

Tegne og beskrive forskelle mellem

skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat

muskulatur

Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur,

den kontraktile enhed og dennes aktivering

Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed

Beskrive opbygningen af skeletmusklen med

omkringliggende fascie og sener

Beskrive længde-spændingsforholdet af

skeletmusklen

Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og

isokinetisk muskelkontraktion

Beskriv kraniets anatomi som en helhed

Identificere strukturer og fremspring på

neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa,

basis cranii interna som vist på tegninger og

billeddannelse af det levende menneske

Identificere kraniets hulheder og angive de

strukturer der passerer kraniehullerne

Redegøre for hjernens dækkende lag: kranium og

overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea

aponeurotica, periost)

Benævne og beskrive anatomiske karakteristika

for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i

columna vertebralis

Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med

omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus

intervertebralis, medulla spinalis med

nerverrødder, hinder og indhold)

Beskrive opbygningen af discus intervertebralis

Histologi Øvelse: Opfølgende

spørgetime: Nervesystemet og

bevægeapparatet

Louiza Bohn

Thomsen





fysiologi



og kropssanserne



skeletmuskulatur





celletyper)

Redegør for histologi af sanseapparatet

omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-,

balance og kropssanserne

Redegøre for histologi af brusk, led, knogler og

skeletmuskulatur

KO 1: Neurologi Regionshospital

et Nordjylland

Kunne fortolke konsekvenserne af



Reflektere over eget og patientens

kropssprog i forbindelse med

anamneseoptagelse og undersøgelse

af patient

Identificere elementer fra en udvalgt

model for læge-patient-

kommunikation

i en konkret situation og foreslå

Kan nævne og anvende færdigheder og teknikker

til at prioritere og fokusere på én problemstilling i

anamneseoptagelse og patientundersøgelse

Kan nævne og anvende færdigheder og teknikker

til at tage udgangspunkt i patientens konkrete

vanskeligheder

Kan optage anamnese relateret til nervesystemet

Kan foretage objektiv undersøgelse af en patient

med en lidelse i nervesystemet

Kan foretage simple undersøgelser for

følger/konsekvenser af lidelse i nervesystemet (fx

begrundede alternativer til lægens

ageren

uens

muskelkraft)

Kan på baggrund af anamnese og objektiv

undersøgelse foreslå relevante basale

undersøgelser af

en patient med (mistænkt) neurologisk

sygdom/skade

Kan diagnosticere vigtige sygdomstegn hos

patienter med sygdom/skade i nervesystemet

Hjerne- og øjendissektion Louiza Bohn

Thomsen og

Studenterunder

visere





fysiologi



og kropssanserne

Identificere og beskrive anatomi af hjerne og øjne

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

modulplan for 3. semester medis og medicin - smh.aau.dk · have kendskab til epilepsi og udvalgte...

Documents