Kortikale funktioner (NF sp. 12)

(1. Overblik over cortex og dets områder2. Undersøgningsmetoder3. Hukommelsesforstyrrelser4. Sprogfunktions forstyrrelser5. Frontallapslæsioner6. Parietallapslæsioner7. Amygdala8. Temporallapslæsioner9. Occipitallaplæsioner10. Plasticitet11. Commisurlæsioner)

Dette er et meget stort spørgsmål og Tanvir har valgt at skrive lidt om de ting, som blev nævnt til forelæsningen. Han anbefaler at læse om det i Neuroscience, sådan så at man har et lille grip om det hele. Områderne vil omtales ved at forklare læsioner i dem. Fra forelæsningen:

1. Cortex overblik

· Brodmanns Area 4 motorisk cortex, veludviklet pyramidelag

· Brodmanns Area 3 sensorisk cortex, veludviklet granulosalag

· Brodmanns Area 17 visuelt cortex

· Sprog er knyttet til venstre side

· Wernicke – posteriort til auditorisk cortex i temporallap

· Broca – anteriort til motorisk cortex, nedadtil i frontallap

· Læsionsstudier:

· Cerebellum skade ataksi, manglende koordinering af bevægelse

· Frontallobektomi manglende initiativ og målrettet adfærd følelsesløshed, manglende empati

· Bitemporal lobektomi anterograd amnesi, visuelle agnosier, Kluwer-busy syndrom

· Posterior Parietallap rum og retningsforstyrrelser, apraksi, neglect

2. Undersøgningsmetoder

· MR – magnetrøntgen

· PET – Positron emission topography: positroner sendes ind → excitation af elektroner som kan måles. Stråling.

· EEG

Dominante hemisfærer

Som regel vil den ene hemisfære være dominant indenfor vise funktioner og den anden for andre. Læsioner vil i 95% fordele sig sådan her:

Venstre hemisfære –”dominant”Højre hemisfære

Afasi – evnen at tale og forstå taleRum – og retningsforstryrrelser

Aleksi – evnen at læseSpatialdesorientering

Agrafi – evnen at skrive Neglekt

Akalkuli – evnen at regne

Apraxi – evnen at udføre vise handlinger Rytme og melodi – også sproget

Depressiv Euforisk stemningsleje

+ Rationel + Intuition

3. Hukommelsesforstyrrelser

· Eksplicit / deklarativ

· Implicit / procedural

· Emotionel – amygdala

· Korttidshukommelse – og working memory

· Langtidshukommelse

· Anterograd amnesi

· Retrograd amnesi

4. Sprogfunktions forstyrrelser

Sproget sidder i den dominerende hjernehalvdel – ofte den venstre

Afasi: Afgrænses fra sprogforstyrrelser, der skyldes hæmmet motoriske funktioner (dysatri), reducerede interlektuelle evner (f.eks. pga. demens) eller psykiatriske lidelser.

Brocas område.

· Placeret i frontallappen tæt ved motorisk cortex

· Brocas område har at gøre med at sætte ord sammen, sådan at de kan udtales i et sammenhæng, som giver mening.

· Brocas afasi – ekspressiv afasi: Læsion vil give en tale præget af pause – leder efter ord.

Wernicks område.

· I temporallappen, posteriort til auditorisk cortex. Indeholder sprogperceptionen, forståelsen.

· Området sammensætter lyd- og synsindtryk til forståelige ord og sætninger.

· Wernicks afasi – impressiv afasi. Ved læsion vil personen ikke kunne forstå skrift eller tale – har dog selv flydende tale.

Forbindelsen mellem Wernickes og brocas fasciculus arcuatus

Wernicke-Geschwind model - sprogprocessering i hjernen (meget forsimplet model)

· Gentagelse af talt ord:

· Auditoriske cortex Wernickes område fasciculus arcuatus Brocas område motorisk cortex

· Læse skrevet tekst:

· Visuelle cortex gyrus angularis Wernickes område fasciculus arcuatus Brocas område motorisk cortex

Konduktions afasi – lednings afasi.

· En læsion i fasciculus arcuatus.

· Forståelsen er god, og talen er flydende – besvær ved at gentage ord

· Pt vil kunne forstå tale (løft venstre finger) og tale normalt, men ikke kunne gengive sætninger, der bliver sagt.

5. Frontallapslæsioner

· Det dorsolaterale-frontallapssyndrom: initiativ, adfærdsmæssig fleksibilitet, selektiv opmærksomhed, ”working memory”.

· Det orbitofrontale-syndrom: engagement, interesse, langsigtet planlægning.

· Det mesialesyndrom: verbal og motorisk aktivitet, affektive emotionelle aspekter, personlighed – husk i nærheden til det limbiske system.

PhineasGage var en mand, som fik en genstand op i frontallappen og overlevede. Alle hans funktioner forblev normale – undtagen hans personlighed. Han fik mærkelige impulser og det endte med, at han blev fyret fra sit arbejde og joinede en cirkus.

Frontallap-lobotomi: Det hvide snit blev tidligere anvendt til psykisk syge. Resultatet blev, at deres personlighed blev ændret fuldstændigt.

6. Parietallapslæsioner

· Rum- og retningsforstyrrelser (spatialorientering).

· Konstruktions-apraksier

· (Unilateral) neglekt og ”denial”(af f.eks. en lammet ekstremitet, eller en del af synsfeltet), meget mere udtalt ved skader på den højre hemisfære.

· Andre typer af apraksier (indlærte motoriske handlinger, f.eks. pt. ved, at han holder en tandbørste i venstre hånd og tandpasta i højre, men han kan alligevel ikke finde ud af at bruge de to genstande).

· Visuo-motoriskeforstyrrelser (Balintssyndrom, involverer oftest også occipitallappen)

Højresidige parietallapsdefekter: konstruktionsforstyrrelse og visuel neglect på venstre side:

Neglect syndrom:

· Personer nægter at erkende ting til en side for synsfeltets centrum

· Kan skyldes unilaterale fejl i opmærksomhed

· Mest almindelige efter højresidig skader i posterior parietallap

· Også efter skader i højre præfrontale, cingulate cortex

Balints syndrom: ved bilateral læsion i parietal- og occipitallapper. Pt. vil ikke kunne hælde vand op i et glas, dels fordi han ikke er helt klar over hvor glasset står, men også fordi, han ikke vil kunne fokusere sine øjne på glasset. Visuel desorientering og okulomotorisk apraksi.

7. Amygdala

Er vigtig for at frafiltrere emotionelt-ladet stof i indtryk. Uden denne vil man f.eks. ikke fokusere på en persons død i en historie ved gengivelse af historien, eller bare udelukke den delen af historien, fordi den måske ikke virker vigtig/relevant.

Man kan også tale om empati, hvordan en kone næsten vil føle smerte, når hendes mand torteres kraftigt.

8. Temporallapslæsioner

· Visuelle agnosier (f.eks. genkendelse af ansigter – prosoagnosi, farve bevægelse - akinetopsietc)

· Sprog (Wernikes)

· Amnesi (hippocampus– korttids– og langtidshukommelse)

· Klüwer-Busysyndromet - amygdala (hos aber: hyperfagi, hyperseksualitet, abnorm tamhed, frygtesløs og visuel agnosi)

9. Occipitallaplæsioner

Læsioner i synscortex, f.eks. area 5 → mistet evne til at opfange bevægelser. Verden vil opfattes i stille billeder og ikke i rørlig film. Pt. kan f.eks. hælde kaffe op i glas og først holde op, når der er kaffe over hele bordet.

10. Plasticitet

Hørelse, syn, motorik, sensorik. Nævnt under tidligere afsnit. F.eks. en muskel som aktiveres ofte, vil få større og større projektion i cortex.

11. Commisurlæsioner

Uden corpus collosum → ”split brain syndrom”: to bevidstheder, hvor kun den venstre taler (Brocas area).

EKSTRA: Attention og Emotioner

Attention

Benyttes til at prioritere indkomne signaler

Effekten er at den gør ting nemmere at opfange

vi kan lytte til en samtale blandt mange (cocktail party effect)

Opmærksomhed øger vores reaktionstid

hurtigere reaktion ved område som vi allerede er opmærksomme på

Opmærksomhed øger detaljeniveauet

Mange kortikale områder påvirkes af opmærksomhed

største opmærksomhedseffekter ses i sene områder af det visuelle system

specifikke områder som påvirkes er afhængigt af hvilken opgave der udføres

Hvordan rettes opmærksomheden:

Muligvis forbindelse til pulvinar thalami

har reciprokke synapser til occipital-, parietal- og temporallap

patienter med læsioner her har langsommere reaktionstid

Muligvis forbindelse til frontal eye field

har direkte forbindelser til områder som er involveret i opmærksomhed

V2, V3, V4, MT og parital cortex

funktion i sakkadebevægelser som kan manipulere vores visuelle opmærksomhed

Emotioner

To teorier om emotioner

1. James-Lange – vi oplever emotioner i respons til fysiologiske ændringer

2. Canon-Bard – emotionelle oplevelser kan forekomme selvstændigt

karakteren af emotionen bestemmes af det mønster som aktiverer thalamus

Det limbiske system

Papez circuit: forb. mellem gyrus cingula, hippocampus og andre

strukturer omkring hjernestammen og corpus callosum

involveret i oplevelsen af emotioner

forbindelse fra cortex tilfører emotionel farvning

hypothalamus styrer det adfærdsmæssige følelsesudtryk

En anden del af det emotionelle system er amygdala

input fra alle lappers neocortex, gyrus hippocampi og cingula

output til hypothalamus via

1. Ventrale amygdalofugale pathway

2. Stria terminalis

Bilateral amygdalectomi genkendelse af emotionelle udtryk ødelægges

Hvis amygdala stimuleres elektrisk øget frygt og angst

Amygdala er involveret i dannelse af minder for emotionelle oplevelser

Aggression

Forbundet med hypothalamus, undersøgt i katte

Muligt kredsløb:

Cerebral cortex amygdala Hypothalamus PAG, ventralt

tegmentalt område aggressiv opførsel

Er desuden forbundet til det serotinerge system

Serotinerge neuroner ses i Raphekernern

indeholder receptore 5-HT1B findes desuden i amygdala,

PAG og basalganglierne

4