22.02.2020

Morgenstund

Jeg bliver stadig overrasket over lysets klarhed i den tidlige morgen. Solen står op bag vores nye

monument, vandtårnet, hvor vi slukkede for pumpens første tankfuld i går aftes. Esau er mødt op tidligt,

han vil dække render.

Det har regnet i nat, igen, og udenfor sæson. Jeg er kommet her siden 2011, jeg er selv vidne til

forandringerne i vejret, her plejer at være knastørt på denne tid. Nu er en forholdsvis rolig natteregn jo

meget god at have, sådan som det har været under hele dette besøg siden slutningen af januar. Der klages

ikke, for livet næres af regnen og gror.

Der sidder en fin lille pipfugl i træet lige udenfor døren, jeg kender ikke dens navn, den er orange med hvid

kalot og sort streg ved øjet. Jeg observerer, at antallet af fugle er steget betragteligt siden vores sted med

de mange nye forskellige beplantninger har ændret karakter i retning af disse egnes

fuldkommenhedsbiotop, junglen. Her, såvel som hjemme på Friland, siger vi: ”Tænk, så lidt der skal til for at

insekternes og fuglenes antal øges, og den øgede mangfoldighed sanses og ses helt uden videnskabelige

opgørelser”. Livet gror, når vi planter træer og skaber skyggen. Jeg er meget betaget af fuglene, mange er

eksotiske med toppe, lange haler, og flotte farver. Små parakitter, jeg ikke har set før, er kommet tilbage

efter at have været fordrevet i mange år. Tænk, på det her lille areal på bare ca. en hektar har vi skabt et

lille paradis, men husk! Der er også slanger i paradis!

Det har været det forgangne års fokus at plante alle disse dejlige træer. Alle har de en gavnlig mission for

stedet. Der er frugttræer og planter som Mango, Papaya, Guava, Appensin, Citron, Avocado, Banan m.fl. Og

plantemedicinske som Cassia Alata, Artemisia, Tumeric, Asthma weed, Moringa, Lemon grass, Neem tree

m.fl. og træer til tømmer og brænde som Eucalyptus, Gravellia, Thevitia Peruviana, Lucerne.

Fotosyntese her er meget mere intens end hjemme på vores breddegrader. Vi har jo solen stik oppe over

vores hoveder, væksten er enorm og skoven rejser sig hurtigere, end vi nordboere er vant til i vores

systemer. Derfor bliver vi overraskede over tropernes enorme evne til at producere biomasse. Det er sjovt,

og det giver håb for fremtiden at introducere skovhavens system her.

Mens træerne gror, vil de unge i den kommende sæson rette opmærksomheden mod videreudvikling af

nogle af skovhavens øvrige lag, bunddække, enårige, flerårige og klatreplanter.

Nu begynder folk at komme. Derrick fra Youth Group, dukker op nede fra Corner House, for at tilse

vandtanken. 15- årige Don kører sand op fra floden sammen med en kammerat. Det skal bruges til

restaurering af kvindegruppens mislykkede guesthouse, så Steve kan bo i det med sønnen Milard, når han i

fremtiden kommer til at tilbringe ugens hverdage herude i projektet.

Jeg kan høre en præsts råbende og skræmmende stemme i et overskruet anlæg oppe i Asembo Bay, mindst

1 km borte. Han taler om djævlen. Uha, ikke sært folk er bange, for det lyder som om præsten påkalder

djævlen selv, til trods for at han nok siger det modsatte.

Eftermiddag

Den fredfyldte formiddag overtages af eftermiddagens møde i motorcykelklubben, en selvhjælpsgruppe for

lokale motorcykel taxi chauffører. Endnu et tiltag som vores ældre her i projektet, Esau og Tabitha, har sat i

gang sammen med kvindegruppen Earthquake. Gruppen mødes hver søndag for at lave ´tablebanking´. Den

har 28 medlemmer fortæller lederen Kevin, som vi kender rigtig godt, fordi han er vores faste

motorcykelchauffør. Torben og jeg er inviteret hjem til ham for at besøge hans lille familie i morgen aften til

en kop te.

Austin har produceret postkort med fine motiver på vandhyazinthpapir. Han er en følsom ung mand på 18

år, hvis kunstneriske talent er meget større end det boglige, så det er rigtig godt, han er kommet i gang

med produktionen, og jeg køber også hans kort og tager dem med hjem til videresalg i vores danske Vijana

Wetu Kenya-bod.

23.02.2020

Alene hjemme i projekthuset en lille stund giver anledning til lidt skriveri.

I dag har vandet piblet oppe i tanken for første gang. Skøn lyd vi alle havde ventet på, og som Torben og

Derrick arbejdede hårdt for at opnå her i dagens løb. Nemlig fordi, der var problemer med at pumpen

kunne løfte vandet helt derop. Løsningen var at skifte den store tilførselsslange på 3” ud med en slankere

slange på 1,5”. Så lykkedes det! Jeg går ud fra, at vi i morgen kan dække alle render igen og lave det første

vandingsforsøg. Samtidig kan vi også tage noget af vandet fra tanken og rense det med vores

drikkevandsfilter og smage på det.

Det er projektbeskrivelsernes tid nu her de sidste dage op til vores

store afslutningsfest på onsdag. Josephine arbejder på et

skolesponsorprogram for trængende børn i lokalområdet. Hun

havde bedt kvinder fra kvindegruppen Earthquake om at møde op

med deres børn i torsdags, så hun kunne registrere dem og tage

fotos.

Uha, det væltede ind med børn, og her i dagene efter er der stadig

kommet flere til. Store som små skolebørn, som ikke kan gå i skole

fordi forældrene ikke kan rejse skolepengene. Egentlig har den

kenyanske regering indført gratis skolegang for skolebørn op til fjerde klasse, men det virker ikke i praksis

ude i landdistrikterne, fordi forældrene alligevel bliver pålagt en afgift til skolen for de udgifter skolen har,

og som staten ikke vil dække. Dertil kommer en udgift til skoleuniform og bøger. Josephine vil gerne hjælpe

disse børn. Hun har en uddannelse i ´Comunity Development´ (udvikling af lokalsamfund), som Vijana Wetu

Danmark har betalt. I morgen vil vi kigge på hendes projektbeskrivelse sammen, og alle læsere her vil

selvfølgelig høre mere om dette, når programmet er klar til at blive sat i gang.

Steve har hele dagen arbejdet på en projektbeskrivelse, som handler om at søge sponsorater til en løn til

ham selv, som kan frisætte ham til fuldt ud at kunne koncentrere sig om ledelse (alt inklusiv) af vores

´Banda River Permaculture Project`. Vi er nu nået så langt med den basale projektopbygning at tiden er

inde til at udvide projektets radius, både med hensyn til afholdelse af praktiske aktiviteter, workshops og

anden undervisning, som vores ungdomsgruppe skal stå for, og også mht. at lave indkomstskabende

projekter. F.eks. dyrkning af ´cash crops´, produktion af grønsager og frugt med salg for øje, på den mark

som Esau har stillet til rådighed for ungdomsgruppen til dette formål. Vi snakker om at opbygge en

permakultur/økologisk salgsbod i storbyen Kisumu. Folk i byen har trods alt lidt flere penge i lommen, og

ungdomsgruppen her mener at mange, især børnefamiler er klar til at ville købe renere produkter, end

hvad der i dag er tilgængeligt, selv i de mest ydmyge boder. Grønsager dyrkes med brug af store mængder

pesticider og kunstgødning, endda i giftigt spildevand, og i det hele taget er storbymiljøet meget forurenet

og usundt for børn. Skovhavens produkter kan selvfølgelig også afsættes i storbyen, men er mest tænkt til

gavn for lokalområdet herude. Det er meget nødvendigt, at projektet arbejder på at skabe økonomisk

bæredygtighed og uafhængighed af støtte udefra på sigt.

Steve er manden i Vijana Wetu gruppen, der har evner og kapacitet til at kunne stå for dette og for at

markedsføre projektet udadtil og opbygge lokale netværk, samtidig med at det stabiliseres og udvikles

indadtil. Problemet for ham selv og projektet har været, at han bruger al sin tid og energi på den daglige

overlevelse med at skaffe levebrødet.

25.02.2020

Kvinderne i kvindegruppen Earthquake har mødtes her i projektet under mangotræerne, og de har

produceret en betydelig mængde tasker i den tid, vi har været her. Både af plastik og naturmaterialer. På

markedet i Kisumu købte jeg den største kuffert, og den er nu propfuld af tasker, som jeg har opkøbt hos

kvinderne til markedspris. Lige nu sidder medlemmer af gruppen også dernede under træerne og knævrer,

mens hænderne går.

I de senere år har vores unge Vijana Wetu medlemmer fået børn, og derudover har både Derrick og Vicky

taget børn til sig fordi de danner par med tidligere enlige mødre. Og så har vi selvfølgelig også Maggi, Esau

og Tabitha´s yngste på 10. Alle børn har det godt og det er tydeligt de trives og de bliver passet godt af

forældrene.

Det eneste problem vi har, er at lille Milard, Steve´s søn på 1 år og 2 mdr. er syg. Han får ofte høj feber og

kramper, og lægerne kan ikke finde ud af, hvad han fejler. Han er bl.a. blevet behandlet for epilepsi og

lungebetændelse, og lige nu er han igen tilbage på Epilem (epilepsimedicinen). Det er også meget tydeligt,

at han ikke trives ikke i storbyen i den lille lejlighed. Han får nogle vældige anfald af hyper-aktivitet, så vi

arbejder også for hans skyld på, at Steve kan være mere til stede i projektet her ude på landet i det sunde

miljø og med mange søde mennesker, der alle hjælper med at give ham opmærksomhed. Lille Milard har

også gode dage, og han nyder meget at være sammen med os alle! Jeg vil kontakte en børnelæge, når jeg

kommer hjem, så hvis nogen af jer kender en god kontakt, så sig gerne til.

Nu virker hele vandingssystemet, og i dag har vi lavet forsøg med at rense og drikke vandet fra brønden.

Det smager herligt! Lige så godt som det regnvand, vi hidtil har renset og drukket.

Alt vel her.. I morgen holder vi afskedsparty!

Og så er dette års ophold slut med afrejse på lørdag. For nogle af os går rejsen til Zanzibar før vi forlader

Afrika. Vi skal ned og se på Permakultur!

Kærlig hilsen Tove