Miljø- -- vandpleje

tema: .

Søer

fJ ~ Danmarks Sportsfiskerforbund • 2003

30 Miljø- vandpleje Landsudvalget for Miljø- & Vandpleje • 2003

Forsidefoto: Søren Berg og Klaus Balleby.

SØERNES ØKOLOGISKE TILSTAND 3 Selvom der de sidste 20-30 år er

g jort en stor indsats for at forbedre de

danske søers tilstand via især bedre

spi ldevandsrensn ing, er vandkvaliteten i

de fleste søer stadig ringe.

FISKEBESTANDEN 7 Der er en meget stærk kobling mellem

en søs fiskebestand og dens miljøtilstand.

I næringsstofbelastede søer med uklart

vand er de plankton-ædende arter domi­

nerende og rovfiskene trængt. Bio­

manipulation har v ist s ig at kunne ændre

dette forhold og er derfor en god metode

til sørestaurering .

STATENS SØFORVALTNING 12 Et centralt element i Skov- og NaturstyreI­

sens fiskeripolitik er i højere grad at

kun ne sti lle fiskevande til rådighed for den

uorga niserede lystfisker, samtidig med at

der tages fornødent hensyn til det øvrige

publikum, samt til dyre- og plantelivet.

SØ-BRUGERSYNSPUNKTER 14 Lystfiskeriforeningen er en sammenslut­

ning af lystfiskere, som har fisket i de

sjællandske søer siden 1886. Sammen­

slutningens formand Bent Laursen fortæl­

ler her om foreningens sø-politik.

L Landsudvalget Verner W. Hansen Michael Deacon Oktobervænget 21 Frihedsvej 1

6000 Kolding 6630 Rødding

Mogens Nielsen Torben Kaas Rosenhaven 213 Birkehaven 408

2980 Kokkedal 2980 Kokkedal

Thomas Sørensen Hans-Martin Olsen Nygårdsterrasserne 245 D Langelandsgade 5

3520 Farum 8700 Horsens

2

LEDER

Fokus på danske søer I dette temanummer af Miljø & vand pleje sættes der fokus på de miljø- og fiskerimæssige forhold i de danske søer. Det er i høj grad påkrævet, da de danske søers økologiske tilstand er i en al for ringe forfatning. På trods af at der gennem årene er foretaget store samfundsmæssige investeringer for at begrænse miljøbelastende udledninger må det konstateres, at 70 procent af vores søer fortsat ikke lever op til gældende danske målsætninger. Det er derfor en stor opgave, der skal løftes, når målsætningen om "god økologisk tilstand" i henhold til EU's Vandrammedirektiv skal være opfyldt senest i 2015. Det forudsætter, at der allerede nu gribes ind ved ondets rod, nemlig ved effektive begrænsninger af kvælstof- og fosforudledningen. Landbruget er i den forbindelse langt den største bidragsyder. Her går udviklingen imidlertid i øjeblikket i den helt forkerte retning. Tilladelser til udvidelser af svinefarme bliver strøet ud med rund hånd, uden at der er styr på den afledte miljø­belastning. Tiden må være inde til, at man politisk tager konsekvensen af, at væsentlige dele af landbrugets produktion i dag kan sidestilles med industri og derfor bør reguleres som anden industri via miljølovgivningen. De danske søers økologiske tilstand skal altså først og fremmest forbedres gennem langsigtede løsninger, men der er selvfølgelig også behov for akut symptombehandling på kort sigt. I den forbindelse er det vigtigt, at de forskellige indgreb i forbindelse med en sørestaurering iværksættes som led i en samlet indsats- og handlingsplan, der forbedrer hele biotopen. Eksempelvis er biomanipulat ion ved udsætning af rovfisk ikke en entydig hensigtsmæssig metode, hvis søen ikke samtidig er naturlig habitat for' rovfiskene. Der er altså vigtigt, at der sikres en naturlig balance i søfauna og flora. En fo rsvarlig udsætningspolitik i søer forudsætter således også, at udsætnin­ger indgår i en samlet handlingsplan for forbedring af søemes kvalitet. De langsigtede virkninger af sørestaureringer er endnu kun sparsomt belyst. Der er derfor behov for grundige evalueringer og formidling af resultater vedrørende disse indsatser. Samtidig er der behov for, at der afsættes betydeligt flere økonomiske ressourcer ti l sørestaureringer og udsætninger som led i de samlede planer for biotopforbedringer. Endvidere bør der ansættes en fiskeplejekonsulent på søområdet. Hvad de fiskerimæssige forhold angår, så bør erhversfiskeri og fiskeri med passive redskaber i søer forbydes. Det er helt uholdbart, at der fortsat tillades et fiskeri, der kan være fuldstændig ødelæggende for en søs fiskebestand og økologiske balance. Søfiskeriet bør alene være forbeholdt et bæredygtigt rekreativt fiskeri. I den forbindelse kan staten som ejer af cirka 25 procent af de danske søer passende gå i spidsen ved at overdrage forvaltningen af fiskeriet i statens søer vederlagsfrit til lokale lystfisker­foreninger. På den måde kan man sikre offentligheden adgang til rekreativt fiskeri samtidig med, at man sikrer forvaltning af fiskeri og fiskepleje på et bæredygtigt grundlag.

Landsudvalget for Miljø- & vandpleje

Miljø- og vandpleje Redaktør Internt orienteringsblad for foreningerne i Kaare Manniche Ebert Danmarks Sportsfiskerforbund.

Udgiver Layout og Produk-

Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1 tion 7100 Vejle - telefon 75 82 06 99.

Miljø- og vandpleje kan i begrænset omfang Klaus Balleby

rekvireres hos Danmarks Sportsfiskerforbund. ISSN 1397-5951 Tryk Scanprint, Svanemærke-godkendt Oplag Papir: Cyclus Offset 1.500 eksemplarer

Danske søers

ØKOLOGISKE TILSTAND

Selvom der de sidste 20-30 år er gjort en stor indsats for at forbedre de danske

søers tilstand via især bedre spildevandsrensning, er vandkvaliteten i de fleste søer

stadig ringe. Læs her hvorfor de danske søer stadig ikke har det godt, og hvad man

indtil nu har gjort og i fremtiden kan gøre for at forbedre denne situation.

Af Martin Søndergaard, Erik Jeppesen og Jens Peder Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Silkeborg

Mankan roligt kalde Danmark for de 1000 søers land. Faktisk findes der omkring 120.000 søer, som er større

end 100 m2. De fleste af dem er godt nok småsøer og vandhuller, og kun 0,3 % (337 søer) er større end ti hektar. Den største sø er Arresø på 40 km2, og samlet set udgør søarealet i Danmark kun 1,4% af landets areal.

Antallet af søer har længe været for nedadgående som følge af landbrugets og byernes udvikling. I nogle områder er det opgjort, at antallet af søer alene fra 1900 til 1980 blev reduceret med 70% (Skriver, 1981). På det seneste er udviklingen dog vendt, idet der siden 1989 er gennemført en række naturgenopretningsprojekter, der også har omfattet etableringen af nye søer (Søndergaard m.fl., 2002). Hovedparten af disse har dog været små søer.

Ud over at være små, så er langt de fleste danske søer også lavvandede. Halvdelen af de større danske søer har således en gennemsnitsdybde under 1,6 m og en

maksimumsdybde under 4 m (Tabel 1, Søndergaard m.fl., 1999). Den lave vanddybde betyder, at kun få søer er dybe nok til, at vandmasserne om sommeren lagdeles i et varmt overfladelag og koldt bundlag, som det ses i dybe søer. Danmarks dybeste sø er Furesøen med dybder ned til 38 m.

Tilstand og udvikling Langt de fleste danske søer er næringsrige og med høje koncentrationer af både fosfor og kvælstof. Det betyder, at planktonalgerne i vandet har gode vækstbetingelser, og at vandet derfor bliver uklart. Næringsrige forhold favoriserer også en bestemt fiskebe­stand, samtidig med at planterne, der vokser på bunden, har det svært i det uklare vand. Det næringsrige vand kan også føre til, at der til tider udvikles masseforekomst og vandblomst af giftige blågrønalger.

Sådan har det ikke altid været, men det kan være svært at dokumentere, hvordan søerne tidligere så ud. Før 1970'erne er der nemlig

Antal søer middel 25% median 75%

Middeldybde (m)

Maks-dybde (m)

Sigtdybde (m)

Fosfor (9 ~ P/I)

666

309

182

200

2,4

6,4

1,2

244

1,0 1,6 2,9

2,0 4,0 8,0

0,6 0,9 1,5

76 152 275

Tabel 1. Vanddybde (middel og maksimum), sigtdybde og indhold af fosfor i danske søer over 5 hektar. Angivet som middelværdi , 25%-fraktil, medianværdi og 75%-fraktil.

kun indsamlet data fra få søer, og det er umuligt at danne sig et generelt billede på baggrund af disse. Der findes dog enkelte undersøgelser og beretninger, der rækker tilbage i tiden, og som beskriver væsentligt andre forhold, end dem vi kender i dag. Et eksempel er Baagøe & Ravn (1895), der på en ekskursion til det mørke Jylland for mere end 100 år siden, beskrev Brabrand Sø som en sø med en tæt vegetation af vandplanter: "Bunden er overalt skjult af et tæt plante­dække, der når næsten til overfladen". I dag er undervandsplanterne i Brabrand Sø praktisk talt væk, og det var de allerede i 1950'erne.

Derfindes også andre metoder, der kan bruges til at vurdere søernes udvikling. En af dem er at kigge på dyre- og planterester i forskellige dybder i søbunden og på den måde "se tilbage i tiden". Man kan også se, hvordan tilstanden er i de søer, som stadig­væk ligger i naturområder, og som derved har undgået større menneskelig påvirkning. Begge metoder viser en helt anden søtiltstand end den, de fleste af os er vant til

, at se i dag.

Der er altså ingen tvivl om, at langt største­parten af de danske søer er betydel igt mere næringsrige, end hvad der er naturgivent. Årsagen til de næringsrige forhold er, at søerne generelt modtager eller har modtaget mange næringsstoffer udefra. Især byernes udvikling, herunder kloakeringen og indførslen af fosfatholdigt vaskepulver samt landbrugets intensivering, førte i løbet af 1900-tallet til en væsentligt øget næringsstof­belastning af søeme.

Det betød, at mange søer skiftede fuldstæn-

3

~--------------------------------------------------- BOKS1

Målsætning af danske søer 600 Kun cirka 1/3 af de omkring 700 danske søer, der er givet en specifik målsætning, opfylder målsætningen. Målsætningen, der udarbejdes af amterne, omfatter alle søer over 30 hektar og halvdelen af søeme mellem 3 og 30 hektar. Der skelnes mellem tre hovedtyper:

500

400

Antal søer

A:

B:

C:

Søer med skærpede krav (særligt naturvidenskabeligt interesseområde, badevand, drikkevand). Søer med basismålsætning (alsidigt .dyre-og planteliv, kun svage kulturpåvirkninger (spildevand mm.). Søer med lempede krav (påvirkning af spildevand, dyrkning mm.). .

300

200

100

A

Figuren til venstre viser målsætningeme for de danske søer. Søeme er fordelt på aktuelle målsætnin­ger og underopdelt i forhold til om målsætningen er opfyldt (fra Søndergaard m.fl., 1999).

dig karakter. Fra at være klarvandede med et varieret plante- og dyreliv blev de uklare med et mindre rigt plante- og dyreliv. I dag er situationen den, at kun cirka 1/3 af de danske søer opfylder den målsætning, som de er givet af de respektive amter (Boks 1).

For at forbedre tilstanden er der inden for de sidste 20-30 år gennemført en række regionale og nationale indgreb, der har haft til formål at reducere tilførslen af næringsstoffer til vores vandområder. For søemes vedkom­mende er der især gjort en stor indsats i form af bedre spildevandsrensning og afledning at' spildevand, og for mange søer er disse forureningskilder nu reduceret markant.' Fosforindholdet i søeme er da også faldet betydeligt - også i løbet af 1990'erne (Figur 1). Vandets klarhed (sigtdybden) er dog ikke forbedret så meget, fordi fosforindholdet i mange søer stadigvæk er så højt, at forudsæt­ningen for en stor algevækst er til stede.

Betydningen af næringsstoffer Tilførsel og søernes indhold af næringsstoffer er altafgørende for den vandkvalitet, som søerne har. Især tilførslen af fosfor er central, fordi fosfor oftest er det begrænsende næringsstof for algernes vækst. Hvis fosforindholdet overstiger 100-200 ~ g/I, vil søerne derfor næsten altid være uklare og have store mængder af planteplankton. Hvis fosforindholdet derimod er under cirka 50 ~g/I, falder mængden af planteplankton, og de fleste lavvandede søer vil være klar­vandede. De dybe søer skal generelt lidt længere ned i fosforindhold for at opnå en god sigtdybde.

Hvis fosforindholdet ligger imellem cirka 50 og 150 ~g/I, kan søerne både være klar­vandede og uklare. I disse søer ses også ofte skift mellem den ene eller anden tilstand. I den sammenhæng er udbredelsen af undervandsplanter et vigtigt element. Hvis

Fosfor mg pr. liter Sigtdybde i meter

0,25 -r-----------------------r 1,80

1,50

1,20 0,15

0,90

0,10 0,60

0,05 - Total fosfor

- Sigtdybde 0,30

0,00 +-----.------,.----,----,----,--+ 0,00 1989 1991 1993 .1995 1997 1999

Figur 1. Udviklingen i danske søers sigtdybde og indhold af fosfor siden 1989.

4

B

Målsætning

D Opfyldt

Ikke opfyldt

• Status ukendt

c

undervandsplanteme har en tilstrækkelig udbredelse, er de nemlig med til at fastholde den klarvandede tilstand. Dette sker blandt andet, fordi planterne fungerer som skjul for dyreplanktonet og derved lettere undgår at blive spist af fiskene. Planterne er også med til at konkurrere med planteplanktonet om næringsstoffer og kan også forhindre, at der i de lavvandede søer hvirvles bundmateriale op i blæsende perioder.

Fiskebestanden er også markant anderle­des i den næringsrige end i den næringsfat­tige sø. Mens aborren typisk udgør et væsentligt element i den næringsfattige sø, er skalle og brasen ofte totalt domi nerende i den næringsrige sø. En af grundene er, at aborren er bedre tilpasset næringsfattige forhold med en god udbredelse af under­vandspianter. Skalle og brasen lever af forskellige smådyr i søbunden og i vandet. og det betyder, at dyreplanktonet i næringsrige søer er mere udsat for blive spist. Dette gælder især de store former, hvilket netop er den del af dyreplanktonet, der er bedst til at filtrere søvandet for planktonalger. Konse­kvensen er, at dyreplanktonet i den nærings­rige sø ikke er i stand til at holde mængden af planteplankton nede.

Forsinket respons mange søer Et specielt problem i forhold tilat forbedre søers vandkvalitet er den såkaldte inteme fosforbelastning. Baggrunden er, at søer, der gennem mange år har haft en stor fosfor­tilførsel, kan have ophobet betydelige mængder af fosfor i søbunden. Når så tilførslen af fosfor reduceres, via eksempelvis forbedret spildevandsrensning, går der en periode, før der indstiller sig en ny ligevægt mellem den fosfor, der kommer til søen udefra, og den fosfor, der tilføres søen indefra via en pulje i bunden. Resultatet bliver, at søvandets indhold af fosfor ikke reduceres så meget som forventet, og at søens tilstand derfor heller ikke forbedres tilstrækkeligt. Varigheden af denne inteme fosforbelastning

En fælles forudsætning for at opnå varige forbedringer ved sørestaureringer er, at næringsstoftilførslen er tilstrækkelig lille. Søkoncentrationen af fosfor skal ned under 50-100 IJg/ 1.

varierer betydeligt fra sø til sø og dens belastningshistorie. I nogle søer er der stort set ingen forsinkelse, mens den interne belastning i andre søer kan påvirke søtilstanden i årtier.

Også på den biologiske side kan der ses

en forsinket respons, når næringsstoftilførslen reduceres. Dette skyldes blandt andet, at der

ved den forøgede næringstoftilførsel blev

etableret en fiskebestand, bestående mest af skaller og brasen. Eftersom der går en vis tid, før en ny fiskestruktur har etableret sig, kan

dette føre til, at dyreplanktonet stadigvæk har trange kår og ikke formår at holde mængden

af planteplankton nede. Undervandsplanterne, der forsvandt da

vandet blev uklart, kan også have svært ved at etablere sig igen. Det betyder, at deres stabiliserende effekter på vandets klarhed,

ikke træder i funktion. Årsagen til, at pet tager

tid, før planterne indfinder sig igen, kan skyldes, at der ikke findes tilstrækkeligt med spiredygtigt plantemateriale i søen (frø eller tilførsel af skudstumper udefra). I visse situationer ser det også ud til , at plante­

ædende fugle som eksempelvis blishøne og knopsvane kan være med til at forhindre, at

planterne etablerer sig. Fuglene æder simpelt hen planterne, før de når at etablere sig i

tilstrækkelige mængder.

Sørestaurering Der findes en række metoder til at restaurere og fremskynde en forbedring af vandkvalite­

ten i søer. En del af disse har også været anvendt i Danmark (Søndergaard m.fl., 1998). En fælles forudsætning for at opnå varige

forbedringer ved disse indgreb er imidlertid,

at næringsstoftilførslen er tilstrækkelig lille. Søkoncentrationen af fosfor skal ned under

50-100IJgjl. Mest hyppigt anvendt er forskellige former

for indgreb i fiskebestanden, hvorved man søger at skabe klarvandede forhold ved at manipulere fiskebestanden i retning af færre fredfisk ('især skaller og brasen) og flere rovfisk (især aborre og gedde). Herved opnås

blandt andet forbedrede forhold for dyre­planktonet og dermed øget græsning af

planktonalger og mere klarvandede forhold.

De største ~ffekter af indgreb i fiske­bestanden opnås, hvis der over kort tid (1-2

år) fjernes en stor del (mindst 70-80%) af fredfiskebestanden. Langtidseffekterne af indgreb i fiskebestanden er stadigvæk kun belyst i enkelte søer, og i nogle situationer er det formentlig nødvendigt at gentage

5

BOKS 2

Uforstyrre~lstan~ _ _ _ _ _ ECR-1

Ingen eller kun ringe afvigelse fra 1] Høj kvalitet uforstyrret tilstand

Vand rammedi rektivet Jævnfør EU's Vandrammedirektiv skal alle søer fremover klassificeres i fem klasser: Høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk kvalitet. Klassifika­tionen skal foretages som udgangspunkt i den upåvirkede sø (referenceti lstanden) og på grundlag af en række biologiske og kemiske indikatorer, Administrativt er især grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand vigtig, fordi alle søer senest i år 2015 skal leve op ti l de krav, der gælder for mindst den gode økologiske kvalitet. Reference­tilstanden er ikke nødvendigvis en fast størrelse, men kan variere fra sø ti l sø afhængigt af de naturgivne forhold (jordbund mm,), Grænsen mellem god og mo­derat vandkvalitet er endnu ikke administrativt fast­lagt, men en biologisk vurdering vllle være at 'skelne mellem god og moderat kvalitet ved 50 fJg P/I, for de lavvandede søer (middeldybde <3 m) og ved 25 fJg P/I for de dybe søer (>3 m middeldybde), Den økologiske tilstand skal jævnfør Vandrammedirektivet udtrykkes i el økologisk indeks (EQR, ecological quality ratio) med værdier mellem O og 1.

Mindre afvigelse fra uforstyrret D God kvalitet ti lstand

Moderat afvigelse fra uforstyrret ti lstand

ECR = Observeret værdi Reference værdi

indgrebene med mellemrt:Jm, En stor pulje af mobilt fosfor i søbunden vil gøre den klarvandede ti lstand mere ustabil. Det er også vigtigt, at der ved indgrebet, ud over klar­vandede forhold, skabes ændringer, som kan stabi lisere den klarvandede tilstand, En vigtig faktor er her, at undervandsplanterne opnår en betydelig udbredelse,

Ud over indgreb i fiskebestanden har der også været anvendt en række fysisk-kemiske metoder, Fælles for disse indgreb er, at de enten fjerner eller søger at lægge låg på puljen af fosfor i søbunden, Indgrebene, anvendt i Danmark, omfatter iltning af bundvandet i dybe søer med det formål at øge bindingen af fosfor til jern i søbunden, ti lsætning af aluminium for at øge bundens evne til at tilbageholde fosfor og fjernelse af fosforholdigt bundmateriale for at mindske

Moderat kvalitet

Ringe kvalitet

Dårlig kvalitet

ECR-O

bundens frigivelse af fosfor, I mange - især mindre søer - fjernes også bundmateriale for at hindre tilgroning.

Fremtidig tilstand Hvordan vil det så gå med de danske søer fremover? Som illustreret ovenover har mange søer stadigvæk en ringe vandkvalitet, der ikke lever op til de krav, der er stillet i amternes målsætning, For nogle søers vedkommende vil problemets omfang mindskes i takt med, at den pulje, der er ophobet i bunden af de tidligere belastede søer; reduceres. Men selv når denne pulje er væk, vil mange søer stadigvæk modtage for store mængder næringsstoffer ti l at kunne opnå en til fredsstillende vandkvalitet. Bedre spildevandsrensning har ført søerne på det rette' spor, men for mange søers vedkom-

I den næringsrige og uklare sø er skalle og brasen (billedet) ofte de lotalt dominerende fiskearter.

6

mende er der stadigvæk et stykke vej, før de opnår en tilstrækkelig god vandkvalitet.

For at opnå en god vandkvalitet i flere søer vil det derfor være nødvendigt at gribe ind overfor and re kilder end bysamfund, Tidligere udgjorde tilfø'rslen fra punktkilder (renseanlæg m.m.) en betydelig andel af den samlede tilførsel af fosfor til danske søer, men i takt med den mindskede fosforbelastning udgør andelen fra det åbne land nu en større og større andel. Samtidig er der tegn på, at landbrugsjordene mange steder erved at være "mættede" med fosfor, hvilket betyder større risiko for udvaskning.

Ved implementeringen af EU's Vandramme­direktiv bliver søforvaltningen fremover sat i nye rammer, Ifølge Vandrammedirektivet skal søerne inddeles i fem økologiske kvalitets­klasser, gående fra høj til dårlig vandkvalitet (Boks 2). Senest i år 2015 skal søerne ifølge Vandrammedirektivet mindst opnå en god økolog isk tilstand. Hvis dette ikke skønnes muligt, skal der iværksættes foranstaltninger, der muliggør opfyldelsen af denne tilstand. Fastlæggelsen af kravene til god økologisk kvalitet, og hvordan disse administrativt udmeldes og forvaltes, kan derfor få stor betydning for, hvordan ti lstanden i de danske søer fremover vil udvikle sig. D

Baagøe, J. & Ravn, F. Kølpin (1896): Exkursion til jydske Søer og Vandløb. - Botanisk Tidsskrift 20: 288-326,

Skriver J, 1981. Vandhuller, moser og søer i Århus Kommune. Eget forlag,

Søndergaard, M., Jeppesen, E. & Jensen, J.P. (1999): Danske søer og deres restaurering, TEMA-rapport fra DMU 24, 34 s.

Søndergaard, M., Jeppesen, E, & Jensen, J,P.: Sørestaurering i Danmark 1998. Metoder, erfaringer og anbefalinger. Miljønyt 28. Miljøstyrelsen, 289 s.

Søndergaard, M" J,P. Jensen & E. Jeppesen (2002): Småsøer og vandhuller. Skov og Naturstyreisen, 104 s.

Af Søren Berg og Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri (FFI), Silkeborg

FISKEBESTANDE biomanipulation og fiskepleje

Der er en meget stærk kobling mellem den fiskebestand, man finder i en sø og søens miljøti1stand . I næringsstofbelastede søer med uklart vand er de plankton­ædende arter dominerende, og rovfiskene trængt. Selvom næringsstof­tilledningen reduceres, forbliver søerne ofte uklare, blandt andet på grund af fiskene. Biomanipulation har vist sig at kunne ændre situationen og er derfor en god metode til sørestaurering.

I Danmark lever der i alt 48 arter af ferskvandsfisk. To familier dominerer; laksefiskene med otte arter og karpe-

fiskene med 17 arter. Sammenligner man den danske ferskvandsfiskefauna med den man finder mere sydligt i Europa, er den artsfattig. Eksempelvis findes der i Tyskland og Rumænien henholdsvis 71 og 95 naturligt hjemmehørende arter

Det er kun 38 af de 48 danske arter, der naturligt hører hjemme i vore søer og vandløb. De sidste ti arter er dem. man kalder indslæbte arter, som bevidst eller ubevidst er bragtti l landet og udsat i naturen ved menneskets hjælp. Nogle er bragt herti l fra vore nabolande, andre stammer fra mere fjerne dele af verden. Sandarten er et eksempel på en art, der er bragt herti l fra vore nabolande med det direkte mål for øje at forøge den fiskerimæssige værdi af vore søer. Der findes i dag selvreproducerende bestande af sandart i omkring 100 danske søer.

Båndgrundling Et andet eksempel er en lille fiskeart. som på dansk har fået navnet båndgrundling (på latin: Pseudorasbora parva). Den er i dag indehaver af titlen som den nyeste fiskeart, der lever vildt i Danmark. Den stammer oprindeligt fra Asien og er ved menneskets hjælp blevet bragt til Europa, hvor den lever vildt mange steder. Båndgrundling blev første gang

fundet i Danmark i 2001 i Klokkerholm Møllesø, der ligger i Rye Å systemet (Olesen m. fl. 2003). I september 2003 blev den fundet i endnu et nordjysk vandløb, Ell ing Å. Den synes altså at sprede sig. Ingen ved med sikkerhed, hvordan den er kommet til Danmark, men det er sandsynligvis sket enten sammen med ulovlig import og udsætning af karper eller som overskydende agnfisk, medbragt fra udlandet af en Iyst­fiskende turist. Der er i dag ingen, der ved, hvilke skader båndgrundlingen på langt sigt kan påføre vores hjemlige fiskefauna eller økosystemer som sådan. Historien er imidlertid et 'godt eksempel på, hvorfor det må betragtes som uansvarligt at foretage "private" udsætninger, især med importerede fisk, uanset formålet.

Store søer - flere arter I danske søer er der registreret i alt 44 af de 48 arter. Man kan altså, med få undtagelser, i et eller andet omfang finde stort set alle vore ferskvandsfisk i søerne. Det er dog kun knap 25 af arterne, der har væsentlig udbredelse i søerne, de øvrige arter er strejfere fra vandløbene eller fisk, der vandrer gennem søer. Boks 1 viser de væsen ligste arter af ferskvandsfisk, der findes i danske søer.

Ser man på, hvor mange arter der normalt trives i en sø, viser det sig , at søens størrelse har stor indflydelse på dette tal. I små søer under 1 hektar træffer man i gennemsnit fire

arter, varierende mellem en og otte arter. I søer over 20 hektar findes der i gennemsnit ti arter, med endnu større variation fra sø til sø: mellem tre og 20 arter (Sørensen, 2003). I de helt store søer over 100 ha er det gennem­snitlige artsantal på omkring 12 (Søndergaard m. fl. , 2002). Forskellene mellem søer af samme størrelse skyldes i høj grad søernes beliggenhed, i forhold til om fisk har haft let naturlig adgang til søen eller ej. Forskellen mellem store og små søer skyldes sandsyn­ligvis, at en stor sø byder på flere forskellige typer af levesteder end en lille og dermed giver plads til flere arter.

Gruppering efter fødevalg Man opdeler traditionelt fisk og andre dyr efter deres fødevalg. Fisk opdeles oftest i arter, der æder henholdsvis 1) planter, 2) invertebrater og 3) andre fisk. Ægte plante­ædende ferskvandsfisk findes der ingen af i Danmark. Fisk som skalle og rudskalle kan til en vis grad ernære sig af plantemateriale, men gør det kun, når der er knaphed på anden føde. De invertebratædende fisk kaldes ofte også de planktonædende (baks 2), fordi de tit spiser mange dafnier og andet dyreplankton. Nogle arter som smelt, heltling og løje fortsætter med dette fødevalg hele livet, mens andre som skalle, suder og brasen skifter helt eller delvist til de bundlevende smådyr (små krebsdyr, snegle og insekt­Iarver). Aborren kan foretage endnu et skift

7

BOKS 1 Væsentlige danske søfisk Liste over danske ferskvandsfisk med en væsentlig udbredelse i søer opdelt i planktonædende arter og rovfisk. De økologisk mest betydende arter er fremhævet. Arter der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark i parentes.

Planktonædende arter: Skalle Aborre Brasen Hork Rudskalle Karuds Helt Suder Heltling Løje Smelt Flire Hundestejler Regnløje (Karpe) (Lille Hundefisk) (Græskarpe) (Sølvkaruds)

Rovfisk: Gedde Aborre Ørred Knude Ål (Sandart)

og bliver rovfisk, når den når en vis størrelse. Derfor optræder aborren også to gange i Boks 1. Den tredje gruppe er rovfiskene, der har andre fisk som en væsentlig del af deres føde. Man skal dog huske, at alle de ferskvandsfisk, der lever i søerne, også rovfisk, som yngel begynder med at leve af dyreplankton i kortere eller længere tid.

Ti betydende arter En anden måde at inddele søemes fisk på er i forhold til deres økologiske betydning, det vil sige, om arten kan have en regulerende effekt på økosystemet i en sø eller ej. Set ud fra denne synsvinkel, er der kun cirka ti arter der er betydende - tre arter af rovfisk og syv arter af planktonædende fisk (Boks 1). Det er med andre ord disse arter, der er de væsentlige, når man søger at forstå, hvordan fisk kan påvirke miljøet i en sø. Det er derfor også disse arter, der er målet for undersøgel­ser af, hvordan man kan lave sørestaurering ved indgreb i fiskebestanden.

Fiskebestand og miljøtilstand En sø, der tilføres for mange næringsstoffer, skifter karakter fra en tilstand med klart vand og mange undervandsplanter, til uklart vand og meget få eller ingen undervandsplanter. E;n grundig beskrivelse af disse forhold findes i artiklen om danske søers økologiske tilstand i dette nummer (side 3-6).

Det skift har også stor betydning for fiskebestanden, der ændres på flere måder. Generelt stiger mængden af fisk med stigende næringsstofriiveau. Samtidig ændres styrkeforholdet mellem de planktonædende arter og rovfiskene, idet rovfiskenes andel af den samlede fiskebestand falder. Inden for gruppen af rovfisk sker der også ændringer mellem de enkelte arter (figur 1). Ved moderate næringsstofniveauer klarer både

8

Der findes groft sagt to måder at udføre biomanipulation pa.

Man skal enten fjerne de planktonædende fisk eller øge andelen af rovfisk, der så kan

æde de planktonædende fisk . Eller også kan man kombinere

de to metoder.

aborren og gedden sig godt, simpelt hen fordi der er flere byttefisk at æde. Det er dog afgørende, at der fortsat er klart vand og et godt dække af undervandsplanter. Stiger indholdet af næringsstoffer i søvandet, især fosfor, ud over dette niveau, går især bestanden af aborrertilbage, idet aborren som rovfisk er meget afhængige af klart vand for at være en effektiv jæger. Gedden klarer sig fortsat rimeligt pga. de mange byttefisk, men bliver dog trængt noget tilbage, grundet manglen på standpladser, når undervands­planteme forsvinder, og der kun er rør-

10

~

j~ T

6

cQ 4

!~

60

60

40

20

Totatfosfor (mg tI)

sumpen tilbage. Sandarten foretrækker uklart, mørkt vand og er nattejægElr. Den har derfor de bedste betingelser i de søer, hvor aborren og gedden trives dårligere.

Biologisk træghed i en uklar sø Som beskrevet i artiklen "Danske søers økologiske tilstand" kan uklare og næringsstofbelastede søer have en meget forsinket respons, efter at riæringsstof­tilførslen atter er reduceret; de forbliver uklare i mange år. Årsagen til den manglende respons ertræghed mod forandring væk fra

2.0 Aborre

1.5

1.0

0.5

0.0

0.5

0.4

0.3

0 .2

0.1

0.0

0.5 0.4

0.3

0.2 0.1

0.0

Total/ostor (mg l-l)

Figur 1. Udviklingen i fiskebestanden i søer med et øget indhold af fosfor i søvandet. CPUE er et relativt mål for hvor meget der fanges i et standard undersøgelsesgarn. Zooplanktivore fisk er de planktonædende arter. (efter Jensen m. fl. 1997).

den uklare tilstand, som kan have biologiske årsager. Her spiller fiskene en stor rolle.

Det har vist sig, at en sø med en meget stor bestand af planktonædende fisk, kan blive fastholdt i den uklare tilstand af fiskene. Så længe mængden af planktonædende fisk er høj, sker der ingen forandring, selvom . mængden af fosfor i søvandet falder. Sker der af den ene eller anden grund et fald i mængden af planktonædende fisk, kan søens miljøtilstand skifte dramatisk til en mere klarvandet tilstand, hvor undervands­planter atter kan vokse.

Efter sådan et skift forbliver mængden af planktonædende fisk meget lavere end før skiftet, og andelen af rovfisk vil være betydelig større. Desuden ser den nye klarvandede tilstand ud til at være lige så stabil, som den uklare tilstand var.

Biomanipulation Disse observationer ledte frem til ideen om, at man kunne fremprovokere skiftet fra uklar til klarvandet sø kunstigt i en kontrolleret form. Hermed var en ny metode til restaure­ring af søer skabt, i form af begrebet biomanipulation, der defineres som sørestaurering ved indgreb i fiskebestanden.

I Danmark er der indtil dato gi3nnemført omkring 40 biomanipulationsprojekter. Nogle projekter har haft succes, mens andre ikke har givet det forventede resultat. Det har ikke altid været klart, hvorfor forsøgene på biomanipulation falder forskelligt ud, men det stigende antal projekter har givet et godt erfaringsgrundlag. Det betyder, at der kan opstilles en række anvisninger på, hvornår og hvordan biomanipulation skal udføres, for at give den ønskede effekt. Men der findes dog stadig uløste spørgsmål omkring metoden og dens forudsætninger.

Der findes groft sagt to måder at udføre

biomanipulation på. Enten skal 'man fjerne de planktonædende fisk eller øge andelen af rovfisk, der så kan æde de planktonædende fisk. Eller også kan man kombinere de to

metoder.

Udsætning af rovfisk Udsætning af rovfisk er særligt velegnet til at reducere antallet af fiskeyngel i en sø. Da fisk har den største væksthastighed, og der samtidig er flest munde at mætte i yngel stadiet, er yngelårgangen ofte ansvarlig for at æde en betydelig .del af den samlede mængde af dyreplankton, der ædes i en sø. De arter, der hidtil har været anvendt i danske biomanipulationsprojekter, er gedde, aborre og i et enkelt tilfælde, regnbueørred. Blandt andet fordi sandart ikke er en naturligt hjemmehørende fisk i Danmark, er den aldrig anvendt til biomanipulation herhjemme.

Udsætning af gedder foretages i dag med yngel i størrelsen 2-4 cm. Formålet er at få ædt så mange af årets yngel af skaller m.m. som muligt. Da gedderne i deres første leveår er mest effektive som rovfisk på fiskeyngel, skal udsætningen gentages hvert år, så

længe man ønsker påvirkningen, ofte 3-4 år i træk. For at opnå den ønskede effekt, skal man udsætte rigtig mange gedder, langt flere end der egentlig er plads til naturligt. Vi forventer derfor, at mange af gedderne æder hinanden på et tidspunkt, men det gør heller ikke noget, hvis de først når at "udføre jobbet" - dvs. æde en masse skalleyngel. Gedderne udsættes i bredzonen, hvor der skal være skjul til dem. Det er også vigtigt ,at gedderne er så ensartede i størrelse som muligt, samt at tidspunktet for udsætning om foråret tilpasses fremkomsten af eventuel yngel fra søens vilde gedder. Alt sammen gøres for at begrænse eller udskyde kannibalismen mest muligt.

Der er imidlertid flere eksempler på,. at udsætning af geddeyngel ikke har givet det ønskede resultat. Derforudføres der i disse år. undersøgelser, som skal forbedre vores viden om, hvordan og hvornår udsætning af gedde­yngel kan bruges som biomanipulations­redskab.

I de få tilfælde, hvor der ikke findes aborrer i en sø, hvor der skal udføres biomanipulation, kan det være aktuelt at udsætte dem. Hvis

BOKS 2 Fredfisk eller skidtfisk - hvad er det? Kært barn har mange navne. Den gruppe af ferskvandsfisk, der æder dyreplankton, går traditionelt under betegnelsen fredfisk eller skidtfisk. Som voksne æder de ofte også bunddyr (snegle, krebsdyr, insektlarver m.m). Gruppen omfatter fiskearter fra flere familier, men er domineret af karpefisk (bl.a. skalle, rudskalle, brasen, løje osv., men også en fisk som hork). Navnet fredfisk skyldes vel en sammenligning med de mere "vilde" rovfisk. Betegnelsen skidtfisk er en lidt nedladende betegnelse, der udspringer af vores spisevaner. Generelt betragtes skalle, brasen og lignende som fisk uden kulinarisk værdi, og de. er derfor noget "skidt" at fange, kun til besvær i redskaberne og umulige at sælge. For lystfiskeren har de generelt en begrænset sports- ellertrofæværdi. r nogle af vore nabolande er man dog meget uenige i den vurdering af disse fisk.

9

l

Vigtigt med opfølgning på projekt For at en metode til restaurering af søer kan

blive en virkelig succes, skal man med en rimelig sikkerhed kunne forudsige, hvad indgrebet fører til, samt om den tilstand, man

ønsker at opnå, er stabil. Desuden skal man have god viden om, hvad udgangspunktet for et succesfuldt indgreb skal være. Heri ligger

den store udfordring til forskerne i de næste år. Der er stadig forudsætninger, vi ikke

kender, og vi ved stadig ikke nok om langtidsstabiliteten af biomanipulations­

projekter, til dels alene fordi de fleste gennemførte projekter er "for unge" endnu, til

at vi har set, hvor de ender. Det faktum understreger også vigtigheden af, at man ikke bare siger: "Det var det" og går hjem, når et biomanipulatio[lsprojekt er gennemført. En

overordentlig vigtig side af sådan et projekt er også at registrere og beskrive, hvordan søen

ser ud 10 eller 15 år efter indgrebet.

Aborren som rovfisk er meget afhængig af klart vand for at være en effektiv jæger og har derfor svært ved at klare sig i nærringsstof-belastede søer med uklart vand. Fiskepleje i søer

aborren mangler, kan fiskeyngel finde fred i . søens centrale del, fordi gedder lever i

bredzonen som yngel. Da aborren har et meget stort potentiale for at formere sig, skal

der kun udsættes aborrer en gang, hvorefter de danner en bestand, der gyder naturligt.

Planktonædende fisk fjernes Metoden i de første biomanipulations­projekter var at fjerne så stor en mængde af

de planktonædende fisk som muligt, som

oftest med traditionelle fiskeredskaber. Den slags redskaber er konstrueret til at fange fisk

af en vis størrelse. Derfor er det de ældre årgange af fiskene, der bliver fjernet mest

effektivt. Ynglen vil i stort omfang undgå at blive fanget.

Afhængig af søens form og størrelse er der blevet anvendt gællegarn, bundgarn, vod,

trawl osv. Den metode, man vælger, skal også være tilpasset de arter af fisk, der er målet for

fiskeriet. Arter som brasen og skalle har

betydelige forskelle i deres adfærd, som har betydning for, hvordan man skal efterstræbe

dem. Årstiden, der fiskes på, skal på samme måde tilpasses, alt efter hvilke arter der er

mål for fiskeriet. Erfaringerne viser, at opfiskning af de

planktonædende fisk virker godt, men også at det er en tidsforbrugende og derfor dyr metode. Opfiskning giver som oftest en god

effekt på kort tid, men kun hvis der bliver opfisket nok fisk. Som tommelfingerregel skal der opfiskes mindst 70 - 80 % af den totale mængde planktonædende fisk.

Desuden opnås den bedste effekt hvis

opfiskningen foregår over en forholdsvis kort periode, som regel 1-2 år.

Opfiskes der kun en mindre andel af de

planktonædende fisk, vil de resterende fisk ofte vokse lidt hurtigere i en periode.

Resultatet bliver, at der efter kort tid er den samme mængde (biomasse) af fisk i søen,

bare fordelt på lidt færre individer, men med

stort set det samme behov for føde som de oprindelige fisk. Derfor vil den form for opfiskning sjældent give målelige resultater

10

på miljøtilstanden. På samme måde vil en opfiskning, der strækker sig over meget lang

tid, betyde, at man skal opfiske en større mængde, end hvis den nødvendige mængde

opfiskes på kort tid, fordi fiskenes hele tiden vokser, og der kommer nye til i løbet af de år,

hvor der fiskes.

I flere tilfælde har man kombineret de to metoder og sideløbende udført opfiskning af

skidtfisk og udsætning af gedder. Det giver mulighed for både at reducere antallet af

yngel og antallet og biomassen af de ældre fisk.

-

800 -

-

-600

--"O C

-'00 400 2-co -c «

200

Ønsker man at pleje fiskebestanden i en sø er der to muligheder: 1) traditionel fiskepleje

ved udsætning af fisk eller 2) restaurering, der forbedrer levevilkårene for de arter, man ønsker fremmet.

Når man overvejer disse to alternativer, skal

man forholde sig til den biologiske virkelig­hed, man ønsker at påvirke. Der gælder fire

grundlæggende forhold, som alle er meget vigtige:

• AUe led i fødekæden i en sø hænger ulø­seligt sammen. Det er derfor ikke muligt

at arbejde med og forstå en del af økosy­stemet i en sø (f . eks. fiskene) uden også

at forholde sig til de øvrige dele.

o 1988

I"'l. o. l b. • • • • • I I I I I 90 92 94 96 98 2000 02

D Gedde II Ørred

Figur 2. Mængden af fisk udsat for fiskeplejemidlerne i søer i perioden 1988-2002. Kun de 3 vigtigste arter er medtaget.

Torup Sø i Midtjylland. Søen er et typisk eksempel på en næringsstofbelastet sø, hvor der i disse år gennemføres et restaureringsprojekt med blandt andet

udsætning af geddeyngel.

• De fleste af vore søer er blevet tilført alt for mange næringsstoffer. Det har haft den effekt at søerne er blevet uklare, med alle de følger det har.

• Der lever i de fleste søer præcis de fisk, der kan trives under de givne forhold og i de mængder, som der er plads til. Det er meget sjældent at finde en sø, hvor fiskebestanden afviger fra det forventede, vurderet ud fra søens miljøtilstand.

• Fiskebestanden i en uklar sø, hvor næringsstoftilledningen er nedbragt, kan fastholde søen i den uklare tilstand i mange år.

Disse fire forhold betyder, at forbedringer af fiskebestanden i en uklar, næringsstof­påvirket sø med henblik på rekreativt tiskeri, kun kan lade sig gøre ved at forbedre fiskenes levevilkår. Det vil sige, at søens miljøtilstand skal ændres til fordel for de arter, der trives bedst under forhold , hvor vandet er klart, og der er mange undervandsplanter. Eneste undtagelser er ål og ørred, som begge gyder uden for søen. De er som oftest begrænset af ydre faktorer, f. eks. gydeareal for ørred og indvandringsmulighederfor ål. Derfor kan det være relevant at fortage udsætninger af disse to arter for at skabe en bestand, der kan fiskes på.

Når der foretages udsætning af rovfisk, eksempelvis geddeyngel, som led i et restaureringsprojekt, forventer man ikke, at de fisk, der udsættes, er dem der siden hen

skal fanges i den restaurerede sø. Gedderne kan betragtes som et redskab, der skal medvirke til at forbedre levevilkårene for deres efterkommere.

Fiskepleje i tal Der anvendes årligt omkring to millioner kroner af fisketegnsmidlerne på udsætning af fisk i søer. I overensstemmelse med vores viden anvendes hovedparten af beløbet på udsætning af tre arter: 'Geddeyngel i for­bindelse med biomanipulation (omkring 0,8 millioner kroner), ål ( ca. 0,5 millioner kroner) og ørred (ca. 0,5 millioner kroner). Herudover udsættes der i mindre omfang sandart, aborre og krebs. Udsætningsantallet af de tre arter fremgår af figur 2.

Udsætning af gedder kom først rigtig i gang midt i 1990'erne, hvor det blev muligt at få leveret tilstrækkelige mængder. Den faldende tendens for gedder fra 1997 og frem skyldes blandt andet stigende priser. Den udsatte mængde ål svinger en del fra år til år som følge af svingende priser. Udsætning af ørred i søer har ligget på samme niveau i hen ved ti .

år. Udsætningerne planlægges altid i samar­

bejde med de lokale fiskeriforeninger. Der udsættes som hovedregel ikke ål, ørred m.m. i en given sø, som den lokale forening eller andre fiskeri berettigede ikke ønsker fisk udsat i. Mængderne, der udsættes, er naturligvis altid tilr<asset søens biologiske bærekapcitet. Udsætninger af geddeyngel som led i biomanipulation udføres som regel i samarbejde med amternes miljøafdelinger.

Forfatterbiografi Søren Berg og Lene Jacobsen, fiskeri­biologer, ansat ved FFI siden 1988 og 1993. Begge har søers fiskebestande som arbejdsområde, især med fokus på fiskenes betydning for miljø og fiskeri, sørestaurering og pleje af fiskebestande i søer. D

Froese, R. and D. Pauly (Red.), 2003. FishBase. World Wide Web electronic publication.

www.fishbase.org, version 24. November 2003.

Jensen, J. P., M. Søndergaard, E. Jeppsen, T. Lauridsen & L. Sortkjær, 1997. Vandmiljøplanens overvågningsprogram 1996. Ferske Vand­områder. Søer. Danmarks Miljøundersøgelser.

Olesen, T. M., J. G. Nielsen & P. R. Møller, 2003. Båndgrundling, Pseudorasbora parva (Temminck & Schlegel, 1864) - ny ynglefisk i Danmark. Flora og Fauna 109, side 1 - 5.

Søndergaard, M., J. P. Jensen & E. Jeppesen, 2002. Småsøer og vandhuller. Danmarks Miljøundersøgelser & Skov- og Naturstyreisen.

Sørensen, A., 2003. Fiskesamfindet i danske småsøer - en analyse af regulerende parametre. Specialrapport, Ferskvandsbiologisk Laborato­rium, Københavns Universitet.

11

L

FORVALTNINGEN - af fiskeriet på statens søer

Skov- og Naturstyreisen forvalter cirka 25 procent af

landets søareal. Et centralt element i styrelsens

fiskeripolitik er i højere grad at kunne stille fiske­

vande til rådighed for den uorganiserede lystfisker,

samtidig med at der tages fornødent hensyn til det

øvrige publikum, samt til dyre- og plantelivet. Læs

her om tankerne bag denne forvaltning, og hvordan

den udføres i praksis.

Hovedformålene med forvaltningen af Skov- og Naturstyreisens søer er beskyttelse og bevarelse af naturen i

overensstemmelse med tilstand og målsæt-ning for de pågældende vande, samt at give mulighed for en rekreativ udnyttelse af de ferske vande. Hertil kommer varetagelse af kulturhistoriske hensyn.

Der skal i de ferske vande så vidt muligt bevares eller genskabes sunde og naturlige bestande af vore hjemmehørende fiskearter. Det er desuden et mål, at alle borgere i Danmark, samt turister, skal have bedre adgang til at fiske i styrelsens fiskevande.

Fiskeri og fiskepleje Fiskeri og fiskepleje må - inden for de givne rammer og mål- tilpasses de lokale forhold og indpasses i den daglige·drift. Ud fra de givne rammer og mål skal fiskeri og fiskepleje ske under hensyntagen til den for vandene ønskede natur- og miljøtilstand, den dertil hørende naturlige fiskebestand, de omkring­liggende områders bæreevne, samt det øvrige friluftsliv.

I vande med særligt værdifuldt fiskeri eller i vande, hvor der kan fiskes, men hvor fiskeri ikke kan gives frit på grund af natur­beskyttelseshensyneIler lignende, skal fiskeriet reguleres via aftaler eller egentlige kontrakter om udleje af fiskeri. Styrelsen skal i disse vande regulere fiskeri og færdsel, samt varetage sine økonomiske interesser ved salg af fiskekort, udleje til lystfiskerforeninger og, hvor det er hensigtsmæssigt, til erhvervsfi­skere.

Egentligt nyt "Put and Take"-fiskeri tillades generelt ikke etableret og må i giveffald normalt kun ske i isolerede kunstige søer efter konkret vurdering og tilladelse fra den centrale styrelse.

A, B og C kategorisering Distrikternes ferske vande vil løbende blive inddelt i nedenstående tre kategorier og forvaltningen af dem vil blive indarbejdet i distriktemes driftsplaner.

12

A: V9nde, hvor der ikke udøves fiskeri. B: Vande, hvor fiskeri udlejes. C: Vande, hvor fiskeri er frit.

Efterfølgende ændringer i kategoriseringen gøres til et lokalt anliggende, således at omkategoriseringer sker udfra lokalt betin­gede forhold og indhøstede erfaringer.

Fiskeri forbudt Der drives ikke fiskeri i kategori A-vande. Der kan foretages fiskepleje, dog som udgangs­punkt kun ved indirekte plejeforanstaltninger. Nødvendig befiskning af fredfisk og udsæt­ning af lokalt og naturligt forekommende arter af især rovfisk kan dog foretages med henblik på en genopretning af miljøti1standen. Endvidere skal der være mulighed for opfiskning af moderfisk. Vande i denne kategori er af vidt forskellig karakter, og som eksempler kan nævnes:

• Vande omfattetaf særlige fredninger eller reservatbestemmelser.

• Vande med beskyttelseskrævende arter af planter og dyr eller beliggende i særligt følsomme områder.

• Smalle vandløb og små vandhuller, hvor fiskebestanden er meget følsom over for befiskning.

• Vande af særlig betydning som gyde- og opvækstområde.

• Vande uden fiskerimæssig interesse.

Udlejning af fiskeri Kategori B omfatter vande, hvor der kan tillades fiskeri, men hvor det, grundet forskellige hensyn, herunder væsentlige miljømæssige eller økonomiske interesser, i kke ønskes g ivet frit.

Fiskeriet udlejes således, hvor fiskevandet har en særlig værdi, for. eksempel grundet laksefisk, eller hvor fiskeriet ønskes begræn­set af forskellige årsager. Fiskeriet kan reguleres ved salg af et begrænset antal fiskekort eller gennem restriktive aftaler eller kontrakter.

Lystfiskeri Skov- og Naturstyreisen udlejer fiskevande til lokale lystfiskerforeninger, idet det lokale en­gagement i f.eks. fiskepleje og tilsyn fra lokale foreninger opfattes som et gode i forbindelse med forvaltningen af styrelsens fiskevande, f.eks. vil en lokal forening have en umiddelbar interesse i, at fiskeriet foregår under hensyntagen til brinker og øvrige omgivelser.

For at sikre den uorganiserede lystfiskers muligheder for fiskeri i Skov- og Naturstyreisens vande, vil fiskekort i form af dagkort, der giver adgang til specifikke fiskevimde, blive solgt fra lokale turistkontorer og fiskeriforeninger eller lignende i nærheden af fiskevandet. Fiskeriforeninger, der har lejet fiskevand på styrelsens arealer, vil som hovedregel aftalemæssigt blive pålagt administrationen af fiskekortsalget, herunder med pligt til salg af fiskekort til uorganiserede lystfiskere.

Derudover kan der sælges fiskekort fra kroer, campingpladser, købm~nd, tankstatio­ner eller statsskovenes distriktskontorer, hvis det er oplagt i forhold til fiskevandets beliggenhed. På alle salgssteder må det, i forbindelse med salg af fiskekort, kræves, at kunden kan fremvise gyldigt lovpligtigt dansk fisketegn for det pågældende år.

Udlejning af styrelsens fiskevande skertil lejere med hjemsted / fast bopæl i Danmark. Kontrakten vil indeholde forbud mod erhvervsmæssig fremleje, ligesom kontrakt­perioden typisk vil være fem år, med mulighed for forlængelse for endnu en fem års periode. Udlejningen sker til en leje, der tagerhensyn til lokale forhold, byrder og forpligtelser. Der foretages offentlig annonce· ring for at sikre en bred mulighed for at indgå i lejemålet samt for eventuelt at fastlægge lejeniveauet under indtryk af de begrænsnin­ger og forpligtelser, der er knyttet hertil.

Erhvervsfiskeri Det er alene Skov- og Naturstyreisens store søer, der - under hensyntagen til styrelsens målsætning for fiskeri - kan bære udlejning til erhvervsfiskeri. Erhvervsfiskeri i styrelsens søer vil hovedsagelig omfatte ålefiskeri evt. koblet med forpligtigelse til en vis fangst af fredfisk med henblik på at forbedre miljø­tilstanden i søen.

Styrelsens formål med erhvervsfiskeri i egne vande er:

• Især at udnytte de store søers produktionskapacitet ved ålefiskeri.

• At værne om det kulturhistoriske aspekt ved fiskerlivet på de store søer.

• At erhvervsfiskerens fangstrapporter kan bidrage til at belyse søens fiskeri­mæssige bæreevne.

• At sikre en vis form for opsyn med søerne.

• At få toretaget fiskepleje gennem fangst af fredfisk.

En befiskning af fredfisk i søerne kan være ønskelig af hensyn til forbedring af vandkvali­teten og fiskebestandene. Fredfiskeri giver ikke noget erhvervsmæssigt indtægts­grundlag af betydning. Ved at bortforpagte

erhvervsfiskeriet og knytte fangst af fredfisk til samme forpagter, som har båd og bund­gam, undgås direkte udgifterfarbundet med fangst af fredfisk.

Retten til at drive erhvervsfiskeri udlejes på betingelse af, at lystfiskere og andre brugere har adgang til de samme søer.

Lystfiskere og erhvervsfiskere vil herved til en vis grad fange samme slags fisk, hvilket kan indebære interessekonflikter. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at søge etableret og vedligeholdt et godt samarbejde og en gensidig forståelse mellem de to parter.

Erhvervsfiskeri vil derfor blive udlejet på kontraktmæssigt fastsatte vilkår om, at der skal tages behørigt hensyn til lystfiskeri og friluftslivet i øvrigt. Hedil kan komme begrænsninger i fiskemetoder, fangst­redskaber og fangst mv., samt vilkår for udsætning af åleyngel.

Vande med fri adgang Skov- og Naturstyreisen stiller en betydelig del af statens søer og vandløb til fri rådighed for alle lystfiskere med gyldigt lovpligtigt dansk fisketegn. På næsten alle landets statsskovdistrikter er der et eller flere steder åbent for frit fiskeri fra bredden.

Formålet med ordningen er at 'give alle danske lystfiskere såvel som udenlandske turister bedre adgang til lystfiskeri. Det er i den forbindelse vigtigt, at man som lystfisker respekterer de regler og retningslinier, Skov­og Naturstyreisen har fastlagt. Det er en forudsætning for, at det frie og ubegrænsede fiskeri kan opretholdes. Oplysninger om de frie fiskevande kan fås hos det lokale statsskovdistrikt. Udpegningen af frit fiskevand er ikke definitiv, der kan løbende såvel fjernes som tilføjes lokaliteter.

Fiskepleje Forrnålet rned fiskepleje i Skov- og Naturstyreisens ferske vande er at vedlige-

holde ellerforbedre natur- og rniljøtilstanden, samt at ophjælpe naturens egne fiske­bestande bl.a. med henblik på fiskeri. Hertii komrner ønsket orn en bæredygtig udnyt­telse af større søers produktionskapacitet i forhold til ålefiskeri.

Fiskepleje skal ske i overensstemmelse rned den aktuelle kvalitetsmålsætning, som fastlægges i regionplaner og på grundlag af Danrnarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri's (DFU) undersøgelser af ferske vande, i det omfang disse findes. Styrelsens ferske vande skal generelt

. udsættes for så få indgreb som muligt. Ved fiskepleje i styrelsens vande bør der

lægges vægt på indirekte pleje, hvor der ved vedligeholdelse og forbedring af fiskenes yngle-, vandre- og levevilkår i øvrigt skabes naturlige selvreproducerende fiskebestande. Fiskepleje kan i særlige tilfælde ske ved direkte fiskepleje i form af befiskning af fredfisk og udsætning af fisk.

Der lægges vægt på, at bestands­ophjælpningen sker inden for arternes naturlige udbredelsesområde og under hensyntagen til områdernes biologiske bæreevne. Der lægges endvidere vægt på, at bevare de enkelte fiskestammers genetiske egenart, eksempelvis den oprindelige laksestarnme i Skjern Å.

I forbindelse med genskabelse af søer og vandløb i tidligere afvandede områder, skal styrelsen gennem fiskepleje bidragetil etablering af en stabil og naturlig fiskebe­stand. Det bør tilstræbes i disse vande at etablere fiskebestande, sorn er i naturlig balance rned miljøet og kan bidrage til den rekreative udnyttelse.

Metoder og fangstredskaber Ved lystfiskeri i Skov- og Naturstyreisens ferske vande må der kun anvendes de typiske lystfiskerimetoder og -redskaber til flue-, spinne-, pirke- og medefiskeri med en til to stænger pr. lystfisker, med mindre

andet ertilladt af det lokale skovdistrikt. I nogle tilfælde kan skovdistriktet tillade

lystfiskeri fra båd, dog må lystfiskeren generelt ikke anvende motorbåd ved ,fiskeriet.

Der skal ved salg af fiskekort eller gennem inforrnationsmateriale henstilles til lystfiskerne, at der ikke anvendes fiskegrej fremstillet af bly. Der kan dog indføres egentli.gt forbud, hvis nærmere undersøgelserviser, at dette er hensigtsrnæssigt.

Der må ikke anvendes forfod ring ved rnedefiskeri, da den belastning med nærings­stoffer, der på den måde sker, generelt er uønsket i styrelsens vande og kan være i uoverensstemmelse med amternes recipient­kvalitetskrav for søerne.

Der må ikke ske færdsel i bredzoner af rørsump og rørskov. Det er således vigtigt, at der træffes foranstaltningertil hindring af nedslidning af søbredder og åbrinker m.v. af bensyn til gydepladser og ynglende fugle. Dette kan gøres ved begrænsning i salg af fiskerettigheder, gennem færdsels­regulerende foranstaltninger eller, hvor fiskeriet er frit, med anlæg af mindre broer, hvor dette ikke strider mod æstetiske hensyn.

Af hensyn til smitterisiko må der ikke anvendes agnfisk eller rogn (fiskeæg) hidhørende fra andre fiskevande, ligesom brug af agnfisk kan øge risikoen for utilsigtet introduktion af fiskearter, der ikke er hjemmehørende i det aktuelle fiskevand. D

Af Claus Rasmussen forstfuldmægtig Skov- og Naturstyreisen

Den statsejede Fussingsø i Midtjylland er et af de steder, hvor fiskeri er blevet tilladt. Det er Danmarks Sportsfiskerforbund, som har fået fiskeretten på søen og står for udlejningen af fiskeriet til forbundets medlem·mer.

13

Sandarten som udsætningsfisk er, i modsætning til gedden og ålen, i de senere år blevet lagt for had som en "indslæbt" art.

SØ-BRUGERSYNSPUNKTER Lystfiskeriforeningen er en sammenslutning af lystfiskere, som har fisket i de sjæl­

landske søer siden 1886. Sammenslutningens formand Bent Laursen fortæller her

om foreningens sø-politik og giver sit bud på, hvordan forvaltningen af de danske

søer skal være i fremtiden .

Lystfiskeriforeningen har befisket de sjællandske søer i over 75.000 mandeår: altid som lystfiskere - ti lbage

i t iden har vi ud lejet erhvervsfiskeret. Vi har været pionerer fra de spæde miljøforbed­ringer og klart førende, hvad angår udsætnin­ger i danske søer.

Vi har altid haft og har ideligt i dag klare holdninger - men også grundlæggende en respekt for andre brugere og alt liv i naturen -vi har derfor ti l enhver t id kunnet indgå aftaler med fiskeretsejere i takt med tidens forandringer.

Ifølge sagens natur vil vi helst fange fisk, gerne .(meget) store fisk og i de fleste tilfælde, skal d isse være rovfisk, såsom aborre, gedde og sandart.

ErhveNsfiskeri til stor skade Vi oplever det fortsatte erhvervsfiskeri på enkelte søer som en forhistorisk urentabel økonomi, uden kulturhistorisk værdi; forbeholdt så få, som kan tælles på en hånd,

14

til stor skade for og begrænsning af udøvel­sen af det rekreative lystfiskeri for landets borgere. Erhvervsfiskerietstrængte økonomi hartil t ider ført til ligefrem rovdrift i fo rm af trawlfiskeri, der f.eks. har voldt stor skade på sandartbestanden i Arresø og, som det fremgår af figur 1, frataget lystfiskerne muligheden for fangst af stor-aborrer på Esrum Sø gennem næsten 40 år.

Lystfiskeri har positiv indvirkning Lystfiskeriet derimod drejer sig ikke kun om kroner og øre og fisk. Det giver en rekreativ mulighed midt i hverdagens jag og stress. Selve lystfiskeriet har kun en meget lille påvirkning på fiskebestandene og økologien i vore søer. Derimod har det en meget stor positiv indvirkning på folkesundheden; og skal vi endelig tale penge, er det vel klart for de fleste, hvorledes forholdet er mellem hvert kilo rekreativt fanget fisk og erhvervsfangster. Erhvervsfiskeriet er kendetegnet ved at være et smalt, målrettet fiskeri, uden økonomiske

interesser for at skabe eller vedligeholde en naturlig balance i søen mellem planters vækstmuligheder og forholdet mellem rovfisk og skidtfisk.

Erhvervsfiskeriets påvirkning af antal og størrelse af lystfiskerfangede gedder har været ringe på Esrum Sø. Deri mod har det tidligere omtalte rovfiskeri på aborre, i takt med færre erhvervsfangede ål, haft dramatisk indflydelse på lystfiskeriet efter denne herlige stribede røver. Siden erhvervsfiskeriets ophør i 1997 er gennemsnitsvægten for rapporte­rede lystfiskerfangede aborrer steget fra 0.3 kg til lidt over 0,7 kg i 2002. Dog skal det lige nævnes, at mange mindre - gen udsatte -aborrer selvfølgelig ikke er medregnet. Det kan nævnes, at alene i september 2003 har vi indrapporteret flere end 50 aborrer over 1,2 kg med de største op til 1,9 kg. Denne statistik kræver næppe flere ord!

Stop forureningen ved ki lden Overskriften, der går forud for enhver form for

diskussion om sø-økologi, er helt klart: Stop forureningen ved kilden! Der er fra politisk hold opstillet mange målsætninger for vore søers fremtidige tilstand, 'men disse alene er ikke et alibi for at starte naturgenopretning over en kam, Kun en grundig analyse af den enkelte søs unikke forhold kan skabe grundlag for en prioritering og valg af hvorvidt og hvilken type restaurering, der i givet fald skal anvendes, Allerede her er det vor pligt og mål at deltage i prioriteringen og selve beslutningen, Efterfølgende er det yderligere vor opgave at påvirke tiltagene ud fra vore erfaringer i samspil med anden sagkundskab - og i sidste instans se til, at der rent faktisk sker noget som resultat af de mange planer,

Sø-vedligeholdelsesmæssigt har de fleste store rensningsanlæg betydet et stop for forurening på nærved skybrud ,der fortsat kan give overløb og efterfølgende forurenin­ger, Derimod findes der fortsat mange mindre spildevandstilløb, som vi ganske enkelt på lokalt plan må forlange, at de enkelte kommuner, hver især, får fjemet.

Fiskeudsætninger Gennem årene har udsætningeme specielt koncentreret sig omål og geddeyngel. Dette med ønsket om at støtte fangsten af lækre spisefisk samt at bidrage til søemes balance ud fra devisen flere rovfisk - færre skidtfisk, Sandarten som udsætningsfisk er derimod i de senere år lagt for had som en "indslæbt" art. Sandart! Tilsyneladende kan der skabes borgfred omkring at lade sandarten være på de søer, den nu engang findes i og det faktiske forhold, ai den vil blive bestands­reguleret i takt med klarere vand = færre sandarter, Vi lystfiskere må affinde os med dette rentvands-faktum men samtidigt kræve, at hvor sandarten har været udsat for regulært rovfiskeri og er forsvundet (for eksempel Arresø), inden at Arresø er blevet ren; at der her gives tilladelse til sandart udsætninger. Der er jo ingen grund til, at vi

0,7

0,6

{J) 0,5 -"" --

æ tB iii 0,4 .-g (f)

E Q) c c 0,3 Q)

Cl

ikke skal have glæden ved dette fiskeri, så længe det måtte vare,

Lystfiskere har også stemmeret Det er yderst vigtigt, at naturgenopretttelse­projekter, som nævnt, tager udgangspunkt i den enkelte søs forhold, Med andre ord -ikke samme størrelse passer alle, Analysen for den enkelte sø, sammenholdt med politisk besluttede målsætninger, skal alene danne grundlaget for, hvorvidt der politisk kan bevilges midler og gives en tidshorisont for en restaurerings gennemførelse, Herefter er resten "teknik",

Det er bydende nødvendigt, at projektets formål ikke siden ændres af den projekte­rende stab eller eventuelle entrepenører, der byder på projektet.

Derfor er det vigtigt, at vi som lystfiskere også lokalt i første omgang koncentrerer os om målsætningen for søen og selve analyse­grundiaget, inden der tages beslutning om en restaurering, Dette var ikke tilfældet omkring Furesø-restaureringen, Konsulenter og til dels projektgruppe havde fremlagt et nøglefærdigt projekt for de politiske beslutningstagere-og brugeme blev først inddraget efter, at beslutningen og finansieringen var på plads, I det heletaget bar projektet præg af - bevares - at være økologisk i linie med målsætningen for søen, men også til en vis grad af selvreproducerende beskæftigelse og en redningsaktion for ikke mindst Farum Kommunes økonomi frem for en mere ultimativ afskæring af forureningskildeme, Husk at lystfiskere også er borgere og har stemmeret i Danmark,

Efterfølgende blev alle relevante bruger­grupper inddraget, og her skal det til projektets ros siges, at der i rimeligt omfang ­også blev taget hensyn til lystfiskernes synspunkter; således at finansiering i form af salg af opfiskede rovfisk blev fjernet og disse nu bliver genudsat. Endvidere er de dræ­bende nedgarn (gællegarn) til opfiskning af

• •• • • . .... • • • •

• •

• •

• • • • . . .... . ...... ••••• 0,2

O)

1955 1960 1965 1970 1975 1980

Årstal

1985 1990 1995 2CXXl

Figur 1. Siden erhvervsfiskeriets ophør i Esrum Sø i 1997 er gennemsnitsvægten for rapporterede lystfi­skerfangede aborrer steget fra 0,3 kg til over 0,7 kg,

skidtfisk - og dermed også rovfisk - indtil videre sat i bero, Sluttelig er kommunikatio­nen af største vigtighed, Specielt når man står overfor en gruppe med mange skeptiske, og lad os sige det rent ud - mistroiske lystfi­skere; specielt i lyset af ovennævnte tiltænkte finansieringsform. Derfor er en aftale selvsagt en aftale, og løbende kommunika­tion kan ikke nedprioriteres - det giver lystfiskernes repræsentanter væsentlige forklaringsproblemer overfor lystfiskere i al

almindelighed,

Praktisk forvaltning Dette afsnit sigter alene på den praktiske forvaltning, primært af statens store søer, og ikke så meget på prisdannelsen og forhold omkring lejekontrakter for fiskeriet på søerne,

Overordnet set siger det sig selv, at forvaltningen for den enkelte sø er underlagt lovgivningens krav og den bør have en klar målsætning, der ikke afskærer hverken den ene eller den anden brugergruppe, Endvidere må endelige godkendelser af decentralt forhandlede aftaler omkring brug af søerne være hos en central instans til sikring af, at lovgivning og målsætning reelt er opfyldt.

Lokale forhandlinger med lokale bruger­repræsentanter vil tilgodese specielle lokale forhold - eksempelvis, at Furesøen er lidt af en Tivolisø og modsat, at Farum Sø er en stille-sø,

Aftaler omkring forvaltning/færdsel på og omkring mange søer er ofte et ganske ressourcekrævende arbejde, Vi skal klart opfordre til, at pilotaftalen og aftaleforløbet for "færdselsregler for Farum sø og Furesø" i størst muligt omfang af Skov- og Natur­styreisen, bliver viderebefordret til de enkelte skovdistrikter som et eksempel på god praksis, der illustrerer, hvordan der kan tages hensyn til speCielle lokale forhold, Vi behøver ikke at genopfinde hjulet hver gang,

Forholdet brugergrupper imellem skal kun kommenteres med, at vi kommer ingen vegne, så længe at udgangspunktet er, at vi ligger i hver sin skyttegrav og kaster med håndgranater efter hinanden og skov­distriktet. Vi bør være rummelige nok som naturglade menneskertil, at vi alle kan være der, under hensyntagen til naturen - vi er en del afden,

Kort og godt Kort opsummeret: Vi ved, hvor det er galt og vi ved, hvad der er galt. Vi kender virke­midlerne fiskerimæssigt, økologisk og forvaltningsmæssigt. Vi kender de demokrati­ske spilleregler og skal vide at bruge vor indflydelse, Herefter er der de sædvanlige spørgsmål omkring tidshorisont og økonomi og politiske prioriteringer,

Ærede medfiskere - lad os så få fodslaw og komme i gang, Ovenstående artikel, dækkende Lystfiskeriforeningens sø-politik

-og Danmarks Sportsfiskerforbunds sø-politiske program, er allerede i trit. D

Af Bent Laursen formand for Lystfiskeriforeningen

15

ORIENTERING' . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Danmarks største sø-restau re ri n g

Engang var Furesø en perle med rent vand, mange arter af undervandsplanter og et rigt og varieret dyreliv. På grund af årtiers udledning af spildevand har søen i dag en alt for stor algeproduktion. Om sommeren er

Furesø derfor ofte grøn, grumset og med en skæv fordeling mellem rovfisk og fredfisk. 12003 startede et stort restaureringsprojekt, som skal forbedre natur og miljø i søen. Bliver projektet en succes, vil udbredelsen af planter i søen komme til at ligne tilstanden omkring år 1900. Projektet betales af midler fra EU LlFE-Nature, Frederiksborg Amt, Farum Kommune.

Følg med på www.furesoe.dk På www.furesoe.dk kan du løbende holde dig ajour med projektet, orientere dig i data om Furesø, og det er også her, du kan få oplysninger om aktiviteter, møder og arrangementer.