m&v 37 2013

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 37 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : JANUAR 2013

TEMA: Vandløbsrestaurering og værdien af fisk

02 M&V : : TEMA: VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK TEMA: VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK : : M&V 03

VANDLØbsrEstAurErINg og VærDIEN Af fIsk

2013 med i alt 20 millioner kroner, som sammen med EU-midler og skattekroner ender i en pulje på næsten 160 millioner kroner. Puljen på de 160 mil-lioner kroner skal primært bruges til gavn for fi-skene, og for at sikre den bedst mulige anvendelse af det store beløb er viden om fiskenes biologi et nøgleord.

Siden 1980’erne er der udført restaureringspro-jekter i de danske vandløb, men først i de senere år er der for alvor kommet gang i forbedringerne. Ikke mindst sportsfiskerne har bidraget med mas-ser af småprojekter, der har forbedret de fysiske forhold og øget passagemulighederne for vandre-fiskene. Der findes derfor en masse erfaringer, både gode og dårlige, som imidlertid aldrig er blevet fordøjet og samlet. Det råder DTU Aquas fiskeplejekonsulenter bod på med artiklen ABC i vandløbsrestaurering. Med et spændende indblik i fiskenes krav til vandløbene gives en minutiøs gennemgang af, hvorledes man laver de bedste og mest langtidsholdbare restaureringsprojekter, som genskaber naturen og hjælper de vilde fisk. Mange års værdifuld erfaring og gode råd fra utallige re-staureringsprojekter videregives og i forlængelse heraf beskrives mulighederne for at få rådgivning og finansiering. I artiklen Effekten af at fjerne en opstemning i et stort vandløb af Jan Nielsen, DTU Aqua, beskrives et veldokumenteret eksempel på, hvordan fjernelse af en stor spærring bør gennem-føres, så man genskaber et naturligt vandløb og sikrer vandløbsfaunaen optimale forhold.

Ved at tænke fiskene med i projekterne giver vi samfundet mest miljø for pengene, men fiskene gi-ver også samfundet flest penge for miljøet. Havør-red Fyn beskriver i artiklen Sølv er guld værd i de fynske vandløb den enestående historie om, hvor-dan et samarbejde mellem politikere, kommuner, private virksomheder og sportsfiskere kan resultere i en årlig meromsætning på mere end 38 millioner kroner som følge af fisketurisme. De to sidste ar-tikler, som er skrevet af henholdsvis medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening og Vandpleje Bornholm, giver et nyttigt indblik i, hvorledes et frugtbart sam-arbejde mellem kommunerne og sportsfiskerne kan virke til gavn for begge parter. God læselyst!

tekst : :

Daniel lindvig, Biolog

og redaktør, Miljø- &

Vandpleje

I denne udgave af Miljø- og Vandpleje kan du læse om, hvordan vandløbsrestaurering kan skabe en velfungerende natur, der kan give ophav til et øko-nomisk værdifuldt lystfiskeri i vandløbene og langs de danske kyststrækninger. Hvorfor endnu en gang tage fat på dette emne? Svaret er, at allerede i 2013 påbegynder implementeringen af vandplanerne i Danmark som led i at skabe et forbedret dansk vandmiljø og herunder god økologisk tilstand i de danske vandløb. Miljømålet for vandløbene er i dag fastlagt ud fra smådyrsfaunaen. For at vand-løbene kan opnå god økologisk tilstand, skal de indeholde et varieret smådyrsliv, der stiller høje krav til de fysiske og kemiske forhold i de strøm-mende vande. Set fra Danmarks Sportsfiskerfor-bunds synspunkt er det selvfølgelig positivt, at der skal investeres i vandløbene, men problemet er, at forbedringerne ikke nødvendigvis kommer fiskene til gavn. De stiller nemlig større krav end smådyrs-faunaen til vandløbenes kontinuitet, bundsubstrat og fysiske variation.

Da fiskene efter vedholdende pres fra blandt an-det Danmarks Sportsfiskerforbund med stor sand-synlighed kommer til at blive et måleparameter på lige fod med smådyrene fra 2016, vil det være spild af ressourcer kun at restaurere vandløbene med det ene formål at få en mere varieret sammen-sætning af smådyrsfaunaen. Det gælder derfor om at sikre sig, at sportsfiskere, lodsejere, kommuner samt statslige myndigheder ved, hvad der skal til for at skabe helhedsorienterede projekter, der gør vandløbene til gode levesteder for både smådyr og fisk. De gode argumenter for at inddrage fiskenes ve og vel i arbejdet allerede nu er væsentlige, og i den forbindelse vejer de økonomiske argumenter tungt. Dette nummer af Miljø- og Vandpleje sætter derfor dels fokus på, hvordan vi får genskabt gode, naturlige vandløb, der kan huse sunde bestande af vildfisk og dels, hvor meget fiskeriet efter havør-reder er værd.

For Danmarks Sportsfiskerforbunds er det me-get vigtigt at få sikret, at den bedst tilgængelige viden benyttes i arbejdet med at få vandløbene til at blive velfungerende levesteder for fiskene. De danske fisketegnsløsere bidrager nemlig i 2012 og


lEDER: VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK

ABC I VANDløBSRESTAURERINgDTU Aquas fiskeplejekonsulenter fortæller her om fiskenes miljøkrav og giver gode råd om,

hvordan man genskaber vandløbene med vildfisk de steder, hvor naturen er blevet forringet el -

ler ødelagt.

VANDPlEJE I VEJlE SPORTSFISKERFORENINgSportsfiskerne ved Vejle Å har i snar t mange år arbejdet med vandløbsrestaurering. Og med

succes, for siden 2010 har der ikke længere været behov for at sætte f isk ud.

SølV ER gUlD VæRD I DE FyNSKE VANDløBFyn har bevæget sig f ra at være øen med de f ine ørredvandløb, blot uden ørreder, t i l at

være en ’must- go destination’ for havørredelskere. F iskeriet er i dag lø f tet t i l et meget

højt niveau.

FRA gRæSRODSBEVægElSE TIl SUCCESFUlD VANDPlEJEFORENINglyst f iskere og andre natur interesserede har formået at danne et netværk, der på forbil -

ledlig v is over våger og restaurerer de bornholmske vandløb og søer i tæt dialog med Regi -

onskommunen.

EFFEKTEN AF AT FJERNE EN OPSTEMNINg I ET STORT VANDløBVed at trække opstemningen i bund ved Vilholt Mølle f ik gudenåen sit f r ie løb t ilbage – og

sammen med det en spændende og var ieret grusbund. Konsekvensen for de vilde ørreder

er både spændende og veldokumenteret.

Foto

: K

aare

Man

nich

e Eb

ert

02

04

30

34

40

44lySTFISKERIET BIDRAgER MED STORE VæRDIER TIl DET DANSKE SAMFUND. DERFOR ER INVERSTERINg I VANDløBENE gUlD VæRD.


Mange fisk gyder i vandløb, og en god naturlig fiskebestand er tegn på, at

vandmiljøet har det godt. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter fortæller her om

fiskenes miljøkrav og giver gode råd om, hvordan man genskaber vandløbene

med vildfisk de steder, hvor naturen er blevet forringet eller ødelagt.

IndholdsfortegnelseDel 1: Fiskenes krav til vandløb1.1 Vandkvalitet s. 071.2 Vandføring s. 071.3 Vandtemperatur s. 071.4 Vandløbets kontakt med de ånære arealer s. 081.5 Faldets og strygenes betydning s. 081.6 Vandløbsprofil, bundmateriale og vanddybder s. 09

Del 2: Sådan bør man restaurere vandløb2.1 Typiske problemer for fisk i vandløb s. 102.2 Opstemninger er et særligt problem s. 102.3 genskab det naturlige fald og den naturlige vandføring s. 132.4 ABC i at anlægge gydestryg s. 152.5 Skjulesten s. 172.6 Rørlægninger s. 172.7 Styr t s. 172.8 Vandplanter s. 192.9 Træer s. 192.10 Sandtransport s. 202.11 Vedligeholdelse og regulativer s. 212.12 Konflikter med anden natur s. 22

Del 3: Vådområder s. 23

Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m. 4.1 Finansiering af vandløbsrestaurering s. 244.2 Sportsfiskerforeningernes vandplejefolk s. 244.3 Fiskerikontrollen s. 254.4 DTU Aqua s. 25 litteratur s. 26

ABC I VANDløBSRESTAURERINgtekst : :

DTU Aquas f iske -

plejekonsulenter

Jan Nielsen og Finn

Sivebæk

www.fiskepleje.dk


Boks 1 Uddrag af ”Bekendtgørelse om tilskud t il kommunale projek ter vedrørende vand -løbsrestaurer ing” og kaldet BEK nr. 1019 af 29/10/2012, se Fødevareminister iet (2012).

§ 1. NaturErhver vstyrelsen kan i 2012 og

2013 inden for de afsat te bevill ingsmæs-

sige rammer give t ilsagn om tilskud t il

kommunale projek ter vedrørende vand -

løbsrestaurer ing, der skal forbedre leve -

stederne for dyre - og planteliv i vandløb,

herunder vandrende ar ters gydepladser

og vandringsveje, samtidig med at vand -

mil jøet forbedres.

§ 3. Ved vandløbsrestaurer ing forstås i

denne bekendtgørelse foranstaltninger t i l

genopretning af vandløb ved udlægning af

sten og gydegrus, bearbejdning af br inker

og prof il, åbning af rør lag te vandløb og

f jernelse af spærringer i vandløb, herun -

der etabler ing af faunapassager.

Tilskudsordningen vedr. vandløbsrestau -

rer ing er nærmere beskrevet i NaturEr-

hver vstyrelsen & Naturstyrelsen (2012).

Bekendtgørelsen, der ligger t i l grund for

kr i ter ierne, er beskrevet i Mil jøminister iet

(2012). Vandplanerne er beskrevet af Na -

turstyrelsen (2012a).

gudenåen ved Vilholt Mølle. øverste billede før f jernelsen af op -

stemningen. Nederste billede ef ter f jernelsen af opstemningen.


Mange fisk gyder i vandløb og er fuldstændig afhængige af gode miljøforhold her. Det gæl-der f.eks. ørred, laks, stalling, snæbel, smerling, pigsmerling, elritse, havlampret, flodlampret og bæklampret. En god naturlig fiskebestand er et direkte tegn på, at vandmiljøet har det godt. Man kan sige, at fiskene er vandløbenes ”miljø-vagt”, for fiskene forsvinder som regel før andre organismer, hvis der sker en kritisk menneskelig påvirkning af vandløbet.

EU’s Vandrammedirektiv kræver bl.a., at der er et godt liv af smådyr i vandløbene, altså en god ”faunaklasse” (Naturstyrelsen 2012a). Di-rektivet kræver også vandplanter og naturlige bestande af fisk i mange vandløb - og det skal der arbejdes meget med i de kommende år (se boks 1). Det handler ikke kun om at skabe go-de fiskebestande – det handler om at skabe god dansk natur, hvor fiskene er en god miljøindi-kator.

Vi har stadig gode fiskebestande i en del vandløb, som er relativt upåvirket af menneske-lig aktivitet. Men de fleste danske vandløb er så påvirkede af mennesket, at det har forringet de naturlige fiskebestande. Det er typisk sket via ødelæggelse af gyde- og opvækstmuligheder, el-ler fordi fiskene ikke kan finde forbi menneske-skabte spærringer ved vejunderføringer, vand-møller, dambrug, turbineanlæg m.m. Heldigvis kan man ofte genskabe naturlige fiskebestande, hvis man genskaber naturlige eller naturlignende forhold ved vandløbsrestaurering og vandløbs-pleje. Det vil også sikre gode forhold for andre dyr og vandplanter.

Hvis fiskene havde kunnet tale, ville de ha-ve fortalt os, at en del af de restaureringer, der er lavet frem til 2012, kunne have været lavet anderledes og bedre for fiskene. De ville have undret sig over, at der i så høj grad er taget hensyn til menneskets interesser frem for fi-skenes, f.eks. ved at bevare opstemninger og anlægge omløb med et for danske vandløb unaturligt stejlt fald og en vandløbsbund, hvor sammensætningen af sten og grus er unaturlig.

Det er værd at bemærke, at det i den nye tilskudsordning til vandløbsrestaurering frem-hæves, at man generelt bør fjerne spærringer og tilpasse faldet på den nye vandløbsbund til vandløbets naturlige fald og de lokale fiskebe-stande. Det vil skabe fri op- og nedstrøms pas-sage samt genskabe gydemuligheder for fisk.

Vi vil gerne med denne ABC tage udgangs-punkt i fiskenes krav til vandløbene og give en række gode råd om, hvordan man bedst muligt genskaber en god dansk natur med vildfisk. Det vil give samfundet og fiskene mest miljø for pengene og forhindre, at projekterne skal laves om senere.

Del 1: Fiskenes krav til vandløbVi har haft stor succes med dansk vandløbsrestau-rering gennem de seneste årtier men også betalt dyre lærepenge ved fejlslagne projekter - så lad os lære af det og undgå fejlinvesteringer i det kom-mende arbejde. Det kræver blot, at man grundlæg-

ørreden f indes over hele landet og kræver en var ieret og god natur i vandløbene. Hvis der er en stor natur lig ørred -

bestand i et vandløb, er der rent vand og en var ieret natur med mange ar ter. Der for er ørreden en god mil jøindikator

i de vandløb, hvor den natur lig t hører hjemme, dvs.stor t set alle danske vandløb med et v ist fald.


gende forstår og indtænker fiskenes miljøkrav i projekterne - lige fra den store fisks muligheder for at kunne vandre frit og gyde til den spæde yngels krav om at kunne overleve.

Set fra naturens og fiskenes side er det bedste råd omkring restaurering og pleje af vandløb, at man genskaber de oprindelige forhold. Der må ikke være unaturlige forhold, der skaber store og utilsigtede dødeligheder, som f.eks. at der er for dybt vand og mangel på egnede levesteder for nyklækket yngel i nærheden af gydebankerne, eller at man mister en stor del af de unge ørreder og laks på deres vandring gennem menneskeskabte søer og opstuvningszoner i vandløb.

Hvis man er i tvivl om, hvordan et naturligt og godt vandløb ser ud, kan man studere naturlige vandløb i nærheden, hvor forholdene er i orden. Man kan og bør også søge råd hos eksperter, f.eks. hos DTU Aqua eller andre med forstand på fiskeø-kologi. Et godt råd er at spørge i starten af projek-teringen, inden der måske er brugt mange penge på at projektere en uhensigtsmæssig løsning eller lavet bindende aftaler med lodsejere etc.

Dette afsnit beskriver en række forhold, som skal være i orden, for at fiskene kan gennemføre deres livscyclus og klare sig selv i vandløbene. Hvis der er blot et enkelt væsentligt problem for fiskene efter en ”restaurering”, er det meget sandsynligt, at projektet vil slå fejl. Jo mere naturligt, vandlø-bet bliver, jo større er chancen for, at der kommer et naturligt varieret liv af smådyr, vandplanter og fisk.

1.1 VandkvalitetSmådyr og fisk er afhængige af gode iltforhold og forsvinder, hvis der bliver udledt for mange iltfor-brugende stoffer som f.eks. spildevand, gylle, ensi-lagesaft etc. Fiskene dør som regel før smådyr og vandplanter ved en forurening, så kravet til fauna-klassen kan f.eks. godt være opfyldt, selv om alle fiskene er døde ved en kortvarig, akut forurening.

Der kan også være andre problemer som f.eks. ok-kerforurening, hvor vandet bliver forurenet med jern, svovlsyre m.m., specielt i drænede områder.

1.2 VandføringVandløbene bør have en naturlig vandføring, så enhver ændring af den naturlige vandføring bør undgås. En unaturligt lille eller periodevis una-turlig stor vandføring skaber ustabile økologi-ske forhold og reducerer antallet af arter. En lil-le vandføring kan f.eks. skyldes oppumpning af grundvand, bortledning af vand fra vandløbet til dambrug, turbinedrift etc..

Mange fisk går tabt, hvis der bortledes vand, idet de følger vandstrømmene væk fra vandløbet. Det gælder både for opstrøms som for nedstrøms vandrende fisk. En stor vandføring kan skyldes ud-ledning af overfladevand fra byområder etc. i for-bindelse med stor nedbør. Problemet er forværret af klimaændringer, hvor der nu er mere voldsom-me nedbørshændelser end tidligere.

1.3 VandtemperaturKlimaændringerne er skyld i, at vi får stigende temperaturer, også i vandløbene. Det kan være til skade for de organismer, der er tilpasset et liv i relativt koldt vand, herunder fisk. Andre forhold kan også betyde noget, f.eks. indeholder varmt vand mindre ilt end koldt vand. Et andet problem kan f.eks. være, at vandrende ungfisk af ørred og laks, såkaldte smolt, vandrer nedstrøms mod ha-vet ved visse temperaturer og stopper deres van-dringer, hvis de kommer ind i en sø med varmere vand. I foråret og om sommeren er søvand var-mere end åvand.

Hvis man vil sikre bestande af vildfisk i vand-løbene, kan problemet med stigende vandtempe-raturer mindskes ved at sikre en naturlig vand-føring i vandløbene, at sørge for beskygning fra træer langs bredderne etc. – samt ved at undlade at etablere søer direkte i vandløb.

Naturlige vandløb ligger så højt i terrænet, at de kan oversvømme de omkringliggende arealer i

per ioder med stor vandfør ing.

8 M&V : : TEMA:VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK TEMA: VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK : : M&V 9

1.4 Vandløbets kontakt med de ånære arealerNaturlige vandløb slynger sig gennem landskabet og ligger så højt i terrænet, at de kan oversvømme de omkringliggende arealer i perioder med stor vandføring. Herved aflejres sand og næringsstoffer omsættes, hvilket er naturligt og godt for naturen. Det er dog ikke hensigtsmæssigt for landbrugets dyrkningsinteresser i ådalene, og derfor er mange vandløb uddybet kraftigt og ligger så dybt nede i terrænet, at de ikke kan ”gå over deres bredder” ved stor vandføring.

Regulerede vandløb kan evt. genslynges og læg-ges højt i terræn. Men ofte har terrænet ”sat sig” i drænede områder, så der f.eks. kan opstå ”unaturli-ge” permanente søer, hvis regulerede vandløb bliver lagt tilbage i det oprindelige løb. Det kan være til stor skade for vandrefisk, der har svært ved at finde igennem søer på deres vandringer mellem vandlø-bene og havet (Koed 2011).

1.5 Faldets og strygenes betydningMange vandløb har deres udspring i bakker, og alt vand løber nedad. Derfor løber alle vandløb mod

havet. Der løber som regel mange små vandløb sammen inden udløbet i havet.

På det første forløb efter udspringet er hældningen på vandløbets bund (”faldet”) størst. Terrænet i de brede ådale er fladere end i bakkerne, og derfor er faldet f.eks. mindst i de større vandløb i ådalene. Til gengæld lø-ber der mere vand, og det giver i sig selv de store vandløb mange kræfter til at flytte bundmateriale og andet.

De upåvirkede vandløb har et varieret dyre- og planteliv på de naturlige stryg, der findes med jævne mellemrum. Strygene er strækninger med et særligt stort fald på bunden, frisk vandstrøm og en stenet/gruset bund, hvor mudder og sand er skyllet væk. Strygene er ikke så stejle i store vandløb som i små, og det skal man respektere, når man restaurerer. Menneskeskabte stryg bør således have en for området naturlig hældning på vandløbets bund, dvs. ikke for stejl. Ellers skaber man ikke naturlige forhold for de lokale vand-planter, dyr og fisk, og en konsekvens kan være, at strygene skyller væk.

De upåvirkede vandløb har et var ieret dyre - og planteliv på de natur lige str yg, der f indes med jævne mellemrum. Str y -

gene er strækninger med et særlig t stor t fald på bunden, f r isk vandstrøm og en stenet/gruset bund, hvor mudder og

sand er skyllet væk. Her gyder ørreden.


Danske vandløb er typiske lavlandsvandløb med en meget mindre hældning end eksempelvis elvene i Norge og Sverige. F.eks. udspringer den 20 km lange Villestrup Å kun 22 m over havet og den 51 km lange Odense Å kun 31 m over havet. I lavlandsvandløb er der en naturlig begrænsning på antallet af stryg, da stryg kræver et vist fald over vandløbets bund fra start til slut af stryget.

Hvis man skal tilgodese det naturlige liv i vandløbet, må man genskabe de naturlige forhold i vandløbene. Det ubetinget bedste er at fjerne opstemningerne, så vandets kræfter igen får lov at arbejde i hele vandløbet, lige fra udspringet til udløbet i havet.

En forståelse af faldets betydning og de få me-ters faldhøjde fra vandløbenes udspring til udløbet i havet er afgørende vigtigt, når man skal planlæg-ge og vurdere projekter for vandløbsrestaurering. En manglende indsigt heri er ofte skyld i fejlslagne restaureringsprojekter, hvor plante- og dyrelivet ikke ”trives”, og pengene er helt eller delvist spildt. Man skal arbejde med vandets kræfter - ikke imod dem. Man skal udnytte vandløbets fald til at gen-skabe stryg med naturlig hældning, ikke udligne faldet vha. stryg med unaturlig stor hældning.

1.6 Vandløbsprofil, bundmateriale og vanddybderUpåvirkede vandløb har et naturligt slynget og varieret vandløbsprofil med stor variation i bred-

den og dybden. Det er f.eks. naturligt, at der i vandløb med et vist fald stedvist er lavvandede stryg med en gruset/stenet bund og friskstrøm-mende vand, hvor mange fisk gyder, og sjældne vandløbsinsekter og vandplanter lever. Så hvor vandløbene kan kaldes for naturens blodårer, der binder naturen sammen, er strygene vand-løbenes ”lunger”, hvor vandet iltes, og der er et rigt og varieret liv af de mest krævende smådyr, fisk m.m.

Bunden i de naturlige stryg består primært af småsten på størrelse med valnødder, såkaldt ”gydegrus”. Det er sten med mindste diameter fra ca. 16 mm og op til ca. 64 mm, og hoved-parten er 16-32 mm. Laksefisk m.m. kan flytte gydegruset, når de gyder og graver æggene ned i grusbunden. Her ligger æggene beskyttet i hul-rummene mellem de små sten. Vandhastigheden over stryget er så tilpas høj, at æggene får til-ført frisk vand, men ikke så stor, at æg og gy-degrus skyller væk. Vandhastigheden er bestemt af hældningen på vandløbsbunden (faldet), som ikke må være for stejl. Hvis den er det, vil van-det løbe så hurtigt, at strygene og æggene skyl-ler væk.

De naturlige vandløb har lavt vand ved bred-derne, hvor fiskeyngel kan finde vigtige skjul, samt en slynget dyb strømrende, hvor det meste vand kan løbe og de større fisk finder skjul. Ør-redens yngel kræver f.eks. store områder langs

Det er uhyre vig t ig t at sikre str yg med lav t vand ved bredderne, hvor f iskeyngel kan f inde vig t ige skjul. Nyklækket ør-

redyngel kan kun overleve, hvis der er lav t vand under 20 cm og gode skjul ved bredden.


bredderne med gode skjul og vanddybder under 20 cm i perioden april-juni, hvor den spæde yn-gel opholder sig i det brednære område nær gy-depladsen. Ellers dør mange af dem. Det er der-for uhyre vigtigt at sikre, at der i det brednære område er mindst 20 % af det samlede vandløbs-areal med vanddybder under 20 cm (Bangsga-ard 1995, Nielsen 1995, Bangsgaard & Sivebæk 1996, Søholm & Jensen 2003, Sivebæk 2008, Si-vebæk & Nielsen 2012).

I lavvandede vandløb med stryg og gode gy-de- og opvækstområder kan der være op til 6-8 ørreder pr. m vandløb uanset vandløbets bredde og man bør altid kunne finde mindst en ørred pr m vandløb, selv i de ”dårligste” år. Dette skal ses i relation til, at mange tusind km vandløb er el-ler kan blive egnede for ørred, og at andre arter også vil nyde godt af gode miljøforhold, både af fisk, smådyr, vandplanter m.m. (Nielsen 1997a). Potentialet for at skabe en god natur og et godt fiskeri er enormt og kræver kun nogle engangsin-vesteringer i vandløbsrestaurering, så fiskene får glæde af det rene vand.

Del 2: Sådan bør man restaurere vandløb2.1 Typiske problemer for fisk i vandløbFisk kræver relativt rent vand, og for oversku-elighedens skyld er det her forudsat, at vandkva-liteten er i orden, og det er den som regel. Vi vil derfor kun beskrive de problemer, der kan løses via vandløbsrestaurering og forbedring af de fy-siske forhold i vandløb. For fiskene vil det være en styrke, hvis man også tager udgangspunkt i fiskenes miljøkrav, herunder krav til vanddybder m.m., i vandløb, hvor vedligeholdelsen skal æn-dres.

Danske vandløb er fra naturens hånd højpro-duktive mht. fisk, og derfor er der store fiske-bestande i mange af de vandløb, der er relativt upåvirkede af mennesket. En af årsagerne er, at der ikke er naturlige spærringer for fiskenes vandringer, bortset fra på Bornholm, hvor der er klipper og vandfald.

En lang årrække med undersøgelser af danske vandløb og restaureringsprojekter m.m. har en-tydigt vist, at de væsentligste problemer for na-turlige fiskebestande i vores vandløb i dag skyl-des menneskeskabte problemer vedr. fiskenes:

• gydning • opvækst • unaturligt høje dødeligheder under fiskenes

vandringer mellem egnede gyde- og opvækst-områder

Mange egnede gyde- og opvækstområder er forsvundet i takt med, at vandløbene er blevet reguleret og vedligeholdt med maskiner. De kan ofte reetableres ved udlægning af gydegrus og sten, kombineret med en ændret vedligeholdel-se, så de lavvandede stryg genopstår. Men fi-skene har særlige problemer de steder, hvor de skal passere opstemninger og opstuvningszoner på vandringerne gennem vandløb.

Årsagen til fejlslagne projekter er generelt, at man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til fiskenes basale miljøkrav. Der bliver ganske vist ”restaureret”, men det er til en anden type natur, som heller ikke er naturlig. Men allige-vel kaldes det, at man ”restaurerer”, og at man ”fjerner spærringen”.

Der er særligt store problemer for fiskene ved opstemninger i de store vandløb, hvor den negative effekt af en unaturlig løsning er meget stor for hele det opstrøms beliggende vandsy-stem.

I de senere år er der også udført en del våd-områdeprojekter til rensning af næringsstof-fer, og flere skal etableres. Vådområderne lig-ger typisk langt nede i vandsystemerne, og de kan have stor positiv eller negativ indflydelse på vandløbenes bestande af vildfisk. Vi har der-for medtaget et afsnit om vådområder (del 3), selv om etablering af vådområder traditionelt ikke kaldes for vandløbsrestaurering. Mange af principperne fra denne ABC kan dog anven-des ved etablering af vådområder, så de forbed-rer forholdene for fisk i stedet for evt. at skade dem.

2.2 Opstemninger er et særligt problemOpstemninger er ofte en væsentlig årsag til, at fiskene ikke kan klare sig i et vandsystem. En-gang troede man, at man kunne skabe fiskepas-sage ved opstemninger ved at bygge fisketrap-per. Men nu ved vi, at fisketrapper ikke er gode til at skabe fiskepassage, og at der er mange andre miljøproblemer forbundet med opstem-ninger (Aarestrup m. fl. 2006a,b,c, Faunapas-sageudvalget 2004a,b, Nielsen m.fl. 2010). Det skyldes:

• at opstemningerne spærrer for fiskenes op-

og nedstrøms vandringer til og fra de enkelte vandløb. Derfor mister man ofte en stor del af vandrefiskene ved en opstemning

• at mange af fiskenes bedste gyde- og op-vækstområder på strygene er forsvundet i den del af vandløbet, der er påvirket af den hævede vandstand. Denne del af vandløbet kaldes opstuvningszonen, og her er der una-turligt dybt vand og langsom vandhastighed (se figur 1 på side 12).


Figur 1 viser, at opstuvningszonerne er meget lan-ge i store vandløb, og at effekten af opstuvning kan strække sig over flere kilometer ved en enkelt op-stemning.

Opstemningerne ligger ofte ved de store vandløb, hvor store dele af vandsystemet med mange sideløb ligger opstrøms opstemninger-ne. En enkelt opstemning kan derfor forhindre passage af fisk til og fra mange km vandløb.

En lang række undersøgelser (Aarestrup m. fl. 2006a,b,c, Faunapassageudvalget 2004a,b, Nielsen m.fl. 2010, Boel & Koed under tryk-ning, Kristensen 2012, Kristensen & Koed un-der trykning), har vist:• at mange opstrøms vandrende fisk ikke kan fin-

de forbi opstemninger

øverst:

Tv. Opstemningen og møllesøen i gudenåen ved Vilholt Mølle før f jernelsen i 2008.

Th gudenåens str yg og åens natur lige fald blev genskabt i den t idligere møllesø. Nu er der f r i op - og nedstrøms pas -

sage og ørreden gyder ørreden med stor succes på en f lere km lang strækning. Bestanden blev f lerdoblet allerede

det første år. læs ar t iklen om projek tet f ra side 44. (Nielsen 2009).

Nederst:

Tv. Et nyetableret stenstr yg med unatur lig t fald og bundmateriale ved en bevaret opstemning i Vil lestrup Å ved Oue

Mølle Dambrug i 1999. Str yget blev allerede f jernet i 2005 for at genskabe faldet i åen og den fr ie passage. Heref ter

blev havørredbestanden hur t ig t 4 - doblet (Olesen 2007).

Th. Stenstr yg i Odense å ved en opstemning ved Dalum Mølle. Opstemningen påvirker åen med opstuvning på en 3,6

km lang strækning, hvor ørrederne ikke kan gyde i det dybe, rolig t f lydende vand. De kan heller ikke gyde på str yget

pga. det stejle fald. Det anbefales at f jerne opstemningen og genskabe åens natur lige fald (Sivebæk m.f l. 2010).

• at der i gennemsnit forsvinder ca. 30 % af smoltene ved hver mølleopstemning

• at tabet af smolt i gennemsnit er 82 % ved vandkraftværker

• at tabet af smolt ved gammeldags dambrug med stort vandindtag og dårlig afgitring i for-hold til kravene i dag var på gns. 42 % – mens der er eksempler på, at ørredsmolt passerer frit forbi et ombygget dambrug, hvor åen er gen-skabt med fuld vandføring og uden opstem-ning

• at der kan være et meget stort smolttab i søer, såkaldte vådområder, der anlægges direkte i vandløb for at rense for kvælstof. Det gennem-snitlige smolttab i Egå Engsø er 83 % og tabet i Årslev Engsø er 61 %.


Figur 1.

Skematisk tegning over et teoretisk vandløbs fald og ef fek ten af opstemninger. Der er to opstemninger (A og B) med

samme højde indlag t forskellige steder i vandløbet. Strækningen, der påvirkes af en opstemning (opstuvningszonen),

er længere, jo længere ned i vandløbet, man kommer, fordi faldet er lavere. De to vandret te linier angiver opstuvnings -

zonens længde, som kan være på f lere kilometer i et stor t vandløb. F igur f ra Aarestrup m.f l. 2006a.

Mange smolt skal passere mere end en en-kelt menneskeskabt forhindring. Derfor vil kun få smolt nå havet, hvis smoltene f.eks.skal passere to væsentlige forhindringer (figur 2). Det skal fremhæves, at hver enkelt smolt kun vandrer i få uger, og at et evt. tab som følge af forsinkelser ikke er medregnet i den akkumu-lerede effekt ved smoltens forsøg på at passere to spærringer. I dette tilfælde kan det reelle tab være større end vist på figuren, hvilket kun gør problemet større.

Det fremgår tydeligt, at spærringer i sto-re vandløb og nederst i et vandsystem, hvor mange fisk skal passere, er fatale for bestan-dene. Det gælder specielt ved vandkraftsøer og vådområder, hvor der er anlagt søer direkte i vandløbene, som alle fisk skal passere. Her forsvinder de fleste smolt på et tidspunkt af deres liv, hvor de har overvundet store farer og er tæt på at skulle indgå i gydebestanden og et evt. fiskeri. Det er ikke hensigtsmæssigt med et så stort tab, hverken ud fra en fiskebiolo-gisk eller en samfundsmæssig vurdering. Des-uden må det som tidligere nævnt fremhæves, at gyde- og opvækstmulighederne i vandløbene

også er ødelagt, hvis der er opstuvningszoner, vandkraftsøer og vådområder direkte i vand-løb.

De største problemer ved restaureringspro-jekter, hvor man ikke har opnået den ønskede effekt på fiskebestanden, findes i forbindelse med opstemninger, hvor man helt eller delvist bevarer den unaturlige opstuvning og anlæg-ger et stejlt stenstryg til ”faunapassage”. Det kan give så store vandhastigheder, at visse fi-skearter ikke kan svømme opstrøms. Desuden kan op- og nedstrøms vandrende fisk fare vild, hvis kun en del af åens vandføring løber gen-nem stryget i en samlet vandstrøm. Det gælder f.eks. ved stryg med sålkaldte overløbskanter som i Odense Å, hvor nedstrøms vandrende smolt følger med vandet ind i en række mølle-søer, uden om stenstryget, og derved ikke fin-der forbi overløbskanten eller den udskæring, der er lavet, for at nedstrøms vandrende fisk skal passere videre (Sivebæk m.fl. 2010).

Den biologiske konklusion, både nationalt og internationalt, er, at opstemninger i store vandløb har en meget skadelig påvirkning på fiskebestandene, og den skadelige effekt bedst


Figur 2.

gennemsnit lig t, akkumuleret smolt tab ved smoltens forsøg på at passere forskellige t yper menneskeskabte spær-

r inger i vandløb. En t ilsvarende problematik gælder for opstrøms vandrende f isk.

Data fra Aarestrup m.f l. (2006c) og Kristensen & Koed (under tr ykning).

og mest sikkert elimineres ved at genskabe egenskaberne af det naturlige vandområde, dvs. at fjerne opstemningen, opstuvningszo-nen og bortledningen af vand (Cowx & Wel-comme 1998, Lucas & Baras 2001, Faunapas-sageudvalget 2004a,b, Aarestrup m. fl. 2006 a,b,c, Jepsen 2009, Nielsen 2009, Nielsen m.fl. 2010).

Det nævnes derfor også i vandplanerne, at der ved fjernelse af spærringer skal ses på, om vandplanernes kriterier til sikring af konti-nuitet samt faunapassageudvalget anbefalin-ger generelt er fulgt (NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Et uddrag af kriterierne til sikring af kontinuitet er vist i boks 2.

Såfremt helt særlige nationale kulturhisto-riske interesser eller andet hindrer en fjernelse af opstemningerne, bør det som anbefalet af bl.a. Faunapassageudvalget tilstræbes at gen-nemføre andre naturlignende løsning som f.eks. en forlægning af vandløbet uden om opstemningen med et naturligt fald, naturlig vandføring, naturlige bundforhold, naturligt profil etc. Det vil som regel være noget dyrere end at fjerne opstemningen.

2.3 genskab det naturlige fald og den naturlige vandføringMan bør altid satse på at udnytte hver eneste cm fald på vandløbsbunden til at genskabe en natur-lig bund på vandløbet inkl. stryg med naturlige faldforhold. Faldet kan kun ”bruges” en gang. Vi ser alt for ofte, at man ved ”restaurering” ved op-stemninger og styrt bevarer opstuvningszoner og anlægger unaturligt stejle vandløb eller stenstryg

Boks 2 Uddrag af Naturstyrelsens vejledning vedr. vandløb og vandplanernes krav om kontinuitet (Naturstyrelsen 2012b)

Manglende kontinuitet bevirker en frag -menter ing af f lora - og faunaelementer-nes levesteder og kan medføre, at hele vandløbssystemet påvirkes. Kontinuite -ten br ydes især ved opstemning, styr t, f jernelse af vand fra vandløbet (samlet kaldet spærringer) og rør lægning, men også i nogle t il fælde ved udledning af forurenende stof fer. Opstemninger kan føre t il væsentlige f ysiske forandrin -ger i vandløbet og kan hermed påvirke vandløbets egnethed som levested for f lora og fauna, ligesom faunaens op - og nedstrøms vandring påvirkes.

Opmærksomheden henledes specielt på vig tigheden af også at sikre nedstrøms vandring – herunder gennem opstem-mede vandløbsstrækninger - som stadig er et væsentlig t og overset problem i for-bindelse med etablering af kontinuitet.Som udgangspunkt bør vandløbet frem-stå så tæt på den naturgivne tilstand som mulig t. Vandløbsbunden bør således være ubrudt uden menneskeskabte ni -veauspring (styr t m.v.) og med et fald så tæt på det naturlige i vandløbet som mu-lig t. Eventuelle opstemninger eller styr t bør således som udgangspunkt f jernes. Traditionelle f isketrapper opfylder som udgangspunkt ikke målet om kontinuitet.


Vandplejefolk f ra spor tsf isker foreninger, som er i gang med at ud -

lægge gydegrus i et vandløb. De følger vejledningen fra DTU Aqua,

idet de udlægger gydegrus med den r ig t ige kornstørrelse og an -

lægger gydebanken med den ret te hældning på 5 promille i små

vandløb ned t il 2 promille i store vandløb. Målepinden er et v ig t ig t

redskab t il at sikre den ønskede hældning.

uden gydemuligheder, selv om man havde mu-ligheden for at genskabe god dansk natur. Men-neskeskabte stenstryg med unaturligt stejlt fald og manglende gydemuligheder ”låser” den smule fald, der kunne have skabt en naturlig fiskebestand

fra gydning og gode forhold for vores naturlige vandplanter, dyr og andre fisk.

Gad vidst hvor mange naturlige stryg, vi har tilbage i vores vandløb? Man skal her tænke på, at de fleste danske vandløb har deres udspring kun 20-60 m over havets overflade og løber mange kilometer, før de ender i havet. En stor del af faldet og strygene er ødelagt af opstem-ninger eller bortgravning af de naturlige stryg. Derfor bør det alvorligt overvejes, hvordan vi får strygene tilbage i vores vandløb. I vandløb kan blot 5 cm fald på vandløbets bund f.eks. udnyttes til at genskabe 10 m gydebanke i en bæk eller 25 m gydebanke i en å.

Set i lyset af:• at vores vandløb udspringer få meter over ha-vet, • at opstemninger i større vandløb ofte spærrer

for fiskenes op- og nedstrøms vandringer til og fra store dele af vandsystemet,

• at en opstuvningszone kan være flere kilome-ter lang i et stort vandløb

• at Vandrammedirektivet indeholder krav om naturlige fiskebestande i vandløbene

bør der specielt i store vandløb lægges afgøren-de vægt på at genskabe de naturlige forhold ved at fjerne opstemningerne og deres opstuvende effekt . Ellers er der risiko for, at kravene om vandrefisk i Vandrammedirektivet ikke kan op-fyldes.

Der er flere gode eksempler på effekten af at fjerne opstemninger, f.eks. i Omme Å. Her er der nu kommet mange ørreder og stallinger fra gydning på en 25 km strækning, hvor der tid-ligere lå 7 opstemninger (Iversen 2009, 2010, Vejle Kommune 2011). Tilsvarende er set i Gu-denåen ved Vilholt Mølle, hvor der nu i alle fire år efter fjernelsen af opstemningen har været mange ørreder fra gydning på et genskabt na-turligt stryg opstrøms møllen (Nielsen 2009, se også artiklen side 44). Naturstyrelsen er også i gang med at fjerne opstemninger og genskabe de naturlige stryg ved Villestrup Å (Natursty-relsen 2012c) – og andre projekter kunne også nævnes.

Uddrag af den nye vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaure-ring kan ses i boks 3. Vi vil ligesom NaturEr-hvervstyrelsen & Naturstyrelsen kraftigt opfor-dre til, at man anlægger/genskaber strygene i vores vandløb med et naturligt fald på vandlø-bets bund. Erfaringen har desværre vist, at det hidtil kun er sket i begrænset omfang. Vi gæt-ter på, at man ikke har forstået den biologiske betydning af at genskabe naturlige forhold, når man restaurerer og håber, at det nu er fortid.

Boks 3 Uddrag af den nye ” Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsre-staurering” (NaturErhvervstyrelsen & Natur-styrelsen 2012)

Ved fjernelse af spærringer må faldet på stenstryg ikke overstige 10 ‰. Dette gælder både i forbindelse med fjernelse af selve spærringen og hvis der etableres en faunapassage. Faldet bør generelt tilpas-ses vandløbets naturlige fald og de lokale fiskebestande. Forundersøgelsen skal så vidt muligt beskrive vandløbets naturlige fald før og efter spærringen samt redegøre for vandløbets oprindelige naturlige forløb.

Ved udlægning af sten- og gydegrus vurde-res, om DTU-Aquas vejledning ”Sådan laver man en gydebanke rigtigt” generelt er fulgt (Sivebæk & Nielsen 2012), og at der bliver etableret skjulesteder i form af skjulesten.

Ved åbning af rørlagte vandløbsstræknin-ger ses på dimension og bundforhold i den nye vandløbsstrækning, og ved fjernelse af spærringer ses på, om vandplanernes kriterier til sikring af kontinuitet samt fau-napassageudvalgets anbefalinger generelt er fulgt (Faunapassageudvalget 2004a)


Det anbefalede gydegrus t il vandløbsrestaurer ing er småsten på

størrelse med valnødder, hvor ca. 75 % er sten i størrelsen 16 -32

mm og 25 % er 33 -64 mm.

2.4 ABC i at anlægge gydestrygDet er meget vigtigt at tænke over valget af ma-teriale og hældningen på gydebanken ved ud-lægning af gydegrus i vandløb. Der er desværre mange eksempler på, at det bliver gjort forkert, herunder med forkert kornstørrelse, forkert fald, for høj vandhastighed og for korte gydebanker. Det bør være fortid, for det er ret nemt at skabe et godt resultat.

En del steder er der krav i vandplanerne om, at de fysiske forhold i vandløb skal forsøges forbed-ret ved udlægning af sten og grus for at sikre op-fyldelse af miljømålet om en god faunaklasse. Det anbefales, at der samtidig etableres gydemulighe-der for laksefisk, lampretter m.fl.. Det sker ved at udlægge grus af en type og en størrelse, som findes naturligt i vores upåvirkede vandløb med naturlige faldforhold, og som er velegnet til gyd-ning. Dette vil alt andet lige også være det bedste for det lokale, naturlige liv af smådyr, vandplan-ter m.m.

For at sikre korrekt anlæg af gydebanker med optimal udnyttelse af faldet i forskellige størrel-ser vandløb har DTU Aqua udarbejdet en manual i, hvordan man rent praktisk laver en gydebanke ved valg af det rette materiale, hældning og dybde (Sivebæk & Nielsen 2012). NaturErhvervstyrel-sen og Naturstyrelsen (2012) fremhæver, at man ved udlægning af sten- og gydegrus skal vurdere, om DTU Aquas vejledning er fulgt.

Den anbefalede sammensætning af gydegrus er baseret på målinger af naturlige forhold i dan-ske vandløb og praktisk erfaring (tabel 1):

Det er vigtigt at anvende den rette kornstørrel-se og at udlægge sten og grus, der er så tæt på det naturlige for vandløbet som muligt. Ellers sker der en uønsket geologisk ”forurening”, og det er uvist, om fiskene vil kunne gyde med succes. Der-for er det bedst at få sten og grus fra nærtliggende områder.

Skarpkantet flint kan være skadeligt for de gy-dende fisk, så det frarådes generelt at udlægge gy-degrus med et højt indhold af flint. I visse lands-dele er der dog meget flint i jorden og derfor også naturligt i vandløbene. Her kan det være svært at købe gydegrus uden flint, men man skal så vidt muligt sikre sig, at flinten ikke er blevet skadet i grusgraven, så den er blevet skarp.

Hvis der bliver udlagt for groft grus, kan mindre fisk ikke flytte det. Hvis store fisk al-ligevel gyder i det, vil der være risiko for, at æggene skyller ud af de store hulrum. Der er også eksempler på, at der bliver brugt finkor-net perlegrus, hvor hulrummene mellem de en-kelte sten er for lille til, at der kan være æg, og vandgennemstrømningen er for lille til, at æggene kan overleve.

Der er også eksempler på, at man har an-vendt strandsten, ærtesten, kalkbats (hårde kalkklumper iblandet flint) og andet mate-riale, der ikke er naturligt for vores vandløb. Strandsten er slebet mere runde end naturligt gydegrus, og kalkbats er særdeles unaturli-ge. Begge typer giver geologisk forurening af vandløbet, og man kan frygte, at æg og yn-gel tager skade eller skyller ud af gydebanker-ne, hvis fiskene skulle finde på at gyde i dem. Desuden er det sandsynligt, at det unaturlige materiale er dårligere at leve på for de mange smådyr, der normalt lever på sten.

Gydebankerne bør anlægges med et fald på ca. 3 promille i vandløb, der er bredere end ca. 3 m (evt. ned til ca. 2 promille i de store vand-løb over ca. 8 m) og med et fald på ca. 5 pro-mille i mindre vandløb. Gydebankerne bliver ustabile, hvis de anlægges med stejlere fald. Længden af gydebanken bør være mindst 10 m og gerne længere, ellers skyller den nemt væk.

Det er vigtigt at sikre, at gydegruset udlæg-ges med det fald, der er naturligt for gydeban-

Vandløbets størrelse Kornstørrelse 16-32 mm Kornstørrelse 33-64 mm

Op til ca. 1 m’s bredde 85 % 15 %

Bredere end 1 meter 75 % 25 %

Tabel 1 // DTU Aquas anbefaling af kornstørrelsen ved etabler ing af gydebanker i vandløb (Si -

vebæk & Nielsen 2012). Andelen af sten på 33 -64 mm kan ev t. være lidt større i store vandløb.

Natur lige gydebanker indeholder også mindre sten, grus og sand, men praktisk er far ing viser, at

det er unødvendig t at medtage det i det udlag te gydegrus.


Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode

skjul for ørreder og andre f isk. Ved udlægning af skjulesten skal man sørge for at udlægge sten

i forskellig størrelse og på en ”rodet” måde, så det ser natur lig t ud.

Boks 4 Betydningen af at anlægge og genskabe stryg med et naturligt fald.

Vandløbets fald måles normalt i promille, så et fald på 5 promille betyder, at vandløbets bund falder 5 cm på 10 m (10 m = 1.000 cm). Naturlige gydestryg i små vandløb har typisk et fald på 5 promille, mens de kun har et fald på ca. 2 promille i store vandløb. Man skal udnytte denne viden, når man vil genskabe gode forhold ved vandløbsrestau-rering. Et stryg med et fald på 5 promille vil f.eks. skylle væk i et stort vandløb, hvis man bruger gydegrus, dvs. sten på størrelse med valnødder.

Det ses desværre tit, at der ved ”restaure-ring” bevares opstemninger og/eller anlæg-ges stenstryg med et unaturligt stort fald på 5-10 promille eller mere. Faldet er så stort, at der udlægges sten i stedet for gydegrus, så stryget ikke skyller væk. Men resultatet er, at stryget ikke kan bruges til gydning, og det er rigtig ærgerligt. Hvis man f.eks. har et fald på 50 cm til rådighed til anlæg af et stryg i et stort vandløb, kan man anlægge et 250 m langt stryg med et naturligt fald på 2 promille og skabe gode gydemuligheder i åens fulde bredde. Dvs. at man skaber et stryg på 2.000 m2, hvor laksefisk, lampret-ter m.m. kan gyde og leve, og hvor der vil være optimale betingelser for et varieret liv af planter, dyr og andre fisk. Hvis man i stedet anlægger et stejlt stenstryg på f.eks. 5 promille, får man et unaturligt stejlt stryg på 100 m uden gydemuligheder for vores naturlige fisk og med unaturlige levesteder for vores flora og fauna.

ker i vandløb, dvs. 5 promille i små vandløb og ned til 2 promille i store vandløb. Hvis vand-løbet generelt har et større fald, må man finde delstrækninger, hvor man kan anlægge gyde-bankerne. Ellers vil de skylle væk. I sådanne vandløb er de naturlige gydebanker ikke ret lange, måske kun få meter.

Med de anbefalede hældninger på gydeban-ker kan et fald på vandløbets bund på blot 5 cm udnyttes til (boks 4)

• 10 m gydebanke i mindre vandløb under 3 m’s bredde

• 15-20 m gydebanke i vandløb på 3-8 m• 25 m gydebanke større vandløb

En optimal udnyttelse af selv det mindste fald kan altså få stor betydning for fiskebe-standene i vandløbet, hvis det udnyttes til at etablere gydemuligheder. Det vil samtidig gav-ne vandløbenes smådyr og kan forbedre fau-naklassen. Den optimale udnyttelse af hver eneste cm fald er særligt vigtig i vandløb med ringe fald.

Gydebanker virker ofte i mange år, hvis de bliver anlagt rigtigt, og der ikke er for stor sandtransport. Et godt eksempel er fra den lille Kvak Møllebæk ved Vejle, hvor der i 1991 blev udlagt gydegrus ved en genslyngning af bæk-ken uden om en mølleruin. Den naturlige pro-duktion af ørreder fra gydning er undersøgt 11 gange siden 1992, og der har hver gang været mellem 2 og 7 ørreder pr. m vandløb. En lands-dækkende dataanalyse af bestandsudviklingen ved 71 nyanlagte gydestryg har ligeledes vist en pæn fremgang for bestandene med en næ-sten tredobling af yngelbestanden (Mortensen 2010).


2.5 SkjulestenMange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Ørreden er territoriehævden-de, så der er plads til flest ørreder i et vandløb med mange skjul. Stenene er særligt vigtige i vandløb uden vandplanter, dvs. på strækninger i skove og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder.

I de vandløb, hvor de naturlige sten er ble-vet fjernet, er der behov for at udlægge skju-lesten for at genskabe variation. Stenene bør udlægges ”rodet” i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold.

Der er stor variation i den naturlige fore-komst af større sten i vandløbene. Nogle ste-der er der naturligt mange sten, mens der an-dre steder naturligt er få eller ingen sten. Det skal man tage højde for, når man udlægger skjulesten. Vandløbet skal se ud som et na-turligt vandløb efter restaureringen, dvs. som vandløbet oprindeligt ville have set ud.

Et passende antal skjulesten uden for sel-ve gydebankerne er generelt ca. 2 håndsten pr. m2. I små vandløb vil det være naturligt

med sten i størrelsen 10-20 cm (flest små sten), mens der også kan være større sten i større vandløb. Men det afhænger som nævnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedømme ved at se på jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandløb, hvor stenene ikke er blevet fjernet.

Man skal ikke udlægge så mange sten på selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave æggene ned ved gydningen.

2.6 Rørlægninger Vandplanerne beskriver mange rørlagte stræknin-ger af vandløb, hvoraf en del skal frilægges. Og-så her anbefales det at genskabe vandløbene med et naturligt fald og at udlægge sten og gydegrus som tidligere beskrevet. Mange fisk kan ikke pas-sere opstrøms, hvis vandhastigheden er over 20-30 cm/s (Faunapassageudvalget 2004b). Det er svært at sikre en lav vandhastighed i glatte rør, hvor vandstanden evt. også er lav.

Ved nyanlæg eller udskiftning af vejunderførin-ger må det kraftigt anbefales at sikre en naturligt stenet og varieret bund i underføringen med et lavt,

Vandstanden i det te rør skulle hæves 15 cm for at skabe bedre opstrøms faunapassage. Der for blev der anlag t 3

gydebanker nedstrøms røret, hvor den første gydebanke stuver 15 cm i røret og de to næste ligger 10 cm hhv. 5 cm

lavere. Hver gydebanke er 10 m lang og har det anbefalede fald på 5 promille, så den ikke skyller væk. gydebankerne

ligger som en slags ”trappetr in” adskil t af strækninger med dybere vand, så der samtidig er genskabt et vandløb med

stor f ysisk var iation. Se mere om metoden i Sivebæk & Nielsen (2012).


Rørstyr t under markvej, hvor f isk og fauna ikke

kan passere opstrøms pga. et styr t ved udlø -

bet og for lav t vand i røret.

Tidligere reguler ingsstyr t, hvor vandløbets fald var af trappet med små styr t over en kor t stræk-

ning. Der var dår lig faunapassage og ingen gydemuligheder. Nu er faldet udny t tet t i l at genska -

be gydebanker med natur lig t fald, og der er kommet meget ørredyngel. Hver t fald på 5 cm kan

udny t tes t il at anlægge 10 m gydebanke i små vandløb og op t il 25 m i store vandløb

Rør under vej, hvor der t idligere var et styr t.

Vandstanden er hævet ca. 30 cm for at skabe

passage, men det er sket med håndsten. Hvis

der i stedet havde været anvendt gydestr yg t il

at stuve vandet op, kunne man have anlag t 6

gydebanker på hver 10 m.

naturligt fald, hvilket f.eks. kan ske ved at bruge en såkaldt ”hvalmave” af stål. Man kan alternativt anvende så store rør, at mindst en tredjedel af røret er neddykket i vand, og at røret ligger vandret, så vandhastigheden er lav. Der må ikke være styrt ved udløbsenden, idet fisk og smådyr altid skal kunne

svømme direkte ind og gennem røret i opstrøms retning.

Hvis rørene skal bevares, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte væ-re nødvendigt at skabe passage ved en hævning af vandstanden i røret, så opstrøms passerende


fauna kan gennemsvømme røret. I sådanne si-tuationer har man tidligere stuvet vandet op med stejle stenstryg eller små styrt uden gyde-muligheder, men her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I små vandløb kan man f.eks. skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm opstuvning. Hvis vandstanden f.eks. skal hæves 15 cm, kan man udlægge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandløbet falder 5 cm ved hver gydebanke (Sivebæk & Nielsen 2012).

Der bør anvendes gydegrus til at opstuve og hæve vandstanden i røret, ikke sten. Det er vigtigt at starte opstuvningen og stryget nogle meter nedstrøms rørets udløbsende, så vandet fra røret taber sin kraft i det dybe vand, der opstår mellem røret og stryget. Ellers risikerer man, at gydegruset skyller væk. Det dybe om-råde vil samtidig blive til et godt levested for større fisk og give skjul for de store ørreder, der gyder på gydebanken.

2.7 Styr tDe fleste af vores vandløb er regulerede og løber et andet sted end det oprindelige. Det snoede vandløb er blevet rettet ud, så det er blevet kortere. Derfor er faldet på vandløbsbunden også blevet unaturligt stejlt, og det har givet vandet ekstra kræfter til at erodere, dvs. at slide sand og jord løs fra brinker-ne etc. For at undgå erosion er der ofte anlagt re-guleringsstyrt i vandløbene, der kan sammenlignes med små opstemninger. Formålet er udelukkende at tæmme vandets kræfter, så vandet f.eks. falder lodret 20-50 cm på et kontrolleret sted, ved styrtet, uden risiko for erosion i stedet for at erodere på en længere strækning af vandløbet. Men styrtene virker bl.a. som faunaspærringer for opstrøms vandrende fisk og smådyr.

Nogle steder kan man udnytte faldet ved styr-tene til at anlægge gydebanker (afsnit 2.4). Men det regulerede vandløb kan være så stejlt, at styrtet ikke kan udlignes med gydegrus (det vil skylle væk). Her kan det anbefales at genslynge vandløbet, så faldet bringes tilbage til det oprindelige eller reduceres så meget, at der kan anlægges stabile gydestryg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan det være nødvendigt at udligne styrtet med et stryg, hvor man anvender håndsten. Man bør her efterligne forholdene i de vandløb, hvor vi har et stort naturligt fald, og ind-bygge en slags ”trappetrin” med håndsten og små bassiner. Det bør dog altid forsøges at udnytte noget af faldet til at anlægge korte gydestryg på delstræk-ninger med mindre fald, som tidligere beskrevet.

2.8 VandplanterVandrammedirektivet kræver, at der er et varieret liv af vandplanter i vandløbene, og et miljømål for det ønskede vandplantesamfund er på vej.

Vandplanter skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Jo mere variation og jo flere arter af vandplanter, jo flere levesteder for smådyr og fisk. Derfor indeholder vandplanerne krav om, at vedligeholdelsen af vandløb skal ændres, hvis det vurderes, at vedligeholdelsen forrin-ger variationen i vandløbet for meget.

Der er eksempler på, at man har genindført vandplanter i vandløb, hvor de er forsvundet pga. tidligere tiders forurening, vedligeholdel-se etc. Det kan være en god idé, hvis man ”gen-udsætter” arter, der hører hjemme i vandløbet, idet det kan tage rigtig mange år, før de kom-mer igen naturligt. Der kan dog være forskel-lige væsentlige problemer ved udplantning af vandplanter:

• Vandplanterne skal hentes i det samme vandsy-stem og man bør kun udplante arter, der hører hjemme i vandløbet, ellers introducerer man en ”floraforurening”

• Mange smådyr, snegle etc. lever på vandplanter-ne og vil flytte med ved en flytning af vandplan-ter. Det giver en uønsket faunaforurening

• Fiskesygdomme kan også blive overført fra det ene vandsystem til det andet ved overflytning af vandplanter

Man skal altid spørge kommunen, om det er i orden at udplante vandplanter.

2.9 TræerDet er naturligt, at der vokser træer langs vandløbene, f.eks. elletræer og ask. Træerne giver skygge, hvilket er med til at begrænse grødevækst og holde vandtemperaturen nede. Elletræer har et godt rodnet og kan tåle at stå ”med fødderne i vand”. Rødderne holder på brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er en vigtig fødekilde for mange smådyr i vand-løbet.

Nedfaldne grene, trærødder etc. skaber variation i vandløbet og giver gode leveste-der for mange smådyr og fisk. Mange smådyr finder også gode levesteder under barken på grenene. Derfor bør man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandløbet, hvis de ikke forhindrer den nødvendige afstrømning. Man kan også med fordel udlægge grene, træstubbe etc. i vandløb for at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk.

Det kan være en fordel at plante elletræer omkring gydestrygene, så de sikrer brinkerne, skaber fiskeskjul og med deres skygge sikrer, at stryget ikke gror til i vandplanter og gør det svært for fiskene at gyde (det er naturligt med træer langs vandløbene). Man skal dog


Elletræer skaber var iation, giver gode f iskeskjul og stabiliserer vandløbets bredder mod erosion. Desuden er bla -

dene en vig t ig fødekilde for mange smådyr.

være opmærksom på, at der kan være særli-ge bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke må være træer langs vandløbene. Kommunen ved besked om dette.

Det kan ikke anbefales at plante pil langs vandløbene, da de gror voldsomt og ukontrol-leret. Pil har ikke så godt et rodnet som el-letræet i forhold til at sikre brinkerne og er svære at fjerne igen, hvis man fortryder.

2.10 SandtransportDer kan være en unaturligt stor sandvandring, specielt i regulerede vandløb. Sandet aflejrer sig nemt i gydestrygene og fylder hulrummene mel-lem stenene, så æg og yngel dør. Det gælder også på stryg med et relativt kraftigt fald, idet der er strømlæ for sandskornene mellem sten og gyde-grus. Nedlæggelse af opstemninger, genslyng-ninger af vandløb etc. sætter også gang i en stor sandtransport i en periode, indtil vandløbet har stabiliseret sig.

Aflejring af sand kan forringe vandløbets variation og miljøtilstand, bl.a. ved at øde-lægge gydebanker for laksefisk. Sandet kan

også hæve vandløbets bund, så den ligger for højt i forhold til de regulativmæssige krav. Det går bl.a. ud over vandløbets evne til at af-lede vand, dvs. afvandingsinteresserne. Hvis bunden bliver for høj i forhold til den regula-tivmæssige bund, skal sandet graves væk. Det kan være dyrt, og det kan være vanskeligt at undgå at grave for dybt i vandløbet.

En del steder har man haft succes med at anlægge sandfang. Det er dybe områder i vandløbene, hvor vandhastigheden falder, og sandet aflejres. Sandfangene anlægges på ste-der, hvor det er nemt og billigt at grave sandet op og sprede det på de omkringliggende area-ler. Man får samtidig et indblik i, hvor stor sandtransporten er. Anlæg af sandfang som midlertidige anlæg til afhjælpning af proble-met med sandtransporten i et vandløb/vand-system kan anbefales, indtil man får stoppet udledningen af sand eller stabiliseret vandlø-bet.

Erfaringen viser, at små sandfang hurtigt fyldes op med sand og holder op med at virke, sandsynligvis på grund af at vandet og sandet


løber for hurtigt igennem sandfangene ved stor vandføring. Et godt råd er derfor at anlægge store sandfang med en tilpas lav vandhastig-hed, selv ved store vandføringer, så sandet al-tid kan bundfælde. De kræver heller ikke tøm-ning ret tit.

Anlæg af sandfang skal lige som restau-reringstiltag bl.a. have en tilladelse efter na-turbeskyttelsesloven. Man skal dog være klar over, at man ikke altid kan få tilladelse til at anlægge sandfang, og at sandfang generelt skal betragtes som en midlertidig løsning (boks 5).

2.11 Vedligeholdelse og regulativerKommunerne er vandløbsmyndighed for alle vand-løb og skal generelt sørge for en god miljøtilstand i vandløbene, herunder ved at sikre en miljøvenlig vedligeholdelse

Kommunen har ansvaret for at vedligeholde de såkaldte offentlige vandløb, mens lodsejerne skal vedligeholde de private vandløb. Kommunen har ansvaret for, at vedligeholdelsen af begge typer vandløb finder sted, så miljømålene for vandløbet kan opfyldes.

Der er udarbejdet såkaldte regulativer for alle offentlige vandløb, som beskriver, hvordan vedli-geholdelsen skal finde sted. Mange regulativer kan findes på kommunernes hjemmesider, ellers kan man spørge efter dem på kommunens forvaltning. Der er ikke regulativer for de ”private” vandløb, som lodsejerne selv skal vedligeholde, og som ty-pisk er ret små.

Det er kommunens opgave at revidere regula-tiverne, så vedligeholdelsen f.eks. ikke hindrer en opfyldelse af miljømålene om et varieret dyre- og planteliv. Derfor skal mange regulativer revideres i de kommende år.

Ved en restaurering er det vigtigt at kende faldet på vandløbets bund. Her kan man ud-

Bæk med stor sandtranspor t. Billederne viser et sandfang og bækken op - og nedstrøms sandfanget, som holder gy -

degruset rent for sand.

nytte, at bunden i alle offentlige vandløb er målt op, og at fald, bundbredde m.m. er be-skrevet i et regulativ. Regulativerne er således vigtige redskaber ved restaurering.

2.12 Konflikter med anden naturDen nye vejledning i vandløbsrestaurering (Natur Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012) udtryk-ker meget klart, at:

• hvis et projekt vedrørende vandløbsrestaurering ligger i eller ved et Natura 2000-område, skal det vurderes, om projektet kan medføre ska-de på de arter eller naturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for eller være i mod-strid med Natura 2000-planen for området.

• der ikke er tale om en samlet vurdering, hvor tilbagegang i en habitat kan opvejes af fremgang i en anden habitat. Det er den enkelte habitat el-ler art i udpegningsområdet, der ikke må skades.

• Endvidere må projektet ikke medføre skade på dyre- og plantearter, der er omfattet af bilag 3 og bilag 5 i lov om naturbeskyttelse.

Det er værd at bemærke, at der er tale om beskyttelse af navngivne, sjældne arter af planter og dyr, hvoraf en del lever på land. Det kan undersøges, om de er til stede i forbindelse med planlægning af et projekt. Hvis de ikke findes i projektområdet, kan man altså godt få tilladelse til et restaureringsprojekt, der vil tilgodese en genskabelse af bedre miljøforhold i vandsystemet.

Naturbeskyttelseslovens § 3 virker som en generel beskyttelse af vores natur og siger, at der ikke må foretages ændringer i naturen. § 65 siger dog samtidig, at kommunen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmel-serne i § 3. I konkrete sager om vandløbsre-


Vådområder, hvor åen er hævet i terræn ved

hjælp at en række nyanlag te str yg, så åen

periodevist kan oversvømme de omkringlig -

gende arealer og rense vandet for kvælstof. I

Omme Å (øverst) er 7 opstemninger ved dam-

brug f jernet, og str ygene anlag t med natur lig t

fald vha. gydegrus med natur lig kornstørrelse

for danske str yg. ørreder og stallinger gyder

nu med stor succes (Iversen 2009, Vejle Kom-

mune 2011). I Odense Å (nederst) er str ygene

anlag t med unatur lig t stejl t fald, så det har

været nødvendig t pr imær t at bruge håndsten,

der ikke skyller væk. Der er stedvist udlag t

tværbånd af gydegrus, men det er uvist, om

det er brug t t i l g ydning.

staurering bliver der ofte givet tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til at udføre projekter for vandløbsrestaurering, når det ikke skader dyre- og plantearter, der er omfattet af lovens bilag 3 og bilag 5.

Det sker dog ind imellem, at kommunerne ikke vil give tilladelse til projekter for fjernelse af opstemninger m.m., hvis fjernelsen medfø-rer risiko for påvirkning af naturområder, der er beskyttet efter § 3. Vi vil gerne opfordre til, at alle kommuner fremover ser helhedsoriente-ret på at sikre gode løsninger (f.eks. fjernelse af opstemninger) og gode forhold i vandsyste-merne, selv om det måske kan gå ud over et § 3 område uden de ovenfor nævnte sjældne arter. Mange § 3-områder er udpeget rent admini-strativt på et tidspunkt, hvor man generelt ville beskytte vores natur, men ikke kendte de lo-kale forhold. Det har aldrig været meningen, at

Boks 5 Uddrag af 5 afgørelser fra Naturklage -nævnet vedr. sandfang i vandløb (Natur-klagenævnet 2008).

Etablering af sandfang er en regulering af vandløb, som vil indebære en ændring af vandløbets tilstand. Det kræver en dispensation fra naturbesky ttelseslo -vens § 3.

I hovedpar ten af de danske vandløb er natur tilstanden forarmet på grund af udretninger og mange års hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, så som oprens-ning af sand/sediment og grødeskæring. De f ysiske forhold i vandløbene er i dag hovedårsagen til, at målsætningen i mange af vandløbene ikke er opfyldt

Nævnet er enig i, at problemer med sandvandring så vidt mulig t bør løses ved kilden – men at dette bl.a. af økono -miske grunde of te vil have lange udsig-ter. Nævnet f inder, at der som udgangspunkt ikke bør meddeles dispensation til etab -lering af sandfang i vandløb, hvor mål -sætningen er opfyldt eller til sandfang, hvis eneste positive ef fekt er at fr iholde en umiddelbar t nedstrømsliggende gyde -banke for sand.

Nævnet gav tilladelse til anlæggelse af sandfang i tre sager, hvor målsætningen for vandløbene ikke var opfyldt. Sand -fangene kunne forbedre miljøforholdene i vandløbene ved at større mængder sand undgås på bunden over en læn-gere strækning, og ved at sandfangene erstattede den hidtidige vandløbsoprens-ning, der var foregået over en længere strækning. Sandfangene ville således have en væsentlig positiv ef fekt på vand -løbene, der kunne medvirke til en kom-mende opfyldelse af målsætningen for vandløbene.

Nævnet ophævede tilladelserne til sand -fang i to sager, hvor målsætningen for vandløbene var opfyldt, og hvor det ikke var forudsat, at der skulle være gyde -områder for laksef isk på de pågældende områder i vandløbene.

beskyttelsen skulle stå i vejen for projekter, der som helhed vil være til stor gavn for naturen.


Del 3: VådområderDet er bl.a. i forbindelse med ”Grøn Vækst” (Mil-jøministeriet 2009, Naturstyrelsen 2012d) beslut-tet, at der frem mod 2015 skal etableres nye våd-områder i Danmark for godt en milliard kroner. Formålet er at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til sårbare fjorde, kyster og søer, da store mængder af disse næringsstoffer skaber iltsvind og skader vandmiljø, dyr og planter. For at fjerne hen-holdsvis kvælstof (N) og fosfor (P), er der brug for to forskellige typer vådområder: Kvælstof-vådom-råder, der er placeret tæt ved kysterne for at mind-ske udledningen af kvælstof til det marine miljø, og fosfor-vådområder, der er placeret opstrøms søer for at mindske fosforudledningen til søer. I kvælstof-vådområderne er der regnet med en kvæl-stofreduktion på 113 kg N/ha, og det kræver etab-lering af 10.000 ha. vådområder frem til 2015.

Nogle af vådområderne kan have en sær-deles stor positiv eller negativ indvirkning på fiskebestandene. Kvælstofområderne etable-res ofte i de større ådale, hvor vandrefisk som laks, ørred, ål, lampretter m.fl. skal passere på deres vandringer mellem de små vandløb og havet. En skadelig effekt kan være i direkte modstrid med Vandrammedirektivets krav om naturlige fiskebestande, og derfor er der her givet en vurdering af, hvordan man kan tage mest muligt hensyn til fiskene ved etableringen af vådområder.

En del steder har man hævet vandstanden med stryg direkte i vandløb, så vandløbet i pe-rioder oversvømmer de ånære arealer. I Omme Å har man gjort meget for at sikre naturlige fiskebestande ved anlæg af vådområder, idet

Egå Engsø på 110 ha blev anlag t som et vådområde direk te i Egå i 2006. Tabet af ørredsmolt, der prøver at f inde

gennem søen, var 78 -90 % i per ioden 2007-2011. Før søen blev anlag t var der ikke tab af smolt (Kr istensen 2012,

Kristensen & Koed, under tr ykning).

man har anlagt strygene med et naturligt fald og med en naturlig kornstørrelse på grus og sten. Det har skabt gode gyde- og opvækstmu-ligheder for fisk og et varieret liv af smådyr og vandplanter (Vejle Kommune 2011). Der er allerede registreret en stor ørredbestand fra gydning på de nye stryg (Iversen 2009, 2010). Der er desværre også eksempler på, at fal-det er udlignet med unaturligt korte og stej-le stenstryg uden væsentlige gydemuligheder (Odense Å, se evt. Naturstyrelsen 2012 d).

Det har i en årrække været almindeligt kendt, at der er en stor dødelighed af van-drefisk i søer og ved opstemninger (Nielsen 1997b og Aarestrup m.fl. 2006 a,c). På trods heraf er der flere eksempler på vådområdepro-jekter, hvor man har anlagt unaturlige søer direkte i vandløb, som er direkte skadelige for bestandene af vildfisk i vandløb. Man under-søger sjældent vådområdernes betydning for fiskebestandene efter anlæggelsen, men det er sket i enkelte tilfælde. Her er der som forven-tet konstateret store problemer for vandløbs-fiskene i vådområder, hvor alt vandet løber ind i søen, nemlig 61 % tab i Årslev Engsø (Boel & Koed, under trykning) og 78-90 % tab i Egå Engsø (Kristensen 2012, Kristensen & Koed, under trykning). Der er ikke fundet problemer, hvis kun en mindre delvandmæng-de løber ind, så fiskene naturligt finder uden om søen.

Det bør altid overvejes, hvordan man und-går at påvirke vandrefiskene negativt og om muligt forbedrer forholdene for dem, men det er ikke altid sket. Årsagen er ofte, at der er en indbygget konflikt med kravet om at rense


113 kg N pr. ha, så man er nødt til at lede en stor del af vandet ind i nyanlagte store søer. Men de virker som fælder for vandrefiskene og giver store dødeligheder.

Vi kan anbefale, at de naturlige vandstands-svingninger i vandløbene og vandløbenes na-turlige kontakt med ådalen genskabes ved an-læggelse af gydestryg som i Omme Å. Strygene skal have naturligt fald, lav vandstand og na-turlig kornstørrelse til gydning. Det skaber en god naturtilstand, og det renser for vandets indhold af næringsstoffer m.m.

Vandrefiskenes overlevelse kan f.eks. sikres ved kun at lede drænvand gennem vådområ-derne eller ved kun at lede en mindre del af vandløbenes vandføring ind gennem vådområ-det. Sidstnævnte løsning er f.eks. gennemført i Vejle Ådal ved Skibet, hvor der blev etableret en sø med en vandgennemstrømning på 8 % af medianminimum i Vejle Å. Ud over at rense for kvælstof har søen nu et rigt fugleliv, og ta-bet af ørredsmolt i søen er ubetydeligt (under 1 %), idet fiskene følger hovedvandføringen i åen og vandrer uden om søen.

Hvis man genskaber naturlige søer, der er blevet drænet bort, bør det bl.a. overvejes, om der bliver tale om unaturligt store søer. Det kan f.eks. ske, hvis jorden har sat sig i ådalene efter dræningen. Hvis det er tilfældet, kan det medføre et unaturligt stort tab af de vandre-fisk, der skal vandre gennem søerne på træk-ket til og fra havet. Bestandene er som regel noget mindre end de oprindelige bestande, fra før vandløbene blev påvirket af mennesket, så store tab i nye vådområder kan betyde, at be-standene ikke længere kan klare sig i det på-gældende vandsystem.

Derfor bør effekten på vandløbenes fiske-bestande altid vurderes nøje før beslutning om anlæg af vådområder, hvilket ikke altid er sket. Men det kan som nævnt give store pro-blemer for vandløbenes bestande af naturligt forekommende vandrefisk og dermed også ska-be problemer, når Vandrammedirektivets krav om naturlige fiskebestande skal opfyldes.

Ved vurderingen af vådområdernes påvirk-ning af fiskebestandene er der bl.a. krav i fi-skeriloven om, at projekterne skal sendes i hø-ring ved Fiskerikontrollen (se afsnit 4.3).

Del 4: Finansiering, samarbejdspartnere m.m. I den nye vejledning til vandløbsrestaure-ring er det nøje beskrevet, hvordan kommu-nerne kan få tilskud til vandløbsrestaurering ved det kommende vandplanarbejde (Natur

Erhvervstyrelsen & Naturstyrelsen 2012). Men andre parter og finansieringsformer kan også være involverede, bl.a. vandplejefolk fra sportsfisker-organisationer, Fiskerikontrollen og DTU Aqua. Derfor er der her udarbejdet et mere generelt afsnit om væsentlige forhold vedr. vandløb og hvordan de forskellige interessegrupper kan bruge hinan-den mest konstruktivt.

4.1 Finansiering af vandløbsrestaureringDen nye bekendtgørelse om tilskud til vand-løbsrestaurering åbner kun mulighed for, at kommunen kan få penge til at løse de proble-mer, der er udpeget i Naturstyrelsens vandpla-ner fra 2011. Det er vigtigt at holde sig dette for øje, idet vandplanerne ikke rummer kon-krete krav om gode fiskebestande

Vandplanerne stiller krav om at sikre ”kon-tinuitet” ved mange spærringer, dvs. fri pas-sage ved spærringer, herunder for fisk. Kom-munerne kan få penge til at løse problemerne ved de spærringer, der er udpeget. Det er dog ikke alle spærringer, der er medtaget i den før-ste vandplan, men flere forventes medtaget i en senere vandplan (næste vandplan skal gælde fra 2016).

Vandplanerne indeholder politisk vedtagne krav om et bestemt indhold af smådyr i de en-kelte vandløb, dvs. en god faunaklasse. Vand-planernes krav om, og finansiering af, udlæg-ning af sten og grus i vandløb med en dårlig faunaklasse skyldes derfor, at der mangler be-stemte smådyr, der er tilknyttet sten og grus. Her er det naturligt at anvende grus, som fisk kan gyde i, så her kan man altså gøre noget for fiskene i den første vandplanperiode.

Vandrammedirektivet kræver overordnet, at der skal være gode, naturlige fiskebestande i vandløbene, og det forventes, at der udmøn-tes konkrete krav om fisk i en række vandløb i den næste vandplan. Hvis det sker, vil der også komme krav om at forbedre forholdene i vandløb med for dårlige fiskebestande, f.eks. ved udlægning af gydegrus, hvis der mangler gydemuligheder. Men i den første vandplanpe-riode frem til 2016 kan man IKKE få finansie-ret grus og sten fra vandplanpuljen, hvis fau-naklassen lever op til det fastsatte miljømål for vandløbet. Så må man finde pengene et andet sted, f.eks. i den såkaldte ”gruspulje” under fi-sketegnsordningen, som kan søges af sports-fiskernes vandplejefolk. Der er også en række andre finansieringsmuligheder – link.

4.2 Sportsfiskerforeningernes vandplejefolkVandplejefolkene er vigtige samarbejdspart-nere for kommunerne, idet de dels har et godt lokalkendskab og kender mange lodsejere, dels

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/tilskud%20til%20vandloebsrestaurering.aspx


har en stor faglig viden om fiskene og fiskenes krav til vandløb. Mange sportsfiskere har væ-ret på kursus i vandløbsrestaurering og lært at lave gydebanker, udlægge skjulesten, sane-re små spærringer m.m., se f.eks. DTU Aquas hjemmeside – www.fiskepleje.dk.

Omvendt har vandplejefolkene også brug for at skabe et godt samarbejde med kommu-nen, idet kommunen er krumtap og drivkraft for alle projekterne vedr. vandplaner, herun-der alle de store og betydende projekter ved opstemninger. Desuden er kommunen vand-løbsmyndighed for alle vandløb og skal bl.a. godkende alle projekter for vandløbsrestaure-ring efter Vandløbsloven og Naturbeskyttel-sesloven.

4.3 FiskerikontrollenDet er værd at bemærke, at Fiskerikontrollen iflg. Fiskerilovens § 81 skal høres i sager, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna i ferskvand (Fødevareministeriet 2008). Derfor er Fiskerikontrollen en vigtig samarbejdspartner, der bør høres tidligt i forløbet, så evt. gode ideer kan indgå i valg af projektforslag. Fiskerikontrollen har forskellige afdelinger – link.

4.4 DTU AquaDet tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser, som nu hedder DTU Aqua, er en forskningsinstitution under Danmarks Tekniske Universitet. DTU Aqua fungerer bl.a. som fiskebiologisk rådgiver for Na-turErhvervstyrelsen og § 7-udvalget under Fiske-riloven. Det kan dels være i enkeltsager som f.eks. ved rådgivning af Fiskerikontrollen i § 81 sager under Fiskeriloven, dels i forbindelse med udarbej-delse af ny lovgivning.

Ud over at forske i fiskebiologi undersøger DTU Aqua bl.a. flere hundrede danske vand-løb årligt og udsender planer for, hvordan fi-skebestandene kan plejes i de enkelte vandløb. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter (forfatterne til denne artikel) afholder årligt flere kurser i vandløbsrestaurering og rådgiver dagligt kom-muner, konsulentfirmaer, vandplejefolk etc. om, hvordan man bedst muligt kan indarbej-de fiskenes miljøkrav i valget af løsninger ved vandløbsrestaurering. Der tages her udgangs-punkt i den nyeste fiskebiologiske viden på området, som er erhvervet fra forskningen og fra DTU Aquas eksterne samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt. Et uddrag af denne viden kan ses på www.fiskepleje.dk, hvor man bl.a. kan tilmelde sig et nyhedsbrev – link.

F iskerikontrollen arbejder ikke kun med kontrol af f iskeriet. De er

også høringspar t i vandløbsprojek ter.

Foto

: K

aare

Man

nich

e Eb

ert

www.fiskepleje.dk

www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/fiskerikontrol.aspx

www.fiskepleje.dk

http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx


Fotos: Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebæk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen, Niels Åge Skovbo og Jonas Høholt. Litteratur: (En del referencer kan downloades ved at klikke på linket) Bangsgaard, L. (1995): Habitatvalg hos ørredyngel (Salmo trutta L.) på kunstige og naturlige gydebanker. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet, 99 sider.

Bangsgaard, L. & F. Sivebæk (1996): Hvilke levesteder foretrækker ørredyngel. Vand og Jord 3 (1), s. 8-11.

Boel, M. & A. Koed (under trykning): Smolttab i Årslev Engsø; en sammenligning af den nydannede og den etablerede engsø. DTU-rapport fra DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi.

Cowx, I.G. & R.L. Welcomme (1998) eds.: Rehabilitation of rivers for fish. FAO håndbog, udgivet af Fishing News Books, 260 sider (ISBN 0-85238-247-2).

Faunapassageudvalget (2004a): Samlerapport. Sammenfatning af delrapport 1 til 4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Udarbejdet af Allan R. Jensen, Ove Kann, Jan Nielsen, Peter Kaarup, Thorsten Møller Olesen, Morten Østergaard, Bodil Beck, Lisbeth Jess Petersen, Thorsten Ostenfeld, Paul Landsfeldt og Per Søby Jensen. 57 sider. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_%20samlerapport.pdf

Faunapassageudvalget (2004b): Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. Faunapassageudvalgets delrapport 1, udarbejdet af Jan Nielsen, 96 sider.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdf

Fødevareministeriet (2008): Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven). (BEK nr. 978 af 26/09/2008)Link: www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218

Fødevareministeriet (2012): Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (BEK nr. 1019 af 29/10/2012).Link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707

Iversen, K. (2009): Fiskeundersøgelser i Omme Å - effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 -. Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning til Vejle Kommune, 13 sider.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf

Iversen, K. (2010): Stallingundersøgelse i Omme Å – Bestandsundersøgelse i Omme Å, Vejle Kommune – 2010. Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning til Vejle Kommune, 9 sider.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf

Jepsen, N. (2009): Store opstemninger – store udfordringer. Miljø- & Vandpleje nr. 34, side 12-15, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.Link: www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

Koed, A., G. Rasmussen & S. Berg (2003): Oversvømmede enge og lavvandede søer. Link: www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspx

Koed, A. (2011): Indskudte søer – en udfordring for vandrefiskeneLink: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_ind-skudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdf

Kristensen, M. (2012): Dødelighed hos havørredsmolt (Salmo trutta) i forbindelse med passage af Egå Engsø. Specialerapport fra Danmarks Tekniske Universitet – DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi, Silkeborg. 74 sider.

Kristensen, M. & A. Koed (under trykning): Dødelighed hos havørredsmolt (Salmo trutta) i forbindelse med passage af Egå Engsø. DTU-rapport fra DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og –økologi.

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_%20samlerapport.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/faunapassageudvalget_delrapport_1.pdf

www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=121218

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143707

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2009_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/2010_stallingundersoegelse_i_omme_aa_vejle_kommune_dcv.pdf

www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/gedde/vmpsoer_notat.aspx

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202010/nyheder_marts_2010/anders_koed_indskudte_soeer_en_udfordring_for_vandrefiskene.pdf


Lucas, M., & E. Baras (2001): Migration of Freshwater Fishes. Blackwell Science, ISBN 0-632-05754-8.

Miljøministeriet (2009): Grøn Vækst.Link: www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/

Miljøministeriet (2012): Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (BEK nr.1022 af 30/10/2012). Link: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308

Mortensen, A. K. (2010): Restaurering i danske vandløb – effekt af udlagt gydegrus på bestanden af ørreder (Salmo trutta) (2. udg). Specialerapport. Biologisk Institut. Syddansk Universitet. Link: http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid=1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC

NaturErhvervstyrelsen & Naturstyrelsen (2012): Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering.Link: http://2.naturerhverv.fvm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556 Naturklagenævnet (2008): Afgørelse nr. 438 vedr. anlæggelse af sandfang i beskyttet vandløb. Link: http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htm

Naturstyrelsen (2012a): Vandplaner.Link: www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/

Naturstyrelsen (2012b): Bilag 9 Vejledning i vurdering af tilstand og fastlæggelse af mål for vandløb. Vejledning vedrørende vand-indvindingens påvirkning af vandløb.Link: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pdf

Naturstyrelsen (2012 c): Naturgenopretning af 7 dambrug i Villestrup ådal.Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/

Naturstyrelsen (2012 d): Odense Å og Ulvebækken - genslyngning og vådområderLink: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/

Naturstyrelsen (2012d): Den kommunale vådområdeindsats.Link: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/

Nielsen, J. (1995): Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt nr. 293 fra Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 129 sider.Link: http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pdf/87-7810-354-1.PDF

Nielsen, J. (1997a): Ørreden som miljøindikator. Miljønyt nr. 24 fra Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, 53 sider.Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf

Nielsen, J. (1997b): Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) i vandløb og søer som arbejdsgrundlag for Skjern å Naturprojektet. Notat til Miljøministeriet og COWI, 38 sider.

Nielsen, J. (2009): Ørredrekord i Gudenåen. Miljø- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund.Link: www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassageløsninger – en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde. Notat fra DTU Aqua til Miljøstyrelsen, 35 sider.Link: www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf

www.mim.dk/Nyheder/Temaer/Groen_vaekst/

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143308

http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid=1EFEAC86-11EA-40F4-B538-E720772466EC

http://2.naturerhverv.fvm.dk/skema_og_vejledning.aspx?ID=84556

http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htm

http://www.nmkn.dk/Afgorelser/Naturklagenaevnets_tidligere_afgoerelser_NKO/Naturklagenaevnet_orienterer_Intro/2008/nko_438.htm

www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C88AD233-0775-45B5-8C50-0A93B11F133D/120350/Bilag9.pdf

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Himmerland/Villestrup/

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Fyn/OdenseAa/Aa/

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/

www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandprojekter/Den_kommunale-vaadomraadeindsats/

http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1995/87-7810-354-1/pdf/87-7810-354-1.PDF

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf

www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf

www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf


Olesen, T.M. (2007): Undersøgelse af havørredbestanden i Villestrup Å. Faglig rapport fra Miljøministeriet, Miljøcenter Ålborg, 42 sider. Link: www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.html

Sivebæk, F. (2008): Ørredyngel lever ved bredden Link: http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx

Sivebæk, F., J. Nielsen, K. Aarestrup & A. Koed m.fl. 2010). Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebe-standene og fiskeriet på Fyn. Notat fra DTU Aqua til Odense Kommune, 15 sider.Link: http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/filer/20110405111110/Bilag_6_fra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pdf

Sivebæk, F. & J. Nielsen (2012): Sådan laver man en gydebanke rigtigt. Vejledning fra DTU Aqua,Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdf

Søholm, M.K. & B.H. Jensen (2003): Ørredens (Salmo trutta L.) krav til de fysiske forhold i store vandløb med speciel vægt på yngelstadiet. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet (SDU), 170 sider.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger – forarmelse af vandlø-bene. Fisk & Hav, s. 38-43.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006b): Opstrøms vandring og opstemninger. Fisk & Hav, s. 44-53.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdf

Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006c): Nedstrøms vandring og opstemninger. Fisk & Hav, s. 54-62.Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdf

Vejle Kommune (2011): Omme Ådal. Beskrivelse af vådområdeprojekter. Link: www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspx

www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59682CBC-90FA-4E95-B38B-0B79D60D12CF/0/out.html

http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx

http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/filer/20110405111110/Bilag_6_fra_DTU_Aqua,_notat_om_Odense_Aa.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/raadgivning/undervisningsmateriale/undervisning_del2_2011/saadan%20_laver%20_man%20_en%20_gydebanke.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvandloebene.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstroemsvandring.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/nedstroemsvandring.pdf

www.vejle.dk/Borger/Natur-og-miljoe/Naturprojekter/Omme-Aadal.aspx


tekst : :

Brian Petrowski,

formand for forenin -

gens å-udvalg og

Niels Risak, forenin -

gens næstformand

Tilløbene t il Vejle Å besidder stor t set alle et kæmpe potentiale. Men der har været problemer med spærringer og

mangel på gydegrus. Det har Vejle Spor tsf isker forening rådet bod på - og udsætningnerne er g jor t over f lødige.

Sportsfiskerne ved Vejle Å har i snart mange år arbejdet med vandløbsrestaurering.

Og med succes, for siden 2010 har der ikke længere været behov for at sætte fisk ud

i hele åsystemet. De vilde ørreder klarer det simpelthen selv. god planlægning er en

del af suceshistorien, som her kan læses til inspriration for alle.

VAndplEjE i VEjlE SporTSfiSkErforEning

Foto

: K

aare

Man

nich

e Eb

ert


Vejle Å blev i 2010 erklæret selvreproducerende. Det flotte resultat er opnået ved spil på flere heste og et forbilledligt samarbejde mellem foreningens ildsjæle på vandplejeområdet, teknikerne i Vejle Kommune og i DTU Aqua.

I mange år havde foreningen et mindre klæk-keri, som fra den oprindelige havørredstamme forsynede åen med udsætningsfisk i henhold til den givne udsætningsplan. Det var det ene ben, vi arbejdede på. Det andet var at lave vandløbs-forbedringer samt udlægge gydegrus i en række velegnede små tilløbsbække. Det betød, at vi ikke længere behøvede at sætte yngel ud. Og det be-tyder også, at vi nu ikke længere har vores klæk-keri, men er i stand til at lægge ALLE kræfterne i at forbedre gyde- og opvækstmulighederne endnu mere. Det er nemlig sådan, at selvom Vejle Å er et vandløb, hvor der hvert år bliver fanget mange havørreder, så vurderes produktionspotentialet til at være 3-4 gange større end bestanden i dag – så vi fortsætter.

OrganiseringVejle Sportsfiskerforening er en relativ stor for-ening med ca. 800 medlemmer. Derfor er for-eningsarbejdet i vid udstrækning delegeret ud på forskellige udvalg. Og et af de helt centrale udvalg er Å-udvalget, som tager sig af vandplejearbejdet, restaureringsprojekter, udlægning af gydegrus, oprensnings- og tilgængelighedsprojekter m.v.

Til orientering arbejder de 4 foreninger, der har fiskevand langs Vejle Å, i disse år seriøst på at danne en Vejle Å-sammenslutning særligt med henblik på at koordinere en fælles indsats om vandløbsrestaureringer og kontakt til myndighe-der. Vi forventer os meget af dette initiativ.

grundlaget for projekterneÅ-udvalget har gennemgået hele åsystemet fra de mindste bække til udløbet. Her er noteret, hvilke spærringer der udgør barrierer, og hvilke stræk-ninger der udgør potentielle muligheder for for-bedringer, der muliggør gydning, og som kan sikre gode opvækstbetingelser for yngelen.

På baggrund af denne besigtigelse, og på bag-grund af de observationer, som kommunens bio-loger har gjort sig, bliver der sammen med bio-logerne snakket om hvilke bække, det vil være hensigtsmæssigt at tage fat på inden for det kom-mende år eller to.

Å-udvalget træffer så ud fra, hvilke mand-skabsressourcer der er til rådighed, beslutning om den prioriterede projektrækkefølge for det kom-mende år. Rækkefølgen bliver koordineret med kommunens kommende indsats på området.

Som hovedregel tages projekterne fra udløbet og opefter, og som regel tages de lavthængende

frugter først. Det vil sige, hvor får vi ved mindst muligt arbejde den største effekt af vores indsats.

Forberedelse af et projektInden et restaureringsprojekt - f.eks udlægning af gydegrus – påbegyndes, tages allerførst en un-derhåndskontakt til kommunen, så der er enig-hed om, hvad projektet skal indeholde, og så vi er sikre på at kunne få en projektgodkendelse hos kommunen.

Ofte foretages en fælles besigtigelse af pro-jektområdet. Er vi enige om hvilken gydebæk, er vi enige om placering af de nye grusbanker, er vi enige om udlægning af større skjulestens place-ring, er vi enig om opstuvninger, vandstandsni-veauer osv.

Det samme gælder med DTU Aqua. En un-derhåndskontakt er guld værd. En kontakt, som i øvrigt også indeholder spørgsmålet om, hvorvidt DTU kunne tænke sig at lægge et af deres vand-plejekurser i nærheden - og bruge vores restaure-ringslokalitet som kursusprojekt.

I denne fase kommer der ofte fra de to instan-ser gode råd til det endelige projekts indhold, hvilket også sikrer stor faglighed i projekterne,

Det er også her i forberedelsesfasen vigtigt, at vi ved, om der er mandskab nok til at gennemføre projektet i den pågældende weekend. Enten ved hjælp af DTU`s kursister eller ved eget indkaldt (via hjemmesiden) mandskab.

Til forberedelsen hører også, at der indsendes ansøgning om tilladelse til projektet, og her er fælles besigtigelser og diverse underhåndssnakke med kommunen og DTU af stor betydning, fordi vi så ved præcis, hvilke tilladelser der skal søges og hvornår. Strækningen opmåles, og der udar-bejdes kort (ortokort) over projektområderne, og forholdene op- og nedstrøms beskrives i ansøg-ningen.

Sammen med ansøgningen hører også under-skrevne lodsejertilladelser, som Å-udvalget forin-den har indhentet hos de berørte lodsejere.

Samtidig med at kommunen ansøges, ansøges der hos DTU om tilskud til projektet fra ”gruspul-jen” i Fisketegnsmidlerne.

Desuden søges forskellige andre fonde om til-skud. Blandt andet yder Saltvandsfiskeren i Vejle ofte tilskud til restaureringsprojekterne, da et-hvert restaureringsprojekt i åen er til gavn for de fiskere, som primært har Vejle Fjord som fiske-vand.

Projektets gennemførelseEfter at projektet er sendt til godkendelse fås som hovedregel en meget hurtig godkendelse, fordi de samme kommunalt ansatte biologer, som vi hele tiden har haft kontakt med, foretaget besigtigelser

Foto

: K

aare

Man

nich

e Eb

ert


sammen med, har spurgt fagligt til råds og i øvrigt har ført en tæt dialog med, ofte er de samme, som skal godkende projekterne.

Projektgodkendelserne gives som regel hurtigt med betingelse om, at projektet ikke må påbegyn-des før efter klagefristens udløb (henholdsvis 4 og 8 uger som afhænger af, om bækkens forløb skal ændres eller, om restaureringen foregår i samme forløb)

Inden klagefristen er udløbet, går Å-udvalget i gang med den nøjere planlægning af det konkrete projekt. Det er vigtigt, at der på dagen er mand-skab nok til gennemførelsen. Der skal bestilles ma-terialer (Vejle Kommune stiller ofte gydegrus til rådighed for projekterne), der skal lejes maskiner til afgravning og transport af materialer, der skal bestilles pressedækning, der skal organiseres køre-plader, skovle, spande, motorsave og andet grej fra klubhuset. Med andre ord forestår et større logi-stisk arbejde på selve dagen, og ikke mindst er mad og drikke til projektarbejderne helt afgørende.

Hvis projektarbejdet foregår alene i foreningens regi, kan der tillades en vis margen for præcisionen i gennemførelsen. Men ofte foregår projektarbej-det som led i den praktiske del af et kursusforløb i DTU AQUA`s regi, og så stiller det lidt større krav til, at tingene sker lige efter en snor.

Opfølgning på restaureringsprojekterSammen med Vejle Kommune og DTU Aqua fore-tages løbende opfølgninger på, om bestræbelserne har båret frugt. Og det er næsten hver gang en stor fornøjelse at elektrofiske projektstrækningerstræk-ninger for at finde ud af, at bestanden af yngel er mangedoblet i forhold til før projektets gennemfø-relse. Det er af stor betydning, at det fra projekt til projekt aftales, hvor tit der skal føres opfølgende tilsyn og bestandsanalyser, og hvem der skal ud-føre opgaverne.

I flere af Vejle Ås tilløb er der i over 20 år år-ligt på samme strækninger udført elektrofiskeri for kontrol af yngelbestanden. Og det er en stor glæde at se tallene fra disse referencevandløb, som blev restaureret som nogle af landets første for 20-25 år siden. Det holder de fleste steder endnu.

Og det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med, om de gydebanker, vi har etableret nu også fun-gerer. Hvis de ikke gør, er det ofte kun ganske få ting, der skal rettes, for at de kommer til det. Det er ofte en ganske lille indsats, der skal til.

Politisk bevågenhed og offentlighedens inddragelseI Vejle Sportsfiskerforening har der været tradition for at bestyrelsen med jævne mellemrum mødes med kommunens politikere, navnlig fra Udvalget for Natur og Miljø.

Det giver både kommunens ansatte teknikere og foreningens vandplejeildsjæle et godt rygstød til arbejdet, for arbejdet værdsættes i allerhøjeste grad hos politikerne.

Det har også været med til at så respekt om vo-res frivillige vandplejearbejde, at det jævnligt om-tales i den lokale dagpresse.

Det har ligeledes været et meget positivt ini-tiativ, at vi har lavet grusudlægningsprojekter sammen med skoleklasser. Som en del af Natur/Teknik-timerne har lærerne brugt projekterne i un-dervisningen, og når en hel klasse på en formid-dag har flyttet 10 ton gydegrus i håndspande, er det nøje regnet ud, hvor mange kilo, hver elev har bidraget med. Og eleverne ved også hvorfor, gyde-gruset bliver lagt ud netop på den lokalitet.

Netop dette med at få ophjælpningsarbejdet ud over rampen, så politikere, lodsejere og borgere får et godt kendskab til det store frivillige arbejde, er med til at skaffe den store goodwill, der også er nødvendig for at realisere projekterne.

Det er god signalværdi, at Vejle Sportsfiskerfor-ening stiller op hver gang, kommunen har fortæl-leprojekter på bedding – når skoler beder om hjælp til Naturens dag og lignende oplysningsevents. Nogle gange kan man jo samtidig reklamere lidt for fiskeriet og klubben, og i hvertfald giver det point hos kommunens politikere og embedsmænd.

Samarbejde, samarbejde og samarbejdeNår vi sådan lidt kort her gennemgår, hvorledes vi arbejder med vandløbspleje i Vejle Sportsfisker-forening, så ses det forhåbentlig tydeligt, at nøglen er samarbejde. Det er vores erfaring, at et godt og tæt samarbejde med lodsejere og de overordnede myndigheder er alfa og omega – og i den sammen-hæng er det godt at skabe sig personlige kontakter i kommunen.

Vi har meget brug for deres ekspertise og deres velvillighed. Og omvendt er vi overbevist om, at selvom vi nogle gange bider dem i haserne og pres-ser dem vel rigeligt, så er de vilde med os ildsjæle, der brænder for sagen og yder en masse frivillige arbejdstimer, som det offentlige ikke lige har råd til.


Der fanges hver t år mindst cirka 1000 havørreder i Vejle Å – f lere af dem op imod 10 kg. De vilde f isk giver et v ildt

f iskeri!

Foto

: K

aare

Man

nich

e Eb

ert


tekst : :

Martin lerkenfeld

Jensen og Jan Hald

Kjeldsen, Havørred

Fyn.

Erhvervs- og miljøprojektet Havørred Fyn er på vej mod sølvbryllupsalderen og ’still

going strong’. gennem to årtier har Fyn og øer bevæget sig fra at være landsdelen

med de fine ørredvandløb, blot uden ørreder, til at være en ’must-go destination’ for

havørredelskere fra både ind- og udland. Havørredfiskeriet er i dag løftet til et niveau,

der har givet genklang i Europas sportsfiskerkredse. Et samarbejde mellem politikere,

kommuner, private virksomheder og dedikerede sportsfiskere har vist vejen frem.

SølV Er guld Værd i dE fynSkE VAndløB

En lyst f isker fanget havørred har en værdi af 4.300 kr for det danske samfund. Kælenavnet »sølv tøj« giver mening.

Foto

: K

aare

Man

nich

e Eb

ert


Fr i passage for f iskene i Bogense Bybæk for første gang i mange

hundrede år. F iskene kvit terede med det samme og indtog stræk-

ningerne opstrøms.

Nye job, natur- og miljøforbedringer, et bedre re-kreativt fiskeri, flere turister, bæredygtighed og et reelt økonomisk afkast? Det lyder usandsynligt, som en ”lystfiskerhistorie”, men det er rigtigt nok – på Fyn og øer har man omsat vision til praksis.

Det handler om vandpleje og sølvtøj, altså hav-ørreder, som er i centrum for Danmarks national-fiskeri. Som i resten af Danmark har ørrederne i de mange vandløb på Fyn og øer længe haft det svært. Menneskeskabte spærringer, udretning af vandløb og forurening har længe gjort livet van-skeligt for ørrederne. Endda så vanskeligt at de næsten forsvandt. Indtil at man en dag besluttede, at det skulle være anderledes. I dag rejser sportsfi-skere fra sydeuropa til Fyn for at fiske, for nu kan de opleve noget af Europas bedste havørredfiskeri på eventyrøen.

Det gode fiskeri er ikke en tilfældighed. Det er et resultat. Resultatet er et bevis for, at det helt bog-staveligt betaler sig godt, når kommunerne vælger at restaurere de danske vandløb. Det lyder som en udgift, men det er faktisk en god forretning.

Det gælder vandløbsrestaureringerHavørred Fyn er et samarbejde mellem de 10 kom-muner på Fyn og øer, som alle bidrager økonomisk til Havørred Fyn proportionalt ifht. indbyggertal. Projektet har tre ben: Vandløbsforbedringer og –restaureringer, opdræt og udsætning af havørred-smolt samt markedsføring af det rekreative fiskeri. Vandløbsrestaureringer styres af en vandløbspro-jektgruppe med et medlem fra hver kommune. Oftest er medlemmerne fra kommunernes natur- og miljøafdelinger som har overblikket over kva-liteten af vandløbene, deres faunaklasser, forure-ningsgrad, biologisk vandkvalitet, spærringer osv. Vandløbenes udfordringer bliver løbende hierar-kiserede jf. målsætninger og DVFI, og midlerne bliver fordelt til specifikke forbedringsprojekter. Gruppen mødes to gange årligt og fordeler de fæl-les midler til de projekter, der har størst potentiale for en bæredygtig bestand af havørreder. Antallet af projekter varierer alt efter deres omfang. Eks gennemførtes i perioden 2007-2010 i alt 36 pro-jekter til en samlet værdi af 7,75 mio. kr.

ørreden som indikatorI vandløbene er ørreden ofte en velegnet indika-tor for, hvorvidt tilstanden i vandsystemet er til-fredsstillende eller ej. Med en viden om, hvor stor en bestand af ørreder der kan være i et vandløb af højeste kvalitet, kan man ud fra den reelle un-dersøgte ørredtæthed vurdere vandløbets tilstand. Parametre som vanddybde, ørredtype, ørredernes alder og tæthed pr. 100 m2 er tilsammen en værdi-fuld målestok for den aktuelle tilstand – og frem-tidspotentialet.

Havørred Fyn har nu fjernet mere end 200 spærringer i vandløb på Fyn og øer. Det har åb-net op for mere end 500 km vandløb, som før var utilgængelige for havørreden. Men fri passage er ikke nok alene. De biologiske kvalitetselementer (BKE) er bredspektrede, og rent vand samt gode fysiske forhold i åerne er også vigtige faktorer. Til-tag som strækvise vandløbsrestaureringer med na-turlig mæandrering, bundhældning og -materiale, rensning af spildevand og miljøvenlige vedligehol-delsesformer vejer tungt blandt prioriteringerne af restaureringsprojekter.

Fra spærret bybæk til frit vandløbEt konkret eksempel på et vandløbsprojekt, gen-nemført med støtte fra Havørred Fyn, er Bo-gense Bybæk på Nordfyn. Det nedre af Bybæk-ken har i århundrede været spærret af en mølle. Neder Mølle har, sammen med den tilhørende mølledam, udgjort en fuldkommen vandløbs-spærring med et fald på 3,5 m. Opstrøms møl-len har Bybækken en faunaklasse på 5-6, og er altså et sundt vandsystem – men uden mulighed for passage for fisk og smådyr. Den havde også potentiale til at være en væsentlig gydeplads for de fynske ørreder. Nordfyns Kommune udførte i 2008 en række forbedringer af strækningen nedstrøms møllen og havde et ønske om at åbne adgangen for de særligt attraktive gyde- og op-vækstbetingelser opstrøms møllen. Den kunstige spærring på 3,5 meters fald er nu strakt ud over et 550 meter nyt vandløb, som er lagt udenom møllen og mølledammen. Ved at lede vandløbet uden om mølledammen er der sikret fuld passage for nedtrækkende smolt.


I dag er der skabt en ny vandløbsstrækning med fri passage for ørreder på gydetræk, gode faldforhold og gydegrus – og efterfølgende et frit udtræk for de mange smolt, som i dag har deres yngelopvækst-område opstrøms møllen. I samme ombæring har makro-invertebrater ligeledes fri passage op og ned i vandsystemet.

Resultatet af arbejdet er blevet undersøgt årligt (før, under og efter projektet), fra 2008 til 2012 af biolog Bent Nielsen ved Nordfyns Kommune. Under-søgelserne viser, at allerede et år efter etableringen af omløbsstryget kunne der konstateres en naturlig fordobling af havørred-gydegravninger opstrøms den tidligere spærring. Med den øgede udvandring af smolt ventes effekten af projektet at slå fuldt igen-nem i år. På omløbsstryget var bestandene af mindre ørreder så tætte, at når dette sammenlignes med 290

andre vandløbsstationer, så placerer Bogense Bybæk sig helt i top blandt landsdelens vandløb. Og det er vel at mærke på ganske få år. Projektet forbinder to strækninger af vandløbet, som har været isoleret fra hinanden i mere end 500 år. Det er både en fiske- og faunapassage men også mere end en halv kilometer ny, grøn natur nær byen til glæde for alle.

Mange bække små ...Projekter som Bogense Bybæk er talrige rundt om på Fyn og øer. Kvalificeret restaureringsarbejde bliver støttet af målrettet bestandspleje med el-fiskeri, op-dræt og udsætninger af ørreder. Havørred Fyn ar-bejder sammen med bl.a. DTU Aqua, Sportsfisker-forbundet, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk. Sidst-nævnte foretager avlsarbejdet og bibeholder de fyn-ske stammer af ørreder. Her foregår et omhyggeligt arbejde med at el-fiske det enkelte vandløb, opdrætte ørrederne og returnere dem som smolt netop dér, hvor deres øvrige familie hører hjemme. Udsætnings-arbejdet er fortløbende under udvikling, efterhånden som vandløbene bliver bedre, og ørrederne selv kla-rer en stadig større del af avlsarbejdet. Gradvist bliver ørredbestandene – og dermed fiskeriet efter fynske ørreder – mere og mere bæredygtigt.

Og restaureringsindsatsen bærer frugt. I en un-dersøgelse af udviklingen fra 1998 til 2008 viser det sig, at antallet af ørredyngel er fordoblet eller endda tredoblet i de vandløb, hvor Havørred Fyn har gjort en indsats. Undersøgelsen viser, at sort set alle vand-løbssystemer på Fyn har oplevet en betragtelig frem-gang i ørredyngel. En af største fremgange ses i Puge Mølle Å, hvor yngeltætheden opstrøms et nyt omløb ved møllen, er steget med ikke mindre end 531 %. Den entydige konklusion er, at når der sikres adgang for havørrederne til gydepladser i vandløbene, så kvitterer de hurtigt med en markant familieforøgelse.

Organiserede og lokale sportsfiskere fylder en stor del i det fynske arbejde med ørreder. Mange ør-redfiskere investerer deres fritid i andet end det rene fiskeri og bruger tid på at udlægge gydegrus, skju-lesten, hjælpe til med el-fiskeri og udsætninger og med at organisere det store frivillige arbejde. Vand-pleje Fyn og den tilhørende Grusbande er en frivillig sammenslutning af 27 foreninger og fynske ørredel-skere. I foråret modtog de ca. 80 frivillige i Grusban-den således Årets Miljøpris af Sportsfiskerforbundet. Ildsjælene modtog prisen for deres mange restaure-ringsprojekter, som de selv udfører, når kommunerne og øvrige samarbejdspartnere har givet deres accept. For nyligt modtog de også – fra en privat virksomhed – en større donation, som ejerne ønskede at Vandple-je Fyn skulle bruge i fynske Stavis Å, som netop har fået genslynget ca. 8 km af sit løb. Således udfører borgere frivilligt en god del restaureringsprojekter i den fynske natur. Et godt samarbejde mellem Dan-marks Sportfiskerforbund og sportfiskerforeninger sikrer, at de frivillige har modtaget undervisning og

Strækninger med godt fald er en mangelvare i danske vandløb. Det

gælder der for om at genskabe den natur lige vandløbsbund, når op -

stemningerne f jernes.


praktiske kurser i vandløbsrestaurering, således at, arbejdet som udføres, altid er af høj kvalitet.

Vægten værd i sølvHavørrederne kan roligt kaldes sølvtøj i mere end én forstand. Sportsfiskeriet efter laksefisk i Danmark udgør en milliardomsætning. Regner man lidt på samfundsøkonomien i det rekreative havørredfiskeri, så viser det sig, at værdien af en dansk havørred kry-ber op i nærheden af prisen for ét kilo sølv.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aqua ved Danmarks Tekniske Universitet laver løbende undersøgelser af de mange aspekter i dansk fiskeri. Sammenholder man tallene i undersøgelserne vil man se, at hver eneste af de ca. 316.000 havørre-der der hvert år fanges og hjemtages af sportsfiskere i Danmark, har en værdi på ikke mindre end 4300 kr pr. styk. Når en gennemsnitlig havørred, som hjem-tages af en sportsfisker, har en snitvægt på 1,7 kg. så udgør havørreden en kilo-værdi på ca. 2500 kr. Det er ikke så lidt, og det gælder både havørreder, der er udklækket i vandløbene og de smolt, som udsættes landet over.

Plus på flere bundlinjerSamarbejdet i Havørred Fyn genererer årligt en eks-tra omsætning på min. 38 mio kr. fra de udenlandske

sportsfiskerturister. Det er en lokal omsætning på Fyn og øer, hvoraf en del af pengene derfor går til-bage til de deltagende kommuner via skatter. De be-løb investerer kommunerne proportionalt i Havørred Fyn igen. Pengene bruges til at restaurere og forbedre vandløbene og at hjælpe havørreden med at reprodu-cere sig. Dét giver flere fynske ørreder, et bedre fiskeri og atter flere ressourcer til at værne om naturen. Det er på moderne dansk en win-win situation både for naturen, sportsfiskerne, lodsejere, turister, kommu-nerne, erhvervet og den lokale jobskabelse.

Værdien og selve afkastet af, at sportsfiskere ef-terstræber havørreder er derfor enorm. Det rekrea-tive fiskeri efter den uofficielle nationalfisk giver med andre ord et samfundsøkonomisk udbytte, som er markant større end andre måder at forvalte ørreden på – og især hvis man helt undlader at gøre noget. Fra 2016 kommer fiskene ligeledes til at være en del af vurderingen af miljøtilstanden i vandsystemer (jf. EU’s Vandrammedirektiv). Budskabet fra Havørred Fyn er derfor klart: Idet kommunerne skal opfylde vandplanerne, så bør der tænkes fisk og rekreativt fiskeri ind i processen – så betaler arbejdet for sig selv.

Havørred Fyn genererer årligt mere end 64.000 ekstra turisme-overnatninger på Fyn og øer, skaber en lokal meromsætning på min. 38 mio. kr. og har foreløbigt affødt ekstra 28 fuldtidsstillinger.

Havørred -gydegravning. Tusindvis af æg ligger begravet i grusbunden og kan - hvis forholdene er optimale - give ophav

t il l hundredvis af blanke havørreder langs kysterne.


Havørred Fyn begyndte for mere end 20 år siden i det daværende Fyns Amt som et kombineret erhvervs- og miljøprojekt. De fynske kommuner overtog Havørred Fyn i 2007, som er politisk forankret i et borgmesterforum, hvor alle fynske kommuner deltager. Havørred Fyn styres af en styregruppe med repræsentanter fra de 10 kommuner, og det daglige arbejde gøres af et sekretariat i Odense.

Formålet er at forbedre natur- og miljøgrundlaget, således at havørredbestanden bliver selv-reproducerende, samt at sikre et godt fiskeri efter havørred langs kysterne og forbedre turi-sterhvervets økonomi.

Hvert år bidrager Havørred Fyn med et beløb på ca. 3 mio. kr. til kommuneskatterne. Af kommunernes investering går ca. 41 % går til vandløbsforbedringer, de 45 % til fiskeudsæt-

ninger og de sidste 14 % til marketing i ind- og udland. Havørred Fyn har foreløbigt fjernet mere end 200 spærringer og åbet op for mere end 500 km

vandløb. Havørred Fyn er flere gange blevet evalueret undervejs, hvorfor der i dag findes et solidt kend-

skab til projektets konkrete resultater. Projektet har vundet en international pris i en konkurrence for innovative projekter, der demon-

strer bæredygtighed og miljøbevidsthed, og som har en positiv effekt på lokalsamfundet og miljøet: FN’s Environmentally Sustainable Project Awards i USA.

En vandløbsprojektgruppe fordeler de fælles midler til forbedring og restaurering af åer og vandløb, og der samarbejdes med bl.a. Vandpleje Fyn om eks. restaureringer.

Der samarbejdes med et netværk af virksomheder, som har services målrettet havørredfiskere og -turister.

Projektet succes skyldes bl.a., at de 10 kommuner på Fyn og øer står sammen i en stærk op-bakning til sagen. Kommunernes bidrag til projektet betales efter antal indbyggere.

Døren hos Havørred Fyn er åben, og der kommer ofte besøg af interesserede, udenlandske gæster, fiskejournalister og organisationer, som selv kan se den gode idé i at forbedre deres egne vandløb og fiskeri.

ønsker du, din forening, virksomhed eller kommune at vide mere om de erfaringer, som Havørred Fyn har g jort sig, så kan kontaktoplysninger findes på www.seatrout.dk

Havørred Fyn, en fremragende suc -

ceshistor ie, der forenener mil jøar-

bejde og en bæredyg tig udny t telse

af naturen - og som genererer store

værdier t i l Fyn og øerne i området.

www.seatrout.dk


tekst og foto : :

Miljøkoordinator og

bestyrelsesmedlem

i Vandpleje Born-

holm, Erik Thorsen.

lystfiskere og andre naturinteresserede har formået at danne et netværk, der på for-

billedlig vis overvåger og restaurerer de bornholmske vandløb og søer i tæt dialog med

Regionskommunen.

frA græSrodSBEVægElSE Til SuCCESfuld

VAndplEjEforEning

græsrødder, der blev t i l en velfungerende og sammentømret vandplejeforening – i selskab med biolog fra DTU Aqua,

der lavede bestandsanalyser i de bornholmske vandløb i sensommeren 2012.


Det er ikke t il fældig t, at det er havørreden,

der er på foreningens logo. Bornholm er kendt

for sine vilde ørreder, der giver ophav t il et

unik t f iskeri langs øens kyster.

Efter DSFs omstrukturering for år tilbage, hvor regionsbestyrelserne blev nedlagt, og dermed også vandplejeudvalgene, opstod der efterhån-den et tomrum på Bornholm, hvor ingen rigtig tog sig af vandplejen og vel især koordineringen deraf.

Efter en længere periode med snakken frem og tilbage om emnet, tog en lille gruppe ildsjæle initiativet til dannelse af en forening til fremme af vandplejen på Bornholm.

I februar i 2012 blev den stiftende general-forsamling afholdt med godt fremmøde. Besty-relsen blev sammensat, og som formand valgtes Leif Nielsen.

Samtlige Bornholmske sportsfiskerforeninger og andre naturinteresserede bakkede op om den nydannede forening og blev samtidig medlem.

Målrettet indsatsForeningen har mange og høje ambitioner, og straks blev der planlagt fjernelse af spærringer, udlægning af gydegrus og skjulesten samt opret-telse af et overvågningskorps, der skulle patrul-jere jævnligt ved vore vande.

Regionskommunen blev også inddraget, hvor vi ønskede at etablere en møderække med Teknik & Miljø. Fra starten blev vi rigtig godt modtaget, og vi fik hurtigt en meget konstruktiv dialog i gang. I bund og grund har vi jo samme grundlæggende interesser.

Også i forbindelse med vandhandleplaner-ne, har vi været involveret, og har på bedste vis sparret sammen med regionskommunen for at opnå det bedste resultat.

grus og stenGydebanker skal have grus og opvækstområder-ne skal have skjulesten. Det er jo ingen hemme-lighed, men hvor skal tingene komme fra?

Her har vi fået sponsoreret en større mængde grus fra NCC, og sten har vi fået fra forskellige landmænd, der har samlet op fra deres marker. I bund og grund skulle der jo gerne være rigeligt med sten og grus på Bornholm. Vi er faktisk ble-vet vel modtaget, de steder hvor vi har spurgt om grus og sten. Vi har for nylig udlagt henholdsvis 13 og 30 tons grus.

Der skal også hænder tilNu kommer hverken grus eller sten ned i vandlø-bende af sig selv, så mange af vore frivillige ”Å-mænd” har gjort en meget stor indsats i forbin-delse med transport og udlægning. Der har flere gange været virkelig sved på panden, når flere tons grus og sten skulle på plads. Det er tanken efterfølgende at monitere med elfiskeri på de ste-der, hvor der er udlagt gydegrus, så vi kan måle

effekten af indsatsen. Her har to fra foreningens bestyrelse været på kursus i vandpleje og elfiske-ri. Nu mangler foreningen blot et elfiskeapparat til formålet.

Fiskenes forhindringerI de Bornholmske vandløb findes flere former for forhindringer for fiskenes fri passage. Det gælder både for gydefiskene og for smolten. Gamle fysi-ske, menneskeskabte forhindringer findes stadig. Nogle har en vis kulturhistorisk værdi, så som vandmølleopstemninger, og er derfor vanskelige at gøre noget ved, men her kommer så kreativiteten på prøve. Andre forhindringer har vi allerede fået fjernet ved Regionskommunens og andres hjælp, og flere er indeholdt i handleplanerne. Mange steder opstår der forhindringer i forbindelse med voldsomme regnskyl, hvor træer, grene og buske skylles med, for derefter at kile sig fast mellem sten og brinker. Her kommer vores overvågningskorps, Å-mændene, ind i billedet. De færdes jævnligt ved vandløbene, og kan derfor melde ind om diverse uregelmæssigheder, som vi så må tage hånd om.

Sommerudtørring af vandløbene er også til ti-der et problem for større fisk, der bliver fanget i vandpytter, der i sommervarmen bliver mindre og mindre. Det problem er dog ikke umiddelbart til at løse, men er de betingelser, vi har på Bornholm.

Ting koster altså pengeHer må vi så forsøge at appellere til folks godgø-renhed. For at kunne udføre vores opgave, må vi have redskaber og materialer. Trillebøre, river, gre-be, spande, GPSer til at fastslå præcise punkter og en enkelt sodavand i ny og næ til de svedende fri-


villige, må der til. Vores største ønske er i øjeblik-ket en lukket trailer til transport og opbevaring af redskaber.

Et af bestyrelsens medlemmer har som opgave, at søge fonde og andre om midler til vores arbejde. Her har vi allerede fået tilsagn fra et par lokale fon-de og firmaer, så vi har kunnet begynde at udlægge grus og skjulesten. Der skal konstant søges forskel-lige steder, for at det skal kunne løbe rundt, især her i startfasen, hvor der skal anskaffes materiel.

Bestandanalyse 2012Foreningen har her i sensommeren bistået DTU Aqua med bestandanalysen i de Bornholmske vand-løb. Hver dag var der to hold ude at assistere. Det var for mange en rigtig god oplevelse, der nok gav blod på tanden til at fortsætte med at yde noget for vandmiljøet. Under elfiskeriet blev der fundet gan-ske pæne bestande af ørredyngel. Desuden blev der fundet bæklampretter i et par vandløb. Stort set alle

steder blev vi godt modtaget af lodsejerne, der også syntes, at det tjente et godt formål.

SignalkrebsSignalkrebsen er desværre blevet set i et af vore vandløb samt i en mindre sø. Da den jo er en invasiv art, der kan bære på en smitte, som kan udrydde vore naturlige bastand af flodkrebs, skal vi nu til at fiske efter signalkrebsen i nogle af vore vandløb og søer. Her er det også Vandpleje Bornholm, der trækker det store læs.

Naturlig reproduktion af havørrederDet er, hvad vi i bund og grund arbejder for i vore vandløb. Her på Bornholm har det allere-de været sådant i et stykke tid. Vi udsætter ikke fisk, men forsøger derimod at forbedre deres mu-ligheder for at kunne reproducere sig, vokse op og svømme ud i havet, hvor de kan blive til store havørreder.

lyst f iskere og den lokale tv -kanal fulg te interessedede med, da der i sensommeren 2012 blev lavet bestandsanaly -

ser i de bornholmske vandløb for første gang i det te år tusinde. Der blev brag t f lere TV- indslag om elektrof iskeriet,

som afrappor teres i foråret 2013.


På Bornholms 588 km² er der målsætning for ca. 986 km vandløb samt 12 søer.generelt har vandløbene på Bornholm god kvalitet, fordi de fleste vandløb har et naturligtforløb. Det største problem er sommerudtørring.

Den udbredte forekomst af hårde bjergarter på Bornholm betyder, at nedbøren kun tilbageholdes i begrænset omfang i undergrunden.Sammen med de små vandløbs oplande og vandløbenes store fald medfører dette, at nedbøren hurtigt strømmer af. Vandmængden i vandløbene følger derfor generelt nedbørsmængden.

Det betyder, at vandløbene typisk har en meget stor vintervandføring og en meget lille sommer-vandføring, og mange vandløb tørrer helt eller delvist ud i sommerperioden. Kildeudspring fra grundvandsmagasinerne leder vand til vandløbene i nogle områder, hvorved udtørringsrisikoen for disse vandløb mindskes.

Vandløbsstrækningerne omfatter samtlige åbne vandløbsstrækninger foruden visse rørlagte strækninger.

Størstedelen af vandløbene er private.Offentlige vandløb udgør ca. 8 km (1%), de resterende (99 %) er private vandløb.

Der f indes også passageproblemer i de bornhlmske vandløb – blandt andet i form af opstemninger ved vandmøller

eller som her ved et stemmeværk i den yderste del af et større vandløb. Sammen med kommunen har Vandpleje

Bornholm nu skabt f r i passage.


tekst : :

DTU Aquas f iske -

plejekonsulent Jan

Nielsen

www.fiskepleje.dk

Ved at trække opstemningen i bund ved Vilholt Mølle fik gudenåen sit frie løb tilbage

– og sammen med det en spændende og varieret grusbund. Konsekvensen for de vilde

ørreder er både spændende og veldokumenteret. Vilholt Mølle bør danne skole for

fremtidige projekter ved opstemninger.

EffEkTEn Af AT fjErnE En opSTEMning i ET STorT

VAndløB

Opstemningen og møllesøen ved Vilholt Mølle i 2002.

F jernelsen af opstemningen og det genskabte str yg i den t idligere møllesø i 2008 -2009.


SammendragØrredbestanden i Gudenåen er blevet langt stør-re på en flere kilometer lang strækning omkring Vilholt Mølle siden 2008, hvor Naturstyrelsen fjernede opstemningen. Det skabte fri op- og nedstrøms faunapassage og genskabte Gudenå-ens naturlige og hurtigt strømmende løb med go-de gydemuligheder for bl.a. ørred i den tidligere opstuvningszone (fra Vilholt Mølle til et stykke opstrøms Voervadsbro).

Søørreden fra Mossø fandt allerede gydeplad-serne det første år, og der har lige siden været en stor ørredbestand i området. Det gælder både ved Voervadsbro, hvor der tidligere var meget få ør-reder, og nedstrøms forbi Vilholt Mølle til stry-gene ved Møldruphus. Her var der tidligere en del ørreder, men bestanden er nu 2-3 doblet.

Bestanden i området er generelt øget med mindst 4 ørreder for hver meter af Gudenåen, si-den opstemningen blev fjernet. Det interessante er, at det også er sket nedstrøms møllen. Frem-gangen skyldes en større yngelproduktion end tidligere pga. et større antal gydefisk.

Det øgede antal gydefisk skyldes en kombi-nation af en øget overlevelse af vandrende ørred ungfisk (smolt), der nu uhindret kan passere forbi møllen på trækket mod Mossø, samt at de første fisk fra de nye store årgange allerede har gydt.

Resultatet viser betydningen af at fjerne op-stemninger og genskabe fri op- og nedstrøms passage samtidig med, at man genskaber natur-ligt lavvandede gyde- og opvækstområder med frisk strøm i de unaturligt dybe og langsomt fly-dende opstuvningszoner.

Det kan anbefales at gennemføre tilsvarende projekter andre steder, hvor opstemninger hin-drer selvreproducerende fiskebestande. Det er specielt vigtigt i store vandløb, hvor opstemnin-ger spærrer for fiskenes vandring og påvirker sto-re dele af vandsystemet. Etablering af unaturligt stejle omløb med bevarelse af opstemninger og opstuvningszoner vil i bedste fald kun forbedre faunapassagen. Det vil ikke genskabe gode gyde-forhold.

Interesserede kan se en videofilm om fiskeun-dersøgelsen på YouTube (Nielsen 2012). Titlen på filmen er Da ørrederne kom tilbage til Gudenåen omkring Vilholt Mølle, og der er indsat et link til filmen i referencelisten sidst i notatet.

VoervadsbroFiskebestanden er undersøgt i syv år om efter-året (august-oktober) på den samme 160 m lange strækning i 1997-2012 (figur 1). Frem til 2008 blev der stort set ikke fundet ørredyngel, dvs. i den periode, hvor opstemningen ved Vilholt Mølle spærrede for søørredens gydevandringer fra Mossø, og vandet stod unaturligt højt i op-stuvningszonen fra møllen til et stykke opstrøms Voervadsbro. Der var så dybt, at der ikke blev fundet yngel af bækørred (ynglen kræver lavt vand for at kunne overleve). Gydebankerne hav-de sandsynligvis ikke produceret yngel i den tid, dæmningen lå der, dvs. i 142 år.

Fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle i 2008 sænkede vandstanden og skabte en frisk vandstrøm hen over de naturlige gydebanker ved Voervadsbro. Bestanden af ørred udviklede sig

F iskeundersøgelse i gudenåen på det lav vandede str yg ved Voer-

vadsbro Teltplads.


eksplosivt. Allerede i 2009 blev der fundet over 10 ørreder pr. m vandløb, hvilket er en ualmin-delig stor tæthed. Hovedparten var yngel. I løbet af de følgende år er ørredbestanden stabiliseret til at rumme flere årgange med et niveau på ca. 4 ørreder pr. m vandløb. Det er stadig en stor bestand, idet man normalt regner med et mak-simum på 7-8 ørreder pr m vandløb i en bestand med flere årgange (Nielsen 2007).

Strygene ved Møldruphus nedstrøms Vilholt MølleStrygene er landskendte for de fine fysiske for-løb, og der er bl.a. lavet en grundig undersøgel-se af ørredens krav til levesteder på disse stryg (Søholm & Jensen 2003). Frem til 1992 kunne søørreden fra Mossø ikke gyde på strækningen, idet der var opstemninger ved Riværket og Klo-ster Mølle. Ørredbestanden skyldtes således gyd-ning af bækørred. Men i 1992 blev der bygget et omløb ved Riværket og en fisketrappe ved Klo-ster Mølle, og der har herefter været opgang af søørreder, der gyder på strækningen.

Det vides ikke, hvor effektive passagerne er ved Riværket og Kloster Mølle, men der er fan-get en del søørreder ved Vilholt siden 1992.

Fiskebestanden på den samme 600 m stræk-ning er undersøgt 13 gange i perioden 1984-2012 (figur 2).

Der var typisk 1-2 ørreder pr. m vandløb frem til 1992, hvor forekomsten af yngel skyld-tes gydning af bækørred. Efter søørredens første gydning var der lidt mere yngel i 1993. Det var der ikke i 1994, hvor der i marts var et dæm-ningsbrud ved Vilholt Mølle. Her skyllede store mængder sand og slam ned og dækkede de brugte gydepladser, så ørredens æg i gydebankerne dø-de.

I 1999 og 2009 var der ca. 2 ørreder pr. m vandløb. I 2011 og 2012 var bestanden på ca. 6 ørreder pr. m vandløb, altså en 2-3 dobling af det hidtil bedste i de 28 år, bestanden har været undersøgt.

Den øgede yngeltæthed i 2011-2012 tilskri-ves, at der tidligere har været mangel på gyde-modne ørreder, og at flere ørreder end tidligere har gydt siden 2010. Et større antal gydefisk skyl-des formentlig en kombination af følgende:

• en bedre overlevelse af smolt fra Gudenåen opstrøms Vilholt Mølle under trækket gen-nem den tidligere møllesø ved Vilholt Møl-le, idet tabet gns. er på 30 % i møllesøer og 82 % i vandkraftsøer (Aarestrup m.fl. 2004, Nielsen m.fl. 2010).

• at en del ørreder fra den store 2009-årgang og de senere store årgange har gydt fra og med 2010.

Figur 1. Beregnet natur lig ørredbestand ved Voer vadsbro Telt-plads

(antal ørreder pr. m vandløb).

Der bliver ikke sat ørreder ud på strækningen. Bestanden er be -

regnet med meget stor sikkerhed ud fra den såkaldte fangst- gen -

fangstmetode.

ørredyngel f ra gudenåen ved Voer vadsbro

Søørred fra gudenåen.

F iskeundersøgelse på str yg nedstrøms Vilholt

Mølle (Vilholtstr yget ved Møldruphus).


Det vurderes, at åen nu stort set er fuldt besat med ungfisk af ørred, og at der kan forventes flere større ørreder i fremtiden, med mindre fisketryk-ket i Gudenåen, Mossø og evt. andre søer stiger, eller en større del af ørrederne end hidtil bliver ædt af rovdyr som rovfisk, odder, skarv m.fl.

Antallet af ungfisk på strækningen kan ikke forventes at stige væsentligt, idet de fleste egne-de standpladser for yngel vurderes at være besat. Derimod kan antallet af større fisk øges i takt med, at overlevende fisk fra de store årgange øges.

Det skal til slut nævnes, at der ikke er foreta-get en egentlig bestandsanalyse af den genskabte Gudenå i det område, der tidligere var mølledam. Det skyldes, at det blev valgt at udføre effektun-dersøgelserne på de strækninger, der havde væ-ret undersøgt tidligere. Men ørredbestanden på strækningen ved den tidligere mølledam forventes at være relativt stor, idet restaureringen har gen-skabt et varieret og fint ørredvandløb med gode gyde- og opvækstmuligheder. Nu fanges der såle-des en del ørreder ved lystfiskeri, og elektrofiskeri på en kort strækning langs Gudenåens vestlige bred i oktober 2011 viste, at der bl.a. var en del årsyngel af ørred på 11-16 cm.

De øvrige opstemninger i Gudenåens hoved-løb og deres betydning for fiskebestanden beskri-ves ikke i denne artikel, men er bl.a. beskrevet i Nielsen (2004, 2009).

KonklusionMossø er den sø i Danmark, der har de fleste fi-skearter. Bl.a. findes den sjældne søørred i søen, og den er afhængig af at kunne gyde i tilløbene, f.eks. i Gudenåens hovedløb.

Fjernelsen af dæmningen ved Vilholt Mølle i

2008 har genskabt Gudenåens naturligt varierede forløb på en kilometerlang strækning med fri op- og nedstrøms passage ved møllen. Ørredbestanden er nu blevet meget stor i området, og projektet har således været en ubetinget succes for ørrederne. Det samme gælder formentlig for en lang række andre arter af planter, dyr og fisk.

Projektet ved Vilholt har vist, at der manglede gydefisk i området, og at store vandløb kan produ-cere mange ørreder, hvis man genskaber gode for-hold med fri op- og nedstrøms passage samt gode gyde- og opvækstforhold.

Det kan derfor anbefales at gennemføre tilsva-rende projekter med fjernelse af opstemninger andre steder. Det gælder specielt i store vandløb, hvor op-stemninger påvirker lange strækninger. Herved kan der skabes fuldstændig fri op- og nedstrøms fauna-passage til og fra store vandområder samtidig med, at der genskabes gode gyde- og opvækstmulighe-der på kilometerlange strækninger af hovedløbet i de dele af vandløbet, der er påvirket af opstuvning.

Interesserede kan se en videofilm om fiskeunder-søgelsen på YouTube (Nielsen 2012).

Der findes også stalling i Gudenåen, og denne bestand er lige som bestandene i resten af landet gå-et tilbage siden årtusindskiftet. Det er sandsynligt, at skarv og andre fiskeædende rovdyr er årsag til dette. Den øgede ørredbestand i området omkring Vilholt vurderes ikke at være årsag til stallingens til-bagegang, idet der bl.a. var en del stallinger i 2012. En vurdering af bestandstæthederne af stalling frem til 2004 kan findes i Nielsen (1994 & 2004). Status for bestanden i Gudenåen og andre vandløb i 2011 og 2012 kan findes i Jepsen (2012).

Figur 2. Beregnet ørredbestand på Vilholt-str yget nedstrøms Vilholt Mølle (antal ørreder pr. m

vandløb). Der bliver ikke sat ørreder ud på strækningen Bestanden er beregnet med meget stor

sikkerhed ud fra den såkaldte fangst- genfangstmetode


FotosAlle fotos er taget af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk undtagen det neder-ste foto på forsiden, der er taget af Niels Åge Skovbo.

Referencer, som kan findes på internet (se links)Aarestrup, K., A. Koed & T. M. Olesen (2006a): Opstemninger – forarmelse af vandlø-bene. Fisk & Hav, s. 38-43. Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/opstemningerforarmelseafvand-loebene.pdf

Jepsen, N. (2012): Status for stallingen (2012). Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202012/nyheder%20novem-ber/notat_stallingen_2012.pdf

Nielsen, J. (1994): Laksefiskene og kanosejladsen i Gudenåen opstrøms Mossø. Rapport fra Vejle Amt, Teknik og Miljø, 37 sider. Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/1994_laksefiskene_og_kanosejladsen_i_gudenaaen_opstroems_mossoe.pdf

Nielsen, J. (1997): Ørreden som miljøindikator. Miljønyt nr. 24 fra Miljøstyrelsen, 53 sider. Link: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf

Nielsen, J. (2004): Fiskene i Gudenåens vandløb. Statusrapport 2004. Gudenåkomiteens rapport nr. 23. Link: http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fiskene_i_gudenaaens_vandloeb.pdf

Nielsen, J. (2009): Ørredrekord i Gudenåen. Miljø- & Vandpleje nr. 34, side 4-11, udgivetaf Danmarks Sportsfiskerforbund. Link: http://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

Nielsen, J. (2012): Da ørrederne kom tilbage til Gudenåen omkring Vilholt Mølle. 10 minutters video-film. Link: http://www.youtube.com/watch?v=ayE9pqfb1SQ

Nielsen, J., K. Aarestrup & A. Koed (2010): Faunapassageløsninger – en opfølgning på Faunapassageud-valgets arbejde. Notat fra DTU Aqua til Miljøstyrelsen, 35 sider. Link: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquano-tatomFaunapassage26marts2010.pdf

Søholm, M. K. & B. H. Jensen (2003). Ørredens (Salmo trutta L.) krav til de fysiske forhold i store vand-løb med speciel vægt på yngelstadiet. – Habitatsundersøgelse, sammenfatning af eksisterende viden og anbefalinger til forbedring af ørredbestande på udvalgte åstrækninger. Specialerapport, 2. version. Biolo-gisk Institut. Odense Universitet (SDU). Link: www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf



http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202012/nyheder%20november/notat_stallingen_2012.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/nyheder/nyheder%202012/nyheder%20november/notat_stallingen_2012.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/1994_laksefiskene_og_kanosejladsen_i_gudenaaen_opstroems_mossoe.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/stalling/1994_laksefiskene_og_kanosejladsen_i_gudenaaen_opstroems_mossoe.pdf

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1997/87-7810-934-5/pdf/87-7810-934-5.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fiskene_i_gudenaaens_vandloeb.pdf

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fiskene_i_gudenaaens_vandloeb.pdf

http://www.sportsfiskeren.dk/pdf/milj%C3%B8-og-vandpleje-nr-34

http://www.youtube.com/watch?v=ayE9pqfb1SQ

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/EA930CE6-66D9-48BA-A3C4-34263893391C/0/DTUAquanotatomFaunapassage26marts2010.pdf

www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

50 M&V : : TEMA:VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK TEMA: VANDløBSRESTAURERINg Og VæRDIEN AF FISK : : M&V Pb

MILJØ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømaga-sin med fokus på fisk, vand og natur. Udkom-mer elektronisk en til to gange årligt. redaktører:Daniel lindvigdl@sportsfisker forbundet.dk

Kaare Manniche Ebertkme@sportsfisker forbundet.dk

Ansvarshavende redaktør:Ole Wislerow@sportsfisker forbundet.dk

Layout:Søren Astrup Jørgensen udgiver:Danmarks Sportsfisker forbundSkyttevej 4 – Vingsted – 7182 BredstenWeb: www.sportsfiskeren.dkEmail: post@sportsfisker forbundet.dk

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 37 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : JANUAR 2013

forsidefoto: Vandløbsrestaurering i Blykobbe Å. Kaare Manniche Ebert

m&v 37 2013

Documents