m&v 39 2014

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 39 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : MARTS 2014

SØER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE

02 M&V : : SØER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE SØER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V 03

MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE I SØER

til, at søen kun i meget begrænset omfang må være

påvirket negativt af menneskelige aktiviteter. Proces-

sen omkring implementeringen af EU’s Vandrammedi-

rektiv i de statslige vandplaner har indtil videre været

en lang, drøj og møjsommelig omgang. Men den kom-

mende generation af vandplanerne lover godt. Blandt

andet på grund af den omtalte inddragelse af nye kva-

litetselementer, der betyder, at der vil blive arbejdet

mere målrettet i forsøget på at genskabe gode miljø-

forhold i søerne – og alle andre vandområder, der er

omfattet af Vandrammedirektivet.

Den indledende artikel "Fisk som indikator for vand-

kvaliteten" handler netop om Vandrammedirektivet

og inddragelsen af fisk som måleparameter. Artiklen

giver et kvalificeret bud på, hvorledes et standardi-

seret fiskeindeks til søerne kan komme til at se ud.

Der gives et spændende indblik i tankerne bag indek-

set samt en beskrivelse af metoderne, som gør det

muligt at vurdere søernes økologiske tilstand ud fra

fiskebestanden.

Mange af de danske søer har dog brug for hjælp for at

atter at kunne rumme sunde og solide fiskebestande.

DTU Aqua præsenterer i deres artikel om den Fiske-

tegnsfinansierede ”Søhåndbog”, hvordan alle med

interesse i søernes fiskebestande og økologi, ved

hjælp af handlingsorienterede løsninger, kan få iværk-

sat eller selv gå i lag med sørestaurering.

Fiskene har ikke alene stor værdi for naturen, men

også for samfundet. Gordon Henriksen beskriver i

sin artikel, hvorledes lystfiskerne selv kan gå forrest

for at sikre store og sunde fiskebestande i søerne til

glæde for lystfiskere og samfund.

Ikke alle fisk er dog lige velkomne ude i naturen, som

man kan læse om i de sidste to artikler. De giver et

vigtigt indblik i konsekvenser for søernes økologi, når

der pludselig dukker fiskearter op, som ikke hører na-

turligt hjemme i Danmark. Søren Berg giver i sin ar-

tikel nogle bud på, hvad der skal til for at reducere

risikoen for, at de nye arter for alvor vil kunne ska-

be problemer i søerne i de kommende år. Danmarks

Sportsfiskerforbund anser denne udfordring for eks-

trem vigtig og vil derfor fremover rette øget fokus mod

de invasive arter.

God læselyst!

Tekst : :

Kaare Manniche

Ebert og Daniel

Lindvig, Danmarks

Sportsfiskerforbund.

Det er en fornøjelse at kunne præsentere denne nye

udgave af Miljø-og Vandpleje.

Vi sætter denne gang fokus på fiskebestandene og

miljøtilstanden i de danske søer. Årsagen er, at søer,

store som små, er vigtige naturområder og rekrea-

tive åndehuller i landskabet. I Danmark har vi cirka

120.000 søer, der er større end 100 m2. Gennem ti-

derne har de været udsat for en hård belastning af for

store mængder næringsstoffer, hvilket har bevirket,

at mange af de sårbare økosystemer er kollapset.

Søerne er nemlig meget følsomme over for vores på-

virkning. De fysiske og kemiske miljøforhold bestem-

mer i udtalt grad søernes biologiske kvalitet. Forure-

ningen af søerne har øget væksten af planteplankton.

Algerne gør vandet uklart, og vegetationen på søens

bund indskrænkes eller forsvinder helt. Dermed for-

svinder føde og skjulesteder for smådyr og fisk. Sø-

ens naturlige balance skubbes over i en dårlig cyklus,

som fastlåser den i en dårlig miljøtilstand med uklart

vand og lav biologisk mangfoldighed.

Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for sunde,

selvreproducerende fiskebestande i et rent vandmiljø

og i en mangfoldig natur. Det er derfor glædeligt, at

udviklingen i de danske søer støt og roligt er ved at

vende.

De positive vinde, der blæser, er dog ikke kommet

af sig selv. Danmarks Sportsfiskerforbund kæmpede

eksempelvis i mange år for at få fiskene med som

kvalitetselement i vandplanerne, og nu kommer de

så med – både i vandløb og søer. Og det er ekstremt

vigtigt, for sammensætningen af fiskebestandene i

søerne er mindst lige så sigende for miljøtilstanden

som søens sigtdybde, der indtil videre har været an-

vendt som målestok for miljøtilstanden.

Et andet vigtigt fokusområde for forbundet er forvalt-

ningen af fiskeriet i søerne. Et stort set ikke-reguleret

garnfiskeri, som i dag er muligt takket være en ikke-

opdateret lovgivning, kan nemlig både ødelægge mu-

ligheden for at genskabe rene søer og helt eliminere

det store økonomiske potentiale, som lystfiskeriet i

søerne besidder.

Vandrammedirektivets overordnede mål med søerne

er, at de skal være i god økologisk tilstand. Det svarer


MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE I SØER

LEDER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE I SØER

FISK SOM INDIKATOR FOR VANDKVALITETEN Fiskeindekset er ikke alene nyt og spændende, men også et vigtigt redskab i en mere helheds-

orienteret miljøvurdering, som gør det muligt også at vurdere søernes tilstand ud fra søernes

fisketæthed og -sammensætning.

DTU AQUA VISER VEJEN TIL BEDRE FISKERI I SØERNE DTU Aqua præsenterer i deres ar t ikel, hvor ledes alle med interesse i søernes økologi, ved

hjælp af handlingsorienterede løsninger, kan få iværksat eller selv gå i lag med sørestau -

rer ing.

SØFISKERIET HAR STOR VÆRDI Fiskene i søerne har en stor værdi – Gordon Henriksen beskriver her, hvorledes lystf iskerne

selv kan gå forrest for at sikre store og sunde f iskebestande i søerne til glæde for lystf iskere

og samfund.

FREMMEDE FISK I DANSKE SØER Ikke alle f isk er lige velkomne ude i naturen. En stigningen af ar ter, som ikke naturlig t hører

til i Danmark, kan have alvorlige konsekvenser for søernes økologi.

BÅNDGRUNDLING – EN UBUDEN GÆST KIGGER FORBI Hvorledes forholder myndighederne sig, når der dukker nye ar ter op i kommunale vande. Bånd-

grundlingen f ik stor mediebevågenhed, da den dukkede op i regnvandsbassiner i Århus.

02

04

10

16

24

32LYSTFISKERI I SØERNE ER EN VIGTIG RESSOURCE, SOM DYRKES AF MANGE. VAND-RAMMEDIRETIVET VARSLER FORDBEDRINGER – ISÆR NÅR FISKENE FRA 2016 BLIVER MÅLEPARAMETER – MEN DER ER LANG VEJ IGEN, FØR HOVEDPARRTEN AF SØERNE FÅR GOD ØKOLOGISK TILSTAND.


Tekst : :

Torben L. Lauridsen

og Rikke Bjerring,

Institut for Bio -

science, Aarhus Uni -

versitet, Silkeborg.

Indtil nu har myndighederne især anvendt sigtedybden – det vil sige vandets klarhed

– som et udtryk for, om miljøtilstanden i en sø er god. Fremover skal fiskebestan-

dene sammen med alger, vandplanter og bunddyr også indgå som et kvalitetspara-

meter. I denne artikel gives et kvalificeret bud på, hvordan god økologisk tilstand kan

bestemmes ud fra sammensætningen af søens fiskebestand.

FISK SOM INDIKATOR FOR VANDKVALITETEN

Vi er i Danmark forplig t iget t i l at sørge for, at v i får god mil jøkvali tet i vores søer. F iskesammensætningen i søerne

er et godt udtr yk for, hvor god en balance og dermed hvor god en mil jøkvali tet én sø er i.


Tabel 1. Fordeling af de undersøg te søer på søtyper.

F iskeundersøgelserne, som l ig ger t i l g rund for f iskeindekset, er

baseret på stanardiseret f isker i med lange gællenet. Hermed op -

nåes et mål for f isketæthed, ar tssammensætning og stør relser i

søerne.

Den helt afgørende menneskelige påvirkning af søers vandkvalitet og miljøkvalitet er nærings-stoftilførslen. Der er tidligere gennemført analy-ser, som viser, hvordan biologien reagerer på en næringsstoftilførsel i danske søer /1/. Blandt an-det er det tydeligt, at algeopblomstring øges med næringstilførsel, mens undervandsplanterne re-duceres. Der er også vist ændringer i fisketæthed. Således øges tætheden ved øget næringstilførsel, men samtidig sker der også ændringer i fiskesam-mensætningen til fordel for flere karpefisk som skalle og brasen /1/.

VandrammedirektivetI forbindelse med implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv i Danmark, skal miljøkvali-teten i danske søer vurderes på baggrund af al-ger, vandplanter, bunddyr og fisk. Målet er, at kvaliteten i søerne skal være ”God” målt på en

5-delt skala fra ”Ringe” til ”Høj”, hvor ”God” er næstbedste kvalitet. Denne artikel beskriver et forslag til fiskeindeks, det vil sige et forslag til, hvordan resultaterne fra standard-fiskeun-dersøgelser kan anvendes til at beskrive miljøk-valiteten i vores søer. Man har i årevis ofte be-stemt vandkvalitet på sigtdybden, som er et mål for vandets gennemsigtighed, eller ved at måle næringsstofkoncentrationen. Det er derfor nær-liggende at spørge, hvorfor man ikke bare kan fortsætte med det?

Svaret skal findes i, at en god sigtdybde eller et lavt fosforniveau, ikke nødvendigvis behøver betyde en god balance i fiskebestanden eller et alsidigt plantesamfund. En god balance samt ”rigtig” sammensætning af organismegrupper er nødvendigt for at opnå god miljøkvalitet, jævn-før Vandrammedirektivet.

Forskellige søtyperI EU-sammenhæng opdeles søer i forskellige ty-per, afhængig af dybde- og kemiske forhold (ta-bel 1). Af tabel 1 fremgår det tydeligt, at de mest almindelige søtyper i Danmark er den lavvan-dede og den dybe, kalkrige ferskvandssø. Da det kræver et vist antal søer for at kunne gennem-føre analyser til udvikling af et indeks, er der på nuværende tidspunkt kun lavet forslag til fiske-indeks for disse to søtyper. Det vil senere blive

Søtype Antal søer

Fersk, lavvandet, kalkrig 116

Fersk, dyb, kalkrig 45

Fersk, lavvandet, kalkfattig 13

Fersk, dyb, kalkfattig 2

Brak, lavvandet, kalkrig 23

de mest almindelige søtyper i Danmark er den lavvandede og den dybe, kalkrige ferskvandssø


undersøgt, om indekset kan anvendes på andre søtyper.

FangstmetodeFiskeundersøgelserne, som ligger til grund for in-dekset, er fangster, foretaget i 1,5m høje og 30 m lange gællenet, bestående af 12 forskellige ma-skestørrelser fra 5 mm til 55 mm. Garnene bliver

F igur 1. Antal f isk (Total antal) pr. garn i forhold t il indhold af total fosforkoncentration (øverst)

og klorof y l (nederst). F irkant = medianværdier (50 % af obser vationerne ligger under denne vær-

di), lodret te linjer =standardaf vigelse. F igurerne er baseret på de 116 lav vandede søer opdelt i

grupper afhængig af fosfor- og klorof y lkoncentration (se box 1) /2/.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

<11 11-‐23 >23-‐56 >56-‐90 >=90

Total antal fisk pr. garn

Klorofyl (ug pr. liter)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

<25 25-‐50 >50-‐100 >100-‐200 >=200

Total antal fisk pr. garn

Total fosfor (ug pr. liter)

sat i søerne på en standardiseret måde, som er afhængig af søstørrelse og dybdeforhold. I de helt lavvandede søer (dybde under 4,5 m) står gar-nene på bunden. I de dybere søer placeres gar-nene henholdsvis på bunden som flydende garn i overfladen og som ”svævende” garn i vandsøjlen. Herved kommer fangsterne til at repræsentere hele vandvolumen i søerne. Fangsten i garnene giver et godt, standardiseret billede af fisketæt-hed, artssammensætning og størrelser.

Fosfor og klorofylFlere faktorer kan have indflydelse på fisketæt-hed og -sammensætning. Nogle af de bedst for-klarende er fosforkoncentration og klorofylkon-centration (mål for algetæthed). Fra en biologisk synsvinkel er klorofyl vigtig, da den ikke kun er afhængig af næringsindholdet, men også den øvrige biologi i søen. Klorofyl giver derfor et hel-hedsindtryk af systemet og dermed et bedre billede

Fra en biologisk syns-vinkel er klorofyl vigtig, da den ikke kun er afhæn-gig af næringsindholdet, men også den øvrige biologi i søen


F igur 2. Rov f iskevægt i % af total f iskevægt pr. garn i forhold t il indhold af total fosforkoncen -

tration (øverst) og klorof y l (nederst). F irkant = medianværdier (50 % af obser vationerne ligger

under denne værdi), lodret te linjer =standardaf vigelse. F igurerne er baseret på de 116 lav van -

dede søer opdelt i grupper afhængig af fosfor- og klorof y lkoncentration (se box 1).

0

20

40

60

80

100

<11 11-‐23 >23-‐56 >56-‐90 >=90

Rovfi

sk > 10 cm

(%)

Klorofyl (ug pr. liter)

0

20

40

60

80

100

<25 25-‐50 50-‐100 100-‐200 >=200

Rovfi

sk >10

cm (%

)

Total fosfor (ug pr. liter)

Den procentmæssige andel af rov f isk i vægt for hver t garn giver et udtr yk, for hvilken mil jø t il -

stand en given sø falder ind under.


0

2

4

6

8

10

12

TORM

ÅL

HEJREDE SØ

BYN

TANG SØ

SØBY SØ

, MIDTJYLLAND

LOVNS SØ

GENTOFTE SØ

TÅSTRUP SØ

TRYGGELEV N

OR

KRUSÅ M

ØLLESØ

GRÆR

UP LANGSØ

ØRNSØ

STUBBERGÅRD SØ

VALLENSBÆK SØ

LUND FJORD

ENSØ

STEVNING DAM

EJLEM

ADE SØ

HOLME SØ, SJ.

SULDRUP SØ

BAGSVÆRD SØ

HYLKE SØ

LANGÅ SØ

BRASSØ

KLEJT

RUP SØ

LYNGBY SØ

KARL SØ

STUBBE SØ

SNESERE SØ

ØSTRUP-‐GUN

DSØM

AGLE SØ

VESTERBORG SØ

HOSTRUP SØ

ROSENGÅRD SØ

SØGÅRD SØ

, SJÆLLAND

Ind.vid. Biomasse, g

Skalle-‐Brasen, %

Rovfisk, %

Total antal pr. garn

F igur 3. Resultater af det foreslåede f iskeindeks anvendt på et uafhængig t datasæt (data fra søerne er ikke inklude -

ret i datasættet anvendt i udviklingen af indekset). Y-aksen viser totalscoren (0 -12, se ev t. box 2). En total score på

8 eller derover indikerer ”God” eller ”Høj” kvali tet. Far verne indikerer point-bidrag fra den enkelte indikator.

af en søs tilstand end næringsstof alene. Målt som fosfor og som klorofyl er grænsen mellem ”God” og ”Moderat” kvalitet her sat til hhv. 50 µg totalfosfor pr. liter og 23 µg klorofyl pr. liter.

Indikator 1, antal fisk.Den første af fire foreslåede miljøindikatorer for danske søer er det gennemsnitlige antal fisk, fan-get pr. garn. Fiskedata fra de mange søer viser en klar sammenhæng mellem antal fisk og total fos-for koncentration samt klorofylniveau (figur 1). På baggrund af antal fisk pr. garn er grænsen mellem ”God” og ”Moderat” kvalitet sat til 66 fisk pr. garn (se box 1). Af figur 1 kan man også se at nærings-rige søer sagtens kan have fisketætheder helt oppe på 300 fisk pr. garn.

Indikator 2, den procentmæssige andel (vægt-baseret) af rovfisk større end 10 cm.Med rovfisk forstås aborre, gedde og sandart. Re-sultaterne fra de mange søer viser, at når nærings-tilførslen øges, reduceres rovfiskenes procent-andel

(figur 2). Ved at anvende rovfisk over 10 cm fås en bedre sammenhæng med næringsstofberigelsen end ved også at inkludere de små rovfisk. Årsagen kan være, at f.eks. stor år-til-år variation i ynglesucces kan forstyrre signalet i forhold til søens aktuelle miljøtilstand. På baggrund af den procentmæssige andel af rovfisk (vægt) pr. garn er grænsen mellem ”God” og ”Moderat” kvalitet sat til 29 % rovfisk pr.

garn (se box 1), dvs. 29 % og derover viser ”God” kvalitet. For at opnå ”Høj” kvalitet skal rovfiskene udgøre mere end 58 % af den samlede fiskevægt pr. garn (se box 2).

Indikator 3 og 4, skalle-brasen andel og indi-vidvægtUdover de to førnævnte indikatorer foreslår vi også at anvende andelen af skalle og brasen (i vægt) af den totale fiskevægt pr. garn, samt den gennemsnitlige individvægt, det vil sige den totale fiskevægt pr. garn pr. total antal fisk pr. garn. Jo mindre procentandel skalle og brasen udgør af fiskenes samlede vægt og jo større individvægt, jo bedre kvalitet i søen.

Samlet vurdering af miljøkvalitet baseret på fiskeindikatorerPå baggrund af disse fire indikatorer beregnes en samlet økologisk kvalitets værdi (se box 2), således at en samlet score på 8 eller mere er ”God” eller ”Høj” kvalitet. Maksimalscoren er 12 point. Be-tragtes figur 1 og 2, er det tydeligt, at der er stor variation (illustreret ved en stor standardafvigelse) på resultaterne inden for et bestemt fosfor- eller klo-rofyl interval. Det betyder også, at det er med en vis usikkerhed, kvaliteten i den enkelte sø bestemmes. Viser alle fire indeks imidlertid ”God” kvalitet, er det dog overvejende sandsynligt, at det er sandt.

Få arter i indeksetSom det fremgår, er indekset baseret på relativt få arter (tre rovfiskearter og to fredfiskearter). Arterne, som er valgt, er de hyppigst forekommende arter i danske søer. F.eks. forekommer aborre i 90 % af alle de undersøgte søer, mens skalle forekommer i 87 % af de undersøgte søer. I andre nordeuropæiske lande indgår også artsantal eller flere specifikke arter i in-deksberegningerne. Dette er fravalgt i Danmark, da vi har inkluderet mange små søer i undersøgelsespro-

Forvaltningen og ple-jen skal tilsammen resul-tere i ”God” miljøkvalitet i søerne


REFERENCER/1/ Søndergaard, M., Jeppesen, E., Jensen, J.P., Amsinck, S.L., Johansson, L.S., Bjerr ing, R. & Bradshaw, R. 2004. Danske søer og Vandrammedirektivet. Vand & Jord 1: 34 -37

/2/ Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kr istensen, E., Baat-trup -Pedersen, A., Wiberg -Larsen, P., Bjerr ing, R., Fr iberg, N. 2013. Biologiske indikatorer t i l vurdering af økologisk kvali tet i danske søer og vandløb. Aarhus Universitet, 78 s. _ Videnskabelig rappor t f ra DCE-Nationalt Center for Mil jø og Energi nr. 59.

Aborren forekommer i 90% af de undersøg te søer og er der for en af

de få ar ter, der indgår i f iskeindekset.

grammet. Det betyder, at andre faktorer som f.eks. manglende levesteder i søen eller manglende forbin-delse til andre søer eller vandløb ofte er mere begræn-sende for arternes tilstedeværelse end søens kvalitet.

Egen vurderingKan jeg som lystfisker vurdere en søs fisketæthed og dermed miljømæssige kvalitet ud fra fiskebestan-den? Selvom man mener at have et godt billede af, om en sø har høj eller lav fisketæthed, kan man ikke vurdere, om kvaliteten skal vægtes til ”God” eller ”Ringe”, da fangst med stang kan give meget fejlag-tige billeder af tætheden. Derimod kan fangst med stang give et rimeligt billede af, hvorvidt rovfiske-ne udgør en høj procentdel af fiskene i en sø. F.eks. er det kendt, at nogle søer indeholder mange store aborrer. Sådanne søer vil ofte være i en forholdsvis god balance og økologisk tilstand.

Forslaget er foreløbig testet på et mindre antal uafhængige, danske søer (figur 3). Indekset skal også ses i forhold til de øvrige biologiske indeks: alger, un-dervandsplanter og bunddyr, som alle reelt skal vise ”God” kvalitet for at en søs miljøkvalitet samlet kan vurderes som værende ”God”.

Forvaltning i opland og søI sidste ende er det målet, at fiskeindekset, sam-men med resultaterne fra de tre andre kvalitets-

BOX 1 Beregningerne af grænseværdierne er ba -seret på gennemsnitsværdier af medianer for indikatoren i relation t il hhv. Totalfos -for- og klorof y l koncentration. F.eks. er grænseværdien mellem ”Høj” og ”God” kvali tet i lav vandede søer beregnet som gennemsnitsværdien mellem medianvær-dien for den laveste fosforgruppe (0 -25 µg totalfosfor pr. l i ter) og medianværdien for den laveste klorof y lgruppe (0 -11 µg klorof y l pr. l i ter), hvilket giver 52 hvis vi taler om total antal f isk pr. garn (se box 2). Tilsvarende er grænseværdien mellem ”God” og ”Moderat” kvali tet i lav vandede søer beregnet som gennemsnitsværdien mellem medianværdien for den næstlave -ste fosforgruppe (>25 -50 µg totalfosfor pr. l i ter) og median -værdien for den næst-laveste klorof y lgruppe (>11-23 µg klorof y l pr. l i ter) hvilket giver 66 f isk, hvis vi taler om total antal f isk pr. garn (se box 2). Fosforgrupperne er grupperet som følger: 0 -25 µg pr. l i ter, >25 -50; >50 -100; >100 -200; >200 µg totalfosfor pr. l i ter, og klo -rof y l er grupperet som 0 -11 µg pr. l i ter, >11-23, >23 -56, >56 -90, >90 µg klorof y l pr. l i ter.

BOX 2 Forslag t il scor ingssystem og indeks for f isk baseret på fore -komst af total f isketæthed og f iskesammensætning i lav van -dede (maks. dybde under 4,5 m) søer. Totalscoren beregnes ved at summere scoren for de enkelte indikatorer. Totalsco -ren kan ef ter følgende omsættes t il en økologisk kvali tets -klasse, hvor: ”Høj” = 12-11, ”God” = 10 -8, ”Moderat” = 7-6, ”Ringe” = 5 -4 og ”Dårlig” = 3 -0. LAVVANDEDE SØER 3 points 2 points 1 point NPUE, antal <52 <66 <158 %rov f isk >58 >29 >25 %skalle -brasen <35 <64 <68 Individbiom. >79 >52 >30 Total score

elementer (vandplanter, alger og bunddyr), skal danne grundlag for plejen og forvaltningen af oplandet til søen og søen selv. Forvaltningen og plejen skal tilsammen resultere i ”God” miljøk-valitet i søerne.


Tekst : :

Christian Skov, Lene Jacobsen,

Søren Berg, Jan Nielsen og Finn

Sivebæk, DTU Aqua Silkeborg.

Fiskepleje.dk gør viden om fiskeri og fiskepleje i søer let tilgængelig for al-

le. I denne artikel præsenteres Søhåndbogen, som er et handlingsoriente-

ret værktøj til alle, der er interesseret i at lave fiskepleje i de danske søer.

DTU AQUA VISER VEJEN TIL BEDRE FISKERI I SØERNE

Søhåndbogen leverer handlingsorienterede løsninger til, hvorledes vi laver f iskepleje i søerne. Foto: Nicolai Ulrik Hansen


F igur 1. Sådan ser det ud, når man via f iskepleje.dk klikker sig ind

på ”Søer”. Søhåndbogen består af seks undersider, som kor t bliver

introduceret i denne ar t ikel. Hver underside indeholder masser af

v iden om f iskeri og f iskepleje i de danske søer. Viden som vi håber,

lyst f iskere, studerende, of fentlige mil jømedarbejdere samt andre

natur interesserede kan få glæde af.

F igur 2. Undersiden ”Om f iskepleje i søer” beskriver de tre mulig -

heder, der f indes for at lave f iskepleje i søer, samt hvordan man

måler sig tdybden. Det er også her, man kan læse mere om fangst-

journaler og t ilmelde sig som vandmil jøagent.

Lystfiskerforeninger, kommuner og andre, som gerne vil have flere store gedder eller måske mange aborrer i en sø, har fået et nyt digitalt redskab til at forbedre fiskebestandene og dermed fiskeriet. I 2013 publicerede DTU Aqua et nyt afsnit på den populære web-side fiskepleje.dk med speciel fokus på biologi, fiskeri og forvaltning af fiskebestande-ne i danske søer. Søhåndbogen (figur 1) er hand-lingsorienteret og giver mange svar på de konkrete spørgsmål, som lystfiskere og kommuner ofte stil-ler biologerne ved DTU Aqua.

I det følgende vil vi skridt for skridt give en in-troduktion til Søhåndbogens indhold med et håb om, at det kan inspirere lystfiskere, miljømedarbej-dere og andre naturinteresserede til at gå på opda-gelse på de flere hundrede virtuelle sider, Søhånd-bogen indeholder.

Fiskepleje i søer kræver videnDer er forskellige muligheder for at pleje svage fi-skebestande i søer. Inden, man beslutter sig for, hvor, hvornår og hvordan man skal iværksætte fi-skepleje i søer, er viden om søens fiskebestand nød-vendig. Herunder viden om, hvilke fiskearter der lever i søen, og ikke mindst deres udvikling i antal

og størrelse i løbet af tiden. Søer, hvor denne viden er tilgængelig, er dog meget få, for det er ikke ret mange af de danske søer, hvor der jævnligt bliver foretaget standardiserede fiskeundersøgelser.

Udgangspunktet i rigtig mange søer er derfor, at der kun findes meget lidt eller slet ingen viden om fiskebestanden og søernes miljøtilstand.

DTU Aqua lægger nu op til, at lystfiskerne selv bidrager til at forøge den tilgængelige viden om søernes fiskebestande og miljøtilstand. Det kan ske via standardiserede fangstjournaler, som lyst-fiskerne udfylder efter hver fisketur eller via må-linger af vandets klarhed, den såkaldte sigtdybde.

Fangstjournaler giver mere videnFangstjournaler, udfyldt af lystfiskere efter hver fi-sketur, kan over en årrække give nyttig viden om fiskebestandenes ve og vel, f.eks. om antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med,

Inden, man beslutter sig for, hvor, hvornår og hvordan man skal iværk-sætte fiskepleje i søer, er viden om søens fiske-bestand nødvendig


om ydre påvirkninger som for eksempel skarvpræ-dation, mistanke om ulovligt fiskeri eller forurening påvirker bestanden.

DTU Aqua lægger i Søhåndbogen op til, at flest mulige begynder at udfylde fangstjournaler. Som en følge heraf er DTU Aqua i øjeblikket i gang med at udvikle en elektronisk fangstjournal, som skal gøre det nemt for lystfiskere at registrere deres fangster og fiskeindsats i søer, vandløb og hav. Det kan øge vores viden om fiskebestandene i de danske fiske-vande, inklusiv de danske søer, betragteligt.

Standardiserede fangstjournaler har, som alle andre metoder til at opgøre fiskebestande, visse be-grænsninger. Det er for eksempel vigtigt at kende varigheden af hver fisketur for at kunne sammen-ligne fangsterne på kryds og tværs. Man kan for-vente, at en sø, hvor der i gennemsnit bruges ti timer på at fange en gedde, har en lavere tæthed end en sø, hvor der fanges en gedde for hver to timer, der fiskes. Kombinationen af antal fisk fanget og timer, der blev brugt, giver således mulighed for at sam-menligne fangster over tid i en sø eller mellem for-skellige søer. Mere viden om størrelsen på de fisk, der fanges, kan også fortælle noget om, hvordan bestanden trives. Falder antallet af en bestemt stør-relse fisk, kan det skyldes, at der bliver fisket for intensivt, og man kan herefter overveje at regulere fiskeriet. I fangstjournalen er fisketurens varighed

derfor en meget vigtig rubrik at udfylde, også selv om det har været en nul-tur uden fangst.

Det er ligeledes vigtigt at kende noget til den enkelte lystfiskers erfaring med lystfiskeri, som for eksempel hvor mange timer vedkommende årligt er ude med fiskestangen. Erfarne lystfiskere fanger normalt mere pr. time end uerfarne lystfiskere. Der er fokus på disse og flere andre metode-udfordrin-ger under udviklingen af fangstjournalen, som for-ventes at blive lanceret i løbet af 2014/2015.

Lysfiskere kan gøre en forskelEn anden måde, hvorpå lystfiskere eller andre in-teresserede kan bidrage med viden om fiskevandet og dermed forbedre grundlaget for forvaltningen af fiskeriet, er ved at tilmelde sig som såkaldt ”vand-miljøagent”.

Kendskab til søens vandmiljø, så som vandets klarhed, kan fortælle en masse om søens fiskebe-stand. Miljøtilstanden spiller nemlig en stor rolle for, hvilke fisk der kan trives i en sø. Har man pla-ner om at lave fiskepleje i en konkret sø, er det derfor helt afgørende at have viden om søens vandmiljø.

Sigtdybden – det vil sige, hvor klart vandet er – giver viden om søens miljøtilstand. DTU Aqua opfordrer derfor lystfiskere og andre miljøinteres-serede til at blive vandmiljøagenter. Som vandmil-jøagent skal man måle sigtdybden i sin lokale sø et antal gange om året.

Man kan tilmelde sig vandmiljøagent-ordningen via Søhåndbogen (se figur 2). Når man har tilmeldt sig, vil DTU Aqua levere udstyr til og grundig vej-ledning i, hvordan sigtdybden måles.

Tre muligheder for fiskeplejeNår viden om fiskebestandene er indsamlet, og der er konstateret et behov for fiskepleje, er der overordnet set tre måder, man kan forbedre fiske-bestanden og dermed fiskeriet i en sø på (figur 2): 1. Forbedre levestederne for fiskene, for eksem-

pel øge mængden af skjul eller udbredelsen af gydeområder.

2. Regulere fiskeriet på en måde, der sikrer, at flere fisk overlever. Dette kan ske gennem re-guleringer, som foreninger og lodsejere i fæl-lesskab indfører på søen. Det kan være større mindstemål, udvidet fredningstid eller så-kaldte fangstvinduer, hvor man beskytter de største fisk gennem genudsætning.

3. I visse tilfælde udsætte fisk for derved at give bestandene en form for kunstigt åndedræt. Udsætning vil som regel være den sidste af de tre muligheder, man forsøger. Der sættes efterhånden sjældent fisk ud i danske søer, bl.a. fordi udsætning på et sted, hvor leve-vilkårene er dårlige for fisk, ikke vil give det ønskede resultat.

F igur 3. Undersiden "Pleje af f iskear ter" giver v iden om f iskepleje -

mulighederne for de forskellige ar ter i søerne. Fokus er stadig på

”de tre muligheder”, beskrevet t idligere i teksten, her reguler ing af

aborref iskeri.


På undersiden ”Om fiskepleje i søer” kan man læse meget mere om disse muligheder, herunder få en generel beskrivelse af de muligheder, der findes for frivillige fiskerireguleringer samt for forbedringer af søfiskenes levesteder. Her gives også en meget grundig gennemgang af reglerne og lovgrundlaget for for eksempel fiskeriregulering og udsætninger.

Har man herefter brug for viden om fiskeplejen for en helt bestemt art, kan man klikke på ”Pleje af fiskearter”.

Pleje af søens fiskearterForskellige fiskearter har forskellige krav til leve-steder, herunder gydeområder og skjul. Samtidig er forskellige fiskearter mere eller mindre sårbare over for højt fisketryk fra lystfiskere. Undersiden ”Pleje af fiskearter” (figur 3) beskriver for nogle af de mest populære søfisk, hvilke muligheder der findes for fiskepleje for netop den art.

Foreløbig findes der beskrivelser for aborre, brasen, flodkrebs, gedde, sandart, skalle, suder og ål. Listen vil blive udbygget i de kommende år. For søørred, som gyder i vandløb, kan man finde mange forslag til pleje af bestandene andre steder på fiskepleje.dk, f.eks. vedrørende vandløbsrestau-rering.

Som det vil fremgå, når man besøger siden om pleje af søens fiskearter, er der ikke lige meget vi-den om de forskellige arter. Det afspejler, at der især er forsket omkring de mest populære arter, og at man derfor for eksempel kan finde masser af information om gedder og aborrer. Der er generelt lidt mindre viden om, hvordan man laver fiskepleje for arter som skalle og brasen, som alt andet lige er mindre populære blandt søernes lystfiskere.

Fiskeri ef ter ar terEn underside går i detaljer omkring fiskeriet for forskellige arter. Her kan man for hver art læse, om arten er beskyttet af fredningstid og mindste-mål, eller om den må fiskes året rundt.

Man kan også få en introduktion til de fiske-metoder og agn, der oftest bliver anvendt for de

DTU Aqua er i øjeblik-ket i gang med at udvikle en elektronisk fangst-journal, som skal gøre det nemt for lystfiskere at registrere deres fangster og fiskeindsats i søer

enkelte arter. F.eks. bliver nogle arter bedst fanget fra båd, mens andre også bliver fanget fra land.

Endelig kan man for hver art se en statistik for, hvor stor mængde fisk, der årlige landes erhvervs-mæssigt i Danmark (figur 4).

Fiskenes trivsel afhænger af vandmiljøetForskellige fiskearter har forskellige krav til leve-steder. Hvilke fiskearter, der klarer sig godt, af-hænger derfor af søens vandmiljø, dvs. vandets klarhed (sigtdybden), udbredelsen og sammen-sætningen af vandplanter, næringsstoffer i vandet og også af faktorer som søens dybde, størrelse og vandstand, samt om søen har forbindelse til vand-løb. Udsving i for eksempel vandtemperatur og ilt-indhold påvirker også fiskene forskelligt.

En fjerde underside hedder derfor "Vandmiljø i søer" (figur 5) og beskriver, hvordan søens miljø-tilstand påvirker søens fiskearter forskelligt. Her kan man læse, at uklart vand og mangel på bund-planter gør, at nogle fiskearter ikke trives, mens andre klarer sig rigtig godt. I uklare søer er der f.eks. mange små fisk, især skaller og brasener, mens der næsten ingen store aborrer findes. I søer med klart vand er der samlet set færre fisk, men de er til gengæld større, og en større andel tilhører gruppen af rovfisk.

Fiskene påvirker også vandmiljøet. De man-ge fredfisk i den uklare sø, for eksempel skaller og brasener, æder søens dyreplankton. Derfor er der ikke nok dyreplankton til at æde de mange planktonalger, som gror i en sø med mange næ-ringsstoffer. Planktonalger er fritsvømmende, mi-kroskopiske små planter, og det er især de man-

F igur 4. De erhver vsmæssige fangster af aborre i Danmark i hen -

holdsvis salt- og ferskvand (søer), som bl.a. kan ses i søhåndbo -

gen. Det beskrives kor t, om der er særlige forhold at beret te om,

f.eks. i det te t il fælde at hovedpar ten af de aborrer, der bliver fan -

get i ferskvand i de senere år, er fanget i Arresø (i 2013 knap 99

%). Talmater ialet bag statist ikken stammer fra NaturErhver vstyrel -

sens of f icielle landingsstatist ik.


ge planktonalger, som gør vandet uklart. Dette og meget mere kan man udforske på undersiden ”Vandmiljø i søer”.

Sørestaurering og lystfiskeri"Vandmiljø i søer" – undersiden indeholder også en beskrivelse af, hvordan man gennem sørestau-rering kan ændre søens miljøtilstand og dermed også søens fiskebestand.

Ofte vil en sørestaurering være en gevinst for så-vel søens miljøtilstand, som for de fleste af søens lystfiskere. Mange lystfiskere vil nemlig gerne fange store fisk, og de klarvandede søer indeholder næ-sten altid flere større fisk end uklare søer. Det gæl-der for eksempel for aborre, brasen, suder og skalle og formodentlig også gedde. Gedden er dog lidt en outsider, da man sagtens kan finde store og mange eksemplarer i uklare søer. Men de allerstørste ged-der fanges ofte i de relativt klarvandede søer.

En undtagelse kan være medekonkurrencer, hvor det gælder om at fange så mange kilo fisk som muligt. Eftersom der er størst mængde el-ler biomasse af fisk i uklare, næringsrige søer, vil denne type fiskeri ofte have de bedste betingelser i relativt uklare søer.

Det er dog ikke altid en god ide at lave sø-restaurering, for eksempel hvis mængden af næ-ring, der løber til søen og som i første omgang gjorde søen uklar, ikke er afskåret eller markant nedbragt. I de tilfælde vil det ofte det være spild af tid og penge at forsøge en restaurering. Sø-håndbogen giver eksempler på, hvornår det er, og hvornår det ikke er en god ide at lave søre-staurering.

Der vil formodentlig blive udført mange søre-staureringer i de kommende år, så der er brug for fokus på emnet. EU har via vandrammedirekti-vet sat tidsfrister for, hvornår søerne skal være i god økologisk tilstand, og for at opfylde EU’s krav kan sørestaurering være den eneste mulig-hed for de grønne og uklare søer, som er meget hyppige i den danske natur.

På undersiden "Vandmiljø i søer" kan man læse om de forskellige metoder, der bliver taget i brug, når sørestaurering bliver udført i prak-sis. Det gøres samtidig klart for læseren, at det sjældent vil være muligt for privatpersoner selv at udføre sørestaurering, idet det kræver ret om-fattende tiltag og viden. Derfor er det normalt miljømyndighederne, der står for det, men som lystfisker eller miljøinteresseret har man altid mulighed for at gå i dialog med sin kommune omkring mulighederne for sørestaurering.

DTU Aqua håber, at den viden, som lystfisker-ne kommer til at tilvejebringe gennem fangstjour-naler og målinger af sigtdybde, på længere sigt kan vise sig at være et vigtigt aktiv, når beslut-ningerne om sørestaureringer skal træffes.

Alt om fiskenes biologiMan kan finde de fleste danske ferskvandsfisk i vo-res søer. Her findes omkring 40 fiskearter, hvoraf 11 er meget almindelige og lever i op til 80-90 % af alle større søer. De fleste arter findes naturligt i den danske natur, mens nogle er bragt til Danmark fra andre dele af verden (læs mere om dette i artiklen fremmede fisk i danske søer på side 24 i dette num-mer).

En særlig underside hedder derfor "fiskebiologi". Her kan man læse detaljeret om biologien hos nogle af de arter, der lever i vores søer. De er udvalgt, fordi de dels hører til blandt de mest almindelige arter, dels er genstand for fiskeri.

Man kan læse om arternes levesteder, udbredel-se, alder og vækst, formering, føde og adfærd, samt om hvad arten betyder for det omgivende miljø.

Samtidig er forskellige fiskearter mere eller min-dre sårbare over for højt fisketryk fra lystfiskere

F igur 5. På undersiden "Vandmil jø i søer" kan man læse, hvordan

søens mil jø påvirker f iskene, og samtidig hvordan f iskene påvirker

søen. Man kan også f inde masser af v iden om sørestaurer ing, hvor-

dan det foregår, og hvornår det er en god ide.


F igur 6. På de f leste sider i Søhåndbogen kan man f inde svaret på

en række of te stil lede spørgsmål. Her er det på undersiden "F iskeri

ef ter ar ter".

Afsnittene er markant udbyggede i forhold til dem, der tidligere har været på fiskepleje.dk. I de kommende år vil vi løbende udbygge undersiden "fi-skebiologi" med endnu flere arter.

Danmarkskort af viden For at gøre den forskning og de undersøgelser, der danner basis for vores viden, direkte tilgænge-lig rummer søhåndbogen også en underside med en prototype på en såkaldt "Vidensbank". Her vil DTU Aqua løbende samle, hvad der findes af både ældre og nye fiskeundersøgelser samt miljørappor-ter for søer, der er blevet lavet af myndigheder og institutioner rundt om i landet.

Foreløbig er cirka 450 rapporter gjort tilgænge-lige via et klikbart Danmarkskort, hvor man kan finde viden om et specifikt område, man er interes-seret i. Er man for eksempel interesseret i fiskepleje i en bestemt sø, er det godt at starte med at under-søge, hvor meget viden der allerede findes om søen. Det gælder også, hvis man er nysgerrig omkring vandmiljøet eller fiskebestanden i en sø eller måske interesseret i fiskeriets historie.

Vi er overbeviste om, at vidensbanken, som kan sammenlignes med et bibliotek, bliver til stor frem-tidig nytte for alle, private som offentlige, der arbej-der med eller på anden måde er interesseret i fiskeri og miljø i danske søer.

DTU Aqua har netop fået bevilliget midler fra 15. Juni Fonden til at udvikle Vidensbanken yderli-gere, bl.a. med mange flere rapporter

Et værktøj for alleDTU Aquas forskere og fiskeplejekonsulenter er dagligt i kontakt med lystfiskerforeninger, lodseje-re og kommuner fra alle dele af landet, som ønsker viden og rådgivning om fiskepleje, miljøforhold og mulige tiltag for at forbedre fiskeriet i vandløb og søer. Svaret på mange af spørgsmålene vedrørende

søerne er nu samlet og gjort let tilgængelige i digital form via Søhåndbogen (figur 6).

Siderne i Søhåndbogen er desuden opbygget så-dan, at jo dybere, man klikker sig ned i de enkelte emner, jo flere detaljer bliver præsenteret. Målet er bl.a. at give de lokale lystfiskerforeninger den vi-den, der er nødvendig, når de vil tage initiativer til

at skabe et godt fiskeri. Det kan for eksempel være gennem styring af den måde, der bliver fisket på el-ler via anvisninger til, hvordan man kan forbedre vandkvaliteten. Men det kan også være ved at give lystfiskerne mere viden, så de kan gå i dialog med myndighederne og via dette samarbejde få skabt et bedre miljø i søerne.

Selv om siden er målrettet landets lystfiskere, så kan alle, der interesserer sig for fiskeri, fiskepleje og vandmiljø i de danske søer, finde nyttig viden. Det kan være skole- og gymnasieelever samt deres læ-rere, studerende på flere niveauer såvel som miljø-arbejdere hos kommuner, statslige institutioner og lignende.

Forskerne fra DTU Aqua har selv leveret mange af de forskningsresultater, som danner grundlag for informationerne på sitet. Men forfatterne har også i stor udstrækning brugt materiale fra de nu nedlagte amters mange undersøgelser i søerne og anvendt re-sultater fra andre forskningsinstitutioner i ind- og udland, herunder bl.a. DMU (nu DCE ved Århus Universitet).

"Søhåndbogen" er finansieret af fisketegnsmid-lerne på initiativ af Danmarks Sportsfiskerforbund. Hovedforfatterne er: Christian Skov, Lene Jacob-sen, Søren Berg, Jan Nielsen og Finn Sivebæk, alle fra DTU Aqua. Hjemmesiden bliver løbende opda-teret med ny viden. Ønsker du at få meddelelse om ny viden om fiskebestandene i søer så tilmeld dig nyhedsbrevet her: www.fiskepleje.dk/Nyheder

uklart vand og man-gel på bundplanter gør, at nogle fiskearter ikke trives, mens andre klarer sig rigtig godt


Tekst : :

Gordon P. Henrik-

sen, Projektleder

Fishing Zealand.

Den socioøkonomiske værdi af lystfiskeri får større og større opmærksomhed i sam-

fundet, men her er fokus oftest på ørred og laks. Men søfiskeri har faktisk også en

relativ stor værdi for det danske samfund og bør også prioriteres højt. Fishing Zealand

og frivillige lystfiskere er klar til at gøre deres for at sikre bæredygtigt lystfiskeri på

store, sunde fiskebestande i fremtiden. Men det kræver endnu mere, før søerne kan

leve op til deres fulde potentiale.

SØFISKERIET HAR STOR VÆRDI

Lyst f iskeri i søerne har en stor værdi for det danske samfund.


Gedder er guld værd. Beregninger indikerer, at gedder fanget under lyst f iskeri har en værdi på cirka 1.200 kr. pr. kg.

gedde. En f isk som denne bidrager der for med f lere tusinde kroner t i l det danske samfund.

I projektopstarten gik Fishing Zealand under nav-net Havørred Sjælland. Til dels inspireret af suc-cesen Havørred Fyn var ambitionerne at opnå lignende resultater med en lignende organisation på Sjælland. Men under den opbyggende fase blev det klart, at projektet ikke kun skulle handle om havørred og kystfiskeri. Andre fiskearter og andre fiskeformer, heriblandt søfiskeri, var også vigtige, og projektet skulle derfor kunne rumme det hele. Og navnet blev ændret til Fishing Zealand. Man har ikke skruet ned for ambitionerne i forhold til kystfiskeri og vandløbspleje, når det gælder hav-ørred, men har tilføjet adskillige andre områder, herunder søfiskeri.

Søfiskeriet bør prioriteresSøfiskeri udgør en væsentlig del af fiskeriet i Dan-mark. Gedde-, aborre- og sandartfiskeri på lands-plan udgør 8 % af det samlede fiskeri. Søfiskeri efter medefisk udgør 3 %, og hvis man tæller Put & Take-fiskeri med, kan man lægge yderligere 14 % til dette. Altså nøjagtig en fjerdedel af fiskeriet på landsplan. /1/

Selvom havørred og laks får meget fokus, når vi taler lystfiskeri i Danmark, og med god grund, er der også mange lystfiskere, der er meget passione-rede omkring rovfisk i ferskvand. Lystfiskere har længe kunnet konstatere, hvordan mange bestan-

de lider under garnfiskeri og for højt fisketryk, og hvordan forurening og andre miljøproblemer giver fiskene i søerne vanskelige levevilkår. Heldigvis er der dog også positive historier om søer, hvor be-standene er i fremgang – oftest i forbindelse med vande, hvor garnfiskeri er blevet udfaset.

Når det kommer til søfiskeri, er vores bestande på flere måder mere skrøbelige end bestandene i det marine område. Derfor har Fishing Zealand nedtonet søfiskeriet, når det kommer til markeds-føringen af Sjælland som turistdestination i udlan-det, da vandene ikke på nuværende tidspunkt vil kunne bære store masser af lystfiskende turister.

Her fokuseres der i stedet på andre fiskeformer, som bedre kan bære stort fiskepres. F.eks. er et af Fishing Zealands nye tiltag en stor Makrel Festival i Sjællands Odde, der skal holdes i august 2014. Når det så er sagt, er der alligevel enkelte steder, hvor bæredygtig lystfisketurisme i søer godt kan give mening. Men det afgørende er, at det sker på bæredygtig vis, og det er her, problemerne ligger

Søfiskeri udgør en væsentlig del af fiskeriet i Danmark


i dag. Hvis søerne er hårdt pressede af erhvervsfi-skere og lystfiskere, der tager for mange fisk med hjem, og måske endda også har problemer i form af forurening eller andre miljøproblemer, ja så er det ikke nemt at få gode, store bestande, hvor der kan dyrkes bæredygtigt lystfiskeri.

Værdien i søfiskerietDet er efterhånden slået fast, hvor stor en værdi lyst-fiskeri har for det danske samfund, og disse budska-ber kommer heldigvis også ud i medierne, dog typisk er det igen laks og ørred, der fokuseres på. Det er glædeligt, når TV2 Østjylland rapporterer, at hver laks i Gudenåen er 6400,- kr. værd for lokalsamfun-det /2/, eller når P4 kan fortælle, at en stangfanget havørred har en værdi af 3000,- kr. /3/ Undersøgel-ser fra Havørred Fyn viser ligefrem, at havørreden har en socioøkonomisk kilopris på over 2500,- kr. /4/

For laksefiskene er der flere grundige undersøgel-ser, der beviser deres store bidrag til samfundsøko-nomien, men desværre fandtes der ikke mange un-dersøgelser, der understøtter eller beskriver værdien for arter i søerne. Jeg har derfor selv taget initiativ til at få udviklet et estimat på kiloprisen på gedde set fra en socioøkonomisk vinkel, først publiceret på bloggen www.megalops.dk d. 12. maj, 2013 /5/ og senere på www.fishingzealand.dk d. 12. august, 2013 /6/.

Christian Skov, seniorforsker hos DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Fersk-vandsfiskeri og Økologi, har brugt tilgængeligt data til at lave en beregning for at nå frem til et brug-bart estimat på en kilopris på geddernes værdi for det danske samfund. Christian Skov og hans kol-lega Anders Koed nåede frem til en værdi på 1.208- kr. pr. kg for gedden. Det er rapporten fra Mini-steriet for Fødevarer /1/, hvis tal danner basis for denne beregning, og den fulde beregning kan ses på www.megalops.dk eller www.fishingzealand.dk.

Tallet skal ikke ses som en præcis vurdering, men det høje tal viser tydeligt, at gedderne er en værdifuld art for samfundet og dermed en fisk, der også er værd at passe på og prioritere, både for os lystfiskere og for samfundet generelt. Der er ikke foretaget lignende be-regninger for andre ferskvandsarter, men det er sand-synligt, at de også har høje socioøkonomiske værdier.

F iskeri for alle. Vi har plig t t i l at sørge for, at de bløde værdier i form af gode naturoplevelser for børn og unge også

eksisterer i f remtiden.

Bevidstheden om den høje værdi af lystfiskeriet for samfundet er ekstrem vigtig, da penge er et argu-ment, alle kan forstå


For at få et endnu bedre f iskeri i vores søer er det altafgørende,

at der sker på et bæredyg tig t grundlag. F ishing Zeeland arbejder

der for med simple anbefalinger i forhold for valtning af f iskeriet for

netop at sikre, at der er f isk nok t il alle – samt at søernes økosy -

stemer og mil jøet ikke lider last.

Bevidstheden om den høje værdi af lystfiskeriet for samfundet er ekstremt vigtig, da penge er et ar-gument, alle kan forstå. Denne bevidsthed danner grundlag for, at politikere, myndigheder og lokalt erhvervsliv bliver motiverede for at værne om vores vande og prioritere fiskeriet endnu højere, end de gør i dag. En gedde i vandet til glæde for lystfiskere og turister er meget mere værd end en, der bliver fanget i garn og solgt til relativt få kroner.

Derudover er der de mere bløde værdier, der ligger i søfiskeriet i Danmark. Mange børn begyn-der deres fiskeri med f.eks. at fiske efter skaller, og medefiskeri i søerne har også været meget popu-lært blandt unge. Denne værdi er dog meget svær at kvantificere, men den bør ikke undervurderes.

Fokus på værdien i medierneFor at samfundet, heriblandt politikere, kommu-ner og andre myndigheder, indser værdien af lyst-fiskeriet i søerne, kan det være en fordel at sprede budskabet om denne socioøkonomiske værdi via medierne. Beregninger og ”kiloprisen” på de 1208 kroner er således blevet udbredt via Fishing Zea-lands arbejde i flere landsdækkende medier. Dette gælder radioprogrammet ”Smutvejen” på P4 og tv-programmerne ”Fangstgaranti” og ”Nak & Æd” /7/. Med en artikel i Børsen med titlen ”Genudsatte gedder er guld værd” /8/ kom den økonomiske dis-kussion af værdien af fiskeri efter gedder i landets største finansavis og dermed et sted, hvor værdier, tal og økonomi diskuteres og ikke mindst læses af mange og indflydelsesrige personer. Disse tiltag kan forhåbentlig bane vej til at danne en bevidst-hed om og dermed også regulative ændringer, som konkret kan forbedre mulighederne for bestande-ne. Men lystfiskerne har ikke lyst til at vente på den lange, seje bureaukratiske proces og tager allerede nu sagen i egen hånd.

Lystfiskere lægger bånd på sig selvSelv om vi lystfiskere er ”brugere” af naturen, an-ser vi i høj grad også os selv som ”beskyttere” af den, forklarer formanden i Danmarks Sportsfi-skerforbund, Verner Hansen, i et interview i Na-tur og Miljø /9/. Da Danmarks Sportsfiskerfor-bunds forløber, Dansk Sportsfiskerforening, blev etableret i 1926, havde de mottoet: ”Værn vore vande”, længe før miljøbevidsthed og mere mo-derne udtryk såsom bæredygtigt lystfiskeri dyk-kede op. Lystfiskernes holdning dukkede op ved deres store frivillige natur- og miljøindsats, men også ved de krav, vi stiller til os selv. F.eks. er der i rigtig mange foreninger indført strengere krav til mindstemål og fredningstider, end dem fiskerilov-givningen stiller. Mange lystfiskere sætter også en del af deres fisk ud igen, så der er nok til fremti-dige bestande.


Især inden for fiskeri efter rovfisk i ferskvand er ”Catch and Release” og bæredygtigt lystfiskeri i stor fremgang. Mange konkurrencer i ferskvand er gået over til ”No kill”, hvor fotodokumentation er nok til at sikre en præmie for en stor fisk. Og selvom vi lystfiskere går forrest og tager ansvar for vores egne handlinger, så er der mange, der ønsker kraftigere restriktioner – også på os selv. Mange lystfiskere ønsker øget kontrol og skrappere regler og restriktioner for hjemtagning af fisk. Dette er en helt unik situation. Man er ikke vant til at befolk-ningsgrupper ønsker stærkere begrænsninger af de-res egne aktiviteter ved lov og restriktioner. F.eks. hører du næppe mange rygere, der ønsker skrappe-re regler, mountainbike-cyklister som vil have færre skove de må cykle i osv.

Men mange lystfiskere mener, at vi bør tage meget færre fisk hjem fra søerne. Ikke at der er no-get galt i at tage nogle fisk med hjem til gryderne,

men at det skal foregå på en forsvarlig og bæredyg-tig måde, hvor man ikke bare kan tage kølebokse med fisk hjem, når man lige rammer en god dag. Flere lystfiskere kommer måske fra andre kulturer og har ikke nødvendigvis disse holdninger med sig hjemmefra, og derfor kan det være nødvendigt med mere oplysning og kraftigere restriktioner.

I USA og Canada er der strenge krav om fred-ningstider, antal fisk, der må hjemtages, og såvel mindste- samt maksimalmål. Over there har de indset den samfundsmæssige værdi af bæredygtigt fiskeri, og det bør vi i højere grad også tage hensyn til i Danmark. ”Baglimits” er et begreb, der dækker, hvor mange fisk der må hjemtages per dag af en fi-sker. Herhjemme kunne man f.eks. ved lov indføre, at man max måtte hjemtage 2 gedder og 2 sandarter og 10 aborrer per dag. På Tuel Sø er der bl.a. ob-serveret fiskere med kølebokse fulde af sandart, og dette kan en lille sø ikke bære i længden. Og det er

I USA har man fået øjene op for, at der er mange penge i lyst f isker fangede f isk. Der for er

mange ar ter i de amerikanske søer, som man kun må fange på stang. Erhver vsf iskernes garn er

simplethen for dyre og ødelæggende for økosystemerne.


heller ikke det, der bør være formålet med en fiske-tur på søen.

Lige så bør man også kigge på maksimalmål el-ler vinduesmål for fisk. Mindstemål kan sikre, at den enkelte fisk når at vokse sig stor nok til at kunne videreføre arten, men er også indirekte med til at øge fokus på de store individer. De store individer er ikke blot de sjoveste at fange. De producerer ge-nerelt langt flere og større æg end mindre af samme art. Ynglen, der klækker fra store æg, har også langt bedre overlevelseschancer end de, der kommer fra mindre æg /10/. Derudover er flere arter også flere-gangsgydere, hvis de får mulighed for det. Det er også sandsynligt, at de største individer har gode gener, som har sikret det enkelte individ et lang overlevelse og dermed gener, vi gerne ser går videre i fremtidige bestande. Derfor ville det være en stor fordel at indføre maksimalmål.

Enkelte foreninger har efter diskussioner på bestyrelsesmøder indført maksimalmål og/eller baglimits på rovfisk i deres søer. Fishing Zealand arbejder på at fremme denne proces og på at gøre det lettere for alle. I samarbejde med biologer, Dan-marks Sportsfiskerforbund og flere foreninger på Sjælland, heriblandt Lystfiskeriforeningen, Fiske-ringen, Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg og Høng Sportsfiskerforening, er

Fishing Zealand ved at udarbejde et regelsæt, som alle foreninger på Sjælland kan indføre på deres vande. Dette regelsæt vil både indeholde baglimits og vinduesmål for gedde, aborre og sandart og for-ventes klar i løbet af foråret, med en udførlig beskri-velse af, hvorfor netop dette anbefales. Fishing Zea-land vil bl.a. uddele gratis målebånd med reglerne skrevet på, som frit kan benyttes af alle foreninger på Sjælland.

I USA og Canada er denne slags regler indført på stort set alle de mest populære arter, og ikke nok med det, de bliver også håndhævet ved hjælp af kon-trol og bøder, noget der i den grad mangler i Dan-mark. F.eks. er jeg selv kun blevet tjekket en gang ud af mange hundrede fisketure i Danmark.

Erhvervsfiskeri på søerne skal begrænsesI USA skelnes der også mellem værdien af en fisk, fanget på stang eller i net. Arter som smallmouth og largemouth bass i ferskvand og redfish, snook og striped bass i saltvand har Gamefish status, hvilket betyder, at de kun må fanges på fiskestang, og aldrig i net eller af erhvervsfiskere. Dette er be-stemt noget, som bør overvejes i Danmark på flere arter, og i ferske vande er det særligt oplagt. Dan-marks Sportsfiskeforbund er inde på det spor med et forslag til forbud mod brug af garn og ruser i

Aborrer såvel som gedder og sandar t er blandt de ar ter som F ishing Zealand gerne vil indføre bæredyg tige fangstbe -

grænsninger på i samarbejde med de sjællandske foreninger. På denne måde kan f iskeriet dyrkes mere bæredyg tig t

– samtidig med der stadig kan hjemtages f isk t il gr yderne.


GORDON P. HENRIKSEN Gordon P. Henriksen er projektleder og kommunikationsansvarlig for F ishing Zea-land. Han er bosat i Lejre og dyrker et meget alsidig t f iskeri på hele Sjælland. Gordon sidder i bestyrelsen i Roskilde og Omegns Lystf iskerklub og arbejder som selvstændig med formidling af lyst f iskeri og bæredygtig lyst f isketurisme. Han med-virker i f lere tv -programmer, bl.a. på DR2 og National Geographic Channel, skriver og fotograferer for adskillige danske og udenlandske medier og blogger også på sin side www.megalops.dk. Gordon har fokus på at udbrede f iskeglæde, moti -vere nye lystf iskere samt på at skabe opmærksomhed på de mange værdier, lyst f iskeri bidrager med til samfundet.

ferskvand og dermed et stop for omsætning af søer-nes rovfisk. Når fiskene med al tydelighed har så høj en socioøkonomisk værdi, og bestandene i søer er så skrøbelige, så bør man undersøge om Gamefish status, kunne være den rigtige løsning i Danmark.

Et glimrende eksempel herhjemme er, at lystfi-skere på Tissø kan fortælle om meget direkte sam-menhænge mellem manglen på erhvervsfiskeri og succes med lystfiskeriet. Et forbud mod trawlfiskeri og stop af erhvervsfiskeri efter et dødsfald hos søens eneste erhvervsfisker har resulteret i en meget stor vækst af rovfiskebestandene, og søen har siden leve-ret utrolige fangster af gedder i den helt store kali-ber. Denne sø kan fremhæves som tydeligt eksempel på den negative effekt af bare en enkelt erhvervsfi-sker med en begrænset indtægt – og hvor godt fiske-riet kan blive, når det stopper /11/.

Fremtiden for søerne i DanmarkSå hvordan ser fremtiden ud for de danske søer? Lys, hvis du spørger mig. Hvis fiskeriet med garn i søerne begrænses eller stoppes helt, hvis vi passer på miljøet og lystfiskeriet foregår på en bæredygtig må-de uden overdreven hjemtagning af fisk, ja så er der et kæmpe potentiale i søfiskeriet i Danmark – både når det gælder socioøkonomiske værdier for sam-fundet, bl.a. i form af turisme – men ikke mindst for en masse gode oplevelser derude for borgerne. Men det kræver en stor indsats fra alle, før vi når dertil. Fishing Zealand kæmper for det og tror på, at det vil lykkes.

Gordon P. Henriksen udnytter ofte sin optræden i medierne til en form for lystfiskerlobbyisme, der bl.a. skal skabe forståelse

i samfundet for de store værdier lystfiskeri bidrager med til samfundet. Her deltager han f.eks. i DR2 programmet Nak & Æd,

hvor der blev tid til en længere snak om Catch & Release, Bæredygtigt Lystfiskeri og den socioøkonomiske kilopris for gedder.


FISHING ZEALAND Fishing Zealand er en kompleks organisation, der består af flere kommu-ner, adskillige turistråd, Danmarks Sportsfiskerforbund, lokale virksomhe-der, foreninger og en masse frivillige lystfiskere. Bæredygtigt Lystfiskeri er nøgleordet, og det handler først og fremmest om at forbedre naturen, vandmiljø og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne. Men det handler også om at udvikle sportsfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv og om at generere lokale indtægter i forbindelse med lystfisketurisme.Fishing Zealand samarbejder med turistrådene og erhvervsrådene i de forskellige kommuner for at skabe flere besøgende lystfiskere og derved øget indtægt i regionerne – men fokus er altid på, at det foregår på en bæredygtig måde. Benyttelse af naturen går hånd i hånd med beskyt-telse af naturen. se mere på www.fishingzealand.dk

FAKTABEGREBERMINDSTEMÅL: Fisk under denne længde må ikke hjemtages. I dette tilfælde fastsat ud fra forsigtig-hedsprincippet, nemlig at alle gedder, sandarter og aborrer, som minimum har gydt én gang. Helst flere gange, da gydningen kan mislykkes. Sikrer desuden, at fiskene har en større chance for at opnå deres maksimale vækstrate. De statslige mindstemål er fastsat efter, at fiskene i de fleste vande i teorien har haft en mulighed for at gyde mindst én gang, men ved hurtigtvoksende bestan-de, vil fiskene kunne nå over mindstemålet før de er kønsmodne. Derved risikerer de at blive opfisket inden de har nået at reproducere sig.

MAKSIMALSTØRRELSE: Fisk over denne længde må ikke hjemtages. Dette sikrer en vigtig andel af såkaldte mega spawners, der muligvis bidrager med gode gener, flere æg under gydningen samt i nogle tilfælde større æg og bedre timing for gydningen, der alt sammen i sidste ende medfører en højere klækningsrate og overlevelse af ynglen. Det sikrer desuden de helt store trofæfisk, der gør fiskeriet ekstra attraktivt for de fleste lystfiskere. Trofæfiskene er desuden gode til at promovere fiskevande samt de foreninger der har fiskeretten. Alt sammen noget der desuden kan være med til at øge omsætning og tilflytning i lokalmiljøet.

VINDUESMÅL, HJEMTAGNINGSVINDUE OG FANGSTVINDUE: Et fastsat længdeinterval hvori man kun må hjemtage fisk, ofte begyndende ved mindstemålet for den pågældende art op til mak-simalstørrelsen. Altså en kombination af mindste-mål og maksimalstørrelse.

BAG LIMIT: Det maksimale antal fisk der må hjemtages pr. person pr. dag. Mindstemål, mak-simalstørrelse og vinduesmål har erfaringsmæs-sigt væsentlig mindre effekt, hvis de ikke bruges i kombination med en hjemtagningsbegrænsning (bag limit). Er med til at forhindre, at bestanden ved et pludseligt stort fisketryk ikke kollapser ”over night”. Sikrer, at man bedre kan beregne, hvor meget der maksimalt bliver hjemtaget. Mindsker risikoen for hjemtagning til andet end eget forbrug.

REFERENCER/1/ Rønnest, A. K. et. al. 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lystfiskeri i Danmark– Hvem? Hvor meget? Hvordan?/2/ www.tv2oj.dk/artikel/159915:Favrskov--Lakseventyr-giver-millioner/3/ P4 – lydklippet findes ikke længere online./4/ Lerkenfeld, M. et. al. 2013. Sølv er guld værd i de fynske vandløb, miljø- & vandpleje nr. 37, januar 2013/5/ www.megalops.dk/kiloprisen-pa-gedde-er-over-1-200//6/ www.fishingzealand.dk/gedde/kiloprisen-pa-gedde-er-over-1-200//7/ www.dr.dk/tv/se/nak-aed/nak-aed-en-gedde-5-10//8/ Gullev, B. F. 2013. Genudsatte gedder er guld værd, Børsen d. 25 okt./9/ Henriksen, G. P. 2013. Lystfiskerne er et gode for den danske natur, Natur og Miljø #2, 2013/10/ Birkeland C. & Dayton P.K.,2005. The importance in fishery management of leaving the big ones. TRENDS in Ecology &

Evolution 20, 356–358./11/ Henriksen, G. P. 2013. Tissø: Storgedderne rige, Fisk & Fri 2013

Foto

: M

ort

en

Je

ns

en


Tekst : :

Søren Berg, senior-

forsker, DTU Aqua

Silkeborg.

Igennem de seneste 450 år har vi oplevet en tydelig stigning i antallet af fiskearter,

man kan træffe i vores søer og vandløb. Stigningen skyldes, at der dukker arter op,

som ikke naturligt hører til i Danmark. Denne artikel beskriver, hvordan og hvorfor

fisk fra fremmede lande ender herhjemme. Dernæst gives en mere detaljeret beskri-

velse af udviklingen og de tendenser, der fremhersker inden for emnet. Endelig gives

der er bud på fremtidige forhold, hvis der ikke gribes ind sammen med et forslag til,

hvilke tiltag der skal til for at vende udviklingen.

FREMMEDE FISK I DANSKE SØER

Græskarpens oprindelige udbredelsesområde er de større f lodsystemer i Sibir ien og Kina. Her fra er den blevet

spredt t i l f lere hundrede lande blandet andet i forbindelse med grødebekæmpelse. Foto: Mor ten Svarer


Karpen er sandsynligvis den første, f remmede ferskvandsar t, som er blevet impor teret t i l Danmark. Det skete om -

kr ing år 1550, og formålet var at opdrætte karper t i l konsum.

Antallet af fisk man kan finde fritlevende i søer og vandløb herhjemme er steget med cirka 50 % i lø-bet af de seneste 450 år. Det er sket på trods af, at vi i samme periode har set nogle få naturligt hjem-mehørende arter forsvinde. Den udvikling er der helt entydigt én bestemt årsag til: Mennesket.

Dels har vi stor appetit på helt bevidst at flyt-te levende fisk rundt i verden. Men vi flytter også mange andre ting, og somme tider kommer der blinde passagerer med i de transporter.

Fisk adskiller sig på det punkt ikke væsentligt fra andre grupper af dyr eller planter. Helt generelt oplever man, at et stadigt stigende antal fremmede arter dukker op i den danske natur. Men årsagerne til, at de fremmede arter af ferskvandsfisk havner i naturen, er vidt forskellige. Det er ligeledes meget forskelligt, om de fremmede arter påvirker deres nye omgivelser mærkbart eller ikke.

Hvordan spreder fisk sigPå verdensplan er mængden af mennskeskabte flytninger af fisk enormt. Antallet af historier om, hvordan disse flytninger har haft uventede konse-kvenser, er næsten lige så store. Desværre er effek-terne i ganske mange tilfælde negative. I mindre skala er forholdene i Danmark de samme. Men hvorfor sker alle disse flytninger?

Frisk fisk når du har lyst!Fisk har meget langt tilbage haft stor betydning som næringskilde for os mennesker. Fisk må,

sammen med muslinger og lignende, betragtes som en væsentlig årsag til, at forhistoriske bo-pladser i Danmark meget ofte blev anlagt ved vandet, enten ved kysten eller ved en større sø eller å. Så var spisekammeret lige udenfor døren.

Men mange fiskearter foretager årstidsbe-stemte vandringe, og en boplads har derfor kun-net opleve, at fangstmulighederne i nærheden kunne svinge med årstiden. Hvordan kunne man så have frisk fisk "på lager" når muligheden for fangst var dårlig? En oplagt mulighed var at fan-ge dem og opbevare dem levende i en dam, ved siden af huset eller landsbyen. Et sted hvor de let kunne hentes, når der var behov for dem på mid-dagsbordet.

Det er sikkert også hændt, at fiskene i sådan en dam pludselig har vist sig at blive til flere. De formerede sig, og der kunne høstes igen og igen fra dammen. Dermed var begrebet aquakultur eller dambrugsdrift opstået. Det har formentlig også hurtigt vist sig, at nogle fiskearter bedre end andre egnede sig til livet i en mindre dam.

Når mennesker, der kendte til den form for dambrug, rejste et nyt sted hen for at slå sig ned, havde de naturligvis lyst til at tage den rigtige fi-skeart med sig for at have den i et nyt dambrug. Mennesker kan også have haft inspirationen til dambrugsdrift med hjem fra lange rejser – og hertil måske også den rigtige fiskeart.

I denne historie ligger kimen til mange af de flytninger af fisk, som kan tilskrives mennesker.


Et af de tidligste eksempler er karpen, som allerede i romerriget blev holdt i dambrug i Europa.

Den ”værdiløse” sø uden fiskEn anden årsag til at flytte fisk, også med udspring i menneskets behov for føde, har været, når vi stødte på søer, der af geologiske/geografiske årsager ikke indeholdt fisk, eller kun var befolket med arter uden fiskerimæssig værdi. En sådan sø var jo med dati-dens øjne værdiløs. Et tidligt eksempel på den type flytninger findes i Norge. Her er der fundet en rune-sten fra 1100-tallet, som bar indskriften: ”ailifr alkr bar fiska i raupo sio”, eller oversat: ”Eilif Elg bar fisk til Rausø”. Det har helt tydeligt været en stor dåd, Eilif her lavede, når den ligefrem var værd at ”skrive hjem om”.

Fisk til pyntDen tredje grund til, at vi mennesker flytter rundt på fisk, kan betegnes som ornamental. Vores brug af fisk som levende billeder i havedamme og akvarier er kendt langt tilbage og er i dag mere udbredt end no-gensinde før. Arterne hentes fra alle verdenshjørner, og udvælges især på grund af udseende. Desværre sker det også ofte, at vi bliver trætte af at passe dem. For mange mennesker kræver det i dén situation me-re end stor overvindelse blot at slå dem ihjel. I stedet sætter de meget tit fiskene ud i den nærmeste sø eller

å. Egentlige tropefisk vil naturligvis ikke overleve ret længe i en dansk sø, men af og til klarer akvariefisk sig rigtig godt i de nye omgivelser og danner store, livskraftige bestande, der spreder sig yderligere.

Hovsa!Foruden de ovennævnte helt bevidste udsætninger, er der en type flytninger og udsætninger, som kan betegnes som regulære uheld. Et klassisk eksem-pel er, når et antal fisk af en bestemt art flyttes og sættes ud et nyt sted. Skjult mellem disse fisk flyt-ter og udsætter man uforvarende eksemplarer af en anden art. Der er også eksempler på, at fisk er blevet flyttet langt omkring i verden i fragtskibes ballastvand. Eksempelvis blev den sortmundende kutling sandsynligvis flyttet fra sit oprindelige ud-bredelsesområde (Sortehavet) til både Nordeuropa og USA på dén måde. Fisk bliver somme tider og-så flyttet overraskende langt omkring, for at blive brugt som agn ved fiskeri. Har man ved dagens slutning stadig levende agnfisk til overs, bliver de måske hældt ud i den sø, man har fisket i. Ikke overraskende er de utilsigtede smuttere som oftest dårligt dokumenterede.

Fisk som redskabEndelig er der udsætning af fisk med det formål at regulere miljøtilstanden i en sø eller å i en ønsket retning. Et kendt eksempel er udsætning af græs-karper til bekæmpelse af undervandsplanter.

Nationale fly tninger af f iskNår man ser på det naturlige udbredelsesområde for de hjemmehørende ferskvandsfisk i Danmark, bemærker man straks, at der både findes arter, der er udbredt i hele landet (f.eks. skalle eller abor-

re) og arter, der kun findes i en bestemt landsdel (f.eks. stalling i Vestjylland eller pigsmerling, der har en sydøstlig udbredelse (Fyn, Sjælland, Lol-land og Als). De forskelle i udbredelse skyldes dels, at der efter sidste istid har været forskellige indvan-dringsveje til Danmark og dels, at ikke alle arter har samme evne til at vandre eller sprede sig. De forskellige hjemmehørende fiskearters udbredelse er på den måde med til at understrege de forskel-lige landsdeles geologiske historie og bidrager til deres biologiske særpræg.

De fremmede arter af ferskvandsfiskI alt lever der i dag 38 arter af ferskvandsfisk i Danmark, som kan betragtes som naturligt hjem-

Billede 2: Sølvkarusse eller guldf isk var den første pr ydf isk, der

blev brag t t i l Danmark. Når guldf isk undslipper t i l naturen og parrer

sig t i l fældig t, taber de i løbet af få generationer de gyldne far ver

og ligner heref ter vores hjemlige karusse meget.

omkring hver tredje fiskeart, man kan træffe, er en fremmed art


Dansk artsnavn Latinsk artsnavn Oprindelse Første fund Formering obs. i DK Formål

Karpe Cyprinus carpio Asien/Donau Ca. 1550 Ca. 1550 Opdræt

Sølvkarusse Carassius auratus Asien 1737 Ca. 1737 Prydfisk (guldfisk)

Regnbueørred Oncorhynchus mykiss Nordamerika 1894 1981-82 Opdræt

Kildeørred Salvelinus fontinalis Nordamerika 1894 Ca.1910 Opdræt

Stormundet ørredaborre Micropterus salmoides Nordamerika 1901 1902** Udsætning / prydfisk

Fjeldørred Salvelinus alpinus Arktis og subarktis 1910 Ingen formering Opdræt

Dværgmalle Ameirus nebulosus Nordamerika Ca. 1940 2002 Prydfisk

Græskarpe Ctenopharyngodon idella Asien 1968 Ingen formeringPlantebekæmpelse/ prydfisk

Malle Siluris glanisMellem+Østeuropa/Sydsverige

1970’erne 2007 Prydfisk/udsætning (ulovlig)

SølvkarpeHypophthalmichthys molitrix

Asien Ca. 1980 Ingen formeringBekæmpelse af plank-tonalger/prydfisk

Lille Hundefisk Umbra pygmae Nordamerika 1980’erne 1980’erne Prydfisk/måske agnfisk

Bitterling Rhodeus amarus Central- og Østeuropa 1995 1995 Prydfisk

Diamantstør Acipenser gueldenstaedtiiKaspiske Hav/Sorte-havet

1995* Ingen formeringPrydfisk/udsætning i Put & Take

Båndgrundling Pseudorasbora parva Asien 2001 2001 Prydfisk

Sterlet Acipenser ruthenusKaspiske Hav/Sorte-havet samt dele af Sibirien

2005* Ingen formering Prydfisk

Solaborre Lepomis gibbosus Nordamerika 2005 2006Prydfisk/bekæmpelse af karpelus

Sibirsk stør Acipenser baerii Nordøstlige Sibirien 2006* Ingen formeringPrydfisk/udsætning i Put & Take

Pukkellaks Oncorhynchus gorbuscha Nordlige Stillehav 2007* Ingen formering Spredning via havet

Sortmundet kutling Neogobius melanostomusKaspiske Hav/Sorte-havet

2008 (Ved Bornholm)2009 Talrig marint, sjælden i ferskvand.

Indslæbt til Østersøen (polsk farvand). Spredt via havet til Danmark.

Stjernestør Acipenser stellatusKaspiske Hav/Sorte-havet

2010* Ingen formering Prydfisk

Beluga stør Huso husoKaspiske Hav/Sorte-havet

2011* (2007 hav) Ingen formering Udsætning i Put &Take

Tabel 1. Liste over f remmede f iskear ter, der er fundet i vore søer og vandløb, inddelt ef ter årstal for første udsætning

(hvor det kendes) eller første fund. Udarbejdet på grundlag af data fra projek tet Atlas over danske ferskvandsf isk. *

Kun fund af få eksemplarer. ** Ar ter, der er udsat og har formeret sig, men som at ter forsvundet.


mehørende. Hertil kommer mindst 21 såkaldt indslæbte eller fremmede arter, således at man altså i alt kan træffe tæt ved 60 fiskearter i vo-re ferske vande. Med andre ord er omkring hver tredje fiskeart, man kan træffe, en fremmed art, hvilket må siges at være en betydelig andel. Antal-let af fremmede fiskearter stiger også hele tiden. Det er således kun tre år siden,at art nummer 21 første gang blev fundet i ferskvand herhjemme ef-ter sin rejse gennem Europa (Tabel 1).

Disse 21 arter af ferskvandsfisk er kommet hertil på forskellig måde og af forskellige årsager. Samlet repræsenterer de faktisk alle de årsager til flytning af fisk, som er beskrevet ovenfor (Tabel 1).

Udvikling 1550-2013Ser man på hvornår de forskellige fremmede arter er kommet til Danmark, er der et tydeligt møn-ster. Fra en meget langsom start efter at den før-ste art, karpen, blev bragt til Danmark omkring 1550, er hastigheden, hvormed nye arter dukker op, øget betydeligt. Næste art, sølvkarussen eller guldfisken, blev første gang importeret til Dan-mark næsten 200 år senere i 1737. Herefter skal vi 150 år frem til slutningen af 1800-tallet, hvor to arter, regnbueørred og kildeørred ankommer. Men siden år 1900 og især efter 2. verdenskrig, er det gået stadigt hurtigere. Fra 1960 til 2000 blev vores ferske vande beriget med seks nye arter, og

F igur 1. v iser udviklingen i antal nye ar ter af ferskvandsf isk, der er fundet i den danske natur i per ioden 1500 – 2013.

F iguren er inddelt i 10 års perioder.

Billede 3: Den brune dværgmalle stammer fra Nordamerika. Den bruges især som havedamsf isk

og blev i 1930’erne for første gang fundet i en dansk sø. Den kan formere sig herhjemme, men

forekommer for tsat meget sjældent.

0

2

4

6

1500 1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000

Ant

al n

ye a

rter

År

Tidspunkt for første udsætning / fund i naturen

0

2

4

6

1500 1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000

Ant

al a

rter

År

Tidspunkt for første observation af gydning i naturen


siden år 2000 har ikke mindre end otte nye arter indfundet sig (figur 1).

Som nævnt ovenfor er det ikke alle de nye arter, som også kan formere sig i vores natur. Det kunne eksempelvis karpen og sølvkarussen godt. Den sid-ste endda med så stor succes, at den i dag vurderes til at være den fremmede art, som har den største udbredelse. Af de i alt 21 nye arter, er der observe-ret formering med succes hos 12. Og man ser den samme stigende tendens i tid for disse arter. De første seks arter, der kan formere sig med succes, ankom mellem 1750 og 1990, de næste seks arter er ankommet fra 1990 og 20 år frem (Figur 2).

Prydfisk vinder fremEn anden tydelig tendens gennem årene er, at år-sagen til at disse arter af fisk importeres til landet har ændret sig. I mange år var den absolut vigtig-ste årsag til at hente fremmede fisk til Danmark, at de skulle anvendes som mad, enten i egentlige dambrug eller via udsætning og efterfølgende fi-skeri i naturen. Vi skal helt frem til omkring 1950, før der for alvor dukker fisk, importeret som pryd-fisk, op i vore søer (Tabel 1). Guldfisken er en tid-lig undtagelse hertil. Den tendens er i de senere år forstærket markant, så der i dag er en klar over-vægt af prydfisk blandt de nye arter, der ankom-mer til landet. Således er otte af de seneste 11 an-komne arter prydfisk. De tre øvrige er pukkellaks og sortmundet kutling, der begge er indvandret til Danmark via havet fra andre lande, samt belugas-tør, der findes udsat i nogle put-and-take søer her-hjemme.

Der er mange gode forklaringer på den udvik-ling, vi gennem de seneste 30-40 år har været vid-ne til. Stigende samhandel generelt og de stadigt bedre muligheder for transport af levende fisk er vigtige faktorer. Herudover er den høje velstand i vores samfund og den deraf følgende store inte-resse for og tilgængelighed af (dvs. mange steder,

hvor fiskene kan købes) de fremmede arter, også af afgørende betydning.

Men helt grundlæggende er det vores egen ad-færd, der er den egentlige årsag. Udviklingen fort-sætter nemlig, på trods af, at det i næsten 25 år har været forbudt at udsætte disse fisk i vores natur.

De fremmede arters betydningKan vi slippe af med de fremmede arter igen?

Både ja og nej. Med hensyn til de arter, der ikke kan formere sig herhjemme, er det nemt. Vi skal bare holde op med at udsætte dem, så vil de med tiden forsvinde igen. Det kan dog også være en ud-fordring. Et eksempel på det er græskarpen, som på trods af, at den ikke kan formere sig herhjem-me, i dag er vidt udbredt i hele landet, og vi ved med sikkerhed, at der bag hver eneste forekomst står en person, som aktivt har udsat fiskene. Det virker derfor som om, det mere er reglen end und-tagelsen, at folk udsætter deres græskarper, måske fordi de er blevet for store til havedammen.

Ser vi på de arter, der kan formere sig med succes, er det en helt anden historie. Der er ver-den over gjort ganske mange forsøg på,at udrydde

fremmede arter igen, fordi de forvolder skade. Den lære, man kan drage heraf, er at det er endog me-get vanskeligt. De få succesfulde tilfælde, der fin-des, involverer alle, at der er taget rigtig skrappe midler i brug, f.eks. giftstoffet rotenon. Den form for bekæmpelse har jo alvorlige konsekvenser for alle fisk – også de naturligt hjemmehørende – og er derfor ikke noget let skridt at tage. Det leder til den konklusion, at når en art først er ankommet og er

0

2

4

6

1500 1550 1600 1650 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000

Ant

al a

rter

År

Tidspunkt for første observation af gydning i naturen

F igur 2. v iser udviklingen i antal nye ar ter af ferskvandsf isk, der har formeret sig med succes i den danske natur i

per ioden 1500 – 2013. F iguren er inddelt i 10 års perioder.

Således er otte af de seneste 11 ankomne arter prydfisk


begyndt at formere sig med succes, må man i de fleste tilfælde lære at leve med den.

Dér, hvor vi for alvor kan sætte ind og gøre en forskel, er altså ved at standse den nuværende udvikling, hvilket vil sige sætte en effektiv stop-per for nye introduktioner. Det gælder både for nye arter udefra, men i høj grad også flytning af de arter, vi allerede kender til nye lokaliteter in-ternt i landet.

Hvor stort et problem er de fremmede arter?Når man skal vurdere det spørgsmål, er det helt naturligt igen at se på, om de fremmede arter kan reproducere sig eller ej. Kan de ikke det, vil en even-tuel. negativ effekt normalt også være forbigående. Det kan være alvorligt nok med f.eks. græskarper, der æder alle planterne i en sø, men på længere sigt vil det normalt være muligt at genskabe de oprin-delige forhold, bare udsætningerne ophører.

For de arter, som kan reproducere sig, forholder det sig sådan, at man i de fleste tilfælde står med et mere permanent problem. Men, hvor stort det pro-blem vil blive, er ikke givet på forhånd. Der er flere mulige scenarier. Den fremmede art kan:

1. Forblive en sjældenhed uden væsentlig betyd-ning.

2. Blive almindelig, men fortsat uden tydeligt at påvirke sine omgivelser.

3. Blive talrig og påvirke den naturlige balance i en given sø markant.

Det er naturligvis den 3. kategori, der særligt væk-ker bekymring. Dog skal man være klar over, at nogle fremmede arter kan ”ligge i dvale” som sjældne i mange (f.eks. 20-30) år, før de pludselig ”vågner op” og bliver meget talrige. Det kan f.eks.

skyldes, at de har brug for nogle generationer til at gennemgå en tilpasning til de nye omgivelser.

En anden risiko i vore dage er, at klimaet her og nu måske er lige koldt nok til, at en fremmed art klarer sig rigtig godt. Mange ting peger som bekendt på, at vores klima vil ændre sig inden for få år, hvilket altså kan vise sig at få konsekvenser fra en lidt uventet kant.

Den viden, vi har om de fremmede arter, er desværre mangelfuld. Det er derfor forbundet med stor usikkerhed at afgøre, hvor nogle af arterne be-finder sig på skalaen fra 1 til 3. Men for én af ar-terne, som vi endda kun har kendt i seks år, peger meget på en klar og tydelig kategori 3.

Den sortmundede kutling – en virkelig invasiv ar tDen sortmundede kutling blev første gang observe-ret i Danmark i 2008. Det var i havet ud for Born-holm. Siden har den bredt sig meget voldsomt, og det blev i 2012 af studerende fra Københavns Uni-versitet estimeret, at bestanden i Guldborgsund er på cirka 200 tons samt, at den er den absolut mest almindelige fisk på lavt vand. Den har således med stor sandsynlighed allerede ændret fiskesamfundet på lavt vand markant, og det er i dag meget van-skeligt at spå om, hvor den udvikling ender.

Den sortmundede kutling kan leve i både brak-vand og ferskvand. Den er allerede er fundet i åer med udløb i de havområder, hvor kutlingerne lever i dag. Vi ved også, at den klarer sig fint i De Store Søer i USA. Man kan derfor ikke afvise, at den med tiden også vil invadere danske søer.

Lovgivning, der ikke virker Udsætning af fremmede fisk er reguleret af ikke mindre end to love. Naturbeskyttelseslovens § 31 siger helt bredt, at der er forbudt at udsætte frem-mede dyr og planter i den danske natur uden særlig tilladelse. Specifikt for fisk er det ifølge fiskerilo-vens § 63 kun tilladt at udsætte fisk (både de frem-mede og de naturligt hjemmehørende) i Danmark, hvis man har fået tilladelse til det.

Når udviklingen med flere og flere nye arter fortsætter, er det helt åbenlyst, fordi mange borge-re i Danmark ikke retter sig efter de to love. Om de gør det helt bevidst eller af uvidenhed er svært at afgøre. Men uanset hvorfor taler udviklingen for, at der skal andet og mere til end blot nye regler for at ændre på folks adfærd.

Bit ter lingen er f ra Central - og Østeuropa. Det er en pr ydf isk, som

første gang blev fundet i naturen i 1995.

Den viden, vi har om de fremmede arter, er des-værre mangelfuld


FAKTABOKS Hjemmehørende eller natur lig t forekommende ferskvands -f isk er de ar ter, der ad natur lig vej og helt uden menneskets hjælp er nået f rem til og lever i vore søer og åer. Fremmede / ar tsfremmede eller indslæbte ferskvandsf isk er de ar ter, som med menneskets hjælp er dukket op et sted de ikke kunne nå frem til ved egen hjælp. De kan enten være f ly t tet og udsat med overlæg eller ved et uheld. Invasive ferskvandsf isk, er de ar ter f ra gruppen af f remmede ar ter, som er i stand t il, at påvirke deres omgivelser betyde -lig t. Påvirkningen kan skal på f lere måder. De kan være fø -dekonkurrenter t i l eller direk te æde natur lig t forekommende ar ter af ferskvandsf isk eller andre dyr. Men påvirkningen kan også være ret tet mod andre dele af økosystemet, f.eks. at de æder smådyr, planter eller l ignende, som normalt ikke bliver ædt af f isk.

Hvad skal de til for at stoppe udviklingen?Der er ganske givet behov for at sætte ind på flere fronter.

For det første er der nogle uhensigtsmæssighe-der i de to aktuelle lovparagraffer. I begge tilfælde er det den faktiske handling – det vil sige at udsætte fisk – der er forbudt og kan straffes med bøde. Som reglerne er i dag, er det derimod ikke strafbart at opfordre til den ulovlige udsætning; f.eks. gennem en annonce i et dagblad eller i Den Blå Avis. Dét forhold bør der helt klart rettes op på.

Samtidig bør det også overvejes, om bødestraf er nok. Måske er det mere effektivt, hvis en lov-bryder også kan dømmes til at rydde op efter sig. Noget, der kan blive særdeles dyrt.

Dernæst er der helt åbenlyst behov for at æn-dre befolkningens holdning til det at udsætte fisk på eget initiativ og uden myndighedernes indblan-ding. Det sker sikkert bedst i samarbejde med forhandlerne af fiskene, som typisk er akvarie-handlere, havecentre og forhandlere af udstyr til havedamme. En mulighed er, at man i samarbejde med forhandlerne opretter en retur-ordning, så folk, der ikke mere ønsker at passe fiskene, men på den anden side heller ikke kan nænne at slå dem ihjel, faktisk har et sted at aflevere dem igen. Det vil være en god løsning, som ikke involverer ud-sætning i naturen.

Et andet punkt, hvor der vil være behov for in-formation, er de steder i landet, hvor der i dag er bestande af fremmede arter. Her bør det sikres, at befolkningen lokalt ved, hvad de har med at gøre, så det undgås, at der sker spredning til nye lokali-teter i nærheden.

Endelig vil det være et godt initiativ at fjerne de arter, som udgør den mest alvorlige trussel mod vores natur, fra handlen.

Udviklingen i de kommende år – er der nye ar ter på vej?Hvis man for alvor har ‘ja-hatten" på kan man må-ske spore en begyndende positiv udvikling. Siden år 2010 er der kun dukket to nye arter op, og begge er arter, der ikke kan formere sig i Danmark. Dog er det naturligvis meget tidligt at konkludere noget om, hvordan resten af årtiet vil forløbe efter kun tre år. Men muligheden for, at de arter, der er mest udbredt i handlen, nu også er fundet i naturen, foreligger. Det vil dog stadig være meget relevant at forhindre, at disse arter bliver mere udbredt, end det er tilfældet i dag.

Afsluttende bemærkningSom det fremgår af denne artikel, er vi langt hen ad vejen selv herre over, hvordan udviklingen skal være i fremtiden. Erfaringen siger også, at det sjæl-dent går, som vi forventer, når nye arter introduce-

res. Derfor bør vi alle tænke os godt om, før vi flyt-ter rundt på fisk, uanset hvorfor vi gør det, uanset om vi skal flytte disse nye arter over landegrænser eller blot fra en sø til den næste. Man kan meget let ende med at gøre langt mere skade end gavn, og det er næppe udsætterens intention.

Danmark har i de senere år ikke taget væsentli-ge initiativer på området. I 2008 vedtog den davæ-rende regering en handlingsplan for invasive arter, som skulle evalueres løbende, første gang i efter-året 2009. Det er endnu ikke sket.

Men måske er hjælp på vej udefra. EU-kom-missionen fremsatte i september 2013 forslag til et nyt regelsæt, som skal regulere hele området med fremmede og invasive arter, herunder naturligvis ferskvandfisk. Det forventes dog først endeligt ved-taget i 2016.

Lille Hundef isk blev første gang fundet i Danmark i 1980’erne. Ar-

ten stammer oprindelig t f ra Nordamerika og er enten endt i den

danske, v ilde natur fordi den har været brug t i havedamme som

pr ydf isk eller ev t. af lyst f iskere som agnf isk.


Tekst : :

Bjarke Dehli, biolog,

Aarhus Kommune.

Fundet af båndgrundling i et vandløbssystem i Aarhus bekræfter en kedelig tendens,

hvor fremmede arter i stadig større omfang introduceres til de naturlige økosystemer.

I denne artikel kan du blive klogere på den forholdsvis ukendte fisk og læse mere om

det seneste fund.

BÅNDGRUNDLING – EN UBUDEN GÆST KIGGER FORBI

Voksne individer, hvor det mørke bånd svag t kan anes på den lyse baggrund. På hannerne ses legevor ter. Foto: Hen -

r ik Carl, F iskeatlas.dk


Elf iske -undersøgelser v iste hur t ig t, at båndgrundling var særdeles talr ige i de store regnvandsbassiner.

Et større individ har renset en sten på bunden og for varerer den nu

mod andre båndgrundlinger. Foto: Henrik Carl, F iskeatlas.dk

Medarbejdere ved Fiskeatlas-projektet kunne i sommeren 2013 sætte endnu et kryds på kortet med registreringer af den lille fisk båndgrund-ling. Artens første registrering skete helt tilbage i 2002 i Klokkerholm Møllesø, og den er siden ble-vet fundet i både Ryå- og Elling Å-systemet, alle i Nordjylland. De nye fund blev gjort i en række større regnvandsbassiner i Aarhus og med bag-grund heri, foretog Aarhus Kommune en række elfiskeundersøgelser.

Resultatet af undersøgelserne dokumente-rede, at bestandene var særdeles veletablerede

i de store regnvandsbassiner, og at de bestod af op til fire årgange. Det blev desuden bekræftet, at båndgrundlingen herfra havde spredt sig til et mindre vandløb med udløb i Aarhus Å på stræk-ningen mellem de to store søer Brabrand Sø og Årslev Engsø. Undersøgelsen kunne ikke doku-mentere, hvorvidt båndgrundlingen havde spredt sig til søerne, men fundet af båndgrundling kort opstrøms udløbet i Aarhus Å gav vished om, at den havde haft muligheden.

Udseende og biologiBåndgrundlingen (Pseudorasbora parva) har få-et sit navn efter det karakteristiske mørke bånd på en sølvskinnende baggrund. Munden er op-advendt og arten lever primært af smådyr som dyreplankton, snegle og andre bunddyr. Bånd-grundlingen bliver højst 12 cm lang, så den er til at overse, hvis man ikke lige ved, hvad man

Det er ikke blot tan-keløst at udsætte frem-mede fisk i naturen, det er faktisk også ulovligt


skal kigge efter. Allerede som et-årig er fisken kønsmoden, og den kan yngle adskillige gange på en sæson, hvilket gør den i stand til hurtigt at kolonisere en uudnyttet niche i et økosystem. Specielt i forstyrrede økosystemer eller i nyetab-lerede vandhuller kan denne strategi føre til en konkurrencemæssig fordel i forhold til naturligt forekommende fisk.

I yngleperioden er det hannen, som renser gydestedet, og efter gydning klæber æggene til planter eller bunden. Hannen vil så blive og vogte over æggene, indtil de er klækket og selv stør-re fisk jages væk, hvis de kommer for tæt på /1/. Som navnet antyder, er den i familie med vores hjemmehørende grundling (Gobio gobio), men med hensyn til udseendet er der ingen forveks-lingsmuligheder med denne.

Konsekvenser for danske ar terBåndgrundlingens konsekvenser for danske ar-ter har endnu ikke været undersøgt, og af samme

grund betegnes den ikke som værende invasiv. Frygten er dog, at arten med sin reproduktionsstra-tegi og adfærd kan blive så talrig og dominerende, at det får negative konsekvenser for de oprindeligt hjemmehørende arter i vores ferske vande. En hyp-pig problematik, når det kommer til introduktion af fremmede arter, er, at de kan være bærere af sygdomme og parasitter, som kan true den oprin-delige fiskefauna. De foreløbige erfaringer fra de danske fund tyder på, at båndgrundlingen har det bedst i søer/vandhuller samt i de stillestående dele af vandløbene.

De fleste danske vandløb med ørredbestande har et pænt fald, hvor båndgrundlingen næppe trives, og frygten for en direkte påvirkning af ør-redbestandene må foreløbigt antages som værende meget lille. Derimod kan vandløbene bruges som spredningskorridorer mellem – for båndgrundlin-gerne – mere optimale opvækstområder. Det vil dog kræve videnskabelige undersøgelser at blive klogere på, om vi skal frygte arten, eller om den blot er endnu et element i rækken af ikke-hjemme-hørende arter i den danske natur.

Hvordan havner den i naturen?Oprindeligt stammer båndgrundlingen fra Asien, og den er sandsynligvis bragt til Europa via import af karper til brug i akvakulturen. Siden er den ble-vet spredt til det meste af Europa og i lande som Belgien, Polen og England opfattes den som invasiv med deraf følgende indsatsprogrammer til elimine-ring af kendte bestande. Et stigende problem er, at

Der er god grund til at undersøge konsekvenserne af, at have båndgrundlingen i den danske natur. Artens reproduktionsstrategi

gør at den er ekstrem hurtig til at etablere sig. På billedet ses flere årgange

der var derfor stor presseomtale af den uskyldigt udseende fisk, som straks fik prædika-tet dræberfisk


REFERENCER /1/ Møller, P.R. 2012. Båndgrundling. I: Carl, H & Møller, P.R. Atlas over danske ferkvandsf isk. Statens Naturhistor i -ske Museum.

arten kan købes i for eksempel havecentre, hvor-fra den hurtigt spredes til de danske havedamme. Her passer den måske ikke ind sammen med de øvrige fisk og i en form for misforstået godhed hæl-der ejeren den så ud i det nærmeste vandhul uden at tænke nærmere over konsekvenserne heraf. Det er ikke blot tankeløst at udsætte fremmede fisk i naturen, det er faktisk også ulovligt. Jævnfør na-turbeskyttelseslovens § 31 er det ikke tilladt at ud-sætte dyr, som ikke er naturligt vildtlevende i Dan-mark, medmindre man har miljøministerens tilla-delse. Har en ny art først etableret sig i et større økosystem, kan det være tæt på umuligt at slippe af med den igen.

At problemet med flytning af fisk er udtalt blev bekræftet ved undersøgelsen i Aarhus, hvor der i et af regnvandsbassinerne desuden blev registre-ret skælkarpe, spejlkarpe, græskarpe, guldrimte og koikarpe. Eneste hjemmehørende art, der blev registreret i det pågældende regnvandsbassin, var karusse.

Større fokus på de fremmede arterFundet af båndgrundling i Aarhus Kommune blev gjort midt i en ”agurketid”, og der var derfor stor presseomtale af den uskyldigt udseende fisk, som straks fik prædikatet dræberfisk. Med solid medie-bevågenhed følger offentlighedens forventninger til snarlig handling, men når røgen har lagt sig, vi-ser det sig ofte, at der ikke er noget ”quick fix” til at fjerne problemet.

I stedet bør man fokusere på at løse proble-met ved kilden, nemlig de ulovlige udsætninger af fremmede arter i den danske natur. Her ligger der uden tvivl en stor og vigtig opgave, hvor både stat og kommune via formidling kan gøre borger-ne opmærksomme på, at lemfældig omgang med fremmede arter kan få store konsekvenser for den natur, der bruges millioner af kroner på at genop-rette, forbedre og bevare.

Hvad nu?I Aarhus har man besluttet sig for at følge udvik-lingen i de kommende år og forhåbentlig blive klo-gere på, om arten kan etablere sig med succes, eller om den taber pusten igen. Med tanke på, at arten allerede har spredt sig til vandløbssystemet, vil en effektiv bekæmpelse af båndgrundlingen være no-get nær en umulig opgave. I Aarhus Å og i de to sø-er er der naturlige fiskebestande, hvorfor man kan håbe, at konkurrence om føden med fredfiskene og prædation fra rovfiskene vil minimere skaden ved en spredning hertil. Et generelt mønster, når det kommer til spredningen af invasive og fremmede arter, er da også, at disse har sværest ved at etable-re sig i sunde økosystemer i balance. Arbejdet med genoprettelse og styrkelse af de naturlige økosyste-

LÆS MERE OM ARTEN Atlas over danske ferskvandsf isk. Statens Naturhistor iske Museum.www.nobanis.org/f iles/factsheets/Pseudorasbora_par va.pdf

Med skarpe formulingerne i medierne følger forventningerne om et hur-

tigt "quick-fix" og hurtig handling fra myndighederne.

mer vil derfor kunne medvirke til en reduktion i de fremmede arters negative påvirkninger af vores naturlige dyre- og plantesamfund.

I Klokkerholm Møllesø har man fulgt udvik-lingen siden det første fund tilbage i 2002, men til trods for flere undersøgelser har man ikke regi-streret forekomster af båndgrundling siden 2004. Årsagen til artens pludselige forsvinden har været lidt af et mysterium, men det giver et forsigtigt håb om, at man også i Aarhus, igen en dag kan blive fri for den ubudne gæst.

36 M&V : : SØER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE SØER: MILJØ, FISKERI OG FISKEBESTANDE : : M&V PBMILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 39 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : MARTS 2014

MILJØ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsfiskerforbunds miljømaga-sin med fokus på fisk, vand og natur. Udkom-mer elektronisk en til to gange årligt. Redaktører:Daniel Lindvigdl@sportsfisker forbundet.dk

Kaare Manniche Ebertkme@sportsfisker forbundet.dk

Ansvarshavende redaktør:Ole Wislerow@sportsfisker forbundet.dk

Layout:Søren Astrup Jørgensensaj@sportsfisker forbundet.dk Udgiver:Danmarks Sportsfisker forbundSkyttevej 5 – Vingsted – 7182 BredstenWeb: www.sportsfiskeren.dkEmail: post@sportsfisker forbundet.dk

Forsidefoto: Jakob Sørensen

m&v 39 2014

Documents