Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Finn Sørensen/Anita Lerche/Morten Jakobsen Afdeling: Sundhedsplanlægning/ Kvalitet og Forskning/ Praksis E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631365 Dato: 13. september 2016

Notat

Initiativer vedr. tidlig opsporing af kræft i almen praksis 1. Resume

Med fokus på at skabe værdi for patienten fokuseres der i anbefalingerne i dette notat på at kvalificere tidlig opsporing af cancer blandt praktiserende lægers patienter med et mere uspecifikt symptombillede. De overordnede spørgsmål for arbejdsgruppen har været:

· Hvordan kan den tidlige opsporing styrkes i dagligdagen i almen praksis? · Hvordan kan arbejdet i eksisterende diagnostiske centre tilrettelægges, så samspillet mellem almen

praksis og centre styrkes til fordel for patienter med et mere uspecifikt symptombillede. Anbefalingerne i notatet er opstillet i 4 overordnede temaer:

· Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis · Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis · Tema tre: Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning · Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud

Følgende anbefalinger opstilles i notatet: Mønstergenkendelse og kompetenceudvikling i almen praksis:

· Udvikling og udbud af kursus om mønstergenkendelse for sekretærer og andet frontpersonale i almen praksis

· Udvikling og udbud af kurser om mønstergenkendelse for alle personalegrupper i almen praksis · Case-baseret kompetenceudvikling for praktiserende læger gennem decentral gruppebaseret

efteruddannelse · Case-baseret kollegial sparring mellem læger i almen praksis eller sammen med kræftlæger fra

sygehuset · Tilbagevendende ”roadshow”-arrangementer med afsæt i de fire sygehusenheder · Udvikling og implementering af e-læringsprogrammer · Audit-projekter omkring tidlig opsporing

Specialistrådgivning og tilgængelige og synlige udredningstilbud på sygehusene:

· Telefonadgang til en rådgivning, der betjenes af erfarne læger · Kræftspecifikke hotlines på sygehusene for praktiserende læger · Tilgængelighed for henvisning til udredning for mere uspecifikke symptombilleder · Fornyet informationsindsats overfor almen praksis vedrørende eksisterende tilbud · Særlig fokus på risikopatienter i Fælles Akutmodtagelse (FAM) · Mere formaliseret samarbejde mellem de diagnostiske centre med henblik på erfaringsudveksling · Styrkelse af registrering og monitorering af patientgruppen

Side 2 af 11

Forskning og Kick off · Midler til forskning i tidlig opsporing · Et kick off arrangement, der markerer opstarten af indsatsen.

Det vurderes, at de foreslåede aktiviteter kan gennemføres for ca. 11 mio. kr. årligt. Heri også indregnet midler til koordinator på de mange tiltag. 2. Baggrund

I regeringens ”Udmøntningsplan for kræftinitiativer i ”Jo før – jo bedre””, februar 2015 beskrives det såkaldte ”spor 1” om bedre redskaber til at opdage kræft i almen praksis. Formålet med spor 1 er at give praktiserende læger bedre redskaber til tidlig opsporing, samt at bibringe dem den nyeste viden om tidlig opsporing og effektive udredningsforløb. Følgende virkemidler nævnes:

· For at sikre, at læger i hele landet opnår et ensartet kompetenceniveau udarbejdes et nationalt rammenotat for indsatsen, som forankres i de fem regioners praksisplanudvalg.

· Initiativerne skal styrke kompetencerne i almen praksis gennem faglig sparring, vejledning og uddannelse.

· Der skal prioriteres en bred uddannelsesindsats som skal styrke både faglig og organisatorisk viden i praksis, samt understøtte dialog og sparring mellem praksis og sygehuse.

· Indsatsen skal opgradere almen praksis til det nye setup med lettere adgang til diagnostiske undersøgelser.

· Der kan herudover prioriteres en styrket faglig specialistrådgivning fra sygehuse til almen praksis. I det nævnte rammenotat adresseres udfordringen med diagnostik i forhold til patienter med ukarakteristiske symptomer, særligt i forhold til lægedelay i almen praksis og systemdelay i praksissektoren som illustreret i nedenstående diagram:1 Lægedelay i almen praksis for gruppen med ukarakteristiske symptomer dækker primært over forløb, hvor der er sket forsinkelser inden patienten er sendt videre i relevant udrednings- og behandlingsforløb. Systemdelay i praksissektoren dækker primært over forsinkelser af organisatorisk karakter.

1 Pilegaard Hansen, Vedsted & Olesen 2007.

Side 3 af 11

Arbejdsgruppen ønsker med de beskrevne initiativer at bidrage til at reducere delay i almen praksis ved at skabe fokus på særlige forhold i patientforløb, samt ved at synliggøre og forenkle henvisning til de diagnostiske centre. Traditionel efteruddannelse kan ikke alene løfte kompetenceniveauet. Der er behov for at tænke nyt med fokus på, at det er gensidige opgaver, der skal løses. En tæt dialog og samarbejdsmodeller, der skaber bedre sammenhæng i patienternes forløb på tværs af sektorer er afgørende. Rammenotatet skulle efter planen vedtages i foråret 2016 med en tidsplan, der pålagde de regionale praksisplanudvalg at starte indfasning af aktiviteter fra tredje kvartal 2016. Derfor nedsatte Region Syddanmark i foråret 2016 en arbejdsgruppe, der skulle beskrive hvilke konkrete initiativer indenfor rammenotatets indsatsområder, som arbejdsgruppen anbefaler igangsat i Region Syddanmark. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af bilag. Anbefalingerne skal gennem den regionale kræftstyregruppe bringes videre til praksisplanudvalget i september 2016. Rammenotatet indeholder følgende anbefalede indsatsområder:

· Erfaringsudveksling mellem praktiserende læger og sygehuslæger · Feedbackmøder · Fælles efteruddannelse og læring · Studieophold · Interaktivt materiale og e-læring · Uddannelsesindsats i forhold til patienter · Gå-hjem-møder og lignende kursusaktiviteter · Specialistrådgivning

Der er via bloktilskud afsat 40 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og herefter 60 mio. kr. årligt på nationalt plan. Det svarer for Region Syddanmarks vedkommende til ca. 8,6 mio. kr. de første to år og herefter ca. 12,9 mio. kr. årligt. Arbejdsgruppen har nu udarbejdet notat og indstillinger. De er udarbejdet med det forbehold, at rammenotatet endnu ikke er endelig godkendt (medio september 2016)

3. Arbejdsgruppens overordnede betragtninger

Arbejdsgruppens centrale pejlemærke er, at de foreslåede indsatser skal skabe værdi for patienten. Arbejdsgruppen har i sine drøftelser rubriceret de relevante patienter i tre kategorier:

1. Dem der oplagt passer ind i en kræftpakke 2. Dem der oplagt passer ind i MAS-pakken2 (Mistanke om alvorlig sygdom) 3. Dem med et mere uspecifikt symptombillede

Patienter i gruppe 1 og 2 passer ind i en kræftpakke enten organspecifik eller pakken for mistanke om alvorlig sygdom, og det vurderes, at der generelt er viden om denne gruppe patienter hos de praktiserende læger, og at lægen har den nødvendige adgang til henvisning, udredning og specialistrådgivning for disse patientgrupper, særligt for de organspecifikke kræftpakker.

2 ”Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft”

Side 4 af 11

Arbejdsgruppen vurderer, at der kan være behov for at sætte yderligere fokus på patienter i gruppe 3, dvs. patienter med et uspecifikt symptombillede, der ikke oplagt passer ind i MAS-pakken. Der er tale om en forholdsvis lille patientgruppe, hvor lægen ud fra en samlet vurdering og kendskab til patienten har en fornemmelse af, at der kan være tale om en kræftlidelse eller anden alvorlig lidelse. Patienter i gruppe 2 og 3 lapper ind over hinanden i forhold til symptombillede, men gruppe 3 er karakteriseret ved, at patientens symptombillede er meget uspecifikt. Symptombilledet, der vækker mistanken, er varierende og kan alene bestå af den praktiserende læges fornemmelse af, at patienten er alvorlig syg. Arbejdsgruppen mener, at der er et potentiale i forhold til tidligere opsporing af kræft i denne patientgruppe, idet det vurderes, at der for en del af patienterne kan opstå delay i diagnosticeringen på grund af måden, gruppen håndteres på i dag. I arbejdet er der taget udgangspunkt i følgende spørgsmål:

· Hvordan kan den tidlige opsporing styrkes i dagligdagen i almen praksis? · Hvordan kan arbejdet i eksisterende diagnostiske centre tilrettelægges, så samspillet mellem almen

praksis og diagnostiske centre styrkes til fordel for patienter med et mere uspecifikt symptombillede?3

Drøftelsen af disse spørgsmål har gjort, at arbejdsgruppens anbefalinger er opstillet i fire overordnede temaer:

· Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis · Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis · Tema tre : Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning · Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud.

Det bemærkes, at der som en del af sundhedsstrategien ”Jo før Jo bedre” også indføres udvidede direkte henvisningsmuligheder for almen praksis til billeddiagnostisk udredning. I Region Syddanmark er der i 2015 udbredt direkte henvisning/åbne ambulatorier for ultralyd af abdomen, og der er nationalt udarbejdet nye faglige vejledninger for direkte henvisning til CT-skanning af Thorax og CT-skanning af abdomen. Implementering heraf og udgifter forbundet hermed er forudsat finansieret via midler tilført i et andet spor af Sundhedsstrategien (spor 2) og er derfor afgrænset fra arbejdet i denne gruppe. Kort opsummering over de fire temaer

Tema et: Mønstergenkendelse i almen praksis Som figuren i afsnit 2 viser, er der et vist systemdelay i almen praksis. En væsentlig del af dette systemdelay er, at der kan gå for lang tid fra patientens henvendelse til denne får en tid. Retrospektive studier viser, at kræftpatienter ofte har et anderledes henvendelsesmønster til egen læge i månederne op til en kræftsygdom diagnosticeres. Hvis sekretæren kan genkende et sådant henvendelsesmønster via kendskab til patienten, journaloplysninger etc., så har sekretæren mulighed for at se, om patienten bør tildeles en hurtig tid med mistanke om alvorlig sygdom. Derfor uddannelse af praksispersonale i mønstergenkendelse. Tema to: Case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis Nøglebegreber i arbejdsgruppens drøftelser har været ”mavefornemmelsen” og ”lydhørhed”. Den erfarne praktiserende læge har mavefornemmelse for forandringer hos patienten og er lydhør for patientens ord og beskrivelse af egen tilstand. Det er begreber, der er svære at sætte på formel, men det er alligevel begreber, der bør ekspliciteres i kompetenceudviklingen.

3 I notatet anvendes begrebet ”diagnostiske centre” som en samlet sproglig betegnelse for de fire sygehusenheders måder at organisere de diagnostiske funktioner omkring MAS uden at center-begrebet af denne grund forudsætter eller lægger op til en bestemt form for organisering omkring udredningsforløbene.

Side 5 af 11

Når lægen ser en patient i målgruppen bør lægen med en kombination af mavefornemmelse, lydhørhed, mønstre og erfaring fra andre patientcases vurdere, om der er behov for yderligere diagnosticering og udredning. Derfor case-baseret kompetenceudvikling for praktiserende læger. Tema tre: Hensigtsmæssig adgang til specialistrådgivning Idet der skal holdes fokus på optimal anvendelse af ressourcerne i det tværsektorielle samarbejde, er det vigtigt, at den praktiserende læge har mulighed for sparring, rådgivning og vejledning i forhold til udredning af patienterne, så det sikres, at de relevante patienter henvises til sygehusene. Tema fire: Tilgængeligt og synligt udredningstilbud. Den praktiserende læge kan i dag henvise til MAS-pakke samt organspecifik kræftpakkeforløb på sygehus. Arbejdsgruppen anbefaler fokus på øget synlighed og tilgængelighed til de diagnostiske centre og brugen heraf hos almen praksis, herunder at MAS-pakken/diagnostiske centre i praksis udvides til at omfatte gruppen af patienter med et bredere uspecifikt symptombillede, som beskrevet ovenfor. Mulighederne kan illustreres således (figur 1): Figur 1

Kompetenceudvikling, henvisning og rådgivning skal suppleres af forskning på området for at skabe øget viden om, hvilke indsatser, der har hvilken effekt i forhold til udredning af målgruppen. Endvidere skal der ske en målrettet evaluering af indsatserne. Det hele skal understøttes af en implementeringsstrategi og plan for drift. Endelig har arbejdsgruppen også drøftet muligheden for en borgerrettet indsats med henblik på tidlig opsporing. Dette beskrives kort i et afsluttende afsnit i notatet som en mulig indsats, men det er ikke medtaget i arbejdsgruppens direkte anbefalinger. De foreslåede indsatser inden for disse 4 ovennævnte temaer, anses desuden for at falde fint i tråd med de områder, der er nævnt i regeringens nye Kræftplan IV fra august 2016, som værende væsentlige i forhold til at arbejde i retning af en yderligere understøttelse af redskaber til tidligere at opspore kræft.

Side 6 af 11

4. Mønstergenkendelse i almen praksis – en anledning til procedureændring

Mønstergenkendelse er et centralt begreb for tidlig opsporing i almen praksis. Som figuren i afsnit 2 viser, er der et vist systemdelay i almen praksis. En væsentlig del af dette systemdelay er, at der kan gå for lang tid fra patientens henvendelse til denne får en tid. Retrospektive studier viser, at kræftpatienter ofte har et anderledes henvendelsesmønster til egen læge i månederne op til en kræftsygdom diagnosticeres. Hvis sekretæren kan genkende et sådant henvendelsesmønster (mønstergenkendelse) via kendskab til patienten, journaloplysninger etc., så har sekretæren mulighed for at se, om patienten bør tildeles en hurtig tid med mistanke om alvorlig sygdom. Derfor uddannelse af praksispersonale i mønstergenkendelse. Disse mønstre kan eksempelvis være:

· Er der ændringer i en borgers henvendelsesmønster over tid? · Er der sket uforklarligt vægttab den seneste periode? · Er der ændringer i energi, søvn, appetit og humør? · Er der noget i patientens beskrivelse af egen situation, der giver anledning til refleksion?

Ovenstående eksempler kan sammen med andre kliniske symptomer og opmærksomhedspunkter være tegn på cancer eller anden alvorlig sygdom. Ofte vil man i almen praksis qua sit kendskab til patienten kunne se, om der er tale om ændrede mønstre på den ene eller anden led. Den erfarne praktiserende læges mavefornemmelse kan i sådanne situationer få alarmklokken til at ringe, men man kan også mere systematisk tage mønstergenkendelse i anvendelse. Idet symptombilledet for denne gruppe patienter er karakteriseret ved ikke at passe ind i et mønster, har mønstergenkendelse i denne sammenhæng fokus på mønstre i patientens henvendelser til praksis; patientens udredningsforløb: f.eks. gentagne henvisninger til specialiseret udredning, uden at det resulterer i klar diagnose samt på patientens tilkendegivelser om forringelse af sin helbredstilstand og symptomer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennem kurser/videreuddannelsestilbud for praksispersonale og læger sættes fokus på mønstergenkendelse i forhold til tidlig opsporing af kræftpatienter i almen praksis. Da mønstergenkendelse helst skal ske allerede, når patienten kontakter praksis, bliver frontpersonalet i praksis også en nøgleperson i forhold til den tidlige opsporing. Der kan eksempelvis sættes fokus på sekretærens procedurer for, hvornår en patient skal tildeles en hurtig og akut tid. På denne måde kan skabes et flow, hvor mønstergenkendelse hos sekretæren sikrer en hurtig og akut tid ved lægen, der på baggrund af undersøgelse og diagnostik kan vurdere, om der er behov for en direkte henvisning til et udredningstilbud. Fokus kan også rettes mod andet praksispersonale eller lægen. Tilbuddet om videreuddannelse/kursus i mønstergenkendelse kan evt. tilbydes til en samlet personalegruppe i en almen praksis for dels at skærpe opmærksomheden på, hvilke mønstre der tegner sig hos kræftpatienter i de tidlige stadier, og dels give mulighed for, at praksis i fællesskab kan arbejde med egne procedurer i forhold hertil. Derfor er arbejdsgruppens anbefaling en indsats, der indeholder et eller flere af følgende elementer:

· Udarbejdelse af enkelt og kortfattet materiale der beskriver mønstergenkendelse · Udvikling og udbud af kursus for sekretærer i mønstergenkendelse · Udvikling og udbud af kursus for sundhedsfagligt praksispersonale i mønstergenkendelse · Udvikling og udbud af praksisbesøg i mønstergenkendelse for al personale og læger i den enkelte

praksis

Side 7 af 11

Økonomi: Det anslås, at der for 1 mio. kr. årligt i to år kan uddannes ca. 500 sekretærer samt afholdes en række kurser for øvrige personalegrupper inkl. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

5. Kompetenceudvikling

Hverdagen er travl i såvel praksis som på sygehus, og i disse år er der mange uddannelsestilbud, der retter sig mod almen praksis. Derfor er det ikke realistisk at tro, at praktiserende læger vil deltage i kompetenceudvikling i form af traditionel kursusvirksomhed. Kompetenceudviklingen skal tilrettes den praktiserende læges hverdag. Derfor anbefaler arbejdsgruppen iværksættelse af følgende seks tiltag. 5.1 Case-baseret kompetenceudvikling på cases enten opsamlet på diagnostiske centre eller i almen praksis. Der nedsættes en gruppe på 4-6 læger fra praksis og relevante specialer, der får til opgave via journalgennemgange at finde relevante patientforløb, der kan udvikles til cases, der kan anvendes til læring. Cases anvendes som undervisningsmateriale for decentral gruppebaseret efteruddannelse (DGE) -grupper. Denne proces kan vise sig at være ganske tidskrævende, så afsættes årligt 0,3 mio. kr. hertil. 5.2 Det eksisterende netværk af dge-grupper bruges som et af de steder, hvor specialister fra diagnostiske centre kan møde praktiserende læger omkring case-baseret kompetenceudvikling. Gennem efteruddannelsesvejlederne kan der på basis af de i 5.1 udarbejdede cases udvikles tilbud til dge-grupper, hvor lokale specialister forestår undervisningen. Undervisere skal honoreres løbende. Der afsættes 0,5 mio. kr. årligt hertil. 5.3 Der udvikles modeller for, hvordan der kan arbejdes med case-baseret kollegial sparring i de enkelte kompagniskabs-/flerpersoners-praksis. Der afsættes årligt 0,5 mio. kr. til denne indsats. 5.4 Road-show på baggrund af erfaringer udviklet i Region Midtjylland og tidligere afviklet også i Region Syddanmark udvikles et ”road-show” på tre timer, hvor relevante emner præsenteres lokalt og med relevante undervisere såvel fra det lokale diagnostiske center som nationale kapaciteter på området. Dette gentages hvert andet år fire steder i regionen omkring de fire sygehusenheder. Indsatsen imødekommer nyansatte praktiserende læger. Der afsættes årligt 0,25 mio. kr. til denne indsats (forventet udgift hvert andet år er 0,5 mio. kr.). 5.5 Udvikling og implementering af e-læringsprogrammer (ideen hentet fra Region Sjælland). I forbindelse med fokus på tidlig opsporing af kræft i almen praksis har Region Sjælland igangsat udvikling af e-læringsprogrammer. Materialet skal indtænkes i den samlede kompetenceudvikling i almen praksis, hvorved der også kan opnås erfaring med brugen af e-læringsværktøjer. Der afsættes årligt 0,5 mio. kr. til denne indsats. 5.6 Audit omkring tidlig opsporing. Gennem APO (Audit Projekt Odense) er der gennem 25 år indhøstet gode erfaringer med audits som kvalitetsudviklende og pædagogisk kompetenceudviklende redskab i almen praksis, og langt de fleste praktiserende læger kender og respekterer metoden. Et typisk auditforløb består kort fortalt i, at et antal praktiserende læger over en periode foretager registrering af handlinger på et specifikt emne. Registreringerne synliggøres for alle, og på baggrund af registreringerne gennemføres et læringsforløb, hvor de deltagende læger drøfter resultater og udviklingsmuligheder. Arbejdsgruppen foreslår, at der årligt afsættes 0,5 mio. kr. til gennemførelse af auditprojekter omkring tidlig opsporing af cancer i tæt samarbejde med APO. Til at sikre fremdrift i anbefalingerne bidrager den koordinator, der beskrives i afsnit 11.

Side 8 af 11

Økonomi: Der afsættes 3,55 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling.

6. Specialistrådgivning og samarbejde mellem sygehus og almen praksis

Det er arbejdsgruppens vurdering, at de praktiserende læger i Region Syddanmark i dag har gode og velfungerende muligheder for at opsøge specialistrådgivning hos relevante specialister ved de fire sygehuse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at de allerede eksisterende tilbud fastholdes og udvikles i en løbende dialog mellem almen praksis og sygehusene, og at de eventuelt suppleres med følgende to tiltag: 6.1 Telefonadgang til en rådgivning, der betjenes af erfarne læger med bred medicinsk baggrund og med særligt kendskab til og interesse for opsporing af cancer-sygdomme. Denne telefonadgang kunne etableres på de fire eksisterende diagnostiske centre bemandet af en erfaren læge med bredt kendskab til diagnosticering af cancer og til udfordringer og dagligdag i almen praksis. Telefonen bør være bemandet alle hverdage 8-16. Der bør i en opstartsfase løbende monitoreres og evalueres på antal og art af henvendelser. 6.2 Kræftspecifikke hotlines som den, Region Hovedstaden har lanceret, hvor kræftlægers ekspertviden bringes direkte ind i konsultationen mellem patient og egen læge. Region Hovedstaden har udarbejdet kommissorium for en sådan model. De væsentligste elementer er:

· Der etableres en rådgivningsfunktion indenfor de ca. ti mest relevante kræftformer på de relevante afdelinger.

· Hver funktion har en telefon, der skal besvares 8-16 på alle hverdage · Funktionen dækker hele regionens optageområde · Hver funktion skal sikre hurtig kontakt til relevant speciallæge · Tilbuddet er synligt og indgangen til det er entydig

Økonomi: Uanset om en eller begge modeller vælges, bør der nedsættes en regional etableringsgruppe. Hvis der arbejdes videre med de to foreslåede tiltag afsættes 1 mio. kr. årligt til drift af hver model til fordeling mellem de fire sygehusenheder efter indstilling fra etableringsgruppen

7. Øget fokus på kendskab til/brug af de diagnostiske centre på sygehusene I regionen er der i dag etableret diagnostiske centre/MAS-forløb på alle 4 sygehusenheder. Disse er bygget op med det formål at etablere et accelereret udredningsforløb for patienter med uspecifikke symptomer, der kan være tegn på kræft eller anden alvorlig sygdom, men hvor symptomerne ikke ”passer” ind i en organspecifik kræftpakke. Der er lokale variationer i, hvordan funktionerne er organiseret på de enkelte sygehuse.

Formålet med centrene er at undgå, at patienter henvises frem og tilbage mellem almen praksis og sygehusenes specialafdelinger i afklaringen af patientens diagnose. Der er i alle funktioner etableret et forløb, hvor almen praksis foretager den indledende del af udredningen på baggrund af egne og parakliniske undersøgelser, dvs. hvor der er defineret et fast sæt af undersøgelser: laboratorieprøver og billeddiagnostik, som praktiserende læge kan rekvirere på sygehuset.

Hvis der på baggrund af disse undersøgelser fortsat er mistanke om kræft/alvorlig sygdom, men det stadig ikke er muligt helt at afklare hvilken sygdom der kan være tale om, kan praktiserende læge henvise til det diagnostiske center. Her iværksættes et hurtigt udredningsforløb med inddragelse af de relevante lægelige

Side 9 af 11

specialer. Resultatet af udredningen kan bl.a. medføre, at patienten henvises ind i en organspecifik kræftpakke, til behandling på anden specialafdeling eller at patienten afsluttes til opfølgning hos egen læge.

I relation til patientgrupperne nævnt i afsnit 2 bemærkes, at Sundhedsstyrelsens MAS-pakke i dag giver mulighed for at henvise til diagnostisk pakkeforløb alene på praktiserende læges mistanke om at patientens tilstand kan være alvorlig, dvs. uden at patienten nødvendigvis behøver at fremvise de mest typiske symptomer på kræft eller anden alvorlig sygdom. Arbejdsgruppen vurderer, at almen praksis ikke i dag anvender henvisning til MAS-pakken/de diagnostiske centre så bredt forstået, dvs. både i forhold til gruppe 2 og 3, og det er samtidig opfattelsen, at kendskabet til tilbuddene fortsat kan forankres og udbredes bedre til almen praksis. Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at udredningsforløbene, særligt for patienter i gruppe 3 med et meget uspecifikt symptombillede, kan variere meget både over geografi, mellem læger og for de enkelte patienter. Fælles for patienterne er, at den indledende udredning og behandling varetages af den praktiserende læge ud fra patientens beskrivelse af sine symptomer og resultatet af lægens kliniske undersøgelse af patienten. Udredningen hos den praktiserende læge kan suppleres eller fortsætte i sygehusregi, f.eks. på specialespecifikke afdelinger/ambulatorier. I andre tilfælde betyder akut opstået sygdom eller forværring af patientens symptombillede, at patienten henvender sig i FAM og bliver tilset og evt. behandlet her. Fælles for patienterne er, at udredning på sygehuset risikerer at blive fragmentarisk og bundet op på de enkelte specialers undersøgelser, sygdomskendskab og fokus, men ikke nødvendigvis medet helhedssyn på patientens symptombillede og tilstand, som dermed potentielt kan forsinke opsporing af alvorlig sygdom.

Arbejdsgruppen finder samlet set, at de nuværende diagnostiske centre kan nyttiggøres yderligere i forhold tidlig opsporing af både patientgruppe 2 og 3, og vil på den baggrund anbefale følgende: · At det sikres, at MAS-pakken/de etablerede diagnostiske centre på sygehusene er tilgængelige og synlige

for de praktiserende læger, således at også patienter med et mere uspecifikt symptombillede hurtigt og let kan henvises hertil. Synligheden skal bestå af én entydig, velbeskrevet og robust indgang til funktionen for almen praksis og det bør være legitimt for almen praksis at henvise patienter alene på ”mavefornemmelsen”.

· At der gennemføres en fornyet informationsindsats vedr. de eksisterende tilbud overfor almen praksis.

· At der for relevante risikopatienter tilset i/opdaget i FAM, sættes fokus på organisering af samarbejde mellem de diagnostiske centre og FAM med det formål, at sikre en mere entydig ansvarsplacering for den samlede udredning og et bredere fokus på det totale symptombillede for patientgruppen.

· At der etableres et mere formalisereret samarbejde/forum mellem de diagnostiske centre med henblik på erfaringsudveksling om organisering mv.

· At registrering og monitorering af patientgruppen styrkes bl.a. med det formål at kunne evaluere effekt af

initiativer, jf. også afsnit om forskning.4

4 Der findes i dag beskrivelser af krav til registrering af MAS-pakke (diagnostisk pakkeforløb), men opgørelse i Sydlis viser at denne i dag ikke er indarbejdet på alle sygehuse, hvilket giver en bias i nationale og regionale opgørelser/sammenligninger.

Side 10 af 11

Det vil være de enkelte sygehusledelsers ansvar at sikre, at intentionerne i ovennævnte anbefalinger realiseres, således at der fortsat er mulighed for at tage hensyn til den lokale kontekst i organiseringen. Økonomi: Der afsættes et engangsbeløb på 0,2 mio. kr. til informationsindsats og 0,5 mio. kr. løbende til hvert sygehus til styrkelse af de diagnostiske centre med hurtig og let henvisning.

8. Borgerrettet forebyggelse

I forhold til tidlig opsporing af kræft, kan der være en forsinkelse, et delay, i hvornår patienten oplever et symptom på mulig alvorlig sygdom, og hvornår vedkommende vælger at søge læge på grund af det. Arbejdsgruppen har derfor drøftet hvorvidt der som en del af den anbefalede indsats skal iværksættes en borgerrettet forebyggelsesindsats. Arbejdsgruppen vurderer, at brede forebyggelseskampagner generelt ikke har så stor effekt som ønsket, hvorfor arbejdsgruppen vurderer at såfremt der skal iværksættes en borgerrettet forebyggelsesindsats, skal denne være målrettet særligt udsatte målgrupper, herunder med fokus på socioøkonomiske faktorer. Der kan evt. etableres et samarbejde med regional udvikling i Region Syddanmark om udpegning af særlige geografiske områder, hvor en indsats vil være særlig relevant.

9. Evaluering, forskning og evidens

Indsatsen beskrevet i dette notat skal følges op af målrettet evalueringsindsats. Der skal udarbejdes en form for ”baseline” for udvalgte initiativer, og effekten af indsatsen skal følges gennem planlagt evaluering. Evalueringen af indsatserne skal indtænkes som en del af planlægning af initiativerne. Endvidere findes der ikke megen viden om og evidens for tidlig indsats i almen praksis i forhold til opsporing af kræft: Hvilke billeddiagnostiske redskaber er bedst i hvilke situationer? Hvilke typer af patienter henvises til MAS-pakken? Hvilke diagnoser stilles der? Og hvad er effekten af tilbuddet? Derfor synes det oplagt at allokere nogle af midlerne over i forskning og vidensgenererende aktiviteter. Det kunne eksempelvis være indenfor felter som:

· Den bedste diagnostik · Evaluering af indsatser

Evaluering kan evt. ske på baggrund af data om patientgruppen, hvilket fordrer at der etableres en ensartet registreringspraksis på sygehuse (og i praksis) af gruppen der henvises til de diagnostiske centre.

· Afprøvning af interventions- og kompetenceudviklingsmetoder · Back-track-analyse; følg i patientens fodspor (prospektiv eller retrospektivt)

Det foreslås, at der afsættes 1,2 mio. kr. årligt til vidensgenerering. Beløbet svarer til ca. 2 ph.d.-stillinger. Rammerne for forskning skal formaliseres i et tæt samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. 10. Kick off arrangement.

Som markering af indsatsen afholdes et stort Kick off arrangement et centralt sted i regionen. Der inviteres oplægsholdere med særlig faglig indsigt i tidlig opsporing af kræft.

Side 11 af 11

Herudover vil et tema for arrangementet være ”Mød dit MAS-team: sygehuse og praksis møder hinanden”. Alle praktiserende læger og klinikpersonale samt relevant personale fra de fire sygehuse inviteres. Arrangementet afholdes i foråret 2017, og det forventes, at alle sygehuse samt regionen kan præsentere planerne for de kommende indsatser. Der afsættes 200.000 kr. til dette arrangement.

11. Implementering og drift

Såvel implementering og drift af anbefalingerne i dette notat kræver en fokuseret koordinerende indsats.

· Der skal udarbejdes et grundlag for at kunne arbejde med udvidet brug af de diagnostiske centre (jf. afs. 7)

· Der skal udarbejdes materialer og undervisningstilbud omkring mønstergenkendelse (jf. afs. 4) · Uddannelsestilbud til sekretærer/lægepraksis skal planlægges og gennemføres (jf. afs. 4) · Rammer for specialistrådgivning skal tilvejebringes (jf. afs. 6) · Specialistrådgivning skal monitoreres (jf. afs. 6) · Elementerne under kompetenceudvikling skal udvikles og gennemføres (jf. afs. 5) · Der skal ske en opfølgning på evaluering af indsatserne (jf. afsnit 9) · Samarbejde om forskning skal etableres og drives (jf. afs. 9)

Til at varetage disse funktioner ansættes en koordinator samt afsættes midler til drift. I alt 1 mio. kr. i opstart og 1 mio. kr. i løbende drift.

12. Samlet økonomi og tidsplan

Overslag over økonomien tilknyttet forslagene er opsummeret i følgende tabel Oversigt over økonomi, mio. kr. Opstart/engangsbeløb Varig Mønstergenkendelse 1 Kompetenceudvikling 3,55 Specialistrådgivning 2 Diagnostiske centre 0,2 2 Forskning og evidens 1,2 Kick-off arrangement 0,2 Implementering og drift 1 1 I alt 1,4 10,75

Efter behandling i Praksisplanudvalget udarbejdes konkret implementeringsplan med reference til kræftstyregruppen. Herunder plan for ansættelse af koordinator med henblik på ansættelse senest pr. 1. januar 2017. Referenceforhold for koordinator afklares i direktionen i Region Syddanmark. Kræftstyregruppen sikrer en årlig afrapportering til Praksisplanudvalget. Det anbefales, at midlerne udmøntes/allokeres til indsatserne fremadrettet med virkning i takt med at disse iværksættes efter den tidsplan, der nærmere skal beskrives i implementeringsplanen, samt at koncerndirektør Jens Winther Jensen i forbindelse med forelæggelse for regionsrådet bemyndiges til at udmønte midlerne inden for rammen.