næsehornet som ville være flue - original
DESCRIPTION
Historien om næsehornet. Den originale tekst, før omskrivningen.TRANSCRIPT
Af Jan Holdgaard Dissing
RedigeRet - tekst -
4 5
Denne reviderede udgave er baseret på det originale manuskript fra 2002, før redigeringen til udgivelsen fra 2004.
© Jan Holdgaard Dissing / kapivardreng.dk 2010
Den redigerede originalversion af
4 5
Den redigerede originalversion af
6 7
En morgen bagte solenpå en savannegræs-eng.I lyset stod et hornog åd sin savannegræs-seng.Den var stadig søvnig i sin panserkrop0g fyldte nu sin madtomme mave opmed cornflakes-blå blomsterog den slags ting.
Med munden gumle-fuldku’ den mærk’ noget lande.Det parkerede sine hørme-føddermidt på dets pande.”Hej du – hop ned fra min pandebrask.Få fjernet kadav’ret – og lad det gå lidt raskt.Hva’ tror du jeg er?Elefant-landingsbane?”
”Hvad ævler du omhængemulede horndyr?Jeg er ikke elefantså stop dit råbepostyr!””Jamen du har da en snørkel-snabel påog to flabre-ører tror jeg osse jeg så.Det findes kun på fanterpandetramper-fyr!”
”Har du støv på pupillendet er vinger der vifter.Jeg er en spydig flueder ka’ flyv’ så det pifter.Og snabler har alle fortravlede fluerfor til spisetid er snabler der en’ste der du’r!De fanger nemt gufdybt i bøffelhuds-rifter!”
Hornet rynkede mulenOg rystede sit ho’de:”Der kan man seog jeg som tro’deat elefanter var de eneste dyr med snablerog at alle andre dyr højst ku’ få vabler.Og så har du flue både snabel og flue-flyve-metode!”
”Du summer sikkert sandthvorfor sku’ du lyve!Er der en snabelflueer der osse hundredogtyve.Men se på mig – gumpetung og tykmed kæmpevom og på snuden en pløk.Gid jeg var en flue- og kunne flyve!”
En kølig savannemorgen, sneg solen sig op i horisonten, strakte sine strålearme, tog et snuptag i skyerne, og trak sig op på den morgenblege himmel.Solstrålerne ramte popoen på et pansret næsehorn, der stod midt i sin græsseng, og prøvede på at ryste søvnen ud af hudfolderne.Den var morgensurssulten, og tog en ordentlig mundfuld blå cornflakes-blomster med sin megamundgrab. Men med et, mens den stod med mun-den gumlefuld, kunne den mærke – og lugte – at noget parkerede sine stinkefodsåler i en panderynke- Hej, hørmetå! Hum lige ned af min pandebrask. Du er ikke så lidt fræk, sådan at parkere dit kadaver i mit ansigt. Hvad tror du egentlig jeg er – elefantlandingsbane? brummede hornet med morgenbas.- Hvad ævler du om, dit hængemulede horndyr? Svarede en spinkel stemme oppe på panden. Sikken råbepostyr på sådan en skøn morgen. Og hvem kalder du elefant, din tromletykke territorieopfylder?- Jamen…! Mulede hornet – du har da flagrende blafreører og en snirklet snabel. Det findes da kun på elefanter, din pruthørmende pandetramper!- Skrab lige gnumøget væk fra pupillerne! Det er viftevinger. Jeg er en spy-dig tsetseflue, med øjne og hår og snabel, som alle tæskelækre tsetser!Har du prøvet at fange maddiker i måsen på en møghyæne? Nå ikke – men så ved du ikke, at de kun kan fanges med harpun - eller snabel!Hornet rystede på sit forvirrede flæskefjæs. – Der kan man bare se, stetse. Tænk at fluer har snabler i sylten. Og vinger der svirrer. Bare det var mig! Men som du selv summer: Jeg er stor som et Mozambique, med en mave som en opblæst elefant, og tilmed en bævertræstub lige på snuden. Hvor ville jeg gerne være en fimset, finurlig flue, og svæve over savannen!
6 7
En morgen bagte solenpå en savannegræs-eng.I lyset stod et hornog åd sin savannegræs-seng.Den var stadig søvnig i sin panserkrop0g fyldte nu sin madtomme mave opmed cornflakes-blå blomsterog den slags ting.
Med munden gumle-fuldku’ den mærk’ noget lande.Det parkerede sine hørme-føddermidt på dets pande.”Hej du – hop ned fra min pandebrask.Få fjernet kadav’ret – og lad det gå lidt raskt.Hva’ tror du jeg er?Elefant-landingsbane?”
”Hvad ævler du omhængemulede horndyr?Jeg er ikke elefantså stop dit råbepostyr!””Jamen du har da en snørkel-snabel påog to flabre-ører tror jeg osse jeg så.Det findes kun på fanterpandetramper-fyr!”
”Har du støv på pupillendet er vinger der vifter.Jeg er en spydig flueder ka’ flyv’ så det pifter.Og snabler har alle fortravlede fluerfor til spisetid er snabler der en’ste der du’r!De fanger nemt gufdybt i bøffelhuds-rifter!”
Hornet rynkede mulenOg rystede sit ho’de:”Der kan man seog jeg som tro’deat elefanter var de eneste dyr med snablerog at alle andre dyr højst ku’ få vabler.Og så har du flue både snabel og flue-flyve-metode!”
”Du summer sikkert sandthvorfor sku’ du lyve!Er der en snabelflueer der osse hundredogtyve.Men se på mig – gumpetung og tykmed kæmpevom og på snuden en pløk.Gid jeg var en flue- og kunne flyve!”
8 9
Hornet kneb en tåreog stak i et vræl.Så fluen sprang nedpå hornets snudepæl.”Nå du vil flyve – spidsnæsede starut.Men så skal dit klynkeri osse være slut.Så måske du får set savannen fra oven selv!”
“Lad lille mig løftedin næsehornskrophøjt til himmelsover palmernes top!”Og før hornet ku’ skrige hang de over de hvide skyer.Løver og giraffer blev så små som myrer.Højere og højere gik deti flue-galop.
”Jøsses jumbojet-fluenu holder du fast.Ikke tabe mit kadaverså jeg bli’r mastog slår mine fodsåler frimærkeflade.Jeg vil så nødig komme til skade,på min første dagsom flue-flyver-gast!”
Fluen baskede løsog svedte tran i litervis.Næsehornet loog skød en tuba-fis.”Du er en guttermandsflue –det må jeg sige.Min helt egen flyvende næsehornsstige.Det er flaksen-fløjtme sjov’eren skak med en vortegris!”
8 9
Hornet kneb en tåreog stak i et vræl.Så fluen sprang nedpå hornets snudepæl.”Nå du vil flyve – spidsnæsede starut.Men så skal dit klynkeri osse være slut.Så måske du får set savannen fra oven selv!”
“Lad lille mig løftedin næsehornskrophøjt til himmelsover palmernes top!”Og før hornet ku’ skrige hang de over de hvide skyer.Løver og giraffer blev så små som myrer.Højere og højere gik deti flue-galop.
”Jøsses jumbojet-fluenu holder du fast.Ikke tabe mit kadaverså jeg bli’r mastog slår mine fodsåler frimærkeflade.Jeg vil så nødig komme til skade,på min første dagsom flue-flyver-gast!”
Fluen baskede løsog svedte tran i litervis.Næsehornet loog skød en tuba-fis.”Du er en guttermandsflue –det må jeg sige.Min helt egen flyvende næsehornsstige.Det er flaksen-fløjtme sjov’eren skak med en vortegris!”
Næsehornet hujede og himlede hyænehyl, og tudede så tårene sprøjtede. - Buhuuu - jeg er så tæskende tonstung i trombonen, og vingeløs ovenikøbet. Så jeg må bare svanse rundt her på savannen og gnaske græs...i jordhøjde!- Åh, stop dit pyl, pivedyr! Sagde fluen, og sprang ned på hornets snudepæl. Du har et håndterbart håndtag på snuden, og jeg har virke-lig voldsomt viftende vinger. Jeg flyver en tur med dig! Så får du set savannen som jeg ser den - i flueperspektiv!Og før hornet kunne skrige, røg den op over palmerne. Så højere op end giraffernes horn, og endelig helt derop hvor den fik skyer i næsen.Løver og giraffer blev mikroskopiske myresmå. - Jeg håber dine arme er stærkere end de ser ud til. For hvis du slipper mig nu, bliver jeg forslået, frimærkeflad og frygtelig forfalden! Og det vil de være trist på min første flyve-færd.Fluen baskede så det plaskede. Den svedte tran i tønder, alt i mens hornet lo af luftakrobatikken.Tænk sådan at bære mig højt til himmels. Du er flaksen-fløjteme den mest flyvske næsehornsstige!
10 11
Med horn og med snabelfløj de to på safari.De ku’ skimte ørken langt borte.Var det mon Kalahari?Den baskede i blinde den fartglade flueog fløj næsten i næbbet på en rød kakadue.Duen blev noget så ond i sulet- sådan rigtig fjerkræsarrig!
”Brems vingerne baskeflueså hårdt som du kan.Du flyver så kviktmine øjne står i vand.Jeg er bedst til at gå – ikk’ til luftakrobatik.Min vom danser kvalmedans!” sa’e hornet med et hik.”Stand dine vingereller ræk mig en brækspand!”
”Min fluekrop den kogeraf al den vinge-aerobic.Jeg sveder i strålermen horn prøv og kig.Nedenunder os i oasen – ser der køligt ud.Lad os dale derned – og nedkøle vores hud.Vi er så tæt på solenvi nemt kan få solstik!”
”Mægtig fin idémin lille pilot-ven.Hvil vingerne lidtog flyv nedad igen.Der er dynger af drikkedyr der nede ved dammen.Sku´ vi ikke – grinefnise – drille dem sammen?Jeg kan se en drilleklar alligatorligge bag den sten!”
Over stok og sten og elefanter, gik det ud over savannen i skyhøjde.Den fartglade flue baskede i blinde og fløj næsten næbbet af en koralrød kakadue der kom på kolissionskurs. Langt borte kunne de skimte ørken i varmeflimmeret - men det var allerde for varmt til Kalahari-safari.- Brems baskeflue - vi har så travlt at mine øjne løber i vand for at følge med. Luk lidt luft ud af luftakrobatikken - hvis ikke min maves kvalmedans skal sprede sig til skyerne omkring os.- Min fluekrop koger også af al den vinge-aerobic. Vi må være tæt på solen, siden den sådan svitser og smelter os. Puh, mine propelvinger trænge til et pusterum.- Så lad os lande i den der køleskabsoase lige under os. Så kan du hvile vingerne. Og måske vi kan opdrive et drilleklart dagdrivende dam- drikkerdyr? Sluk din rygrotor og lad os oasedase. Nedad nu!Og så nedsteg det himmelstræbende horndyr og fluen.Først ned gennem skyerne, og så ned gennem palmebladene. Luften hernede var lækker som morgendug, og den lille tsetse fik hurtig flere friske flyvekræfter.
10 11
Med horn og med snabelfløj de to på safari.De ku’ skimte ørken langt borte.Var det mon Kalahari?Den baskede i blinde den fartglade flueog fløj næsten i næbbet på en rød kakadue.Duen blev noget så ond i sulet- sådan rigtig fjerkræsarrig!
”Brems vingerne baskeflueså hårdt som du kan.Du flyver så kviktmine øjne står i vand.Jeg er bedst til at gå – ikk’ til luftakrobatik.Min vom danser kvalmedans!” sa’e hornet med et hik.”Stand dine vingereller ræk mig en brækspand!”
”Min fluekrop den kogeraf al den vinge-aerobic.Jeg sveder i strålermen horn prøv og kig.Nedenunder os i oasen – ser der køligt ud.Lad os dale derned – og nedkøle vores hud.Vi er så tæt på solenvi nemt kan få solstik!”
”Mægtig fin idémin lille pilot-ven.Hvil vingerne lidtog flyv nedad igen.Der er dynger af drikkedyr der nede ved dammen.Sku´ vi ikke – grinefnise – drille dem sammen?Jeg kan se en drilleklar alligatorligge bag den sten!”
12 13
Med drilledyrs sans
for alligatordrilleri
Fløj næsehorn og flue
langsomt forbi
to panser-alligatorer som sang krokodille-sange.
Dem abed’ de efter – de var ikke så bange.
Men hornet sang falskt
- og på forkert melodi!
På en bakketop stod
en flok balstyrige bøfler.
De stod og graved’ i græsset
- måske efter trøfler…
Ved synet af hornet, bissed’ de ud på savannen
med horn og med ben filtret ind i hinanden.
Men én var så bøflet
den tabte sine tøfler!
Pilotfluen gav vingerne
en orn’lig spand kul,
så de nå’de chimpanserne
på nul komma nul.
De spillede crocket med cykler fuld af buler
for en sulten alligator havde ædt deres kugler.
Men kuglen sad nu på tværs
i dens alligator-numsehul…
…og med en crocketkugle i rumpen
så er det slut
med vandfimseri
og alligator-prut.
- De dovne dyndspringerne som lå på rad.
slikkede sol og gav deres haler bad
mens de nød at alligatoren
var prut-kaput!
12 13
Med drilledyrs sans
for alligatordrilleri
Fløj næsehorn og flue
langsomt forbi
to panser-alligatorer som sang krokodille-sange.
Dem abed’ de efter – de var ikke så bange.
Men hornet sang falskt
- og på forkert melodi!
På en bakketop stod
en flok balstyrige bøfler.
De stod og graved’ i græsset
- måske efter trøfler…
Ved synet af hornet, bissed’ de ud på savannen
med horn og med ben filtret ind i hinanden.
Men én var så bøflet
den tabte sine tøfler!
Pilotfluen gav vingerne
en orn’lig spand kul,
så de nå’de chimpanserne
på nul komma nul.
De spillede crocket med cykler fuld af buler
for en sulten alligator havde ædt deres kugler.
Men kuglen sad nu på tværs
i dens alligator-numsehul…
…og med en crocketkugle i rumpen
så er det slut
med vandfimseri
og alligator-prut.
- De dovne dyndspringerne som lå på rad.
slikkede sol og gav deres haler bad
mens de nød at alligatoren
var prut-kaput!
Som silende savanneregn dalede de to lurendrejer luftdyr ned over et par skællede solslikkende aflange alligatorer af alligatorpanser der afsang afskyelige arier. Der var et sandt mylder af dyr på brinken. Og en bande bissende bøfler på de blegede bakker.For ikke at tale om de charmerende chimpanser der spillede crocket med cykler - for en af de bumsede bøfler havde ædt kuglen, og nu sad den uhjælpeligt fast i bøflens bagudgang.Og endelig var der de durkdrevne dyndspringere der drev den af med dovenskab i vandkanten.- Sikken flok farverige fisemikler og fusentaster. Hvad si’r du til at flyve videre og se hvad svannen ellers gemmer af guddommelige og gemene skabninger?- Fremragende forslag, fluefyr! Så er det ud over sandlandet..!
14 15
Fluen tog hornet på nakkenog fløj ud på savannenDer så de fem elefanter stå oven på hinanden.De sprang elastikspring med snabel-elastikerog fjertede løs med elefant-balle hikkerså fluen flaksed’ vækfør de fik fims på panden!
Fluen havde nærtabt sin næsehorns-venda den hørte violin-musiklangt under dem.Det var et fårekylling-fodboldholdder øved sig i at spille insekt-fodboldmens de filed’ fodboldsangepå deres violin-ben.
På en bakketopbag giraffens skideskurder sad en flok grine-gazeller på lur.De tømte en balje fuld af giraf-tyndskids-bæi hovedet på en gnu – det stakkels kræ.Den fik en pølle i øjet- og blev skide-sur!
Hornet og fluensyntes lugten var fæl.Hørmen rev slemti horntes snudepæl.Så de skyndte sig bort – og først meget sen’erhusked’ de på de havde glemt
– at drille hyæner!Men skidt for hyæner hængemulernår de bliver mobbet selv!
Fluen tog hornet på nakken, og susede næsten sporenstrengs op i snablen på en elastikspringende elefant.Luften var gennemsyltet af ekstrastærke elefantballehikker, så fluen hev hastigt hornet videre - lige ind en i lydbølgerne fra en flok fiol-filer-fårkyllinger i fuld færd med insektfodbold.- Føj for en fæl fjertehørm! peb fluen. De elefanter skulle ha’ frikort til giraffens skideskur deroppe på bakken.Godt gemt bag girafdasset gloede grine-gazeller på gnuer. De greb en grydefuld giraftyndskidsbæ og tømte den i nakken på de græssende gnuer, der blev skidesure.- Har vi ikke fået rigeligt med puhahørm for nu, næsehorn?- Jo, lad os skide på de hængmulede hyæner, og flyve videre!Og det gjorde de...
14 15
Fluen tog hornet på nakkenog fløj ud på savannenDer så de fem elefanter stå oven på hinanden.De sprang elastikspring med snabel-elastikerog fjertede løs med elefant-balle hikkerså fluen flaksed’ vækfør de fik fims på panden!
Fluen havde nærtabt sin næsehorns-venda den hørte violin-musiklangt under dem.Det var et fårekylling-fodboldholdder øved sig i at spille insekt-fodboldmens de filed’ fodboldsangepå deres violin-ben.
På en bakketopbag giraffens skideskurder sad en flok grine-gazeller på lur.De tømte en balje fuld af giraf-tyndskids-bæi hovedet på en gnu – det stakkels kræ.Den fik en pølle i øjet- og blev skide-sur!
Hornet og fluensyntes lugten var fæl.Hørmen rev slemti horntes snudepæl.Så de skyndte sig bort – og først meget sen’erhusked’ de på de havde glemt
– at drille hyæner!Men skidt for hyæner hængemulernår de bliver mobbet selv!
16 17
Fluen spurgte:
”Ka’ der vær’ fler ’ at drille kan der?”
”Jep!” svared’ hornet
”Se den ildsalamander!”
Den sad på en gren – og på dens isse
sad to blodfyldte igler – og de sku’ tisse.
Hornet kildede dem så meget
de slap et par tisseslanter.
To tango-hejrer trådte
på hornets mave.
De dansed’ og sang
- sikket spektakel de ku’ lave.
En solskoldet jomfruhummer tog del i dansen.
mens den jonglered’ bolde
og rysted' sved af svansen.
Den savned' så frygt’li’
sin kolde søgræs-have!
Næsehorn og flue
hilste pænt farvel
og fløj hen til korrigumanen
som stod for sig selv.
Den stod og snorksov
– og blev vildt forskrækket
da fluen ørled’ på den! Det fik den vækket!
Men korrigumanen skreg på løven
- og løven var fæl…
Surmuleløven forfulgte
de to gennem græsset.
Og fluen fløj til
- men var jo tungt læsset.
Nu havde løven dem næsten – og sku’ lige til at bid’
da det skrækslagne horn – slog en bangebukseskid
så løven fik fims i øjet
- og besvimed’ midt i ræset!
16 17
Fluen spurgte:
”Ka’ der vær’ fler ’ at drille kan der?”
”Jep!” svared’ hornet
”Se den ildsalamander!”
Den sad på en gren – og på dens isse
sad to blodfyldte igler – og de sku’ tisse.
Hornet kildede dem så meget
de slap et par tisseslanter.
To tango-hejrer trådte
på hornets mave.
De dansed’ og sang
- sikket spektakel de ku’ lave.
En solskoldet jomfruhummer tog del i dansen.
mens den jonglered’ bolde
og rysted' sved af svansen.
Den savned' så frygt’li’
sin kolde søgræs-have!
Næsehorn og flue
hilste pænt farvel
og fløj hen til korrigumanen
som stod for sig selv.
Den stod og snorksov
– og blev vildt forskrækket
da fluen ørled’ på den! Det fik den vækket!
Men korrigumanen skreg på løven
- og løven var fæl…
Surmuleløven forfulgte
de to gennem græsset.
Og fluen fløj til
- men var jo tungt læsset.
Nu havde løven dem næsten – og sku’ lige til at bid’
da det skrækslagne horn – slog en bangebukseskid
så løven fik fims i øjet
- og besvimed’ midt i ræset!
De fløj lige ind i halefjerene på en heftig hopsadansende hejre.- Se horn, en ildsalamander på en ibenholtgren. Men ih du milde en punket issebehåring! sagde fluen.- Det er ikke isseuld - det er igler! lo hornet, og prikkede iglen i neanderthaleren.- Snudeskaftet væk fra sugeormene! jodlede en jonglerende jomfruhummer, og saksede surt efter hornet.- Lad os skride flue. Vi kan fræse over til korrigumanen derude, den snorksover tror jeg! Jeg ved lige hvordan korrigumaner vækkes vådt og vammelt!Og mens fluen shævede hornet op over snorkekorrigumanen, kvalmede hornet en klam klat opkastgræs i synet på det stakkels dyr.Korrigumanen kaldte på kæmpekatten, den lurendrejede og luskede løve med luftmaven. Løven bed efter hornets bagperron, og hornet slap en ræserrumpehørmer af skræk, så løven fik fims i øjet og dejsede om i prutskyen.
18 19
”Føj for møg!” peb fluen.”Vi skal passe på rovdyr!Den lusepuster-løvevar bestemt ingen sjov fyr!Men se mankefår’ne på bakken – de danser mazurka.De vil ikke lave flueburger – med sylted’ agurker!Sku’ vi ikk’ ta’ og lavesjov med de to klovdyr?”
Så greb hornet en mangofra en mango-buskOg splatted’ den ud imankefårets nakkedusk.Fåret brægede surt – og begyndte at stangeså både flue og horn – blev fårestange-bange!!og skyndte sig bort- men sikke noget sjusk….
…for før de så det sad de i en netgirafs næse.Men et næsehorn i næsener en stor fadæse.Giraffens næse var proppet med bussemændså fluen tog hornet i hånden og fløj ud igen.”Møgdyr!” skreg giraffenog begyndte at hvæse.
Da horn og flue var ude fra dens næseborsagde giraffen til nyalaen- sin halvfætters bror!”Jeg bli’r altid så sulten efter næsehornsvisit!”Og så åd den en tons nødder
– den havde købt på kredit.og brugte sin nyalaven som tandtråd- selvom den skreg på sin mor!
I huj og i hastfløj horn og flue vid’re.De fløj over otte okapiersom åd ostebidder.De holdt pjækkedag fra musikskolen i Oslo Zoohvor kapivaren sku’ ha’ lært dem at spille obo.Nu smasker de i korog holder rytmen med oste-skidder!
Fluen fik noget i øjet.Det så ud som konfetti.”La’ mig se!” sagde hornet”Næ – det er jo spaghetti!”Det kom fra en python som sad og gnasked’ukogt spaghetti – nøj hvor den smasked'!Men de tørre pindeku’ den slet ikk’ bli’ mæt i.
”Du er da tovlig python- det smager jo ikke godtsådan at tygge spaghetti stift og råt.Du sku’ prøve med lidt sovs – til dig fra os:Dejligt friskt giraf-bussemands-mos!Det fik pythonen i øjetmed et fugtigt ”Splot”!
- Fy føj for fæces! fløjtede fluen Den lusepusterløve var i ledt lune.Så er mankefårene mere muntre - med deres mavedans og mazurka.- Lad os mobbe mankefårene et minut! muhede hornet. Og så greb den mango fra en mangobusk og mosede den ud i mankefårets mavepels.Fåret stangede surt, så de to flyvefrænder forsvandt i fuldt firspring, og før de forstod fadæsen, nød de udsigten fra en netgirafs næse.Heldigvis var næsen nydeligt smurt i girafbussemænd, så de to venner svuppede ud med at smattet svup, og landede næsten i nakken på en nøddespisende nyala. Nyalaen nød nødderne og tandtrådede tandsættet med giraffens lange tandtrådshals bagefter.Med spurt i vingerne viftede flue og horn over otte ostespisende obo-okapier på pjækkedag fra Oslo Ooz. Oboerne var sat på pause, og de smaskede nu Emmenthaler og Gouda så tarmene truttede osteuden-kommenskider.I et vildfaret pokkenholt træ puttede en python pasta i gabet.- Det ser da tørt ud træslange! fniste fluen.- Fugt lige snoslangens spaghetti med lidt næseguf fra giraffen, horn!- Bon appetit, klatrebums! hilste hornet med lidt snotspyt på spaghet-tien.
18 19
”Føj for møg!” peb fluen.”Vi skal passe på rovdyr!Den lusepuster-løvevar bestemt ingen sjov fyr!Men se mankefår’ne på bakken – de danser mazurka.De vil ikke lave flueburger – med sylted’ agurker!Sku’ vi ikk’ ta’ og lavesjov med de to klovdyr?”
Så greb hornet en mangofra en mango-buskOg splatted’ den ud imankefårets nakkedusk.Fåret brægede surt – og begyndte at stangeså både flue og horn – blev fårestange-bange!!og skyndte sig bort- men sikke noget sjusk….
…for før de så det sad de i en netgirafs næse.Men et næsehorn i næsener en stor fadæse.Giraffens næse var proppet med bussemændså fluen tog hornet i hånden og fløj ud igen.”Møgdyr!” skreg giraffenog begyndte at hvæse.
Da horn og flue var ude fra dens næseborsagde giraffen til nyalaen- sin halvfætters bror!”Jeg bli’r altid så sulten efter næsehornsvisit!”Og så åd den en tons nødder
– den havde købt på kredit.og brugte sin nyalaven som tandtråd- selvom den skreg på sin mor!
I huj og i hastfløj horn og flue vid’re.De fløj over otte okapiersom åd ostebidder.De holdt pjækkedag fra musikskolen i Oslo Zoohvor kapivaren sku’ ha’ lært dem at spille obo.Nu smasker de i korog holder rytmen med oste-skidder!
Fluen fik noget i øjet.Det så ud som konfetti.”La’ mig se!” sagde hornet”Næ – det er jo spaghetti!”Det kom fra en python som sad og gnasked’ukogt spaghetti – nøj hvor den smasked'!Men de tørre pindeku’ den slet ikk’ bli’ mæt i.
”Du er da tovlig python- det smager jo ikke godtsådan at tygge spaghetti stift og råt.Du sku’ prøve med lidt sovs – til dig fra os:Dejligt friskt giraf-bussemands-mos!Det fik pythonen i øjetmed et fugtigt ”Splot”!
20 21
Næsehorn og flue
følte sig godt tilpas.
De havde drillet dagen lang
og lavt masser af spas
Men det var langt fra slut med drilleri endnu
for der var stadig bunker af savannedyr der sku’
kildes og drilles
og udsættes for gas.
På en bakketop stod
Quduer i geled
Og da fart er det bedste
Quduer ved
ville de alle prøve en bakke-glidebanetur
i en gammel quffert fra Qualalumpur.
Men hornet gav en et puf
så den qurred’ på rumpen ned!
”Hør flue!” sagde hornet
med et lusket smil
”Kun’ du ikke trænge
til et vingehvil?
Dernede under os – bag de grønne græstotter
ka’ jeg se fire slumre rotterede-rotter.
Sku’ vi ikk’ la’ dem
transportere os med stil?”
Og så landede fluen
med et gevaldigt bump
lige midt i den
sovende rotteklump.
Rotterne for afsted med flue og horn på ryggen.
Sådan en kvik rotterickshaw syntes fluen var lykken
Så slap den for at slæbe
på hornets tunge gump!
”Hydre-hark!” hostede fluen
på hornets skuldre.
”De støver så voldsomt
min snabel får kuller!
Det kilder og kradser og gør ved.
Jeg har småsten i øj’ne – hvor er det dog led’.
Lad os komme væk
fra de mugne rottemuler!”
Så fløj de to igen
- med ørene fulde af støv.
De fløj lige forbi
en salamander så sløv.
Den sad og skrålede sjofle snudebillesange
men hornet spytted’ den i nakken
– er du gal den blev bange:
”Regner det nu igen - øv – altså –øv!”
Dernæst slog de sig ned
på et termitbos tag.
”Hvem tramper på mit tag?”
var der en der sagde.
”Vi er travle termitter uden tid til gæster!”
”Vi flyver bare igen!” peb fluen
”Det er vist bedst, ja!”
Så flaksede de to bort
- med et farveltrut fra hornets bag.
20 21
Næsehorn og flue
følte sig godt tilpas.
De havde drillet dagen lang
og lavt masser af spas
Men det var langt fra slut med drilleri endnu
for der var stadig bunker af savannedyr der sku’
kildes og drilles
og udsættes for gas.
På en bakketop stod
Quduer i geled
Og da fart er det bedste
Quduer ved
ville de alle prøve en bakke-glidebanetur
i en gammel quffert fra Qualalumpur.
Men hornet gav en et puf
så den qurred’ på rumpen ned!
”Hør flue!” sagde hornet
med et lusket smil
”Kun’ du ikke trænge
til et vingehvil?
Dernede under os – bag de grønne græstotter
ka’ jeg se fire slumre rotterede-rotter.
Sku’ vi ikk’ la’ dem
transportere os med stil?”
Og så landede fluen
med et gevaldigt bump
lige midt i den
sovende rotteklump.
Rotterne for afsted med flue og horn på ryggen.
Sådan en kvik rotterickshaw syntes fluen var lykken
Så slap den for at slæbe
på hornets tunge gump!
”Hydre-hark!” hostede fluen
på hornets skuldre.
”De støver så voldsomt
min snabel får kuller!
Det kilder og kradser og gør ved.
Jeg har småsten i øj’ne – hvor er det dog led’.
Lad os komme væk
fra de mugne rottemuler!”
Så fløj de to igen
- med ørene fulde af støv.
De fløj lige forbi
en salamander så sløv.
Den sad og skrålede sjofle snudebillesange
men hornet spytted’ den i nakken
– er du gal den blev bange:
”Regner det nu igen - øv – altså –øv!”
Dernæst slog de sig ned
på et termitbos tag.
”Hvem tramper på mit tag?”
var der en der sagde.
”Vi er travle termitter uden tid til gæster!”
”Vi flyver bare igen!” peb fluen
”Det er vist bedst, ja!”
Så flaksede de to bort
- med et farveltrut fra hornets bag.
Tsetsefluen styrtede videre med hornet på slæb.Hornet var ikke forfløjen nok endnu, og der var stadig kolonier af kryb, kravl og krapyl at kilde og drille.På en klippe kurede kulrede quduer i en kuffert fra Kualalumpur. Hornet klappede quduen i kvadratroden, så den bumpede ned af bakken på ballerne.Med et grin gryntede hornet:- Hør flue, trænger du ikke til vingehvil? Land dine flyvske fluefødder på de ræsende rappe rotterede-rotter. Det er rotte-rickshaw tid!Så gevaldigt gungrende landede hornet på gnaverne. Rotterne for afsted som forsinkede raketter, så støvet stod om snablen på tsetsefluen.- Hydre og harke! hostede fluen i hornets hårtop. Jeg får småsten i snablen og støv i karburatoren. Lad os forlade rotteræset!Og så steg de to strejfere atter op over svannestøvet.Lige forbi en salamander så sløv, der skrålede sjofle snudebille-sange.Snudehornet spyttede salamanderen i nakken, så den troede det var regntid., og luntede langsomt i læ, mens horn og transportdyr trampende et termitsbos tag til tandpasta. Termitterne truede, tudede og tissede efter de to. Hornet truttede tut-telue med musikmåsen - og så flaksede de to venner bort.
22 23
”De var strudsme vrantede termit-insekter.At blive så mide-muggener noget jeg nægter!”Svirred' fluen – mens den fnised og lo.”Hvad skal vi lave nu – tykke næsehorns-ko?””Vi ku’ jo snitte en ukueleog et ukuele-plekter!”
”Ukuhvadfornoget?Og snitte af hvad?””Af ukrudt, fluedet bli’r sjovt – vær nu glad!”Så fandt de et sted hvor snitte-ukrudt gro’de.Og hornet snitted’ efter et billede i sit hoved.Fluen sad og gabte
- snitte var ikke noget den gad.Ukuelen blev spilme flot-men spille ku’ den ikk’.”Øv – efter al det mas”! muled’ hornet og lod ukuelen lig’.
”Hør hvad er det derude?” spurgte de hinanden.Det var en støvsky som for ud over savannen.”Er det en tornado”?”Lad os flyve ned og kig’!”
Den store støvskyvar et hvine-vortesvinSom løb og løb
mens den skreg vortesvins-hvin.”Hvorfor render du svin? Slap dog af – sænk farten!””Jeg vil overhale mig selv
– det er lig’ før jeg har den!””Overhale dig selv!” kluklo hornet”Du er da rent til grin!”
”Du er da dum som syltefjollede vortegris.Du overhaler aldrig dig selv- om du så løb helt til Paris.Sæt dig hellere ned
og hvil skankerne på en tue!””Pruste stønne og gispe – jeg har rendt i en uge- så på et hvil
vil min grisetæer sætte pris!”
Og mens grisen pusted’ udfløj de to vid’re på sjov.Lige forbi en zappe-zebrasom sad og småsov.Den fik fire svedige qudu-sokkerlige i næsen og skreg: ”Fy for pokker!Hvem forstyrrer min siesta?Jeg drømte om nye hov’!
- De var strudsme vrante, de termittosser! svirrede fluen.- Ja, lad os droppe dyrene, og finde på noget dyrefrit spas!- Jeg ved lige hvad! himlede hornet. Vi snitter en ukulele og et ukulele plekter!- En ukuhvadfornoget? - En ukulele, flue. Vi snitter den af udsøgt ukrudt. Jeg ved præcist hvor snitte-ukrudt gror. Kom nu, flue, det bli’r sjovere end sjovt!- Ok, næseko! gabte fluen, snitte var ikke noget den gad.Men ukuelen blev spil’me superfin, selv om tonerne var falske.- Plekter og paraplypest - hvad er det for en støvsky i horisonten?Det må undersøges sporenstregs, med det vuns i liger nu!Det var et vortesvin, der skreg vortesvins-hvin mens det forsøgte at overhale sin egne hale.- Den er da dum som en druknet sylte! fnes fluen.- Lad os lade den i fred med sin fræsen, mens vi besøger den stribede pruhest i palmeskyggen.Zappe-zebraen znorkzov, så de to venner zmed en ztak ztinkende zokker i zebrazynet.- Føj for en fodhørm - hvem forstyrre min drøm om zølvzebrazko?
22 23
”De var strudsme vrantede termit-insekter.At blive så mide-muggener noget jeg nægter!”Svirred' fluen – mens den fnised og lo.”Hvad skal vi lave nu – tykke næsehorns-ko?””Vi ku’ jo snitte en ukueleog et ukuele-plekter!”
”Ukuhvadfornoget?Og snitte af hvad?””Af ukrudt, fluedet bli’r sjovt – vær nu glad!”Så fandt de et sted hvor snitte-ukrudt gro’de.Og hornet snitted’ efter et billede i sit hoved.Fluen sad og gabte
- snitte var ikke noget den gad.Ukuelen blev spilme flot-men spille ku’ den ikk’.”Øv – efter al det mas”! muled’ hornet og lod ukuelen lig’.
”Hør hvad er det derude?” spurgte de hinanden.Det var en støvsky som for ud over savannen.”Er det en tornado”?”Lad os flyve ned og kig’!”
Den store støvskyvar et hvine-vortesvinSom løb og løb
mens den skreg vortesvins-hvin.”Hvorfor render du svin? Slap dog af – sænk farten!””Jeg vil overhale mig selv
– det er lig’ før jeg har den!””Overhale dig selv!” kluklo hornet”Du er da rent til grin!”
”Du er da dum som syltefjollede vortegris.Du overhaler aldrig dig selv- om du så løb helt til Paris.Sæt dig hellere ned
og hvil skankerne på en tue!””Pruste stønne og gispe – jeg har rendt i en uge- så på et hvil
vil min grisetæer sætte pris!”
Og mens grisen pusted’ udfløj de to vid’re på sjov.Lige forbi en zappe-zebrasom sad og småsov.Den fik fire svedige qudu-sokkerlige i næsen og skreg: ”Fy for pokker!Hvem forstyrrer min siesta?Jeg drømte om nye hov’!
24 25
De to flyvevennerfortsatte deres savanneræs.Nær en pyramide mødte deen ægyptisk klapnæs’.Den græd og var ked fordi æsler blev vedmed at skryde: ”Du ligner en flyvende ged!””Dumme øg!” pep fluen menshornet smed æg i æslets fjæs.
Der stod æslet såmed æggeblomme i øjetOg klapnæsen grinte’og lo ganske fornøjet.I det fjerne ku’ fluen ane et par røde øgler.”Hvad er’ed de laver horn?”
– ”Jeg tror at de gøgler!Lad os komme hen og kigge flue.Er vi fløjet?”
På en gren havde øglerneselskab afto ørkenspidsmusder dansede øksehalesamba.Hornet gav dem en lunken sjat ørevoks.Det klistrede – så sambaen gik helt i koks.Og deres haler slog knuderDet lo hornet meget af!
Så sneg de to sig indpå et ådselæder-palaver.Det var hyænerne som delte et lækkert kadaver.På besøg var deres venner – slimeålene.Dem pilkede hornet – og det gik strålende.”Jeg har en krog i røven!” skreg ålen”Hvad er det du laver!”
24 25
De to flyvevennerfortsatte deres savanneræs.Nær en pyramide mødte deen ægyptisk klapnæs’.Den græd og var ked fordi æsler blev vedmed at skryde: ”Du ligner en flyvende ged!””Dumme øg!” pep fluen menshornet smed æg i æslets fjæs.
Der stod æslet såmed æggeblomme i øjetOg klapnæsen grinte’og lo ganske fornøjet.I det fjerne ku’ fluen ane et par røde øgler.”Hvad er’ed de laver horn?”
– ”Jeg tror at de gøgler!Lad os komme hen og kigge flue.Er vi fløjet?”
På en gren havde øglerneselskab afto ørkenspidsmusder dansede øksehalesamba.Hornet gav dem en lunken sjat ørevoks.Det klistrede – så sambaen gik helt i koks.Og deres haler slog knuderDet lo hornet meget af!
Så sneg de to sig indpå et ådselæder-palaver.Det var hyænerne som delte et lækkert kadaver.På besøg var deres venner – slimeålene.Dem pilkede hornet – og det gik strålende.”Jeg har en krog i røven!” skreg ålen”Hvad er det du laver!”
En ægyptisk klapnæse. ærgrede sig ællingfarvet i en pyramideforhave. Den græd og flæbede over et æklet æsel der ævlede om, at klapnæsen ikke var en ægte ægypter.- Æsketæskedumme ærtehjerne! spruttede fluen, og smed et en æglæg-gerfugls æg lige i æslets fjæs.Der stod æslet så, med blomme på pupillen, men klapnæsens krampe-latter hilste og flue farvel, mens de fløj videre.I et buskads tæt på dansede et par røde prikker, for hornets og fluens øjne.- Rygeost og pibesovs, hvad sker derovre? Det ligner grangivligt øgler med rytme i fodtøjet! smålo fluen. Lad os vimse over og overbeglo dem!Øverst på en gren gøglede øgler og ørkenspsidsmus i en ørkesløs øksehalesamba. Hornet øste en ørefuld ørevoks i ørkendyrenes øjne, så sambaen rendte ud i sandet.Under en rådden gren holdt hyæner og ål ådselæderpalaver. De flåede og åd og skovlede råddent kød i kloakken.Hornet lånte fluens fluestang og pilkede en ål.- Åh, påskebrød og palisander, det gør ÅÅÅÅÅÅÅÅÅNDTTTTT! ålede ålene, mens horn og flue vimsede rågrinende væk.
26 27
Dagen var næsten ovreog solen skinned’ afDen var træt efter at ha’ skinnetpå hele Afrika.”Jeg føler mig udbrændt og vil sove længei den allerbedste af mine varme solsenge.Bare trække dyne over snudenOg snue til jeg ikke mere ka’!”
Fluen var osse vingetrætefter den lange tur.”Sum-summelum!” summede den”Stik mig en lur!””Jeg har fløjet mere i dag – end hele sidste år.Jeg er så fluetræt – jeg taber mit hår!Lige nu er en sengdet en’ste der dur!”
”Næ hør!” nøffede hornet”Mine tarme er bangefor at de ikke får mad- du ved: Græsstrå meterlange!Så lad os lette og finde en fuldkorns græsengBagefter ska’ du nok få din slumre-sove-seng.Men nu trænger min mave til tidslerog saftige græsgange!”
”Du er ikke dum, næsedyrder skal mad i din vom.Jeg kan også mærkeat min fluevom er tom.Spænd sikkerhedsselen horn – nu letter vi!Hvor mange tons kan du spise? Fem eller ti?Er du græs-gumle-klar?Så flyver vi – kom!”
Så fløj de igen- og hvad de andre dyr tro’deDet aner jeg ikkemen mon ikke de glo’de?”Er det en ballon eller fugl”? spurgte en girafsin go'e ven strudsen – men strudsen var paf:”Et næsehorn som svæver…- jeg må ha’ slået mit hoved!”
Dagen var næsten løbet ud, og solen slap sine sidste stråler løs i skum-ringen. Det er hårdere end man regner med at, lade lys skylle ned over verden, en hel dag.- Jeg føler mig lidt udbrændt efter min første dag i luften! gabte hornet.Stik mig en dyne og en græseng - og lad mig snue til langt ind i næste uge!- Du store platugle, hvor er mine vinger flade! summede fluen. Jeg har fløjet mere i dag, end jeg har gjort hele sidste år. Nu vil jeg kigge på mine øjenlåg indefra!- Du får ikke lukket et øje, for mine larmetarme i nat, hvis ikke jeg får en fuldkornsgræseng at tygge i!- Karameliserede murmeldyr! DU har fat i noget horn. Min fluevom er osse så tom som et hul i Sahara. Spænd sikkerhedsselen snudedyr, nu skal der spises. - Dagens bedste forslag, flue. Gem et et ton græs til mig!
Atter hvirvlede de op i himlen, på fluens spinkle vinger. Dyrene stod og glanede på solnedgangen, og kunne ikke rigtigt tro deres øjne.- Et næsehorn som svæver? mumlede giraffen. Så er det slut med at ryge græs...!
26 27
Dagen var næsten ovreog solen skinned’ afDen var træt efter at ha’ skinnetpå hele Afrika.”Jeg føler mig udbrændt og vil sove længei den allerbedste af mine varme solsenge.Bare trække dyne over snudenOg snue til jeg ikke mere ka’!”
Fluen var osse vingetrætefter den lange tur.”Sum-summelum!” summede den”Stik mig en lur!””Jeg har fløjet mere i dag – end hele sidste år.Jeg er så fluetræt – jeg taber mit hår!Lige nu er en sengdet en’ste der dur!”
”Næ hør!” nøffede hornet”Mine tarme er bangefor at de ikke får mad- du ved: Græsstrå meterlange!Så lad os lette og finde en fuldkorns græsengBagefter ska’ du nok få din slumre-sove-seng.Men nu trænger min mave til tidslerog saftige græsgange!”
”Du er ikke dum, næsedyrder skal mad i din vom.Jeg kan også mærkeat min fluevom er tom.Spænd sikkerhedsselen horn – nu letter vi!Hvor mange tons kan du spise? Fem eller ti?Er du græs-gumle-klar?Så flyver vi – kom!”
Så fløj de igen- og hvad de andre dyr tro’deDet aner jeg ikkemen mon ikke de glo’de?”Er det en ballon eller fugl”? spurgte en girafsin go'e ven strudsen – men strudsen var paf:”Et næsehorn som svæver…- jeg må ha’ slået mit hoved!”
28 29
De sultne vennermed knurrende tarmefløj over savannenog lod tarmene larme.”Se der - hvor den sidste solstråle rammerdet ligner grangiv’lig’ et græsspisekammer!”peb fluen til horneti den sidste solstrålevarme.
”Stop en halv flueven- græs er ikke bare græs!Der findes mørkt, lyst og vissentOg så græs lige tilpas!Græs ska’ vær’ saftfyldt og dejligt sprødt- og helst stå i skygge – så smager det sødt!Og tarmene bli’r sprængfyldteaf prutte hørme-gas!”
”Ser du så noget græssultne næsehornsfætter?For mine ømme vingerbli’r trætter’ og trætter’Vi har efterhånden fløjet rigtigt længe!Da - endelig - så hornet to slikgræs-enge:”Jeg har fundet det flue- og jeg gætter…”
”- på at det er en markmed svajende guf-strå!Land baskefluejeg ska’ ned i græsset og gå.Jeg kan sniffe strående med min snudespids.Og det dufter lækkert – lig’ til at spis’!Sæt mig ned flue – NU!!Jeg må ha’ græs nu – jeg må!”
28 29
De sultne vennermed knurrende tarmefløj over savannenog lod tarmene larme.”Se der - hvor den sidste solstråle rammerdet ligner grangiv’lig’ et græsspisekammer!”peb fluen til horneti den sidste solstrålevarme.
”Stop en halv flueven- græs er ikke bare græs!Der findes mørkt, lyst og vissentOg så græs lige tilpas!Græs ska’ vær’ saftfyldt og dejligt sprødt- og helst stå i skygge – så smager det sødt!Og tarmene bli’r sprængfyldteaf prutte hørme-gas!”
”Ser du så noget græssultne næsehornsfætter?For mine ømme vingerbli’r trætter’ og trætter’Vi har efterhånden fløjet rigtigt længe!Da - endelig - så hornet to slikgræs-enge:”Jeg har fundet det flue- og jeg gætter…”
”- på at det er en markmed svajende guf-strå!Land baskefluejeg ska’ ned i græsset og gå.Jeg kan sniffe strående med min snudespids.Og det dufter lækkert – lig’ til at spis’!Sæt mig ned flue – NU!!Jeg må ha’ græs nu – jeg må!”
Tarmene knurrede om kap på de to fremragende flyvere. Og snart gled de ind over et saftigt og solstrålekogt græsspisekammer.- Stop en halv, fluefyr. Kast dig ikke bare over det første det bedste strå.Græs kan være både mørkt, ormædt og vissent, og så lige tilpas. Det skal være saftfyldt og sprødt, og sødt som sukkerærter. For så bli’r tarmene så herligt spændte af græspruttegas!- LIge DER, flue! LAND!!! Jeg kan sniffe de svajende gufstrå med min snudespids. Det dufter så mine tænder er ved at drukne i næsehornssavl!Trætte og tunge bumpede de ned i de grønne strå, så græsjuicesprøjtede om ørerne på dem.
30 31
”Nu skal vi ræbe og smaskelille snabelflue.Jeg vil bide i hver en’stelækre græs-tue.Og sutte på hver ormædt saftig græsstump!”Så satte fluen hornet ned med et gevaldigt bumpOg hornet jubled’:”Ostegræs – juhuu!”
Der blev mæsket og spist- og hornet slap en bøvs.Hornet sprang rundt i græssettotalt fra sin snøvs.Det skovled’ græshø i vommen i næsehornsspring.Imens sad fluen i sin blomst og tænkte på en ting:”Ka’ jeg ha’ tyve blomster i snab’len?Det ska’ prøves!”
Og mens de fyldte deres maver- og blev ved og vedHavde solen sagt godnatog var næsten gået ned.Men hornet blev ved med at proppe mad i sit hoved.Heldigvis var der græs og blomster i overflod.Men hornets spisetempoku’ fluen slet ikk’ følge med!
- Nu skal der grlæssmaskes, og strågnaskes og ræbes.Jeg vil tygge på hver tue, sutte på hvert saftigt strå.Lugt lige flyveinsekt: Ostegræs. Mums!Bøvsende sprang hornet rundt i græsset, totalt fra sin snøvs.Den skovlede græshø i vommen i næsehornsspring, og slut-tede af med en ekstra saftigt tot til dessert.Imens fyldte fluen snablen til randen med blomsterguf.Snart hang solen på kanten af verden og vinkede godnat. Fluen vinkede tilbage, mens hornet fortsatte sit grovædertrip, og gnaskede store huller i græsengen.
30 31
”Nu skal vi ræbe og smaskelille snabelflue.Jeg vil bide i hver en’stelækre græs-tue.Og sutte på hver ormædt saftig græsstump!”Så satte fluen hornet ned med et gevaldigt bumpOg hornet jubled’:”Ostegræs – juhuu!”
Der blev mæsket og spist- og hornet slap en bøvs.Hornet sprang rundt i græssettotalt fra sin snøvs.Det skovled’ græshø i vommen i næsehornsspring.Imens sad fluen i sin blomst og tænkte på en ting:”Ka’ jeg ha’ tyve blomster i snab’len?Det ska’ prøves!”
Og mens de fyldte deres maver- og blev ved og vedHavde solen sagt godnatog var næsten gået ned.Men hornet blev ved med at proppe mad i sit hoved.Heldigvis var der græs og blomster i overflod.Men hornets spisetempoku’ fluen slet ikk’ følge med!
32 33
Med et lød et ræb fra flueni sin blomsterknop:”Jeg sprænger i luftenså fuld er min krop.Jeg prutter snart pollen og min mave poppersom et fluepopcorn – hvis ikke jeg stoppermed at gnaske pollen- så jeg må hel’re holde op!”
”Og min næsehornsvomer blæst op som et badedyr- med et være i min hudjeg har et hyr!”Og så buldrede hornet en bøvse-salut.Og vælted’ en urskov omkuld
med en kæmpeprut.Støjen vækked’ alle urfuglene - sikket postyr!
”Jeg er syvsoversøvnig!”summed’ den søvnige flue.”Stik mig en hængekøjehvor min snabel kan snue.Efter al den mad trænger jeg til en skraber.Pas på du ikke bli’r slugt, horn – når jeg nu gaber!Jeg er så mat i betrækketjeg ku’ sove i en uge!”
”Pragtfuldt påhitsøvndrukne flueven.Lad os hvile til i morgenog sove som sten.Put dig på min pande – der kan du sagtens soveSå jokker jeg ikke på dig med mine næsehornshovehvis jeg sku’ gå i søvnepå mine søvngænger-ben!”
32 33
Med et lød et ræb fra flueni sin blomsterknop:”Jeg sprænger i luftenså fuld er min krop.Jeg prutter snart pollen og min mave poppersom et fluepopcorn – hvis ikke jeg stoppermed at gnaske pollen- så jeg må hel’re holde op!”
”Og min næsehornsvomer blæst op som et badedyr- med et være i min hudjeg har et hyr!”Og så buldrede hornet en bøvse-salut.Og vælted’ en urskov omkuld
med en kæmpeprut.Støjen vækked’ alle urfuglene - sikket postyr!
”Jeg er syvsoversøvnig!”summed’ den søvnige flue.”Stik mig en hængekøjehvor min snabel kan snue.Efter al den mad trænger jeg til en skraber.Pas på du ikke bli’r slugt, horn – når jeg nu gaber!Jeg er så mat i betrækketjeg ku’ sove i en uge!”
”Pragtfuldt påhitsøvndrukne flueven.Lad os hvile til i morgenog sove som sten.Put dig på min pande – der kan du sagtens soveSå jokker jeg ikke på dig med mine næsehornshovehvis jeg sku’ gå i søvnepå mine søvngænger-ben!”
Med et lød et ekplosionsræb fra flueflaben.- Jeg prutter snart pollen, og min vom den popper som et popcorn, vis jeg ikke stopper mit pollengnaskeri.- Ja, jeg er osse godt opblæst til badedyrsstørrelse. Jeg kan næsten ikke være i mig selv!Og så buldrede hornet en skovskiderprut og en bøvsesalut der væltede en kvart urskov omkuld., og vækkedede alle urfuglene.Med et gab på snablen, mumlede fluen til sin ven:- Jeg er syvsoversøvnig. Ja faktisk så mat i betrækket, at jeg kunne sove i en uge uden pause. Bak hellere lidt horn, så du ikke bli´r slugt når jeg nu gaber!- Pragtfuldt påhit - put dig på min pande. Så jokker jeg dig ikke til tsetsepandekage, hvis jeg vandrer i søvne på mine søvngængerhove!
34 35
Fluens blafrevinger
var flue-flyvertrætte.
Og hornet ku’ se at fluen
var for træt til at lette.
Så den greb den i nakken og satte den op
i sin femte panderynke på sine hovedtop.
Fluen lukked’ sine 1000 øjne
og lagde sig til rette.
Hornet vendte sig i græsset
og kluklatterlo:
”Græsset kilder min tykke
tromlevom – hohoho!
Jeg troede ikke fluer var så stærke som dig!
- Og ved du hvad der glæder et horn som mig:
At jeg blev den første flyvende
næsehorns-ko!”
”I morgen er det min tur
til at være bæredyr.
Hvis jeg kan løfte dig altså
- fede fluefyr!”
Snorkefluen var så træt den næsten ikke ku’ orke
at svare hornet – så den nøje’s med at zzzzzzzzzznorke!
Og stille slumred’ de ind
under månens dyneskyer.
Og mens cikaderne råbte
en sovemelodi
drømte hornet om et næsehorn
på tyve meter og ti.
Fluen drømte om en varm antilope-bæ
hvor den ku’ lægge sine æg – i tørvejr og læ.
Den smiled’ om sin snabel
- og så var den dag forbi!
Med måsen godt presset ned i hornets pnderynke, lukkede fluen de 999 af sine tusind øjne, og lagde sig til rette.Hornet vendte sig græsset, og lo da stråene kildede den på vommen. Dens kluklatter blandede sig med cikadernes råbekor.- Friske flue, det har været dagens bedste dag - takket være din tur ud over savannen. Tusind tak, din totalt stærke super-spyfyr. Tænk at jeg blev det første flyvende flyvehorn.I morgen er det min tur til at traske en tur med dig - hvis jeg altså kan løfte dig, fede fluefyr!Men snorkefluen var allerede fløjet til insektdrømmeland.Månen og hornet trak dyneskyern godt omkring deres horn, og fyldte hovedet med søvn og drømme.Hornet drømmet om et eiffeltårn af en snudepløk, fluen om en lunken antilopebæ, til fodbad og æggely.Den smilede om sine snirklede snabel- og så drog den dag bort.
34 35
Fluens blafrevinger
var flue-flyvertrætte.
Og hornet ku’ se at fluen
var for træt til at lette.
Så den greb den i nakken og satte den op
i sin femte panderynke på sine hovedtop.
Fluen lukked’ sine 1000 øjne
og lagde sig til rette.
Hornet vendte sig i græsset
og kluklatterlo:
”Græsset kilder min tykke
tromlevom – hohoho!
Jeg troede ikke fluer var så stærke som dig!
- Og ved du hvad der glæder et horn som mig:
At jeg blev den første flyvende
næsehorns-ko!”
”I morgen er det min tur
til at være bæredyr.
Hvis jeg kan løfte dig altså
- fede fluefyr!”
Snorkefluen var så træt den næsten ikke ku’ orke
at svare hornet – så den nøje’s med at zzzzzzzzzznorke!
Og stille slumred’ de ind
under månens dyneskyer.
Og mens cikaderne råbte
en sovemelodi
drømte hornet om et næsehorn
på tyve meter og ti.
Fluen drømte om en varm antilope-bæ
hvor den ku’ lægge sine æg – i tørvejr og læ.
Den smiled’ om sin snabel
- og så var den dag forbi!
Af Jan Holdgaard Dissingwww.kapivardreng.dk