DANMARKS OG BLANDT EUROPAS STØRSTE LITTERATURSELSKABER ‐

BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK

Foto: OS

2

GODT NYTÅR! Aakjærselskabet ønsker alle abonnenter et rig g Godt Nytår! 2016 bliver et specielt år, da Aakjærselskabet skal fejre Jeppe Aakjærs 150 års fødselsdag den 10. september. Forberedelserne

l året er i fuld gang.

PRESSEN

Pressen har allerede vist sig me-get interesseret, således har DR allerede ha to store udsendel-ser om Aakjær og flere vil følge e er.

http://www.dr.dk/p1/kultursoendag/kultursoendag-2015-12-18

Desuden vil vi prøve at få meget mere i pressen generelt i hele 2016. Vi vil også intensivere vo-re egne lyd– og videooptagel-ser, der skal præsenteres på de sociale medier.

OM NÆLDEBLADET ”Men jeg må ikke glemme inden jeg forlader disse ungdomsår, at jeg også havde begyndt at tryk-ke et blad, mens jeg lå ledig der-hjemme i min fars storstue. Jeg kaldte det "Nælde-bladet", og i navnet lå jo egentlig program-met.

Det skulle drille mine selvglade hyperortodokse og såre reak o-nære bysbørn eller re ere her-redsbørn. Jeg havde lært mig l at bruge en hektograf, på den trykte jeg mit blad. Det var me-ningen, at det skulle komme en gang om ugen. Egentlig skulle det vel være et medlemsblad for den ungdomsforening, der om søndagen samledes hos Pe-ter To , men det kunne også holdes af andre. Skønt det kun blev trykt i 30 eksemplarer, er der dog enkelte, der endnu ejer et "Nældeblad”. Jeg selv har et komplet eksemplar, der ikke tynger meget på hylden. Det kom nemlig kun l at bestå af fem numre; da var harmen imod det blevet så stor, at jeg

Fra Formanden s. 2

”Du kan nå det ..”. s. 5

”Li eraturpris” s. 6

Paa A ægt s. 7.

Rugens Sange s. 9

Hans Mortensen” s. 10.

Anmeldelse s. 20.

Fra min Bi e Tid s. 21.

Nye der og priser s. 23.

Faktaside s. 24

Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (HL) Peder Kristian Nielsen (PK) Vinnie Linderoth (VL) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (PM) Lis Rogild (LR) Karla R. Pedersen (KP)

Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Ole Sørensen (OS) Foto: Erik V. Kristensen (EK) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)

3

på mine forældres indstændige bønner lod det gå ind”. (Livserindringer 2, side 40)

NAVNEFORANDRING

Det har længe været Aakjærselskabets ønske, at bladet skulle hedde ”Nældebladet”. Navne-forandringen er meget passende, hvor vi pas-serer årsski et og går ind i 2016, der bliver lidt specielt for Aakjærselskabet!

Måske forplig ger navneforandringen også. Nyheds-mailen, som overskri på et blad var lidt anonym. ”Nældebladet”, har som Aakjær selv gør opmærksom på, et helt program i sig. Når man sam dig ser hvilke planter og blom-ster andre forfa ere har taget l sig, eller er blevet givet som symbol på deres forfa er-skab, så er ”Nælde-bladet” meget velvalgt for Aakjær. At der så hentydes l brændenælder, kan næsten ikke være mere relevant.

Da beslutningen var taget, at nu skulle vi om-døbe bladet l ”Nældebladet”, så skulle vi selvfølgelig have et billede af en brændenæl-de på forsiden. Ole Sørensen, vores fotograf fandt rig g mange, men den helt rig ge tog

d og mange smerter. Han ledte i hegnet ned mod skoven—det samme sted, hvor frivillige plukkede slåenbær l årets Jenleøl 2016. Der var én brændenælde, der stod sa ig og med friske skud. Køerne og hjortene var gået langt uden om den. Ole Sørensen gjorde den klar l fotografering og frilagde den, hvilket resulte-rede i mange små røde kløende ple er. Det var lige den nælde Aakjærselskabet skulle ha-ve på forsiden! Dens indhold kunne brænde sig fast. Det var ikke en ligegyldig plante, der stod og bød sig l - og derfor må indholdet heller ikke være ligegyldig.

Denne hektografen står i ”Amtsstova i Leikanger kommune og lhøyrde Amtsskolestyret Nordre Bergen‐hus Amt i Norge.” Den a illede hektograf er fra 1800‐talet og har intet med Aakjær at gøre, udover Aakjærs beskrivelse af funk onen.

Fra Wikipedia.

4

Nummeret her kommer l at indeholde Jour-nalist og forfa er Hans Mortensens tale l Li eraturdagen 2015. Talen var bestemt ikke ligegyldig, men Hans Mortensen tog netop fat på kernen i indholdet af Aakjærs hele for-fa erskab - set ind i den poli ske verden. Det er netop den verden, hvor Aakjær hører l, og hvorfra han fandt indigna on l sit natursyn, sin sociale og demokra ske kamp. Tre ele-menter, som er helt fundamentale for forstå-elsen af Aakjærs forfa erskab.

Tilhørerne l Aakjærselskabets Li eraturdag fik virkelig noget at gå hjem med!

JEPPE AAKJÆR 150 ÅR

2016 er et vig gt år for Aakjærselskabet. Den 10. september 1866 blev Jeppe Aakjær født. Det vil selvfølgelig komme l at præge hele 2016, men i særdeleshed e eråret 2016, men også foråret 2017, da det 36. Jenleår strækker sig fra Jenlefesten søndag den 7. august 2016

l søndag den 6. august 2017, hvor et nyt Jen-leår begynder.

Der vil selvfølgelig ske masser af nyt, sam dig med, at vi fastholder de tradi oner, som har deres udspring i Aakjærs egen d eller de ak-

viteter, som Aakjærselskabet selv har været igangsæ er af.

AAKJÆRÅRET

2016 bliver ikke året, hvor vi fra Aakjærselska-bet foreslår, at vi skaber nye uds llingsloka-ler, eller reetablerer bygninger o.l.. Vi vil i ste-det lægge vægt på, at temaet for året er ”Aakjær-året”.

Det kommer l at betyde, at indholdet i Aak-jærs hele forfa erskab vil blive taget frem og behandlet, hvilket vil ske gennem foredrag, ar kler, interviews og reportager samt muse-umsuds llinger.

ARTIKLER OG TALER

Vi vil udgive nogle af Aakjærs taler og ar kler. Aakjær er kendt for disse meget brændende

taler og ar kler, som var meget aktuelle på Aakjærs sam dig, men med en lille drejning er de også aktuelle i dag—måske mere aktu-elle end nogensinde!

AAKJÆR‐BØGER PÅ VEJ

Professor Johannes Nørgaard Frandsen er på vej med en bog om Aakjærs lyrik. Desuden ar-bejder Aakjærselskabet på en børnebog om Aakjær. Bogen bliver tegnet og skrevet af Kir-sten Borger, der er tæt lkny et l Aakjær-selskabet. Bogen bliver udgivet på ”Forlaget Jenle”, der er Aakjærselskabets forlag. Et par andre nyskabelser er også på vej!

Vi planlægger at udgive ”Vredens Børn” i bå-de en dansk og engelsk udgave. ”Vredens Børn” er oversat l rig g mange sprog.

I Danmark har bogen ha stor poli sk betyd-ning. Få år e er udgivelsen i 1904 blev der nedsat en tyendekommission, der skulle kul-degrave landarbejdernes forhold. Det var chokerende forhold man mødte, og loven blev ernet! Bogen gav anledning l dannel-sen af en fagforening for landarbejdere i 1907 - og senere ved Grundlovændringen i 1915, at tyende fik stemmeret sammen med kvinder-ne. Endnu en lovændring, som Aakjær havde finger med i.

En bog om Nanna Aakjær er også ved at tage form. Hun var en meget dyg g kunsthånd-værker, men også en poli sk ak v kvinde.

Desuden planlægges der en ny bog om ”Livet på Jenle” med en række fotos - både nye og gamle. Måske kommer der også en bog om Esben Aakjær, der var dansk militærnægter—men blev høj dekoreret norsk krigshelt. Det er en bog, der gerne skal følge op på TV-journalist Uffe Bregendahls fantas ske film.

NÆSTE NUMMER

Hvem var Aakjær egentlig? Er der i slægten noget der peger frem mod en skrivende og ta-lende person.

5

BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET

DU FÅR MEDLEMSBOGEN GRATIS samt gra s bille er l rundvisning

ER DU MELEM ‐ KAN DU TEGNE ET NYT MEDLEM OG DELTAGE I LODTRÆKNING OM GAVE HVERT ÅR.

Send oplysninger med dit MEDLEMSNUMMER l:

KARTOTEKSFØRER, INGE LIS SØRENSEN, ØSTERGADE 54, 7870 ROSLEV

Vi er på vej med en ar kel: Var Aakjær ud af præsteslægt? I næste nr.

Forfa er Knud Kramshøj har nye og spænden-de tolkninger af Aakjærs lyrik på vej!

FØRSTE ARRANGEMENT I 2016

Det første arrangement i 2016 bliver drama-stykket ”Paa A ægt”, der er drama seringen af Aakjærs kortroman med samme tel. Knud Kramshøj, der også bearbejdede dramastyk-ket ”Ulvens Søn”, har indskrevet replikker og et par sange i dramastykket, men har sam dig fastholdt romanens tone.

Dagens socialpoli ske diskussioner med af-skaffelse af folkepensionen, har i den grad gjort stykket meget aktuelt. Stykket opføres på Skive Theater, der er en af landets ældste teaterbygninger. Som ved ”Ulvens Søn” opfø-res stykket i samarbejde med Skive Amatørte-ater Forening.

ET NYT MEDLEM SKREV.

”Har lige læst Julegæsten. Fantas sk bog. Og den dejlige CD med de skønne sange . Helt enestående. Tak for jeres store indsats! ”

Aakjærselskabets medlemsbog i 2015 har fået en fantas sk modtagelse af medlemmerne og af pressen samt meget fine lektørudtalelser. Det har helt sikkert også været med l, at vi passerede de 2000 medlemmer i 2015. Helt nøjag g havde vi den 31. december 2029 medlemmer. Målet med de 2000 medlemmer var sat l 2016, hvilket nu må ændres l et sted mellem 2200 l 2500.

DU KAN GODT NÅ DET! INDMELDELSE NU INDTIL 1. MARTS 2016

OG DU FÅR 2 MEDLEMSBØGER

2015 & 2016 FOR ÉN KONTINGENTBETALING!!

6

En af de indikatorer, som peger på, at Aakjær-selskabet vil s ge en del i 2016, er udover 150 året, at udmeldte og døde medlemmer er det laveste i mange år—kun 4,5 % .

Desværre er der fortsat nogle få, som ikke har fået betalt kon ngent for 2015. Vi har nu sendt rykkere ud et par gange, og det har hjulpet meget, men det er en stor omkost-ning for selskabet, som vi godt vil være fri for. Portoen bliver jo heller ikke mindre!

Aakjærselskabet har beslu et, at vi fremover beder medlemmer om mailadresse, for at kunne give en bedre service. Det gælder også kon ngentopkrævning og restancer.

MAILPLATFORM

Vi har nu kørt med MailPlatForm i 2 år, men har ikke udny et kapaciteten fuldt ud. Det vil vi gøre bedre fremover, hvor vi vil udsende både ”Nældebladet” og ”Nyhedsmailen”.

Nyhedsmailen bliver med små korte informa-oner, medens Nældebladet bliver dsskri s-

ag gt.

Vi vil l gengæld ikke garantere mere end 4 ”Nældebladet” om året fra 16 l 40 sider. An-tallet af ”Nyhedsmail” er a ængig af begi-venheder, udgivelser og lsvarende.

Endnu engang ‐ Godt Nytår!

Henning Linderoth

Aakjærselskabets bestyrelse har vedtaget, at Jens Smærup Sørensen er modtager af Aakjær‐prisen 2016. Prisoverrækkelsen finder sted 10. september 2016, på Aakjærs 150‐årsdag.

Billede fra Jeppe Aakjærs 50‐årsdag, hvor han fik lyng– og kratarealet, der i dag rummer Nanna og Jeppes grav. Gæsterne er ude for at ryge.

Foto Kristlig Dagblad, Ole Mortensen.

Fotoarkivet

7

At være på a ægt betød før i den at folk, der havde solgt eller over‐draget deres ejendom, e er over‐dragelsen skulle forsørges af de nye ejere. I den anledning blev der gerne underskrevet en kontrakt, som fastlagde de nye ejeres ydel-ser år for år, ind l a ægtsfolkenes død. Den-ne sociale ordning var o e en økonomisk be-lastning for de nye ejere og kunne give og gav o e anledning l konflikter i form af kontrakt-brud, udbytning, vold og i ekstreme situa o-ner - mord. I Danmark blev der i årene 1850 – 1877 begå-et 11 mord eller mordforsøg på a ægtsfolk. Antallet henviser l registrerede og opklarede forbrydelser. Meget taler for at antallet er større. Jeppe Aakjær der beskæ iger sig indgående med sociale problemer i landbosamfundet, udgiver i 1904 ”Vredens Børn” om tyendets elendige vilkår. Nogle år senere trækker han de ældres vilkår frem i lyset med fokus på a ægtsfolkenes sociale og retslige s lling.

De e gør han i 1907 med fortællingen ”På a ægt”, som behandler problemet, og hvor vold og overgreb er en del af hverdagen. Men fortællingen går i videre omfang tæt på det at blive gammel, at blive hægtet af, at føle kræ erne svinde, at se venner og bekendte dø og selv være mærket. Fortællingen skildrer også på smukkeste vis to menneskers livslan-ge kærlighed l hinanden, en kærlighed der gennemstrømmer deres dagligdag og deres gerninger. Aakjærselskabet og Skive Amatørteater For-ening, som i 2014 samarbejdede om opsæt-ningen Af Jeppe Aakjærs drama ”Ulvens Søn” på Jenle, vil i 2016, 150året for Jeppe Aakjærs fødsel, fortsæ e samarbejdet med en opsæt-ning af ”På A ægt”, som jeg har bearbejdet og drama seret, som jeg dligere har bearbejdet ”Ulvens Søn”. Der er planlagt i alt fire opførelser. De to før-ste finder sted 1.og 2. marts på Skive Teater og de to næste 11. og 13.august på Jenle som frilu sfores lling.

OM OPFØRELSEN AF ”PÅ AFTÆGT” I 2016

Ar kel af Knud Kramshøj

BILLETTER KAN KØBES PÅ JENLE.DK FRA 15. JAN. 2016.

95,‐ kr. + gebyr.

Kun 250 pladser i Skive Theater.

Foto: OS

8

9

Aakjærselskabets ”Forlaget Jenle” er meget langt med redigeringen af medlemsbogen for 2016, der får

tlen ”Rugens Sange” og mange andre digte.

Bogens indhold bliver de op-rindelige digte fra 1. udgaven af ”Rugens Sange”, 1906 og en række andre kendte digte, hvilket i alt bliver 70 digte.

Bogen er stø et af Spar Nord Fonden med et meget stort beløb. Det er ikke kun en stø e l forlaget, men en me-get stor stø e l alt det frivil-lige arbejde, der foregår på Jenle.

Det vil også betyde, at vi kan gøre vore uds l-linger bedre i Museet og mere interna onalt.

Her i 2016 skal vi selvfølgelig have Jeppe Aak-jær og forfa erskabet langt mere i fokus i Jen-les Museum, men også uds llinger udenfor Jenle, på biblioteker og andre uds llingsste-der, hvilket er under planlægning.

En af de nye uds llinger bliver om ”Rugens Sange”, og om rug— den nordiske kornsort, der oprindelig var ukrudt i hvedemarkerne, men havde en langt større udby e end hve-den, og var meget mere nøjsom med næ-ringsstoffer. Derfor blev rugen Nordens korn-sort.

Foto: OS

10

Henning Linderoth: Og så har vi inviteret Hans Mortensen, fordi Hans Mortensen har, e er hvad jeg fornemmer, et klart syn på no‐get omkring Aakjær. Netop det, at han har et syn på, at Aakjær er

en af de få socialt indignerede tænkere inden for li eraturen, som sam dig med også tænker på naturen, altså en økologisk tanke i sit forfa erskab.

‐ ‐ ‐

Ar klen er transskriberet af Lis Rogild e er video optaget af Ole Sørensen og Erik Vestergaard Kristensen, der alle er frivillige på Jenle. Der kan forekomme slåfejl o.l.

11

Hans Mortensen: Tak for det. Jeg var helt bange for, at du skulle holde hele foredraget. Jeg kunne høre, at nogle af pointerne allere‐de var på vej. Men det gik. Som sagt så er jeg lokal mand, og i modsætning l de andre kan jeg så for-stå, var jeg ikke overrasket over, hvor langt der var.

Jeg var fak sk nærmere overrasket over at skulle stoppe så dligt, for jeg plejer at skulle køre 15 km længere op l Græ rup, op l Græ rup gamle kirke, der er revet ned for 400 år siden, og stenene fly et l Junget.

Jeg har aldrig helt ha fidus l dem fra Jun-get e er den d, men der ligger et mindes-mærke, og der nede bagved er jeg så vokset op ud l orden, som Henning siger.

Det er jo en del år siden, og nu fungerer jeg så som journalist på Weekendavisen, har d-ligere været på Ekstrabladet og på TV Midt-Vest og beskæ iger mig med poli ske analy-ser og kommentarer, og det er derfor, jeg skal prøve at sæ e Aakjær ind i den her poli-

ske sammenhæng.

Poli sk kommentator handler, som folk der ser ernsyn måske har bemærket, noget om, at man prøver at sidde og regne ud, hvad der sker i frem den. Når der så sker noget helt andet, end det man har siddet og sagt, så kommer man med en lang forklaring på, hvorfor de gjorde det, og pu er ng ind i ska-beloner, højre- venstreorienterede. Senere har man fundet ud af også at pu e det ind i nogle mere segmentære ng, om man er grøn eller lilla osv. Det er fordi, det må helst gerne blive så kompliceret, at man kan være bekendt at undervise i det på statskundskab. Det er jo sådan set forholdsvis enkelt. Jeg vil starte med at sige noget om mit eget forhold

l Aakjær. Jeg er som sagt vokset op henne i Græ rup, og når man er vokset op i Salling, så har man sunget meget af Aakjær som barn. Man har ha det i skolen - så meget at man næsten har fået for meget af det i en periode. Det har været fortrinsvis sangene og digtene, man får der, og så l alle arrange-menter dialektoplæsninger: Gammel Johan-nes hans biwelshistorie og den slags, man får ind. Senere opdagede man så, at Aakjær har nogle andre dimensioner.

Jeg blev selv poli sk voldsomt venstreorien-teret, da jeg kom ind på Skive Gymnasium. Jeg har underholdt med i andre sammen-hænge. Jeg synes, det er fascinerende, at der var en stor mødesal, hvor man alle sammen sad og kikkede på et helt vægportræt af nær-mest historiens største massemorder, for-mand Mao, som vi alle sammen synes var en fantas sk fæ er.

Derfor bliver man jo venstreorienteret og op-dager andre sider af Aakjær, man opdager hans kradse poli ske digtning: ”Her kommer

12

fra dybet den mørke armé og fordrer af ver-den et svar” osv. – det er husmandssangen: ”Stå ej bundne jer bødler bi, kommer I snart, grib jer spade og hug jer fri, I er tusind, hvor de er , kommer I snart I husmænd!” Det er jo kradse sager, og det noget, man bliver gre-bet af, når man er poli sk venstreorienteret, og senere har jeg så i forbindelse med den her film (Anna Wivels: ”Lim ordsdigterne” - om Knud Sørensen) også studeret andre sider af Aakjær, og opdaget, at han jo er en meget mere sammensat poli sk natur end den her kradse, venstreorienterede mand.

Man kan kikke lidt på Aakjærs poli ske udvik-ling, som man er meget fascineret at, og det er jeg også selv og har diskuteret også med Knud Sørensen, som også er her i dag, hvad er det med den her fantas ske digter, som skriver de her smukke naturdigte, Rugens sange osv og så den her kradse samfundskri-

ker, hvad er det for en sammensat person, vi har med at gøre?

Det er måske ikke så ulogisk endda, når man kikker på Aakjærs poli ske udvikling. Man kan jo tage og prøve at se, hvordan han bliver dannet som poli sk person.

Noget af det første, han er jo poli sk engage-ret fra starten, han begynder at skrive, men noget af det første man ser, er at han bliver

lkny et Dagbladet Poli ken, venstrefolk og radikale, den del af par et Venstre, som hænger omkring Poli ken.

Så vidt jeg kan læse mig l i det nummer af Poli ken, der udkom på Aakjærs dødsdag i 1930, så skriver man, at han ligesom blev op-daget af Poli ken, da han skrev: Missionen og dens høvding, en krads kri k af Indre Mis-sion, hvor han går voldsomt l Indre Mission, hvor han skriver om Vilhelm Beck, som er missionens høvding, som han kalder ham:

”Han såvel som hele den retning, han repræsenterer, er en eneste historisk anakronisme, alle hans dogmer og læ‐resætninger har han hentet ud af mid‐delalderens mest obskure gemmer, djævlen har han hjemført lige så rå og tølperag g som hans spøgede om i det 16. århundredes bondefantasi. Helvede har han antaget lige så plumpt naivt, som det frems lles på de gamle kirke‐malerier fra den mest hjernedefekte periode.”

Det er religionskri k, der vil noget. Det læser Edvard Brandes. På det dspunkt er Aakjær korrekturlæser på Poli ken, han havde afløst Ludvig Mylius-Erichsen, som er berømt for at være omkommet på den store Grønlandsek-spedi on, men som også derudover var en fortrinlig journalist, og jeg synes måske den bedste reportageskriver i dansk journalis k overhovedet, eller i hvert fald én af de bed-ste. Men ham afløste Aakjær som korrektur-læser, og Edvard Brandes havde læst Missio-nen og dens høvding, og fik fat i den her unge mand, og siger, om han ikke har lyst l at skrive i bladet. Jeg ved ikke, om man i dag ville blive lkny et Poli ken for at komme med så krads religionskri k, eller om Poli -kens chefredaktør ville undskylde over for Vilhelm Becks e erkommere og indgå et retsligt forlig. Der er jo ski et lidt på Poli -kens syn på den slags sager, men dengang var man bannerfører for krads religionskri k, og man lkny er derfor Aakjær. Han bliver en del af de e miljø, og han bliver li erært

13

betaget af Edvard og Georg Brandes og po-li sk betaget af Viggo Hørup. Han fortæller selv i sine erindringer, at især Viggo Hørups an militarisme, kam-pen mod oprustning, og hele diskussionen om Københavns be-fæstning. Han er op-taget af Hørups an -

militarisme. Til gengæld bliver han jo vold-somt skuffet over nogle af de andre. Han skri-ver i sine erindringer, hvor skuffet han bliver over systemski et i 1901, hvor man jo ellers er berømt for at have indført demokra et. Det gør, at man også indfører parlamentaris-men, men Aakjær er skuffet over især ven-strefolkene, der møder op, da de bliver mini-stre i uniform. Dengang gik ministre jo i uni-form, - det skulle måske genindføres, så slap man jo for diskussionen om, hvem der skulle betale tøjet. Og han skriver i sine erindringer:

”Vi så vore ministre i samlet klynge for første gang, og hvilke repræsentanter for demokra et var det ikke, der stod der højt oppe mellem portalernes mar‐morpiller, alle sammen var de i den Estrupske dsånd skrappe uniformer, trekantet hat, guldstribede bukser, kort sagt hele den gamle ds foragtelige abedragt, hvor var det flovt at se på. Var det det demokra , vi havde stridt for? De uendelige kampe, for at se vore bedste mænd meje sig ud som l ma‐skerade”.

Så skriver han videre:

”Alber , denne store bedrager, som sad i snyderier l halsen, hvor han masede sig frem og vendte og drejede sig som en laps foran et spejl. Alle demokrater

takkede også deres Gud for, at ikke Hø‐rup var med i de e tableau, han lå dødsmærket af kræ en hjemme på sin sofa og blev således forskånet for at gø‐re sine idealer l grin; thi hvem havde hånet uniformerne som Hørup! Det var en af de pinligste dage i mit liv, for jeg vidste, at med disse herrer ville der aldrig vindes ej sejer for det virkeli‐ge frisind”.

Så det er en skuffelse voldsomt over system-ski et, der rammer Aakjær. Da kny er han sig voldsomt l hele Poli kens segment, som så bliver det Radikale Venstre, og han bliver så en del af De Radikale, men også det forlader han. Og hvis man skal se udviklingen, er det nemmest at spørge ham selv, og det er sådan noget, man ikke gør så t i den poli ske ana-lyse, man prøver at gæ e, hvad folk tænker i stedet for. Han skriver, at poli sk var han me-get optaget af Hørup, som han ellers ikke hav-

14

de et nært forhold l, han havde svært ved at tale med Hørup, han sad al d med en bog og læste, og man turde ikke rig g at tale l ham, og han vidste fak sk ikke, om Hørup nogen-sinde havde læst noget af det Aakjær skrev, og han vidste heller ikke, om Hørup ville have brudt sig om noget af det han havde skrevet, men i hvert fald var han betaget af Hørup. Men han skriver selv om sin poli ske udvik-ling.

”Jeg kan ikke rig g gøre rede for, hvor‐dan det gik l, at jeg omsider omby e‐de De Radikales poli k med Socialde‐mokra ets, men grunden har sikkert været den, at Socialdemokra et i alle arbejderspørgsmål gik mere direkte ind på livet af ngene.”

Han bliver så optaget af det sociale og arbej-derspørgsmål, og han er jo også selv, ved vi fra Vredens Børn, som han skriver, meget op-taget af og stærkt socialt indigneret, og han skriver om sin poli ske tankegang:

”Døgnpoli k har aldrig rig g formået at fange min interesse, min hang l po‐li k stammede fra min lyst l at se nye folkeslag komme op i lyset, husmænde‐nes, arbejdernes og specielt landarbej‐dernes bestræbelser for godtgørelse af deres menneskelige ret l også at få en plads i solen var egentlig al den poli k, han havde brug for, og den fandt jeg langt stærkere hos Socialdemokraterne end hos De Radikale”.

Derudover skriver han, fordi han jo er en sammensat natur på mange måder. Han skri-ver at han er meget optaget af Henry George, som ikke er socialist, men liberal. Henry George er en amerikansk tænker, som er op-taget af jordspørgsmål og ejendomsre en l jord, og det er ham, der danner grundlag for s elsen af Retsforbundet i Danmark.

Det er hans ideer Retsforbundet bygges af. Han skriver selv, han er optaget af Karl Marx. Læser Karl Marx på den måde, at det er Karl Marx’ sociale indigna on og beskrivelser af arbejdernes vilkår i engelske fabrikker, der optager ham.

Det er ikke så meget den Marx, der danner nye socialis ske samfund. Jeg tror ikke man

kan sige, at Aakjær var socialist på den måde, men han er optaget af Marx’

sociale indigna on, og det stemmer meget overens med hans egen sociale indigna on, så på den måde kan man sige, hvis man vil placere Aakjær, så er det jo i høj grad på ven-strefløjen i dansk poli k. Det er det nye Soci-aldemokra , det er den sociale indigna on, og det er det hele han skriver i Vredens Børn, hvor han sammen med Skjoldborg er med l at påvirke lovgivningen for landarbejdere og tyende. Altså - at man får lovgivning om hvordan man i det hele taget må behandle si-ne folk på gårdene.

Det er også det an militaris ske han er me-get optaget af, når Aakjær taler er det t me-get voldsomt mod oprustning mod militæret, han ytrer sig, og det ville også placere ham som stærkt venstreorienteret, der l religi-onskri kken, som i hvert fald i hans d blev betragtet som venstreorienteret, men som nu bliver betragtet som voldsomt højreorien-teret, men det er en helt anden diskussion.

Men så er der den 4. ng, som Henning var inde på, nemlig det med naturen, naturbe-sky elsen, som Henning nævnte, havde han sine stridigheder med Hedeselskabet om ødelæggelsen af naturen, og han har udtalt i en bog, som handler om naturfredning, i 1910, hvor han skriver om naturen, som han er meget betaget af, en Mench der har skre-vet en bog om naturfredning, og det er han meget betaget af, og han skriver meget

15

smukt om, at man skal passe på den danske natur:

”Få lande i verden trænger som Dan‐mark l en sådan besky else, vort land er formet af så blødt et stof, at den sar‐te skønhed let får en dødelig ri , en en‐kelt arbejdskolonne af gravemaskiner kan i nogle uger forvandle en egns fysi‐ognomi. Danmark har kun sine grønne skrænter at bryde frem mod stormen og den skurrende regn”.

Han skriver senere om Hedeselskabet,

”at det har i hans øjne spoleret den danske natur med al dets opdyrkning af heden og al dets plantning af bjergfyr”, som han er stærk modstander af. Han siger: ”Det er en tysk ng, man ligesom har indført på den danske hede. De kommer fra pikkelhuens land, det kan man se på deres s kker. Det Danske Hedeselskab har været det jyske land en hård svøbe. De e selskab er jysk na‐turs Indre Mission, lige så kold og ufor‐stående og lige så doktrinerende og skønhedsblo et kun på andre felter”.

Det er kradse ord, og han skriver videre.

”Hedeselskabet er startet af øboere og østjyder, der kom med en for vestjyden vidt forskellig naturideal. Øboerne og østjyderne vil gerne have et par linde‐træer foran indgangsdøren, vestjyden fordrer derimod l hver en d fri udsigt gennem gårdsleddet. Men hvorfor skal vestjyden påtvinges øboernes naturop‐fa else i sit eget land, da vi dog aldrig har forsøgt at pånøde dem vores. Hvor‐for må vi ikke leve i den barskhed, der

ltaler vor sjæl. Nej vi må ikke. Det jy‐ske land er for længst forrådt, den vest‐jyske bonde har halvt modvilligt ladet sig slæbe med l det, der var hans sjæl imod og sidder nu fortabt med favnen

fuld af kakkelovnsbrænde og Hedesel‐skabet som Herre.”

Se det var natursynet. Kampen for at frede naturen fyldte meget i ham, og som Henning var inde på, så var han med l konkrete fred-ningsprojekter, og det vi vil sige i dag, place-rer ham også som en slags venstrefløjspoli -ker, sådan rød, grøn, sådan lidt Uffe Elbæk, lidt Pia Olsen Dyhr, Johanne Smith Nielsen-ag g, rød, grøn, men sådan var det bestemt ikke på Aakjærs d, da blev det betragtet som bagstræberisk, reak onært at ville frede naturen, men det var fak sk de konserva ve kræ er, der startede Danmarks Naturfred-ningsforening, og mange på den poli ske venstrefløj så fak sk ned på alt det her natur-frederi.

Det er forsøgt meget, uden at finde noget, blandt Aakjærs store inspiratorer, Hørup, brødrene Brandes osv. for at se, om de over-hovedet beskæ igede sig med naturspørgs-mål, og det gjorde de muligvis, men jeg har ikke kunnet finde noget trods intens søg-ning,, men det har de sikkert ikke interesse-ret sig meget for, de var i en anden poli sk kamp, men senere kan man se, hvordan det deler sig lidt, hvis man kikker på Aakjærs sam dige digtere så har Skjoldborg, Johan-nes V. og dels også Thøger Larsen samme skole.

Det er jo landets digtere, der er optaget af det her. Hvis man kikker på den dlige Mar-

n Andersen Nexø, som er en af de mest po-li ske figurer, så har han også i sin ungdom dyrket naturen, men han går jo netop stærkt

l venstre og bliver kommunist, og bliver pludselig optaget af at hylde store naturfor-andringer, som man i dag vil se, hvis man ser på resultaterne af det i Østeuropa, naturøde-læggelserne.

Der kan man se, at Nexø bliver voldsomt be-taget af, at Sovjetunionen kan vende floders

16

løb osv. Det synes han er fantas sk og en sejr, men skriver i den kommunis ske hyldest af disse ng, at man ligesom a vinger naturen goder l menneskets brug, og det er Nexø i sin sene d optaget af, dligere kan man se noget andet hos Nexø. Ski et sker fak sk må-ske mens han skriver Pelle Erobreren. Jeg har fundet et dejligt citat af li eraturanmelder Harald Nielsen – altså ikke fodboldspilleren, der lige er død – men Harald Nielsen var en stor li eraturanmelder og meget, meget kon-serva v, så konserva v at det gjorde noget, Søren Krarups store forbillede, men i øvrigt en glimrende li eraturanmelder.

Han skriver om Nexø, at det var som om, par-fællen undervejs tog pennen ud af hånden

på menneskekenderen, og det er måske en meget klar beskrivelse af Nexøs forfa erskab, og hvordan det ski er, og hvor Harald Nilsen beskriver 1. bind af Pelle Erobreren som no-get af den største li erære kunst i Danmark, hvor han har mindre l overs for resten, men Nexø ski ede standpunkt, og hvis man ser på de senere venstreorienterede, så er der en voldsom debat.

Hvis man tager de kulturradikale, så har de en voldsom diskussion om det, og de er ikke na-turfredere, og dem der ligesom mest tager l orde, og det er så senere, men vi er ligesom nødt l at kikke lidt frem for at se, hvordan venstrefløjen takler det her naturspørgsmål.

Jeg går lidt frem i d, også e er Aakjærs d. Den der har ytret sig mest he igt om det er Poul Henningsen, den store kulturradikale venstreorienterede, og han foragtede natur-fredere, virkelig foragtede. Han havde store kampe med Erik Stroman, en maler, som har været mangeårig formand for Danmarks Na-turfredningsforening, ham kaldte Poul Hen-ningsen ved flere lejligheder den store natur-fascist, fordi han ville frede naturen.

En anden stor naturfreder, Wesenberg-Lund, en zoolog fra Nordsjælland, som Aakjær i øv-rigt stø ede ivrigt, ham gik Poul Henningsen stærkt i re e med. Han syntes, det var helt tosset, det han havde gang i. Han skrev blandt andet – Wesenberg-Lund var meget på at få vedtaget en ny jagtlov, så man ikke frit kunne gå på jagt af fredede dyr, men det syntes Poul Henningsen er noget pjat, han skrev sådan:

”Sådanne dyr, er både s ller krav om ubeboede arealer og ubeny ede værdi‐er kan naturligvis ikke trives i et moder‐ne demokra sk samfund. Giraffen, strudsen og kænguruen er specialiteter, rariteter og typedannelser på et alt for snævert grundlag. Bliver man fa gere hvis de uddør, så må vi vel også med al‐le midler bevare herremanden, ågerkar‐len og de pros tuerede”.

Det var sådan et uimodsagt syn på venstreflø-jen i 20’erne og starten af 30’erne. Der var i hvert fald mange, der gik i re e med det.

En af dem, der gik mest i re e med Poul Hen-ningsen var fak sk Jakob Paludan, forfa eren som var stærkt konserva v skrev:

”Kunne vi dog ikke trods alt bevare no‐get natur, bare fordi det er natur og for‐di vi holder af det”.

17

Men sådan ser PH ikke på det, han siger på et dspunkt da denne Wesenberg-Lund, denne

zoolog gerne vil opre e en naturpark ved blandt andet at frede noget af heden, noget af det der er lbage, men PH skal ikke have noget af na onalparker.

”Det drejer sig ikke om en naturs oprin‐delse, men om et naturlandskab, som er naturlig for Danmark, store gode land‐skaber lagt rig gt i forhold l landets byer og ikke unddrage ny edri en”

siger PH. Så det er sådan set venstrefløjens synspunkt, i hvert fald det fremtrædende syn på naturen på venstrefløjen i Aakjær den og i Aakjærs sidste år, så det er ikke der, han lige-som har rod, og han kommer pludselig l at stå som en der, mens han jo er venstreorien-teret i sin tanke om det sociale, så er han me-re inde i en konserva v tradi on. Man ser og-så Scherfig i Den forsvundne fuldmæg g gøre voldsomt grin med naturfredere, som bare i Scherfigs op k er nogle, der helst går rundt og sæ er privat-skilte op overalt, så de bliver hå-net af venstrefløjen, og Aakjærs eget par , Socialdemokra et, har heller ikke noget, og hvis man læser de dlige socialdemokra ske programmer, er der intet om naturfredning. Den første gang man ser noget, er Thorvald Stauning, der i 1937 er med l at lave en kyst-besky elseslov, hvor man freder 100 m, det er jo et ret aktuelt spørgsmål, hvor vi har fået en regering, der mener, vi godt må bygge no-get på strandene af hensyn l væksten, og hvor man har lagt halvdelen fra miljøministe-riet l vækstministeriet. Men derfor indfører Stauning en kystbesky elseslinje på 100 m og siger, det er i de sidste mer med hensyn l denne sag, hvis vi vil redde de værdier, som er i fare, siger Stauning.

Men ellers sker der ikke meget på venstreflø-jen i Socialdemokra et med hensyn l natur-besky else i mange, mange år, og heller ikke i

Socialdemokra et, hvis man går op l senere d længe e er Aakjær. I 1960’erne er der vel-

færd og vækst. Hele den kri k af væksten, som også Aakjær er med l at italesæ e med sin kri k af Hedeselskabet osv. den hører hjemme hos konserva ve røster.

I 1961 laver Socialdemokra et et nyt princip-program, og forsiden er simpelthen et billede af en motorvej, Det er Vejen frem, hedder programmet, og det er holdningen, og det holder helt op l de sene 60’ere, og fak sk er der ikke nogen på venstrefløjen, der interes-serer sig for miljøspørgsmål. Det kommer med Bevægelsen mod atomkra sidst i 60’er-ne, det kommer med Noah, kampen mod for-urening.

I SF, som jeg har skrevet en bog om, der har man store diskussioner op i 60’erne om de her spørgsmål, og helt op i 70’erne har SF fak-

sk en kongresafstemning, om man skal være for eller imod atomkra , hvor nogle af de gamle s ere af SF, blandt andet Aksel Lar-sen, den gamle kommunist, synes det er no-get pja eri med alt det her miljøsnakkeri, de synes, man skal gå ind for atomkra , fordi det gavner væksten og arbejderne, men de bliver stemt ned, og Morten Lange, som er en af de store fortalere siger, at SF er ved at være overtaget af hjemmefødende gulerodsspi‐sende barfodsgængere.

Så det er holdningen på venstrefløjen meget langt frem l omkring 70’erne, hvor så især SF, men også den øvrige venstrefløj bliver op-taget af miljøspørgsmål.

Man kan sige at konserva ve kræ er har to-net miljøspørgsmål ned. Det gør de i høj grad i e erkrigs den, fordi de mest naturfredende konserva ve, der findes i mellemkrigs den, ender fak sk med i høj grad at lslu e sig na-zisterne, som er stærkt optaget af naturfred-ning, og så bliver det lidt flovt at være en del af det, og så toner man det ned.

18

Man ser også konserva ve kræ er i 60’erne som Poul Møller og andre, der er optaget af forurening, fordi de synes, det bliver lidt træls, at sidde på strandgrundene oppe i Nordsjælland og se alt det stads, der flyder rundt i vandet, så de er optaget af forure-ningsbekæmpelse, og det bliver så en anden bevægelse, men det er længe e er Aakjær, og man kan sige, hvor placerer vi så Aakjær?

Ja det placerer ham enten som en mand, der dels var socialt indigneret socialdemokrat el-ler en konserva v naturbevarer, men måske har han også været en fremsynet venstreori-enteret, der har set de her ng længe før re-sten af venstrefløjen, at man også skal passe på naturen, og det var den, der skrev de smukke sange, Nu er det længe siden osv. og sam dig kri serede vilkårene i karlekamrene osv.

Så det er den sammensa e Aakjær, der lige-som måske bliver frem dens mand, synes jeg, og derved en meget, meget interessant poli sk figur. Så det placerer ham som poli-

sk figur, men det er lidt svært at få hold på, og hvis man læser, hvad andre synes om Aak-jær som poli sk figur, så er det fak sk meget interessant, og der har jeg siddet og læst lidt i dagbladet Poli ken fra dagen e er hans død. Det var en fantas sk avis, Poli ken dengang, – det er det stadig på mange måder, og da skriver de, og det fantas ske ved den avis er, at man har fået gud og hver mand l at skrive i den. De beskæ iger sig alle sammen med den poli ske Aakjær kontra digteren Aakjær, og de har alle sammen vidt forskellige bud på det, og det er meget, meget sjovt at læse, og der får man et billede af, hvor svært det er at få hold på Aakjær som poli sk figur.

Hvis vi tager Mar n Andersen Nexø, som jo er kommunist, han er optaget af Aakjærs so-ciale sider, af det indignerede, af det vrede, og beskæ iger sig i hele sit mindeord, som

han skriver over 1/4 side i Poli ken, stort set ikke med digteren Jeppe Aakjær, det interes-serede ham ikke.

”Han havde sine venner ikke mindst blandt småfolk, tyende, landarbejdere, husmænd og den store hær af byggear‐bejdere. Han ikke blot rystede den mugne halm i karlekamrenes senge, men gav den lille mand en egen idyl at glædes ved”.

Men så gør Nexø noget helt fantas sk, som er det største svindelnummer i hele den her nekrologkunst, han gør nemlig Aakjær l en af sine egne, fordi han beskæ iger sig med, hvad var Aakjær for en poli sk figur, og Nexø stø ede jo Sovjetunionen, også e er Stalin kom l. Han skriver:

”Kun en gang har jeg må et savne hans stemme, e er krigen og revolu o‐nen – og det er 1. verdenskrig han taler om – da den proletariske ungdom var i nød også herhjemme og trængte l os, i sit hjerte var han med os dengang og‐så. Det var som om bonden i ham holdt igen. Kan vi nu virkelig også bunde? er der nu ikke dybere vand derude i ver‐densstrømmen, end vi danske er, skab‐te l?”

Nexø er fantas sk her, det er et humbug-nummer ud over alle grænser. Han gæ er simpelthen på, at under den russiske revolu-

on, hvor kommunisterne overtog Rusland, da hørte jeg ikke Aakjær sige noget, men jeg er sikker på, han var enig med mig, hvis han havde sagt noget, men det var bare en bon-derøv, der ikke lige fik åbnet munden. Og det er jo helt fantas sk, for hvis der var noget Aakjær ikke var, så var det jo an demokra-

sk. Han var i høj grad optaget af demokra ‐et, og det ser man i hele hans poli ske kamp, så jeg tror fak sk, at når han holdt mund omkring de her ng, så var det ikke

19

fordi, han var voldsomt enig med Nexø, tvær mod. De har virkelig fået kaldt alle skri-benterne kaldt ind her i Poli ken den dag. De har nemlig også Johannes V., og han giver ik-ke meget for den poli ske Aakjær:

”Fra kærene kastes han ind i den, og den mærkede ham. Opposi onsman‐den, den poli ske paroles mand, sådan som man kender ham, og som han også blev stående i den d, han hørte l, 80’‐erne og 80’ernes problemer, at gøre de e regnskab op fristede øjeblikket ik‐ke l. Store modsætninger i hans væsen gjorde sig her gældende, meget af det han dengang fandt aktuelt og siden hi‐storisk, kan man ikke se, var nogen af delene”,

skriver Johannes V. Altså han synes ikke, at Aakjærs poli ske virke var synderlig interes-sant. Til gengæld synes han, at han som digter er stor, men varighed og den store dimension, som er over den, finder man i hans digte. Her slår urkra en igennem.

Den nye tone i hans første digte som passen-de hed Derude ved kærene, og det uforgæn-gelige i hans poesi er sangbarheden, og det var ikke skrevne ne e ng. Det er hans poesi, som Johannes V. synes om, og så synes han i øvrigt, af Aakjær var lidt af en tosse, der be-skæ igede sig med helt ligegyldige poli ske

ng, som han skulle have holdt sig fra. Så Ne-xø synes, han er en interessant poli sk figur, men nævner ikke hans digtning, Johannes V. synes, han er en stor digter, men synes, han poli sk var et ollehoved, så den sidste man kan ty l, som også skrev nogle mindeord er Johan Skjoldborg, og han er måske den ene-ste, der rig g forstår de forskellige dimensio-ner:

”Skønnest af alt han har digtet klinger i hjemstavnens toner, sange om jordens dejlighed og dens styrker ved vår og

høst, ved e erår og vinter, om fisken i åen, fuglene under himlen og ræven, der lusker på heden, men Aakjær var også skøn, når han flammede af vrede over den sociale uret. Han kunne tale i en tone, som om han var fornærmet så forfærdelig, sådan som Evald Tang Chri‐stensen også somme der kunne”.

Det er måske Skjoldborg, der bedst fanger sammenhængen, men også i mangt og meget var allieret med Aakjær i de poli ske kampe, så vi har altså som poli sk figur en blanding, men jeg vil da sige en slags fremsynet ven-streorienteret med konserva ve tendenser, og vi kan måske igen ty l ham selv, og det er ellers noget igen, den poli ske analyse ikke har det så rart med, fordi det er nemmere at regne ud, hvad folk synes, men han siger selv om poli k, om Socialdemokra et,

”Jeg er forblevet ved de e par i alle de år der fulgte. Jeg er ikke døgnpoli ke‐rer, så ingen kunne tvinge mig l at føl‐ge et par i tykt og tyndt”.

Han er ikke poli ker, han er digter, han er for-fa er, han er en samfundsdeba ør, en stem-me og ikke en mand, der nogensinde kan sæ es i bås i et bestemt par .

Og det synes jeg, er det interessante ved ham som poli sk figur. Det gør ham stadigvæk in-teressant at læse både som digter og som po-li ker.

Så det var, hvad jeg ville sige, og jeg ved godt det er rekord. Det er aldrig sket, at en salling-bo har snakket 5 kvarter i træk, men det er sket i dag, så jeg vil gerne, hvis man tager en debat og tager nogle spørgsmål.

…

E erfølgende var der en livlig debat og samta-le på godt ½ me.

20

Anmeldelse af Lone Knudsen, www.krimihjerter.dk

”Fjendens bedste ven”

Det er en rig g spændende historie. Den kol-de krig, og trådene op l nu den vil al d give mulighed for en god spændingsroman. Denne er mere end god. Da jeg først var kommet i gang kunne jeg ikke slippe den igen. Der var noget fascinerende ved at gå fra hovedperso-nens higen e er at gå lstande som i det dli-gere DDR og l opklaringsarbejdet hvor han bliver konfronteret med konsekvenserne. Den måde som Stasi bliver frems llet på, og ikke mindst deres arbejdsmetoder og ud-ny else af borgerne - ja det tror jeg egentlig

er meget realis sk. ... Jeg håber ihver ald at Hans Mortensen vil skrive flere spændingsromaner - for denne er mindst på højde med de bedste danske spæn-dingsforfa ere.

Hans Mortensen er udover poli sk kommentator ved Weekendavisen også forfa er l en række fagbøger med poli sk indhold. Desuden er han nu også skønli erær forfa er l den meget anmelderroste roman ”Fjendens bedste ven”.

Hans Mortensen Fjendens bedste ven 262 sider

Peoples Press

Ca. 200,‐ kr.

21

Jenle. Aakjærselskabet. Guidede ture for børn og deres voksne på Jenle med tema fra Jeppe Aakjærs barn‐domsunivers.

Turen varer ca. en me.

Ved Kirsten Borger. kbo@skiveet.dk

mob. 51182487

”Den bi e d.” En guidet tur gennem Jeppe Aakjærs barndomsunivers.

En gammel kone fortæller gennem folkeminder, sagn, børnerim og remser om, hvordan den lille Jeppe Jensen (Aakjær) oplevede sin barndom i 1870ernes Danmark. Alle børn skal spise og sove, have tøj på og finde deres plads i familien. Meget har ændret sig i de 150 år, der er gået

siden Jeppe blev født på en gård i den lille landsby Aakjær ved Fly nær Skive. Krigen i 1864 var stadig tæt på, fa gdommen var stor, og nøjsomhed var en be ngelse for at kunne overleve. Men mange af funk onerne kan vi kende fra vores egen d, omsorgen og kærligheden mellem børn og voksne, sjove fortællinger, rim og remser og skræmmehistorier.

22

23

NYE ÅBNINGSTIDER OG PRISER For selskaber og skoler åbnes Jenle fra 1. marts l 31. okt. Besøget kan starte kl. 09:00. Vi lukker Jenle senest kl. 21:00.

Prisen for at besøge Jenles Museum er 40,‐ kr. pr. prs. Der l kan selskaber købe en

llægsbillet l rundvisning for 30,‐ kr. Begge bille er skal bes lles på forhånd. For at åbne Jenle skal den samlede billet‐pris være minimum 1050,‐ kr. for selskab‐er og 400,‐ kr. for skoler.

Som noget nyt kan man købe varmt mad på Jenle i forbindelse med museums‐besøg. Prisen er 135,‐ kr. pr. kuvert ved min. 15 kuverter.

Selskaber skal have godkendt bes llingen min. 7 dage før ankomst. Ønskes EAN betaling eller faktura lsendt, er der et

llæg på 50,‐ kr.

SOMMERSÆSONEN 12. juni l 11. sep. kl. 10:00 l 17:00. Pris 40,‐ kr. Tillægsbillet l rundvisning 35,‐ kr.

24

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET

“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

OPLYSNINGER OM

”NÆLDEBLADET” Aakjærselskabets NÆLDEBLADET” er nu automa seret. Du kan abon‐nere, når du vil ved at bruge et for‐mark, som du ser her l venstre.

Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks.

Fra denne mail kan du ak vere mai‐len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐cessen.

Når du modtager ”NÆLDEBLADET” fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐cepteret , at du er på selskabets mailliste.

Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen:

Opdatere dine informa oner her

Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐selskabets NÆLDEBLADET—så tryk‐ker du bare på Afmeld nederst på siden!

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐mailen må gengives i overens‐stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐bet.

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forsknin-gen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for-fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af for-fa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlin-gen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturvær-dier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær-pris.

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Aakjærselskabets ”Nældebladet” udsendes min. 4 gange om året. Desuden udsender Aakjærselskabet

forskellige meddelelser. Aakjærselskabet ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor der f.eks. er

foredrag eller andre ak viteter.