nanna bjerregaard pedersen - d-mannitol

13
D-mannitol som imprægneringsmiddel til vanddrukkent træ? De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Odense Bys Museer Nationalmuseet Konserveringscenter Vest Præsenteret af Nanna Bjerregaard Pedersen Støttet af Kulturstyrelsen

Upload: association-of-danish-museums-organisationen-danske-museer

Post on 06-Apr-2017

135 views

Category:

Presentations & Public Speaking


2 download

TRANSCRIPT

Vis hjælpelinjer som hjælper ved

Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter

Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer

Vælg OK

uden for dit slide

Vælg et passende layout

D-mannitol som

imprægneringsmiddel til

vanddrukkent træ?

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro

Odense Bys Museer

Nationalmuseet

Konserveringscenter Vest

Præsenteret af Nanna Bjerregaard Pedersen

Støttet af Kulturstyrelsen

uden for dit slide

Vælg et passende layout

2

Konservering af vanddrukkent træ

Udfordringer:

• Kollaps og svind

• Uensartet nedbrydning

• Store genstande

• Tidskrævende og dyr proces

uden for dit slide

Vælg et passende layout

• Lille molekyle (hurtig diffusion kortere imprægnering)

• Fast stof ved stuetemperatur

• Neutral pH in vandige opløsninger

• Eutektisk temperature lige under 0 C ( hurtigere frysetørring)

• Vandige opløsninger kan frysetørres uden at kollapse

• Meget nedbrudt træ kan frysetørres uden kollaps og svind (5% opløsning)

• Svind kan reduceres med 50 % in frisk træ (10% opløsning)

3

D-mannitol:

fordele…Kemisk formel

uden for dit slide

Vælg et passende layout

• Skrøbelige genstande i meget nedbrudt træmateriale (= overfladen)

overflade behandling bliver sandsynligvis nødvendig

• Mikrobiologisk nedbrydning af D-mannitol

• I opløsningerne under imprægnering???

• Efter konservering???

• …..andre?

4

D-mannitol:

… og ulemper

uden for dit slide

Vælg et passende layout

5

D-mannitol projektet

Projektformål

• At reducere imprægnerings- og

frysetørringstider (reducere

omkostninger)

• At undersøge D-mannitols potentiale i

forhold til materialekarakteristika (træsort,

nedbrydningstype, -grad), dimensioner og

konstruktionskompleksitet

uden for dit slide

Vælg et passende layout

6

D-mannitol projektet

Genstande

• Agterstavn (optaget in 2014) fra engelsk bark bygget i 1830’erne

• Eg

• Vægt: Cirka 1 ton

• Mål: 5,70 m x 0,60 m x 0,37 m

• Syv dybdemærker af bly, tre rorløkker af bronze, delvis tildækning af messingforhudning

• Generelt god bevaringstilstand, men de yderste 4 cm er for nedbrudte til lufttørring ( kollaps)

uden for dit slide

Vælg et passende layout

7

D-mannitol projektet

Genstande

Middelalder trægenstande fra by-

udgravning i Odense (2013, 2014)

• Stavbægre (nåletræ)

• Drejede skåle og tallerkner (løvtræ)

• Tøndestave o.a. (eg)

uden for dit slide

Vælg et passende layout

8

D-mannitol projektet

1. Dokumentation før konservering

• Visuel beskrivelse

• Fotografisk dokumentation

• 2D and 3D opmålinger

• Træslægt/art

• Nedbrydningstype

• Nedbrydningsgrad

uden for dit slide

Vælg et passende layout

9

uden for dit slide

Vælg et passende layout

10

D-mannitol projektet

2. Imprægnering

• Overvågning/evaluering af

imprægneringstiden

• Modarbejde

opblomstringer af

mikrobielle angreb i

karrene???

uden for dit slide

Vælg et passende layout

11

D-mannitol projektet

3. Frysetørring

• Agterstævnen frysetørres på

Nationalmuseet i stor frysetørre under

vakuum, ved -5 C

• Små middelalder genstande frysetørres

i en skabsfryser med automatisk

afrimning (Vibocold) ved -12 C

uden for dit slide

Vælg et passende layout

12

D-mannitol projektet

4. Afrensning og stabilisering af overfalde efter konservering

• Endnu ikke besluttet…

uden for dit slide

Vælg et passende layout

13

D-mannitol projektet

5. Evaluering af konserveringsmetode

• Visuelle fremtræden/udseende

• Revner

• Svind (kollaps)

• Mikroskopiske ændringer i træmaterialet

• Kemiske ændringer i træmaterialet

• Fordelingen af D-mannitol i træstrukturen

Er nogle genstandestyper (størrelse,

konstruktionskompleksitet, træslægt/art, nedbrydningstype og

–grad bedre egnet end andre???