nato · på et møde den 29. oktober i tblisi i georgien gav nato’s videnskabs-komite grønt lys...

InterviewmedTed Whitesideside 22-23

alliancer

side 31-33

NATOKampen mod nyesikkerhedstrusler

NATOnytnytVINTER 2001/2002

Kampen mod nyesikkerhedstrusler

DECEMBER - FEBRUAR

i nyt lys

Den Kolde Krigs

NATOUdgives under generalsekretærensmyndighed. Hensigten med dette maga-sin er at bidrage til konstruktiv diskus-sion om atlantiske spørgsmål. Derforrepræsenterer artiklerne ikke nødven-digvis medlemslandenes regeringerseller NATO’s synspunkter eller politik.

REDAKTØR:Christopher Bennett

ASSISTERENDE REDAKTØR:Vicki Nielsen

PRODUKTIONSASSISTENT:Felicity Breeze

LAYOUT:NATO Graphics Studio

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:Troels FrølingDen Danske Atlantsammenslutning

Alle artikler må gengives efter tilladelse fra redak-tøren og på betingelse af, at NATO nyt nævnes.Signerede artikler må kun gengives med forfatte-rens navn.

ISSN 0255-3813

NATO nyt offentliggøres på World Wide Web sam-men med andre NATO-publikationer på:www.nato.int/docu/review.htm

Yderligere oplysninger kan fåsved henvendelse til:NATO’s kontor for information og presse:NATO/OTANB 1110, Bruxelles, Belgien.Fax: (+32-2) 707.4579E-mail: [email protected]

NATO nyt, der er gratis, og publikationer pådansk fås hos:

ATLANTSAMMENSLUTNINGEN:Ryvangs Allé 1Postboks 25212100 København Ø.Tlf. 39 27 19 44.www.atlant.dk

(Alle henvendelser om abonnement, levering etc.).

PUBLISHER:Director of Information and PressNATO, 1110 Bruxelles, Belgium©[email protected]@hq.nato.intPrinted in Denmark by Scanprint

I denne publikation er Den tidligere JugoslaviskeRepublik Makedonien behæftet med en (*), hvil-ket refererer til følgende fodnote: Tyrkiet aner-kender Republikken Makedonien ved dens for-fatningsmæssige navn.

NATO nyt2 Vinter 2001/2002

indholdNATOnyt

PÅ OMSLAGET

Manhattan den 12. september.

© R

eute

rs

FOKUS PÅ NATO4Kort nyt om Alliancen

KAMPEN MOD NYE

SIKKERHEDSTRUSLER

6En håndsrækning til AmerikaChristopher Bennett analyserer,hvordan NATO har bistået USAsiden 11. september.

8Et nyt syn på sikkerhedDer skal ifølge Robert Hall og CarlFox nye strategier til, når det 21.århundredes udfordringer mod sik-kerheden skal imødegås.

12TerrorbekæmpelseFrank J. Cilluffo og Daniel Rankinopfordrer til en fleksibel, omfatten-de og koordineret fremgangsmåde.

16Imødegåelse af cyper-krigIfølge Timothy Shimeall, PhilWilliams og Casey Dunley bør denvirtuelle verden inddrages i for-svarsplanlægningen.

INDBLIK

19Mod et nyt strategiskpartnerskabWillem Matser analyserer forholdetmellem NATO og Rusland efter11. september.

INTERVIEW

22Ted Whiteside:Chef for NATO’s Center forMasseødelæggelsesvåben.

Vinter 2001/2002 NATO nyt 3

led

er

Begivenhederne den 11. september, da terrorister fløjkaprede fly ind i Pentagon og World Trade Center, var afså stor betydning, at denne dato allerede har indprentet sigi menneskehedens kollektive bevidsthed. I dag er det kunganske få, som ikke kan huske, hvor de var, eller hvad delavede, da de hørte nyheden. Derfor er temaet for dettenummer af NATO nyt de nye trusler mod sikkerheden, oghvordan man bekæmper dem. I den første af fire artiklerherom ser jeg på, hvordan Alliancen har bistået USA iperioden efter angrebene den 11. september. Derefterpræsenterer Robert Hall og Carl Fox argumenterne for, atdet er nødvendigt at finde nye og omfattende strategier, dergår på tværs af grænser, til håndtering af det 21. århundre-des trusler mod sikkerheden. Frank J. Cilluffo og DanielRankin fra Center for Strategic and International Studiesopfordrer til udvikling af en fleksibel, omfattende og koor-dineret strategi til terrorbekæmpelse. Timothy Shimeall,Phil Williams og Casey Dunley fra CERT-analysecentretved Carnegie Mellon Universitet i Pittsburgh i Pennsylva-nia mener, at det er nødvendigt at inddrage den virtuelleverden for at begrænse de fysiske skader i den virkelige ver-den. Endvidere analyserer Willem Matser fra kontoret forNATO’s særlige rådgiver vedrørende Central- og Øst-europa udviklingen i forholdet mellem NATO og Ruslandsiden 11. september, og Osman Yavuzalp fra NATO’s poli-tiske afdeling ser på Alliancens forhold til dets centralasia-tiske partere. I interviewet beskriver Ted Whiteside fraNATO’s Center for Masseødelæggelsesvåben arbejdet i sitcenter. I debat-afsnittet drøfter Keith Payne fra NationalInstitute for Public Policy og Joseph Cirincione fra Carne-gie Endowment for International Peace, hvordan missilfor-svaret passer ind i forsvarsplanlægningen efter 11. septem-ber. Under anmeldelserne fremlægger Petr Lunak, som erredaktør i NATO’s Kontor for Information og Presse medansvar for samarbejdet til partnerne, hvilken indflydelse dedokumenter, som er fundet i Warszawapagtens arkiver, vilfå, og hvordan de vil udfordre den konventionelle tolkningaf alliancerne under Den Kolde Krig. Som afslutning pådette nummer præsenteres statistik om international terro-risme og et kort, der viser, hvor de omkomne fra 11. sep-tember stammede fra.

Christopher Bennett

Årgang 49Vinter 2001/2002

Ledige stillinger i NATO

Statsborgere fra NATO-lande kan søge om ansættelse i alle stillinger i

NATO’s Internationale stab. Yderligere information om ledige stillinger, frem-

gangsmåden og ansøgningsskemaer ligger på NATO’s hjemmeside på:

http://www.nato.int/structur/recruit/index.htm

ANALYSE

24I frontlinjenOsman Yavuzalp analysererNATO’s relationer til de centralasi-atiske partnere.

DEBAT

26Hvor mange midler bør der afsæt-tes til missilforsvar i lyset af11. september?KEITH B. PAYNE

vs JOSEPH CIRINCIONE

Hvad udgør de største trusler modsikkerheden? Hvor mange midlerbør der afsættes til missilforsvar?

ANMELDELSE

31Den Kolde Krigsalliancer i nyt lysPetr Lunak præsenterer nye måderat betragte NATO og Warszawa-pagten på.

STATISTIK

34International terrorisme

KASAKHSTAN

KaspiskeHav

USBEKISTANKIRGISISKEREPUBLIK

TADSJIKISTAN

AFGHANISTANIRAN

TURKMENISTAN KINA

PAKISTAN

AralSea


Robertson i Rusland

NATO’s generalsekretær LordRobertson mødtes på sin rejse tilRusland fra 21. til 23. november iMoskva med Ruslands præsidentVladimir Putin, udenrigsminister IgorIvanov, forsvarsminister SergeijIvanov og formanden for det nationa-le sikkerhedsråd Vladimir Rushailo.Diskussionerne drejede sig om enrække forslag til et stærkere samar-bejde, især med hensyn til at bekæm-pe terrorisme.

Den 20. og 21. november blev detårlige møde for NATO’s forsvarsstabs-chefer afholdt i NATO. Efter mødetholdt forsvarsstabscheferne mødemed deres kolleger fra landene i DetEuro-Atlantiske Partnerskabsråd,Rusland og Ukraine.

General Harald Kujat fra Tysklandsflyvevåben blev i juni 2002 udnævnt atfølge efter Admiral Guido Venturonisom formand for Militærkomiteen i entreårig periode.

Mod normalitet

Lord Robertson bød den fredeligegennemførelse af valg til en over-gangsparlament i Kosovo den 17.november velkommen som ”et be-mærkelsesværdigt skridt frem modnormalitet”, hvilket vil give alle sam-fund ”chancen for at opbygge et ægtedemokratisk, multi-etnisk og velstå-ende samfund”.

Lord Robertson roste parlamentet iDen Tidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien* for den 16. novemberat have vedtaget 15 ændringer til for-fatningen med henblik på at givemindretal en mere ligelig behandling.

På sin rundrejse til de lande, somønsker at blive medlem af NATO,besøgte Lord Robertson den 12.november Ljubljana i Slovenien, hvor

han diskuterede landets fremskridtmed hensyn til at leve op til medlem-skabskriterierne med præsidentMilan Kucan, premierminister JanezDrovsek og forsvarsminister AntonGrizold, samt med medlemmer afparlamentet.

Balkan-rejse

Efter nye udbrud af civil uro i DenTidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien* mødtes Lord Robertsonden 7. november med regeringslede-re i hovedstaden Skopje for at få demtil at fremskynde gennemførelsen afde lovede interne reformer. Næste dagrejste han til Pristina i Kosovo, hvorhan mødtes med FN’s særlige udsen-ding Hans Hækkerup og med chefenfor KFOR, general Marcel Valentin,for at diskutere forberedelser til valge-ne til et nyt forsamling, planlagt til 17.november.

Konferencen af Nationale Materiel-direktører diskuterede på deres mødei NATO den 5. og 6. november enstyrkelse af NATO’s forsvarskapacitet,videreudviklingen af forsvarssamar-bejde med partnerlandene og udvik-lingen af NATO’s program for missil-forsvar på kamppladsen samtAlliancens Jordovervågning. Partner-lande kunne for første gang deltage iudvalgte møder.

Rundrejse til

hovedstæderne

Lord Robertson indledte sin rundrejsetil ni partnerlande, der ønsker at blivemedlem af NATO, med et besøg iBratislava i Slovakiet den 5. novem-ber. Han mødte præsident RudolfSchuster, premierminister MikulasDzurinda, udenrigsminister EduardKukan, forsvarsminister Jozef Stankog slovakiske parlamentsmedlemmer.

Ca. 2.500 militærpersonel fra 14NATO-lande og 13 partnerlande del-tog fra 5. til 20. november i AlliedEffort 2001 i Wroclaw i Polen.Formålet med øvelsen, som var tilret-telagt af Alliancens Nordstyrker, varat træne en CJTF-styrkes hovedkvar-terer og enkeltværnskommandoer i atplanlægge og udføre en fredsstøtten-de operation.

Den 29. og 30. oktober afsløredeSFOR-tropper to illegale våbendepo-ter i den serbisk-kontrollerede lands-by Han Pijesak i Bosnien-Herce-

govina. Han Pijesak var et bosnisk-serbisk militært hovedkvarter underden bosniske krig.

På et møde den 29. oktober i Tblisi iGeorgien gav NATO’s Videnskabs-komite grønt lys for det VirtuelleSilkehovedvejsprojekt, der skal givede videnskabelige og akademiskesamfund i otte lande i Centralasien ogdet sydlige Kaukasus adgang til inter-nettet.

Fra 5. til 16. november deltog niNATO-lande og 11 partnerlande iCooperative Determination 2001 iBaku i Aserbajdsjan. Denne kom-mandopostøvelse med anvendelse afcomputere blev tilrettelagt af de allie-rede styrker i Sydeuropa. Formåletvar at forbedre den militære interope-rabilitet i krisestyringsoperationer.

Parlamentsmedlemmer fra NATO-lande og partnerlande samledes iperioden 25. til 27. oktober i Bukaresti Rumænien til et seminar om NATO’srolle for Sortehavsregionens sikker-hed. Seminaret blev organiseret afNATO’s Parlamentarikerforsamling isamarbejde med det rumænskeDeputeretkammer.

En international konference med titlen”Ti års partnerskab og samarbejde”blev den 26. oktober afholdt i NATOfor at fejre tiårsjubilæet for oprettel-sen af Det Nordatlantiske Samar-bejdsråd.

Briefing om missilforsvar

NATO’s ambassadører fik den 25.oktober forelagt de ajourførte ameri-kanske planer for et missilforsvars-skjold af højtstående amerikanskediplomater, som gjorde rede for denforudgående weekends diskussionerom ABM-Traktaten fra 1972 mellem

den russiske og den amerikanskepræsident i Shanghaj i Kina.

Den 24. oktober fik den amerikanskeadmiral Gregory G. Johnson overdra-get posten som øverstbefalende forde allierede styrker i Sydeuropa afden amerikanske admiral JamesEllis. De allierede styrker i Sydeuropaer en regional kommando, som harbase i Napoli i Italien. Den har ansva-ret for de NATO-ledede fredsstøttendeoperationer på Balkan.

Lord Robertson besøgte Lissabon iPortugal den 24. og 25. oktober, hvorhan mødte den portugisiske præsi-dent Jorge Sampaio, premierministerAntonio Guterres, udenrigsministerJaime Gama og forsvarsminister RuiPena. Robertson holdt endvidere talepå en konference om den transatlanti-ske forbindelses fremtid.

På det ottende møde mellem DetNordatlantiske Råd og EU’s Politiskeog Sikkerhedspolitiske Komite, somblev holdt i NATO den 23. oktober2001, blev der diskuteret bidrag tilden internationale koalition mod ter-rorisme, fredsprocessen i DenTidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien og fremskridtene medhensyn til at skabe rammer for sam-arbejdet mellem EU og NATO.

Bulgariens tidligere konge og premi-erminister Simeon Saxe-CobourgGotha mødte den 22. oktober LordRobertson i NATO.

FOKUS PÅ NATO


Cooperative Support 2001 fandt stedfra 17. til 23. oktober i Borovets iBulgarien med det formål at træneNATO og partnerlande i logistiskeaspekter af fredsstøttende operatio-ner omfattende sø-, land-, luft-, amfi-bie- og sanitetsstyrker.

Den Stående Flådestyrke i Atlanter-havet forlod Zeebrugges flådebase iBelgien den 22. oktober for at sluttesig til Den Stående Middelhavsflådei det østlige Middelhav som støtte tilArtikel 5-operationer mod terrorisme.

Den 18. oktober sluttede LordRobertson og den øverstbefalende forde allierede styrker i Europa, generalJoseph Ralston, sig til en højtståendedelegation af repræsentanter fra EUog OSCE i deres opfordring til rege-ringens og oppositionens ledere i DenTidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien* om at genoptage deninterne reformproces.

NATO-aktiver indsættes

For første gang i NATO’s historie blevAlliancens aktiver den 9. oktoberanvendt til støtte til en Artikel 5-ope-ration. Fem luftbårne varslings- ogkontrolfly (AWACS) blev sendt til USAfor at frigøre amerikanske fly til ope-rationer over Afghanistan. Den Ståen-

de Middelhavsflåde blev indsat for atsikre NATO’s tilstedeværelse i det øst-lige Middelhav, hvorved den afbrød enårlig flåde-, luft- og amfibieøvelse,Destined Glory 2001, der var planlagttil at finde sted fra 5. til 23. oktober.

Under sit besøg i Nordamerika fra 8.til 10. oktober mødte Lord Robertsonden canadiske premierminister JeanChrétien, den amerikanske præsidentGeorge Bush og andre centrale per-soner. Diskussionerne drejede sig omforholdsregler mod terrorisme ogbidrag til Operation Enduring Free-dom.

Foranstaltninger i

henhold til Artikel 5

De allierede i NATO blev den 4. okto-ber på amerikansk anmodning enigeom at iværksætte otte foranstaltnin-ger, både individuelt og kollektivt, forat udvide handlemulighederne i kam-pagnen mod terrorisme. Disse omfat-tede deployering af skibe fra Allian-cens stående flådestyrke i det østligeMiddelhav og AWACS-fly over USA.

Lord Robertson mødte 4. og 5. okto-ber stats- og regeringscheferne fralandene i ”Vilnius Gruppen”, nemligAlbanien, Bulgarien, Kroatien, Estland,Letland, Litauen, Rumænien, Slova-kiet, Slovenien og Den tidligereJugoslaviske Republik Makedonien*,på et møde i Sofia i Bulgarien, hvordiskussionerne angik de nye truslermod den globale sikkerhed efter ter-rorangrebene mod USA.

Møde med Putin

Den russiske præsident VladimirPutin gentog sit lands ønske om atbidrage til den globale kampagne modterrorisme, da han 3. oktober mødteLord Robertson i Bruxelles i Belgien.De diskuterede også situationen iTjetjenien, missilforsvar, fremtiden forforholdet mellem NATO og Rusland,og hvordan det nuværende samarbej-de kunne udvides til nye områder.

Den franske general Marcel Valentinefterfulgte 3. oktober den norskegeneral Thorstein Skiaker som cheffor KFOR. Han vil besætte posten i etår, efter det tidligere rotationssystempå et halvt år var blevet forlænget til etår som led i KFOR’s reorganisering.

”Det nye NATO – tendenser, udfor-dringer, forhåbninger og muligheder”blev diskuteret på Den Internationale

Atlantsammenslutnings årlige sam-ling. Vært for mødet, som fandt sted iBled i Slovenien fra 3. til 6. oktober,var den slovenske Atlantsammen-slutning.

Artikel 5 bekræftet

Den 2. oktober bekræftede LordRobertson, at Artikel 5 var blevet akti-veret, efter at amerikanske udsendin-ge havde oplyst NATO’s ambassa-dører om resultaterne af undersøgel-serne af terrorangrebene den 11. sep-tember. De amerikanske udsendingebekræftede, at angrebene var styretudefra af al-Qaeda terrornetværket,ledet af Osama bin Laden.

Den 2. oktober mødte den polskepræsident Aleksander KwasniewskiLord Robertson i NATO. Kwasniewskigav udtryk for, at Polen var parat til atbidrage til bekæmpelsen af terrorismeog at øge sin fredsbevarende tilstede-værelse på Balkan. Diskussionernefokuserede også på forsvarsreformog den seksårsplan, som blev lance-ret i 1999, med henblik på at moder-nisere de polske væbnede styrker.

Den 1. oktober mødte LordRobertson forsvarsminister RudolfScharping, udenrigsminister JoschkaFischer og formanden for oppositio-nen, CDU-lederen Angela Merkel iTysklands hovedstad Berlin. Dediskuterede tysk støtte til kampagnenmod terrorisme samt Tysklandsledende rolle i Task Force Amber Fox iDen Tidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien*, som yder beskyttelsefor EU’s og OSCE’s monitorer.

Ca. 2.000 tropper fra 14 NATO-landedeltog fra 1. til 25. oktober i ExchangeAdventure 2001 i det nordvestligeTyrkiet. Formålet med øvelsen er attræne højt beredte styrker i Artikel 5-operationer.

Lord Robertson deltog 28. septemberi en ceremoni i NATO’s forsvarsaka-demi i Rom i Italien i forbindelse med

højtideligholdelsen af akademiets 50-års jubilæum.

Forsvarsministermøde

NATO’s forsvarsministre mødtesuformelt den 26. september i NATO.Her gentog de deres solidaritet medUSA og deres forpligtelser i henholdtil Artikel 5 som følge af terrorangre-bene den 11. september. USA’s vice-forsvarsminister Paul Wolfowitzredegjorde for de vidtfavnende oglangsigtede tiltag i terrorbekæmpel-sen. På mødet diskuterede forsvars-ministrene konsekvenserne af terror-angrebene for NATO’s fremtidigestruktur og opgaver og behovet formere fleksible styrker og samarbejdeom efterretning samt NATO’s forplig-telser på Balkan.

Den 25. september besøgte LordRobertson Skopje. Det var dagen førafslutningen på Essential Harvest,som var 30-dages operationen tilafvæbning af etnisk albanske oprørerei Den Tidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien*. Lord Robertson mødteregeringsledere for at diskutere enopfølgningsmission med henblik påat yde fortsat sikkerhed for de inter-nationale monitorer.

For yderligere information,se NATO Update på: www.nato.int/docu/update/index.htm

FOKUS PÅ NATO


at sikre, at de, som var ansvarlig for angrebene, blev rets-forfulgt.

På opfordring af USA blev de allierede, efter at de havdeaktiveret Artikel 5, den 4. oktober enig om at tage otte for-holdsregler for at gennemføre og øge handlemulighedernei kampagnen mod terrorisme. Konkret blev de for detførste enig om at styrke udveksling af og samarbejde omefterretninger – bilateralt såvel som inden for relevanteNATO-organer – på områder, der vedrører trusler fraterrorisme og handlinger mod terrorisme. For det andetblev de enig om individuelt eller kollektivt og, hvor der erpassende og i overensstemmelse med deres kapacitet, atyde bistand til allierede og andre stater, som er eller kanblive genstand for øgede terrortrusler som følge af deresstøtte til kampagnen mod terrorisme. Og for det tredjebekræftede de, at de ville gøre de nødvendige forholdsreg-ler til at yde øget sikkerhed for USA’s eller andre allieredesfaciliteter på deres territorier.

De allierede blev også enige om at ”fylde hullerne ud”,når allierede aktiver bliver anvendt i operationer mod ter-rorisme, at give carte-blanche clearing til amerikanskemilitærfly eller andre allierede fly, der udfører arbejde iforbindelse med operationer mod terrorisme, og at sikreadgang for USA og andre allierede til havne og lufthavnepå NATO-landenes til operationer mod terrorisme.Derudover besluttede Det Nordatlantiske Råd, at Alliancenvar rede til at indsætte dele af sin stående flådestyrke i detøstlige Middelhav og at deployere fem AWACS-fly i USAtil støtte for operationer mod terrorisme.

Den 8. oktober fløj fem af NATO’s AWACS-fly og deresbesætning, herunder personel fra Belgien, Canada,Danmark, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Norge,Portugal, Spanien, Tyrkiet, Storbritannien og USA, til USAfor at bistå med operationer mod terrorisme.Deployeringen gælder i seks måneder, og den første rotati-on sker efter seks uger. I den periode får franske AWACS-fly ansvaret for de opgaver, som normalt ville blive udførtaf disse NATO-fly, navnlig i Bosnien-Hercegovina.

NATO’s Stående Middelhavsflåde, som består af ottefregatter og et logistisk støttefartøj fra otte lande, forlod detøstlige Middelhav den 9. oktober. Disse styrker, som erunder britisk kommando, har ikke været inddraget i kamp-operationer, men har været et vidnesbyrd om Alliancensbeslutsomhed og deltagelse i kampagnen mod terrorisme.Derudover står de til rådighed til andre opgaver, herunderdeltagelse i diplomatiske initiativer som for eksempelAlliancens Middelhavsdialog, som er NATO’s forum fordiskussion og samarbejde i hele Middelhavsområdet.

USA og Storbritannien indledte den 7. oktober de mili-Christopher Bennett er redaktør af NATO nyt.

Imånederne efter at terrorister fløj kaprede fly i

Pentagon og World Trade center, har de allierede iNATO og NATO’s partnere stillet sig bag USA for at

vise støtte og solidaritet i et omfang, vi ikke har set tidli-gere. De allieredes handlinger – lige fra aktiveringen afArtikel 5 umiddelbart efter angrebene til udlån afAlliancens luftbårne varslings- og kontrolsystemfly(AWACS) og forberedelser til en mulig rolle i humanitæreoperationer i Afghanistan – har mere end ord vist, atEuropa og Amerika står sammen over for det, de opfattersom fælles udfordringer mod sikkerheden.

Beslutningen den 12. september om at påkalde sigArtikel 5 i Washington-Traktaten, er fortsat det mest dybt-gående udtryk for solidaritet i alliancen. Artikel 5 er ker-nen i NATO’s grundlæggende pagt, idet den slår fast, at etvæbnet angreb på én allieret i Europa eller Nordamerikaskal betragtes som et angreb på dem alle. Beslutningen,som til at begynde med var midlertidig, afhang af, at detkunne afgøres, at angrebene på USA kom udefra. Den 2.oktober kunne NATO’s generalsekretær Lord Robertsonbekræfte denne beslutning, efter at amerikanske udsendin-ge havde underrettet Det Nordatlantiske Råd om resulta-terne af deres undersøgelser.

Kun få af Alliancens grundlæggere kan have forestilletsig, at det var et angreb på USA og ikke på en allieret iEuropa, der udløste brug af Artikel 5 for første gang. Ikkedesto mindre ville de alle være blevet imponeret over, hvorhurtigt det gik med at træffe beslutningen, og det sammen-hold, som den var udtryk for. Desuden var Rådets beslut-ning kun ét af mange udtryk for støtte til USA og fordøm-melse af angrebene i NATO’s hovedkvarter i dagene efter11. september.

Den 12. september fordømte de 46 medlemmer af DetEuro-Atlantiske Partnerskabsråd også angrebene som bru-tale og meningsløse overgreb og som angreb på deres fæl-les værdier. Endvidere blev de enige om, at de ikke villetillade, at disse værdier blev truet af dem, som følger vol-dens sti, og opfordrede indtrængende til, at alle midler tilbekæmpelse af terrorismens svøbe blev taget i anvendelse.Den 13. september fordømte Det Permanente NATO-Rusland Fællesråd angrebene og der var enighed om, at dervar behov for samarbejde mellem NATO og Rusland for atbekæmpe international terrorisme. Og den 14. septemberfordømte NATO-Ukraine Kommissionen angrebene påUSA, og Ukraine bekendtgjorde i en erklæring i tilknyt-ning til mødet, at det var parat til at bidrage fuldt og helt til

En håndsrækning til USAChristopher Bennett analyserer, hvordan Alliancen har bistået USA siden11. september, og hvordan den kan bidrage til kampagnen mod terrorisme.

tære operationer mod al-Qaeda terror-netværket ogTaleban-regimet, som har været vært for det i Afghanistan.Selvom den aktuelle operation ikke er en NATO-operation,bliver den støttet af alle medlemmer af Alliancen, hvorafmange også har lovet at ville stille landtropper og andremilitære aktiver til rådighed til støtte for kampagnen og atbistå med humanitær hjælp til det afghanske folk. NATO’sstyrker på Balkan har også bidraget til at bekæmpe terro-risme. De har arresteret adskillige, der er mistænkt for atvære terrorister med forbindelse til al-Qaeda netværket, ogfortsætter med at undersøge de aktiviteter, som udføres afudenlandske statsborgere, der kom til området som frivilli-ge soldater under kampene, og som er blevet i landet.

Som svar på en mulig alvorlig humanitær situation badDet Nordatlantiske Råd den 13. november NATO’s mili-tære myndighederom at udarbejdekriseplaner foreventuelle humani-tære operationer iog omkring Afgha-nistan. Alliancenhar både ekspertiseog erfaring på detteområde såvel sombetydelig logistiskkapacitet, hvilketblev demonstreretunder Kosovo-kri-sen i 1999. NATO’smulige bidrag un-der den nuværendekrise skulle ske påopfordring af FN ogi tæt samarbejdemed FN’s organerog andre humani-tære organisationer.Det eneståendesamarbejde mellemNATO’s væbnedestyrker, som under-støttede såvel denvellykkede kampagne mod Irak for ti år siden, der var ledetaf en koalition, som de aktuelle fredsstøttende operationerpå Balkan kunne vise sig at være overordentlig nyttigunder vanskelige forhold.

I kølvandet på 11. september har Alliancen på alle områ-der øget sin indsats betragteligt mod de farer for terror,som masseødelæggelsesvåben udgør, herunder på det poli-tiske, militære og medicinske felt. De allierede udvekslermere og hyppigere information om emner, der har at gøremed terror fra masseødelæggelsesvåben. Og Centret ved-rørende Masseødelæggelsesvåben (se interview medCentrets leder Ted Whiteside s. 22 og 23) bidrager til for-bedret koordination af alle de aktiviteter, der finder sted iNATO’s hovedkvarter, og som har at gøre med masseøde-læggelsesvåben.

Den 25. og 26. oktober mødtes cheferne for medlems-landenes og partnerlandenes civile beredskabs-organisationer i NATO for at drøfte betydningen af angre-bene den 11. september. De blev enige om at udarbejde enliste over nationale kapaciteter, herunder transportmæssi-ge, medicinske og videnskabelige aktiver, som kan stillestil rådighed i tilfælde af et biologisk, kemisk eller radiolo-gisk angreb, så de bliver bedre til at beskytte civilbefolk-ningen. Hvis det bliver nødvendigt, kan Det Euro-Atlantiske Center til Koordination af Indsats modKatastrofer, som har til huse i NATO, og som er bemandetmed eksperter fra adskillige NATO-lande og partnerlande,fungere som clearinghouse for international bistand – påsamme måde, som det er sket som svar på adskillige natur-katastrofer i de seneste år.

Siden 11. septem-ber har NATO iudviklet stadigt stær-kere relationer tilDen EuropæiskeUnion med henblikpå at håndtere truslerfra terrorisme. Påmødet den 24. sep-tember mellem DetNordatlantiske Rådog EU’s Politiske ogSikkerhedspolitiskeKomite blev ambas-sadørerne enige om,at det var vigtigt medtætte konsultationerog samarbejde mel-lem de to organisati-oner. Den 12. okto-ber redegjorde LordRobertson over forEU’s forsvarsmini-stre for de skridt,NATO havde tagetsom svar på USA’sanmodning ellerNATO’s militære

myndigheders anbefalinger. Kampagnen mod terrorismestod også højt på dagsorden på fællesmødet mellem EU’sog NATO’s udenrigsministre, som blev holdt i Bruxellesden 6. december.

Begivenhederne den 11. september har også forbedretforholdet mellem NATO og Rusland (se artiklerne s. 19, 20og 21). Reaktionen på terrorangrebene har reglemæssigtværet genstand for drøftelse på møderne i Det PermanenteNATO-Rusland Fællesråd. Derudover mødte LordRobertson den russiske præsident Vladimir Putin i Ruslandden 3. oktober og i Moskva den 22. november for at disku-tere, hvordan NATO og Rusland kan samarbejde for atbekæmpe terrorismen og udvikle et tættere forhold, somafspejler samarbejdet på dette og andre områder. ■

KAMPEN MOD NYE SIKKERHEDSTRUSLER


© R

eute

rs

Take-off: Fem NATO-AWACS fly er blevet deployeret i USA som støtte til indsatsen modterrorisme.


gen om grænser og orden – f.eks. monarkier, politi, mag-teliter – virker truede. Men hvad vigtigere er, så synes deude af stand til i kraft af deres karakter at udvikle sig i taktmed sikkerhedsudfordringerne. Efterhånden som denneuformåenhed bliver mere og mere synlig, øges desillusion-en med hensyn til det gamle system. Og denne cyklusfortsætter med bitre følger.

Indtil dato har den medicin, som er blevet ordineret moddisse udfordringer, været endnu flere efterretningsaktivite-ter i specifikke og officielle organisationer samt mere sam-arbejde og partnerskab mellem interesserede sektorer. Deseneste begivenheder har bekræftet betydningen af dennefremgangsmåde. Men selvom der her er sket fremskridt, erder sket alt for lidt, og det er gået alt for langsomt, hvisman for alvor skal imødegå de nye udfordringer, sombestandig vokser i omfang. Således er de retlige organermindst ti år bagud med hensyn til at skabe og anvende denteknologi, som står til rådighed for den nye tids kriminelle,og politiets efterretningsarbejde lader kun til at kunnefinde ti procent af den illegale narko eller de illegalemigranter, som kommer ind i et land. På grund af dissemangler flytter den reelle magt væk fra nationalstaterne oginstitutioner som G8 (gruppen af de syv mest industriali-serede lande og Rusland) og Organisationen for Øko-nomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Problemernesomfang får disse organisationer til at føle sig stadigt mereovervældede – for ikke at sige magtesløse.

En strategisk fremgangsmådeMens lokale spørgsmål formodentlig vil fortsætte med atudgøre grundlaget for de politiske handlinger, og forret-ningssucceser altid vil være afhængig af evnen til at kunnesvare hurtigt på ændringer i markedet, lades betydningen afstørre, strategiske emner ofte ude af billedet. Det bør ænd-res, og det er der to årsager til. For det første er den gen-nemtrængende og destruktive karakter af de nye udfordrin-ger mod sikkerheden verdensomspændende. Anslag påtværs af grænser har ofre på tværs af grænser. For det andethænger mange af problemerne sammen. Man kan ikke læn-gere adskille terrorisme fra hvidvaskning af penge ellerorganiseret kriminalitet fra narkohandel. Ligeledes er detumuligt at ”føre krig” mod ét problem og udelukke et andet.

Migration er et andet eksempel på problemernes kom-pleksitet. Flygtninge og asylansøgere udgør ikke kun etinternt sikkerhedsspørgsmål, men kan også føre til frem-medhad og konflikt, når traditionelle arbejdsmulighedersynes truet. På samme tid kan massevandringer føre infek-tioner med sig, der kan påvirke både mennesker og fødeva-

Robert Hall er projektdirektør i LE&NS GlobalForum og tidligere chefanalytiker på NationalCriminal intelligence Service (NCIS). Carl Fox varsenioranalytiker på NCIS.

Samme dag som terrorister ramte USA’s hjerte, blevder i Storbritannien åbnet en udstilling af modernemilitært udstyr. Det var helt tilfældigt, at de to begi-

venheder fandt sted på samme tid. Men tilsammen symbo-liserer de grundlæggende omvæltninger i international sik-kerhed. Den første begivenhed repræsenterer vore dagestrusler, der er af en karakter og et omfang, vi aldrig før harset. Den anden repræsenterer vores svar, der i stigendegrad er ude af trit med truslernes virkelighed. De krigs-våben, der var skabt til at imødegå truslerne i det forrigeårtusinde, slår ikke til over for problemerne i det kommen-de. Også rent bortset fra specifikke teknologier, er derbehov for radikal nytænkning, hvis vi skal kunne håndteredet nye sikkerhedsmiljø.

Det er afgørende at gå nye veje, fordi terrorisme kun erén af mange utraditionelle udfordringer mod sikkerheden.Andre eksempler på sådanne udfordringer er etniske ogreligiøse konflikter, narkohandel, massemigration, mil-jømæssig ustabilitet, korruption, hvidvaskning af penge,militant aktivisme og informationstyveri. Disse trusler,som ofte omfatter en blanding af konflikt og kriminalitet,respekterer ingen grænser. Alt for ofte findes der ikkenogen topledere eller sammenslutninger, som opmærk-somheden eller et svar kan rettes mod. Derudover eromfanget af disse aktiviteter – både med hensyn til, hvormange personer eller aspekter de berører, og med hensyntil de involverede midler – så stort, at mange nationale øko-nomier er rene dværge ved siden af dem. Truslerne kanundergrave nationale og internationale institutioner og rui-nere både ansatte og arbejdsgivere.

På samme tid sker der en vækst i magten og indflydel-sen hos de legitime organisationer, som opererer på tværsaf grænser, hvilket gør det teknisk muligt for dem at rea-gere på det nye miljø. Valutaspekulanter, varehandlere,multinationale selskaber og internetudbydere har afgøren-de betydning på vores dagligliv. Globaliseringen har sam-men med revolutionen i informationsteknologien sat disseprivate institutioner i førersædet. Det er nu i højere grad definansielle markeder – end præcise geo-politiske strukturer– der kontrollerer udviklingen, og sammenbrud kommersamme sted fra. Det kan derfor ikke overraske, at de tradi-tionelle statslige mekanismer, som er baseret på forestillin-

Et nyt syn på sikkerhedI håndteringen af det 21. århundredes sikkerhedspolitiske udfordringer er detifølge Robert Hall og Carl Fox nødvendigt med nye og omfattende strategier,

der går på tværs af nationale grænser.

rer. Med den miljømæssige ustabilitet, som stammer fra kli-maforandringer, kommer der flere folkevandringer. Hvishavene stiger en meter – og der er allerede sket en stigningpå en tredjedel i det forgangne århundrede – vil det fordri-ve 300 mio. mennesker på globalt plan og placere halvde-len af det dyrkelige land i lande som Bangladesh under salt-vand. Det kan undre, at mange lande anvender mangegange flere midler på barrierer mod fysisk indvandring, endde anvender på at fjerne årsagerne til migration eller at imø-degå miljøforurening i første omgang. Men så længe vifortsætter vores snæversynede tankegang og tænker i barri-erer og nødløsninger, vil vi handle reaktivt og efter begi-venhederne i stedet for at forebygge og være to skridt foran.

Den strategiske tænkning, som er bydende nødvendig forat kunne håndtere disse sammensatte udfordringer mod sik-kerheden, skal være til-svarende sammensatog langt mere plurali-stisk. Den bør indledesmed et endnu tætteresamarbejde mellemretshåndhævende insti-tutioner og institutio-ner, som beskæftigersig med det nationalesikkerhedsmæssigeområde. Den kræverogså et tæt samarbejdeaf en række andre rege-ringsenheder, herundermilitæret, der børhandle i overensstem-melse med forretnings-livet. Angrebene påUSA forstærker beho-vet for en samlet ind-sats, der inddrager di-plomatiske, militære ogøkonomiske elementer.Denne holistiske frem-gangsmåde afspejlerproblemernes karakterog kompleksitet, ogandre internationalesikkerhedsproblemer adskiller sig ikke væsentligt herfra.Samarbejde mellem organisationer kan give positivt afkasti konkrete situationer, men det er ikke nok. Det skyldesomfanget og størrelsen af de forskellige involverede orga-ners og institutioners bureaukrati, traditioner og interesser.

Hvis man skal udforme en effektiv strategisk ramme, erdet nødvendigt at inddrage spørgsmålet om global styring.Det er ikke populært i vide kredse. Men så længe politi-kerne undlader at tage stilling til dette spørgsmål, vil devære magtesløse. Resultatet vil være større ustabilitet ogen endnu mere smertefuld overgang. Selvom der naturlig-vis næres mistillid til et overstatsligt organ, navnlig ét derikke er valgt, er det svært at undgå den konklusion, at deti sidste ende er nødvendigt, at en global strategi behøver en

form for global kontrol. Det er ikke det samme som en glo-bal regering. Det handler i praksis om at give tilpas mangeressourcer, de rette strukturer og frem for alt de nødvendi-ge beføjelser til en global institution, så den kan løfte opga-ven effektivt.

Uanset hvor store beføjelser man bliver enig om at til-dele dette organ, eller hvor meget samarbejde man kanblive enig om, vil enhver strategisk fremgangsmåde stillekrav om mere topstyring, hvor de lavere niveauer accepte-rer og underordner sig dette for at sikre sig et højereståen-de gode. Det kræver en langtrækkende vision og en enkelt-stående plan, der tager sigte på at nå det fælles mål medbegrænsede ressourcer. Den detaljerede gennemførelse afdenne plan kan skræddersys til omstændighederne oginstitutionerne, men alene under en fælles formel. Denne

plan bør have magtenbag sig, og de menne-sker, der fører kontrol,de nødvendige tændertil at bide med.

At der skal ske entopstyring, betyderikke, at der ikke skalkomme input fra bun-den. Information fragræsrødderne er tvært-imod afgørende for atforebygge, at der plan-lægges i et tomrum.Ikke desto mindre kande, der arbejder ”i mar-ken”, ikke forventes atse det større billede pågrund af de rammer, dearbejder indenfor, ogfordi de ikke er klarover, at der er mereindflydelsesrige fakto-rer, som spiller enrolle. Strategi bør kort-lægge det, der sker –og endnu vigtigere det,som sandsynligvis vilske. På grund af de

begrænsede ressourcer bør den desuden klart anvise deprioriterer, alle bør følge. Det er trist, men det, der oftestsker, er, at strategiske planer blot viderefører de brede øko-nomiske hensigter og fremskriver den nuværende udvik-ling med mål på 10, 20 eller 30% for de næste 5, 10 eller15 år. Disse mål gentages på lavere niveauer uden forståel-se for den langsigtede vision.

En af de største udfordringer i gennemførelsen af eneffektiv strategi består i at skifte fokus væk fra de kortsig-tede kriser og årlige resultatlister mod en langsigtet tænk-ning på et højere plan med et mere helt perspektiv. Det kanblive nødvendigt at acceptere, at der er mangler på kortsigt, hvis man ønsker at opnå resultater på lang sigt. Mensdette forhold er uacceptabelt for aktionærer, er det ikke



© R

eute

rs

Terrorismens ansigt: Det er ikke længere muligt at adskille terrorisme fra hvidvaskning afpenge eller organiseret kriminalitet fra narkohandel.

umuligt for regeringer, som måske endda har et femårigtmandat. Det gælder her, som når man kører, at det erafgørende at holde øje med vejen og ikke med pedalerne.Det handler også om at gøre kloge forudsigelser, men sam-tidig at være i stand til at manøvrere hurtigt, når der opståroverraskelser. Forudseenhed i politik afhænger af strate-gisk bevidsthed og planlægning, og det afhænger af bedrelangsigtet efterretning.

Klarsynede strukturerSucces afhænger også af at have de rette efterretnings-strukturer på plads. Til dato har der været en tendens til atfastholde de efterretningsenheder, som blev oprettet ogudviklet til at tage sig af traditionelle fjender. De formellegrænser mellem veletablerede imperier eksisterer fortsat.Toldvæsen, politi, selve efterretningsorganerne, centraleregeringsorganer og militæret har hver deres efterretnings-afdeling eller analyseenhed og er stærkt afhængige af afta-ler om at udveksle bestemte informationer såvel som afmøder og komiteer for at demonstrere koordination ogkonsensus. Det er muligt, at det fungerer det meste aftiden, men det er ikke en tidssvarende måde at håndterevore dages sikkerhedsmiljø på.

Den bedste måde at finde en løsning på er ved at bevægesig ud over koordination og konsensusskabelse og at opret-te et kontrollerende og centraliserende organ som toppenpå beslutningsprocessen. Med andre ord kan det blive nød-vendigt at give udøvende beføjelser til en fælles myndig-hed, som kan indhente kollektive efterretninger, bestemmedet kollektive svar og derefter styre de forskellige afdelin-ger, så de handler på en specifik og koordineret måde. Deenkelte afdelingers måde at handle på bør være individueltafstemt som del af en vedtaget strategisk fremgangsmåde.Der har været foreslået mange modeller for at fremmedenne proces, men de har ikke været brede nok til at vindeuniversel tilslutning eller blevet tilstrækkeligt respekteretaf markedskræfterne til at være relevante.

Forestillingen om centralisme er ikke én, som traditio-nelt drevne, stærkt uafhængige institutioner ønsker atbefordre. Frygten for centralisme har allerede kvalt et for-slag, som den tidligere amerikanske administration harfremsat, om at samle FBI (the Federal Bureau ofInvestigation), narkoefterforskningen (the Drug En-forcement Administration) og alkohol-, tobaks- og våben-kontoret (the Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms) iét organ for bedre at kunne håndtere vore dages alvorligekriminalitetsspørgsmål. Forestillingen om et EU-efterret-ningsvæsen, som Frankrig og Tyskland i 1999 foreslogoprettet, faldt heller ikke i god jord. Samtidig anerkendesdet, at både Europol og Interpol har ydet værdifulde bidragtil kriminalitetsbekæmpelsen, hvilket for nylig har ført tilstyrkelse af Europol med henblik på at bekæmpe terroris-me. Ikke desto mindre møder Europol for øjeblikket hin-dringer på grund af de nationale bidrags omfang og kvali-tet, de retlige rammer og begrænsede ressourcer. På trodsaf mange indsatser på flere områder har der kun væretlangsomme – eller ingen – fremskridt med hensyn til atcentralisere informationsindhentning og operationer.



Efterretning versus beviserI takt med at truslerne bliver mere og mere forskellige oguniverselle og vil kræve et svar, der inddrager alle instituti-oner, vil der på de mest ubelejlige tidspunkter opstå etdilemma mellem efterretninger versus beviser. Bestemtetyper trusler synes at udnytte den naturlige modstilling mel-lem retshåndhævelse og national sikkerhed. Mens denførstnævnte beskæftiger sig med bevisernes indsamling ogbevarelse, handler sidstnævnte om indsamling og analyse afefterretninger. Derfor vil retshåndhævende institutionervære mere tilbøjelige til at være åbne og respektere borger-rettigheder end deres modpart inden for national sikkerhed.

Alle disse juridiske finesser og delinger hindrer svar påvisse angreb, navnlig hvis gerningsmanden er ukendt. Forpolitimanden udgør en kriminel, som indfører en compu-tervirus, en person, som skal pågribes, og de indhentededata er beviser, som kan anvendes i en retssal. Men for eks-perten, som beskæftiger sig med forholdsregler mod terro-risme, kommer hindringen af et angreb eller reduktionen afeffekterne af et angreb i første række og arrestation ianden. Desværre ved man for eksempel inden for cyper-verdenen ikke, hvad der er tilfældet, før efterforskningen erindledt. Ikke desto mindre kan en hurtig reaktion væreafgørende for at afværge en katastrofe. Disse to ofte mod-stridende præferencer kan forenes på to måder. Den ene erved at skabe en organisation med samme myndighed somet retshåndhævende organ, men med samme kapacitet sombåde retshåndhævende og national sikkerhedsagentur i for-ening. Det andet er en ændret opgavefordeling, som vilgøre det muligt at fjerne funktionelle barrierer.

De svigt på efterretningsområdet, som gjorde terroran-grebene på USA mulig, vil uden tvivl blande kortene væs-entligt anderledes for både de retshåndhævende og sikker-hedsorganerne i USA. Med årlige budgetter på ca. 30 mia.$ for efterretningsvæsenet og en økonomisk pris alene forfiaskoen den 11. september, som er mange gange større,vil incitamentet til at forbedre indsatsen i fremtiden væreenorm. Behovet for bedre menneskelig efterretning vilbestemt være et centralt træk i enhver gennemgang. Ikkedesto mindre findes der også en rigdom af efterretninger,som kan hentes fra åbne kilder og fra den private sektor.Såvel journalister som forretningsmænd opererer i mangeaf problemområderne og besidder en mængde baggrunds-information, som de kan bidrage med, fordi de dagligtbeskæftiger sig med sikkerhedsspørgsmål. Når det drejersig om globale problemer, er byrdefordelingen i efterret-ningsspillet lige så vigtig som i forbindelse med andre legi-time aktiviteter.

Den private sektorDet er klart, at regeringerne indser, at det er vigtigt at ind-drage den private sektor, når de voksende trusler mod sik-kerheden skal bekæmpes. På det mest enkle niveau kan detses i havnene, hvor transportselskaberne pålægges bøder,hvis de ikke udfører den påkrævede kontrol af ikke-autori-seret personels bevægelser. Et andet eksempel er skridt iretning af at kræve, at internetudbydere samler historiskedata som bevismateriale.

Disse skridt mod partnerskab er forståelige, men driv-kraften har indtil nu været regeringens forventninger tilforretningsverdenen som led i god forretningsskik. Til datosynes der ikke at have været stor forståelse for forretnings-verdenens behov. Det er dog ved at ændre sig med den hur-tige udvikling i den elektroniske handel, behovet for infor-mationssikkerhed og – siden 11. september – forståelsenaf, at konsekvensen af fiaskoen er stor for mange økono-mier.

Større virksomheder har meget at tilbyde, fordi de ope-rerer på tværs af nationale grænser, er relativt gode til atbeskytte deres intellektuelle ejendom og for det meste ind-arbejder den nyeste teknologi. De har også ressourcer. Mende bør udgøre en ligeværdig part i en tovejs-informations-strøm og den strategiske planlægningsproces. Automatiskekrav om oplysninger, hvoraf nogle af dem kan værefølsomme for virksomheden, vil ikke øge deres lyst til atdeltage. Mistro med hensyn til at dele oplysninger medretshåndhævende myndigheder, som mener, at de har ret tilat retsforfølge under alle omstændigheder, vil heller ikkeåbne døre, når det virkelig gælder.

Når store virksomheder og regeringer mødes for atdiskutere spørgsmål, der har betydning for sikkerhed, lovog orden, kan det blive misforstået, især af aktivistiskegrupper. Det er derfor vigtigt med fuld åbenhed om, hvadde vil med denne forbindelse, og at vise, at denne strategi-ske udveksling er relevant for de lokale samfund. I sidsteende har det større effekt at sætte ind mod narkohøsten iColombia eller menneskesmuglerne i Albanien end atsætte flere politimænd ud på gaderne i provinsbyerne. Deter politikernes opgave at fremføre dette argument.

For at kunne imødegå det voksende antal udfordringermod sikkerheden i det nye årtusind er det ikke nok atfortsætte med hidtidig politik og gamle praksiser.Problemerne er simpelthen for politisk uhåndterlige, fortematisk sammenhængende og for omkostningsfyldte.Gode hensigter, som bygger på tættere samarbejde ogudveksling af information – navnlig stillet over for enstørre katastrofe – vil ikke være tilstrækkeligt eller bære-dygtigt på længere sigt. Det, der er behov for, er en ube-grænset, omfattende og transnational strategi, som retteropmærksomheden ud over det umiddelbare og mod hori-sonten. Det er altid risikofyldt at forudsige fremtiden, mendet skal ikke være undskyldning for at se væk fra udtryk-kelige tendenser og udviklingstræk i en verden underhastig forandring eller for at forsøge at vedtage isoleredepolitikker i håbet om at begivenhederne går væk af sig selv.

Det er en dobbelt tragedie, at det var nødvendigt medbegivenhederne den 11. september, for at få verden til attage fat på et problem, som ikke er nyt, men som er symp-tomatisk for farerne ved de ikke-statslige aktører og fornationalstaternes manglende evne til at forsvare sig selv.Det nødvendige skifte i vægtningen mod overvågningog overlydsfly og væk fra krudt og kampvogne vil fåstor betydning – ikke kun for den traditionelle våben-industri. International sikkerhed har bevæget sig indi en ny æra. ■



NATO’s generalsekretær var taler ved det førsteårlige Globale Forum for Retshåndhævelse ogNational Sikkerhed (Global Forum for LawEnforcement and National Security, LE&NS), somfandt sted i Edinburgh i Skotland i juni 2001. I entale, der var optaget på video på forhånd, talte LordRobertson om de mere og mere udviskede skel mel-lem militær sikkerhed og politiopgaver og opfor-drede til, at det blev vedtaget mere tidssvarendemåder at håndtere moderne udfordringer mod sik-kerheden på, og at der blev budgetteret med flereressourcer til disse tiltag.

LE&NS Global Forum blev dannet med tre mål.For det første skulle det være en ramme for atdiskutere og analysere de centrale spørgsmål, sompåvirker sikkerheden i de kommende to årtier. Fordet andet skulle det være en bro mellem retshånd-hævende og sikkerhedspolitiske organer i hele ver-den med den målsætning at finde fælles mål modtrusler, som i stigende grad går på tværs af grænser.Og for det tredje skal det udgøre en mulighed for, atden offentlige og private sektor kan dele ideer ogstille forslag til fælles løsninger i håndteringen afsikkerhedsmæssige udfordringer.

På LE&NS’ åbningsmøde blev der fremsat føl-gende fire anbefalinger: at øge bevidstheden ommoderne trusler, at fremhæve betydningen af denstrategiske fremgangsmåde, at investere i globaleinstitutioner og at udvikle samarbejde mellemoffentlige og private sektorer, især inden for delingaf efterretninger. Det andet LE&NS Forum afhol-des i London i juni 2002, og temaet er ”Styring afsikkerhed for at imødegå nye udfordringer – ska-belse af partnerskaber og løsninger”.

Yderligere information kan findes påwww.lensforum.com

LE&NS Global Forum


og befolkning. Terrorangrebene viste med al tydelighed, attruslerne siden afslutningen af Den Kolde Krig er blevetstadig mere komplekse og vidtrækkende. I stedet for atskulle forholde sig til en enkelt, altovervejende militærtrussel, som kunne udslette hele nationen (og hele verden),står vi over for en mængde trusler, som hver især er mindrei omfang og vanskeligere at se og imødegå. Og fordi dissenye trusler er dynamiske af karakter og udgør bevægeligemål, bør indsatsen til deres bekæmpelse være fleksibel,omfattende og koordineret.Terrorisme stammer ikke fra étland eller én religion og end ikke fra én enkelt gruppe, menfra netværk, som dækker hele verden fra Øst til Vest og fraNord til Syd, og som ikke respekterer nationale grænser.

Frank J. Cilluffo var for nyligt formand for to komiteer for

henholdsvis forsvar og modterrorisme på Center for Strategic

& International Studies (CSIS). Efter at han har færdiggjort

denne artikel, er han blevet udnævnt til chefrådgiver for

præsident Bush med henblik på indre sikkerhed. Daniel Ran-

kin er forsvars- og national sikkerhedsanalytiker på CSIS.

Begivenhederne den 11. september har ændret USA,amerikanske holdninger og den verden, vi lever i.USA kan ikke længere kun forlade sig på beskyttel-

sen fra de to oceaner, som historisk har afskærmet dets land

TerrorbekæmpelseFrank J Cilluffo og Daniel Rankin opfordrer til en fleksibel, omfattende og

koordineret strategi til bekæmpelse af terrorisme.

© R

eute

rs

Miltbrand-alarm: Begivenhederne den 11. september og de efterfølgende angreb med miltbrand har vist, at vi bør vise terrortruslen større opmærksomhed.

Det er en transnational trussel, som kræver et transnationaltsvar. Det er muligt, at angrebene mod Pentagon og WorldTrade Center skete på amerikansk jord, men chokket giverfortsat dønninger i hele verden. Hvordan skal vi reagere?Hvad skal USA gøre for at beskytte sig selv, sine interesserog sine allierede? Hvad er vores mål på kort sigt? Og hvadskal de være på lang sigt?

Svaret skal være helhedsorienteret. Nøglen til en vellyk-ket håndtering af problemet er organisation, samarbejde ogkoordination. Til at begynde med bør vi se på, hvordan viønsker at formulere vores svar, og så rette opmærksomhe-den mod indsatsen på at styre verdens ressourcer, så vi fin-der et sammenhængende, globalt svar. Det er klart, at voresindsats må inddrage andre lande og organisationer for atvære effektiv. Samarbejdet med disse lande er afgørendefor vores forholdsregler mod terrorisme, hvor samarbejdeog forståelse er grundlaget for succes. Erfaringen viser, atdet lønner sig. De jordanske myndigheder har for eksempelhjulpet med at redde talløse amerikanske liv under festlig-holdelsen af årtusindskiftet ved at forebygge planlagteangreb på amerikanske og andre turister i Mellemøsten.

Selvom de ikke-statslige aktører tillægges stor vægt forøjeblikket, er det meget vigtigt fortsat at være opmærksompå statslige og statssponsorerede aktører. Det skyldes, at defortsat udgør en trussel, og at de kan dele information, tek-nologi og kapaciteter med ikke-statslige aktører. Såledesslog en nylig rapport fra Det Nationale Efterretningsrådfast, at der er mere end et dusin stater, som er kendt for atbesidde eller som aktivt søger at erhverve sig offensive bio-logiske kapaciteter. Det kan ikke undre, at størsteparten afde såkaldte ”slyngelstater” optræder på listen.

Det er svært at generalisere med hensyn til staternesintentioner og dens udvikling eller mulige anvendelse ellersalg af masseødelæggelsesvåben (weapons of mass de-struction, WMD), fordi det varierer fra stat til stat. Mensdet er korrekt, at de statslige aktører har flere ressourcer tilat udvikle sådanne våben end ikke-statslige aktører, sålægger staterne til en vis grad bånd på sig selv, fordi defrygter gengældelse. Det samme gælder ikke i samme gradfor ikke-statslige aktører.

Traditionelt har terrorisme været en politisk taktik, dertages i anvendelse for at få modstanderen til forhandlings-bordet. Det har været en billig og effektiv metode for smånationer, sub-nationale grupper og selv individer til at sættesig ud over konventionel national magt. Men nogle af voredages grupper, som er drevet af religiøse eller nationalisti-ske overbevisninger, søger ikke længere plads ved forhand-lingsbordet, men vil foretrække at sprænge det i luften ogbygge noget andet i stedet. Det bedste eksempel på det erOsama Bin Laden og hans al Queda-organisation. BinLaden er faktisk den øverste leder og øverste finansiellechef for en løst sammensat gruppe radikale terrorister, somdeler ressourcer, aktiver og ekspertise, og som kan samlestil en operation, for derefter at forsvinde. Al Queda er sim-pelthen det mest synlige af et mangehovedet uhyre.

Med årene er terrorister blevet bedre og bedre til atanvende konventionelle våben som for eksempel eksplosivtmateriale og våben med størst mulig effekt. Det vil fortsat

være deres foretrukne våben. De er billige, lette at anskaf-fe, kræver ikke omfattende videnskabelig kapacitet atfremstille og anvende, vækker ikke særlig opsigt og ersvære at forsvare sig imod. Desuden anvender terroristerdisse våben på en mere og mere opfindsom måde, og dissemetoder er blevet mere dødelige.

Terrorister har også vist stadig større interesse for atanskaffe og bruge masseødelæggelsesvåben. Således harBin Laden offentligt udtalt, at han anser det for sin reli-giøse pligt at anskaffe dem. Brugen af kemiske våben kanvære ødelæggende, men har begrænsede effekter. Effektenaf kemiske stoffer er umiddelbar, men det er muligt at gøreofre til patienter ved hurtigt at give dem modgift. Det erknapt så sandsynligt, at terroristerne vil anvende radiologi-ske og atomare våben. Det er ekstremt komplekst for ikke-statlige aktører at forske i, fremstille og anvende dissevåben. Den nødvendige infrastruktur er vanskelig atgemme og flytte – især for ikke-statslige aktører – og der eradskillige måder, hvorpå man kan opdage, at de udvikles,ved at anvende eksisterende metoder og teknologier. Farener her, at terroristerne enten kan få materiale eller våbenforærende af en venligtsindet stat, at de kan stjæle dem fraet dårligt bevogtet lager, eller at de sågar kan købe dem fraen misfornøjet eller dårligt betalt vagt eller videnskabs-mand.

Biologiske våben giver størst anledning til bekymring.Der er en betydelig forskel mellem biologiske trusler ogandre trusler, fordi det med biologiske angreb ikke ermuligt at afgøre, hvornår, hvor eller hvordan de blev fore-taget, før der er gået noget tid efter begivenheden. Denyderligere kompleksitet ved biologiske trusler ligger imange af stoffernes yderst smitsomme karakter, som foreksempel kopper og pest, hvis konsekvenser mangedobleseksponentielt, hvis de spredes i en befolkning. Disse ”tavsedræbere” kan ikke ses, viser sig ikke, før symptomerne ersynlige, og symptomerne viser sig ikke, før lang tid efterden første påvirkning. Denne usikkerhed kan – forudendødsfald – afstedkomme betydelig panik og paranoia imodsætning til den synlige, begrænsede bombeeksplosion.Disse smitsomme stoffer er de bedste beviser på betydnin-gen af at skabe et system, som ikke kun yder beskyttelsemod en enkelt trussel, men som kan håndtere et bredt spek-trum af farer. Forsvaret bør være lige så mangesidigt somtruslen selv.

Mareridtscenariet er, at en terrororganisation anvenderen kombination af angreb, eller at en statslig aktør og ikke-statslig aktør handler i fællesskab. Det kunne dreje sig omat sprede gift i et indkøbscenter, samtidig med at et kraft-værk sprænges i luften for at hindre et område i at opnåenergi, og man hacker sig ind i telefonsystem for at bloke-re kommunikationen. En kombination af lavteknologi oghøjteknologi er en farlig mulighed, for mens Bin Ladenmåtte have sin finger på aftrækkeren af en AK-47, har hansnevø måske fingeren på en computermus. Dette enkle, menrædselsvækkende eksempel viser, at der er behov for enintegreret og omfattende fremgangsmåde, snarere end énder kun prøver at isolere og imødegå én enkelt trussel.

Begivenhederne den 11. september og de efterfølgende



miltbrandangreb viser, at terrortruslen bør vises størreopmærksomhed og ressourcer, samtidig med at det er nød-vendigt at holde øje med de traditionelle fronter. Før den11. september var der ingen konsensus om, hvad derudgjorde den primære trussel mod USA. Nogle mente, atdet var terrorangreb mod amerikanske militære installatio-ner i udlandet, andre mente, at det var Kinas vækst, atterandre at det ville være et nordkoreansk angreb påSydkorea, og endelig var der dem, der mente, at det villevære en slyngelstat, der affyrer et missil mod på USA. Selvnu er der en vis uenighed om, hvilken form terrorismen viltage, selvom der er enighed om, at det er den største trus-sel. Offentligheden er i overvældende grad bekymret overbiologiske angreb, navnlig miltbrand. Kongressen har der-for rettet opmærksomheden mod biologiske sporstoffer,også fordi dens egne ansatte var mål for miltbrandangreb.Pentagon er derimod optaget af at beskytte sit personeluden for USA og af et muligt angreb af interkontinentaleballistiske missiler. Selvom der er disse forskellige opfat-telser, er det vigtigt ikke kun at se på ét aspekt af problemetpå bekostning af kapaciteter inden for andre og dermedinvitere til angreb på de områder, hvor vi er mindst forbe-redt.

Fremover bliver det vigtigt at findesvarene på en række svære spørgsmål.Er vores eksisterende strukturer, poli-tikker og institutioner tilstrækkelige?Hvad har vi gjort godt, og hvor skal viforbedre os? Tiden er inde til køligt atvurdere og gøre status over de nuværen-de fremgangsmåder ved at se på, hvadder har fungeret, og hvad der ikke harværet gjort nok ved hidtil. Først da erdet muligt at tage næste skridt, der be-står i at skabe en effektiv strategi modterroren.

Mens terrorisme med masseødelæggelsesvåben er ettværgående problem, er regeringerne vertikalt organiseret.Det er klart, at regeringen bør tilpasses, så de bliver bedre istand til at håndtere og styre de mange mangefacetteredeproblemer, som masseødelæggelsesvåben rejser. Traditio-nel organisering vil ikke fungere. Effektiv organisering børikke kun stå centralt i en omfattende national strategi modterrorisme, men bør understøtte den lige fra start (dvs. for-holdsregler til forebyggelse, til at komme terroristerne iforkøbet og til beredskab) til slut (dvs. styring af krisen ogkonsekvenserne efter krisen samt gensvar). Som det er nu,er der tegnet en kunstig linje mellem krisestyring og konse-kvensstyring. Denne sondring har vist sig uvirksom i prak-sis. Krisestyring (det umiddelbare svar og pågribelse af for-bryderne) og konsekvensstyring (behandling af ofre oggenopretning af centrale tjenesteydelser) sker samtidig ogbør udføres samtidig.

Vores forestilling om national sikkerhedsplanlægningbør udvides til at omfatte modforanstaltninger mod terrormed brug af masseødelæggelsesvåben såvel som beskyttel-se af central infrastruktur som f.eks. telekommunikation,el-kraft, olie og gas, bank- og finansvirksomhed, transport,



vandforsyning, regeringstjenester og beredskabstjenester.Vi må indse, at der ikke kan være én enkelt myndighed,som ejer denne strategiske opgave, og at national sikkerhedikke længere udelukkende er for de organer, som traditio-nelt har haft ansvaret for den. Nye spillere bør inddrages,heriblandt sundhedssektor og socialforsorg, statslige oglokale myndigheder samt den private sektor. Alle aktiverskal integreres og bringes i anvendelse. Som det er nu,handler mange organer uafhængigt af hinanden. Det førertil dobbeltarbejde og forvirring om ansvaret, duplikering afkapaciteter, uforenelige systemer, spild af ressourcer ogunødvendige risici. Mange statslige og lokale myndighederhar gjort fremskridt med hensyn til at forberede sig på athåndtere terrorangreb. Men de mangler sammenhæng. Vibør bygge videre på de ekspertcentre, som allerede findes,og væve dem ind i en sammenhængende og omfattendenational strategi. I den forbindelse var præsident GeorgeBush’ anmodning forud for begivenhederne den 11. sep-tember til vicepræsident Dick Cheney om at udarbejde ennational plan og oprette et Kontor for Nationalt Beredskabforbilledlig. Disse fremskridt er fortsat med samme hurtig-hed med skabelsen af et Kontor for Indre Sikkerhed under

tidligere guvernør fra PennsylvanienTom Ridge.

Alle kræfter bør sættes ind i denneindsats. De medicinske, sundhedsmæs-sige og sociale grupper er særligt vigti-ge i forberedelserne til og svaret på bio-logisk terrorisme. Det kan tage dage,måske uger, før symptomerne fra biolo-giske stoffer viser sig. I det tilfælde vilden første til at reagere, spydspidsen,typisk være en praktiserende læge,sundhedspersonale, dyrlæge, land-brugsinspektør, patolog eller måske så-gar en insektforsker. Igen står behovet

for effektiv organisering i markant kontrast til den nuvæ-rende tilstand. Når det er sagt, har reaktionen på det aktuel-le miltbrandangreb været beundringsværdig. Den har vist,at der er behov for at inddrage nye parter til forhandlings-bordet, og har bidraget med erfaringer om, hvordan mankan forbedre indsatsen.

Det vigtigste redskab mod terrorisme er nok efterretnin-ger. Præcis information i rette tid, som er koblet med grun-dig analyse, er livsnerven i en kampagne mod terrorisme.Alle aspekter i kampagnen – fra diplomatiske, militære,finansielle og politiske operationer til fremskaffelse afadvarsler om fremtidige angreb – afhænger i vid udstræk-ning af vores efterretninger. Mere specifikt kræver terror-truslens bredde, dybde og usikkerhed betydelig investeringi, koordination af og udvikling af nye instrumenter til efter-retningsprocessen. Det gælder i alle faser fra tiden, førangrebet finder sted (varsling), mens angrebet finder sted(komme det i forkøbet), og efter angrebet har fundet sted(finde gerningsmændene). Multidisciplinær efterretnings-indsamling er afgørende for at tilvejebringe fingerpeg ogvarsler om et muligt angreb – herunder indsigt i terrororga-nisationernes kultur og tankegang – og for at belyse sårbar-

Mens Bin Laden

muligvis har sin finger

på aftrækkeren af en

AK-47, har hans nevø

måske sin finger på en

computermus.

CSIS’ analyser af terrortruslen og svar på terrortru-slen, herunder flere oplysninger om en simulati-

onsøvelse vedrørende effekten af et biologisk angreb påUSA, kan hentes på http://www.csis.org

heden med henblik på at forebygge terroraktiviteter, kom-me dem i forkøbet og standse dem. Til dato har indhentningaf efterretninger gennem opsnapning af kommunikation(SIGINT) givet beslutningstagere særlig operationel efter-retning mod terror. Robust teknisk efterretningskapaciteter således vigtig, men menneskelig efterretningskapaciteter endnu vigtigere. Her bør USA styrke sine partnerskabermed udenlandske efterretningstjenester.

Selvom det er umuligt at forhandle direkte med ekstre-mister som Bin Laden, spiller diplomati en rolle i terrorbe-kæmpelse. Skiftet fra politisk til ideologisk terrorisme be-tyder, at stadig flere lande bliver direkte mål for denstigende vold. Derfor har mange lande stærke interesser i atstudere terrorisme. Mange lande besidder i realiteten storviden og erfaring om emnet, som USA burde benytte sig af.Interessevaretagelse baseret på samarbejde er det godediplomatis adelsmærke og inddrager ofte flere områder isamarbejdet.

En omfattende strategi til bekæmpelse af terrorisme børdække hele spektret af aktiviteter – fra forebyggelse og af-skrækkelse til gengældelse og retsforfølgelse og beredskabi eget land. Alt for ofte behandles disse elementer i strate-gien isoleret fra hinanden. Sådan en strategi bør omfattebåde indenrigspolitiske ressourcer og inddragelse af inter-nationale allierede og aktiver. Og det kræver kontrol ogmåling af effektiviteten (”benchmarking”) af de mangeprogrammer, som indgår i udførelsen af denne strategi, sådet fører til fælles standarder, praksiser og procedurer.

En komplet strategi mod terrorisme, hvor der anvendesmasseødelæggelsesvåben, kræver både, at angrebet fore-bygges – bl.a. gennem afskrækkelse, ikke-spredning, mod-spredning og at komme angrebet i forkøbet – og ved at derudvikles aktiver til imødegåelse af angreb på alle planer,herunder føderalt, statsligt og lokalt plan samt i den privatesektor og blandt frivillige. Kort sagt bør vores aktiver ogorganisationer med henblik på terrorbekæmpelse styrkesog strømlines, og deres synergieffekt øges, så effektiv fore-byggelse vil øge det indenlandske beredskab og omvendt.

Når en sådan analyse og vurdering gennemføres, og nårder skal udformes en national strategi, bør alle forholdtages i betragtning. Vi kan ikke beskytte os mod alt, over-alt, altid og mod enhver fjende og enhver form for angreb.Vi må prioritere i erkendelse af, at der fortsat vil være føl-somme områder. Og vi må acceptere disse følsomme områ-der, mindske dem, og ikke lade dem hindre os i vores fore-havende. Til gengæld vil vi opdage, at denne investering vilhave gunstig effekt på andre områder. Størstedelen af deinstitutionelle ændringer, vi vil foretage, vil forbedre orga-niseringen, samarbejdet og koordineringen i bredere for-stand og ikke kun med hensyn til at bekæmpe hændelsermed masseødelæggelsesvåben. Hvis vi styrker evnen til athåndtere ekstraordinære – og navnlig katastrofale – situati-oner, får vi redskaber og kapaciteter forærende, som er ligeså værdifulde i håndteringen af ”almindelige” situationersom for eksempel naturkatastrofer. Forebyggende foran-staltninger med henblik på håndtering af mareridtsagtigescenarier, kan også være nyttige i hverdagen.

For at bekæmpe terrorisme må vi i USA oprette kanaler

på føderalt niveau til koordination og samarbejde melleminstitutioner og inden for institutioner. Mange har næsteningen erfaring med at samarbejde. Det gælder efterretning-stjeneste og forsvar, retsvæsen samt sundheds- og social-sektor, landbrugsområdet og energiforsyningsenheder, så-vel som Beredskabsstyrelse og Sundhedsstyrelse. Der børvære et bedre partnerskab mellem Den Føderale Bered-skabsstyrkelse og Sundheds- og Socialtjenesterne, som kansætte skub i den offentlige sundhedssektor og medicinal-sektoren som svar på bioterrorisme. Og med hensyn til denprivate sektor har ekspertisen inden for den kommerciellefarmaceutiske og bioteknologiske sektor endnu til gode atblive udnyttet.

Det er nødvendigt for USA at udvikle en integreret kapa-citet omfattende hele sundhedssystemet. Vi må først ogfremmest udpege alle de eksisterende aktiver og se på,hvordan de kan mobiliseres. Dernæst må vi have arbejds-strategier, der kan blæse eksisterende plejeindsatser opbåde regionalt og nationalt. Vi må endvidere samarbejdemed det internationale sundhedsmiljø for at koordinereindsatsen og skabe en global epidemiologisk overvågningog tilpasse kapaciteterne til ressourcerne for at kunne rea-gere på en krise med det samme. Hvis vi globalt holder øjemed infektionssygdomme, kan det bidrage til at opbyggeekspertise og forskning og kan tilvejebringe tidlig varslingi tilfælde af en hændelse, hvor terrorister bruger biologiskevåben. Det er også et eksempel på, hvordan forøgelse afressourcer til nationale og internationale sikkerhedsformålkan have umiddelbart positive afledte virkninger.

Eksistensen af biologisk aktive stoffer er endnu eteksempel på, at statsmandskunst er af allerstørste betyd-ning. Mange biologiske og kemiske stoffer kan udvikles ial hemmelighed, hvilket gør opdagelse af programmerneog/eller af anskaffelse af biologisk/kemisk kapacitet såkompliceret, således som det ses i Irak. Og fordi biotekno-logi kan bruges til både civile og militære formål, er detmuligt at indhylle anskaffelsen af biologiske stoffer i et sløraf legitim forskning. Faren for, at der sker tyveri fraRusland, eller at lande deler information, teknologi ellermateriale med terrorister, er overhængende.

Opgaven er enorm og kræver handling på mange fronter:i retssystemet, militæret, efterretningsvæsenet, finanssek-toren, diplomatiet, hjemmeværnet og sundhedssektoren.Denne statsmandsindsats må, for at kunne løfte opgaven,samle størst mulig international koalition om sig og mobi-lisere alle relevante ressourcer. Vi kan ikke flygte fra opga-ven på grund af dens størrelse. Vi kan og skal klare den.




ne krigsførelses farer og omkostninger, er attraktivt, menurealistisk. Sådant et scenario er ikke helt umuligt, menusandsynligt. Cyper-krigsførelse vil næsten helt sikkerthave meget virkelige fysiske konsekvenser.

I takt med at computerteknologi integreres stadig mere imoderne militære organisationer, er militære planlæggerebegyndt at se den som både et mål og et våben, præcis lige-som andre elementer og styrker. Cyper-styrker vil sandsyn-ligvis blive integreret i en overordnet kampstrategi som delaf en kampagne, der inddrager mange våben, præcis somandre elementer i det moderne militær. Computerteknologiadskiller sig ikke desto mindre fra andre militære aktiver,fordi den er en integreret del af alle andre aktiver i moder-ne hære. I det perspektiv er computerteknologi helt afgø-rende, fordi mange moderne militærsystemer afhænger afden – en afhængighed som mulige fjender ikke har overset.

Lande i hele verden udvikler og indfører cyper-strategi-er med henblik på at påvirke en fjendes kommando- ogkontrolstrukturer, logistik, transport, tidlig varsling og an-

Timothy Shimeall er senioranalytiker i CERT Analysis

Center på Carnegie Mellon University i Pittsburgh i

Pennsylvania med særlig interesse for cyber-krig og cyber-

terrorisme. Phis Williams, som tidligere har været NATO-

stipendiat, er professor på University of Pittsburgh og gæste-

forsker på CERT Analysis Center. Casey Dunlevy er tidligere

efterretningsanalytiker og leder CERT Analysis Center.

Begrebet cyper-krig (”cyper war”) er for mange men-nesker indbegrebet af forstillingen om dødelige,ondskabsfulde programmer, der fastfryser compu-

tersystemer og får våbensystemer til at gå i uorden, hvor-ved de undergraver højt besungen teknologisk kampevne ien blodløs erobring. Dette billede, hvor cyper-krig er isole-ret fra den bredere konflikt, finder sted langt fra traditionelkrigsførelse og tilbyder et blodløst alternativ til den moder-

Imødegåelse af cyper-krig

© R

eute

rs

Virusangreb: Afbrydelse af informationsinfrastruktur er en attraktiv mulighed for de lande, som ikke har kapacitet til at konkurrere på den traditionelle kamp-plads.

Ifølge Timothy Shimeall, Phil Williams og Casey Dunlevy bør forsvars-planlægning inddrage den virtuelle verden, så fysiske skader kan begrænses i

den virkelige verden.

dre afgørende, militære funktioner. Derudover bliver lan-dene mere og mere klar over, at anvendelsen af cyper-stra-tegier kan være en vigtig styrkemultiplikator og styrke-udligner. Mindre lande, som aldrig vil kunne konkurrere ikonventionel forstand med deres større naboer, kan udvik-le en kapacitet, som giver dem en strategisk fordel, hvisden bruges rigtigt. Således påpegede en redegørelse fraRAND Corporation i 1990’erne, at begyndelsesomkost-ningerne ved at føre cyper-krig var ekstremt lave. Det kanderfor ikke undre, at lande, som ikke er så afhængige afhøjteknologi i deres militær, betragter sådan en afhængig-hed som en mulig ”akilleshæl” for deres hære.

Avancerede, post-industrielle samfund og økonomier erfuldstændig afhængig af computerinformationer og kom-munikationssystemer, der er forbundet med hinanden.Forfinelse er blevet en form for sårbarhed i sig selv, somfjenderne kan udnytte. Afbrydelse af civil infrastruktur eren tiltrækkende mulighed for lande og ikke-statsligeaktører, som ønsker at engagere sig i asymmetrisk krigs-førelse, og som ikke har kapacitet til at konkurrere på dentraditionelle slagmark. Informationsinfrastruktur er faktiskblevet så betydningsfuld, at flere og flere lande anser etangreb på denne som noget, der svarer til et strategisk an-greb.

Traditionelle skillelinjer mellem krig og fred udviskes istigende grad. Vi så kimen til denne udvikling alleredeunder Den Kolde Krig, men den er endnu tydeligere i kri-gen mod terrorismen i kølvandet på angrebene den 11. sep-tember på World Trade Center og Pentagon. Denne udvik-ling tyder på, at NATO-landenes computerbaserede in-formationssystemer til stadighed vil være mål for angrebfra en ikke-traditionel fjende, hvis primære mål er fysiskødelæggelse og afbrydelse, og som sandsynligvis vil ud-nytte sårbarheder, hvor som helst de lader sig skue.

I den forbindelse er det værd at understrege, at cyper-krig ikke blot er det samme som, at et rivaliserende land, enrivaliserende organisation eller politisk bevægelse øde-lægger hjemmesider. Selv i tilfælde, hvor de følger efterandre spændinger eller fjendtligheder, således som detskete under NATO’s Kosovo-kampagne i 1999, kan sådan-ne angreb på hjemmesider bedst opfattes som en form forchikane eller graffiti og ikke som egentlig cyper-krig. Derfindes dog mange niveauer for cyper-krig, hvoraf tre falderi øjnene: cyper-krig som led i militære operationer, be-grænset cyper-krig og ubegrænset cyper-krig.

Når moderne militære systemer inddrages i militærefjendtligheder, er det et centralt mål at opnå overlegenhedeller herredømme i kampområdet med hensyn til informa-tioner. Det kræver, at fjendens luftforsvar nedkæmpes, atradar blokeres og/eller ødelægges osv. Målet er i Clause-witzske vendinger at øge ”krigstågen” for fjenden og atmindske den for sine egne styrker. Det kan opnås gennemdirekte militære fremstød med henblik på at svække fjen-dens informationsbearbejdnings- og kommunikationssy-stemer eller ved at angribe systemerne internt for at opnå –ikke afskæring af tjenesten – men afskæring af kapaciteten.Denne form for cyper-krigsførelse koncentrer sig næstenudelukkende om militære mål.

I en begrænset cyper-krig er informationsinfrastrukturenmedium, mål og angrebsvåben. Der er kun få eller ingenhandlinger i den virkelige verden i forbindelse med angre-bet. Informationsinfrastrukturen er, som angrebsmidlet,den vektor, hvormed angrebet føres til målet, ofte gennemden indbyrdes forbindelse mellem fjenden og dens alliere-de med anvendelse af forbindelser til deling af ressourcereller data gennem vidtforgrenede netværksforbindelser.Alternativt kan en agent indenfor placere ondsindet soft-ware direkte i fjendens netværk.

Infrastruktur er, som angrebsmål, et middel til at reduce-re fjendens effektivitet. Netværk letter organisatoriske op-gaver. At nedsætte netværkskapacitet hindrer eller forebyg-ger operationer, som er afhængig af netværket. At mindskeserviceniveauet på nettet kan tvinge fjenden til at tagebackup af nogle operationer, hvilket kan udsætte fjendenfor sårbarhed. Hvis man mindsker datakvaliteten på et net-værk, får det måske endda fjenden til at tvivle på den infor-mation, som beslutningerne bygger på. Infrastruktur kansom angrebsvåben inficeres, så det angriber sig selv –enten ved at plante mangeartede stykker ondsindet softwa-re eller ved gennem forsætlige handlinger at udnytte svag-heder. En begrænset cyper-krig af denne type kan udfor-mes, så den forsinker fjendens forberedelser til militærintervention, som led i en økonomisk krigskampagne ellersom del af en manøvre, som typisk følger efter en kriseeller en konfrontation mellem stater.

Alvorligere – og måske mere sandsynlig – end begræn-set cyper-krig er det, som kan kaldes ubegrænset cyper-krig, som er en form for krigsførelse, der har tre hovedtræk.For det første er den omfattende i omfang og mål og skel-ner ikke mellem militære og civile mål eller mellem hjem-mefront og kampfront. For det andet har ubegrænset cyper-krig fysiske konsekvenser og ofre, hvoraf nogle er resultataf attentater, som bevidst skal skabe ravage og ødelæggel-se, og andre er resultat af undergravningen af det, som kankaldes civil kommando- og kontrolkapaciteter inden forområder som kontrol af lufttrafik, civil beredskabsplanlæg-ning, styring af vandressourcer og kraftfremstilling. For dettredje kan de økonomiske og sociale konsekvenser væredybe ud over tab af menneskeliv.

En ubegrænset cyper-kampagne ville næsten med storsikkerhed blive rettet mod mållandets vigtige nationaleinfrastruktur: energi, transport, finans, vand, kommunikati-on, katastrofeberedskab og selv informationsinfrastruktu-ren. Kampagnen ville sandsynligvis gå på tværs af grænsermellem den offentlige og den private sektor, og kunne, hvisden blev forfinet og koordineret, have både umiddelbar ogforsinket effekt. I sidste ende ville et ubegrænset cyper-angreb sandsynligvis føre til betydelige tab af liv, såvelsom nedbrydning af det økonomiske og sociale liv.

Angreb i form af afskæring af forsyningslinjer kunne fåen ny betydning, hvor der ikke kun er tale om forbindelser,som sikrer adgang til internettet, men om systemer, derstøtter nationale infrastrukturer – systemer som ikke kanklare længere afbrydelser. Et kronisk tab af kraftproduk-tion og transmissionskapacitet kunne for eksempel havealvorlig betydning for medicinske og andre beredskabstje-



nester, kommunikationskapaciteter og styringskapacitet.Hvis beredskabet svigter i storbyerne, ville det ikke kunføre til dødsfald blandt dem, som er afhængig af disse ydel-ser, men også til tab af tillid til regeringens evne til at sikregrundlæggende tjenester og beskyttelse. Hvis det blevklart, at angrebet fik betydning for andre infrastrukturersom for eksempel kommunikation, transport og vand,kunne frygten og tab af tillid påvirke den grundlæggendesociale sammenhæng. Angreb på den finansielle infra-struktur kunne undergrave forretningsverdenens evne til atfungere normalt og føre til spørgsmål i offentligheden omsikkerheden ved deres personlige økonomi, herunder pen-sionsopsparing, investeringer og personlig opsparing.Militære netværk, som alle anvender kommercielle kom-munikationsveje, kunne også blive generet, hvilket villeundergrave kommando og kontrol, logistik og både bered-skab og operationer. I en ubegrænset cyper-krigsførelse harvirtuelle angreb konsekvenser, som er virkelige, dybe ogvidtrækkende.

Det ironiske er, at de lande, som USA og dets allierede iNATO, som har kapaciteten til at føre cyper-krig i forbin-delse med militære operationer, og som kan opnå informa-tionsdominans på kamppladsen, også er de mest sårbareover for ubegrænset cyper-krig. Der findes dog foranstalt-ninger, som man kan tage for at begrænse denne sårbarhed.

Cyper-krig er ikke grundlæggende forskellig fra konven-tionel, fysisk krigsførelse. Hvis den føres af en nationalstat,bliver den integreret i en defineret strategi og doktrin, bliveled i militær planlægning og gennemføres i overensstem-melse med specifikke parametre. Cyper-krig er derfor gen-stand for analyse og varsling på linje med andre militæreoperationer. Der er naturligvis adskillige måder, hvorpåman kan mindske sårbarheden over for denne nye krigs-førelse. De omfatter forudseenhed og vurdering, forebyg-gelse og afskrækkelse, defensive foranstaltninger og for-holdsregler med henblik på at afbøde skadevirkningensamt genopbygning.

Clausewitz’ bemærkning om, at krig er politikkens for-længelse med andre midler, udgør grundlaget for udviklingog gennemførelse af et pålideligt varslingssystem til cyper-trussel. Forud for angrebet – uanset om der er tale om etcyper-angreb eller et konventionelt – er der normalt et ele-ment af politisk konfrontation. Viden om en eskalerendepolitisk konflikt, anerkendelse og analyse af kapacitetinden for cyper-krigsførelse og opsporing og vurdering afforstadier til et angreb udgør alle varsler af overhængendecyper-angreb. Metoder til varsel kan, selvom de er underudvikling, kombineres med koordinerede og sofistikeredeovervågningsstrategier for at øge sandsynligheden for atopdage, reagere på og komme i gang igen opven på et sam-let cyber-angreb.

Varslingsmetoder er så meget desto vigtigere på grund afde indbyggede vanskeligheder med at udpege og vurdere etsofistikeret cyper-angreb. At skelne et angreb på et netværkfra uheldsfaktorer (som for eksempel op- og nedgange iefterspørgslen efter bestemte informationer på nettet) ellerfejl i implementeringen (som for eksempel fejl i dele af enservers operativsystem, som behandler trafik på netværket)



er hverken hurtig eller let. Selv hvis det er klart, at der er etangreb undervejs, må forsvareren derudover sammenholdeen mængde information, hvoraf mange er af tvivlsom kva-litet, for at få en bedre forståelse af de handlinger, somangrebet indebærer, før han beslutter, hvordan man bedstreagerer. Degraderingen af netværkstjenesterne, datakvali-tet eller datakapacitet gør dette vanskeligt, navnlig hvisdata på netværket ikke er pålidelige.

Forebyggende eller afskrækkende foranstaltninger ervanskelige i en cyper-verden, dels på grund af angribernesevne til at forblive anonyme. En ubegrænset offensiv icyper-krig ville dog med stor sandsynlighed afsløre ele-menter i deres identitet. Et af de spørgsmål, som NATO-landene må tage stilling til i fremtiden, er, om sådanneangreb kun skal føre til gengældelse i cyper-verden, ellerom det skal gengældes i den fysiske verden – eller i begge.Begreber som sammenkædning, eskalation og afskrækkel-se, som var så kendte under Den Kolde Krig, må revurde-res i forhold til de nye krisesituationer. Det kan såledesvære, at afskrækkelsesstrategier kunne have en betydning icyper-space – i det mindst mod ubegrænset offensiver.

Man kan også skabe et forsvar med forventning om envis succes. På kort sigt vil moderne netværksangreb næstenaltid være til aggressorens fordel. På lang sigt kan dennefordel skifte til forsvareren, når denne identificerer an-grebsmidlerne og blokerer disse ved at de sætter lap påsårbarheden og isolerer netværksforbindelsen. Derudoverkan informationsnetværk gøre mere robuste. Centrale net-værkstjenester kan isoleres med henblik på at bevare kapa-citeten. Fysisk sikkerhed og personlig træning kan minime-re truslen ved insider-aktivitet. Og ”firewalls” og systemertil at opdage indtrængen kan udformes på en måde, så dekan udgøre varslings- og responssystemer til både offentli-ge og private infrastrukturer.

Endelig er det nødvendigt at skabe en kapacitet til ska-desbegrænsning og rekonstruktion. Netværksdesign børintegrere robusthed og overlevelsesevne, som til dels erbaseret på tilstedeværelsen af andre midler til løsning afvigtige opgaver, samtidig med at kriseplaner for fortsatudførelse af centrale roller og opgaver med mindre cyber-forbindelse, er afgørende. Isolerede intranets, som kan fun-gere effektivt og sikkert uden yderligere opkoblinger, ermeget lovende, hvad det angår.

Alt dette er naturligvis lettere sagt end gjort. Forhin-dringerne mod styrket netværksoverlevelse er mange ogforskelligartede. Sikkerhed kommer oftest i form af efter-rationalisering, snarere end som del af designet. Regeringog forretningsverden har forskellige tilgange til sikkerhed,og hvordan man skaffer den. Stilles der ikke spørgsmåls-tegn ved afhængighed af computernetværk. Og placerin-gen af ansvaret i det offentlige er ofte sløret og forvirret pågrund af overlappende og konkurrerende ansvarsområder.Alle disse vanskeligheder kan imidlertid overvindes meden blanding af politisk vilje, organisatorisk målrettethed,grundig planlægning og systematisk implementering.Forsvarsplanlæning skal inddrage den virtuelle verden,hvis der skal være nogen som helst chance for at begrænseskaderne i den virkelige verden. ■


sker i hele verden. I kølvandet på denne katastrofe har derblandt de allierede og Rusland været en stærk oplevelse affælles interesser i den internationale koalitions krig modterrorisme. Derudover har penduldiplomatiet, topmøderneog bygen af nye forslag i de seneste måneder klart skabtmulighed for tættere samarbejde og et stærkere forholdmellem NATO og Rusland.

Det er naturligvis ikke første gang, forventningerne tilforholdet mellem NATO og Rusland har været store. I1997, da Den Grundlæggende Akt mellem NATO ogRusland vedrørende Gensidige Relationer, Samarbejde ogSikkerhed blev underskrevet, viste stats- og regeringsche-ferne vilje til ”overvinde sporene fra tidligere tiders kon-frontation og konkurrence og at styrke tilliden til og samar-

Willem Matser arbejder i Kontoret for NATO’s Særlige

Rådgiver vedrørende Central- og Østeuropa.

Der er ikke noget, der som tragedier så effektivt kanbringe mennesker sammen, og kun få tragedier harværet større og har haft større konsekvenser end

den, der fandt sted den 11. september. Ud over de mangetusind amerikanere, som mistede livet, var der ca. 800 bor-gere fra andre NATO-lande og næsten 100 russere, somdøde, da World Trade Centers to tårne styrtede sammen.Begivenheden blev TV-transmitteret til millioner af menne-

Mod et nyt strategisk partnerskabWillem Matser analyserer forholdet mellem NATO og Rusland i kølvandet på

11. september og udsigten til et forbedret samarbejde.

Møde i Moskva: De seneste måneders tilnærmelse har gjort det muligt at lægge vidtrækkende forslag på bordet.©

NAT

O

bejdet med hinanden, hvorved de markerer en ny epoke iforholdet mellem NATO og Rusland og udtrykker dereshensigt om at udvikle et stærkt, stabilt og varigt partner-skab.” Derudover blev Det Permanente NATO-RuslandFællesråd oprettet til at udgøre ”en mekanisme til konsul-tation, koordination og i størst muligt omfang, og hvor deter passende, til fælles beslutninger og fælles handlen”.

Siden 1997 har forholdet mellem NATO og Rusland haftsine op- og nedture. I de forløbne år har de mange involve-rede personer spillet hver deres roller, ligesom de skiftendepolitiske paradigmer og presserende samfundsmæssigeudfordringer – herunder konflikterne på Balkan, den førsteTjetjenien-krig, NATO’s Kosovo-kampagne, den andenTjetjenien-krig og nu den internationale koalitions krigmod terrorisme – har gjort det.

I bestræbelsen på at få forholdet mellem NATO ogRusland på ret køl er det derfor vigtigt at analysere, hvor,hvornår og hvordan det historisk er løbet af sporet, og se,om man kan lære af fortidens erfaringer. Sådan en analyseburde have været udført tidligere. Men indtil for nylig kun-ne det ikke lade sig gøre på grund afden politiske bagage, der vejede tungtpå forholdet mellem NATO og Ruslandgenerelt, og på grund af den måde DetPermanente Fællesråd fungerede påspecifikt.

For at forstå og værdsætte den nuvæ-rende situation fuldt ud og vurdere ka-rakteren af de vanskeligheder, som skalovervindes, bør forholdet mellem NA-TO og Rusland sættes ind i den histori-ske kontekst. Det er trods alt kun lidtmere end et år siden, Den Kolde Krigsluttede, og holdningerne fra den perio-de har fortsat indflydelse på tankegan-gen. Selvom der var personer på højtplan i det russiske samfund, som ivrigtønskede at knytte sig til Vesten, var der mange højtståendeembedsmænd, som havde svært ved at affinde sig medWarszawapagtens og Sovjetunionens opløsning samt tab afsupermagtsstatus, der fulgte heraf. I flere tilfælde fandt dedet ydmygende fortsat at skulle have med et NATO at gøre,som de anså for at være ”den sejrende part fra Den KoldeKrig”. Mange i Rusland betragtede selve NATO’s eksistenssom et forræderi. Hvis Sovjetunionen og Warszawapagten– de ”trusler”, som NATO var skabt til at imødegå – ikkelængere eksisterede, hvad skulle vi så med denne vestligemilitære alliance?

I takt med at Rusland kæmpede for at blive integreret ivestlige institutioner, og økonomisk uføre kvalte almindeli-ge russeres drøm om kapitalistisk velstand, voksede desil-lusionen. Samtidig mislykkedes det for NATO at finde denrette tone i forholdet til Rusland, hvorfor NATO heller ikkekunne overbevise det russiske bureaukrati om sine positivehensigter. Embedsmænd i det russiske udenrigs- og for-svarsministerium var skuffede over at blive behandlet pålige fod med deres kolleger fra landene i den tidligereWarszawapagt og andre af Sovjetunionens tidligere repub-

INDBLIK


likker i Det Nordatlantiske Samarbejdsråd, som var for-løberen for vore dages Euro-Atlantiske Partnerskabsråd(EAPC). Beslutningen fra Bruxelles-topmødet i 1994 omat bekræfte, at Alliancens dør står åben for nye medlem-mer, efterfulgt af udarbejdelsen af NATO’s Udvidelsesstu-die fra 1995, styrkede russernes mistillid til forholdet tilNATO. I russiske øjne havde NATO ikke alene overlevetden trussel, som var anledning til dets dannelse, men detvar også i færd med at ekspandere sin militære og politiskeindflydelse tættere og tættere på den russiske grænse.

Primakovs udnævnelse som udenrigsminister i 1996 varet vendepunkt, og i løbet af et år var NATO-Rusland Aktenunderskrevet. Fra det øjeblik Primakov overtog posten somudenrigsminister, blev russisk udenrigs- og sikkerhedspoli-tik mere sammenhængende og selvbevidst. Et af de hen-syn, som lå bag NATO-Rusland Akten, var at sikre Ruslanden stemme i centrale euro-atlantiske sikkerhedsinstitutio-ner og indflydelse på deres beslutningsprocesser. Og efter-som NATO-Rusland Fællesrådet var at betragte som enmekanisme til såvel fælles beslutningstagen som fælles

handling, så Rusland det som en mulig-hed for at øge sin indflydelse.

Selvom der var udbredt optimisme ibegyndelsen, stod det imidlertid hurtigtklart for mange, at Fællesrådet ikkefungerede efter hensigten. Nogle afFællesrådets mangler kunne henførestil kulturelle forskelle. NATO bygger påkonsensus og har derfor altid haft enbottom-up tilgang til samarbejdet. Detforudsætter en løbende proces, der ind-drager uformelle konsultationer mellemde allieredes faste repræsentanter vedNATO’s hovedkvarter med henblik på atlette beslutningsgangen, herunder at gåudenom spørgsmål, man er uenig om.Selvom Primakov støttede Fællesrådet,

besluttede han dog, at der ikke skulle være fast repræsenta-tion ved NATO’s hovedkvarter. Primakovs beslutning var,når den blev sammenholdt med Moskvas topstyrede til-gang til samarbejdet, afgørende, fordi den alvorligt be-grænsede mulig russisk deltagelse i NATO’s procedure tilskabelse af konsensus.

Det var imidlertid en endnu større hindring, at der påbegge sider var modstand mod at overvinde Den KoldeKrigs fjendebilleder. Rusland, som var drevet af Primakovsforhåbning om at genskabe Ruslands stormagtsstatus i en”multipolær” verden, koncentrerede sig om at undergraveAlliance-solidariteten. De allierede svarede igen ved at stil-le krav om, at der ikke måtte føres diskussioner medRusland, uden at der var lagt en formel linje i NATO først.For russerne, som mistede muligheden for at øve indflydel-se på Alliancens politik, før beslutningerne allerede vartaget, blev ”nitten-plus-en”-formatet til et ”nitten-mod-en”-format, og drøftelserne mellem NATO og Ruslandendte med ikke at være andet end gentagelser af velkendtepositioner. Fællesrådet holdt sit sidste møde i begyndelsenaf 1999, da Rusland udvandrede i protest mod NATO’s

Terrorangrebene mod

USA har givet for-

holdet mellem NATO

og Rusland et skub

fremad, men rødderne

til et bedre forhold

skal findes i tiden

før 11. september.

beslutning om at føre en luftkampagne for at standse denetniske udrensning i Kosovo. Denne fastfrysning af forhol-det mellem NATO og Rusland bekræftede blot de alleredeeksisterende vanskeligheder i forholdet mellem NATO ogRusland og de modsatrettede syn på Fællesrådet.

Selvom terrorangrebene mod USA og processen med atopbygge en international koalition mod terrorisme hargivet forholdet mellem NATO og Rusland et skub fremadog tilføjet diskussionerne en følelse af, at det haster, skalrødderne til et bedre forhold findes i tiden før 11. septem-ber. Allerede i begyndelsen af 2000 banede udnævnelsen afVladimir Putin som Ruslands præsident vejen for et nyt ogmere konstruktivt forhold, og i maj samme år genoptogFællesrådet sine aktiviteter. Siden da har NATO og Ruslandgradvist øget spændvidden og antallet af fælles aktivitetertrods Vestens ubehag ved Ruslands operationer i Tjetjeni-en.

I foråret 2001 er Fællesrådets dagsorden udvidet til atomfatte et bredt spektrum af emner af fælles interesse, her-under det nuværende samarbejde i og konsultationer omfredsbevarelse på Balkan, diskussioner om strategi og dok-trin og samarbejde inden for våbenkontrol, spredning afmasseødelæggelsesvåben, militær infrastruktur, atomarespørgsmål og missilforsvar i kampområdet, samt omsko-ling af pensioneret militært personel og eftersøgning ogredning på havet. Programmet er i realiteten lige så vidt-rækkende som det fra slutningen af 1998. I februar 2001kunne NATO’s generalsekretær indvi NATO’s Informa-tionskontor i Moskva efter et års forhandlinger. Det var påbaggrund af denne mere fremkommelige atmosfære, atLord Robertson og den russiske præsident Putin holdt tokonstruktive møder i anden halvdel af 2001.

Møderne mellem Putin og Robertson i Bruxelles i okto-ber og i Moskva i november og adskillige møder mellempræsident Bush og Putin i samme periode har på afgørendemåde forbedret forholdet mellem NATO og Rusland ogmellem Rusland og USA. De to præsidenter lovede i enfællesudtalelse efter deres møde i Crawford i Texas i no-vember, at Rusland og USA ”sammen med NATO og andreNATO-medlemmer, [ville] arbejde for at forbedre og styr-ke forholdet mellem NATO og Rusland med henblik på atskabe nye, effektive mekanismer for konsultation, samar-bejde, fælles beslutninger og koordineret/fælles handlen”.Derudover forpligtede NATO og Rusland sig på udenrigs-ministermødet i Fællesrådet i december i NATO’s hoved-kvarter sig til, at de ville ”smede et nyt forhold” og gav am-bassadørerne i opdrag at undersøge ”effektive mekanismertil konsultation, samarbejde, fælles beslutning og koordi-neret/fælles handlen”.

Denne tilnærmelse, rapprochement, i de seneste måne-der har gjort det muligt at lægge vidtrækkende forslag påbordet, herunder institutionaliseringen af samarbejdet mel-lem NATO og Rusland ”som 20”. Det har også skabt storeforventninger på begge sider, om end de ikke alle er ligerealistiske. At skabe mekanismer for møder med Rusland”som 20” uden forudgående fastlæggelse af Alliancensposition, betyder ikke, at Rusland kan nedlægge veto modAlliancens beslutninger. Alliancen vil fortsat fungere ”som

19” og bevare sin frihed inden for beslutningstagen oghandlinger med hensyn til ethvert emne i overensstemmel-se med dens ansvar i henhold til Washington-Traktaten.Men hvor der er fælles interesser, og hvor NATO og Rus-land kan arbejde sammen, er det vigtigt at skabe de nød-vendige mekanismer, der gør det muligt.

Ifølge mange vestlige analytikere er Putin langt forud forandre aktører i det russiske forsvars- og sikkerhedsestab-lishment. Der er tilmed nogle, der mener, at han går for vidtog dermed gør sig sårbar. Men uanset hvordan man bedstkan beskrive hans situation, er der et enormt pres for atskabe succes, både for præsident Putin og for NATO, ogbehovet for at levere konkrete resultater vil blive stadigtstørre, i takt med at vi nærmer os NATO’s topmøde i Prag,og spørgsmålet om NATO’s udvidelse begynder at meldesig. En nøje gennemtænkt og koordineret pakke af synligeskridt, der rækker ud over topmødet i Prag, kunne hjælpePutin til at bygge bro til de mere konservative kræfter i densikkerhedspolitiske elite. Derudover er en mere anstændigoffentlig informationspolitik også påkrævet, eftersommedieforventningerne og/eller spekulationer risikerer atskabe et farligt pressionsniveau på det, som uundgåeligt vilvære en kompleks politisk proces.

De grundlæggende holdninger blandt mange institutio-nelle aktører i NATO-Rusland-forholdet har ikke ændretsig. Derfor vil ”gennembrud” på højeste politiske planog/eller konstruktive fremgangsmåder i uformelle samtalerikke automatisk blive omsat til praktiske resultater. Kon-krete forslag og programmer vil stadigvæk skulle udføresgennem de samme bureaukratiske kanaler, og – i nogletilfælde – på trods af dem. Selvom jorden er gødet til frem-skridt, er der ingen garanti for succes, og det kan varelænge, før højt profilerede initiativer bliver til virkelighed,hvis de da nogensinde gør det. En mere realistisk tilgangkunne derfor være den tidsrøvende proces med at fremmemindre, formelle og uformelle, men indholdsrige, emner.

Ruslands vigtigste mål har ikke ændret sig. Ruslandønsker frem for alt at blive behandlet som en moden, ind-flydelsesrig partner og at have en stemme i centrale euro-atlantiske sikkerhedsinstitutioner og i de forsvarsmæssigeog sikkerhedspolitiske beslutninger. Hvis de allierede eruvillige eller ude af stand til at imødekomme dette ønske,kunne bagslaget være alvorligt og langvarigt. Selvom sym-bolske fremskridt kan være vædifulde, skal der indhold iprocessen. Nye samarbejdsmekanismer kan bidrage til atovervinde mistroen i forhold til fortiden og strømline voresevne til at tage fælles beslutninger, når der er brug for det.Nye mekanismer kan imidlertid ikke udgøre grundlaget foret stærkt varigt partnerskab mellem NATO og Rusland. Derer behov for nye holdninger, navnlig på russisk side.

De politikere, der nu forsøger at gribe en historisk chan-ce, bør forstå, hvad der står på spil. Fejltrin kan undermine-re den gode vilje, som har været opbygget over de senestemåneder og sætte udviklingen tilbage. Men hvis NATO ogRusland, trods emnets kompleksitet og følsomhed, kansamles og smede et nyt strategisk partnerskab, vil dette fåbetydelige fordele langt ud over de to partneres fællesinteresser. ■

INDBLILK


våbenkontrol og ikke-spredningsregimer. Vibistår en række NATO-komiteer. De vigtig-ste er Den Politisk-Militære Gruppe på HøjtNiveau vedrørende Spredning og DenHøjtstående Gruppe af Forsvarsrepræsentan-ter vedrørende Spredning. Derudover støtterWMD-Centret aktivt Den Politiske Komiteaf Højtstående Repræsentanter i sit arbejdemed at finde en politik vedrørende missilfor-svar på kamppladsen, samarbejdet medRusland og spørgsmål vedrørende Allian-cens politik over for terrorisme efter an-grebene på USA den 11. september.

NATO nyt: På hvilken måde har WMD-Centrets dagsorden ændret sig siden 11. sep-tember?

TW: I kølvandet på den 11. september er der klart opstået enøget bevidsthed om, at ikke-statslige aktører kan tænkes atanvende masseødelæggelsesvåben. Som resultat af denneøgede bevidsthed har Centret tilpasset sit arbejdsprogram tilde stigende krav, som bliver stillet til de komiteer, som vi bi-står. Men i øvrigt er der stor kontinuitet i det arbejde, somudføres i komiteer som Den Politisk-Militære Gruppe på HøjtNiveau vedrørende Spredning med hensyn til det, den hargjort i de seneste år for at styrke militærets beredskab over forarbejde i miljøer, hvor der kan være masseødelæggelses-våben. Mange af de praktiske skridt, som de allierede hartaget, med hensyn til styrkebeskyttelse, sporing, identifika-tion og medicinske modforholdsregler, kan tilpasses, så deogså dækker risici, der er forbundet med ikke-statslige aktø-rers mulige anvendelse af masseødelæggelsesvåben. Vi for-søger derfor at bygge på det eksisterende arbejde og initiati-ver. Selvom vores dagsorden ikke har ændret sig markant, erder sket en vægtforskydning til fordel for risici ved biologiskestoffer. Vi må nødvendigvis skulle vide meget mere om ikke-statslige aktørers mulige anvendelse af biologiske, kemiske ogradiologiske midler og bygge denne viden ind som en vigtigdel af vores tænkning. Derudover må vi gennemgå, hvordanvi bedst arbejder sammen for at beskytte civile befolknings-grupper mod disse risici.


NATO nyt: Hvad er Centret for Masseøde-læggelsevåben (Weapons of Mass Destruc-tion, WMD), og hvorfor blev det oprettet?Ted Whiteside (TW): WMD-Centret er entværfaglig gruppe i NATO’s Politiske Afde-ling. Det blev oprettet med henblik på at støt-te arbejdet i de komiteer og arbejdsgrupper,som beskæftiger sig med spredning af mas-seødelæggelsesvåben. WMD-Centrets man-dat stammer direkte fra Alliancens Wash-ington-Topmøde i 1999 og WMD-Initiativet.Der er seks hovedformål. For det første atstyrke debatten i NATO, så der kommer enbedre fælles forståelse blandt de allierede af,hvad WMD er, og hvordan vi forholder os tildem. For det andet at øge kvalitet og kvanti-tet af delingen af efterretninger og informa-tion om WMD mellem de allierede om våbenspredning. Fordet tredje at støtte de allieredes arbejde med at skabe enoffentlig informationsstrategi, så der kan opstå en størrebevidsthed om selve spredningen og om de allieredes indsatsfor at begrænse våbenspredning. For det fjerde at øge mili-tærets beredskab til at operere i et miljø, hvor der kan væremasseødelæggelsesvåben, og gøre det bedre til at forsvare sigimod dem. For det femte at udveksle information om natio-nale programmer til destruktion af masseødelæggelsesvåbenog gensidig bistand mellem landene, navnlig hvordan vi kanhjælpe Rusland med at ødelægge lagrene af kemiske våben.Og endelig at styrke de allieredes muligheder for at hjælpehinanden med at beskytte deres civilbefolkninger mod WMD-risici. Du kan selv se, at Alliancen har et særdeles stærkt hand-lingsprogram vedrørende risici og trusler, der er forbundetmed WMD, og Centret er midtpunktet i denne indsats.

NATO nyt: Hvordan fungerer WMD-centret? Hvor mange an-satte fra NATO’s stab og nationale eksperter arbejder her?TW: Der er tre fra den internationale stab og syv nationale eks-perter. De syv nationale eksperter medbringer hver især storekspertise. Vi har ekspertise inden for kemiske våben, biolo-giske stoffer, ballistiske missiler, viden om og erfaring medstyrkers beskyttelse, efterretninger samt politiske aspekter af

Ted Whiteside: Chef for NATO’s Center for MasseødelæggelsesvåbenTed Whiteside har ledet NATO’s Center for Masseødelæggelsesvåben, siden detblev oprettet i efteråret 2000. Han blev ansat i NATO’s Politiske Afdeling iseptember 1999 som souschef for kontoret for nedrustning, våbenkontrol og

samarbejdsbaseret sikkerhed. Tidligere har han tjent i den canadiske NATO-delegation og på den canadiske ambassade i Bonn.

© N

ATO


INTERVIEW

NN: Det er som om, at medierne er besat af bioterrorisme somfølge af de mange miltbrandbreve i USA. Hvor alvorlig erdenne form for krigsførelse?TW: Ikke-statslige aktørers mulige anvendelse af biologiskestoffer er et betydeligt problem. Ikke-statslige aktører har vistsig i stand til at fremstille og anvende nogle af disse våben. Etaf de vigtigste træk ved biologiske virksomme stoffer, somgør dem attraktive for ikke-statlige aktører, er deres giftighed.Hvis disse stoffer bliver anvendt af terrorister eller kriminelle,kan de skabe store forstyrrelser. De biologiske virksommestoffer er lumske, vanskelige at spore og ekstremt ressource-krævende at modvirke, både med hensyn til medicinske mod-forholdsregler og retsligt. Teknologi med både civil og militæranvendelse og den moderne ekspertise, som er forbundet medmoderne biologiske industrier, forstærker de problemer, der ermed at imødegå denne type våbenspredning. Selvom anven-delse og besiddelse af biologiske våben har været forbudtsiden Konventionen vedrørende Forbud mod Udvikling,Fremstilling og Lagring af Biologiske og Toksine Våben fra1972, er det utroligt svært at gennemføre passende kontrol-mekanismer. I modsætning til konventionelle våbenkontrolaf-taler, hvor det er muligt at tælle bestemte objekter, som foreksempel tanks og artilleripjecer og opstille kontrol-resultat-tavler, kan det ikke umiddelbart lade sig gøre, når det drejersig om biologiske stoffer. Det er fortsat vigtigt at sikre sig, atKonventionen fra 1972 er et effektivt instrument til at imøde-gå den voksende trussel fra biologiske våben.

NATO nyt: Hvilke andre trusler mener du er de største for øje-blikket?TW: Der er risici forbundet med biologiske og kemiske stoffer,toksine industrikemikalier samt radiologiske indretninger.Derudover er spredningen af ballistiske missiler fortsat noget,der bekymrer Alliancen. På dette område er Alliancen fortsatstærkt forpligtet over for Kontrolregimet vedrørendeMissilteknologi, Australiengruppen og Zanagger ogAtomudbydergruppen som vigtige elementer i vores indsatsfor at imødegå spredningen af masseødelæggelsesvåben ogderes fremføringsmidler.

NATO nyt: Er der ved at blive skabt et fælles Alliance-syns-punkt på spredning? På missilforsvar?TW: Lige siden begyndelsen af 1990’erne har der i Alliancenværet en erkendelse af, at det er vigtigt at styrke indsatsenmod våbenspredning. De vigtigste mål er fortsat at undgå, atspredning finder sted, og at imødegå den ad diplomatisk vej,

hvis det alligevel skulle ske. Hånd i hånd med denne frem-gangsmåde er den vigtige rolle, der består i at sikre et pasen-de forsvar mod eventuel brug af masseødelæggelsesvåben.Alliancens forsvarspolitik må have evnen til at håndtere truslerfra spredning af masseødelæggelsesvåben og deres frem-føringsmidler på en passende måde. Det er afgørende at beva-re fleksibiliteten og effektiviteten af Alliancens styrker påtrods af en trussel om, tilstedeværelse eller anvendelse af ato-mare, biologiske og kemiske våben. I den forbindelse anven-der Alliancen en blanding af midler i håndteringen af udfor-dringer fra våbenspredning, herunder afskrækkelse samtoffensive og defensive midler for ikke at tale om at styrkeeffektiviteten af våbenkontrol, nedrustning og ikke-spredningsamt diplomatiske og foranstaltninger mod spredning.

NATO nyt: Rusland har vist interesse i at samarbejde medNATO om taktisk missilforsvar. Hvor kan det føre os?TW: Der har været en række tætte og intensive konsultationermed Rusland om missilforsvar. Disse konsultationer vil fort-sætte i fremtiden og vil sandsynligvis føre i to eller tre *ret-ninger. For det første kan vi diskutere karakteren af udviklin-gen af ballistiske missiler i verden, vores forståelse afproblemet samt omfanget og spændvidden i vores indsatsmod våbenspredning. For det andet kan vi diskutere begrebersom den fælles forståelse af betydningen af missilforsvar,hvordan det kan integreres i det overordnede begreb om udvi-det luftforsvar, hvordan det fungerer med hensyn til kommu-nikation og kommando og kontrol, og hvad det forudsætter aftræning. Vi kan også udforske det mulige industrielle samar-bejde mellem NATO og Rusland om systemer, som er underudvikling.

NATO nyt: Er der planer om at udvide WMD-centrets aktivite-ter til at omfatte partnerlandene?TW: Partnerne har allerede haft konsultationer med Alliancenom spredning. Der har været specifikke dybdegående bilate-rale forhandlinger med Rusland og Ukraine Der har væretgenerelle diskussioner inden for Det Euro-AtlantiskePartnerskabsråd og – som før i tiden – vil der blive afholdtekspertmøder med partnerne. Vi håber, at disse aktiviteter vilblive udvidet med komitearbejde, så vi i stigende grad kanbehandle udfordringerne fra spredning af masseødelæggel-sesvåben med alle partnere. Der er også indledt kontakter ogkonsultationer med Middelhavsdialoglandene. Der finderyderligere arbejde sted for at styrke og uddybe alle disse kon-sultationer. ■

NATO’s VIDENSKABSPROGRAM“Vi bringer forskere sammen i fremskridtets og fredens navn”

NATO’s Videnskabsprogram støtter samarbejdsbaserede projekter mellem forskere fra allierede lande ogpartnerlande. Programmet, som har at gøre med forsvar, har til formål at fremme samarbejdet mellem

videnskabsfolk med forskellige baggrunde, at skabe varige forbindelser mellem forskere og at bistå medat understøtte de videnskabelige miljøer i partnerlandene.

For yderligere oplysninger se NATO’s hjemmeside: http://www.nato.int/science


Partnerskabsråd i en betingelsesløs fordømmelse angrebe-ne og en opfordring til at gennemføre alle bestræbelser ikampen mod terrorismens svøbe. Siden da har de indfrietderes løfte ved at stille territorium og aktiver til rådighed tilden internationale koalition. Kasakhstan bekendtgjordeden 24. september, at det var rede til at støtte den ameri-kansk ledede koalition med alle midler. Ligeledes har DenKirgisiske Republik, Tadsjikistan og Turkmenistan meldtderes støtte ud i kampen mod terrorismen. Og Usbekistanbekendtgjorde 5. oktober, at det ville åbne sit luftrum foramerikanske fly og udstede landingstilladelser på usbekiskjord til efterforsknings- og redningsoperationer samt hu-manitære operationer, hvorved landet er blevet et vigtigtelement i kampagnen mod Taleban. I betragtning af, at alledisse lande har muslimsk befolkningsflertal, viser deresstøtte, at den internationale kampagne mod terrorismehverken er et korstog mod Islam eller et sammenstød mel-lem civilisationer, hvilket Bin Laden hævder.

Angrebene den 11. september har vist, at sikkerhed i deteuro-atlantiske område er udelelig. Alle lande står nu overfor de samme trusler, uanset om de ligger i Nordamerika,Europa eller Centralasien. Derudover har angrebene og denefterfølgende kampagne mod terrorisme også fremhævetbetydningen af Centralasien for euro-atlantisk sikkerhedog behovet for tættere samarbejde mellem NATO og detscentralasiatiske partnere – ikke kun på baggrund af denaktuelle krise, men også bagefter.

Centralasien og Europa har længe haft et tæt samspil. Idet 19. århundrede havde regionen betydning for både detbritiske og russiske imperium på grund af Silkevejen, somvar den vigtigste handelsvej, der forbandt Europa med detfjerne Østen. I dag giver Centralasiens energireserver mu-lighed for stor rigdom for regionens udvikling. NATO’s in-teresse i regionen stammer dog hverken fra Centralasienshistorie eller dens økonomiske muligheder. I stedet harAlliancen ønsket at fremme sikkerhed i Centralasien somled i sin strategi med at opbygge partnerskaber med nyedemokratier, løfte nye sikkerhedsudfordringer og fremmestabilitet i hele det euro-atlantiske område. Det har væreten fordel for alle, at der er dannet tættere partnerskaber ogsamarbejde såvel inden for rammerne af Partnerskab forFred (PfP) som EAPC.

Partnerskab for Fred byder på en omfattende menu afaktiviteter, der er forbundet med sikkerhed, og dækkerområder som civil beredskabsplanlægning, krisestyring,sprogtræning, videnskabeligt samarbejde og interoperabili-tet mellem væbnede styrker. Partnerne kan vælge fra denne

Osman Yavuzalp arbejder med NATO’s udvidelse og relatio-

nerne med Alliancens Centralasiatiske partnere i NATO’s

politiske afdeling.

Da det stod klart, at terrorangrebene den 11. septem-ber på USA var udtænkt af Osama Bin Ladens al-Queda netværk, som har base i Afghanistan, var

angrebenes grusomhed og dristighed ikke noget, der kombag på de centralasiatiske lande. Det internationale sam-fund havde naturligvis været bekendt med den forværredesituation i Afghanistan og udtrykt bekymring over overtræ-delserne af menneskerettighederne, den formålsløse øde-læggelse af Buddha-statuerne og arrestationen af de inter-nationale hjælpearbejdere, som var anklaget for at udbredekristendom. Men Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan,Usbekistan og – i mindre grad – Kasakhstan havde alleredeførstehåndserfaringer med de farer, som det afghanskeTaleban-regime udgjorde, og havde længe lidt under kon-sekvenserne af narkohandel og siden 1998 været offer foradskillige terrorudfald, som var forbundet med al-Queda.

Landene i Centralasien var faktisk blandt de første til atgøre verden opmærksom på den stadigt dårligere situationi Afghanistan og de mulige risici for det internationalesamfund. Så tidligt som den 8. september 2000 – et år førterrorangrebene på USA – advarede Usbekistans præsidentIslam Karimov FN’s Generalforsamling om, at ”Afgha-nistan er blevet international træningslejr og arnested forinternational terrorisme” og at ”Den fortsatte krig i Afgha-nistan udgør en trussel mod såvel staterne i Centralasiensom mod hele verden”.

Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan har siden1997 med henblik på at genoprette lov og orden og gøreende på det afghanske folks lidelser forsøgt at arbejde foren fredelig løsning på den afghanske krise gennem densåkaldte ”seks-plus-to-gruppe” af lande, som omfatterKina, Iran og Pakistan, og som støttes af både Rusland ogUSA. Senest har gruppen den 12. november haft møde medFN’s særlige udsending til regionen, Lakdar Brahimi, iNew York, i margin af FN’s Generalforsamling, med hen-blik på at drøfte et Afghanistan efter Taleban. På mødet varde seks nabolande til stede og gav udtryk for støtte til dan-nelsen af en bred, multi-etnisk og frit valgt post-Talebanregering.

Umiddelbart efter 11. september sluttede de centralasia-tiske lande sig til de øvrige lande i Det Euro-Atlantiske

I frontlinjenNATO’s centralasiatiske partnere indtager frontlinjepositioner i den

internationale koalition mod terrorisme. Osman Yavuzalp analyserer Alliancensforhold til disse lande.

menu ud fra, hvad de mener, de har behov for og lyst til.Derudover vil NATO’s allierede konsultere med enhverpartner, på dennes anmodning, hvis partneren mener, der eren direkte trussel mod dets territoriale integritet, politiskeuafhængighed eller sikkerhed.

Der ligger to centrale principper til grund for Partner-skab for Fred. For det første er PfP ikke rettet mod nogentredje part. Derfor kan neutrale lande som Østrig, Irland,Moldavien og Schweiz drage nytte af de mange tilbud. Fordet andet er det ikke hensigten, at PfP skal erstatte elleroverlappe andre samarbejdsbaserede initiativer, men snare-re supplere dem, eftersom NATO altid har respekteret sinepartneres specifikke interesser og regionale hensyn. I Syd-østeuropa deltager landene for eksempel i en række paral-lelle, multinationale initiativer og har særlige bilateraleindbyrdes relationer ud over deres samarbejde med NATO.Alliancen er også stærk fortaler for at støtte forskelligesamarbejdsbaserede aktiviteter, som nogle af de centralasi-atiske partnere deltager i, som for eksempel ShanghaiSamarbejdsorganisationen eller Konferencen vedrørende

Interaktion og Tillidsskabende Foranstaltninger i Asien, ogdet anerkender det forhold, det har opbygget i forhold tilRusland af historiske, geo-politiske og socio-økonomiskeårsager.

På baggrund af denne forståelse har NATO og dets cen-tralasiatiske partnere indledt samarbejdsaktiviteter på for-skellige områder. Der finder således en struktureret dialogsted mellem alliancens medlemmer og 27 partnerlandevedrørende praktisk taget alle emner af fælles interesseinden for rammerne af EAPC. I dette multilaterale forumhar de centralasiatiske partnere været i stand til at holdeAlliancen og andre partnere orienteret om udviklingen ideres region efter fremkomsten af den Taleban-støttede ter-rorisme. Der har også inden for rammerne af EAPC væretafholdt en række regionale, samarbejdsseminarer med cen-tralasiatisk sikkerhed på dagsordenen. De har været gen-

nemført i selve regionen for at bistå NATO og andre part-nere med at opnå en bedre forståelse af forholdene på jor-den. Det første seminar fandt sted i oktober 1999 i Tashkenti Usbekistan. Seminaret var vellykket og førte til et andetseminar i Bishkek i Den Kirgisiske Republik i november2000 og et tredje i Alamty i Kasakhstan i september 2001 –kun få dage efter terrorangrebene i USA.

Civil beredskabsplanlægning er et andet centralt samar-bejdsområde. Centralasiatiske lande er udsat for naturkata-strofer som jordskælv og oversvømmelser, og er derformeget interesserede i at finde metoder til at beskytte byerog befolkninger, der bor i højrisiko-områder. Planlægningmed henblik på disse civile krisesituationer og forberedel-se af civilt-militært samarbejde i katastrofe-beredskabs-operationer lettes gennem deltagelse i workshops og aktivi-teter, der er lavet inden for rammerne af Partnerskab forFred. Til det formål har der været skræddersyede kurser iDen Kirgisiske Republik i 1996, Usbekistan i 1999 ogKasakhstan i 2001.

NATO og de centralasiatiske partnere drager også fordelaf muligheden for at samarbejdeinden for videnskabelig og tekno-logisk forskning. Ca. 120 afNATO’s videnskabs- og teknologi-stipendier er gået til de fem central-asiatiske lande i de otte år, der ergået siden NATO’s Videnskabs-program blev åbnet for partnerlan-dene. I oktober i år har Viden-skabsprogrammet lanceret et størreprojekt, den ”Virtuelle Silkevej”,der skal skaffe de videnskabeligeog akademiske miljøer i otte landei Centralasien og det sydligeKaukasus adgang til internettet.Desuden tæller de NATO-støttedevidenskabelige projekter i Cen-tralasien et pilotprojekt vedrørendebeslutningsprocesser i miljø-spørgsmål med henblik på bære-dygtig udvikling, der blev søsat ifebruar 2001, og som omfatter

Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan ogUsbekistan, projekter, som behandler problemer med radio-aktivitet i det tidligere atom-testområde i Semipalatinsk iSarzhal-regionen i Kasakhstan, samt initiativer til at hånd-tere forurening i Aralsøen.

Centralasien, som engang var skueplads i ”det storespil”, er fortsat en region af afgørende, strategisk betydningi begyndelsen af det 21. århundrede. Ikke desto mindre ernul-sumsspillet fra fortiden henvist til historiebøgerne. Deseneste begivenheder har vist, at det er klogt at fremmesamarbejde, stabilitet og sikkerhed i hele det euro-atlanti-ske område. Alliancen hævder ikke, at den har løsningernepå alle problemerne dér, men det står i stigende grad klart,at den langsigtede investering i opbygningen af relationer,forbedring af forståelsen og styrkelsen af samarbejdet styr-ker sikkerheden for alle. ■

ANALYSE


KASAKHSTAN

Kaspiskehav

AralSøen

USBEKISTANKIRGISKEREPUBLIK

TADSJIKISTAN

AFGHANISTANIRAN

TURKMENISTANKINA

PAKISTAN

Debat

Hvor mange midler bør derafsættes til missilforsvar i lyset af

11. september?

Mange:Keith B. Payne er præsident for

the National Institute for Public

Policy, formand for

Forsvarsministerens rådgivende

gruppe vedrørende afskrækkelse og

lektor ved Georgetown

University.

Færre:Joseph Cirincione

er direktør for

Carnegie

Endowment for

International

Peace’s projekt om

ikke-spredning.

Kære Joseph.

Der er nu enighed mellem partierne iWashington om, at missilforsvar børprioriteres højt inden for amerikanskforsvar. Den amerikanske offentlighedgår stærkt ind for opstilling af et mis-silforsvar, således som den har gjort imange år. Ja, faktisk tror ca. totred-jedele af det amerikanske folk, at deallerede er beskyttet af missilforsvar.De færreste bliver glade for høre sand-heden.

Den vigtigste årsag til at prioriteremissilforsvar højere er den mangefa-cetterede ballistiske missiltrussel. Iføl-ge en offentliggjort rapport fra 1999fra Det Nationale Efterretningsrådmed titlen ”Foreign Missile Develop-ments and the Ballistic Missile Threatto the United States Through 2015”(Missiludvikling i udlandet og truslenfra ballistiske missiler mod USA fremtil 2015) vil ”USA i de næste 15 år medstor sandsynlighed stå over for en trus-sel, der omfatter interkontinentale bal-listiske missiler (ICBM) fra Rusland,Kina og Nordkorea, sandsynligvis fra

Iran og muligvis fra Irak”. Rapportennoterede sig også, at spredning af mel-lemdistance ballistiske missiler ”harskabt en umiddelbar, alvorlig og vok-sende trussel mod amerikanske styr-ker, interesser og allierede og har ænd-ret den strategiske balance i Mellem-østen og Asien betydeligt”. At nogle afdisse lande, som forsøger at udviklemissilprogrammer, også skaber atoma-re, biologiske og kemiske (ABC) vå-ben, og at de støtter/giver husly til ter-rorister, sætter denne voksende trusseli perspektiv.

Den aktuelle trussel fra våbenspred-ning omfatter generelt missiler med enrækkevidde, som er mindre end inter-kontinentale missiler. Det betyder dogikke, at forsvar mod langtrækkendemissiler bør prioriteres lavt. Tvært-imod konkluderede Rumsfeld-kom-missionen, der havde deltagelse afbåde demokrater og republikanere, iaugust 1998, at lande på vej til atbesidde ballistiske missiler kunne opnåICBM-kapacitet ca. fem år efter dehavde besluttet sig for det, og at vi i fle-re år ikke ville være bekendt med, at en

sådan beslutning var truffet. Vi har al-lerede modtaget tilstrækkelige medvarsler om, at der muligvis hurtigt vilopstå trusler fra yderligere ICBM. Ivisse tilfælde, som for eksempel Nord-korea, synes uret allerede at tikke, ogdet ville være uklogt at svare igen meden afslappet holdning.

Selv hvis en bredere missiltrusselligger fem til 15 år ude i fremtiden, erdet usandsynligt, at vi vil have et fær-digudviklet forsvar, når denne trusseler tydelig og umiddelbar, med mindreat vi allerede har et robust program nu.Risikoen ved at vente på, at der produ-ceres et nordkoreansk, iransk og/ellerirakisk mellemdistancemissil medABC-våben, før vi sætter missilforsvarhøjere på dagsordenen, er, at vi øgerden periode, hvor vil være særligt sår-bare.

Derudover har forsvarsminister Do-nald Rumsfeld nu offentligt udtalt, aten ”slyngelstat” har testet et ballistiskmissil med mindre rækkevidde end in-terkontinentale missiler fra et skib. Deter derfor en fejltagelse at tro, at missil-truslen mod USA er begrænset til mel-


lemdistanceraketter. Det er ingen trøst,at slyngelstaternes missiler er relativtprimitive. Man behøver ikke særligstor præcision for at true eller angribestorbyer. Det er heller ikke særlig tro-værdigt fortsat at påstå, at sandsynlig-heden for, at en slyngelstat vil angribemed ABC-missiler, er lav. Ingen ken-der sandsynligheden for en sådan begi-venhed. Det, vi ved, er, at et missilan-greb kan dræbe hundrede tusinder –måske millioner – amerikanere og alli-erede borgere i et enkelt angreb.Sandsynligheden for et sådant missi-langreb er ukendt, men kon-sekvenserne ville være katastrofale.Det bør prioriteres højt at gøre nogetved denne fremvoksende trussel i tide.

Missilforsvar er naturligvis ikke deteneste svar på denne trussel. Men deter et centralt element i ethvert svar.Terrorangrebene den 11. september il-lustrerer vanviddet i bekvemme ud-sagn som, at opponenter ”ikke tør” ud-føre ekstraordinære handlinger, der erforbundet med store risici. Historien erfyldt med eksempler på afskrækkelse,der ikke virker, fordi der er ledere, somaf og til er rede til at tage chancen. Selvunder Den Kolde Krig overlevede USAog Sovjetunionen, fordi vi ifølge for-svarsminister Robert S. McNamara”var heldige”. De nødvendige betin-gelser for, at afskrækkelse er trovær-dig, er nok ikke til stede i samme gradefter, Den Kolde Krig er slut. Det skyl-des ikke, at slyngelstaternes ledere op-fører sig irrationelt, men fordi mangeaf de underliggende betingelser for tro-værdig afskrækkelse, som vi så det un-der Den Kolde Krig, ikke længere kantages for givet.

Truslen fra missiler og masseøde-læggelsesvåben er reel og voksende.Afskrækkelse er utilstrækkelig og, hvismissilforsvar skal være til rådighed,bør det have høj prioritet. Det har præ-sidenten, kongressen og offentlighedenheldigvis givet det.

Med venlig hilsenKeith

Kære Keith

Den voldsomme partipolitiske krig,som karakteriserede det politiske miljøi Washington siden midten af 1990’er-ne, er nu heldigvis forbi. Vi håber alle,at den nye ånd vil vare længere end denaktuelle krise. Men der er fortsat bety-delige uoverensstemmelser om centra-le spørgsmål, ikke mindst om missil-forsvar. Og her er der ingen enighedmellem partierne.

John Spratt, som er en central mode-rat demokratisk leder i Repræsentan-ternes Hus, fortalte os her i CarnegieEndowment, at demokraterne gav ind-rømmelser på missilforsvars-spørgs-målet ”fordi vi ikke ønskede at løbestorm mod regeringen på et vigtigttidspunkt”. Formanden for SenatetsKomite for de Væbnede Styrker CarlLevin skriver: ”De af os, som har hæv-det, at en ensidig opstilling af et mis-silforsvarssystem vil gøre USA min-dre, og ikke mere, sikker, finder nyeargumenter for vores holdning i rege-ringens beundringsværdige svar på deseneste terrorangreb.”

Der er fortsat stor uenighed om trus-len, de tekniske muligheder, tidsdi-mensionen, omkostningerne og destrategiske konsekvenser ved at opstil-le et missilforsvar. Som du ved, er derudbredt enighed om, at der er behovfor at fortsætte med at opstille et for-svar mod kortrækkende missiler ellermod missiler i kampområdet. Her fin-des en beviselig trussel og en størrechance for i sidste ende at få et virk-somt system mod Scud-missiler, derhar en rækkevidde på ca. 180 km., ogtilsvarende missiler med en rækkevid-de på lidt flere km. Patriot-missiletfungerede ikke i Golfkrigen, uansetfejlagtige opfattelser og mere vedva-rende falske påstande om det modsatte,men en forbedret version vil langt omlænge være færdig i 2002, og vil kunneklare sig langt bedre mod trusler, somer enkle og har kort rækkevidde.Uoverensstemmelserne om forsvar pålængere afstand fortsætter og følgerikke kun partiskel. Mange embeds-mænd i statsadministrationen og for-

svaret ser meget forskelligt på nytten afdet, der er tilbage af ABM-traktaten.Samtidig er høge på det forsvarspoliti-ske og økonomiske område i det repub-likansk kontrollerede Repræsentanter-nes Hus uenig om, hvad det må koste.

Et eksempel på denne splittelse – ogpå de alvorlige teknologiske proble-mer, som hjemsøger dette program – erbeslutningen fra november i Finansud-valget i Repræsentanternes Hus om atsløjfe det satellitsystem, som er så vig-tigt for forsvarssystemet mod langt-rækkende missiler. Ifølge udvalget erDet Rumbaserede Infrarøde Systemudviklingsmæssigt mange år bagud, ogomkostningerne i forbindelse med pro-grammet vurderes at være vokset fra10 mia. $ til 23 mia. på kun et år. Ifølgeembedsmænd i Pentagon kan missil-forsvaret ikke fungere uden satellitter.De republikanske ledere i finansudval-get siger, at programmet er plaget aftekniske og designmæssige problemerog kort og godt er blevet for dyrt.

Dette er kun ét af de tekniske proble-mer, som svorne forsvarere af missil-forsvar fejer af banen med klicheer omAmerikas muligheder på det tekniskeområde. Men det kan vare mange år, førvi ved, om noget system overhovedetkan fungere. Forsvarsminister Rums-feld sagde i juli: ”Vi har ikke noget sy-stem. Vi har ikke nogen arkitektur. Vihar ikke noget forslag om nogen arki-tektur. Vi har udelukkende et par hånd-fulde meget interessante forsknings-,udviklings- og testprogrammer.”

Mens 11. september åbenbart ikkehar ændret hverken fortalernes ellermodstandernes synspunkter – og det erdu og jeg strålende eksempler på – harden ændret det diplomatiske, politiskeog f inansielle miljø fuldstændigt. Idenne Nye Verden vil programmer tilmissilforsvar lide en grum skæbne.”De, der støtter et nationalt missilfor-svar, vil aldrig mere kunne hævde, så-ledes som præsident Bush gjorde i maj,at ballistiske missiler i hænderne påslyngelstater udgør ’den største trussel ivore dage’”, siger senator Levin. ”Bal-listiske missiler er ikke terroristers red-skaber… og terrorister vil sandsynlig-


KEITH B. PAYNEversusJOSEPH CIRINCIONE

vis ikke kunne skaffe sig ballistiskemissiler til fremtidige angreb. Når vigenoptager debatten om missilforsvar,bør det ske i fornyet forståelse af, athver og en dollar, som vi bruger på detmindst sandsynlige missilforsvar, er endollar, som vi ikke kan bruge på denmest sandsynlige trussel, nemlig terro-risme.”

Omkostningerne ved den nye krigmod terrorismen vokser. Postvæsenethar brug for mio. til at rense postfacili-teterne alene. Forsvar mod bioterroris-me vil koste et flercifret milliardbeløb.Sikkerhed i lufthavne andre milliarder.Og den militære kampagne har alenefået halvdelen af Kongressens kata-strofebevilling på 40 mia. $ i septem-ber. Missilforsvar skal nu konkurreremed nye krav fra forsvaret, som ifølgeamerikanerne er mere relevante. Detteer ikke hypotetiske ”hvad nu hvis”,men virkelige trusler, som allerede harmanifesteret sig, og som kunne genta-ge sig.

Forsvar af det amerikanske territori-um indebærer øget sikkerhed for vigtiginfrastruktur, herunder dæmninger,atomreaktorer, kemivirksomheder,broer, tunneller og stadioner. Det inde-bærer ikke blot oplagring af vaccine,således som præsidenten ønsker, menat man også hælder penge i bered-skabsrum og klinikker til flere ansatte,udstyr til træning og sporing, såledessom Kongressen ønsker. Det har alle-rede betydet, at USA kæmper en krigpå to fronter – i Afghanistan og i luft-havnene og posthusene i Amerika.Missilforsvar er irrelevant for beggekrige. Det er et helt nyt spil.

Med venlig hilsenJoseph.

Kære Joseph

Du udfordrer mig på min bemærkningom, at der er politisk konsensus om atprioritere missilforsvar højt og citererrepræsentanten John Spratt og senatorCarl Levin. Håndplukkede udtalelsergiver normalt kun et begrænset billede.Men hvis du foretrækker den form forargumentation, vil jeg gerne bringefølgende citater, som kommer fra desamme to politikere.

I modsætning til det, du antyder, omat der ikke er nogen ”beviselig” missil-trussel, har repræsentanten Sprattudtalt: ”Jeg tror, at der eksisterer envoksende trussel fra et missil, deropsendes som et uheld, som er uautori-seret, eller som kommer fra en slyn-gelstat, og jeg tror, at det ville væreklogt at have et missilforsvarssystemtil at beskytte sig mod den trussel.” Ogselvom du hævder, at der kun er gene-rel støtte til kortrækkende forsvar, errepræsentanten Spratt fortaler for etmissilforsvar: ”Jeg har længe syntes, atet jordbaseret forsvar, som er opstilletto steder, et det bedste første skridt, vikan tage”.

Senator Levin har tilsvarende givetudtryk for, at ”Jeg er enig i målet om atyde det amerikanske folk effektivbeskyttelse mod den voksende trusselfra langdistancemissiler fra slyngelsta-ter”. Og for at give mine ord yderligerevægt har jeg konstateret, at senatorJoseph Lieberman, den seneste demo-kratiske kandidat til posten som vice-præsident, har sagt, at ”vi har behov foret nationalt missilforsvar. Vi står overfor en virkelig og voksende trussel,som ikke kan imødegås med voreskonventionelle styrker, og som ikkekan afskrækkes med truslen omgengældelse.”

Desuden påstår du, at terrorangrebe-ne den 11. september har bevæget detpolitiske klima væk fra støtte til missil-forsvar. Det seneste og mest afgørendebevis på det modsatte er den faktiskelovgivning. Rapporten fra Repræsen-tanternes Hus’ komite for de væbnedestyrker, som blev udsendt lige før 11.september, slog fast, at ”(k)omiteen til-

slutter sig præsidentens fremgangsmå-de vedrørende ballistisk missilforsvarog er tilfreds med, at det foreslåedemissilforsvarsprogram omfatter planerfor et forsvarssystem i flere niveauerog realistisk afprøvning og udforskerdet fulde teknologiske spektrum. Der-for godkender komiteen, med enkelteændringer, administrationens missil-forsvarsprogram og anbefaler, at derafsættes 8,2 mia. $, hvilket er 2,9 mia.$ mere end niveauet for f inansåret2001, til den fortsatte udvikling af etballistisk missilforsvar.” Den 25. sep-tember 2001 vedtog et fuldtalligt Re-præsentanternes Hus med overvælden-de flertal på 398 mod 17 forsvarslovenfor 2002. Den gav 7,9 mia. $ til missil-forsvar, hvilket er mere end 2,5 mia.over niveauet for 2001 og næsten 1mia. $ mere end det oprindelige bud-get for 2002. De endelige budgettal formissilforsvar vil naturligvis afhængeaf resultatet af de forhandlinger mel-lem Senatet og RepræsentanternesHus, som kører for øjeblikket, og Se-natet har foreslået besparelser. På nu-værende tidspunkt er det imidlertidklart, at udgiftsniveauet for missilfor-svaret vil blive forhøjet betragteligt iforhold til 2001.

Den konsensus, jeg beskrev, holder,og det er der god grund til. Den 11.september slog ikke revner i den of-fentlige eller politiske konsensus bagudgifter til missilforsvar. Lige nu ser vibeviset på, hvor arrogant og fjollet ”de-tør-ikke-angribe-os”-holdningen er ogdermed alvoren i den voksende balli-stiske missiltrussel. USA skal ikke op-give missilforsvar for at kunne finansi-ere andre programmer. Dette er ikke etenten-eller valg. Som budgettet påmissilforsvarsområdet og den senestetillægsbevilling på 40 mia. $ til antiter-ror-beredskab viser, er USA parat til atfinansiere defensive kapaciteter mod etbredt spektrum af trusler, herundermissilangreb.



KEITH B. PAYNE

Lande, som er på vej til atfå ballistiske missiler, kan

anskaffe sig interkon-tinental kapacitet, kun

fem år efter de harbesluttet at gøre det


Kære Keith

Jeg støtter et missilforsvar, ligesom du,den amerikanske kongres, NATO ogRusland gør det. Men under overfladenpå den tilsyneladende konsensus er derenorme meningsforskelle. Det afhæn-ger alt sammen af, hvordan man defi-nerer ”missilforsvar”. De fleste støtterforskning, forsvar med kort rækkevid-de og undersøgelse af nationale for-svarsmuligheder. Der er imidlertid stormodstand mod at bryde ABM-Trak-taten og forfølge et hæmningsløst pro-gram med henblik på at opstille inef-fektive opfangningsmekanismer.

Budgettet for missilforsvar er blæstop i år, men det er nok toppen. Blandtpolitikere og opinionsledere i heleUSA og Europa er der overvældendeflertal for at bevare det traktatlige afta-lesystem, som har ydet vores nationsikkerhed i de forgangne 50 år og foransvarlige budgetter. Man kunne såle-des den 22. oktober læse i lederen iUSA Today, som er den mest udbredteavis i landet, at ”Missilforsvarspro-grammet er en pinlig indrømmelse af,at USA i det forgangne årti har brugtbetydelig tid og ressourcer på at for-søge at imødegå den mindst sandsynli-ge trussel, nemlig at en slyngelstatønsker at begå nationalt selvmord vedat affyre et atombåret missil. Det, manhar overset, er den umiddelbare trusselfra terrorister, der har færre penge ogstørre fantasi”.

I finansåret 2002 har forbundsrege-ringen sat 1,7 mia. $ af til at bekæmpeterrorisme, der anvender masseøde-læggelsesvåben, som del af et samletbudget på 9,7 mia. $, til indsatsen modterror. Ikke desto mindre vil vi, som dupåpeger, bruge 7,9 mia. $ på missilfor-svar. Der er brug for at genoprette ba-lancen.

Der er ikke mange, der stillerspørgsmålstegn ved, at Osama binLaden ville bruge atomvåben, hvis hanhavde et. Men hvor skulle han få et fra?Mest sandsynligt fra de enorme, dårligtbevogtede lagre af materiale, våben ogekspertise, som fortsat findes i Rus-land og i andre af Sovjetunionens efter-

følgerstater, hvoraf nogle kun ligger800 km. fra Afghanistan. Det er derfor,det er så vigtigt at sikre og bortskaffede 20.000 russiske atomvåben og1.100 tons spalteligt materiale, findearbejde til de tusindvis af arbejdsløseatomvidenskabsmænd og specialister ibiologisk krigsførelse. Vi burde tre-doble det beløb på 700 mio. $ om året,som USA bruger på sine samarbejds-baserede trusselsreducerende pro-grammer med Rusland (og hjælpe medat overbevise Den Europæiske Unionom, at den også skal til at bruge etordentligt beløb). Hvis vi gjorde dette,kunne vi sikre og fjerne størstepartenaf truslen i løbet af otte år.

Det er det tragiske ved mødet mel-lem Bush og Putin i Crawford. Alt detgode humør og mad til trods, kom derikke andet ud af det end en strategisktom skal. Chancen for at binde Rus-land op på bindende våbenreduktionerog sikre russiske arsenaler mod tyverifra terrorister blev forpasset på grundaf de holdninger, som du og andre harfremført. Uoverensstemmelser om etmissilforsvarssystem, som kun eksiste-rer på papir, hindrede fremskridt i for-hold til for alvor at mindske atomtrus-len.

Selv efter den internationale koaliti-on har smadret al-Queda og river densceller i Europa og Amerika op medrode, vil der fortsat eksistere andre ter-rortrusler. Der vil altid være terrorister,der efterspørger masseødelæggelses-våben. Vores bedste forsvar er at beg-rænse udbuddet. I sidste ende er dether, vi er uenige. Missilforsvar spilleren rolle i det samlede forsvar. For diger det en hovedrolle. For mig er det enbirolle i et større og mere presserendedrama.

Med venlig hilsenJoseph

Kære Joseph

Jeg er glad for din støtte til missilfor-svar og over, at du er enig med mig i, atder er politisk konsensus i Amerikaom, at missilforsvar bør prioriteres

højt. Der er intet bevis for, at der ersprækker i denne konsensus. Ifølge deseneste meningsmålinger fra PewResearch Center skulle den stærkestøtte til forsvarsudgifter og missilfor-svar, som allerede eksisterede 11. sep-tember, været øget.

Jeg er enig med dig i, at missilfor-svar kun er ét svar på et de amerikan-ske og allierede sikkerhedspolitiskebehov. Men missilforsvar står helt cen-tralt, og der er ikke nødvendigvis etvalg mellem det og andre sikkerheds-behov, hverken finansielt eller operati-onelt. Kongressen vil med rette ogselvfølgelig finansiere både missilfor-svar og andre behov. De seneste til-lægsbevillinger på 40 mia. $ til anti-terrorberedskab vil være baseret påeksisterende civile og militære mod-forholdsregler.

Vi kan også mødes om det vigtige i,at der er balance. Den eksisterende”ubalance” ligger i det totale fravær afet missilforsvar, USA’s og de allieredesfuldstændige sårbarhed over for missi-langreb. Ingen sårbarhed har væretaccepteret med så stor sindsro. Vi vilsøge at rette op på denne ubalance, sået biologisk eller atomart missil i frem-tiden ikke finder et USA så uforberedt,som det var den 11. september. Detville være lige så forsømmeligt at løbefra missilforsvar nu, hvor man står overfor en åbenbar voksende missiltrussel,som at undlade at gennemføre de tiltagmed hensyn til ikke-spredning og mod-terror, som du med rette efterlyser.

Din beskrivelse af mødet i Crawfordundrer mig. I en fuldstændig venskabe-lig atmosfære blev gamle fjendskabertilsyneladende ophævet. Samtidig medat man bevarede alle begrænsningerne


JOSEPH CIRINCIONE

Missilforsvar skal nukonkurrere med nye

forsvarsbehov, som denamerikanske befolkning ide fleste tilfælde mener

haster mere


i START og verifikationsforanstaltnin-gerne, bekendtgjorde Bush hidtil usetereduktioner i amerikanske atomstyr-ker, og den russiske præsident Vladi-mir Putin sluttede sig til. Dette gen-nembrud kunne kun ske ved at skrotteDen Kolde Krigs forældede måder atforhandle på. Der er nogle, som harbegrædt, at Den Kolde Krigs metoderer forbi, men de var blevet en hindringfor mere venskabelige politiske relati-oner og tilsvarende nedskæringer iatomvåbnene. Derudover har præsi-dent Bush klart søgt en mere samar-bejdsbaseret løsning på spørgsmåletom ABM-traktaten, og præsident Putinudviste betragtelig fleksibilitet. En så-dan samarbejdsbaseret løsning synes atvære undervejs til stor fortrydelse foren række missilforsvars-kritikernes.Crawford afspejlede de nye tider i for-holdet mellem USA og Rusland, og deter til alles bedste.


Kære Keith

Det var ikke de forældede våbenkon-trolprocesser, som blokerede for re-duktioner i atomvåben. Det var den re-publikanske Kongres. Republikanernevedtog love, der forbød præsident Clin-ton at gøre præcis det, som Bush ligehar gjort. Republikanerne blokeredepræsident Clinton og Boris Jeltsinsbestræbelse på at reducere til 2.000-2.500 sprænghoveder på hver side.USA og Rusland var enige, men dekunne ikke få Kongressen med sig.

Præsident Bush sluttede sig i al væ-sentlighed til Clinton og Jeltsins mål

fra 1997, bortset fra den verifikation,som traktaten indebærer. Hans tal på1.700-2.200 ligger kun lavere, fordihan ikke længere tæller sprænghovederpå ubåde og kampfly til reparation som”deployerede”. Hvis der er to ubåde,som hver bærer 192 sprænghoveder, idok til enhver tid, vil det på magisk vismindske tallet uden at ændre styrken.Der er ikke tale om så stort et gennem-brud, som man kunne forledes til at tro.

Det er det samme med missilforsvar.Du bliver ved med at hylle dette pro-gram ind i en eller anden konsensus, enovervældende offentlig stræben. Meningen af delene eksisterer. Lad os for-lade denne årtier gamle debat. Lad migfortælle dig, hvor du og jeg og resten afAlliancen kan blive enige: Lad os gen-nemføre et aggressivt prøveprogramfor missilforsvar, som går ud over for-simplede demonstrationsopsendelser,og i stedet basere sig på ægte kampbe-tingelser, hvor der er flere mål, realisti-ske afledningsmekanismer og realisti-ske hastigheder for missilet, når detnærmer sig jorden. Hvis et sådant for-svar virker, kan vi udarbejde samar-bejdsbaserede deployeringsplaner, somøger amerikansk sikkerhed, og som ik-ke mindsker den ved at åbne for nyekonflikter.

Det eneste vi behøver, er mindreændringer i ABM-traktaten. Russerneer parat til at blive enig med os om attillade en ny testradius i Alaska og testaf radar på Aegis-skibe, hvilket er de toområder, hvor de nuværende afprøv-ninger støder mod traktatens loft.Udenrigsminister Colin Powell udtryk-te sig forleden til New York Times pådenne måde: ”Vi kan ikke gøre dette påbaggrund af personlige relationer. Detskal være på baggrund af vores natio-nale interesse over tid.” Hvilket ifølgePowell betyder, ”at det på en eller an-den måde må nedfældes”.

Når vi har lagt diskussionen omABM-traktaten bag os, vil missilfor-svar bare være endnu et program, somkonkurrerer om midler, og som viloverleve på sine egne betingelser. Vivil bevare den internationale koalitionog det nationale sammenhold, vi ser for

øjeblikket. Kun på den måde kan visamarbejde om at mindske de trusler,som vi er enige om, står højest på deninternationale dagsorden.

Med venlig hilsenJoseph

Synopsis: Begge debattører var enigeom, at begivenhederne den 11. septem-ber havde understreget, hvor sårbarUSA og dets allierede er over for enlang række sikkerhedstrusler, der vilkræve hurtig handling og flere udgif-ter. De var også begge glade forKongressens vedtagelse af tillægsbe-villingen på 40 mia. $ til krisebered-skab i september og over bestræbelser-ne på at søge løsninger, som kan samlebegge Kongressens partier med hen-blik på at tage hånd om den nuværendekrise. De var dog uenige om, hvorvidtde 7,9 mia. $, som er øremærket mis-silforsvar i 2002, er den bedste måde atanvende disse midler på. For Keith B.Payne var det afgørende at foretage in-vesteringen i dag med henblik på atudfylde et massivt sikkerhedshul, nem-lig den trussel fra interkontinentaleballistiske missiler, som RumsfeldKommissionen identificerede i 1998.Desuden mente han ikke, at der er enkonflikt mellem udgifter til missilfor-svar og andre højtprioriterede områder.Ifølge Joseph Cirincione var udgifter-ne, de tekniske muligheder, truslen ogde strategiske konsekvenser af ensådan karakter, at missilforsvar burdeprioriteres lavere end områder som for-svar mod bioterrorisme, sikkerhed ilufthavne, samarbejdsbaserede pro-grammer til reduktion af truslen ogafskrækkelse, som der måtte tageshånd om med det samme.


KEITH B. PAYNE

Missilforsvar er afafgørende betydning, ogder er ikke nødvendigvisnoget valg mellem det ogandre sikkerhedspolitiske

behov


JOSEPH CIRINCIONE

Missilforsvar spiller enbirolle i et større

drama


om, at Sovjetunionen ikkevar så overvældende enfjende, i ”The Cold War andSoviet Insecurity: TheStalin Years” (Den KoldeKrig og sovjetisk usikker-hed: Stalin-årene)(Cambridge UniversityPress, 1996) draget denkonklusion, at Stalin fryg-tede et umiddelbart fores-tående vestligt angreb iEuropa, hvilket han menteville komme i kølvandet på

Vestens nederlag i Korea. Derfor har Mastny hævdet, atdet, som andre betragtede som en opfordring til at angribeVesten, i realiteten skulle tolkes som en opfordring til atforberede et forsvar af Østeuropa.

Det nye bevismateriale, som er dukket op i den tidligereØstbloks arkiver, synes at støtte Mastnys argumentation.Ikke mindst synes udskrifterne fra mødet i Moskva i janu-ar 1951, som blev udarbejdet af den rumænske minister forde væbnede styrker Emil Bodnaras, og som for nylig erfundet i Bukarest, at bekræfte den defensive karakter afStalins intentioner, hvilket støttes af, at der dengang ikkevar forberedelser til en invasion af Vesteuropa. Et godtstykke op i 1950’erne koncentrerede alle Europas kommu-nistiske hære sig om territorialforsvar. Vi ved således fra detjekkoslovakiske arkiver, at selvom militærøvelser af og tilomfattede offensive operationer, fandt de næsten aldrigsted uden for Tjekkoslovakiet. I de få tilfælde, hvor der varforudset indfald ind i udenlandsk territorium, var det kuninden for rammerne af et vellykket modangreb.

Hvis bevismaterialet fra de tjekkoslovakiske arkiver erudførligt, giver de nyligt fundne dokumenter i Polen endnustørre bevis for Østblokkens defensive tænkning dengang.Den polske hærs krigsplan fra 1951, der blev udarbejdet, daPolens forsvarsminister var den sovjetiske marskal Kon-stantin Rokossovskij, var klart baseret på den antagelse, atvestlig militær invasion var uundgåelig, og koncentrerer sigderfor om de defensive aktioner, som skulle udføres påpolsk territorium. De østeuropæiske militærstrateger kunneikke forestille sig den næste krig på anden måde end somén, der begyndte med et vestligt angreb i stil med nazi-Tysklands overraskelsesangreb i 1941. Det var derfor para-doksalt, at samtidig med at de vestlige beslutningstagerevar besat af tanken om den sovjetiske trussel, forsøgte deøsteuropæiske militære planlæggere kun at inddæmme det,som de så som en umiddelbart forestående vestlig invasion.

Petr Lunak er redaktør med ansvar for NATO’s samarbejds-

relationer på kontoret for Information og Presse og deltager

som tjekkisk forsker i projektet “the Parallel History of NATO

and the Warsaw Pact”.

Tiden efter Den KoldeKrigs afslutning harværet særligt stimu-

lerende for historikere medinteresse for dette område.Under normale omstændig-heder er forskere nødt til atvente adskillige årtier, førklassificerede dokumenterbliver offentliggjort, menopløsningen af Østblokkenhar ført til åbningen afnogle af arkiverne i landenei den tidligere Warszawa-pagt, hvilket har givet hidtil usete forskningsmuligheder. I1999 blev der igangsat et projekt med titlen ”NATO’s ogWarszawapagtens parallelhistorie”, som bragte forskere frabåde Øst og Vest sammen for at vurdere de to alliancershandlinger og resultater under Den Kolde Krig. I den for-bindelse bliver centrale emner, der tidligere har været om-gærdet af konflikt, nyvurderet på grundlag af nyt bevisma-teriale, der udfordrer vaneforestillingerne. Det drejer sigfor eksempel om karakteren af truslen fra Warszawapagten,den relative betydning af den atomare afskrækkelse og år-sagerne til Østblokkens sammenbrud.

Normalt betragter man faren for, at Den Kolde Krig skul-le blive varm, for at have været størst i begyndelsen af1950’erne lige efter Nordkoreas invasion af Sydkorea. Kon-rad Adenauer skrev således i sine erindringer, at ”Stalinplanlagde at bruge samme procedure over for Vesttyskland,som havde været anvendt i Korea”. Forestillingen om enumiddelbar sovjetisk invasion af Vesteuropa i 1950’erneblev også fremført af mange historikere, herunder den tjek-kiske emigrant Karel Kaplan i ”Dans les Archives du Comi-té Central: Trente ans de secrets du Bloc Sovietique” (I Cen-tralkomiteens arkiver: tredive års hemmeligheder iSovjetblokken) (Michel, 1978). Kaplan hævder med ud-gangspunkt i et interview med den tidligere tjekkoslovaki-ske forsvarsminister Alexej Cepicka, at Stalin på et møde iMoskva i januar 1951 anmodede de østeuropæiske kommu-nistledere om at forberede sig på en invasion af Vesteuropa.

Denne tolkning af begivenhederne er siden blevet be-stridt af mange forskere. Således har den tjekkisk-fødteamerikanske historiker Vojtech Mastny, som var overbevist

Den Kolde Krigs alliancer i nyt lysPetr Lunak analyserer, hvad dokumenter fundet i Warszawapagtens arkiver

betyder for den gængse tolkning af Den Kolde Krigs alliancer.

Koldkrigere: Projektet “The Parallel History of NATO and the Warsaw Pact” harbragt forskere fra både Øst og Vest sammen

Hvis det viser sig, at Sovjetunionens hensigter i begyn-delsen af 1950’erne var mindre ambitiøse end hidtil anta-get, støtter det da dem, der satte spørgsmålstegn ved beho-vet for, at Vesten gennem NATO forebyggede det, som manopfattede som et umiddelbart forestående angreb? For atvurdere dette, er det vigtigt at inddrage flere faktorer. Fordet første er det ikke det samme, vi ved i dag, som Vestenspolitiske ledere vidste dengang. For det andet fremgår detikke klart, hvad Stalin ville have gjort, hvis NATO ikkehavde eksisteret – uanset at vi nu ved, at han ikke ønskedeat gentage erfaringerne fra Korea i Vesteuropa. Beslutnin-gen om i sommeren 1950 at beordre angreb på Sydkoreabyggede formodentlig på en fejllæsning af den muligeamerikanske reaktion, efter at den amerikanske udenrigs-minister Dean Achesonoffentligt udelukket den kore-anske halvø fra amerikansksikkerhedssfære. EftersomUSA intervenerede i Korea,kunne Stalin næsten være sik-ker på, at USA ville leve op tilsine forpligtelser i Europa ihenhold til Washington-Trak-taten. Selvom NATO ikkehavde kunnet afskrække etkommunistisk angreb påKorea, var det derfor ikkedesto mindre uundværlig somen forsikring for Vesten i dentid, der fulgte.

Skiftet fra defensiv til of-fensiv tænkning i Warszaw-pagten synes ironisk nok athave fundet sted på et tids-punkt, som traditionelt harværet betragtet som en perio-de, hvor forholdet mellem Østog Vest blev forbedret efterStalins død. Denne forandringhang sammen med en vurde-ring af atomvåbnenes rolle.Selvom Stalin var ivrig for at skaffe sig atomvåben, betrag-tede han dem ikke som afgørende, strategiske elementer –især på grund af deres begrænsede antal. Efter Stalins død,og da atomvåben allerede udgjorde hjørnestenen i NATO’sdoktrin om massiv gengældelse, begyndte sovjetiske strate-ger at diskutere konsekvenserne af en atomkrig. På denmåde blev atomvåbnene noget forsinket omfattet af de øst-europæiske hæres strategiske planer i 1950’erne. Dennediskussion og dens resultater er glimrende beskrevet afHerbert Dinerstein i ”War and the Soviet Union: NuclearWeapons and the Revolution in Soviet Military andPolitical Thinking” (Krig og Sovjetunionen: Atomvåben ogrevolutionen i sovjetisk militær og politisk tænkning)(Praeger, 1959) og af Raymond Garthoff i ”Soviet Strategyin the Nuclear Age” (Sovjetisk strategi i atomalderen)(Praeger, 1958).

Som disse og andre forfattere har understreget, var der

ANMELDELSE


grundlæggende forskelle i forståelsen af atomkonflikten ogdens mulige konsekvenser i Øst og Vest. Ifølge daværendesovjetiske militære planlæggere ville atomvåben bestemmekrigens tempo, men ikke dens karakter. De sovjetiske stra-teger hævdede, at det eftersom atomvåben i betragteliggrad forkortede krigens faser, ville være nødvendigt endnuen gang at forsøge at tage initiativet med et kraftfuldt fore-byggende atomart og konventionelt angreb. Mens vestligeplanlæggere aldrig forestillede sig handlinger ud over detindledende, massive atomslag, således som man kan læse iGregory Pedlows offentliggjorte ”NATO Strategy Docu-ments: 1949-1969” (NATO, 1997), antog sovjetiske strate-ger, at deres massive angreb kunne bane vej for en offensivpå landjorden. Overbevist om, at det var muligt at vinde en

atomkrig, anså operationspla-ner i Østblokken sådan enkonflikt for at være et reali-stisk scenarium, hvilket redu-cerede betydningen af enhvervestlig afskrækkelse og gjor-de krig væsentlig mere sand-synlig.

Denne forenklede militæretænkning kan også ses i enplan, som jeg fandt i militær-arkiverne i Prag. Enkeltheder-ne kan læses på hjemmesiden”Parallel History of NATO andthe Warsaw Pact” (NATO’s ogWarszawapagtens parallelhi-storier), som vil blive analyse-ret i et kommende nummer af”International Cold War His-tory Bulletin”. Ifølge dettedokument, som er fra 1964,forventede daværende tjekko-slovakiske og sovjetiske mili-tærplanlæggere, at der villeske en fremrykning ind iFrankrig kun få dage efter, aten krig var brudt ud, erobring

af Lyon på den niende dag og forvandling af Vesteuropa tilet atomart inferno.

Den tjekkoslovakiske krigsplan fra 1964 kalkuleredeikke med muligheden for en ikke-nuklear krig i Europa, ogantog, at krigen ville begynde med et massivt atomartangreb fra Vesten. Planen, som er udformet i afspændings-perioden efter indgåelse af den første våbenkontrolaftale,Prøvestopaftalen fra 1963, er vidnesbyrd om, at de sovjeti-ske ledere dengang var spundet ind i leninistiske betragt-ninger om en aggressiv Vestblok, hvilket sovjetiske ledereog deres østeuropæiske allierede fortsat støttede sig på etgodt stykke op i 1980’erne. Planen er noget af en afsløring,eftersom den tyder på, at NATO’s doktrin om fleksibeltgensvar, som søgte at styrke afskrækkelsens troværdighedved at begrænse konflikten til et formodet håndterligt ni-veau, ikke havde overbevist Sovjetunionen om at opgiveforestillingen om at vinde en atomkrig. Den viste også, at

Den tjekkoslovakiske krigsplan fra 1964

Detaljer om projektet, the Parallel History of NATOand the Warsaw Pact, alle de centrale dokumenter

og forskningsresultater kan hentes på internettet på:www.isn.ethz.ch/php

Sovjetunionen ikke nærede illusioner om muligheden for atudkæmpe hverken en konventionel eller en begrænsetatomkrig.

Selvom amerikansk overlegenhed på det atomare områ-de ikke fik Sovjetunionen til at afholde sig fra at gå lige tilgrænsen af en atomkrig under Den Kolde Krigs to størrekriser – Berlin i 1961 og Cuba i 1962 – har afskrækkelses-effekten ved Vestens atomvåben generelt været taget forgivet. Men, som John Mueller hævder i ”Retreat fromDoomsday: The Obsolescence of Major War” (Dommedagretur/retur: Den store krig er forældet) (Basic Books,1989), har Vestens afhængighed af atomafskrækkelse hver-ken været den eneste mulige eller mest pålidelige måde athindre Tredje Verdenskrigs udbrud på. Som dokumenter fraParallel History projektet afslører, var Sovjetunionen min-dre bekymret over det præcise antal atomvåben på beggesider og i stigende grad bekymret over, at de var bagud medhensyn til konventionelle våben, navnliginden for højteknologiske og højpræcisionsvåben, hvor de oprindeligt havde en ubestri-delig fordel.

Selvom debattenom effekten af Vest-ens afskrækkelse påSovjetunionen ikkehar ført til et klart re-sultat, synes Vestenskonventionelle våbenog en klar vilje til at an-vende dem at have væretmindst lige så effektivt iafskrækkelsen som tru-slen om et atomart Rag-narok.

Er det rimeligt at hævde,at Østblokken brød sam-men under vægten af sineegne fiaskoer, og at Vesten kun spillede en marginal rolle idens opløsning? Eller spillede Vesten – og mere specifiktNATO – en mere afgørende rolle? Svaret synes ret spids-findigt. Mastny påpeger i en særdeles velunderbygget bog”Learning from the Enemy: NATO as a Model for theWarsaw Pact” (At lære af fjenden: NATO som model forWarszawapagten) (Zürcher Beiträge zur Sicherheitspolitikund Konfliktforschung, Nr. 58, 2001), at NATO ikke kunvar en fjende, men på mange måder en model for, hvordanman håndterede den mangeårige krise i Warszawapagten.Ifølge Mastny førte de mange forsøg på at efterligne NATOikke desto mindre til en stadigt dybere krise.

Forskellen mellem NATO og Warszawapagten var lige såindlysende, som den var betydningsfuld. NATO blev skabtpå anmodning af de vesteuropæiske regeringer og var,trods USA’s ubestridte lederskab, et fællesskab af ligestille-de. I modsætning hertil var Warszawapagten Sovjetuni-onens kreation, som de øvrige medlemmer indledningsvishavde minimal indflydelse på. Da Nikita Khrustjov opret-tede Warszawapagten i 1955, antageligvis som svar påForbundsrepublikken Tysklands optagelse i NATO, var der

først og fremmest tale om et taktisk puds. Ved at afgiveløfte om at begge alliancer skulle opløses, troede Khustjov,at han kunne komme af med NATO, samtidig med at hanbevarede et system af bilaterale forsvarsaftaler med de øst-europæiske lande.

Da Warszawapagten endelig var blevet en realitet, blevdet sværere og sværere for de sovjetiske ledere at modståde østeuropæiske allieredes ønske om at omforme den tilen egentlig alliance, ikke helt ulig NATO. Da de førstereformforsøg ikke gav håndgribelige resultater, og Sovjet-unionen ikke evnede at give sine østeuropæiske allieredelige status, mistede disse begejstringen for den nyligt ind-gåede alliance. Sovjetunionens allierede befandt sig i sti-gende grad i en situation, hvor de var nødt til at dele risicimed Sovjetunionen i dennes vovestykker uden at have ind-flydelse på, hvordan disse risici blev håndteret. Således vedvi nu, at Bukarest efter Cuba-krisen lod Washington forstå,

at Rumænien ville forholde sig neutralt itilfælde af en atomkonflikt.

Ifølge Mastny indså Sovjetunionen,efter at rumænerne i

stigende grad gavudtryk for deres ue-nighed og efter in-vasionen af Tjekko-slovakiet i 1968, at detvar nødvendigt at givede allierede en følelseaf tilhørsforhold udendog at give dem mereindflydelse end aller-mest nødvendigt. Resul-taterne af denne reformvar imidlertid blandede.Samtidig med at Sovjet-unionen forsøgte at til-fredsstille de allieredes

ønsker om et mere ligeligt forhold inden for alliancen, stoddet hurtigt klart, at man ikke ønskede at give dem, hvad defor alvor ønskede, nemlig de samme muligheder for kon-sultation, som de vesteuropæiske lande havde gennemNATO. På den anden side lykkedes det for Sovjetunionen atoplære et Moskva-tro officerskorps at skabe mere ligeligerelationer med de militære eliter i de forskellige østeuro-pæiske lande. På den måde undgik Sovjetunionen foreksempel at skulle invadere Polen i begyndelsen af1980’erne, da den umiddelbare krise blev løst midlertidigtgennem general Wojchiech Jaruzelski. Da den sidste sovje-tiske leder, Mikhail Gorbatjov, forsøgte at puste nyt liv iØstblokken og forene et forhold mellem lige à la Vestenmed et forældet Sovjetsystem, blev Warszawapagtens krisekun forværret og dens opløsning fremskyndet.

ANMELDELSE


Afslørende læsning


STATISTIK

International terrorismeLande, der led tab den 11. september 2001

Internationale ofre fordelt på region 1995-2000

Blå områder ofre

Afrika Asien Eurasien Latin- Mellem- Nord- Vest-amerika østen amerika europa

860

28

344

5379

185

102

29 20 27

610

3

4618 11 9 20

445

1097

480

3169

0 0 7 0 0

287

503

17 164

5639

1507

635

12

195

68

0

405

690

898

Internationale angreb fordelt på region 1995-2000

Afrika Asien Eurasien Latin- Mellem- Nord- Vest-amerika østen amerika europa

10 11 1121

5255

1611

2149

7298

524

42

3531

9284

128

121

193

45 4537

2516

0 013

20

272

121

52

8530

14

111

31

0

48

1995

1996

1997

1998

1999

2000

Kort og statistik er fra det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside på: www.state.gov

VIGTIG MEDDELELSE TIL LÆSERNE

NATO nyt bliver en internetpublikationSidste trykte udgave

NATO nyt følger med tiden og vil fremover kun blive offentliggjort på internettet. Dettenummer er således det sidste, der udkommer i trykt version.

Beslutningen om at gå over til offentliggørelse på nettet afspejler de seneste årskommunikationsrevolution og den voksende interesse for Alliancens aktiviteter. Den mas-sive vækst i brugen af internettet – antallet af besøg på NATO’s hjemmeside fordobles årfor år – har gjort, at NATO nyt når ud til et langt større publikum, end det var muligt, dadet kun kom i trykt version. Samtidig er omkostningerne ved at trykke bladet på 17 sprogblevet så stor, at NATO’s medlemslande har været nødt til at genoverveje, hvordanAlliancen bedst anvender sine midler.

NATO nyt vil udkomme hvert kvartal på de 15 NATO-sprog samt på russisk og ukrainskog vil fortsat bidrage til en konstruktiv debat om de spørgsmål, Alliancen beskæftiger sigmed. For fremtiden vil læserne kunne finde bladet på NATO’s hjemmeside påwww.nato.int. Internetversionen af NATO nyt vil få en ny udformning og blive forbedret,så den svarer til det 21. århundredes krav.

De læsere, som ønsker at downloade fremtidige numre af NATO nyt, så snart de udgives,kan sende en e-mail til [email protected] og angive, hvilken sprogversion de ønsker.Læsernes adresser vil så blive tilføjet en elektronisk fordelingsliste, så de automatisk fårbesked, når bladet udgives.

den nordatlantiske traktatorganisation

belgiencanada

danmarkfrankrig

grækenlandhollandislanditalien

luxembourgnorgepolen

portugalspanien

storbritannientjekkiettyrkiet

tysklandungarn

usa

BRe

tura

dres

se:

Atla

ntsa

mm

ensl

utni

ngen

Ryva

ngs

Allé

121

00 K

øben

havn

Ø

nato · på et møde den 29. oktober i tblisi i georgien gav nato’s videnskabs-komite grønt lys...

Documents