naturhistorier - dansklf.dk · biologi, filosofi og religion. dertil kommer at bogens læsning af...

Naturhistorier

Naturhistorier

Sidsel Toft Christensen og

Ivar Lærkesen

Naturhistorier

En litteraturhistorisk temabog

Dansklærerforeningens Forlag

Naturhistorier

Naturhistorier

Indhold

Forord 9 Om bogens brug – til læreren 11

Introduktion til temaet 17

Antropocæn – Mennesket, den største

miljøfaktor. Efter 1980 25

Inger Christensen: Alfabeterne 40Inger Christensen: Nu går drømmerne åbenlyst rundt 43 Lars Skinnebach: af Øvelser og rituelle tekster 46Eske K. Mathiesen: af Udvalgte digte 47Michael Strunge: Plasticsolen 49Michael Strunge: Drømmens faner 49Theis Ørntoft: af Digte 2014 50Lea Marie Løppenthin: af Nervernes adresse 53 Maja Mackintosh: Dommedag nu? 54

Naturens fremmedhed – Drømmen om

det naturlige. 1900-1980 57

Dan Turèll: Der er så dejligt ude på landet 65 Per Højholt: Gittes monolog om naturen 69 Per Højholt: Den tydelige solsort 70Thorkild Bjørnvig: Basis 71Ivan Malinowski: Naturens husholdning 73 Otto Gelsted: Mennesket 74 Thøger Larsen: Den danske sommer 75 Halfdan Rasmussen: Skillingsvise 76

Naturhistorier

Det videnskabelige projekt – Mennesket

som naturvæsen. 1870-1900 79Georg Brandes: af Den romantiske Skole i Tyskland 93 Charles Darwin: af Menneskets afstamning og parringsvalget 93 J.P. Jacobsen: af Fru Marie Grubbe 95 Herman Bang: af Ludvigsbakke 98 Henrik Pontoppidan: Muldskud 101 August Strindberg: af Silverträsket 104 Sigbjørn Obstfelder: Byen 108 Johannes Jørgensen: Foraars-Evangelium 109 Sophus Claussen: Imperia 111 Thøger Larsen: Tordenbygen 113 Johannes V. Jensen: Fusijama 115

Det romantiske projekt – Naturen som

kirke. 1800-1870 117Jens Baggesen: Spidsen af Spiiret 131 Jens Baggesen: Morgenen 133 Schack Staffeldt: Paa Toppen af Mont Cenis 136 Schack Staffeldt: Indvielsen 139 Hans-Jørgen Nielsen: af Billeder på intetheden 140 Oehlenschläger: Guldhornene 142 N.F.S. Grundtvig: Jeg gik mig ud en sommerdag at høre 147 St. St. Blicher: af Hosekræmmeren 151 H.C. Andersen: Vanddraaben 154 Christian Winther: Skjøn er Vaaren 157 Emil Aarestrup: Nordexpeditionen 158

Oplysningsprojektet – Naturen som

frihedens sted. 1700-tallet 161Ludvig Holberg: af Første Levnedsbrev 175 Ludvig Holberg: af Jeppe paa Bierget 176 Jean-Jacques Rousseau: af Emile 177 Andrea Hejlskov: af og DEN STORE FLUGT 179H.A. Brorson: Op! al den ting, som GUd har giort 184 Ambrosius Stub: Den kiedsom Vinter gik sin gang 186 Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder. En Ode 189

Naturhistorier

Guds natur – En hierarkisk orden.

15- og 1600-tallet 193Morten Børup: Frydeligt med Jubelkor 202 Petter Dass: af Nordlands Trompet 204 Thomas Kingo: Dend Fierde Aften-sang 206 Thomas Kingo: Gæt hvis Ønske 210

Bjergtaget – Den fjendtlige og lokkende

natur. 1000-1500 213 Elverhøj 222 Jomfruen og dværgekongen 224 Adam Oehlenschläger: Ellehöien 228 Schack Staffeldt: Naturdatteren 231

Lange linjer 233

Forslag til undervisningsforløb 241Forslag til værklæsning. På tværs af tider 248Forslag til skriftlige opgaver 249Forslag til tværfaglige forløb 250Litteraturliste 255Billedfortegnelse 263Emneregister 268

Naturhistorier Forord

Earthrise (1968). Foto: NASA. William A. Anders, som fløj med Apollo 8, har sagt om Jorden set fra rummet: »It’s tiny out there … it’s inconsequential. It’s ironic that we had come to study the Moon and it was really discovering the Earth«.

Naturhistorier 9Forord

Forord

Vi er den første generation som ved at vi kan underminere Jorden, og vi er den sidste som kan gøre noget ved det. Hvordan mennesket forholder sig til naturen, er da også et påtrængende tema i flere litterære titler fra de seneste år. Det samme gør sig gældende på et politisk niveau hvor udsigten til store klimaforandringer har sat en ny dagsorden. I det hele taget er vores forhold til natur et så vigtigt element i vores kultur og dermed litteratur at vi anser det for berettiget at skrive en arbejdsbog som lægger op til at beskæftige sig med temaet. Samtidig kan bogen være en anledning til at beskæftige sig med litteraturhistorie på en anden måde. Derfor er hvert enkelt afsnit forsynet med en historisk ramme. Bogen er dog ikke en traditionel litteraturhistorie, alene af den grund at vi læser litteraturhistorien fra et nutidigt synspunkt. Når man gør det, vil der opstå steder hvor man begynder at undre sig. De steder kan man måske bedst forstå ved at læse bagud til andre perioder. På den måde mener vi at skabe muligheder for litteraturhistoriske indsigter og ikke kun litteraturhi-storisk paratviden. Vi vil dog understrege at bogen ikke skal erstatte en litte-raturhistorie. Der findes mange udmærkede litteraturhistorier som man med held kan bringe i anvendelse for at give læsningen større tyngde.

Foruden at være danskfaglig lægger bogen også op til tværfagligt samarbejde. Den forskydning fra holocæn til antropocæn (se s. 17), som vi gennemlever i vor tid, kan f.eks. give anledning til tværfagligt samarbejde med naturgeografi, biologi, filosofi og religion. Dertil kommer at bogens læsning af natursynets historie lægger op til andre tværgående studier med fag som biologi, filosofi, religion, oldtidskundskab og billedkunst.

Bogen består af et kapitel om bogens brug, en introduktion til temaet, syv historiske kapitler med korte introducerende tekster og tekstudvalg med ar-bejdsspørgsmål og krydsreferencer. Dertil kommer et sammenfattende kapitel og nogle eksempler på tværfaglige forløb.

Den vigtigste baggrund for denne bogs forståelser af vores natursyn er profes-sor Klaus P. Mortensens banebrydende arbejde, især med bogen Himmelstor-

10 Naturhistorier Om bogens brug

merne. Her viser han hvorledes menneskets forhold til naturen undergår en voldsom forandring fra en kristen, vertikal opfattelse hos en Thomas Kingo til romantikkens horisontale opfattelse hvor det hellige indskrives i denne ver-den. Flere af indsigterne i denne bog bygger på Klaus P. Mortensens arbejde. I forbindelse med nyeste tid er vi inspireret af de senere års nytænkning af natursynet, bl.a. med baggrund i begrebet antropocæn og i Timothy Mortons tænkning over økologi og natur.

København, marts 2016

Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen

11Naturhistorier Om bogens brug

Om bogens brug – til læreren

Med forskellige prioriteringer og belysninger er et gennemgående fagligt mål for de gymnasieale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) at eleverne skal kunne analysere og fortolke fiktionstekster. Et andet gennemgående mål er historisk, samfundsmæssig og kulturel perspektivering af teksterne.

Tilsvarende beskrives kernestoffet som både genremæssigt og historisk bredt sammensat. Mest skiller htx sig ud. Her tales der nemlig ikke om lit-teratur i de faglige mål, men om tekster. I beskrivelsen af kernestoffet indgår fiktionslitteratur dog også her som en central komponent.

Fælles for alle fire gymnasiale uddannelser er altså det analytiske og for-tolkningsmæssige arbejde, men også at de læste tekster – i lidt forskellige belys-ninger – ses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. Dertil kommer at kanonforfatterne skal læses på alle fire uddannelser, og at der på stx, hf og hhx er et krav om værklæsning (se forslag til værklæsning s. 248). Bogen bidrager på alle disse punkter. De enkelte kapitler er således forsynet med opgaver både i analyse, fortolkning og vurdering. Bogen bringer uddrag af større værker spredt over de seneste fire århundreder, og den repræsenterer en stor del af kanonforfatterne. Sidst, men ikke mindst, er det bogens opgave i forbindelse med læsningen af litterære tekster at skabe forståelse af litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske sammenhænge.

Tematisk læsning og litteraturhistorieDengang vores elever mere eller mindre havde en forestilling om en litterær kanon, var den historiske læsning ganske uproblematisk. Men det er ikke til-fældet i dag. Dertil kommer at den litterære dimension indeholder så mange kategorier, at man ikke kan praktisere en så minutiøs historisk undervisning som man gjorde tidligere, uden at få sved på panden, og uden at eleverne kom-mer til at lide af åndelig forstoppelse.

Vi mener at hvis man meningsfuldt skal kunne læse tekster som både sprog-ligt og bevidsthedsmæssigt er fremmede for vores elever, må disse tekster kunne sættes i forhold til eleven selv. Bare man bringer få tekster i spil, skal der gerne opstå en fortælling som eleverne kan genkende sig selv i, og samtidig skal de få


øje på grænseoverskridende perspektiver. Det er grunden til at vi samler bogen om en tematisk læsning hvor nutidige tekster kan parres med ældre tekster og dermed måske give forståelse både af den nutidige og den ældre tekst.

Når vi har valgt naturen som gennemgående tema, er det ikke sket ud fra en særlig forkærlighed for lange fjeldvandringer, ornitologiske eller andre ‘naturlige’ tilbøjeligheder. Årsagen er at temaet natur forholder sig effektivt og samlende til hvad der sker i litteraturen i hele moderniteten, samtidig med at det også kaster lys over den før-moderne kristne kultur. Det er naturen i gåseøjne som interesserer os, menneskers syn på naturen og menneskers forhold til den. Dermed er det også klart at bogen består af nedslag netop i kultur- og bevidsthedshistorien sådan som de æstetisk kommer til udtryk i litteraturen. Det gør bogen til en litteraturhistorisk temabog.

Vi er overbevist om at den tematiske læsning gør arbejdet med litteratur-historie vedkommende; men det betyder ikke nødvendigvis at metoden er spe-cielt let. Den kræver en høj grad af bearbejdning i fællesskab i klasseværelset. Vi har da heller ikke sprunget over gærdet hvor det var lavest, når det drejer sig om at vælge tekster. Til gengæld har vi i periodeintroduktionerne til de enkelte kapitler bestræbt os på at føre læseren ind i de enkelte tekster og skabe en forståelsesramme omkring dem, ligesom vi i afsnittet »Lange linjer« giver nogle sammenfatninger.

Bevidsthed(er) om natur – et arkæologisk gravearbejdeNår man slår op i indholdsfortegnelsen, lægger man mærke til at vi betjener os af en omvendt kronologi. Det er et benspænd, især for læreren. Metoden har vi selv med held afprøvet sammen med vores elever. Denne måde at læse på indebærer at der dukker nogle sprækker op i teksterne som man først rigtig kan forstå hvis man går bag om dem. En fordel er at læreren tvinger sig selv til ikke at docere over en fast etableret litteraturhistorisk orden, men sammen med eleverne at udforske sprækkerne. En anden fordel er at eleverne ikke kan anvende en mekanisk tilegnet viden. En tredje fordel er at man ikke begynder med tekster som pr. definition er fremmede. Det handler om at grave der hvor man står.

Før man går i gang med teksterne, vil det være en god idé med en brain-storm hvor elevernes forestillinger om natur kommer frem. Det kan man så udbygge ved at lade eleverne gnave sig ind på naturbegrebet ved at læse Ordbog over det Danske Sprogs artikel om ‘natur’ og derfra danne sig nogle hovedbe-tydninger som man kan relatere til under tekstlæsningen (se s. 22 og 233 f.).

Man kan med brug af relativt få tekster skabe en forståelse af transfor-mationerne i vores natursyn. Den første tekstlæsning kan begynde med f. eks. Theis Ørntoft og hans katastrofe-tænkning. Derfra kan man med et ironisk


blik afdække konfliktmønstre i vores natursyn ved at læse tekster fra 1900-tal-let, og på den baggrund kan man gå bagud til tekster som rendyrker de natur-opfattelser vi allerede har skimtet i ironiens vrængbillede. Her er særlig af-snittet om romantikken af stor betydning, for det er her de moderne na-turopfattelser grundlægges. Vi ender i barokken, og derfra kan linjen igen føres frem til vor tid i en traditionel kronologisk læsning, samlet omkring disse dimensioner: socialhistorie, natur- og menneskesyn og poetik/æstetik.

Vi forestiller os altså ikke at man bruger bogen fra en ende af i ét hug. Man kan dosere teksterne, så nogle af dem bruges til et arkæologisk gravear-bejde med det formål at skabe klarhed over de transformationer der er sket i vores syn på naturen. Andre tekster vil kunne bruges til at skabe en egentlig litteraturhistorisk oversigt. Atter andre dele af bogen kan bruges til læsning af bestemte perioder (se forslag til forløb s. 241-247).

At læse epokaltI læreplanen fra 2007 talte man om epokal læsning. Ganske vist er formulerin-gen ikke fastholdt i den eksisterende læreplan; men ideen er så frugtbar at vi gerne vil citere vejledningen for dansk i stx fra 2007. Her hedder det:

Det epokale nedslag udtrykker et fokus i tekstvalget, der retter sig mod omfattende og skelsættende kultur-, idé- og bevidsthedshistoriske for-andringer, og betegner en læsemåde, der på en gang omfatter tekstens periodetypiske træk og de træk, hvormed den forbinder sig med det fore-gående og det kommende […] Med et epokalt nedslag etableres således et dobbeltblik, hvor vekselvirkningen mellem det synkrone, periodetypiske og det diakrone, udviklingshistoriske står i fokus.

En sådan læsning fremmer mulighederne for at vores elever kan leve sig ind i væsentlige litteratur- og bevidsthedshistoriske fortællinger. Metoden gør det muligt på én gang at være opmærksom på brudflader og samtidig skabe sam-menhænge. Nogle gange kan man inden for én og samme tekst påtræffe skift i opfattelsen af naturen, andre gange vil man se – bevidste eller ubevidste – referencer tilbage til ældre litterære tekster.

Læser man epokalt, relativerer man samtidig periodebegrebet. Det er me-get tydeligt i denne bog at de tidsmæssige skel mellem de enkelte kapitler ikke er særligt skarpe. F.eks. vil man se at vi behandler Inger Christensen og Mi-chael Strunge sammen med forfattere fra efter år 2000 fordi de tematisk hæn-ger sammen, men også fordi 1980’erne gjorde det tydeligt at vi havde bevæget os fra det moderne til det postmoderne eller senmoderne, som er den mere blivende betegnelse.

På tilsvarende vis vil man bemærke at der i denne bog er en glidende over-


gang mellem oplysning og romantik, ganske enkelt fordi de store æstetiske og filosofiske ideer som kom til at præge romantikken, er udtænkt i 1700-tallet. Naturligvis har man som elev behov for at kende nogle årstal og visse begiven-heder. Det har vi forsøgt at skrive ind i bogens oversigter (se s. 235 og 238), ligesom vi henviser til kapitlet »Lange linjer« som giver et overblik.

Mere om bogens anvendelseDet vil næppe være hensigtsmæssigt at lægge ud med at bruge bogen i 1. g. Derimod vil man med held i løbet af knagerækkeforløbet kunne opbygge be-greber som førmodernitet, modernitet og senmodernitet og benytte dem som strukturerende princip når man går i gang med naturforløbet som vil give mest hvis det placeres i begyndelsen af 2. g. og begyndelsen af 2. hf.

Bogen kan også anvendes til det sproglige og mediemæssige stofområde. Sprogligt vil det især dreje sig om stilistiske iagttagelser, dels i forskellige typer af tekster, dels i tekster fra forskellige perioder. Til det mediemæssige områ-de kan bogen levere bidrag til punktet »visuelle udtryksformer« i kraft af det ganske omfattende billedmateriale som følger de litterære tekster. Dertil kom-mer henvisninger til både spillefilm og dokumentarer som læses i forhold til naturtemaet.

Endelig kalder emnet på tværfaglige læsninger. Når vi beskæftiger os med menneskehedens forhold til kloden nu, vil det være nærliggende at arbejde sammen med naturgeografi. Når vi beskæftiger os med menneskers status i forhold til evolutionen, er et samarbejde med biologi nærliggende. Her vil vi gerne henvise til Lars Green Dalls Ormehuller – Naturvidenskab i dansk, Dansklærerforeningens Forlag 2015, en bog som indeholder et overflødig-hedshorn af eksempler på tværfaglige projekter.


Vi sidder i førersædet på en verden med en overdimensi-oneret motor og kører mod afgrunden. Planeten har sat stopskilt efter stopskilt op, men vi synes at være villige til at køre over dem. Johan Rockström, professor i miljøvidenskab, 2015

Lars Skinnebach (2011). Foto: Sofie Amalie Klougart. For digteren Lars Skinnebach (se s. 28-30) er det den mindste handling, den vi foretager dagligt, der redder verden – ikke politikernes store handlinger, for de indtræffer ikke, siger han.

16 Naturhistorier

Islandsk vulkan (2015). Foto: Kurt Christensen. Menneskets forhold til naturen præges af at den på en gang er livgivende og faretruende.

17Naturhistorier Introduktion til temaet

Introduktion til temaet

Ærlig talt, naturen, gider vi den? Er der ikke meget mere fart over storbyerne og det fræsende liv der? I byen og ‘ude’ på nettet, dér sker der noget! Men na-turen? Før i tiden skrev digterne om den dejlige natur, idyllen med høj himmel, blåt hav og bøgetræer. Ja, naturen indgød de romantiske digtere ærefrygt i al dens storhed. Når vi i dag hører om naturen i medierne, handler det for det meste om naturkatastrofer, jordskælv, tsunamier, global opvarmning og klima-forandringer skabt af mennesket, og det vækker snarere frygt end ærefrygt.

Inden for den geologiske forskning mener man ligefrem at Jorden er gået ind i en ny fase. Den vi forlader, Holocæn (af græsk holos, ‘hel’, og kainos, ‘ny’), begyndte da isen trak sig tilbage efter den sidste istid. Dengang blev menneske-lig civilisation mulig. Mennesker udnyttede ganske vist Jorden, men ikke mere end at den hele tiden kunne klare det. Der var en balance i udvekslingsforhol-det mellem natur og menneske indtil industrialiseringen. I 1900-tallets sidste årtier viste industrialiseringens langsigtede virkninger sig, og det blev klart at mennesket er blevet den vigtigste miljøfaktor overhovedet. Derfor taler man også om vores tid som Antropocæn, menneskets æra.

Denne nye opfattelse af menneskets forhold til naturen har mange for-skellige udtryk. I det øjeblik man indser at mennesket er blevet den vigtigste miljøfaktor, opstår der et moralsk krav om at det skal tage denne nye situation alvorligt og handle derefter. De mange katastrofefilm fra de senere år og film som tager fat på de alvorlige økologiske1 problemer, skal antagelig ses på den baggrund. Det er næppe heller tilfældigt at flere digtere skildrer en apokalyp-tisk situation hvor forholdet mellem menneske og natur er eksploderet.

Samtidig med katastrofebevidstheden og bevidstheden om det antropocæ-ne kan vi aflæse en tendens til et andet skift i opfattelsen af naturen – og men-nesket. Der har i vestlig tænkning været en tradition for at se mennesket som noget helt forskelligt fra naturen, men i disse år sker en glidning, således at man ikke længere ser kultur og natur som adskilte størrelser, men som uløseligt sammenvævede.

Den engelsk-amerikanske filosof og idéhistoriker Timothy Morton (født

1 økologi: videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

18 Naturhistorier Introduktion til temaet

1968) formulerer med bogtitlen Ecology Without Nature den tanke at økologi må tænkes uden begrebet natur fordi det er så belastet og opretholder et skel mellem kultur og natur, også hos tænkere som opfatter naturen som noget autentisk man vil tilbage til. Morton udskifter derfor ‘natur’ med ‘miljø’, fordi mennesket ikke kan skille sig ud fra sit miljø, og han indfører et nyt udtryk, »the mesh«, som udtrykker at alt er gensidigt forbundet med hinanden, men ikke i en ordnet, afbalanceret struktur. Det er netop karakteristisk at ‘the mesh’ er et kaos uden centrum og periferi. En tanke som man f.eks. møder igen i Theis Ørntofts digtning.

Morton bruger udtrykket mørk økologi om sin tænkning. Ifølge ham er den økologiske tanke nemlig »i sit væsen mørk, mysteriøs og åben som en plads i en by ved skumringstid« (Morton, 2015 [2007], s. 27). Den præcisering af den økologiske tanke som Morton indfører, består i at den må være åben for alt. Dermed tager han afstand fra en økokritik som vil fremhæve naturen på bekostning af kulturen. En sådan grøn økokritik vil let blive sentimental og opfatte f.eks. dyr som nuttede bambier. Den kan også ses i megen digtning om naturen der fremhæver naturen som noget mere oprindeligt og ægte end det menneskelige. En sådan form for økokritik vil i virkeligheden let stille sig i vejen for en økologi som indbefatter hele kloden. Et eksempel kunne være vindmølledebatten hvor nogle modstandere opfatter vindmøllerne som in-dustrielle fremmedelementer. Men hvorfor? Jo, fordi vi opererer med en ind-bygget modsætning mellem landskab og industri, en forestilling som trækker spor tilbage til romantikken. Det er denne opfattelse Morton gør op med (se Thomsen, 2012).

‘Naturen’ - en bevidsthedsgenerator Der sker altså noget meget radikalt med vores natursyn i disse år. Men hvad mere er: Ved at beskæftige sig med temaet og trække linjer bagud i historien, får man indsigt i hvordan vores forhold til naturen hele tiden genformuleres og definerer skiftende epoker i vores tænkning og kunst. Synet på naturen viser sig at være en bevidsthedsgenerator. Det er grunden til at naturen gøres til tema for denne bog. Med nutiden som forudsætning kan man skaffe sig ind-blik i forskellige historier om naturen og forskellige forestillingsmønstre. I den forbindelse er det vigtigt at understrege at en gang etablerede mønstre lever videre som mentaliteter (dvs. bevidsthedsformer som netop ikke er bevidste). Flere bevidsthedsmæssige lag skyder sig ind over hinanden. I vores opfattelse af naturen kan vi f.eks. finde spor af romantikken. Derfor begynder vi i nuti-den og læser bagud.


Frans de Hulst og Genard Donck: Par i Nederlandsk landskab (1635-1638). Olie på træ, 76 x 106,5 cm. Statens Museum for Kunst.

Theis Ørntofts Yeahsuiten (2009).

Naturen som kulisse. Hulst og Doncks bymen-nesker og Ørntofts hipstere er på tur i naturen. Mennesket er i centrum – en antropocentrisk tilgang til naturen som den nyeste tids digtere gør op med.


Overordnet set er bogen bygget op i tre hovedafsnit:

Det førmoderne Det moderne Det senmoderne

Holocæn Antropocæn

Folkevise-verdenen

Dæmonisk

Midgård -Udgård

Barok

Teocentrisk

Vertikal

Antropocentrisk

Horisontal

Antropocentrisk

Diffus

ca. 1980 -ca. 1700 - 1980


I folkeviserne møder vi parallelt med en kristen livsverden en forestilling om at livet i verden er betinget af et samspil mellem naturkræfter, dæmoner. Menne-skenes verden er afsondret fra en natur behersket af kaosmagter. I hedensk tid blev disse to verdener kaldt Midgård og Udgård.

I en kristen udgave af det førmoderne, før 1700-tallet, præges forholdet til naturen af at der er en høj og en lav natur. Den høje natur repræsenteres af Gud. Den lave er den jordiske som vi befinder os i. Den jordiske natur skal forgå, mens den himmelske er evig. Det hele kredser om Gud. Opfattelsen er med andre ord teocentrisk (af græsk theos, ‘gud’, og afledning af centrum), og tilværelsen forstås i et oppe og nede. Verden forstås vertikalt.

I det moderne (fra 1700-tallet til udgangen af 1900-tallet) får naturen ny betydning. Den betragtes som et frihedens sted. Det ny borgerskab hentede – i modsætning til de privilegerede stænder – legitimitet fra hvad man kaldte naturlige rettigheder (menneskerettigheder), og ville indrette samfundet i over-ensstemmelse hermed. Som noget nyt blev også det frie kærlighedsvalg set som noget naturligt i modsætning til ægteskaber indgået ud fra hensyn til slægt og jordejendom. På tilsvarende vis blev den natur som omgiver os, opfattet som noget oprindeligt i modsætning til bylivet. Samtidig med at en større del af produktionen kom til at foregå i byerne uden nogen umiddelbar kontakt med naturen, kunne byens borgere rekreere sig ved at tage ud i den fri og autentiske natur.

Hvor man hidtil havde placeret det guddommelige, ophøjede uden for den-ne verden, blev det i modernitetens begyndelse (oplysningstid og romantik) skrevet ind i verden, repræsenteret ved naturen. Man sondrede stadig mellem en høj og lav natur, men så disse knyttet til denne verden som forstås horisontalt. Med det moderne gennembrud forholder man sig til det der er, og dermed bli-ver en horisontal betragtning enerådende hvilket f.eks. får afgørende betydning for billedkunsten både i motivvalg og udtryksmåde; men det høje kommer til udtryk på en ny måde i en udviklingstanke eller, som det bliver med symbolisme og modernisme, en tom transcendens (transcendere: at overskride).

Under alle omstændigheder opfattes naturen i moderniteten antropocen-trisk (af græsk anthropos, ‘menneske’, og afledning af centrum). Det antropo-centriske kommer også til udtryk i at naturen i stigende grad bliver en ressource for vores produktion op gennem modernitetens historie. Byerne har spredt sig ud i landskabet med virksomheder, lossepladser, motorveje, lufthavne og ikke mindst omfattende forurening. Når vi tager ud i naturen, ved vi godt at den omsluttes af civilisation. Det kan godt være at vi ikke lægger mærke til det, men vi ved at den natur vi ser, er påvirket af vores egen civilisation. Så måske giver det slet ikke mening at tale om natur, men snarere miljø.

I det senmoderne er der en tendens til kritik af det antropocentriske na-tursyn og til ikke at forstå mennesket som et højere mål for udviklingen, no-


get som Darwin i virkeligheden havde foregrebet. Det sker samtidig med at man erkender at mennesket er blevet den største miljøfaktor og kan risikere at forskubbe balancen med fatale konsekvenser for mennesket. I denne tilstand er forholdet til naturen hverken defineret som vertikalt eller horisontalt. Men-nesket lever i en diffus tilstand, the mesh.

‘Natur’ – hvad er det?Det er hele dette komplekse og dramatiske forløb som er bogens genstands-område. Men først skal vi indkredse hvad vi egentlig forstår ved ‘natur’. Når vi taler om natur, taler vi nemlig om vores syn på natur, vores forhold til den og om hvordan natur kommer til udtryk, og alle disse forestillinger er ikke nød-vendigvis noget vi kan stå inde for mere. At beskæftige sig med natur er at fore-tage vandringer i mentale landskaber. Men hvad forstår vi egentlig ved natur? Læser man f.eks. artiklen om natur i Ordbog over det Danske Sprog, løber man straks ind i en masse fordoblinger som det fremgår af denne lille naturhistorie, skrevet på grundlag af ordbogens artikel om natur:

Derude ligger naturen med dens dyre- og planteverden under åben him-mel (i nogen grad) overladt til sig selv. Vi vender ofte tilbage til naturen. Selvom vi føler os som naturens herrer, følger vi alle naturens luner med stor interesse. Men se, dér kommer han, Frits. Han er lidt et naturbarn, men også en enspændernatur, for han tager ofte ud i naturen hvor han i ensomhed søger naturens inderste væsen; men mens han går der og suger naturindtryk til sig, kommer han til at tænke på sin kæreste. Hun er så naturlig, fornægter aldrig sin natur, men lader ofte naturen løbe af med sig. Hun er nemlig hidsig af natur. Naturens kræfter raser i hende; men hun er også intellektuelt begavet og kan derfor med stor overbevisning afdække en sags natur, hvilket ofte går ud over Frits. Hans tanker glider nu videre til hans arbejdsgiver som bestemt ikke er nogen dyb natur, men helt i strid med medarbejdernes natur presser timeregnskaber, evalu-eringer og anden unatur ned over dem. Hvor er snart deres naturlige rettigheder henne? Det tænker Frits som han går der på skovstien, men nu mærker han naturens nødvendighed i sig og må træde af på naturens vegne.

Den amerikanske filosof og idéhistoriker A.O. Lovejoy opregner et tocifret antal betydninger af ordet natur. Det vigtige er dog ikke hvor mange definitio-ner man kan opregne, men at man forholder sig begrebsanalytisk til ordet. Så den første opgave bliver at arbejde med selve ordet naturs betydning.


Gruppeøvelse 11. Læs den lille historie, og opstil en oversigt over forskellige betydninger af

ordet ‘natur’. Brug gerne Den Danske Ordbog eller Ordbog over det Danske Sprog som en hjælp (begge finder I på ordnet.dk). Ordbog over det Danske Sprog rummer mange teksthenvisninger.

2. I klassen opstiller I en samlet model over naturbegrebets betydninger på baggrund af historien, evt. ordbog og egne opfattelser. Benyt gerne et mindmap.

Skriftlig individuel opgave Skriv en mindre opgave over emnet »Hvad betyder natur for mig?«. Kan bruges senere til en klassesamtale om hvilke betydninger ‘natur’ har. (S. 249 er der to andre skriftlige opgaver til senere i forløbet).

Gruppeøvelse 2 – Krigen mod mågerne (2014) 1. Lyt til P1’s radiofeature Krigen mod mågerne som kan findes på dr.dk/

undervisning (brug dit uni-login, og søg i mediebiblioteket på »Mågekri-gen«).

2. Hvorfor klager borgerne når naturen kommer tæt på dem? 3. Hvad siger featuren Krigen mod mågerne om det senmoderne menneskes

forhold til naturen?

naturhistorier - dansklf.dk · biologi, filosofi og religion. dertil kommer at bogens læsning af...

Documents