side 1

5.5 Ladeskala. (side 84)

∆(t) = deplacement

D.W.(t) = dødvægt

T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt. (t/m))

S(mt/cm) = styrlastighedsmomentet (evt. (mt/m))

KM(m) = metacentrets højde over kølen (KMT)

⊗B(m) = opdriftscentrets afstand fra ⊗ (B er opdriftscenteret)

⊗F(m) = flydecentrets afstand fra ⊗ (F er tyngdepunktet for vandliniearealet)

KB(m) =

5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85)

T/CM(t/cm) = Nedtrygningsvægt. (evt. (t/m))

WL - area(m2) = Vandlinieareal.

MCT(mt/cm) = Styrlastighedsmomentet. (evt. (mt/m))

Wettet surface(m2) = Våd overflade.

KB(m) = Opdriftscenterets højde over kølen.

KMT(m) = Metacenterets højde over kølen.

⊗F(m) = Flydecenterets afstand fra middelspantet.

⊗B(m) = Opdriftscenterets afstand fra middelspantet.

δ = Kassekoefficienten.

2.2 Vægttonnager. (side 24)

L.W. = Lightweight = egenvægt som omfatter vægten af selve skroget med alt tilbehør,

maskineri og udrustning.

D.W. = Deadweight = dødvægt som omfatter vægten af den ombordværende ladning samt

brændstof, vand, strore, besætning o.s.v.

Deplacement(t) = Egenvægt(t) + Dødvægt(t)

2.1 Dybdegang og styrlastighed. (side 23)

dm(m) = middeldybdegangdf(m) = dybdegang forda(m) = dybdegang agter�(m) = Trim

Middeldybdegang.

Trimmet er forskellen mellem dybdgang agter og dybdgang for.

Trimmet regnes for negativ, når da er mindre end df, og skibet siges at ligge på næsen.

df(m) + da(m)

2dm(m) =

side 2

�(m) = da(m) - df(m)

da(m) = �(m) + df(m)

df(m) = da(m) - �(m)

∂�(m) = ∑q(t) • ⊗g(m)

S(mt/cm)

∂dm(m) =∑q(t)

T(t/cm)

Små vægte ∂Δ < 5%

dany(m) = dafør + ∂dm(m) + ½ • ∂�(m)

dfny(m) = dffør + ∂dm(m) - ½ • ∂�(m)

Tilnærmet hvor ⊗F = 0da(m) =dm(m) + ½ • �(m)

df(m) =dm(m) - ½ • �(m)

OBS Enheder

side 3

3.5 Moment. (side 32)

Momentet(mt) = kraften(t) • kraftens arm(m) ( M(mt) = K(t) • a(m) )

3.4 Opdrift. (side 29)

δ, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoefificienten.

Deplacementets rumfang(m3) = δ • L(m) • B(m) • d(m)

3.3 Vægtfylde. (side 28)

δ, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoefificienten.

Vægtfylde(t/m3) =Vægt(t)

Rumfang(m3)

�AP

FP

(m)

df(m)da(m)

dm(m)

3.6 Skibets stilling på vandet. (side 35)

Skibets stilling på vandet angives ved amning.

df(m) + da(m)

2dm(m) =

�(m) = da(m) - df(m)

dμ(m) = dcf = dm(m) + • �(m)⊗F(m)

Lpp(m)

Δ = L.W + D.W

1 metrisk ton = 1000(kg)

1 Engelsk ton = 1016(kg) = 2240(LBS)

q(t) = ϒ (t/m3) • V(m3)

ϒ (t/m3) =q(t)

V(m3)

V(m3) =q(t)

ϒ (t/m3)

ΔL • B • ϒ

d =Δ = ∇ • ϒ = L • B • d • ϒ eller

3.9 Tværskibs metacentrum. (side 38)

Det tværskibs metacentrum er skæringspunktet mellem diamentralplanet og opdriftslinien

ved en meget lille krængning.

Stabilitets moment(mt) = Δ(t) (deplacemenet) • GZ(m) (stabilitetsarmen)

Mt’s højde over kølen hedder KMt

Mt

G

K

Z

B

�

�

side 4

3.8 Tyngdepunktsflytning vægtflytning. (side 37)

Det kan vises, at hvis en vægt q flyttes en vejlængde d, vil skibets tyngdepunkt flytte sig

en vejlængde GG1, som findes ved formlen:

q(t) • d(m)

Δ(t)GG1(m) =

KG1(m) = KG(m) + GG1(m)

3.7 Skibets tyngdepunkt. (side 35)

KG er det samlede tyngdepunkt over kølen.

Mk(mt)

KG(m)Δ(t) =

Mk(mt) = Δ(t) • KG(m) = ∑(q(t) • KG(m))

KG(m) =Mk(mt)

Δ(t)

3.15 Isokline MS/KN-kurver. (side 49)

Isokline MS-kurver er hjælpekurver til at konstruerer en GZ-kurve

GZ(m) = GMt(m) • sin ϕ(°) + MS(m)

GZ(m) = KN(m) - KG(m) • sin ϕ(°)

SM

G ZR

N

B

K

�

�

�

side 5

3.11 Beregning af tværskibs metacenterhøjde. (side 42)

Mt højde over kølen KMt kan udtages af kurver eller tabeller, når man kender skibets mid-

deldybdegang eller deplacement.

GMtKMt

Mt

G

K

KGMk(mt)

Δ(t)KG(m) =

GMt(m) = KMt(m) - KG(m)

3.10 Tværskibs metacenterhøjde. (side 39)

Den lodrette afstand, målt når skibet ligger på ret køl, mellem skibets tyngdepunkt og det

tværskibs metacentrum kaldes den tværskibs metacenterhøjde og betegnes GMt

GMt(m) = KMt(m) - KG(m)

KG(m) = KMt(m) - GMt(m)

KMt(m) = GMt(m) + KG(m)

GMtKMt

Mt

G

K

KG

3.17 Flydende vægte. (side 54)

frie væskeoverflader

Rektangulær tanke

Trekantet tanke

Korrektion for frie væskeoverflader i en GZ- kurve

GZ = MS + GMc sin ϕ

δ(m) = l(m) • b3(m3) • vf(t/m3)

12 • Δ(t)

δ(m) = l(m) • b3(m3) • vf(t/m3)

48 • Δ(t)

b(m) 3

2( )δ(m) = • 2

Tank delt i 2 med langskibs skot

2 tanke, en delt i 2

l(m) • (m) • vf(t/m3)

12 • Δ(t)48 hvis trekantet tank

side 6

GMc = GMt - δ

KGc = KG + δ

F.S.M(mt)

Δ(t)

3.18 Krængningsforsøg. (side 58)

3.19 Rulningsperioder. (side 60)

3.21 Stabilitetskriterier. (side 63)

δ(m) = eller Overflademoment(mt)

Δ(t)

MK + ∑F.S.M(mt)

Δ(t)KGc = OBS! For alle slække tanke

LB

L

B

side 7

5.2 Nedtrykningsvægte. (side 79)

T = Nedtryksningsvægten (t/cm), udtages af skibets ladeskala, og det er det antal tons, der

skal lastes eller losses, for at ændre dm 1 cm eller meter

q(t)

T(t/cm)∂dm(cm) =

5.3 Styrlastighedsmoment. (side 80)

S = Styrlastighedsmomentet (mt/cm), er det moment, der skal til for at ændre styrlas-

tighedern 1 cm.

q(t) • ⊗g(m)

S(mt/cm)∂�(m) = evt. ∂⊗g ved vægtflytning.

5.4 Ind og udtagning af små vægte. (side 82)

T(t/cm) = q(t)

∂dm(cm)

q(t) = ∂dm(cm) • T(t/cm)

∂�(m) • S(mt/cm)

⊗g(m)q(t) =

∂�(m) • S(mt/cm)

q(t)⊗g(m) =

∑q(t)

T(t/cm)∂dm(cm) =

∑q(t) • ⊗g(m)

S(mt/cm)∂�(cm) =

q + ved lastning

q - ved losning

df,1(cm) = df(cm) + ∂dm(cm) - (½ • ∂s(cm))

da,1(cm) = da(cm) + ∂dm(cm) + (½ • ∂s(cm))

⊗g(m) = ½Lpp(m) - APg(m)

df(m) + da(m)

2dm(m) =

Δ(t)

T(t/cm)

S(mt/cm)

Δ, T og S Udtages af ladeskalaen ved hjælp af dm(m) →

∑q(t)

Δ(t)∂Δ(t) = • 100%Ændringen må ikke være større end 5% af deplacementet. =

∂dm(cm) = 0

Vægtflytning

∑q(t) • ∂⊗g(m)

S(mt/cm)∂�(cm) =

∂⊗g + ved flytning agter

∂⊗g - ved flytning agter

6.1 Lasteliniemærker. (side 95)

5.9 Ind- og udtagning af store vægte. (side 88)

⊗g(m) = ½ • Lpp(m) - APg(m)

�(cm) = M⊗(mt) - (Δ(t) • ⊗B(m))S(mt/cm)

Specielle lastelinier

TS = Træ - sommer - lastelinie i saltvand.

TV = Træ - Vinter - lastelinie i saltvand.

TT = Træ - Trope - lastelinie i saltvand.

TVNA = Træ - Vinter - Nord Atlant - lastelinie. < 100m

TF = Træ - Ferskvands - lastelinie.

TTF = Træ - Trope - Ferskvands - lastelinie.

Almindelige lastelinier

S = sommer - lastelinie i saltvand.

V = vinter - lastelinie i saltvand.

T = Trope - lastelinie i saltvand.

VNA = Nordlig Atlanterhavs vinter - lastelinie.

F = Ferskvands - lastelinie.

TF = Trope - Ferskvands - lastelinie.

5.7 Kapasitetsplan. (side 86)

Kapasitetplanen er en tegning af skibet, sædvanligvis både en lodret længdesnit og et eller

flerer vandrette snit. På disse tegninger kan man få oplysninger om de forskellige rums og

tankes beliggenhed.

Max højde(m) = max tryk(t/m3) ⋅ stuvefaktor(m3/t)

Max højde(m) = max tryk(t/m3) / stuvevægtfylde(t/m3)

side 8

AP LPP FP

�������

��

G

B

Lpp(m)

2APg(m) = - ⊗g(m)

side 9

dv(m) = ds(m) - • ds(m)1

48

TTF

TF

T = S + 1/48 * S

F = S + (∆S/40 * TS (nedtrykningsvægten)

540mm

230mm

450mm

300mm

S

V = S - 1/48 * SVNA = V - 0,05 (kund på skibe under 100m

F

TF

D LTS

TS - 1/36 * TS = TV

TS + 1/48 * TS = TT

TVNA

dt(m) = ds(m) + • ds(m)1

48

dvna(m) = dv(m) - 0,05

df(m) = ds +Δ(t)

40 • T • 100

dtf(m) = dt +Δ(t)

40 • T • 100

ds(m)

df(m) = ds(m) + FW.RED.

dtf(m) = dt(m) + FW.RED.

FW.RED. =1,025 - γ

1,025 -1,000

Eks:Fribord sommer = 655(mm)

Dybdgang sommer = 4,98(m)

Δ = 3580(t)

T = 7,25(t/cm)

dt(m) = 4,98(m) + • 4,98(m) = 5,08(m)1

48

dv(m) = 4,98(m) - • 4,98(m) = 4,88(m)1

48

dvna(m) = 4,88(m) - 0,05 = 4,83(m)

df(m) = 4,98 + = 5,10(m)3580(t)

40 • 7,25(t/cm) • 100

dtf(m) = 5,08 + = 5,20(m)3580(t)

40 • 7,25(t/cm) • 100

Bruges til beregning af dybdegang ved store vægte.

Haves: Δ(t) og ⊗M(t)

Ønskes: df(m) og da(m)

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

side 10

γ(t/m3)

1.025(t/m3)

Dybgang korrigeret

for trim

dµ(m) = (aflæst)

T(t/cm) = (aflæst) •

S(mt/cm) = (aflæst) •

⊗B(m) = (aflæs)

⊗F(m) = (aflæs)

KMt(m) = (aflæs)

γ(t/m3)

1.025(t/m3)

�(cm) = (cm) ≈ (m) HUSK!M⊗(mt) - Δ(t) • ⊗B(mt)

S(mt/cm)

½ Lpp(m) + ⊗F(mt)

Lpp(m)df = dµ(m) - • �(m)

½ Lpp(m) - ⊗F(mt)

Lpp(m)da = dµ(m) + • �(m)

Δ(t) ind = Δ(t) • → dµ(m) (nye middeldybdegang)1.025(t/m3)

γγ = Vægtfylde forskellig fra almindeligt saltvand.

KG(m) = ellerMk(mt)

Δ(t)

GMt(m) = KMt(m) - KG(m) eller GMtc(m) = KMt(m) - KGc(m)

KGc(m) =Mk(mt) + F.S.M(mt)

Δ(t)

side 11

Bruges til beregning af dybdegang ved store vægte.

Haves: df og da

Ønskes: Δ(t) og ⊗M(t)

1.

2.

3.

4.

5.

6.

AP

V1

V2

LPP

LOA

FP

Trimkorrektion

�F �

d� dm

M⊗(mt) = ½ • Lpp(m) - Δ(t) • MAP(m)

M⊗(mt) = �(cm) • S(mt/cm) + Δ(t) • ⊗B(m) HUSK! �(cm)

γ(t/m3)

1.025(t/m3)

γ(t/m3)

1.025(t/m3)Δ(t) = (aflæst) •

T(t/cm) = (aflæst) •

S(mt/cm) = (aflæst) •

⊗B(m) = (aflæs)

⊗F(m) = (aflæs)

KMt(m) = (aflæs)

γ(t/m3)

1.025(t/m3)

dm(m) = → ⊗F udtages af ladeskalaendf(m) + da(m)

2

�(m) = da(m) -df(m)

dμ(m) = dm(m) + • �(m) →⊗F(m)

Lpp(m)

Dybgang korrigeret

for trim

10. Frie overfladers moment

Fremgangsmåde til beregning af dybdegang !

1. Start med tomt skib.

2. Udregn Δ2, MK2 og M⊗2

3. Af ∆2 udtages:

7. KG(m) = Mk(mt)

Δ(t)

5. df = dµ(m) - • �(m)½ Lpp(m) + ⊗F(mt)

Lpp(m)

6. da = dµ(m) + • �(m) eller, da(m) = df(m) +�(m)½ Lpp(m) - ⊗F(mt)

Lpp(m)

dμ(m)

S(mt/cm)

⊗F(m)

⊗B(m)

KMt(m)

side 12

4. �(m) =M⊗(mt) - (Δ(t) • ⊗B(mt))

S(mt/cm)

Momentskema Lodret Vandret

Parti Vægt(t) Kg(m) MK(mt) ⊗G(m) M⊗(mt)

GMtc(m) = KMt(m) - KGc(m)

8. GMt(m) = KMt(m) - KG(m)

KGc(m) =Mk(mt) + F.S.M(mt)

Δ(t)

side 13

IMO’s stabilitets kriterier

1. GMt > 0.15(m)

2. θGZMAX > 25° (30°)

3. GZ30-40 > 20 cm

4. E30 > 5.5

5. E30 - 40 > 3.0

6. E40 > 9.0

θ 15° 22,5° 30° 45° 60° 75° 90°

sinθ 0.26 0.38 0.50 0.71 0.87 0.97 1.00

GMt • sinθ 0.10

MS udtaget - 0.03

GZ= GMt • sinθ - MS 0.07

0.1

5

5

0.1

15 3022,5

45 6057.3

75 90

GMt

0.2

0.2

0.3

0.3

0.4

0.4

0.5

0.5 1 = = 0,4363(rad cm)5 • 5

57,3

Fremstilling af GZ-kurve.

GMtc(m) = •q(t) • d(m) Δ(t)

b(mm)

c(mm)

Beregning ved hjælp af trimtabel df og da ved lastning.

1. Find spant (opmål kapasitetsplan) Skib B

2. Find ændringen af dybdegangen ved 50 tons.

3.

∂ ved 2.00(m) + ∂ ved 3.00(m)

2∂df(m) ved 50 tons = eller interpoleres på anden måde.

∂ ved 2.00(m) + ∂ ved 3.00(m)

2∂da(m) ved 50 tons = eller interpoleres på anden måde.

da1(m) = da(m) +∂da(m) • q(t)

50(t)

df1(m) = df(m) +∂da(m) • q(t)

50(t)

side 14

Beregning ved hjælp af trimtabel df og da ved losning.

1. Brug modsat fortegn af dybdegangene.

Krængningsforsøg med lodsnor. ( side 59)

q(t) = Vægt

Δ(t) = Deplacementd(m) = Vejlængde vægten flyttes

b(mm) = Lodsnorc(mm) = Udslag

side 15

Ændring af trim ved flytning af vægte.

GMt2(m) = GMt1(m) - ∂KG(m)

GMt2(m) = GMt1(m) -∑q(t) • (Kg - KG1(m))

Δ2(t)

∂KG = ∑q(t) • ∂Kg

Δ(t)

q(t) • d(m)

Δ(t)

q(t) =

Vægtflytning

GG1(m) =

GG1(m) • Δ(t)

d(m)

Brændstofsforbrug

Forbrug(t) =Dist(sm) • Forbrug/Døgn(t/d)

Fart(kn) • 24

∂dm(cm) = 0

∑q(t) • ∂⊗g(m)

S(mt/cm)∂�(cm) =

∂⊗g + ved flytning agter

∂⊗g - ved flytning agter

ΔL • B • ϒ

d =

Δ = ∇ • ϒ = L • B • d • ϒ

Pram

Vægte ind/ud

Vægteflytning

side 16

Hejsemidler og lossegrej

Taljer og Blokke

n = antal blokskiver der giver udveksling.

n’ = antal blokskiver der giver modstand.

n og n’ er ofte den samme, det er kun hvis der er nogle vejviserblokke at de er forskellig.

K = nødvendige kraft til at løfte byrden

B = byrden

Tæl antal blokke der giver modstand (n’ i tæller), samt antal ender der har fat i byrden (n

i nævner)

Beregning af kraften til at løfte byrden

k =

Husk eventuelt vejviser blokke !

Beregning af byrdens vægt:

B =

Kraner, master, bomme, beslag min. sikkerhedsfaktor 4,5

Tovværk, wire min. sikkerhedsfaktor 5

n’10

B + • B

n

K • n

1 + n’10

Løberblok

fast blok

Løs blok

Løber

fast blok Løberblok

Løs blokLøber

BrudbelastningSikkerhedsfaktor

Max. arbejdsbelastning =

Brudbelastning = Sikkerhedsfaktor • Max. arbejdsbelastning

BrudbelastningMax. arbejdsbelastning

Sikkerhedsfaktor =

side 17

Meteorologi

Temperatur

Celsius → Farenheit

t(f) =t(c) • 9/5 + 32

Farenheit → Celsius

t(c) = (t(f) - 32) • 5/9

Observation af vind

s = Sand vindhastighed i knobf = Skibets fart i knobr = Den relative vindhastighed i knob med vindmålerena = Vinklen om SB eller BB af den relative vindk = skibets St. k. rv.v = Vinklen mellem den sande og den relative kurs

s = √ f² + r² - 2 • f •r • cos a

v = arc cos s² + f² -r²2 • s • f

Sand vind = 180° - v + k Når den relative vind kommer Styrbord ind

Sand vind = 180° + v + k Når den relative vind kommer Bagbord ind

Find dugpunkt og relativ fugtighed.

Psykrometer aflæsning Ttør = 11,5°cTvåd = 9,0°c

2,5°c

1. Gå ind med det våde termometer kolonne → 9,0°c2. Gå ind med forskellen → 2,5°c

7,46,8

3. Gå ind i 0 kolonne med våd termometeret med Absolut fugtighed

= 7,1 → →

7,1 = Damptryg = Absolut fugtighed(g/m3)

7565

70% = Relativ fugtighed (%)

7,07,5

6,07,0

0,10 = = 0,2°0,5 105

0,2° + 6,0° = 6,2° = Dugpunktet

side 18

St. k. rv. = 180°Sejl. fart = 7,8 knobRelative vind om bagbord = 20°Relative vindhastighed = 5,6 knob

s = √ f² + r² - 2 • f •r • cos a

s = √ 7,8² + 5,6² - 2 • 7,8 •5,6 • cos 20° = 3,2 knob

Relative vind retning

Sand vind retning180° + Kurs

Da den relative vind er bagbord ind, fås da

Sand vind retning = 180° + 37° + 180° = 37°

v = arc cos s² + f² -r²2 • s • f

= arc cos = 37°3,2² + 7,8² -5,6²2 • 3,2 • 7,8

Konstruktion af sand vindhastighed og retning (side 119)

Udregning af sand vindhastighed og retning.

Sand vind retning

Relative vind retning

side 19

Beregning af vindhastighed (side 56)

V0 = Overfladevindhastighed i knob.

G = Trykgradienten i hpa pr. breddegrad.

b = Bredden

Hvad er Wind chill (kuldeindeks)?

Svar: Wind chill eller kuldeindeks på dansk er et udtryk for den ”temperatur” ved ganghas-

tighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, når den udsættes for afkøling af vinden.

Hvordan beregnes wind chill (kuldeindeks)?

Den nye formel, der er udledt af canadiske og amerikanske forskere i 2001 ud fra bl.a.

kliniske forsøg på mennesker i en afkølet vindtunnel, samt computersimuleringer, tager i

modsætning til den gamle formel f.eks. hensyn til afstanden fra 1,5 m (typisk hovedhøjde)

til 10 m’s højde (standard vindmålehøjde, hvor vinden er kraftigere). Den formel har dette

udtryk.

TWC = 13,12 + (0,6215 • t) - (13,96 • u0,16) + (0,4867 • t • u0,16)

u vindens hastighed i m/s og t, temperaturen i grader Celcius.

Psykrometer (side 110)

Eks. på bestemmelse af dugpunkt, rel. fugt, abs. fugt

Eks. på vindberegning geostrofisk vindskala metode

Eks. på bestemmelse af vindretning over hhv. land og vand.

Eks. på bestemmelse af skyhøjde ved instabil luft (cumulus skyer)

Hk =120 * (Ttør - Tdug)

side 20

Fronter (side 220)

Varmfront:Varm luft skubber kold luft foran sig. Varmfrontsvejr: Vedvarende regn, silende dagsregn

Koldfront:Kold luft skubber varm luft foran sig. Koldfrontsvejr: Aktiv koldfront: Store temperatur forskelle Skyer: Ci, Cs, As, Ac og Ns Store nedbørsmængder i kraftige byger, måske med hagl, lyn og torden. Vinden springer meget når fronten passerer. Passiv koldfront Små temperatur forskelle Vedvarende regn Okklusionsfront:En varmfront indhentes af en koldfront og de 2 fronter okkluderer til 1 front. Okklusionsfrontvejr: Typisk vedvarende regn, sne eller slud.

Overisning (side 343)

Chill faktor (side

side 21

Skyer

Høje skyer (CH) Cirrus, Ci Cirrustratus, Cs Cirrocumulus, Cc

Mellem høje skyer ( CM) Altostratus, As Altocumulus, Ac

Lave skyer (CL) Stratus, St Nimbostratus, Ns Stratocumulus, Sc Cumulus, Cu Cumulunimbus, Cb

Tåge

Afkølingståge:

Udstrålingståge: Stor udstråling afkøler jorden og derefter luften. Advektionståge: Varm fugtig luft blæser over koldt underlag og køles ned.

Fordampningståge:

Sørøg: Kold luft bløser ud over et koldt hav og tilføres vanddamp.

Fronttåge: Varm regn falder ned i kold luft, dele af regndråberne fordamper, og luften bliver mættet.

side 22

Navigation

Distanse, fart og tid

Dist. = Fart • Tid

Beh.fart = eller sejl.fart =

Tid = eller Tid =

Gyro fartsfejl “δ"

Fart • cos Kurs16 • cos Bredde

δ = -

Retvisende retning = Gyroretning + δ

Gyroretning = Retvisende retning - δ

Omregning fra komma tal til timer og minutter.

Eks. 4,5 timer = 4(t) + (60 • 0,5)(min) = 4(t) 30(min)

Eks. 4,17 timer = 4(t) + (60 • 0,17)(min) = 4(t) 10(min)

Omregning fra timer og minutter til komma tal.

Beh. Dist.Tid

Beh. Dist.Beh. Fart

Sejl. Dist.Tid

Sejl. Dist.Sejl. Fart

OBS!Beh. og Sejl.må aldrig blandes

Beh.Dist. = Beh. Fart • Tid eller logget Dist. = Sejl. Fart • Tid

Eks. 4(t) 30(min) = 4(t) +, (min) = 4,5 timer

Eks. 4(t) 10(min) = 4(t) +, (min) = 4,17 timer

30

60

10

60

OBS! HUSK -

Tiden skal være komma tal f.eks. 1,89 t

side 23

Kursudlednings opgave

St. k. dv. 354°Sejl. fart 12 KnStrøm sætter mod 045°Strøm fart 2,0 knVind V-lig Afdrift 3°Misvisning +3° (Østlig)Deviations Tabel B

St. k. dv. 354°

dv. -3° med fortegn, OBS! altid fra St. k. dv.

St. k. mv. 351°

mv. +3° med fortegn

St. k. rv. 354°

Afdrift 3° Mod læ

Sejl. k. rv. 357°

1. strøm Δ +6° Se tegning

Beh K. rv 003°

Beh. Fart 13,4 (Kn)

N

Sejl. K. rv

R

Beh. K. rv

Strøm2.0 kn

12.0 kn

Vind

1. strøm Δ

1. Afsæt Sejl. K. rv

2. Afsæt strøm fra enden af Sejl. K. rv. vektoren.

3. Tegn linien fra R til enden af Strømvektoren.

Det er den beholdende vektor.

Afdrifts tegning

Beh. fart = 13.4 kn

003°357°

side 24

Kurssætnings opgave

Beh. k. rv. 200°Sejl. fart 8,0 KnStrøm sætter mod rv 340°Strøm fart 1,2 knVind v-lig Afdrift 6°Misvisning -12° (Vestlig)Deviations Tabel C

Beh. k. rv. 200°

2. strøm Δ −5° Se tegning

Sejl. k. rv. 195°

Afdrift 6° mod luvart

St. k. rv. 201°

mv. -12° Modsat fortegn

St. k. mv. 213°

dv. +5° Modsat fortegn, OBS! altid fra St. k. mv.

St. k. dv. 208°

Beh. Fart 7,1 (Kn)

Vind

Afdrifts tegning

N

R

Beh. K. rv

Strøm2.0 kn

Sejl. K. rv

1. Afsæt Beh. K. rv fra punktet R

2. Afsæt strøm fra punktet R

3. Afsæt med en passer fra enden af strøm

vektoren, den sejl. fart, så den skærer

den beh. K. rv. Det er den sejlede vektor.

5°

2. strøm Δ

Beh.fart

Sejl. fart

200°

195°

OBS ! Husk

PASSER

side 25

000350

340

330

320

310

300

290

280

270

260

250

240

230

220

210

200

190 180 170

160

150

140

130

120

110

100090

080

070

060

050

040

030

020

010

TARGET TIME BEARING RANGE Skib B 0120 124° 11sm Skib B 0126 122° 9,4sm

TARGET CPA TCPA BCT BCR COURSE SPEED Skib B 2,4sm 0159 0152 3,3sm 018° 12,5kn

OWN SHIP COURSE 090°SPEED 15kn

P1

P2

0120

0126

0144

0150

0156

0202

0208

6 min

6 min

Q

Skib Bs rigtige kurs og fart

TCPA - CPA

BCT - BCR

Mit skibs kurs -180° og fart

Skib Bs relative kurs

Skib Bs rigtige kurs

Mit skibs kursMit skibs kurs

Skib Bs rigtige kurs parralel forskudt

Plotdiagram

1. Udsæt egets skibs kurs2. Udsæt “P1” → skib Bs 1. plot3. Udsæt “Q”, egets skibs kurs -180° og fart4. Udsæt “P2” → skib Bs 2. plot, efter 6 min.(ved 6. min. plot)5. Tegn en streg fra “Q” til “P2” → andet skib rigtige kurs og fart.6. Udsæt med en passer intavaller af 6min fra “P2” op af skib Bs relative kurs.7. Opmål “CPA”, “TCPA”, “BCT”, “BCR”, Kurs og fart for sk

000350

340

330

320

310

300

290

280

270

260

250

240

230

220

210

200

190 180 170

160

150

140

130

120

110

100090

080

070

060

050040

030

020

010

1

00

2

3

4

5

TARGET TIME BEARING RANGE Skib B 0120 124° 11sm Skib B 0126 122° 9,4sm

TARGET CPA TCPA BCT BCR COURSE SPEED Skib B 2,4sm 0159 0152 3,3sm 018° 12,5kn

OWN SHIP COURSE 090°SPEED 15kn

P1

P2

0120

0126

0144

0150

0156

0202

0208

6 min

6 min

Q

Skib Bs rigtige kurs og fart

TCPA - CPA

BCT - BCR

Mit skibs kurs -180° og fart

Skib Bs relative kurs

Skib Bs rigtige kurs

Mit skibs kursMit skibs kurs

Skib Bs rigtige kurs parralel forskudt

side 26

Kurssætnings opgave

Fra søkort til kompas kurssætning

Beh.k.rv. 243°2. strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen

Sejl.k.rv. 239°Afdrift 6° Mod luvart.

St.k.rv. 245°Mv. -1° Modsat fortegn.

St.k.mv. 246°Dv. +8° Modsat fortegn.

St.k.dv. 238°

Fra søkort til kompas kurssætning med Gyrokompas

Beh.k.rv. 243°2. strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen

Sejl.k.rv. 239°Afdrift 6° Mod luvart.

St.k.rv. 245°δ -1° Modsat fortegn.

St.k.gyro. 246°

Fart • cos Kurs16 • cos Breddeδ = - OBS HUSK -

Fra søkort til kompas Gyro fartsfejl “δ“

Indsættes beholden fart og beholden kurs i formlen.

side 27

Kursudlednings opgave

St.k.dv. 112°Dv. -2° Med fortegn.

St.k.mv. 110°Mv. +3° Med fortegn.

St.k.rv. 113°Afdrift 4° Mod læ.

Sejl.k.rv. 117°1. strøm Δ Se side 23 i formelsamlingen

Beh.k.rv. 120°

Fra kompas til søkort kursudledning

St.k.gyro. 112°δ 1° Med fortegn.

St.k.rv. 113°Afdrift 4° Mod læ.

Sejl.k.rv. 109°1. strøm Δ Se side 24 i formelsamlingen

Beh.k.rv. 246°

Fra kompas til søkort kursudledning med Gyrokompas

Fra kompas til søkort Gyro fartsfejl “δ“

Indsættes sejlede fart og styrede kurs gyro i formlen.

Fart • cos Kurs16 • cos Breddeδ = - OBS HUSK -

side 28

Bestemmelse af deviation !

P.rv. 081°P.dv. 083°

Dv.Mv. -2°Mv. +1°

Dv. -3°

P.rv. 081°P.gyro 080°

Gyro korr. +1°

Bestemmelse af gyrokorrektion !

Evt. også fartsfejl

Fart • cos Kurs16 • cos Bredde

δ = -

Øvrige fejl kan være!

Breddefejl.Indexfejl.Mekanisk fejl.

Gyro korr. +1°δ -1°

Øvrige fejl +2°

Synsvidde (side 110), diagram (side 111)

H = Flammehøjde.h = Øjenhøjde.

Synsvidde(sm) = 2,08 • (√H + √h)

side 29

side 30