neil young - en selvbiografi

Download Neil Young - En selvbiografi

Post on 10-Mar-2016

226 views

Category:

Documents

0 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Neil Young, et ikon i rock- og popkulturens historie, giver i denne længeventede selvbiografi et kalejdoskopisk billede af sit privatliv og sin musikalske karriere, der spænder over årene med bands som Buffalo Springfield, Crosby, Stills, Nash & Young og Crazy Horse. Læseren følger ham fra det snedækkede Ontario til de LSD-spækkede boulevarder i de sene 1960'eres Los Angeles og videre til det uforstyrrede paradis i vore dages Hawaii. Uforbeholden, åndrig og åbenhjertig indtager Neil Youngs memoirer en plads ved siden af Bob Dylans og Keith Richards' klassiske erindringsbøger.

TRANSCRIPT

  • Kapitel 6

    Mort

    Da jeg var 18, kbte jeg Mortimer Hearseburg, eller bare Mort. en rustvogn, Buick 1948, som var til salg hos en lokal bedemand. I avisen havde jeg set en annonce for

    den, s jeg tog hen til et sted, hvor der holdt adskillige rust-vogne parkeret. Jeg tnkte, at en rustvogn ville vre det ideelle kretj for et band, og den kunne omsider erstatte den bil, vi lnte af min mor, rassy. Vi brugte altid en masse tid p at laste og losse hendes lille ensign, en engelsk bil fra Standard Motors. Den var ikke stor nok til bandets grej, men vi fik det lirket ind.

    Her m jeg indskyde, at rassy var den strste sttte til mine musikalske foretagender, troede p mig lige fra begyndelsen og altid stod parat med opmuntring. (I virkeligheden hed hun for resten Edna, men hendes far gav hende klenavnet Rassy). Da

    vi boede i Winnipeg, havde hun stillet sin lille bil til rdighed for alle The Squires job indtil da, givet os lov til at ve i daglig-

    Med Pam Smith ved Falcon Lake, Manitoba, august 1964.

    34

    Indmad_WagingHeavyP_TX.indd 53 17/10/2012 16.34

  • n e i l y o u n g

    54

    stuen i vores lille lejlighed og sgar lnt mig penge til at kbe instrumenter og forstrkere for, hvad min far ngtede p grund af mine rdselsfulde karakterer i skolen. engang tog hun hen til en slgtning med mig og min guitar og forstrker og lod mig spille Malaguea for dem, fordi hun syntes, jeg var s fantastisk. Jeg kendte ikke engang sangen, men jeg elskede at improvisere over akkorder, hvad jeg ans for at vre genialitet.

    Hun blev virkelig sur, da min far ikke hjalp mig med at kbe mine instrumenter. Da min fars bog Neil and Me udkom i 1984, var hendes skepsis ubeskrivelig! Hun kunne finde p at citere

    fra bogen og s tilfje: h, Gudfader, sikke en omgang lort! og bemrke, at han jo ikke havde noget forhold til mig, sam-menlignet med hende, og at han intet havde gjort for at sttte mit liv med musikken.

    Hun tilgav ham aldrig, at han havde forladt os. Det gjorde jeg.

    N, men da jeg nede frem til det sted, hvor rustvognen skulle holde bag et pigtrdshegn, var det et omrde inde bag en port, og derinde holdt to identiske rustvogne. Den eneste egentlige forskel var, at der var blt interir i den ene og vinrdt interir i den anden. Med interir mener jeg fljlsindtrkket bag i rust-vognen. Det udvendige var helt vildt! Klerhjelmen var mindst 20 centimeter hjere end p en normal roadmaster, og den var virkelig lang. Akselafstanden var 4,5 meter. P siden af forskr-men stod navnet Flxible. To eksemplarer af 1948 Buick roadma-ster var blevet ombygget, ja, skrddersyet til rustvogne! Jeg elskede dem.

    Omme bagi var der virkelig knne forhng, og hovedattrak-

    Indmad_WagingHeavyP_TX.indd 54 17/10/2012 16.34

  • S E l v b i o g r a f i

    55

    tionen var fljlsindtrkket og rullegardinerne til at trkke ned,

    og mellem forsdet og det store rum bagi var der en rude til at skyde frem og tilbage. I gulvet var der ruller, s ligkisterne let kunne skubbes ind og ud af bilen via en kmpemssig bagdr. Kunne man forestille sig noget bedre? Perfekt til at rulle for-strkere og grej ind og ud, til at overnatte eller opbevare udstyr i, tnkte jeg ved mig selv. Prisen var 125 dollars per styk.

    De krte godt begge to. (Sdan var det med rustvogne; de var altid i god stand p grund af det, de blev brugt til). Jeg traf

    et valg. Det bl interir var bedst, s den valgte jeg. rassy be-talte regningen. Tak, mor! Jeg kunne nsten ikke tro mit eget held. Jeg var helt oppe og flyve! P det frste job med Mort

    havde jeg det, som om The Squires havde fet en ny identitet. rustvognen tiltrak imponerende megen opmrksomhed, og det har man jo brug for i et band. Nr man kommer ud til et job, er man ndt til at vre cool. Med Mort var vi byens cooleste. Ingen andre havde noget lignende. Intet af, hvad de andre havde, var p hjde med den.

    Pam Smiths far var selvflgelig ikke s overbevist, da jeg trillede op foran deres gadedr i det boligkvarter, hvor de boede. Alle naboerne troede, at der var en, der var dd. Pam var min faste kreste, min frste rigtige forelskelse. Vi kom sammen i et rs tid eller mske lidt kortere, s vidt jeg husker, og det var lang tid for nogle i den alder. For nogen tid siden s jeg et nuti-digt billede af hende, og hun er smuk den dag i dag. P billedet var hun ifrt en flonelsskjorte, der lignede dem, jeg selv elsker

    at g i. Selv efter, at jeg var flyttet fra Winnipeg, blev mine tan-ker ved med at vende tilbage til Pam, og nu og da sendte jeg

    Indmad_WagingHeavyP_TX.indd 55 17/10/2012 16.34

  • n e i l y o u n g

    56

    hende nogle lange, vidtlftige breve, som hun ikke svarede p, sikkert fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. Det korte af det lange er, at hun var min frste virkelige krlighed, min fr-ste partner af den slags, en jeg kunne tale med, s der vil altid vre en varm flelse dr, som man har det med gamle venner. Jeg sender dig gode tanker, Pam.

    I dag ejer jeg en rustvogn, der er identisk med Mort, og som jeg har fet af Taylor Phelps partner, der sagde, at Taylor gerne ville have, jeg fik den, nr han dde. Jeg krte selv Taylor til

    hans begravelse i den bil. Bilen er med i Year of the Horse, en god film om Crazy Horse, som Jim Jarmusch lavede. For mig er den

    film noget ganske srligt, fordi min far er med i den. Jeg el-skede min far, og i den periode begyndte jeg at kunne se, at han ikke var helt sig selv. engang forlod jeg ham p en af etagerne i det hotel i Dublin, hvor vi filmede med Jim, og s for han vild.

    Det var foruroligende. P trods af hvad min mor sagde, vidste jeg, at han var en fin fyr. Han gjorde altid det, han mente, var

    det rigtige for mig. en smuk morgen i 1963 eller 64 holdt Mort ude foran vores

    lejlighed i huset p Grosvenor Avenue 1123 i Winnipeg. Vi pak-kede Mort med alt, hvad vi havde brug for, og s krte vi mod sydst til Fort William, Ontario. Det var vores frste store tur p landevejen, og vores frste natklubjob var p Flamingo Club. Jeg var 18 r. Jeg flte mig som konge over hele verden. (Mort havde otte cylindre p rkke og manuelt gear i tre hastigheder. Mort krte godt, og for at spare benzin plejede jeg at stte den i frigear, nr det gik nedad, men uden at vide, at det forrsagede et undvendigt slid p transmissionen, hvad jeg senere kom til

    Indmad_WagingHeavyP_TX.indd 56 17/10/2012 16.34

  • S E l v b i o g r a f i

    57

    at betale for. Selv dengang var jeg meget energibevidst! Men Mort var selvflgelig et kmpemssigt kretj, ligesom Linc-volt, s egentlig er intet forandret).

    Vi nede Fort William uden problemer, og endelig oprandt den store dag for tre unge mennesker med store jne. Da vi nede frem til Flamingo Club et lyst indrettet spisested i flere

    etager med dansegulv og en lang bar, som de lokale kalder The Flame var vi parat til at spille, og vi spillede tre-fem st per

    aften for vores ugentlige honorar p 325 dollars plus aftensma-den. Den frste aften var vi nervse, men det gik fint.

    Vi spillede seks af ugens dage. Pengene var pragtfulde! Det var flere penge, end jeg nogensinde fr havde tjent, og jeg var

    konge over hele verden. Vi boede p KFUM for en billig penge, s selv med lidt udgifter til mad havde vi en lille fortjeneste. Vi var tre, og vi delte ligeligt. Bill edmundson p trommer og vokal, mig selv p guitar og Ken Koblun p bas. Ken, min klas-sekammerat fra skolen og oprindeligt medlem af The Squires lige fra starten, havde frt dagbog siden vores frste job.

    Flamingo fik os med tiden installeret p Victoria Hotel, og

    jeg skrev en masse sange til vores job der. Vi gjorde et mgtigt nummer ud af Jimmy reed-stilen, fordi jeg elskede Jimmy, og jeg vidste, at den slags musik ville vre helt rigtig til det sted. Jeg skrev et par rhythm & blues-numre i den stil lige med det samme, Find Another Shoulder og Hello Lonely Woman, der p hotellet. Og s skrev jeg en masse flere. En ldre sang, som

    havde samme slags beat, blev genoplivet. Den hed Aint It the Truth. De melodier var alle sammen r&B-baserede, og dem kom vi godt af sted med. Vi spillede ogs Hi-Heel Sneakers og

    Indmad_WagingHeavyP_TX.indd 57 17/10/2012 16.34

  • n e i l y o u n g

    58

    Walkin the Dog og tallse andre af den slags. Der kom mange lokale musikere for at hre os, og den lokale DJ, ray Dee, kom ogs for at hre, hvad vi duede til. ray lavede senere optagelser med os i den canadiske radiostation CJLXs studier og skaffede

    os job der i omrdet. Han var en fantastisk hjlp for The Squires i Fort William med sit tilbud om hjlp og vejledning.

    Vi blev venner med mange af de lokale musikere, og vi hang ud sammen. Danny Hortichuck fra The Bonnevilles var bare n af dem, og ham husker jeg som en virkelig fin fyr. Det at vi ikke

    selv var der fra byen, gavnede os enormt, som jeg havde hbet p. Der er ikke noget som at vre helt fri for forudfattede opfat-telser, man skal leve op eller ned til. I dag er min fortid noget enormt. Alle har en forventning om, hvad jeg burde gre. Der kommer et tidspunkt, hvor den slags begynder at vre i vejen. Forventninger kan sprre for lyset. De kan kaste skygger over fremtiden og gre det vanskeligere at vre fritsvvende og kreativ. I dag er jeg ndt til at genfinde den frihed, hvis jeg vil

    have luft under vingerne. Under alt det spillede vi Farmer John hver aften p Fla-

    mingo Club og satte stedet p den anden ende. Ved at skrive sange om natten og om morgenen og spille adskillige st i klubben hver aften, levede jeg det liv, jeg elskede, og hver dag var en ny chance. Vi havde vldig succes dr og blev bedt om at vende tilbage til en lnforhjelse, nu 350 dollars om ugen. Hver morgen, nr jeg vgnede, var tavlen visket ren. Der blev ikke stillet tyngende forventninger til mig, og ingen historie bandt mig til fortiden.

    O