FRED I AFGHANISTANDANSKE TROPPER HJEM

www.Nejtilkrig.dk

ET FLERTAL AF BEFOLKNINGERNE I USA OG NATO SIGER, STOP KRIGEN.

KRIGEN HAR VÆRET EN KATASTROFE FOR AFGHANERNE

HVAD ER MENINGEN MED KRIGEN?

USA OG NATO HAR TABT KRIGEN EN AFGHANSK FORTÆLLING

CIVIL HJÆLP ER MULIG UDEN MILITÆR TILSTEDEVÆRELSE.

LAD AFGHANERNE BESTEMME SELV

REVOLUTIONEN I EGYPTEN VISER VEJEN.

DANSKE POLITIKERE HAR BLOD PÅ HÆNDERNE. STIL DEM TIL ANSVAR.

STØT VORE SOLDATER – TRÆK DEM HJEM

NEDRUSTNING , VELFÆRD OG JOBS

BLIV AKTIV I NEJ TIL KRIG

NEJ TIL KRIG Kampagneavis 2011

NEJ TIL NATO

NEJ TIL KRIGVi ønsker en aktiv og synlig krigsmodstand på gaden, på skoler og arbejdspladser. Alle kan gøre en forskel. Se mere på bagsiden

Se mere i avisen

NU!

I USA og NATO landene ønsker et markant flertal af befolkningerne at stoppe krigen. Modstanden mod Afghanistan krigen er nu på højde med modstanden mod Irak krigen. Krigen har mistet ethvert formål. USA og NATO møder massiv modstand både militært og civilt. Skandaler om tortur, valgsvindel, korruption, vold mod kvinder mv. ødelægger billedet af ”den gode krig”. Gennem snart ti år har vi fået fortalt, at det går bedre i Afghanistan, hvis bare vi holder ved. Men krigen koster flere og flere tabte og ødelagte liv, og den tynger bud-getterne og ser ud til at fortsætte i

det uendelige. Millioner af mennesker havde baseret deres håb og drømme på Obama. Men Afghanistan krigen er nu også Obamas krig.

Han er direkte ansvarlig for de sidste to års blodige optrapning af krigen.Vi må nu basere vores håb og drømme om en fredelig og global retfærdig verden på ”den anden supermagt” – den magt, som mennesker i fæl-lesskab har, når vi kæmper sammen for fælles mål.Den globale freds- og antikrigs-bevægelse har en stor udfordring i at omsætte krigsmodstanden i be-folkningerne til en mere synlig og aktiv protest og modstand, som kan tvinge USA og NATO til at trække sig ud af Afghanistan.

Her er et lille udpluk af hendes be-retning om sin barndom, som var præget af krig og flugt.”Før jeg startede skole, legede jeg med dukker og levede i en fanta-siverden, hvor alle var glade, ogmine børn (dukker) legede udenfor og tog i skole og havde et rigtigt hus og nok mad! Men da jeg startede i skole, havde vi næsten hver dag en time, hvor vi lærte at genkende de forskellige slags bomber og miner, som kunne være skjult i en dukke, en blyant, eller andre steder. Derfor skulle vi passe på, for de kunne dræbe eller såre mennesker.

Jeg havde for det meste mareridt om natten, og sommetider havde jeg et så levende mareridt: ”Jeg sidder midt i krigen, og raketterne rammer ved siden af mig. Jeg ser en mand, som bløder og beder om hjælp, og da jeg rører manden for at hjælpe ham, så skriger min lærer og siger, at der er gemt en mine i ham. Men man-den smiler og BANG!”. Jeg plejede at skrige om natten efter dette mareridt, for jeg kunne ikke tro på, at jeg stadig levede, og det bare var et mareridt. Min mor eller en af mine søskende sov altid ved siden af mig, for at jeg kunne mærke, at jeg stadig levede, og det bare var et mareridt.I Danmark har jeg fået lov til at ud-danne mig. Her har jeg ikke mere fryg-ten for raketter, bomber, og de sorte mænd. Men jeg har stadig den frygt, som jeg havde i Iran for at blive ud-

vist. Og jeg føler mig stadig ikke tryg ved politi og offentlige myndigheder, for jeg har mest oplevet dem som uretfærdige, utroværdige og brutale mennesker. Jeg ønsker at kæmpe for at ende denne afghanske tragedie. Afghanerne er blot et uheldigt folk, som stormagterne har brugt som legetøj”. Læs hele Zohrehs beretning: ”Overlevelsen fra det sorte hul” på www.nejtilkrig.dk

I dag ønsker det store flertal af af-ghanerne, at de fremmede tropper skal rejse hjem. Kun et fåtal har inter-esse i, at krigen fortsætter. Det er dem, som har fået gode jobs eller positioner, hvor de kan berige sig på kor-ruption og b i s t a n d -smidler.Alle de mange smukke hensigter om kvindefrigørelse, demokrati, udvikling m.m. har vist sig at være tom retorik. Fra 2001-’05 havde USA og NATO alle muligheder for at realisere de smukke hensigter. Men USA og NATO allierede sig med de mest reaktionære og kor-rupte krigsherrer i Nord, som nu også dominerer det afghanske parlament. Og de hjalp den loyale Kazai til at blive valgt som præsident. Kazai har givet plads til narkobaroner og mere korruption og til muligheden for, at et fåtal kan berige sig selv på narko og

bistandsmidler. Det var ikke, hvad af-ghanerne håbede på. I dag – 10 år efter – lever halvdelen af afghanerne i dyb fattigdom. Det be-

tyder, at de ikke har mad nok, ikke har adgang til rent vand, el, l æ g e h j æ l p eller en sik-ker bolig. Ar-bejdsløshed-en er enorm,

og gennemsnitslevealderen er ca. 40 år. Der lever omkring 5 millioner hjemvendte flygtninge under usle vilkår, mens ca. 3 millioner stadig lever som flygtninge i Iran og Pak-istan.Dertil kommer sikkerheden. Af-ghanistan er et militariseret og brutalt samfund pga. af mange års besættelse og borgerkrig. I snart to generationer er Af-ghanistans børn vokset op med krig som hverdag.

Samlet set er der bevilget mange penge til civile formål og udvikling gennem de sidste 10 år. Det har dog haft minimal betydning for almindelige af-ghaneres liv. Hvis man bor i en af de større byer, vil der måske være adgang til skole og læge-hjælp. Men 80% af afghanerne bor i små isole-rede landsbyer, og her er forholdene kun blevet værre. En stor del af pengene til civile formål er aldrig nået ud til afghanerne. I stedet er de gået til korruption og tårnhøje lønninger til NGO´ere og private sikkerhedsfirmaer. Endelig er der brugt ni gange flere penge til militære formål. USA og NATO siger, at den militære indsats er nødvendig for at skabe sikkerhed, som igen er nødvendig for at lave civil genopbygning. Men det er helt forkert. Den danske nødhjælpsor-ganisation DACAAR har arbejdet med

udvikling i Afghanistan de sidste 25 år og gør det stadig.

De samarbejder med lokale folk om lokale opgaver uden militær beskyttelse. Dette er blot et eksempel af mange, som viser, det er muligt at yde civil og humanitær støtte til afghanerne.

www.dacaar.org. www.afghanistansboern.wordpress.com

NEJ TIL KRG - KAMPAGNEAVIS 2011NEJTILKRIG.DK1

ET FLERTAL AF BEFOLKNINGERNE I USA OG NATO SIGER, STOP KRIGEN

ZOHREH FAIZI ER 22 ÅR, FØDT I KABUL, FLYGTNING I IRAN OG HAR NU OPHOLDSTILLADELSE I DANMARK.

CIVIL HJÆLP ER MULIG UDEN MILITÆR TILSTEDEVÆRELSE

KRIGEN HAR VÆRET EN KATASTROFE FOR AFGHANERNE

NEJ TIL KRG - KAMPAGNEAVIS 2011NEJTILKRIG.DK2

I 2008 blev det klart for USA og NATO, at de var ved at miste kontrollen over Afghanistan. De valgte at sætte hårdt mod hårdt og sende flere soldater til Afghanistan og udvide krigen til Pakistan. Selvom der i 2009 blev sendt mange flere soldater til Afghanistan, og selvom Obama fastslår, at Afghani-stan krigen er en nødvendig krig, så fortsætter den militære nedtur sam-

tidig med, at krigsmodstanden vokser.For at vinde tid åbnede USA og NATO debatten om en

exit-strategi og inviterede Taliban til forhandling. Det skete samtidig med, at der blev sendt 30.000 soldater mere afsted og forsøgt en ny offensiv. Den mislykkes, hvorefter

USA og NATO opgav at

kontrollere landområderne og trak sig tilbage til de største byer.Alligevel taler regeringen om, hvor godt det går i Afghanistan. Enten aner den ikke, hvad den taler om, eller også lyver den.USA og NATO har erkendt, de aldrig kan vinde krigen. Når de alligevel fortsætter krigen, skyldes det et øn-ske om at trække sig ud med æren i behold og sikre sig kontrol over Afghanistan. De siger, at tilbaget-rækningen starter i 2011 og er slut i udgangen af 2014. Så vil arbejdet med at uddanne afghansk politik og militær være gjort færdigt. Det bety-der, at krigen fortsætter tre år mere.Det er topmålet af kynisme at sende soldater af sted til en håbløs og me-ningsløs krig – ligesom det er uac-ceptabelt at ofre endnu flere civile afghaneres liv.

USA OG NATO HAR TABT KRIGEN.

De sidste måneder har unge nordafri-kanere og arabere gjort oprør mod undertrykkelse og fattigdom. Oprøret breder sig som en steppebrand, og indtil nu har folkelige revolutioner fjernet både Tunesiens og Egyptens diktatorer. Revolutionerne har åbent muligheden for, at frihed, demokra-ti og social retfærdighed kan blive virkeligheden for millioner af men-nesker. Oprøret ulmer i hele Nordafri-ka og Mellemøsten og inspirerer også iranerne. Da USA under Bush startede ”krigen mod terror” og krigene mod Afghanistan og Irak, blev det begrun-det med ønsket om at fjerne Taliban og Saddam Hussein fra magten og si-kre frihed, demokrati og udvikling. Krigsmodstandere verden over pro-testerede og påpegede, at frihed, demokrati og udvikling vokser ud af befolkningernes egne ønsker og ak-

tiviteter – ikke ud af et geværløb. Oprøret i Nordafrika og Mellemøsten viser, at en demokratisk og social ret-færdig verden er mulig, når den byg-ger på befolkningens frie og aktive deltagelse. Det er også den vej, irakerne og af-ghanerne må gå. Krig og besættelse er den største hindring for, at de selv kan bestemme over deres land og de-res fremtid.Når præsidenter, regeringsledere og udenrigsministre i USA, EU og NATO udtrykker bekymring for ”stabiliteten” i Nordafrika og Mellemøsten, er det reelt deres ”kontrol” med området, de bekymrer sig om. Med præcis samme argumenter for-længede de Irak krigen og nu Afghani-stan krigen for efterfølgende at kunne sikre sig kontrollen med landet.

Fra starten fremstod krigen som en god krig, der skulle fange Osama Bin Laden og hans ter-

rornetværk, befri Afghani-stans kvinder for Talibans undertrykkelse og sikre demokrati og udvikling. I

dag ligner det mere et fat-amorgana.Hvis der var noget om

snakken, så er der intet til-bage af det, som mange

afghanere håbede på, som mange i vesten troede på, og

som unge soldater troede, de kæmpede for, og mange er døde for.

USA og NATO har fejlet på alle punk-ter; Osama Bin Laden er stadig på fri fod;

Al-Qaida betyder ikke noget i Afghani-stan, men den globale terrorisme er vokset, netop på grund af krigene; Kvin-dernes vilkår er endnu værre som følge af krigen og alliancen med krigsherrerne i Nord, som er lige så kvindeundertryk-kende og udemokratiske som Taliban.

Når USA og NATO fortsætter krigen, er det for at sikre deres geopolitiske in-teresser i Asien. Planen er at uddanne afghansk politik og militær, som skal overtage kontrollen med landet og sikre Karzais regime. Om få år vil de erklære ”arbejdet gjort færdigt”, ligesom det er sket i Irak. Derefter vil USA og NATO krybe ind i de 48 permanente baser, som de har sikret sig ret til. USA og NATO vil så have kontrol, men ikke ansvar for

Afghanistan. De vil bedre kunne kon-trollere regionens øvrige stormagter: Kina, Indien, Pakistan, Rusland og Iran. De vil kunne kontrollere olieledningen, som nu er bygget gennem Afghanistan, og de vil kunne udnytte de nyfundne råstoffer og mineraler i Afghanistan.

REVOLUTIONEN I EGYPTEN VISER VEJEN

HVAD ER MENINGEN MED KRIGEN I AFGHANISTAN?

NEJ TIL NATO

NEJ TIL KRIG

I efteråret 2010 fortalte journalisten Kirsten Larsen på P1 om en ny stor interviewundersøgelse, som dokumenterede det, som mange uafhængige Af-ghanistan kendere længe har sagt: Afghanerne er trætte af voksende arbejdsløshed og fattigdom, trætte af at blive bombet, fængslet, tortureret og yd-myget. Afghanerne vil ikke finde sig i, at en bestemt levemåde trækkes ned over hovederne på dem, de vil have ret til at bestemme i deres eget land, og de vil have de fremmede tropper ud.Dette gælder 90-95 % af befolkningen, uanset hvilket samfundslag, de kommer fra. De sidste 5-10% har profiteret af krigen.Hvad så når USA og NATO styrkerne trækkes ud, spørger mange med rette. Det er naturligvis svært at svare på. Alligevel er det en forudsætning for at freden kan få en chance.

For de krigstrætte afghanere vil det sandsynligvis blive oplevet som en lettelse at være fri for bombe-togter og natlige raids. Krigsherrer, lokale militser og Taliban vil måske starte en ny borgerkrig med hjælp fra deres venner i nabolandene. Eller også vil de sætte sig sammen og lave en aftale om at dele

magten. Men det afghanske folk vil kunne sætte sig sammen og snakke om, hvordan deres fremtid skal forme sig. Det afgør de suverænt. Det skal være deres valg. USA og NATO skal betale for det, de har ødelagt og hjælpe med genopbygning og udvikling.

LAD AFGHANERNE BESTEMME SELV

NEJ TIL KRG - KAMPAGNEAVIS 2011NEJTILKRIG.DK 3

Et meget stort flertal i Folketinget har stået bag beslutningen om at sende danske soldater i krig i Af-ghanistan. Meget få politikere og et mindretal af be-folkningen var imod Afghanistan krigen. På grund af udviklingen i Afghanistan, store danske tab og en mere kritisk presse, ønsker et flertal nu de danske tropper hjem. ”Danmarks forsvarslinje ligger i Helmand”, påstod Søren Gade som et ekko af Obama. Samme toner ly-der fra Gitte Lillelund Beck. Det forholder sig faktisk lige modsat. Vores deltagelse i Afghanistan krigen er

netop med til at gøre os til mål for eventuelle terror-ister. Men truslen kommer ikke fra Afghanistan, hvor Al-Qaida ikke længere spiller nogen rolle.Danmark har nu deltaget i to mislykkede krige – Irak krigen og Afghanistan krigen. Regeringen og de politikere, som har stemt for disse krige, skal stilles til ansvar for konsekvenserne af krigene. Irak krigen blev startet på løgne, men hvad med Afghanistan krigen? Vi vil have en uvildig undersøgelse af grun-dlaget for alle beslutningerne om at gå i krig. Vi må også have en uvildig undersøgelse af, om Danmark

har medvirket til tortur og krænkelser af mennesker-ettighederne ved at deltage i krigen.

Når formålet med krigen er smuldret, hvorfor så sætte flere danske soldaters liv på spil i Afghanistan? 40 danske soldater er dræbt i Afghanistan og mange flere invalideret på krop og sjæl.

Vi beklager tabet af hvert eneste liv. Det er en per-sonlig tragedie for soldaten og dennes nærmeste. De danske soldater i Afghanistan er fanget i en umu-lig mission. Som redskaber for regeringens krig-spolitik kommer soldaterne til at dræbe og lemlæste civile mænd, kvinder og børn..Der er i både Irak og Afghanistan brugt ulovlige våben, angrebet civile mål og systematisk brugt tor-tur. Som følge af Danmarks deltagelse i disse krige og den måde dansk militær og vore allierede agerer i krigen, kommer danske soldater dermed til at bane vejen for, deltage i, eller måske selv begå, krigsfor-brydelser.

Ansvaret for, at unge danske soldater dræber og bliver dræbt, hviler på regeringen og på hver enkelt af de politikere, som har stemt for krigene.Dernæst ligger ansvaret hos militæret, som udsted-er ordrer og retningslinjer for krigsførelsen.Endelig har den enkelte soldat selvfølgelig et per-sonligt ansvar. Ingen er tvunget til at tage til Af-ghanistan. Vi opfordrer soldaterne at blive hjemme og gøre en forskel med fredelige midler.

Danmark bruger årligt 20-25 mia. kr. på forsvaret og kri-gen i Afghanistan. Pengene i forsvarsbudgettet kan bruges meget bedre på velfærd og jobs i Danmark og hjælp til de millioner af irakiske og afghan-ske flygtninge, som vores krige har skabt. Danmark står ikke overfor nogen militær trus-

sel. Det har vi ikke gjort i 20 år. Hvorfor skal vi så opruste, som EU og NATO pålægger os? Hvorfor skal vi have nye kampfly? Og hvorfor skal vi kunne sende 2000 soldater ud i verden, som partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om? Forsvarsforliget fortsæt-ter den aktivistiske og kriger-

iske udenrigspolitik, som Irak og Afghanistan krigen er et udtryk for. Regeringen har allerede luftet planer om at sende danske soldater til Afri-ka for at ”stabilisere” regionen og bekæmpe terroristerne. To mislykkede krigseventyr må være nok.

DANSKE POLITIKERE HAR BLOD PÅ HÆNDERNE. STIL DEM TIL ANSVAR.

STØT VORE SOLDATER – TRÆK DEM HJEM.

NEDRUSTNING OG FRED - VELFÆRD OG JOBS TIL ALLE

fred.dk Kunstnerforfred.dk Kvindefredsliga.dk Fredsakadamiet.dk fred.dk /mnf Danmarksfredsraad.dk danmarkforfred.dk

www.Nejtilkrig.dk

SØG>>NEJ TIL KRIG - HUSK ALLE KRIGENS OFRE <<

SØG>>STØT VORES SOLDATER - TRÆK DEM HJEM <<

SØG>>HENT SOLDATERNE HJEM <<

NEJTILKRIG.dk

NEJ TIL KRIGS Kampagneavis 201115.000 EKSEMPLARER

REDAKTIONSGRUPPE: Peter Schjerning, Carsten Andersen og Lene Junker

MELD DIG IND I NEJ TIL KRIG:Send en mail til kontakt@nejtilkrig.dk STØT NEJ TIL KRIG ØKONOMISK:Indsæt et beløb på 1551-10014905

KORREKTUR: Nicola WeeksLAYOUT: Hans Chr. Nielsen – hans@snah.dk