Néné La Beet, 54 årSå, IKKE en digital indfødt altså!

Uddannet bibliotekar

Betydelig arbejdserfaring på lederniveau, især fra underholdningsbranchen

Freelancer som tekstforfatter, oversætter, web “expert” i 10 år+

Forbundet til Internettet med en slags navlestreng siden 1995

Dansker, gift med en englænder, der p.t. arbejder i Schweiz, to sønner på 25 og 12.

Hvad er en “digital indfødt”?

Digitale indfødte skal ses i modsætning til digitale immigranter. Sidstnævnte er os her i lokalet.

Begreberne blev lanceret af Marc Prensky (f. 1946) i 2001 i bogen Digital Natives, Digital Immigrants, som affødte en hidsig debat, der stadig pågår i dag.

Der kan lægges meget ned i sådan et begreb. Jeg foreslår, at vi nøjes med at sige, at digitale indfødte er dem, der aldrig har prøvet et liv uden internet.

“Digitale indfødte er naturligt innovative, udtryksfulde og undersøgende.” *

“Digitale indfødte er overfladiske, bliver hurtigt stressede og kan ikke koncentrere sig.” **

Der siges meget om børn

* Citat fra Don Tapscott. Han er på Top 50 Business Thinkers liste for 2011.** Citat fra næsten en hvilken som helst avis i den vestlige verden

1

2

3

Nye og gamle teorier om læring, netværk m.m.

Hvor gode er I selv til at søge, finde og verificere indhold på nettet?

Sociale medier og spil

Integration af nettet i den daglige undervisning?

Skal vi have mere hardware? Tablets?

Den digitale kløft. Digital dannelse ER skolens ansvar.

Jeg vil berøre disse emner

Fremtidens analfabeter er ikke

dem, der ikke kan læse og skrive - det er dem,

der ikke kan lære, aflære og genlære.

ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER

Blooms taksonomiKendskab

Forståelse

Anvendelse

Analyse

Syntese

Vurdering

At huske

At forstå

At bruge (anvende)

At analysere

At vurdere

At skabe

BLOOM, 1956 KRATWOHL/ANDERSON, 2001

Mega trends

Det lange liv

Opfindsomhed

Ignorance

Intelligente systemer

Mind/body hacking

ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014

ANNE SKARE & HENRIK GOOD HOVGAARD, FUTURE NAVIGATOR, 2014

1992

DUNBAR TALLET

OVERFLADISKE BEKENDTSKABER1973

9%9%

42%

40%

traditionelle brugere netværkerespillere producenter

* DISSE TAL ER FRA 2011, ANTOINE VAN DEN BEEMT

HVAD LAVER DE? (I FRITIDEN)

Søg og du skal finde

Googles algoritmer ➜ Kunstig Intelligens

Stil et spørgsmål ➜ Få et svar. Ét svar.

Viden er det bedste grundlag for at skaffe sig mere viden. Det kan svare sig at bruge fem minutter på at læse en Wikipedia-artikel om et nyt emne, inden man søger.

Troværdighed...Hvordan kan man vide, om et medie er troværdigt?

Baggrundsviden er også her en nødvendighed

Brug tid på at diskutere det her med børnene.

Hvilke signaler sender en troværdig/utroværdig side (måske)?

Farver, typografi, ordvalg, stavning, KILDER

ÄÃ9Fì_±ü„◊x g¯‹3Wéª4Å#∑Ö¶f)"#›ìDe˛rÙÒ–í∞∏zY47m˙Pk4S…B\y#,çN¨qM#ñª¬ Í#ÌÓ´&Ï# mï«dr{ŸÙç%Õ…ÂÕ‰⁄ûY„ôÊ∏i:2©#]*Ì?ô∂€tG@«nkV•»z=5‹≥4ä◊#ë´§Ò’ïbÆãI€˜®°ÍŒÌˆ#À_2ı®ì“6¥µW·Ë‰åÛWÖ©§(àÜ'o0ë<}#^›∫o∂Ä—¯∂"æ“˘®¡é±äsV‘ˆ®ZëÊxÏŒ≠$†<ùY{ÿˆünπ‹œˆó$Ωåÿ”~¥?2ˆôX◊¡´LO|UyDêÂr¯^"Ãk.Z¯v•Ls¨äÙìyj>·◊cG#f›ÕC¸+,|Úû˙£GR’…∆◊ô˘í˜ñ£πÍ|u»Jâ#{x5#É@#4–ˇJ?Ô<óˇQ˝3Øw¸?ıÆ~UÌ8Á‰èIÂ/¥ü®ñ3ºß#≈±ñ‰d«fiûÒÌWäFB˘F€kÍ*ÊEƒ·´9®¸≈#>iñ„<nZµÓMŸ6‚XèiGR#Ƶgq≥w"∑LK1í≥ô'B£˜H¿3Ö#}œÄkœª''Ç=]Ëw#≥ã„Qq‹‹¨g€‚`ên≠# òıåêkï™ör⁄zÕef¬LŸq÷yG#Ì•Ê-⁄RΩ»‰Ç£√Ø‹÷¢ø(Ï6]´Wï^“bÙ≥[ÆñnMÊŸ$v(_ò#bï«-¶+qå¢<’ÍG•i»&»O¡Ôì(øF]∑flúÎ~Œß-*e‘h£z.õO ⁄´-+TïHû# ˆ21S˝—ØJx)&õOq®}ôY◊◊ˇOÄb7À(m∫oº2Ù˚ö>¡Ë#ˇ◊_ÿß®ø£Yèƒe––Øÿßß_£Xƒb–#ÄÒ˜(˚*S‰˛ßÊyƒû†=zv≥?g∏ñh—⁄uˇçĨ˚êøCÔugiµ“^åØ#√ˇR˛ #zëÃ◊ëQı#cµXƒ†¥í”ñ£\G‹[åÓ‡wm€”UV⁄T!\∆§◊˚8–‡¸ÑÚøœ,~K(jµ:∂&®Sk#∂)&mÆêÓ¿ˆ∞€°:ØtÀ;©°Q>Œ<g‘xÌc∆cÍfiUZÙ≥úÌZ24qUò,ØJæÑ}ïÉ'sÜP~C´+m*ïÔj»^[ˆg√sú+ÇRÊÊùårOÒçM'¯òÚÎU-¯¬Ù_Çf;∑vfiÕÀπqU˙ìßòàÃ}ê·œz{à‡˘/S°jÿÀ≤^«]éí"4R+!à«ÒùÆ#æUª∑#›ÛçW∫íïK;±ki^©ˆ•Îç_R„¥≥˘∂ å„î±ÜhÑd†[øD#›‹:jŒ#hÔ#´≈> œ∆∏>gÜ… R¯ ¡-xÌæ<†ÑIƒßÀ¯ñfl¥9=w:¿Ì< U3ΩEaï≠Ñ?˚Y„xûWä~l-'&≈#Paå#à$YíuúÉe˚»)∂€Øèé≤e09∂ÍS‰˚‰$ähO©,#ôHÌ˙§Ï¶Õ∑∆ÏH’»sf—¡æŒı∏ff,»ŒíÆ+#àô> Ô8ROõ∏ï∂2o·◊∑Â:«—≤Úπô%¿qË/†ø©˘Ñfl_·Âô#»Ïjäü#⁄e=ü·eÔˇ „Ó¯xk+f6Ík◊ÈCí£kcá∑#ïÂÌ;…T£l}ù#†©ÚGˇCΩaªáÃØcbg±Ü¥Õ—L#@éA∑±‘#èòË#[b≤ññ(¨„üÃ≠m#ꌡè∞ë˝Õe+îàπÍó#∆µ¸g.é[ˇy˙≈Í –ÓΩ;ëX#≥¶Öâ#Õ=3≈Å6&flzO›ÒH+øû√Ÿ˜∞Ωwfl«@^Úˆ◊=Sê„ò´u‹πéï€1≠^˜ ùÑMª4goü6Äéı‘·º„“Ó#5∏‡∑s/#C5e‹"CEƒî‘7wÄë•sπˆ.© zsU–æ]¿≠Úlµl≈Gê¡Z≠Y™/¿0Udë˚À0'b¿ÖÌ‹t€€æÄ≠üDTc®—Éì‰kOB≈€qd!;Y_(≈√≥7ºåÖî∞o§wPÈËÊIËMè»ÛåŒFΩöv)ÿ[R3+ΩÄ ≤ï##tA»EÔáp$Gëq|v#¬fyvB(ÚQYéj·dï&Ii¡èi&#ƒ}ÌÃR+øÉ∞Î◊@6∆qy~¶˙÷#PÚy%…„Ñx…2MZ4YV#å∆˝˚B˚w{€ª˜Î®®˛ûwI$–zìô¯àḇ*Jœ9∫#?k#¬4ÄÖ€∑gS•Q%€ä±Ö‡qˆ≥6ÛÛ•{å˘<ÄQaÀyÑÜ#øDt◊;ô˛“Ô‰ó±ôÙfl≠#ÃΩ¶1<UÇK6dXkBç$“πÌTD≥Ú5Ö#6£VÎ=ϧ¢õ{äø#O¨ŒCöÕ Ec<Í*â#∏⁄ª«[`zè0wLG˜⁄ÏÛ:ŸÀ¶N™÷fl<‰æ/¸~_C9⁄/ÓVÛˇÏŸ˘V

Sammenfald Sammenhæng⇏

Causation ≠ Correlation

Sociale medier

Meget mere end Facebook - især for børnene

Snapchat, mobile spil (pt. Flappy Birds)

Vine, Instagram, Pinterest, Twitter...

Gaming/Skype

E-mail? Hvad skal jeg bruge det til?

FarezonerMobning og drilleri - Ikke Fodre Trolden!

Nultolerance - Men fortsætter det alligevel, skal der sættes hårdt ind. Blokering, sletning, opringning til forældre, møder, samtaler i klassen. Men husk - mobberen er ofte selv et offer!

Falske venner - sund fornuft er det, der du’r, også her. Som IRL skal de ikke mødes med folk, de ikke kender, uden at have klare aftaler med forældrene forinden. MEN - vi skal også huske, at det store flertal af online kontakter er fuldstændig harmløse eller endda fordelagtige.

Hvad kan man stole på. Forældrene skal lære børnene, hvad og hvem man kan stole på og hvordan man ser forskel. Som det altid har været, er den slags forældrenes ansvar. Men derfor kan man jo godt hjælpe til som lærer...

Løgn og latin

Brug eksempler fra jeres egen Facebook-strøm til at vise ungerne, hvor meget sludder og vrøvl, der kolporteres på nettet og giv dem redskaber til at gennemskue det.

Kopier ordlyden og smid den i Google!

Søg efter den på hoax-slayer.com eller på snopes.com

UlovlighederVi hader nok alle de rigide regler fra Copydan. Men vi skal overholde loven. Det skal børnene også, når de skriver opgaver.

Jeg finder selv rettighedshavernes adfærd over for brugerne drakonisk og latterlig. Men ulovlige downloads og brug af billeder/musik/video er altså stadig - ulovligt.

Vi har pligt til at forklare børnene om immaterielle rettigheder. Vi kan fx forklare dem om Creative Commons, som er det “nye”, forenklede rettighedssystem mange forskere og kunstmuseer fx forsøger at arbejde med.

Lad børnene tildele deres egne

produktioner CC-licenser

Udstyr, så lærerens laptop altid kan vises på væggen/whiteboardet. Der skal ikke “rigges til” hver gang.

Vær konkret. Kommer I til at tale om Yahya Hassan og hans særprægede oplæsning?

Vis en oplæsning

Kommer I til at tale om Helle Thornings selfie?

Vis et andet billede fra samme begivenhed. Men vis måske også en ældre selfie!

Integration i dagligdagen

Samarbejde

Google Docs Drive er et velfungerende samarbejdsværktøj, som kan bruges af alle, uanset hvilken maskine de har derhjemme.

Der kan også chattes og holdes videokonference samt skærmdeles. (G+ Hangouts)

Redskaber specielt til skolebrug er på vej. Indtil da er Google at foretrække frem for Facebook.

Wikipedia Wikipedia kan ikke være den ENESTE kilde til hjemmearbejde (fra ca. femte klasse og op).

Men Wikipedia kan ofte være en kilde til kilder

Og ved at forklare, hvordan Wikipedia fungerer, kan vi lære vores børn en masse om kildekritik, og hvorfor det er vigtigere end nogensinde før.

En dansk undersøgelse* har for nylig påvist at CIAs Factbook har talløse fejl i dens oplysninger om Danmark.

Ved I forresten selv, hvordan Wikipedia fungerer?

* I P1 PROGRAMMET DETEKTOR

Hardware?Hvad er skolens politik?

Hvis man enten kan etablere trådløs adgang til projektor eller har et langt kabel liggende i klassen, vil alle kunne blive koblet op og på egen computer vise, hvad de gør, når de fx foretager en søgning.

Med en ganske lille smule teknisk snilde og nogle ekstra kabler kan dette også gøres med tablets og smartphones. De er dyre, men kan ligge i en aflåst skuffe i klasselokalet.

Den digitale kløftligner alle de andre kløfter i samfundet - desværre

det er ikke nok at have en computer

man skal også vide at tilgå de ressourcer, den tilbyder

alle danskere kan gå på biblioteket, men de gør det ikke

Grundliggende digitale færdigheder, såsom effektiv søgning, verifikation og kildekritiske redskaber skal derfor læres i skolen.

Hvad med programmering? Hvad synes I?

HVIS I VIL VIDE MERE...

!

Så kan jeg lægge disse slides på Slideshare og sende link. Jeg sender også gerne links til den forskning og de undersøgelser, jeg har nævnt.

Skriv til nene@labeet.dk