Charlotte Stenbæk Hansen, 252341 * Kawthar Abdullah Manshad, 252830 * Majbritt Stubkjær Jensen, 252363 RHS16A

Vejleder: Srirajan Sugathevan Januar 2020 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University Colleges side, og forfatternes synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Ba-chelorprojektet eller uddrag herfra må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

Set ud fra socialrådgiverens og borgerens perspektiv From the social workers’ and citizens’ perspective

1

Resume

Vores undersøgelses- og evalueringsprojekt af EXITprogrammet (EXIT) udspringer af en interesse i

at undersøge EXIT og dets virkning samt betydning for borgerne. Interessen opstod på baggrund af

vores modul 10 projekt, hvor vi undersøgte God Løsladelse (GL) og kunne konstatere, at der er til-

fælde, hvor GL ikke virker efter hensigten. Derudover har vi gennem uddannelsen fået interesse for

lige netop denne målgruppe. Vi fandt det derfor interessant at undersøge, hvad der kendetegner soci-

alrådgiverens rolle i EXIT, og hvilken betydning socialrådgiverens rolle i EXIT har for kandidaterne,

samt hvilke udfordringer, der er forbundet med EXIT. Vi har indsamlet vores empiri gennem kvali-

tative interviews, kvantitative data og sekundær litteratur. Vores undersøgelse tager udgangspunkt i

et fænomenologisk videnskabsteoretisk perspektiv, fordi vi har studeret vores informanters subjektive

erfaringer og holdninger til EXIT, imens vores evaluering er baseret på et hermeneutisk videnskabs-

teoretisk perspektiv, da vi har analyseret og fortolket vores indsamlede empiri. Vores projekt tager

udgangspunkt i to hovedteoretikere: Jürgen Habermas om system- og livsverden og Pierre Bourdieu

om kapitalformer og habitus, og vores hovedteorier suppleres af sekundære teorier. Vi har på bag-

grund af vores indsamlede empiri, hovedteorier og sekundære teorier besvaret vores problemformu-

lering, der lyder som følger: Hvad kendetegner socialrådgiverens arbejde i EXIT, og hvilken betyd-

ning har socialrådgiverens arbejde for kandidaterne i programmet, og hvilke udfordringer er der

forbundet med EXIT?

Vi kan på baggrund af vores undersøgelse og evaluering konstatere, at socialrådgiverens rolle i for-

bindelse med EXIT er kendetegnet ved, at socialrådgiveren skal være i stand til at identificere og

afhjælpe vilde sociale problemer, ved blandt andet at inddrage de fire fælles elementer i sit arbejde.

Derudover skal socialrådgiveren kunne indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Soci-

alrådgivernes arbejde kan have stor betydning for kandidaterne, såfremt de formår at styrke kandida-

ternes resocialisering og dermed forebygge recidiv. Der er imidlertid mange udfordringer forbundet

med EXIT, og disse kan være en hindring for et vellykket og succesfyldt EXITforløb. Udfordringerne

findes på henholdsvis mikro-, meso- og makroniveau, og det er derfor vigtigt, at socialrådgiverne kan

identificere disse udfordringer.

2

Indholdsfortegnelse

Resume ................................................................................................................................................ 1

1. Indledning ....................................................................................................................................... 5

2. Problemstilling ............................................................................................................................... 5

3. Afgrænsning ................................................................................................................................... 7

4. Problemformulering ...................................................................................................................... 7

5. Begrebsafklaring ............................................................................................................................ 7 5.1 Evaluering .................................................................................................................................. 7

5.2 Sociale problemer – tamme og vilde problemer ........................................................................ 8 5.3 Recidiv ....................................................................................................................................... 8

6. Videnskabsteori .............................................................................................................................. 8 6.1 Fænomenologi ............................................................................................................................ 8

6.2 Hermeneutik ............................................................................................................................... 9

7. Metode ........................................................................................................................................... 10 7.1 De syv faser i en interviewundersøgelse .................................................................................. 10 7.2 Kvalitativ metode ..................................................................................................................... 10

7.3 Kvantitativ metode ................................................................................................................... 11 7.4 Triangulering ............................................................................................................................ 11

7.5 Evaluering ................................................................................................................................ 12 7.6 Induktiv metode ....................................................................................................................... 12

7.7 Forskningstype ......................................................................................................................... 13 7.8 Kvalitetskriterier ...................................................................................................................... 13

8. Præsentation af empiri ................................................................................................................ 14 8.1 Præsentation af informanter ..................................................................................................... 14

8.1.1 Christina Refstrup ............................................................................................................. 14 8.1.2 Mie .................................................................................................................................... 14 8.1.3 Anette Hansen ................................................................................................................... 15 8.1.4 Bo ...................................................................................................................................... 15 8.1.5 Torben C-Bohnhardt ......................................................................................................... 15

8.2 Sekundær empiri ...................................................................................................................... 16 8.2.1 Nedim Yasar ...................................................................................................................... 16 8.2.2 Martin Christian Celosse-Andersen .................................................................................. 16 8.2.3 Politiradio ......................................................................................................................... 17

3

8.3 Etiske dilemmaer ...................................................................................................................... 17 8.3.1 Informeret samtykke .......................................................................................................... 17 8.3.2 Fortrolighed ...................................................................................................................... 17

8.4 Til- og fravalg .......................................................................................................................... 17 8.5 Kritiske overvejelser ................................................................................................................ 18

9. Teori .............................................................................................................................................. 18 9.1 Jürgen Habermas ...................................................................................................................... 18

9.1.1 System- og livsverden ........................................................................................................ 18 9.2 Pierre Bourdieu ........................................................................................................................ 19

9.2.1 Habitus .............................................................................................................................. 20 9.2.2 Kapitalformer .................................................................................................................... 20

10. Sekundær teori ........................................................................................................................... 21 10.1 Resocialisering ....................................................................................................................... 21

10.2 Generative mekanismer .......................................................................................................... 21 10.3 Marginalisering ...................................................................................................................... 21

10.4 Niveauer i socialt arbejde ....................................................................................................... 22 10.5 Fire fælles elementer .............................................................................................................. 22

10.6 Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde ................................................................... 22 10.7 Anerkendelsesteori ................................................................................................................. 23

10.8 Identitet .................................................................................................................................. 23 10.9 Stemplingsteorien ................................................................................................................... 23

11. Redegørelse ................................................................................................................................. 24 11.1 Rammemodellen fra 2011 ...................................................................................................... 24

11.2 Den nye rammemodel fra 2018 .............................................................................................. 24

12. Analysestrategi ........................................................................................................................... 25

13. Analyse ........................................................................................................................................ 26 13.1 Delanalyse 1: Kendetegn ved socialrådgiverens arbejde ....................................................... 26

13.1.1 Niveauer i socialt arbejde ............................................................................................... 26 13.1.2 De fire fælles elementer .................................................................................................. 26 13.1.3 Det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde ................................................... 29 13.1.4 Sociale problemer ........................................................................................................... 30 13.1.5 Delkonklusion .................................................................................................................. 31

13.2 Delanalyse 2: Betydningen af socialrådgiverens arbejde for borgerne i EXIT ..................... 32 13.2.1 Social kapital – Marginalisering og ensomhed .............................................................. 32 13.2.2 Kulturel kapital i institutionaliseret form ....................................................................... 35 13.2.3 Økonomisk kapital ........................................................................................................... 36

4

13.2.4 Habitus og identitet ......................................................................................................... 36 13.2.5 Delkonklusion .................................................................................................................. 38

13.3 Delanalyse 3: Udfordringer ved EXIT ................................................................................... 38 13.3.1 Mikroniveau .................................................................................................................... 39 13.3.2 Mesoniveau ..................................................................................................................... 41 13.3.3 Makroniveau ................................................................................................................... 45 13.3.4 Delkonklusion .................................................................................................................. 47

14. Konklusion .................................................................................................................................. 49

15. Kritisk refleksion ........................................................................................................................ 51

16. Perspektivering ........................................................................................................................... 52

17. Litteraturliste ............................................................................................................................. 53

18. Bilagsliste .................................................................................................................................... 57

5

1. Indledning

Vi vil lave et undersøgelses- og evalueringsprojekt af EXIT. Vores motivation for at undersøge EXIT

og dets virkning for borgerne udspringer af vores modul 10 projekt på socialrådgiveruddannelsen,

hvor vi undersøgte, hvilke udfordringer der er forbundet med GL. Vi kunne på baggrund af vores

projekt konkludere, at køreplanen for GL ikke altid bliver fulgt. Vi kunne endvidere konkludere, at

manglende kommunikationen og vidensdeling mellem kriminalforsorgen og kommunerne sommeti-

der er årsagen til, at nogle borgere ikke får den nødvendige støtte og hjælp i forbindelse med deres

løsladelse eksempelvis i form af forsørgelse, bolig og praktisk støtte. Derudover kunne vi også kon-

kludere, at kriminalforsorgens dualistiske rolle påvirker både socialrådgiverens arbejde med borgerne

og relationen til borgerne, fordi socialrådgiverne i kriminalforsorgen skal balancere mellem hjælp og

kontrol. Disse udfordringer har resulteret i, at flere borgere ikke har fået den gode løsladelse, som

køreplanen for GL lægger op til. Vi har en formodning om, at der også kan være tilfælde, hvor EXIT

heller ikke får den ønskede virkning for kandidaterne. Dette ønsker vi at undersøge gennem vores

bachelorprojekt. Justitsministeriet har gennemført to evalueringer af EXIT i 2015 og 2016, der er

navngivet delrapport 1 og 2. I 2015 evaluerede Justitsministeriet EXITaftalerne, der var indgået mel-

lem kandidaterne, politiet, kommunerne og kriminalforsorgen. I 2016 evaluerede Justitsministeriet

derefter kandidaternes EXITforløb, herunder deres indhold og den situation, som kandidaterne be-

fandt sig i et år efter forløbets begyndelse (Justitsministeriet, 2016). Der er ikke foretaget yderligere

evalueringer af EXIT, og vi vil derfor gerne evaluere EXIT og socialrådgiverens rolle i forbindelse

med EXIT. Dette vil vi gøre for at undersøge, hvilken betydning socialrådgiverens arbejde har for

kandidaterne i EXIT, og hvilke udfordringer, der kan være forbundet med EXIT.

2. Problemstilling I Danmark estimerede man i september 2019, at der var 387 personer med relationer til bandemiljøet

og yderligere 726 personer med relationer til rockermiljøet (Jørgensen, 2019). I den offentlige debat

i Danmark skelner man mellem rocker- og bandegrupperinger. Rockergrupperinger er kendetegnet

ved, at medlemmerne består af primært etniske danskere, der mødes i klubber og dyrker deres inte-

resse for motorcykler, og de bærer ofte læderjakker med rygmærke. Bandegrupperinger er kendeteg-

net ved, at medlemmerne oftest har en anden etnisk baggrund end dansk, og de er ofte mere synlige

i gadebilledet. Selvom der findes forskellige definitioner på rocker- og bandegrupperinger, så tjener

de overordnet penge på de samme former for kriminalitet, herunder narkotikahandel, prostitution,

afpresning og lignende (Madsen & Danielsen, 2018). Som nu afdøde Nedim Yasar, der var tidligere

6

bandeleder med tilhørsforhold til Bandidos, udtaler i Politiradio i afsnittet ”Danmarks bander og

deres krige” fra december 2017, så skal man betragte bander, som et stort familieforetagende, hvor

man passer på hinanden, som var det familie, og hvor man kalder hinanden for ”bror”. Rockegrup-

peringer skal nærmere betragtes som en erhvervsvirksomhed, hvor man ”ansættes” til at udføre et

job, og hvis man lever op til sin kontrakt, kan man blive i ”virksomheden” og derefter arbejde sig op

i hierarkiet. Man oplever ikke den samme loyalitet over for hinanden her, som der er i en bandegrup-

pering (Toksvig, Bjerregaard, & Yasar, 2017). På baggrund af Nedims udtalelser kan man vælge at

betragte rocker- og bandegrupperinger forskelligt, men vi har valgt ikke at skelne mellem rocker- og

bandegrupperinger i vores opgave, fordi EXIT heller ikke skelner mellem om en person er medlem

af en rocker- eller bandegruppering for at være i målgruppen for EXIT (Justitsministeriet, 2011).

Rocker- og bandekriminalitet betragtes som et samfundsmæssigt problem, og derfor lancerede en

socialdemokratisk ledet regering i 2011 en rammemodel for EXIT kaldet ”En vej ud”. Af rammemo-

dellen fremgår det: ”Hvis man er kommet på afveje og endt som medlem i en bande- eller rocker-

gruppering, men er motiveret for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet, så skal samfundet kunne

tilbyde en vej ud” (Justitsministeriet, 2011, s. 3). Rammemodellen sætter fokus på at hjælpe og støtte

rocker- og bandemedlemmer, der ønsker at forlade rocker- og bandemiljøet. Rammemodellen forud-

sætter et målrettet, koordineret myndighedssamarbejde mellem politiet, kommunerne og kriminalfor-

sorgen. Med afsæt i rammemodellen er der etableret lokale EXITenheder i de enkelte politikredse,

der udfører EXIT i praksis (Rigspolitiet, 2018, s. 19). Den vigtigste forudsætning for at blive en del

af EXIT er, at kandidaten ønsker at forlade rocker- og bandemiljøet. Vi er nysgerrige på socialrådgi-

verens arbejde i EXIT, da vi på baggrund af en artikel i Fyens Stiftstidende har kunnet konstatere, at

halvdelen af personerne i EXIT droppede ud af programmet i 2017 og 2018. Jacob Knudsen fra

Odenses Specialenhed udtaler følgende om årsagen til, at halvdelen droppede ud: ”Den ene halvdel

er forholdsvis motiveret for at bryde med miljøet, men har vanskeligt ved det, fordi deres evner pri-

mært er blevet brugt til at lave kriminalitet. Den anden halvdel vil ikke rigtigt være med til noget som

helst” (Sass, 2019). Vi har derfor en antagelse om, at der kan være komplekse udfordringer forbundet

med socialrådgiverens arbejde i EXIT, hvis halvdelen af kandidaterne dropper ud undervejs. Vi er

desuden nysgerrige på, hvilken betydning socialrådgiverens arbejde har for kandidaterne i EXIT, og

hvorvidt der er udfordringer forbundet med EXIT. Dette vil vi undersøge og evaluere gennem hele

vores projekt.

7

3. Afgrænsning

Vi har valgt at foretage en afgrænsning i forhold til undersøgelsen i vores projekt, fordi vi ønsker at

belyse den kommunale socialrådgivers rolle i forbindelse med EXIT. Vi kunne med fordel have valgt

at inddrage andre aktører fra EXIT, herunder aktører fra Kriminalforsorgen og Politiet, men af hensyn

til besvarelsen af problemformuleringen og tidsperspektivet i forhold til udarbejdelsen af projektet,

har vi valgt at have fokus på den kommunale myndighedssocialrådgivers rolle.

For at konkretisere de udfordringer vores problemstilling præsenterer, har vi valgt at tage afsæt i fire

kommuner fra forskellige politikredse: Tre fra Midt- og Vestjyllands politikreds og en fra Syd- og

Sønderjyllands politikreds. Vi har valgt at afgrænse vores informanter til socialrådgivere fra fire for-

skellige kommuner og Torben C-Bohnhardt fra HeadON for at kunne besvare vores problemformu-

lering. Torben C-Bohnhardt har tidligere været medlem i en rockergruppering, men han arbejder i

dag med udsatte unge, der er havnet i kriminalitet.

4. Problemformulering På baggrund af vores indledning og problemstilling ønsker vi at undersøge og evaluere på, hvordan

samfundet formår at tilbyde en vej ud af rocker- og bandemiljøet gennem EXIT, og hvilke udfordrin-

ger der kan opstå i denne proces. Dette har ledt os frem til følgende problemformulering:

• Hvad kendetegner socialrådgiverens arbejde i EXIT, og hvilken betydning har socialrådgive-

rens arbejde for kandidaterne i programmet, og hvilke udfordringer er der forbundet med

EXIT?

5. Begrebsafklaring Vi vil i det følgende afsnit afklare betydningen af visse begreber, der forekommer i vores projekt.

Dette vil vi gøre for at tydeliggøre betydningen af begreberne, og hvad vi forstår ved begreberne.

5.1 Evaluering Det fremgår af vores indledning, at vi vil lave et undersøgelses- og evalueringsprojekt af EXIT. Vi

finder det derfor nødvendigt at definere, hvad en evaluering er. Vi vil læne os op ad Evert Vedungs

definition af en evaluering som: ”en systematisk, retrospektiv vurdering af planlægning, gennemfør-

sel og udfald af offentlig politik områder, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssitua-

tioner” (Vores oversættelse - Vedung, 2009, s. 22). Vi forventer, at vores projekt vil tilføre ny viden

om, hvordan EXIT fungerer i praksis, og hvilke udfordringer der er forbundet med EXIT.

8

5.2 Sociale problemer – tamme og vilde problemer Peter Bundesen har defineret et socialt problem som ”… en oplevet, uønsket social livssituation, som

der er en udbredt opfattelse om, at politiske institutioner har et ansvar for at få løst” (2016, s. 14). En

vigtig pointe er, at sociale problemer ikke blot eksisterer, men at de defineres af os som samfunds-

borgere gennem en politisk proces, hvorefter problemerne anerkendes som noget, der bør afhjælpes

gennem politisk intervention (Bundesen, 2016, s. 12). Hanne Kathrine Krogstrup skelner mellem

tamme- og vilde problemer, når hun beskæftiger sig med begrebet sociale problemer. Tamme proble-

mer er, ifølge Krogstrup, problemer, der er relativt simple at løse, og hvor afgrænsningen er tydelig.

Vilde problemer er derimod sociale problemer, der ikke er nemme at afgrænse, og hvor holdningen

til den rette løsning er forskellig afhængigt af, hvem du spørger. Vilde problemer og dermed sociale

problemer kræver ofte en specialiseret social indsats, hvorfor disse problemer ofte er på den politiske

dagsorden (Krogstrup, Kristiansen, & Tjalve, 1999, s. 107-109).

5.3 Recidiv Ifølge Den Danske Ordbog betyder recidiv i fagtermer et tilbagefald i forbindelse med kriminalitet

(Den Danske Ordbog, u.d.).

6. Videnskabsteori I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af videnskabsteoretiske retninger. Vi vil redegøre for,

hvorfor og hvordan vi vil benytte os af de videnskabsteoretiske retninger. Vi har valgt at anvende

hermeneutik og fænomenologi. Vi har valgt disse retninger, fordi de forekommer at være relevante i

forhold til indhentning af empiri og fortolkningen samt analysen heraf.

6.1 Fænomenologi Vi vil tage udgangspunkt i det fænomenologiske videnskabsteoretiske perspektiv, der forenklet hand-

ler om: ”at indfange livet, sådan som det er, ved at studere, hvordan mennesket ud fra dets forskellige

intentioner får sine erfaringer, bliver bevidst og danner sine meninger i sin livsverden, der er den

verden, som mennesket subjektivt oplever at leve i” (Guldager, 2015, s. 79). Fænomenologien tager

altså udgangspunkt i et indefra-perspektiv (Guldager, 2015, s. 81). Vi anvender det fænomenologiske

perspektiv, når vi indhenter empiri fra vores informanter, fordi vi vil bestræbe os på at få informan-

ternes subjektive holdninger til EXIT. Det centrale i fænomenologien er en underliggende antagelse

9

om, at virkeligheden er som mennesker opfatter den (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 48). Det er den

virkelighed, som vi ønsker at frembringe, når vi interviewer vores informanter. Vi er i den forbindelse

nødt til at sætte vores egne forforståelser i baggrunden, når vi skal interviewe vores informanter.

Berger og Luckmann arbejder med begrebet den fænomenologiske parentes, hvilket betyder, at for-

skeren bør sætte sin forforståelse i parentes, når forskeren skal belyse andre menneskers subjektive

oplevelser (Guldager, 2015, s. 81). Vi bør derfor også sætte vores forforståelse i parentes, når vi

interviewer vores informanter. Vi er opmærksomme på, at vores interviews alligevel kan komme til

at bære præg af vores forforståelser, fordi vi udformer interviewguides forud for interviewene. Vores

spørgsmål kan bære præg af vores erfaringer, viden og faglighed, og dermed kan vores forforståelse

påvirke udformningen af interviewguiderne. Vi anvender fænomenologien, når vi indsamler empiri

fra vores informanter, og når vi bearbejder vores empiri, vil vi anvende hermeneutikken, som vi re-

degør for i følgende afsnit.

6.2 Hermeneutik Vi vil tage udgangspunkt i det hermeneutiske videnskabsteoretiske perspektiv, der ”studerer menne-

skers handlinger, opfattelser og værdier, tolker og analyserer sine fund ud fra sin viden, teoretiske

indsigt og forforståelse” (Guldager, 2015, s. 119). Forskeren skal samtidigt være bevidst om at frem-

lægge sine egne fortolkninger og forforståelser, således det er muligt at vurdere, hvordan det har

påvirket det forskede område (Guldager, 2015, s. 120). Vi anvender det hermeneutiske perspektiv,

når vi tolker og analyserer på de indhentede informationer fra vores informanter. Her vil vores for-

forståelser komme i spil, fordi vi analyserer vores indhentede empiri med udgangspunkt i vores fag-

lighed. Det er vigtigt, at vi bevidstgør vores forforståelse, når vi analyserer på den indsamlede empiri.

Anthony Giddens (f. 1938), der er en britisk sociolog, beskæftiger sig med begrebet dobbeltherme-

neutik. Dobbelthermeneutikken indebærer, at forskeren fortolker de undersøgte menneskers fortolk-

ninger af verden (Guldager, 2015, s. 119). Dobbelthermeneutikken kommer til udtryk, når vi fortolker

på vores informanters oplevelser, fordi informanten allerede har fortolket og bearbejdet oplevelserne

forinden. Det vil sige, at vi fortolker noget, der allerede er blevet fortolket. Et andet vigtigt begreb fra

hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, der anvendes for at få en helhedsorienteret forståelse af

et observeret fænomen (Guldager, 2015, s. 120). Når vi anvender den hermeneutiske cirkel, så forsø-

ger vi at forstå delelementerne for at forstå helheden, og vi forsøger at forstå helheden for at forstå

delelementerne. Det vil sige, at vores forståelse er en uendelig cirkulær proces.

10

7. Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske valg i forbindelse med vores projekt, fordi vores

metodiske til- og fravalg har indflydelse på udformningen af vores projekt.

7.1 De syv faser i en interviewundersøgelse Kvale og Brinkmann definerer syv faser i forbindelse med en interviewundersøgelse: 1. tematisering,

2. design, 3. interview, 4. transskription, 5. analyse, 6. verifikation og 7. rapportering (Kvale &

Brinkmann, 2015, s. 154-155). Vi har valgt at tage udgangspunkt i de syv faser i forbindelse med

vores projekt, fordi vi ønsker at systematisere vores interviews og undersøgelse samt evaluering af

EXIT.

Tematisering: Forud for vores projekt startede vi med at identificere vores emne for projektet, hvor-

efter vi formulerede formålet med projektet, der fremgår af vores problemformulering.

Design: Det er en afgørende faktor, at man kan danne sig et overblik over hele projektet, før selve

undersøgelsen i forbindelse med projektet finder sted. Vi startede med at planlægge vores interviews

i form af udvælgelse af informanter og derefter udarbejdelse af interviewguides. Således satte vi ram-

merne for vores interviews.

Interview: Vi gennemførte interviewene med udgangspunkt i vores interviewguides og i overens-

stemmelse med vores fænomenologiske videnskabsteoretiske perspektiv.

Transskription: Vi har valgt at transskribere vores interviews, og dette har vi gjort af hensyn til vores

analyseafsnit, da vi antager, at transskriberingen understøtter vores analyse.

Analyse: Efter transskriptionen har vi valgt at tematisere den med henblik på at gøre vores analyse-

arbejde af transskriptionen mere systematisk og anvendelig i projektanalysen.

Verifikation: Vi mener, at validiteten af vores interviews af socialrådgiverne er høj, fordi de besvarede

vores spørgsmål om EXIT baseret på deres oplevelser i deres livsverden.

Rapportering: Vi fremlægger vores resultater fra interviewene i vores projektanalyse på en læseven-

lig måde. Derudover vil vores projekt blive offentligt på de danske professionshøjskolers videndata-

base UC Viden.

7.2 Kvalitativ metode Vi har lavet 3 kvalitative og semistruktureret livsverdensinterviews. Et semistruktureret livsverdens-

interview er et interview, der er forberedt, men det er også fleksibelt under interviewet. Interviewet

har til formål at indhente beskrivelser fra informanternes livsverdener med henblik på at lave en me-

11

ningsfortolkning af de beskrevne oplevelser og erfaringer. Denne metode understøtter vores viden-

skabsteoretiske perspektiver, fordi vi indhenter subjektive beskrivelser fra vores informanter, hvilket

understøtter vores fænomenologiske videnskabsteori. Herefter laver vi en meningsfortolkning af in-

formanternes oplevelser, hvilket understøtter vores hermeneutiske videnskabsteori. Det semistruktu-

rerede livsverdensinterview udføres i overensstemmelse med en interviewguide (Kvale &

Brinkmann, 2015, s. 49). Interviewguiden skal danne rammen for vores interviews, men vi skal være

forberedte på, at der vil være afvigelser fra interviewguiden undervejs i interviewet. Det er vigtigt, at

vi skaber plads til afvigelser, fordi vi er interesserede i vores informanters subjektive oplevelser og

erfaringer med EXIT. Vi skal være opmærksomme på, at vores indsamlede empiri fra interviewene

ikke kan sige noget generelt og objektivt om EXIT, men den kan dog sige noget om informanternes

subjektive oplevelser med EXIT. Derudover har vi også anvendt den kvalitative metode i forbindelse

med indhentningen af besvarelser på spørgsmål via mail fra to socialrådgivere i forskellige kommu-

ner, hvilket også kaldes computerstøttede interviews (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 204).

7.3 Kvantitativ metode Vi har desuden anvendt kvantitativ metode i form af anvendelsen af tal fra Det Kriminal Præventive

råd og fra andre relevante rapporter vedrørende EXIT. Vi inddrager tal, som viser omfanget af regi-

strerede rocker- og bandemedlemmer i Danmark, og dette gør vi med henblik på at vise, om rocker-

og bandegrupperinger er et stort problem i Danmark. Vi anvender endvidere tal, der viser, hvor mange

rocker- og bandemedlemmer, der gennemfører EXIT, og dette gør vi med henblik på at vurdere,

hvorvidt EXIT rummer de rigtige indsatser for borgerne. Slutteligt anvender vi tal om de samfunds-

økonomiske omkostninger, der følger af rocker- og bandekriminalitet i Danmark og Sverige, og dette

gør vi med henblik på at vurdere, om der er afsat tilstrækkelige midler til bekæmpelsen af rocker- og

bandegrupperinger og forebyggelsen af fremtidig hvervning.

7.4 Triangulering Vi har valgt at anvende kvalitative og kvantitative metoder i besvarelsen af vores projekt, og dette

kaldes for triangulering. Kvalitative og kvantitative metoder frembringer forskellige data og infor-

mationer, og det kan derfor være en god idé at kombinere metoderne (Thagaard, 2004, s. 18-19),

hvilket er årsagen til, at vi anvender begge metoder i projektet.

12

7.5 Evaluering Man skelner mellem formative og summative evalueringer. Vi har lavet en formativ evaluering af

EXIT, fordi vores evaluering har til formål at komme med forslag til, hvordan EXIT kan forbedres

og udvikles (Kongsgaard & Rod, 2018, s. 35).

Når man skal lave en evaluering, så skal man udvælge en eller flere evalueringsmodeller. Evalue-

ringsmodeller har forskellige designs og tilgange, og de rummer hver især forskellige fordele og

ulemper. Begrebet evaluering indeholder nogle grundbegreber, herunder: målsætninger, indsatser,

præstationer og effekter. Fælles for flere af evalueringsmodellerne er, at de evaluerer enten ét af

grundbegreberne eller forholdet mellem to af grundbegreberne (Bredgaard, 2016, s. 17-21). Det vil

sige for eksempel, hvorvidt en metode lever op til sine målsætninger, eller hvordan forholdet er mel-

lem en metodes målsætninger og indsatser. Vi er bevidste om, at de forskellige evalueringsmodeller

overlapper hinanden, og at delelementer vil kunne indgå i vores opgave, men vi vil fokusere på at

lave en procesevaluering af EXIT. Dette vil vi gøre ved at undersøge forholdet mellem EXITs mål-

sætninger og indsatser. Offentlige programmer skal evalueres, men det kan være svært at gennemføre

en evaluering af de offentlige programmer, fordi målsætningerne kan være utydelige. Dette gør sig

også gældende i EXIT, da der ikke fremgår en tydelig målsætning af rammemodellen. Vi anskuer

procesevalueringer, som evalueringer, ”der følger og undersøger implementeringen af et program

med henblik på at producere systematisk viden om aktiviteter og virkninger” (Rasmussen &

Rasmussen, 2016, s. 241-242). Vi vil følge implementeringen af EXIT i fire danske kommuner, og

efterfølgende producere systematisk viden om, hvordan EXIT fungerer i landets kommuner. Det er

vores oplevelse, at EXIT’s målsætning er, at samfundet skal tilbyde en vej ud af kriminalitet, hvis

borgere er kommet på afveje og endt som medlem i en rocker- eller bandegruppering. Målsætningen

og målgruppen for EXIT er meget bred, og dette kan vanskeliggøre en egentlig evaluering af EXIT.

Vi ønsker at undersøge og evaluere på, hvordan samfundet formår at tilbyde denne vej ud af rocker-

og bandemiljøet gennem EXIT, og hvilke udfordringer der kan opstå i denne proces.

7.6 Induktiv metode Vores analyse tager udgangspunkt i en induktiv metode. Det vil sige, at vi har indsamlet empiri gen-

nem vores interviews og sekundære empiri, hvorefter vi har forsøgt at formulere en hypotese på bag-

grund af den indsamlede empiri. Vores hypotese er, at der er udfordringer forbundet med socialråd-

giverens arbejde i forbindelse med EXIT. Når vi anvender en induktiv metode, så skal vi være op-

mærksomme på, at hypotesen afhænger af vores indsamlede empiri, og hypotesen kan derfor se an-

derledes ud, afhængigt af hvilken empiri man har indsamlet. Vores hypotese er derfor ikke endegyldig

13

(Kvale & Brinkmann, 2015, s. 258-259). I vores analysearbejde har vi også anvendt en analytisk

induktiv metode, hvor elementer fra både den induktive og deduktive metode anvendes. Den deduk-

tive metode anvendes, når vi forsøger at bekræfte vores hypotese på baggrund af den indsamlede

empiri. Det vil sige, at vi gør det modsatte i analysearbejdet i forhold til, hvad vi gjorde inden vi

indsamlede vores empiri, da vi leder efter bestemte forhold i empirien, der understøtter vores hypotese

(Boolsen, 2006, s. 33).

7.7 Forskningstype Launsø, Rieper og Olsen definerer fire forskningstyper: den beskrivende, den forklarende, den for-

stående og den handlingsrettede. Forskningstyperne er idealtyper, og et forskningsprojekt kan inde-

holde flere forskningstyper (2017, s. 16). Vi har dog valgt at anvende den forstående forskningstype,

hvor forskeren skal fortolke og forstå fænomener, der allerede er fortolket af omverdenen. Et særligt

kendetegn ved den forstående forskningstype er, at man søger viden fra informanternes subjektive

perspektiver, hvilket vægtes meget højt som en del af datamaterialet (Launsø, Rieper, & Olsen, 2017,

s. 27-28). Dette hænger sammen med vores fænomenologiske videnskabsteoretiske perspektiv, da vi

forsøger at forstå vores informanters livsverdner, og derefter fortolker på deres subjektive oplevelser

ud fra et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv.

7.8 Kvalitetskriterier Vi vil i dette afsnit redegøre for reliabiliteten og validiteten af vores projekt. Det er relevant for os at

forholde os til opgavens validitet og reliabilitet, fordi vi ønsker at evaluere på EXIT. Reliabilitet

betyder pålidelighed, og det vedrører troværdigheden af forskningsresultaterne. Begrebet reliabilitet

anvendes også i relation til spørgsmålet om, hvorvidt forskningsresultaterne kan reproduceres på et

senere tidspunkt og af andre forskere (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 318). Validitet betyder gyldig-

hed, og begrebet anvendes, når det handler om, hvorvidt et undersøgelsesresultat er gyldigt og dæk-

kende i forhold til dét, som man har ønsket at undersøge. Validitet kan derfor defineres ved at stille

følgende spørgsmål: ”Måler du det, du tror, du måler?” (Kerlinger, 1979, s. 138 i Kvale & Brinkmann,

2015, s. 318). Vi skal derfor forholde os til, hvorvidt vores evaluering er pålidelig og gyldig. Vi kan

på baggrund af vores projekt kun præsentere viden om, hvordan EXIT fungerer i 4 ud af 98 kommuner

i Danmark, da der ikke er nogen garanti for, at vores informanter repræsenterer den generelle hold-

ning blandt landets EXITkoordinatorer. Vi forestiller os, at udfaldet af vores interviews kunne have

været anderledes, hvis interviewene var udført i fire andre kommuner. Vi kan derfor ikke drage en-

14

degyldige konklusioner omkring EXIT på landsplan, men vi kan drage konklusioner om EXIT i for-

hold til de fire kommuner, som vi har været i kontakt med. Af den grund vurderer vi, at vores empiri

er valid og reliabil for de fire kommuner, som vi har været i kontakt med.

8. Præsentation af empiri Vi vil i dette afsnit præsentere vores indsamlede empiri. Vores indsamlede empiri stammer fra semi-

strukturerede livsverdensinterview med informanter, der har kendskab til arbejdet, der udføres i for-

bindelse med EXIT. For at kunne belyse arbejdet og de udfordringer, der kan være forbundet med

EXIT mener vi, at det kunne være relevant at interviewe to socialrådgivere fra henholdsvis Holstebro

og Solby kommune og Torben C-Bohnhardt. Derudover har to socialrådgivere fra henholdsvis Thi-

sted og Æblerød kommune besvaret spørgsmål vedrørende EXIT via mail. På grund af to informan-

ters ønsker om at være anonyme har vi givet to kommuner fiktive navne. På trods af flere henvendel-

ser til forskellige EXITkoordinatorer i forskellige kommuner har vi haft udfordringer i forhold til at

finde villige informanter. Vi er blandt andet stødt på udfordringer i forhold til manglende ressourcer

og tid, skepsis overfor emnet og manglende erfaringer med EXIT. Det har ligeledes været vanskeligt

at finde borgerinformanter, både grundet fortroligheden omkring EXIT, og borgernes villighed til at

stille op til interview. Vi vil i det følgende afsnit præsentere vores informanter.

8.1 Præsentation af informanter 8.1.1 Christina Refstrup Christina Refstrup er uddannet socialrådgiver i januar 2011 fra Den Sociale Højskole i Esbjerg. Chri-

stina har været ansat ved Visitation og Rådgivning i Holstebro kommune siden den 1. juni 2011.

Christina har været EXITkoordinator siden 2011, hvor EXITprogrammet blev lanceret, og hun har

derfor opbygget et ret unikt samarbejde til EXITkoordinatoren i Midt- og Vestjyllands politikreds,

der også har beskæftiget sig med EXIT siden opstarten af programmet i 2011. Christina kan ikke

oplyse, hvor mange borgere, som hun har haft i EXIT. Årsagen hertil er, at Christina ikke kan huske

antallet af borgere i EXIT i Holstebro kommune. Empirien fra Christina er indhentet gennem kvali-

tativt interview.

8.1.2 Mie Mie er uddannet socialrådgiver, og hun har i de sidste 12 år arbejdet i Solby kommunes integrations-

afdeling. Mie blev EXITkoordinator på grund af hendes rolle i et program, hvor hun beskæftiger sig

15

med radikalisering og ekstremisme. Mie fortæller, at det var ret tilfældigt, at hun blev EXITkoordi-

nator i kommunen. Mie har haft to kandidater i EXITforløb, der har været placeret i Solby kommune

af en anden kommune. I begge tilfælde er der tale om korte og afbrudte forløb, hvor kandidaterne er

taget tilbage til hjemkommunen. Informanten har ønsket at være anonym, hvorfor vi har brugt et

dæknavn og en dækkommune. Empirien fra Mie er indhentet gennem kvalitativt interview.

8.1.3 Anette Hansen Anette Hansen er uddannet socialpædagog og kommunom, og derudover har hun en terapeutisk ef-

teruddannelse på 4 ½ år. I dag arbejder Anette som fagkoordinator i socialafdelingen i Thisted kom-

mune. Anette har gennem de sidste cirka 4 år arbejdet med EXITprogrammet. Anette oplyser, at hun

har haft to kandidater i EXITforløb, og at der har været yderligere to kandidaterne, men de blev

vurderet uegnet af politiet. Empirien fra Anette er indhentet skriftligt, hvor hun har besvaret spørgs-

mål vedrørende EXIT, og det har derfor været et computerstøttet interview.

8.1.4 Bo Bo er uddannet socialrådgiver, og han arbejder i social- og handicapafdelingen i Æblerød kommune.

Bo har været EXITkoordinator i Æblerød kommune i to år. Bo kan ikke udtale sig om hvor mange

EXITkandidater, som han har været i kontakt med. Informanten har ønsket at være anonym, hvorfor

vi har brugt et dæknavn og en dækkommune. Empirien fra Bo er indhentet skriftligt, hvor han har

besvaret spørgsmål vedrørende EXIT, og det har derfor været et computerstøttet interview.

8.1.5 Torben C-Bohnhardt Torben C-Bohnhardt er leder af HeadON, der er en forening, der forsøger at hjælpe unge ud af kri-

minalitet – herunder rocker- og bandekriminalitet. Torben har igennem ti år i 90’erne og 00’erne

været en del af rockerkredsene i og omkring Aarhus, indtil han besluttede sig for at forlade rocker-

miljøet i 2006. Torben har ikke været en del af det nuværende EXITprogram, men han oplevede i

forbindelse med sit eget exit fra rockermiljøet, at det var en hård og problematisk kamp, som han stod

alene om at kæmpe. Torben ønsker derfor at bruge sit liv på at kæmpe for, at ingen andre skal gå

igennem det samme, som han gjorde. Vi er opmærksomme på, at Torbens udsagn ikke siger noget

direkte om EXIT, men de siger derimod noget om hans egne oplevelser med at forlade rocker- og

bandemiljøet, og hans erfaringer med at arbejde med unge med en kriminel baggrund. Empirien fra

Torben er indhentet gennem kvalitativt interview.

16

8.2 Sekundær empiri Vi ville i forbindelse med udformningen af vores projekt gerne have haft et interview med en borger,

der har været i EXIT. Det har imidlertid ikke været muligt at etablere kontakten til en borger, hvorfor

vi har valgt at anvende empiri indhentet fra litteratur, podcasts og videoklip. Vi har derfor valgt at

anvende empiri om Nedim Yasar og Martin Christian Celosse-Andersen samt programmet Politiradio

fra Radio24syv.

8.2.1 Nedim Yasar Nedim Yasar (herefter Nedim) kom til Danmark fra Tyrkiet i 1980erne, hvor han voksede op i Gran-

toften, der er et socialt belastet boligkvarter i Ballerup, og han boede sammen med sin mor og lille-

bror. Nedims far var ikke en fast del af hverdagen, og han dukkede primært op, når han var stærkt

beruset. I en tidlig alder gav Nedim udtryk for, at han havde to karrierer muligheder, hvilket var enten

at blive dranker eller gangster. Nedim fik i sine tidlige ungdomsår tilknytning til bandemiljøet i og

omkring Ballerup, hvilket senere ledte til, at Nedim blev leder for banden Los Guerreros, der er sup-

portgruppe til Bandidos. Nedim var leder af Los Guerreros indtil 2013, hvor han valgte at gå i EXIT.

Efter et gennemført EXITforløb på to år valgte Nedim at starte på pædagoguddannelsen for at hjælpe

andre unge ud af bandemiljøet (Toksvig M. L., Rødder, 2018). Nedim blev efter sit exit en offentlig

talsperson, der fortalte om miljøet i de danske bande- og rockergrupperinger. Nedim blev derfor med-

vært på programmet Politiradio på Radio24syv. Nedim blev dræbt efter lanceringen af sin bog ”Rød-

der” i 2018, formentligt på grund af sin tidligere relation til bandemiljøet og sin fremtrædende rolle i

offentligheden som talsperson (Larsen & Toft, 2018).

8.2.2 Martin Christian Celosse-Andersen Martin Christian Celosse-Andersen (herefter Martin) er født og opvokset i Danmark med sin mor.

Martin har aldrig kendt sin biologiske far, og hans mor havde skiftende partnere, hvorfor Martin ikke

har haft en stabil faderfigur i sin opvækst. Martins eneste og nogenlunde stabile faderfigur var én af

moderens kærester, der valgte at begå selvmord, imens Martin var til stede. I Martins forsøg på at

finde en faderfigur havnede han i rockermiljøet som 16-årig, hvorefter han arbejdede sig op i hierar-

kiet i Bandidos, som han senere blev præsident for i afdelingen i Næstved. Martin forlod rockermil-

jøet i 2013, hvor han gik i EXIT og gennemførte forløbet på tre år (Møhl, 2017). I dag er Martin

selvstændig og stifter af virksomheden #EnProcentErNok, hvor de blandt andet er kommet med et

forslag til at intervenere EXIT (Celosse-Andersen, #EnProcentErNok, 2017).

17

8.2.3 Politiradio Politiradio var et kriminalmagasin af Radio24syv bestående af kriminalreporter Marie Louise Tok-

svig, tidligere politibetjent Dan Bjerregaard og Ricki Voss, som har haft en tidligere kriminel løbe-

bane. Nedim var forud for drabet en del af Politiradio, hvor han delte hans erfaringer og holdninger.

Radio24syv blev lukket ned i oktober 2019, hvilket betyder, at deres podcasts ikke længere er tilgæn-

gelige på nettet (Radio24syv, u.d.).

8.3 Etiske dilemmaer Vi vil i dette afsnit påpege etiske dilemmaer, som vi skal være særligt opmærksomme på. I forbindelse

med udformningen af vores bachelorprojekt kommer vi i kontakt med informanter, der bidrager med

empiri, som vi skal bearbejde på en respektfuld og etisk måde.

8.3.1 Informeret samtykke Det første etiske dilemma, som vi er stødt på, er princippet om informeret samtykke. Som udgangs-

punkt skal vi have informanternes samtykke til at anvende deres udsagn i vores bachelorprojekt. Der-

for har vi valgt at udforme en skriftlig samtykkeerklæring, som vi har bedt vores informanter under-

skrive forud for interviewene (Bilag 11-13), således de får kendskab til formålet med vores opgave.

Princippet om informeret samtykke er baseret på respekten for vores informanter og deres råderet

over egne udsagn (Thagaard, 2004, s. 25-26).

8.3.2 Fortrolighed Det andet etiske dilemma drejer sig om fortrolighed (Thagaard, 2004, s. 26). Vi har i forbindelse med

interviewene gjort vores informanter opmærksomme på, at det har været muligt for dem at stille op

til interviewene men at forblive anonyme i vores projekt. Vi har indhentet empiri fra flere informan-

ter, hvoraf to informanter har ønsket at være anonym, mens resten fremgår med eget navn i projektet.

8.4 Til- og fravalg Vi har lavet nogle til- og fravalg i forbindelse med udformningen af vores projekt. Vi er bevidste om,

at vores opgave ville have været mere helhedsorienteret, hvis vi havde inddraget Politiet og Krimi-

nalforsorgen i vores bachelorprojekt. På grund af omfanget af projektet og problemformuleringen har

vi dog vurderet, at projektet ikke kan rumme alle aktører i EXIT. For at besvare problemformulerin-

gen har vi derfor valgt at fokusere på socialrådgivere og kandidater med erfaring og tilknytning til

EXIT.

18

8.5 Kritiske overvejelser Vi har gjort os nogle kritiske overvejelser om faktorer, der kan have påvirket vores informanters

udsagn under interviewene.

Forud for interviewet med Christina Refstrup gjorde vi os nogle overvejelser om, hvem af bachelor-

gruppens studerende, der skulle gennemføre interviewet, da én af de studerende på forhånd havde

kendskab til informanten gennem sit studiearbejde. Vi vurderede, at det var bedst, at én af de andre

studerende afholdt interviewet for at undgå, at interviewet blev for personligt, således den professio-

nelle distance mellem interviewer og informant blev opretholdt. En anden overvejelse gik også på,

hvorvidt den studerendes tilstedeværelse ville påvirke informantens udtalelser. Vi vurderede dog

ikke, at den studerendes tilstedeværelse ville påvirke vores informants udsagn.

Det fremgår under vores afsnit om videnskabsteoretiske retninger, at vi tager udgangspunkt i den

fænomenologiske videnskabsteoretiske retning i forbindelse med indsamlingen af empiri. Alle vores

informanter har fået tilsendt en interviewguide forud for interviewet, og vi er bevidste om, at det kan

have haft en indflydelse på informanternes udsagn, fordi de blandt andet har haft mulighed for at

reflektere over spørgsmålene i længere tid. Der er også en risiko for, at vores informanter har fortolket

og analyseret på vores interviewguides, hvilket kan have påvirket deres udsagn set ud fra en herme-

neutisk tilgang.

9. Teori Vi vil i det følgende afsnit præsentere vores to hovedteoretikere: Jürgen Habermas om system og

livsverden og Pierre Bourdieu om habitus og kapitalformer.

9.1 Jürgen Habermas Jürgen Habermas (f. 1929) er en tysk teoretiker og filosof, der beskæftiger sig med sociologi og filo-

sofi (Nørager, 1995, s. 12). Jürgen Habermas har udviklet teorien om system- og livsverden, som vi

vil uddybe i det følgende afsnit.

9.1.1 System- og livsverden

Vi vil anvende Jürgen Habermas’ teori om system- og livsverden som én af vores hovedteorier. Ha-

bermas beskriver systemverdenen som værende det økonomiske og politisk-administrative system,

der er styret af blandt andet magt og lovgivning. Systemverdenen er styret af objektive sociale pro-

19

cesser, hvor økonomiske og politiske magtforhold, markedsmekanismer og andre økonomiske meka-

nismer gør sig gældende. De politiske magtforhold kommer til udtryk igennem love, retningslinjer

og regler, som man møder i både staten, kommunerne og private regi.

Livsverdenen beskrives som værende præget af kultur, normer, moral og personlig identitet. Livsver-

denen er styret af subjektive sociale processer, hvor det er menneskers subjektive meninger, der gør

sig gældende, hvilket adskiller sig fra systemverdenen, der er styret af objektive sociale processer.

Den personlige identitet og de personlige holdninger dannes gennem kommunikative processer og

deltagelse i livsverdenen (Guldager, 2015, s. 159-160). Livsverdenen består overordnet af tre elemen-

ter: samfund, kultur og personlighed. Elementet samfund består af sociale normer, der skaber social

integration og samfundsmæssig solidaritet. Elementet kultur består af re- og nyproduktion af kulturel

viden, der formidles igennem kulturelle fællesskaber. Elementet personlighed bidrager til at styrke

jeg’et gennem idéen om identitet, forståelse af egen subjektivitet og indre natur (Nørgaard, 1996, s.

24-25). Habermas ser ud fra sin teori en tendens til, at systemet koloniserer livsverdenen i vores

nutidige samfund. Habermas mener derfor, at systemet får større indflydelse på bekostning af livs-

verdenen, hvilket resulterer i et meningstab i livsverdenen. Dette meningstab kan resultere i usikker-

hed om personlig identitet, socialt tilhørsforhold og solidaritet. Tiltroen til de politiske systemer og

politiske institutioner kan desuden blive svækket som et resultat af koloniseringen.

Vi vil anvende Habermas’ teori, fordi vi er nysgerrige på, hvilke oplevelser socialrådgiverne og kan-

didaterne har med EXIT set ud fra deres livsverden. Vi er opmærksomme på, at socialrådgiverne også

repræsenterer systemverdenen, men i vores interviews vil vi spørge ind til deres livsverden, og vi vil

derfor sammenligne socialrådgiverne og kandidaternes oplevelser med EXIT. EXIT udføres af poli-

tiet, der repræsenterer systemverdenen, og vi er i den forbindelse nysgerrige på, hvilken betydning

det har for kandidaterne, at ”rammemodellen er lavet af mennesker, der ser verden ud fra deres syns-

punkter og ikke forstår den her parallelle verden” (Hviid, 2013, s. 24). Man kan også argumentere

for, at systemverdenen koloniserer livsverdenen, når systemverdenen udformer EXITprogrammer,

der foreskriver, hvordan kandidaterne bør leve deres liv i deres livsverden. Af den grund synes vi, at

det er relevant at inddrage Habermas’ teori om system- og livsverden.

9.2 Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu (f. 1930-2002) er fransk sociolog, antropolog og filosof. Bourdieu har udviklet be-

greberne habitus og kapitalformer, hvilket vi vil uddybe i det følgende afsnit og anvende i analysen.

20

9.2.1 Habitus

Bourdieu beskæftiger sig med begrebet habitus, der bygger på en antagelse om, at menneskers virke-

lighedsforståelser, valg og handlinger bliver genereret af den måde, hvorpå vi bliver påvirket til at

føle, tænke og handle af vores omgivelser. Vores måde at føle, tænke og handle på bliver påvirket af

de sociale forhold, som vi lever under (Wilken, 2011, s. 44). Bourdieu udtaler i ”The Linguistic Mar-

ket”, at habitus er ”en slags transformerende maskine, som får os til at ’reproducere’ de sociale

forhold, vi selv har skabt men på en relativt uforudsigelig måde, så man ikke bare kan bevæge sig

simpelt og mekanisk fra en viden om produktionsmidlerne til en viden om produktet (…) Det er som

et computerprogram (…) Habitus udgøres af et system af simple og delvist ombyttelige principper på

baggrund af hvilke et uendeligt antal løsninger kan opfindes” (Bourdieu 1984/1993: 87 i Wilken,

2011, s. 47). Det vil sige, at måden hvorpå vi tænker, føler og handler er påvirket af vores opvækst

og de erfaringer, som vi har fået igennem i livet.

Vi vil anvende Bourdieus begreb om habitus, fordi vi formoder, at kandidaternes habitus kan spille

en rolle i forhold til, hvilken oplevelse de får med EXITprogrammet. Vi formoder desuden, at det kan

påvirke socialrådgiverens arbejde med kandidaterne i EXIT, fordi kandidaterne ofte skal ændre deres

habitus, hvilket kan resultere i forskelligartede udfordringer i arbejdet med kandidaten.

9.2.2 Kapital

Bourdieu beskæftiger sig desuden med begrebet kapital, som vi også mener er relevant at anvende i

forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Begrebet kapital henviser til de ressourcer og

kilder til indflydelse og magt, som mennesker kæmper om at få adgang til og kontrollere. Bourdieu

skelner mellem fire kapitalformer: økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Økonomisk ka-

pital vedrører materiel rigdom, herunder mængden af penge, værdipapirer, ejendomme med mere.

Kulturel kapital findes i tre former: kropslig, objektiveret og institutionaliseret form. Kulturel kapital

i kropslig form er en del af habitus, og den erhverves gennem sociale fællesskaber for derefter at

lagres i habitus. Det er altså et spørgsmål om, at man har sans for bestemte værdier, og at man kan

udtrykke disse værdier kropsligt, mentalt og socialt. Den kropslige form for kulturel kapital overføres

typisk til individet i familien. Kulturel kapital i objektiveret form omfatter malerier, musikinstrumen-

ter, bøger og bygninger. Oftest får man adgang til kulturel kapital i objektiveret form gennem økono-

misk kapital. Det vil sige, at man kan købe sig til objektiveret kulturel kapital, og hvis man gør dette,

så bliver den økonomiske kapital til symbolsk kapital (Wilken, 2011, s. 58-61). Symbolsk kapital

opnås gennem moral, ære, ry, prestige, anerkendelse, berømmelse og symbolske værdier. De øvrige

21

kapitalformer kan omdannes til symbolsk kapital, fordi de kan bringes i spil i sociale sammenhænge,

hvor de bliver tillagt en værdi, der dermed giver prestige (Esmark, 2006, s. 94). Kulturel kapital i

institutionaliseret form opnås gennem eksamensbeviser, akademiske titler, hædersbeviser og priser.

Denne form for kulturel kapital giver legitimitet, og den kan derfor skabe magt. Den sidste kapital-

form er social kapital, og denne form for kapital opnås gennem sociale netværker og fællesskaber,

hvor individet kan opnå fordele. Individets sociale netværk skal dog med tiden plejes, hvilket kan

koste tid og penge for individet. Mængden af social kapital afhænger også af individets evne til at

pleje og vedligeholde sociale netværk og fællesskaber (Wilken, 2011, s. 61-62).

Vi vil anvende Bourdieus kapitalformer, fordi de kan belyse betydningen af socialrådgiverens arbejde

i EXITprogrammet, og de udfordringer der kan opstå undervejs i arbejdet med EXITkandidaten grun-

det manglende eller svækkede kapitalformer. Vi har en antagelse om, at socialrådgiveren kan møde

kandidater med forskellige former for kapital, hvoraf én af kapitalerne kan være særligt stærk og én

anden være svækket.

10. Sekundær teori Vi vil i det følgende afsnit præsentere vores sekundære teorier, som vi inddrager i vores delanalyser.

Vi præsenterer teorierne, fordi vi ønsker synliggør, hvordan vi forstår begreberne og teorierne.

10.1 Resocialisering Resocialisering handler om, at man støtter op om dømte kriminelle under og efter deres afsoning,

således et liv uden kriminalitet bliver en mulighed efter endt afsoning. Resocialisering kan bidrage

til at mindske recidiv og desuden skabe et værdigt og efterstræbelsesværdigt liv uden kriminalitet

(Refsgård & Bruun-Toft, 2016, s. 453).

10.2 Generative mekanismer Ejrnæs og Monrad definerer generative mekanismer som de forhold, faktorer eller processer, der ska-

ber sociale problemer (Ejrnæs & Monrad, 2017, s. 53). Det vil sige, at generative mekanismer kan

bruges til at sige noget om de bagvedliggende årsager til, at sociale problemer opstår.

10.3 Marginalisering Marginalisering handler om, hvordan og i hvor høj grad personer har mulighed for at deltage på

forskellige områder i samfundslivet. Det kan for eksempel være områder så som arbejdsmarked, ud-

dannelse, socialt netværk eller kulturelle aktiviteter. Hvis man er marginaliseret, så befinder man sig

22

i en mellemposition mellem fuld deltagelse og fuldstændig udelukkelse på forskellige områder i sam-

fundslivet (Fahnøe, 2016, s. 120-123).

10.4 Niveauer i socialt arbejde Urie Bronfenbrenner har udviklet den udviklingsøkologiske model. Modellen anlægger et systemisk

perspektiv på socialisering, hvor det antages, at socialisering sker på fire niveauer: mikro-, meso-,

ekso- og makroniveau. Mikrosystemet består af de nære systemer, som individet indgår i til dagligt,

eksempelvis familierelationer og venskabelige relationer. Det vil sige, at mikrosystemet repræsente-

rer borgernes livsverden. Mesosystemet består af relationerne mellem to eller flere af mikrosyste-

merne. Det kan eksempelvis være relationen mellem individets familie og venner. Mesoniveauet be-

står også af grupper og organisationer og samspillet mellem disse. Eksosystemet består af miljøer,

som individet ikke færdes i, men der har en indirekte indflydelse på individet. Makrosystemet består

af samfundets skrevne og uskrevne normer, regler, værdier og politiske beslutninger (Hutchinson &

Oltedal, 2006, s. 260-261). Vi anvender i vores opgave mikro-, meso- og makroniveau, fordi det er

disse niveauer, som vi antager påvirker kandidaterne mest.

10.5 Fire fælles elementer Egelund og Hillgaard beskæftiger sig med fire fælles elementer, der indgår som en integreret del i alt

professionelt arbejde med mennesker ramt af sociale problemer: helhedssyn, etik, kommunikation og

systematisk sagsarbejde (2004, s. 99-100).

10.6 Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde Andy Højholdt har defineret kendetegnene ved tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt sam-

arbejde. Vi anvender definitioner på tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i vores projekt.

Tværprofessionelt samarbejde er ifølge Andy Højholdt kendetegnet ved, at der er fokus på mere end

blot den enkeltes faglighed med fokus på at kunne løse den fælles opgave på tværs af professioner. I

Danmark er velfærdsprofessionerne for eksempel socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger på

en beskikket opgave, hvor de skal løse en specifik opgave, således overgangen og helheden i sam-

fundsmæssige tilbud sikres gennem en fælles indsats til individer eller grupper af individer (Højholdt,

2016, s. 68-69). Tværsektorielt samarbejde er kendetegnet ved, at professioner arbejder sammen på

tværs af sektorer. Det kan forekomme, at det er et samarbejde mellem flere af samme profession, og

det kan ligeledes være et tværprofessionelt samarbejde i det tværsektorielle samarbejde. Det danske

23

samfund er inddelt i tre sektorer: staten, regionerne og kommunerne. Tværsektorielt samarbejde er

vigtigt, fordi mange af løsningerne på velfærdssamfundets udfordringer kræver at flere sektorer sam-

arbejder omkring dem (Højholdt, 2016, s. 70-71).

10.7 Anerkendelsesteori Axel Honneth har udviklet en anerkendelsesteori, der handler om, at individet kan opnå anerkendelse

i tre sfærer: den private, den retslige og den solidariske. Anerkendelse opnås i den private sfære

gennem kærlighedsforhold for eksempel i forældre- og barn relationer, tætte venskaber og forholdet

mellem voksne partnere. På grund af intimiteten i den private sfære vurderes denne sfære som grund-

laget for at opnå anerkendelse i den retslige og den solidariske sfære. Hvis man ikke opnår anerken-

delse i den private sfære, så får det en negativ indflydelse på selvopfattelsen. Manglende anerkendelse

i den private sfære kan få alvorlige konsekvenser for individet. Anerkendelse opnås i den retslige

sfære i retssamfundet gennem rettigheder og ligestilling. Alle har ret til at have en mening og en

holdning og lade disse komme til udtryk i retssamfundet, uden at det får negative konsekvenser. An-

erkendelse opnås i den solidariske sfære gennem social solidaritet, hvor individet anerkendes som en

del af fællesskabet men også som et særligt og unikt individ. Honneth anser det som værende centralt

i udviklingen af det hele menneske, at mennesket opnår anerkendelse i alle tre sfærer (Harder, 2013,

s. 160-164).

10.8 Identitet Identitet er en sammensat kerne, der består af forskellige opfattelser af individet selv i de sammen-

hænge, som individet bevæger sig i. Individets adfærd styres af individets selvopfattelse i et givent

miljø. Uanset hvilke miljøer individet befinder sig i, så vil der være træk ved individets personlighed,

der går igen, og som kendetegner individet og dets adfærd. Identiteten dannes gennem hele opvæk-

sten, og de normer og holdninger individet møder påvirker identiteten. Individet danner desuden sin

identitet ved at spejle sig i andre og ved at genkende sig selv heri. Individet til- og fravælger træk hos

den person, som individet spejler i sig og udvikler derved sin egen identitet (AS3 Employment, 2007,

s. 14-17).

10.9 Stemplingsteorien Howard Becker har udviklet stemplingsteorien, der beskæftiger sig med, hvorfor nogle personer bli-

ver set som afvigere. Becker beskriver afvigelse som ”… en konsekvens af andres anvendelse af

24

regler og sanktioner i forhold til en ”regelbryder”. Afvigeren er en person, som denne etiket er blevet

hæftet på med succes”. Afvigelser betragtes altså ikke som et karaktertræk ved personen, men det er

en konsekvens af andres stempling (Becker, 2005, s. 29-30).

11. Redegørelse Vi vil i det følgende afsnit redegøre for, hvad EXIT er. Dette vil vi gøre, fordi vi finder det relevant,

da vores projekt tager udgangspunkt i EXIT og for at tydeliggøre implementeringen og udviklingen

af EXIT.

11.1 Rammemodellen fra 2011 Som beskrevet i vores problemstilling lancerede en socialdemokratisk regering i 2011 en rammemo-

del for EXIT kaldet ”En vej ud” (Justitsministeriet, 2011, s. 3). I forbindelse med udformningen af

Bandepakke III - ”Bander bag tremmer” i marts 2017 blev det besluttet at revidere den nationale

rammemodel for EXIT. Rammemodellen blev i 2018 revideret af Kommunernes Landsforening, Kri-

minalforsorgen og Rigspolitiet på baggrund af deres erfaringer med det nationale arbejde med EXIT.

Erfaringerne viser, at der fortsat er et stort behov for at hjælpe motiverede og egnede personer ud af

rocker- og bandemiljøerne gennem EXITforløb. Erfaringerne viser også, at målgruppen med fordel

kan gøres bredere, end den er defineret i rammemodellen fra 2011 (Bilag 1, s. 3).

11.2 Den nye rammemodel fra 2018 Én af de største ændringer består i etableringen af ”Det Nationale Exitkontaktpunkt” i 2015, der består

af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Kriminalforsorgen og Rigspolitiet. Kontakt-

punktet bistår kommunerne, Kriminalforsorgen og Politiet med råd og vejledning i den løbende

EXITindsats. Derudover er målgruppen for EXIT blevet revideret. Tidligere bestod målgruppen af

personer, der var registreret som tilknyttet til danske bande- og rockergrupperinger i Rigspolitiets

Nationale Efterforskningscenters (NEC) register. I dag består målgruppen også af personer, der har

en løsere tilknytning til bande- og rockermiljøerne, og der ikke nødvendigvis er registreret i NEC’s

register, men der har behov for hjælp og støtte til at ændre livsstil og forlade det kriminelle miljø.

Formålet med at udvide målgruppen for EXIT er at bryde tilslutningen til bande- og rockermiljøerne

tidligere og mere effektivt. Udover at der er identificeret en ny målgruppe for EXIT, så foretages der

også en vurdering af egnethed i forhold til hver enkelt kandidat til EXIT. Denne vurdering foretages

af Politiet, Kriminalforsorgen eller kommunerne, og den foretages for at sikre, at kandidaten reelt

25

ønsker at forlade miljøet og ønsker et liv uden kriminalitet. For at sikre et koordineret samarbejde

mellem Politiet, Kriminalforsorgen og kommunerne er der etableret lokale EXITenheder i hver enkelt

politikreds i Danmark. Dette er imidlertid ikke et nyt tiltag i forbindelse med revideringen af ramme-

modellen. EXITenhederne varetager det lokale arbejde med planlægning, koordinering og opfølgning

i konkrete EXITforløb. Hvert EXITforløb bygger på en individuelt tilpasset EXITaftale, der er ud-

formet af EXITenheden i samarbejde med relevante myndigheder. EXITaftalen indeholder tiltag og

indsatser for EXITkandidaten. Alle EXITkandidater får tilknyttet en primær kontaktperson, der har

ansvaret for al kontakt mellem myndighederne og EXITkandidaten (Bilag 1, s. 4-8).

12. Analysestrategi Vi vil i dette afsnit præsentere vores analysestrategi. Vi har valgt at lave en analysestrategi, således

vores projekt bliver letlæseligt for læseren. En analysestrategi anvendes til at bearbejde og organisere

indhentet empiri fra blandt andet interviews, computerstøttede interviews og sekundær litteratur. Vo-

res analysestrategi præsenterer vores fremgangsmåde i forhold til besvarelsen af vores problemfor-

mulering (Olesen & Monrad, 2018, s. 145).

Vi har valgt at dele vores analyse op i tre delanalyser, og dette har vi gjort for at besvare problemfor-

muleringen på en overskuelig og systematisk måde. I den første delanalyse vil vi undersøge, hvad der

kendetegner socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT. Vi har udvalgt fire kendetegn ved

socialrådgiverens arbejde, som gennemgås i dette afsnit. Vi kommer ind på niveauerne i socialt ar-

bejde, de fire fælles elementer, tværsektorielt og tværprofessionelt arbejde samt sociale problemer.

Dette afsnit skal bidrage til vores evaluering af EXIT, om hvorvidt samfundet skaber rammerne for

EXIT, således borgere i rocker- og bandemiljøet har mulighed for at forlade miljøet. I den anden

delanalyse vil vi undersøge betydningen af socialrådgiverens arbejde for kandidaterne i forbindelse

med EXIT. Her har vi valgt at anvende Bourdieus begreber om kapitalformer og habitus. I den tredje

delanalyse inddeler vi analysen i mikro-, meso- og makroniveau. Dette gør vi med henblik på at

systematisere udfordringerne på hvert af niveauerne set ud fra kandidaterne og socialrådgivernes livs-

verdner. Vi vil løbende inddrage vores indsamlede empiri fra interviews og vores sekundære empiri

i delanalyserne. Her vil vi analysere og fortolke empirien, hvilket vi gør i overensstemmelse med

vores hermeneutiske videnskabsteoretiske perspektiv. Efter hver af delanalyserne opsummerer vi

analysen med en delkonklusion. Her trækker vi de væsentligste pointer ud af delanalysen for at op-

summere vores resultater i analysen. Vi evaluerer på EXIT i vores analyse, og vores konklusion er

sammenfatningen af vores evaluering.

26

13. Analyse 13.1 Delanalyse 1: Kendetegn ved socialrådgiverens arbejde Vi vil starte med at besvare den første del af vores problemformulering, og dermed undersøge hvad

der kendetegner socialrådgiverens arbejde i EXIT. Dette vil vi gøre, fordi vi antager, at socialrådgi-

verne spiller en afgørende rolle i EXIT, og at der kan være komplekse udfordringer forbundet med

deres arbejde i forbindelse med EXIT. Denne antagelse er opstået på grund af en artikel fra Fyns

Stiftstidende, hvor halvdelen af EXITkandidaterne i Odense droppede ud af EXIT i 2017 og 2018.

Vi vil derfor beskrive kendetegnene ved socialrådgiverens arbejde i EXIT med henblik på at under-

søge, hvorvidt socialrådgivernes arbejde opfylder EXIT’s målsætning om, at samfundet skal tilbyde

en vej ud af rocker- og bandemiljøet. Dette vil vi senere inddrage i vores opsamling på evalueringen

af EXIT i vores konklusion. For at belyse kendetegnene ved socialrådgiverens arbejde med EXIT har

vi lavet to interviews og to computerstøttede interviews med EXITkoordinatorer i fire forskellige

kommuner.

13.1.1 Niveauer i socialt arbejde

Vi vil starte med at koble system- og livsverdensbegrebet sammen med Urie Bronfenbrenners udvik-

lingsøkologiske model. EXIT blev nemlig iværksat af Justitsministeriet i 2011 på makroniveau, fordi

samfundet skal tilbyde borgere en vej ud af rocker- og bandemiljøet. Politiet er ansvarlig for udførslen

af EXIT på mesoniveau i samarbejde med kommunerne og kriminalforsorgen. Formålet med EXIT

er, at det vil give kandidaterne en mulighed på mikroniveau for at forlade rocker- og bandemiljøet

med den støtte, som de har brug for. Socialrådgiverens arbejde med EXITkandidaten er kendetegnet

ved, at det foregår på mikroniveau, og mikroniveauet kan således forstås som kandidaternes livsver-

den. Socialrådgiveren repræsenterer systemverdenen, og hendes arbejde i EXIT udføres på mesoni-

veau. Socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT påvirkes af politiske beslutning på makro-

niveau.

13.1.2 De fire fælles elementer

Vi vil dernæst tage udgangspunkt i, hvad der kendetegner socialrådgiverens rolle set ud fra den revi-

derede rammemodel fra 2018. Det fremgår, at socialrådgiveren skal motivere og støtte EXITkandi-

daterne ved en målrettet, effektiv og proaktiv indsats gennem et tværsektorielt samarbejde med kom-

munalforvaltningens øvrige afdelinger, Politiet og Kriminalforsorgen. Indsatsen kan blandt andet in-

deholde tilbud om uddannelse, beskæftigelse, social støtte og lignende (Bilag 1, s. 3-4). I Holstebro

27

og Solby kommune begynder et EXITforløbet med, at EXITkandidaten mødes med politiet, som

vurderer kandidatens egnethed. Hvis politiet vurderer, at kandidaten er egnet til at indgå i et EXIT-

forløb, så indkaldes kandidaten til et møde med kommunens og politiets EXITkoordinator (Interview,

2019). På dette møde udformer koordinatorerne og kandidaten i samarbejde en EXITaftale (Bilag 2).

Christina fortæller følgende om mødet, hvor EXITkoordinatorerne udformer EXITaftalen: ”Altså vi

starter med den første samtale, som politiet ligesom har. Det er her, de finder ud af, om de er egnet,

om de er motiveret, og hvad deres baggrund er. Og så finder vi ud af, hvad der er behov for, eksem-

pelvis at de får en mentorindsats, om der er behov for, at de får en ekstra koordineret indsats fra min

side (…) Så bliver der så udfærdiget sådan en kontrakt mellem EXITkandidat og EXITenheden, hvor

EXITenheden var både politiet og jeg. Hvor der står blandt andet kontaktpersoner, og der står, hvad

det er for nogle særlige ting, som vi skal tage hensyn til, hvad er det, vi forventer, om der er sat noget

i værk fra andre kommuner måske, eller hvad er det, der skal arbejdes på” (Interview, 2019, s. 6).

EXITaftalen er inddelt i følgende forhold: ’baggrundsforhold’, ’kommunale forhold’, ’politifaglige

forhold’, ’forhold vedrørende kriminalforsorgen’ og ’andre relevante forhold’. EXITaftalen er altså

inddelt i forhold, der vedrører de forskellige aktører i EXIT. Socialrådgiveren skal forholde sig til

samtlige forhold, men socialrådgiveren vil hovedsagligt være ansvarlig for at iværksætte indsatser,

der vedrører de ’kommunale forhold’, hvilket dækker over forhold vedrørende bopæl, beskæftigelse

og forsørgelse, uddannelse, misbrugsbehandling og økonomisk rådgivning. Socialrådgiveren skal

imidlertid også være opmærksom på ’andre relevante forhold’, der dækker over forhold vedrørende

borgerens psykiske trivsel, fysiske helbred, kommunikation i offentligt rum og på sociale medier,

netværk, motivation samt støtte og tiltag. Socialrådgiveren skal være opmærksom på ovenstående

ting, fordi det er forhold, der kan påvirke borgerens evne til at indgå i de øvrige indsatser. Man kan

sammenligne EXITaftalen med Voksenudredningsmetoden (VUM), da begge afdækker forhold i bor-

gernes liv, der har indflydelse på deres behov for støtte. VUM anvendes til systematisk sagsbehand-

ling og udredning af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt eventuelle sociale

problemer. VUM har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehand-

lingen, og dermed skabe fundamentet for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med bor-

geren i centrum (Deloitte Business Consulting, 2013, s. 4). Christina anvender derfor også VUM i

sin udredning af kandidaternes behov for støtte, samtidigt med at hun udfylder EXITaftalen i samar-

bejde med politiet og EXITkandidaten (Interview, 2019, s. 8). Socialrådgiveren anlægger et helheds-

orienteret fokus på borgerens ressourcer og udfordringer. Mie fortæller, at ”(…) altså først hjælper

vi med alt det praktiske, som ny bolig, sofa (…) at få det skaffet og få det på plads. Og ydelsen og

28

alting. Og så begynder vi at lave det der sagsbehandlerarbejde, der er i et jobcenter. Hvis du skal

være her og have ydelse, så skal man også lave noget: aktivering, skole, praktik, arbejde. Vi sætter

noget i gang, så at de har noget at give sig til, noget at stå op til, så de ikke har lyst og tid til at rende

tilbage til København og alle mulige andre steder i tide og utide” (Interview, 2019, s. 6). Som det

fremgår af citatet fra interviewet med både Christina og Mie, så består en stor del af socialrådgiverens

arbejde i at arbejde helhedsorienteret, etisk og systematisk i en kommunikativ proces med EXITkan-

didaten. Christina og Mie anvender de fire fælles elementer i deres arbejde med kandidater i EXIT.

Vi finder det derfor relevant at analysere med udgangspunkt i de fire fælles elementer i forhold til

EXIT. Det første fælles element er helhedssyn. Når socialrådgiveren arbejder helhedsorienteret, så

skal socialrådgiveren forstå EXITkandidatens sociale problemer i forhold til den samfundsmæssige

kontekst og den personlige påvirkning (Egelund & Hillgaard, 2004, s. 106). Christina fortæller, at

”dét, at vi kan lave en helhedsorienteret indsats omkring borgeren gør jo, at vi får støttet op omkring

alle de udfordringer, der kan være ved den her borger og får hjulpet borgeren så godt videre med al

den hjælp, vi overhovedet kan stille op” (Interview, 2019, s. 11). Det vil sige, at det helhedsoriente-

rede arbejde er et afgørende element i socialrådgiverens arbejde i EXIT, da det er en forudsætning

for, at kandidaterne får den rette hjælp. Det andet fælles element er etik, og etik drejer sig om at sikre

borgernes rettigheder i et samspil mellem borger og socialrådgiver. Christina fortæller, at fortrolig-

heden er essentiel i arbejdet med kandidater i EXIT af hensyn til deres sikkerhed, rettigheder og

respekten for deres situation. Det er derfor vigtigt, at socialrådgiveren er opmærksom på de etiske

dilemmaer, der kan opstå, hvis EXITkandidatens sikkerhed og rettigheder ikke respekteres. Dette

fremgår også af formålsparagraffen i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(LOR) § 1, at sociale myndigheder skal sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de behandler

borgernes sager. Systematisk sagsarbejde er en vigtig del af socialrådgiverens arbejde i forbindelse

med EXIT, og det er det tredje fælles element, der består af fire trin: beskrive, analysere, vurdere og

handle. Socialrådgiveren skal først og fremmest beskrive EXITkandidatens aktuelle situation, res-

sourcer, udfordringer og baggrundsforhold. Dette gør socialrådgiveren i samarbejde med politiet i

den første og forberedende del af EXITaftalen, hvor EXITkandidatens motivation og egnethed be-

skrives. Derefter skal socialrådgiveren lave en analyse af kandidatens situation på baggrund af be-

skrivelsen. Når analysen er færdiggjort, så skal socialrådgiveren foretage en vurdering af resultatet af

analysen for dermed at klarlægge EXITkandidatens behov for støtte. Dernæst iværksætter socialråd-

giveren en individuel tilrettelagt indsats i tæt samarbejde med kandidaten, politiet og relevante aktører

29

fra kommunens øvrige forvaltninger (Clausen & Vinggaard, 2013, s. 13). Det systematiske sagsar-

bejde der udføres i forbindelse med EXIT, minder om det systematiske sagsarbejde, som Christina

udfører, når hun anvender VUM i sin udredning af EXITkandidaternes behov for støtte. Indsatsen

kan rumme mange forskellige tiltag, og vores informanter Christina, Mie og Bo har blandt andet

nævnt følgende: mentor, virksomhedspraktik, uddannelse, misbrugsbehandling, psykologsamtaler,

ydelse, bolig, økonomisk rådgivning, fritidsaktiviteter (Interviews, 2019) Kontrasterne fra EXITfor-

løb til EXITforløb kan være store, og det fremgår netop af vores informanters eksempler på indsatser.

Christina fortæller, at ”(…) som udgangspunkt så må vi være kreative og fleksible. Vi må gøre lige,

hvad der skal til for at hjælpe de her borgere” (Interview, 2019, s. 8). Dette er også Mies oplevelse:

”(…) lederen er også parat til at bevilge det, der skal til i et rimeligt omfang selvfølgelig (…) så vil

det aldrig lykkes, hvis man ikke kan lave noget særligt. Så ville det bare være den almindelige sags-

behandling. Så når der skal laves noget nu og her, har vi besluttet, at det gør vi” (Interview, 2019, s.

7). Socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT kan have en stor grad af variation afhængigt af

EXITkandidatens ressourcer og forudsætninger for at få et vellykket EXITforløb. Dette stiller store

krav til socialrådgiverens evne til at koordinere indsatsen med andre dele af den kommunale forvalt-

ning og andre sektorer. Det sidste fælles element er kommunikation, hvilket er tæt forbundet med de

tre førstnævnte fælles elementer. Det vil sige, at ”hvad man kommunikerer om, styres i høj grad af

helhedssynet og af fasetænkning. Hvordan man kommunikerer, er præget af værdier og etiske over-

vejelser” (Egelund & Hillgaard, 2004, s. 106). Når socialrådgiveren skal koordinere indsatsen om-

kring kandidaten, så er det vigtigt, at socialrådgiveren er i stand til at kommunikere kandidatens behov

tydeligt. ”(…) jo flere parter, der kommer ind omkring en borger, så er det også flere, man skal

kommunikere med, og kommunikation er en helt vild svær ting. Så det her med at få kommunikeret

det rigtige ud til alle parter – det kan også være vanskeligt (…) det er en øvelse, og det øver vi os på”

(Interview, Christina, 2019, s. 9). Citatet tydeliggør, hvor vigtigt det er, at socialrådgiveren er i stand

til at kommunikere med sine samarbejdspartnere, men at det samtidigt kan være vanskeligt. Vi kan

på baggrund af ovenstående udlede, at de fire fælles elementer er et kendetegn ved socialrådgiverens

arbejde i forbindelse med EXIT.

13.1.3 Det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde

Et tredje kendetegn ved socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT er det tværsektorielle og

tværprofessionelle samarbejde med politiet og kriminalforsorgen, hvilket er et vigtigt aspekt af EXIT.

30

Dette vil vi analysere nærmere i følgende afsnit. Ifølge Andy Højholdt er det tværsektorielle samar-

bejde kendetegnet ved, at professionelle samarbejder på tværs af sektorer (Højholdt, 2016, s. 70).

Politiet og Kriminalforsorgen er statslige institutioner, imens socialrådgiverne er ansat i kommu-

nerne. De kommer altså fra forskellige sektorer, og der opstår derfor et tværsektorielt samarbejde, når

socialrådgiveren samarbejder med politiet og kriminalforsorgen i forbindelse med EXIT. Man kan

samtidigt argumentere for, at der også er et tværprofessionelt samarbejde imellem kommunerne, po-

litiet og kriminalforsorgen. Tværprofessionelt samarbejde er kendetegnet ved, at samarbejdet over-

skrider den enkeltes faglighed og professionsidentitet i forbindelse med indsatsen i EXIT (Højholdt,

2016, s. 68). Christina fortæller, om det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde, at ”Jamen

som udgangspunkt, så synes jeg faktisk, vi har et rigtig godt samarbejde, og særligt med politiet. Vi

har et meget tæt samarbejde, og vi er gode til at kommunikere med hinanden både skriftligt og mundt-

ligt. Vi ved, hvor vi har hinanden, vi ved hvem, der tager sig af hvad, og det er fordi, vi har haft et

samarbejdet lige fra starten af” (Interview, 2019, s. 9). Christina giver udtryk for, at hun i samarbej-

det med kontaktpersonen fra politiet formår at løse deres fælles opgave med at motivere og støtte

EXITkandidaten til at gennemføre sit EXITforløb. Christina og kontaktpersonen bringer deres for-

skellige fagligheder i spil i samarbejdet, hvilket resulterer i, at der opstår en ny viden og en ny fær-

dighed (Højholdt, 2016, s. 68). Det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde er særligt vigtigt

i forbindelse med EXIT, hvilket Anette også giver udtryk for: ”Jeg oplever, at det har en afgørende

betydning – det kan ikke lade sig gøre, hvis der ikke er et samarbejde” (Computerstøttet interview,

2019, s. 2). Christina og Anette giver altså begge udtryk for, at samarbejdet mellem sektorerne er

altafgørende for, at borgerne kan få et vellykket EXITforløb, og derfor er det tværsektorielle og tvær-

professionelle et af kendetegnene ved socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT.

13.1.4 Sociale problemer Vi vil afslutningsvis analysere på det sidste kendetegn, som vi har valgt at fremhæve ved socialråd-

giverens arbejde i forbindelse med EXIT. Socialrådgiveren kan møde forskelligartede problemstil-

linger, når hun møder en EXITkandidat, hvilket kræver, at EXITforløbene er individuelt tilrettelagt.

Socialrådgiveren vil oftest møde EXITkandidater med vilde problemer, hvilke er kendetegnet ved at

være komplekse og sammensatte problemer. Vores informanter fortæller, at EXITkandidaterne kan

have én eller flere af følgende problemstillinger: misbrug, psykiske lidelser, tilknytningsforstyrrelser,

traumer eller lignende. Disse problemstillinger er vilde, fordi de ikke er nemme at afgrænse, og fordi

at de ofte kræver en specialiseret indsats. Derudover er der mange holdninger til den rette løsning

31

afhængigt af, hvem du spørger (Krogstrup, Kristiansen, & Tjalve, 1999, s. 107-109). Socialrådgive-

rens rolle bliver netop her at koordinere den specialiserede indsats, således hun får de rette aktører til

at levere indsatsen ud fra de aktuelle problemstillinger. Det er ligeledes vigtigt, at socialrådgiveren

forventningsafstemmer med EXITkandidaten om, hvilken indsats vedkommende er motiveret for på

pågældende tidspunkt. Forventningsafstemningen vil typisk ske på mødet, hvor EXITaftalen udfor-

mes og løbende gennem EXITforløbet. Det er vigtigt, at socialrådgiveren kan identificere og belyse

kandidatens problemstillinger, således den rette indsats kan iværksættes i forbindelse med EXIT, og

dermed kan man undgå recidiv. ”Deres netværk, deres miljø, der hvor de kom fra trak så meget, at

de efter få måneder – en af dem få uger – så forsvandt han igen, fordi det er rigtig svært. Der skal

rigtig meget til for at forlade banden. For det er ikke kun banden, det er alt det, som er med i banden,

eksempelvis familierne. Hvis de har en kæreste, er hun også involveret? Kan de flytte med her? Kan

børnene flytte med?” (Interview, Mie, 2019, s. 5). Som Mie udtaler, så er det svært at motivere kan-

didaterne til at forlade rocker- og bandemiljøet, fordi der er mange faktorer, der påvirker kandidaterne

i disse miljøer, og det er ikke udelukkende faktorer tilknyttet banden men også de ydre faktorer for

eksempel familie. Det er endvidere vigtigt, at socialrådgiveren er i stand til at belyse de generative

mekanismer, og hvis socialrådgiveren ikke formår at identificere kandidatens vilde problemer og de

generative mekanismer, så er der en forøget risiko for recidiv. Ligeledes vanskeliggøre det også re-

socialiseringsprocessen, fordi det kan være svært at indgå i nye relationer, hvis kandidaten har ube-

arbejdede traumer. Af den grund er det vigtigt, at socialrådgiveren er i stand til at håndtere kandida-

ternes forskelligartede problemstillinger for at kunne arbejde med programmet, hvilket også er et

kendetegn ved socialrådgiverens rolle i EXIT.

13.1.5 Delkonklusion

Ud fra ovenstående delanalyse kan vi konkludere, at der er mange forskellige kendetegn ved social-

rådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT. Vi har udvalgt fire kendetegn, som vi har gennemgået i

ovenstående afsnit. Det første kendetegn som vi identificerer er, at socialrådgiverens arbejde foregår

på forskellige niveauer. Socialrådgiverens arbejde foregår i samarbejde med kandidaterne på mikro-

niveau, og socialrådgivernes arbejde i EXIT udføres på mesoniveau. Vi kan ligeledes konkludere, at

socialrådgiverens arbejde i EXIT påvirkes af politiske beslutninger på makroniveau. Det andet ken-

detegn er de fire fælles elementer, som socialrådgiveren anvender i sit arbejde med EXIT. Socialråd-

giveren arbejder helhedsorienteret og systematisk, når hun arbejder med EXITkandidaten. Derudover

har hun øje for de etiske dilemmaer, der kan opstå, og kommunikationens betydning i forhold til

32

kandidaterne og de øvrige samarbejdspartnere. Det tredje kendetegn som vi har valgt at uddybe på

baggrund af vores informanters oplevelser, er det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde.

Vi kan konkludere, at det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde har afgørende betydning

for et vellykket EXITforløb, da der er mange forskellige aktører i et forløb. Det sidste kendetegn er

socialrådgiverens berøring med sociale problemer i forbindelse med et EXITforløb. Vi kan konklu-

dere, at socialrådgiveren ofte vil møde forskelligartede problemstillinger, der er kendetegnet ved at

være vilde problemer. Det er vigtigt, at socialrådgiveren kan håndtere disse problemstillinger for at

kunne koordinere de individuelt tilrettelagte indsatser for at forebygge recidiv og bane vej for en

vellykket resocialiseringsproces. Vi kan konkludere, at rammerne og forudsætninger for at opfylde

EXIT’s målsætning er til stede i socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT. Man kan dog

stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt praksis lever op til målsætningen.

13.2 Delanalyse 2: Betydningen af socialrådgiverens arbejde for borgerne i EXIT Vi vil i det følgende afsnit analysere betydningen af socialrådgiverens arbejde for kandidaterne i

EXIT på baggrund af den indsamlede empiri. Vi har i det foregående afsnit analyseret kendetegnene

ved socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT set ud fra socialrådgiverens livsverden i sy-

stemverdenen. Vi vil i dette afsnit fokusere på betydningen af socialrådgiverens arbejde med kandi-

daterne set ud fra kandidaternes livsverden med udgangspunkt i Bourdieus begreb om kapital. Dette

vil vi gøre med henblik på at undersøge, om EXIT lever op til sin målsætning om, at samfundet skal

tilbyde borgere en vej ud af rocker- og bandemiljøet set ud fra et borgerperspektiv, og hvorvidt ind-

satserne understøtter opfyldningen af målsætningen.

13.2.1 Social kapital – Marginalisering og ensomhed

Som beskrevet under delanalyse 1, så er socialrådgiverens arbejde blandt andet kendetegnet ved, at

socialrådgiveren skal hjælpe kandidaterne med at blive resocialiseret ind i det normative samfund og

dermed undgå recidiv. En af de faktorer som vores informanter beskriver, der har størst betydning

for, at EXIT kan lykkes, det er, at ensomheden ikke får lov til at dominere kandidaternes EXITforløb.

”Ensomheden er den største fjende. Når vi skal socialisere os som mennesker, så snakker vi om gårs-

dagens fodboldkamp, håndbold, vi snakker om hvor lorte vejr vi har haft det den sidste stykke tid,

hvor dårlig en sommer vi har haft og så drejer samtalen sig over, når vi møder nye mennesker: ”Og

hvad laver du så?”. (…) Det er de første 30 sekunder af en samtale, som gør, at man kan relatere til

det her menneske. (…) Hvis du kommer og byder ind med en identitet, og du ikke har noget at byde

33

ind med, hvordan skal du så skabe nye relationer med andre mennesker?” (Interview, Torben, 2019,

s. 10). EXITkandidaterne har tidligere været en del af et større fællesskab i rocker- og bandemiljøet,

hvor de har haft en stor social kapital. Denne sociale kapital forsvinder, når kandidaterne går i EXIT,

fordi kandidaten i EXITaftalen skriver under på, at kandidaten bryder med fællesskabet i sin rocker-

eller bandegruppering, og at kandidaten ikke tager kontakt til sit gamle miljø. Dette fællesskab har

imidlertid haft en stor betydning for EXITkandidaterne, og i visse miljøer har banden udgjort eller

erstattet deres familier. Som det fremgår af vores problemstilling, udtaler Nedim i Politiradio, at man

skal betragte bander som familieforetagender (Toksvig, Bjerregaard, & Yasar, 2017). Det vil sige, at

EXITkandidaten ikke blot bryder med sin kriminelle levevej, men i nogle tilfælde også med sin be-

tragtede familie og tætteste venner, hvilket kan gøre det særligt svært at forlade miljøet. Risikoen for

at kandidaten vil føle sig ensom er derfor stor. Derudover er der en risiko for, at kandidaten vil føle

sig marginaliseret, når kandidaten skal resocialiseres i det normative samfund. EXITkandidaten har

været en del af en marginaliseret målgruppe, da kandidaten befandt sig i rocker- og bandemiljøet, og

der er en risiko for, at kandidaten fortsat vil opleve at være marginaliseret, når kandidaten forlader

rocker- og bandemiljøet. Dette skyldes, at der kan blive set ned på kandidatens tidligere handlinger

og tilhørsforhold, og der kan desuden være en mistro til kandidatens reelle hensigter. Dette oplever

Torben også, da han stadigvæk mødes af mistro og mistillid, selvom han har forladt rocker- og ban-

demiljøet og i dag er stifter af foreningen HeadON, der hjælper unge ud af kriminalitet. Torben op-

lever, at han fortsat bliver behandlet som om, at han er en del af rocker- og bandemiljøet: han bliver

mødt af fordomme, professionelle vil ikke samarbejde med ham, og der går rygter om, at hans virk-

somhed er finansieret på ulovlig vis (Interview, 2019). Det vil sige, at Torben oplever, at han er

marginaliseret af det normative samfund på områder så som arbejdsmarked, socialt netværk og sam-

fundsliv på trods af, at han har forladt miljøet for over 10 år siden. Martin, der var tidligere bandeleder

i Bandidos, har også oplevet, at han blev mødt af mistro og mistillid af systemet. Martin oplevede i

forbindelse med sit EXIT, at han manglede penge til indskud i en lejlighed. Da han søgte økonomisk

støtte hos sin socialrådgiver, blev Martin mødt af socialrådgiverens forforståelse om, at Martin havde

gemt penge fra sin tid i rockermiljøet, og at han derfor selv kunne betale indskuddet (Celosse-Ander-

sen, 2018, 00:22:00). Martin oplevede også, at han var marginaliseret af det normative samfund,

selvom han var gået i EXIT. Marginaliserede personer kan opleve, at deres sociale kapital påvirkes

af marginaliseringen, da det kan begrænse deres adgang til sociale netværk. Bourdieu anser sociale

relationer som investeringer, som man kan drage fordele af, og som individet har brug for. Disse

34

investeringer forsvinder, når EXITkandidaten bryder med rocker- og bandemiljøet, hvorfor kandida-

ten skal lave nye investeringer for at opbygge sin sociale kapital igen (Wilken, 2011, s. 61-62). Chri-

stina udtaler ”(…) der rammer ensomheden dem, og de står uden netværk, og de kan ikke kontakte

tidligere venner, og så bliver det rigtig hårdt” (Interview, 2019, s. 6). Christina er altså bevidst om, at

ensomheden fylder meget for EXITkandidaterne. Denne oplevelse bekræftes af Martin, der fortæller,

at ensomheden var dét, der ramte ham hårdest. Martin gik fra at have en høj position i rockermiljøet

til at være alene uden et socialt netværk med sin kone og kommende barn (Celosse-Andersen, 2018,

00:07:37). Socialrådgiveren skal være opmærksom på EXITkandidatens tab af social kapital, når

kandidaten går i EXIT. Socialrådgiveren skal have fokus på at styrke kandidaternes sociale kapital,

hvis EXIT skal leve op til målsætningen. Hvis socialrådgiveren ikke har fokus på at styrke kandida-

ternes sociale kapital, er der en forøget risiko for, at kandidaterne ikke får et vellykket EXITforløb,

og at kandidaterne recidiverer. Ifølge Nedim bliver EXITkandidaterne forberedt af EXITkoordinato-

ren på, at forløbet kan være meget ensomt, og det for ham blev én af de sværeste ting. Nedim blev

for alvor ramt af ensomheden, da han var blevet relokaliseret i et sommerhus i Nordsjælland. Nedim

beskriver, at det blev en psykologisk kamp for ham, om han kunne klare det, eller om han skulle

vende tilbage til sit gamle miljø. Nedim beskriver, at det var en kamp, som han skulle kæmpe alene,

og at ensomheden måske ingen ende ville tage (Jensen, 2018). Man kan stille spørgsmålstegn ved,

hvorfor Nedim oplevede, at ensomheden var en kamp, som han skulle kæmpe alene, når EXITkoor-

dinatoren skal støtte og motivere kandidaten (Bilag 1, s. 3). I dette tilfælde har det alene været Nedims

motivation for at forlade rocker- og bandemiljøet, der gjorde, at han forblev i EXIT og ikke social-

rådgiverens arbejde. Vi kan konkludere, at ensomheden spiller en stor rolle i et EXITforløb, og at det

er vigtigt, at socialrådgiveren forsøger at mindske ensomheden gennem forskellige tiltag. ”(…) den

sidste vi havde i EXIT forsøgte vi at integrere i en fodboldklub, fordi han var interesseret i fodbold.

Så for at få andre interesser rimelige hurtigt og få nogle nye venner eller bekendtskaber forsøgte vi

dette, for ellers er det nemlig meget svært at være alene. Man er måske lidt bange, og det er jo ikke

nær så spændende, som det har været og alt det her” (Interview, Mie, 2019, s. 12). I Solby kommune

har de altså forsøgt med forskellige tiltag, der skal styrke EXITkandidatens resocialisering og sociale

kapital. Dette tiltag var målrettet EXITkandidatens fritidsliv, men der findes også tiltag, der er mål-

rettet andre dele af kandidatens liv, som vi vil uddybe i følgende afsnit.

35

13.2.2 Kulturel kapital i institutionaliseret form

I Solby kommune har de valgt at placere kommunens EXITkoordinator i integrationsafdelingen på

jobcenteret med henblik på at styrke EXITkandidatens kulturelle kapital i form af tiltag målrettet

uddannelse og beskæftigelse. Kandidaterne har mange forskellige baggrunde og erfaringer i forhold

til uddannelse og beskæftigelse. Der er både kandidater, der hurtigt får fast arbejde, og kandidater der

ikke har gennemført folkeskolens afgangseksamen. I Thisted kommune har de oplevet, at kandida-

terne var eller hurtigt kom i beskæftigelse, hvorimod Holstebro kommune også har oplevet kandida-

ter, der har haft behov for ekstra støtte for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (Interviews, 2019).

Både Solby og Holstebro kommune har erfaringer med at anvende eksterne konsulenter, der leverer

mentorstøtte med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Begge kommuner har anvendt High:five,

der er en konsulentvirksomhed, som tilbyder mentorstøtte til unge mellem 15-30 år, der er i fare for

marginalisering på grund af kriminalitet (Interviews, 2019). High:five tilbyder mentorstøtte målrettet

uddannelse og beskæftigelse, og de bidrager til at øge EXITkandidaternes kulturelle kapital, således

EXIT’s målsætning, om at tilbyde en vej ud af rocker- og bandemiljøet, kan efterleves (High:five,

u.d.). Når socialrådgiverne i Solby og Holstebro kommune anvender High:five, så har de fokus på at

styrke EXITkandidaternes kulturelle kapital i institutionaliseret form. En styrkelse af den kulturelle

kapital i institutionaliseret form kan bidrage til at skabe magt og legitimitet, fordi den opnås gennem

anerkendte institutioner så som uddannelsesinstitutioner. EXITkandidaten får således adgang til dele

af samfundet, som kandidaten ikke tidligere har haft. Det kan for eksempel være adgang til stillinger

i virksomheder, pensionsordninger og sociale fællesskaber, hvorigennem kandidaten kan opnå aner-

kendelse. Det er derfor også relevant at inddrage Honneths anerkendelsesteori. Honneth beskæftiger

sig med tre sfærer, hvorigennem individet kan opnå anerkendelse: den private, den retslige og den

solidariske sfære. Kandidaten opnår derved anerkendelse i den solidariske sfære, når kandidaten får

adgang til kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Det har stor betydning for EXITkan-

didaten, at han bliver inddraget i sociale fællesskaber, da det er i gennem disse, at kandidaten skal

resocialiseres og derved blive en del af det normative samfund. Der er i slutningen af 1990’erne sket

et paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken, hvor man gradvist er gået fra ’Welfare to Workfare’

(Torfing, 2004, s. 23-25). Det har også betydning for systemverdenen, at EXITkandidaten får en ud-

dannelse og et arbejde. Dette understøttes af Mies udsagn: ” Hvis du skal være her og have ydelse, så

skal man også lave noget: aktivering, skole, praktik og arbejde” (Interview, 2019, s. 6).

36

De sidste to former for kulturel kapital er kropslig og objektiveret kapital. Dette er de to sværeste

kapitalformer at styrke for socialrådgiveren, fordi den kropslige kapital bærer præg af EXITkandida-

tens habitus. EXITkandidatens habitus er indlejret i kandidatens personlighed og identitet, og det vil

derfor kræve massive indsatser at ændre og udvikle på kandidatens personlighed og livserfaringer.

Dette uddybes nærmere i afsnittet om ’habitus og identitet’. I forhold til kandidatens kulturelle kapital

i objektiveret form finder vi det ikke relevant for socialrådgiveren at fokusere på, eftersom det ved-

rører materielle goder.

13.2.3 Økonomisk kapital

Ifølge Bourdieu er der ingen direkte sammenhæng mellem kulturel kapital og økonomisk kapital,

men det er lettere af opnå kulturel kapital, hvis man har en god økonomisk kapital (Wilken, 2011, s.

61). Når socialrådgiveren forsøger at styrke EXITkandidatens kulturelle kapital i institutionaliseret

form, så kommer socialrådgiveren automatisk til at styrke kandidatens økonomiske kapital. Dette

skyldes, at EXITkandidaten får en fast indtægt, hvis han kommer i uddannelse eller arbejde. Der er

derfor en sammenhæng mellem kulturel kapital i institutionaliseret form og økonomisk kapital. Nogle

EXITkandidater har før deres EXIT haft en god økonomisk kapital på grund af den indtjening, som

de har haft i deres bande- eller rockergruppering. Hertil fortæller Christina, at ”vi kan jo ikke komme

udenom, at de har tjent masser af penge, og lige pludseligt så kommer de ned på en kontanthjælp,

medmindre de finder et eller andet arbejde. Det er en kæmpe forskel. Så det der med lige pludseligt

at skulle finde ud af at være en del af samfundet på normale vilkår (…) Særligt er økonomi faktisk et

rigtigt stort problem for mange” (Interview, 2019, s. 13). Det har derfor stor betydning for EXITkan-

didaten, at socialrådgiveren forsøger at styrke kandidatens økonomiske kapital. Socialrådgiveren kan

endvidere vejlede om eller henvise til tilbud, hvor kandidaten kan få økonomisk vejledning og råd-

givning. Bo fortæller, at de anvender økonomisk rådgivning som et tilbud til EXITkandidater i Æb-

lerød kommune, fordi kandidaterne kan have gæld eller manglende økonomisk overblik (Computer-

støttet interview, 2019, s. 1). Det kan desuden have en præventiv effekt, når socialrådgiveren forsøger

at styrke kandidatens økonomiske kapital, da kandidaten således ikke føler sig tvunget til at begå nye

kriminelle handlinger eller vende tilbage til bandemiljøet for at opretholde deres levestandard.

13.2.4 Habitus og identitet

Habitus er et centralt begreb, når man skal forklare en EXITkandidats baggrund og handlemønstre.

Habitus består af kandidatens erfaringer igennem hele opvæksten og livet, og erfaringerne danner

37

grundlag for handlemønstrene. Habitus er derfor også en central del af EXITkandidatens identitet.

Kandidatens identitet dannes nemlig gennem hele opvæksten, og den påvirkes af de normer og vær-

dier, der præger kandidatens omgivelser. Man kan derfor argumentere for, at habitus og identitet er

tæt forbundet. Når en kandidat går i EXIT, så vil kandidaten ofte skulle omlægge store dele af sit liv

og sin identitet, fordi kandidaten ikke længere kan identificere sig med den identitet, som kandidaten

havde i rocker- og bandemiljøet. Christina fortæller, at ”man kan sige, at et helt EXITforløb vil gå op

og ned, det er en rutsjebanetur, fordi man arbejder med sig selv og ens personlighed og den måde,

som man altid har kendt, og man altid har været. Før havde man en identitet, og nu skal man pludselig

ud og skabe en ny identitet. Det kan være rigtig svært, og hvis man så ikke helt har ressourcerne, så

gør det dét endnu sværere, og så er der et helt netværk af kommunale folk, som skal kunne støtte op

omkring dig” (Interview, 2019, s. 6). Christina italesætter, at det kan være vanskeligt for EXITkan-

didaten at omlægge hele dennes liv og identitet, hvis kandidaten mangler ressourcerne til dette. Det

har derfor en afgørende betydning, at socialrådgiveren formår at tilføre ressourcer til kandidaten, der

kan bidrage til en identitetsforandring og en videreudvikling af habitus. EXITkandidaterne kan nem-

lig havne i en identitetskrise i forbindelse med deres EXIT. Torben fortæller, at han fik PTSD og

depression efter han forlod rockermiljøet, og én af de ting, som Torben havde sværest ved at bære,

var den tomhed, der fulgte med hans exit. Torben fortæller, at tomheden blandt andet skyldtes, at han

skulle opbygge en helt ny identitet og finde ud af, hvem han var, når han ikke var medlem i en rock-

ergruppering længere (Interview, 2019, s. 8). Som tidligere nævnt, så var Torben ikke en del af det

nuværende EXIT, og Torben måtte håndtere de forskellige udfordringer, der opstod i forbindelse med

hans exit selv. EXIT’s målsætning er, at samfundet skal tilbyde en vej ud af rocker- og bandekrimi-

nalitet, og EXIT skal derfor forebygge, at andre kommer til at stå i samme situation som Torben. En

måde hvorpå socialrådgiveren kan tilføre ressourcer til EXITkandidaten, det er at tilbyde kandidaten

psykologbehandling. Christina fortæller, at ”Vi kan også finde på at sætte psykologbehandling i gang,

og det gør vi faktisk ofte. Og det er fordi, at uanset om man har et psykisk problem eller ej, så vil der

altid være nogle ting, som er ubearbejdet, som man måske har behov for at dele med nogen, som ikke

nødvendigvis lige er kommunen eller politiet, men en fælles tredje eller fortrolig tredje, som du kan

oplyse nogle ting. Rigtig mange kommer med dårlig samvittighed og kommer med en belast, som har

været rigtig forfærdelig, og det der med at få det talt igennem og få nogle redskaber til at håndtere

det, og ligeså meget til at håndtere ensomheden” (Interview, 2019, s. 6). Socialrådgiverens opgave

bliver her at vurdere, hvorvidt EXITkandidaten er i målgruppen for et behandlingsforløb hos en psy-

kolog. Dette fremgår også af rammemodellen, hvor én af indsatserne netop er behandling for psykiske

38

problemer, da EXITkandidaternes livsforløb og dermed habitus ofte er kendetegnet ved en kriminel

løbebane, misbrugsproblemer, socialt belastede opvækstvilkår, som kandidaten har brug for at få be-

arbejdet, således kandidaten kan komme videre (Bilag 1, s. 11). Ved at tage hånd om disse proble-

matikker, så muliggør socialrådgiveren, at kandidaten kan blive i stand til at indgå i EXIT, hvilket

kan få stor betydning for kandidatens videreforløb i EXIT og livet.

13.2.5 Delkonklusion

Ud fra ovenstående delanalyse kan vi konkludere, at socialrådgiverens arbejde kan have stor betyd-

ning for kandidaterne. Vi har valgt tage udgangspunkt i Bourdieus begreb om kapital og habitus. Vi

kan konkludere, at ensomhed spiller en stor rolle i mange EXITkandidaters forløb, og at dette skyldes,

at kandidatens sociale kapital mindskes. Det har stor betydning for kandidaten, at socialrådgiveren

styrker den sociale kapital, således kandidaten resocialiseres i det normative samfund og undgår re-

cidiv. For at undgå at EXITkandidatens ensomhed bliver for stor, så forsøger socialrådgiveren også

at styrke kandidatens kulturelle kapital i institutionaliseret form for eksempel gennem uddannelse og

arbejde. Derudover opnår EXITkandidaten tilknytning til dele af samfundet, som kandidaten ikke

tidligere har haft adgang til, hvorigennem kandidaten også kan opnå anerkendelse. Kandidaten opnår

primært anerkendelse i den solidariske sfære, hvor kandidaten får adgang til kulturelle, politiske og

arbejdsmæssige fællesskaber. Når socialrådgiveren fokuserer på at styrke den kulturelle kapital, så

vil EXITkandidatens økonomiske kapital ligeledes blive styrket, da kandidaten får en fast indtægt

gennem uddannelse og arbejde. Dette kan have stor betydning for EXITkandidaten, fordi økonomi

ofte spiller en stor rolle i kandidaternes liv. Derudover kan det have en præventiv effekt, fordi kandi-

daten ikke føler sig tvunget til at begå kriminalitet for at kunne klare sig. Afslutningsvis kan vi også

konkludere, at EXITkandidatens habitus og identitet har stor indflydelse på kandidatens EXITforløb.

Mange EXITkandidater oplever en stor tomhed og har ubearbejdede traumer eller følelser, der kan

påvirke deres forløb, og socialrådgiveren skal derfor kunne håndtere og afhjælpe disse udfordringer.

Vi kan på baggrund af ovenstående konkludere, at socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT

kan have stor betydning for EXITkandidaterne, hvis socialrådgiveren formår at iværksætte de rette

indsatser, der understøtter EXIT’s målsætning.

13.3 Delanalyse 3: Udfordringer ved EXIT Vi vil i det følgende afsnit analysere, hvilke udfordringer der er forbundet med EXIT set ud fra et

borger- og systemperspektiv på baggrund af vores delanalyse 1 og 2. Vi vil derfor inddele følgende

39

afsnit i mikro-, meso- og makroniveau for at systematisere vores afsluttende analyse. Vi vil analysere

og fortolke udfordringerne i den indsamlede empiri med henblik på at besvare vores problemformu-

lering og evaluere på, hvorvidt EXIT opfylder sin målsætning, om at samfundet skal tilbyde borgere

en vej ud af rocker- og bandemiljøet, set ud fra et borger- og systemperspektiv.

13.3.1 Mikroniveau

Vi vil starte med at anskue udfordringerne i forbindelse med EXIT på mikroniveau, hvor vi tager

afsæt i kandidaternes oplevelser i deres livsverden. Én af de største udfordringer, som vi oplever i

forbindelse med EXIT på mikroniveau, er ensomhed og tab af identitet. Som det fremgår af vores

delanalyse 2, så mister EXITkandidaterne størstedelen af deres netværk, når de går i EXIT, og dette

kan resultere i en enorm følelse af ensomhed. Ensomheden i EXIT kan betragtes som et socialt pro-

blem, fordi det er en oplevet og uønsket social livssituation for EXITkandidaterne, og som kræver

handling fra systemets side. Derudover anser vi det som et vildt problem, fordi det kræver en specia-

liseret indsats at løse udfordringen. Region Midtjylland har lavet en temaanalyse af ensomhed i be-

folkningen, da nyere forskning viser, at langvarig ensomhed kan have konsekvenser for både sundhed

og trivsel. Forskning viser blandt andet, at langvarig ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og

kolesteroltal, hjerte-kar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelser og depression (Lasgaard &

Friis, 2015, s. 4). Langvarig ensomhed kan altså have både somatiske og psykiske konsekvenser for

kandidaten, og som det fremgår af delanalyse 2, følte Nedim, at han skulle kæmpe mod ensomheden

alene, hvilket er en udfordring, når man tager de somatiske og psykiske konsekvenser i betragtning.

Det er en udfordring, at der ikke er specialiserede indsatser målrettet bekæmpelsen af ensomhed i

forbindelse med EXIT. Det stiller derfor store krav til aktørerne i EXIT, at de kan håndtere og fore-

bygge denne ensomhed. Spørgsmålet er imidlertid om EXIT og aktørerne heri kan rumme og priori-

tere denne opgave. Vores informanter fortæller, at deres primære arbejdsopgaver knytter sig til den

afdeling, som de sidder i, og at EXIT er en sekundær opgave, som de varetager. Vores informanter

har også andre opgaver, som de skal varetage ved siden af EXIT. Vores informanter oplyser, at de

prioriterer EXIT i opstartsfasen, hvor kandidaterne har brug for allermest støtte og hjælp. Vores in-

formanter er på et tidspunkt nødt til at prioritere kandidaterne på samme niveau, som de øvrige bor-

gere på deres sagsstamme, og det er her udfordringerne kan opstå (Interviews, 2019). Christina for-

tæller nemlig, at EXIT ofte er en rutsjebanetur, hvor det går op og ned (Interview, 2019, s. 6). Kan-

didaterne kan opleve nedturer efter opstartsfasen, hvor socialrådgiverne ikke har de samme ressourcer

tidsmæssigt til at prioritere kandidaternes udfordringer. Det er derfor ikke sikkert, at socialrådgiveren

40

har mulighed for at støtte og hjælpe kandidaten under nedturen. Dette kan i værste fald øge risikoen

for, at kandidaten recidiverer, fordi ensomheden bliver for dominerende. EXITaftalen kan være med

til at øge kandidatens ensomhed, da EXITaftalen kan indeholde forbud mod at kontakte nærmeste

familie og venner af hensyn til kandidatens sikkerhed. Kandidaten kan nemlig savne kontakt til lige-

sindede, der deler og forstår kandidatens tanker, følelser, interesser og vilkår (Charles, u.d.). Martin

understreger, at det er vigtigt, at kandidaterne bliver en del af positive og inkluderende fællesskaber,

fordi de har behov for stimuli ude fra, så de ikke sidder alene (Celosse-Andersen, 2018, 00:06:47).

Martin understreger også vigtigheden af, at de professionelle har en opmærksomhed på at mindske

kandidaternes ensomhed. Derudover mister kandidaterne også en stor del af deres identitet, når de

går i EXIT. Kandidaterne har identificeret sig med rocker- eller bandegrupperingen frem til deres

EXIT, og kandidaterne skal derfor finde ud af, hvad og hvem de skal identificere sig med, når de ikke

længere er medlem i rocker- eller bandegrupperingen. Dette kan betyde, at kandidaten er nødt til at

ændre træk ved sin personlighed, der ikke stemmer overens med, hvad man kan forvente at se i det

normative samfund. Martin fortæller, at kandidaternes personlighed ikke ændrer sig, fordi kandida-

terne går i EXIT. Dette kan resultere i udfordringer, fordi kandidaterne trækker på erfaringer, som de

har gjort sig i rocker- og bandemiljøet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i det normative samfund, da

jargonen og værdisættet er anderledes. Martin mener, at det er en udfordring, at EXIT ikke har fokus

på social færdighedstræning, da kandidaterne kan profitere af dette og dermed undgå nederlagsople-

velser, fordi de har svært ved at tilpasse sig det normative samfund (Celosse-Andersen, 2018,

00:04:27). En anden væsentlig udfordring på mikroniveau er, at EXIT har fået et stikkerprædikat

blandt rocker- og bandemedlemmer, hvilket har betydning for kandidaternes villighed til at indgå i

EXIT. Nedim oplevede EXIT’s stikkerprædikat, da han meddelte, at han ville gå i EXIT i fængslet,

da hans medindsatte stemplede ham som stikker (Toksvig M. L., Rødder, 2018, s. 261). Denne ople-

velse underbygger Martin, der oplever, at mulige kandidater ikke går i EXIT, fordi EXIT har et stik-

kerprædikat. Martin oplevede i forbindelse med sit eget EXIT, at EXITkoordinatoren fra politiet for-

ventede, at Martin ville udlevere nogle af sine tidligere ”brødre”, og Martin forstår derfor godt, hvor-

for EXIT har sit stikkerprædikat (Celosse-Andersen, 2018, 00:01:54). Det er en meget væsentlig ud-

fordring ved EXIT, at programmet har dette stikkerprædikat, hvis det afholder potentielle kandidater

fra at gå i EXIT, da de ikke ønsker at blive stemplet som stikkere. Stikkerprædikatet opfattes meget

negativt i rocker- og bandemiljøet, og trusselsniveauet vil typisk stige for de kandidater, der går i

EXIT, og dermed får stikkerprædikatet (Haislund, 2017). Kandidaterne vil betragtes som afvigere set

ud fra personerne i rocker- og bandemiljøets perspektiv, idet at de går i EXIT og får stikkerprædikatet.

41

Dette er på trods af, at det ikke er alle kandidater, der ønsker at stikke deres tidligere ”brødre”. Det er

dog heller ikke uden grund, at EXIT har et stikkerprædikat, da nogle EXITkandidater har stukket

deres tidligere brødre til politiet og dermed været skyld i, at tidligere ”brødre” har fået lange fæng-

selsstraffe. René Vestergaard (Graae, 2017) og Martin Fryd Petersen (Toksvig M. L., 2015) er ek-

sempler på EXITkandidater, der har stukket deres tidligere brødre i forbindelse med deres EXIT.

Politiet er bevidste om denne udfordring, og de forsøger at slippe af med prædikatet ved at mane det

til jorden (Haislund, 2017). Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er

muligt at mane prædikatet til jorden, eftersom EXIT er politiets program, og personerne i rocker- og

bandemiljøet har et anstrengt forhold til politiet. Derudover sker stemplingen ikke blot i deres tidli-

gere miljø, men det sker også i det normative samfund, som de forsøger at blive en del af. Dette

bekræfter Torben: ”Man bliver proppet i en bås uanset hvad. Så kan man lige så godt være fucked up

som folk rent faktisk forventer af én” (Interview, 2019, s. 11). Det fremgår af delrapport 1, som er en

undersøgelse af de EXITaftaler, der er indgået mellem politiet, kommunerne, kriminalforsorgen og

kandidaten i perioden 2012-2014, at cirka 9 ud af 10 kandidater bekymrer sig om politiet fortsat vil

betragte og behandle dem som rocker- og bandemedlemmer efter deres EXIT (Pedersen, 2015, s. 20).

Som det fremgår af delanalyse 2, så har Martin oplevet denne stempling fra de professionelle som

forventede, at Martin havde skjult penge grundet sin tidligere position i rockermiljøet. Vi finder det

derfor meget problematisk, at de professionelles forforståelser præger indsatsen omkring EXITkan-

didaten. Vi kan ud fra dette konkludere, at det er en stor udfordring for EXITkandidaterne, at de

risikerer at blive stemplet uanset om de befinder sig i rocker- og bandemiljøet eller i det normative

samfund. Dette kan desuden forstærke kandidaternes ensomhed, fordi de ekskluderes fra både fra

rocker- og bandemiljøet og det normative samfund. Derudover er der en risiko for, at kandidaterne

vil udvikle et negativt selvbillede, da de internaliserer de negative forventninger, det omgivende sam-

fund har til dem. Hvis kandidaten ændrer selvbillede som følge af internaliseringen, er der en risiko

for, at kandidaten vil leve op til de negative forventninger og handle ud fra dette (Ejrnæs & Monrad,

2017, s. 70).

13.3.2 Mesoniveau

Vi vil dernæst belyse udfordringerne i forbindelse med EXIT på mesoniveau, hvor vi vil tage afsæt i

de professionelles livsverden i systemverdenen. Vi vil først og fremmest forholde os til de fire fælles

elementer og anvendelsen af disse i socialrådgivernes arbejde i forbindelse med EXIT. Vi har i del-

analyse 1 undersøgt, hvordan socialrådgiverne arbejder ud fra de fire fælles elementer, og vi vil i

42

dette afsnit belyse udfordringerne, når man arbejder ud fra disse. Man kan nemlig stille spørgsmåls-

tegn ved, hvorvidt det overhovedet er muligt at arbejde ud fra de fire fælles elementer. Lars Uggerhøj

definerer helhedssynet således: ”Helhedssynet er det at kunne se en umiddelbar enkel problemstilling

i så stort et perspektiv som muligt og det at kunne anskue en problemstilling fra så mange vinkler

som muligt” (2011, s. 240). Helhedssynet er en abstrakt størrelse, og der findes ikke én måde at

arbejde helhedsorienteret på. Der er nemlig ikke et bestemt redskab, som man kan anvende i alle

forvaltninger, når man arbejder helhedsorienteret, og helhedsorienterede forståelser og indsatser kan

variere fra forvaltning til forvaltning. Det systematiske sagsarbejde kan endvidere variere fra forvalt-

ning til forvaltning og fra person til person. Vi anser systematisk sagsarbejde og helhedsorienteret

socialt arbejde som værende tæt forbundet, hvorfor vi vælger at koble dem sammen i dette afsnit.

Vores informanter sidder for eksempel i forskellige forvaltninger, og de anvender derfor forskellige

redskaber, når de arbejder helhedsorienteret. I Holstebro kommune arbejder de for eksempel syste-

matisk og helhedsorienteret, når de anvender VUM i deres vurdering af borgernes behov for støtte,

hvorimod Solby kommune ikke har et lignende redskab i Integrationsafdelingen, hvad vi ved af, når

de skal lave en udredning af borgernes behov for støtte. Det vil altså sige, at helhedsorienterede ind-

satser i Holstebro og Solby kommune kan se forskellige ud, og ligeledes kan det systematiske sags-

arbejde forud for iværksættelsen af indsatserne, fordi de for eksempel tænker begrebet helhedssyn og

systematisk sagsarbejde på forskellige måder. Selvom Holstebro kommune anvender VUM, når de

skal tilrettelægge helhedsorienterede indsatser for kandidaterne, så kan man stadigvæk stille spørgs-

målstegn ved, hvorvidt redskabet bliver anvendt i det omfang, der er meningen. Socialrådgiverne kan

nemlig være presset på grund af mængden af sager, tidspresset på arbejdspladsen samt dobbeltarbejde

i udarbejdelsen af en EXITaftale og en VUM, som det gør sig gældende i Christinas afdeling. Disse

faktorer gør sig gældende for alle socialrådgivere i landets kommuner, uanset om de sidder i en afde-

ling i Handicap og Psykiatri eller i Beskæftigelse. Forskning viser nemlig, at socialrådgivere er blandt

de faggrupper, der oftest rammes af stress på grund af et alt for højt arbejdstempo og følelsen af ikke

at være tilstrækkelig (Frederiksen & Paulsen, 2019). Dette giver anledning til at stille spørgsmålstegn

ved, hvorvidt det er muligt at arbejde og handle etisk korrekt, hvis socialrådgiveren ikke formår at

arbejde helhedsorienteret, da det kan resultere i, at kandidaternes rettigheder og retssikkerhed over-

skrides. Etik er lige såvel som helhedssynet en abstrakt størrelse, fordi etik ikke udgør en konkret

metode eller redskab. Etik bygger nemlig på, hvad der er rigtigt og forkert, og eftersom forskellige

individer har forskellige opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert kan etik opfattes og komme til

43

udtryk forskelligt fra person til person. Dansk Socialrådgiverforening har præsenteret fire professi-

onsetikker for socialrådgivere, der sætter fokus på centrale værdier i socialt arbejde: individets vær-

dighed, social retfærdighed, professionel integritet og medmenneskeligt ansvar (Dansk

Socialrådgiverforening, u.d.). Dansk Socialrådgiverforening opsætter nogle idealer for, hvordan so-

cialrådgiveren kan tænke etik ind i det sociale arbejde. Idealerne er imidlertid ikke en garanti for, at

de bliver praktiseret i virkeligheden, da en undersøgelse viser, at 20 socialrådgivere på samme område

havde forskellige praksisser (Paulsen, 2018). Dette er en udfordring, idet kandidaternes retssikkerhed

således ikke sikres. Derudover er det en udfordring, hvis socialrådgiveren ikke anvender professions-

etikkerne i sit arbejde, når hun håndterer sager med stor kompleksitet så som EXITsager, da kandi-

daterne befinder sig i en udsat position. Det er derfor også en udfordring, hvis de professionelle ak-

tører i EXIT ikke formår at kommunikere tydeligt og samarbejde med hinanden, da det kan få store

konsekvenser for kandidaten. Én kandidat, som det kunne have fået fatale konsekvenser for, er

Nedim. Nedim meddelte under sin afsoning i 2013, at han ønskede at komme i EXIT, og på dette

tidspunkt vurderede fængselsbetjentene, at Nedim var i livsfare, hvorfor de valgte at isolerer ham.

Nedim sad i isolation i en måned, hvor han intet hørte om, hvad EXIT ville indebære for ham, og

hvorvidt han var egnet til at blive en del af EXIT. Da Nedim løslades sker det uden en eksisterende

EXITaftale. Nedim opsøges kort tid efter sin løsladelse på sin adresse af tre bandemedlemmer, der

har fået besked på at likvidere ham. Nedim bliver først en del af EXIT, da han selv opsøger Ballerup

kommune efter denne episode (Toksvig M. L., Rødder, 2018). Dette tydeliggør, hvor stor en udfor-

dring manglende kommunikation og samarbejde kan være, da man må formode, at der er sket en

misforståelse, eftersom der intet EXIT iværksættes. Det fremgår netop af rammemodellen, at et suc-

cesfyldt EXIT forudsætter et målrettet og koordineret tværsektorielt myndighedssamarbejde (Bilag

1, s. 3), og eksemplet med Nedim er et bevis på, at det ikke altid eksisterer. Den manglende kommu-

nikation på mesoniveau kunne have fået fatale konsekvenser for Nedim på mikroniveau. Opsumme-

rende kan man sige, at de fire fælles elementer er idealer for god praksis i forvaltningerne, men det

kan imidlertid være svært at praktisere idealerne i forvaltningerne, hvilket gør det til en udfordring

for socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT.

Vi vil dernæst belyse udfordringerne forbundet med politiets dualistiske rolle i forhold til arbejdet

med EXITkandidaterne. Politiet har en dualistisk rolle i forbindelse med EXIT, da deres hovedopgave

sædvanligvis er at håndhæve loven og efterforske kriminelle handlinger, men i forbindelse med EXIT

er deres rolle anderledes, da de skal støtte og guide kandidaterne videre til individuel hjælp i kom-

munerne (Politi, u.d.). Poltiet skal derfor balancere mellem den hårde og bløde rolle (Nygaard &

44

Hansen, 2017, s. 210). Dette kan være en udfordring for de ansatte i politiet, da der er tale om et

centralt spændingsfelt mellem hjælp og kontrol i det sociale arbejde med kandidaterne. Kontrol og

hjælp skal ses i en sammenhæng, da de kan have en positiv og negativ betydning. Kontrolfunktionen

i det sociale arbejde har til formål at sikre og dokumentere at hjælpen, som gives til borgerne gives

retsmæssigt, og kontrolfunktionen er derfor politiets hårde rolle i EXIT. Hjælpefunktionen har der-

imod til formål at hjælpe borgere og marginaliserede grupper ud af en vanskelig livssituation, og

hjælpefunktionen er derfor politiets bløde rolle i EXIT (Levin, 2015, s. 40-41). Vi antager, at det kan

være svært at tydeliggøre den bløde rolle overfor kandidaterne, fordi den hårde rolle er den mest

fremtrædende, og muligvis også den rolle som kandidaterne har erfaringer med fra deres tid i rocker-

og bandemiljøet. Kandidaterne kan nemlig have dårlige erfaringer med politiet, da politiet kan have

anholdt eller ransaget kandidaterne, da de befandt sig i rocker- og bandemiljøet. Martin fortæller, at

politiet er den befolkningsgruppe, som personer fra rocker- og bandemiljøet har den absolut største

mistillid til (Celosse-Andersen, 2018, 00:19:12). Der kan herved opstå et spændingsfelt for politiet,

fordi politiet tidligere har haft en anden rolle overfor kandidaten, og denne rolle ændres, når kandi-

daten er i EXIT. Dette kan være en udfordring, fordi politiet kan have svært ved at etablere en relation

til kandidaten, fordi denne har en indgroet mistillid til politiet. Samtidigt kan politiet have mistillid

til kandidaten, fordi politiet kan have erfaringer med kandidaten fra dennes tid i rocker- og bandemil-

jøet. Dette stemmer overens med den stempling, som kandidaterne kan møde på mikroniveau.

En anden relevant udfordring, som vi har erfaret på mesoniveau er, at der har været en stor udskiftning

i EXITkoordinatorer i kommunerne. Flere kommuner som vi har været i kontakt med, har nemlig fået

nye koordinatorer, der ikke har erfaringer med EXIT, og vi anser dette som en udfordring, fordi der

er viden omkring EXIT, der går tabt hver gang, der kommer en ny koordinator. Dette skyldes, at den

tidligere socialrådgiver tager tavs viden med sig. Tavs viden er viden, der ikke er bevidst, reflekteret

eller udtalt, og det er altid til stede i individers handlinger. Tavs viden kan ikke overføres fra et individ

til et andet, fordi den opstår gennem praksiserfaringer (Johnsson, Svensson, & Laanemets, 2009, s.

219-220). Det vil sige, at den tidligere EXITkoordinator ikke kan overføre sin tavse viden til den nye

koordinator. Den nye koordinator skal skabe sin egen tavse viden og erfaring, hvilket kan være svært,

fordi det er begrænset, hvor mange gennemførte EXITforløb, der har været siden opstarten i 2011,

og dermed hvor mange forløb landets kommuner har haft (Bilag 3). Det er derfor et ret unikt samar-

bejde, som Christina har med politiets koordinator i Holstebro, eftersom de begge har været koordi-

natorer siden EXIT’s opstart (Interview, 2019, 2). Derudover har vi erfaret, at der er et manglende

kendskab til EXIT i landets kommuner og forvaltninger, hvilket vi vurderer er en stor udfordring for

45

potentielle kandidater. Udfordringen opstår, hvis socialrådgiverne møder en borger, der giver udtryk

for et ønske om at forlade rocker- og bandemiljøet, og socialrådgiverne ikke har kendskab til EXIT.

Der er nemlig ikke en garanti for, at borgeren henvender sig til en socialrådgiver i den forvaltning,

hvor EXITkoordinatoren er placeret. Christina fortæller, at de potentielle kandidater til EXIT er be-

vidste om, at programmet eksisterer, men at det er derimod socialrådgiverne i de forskellige forvalt-

ninger, der ikke er bevidste om programmets eksisteren. Christina fortæller, at Holstebro kommune

derfor er ved at udbrede viden om EXIT til de øvrige forvaltninger i kommunen (Interview, 2019).

Det er imidlertid stadigvæk en udfordring, hvis kommunernes øvrige forvaltninger ikke har kendskab

til EXIT. Vi erfarede, da vi tog kontakt til en kontaktperson i en unavngiven kommune, at kontakt-

personen ikke havde kendskab til EXIT, og hvem der var kommunens EXITkoordinator. Vi anser det

som en udfordring, fordi det kunne have været en potentiel kandidat, der havde rettet henvendelse til

kontaktpersonen, og kontaktpersonen ville i så fald ikke have været i stand til at vejlede den potenti-

elle kandidat.

13.3.3 Makroniveau

Vi vil i det sidste afsnit af vores delanalyse 3 belyse udfordringerne i forbindelse med EXIT på ma-

kroniveau. Dette vil vi gøre, fordi vi har en formodning om, at disse udfordringer kan påvirke kandi-

daterne på mikroniveau og socialrådgiverne på mesoniveau. Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor-

vidt systemverdenen koloniserer kandidaternes livsverden og socialrådgivernes livsverden i system-

verdenen. Dette vil vi undersøge i det følgende afsnit.

Rocker- og bandegrupperinger betragtes som et socialt problem, og Justitsministeriets Forsknings-

kontor har derfor undersøgt de samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af rocker- og bande-

kriminalitet. Justitsministeriets forskningskontors undersøgelse viser, at kriminelle grupperinger i

2016 kostede samfundet mere end 314 millioner kroner, hvoraf 20 millioner kroner gik til forebyg-

gende indsatser herunder politiets EXIT. Disse beregninger inkluderer ikke de afledte samfundsøko-

nomiske konsekvenser (Jørgensen, 2019), og man må derfor formode, at det præcise tal er væsentligt

højere. Vi kender ikke det præcise tal for, hvad regeringen har afsat til EXIT, da de 20 millioner

kroner også dækker over andre forebyggende indsatser (Bilag 3), men det giver anledning til at stille

spørgsmålstegn ved, hvorvidt regeringen har afsat nok midler til EXIT, eftersom at der blot er gen-

nemført 131 forløb fra 2011 og frem til 2019. Majbrit Berlau bekræfter, at det giver mening både

kriminalpræventivt og økonomisk, at regeringen investerer i forebyggende indsatser målrettet perso-

ner i rocker- og bandemiljøet (Berlau, 2017), og det kan derfor være en udfordring, hvis der ikke

46

tilføres tilstrækkelige midler til EXIT. Der er gennemført en svensk undersøgelse, der viser, at det

koster det svenske samfund 1,3 millioner danske kroner per medlem af en rocker- eller bandegrup-

pering årligt på makroniveau. Dette inkluderer udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, præventive og re-

habiliterende indsatser, behandling af sygdom og skader, politi, domstol og kriminalforsorgen

(Jørgensen, 2019). Hvilket giver anledning til at spørge, hvorvidt de 20 millioner kroner er nok til

forebyggende indsatser, når man sammenligner med Sveriges samlede udgifter per medlem i en

rocker- eller bandegruppering. Det fremgår af Det Nationale Exitkontaktpunkts nyhedsbrev fra okto-

ber 2018, at der har været 600 kandidater i berøring med EXIT siden 2014 (Bilag 4). Vi vurderer, at

det er en udfordring, at der har været 600 kandidater i berøring med EXIT i en periode på 4 år, men

at der ikke er flere, der har gennemført EXIT i samme periode. På baggrund af dette kan man reflek-

tere over, hvorvidt EXIT indeholder de rigtige indsatser, der skaber de bedste forudsætninger for at

forlade rocker- og bandemiljøet. Det fremgår nemlig af Det Nationale Exitkontaktpunkts nyhedsbreve

fra oktober 2018 og september 2019, at der blot er 8 kandidater, der har gennemført EXIT på lands-

plan på 1 år (Bilag 3 og 4). Vi har erfaret gennem vores interviews, at regeringen ikke tilfører øko-

nomiske midler til kommunerne i form af refusion i forbindelse med håndteringen af et EXITforløb

(Interviews, 2019). Det vil sige, at kommunerne selv skal afholde udgifterne til at hjælpe EXITkan-

didaterne, og disse udgifter kan være omfattende, hvis der er tale om en tung EXITkandidat, der har

komplekse problematikker. Det er nemlig ikke usædvanligt, at flere EXITkandidater relokaliseres,

og at det dermed bliver den nye kommune, der skal afholde udgiften til EXITforløbet. Det Nationale

Exitkontaktpunkt administrerer en pulje til finansiering af særlige EXITtiltag såsom fjernelse af tato-

veringer, akut midlertidig relokalisering eller psykologbistand (Bilag 1, s. 8). Resten af udgifterne i

forbindelse med EXIT skal kommunerne selv afholde, hvilket kan være en udfordring, fordi det ikke

er alle kommuner, der har de samme midler til at iværksætte omfattende indsatser. Dermed kan EXIT-

kandidaterne få meget forskellige EXITforløb, der måske ikke imødekommer deres behov for støtte.

EXIT er udarbejdet af Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Undervisnings-

ministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Økonomi-

og Erhvervsministeriet og Skatteministeriet. Kommunernes Landsforening har endvidere været ind-

draget i drøftelserne omkring rammemodellen (Justitsministeriet, 2011, s. 2). Vi anser dette som en

udfordring, fordi EXIT dermed er udarbejdet udelukkende af repræsentanter for systemverdenen, der

ikke nødvendigvis har indsigt i, hvilke faktorer der præger potentielle EXITkandidater i rocker- og

bandemiljøet. Det vil derfor være svært at tilrettelægge et program, der skaber gode forudsætninger

for kandidaterne. Michael Green, der er talsmand for Foreningen for Tidligere Bandemedlemmer

47

(TBM), udtaler, at EXIT i bedste fald er ubrugelig og i værste fald ødelæggende for rocker- og ban-

demedlemmernes muligheder for at forlade miljøet. Michael begrunder denne holdning med, at ram-

memodellen er lavet af repræsentanter fra det normative samfund, der ikke har kendskab til kandida-

ternes virkelighed. Michael mener derfor, at EXIT er lavet af personer, der ikke forstår den parallel

verden, som rocker- og bandemedlemmerne kommer fra (Hviid, 2013). Dette understøtter vores an-

tagelse om, at det er en udfordring for kandidaterne i deres livsverden, at systemverdenen tilrettelæg-

ger et program for personer, der ønsker at forlade miljøet. Vi mener derfor, at systemverdenen kolo-

niserer kandidaternes livsverden, idet systemverdenen får alt for stor indflydelse på kandidaternes

livsverden, og systemverdenen udstikker retningslinjer for, hvordan kandidaterne skal leve deres liv

i deres livsverden. Af den grund mener vi, at man med fordel kunne have inddraget repræsentanter

fra kandidaternes livsverden i udformningen af EXIT, således EXIT får den bedst mulige succesrate.

Man kunne for eksempel have inddraget private personer såsom Torben, Martin eller Michael i ud-

formningen af EXIT, da de ville kunne anvende deres erfaringer fra deres EXIT fra rocker- og ban-

demiljøet. Dette kunne de for eksempel have gjort, da rammemodellen blev revideret i 2018. Martin

er eksempelvis kommet med forslag til, hvordan EXIT kan forbedres, og han kunne derfor have været

en relevant aktør at inddrage, idet han selv har været igennem et EXITforløb. Martin mener, at social

færdighedstræning og inklusion i positive fællesskaber er vigtige elementer i et EXITforløb, hvis det

skal lykkes. Dette kunne Rigspolitiet, KL og Kriminalforsorgen med fordel have tænkt ind i revisio-

nen af rammemodellen. Man kan desuden stille spørgsmålstegn ved, hvad årsagen er til, at de mini-

sterier der har været ansvarlige for udarbejdelsen af EXIT, har valgt, at EXIT skal være politiets

program, da potentielle kandidater ofte har en grundlæggende mistillid til politiet, som vi har beskre-

vet tidligere i forbindelse med politiets dualistiske rolle. Vi kan derfor udlede, at der er risiko for, at

politiet koloniserer de potentielle kandidaters livsverden i forbindelse med EXIT, og det kan derfor

være en hindring for at deres forløb overhovedet iværksættes.

13.3.4 Delkonklusion

På baggrund af ovenstående delanalyse kan vi konkludere, at der er flere udfordringer forbundet med

EXIT på både mikro-, meso- og makroniveau. Den største udfordring på mikroniveau er kandidater-

nes følelse af ensomhed og tab af identitet, når de går i EXIT, hvilket kan få store konsekvenser for

kandidaternes forløb både fysisk og psykisk. Det er desuden en udfordring, at der ikke er indsatser i

EXIT, der er målrettet bekæmpelsen af ensomhed, og at nogle kandidater derfor kan føle, at de skal

håndtere ensomheden alene. Vi kan endvidere konkludere, at EXIT har et prædikat som værende et

48

stikkerprogram i rocker- og bandemiljøet, og det giver både potentielle og aktive EXITkandidater

udfordringer, da potentielle kandidater ikke ønsker at stikke deres tidligere brødre, og aktive kandi-

dater bliver stemplet som stikkere. Politiet er bevidste om programmets prædikat, og de forsøger at

fjerne prædikatet, men det er imidlertid meget svært, fordi programmet har været politiets siden op-

starten i 2011. Derudover risikerer kandidaterne på mikroniveau at blive stemplet af det normative

samfund, hvilket kan resultere i, at kandidaterne får et negativt selvbillede og i værste fald lever op

til samfundets negative forventninger af dem. Vi oplever endvidere, at der er udfordringer i EXIT på

mesoniveau, da man kan stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt for socialrådgiverne

at arbejde ud fra de fire fælles elementer i socialt arbejde. Vi kan konkludere, at begreberne helheds-

syn og etik er abstrakte størrelser, og at der ikke findes én endegyldig måde, hvorpå socialrådgiverne

kan inddrage helhedssynet og etikken i deres arbejde i forbindelse med EXIT. Derudover har social-

rådgiverne forskellige definitioner på, hvordan de udfører det systematiske sagsarbejde, og dette kan

give kandidaterne forskellige forløb og udfald af forløbet. Manglende kommunikation kan også være

en stor udfordring i forbindelse med EXIT, da det kan få fatale konsekvenser for kandidaterne. Vi

kan endvidere konkludere, at politiets dualistiske rolle i forbindelse med EXIT er en udfordring for

både politiet og kandidaterne, da politiet skal balancere mellem den hjælpende og kontrollerende

rolle. Kandidaterne kan derfor have en ambivalent relation til politiet på grund af deres dobbeltrolle.

Vi kan på baggrund af vores projekt konkludere, at den store udskiftning af EXITkoordinatorer i

kommunerne er en udfordring for EXIT, da værdifuld viden og erfaringer går tabt i forbindelse med

hvert skift og dermed forsvinder tavs viden. Vi kan også konkludere, at der er udfordringer forbundet

med EXIT på makroniveau. Vi kan blandt andet konkludere, at regeringen ikke har afsat et fast beløb

til EXIT, og at omkostningerne i forbindelse med EXIT dækkes af en forebyggende pulje, hvilket

kan få konsekvenser for kommunernes økonomi. Derudover kan vi konkludere, at der er mange kan-

didater i berøring med EXIT, men at det er begrænset, hvor mange kandidater der reelt gennemfører

EXIT. Dette giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt EXIT indeholder de rigtige

indsatser. Man kan endvidere stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at EXIT er

udarbejdet af repræsentanter fra systemverdenen, der ikke nødvendigvis forstår kandidaternes livs-

verden og udfordringer heri. Vi kan derfor konkludere, at der er en risiko for at systemverdenen ko-

loniserer kandidaternes livsverden.

49

14. Konklusion

Vi er på baggrund af vores tre delanalyser kommet frem til følgende konklusion, som er en sammen-

fatning af vores samlede resultater af vores formative procesevaluering af EXIT. Vi kan på baggrund

af vores delanalyser konkludere, at socialrådgiverens arbejde i forbindelse med EXIT er kendetegnet

ved at være mangfoldigt, og vi har derfor valgt at fremhæve et udpluk af kendetegnene. Socialrådgi-

verens arbejde er kendetegnet ved at foregå på forskellige niveauer: mikro-, meso- og makroniveau.

Socialrådgiveren inddrager for eksempel de fire fælles elementer i sit arbejde i forbindelse med EXIT,

da hun arbejder helhedsorienteret, etisk, systematisk og kommunikativt. Et andet kendetegn er, at

socialrådgiveren indgår i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, idet at hun samarbejder med

repræsentanter fra blandt andet politiet og kriminalforsorgen. EXITkandidaterne har ofte vilde pro-

blemer, hvorfor socialrådgiveren skal være i stand til at identificere og håndtere disse komplekse

problemstillinger. Vi kan på baggrund af kendetegnene ved socialrådgiverens arbejde konkludere, at

rammerne og forudsætningerne for, at samfundet kan opfylde EXIT’s målsætning er til stede i soci-

alrådgiverens arbejde. Vi kan derfor konkludere, at socialrådgivernes arbejde kan have stor betydning

for kandidaterne, fordi deres arbejde skal styrke kandidaternes resocialisering og forebygge recidiv.

Dette kan socialrådgiverne gøre ved at styrke kandidaternes kapitalformer gennem for eksempel ind-

dragelse i sociale fællesskaber, uddannelse og beskæftigelse. Kandidaternes habitus og identitet har

stor indflydelse på deres EXITforløb, og socialrådgiverne skal derfor kunne håndtere de udfordringer,

der udspringer af kandidaternes habitus og identitet. Vi kan konkludere, at socialrådgivernes arbejde

i forbindelse med EXIT kan have stor betydning for EXITkandidaterne, såfremt socialrådgiverne

formår at iværksætte de rette indsatser, der understøtter EXIT’s målsætning. Vi kan slutteligt udlede,

at der er udfordringer forbundet med EXIT på både mikro-, meso- og makroniveau. Den største ud-

fordring på mikroniveau er kandidaternes følelse af ensomhed og tab af identitet, og at der ikke er

indsatser målrettet bekæmpelsen af ensomhed i EXIT. På mikroniveau ser vi ligeledes en udfordring

i, at EXIT har et stikkerprædikat i rocker- og bandemiljøet, hvilket kan afholde potentielle kandidater

fra at gå i EXIT og stempler aktive kandidater som værende stikkere. Derudover risikerer de aktive

kandidater, at de bliver stemplet af det normative samfund, når de er i EXIT, og dette kan få negative

konsekvenser for kandidaterne, hvis de internaliserer samfundets stempling. På mesoniveau kan vi

også konkludere, at der er udfordringer forbundet med EXIT, da man blandt andet kan stille spørgs-

målstegn ved, hvorvidt socialrådgiverne kan inddrage de fire fælles elementer i deres arbejde i for-

bindelse med EXIT. Dette skyldes, at fælles elementerne er abstrakte, og de kan tolkes forskelligt fra

socialrådgiver til socialrådgiver, hvilket kan give forskellige udfald for kandidaterne, og derved sikrer

50

socialrådgiverne ikke ensartethed i EXITforløbene. Derudover er politiets dualistiske rolle en central

udfordring i EXIT, da de skal balancere mellem den bløde og hårde rolle overfor kandidaterne, og

dette kan præge deres relation til kandidaterne. Vi anser det som en stor udfordring, at der er en stor

udskiftning i EXITkoordinatorer i landets kommuner, da der går værdifuld og tavs viden tabt ved

hvert skift. På makroniveau er der ligeledes udfordringer forbundet med EXIT, da der blandt andet

ikke er afsat et fast beløb til at finansiere EXIT, hvilket kan påvirke de enkelte kommuners økonomi,

når kandidaterne for eksempel relokaliseres. På baggrund af tallene fra Det Nationale Kontaktpunkts

nyhedsbreve kan vi konkludere, at der er mange kandidater i berøring med EXIT, men at det er be-

grænset, hvor mange kandidater der gennemfører EXIT. Dette giver anledning til at stille spørgsmåls-

tegn ved, hvorvidt EXIT indeholder de rigtige indsatser, således at flere kandidater kan gennemføre

EXIT. Vi kan konkludere, at der er risiko for, at systemverdenen koloniserer kandidaternes livsver-

den, da det er repræsentanter fra systemverdenen, der har udformet EXIT og derved har sat rammerne

for kandidaternes forløb.

Vi kan udlede ud fra ovenstående konklusion, at vores procesevaluering undersøger implementerin-

gen af EXIT i fire af landets kommuner. Vi har i den forbindelse produceret systematisk viden om

EXIT og dets virkninger for potentielle og aktive kandidater. Vi har undersøgt forholdet mellem

EXIT’s målsætning og indsatser, og evalueret på hvorvidt indsatserne bidrager til at målsætningen,

om at samfundet skal tilbyde en vej ud af rocker- og bandemiljøet for borgere, der er motiveret for at

leve et kriminalitetsfrit liv, kan opfyldes. Vi kan konkludere, at EXIT’s ambition er god, men at der

er flere udfordringer på forskellige niveauer, der komplicerer kandidaternes muligheder for succes-

fuldt at forlade rocker- og bandemiljøet og leve en kriminalitetsfri tilværelse. Vi oplever, at rammerne

og forudsætningerne for målsætningen i EXIT er til stede, men der er flere tilfælde, hvor EXIT kræver

justeringer. Vi oplever for eksempel, at EXIT ikke altid rummer de indsatser, som kandidaterne har

behov for. Der er derfor ikke altid sammenhæng mellem målsætningen og indsatserne i EXIT. Det er

imidlertid vigtigt, at man har for øje, at individer er forskellige, og at det derfor er svært at tilrette-

lægge et program, der formår at rumme alle kandidaternes problemstillinger. Vi kan derfor konklu-

dere, at EXIT stiller store krav til socialrådgivernes faglighed og evne til at identificere og håndtere

komplekse udfordringer, og samtidigt skal socialrådgiverne navigere i et komplekst system med øko-

nomiske rammer og retningslinjer, der kan være en hindring for socialrådgivernes arbejde og kandi-

daternes forløb.

51

15. Kritisk refleksion

Vi vil i dette afsnit redegøre for vores kritiske refleksioner, der er opstået i forbindelse med udform-

ningen af dette projekt. Vi er bevidste om, at såfremt vi havde foretaget andre til- og fravalg i forbin-

delse med projektet, så kunne projektet have fået et andet udfald. Det kunne for eksempel være, hvis

vi havde anvendt andre teorier eller informanter. Det kunne have været nærliggende at interviewe en

repræsentant fra politiet, eftersom EXIT er politiets program. Vi forsøgte i starten af vores proces at

skabe kontakt til politiet omkring muligheden for et interview med politiets EXITkoordinator og mu-

ligheden for et eventuelt borgerinterview. Politiet var afvisende overfor vores interesse, og det lyk-

kedes os derfor ikke at arrangere et interview med politiet. Derudover ønskede politiet ikke, at vi

kontaktede borgere af hensyn til deres sikkerhed. Udfaldet af opgaven kunne have været anderledes,

hvis vi havde fået et interview med en EXITkandidat. Vi er opmærksomme på, at vores forforståelser

kan være årsagen til fejlkilder i projektet, da vores forforståelser kan have påvirket tilgangen til pro-

jektet på grund af erfaringer fra vores modul 10 projekt om God Løsladelse. Vores forforståelser kan

være problematiske i forhold til det fænomenologiske videnskabsteoretiske perspektiv, som vi har

anvendt i forbindelse med indhentelsen af empiri. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om vi har for-

mået at sætte vores forforståelser i parentes under interviewene, eller om interviewene ubevidst har

båret præg af vores forforståelser. Vi har i forbindelse med udformningen af projektet forsøgt at skabe

kontakt til 15 kommuner for at kunne besvare problemformuleringen, hvoraf det har været muligt at

interviewe socialrådgivere fra fire forskellige kommuner. Derudover har fire kommuner ikke besvaret

vores henvendelse, tre kommuner har ikke haft mulighed for at stille op til interview, tre kommuner

havde enten fået ny EXITkoordinator eller manglede erfaring med EXIT og én kommune vurderede,

at emnet ikke egnede sig til et bachelorprojekt. Det har derfor været svært at finde informanter fra

forskellige politikredse, og vores empiri repræsenterer derfor kun socialrådgivers erfaringer i to po-

litikredse. Derudover har ikke alle vores informanter haft mange kandidater i EXIT, hvilket betyder,

at deres erfaringer er baseret på et snævert grundlag. Hvis det havde været muligt at arrangere et

interview med en socialrådgiver fra én af de større kommuner, må man formode, at de ville have haft

flere erfaringer med EXIT. Dette kunne også have ændret udfaldet af vores opgave.

52

16. Perspektivering

Vi vil i projektets sidste afsnit lave en perspektivering til forslag til forbedringer af EXIT, da forma-

tive evalueringer har til formål at komme med forslag til, hvordan programmer kan forbedres og

udvikles. Vi foreslår, at EXIT tilrettelægges således, at der er indsatser målrettet opbygning af net-

værk, relationsdannelse og social færdighedstræning. Dette foreslår vi, fordi ensomhed er en af de

største udfordringer for kandidaterne og særligt i de tilfælde, hvor kandidaterne relokaliseres. Derud-

over foreslår vi, at der inddrages private aktører i tilrettelæggelsen og udførelsen af EXIT, således

EXIT ikke blot tilrettelægges og udføres af repræsentanter fra systemverdenen.

53

17. Litteraturliste

AS3 Employment. (2007). Ledighedspsykologi. AS3 Employment. Becker, H. S. (2005). Outsidere - Studier i afvigelsessociologi. København: Hans Reitzels Forlag. Berlau, M. (23. Marts 2017). Forebyggelse er afgørende, hvis vi skal bande- og rockerkriminalitet

til livs. Hentet December 2019 fra Dansk Socialrådgiverforening: https://socialraadgiverne.dk/debatindlaeg/forebyggelse-afgoerende-vi-skal-bande-rockerkriminalitet-livs/?fbclid=IwAR0K_Jiv1F6ugD5s8UhuRtgUq--JfAd8irxadFeRke--BrJNX-fpkmBABOE

Boolsen, M. W. (2006). Kvalitative analyser - At finde årsager og sammenhænge. København: Hans Reitzels Forlag.

Bredgaard, T. (2016). Evaluering af offentlig politik og administration. København: Hans Reitzels Forlag.

Bredgaard, T. (2016). Introduktion. I T. Bredgaard, Evaluering af offentlig politik og administration (s. 11-34). København: Hans Reitzels Forlag.

Bundesen, P. (2016). Sociale problemer og socialpolitik. Odense: Syddansk Universitetsforlag . Celosse-Andersen, M. C. (19. August 2017). #EnProcentErNok. Hentet November 2019 fra Farvel

til rockerlovet - goddag til ensomheden: http://enprocenternok.dk/baggrund/ Celosse-Andersen, M. C. (10. Januar 2018). Interview med TV 2 Lorry: Exit, bander-

/rockergrupperinger. Hentet November 2019 fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=zWb4PSNrF80&t=12s

Charles, D. (u.d.). Hvad er ensomhed? Hentet December 2019 fra Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/ensomhed/1-hvad-er-ensomhed.aspx

Clausen, T. Ø., & Vinggaard, M. C. (2013). Introduktion til systematik. I L. M. Søbjerg (Red.), Systematik i socialt arbejde (s. 8-13). VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland, UC Syd og University College Lillebælt.

Dansk Socialrådgiverforening. (u.d.). DS' professionsetik. Hentet December 2019 fra Dansk Socialrådgiverforening: https://socialraadgiverne.dk/fag-og-debat/faglige-fokusomraader/professionsetik/ds-professionsetik/?fbclid=IwAR3HaiDTnO5ZxSHd4cKxOCv5lT1zs7UbVcxXcycMYKD2-0qHIzRLpGEp9jM

Deloitte Business Consulting. (2013). Voksenudredningsmetoden - Metodehåndbog. Odense: Socialstyrelsen.

Den Danske Ordbog. (u.d.). Recidiv. Hentet Oktober 2019 fra Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=recidiv

Egelund, T., & Hillgaard, L. (2004). Socialrådgivning og social behandling (1. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Ejrnæs, M., & Monrad, M. (2017). Teorier om sociale problemer. I J. Guldager, & M. Skytte, Socialt arbejde - teorier og perspektiver (s. 52-87). København: Akademisk Forlag.

Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I A. Prieur, & C. Sestoft, Pierre Bourdieu - En introduktion (s. 71-113). København: Hans Reitzels Forlag.

Fahnøe, K. (2016). Fattigdom, marginalisering, stigmatisering og institutionelle identiteter. I B. M. Jensen, & I. Schiermacher, Udsatte voksne og socialt arbejde (s. 117-132). København: Hans Reitzels Forlag.

Frederiksen, L. Ø., & Paulsen, S. (21. November 2019). Socialrådgivere kræver tid til socialt arbejde. Socialrådgiveren, s. 12-15.

54

Graae, P. (2017). Bad Company - Fire år i bandidos. København: People'sPress. Guldager, J. (2015). Videnskabsteori - En indføring for praktikere. København: Akademisk Forlag. Haislund, J. (4. Februar 2017). "Du får mig ikke til at kalde de her bandemedlemmer ofre". Hentet

fra Jyllandsposten: https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/ECE9342202/du-faar-mig-ikke-til-at-kalde-de-her-bandemedlemmer-ofre/

Harder, M. (2013). Anerkendelse, empowerment og brugerinddragelse. I S. J. Hansen, Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde (s. 159-179). København: Hans Reitzels Forlag.

Højholdt, A. (2016). Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis . København: Hans Reitzels Forlag.

High:five. (u.d.). Virksomhed. Hentet November 2019 fra High:five: https://www.highfive.net/da/side/virksomhed

Hutchinson, G. S., & Oltedal, S. (2006). Modeller i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

Hviid, S. (August 2013). Exit. Socialrådgiveren, s. 23-27. Jørgensen, E. B. (2019). Bander og rockere i tal. Hentet December 2019 fra Det Kriminal

Præventive Råd: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal/ Jensen, C. N. (21. November 2018). Dræbt eks-bandeleder var igennem exit-program: Sådan

fungerer det. Hentet November 2019 fra Danmarks Radio: https://www.dr.dk/nyheder/indland/draebt-eks-bandeleder-var-igennem-exit-program-saadan-fungerer-det

Johnsson, E., Svensson, K., & Laanemets, L. (2009). Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag.

Justitsministeriet. (2011). En vej ud. Justitsministeriet. Justitsministeriet. (24. November 2016). Exit-program hjælper rockere og bandemedlemmer på vej.

Hentet November 2019 fra Justitsministeriet: https://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2016/exit-program-hjaelper-rockere-og-bandemedlemmer-paa-vej

Kongsgaard, L. T., & Rod, M. H. (2018). Bedre begrundet praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Krogstrup, H. K., Kristiansen, S., & Tjalve, J. (1999). Det handicappede samfund. København: Hans Reitzels Forlag.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (Årg. 3). København: Hans Reitzels Forlag.

Larsen, S. F., & Toft, E. (21. November 2018). Danmarks Radio. Hentet November 2019 fra Forfatter til bog om Nedim Yasar: Han følte sig ikke truet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forfatter-til-bog-om-nedim-yasar-han-foelte-sig-ikke-truet

Lasgaard, M., & Friis, K. (2015). Ensomhed i befolkningen - forekomst og metodiske overvejelser. Aarhus: Region Midtjylland.

Launsø, L., Rieper, O., & Olsen, L. (2017). Forskning om og med mennesker . København: Munksgaard.

Levin, I. (2015). Sosialt arbeid som spenningsfelt. I I. T. Ellingsen, I. Levin, B. Berg, & L. C. Kleppe, Sosialt arbeid - En grunnbok (s. 36-45). Universitetsforlaget.

Madsen, K. S., & Danielsen, M. (Februar 2018). Bandekrigen i Danmark. Hentet September 2019 fra Faktalink: https://faktalink.dk/titelliste/bandekrigen-i-danmark

Møhl, A. C. (19. August 2017). Sjællandske Medier. Hentet November 2019 fra Farvel til rockerlivet - goddag til ensomheden: https://sn.dk/Naestved/Farvel-til-rockerlivet-goddag-til-ensomheden/artikel/677078

Nørager, T. (1995). System og livsverden. Aarhus: Forlaget ANIS.

55

Nørgaard, B. (1996). Habermas i praksis. Aalborg: Skipper Clement Seminariet. Nygaard, D., & Hansen, L. E. (2017). Kriminalitet og straf i et praksisperspektiv. I H. Ramsbøl, &

S. J. Hansen, Perspektiver på udsathed (s. 209-222). København: Hans Reitzels Forlag. Olesen, S. P., & Monrad, M. (2018). Forskningsmetode i socialt arbejde . København: Hans

Reitzels Forlag. Paulsen, S. (19. November 2018). Dialog om etik og faglighed bør styrkes. Hentet December 2019

fra Dansk Socialrådgiverforening: https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/dialog-om-etik-og-faglighed-boer-styrkes/?fbclid=IwAR3xCS0B9YSqi_wY6V0UjmQk2E5duMKOaHvoKXJhHcboqaAIOykQa9Emn_E

Pedersen, M. L. (2015). Exit-forløb med rockere og bandemedlemmer. København: Justitsministeriets forskningskontor.

Politi. (u.d.). EXIT: Kom ud af rocker- og bandemiljøet. Hentet December 2019 fra Politi: https://politi.dk/exit-kom-ud-af-rocker-og-bandemiljoeet?fbclid=IwAR1lZn403iZzSYBENSeg4LDBbcJBXKHi4dx1UxEynXGkLWqqlomD8LuIs1I

Radio24syv. (u.d.). Radio24syv. Hentet November 2019 fra Politiradio: https://www.24syv.dk/programmer/politiradio

Rasmussen, A., & Rasmussen, P. (2016). Procesevaluering. I T. Bredgaard, Evaluering af offentlig politik og administration (s. 241-261). København: Hans Reitzels Forlag.

Refsgård, R. C., & Bruun-Toft, V. (2016). Socialrådgiverens arbejde med voksne i udsatte positioner. I R. Posborg, H. Nørrelykke, & H. Antczak, Socialrådgivning og socialt arbejde (3. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Rigspolitiet. (2018). Rockere og bander 2017. Politi. Sass, U. (12. Februar 2019). Rockere og bandemedlemmer i Odense: Halvdelen dropper ud af exit-

program. Hentet fra Fyens Stifttidende: https://www.fyens.dk/odense/Rockere-og-bandemedlemmer-i-Odense-Halvdelen-dropper-ud-af-exit-program/artikel/3322629

Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse - En indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag.

Toksvig, M. L. (2015). Guldfuglen - I krig med AK81. København: People'sPress. Toksvig, M. L. (2018). Rødder. København: People's Press. Toksvig, M., Bjerregaard, D., & Yasar, N. (24. December 2017). Politiradio - Danmarks bander og

deres krige - Del 2. Hentet fra 24syv: https://www.24syv.dk/programmer/politiradio/20468437/danmarks-bander-og-deres-krige-del-2

Torfing, J. (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten - En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse. Århus: Århus Universitets Forlag.

Uggerhøj, L. (2011). Kan helhedssyn ligesom kartofler gå til det hele? - Om helhedssyn og perspektiver i socialt arbejde. I M. Harder, & M. A. Nissen, Helhedssyn i socialt arbejde (s. 239-263). København: Akademisk Forlag.

Vedung, E. (2009). Utvärdering i politik och förvaltning. Lund: Studentlitteratur. Wilken, L. (2011). Bourdieu for begyndere. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

56

Lovgivning

Retssikkerhedsloven (2019). Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nr.

453 af 10. juni 1997. Lokaliseret på: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?ac-

tivesolution=http%3a%2f%2flovportaler.dk&q=retssikkerhed&docId=lov19970453-full den

09.12.19.

Interview

Christina Refstrup, Holstebro kommune, 14. oktober 2019

Torben C-Bohnhardt, 22. oktober 2019

Mie, Solby kommune, 1. november 2019

Computerstøttet interview

Anette Hansen, Thisted kommune, 5. november 2019

Bo, Æblerød kommune, 8. november 2019

57

18. Bilagsliste Bilag 1: National rammemodel for exitforløb til personer med tilknytning til rocker- og bandemil-

jøet (den reviderede udgave)

Bilag 2: EXITaftalen

Bilag 3: Nyhedsbrev fra Det Nationale Exitkontaktpunkt september 2019

Bilag 4: Nyhedsbrev fra Det Nationale Exitkontaktpunkt oktober 2018

Bilag 5: Nyhedsbrev fra Det Nationale Exitkontaktpunkt marts 2018

Bilag 6: Transskribering af interview med Christina

Bilag 7: Transskribering af interview med Mie

Bilag 8: Transskribering af interview med Torben

Bilag 9: Computerstøttet interview med Anette

Bilag 10: Computerstøttet interview med Bo

Bilag 11: Samtykkeerklæring fra Christina

Bilag 12: Samtykkeerklæring fra Mie

Bilag 13: Samtykkeerklæring fra Torben