PB 1

Februar 2011Årgang 40 nr. 1ISSN 0905-1635

Holbæk havn, vinter 2011. Foto: Flemming Olsen.

2

REDAKTIONEN: Redaktør Andrea Gotved, Viborggade 74, 2. th., 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dkGrafiker JesperRossing,Jagtvej88,st.tv.,2200N 20339162 grafik@ts-skib.dkJollestof UlfBrammer,Møllehaven44,4300Holbæk 59451015/25891080 ulf-brammer@dlgmail.dkAnnoncer Seundersekretariatetnæsteside

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:Formand Poul-ErikClausen,Karetmagerstien3,8400Ebeltoft 86342688/23393123 arkitekten@softhome.netNæstformand Nis-EdwinList-Petersen, Møllevænget19,Hostrupskov,6200Aabenraa, 40176132 nis-edwin@list-petersen.dkKasserer EgonHansen,Engbjerget4,4300Holbæk 21487159 kasserer@ts-skib.dkBest.medlem AlexanderFeirup,Søndergade57,7620Lemvig 24888030 alexander@ts-skib.dkBest.medlem JørnHansen,Jernkærvej17D,6760Ribe 21400374Best.medlem GertIversen,HavebyenMozart34,2450SV 20161089 gertiversen@comxnet.dkBest.medlem OleBrauner,Eskjærsvej10,7800Skive 97531331 ole.brauner@gmail.com1.suppleant KarstenHeide,Dalbyvej35,Nr.Dalby,4140Borup 20429058 karstenheide@mail.dk2.suppleant JensGlindvad,Provstskovvej9,5500Middelfart 64401877 jgsnug@profibermail.dk

Revisor KirstenHjort,Løjtoftevej189,4900Nakskov 41569013 k.hjort@os.dkRevisor.supp.Vacant

TS-LOKALFOLK:Nordjylland BoRosbjerg,FDF,VestreFjordvej67,9000Aalborg 98132957 br@math.aau.dkDjursland TorbenKirkegaard,Silkehalevej18,8400Ebeltoft 86344881/61294881 t.kirkegaard@mail.dkLimfjorden KarlO.Tousgaard,Stenøre16,Stenøre,7884Fur 97597300/51184354 tousgaard.fur@fibermail.dkVestkysten SvendLykke,Sandgade9,9850Hirtshals 98977173 anette.niebuhr@hjoerring.dkØstjylland PoulErikBugge,Hvidbjergvej16,Ølsted,8380Trige 86242440/21432296 bugge@buggetermografi.dkSønderjylland MariaHeebøll,Jormorvej11,6100Haderslev 74584124/21434214 heeboell@email.dkØstfyn KristianFribo,Fiskergade38,5300Kerteminde 65323966/21696455 fribo@stofanet.dkVestfyn JensGlindvad,Provstskovvej9,5500Middelfart 64401877 jgsnug@profibermail.dkSydfyn PeterLadefoged,Præstevænget26,5700Svendborg 41812343 friluftshajen@live.dkNordsjælland IngeliseBrandt,Krondrevet36,3140Aalsgaarde 49708509 ingelise@brandt.mail.dkVestsjælland FlemmingOlsen,Hallenslevvej31,4281Gørlev 58855446/60921504 kirst.mik.flem@mail.tele.dkLolland BennyJacobsen,Løjtoftevej3,4900Nakskov 28234018 galley@nakskovnet.dkIsefjord HenningSanderhof,SleipnersPlads5,3650Ølstykke 47179341/24490779 hejesoka@hus.dkKøgeBugt PeterHolgerNielsen,Vænget4,Hastrup,4600Køge 56650636/30221298 veritas5pak@live.dkKbh.Chr.havn AnvarTollan,OvergadenOvenVandet44,st.1415K 32543853 anvar@post.tdcadsl.dkKbh.Nyhavn EricErichsen,Knapmagerstien30,2300S 40856017 ere@tib.dkBornholm PoulForumSørensen,Grønnegade3,3700Rønne 56954414/29935695 pfs@traebaade.dk

REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: EgonHansen,Engbjerget4,4300Holbæk 21487159 kasserer@ts-skib.dk JohnWalsted,DråbyBygade10B,8400Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk

REPRÆSENTANTER I EMH Nis-EdwinList-Petersen(senæstformanden)

FORSIKRING DanskSystemAssurance 33796060

KONSULENTER:Restaurering: Skibsbevaringsfonden,Skovhusevej35,4720Præstø 55999518 (hverdage8-16)Sejlogrig: HarryRanda,Narviksgade11,8200ÅrhusN 86168184

2 3

TS-sekretariatetv/LisbethMøllerAndersenPostbox146,5700SvendborgTelefon:70234049e-mail:sek@ts-skib.dk

Ekspeditionafalleannoncer-dvs.medlems-annoncer(visesibladetkunsomenhenvisningtilhjemmesiden)ogbetalingsannoncer.

TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør:AndreaGotved(seredaktionenside2)

Medlemskontingent for 2010, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, -

Alleinteresseredekanblivemedlem.Benytindmeldelsesformularenpåhjemmesiden.For-udenmedlemskontingentetbetaleskontingentforfartøjer,dereroptagetpåfartøjslistensomflg:

•Jollerogåbnebådeunder2BRT kr.0,- •Fartøjermellem2og13,9BRT kr.300,- •Fartøjermellem14og19,9BRT kr.600,- •Fartøjermellem20og49,9BRTkr.900,- •Fartøjerover50BRT kr.1200,-

ForatfåglædeafTS-havneordningenkrævesbetaltfartøjskontingentogsamtidigvisningpåfartøjetafårsmærkatogjomfrustander.

Deadline til blad 2 er 20. september 2010

Leder overskrift

Så er vinteren ved at løsne sit stramme greb om os – fornem-melserne for forår nærmer sig stille og roligt, tankerne søger oftere og oftere mod igen at komme på vandet! Jeg håber isen ikke har været for hård ved Jer derude omkring!

I dette blad afslutter vi vores serie om foreningsskibe for denne gang. Rækken af ”portrætter” bliver sluttet af kvasen ANNA NYBORG - tak for den store opbakning omkring arti-kelserien! De vil danne grundlag for debat til medlemsmødet i marts i København (se programmet her i bladet)

Jeg skrev i blad 4 – 2010 at fokus i forårets blade kunne være vedligeholdelse, men der mangler jeg stadig at der kom-mer noget ind ude fra Jer, og da de fleste endnu ikke er gået i gang for alvor kan det godt blive svært. Så tanken er ikke smidt væk, men nærmere sat på hold.

En anden ide til en temaserie kunne være vores ”kraftcen-tre” som (for bare at nævne nogle få) Middelfart, Århus, og Nakskov som for alvor har gang i udviklingen af deres havn i øjeblikket.

Er der andre ideer til temaer er de meget velkomne!Nogen vil bemærke at der ikke er nogle af Svens smukke

tegninger af nyoptagne fartøjer i dette blad – det er bestemt ikke fordi vi har opgivet ideen, det er bare mig der ikke har været ude i tide, det vil jeg rette op på i de kommende blade!

Til sidst er der kun at håbe på at foråret snart indfinder sig og arbejdet ude omkring kommer til at forløbe uden alt for mange uforudsete problemer!

På forhåbentlig gensyn til medlemsmødet i marts!

Andrea Gotved

4

FormandenharordetAf Poul-Erik Clausen, formand

Hvert år samler bestyrelsen som skrevet i vore love ”§8 Lokal-folk” et fællesmøde, et centralt sted i landet, for lokalfolk, blad-fol og lignende.

Kolofonmødet er her midtvejsmødet, hvor bestyrelsen vender opfølgningen af den på generalforsamlingen vedtagne beretning og også den fremadrettede politik.

I år var vores udgangspunkt formandens ord i årbogen ”811 ildsjæle og deres 404 fartøjer”

Bestyrelsen bakker op om sådanne tiltag, og vort oplæg var en ændring i dialog strukturen mellem lokalfolk og bestyrelsen.

End til nu har kontakten til lokalfolkene været på en person i bestyrelsen, og dette bragte vi i debat med et oplæg, hvor hvert enkelt bestyrelsesmedlem får ansvaret for et område og på den-ne måde, bliver med til at styrke lokalfolkenes arbejde i lokal-områderne.

I forbindelse med dette arbejde budgetteres der med et økono-misk råderum for aktiviteter.

På vor hjemmeside TS-skib kan ses områdefordelingen mellem bestyrelsens medlemmer

Poul-Erik ClausenFormand TS

Indkaldelsetil Generalforsamling

Dagsorden iflg. vedtægterne:

1. Valg af dirigent2. Beretning3. Regnskab4. Indkomne forslag5. Fastsættelse af kontingent6. Valg til bestyrelse i henh. t § 77. Eventuelt

På valg er (pkt. 6):

Kasserer: Egon Hansen3 bestyrelsesmedlemmer: Nis-Edwin List-Petersen, Alexander Feirup og Jørn ’Jønne’ Hansen2 bestyrelsessuppleanter: Karsten Heide og Jens Glinvad1 Revisor: Kirsten Hjort1 Revisorsuppleant: Vacant

Godkendelse af lokalfolk.

Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hæn-de senest 14 dage før generalforsamlingen.

Fuldstændigt program for generalforsamlingen og tilmel-dingsblanket vil blive bragt i TS-blad nr. 2/2011, der ud-kommer i ultimo marts/primo april måned 2011.

Følg også med på www.ts-skib.dk

Pinsesøndag,den12.juni2011, kl.10:00iNyhavn

4 5

InvitationtilTS-medlemsmødeiKøbenhavn

På medlemsmødet sættes der fokus på hvordan veteranskibe kan overleve gennem forenings- og kompagniskaber, og fokus på hvor-dan vi generelt får et generationsskifte i skibene.

Der gives oplæg til gruppearbejder, hvor emnerne bl.a. er:• Hvordan bevarer vi de gamle skibe (overlever økonomisk)?• Hvordan kan vi synliggøre skibene gennem lokale aktiviteter – til lands og til vands? Skal der fx etableres ”Blå Stier”, lokale sejl-

skibstræf, regionale Skibsdage, kulturaktiviteter (Historiens Dag, Kulturnatten, Invitationer til foredrag)?• Hvordan kan vi få unge mennesker interesseret i at sejle og fastholde deres interesse?

ProgramKl. 10.00 Vi mødes på galeasen ANNA MØLLER i Nyhavn. Erik Nicolajsen, skibsfører, Gert Iversen, matros / bedstemand

og Karsten Heide, yachtskipper af 1. grad underviser i at gøre et skib søklar. Et tilbud for alle jer der vil lære om tovværk, søsikkerhed, at gøre klar til storm. Vi gør ”træktov”, sikkerhedsliner, fortæller om bevægelser på skib, bovspryd & rig.

Kl. 12.00 - 13.00 Indskrivning i TIB 9 i ValbyKl. 13.00 FrokostbuffetKl. 14.00 Oplæg fra forskellige foreningsskibe, der har været omtalt i TS-bladet

Oplæg fra unge fra TSA, der deltog i Skibsdage på FejøKl. 15.00 - 16.30 Gruppearbejder, hvor der gives stikord til inspiration, diskussion og erfaringsudveksling,

men hvor nye idéer også gerne skulle opstå!Kl. 16.45 - 18.00 Plenum, med opsamling af nye idéer og strategier.Kl. 18.30 – 20.00 Middag, herunder nyt fra lokalområderne.Kl. 20.00 I Bountys fodspor. Foredrag og diasshow v. Jens Riise

Herefter er der musik og underholdning. På SmartBoard vises billeder fra diverse TS-arrangementer.

Praktiske oplysningerPris for deltagelse er kr. 100 pr. person, inklusive frokost, kaffe, kage, aftensmad og musik. Øl, vin og vand kan købes til rimelige priser.Adresse: TIB 9, Mølle Allé 26, 2500 Valby (Der er P-plads. Valby Station ligger tæt på – se på kortet).

Der er mulighed for gratis overnatning i Havebyen Mozart. Medbring sovepose og evt. liggeunderlag.

Tilmelding foregår via TS´s hjemmeside: www.ts-skib.dk senest d. 24/2 2011. Evt. spørgsmål: Kontakt Gert Iversen, TS-bestyrelsen. Tlf. 2016 1089

Lørdagd.5.marts,2011iNyhavn

6

SøfolkmødtesitågenAf Andrea Gotved

Hvis ikke det var fordi GPS’en, eller chaufføren i bussen, hav-de fortalt at nu var man ankommet til Ebeltoft, kunne vi lige så godt have været alle mulige andre steder. Men nu var Ebeltoft folk kommet til, fra hele landet, til det årlige TS Kolofonmøde 3. weekend i januar – det møde hvor lokalfolk, redaktion, besty-relse og andre repræsentanter samles til debat om højt og lavt.

Og jeg kan fortælle at det var alt andet end tåget inden for, selv-om man udenfor kun kunne se ganske få meter frem, var det ikke nærsynet det prægede deltagerne. Samarbejde og TS’s in-dre struktur var til debat, kommunikation mellem lokalfolk og bestyrelse var et af punkterne på dagsordenen. Budene var man-ge, men den brede enighed lå i at samarbejdet skulle styrkes, kontakten være tættere og de mange ressourcer vi har, skal ud-nyttes. Der kom mange ting på bordet som der skal arbejdes vi-dere med – en god og spændende debat!

Vi havde også den sædvanlige runde med nyt fra lokalområder-ne, og der sker mange spændende ting i det ganske land. Nak-

skov er i gang med det helt store projekt i havnen, Bornholm er sluppet ud af sneen og har atter gang i byggeprojekter der kræ-ver både økse og hestetræk – spændende! Beddingen i Lunde-borg er blevet overtaget af ”en af vor egne” nemlig lokalman-den fra Sydfyn Peter Ladefoged og Pinseplanlægningen i Ny-havn kører på fuld skrue, for bare at nævne nogle stykker.

Af de mindre gode nyheder var at Christianshavn har tabt kampen mod broerne, ud fra beskrivelsen bliver det ikke en be-hagelig oplevelse at skulle ind i kanalen når broerne er kom-met til.

Det var spændende endnu engang at være med, føle engage-mentet hele bordet rundt og for mig er det altid en fornøjelse at starte TS-året i godt samvær, og få året sparket i gang med in-spiration og nye ideer.

Benny Jakobsen fortæller om hvad der sker i Nakskov. Foto: Andrea Gotved

Peter Ladefoged taler om indsamling af data omkring bevaringsvær-dige motorer. Foto: Andrea Gotved

6 7

ProgramforslagtilFejøskibsdage2011Af Karsten Heide. Fotos: Tove Petersen

At følge op på succesen fra 2010 er en interessant udfordring.På skibsdagene udvistes stor interesse for det lille udpluk af

temaer omkring håndtering af skibe, som var programsat. Tak for det. Det var sjovt at være med til. Alene den knappe tid, vi havde til rådighed og temaernes omfang, berettiger vel til en ny gang skibsdage. TS står således igen i år som arrangør for Skibsdage på Fejø i uge 26.

Temaer til skibsdagene 2011Skipperuddannelse. Forskellen mellem en kaptajn og en skip-per? Jo, kaptajnen går med stiv flip og skipperen går med rulle-krave. Faktisk har de fra gammel tid fungeret side om side om bord på store orlogsfartøjer med hver deres funktionsområde.

Overskriften for skibsdagene kunne være: ”Hvordan uddanner man en skipper”? samt ”Hvordan sejler man en jolle”?

Skipperuddannelse på et lystfartøjDet første store tema – skipperuddannelsen, vedrører i særlig grad skibe registreret som lystfartøjer hvad enten de er under søfartsstyrelsens tilsyn eller ej. Erhvervsregistrerede skibe er jo underlagt statslige bemandings- og uddannelsesregler.

Formelle kravFor lystfartøjernes vedkommende er de formelle uddannelses-krav meget sparsomme. For skibe under 15 meter er der ingen. Kun at de har pligt til at kende bestemmelser omkring sejladsen og at de er tilstrækkelig ædru til at føre fartøjet forsvarligt. For skibe over 15 meter og under 24 meter i længde, kræves at skip-peren som mindstemål har en yachtskipper 3 samt et sønærings-bevis, som det lidt misvisende hedder. Det er en syns- og høre-prøve. Yachtskipper 3 er en teoretisk uddannelse. Er det så til-strækkelig til at føre et skib som skipper? Om søfartsstyrelsen mener det, skal jeg lade være usagt, - der stilles i hvert fald ikke krav til nogen praktisk uddannelse i sømandskab, udover den man har fra praktisk duelighedsprøve.

Det kunne være det ene hovedtema på skibsdagene. Er det nødvendigt med en uddannelse i praktisk sømandskab for at føre et skib som skipper, - i så fald hvilken?

Selvom man måske ikke går med en skipper i maven, er jeg sikker på at alle discipliner under dette hovedtema, er relevan-te for alle sejlere.

8

Konkret uddannelsespraksis om bord på skibene?Hvad gør I på jeres skib? Det kunne være interessant at få nogle bud på det spørgsmål forud for Fejø-dagene. Det er ikke mindst en appel til spejderskibene, som jeg ved har et fastlagt program for den praktiske uddannelse. De professionelt uddannede på erhvervsskibene, hvis kompetencer vi havde så meget glæde af på Fejø-dagene i 2010, må have en masse erfaringer også her at dele ud af. Derudover må der jo være mange forskellige måder, på såvel de individuelt ejede som på foreningsskibene, at tackle dette problem på. Skriv til bladet, kom til skibsdagene.

Da vi jo ikke, som de professionelt uddannede, kan begrunde vore kvalifikationer i en fastlagt uddannelsesstruktur med vel-defineret indhold, må vi jo selv pejle os frem på den mest kvali-ficerende måde, nemlig igennem dialog og erfaringsudveksling.

Et af elementerne i uddannelsenEn mellemstation i en sådan uddannelse i praktisk sømandskab kunne være bådsmandsarbejdet. Som Jens Kusk skriver: ”Un-der bådsmandens opsigt står dæk, rigning, sejl, last, olie og ma-lervarer, tovværk og spil”. I mere nutidig version – hun skal kunne overskue riggen og kunne instruere ubefarne i sejlma-nøvrer. Hun skal, med hænderne i lommerne, kunne betjene rig-gen ved hjælp af en dæksbesætning. Det betyder bare at hun skal træde tilbage og ha’ overblikket medens besætningen ar-bejder.

Vi vil naturligvis møde op på Fejø-dagene med et bud på hvad den praktiske side af skipperuddannelsen kunne rumme, men vi håber, som nævnt, at rigtig mange vil komme med deres bud. Hvordan gør I selv?

Jollesejlads”At tænke foran”. Det andet store tema, jollesejlads, er i virke-ligheden tæt beslægtet med det første – at uddanne skippere ef-ter min bedste formening. Bare tænkt på det aspekt ved skip-perhåndværket, som kunne gå under betegnelsen – ”at tænke en halv time foran skibet”. Såmænd kun et udtryk for at alle ma-nøvrer er velforberedte og i god tid. Bare tænk på det sørgelige tivoli af råb og skrig, knubs, klemte fingre, skrammer og skader på materiellet m.m., hvis den side af sejladsen ikke er i orden.. Det aspekt – at kunne bruge en besætning kvalificeret, indgår i den praktiske duelighedsprøve, som nogen vil ha’ i frisk erin-dring fra sidste års skibsdage. Det vil også i jollesejladstemaet være et naturligt punkt.

Undervisning – at undervise selvVi håber på at kunne samle rigtig mange joller til skibsdagene. Masser af jollesejlads med undervisning og erfaringsudveks-ling. Således at selv nybegyndere, efter at være blevet undervist fortsætter læreprocessen ved selv at undervise andre.

Ud over den praktiske duelighedsprøve, som også ville kunne aflægges i år, kunne jollesejladsen rumme øvelser i havnema-nøvrer, andre manøvreøvelser samt ”orienteringssejlads”.

Der er sikkert rigtig mange fuldbefarne jollesejlere blandt TS-medlemmerne, - dem håber vi meget at se til skibsdagene med samt deres jolle og derved bidrage til en kvalificeret erfarings-udveksling.

I næste nummer af TS-bladet vil vi forsøge at udmønte de to hovedtemaer mere konkret i undertemaer.

TidspunktSkibsdagene på Fejø bliver som nævnt ovenfor i uge 26. Vi hå-ber rigtig mange kan komme. Hvis tidspunktet er dårligt for mange, bedes I gøre opmærksom på det. Tidspunktet kan ikke så godt rykkes i år, men hvis det forhindrer mange i at være med, kunne man måske fremover rykke frem i sommerferien?

StedDet er planen fremover at afholde skibsdagene forskellige ste-der rundt om i landet. Ebeltoft er valgt i 2012. Det bliver i til-knytning til et nordisk maritimt kulturarrangement.

8 9

ForeningsskibetANNANYBORG

ANNA NYBORG ligger i ”Træskibshavnen” i Aarhus. En re-kreativ oase med ca 70 træskibe af forskellige typer. Og vi har et fantastisk miljø. Kig forbi, det er en TS havn, så det er gratis for TS-fartøjer.

ANNA NYBORG er bygget på Nyborg Skibsværft A/S i 1929 til Valdemar Pedersen, Bønnerup. Som NYBORG af Bønnerup.

NYBORG sejlede i 1929-1947 som kvase, fra Bønnerup om-rådet til København, - Malmø eller - Oslo med levende -, og fri-

Af Skipper Ole

ske fisk. Valdemar Pedersens søn sejlede som skipper det meste af tiden. NYBORG var i Helsingør under II Verdenskrig, fordi der var mineret i Kattegat. De fiskede fra Helsingør, og hun sej-lede flygtninge mv. mellem Danmark og Sverige.

1947-1978 drev Harry Kågh fiskeri i Kattegat, med NYBORG AS 1014. I perioder fiskede de i Vesterhavet – et enkelt år, helt op til Jan Meyen, hvor der fiskede med langliner. 1959 blev den gamle 30 HK Houmøller udskiftet med en ny Grenå Motor, med 45 HK så den også kunne trække et trawl. Og hun fik lagt nyt dæk, nye støtter og skanseklædning, ruffet forude blev er-stattet af en forkappe og et lille skylight. Den originale 9m høje mast blev erstattet af en lavere mast, som stadig kunne lægges ned, hvis man skulle under broerne og sælge fisk.

1978 fik NYBORG 60.000 kr. i ophugningsstøtte, og blev solgt som fritidsfartøj.

1980-1983 ejedes ANNA, nu ex NYBORG af en lærersty-ret fond på Sct. Annagades skole i Århus. Dammen blev prop-pet og lasten indrettet med 10 køjepladser midtskibs. Der var i

10

alt 12 reelle køjepladser, men det var tæt og der var ”lavloftet”, uden ruf. Jeg blev ansat som skipper i 1981. Eleverne på skolen var, såkaldt adfærdsvanskelige. Vi arbejdede med ANNA som udgangspunkt med praktisk arbejde, sejlads og fiskeri. Det kun-ne godt være vanskeligt, at arbejde alene, med en flok unge om bord, og samtidig få vedligeholdt, startet motor, sejlet sikkert og undervist. Og der var meget få kroner til fiskegrej, diesel, materi-aler mv. det skulle vi tjene ved produktion. Om sommeren fiske-de vi og om vinteren blev der undervist i sejlads, flettet måtter og lært knob. De fleste af eleverne kom godt videre, og vi ser jævn-ligt nogle af dem, når de kommer forbi. Måske en gæv håndvær-ker med familie – det kan godt varme om hjertet. Projektet stran-dede da omstyringen gik i stykker. Kassen var lukket. ANNA lå forladt i “Slippen” i Århus. Lærerne på skolen havde garanteret

for et lån i banken – 26.000, som de kom til at betale tilbage, og det var surt for dem der havde en betalingsevne, når man hæfter solidariski.

1983 dannede 11 personer en forening, der købte ANNA for 7.000 kr. på tvangsauktion. ANNA viste sig at være i OK stand. Og siden har vi sejlet danske farvande tynde med afstikkere til Slien og Flensborg fjord. Der er ikke mange havne vi ikke har besøgt. Det er en hel særlig oplevelse at komme tukkende ind i en havn med vores gamle skib. Man oplever hvordan det glæder mange mennesker at høre motorlyden, folk smiler og vinker. Og der er en overvældende interesse og spørgelyst, mest omkring motoren. ”Er det en Hundested Motor?”, ”Hvor stor er den?” el-ler ”jeg kan huske lyden fra min barndom”. Det er noget særligt

10 11

når vi kommer til Bønnerup, hvor ANNA NYBORG oprindeligt var hjemmehørende. I Bønnerup kommer de ældre fiskere ikke styrtende og spørger lige når vi har fortøjet. Men efter ½ times tid kommer den første sindigt hen og kigger, og spørger: ”Whae – eer deet ik NYBORG?”. Så kan jeg godt blive lidt rørt – det er immervæk 30 år siden, hun var hjemmehørende i Bønnerup.

Det at vi har været en forening omkring skibet har også gjort, at vi er kommet så vidt omkring i danske, tyske og svenske farvan-de. Vi har skiftet besætninger undervejs, der hvor den forrige be-sætning er nået til. Sjældent med en fast aftale om, hvor langt man skulle nå, men måske en aftale om at skifte et sted i Lim-fjorden, i det Sydfynske eller Sydsjællandske. I 1995 gik turen gennem Gøtakanalen, fra Stockholm til Gøteborg. Det var hårdt for dem der sejlede op gennem Østersøen. Og så brød omsty-ringen sammen ved en af sluserne. Lige så glade vi, som regel, er for vores gamle motor, lige så meget har vi bandet og svedt over den, når den har drillet. Når man er mange forskellige men-nesker, der skal have den til at fungere, så går det ikke altid lige godt. Når den sådan driller, truer vi med at den kan blive udskif-tet med en Scania. I sommeren 2010 gik det galt igen, der var én der var kommet til at lukke for smøreolien, og så stoppede hun med et støn. Vi stønnede også, temperaturen lå et godt stykke over 30° mens vi knoklede for at få skilt motoren ad. Tid er no-get underligt noget, vi havde ”næste lige” overhalet motoren, i 1995. Den store svejseflamme, taljer og mukkerter måtte i gang inden toppen kom af, så vi kunne få stemplet op. Det var godt

at få overhalet motoren. Kølekanalerne var næsten helt sat til af rust og skidt. Der var ikke sket alvorlige skader, men vi måtte på jagt efter et nyt topstykke (dem vi havde i reserve var også rev-nede), nye stempelringe mv. Der fik vi god hjælp af Henrik fra Motorsamlingen ved Grenaa! Og vi fik lov at købe det eneste nye topstykke der var tilbage fra Grenaa Motorfabrik. (Hvis man interesserer sig for motorer, så SKAL man besøge Motorsamlin-gen!)

ANNA får en årlig tur på bedding i dagene omkring ”store bed-dingsdag” eller Kristi Himmelfarts dag. De seneste år er det foregået på Nordhavns Værft i Århus. Det er herligt når solen skinner og alle medlemmer, venner og familie er i sving med kalfatring, slibning, skrabning, polering af propellen, maling, is-spisning og kaffebrygning. Knap så sjovt når det er koldt, blæ-sende og regnfuldt, mens man går og skraber og banker un-der bunden. Udgangangspunktet for foreningen var at alle skul-le have råd til at være med, så kontingentet blev sat til 250 kr. pr måned. Og det var dét, hvis ikke der var flere penge, så blev der ikke lavet mere. Nu er kontingentet 350 kr pr måned. Plus det ekstra vi har været nødt til at skyde ind.

1985 byggede vi et ruf midtskibs. Solidt med 10” x 8” langsgå-ende egebjælker og de gamle dæksbjælker i eg. Der blev indret-tet med færre køjer og en kabys. Den originale forkahyt er ikke ændret.

12

1994 købte vi en udrangeret Grenaa 27T motor fra SCHRØ-DERS MINDE, Kerteminde. Med en større mængde reservede-le, som vi og “Gamle Freja” købte i forening.

2001 delte foreningen sig, nogle af medlemmerne købte en 27´ glasfiber-kutter, med startnøgle. De dannede en ny forening. ANNA fik ændret navn til ANNA NYBORG. Og foreningen skiftede navn til Skibslauget ANNA NYBORG.

Vi har været i TS siden 1986, ved optagelsen blev ANNA an-set som bevaringsværdig, ”hvis vi bevarede det originale styre-hus og støttesejl”. Vi har deltaget i en del Pinsetræf efterhånden, fx i Nyborg, Flensborg, Helsingør og sidst her i Århus. I år har vi igen fået erklæring på at ANNA NYBORG er bevaringsvær-dig. Ved Pinsestævnet i Haderslev i 2002 blev vi præmieret med en korkfender: ”fordi vi ikke har gjort ret meget ved skibet”. Vi valgte at forstå det sådan, at det blev påskønnet, at vi ikke har forandret ret meget på skibet. Hun ser nogenlunde ud, som hun gjorde, da hun blev ombygget til fiskeri i 1960.

Vores vedtægter siger bl. a: ”Foreningens formål er, at eje, ad-ministrere og sejle med kutteren 5PDU - ANNA NYBORG af Århus. At restaurere og bevare det ældre sejlførende træskib med glødehovedmotor, som kulturhistorisk minde om kvasefar-tens tidligere store betydning. At tilbyde aktivitet med vedlige-hold og sejlads til mennesker, der interesserer sig for skibet, el-ler som kan have særlig gavn af arbejdet eller sejladsen med ANNA NYBORG.”

Det betyder, at vi ud over kernen af medlemmer, også har sej-let med støttemedlemmer. Dels forskellige skoler, institutioner og private, som vi har givet nogle gode oplevelser på vandet. I 2009 sejlede vi fx med elever fra Kofoeds Skole i Århus to dage om ugen. I sommerferien har vi en uge med fisketure med skolebørn fra Århus Kommune. Det er en del af de kommuna-le sommerferieaktiviteter, hvor vi, i lighed med andre forenin-ger i kommunen, har budt ind, med sejlads og fiskeri som vo-res aktivitet.

Medlemstallet for ”aktiv medlemmer”, har svinget en del. I 1983 da foreningen blev stiftet var der kæmpe støttefester. Der var en kollektiv-ånd med måske 50 mennesker omkring skibet. Der blev til en kerne på 6 – 7 medlemmer, mange med famili-er, som stort set holdt ved indtil 2001. De fleste kunne sejle ski-bet selv – eller sejlede alligevel. Og som regel gik det godt, en enkelt gang blev hun sejlet op på stranden på Tunø en ”tåget” Tunøfestival-aften. Vi har holdt strikt på at spiritus og sejlads, det hører ikke sammen. Men skipperen mente det ville blive for hårdt at stå op om morgenen og sejle ud inden færgen ankom. En anden skipper kom til at dreje omstyringshåndtaget den for-kerte vej under en havnemanøvre i Fur havn, så et par glasfiber-både fik et alvorligt fur. Vi har som regel haft et godt sammen-hold og venskab omkring ANNA NYBORG. Selvom det kan være frustrerende med den der kollektive ”ansvarlighed”. Så

12 13

havde ingen af os kunnet holde skibet sejlende alene, og i hvert fald ikke, så vi også havde kunnet komme til at sejle så meget. Vi lærte at respektere hinanden, selvom en måske var ”fum-le tumler”, en anden konsekvent blev væk når der skulle arbej-des eller sejles og andre umiddelbart var mere dygtige, flittige eller ansvarlige. Vi lærte at forstå, at vi havde forskellige egen-skaber, som supplerede hinanden godt. Ham der aldrig kom når der skulle arbejdes, han betalte trofast sit kontingent. Hende der ikke var særligt praktisk var socialt klister, og ham der var ”fumle-tumler” var fantastisk til at få idéer og til at tage initiati-ver til sejlture og at skaffe støttemedlemmer.

I 2001 skete der et generationsskifte og ”undertegnede” blev pludselig den ældste. Alle de nye medlemmer var mellem 20 og 30 år, det betød ny energi og engagement – men det lykke-des ikke at fastholde de unge. En efter en zappede de videre, en skulle læse i København, en til Nicaragua, en tredje skulle bru-ge kræfterne på studier, kone og et lille barn osv.

Lige nu er vi 3 aktivmedlemmer, samt en del venner af ski-bet (26 – 57 år gamle), der kommer og hjælper, eller bare drikker en kop kaffe. Vi vil meget gerne være nogle flere ”aktiv”medlemmer og venner af skibet, så interesserede – er velkomne.

Fremtiden: Pinse stævne i Nyhavn, motortræf på Djursland og måske - Lysekilde, flodsejllads om nogle år (når vi har fået styr på olieudskilleren).

Læs mere på www.annanyborg.dk

14

Defandtvejoverhavet,degævevikinger

Der var vikinger overalt. De sejlede til Shetlandsøerne, Skot-land, Irland, Færøerne, Grønland, det nordamerikanske konti-nent og til det meste af Europa, inklusive Middelhavet. Over åbent hav eller langs med kysterne. Og når de kom hjem fra de-res togter, fortalte de drabelige historier. Historierne blev fortalt igen og igen, indtil en skriftklog gik i gang med at skrive histo-rierne på tyndt frostbleget skind. Men mellem de egentlige hæn-delser og de skriftlige udgaver af historierne gik der nogle år. Det gjorde ikke historierne dårligere, men det kunne ikke und-gås, at fejl og forskønnelser blev medtaget i beretningerne. De mange arkæologiske og samtidige skriftlige kilder beviser dog, at vikingerne sejlede langt omkring. Vi kender deres skibe, sejlføring og bemanding. Ved rekonstruktion af arkæologiske fund, ved utrættelige forsøgssejladser og ved kontakt med ældre fiskere i Nordnorge ved vi nu, hvordan disse vikingeskibe skal sejles - - - men hvordan fandt vikingerne for mere end 1000 år siden vej over det nordlige Atlanterhav til landene ude mod vest for Danmark og Norge, hvor der kun var vand så langt øjet rak-te, og intet land at tage pejlinger på ? Vikingetidens navigation er kun sporadisk behandlet, og for det meste er denne forskning udført af personer med mangeårig teoretisk og praktisk maritim uddannelse, det grundlag, som er nødvendigt, for at kunne analysere de få og indirekte henvisnin-ger, de gamle islandske håndskrifter indeholder. At der ikke står noget direkte om hvilke metoder eller hjælpe-midler en vikingetids skipper brugte, kan hænge sammen med, at det fra meget gammel tid har det været en regel for alle skip-pere, at de holdt deres viden om navigation for sig selv. Måske var der trolddomskunst med i spillet, når skipper kunne føre et skib ud over åbent hav, og ramme plet på en destination. Der var jo noget overnaturligt i, at en vikingetids skipper kunne sejle ud fra en plads i det jyske, og gentagne gange finde frem til Lin-disfarne, hvor de i klosteret røvede alt af værdi, og tog godt for sig af omegnens kvinder. Måske har det senere været angsten for, at besætningen skulle begå mytteri og overtage både skib og

Af Jørgen Busch

ladning, som fik skipper til at holde sin viden tæt ind til kroppen Fra området omkring Bergen i Norge sejlede skipperne lige mod vest til Shetlandsøerne. Enkelte tog lidt fejl af årstiden, og det hændte, at de fik en forlænget sejlads på grund af hårdt vejr, mistede Shetlandsøerne, og kom helt over til Færøerne. Bedre gik det ikke for en viking ved navn Naððoð, som under en planlagt sejlads mellem Norge og Færøerne, blev slået ud af kurs på grund af hårdt vejr, og havnede i Island. Det var også hårdt vejr, som gjorde, at det amerikanske kontinent blev opda-get. Vi ved fra beretningerne i de gamle islandske håndskrifter, Landnámabók, at vikingerne sejlede hele vejen - uden anløb af havn - mellem Norge og Grønland. Fra den irske by Limerich og helt over til området omkring New Foundland, ved ’Vinland det gode’. I modsætning til befolkningen andre steder i det nordlige Europa, var en meget stor del af Islands befolkning i den sene vikingetid og tidlige middelalder i stand til både at læse og skri-ve. Det kan vi i dag nyde godt af, i form af bevarede oldisland-ske håndskrifter - - som populært kaldes sagaer. Viden om vi-kingetidens sejladser og navigation, kan vi i dag finde, ved at slå op i de gamle islandske håndskrifter, og læse dem med ’ma-ritime briller’.

Tekst 1, faximile af original text: Af Hnu. Fotokopi: KU, Det Arna-manæanske Institut.

14 15

Beretningerne i Landnámabók giver en meget præcis sejlan-visning på ruten mellem Norge og Grønland. Men at sejle efter denne sejlanvisning, kræver at skipper har en eller anden form for instrument, som gør det muligt at følge sejlanvisningen.

Den originale oldislandske tekst:Af Hnū (Hernum) af Noregi skal sigla jafnan (jamnan) I vestr til Hvarfs á Grænlandi. ok er þa siglt fyrir norðan Hjaltland, svá at þvi at eins sé þat, at allgóð se sjóvar sýn, en fyrir sunnan Fæ-reyjar, svá atsjór er i miðjum hliðum, en svá fyrir sunnan Island, at þeir hafa (hafi) af fugl ok hval.

Oversættelse med skyldigt hensyn til tekstens maritime indhold:Fra Hnū (Hernar) i Norge skal (der) sejles mod vest til Hvarfs ved Grønland, og fortsætter sejladsen, som fører nord om Hjal-tland (Shetlandsøerne) således at øerne ses tydeligt, og (deref-ter) fører kursen syd om Færøerne (i en afstand) hvor horizon-ten ses midt fjeldene, og syd om Island, hvor det er muligt at få (jagt) fugl og hvaler.

Denne forholdsvis korte beskrivelse af kursen, som skipper skal holde for at komme til Grønland, indeholder for en søfart-skyndig nogle meget afgørende oplysninger.

Den første vigtige oplysning er, at affarende sted er fra øer-ne Hnū, hvor endelsen på ū, der er en forkortelse for um i Her-num, antyder, at det drejer sig om mere end en ø. Lidt nord-nordwest for Bergen i Norge ligger der to små øer - en dobbeltø - der i dag hedder Hernar og Kirkeø. Kirkeø har i dag kun rui-nerne tilbage af en kirke, bygget omkring år 1000 e.v.t., og vid-ner om en fortidig aktivitet med mange mennesker på dette til-syneladende øde og sted. De to øer er kun adskilt ved et meget smalt sund. Denne lokalitet må være valgt som affarende sted, fordi den ligger helt ude ved det åbne Atlanterhav, og fordi beg-ge små øer har flere gode og beskyttede vige, hvor et skib kan ligge ved klipperne i al slags vejr, og vente på den rigtige vind. I land er der småsøer med ferskvand. Da jeg besøgte Hernar, var der rigeligt vand ovenfra. På begge øer var der gode mulighe-der for, at lade heste og kvæg græsse i land, og for at fiske i det smalle sund mellem de to øer. En stor flok makreller boltrede sig helt inde ved klippen, medens jeg var der.

En vigtig oplysning er, at der i den originale tekst står: til Hvarfs á Grænland. Ordet Hvarfs har givet sprogforskere ho-vedbrud, fordi det er blevet opfattet som et stednavn.. Ordet be-

tyder vendepunkt eller hvor man skal vende, fordi man ikke kan komme længere. Med betydningen: hvor man skal vende, får ordet en helt anden mening. Oversættes ordet Hvarfs til betyd-ningen hvor man skal vende, kommer en gammel skipperregel ind i billedet. Inden vi fik moderne hjælpemidler i navigationen i form af stationer i land, med lyd, lys og/eller radiosignal, som navigatøren kunne pejle, og GPS, var det en godt at vide, ”hvor man ikke er”.

Det lyder kryptisk for de fleste, men er såre enkelt. Hvis du skal sejle fra f.eks. Grenå til Roskilde, uden brug af moderne navigationsmidler, skal du ind gennem ”hullet” mellem Rør-vig og Hundested. Sætter du kursen i kraftig tåge lige på ”hul-let”, ved du ikke, om afdrift for vind eller strøm har forsat dig øst eller vest for ”hullet”, når loddybden fortæller, at du er tæt på land. Havde du sat kursen vest for ”hullet”, vidste du, at du skulle dreje bagbord, og følge dybdekurven, indtil du kan dreje styrbord ind i Isefjorden. Du vidste ’hvor du ikke var’, øst for ’hullet’ til Isefjorden.

Når vikingeskibet var så langt fremme, at de kunne se Grøn-lands østkyst - et eller andet sted (ved Hvarfs) - vidste skip-per at han skulle dreje bagbord, og at han ikke havde undersej-let Grønland. Det var der dog alligevel nogen som gjorde i hårdt vejr eller tåge, og det var på den måde, at Bjarni Herjulfson op-dagede, at der også var land endnu længere mod vest end Grøn-land - det nordamerikanske kontinent.

Derefter står vi med endnu et problem, for at kunne forstå vi-kingernes evne til at navigere: Når kursen er angivet som jaf-nan (lidt slingrende eller næsten lige) mod vest, så må den, som skrev teksten i Landnámmabók have vidst, eller hørt, at skip-perne havde både viden og evne til, ved hjælp af en eller anden form for instrumenter, at holde kursen. Men hvordan. Desuden antyder ordet jafnan, at skriverkarlen vidste, at det er næsten umuligt, at følge en kurs, rett i vestr, helt nøjagtigt, når det dre-jer sig om et sejlførende skib.

Lang tid før vkingerne begyndte at tage på langturssejladser, havde skipperne i det Indiske Ocean og i Middelhavet benyt-tet sig af et eller flere instrumenter. For mere end 1000 år før vor tidsregning (f.v.t.) anvendte kineserne en form for solkom-pas, som bestod af en plan skive med indtegnede daglige eller ugentlige kurver for solens ’gang’ over himlen i løbet af en halv sejlsæson (efter sommersolhverv kan de tegnede kurver bruges baglæns). Når skiven blev holdt helt vandret, kunne skipper se

16

Som tidligere nævnt, kom Bjarni Herjulfson ud af kurs på sin sejlads til Grønland. I det islandske håndskrift, Flateyjarbók, Þáttr Eirks Rauða, står der: Eptir þat sá peir sól ok máttu þa dei-la ættir. I oversættelse, og med respekt for den maritime betyd-ning, står der: Da de (igen) så solen, kunne de dele vinkler (fin-de deres breddegrad) og bestemme kursen (til Herjulfsnæs). For enhver uddannet navigatør er det underforstået, at der i teksten i Flateyjarbók står, at Bjarni kunne tage en meridianobservati-on, finde sin breddegrad, sætte kursen, og sejle hjem til Herjulf-snæs.

Men der er flere beviser på, at vikingerne kunne foretage en næsten nøjagtig breddegradobservation. Vikingen Naððoð var i hårdt vejr slået ud af kurs under en sejlads mellem Norge og Færøerne. Historien er, set ud fra en maritim vinkel, meget in-teressant.

På nutidig islandsk står der:Svá er sagt, at menn skuldu fara ór Nóregi til Færeyja; nefna su-mir til Naððoð viking; en þá rak vestr i haf ok fundu þar land mikit. Þeir gingu upp i Austfjorðum á fjall eitt hátt ok sásk um viða, ef þeir sæi reyki eða nokkur likindi til þess, at landit væri byggt, ok sá þeir þat ekki þeir fóru aptr um haustit til Færeyja;

på skyggen fra en lodret pind, gnomon, i midten af skiven, om han var nord eller syd for en planlagt kurs. Var skyggen fra gno-mon mellem den tegnede kurve og gnomon, var skipper syd for kursen - og omvendt, hvis skyggen var længere end til den teg-nede kurve.

Omkring år 150 f.v.t. sejlede den græske matematiker og astronom Pytheas fra Middelhavet til England og videre til Is-land. Undervejs beskrev han landene, og beregnede disse landes paralleller - nordlige breddegrader. Til dette formål benyttedes observationer af solens meridianhøjde, hvilket blev foretaget ved at bestemme længden af solens skygge fra gnomon på den vandrette plade. Med viden om gnomons højde, var det nemt at udregne stedets parallel (breddegrad), ved hjælp af Pythago-ras’ læresætning om retvinklede trekanter og kordetabeller. 300 år senere reviderede matematikeren Claudius Ptolemæus korde-tabellerne, og opfandt et indstrument, Regula Ptolemaica, som kunne give en næsten nøjagtig breddeobservation. Med en kopi af Regula Ptolemaica var det muligt for mig, at bestemme bred-degraden for strandbredden ved Ishøj Strandpark med mellem 3 og 5 sømils nøjagtighed.

Vikingerne havde efter al sandsynlighed en form for solkom-pas, for at kunne holde kursen, og at de benyttede observati-oner af solens meridianhøjde til kontrol af den breddeparallel mod vest eller øst, de skulle følge. Men når det drejede sig om at ramme Grønlands østkyst et eller andet sted, behøvede nøjag-tigheden ikke at være inden for hverken 3 eller 5 sømil. Brug af et solkompas er en forholdsvis sikker måde at komme fra øst til vest eller omvendt. Det fundne fragment fra Unartoq er tolket som værende et solkompas med indridsede kurver.

Fra en engelsk munk, Alexander Necham, som levede i mid-ten af 1100-tallet, findes i hans bog, De Naturis Rerum, en be-skrivelse af, hvordan skipperne i den Engelske Kanal ser på en ’pil’ under sejlads i tåge mellem England og Frankrig, for at holde kursen. Alexander Necham ser under overfarten, at ’pilen’ peger i nordøstlig retning. Det må have været en form for mag-netisk retningsviser, et kompas, hvilket passer meget godt med, at misvisningen omkring år 1100 e.v.t. er vurderet til, at have været ca. +22° i omegnen af den Engelske Kanal..

Denne beskrivelse af en magnetisk retningsviser, et kompas, er den første fra et nordeuropæisk land, men fra Kina findes be-retninger, som er mange hundrede år ældre - den gang hed det en sydviser, fordi den ene spids i ’kompasset’ pegede mod solen i syd ved solens meridianpassage.

Tekst 2, faximile af tekst om Naððoð. Fotokopi: KU, Det Arnamagnæanske Institut.

16 17

ok er þeirsiglðu af landinu, fell snær mikill á fjoll, ok furir þat kolluðu þeir landit Snæland. Þeir heitir nú Reyðarfjall i Aust-fjorðum, er þeir hofðu at komit. Svá sagði Sæmundr prestr enn froði.

I oversættelse med skyldigt hensyn til det maritime indhold:Det er fortalt, at mænd skulle sejle fra Norge til Færøerne,

og der henvises til Naððoð Viking. De sejlede lige mod vest i/på havet, og fandt derude et stort nyt land. De gik op på et højt fjeld, Reyðarfjall, i Austfjorðum (Den østlige fjord, som nu hed-der Reyðarfjorðum), og så sig omkring, for at se efter røg fra huse eller andre tegn på beboere, og de så intet. De sejlede til-bage til Færøerne om efteråret, og da de sejlede, faldt der sne på fjeldene, hvorfor de kaldte landet for Snæland.

I den originale tekst er der et ord som er vigtigt, for at forstå Naððoðs evne til at observere og bestemme sin position - bred-degrad. Naððoð ventede med at sejle tilbage til Færøerne ind-til om efteråret. Det er det lille ord haustit (efterår, understre-get af mig i den originale tekst), som indikerer, at han ventede med at sejle, indtil han ved efterårsjævndøgn, hvor solen står lige over Ækvator, kunne måle solhøjden, og uden beregninger få en meget nøjagtig placering af det ny lands breddegrad i forhold til Færøernes breddegrad. Da Naððoð kom tilbage til Færøer-ne (ca. 860 e.v.t.) fortalte han om det ny land, og hvor dette land lå på en lidt højere breddegrad end Færøerne. En anden viking, Garðar sejlede i 868 til Snæland, men han landede i den sydlige del af landet, tæt ved nutidige Höfn, og kaldte landet for Garðar-holólmr. Få år senere sejlede endnu en viking mod det ny land. Det var Floki, som sejlede hele vejen rundt om landet. Han ob-serverede is, hvorfor han kaldte denne ny ø for Island.

Den oldislandske tekst om Aris sejlads er blevet diskuteret blandt historikere i årevis - - og ikke uden grund. Den ’ori-ginale’ tekst er egentlig ikke så original endda, idet den gen-nem årene fra tekstens tilblivelse, har været kopieret adskilli-ge gange i de følgende århundreder, med deraf følgende mulig-heder for fejl, på grund af de ændringer i sprog og skrivemåde, der var sket i perioden mellem førsteudgaven og den bevarede håndskrevne kopi. For at kunne bedømme denne håndskrevne kopi med historien om Aris sejlads fra Limerich i Irland mod vest til Hvitramannaland i nærheden af ’Vinland det gode’, fik jeg på Københavns Universitets Arnamagnæanske Institut, en

fotokopi af den originale side med historien om Aris oplevelser på havet mellem Irland og Amerika.

Det er kun teksten mellem de to røde pile, der er oversat. Læg mærke til den røde pil, der peger op på tallet vι.

På nutidig islandsk står der:Þeirra son var Ari; hann varð sæhafi til Hvítramannalands; þat kalla sumir Irland eð mikla; “ þat liggr vestr í haf nær Vínland enu góða. Þat er kallat VI dægra siglíng vestr frá Írlandi; þaðan náði Ari eigi á brutt at fara, ok var þar skírðr.

- og i dansk oversættelse med respekt til den maritime betyd-ning:

Deres søn var Ari; han (drev) i hårdt vejr (han var søsyg el-ler havgal) til Hvitramannaland (den hvide mands land), som af nogle kaldes for det store Irland. Det ligger mod vest i havet tæt ved Vinland enu goða (Vinland det gode) Det var vι dages sej-lads mod vest fra Irland (en hård sejlads) som Ari ikke var tryg ved, før han var kommet frelst i land.

En erfaren sømand vil kunne se af teksten med tallet vι, at det er umuligt at sejle fra Limerich i Irland i et sejlførende skib til en position i nærheden af Vinland, som historiske kilder angiver at være Nordamerika. Sejladsen tager, ifølge angivelsen i den be-varede kopi, kun seks dage, hvilket ville give et etmål på ca. 230 sømil. Der var derfor nogle historikere, som mente, at Ari slet

Tekst 3, faximile om Ari indsættes). Fotokopi: KU, Det Arnamagnæ-anske Institut.

18

ikke var sejlet til Amerika, men til Skotland, selv om kursen i Landnámabók er angivet som mod vest, og ikke øst eller nord-øst. Forklaringen på tallet vι (6) er antagelig, at den person, som har skrevet en tidligere eller den seneste kopi af beretningen om Ari, har skrevet den på et tidspunkt, hvor den tidligere måde at sammensætte romertal over ti (10) i mellemtiden var ændret, an-tagelig for at undgå fejltagelser mellem romertallene ι og I, som med vore nutidige tal er 1 og 50.

Ved at søge i faglitteraturen fandt jeg en multiplikationstabel, der viste hvordan romertallene blev skrevet omkring år 1000 e.v.t. Ettal (1) blev skrevet med en kort lige streg, ι, og tallet 50 blev skrevet med en længere lige streg, I. Se den gamle multiplikati-onstabel ved 5x8 og 8x7, som med nutidige romertal ville være skrevet som xL og Lvι. Da romertallet for 50 blev ændret fra I til L, var det antagelig for at undgå fejltagelser. Den kopist, som ud-førte afskriften fra en tidligere håndskrevet kopi, vidste helt sik-kert intet om ændringen fra det tidligere I for 50 til det ny romer-tal L for 50, hvorfor han afskrev vI som vι og ikke som 45. Be-retningen om Aris sejlads fortæller, at den varede i 6 (vι) dage,

men han var 45 (vI) dage om sejladsen, hvilket giver et mere re-alistisk etmål på ca. 30 sømil, når den antydede vejrsituation ta-ges i betragtning, og det har sikkert været rigtig ubehageligt i et vikingeskib. Denne beretning om Aris sejlads viser, at Aris skip-per kunne følge en kurs mod et forud bestemt påkommende sted - og gjorde det, selv om vejrforholdene har været meget ugunsti-ge på den overfart. Denne beretning om Ari og sejlruten mellem Irland og Amerika må formodes at være bekræftet, efter at den norske arkæolog Helge Ingstad fandt og udgravede et vikinge-tids gårdkompleks på nordspidsen af New Foundland ved Lance Aux Meadows, som ligger næsten lige mod vest fra mundingen af Shannon i det vestlige Irland. I forbindelse med udgravningen ved Lance Aux Meadows blev der fundet et smykke af irsk op-rindelse.

Er der arkæologiske fund, som støtter antagelsen, at vikingerne havde og brugte en eller flere former for instrumenter?

Ved Unartoq i det sydlige Grønland udgravede museumsinspek-tør C.L. Vebæk i 1948 en vikingetids klosterruin, og under selve klosteret fandt han en beboelse, som havde givet plads for klo-steret. I resterne af denne beboelse fandt C.L. Vebæk et fragment af en skive med en diameter på ca. 7 cm. Det var en halv skive af træ, med flere buede og lige indridsede streger. I skivens perife-ri var der skårne hak med mellemrum, der svarer til de 32 indde-linger i et nutidigt kompas. Gamle navigationslærere plagede de-res elever med at huske navnene på alle inddelingens betegnel-ser. C.L.Vebæk viste fragmentet for en bekendt, skibsfører Carl V. Sølver, som ikke var i tvivl - det drejede sig om et kompaslig-nende instrument, antagelig et solkompas. Andre personer med teoretisk og praktisk maritim uddannelse var enige i C.V. Sølvers vurdering.

Der skulle dog gå et halvt århundrede, før et hold skoleele-ver fandt endnu et vikingetids instrument. Det skete i forbindel-se med en arkæologisk udgravning, som Qaqortoq Museum (Ju-lianehåb) fortog i nærheden af et vikingetids gårdkompleks ved Qorlortoq. Qorlortoq ligger få kilometer nordnordøst for Erik den Rødes bygd, Brathalid, som ligger lige overfor Narsarssuaq i Sydgrønland. Fundet blev sendt til Nationalmuseet i København for konservering. Gennem kontakt til Qaqortoq Museum fik jeg mulighed for at se fundet på Nationalmuseet i Købernhavn. Hel-ler ikke denne gang var der tvivl om, at det var et instrument for-

Tekst 4, indsættelse af tabel. Fotokopi: KU, Det Arnamagnæan-ske Institut..

18 19

arbejdet i træ, og at det mindede om et kompas, hvor der i den centrale del, og lige inden for periferien, var 32 hak, skåret med en nøjagtighed på næsten 11¼°, en inddeling i ’streger’. Det konserverede fund lå i fem stykker, som var lette at samle til en helhed, med en længde på 11 cm, og derefter fotografere. I de bevarede dele af hver’vinge’ var der hak, som ikke umiddelbart kunne tolkes, men måske har hakkene haft en funktion i forbin-delse med at rette for misvisning under sejlads over lange sejlad-ser, vest-øst eller øst-vest; f.eks. til Island og/eller Grønland.

En maritim konklusionUnder henvisning til de anvendte tekster fra den oldislandske Landnámabók og til de fundne og analyserede arkæologiske fund, må det formodes, at vikingerne under sejladser uden sikker landkending var i stand til at bestemme kursen mellem to kendte positioner, og gennemføre sejladsen på den forudbestemte kurs ved observationer af et eller flere himmellegemer, og at de anta-

gelig også var i stand til at følge kursen ved hjælp af en form for magnetisk retningsviser - et kompas.

P.S.Ved Tasermiut i Sydgrønland er der fundet et stykke ’fedtsten’ med plandrejet/-slebet overflade, hvori der er indridset to gno-monkurver, som ved beregning for år 1000 e.v.t. kan være udført fra tidlig morgen til sen aften ved forårsjævndøgn og på en dag i midten af april.

I forbindelse med min forskning i Vikingetidens navigation har jeg fra personer med teoretisk og praktisk maritim uddannelse, fra maritime museer og fra forskere ved Københavns Universi-

Foto af Qorlortoqskivens centrale del med V-hak. Foto: Jørgen Junge Busch

Qorlortoq skiven. I Midten af den centrale skive ses et lille (boret) hul, hvor der antagelig har siddet en pivot for en magnetiseret jernnål, eller at hullet har været sæde for en be-vægelig tap, hvorpå der var fæstet et stykke magnetiseret jern eller et stykke magnetjernsten. På undersiden af den centrale del af skiven var der skåret to dybe V-hak, vinkelret på hele instrumentets længderetning. Disse to V-hak har antagelig været beregnet som sæde for to spidser i en skål med vand, hvori instrumentet lige netop kunne flyde, og bevæge sig halv-kardansk ved skibets krængninger til styrbord eller bagbord. Ved modelforsøg i skala 1.1 viste det sig, at ’kompasset’ med den halvkardanske ophængning fungerede under krængninger på ca. 15°. Foto: Jørgen Junge Busch

20

tet, Det Arnamagnæanske Institut, modtaget uvurderlig støtte og opmuntring.

LitteraturlisteDe Gamle Nordbybygder Ved Verdens Ende, Poul Nørlund, Nati-

onalmuseet, 1967.Ìslendingebók Landnámabók, Fyrri Hluti, Jacob Benediktsson,

Reykjavik 1968.Landnámabók Islands, Finnur Jónsson, Udgiven efter de gam-

le håndskrifter af Scripta Islandica, Isländska Selskabets Årbók 16/1965,

Træk af navigationens historie, Skibsfører Søren Thirslund og museumsinspektør C.L.Vebæk, Handels og Søfartsmuseet på Kronborg, 1990.

The Haven Finding Art, mrs. E.R.G. Taylor, London 1956.Astronomisk Årbok 1984,Stjärn Oddi, En vikingastronom på Is-

land, Docent i Astronomi Curt Roslund.Vestervejen, Carl V. Sølver, Iver C. Weilbach & Co. København.Des Claudius Ptolemäus Handbuch Der Astronomie, Karl Mar-

nitius, Leipzig 1912. (en oversættelse af den arabiske udgave - Almagest)

Norrön Navigation, a maritime investigation of Viking sailing and navigational skills, Jørgen J. Busch, privattryk.

Islendsk-Dönsk (islandsk-dansk) ordbog, Sigfus Blöndal, Hið Is-laenska Bómennta Félag, Reykjavik.

Norsk Riksmålsordbok, Utgivitt av Riksmålsvernet, Oslo.

Først mødtes de på en strand ved roligt hav – og byttede.Så specialiserede man sig – og afskibede i tøndevis.Hurtigt ønskede man større skibe – og målte dem i ’læster,oldnordisk mål for lastens størrelse.Altid større og større laster.Handlescompagnierne voksede også – for eksempel HANSA.De blev udkonkurrerede af hollænderne.I 1600 og 1700-tallet hentede man værdifulde laster fra de fjer-

neste egne – ex. krydderier og silke. Nogle få blev enormt rige, andre gik konkurs – mange søfolk blev derude.

Det var på tide at gøre noget for sikkerheden. Man brugte ’kendt mand’ - de blev lodser.

Fyrtårne blev bygget – handelen blev mere sikker. Nogle steder forsøgte man at hjælpe de strandede. Der kom sø-

fartsregler.I dag er der sikkert på havet – tror vi! Pirater – ildebrand - for mange ombord –én ville ikke tro, at

bovporten stod åben, etc. Skibene er enorme – containerlasterne ligeså og handelscompagnierne.

DERFOR er det ikke til at forstå – at hverken TS eller Mærsk Møller (og alle de andre) synes at de gamle erhvervsfartøjer vi holder så flotte – skulle have en langt større bevågenhed – for eksempel ¼ promille af den årlige omsætning i ”compagniet!

Det er ikke staten eller den ’underlige’ regering vi skal logre for.

Er det ikke på tide at vi udstyrer en person – der kan ’compag-niernes’ sprog – og afventer, hvad vedkommende får rodet sig ind i af overbevisninger?

ULF’s vågne drøm i det kolde år 2011.

HANDEL&VANDELAf Ulf Brammer

20 21

KomtilLundeborg!Af Peter Ladefoged

Ja kom til lundeborg, her er hyggeligt. Og så ligger der et både-byggeri med en lille bedding, som er til at betale, selv for en fat-tig træskibsejer.

Mange kender mig sikkert, for mit restaurerings projekt med FORTUNA gennem de sidste år, et projekt som er sin sidste fase, men det er ikke så meget det, jeg vil fortælle om!

Flere og flere her på Sydfyn ved det, og desværre alt for få ved det i TS regi. At jeg driver et lille bådebyggeri, jeg har for hid-til holdt til i Ballen / også på Sydfyn, ikke at forveksle med det på Samsø. Jeg har holdt til i på et gammelt snedkerværksted, der hvor jeg har restaureret mit eget skib. Disse faciliteter, har været et godt fundament for opstart af min virksomhed. Men i efteråret åbnede der sig en mulighed for, at jeg kunne overtage, det gamle og legendariske Lundeborg bådebyggeri.

De fleste ved hvor Lundeborg ligger, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på, mere interessant er bådebyggeriet i Lundeborg som i større eller mindre grad har eksisteret i vel snart 100 år el-ler mere. Var der fiskere, ja så var der også et bådebyggeri eller en bådebygger, som kunne servicere fiskerne.

Lundeborg bådebyggeri har haft sine velmagtsdage, som så mange andre, desværre er det gået i Lundeborg som i de flest an-dre havne. Bådebyggeriet er lukket, og blevet lavet om til et el-ler andet kreativ, som på ingen måde har noget med søfart og fi-skeri at gør.

Men heldigvis så har fiskerne i Lundeborg, da det er dem som ejer bådebyggeriet, altså bygningerne, bevaret bedding og byg-

ninger. Hvori der gennem mange år er blevet drevet mere tøm-rerforretning end bådebyggeri, ikke et ondt ord om dette fag.

Tilbage til emnet, jeg har for de næste to år lejet disse førnævn-te lokaler, til min lille virksomhed. Derefter vil der så være muli-ge for at købe inventar med lager. Men eftersom, at der indtil for ikke ret mange år siden er blevet drevet virksomhed i disse byg-ninger, er maskinparken mm. i en ret god stand, og med et lille supplement, med de værktøjer jeg allerede har erhvervet, er der et ret godt fundament, hvad angår værktøj for at drive et lille bå-debyggeri. Som førnævnt er der på havnen en lille bedding, som er eget af fiskerne, men med mig som værende den ansvarlige for at tage skibe på land. Beddingen består af et hovedspor samt to sidespor, hvilket betyder at der kan komme fire skibe på land samtidig. Med denne bedding og værkstedet lige ved siden af, så er jeg rigtig godt rustet til at modtage skibe, samt udfører alle slags opgaver inden for skibsreparation og vedligeholdelse. Her-med menes såsom udskiftning af klædning, støtter, skanseklæd-ning og dæk mm. master, rundholter og rigarbejde. Værksteds-faciliteterne åbner muligheden for apteringsarbejde dvs. kabys, skylight, skabe og køjer mm.

Slutteligt kan jeg lige nævne hvad alle disse herligheder kan købes for. Prisen for at komme på land og i vandet igen er 1250 Kr. inkl. Moms for en uge inkl. Stillads samt højtryksspuler.

Og prisen for mig, kan i ringe og hører nærmere om, eller bed-re, kigge forbi og se mine faciliteter.

Vel mødt på havnen i Lundeborg

22

PostkortfraNice

Tekst og foto af Sven Bülow

Nice 10.oktober 2010

Kære alle.Selvom temperaturen er på omkring 25º midt på dagen og him-len er blå og skyfri og vejret dermed er til udendørs aktivitet tris-sede fruen og jeg alligevel hen forbi MAMAC (Musée d’art mo-derne et d’art comtemporain) for at se om der skulle være en godbid til den kulturelle mave. Det er en spadseretur på et kvar-ter forbi rutebilstationen i udkanten af den gamle italienske del af byen og straks, da vi havde forceret trappen op til terrassen med indgangen, blev vi mødt af en kæmpe forstørrelse af et foto med et skibsvrag halvt begravet i et hvidt materiale. Det viste en installation af den kinesiske kunstner Cai Guo-Qiang. Efter ind-tagelsen af en”Chèvre chaud” – friturestegt gedeost med salat- på caféen under fotoet fandt vi hurtigt vraget og det hvide viste sig at være knust, hvidt porcelæn. En film viste hvordan Cai hav-de fået vraget gravet fri på en smuk japansk sandstrand og trans-

Fascinationenafforfald

porteret det til tørring og partering med kædesav (stakkels sav) for at kunne rummes i en container før transport til et museum i USA. Vraget så før fritgravningen ganske flot ud på den store strand, men fik naturligvis tilført en ekstra dimension ved at bli-ve bordfyldt med ni tons porcelainsskærver. Ved nærmere efter-syn viste det sig, at japanerne bygger træfiskebåde helt som os – af en slags eg med spanter, klædning, garnering, stævn med spunding, spigring, forboltning, kalfatring osv. Meningen med galskaben skulle være en fejring af det tyveårige venskab mel-lem Cai og det hold af medkunstnere der graver ud og installerer rundt omkring i verden så vi kan beundre eller måske bare undre os over ideen.

Men hvordan kan det være, at vi ser så indgående på et vrag, på forfaldet? Hvorfor finder vi det så interessant og romantisk, at vi ivrigt fotograferer og tegner segnefærdige huse, nedslid-te bydele, afskallede skodder og døre og porte, der er bedst tjent med ikke at blive forsøgt åbnet og hvornår begyndte vi på det? Mit gæt er, at det kunne vi tillade os da vi var blevet velhaven-de nok til at være på afstand af det. Guldalderens mæcener kun-ne sende kunstnere afsted til Italien for at male ruiner og folkeliv (og skibsvrag?) i det fjerne udland. Først senere, da almuen hav-de fået lidt bedre forhold her, kunne man tillade sig – og sælge – kunst, der viste det forfald og den uretfærdighed, der var lidt tæt-tere på. Socialrealismen var født. Og kunstnerne for 100 år siden begyndte at lave collager af drivtømmer og skrald og fik vore øjne op for ny måder at se ny materialesammensætninger på me-dens historien bag; forliset, lemlæstelserne, smerten og de øko-nomiske tab forblev ufortalte. Først overklassen, senere borger-skabet og sidst menigmand fik så lært at se værdien i det grafiske og strukturmæssigt interessante i forfaldet.

Men der skal afstand og overskud til at se det. Beboere i kon-demneringsejendomme har næppe billeder og fotos af utætte

22 23

døre og knuste vinduer på de fugtige vægge og den sømand, der een gang har haft hyre på en læk og knagende plimsoller*) og le-vet i klamt tøj i måneder for at slutte tjansen med et par uger i en malflydende redningsbåd, ser sikkert med andre øjne på forfalds-kunsten og det er næppe ham, der sender postkort hjem om sin redning med billede af vraget med porcelænet.

Jeg kommer til at tænke på, hvad det er, vi gør, når vi går og vedligeholder – prøver på det – alt det gamle frønnede træ og de tærede spiger og bolte. Ville vi miste noget hvis vi stillede de ud-slidte fartøjer på museum og byggede nøjagtige kopier og på den måde vedligeholdt traditionen, håndværket, materialerne. Ville vore samlede kræfter – og skillinger – al den tid vi bruger på ud-bedring og reparation - ikke være bedre brugt på godt vejledt ny-byggeri (som f.eks MIRA og LOA). Ville det ovenikøbet have større bevågenhed hos vor tids mæcener; forretningslivet og det offentlige. Ville man (de) bedre kunne se fornuften i projektet og ville det i virkeligheden mere kvalificeret viderebringe tradi-tionen til vore efterkommere. Det er vel ret beset det, man gør i Roskilde? Er en udskiftet stævn, 14 spanter, 50m klædning og en ny kølplanke, der sejler, bedre end en nybygning fordi resten af den reparerede original er fra 1895?

I TS-blad nr 4 - 2010 ser vi det (smukke?) vrag af MARIUS og resultatet af en kunstners morsomme sammensætning af stum-per fra forliset. Hvor længe skal vi græde over den spildte mælk. Gælder det ikke om snarest at samle midler og argumentere med forsikringsselskaberne og komme igang med at bygge en ny sku-de til erstatning for den strandede – og om at starte en helt ny be-vægelse ”TS” Traditionsskibs Sammenslutningen. ”Landsfor-eningen til genskabelse (nybygning?) af den sejlende kulturarv”?

Hils omkring i det nordlige.

Sven

*) Plimsoller. Betegnelsen var vel engang en rosende og opgra-derende betegnelse for et skib, som havde fået ”Plimsollmærker” – lasteliniemærker for at forhindre overlastning, men som i ti-dens løb ændrede indhold jfr. ”en gammel plimsoller”.

24

Skibsbevaringsfondenorienterer

Af Jes Kroman

Skibsbevaringsfonden har siden Fondens oprettelse i 1986 kon-centreret sit virke om de traditionelle brugsfartøjer, både hvad angår lån og bevaringsværdighedserklæringer.

Det er dog en kendsgerning, at lystfartøjer er en meget væsent-lig del af vores traditionelle tilgang til havet. Det er i virkelig-heden gennem lystfartøjerne, at den største del af Danmarks be-folkning har en tilknytning til havet.

I erkendelse heraf, har Dansk forening for ældre lystfartøjer, siden foråret 2007, været inviteret med til alle møder i Skibsbe-varingsfondens bestyrelse som fast gæst.

Et resultat af dette samarbejde er, at Skibsbevaringsfonden nu har valgt at udstede bevaringsværdighedserklæringer på lyst-fartøjer. Herved kan lystfartøjerne endelig få den anerkendelse, som de egentligt har krav på.

Skibsbevaringsfonden vil i årene fremover have øget fokus på bevaring af et repræsentativt udvalg originale, danske lystfartø-jer. Formålet er at inspirere ejerne af lystfartøjer til at vedlige-holde og istandsætte deres fartøjer ved hjælp af traditionelle tek-nikker, materialer og midler.

Som virkemiddel i dette arbejde vil Skibsbevaringsfonden an-vende de forvaltningsredskaber, nemlig T-mærkning og K-mærkning, som allerede bliver anvendt ved vurdering af er-hvervsfartøjers bevaringskvaliteter. Ordningen bliver iværksat fra 1. april i år.

Nu er det ikke sådan, at ”bare” man har en ældre lystbåd, kan man sende en ansøgning ind til Skibsbevaringsfonden, som så uden videre udsteder en erklæring om bevaringsværdighed. Der vil blive stillet ligeså skrappe krav til bådens autentiske tilstand, som Skibsbevaringsfonden allerede stiller til erhvervsfartøjer. Bådens udviklingshistorie skal være veldokumenteret og be-skrevet i tekst og fotos inden bådejeren sender en eventuel an-søgning af sted til vurdering. Det er kun de både, Fonden efter en grundig bedømmelse vurderer som kulturhistorisk interes-sante eller værdifulde, der vil opnå bevaringsstatus.

For at Skibsbevaringsfonden skal vurdere en lystbåds mulig-hed for at opnå status som bevaringsværdigt fartøj, skal følgen-de kriterier almindeligvis være opfyldt:

• Båden skal være typisk eller betydningsfuld for dansk lyst-sejlads,

• ... eller være en dansk udgave/fortolkning af en internatio-nalt anerkendt bådtype.

• Båden skal som en hovedregel være danskbygget, eller så-fremt den er bygget i udlandet, være tegnet af en dansk kon-struktør, eller

• ... være konstrueret og bygget i udlandet til en dansk kun-de, eller

• ... være konstrueret og bygget i udlandet, og være det eneste kendte eksemplar

• Båden skal være hjemmehørende i og, som en hovedregel, til sammen have været registreret i Danmark i minimum 10 år.

• Båden skal være minimum 25 år gammel på tidspunktet for ansøgningen.

• Båden skal være bevaret i en oprindelig form eller i en sådan form, at de ændringer, der er foretaget, fortæller en karakte-ristisk udviklingshistorie.

• Der skal til bygningen eller restaureringen være anvendt ma-terialer og udstyr, der harmonerer med tidspunktet for bå-dens bygning eller med den periode, den repræsenterer.

• Båden skal som en hovedregel være vel vedligeholdt.• Båden skal som hovedregel være sejlende inden tre år efter

bevaringserklæringens udstedelse.

Spørgsmålet om bevaringsværdighed beror på en individuel vurdering af den pågældende båd i relation til en helhedsmæs-sig sammenhæng. Det spiller f.eks. ind hvilke restaureringspla-ner, der foreligger og hvilke muligheder ejeren gennem bådens anvendelse har for at formidle kundskab om det traditionelle

Nukanogsålystbådefåbevaringsstatus

24 25

sømandskab og maritime håndværk.Bådens tekniske tilstand og dens kulturhistoriske betydning

vurderes af Fondens konsulenter, eventuelt i samarbejde med relevante institutioner, f.eks. DFÆL og Dansk Museum for Lystsejlads. Vurderingsarbejdet følger i øvrigt de samme proce-durer som for erhvervsfartøjerne.

En erklæring om bevaringsværdighed gives enten som en per-manent status eller for en given gyldighedsperiode. Uanset hvad gælder den regel, at bådens bevaringsstatus skal vurderes på ny hvis/når den skifter ejer eller hvis der sker ændringer, der kan påvirke udstedelsen af en ny bevaringsværdighedserklæring.

Hvis der sker misligholdelse af vilkårene for bevaringsværdig-hedserklæringen, kan Skibsbevaringsfonden tilbagekalde erklæ-ringen.

Historisk Monument (K-mærkning)Ansøgning om udnævnelse som Historisk Monument sker på et dertil udarbejdet skema, hvor der stilles krav om en præcis og detaljeret historisk dokumentation. Skemaet findes til download på Skibsbevaringsfondens hjemmeside.

Hvis en lystbåd ønskes vurderet med hensyn til K-mærkning, skal den for det første opfylde grundvilkårene for bevarings-værdige lystbåde. Derudover skal båden fremtræde som meget autentisk i forhold til dens oprindelige form eller i en ombygget form, der som et minimum er 25 år gammel.

K-mærkningen gælder for fem år, hvorefter bådens ejer skal søge om fornyelse, og så skal båden vurderes på ny.

K-mærkede lystbåde identificeres ved et støbt bronzeskilt, monteret synligt udvendig på bådens overbygning. I tillæg skal bådejeren i vantet ophænge et informationsskilt, der informerer om båden, dens historie og bevaringsstatus.

Istandsættelse, restaurering, ombygningT-mærkede og K-mærkede lystbåde er underlagt de samme kul-turhistoriske retningslinjer, der gælder for erhvervsfartøjer-ne. Dette betyder, at enhver fremtidig indgriben, der vil medfø-re ændringer i bådens oprindelige konstruktion eller konstruktø-rens intention for samme, skal forhåndsgodkendes af Skibsbe-varingsfonden. Generelt skal det tilstræbes, at defekt materiale erstattes af eksakt samme materialetype i eksakt samme hånd-værksmæssige forarbejdning og udførelse.

Restaurering af en T-mærket lystbåd skal ske i respekt for dens integritet og i overensstemmelse med bådens autenticitet på det

tidspunkt eller den periode, båden repræsenterer. Arbejdet skal altid udføres efter den foreliggende historiske dokumentation.

Restaurering af en K-mærket lystbåd skal udføres efter en skriftlig restaureringsplan, der i detaljer redegør for opgavens omfang, metode, materialer og håndværksmæssige udførelse. Planen skal forelægges Skibsbevaringsfonden til godkendelse inden arbejdet starter.

Ombygning af en T-mærket lystbåd kan som en hovedregel kun godkendes, hvis ombygningen ikke omfatter ændring af oprindelige elementer i skrog, dæk, rigning, overbygninger, ap-tering eller teknisk udstyr. Ombygningen skal i givet fald udfø-res i et formsprog, der harmonerer med bådens oprindelighed og i øvrigt er i overensstemmelse med de tilknyttede kulturhi-storiske retningslinjer.

Ordningen med bevaringsværdighedsstatus eller udmærkelse som ”Historisk Monument” forvaltes af Skibsbevaringsfonden. Fondens sekretariat administrerer ordningen.

Lystbåde med bevaringsværdighedsstatus eller udmærkel-se som ”Historisk Monument” kan optages i Dansk Historisk Skibsregister.

Bådene skal restaureres på baggrund af nedenstående ret-ningslinjer, som er de samme som anvendes for traditionelle brugsfartøjer.

De Kulturhistoriske retningslinjer for vedligeholdelse ogistandsættelse af bevaringsværdige fartøjer findes på Skibsbe-

varingsfondens hjemmeside.

Traditionelle brugsfartøjer udnævnt til Historisk monument Sidste år blev de første seks fartøjer udnævnt til Historisk mo-nument. Det ville jo være dejligt, hvis endnu flere fartøjseje-re havde lyst til at få deres skib erklæret for Historisk monu-ment, således at vi kunne få nogle flere ambassadører for den gode sag. Skal vi opnå nogen som helst politisk bevågenhed, så er vi nødt til at påkalde os opmærksomhed. Og udnævnelsen af de første seks skibe til Historisk Monument gav en virkelig god presse over hele landet.

Jeg vil derfor opfordre jer skibsejere til at bruge også denne mulighed for at opnå opmærksomhed.

Jeg har forståelse for at I har travlt med jeres skibe, men tin-gene opstår altså ikke af sig selv. Og gør I ikke noget, så skal I heller ikke forvente at I bliver set. Og jeg kan jo ikke kæmpe je-res kamp alene!

26

Kom så på banen, så vi har nogle fartøjer klar til pinsen.

Dansk historisk skibsregister søger oplysninger og fotosJeg skal bede ALLE fartøjsejere om at gå ind på Dansk histo-risk skibsregister, som man finder vpå www.skibsbevaringsfon-den.dk og se hvilke oplysninger der står om deres fartøj.

Vi har naturligvis forsøgt at lave registrets oplysninger så præ-cise og korrekte som muligt, men det er en næsten umulig op-gave med så mange fartøjer. Skal det blive rigtigt godt, må det nødvendigvis ske i et samarbejde med fartøjernes ejere, der jo har både oplysninger og fotos.

Jeg vil derfor endnu engang opfordre de enkelte ejere til at fremsende et vellignende foto og en god fyldig tekst om deres fartøj.

Er der fartøjsejere, som ikke føler sig rustet til at formulere det i skrift, vil jeg naturligvis tilbyde, at stoffet bliver redigeret, in-den det kommer på nettet, således at det tager sig pænt ud.

Jeg vil også gerne opfordre til, at man nærlæser den tekst der måske allerede nu står i registret, og kommer med rettelser og tilføjelser, således at teksten er så opdateret som muligt. Mange af vores tekster er baseret på gamle oplysninger fra bl.a. Vinden er vor, som jo efterhånden er mange år gamle.

Man skal være opmærksom på, at registret anvendes af andre fonde og myndigheder, og at det derfor er af stor betydning, at det der står faktisk er korrekt.

Ansøgning til Skibsbevaringsfonden 2011Næste ansøgningsfrist til Skibsbevaringsfonden er 1. Marts 2011.

Det er med andre ord om mindre end to måneder. Og det er ikke spor for tidligt at komme i gang med ansøgningen, for der skal jo bl.a. indhentes to tilbud på det arbejde der søges penge til, og vi ved jo at værfterne ikke altid har lige let ved at få tid til at skrive tilbuddene.

Vær omhyggelige med at lave udbudsmaterialet, således at de bydende værfter har det samme materiale at byde på, og sørg samtidig for, at tilbuddene laves, således at de efterfølgende er direkte sammenlignelige for Skibsbevaringsfondens konsulen-ter.

Det er desuden uhyre vigtigt, at I husker at gøre værftet op-mærksom på, at arbejdet skal udføres i samarbejde med Skibs-bevaringsfonden, som har nogle kulturhistoriske retningslinjer, der skal arbejdes ud fra.

Ofte ser vi, at værfterne giver et tilbud, som så senere viser sig at blive meget dyrere, idet der ikke er taget højde for, at arbejdet skal udføres på en anden måde end værftet normalt udfører det-te arbejde.

Skulle der sidde nogle, som har problemer med at få ansøg-ningen skrevet, er de velkomne til at kontakte undertegnede, så ser vi på det sammen. I det hele taget: brug konsulenterne – det er derfor vi er her!!

Vi er fuldstændig klar over, at det er svært at opnå støtte fra Skibsbevaringsfonden. Det kan ikke være anderledes med det budget som Fonden har, og som i de senere år konstant har væ-ret for nedadgående på grund af de generelle nedskæringer i samfundet.

Jeg plejer at sige, at der er ansøgere, der har ansøgt både to og tre gange inden de får støtte. Og det er faktisk sådan det er. Det kræver altså en indsats at opnå støtte – men det er altså heller ikke umuligt.

Politisk synlighedVi har i årevis forsøgt at gøre opmærksom på vores sag, og der-for er det uhyre vigtigt at politikerne kan se, at der er et reelt be-hov, hvis vi også i årene fremover skal have en flåde af sejlen-de brugsfartøjer. Det er jo sådan, at det, i store træk, er de priva-te fartøjsejere, der holder den sejlende kulturarv i live. Hvis vi ser på hvor mange penge ejerne hvert år poster i deres skibe, må man vel sige, at samfundet slipper nådigt fra den opgave.

Det er derfor af største vigtighed, at Skibsbevaringsfonden rent faktisk får ansøgninger, således at vi kan dokumentere at der er et behov, der er væsentlig større end det beløb, som staten i dag betænker området med.

Vi har det seneste halve år arbejdet ihærdigt med forskellige folketingspolitikere, og skal det give mening at fortsætte dette arbejde, så må I som ejere komme på banen. Det kan være at I ikke får resultat lige her og nu, men I kan være sikre på, at gør I ikke noget, så får I heller ikke resultater på længere sigt.

Jeg ønsker jer alle et godt forår

Jes KromanSkibsbevaringsfonden

26 27

NAKSKOV HAVN 1 blev bygget i Nakskov i 1914 som motor-bugserbåd til havnevæsenet, der stod for at skulle opmudre hav-nen, samt grave ”det lige løb” i stedet det gamle der går forbi Slotø, Vejlø og ud gennem Nørredyb eller syd om Enehøje.

Bugserbåden skulle bruges til mudderprammene samt mange andre opgaver, og helt frem til sommeren 2001 var bugserbåden i aktiv tjeneste for Nakskov Havn.

Båden blev derefter overdraget til ”Foreningen til bevarelse af bugserbåden Nakskov Havn 1”, mod at foreningen færdiggjorde

NAKSKOVHAVN1Tekst og tegning: Arne Gotved

den igangværende reparation, samt fortsætte arbejdet med ud-sætning af afmærkninger i Nørredyb samt Albuen.

På den måde fik slæbebåden ’et begavet genbrug’, samtidig med at der er tid og lyst til at være hjælpefartøj når der er TS-stævner i farvandet. Båden er særdeles velholdt -foreningen har ydet en stor indsats – og det er velfortjent at NAKSKOV HAVN 1 er udnævnt til Historisk Monument. Stort tillykke.

28

Strynø – den lille grønne ø i Det sydfynske Øhav – mellem Langeland og Ærø – har fået en ny havn. Det var på høje tid for den gamle var ved at falde fra hinanden. Takket være støtte fra Mærsk McKinney Møller og hustru Chastine Mckinneys Fond og med bidrag af EU og Langeland Kommune lod det sig gøre. På de små øer er havnen jo samfundets livsnerve, men nu som før overstiger havnebyggeri de lokale kræfter. Det første havne-byggeri var en lang dæmning, som førte ud på dybt vand og til-lod skibe at anløbe skibsbroen for enden af dæmningen. Der er nemlig ringe vanddybde hele øen rundt. Dette byggeri blev fi-nansieret af grevskabet Langeland, som ejede de fleste af går-dene på øen. Af samme grund blev skibsbroen kaldt Grevebro-en. For øens erhvervsliv blev de bedre besejlingsforhold et stort skub fremad. Landbruget udviklede sig godt og der kom et lille andelsmejeri, fiskeriet fik afsætningsmuligheder og søfarten tri-vedes. Faktisk udviklede øen sig til at være et lille søfartscenter med skippere, styrmænd og søfolk, hvoraf mange tog hyre med sejlskibe fra Marstal og Rudkøbing. Andre anskaffede sig eget skib og omkring 1900 var en lille flåde af skibe hjemmehørende på øen. De lå dog altid i vinterhavn i Rudkøbing, da havnen på

EtgarnhusTekst og foto af Ole Mortensøn

Strynø ikke kunne rumme dem, men kun var en anløbsbro med en lille bådehavn.

Den ny havn er noget større end den gamle, men der er fra starten lagt vægt på at det er en rigtig havn og ikke kun en ma-rina for lystbåde med lange rækker af pælepladser. Hele den nordlige side af havnen er stort set en lang kaj, hvor også stør-re fartøjer kan ligge. F.eks. har galeasen ”Yukon” (pt på jordom-sejling) og dæksbåden ”Helene” hjemme på Strynø. På Gre-vebroens yderside er der også anløbsmuligheder for større far-tøjer – f.eks. kommer 3-mastet skonnert ”Fylla” lejlighedsvis på besøg, ligesom mange andre, især hollandske sejlskibe an-løber øen. Havnen har også bevaret sit slæbested – en nødven-dighed for alle bådejere – og færgens gamle ventesal og styk-gods- og traktorskuret er henholdsvis renoveret og fornyet. Her-til kommer at der selvfølgelig er indrettet en ny servicebygning for havnens gæster med bad, toiletter og vaskerum. Som punk-tum for havnens fornyelse er nu opført et lille garnhus. Det skal bruges som redskabsrum for øens Smakkecenter og for Greve-broens Bådelaug. Det er ikke et hvilket som helst hus som er opsat…… nej det er en genopførelse af et garnhus fra fiskerlejet Bagenkop på Sydlangeland. Huset er en bindingsværksbygning med valmede gavle. Bygningen blev for snart 25 år siden taget ned i forbindelse med nogle ændringer på Bagenkop havn. Det skulle fjernes, men sammen med museet i Rudkøbing beslutte-de kommunen at lægge tømmeret på lager, så det senere kun-ne genopføres. Bygningen var tidligere blevet opmålt af Fiske-rimuseet i Esbjerg. I Bagenkop blev garnhuset kaldt den gamle

Garnhuset i Bagenkop, tegning af Jens Kortermann 1980

Det næsten færdige hus 28.sept 2010

28 29

skole. Et garnhus er som bekendt et redskabhus for en eller flere fiskere og har intet med skoleundervisning at gøre, men sagen er, at huset er opført af tømmer fra en for længst nedrevet bin-dingsværksbygning, der fungerede som skole. Det svære tøm-mer i bygningen og hullerne i stolperne til de såkaldte gennem-stukne bjælker synes at bekræfte historien om tømmerets op-rindelse. Genbrug har alle dage været en fornuftig ting. En stor del af det gamle tømmer måtte efter den lange tjeneste og 25 års oplagring kasseres, men nu er garnhuset genopstået. Taget er dækket af tagpap, mens det i sin tid var strå. I 1911 da Ba-genkop fik jernbane og damplokomotivet kørte tæt på garnhu-sene, fik garnhuset et pandepladetag, for at undgå at gnister fra lokomotivets skorsten antændte stråtaget. Så paptaget går an. Læsere vil måske spørge hvorfor så stor ulejlighed for et søl-le redskabsskur? Men det er jo netop de små undseelige bygnin-ger og de små miljøer som udgør det unikke og karakteristiske ved vore gamle havne. Når de tjærede og malede redskabshuse, sladrebænken, de gamle plankeværker, hylden, stejlepladsen og slæbestedet er fjernet og erstattet af arkitekttegnet havneinven-tar og parkeringspladser, så er en hel del af det charmerende ved havnen forsvundet. Javist det gamle må fornys og ændres, men

det er vigtigt at respektere havnenes historie og særpræg. Garn-huset på Strynø skal i dag ikke rumme garn og krogbakker, men redningsveste, påhængsmotorer, smakkemaster og sejl, tovværk etc. Grej der bruges i de både som hvert år sender hundredvis af især unge folk ud på en oplevelse i Øhavet. TS medlemmer kan være med til at give gamle huse nyt liv. De gamle skibe har jo i allerhøjeste grad brug for oplagsplads. Heldigvis er TS jo i de senere år også ”gået i land”, har set betydningen af også at be-vare havneanlæg og –bygninger, som en uomgængelig del af fortællingen om Danmark som søfartsnation.

Opmålingstegning af garnhuset, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Huset under genopførelse i august 2010

30

NytfraYukonogverdensomsejlingen

Vi er nu af sted på vores første jordomsejling.Det er tiden til at reservere din køje på et af Yukon’s Stillehavs

togter. Alle ledige pladser kan ses I slutningen af mailen. I denne verden af fiberglas producerede lystbåde, er det snart

et sjældent syn at se et traditionelt træskib pløje sig igennem bølgerne i så eksotiske og smukke egne som Caribien og Stille-havet. Bliv en del af det!

Gennem de sidste 7 måneder har vores gode skib igen vist sig at være et velfungerende og stærkt skib. Vi har nydt storslået sejlads fra Scotlands højland til Porto’s torve og de idylliske øer i West Indien. Vi har krydset Atlanterhavet fra Cape Verde til West Indien på 21 døgn med kun 10 % brug af motoren.

Nu hvor vi forbereder os på at sige farvel til Caribien, på vej til at krydse Stillehavet, sender vi besked til en og alle; bestil de le-dige pladser der er tilbage, nu.

Aktiv ferie er ikke for folk der kan lide at lave ingenting, det passer bedre til individer der nyder andres selskab og er interes-serede i at være aktivt involveret i det daglige liv på en traditio-nel gaffelrigget ketch. Men bare rolig der vil også blive tid til at finde et hyggeligt hjørne og læse en god bog.

Mange folk har haft drømme om at tilbringe tid til søs ombord på et sejlskib og gennem de sidste 6 år har vi haft fornøjelse af mange gæster der har sejlet med os i det Baltiske hav, både er-farne og novicer.

Det er ikke dine tidligere sejlerfaringer der betyder noget, det er dit ønske om at opleve der tæller.

Vi kan kontaktes personligt på vores mail adresse yukon-tours@mail.dk. Hvis din forespørgsel ikke besvares I løbet af nogle dage er det fordi vi er til søs. Så prøv at kontakt vore gode ven og agent i Danmark Ole Vi-strup: ole.vistrup@sejlskib.dk Han har satellit kontakt til os 24 timer I døgnet og kan udstede togtbekræftelser med vores god-kendelse.

I Stillehavet har vi følgende antal ledige køjer:5 ledige køjer. Påmønstring: 8. marts Galapagos – Afmøn-

string: 18. april: Marquesas.2 ledige køjer. Påmønstring: 30. april, Marquesas – Afmøn-

string: 18. maj, Tahiti.1 ledig køje. Påmønstring; 10 Juni Tahiti :- Afmønstring 10

Juli, Tonga4 ledige køjer. Påmønstring: 1. august, Tonga – Afmønstring:

21. august, New Caladonia.’5 ledige køjer. Påmønstring: 26. august, New Caladonia – Af-

mønstring: 15. september, Sydney. 4 ledige køjer. Påmønstring: 25. september, Sydney – Afmøn-

string: 10. oktober, Hobart.6 ledige køjer. Påmønstring: 30. oktober, Hobart – Afmøn-

string: 20. november, Adelaide.

Hvis du har andre spørgsmål så kontakt os på mail eller kig på vores hjemmeside www.yukon-tours.dk

Mange hilsner Ea, David, Kristopher and Aron.

30 31

TS-skibe kan deltage i kulturnatten 2011I mange byer landet over afholdes Kulturnatsarrangementer fredagen op til skolernes efterårsferie i uge 42. I år er datoen d. 14/10. Man har mulighed for at annoncere et tilbud og pro-gram på sin bys ”Kulturnathjemmeside”. Det er gratis!

Det er kun fantasien, der sætter grænser for tilbuddet til gæ-sterne: fx skattejagt om bord, quiz om maritime emner, rundvis-ning på skibet, fremvisning af billeder på storsejlet, lave knude-binding med børnene, rundvisning i havnen med fortælling om veteranskibenes historie, sejle en tur, spille sømandsmusik.

Her har man virkelig mulighed for at sætte fokus på de be-varingsværdige skibe, sprede glæde og komme i kontakt med folk.

Lokale skibslaug kan lave et fælles program, man kan tilmel-de sit eget skib, man kan finde sparringspartnere i lokalmiljøet, der vil indgå i et samarbejde etc.

Hjemmesideadresse på de forskellige ”kulturnatsarrangemen-ter” i din by kan søges på Google. Vær opmærksom på, at der er tilmeldingsfrist tidligt på året. De fleste steder er der deadline allerede i maj måned.

Venlig hilsenEric Erichsen, TS-lokalmand i Nyhavn

TS har fået 2 nye frihavneHorsens HavnNykøbing Mors HavnSe på www.ts-skib.dk under faneblad Frihavne

Over hækken

Ny Vinteraktivitet For Fritidssejlere! Januar og februar er en slem tid for sejlerfolket. Bådene ligger fast i isen, eller er lagt op på land, og det er alt for koldt og fug-tigt til at male og lakere eller på anden måde klargøre det kære fartøj. Nogle bliver apatiske og triller tommelfingre, andre går hvileløse rundt og mumler noget om at stikke af jorden rundt, så snart isen bryder op.

For at lette lidt på stemningen i sejlklubber og nærmeste hav-neknejper, har Foreningen Duelighedsklubben, som siden 2002 har været frontløbere for søsikkerhed og sejlerglæde, etableret en ny og gratis internet-service, med udfordringer og inspiration til alle søfolk, som vil genopfriske eller vedligeholde de mari-time kundskaber, og være toptrimmede bådførere når det ende-lig går løs på havet.

God fornøjelse - det starter med et klik på »Y3-udfordringen« i menyen på: http://www.duelighed.dk

Print til opslagstavle, løbesedler eller til klubblad her: http://www.duelighed.dk/downloads/til_opslagstavlen.pdf

De bedste sejlerhilsner

DUELIGHEDSLUBBEN

32

Alt Skibstømrer arbejde udføres til fornuftige priser af Skibstømrer med 25 års praktisk erfaring.

Ring og få en snak om dit projekt.Jess MøllerTlf. 40 82 16 24 efter kl. 16jess.moller@hotmail.comProjektstyring • tilstandsrapport • masterrigning

Registrering af ældre bevaringsværdige marinemotorerDer er nu klart til FULD SKRUE på indsamlingen af data og skibsmotorer.

Mødet på Lillebæltsværftet gav mange detaljer og facetter, til et solidt grundlag for indsamling af fakta om skibsmotorer i danske fartøjer. Dette vil kunne give muligheder for en forlængelse de eksisterende motorers drift i de sejlende fartøjer og ikke mindst grundlaget til en historisk beskrivelse af den tekniske udvikling af skibsmotorernes anvendelse i dansk kystfart. ”Rejseholdet”er klar til indsamlingsopgaven.

Så gå ind på www.ts-skib.dk, under fanen ”Så til søs” og deref-ter underpunktet ”motor”

NavnestandereForåret nærmer sig, og det er snart tid til at sætte skib i stand ... Og forny din gamle navnestander ... Eller prøve at have en navnestander for første gang. Symaskinen er smurt og jeg er klar!

Asta Graunbøl Tlf: 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk

www-ts-skib.dkVores hjemmeside fungerer, der er mange besøgende og mange brugbare redskaber er nu fuldt fungible.

Du kan melde dig til medlemsmødet den 5 marts i København – nemt og hurtigt.

Tilmelding til Pinsestævnet er også på plads.En forholdsvis ny funktion er at Grejbørsen er flyttet fast ind

på hjemmesiden, og derfor ikke er i bladet mere. Den har fået en fane der hedder ”køb/salg/søges”. Du skal selv gå ind og lægge annoncer ind, opdaterer dem o.s.v. Der er lagt en god vejledning ind, så alle kan være med.

På hjemmesiden holder vi også frihavns informationerne opda-terede, så er der justeringer eller ændringer kommer de på med det samme, man behøver ikke vente på årbogen.

Så brug hjemmesiden, den er et godt værktøj til både at være opdateret og til at tilmelde sig div. arrangementer i foreningen.Sangbog?

GRUPPE - søges til at redigere en TS-sangbogHAVES – ca. 50 søens sange af blandet kvalitetØNSKES - gaster der kan noder KONTAKT - Ulf på ulf-brammer@dlgmail.dk

32 33

Alle former for fartøjermodtages i kommission.

Vi har mange ventende købere i vortkartotek til mange forskellige former

for fartøjer.

Ring uforbindende til os og hør nærmere.

De får altid reel betjening.

Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau

56 50 68 41 - 40 45 69 41

Mød os på www.cmskibe.dk

Kom til AalbækVi elsker træskibe

(mellemSkagenogFrederikshavn)KurtSørensensSkibs-&BådebyggerisponsererhavneafgifteniAalbækhavn

detførstedøgnforalletræbåde,dergæsterhavnen.

www.kurt-soerensen.dkkurt@kurt-soerensen.dk

Sdr.Havnevej65,9982AalbækTlf:98489202

34

Invitationer

Langeland Rundt Sejlskibs- og Pakhusforeningen i Rudkøbing inviterer alle TS-medlemmer til sejlads Langeland Rundt fredag/lørdag den 19. - 20. august 2011.

Der sejles fredag eftermiddag til lørdag formiddag. Lørdag aften holder vi fest ved Pakhuset.Vi håber at se rigtig mange skibe.

Tilmelding til Peer 41972224 eller Lis 24474185 eller pakhu-setrud@gmail.com. Se mere på www.sejlskibogpakhus.dk

Med sejlskibshilsen

Nils Gotfredsen, webredaktør

Ålands SjödagarÅlands Sjödagar indbyder for ottende år i træk til: Kapsejlads for traditionelle sejlfartøjer og storbåde onsdag den 13. juli 2011.

Det sker i samarbejde med Ålands Sjödagar, der finder sted i pe-rioden 12. - 17. juli 2011.

Du kan se mere om sødagene på Sjökvarterets hjemmeside www.sjokvarteret.com under ’Evenemang’.

Gratis havn i HorsensHorsens Havn har netop blevet frihavn for TS’s medlemmer. En helt oplagt mulighed for at prøve denne nye frihavn er arrange-mentet Havnens Dag 2011 der finder i sted Horsens Havn lørdag den 11. juni fra kl. 10 til 16. Det vil være muligt at søge arrange-mentet om dækning af udgifter i forbindelse med besøget.

Skibe der ønsker at deltage i Havnens Dag bedes melder deres ankomst til projektkoordinator Louise Dam, tlf. 76292319/mail: ldvi@horsens.dk

Havnens Dag er et årligt tilbagevendende begivenhed der har til formål at vise den bynære havn frem for byens borger og hvert år har ca. 15.000 ladet sig underholde med forskellige aktiviteter så som Racerbåds Grand Prix, Laudrup & Høgh Streetfodbold-turnering, vandaktiviteter med Aqua centeret og Fjord & Bælt o. a. I år har vi bl.a. fået tilsagn fra UC Nautilus - Danmarks eneste aktive ubåd - om at de kommer til Horsens denne dag.

Med venlig hilsen Claus Pettersson, Projektkoordinator

34 35

Aktivitetskalender2011MARTS 5. Medlemsmøde i København Se under medlemsmøder på www.ts-skib.dk

JUNI 10. - 12. Pinsestævne i Nyhavn/Havnegade Program følger i februar 2011 24. - 26. Tordenskioldsdage i Frederikshavn www.tordenskiold.dk 27. - 3/7 Skibsdage på Fejø - 2011 Se nærmere under ”Aktiviteter/Sejladser 2011” 29. - 8/7 Nordisk Sejllads www.nordisksejlads.org

JULI 24. - 29. Øhavet Rundt www.tattart.com 24. - 29. Fyn Rundt fyn-rundt.dk

AUGUST 12. - 14. Træf Fjordens Træbåde 19. - 20. Langeland Rundt www.sejlskibogpakhus.dk 19. - 21. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads www.sjaegt.dk 27. Nyhavns Kaffekop www.nyhavns-skipperlaug.dk/Wikka/wikka.php

SEPTEMBER Kurs Aalborg se: www.limfjordenrundt.dk Maritim Festival i Løgstør www.limfjordsmuseet.dk 12. - 17. Limfjorden Rundt limfjordenrundt.dk

OKTOBER 29. - 30. Medlemsmøde Se program: www.ts-skib.dk/index.php

Aktivitetskalender2011-Udland 8/3 - 20/11 Stillehavstogter med YUKON www.yukon-tours.dk/index.php

JUNI 2. - 5. Rum Regatta Flensborg Museumshavn www.rumregatta.de 10. - 12. Pinsestævne i Nyhavn/Havnegade Program kommer i løbet af februar 2011 30. - 8/8 Tall Ships Race www.sailtraininginternational.org/events/2011-onwards/2011-race

JULI Baltic Sail balticevents.com 12. - 17. Ålands Sjødagar www.sjokvarteret.com 16. – 23. Sail Húsavík www.sailhusavik.is 29. - 8/7. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org

AUGUST 4. - 7. Risø Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no 15. - 19. Søfartspuljens studitur til Norge www.ts-skib.dk/index.php

OKTOBER 15. - 16. ’Apfelfart’. Æblesejlads og basar www.museumshafen-flensburg.de

DECEMBER 26. Grogtörn www.museumshafen-flensburg.de

info og data bedes sendt til andrea@ts-skib.dk

36

Afsender: TræskibsSammenslutningenv.kassererEgonHansenEngbjerget44300Holbæk