new følgebrev udfordrende spejderaktiviteter til spejder og senior … · 2015. 4. 1. · ti...

Udfordrende spejderaktivitetertil spejder og senior troppenI januar 2012 modtog alle grupper en mappe og en række aktiviteter til bæver og ulve. Materia-let der nu udsendes, er sidste leverance til enhederne, der er således aktiviteter til spejder og senior troppen og dermed er alle aldersgrupper dækket ind.

Har du en juniorenhed er det anbefalingen, at du kigger i ulve- og spejdermaterialet og tager de aktiviteter ud, som passer til dine juniorspejdere.

Materialet er lavet af spejderledere til spejderledere, så læs aktiviteterne igennem, og brug dem som de er, eller lad dig inspirere og byg videre på dem. Der er også lagt op til, at du som spejder-leder selv skal søge noget information for at gennemføre nogle af aktiviteterne. Find også hele materialet på spejdernet: spejdernet.dk/aktiviteter

Mere plads i mappenMen der er også mere plads i mappen og hvad skal den fyldes ud med? Det vil styregruppen for Aktiviteter og Events arbejde videre med, men har du en idé eller en bunke gode aktiviteter lig-gende, så tøv ikke med at kontakte os.

Stort tak skal der lyde til de dygtige spejdere der har brugt tid på at dele deres gode spejderak-tiviteter med andre.

Spejderhilsen

Styregruppen for Aktiviteter og Events – august 2012

Følgebrev

udfordrende ak tivite ter · spejder · kl assiske aktiviteter

Troppens særprægDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde

FormålAt skabe større identitet omkring troppen

materialer » Bøger om symboler, heraldik,

farves betydning og logoer kan lånes på biblioteket. Fx Bogen om danske kommunevåbener.

» Papir og blyanter.

ForuDsætningerAt man vil skabe identitet for troppen. Det kan gøres ved at lave sit eget stofmærke for troppen til uniformen. Det er en oplagt mulighed for, at lære spejderne om en idé- og designproces samtidig, som kan anvendes på mange andre ting end stofmærke.

ForbereDelserTroppen bør finde ud af hvilken form og design deres logo bør have. Det kan ske ved alle kommer med et layout og der derefter vælges det bedste. Stofmærket bør derefter produceres.

metoDeMan kan starte med at tale symboler, mærker og logoer – hvad kender spejderne, hvad har man brugt mærker til historisk set (heraldik, sportslogoer, kommunemærker ...) og hvad betyder symbolikken et mærke for dem der bærer det. Man kan også tale om typiske symboler: hvad betyder fx et hjerte, en cirkel, en flamme, et kors, en trekant, en lilje, et firkløver eller en due? Man kan også inddrage farvesymbolik.

Spejderne diskuterer hvilke symboler de føler kan passe på dem, og det de synes de repræsenterer, og alle tegner skitser til det nye mærke. Herefter skal spejderne præsentere dem for hinanden, og forklare hvorfor lige deres mærke er godt, og til sidst vælger troppen deres nye mærke ved en demo-kratisk proces.

Selve produktionen af stofmærket bør overlades til professionelle, der har udstyret til det, og måske kan man få det rentegnet professionelt. Spejderne kan også tegne det på deres stander, skære det ud i træ, male det, sy det, lave det med kartoffeltryk ... kun fantasien sætter grænser. Og hvornår er et mærke for komplekst og hvornår er det for simpelt?

Tropsmærket kan bruges i sammenhæng med nyes oprykning til troppen og der kan derfor være ak-tivitetspunkter der skal gennemføres som ved et almindeligt aktivitetsmærke. Troppen kan ligeledes definere disse punkter.

Tropsmærket bør overdrages til de nyoprykkede af patruljernes PL’er der ligeledes har ansvaret for at den ny har gennemført aktiviteterne i forbindelse med mærket.


ForuDsætningerAt deltagerne har et græsareal, som aktiviteten kan foregå på. De skal have mulighed for, at finde ti lege, enten på nettet eller i en af gruppens legebøger.

ForbereDelserTi forskellige lege udvælges. Legene skal kunne leges på højst en time. Der er mange legedatabaser på nettet, og gruppen har sikkert flere bøger med lege. Vælg en bog eller se på nettet og udvælg ti lege. Det kan gøres ved lodtrækning så man ikke ved hvad legene handler om inden man går i gang.Find de ting der skal bruges, print legene ud. Der kan evt. være en ny deltager som legeleder til hver leg, så man nemmere kommer i gang med den enkelte leg.

Legelederne bruger ti minutter til at lære sin leg før legemaratonet begynder.

metoDeAt lege ti lege i træk er lige så hårdt som det er sjovt. Legene leges på en time. Det gør, at der er flow i legene og aktivitetsniveauet holdes højt. Der kan vælges en ny legeleder til hver leg. Så får den enkelte legeleder en kort pause under legene og de får lov til, at instruere i hvordan man leger en given leg – det kan være vanskeligere end det lyder. Bemærk, at hver leg leges over et tidsrum af 6 minutter.

beskrivelseAlle kan godt lide en god leg. Den giver et afbræk eller et frirum for dagligdagen eller fra en mere krævende aktiviteter.

MarathonlegDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde

FormålAt hygge sig sammen med sine kammerater og få rørt sig

materialerDiverse materialer, i henhold til de lege spejderne vælger


ForuDsætningerForudsætningerne for denne aktivitet er, at børnene har forældrenes accept til at vade i havet. Den enkelte deltager skal have redningsvest på. Der bør ikke være flere børn på aktiviteten, end at de sikkert kan overvåges af en leder eller instruktør så sikkerheden er i top.

ForbereDelserDer skal findes et godt sted at høste tang. Steder hvor vandet ikke er stillestående og vandet er klart og rent. Deltagerne skal samle, forberede og spise tang i forbindelse med et måltid.

Deltagerne skal have minimum et par waders og redningsveste pr. deltager. Det kan være en god idé med et keepnet til opbevaring af tangen under høsten samt et hakkejern til at fiske tangen med således at deltagerne ikke skal have armene ned i vandet.

Vis deltagerne fotos af tangarterne, så de ved, hvilke de skal lede efter. Ofte ligger der eksempler af arterne på strandbreden som kan studeres. Den høstede tang skal være frisk. Tangen høstes altid ude i vandet. Gå ud til knæene og høst.

metoDeTangen høstes, tilberedes og spises. Mange tangarter skal tilberedes i længere tid. De skal koges længe eller tøres.

Høst og spis tangDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt langt møde

FormålAt se naturen som det fantastiske spisekammer det er

materialer » Waders og redningsveste » Keepnet » Hakkejern » Fotos af tang


ForuDsætningerAt deltagerne kan sammensætte et lille løb, som kan bruges til bævere eller ulve, hvor man på de enkelte poster spiller et skuespil som optakt til en opgave der skal løses. Deltagerne har udklæd-ningstøj. Posterne bør være sammenhængende og bygge over et tema. Til hver post laves der et lille skuespil på et par minutter med monologer. At jeres ugentlige spejdermøde kan flyttes til et andet tidspunkt hvor de andre enheder har møde.

ForbereDelserSpejderne finder et tema for deres løb. Løbet kan laves over et eventyr. Der findes små opgaver der passer til eventyret. De små opgaver bliver til hver deres post. Til hver post laves der et lille skuespil som optakt til opgaven der skal løses. Spejderne spiller deres poster igennem for hinanden. Husk publikum skal have det sjovt, ikke kun skuespillerne.

metoDeLøbet skal skabes i en positiv ånd. Det gælder for deltagerne, der laver posterne om at give løbsdel-tagerne den bedste oplevelse. Hvordan gør man det?

» Bliv i jeres roller over for løbsdeltagerne » Tilpas sværhedsgraden til løbsdeltagerne » Vær godt forberedte » Hav materialerne til posterne klar » Spil rollerne overbevisende til løbsdeltagerne så de får en oplevelse og indlevelsesmulighed i

historien der er rammen for løbet.

beskrivelseDer skal laves og udføres et rollespilsløb. Deltagerne skal selv lave posterne, finde deres udklædning, skrive deres monologer til posterne. Rollespilsløb kan laves på utallige måder og ingen er mere rigtig en andre. Slutresultatet skal være, at man har haft det sjovt med at planlægge løbet, og at løbsdelta-gerne har haft det sjovt og har kunne indleve sig i det tema/eventyr løbet er bygget op over.

RollespilDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde

FormålAt give andre en god oplevelse

materialer » Udklædningstøj » Materialer til posterne » Små skuespil til posterne


ForuDsætningerAdgang til rafter, besnøringsreb og en del plads hvis der er flere patruljer

ForbereDelserBrug billederne fra instruktionen. Find de nødvendige rafter til de forskellige opgaver. Der skal være god plads omkring hver patrulje så ingen bliver ramt af rafter.

metoDeDet er vigtigt at alle er fokuseret på opgaven da patruljen skal arbejde sammen for at få det til at fungerer. Gode besnøringer er ligeledes et must.

beskrivelseTil et møde laves der forskellige opgaver med pionering hvor samarbejdet er i højsæde. Brug instruk-tionsarket og vælg en eller flere af de opgaver ud der lyder sjove.

RaftestylteDer konstrueres en A-buk af to 3-metersrafter og en 2-metersrafte. Patruljen skal nu, ved hjælp af barduner som er fastgjort i spidsen ad 3-metersrafterne, få A-bukken til at balancere på benene. 2-metersraften skal nu hænge ca. 30 cm. over jorden. En fra patruljen stiller sig på tometersraften inden i A-bukken. Patruljen skal nu få raftestylten til at gå, ved at forskyde vægten fra stylten over til det ene ben, så det andet løfter sig fra jorden. Det ben der løfter sig, skal nu drejes fremad ca. 50 cm i den retning man vil. Nu fortsætter man med at flytte vægten til det andet ben – og så fremdeles.

Personerne der holder bardunerne skal være på mærkerne. De skal holde A-bukken lodret og hjælpe med at personen i A-bukken kan flytte den. Det kræver at patruljen er opmærksomme hele tiden.Er der flere patruljer, er det oplagt at lave en konkurrence mellem patruljerne.

Pionering uden besnøringerOpgaven er som sådan fri, men det handler om, at sætte rafter i spænd med hinanden så de holder sig selv. Raftekonstruktionerne kan ikke holde noget, men rafterne skal placeres samtidig og meget nøjagtigt for at få konstruktionen til at stå selv. Det er en fordel at have meget ens rafter mht. vægt og længde. Kun fantasien og tyngdekraften sætter grænser for de konstruktioner der kan laves.

SvingbroPrincippet er meget simpelt. Der skal bruges to rafter der er så høje, at de stikker 4 meter over vand-spejlet (en bredere å bør ikke forceres på denne måde). Rafterne bindes sammen som et L med et dobbelt slyngstik på hver rafte. Rafterne må ikke bindes tæt op af hinanden, der skal være et lille stykke reb imellem så broen kan svinge. I den anden ende af 4 meter-raften bindes der barduner således at den kan sættes på højkant. Der bindes et reb på 3 meters-raften så man kan hale broen til sig.

Patruljen skal forestille sig, at de kommer til en å. »Åen« kan markeres med reb. Patruljen skal over på den anden side af åen. Der må ikke vades eller hoppes over »åen«. Der skal være barduner på begge sider af åen, så broen kan vendes, og næste spejder kan fragtes over.

PioneringDeltager antalMindst 1 patrulje.

tiDsr ammeEt møde

FormålSamarbejde gennem klassiske spejderaktiviteter.

materialerRafter og besnøringsreb evt. sik-kerhedshjelme.


Pionering – bilag

Raftestylte

Svingbro

Pionering uden besnøringer


ForuDsætningerLøbet kan laves overalt, inde som ude. Om posterne tages som et stjerneløb eller andet er under-ordnet.

ForbereDelserFinde passende opgaver til aldersgruppen. Indkøb af råvarer, opgaver i konvolutter, opsætning af poster og fremstilling af en møntenhed/valuta.

metoDeDette er en variation af det klassiske lagkageløb, hvor patruljerne skal købe deres ingredienser til kagen på baggrund af de løste opgaver på posterne. Har man ikke penge til den dyre lagkage, og skal købe alternative ingredienser, så skal lagkagen ikke komme til at smage dårligt. Den skal bare være alternativ i forhold til det man regner for en lagkage.

beskrivelseDet handler i alt sin enkelthed om, at man går fra post til post og får udleveret ingredienser alt efter, hvor godt man har løst den pågældende opgave. Til sidst laver patruljerne en lagkage med deres ingredienser de har vundet – og spiser dem.

Dette lagkageløb er dog en lille variation af klassikeren. Løbet er opbygget som stjerneløb, men kan laves som man ønsker. Husk posterne bør ikke ligge så langt fra hinanden, da patruljerne skal have tid til at lave og spise deres lagkager.

» Alle poster er som udgangspunkt døde. » På hver post er der et antal konvolutter (en til hvert patrulje). » Hver patrulje skal tage en tilfældig konvolut, åbne den og løse opgaven » Hver opgave giver et antal point hvis den løses korrekt. » Det er altså tilfældigt, om spejderne trækker en opgave der giver 1, 3 eller 5 point (Sværhedsgra-

den af spørgsmålene kan stemme overens med de »penge« den giver) » Når spejderne har løst opgaven skal de tilbage til start, og vise løsningen på posten. Er svaret

korrekt får de de point som står i konvolutten. Patruljen må kun tage en konvolut pr. post. Der kan evt. ligge en »pengeseddel« med de point posten er værd. Hvis posten er løst korrekt, behol-der patruljen pengeseddlen. Hvis posten ikke løses korrekt, eller patruljen ikke kan løse posten, får de et mindre antal point, eller en mindre pengeseddel end det en korrekt løst opgave er værd.

I dette eksempel på et lagkageløb er der 5 poster. Når patruljerne har været rundt på alle 5 poster skal de til Kagebutikken. Her er der en række for-skellige varer der kan bruges som ingredienser til en lagkage. I kagebutikken er der 6 hylder med varer. Patruljerne skal købe en varer fra hver hylde. Hvis de ikke har penge nok til en varer fra hver hylde må de måske købe de billige varer. Alle de indkøbte varer skal bruges i patruljens lagkage.

En konvolut til 2 point giver 1 point ved forkert svar.En konvolut til 1 point giver 1 point ved forkert svar. Husk at alle i patruljen skal smage på deres kager.

LagkageløbDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde

FormålAt få kage, og lære at man nogle gange skal yde for at kunne nyde.At lære. at alternative løsniner kan være gode løsninger

materialer » 15 konvolutter » 15 opgaver/spørgsmål » Pengesedler med værdierne 5,

3 og 1 » Råvarer til lagkagerne » Køkkengrej til fløde og creme

og til anretningen af kagerne


ForuDsætningerPatruljerne skal være samlet i et rum, sammen med diamantopkøberen, for at kunne fornemme han-delsiveren hos hinanden.

ForbereDelserIndkøb af diverse materialer. Fremstilling af rigeligt med isterninger. Opstilling af et bord til hver patrulje samt diamantopkøberen

beskrivelseI denne leg skal der handles med diamanter. Der leges i et aftalt tidsrum. Den enkelte patrulje får udleveret nogle råvarer til »diamantproduktionen« men ikke alle.

Holdene skal derfor i starten af legen omhyggeligt bytte sig til de råvarer de behøver til deres dia-mantproduktion. Efter de har fremstillet deres diamanter skal de sælges til diamantopkøbere. Dia-mantopkøberne giver en pris på diamanter alt efter farve, størrelse og vægt. Diamantopkøberne er ikke med i legen, men styrer ædelstenkurserne og vejer og vurdere diamanterne og giver priserne.

Diamantkøberne sælger også nye råvarer, men kun til de patruljer der havde de pågældende råvarer fra starten af legen, de skal således stadigt handles indbyrdes mellem patruljerne. Grundprisen på råvarer ligger fast under hele legen, hvorimod prisen på diamanter svinger. Hver 5 minut offentlig-gøres der nye priser på diamanterne.

Holdene får udleveret følgende råvarer: » Hold 1: 400 g salt » Hold 2: 10 Små reagensglas og 5 ml blå farve » hold 3: 500 g is » hold 4: 10 ml rød farve » hold 5: 10 ml gul farve » Hver patrulje får udleveret et stort glas de kan blande den indkøbte is og salt i og tre pipetter til

den indkøbte farve Af ædelsten kan der laves:

» Diamant, som er klar » Onyx, som er sort » Tigerøje, som er brun » Turmalin, som er lilla » Karneol, som er orange » Smaragd, som er grøn » Rubin, som er rød » Safir, som er gul » Citrin, som er gul

Grundpriserne på ædelstenene afhænger af hvor svære de er at fremstille, hvor dybe de er i farverne og hvad de vejer. Diamant er nærmest værdiløs da den kan laves af smeltevandet fra isen Citrin, Safir og Rubin er de nemmeste, da der kun skal bruges de grundfarver der udleveres ved start. Smaragd, Karneol og turmalin er lidt dyre da farverne skal blandes. Onyx og tigerøje er de dyreste da de er svære eller umulige at fremstille. Fremstilling af diamanter:I de store glas skal der blandes lige dele knust is og salt. Denne blanding får temperaturen til at falde til -20grader. Det farvede vand fyldes nu i reagensglassene og sænkes ned i blandingen. Det farvede vand vil nu forædles (fryse til is) i løbet af ti minutter og blive til salgsklare diamanter.

Farvet vand fremstilles af fugtfarve og vand. Der vil være lidt vand fra isen som kan bruges, så man kan sparer på den dyre frugtfarve.

HandelslegDeltager antal10 eller mere

tiDsr ammeEt møde

FormålAt få et forhold til økonomi og handel

materialer » Små reagensglas » Is » Salt » Frugtfarve » Et sugerør, pipetter eller

engangssprøjter uden nål til dosering af vandet og farven

» En brevvægt » Priser over grundbeløb - (is,

salt, gul, rød blå, væske, glas, reagensglas)

» Karton og tusch til offentliggø-relse af kurser på diamanter

» En møntfod eller valuta som der handles med under legen

» Varmt vand til at få diaman-terne ud af reagensglassene.


ForuDsætningerEt udvalg af sminke og andre hjælpemidler. Man kan ligeledes finde god hjælp på nettet om den grundlæggende teknik der skal anvendes for at lave et realistisk udseende sår.

ForbereDelserFor at pifte førstehjælpen op er det en god ide at lave nogle realistiske sår. Processen i at sminke og lave disse sår kan være en aktivitet i sig selv. Mange sår kan laves på latex og kan derfor bruges igen og igen.

I kassen bør der være » Pensler til på føring af makeup, foundation og puder » Effektsvamp til at ligge blod » En engangsskraber + blade. Hvis der arbejdes med latex er det en god ide først at fjerne hårene

på stedet hvor såret skal laves » Talkum: til de latexsår der kreeres, så de ikke klistrer og kan anvendes igen. » Knoglestumper. Hvis der skal laves et åbent knoglebrud skal der bruges nogle benstumper. Der

kan bruges ben fra kylling benene kan renses ved at koge dem rene. pensle dem med brintoveril-te for at gøre dem hvide (husk handsker). Ønskes de lidt mørkere kan de pensles med kold kaffe.

» Toiletpapir. Bruges sammen med latexen til at opbygge sårene med så de bliver mere tredimen-sionelle. Det ligges mellem lagene af latexen der påføres over flere omgange.

» Sminke » Foundation der matcher huden på den person der skal have såret på » Farver:

» Sort, til dybdeeffekt på sår » Rød, til dybdeeffekt på sår » Brun, til dybdeeffekt på sår » Blå, blandt andet til læber ved forfrysninger » Gul, til betændelse og pus » Hvid, til pus » Pudder. Til chok.

» Blod, tyndtflydende til blodstænk og effekt » Gele til effekt, bl.a. til kraniebrud » Latex til fremstilling af sår der kan genanvendes. » Gelatine, kan med fordel anvendes i stedet for voks og latex især i ansigtet da latex er hård ved

huden. Gelatinepulver kan fås hos din lokale slagter. Gelatine er husblas, som også kan bruges, men gelantinepulver er i pulver (krystal) form. Du skal ligeledes bruge noget ren glycerin/glyce-rolum, det kan købes hos materialisten.

Sådan blandes gelantine1 del vand3 dele gelatine3 dele glycerin

Varmes op indtil alle krystallerne er opløst, tag det af og lade det køle til du kan komme det på hu-den. Lad det endelig køle inden det anvendes, så det ikke er for varmt. Det kan nu formes direkte på huden! Størkner gelatinen i gryden, varmer du det blot op igen, men, tilføj lidt vand hvis det bliver stift at arbejde med. Gelatinen kan holde sig 1,5 uge i køleskab.

» Hudlim, til at holde såret lavet af latex på plads » Hudlimopløser, til afmontering af latex sår » Dermavoks, til opbygning af sår. Bruges i stedet for latex eller gelatine. » Madolie, smøres i ansigtet hvis statisten skal virke svedig, til eksempelvis solstik

Der findes mange gode instruktioner på nettet. Med de forhåndenværende midler bør i kunne lave en masse dramatiske effekter, der bør peppe førstehjælpsundervisningen op. Husk. at alle materialerne bør være allergitestet og skal kunne anvendes som sminke, da de skal påføres direkte på huden.

metoDeNogle af tingene er dyre sager. Det kan være en god ide at uddanne et par patruljeledere som in-struktører, som så kan videregive deres kunnen til de andre spejdere for at undgå frås af materialer.

Førstehjælp: sårDeltager antalMindst en patrulje

tiDsr ammeEt møde

FormålAt få en anden vinkel på første-hjælpundervisningen

materialer » Teatersminke, latex m.m., se

materialeliste til højre » Bøger om sminkning eller

instruktioner fra nettet


ForuDsætningerDer skal indkøbes ingredienser, og man skal have mulighed for, at smelte chokolade.

ForbereDelserDer indkøbes en række ingredienser:

» Chokolade: mørk, mælk eller hvid til at smelte og overtrække chokoladebaren med » Marshmellow, hakkes og bruges til fyld » Flydende karamel » Peanuts, mandler, hasselnødder osv » Kiks, fx Oreos, Digestive eller Chocolate Cookies » Dadler, abrikoser, rosiner » Kokosmel » Honning » Forskellige former for slik » Bagepapir til at lave chokoladebarerne på » Diverse køkkenredskaber til at hakke og snitte råvarerne

Husk hygiejnen. Vask fingre grundigt inden i begynder og anret de forskellige ingredienser i skåle så de kan tages med skeer.

metoDeHvis du var en chokoladebar, hvilken chokoladebar var du så? Medbring evt. »kendte« chokoladeba-rer som inspiration, og lad spejderne gætte hvad der er i f.eks. Yankie, Mars, Bounty osv.

Deltagerne skal lave deres egen chokoladebar. Deltagerne vælger de ingredienser de ønsker i de-res chokoladebar, og anretter dem på et stykke bagepapir, så det har en form og størrelse som en Yankiebar. Herefter overtrækkes baren med flydende chokolade, og kan efterfølgende pyntes med yderligere fyld, inden chokoladen tørrer.

Stil dem i køleskabet, så chokoladen tørrer – husk at skrive navn på bagepapiret for hver spejder!

Mens chokoladen stivner, ryddes der op i køkkenet.

ChokoladebarDeltager antalMindst en patrulje

tiDsr ammeEt møde

FormålHygge

materialerIngredienser til chokoladebarer, køkkenredskaber og bagepapir.


ForuDsætningerEt område hvor man kan tænde bål.

ForbereDelserFind en egnet bålplads, brænde, tændstikker og en økse. Gerne et område med mulighed for at finde kvas og andet til optænding.

metoDeAt forklare hvordan man tænder bål virker banalt. Men en god rutine når man tænder bål er vigtig, for at det går hurtigt og nemt hver gang. At tænde bål er en metodisk proces. Hvis man gør det rigtigt er der succes hver gang. Ofte er spejderne utålmodige. Bål er jo sjovt og spændende og derfor er det vigtigt med ordenligt forarbejde.

Hvis man giver båltænderne en fast arbejdsopgave inden tændstikkerne udleveres, undgår man at spejderne forsøger at tænde ild i alt for stort stykke brænde og at man skal bruge en mindre regn-skov i papir eller tændvæske til at få gang i bålet.

beskrivelseDet brænde, der bliver hugget deles i fire bunker.

» Spåner, som snittes af tørre pinde (brug ikke bark, det indeholder over 80 % vand og det er umu-ligt at vurdere, om det er ordentligt tørt). Der skal bruges 4 store håndfulde spåner.

» 20 stykker let fængeligt brænde. Det er pinde på tykkelse med en blyant evt. snittet til ameri-kanske tændstikker (juletræer).

» 10 stykker flækket brænde. Brænde der er flækket 3-4 gange. » Brænde til gløder. Hvis man skal have et glødebål kræver det brænde der kun er flækket en

enkelt gang. Det kræver selvfølgelig ordentligt brænde (syng evt. brændesangen med børnene. Brænde til gløder bruges efter behov.

Brændet arrangeres som et pyramidebål.

br ænDesangen Melodi: »Sur, sur, sur, lille bi omkring« Lyt og lær, brænderegler herSkal i lejren bål du tænde,Brug det træ som bedst kan brænde,Birk er bedst, Lærk og Hassel næst Bøg er godt, når det kun er småt,Skal det flamme, må du bene,Efter Gran og Fyrregrene,Gløder må, du af andet få. Eg og Bøg, gir så varm en glød,Ask – selv fugtigt træ kan brænde,Lind kun meget tørt vil tænde,Brug ej Pil, den ej varme vil. Poppel, Hyld ej på bålet fyld,Kokken vil af røg generes,Madens smag kan let spoleresNår du glad laver lejrens mad.

BåltændingDeltager antalMindst en patrulje

tiDsr amme25 minutter

FormålLære at tænde bål

materialer » Tørt brænde » Aviser » Økser » Løvsav » 3 tændstikker i en æske pr.

patrulje


ForuDsætningerAt man kan låne en svømmehal og gerne en livreder. Der skal være skriftlig tilladelse fra forældrene om, at man tager i svømmehal med børnene. Hav evt. et par forældre med som hjælp.

ForbereDelserBørnene skal medbringe badetøj og håndklæde. Ligeledes må de gerne medbringe dykkerbriller, snorkel og gerne en vandtæt lommelygte der virker under vand.

metoDeLegene foregår som et almindeligt løb. Det er ikke alle børn der er glade for vand og man skal respek-tere et nej fra deltagerne hvis de ikke tør prøve aktiviteten på den enkelte post. Børnene skal kun deltage af lyst. Opgaverne løses i patruljer. Husk at respektere hinanden i bassinet, så ingen bliver forudlempet eller utrygge ved at være i vandet. Husk at lave de forskellige poster steder i bassinet hvor deltagerne kan komme ind til kanten eller røre bunden, så de føler sig trygge under løbet.

SvømmehalDeltager antalMindst én patrulje

tiDsr ammeLangt møde

FormålAt lave et anderledes løb, som giver større fortrolighed med vand. At bruge svømmehallen på en anderledes måde

materialer » Liggeunderlag » Genstand der kan berøres » 50 kr i småpenge » Murebalje foret med liggeun-

derlag så den kan flyde og ikke har skarpe kanter

» Vandtætte lommelygter » Koder til at sætte indeni

baljerne » Redningsdukke » Bøjer » Reb og ting til at binde fast

i det » Redningsreb » Svømmerfødder og svømme-

briller » Taljereb » 2 bolde

Post 1 – JesustricketHoldet får udleveret 20 stykker liggeunderlag – del et almindeligt liggeunderlag i to. Underlage-ne lægges så de overlapper hinanden og danner en lille ø. En af patruljens deltagere skal stå på øen mens de andre sejler den rundt i bassinet. Pas på kanterne på bassinet. Personen skal ud og røre ved en genstand der er placeret over bas-sinet for at opgaven er gennemført.

Post 2 – Lige pengeHoldet får til opgave at dykke efter guld. Der bliver smidt småpenge for ca. 50 kr i bassinet i et begrænset område. Patruljen skal dykke og komme op med et aftalt beløb eksempelvis 26,75 kr. Alle i patruljen skal ned at dykke på en gang, og alle i patruljen skal have penge med op.

Post 3 – DykkerklokkenI bassinets vandoverflade placeres tre mure-baljer der ligger med bunden i vejret, så der er luft indeni dem. På indersiden af baljerne er der skrevet en kort kode. Patruljerne skal løse de tre koder. Koderne må kun løses mens man har hovedet oppe i baljerne. Husk at løfte baljerne efter hvert dyk så de bliver fyldt med frisk ilt. Giv dykkerne besked om, at der kun er luft un-der hver murebalje til ca. 30 sekunder, så de skal skynde sig med koderne.

Post 4 – BjergningHoldet skal rede en redningsdukke op af van-det. De skal hjælpe hinanden.

Post 5 – TræstammenHoldet skal stå på kanten. Èn efter én skal de gøre sig helt stive i kroppen med armene over hovedet og lade sig falde bagover. De skal holde sig helt udstrakte under forsøget.

Post 6 – VandscooterPå det lave vand hvor alle kan bunde, er der la-vet en lille bane af bøjer. En fra patruljen skal nu trækkes i benene rundt på banen uden at synke. Dvs. at der skal være lidt fart på. Der må godt

være udskiftning blandt dem der trækker.Post 7 – JægerprøvenHoldet får hver en snorkel og et par dykkerbril-ler. Dykkerbrillerne er malet sorte så man ikke kan se ud. I bassinet er der udspændt et reb med et antal knuder på. Deltagerne skal snorkle langs rebet og tælle antallet af knuder på rebet, og se, om alle kan komme frem til samme antal. Aktiviteten kan også laves som en kimsleg med genstande bundet fast i rebet.

Post 8 – RedningsrebI bassinet skal en fra patruljen redde sine kam-merater med redningsrebet. Den der kaster red-ningsrebet står på kanten af bassinet. De andre træder vande i bassinet. Redningsrebet skal ka-stes ud til dem og de skal hales ind til kanten. Når de trækkes ind må de ikke rører bunden i bassinet.

Post 9 – TorpedoEn fra patruljen er torpedo. Personen står i den ene ende af bassinet iført svømmefødder. I den anden ende af bassinet står de andre fra patruljen. Der er spændt et reb ud mellem dem. Torpedoen hopper i vandet og dykker ned med armene foran sig mens han holder rebet i hæn-derne. De andre fra patruljen trækker i rebet for at øge torpedoens fart mens han selv sparker med fødderne. Hvor hurtigt kan personen dykke fra den ene ende af bassinet fra den anden? Hvis torpedoen løber tør fra luft skal han slippe rebet for at komme op til overfladen. Torpedoen skal selvfølgelig sørge for at holde sig under vand-overfladen.

Post 10 – OpdriftHoldet skal transportere to fodbolde fra den ene side af bassinet til den anden. Patruljen skal træde vande side om side på linje. De skal nu transportere de to bolde under vandet med hænder og fødderne. De må ikke svømme med bolden, så de skal hele tiden skifte plads i bas-sinet for at få boldene over til den anden side. Boldene må ikke komme op til overfladen.

udfordrende ak tivite ter · spejder · samfund

ForbereDelserAktiviteten kræver at alle kender til hjælpenisseprojektet. Man kan selvfølgelig også vælge at det kun er Hjælpenissen der kender til ordningen og det derved bliver et lejrbålsindslag, man kan i så fald hav flere »hjælpenisser« så alle hjælper alle på kryds og tværs af enheden.

metoDeAktiviteten går ud på, at skabe et større samarbejde mellem spejderne, med et fokus på de børn der ikke hjælper hinanden så meget normalt. På et møde vælges »hjælpenissee«. Det gøres hemmeligt, så spejderne kun kender navnet på den person de er hjælpenisse for. Man kan gøre det ved lodtræk-ning, eller lederne kan udvælge hvem der skal hjælpe hvem. Efter en forudbestemt periode, skal spejderne prøve at gætte hvem deres respektive hjælpenisser er. Gættes der rigtigt, kan hjælpenis-sen og den der gætter få en præmie. Bliver nissen ikke gættet afslører han/hun sig selv.

Det bør være nemt at gætte hvem hjælpenissen er, da det jo går ud på, at fremme samarbejdet i enheden.

HjælpenissenDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeOver flere møder, fx i december

FormålAt hjælpe hinanden og skabe et bedre samarbejde, nogle gange kommer de gode gerninger des-værre ikke af sig selv


ForuDsætningerAt der bliver skabt kontakt til et plejehjem, ældrecenter eller en forening for ældre der har brugere der vil samarbejde.

ForbereDelserSkab de nødvendige kontakter, evt. til det lokale plejehjem.

metoDeLad en epsjeder og en seniorborger mødes. Samtalen mellem parterne bør foregå som et gensidigt interview, hvor de stiller hinanden de samme spørgsmål. Formålet for interviewet er, at de skal finde ud af, hvad de har til fælles. Det kan være deres skolegang, interesser, forhold til venner, kærester osv. Samtalen skal foregå i en positiv atmosfære og den ældre skal have givet sin accept af intervie-wet og dets karakter inden det foregår.

Begge parter har selvfølgelig ret til at afholde sig fra et emne, hvis de ikke ønsker at tale om det. Der skal ikke publiceres noget fra interviewet. I sidste ende skal det bare være en hyggelig samtale mel-lem generationerne. Målet er, at generationerne mødes.

beskrivelse » Hvordan taler man med en man ikke kender, og måske intet har tilfælles med? » De fire h’er: Hvem, Hvad, Hvor og Hvorfor er en god start på enhver samtale.

Derefter er det vigtigt med gode spørgsmål for at holde samtalen i live, for at det ikke bliver en times småpinlig stilhed mellem parterne. Start med nemme, ikke-personlige spørgsmål som favoritmusik eller film, for at løsne stemningen op.

Eksempler på spørgsmål » Hvad er din yndlingsmusik? » Hvad er din livret? » Hvor er du vokset op? » Hvor gik du i skole? Hvordan var det? » Hvem var din familie? » Hvad var dit første arbejde? » Hvad laver du i din fritid?

Møde mellem generationerneDeltager antalMindst en patrulje

tiDsr ammeEt møde

FormålAt skabe forbindelser mellem generationer

materialer » Kontakt til gruppe ældre,

der syntes det kunne være hyggeligt at møde nogle unge spejdere.

» Gode spørgsmål til samtalen. » Et hyggeligt sted at mødes.


ForuDsætningerAt deltagerne deltager frivilligt, da dette kan være en hård oplevelse for danske børn.

ForbereDelserOpgaven løses bedst på en lejr eller weekendtur, hvor deltagerne vil være sammen om projektet på en anden måde, end hvis det foregik til et spejdermøde. Brug et døgn på projektet.

I tidsrummet bør der ikke være udmarvende aktiviteter men hele tiden nogle små aktiviteter der fanger deltagernes interesse. Vær opmærksom på, at deltagerne hurtigt vil blive irriterede og ir-rationelle pga. sult.

metoDeDenne aktivitet skal skabe bevidsthed om fattigdomsproblemet i verden og hvad det vil sige at være afhængig af nødhjælp.

beskrivelseVælg et aftalt tidspunkt at starte nødhjælpsdøgnet på. Start med at sætte stemningen: fortæl om de lande hvor børn på spejdernes alder lever på denne måde, og hvilke vilkår de har. Udlever nødhjælps-pakken til deltagerne og giv dem en vejledning i, hvad pakken indeholder og hvordan den bruges optimalt. Husk at tilpasse pakkens indhold til antal deltagere så de reelt føler sult under projektet, så det ikke kun bliver en dag med kedeligt mad. Man kan evt. starte projektet inden morgenmaden.

Man kan også rationere vandet eller lade deltagerne hente det langt væk hvis de vil have noget, og lade dem koge vandet før det kan drikkes. Døgnet fyldes med almindelige aktiviteter som man ville gøre på en almindelig lejr. Følg døgnet op med, at deltagerne taler om deres sult, oplevelse af dagen og hvordan det fik dem til at reagere. De kan evt. føre dagbog undervejs.

En nødhjælpspakke til én person i én uge kan indeholde, ifølge Dansk Røde Kors: » 2 kg hvedemel » 50 g salt » 500 g hvide bønner » 1 kg ris » 25 tebreve » 150 g sukker » ¼ l olie » 1 kg pasta » 2 pakker tørgær

Kunne du nøjes med det en hel uge?

NødhjælpsdøgnetDeltager antalAlle spejderne

tiDsr ammeEt døgn

FormålFor at få et forhold til fattigdoms-problemet, og hvad det vil sige at modtage nødhjælp

materialer » Kontakt evt. en nødhjælpsor-

ganisation. Det kan være de er behjælpelige med indholdet af en nødhjælpspakke.

» Køb evt. et lifestraw og drik vandet fra den lokale å


ForuDsætningerSamarbejdsøvelsen foregår på en græsplæne, eller et stort gulvareal

ForbereDelserOpsætning af banen og at dommeren har sat sig ind i reglerne, da han styrer legen. Banen kan laves med snor og pløkker eller malertape hvis den laves indendørs.

metoDePatruljen skal lære at samarbejde. De skal samarbejde ved primært at huske, hvor bomberne i den labyrint, som de skal igennem ligger, og overholde de simple regler der er opsat for legen, så de ikke misbruger hinandens tålmodighed ved at lave tekniske fejl i øvelsen og hele tiden starte forfra på opgaven. Patruljen kan forberedes mentalt ved at fortælle dem, at de skal lave en samarbejdsøvelse og at de skal bruge hinanden til at gennemføre opgaven så godt som muligt. Det lyder banalt, men det er en didaktisk god måde at motivere et patruljen til at arbejde bedre sammen på.

Samarbejdsøvelsen bør opfølges med spørgsmål som: » Hvordan gik øvelsen.? » Hvordan var rollefordelingen under øvelsen? » Blev i alle involveret i løsningen af opgaven? » Forstod i alle opgaven inden i gik i gang? » Hvad fungerede godt for patruljen under øvelsen? » Hvad kan I gøre bedre, næste gang i skal arbejde sammen? » Evt. relevante spørgsmål vedrørende den konkrete løsning af opgaven? » Er alle tilfreds med deres indsats under øvelsen?

Husk at der kun ønskes konstruktive svar. Patruljen skal blive bedre til at samarbejde. Det skal ikke ende i mudderkastning.

beskrivelsePatruljerne skal finde igennem en labyrint uden at træde på de bomber der er i labyrinten. Der laves en bane med form som et skakbræt. Banens størrelse afhænger af patruljernes størrelse og hvor svært man vil lave øvelsen (12x12 felter er en stor bane)

Deltagerne kan ikke se hvor bomberne ligger i labyrinten. Det opdager de når de begiver sig ind i labyrinten. Patruljen bliver gjort opmærksom på bomberne af en dommer, når de træder på dem. Når der trædes på en bombe, starter patruljen forfra. Patruljen begynder i startområdet og må selv vælge hvilken rute de vil prøve at gå gennem labyrinten. De må ud fra erfaring finde frem til den rigtige rute.

Regler » Holdets deltagere må godt stå på flere felter i labyrinten på samme tid, så længe felterne ligger i

forbindelse med hinanden. » Holdet må kun bevæge sig fra et felt til andre felter der ligger i forbindelse med et felt én fra

patruljen står op. » Der er hun en fra patruljen der må bevæge sig af gangen. Vær opmærksom på, at der ikke må

opstå et hul mellem deltagerne når de flytter sig. » Patruljen må kun bevæge sig til højre/venstre eller frem/tilbage – ikke diagonalt. Deltagerne må

ikke gå diagonalt mellem to felter selvom der står et patruljemedlem på det felt de går over på. » Holdet må kun snakke sammen når de står på startfeltet. De må altså ikke snakke sammen når

de prøver at komme gennem labyrinten. Der skal således aftales hvorledes opgaven skal løses inden de prøver og når de er sendt tilbage til start.

» Holdet må ikke tage notater om hvor bomberne ligger. » Hver gang en regel overtrædes eller der trædes på en bombe sendes patruljen tilbage til start.

Dommeren har en oversigt over bomberne, og sender patruljen tilbage til start når de træder på en bombe. Hvis patruljen træder på en bombe bliver feltet hvor den ligger, ikke markeret på nogen måde. Patruljen skal selv huske på hvor den er. Bomben er stadig aktiv skulle patruljen komme til at træde på den igen.

Alternative reglerFor at gøre opgaven nemmere kan man markere et felt hvor patruljen skal starte deres vej fra gennem labyrinten. F.eks. e1 (feltet vises til patruljen, de skal ikke vide at dommeren har et koordinatsystem over banen). Man kan ligeledes aftale at man må gå i alle retninger, også diagnoalt. Så bliver opga-ven nemmere da det giver flere ruter.

SamarbejdsøvelseDeltager antalEn patrulje.

tiDsr ammeEn time

FormålSpejderarbejde er samarbejde

materialerSnor, pløkker eller malertape. Oversigt over bane til dommeren.


Samarbejdsøvelse – bilag

START

SLUT

A

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

B C D E F G H I J K L


ForuDsætningerAt en anden trosretning er repræsenteret i lokalområdet og at de offentligt afholder gudstjeneste/bøn/messe.

ForbereDelserAftal med den lokale præst/imam/rabbiner, der afholder forkyndelsen, om I kan komme på besøg.

metoDeFlyt et møde så det passer med trosretningens ugentlige/daglige forkyndelse. Overvær forløbet og deltag på lige fod med de andre troende. Tal med præsten/imamen/rabbineren både før og efter ceremonien, så spejderne ved hvad der skal ske (så de ikke forstyrrer de troende), og efterfølgende for at kunne uddybe og svare på spørgsmål.

beskrivelseMan siger at det at diskutere religion er den nemmeste måder at få fjender på. Hav et åbent hjerte vedrørende andres tro. Besøg en anden religiøs menighed end din egen. Tal om ceremonierne og hvorfra de udspringer. Sammenlign den med kristendommen. Er der fællestræk?

Tro og samfundDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde

FormålFå indblik i andres religion


ForuDsætningerAt gruppen har en egnet hytte til formålet. Der skal være køkken og gerne bad.

ForbereDelserTroppen skal aftale med gruppen, at de benytter hytten en hel uge. Der skal selvfølgelig stadig være plads til de øvrige enheders ugentlige spejdermøder. Deltagerne forbereder niveauet af aktiviteter. – om der skal overhovedet skal være nogle. Deltagerne kan aftale nogle fællesregler inden der flyttes ind eller det kan laves løbene i løbet af ugen. Regler fra starten kan dog være: Ingen alkohol og ingen gæster med mindre alle er indforstået med det.

metoDeTroppen flytter ind i spejderhytten en uge. Her skal de leve som i et kollektiv. Deltagerne skal snakke om fordelene ved at bo sammen og de udfordringer det vil give, evt. konflikthåndtering. Troppen fordeler selv arbejdsopgaver vedrørende fællesspisning og oprydning. Troppen løser selv problem-stillinger som de vil opstå. Det kan være konflikthåndtering, økonomi, madlavning fastlæggelse af fælles regler osv.

beskrivelseTroppen flytter ind i spejderhuset en uge for at bo i kollektiv. Det kan være en almindelig uge hvor spejderne passer deres skole og almindelige fritidsaktiviteter som normalt. Bofællesskabet skal være uforpligtende. Dvs. de sætter selv rammerne for hvordan de vil bruge fællesskabet vedrørende madlavning og aktiviteter. Troppen skal heller ikke være arbejdskraft for de øvrige enheder i løbet af ugen.

Efterfølgende er der et lille oplæg af kollektivisterne til deres enhedsleder omkring hvordan det var at bo i fællesskab. Troppen skal gerne have fået den oplevelse at hvis man indgår et fællesskab med andre er det vigtigt med fælles regler og forståelse for hinandens forskelligheder.

KollektivDeltager antal4-15 personer

tiDsr ammeEn uge

FormålSamarbejde og fællesskab.

materialerEn spejderhytte. Troppen laver selv en økonomisk ramme hvi sde ønsker en fællesøkonomi til mad og andet.

udfordrende ak tivite ter · spejder · videnskab

ForuDsætningerAt man har en egnet væg til projektet, gerne så glat som muligt. En pudset væg egner sig ikke. Til projektet skal der ligeledes være indkøbt minimum 5 ruller gaffatape (sølv).

ForbereDelserDet er en god ide at rengøre den mur man vælger til forsøget. Vask væggen ren og sørg for, at den er tør. Hvis det er en murstensvæg kan den støvsuges for at få den bedst mulige vedhæftning mellem tapen og væggen.

metoDeDer vælges en person fra patruljen. Personen stiller sig på en stol tæt op af vægen. De andre personer i patruljen skal nu tape personen fast til vægen. Personen der tapes fast skal have lange bukser og en lang trøje på så personen ikke bliver tapet direkte på huden, da det gør meget ondt at fjerne tapen på huden igen. Undgå ligeledes at få tape i håret. Efter personen er tapet fast til vægen og patruljen mener at personen sidder forsvarlig fast fjernes stolen forsigtigt under personen, der nu gerne skulle hænge på vægen.

Prøv også hvor lidt gaffatape, der skal bruges til at løfte hele patruljen.

Sjov med tapeDeltager antalMindst en patrulje

tiDsr amme1 time

FormålBåde for sjov, og for at forstå no-gle af principperne omkring vægt.

materialer4-5 ruller gaffatape


ForuDsætningerDette er en overordnet idé og kan bruges på et grønt center som udgangspunkt. Men kan udvide til at omfatte en gruppe så deres spejdere eller ledere kan lave et GPS/videoløb nær deres hytte. Det vil kræve, at der laves en vejledning og der er en systemadministrator på hjemmesiden der arbejder sammen med spejderne der laver løbet.

ForbereDelserDet kræver, at man har en hjemmeside hvor man kan lave en unik adgangskode til hver side og der kan oploades film på siden der kan afspilles på spejdernes smartphones. Hjemmesiden bør oprettes i korpsregi. Alternativt kan gratissoftwaren Wordpress (i den version der installeres på egen server) anvendes, da den kan password-beskytte enkelte sider.

metoDeDeltagerne skal vha. en smartphone med internet og en GPS-sender (findes i mange nyere smartpo-nes) finde og løse opgaver. Opgaverne er film der er optaget på det pågældende sted hvor GPS koor-dinaterne er. Koderne spejderne finder,ved at løse opgaverne refererer til undersider på en bestemt hjemmeside oprettet til formålet. Man skal have koden for at få adgang til den pågældende side.

beskrivelseSpejderne starter med, at kigge på hjemmesiden, hvor de skal se en introduktionsvideo med regler, især hvor vigtigt det er at efterlade posterne som man fandt dem, og hvad der skal medbringes på løbet og hvor den første post er. Den findes med et gps koordinat

Ude på koordinatet er der en kode. Koden indtastes på hjemmesiden. Koden låser en side op hvorpå der er en video. Videoen er filmet på stedet. Videoen beskriver en opgave, som skal løses. Ting fra stedet skal inddrages i løsningen. Løsningen er en ny kode som skal indtastes på hjemmesiden. Ko-den giver GPS koordinater til næste post. Man kan også ligge kompasretninger ind mellem posterne eller simpelthen en video hvor man løber fra den post hvor man står, til den ny post. Videoerne kan laves som små sjove historier.

GPS videoløbDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde/projekt

FormålForståelse af GPS, brug af kompas og kort

materialer » Smartphone med internet » GPS » Kort og kompas » Div. materialer til opgaverne på

posterne


ForuDsætningerAt man har 2 store bakker hele æg.

ForbereDelserAt man minimum har indkøbt 2 store bakker æg. Helst mellemstore eller store æg. Et fladt underlag der er nemt at rengøre, og sæbevand til efterfølgende at vaske fødderne med da der kan være salmo-nella på æggenes overflade.

metoDeStil æggebakkerne på et fladt underlag, der er nemt at rengøre. Undersøg æggene for revner og ujævnheder. Skift revnede æg ud med hele æg. Æggene skal vendes med den spidse ende opad. Eks-perimentet udføres uden sko og strømper. Personen der skal stille sig op på æggene støtter sig til en anden person og træder med flad fod op med den ene fod på den ene æggebakke. Kropsvægten skal fordeles lige på så mange æg som muligt. Derefter trædes der langsomt op på æggebakken. Derefter trædes der op på den anden æggebakke. Der kan stilles flere æggebakker i forlængelse af hinanden. bakkerne skal stilles tæt, så der ikke skal tages lange skridt.

Forsøget kan lykkes på grund af æggets form. Æg virker skrøbelige. Men den ovale formen på æg-gene giver dem en enorm styrk,e især hvis de anbringes med spidsen op. Hvis man tager et æg i hånden og presser det på henholdsvis på toppen og bunden, så går det ikke i stykker.

Gå på ægDeltager antalEn patrulje

tiDsr amme15 minutter

FormålForståelse af vægt

materialer2 store bakker ægFladt underlagSæbevand


ForuDsætningerAt gruppen har mulighed for at grave en tidskapsel ned et ugeneret sted, så den vil kunne ligge der i mange år.

ForbereDelserFind en beholder der kan anvendes til tidskapsel, gerne med god plads.

metoDeTidskapslen skal give et historisk vingesus og give de børn, der graver kapslen op år efter år en oplevelse af, at der har været spejdere der før dem, der har haft en god tid som spejder. Tidskapslen blivere mere og mere interessant for hvert år der går. Tænk hvis hver generation af spejdere over en årrække ligger en lille hilsen til de nuværende spejdere. Måske ligger der lige pludselig et brev i tønden fra den gang ens far var spejder.

beskrivelseAlle spejdere skriver et brev til sig selv, de vil kunne have lyst til at læse når de bliver gamle. Brevet kan indeholde mange ting. Hvad vil man være når man bliver stor, har man en kæreste, hvad er den bedste spejderoplevelse man har været med til osv. Ved brevet ligger man et foto af sig selv.

Brevene fra generationen forsegles lufttæt og graves ned med de andre generationers breve. Når man graver sin generations breve ned kan man kigge i nogle af de tidligere generationers breve. Husk blot at pakke dem fornuftigt ned igen. Husk at grave beholderen langt ned så ingen kommer til at grave den op ved et tilfælde. Husk at gemme informationer i gruppen om, hvor beholderen er gravet ned.

TidskapselDeltager antalMange

tiDsr ammeEt møde

FormålAt skabe en fælles gruppehistorie

materialer » En stor beholder der kan tåle at

ligge i jorden » Lufttætte poser


ForuDsætningerI har mulighed for at låne en svømmehal. Og kan afvikle jeres aktiviteter der.

ForbereDelserBørnene skal medbringe badetøj og evt. have tilladelse af forældre til at deltage i en vandaktivitet.

metoDeAktiviteter der foregår i eller med vand er altid et hit hos børn og barnlige sjæle. Tit når man tager i svømmehal ender det ofte i fri leg. Planlæg jeres aktiviteter der. Lav et løb eller en samarbejdsøvelse.

beskrivelseHver patrulje får udleveret en række bambuspinde eller pilegrene, en presenning på 3 x 4 meter og to ruller gaffatape.

Holdene skal nu konstruere en kano af materialerne og sejle tørskoet over bassinet. Bambus/pi-legrenene skal bruges til at konstruere skroget af båden med. Presenningen skal pakkes ud over skroget. Gaffatapen skal bruges til at holde det hele sammen med. Aktiviteten kan laves som en start på en hike, hvor de ligeledes skal have deres bagage over bassinet i båden. Der udleveres da sorte skraldesække til deres bagage.

Der findes ingen entydig opskrift på hvordan opgaven skal løses. De fleste børn har en opfattelse af hvordan en kano ser ud, og bygges ud fra spejdernes formodning om hvordan en kano skal laves for at den holder. Det vigtige er, at spejderne samarbejder.

VandaktivitetDeltager antalHele troppen

tiDsr ammeEt møde

FormålSocialt samvær og arbejde med primitive konstruktioner

materialer » Bambuspinde/pilegrene » 3 x 4 meter presenning » 2 ruller gaffatape » Grensakse » Sorte skraldesække

udfordrende ak tivite ter · spejder · weekendforløb

Deltager antal2-4 velfungerende patruljer med nogenlunde samme niveau og ka-pacitet (kan evt. gennemføres for en enkelt patrulje). Inviter gerne nabo-troppen med hvis I ikke er nok; så kan det være de inviterer til et tilsvarende arrangement senere.

Stab af 3-10 seniorer + ledere, ideelt set transporteret i biler.

tiDsr ammeSamlet lærings- og aktivitetsfor-løb af 1-1½ måneds varighed med ugentlige trops- og patruljemøder, evt. løsning af en for-opgave, der kulminerer i en event-weekend, med en defineret opgave/mission for patruljen.

materialer Materialer afhænger selvfølgelig af de konkrete opgaver, spejderne skal løse undervejs.

Husk udklædning til fjenden og andre for temaet vigtige personer undervejs det skaber god indle-velse.

Temaløb: beskrivelsebeskrivelseAktiviteten kombinerer klassisk spejderarbejde sat ind i en for aldersgruppen appellerende eventyr-ramme/tema, vel og mærke en eventyrramme med et solidt indhold i, dvs. man skal kunne definere en konflikt mellem nogle roller, som spejderne og staben kan og vil leve sig ind i.

Kan afholdes som ren oplevelse eller patruljekonkurrence.

ForuDsætningerAlm. basale spejderfærdigheder, specielt et minimum af orienteringsfærdigheder og klar-dig-selv i patruljen.

ForbereDelserPlanlægning i størrelsesorden 30-50 timer, inklusiv rekognoscering, indhentning af tilladelser og aftaler, skaffe kort, materialer mv. må forventes.

TemaerTemaet skal lægge op til konflikt, spejderne kan indtage en rolle i og dernæst være med til at løse. Inspirationen kan hentes fra film, bøger, skuespil, computerspil, TV-programmer, opfundne kon-fliktsituationer, der kunne også være tale om rigtige konflikter såsom flugt, forbrydelse, smugling, miljøforurening eller overtro, folkeeventyr, historiske temaer, mm.

Konkret har temaer som Olsenbanden, Dracula, gamle sørøverhistorier, Godfather-filmene, Indiana Jones, Royal Canadian Mounted Police versus illegale pelsjægere, Chernobyl-katastrofen og FBI ver-sus terrorister været anvendt.

Valget af tema skal kunne give spejderne et lille sug i maven undervej (»det kunne have været virke-ligt«), men altid med et glimt i øjet. Valget af tema afstemmes efter deltagernes kapacitet og har til formål at give en adrenalin-fyldt, positiv oplevelse, ikke et traume for livet!

terr æn – omgivelser Til valget af tema er det vigtigt at finde et godt og passende terræn, som kan modsvare elementer i temaet. Ofte kan muligheden for benyttelse et godt terræn føre til valget af (del-)tema. Eksempler på terræn versus tema:

» Fjord eller større sø > smuglerhistorie, flugt over vandet » Gammel fabrik, lagerhal > smugler- ell. gyserhistorie, » Historiske bygninger (slotte, kirker, ruiner.) > historiske temaer, gyserhistorier, » Skove, heder, klitområder. > flugt, overlevelse, historiske temaer » By > eftersøgning, opklaring af forbrydelse » Tårn, silo, høj bro > nedfiring » Nedlagte gårde, landbrugsland > flugt, evakuering, gyserhistorie » Ø > Robinsonade » Å (sejlbar med kanoer) > pelsjæger-historie


Temaløb: møderneMøderne varmer op til temaet og lærer (eller afpudser) færdigheder, nødvendige for en succesfuld gennemførelse af event-weekend. Specielt er det vigtigt at spejderne kan finde ud af at være på det rigtige sted til den rigtige tid. Eksempel på forløb af møderne op til event-weekenden:

1. møDeTemaet og missionen introduceres. Hvis det er muligt, læses der lidt op af bøger eller man ser en trailer til de film der danner baggrund for temaet. Staben forklarer hvilke færdigheder, der er nød-vendige for at kunne gennemføre eventen. Typiske færdigheder kunne være: orientering, bivuak, primi-madlavning, koder.

Der tages derefter fat med et orienteringsløb i ½-patruljer (PL/PA plus 2-3 spejdere) i lokalområ-det, med brug af klassisk indtegnede poster på kortet, kortstumper med poster, retning/afstand, krydspejling, kompasgang på udskåret del af kortet. Brug korte afstande og læg vægt på instruktive delstræk. Vanskelige poster bemandes med instruktør.

Efter løbet gennemgås teorien for vanskelige dele, afhængig af hvor problemer opstod. Mødet slut-tes af med uddeling af invitationen til weekendturen. Herunder gentages tema/mission.

2. møDePatruljerne skal hver konstruere en genstand, der er nødvendig for at løse opgaver i event-weeken-den. Eksempler kan være en kodemaskine, en eksplosionssikker stearinlampe, beholder til trans-port af radioaktive brændstofstave, en fælde til pelsdyr og et navigationsinstrument. Det er vigtigt at foropgaven kommer i brug undervejs på event-weekenden.

Patruljerne går i enrum og brainstormer, laver skitser og materialeliste, højst 30-40 min. PL’er afle-verer skitser/liste til TL, gennemgår hurtigt idéen og den praktiske realisering. Imens gennemgår TA med resten af troppen hvordan man pakker en rygsæk med minimal vægt. TA har pakket en rygsæk hjemmefra og viser tingene frem. Husk ekstra plads i rygsækken til fælles ting.

Hver spejder får et enkeltmands-primi-kogesæt (købes på militært overskudslager el. lign.). Primi-kogesæt (billy-can + tørspritbrænder) demonstrere og hver spejder laver en kop te eller pulversuppe.

Patruljerne opsætter hver en bivuak med sisal og en 4 x 6 meter presenning og 4-6 trådpløkke. Patruljerne evaluerer hinandens bivuakker og opnår enighed om et godt design (fx rygsække under tag/som side-læ og stormsikring med krydsende snore). Patruljens bivuakpakke er nu klar.

3. møDe Patruljerne fremstiller for-opgaven. PL/TL har fremskaffet nødvendige materialer og værktøj som aftalt på forrige møde. Patruljen ser filmen, læser bogen, spiller spillet etc., der knytter sig til te-maet.

4. møDeEmnet er koder: de klassiske som morse og bogstavsforskydning gennemgås, og staben underviser i de koder, som skal bruges i event-weekenden. Staben uddeler og fabrikerer morsenøgler, kodehjul i plast-lamineret papir til uniformslommen etc. Temaet dyrkes lidt mere: et lille opgaveløb i nærområ-det giver baggrundsviden om »skurken” og/eller den generelle historieramme.

5. møDe Samarbejdsøvelser i patruljen: fx en spejderkærre skal fragtes hen over indgangsportalen, brug af tovværk, taljer ...

Staben gennemgår weekendturens faser. Spejderne skal have en omtrentlig idé om, hvad de skal eksponeres for (om de skal gå, løbe, svømme X km, sove Y timer, spise Z måltider osv.), men detal-jerne er hemmelige. Hvis spejderne ikke er vant til den slags opgaver, gennemgås omfanget af week-enden tidligere i forløbet. Usikre spejdere kan evt. få ekstra information og/eller lave særaftaler om at de kan udgå af turen undervejs, uden at det skaber problemer for patruljen: i så fald informeres PL herom.

En enkelt opgave: nye, afgørende informationer/instrukser om missionens løsning er netop tilgået (i kode). Koden løses patruljevis.

Patruljen får tid til at aftale og fordele fællesgrej mv. TL gennemgår sammen med PL om alt er klar til turen.

materialer møDe 1 » Film eller bog som temaet

bygger på » Materialer til o-løb

materialer møDe 2 » Materiale til bygge-opgave » Papier og skrivematerialer til

brainstorm » Primikogesæt » Sisal, presenning, plækker og

rafter til bivuak

materialer møDe 3 » Materialer til for-opgave » Film eller bog bag temaet

materialer møDe 4 » Kodematerialer: morse,

bogstavforskydning, kodehjul m.m.

» Materialer til opgaveløb

materialer møDe 5 » Rafter og reb til samarbejds-

øvelser


Temaløb: weekendturevent-weekenDturen Selve forløbet af event-weekenden skal holdes hemmelig op til turen og undervejs. Men spejderne skal have en idé om, hvad og hvor meget de skal i gennem.

Sværhedsgraden af selve event-weekenden kan justeres undervejs: det skal være en udfordring at gennemføre turen, men omvendt skal det på ingen måde opleves som en ekstremtur. Vejret og års-tiden har selvfølgelig en stor indflydelse på hvordan hårdhedsgraden opleves, og valg af årstid er vigtig, i forhold til den oplevelse man sigter efter.

Staben kan justere sværhedsgraden op undervejs med fx hemmeligt forløb, uventende ekstraopga-ver, splitte patruljen op, mindre søvn/mad end tidligere aftalt, tidspres, prioriteringer, og »afta-lebrud«. Man kan også justerer sværhedsgraden ned undervejs ved at give hvil/snack, aftale del-forløb forud, give en patrulje der er sakket bagud et lift eller køre bagagen frem til næste punkt.

Forløb aF weekenDen Fredag aftenPatruljerne møder enkeltvis, tidsmæssigt forskudt med en tog/bus afgang. Fx kan de få at vide, at de skal møde op på stationen fredag aften kl. 17:29, tag toget til X-købing og sætte sig i forreste vogn. 1 minut før stationen FØR X-købing træder en leder frem og meddeler spejderne, at de skal af toget nu, da deres identitet er afsløret. Han giver dem et kort, beder dem skjule sige og søge hjælp hos agent X. Herefter går det via blandet opgave- og orienteringsløb ca. 10-15 km gennem terrænet i ca. 4-6 timer.

Alle opgaver har en relation til temaet og bygger op til den afsluttende konfrontation med skurken. Opgaverne er generelt lette, og skal kunne løses på 10-20 minutter. Der lægges vægt på bevægelse i terrænet, signalering, spor og koder samt en blanding af bemandede og ubemandede poster. Nogle gange skal man måske omgå fjenden undervejs ved at snige sig, aflede eller forklæde sig. Passage af vand må meget gerne indgå, fx tovbro, svævebane, 2 sammenbundne kanoer, risbåd osv.

Patruljerne samles ved en øde overnatningsplads. Der laves og spises et hurtigt måltid varmt mad, fx opvarmet dåsemad, der fundet på sidste post. Der overnattes i bivuak- eller shelter. Lederne kommer forbi og vækning aftales.

LørdagSpejderne vækkes, spiser morgenmad og pakker sammen. »Fjendens« opholdsted er nu kendt men spejderne skal forberede sig på den endelige konfrontation og løsning af missionen: Stjerne-løb eller anden forskudt turnus til 3-5 mellemsvære opgaver med bemandede poster af ca. 1 times varighed hver, gerne kombineret med orienteringsopgaver og/eller brug af offentlig transport mellem hver opgave. Det kan fx være at opsætte og afprøve tovbro eller risbåd over vand, bygge en pioner-kran til at løfte radioaktive materialer, brandslukning, førstehjælp og evakuering af såret (primi-båre), smelte tin og støbe søm, lave stearin-fakler, bygge en pioneret kastemaskine, der kan sende et anker over en voldgrav, byg en kikkert, lav forklædning, lave blød ammunition (vandballoner, gaze-poser med mel etc.). Varigheden er 6-8 timer.

Hvilepause med madlavning og spisning.

Lørdag aften er reserveret til den store afslutning. Patruljerne gør sig klar, bryder op og orienterer og sniger sig frem for at afsløre mysteriet, hente skattekisten, arrestere forbryderen, befri gids-let, demontere bomben osv. Afhængig af spejdernes og stabens lyster og evner (herunder evnen til selvbeherskelse) er råb og skrigen, vandbomber og brydekamp mm. en del af denne afslutning. Når fjenden er overmandet, jaget på flugt osv. overdrages byttet til dem, der oprindelig sendte spejderne ud på missionen, og eventet er officielt slut.

Til sidst skal weekenden afrundes: spejderne samles, måske i en lånt spejderhytte, der takkes for indsatsen og drikkes en kop varm kakao og hyggesludres om turens begivenheder spejderne og sta-ben imellem.

SøndagEvaluering: weekenden gennemgås med spejderne, herunder et hurtigt oprids af historien, som det var tanken at spejderne skulle have oplevet den, og hvad der gik godt og hvor vi stadig mangler lidt færdigheder. Hvis der er udskrevet en konkurrence patruljerne imellem, er der præmieuddeling på den.


Temaløb: ForberedelseForbereDelse Forud for selve weekendturen er det vigtigt at udarbejde en detaljeret plan, fx et dokument med en tabel med sted, tid, opgave, hvorfor er det i tema-rammen, hvad, hvordan, hvilke materialer og hvem, for hvert enkelt lokalitet/plot/post osv.

Dokumentet er rygraden i turen og bør foruden indeholde en samlet materiale- og madvareliste (bruges til pakning, -indkøb), samt telefonliste over staben og PL/PA’erne. En kopi uddeles til alle medlemmer af staben.

OvernatningNaturstyrelsen har en mange fine primitive overnatningspladser til spejderne, se www.naturstyrel-sen.dk: Naturoplevelser > Adgang > Booklejrplads og www.udinaturen.naturstyrelsen.dk/UdINatu-ren/PageMap.aspx?Showtype=3&Id=5660.

Nogle pladser skal reserveres, de populære pladser bliver hurtigt lånt ud, så book en plads, så snart I ved hvor I vil hen. Nogle få skove er udlagt til fri overnatning, dvs. uden faste lejrpladser, se detal-jerne på ”udinaturenkortet”. Der ansøges elektronisk. Tilladelse til ophold og løb i skovene kan of-test fortages sammen med booking af en lejrpladsem det påføres i feltet »beskrivelse af aktiviteter«.

Staben kan låne en hytte fra den lokale spejdergruppe, leje en hytte på hyttefortegnelsen.dk eller sove i bilerne.

Kopier af skriftlige tilladelser osv. tages med på turen.

Der skal givetvis bruges kort undervejs. Orienteringskort er tegnet for rigtig mange skove i landet og kan findes og købes på www.o-service.dk/index.asp?dof=kortoversigt

1- og 4-cm kort kan købes hos bl.a. Nordisk Korthandel på www.scanmaps.dk/ditkort/danmark

Brug gerne luftfotos, kortudsnit fra internettet, fx KRAK og Google Maps . Små historiske kortud-snit kan findes på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor

Knap så historiske luftfotos kan man finde på www.kortal.dk/privat/index.asp

Digitale kort på findes på mange kommunernes hjemmesider (her er også mulighed for at lave kort over skove og andet terræn med meget detaljerede højdekurver).

udfordrende ak tivite ter · senior · udvikling

tiDsr amme1 time

FormålSpejderen skal lære sig selv bedre at kende, både for at kunne drage fordel af dette i patruljen, og for at kunne udvikle sig, med den viden om sig selv.

materialer » Udprints af PAEI-test til alle

deltagere – se Bilag 1

beskrivelsePersonlighedstest laves med alle seniorspejderne.

ForbereDelserUdprints af PAEI-test til alle deltagere + en særskilt side med beskrivelser af hver personlighed. Se Bilag 1.

Forbered spejderne grundigt på, at de måske vil få rykket ved deres selvbillede, og de skal forberede sig på, enten at blive kede af det, eller glade.

metoDeDer udføres en PAEI-test på hver enkelt seniorspejder, og herefter evalueres den. Husk at gøre en dyd ud af den pointe, at ingen er fuldstændig en type, og alle typer er vigtige i en gruppe – så ingen er bedre end andre.

Vær forberedt på, at nogen kan blive kede af det, hvis de bliver en anden personlighedstype end de havde forventet, og skal indse nogle sandheder om sig selv – enten noget de ikke havde indset om sig selv, eller noget de gerne vil være, som de ikke er. Vær varsom med denne type tests, og vær parat til, at følge op på resultaterne med hver enkelt deltage.

En test som denne bør følges op med, at man taler om hvordan man kan ændre på sine svagheder og bruge sine nyfundne styrker.

Lad vær med at fortælle hvad P, A, E og I står for, inden deltagerne tager testen. Det er menneskeligt, at sigte efter det billede man har af sig selv, når man ved, hvad bogstaverne står for, og man vil derfor prøve at svare på spørgsmålene, så man rammer den personlighed man helst vil være.

PAEI-test


ForbereDelseFinde materialer frem til opgaven.

metoDePatruljen skal bygge et tårn som hele patruljen kan være på, og de skal befinde sig mindst 3 meter over jorden. Har man ikke rafter kan opgaven være, at patruljen skal planlægge en times lejrbål for hele gruppen. Hver 3 minut får patruljen endnu en opgave oveni.

Ekstraopgaver » Lav ild » Hele patruljen skal 1½ meter over jorden » Hele patruljen melder klar, og synger spejdersangen » Fabrikér KFUM-Spejdernes korpsmærke » Hele patruljen melder klar, først efter højderækkefølge, derefter skostørrelse, og alder. » Patruljen skal nævne alle punkterne i spejdermetoden

Stress opgavetiDsr amme1 time

FormålSpejderne får et grundlag for, at tale om patruljesammenhold ud-fra, at patruljen bliver udfordret, når de kommer under stress.

materialer » Rafter » Besnøringsreb » Tændstikker og brænde


ForuDsætningerLederen kan finde information om konflikttrappen og konflikthåndtering her www.konfliktloes-ning.dk/side/15/konflikttrappen.

tiDsr ammeEt møde.

FormålSpejderne skal lære om konflikt-håndtering på et teoretisk niveau, for at kunne håndtere fremtidige situationer, som patruljen eventu-elt kommer til at stå i.

materialer » Udprints af Konflikttrappen –

se Bilag 2

Konflikttrappen


TillidsøvelsetiDsr ammeEt møde.

FormålPatruljen skal arbejde med deres tillid til hinanden – for at de kan arbejde mere optimalt sammen.

metoDeTræstammen Hele patruljen står i en rundkreds. Der står en person i midten som lukker øjnene, og lader sig falde frem og tilbage mellem patruljen. Det er vigtigt at den midterste person holder kroppen helt stiv og ikke bliver bange for at vælte helt. Man skal have tillid til de andre.

Lad sig faldeEn person stiller sig op på et bord/stol, og vender ryggen til patruljen, som står bagved klar til at gribe personen. Personen skal gøre sig helt stiv og lade sig falde tilbage i hænderne af patrulje med-lemmerne.


beskrivelseLæs mere om SUMO-analyse her (http://www.kompetenceudvikling.dk/content/sumo-%E2%80%93-anerkendende-swot).

metoDeSeniorerne instrueres i, hvad SUMO analysen går ud på. Herefter skal de analysere deres egen pa-trulje. Der sættes 4 A3-ark op op, en med hvert af SUMO-analysens felter. Patruljen får udleveret en stak post-its, og skal herefter finde styrker, svagheder, muligheder og trusler. Derefter samler I op på punkterne og fjerner sedler, hvis patruljen ikke er enig om, at det er rammende for patruljen.

SUMO analysetiDsr amme1 møde

FormålPatruljen skal sammen vurdere sine egne styrker og udfordringer, for at se de muligheder de har i deres patrulje.

materialer » A3 ark med hvert af SUMO-ana-

lysens overskrifter skrevet på » Post-its » Kuglepenne

Styrker

Udviklingspotentiale

Muligheder

Opmærksomhedspunkter


Ability SpottingtiDsr amme1 time

FormålPatruljen skal lære at se udover de roller og rammer, som de har til spejder – og se på hvad perso-nerne i patruljen kan, og gerne vil lave, for at gøre det til det bedst mulige projekt.

metoDePatruljens medlemmer går sammen to og to, og får på skift 5 minutter til at interviewe hinanden om, hvad man allerbedst kan lide at lave. Snak evt. også om resultaterne fra PAEI-testen, og hvad personen tænker om sit eget resultat.

De sidste 5 minutter skal bruges på, at skrive pointerne for den person man interviewede ned. Det er kun positive evner der skal fokuseres på.


Gætteleg: vision og missiontiDsr amme1 time

FormålSeniorerne skal lære at kende KFUM-Spejdernes officielle vision – for at give dem forståelse for den organisation, som de er med i. Og for at deres projekt kan bakke op om det.

materialer » Søg gerne mere information

omkring træarter på www.skoveniskolen.dk eller på www.naturstyrelsen.dk, hvor der kan hentes en PDF

metoDeLederen spørger seniorerne, hvad de vigtigste grundelementer er, i Spejderarbejdet. Seniorerne skal byde ind med deres bud.

Efter de har gættet, læses KFUM-Spejdernes formål op – og der snakkes om hvilke rammer det ligger for spejderarbejdet. Hvorfor gættede spejderne på det de gjorde? Mangler der noget i paragraffen? Patruljen skal snakke om formålsparagraffen – og om der er ting, som de ikke har oplevet til spejder gennem deres spejderliv.

KFUM-Spejdernes formålsparagrafKFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er alt lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.


metoDeLederen fortæller om de 3 ting, som patruljen skal definere ved deres projekt:

» Formål » Leverancer » Succeskriterier (SMART)

smart moDellen Lederen læser om SMART modellen her www.ebusinessfyn.dk/tips-tricks/best-practices-p%C3%A5-nettet/smart-modellen, og instruerer sine seniorer i SMART modellen. Og udpensler hvad de enkelte punkter betyder.

Patruljen skal finde succeskriterier udfra SMART modellen for det fiktive projektet »Gør din Spej-derleder glad« – det er kun succeskriterier de skal finde, ikke lavet koncepter, eller andre dele af projektet.

SMART modellentiDsr amme1 time

FormålPatruljen skal lære om, hvordan man definerer et projekt, sådan de kan definerer deres eget projekt senere i processen.

Patruljen skal lære om SMART modellen, sådan de kan sætte gode succeskriterier op for deres projekt. Afprøve SMART modellen, sådan de får hands on erfaring med den, og for at den sidder bedre fast.


metoDeAktiviteter der foregår i eller med vand er altid et hit hos børn og barnlige sjæle. Tit når man tager i svømmehal ender det ofte i fri leg. Planlæg jeres aktiviteter der. Lav et løb eller en samarbejdsøvelse.

beskrivelse I første fase fokuserer i på cirkelen i modellen. Forestil Jer, at I sidder 3 år efter I startede processen. Hvad er der sket i de sidste 3 år? Forhold Jer til alle de drømme, I hver især havde, dengang processen skulle starte. Skriv Jeres betragtninger ned i nutidsform.

I anden fase fokuserer I på, hvad I gjorde for at opnå drømmen i cirkelen. Dette skriver I ned i pile, så får I her retningslinjer for, hvordan I skal agere for at opnå drømmen. Skriv dette i datid.

I den sidste fase skal I se på de udfordringer I vil møde, for at opnår drømmen. Udfordringerne skriver I ned i kassen yderst til venstre. Udfordringerne må ikke komme mellem pilen og cirkelen– fremgangsmåden og drømmen.

Gør som I har skrevet i pilen, og det vil føre Jer til drømmen. Prøv at formulere udfordringerne så løsningen er umiddelbart.

Før I afslutter aktiviteten helt, så ret fokus mod drømmene igen. Hvor er det I vil hen? I kan op-muntre hinanden til at glæde jer over den fremtid der kommer, når drømmen er opfyldt, og så er motivationen der allerede.

ProcespilentiDsr amme1 time

FormålSeniorerne skal lære procespilen at kende, som værende et effek-tivt projektmanagement værktøj.

materialer » Udprint med procespilen, se

Bilag 3


metoDeRammerLederen fortæller først om hvad rammer i et projekt er (fx økonomi, fysiske omgivelser, evner, ma-terialer til rådighed, osv.). Derefter skal patruljen selv analysere sig frem til alle de rammer, som de kan komme i tanke om. Lederen skal være klar på at svare på spørgsmål, for eksempel om økonomi.

Kommunikation & interessenter Lederen fortæller om hvorfor det er vigtigt, at have kommunikation både internt og eksternt i et projekt. Og forklare herefter hvad en interessent(stakeholder) er; en gruppe eller et individ som har brug for informationer om projektet.

Patruljen skal herefter udfylde en interessantanalyse (bilag 4) – til projektet »Patruljens weekend-tur«.

KommunikationtiDsr amme1 time

FormålSpejderne skal lære, at tænke ud af boksen – og så på at udnytte deres muligheder optimalt.

Spejderne skal lære, at kom-munikation er yderst vigtigt i et projekt, for at det opfylder alles forventninger og drømme.

materialer » Bilag 4 med interessantbilag


metoDeSeniorerne går sammen to og to, og øver sig på, at kunne optage en video på 15 sekunder, hvor de fortæller hvorfor deres bedste ven er specielt fantastisk. Derefter skal de hjælpe hinanden med at optage hver deres video.

Gå sammen to og to – overvej hvordan I kan fortælle om hvorfor jeres bedste ven, er fantastisk på 15 sekunder (hverken mere eller mindre). Optag en video (fx på en mobil) hvor I hver især fortæller det.

Min bedste ven tiDsr amme1 time

FormålSeniorerne skal lære at formulere deres vigtigste pointer i få sætnin-ger, og kunne formidle det videre.

materialer » Kamera med videofunktion

eller smartphones


metoDePrint bilag 5, og klip dem ud, og spil som et helt almindeligt memory eller vendespil.

Værdi Memory tiDsr amme1 møde

FormålSeniorerne skal lære at udtrykke sig gennem værdier, og kunne bruge visuel kommunikation.

materialer » Bilag 5 med værdi memory

brikker


metoDeHver spejder skriver 10 ting ned på et stykke papair, som motiverer dem (fx mundtlig anerkendelse, yderligere ansvar, lækkert færdigt produkt) – derefter beder lederen, seniorerne at fjerne en ad gan-gen (det skal gå så hurtigt, at de ikke skal tænke længe over det – men fjerner på intuition) til de til sidst har det vigtigste tilbage.

Snak herefter om alle i patruljens behov for motivation, så I kan bruge det aktivt i fremtiden.

Find din egen motivationtiDsr amme1 time

FormålSpejderne skal hvert især finde det der motiverer dem, sådan de kan sørge for, at de bliver ved at brænde for det de laver.

materialer » Papir og skriveredskaber


metoDeLære spejderne at bruge Bedstemors Lov til evaluering.

Bedstemors lov3 x ros + 1 udfordring! Bedstemor kan nemlig aldrig sige noget negativt eller sårende, men kun konstruktive, kærlige og opmuntrende ting. Når man evaluerer med Bedstemors lov, giver man derfor først ros, og kommer så med en udfordring. Bedstemors lov bygger altså på idéen om, at anerkendelse er et godt udviklingsværktøj, fordi ros får det bedste frem i mennesker og giver os lyst til at udvikle os.

Bedstemors lovtiDsr amme1 time

FormålSeniorerne skal kunne lære, at evaluere deres egne og andres projekter og præstationer på en konstruktiv måde – sådan resulta-tet kan blive forbedret.


metoDeLegen går ud på, at man aldrig må sige nej. Patruljen går sammen to og to, og en ene starter på hi-storien om hvordan persons cykel er bygget – ud fra det første ord på sedlen på Bilag 6 side 1. Kort tid efter overtager den anden historien med et »ja og…«, og arbejder videre med den persons ord på sedlen på side 2 af Bilag 6. De fortsætter deres historie, til alle ord er brugt op.

Fortsæt på hinandens historiertiDsr amme1 time

FormålPatruljens skal lære at arbejde vi-dere på en ide, og lade sig rive med i en kreativ proces, og ikke lade sig begrænse.

materialer » Udprint af Bilag 6


metoDeSeniorerne får kort lov at afprøve 3 forskellige brainstormsmetoder, ved at lederen giver en kort introduktionen til først den ene, hvorefter de i 2 minutter prøver metoden. Gør det tilsvarende ved de to andre metoder.

Skriv løsMetoden går ud på, at hver af deltagerne får en stak post-its, som de i et fastsat tidsrum skal skrive alt ned på, hvad der kommer ind i deres hoved. Det skal bare være et enkelt ord – ikke konkrete aktiviteter. I perioden må deltagerne ikke snakke sammen.

Gå rundtLederen for brainstormen har sat 5-6 forskellige emner op, deltagerne får en stak post-its i hånden, og skal gå rundt mellem emnerne og sætte deres idéer på sedlerne. Her må deltagerne gerne snakke sammen.

På omgangDeltagerne sidder i en rundskreds, og har fået det emne de skal brainstorme ud fra. Turen går på skiftrundt i cirklen, med uretsretning, til at komme med en idé. Det skal gå hurtigt, så de siger det, som falder dem først ind.

BrainstormtiDsr amme1 time

FormålSpejderne skal finde frem til den måde, de helst vil arbejde med brainstorms på – sådan deres kreative proces bliver så optimal for dem, så muligt.

materialer » Post-its » Skriveredskaber » Papir


metoDeSeniorerne skal lave en præsentation af deres projekt.

FremlæggelsetiDsr amme1 time

FormålSeniorerne skal kunne kom-munikere det projekt, som de har arbejdet på – og sælge deres projekt.


ForbereDelseFind stole frem til alle.

metoDeAlle deltagere, undtagen en (frieren), sidder i en rundkreds. Frieren skal sætte sig på skødet af en ude i kredsen, og sige »Skat, hvis du virkelig elsker mig, så smil!«. Vedkommende skal svare »Jeg elsker dig, men jeg kan desværre ikke smile!«, og som det fremgår, må man ikke komme til at smile.

Smiler personen, er det ham/hende der skal ind i midten, hvis ikke, må frieren gå videre. Legen slut-ter, når alle har prøvet at være frier. Hvis deltagerne ikke er alt for generte, kan man udvide legen med en regel om, at frieren skal sætte sig hos en af det modsatte køn.

beskrivelseLeg der skal skabe en god stemning.

Skat, smil hvis du elsker migtiDsr amme1 time

FormålFå et break fra evalueringen af projektet, og skabe en åben og tryg stemning.

materiale » Stole til alle deltagere


metoDeSeniorerne bliver sat hver for sig, og skal skrive de 3 punkter ned, som personen mener projektet har udviklet mest ved en selv.

SelvevalueringtiDsr amme1 time

FormålAt senioren skal reflektere over, hvad han selv har lært i projektet – og kunne sætte ord på.

materialer » Papir og skriveredskaber


metoDeSenioren udfylder de 3 punkter på beviset på Bilag 7 – og derefter underskriver lederen og senioren den sammen.

Efter at have hørt alles punkter skal seniorerne skrive deres 3 punkter ned på deres projektleder-bevis.

ProjektlederbevistiDsr amme1 time

FormålAt få en opsamling på, hvad pro-jektet har givet den enkelte – og senioren bliver stolt over, at have gennemført forløbet.

materialer » Udprint af Projektlederbeviset

– Bilag 7 – til alle deltagere

udfordrende ak tivite ter · senior · bil ag

Bilag 1

Skriv 4 ved det udsagn der passer bedst på dig, og 1 ved det der passer dårligst. Du skal bruge alle tallene mellem 1-4!

1. Din vigtigste funktion i en gruppe er: 1a At få de andre til at samarbejde 1b Sørge for at beslutningerne føres ud i livet 1c Sætte ting i gang 1d At være en arbejdshest, skabe resultater 1

2. Du udmærker dig ved at: 2a Få mange idéer 2b Organisere og holde orden 2c Opnå enighed 2d At få tingene gjort til tiden

3. En typisk situation for dig er: 3a At du er ved at overbevise andre om dine planer 3b At have indædt travlt 3c At se om tingene fungere som aftalt 3d At få folk til at indgå et kompromis

4. Du er meget opmærksom på: 4a At de involverede mennesker er tilfredse 4b Hvad nyt der er ved at opstå 4c Hvordan andre udfører arbejdet 4d Hvad du arbejder med netop nu

5. Et markant træk ved dig er at du er: 5a Forstående, følsom 5b Flittig, arbejdsnarkoman 5c Systematisk, omhyggelig 5d Entusiastisk

6. Når du vurderer dig selv lægger du vægt på: 6a At der sker noget omkring dig 6b At du har overblik over situationen 6c At du bestiller noget 6d At alle er med

7. Du beklager dig ret tit over: 7a At aftaler bliver brudt 7b At du ikke får noget helt færdigt 7c At vi ikke behandlinger hinanden helt så pænt, som vi burde 7d At du ikke har tid nok

8. Når du tager en beslutning: 8a Gør du det lynhurtigt, ”handler først – tænker bagefter” 8b Forsøger du at få alle berørte til at være enige 8c Følger du tidligere beslutninger eller overvejer situationen nøje 8d Finder du en ny midlertidig løsning i første omgang

9. Hvis du uventet får en ledig aften: 9a Rydder du op og sætter ting i system 9b Finder du noget arbejde du kan udføre 9c Skaber du en ny idé til et eller andet 9d Inviterer du en ven til en hyggeaften

10. De mennesker du arbejder bedst sammen med: 10a Er altid med på en ny idé 10b Kan omgås alle 10c Er hurtige til at løse deres opgaver 10d Har orden i deres ting

PAEI test


Bilag 1

PAEI-test: Mellemregning

1d 2d 3b 4d 5b 6c 7d 8a 9b 10c

Sum af første søjle:

1b 2b 3c 4c 5c 6b 7a 8c 9a 10d

Sum af anden søjle:

1c 2a 3a 4b 5d 6a 7b 8d 9c 10a

Sum af tredje søjle:

1a 2c 3d 4a 5a 6d 7c 8b 9d 10b

Sum af fjerde søjle:

Resultat

Første søjle: P – producentenAnden søjle: A – administratorTredje søjle: E – entreprenørFjerde søjle: I – integrator

ProDucentenArbejder meget. Ofte producenten, hvis vedkommende fx sidder i en lederposition, også slem til at påtage sig andres opgaver og have svært ved, at ud-delegere opgaver. Producenten har derfor altid travlt. Handler først og tænker bagefter, Opgaverne skal hellere løses i dag end i morgen. Producenten er meget fokus på produktet/resultatet, der kommer ud fra processen. Vedkommende vil typisk påtage sig en masse opgaver, men planlægger ikke. En producent vil typisk instruere efter »gør-som-jeg«-metoden.

Motto: »Selvgjort er velgjort«, »lad os få opgaven overstået« og »Mindre snak – mere handling«. Den ekstreme producent er »Den ensomme ulv«.

aDministr atorHer stor sans for orden, og vil gerne kontrollere og arbejde systematisk. Administratoren ønsker, at de beslutninger, der er taget følges nøje. Vedkom-mende møder altid i god tid, og kan godt lide at andre er regelrette. Vedkommende kan have en tendens til at miste verblikket, hvis der sker for mange forandringer. Derfor foretrækker personen ofte den kendte og afprøvede, frem for at løbe en risiko. Administrator er et ordensmenneske, og er god til at bringe orden og holde orden i tingene.

Motto: »Der skal være orden i tingene«, »reglerne er her, for at blive overholdt«, »hellere en velovervejet beslutning, end en hurtig fejl«. Den ekstreme administrator er »Bureaukraten«.

entrePrenør Entreprenøren er en nytænker og en iværksætter. Der vil ofte være en kreativ og entusiastisk person. Personen har som oftest størst interesse for de overordnede linjer og interessere sig ikke for detaljer. Vedkommende gør typisk ikke igangsættende projekter færdigeog tager ligeledes nødigt beslutninger. Hader planlægning, og planlægger i sidste minut. Et team ledet af en ekstrem entreprenør vil aldrig komme nogle vegne, fordi det vil skifte mål hele tiden. Er meget konfliktopsøgende, fordi vedkommende hele tiden skifter mening.

Motto: »en løsning, der ikke dur i morgen, er ikke en løsning«, ”»nyt er godt«, »traditioner er til for at blive brudt». Den ekstreme entreprenør er »Brandstifteren«.

integr atorIntegratoren er en medløber, som sørger for at tingene hænger sammen. Både på det menneskelige og opgavemæssige plan. Er følsom og dygtig til at skabe fællesskabsfølelse. Er usystematisk, men sørger for at teamet fungere over lang tid, og med udskiftninger. Elsker at løse konflikter, vigtigt at være vellidt for integratoren.

Motto: »kompromis frem for konflikt«, »alle har ret til at blive hørt« og »samarbejde er, når 2+2=5«. Den ekstreme integrator er »Medløberen«.


Bilag 2

Konfliktrappen

Polarisering – Lad os komme væk

Åben fjendtlighed – At skade hinanden

Samtalen opgives – Det nytter jo ikke noget

Fjendebilleder – De er dårlige mennesker

Problemet vokser – Der er meget i vejen, og det er ikke første gang

Personificering – Det er din skyld

Uoverensstemmelse – Vi vil ikke det samme

VIGTIG GRÆNSE

VIGTIG GRÆNSE


Bilag 4

Procespilen

DR

ØM

MEN

V

EJEN

DER

HEN

UD

FOR

DR

ING

ER


Bilag 5

Interessentanalysein

ter

esse

nt

(hve

m o

g hv

orfo

r)su

cces

kr

iter

ier

bet

yDn

ing

(1-5

)st

øtt

er e

ller

mo

Dst

an

Der

eH

an

Dli

ng


Bilag 6

Værdimemory 1

Religiøsitet

Spejderfællesskab

Kreativitet

Forskellighed

Afslappet

Seriøsitet


Bilag 6

Værdimemory 2

Samarbejde

Hygge

Eventyrlyst

Overvejelse

Travlhed

Modebevidst


Bilag 7

cyk

el-H

isto

rie

n »Gr

ill »Te

lefo

n »B

adev

ægt

»Sk

umsl

ukke

r »Ko

st »Sø

m »På

læg

»Rø

rem

aski

ne »D

VD a

fspi

ller

»Le

dnin

g

cyk

el-H

isto

rie

n »Tr

omm

er »Co

mpu

ter

»Pe

berk

værn

»St

røm

peso

k »Ku

glep

en »D

yne

»Pa

ryk

»K

arto

ffel

skræ

ller

»Po

pcor

nsm

aski

ne »Ro

bots

tøvs

uger

Fortsæt på hinandens historie

ProjektlederSpejderen har en oplæring i projektledelse hos KFUM-Spejderne i Danmark, og har en teoretisk og praktisk erfaring med konflikthåndtering, teamdan-nelse, projektledelsesværktøjer og udførelsen af et konkret projekt.

Spejderen har klaret sig med dygtighed og engagement.

Senioren Lederen

KFUM-Spejderne i Danmark | Wagnersvej 33 | 2450 København SV

Gruppe

Projektperiode

new følgebrev udfordrende spejderaktiviteter til spejder og senior … · 2015. 4. 1. · ti...

Documents