ni forslag til at forebygge psykiske lidelser og forbedre ... · pædagog der beskæftiger sig med...

Ni forslag til at forebygge psykiske lidelser og forbedre danskernes mentale sundhed

STYRK FOREBYGGELSEN: PSYKISKE LIDELSER

Styrk forebyggelsen: Psykiske lidelserRigtig mange danskere rammes i løbet af deres liv af en psykisk lidelse. Hvert år registreres der f.eks. 11.000 nye tilfælde af depression og 17.000 nye tilfælde af angst.1 Det vides ikke, om udbredelsen af psykisk sygdom i Danmark er vokset, men sta-dig flere danskere får en diagnose og modtager behandling. Stigningen har været størst blandt børn og unge, hvor antallet af patienter i hospi-talspsykiatrien er fordoblet fra 2007 til 2015 til over 30.000.2 Hvor mange flere danskere, der i alt er i behandling i dag, vides dog ikke, da mange behandles i enten almen praksis eller hos psykolog, hvor antallet ikke opgøres.

Den øgede behandlingsaktivitet i psykiatrien skyl-des bl.a., at en større andel af borgere med lidelser som spiseforstyrrelser, stress og angst får hjælp i dag end tidligere. Men udviklingen understreger samtidig, at der bør gøres mere for at undgå, at psykiske lidelser opstår eller forværres. For selvom årsagerne til psykisk sygdom er komplekse, er der en klar sammenhæng mellem belastende forhold samt problemer af psykisk karakter tidligt i livet og senere udvikling af visse psykiske lidelser.3 Psykiske lidelser kan således i nogle tilfælde forebygges med en effektiv indsats overfor tidlige psykiske symptomer og mistrivsel.

Mental sundhed og psykisk sygdom er socialt skævt fordelt. Andelen med dårligt mentalt hel-bred er således dobbelt så stor blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau som blandt personer med en lang videregående uddannelse.4 For den enkelte kan psykisk sygdom få store konsekvenser i form af tab af sociale re-lationer og mistet tilknytning til uddannelsessted eller arbejdsplads. Samtidig er overdødeligheden pga. somatisk sygdom markant blandt personer med psykisk sygdom, idet de i gennemsnit lever 15-20 år kortere end andre personer.5

Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet og har derfor også enorme omkostnin-ger. F.eks. koster alene angst og depression årligt samfundet 13,9 mia. kr.6 Heraf udgør udgifterne til behandling en mindre del, mens resten bl.a. udgø-res af afledte omkostninger grundet sygefravær, nedsat arbejdsevne og førtidig tilbagetrækning. Det illustrerer, at der er klare besparelser for sam-fundet at hente, hvis der investeres mere i tidlige og forebyggende indsatser ift. alle aldersgrupper.

Forslagene i det følgende spænder vidt – lige fra styrket mental sundhed i befolkningen, over tidlig indsats over for symptomer på psykisk sygdom, til sekundær/tertiær forebyggelse hos patienter med psykiske lidelser. Alle forslagene tjener dog ét og samme formål, nemlig at komme med konkrete bud på, hvordan vi sikrer, at flere får den nødvendige hjælp i rette tid. Forslagene er:

1. Udbred tidlig opsporing for psykiske vanske-ligheder

2. Styrk tilbuddene til forældre med svær psykisk sygdom

3. Støt børn til forældre, der lider af en psykisk sygdom

4. Styrk PPR’s muligheder for at yde en forebyg-gende indsats

5. Bedre støtte og opsporing i skolen

6. Udvid adgangen til hurtig udredning hos prak-tiserende psykiatere

7. Udbred den tidlige indsats over for borgere med symptomer på psykose

8. Forebyg somatisk sygdom hos psykiatriske pa-tienter

9. Udbred socialsygeplejersker i sygehusvæsenet

STYRK FOREBYGGELSEN: PSYKISKE LIDELSER 2


1. Udbred tidlig opsporing for psykiske vanskeligheder

Mindst 10 pct. af en børneårgang rammes af psy-kiske vanskeligheder7, og de fleste starter i barnets første leveår.8 Men kun et fåtal af børnene får hjælp, før vanskelighederne har grebet om sig, og barnet f.eks. har fået problemer med social adfærd og indlæring i skolen.

Næsten alle børnefamilier får besøg af en sund-hedsplejerske i barnets første leveår, men der sker ikke en systematisk vurdering af barnets psyki-ske helbred, bl.a. fordi sundhedsplejerskerne har manglet valide redskaber.9 Forskning viser, at der er store og uudnyttede forebyggelsespotentialer i de eksisterende sundhedsordninger i kommunerne.10

Metoden PUF (Psykosocial Udvikling og Funktion) omfatter en bred screening af barnets ressourcer og er blevet testet i 11 kommuner med gode er-faringer.11 Ved at identificere mentalt sårbare børn allerede i de første leveår mindskes risikoen for, at barnet skal have mere indgribende specialindsatser senere hen.

PUF-programmet består af en tidlig screening og en kort efteruddannelse af sundhedsplejerskerne, så de kan hjælpe forældrene til at forstå og håndtere barnets vanskeligheder og imødekomme barnets udviklingsmæssige behov12. Sundhedsplejerskerne

kan således selv følge op på de lette tilfælde, mens børn og familier, der har behov for mere specifik hjælp, skal have mere omfattende støtte og even-tuelt henvises til børne- og ungepsykiatrien.

En sådan tidlig indsats øger barnets chancer for at få så normal en opvækst, hverdag og skole-gang som muligt.13 Den kommunale udgift til at implementere PUF vil være begrænset, da efterud-dannelsen af sundhedsplejerskerne i PUF kan ske som led i den almene efter/videreuddannelse af sundhedsplejerskerne. Udover de åbenlyse men-neskelige gevinster for barnet og dets familie viser analyser, at de helt tidlige investeringer i børns kognitive og sociale udvikling er nogle af de mest omkostningseffektive investeringer et samfund kan foretage.14

2. Styrk tilbuddene til forældre med svær psykisk sygdom

Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom er en sårbar og udsat gruppe, som har behov for særlig opmærksomhed og omsorg. Godt 8 pct. af alle børn under 15 år vokser op i en familie med psykisk sygdom15 og det er veldokumenteret, at denne gruppe børn har en øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer og psykiske lidelser.16 Der er altså et stort potentiale for i højere grad at forebygge, at børnene kommer til at mistrives og får psykiske vanskeligheder.

Udgangspunktet for at kunne hjælpe børnene er viden om, at de er der. Når patienter diagnostice-res med en alvorlig psykiatrisk diagnose, bør der ske en systematisk afdækning af, om personen har børn. Men det sker ikke i alle regioner i dag17, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sund-hedspersonalet dels afklarer, om alvorligt syge har børn og dels afholder en samtale med forældre og barn for at finde ud af, hvordan barnet skal støttes og inddrages.18 Psykiske sygdomme er generelt

Lægeforeningen foreslår• Udbred velafprøvede metoder til tidlig

opsporing og rådgivning såsom PUF-pro-grammet i regi af den kommunale sund-hedspleje.


3. Støt børn til forældre, der lider af en psykisk sygdom

Børn, hvis mor eller far har en psykisk sygdom, vil ofte føle sig utrygge og giver ikke nødvendigvis udtryk for deres bekymringer, hvormed de risikerer at blive ladt alene med deres tanker og eventuelt begyndende mistrivsel. I et forebyggende perspek-tiv er det helt afgørende, at børnene bliver set og modtager den fornødne støtte.20

Børn af psykisk syge er imidlertid forskelligt stillet alt efter, hvor de bor. Mens nogle kommuner har målrettede tilbud til børn som pårørende, viser en rundspørge til landets kommuner fra 2017, at 30 ud af 94 kommuner ikke har nogen individuelle eller gruppeorienterede tilbud til pårørende til psykisk syge.21 I dag er Region Nordjylland og Region Sjæl-land de eneste regioner, der har flere målrettede tilbud, herunder familiesamtaler og samtalegrup-per, til børn og unge af psykisk syge forældre.

Lægeforeningen vurderer, at tilbuddene til børnene kan forankres i region såvel som i kommune. Forde-len ved at tilbuddet er placeret i regionen er bl.a., at det integreres fra behandlingens start og kan ligge i naturlig forlængelse af behandlingstilbuddet til den psykisk syge forælder. Det er tilfældet i Region Nordjylland, der har fleres års positive erfaringer hermed. Der kan også være fordele ved at etab-lere tilbuddet i barnets hjemkommune, f.eks. i regi af socialpsykiatrien, fordi man er tæt på barnets

hjem og har viden om andre relevante indsatser, f.eks. socialpædagogisk støtte eller aktivitetstil-bud. Forudsætningen for, at kommunen kan give de relevante tilbud til børn og andre pårørende er, at regionen giver besked om, at familien har brug for støtte.

Alle børn af psykisk syge har krav på at få et til-bud, der giver dem viden om psykisk sygdom, en oplevelse af, at de ikke er alene og redskaber til at håndtere vanskeligheder i hverdagen. Tilbuddet bør varetages af fagpersonale, der har særlig erfaring i at se verden med børnebriller på og kan støtte børn i at have følelser, der kan være svære at tale om. Tilbuddet kan være forankret i såvel region som kommune. Forudsætningen er, at regioner og kommuner aftaler den konkrete indsats, opgave- og ansvarsfordeling i regi af sundhedsaftalerne.22

Lægeforeningen foreslår• Alle regioner og kommuner skal i regi af

sundhedsaftalerne sikre, at børn af psykisk syge får et relevant, alderssvarende støt-tetilbud, f.eks. i form af børnesamtalegrup-per. Til de børn, hvis forældre har en svær psykisk sygdom, vil der være behov for en mere omfattende støttemodel.

tabubelagte og kan være svære at tale om. Netop derfor er der brug for, at ansatte i sundhedssek-toren bryder tabuet og hjælper med at sætte ord på familiens situation.19

Udover at registrere, om der er børn i familien, bør forældrene tilbydes den fornødne rådgivning og vejledning, herunder psykoedukation. Formålet er at give forældrene viden om, hvad de skal være særligt opmærksomme på, når de er sammen med deres barn. Sygehusene bør også yde rådgivning til de pårørende, som er vigtige for at støtte bar-nets trivsel. Det skal sikre, at familien kan mestre hverdagen og understøtte, at barnet kan trives, selvom mor eller far har en psykisk sygdom. Psy-kisk syge, som behandles i primærsektoren, skal

have de samme tilbud om at deltage i sygehusenes rådgivning og vejledning.

Lægeforeningen foreslår• Giv sygehuse, speciallæger i psykiatri og

praktiserende læger pligt til at spørge patienter med psykisk sygdom, om de har børn.

• Sygehusene tilbyder den relevante råd-givning og vejledning i at være forælder ved psykisk sygdom, så de kan understøtte deres børns trivsel bedst muligt.


5. Bedre støtte og opsporing i skolenHvert femte barn i aldersgruppen 11-15 år har tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed.25 Selvom tegnene optræder i børnenes daglige liv, kan der gå lang tid, inden de bliver opdaget, fordi barnet ikke får talt med nogen om dem. Derfor er det vigtigt, at børn og unge har let adgang til voksne, som de kan tale fortroligt med om deres problemer, så tidlige tegn på dårlig mental sundhed mv. opspores og adresseres. Da børn og unges psykiske trivsel især påvirkes af familiemæssige forhold, kan det ofte være afgørende, at de kan henvende sig til voksne uden for familien.

Her spiller især sundhedsplejen og skolepsykolo-gerne i skolesystemet en vigtig rolle, men den er samtidig begrænset, da de ikke kommer på skolen dagligt og derfor mangler indgående kendskab til børnene. Nogle skoler har derfor en supplerende indsats, hvor faste lærere og pædagoger varetager en særlig funktion ift. elevernes trivsel. Én velfun-gerende model består i at have en kontorordning, hvor der altid er en AKT-medarbejder (lærer eller pædagog der beskæftiger sig med Adfærd, Kon-takt, Trivsel), som børnene kan henvende sig til, når de er i skole.

4. Styrk PPR’s muligheder for at yde en forebyggende indsats

Børn med begyndende psykiske vanskeligheder har behov for en tidlig indsats for at forebygge, at vanskelighederne udvikler sig til alvorlige psykiske problemer. Her spiller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, en vigtig forebyggende rolle. PPR er forankret i kommunen og har derfor et forudgående kendskab til barnet og blik for hele familien. Det giver PPR gode forudsætninger for at tilrettelægge et individuelt tilpasset forløb i tæt samarbejde med forældre og daginstitution/skole.

I dag er der imidlertid store forskelle mellem kom-munerne på, hvilke tilbud PPR har til børn og deres familier. I nogle kommuner har PPR veludbyggede tilbud såsom gruppebehandlingsforløb og fami-lieterapi, mens andre kommuner har stramme rammer for, hvilke børn PPR kan hjælpe og lang ventetid. Dette på trods af, at det er dokumente-ret, at medarbejdere fra PPR, dagtilbud og skoler efterspørger forebyggende behandlingstilbud for børn, unge og deres familier.23

Desuden har PPR’s praksis ændret karakter i takt med, at børn med særlige behov skal inkluderes i almindelige klasser. Generelt foretager PPR i mindre grad vurderinger og diagnosticering af det enkelte barn og yder i højere grad konsultativ støtte til skoler og institutioner om specialpædagogisk bi-stand og læring.

Samtidig ses der en markant stigning i antallet af henvisninger af børn og unge til psykiatrien. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis nogle af børnene kunne have modtaget en indsats af mere forebyggende og familieorienteret karakter på et lavere omkost-ningsniveau i regi af PPR. Sundhedsstyrelsens nye tværsektorielle forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser fastslår netop, at PPR har vigtige funktioner ift. den tidlige indsats.24

Derfor bør PPR i alle kommuner have ressourcer til at kunne foretage en udredning af barnets faglige og trivselsmæssige forhold, kunne tilbyde forebyg-gende behandling og yde individuel pædagogisk-psykologisk støtte til det enkelte barn. Det vil sikre, at de børn, der har brug for det, tilbydes målrettet hjælp så tæt på familien som muligt, hvilket vil aflaste børne- og ungepsykiatrien.

Lægeforeningen foreslår• PPR skal styrkes og ensartes, så der i alle

kommuner kan ydes støtte og pædagogisk-psykologisk bistand til det enkelte barn og dets familie i henhold til retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser.


6. Udvid adgangen til hurtig udredning hos praktiserende psykiatereDen gennemsnitlige ventetid hos landets praktise-rende psykiatere er i dag ca. 20 uger for patienter, der ikke er akutte.26 Den lange ventetid kan have alvorlige konsekvenser for de patienter, som har tegn på bl.a. depression og angst, og som den praktiserende læge mener kræver afklaring hos en psykiater. Det skyldes, at patienternes tilstand kan forværres, når den ikke bliver behandlet. Der er derfor brug for tiltag, der kan sikre, at denne gruppe af patienter tilbydes tidligere udredning og afklaring af relevant behandling.

Et godt eksempel er aftalen om hurtig udredning mellem Region Syddanmark og praktiserende psykiatere i Odense Kommune, der har patienter med depression, angst (herunder OCD), stress el-ler spiseforstyrrelser som primær målgruppe.27 Den praktiserende læge kan her henvise til en praktiserende psykiater, der så med kort varsel skal tage patienten ind (indenfor 3 uger), foretage en udredning og give forslag til det videre forløb.

Forslagene kan bestå i konkret behandlingsvejled-ning til den praktiserende læge, og der gives også en vurdering af, om patienten kan færdigbehandles i almen praksis eller om patienten bør henvises til behandling hos praktiserende psykiater, psykolog eller til hospitalspsykiatri.

Aftalen i Odense Kommune bidrager til at mindske ventetiden for patienter, hvis tilstand kan forværres uden behandling. Det bør derfor have høj prioritet at udbrede denne type ordninger til resten af landet.

Lægeforeningen foreslår• Alle regioner bør etablere ordninger med

hurtig udredning af patienter med depres-sion, angst mv. ved at indgå aftaler herom med de praktiserende psykiatere.

Lægeforeningen foreslår• Alle skoler bør have et kontor bemandet af

AKT-lærere og -pædagoger, hvor børnene kan henvende sig i skolens åbningstid og få en støttende samtale og hjælp til opfølgning i henhold til retningslinjerne i Sundheds-styrelsens forløbsprogrammer for psykiske lidelser hos børn og unge.

AKT-medarbejderne yder støtte til det enkelte barn ved samtaler om problemerne og kan f.eks. følge op med konfliktløsning på skolen eller indkalde forældre til samtale ifm. en belastende skilsmisse. Da AKT-medarbejderne har et overblik over mu-lighederne for opfølgende hjælp kan de også – i samråd med forældrene – henvise børn til sko-lens sundhedsplejerske, PPR, praktiserende læge eller frivillige tilbud som f.eks. headspace. Hvis nødvendigt laves der desuden underretninger til kommunens socialforvaltning/familierådgivning, hvor AKT-medarbejderen kan deltage i det efter-følgende møde med sagsbehandleren.

Dette initiativ må forventes at øge opsporingen af trivselsproblemer hos børn i skolealderen samt medvirke til, at børnene hurtigere får de forskellige

tilbud, der findes i kommunen. Den umiddelbare udgift til initiativet vil være begrænset, da det bl.a. kan finansieres af skolens AKT-midler.

7. Udbred den tidlige indsats over for borgere med symptomer på psykose

En psykose er en meget alvorlig psykisk tilstand, der oftest bryder ud i ungdomsårene. Patienter med psykose og skizofrenilignende psykose har typisk hallucinationer eller vrangforestillinger, og har ofte langvarige og dyre sygdomsforløb. Ud af de patienter med forvarsler og tidlige symptomer på psykose er det ca. en tredjedel, der udvikler en egentlig psykose.28 En tidlig forebyggende indsats over for patienter med tidlige symptomer vil derfor afbøde risikoen for, at symptomerne udvikler sig yderligere hos mange.

En sådan indsats er behandlingsmodellen OPUS, som er et specialiseret og intensivt tilbud til unge med debuterende psykoser. I OPUS bliver patienten tilknyttet et tværfagligt team og har en tæt kontakt til én behandler, der både underviser patienten og de pårørende. OPUS-behandlingen består ud over medicin bl.a. i samtaleterapi, psykoedukation, social støtte og samtaler med familien. Denne indsats har effekt på egentlige psykoser og har desuden vist sig at reducere andelen af patienter

med psykoselignende symptomer, der udvikler en psykose29.

OPUS findes i alle landets regioner, men i dag er det kun Region Hovedstaden, der også tilbyder modellen til de patienter, der endnu ikke har en psykose. Eftersom OPUS har vist sig som effektiv sekundær forebyggelse over for en målgruppe, som er i risiko for at udvikle en alvorlig psyksisk tilstand, bør OPUS udvides til også at omfatte patienter med psykoselignende symptomer. Da denne pa-tientgruppe udgør 25 pct. i Region Hovedstaden, vil OPUS’ kapacitet således skulle udvides nogenlunde tilsvarende i de øvrige regioner.

Lægeforeningen foreslår• Udvid kapaciteten i OPUS i alle regioner

til også at omfatte behandling af patien-ter med symptomer på psykose, så færre udvikler en egentlig psykose.

8. Forebyg somatisk sygdom hos psykiatriske patienter

Danskere med svære psykiske lidelser lever i gen-nemsnit 15-20 år kortere end den øvrige befolk-ning30, hvilket er en højere overdødelighed end f.eks. i resten af Norden. Disse personer har en øget risiko for selvmord og ulykker, men den største del af overdødeligheden skyldes somatiske sygdomme. Mennesker med psykiske lidelser har således en forhøjet forekomst af livsstilssygdomme og andre somatiske sygdomme, der samtidig ofte under-diagnosticeres og underbehandles.31

Ikke erkendt somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser kan skyldes, at de ikke søger læge i det somatiske sundhedsvæsen, men det kan også skyldes, at de ikke tilbydes ordentlig udredning og

behandling, når de er i kontakt med sundhedsvæ-senet. Det gælder ikke mindst i psykiatrien, hvor sundhedsprofessionelle med somatiske kompe-tencer ofte kun er til stede i mindre omfang. Det er således vigtigt, at sundhedssystemet indrettes, så det kan håndtere psykiatriske patienter med somatiske sygdomme og sørge for bedre opsporing og behandling.

Lægeforeningen mener derfor, at der bør indføres ambulatorier i psykiatrien, som har til opgave at yde tilsyn ift. psykiatriske patienters somatiske lidelser. Inspirationsgrundlaget herfor er dét koncept for såkaldte ambulatorier for liaison-somatik i psykia-trien, der er udviklet i Region Nordjylland.32 Hvert



9. Udbred socialsygeplejersker i sygehusvæsenet

Reducering af overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser kræver en særlig indsats i behandlingen af socialt udsatte, der både lider af psykisk og somatisk sygdom. Det er borgere, der ud over deres komplekse sundhedsmæssige pro-blemer også kæmper med problemer som misbrug og hjemløshed. Socialt udsatte, der er i behandling på et sygehus, kan have svært ved at navigere i systemet og holde styr på de nødvendige forløb. Det giver særlige udfordringer for både den udsatte og sygehuset, og kan resultere i uafsluttede behand-lingsforløb og manglende fremmøde til ambulante kontroller, der så igen medfører forværret sygdom.

Sygehusvæsenet må derfor indrettes, så det kan tage bedre hånd om socialt udsatte med psykisk og somatisk sygdom. Her kan socialsygeplejersker udfylde en vigtig funktion, idet de har særlig viden om udsattes vilkår, og derfor også en forståelse af, hvad der skal til for, at de kan modtage be-handlingstilbud mv. på lige fod med andre. De yder en håndholdt indsats over for de udsatte under hospitalsopholdet og ved udskrivelsen. Indsatsen spænder fra abstinens- og smertebehandling til opfølgning ved ambulante kontroller. Samtidig står de for koordination og brobygning ift. psykiatriske afdelinger, social- og distriktspsykiatri, kommunale tilbud samt praktiserende læge.

Evalueringerne af socialsygeplejerske-funktionen på tre sygehuse i hovedstadsområdet har været positive. En COWI-analyse har således peget på, at socialsygeplejersker indebærer et kvalitetsløft i behandlingen for stofmisbrugere, idet de modtager flere og ofte også længere behandlingsforløb33. Samtidig har Region Hovedstadens egen evalu-ering indikeret, at socialsygeplejerske-funktionen styrker sektorovergangene, så f.eks. indlæggelse og udskrivelse fungerer bedre.34 Forbedringen af samarbejdet mellem sygehuse og kommuner er også blevet fremhævet af KL.35

I dag er der kun et relativt begrænset antal social-sygeplejersker tilknyttet sygehusene i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Derfor bør antallet øges, så vi kan nedbringe dødeligheden blandt gruppen af socialt udsatte, herunder de mange der både har psykiske og somatiske lidelser.

Lægeforeningen foreslår• Udbred socialsygeplejersker til alle soma-

tiske sygehuse med tilstrækkeligt patient-grundlag.

ambulatorie skal bemandes af en læge samt andre sundhedsprofessionelle, og har til formål at sikre fast tilstedeværelse af somatiske kompetencer på de psykiatriske afdelinger samt at psykiatriske patienter har samme adgang til behandlingstilbud-dene på somatiske sygehuse som andre patienter.

Ambulatoriet skal screene patienter, der er indlagt eller i ambulant behandling, hvor der er mistanke om behandlingskrævende sygdom. Det skal des-uden foretage løbende tilsyn med somatiske syg-domme, sikre at psykiatriske patienter får den rette behandling og stå for brobygningen til kommunale tilbud om forebyggelse og rehabilitering.

Lægeforeningen foreslår• Afsæt 25-30 mio. kr. til etablering af am-

bulatorier for liaison-somatik i psykiatrien i alle regioner.


1) Sundhedsstyrelsen – Sygdomsbyrden i Danmark: Sygdomme (2015). 2) Danske Regioner – Benchmarking af psykiatrien 2012 (2013) og Benchmarking af psykiatrien 2015 (2016). 3) Vidensråd for Forebyggelse – Børn og unges mentale helbred (2014), Sundhedsstyrelsen – Forebyggelsespakke: Mental sundhed

(2012). Om sammenhængen mellem belastende forhold og depression se E. Bjorkenstam m.fl. – “Impact of childhood adversities on depression in early adulthood: A longitudinal cohort study of 478,141 individuals in Sweden”. J Affect Disord. 223 (2017).

4) Sundhedsstyrelsen – Danskernes Sundhed: Den nationale Sundhedsprofil 2013 (2014). 5) Vidensråd for forebyggelse – Psykisk sygdom og ændringer i livsstil (2012). 6) Sundhedsstyrelsen – Sygdomsbyrden i Danmark: Sygdomme (2015). 7) Vidensråd for Forebyggelse – Børn og unges mentale helbred (2014). 8) A. M. Skovgaard – “Mental health problems and psychopathology in infancy and early childhood – An epidemiological Study.

Review” i Dan Med Bull. Oct;57(10) (2010). 9) J. Ammitzbøll – Identification of mental health problems in a general population of infants. PhD Afh., Syddansk Universitet (2017).10) Skovgaard A M. – “Mental health problems and psychopathology in infancy and early childhood – An epidemiological Study.

Review” i Dan Med Bull. Oct;57(10) (2010).11) Ammitzbøll J., Holstein BE., Wilms L., Andersen A., Skovgaard AM. (2016) “A new measure for infant mental health screening:

development and initial validation” i BMC Pediatrics;16:19712) Der ventes at foreligge resultater fra et kontrolleret studie af effekterne af PUF-programmet i de kommuner, der leverer data

til databasen Børns Sundhed i løbet af 2018. 13) Skovgaard A M. Mental health problems and psychopathology in infancy and early childhood - An epidemiological Study.

Review. Dan Med Bull. Oct;57(10) (2010) samt Vidensråd for Forebyggelse – Børn og unges mentale helbred (2014).14) James J. Heckmann – Return of Investment (2008)15) Sundhedsstyrelsen – Forebyggelsespakke Mental Sundhed (2012).16) Vidensråd for Forebyggelse – Børn og unges mentale helbred (2014).17) I en undersøgelse foretaget af Danske Patienter i 2016 blandt forældre til børn under 18 i en familie, hvor forældre eller

søskende lider af en fysisk eller psykisk sygdom, svarer over halvdelen af forældrene, at de ikke oplever, at der bliver spurgt ind til det pårørende barns trivsel og behov i forbindelse med sygdommens opståen både på hospitalet, i kommunalt regi, hos den almene praktiserende læge og på skolerne. ”Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedr. børn som pårørende”, Danske Patienter 2016. Tilsvarende viser en kortlægning fra Region Hovedstaden fra 2016, at knap halvdelen af medarbejderne i Region Hovedstadens Psykiatri taler med patienten om, hvordan sygdom påvirker børn og familien. Knap en fjerdedel taler sjældent eller aldrig med patienten om dette. Kilde: Region Hovedstaden m.fl. – ”Børn som pårørende i psykiatrien. Kortlægning af indsatsen i Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri” (2012).

18) Sundhedsstyrelsen – Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge (2012) og Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen – Koncept for systematisk inddragelse af pårørende (2014).

19) Udmøntning af satspuljen ”Styrket indsats for børn og unge som pårørende”. Sundhedsstyrelsen 201620) En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Rapport fra regeringens udvalg om

psykiatri. Oktober 2013.21) Bedre Psykiatri – Rundspørge til 98 kommuner (2017).22) Der kan eventuelt hentes inspiration i Region Nordjyllands sundhedsaftale 2015-2018. 23) Implement for KL – Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning (2013). 24) Sundhedsstyrelsen – Forløbsprogram for børn og unge med psykiske lidelser, høringsudkast (2017).25) Sundhedsstyrelsen – Forebyggelsespakke Mental Sundhed (2012).26) Sundhed.dk27) https://www.sundhed.dk/content/cms/2/83102_57225_pilotprojekt-psykiatere-odense.pdf28) Fusar-Poli P., Bonoldi I., Yung AR et al.: Prediciting psychosis: meta-analysis of transition outcomes in individuals at high

clinical risk. Arch Gen Psychiatry 2012;69;220-229.29) Nordentoft, M, Thorup, A., Petersen, L. et al.: Transition rates from schizotypal disorder to psychotic disorder for first-

contact patients included in the OPUS trial. A randomized clinical trial of integrated treatment and standard treatment. Schizophrenia Research 83 (2006): 29 – 40

30) Vidensråd for forebyggelse – Psykisk sygdom og ændringer i livsstil (2012).31) Regeringens udvalg om psykiatri – Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling (2013).32) Danske Regioner – Casesamling: Sundhed for livet (2017).33) COWI-analysen indgår i KABS Viden – Socialsygepleje i somatik og psykiatri (2013).34) Region Hovedstaden – Socialsygeplejerske for lighed i sundhed: Evaluering af projekt “Socialsygeplejerske” (2013).35) http://www.kl.dk/Momentum/momentum2016-20-3-id213642/

Noter:

ni forslag til at forebygge psykiske lidelser og forbedre ... · pædagog der beskæftiger sig med...

Documents