57. årgang

1

Land inspektøren

Februar 2015

Stor mand i lille firma

Forskningsmiljø på kerneområde smuldrer

Whistleblower-ordninger deler vandene

Kortlægning af Danmark med Gud i tankerne

Sjældne ejendomstyper for matrikulære nørder

Vejdirektoratet offentliggør naboretsdata

Løsninger til bygge og anlæg, inden for maskinstyrings-systemer

til entreprenørbranchen, lasere til bygge- og anlægsbranchen,

topografisk opmåling, kontrolmåling, bygge- og anlægsmåling/

afsætning, skanning (HDS), GIS, droner, GPS,fotogrammetri,

samt SmartNet korrektioner til GPS.

Øget kundefokus med markedets stærkeste support og service apparat.

Leica Geosystems A/SHørkær 12 A, 2730 HerlevTelehøjen 8, 5220 Odense SØTlf.: 7023 0032

www.leica-geosystems.dk | www.scanlaser.dk

lg_ann_laninspektøren_jan 2015.indd 1 14/01/15 15.32

5LANDINSPEKTØREN1 2015·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 1 / februar · 201557. årgang24

12

Kort og godt

4 Leder: Statistik

5 Kort nyt

12 Fagligt Møde 2015 i billeder

32 Ejendomsjura: Ejerlav i klemme

34 Slut med individuel støtte

43 Boganmeldelse: Et atypisk atlas

44 Anmeldelser: Nyt videnskabeligt tidsskrift

46 Fagligt talt: PLF – rettidig tilstedeværelse!?

48 Efteruddannelse, arrangementer, medlemsnyt

50 Medlemsnyt

51 Klumme

8 Forskningsmiljø på kerneområde smuldrer Udbredt bekymring for landinspektørstudiets mangel på fastansatte undervisere, der forsker i ejendomsjura.

14 Mange spørgsmål om tal DdL-generalforsamling 2015: Stor debatlyst om regnskab og budget.

16 Stor mand i lille firma Kell Skovgaard trives i spidsen for eget firma, der rækker ud over lokalområdet.

20 Større retssikkerhed eller endnu mere nulfejlskultur? Er whistleblower-ordninger nøglen til at få kritisable forhold frem i lyset? Tillidsrepræsentanter er splittede i spørgsmålet.

24 Kortlægning med Gud i tankerne Den første samlede kortlægning af Danmark i 1700-tallet udsprang af økonomisk opsving, optimisme – og med troen som fast følgesvend.

29 Sjældne ejendomstyper for matrikulære nørder Kom ud i de ejendomsretlige kringelkroge og bliv klogere på drifter, fælles lodder og ideelle anparter.

36 ‘Den sorte engel’ satte gang i kreativiteten Mineopmåling i grønlandske Maamorilik bød på faglige udfordringer midt i blændende natur.

40 Naboretsdata bliver offentliggjort Vejdirektoratet giver adgang til naboretsdata og håber dermed på større hensyn til bestemmelserne.

Løsninger til bygge og anlæg, inden for maskinstyrings-systemer

til entreprenørbranchen, lasere til bygge- og anlægsbranchen,

topografisk opmåling, kontrolmåling, bygge- og anlægsmåling/

afsætning, skanning (HDS), GIS, droner, GPS,fotogrammetri,

samt SmartNet korrektioner til GPS.

Øget kundefokus med markedets stærkeste support og service apparat.

Leica Geosystems A/SHørkær 12 A, 2730 HerlevTelehøjen 8, 5220 Odense SØTlf.: 7023 0032

www.leica-geosystems.dk | www.scanlaser.dk

lg_ann_laninspektøren_jan 2015.indd 1 14/01/15 15.32

6 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 1 / februar 201557. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: ddlredaktion@ida.dk www.landinspektøren.dk

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 350 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: vbc@ida.dk ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: Dg media asTlf. 70271155epost@dgmedia.dkwww.dgmedia.dk

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:9. april 2015

Deadline for artikler og annoncer i 2015:Nr. 2-2015: onsdag d. 11. martsNr. 3-2015: onsdag d. 13. majNr. 4-2015: Torsdag d. 6. august

Nr. 5-2015: onsdag d. 23. septemberNr. 6-2015: Torsdag d. 5. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forside-foto:Praktiserende landinspektør Kell Skovgaard på et sjældendt besøg ”i marken”. Han trives fint som leder, men kan godt savne målearbejdet.foto: Torben Lund Christensen

der findes mange ordsprog om statistik, hvoraf de fleste går ud på at vise, at med statistik kan man understøtte næsten alle påstande. Det er således sundt at have fødselsdag, fordi de med flest fødselsdage, lever længst. Men man kan også lune sig med statistik. Landinspektørernes arbejdsløshed er der ført statistik over i Akademikerne (AC) i rigtig mange år og ser man på vores tal bliver man i godt humør. Mine notater går 15 år tilbage og tallene for forårsmånederne ligger alle under den grænse, som normalt anses for fuld be-skæftigelse, dvs. 2 %. I de fleste registreringer for første halvår ligger vi endda under de 2 %. Også i efterårsmånederne klarer vi os i top. Oftest lig-ger vi i top 5 blandt de akademiske faggrupper, og ind i mellem distancerer vi endda lægerne og stryger til tops. Ifølge den seneste statistik fra AC (november 2014) var le-digheden for alle akademikere på 4,2 %. For landinspektører var den 0,8 %, eller syv personer i reelle tal. Vi har også undgået de farlige ophobninger af de kandidater, der ikke når at komme i job inden næste kuld forlader univer-siteterne. Nogle faggrupper som fx magistrene må se en dimit-tendledighed på over 35 % i øjnene. Til sammenligning har sidste sommers landinspektørkandidater alle fået arbejde. Så noget tyder på, at vores professionsprofil er anvendelig i en omskiftelig verden.

VaNDrINgeN Fra praksIs

Landinspektørpraksis – indehavere og assistenter – udgjorde i 1979 410 ud af 637 erhvervsaktive landinspektører, svarende til 64 %. Efter en glidetur indledt for alvor i 1987, hvor ande-len var faldet til 53 %, nåede man det hidtil laveste tal regi-streret i praksis med 297 personer og dermed 39 % ud af 753 erhvervsaktive. Denne nedtur varede reelt til 2003 med 37 %, hvorefter en markant optur tog fart med toppunkt i 2008, hvor 46 % var beskæftiget i landinspektørfirmaerne. Dagsaktuelt udgør praksis 37,5 % af de erhvervsaktive.

Ser man på indehaverkredsen er andelen faldet fra 43 % i 1971 til dagens 20 %. Antallet af landinspektørfirmaer er faldet med 2/3 fra 164 til 55! I 1989 var der paritet mellem ansatte i landinspektørpraksis og ansatte uden for landinspektørpraksis. Siden har området udenfor praksis taget fart. Hvad giver alle disse tal og statistik os af viden? Professionen, branchen, ja os alle har klaret disse markante omstillinger af juridisk, teknisk og administrativ karakter. Landinspektøren er værdsat i det offentlige, men stormer også ind på gangene i ingeniørfirmaerne og andre steder. Og vi mangler endda repræsentation i en tredjedel af kommunerne. Der er masser af muligheder. Dermed ikke sagt, at vi mangler udfordringer, især med hen-syn til uddannelsens udvikling, forskning og studenterrekrut-tering – områder som vi i Landinspektørforeningen gør alt hvad vi kan for at påvirke i positiv retning, bl.a. med indsatsen på brandingfronten som vi vil fortsætte med i 2015. Der er således rigtig gode statistiske – og helt reelle – grunde til at gå imod den generelle krisesnak og se lyst på, at vi også i 2015 kan håndtere udfordringerne og udvikle fremtiden.

Statistik

kOrt Nyt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

7LANDINSPEKTØREN1 2015·

App fik flyvende debutUd med papirprogrammet, og ind med en program-app. Fagligt Møde bød i år på en nyskabelse fra arrangørernes side. Det traditionelle trykte program var er-stattet af en nyudviklet applikation til smartphones og tablets. Og deltagerne

tog virkelig det nye initiativ til sig. Det viser i hvert fald stati-stikken for antallet af downloads af Fagligt Mødes applikation. Allerede inden mødet havde 244 installeret den nye app og det tal steg i løbet af arrangementet til 340 downloads. Eller med andre ord hovedparten af deltagerfeltet, der i alt talte omkring 430 personer. Det var dog muligt også at få et lille, trykt over-sigtsprogram for dem, der ikke brugte den digitale mulighed, eller som supplement til det elektroniske program. Med app’en havde Fagligt Møde-Udvalg mulighed for at opdatere program-met helt op til mødestart, og dermed også at få sidste-øjebliks-programændringer med. Statistikken viser, at session 1C om ejendoms- og vejret, der kom sent ind i programmet nærmest som en joker, endte som topscoreren over mest sete sessioner på app’en. Og så fortæller tallene om brugen af applikationen i øvrigt en helt anden historie: Landinspektører er glade for iPhones! To ud af tre brugere af app’en anvendte Apples styre-system iOS, mens kun en tredjedel brugte Android.

Se fotos fra Fagligt Møde på side 12-13. Og læs om DdL’s general-forsamling på side 14-15.

A-kassen skilter nu med sin funktionArbejdsløshedskassen Akademikernes skiftede i november 2014 navn til Akademikernes A-kasse, forkortet AKA. Det skabte nemlig forvirring, at paraplyorganisationen AC omtrent sam-tidig med fødslen af den nye a-kasse skiftede navn fra Akade-mikernes Centralorganisation til blot at hedde Akademikerne. Dermed adskilte kun et lille s titlerne på de to organisationer. Navnet på a-kassen er altså derfor nu det mere sigende Akade-mikernes A-kasse.

Lille stigning i matrikulær aktivitetEfter et meget sløjt matrikulært år i 2013 rettede tallene sig noget i 2014, fremgår det af PLF’s samlede Skel Under Tilbli-velse (SUT)-opgørelse for det forgangne år. Det totale antal nye ejendomme for 2014 er i de foreliggende tal opgjort til 6445. Det er en fremgang i forhold til året før på 1089 ejen-domme. Aktiviteten for 2014 ligger dog stadig under 2012-tal-lene, hvor der blev registeret 7091 nye ejendomme ifølge SUT-opgørelsen. Det er i månederne marts-maj og september-december at den matrikulære aktivitet i 2014 har ligget over niveauet fra året før. Nu bliver det interessant at følge, om tendensen til flere nye ejendomme fra de sidste fire måneder af 2014 fortsætter ind i 2015.

Gennembrud i medierne?I det seneste nummer af magasinet Euroman er landinspek-tøruddannelsen fremhævet som en ud af tre rigtig fornuftige lange uddannelser man kan tage, hvis man vil investere i sin fremtid. Sådan. De to øvrige lange uddannelser, der fremhæ-ves, er læge og mejeriinspektør (de mener nu nok mejeriinge-niør!?). Når et populærmagasin som Euroman har fanget, at landinspektørfaget er superattraktivt, står det måske slet ikke så dårligt til med fagets gennemslagskraft? Mon ikke de gode folk på Euroman er faldet over fagets lave ledighed. Seneste tal fra Akademikerne (AC) melder om sølle 0,8 procents ledig-hed blandt landinspektører.

Forvirring om ledighedsstatistikDykker man ned i tallene om ledige landinspektører, og er man så ihærdig både at tjekke ledighedsstatistikken hos Akademikerne (AC) og hos Akademikernes A-kasse, risikerer man at blive en kende rundtosset. En søgning på a-kassens hjemmeside www.aka.dk viser, at der i december 2014 er re-gistreret 27 fuldtidsledige medlemmer af Den danske Landin-spektørforening. Det tal er næsten fire gange så højt som det, der fremgår af ACs seneste ledighedsstatistik på www.ac.dk, hvor den såkaldte bruttoledighed viser syv ledige landinspek-tører (november 2014). Fagbladet ’Landinspektøren’ har derfor gravet lidt dybere i, hvad forskellen bunder i. Det viser sig, at a-kassen under landinspektører registrerer personer med titlen cand.scient.tech., hvilket er retvisende i de tilfælde, der er tale om en person, der har læst landinspektørvidenskab. Hidtil er der dog kun dimitteret et ret begrænset antal cand.scient.tech.’er fra landinspektøruddannelsen, og spørgsmålet er derfor, om andre med denne titel er havnet i kategorien Land-inspektører i a-kassens statistik og dermed giver et forplumret billede af virkeligheden? DdLs sekretariatschef Kim Ingemann Christensen oplyser, at foreningen er opmærksom på de meget forskellige udlægninger af landinspektørledigheden, og at han har meget svært ved at genkende a-kassens tal. Foreningen holder sig derfor fortsat til ACs statistik på området.

Ny mulighed for at omlægge kapitalpensionNåede du ikke at omlægge din kapitalpension til den nye aldersopsparing i løbet af 2014, så har du stadig muligheden. Folketinget har nemlig besluttet, at det også i 2015 er muligt at omlægge til aldersopsparing. I stedet for at betale 40 pro-cent i afgift til staten med en kapitalpension, slipper man med 37,3 procent i afgift med en alderspension. Danica Pension har sat deres frist for at omlægge, og dermed spare 2,7 procent af opsparingen, til den 30. juni 2015. Du kan bestille omlægnin-gen på Danica Pensions hjemmeside og bekræfte med NemID. Vær opmærksom på, at der kan gælde andre frister andre ste-der. Har du kapitalpension i en bank eller i et andet pensions-selskab, så tag kontakt og hør, hvilken frist der gælder der.

FagLIgt MøDe

NaVNeÆNDrINg

LeDIgHeD

peNsIONUDstykNINger

eUrOMaN

8 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

kOrt Nyt

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: mail@dsm-silkeborg.dk

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

Grønland får nye digitale landkortForældede kort og smeltende indlandsis, der forandrer land-skabet i Grønland, stiller krav om nye moderne kort over ver-dens største ø. Og nu er der åbnet op for, at Grønland får nye, digitale landkort, skriver Miljøministeriet i en pressemedde-lelse. Den nye kortlægning skal blandt andet gavne miljøet, turismen og forurenings- og redningsberedskabet, og dermed både understøtte en bæredygtig udvikling af samfundsaktivite-ter i Grønland og skabe større sikkerhed. I første omgang skal et tre-årligt pilotprojekt kortlægge et areal af Grønland på halv-anden gange Danmarks størrelse. Erfaringerne fra dette arbejde skal så bruges til at vurdere opgaven med en samlet kortlæg-ning af Grønland. Geodatastyrelsen er ansvarlig for kortlæg-ningen og arbejdet udføres i tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre og Asiaq (Grønlands Forundersøgelser). For at sikre, at kortene lever op til de mange forskellige behov, vil mange samarbejdspartnere blive involveret i arbejdet. Udgifterne til pilotprojektet på 15 mio. kroner finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Tjener du nok?Bliv klogere på din egen løn ved at sammenligne med andres. Du kan tjekke tal-lene i DdLs lønstatistik for 2014, som nu er offentlig-gjort. Lønstatistikken er opdelt i alskens kategorier og det er derfor muligt at sammenligne i forhold til fx dimittendår, stillingstype og arbejdsområde. Den samlede svarprocent til løn-statistikken landede på 44. Du finder DdLs lønstatistik på foreningens hjemmeside under Rådgivning, Løn.

kOrtLÆgNINg

LøN

Geopartner nu også i NordjyllandKonkurrencen på landinspektørydelser i Nordjylland bliver skærpet efter Geopartner Landinspektører A/S den 5. januar 2015 åbnede en ny afdeling i Aalborg. Det er det jysk-fynske landinspektørfirmas 20. afdeling, men den første i Nordjyl-land, hvor LE34 Landinspektører A/S ellers står stærkt efter fusionen sidste år med det nordjysk baserede landinspektør-firma Nellemann & Bjørnkjær. Geopartners indtog i Aalborg kommer i kølvandet på en ny rammeaftale med Aalborg Forsy-ning, Kloak A/S. Aalborg Forsyning gennemførte en udbuds-runde i efteråret, hvor Geopartner vandt opgaven. Rammeaf-talen, der blandt andet vedrører sikring af Aalborg Forsynings rettigheder, er gældende de kommende fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Geopartners nye afdeling ligger i Agri Nords bygninger på Hobrovej 437.

Ny fond er trukket i arbejdstøjetDa Folketinget før jul vedtog loven om Den Danske Naturfond var vejen banet endeligt for det nye offentlig-private initiativ på området. Bestyrelsen er udpeget og holdte sit første møde i slutningen af januar. Så nu er arbejdet skudt i gang. Natur-fonden opbygger over de næste fire år mindst 875 mio. kroner, som skal gå til at forbedre naturen i Danmark med. Staten bidrager med de 500 mio. kroner, mens VILLUM FONDEN sky-der 250 mio. kroner i foretagenet og Aage V. Jensen Naturfond yderligere 125 mio. kroner. Derudover skal fonden arbejde for at skaffe flere sponsorer

FIrMaNyt

NatUr

Når du skal bruge et centralt sted til alting, er Trimbles geospatiale datahåndteringssystem, InSphere™, der for dig og din organisation. InSphere, som er udviklet af eksperter i geospatiale løsninger, er et onlinesystem til håndtering af geospatiale data, designet til at give dig fuld kontrol.

På en enkel og overskuelig webplatform giver InSphere dig adgang til en række applikationer, herunder softwaren Data Manager, Equipment Manager og TerraFlex™. InSphere giver geospatiale organisationer, herunder landinspektører og kortlæggere, mulighed for at håndtere alt på ét sted, med adgang praktisk talt når som helst og hvor som helst.

Én platform. Centralt styret. Mange applikationer. Du har kontrollen.

Læs mere på www.trimbleinsphere.com

INSPHERE:ÆNDRER MÅDEN, DU ARBEJDER PÅ

© 2014, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og trekantsymbolet er varemærker, der tilhører Trimble Navigation Limited og som er registreret

i USA og andre lande. InSphere og TerraFlex er varemærker som tilhører Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

GEO-021-DAN (03/14)

10 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

UDDaNNeLse · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR · ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP

ver de senere år har en række profilere-de forskere tilknyt-tet landinspektør-uddannelsen forladt

Aalborg Universitet, herunder professor dr.jur. Orla Friis Jensen og lektor ph.d. Lars Ramhøj. Og da adjunkt ph.d. Finn Kjær Christensen i foråret 2014 også for-lod universitetet, efterlod det uddannel-sen uden fastansatte undervisere med en forskningsprofil indenfor kerneområ-det ejendomsjura og ejendomsdannelse. Det får panderynkerne frem hos flere landinspektører, der følger området. ”Jeg er oprigtig bekymret over, at der på uddannelsens matrikulære og ejen-domsjuridiske fag ikke længere er fast-ansatte lærerkræfter med en forsknings-

Forskningsmiljø på kerneområde smuldrer

mæssig baggrund indenfor ejendoms-jura,” siger landinspektør Lars Ramhøj, der i dag er lektor emeritus. Lars Ram-høj uddyber sin bekymring med, at man uden faste forskere tilknyttet uddannel-

sen kommer til at mangle fordybelses-aspektet og dermed den teoretisk-viden-skabelige dimension, som bør være en selvfølge på en universitetsuddannelse. Hos de to landinspektørforeninger er

man også foruroliget over det dræn af forskere uddannelsen har oplevet. ”Universitetet har ikke i tilstrækkeligt omfang haft et generationsskifte på plads på forskersiden. Uden et ordentligt forsk-

ningsfagligt miljø mangler man kontinu-itet, gensidig inspiration og ikke mindst nogle fyrtårne i forhold til de stude-rende,” siger formand for Den danske Landinspektørforening (DdL), Henning

manglen på fastansatte lærerkræfter på landinspektørstudiet meden forskningsmæssig baggrund inden for ejendomsjura vækker bekymring i landinspektørkredse. Et svagt forskningsmiljø på et kerneområde som ejendomsdannelse kan ramme udviklingen af hele professionen, lyder kritikken blandt andet. En stram økonomi kombineret med et lille udvalg af kandidater med de rette kompe-tencer er ifølge Aalborg Universitet en udfordring, når der skal tilknyttes nye forskere til studiet, men undervisningen på området bliver i dag løftet tilfredsstillende bl.a. ved brug af eksterne undervisere, mener universitetet.

”Vi har brug for, at uddannelsen har forskningsmæssig fokus på, hvad der sker på ejendomsdannelsesområdet”

Søren Reeberg Nielsen, vicedirektør i Geodatastyrelsen

11LANDINSPEKTØREN1 2015·

Elmstrøm. Han bakkes op af Praktiseren-de Landinspektørers Forening (PLF): ”Konsekvensen af den manglende forsk-ning er, at der ikke bliver udviklet viden på området. I landinspektørpraksis stø-der vi på mange ejendomsjuridiske pro-blemstillinger i det daglige arbejde, men vi når jo ikke ned i samme dybde som en forsker. Det er vigtigt, at de studerende får en forskningsbaseret viden og indsigt – også for branchens udvikling,” mener PLF-formand Torben Juulsager, der lige-som Henning Elmstrøm sidder med i uni-versitetets rådgivende aftagerpanel for uddannelsen. Også Geodatastyrelsen er opmærksom på den aktuelle situation på landinspek-tøruddannelsen. ”Det er en risikofyldt situation for ud-

dannelsen. Stedet og ejendomsdannelsen er kernen i uddannelsen og ejendoms-dannelsen det unikke for uddannelsen. Vi har brug for, at uddannelsen har forsk-ningsmæssig fokus på, hvad der sker på ejendomsdannelsesområdet,” siger vice-direktør Søren Reeberg Nielsen, der re-præsenterer Geodatastyrelsen i aftager-panelet. På Aalborg Universitet, hvor man på årets 6. semester siden januar har været i fuld gang med aktiviteterne på kursus- og undervisningsforløbet i ejendoms-dannelse, erkender man, at der aktuelt er en udfordring indenfor ejendomsjura. ”Her er vi dækket knapt så godt ind som tidligere. Derfor er vi inde i en peri-ode, hvor vi henter kræfter ind fra andre institutter og andre universiteter for at

dække fagområdet ejendomsdannelse,” siger institutleder Lars Bodum, der sam-men med dekanen for området har det økonomiske ansvar for landinspektørud-dannelsen. Også folk uden for undervisningsver-denen bliver hentet ind for at undervise i ejendomsdannelse. Og eksterne under-visere fra ”virkelighedens verden” bi-drager ifølge lektor og sektionsleder Bent Hulegaard Jensen med værdifulde er-faringer i undervisningen og giver de studerende et frisk pust. Af samme grund er både Lars Ramhøj og repræsentanter-ne i aftagerpanelet fra DdL, PLF og Geo-datastyrelsen helt enige i værdien af at supplere undervisningen med folk ude-fra. Der er dog også ulemper. Koordine-ring, eksempelvis. Jo flere eksterne under-

”Det er ingen hemmelighed, at universitets økonomi er presset, men vi arbejder med en langsigtet plan for ud-dannelsen, hvor vi vil styrke forskningen”

Bent Hulegaard Jensen, lektor og sektionsleder, Aalborg Universitet

12 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

UDDaNNeLse

visere, jo større bliver udfordringerne med at få ”kludetæppet” samlet til et ko-ordineret undervisningsforløb. En anden ulempe er, at eksterne under-visere ikke er til rådighed i hverdagen for de studerende. Som situationen er i dag uden fastansatte lærerkræfter med forskningsmæssig baggrund indenfor ejendomsdannelse, har de studerende ikke den type undervisere at henvende sig til i dagligdagen med spørgsmål og sparring om matrikulære og ejendoms-juridiske emner. Dermed mangler den kontakt, som tidligere var et kendetegn for den lille uddannelse. Men forestillin-gen om de gode gamle dage holder ikke længere, ifølge Lars Bodum: ”I dag kan man alligevel ikke banke på en professors dør og forvente at han er der. Forskere i dag har så mange andre ting de skal nå, at det ikke funge-rer på den måde længere,” konstate-rer institutlederen.

LaNgt IMeLLeM ejeNDOMsjUrIDIske sNapse

I papiret Forskningsstrategi 2013-2015 for Forskningsgruppen for Arealforvalt-ning og Geoinformatik på Aalborg Uni-versitet er det blandt de 30 nævnte forsk-ningsprojekter for perioden 2010-2013 svært at udpege projekter, hvor fokus er direkte på kerneområdet ejendomsdan-nelse, fx skelforretning, vejrettigheder og hævd. Det samme gælder for de 25 nævnte projekter for 2013-2015. Flest projekter er der om fysisk planlægning, mens emner om ejendomsøkonomi, geo- og ejendomsdata også er repræsenteret i forskernes katalog. ”Det er klart, at i en periode med be-grænsede ressourcer inden for ejendoms-jura vil dette felt ikke stå stærkt, men forskningsmæssigt er der bl.a. fokus på havmatriklen, ejerlejligheder, håndte-ring af ejendomsdata og ejendomsdan-nelsesprocessen, grunddataprogrammet mv.,” forklarer lektor Bent Hulegaard

Jensen. Han suppleres af sin institutleder: ”Man skal også huske på, at der hele tiden sker en faglig udvikling. Forsknings-områderne kan derfor skifte over tid,” siger Lars Bodum. Stadigvæk er der dog brug for forskning indenfor klassisk ejen-domsdannelse. Det efterlyser i hvert fald PLF-formand Torben Juulsager, der som eksempel nævner, at for at kunne skrive en hel lærebog om udstykningslovens § 1, som Lars Ramhøj har gjort, kræver det en lang og grundig forskningsindsats.

HVOr er stILLINgerNe bLeVet aF?

Henning Elmstrøm og Lars Ramhøj kri-tiserer begge universitetet for ikke at genopslå stillinger og dermed udfylde hullerne efter de forskere, der over de senere år har forladt uddannelsen. Ifølge universitetet spiller flere forhold ind: ”Det er ingen hemmelighed, at univer-sitets økonomi er presset, men vi arbejder med en langsigtet plan for uddannelsen, hvor vi vil styrke forskningen. I forhold til undervisning inden for det ejendoms-juridiske område støtter vi os pt. til en række eksterne og interne samarbejds-partner, bl.a. juristerne Søren Højgaard Mørup og Louise Faber,” fortæller Bent Hulegaard Jensen. Med hensyn til at genopslå stillinger fungerer det ikke længere sådan på univer-sitetet, at en stilling, der bliver ledig auto-matisk genbesættes med en ny medarbej-der på posten. Alle stillinger indgår i en større afvejning af behovene på institut-tet som helhed samt hensyn til universi-tetets økonomi. Det forklarer Lars Bodum, der dog peger på en helt anden årsag til den opståede mangel på fastansatte forsk-ere indenfor ejendomsjura: ”Vi har haft folk kørt i stilling til at tage over, men af forskellige årsager har vi pt. desværre ingen forsker på området knyt-tet fast til os. Her skal man også huske på, at det er et snævert felt, vi taler om – udbuddet af egnede kandidater er ret

lille, og det gør det ikke nemmere,” vur-derer Lars Bodum. Institutlederen er dog klar til at punge ud, hvis den rigtige kan-didat viser sig: ”Vi er så smalt et område, at dukker den rette person op, er det ikke ressour-cerne, der er problemet. Men det bliver bare ikke med tre fastansatte forskere på ejendomsdannelse igen. Vi går efter en model med én kerneperson, der så kan sparre med to andre forskere i periferien af ejendomsdannelse, fx om lokalplan-forhold,” siger Lars Bodum og tilføjer, at universitetet skal levere forsknings-baseret undervisning, men at der ingen steder står, at der skal være et bestemt antal forskere på bestemte områder. Den melding falder ikke i god jord hos den mangeårige forsker på området, Lars Ramhøj: ”Der skal være mindst tre personer med en forskningsmæssig baggrund på kerne-området for at skabe et givtigt forsknings-miljø,” mener den stadig særdeles fagligt aktive lektor emeritus.

FLere erHVerVs-pH.D.ere, tak!

At der ikke bliver forsket i klassisk ejen-domsjura på Aalborg Universitet er dog en sandhed med en væsentlig modifika-tion. Landinspektør Tanja L. Skovsgaard mangler således blot at forsvare sin ph.d.-afhandling med titlen ”Skelforretnings-processen evalueret – regler, praksis og partsevaluering” for at hun har afsluttet sit erhvervs-ph.d forløb på universitetet – et forsvar, som i øvrigt finder sted den 27. februar på universitetets campus i København (for flere oplysninger, se side 48). Det er Geodatastyrelsen, der har skudt penge i Tanja L. Skovsgaards erhvervs-ph.d. Og flere erhvervs-ph.d.ere er én af vejene frem for at sikre forskning på landinspektøruddannelsen, mener Geodatastyrelsens vicedirektør, Søren Reeberg Nielsen:

”Vi er så smalt et område, at dukker den rette person op, er det ikke ressourcerne, der er problemet”

Lars Bodum, institutleder, Aalborg Universitet

13LANDINSPEKTØREN1 2015·

”Det er jo en lille uddannelse, som har brug for alle gode kræfter. Vi har inden for de senere år støttet nogle ph.d.-stu-derende, men der er behov, at hele bran-chen bliver endnu bedre til at samarbejde om fx ph.d.-studerende.” Det er en holdning, der vinder genklang hos formanden for de praktiserende landinspektører: ”I branchen kan vi godt blive bedre til at understøtte forskningen i form af er-

hvervs-ph.d.ere. PLF har tidligere sagt nej til som brancheorganisation at bi-drage økonomisk til dette, da vi ikke mente det var vores opgave. Men tiden kan have ændret sig. Og i dag er flere landinspektørfirmaer blevet så store, at det måske er blevet interessant for dem selv at gå ind på dette område,” vurde-rer Torben Juulsager. Det må være sød musik for universitet-et. Lars Bodum bekræfter nemlig, at uni-versitetet gerne ser, at fx PLF er med til at støtte erhvervs-ph.d.ere. Også Henning Elmstrøm finder, at branchen, især efter flere firmaers vokseværk, kan have en opgave i at støtte uddannelsen i form af erhvervs-ph.d.ere, også for firmaernes egen skyld. Samtidig løfter han dog også pegefingeren: ”Erhvervs-ph.d.ere kan være med til at udvikle fagområder, både på studiet og i eget firma, men det løser ikke problemet med et kontinuerligt forskningsmiljø på uddannelsen.” På universitetet ser man da også bre-dere på, hvordan forskningen skal løftes:”Vi ønsker både at samarbejde med branchen og Geodatastyrelsen, men også meget gerne med forskningsmiljøer på andre universiteter. Her tænker jeg sær-ligt på de juridiske afdelinger på Aarhus og Københavns universiteter, ligesom vi også gerne trækker på Aalborg Uni-

versitets eget juridiske uddannelses- og forskningsmiljø,” siger institutleder Lars Bodum.

spLIttet på tO caMpI

Det at en lille uddannelse er delt ud på de to afdelinger i henholdsvis Aalborg og Købehavn er også en udfordring, både for undervisningen og forskningen. ”Dagligt er det en stor opgave – rent planlægningsmæssigt – at drive landin-

spektøruddannelse i såvel København som Aalborg. En opgave der kun løses ved enpositiv og engageret medarbejderstab, der yder en stor arbejdsindsats,” siger lektor og sektionsleder Bent Hulegaard Jensen. Hans institutleder følger op i samme spor, men ser også klare fordele: ”Det er ingen hemmelighed, at det er en udfordring med så lille et studium for-delt på to campi. Vi gør os jævnligt over-vejelser om studiet, men der er mange positive afledte effekter ved at være til stede i København, og jeg tror ikke på, at det er realistisk at nå målet om 50 studerende om året ved kun at udbyde uddannelsen det ene eller andet sted. Så ville vi realistisk set ikke nå højere op end 30 studerende pr. årgang,” vurderer Lars Bodum.

eN sÆrLIg FOrpLIgtIgeLse

Bekymringen i landinspektørkredse om uddannelsens ve og vel er ikke kun knyt-

tet til manglen på fastansatte forskere, men går også mere generelt på, om Aal-borg Universitet generelt prioriterer den lille uddannelse tilstrækkeligt højt. ”Som en lille professionsuddannelse, der kun udbydes på én uddannelsesin-stitution, har Aalborg Universitet en sær-lig forpligtelse overfor landinspektørud-dannelsen,” mener Søren Reeberg Nielsen fra Geodatastyrelsen. DdL-formand Hen-ning Elmstrøm er endnu mere kontant: ”Et lille studium vil jo relativt være dyrere end større uddannelser. Man har fået en monopoluddannelse til Aalborg. Det giver et særligt ansvar med hensyn til at opretholde fagligheden, når man udbyder en uddannelse, der ikke findes andre steder. Hvis universitetet ikke længere kan eller vil løfte opgaven, må det melde klart ud.” Men ifølge institutlederen er landin-spektøruddannelsen ikke underprioritet fra Aalborg Universitets side, tværtimod:”Uddannelsen trækker faktisk en hel del ressourcer størrelsen taget i betragtning,”siger Lars Bodum. Han tilføjer i øvrigt, at som led i kravet om akkreditering af universitetsuddannelserne, gennemfører universitetet en selvevaluering af bl.a. landinspektøruddannelsen i løbet af for-året, og at aftagerpanelet vil blive ind-draget i den proces. Så der får medlem-merne i det rådgivende panel en oplagt mulighed for både at lufte deres bekym-ringer om uddannelsen og komme med konkrete ideer til, hvordan uddannelsen kan gå en positiv faglig fremtid i møde. Og netop aftagerpanelets rolle ser Geo-datastyrelsens repræsentant muligheder i: ”Måske skal universitetet og aftagerpa-nelet blive bedre til at bruge hinanden til at skabe pres de rigtige steder for flere res-sourcer. Det forudsætter selvfølgelig, at vi er enige om, hvad problemerne og må-let er,” siger Søren Reeberg Nielsen.

”Der skal være mindst tre personer med en forsknings-mæssig baggrund på kerneområdet for at skabe et giv-tigt forskningsmiljø”

Lars Ramhøj, lektor emeritus

”Hvis universitetet ikke længere kan eller vil løfte opgaven, må det melde klart ud”

Henning Elmstrøm, formand for DdL

FagLIgt MøDe · foTo: LARS SToRgAARD og ToRBEN LUND CHRISTENSEN

14 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

sNApsHoTs FrA NyborGLandinspektørforeningens store Fagligt Møde-arrangement var igen i år et tilløbsstykke. I dagene 30. - 31. januar var over 400 landinspektører samlet på Hotel Nyborg Strand til en menu be-stående af faglige forfriskninger og socialt samvær.

15LANDINSPEKTØREN1 2015·

16 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

igesom sidste år var dette års gene-ralforsamling i DdL henlagt til fre-dag aften på Fagligt Møde-arran-

gementet, og også i år var det en flot be-søgt generalforsamling med deltagelse af en stor del af de godt 400 landinspek-tører, der var samlet til det traditions-rige faglige og sociale træf i Nyborg.

Tallene kom i centrum

geNeraLFOrsaMLINg · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Formand Henning Elmstrøm glædede sig i sin mundtlige beretning over fagets stadig lavere ledighed, som i løbet af 2014 sneg sig helt ned under én procent og i den forbindelse fremhævede han det særligt positive ved, at samtlige nye kan-didater fra 2014 har skaffet sig arbejde. Med den lave ledighed in mente er det

positivt, at optaget sidste år var på 50 nye studerende, for der er et uudnyttet potentiale for landinspektører på arbejds-markedet, mente formanden, der også luftede sin og bestyrelsens bekymring for uddannelsen, som lider under universi-tetets stramme økonomi. Også det såkaldte ”Vækstinitiativ nr. 49”, hvor et udvalg under Justitsministe-riet har kastet sig over reglerne om ejer-skabsforhold i landinspektørvirksomhe-der, kom formanden ind på. I bestyrelsen er der både repræsenteret interesser for og imod en ændring af reglerne, og Hen-ning Elmstrøm nøjedes derfor med at konstatere, at hvis det bliver muligt for fx rådgivende ingeniørfirmaer at udføre matrikulært arbejde, vil det påvirke hele branchen ganske markant. Flere andre emner berørte formanden i sin beretning, bl.a. branding og pension. Brandingkampagnen vil fortsætte i 2015, fortalte Henning Elmstrøm, dog som planlagt noget neddroslet sammenlignet med opstartsåret 2014. Og så trænger foreningens pensionsaftale med Danica Pension til et grundigt eftersyn. Bestyrel-sen har derfor allieret sig med en uaf-hængig forsikringsrådgiver og forventer i løbet af 2015 enten at indgå en ny aftale med Danica eller at sende foreningens

Et godt stykke tid tegnede aftenen til at forløbe helt uden indspark fra forsamlingen. men så opstod der en længere debat om fagligt mødes overskud samt om udlægningen af foreningens regnskab og budget. Det var de mest opsigtsvækkende begivenheder på årets generalfor-samling i Den danske Landinspektørforening, som fandt sted på Hotel Nyborg Strand den 30. januar.

Sekretariatschef Kim Ingemann Christensen havde bl.a. fundet store lagkagediagrammer frem for at forklare foreningens økonomi. Det var åbenbart ikke helt nok.

17LANDINSPEKTØREN1 2015·

pensionsaftale i udbud, og Henning Elmstrøm lovede, at medlemmerne vil blive holdt godt orienterede om udvik-lingen. Formandens mundtlige beretning var tilsyneladende fyldestgørende og faldt i god jord. I hvert fald var der ingen bemærkninger fra salen til indlægget, kun klapsalver.

LIVLIg DIskUssION

På generalforsamlingerne i 2013 og 2014 blev medlemmerne stillet i udsigt, at en ekstraordinær stor satsning på at sparke en professionel brandingkampagne i gang, antageligt ville koste foreningen i omeg-nen af en million kroner, og bestyrelsen fik forsamlingens nik til, at pengene kunne tages af egenkapitalen. Indhugget i foreningens egenkapital endte dog med at blive væsentligt mindre, kunne sekre-tariatschef Kim Ingemann Christensen berette under gennemgangen af årsregn-skabet for 2014. Det samlede underskud på driftsbudgettet for 2014 landede på 151.000 kr. som dermed er det beløb, der tages af egenkapitalen, der fortsat er velpolstret, understregede Kim Ingemann Christensen. At det ikke var nødvendigt at nappe en større luns af foreningens formue skyldes flere forhold. De væsentligste er, fortalte sekretariatschefen, at forrentningen af foreningens kapital bidrog med godt 200.000 kr. mere end anslået ved budget-lægningen, at Fagligt Møde 2014 gav ca. 300.000 kr. mere i overskud end budget-teret, at der var kommet godt 200.000 kr. mere i indtægter på annoncer, og at 300.000 kr., som var afsat til forbedring af hjemmesiden, ikke blev brugt. Netop Fagligt Mødes bidrag til fore-ningens økonomi har den politiske revi-sor, Ole Kjær – der for tredje år i træk også fungerede som ordstyrer på gene-ralforsamlingen – stillet skarpt på i sine bemærkninger til regnskabet. Skal Fag-ligt Møde være en malkeko for forenin-gen, lyder hans spørgsmål om arrange-mentet, der i 2014 gav rundt regnet en halv million kroner i overskud. Da det er et politisk spørgsmål tog Henning Elmstrøm ordet. Over tid har resultatet fra Fagligt Møde svinget en del, fortalte formanden, men

det er ikke meningen, at overskuddet skal være så stort, som det blev sidste år. Flere forhold kan dog være svære at styre som arrangør, fx antallet af eftertilmeldinger, der sidste år lå på et højt niveau og som alene kastede omtrent 50.000 kr. af sig i ”strafafgifter”. Fra salen blev det foreslået at lade over-skuddet fra Fagligt Møde komme delta-gerne til gode i form af lavere deltager-betaling. Det kunne måske endda trække flere offentligt ansatte til Nyborg, lød et af argumenterne. Hertil svarede Hen-ning Elmstrøm: ”Foreningens grundlæggende drift skal i al væsentlighed hvile på kontingenterne, men som foreningens drift er skruet sam-men, er der dog også brug for lidt ekstra indtægter fra andre kilder, herunder fra Fagligt Møde.” Fra salen blev der også efterlyst en fler-årlig oversigt over bl.a. resultaterne af Fagligt Møde, og i det hele taget en stør-re transparens i regnskabet. Et spørgs-mål om midlerne afsat til forhandlings-opgaver udløste en længere forklaring fra sekretariatschefen, der dels udtrykte glæde over de mange spørgsmål og der-med engagementet i forhold til regnska-bet og dels konstaterede, at der er god basis for indtil flere artikler i fagbladet for at svare mere fyldestgørende på spørgsmålene. Endelig udløste brandingudgifternes synlighed, eller mangel på samme, i regnskab og budget en meningsudveks-ling mellem på den ene side sekretariats-chefen og formanden oppe på podiet, og på den anden side Søren Ladegaard An-dersen, der fra salen undrede sig over, hvorfor budgettet for 2015 ligger på om-trent samme niveau for 2014, når der i år er sat markant færre penge af til bran-ding. Han kunne ikke se, hvad pengene så går til. Sekretariatschefen udlagde tallene igen, men enige, det blev de ikke.

kONtINgeNter HOLDes I rO

Bestyrelsens forslag om ikke at sætte kontingenterne i vejret, blev ikke over-raskende enstemmigt vedtaget af for-samlingen. Kontingenterne for 2015 er dermed præcis de samme som for 2014. Endelig skulle der vælges to bestyrel-sesmedlemmer samt suppleanter til

sådan ser bestyrelsen for Ansatte Landinspektørers Forum ud efter årets DdL-generalforsamling:Vibeke Brandhof, formand (genvalg)Kåre Christensen (ikke på valg)Søren Bredal Henriksen (genvalg)Jacob Juul Jellesen (ikke på valg)

Suppleanter:Trine Thomsen (nyvalg)Kasper Kornerup Thygesen (genvalg)Jimmy Donbæk Jensen (genvalg)

ALF-bestyrelsen, hvilket gik glat, efter-som de nuværende medlemmer gerne ville fortsætte foreningsarbejdet og der i øvrigt ingen modkandidater var. Da der ikke var kommet forslag til be-handling fra medlemmerne og ingen tog ordet under punktet eventuelt, kunne ordstyrer Ole Kjær runde årets general-forsamling af, hvilket han gjorde med denne kommentar: ”I gamle dage ville jeg have sagt: ”Så ses vi til natmaden”. Det gør vi desværre ikke.” Og dermed nåede ordstyreren lige at lufte sin holdning til, at fredagens nat-mad i år var sløjfet af programmet.

Foreningens skriftlige beretning er sendt ud sammen med dette nummer af ’Landinspektøren’.

Sekretariatschefen og formanden i en afslappet snak umiddelbart inden generalforsamlingen.

18 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

eg har jo altid drevet min forret-ning ud fra devisen: Stille, men godt”. Sådan skriver praktise-rende landinspektør Kell Skov-

gaard i en mail til Fagbladet ’Landinspek-tøren’ forud for bladets besøg, og lader samtidig forstå, at der af konkurrence-hensyn er grænser for, hvad denne artikel kan komme ind på. På de præmisser mø-der Deres udsendte en våd og blæsende mandag i januar op på firmaets hoved-domicil i hjertet af Haderslev. Klokken er lidt i halv otte, og firmaets faste, ugent-lige møde skal netop til at gå i gang.

Lille firma med stor udbredelse

pOrtrÆt · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Mødet er vigtigt fordi det ofte er det ene-ste tidspunkt i løbet af ugen, at medar-bejderne samles. Udover den 48-årige eneindehaver er de fire af firmaets fem ansatte mødt frem for at gennemgå arbejdsplanen for den kommende uge. Den femte medarbejder arbejder denne dag ud fra hans hjemme-arbejdsplads i Skærbæk syd for Ribe, så han springer mødet over. Kell Skovgaard leder uhøjtideligt, men alligevel strin-gent, igennem mødet uden megen uden-omssnak undervejs. Arbejdsopgaverne for de næste fem dage bliver kort gennem-gået, aftaler clearet af, og efter en halv time bryder medarbejderne – to kort- og landmålingsteknikere, en målemedhjæl-per og en landinspektør – op og drager ud på dagens opgaver. Selv smutter Kell Skovgaard ind på sit kontor og begynder at trawle igennem de ca. 30 mails, der ligger og venter i indbakken. Praktisk opmåling tager han ikke længere del i. ”Jeg har ikke målt de seneste 5-6 år. Desværre, for jeg kan godt lide det – og jeg har også taget ti kilo på siden, fordi jeg ikke længere får bevæget mig nok! Men i dag går al min tid med at være leder,” siger indehaveren, der til gengæld vurderer, at han de første ti år som selv-stændig målte mere, end mange landin-

spektører når på et helt liv, og at han der-for også kan instruere sine medarbej-dere i stort set alle tænkelige opmålings-opgaver.

Fra eMbeDsMaND tIL erHVerVsMaND

At Kell Skovgaard overhovedet slog sig ned som praktiserende lå ikke lige i kortene. ”Jeg blev ansat i KMS i Aabenraa i 1998. Det var en rigtig fin arbejdsplads med gode kolleger og spændende opgaver, og jeg gik ud fra, at jeg skulle tilbringe mange år der. Men et år senere blev KMS ned-lagt i Sønderjylland, og så skulle jeg jo videre,” fortæller Kell Skovgaard, der på det tidspunkt var flyttet med familien fraAarhus til Haderslev, hvor hans kone kom-mer fra. Derfor var det nærliggende for ham at blive i området, og han besluttede sig for at undersøge potentialet for at åbne landinspektørforretning nu, hvor Sønder-jylland alligevel overgik fra statsdrevet til privat landinspektørvirksomhed. ”Jeg tog kontakt til nogle af KMS’ faste kunder og spurgte, om de ville bruge mig, hvis jeg blev privatpraktiserende. Og det ville de. Så tog jeg springet og startede egen virksomhed,” siger Kell Skovgaard, der de første år havde kontor i hjemmet. Noget han ikke kan anbefale.

Kell Skovgaard (i blå skjorte) har drevet landin-spektørvirksomhed siden 1999 og har pt. fem ansatte. Her leder han mandagens morgenmøde på firmaets kontor i Haderslev.

mens fusioner er tidens store tema i landinspektørbranchen, findes der rundt omkring i landet stadig små firmaer, som tager deres bid af markedet. fagbladet ’Landinspektøren’ har besøgt Skovgaard Landinspektører i Sønderjylland, der går imod tidens trend og trives fint som et lille firma målt på antal medarbejdere, men med arbejds-opgaver, der breder sig langt udover landsdelen.

19LANDINSPEKTØREN1 2015·

”Arbejdet æder sig ind på familielivet. Jeg arbejdede helt vildt i tre-fire år, men det er jo ikke det værd. Det er vigtigt at have to ben at gå på – at man også har et liv ved siden af arbejdet,” funderer Kell Skovgaard, som efter de første hektiske år begyndte at bruge en del tid på at sejle i familiens sejlbåd. For nogle år siden blev hans kone dog syg, og de fælles sejlture er derfor nu parkeret i havnen.

LOkaLkeNDskab er passé

Efter gennemgangen af denne morgens mails begynder Kell Skovgaard at illu-strere, hvorfor han ikke længere anser lokalkendskab for afgørende i landin-spektørbranchen. På kort tid åbner han en række register- og kortprogrammer og på to skærme bliver der vist centrale oplysninger om tinglysninger, bygninger, ejerforhold, skel, tidligere målinger, luft- og gadefotos mv. for en vilkårlig ejendom. ”Med få klik kan jeg få et overblik over en hvilken som helst ejendom i landet, allerede mens jeg taler med kunden i telefonen første gang,” forklarer Kell Skovgaard engageret og roser særligt Geodatastyrelsens tjeneste MAO – Matri-kulære Arkivalier Online, som har gjort det nemt og hurtigt at få adgang til matri-kulære oplysninger, herunder måloplys-ninger. ”Før var måloplysninger landinspek-tørens eget guld. Nu har alle i branchen via MAO adgang til måloplysninger og bl.a. derfor er det også forældet at tænke i ”mine og dine områder”. Der er ikke længere nogen speciel grund til at benytte en lokal landinspektør. Desuden er Dan-mark jo et lille land,” konstaterer Kell Skovgaard og nævner i den sammenhæng, at hans firma løser opgaver over det meste af landet. ”Vi betragter os ikke som et lokalkontor. Det er egentlig mere kunderne, der skal vænnes til, at selvom landinspektøren har kontor i Haderslev, er det intet pro-blem at løse en opgave på Fyn eller i København. Og det er folk altså begyndt at forstå,” understreger Kell Skovgaard.

FrIHeD tIL HaNDLINg

I løbet af de snart 16 år Kell Skovgaard har drevet landinspektørpraksis, er der sket en markant udvikling i branchen.

Trenden, navnlig de seneste år, er gået mod stadig større firmaer, mens Skov-gaard Landinspektører har haft nogen-lunde samme størrelse hen over årene. Firmaet har en nedskrevet strategi, bådeen kortsigtet et til to år frem og en lang-sigtet, der rækker 5-6 år frem i tiden. Hvad den indeholder, vil han ikke afsløre, men om den aktuelle fusionstrend siger han: ”Jeg forstår ikke, at det kan være et mål i sig at blive en stor virksomhed. Jeg

synes, det er mere interessant at måle en virksomhed på arbejdsglæde og naturlig-vis resultatet på bundlinjen, end på an-tallet af medarbejdere eller kontorer.” Og så konstaterer han, at når konkur-renterne fusionerer, bliver der også færre af dem. ”Relativt set bliver vi mindre og min-dre,” smiler Kell Skovgaard, der godt kan lide den overskuelighed, der er i et lille firma. Og ikke mindst den frihed, der ligger i at drive egen virksomhed.

Øverst: Kell Skovgaard overlader trygt udførelsen af arbejdsopgaver til sine medarbejderne. Her hilser han på kort- og landmålingstekniker martin Vous Barrit (t.h.) der udfører detailmåling i den almene boligbebyg-gelse Varberg Parken i Haderslev.Nederst: målemedhjælper Peter Lausten i aktion med prisme øverst på Varberg Parken. Udsigten over Haderslev fejler ikke noget.

20 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

pOrtrÆt

”Har vi lyst til at investere i en 3D-scanner, er der ikke langt fra beslutning til handling,” siger han. Eksemplet er ikke taget ud af den blå luft. Han henter en stålkasse, hvori der ligger en 3D-scan-ner, som firmaet købte i 2012. Landin-spektørfirmaet har i dag solgt ydelser direkte på baggrund af 3D-scanneren, ligesom det i flere tilfælde har vist sig, at scanneren kan åbne døre til andre opgaver, fortæller firmaindehaveren. En afledt effekt af de mange fusioner kommer i øvrigt Skovgaard Landinspek-tører direkte til gode. Kell Skovgaard bliver nemlig i stigende omfang spurgt af Landinspektørforeningen, om han vil påtage sig rollen i syns- og skønsager. For med stadig færre firmaer, er der i de enkelte syns- og skønsager også færre uvildige firmaer at vælge imellem. Og det er en opgavetype Kell Skovgaard sæt-ter stor pris på. ”Det er både afvekslende og fagligt spændende, og jeg bruger nok mere tid på de sager, end jeg burde,” konstaterer Kell Skovgaard, der indrømmer, at syns- og skønssager får den faglige landinspek-tørstolthed frem i særlig grad.

VejeN IND I Faget

Kell Skovgaard voksede op på Bornholm og stiftede første gang bekendtskab med landinspektørfaget, da han så et land-målerteam lave afsætning til et sommer-hus på øen. Senere kiggede han forbi hos landinspektør Jan Erik Pedersen i Rønne, der begejstret snakkede en hel time om faget. ”Det var meget inspirerende, og over-beviste mig faktisk om, at det var det jeg skulle satse på,” erindrer Kell Skovgaard og understreger, at hvis en ung person i dag er i samme situation og går og over-vejer om landinspektørfaget kunne være det rette valg, er han eller hun mere end velkommen til at kigge forbi til en snak. Møder er nu ikke det, der fylder mest i Kell Skovgaards kalender, hverken de interne eller eksterne af slagsen. Det skyldes bl.a., at han kun bruger få res-sourcer på salgsarbejde. I stedet kommer kunderne typisk ved, at andre kunder an-befaler firmaet. ”Det kræver, at man gør det rigtigt hver gang,” siger Kell Skovgaard og viser ikke

uden en vis stolthed virksomhedens ISO 9001-certificerede kvalitetsmanual frem. På 54 sider og diverse bilag er arbejds-procedurer nøje nedfældet inklusive tjek-lister til medarbejderne, der alle har et eksemplar af bogen. ”Det er min opskrift på at drive land-inspektørvirksomhed,” siger indehaveren, der udover til virksomhedens interne drift bruger kvalitetsstemplet fra Dansk Stan-dard overfor kunderne, hvor det især ved udbud er godt at kunne dokumentere ar-bejdsprocesser. Og hvem er kunderne så hos Skovgaard Landinspektører? Mens de private af slagsen ikke fylder meget i ordrebøgerne, udgør professionelle aktører som entre-prenører, landmænd, forsyningsselska-ber og kommuner omkring 80 procent af firmaets kunder. Men det er ikke alle slags kunder, der passer lige godt ind i det lille firmas setup. ”Det er ikke særlig interessant for os at løse store opgaver for fx Vejdirektoratet eller Banedanmark. Vi er bedre gearet til mindre opgaver. Til gengæld har vi mange af dem,” forklarer Kell Skovgaard, der an-slår, at omtrent halvdelen af firmaets op-gaver er matrikulære, mens resten udgø-res af tekniske opmålinger af forskellig art.

rUstet tIL LeDeLse

Kell Skovgaard har siden november 2014 kunnet pryde sig med titlen Master of Business Administration. Ved siden af det daglige arbejde blev han i løbet af to meget intensive studieår på Erhvervsaka-demiet i Kolding klogere på helt centrale discipliner for ham som leder og virksom-hedsejer. Inden MBA-uddannelsen havde han været selvstændig i 12-13 år, hvor hanmere eller mindre havde lavet det samme alle årene. Der skulle ske noget nyt. ”Jeg havde brug for at udvikle mig og dermed også mit firma. Og jeg kan varmt anbefale andre landinspektører at gøre det samme – det er virkelig inspirerende at arbejde tæt sammen med folk fra andre brancher og lære en masse om finansier-ing, ledelse og budgetter af virkelig kom-petente undervisere. Men husk at spørge din partner først, for det er meget tids-krævende,” pointerer Kell Skovgaard, der selv havde fået luft i familiekalenderen pga. den ufrivillige neddrosling af friti-den på sejlbåden. Én ting ærgrer han sig dog over i forhold til sit MBA-studium: ”Jeg skulle have taget uddannelsen for ti år siden. Det kunne have hjulpet mig, fx i svære situationer i relation til personaleforhold.”

De fleste sager i virksomheden er mindre opgaver som denne afsætning af tre højt beliggende sommerhus-grunde i Skarrev ved Aabenraa fjord, hvor landinspektørassistent Bo mørkbak Elefsen (t.h.) og kort- og land-målingstekniker Svend Nicolaisen trodser regn og rusk.

21LANDINSPEKTØREN1 2015·

Kort oM KELL SKovGAArD48 år, uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet 1988-93, MBA i 2014. Studie-job hos landinspektør Jørgen Hansen, Nykøbing F., assistent hos landinspektør Mads Boll fra 1993-95, primært med opgaver i Tyskland, og derefter hos Landin-spektørerne Vestergade 8 i Aarhus fra 1995-98. Sektionsleder i Kort & Matrikelsty-relsens Teknisk Sektion i Aabenraa fra 1998-99. Etablerede sig som praktiserende landinspektør med base i Haderslev i 1999. Firmaet har også adresser i Kolding, Skærbæk og Aabenraa. Gift med jævnaldrende Tine og far til tre børn i alderen 25, 18 og 7 år.

For at få den nødvendige sparring i den enmandsejede virksomhed, støtter Kell Skovgaard sig til sin bestyrelse, som ud-over ham selv består af landinspektør Bo Mørkbak Elefsen, der har været ansat i firmaet i ti år, og en ingeniøruddannet entreprenør. Bestyrelsen kan desuden trække på en advokat, der fungerer som bisidder. ”Det er inspirerende og givende at få input fra andre faggrupper,” siger Kell Skovgaard og peger på, at han intet lærte om marketing, driftsøkonomi og perso-nalehåndtering som landinspektørstude-rende på universitetet.

HVOr er jeg?

Kell Skovgaard inviterer på tur ud til dagens opgaver. De fire medarbejdere har fordelt sig på to job i henholdsvis Haderslev og Skarrev ved Aabenraa. Undervejs til første stop fortæller han, at han brænder for oplæring og ledelse, men at hans lederstil har ændret sig meget over årene. ”I begyndelsen bedrev jeg overkontrol-lerende sergentledelse. Jeg skulle kon-trollere alt,” erkender den knap to meter høje landinspektør, der har en fortid som befalingsmand i Forsvaret. Èn bestemt begivenhed for ti år siden fik ham dog til at nytænke sit arbejdsliv. ”Jeg var ude at køre og bliver ringet op af en sur entreprenør. Jeg holder ind til siden, og pludselig anede jeg ikke, hvor jeg var, hvor jeg kom fra eller var på vej til,” fortæller Kell Skovgaard åbent og konstaterer, at stresslampen lyste mørke-rødt. Det var et wake up call, som fik ham til at drosle ned på arbejdet. I stedet for at have snuden nede i alle detaljer, be-gyndte han at uddelegere og dermed at koncentrere sig om at være leder for sine medarbejdere. Nu møder han typisk på kontoret kl. 7.30 og arbejder indtil om-kring kl. 16. Kun i særlige tilfælde arbejder han om aftenen og i weekenderne. En smule af den gamle Kell hænger dog ved. ”Jeg kan ikke ha’, hvis folk kommer fem minutter for sent. Det stammer nok fra

min tid som befalingsmand, men ellers er der vist ikke meget militærmand over mig længere,” mener landinspektøren, der selv efter mange år væk fra Bornholm ikke helt har lagt øens karakteristiske dia-lekt fra sig. Efter dagens første besøg hos to med-arbejdere, der trodser kraftig blæst og regn og udfører detailopmåling i forbin-delse med totalrenoveringen af den al-mene boligbebyggelse Varberg Parken i Haderslev – en af landinspektørfirmaets absolut større opgaver – sætter vi kursen mod de to medarbejdere, der i rusk og regn afsætter sommerhuse i Skarrev. Ruten derhen driller dog landinspektøren. Efter flere kig i færdselskortet giver han op og ringer, modvilligt, til sin landin-spektørassistent, der giver ham en adresse som han taster ind i gps’en. Turen rundt til medarbejderne er nu også mest til ære for bladet. Kell Skovgaard overlader trygt

udførelsen af opgaverne til sine medar-bejdere, og i det ugæstfrie vejr ude ved vandet vælger han selv at blive indenfor i bilen. På vejen tilbage til kontoret funderer han lidt over fremtiden. ”Jeg ved ikke, om jeg stadigvæk er pri-vatpraktiserende om 20 år. Men jeg ved så meget om ejendomsdannelse og synes det er utroligt spændende, at det er op-lagt for mig at arbejde med det felt i en eller anden sammenhæng.” Hans kærlighed til de helt traditionelle landinspektøropgaver er ikke til at tage fejl af. ”Jeg undrer mig faktisk over, at så mange i faget har så travlt med at distan-cere sig fra de grønne gummistøvler. Det er som om det ikke er fint nok,” siger Kell Skovgaard lige inden vi midt på eftermid-dagen er tilbage, hvor vi begyndte, på fir-maets domicil i gågaden i Haderslev.

22 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

iden den tidligere agent i For-svarets Efterretningstjeneste Frank Søholm Grevil i 2004 lækkede en række hemmelig-hedsstemplede Irak-vurderin-

ger til pressen har begrebet whistleblo-wer floreret i den offentlige debat i Dan-mark. Debatten har påvirket politikerne på Christiansborg, der i en årrække har været optaget af, hvordan man kan sikre såkaldte whistlebloweres retssikkerhed. Spørgsmålet om etablering af et centralt uafhængigt nævn, som offentligt ansatte kan henvende sig anonymt til, har også været på dagsordenen, og whistle-blower-ordninger er blevet et centralt emne i diskussionen om offentligt ansat-tes ytringsfrihed. ”Det er vigtigt, at offentligt ansatte føler, de kan gøre brug af deres ytrings-frihed og ikke holder sig tilbage af frygt

Whistleblower-ordninger – retssikkerhed eller

nulfejlskultur?

for eksempelvis deres karriere,” sagde daværende Justitsminister Morten Bød-skov tilbage i 2013 i forbindelse med udvalgets opstart. I Danmark er erfaringerne med offent-lige whistleblower-ordninger små, men erfaringerne hidtil viser, at ordningerne har en central betydning for arbejdet på de offentlige arbejdspladser. Derfor har udviklingen også Den danske Landin-spektørforenings (DdL) interesse. ”Landinspektørerne er repræsenteret i kommissoriet gennem Akademikerne, og Landinspektørforeningen følger ar-bejdet nøje, fordi det kan få indflydelse på landinspektørernes arbejdsvilkår på godt og ondt,” fortæller Kim Ingemann Christensen, sekretariatsleder i DdL. Kommissoriets arbejde er en opfølg-ning på udvalgsarbejdet om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret der

blev nedsat i 2004. Det resulterede i en vejledning på området, der blev sendt til statslige, kommunale og regionale arbejdspladser i 2006. Sikringen af of-fentligt ansattes muligheder for at ytre sig blev en del af regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen i 2011. Heraf fremgår det, at regeringen ønskede at sammensætte et bredt fagligt sagkyndigt udvalg, der skal undersøge, om der er brug for nye regler på området for at sikre ytringsfriheden blandt offentligt ansatte. Udvalget undersøger specifikt muligheden for whistleblower-ordninger på offentlige arbejdspladser blandt andet fordi, at undersøgelser af kritisable for-hold i Farum Kommune fra 1990 til 2003 såede tvivl om, hvorvidt vejledning og etiske regler er nok, når offentligt ansat-tes ytringsfrihed skal sikres. Udvalgets arbejde skal resultere i en betænkning

arbejDsMILjø · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST · ILLUSTRATIoN: JØRgEN STAmP

Er whistleblower-ordninger nødvendige for at få offentligt ansatte til at ytre sig om kritisable forhold i forvaltningerne eller er de endnu et styringsinstrument for at undgå fejl i offentlige organisationer? Et udvalg under Justitsministeriet, blandt andet med repræsentanter fra Akademikerne (AC), undersøger lige nu offentlige ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordningers relevans, og ud-valgets konklusioner kommer også til at berøre landinspektører. Landinspektør-foreningens tillidsrepræsentanter på de offentlige arbejdspladser er splittede i spørgsmålet om whistleblower-ordninger.

23LANDINSPEKTØREN1 2015·

med en række anbefalinger, som forven-tes offentliggjort en gang i februar 2015.

INDeNLaNDske erFarINger

I Danmark er det fortrinsvis private virk-somheder, der har oprettet whistleblower-ordninger. Fra 1. januar 2014 blev det lovpligtigt for danske virksomheder i den finansielle sektor at have en whist-leblower-ordning, og de udgør en stor del af de 556 virksomheder, der indtil videre har anmeldt deres whistleblower-ordning til Datatilsynet (opgjort pr. 21. januar 2015). De whistleblower-ordninger, der er dukket op i Danmark de senere år, har haft et udpræget arbejdsgiverperspektiv. Det fortæller ph.d. på Roskilde Univer-sitet, Erik Mygind du Plessis, der lige har færdiggjort en afhandling om whistle-blower-ordninger. Han forklarer, at en klassisk definition af en whistleblower er, når en nuværende eller tidligere an-sat i en virksomhed fortæller offentligt, at der foregår overtrædelser af regler el-ler deciderede ulovligheder i virksomhe-den. Formålet med de danske ordninger er naturligvis at beskytte whistleblowe-ren, så det er muligt at informere uden at blive forfulgt, men formålet har også været at minimere fejl i organisationen, effektivisere driften og undgå dårlig omtale. Erik Mygind du Plessis mener, at der er sket et skift i formålet med whistle-blowing i organisationer. Fløjten har så at sige fået en anden lyd – eller et andet indhold. I de offentlige whistleblower-ordninger forbliver whistlebloweres læk af informationer i høj grad indenfor or-ganisationens rammer, og informationer og forhold, der egentlig kunne have of-fentlighedens interesse bliver i stedet brugt til at beskytte organisationen, og til at forsøge at opnå en nulfejlskultur, fortæller Erik Mygind du Plessis. Københavns Kommunes whistleblower-ordning, der nu har to år på bagen, har også haft til formål at komme fejl og pro-blematiske forhold til livs. Ordningen blev evalueret i november sidste år med positive resultater. Ifølge borgerrådgiver Johan Busse har ordningen haft tre væ-sentlige betydninger for Københavns Kommune: Medarbejderne har fået et

24 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

sted, hvor de kan henvende sig med viden om uheldige forhold i en tryg ramme. Kommunen har fået mulighed for at rette op på fejl og uregelmæssig-heder, som ikke tidligere kom for dagens lys, og så mener han for det tredje, at Københavns Kommune kan bruge ord-ningen til branding, fordi den sender et signal om, at de tager deres medarbej-dere alvorligt. Ordningen har ikke mødt meget modstand blandt medarbejderne og 81procent af kommunens tillidsfolk anbefaler også medarbejderne at bruge ordningen. ”Whistleblower-ordningen er en kanal til at adressere problemer, som ansatte ikke kan eller tør løse lokalt, ” siger Johan Busse, og tilføjer, at der altid kan opstå problemer, der ikke kan løses gen-nem dialog i en større organisation som Københavns Kommune.

spLItteDe tILLIDsreprÆseNtaNter

Blandt landinspektørernes tillidsrepræ-sentanter er meningerne delte. Fag-bladet ’Landinspektøren’ har spurgt DdL’s tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser i Danmark om, hvad de mener en whistleblower-ordning kan bruges til på deres arbejdsplads. Svarene er meget forankrede i arbejdspladsernes forskellige praksisser og arbejdskulturer. Jens Ove Bisgaard, tillidsrepræsentant i NaturErhvervstyrelsen, har svært ved at se, hvad en whistleblower-ordning kan gøre. Det meste arbejde i NaturEr-hvervstyrelsen er underlagt EU-kontrol, og det gør det svært at forestille sig, at det er muligt for medarbejderne at begå ulovligheder. ”Vi bliver i forvejen revideret af seks forskellige revisioner plus en intern, så ulovligheder og uregelmæssigheder vil ikke finde sted ret længe i NaturErhverv-styrelsen,” fortæller Jens Ove Bisgaard. Han anslår, at der i gennemsnit kommer en revision forbi hver måned, og han op-lever, at både kunder og departement holder NaturErhvervstyrelsens medar-bejdere godt i ørerne. Alligevel kan han godt se, at alle der sidder tæt på de poli-tiske beslutninger fra folkevalgte er ud-satte. I forbindelse med politiske ønsker og krav, mener han, at der er en risiko for, at der opstår ulovligheder, der kan

ende i styrelserne med påbud oppefra. Han mener imidlertid, at en whistleblo-wer-ordning er mere relevant i departe-menterne eller kommunerne, fordi de er tættere på det politiske niveau. I Middelfart Kommune er Jacob Kloch

tillidsrepræsentant, og han kan bedre se fornuften i en whistleblower-ordning. ”Det er ikke noget, der har ligget mig på sinde i mange år, men jeg kan godt se det fornuftige i det. Jeg tror, man er nødt til at have nogle alarmknapper, man kan trykke på, og som går udenom de sædvanlige kommandoveje,” fortæller

Jacob Kloch. Han mener historien viser, at alvorlige sager kan opstå, og landin-spektørerne kan ikke sige fri for, at det også kan ske i deres regi. Jacob Kloch ser ikke helt, at tillidsmandssystemet kan løse den opgave i dag. Han konstaterer,

at landinspektører ofte har et stort selv-stændigt ansvar på arbejdspladserne i dag, at presset på den enkelte medarbej-der er stærkt stigende, og at landinspek-tører ofte sidder alene med opgaven, og derfor kan blive presset til at gøre noget, de ikke helt kan stå inde for. Som tillidsrepræsentant har Jacob

arbejDsMILjø

HvEM Er rEPr æSENtErEt i uDvALGEt?Udvalget om offentlige ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordninger består af repræsentanter fra universiteterne, Danske Mediers Forum, Danmarks Journalist-forbund, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, FTF, LO, Akademikerne (AC), Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.

SåDAN GjorDE viFagbladet ’Landinspektøren’ har forespurgt 19 DdL-tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser, om de mener, at de og deres kolleger har brug for en whistleblower-ordning. Ti tillidsrepræsentanter har svaret. Syv svarede nej på spørgsmålet. Tre svarede ja.

HvAD Er EN WHiStLEBLoWEr?Tidligere eller nuværende ansattes offentliggørelse af ulovlige, umoralske eller illegitime praksisser under deres arbejdsgivers kontrol, til personer eller organi-sationer, som måske kan foranledige en reaktion. Kilde: Erik Mygind du Plessis: Whistleblowerordninger – offentlighed, kritik og risikohåndtering. Slagmark nr. 69, 2014.

”Tr-systemet fungerer godt, men det kan ikke afdække alle uregelmæssigheder”

Jacob Kloch, tillidsrepræsentant i Middelfart Kommune

”En whistleblower-ordning vil skabe mistillid til et system, som fungerer godt, når der er tillid til det”

Peter Svane-Knudsen, tillidsrepræsentant i Hedensted Kommune

25LANDINSPEKTØREN1 2015·

Kloch oplevet, at det kan være svært for medarbejderne at bringe kontroversiel viden videre. En uvildig instans kan bedre stille de kritiske spørgsmål. Derfor ser han en whistleblower-ordning som et fremskridt, der kan være med til at skabe et mere sikkert system. ”TR-systemet fungerer godt, men det kan ikke afdække alle uregelmæssighe-der,” tilføjer Jacob Kloch. I Hedensted Kommune sidder Peter Svane-Knudsen som tillidsrepræsentant og er lidt mere bekymret ved udsigten til en offentlig whistleblower-ordning. Han mener, at ordningen sender et forkert signal og er med til at skabe usikkerhed om de eksisterende systemer. ”En whistleblower-ordning vil skabe mistillid til et system, som fungerer godt, når der er tillid til det,” siger Peter Svane-

Knudsen, der tilføjer, at tillid er en skrø-belig størrelse, som det er nødvendigt at værne om. Derfor mener han, at sådan en ordning vil skade mere end den vil gavne. I stedet synes han, at man skal fokusere mere på at fremme dialogen mellem medarbej-dere og ledelse, og sikre borgerinddra-gelse i forhold til beslutningerne. Efter hans mening er den bedste forebyggelse mod misbrug en tæt dialog og et tæt samarbejde ledelse og medarbejdere imellem. Historierne om magtmisbrug er forholdsvis få i Danmark i dag, og det ser han som et udtryk for, at vi er gode til at udvikle arbejdspladser, hvor man arbejder sammen i konstruktiv dialog. For Peter Svane-Knudsen er det en nød-vendighed, at opgaverne løses i et sam-arbejde, hvis de skal løses ordentligt, og

han sætter spørgsmålstegn ved, om vi skal efterstræbe en kultur, hvor der ikke forekommer fejl. Selvom meningerne blandt tillidsrepræ-sentanterne på de offentlige arbejds-pladser er delte, så viser besvarelserne dog, at de er enige om, at det er nød-vendigt, at DdL følger udviklingen i de-batten, og at Akademikerne som orga-nisation skal stå sammen i dialogen med politikerne.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

VI UdfORdRER dIGUdviklingen inden for GIS og geodata går stærkt, og måden vi tilgår geografiske data på er under stadig forandring.

Hos COWI tror vi på, at udvikling af nye teknologier og smartere arbejdsgange er vejen til optimal udnyttelse af GIS og geografiske data til gavn for dig, din virksomhed og samfundet som helhed.

Vi udfordrer dig på teknologi, processer og formidling af data og information.

en 18. januar 1757 sad den enevældige kong Frederik V af Guds nåde i sine gemakker for at behandle de breve, som

han jævnligt modtog fra sine undersåt-ter. Denne dag modtog han et helt særligt brev med et generøst tilbud fra en mate-matikstuderende ved navn Peder de Kofoed. I overensstemmelse med tidens ånd ønskede han at bidrage til at ind-samle en større viden om Danmarks sam-lede størrelse og beskaffenhed. Derfor tilbød han kongen at skabe et antal geo-grafiske kort over de danske egne, der kunne give et samlet billede af Danmark.

Arbejdet tog han ikke betaling for, så det var et generøst tilbud, og et projekt, der var helt i tråd med tidens tanker og op-fattelse af, hvad der kunne gavne landet som helhed. Den frimodige kong Frederik V var mest kendt for sine udskejelser og fornøjelser, og mindre for sin interesse for at regere, men hans nærmeste rådgi-vere fangede hurtigt idéen, der på ingen måde var en fremmed tanke for dem. Både i Christian IVs (1588-1648) og Frederik den IIIs (1648-1670) regerings-tid havde matematikere gjort forsøget med at kortlægge Danmark i sin helhed med udgangspunkt i tidens matematiske teknikker og metoder. Dengang strandede

forsøgene blandt andet på, at der ikke var penge nok, men også på, at kortene for de enkelte egne var opmålt med for-skellige teknikker og mere eller mindre nøjagtige redskaber. Kortene kunne sim-pelthen ikke bruges til at give et samlet billede over landets geografi. Da Peder de Kofoeds brev lå i kongens hænder var det helt andre tider. Viden-skabernes Selskab var stiftet 15 år tid-ligere i Danmark, og sigtekornet var alle-rede rettet mod, hvordan videnskaberne kunne gavne Danmark. Med kongens til-ladelse og støtte kunne Peder de Kofoed påbegynde et arbejde, der kunne forbedre landets økonomi og skabe fremskridt i

En guddommelig kortlægning

kOrtLÆgNINgsHIstOrIe · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST

I 1761 påbegyndte Videnskabernes Selskab den første samlede kortlægning af Danmark. formålet var at indsamle viden om for-holdene ude i landet, og dermed om rigets økonomiske tilstand. Kortlægningen udsprang af optimisme, økonomisk opsving og en tro på menneskets muligheder for at forbedre og optimere den organiske økonomi – en udvikling, hvor troen og religionen hele tiden var nærværende. Professionaliseringen af landinspektør-faget var en del af den udvikling.

26 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

almindelighed. Interessen for videnska-bernes nytte havde været til stede siden begyndelsen af 1700-tallet, hvor en ny-ere kristen forståelse af naturens orden havde skabt interesse for at indsamle viden om naturen og give et samlet bil-lede af og forståelse for, hvad den kunne bruges til.

VIDeNskaberNes Nytte

Forud for den samlede kortlægning af Danmark havde danske videnskabsmænd forsøgt at forfine kortlægningens meto-der. Triangulering var en gammelkendt metode både inden- og udenfor landets grænser. Tycho Brahe havde tegnet de første danske trigonometriske kort over Hven tilbage i 1598, men kortene før den tid var såkaldte ø-kort, der mest havde lokal interesse. Videnskabernes Selskabs kort sigtede mod at skabe en større sam-let forståelse for Danmarks geografi, og derfor krævede arbejdet med at skabe en række kort over hele Danmark en langt større systematisk tilgang og ikke mindst flere hænder og større regnekraft end tidligere set. Metoderne var kendte, men professionaliseringen var ny og skabt af et ønske om at forstå, hvad Danmark havde af ressourcer og potentialer. ”I 1750 havde det enevældige Danmark ikke meget andet statistisk materiale end Christian Vs matrikel fra 1688. Selvom den var enestående for sin tid begyndte man at efterspørge mere materiale med inspiration fra de større europæiske sta-ter,” fortæller Dan Charly Christensen historiker, doktor phil, og ekspert i den teknologiske udvikling i 1700-tallet. Han forklarer desuden, at ønsket om at vide mere om landets beskaffenhed var påbegyndt langt tidligere af med-lemmer af Videnskabernes Selskab. Den videbegærlige biskop Erik Pontoppidan havde arbejdet med sit Danske Atlas, der var og blev et topografisk hovedværk, og han var en af de tidligste initiativtagere til at forcere en naturvidenskabelig forsk-ning. Han sørgede blandt andet for at indsamle alskens data om Danmark, heriblandt statistikker over befolknin-gens størrelse og sammensætning. Der skete generelt en omvæltning i synet på økonomien, naturen og viden-skaben, og hvordan de kunne være til

nytte. Kortlægningen over Danmark var et af flere tiltag for at skaffe viden om de indenlandske ressourcer. Merkantilis-mens mantra var at skabe en ordentlig handelsbalance ved at skrue ned for an-tallet af importerede varer. Økonomerne havde ikke tidligere haft samme fokus på den indenlandske produktion, men økonomisk vækst i midten af 1700-tallet satte gang i arbejdet med at forstå, hvor-dan man kunne få de indenlandske res-sourcer til at vokse. Det var et arbejde, der krævede en professionel tilgang, men også et arbejde, der forudsatte en tro på, at fremskridtet var en del af Guds store plan.

UNDer gUDs åsyN

I 1747 udgav matematikprofessor Jens Kraft den første danske lærebog i meka-nik. Ligesom Erik Pontoppidan og en lang række andre af hans samtidige var han interesseret i, hvad videnskaberne kunne udrette både for Gud, konge og fædre-land. Jens Krafts forståelse af mekanikken var ikke bare drevet af en fremskridtstro. Den var en del af en forståelse af, hvor-dan Gud havde indrettet naturen. Lige-som biskop Pontoppidan var han optaget af fysiko-teologien, der foreskrev hvordan udforskningen af naturens mindstedele

kunne give et billede af Guds skaber-værk, og dermed en større forståelse for og tilnærmelse til det guddomme-lige. Den metafysiske forståelse, der lå til grund for videnskaberne, forsøgte han blandt andet at bevise ved hjælp af videnskabelige eksperimenter. Jens Kraft var professor og lærer i ma-tematik og filosofi på Sorø Akademi fra 1747 til sin død i 1765, og han påvirkede mange af tidens kloge hoveder i perioden. Hans historie fortæller om en tid, hvor troen var et grundlæggende vilkår og udgangspunkt for de fremskridtstanker, og videnskabelige tiltag, der var med til at bære den teknologiske udvikling. Vide-begæret og ønsket om at forfine teknik-kerne og instrumenterne var båret af en oplevelse af, at det var et led i den plan, der var udlagt af Gud. Mennesket kunne udfolde sig på egen hånd og være med til at pakke den guddommelige plan ud af den natur og de ressourcer, som lå lige for hånden. Kirken var ikke længere en ophøjet instans, der havde monopol på at kortlægge det guddommelige. Biskop Erik Pontoppidan nøjedes heller ikke med de hellige skrifter. Han var ligesom den forrige kong Christian VI pietist, og der-med optaget af et mere personligt og individuelt forhold til Gud, hvor viden-

Thomas Bugge (1740-1815) skabte det første trekantsnet over Danmark i forbindelse med Videnskabernes Selskabs kortlægning af landet. I 1779 opsamlede han kortlægningsmetoderne i en lærebog. Kilde: Asger Lomholt: Det kongelige danske Videnskabernes Selskab 1742-1942, bd. IV

27LANDINSPEKTØREN1 2015·

skabernes nytte passede godt ind i den guddommelige plan. ”Den herskende forståelse af livssam-menhænge var religiøs, og derfor skulle videnskaberne også tænkes ind i kosmo-logien, hvis de skulle give mening,” for-tæller Dan Charly Christensen. Det var troen på videnskaberne, og det økonomiske opsving, der blev sty-rende for den rationelt orienterede fremskridtstro, der professionaliserede landinspektørfaget.

Det prOFessIONeLLe arbejDe

Det første halvår af 1760 sled og slæbte Peder de Kofoed med at skabe et vinkel-instrument han selv havde udviklet. Han vidste, at arbejdets kvalitet var tæt for-bundet med instrumenternes nøjagtig-

hed, men han var mindre bevidst om projektets omfang. Han nåede at optegne kortet over Københavns Amt og fortsatte opmålingen af Roskilde og Frederiksborg Amt inden han døde i 1760, kun 32 år gammel. Ifølge hans efterfølger Thomas Bugge havde han slidt sig selv op af sin arbejdsiver og dedikation til projektet. Han havde desuden oparbejdet en be-tragtelig gæld ved sin død, fordi det ulønnede arbejde var stort anlagt og bekosteligt. Efter den unge bornholmers død måtte Videnskabernes Selskabs præsident Johan Ludvig Holstein skærpe tungebåndet og overbevise kongen om, at det var nyttigt at investere i en fortsættelse af det ar-bejde Kofoed var begyndt på. Året efter kunne han glæde sig over den kongelige

resolution der fastlagde, hvordan den geografiske landmåling skulle fungere for fremtiden. Det blev en mere bekoste-lig affære end da Peder de Kofoed ene mand placerede sine instrumenter i mar-kerne ud for København. Landinspektion blev en profession med bestalling, ikke mindst fordi kongen og hans nærmeste havde indset – med inspiration fra lign-ende projekter i andre lande – at der skulle viden på bordet om landets stør-relse og jordens beskaffenhed, hvis Dan-mark skulle profitere af den økonomiske vækst. Thomas Bugge, der senere blev profes-sor i astronomi, overtog ledelsen af kort-lægningen, og han var om nogen en mand, der gik efter at udvikle kortlæg-ningen til en videnskabelig disciplin.

Thomas Bugges trigonometriske kort over Sjælland, der angiver det første trekantsnet, der har første fikspunkt i Rundetårns observatorium. Asger Lomholt: Videnskabernes Selskab 1742.

kOrtLÆgNINgsHIstOrIe

28 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort over Holbæk-egnen, hvor målelinjer og mål er angivet. Det er en arbejdstegning, hvor man for første gang kan se målelinjerne på et kort, og hvor det også er muligt at se teknikken med fremskæringer. mindstemål er 25 alen. Kilde: Videnskabernes Selskabs konceptkort, Rigsarkivet

29LANDINSPEKTØREN1 2015·

Instrument fra Thomas Bugges lærebog “Beskrivelse over den opmaalings maade, som er brugt ved de Danske geo-graphiske Karter” fra 1779.

Kort tid efter hans udnævnelse som over-observatør af målingerne blev det klart, at det var nødvendigt at verificere mål-ingerne ved hjælp af trigonometriske og astronomiske observationer. Der var for stor risiko for, at målebordsbladene var fejlbehæftede. Dels kunne papiret trækkesig sammen, når det blev løsgjort fra målebordet, måleinstrumenterne kunne være fejlbehæftede, og der kunne opstå fejl, når kortbladene skulle sammenføjes. Derfor anmodede Videnskabernes Sel-skab kongen om at foretage trigonome-triske målinger og beregninger. I sensommeren 1762 kunne Thomas Bugge foretage de første forberedende trigonometriske målinger, men allerede året efter anmodede han om at overlade arbejdet til to nyudlærte landmålere for at hellige sig arbejdet med de trigono-metriske opmålinger og beregninger. Han var stærkt optaget af arbejdet med at præcisere målingerne, og gennem-førte i løbet af 1764 det grundlæggende arbejde med at udregne den første trigo-nometriske grundlinje. Året efter præci-serede han ved beregninger positionen af

observatoriet i Rundetårn, hvor det trian-gulære net fik sit første fikspunkt. Dermed lagde han grunden til et net af trekanter, der dækkede hele Danmark, så landsby-ernes kirkespir og knolde kunne forbin-des med observatoriet i Rundetårn. Arbejdet med trekantsnettet foregik samtidig med, at landets godser efter-hånden udskiftede jordene. De enkelte bedrifters omfordeling af jordene og de senere landboreformer kom altså til at aftegne sig i kortlægningen. Allerede tilbage i 1757 havde kongen efterspurgt efterretninger fra landets godsejere om landbrugets organisering og de allerede foretagede reformer og Videnskabernes Selskabs kortlægning var et led i denne efterspørgsel. Peder de Kofoed nåede ikke selv at efterprøve sine målebordsopmålinger med trigonometrien til hjælp, og tid-ligere havde man heller ikke været så opmærksom på at præcisere kortene ved trigonometriske beregninger, dels fordi de sjældent havde andet end lo-kale formål for øje, men også fordi må-leinstrumenter og teknikkerne ikke var

tilgængelige for datidens landmålere. Fra 1689 og frem fik Køge-skipperen Jens Sørensen eksempelvis til opgave af den enevældige kong Christian V at tegne rigtige søkort over Østersøen. Han havde ingen formel landmåleruddannel-se, men han tegnede en række for den tid meget præcise kort med loddedybder og landkendinger. Jens Sørensen brugte heller ikke trigonometriske fikspunkter og beregninger til at præcisere kortene, formentlig fordi han ikke havde de rette instrumenter til rådighed. Kortene var ikke kendte i deres samtid, fordi de blev betragtet som en militær hemmelighed. Thomas Bugge opsamlede opmålingsar-bejdets metoder i 1779 i en lærebog, og i 1792 forelæste han om kortenes nøj-agtighed på et møde i Videnskabernes Selskab, hvor han blandt andet sagde om kortene: ”Nytten af de geografiske Carter kan vel ingen være i Tvivl. Ved mange Leilig-heder have de giort betydelig Tieneste.” Bugge nævner blandt andet, hvordan de har brugt kortene til at fastlægge skoledistrikter, omlægge og anlægge landeveje, en forbedring af amternes opdeling, og at kortene har givet en forståelse af landets faktiske størrelse og provinsernes placering i forhold til hinanden. Kortene blev ikke i første omgang brugt militært, og matrikelkortene blev holdt udenfor Videnskabernes Selskabs over-sigtskort, men fremstillet sideløbende med den landsomfattende kortlægning, der muligvis ikke var guddommelig set med nutidens øjne, men skabt med ud-gangspunkt i datidens mantraer: Almen nytte, fornuft og en tro på, at mennesket med Gud som vejleder kunne skabe frem-skridt. Professionaliseringen af landinspek-tørfaget var således et væsentligt element i den teknologiske udvikling og udviklin-gen hen imod et moderne samfund.

Skipper Jens Sørensens søkort fra begyndelsen af 1700-tallet var temmelig præcise for sin tid. Han præciserede dog ikke kortet med trigonometriske beregninger og triangulering – ikke fordi teknik-kerne ikke var kendte, men fordi han ikke havde de rette instrumenter til rådighed. Kilde: Søkortarkivet

kOrtLÆgNINgsHIstOrIe

30 LANDINSPEKTØREN 1 2015·

31LANDINSPEKTØREN1 2015·

er findes flere slags ejen-domme. De samlede faste ejendomme og ejerlejlighe-der er landinspektører helt

fortrolige med. Men her ud over er der en restgruppe, bestående af forskellige ”underligheder”.

aNDre typer ejeNDOMMe

Umatrikulerede ejendomme er ejendom-me, der udgør en ’ejendomsretlig enhed’, jf. udstykningslovens § 4, stk. 2. Det om-fatter enten umatrikulerede arealer, der har eget blad i tingbogen (og som der-for også er bestemte faste ejendomme) eller arealer, som ikke grænser til andet umatrikuleret areal, der ejes af samme ejer, og ikke er et tilvækstareal til en samlet fast ejendom. Efter at der er sket tildeling af matr.nre til tidligere umatrikulerede arealer, omfatter de registrerede umatrikulerede ejendomme kun offentlige veje. Uregi-strerede umatrikulerede ejendomme kan fx være arealer, der er indvundet fra – eller øer, der er opstået på – søter-ritoriet. I forhold til udstykningsloven håndte-res de som samlede faste ejendomme

Kræs for ejendomsnørder

bortset fra brugsforhold, der kun kan stiftes for 10 år ad gangen, når de vedrø-rer en del af en umatrikuleret ejendom. Fællesjorder omfatter de jorder, som i jordfællesskabets tid henlå til brug for ejerlavets hartkornsejere og bymænd. Det omfatter fx gadejordsarealer, van-dinger, sand- og lergrave. De antages i dag at tilhøre lodsejerne i ejerlavet. Men kommunen kan efter udstykningslovens § 46 ved dom få anerkendt adkomst til sådanne fællesjorder, hvilket primært har interesse i forhold til gadejordsarealer, som typisk har almen færdselsmæssig og rekreativ betydning. Har kommunen ikke fået adkomst, vil det – bortset fra ejendomsberigtigelser – i praksis være umuligt at foretage retlige dispositioner over arealerne. Fællesjorder har fået til-delt matr.nr. og de udgør derfor samlede faste ejendomme. Fælleslodder fik matr.nr. ved matriku-leringen, men ejes kun af nogle af ejerne af ejendomme i ejerlavet. Det særlige ved en fælleslod er, at den ikke udgør en samlet fast ejendom, men andelene indgår som en del af den samlede faste ejendom, andelen tilhører. Det helt cen-trale er netop det, at ejerandelene er

knyttet til en samlet fast ejendom. An-delens størrelse kan fremgå af udskift-ningsprotokollerne, men der er i tidens løb opstået en betydelig uorden med hensyn til registrering af ejendomsfor-holdene vedrørende andele i fælleslod-der. Der findes ca. 400 fælleslodder i ma-triklen. Matr.nr. 61 Skelund By, Skelund, udgør en sådan fælleslod. Der er syv an-delshavere og et ukendt antal frie andele. ”Drifter”, der er brede, langstrakte arealer mellem de dyrkede jorder i det åbne land, hvor kvæget blev drevet til og fra græsning på overdrevet, er også fælleslodder. Andelene kan oprindeligt være fastsat i forhold til det antal krea-turer, som ejendommene kunne lade be-færde driften. Mens der ved udstykning af et matr.nr. med andel i