Enhed i

*7,5_ :W ,MH »wt.7_

I, L

5 ;2, i I2.

\_ <1

'

› ;>

.

, 4qu .og mad

w*

: 1473

NIELSEN

arbejderbevægelsentil belysning af forhandlingerne

/

[imellemDanmarks kommunistiske

og Socialdemokratiet 1945

?,E

SELSKABET TIL FORSKNING I

ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE

I:FREMAD

.. “mandat/næ«› __

7

W* "Imi-'WW4 “Wdäbevéselsgnshistoriedet redaktion “SvensødçingJensen; ,

Swisçn

i'R-1973

IS'BN'çj;sf/”Main 1

1

,

'

Mm,m«FQRSKN1NG1,

-'

WERWVÆQELSBNSHISTORIÆ=

Å ågçlsegsbibliotek-0karkiv.

'_'

'

_/_ .

1

'

,

Land og Folk 1A/545\

, LagäogFçlk,Social-Demokrm§en22/545

W; 2? ogFolk', social-Demokratiet;11/5452 "

Gxuppebñledémfforhandlingsckltageme22/6-45

'Q :9527F013k'3/'7j45,,

u›

⁄

⁄

\WM-DÆOHM'4/745' w,

«

V

9; Folk; Sociamembkratpn5/7445A,

41 '. L'an gágFolkv15/8455,

,1

43' 14/8,« 1'

'agFol'Iç“20⁄8-45;›

-.

Sæde"45 mands-quçgk;smid-Demokraænvza/ns,JüirIS/oçidl-Déniokgatenll/Msi

3,;,1

;H1

'r

.

'x

“två-'4www-“ala;Micpraáwwv..

(1.

.WW

.1.1.

.mm

1.*

.

v,

tr

4

r

....

'

MA

...Hm

.

,

canto?ammonia,”a,m.a,.,q_,;_,

Forord 7

Indledning 8

D.K.P.-cirkulære om Komintems opløsning,maj 1943 10

Notat i borgmester H. P. Sørensens arkiv . . .11

Referat af socialdemokratisk partirådsmøde i februar 1944 12

Uddrag af Alfred Jensens tale i centralkomiteen, maj 1945 13

Uddrag af »Fagbevægelsens Vej« 14'

Talemanuskript til socialdemokratisk informationsmøde . . 16

Uddrag af mødereferat fra det socialdemokratiske socialiseringsudvalg . 17

Uddrag af Alfred Jensens tale i centralkomiteen, maj 1945'

18

D.K.P.*s brev til Socialdemokratiet med forslag om optagelse af enhedsfor-

handlinger . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Udtalelse af Socialdemokratiets hovedbestyrelse om optagelse af forhand-

linger med D.K.P.\

20

l. forhandlingsmøde 21

2. forhandlingsmøde 24

Udtalelse af Hedtoft-Hansen på de nordiske socialdemokratiers sam-

arbejdskomités møde i Stockholm i juli 1945 31

D.K.P.,s brev til Socialdemokratiet, 20. juli 1945 31

3. forhandlingsmøde . 32

4. forhandlingsmøde . . . . . . . . .

i

34

Socialdemokratiets brev til D.K.P., 9. august 1945 38

Socialdemokratisk udkast til samlingsprogram . . . . . . 39

Uddrag af Alfred Jensens tale i centralkomiteen, 13. august 1945 41

Uddrag af udtalelse fra centralkomitémødet, 13.-14. august 1945 42

Uddrag af Hedtoft-Hansens beretning om enhedsforhandlingeme til parti-

kongressen, 20. august 1945 43

Uddrag af socialdemokratisk resolution om enhedsforhaudlingerne, ved-

taget på partikongressen i august 1945 . . . 43

Ledende artikel i dagbladet »Børsen«, 21. august 1945 44'

Litteratur 46

fra

.

N?1

;i

i

3r«

.,

i'i

l'i

i:l

,

r

i\

r

,i

,á7

i

Et af de markante og betydningsfulde træk ved den

politiske situation i verden i dag er splittelsen i arbej-

derbevægelsen, internationalt og nationalt. Hvad enten

det drejer sig om splittelsen på det store plan, striden

mellem Sovjetunionen og Kina, eller på det lille plan, de

mange arbejderpartier og marxistiske grupper i Dan-

mark, er det forhold som har betydning for mange men-

nesker og som på længere sigt kan få betydning for alle!

Det må derfor være rimeligt, at man også i undervis-

ningen i historie beskæftiger sig med de skismatiske for-

hold i arbejderbevægelsenog giver eleverne mulighedfor at erhverve sig indsigt i problematikken.

Hensigten med dette kildehæfte er at give et indtrykaf de synspunkter der blev fremført under og efter

besættelsen, da man i den danske arbejderbevægelsedels diskuterede en mulig heling af splittelsen, dels over-

hovedet arbejderbevægelsens politiske perspektiv i

efterkrigstiden. Endelig kunne det være et mål for ar-

bejdet med dette kildehæfte at opøve elevernes færdig-hed i at undersøge, hvorledes en politisk argumenta-tion opbygges og udvikles.

Kildeme omhandler enhedsproblematikken i den dan-

ske arbejderbevægelse 1943-45, eller mere præcist,

enhedsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet og

Danmarks kommunistiske Parti i 1943⁄44 og 1945.

Forbeholdet skyldes, at en blot nogenlunde om-

fattende belysning af hele enhedsproblematikken ville› få kildesamlingen til at svulme op. Den ville blive

uoverskuelig og diffus og lidet egnet til undervisnings-brug. I stedet er kilderne her koncentreret om de sam-

taler mellem ledende socialdemokrater og kommunis-

ter, hvor muligheden af en partisammenslutning blev

drøftet. Herudover er der aftrykt nogle kilder der viser,hvorledes de to parter iøvrigt så på hinanden under

besættelsen. Til historieskrivning rækker dette mate-

riale altså ikke, men nok til belysning af nogle vigtigeprincipielle synspunkter indenfor arbejderbevægelsen

og dermed indenfor en vigtig politisk gruppe i det dan-

ske samfund. Og netop dette var vigtigt: Arbejder-

bevægelsens politiske indflydelse var så betydelig, at de

aftaler man måtte nå frem til ville påvirke den politiske

udvikling i hele samfundet.

Men udviklingen i Danmark var også afhængig af

den internationale politik, og selvom udenrigspolitiske

spørgsmål ikke havde den mest fremtrædende pladsunder enhedsforhandlingerne, så førtes argumenta-tionen alligevel ud fra forestillinger om, hvorledes de

internationale relationer kunne udvikle sig. Enhedsfor-

handlingeme mellem Socialdemokratiet og D.K.P. er

måske mest spændende,fordi vi kan vurdere dem i lysetaf både før- og efterkrigstiden.

Af pædagogiske og pladsmæssigehensyn bringes kil-

derne her i uddrag, og der er indsat en række prikker,hvor teksten er beskåret. De store forhandlings-referater fra sommeren 1945 er kun beskåret i mindre

udstrækning. De udeladte afsnit behandler hovedsage-

ligt arbejdsmarkedsforhold, der er omtalt andre steder i

de pågældende kilder.

Omfanget af noteapparatet er bevidst holdt nede for r

ikke at tynge læsningen.I forbindelse med de fleste kilder er der stillet spørgs-

mål tænkt som en støtte for forståelsen af nogle af

aspekterne i materialet. Men detop dette, at stille

spørgsmål, er et af de mest subjektive momenter i arbej-det med kilderne, og problemet bliver ikke mindre, når

der er tale om et så aktuelt stof som i det foreliggendetilfælde. Der kunne derfor stilles langt flere eller andre

spørgsmål, men det må her blive læserens og under-

viserens opgave.

Hovedparten af det aftrykte materiale fmdes i Arbej-

derbevægelsens Bibliotek og Arkiv, hvor personalet har

ydet tålmodig bistand ved fremdragningen af kilderne.

Tak for hjælpen!

_ Indledning

Spaltningen af den internationale arbejderbevægelsefiksit formelle udtryk i oprettelsen af Kommunistisk Inter-

nationale, Komintern, i 1919. De ideologiske brydnin-ger i arbejderbevægelsenvar af ældre dato, men ver-

denskrigen 1914-1918 havde i overvældende grad'skærpet modsætningerne mellem højre- og venstre-

fløjen og navnlig bekræftet sidstnævntes mistillid.Revolutionen i Rusland i 1917 og verdenskrigens af-

slutning i 1918 med pâfølgende økonomisk stagnationog social gæring Var baggrunden for W. I. Lenins ønskeom at oprette en ny III Internationale til afløsning afden gamle II Internationale, der var blevet sønderrevetved verdenskrigens udbrud, da de socialdemokratiskepartier stemte for krigsbevillingerne. Komintern skullevære det revolutionære verdensparti, der sigtede mod at

styrtede borgerlige demokratier og erstatte dem med

proletariatets diktatur. Netop akcepten af denne mål-

sætning blev bevidst gjort til prøvesten for, om de natio-nale arbejderpartier kunne optages i Komintern. Skel-let gik mellem de arbejderpartier, der mente at socialis-men gennem reformer kunne gennemføres indenfor det

borgerlige demokratis rammer, og de kommunistiske

partier der betragtede det borgerlige demokrati som

bourgeoisiets maskerede diktatur og derfor mente, at

socialismen kun kunne indføres hvis bourgeoisiets magtblev knust ved en revolution efterfulgt af et proletariskdiktatur.

For at hindre at ikke-kommunistiske partier skulleblive optaget i Komintern og dermed skabe mulighedfor ideologisk udvanding, blev der på Kominterns II

kongres i 1920 vedtaget 21 optagelsesbetingelser, som

alle partier der søgte optagelse skulle akceptere.Betingelserne indeholdt de grundlæggende retnings-linier for kampen mod socialdemokratierne. Ydermerebetød de en stærk centralisering af magten til Komin-terns eksekutivkomité (EKKI), samt foreskrev regel-mæssige udrensninger i de enkelte partier af ideologiskupålideligemedlemmer.

Det stod herefter definitivt klart, at der nu fandtes to

internationale arbejderbevægelser, den socialdemokra-

tiske, der formelt blev genoprettet i 1923, og den kom-

munistiske, der ikke mere lod sig forene med mindreden ene part var villig til helt at underkaste sig den an-

den. Den strid der blev følgen af splittelsen blev en stridom magten og indflydelsen blandt arbejderne. Komin-terns parole var »til masserne«, d.v.s. man forsøgte at

nå ud til masseorganisationerne for at overbevise om, atde synspunkter man forfægtede var de rigtige. Men

netop her stødte man i Europa sammen med social-

demokratierne, der ikke ville tolerere, at kommu-nisterne fik indflydelse i de organisationer man selvkontrollerede. Enhedsfrontstaktikken blev midlet

Komintern skabte for at omgå den socialdemokratiskemodstand. Enhedsfronten var principielt et samarbejdemellem kommunister og socialdemokrater om fælles

kamp for arbejdernes dagsaktuelle krav, men samtidigskulle kommunisterne tage initiativ og ledelse i kam-

pen, for på denne måde at overbevise de social-demokratiske arbejdere om, at det var kommunisterneder tjente arbejdernes interesser bedst. Enhedsfrontenvar altså for kommunisterne først og fremmest en mådeat vinde indflydelse blandt de socialdemokratiske arbej-dere på. På Kominterns V. kongres i 1924 formuleredeSinowjew betingelserne for enhedsfrontstaktikken:

»Einheitsfront von unten - fast immer,Einheitsfront von unten und zugleich von oben -

ziemlich oft, mit allen notwendigen Garantien als Taktikzur revolutionären Mobilisierung der Massen,

Einheitsfront nur von oben - niemalsl« ()

Med andre ord betød det, at kommunisterne altid skulle

forsøge at få etableret en enhedsfront med de menigesocialdemokratiske arbejdere uanset hvad de social-demokratiske ledere sagde. Hvis Socialdemokratietstod stærkt, kunne det være nødvendigt også at sam-

arbejde med de socialdemokratiske ledere, men kunhvis man fik garanti for, at man kunne fortsætte sin agi-tation blandt arbejderne samtidigt. En enhedsfront deralene var baseret på et samarbejde med de social-demokratiske ledere - uden kontakt mellem'de social-demokratiske arbejdere og kommunisterne - kunne der

aldrig være tale om. Med kendskab til målsætningenforenhedsfronten afviste de socialdemokratiske partier

I

stort set alt samarbejde med kommunisterne, og arbej-derorganisationerne blev i 20,rne og 30'rne skuepladsfor bitre stridigheder om magten.

Begivenhederne i Tyskland i 1933 ramte den politiskevenstrefløj som et chok. Det mægtige tyske kom-

munistparti blev på få dage udslettet af nazisterne, ogdet socialdemokratiske parti led snart samme skæbne.

Nazismen var fremfor alt arbejderbevægelsensfjende,men splittelsenher var så dyb, at man end ikke i dettetilfælde kunne samarbejde. På Kominterns VII. kon-

gres i 1935 lanceredes folkefrontspolitikken, der skulle

søge at dæmme op for den reaktion og den nazisme, der

per definition var kapitalismens uhyggeligste frem-

trædelsesform. Folkefrontspolitikken sigtede mod atmobilisere alle fremskridtsvenlige partier og organi-sationer i en fælles anti-nazistisk koalition på nationalbasis. I Frankrig og Spanien realiseredes folkefronts-tanken, men den nåede iøvrigt ikke at få større betyd-ning før den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt blev

WH.-.,

_

«-<-:.«.,-.,.*

r

:',

;iii

.1*

i:E4

if*å .

i?få*

-åfvi:

';2

.

ædkwwgu.v

__.›,..›_›(›-uu.-...,

,x

..

at..._

..',

i..

,

›

:nm

⁄.

._

.

underskreveti august 1939. Med den kommunistisk-

nazistiske aftale var Kominterns skæbne beseglet, og

organisationen fik ikke mere nogen betydning. Opløs-ningen i- maj 1943 var en venlig gestus overfor Sovjet-,unionens ;allierede og samtidig skulle den lette de kom-

munistiske partiers integrering i, de enkelte lande.

Danmarks kommunistiske Parti daterer sin dannelse til

1919, hvor forskellige socialistiske grupper der oppo-

nerede mod Socialdemokratiet gik sammen og dan-

nede Danmarks venstresocialistiske Parti. Partiet blev i

1920 optaget i Komintern og tog navnet Danmarks

kommunistiske Parti. Som sektion af Komintern arbej-dede partiet,efter Kominterns paroler uden dog at opnå

betydende resultater i det første ti-år af sin eksistens.

Det plagedes af indre stridigheder og blev på det nær-

meste ignoreret af Socialdemokratiet. I begyndelsen af

30'rne skete der en fornyelse af partiets ledelse, og

dette sammen med den økonomiske verdenskrise gav

fremgang for partiet, der i 1932 blev indvalgt i folke-

tinget. Socialdemokratiet var nu ikke længere ene om at

repræsentere arbejderne, og også Danmark blev skue-

plads for bitre stridigheder om indflydelsen i arbejder-nes organisationer. Socialdemokratiet startede en kraf-

tig anti›kommunistisk agitation overalt i fagbevægel-sen, men D.K.P. bevarede sit fodfæste indtil partiet blev

forbudt i sommeren 1941 efter det tyske angreb på Sov-

jetunionen.

Indledning9

Verdenskrigen, kampen mod nazismen og Komin-

terns opløsning i 1943 betød, at der mange steder i

Europa kom et samarbejde i gang mellem kommu-

nister og socialdemokrater, et samarbejde der blev op-

fattet som et indledende skridt til heling af splittelsen i

arbejderbevægelsen.Som det fremgår af kilderne var de

danske socialdemokrater og kommunister opmærk-somme på denne udvikling, men størst direkte betyd-ning for de danske enhedsforhandlinger havde de til-

svarende forhandlinger i Norge. Tilnærmelsen mellem

de norske socialdemokrater og kommunister skete dels

blandt flygtede ledere i Stockholm og London, og uaf-

hængigt heraf blandt de internerede arbejderledere i den

norske koncentrationslejr på Grini. Da Norgevvar ble-

vet befriet, tog norsk LO initiativ til at bringe de to par-

tier til forhandlingsbordet. Forhandlingerne fandt sted

sideløbende med de danske, og man nåede så vidt, at en

sammenslutning blev vedtaget af forhandlingsdele-gationerne i juli 1945. Efter en del uoverensstemmelser

brød den norske samling imidlertid sammen i slut-

ningen af august 1945 endnu inden den var blevet rea-

liseret.

( ) Internationale Pressekorrespondenz, 1924, nr. 79, 2.

juli. Sinowjews beretning »Tätigkeit des Exekutivkomi-

tees der Kommunistischen Internationaleix.

10 D.K.P.-cirkulære om Kominterns opløsning i maj 1943

»Om Kominterns opløsningog partiets arbejde.«Uddrag af cirkulære ud-sendt af' Danmarks kommunistiske Partis centralkornité, sekretariatet, 25/61943 til alle partiets afdelingsledelser.

'

,

Fotokopi i Socialdemokratisk Forbunds arkiv. ABA.

3. Internationale

Allerede under verdenskrigen søgte Lenin og hans

meningsfæller fra forskellige lande gennem intematio-

nale konferencer at forstærke arbejdet for at rive arbej-derne ud af den reformistiske indflydelse (1) og få dem

til at føre en konsekvent kamp mod krig og udbytning.Efter Oktoberrevolutionen (2) rykkede de revolutio-

nære partier nærmere sammen om bolsjevikkerne og

skabte verdenspartiet, Komintern. Selvom det ikke

lykkedes Komintern at overvinde spaltningen i arbej-derklassen, så viste den dog, alt imens reformister fra de

forskellige lande søgte at vælte ansvaret for krigen over

på hverandre, at arbejderklassens internationale sam-

ling var mulig. Den havde også sin store andel i det

internationale proletariats sympatiaktioner til fordel for

Sovjetunionen. Og med sine retningslinjer og beslut-

ninger samt vejledning til unge og uerfarne sektioner (3)har den haft en overordentlig indflydelse på arbejder-klassens kamp i de forskellige lande. Gennem Komin-

tern lærte sektionerne at føre en marxistisk politik, påhvis grundlag der skabtes massepartier, som kender og

arbejder efter marxismen-leninismen, betingelsen for, at

arbejderklassen kan sejre over kapitalismen.Grundet på reformisternes spaltningspolitik blev

kapitalisterne i stand til midlertidig at kue den revolutio-

nære bevægelse og stabilisere deres styre. Af denne

konsolidering udsprang den kultur« og menneskefjend-ske fascisme og nazisme. I kampen mod højfmansensfascistiske bevægelser har Komintern spillet en førende

rolle og utrættelig påpeget, at vejen til forsvaret af

arbejderklassens rettigheder og positioner, herunder

Sovjetunionen, var oprettelsen af arbejderklassens'enhed på klassemæssig basis, og at de bredeste lag af

folket måtte drages med ind i kampen mod reaktionen

og diktaturet. På dette område nåede Komintern meget

vidt. Byggende på de forskellige sektioners erfaringertrak den 7. verdenskongres i 1935 retningslinjerne op

for enhedsfront- og folkefrontpolitikken mod fascis-

men. Overalt viste denne politik resultater. I Kina og

Mexiko, i Frankrig og Spanien, ja i alle lande kunne

resultater opvises. Så stærk genklang vakte Komin-

terns parole om enhedsfront i den internationale arbej-

derbevægelse, at lederne af II. Internationale i et

komitémøde så sig nødsaget til at forelægge spørgs-målet om samarbejde mellem de to internationaler (4).Med kun een stemmes majoritet forkastedes forslaget i

II. Internationales ledelse -

og denne ene stemme var

Hedtoft-Hansens!l Kommunisterne betegnede socialdemokraterne som reformister, fordi de

holdt fast ved, at socialismen kunne gennemføres ved reformer inden for

det borgerlige demokratis rammer.

2 Oktoberrevolutionen i Rusland 1917.

3 Komintern betragtede sig som et verdensparti og de enkelte landes kom-

munistiske partier kaldtes sektioner af Kommunistisk Internationale.

4 Den internationale socialdemokratiske organisation kaldtes II. Inter-

nationale.

Opgaven i dagDe mest hårdkogte reformister havde således ikke aleneforhindret aktionsenheden i de enkelte lande, men ogsåinternationalt. Deres optræden betød, at kampen om

freden ikke blev vundet, at det spanske folk kunne4

underkues, og at skabelsen af en nationernes antifascis-tiske front først blev en realitet, da verden allerede var

kastet ud i krigens og okkupationens rædsler.Fire års fascistisk overfaldskrig har vist, at tidens

bud nu mere end nogensinde er samling mod fascis-

men. Men samlingen tilvejebringes ikke ved tomme

talemåder, den skabes kun for så vidt arbejderklassensmest fremskredne elementer forstår at drage folkets

brede masser ind i kampen på de nationale, sociale ogkulturelle områder. Mens det store flertal af verdens frie

nationer kæmper med våben i hånd, bekæmper folkene

i de undertrykte lande gennem modstandsbevægelserfascismen. Men hårde og afgørende kampe står endnu

for døren, og kun den mest beslutsomme indsats kan

fremskynde det endelige nederlag for fascismen. Her-

med er dog ikke tilvejebragt nogen fremtidig garanti for

reaktionens og diktaturets bandlysning. Demokratiet,friheden, freden og fremgang må folket selv sikre sig og

bevare gennem uafbrudt indsats. Skal verden ikke igenudsættes for hitlerske politikere med deraf følgenderædsler, så må arbejderklassens enhed skabes, og der

må føres en politik, som forhindrer, at de enkelte

befolkningsgrupper spilles ud mod hverandre til udbyt-ternes fordel, en potitik som samler folkets flertal og

fører dets vilje igennem til lov.

Dette er den vej frem, som kommunisteme anviser,og der er næppe tvivl om, at Kominterns opløsning har

lettet vejen for arbejderklassens politiske og organisa-toriske enhed.

Kun et skridt på vejen til enheden

Ængstelige vil måske mene, at opløsningen af Komin-

tern kan være farlig for arbejderklassens internationale

solidaritet, og at den står i modsætning til Kominterns

hidtidige stilling. v

Hvad den internationale samfølelse mellem arbej-derne angår, så borger de kommunistiske partiers fort-

satte beståen i de enkelte lande for, at internationalis-

men fremdeles vil blive bevaret og videre udviklet, og de

bånd, som i dag knyttes mellem alverdens arbejdere,der under de mest forskellige former deltager i kampenmod fascismen, har givet den internationale solidaritet

en hidtil ukendt styrke, der vil få betydning også i tiden

fremover.

Og hvad Kominterns hidtidige stilling angår, så er

forholdet det, at allerede på 7. verdenskongres i 1935

gennemførtes en betydningsfuld ændring i den inter-

nationale, centrale ledelses forhold til de enkelte par-

tier, idet kongressen pålagde eksekutivkomiteen (5) at

undgå umiddelbare indgreb i de enkelte partiers in-

terne, organisatoriske forhold. Påstanden om, at kom-

munisterne har fået deres politik dikteret fra Moskva,har kun tjent spaltningsmanøvrer.Nu som tidligere til-

rettelægger vi vor politik ud fra vort lands særlige for-

5 Eksekutivkomiteen svarer til forretningsudvalget.

hold og ud fra, hvad der tjener det danske folks interes-

ser. Heri sker der ingen ændring efter Kominterns op-

løsning.Allerede før krigen var forholdet endvidere det, at

dersom et socialistisk parti var villigt til organisatoriskat sammenslutte sig med et kommunistisk parti, men

ikke dermed ville gålind i Komintern, var kommunis-

terne ikke uvillige til at give denne indrømmelse. Islands

kommunistiske Parti trådte således ud af Internatio-

nalen ved dannelsen af Islands socialistiske Enheds-

parti. Dette skridt ville også være blevet gjort af andre

sektioner, såfremt der virkelig var betingelse for skabel-

sen af et enhedsparti på marxistisk grundlag. I novem-

,ber 1940 besluttede det amerikanske kommunistiske

parti af nationale grunde at udtræde af Komintern, og

Kommunistisk Internationale godkendte denne beslut-

ning.Nogen afgørende hindring for dannelse af nationale

'

enhedspartier har Komintern således ikke været, men

splittelsesfolkene har flittigt udnyttet dens eksistens til

modarbejdelse af arbejderklassens samling.Med Kominterns opløsning har enhedens mod-

standere mistet et vigtigt argument, og derfor vil en

hindring for skabelsen af nationale enhedspartier i

større omfang være ryddet af vejen.

De her fremdragne forhold vidner om, at nogle af par-

tiets organisationer i deres vurdering af Social-

demokratiet begår alvorlige fejl, som sinker os i vort ar-

bejde for at drage de socialdemokratiske arbejdere med

ind i kampen og frigøre dem fra den socialdemokra-

tiske ideologi.

OPGAVER:

Hvilken rolle tildeles Socialdemokratiet i førkrigstiden?

Notat i borgmester H. P. Sørensens arkiv, december 1943 11

Man har sikkert tilbøjelighed til at gøre Hitlers

nederlag entydigt med arbejderklassens sejr og social-

demokratismens likvidering. Derfor kan man også se,

at en ledelse i en inforrnationsskrivelse nøjes med at

anvise en »Militæroversigt« som tilstrækkelig, hvad det

indre, politiske arbejde angår. Det er klart, at det er util-

strækkeligt. Socialdemokratismens likvidering i arbej-derbevægelsen er nødvendig for at nå frem. Det gøres

ikke ved hjælp af en »Militæroversigt«,men gennem et

ihærdigt politisk massearbejde. Derfor må partiet sæt-tes i stand til at udføre dette arbejde, og den politiskeoplysning og klaring må følgelig vies langt større op-

mærksomhed. De militære spørgsmål behøver ikke af

den grund at forsømmes, men de må stilles i det plan,som de til enhver tid tilkommer. Retningslinjerne for

vort politiske arbejde findes i teseme (6) samt i artikler i

»LAND OG FOLK«, hvor aktuelle spørgsmål tages op

til behandling og vurdering, og partiets stilling til dem

fastslâs. Ved siden heraf må partihistorien, Leninis-

mens Problemer og Borgerkrigens Historie læses og

studeres.

Under krigens år har vi mærket,hvorledes de social-

demokratiske arbejdere kom nærmere til os. Det er vor

pligt at hjælpe dem over til vor opfattelse. Derfor skal vi

gennem enhedsfront og samarbejde række arbejderneen hjælpende hånd og ikke støde dem fra os, fordi de

ikke helt er, som vi ønsker.

6 Teserne indeholdt de generelle vurderinger og politiske retningslinier eñerhvilke partiets arbejde skulle udføres. Teser udsendtes af centralkomiteen

ved flere lejligheder, bl.a. ved nytår 1943.

Hvad er målet for kommunistemes arbejde eñer, Kominterns opløsning?

Notat i Borgmester H. P. Sørensens arkiv.

ABA

Dec. 1943

En henvendelse fra komm. Hans K., Alf. Jensen (1)Hvorledes stemningen inden for Sociald. ville være

over for muligheden af en sammenslutning med

komm.?

Jeg henviste spøgefuldt til, at de jo kunne melde sigind i partiet.

Men de svarede. at hvis de skulle ind i partiet,måtte det naturligvis ske ved en overenskomst efter

aftale.

Gik dybere ind på sagen og svarede, at det sikkert

ville volde visse vanskeligheder i betragtning af de ang-

reb komm. også illegalt rettede imod Soc. og dets

l Forfatteren Hans Kirk, 1898-1962, og Alfred Jensen, 1'. 1903. Alfred Jen-'

sen havde siden partiformanden Aksel Larsens arrestation i november

1942 været D.K.P.s politiske leder. Alfred Jensen blev trafikminister i be-

frielsesregeringen.

repræsentanter. Jeg kunne ikke udtale mig på parti-ledelsens vegne og svarede, at de jo kunne gå direkte til

partikontoret. Spurgte også, hvorfor de havde hen-

vendt sig til mig?Hans Kirk svarede, at han jo kendte mig bedst fra sit

medarbejderskab ved Soc. Dem. (2) og han troede iøv-

rigt også, at der inden for partiledelsen ville være en vis

modstand at overvinde. Ansá det imidlertid af vigtig-hed for arbejderbevægelsens fremtid, hvis man ved kri-

gens slutning kunne samle de to partier om et fælles

program til arbg. gavn.

Jeg svarede, at noget af det første, vi måtte kræve,var anerkendelse af demokratiets principper og for-

nægtelsen af alle voldsmetoder. Jeg gik ud fra, at de net-

op nu havde lært så meget, at de havde ændret deres

hidtidige taktik på politiske områder.

2 H. P. Sørensen, 1896-1962, var til juli 1941 chefredaktør for »Social-

demokraten«, nu »Aktuelt« men forlod posten efter uoverensstemmelser

med besættelsesmagten. Han var medlem af borgerrepræsentationen i

København og blev borgmester i 1943. Overborgmester i København

fra 1946.

12 Notat i borgmester H. P. Sørensens arkiv, december 1943

.De hævdede, at'de var demokrater og henviste til

Aksel Larsens tale (3).Jeg spurgte, om de kom fra partiet, hvortil de sva-

rede, at partiet jo var opløst, men at de to mente at repr.det komm. parti så godt som nogen. Og mange komm.ønskede en sådan enighed i arbejderklassen.

Jeg svarede, at meget jo afhang af udv. i Engl. Sve-

rige og andre

De påstod, at Norge 'i London var enig, i Frankrig ogSchweiz ligeledes.

Internationale

Rodløse

(tilføjet med blyant):Nogle dage efter refererede jeg samtalen over for

Hedtoft, og vi var enige om at se tiden an. Der kunneintet gøres for øjeblikket.

3 Der tænkes på Aksel Larsens tale, »Der kaldes til Samling«,på D.K.P.s

landspartikonference 4. juni 1938 i Odense.

Referat af Alsing Andersen fra socialdemokratisk partirådsmøde i februar

1944.

Socialdemokratisk Forbunds arkiv.

96.71 Redegørelser og informationer.ABA

Redegørelse fra partirådet februar 1944

H. P. Sørensen meddelte, at han i midten af december

1943 var blevet anmodet om en samtale med Hans

Kirk og Alfred Jensen. De pågældende udtalte under

samtalen, at de ønskede at undersøge, hvorledes stil-

lingen inden for Socialdemokratiet ville være til en even-

tuel sammenslutning af partierne ved krigens afslut-

ning. H. P. Sørensen havde svaret, at de jo kunne mel-

de sig ind i Socialdemokratiet, hvis de kunne blive op-

taget. Hertil havde de bemærket, at sagen var alvor for

dem. Der var hos dem interesse for at orientere sig, men

hvis de skulle ind i partiet, måtte det ske efter overens-

komst, hvorved man formulerede et fælles program og

retningslinier for den forestående fremtid. H. P. Søren-

sen svarede hertil, at han ikke kunne svare på partietsvegne. De måtte gå direkte til partiledelsen. Han pege-

de på, at kommunisterne stadig angreb Socialdemo-

kratiet. Kirk mente, at der inden for Socialdemokra-

tiets ledelse ville være stærk modstand, derfor ville han

orientere sig hos folk uden for partiledelsen for at

undersøge, om der skulle være lignende synspunktersom hos kommunisterne.

H. P. Sørensen havde bemærket, at man i alt fald

måtte kræve, at de anerkendte demokratiet og fornæg-tede brugen af alle voldsmetoder, og at de vel havde

lært så meget af det, vi havde oplevet. Hertil havde de

lidt flot svaret: Vi er demokrater -

og havde henvist til

Aksel Larsens tale i Odense 1938. På spørgsmålet om

de kom fra partiet, havde de svaret, at partiet var op-

løst, men de mente, at de så godt som nogen repræsen-

iL.,1,

iénlå-ga

terede partiet, og de repræsenterede en udüedt ansku-else blandt dem, de havde forbindelse med. Der var

mange kommunister, der ønskede en sådanenighed i

arbejderklassen. H. P. Sørensen havde sagt, at megetville afhænge af udviklingen ude i verden Eeks. i Eng-

. land og Sverige. Hertil havde de bemærket, at de men-

te, der var opnået enighed mellem det norske Arbejder-parti og de landflygtige kommunister. På spørgsmåletom opløsning af 3. Internationale svarede de, at de op-fattede denne opløsning som alvorlig ment, “ogat denneInternationale næppe ville komme igen i" sin gamleform. H. P. Sørensen havde fået det indtryk', at de følte

sig rodløse. De var særlig interesseret i, hvilke pro-grampunkter der kunne stilles op.

Kolbjørn var i februar 1944 blevet opsøgt af Johs. Han-

seng(1), han kom for at søge orientering og havde med-

delt, at kommunisterne henvendte sig til forskellige so-

cialdemokrater for at høre, hvordan man så på tingeneog for at fortælle, hvordan de selv stod, idet de mente

det uheldigt, dersom vi skulle stå i stærk kamp mod hin-

anden efter denne krig. De ville sætte pris på, om

Alfred Jensen kunne komme til at tale med Buhl og Ei-

ler Jensen. Kolbjørn havde sagt, at det ville have

væsentlig betydning, om opløsningen af Komintern var

alvorligt ment, eller det kun var en manøvre. De sva-

rede, at de vidste egentlig ingenting, men de mente, det

var alvorligt ment. De gav den officielle forklaringom,at Komintern havde løst sin opgave. Derfor ville de nå

til en sammenslutning, dog ikke enkeltvis, men ved en

sammenslutning af partierne på basis af en socialistisk

politik. Hvad forholdene i Rusland angår, var Johs.

Hansen meget forsigtig, men tænkte sig en fortsættelse

af demokratiseringen, dog ikke således at der ville blive

tilladt mere end eet parti. Han mente, der ville opstået demokrati af en ny type efter denne krig. Han'tro-

ede, at samarbejdet mellem vestmagterne og Rusland

ville vedblive at bestå. Han mente, invasionen ville

komme og blive meget kraftig. Kolbjørn havde sagt,at det var hans personlige opfattelse, at det: ville være

en lykke for den socialistiske udvikling, dersom arbej-derbevægelserne kunne forenes efter krigen, men han

troede, at det spørgsmål blev afgjort ude i verden. Kol-

bjørn nævnede også, at Finlands skæbne ville komme

til at spille en rolle. Johs. Hansen bad om, at samtalen

måtte blive betragtet som personlig. Kolbjørn havde

ikke, som H. P. Sørensen, fået nogen opfordring til

at bringe tankerne videre. Heller ikke havde Kolbjørnfået opfattelsen af, at de stræbte efter en sammenslut-

ning allerede ved krigens afslutning.

H. C. Hansen omtalte 3 samtaler, han havde haft med

Alfred Jensen. Han var blevet spurgt, om vi ville være

villige til at arrangere en samtale mellem Buhl, Hedtoft

og H. C. Hansen på den ene side og Kirk, Alfred Jen-

l Ib Kolbjørn, f. 1905, rådmand i København fra 1938. Medlem af Social-demokratisk Forbunds forretningsudvalg fra 1935.

Johannes Hansen, f. 1908. Borgerrepræsentant i København fra 1937.-Medlem 'af D.K.P.s centralkomité.

.Ii

Jl

i .

ç

,\'.›..J\.F-A-'u

ha..

nu...

:.

_:.'__.1›:4.2_-›:'

sen og Grünbaum på den anden side (2). Fra vor side

havde man væretenige om ikke at indlade os på nogen

forhandling,men at søge orientering ved H. C. Han-

sens kontakt med Alfred Jensen. Samtalen havde kon-

centreret sig om kommunisternes stilling i Rigsdagenefter krigens afslutning og om regeringsdannelsen. Alf-

red Jensen havde hørt, at visse socialdemokrater øns-

kede, at kommunisterne stadig skulle være illegale(dette må antagelig forstås således, at de ikke skullekunne indtræde i Folketinget. Ref. bemærkning), dette

havde H. C. Hansen bestemt dementeret. Hvad rege-

ringen angâr, havde H. C. Hansen meddelt, at det

måtte anses for utænkeligt, at de samarbejdende par-tier ville optage kommunister i regeringen. Dertil

havde Alfred Jensen svaret, at det afgørende for kom-

munisterne også var atter at få mulighed for at benytteRigsdagens talerstol. Hvad samarbejdet mellem Social-

demokratiet og kommunistisk parti angik, havde H. C.

Hansen udtalt, at han anså dette spørgsmål for at være

inaktuelt. Det måtte afhænge af, hvordan kommunis-

terne ville optræde i fremtiden, om de ville fortsætte

som kommunistisk parti, som venstre-socialistisk

parti, eller hvordan. Dette gik Alfred Jensen udenom

med forskellige talemåder. H. C. Hansen havde sagt,at dette spørgsmål kunne ikke drøftes i øjeblikket eller

ved krigens afslutning, men først når man havde mulig-heder for at bedømme kommunisternes politik. Dette

slog Alfred Jensen sig til tåls med.

Den sidste af samtalerne var langt mindre tiltalende end

de to første. H. C. Hansen havde spurgt, hvad hensig-ten var med optagelsen af alle disse samtaler. AlfredJensen havde hertil bemærket, at han havde forstået, at

det var H. 'P. Sørensen, der ønskede en samtale med

ham. Iøvrigt var der jo intet mærkeligt i, at man søgteat orientere sig til forskellige sider. H. C. Hansen sagdedertil, athan ingen interesse havde i sådanne samtaler

uden om partiledelsen, hvorefter Alfred Jensen havde

udfoldet sig ligesom i gamle dage: enheden var ikke et

lederanliggende, det måtte vokse frem gennem folkets

eget ønske, det var derfor helt naturligt, at de alle ste-

der instruerede deres folk om at tale med forskelligesocialdemokrater for at bane vejen for et sådant sam-

2 H. C. Hansen, 1906-1960. Folketingsmand, partisekretær i Socialdemo-kratisk Forbund 193941, hvor han efter tysk pres måtte nedlægge alle

sine politiske tillidsposter med undtagelse af folketingsmandatet. Blev

finansminister i befrielsesregeringen.Hans Hedtoh-Hansen, 1903-1955. Folketingsmand, forretningsfører for

Socialdemokratisk Forbund 1939-41, hvor han som H. C. Hansen blevtvunget væk fra sine politiske tillidsposter af tyskerne, men vedblev at

være medlem af folketinget. Blev arbejds- og socialminister i befrielses-

regeringen.Vilhelm Buhl, 1881-1954. Statsminister maj-november 1942, hvorefterhan måtte træde tilbage efter tysk pres, men han bevarede sin politiskeindflydelseblandt politikerne på Christiansborg. Blev statsminister i be-

frielsesregeringen.Buhl, Hedtoft og H. C. Hansen udgjorde sammen med Alsing Andersen,der var blevet konstitueret som forretningsfører i Socialdemokratiet efter

at Hedtoft var blevet tvunget væk, »inderkredsen« i den socialdemokra-

tiske ledelse i tiden efter 29. august 1943.

I. Grünbaum, f. 1908. Cand. polit., medlem af D.K.P. Stod for opret-telsen af »Frit Danmarks« tjenestemandsgrupper. Forfatter af illegaleartikler og bøger af politisk-økonomisk karakter. Broder til socialdemo-

kraten Henry Grünbaum. Indvalgt i D.K.P.s eentralkomité efter befriel-

sen.

« u,

s Alfred Jensens tale z'centralkomiteen, maj 1945 13i

i

arbejde. Man måtte søge at få sluttet partierne sam-

men, og så måtte hver især inden for partierne kæmpefor sin opfattelse, de kunne ikke være forpligtet af den

politik, Socialdemokratiet hidtil havde ført.

Ref. v/Alsing Andersen (3)

3 E. Alsing Andersen, 1893-1962. Forsvarsminister 1935-1940. I 1941

konstitueret som forretningsfører for Socialdemokratiet da Hedtoft-Han-

sen blev tvunget bort af besættelsesmagten. Finansminister i ministeriet

Buhl 1942. Efter befrielsen viceforretningsfører i Socialdemokratiet.

Uddrag af Alfred Jensens tale på Danmarks Kommunistiske Partis første

legale centralkomitémøde efter befrielsen 27. og 28. maj 1945.

Talen trykt og udgivet som pjecen »Kommunisterne under Besættelsen«,

Tiden 1945.

Udgivelsen fandt sted efter enhedsforhandlingemes sammenbrud i som-

meren 1945.

Arbejdet for enheden

Vor henvendelse til Socialdemokratiet bragte som sæd-

vanlig intet svar (1), men af referater vi fik fremgik det,at der fandtes folk inden for Socialdemokratiet, der øns-

kede samtaler med os. Således forsøgte en socialde-

mokrat at arrangere en sammenkomst mellem Hedtoft-

Hansen og H. C. Hansen på den ene side og BørgeHoumann og mig på den anden (2). Dette arrangementblev ikke til noget, idet fhv. Statsminister Buhl satte sigmeget stærkt imod det, men han havde dog intet imod,at der imellem H. C. Hansen og Alfred Jensen var en

vis kontakt. Jeg opsøgte derfor H. C. Hansen og havde

en længere samtale med ham. Forud for denne samtale

var der gået en anden, som Hans Kirk og jeg havde

haft med Borgmester H. P. Sørensen. Her havde vi

drøftet mulighederne for skabelse af eet parti. H. P.

Sørensen var tilhænger heraf og gjorde opmærksom på,at det var bydende nødvendigt for arbejderne, at en-

heden blev skabt. I modsat fald ville der blive et opgør

mellem kommunister og socialdemokrater i fag-bevægelsen, hvilket ville forhindre fagbevægelsen i at'

løse sine opgaver, som ville blive særdeles store i efter-

krigstiden. Vi var dér enige om at arbejde videre for en-

heden.

Han var indforstået med, at der skulle udarbejdes et

fælles program, hvilket han ikke mente ville volde store

vanskeligheder. Men da det fra vor side blev hævdet, at

dette program også skulle gennemføres, sagde han, at

det blev programmer jo aldrig. Og over for indvending-en, at det så ville betyde, at man mistede tilhængere,svarede han, at det havde man aldrig set - Socialdemo-

kratiet havde i sin tid opstillet forskellige gode pro-

1 1 juni 1943 udsendte D.K.P. et sæmummer af det illegale Land og Folk,hvori man gav meddelelse om Komintems opløsning.Samtidig tilbød man

samarbejde med alle partier og organisationer, der ville være med i kam-

pen mod besættelsesmagten, og man henvendte sig i særlig grad til So-

cialdemokratiet og fagbevægelsen. Det er denne henvendelse Alfred Jen-

sen refererer til.

2 Børge Houmann, f. 1902. Forfatter, redaktør. Under .besættelsen en af

lederne bag det kommunistiske modstandsarbejde. Medlem af den illegalepartiledelse og af Frihedsrådet. Efter befrielsen chefredaktør for Land og

Folk samt en kort periode medlem af folketinget.

14 Alfred Jensens tale i centralkomiteen, maj 1945

grampunkter for efterkrigstiden, om socialisering og

bedriftsråd, og det havde de ikke gennemført, men jomindre de havde gennemført, des flere stemmer fik de.

Den første samtale med H. C. Hansen formede sigvæsentligt om samme emne, bortset fra visse aktuelle

forhold som Danforce styrkerne i Sverige og nogle fore-

teelser herhjemme (3). H. C. Hansen var mere forbe-

holden. Han ønskede at vide, hvad vi egentlig ville. Ved

samtaler med Professor Fog havde han fået den opfat-telse, at vi virkelig mente det, vi havde skrevet i »Vi

kæmper for et sandt Demokrati«, men: - en sådan pro-

fessor kan jo sagtens sige noget. Det, der betyder noget,er, om den, der har ansvaret for partiets politik, vil sigedet samme. Derfor ville han have det at vide af min

egen mund.

OPGAVER:

Foretag en graduering af kilderne med henblik på spørgsmålene:Hvorfra udgik initiativet til samtalerne?

Hvad interesserede i særlig grad socialdemokraterne?

Hvad interesserede i særlig grad kommunisterne?

Vi udsendte en almindelig opfordring partiets in-

struktører om at optage kontakti alle byer med ledendesocialdemokrater. Emnerne, der skulle diskuteres, var

den nationale kamp og nordmændenes resultat af for-

handlingerne om et forenet Arbejderparti. Det var i jan-uar 1944. Disse forhandlinger viste, at ;der overaltvar ved at vokse en forståelse af enhedens betydningfrem, hvilket beroede på, at den politiske enhed var ved

at være skabt fra neden i arbejderklassen.

3 »Danforce styrkerne i Sverige« var de militære styrker som den danske

hær med politikernes billigelse netop var begyndt at opstille og uddanne i

Sverige.

Stilles der betingelser med henblik på enheden i arbejderbevægelsen?

F agbevægelsens Vej. Land og Folks Forlag 1944.

Pjecen er udsendt i januar 1944.

ABA, D.s.F.,s arkiv.

Reallønnen er sænket med 20 %

D.s.F.s (1) bevidste politik har ført til, at arbejdernekun har fået dækning for 28 % af de 55 %, priserneifølge det officielle pristal er steget. Hvis man indregnervarernes kvalitetsforringelse, der ikke er medregnet i

pristallet, er der ikke engang dækning for 20 % stig-ning. Forholdet bliver særlig grelt, når man sammenlig-ner det med svenske forhold. Her er der heller ikke ydetfuld dækning for stigningerne. Men af en prisstigning på41 %›mangler der dog kun dækning for 12 %. Også de

svenske landarbejdere er bedre stillet end de danske,idet de skal have fået fuld dækning. - Med det danske

landbrugs tårnhøje priser kunne den samme linje være

fulgt i Danmark, uden at man var gået nogen for nær.

Efter 4 års krig står arbejderne altså med en for-

ringelse af reallønnen på 20%. Hertil kommer yder-ligere, at en lang række af de mest elementære livsfor-

nødenheder ikke er rationeret og derfor sælges til de

rige, mens arbejderne enten må mangle eller købe er-

statninger i dyre domme, hvilket yderligere undergraver

lønningemes værdi.

SociallovgivningenOgså på andre områder har arbejderne fået ringere for-

hold som følge af ledernes offervillighed.Uden protest affandt de faglige ledere sig med, at

Bageriloven blev ændret, så arbejdstiden rykkedes frem

fra kl. 4 til 3 morgen. Altså en delvis tilbagevenden til

natarbejde.

1 D.s.F. er De samvirkende Fagforbund, idag LO.

På samme måde gik det med handels- og kontor-

medhjælpernes opsigelsesfrist. Hvor virksomheder

påberåbte sig krigsforhold, blev det tilladt dem at af-

korte opsigelsesfristen til 1 måned. Med et slag'pris-gaves de fordele, som H. & K.erne ofte har tilkøbt sigved at arbejde for lav løn.

Arbejdsløshedsunderstøttelsen gik det også ud over.

Rigsdagen vedtog i 1941 at sætte Arbejdsløsheds-lovens reguleringsbestemmelse angående dagpengeneshøjde ud af kraft. I stedet for den hjemlede forhøjelsepå 1,80 kr. daglig måtte de arbejdsløse nøjes med 1 kr.

Som supplementshjælp blev der givet et bømetillæg på35 øre daglig. Men det er klart, at det ikke kunne dække

nedskæringen. D.s.F. gav sit minde hertil og krævede

intet som helst til gengæld.På samme måde gik det da kommissionen til ned-

skæring af sociallovgivningen kom med sin betænk-

ning. Skønt der var så skrappe ting deri som indførelse

af arbejdskort (2), forlængelse af karensperioden (3),skærpede regler for kommunehjælpens tilbagebetalingog udvidelse af kommunehjælpens retsvirkninger (tabaf valgret), bevarede D.s.F. en sfinxagtig ro. Selv da

arbejderne som en enhed rejste sig til den krañigste pro-

test, der nogensinde er set her i landet, foretog de sig in-

tet.

Det skal dog bemærkes, at Dansk ArbejdsmandsForbund med Axel Olsen i spidsen straks fra forslagetsfremkomst udfoldede en kraftig aktion med hele ned-

2 Arbejdskortene blev indført for at sikre, at arbejdere ikke både var be

skæftiget i erhvervslivet og samtidigt hævede arbejdeløshedsunder-støttelse. Hver arbejder havde et arbejdskort, der skulle deponeres hos

arbejdsgiveren når han var i arbejde, og forevises, hvis han som arbejds-løs hævede understøttelse i sin arbejdsløshedskasse. Ordningen under-

gravede fagforeningernes hævdvundne ret til selv at administrere udbe-

talingen af understøttelse.

3 Karensperioden er tiden der skal gå fra en arbejder bliver arbejdsløs til

han er berettiget til at få understøttelse.

"5*"7'"

skæringskoinplekset.Selv de mest reaktionære kredse

v blev betænkelige i anledning af oppositionen og udtalte

sig offentligt om, at forslagene burde falde. Men så blev

det for meget for de gode mænd i forretningsudvalget,så kunne de ikke længere forholde sig i ro. Sammen

med socialdemokrater af Alsing Andersen-typen kræ-

vede de, at lovforslagene skulle gennemføres i den form,

folketingsudvalget havde givet dem.

Mørklaegning og intemeringDe øverste faglige ledere havde i deres ophøjede stillinglagt en udpræget foragt for medlemmernes mening for

dagen. For dem gjaldt det først og fremmest om at få

sat deres vilje igennem. Metoderne var for dem under-

ordnede. De er end ikke veget tilbage for at udnyttebesættelsen til deres formål.

April 1940 »mørklagde« de fagbevægelsen. De true-

de med død og djævel fra tyskernes side og formanede

arbejderne til kritikløst at godkende beretningerne og

genvælge ledelserne. Det var klart, at det var dyrtidstil-lægget, der ikke måtte diskuteres, og fagbevægelsenstotale mørklæggelse ville lettere få det brutale lønrov af

29. maj til at glide (4). - Men da arbejderne, som foran

omtalt, strakte fingrene ud efter forbundsmidlerne (5),og lederne måtte gennemføre brødtillægget (6), fik

mørklægningen sit grundskud. Man var klar over, at'

dersom den ikke suppleredes med et eller andet, kunne

man ikke i længden holde arbejderne i skak alene ved

hjælp af tyskerskræk.Her kom nazityskerne D.s.F.-ledeme til hjælp. Sam-

tidig med overfaldet på Sovjetunionen den 22. juni1941 foretog de danske myndigheder efter aftale med

tyskerne arrestation af en række faglige tillidsmænd.Ganske lovstridigt holdtes de indespærret i måneds-, ja,årevis. En række arbejdere, der var valgt som dele-

gerede til kongresserne i Murerforbundet, Tømrerfor-

bundet,'

Gartnerforbundet, Smedeforbundet og Ar-

bejdsmandsforbundet, blev af denne årsag forhindret i

at møde frem og give udtryk for arbejdernes mening.Ledelserne var stort set tilfredse hermed og søgte på en-

hver måde at kvæle sympatitilkendegivelser overfor de

internerede, ligesom de naturligvis med hænder og fød-

der modsa'tte sig, at der blev protesteret mod myndig-hedernes lovstridige optræden.

Efter vedtagelsen af loven mod kommunistisk virk-

somhed gik de øverste faglige ledere i ledtog med Thune

Jacobsen (7) og tvang kommunistiske tillidsmænd til at'

4 I slutningen af maj 1940 ophævedes den automatiske dyrtidsregulering af

arbejdernes lønninger. Socialdemokratiet og fagbevægelsen blev, især af

partiet Venstre, presset til at akceptere dyrtidsreguleringens bortfald, idet

det nationale sammenhold blandt de politiske partier ellers kunne blive

sprængt Prisstigningerne fortsatte.

5 Efter at kriselovgivningenvar gennemført,rejstes der fra kommunistisk

side krav om, at fagforeningerne skulle bruge midlerne i strejkekasseme til

arbejdernes gavn, da strejkeretten var bortfaldet. Tvungen voldgift og der-

med strejkerettens bortfald var indeholdt i loven om arbejdsforhold, der

blev vedtaget i folketinget i september 1940.

6 »Brødtillæget«blev givet i september 1940 som et tillæg til lønningerne på

grund af de stigende fødevarepriser.Det lykkedes kun med besvær de so-

cialdemokratiske politikere at få sagen igennem.7 E. Thune Jacobsen, 1880-1949. Rigspolitichef, justitsminister 1941-43.

Thune Jacobsen udarbejdede forslaget til rkommunistloven« og inter-

neringen af de danske kommunister i juni 1941, da Hitler gik til angreb påSovjetunionen.

»FagbevægelsenVej« 15

fratræde deres hverv. Men ikke nok med det. De angav

også til politiet arbejdere, der havde tilladt sig at oppo-

nere på generalforsamlinger, og beskyldte dem for kom-'

munistisk virksomhed. Af politiet fik sådanne arbej-dere tilhold om ikke oftere at tage ordet i fagforenin-

gen. Overtrædelse af forbudet ville være ensbetydendemed internering. Hvor oppositionsfolk senere blev valgttil tillidsmænd, angav lederne dem skrupelløst, skønt de

måtte vide, at disse gidsler før eller senere ville blive ud-

leveret til tyskerne og overført til Tyskland. At de

øverste faglige ledere end ikke har protesteret mod de

internerede faglige tillidsmænds deportation til Tysk-land i oktober 1943, men fortsat ved enhver lejlighedlægger deres had overfor dem for dagen, belyser blot

yderligere disse lederes kynisme og unationale indstil-

ling.Alt dette viser, at sådanne faglige ledere har opgivet

at kæmpe på den mark, hvor saglige argumenter er de

afgørende våben. Deres politik havde spillet fallit,havde ikke længere arbejdernes tillid. Derfor støttede de

sig til bevægelsens bureaukratiske indretning og myn-

dighedernes og tyskernes hjælp.

Arbejdernes krav i overensstemmelse

med folkets interesser

Tiden har lært folket, at det overfor nazismen og den

,nationale undertrykkelse må stå sammen i forsvaret for

organisationerne, demokratiet og selvstændigheden.Men folkets enighed er lige så nødvendig efter nazis-

mens nederlag, thi en tilbagevenden til førkrigstidensforhold med arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed

må forhindres. Folkets vej må gå fremad og opad. Ogderfor må alle fremadstræbende kræfter samles til fæl-

les indsats. Alle folkets organisationer: arbejderorga-nisationerne, funktionærorganisationerne, husmands-

bevægelsen, lejerorganisationerne m.v. må søge sam-

men og i samdrægtighed løse de opgaver, der gennem

år har været deres mål.

Arbejderklassens enhed er nødvendigMen arbejderne er og må være den samlende faktor i

denne bevægelse.Såvel arbejdernes antal som deres sam-

fundsmæssige stilling bestemmer dette. Betingelsen for, at

der i tiden fremover skabes en virkelig kæmpende folke-

samling, er dog, at enheden tilvejebringes i arbejderklas-sen.

Enheden i arbejderklassen, det vil sige, at der tilveje-bringes overensstemmelse mellem de øverste ledere og

arbejdermassernes anskuelser og handlinger. Og det vil

sige, at der skabes enhed mellem kommunister og social-

demokrater. Denne enhed kan ikke tilvejebringes ved et

magtbud fra et eller andet herskabeligt kontor. Det må

ske ved, at der mellem arbejdermasserne og lederne til-

vejebringes et tillidsforhold, hvor gensidig udveksling af

erfaring og belæring finder sted. Et sådant tillidsforhold

kan givetvis aldrig etableres på grundlag af D.s.F.-leder-

nes politik. Det kan kun skabes omkring en aktiv politik,der resulterer i handling og realiteter og ikke i snak og

kapitulation, så snart vanskelighederne melder sig. Der-

'vi

16 »Fagbevægelsens Vej«

for må de herrer ledere, dersom de vil være med til at

skabe enheden, tage deres politik med lønsænkning,efter-

givenhed og kapitulation overfor nazi til vurdering, og de

må erkende, at hvis folkene og arbejderne verden over

havde fulgt de danske ledende socialdemokraters linje, dahavde det for lange tider været ude med fagbevægelse,demokrati og fremskridt.

Enkelte af lederne er vel nok sunket så dybt i kapitula-tionens og eftergivenhedens sump, at de ikke kan redde

sig ud deraf. Det store flertal af tillidsmænd, der har fulgtde øverste lederes paroler, kan og må gøre sig fri. De kan

og må forstå det sprog, der ude fra verden tales om tidens

opgaver og arbejderklassens enhed. De engelske fagfor-eninger går i stadig større tal ind for kravet om EnglandsKommunistiske Partis optagelse i Arbejderpartiet. Ogsåudviklingen i Norge taler sit tydelige og kraftige sprog.Her har ledende personligheder fra Det norske Arbejder-parti og Norges kommunistiske Parti skabt et ideolo-

logisk grundlag for oprettelsen af et forenet Arbejderparti(8). Her har man klart set alternativet: Fortsat spaltningaf arbejderklassen og deraf følgende svækkelse og til-

bagegang eller samling om en aktiv politik med resultater

og fremskridt. Og man har valgt det rigtige, det sidste.

Fagbevægelsens tillidsmænd må forstå, at også i Dan-

mark står spørgsmålet således, at det ikke længere er godlatin at agere i splittelse og kommunisthetz.

Men enheden kan ikke være afhængig af tillids-

mændenes og ledernes stilling. Arbejderne, der uanset

medlemskab i Socialdemokratiet eller Kommunistisk Par-

ti, stod i samme front i overenskomstspørgsmål, i social-

lovsspørgsmål og i den nationale kamp, må sørge for, at

denne praktiske enhed også giver sig udslag i organisatio-nerne. Her må der sættes ind for enheden. Først og frem-

mest må der gøres et sejgt og energisk propaganda-arbejde, og dernæst må der overalt i organisationernegøres op med kapitulationens tilhængere og enhedens

modstandere, som skånselsløst må fjernes ved alle valg til

tillidsposter. Endvidere må der sættes ind for at sikre med-

lemmernes rettigheder. Ikke alene må Ejler Jensens pla-

8 Det samlingsgrundlag som de norske socialdemokrater og kommunister

var nået frem til, blev offentliggjort i Land og Folk, december 1943, nr.

35.

OPGAVER

i

ner om at indføre tjenestemandsforhold ;indenfor fag-bevægelsen tilbagevises med al den styrke; arbejderneråder over (9), men der må også sættes ind for, at for-bundsledelserne hverken helt eller delvis gennemkompe-tent forsamling kan gennemtvinge overenlkomster mod

arbejdernes vilje. (10) - Genindførelse af d okrati i fag-bevægelsen vil være det vigtigste skridt til dvervindelseaf

spaltningen mellem masserne og lederne og vil samtidigbetyde, at arbejderne i stigende tal vil deltage i afstem-

ninger og generalforsamlinger.Dette arbejde for enheden begunstiges ihøj grad ved,

at 1944 bliver et kongresår. I henhold til lovene skal de

store afgørende forbund som Arbejdsmandsforbundet,Smedeforbundet, Murerforbundet, Tømrerforbundet,

Kvindeligt Arbejderforbund dette år have kongresser. Der

må sørges for, at hele eftergivenheden og nederlagspoli-tikken tages op til fordømmelse, og at enheden tages op til

debat og afgørelse.'

Sæt alle kræfter ind, for at medlemmerne møder op til

behandling af kongresforslag og deltager i valg af delege-rede.

Vælg repræsentanter, der går ind for enheden, og som

ubønhørligt vil være med til at sætte de ledere, der ikke

forstår tidens bud, på porten eller i det mindste på aftægt, ,

Dansk fagbevægelse står overfor kongresser, der kan

komme til at betyde et vendepunkt for dansk arbejder-bevægelse, men alt står og falder med medlemmernes og

enhedstilhængernes indsats.

9 Der refereres her til en tale, som D.s.F.s formand Eiler Jensen, 1894-

1969, havde holdt på Roskilde Højskole.10 For at et mæglingsforslag i en overenskomstsituation kunne vedtages

eller forkastes af arbejderne ved afstemning, krævedes en stemmepro-cent på 75. Hvis denne procent ikke blev nået ved afstemningen kunne

fagforbundenes ledelser gennem kompetente forsamlinger supplere op,

så den nødvendige stemmeprocent på 75 blev nået. De kompetente for-

samlinger stemte som oftest på den måde forbundsledelaen anbefalede.

Eksempel: ja nej › total

Stemmeprocent ved urafstemning 5 % 30% 35 %'

Supplering gennem kompetente fors. 35 % 5 % 40%

40 % 35 96 75 %

Et mæglingsforslag ville herefter være vedtaget på de kompetente forsam-

lingers stemmer.'

Hvis 38% af arbejderne stemte nej, ville et mæglingsforslagunder alle om-

stændigheder være forkastet.

Hvad er det for anklager der direkte og indirekte rettes mod fagbevægelsens ledelse?

Hvordan beskrives forholdet mellem arbejderne og deres ledere?

Hvilken politik sigter kommunisteme mod i efterkrigstiden?Hvad vil kommunisteme opnå med »Fagbevægelsens Vej«?

Socialdemokratisk talemanuskript til informationsmøde. Ingen forfatter og

tidsangivelse.Muligvis er talen holdt af Alsing Andersen i Odense på Fællesorganisatio-

nens informationsmøde 19. marts 1944.

Socialdemokratisk Forbunds arkiv.

33.556 D.K.P. 1940-45.

ABA.

På baggrund af pjecen »Fagbevægelsens Vej« virker det

noget ejendommeligt, at der netop i det samme tids-

rum, nemlig i de sidste par måneder, fra kommunistisk

side er rettet henvendelse til socialdemokratiske tillids-

mænd om samarbejde.I 6-7 tilfælde, dels i hovedstaden og dels i provinsen,

har sådanne mundtlige henvendelser fundet sted. Gen-

nem den overensstemmelse, der er i henvendelsemes

ordlyd, kan man konstatere, at det drejer sig om en

parole fra et centralt sted. Man har understreget be-

tydningen af fremtidig enhed i arbejderbevægelsenog

antydet muligheden af, at det Kommunistiske Parti

c

:n

4

..-..,.,.;n

vw.-A

1«

mai..._

_,æ.-W.«.w..,s..,.

.-

t....

..........z.w.w.,;.m_v..

-.

s.

7,.,agnm-:-,.N.u;a..-I_

,

' xvillebliveopløst,så at medlemmerne kunne melde sigind i Socialdemokratiet. Dertil er dog i de sidste refe-

rater både fra provins og hovedstad føjet noget mere,

nemlig at man ikke alene ville forbeholde sig ret til at

agitere for sine særligemeninger inden for Socialdemo-

kratiet, men man måtte også kræve vort partis pro-

gram ændretpå forskellige punkter for at træde ind i

partiet.'

Når dette sammenstilles med indholdet af pjecen,synes jeg, at der ikke kan være tvivl om, at vi står over

for en enhedsfrontmanøvre af værste slags. Man taler

med 2 munde. Den ene former bekymrede og indsmig-rende ord om nødvendigheden af og villigheden til enig-hed i arbejderbevægelsen. Samtidig udspyr den anden

koncentreret ondskab og mistænkeliggørelse over for

De samvirkende Fagforbund og Socialdemokratiet,mod fagfo'rbundsformændene og alle andre tillids-

mænd, som ikke vil danse efter den kommunistiske pa-

role, idet der som sædvanlig mindre er tale om en sag-

lig argumentation om mål og midler end om en person-

lig nedrakning, hvor de lovligt valgte tillidsmænd frem-

stilles som fejge personer, kyniske spekulanter eller for-

rædere. w

'

Her er altså tale om hele det gammelkendte, mod-

bydelige dobbeltspil. De giver indtryk af, at de breder

armene ud1for at omfavrie os og håber på, at vi ikke

skal lægge mærke til den dolk, de bærer skjult i ærmet.

På denne baggrund er det berettiget at advare tillids-

mændene mod at lade sig bluffe af kattevenlige tilnær-melser.

Det skal ikke lykkes kommunisterne at få folk til at

tro, at de er tilhængere af enhed i arbejderbevægelsen,medens socialdemokraterne er imod en sådan enhed.

Det er nu, engang ikke socialdemokraterne, der har

splittet enheden. Vi har altid af al vor kraft bekæmpet

OPGAVER:Hvordan er holdningen til kommunisterne?

Er der basis for de rejste anklager i de tidligere kilder?

..

Referat af møde i Socialdemokratiets socialiseringsudvalg 13. februar 1945 i

Arbejdernes Dandsbanksmødekokale.Referat ved udvalgets generalsekretær J. 0. Krag. Uddrag.Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse nr. 20, socialiseringsudvalget.ABA

Steincke (;1)mente, at den periode, vi går ind i, for-

mentlig vil blive en gentagelse af, hvad man oplevede i

1848, 1871 m.v., idet en revolutionær opblussen efter

kortere tids forløb vil falde til ro igen. Alligevel ville han

mene, at der fandtes en jordbund for store reformer,som burde udnyttes. Socialdemokratiet må føre en

“mereprincipiel linie. Taleren kom ind på problemet,om* Socialdemokratiet skulle alliere sig til højre eller til

venstre. Principielt var en alliance til venstre at fore-

1 K. K. Steincke,1880-1963. Justits- og socialminister i flere perioder.Frem for alt kendt for som socialminister at have gennemførtsocialre-

formen i 1933.

.\

vi

i Socialdemokratiets solrialiseringsudvalgfebruar 1945 17

alle splittelsestendenser, og ingen ville derfor med større

glæde end vi se splittelsen forsvinde. Men skal det være

noget, der kan holde og skabe tillid, må det ske på ær-

ligt grundlag, og de metoder, vi her præsenteres for, har

intet med ærlighed at gøre. De er blot et groft forsøg påat få bedre albuerum for deres særlige agitation.

Der er derfor grund til efter jeres hjemkomst at ad-

vare de faglige tillidsmænd, først og fremmest for-

mændene, idet man tilråder følgende forsigtighedsfor-anstaltninger:

'

For det første bør ingen indlade sig i sådanne dis-

kussioner med folk, de ikke kender. Hele denne agita-tion kan nemlig udnyttes af den kategori af folk, som

kaldes stikkere, til at skaffe sig resultater og bringe folk

i ulykke ved at hævde om dem, at de har vist villighedtil at forhandle med repræsentanter for en forbudt be-

vægelse. Afvis derfor enhver diskussion med folk, De

ikke kender, om dette eller andre politiske emner.

For det andet: Over for folk, man selv kender eller

kan identificere, bør man henvise til den hårrejsende

uærlighed, der vises fra kommunistisk side. Man kan

tilføje, at dette spørgsmål på denne baggrund ikke kan

få aktuel interesse. Hvorledes det vil gå i fremtiden, må

afhænge ikke af kønne ord om, hvor pænt kommunis-

terne vil optræde i fremtiden, men af deres gerninger.For det tredie bør man-i almindelighed advare vore

kammerater og partifæller mod at indlade sig i privateforhandlinger af denne art - selv om agenten søger at

berolige med, at kendte socialdemokrater allerede har

vist sagen interesse. Man kan roligt gå ud fra, at det er

lokkemad. Og man kan endvidere gå ud fra, at de, der

indlader sig på sådanne drøftelser, vil komme til at for-

tryde det. De vil nemlig en skønne dag hensynsløst blive

misbrugt imod deres eget parti eller deres egen fagfor-ening.

trække, og man ville under en sådan stå stærkest i den

økonomiske politik. Alligevel måtte Steincke se med

stor uvilje på en sådan alliance, såfremt den medfører,

at man blev knyttet til Ruslands imperialistiske uden-

rigspolitik.Buhl: Hvad vi skal nå, skal vi ná gennem et flertal i

det danske folk. Problemet er, om vi skal gå den gamlevej gennem en rolig udvikling, eller om vi skal føre vor

politik som oppositionelt mindretal. Buhl ville ikke

lægge skjul på, at han var tilhænger af den gamle vej.Med hensyn til kommunisterne var det hans opfattelse,at ethvert kommunistisk parti ville begynde forfra med

at begå de samme fejl og lide under de samme børne-

sygdomme, som de russiske kommunister begyndtemed. Taleren ville ikke afvise tanken om ethvert sam-

arbejde til den side, men var overbevist om, at det ville

volde vanskeligheder. Det var iøvrigt Buhls opfattelse,at Socialdemokratiet i politisk henseende kom til at stå

i

18 Møde i Sbcialdemokratiets sociqliseringsudvalgfebruar 1945

alene.Det kan ikke anses for utænkeligt,at man efter

en kortere deltagelse i en samlingsregering vil blivenødt til at danne et rent socialdemokratisk ministe-rium. Vi skal imidlertid ikke være bange for at gå et

godt stykke frem i socialistisk retning. Undersøgel-serne her i udvalget må tages radikalt op og føres tilbunds. De retningslinier, vi finder, må pege videre udend til den nærmeste fremtid. Under vore demokra-tiske forudsætningermå der være god mulighed for at

nå et langt stykke gennem en generel organisk omlæg-ning af hele samfundslivets eksempel: Investeringskon-trol. Tyngdepunktet må ikke ligge i statslig eller kom-munal drift. Vi må ikke bryde den linie, vi hidtil har

fulgt. Det er muligt, vi kan blive nødt til at friste oppo-

sitionsvilkår, det er også muligt, det kan være sundtfor os, men vi skal ikke tilstræbe det.

Holger Eriksen (2) Dette kan kun blive en foreløbiggeneraldebat. Før materialet ligger på bordet, kan denikke føres videre. Det er talerens opfattelse, at det kapi-talistiske samfund uvægerligt bryder sammen. Det er

os, der må afgøre om Socialdemokratiet skal have

føringen under udvikling af en ny samfundsordningeller de andre partier. Den gamle linie skabte godereformer for de beskæftigede, men også stor arbejds-løshed. I stedet må vi vælge en ren socialistisk linie.

Taleren ønskede ikke noget samarbejde til højre, kun til

venstre. Hvis dette ikke er muligt, må vi stå alene.

Erindrede til slut om, at der i vide kredse findes et slag-ord, der hedder udskiftning.

Hedtoji-Hansen: Så længe yderligeremateriale ikke

foreligger, kan vi kun diskutere det politiske perspektivfor udvalgets arbejde. I den arbejdsplan, der er stillet

op, aner man skelettet for et reformistisk socialise-

ringsprogram. Samtidig med dette er det imidlertid

vigtigt at bevare myten, dristigheden, og dette kan

forenes. Det svenske program viser det (3). Oppo-

2 Holger Eriksen, f. 1894. Folketingsmand, redaktør af »Demokraten« i

Århus. Holger Eriksen skrev på et tidligt tidspunkt af besættelsen artik-

ler, der fik besættelsesmagten til at forbyde »Demokraten« nogle dage, og

H.E. måtte ikke siden stå anført i bladet som redaktør. Holger Eriksen var

kendt for at ligge til venstre i Socialdemokratiet.

3 Der hentydes til det svenske socialdemokratis program for efterkrigs-tiden.

OPGAVER:

sitionsstandpunktet allerede nu som bevidStog villet\\mål for Socialdemokratiet er farligt. Troede,at Social-demokratiet i fremtiden må regne med eri sådan »so-

cialt betonet konservatisme«,der ville læáe an på at

erobre partiets håndværkerfunktionær bg mellem-

standslag, medens vi til venstre for os må regne med' en

venstresocialistiskkommunistisk fraktion, der i forhol-det til Socialdemokratiet vil drive principielitsocial over-

budspolitik og udenrigspolitisk ensidig orientering til

Sovjetunionen. Taleren anså det ud fra et demokratisksynspunkt for politisk selvmorderisk, hvis Socialdemo-kratiet spekulerede på at »slå kommunisterne« ved at

byde dem over. Afgørende er, om en positiv beskæf-tigelsespolitik i efterkrigsperioden vil lykkes. Tilslut-tede sig iøvrigt Buhls udtalelser om, at oppositionsstil-lingen kan blive nødvendig for Socialdemokratiet,men

den bør ikke på nuværende tidspunkt fremstilles som

noget efterstræbelsesværdigtmål. Til slut anførte tale-

ren, at betænkningens principielle indledning til sin tid

må indeholde afsnit om, hvad der allerede er nået her-

hjemme samt belyse og analysere Danmarks økonomi-ske og produktionsmæssige afhængighed af udlandet.

H. P. Sørensen fremsatte nogle betragtningervedr.

samarbejdet med kommunisterne og mente, at et så-

dant samarbejde ville komme i stand i alle lande, at

Ruslands arbejdere ville komme i samarbejdemed den

vesteuropæiske arbejderklasse, og at vi næppe villekunne undslå os. Vort program må derfor tilrettelæg-ges sådan, at det vil være umuligt for kommunisterne at

undslå at støtte det. Vi må være radikale i vor teori,men bygge på realistisk grund.

"

Hartvig Frisch (4): Buhl og Hedtoft-Hansen har ind-

lysende ret, hvis vi kommer til at stå i en situation som

den, vi har haft tidligere, men måske ændrer magtfor-holdet i Europa sig så meget, at Holger Eriksens linie

bliver rigtig. I begge tilfælde vil det være nødvendigt,at

kommissionens arbejde gribes radikalt an.

4 Hartvig Frisch, 1893-1950. Professor, folketingsmand, medlem af Social-

demokratiets hovedbestyrelse.

Er der afgørende forskel på de forskellige taleres vurdering af Socialdemokratiets politiske muligheder i efterkrigstiden,oghvori består evt. forskelle?

Hvordan ser man på Sovjetunionen, og har man i de tidligere kilder beskæftiget sig med dette spørgsmål?

Uddrag af Alfred Jensens tale på Danmarks Kommunistiske Partis første le-

gale centralkomitémøde efter befrielsen 27. og 28. maj 1945.

Talen trykt og udgivet som pjecen »Kommunisteme under Besættelsen«,

Tiden 1945.

Udgivelsen fandt sted efter enhedsforhandlingemes sammenbrud i som-

meren 1945.

Enheden er nødvendigHvis vort program skal realiseres, og det skal det, så er

det nødvendigt, at enheden skabes i arbejderklassen.

Den er allerede skabt fra neden, og socialdemokraternegår i stor udstrækning ind for den. Det er opggven nu at

få den øverste ledelse til at bøje sig for dette faktum.

Det er der gode betingelser for. Fagbevægelsens folk er

besluttet på, at der nu skal ske virkelige fremskridt for

det arbejdende folk, og de er klar over, at det skal ske

gennem arbejderbevægelsens enige indsats, 'også poli-tisk. Når landets stærkeste organisation, fagbevægel-sen, stiller sig bag kravet om enhed, kan den' også vir-

keliggøres.I

› “i

, n

'

Å

V

.

Møde i Socialdembkratielssocialiseringsudvalg februar 1945 19

3 WWW

.14

Morzwvm .a 0. Foma m m; ,nm-..qu

\

i Fælledparken1 3%.Wmemmvwmmwmmma

'

'

M

aEBçgeiaângogWi5

»

i,,

'K'inüvn1 v

\

'

I

' W'*

M' M,» I's u- Mum m m. a at« ud amu- müln'xx; ;zwf

sv "Miranda-E1 c 4....«4... i i 1 70.000 med \

'

W Wømwvñrrøywuzh-:waw ,Nm ,,,,,,,.,w,,,,

'

4

_

4.....i w Å- . .m m .

.MWWMMMma ...ma-mød m.. a. 0 mv.. á v 3 .y-Twnø ,

n., mawammw 4m.«u»..ø»mwmmá”MMS”› wuwmæ«uu.mu,.wmewê

mhhmwmhnrmmuâü,nnmh,wmlm ,.

', M ma. I«- n ub- hthW v...'

...0. .m v 0.. .. ovau'üwt ma'cv-Å/a'Mz ,w

,»audiann$iruuniumrmwmm wno«

»nu« w..- u.

V nu.« WiMWpM »a«»w.uzm".»çw»Myv nu,

unlmhüvái« AWEIJ'IM n :;KLJELWLZ . V.MW.Å..:W.:»M »,q..»....›»m._.mww .nm_

›

1

*

w ram-W' '"Ӂ'P -

'

"I". ”2 .W“*' W' 4 'i"“'"''W

. (Müw(wnl“wñlnmw m

lmynpønlmm ;WW-*'v--O '” < '“ r-

m....›........u...-.w.....w......

wnwø “www

=M*"““*'"' “W

wmwmm :;gztrggxçm..mmm ›. Mn... _

1... M......... usmunawaø »mmumnynowøn “w w." w..

wwawmm

23:32:71: .3/2 wwummmmm›am›

,WWWl

l. '0M wwüwmawmwwm » umnmwuua,m««m«ww_a= ,4

3 W ,1 m« mc x- MRS/;nx »www>nnmø› nm,... w “mm

. muvnwb »WWF MMM”.

- › nva mx m« “Hmmm

'"- °' "' "'; . .0. ...www MynuquuMAw-vnm-xuwumuv

Luftungreb›

. ,v J

'

.4 ,

W*

'

,

',' 4

nøk-uw .6 I

P” “På” . , .

- mmmmw722:4:.th li W SplidNM dl Aulum

V

m mn --.-- -›-. › W ,. .M

Iannuum '

.uw ,W HW.

“www....mI

H.

w”v"nu-;›.»(,*«x«;:oqwMa...a._.,.....um. "N

u... tabu-'nma-M-MWW'“:vw'ana-uunw

,:1:22:23 w..-

4“.*....«..,M...,..,..,.....__:._-__ I.

om I“man” W

:MW m m«m1»w.mn.mm-mx ., www

åëråâmfcrgmrgrrw;paa 3M Kr....Hmm

I

.

15:31;Mix;'

I

«

310 En mmmmnaam

-

v

'

WWWWM''

.

' '

x

, ,H ,» .F *ud*.

WWW .

á 1'

' nur-KW »ha-I rawwV-meW-nvmanMew .m.,...,..,.m.m.i.....w,. .

.w w”MMMWWWXMW WW.

* "W M "h . ..».WMW.WM.W. Wa”,

vavMme mild. ...whmnuwwmfm wmkwmv ___,(,,___,_._,1

2'“"'“"”'.. w...2 WWW.« nu « m

I ”w” '"

,M-MWMMMVM,..-w.u..ohw.»Mu-murvznlng

m 417% manath

at (V'

*t :uwcmwwmh WW... w mx:

, mmwwmmzwnmm1 WWWWWW

,W_WWMWW*M.f w“mn›ø§mn.m.mu

: LAND OG mm åoçÅgl-Demokmteu_. WM,” 'JN-Ib mmm-un.:“' "'

Kwedwyruhedw4-« 2: lm »q ,. M

M›-"“*“““'”“9“ '- *'“1 Genopbmnin'geniKlénpe-MødetiMellmlpar'en

= 250,000 KØBENHAVNEREKRÆVER:"33 80thom vil iv.

›-›

«

.

'

lage el Par har

ikke" »nm .1

nu 4

m mmm .(

Frihcdsraadets Møde den største Danonstration i Nordens HistorieV

”f

Folkets Krav:nmmmuwun5*Whñulñmu

u-.um-ummnmmhan-Moumnmuuvmhuman-iøde

hm: 'wihwu-h-uum Første Tárvemærkee; Frihçdsbevægegsensal i Kran m lndkø

m' 18°” WW

| .1 m "hund- .4w mm 1*... 7m› 1 Udrensnmgen

:Ds-m o. 34 Tal 9.. lm maizmw ,- H c. Mama m, Lan

Wmmrmnøml'W-e; “n'h i:.er°

rytmen nu.«/

- 1 ...rum switluw.›4›;x›ru›6m w0. ”MW »mmm-.x n'fa-m 1......

'4' '

0,2; :y ;;5 Mamma 3mm... Mum. n m ,mrm.. m .. mm... m m... 'nu M: ., .› .MW ,,

uw, mm ø .mmm m ;WM M.madu. h ”'l\§$v IKC-bv K EM M nu' M 4 »M 5*""11 41 ltddlhiüumm;muh u .Å mm« .. “Mm . www.

"mm nu... »clmmumüwzum .n

. ,VW 4

nm. nu."_

. v

Mm w) ,› :I/v« v, ”wanna/m...

“uhm” MMM” "

. »0« M MMM," .

'

3%W ønu« rw« nm w. ”www” VM Qumkmåwnwnvmxwxmv« N Mu

WW. . . "vw mm

_ W v. .--m .4... u... m .. ( M

vwmw,rmwg..›,mwn_.w,.

WWW vv

V_ _ '

WW,«

w »6«atnu :v-»ø-n W mm

03maanrmw'

'*

...WW M...

M... k..- ....W.,...,..... 0-- ...,___,_,.

:"*wæ-uuwun "4› -..,Mm...mw›wi ____,,__,_=›

'41-' minn-.v-Wu V-h*m

kultur-hthh-hh-*TJ-v-

%å

'r1

»9

'-5D

20 Alf/'redJensens tale i centralkomiteen,maj'1945

Naturligvis må vi ikke se bort fra, at der kan op-træde tvivlsomme og hæmmende faktorer. Tiden er

imidlertid vokset fra eksistensen af to partier i arbej-derbevægelsen,Og folk, der kunne tænke sig at danne et

tredie parti, vil ikke finde gehør. Vi har ved opstillingenaf vort program udelukkende medtaget sådanne krav,som stilles af folket og de organisationer, som taler fol-kets sag. Om dem må vi kunne enes.

Det afgørende er disse kravs gennemførelse, såledesat det arbejdende folk kan notere virkelige og varigefremskridt. Så er det underordnet, hvilken vej vi kom-

OPGAVER:

\

mer til at følge, for at opnå den nødvendig›

enhed, hvis

blot princippet »Folkets ViljeLandets Lovd'bliver paro-len også i det partimæssigeliv (1). Der må tkabeset en-

hedsparti, hvor der er fuld overensstemmelse mellemmedlemmerne og de valgte ledelser. Det sigersig selv,at dette princip også bør sættes i højsædå, i fagbevæ-gelsen. i

1 »Folkets vilje - Landets Lov« var dels et kommunistisk Hogan,dels nav-

net på et efterkrigsprogram som D.K.P. havde udsenct i slutningen af1944. s"

«

Hvad er ifølge Alfred Jensen forudsætningernefor, at der kan skabes enhed i arbejderbevægelsen?

D.K.P.'s brev til Socialdemokratiet 7. juni 1945 med forslag om optagelse af

enhedsforhandlinger.Fotokopi i Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A

ABA

København, den 7. juni 1945

Til

Hovedbestyrelsen for

Socialdemokratisk Forbund i Danmark

Kammerater!

Diskussionen om arbejderbevægelsens enhed har i den

sidste tid antaget en mere og mere positiv karakter.

Kompetente forsamlinger med DsF”s repræsentant-skabsmøde i spidsen er uden forbehold gået ind for tan-

ken, og Grundlovsdagens socialdemokratiske såvel som

kommunistiske talere har udtalt sig i samme retning.Vi mener derfor, at tiden er inde til optagelse af for-

handlinger mellem jeres og vort parti om et nærmere

samarbejde, hvorigennem vejen kan banes for udarbej-delsen af et fælles program og tilvejebringelse af par-tiernes organisatoriske enhed.

Vi forventer, at I er enig med os heri, og at sådanne

forhandlinger snarest kan påbegyndes.

Med kammeratlig hilsen

for Danmarks Kommunistiske Parti

Centralkomiteen

Alfred Jensen

OPGAVER:

Indstilling fra det socialdemokratiske partirâd til hovedbestyrelsen.Ved-

taget den *10. juni 1945. :Socialdemokratisk Forbunds forhandlingsprotokol 11/8 1938- 16/10 1949,p. 257. *

ABA

_*_',

Socialdemokratiets hovedbestyrelse udtaler pin fulde til-

slutning til den af partiets formand, Arbejdsl-og Social-minister Hedtoft-Hansen fremsatte udtalelse om betyd-ningen af, at den politiske splittelse i arbejderbevægel-sen ophører. [

Hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at denne sag,som arbejderne overalt viser stærk interesse; kun kan fåden rette afklaring gennem de ansvarlige partiledelser -

og ikke gennem spredte forhandlinger mellem partier-nes lokale afdelinger, således som det nogle steder er

foreslået.›

Socialdemokratiets hovedbestyrelse giver derfor til-

slutning til, at der snarest optages forhandlinger mellem

partiledelserne, for at det kan blive klarlagt, om der er

virkelig mulighed for at skabe organisatorisk og poli-tisk enhed i arbejderbevægelsengennem sammenslut-

ning af de to partier. '

Forudsætningen for et resultat er imidlertid, at demo-

kratiet uden forbehold akcepteres som grundlag for

arbejderbevægelsens politiske og organisatoriske arbej-de. «

Hvad vil henholdsvis kommunister og åsocialdemokraterforhandle om og i hvilken rækkefølge? Har det nogen Mtyklning?

.rp,

,4

//

,3:.1«

;i.

i;v\.i5i

l,

im.:de ; kinmmunistiskeParti

WAN!! os Føl.i nu i: m& damn-0

i?

Malia: vi furhamlle [Time-ir.:y Mm« nm. »

mil” Mm :1,1mm:

En Ålåoê-øluår .m :tu-inldmmdcmiakc hmmm,W '

der t Ian Mussel, vidtrækkende Betydning J;

maile?Socialdemokratiethdsteållilietil Samarbeide

Vimedden'hmm

*êêaáâsbergtÅrbeidiemeim Rega-ingen idag KlJZ

Referat af 1. forhandlingsmøde mellem Socialdemokratiet og D.K.P. 22. juni1945.

Socialdemokratisk Forbund arkiv, kasse 80A.

ABA

Forhandlingerne mellem

Det KommunistiskeParti

og Socialdemokratisk Forbund

Mødet den 22. juni 1945 kl. 9,30 på Soc. forbunds kon-

tor.

Hedtoft-Hansen bød velkommen, idet han udtalte, at

begge parter vel var af den opfattelse, at vi står på tær-

skelen til en ny tid både i vort land og i Europa. Derfor

føler vi'både som socialister og som arbejder-tillids-mænd, at der bør gøres et alvorligt forsøg på at undgå

lignende iskæbnesvangre tildragelser som efter sidste

verdenskrig (1) og at man bør tilstræbe enighed i arbej-derbevægelsen. Jeg håber at forhandlingerne må bi-

drage til at styrke dansk arbejderbevægelseog dansk

demokrati og give demokratiet et mere socialistisk ind-

hold.

Det vedtoges at anmode Nina Andersen om at refe-

1 Det er ikke helt klart, hvad Hedtoft mener med »skæbnesvangre til-

dragelseru.Han kan dels tænke på at Komintern blev oprettet i 1919,

hvorved der blev sat det formelle skel mellem kommunister og social-

demokrater. Han kan også tænke på den almindelige udvikling efter før-

ste verdenskrig, hvor arbejdernes kår blev forringet.

Første forhandlingsmøde,22. juni 1945 21

Wkratey'

v Sma'idemükfñliemiiilid;PrüaáiI

..

›

1w”

«

W. m'

-

v

i under'vBesællelsenog i DanHavedbesryrekmtiltræderForslagom

1 Forhandlingmed Kemmmisteme

rere møderne (2). Referaterne omsendes derefter til

medlemmerne. Der gives ingen meddelelse til pres-

sen om mødernes afholdelse eller forhandlingemes

gang før efter nærmere beslutning i forhandlingsud-

valget.Efter aftale mellem Alfred Jensen og Hedtoft-Han-

sen indledede Alfred Jensen derefter forhandlingerne,idet han bl.a. udtalte:

Fra vor side har vi gennem mange år arbejdet for en-

hed. Først gennem parolen om enhedsfront og nu stiler

vi efter et enhedsparti. Denne udvikling er ikke tilfæl-

dig. Der findes i arbejderbevægelsento politiske ansku-

elser. Selv om meget binder os sammen, er der dog tingvi ikke er enige om. Socialdemokratiet har været til-

hænger af en mere forsigtig linje, mens vi på den anden

side har holdt på en mere aktiv og'dristig politik. Derfor

turde man ikke til en begyndelse håbe på almindeligenighed, men vore bestræbelser gik ud på at skabe enig-hed i forskellige situationer.

Visse resultater opnåedes, feks. ved Kappkuppet i

Berlin i 1920 og statskuppet i Danmark samme år (3).'Her var vi på samme linje i arbejderklassens og demo-

2 Nina Andersen, f. 1900. Socialdemokratisk medlem af folketinget til

marts 1943. Indtrådt igen i september 1945 som stedfortræder for lhv. so-

cialminister Laurits Hansen. Fungerede som sekretær i Socialdemo-

kratisk Forbund fra 1943. Medlem af partiets forretningsudvalg fra 1939.

3 Kapp-kuppet 13/ 3 1920 var rettet mod Weimar-republikken. En af de dri-

vende kræfter i kupforsøget var den preussiske godsejer Wolfgang

Kapp. Kuppet mislykkedes efter at arbejderne havde proklameret gene-

ralstrejke.Statskuppet i Danmark er påskekrisen i 1920

De to partiers forhandlingsdelegationer fotograferet den 22. juni 1945. - Fra venstre Carlo Hermansen (k), H. C. Hansen (s),Aksel Larsen (k), Alfred Jensen (k), Johs. Hansen (k), Eiler Jensen (s), W. Buhl (s), AlsingAndersen (s), Kolbjørn (s), Svend Nielsen

(k), Hedtoft-Hansen (s), Johan Strøm (s), Børge Houmann (k). - På billedet mangler Martin Nielsen.fra D.K.P.

kratiets interesse. Disse traditioner har vi søgt at føre

videre, først og fremmest gennem dagens krav både i

lønspørgsmålene og i politiske spørgsmål. Vi havde

ikke videre held med os, heller ikke da vi i 209rne

opfordrede til fælles front mod fascismen. Først i

30”rne blev der mere forståelse af enhedsfrontens nød-

vendighed. I 1934 blev der kontakt i Frankrig og der-

efter i andre lande.

I 1935 opfordredes gennem Komintern til dannelse

af folkefront mod fascismen. Trods afvigende opfat-telser viste det sig, at man dog i sådanne situationer

kunne stå sammen, navnlig viste det sig i de latinske

lande, derimod ikke her i Danmark. Først under den

sidste krig blev enheden for alvor skabt. Der viste sigstor forståelse for kampen om nationens frihed og vi

kom hinanden meget nærmere i denne kamp. Nazis-

men er nu slået ned, men farerne er næppe forbi. Arbej-derklassen må stå sammen for at værge sig mod over-

væltning af byrderne og vi må ikke alene have kontakt

for at forhindre tilbageslag, men også for at skabe en

mere positiv politik - som Hedtoft-Hansen udtalte: for

at styrke arbejderbevægelsen og demokratiet og gøre

demokratiet mere socialistisk. Vi må også tage fat påandre spørgsmål, nemlig spørgsmålet om udrensningenog arbejderklassens økonomiske interesser. Vi sporer

trang til enhed i alle lande. Der er kontakt mellem par-

tierne i de lande, der har været besat, men det kniber i

de neutrale lande. I Slovakiet er partierne sluttet sam-

men, hvilket antagelig skyldes, at samarbejdet der har

været mere intimt end andre steder. I Italien synes at

være et konstant samarbejde, ligeledes i Frankrig, hvor

der arbejdes på dannelse af et enheds-parti. Desuden er

det stærke bestræbelser for at få skabt faglig enhed

både i de enkelte lande og i verdensmålestok (4). Dette

problem løses forhåbentlig på konferencen i Paris. Sam-

lingsarbejdet må altså gøres både af hensyn til danske

og af hensyn til internationale forhold.

Under besættelsen har vi haft en vis føling, men ikke

noget egentligt samarbejde mellem hovedledelserne.

Derimod har der været et lokalt samarbejde på arbejds-pladserne, i fagforeningerne og i forskellige byer. Mel-

lem medlemmerne af partiledelserne har også været ført

samtaler, når særlige problemer forelå, men der har

manglet noget. Tiden er nu inde til at tage mere ratio-

nelt på spørgsmålet. Målet er at nå til eet arbejderparti,men problemet løses ikke ved en beslutning her i dag. I

skal vel tale med jeres tillidsmænd og medlemmer, det

samme skal vi. Vi vil foreslå, at der bortset fra disse for-

handlinger, som skal føres her, nedsættes et snævert

samarbejdsudvalg, som tager stilling til de problemer,der foreligger til løsning. Hertil er dette forhandlings-udvalg for stort. De forskellige problemer, der melder

sig, må løses på fælles linje, ellers er der ingen store

chancer for, at vi kan nå til eet parti. Når Vi foreslår et

sådant samarbejdsudvalg, er det på grundlag af de er-

4 Ligesom Komintern og 11. Internationale var henholdsvis kommunistisk

og socialdemokratisk parti-internationale, fandtes der tilsvarende fag-forenings-internationaler. I oktober 1945 blev der, efter indledende for-

handlinger tidligere pá året, skabt en faglig verdens-internationale for

både kommunistiske og socialdemokratiske fagforeninger.

faringer 'vi har gjort nu efter krigen f.eks. under arbej-det i regeringen. Det er uheldigt, at vi der diskuterer

overfor de andre ministre, hvis vi i forvejen kunne være

enige omspørgsmålene.I det store og hele er de fore-

liggende problemer blevet løst tilfredsstillende men det

havde været bedre, om man havde drøftet dem i for-

vejen i fællesskab. Det ville også være bedre om vi

nu optrådte i fællesskab på møderne. Af de forestående

problemer nævner jeg lønspørgsmåleti august (5) og

landbrugsordningerne samt forsynings- og ratione-

ringsspørgsmålet. Endvidere spørgsmålet om, hvor-

ledes Spørgsmåletom 21-års valgret, forfatningsvalg og

lign. skal gribes an. Derimod bør vel i almindelighed

spørgsmåletom et fælles program drøftes her i det store

udvalg. Vi foreslår altså at nedsætte et samarbejdsud-

valg med 3 medlemmer fra hver side til at drøfte de

praktiske opgaver. Endvidere foreslår vi, at der ude i

kommunerne oprettes et samarbejdsudvalg med 2 med-

lemmer fra hvert af partierne og 2 fra fællesorgani-

sationen, for at drøfte fælles optræden. Og så må vi

arbejde på'at skabe et sådant fælles program, som kan

samle alle kræfter.

Hedtoft-Hansen udtalte bl.a.: Jeg forstår, at man er

principielt indforstået med organisatorisk enhed og ud-

arbejdelse af et fælles program og at man i overgangs-

tiden ønsker kontakt både mellem ledelserne og lokalt.

Det ville være af interesse at høre nogle åbenhjertige

bemærkninger om forholdet til modstandsbevægelsen,

derunder om hvorledes man ser på våbenspørgsmålet

(6).Alfred Jensen: Vi har utvetydigt sagt, at pistolemes

tid er forbi og at modstandsbevægelsen skal afvikles,

men det bør foregå på en fornuftig måde. Derfor stiler

vi efter oprettelsen af et folkeværn i forbindelse med

demokratiseringaf hæren. Hvad den mere politiske side

af sagen angår, er der ingen tvivl om, at der indenfor

modstandsbevægelsen findes folk med uheldige tenden-

ser. På den anden side findes også folkelige kræfter,som vi bør opretholde samarbejde med, bl.a. for at

kunne fuldføre 'den folkelige samling, som er nød-

vendig. Vor politik skal være en arbejderpolitik, men

skal kunne samle hele folket.

Buhl: Jeg synes der er en vis uklarhed. På den ene

side ønskes samarbejde med os, på den anden side vil

5 Lønspørgsmâlet i august. Der skulle være forhandlinger om arbejderneslønninger i august 1945.

OPGAVER:

Første forhandlingsmøde,22. juni 1945 23

man opretholde en forbindelse med modstands-

bevægelsen, der også er en politisk faktor.

Aksel Larsen (7): Under besættelsen er vide kredse

udenfor arbejderklassen kommet i forbindelse med

arbejderne og mange af dem vil kunne forenes med

arbejderbevægelsen på en social linje. Det grundlag:vore partier har bygget på hidtil har været for snævert.

Vi må have også en overvejende del af bønderne med,

hvis vi vil nå frem. En sådan chance har vi nu, hvis vi

afvikler modstandsbevægelsen på rette måde. Det dre-

jer sig i virkeligheden om _at samle ikke alene vore par-

tier, men alle andre kræfter i hvad man kan kalde en

folkefront.

Buhl: Hvad der interesserer mig er, hvilken orga-

nisatorisk forbindelse kommunisterne fortsat vil have

med modstandsbevægelsen.Aksel Larsen: Det vil efter min mening ikke lønne sig

at afbryde nu.

Buhl: Men hvis vi skal have et forhandlingsudvalg,må vi kunne træffe vore afgørelser uden at den ene part

skal være forpligtet også til anden side.

Alfred Jensen: Mente ikke der ville blive store prak-tiske vanskeligheder, da det vigtigste spørgsmål i for-

bindelse med modstandsbevægelsen 'var afviklingen.Svend Nielsen (8): Man må huske på, at mod-

standsbevægelsen ikke alene er dem i ledelsen, men alle

de andre, der har deltaget aktivt, deriblandt mange in-

denfor de faglige organisationer.Buhl: Forholdet er dog det, at vi her skulle mødes

til fri forhandling, men at den ene part har forpligtel-ser også til anden side. Man holder jo også fællesmøder

indenfor modstandsbevægelsen og søger at forme en

fælles politik.Aksel Larsen: Naturligvis må dette problem dis-

kuteres igennem.Hermed sluttede den indledende forhandling, da

ministrene måtte tage af sted til statsråd.

Mødet hævedes kl. 10,45.

6 Modstandsbevægelsen og våbenspørgsmålet.Hedtoft tænker her på kom-

munisternes prestige og indflydelse i modstandsbevægelsen og problemetmed at få modstandsbevægelsens medlemmer til at aflevere deres våben.

Kommunisterne havde gjort sig til talsmænd for, at våbnene i hvert fald

indtil videre skulle forblive i modstandsbevægelsens besiddelse.

7 Aksel Larsen, 1897-1972. Formand for Danmarks kommunistiske Parti.

Arresteret i november 1942 og overført til tysk koncentrationslejr i ok-

tober 1943. I april 1945 overført til Sverige af Røde Kors. Vendte tilbage

til Danmark 5. maj 1945 som minister uden portefeuille i befrielsesrege-

ringen.8 Svend Nielsen, f. 1909. Intemeret i Horserød hvorfra han flygtede for at

deltage i oplysningen af D.K.P.s illegale militærapparat. Medlem af mod-

standsbevægelsens ledelse af region VI, København. Efter befrielsen med-

lem af folketinget. Medlem af D.K.P.s centralkomité.

Hvordan er kommunistemes holdning til Socialdemokratiets virksomhed før og under krigen? Sammenlign med tidligere kilder!

Hvad foreslår kommunisterne konkret, og hvad er den socialdemokratiske reaktion?

Hvad er det, der interesserer socialdemokraterne, og hvad er denne interesse udtryk for?

24 [32.forhandlingsrrtøde,2. juli 194.5

Referat af 2. forhandlingsmødemellem Socialdemokratiet og D.K.P. 2. juli1945., Uddrag.Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A,ABA

Forhandlingerne mellem

Det Kommunistiske Parti ogSocialdemokratisk Forbund

2. møde'

Den 2. juli 1945 kl. 9 på Socialdemokratisk Forbundskontor, Rosenørns Allé 14, 1. V.

:

Hedtoft-Hansen bød velkommen og gjorde opmærk-som på, at der var udsendt referat af det første møde.Der var ingen bemærkninger til referatet, der måtte

betragtes som godkendt.Hedtoft-Hansen indledede derefter, idet han til en

begyndelse ville gøre nogle bemærkninger til AlfredJensens udtalelser på sidste møde om fortiden.

Jeg kan ikke anerkende, at kommunisternes bestræ-

belser gennem år er gået ud på at arbejde for enighed.Jeg har tværtimod den opfattelse, at både den kommu-nistiske internationale og den danske sektion af Komin-tern gennem årene i kraft af deres politik og taktik har,om ikke eneskyld, så en væsentlig del af skylden for, at

forholdet blev så skarpt mellem kommunister og social-

demokrater. Socialistisk arbejder-internationale var

ikke ufejlbarlig (1), har utvivlsomt gjort en række fejl,men afgørende var den kommunistiske internationale

og det arbejdsprincip, den byggede på. Den kom-

manderede det enkelte lands sektion'uden hensyn til dei pågældende land herskende sociale og politiske for-

hold. Dette var grunden til, at det ikke lykkedes i en

række lande, og derunder det demokratiske Norden, at

tilvejebringe en enig arbejderklasse. Det må ikke glem-mes, at det tidligere åbent er sagt, at de kommunistiske

sektioner, som tog enhedsfrontparolen alvorligt, ikke

vidste eller'forstod, hvad det egentlig drejede sig om.

Enhedsfronten skulle dengang ikke tages, som man

åbenbart nu tager den, men- det blev' jo gentagne gange

sagt offentligt - som en »strategisk manøvre«. Det blev

udtrykkelig erklæret for »nonsens« og »kontrarevolu-

tionær utopi« at tage den alvorligt. Det var perio-den med parolen om os som Socialfascister 0.1., hvor

man i den faglige kamp anvendte Strassburger-teserne(2), skabte arbejderværn o.s.v. Denne periode gjorde joen samling komplet umulig, fordi, alle de kræfter,kommunisterne disponerede over, på den mest raffine-

rede måde blev sat ind - ikke »mod kapitalismen«,men

rettet mod Socialdemokratiet.

Jeg minder bevidst om dette nu, ikke for at animere

nogen diskussion om fortiden, men for at tale åbent og

få jer til at forstå, hvorfor brede lag indenfor de social-

l Socialistisk Arbejder-Intemationale er den socialdemokratiske II. Inter-

nationale.; I

2 Strassburger-teserne blev vedtaget på den kommunistiske fagforenings-internationales konference i Strassburg i januar 1929. Teseme gav ud-

førlige retningslinier for, hvorledes kommunisterhe i fagforeningsarbej-det skulle forsøge at udmanøvrere de socialdemokratiske fagforenings-ledere.

,

demokratiske tillidsmænd i parti og

fagbevüdsenærer

mistro og mistillid til jer. De er bange for, at orsøget nu Ier en spekulation i den øjeblikkeligepolitiskeforvir-

*

ring, der ganske naturligt hersker. Jeg siger;dette gan- _“iske åbent, fordi det i disse forhandlinger vil være urime-

ligt, om vi søgte at tale udenom problemerile,og I måvide, hvilketpsykologisk grundlag vi har at ;arbejdepå.Blandt vore tillidsmænd må der overvindes éndybt ind-

groet mistillid, hvis vi skal trænge igennem ;med opfat-telsen af, at vi nu står på et nyt udgangspunkt.Der må

_

vises loyalitet, åbenhed og redelighed, men act må ske ,

fra begge sider, og det må indledes øjeblikjkeligt.Jeg vil dernæst sige noget om vore motiéer til at gå

med til disse forhandlinger, hvor målet for ins er: Eenarbejderklasse, een fagbevægelse og eet arbejderparti.

Ved denne krigs afslutning i Europa står?vi overforen helt ny tid. Skal man gøre sig noget håb om, at Euro-

pa og Norden skal komme til at leve i en fredeligperio-de, så er der een aldeles afgørende forudsætning.Det er,at samarbejdet mellem England, Amerika og Rusland,som indlededes med Sovjetunionens indtrædeni krigenden 22/ 6-41, og som trods vanskelighedemegholdtgen-nem krigen, bliver bevaret, således at disse storenatio-ner bliver de ledende og afgørende i forsøgenepå at

skabe den verdensorganisation, som er eneste

mulighed for varigt at sikre freden. Dette må bgså være

udgangspunktet for vore bestræbelser og forivoruden-

rigspolitiske linje. Nu går vi her i landet til;udenrigs-politisk at lægge en ny linje, idet vi stræber efter at bli-ve en allieret. Vi bryder dermed med den neutralitets-politik, som har været vor og Nordens. Derfra går der ,

efter min mening en linje til arbejderbevægelsen,inden-for denne må stillingen logisk være den, at viitilstræberbåde national og international samling.

!

Mulighederne herfor er langt bedre end efter forrigekrig. I 1917 et Rusland med et korrumperet stats-

system, med folkemasserne i bevægelse og frygtenfor interventioner. På grund af forholdet til de omlig-gende magter lagde man en isolationistisk linjeog måtte

koncentrere sig om at søge revolutionen gennemførtogsikret. En anden ting var den kommunistiske inter-

nationale, der kom til at virke som en internationalarbejderorganisation, hvis udgangspunkt og stræben afos altid måtte bedømmes som værende mere eller mind-re russisk bestemt.

_

Hvilken forskel fra linjen nu. Rusland er ;blevet en

storpolitisk magtfaktor i forhold til verden ogiçiforholdtil Europa. Et Rusland, som har bragt kolossale ofre, ogsom sikkert har et stort indre genopbygningsarbejdefor

sig, men et Rusland, som er stærkt og med -_ det tror jeg- en realpolitisk indstillet statsledelse, som; sammen

med de store magter, som det arbejdede sammen med

under krigen, er livsinteresseret i at søge skabten varigverdensorganisation. ,

Alt dette nødvendiggør en nyorientering, som alleredeer i gang indenfor alle klasser. Ruslands isolationer

brudt, og der vil sikkert i Rusland blive hentet impulserudefra og finde en udveksling sted. Personlig håberjegogså, at der vil finde en nyorientering sted i detgindrelivi Rusland. Rusland møder'efter denne krig engtillidfraalle sider. Motiverne er forskellige, de vekslerëligefra

t

i..

,.

har«,5

g"..

forretmngsrriandenog spekulanten, der øjner en chan-

ce, og tiliarbejdermasserne,der ser hen til Rusland, som

landet der har ydet et afgørende bidrag til krigens af-

slutning; men også som de socialistiske mulighedersland. Mener, at alle landes arbejderpartier, og i hvert

fald Nordensvil gå ind for et positivt samarbejde påalle områder.Gold kritik må ophøre og til gengæld må

også de ukritiske paralleller mellem vesteuropæiske og

russiskeitilstande ophøre. Det, som vi trænger til, er

gensidigjnøgtern,saglig og redelig oplysning;En anden* ting, som er iøjnefaldende for os, er, at den

kommunistiske internationale er ophævet, og vor for-

ventning om, at de kommunistiske partier i Norden nu

vil slå ind på en praktisk og loyal reformpolitik med en

anden praksis og andre arbejdsmetoder end tidligere.Det er jo en af de ting, som har adskilt tidligere.

En tredje ting er den længsel, der er hos alle ærligtsocialistisk tænkende arbejdere efter enighed. Alle, som

har en demokratisk og socialistisk opfattelse, og det

gælder for alle vore bedste folk, ønsker at det nu skal

lykkes at skabe en enig arbejderbevægelse.Jeg vilwikkeprovokere en diskussion herom, men jeg

kan ikke begribe den argumentation, som man nu

hører, ogisom går ud på, at det er noget vrøvl, at kom-

munisterne ikke altid har været demokrater, at prole-tariatets diktatur var udtryk for et ærligt demokrati,som Alfred Jensen skal have sagt det på Bellahøj (3).Mener ikke, at denne argumentation holder. Når jegtaler om demokrati, så mener jeg det på dansk, nemligfolkestyre, flertalsafgørelser, og at man loyalt bøjer sigfor flertallets afgørelser. Tro ikke, at man kan overføre

den russiske form for demokrati med eet-parti-systemtil de nordiske lande. Vær ærlig i argumentationen.Dette er meget afgørende med hensyn til stemningenblandt arbejdere, der tænker politisk selvstændigt.

Jeg vil dernæst gøre nogle bemærkninger om den

mere praktiske side af sagen. Målet for vore forhand-

linger må være, at ligesom der er een arbejderklasse ogeen fagbevægelse,må der skabes eet arbejderparti. Vi er

rede til ethvert ærligt samlingsforsøg, men vi kan ikke,og vil ikke være med til en ordning, der legaliserersplittelsen i arbejderklassen. Den linje vi må gå frem

efter, må være:

l. at vi anerkender, at det umiddelbare mål må være en

1 sammenslutningaf det kommunistiske og det social-

demokratiske parti. Taget praktisk mener jeg, at et

snævrere udvalg fra denne større kreds straks må gåi gang og hurtigt fremkomme med en indstilling om

Å alle organisatoriske og personelle spørgsmål, der1

kan opstå i denne forbindelse.

2. Med vore to partiers efterkrigsprogram som 'ud-

gangspunkt må vi straks udarbejde et fælles valg-program.

j Vi finder det rigtigt og rimeligt, at der i regeringen1

optages et snævrere samarbejde mellem de kom-

munistiske og socialdemokratiske repræsentanter,

3 Der refereres;til en tale af Alfred Jensen på et kommunistisk frilufts-

; møde påBellahøj.

2. forhandlingsmøde.2. juli 1945 25

tilsigtende at vi i den samlede regering følger en

fælleslinje, således at vi så vidt gørligt optræder som

en enhed ved behandlingen af tingene.Ønsket fra kommunistisk side om kontakt ved-

rørende den forestående faglige situation finder jeghensigtsmæssig. Det kan eventuelt ske via regerin-

'

gen.

3. Indstillingen både angående den eventuelle sam-

menslutning og programmet bør gøres klar til Social-

demokratiets kongres i august i år.

Det er efter min mening den linje, vi skal følge, hvis.

der skal være mening i tingene.Det, der er i gang i øjeblikket, hvor der på kommu-

nistisk initiativ under alle mulige mærkelige former

gøres lokale tilnærmelsesforsøg, og hvor der også er

forekommet ting, som ikke skulle være forekommet, det

bevirker, at vore folk siger: Det er den gamle komedie,der er i gang igen. Det medfører blot, at det hele går i

stykker. Derfor må I standse det. Vi må følge den linje,at det er her forhandlingerne foregår.

Jeg vil gerne understrege, at et socialistisk arbejder-parti her i landet, som tilstræber andet end at virke som

oppositionsparti, må lægge en politisk linje, der byggerpå, at man bevarer den egentlige lønarbejderklasse og

dens interesser som udgangspunkt og rygrad. Man bør

ikke tilstræbe nogen klassepolitisk isolering, men tvært-

imod søge at samle alle antikapitalistiske kredse.

Eiler Jensen erklærede sig enig i Hedtoft-Hansens

udtalelser. Mener, at alle vi, der vil enheden, skal gøreos klart, at der rører sig mange strømninger i arbejder-masserne. Imod stemningen for enhed går en strøm af

mistænksomhed, som er blevet styrket af, at der ude

omkring i fagforeningerne finder det gamle spil sted

med skabelsen af fraktioner, som udfører undergrav-ningsarbejde, som vi har kendt det gennem de mange

år, da socialdemokratiet var »hovedfjenden«(4). Man

spørger, om det ikke er komediespil det hele.

Vedrørende de kommende lønforhandlinger har jegikke haft lejlighed til at drøfte problemet med andre.

Når der skal være samarbejde mellem socialdemokra-

ter og kommunister i regeringen, vil jeg mene det rime-

ligt, at denne kontakt videreføres, når det drejer sig om

det faglige arbejde.På foranledning af Alsing Andersen gør Hedtoft-

Hansen opmærksom på, at Socialdemokratisk For-

bund har udsendt et cirkulære til sine foreninger, hvori

meddeles, at forhandlingerne om samarbejdet mellem

kommunister og socialdemokrater sker via hovedledel-serne og ikke lokalt. Man gør opmærksom på, at det er

en selvfølge,at socialdemokrater ikke bør angribe kom-

munister, når disse ikke angriber vort parti. Hedtoft-

Hansen omtaler et for ham nævnt forhold i tekstil-

arbejdernes fagforening i Odense, hvor man fra kom-

munistisk side med en forestående kongres for øje

4 Socialdemokratiet blev i perioder i 20-rne og begyndelsen af Same ud-

råbt som den kommunistiske arbejderbevægelses hovedfjende. D.v.s.

kommunisterne anså socialdemokraterne for den afgørende hindring for

revolution.

26 2. forhandlingsmøde, 2. juli 1945

opererede med fraktionsdannelse 'o.s.v. efter de gamlelinjer. i

H. C. Hansen: Der er et rent praktisk spørgsmål. Vi

får nu den ene demonstration efter den anden til Rigs-dagen (5), og kravene er spændt op til 40 timers ar-

bejdsuge og udvidelse af feriebestemmelserne. Formen

ligger efterhånden der, at hvis det ikke er gennemførtom en uge, så kommer vi igen, og tager sagen i egne

hænder. Der er ingen af os her, der1tror, at vi har mulig-hed for at gennemføre en 40-timers-uge med lønudlig-

ning, og derfor bliver disse demonstrationer i virkelig-heden et slag i luften. Vi har tingene løbende på den

måde, at man på arbejdspladsernetror, at det' kan lade

sig gennemføre. Personlig tror jeg ikke, at vi kan holde

til det i det lange løb, fordi det er en udvikling henimod

den opløsning, som vi skulle undgå. Vi kan ikke have

rigsdagsgården brugt til demonstration dag efter dag.Det giver udlandet indtrykket af et land i en voldsom

social opløsning. Vi må se at få en løsning herpå.

Alfred Jensen: Det var interessant at høre syns-

punkterne. Vi havde ikke ventet, at der var lutter en-

stemmighed om fortiden, det ligger i sagens natur, men

vi havde regnet med, at der vel skulle siges nogle ord

om fortiden. Ingen af os står på det standpunkt, at alt,hvad der har været sagt, har været rigtigt. Vi har ført en

politik, og I har ført en anden. Vi har søgt ved forskel-

lige lejligheder at få en fælles optræden, det lykkedes i

nogle situationer, men det glippede i andre. Enheden

har for vort vedkommende aldrig været nogen strate-

gisk manøvre. Det er ikke nok, at vi bliver enige her.

Enheden er ikke alene et horisontalt problem, det er'

også vertikalt (6). Det afgørende er, at det er den rig-

tige politik vi samles om. Den politik,vi skal enes om,

skal ikke alene kunne samle os, men hele arbejderklas-sen og hele det danske folk.

Jeg vil besvare spørgsmålet om demokratisk socialis-

me og proletariatets diktatur. Det, jeg har sagt på Bella-

høj er, at begrebet demokratisk socialisme er nonsens.

Den form for socialisme, ,man havde i Tyskland, havde

ikke noget med socialisme at gøre. Alt, hvad vi forstår

ved socialisme er, at flertallet skal bestemme. Proletari-

atets diktatur var for os sådan at forstå, at det er arbej-derklassen som udnytter demokratiet. Det hidtidigeborgerlige demokrati har været, at den ene klasse holdt

den anden nede. Flertallet må bestemme. (Buhl: Det er

da virkelig ikke nogen udvidelse af demokratiet.) For

Danmarks vedkommende har vi sagt, at vi står på for-

fatningens grund, men vi vil have valgretsalderen ned-

sat, og folket skal deltage mere i administrationen. Fol-

kets sønner skalind på de ledende pladser, hæren skal

5 Hele sommeren 1945 var der uro på arbejdspladserne, og arbejderdepu-tationer krævede på Christiansborg afgørende økonomiske og sociale

forbedringer. Den 4. juli, altså 2 dage efter 2. forhandlingsmøde mellem

Socialdemokratiet og D.K.P., som sommerens største demonstrations-

tog til Christiansborg, og der blev afleveret en resolution med vidt-

gående økonomiske og sociale krav. Det er muligt, at man har haft kend-

skab til denne demonstration den 2. juli.6 Ved vertikal enhed forstås enhed fra toppenltil bunden. Ved horisontal

enhed forstås feks. enheden mellem to modståendepolitiske fløje.

demokratiseres. Er enig med Hedtoft-Hailseni, at i

Sovjet-Unionen er styreformen betinget :af de his-

toriske forhold, og det har 'vi altid hævdet. [Sovjetunio-nen har man bygget socialismen op, og dermed har

arbejderklassen bevist overfor borgerskabet, at socia-

lismen er en realitet.

Hedtoft-Hansen siger, at man ikke vil legalisere split-telsen, men det er jo en realitet som eksisterer. Vi må nu

nå frem til midler og veje, hvorved splittelsen bringes ud

af verden. Mener, at tremandsudvalget skal under-

støttes af arbejdet ude omkring i de lokale organisatio-ner. Hermed forstår vi ikke, at man skal forhandle om

de teoretiske problemer i de lokale udvalg, men om de

lokale problemer som ligger for, bymæssigt og i de

enkelte organisationer. Vi vil nå den organisations-mæssige sammenslutning, men vi må også have en

samling i gang om dagens problemer, som ligger forude

omkring. Forstår godt, at der kan opstå uenighed. Det

er sagt, at kommunisterne optræder som fraktioner (7).Det er jo netop det vi vil undgå. Vi har i flere organi-sationer stillet forslag om, at der skal laves kontakt-ud-

valg, og der kan man behandle, hvem der skal foreslås

til de enkelte valg. Mener, at det vil skade uhyre meget,hvis vi ikke når frem til enighed om, at der skal opret-tes de udvalg med 2 fra socialdemokratiet, 2 fra kom-

munisterne og 2 fra Fællesorganisationen.

Jeg har ikke haft lejlighed til at tale med så mange

deputationer, men dog med nogle. Det er mit indtryk, at

når man taler med dem, så er de meget nøgterne, men

der er en frygt for, at arbejderne vil blive snydt denne

gang, som de blev det efter forrige krig. Der er f.eks. en

sådan ting, som forlængelsen af loven om tvungen vold-

gift. Hvis vi havde båret os ad med denne lov som med

straffeloven (8), så havde vi haft den i orden, og det

ville have været en kollektiv sikkerhed. Der er en frygtfor, at programmer er noget man holder frem, men som

ikke gennemføres. Hvis vi skal komme ud over det, såer vi nødt til at skabe de udvalg. Det er min opfattelse,at man skal udnytte dem.

Hedtoft-Hansen har spurgt, om vi har lavet de de-

monstrationer. Vi frygter dem ikke, men mener heller

ikke, at de kan skade. Vi må benytte den samme tak-

tik, som overklassen og arbejdsgiverne benyttede i

1940, da de mødte frem med 'deres krav på Rigsdagen.Det er det, vi har opfordret folk til, og det mener jeg er

det helt rigtige. Hvis arbejdernes ønsker skal fremmes,må vi gøre konservative, Radikale og Venstre op-

mærksom på, hvordan arbejderklassens stilling er.

Demonstrationerne i Rigsdagsgården vil styrke rege-

ringen. Jeg forstår godt, at arbejderne ikke kan forstå,

at Rigsdagen ikke kan sætte lønnen op, når den kunne

sætte den ned i 1940. Mener, at vi kan tage føringen af

det der, og bringe det ind i et positivt spor. Tidener ikke

til strejker, men arbejderne må have krav på at få deres

ønsker opfyldt. Er enig med Buhl i, at man ikke kan få

7 En fraktion er en lukket politisk gruppe der forsøger at komme til at be-

herske fagforeningsapparatet.8 Straffelovstillægget,der omhandlede opgøret med landssvigerne efter

befrielsen, var udarbejdet og godkendt af såvel politikerne som mod-

standsbevægelsen allerede før befrielsen.

udligning med tilbagevirkende kraft. Vi er nødt til at

have den kontakt lokalt i byerne og også i fagbevægel-sen. Så vil 2 og 2 ikke blive 4, men 5.

Så er der spørgsmålet om, hvad den politik, vi ønsker_

skal gå ud på.Vi kan tilslutte os den formel, som Hed-

toft-Hansen gav her, at arbejderklassen skal være ryg-›

marven i politikken. Vi skal føre en arbejderpolitik, men

det betyder ikke, at vi ønsker at være i strid med alle

andre partier. Der findes progressive kræfter ogsåindenfor de andre partier. Mener, at vi kan skabe en

politik, der hviler/påarbejderklassen, men er så vid og

bred at den favner alle andre. En' sådan politik har

været ført nu under besættelsen. Det store og af-

gørende flertal i vort parti forstår, at denne politik var

rigtig, og forstår også, at den politik vi har lagt for

fremtiden skal være en bonde- og arbejderpolitik. Vi må

nu se at enes om vort program. Det er vor mening, at

det program kan samle hele folket. Mener, at arbejder-klassen besidder en sådan kraft, at vi kan sætte os ud

over den sabotage, der vil komme fra forskellig side.

Mener, at opbygningen af modstandsgruppeme har

vist, at der er opbyggende kræfter i folket. (Buhl: Det

havde ikke noget med politik at gøre, men med mili-

tær.) Det viser dog, at der er opbyggende kræfter.

Mener, at spørgsmålet om Christmas Møller skal liggelidt endnu. Det er vist ikke klart hvorledes det kommer

til at ligge med vore modstandere.

Alsing Andersen tror, at der er længsel efter at sam-

les i et parti. Der er en vis træthed over, at der findes to

arbejderpanier, som forulemper hinanden og disku-

terer med hinanden. Hvis der er mulighed for at skabe

et parti, så er det det, man skal koncentrere sig om.

Derfor må vi se at få klaret de principielle synspunkter,f.eks. begrebet demokratisk socialisme. Mener ikke, at

Alfred Jensens udtalelser klarede begrebet, når han

siger, at demokratisk socialisme er noget nonsens. Der

har været to standpunkter: at nå socialismen ad den

demokratiske vej, som vi ønsker her, og den vej, man

benyttede i Rusland. Mener ikke, at Alfred Jensens op-

stilling var rigtig: at når man siger socialisme, så sigerman også demokrati. Det danske folk ønsker klarhed

over, hvorvidt vi står på det europæiske demokratis

eller på det russiske standpunkt. Derfor må vi ogsåhave klaret disse begreber, inden vi begynder det lokale

arbejde. Refererer, at Ths. Petersen ved et møde, hvori

også Kai Bundvad deltog, havde sagt, at kommu-

nisterne stadig var tilhængere af proletariatets diktatur

under visse givne omstændigheder. Det går ikke, at

vi skal diskutere på den måde, så vinder vi ikke befolk-

ningen.Aksel Larsen er både enig og ikke-enig i, hvad Al-

sing Andersen siger. De principielle spørgsmål må kla-

res, inden der er nogen som helst mening i at sætte sigtil at snakke om det organisatoriske og personelle. Det

drejer sig ikke her i første række om, hvordan orga-

nisationen skal opbygges, eller hvilke personer der skal

have hvilke poster. Hvis vi ikke er enige om det prin-,cipielle grundlag, er der ikke noget, der kan bære. Tror

det er en strid om ord 'med hensyn til demokratisk

2. forhandlingsmøde,2. juli 1945 27

socialisme. Det kan ikke nytte, hvis vi her stiller os på

det standpunkt, at vi må have klaret alle principielleproblemer, før der kan blive tale om lokalt samarbejdeude omkring. Arbejderne vil have enhed. De vil ikke

have den, fordi vi har sat os til at forhandle. De kan

ikke forstå, hvorfor de skal sætte et plankeværk op

imellem sig. Det er temmelig enkelt. Samarbejdet er i

gang ude hos Burmeister & Wain. Der er efter min op-

fattelse ikke uenighed mellem arbejderne, måske en lille

procentdel. Derfor hvad enten vi vil det eller ikke, det

praktiske samarbejde er i gang, og det vil udvikle sigvidere i rivende tempo overalt. Det vil også være prak-tisk at bringe det ind under visse organisatoriske for-

mer, og der tror jeg heller ikke det hjælper med det

cirkulære. Det lyder ikke usandsynligt, hvad J ohs. Han-

sen refererer fra Ålborg (9). Synes ikke, det kan være

nogen legalisering af splittelsen, hvis man begynder at

arbejde, for så ville alene samarbejdet i regeringen være

en legalisering af splittelsen. Det kunne være -meget

praktisk med et prøveægteskab. Jeg er ikke bange for

de demonstrationer og deputationer. Jeg tror, at det er

gavnligt, at det arbejdende folk gør opmærksom på,hvad det vil. Naturligvis eksisterer reaktionen her-

hjemme. Demokrati og folkestyre skal ikke blot være

en formalitet. Folket må være med i denne overgangs-

tid. Der er sikkert hos folket så stærke kræfter, at vi ad

fredelig vej kan nå frem til socialismen, forudsat, at

masserne holdes i bevægelse, og at vi får omtrent hele

folket med. Selvfølgelig skal flertallet bestemme, men

det skal ikke forme sig således, at et forholdsvis mindre

flertal skal diktere et stort mindretal. Mener, at man

omkring arbejderklassen kan skare hele det arbejdendefolk og grupper af landbruget og de intellektuelle, så-

ledes at problemerne ikke kommer til at stå på samme

måde, som tilfældet var i Spanien. Men betingelsen er,

at vi ser det, og at vi indretter vore forhandlinger og

vort samarbejde efter det.

En bemærkning om vor stilling til Sovjetunionen.Det må være temmelig enkelt. Hvis man er af den abso-

lutte overbevisning, at Sovjetunionen har socialistisk

grundlag, og at udviklingen der går mere og mere i den

rigtige retning, så bliver man naturligvis også i hele sin

politik og øvrige forhold til Sovjetunionen bestemt af

den opfattelse. Indstillingen til Sovjetunionen bliver fak-

tisk afgørende for, om man fører en virkelig socialistisk

politik. Ikke at vor politik skal være i vulgær forstand

russisk betonet, men der findes i øjeblikket to verdens-

magter, det er socialismen og kapitalismen, at slå bro

mellem dem kan ikke gøres på langt sigt, og derfor bli-

ver forholdet til den socialistiske verdensmagt prøve-stenen for, om man også vil socialismen i sit eget land.

Forstår, at man frygter for, hvis der køres for hårdt'

frem, at det da skal gå som i Italien eller Tyskland.Mener, at denne frygt er overdreven. Har ganske vist

læst Erik Eriksens udtalelser om, at dersom social-

demokrater og kommunister sluttes sammen, så må der

skabes en bred antisocialistisk koalition, og så får vi 2

9 Johs. Hansen havde fortalt, at kommunisterne og socialdemokraterne i

Ålborgbyråd var gået i samarbejde. Det pågældende afsnit er ikke med-

taget i denne kildesamling.

28 2. forhandlingsmøde, 2. juli 1945i

partisystemet (10). Mener, at store grupper, der skarer

sig om konservative, Venstre og Radikale har lært så

meget under krigen, at de kunne yindes for arbejder-partiet, men det afhænger naturligvis af den politik, derføres.

Vil føje 2 problemer til de af Alfred' Jensen nævnte:

Hærens demokratisering og en politik, som viser det

arbejdende landbrug, at arbejderklassen vil de arbej-dende bønders vel. Man må se at få udstykningen i

gang og skaffe dem jord på meget rimelige betingelser.Hvis vi ikke får fat i Nazi-godsejernes jord og fordelerden til husmandssønnerne, så bliver den vældig gal.

Buhl: Den aktivisering af arbejderne, som man har

igangsat fra kommunistemes side, og som giver sig ud-

slag i de deputationer og demonstrationer, forekommer

mig meget farlig af to grunde. Farlig overfor arbej-derne selv og farlig fordi de skaber en forestilling uden-

for arbejdernes kreds, som er urigtig. Det farlige for

arbejderne er, at disse demonstratibner er iværksat pået fuldkommen uholdbart grundlagÅDet kan ikke nytteat foregøgle arbejderne, at vi er i stand til at gennem-føre en 40-timersuge med lønudligning eller tilbagered-ressering af de mistede dyrtidstillæglog andre ting (11).Forstår udmærket tanken, at det kan være ønskeligtoverfor de andre partier og overfor befolkningen at vise,at der er samling og styrke i arbejderklassen for kra-

vene. Men det må være sådan, når man sætter kravene

op, at der må være nogen mulighed for at imøde-

komme dem. Der er ingen af os her, heller ikke kom-

munisterne, der tør udstede noget løfte om 40-ti-

mersugen. Det ville være fuldkommen uansvarligt at

gøre det. Men når man ikke kan det, hvad fører det så

til overfor arbejderne. De vender sig imod de politiskepartier, imod deres repræsentanter, der skabes mistil-

lid. Det kan ikke nytte, at man fralkommunistisk side

vil spille dobbeltspil her. På den ene side stå sammen

med regeringen i den neutrale stilling, og på den anden

side animere arbejderne frem. Det er uholdbart, så

skaber man splittelse, mistro og uro.

Den anden side af sagen er, at man giver indtrykketaf, at nu er man i gang med sådanne krav fra arbejder-partiernes side, at alle, der tænker lidt over tingeneføler, at der er en mere eller mindre revolutionær bevæ-

gelse i gang. Tror ikke, at man kan tage så let på det,som man gør fra kommunistisk side. Man må tage en

stilling her. Det kan ikke blive ved med at gå. Vi må

blive enige om at søge at få hold på;denne ting ude påarbejdspladserne og få det i ro.

1

H. C. Hansen: Det kan ikke være sådan, at vi gårind på en linje, der betyder en opløsning af selve orga-

nisationsbegrebet. Sådanne aktioner ludenom de organi-sationer, de pågældende selv tilhører, er farlige.

Hedtoft-Hansen: Afstår fra nu at imødegå de tid-

ligere bemærkninger om fortiden og fortolkningen af

demokratiet og begrænser mig til et par ord om det

10 Erik Eriksen, 1902-1972. Venstre. Landbrugsminister i befrielses-

regeringen og i Knud Kristensens regering IMS-47.Statsminister 1950-

53. l

11 Tilbageredressering af dyrtidstillæg vil sige, at de dyrtidstillæg der ikke

var blevet udbetalt under besættelsen nu skulle udbetales med tilbage-virkende kraft.

aktuelle. Jeg er helt sikker på, at manl

derer det

for overfladisk, hvis man tror, at denne ;strejke-og

demonstrationspolitik er uden politiske bivirkninger.Tør forudsige, at hvis dette fortsætter, det kom-

mende valg komme til at stå i 1920”s tegn. Det kan

blive et GS-Valg (12). Det er denne chance, man sid-der og lurer på i øjeblikket. Man vil ogsågerne her-

hjemme have forudsætningerfor at holde etëvalgi anti-

socialismens tegn med henvisning til, at socialdemo-krater og kommunister er løbet sammen og vil domi-

nere. Det er politisk uhyre farligt og dumt i;øjeblikket.Der er ingen tvivl om, hvor »kapitalistemel stemmer,men det, det drejer sig om er, hvor det arbejdende Dan-

mark, ikke alene dem fra 1 - 5.000 kr., men'også funk-

tionærer og mellemstanden, som er politisk udslag-givende ved et valg, stemmer. Vil bede om, at man over-

vejer også den side af sagen. Er enig i, at man skal søgeat udnytte til det yderste den vilje til reformer og til bed-

re lønninger, der er her i landet. Men vi skal ikke

glemme den pligt, vi som tillidsmænd har til ikke blot

blindt at følge massestemninger og psykoser'. Hvis man

som leder har en klar erkendelse af, at et krav er uklogtog ikke kan gennemføres, bør man sige det. Når man

betræder reformpolitikkens 'og kompromis?ernes vej,må man tage det alvorligt og tage sit ansvar, Tror I, at

demonstrations- og strejkepolitikken gør indtryk påKnud Kristensen (13)? (Aksel Larsen: Ja, ellers var

han ikke gået med til treskiftet.) (14). Det tror jeg ikke.

Jeg mener, at det netop er en udfordrendewoptræden,den virkelige reaktion venter på. Knud Kristensen er

leder af den gårdejer- og bondestand, som kan for-

vandles til en reaktionær blok.*

Aksel Larsen: Det er ikke os, der har organiseret de

demonstrationer.'

Buhl." Man skaber en baggrund. Man må gå imod

det. ›

Hedtoft-Hansen: De opstillede krav er velltilstræbel-sesværdige, men de kan ikke gennemføres, flat de øko-

nomiske forudsætninger derfor er til stede. Det er den

letteste ting af verden at rejse forventninger og stem-

ninger, og det kan måske give bonus en overgang, men

det kan også politisk hævne sig frygteligt. Man må føre

stemningerne i positiv retning. Sâlænge :den øko-

nomiske situation er helt uafklaret, kan mantikke fyldearbejdermasseme med gyldne løfter. Det er en ren kata-

strofepolitik. Jeg betragter det som en fare, at der uden-

om det valgte organisationsapparat organisa'es aktio-

ner. Situationen er jo den ganske enkle, at denne rege-

ring har en ganske bestemt opgave, som er ;defineretiåbningstalen. Vi kan sprænge regeringen i morgen. (Ak-

12 GS-valg betyder generalstrejke-valg. I forbindelse med påske-kriseni1920 proklamerede D.s.F. og Socialdemokratiet generalstrejke. Ved det

følgendevalg til folketinget blev Socialdemokratiet og Det iradikaleVen-

stre voldsomt angrebet fra borgerligt hold på grund af gmeralstrejken,og der skabtes en sådan »socialist-forskrækkelse« blandt vælgerne,at de

to partier mistede flertallet i folketinget og der dannedes en Venstre-rege-ring.

i

13 Knud Kristensen, 1880-1962. Formand for Venstres Landsorganisa-tion. Indenrigsminister juli 1940 til november 1942 samt i befrielses-

regeringen. Statsminister 1945-47. 114 Det lykkedes i befrielsesregeringen at få gennemført tre-skme-vagtfor

søfolk, et krav som de havde kæmpet forgæves for i mange år.

L

0i

›

g I

RigsdanenI M,Er man m a a.:\

or

paammm«

i

”med

MÆWmm PolitikMWWgn-deklmahqwIM.« Mm Ja naar., .Widnpvmi ag .hanmmm* ron

-

man .m turns«, mn .W

m'WWUWW-lhm'bpWW«W«COWWWW vi Wmnmmmwnqwnwmuu

IWMMMWWMLU duh-.1thWhmwwnüwb- om lou«

MNMWWM min" Wo. M

sel Larsen: Vorherre bevares.) Hvis der fra nu af og til

valget hver uge kommer arbejderdemonstrationer til

Rigsdagen,sá er vider henne, at alle forudsætninger for

at få et GS-valg er til stede. Med hensyn til »den lokale

kontakt« er det således, at der jo nu er 2 partier, og hvis

begge partier opfører sig anstændigt og fornuftigt, be-

høver man kun de legale ledelser. Jeg vil ikke være med

til at plumre vandene. Jeg er mistænksom overfor den

tankegang, der er ført frem her. Det minder for meget'om manøvrer. Det hele er jo så ganske simpelt, at hvis

denne forsamling bliver enig, så bliver den organisa-toriske og politiske enighed også til noget, men det bli-

ver ikke til noget med den taktik, som allerede nu er

indledet i kontaktudvalg, fraktionsdannelser 0.1.

Johs. Hansen spørger, om det udsendte cirkulære

forbyder samarbejde.Hedtoft-Hansen svarer, at cirkulæret er svar på en

række forespørgsler.Man kan - som allerede sagt- ikke

tilråde lokalt samarbejde herfra.

Svend Nielsen: Med hensyn til det videre perspektiver vi ikke uenige. Nu har vi diskuteret situationen frem

og tilbage, men netop med henblik på hele denne situa-tion er det min opfattelse, at jo nærmere de to parterstår hinanden derude, jo oftere de kommer sammen ogtaler sammen, jo bedre kan de finde ud af, hvad der er

gavnligt i den givne situation, og des større mulighederhar vi for at få ført det hele i en passende retning. For-

holdet er det, at indenfor de enkelte forbund har de fun-

det hinanden. Det er for så vidt glædeligt. Nu bør vi

ikke være blinde for, at ude omkring i provinsbyerne er

2. forhandlingsmøde,2. juli 1945 29

cial -lluçnmotgçgten'

m.”

nu u, and:... 4 M nu

.'.I'._'.'9?..riw“i

w

[led

Relormvilien...Skalsamles i -positiLndsa!§_Imv Kmr gømmm/nms ikke rw! Damon' ?'

zdrulinlwr mlømmø du anxmrligø (limni-mlimwr

hun en'

Imatan Munumhmcklha: ,

A ;M mx.. müohdwlumn';så .

g man er

Tim?

*

Englænderne«i Bajonettemepaa

MMwW2M

mbH-IçhmiavdånnWüArn-um n- Mum.”

I .xml-Mn.th ..- nu W, møs-u, hun .nu man.. td .mm- W

gWW' 1.:er Dam;

drukne! iI

:wwnuwywww. »uimwvmv

trykket som her i København, og der tror jeg, at kunne

man finde hinanden lokalt, så er man under alle om-

stændigheder nået et skridt frem til beherskelse af den

situation vi befinder os i. Vil derfor alvorligt henstille,om man ikke kan se på den sag en gang til. Tiden er

ikke til at lave storstrejker, og når forholdet er det, så er

det ikke rigtigt at antyde, at den form at arbejde på er

fuldkommen uansvarlig. Der må være en vis bevægelsefra arbejderklassens side, således at de, der modsætter

sig arbejderbevægelsens krav, ser, at der er bevægelse i

det. Det, at vi ikke kan parre vore folk sammen ude om-

kring, det kan jeg ikke rigtig forstå.Eiler Jensen: Svend Nielsen og jeg har samme op-

fattelse med hensyn til at søge at fremme det kamme-

ratlige forhold, og det samme har man givet udtryk for i

udsendelsen fra socialdemokratiet, men vi er ikke med

på at lave samarbejdskomiteer, sålænge vi ikke ved, om

der bliver noget ud af bestræbelserne for at lave et en-

hedsparti. Jeg er helt overtydet om, at det er helt uklogtat lave disse samarbejdskomiteer undtagen, hvor de op-står spontant.

Hedtoft-Hansen mener, at det ville være lykkeligt,om man fra kommunisternes side kom med samme

loyalitetsparole, som Socialdemokratiet havde givet.Hvis den siddende regering søges udnyttet ved de taler,der holdes, og ved de resolutioner, der opstilles, så er vi

inde i en situation, der ikke kan tages.Aksel Larsen: Der er ikke andet at gøre, end at tale

rent ud. Jeg er enig i Hedtoft-Hansens udtalelser.

Denne regering skal for landets, for folkets og for vor

\_

,væg

i.

30 2. forhandlingsmøde, 2. juli 1945

QT''ÅIANIISG'FOLK“

'

\

Wlwnmwmnmønw*Mumwrmmmmvnxnwanamm»m-w-mi:

mat negativt Svar fra "tiltalt-Human min" mbM 'Å mm"

W:

Wiz i Frimuurbgm lilDrakeloca!

...un-...Munk W.. n..

m.”

V

'

m :ammmmmn

egen skyld holde indtil valget. Det må vi indstille os på.Den må ikke sprænges, for så går der kaos i befolk-

ningen, men det betyder ikke, at så skal vi på forhånd

indstille os på, at så kan vi ikke nå længere end sådan

og sådan. Vi skal ikke give afkald på muligheden for at

opnå visse ting, som nogle af regeringens medlemmer

ikke havde drømt om, og vi skal ikke på forhånd ind-

stille os på, at vi ikke kan kommellængere,end Knud

Kristensen vil gå med til. Vi skal presse ham mest mu-

ligt, og vi kan.

H. C. Hansen ønsker en principiel debat om den

demokratiske opfattelse.Aksel Larsen ønsker en diskussion om, hvilke vig-

tige politiske resultater vi ønsker at opnå i denne som-

mer, således at vi bliver enige om spørgsmålet valgret-ten, Landstinget o.s.v.

Hedtoft-Hansen mener, at disse spørgsmål passendekan diskuteres af regeringsmedlemmerne, når nu sam-

arbejdet etableres.3

OPGAVER:

“forlagt-IMM

ñeralianen Naarlil (hristiansborgz

www m-

'W-

Tjæêálnml m:i AM 0; W-MKonnmuinhh TM han ud

Il 9mm%|Å&-MthmVM

.hmmenx-m.mm' aung,...

h..

.

Arbejdet”bliver

genoptaget i DagDahm-ling [um I'll'llmtillhbm'anlløm'a Mad« i dfln

den 25. Rebildiesi ta'r”

Alsing Andersen: Det ville være rart, om man fra*kommunisternes side ville tage hensyn til situationen

ude i landet, således som vi opfatter den. Det er en

kendsgerning, at vore folk derude er fyldt med skepsis.Mener, det ville bidrage til at skabe den bedst mulige at-

mosfære, hvis de forskellige kommunister og lokale

organisationer ville holde sig tilbage og undlade at fore-

slå de fællesmøder.

Johs. Hansen: Vi har fået opfordringer fra fælles-

organisationer til at stille med talere sammen med so-

cialdemokraterne, men så får vi besked om, at social-

demokraterne ikke vil stille en taler. Kan der ske nogetved, at man diskuterer spørgsmålene.

Alsing Andersen mener, at det er uheldigt, at der dis-

kuteres ude omkring, sålænge forhandlingerne føresherinde. Det fører jo blot til rivninger om fortiden.

Mødet hævet kl. 11,45.

Hvilke spørgsmål kommer i særlig grhdunder debat og hvorledes forholder de to parter sig til dem?

v.«.,,+⁄.«rmw

_

v

.,

www”.at.

r

u.-›:\ø.«›:.H.

..

.Vi

sw««.«'

.,.

p...W

"hmm-4.,”;sum.

and.,

,Ur

lil

l_'__.,____.___._______

Uddragaf Heiitoft-Hansens indlæg på de nordiske socialdemokratiers sam-

arbejdskomités møde i Stockholm 13.-14. juli 1945.

Nordiska Samarbetskommitténs sammanträde i Stockholm den 13.-14. juli1945.

'

Socialdemokratisk Forbunds arkiv, 33.531, Skandinavisk socialdemokra-

tisk samarbejde1937-1946.

ABA

Vad kommunisterna hos oss beträffar, har de fått en

Vidaförnämligare placering än förut i kraft av bl.a.

OPGAVER:

Hvorledes er Hedtofts indstilling til forhandlingerne?

Brev fra D.K.P. til Socialdemokratiet 20. juli 1945.

Fotokopi i Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A.

ABA

København,:den20. juli 1945

TilSocialdemokratiets forhandlingsudvalg

Den senestetids udvikling understreger, hvor uheldigtdet er, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem

Socialdemokratiets og Kommunistisk Partis stilling til

en række aktuelle spørgsmål, der trænger sig på og skal

løses.

Disse er i første række:

1. Ophævelse af arbejdsloven og dens afløsning af en

anden lov, som dog ikke kan være loven om mæg-

ling i arbejdsstridigheder med dens sammenkæd-

ning og afstemningsregler.

2. Afskaffelseaf arbejdskortene og hele den nedskæ-

ring, som i 1942 gennemførtes i den sociale lovgiv-ning (bl.a. den skærpede inddrivning af oppebårenkommune-hjælp).

3. Forhøjelse af lønningerne.

4:' Sikring af arbejdernes forsyninger med arbejdstøj,børnetøj, tøj, cykledæk m.m., herunder kommer

også rationering af kød og tobak.

5., Landstingets opløsning.

6. Udskrivning af valg til borgerrepræsentationen, by-,sogne- og amtsråd.

OPGAVER:

.fr)

Brev fra mm. til Socialdemokratiet,20. juli 1945 31

Rysslands starka ställning i Europa. Deras deltagande i

det illegala arbetet har de också skickligt udnyttjat för

sitt vidkommande. Vi kommer icke forbi dem ock deras

s.k. enhetsparoller är en av anledningama till att vi upp-

tagit forhandlingar för skapande av arbetarenhet. Vi vill

pröva deras virkliga samarbetsvilja. Vi hyser dock ingaöverdrivna forhoppningar om att något positivt skall

utvinnas. Kommunistema driver enhetsspelet i den

gamla stilen med parollen om enhetsfront underifrån.

7. Indførelse af 21 års valgret.

I anden række kommer 40 timersugen og feriespørgs-målet, som begge skal løses positivt.

Vi foreslår derfor påny, at der indenfor forhand-

lingsudvalget oprettes et udvalg på 3 mand fra hver

side, som hurtigst muligt skal søge tilvejebragt enighedom disse spørgsmål og ethvert andet spørgsmål, der

måtte vise sig, og som kræver samlet optræden af vore

partier for at blive løst i overensstemmelse med arbej-dernes og folkets interesser.

For at forhindre misforståelser og uensartet op-

træden foreslår vi, at der på arbejdspladser og i fagfor-eninger oprettes kontaktudvalg med 2 repræsentanterfra hvert af vore partier.

Det er efter vor opfattelse endvidere nødvendigt, at

der oprettes lokaludvalg for at sikre en fælles optrædeni de lokale spørgsmål. Disse foreslår vi dannet af 2

repræsentanter for Fællesorganisationen, 2 repræ-

sentanter for Socialdemokratiet og 2 repræsentanter for

Kommunistisk Parti.'

Vi foreslår, at der uden hensyn til samlingsbestræ-belserne træffes foranstaltninger for tilbejebringelsen af

en demokratisk blok ved det kommende valg for at

sikre majoriteten for de fremadstræbende kræfter i fol-

ket.

Vi håber, at I kan give jeres tilslutning hertil og til, at

vi iøvrigt fortsætter forhandlingerne i 14-mandsudval-

get, hvor vi foreslår, at vore norske broderpartiers for-

slag til politisk program for et forenet norsk arbejder-parti benyttes 'som grundlag, hvorved bestræbelserne påorganisatorisk enhed lettes.

For Danmarks kom. Partis

forhandlingsudvalg

Alfred 'Jensen

Kender kommunisterne på forhånd den socialdemokratiske indstilling til nogle af de stillede forslag?Hvilken funktion kan et sådant brev have i en forhandlingssituation?

32 3. forhandlingsmøde, 8. august V945'

l

Referat af 3. forhandlingsmødemellem Socialdemokratiet og D.K.P. 8. au-

gust 1945. Uddrag.Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A.ABA

'

l

Forhandlingerne mellem 1

Det Kommunistiske Parti

og Socialdemokratisk Forbund

3. møde

Den 8. august kl. 9 på SocialdemokratiskForbunds

kontor, Rosenørns Allé 14, 1. V.

Referatet fra sidste møde godkendtes.

Hedtojit-Hansen oplæste Skrivelsen af 20⁄7 fra kom-

munisternes forhandlingsudvalg og et svar fra Social-

demokratiets forhandlingsudvalg (1). Hedtoft-Hansen

tilføjede,at Socialdemokratiet måtte ønske inden par-

tiets kongres den 19/8 at få klarhed over, om der kan

tænkes en sammenslutning på det skitserede grund-lag. Vi har imidlertid det indtryk, at man fra kommu-

nistisk side følger den linje, at man vel vil tilstræbe en

sammenslutning,men dog ønsker at gå selvstændig til

valg ved det første folketingsvalg.iVi for vort vedkom-

mende må ønske en sammenslutning inden valget.Alfred Jensen kunne ikke tro, at det skitserede for-

slag var alvorligt ment. Det smager af, at vi skal gå ind i

Socialdemokratiet.

Hedtoft-Hansen: Her er ikketale om noget ulti-

matum, men det er et udtryk for, iefterhvilke retnings-linjer vi kan tænke os sammenslutningen,og spørgs-

målet er, om man ønsker denne inden valget.Alfred Jensen: Så vidt jeg forstår, mener social-

demokraterne, at den politiske enighed skal opnås efter

sammenslutningen. Vi mener, at politiskenighed førstskal opnås.

*

Hedtoft-Hansen omtaler i lighed med tidligere de

aktuelle spørgsmål og slutter med at spørge, om man

fra kommunistisk side først ønsker sammenslutningefter valget. i

Aksel Larsen: Så vidt muligt ønsker vi den organi-satoriske sammenslutning inden valget, og hvis det ikke

er muligt, vil vi foreslå et valgforbund, men vi må være

enige om dagskravene, om valggrundlaget og det poli-tiske program, før vi kan tilvejebringeden organisa-toriske sammenslutning. T

Vore aktuelle krav er det, som står i forgrunden, og

når Socialdemokratiet i sit svar stiller en række be-

tingelser, så kunne vi gøre det samme. F.eks. opstillevort krav om demokrati i fagbevægelsen,bl.a. ved en

ændring i afstemningsreglerne. Endvidere må vi have

klarhed over arbejdskortenes afskaffelse, Landstingetsopløsning m.v. Indtil der er klarhed over disse ting, måvi arbejde videre, ligesom Socialdemokratiet med sine

kandidatopstillinger arbejder på sit grundlag.Der fulgte her en lang diskussionpå linje med den

1 Dette svar kendes ikke, men det må være næsten identisk med Social-

demokratiets brev til D.K.P. 9/8 1945. l

\ra

Ii

tidligere førte om aktuelle problemer blafom ophæ- '

i

velsen af lov om arbejdsforhold. g

Eiler Jensen: Hvad mener man med demokrati i fag-bevægelsen. Betyder det, at et fag skal kdnneføre sin

egen politik uden hensyn til helheden, elleråbørdet ikke

betyde en solidarisk lønpolitik. De gældendeafstem-

ningsregler er vedtaget af De samvirkeiideFagfor-bunds generalforsamling, inden de blev optaget i Stein-ckes lovforslag. Med hensyn til lov om arbejdsforholdgår jeg ud fra, at det ikke er overenskorirsterne man

ønsker ophævet. Vi må nemlig sikre os ei!række go-

der, der på mange områder er opnået i kraft af den gæl-dende ordning. i

Aksel Larsen: Det er navnlig sammenkædnings-bestemmelsen i forligsmandsloven, vi haränogetimod

(2). iEiler Jensen: Ja, den skal jeg komme til at omtale

senere, men jeg vil understrege, at 38 pct. af arbejdernekan bestemme, om der skal være arbejdskonflikteller

ej. Vedrørende sammenkædningen, så er det vel nok i

henhold til loven en samfundsinteresse man forfølger,men ret beset har arbejderne samme interesse. Vi er hel-

ler ikke interesseret i stadig uro på arbejdsmarkedet,hvor det ene fag løser sine problemer for månedenefter

at blive kastet ud i en konflikt, jfr. Rettengtilsympati-konflikter. Vi husker blot udsmidningen af smedene i

1936. Ingen af os vil jo af med retten til sympatikon-flikt, men det har medført, at vi bevidst og enstemmigthar stræbt henimod og opnået fælles. udløbstid,und-

tagne er kun f.eks. landbruget og nogle årnågrupper.Men vi kan naturligvis ikke have det således,at 98 pct.af arbejderne vedtager overenskomstfornyelse, medens

2 pct. ikke vil, og dette så bevirker, at alle 100 pct. skal

i arbejdskamp.Alfred Jensen: Hvorfor har vi ikke fået noget at vide

om desamvirkende fagforbunds krav. Ad omvejehar vi'

fået oplyst, at det er 14,5 øre.Eiler Jensen: Det kan du ikke have fået oplyst,efter-

som vi intet koncist formuleret krav har stillet.Hermansen: Kræver I da 32 øre? (3).?Eiler Jensen: Principielt kræver vi reillønnenfra

1939, men mangelen er meget variabel og ikke fast-

sættes med et bestemt tal. :

Herefter fulgte en diskussion om overenskomst-situation, lov om arbejdsforhold m.m. ;

Buhl: Alle ting kan dog ikke gennemdrøftespå for-

hånd. Hovedsagen er, om vi mener, at der ;er så megen\

overensstemmelse i grundlaget, at vi kan arbejde sam-

men i et parti. Efter sammenslutningen må vi da blive

enige om enkeltheder, og til syvende og sidst må'ller-tallet i det forenede parti naturligvis på demokratisk vis

være afgørende.Johs. Hansen mente, at udtrykket »den demokra-

2 Hvis der foreligger en konfliktsituation, hvor flere fag er involveret kan

forligsmanden kræve, at flere forskellige fag stemmer samlet om mæg-

lingsforslaget. Det er herefter det samlede antal afgivne hammer fra alle

forbundene der bestemmer om mæglingsforslaget er vedtageteller forkas-

tet. Et lille forbund, hvis medlemmer har forkastet mægliigsforslaget,kan

således alligevel blive tvunget til at akceptere det, hvis :andreog større

forbund har stemt ja!3 Carlo Hermansen, D.K.P. Formand for murersvendeçsfagforening i

København. i

I

1

Ål

i;.4.

gl3

.1,,

r' i

;i\

H:så 5 l

tiske soeialisme«var en uheldig formel og henviste iøv-

rigt til den norske formulering. Det rimelige er dog at

lade kanfdidatopstillingenforegå indenfor det nye parti,hvis sammenslutningen finder sted. Det vil sikkert være

meget vanskeligt at komme gennem dette og andrespørgsmål inden Socialdemokratiets kongres. Man må

først være enige om det almindelige grundlag.

Alfred Jensen mente, at sagen måtte have et bredere

forum og mente derfor, at det ville være praktisk, at re-

præsentanter for Socialdemokratiets forhandlingsud-valg kom til stede ved Kommunistisk partis Central-

komiténiøde for at høre de meninger, der blev fremsat

(4). Foreslog iøvrigt, at der nedsattes et 6-mands-

udvalg, '3 fra hver side til at se på det politiske pro-

gram. 1

r

1 Aksel Larsen mener det heldigt, hvis man fra social-

demokratisk side havde et par mand til stede på Kom-

munistiák Partis Centralkomitémøde. Når man vil

have svar inden kongressen, så må vi nu lægge sagen

frem.V

Hedtoft-Hansen mener, at man på nuværende tids-

punkt mâ kunne give udtryk for, om man principielt til-

slutter sig eller afviser vor opfattelse.Aksel Larsen har forstået, at der kan ske ændringer i

det foreliggende forslag.

1

Hedtoft-Hansen mener ikke under forhandlingerneat have fået en eneste håndsrækning fra kommunistisk

side. Man bliver ved at hænge sig i det politiske.1 Aksel Larsen: Det er for os den eneste mulige frem-

gangsmáde.Der udspandt sig nu en diskussion om forhand-

lingernes forløb i Norge, hvorunder Hedtoft-Hansen

oplyste, at efter at forhandlingerne var sprængt, havde

den norske landsorganisation taget et initiativ.

Alfred Jensen ville ønske, at de sam. fagforbund her

ville tage et lignende initiativ.

1 Hedtojl-Hansen.'Vi behøver ikke at tale om hjørner'

med hinanden. Hvis det er muligt at få denne sam-

me'nslutning gennemført inden valget, må vi have det at

vide inden kongressen, bl.a. under hensyn til sikringenaf mandater.

Aksel Larsen: Du tager helt fejl af situationen. Det

drejer sig ikke om, at vi skal melde os ind hos jer. Det⁄ drejer sig om, at de to partier skal slås sammen, og så

må vel en opstilling finde sted på fællesmøder.Strøm (5): Er det nu klogt? Hvis der nu f.eks. i Ål-

borg amt kun bliver opstillet socialdemokrater, vil

kommunisterne så ikke sige, at det er humbug?Alfred Jensen: Det må man bøje sig for.

Strøm mener, at enigheden må hvile på et sådant

grundlag, at den kan holde, og at også den store vælger-

befolkning kan se det.

I

Svend Nielsen: I søndags var jeg til møde i Sydsjæl-

land, det var tre landarbejderfagforeninger, og der stod

en af jeres folk op og gav udtryk for, at den samling

v4 D.K.P. havde 3/ 8-45 skriftligt inviteret Socialdemokratiet til at sende re-

præsentanter til centralkomité-mødet, der skulle afholdes 13.-14. august,

men der kom ingen fra Socialdemokratiet.

5 Johan Strøm,1898-1958. Socialdemokratisk folketingsmedlem. Indvalgti" den socialdemokratiske hovedbestyrelsei august 1945. Socialminister i to

i perioder efter krigen.i

3. forhandlingsmøde,8. august 1945 33

måtteman se at få realiseret, for ellers gik det ikkegodtfor arbejderklassen. Han sagde, at ved sådan en sam-

ling må hverken den ene eller den anden part søge at

majorisere modparten. Man skal ikke rippe op i det

gamle. Man må se at få et fælles grundlag at gå til ar-

bejde på. For mig er den del af Skrivelsen, som omfat-

ter de mere principielle spørgsmål en skuffelse. Jeg

havde troet, at man i et sådant forslag havde lagt det

bedre til rette end tilfældet er, og hvorfor kan man ikke

tage det på den facon, som man har gjort andre steder,

at man finder et politisk grundlag at slutte sig sammen

på? Så bliver det alle de ledende folks opgave, at disse

politiske synspunkter gennemsyrer hele partiet. Mener

det uheldigt, at man først efter sammenslutningen skal

drøfte de politiske retningslinjer. Synes, det vil være i

begge parters interesse, at man fik ordnet det på den fa-

con, at man havde et klart grundlag at stå på og en fast

retningslinje at gå efter, således at man ikke fik heftigediskussioner bagefter. Det drejer sig jo ikke blot om

valget, men også om fremtiden derefter.

Hedtoft-Hansen er ikke uenig i disse betragtninger i

deres brede almindelighed. Men man hører også det

modsatte. Det afgørende er, hvad vi vil, og det ville

have været lykkeligt, om vi kunne blive enige her og

man havde set bort fra alle principielle diskussioner.

Her ligger to efterkrigsprogrammer....Svend Nielsen (afbryder) Lad os samarbejde de to

programmer. Det er det, som diskussionen drejer sigom. Lad os få et grundlag, så man kan se, hvad vi vil.

Tager man det på den måde, il det ikke være vanske-

ligt i løbet af forholdsvis kort tid at få klaret det prob-lem. Det er det vigtigste spørgsmål herhjemme.

Hedtoft-Hansen: Det er først og fremmest vigtigt for

det kommende valg. Vi har haft en brølende chance, og

nu er den allerede ved at blive ødelagt med alle de

demonstrationer og strejker, der har været. De jager tu-

sinder af vælgere fra os, måske er de ikke socialister,men det er folk, som ville have støttet et arbejderparti,som kan drage alle fremskridtsvenlige kræfter til sig,men som ikke vil denne opløsning.

Alfred Jensen tror ikke, at danskerne er så meget for-

skellige fra englænderne. Der har der jo også været

strejker.

Hedtoft-Hansen vil foreløbig informere partiledelsenog gøre opmærksom på de bemærkninger, der er gjort.Når man smilende spørger, om dette her er alvor, og

om det politiske siger, at man ønsker detailler, og der på'

forskellig måde gives udtryk for mistro både med hen-

syn til lov om arbejdsforhold og med hensyn til lønfor-

handlingerne, så.... ,

Svend Nielsen mener det heldigt, om de folk ved den

kommunistiske presse, som beskæftiger sig med faglige

forhold, bliver informerede.

Hedtoft-Hansen beder om, at man tror på, at det lig-

ger således, at man fra De samv. Fagforbund påarbejdsgivernes forespørgsel har svaret, at arbejderneskrav er De samv. Fagforbunds repræsentantskabs-mødes vedtagelse. I går dukkede der op hos mig 5

arbejdsgiverrepræsentanter, men jeg må i den situation

.›ly

“17

/

34 3. forhandlingsmøde,8. august 945l

tilkalde statsministeren, og nu skal problemet op i rege-

ringen.Alfred Jensen: Det er vel ikke uberettiget, at vi spør-

ger, hvorfor vi ikke er blevet underrettet om kravet påde 14,5 øre.

'

Hedtoft-Hansen: Jeg kender ikke enkelthederne i de

forhandlinger, der foregår i arbejdsgiverforeningen.Alfred Jensen: Vi måtte få den 1opfattelse, at der var

lagt en linje uafhængig af os, der gik ud på de 14,5 øre.

Hedtoft-Hansen: Dette forhandlingsudvalg kan ikke

lægge op på den måde, at vi i detailler skal bestemmeom løbende lønforhandlinger.Der må være et mini-

mum af åbenhjertighed og tillid ogjloyalitetoverfor hin-

anden.

Vi vil gennemføre vort efterkrigsprogram indenfor de

muligheder, som de økonomiske og politiske forhold

giver. Vi vil gennemføre det på et demokratisk grund-lag, og vi ønsker en ubetinget garanti for, at I vil det

samme.

Det er ugørligt at komme udover trontalens ram-

mer. ,

Aksel Larsen: J o vi kommer videre, for det blev sagt,at det kun var manglende tid, der hindrede, at man gen-

nemdrøftede spørgsmålene om 21-års valgretten og

landstingets opløsning.Hedtoft-Hansen: Tror du, at man kan blive enige om

det i regeringen? i

Aksel Larsen: Ja!

Svend Nielsenhenviser til Hedtoft-Hansensudtalel-

OPGAVER:

Man diskuterer om en evt. sammenslutning skal ske før eller efter et valg. Hvordan ser de to parter på dette spørgsmål, og hvilke

overvejelser kan der ligge bag de respektive synspunkter?

ser om, at man måtte samarbejde de to programmer.Det må være et politisk grundlag, på man for-ener hele bevægelsen. Kunne man nå dertñ plus de er-

faringer, som man har høstet andre steder, så mener

jeg, at man er inde på et spor, som peger i: fremadskri-dende retning. Så må forhandlingerne føres i et mindre

udvalg og i et tempo, som de ofte føres iforligsinsti-tutionen og andre steder. Vi må have mere fart over

hele feltet.'

Hedtoft-Hansen vil nu forelægge forhandlingerne frai dag for partiledelsen og tale nærmere med forhand-

lingsudvalget.1

Svend Nielsen spørger, om man ikke kan samarbej-de de to efterkrigsprogrammer inden søndag.

Hedtoft-Hansen gør opmærksom på, at Social-

demokratiet har udarbejdet et stort anlagt socialise-

ringsprogram, som der også må tages hensyn til.

Svend Nielsen mener, at det kan man blot gøre op-mærksom på.

Alfred Jensen: Kan vi fra vor side ikke samarbejdede to programmer?

Hedtoft-Hansen kan ikke forstå, at det er en forud-

sætning for, at man går ind i en realitetsdrøltelse om de

øvrige problemer, der er stillet op. Vil tale med stats-

ministeren om de politiske spørgsmål, der må drøftes i

regeringen, og informere partiledelsen om forhand-

lingerne her. “

Mødet slutter ca. 11,30.

Hvorfor vil kommunisterne have, at 'rnanskal være enige om dagskravene?Hvordan er atmosfæren på mødet?

'

Referat af 4. forhandlingsmødemellem Socialdemokratiet og D.K.P. 9. au-

gust 1945. Uddrag.Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A.

ABA

Forhandlingerne mellem

Det Kommunistiske Parti og

Socialdemokratisk Forbund

4. møde.

Den 9. august 1945 kl. 9 på Socialdemokratisk For-

bunds kontor, Rosenørns Allé 14, 1. V.

Hedtoft-Hansen åbnede mødet og bød velkommen.

Mødet i går sluttede jo med en indtrængende henstil-

ling fra de kommunistiske kammeraters side om, hvor-

vidt vi kunne tale om programmet. Vi har jo ikke be-

stilt andet, men jeg lovede at tale medpartirådet og for-

handlingsudvalget om det. Som resultatet af disse over-

vejelser kan jeg meddele, at de betingelser, vi har ud-

trykt i skrivelsen i går er vi enige om principielt má op-

retholdes, selvom der naturligvis kan forhandles om

detailler. Ønsket om sammenslutning og sammenslut-ning inden valget og de principielle retningslinjer, der

iøvrigt blev givet udtryk for, er simpelt hen afgørendefor os, nu må I tage stilling til dem og lade være med

at køre i ring med den teoretiske diskussion om de

dagsaktuelle problemer, som I jo præcis kender vor stil-

ling til fra vort efterkrigsprogram og diskussionerne i

regeringen. Det er vor opfattelse, at skal enighed til-V

vejebringes, så må denne sammenslutning finde sted, ogden må finde sted inden valget, ellers løber situationen

ud af hænderne på os. Det er også min overbevisning,at det er det, som arbejderne venter. Det er under alle

omstændigheder det, der fra Socialdemokratiets hoved-

bestyrelse er givet os mandat til. I bliver stadig ved at

rejse forskellige detailproblemer og siger først og frem-

mest: Lad os se på de programmål, der skiller. Nuvel,det er efter vor mening ikke udformningeniaf et pro-

'

gram, der vil volde vanskeligheder, nu er det viljen det

kommer an på. Af den grund har vi i nat gjort et for-

søg på at samarbejde de to programmer, men har des-værre ikke kunnet nâ at få det maskinskrevet. Det er

Kolbjøm, der først og fremmest har været ledende i det

arbejde. Dette vil vi gerne have lov til at forelægge og

give jer det som udtryk for, hvad vi med hensyn til real-

politisk program kan gå med til fra vor side. Det be-

kræfter, at der i realpolitikken er meget lidt, der skiller.

Det drejer sig først og fremmest om tillid mellem os, der

sidder her. Hør nu dette udkast og lad os så straks dis-

kutere det, der skiller, og tage stilling nu.

Kolbjørn: Dette er lavet i aftes og i nat på grundlagaf Socialdemokratiets efterkrigstidSprogram og Det

kommunistiske Partis Centralkomité's udtalelse i maj,det norske samlingsprogram og det svenske efterkrigs-program.

'

Kolbjørn oplæste derefter programforslaget.Hedtoft-Hansen: Det er som sagt et forsøg på at

samarbejde de to programmer. Det var et stærkt ønske,

som blev fremsat i går, og nu har vi altså gjort et for-

søg. Jeg understreger, at der er meget lidt, der skiller os

realpolitisk. Men de betingelser, som vi fremsatte i går,må vi fastholde som forudsætning for enighed. Det må

ske inden folketingsvalget, for at det forenede parti kan

få den virkning overfor befolkningen, som det skal

have. Nu må og skal vi have et klart ja eller nej fra jer,og det må være inden vor kongres. Vi må altså bede om

et klart og utvetydigt svar.

Alfred Jensen: Ja, det var jo ikke det, vi havde reg-

net med i dag. Da vi i går stillede forslag om 3 mand fra

hver side, så mente vi, at der skulle ske et vist sam-

virke. Det er jo meget vanskeligt her at tage et stand-

punkt. Det var rart at have det at se på, og der er i hvert

fald ting, der mangler deri, fordi vi netop har talt om det

norske program som grundlag sammen med vore to

programmer. Der står f.eks. ikke som i indledningen til

det norske program, at man vil have socialismen gen-

nemført. Det er vi formentlig enige om. Jeg savner også

noget om folkeværnet. Tror, at der er visse ting, som vi

må kræve ændret. Det er meget godt, at man fastslår, at

lov om arbejdsforhold skal ændres, men hvad vil det

sige? Jeg har forstået på de diskussioner, vi har haft, at

den ikke skal ophæves, og det er urigtigt at skrive i et

sådant program, at den skal ophæves, når det er menin-

gen, at den skal udløbe til november. Det er nødven-

digt, at vi er klar over, hvornår og hvordan de forskel-

lige ting skal løses. Jeg forstod det også sådan i går, at

spørgsmålet om arbejdskortene blev skudt temmeliglangt ud i fremtiden. Der er i hvert fald på det område

en hel del ting, som trænger til ny drøftelse. Jeg tror det

er heldigt, at man stiller det op som det norske i 2 af-

snit. Spørgsmålet om 21 års valgretten til Folketingeter heller ikke med. Med hensyn til 21 års valgretten vil

det sige, at man søger en forfatningsændring? Det er

disse spørgsmål vi ønsker løst på en positiv måde. Vi

kan se på det der og komme med vore modforslag, men

jeg tror, at det er mere nødvendigt,at vi får et udvalgnedsat, som vi har foreslået det hver gang.

Hedtoft-Hansen: Vedrørende de praktiske ting: Al-

fred Jensen kan forhåbentlig ikke nære tvivl om, at vi

har samme ønsker som han både med hensyn til lov om

“arbejdsforholdsophævelse og arbejdskortene, men vi er

ikke til sinds, og det håber jeg også, at vi er enige om, at

sprænge den nuværende regering på det grundlag. Al-

fred Jensen ved jo præcis lige så godt som jeg, hvilke

4. forhandlingsrnøde,9. august 1945 35

politiske muligheder der er i regeringen, og ved hvilke

forsøg jeg har gjort for at komme igennem med disse

ting. Angående lov om arbejdsforhold, da vil vi stadig

søge denne ophævet, men vi vil ikke medvirke til, at det

sker på en måde, så der bliver fagligt retsløse tilstande

her i landet. Det anser vi for uforsvarligt, både overfor

landet i den nuværende situation og overfor den dan-

ske arbejderklasse, set på langt sigt. Vi ønsker størst

mulig indflydelse på de forhandlinger, der foregår mel-

lem arbejdere og arbejdsgivere, for til gavn for arbej-derne at få det mest mulige ud af disse forhandlinger, og

nås der ikke et tilfredsstillende resultat, er vi enige om at

søge at følge en eventuel utilfredsstillende kendelse op

med statslige midler, således at vi om muligt når real-

lønnen af 1939. Angående arbejdskortene nødvendig-

gør det en lovændring, men vi- må dog være nogen-

(lunde sikre på, at det forslag, vi kommer med, har poli-tisk mulighed for at gå igennem. Jeg har forhandlet

både med repræsentanter for arbejdsdirektoratet og for

arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Fagbevægelsen øns-

ker arbejdskortene ophævet, arbejdsgiverne er meget

betænkelige,og man vil modsætte sig det, hvis arbejds-kortene ikke afløses af andre sikre kontrolforanstalt-

ninger. Det vil føre krav med sig om, at den nuværende

hverandendagskontrol bliver hverdagskontrol og iøv-

rigt ændringer, som fagbevægelsens repræsentanterikke ønsker, at vi skal gå ind på.

Jeg synes, at det er helt håbløst at fortabe os i dis-

kussioner om, »at der ikke findes socialisme i program-

met og lignende«. Disse talemåder forstærker blot mit

indtryk af, at I ikke vil noget positivt. Jeg beder om, at

man udtaler sig om, hvorvidt det program udtrykker,hvad vi kan enes om, og hvorvidt man kan tænke sigsammenslutning på et grundlag som dette.

Aksel Larsen: Det bliver nødvendigt at se nærmere

på det. Vi kan ikke tage standpunkt uden at have læst

det. Jeg tror det havde været langtheldigere, om man

havde taget vort forslag om et underudvalg, beståendeaf repræsentanter fra begge sider. Nu kan vi fremsætte

ændringsforslag, og I kan fremsætte ændringsforslag til

vore ændringsforslag. Mit almindelige indtryk er, at det

ikke er tilstrækkeligt, for så vidt som det ikke giver klar

besked om, hvad det socialistiske arbejderparti i Dan-

mark skal gøre og ikke gøre på en måde, som arbej-derne kan være tilfredse med. Man må klart og stærkt

trække det socialistiske mål op, og så må man derefter

meget konkret, ikke i almindeligheder, sige, at i den

foreliggende tid vil man have gennemført de og de ting.Nu har vi så tit af Hedtoft-Hansen fået at vide, at han

har ingen tro på, at det går, han har ingen tillid til os.

Efter den tale, jeg hørte her af Eiler Jensen, har jeg den

opfattelse, at man vil ikke have lov om arbejdsforholdophævet,og man skal tilbage til den steinckske ord-

ning, og det synes jeg er noget, vi ikke kan gå med på.Vi mener, at man skal gå tilbage til den helt gamle for-

ligsmandslov. Da der i henhold til den er mange kon-

flikter, som forligsmanden ikke kan ordne, så må det

være statens, regeringens opgave at gribe ind. Vi må

ønske demokratiet i fagbevægelsen praktisk realiseret.

Dette for at nævne spørgsmål, hvor jeg tror, at vi ikke

er hinanden så nær. Det er nødvendigt, at vi enes om de

, 1,

[n Å

WT

,,

36 4. forhandlingsmøde,9. august1 1945

'

principielle spørgsmål, men ogsåom den praktiskeform. Jeg mener, at man skal lade være med at mane

det spøgelse frem, som hedder regeringens sprængningpå utidige krav. Betingelsen for,] at man kan få gen-nemført ophævelse af lov om arbejdsforhold,21 års

valgretten o.s.v. er, at man fremsætterkravene. Ogbetingelsen for at få kravene gennemført er, at man

arbejder for dem. Vi skal med fuldt drøn gå ind for en

løsning af disse spørgsmål i denwnuværende regeringstid. Mener ikke, at vi skal sige, at det er håbløst i dennuværende regerings tid. 1

Så bliver der sagt, at det, vi fik i går, er ufravigeligebetingelser fra socialdemokratisk hide.På den måde er

det meget vanskeligt at få to partiersluttet sammen,eller rettere sagt, det er ikke en siammenslutningaf to

partier. Der er, i det vi fik i går, ting, som vi principieltikke kan gå ind på. F.eks. dette, at man principielt og

højtideligtskal stå op og afsværge 'enhver tanke om det,der hedder proletariatets diktatur. Det er en torpe-dering af alt, hvad der hedder Markisme,og samtidig en

torpedering af forholdet til Sovje unionen. Men dertil

kommer den måde, på hvilken det 'hele er stillet op. Det

er ikke således, at det ene parti k un stille sine betingel-ser, og så melder det andet sig

'

dog får 8 manda-

ter. Jeg siger disse ting, ikke af parti-egoistiske grun-

de, men fordi, hvis vi ikke får et fiildkommenregulærtpolitisk grundlag at slutte partierne sammen på, så-ledes at arbejderne kan se, at her er ikke noget luskeri,så får sammenslutningen ingen tilslutning fra arbej-derne. Det er svært at gå nærmere ind på det nu, og der

er ikke andet at gøre, end at vi får det'skriftligt, og så

må vi tage stilling til det. Jeg vedwikke,om I vil være

interesseret i, at vi forsøger meget hurtigt at frem-

komme med en skriftlig udtalelse fra vor side, eller om I

vil foretrække, at vi forelægger Sagen for vort Cen-

tralkomitémøde mandag og tirsdag, og lader det frem-

komme med sin mening derom.

Alfred Jensen mener, at diskussionen er kommet lidt

på afveje, men når vi endelig skal tale om det, synes jeg,at det er en mærkelig måde at stille problemet op på.Jeg kan ikke forstå, at hverken Hedtoft-Hansen eller

Eiler Jensen er klar over, at der er?noget galt. De små

fag bliver snydt og bedraget, og det må være mu-

ligt at finde en vej ud. Det er ting, som vi også må

være enige om. Spørgsmålet er: Er vi enige om, hvor-

når de enkelte ting skal ophæves. J egtror ikke meget påsprængning af regeringen. Når regeringen har kunnet

tage det med lønforhøjelsen i går, kan jeg ikke se, hvor-

for vi ikke kan få lov om arbejdsforhold igennem. Det

forslag, der er forelagt, kan og vil vi ikke stemme for.

Med hensyn til arbejdskortene står vi igen overfor det

forbandede skidt, der er blevet gennemført. Jeg synes,

at man må finde ud af, at vi skal løse de problemer, der

er. Hvis vi ikke er i stand til at sige til vore medlemmer,at det er det, vi har opnået, så har*vi ikke omsat vore

ord i handling, og så er det yderst vanskeligt for os at

tale om sammenslutning. Jeg tror,*at I også vil finde

visse vanskeligheder, at der også er folk i jeres parti,som stiller visse forventninger om, at det skal blive et

socialistisk parti med et kampprogram. Når jeg ser

_ “g,

*jø* , ›

gajeres arbejdsprogram med de mange forühold,så erdet ikke egnet til at indgyde tillid. Også spørgsmåletom

valgene må vi have lidt mere klarhed på. Jeg betragterdet som en given sag, at vi kan mødes med modforslag,

Isåledes at vi får en løsning. ;

Johannes Hansen: På grundlag af en oplæsningkanvi ikke tage stilling til disse ret vigtige s rgsmål. Vimå se på det, og så må vi have lejlighe , til at frem-sætte vore modforslag. Med hensyn til forslaget om demere praktiske organisatoriske ting, så der mange

ting, der må tages op til grundig behandling. Det kanvel ikke være hensigten, at man ikke skal drøftespørgs-målene?

'

Hedtoft-Hansen er ked af den fortsatte formule-

rings-diskussion. Det er for mig en bekræftelse på, at

det fra jeres side stadig er taktiske forhandlinger. Disse

forhandlinger er fra vor side indledet, fordi der underbesættelsen skete alt det, som I kender, hVor nationenblev samlet, og hvor vi hver for sig både som parti og

enkeltpersoner - også kommunister - har gjort en ud-

mærket indsats mod tyskerne, og hvor man fra kom-

munistisk side begyndte at bekende sig til nationen.

Den kommunistiske internationale blev ophævet,ogman erklærede, at nu var der en ny situation, nu ville

man demokrati, positiv reformpolitik og arbejderklas-sens enhed, og man nævnede en række forhold, hvor

man var helt på linje med vor indstilling. Dette gjorde,at vor hovedbestyrelse sagde: Nu må vi søge at samle

arbejderne her i landet i eet parti. Jeg forstår ikkekravet om, at man ønsker udtryk for ;vort socia-listisk samfundssyn. Vi har fremlagt et 'arbejdspro-gram, som jeg mener, at et arbejderpartij et arbej-der- og bondeland som Danmark er må følge. Når jeghar givet udtryk for pessimisme, så er det fordi jeg tror,at netop nu har vi den historiske chance, og' at alle, der

kalder sig socialister og demokrater i Danmark skal be-nytte den stemning, der er til reformer og sociale frem-

skridt her i landet, men den bliver fuldstændigforskert-

set, hvis vi ikke overholder det demokratiske spils reg-

ler, tager afstand fra ulovlige strejker, animerer

krav, som ikke kan opfyldes. I har ikke loyalt stillet jerved siden af os. Der må være en ledelse, der tør tage sit

ansvar, og jeg tror ikke på et demokratisk samfunds ek-

sistensmuligheder, med mindre der i spidsálfor mas-

sen er folk, som har mod til at sige, hvad der er muligtog hvad der ikke er muligt. Det er baggrunden for'mine

udtalelser, når jeg har sagt, at jeg ikke har1 megen tro

på, at dette lykkes. Nu fører man diskussion om enkelt-

heder. Det vil være helt umuligt for et demokratisksamfund at have en tilstand, hvor en enkelt klasse mir

nichts dir nichts kan gøre, hvad den vil. Det demokra-

tiske synspunkt er baggrunden for forligsmimdslovensafstemningsregler. Fejlen ved forhgsmandåordningener, at særønsker fra de enkelte fagforbund hldrig blev

ordentlig behandlet på grund af manglende Det må

laves om ved en teknisk udbygning af foriigsmands-institutionen.

Aksel Larsen stillede til slut det spørgsmål,om vi

skal diskutere videre, eller det skal forelæggesCentral-komiteen. Vi må efter det vi har hørt foretrække,at det

forelægges for Centralkomiteen. Der er ikke andet at

;i

i,l

\.\.....-....n

,

u.

Anny:.

-w-

x

-

Ava-AQ..,

vw.

r

gøre. Der må nu endelig foreligge en klar udtalelse fra

Kommunistisk partis side, som kan blive vejledende for

os og for vor stillingtagen på den Socialdemokratiske

partikongres. Vi må have linjerne trukket klart op. Det

hele berorslet ikke på programpunkter, det afgørende

er “efter min mening, om kammeraterne her siger: Nu

›

skal situationen udnyttes og samlingen fuldbyrdes. Men

I ved forhåbentlig,at Socialdemokratiet er det største

parti, og det må der tages hensyn til.

Jeg foreslår, at vi nu afbryder, og beder jer tage stil-

ling på Centralkomitémødet.

Alsing Andersen: Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor

man fra Alfred Jensens og Aksel Larsens side igen er

begyndt at tale om denne ophævelse af lov om arbejds-forhold og arbejdskortene. Vi fik i går fra Eiler Jensen

en udtalelse om, hvordan Eiler Jensen ser på dette. Der-

ved synes jeg, at der er givet så god en forklaring påhele situationen om disse konkrete ting, at jeg ikke kan

forstå, hvorfor man stadig tager dette op fra kommu-

nistisk side. Vi må fra de to arbejderpartier søge at for-

klare arbejderne sagen, så vil de forstå den.

Aksel Larsen: Jamen de synspunkter er vi ikke enige1.

Alsing Andersen: Jeg synes, at I skal bøje jer på det

punkt. Det er meget uheldigt, hvis det synes, som om I

støtter jer til strømninger indenfor enkelte kredse, der

har et særsynspunkt, og det er ikke noget godt varsel

med hensyn til grundlaget. Iøvrigt vil jeg gerne frem-

hæve overfor hvad Aksel Larsen sagde om proletaria-tets diktatur, at vi fra vor side læggerafgørende vægt

på, at der ikke hersker tvivl om, på hvilket grundlag det

nye parti står. Det må gøres klart, at det er det danske

demokratis grundlag vi står på. Hvis vi kan mistænke-

liggøres for, at vi vil noget diktatur, en russisk form for

demokrati, eller hvad man vil, så tror jeg ikke, at vi op-

når noget med en sammenslutning. Der må ikke være

tvivl om, at vi står på det vesteuropæiske - det nordiske

demokrati -

og der må lægges vægt på, at vi står på fag-bevægelsens grundlag på den måde, at det må være fag-bevægelsens organer, der giver direktiver til aktioner.

Der må tages afstand fra de ulovlige strejker og fra

aktionerne udenom organisationerne. Disse ting er

meget afgørende og må fremtræde meget klart, så-ledes at der ikke er tvivl om, at man fra begge partiersside står på disse standpunkter.

Alfred Jensen: Her er vi netop ved kernen. Vi er blot

ikke enige om, hvad der er muligt i dag, og det er det,som diskussionen om arbejdsforhold og lønninger drej-er sig om. Netop derfor har vi foreslået, at 3 mand fra

hver side skulle enes om, hvad vi kunne gennemføre.Nu skriver vi programmer, de ligner hinanden meget,men når vi taler om dem, bliver der en forskel med hen-

syn til hvornår og hvordan tingene skal gennemføres.Der er ikke meget ved, at vi skriver et program, som vi

er enige om, men om gennemførelsen er man ikke enige.Vi har Sagt adskillige ting under disse forhandlinger, og

jeg har spøret fra det første, at det er jo lettere at løse

problemerne, når vi står overfor dem, end når vi dis-

kuterer dem, f.eks. afstemningsreglerne og sammen-

kædningen. Det er to forskellige ting. Sammenkæd-

ningen foretages vilkårligt af forligsinstitutionen, men

4. forhandlingsmøde,9. august 1945 37

afstemningsreglerne er vedtaget uafhængigt af forligs-

institutionen. Jeg mener ikke, at det er demokratisk, at

der skal flertal for at forkaste et forligsmandsforslag.Det er muligt, at ledelsen er enig, men det betyder ikke,

at det er rigtigt. Vi er ikke enige i det, og jeg tror heller

ikke, at medlemmerne er enige i det. Jeg mener ikke, at

der skal strejkes for enhver pris, man må da kunne tage

argumentationen til hjælp.Hvad diktaturet angår da tror jeg ikke på, at der kan

rejses en anti-socialistisk stemning på proletariatets dik-

tatur. Sovjetunionen er meget populær, og vi må blot

forklare folk, at proletariatets diktatur er aktivt demo-

krati.

Buhl: Men den slags demokrati ønsker vi ikke her.

Vi ønsker ikke monopolpartier.Alfred Jensen: De bevægelser, der vil demokratiet til

livs, skal ikke have lov til at eksistere, og de partier, der

har arbejdet sammen med fjenden må heller ikke eksi-

stere.

Buhl: Man må bekende sig til den form for demo-

krati, vi har i dag i Danmark.

Aksel Larsen: Hvis man kender lidt til historie ved

man, at former ikke 'er evige.Buhl: Det er principperne det drejer sig om: Me-

ningsfrihed, ytringsfrihed og organisationsfrihed. Hvis

man fastholder den nuværende russiske form for demo-

krati som en tjenlig form, så er der ikke mere at tale om.

Alfred Jensen: Jamen det taler vi jo ikke om.

Hedtoft-Hansen: Jo, du har da filmet godt med det.

Det er yderst farligt at operere med russisk demokrati i

Danmark, og hvis man filmer med de begreber, slår

man situationen ud af hænderne på os.

Alfred Jensen: Jamen jeg forstår ikke hvad man

mener. Vi bekender os til demokratiet. Vi kan vel enes

om, at demokratiet skal være aktivt og holde sine fjen-der nede.

Aksel Larsen: I fastholder det som et princip for en

sammenslutning, at Kommunistisk parti skal afsværgeenhver tro på proletariatets diktatur. Det er umuligt af

principielle grunde, og jeg giver ikke noget for argu-

mentet for, 'at det er nødvendigt. Man siger, at det vil

skabe vanskeligheder, hvis vi kommunister vil pro-

letariatets diktatur, men hvem siger, at vi vil det. Der

var engang før krigen nogle radikale politikere som for-

klarede mig, at de ville egentlig gerne have et praktisksamarbejde med Sovjetunionen til bevarelse af freden,men de turde ikke, fordi det danske folk var bitre fjen-der af Sovjetunionen. Jeg svarede: Ja, nu har I i den

radikale presse ikke gjort andet end at ophidse imod

Sovjetunionen, og nu henviser I til frugten af jeres eget

arbejde. Hvis I vil henvise til at kommunisterne er væm-

melige diktaturtilhængere, så kan man lave kom-

munistforskrækkelse, men det er der ingen grund til.

Det forenede parti står på demokratiets grundlag. Med

hensyn til motiverne mener vi, at der findes en farbar

fredelig, demokratisk vej frem til socialismen her i Dan-

mark, således som forholdene har udviklet sig.Hedtoft-Hansen: Når vi fra vor side har betonet, at

det er nødvendigt, så er det, fordi I kommunister har

en politisk fortid her i landet med hensyn til udemokra-

tiske metoder og standpunkttagen. Det er for os noget

, i38 4. forhandlingsmøde,9. august 1945

virkelig væsentligt, og der må abJolutvære klarhed pådette punkt. Et godt statsligt samarbejde med Rusland,som vi ønsker, betyder da ikke, at vi i Danmark skal

akceptere den russiske statsformJSvend Nielsen: Klaring kan megetnemt komme efter

den diskussion, der er ført bådenuog tidligere, hvor vi

har haft den norske programudtalelse. Vi har været

enige om, at den norske formuleringkan overføres pådanske forhold. Der tales om dembkratiskgrund og ad

fredelig vej. Er begge parter enige om det, kan det klart

præciseres, hvilken linje man vil føre. Vi er til 100 pct.enige med den norske linje.

'

Jeg vil gerne spørge om den videre forretningsgangfor forhandlingerne efter den udtalelse, som nu er fore-

lagt her. Jeg mener, at det vil være bedst, om man fin-

der lejlighed til at se på de forskellige synspunkter,inden vi holder Centralkomitémøde, således at det, man

OPGAVER:

forelægger på mødet, er et samlingsgruntfor be-

vægelsen, og så har vi de organisatoriskespørgsmåltilbage. At anvende den fremgangsmåde som Hed-toft-Hansen foreslår, vil medføre forhaling af spørgs-målet.

Hedtoft-Hansen: I Norge blev der enhed, fordi dervar vilje hos en del af de kommunistiske forhandlere,som sagde: Nu skal det være. Den vilje mangler visther. Det er nødvendigt nu at få stillingen. til de prin-cipielle spørgsmål at vide. Vi vil gerne, at kommunis-tisk Centralkomité tager stilling til vort forslag, og så

må vor partikongres svare.'

Alfred Jensen: Vi må se på dette her og udarbejde et

samlingsgrundlag, inden vi kan forelæggedet for vor

Centralkomité.

Mødet sluttede ca. kl. 11,30.

Hvad vil Socialdemokratiet forhandleiom,og hvad vil man ikke forhandle om?

Hvilke synspunkter er ufravigelige for kommunisterne?

Bliver man enige om noget?'

,

Socialdemokratiets brev til D.K.P. 9. august 1945.

Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A:ABA

Socialdemokratisk Forbund i

København, den 9. august 1945 i816/30 1

Til

Danmarks kommunistiske Partis

forhandlingsudvalg.

Idet vi fremsender det på mødet i formiddags oplæsteudkast til samlingsprogram, skal Socialdemokratiets

forhandlingsudvalg om de i det kommunistiske for-

handlingsudvalgs skrivelse af 20. juli nævnte aktuelle

spørgsmål udtale følgende:

Ophævelse af lov om arbejdsforhold, afskafelse afarbejdskortene og ophævelse af forringelserne i den

sociale lovgivning samt sikring af de nødvendige for-syninger til arbejderhjemmene gennem en retfærdig for-

deling, er krav, der indeholdes i det efterkrigstidspro-gram, som Socialdemokratiets hovedbestyrelse vedtogallerede for et år siden, nemlig den 20. juli 1944.

Det samme gælder forhøjelsen af levestandarden

foreløbig således, at realløn-niveauet af 1939 til-

stræbes, eventuelt ved en kombination af lønforhøjelseog prissænkning og rabatordninger.

Som det officielt er kommet til udtryk fra partietstalere også på grundlovsdagen i år, ønsker Social-

demokratiet, at partiets gamle programpunkt om 21-års

valgretsalder søges gennemført, og vi ønsker, at en

grundlovsændring herom og om landstingets afskaf-

felse eller en ændring af dette ting straks forberedes.Vi er endvidere indforstået med, at der holdes ny-

valg til de kommunale råd, så snart det er praktisk gør-ligt. i

Socialdemokratiet agter at bruge sin indflydelse til at

søge gennemført alle de heromtalte krav allerede inden-

for den nuværende regeringskonstellation.Dette om Socialdemokratiets stilling til de dagsaktu-

elle spørgsmål. Disse spørgsmål vil sikkert bedst kunne

løses, dersom en enig, organisatorisk fast sammenslut-tet arbejderbevægelse stod bag dem.

Socialdemokratiets forhandlingsudvalg fremhæver

derfor:

1. Hovedopgaven er efter vor opfattelse snarest at fâ

fastslået, om der er mulighed for at skabe politisk enhed'

gennem en sammenslutning af det Kommunistiske parti0g Socialdemokratiet.

2. Den vigtigste forudsætning herfor er, at partierneer enige om uforbeholdent at stille sig på dansk demo-

kratis grundlag.1

Demokratiet må anerkendes som grundlag for det

organisatoriske og politiske arbejde, og som konsek-

vens heraf må den demokratiske socialisme aner-

kendes som målet for dette arbejde.3. Hvis det kommunistiske parti kan give tilslutning

hertil, må den umiddelbare opgave være sammenslut-ningen af de to partier i eet parti. Sammenslutningenmå da finde sted inden folketingsvalget, således at der

kun opstilles kandidater af eet arbejderparti. - Af

praktiske grunde må Socialdemokratiets love være

gældende for det forenede parti, indtil den fbrste kon-

gres efter sammenslutningen kan finde sted;

GamE.“dir-1,...fo

4

-.

www-:nmwn›

u.

uw..1..

mr..

.

ma”,

4. Vedivalgettil folketinget sikres et rinieligt antal

,kandidater fra det Kommunistiske parti (antallet fore-

slâs “sat til 8 mandater).5. Endvidere vil der straks blive sikret det Kommu-

nistiske 'parti rimelig repræsentationi Socialdemokra-

tiets forskellige parti-instanser, dvs. i partiledelse og i

de lokale' foreninger.6. Konsekvensen af det Kommunistiske partis til-

slutning til sammenslutningstanken må iøvrigt være:a. De' to partiers talere og presse ophører straks med

al agitation mod hverandre.

b. Hvert parti giver straks sine tillidsmænd og de

lokale organisationer meddelelse om, at lokalt sam-

arbejde ved afholdelse af møder, oprettelse af kontakt-

udvalg ell. lign. skal ophøre i afventen på de endeligedirektiver som fremgangsmåden ved gennemførelsen af

den organisatoriske sammenslutning.

c. Al fraktionsvirksomhed på arbejdspladser eller

indenfor fagforeningerne, fællesorganisationeme og

fagforbundene ophører straks. De faglige organisa-

tioner anerkendes som de ansvarlige organer, gennem

OPGAVER:Er brevet et »ultimatumd

Socialdemokratiets udkast til samlingsprogram 39

hvilke de organiserede arbejderes synspunkter má frem-

føres, ligesom man i enhver situation skal holde sig til

de trufne aftaler og tage afstand fra ulovlige strejker.

d. Det Kommunistiske parti indstiller straks den ind-

samling, som for nylig er påbegyndt til rejsning af en

særlig kommunistisk presse- og partivirksomhed.De to partiers presse sluttes sammen. Den social-

demokratiske presses vedtægter gælder, indtil den før-

ste kongres er afholdt af det forenede parti, og der der-

efter afholdes ordinært landskontrahentmøde. Det lån

på 750.000 kr., som er ydet det Kommunistiske parti,

tilbagebetales straks til statskassen.

Af hensyn til sagens behandling på Socialdemokra-

tiets kongres den 19.-22. august anmoder vi det

Kommunistiske parti om senest den 14. august at med-

dele, om nærværende af Socialdemokratiets forhand-

lingsudvalg stillede forslag kan tiltrædes.

På det Socialdemokratiske

forhandlingsudvalgs vegne

H. Hedtoft-Hansen

Indeholder brevet krav, som er helt uforenelige med de kommunistiske synspunkter?Imødekommer Socialdemokratiet nogle kommunistiske krav?

Socialdemokratiets udkast til samlingsprogram.Socialdemokratisk Forbunds arkiv, kasse 80A

ABA

Udkast til samlingsprogramKrigen i Europa er slut, nazismen er overvundet, de

undertrykte lande er frie påny. Folkene ånder atter op

og bereder sig til at genrejse, hvad der knustes under

kampen. Men samtidig går der gennem hele den brede

befolkning et håb om økonomisk frigørelse og social

sikkerhed, en vilje til at skabe en ny og bedre verden.

Krigshusholdningen har vist de store muligheder for

intensiv produktion, der findes, nár arbejdskraft og

materielle hjælpemidler udnyttes under samfundets

ledelse, til formål som samfundet bestemmer. Disse lær-

domme må udnyttes i fredens arbejde. Vi må nå frem til

et socialistisk samfundssystem uden arbejdsløshed og

nød.

Arbejderbevægelsen må sætte alle sine kræfter ind

på at overvinde de talrige vanskeligheder under over-

gangen fra krig til fred og så hurtigt som muligt at gen-

rejse den brede befolknings levestandard. Målet vil

være at samordne den økonomiske virksomhed til en

planmæssig husholdning med tryghed, højere levestan-

dard og kultur og fuldt politisk og økonomisk demo-

krati.

I erkendelse af at dette fælles måls virkeliggørelsekræver en samlet og bevidst indsats af arbejderklas-

'

sen og hele den ubemidlede befolkning i by og på land,'

beslutter:Det danske Socialdemokrati og Danmarks

Kommunistiske parti at slutte sig sammen til eet

parti.Det forenede parti vil føre sin kamp på grundlag af

det demokrati, som den danske befolkning har stået

ubrødeligt samlet om i besættelsesårene: Fuld tale-,

trykke-, forenings-og forsamlingsfrihed og personligukrænkelighed for den enkelte borger. Det ønsker dette

demokrati videreudviklet gennem nedsættelse af valg-retsalderen til 21 år, afskaffelse af Landstinget, samme

adgang til uddannelse for alle og større økonomisk lig-hed i befolkningen.

-

Produktionen skal udvikles

Hovedlinjen i vor økonomiske politik må være at ud-

vikle Danmarks produktivkræfter for derigennem at

højne samfundets ydeevne og befolkningens levestan-

dard. Der må skabes basis for en større eksport end tid-

ligere, og såvel Landbrugs- som industrieksport bør

spredes over flere markeder. Finanspolitikken må bi-

drage til, at der' holdes en lav rente på pengemarkedet.Danmarks handelsflåde må hurtigst muligt genrej-

ses og moderniseres.

Udstykningen skal fortsætte, bl.a. gennem inddrag-

ning af nazistiske godsejeres ejendom. Jord til inde-

klemte husmænd fremskaffes, eventuelt ved ekspro-

priation. Til modvirkning af spekulation tages grund-

rentespørgsmålet op til løsning.Fiskerflåden skal genopbygges, modemiseres og ud-

vides, idet der særlig tages sigte på dels at organisere et

større havfiskeri, dels at hjælpe de mange småfiskere.

ii

40 Socialdemokratiets udkast til samlingsprogram

Erhvervets afsætningsmulighederude og hjemme ud-

vikles ved statens bistand.

Samfundsinteresserne má sikresFor at hindre spekulation og i første række sikre til-førsler fra udlandet af de mest nødvendige varer opret-holdes en effektiv import- og valutakontrol. Overfor

pengerigelighedens farer må målet være ikke alene at

hindre en inflatorisk prisstigning, men også at fremme

-naturlige prisfaldstendenser.Pris- og avancekontrollen må fortsættes og forstær-

kes. Vigtige industrier må nationaliseres. Dette gælder iførste række cementindustrien og produktionen af byg-ningsmaterialer, endvidere andre monopolagtige indu-strier og forsikringsselskaber samt importen af kul,koks, benzin, petroleum og brændselsolie.

Bankvæsenet må inddrages under den økonomiske

plan og en hensigtsmæssig investeringskontrol gen-nemføres.

Arbejdere og funktionærer, gårdmænd og hus-

mænd, handelens, industriens, håndværkets og skibs-fartens kvinder og mænd må gennem deres demokra-

tiske organisationer øve deres indflydelse og tage del i

ansvaret. Alle kræfter i vort folk må finde deres pladsikke blot i det politiske demokrati, men også i det øko-

nomiske demokrati vi må have for at kunne løse de nye

opgaver.

Byggeriet má fremmesDer iværksættes snarest et storstilet boligbyggeri, førstog fremmest af det offentlige eller de af det offentligestøttede og kontrollerede selskaber. De nødvendigearealer skaffes eventuelt ved ekspropriation. Opførel-sen af boliger for aldersrentenydere og børnerige fami-lier fremmes.

For at holde lejen på et rimeligt niveau ydes offent-

lig støtte til boligbyggeri. Dertages særligt hensyn tilfamilier med mere end 2 børn - også hvad lejlighedensstørrelse angår.

Til forbedring af boligstandarden og forberedelse

af regelmæssigt boligbyggeri i fremtiden, bør der plan-lægges en almindelig sanering af ældre boliger. Lejer-beskyttelsen opretholdes og udbygges.

Gennem bosættelseslån lettes adgangen for ung-dommen til at stifte hjem.Arbejdsforholdene bør forbedres

Lov om arbejdsforhold ophæves.Gennem en lovgivning om bedriftsråd sikres der

arbejdere og funktionærer medindflydelse i det økono-

miske liv.

Arbejdsforholdene på landet må højnes ved gen-

nemførelse af overenskomstmæssige arbejdsvilkår,regulering af arbejdstiden'ved lov, revision af medhjæl-

per- og ferieloven og forbedring af boligforholdene.Den 3-skiftede vagt for søfolk sikres.

En ny lov om arbejderbeskyttelse gennemføres.

Befolkningen skal sikres

Af hensyn til den retfærdige fordeling må rationeringeni den nærmeste tid opretholdes for en række varer og

nyindføres for andre. Det må sikres, at de mindrebe-

midlede først får adgang til at skaffe sig deë'nødvendigebeklædningsgenstandeog linned, til prikr de kanbetale. *7

Udrensning 0g nyvalgUdrensningen af elementer, der har svigtet i besættel-sesårene, må hurtigt og effektivt føres til bunds i over-

ensstemmelse med de af Rigsdagen givne å'love.De efterladte efter frihedskampens ofré'må sikres

af staten. Der' ydes alle, som har lidt betydelig mate-

riel og personlig skade ved deltagelse i modstands-bevægelsen eller ved ophold i fængsler eller koncen-

trationslejre betryggende erstatning.Nyvalg til Folketing, Landsting samt s alle kom-

munale råd gennemføres snarest. Forinden ændres denkommunale valglov, så valgretsalderen nedsættes til 21år og skattebestemmelserne tages op til revision.

Udenrigs- 0g forsvarspolitikInternationalt skal Danmark fuldt ud være med i ar-

bejdet for at sikre freden. De økonomiske og kulturelleforbindelser med vore nordiske nabolande og de allie-rede magter i øst og vest søges udbygget. ,

Danmarks forsvar ordnes i overensstemmelse medde forpligtelser, der'påhviler os som medlem af de for-enede nationer. En virkelig demokratisering af for-

svarsmagten gennemføres.

Sociallovgivningen videreudvikles

Den sociale lovgivning udbygges, i særdeleshed gen-nem en rationel forbedring af alders- og invaliderenten.

Der gennemføres moderskabsydelser, udvidelse afbarselhvile med dagpenge og forbud mod afskedigelsesom følge af graviditet eller ægteskab. ;

Statens bidrag til forebyggende børneforsorg for--

øges.

Reformer på opdragelseshjemmene så der bydesbåde elever og lærere tidssvarende vilkår. De uheldigeændringer af den sociale lovgivning, som er gennem-ført under krigen, herunder bestemmelserne om

arbejdskort, ophæves. '

SkattepolitikUdskrivningen af skatterne må ske på et sådant grund-lag, at uligheden i indkomstfordelingen derved kraftigtreguleres. Tyngdepunktet må i stadig stigende grad flyt-tes over til indkomst- og formuebeskatning. Arve-

afgiften forhøjes.'

Ekstraordinære krigskonjunkturgevinster må under-

gives en særdeles skærpet beskatning; rene krigsgevin-ster konfiskeres.

Kontrollen med selvangivelser forstærkes. For grove

skattebesvigelser indføres frihedsstraf.

Forhøjelsen af børnefradragene videreføres.

Det forenede parti kalder alle danske arbejdere og små'-

kårsfolk og hele den fremskridtsvenlige del af befolk-

ningen til aktiv indsats for demokrati og socialisme, idetdet opfordrer til samling om dette program, hvis mål er

FRIHED OG TRYGHED FOR ALLE

Uddragaf ;AlfredJensens tale på D.K.vP.scentrá'lkomitémøde 13. august

1945.V

Publiceret i pjecen»Der må handling till« Dokumenteme fra Enhedsfor-

handlingerne med Socialdemokratiet. Tiden 1945.

Vi må have1sikkerhed for

en handlingens politikNår man nu kommer og vil have os til at sige ja eller neji dag, må vi bedrøve enkelte med at svare, at det hver-

ken kan eller vil vi. Et ja vil betyde, at vi går betingel-sesløst ind i Socialdemokratiet. Det betyder vel nok, at

der sikres os 8 mandater, men det betyder også, at vi og

arbejderne ikke har sikkerhed for, at der vil blive ført en

handlingens politik frem i tiden, tværtimod må man

gå ud fra, at den politik, som Socialdemokratiet førte i

trediverne og førte under besættelsen, og som vi kun

med vanskelighed har fået dem til at forlade nu efter

kapitulationen, vil blive ført videre i den skikkelse, hvori

vi kendte den før krigen og besættelsen. Men det be-

tyder, at der ingen enhed bliver i Danmark, det be-

tyder, at der ingen samling bliver i arbejderklassen, og

det betyder, at den gamle strid blusser op igen, fordi fol-

ket og arbejderne jo ikke vil lade sig affærdige med en

sådan politik. Og hvis folket og arbejderne ville gøre

det, ville det betyde passivitet, og det vil medføre, at

reaktionen i Danmark vil få frit løb, vil få lejlighed til at

sætte sig mageligt til rette, som den har siddet gennem

årene. Det er klart, at en sådan tilstand ønsker vi ikke,

og derfor kan vort svar ikke blive et ja til det, der her

foreligger.På den anden side kan vi heller ikke sige nej. Hvis vi

siger nej, til det forslag, vil det betyde, at bestræbel-

serne for at tilvejebringe arbejderklassens enhed for-

sinkes og forhales, og det vil endvidere betyde, at visse

personer vil påstå, at vi ikke har ment det ærligt, når vi

talte om arbejderklassens enhed. Men det har for vort

vedkommende været ærligt. Vi har forlængst gjort op

med os selv og gjort os klart, at hvis det fortsat skal

gå fremad for det danske folk, hvis ikke arbejderne ogfolket skal snydes, som de blev det under forrige krig,må arbejderklassensenhed tilvejebringes, og så er det

nødvendigt,at arbejderklassens organisatoriske enhed

også kommer i stand. Men vi har gang på gang i vore

forhandlinger pointeret, at enhed er ikke noget, som til-

vejebringes ved en beslutning i et forhandlingsudvalg,eller fordi to organisationers ledelser udtaler sig der-

for. Enheden er noget helt andet. Enheden er den fuld-

stændig samlede optræden af hele arbejderklassen, af

hele det arbejdende folk i overensstemmelse med dets

ledere, aktiv optræden, sådan at alle led er med i ar-

bejdet. Vi er klare over, at noget sådant opnås ikke ved,at vi skruer vort kommunistiske navneskilt af og social-

demokraterne deres, og at vi sætter et nyt skilt op, hvor

der står: Danmarks forenede Arbejderparti. Denne til-

stand må vokse op ude i folket, og vi konstaterer, at den

er i vækst, at arbejderne virkelig har skabt enheden om

handling. Vort arbejde er gået ud på at få denne enhed

ude blandt arbejderne til at forplante sig til toppen. Vi

har, synes vi selv, opnået store resultater. Når vi er

kommet dertil, at vi faktisk kan sige, at alle vore hoved-punkter' er' opfyldt eller i færd med at opfyldes, skyldes

jAlfredJensens tale i centrqlkomiteen,13. august 1945 41'

IMM« Ham

;1mm os Femi“

' '

url"qun

san-gu.qu_

x

HarlapanlleiiäiicheplaneJapanrlu-Rind« r ' «\ ç?

kommentarer l

'

r <= 3',

xrgm lun M (un mFWMxOptur. Im'u da kan nu« line Mn I« lhdrm

nam ud, til alle [Mm a! PM'

W nu.. ,WW»nu nuA

i

z

.vummunmwm”WWII-www*

Amy:;første Krigenfortsættes.

egiyighgsreKongres : 'I'Mansiukuom.n.zu.

,

Wlwvinim. maintain.:

i..r....a....a.»mu .W x,..._a›.

.way-”www.uÅM-.Mmmrrwniwpwmwn.

det den aktivitet, arbejderne har udvist, og den indsats,vort parti har ydet i forhandlingerne om sammenslut-

ningen og i regeringsarbejdet.Vi kan ikke give vor tilslutning til de i organisa-

torisk henseende stillede forslag. Det, vi forestiller os,

når talen er om den organisatoriske side af sagen, er, at

partierne sluttes sammen, således at demokratiet bli-

ver gældende inden for partiet, at det bliver medlem-

merne, der kommer til at bestemme, hvem der skal op-

stilles. Vi har, hvis en sådan ordning tilvejebringes,aldeles ingen brug for at få garanteret 8 mandater, for

hvis vi ikke har folk, der er kvalificeret til at blive valgt,hvis vore folk ikke har autoritet nok til at blive valgtude blandt et sådant forenet partis medlemmer, så har

vi ingen interesse i, at de skal vælges. Men der er for

os ingen tvivl om, at hvis partierne bliver sluttet sam-

men, således at det organisatoriske grundlag er i orden,vil der også af disse partiforsamlinger blive valgt folk,som er et virkeligt udtryk for den danske arbejderklas-ses ønsker.

Det er indlysende, at vi slet,ikke kan gå ind på deres

forslag om, at der kun skal være eet blad i hver by. Selv

om vi var meget enige om sammenslutningen, er det

klart, at der i den første tid vil være divergerende me-

ninger i et sådant parti, og det er klart, at det da vil

have den største betydning, at vort dagblad »Land og

Folk« opretholdes. Det vil også have den største betyd-ning, at vort arbejde på at skabe et morgenblad i Århus,som skal være et politisk morgenblad for hele Jylland,bliver realiseret. Det er jo ikke nogen konkurrence til

42 Alfred Jensens tale i centralkomiteen, 13. august 1945

den socialdemokratiske presse, tværtimod, det vil være

en konkurrence til modstandernes organer, og det vil

betyde, at det forenede arbejderparti både morgen og

aften er i stand til at bringe de sidste nyheder og kom-

mentere dem, vise partiets standpunkter dertil.

Uddrag af udtalelse af det udvidede centralkomitémøde i Danmarks kom-

munistiske Parti i dagene den 13. og 14. august 1945.

Her gengivet fra pjecen »Der må handling till« Dokumenterne fra Enheds-

forhandlingerne med Socialdemokratiet. Tiden 1945.

Efter at have nævnt brevet til det socialdemokratiske

forhandlingsudvalg af 20. juli 1945, og efter at have

beklaget at Socialdemokratiets svar af 9. august ikke

har givet noget klart svar, hedder det:

Bortset fra denne uklarhed giver Socialdemokratiets

skrivelse af 9. august imidlertid det grundlag, der kan

forhandles videre på.Om de organisatoriske spørgsmål må der forhandles

nærmere. Det må sikres, at sammenslutningen sker påen måde, som giver det forenede parti størst mulig slag-kraft, så det får den bedst mulige presse med den størst

mulige udbredelse.

Det må sikres, at sammenslutningen sker i overens-

stemmelse med den demokratiske grundanskuelse,begge partier bekender sig til, så medlemmernes af-

gørelsesret grundfæstes. Den fremgangsmåde, Social-

demokratiets forhandlingsudvalg foreslår, hvorefter der

forud skulle sikres vort parti 8 folketingsmandater, kan

vi ikke godkende. Vi mener at kandidatopstillingenpå demokratisk vis skal afgøres af det forenede partismedlemmer, som må opstille de bedste og mest egnedetil valget.

Vi mener imidlertid nu som før, at en sammenslut-

ning af partierne er et så vigtigt anliggende, at der

først og fremmest må opnås enighed om et fælles poli-tisk grundlag for dannelsen af det forenede parti. Vi

anser det forslag til politisk arbejdsprogram, som So-

cialdemokratiets forhandlingsudvalg alene har udarbej-det, som et brugbart forhandlingsgrundlag, men påpe-

ger nødvendigheden af klart at fastslå et forenet arbej-

derpartis principielle grundlag. I lighed med, hvad der

er sket i Norge, mener vi, at dette kan formuleres så-

ledes:

'Det forenede arbejderparti har til endeligt mål at føre

OPGAVER

:: get-u l⁄

l1'k

i

det danske folk frem til det socialistiske samfund. Dennuværende internationale og nationale situationpræ-ges fremfor alt af den kendsgerning, at den intematio-nale reaktions fortrop, det nazistiske Tyskland, erslåetned af et militærforbund mellem den socialistiske Sov-

jetunion og de borgerligt demokratiske stater,og at det

fascistiske Japans skæbne nu også er beseglet. Sam-

tidig er nazismen her i landet knust og de reaktionærekræfter alvorligt svækket. Denne situation har skabt

mulighed for en udvikling med fredelig overgang til

socialismen.I

En fredelig overgang til socialismen er imidlertid kun

mulig på grundlag af et udvidet folkestyre. Det for-

enede parti stiller sig ubetinget på demokratiets grundog erklærer de demokratiske menneskerettigheder som

ukrænkelige. Disse grundrettigheder er:

1. Ret til arbejde og fritid.

2. Ret til uddannelse.

Ligeret for mænd og kvinder på alle samfundslivets

områder.

Religions- og samvittighedsfrihed.Ytringsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed.Foreningsfrihed.Demonstrations- og strejkeret.Den enkelte borgers personlige ukrænkelighed.

P

$999?Vort forhandlingsudvalg bemyndiges til at fortsætte

forhandlingerne for så snart som muligt at nå til et

resultat.

På den anden side er de dagsaktuelle politiske og fag-lige spørgsmål, hvis løsning arbejderne venter på,yderst påtrængende.Vi foreslår derfor indtrængende,at

der ikke tøves med at organisere det nødvendige sam-

arbejde mellem de to partier og deres organisationersåvel i regeringen som i kommunerne og i fagbevægel-

sen til fælles løsning af disse praktiske arbejdsopgaveri et tempo og på en måde, som svarer til, hvad den brede

befolknings tarv kræver.

Da tiden til valgene er knap, anser vi det for ønske-

ligt, at der - sideløbende med forhandlingerne om en

sammenslutning - straks tages fat på at udarbejde et

fælles valggrundlag for vore partier samt tilrettelæggedet øvrigenaturlige og praktiske valgsamarbejde. Hvis

det ikke skulle være muligt at tilendebringe enhedsfor-

handlingerne inden valget, må det i det mindste sikres,at vi går til valg på fælles front mod reaktionen.

Hvilkeaf de socialdemokratiske krav giver resolutionen ikke klart svar på?

'DemolttntenWYXJMMNWM

idea i lubeltvrOm kwh .thingA

i › n

Kim Gang,der "ikke nu;

gig til JapansFordel"gh

a

4. *›

ååErimeeroeromiåx'"7

,.

i Stillehavetmed Japans;'

x Kapitulntiom-Udsendins'

oñunlslernevil ikke SamlingArbeiderbevægelsen

MJW W

[www-M1

way-

a 149....« wow-.a

nu;

Maling:theamdtiFurmiddag1 n manual«i'me immun .Vor nu

“de Krig-lucky« 'ig nh- um en mur Punta'13-15-leat 'lining

eiapanskeForhandlere :hojst

. f M 1

Hedtoft-Hansen er

mitilSamarbejdet

I

l Socialdemokratisk resolution fra partikongressen, august 1945 43

Uddrag af Hedtoft-Hansens beretning om enhedsforhandlingeme på den

socialdemokratiske partikongres 20. august 1945.

Protokol for den 24. socialdemokratiske partikongres i København den 19.-

22. august 1945.

ABA

Den revolutionære kommunisme

er død

Hvad kommunisternes afvisning af vort tilbud betyder,er klart. Vor fremstrakte hånd er slået tilbage! Kommu-

nisterne vil opretholde deres parti og dermed opret-holde spaltningen i arbejderbevægelsen,og

- formentliger det det afgørende - tage deres chance ved valget. Det

har kommunisterne lov til, blot skal hver eneste dansk

arbejder nu være klar over, hvem der bærer skylden for,at arbejderklassen i Danmark nøjagtig som efter for-

rige krig må gå splittet og spaltet til de kommende rigs-dagsvalg, der er af så afgørende betydning.

Situationen er næsten paradoksal: Sandheden er joden, at kommunisterne har forladt deres gamle revo-

lutionære linje. Ifølge deres egne nye deklarationer er

den gamle ortodokse, revolutionære danske kommu-

nisme jo afgået ved en blid og rolig død! Godt det sam-

me! Tre slag *jord på den og al den politiske fortids-

vederstyggelighed! Kommunisternes ledere er jo nu -

V

jeg havde nær sagt - kgl. hof-ministre, demokrater og

reformister, ligesom alle vi andre syndige oppor-

tunistiske socialdemokrater. Det bør man kun rose dem

for. Vi andre har jo aldrig skammet os over det. Ogsandheden er jo også den, at det reforrnistiske danske

Socialdemokrati gennem sit arbejde faktisk har givetDanmark et nyt ansigt og danske smâkársfolk bedre

forhold og ny rejsning. Det kniber for kommunisterne

at erkende det, men også det bliver de nødt til. Nogetdobbeltspil vil ikke i længden være muligt. Afsløringerer ikke mere fornødent. Den politisk tænkende danske

arbejder vil selv foretage det fornødne.

Uddrag af resolution der blev vedtaget enstemmigt på den socialdemokra-

tiske partikongres i august 1945 i tilknytning til Hedtoft-Hansens beretningom enhedsforhandlingerne.Protokol for den 24. socialdemokratiske partikongres i København den 19.-

22. august 1945

ABA

Socialdemokratiets forhandlingsudvalg har stillet et

vidtgående og reelt forslag om sammenslutning af de to

partier inden folketingsvalget. Kun på denne måde kan

enhed skabes og kræfterne udnyttes i fællesskab. To

principper må vi dog stå ufravigeligt fast på: Dansk

demokrati må være grundlaget for arbejdet, den demo-

kratiske socialisme dets mål. Hvor det gælder hævdel-

sen af faglige interesser, må vore ansvarlige fagforenin-ger og ikke tilfældige smågrupper have afgørelsen.Trufne aftaler må holdes, og ulovlige strejker modar-

bejdes. Enhver anden fremgangsmåde fører til opløs-

ning og tab.

Kommunistisk Parti har på denne vor åbne og rede-

44 Socialdemokratisk resolution fra partikongressen, august 1945

lige tilkendegivelse ikke givet noget klart svar. I stedet

søger man at trække forhandlingerne i langdrag og

opnå en godkendelse af splittelsen. Samtidig foregår deri en række organisationer et undergravningsarbejdeoverfor socialdemokratiske tillidsmænd.

Idet Socialdemokratiets kongres tager disse kends-

gerninger til efterretning og takker det socialdemokra-

tiske forhandlingsudvalg for dets holdning, understre-

ger den, at der ikke kan være tale om at ændre de af1

OPGAVER:

forhandlingsudvalget opstillede organisator ”e og po-litiske betingelser. ⁄

'

:

Det er klart konstateret, at de kommuniäskeledere

ikke har modtaget Socialdemokratiets fremstraktehånd, men ved deres holdning opretholder pplittelsen i

dansk arbejderbevægelse. :7'

Socialdemokratiet ønsker enhed i arbejderbevægel-i

sen, men kun på et ærligt og holdbart grundlag.

Resolutionen nævner nogle ufravigelige socialdemokratiske krav. Var der andre punkter hvor Socialdemokratiet ikkåville give efterfor kommunisternes ønsker?

Ledende artikel i dagbladet »Børseng 21. august 1945.

Ja eller nej!I et par artikler søndag og mandag har »Børsen« om-

talt og kommenteret det økonomiske program, som

Socialdemokratiets kongres fár forelagt til vedtagelse i

disse dage. I søndags holdt partiet et stort friluftsstæv-

ne i fælledparken, og som man kunne vente, faldt alle-

rede da de første udtalelser med henblik på det forestå-ende valg.

Arbejds- og socialminister Hedtoft-Hansen gav

under almindelig tilslutning udtryk for, i hvor høj gradman i Danmark glæder sig til dette valg. »Vi glæder os

til at få luften renset over gamle Danmark«, sagde han.

Fra alle kredse af landet vil man erklære sig enigheri. Aldrig har vi trængt til et valg som nu - et valg, der

forhåbentlig giver befolkningen lejlighed til at tage stil-

ling til en række af de principielle problemer, som kri-

gens og besættelsens ophør og det forestående genop-

bygningsarbejde rejser.Minist'erens udtalelser om, at nu må maskinpisto-

lens, sabotagens og de ulovlige strejkers tid være for-

bi, falder helt sammen med finansminister H. C. Han-

sens fornylig. Guerillakrigen var den eneste mulighedoverfor tyskerne. Nu duer den ikke længere. »Nu skal

der'arbejdes, genopbygges og skabes«. Med tyde-lig adresse til kommunisterne, erklærede hr. Hedtoft-

Hansen, at et nyt og mere socialt retfærdigt Danmark

både samfundsmæssigt og personligt har samarbejds-

vilje og redelighed til forudsætning. Endnu tydeligerevar fortsættelsen: »Man må indenfor arbejderklassensvare ja eller nej til visse fundamentale principper. Sva-

Opgaver til samtlige kilder:

rer man ja, er man med, svarer man nej, er man kom-

promitteret«.Som bekendt er det ikke gået helt så godt, som mani

store dele af Socialdemokratiet havde ønsket, med for-

handlingerne om en sammenslutning med kommunist-

partiet. Hr. Hedtoft-Hansens udtalelser på kongressen i

går, kan næppe forstås på anden måde, end at nu

erklæres der krig på kniven. Det socialdemokratiske

parti vil da indenfor arbejderklassen med fornyet styrkestille hver enkelt overfor det gamle spørgsmål: »Er du

socialdemokrat - ja eller nej!«Efter offentliggørelsen af partiets økonomiske pro-

grampunkter kan ingen vælger være i tvivl om, at han

ved valget vil blive stillet overfor et lige så kategoriskspørgsmål. Hvad Socialdemokratiet særlig har ønsketat få konstateret for kommunisternes vedkommende,har vel været, om de indstillede sig på en fredelig demo-

kratisk udvikling på linie med den øvrige befolkning.Ved valget vil det blive afgjort, om denne udviklingskal præges af socialiseringens tøjler og tvang eller

af det private initiativs frihed. Men her er tale om no-

get andet og mere end blot at tage stilling til, om den

ene eller den anden form giver de bedste. materielle

vilkår for befolkningen. Her er tale om at vælge imel-

lem en sikret politisk og økonomisk frihed i fremtiden

eller en politik, som på længere sigt kan bringe selve

den frie demokratiske udvikling i fare, som social-

demokraterne så kraftigt har afæsket kommunisterne

deres mening om. Thi i det tvangssystem, som det so-

cialdemokratiske parti opstiller som målet, kan i det

lange løb ingen virkelig frihed leve.

Derfor må.dettillægges overordentlig stor betyd-ning, om vælgerne svarer ja eller nej til det fremlagtesocialiseringsprogram.

.

Hvorfor førte enhedsforhandlingerne ikke til noget positivt resultat? Å'

iANnâeFOLKmm m, . man.” 4

*

.MMA-...am

mm.. - m 0...« v., mm :mmvw 0m »mtr« mm.. mm... 2..

m -m u g... ,nvw .. m. ;WWW w.

_

W 'Høm-4... .nv .WM «

;Aula-inn)qu nøl-hvvrav-uvuww:m :na-m

“lvl-r: ...nu lap/annum”.mva W ...o-...mmm

m una-w. uhm,... ma..

w- .3, M ,

'

MWM. 11 mmm. l.

'

'nu I 'sig.IMIRMA . tu mmm. m«

gjorde det kongeligc1

Slot til en SvinestiW

una-.monu. uns-u..

1 2›

› "3:1 . .m(

MTÅSQKIZW” m 34mm..«

. “WW ›

maizena-;4.4.me uno-mm

llth ,WW

W.

“Gym y, :m æra. mmm.

Jill'.

nu

MM?

mmmmh'çhnusuuwu1

...u-4..th

.

.quæm' w..

.MWW...m«-mewm.wç.«›4aoew-»W ;wçwgm'z› ammwgmøus wmwwmm

1 XAMW mm. w.« m »o

m n m. m 'MW' www ›.

m ,v \\- -mm

åociugl-Ilmgmolmten:Manutan Acc-nu

Udsigl i" Lempelse m3*

8 »uma-"mm bwan u vann-a..mm« ...4 m W WH« W'

2 i

.

W vol-u u. n- n.. us

'

åocggt-mmomtmiKlar enstemmigKongresbeslulning

om orholdel lil Kommunislemeëx MMI. <' 'T .

'"'

W"

AruWÆLGEÆ'W' “I - ; Vzghgt Møde,“'“Wmmww '""' "'1 ' 1'Dag Kl; 14 om

5 Brød-Strejkensmwmmm W.. ..

W W

Fm 3....: DG. M ..tt W PM W

w v

_ WnFWWWMinna-launch Mmth Mü* '

pm mm mm L

, . nmm;m»wmw.mum,wh m«sz meø-w-nwvtow«munwlwwm.hw›w

po rmwmm. nu mmm .mrnu.

0... :W m m m »4

er. ,- »navn m ...m

*mtkmmw ...msnwn

»,wmmwm4›uxmxmvâlm-WHIMWM

"WWWWM

lil al overhlüe NormA ›-»›-w ›. mm . KM

“HI-IM MW MI' W MM"

m Wâw mgwwxrçw om-

4. samt. 5 Ca:MMM.« mmmm› »w mmm.

* Niller W. nl Shur-( man. M1! w .. M. m m N W w..

'Mx-mm« (Imation mm' W.;4 . umwøww w :WMA W

..

:;,xmzmm'xzzxxmWW*-

mtmu under ni,... Guiding;:mrmsmxzmr :i m .. m u... ..- .M nu. at"

W”.'” *"

“Wi ..."HWWW "zum-:z: med Friis Cham:mm-...u ”3233' 6. April 1940

-

.var i' .drmqramtEm ...n-.mx--o-.u.ow-

,

:4

w...u.u....n._u-...a-.n- W

,m n m W t-'n/»v«

nm »nunwminu... om« 'Mm-

m.. .. .w 5... .-

uw...._w

...-.......-..›_

Kommunislå'lllarzi.WWMTÅMMFMRU* \

WWM

MYM-Wika.«mumwmwc *NM

*MMMIMIKLuMI-dl

.wwwwmzw

.Jann-mmm m u »um

mwmmlhmmm

w w'.- w"'Mww_-._ ...an..u..

'

.

Mzå'w'.

historiskredegørefäei'for'enhedsfarhand-.

:I es ikke, men de erbmtalt i Oluf Bertolt,“T'ansen pg Poul Hañsen',En bygningvi rej- ,

95,

dicDétknager i samfundets fuger 0g bånd,s ommunistiSke Parti; Skolingsudvalget.

'. er. henholdsvis' socialdemokratisk og

k partihistqrie.'

g af kommunisterne underbesættelsen tin-

ädigerEckert, Die politische Struktur der

Wiederstandsbewegung im zweiten Welt-

'eg. ”ixxgburg1969.

Eckert beskæftigersig også med.desocialdeihdkrstisiie»Folkev'iljegruppergr,.der gik indfor en sammenslutning ,

medD._K.P., .

'

. C⁄

w'

Iøvrigt:'

I

' J '.

Hartvig Frisch, Danmark besat og befriet, I-III; 194% 'I48,

'

v'

v

. ,

⁄

Jørgen Hæstrup, Hemmelig'allfance, I-II, 1959.

Håndbøger: r s.

Besættelsens Hvem - Hvad - Hvor, Politikens Fodeg, 7

1966.*

Victor Elberling, Rjgsdagens medlemmer gennem 100år, III, 1950

›

"

Kraks blå Bog, diverse årgange.Fagorganisationernes håndbog,1944-45.