NORDHORDLAND TINGBOK nr. 20 1681

1681: 1

Hielp Gud Fader i Euighed, Til Lyche frembgang och Salighed. A/nn/o 1681 d/en 8 Janvary blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Oluf Eide, Jefle Steen, Ole *Todland (Todtland), Mogens Sandal, Peder Haarnes, Simen Øfstebøe, Matias Hope, Ifuer Byenes Ole Hougsdal, Ole Schiold, Lars Aase, Salmon Grimstad, Laugrettismend Huor da Ko/nglig Ma/jestets Fogetz Fuldmegtig Christian Dinesen lod i Rette føre Christen Nielsen som for Retten beKiende at hand er Niels Klochers Søn paa Søstrand i Sogn og Ved 30 Aar gammel, at den 3die fredag *for (før) Juel sidst leden Reigste hand fra Dambsgaarden paa sin baad og Ville i Lindaas gield at forhøre om hans høstruis Modersøster Inger *Rogenøen (Rognøen) som Var Røgte om at schulle Vere døed og Kom samme Aften hos Anders Huusmand paa Fladøen huor hand laae den Nat om Morgenen drog hand til En huusmand Hans i Haasund at Ville Kiøbe sig noget tobach som hand for 1 schilling beKom, og *betiengede (betingede) nogit fisch til hand Kom tilbage igien, roede saa der fra Nord ad i Alfuestrøm/m/en og som Strøm/m/en Var han/nem imod da laag hand om natten i Hans Hillelands Huus, om Morgenen drog hand derfra til Anne i Alfuestrømmen og spurde om hun eller hindis pige Viste om at hans Hustruis Modersøster Var døed huor til pigen suarede at hun Var døed og døede saaledis i it Cam/m/er paa AreKlet huor hun lagde sig om aftenen og om Morgnen Var hun døed, saa drog hand derfra Syndagen og Kom til Lyren sam/m/e Aften til Otte Lyrens og spurde der Videre om hans Konis Modersøster motte efterlat sig nogit men de suarede det iche at Vide Men naar hand Kom til Rognøen fich hand det at Vide, saa blef hand Mandag og Tisdag imod Middag paa Lyren og Roede saa der fra Nord ad igienem Strømmen men fandt iche Vejen alligeuel roede hand nord ad fra En holm til anden indtil hand Kom om \tisdags/ aften imod Mogensløb, da blef hand it huus paa holmen Var, huor hand gich i land at see om der Var folch og da hand Kom op Kom quinden Marj, som der boede med nogit høe at Ville gifue hindis Koe, sagde hand til hinde god aften, og begierede at hand motte blifue der om, aftenen, gierne, saa gich hun ind i Stufuen og hand efter og Klagde hun sig at hun saag at hand Var Vaad [paa sine] 1681: 1b Føder at hun hafde intet at brende som hand Kunde tøre sig Ved, saa gich hun hen og flide hannem En half hun (eit halvt húnbord) huilchen hand slog i støcher paa En Steen uden for døren og giorde saa Ild der med, om Morgenen bleste det hart sagde hun til hannem blifuer du her i dag saa Kand du gaa og finde os nogit at brende saa gich hand den dag og Ref lyng og brage, Imod Aftenen Kom der 2de baade en fra Birchenes og den anden fra Sundfiord huilche forblef der nogit formedelst modVind, saa blef hand nogit Ilde tilpas om Torsdag og fredag, og som Winden omsider sagtede sig da Natten til løfuerdag drog for/schref/ne 2de baader der fra ad byen, Men hand blef da alleene igien hos Quinden be/mel/te Marj og hindis lille barn som Kand Vere paa fierde Aar gam/m/el, Saa lagde hand sig til at soufue paa En Kiste huor hand hafde ligget de forige 3 Netter, Da som hand laag fich hand i Sinde at Ville slaa hinde, saa tog hand sin Hammer som laag under hans hofuit og slog hinde it slag i hindis hofuit at hun falt ofuer Ende i Sengen fra Stedet huor hun tilforne sad og *syde (syede) saa hun Rørde sig iche meere og talte iche heller meere, Uden alleene hun Spente og rørde sine føder og blod løb af hindis hofuit, og da hand hafde giort det blef hand bange og forschrechit, og barnit Græd og raabte Moder, Saa tog hand Ham/m/eren og Lampen med lius i sin haand og slog it laas fra Cam/m/erdøren og tog der inde it schillingsbrød og gaf barnit, tog og der En Sech med saapas

som En half Vog Meel i, og nogit hafre i En anden Sech, som laa tilforne under hans hofuit, Tog og be/mel/te Quindis Kiste som Stod i Stufuen, med nogit hindis Kledr og tøy i huilchet hand saa alt 2de gange *bor (bar) ned til Søen og lagde det i sin baad, den tredie gang gich hand op igien efter barnit, og liuset i lampen Kaste eller satte hand fra sig Ved Sengen Ved Halmen saa førte hand barnit der fra Stedit it styche ofuer Søen til Mogensløb land Og lagde det Ved Nøstet og Suøbte it af Moderens schiorter som hand og hafde tagit i for/schref/ne huus derom for det iche schulle fryse eftersom det Var i Marchen huor ingen Var, Saa flyde hand der fra sin Vey og da hand 1681: 2 Kom til LyreKalf En fierdings Vej der fra begynte dagen at bryde da Kunde hand see at huusit som hand hafde slagit bemelte Quinde Ihiel udj Var anstochit i Ild og brente, huor paa hand ydermeere beKiende at hand med frj Villie satte lyset til halmen at der schulle Komme Ild i huusit huilchet hand giorde til den Ende at folch schulle tenche at Quinden Var blefuen Indebrendt og hand iche schulle faa schyld for hindis døed, saa Roede hand fra LyreKalf til Otte Lyren og Kiøbte sig *nøgit (nogit) mad huor for hand gaf it faarKlede med nogit Tobach som hand og hafde tagit i for/schref/ne Maris huus der med Roede hand derfra ad lenger sin Wej ad Byen og Kom til Fladøen Imod Aften til Anders huusmand, der fra fulde Welb/aa/r/ne/ Laugmands Schøtter Lasse og Kom til Byen om Aften da VagtTrommen Rørdis satte hand saa Lasse op med (i land ved) Nøstet, og Rode saa ofuer ad Dambsgaards land Ved Laxeuog og der paa fiorden Kaste hand for/schref/ne Meel Og hafre som hand hafde tagit udj Søen Men Sechene beholte hand igien og da hand Kom til Landit til Mogens huusmandz Ved Laxeuogen slog hand Kisten med Tyet og Klederne I Stycher og Kaste saa støcherne i Søen for folch schulle iche Komme ofuer at see Kisten og spørge huor hand Var Kommen der til, siden tog hand tyet som Var i Kisten og Kom det i Sechene som Meelit og hafren hafde Verit udj og Resten af samme tøy bandt hand sammen I En af for/schref/ne Quindis schiorter som hand og hafde tagit tillige med det andit, saa bar hand det samme tid om Aften Klochen Ved - 11 op i Marchen Ved Laxeuogen under En *heele (helle) huor det laag indtil Nyt Aars Aften efter at hand tilforne Var blefuen paagreben og som hand da blef Examenerit beKiende huor hand hafde det foruarit og Var self med Fogdens Fuldmegtig og fleere folch og anuiste stedet huor hand det hafde lagt, og blef det saa i Fogdens huus her i byen indbragt {efter} For/schref/ne Af dage bragte Marj Mejers Steffader Lieutnant Niels Larsen Kom nu for Retten og berette at sam/m/e *Lefuerdag (Løfuerdag) da denne V-lyche Var tildragen Kom hand med hindis Moder Agnete Michelsdatter, sampt Christian Mogensløb, Christian \Vlføn/ og Ole [ med] 1681: 2b Fleere der til stede paa holmen da laag huusit brendt i Aaschen og Kunde de see at paa for/schref/ne deris datter Marj Meiers hofuit Var slagit hoel, og {hindis} Raden (skjelettet?) af hindis Legeme laag saa got som heel dog Rebbenen og ellers ofuer alt og den høyre fod heel forbrendt, der efter hafuer de siden ladit det i Østrems *Kirrche (Kierche) begrafue. For/schref/ne Christen Nielsen bekiende og at der stod En Koe i huusit, huilchen hand iche heller Kom i hue at udlade. Fogdens Fuldmegtig for/schref/ne Christian Dinesen Var paa hans Ko/nglig Ma/jestets og Rettens Vegne En Retferdig og forsuarlig Dom ofuer for/schref/ne Christen Nielsen begierende huad hand for saadan hans megit grofue og Mordadische Gierninger burde at lide. Iligemaade Eschede Steffaderen Niels Lauritzen dom huad for/schref/ne Christen Nielsen for saadan hans begangne *Mor (Mord) og brand paa hans datter og hindis huus med Videre burde at lide. Afsagt, Efterdi det befindis at Christen Nielsen har dragit til Marj Meiers huus paa [ ope rum ] huor hun alleene boede der hafuer hand forblefuit i huusit hos hinde i Trei dage Men Natten til Løfuerdag d/en 18 decembr/is sidst leden nogit *for

(før) dag da hun sad i sit huus og Syde hafuer hand med sin Hammer slaget hinde i hindis hofuit It slag at hun strax der af døede; der efter hafuer hand af huusit bort Røfuit En deel af hindis Gods og huusit med hinde udj opbrendt, og En deel af samme Røfuede gods med sig her til Bergen ført i hans baad, og det stiltiende om Natten i Dambsgaards March under En *heele (helle) i foruaring henlagt huor \hand/ det sielf hafuer anuist siden hand blef paagreben. Men huis (det som) igien 1681: 3 Af hindis døde legeme blef funden som Ilden iche hafde fortærit det hafuer hindis forEldre siden ladit føre til *Østrøms (Østrems) Kierche. Disligeste hafuer hand hindis barn Ved 3 1/2 Aar gammel der Var alleene hos for/schref/ne sin Moder i husit, samme haarde WinterNatt med sig udj sin baad der fra stedit ført it styche Veigs ofuer Søen og det Ved Mogensløb Nøst i Marchen Ved Søen i fraast og Kuld henlagt der ingen folch Var, huor hand lod det ligge og flyde saa sin Wej, med Videre saasom hans for indførte beKiendelse Vduiser. Thj bør for/schref/ne Christen Nielsen formedelst saadan hans paa for/schref/ne Quinde Marj Mejer og hindis huus og gods begangne Moerd og brand og Røfuerj, Lefuendis \at/ Parteris og hans hofuit og hænder paa En Stage og Hans Krop leggis paa Steyle. Anno 1681 d/en 18 Janvary paa Hucheland, Neruerende Niels Dingeland Lensmand, Lasse Søraas, Niels Nestun, Michel Bircheland, Jens Houcheland, Lars Øfstun Niels Natland, Oluf Houge, Tomas Tittelstad, Oluf Schiold, Lars Aase, Jon Bradtland, Mogens Mellishoug Laugrettismend; Da lod Ko/nglig Ma/jestets Fogetz Fuldmegtig Christian Dinesen i Rette føre Albrigt Johansen Møller som har Verit I Slagsmaal med Anders Tuedt som der efter den 7de dag døede og Vndschyllede Albrigt at hand iche giorde hannem schade og hafde heller ingen Knif paa sig. Var Indstefnt efterschrefne Prouf. Maren Jørgensdatter Proufuede Ved Æd og opragte fingre at nest Løfuerdag aften *for (før) Jul sidst leden Kom den døede Anders Tuedt først ind ad døren i hindis huus, og Albrigt Johansen Møller efter og begierede En Potte Øll og da de hafde druchet 2 potter Øll da talte Albrigt om hans Grande 1681: 3b Jon Siursen Møller, da suarede den døede Anders Tuedt at hand iche schulle tale Ilde om hans Naboe i hans frauerelse, da greb Albrigt fadt paa Anders i hans Axler og Anders greb hannem igien i Schieget, saa førte Albrigt Anders langs hen ad benchen i Stufuen paa En Kiste, huor hand hafde Anders Vnder sig, og da forlod Albrigt Anders og da hand (Anders) Kom op igien hafde hand sin Egen Knif dragen i sin Haand, og søgte til Albrigt med Knifuen, og Rambte Albrigt noget med Knifuen i hans TrøyErme og schiorte Men fich dog ingen schade i Armen da løb hun og drengen Jørgen som Var I Stufuen imellem og schilte den/nem ad, og hafde Albrigt En Stol og Ville slaget Anders med huilchen Stol hun tog fra Albrigt, da sagde Anders lad mig Vere du hafuer gifuet mig saa megit, der med trechet hand sin Vlden schiorte og schiorte op paa den Vinstre side og Ville Viise dennem det, saa saag hun og drengen Jørgen En Knude paa den Vinstre Side paa hans tynde lif, huilchet Albrigt og sielf saag, dog i førsten tog Albrigt Liuset og schuede det Ned paa bordet fra Anders Men hand (Anders) nefnte iche at hand Var Stuchen, hun Kunde og iche forstaa at hand Var Stuchen der med gich Albrigt Vd af Stufuen og Ville hiem og da hand Var it Styche paa Veyen Kom hand tilbage igien med Andersis hest som hafde Sledet sig løs, og ind I Stufuen og sagde til Anders Min Kiere broder følge mig hiem og sette sin foret hue paa Anders, Men hand sagde Ney, hand Kunde iche følge hannem, saa laa Anders der om Natten, og gaf sig, Men om Morgenen hiolp drengen hannem

paa sin Hest efter at Anders tilforne sielf hafde opsøgt beselet til hesten, og Reed sin Vej der fra, ellers sagde Maren at hun iche hørte Anders sige at Albrigt hafde gifuet hannem nogen Knifstyng eller Stuchet hannem. Synneue Simensdatter Tienistpige Proufuede Ved Æd og opragte fingre at hun Var iche i Stufuen da Clammerien scheede. 1681: 4 Videre end da Albrigt og Anders Var i Klammerj tilsammen da schreg barnit i Stufuen huor for hun løb ind og bar det Vd i Kiøchenit, nogen Stund der efter da de Var adtschilte af Clammerien gich hun igien i Stufuen og saag at den døede Anders Tuedt laag paa En Kiste Men Albrigt Sad paa En bench, og sagde Albrugt ieg schal gifue dig nogit faar du har schaaret Mine Kleder, der til suarede den døede du hafuer gifuet mig noch, og laag saa og Klagede sig og gich fram til bordet huor Lyset stod og sagde see her huad Jeg hafuer faait, og Ville tage liuset og Vise huad hand hafde faait Men Albrigt Ville iche Men tog liuset og holt det op om bordit, saa Ref Anders sin Vlden schiorte og schiorte op og Viste dennem En Knude paa den Vinstre Side paa hans tynde Lif, hand nefnte dog iche at det Var En Knifsting og hun forstod iche andet end det hafde Verit en gammel schade, saa gich Albrigt Vd og Ville hiem og paa Veien fandt hand Andersis Hest og hun gich it styche og tog hesten igien fra Albrigt, siden Kom Albrigt tilbage igien Vdj Stufuen og bad god Aften og Kallede Anders sin Kiere broder og bad at hand Ville følge hannem hiem, Men Anders sagde at hand iche Var god der for, sagde Albrigt hand Ville beere hannem hiem, Men Anders Ville iche, saa gich Albrigt sin Vey, og Anders blef liggendis der om Natten, paa nogle benchedyner i Stufuen paa Gulfuet og Klagede sig, og imidlertid som hand om Natten laag tog hand {og} med sin haand, og strøg om Kring paa hans bug og sagde Ved sig sielf, Ja Mend blifuer dette min døed, Jeg faar En god Jul med Guds hielp; Men hand nefnte eller Klagede iche Anderledis paa Albrigt enten Ondt eller got, Vden alleene hand sagde den Albrigt er haardfør, Men nefnte iche huorledis hand hafde faait schaden, og om Morgenen blef hand hiolpen paa hesten og Reed sin Vey. 1681: 4b Jon Siursen Møller Proufuede Ved Æd og opragte fingre; at om Morgenen efter den døede Anders Tuedt Var Reeden fra huor Klammerien hafde Verit, Kom hand op til hannem Ved hans huus og bad at hans dreng Ville hielpe ham af hesten som hand og giorde, og Kom saa ind i Stufuen og holte paa sit Lif, da spurde Jon huor i Jesu Nafn har du Voren fremme, suarede hand Jeg har Verit i Nobers Kro med din Grande Albrigt, og sagde, det Kom af it ord eller to Jeg Nefnte om En Mand, Men sagde iche huem det Var, saa gich hand om Kring paa gulfuet og Klagede sig og sagde om det iche Kunde Vere it Sted hand Kunde ligge sig paa, saa blef der lagt 2de Kleder paa gulfuet huor hand saa lagde sig, och som Albrigts datter Var der i Stufuen sagde hand til hinde Vil iche din Fader Komme og tale med mig, siden Kom Albrigt der ind til hannem og bar sin trøye med som hand hafde stuchet i, Men den døede suarede intet Videre end hand Røstede paa sit hofuit, Men Albrigt suarede Jeg tencher du est (er) Vnderlig, schader dig nogit, og Albrigt bad Jons Kone gifue hannem nogit Varmbt Øll som hand og beKom, og drach En gang, og I det samme \bad/ Albrigt om de hafde nogit Krud hand motte hafue Ondt ofuer sit lif, beKom saa nogit Krud som de gaf hannem i En schee Varm Øll, saa spurde Albrigt den døede om hand hafde noget at Klage paa hannem, Men hand suarede hannem intet der til Videre end hand Røstede paa sit hofuit, blef saa liggendis En Stund, saa Reigste hand sig op igien og holte paa sit lif, og Jon sagde beuar os Gud huad schader dig, og Ref saa hans Vlden schiorte og schiorte op Og sagde lad mig see, da saag hand paa hans tynde lif En Knude som it Sur Eble, og Kunde den døede fuldkommen tale imidlertid, saa tog Jons Kone noget 1681: 5

Smør og Ediche og smurte paa samme Knude Men den døede nefnte iche at det Var En Knifsting, og hørde hannem iche Klage noget paa Albrigt siden sagde Anders hand Ville hiem og drog saa sin Wej og Albrigt fuldte hannem. Karen *Aamudsdatter (Aamundsdatter) for/schref/ne Jon Siursens høstru forKlarede Ved Æd og opragte fingre ligesom hindis Mand som foresiges giort hafuer. Mogens Tuedt forKlarede Ved Æd og opragte fingre, at siden den døede Anders Tuedt Var Kommen hiem talte hand med hannem samme tid og som hand fornam at hand Var iche Vel, spurde hand hannem huor hand hafde faait det, sagde Anders at hand hafde faait det udj Albrigt Møllers selfschab, Men hand hørde iche at den døede Klagede noget paa for/schref/ne Albrigt Møller, Nefnte iche heller at hand hafde faait nogen KnifSting. Erich Johansen Tuedt Proufuede Ved Æd og opragte fingre at siden den døede Anders Tuedt Var Kom/m/en hiem og laag i sin Stufue gich hand ind og spurte hannem huorledis hand hafde saa ont da suarede hand det maa Gud Vide huor hand er faren, og siden om anden dagen spurte hand hannem igien at hand hafde Verit i Nobes Kro der hafde hand faait det i Rems med Albrigt Møller, Men hand hørde hannem iche Klage paa Albrigt, sagde iche heller at hand hafde faait nogen Knifsting. Jørgen Ottesen Slagter forKlarede Ved Æd og opragte fingre, at hand Var af Albrigt Møller ombeden at gaa til Stor Tuedt (Storetvedt), og tage med sig de Tuende Grander paa Tuedt, og forhøre om den døede Anders Tuedt hafde noget at Klage ofuer Albrigt, saa fuldte Erich hannem ind i Stufuen til Anders, der efter gich Erich Vd 1681: 5b Igien at hendte Mogens, saa Kom de begge ind i Stufuen til den døede og Jørgen, da sagde Jørgen til Anders god Aften, huor lefuer I, sagde hand Gud bedre mig Jeg lefuer Ilde, saa spurde Jørgen Jeg hører tale at i og Albrigt Møller hafuer Verit tilsammen, hafuer i slaget med huer andre, Men hand taugde Stille, Videre sagde Jørgen Jeg seer i er megit Suag, om saa er at Gud Kalder dig her fra, Kand du da med En god Samwittighed sige at Albrigt er schyldig i Eders døed, huor til hand suarede O Ney, huilchet hand spurde hannem Trende gange, Men hand suarede altid Ney, dog Gud bedre mig Jeg hafuer iche forbedret mig i hand Selfschab. Mogens og Erich Tuedt forKlarede nu det samme at det forholder sig saa i Sandhed som bemelte Jørgen Ottesen hafuer forKlarit For/schref/ne Albrigt endnu som tilforne Vndschylte sig Høyligen at hand iche hafuer giort den døede nogen schade enten i En eller anden maade og at iche schal beuises at hand hafde nogen Knif paa sig. Den døedes Efterlefuersche Sirj Tollefsdatter møtte og nu for Retten og blef hinde tilspurdt om hun hafde fleere Vidnisbyrd i Sagen at føre, huor til hun suarede Ney. Fogdens Fuldmegtige Erchlerede sig og ingen fleere Widnisbyrd i Sagen at føre; Men Eschede Domb huad for/schref/ne Albrigt Møller efter Widnisbyrdene og Sagens beschaffenhed efter Loug og Rett burde at lide. Den døedis efterlefuersche sagde at hun iche hørde at hand Klagede sin døed paa Albrigt Men hand Alleene sagde at hand fich det i hans selfschab, og Viste hun iche fuldkom/m/en at hand hafde Knifsting førend hand Var døed. Sagen beror til paa løfuerdag at den [da p]aa Bergen Raadstue foretagis. 1681: 6 A/nn/o 1681 d/en 22 Janvary blef Sagen igien paa Bergen Raadstue I hr: viceLaugmand Henrich Cochs neruerelse foretaget, og møtte fogdens Fuldmegtig Christian Dinesen sampt den døedis efterlefuersche, Iligemaade blef og for Retten ført for/schref/ne Albrit Møller. Og Ontschylte bemelte Albrit sig at hand iche er schyldig i hans døed, og hafuer iche giort hannem schade eller Saar i nogen maader. Fogdens Fuldmegtig, Saauelsom den døedis Efterlefuersche efter tilspørgelse Erchlerede sig at de ingen fleere Widnisbyrd, heller meere beuisning i Sagen at hafue. Albrit bekiende at hand self fuldte Sl: Anders Tuedt hiem imod hans Gaard, paa it bøseschud Nær, huilchet og fleere beretter Sant at Vere. Da blef i WelEdele hr:

viceLaugmands Neruerelse, og med hans Raadføring for Retten Afsagt, Eftterdj Lougens M: B: 9 Cap/itel formelder End om den Saarit er Kand tale naar hand findis, da Vere den hans baneMand hand først gifuer Sag om hand hafuer sit fulde Vid etc: Og som det befindis at den døede Anders Tuedt lefuede paa den 7 dag efter at hand hafde Verit i Clammerj med Albrit Møller, og hand Imidlertid hafuer Verit Ved sit fulde Vid, saa beuisis dog iche, at hand hafuer *(for Folchet i huuset huor Clammerien scheede og ej heller siden om anden dag i Møllen hos Jon Siursen, eller da hand Var Kommen hiem til hans Egen Gaard Tuet, huor hans hustru og de 2de Grander paa Gaarden og fleere folch hannem Imidlertid omgichs og tilspurde)* gifuet for/schref/ne Albrit Møller Sag, Men sagde at hand fich det i hans Selschab, Men Klagede eller nefnte iche, at hand giorde hannem schaden, hand og iche heller for sin Egen hustru eller andre Aabenbarede at hand Var Stuchen, Men om hand strax sin schade hafde til Kiende gifuet og blefuen forseet Ved Bartschærer, hand da efter for indførte 2de bartschærers besigtelse mueligt blefuen Ved lifuet. Er ej heller nogen Widnisbyrd om at bemelte Albrit hafuer haft Knif eller gifuet den døede det Sting som paa hans *Legmee (Legeme) er befunden, Men \den døede/ [hand] sielf haft sin Egen Knif dragen i sin haand, huor med hand 1681: 6b Reigste sig op, da for/schref/ne Albrit forlod hannem efter at hand hafde haft hannem Vnder sig paa En Kiste. Eftter saadan beschaffenhed Viste Vj iche at Kiende be/mel/te Albrit Møller paa sit Lif. Men som det befindis at hand hafuer sielf først anfanget Slagsmaal med den døede, og haft hannem Vnder sig paa Kisten, og hand i saa maade Verit ophaff til Clammerjen, Da bør hand bøde En fuld Mandebod som er 18 Currente Daler, huor af den døedis Efterlefuersche og Arfuinger, Nyder den halfue part. Disligeste bør hand *bet- strax betale Bartschærerne for deris Reigse og besigtelse 2 Rdr:, Saa og for den/n/e Dombs omkostning og Trycht papir 2 1/2 Rdr: Samme dag blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Niels Dingeland Lensmand, Lasse Smøraas, Lars Mittun, Hans Tittelstad, Halfuor Grimstad, Michel Sælen, Poul Tuedt Laugrettismend, I den optogne Sag imellem Welb/aa/r/ne/ hr: LandCommissarius paa den ene, og Lars Fredrichsen om En part Jord I {En} Steen, Og møtte Knud Jochumsen paa hr: LandCommissarj Veigne, Saa og Lars Fredrichsen, og Erchlerede sig intet meere I Sagen at hafue. Paa Mag/ister Samuels Vegne, møtte Strange Ofuesen, og I Rette lagde, hans schriftlig beretning, saa og Welb/aa/r/ne/ Fru Kiersten Bilds schrifuelse dat/erit d/en 8 May 1667. Afsagt, Eftterdj M/agister Samuels i Rette lagde Seddel i sig sielf Vduiser at den er paa Condition og WilKaar Vdgifuen, huor for der paa Jorddrottens Stadtfestelse behøfuis som iche frembuises at Vere scheed, Lauritz Fredrichsen beretter at hand af samme Jordepart hafuer gifuet sin Fader Sl: (salig) Fredrich Steen - 15 Rdr: I bøxel, huilchet hand iche hafuer beuist, huor paa ej heller Jordrottens Sambtyche frembuises {formedelst} Thj hand den tid iche hafde godset i Ombud, heller noget 1681: 7 Dermed at bestille. Til med Kand for/schref/ne Lauritz Fredrichsens og hans broders beretning, om bemelte M/agister Samuels Seddels dato af Acterne sees. Eftter slig beschaffenhed Kunde Jeg Hans Hansen som Sorenschrifueren iche Kiende samme Seddel En Nøyachtig bøxelSeddel at Vere, Men om Lauritz Fredrichsen agter for/schref/ne part Jord, og huis (det som) hans Fader Meere brugte som nu Er Ledig, at Nyde og bruge som foregifuis at Vere HofuetGaarden for Godtzet, da faar hand der paa Jorddrottens beuilling og Sambtyche at hafue. Men Voris Lasse Smøraas, Lars Mittun, Hans Tittelstad, Halfuor Grimbstad, Michel Sælen, og Poul Tuedtz Dom

er, at os siunis for/schref/ne Lars Fredrichsen bør at Nyde for/schref/ne sin Faders Jordepart I Steen for fuld bøxel. Den Sag imellem Mogens Nielsen Steen paa den ene og Welbemelte hr: LandCommissarius blef nu efter Afscheen igien foretaget, Og møtte Mogens paa den Ene, og hr: Commissarj Fuldmegtig paa den anden Side. Knud Jochumsen formeente at Mogens burde holde Sin forligelse, som scheede i hr: Commissarj Gaard her I Byen, at Niude Kornit for sin Arbeid og Vmage, med Gaardens Dyrchelse og IndAfling, som hand den tid Var tilfridz med. Men Mogens der imod sagde at hand Iche der med Kand Nøyes, Thj hand Var iche der med tilfrids. Mogens tilstod at hand hafuer sielf Afterschet Kornit, af samme Part Jord, og giort sig det Nyttig, Som Var 4 1/2 t/øn/der HafreKorn efter at SædeKorn Var aftaget. Afsagt, at Mogens Nyder de 4 1/2 t/øn/der Korn for Gaardens Dyrchelse og Indafling som hand Allereede hafuer i Hender, og Siunes os at Welb/aa/r/ne/ hr: LandCommissarius hannem ydermeere for sit Arbeid bør gifue 2 1/2 Rdr: og hans Welb/aa/r/ne/ sielf at betale hans Ko/nglig Ma/jestets sin Naadigste Schatter der af. Angaaende at Mogens Nielsen formeener hand for bøxel bør Nyde samme Ledige part formedelst hans Moder den brugte til det som hand tilforne har i Gaarden som er ichun En Mands brug. Men som derimod paastaais 1681: 7b At bemelte Gaard Steen er HofuitGaarden for Goedtzit huor Ibemelte Ledige part beliggendis er. Eftter slig beschaffenhed Viste Jeg Hans Hansen som Sorenschrifuer iche Rettere at Kiende end at om for/schref/ne Mogens Nielsen Agter den at Niude, da faar hand at hafue det med Jorddrottens beuilling og Sambtyche. Dog om samme Ledige part schal henbøxles, da bør hand Vere Nermist fremfor nogen anden den for bøxel at Niude. Men Lasse Smøraas, Lauritz Mittun, Hans Tittelstad, Halfuor Grimstad, Michel Sælen, og Poul Tuedt Laugrettismend Voris domb er, at os Siunis for/schref/ne Mogens Nielsen bør at Niude for/schref/ne Sin Moders Jordepart I Steen for fuld bøxel A/nn/o 1681 d/en 9 Febr/uary blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Niels Dingeland Lensmand Oluf Todtland, Ole Heldal, Mathias Bradtland, Niels Nestun, Mogens Todtland, Niels Borge Laugrettismend, Huor Ko/nglig Ma/jestets Fogetz Fuldmegtig Jens Tøgersen I Rette lagde En Høyanseelig Rigens Stefning, huor med Var Indstefnt, Knud Schioldal Jon Lj, Peder Vnneland, Ole Vnneland, Hans Grimen, Lars ibmd: (Grimen) Marchus Hucheland Peder Houges dreng Michel, Ole Houges Søn Niels, Mogens Nesse, Mogens Ellingsen ibm: (Nesse) Mogens Espeland, Ole Espeland, Mogens Polsen Laane (Lone), og Mogens Nielsen ibm: (Laane) formedelst de forleden Løfuerdag d/en 5 February iche alleene med trusel men med Hug og Slag schal hafue Truet og *Tungen (tvunget?) dennem igiennem Bergens Voldport med deris Heste og medførende Vahre, huor af Consumption betalis burde som iche er scheed ej heller Vahrene Angifue Ville Men med magt og Vold hug og Slag ofuer Consumptionsbetienterne dem schal hafue igiennem Porten *Tungen (tvungen), huorfore fornemmis at de efter hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning bør Stande til Rette efter Stefningens Videre Indhold. Indstefnte Knud Schioldal, Jon Lij, Peder og Ole Vnneland 1681: 8 Hans og Lars Grimen, Marchus Hucheland, Peder Houges dreng Michel, Ole Houges Søn Niels, Mogens og Mogens Nesse, Mogens Espeland, Ole Nielsen (Espeland), Mogens Loone, Mogens ibm: (Loone). Jon Lj frembuiste sin Consumptions Seddel for 1/4 MeelK betalt 1 Schilling.

Consumptionsbetienterne *Nichai Lu?d møtte og beKiende at Peder Vnneland hafuer betalt Consumption for huis (det som) hand og Ole Vnneland da Indførte som Var 1 fierding Melch 1 Schilling I det samme Klam/m/erien Var schied, Lars Grimen beretter at hand tilforne i Vgen hafde betalt for 8 Kander Melch 1 Schilling huor paa hand fich En Seddel, saa førde hand om løfuerdagen med sig de 4 Kander som tilforne Var betalt for, huilchet Var Aarsagen at hand iche Kunde betale 2 ganger. Hans Grimen beretter at hand førde 2 Kander Mielch i Byen Kyndelsmis Aften huor for hand betalte 1 Schilling, og tog der paa 1 Seddel men de 10 Kander førde hand i byen om Løfuerdagen, og lefuerede Seddelen sam/m/e løfuerdag til betienten Hans Jensen Due, Marchus Hucheland sagde at hafue betalt for 1/4 Melch En Schilling, huilchet betienterne og tilstod; Mogens Houge, Niels Houge, Michel Houge hafde betalt for huis (det som) de Indførte, huilchet betienten tilstod. Mogens Nielsen Næse, og Mogens Polsen Lone hafr betalt, og haft Seddel tilsam/m/en, huilchet betienten og tilstod. Mogens Espeland, og Mogens Ellingsen Næse hafuer lige saa tilsam/m/en betalt, Ole Nielsen Espeland Erchle\r/de sig at hand iche Var i sielbschab med de andre, Men Kom 1/2 time efter og hafde intet at føre. Knud Schioldal Vndschylde sig at hand hafde iche meere at føre end en liden Kalf 14 dag gam/m/el, Men betienten Niels Lund derimod suarede at Knud iche gaf sig an enten hand hafde nogit eller iche, huor for betienterne iche Kunde Vide huad hand førde ind eller iche. Hans Due berettede det samme at Knud gaf sig iche an enten hand førde noget ind eller iche. Berendt Andersen, Ender Rasmusen, Mogens Espensen Endre Jonsen Vagtmend forKlarede at der Kom En Stor deel bønder I En floch til porten da spurde Peder Nielsen Consumptionsbetient dennem om de Ville betale Consumption efter Forordningen, Men de taugde Stille 1681: 8b Og I det sam/m/e Kiørede og slog paa deris heste at Ville hafue dem igiennem Porten, huor fore de som Vagten holte \Ville/ *lugte (luche) Porten I for dennem, Men de Kunde iche faa den tillugt formedelst de Stormede til dem og Porten med deris hester og sloge dennem ofuer deris hender med Kiepper, saa og paa deris Axeler, og sagde at Knud Schioldal Var den første som Slog Vagten for/schref/ne Endre Johansen med Sin Staff ofuer hans Arm, og Var og 2de andre som slog huor iblant Var Ole Vnneland; Men Ole sagde at Vagten slog hannem først, saa slog hand igien, Ellers forKlarede Vagten at ingen Kom igiennem af dennem, Men de motte saa alle gifue sig an, og Knud Schioldal forblef i porten med sin hest til den sidste efter at de andre med angifuelsen Var Klar Ellers Vare for/schref/ne Indstefnte bønder alle lige gode at Ville hafue trengt sig igiennem. Jon Bradtland Var Indstefnt at Proufue som forKlarede at hand Var i selschab med forschrefne Indstefnte, og som de Vare Kom/m/en paa it lidet Styche Veigs nær Porten da talte de tilsam/m/en med hin anden at de Ville betale Consumption om de med En Snarhed Kunde blifue Klar, huis iche da Ville de forsøge. Ole Olsen Bradtland proufuede at paa Vejen Ved Kolstibrechen løb hand for i Vejen og tog Seddel paa sig Jon Bradtland, og Niels Houge for huis (det som) de hafde at føre, og *motte (møtte) saa de andre med Seddelen, da hørde hand Mogens Houge sige til de andre som Vare i Selschab at de schulle see sig for huad de giorde eftersom forordningen formelder om 10 Rdr: huem som giør der imod. Mogens Houge møtte og forKlarede at hand Var i Selschab med og imod som de Kom til Porten Raabte hand tilbage {som} til de andre som Var i selschab at de schulle see sig for huad de giorde, eftersom Kongens Forordning er Streng Fogdens Fuldmegtig Satt i Rette og formeente at de Indstefnte for deris Motuillighed og oplagde Raad og halsta\r/righed som de med frj Villie og forsett imod Hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions forordning hafde Villet øfue, burde at lide og Straffis efter [Forordn]ingen. 1681: 9 Knud Schioldal Vndschylte for/schref/ne Grime Mend at de iche Var i Selschab eller raad med

de andre. Afsagt, Endog de Indstefnte bønder befindis at hafue efter Vagtens og Consumptionsbetient Niels Lunds beretning angifuet deris Vahre og der af Consumption betalt, Men som det befindis at de tilforne hafuer Modtuilligwiis Ville Trengt sig igiennem Porten om Vagten dennem det iche hafde forhindrit; thj bør samme Jon Lj, Peder Vnneland <Ole ibmd:> Marchus Hucheland, Peder Houges dreng Michel, Ole Houges Søn Niels, Mogens og Mogens Næse, Mogens Espeland, Mogens Polsen Laane, og Mogens Nielsen Laane for saadan deris Onde forset huer at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 Rdr: Men Knud Schioldal som En bedaget Mand der schulle hafue Raadført de Vnge og tienistedrenge bedre hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning at Efterlefue; til med at hand hafuer Villet Slaget Vagten da de porten tillugte, thj bør hand for Sin Persohn for saadan formastelse og Modtuillighed at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 3 Rdr: A/nn/o 1681 d/en 29 Aprill/is for Retten paa Bergen Raadstue blef Retten betient af Niels Dingeland Lensmand, Oluf Eide, Niels Natland, Lars Øfstun og Halfuor Grimstad I den Sag imellem hr: Obrist Lieutnant Macodj paa den Ene og hans Lejlendinger paa hans Gaard Sæle paa den anden Side anlangende den Paastefnte Schoufschade som hr: Obrist Lieutnant formeener de hafuer begaaet, og møtte paa hr: Obrist Lieutnantz Vegne Rasmus Møller, Men for/schref/ne Sæle bønder møtte iche. Rasmus Møller formeente efterdj de har \hugget/ imod forbud at de der for (bør) bøde Schaden og dobbel landnam, og formedelst de har bortsolt det lille huus og iche Jordrotten det først tilbøden at de derfor bør bøde efter Lougen. Afsagt, Eftterdj Lougen beuilger Lejlending nogit at hugge, huor fore naar Vj den nu paaStefnte Schoufhugst der imod anseer 1681: 9b Da Kunde Wj iche Eragte Sagen saa Stor at Vj dennem udj nogen Schader eller bøder Kand Kiende eftersom WelEdle h/er Obrist Lieutnant Nyligen Gaarden Kiøbt hafuer og iche Eigentligen beuisis huor megit der af forschrefne har Verit huggit førend hand Gaarden Kiøbte, Men noget befindis til Gaarden hiemKiørt som foresiges og foregifuis at vere til Gaardens behof. Dog hermed Aluorligen paaMindis og adtuaris for/schref/ne Lejlendinger at de sig iche efter denne dag tilfordrister nogit i samme deris Gaards tilliggende Schouf til Vpligt at hugge eller hugge lade i nogen maader, saa frembt de der for iche Vil lide og Stande til Rette i høyeste maader efter Lougen som Vedbør. A/nn/o 1681 d/en 10 May blef holden Almindelig Waarting paa Frechow i Herløe schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Oluf Landzuig Lensmand, Oluf Frechow, Elling Bradzhoug, Arne Hestenes, Niels MoldeKlef, Oluf Kleppe, Willum Turøen Laugrettismend og Nogle faa af Almuen. Da blef Vnderdanigst forKyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaad/igste Schattebref for Induerende Aar. Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumtions Forordning, Saauelsom Hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor wed Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnit at vere Fogit ofuer Nordhors Fougderj og Waas. Kaaret til Laugrettismend, Oluf Alføn, og Oluf Wigebøe. A/nn/o 1681 d/en 11 May blef holden Almindelig Waarting paa Allenfit Tingstue i Allenfit schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fouget Falch Lauritzen, Lauritz Mundal Lensmand,

Niels Tuedt, Hans Echeland, Knud Beraas, Aschild Hougsdal, Lauritz Lechnes, Hans Fosse, Johanis Fosse, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaad/igste Schattebref for Induerende Aar, Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaad/igste Consumptions Forordning, Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og 1681: 10 Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhors Fougderie og Waas. Knud Beraas Stefnt Christian Mychisuold for En Kierche Souff (kyrkjesau) som Knud formeente hand nu strax burde at betale; Christian møtte og benegtede at hand af Knud ingen KiercheSouf hafuer beKommit, huor for hand den iche Ville betale, og Erbød sig frjuillig derpaa at Ville giøre Sin Eed, Saa giorde hand derpaa frjuilligen Sin Eed; Kaaret til Laugrettismend Steffen Hopland og Halsten Lille Oxe. A/nn/o 1681 d/en 13 May blef holden Almindelig Waarting paa Aschelands Tingstue i Radøe schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Hans Tougle Lensmand, Østen Fieldzende, Oluf Solemb, Mogens Solem, Magne Hucheland, Mogens Ydstebøe, Jacob Sæbøe, Oluf Soltued, Jacob Strømme Laugrettismend og En deel af Almuen. Da blef Vnderd/anigst forKyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning, Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er *beschiche (beschichet) og forordnet at Vere Fogit ofuer Nordhors Fougderie og Waas Lensmand Hans Tougle hafde Indstefnt Jens og Rasmus Boge at forKlare huorledis de hafuer fundet Oluf Arnesen Boge døed i Søen, og hannem optaget. Da møtte Rasmus og Jens Bouge og berettede at nu i foraarit Vare de Vdrod at fische og da de Kom hiem om Aftenen til Landet Ved Gaarden Bouge, Raabte hans (den drukna sin) Stefsøn som er halfVoxen til dem og sagde at hans Fader Var falden i Søen og græd bitterligen og Viste dem Stedit huor hand laa, siden Kom der Fire Quindfolch af Gaarden, og græd og bad at de Ville tage hannem op af Søen huilchet de og giorde og Var der 3 fafne dybt som hand laa, Videre sagde de sig iche at Vere Witterlig, Vden Quindfolchene og Stefsønen sagde hand Var gangen ned til Søen at Ville hente En bøtte Søe, og Stod bøtten samme tid paa landet Ved Søen. Ko/nglig Ma/jestets Foget 1681: 10b Falch Lauritzen begierede at Sagen motte beroe til Neste Ting at den døedis Enche Kand Komme for Retten og Widnisbyrd i Sagen at føris. Kaaret til Laugrettismend, Anders Grindem og Johanis Marøen. A/nn/o 1681 d/en 14 May blef holden Almindelig Waar Ting paa Lyren Tingstue i Lindaas schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Ifuer Fam/m/estad Lensmand,

Lars Hopland, Ifuer Løfaas, Oluf Hopland, Niels Bersuig, Aamund Hunduen, Johanis Houge, Erich Aaraas, Laugrettismend og nogle af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Aamund Tychhelle St/efnt Anders Saltnes formedelst hand schal hafue sagt til hans Søn at hand har Staalit En Øx i Prestegaarden og solt den til Rasmus Syslach. Anders Saltnes møtte og bekiende at hand sagde til Omunds Søn at for/schref/ne Omund hafde taget En øx i Prestegaarden, Knud Magnesen, og Oluf Nielsen hr: Lychis Tienistedrenge Vare Indstefnt at profue som nu forKlarede at de hørde Anders Saltnes sagde til Omunds Søn Jeg schal iche giøre som din Fader giør, at gaa i Prestegaarden at Stelle øx og Selge til andre. For/schref/ne Anders tilstod at hafue sagt samme ord som disse Prouf Vundet hafuer. Sagen optagen til neste Ting at Præsten hr: Lychis beretning herom Kand fornemmis. Kaaret til Laugrettismend, Gregorius Olsen Rebnor, og Mogens Nielsen Schouge. A/nn/o 1681 d/en 16 May blef holden Almindelig Waarting paa Halsuig Tingstue i Gulen schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Jacob Oppedal Lensmand, Østen Houge, Jacob Østgulen, Otte Nesse, Ifuer Nordgulen, Niels Nordgulen Baldzer Hantued, Peder Dyrgrof, Otte Østgulen, 1681: 11 Aslach Steene, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forKyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Bref og bestalling, huor Ved Falch Lauritzen er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Lensmand Jacob Oppedal St/efnt Jon og Gregorius Vnneland formedelst der schal gaa tale i bygden at de schulle hafue Stolet En Gied fra Enchen Ragnille Stornes; Asgrim Vnneland møtte paa Enchens Vegne og Sagde at hinde er En Gied fra Stolet, Men huem der hafuer giort Ved hun iche. Indstefnte Jon og Gregorius Vnneland møtte og sagde de haf/ue/r iche Staalet gieden men \at de/ er i den Sag Vschyldig. Lensmanden Jacob Oppedal berettede at Jon Vnneland Kom til hannem paa Kierchegaarden og bad hannem at hand iche Ville Stefne dem de Ville forliges med hannem om Sagen; Fogdens Tiener Niels Ref berettede at Jon bad hannem at Sagen iche motte Komme frem for Retten paa Tinget thj hand Ville forliges med hannem. Sagen optagen til neste Ting om nogen Prouf da i Sagen Kand føris. Lensmanden Stefnt Hans og Jacob Sande formedelst de schal Slaget hin anden. De Indstefnte møtte og Sagde at de iche hafuer slaget hin anden, Men Hans sagde at hand Schuede hannem noget lidet, Men hand Slog hannem iche, og der hos berettede Hans at de Var forligt *for (før) Solen gich Ned; Eftterdj Hans beKiende at hafue Schufuet Jacob bør hand der for at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 1/2 March Sølf. Lensmanden St/efnt Anders Olsen som er En betler formedelst hand hafuer besoufuet Marite

Magnisdatter og med hinde auflet barn; Indstefnte Anders møtte og tilstod med samme Quindfolch at hafue Aflet barn, for Vngefehr 1 1/2 Aar siden. Quindfolchet møtte iche, men en deel af Almuen berettede at hun gaar i bygden og betler. Anders sagde at hand hafde gandsche intet at bøde med, Fogden Satte i Rette og formente at hand og Quindfolchet burde at bøde der for efter recessen, heldst efterdj hand har giort denne forseelse i sin *Egeteschab (Egteschab). Afsagt at for/schref/ne Anders 1681: 11b Olsen, og Quindfolchet Marite Magnisdatter bør at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets deris Lejermaals bøder efter recessen, huis de og iche hafuer at bøde med da at Straffis paa Kroppen. Laugrettet og Almuen sagde at de hafuer gandsche intet at bøde med Lensmanden St/efnt Johanis Berge formedelst hand hafuer Slaget Schafferen i AlfueStrømmen Niels Tuet, og taget Penge af hannem. Niels Reff møtte i Fuldmagt paa Schafferens Vegne og sagde at Johanis slog hannem med en officers degen (kårde), og tog ellers En March penge af Skafferen huor for hand formeente hand burde Stande til Rette som Vedbør. Indstefnte Johanis Berge møtte og Tilstod at hand slog Skafferen it Slag med officerens Degen og tog 1 March i penge af hannem. Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen berettede at Schafferen blef saa Ilde slagen og med handlet at hand laa for døeden og lenge Ved Sengen, huor ofuer Johanis motte paagribes og blef ført til byen og Satt I Fengsel Vnder Raadstuen og blef siden ført paa Slottet huor hand motte betale Kost for hannem, saa og Fengselpenge til Byefogdens Tienere tilsammen - 2 Rdr: og formeente Fogden hand burde at bøde og Straffis for Sagen og hannem de To Rixd igien betale. Afsagt at Johanis Strax bør betale Fogden hans ombKostning igien som foresiges - 2 Rdr: og formedelst hand hafuer Slaget Skafferen i Kongens Erinde som hand hafde intet med at bestille, og imod hannem Schalchhed øfuet og tagit Penge af hannem bør hand derfor at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølf, og betale Schafferen 1 March penge igien som hand tog af hannem, og om hand iche hafuer Middel Strax at betale, da at Straffis paa Kroppen. Anne Berge St/efnt hindis broder Johanis Berge for En Koe som hun beretter hinde tilKom, og hand hafuer Lefuerit Mogens Nyehammer i hans Gieldz betaling. Johanis møtte og beKiende at hand Ville gifue eller Sette hans Søster It best I Steden igien, som nu er To Aar gammel. Afsagt; at Johanis Berge schal inden It Aar her nest efter betale hans Søster En Koe Werd - 3 Rdr: eller og lefuere hinde En dychtig Koe igien, og om hand det iche inden den tid giør, da bør dis werd inden 14 dage her nest efter Ved Nam og Vurdering af hans boe at Vdsøgis, huor til Ko/nglig Ma/jestets Foget Ville Vere hinde paa Rettens Vegne beforderlig. 1681: 12 Lensmanden St/efnt Helge Knudsdatter som er Suanger og hafuer ladet sig *belegge (beligge), formeente hun bør gifue Sin barneFader tilkiende Indstefnte besuangrit Quindfolch møtte og bekiende at En Hoffmand som Kom Reigsendis er hindis barneFader, huilchet hun iche Kiender og Ved iche huad hand heder ej heller huor hand er eller er afblefuen. Fogden paa Ko/nglig Ma/jestets Vegne formeente at Quindfolchet burde bøde Sin Lejermaals bøder efter recessen. Almuen berettede at dette Quindfolch er En betler og Ejer intet Men gaar om i bygden og Tigger til sin Moder som og er En Tegger og Krøbling, Afsagt at be/mel/te Quindfolch bør bøde Sin Lejermaals bøder efter recessen, Men om hun iche schaffer middel at bøde med, da naar hun har giort bardtsel bør hun i Steden at Straffis paa Kroppen.

Kaaret til Laugrettismend Poul Kiellinguold og Hemming Westeuig. A/nn/o 1681 d/en 18 May blef holden Almindelig Waarting paa Eide Tingstue i Echanger schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Mogens Essemb Lensmand, Aschild Ascheuig, Lauritz Eide, Ifuer Hindenes, Ole Dyrdal, Jon Vrdal, Anders Eide, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forKyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar. Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhof er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen for Retten fremfordrede Hans Myhr som nu for Retten møtte, Disligeste blef paaraabt Sergiant Siur Høgsuer som iche møtte ej heller nogen paa hans Vegne, til den ende at forhøre af dennem og deris Widnisbyrd den Klagemaal som de ofuer hin anden hafuer Welbaarne hr: CommercieRaad og Amptzforualter Hans Lilienschiold og Welb/aa/r/ne/ hr: Obrist Lieutnant forebragt. Da gaf Hans Myhr nu Klageligen tilkiende at da hand hafde 1681: 12b En Søndag hørt Prædichen I Hosanger Kierche og hand Var gaaende i baaden at Ville hiem igien, da Kom Sergianten og bad hannem at hand Ville Komme paa Land igien til hannem, huilchet hand og giorde, og da hand Kom paa Land bad hand hannem gaa lenger op til sig, og da hand Kom til hannem, Slog hand hannem med En Asche Pig Staff, It Slag ofuer hans hofuit og Axel at hand fald til Jorden I besuimelse, og blodet gich ham igiennem Mund og Næse, og Imidlertid Slog hand hannem siden it slag da hand laag paa Marchen, og da hand Kom noget for sig igien, sagde hand slaar du mig paa Kierchebachen, og tog Hans saa imod hannem og slog imod hannem af Nøduerge med Sin Staff og rambte ham it slag, og Kom de saa med hin anden i haandeKrams at de Kom begge ofuer ende, at begge deris Føder Kom i Søen, og laag de saa tilsammen og drogis, da Raabte Sergianten Tuende Soldatter til sig til hielp, huilche hand bad at tage Hans som de og giorde, og holte hannem, der til sagde nogle af KiercheFolchet og bad at de Ville Slippe hannem, hafde hand giort noget saa Viste de huor hand boede, og de sam/m/e Tuende Soldatter Slap hannem gich hand i Sin *bad (baad) igien, at Ville Roed hiem, Men Sergianten og gich paa Landet Larmede og Raabte at hand iche schulle Roe hiem, og formedelst hans Larm og Raaben at hand iche motte Roe bort, motte hand efter hans begiering gaa i Land, saa fulte hand med hannem og nogle Soldatter op til Hoshofde, imod hans Villie, og der Truede hand hannem at Ville føre hannem Ved Soldatter til Øfrigheden, Men Hans bad for sig at hand motte fare hiem, huilchet hand iche Ville, og paa det hand schulle faa loff at gaa hiem bød hand hannem at Ville gifue En Rixdaler endog hand iche hafde Penge paa sig, Men hand sagde Ney, det Kunde iche schee, saa Ville hans Staldbrødre Roe hiem, og Kom Johanis Hoshofde og sagde til hannem Vden Ved Stufuedøren paa Hoshofde om Hans Ville gifue Sergianten - 9 March da motte hand gaa hiem, der paa sagde Hans til Johanis at Ville gifue - 9 March, og bad ham sig god derfor til Sergianten paa hans Vegne, og fich hand saa forlof at fare hiem, 1681: 13 Oluf Heiertued, Oluf og Oluf Heggernes, Mogens Høeland, Baard ibmd: (Høeland) Vare Indstefnt at Proufue, og først fremstod Oluf Heggertued og forKlarede at da Predichen Var end og Hans Myhr Stod i Sin baad med flere at Ville Fare hiem Stod Sergianten Siur Høgsuer paa

Landet Raabte til Hans Myhr og bad ham Komme i Land, sagde Hans der til hafuer du noget at Tale Kand du sige mig det i baaden, Men hand bad enda at hand Ville Komme i Land, saa gich hand paa det sidste i Land, og da hand Var Kommen paa Landet da Vden Videre Ord eller Tale Slog Sergianten til Hans med En Asche Pig Staff ofuer hofuedet og *Aschelen (Axelen) It Slag at Staffen gich i Stycher at hand der af begynte at *Signe (Sige) til Jorden men falt dog iche gandsche om Kuld, og af samme slag gich blodet hannem igienem hans Næse, der med Vigte Sergianten noget til side og siden gich til Hans igien og slog til Hans igien med It Styche af samme Kiep, dermed tog Hans imod Sergianten og hafde Hans sin Staff og Ville slaget til Sergianten igien men i det samme glat (glapp) hans fod at hand iche fich fuld Slag til hannem, og Kom de saa i haandeTag med hin anden at de falt begge om Kuld og deris Føder i Søen, saa gich Hans siden i baaden og Ville Roe deris Vej hiem, Men Sergianten Raabte til hannem og de andre som Var med i baaden at om de Roede bort da schulle hand Strax hente dem igien, og bandede og larmede meget der paa, der for motte de Roe i Land med Hans, og da Hans Var Kommen i Land Raabte hand 4 Soldatter at de schulle føre Hans til Byen fra Hoshofde, og da de Var Kommen paa Hoshofde fuldte de med Hans i Stufuen til Sergianten som Var meget Vred, og sagde til Soldatterne at de schulle faa En baad at føre Hans Myhr til Byen, saa bad hand og Sin følge Sergianten med gode at Ville *slipe (slippe) Hans hiem Men i førsten hiolp det iche, saa bød de hannem paa Hansis Vegne 1 Rdr: huor med hand iche Ville Vere fornøyet, saa gich Oluf af Stufuen og hørde iche meere derom af Sergianten. Det samme forKlarede Oluf og Oluf Heggernes Mogens og Baard Høeland lige som Oluf Heiertued giort hafuer og giorde de samptligen der paa deris Æd med opragte Fingre. Fougden tilspurde for/schref/ne Widnisbyrd om de hørde 1681: 13b At Hans Myhr Schielte Geuehrit (geværet) for Kieltring Geuer huor til de suarede Ney at de{t} det iche hørde ej heller at hand schieldte Sergianten i nogen maader og fornam iche at Hans Myhr gaf hannem Aarsage til noget af forschrefne i nogen maader. Johanis Hoshofde Var og Indstefnt som nu for Retten Proufuede, at Nyligen da hand Var Kommen hiem til Sin Gaard, Eftter at Prædichen Ved Hosanger Kierche Var endt, da Kom Sergianten Siur Høgsuer Ind i hans Stue og Var med hannem samme tid, Oluf Heiertuedt, Oluf og Oluf Heggernes Mogens og Baard Høeland, sampt Hans Myhr, da sagde Sergianten at hand Ville lade føre Hans Myhr til Byen, Men hand og for/schref/ne sampt fleere som Var i Stufuen bad for hannem at hand Ville lade hannem Slippe, saa bøed Johanis og nogle som Var der inde Sergianten paa hansis Vegne 1 Rdr: at hand Ville Slippe hannem, Men hand sagde hand torde iche, thj giorde hand det da Kunde hand Komme fra Sit brød, og bade (ba) de hannem lenge ydermeere, da paa det sidste sagde Sergianten til Johanis at hand schulle spørge Hans Myhr om hand Ville ligge 1/2 Rdr: til, da motte hand Slippe hiem, da Ragte Hans, Johanis sin haand at hand Ville gifue Sergianten - 9 March efter hans begiering, og bad Johanis at Ville lofue for samme Penge paa hans Vegne til Sergianten, huilchet hand og giorde, og lofuede at schulle schaffe hannem samme - 9 March. Trej dage derefter Kom hand i begrafuelse paa Echanger da lefuerede Hans Myhrs Faderbroder Oluf Echanger hannem bemelte - 9 March, Siden efter hand Var Kommen hiem til Hoshofde gich hand i loftet huor Sergianten Var, og sagde her hafuer Jeg de 9 March som i schal hafue af Hans Myhr, huor til hand suarede, og bad hannem ligge dem i Winduet; Siden foer Johanis til Hammer Kierche En Søndag huor Hans Myhr sagde til hannem om hand hafde lefuerit Sergianten de 9 March, Suarede at hand hafde lagt dem i Winduet paa Loftet hos Sergianten, da sagde Hans at Lensmanden hafde sendt bud at de schulle iche lefueris til 1681: 14 Sergianten, og da hand Kom hiem gich hand i Loftet til Sergianten og sagde hand hafde faait forbud at hand schulle iche lefuere hannem pengene, huor til Sergianten suarede det er Vel Jeg

fich de tiding Jeg schal iche heller Røre Ved dem. Der ofuer tog Johanis Pengene til sig, og Lefuerede dem nu for Retten til Hans Myhr, Der paa giorde for/schref/ne Johanis Hoshofde Sin Æd med opragte Fingre. Lensmanden Mogens Esse sagde nu for Retten at hand hafde iche giort nogen forbud paa sam/m/e - 9 March thj saadant Var hannem gandsche Vuitterlig (uvitterlig). Niels Øfre Røe Stefnt hans Grande Niels Nedre Røe formedelst hans Kone hafuer schaaret Vnge Træer paa hans bøe, at hand *motte (møtte) hinde paa Wejen med noget paa Sin Røg huor for hand bad hinde Kaste det ned, Men som hun iche Ville schaar hand Touget i Synder med Sin Knif som hun bar der med, og tog hun saa En Kiep og Ville slaget hannem, Men hand holte hinde fra sig at hun fich iche slaa hannem, derfor hidset hun hindis hund paa hannem og bed (hunden) hannem saa efter haanden (etter kvart) 9 huller i begge hans beene og Føder, at 4 huller Var Store, og da hunden hafde bit *saa hannem saa lenge at den schieltis fra hannem, saa i det samme Kaste hun hannem i hans Ryg med En Steen, og da hand Vente sig om til hinde slog eller Kaste hun til hannem med En Stor Steen it hul i hans Pande og it hul paa hans Næse at hand der af falt i besuimelse og imidlertid hand laag paa Marchen slog hun hannem med En busche; Saa Kom hans Kone og saag efter hannem og talte til hinde huor for hun har slagit hannem, da tog hun En Steen og slog hinde It hul med den i hindis Ansigt. Indstefnte Niels Røe møtte og formeente at det burde beuisis hans Kone hafde slagit Niels og hans Høstru, Ifuer og Aamund Hindenes Proufuede at anden dagen efter det Var scheed, Var de efter Lensmandens befaling paa Røe og besigtede Niels og hans Kone og saag de at de begge 1681: 14b Var blodig og hafde faait schade i deris Ansigter, Sampt Var Niels meget bidt og beschadiget af hunden. Og blef nu Steenen som hun slaget hannem med der Var baaret til Lensmanden her for Retten frem Vist. Niels Røe sagde at Niels Røe holte hans Kone og hans Kone imidlertid slog hinde og frembuiste nu it blodet hofuitKlede, Men Niels Negtede dette, og sagde Lensmanden at hand hafde beschichet Tuende Mend hinde at besigtige som iche møtte, Men ingen Widnisbyrd Var derom uden de 2de Mend der hinde besaa som sagde at hun hafde It lidet Saar i sit hofuit, og Var noget Trutnet paa Sin hals, hun Var og lidet Riblet i Sin haand af En Knif Niels Nedre Røe schielte Niels Øfre Røe nu for Retten for En Oprørische Mand, huilchet hand begierede at motte teignes. Fogden Satte i Rette og formeente at Niels Røe paa Sin Hustruis Vegne bør bøde for huer Saar 7 Rdr: Afsagt, at Niels Nedre Røe bør for Sin Hustruis forseelse og denne Sag at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets halftredie Rixdaler. Og formanis de hermed paa begge sider at holde fred og schichelighed med hin anden som Christelige Naboer og Grander bør at giøre, Men huem sig her imod forseer at Straffis som Vedbør, Siden møtte Sergianten Siur Høgsuer og begierede at hans Widnisbyrd imod Hans Myhr motte forhøris, og fremstod Oluf Nielsen Litun Soldat og proufuede at Sergianten sente bud til Hans Myhr at Komme til ham og tale med hannem om geuerit, da suarede hand hafde intet med den Vnge Soldat at giøre thj hand hafde giort den gamle Soldat fra sig, hellers hørde hand at Ole Nielsen Hagsett sagde til Sergianten at Hans Myhr hafde sagt at hand hafde intet med din Kieltring At bestille forstaa at Hans Myhr Schielte Ole Hagset, huilchet 1681: 15 bemelte Ole Hagsett Klagede for Sergianten, Men Ole Nielsen Litun hørte det iche af Hans Myhr. Haafuer Olsen Fieldschaal Soldatt proufuede at Sergianten sente bud med for/schref/ne Soldatt Ole Hagsett at Hans Myhr schulle Komme til hannem og tale med hannem om Geuerit, da hørde hand Hans Myhr Suare at hand hafde intet med det Kieltring Geuer at giøre Men

Hans Myhr benegtede saadant at hafue Sagt som disse Tuende Soldatter Proufuet hafuer. Kaaret til Laugrettismend Niels Wadtzel og Ifuer Eidtznes. A/nn/o 1681 d/en 19 May blef holden Almindelig Waarting paa Hoshofde Tingstue i Hosanger schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Rasmus Hannistuedt Lensmand, Niels Miøs, Fuse Aasemb, Lars Øfsthuus Niels Hatland, Wemund Wahre, Arne Echeland, Henrich Helleland, Oluf Litland, Elluf Lone, Johanis Hoshofde, Knud Grøsuig Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar. Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning. Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Oluf Pedersen Møgster (Myster) paa Egen og Sine Søstre, Brite, Marite, Gunduor Pedersdøtters Vegne Kom for Retten, og hafde hid Kaldet Tuende gamle bedagede Mend Oluf Halfuorsen Strømme Ved - 70 Aar gammel, og Mathis Mogensen Nedre Helleland \Ved - 80 Aar/, og begierede deris Sandferdige Widnisbyrd huilche 2de for Retten frembstod og bekiende at for/schref/ne Oluf Pedersens og bemelte hans Trende Søstres Fader Peder Olufsen Fladequal {Var} Ere Brødre\Sønner/ eller Sydschinde børn til Jørgen Jørgensen Winters \Fader/, thj Jørgen Winters Fader Jørgen Winter boede i Bergen, og da Kiende de hans Søn Jørgen Winter som i den tid Var En liden dreng og gich i Schole i be/mel/te Bergen, Saa det er dem i Guds Sandhed Witterligt at be/mel/te Jørgen Winters som schal Vere døed i Haranger hans Fader Jørgen Winter og for/schref/ne Oluf Pedersen Møgster og bemelte hans Trende Søstres ..(?) Fader Vare brødreSønner, huor paa de giorde deris Æd, med opragte Fingre. 1681: 15b Soldatt Michel Blegelj St/efnt Peder Mieldstad og hans Søn Aschild at betale hannem Resten af - 16 Rdr: som schal Vere hannem lofuet for hand schulle gaa Soldat og tilstod hand der paa at hafue faait i Penge - 1 Rdr: og I andet til - 5 Rdr: Peder Mieldstad møtte paa Egen og Sin Søn Aschilds Vegne og sagde at hans Søn blef forligt med Michel om 6 Rdr: som hannem og er betalt og formeente hand hafuer iche meere at Kræfue Vden Hand det Louglig beuiser. Saa blef Parterne Ved Haandstrechning forligt og Lofuede Peder Mieldstad at hand schal betale Soldatt Michel Blegelj for ald Prætension 4 Rdr: I penge og Vahre de 2 Rdr: inden Juel førstkommendis og de 2 Rdr: inden Paasche nest efter, huor med Michel og Var tilfrids. Johanis Halfuorsen Kleppe St/efnt Johanis Magnesen Toschedal for gield; Johanis blef paaraabt møtte iche ej heller nogen paa hans Vegne. Lensmanden Rasmus Hanistued for Retten forKlarede at hand er Louglig Stefnt. Afsagt, efterdj det iche beuises at hand er Louglig Stefnt. (Her manglar visst resten av dommen i oiginalen) Gunder Mieldstad St/efnt Aschild Mieldstad for hand schal hafue slaget hannem for nær i hans Eng. Aschilds Fader Peder Mieldstad møtte og Indlagde hans schriftlig beretning, Gunder berettede at hafue ladet besee det Ved Mogens Mieldstad, Elluf Mieldstad, og Oluf Mosseuold at hand har slagit ofuer de gamle Mercher. Mogens Mieldstad berettede at Elluf Mieldstad og Oluf Mosseuold er Louglig Stefnt deris Sandhed at Vidne som nu iche møtte, huor for Ko/nglig Ma/jestets Fogit formeente at de burde bøde Stefnefald. Afsagt, at Elluf Mieldstad, og Oluf

Mosseuold som iche efter Louglig Indstefning møder, bør huer at bøde 1 March Sølf i Stefnefald til hans Ko/nglig Ma/jestets. Kaaret til Laugrettismend, Johanis Sandal og Lars Dahle. A/nn/o 1681 d/en 20 May blef holden Almindelig Waarting paa Restad i Mielde schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Anders Rifuenes Lensmand, Erich Restad, Oluf Wefle, Niels Daltued, Oluf Watle, Rasmus Blom, Anders Eluig, Niels Weset, Anders Mit Mielde Lauritz Restad, Niels Vefueltued, Johanis Hafre Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forKyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Were Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Kaaret til Laugrettismend Niels Øfste Mielde og Goute Lofttaas. 1681: 16 A/nn/o 1681 d/en 21 May blef holden Almindelig Waarting paa Arne Tingstue i Arne schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Hans Jordal Lensmand, Oluf Fougstad, Besse Fosmarch, Ifuer Taquam, Niels Quamme, Halsten Blindem, Jan Aalmaas, Oluf Romsloe Hans Bresten, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Kaaret til Laugrettismend Niels Eichaas og Ole Arnetuedt. A/nn/o 1681 d/en 26 May blef holden Almindelig Waar Ting paa Hoep i Schiold schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen Niels Dingeland Lensmand, Oluf Sandal, Oluf Todtland, Jens Hucheland, Michel Bircheland, Oluf Tittelstad, Niels Natland, Hans Tittelstad, Mogens Todtland, Poul Tuedt, Oluf Hougsdal Laugrettismend, og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen frembwiste En Høyeste Rettis Domb daterit - 15 Novembr/is 1680, som nu for Retten Vnderdanigst blef oplæst og forkyndt i henseende at den af Salig Hr: Præsident Herman Garmans Arfuinger schal fyllist giøris og betalis, huis Conclusion formelder saaledis. Da Eftter Tiltale Giensuar og denne forberørte Sags beschaffenhed, Er herpaa saaledis for

Retten Kiendt og Afsagt; Sal/ig Hermand Garmands Arfuinger, bør efter Ober Hoff Rettens Domb Indfrj deris Sal/ig Faders Vdgifne Wexsel med Itt Tusinde Trej Hundrede Rixdaller foruden nogen Rente, og for den, paa Processen anuendte beKostning, at betale Vdj alt Itt Hundrede Rixdaler, Datum utsupra Nostro Sub Sigillo, teste vice Cancellario Nostro dilecto. (L:S:) H Wind. 1681: 16b Eftter Edle og Welbyrdig hr: LandCommissarius Hans Christophersen Hiortz begiering blef forKyndt efterschrefne Schiøde. (Panteskøyte) Jeg Marquor Otte Mangulsen Ko/nglig Ma/jestets Welbestalter Major ofuer det Smaalehnsche Regiment, Kiendis og hermed for alle Witterligt giør, at eftersom Jeg og Min Kiereste Welb/aa/r/ne/ Frue Fru Kiersten Bildt, hafde til brugelig Pant Pantsatt den Edel og Høyachtbar Mand S/igneu/r Wenner Nielsen Welforordnede vice Laugmand ofuer Fredrichstadtz Laugdømme alt huis goedtz Jeg og Min Kiereste Ejer og hafuer, saauit Vdj Bergenhuus Ampt er beliggende, som hinde Arfuelig og med Rette er tilfalden, efter derom til hannem Voris Vdgifne Pandtebrefues Videre formelding, da som hans Lejlighed iche hafuer Verit, Sine Penge hos os lenger at blifue bestaaende; medens dem self til sit Egit Nytte og brug Verit begierendis; Thj hafuer Jeg tillige med Welbe/mel/te Min Kiereste Verit foraarsagit, Welbe/mel/te h/er vice Laugmand Sin betaling i saa maader, fornøyelig at Contentere, saauel og til anden Voris fornøden Vdgifter, ansøgt den Edel og Welbaarne Mand Hans Christophersen Hiort hans Ko/nglig Ma/jestets Bestalter og Welbetrode LandCommissarius Nordenfieldtz udj Norge, hand os om Assihlentz til dis betaling, og anden Nøduendig Wndsettning Ville forhielpe, da hafr hand der fore efter Voris Wenlig anmoding og begiering laant og forstragt mig og min Kiereste En Summa af Femb Tusind Rixdaler Grof Corant, og det imod foromrørte Voris Jordegoedtzis afstaaelse, huor af Jeg sielf hafuer at Indfrj En Min Kierestis Fru Kiersten Bildtes Egen Vdgifne Pantebref, til den Hederlig og Høylærde Mand Mag/ister Samuel Hansen forordnede Sogneprest til DombKierchen udj Bergen paa den Gaard Landaas, liudende paa Trej Hundrede Rixdaler som udj ofuenbenefnte Sum er beregnet, de øfrige af os sielf og hr: vice Laugmand S/igneu/r Wenner Nielsen annammet, alle udj En Samlet Summa, For huilchen forschrefne Summa Vdj alt Nemblig - 5000 Rixd: Jeg og Min Kiereste hermed til It frit og fuldkommelig brugelig Pant, pantsetter, saasom Wj med dette Voris Pantschiøde til brugelig pandt, Pandtsetter for/schref/ne H/er LandCommissarius S/igneu/r Hans Christophersen Hiort, hans hustru begge deris børn og Arfuinger efterschrefne Voris Jorde og faste goedtz udj Bergenhuus Ampt, Nordenfieldtz i Norge beliggendis, Nemblig Vdj Nordhorlehns Fougderj udj Phane og Ous Prestegield, sampt Aarstad Sogn, Fieldtz og Sandnes Annexer, Først Voris Adelig Sædegaard 1681: 17 Som er HofuitSædet og Residentzen for bøndergoedtzet Nafnlig Steene, som efter gammel schifter og Lodder schylder Aarlig Smør Tou Løber, Malt Tou Tønder, og En half Hud, disligeste alt tilliggende bøndergoedtz som er SørEide malt 1 t/øn/de NorEide Smør 1 Løb, Malt 1 t/øn/de Nøedtuedt Smør 4 p/un/d Huuder En, Sandal Smør 3 Løber, huder En, Nestun Smør 1 1/2 Løb, Malt En t/øn/de Houcheland Smør halffierdie, Malt En t/øn/de, Schiold Smør 2 Løber, Malt 2 t/øn/der huder En half, Søraas Smør En Løb, malt En t/øn/de huder En, Noraas Smør halftredie Løber, Malt En Tønde, Steensuig Smør halftredie pund, Malt En t/øn/de Haaland Smør En Løb, Øffstebøe Smør halfanden Løb Lund Smør halffierdie p/un/d, huder En, StorTuedt Smør En Løb, malt En t/øn/de huder En half, Landaas Smør En Løb Malt It pund En Tønde, Tuederaas Smør En half Løb, Fahnetoftt Smør En Løb, i penge Tou schilling, Grimstad Smør halfanden Løb, Malt En Tønde, huder Tou trediedeel, Kaabeltuedt

Smør En Løb, Haarbache Smør En Løb, Nørland Smør En Løb malt En Tønde, Tangeland Smør En half løb huder En, Langeland Smør 2 pund, Kalfschind Trej, Angeltuedt fisch halfanden Vog, Polden ødegaard fisch It half pund, Kartuedt fisch halfanden Wog, Windenes fisch halftredie Voger, Herresundtz LaxeWerpe, liggendis Vnder Windenes, Otte Rixdaler, Kaabeltuedt fisch 2 Voger, Morland fisch 2 p/un/d Bildøen fisch 2 Voger, og Bundtueidt Smør 2 pund, Huilchen forschrefne Sædegaard, med ald tilliggende bønderGoedtz, og Tieneris Aarlig Landschyld, foernød og Arbeidtz Rettighed{,} og herlighed med førstebøxel og TredieAarstage saauelsom Agger og Eng, Schouf og March fischewand og Fægang, Aabotzfald og Grunder, Sættermarch, ører og Øde pladtzer, Sampt Lotter og Lunder, Item Schytterie med Weide og Weidesteder, til fieldtz og fiere, disligeste Fosser og Strømme udj Salt og ferschWand Sauger, og Quernestad, med damb og Dambstocher, som nu bygt ere, eller her efter best og bequemmeligst byggendis Vorder, med allle andre Eiendeeler, bygninger, herligheder og Rettigheder, udj Sin høyeste Flaademaal, aldeelis inted Vndertagende i nogen maader, hued huad Nafn det hafuer, gifuendis eller Nefnis Kand, som der nu tilligger, og Jeg saauelsom min Kiereste, og hindis Forfædre hidtil dags der til nøtt og fuldt hafuer, og ellers af Arrildz tid der til ligget, og med Rette følge bør, schal for/schref/ne hr: LandCommissarius S/igneu/r Hans Christophersen Hiort, hans Hustru og begge deris Børn og Arfuinger, Nyde følge bruge og bruge lade, til it frit og frelst brugelig Pandt, 1681: 17b Vdj Nj (9) Aaremaal, eller 27 Regnendis Aar fra dette Pandte Schiødes datum at angaa, angerløst og VigienKallendis, eller Rippett, af os eller Voris Arfuinger i alle maader, medens naar som heldst forschrefne Nj Aaremaal ere forløben, da om Jeg Min Kiereste, eller Voris Sande Arfuinger Kunde blifue tilsindtz, forschrefne Sædegaard, med ald tilliggendis Goedtz, som bemelt er, at Ville Indløse, da schal det schee paa efterfølgende maader, Nemblig at de da lefuende Rette Odelsberettiget Arfuinger at betalis først til hr: LandCommiss/arius hans hustru, deris \børn og/ *Sangde (Sande) Arfuinger forschrefne Capital - 5000 Rixd: udj lige Grof Corant og ingen anden Møndt, Wahre eller Goedtzes tilbydelse, alle udj En Samlett Sum ligesom de nu annammet er, der foruden og der til at beregnis huis Sædegaarden og goedtzes Aarlig Wisse Landschyld sig iche til Sex Procento af den fulde Capital Kunde beløbe, førstebøxel, Tredie Aars tage, saauel foernød og Arbeidzpenge og Rettighed som herlighed Vberegnit, sampt alle paabudne Schatter Imidlertid, saasom Rostienistehold, Odelschatt og andet dislige, saauel ald fornøden og Nøttige Melioration, som hand og de til goedtzes Vedligeholdelse og forbedring, Kand hafue giort, ligeruis med Rente 6 procento, saauit det Kand opløbe, med alt der af *Reistende omKostning til Capitalen at formeeris, schadesløs i alle maader, dog dersom det sig saa Kunde hende, at mig Min Kiereste eller Voris Sande Arfuinger, naar forschrefne Aaremaal ere forbj, iche Vare Sindet forschrefne Sædegaard, og tilliggende Goedtz formedelst Capitalens forhøyelse af forbemelte Aarsager schyld Ville Indfrj, saa forblifuer det hr: LandCommiss/arius hans Hustru børn og Sande Arfuinger, eller andre som dennem da Ved Arf eller i Anden maade Kand Vere Ved lige Rett berettiget, efter den dag Vden nogen Videre OdelsRett og paatale, Til frj og frels Odel og Ejendomb Vrygget og VigienKaldet i alle maader, og de efter den dag Ved Kiøb, *Sall (Salg) og Mageschifte, at giøre sig det saa Nøttig og gafnlig, som de best Ved og Kand, bepligtendis derfore mig Min Kiereste og begge Voris Arfuinger, En for alle og alle for En, at hiemle og Fuldkommen at tilstaa, Welbe/mel/te hr: LandCommiss/arius hans Hustru deris børn og Arfuinger forschrefne Sædegaard, sampt dis tilliggende bønder, og Tienere med Landschyld fornød og Arbeidtz Rettighed, saauel førstebøxel Tredie Aars tage, sampt Aabotzfald, og ald tilliggende fischerje og anden herlighed og Rettigheder, som forschrefuit Staar, for huer Mands tiltale som der paa med Rette Vil eller Kand tale udj nogen maader, og dersom saa scheede der dog iche formodis at forschrefne Sædegaard eller noget

1681: 18 Af ald dis tilliggende bønder og Tienners Grunde, Saugbrug og Quernestad, fischerje, eller anden Ejendom, fornød, Arbeidtz Rettighed og herligheder som forschrefuit er, blef for/schref/ne hr: LandCommiss/arius hans Hustru Børn og Arfuinger Ved nogen domb, eller anden Louglig Process afwunden eller fradømbt, da schal Jeg eller Mine Arfuinger, en for alle og alle for En tilforpligt Vere, at Vdlegge og forschaffe, dem ligemegit og Welbelejligt got Jordegoedtz i Steden, baade paa Landschyld, Ejendommer og Herligheder, som for er meldt Inden 6 Samfulde Vger dernest efter at det os Vorder til Kiende gifuet, saa det schal blifue Welbemelte hr: LandCommiss/arius hans Hustru børn og Arfuinger forschrefne Capital og andre paaløbende Vdgifter, med Rente og OmbKostningen udj alle optenchelig maader schadesløs, dis til Stadtfestelse hafuer Wj begge Voris Adelige Zigneter Vnder Trøgt og Egen Hender Vnderschrefuit; Sampt Wenligen ombeden WelEdle og Høyachtbare Mend S/igneu/r Werner Nielsen viceLaugmand Vdj Fredrichstad, og Niels Andersen Proviant Forwalter sammesteds, med os til Witterlighed at forsegle og Vnderschrifue, datum Lundestad d/en 7 Aprill/is Anno 1680. (L:S:) Marquardt Ott Mangelsen. (L:S:) Kiersten Bildt. (L:S:) Werner Nielsen. (L:S:) Niels Andersen. Eftter hr: Christopher Garman, og Stifttschrifuer Herman Garmands begiering blef forKyndt efterschrefne Pantebref: Kiendis Jeg Vnderschrefne Fredrich Kohlman Ko/nglig Ma/jestets Tolder udj Bergen mig Rett Witterlig Gield schyldig at Vere til Min Kiere Broder og Suoger hr: Christopher Garman Sogneprest til Ous Prestegield, og Herman Garman Ko/nglig Ma/jestets Stifttschrifuer ofuer Bergens Stiftt Penge Tolf Hundrede Rixdaler Groff Myndt, som de mig efter Wenlig anmoding Laandt og medforstracht hafuer, Huilche forschrefne 1200 Rixd: Jeg hermed belofuer dennem med Sin tilbørlige Rente som er Sex ProCento pr: Anno saa lenge de hos mig er bestaaende at betale, og til disto bedre forsichring setter Jeg dennem hermed forbemelte Capital og Rente til brugelig Vnderpant Espeland hofuitGaard schylder Smør 3 Løber Korn 1 1/2 t/øn/de Faar 2 *Løruingen (Lønningen) Smør 1 Løb, Korn 1 1/4 t/øn/de Faar 1 Liland Smør 2 Løber Korn 1 t/øn/de Faar 2 Sletten Smør 1/2 Løb, huder 1/2, Leerøen Smør 2 Løber, Huder 2 Bircheland Smør 2 Løber, Malt 1 t/øn/de hud ½ 1681: 18b Odeland Smør 1 1/2 Løb hud 1, Graff og Waxbøe Smør 1 pund, Riple 1 1/2 Løb, hud 1/2, Rødland 1 1/2 Løb Korn 2 t/øn/der Dyngeland Smør 1 Løb 2 pund, Todtland Smør 1 1/2 Løb hud 1 Mellishoug Smør 1 Spand, Gidschind 1, huor af de den Aarlig Rente og Indkomme har at annamme og sig for Retten giøre betalt Indtil for/schref/ne Capital med ald Resterende Rente aldeelis ere afbetalt, saa det schal Vere dennem og deris Arfuinger Schadisløs holden udj alle maader, detz til beKræftelse Vnder Min Egen Haand og Signet, Bergen d/en 23 Martj A/nn/o 1679. (L:S:) F: Kohlman Eftter Hr: Christopher Garmans *beriering (begiering) blef forKyndt efterschrefne Schiøde. Fredrich Kohlman Ko/nglig Ma/jestets forige Tolder Vdj Bergen, Kiendis og hermed Witterlig giør at Jeg af frj Willie og Welberaad Hue har Soldt, Schiødt og Afhendt, som Jeg og nu hermed Selger Schiøder og Afhender, fra mig Min Hustru og Arfuinger Trej fembteparter udj den Gaard Fiøsanger med Vnderliggende NyGaard og anden Herlighed i Nordhorlehns Fougderie i Schiold schibred beliggende, som mine Kiere Suogre Hæderlig og Wellærd Mand hr: Anders Garman Sogneprest til Hammers Præstegield, og Høyachtbare Herman Garman Stifttschrifuer ofuer Bergenhuus lehn tillige med mig efter Voris Sl: (salig) Forældre Arfueligen er tilfalden, og Jeg af dennem mig tilforhandlet hafuer, til Min Kiere Suoger Hæderlig og Høylærd Mand hr:

Christopher Garman Sognepræst til Oos Præstegield hans Hustru Børn og Arfuinger, huilche for/schref/ne 3die fembteparter Vdj be/mel/te Fiøsanger med desen Inventario af Queg Heste Faar, og boeschab i huad Nafn det og hafue Kand som fandtis paa Gaarden da Jeg og Min Kiereste den annammede, bemelte Min Kiere Suoger Christopher Garman hans Hustru, Børn, og Arfuinger schal niude og beholde til Euindelig Odel og Ejendomb, dog dersom hand eller hans nogen tid schulle Fatte i sinde for/schref/ne Gaard igien til En eller anden bort Selge den da efter OdelsRett mig og Samptlige Præsident Hermand Garmans børn først at Præsentere og forpligter Jeg Mig og mine Arfuinger frj at hiemble meerbe/mel/te min Kiere Suoger og hans Hustru og Arfuinger samme 1681: 19 Tre fembteparter udj for/schref/ne Gaard Fiøsanger og Vnderliggende for en huer Mandtz tiltale eftersom mig derfor efter Min Nøye er betalt ligesaa megit som Jeg derfor har gifuet Nemblig tilsammen Tre Hundrede Rixdaler *hal og *holde til be/mel/te Min Kiere Suoger Hustru og Arfuinger, dette Kiøb Schadisløs, Til bekræftelse Vnder Min Haand og Seigel, Actum Bergen d/en 2 Martj 1681. (L:S:) F. Kohlman. Til Witterlighed Til Witterlighed Tomas Christensen. Herman Garman. Efttersom min H: Kiere Broder hr: Christopher sig som Indbe/mel/te har *tilhandet (tilhandlet) de andris anpart udj Fiøsanger, Saa Transporteris, hannem hermed Iligemaade paa Voris Broder Sl: Johan Garmans børns Wegne deris fembtepart der Vdj huorfor dennem Itt Hundrede Rixdalers Capital hos hannem tilkommer, at forrenttis indtil de self blifuer Myndige dennem at annamme, Bergen ut supra. Herman Garman. Oluf Lauritzen Schiold og Rasmus Nordaas Stefnt Ole Pedersen Smøraas formedelst hand schal hafue schieldt dennem. Oluf Lauritzen sagde hand iche sielf hørde at Oluf Pedersen Schieldte, Men Widnisbyrd hørde det, Men Rasmus Nordaase sagde hand hørde det tillige med Widnisbyrd. For/schref/ne Oluf Pedersen blef paaraabt møtte iche, Men Hans Tittelstad fremKom og berettede at hand bad hannem suare paa hans Vegne at hand er ferdig at Reigse til Waas og Vil suare til Neste Ting. Lensmand Niels Dingeland sagde at hand sielf anden hafuer Stefnt hannem Lougligen, og Stefnt hannem for En Seer Sag for huer af dem. Fogden satte i Rette og formeente hand burde bøde Stefnefald. Afsagt, at for/schref/ne Oluf Smøraas bør bøde Stefnefald for huer En March Sølf som er tilsammen - 2 March Sølf. Maren Sl: M: Arnoldj Efterlefuersche St/efnt Oluf Eide og Mogens Todtland for En Koe som de schal hafue lofuit hindis Sl: Mand M: Arnoldus for hand giorde lig- 1681: 19b Predichen ofuer Sl: Niels Todtlands Hustru. Indstefnte Oluf Eide og Mogens Todtland møtte og sagde at de med En god Villie gaf M: Arnoldus 2 Rdr: penge og En Koe huor med hand iche Ville Nøyes, Men motte endda Tredie dagen efter Ligpredichen Var giort gifue hannem 1 Rdr: til saa hand fich 3 heele Rixd: Men Koen schichede hand strax hiem igien at de schulle føde den ofuer om Winteren, huilchet de og giorde, dog imod deris Villie, Men om samme foraar døede den af Kalf saa de formeente at de iche der til Kand eller bør Suare, thj hand motte beholt den hos sig sielf da de gaf hannem den, og lefuerede den paa Prestegaarden Phane som nu er Ved 14 Aar siden, beraabte dem og paa at de tilforne hafuer Verit Stefnt her til Tinget, og de da for Sagen blefuen frjKiendt, og Soerde de frjuilligen at hand fich 3 heele Rixdaler for Sin Ligpredichen, og gich saaledis til med Koen som foresiges. Eftter saadan beschaffenhed blifuer de frj for denne Søgning.

Kaaret til Laugrettismend, Søfren Riple, og Jacob Bradtland. Anno 1681 d/en 28 May blef holden Almindelig Waar Ting paa Schouge Tingstue i Sartor schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Anders Bildøen Lensmand, Niels Hummelsund, Oluf Nor Echerhofde, Michel Snecheuig, Michel Tøsøen, Oluf Kallestad, Tomas Børnes, Laugrettismend og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste *Brest (Bref) og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Fogit ofuer Nordhorlehn og Waas. Eftter WelEdle og Welb/aa/r/ne/ hr: LandCommissarius Hans Christophersen Hiortz begiering, blef nu for Retten forKyndt Welb/aa/r/ne/ Marqvart Otte Mangelsens og hans Frue Welb/aa/r/ne/ Fru Kiersten Bildtz til hannem Vdgifne originalt Pandte Schiøde daterit Lundestad d/en 7 April/lis 1680, paa deris Jordegoedtz her i Fogderiet, ligesom den og tilforne paa Schiold schibreds Ting paa Hoep, den nest afuigte 26 May sidst leden, er blefuen forKyndt, og her tilforne Ord fra Ord i Tingbogen findis Indført. 1681: 20 Henrich Wessel i Rette lagde En Høyanseelig Rigens Stefning ofuer hr: Obrist Lieutnant Maccodj og hans Kiereste, og Søn Johan Lud, Widnisbyrd at anhøre, anlangende hans Huuse med Videre paa Glesnesholm \som/ er blefuen afbrendt. Var og Indstefnt Peter Luden, som Jan Ludens Formynder, disligeste Maren Clausdatter, Eduart BordKleling, Abraham K[iø]stelsen, Syneue Olsdatter, Grette Jensdatter, Oluf Sørensen, Anders Kipper, Ørge Børgesen Glesnes, Jon Rasmusen ibmd: (Glesnes) Jacob Johansen, Karen Christensdater Oluf Mogensen Glesnesis Quinde, Gregorius Treluig og Oluf ibmd: (Treluig) Efter Stefningens Videre Indhold. Oluf Storm møtte og i Rette lagde hr: Obrist Lieutnantz Maccodis schriftlig Indleg som blef Læst, formeenende at hand bør hafue Maanitz Varsel, Widnisbyrdene at anhøre til med at det er nu i Anfreden, Men Henrich Wessels Fuldmegtig Peder Madtzen formeente at Widnisbyrdene burde forhøris. Afschediget, Eftterdj hr: Obrist Lieutnant Maccodj paastaar at hand iche Vil anhøre Widnisbyrdene i denne Sag formedelst det er i anfreden, saa og for hand boer Vden TingLaugit og iche faait En Maanitz Warsel efter Lougen, Da opsettis Sagen til d/en 11 Juny førstkommendis, til huilchen tid Parterne og Widnisbyrdene i denne Sag efter samme Høyanseelig Stefning hafuer igien at møde her paa Schouge Tingstue for Retten, at Widnisbyrdene, da Kand blifue Afhørt efter Loug og Rett. Borgemester Lauritz Søfrensen i Bergen St/efnt hans Landbunde Johanis Olsen Tøsøen for En Resterende Tredietage \som/ schulle Verit betalt A/nn/o 1678, saa og for Tuende Aars Resterende Landschyld for 1679 og 80 af hans paaboende Gaard Tøsøen. Indstefnte Johanis Tøsøen møtte og Vedgich at hand er schyldig Tuende Aars Landschyld til hr: Borgemester af hans paaboende Gaard, Aarlig 2 Rdr: og sagde hand Vil betale, saa Snar hand Kand faa den, Men det Aars Tredietage som fordris Viste hand iche Eigentlig om hand er den schyldig eller ej, førend hand taler derom med hans Kone. Og satte Borgemesters *Tienes (Tiener) og Fuldmegtig Hans Frich i Rette og formeente at for/schref/ne Johanis Tøsøen burde at 1681: 20b

Hafue Sin Gaard forbrut efter Lougen, og dog betale Sin Landschyld huor paa hand begierde Domb. Sagen optagen til d/en 11 Juny førstkommendis, og Johanis da at møde igien her for Retten paa Schouge Tingstue. Kaaren Sl: Lauritz Christensens Raadmands Efterlefuersche Stefnt Øriens Glesnes for Gield efter hans Vdgifne beuis - 12 Rdr: 5 1/2 March som blef Læst. Øriens møtte og sagde at hand har betalt her paa 3 Rdr: og sagde ellers at hand Vil betale hinde efter haanden som mueligt Kand Vere. Saa belofuit Øriens at hand med En god Villie Vil betale for/schref/ne Sl: Lauritz Christensens Efterlefuersche for ald Gielden 6 Rdr: de 3 Rdr: til Juel førstkommendis og de andre 3 Rdr: til St: Hans dag Nest efter huilchet hand hermed tilkiendis at efterKomme Vnder Adtferd efter Lougen. Hans Spield og Knud ibmd: (Spield) St/efnt Jens Dyrøen formedelst hand schal hafue Vdført dem at hafue Stollit fisch, Men de dog iche hørt det af hans Egen Mund; Men Oluf Kobbeltuedt hafuer baaret hannem det for Ørene; Jens Dyrøen møtte og sagde at hand iche hafuer Saadant sagt og iche lagt dem nogen Tiufuerj til, og Ved dem iche andet end Ære og gott at beschylde. Og sagde Hans Spield at Oluf Kobbeltuedt Kom til hannem i Byen sagde hand Ville Tale med hannem og sige hannem noget, her er En part i bygden som iche taler Vel om Eder, saa spurde hand huem det Var, Men hand sagde hand Kunde iche sige hannem det paa den{ne} tid huem det Var, og sagde Oluf der hos det giorde hannem ont noch at hand schulle hørt saadan Tale om dem, och at de hafde bit hannem af som hunde, da hand Ville forsuare dem, Oluf Kobbeltued møtte og sagde at nogle Bymend sagde til hannem i hans Stue at de hafde Verit Vde at fische den heele Vge og faait 80 Tal fisch som blef dem frastaalit og fra Jens Dyrøen blef Staalit 200 Tal fisch, Og at Hans Spield og Knud Spield hafde Staalit fischen. Sagen optagen Indtil Widere beuiis i Sagen føris. Kaaret til Laugrettismend Rasmus Hidtzøen og giøre Sin LaugrettisÆd af Ny, og Mogens Leerøen at fare til Laugtinget og Sidde op igien. 1681: 21 Anno 1681 den 18 Juny, blef Retten betient \paa/ Houcheland af Hans Hansen Sorenschrifuer Niels Dingeland Lensmand Huor da Knud Jochumsen, paa Velbiurdig her LandCommissaris Vegne, i Rette lagde en Rigens stefning ofr Lauritz Steen, formedelst hand Vden hans minde besider hans Faders Jordepart i Steen imod Sorenschrifuerens og Laugmannens Domme, Huor for hand formeener at bør lide eftter Lougen, med Videre stefningens Indhold som blef Læst. I Rette lagde og Velbiurdig her Laugmands Ergangne Dom i Sagen. Indstefnte Lauritz Steen Møtte og foregaf at \hand/ nu i Aar iche Kunde flyte fra Gaarden, efttersom hand iche Kunde føre hans Tøy (flyttelass) paa bar March, sagde hellers, at hand nu Indtit hafde at i Rette legge. Knud Jochumsen Sagde at Her LandCommissarius Vil i Sagen lade i Rette legge hans schrifttlig Indleg. Sagen beroer til førstkommendis Onsdag, da hafuer partene her igien for Retten at møede. Knud Jochumsen paa Velbiurdig her LandCommissarius Vegne, i Rette lagde en Rigens Stefning ofuer Niels Simensen Schiold, formedelst hand Vden hans minde bruger en Jordepart i Schiold, som hand iche hafuer bøxlit, saa og formedelst hand schal hafue Slagit Høe i Nestun March, Huor for hand formeener at bør lide eftter Lougen som Vedbør, eftter Stefningens Videre Indhold. Indstefnte Niels Simensen møtte og Sagde, at hand gifuer \sig/ under Dom i

Sagen, og Vil gifue Velbiurdig her LandCommissaris en Billig Bøxel, og hafde bøeden hannem 20 Rdr: i Bøxel, men hand Vilde iche Bøxle hannem den derfor, Sagde hellers at hand nu Indtit hafde at i Rette legge. Knud Jochumsen begierede at Niels Simensen Ville i Rette legge hans Høye Exellencis Resolution, men Niels sagde hand nu iche hafde den hos sig. Sagen optagit til førstkommende Onsdag, da hafuer parterne her igien paa Hucheland for Retten at møede, og Niels Simensen da hans Høye Exellencis Resolution at i Rette legge. 1681: 21b Anno 1681 den 21 Juny blef Retten betient paa Aasteden Vdj TuedeVog Imellem Tuedt og Hougeland af Oluf Landtzuig Lensmand Michel Wigebøe Elling Bradtzhoug Oluf Landtzuig Jacob SchurTuedt Johannes Kiergaard Laugrettesmend. Huor da Mons og Lauritz Tuedt i Retten Indgaff En Rigens stefning Ofuer Anders og Oluf Hougland formedelst de schal Indtrenge sig i en Elf som schal hafue liggit Vnder deris gaard Tuedt ofuer - 40 Aars tid Vpaastefnt og VpaaKierdt i alle Maader, formeenende at de iche bør at schee Indtrengsel Vdj deris Lotter og Lunder dennem til en Vfordragelig schade med Videre eftter stefningens Indhold daterit den 2 April/lis 1681 som blef lest. Der hos formeente bemelte Mogns og Lauritz Tuedt at de her eftter lige som hidindtil af de Houglands mend Vformeent bør at Nyde deris Quernested, og bemelte Houglands besiddere ingen Ret i samme Elf at hafue og formeente at de bør deris Nylig Opsatte *QuerHuus (QuerneHuus) derfra at føre. Huor Imod Anders og Olle Hougland Møtte og formeente at de bør hafue deris Quernsted og brug som den nu er bygt tj deris gaards Leyemaal strecher sig Mit i Elfuen, saa de Eyer til mit Vdj Diubaalen i Elfuen. Jeremias Wig Var Indstefnt at Profue som forklarde at Ved 40 Aar siden da Var Tolf Mend paa Aasteden i Ombudsmanden Jens Schifuis OfuerVerelse, og strax der eftter førde Knud Hougland sit Quernhuus og Nøst med Videre som hand hafde der i Elfuen og i TuedtVog, der fra, men om de Tolf Mend Dømbte i Sagen og sagde hannem derfra, det Viste hand iche. Niels Røsland profuede Hans Faders Mathis Røslands Ord som er en Gammel Mand og Kand iche sielf Møede, at Vel for 40 Aar siden Var hand en af de Tolf Mend som da Var paa Aasteden om Tuistigheden imellem Tuedt og *Huogland (Hougland), men om de Kiende nogit der i og giorde nogen gierd, Kand hand iche Mindis. Afscheedigit eftterdi denne Tuistighed er nogit Vanschelig, da Kand for/schref/ne Houglands Leylendinger ahnholde om Sex Mend paa deris side, at der Kand Vere Tolf Mend tilsammen i Sagen at dømme, Huor med for/schref/ne Houglands besiddere og Var tilfreds, og sagde at det met første schulle schee, Og blef dennem foreholden, at de iche schal hafue nogen brug i Elfuen før End Dom i Sagen er gangen, Huor eftter Parterne sig paa begge sider Kand Vide at Rette. 1681: 22 Anno 1681 den 22 Juny blef Retten betient paa Houcheland af Niels Dingeland Lensmand Jens Houcheland Mons Totland Niels Boerge Søren Riple Da Møtte Welbiurdig her LandCommissari fuldmegtig Knud Jochumsen paa den ene og Lauritz Frederichsen paa den anden side. Knud Jochumsen i Rette lagde Welbiurdig her LandCommissari schriftlig Indleg som blef lest Lauritz Frederichsen blef tilspurdt om hand hafde nogit at i Rette legge Huor til hand suarede Ney, Men suarede ellers og formeente at hand burde hafue Verit forbødit i Rette tide at fløtte fra Gaarden førend hand saade. Afsagt eftterdj Lauritz Frederichsen iche hafuer Kundet bekomme Jorddrottens beuilling og tilstand den Omtuistende ledige Jordepart i Steen at Bøxle eller bruge huor om Welbiurdig her Laugmands Dom den 8 April sidst leden er hannem ofuergangen, Thj Jordrotten Vil den sielf bruge efttersom det er Hofuitgaarden for det Vnderleggende gods og derfor iche Vil den hen Bøxle.

Da som Jordrotten er sielf denne Leddige Jordepart Raadig. Og Lougen L: L: B: 10 Cap/itel formelder, Huem som besidder andens Jord Vden hans minde og hafuer iche fest den. Da hafuer Jordrotten hans Afuel og Løse sit Boe fra Jordrotten eftter Sex Mends Sigelse. Vil hand iche fare af Jorden: Da schal Jordrotten stefne hannem til Tings og begiere Hielp af Bønderne at føre hannem af sin Jord Huer Bonde som iche da far med hannem (jorddrotten, for å hjelpe til) Bøde Konningen en half Øre Sølf. Konningens Ombudsmand er schyldig met Bønderne at fare og Afler dermed Konningen en half March Sølf. Eftter slig beschaffenhed bør for/schref/ne Lauritz Frederichsen at Rette sig \fra Steen/ eftter Welbiurdig her Laugmands Dom, og forderligst forføye sig til den Jordepart i Schiold som hannem der imod tilforne hafuer af Jordrotten til brug og besiddelse er tilbuden, paa det hand iche schal Komme paa bar Houg. Men Anlangende at Lauritz i Aar hafuer *Tdyrchit (dyrchit) og *tilsaaied (tilsaaed) for/schref/ne Jordepart i Steen, da om hand iche med Her LandCommissarius om Disen Arbeyde og Sæd Kand i mindelighed forligis og ofuer ens Komme, da Kand Rettens midel dennem derom imellem Kiende Naar der paatalis. 1681: 22b Welbiurdig Her LandCommissari fuldmegtig Knud Jochumsen paa den ene og Niels Simensen paa den anden side møtte for Retten og i Rette lagde Knud Jochumsen trende Welbemelte her LandCommissari schrifttlig Indlegger som blef lest. Niels Simensen i Rette lagde hans Høye Excellencis Naadige Resolution at hand sine Sal/ige Foræ\l/dris Jordepart i Schiold schal Bøxlis, Huor eftter hand formeente at hand den burde Niude. Afsagt efttersom Welbiurdig Her LandCommissarius hafuer med en Høy Anseelig Rigens Stefning i Rette stefnt Niels Simensen formedelst hand schal sig Anmassit en Jordepart i Schiold og den Vfrelst besidder og derfor Huerchen førsteBøxel Landschyld eller Ko/nglig Ma/jestets schatter betalt *betalt, Men indtrengt sig paa samme Jordepart, som tilforne af hans Broder Lasse Simensen eftter deris Sal/ig Moders friuillig Opladelse og afstaaelse Lougligen er Bøxlit med meere som Velbemelte her LandCommissarius besuerger sig ofuer hannem eftter stefningens og hans trende i Rette lagde schrifttlige Indleggers Videre formelding. Men som for/schref/ne Niels Simensen der imod paastaar at hand er berettigit at bruge og besidde samme Jordepart som hans forældre tilforne brugte efttersom hand hafuer tient hans Ko/nglig Ma/jestets for Soldat eftter hans Ko/nglig Ma/jestets Alernaadigste forordning. Hand og nu i Rette lagt hans Høye Excellencis Resolution som formelder at det er billigt at den begierte gaard Schiold stedis og Bøxlis til denne Eldre Broder Niels Simensen som eftter Rigtig anuiste Pas hafuer tient hans Ko/nglig Ma/jestets Vdj Sex Aar, Huor for hand lenge siden hafde burdt sig med Jordrotten om bemelte Gaardepardts Feste at hafue forligt. Eftter Saadan beschaffenhed hafuer hand sig forderligst hos Jordrotten at Indstille, og den eftter Lougen at feste, at hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning og hans Høye Excellencis Naadige Resolution Vnderdanigst Kand eftterlefuis, og at hans Ko/nglig Ma/jestets Der af sine Naadigste schatter og Jordrotten sin Landschyld og Rettighed kand bekomme, Og bør hand strax betale Huad hand schyldig er for huis (det som) hand hidindtil Kand befindis at hafue brugt. 1681: 23 A/nn/o 1681 d/en 4 Julj blef Retten betient paa Aasteden mellem Ascheland og Røe, huor da hans Excell/ence hr: Baron RosenCrantzis Fuldmegtig Suening Elsberg i Rette gaf En Rigens Stefning ofuer Niels Mogensen, Niels Christiansen, Bord Nielsen og Johanis Erichsen Lejlendingerne paa Røe og dends Ejere Ole Echanger, Aschild Ascheuig, og Rasmus Echnes, formedelst hans Herris Landbønder paa Ascheland formeener at Røes Fæ og Anmarch iche bør

at Gaa horn imod Horn, og Kløf imod Kløf med deris Fæ, Men at Ret schifte bør at Vere der imellem efter det gammel Gieritz gaard, og at Giærdis Gaarden bør af dennem paa begge Sidder at holdis Vedlige, Var Indstefnt til Prouf, Jon Olsen, og Ole Olsen Sanduig efter Stefningens Videre Indhold. (I venste marg innført:) <Anders Eide, Ole Eichanger, Børge Jordal, Ole Asgaard, Johannis Vrdal, Jacob Dyrdal, Halfuor Toft, Oluf Dyrdal, Jon Rom/m/erem, Eirich Qvam/m/e, Niels Wadtzel> Da møtte Indstefnte Røe besiddere og LodzEigere paa for/schref/ne omtuistende Aasted, og fremstod de Indstefnte Tuende Widnisbyrd Jon Olsen og Ole Olsen som begge giorde deris Æd med opragte Fingre at de Ville sige Sandhed, huor paa de begge Proufuede at de ere opaflede paa Ascheland og deris Fader bode der Ved 60 Aar, og For/schref/ne Oluf Olufsen Ved 70 Aar, og Jon Ved 60 Aar, at det gamble Steengierde imellem Ascheland og Røe støche fra støche fra Søen og op ad til store Hoele, huor der staar En Marche Steen, Saa og der efter nogle Stycher Gierder som Strecher op ad i Store Hougen huilchet for saa lang tid siden imidlertid deris Sl: (salig) Fader bode paa Ascheland stedze hafde Verit agtet og holdet for Rett schiel og schifte Imellem for/schref/ne Røe og Ascheland, Men huorledis schiftet strecher lenger oppe \Wiste de iche/, Men ellers gich Aschelands Fæ og Anmarch Med Røe Fæ og Anmarch horn imod Horn og Kløf imod Kløf og Var Røe Fæ mange gange Mielchet {h}af Røe Folch i Aschelands March. Saa i parternis og bemelte Tuende Widnisbyrds Neruerelse forfarede Wj samme Schifte og Strechning efter for/schref/ne Tuende Widnisbyrds Anuisning, og begyndte først Neden imod Søen, paa bachen huor der laa it Styche gammel Steengierde som for lang tid og mange Aar siden der hafuer Verit giort, huilchet giærde baade Aschelands, Saauelsom Røe Lejlendinger og LodzEjere Aschild Ascheuig og Oluf Echanger nu alle tilstod at Vere Rett schiel og schifte paa samme Sted imellem Ascheland og Røe, der efter forføyede Wj os bedre op huor der laa it andit Styche Steengierde \og It Kors hugget i it berg/ og siden nogle fleere Stycher Giærde opefter til store Hoele, huor os blef anduist En gammel Marchesteen som Wj Eragter er med Menisches hender sat og der efter befindis nogle Stycher Steengierde bedre op ad til store Hougen, huor og findis En Marchesteen med sine Widner i samme Strechning, der efter befant Wj paa Myren imellem Store Hougen og Sletaasen En Marchesteen, saa og lenger op paa hougen En Marchesteen i samme Strechning, Disligeste \En Marchesteen/ østen i hougen paa Hougaas som Vj alle Eragter at Vere med Menischens hender Nedset. Der efter begierende Røe besiddere og LodzEjere at Vj Ville besee de Steene som de foregafue at Vere Nedsette til 1681: 23b Schiel og schifte imellem Ascheland og Røe siden at NedreAas blef optagen af Røe March og Ejendeel, Men for/schref/ne Suening Elsberg formeente det Vere Vfornøden saadanne Steene at besee som ingen bref eller bogstaf er for huorledis de der er ned Kommen, og derfor formeente at det gamle Steengiærde og de forschrefne Marchesteene som foresiges som hans Herris Lejlendinger anuiist hafuer og findis Imellem bemelte Ascheland og Røe bør efter denne dag ligesom tilforn at agtis og holdis for Rett schiel og schifte, og der for tillige med for/schref/ne Aschelands Lejlendinger ginge hiem til Ascheland. Men som Niels Røe tillige med Aschild Ascheuig og Oluf Echanger LodzEjere begierede at Wj Ville samme Steene paa deris side besee og forfare og deris Prouf derom forhøre, huilchen deris begiering Vj og efterKom, og anuiste os den første Steen Ved Hesteberg nob, den anden i Hougaas breche, den Tredie i Aschelandz Slette, den Fierde paa Støelen, den Fembte Nord i Kolle Klet, den 6te: Neder i Ejner Floch Myhren, Og Var Stefnt der om at Proufue Ifuer Suennem som forKlarede at de Røe Kandede sig Jefnlig til dise Steene, huilchet hand hafde hørt af Store Ole og Knud som da bode paa Røe. Niels Andaas forklarede at hans brødre i forige tider boede paa Røe da hørde hand af dem at de Kandede sig i samme Steene Videre Viste hand iche. Niels Weland forklarede at hans Fader boede paa Røe og hørde hand af hannem at hand Kandede sig i samme Steene, Men huorledis

der om er Viste hand iche. Røed Lejlendinger og LoedzEjere Aschild Ascheuig, og Oluf Echanger negtede iche at den gamle Steengierde og de Steene som foresiges af Aschelands Lejlendinger Anuiiste Jo at Vere Marcheschiell og schifte, Men dog formeente de at burde forholdis efter de Steene som de paa deris side som foresiges hafuer anuiist. Og begierede Parterne Domb. Afsagt, Efterdj det befindis for saa Rum tid siden En Steengierde, og En deel Marchesteene at Vere giort, og oprettet til schiel og schifte Imellem Ascheland og Røe, som efter de Tuende Widnisbyrds Ædlig forklaring er holden for Rett schiel og schifte i mange aar, og for/schref/ne Lejlending Niels Røe, saauelsom Aschild Ascheuig, og Oluf Eichanger LodzEjere sielf tilstaar at samme gammel Steengierde og Marchesteene er oprettet til schiel og schifte imellem Ascheland og Røe, og de Steene som Røed besiddere og Widnisbyrd har anuist siunis os ej Retteligen at ofuer Eens Komme, Til med heller ingen bref eller bogstafue frembwiisis dem til bestyrchelse som den gamle Steengierde og de der med ofuer Eens Kommende Marchesteene Kand Vere til nogen Suechelse. Derfor bør samme gam/m/el Steengierde og de for/schref/ne dermed ofuer Eens Stemmende 1681: 24 Marchesteene at holdis og Agtis for Rett schiel og schifte Imellem for/schref/ne Ascheland og Røe. Og som Røe Lejlendinger foregifuer at der findis ingen Lejlighed til buRog i deris Egen March at deris Fæ Kand Komme til Græsgang i Vdmarchen Da Vil saadant af V-uillige Mend i Aschelands besidderis Neruerelse forfaris, og om der til er ingen Lejlighed, da bør dem forundis buRog der til i Aschelands March, at det Kand Komme til Græsgang i Røe \Vd/March. Anno 1681 d/en 25 July blef holden Schatte Ting paa Frechou i Herløe schibreed, Neruerende i Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzens sted hans Fuldmegtig Jens Tøgersen, Lensmand Oluf Landzuig, Jacob Schurtued, Jacob Koursbøe, Ole Ryland, Arne Hestnes, Niels Sæle, Magne Tuedt, Niels MoldeKlef, Ifuer Fløgsand Laugrettismend som Retten betiente. Fogden hafde ladet i rette Stefne Erich Rong, Matis ibmd: Ole ibmd: Tomas ibmd: (alle Rong) Mogens og Erich Toftt, Mogens Walde, Anders ibmd: (Walde) Rasmus Tuedt, Lars og Simen Røesetter huilche hans Fuldmegtig Jens Tøgersen paa hans Vegne tiltalte og Eschede domb ofuer formedelst deris Moedtuillighed og Gienstridighed at de iche hafuer Villet føre Fogden paa hans Ting Reigse til sidst forleden Waarting i hans Ko/nglig Ma/jestets Erinde da hand schulle lade hans Ko/nglig Ma/jestets Naadigste Schattebrefue for Almuen paa Tinget forKynde og hans Ko/nglig Ma/jestets schatter og Rettighed oppeberge. Indstefnte Erich Rong, Mattis Rong, Oluf Rong, Tomas Rong, Mogens og Erich Toftt, Mogens Walde, Anders Walde, Rasmus Tuedt, Lars og Simen Røesetter møtte, og Vedgich at de Vare tilsagde af *Safferne (Schafferne) at føre Fogden paa hans Ting Reigse paa Schiold schibred, og formente at de iche bør at føre Fogden til andre schibreders Tingsteder meere end de har giort med de andre Fogder. Fogdens Fuldmegtig formeente at En huer af dem bør for samme deris Moedtuillighed i Ko/nglig Ma/jestets Erinde paa Ting Reigsen bøede til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølf, Og der foruden betale En huer af dem som førde Fogden til Tingit 2 1/2 March dansche. Afsagt, Eftterdj de Indstefnte sielf for Retten Vedgaar at de af *Safferne (Schafferne) hafuer Verit tilsagt at føre hans Ko/nglig Ma/jestets Fogit paa hans Ting Reigse til sidst forleden Waarting til Schiold schibreds Tingsted i hans Ko/nglig Ma/jestets Erinder hans Ko/nglig Ma/jestets schattebrefue at lade for Almuen forkynde og hans Ko/nglig Ma/jestets Rettighed at Annam/m/e og oppeberge, da Er Sorenschrifuerens domb i denne Sag, at En huer af de Indstefnte bønder som er befundens Moedtuillig og gienstridig, hans Ko/nglig Ma/jestets Fogit at Schydse i høyst bemelte hans Ko/nglig Ma/jestets Erinde bør derfor at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølff efter Lougen D: B: 15 Cap/itel <og der foruden betale Fogden huad hand har betalt

andre for at Schydse han/nem> Men Laugrettit som Retten i denne Sag betiente Vndschyldte sig og gich fra Tingbordet, <sigende> at de iche Kunde Vere i denne domb, men begierte at dermed motte beroe til Høstetinget. 1681: 24b A/nn/o 1681 d/en 4 Augusty blef holden Schatte og Sageting paa Yttre Arne i Arne schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzens Fuldmegtig Jens Tøgersen, Hans Jordal Lensmand, Anders Mielcheraaen, Ole Houchaas, Karil Teigland, Niels Echaas, Hans Breesteen, Peder Arne, Michel Arnetuedt, Laugrettismend og En deel af Almuen Fogden Stefnt *Mogen (Mogens) Vlfsetter, Rasmus Angeltuedt, Ole Westerlj, Rasmus Mellinge, Johanis Westerlj, Ifuer Espel, Enchen Karj Espel, Enchen Gunduor Mellinge, formedelst de er fundens Moedtuillige og iche hafuer Villet Schydtze Hr: Amptzforualter, Welb/aa/r/ne/ Hans Lilienschiold i Kongens Erinde, huor fore Fogdens Fuldmegtig Jens Tøgersen satte i Rette at de *derfør En huer burde at bøde 2 March Sølf efter Lougen, og der foruden igien betale Welb/aa/r/ne/ H/er Amptzforualter saa mange Penge som hand hafuer gifuet de andre Folch som hannem i deris Sted Schydtzede. Indstefnte Mogens Vlfsetter Rasmus Angeltued, Rasmus Mellinge, Ifuer Espel, Enchen Karj Espel møtte iche, Enchen Gunduor Mellinge, Synneue Mellinge møtte iche heller, Og bekiende for/schref/ne som nu møtte at Schafferen Hans Myrdal tilsagde dennem om Søndagen at Schydtze Welbemelte H/er Amptzforualter om Mandagen Nest efter, Men de formeente det Kom de iche dem til at føre. Schaffer Hans Myrdal møtte og tilstod at hand sagde dem alle Lougligen til, at føre. Afsagt, At de Indstefnte Mogens Vlfsetter, Rasmus Angeltued, Oluf Westerlj, Rasmus Mellinge, Johanis Westerlj, og Ifuer Espel som af Skafferen hafuer Verit tilsagt H/er Amptzforualter at Schydtze og Moedtuilligen hafuer Siddet hiemme huor ofuer hand mott Leje andre sig i deris Sted at Schydtze, bør derfor at bøede til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølf og derforuden betale hans Welbyrdighed saa mange Penge igien som hand gifuet andre der hannem Schydtze i deris Sted, Men de 3de Indstefnte Encher Gunduor og Synneue Mellinge og Karj Espels forseelse ere formedelst deris fattigdom schyld med halfue bøder Nemblig huer En March Sølf, forschoenit i bøder til hans Ko/nglig Ma/jestets. Fogden St/efnt Johanis Waschermand, Ole Knudsen, Lars i Weggen, Erich med Dammen, Gregorius Johansen boendis i Sanduig formedelst de iche hafuer Villet føre hannem hiem af hans Ting Reigse sidst forleden Waarting, Men hand mott Leye andre i deris Sted, huor for hans Fuldmegtig Jens Tøgersen formeente at En huer af dem for saadan deris moedtuillighed bør at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølf, og betale hannem saa mange 1681: 25 Penge igien som hand har Lejet andre igien i deris Sted. Indstefnte Johanis Waschermand, Lars i Wegen, Anders Mielcheraaen paa Ole Knudsens Wegne, møtte og tilstod at de af Skafferne Vare tilsagt Fogden at føre hiem til Fogdegaarden af hans Ting Reigse, Men Erich Wed Dammen møtte iche, Gregorius tilstod og at hand Var tilsagt at føre. Mogens Schaffer tilstod at hand og hafde tilsagt Erich Ved dammen at føre. Afsagt, at de Indstefnte, Johanis Waschermand, Ole Knudsen, Lars Weggen, Erich Ved Dammen, Gregorius Johansen bør En huer for deris Moedtuillighed at de iche hafuer Villet føre Fogden, bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølf og igien gifue Fogden saa mange Penge som hand har gifuet andre hannem i deris Sted at Schydtze.

Lensmanden St/efnt Oluf Rosmand Aastuedt formedelst hand har slagit Mogens Skaffer i Sanduig. Mogens Møtte og foregaf at Ole Slog hannem i hans hofuit med It Quarter It Hul og Saar at hand Var Vnder Badtzschers Haand i tre Vger. Mathis Ottesen møtte paa Oles Wegne og i Rette lagde hans schriftlig Indleg Niels Echaas forKlarede Wed Æd og opragte Fingre at hand Var med fleere i Bendix Rebslagers huus da hørte hand at Ole Raasmand og Mogens Schaffer Var i ord sammen men huad det Var Viste hand iche, i det samme tog Ole Raasmand it Quarteer og slog Mogens der med i hans hofuit at blodit løb strax. Hans Bresten forklarede Ved Æd og opragte Fingre ligesom Niels Echaas. Anders Mielcheraaen forklarede Wed Æd og opragte fingre ligesom Niels Echaas. Johanis Rødland forklarede at Mogens Schaffer og Ole Aastuedt Var ord imellem som hand forstod Var at Ole schulle sagt nogit om Mogens huilchet Ole iche Ville tilstaa, og der paa slog Ole, Mogens i hofuedit med Quarteerit at blodit fløg strax Vd huor paa hand giorde Sin Æd. Hans Myrdal Proufuede at hand hørde Mogens Schaffer sagde til Oluf Raasmand disse ord, iche est du min Herre, og iche est du min Gud, og iche est du min Sællesørger, du schalt dog hafue En Diefuel huor paa hand giorde Sin Æd. Mogens Vlfuesetter Proufuede Wed Æd ligesom Hans Myrdal Lars Hitland Proufuede Wed Æd og opragte Fingre at Mogens Schaffer og Ole Aastued Var i ord sammen, men huad det Var Viste hand iche, Men saag saa at Ole slog hannem i hofuedit med it Quarteer at blodit strax flød Vd. Fogdens Fuldmegtig formeente at Ole Aastuedt derfor bør bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets - 7 Rdr: og der foruden betale Badtschiær løn, og ald omKostning. Men Mathis Ottesen formeente at Mogens burde hafue schade for hiem gield, efterdj hand først med ord ofuerfalt hannem. 1681: 25b Afsagt, Eftterdj Oluf Aastued hafuer slaget og Saarit Schafferen Mogens Sanduig i det Huus samme dag huor Ting Var holden, med It Quarteer i hans hofuit at hand der af hafuer Verit Vnder Bardtschiær haand, da bør hand der *før bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets halfparten af Otte Ørtuger og 13 March Sølf og betale i Bardtschiær løn saa som hans Sæddel Indeholder 2 1/2 Rdr: Mathis Ottesen paa Ole Aastueds Vegne begierede at motte Indføris efterdj hand efter Widnisbyrdenis formelding hafuer truet hannem, om hand efter denne dag Wederfaris nogit Ont formeente hand at be/mel/te Mogens Schaffer der for bør Suare og Indstaa. A/nn/o 1681 d/en 3 octobr/is blef holden Almindelig Høsteting paa Frechow, i Herløe schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit *Lalch (Falch) Lauritzen, Oluf Landzuig Lensmand, Michel From/m/erEid, Niels MoldeKlef, Rasmus Tostensuig, Oluf Wigebøe, Ole Alføen, Jacob Koursbøe, Johanis Kiergaard, Laugrettismend og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Forordning om Commerciens, og Navigationens *befodring (befordring), Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. 1681 d/en 4 octobr/is blef og Retten betient paa Frechou i Herløe schibred. Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen St/efnt Mogens Toft formedelst hand schal hafue sagt, at hand hafuer faait betaling for den fløtning paa Schiold schibred, som hand hafde Lejet paa Herløe schibred. Mogens møtte og berettede at det er saa sagt for hannem som foresigis; og at Fogdens Tiener Lars Sagde det til hannem, Fogdens tiener nu til stede sagde at hand sagde til Mogens at hand hafde Vdlagt 2 Rdr: i fløtning som hand schulle hafue igien, Men sagde iche at hand hafde faait dem igien. Mogens beraabte sig paa at hans Grande Erichs Kone, og hans Egen Kone hørde at Fogdens tiener sagde saadanne Ord, Sagen beroer til Widnisbyrdene

Stefnis. Fogden St/efnt Erich Toftt formedelst hand schal hafue ladit hans dreng løbe der hafde Staalit penge fra hannem, og iche hannem anholt. Erich møtte og berettede at hans Kone hafde Mistanche til drengen at hand tog Mad for sig self Vden Lof, der ofuer tenchte hand og søgte i *drenchens (drengens) Seng at Ville See om hand hafde Mad der i, og da hand søgte fant hand En Pong med penge i som Erich lagde igien i Sengen; Siden tenchte hand sig om og bad sin Kone at See til deris penge, og da hun det hafde giort Kom hun Grædende igien, og imidlertid hafde drengen taget pengene af Sengen, der ofuer schichede hand bud til Rasmus Tostensuig og Mogens Toft som Kom til hannem og forhørde *drenchens (drengens) beKiendelse da hafde drengen 1681: 26 Lefuerit Pengene til En Pige, som hand tog igien fra hinde, og bar dem saa sielf frem for Erich og for/schref/ne tuende Mend, som hand strax i Mendenes Neruerelse optælte paa Toftt som Var 7 1/2 Rdr: og sagde drengen at hand Stal disse penge fra Erich. Rasmus Tostensuig, og Mogens Toftt møtte og nu for Retten og forKlarede at Erich schichede dennem bud at Komme til sig, og tilstod drengen i deris paahøer, at hand Stal for/schref/ne penge fra Erich som blef optælt, og Var 7 1/2 Rdr: Sagen *broer (beroer) til drengen Kommer tilstede. Johan Omsen St/efnt Torchild Fredrichsen Bragstad, og Ved Sin Fuldmegtig Jens Tøgersen tiltalte ham, for 40 Rdr: Capital og der af 3 Aars Rente, som hand er hannem schyldig, for Sin paaboende Gaard hand hannem har afKiøbt, Satte i Rette og formeente at hand enten strax bør betale samme Resterende 40 Rdr: og Renten eller Gaarden der for hannem igien at følge, huor paa hand begierede domb. Torchild møtte og tilstod at hand er Johan Omsen 40 Rdr: schyldig, for Sin paaboende Bragstad som hand hannem har afKiøbt, og Vil Gierne betale efter hans Middel og Raad saa snart hand det Kand afsted Komme. Afsagt, Eftterdj Torchild Fredrichsen bekiender at hand er Johan Omsen 40 Rdr: schyldig paa sin gaardeKiøb; Da bør hand hannem samme 40 Rdr: inden 14 dage betale, eller og Niude Sin betaling igien i Gaarden. Karen Sl: (salig) Lauritz Christensens Raadmand i Bergen hans efterlefuersche St/efnt Torchild Fredrichsen Bragstad for Sild som hand hinde hafuer afKiøbt 33 Rdr: huor paa hindis Fuldmegtig Jens Tøgersen satte i Rette og formeente at Torchild strax burde betale hinde samme 33 Rdr: huor paa hand begierede domb; Torchild møtte og i Rette lagde hans schriftlig Indleg at den afKiøbte bunde Sild huor for hun fordrer j Var Raaden og Vdygtig, at Dend derfor Kastedis i Søen, og berettede at Salig Lauritz Christensen bad hannem annamme Silden og giøre Sit beste den at Selge for huad der af Kunde Komme, og giorde ingen Visse Kiøb derom, Saa hafde hand den til Lærdals Marchit, og i mange Fiorder paa hiemReigsen af Sognefiorden, Men ingen Ville Kiøbe den fordj den Var gandsche Vdygtig, og da hand Kom dermed til Byen igien lagde hand Jegten med Silden i hindis Gaard og tilbøed Lars Christensen Silden igien som hand iche Ville hafue, saa lagde hand den i Ole Andersens boe huor den laag Ved 3 Aar, saa *møtte (motte) hand Ved 2 dragere Kaste den i Søen for Stanch. Afsagt, Eftterdj Torchild paastaar at hand iche hafuer sluttet Kiøb om Silden, med Raadmand Sl: Lauritz Christensen, der for beroer Sagen indtil hans Regenschabs bog, eller forÆning i Rette forschaffis. 1681: 26b Magne Tuedt St/efnt Rasmus ibmd: (Tuedt) formedelst hand har Slagit En boch benit i Stycher, og It Lamb fordrefuit, huor for hand meente burde lide. Rasmus møtte og benegtede at hand

iche hafde slagit hans Kræatur i nogen maade. Afsagt, naar Magne beuiiser at Rasmus hafuer Slaget hans Creatur saa gaais huis Rett er. A/nn/o 1681 d/en 5 octobr/is til Almindelig Høsteting paa Allenfit Tingstue i Allenfit schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Lars Mundal Lensmand, Niels Tuedt, Hans Fosse, Johanis og Anders Sælleuold, Knud Beraas, Hans Eicheland, Laugrettismend og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Forordning om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af RenteCammeritz forklaring, og hr: LandCommissarje Hiorts schrifuelse, at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis af huer Løb 1 Rdr: A/nn/o 1681 d/en 6 octobr/is blef Retten betient paa for/schref/ne Allenfit schibreds Tingstue. Aamund Hunduen Inlagde En Rigens Stefning paa Sin Moders Vegne ofuer Berete Hofuersdatter Hopland, formedelst hun hinde med Schieltsord schal hafue ofuerfaldit, huor for hun formeente at hun bør Stande til Rette som Vedbør. Var og Indstefnt hindis Mand Hans Hopland sampt Tuende Prouf Marite Tomasdatter, og Marj Torchildsdatter; Aamund Indlagde og hindis schriftlig Indleg som blef Læst. Hans Hopland møtte paa Sin Hustruis Vegne, og sagde at hans høstru iche hafuer Schieldt eller tillagt Anne Hopland eller hindis Folch og anrørende nogit V-Ærligt og V-tilbørligt i nogen maader, Men om hun saadant Kand beuiise da er hans Hustru Loug og Rett Vndergifuen. Marite Tomasdatter møtte, og Proufuede Ved Æd og opragte Fingre, at Birete Hofuersdatter Hopland Kom for Anne Hoplands døer, og schieldede og sagde de hafuer sielf Staalit Kluderne til deris HorVnger som de har haft og schal hafue, og da hun gich fra døeren igien sagde Birette her er Vrettferdig goedtz inde nu schal det Vd, Men hun nefnte ingen Ved Nafn, og Ved iche huem hun meente der med Marj Torchildsdatter møtte, og Proufuede Ved Æd og opragte Fingre, at hun hørde Birete Hofuersdatter sagde dise Ord for Anne Hoplands døer, de hafuer sielf Staalit Kluderne som de schylder mig for til deris HoerVnger som de har haft og schal hafue, her er Vrettferdig goedtz inde, og nu schal det Vd. Men hun nefnte ingen Ved Nafn, og Ved iche huem hun meente dermed. Hans Hopland sagde at hand eller hans hustru iche Veed Anne Hopland \eller hindis anrørende/ noget Værligt at beschylde i nogen maader. Sagen oppsett til neste Ting og schal Birette Hopland da sielf møde for Retten. 1681: 27 Her Anders Garman St/efnt Knud Beraas for 4 Aars Resterende Landschyld og Jule Marcher, og 3die bøxel som hand hannem af hans paaboende Gaard er schyldig, efter hans nu Ved hans Tiener Ifuer Knudsen, i Rette lagde schriftlig Indleg, huor ofuer hand setter i Rette om hand iche bør betale hannem samme Resterende Rettighed, og hafue Sin Gaard forbrut; Knud Beraas møtte, og bekiende at hand er hannem schyldig It Aars Landschyld af hans paaboende Gaard Beraas 2 1/2 Rdr: og 1/2 Rdr: for forige Aare forstaa Landschylden for det Aar 1680 som hand er schyldig. Knud blef tilspurdt om hand hafde nogen beuiis eller Widnisbyrd, at hans Landschyld som hans Jorddrott h/er Anders fordrer er betalt, Men hafde ingen. Afsagt, Eftterdj det befindis at Knud Beraas hafuer Indeholdit Sin Landschyld, imot Lougen L: L: B: 1 Cap/itel da bør hand der for Sin Gaard at miste til førstkommende Fardag, og dog betale Sin Resterende Landschyld.

Niels Espeland St/efnt Ole Isdal for It Nøst som hans Moder har bygt wed Søen, huilchen Niels formeener hans Moder bør Niude; Ole møtte og berette at hans WerModer oplod Gaarden for hannem som hand saa fich til bøxel, og hafde hun ladit huusene gandsche forfaldit, og forraadnit. Afsagt, at Nøstet iche Kand føris fra Gaarden men bør der wed forblifue, eftersom Gaarden schal Vere forfalden da Oluf og hans Grande Oluf Jacobsen Kom dertil. Johanis Hoshofde St/efnt Anders Mitgaard for 8te: Aars leje af En Barne Koe, 20 Schilling Aarlig, og Leje af 1 Smale i 11 Aar, Aarlig 4 Schilling; Anders møtte og Vedstoed at hand er saadan leje schyldig som foresigis; Men hafuer anden Regenschab med Johanis, huor i hand Ville Qvitere det. Afsagt, Anders Mitgaard bør betale forschrefne Barne Queg leje inden 14 dage, Vnder Adferd efter Lougen. Hafuer \hand/ anden Regenschab med Johanis, da naar hand der paa Stefner gaais derom huis Rett er. Børge Rachnes Ved Ole Nebstad Stefnt og tiltalt Ole Settere, for En Kierche Koe, som er døed; Oluf møtte og bekiende at hand hafde sam/m/e Kierche Koe paa Leje i 2 Aar, og døede i Sommer af Kalf. Afsagt, At Oluf Setter bør at opynge Kierchen En Koe igien, inden 3 Aar og imidlertid uden leje. Welb/aa/r/ne/ H/er Commercie Raad og Amptzforualter Hans Lilienschiold St/efnt og Ved Sin Tiener Christopher Hiermund tiltalte Alfuers (Alvers) besiddere, Gregorius, Johanis, Niels, Mogens formedelst at fornemme om de hafr gifuet forlof at andre har opsætt Nøster paa deris Lejemaal; De Indstefnte møtte og sagde at de iche hafr gifuet nogen forlof at opsette Nøster men Sl: (salig) Morten schal der i hafue giort; Og berettede at Siur Eicheland hafuer der It Nøst som hand hafuer gifuit 1/2 Rdr: af til Lejlendingerne paa Alfuer; Jon og Ole Wattne hafuer 1681: 27b Der It Nøst; Oluf Espeland It Lidet Nøst Lars Echeland It Nøst Børge og Anders Aasse It Nøst, Oluf Espeland Var tilstede og sagde hand Ville fare til Welb/aa/r/ne/ H/er Amptzforualter og forliges med hannem om Sit Nøst. Welb/aa/r/ne/ H/er Commercie Raad og Amptzforwalter Hans Lilienschiold St/efnt Anders Jensen Lefuestad (Søre Leivestad) for 20 Rdr: Resterende førstebøxel, Siden A/nn/o 1666, og 3 Rdr: Landschyld, sampt Foer og Arbeidzpenge af hans forige paaboende Gaard Plett (Pletten i Radøy sk.r., Lygra sokn), huilchet hans Welb/aa/r/nes/ Tiener Christopher Hiermund formeente hand nu Vden lenger ophold burde betale. Anders møtte, og Sagde at det er 9 eller 10 Aar siden hand fløtte fra Gaarden, og da blef hand med hans Welb/aa/r/ne/ forEenit, at hand schulle niude Gaardens Grøde, som da Var tilsaaed, Sampt beKom hans Welb/aa/r/ne/ samme tid 3 Wejrer, og sagde saa at hand Ville sielf Tage Gaarden at Anders iche schulle hafue meere dermed at schaffe. Afsagt, Anders Jensen schal strax forføye sig til hans Welb/aa/r/ne/ Lilienschiold, og med hans Welb/aa/r/ne/ Sagen afhandle, saa frembt hand det iche giør, da naar hand paa ny Stefnis gaais huis Rett er. Welb/aa/r/ne/ H/e/r Commercie Raad og Amptzforualter Lilienschiold St/efnt Mogens Indre Gieruig, for 4 Aars Resterende Landschyld, og 1 Aars 3die tage, Sampt Foer og Arbeidspenge i samme Aare, tilsammen 15 Rdr: Lars Mundal berettede at Mogensis Kone begierede hand Ville Suare for hannem, hand iche er hiemme, og er iche Vel tilpas, som iche blef beuiist. Fogden Satte i Rette efterdj Mogens iche møder eller Liuser Sin forfald hand der for bør bøede Stefnefald. Afsagt, at Mogens bør bøde Stefnefald 1 March Sølf, Mogens Esse St/efnt En deel SogneMend i Sembs Sogn for deris Resterende Kierchetiende som

hand formeente de strax bør betale. Magne Mycheltun, Halsteen Lille Oxe, Anders Semb, og fleere af Indstefnte møtte og sagde, at de Vill Lefuere Tienden i Sognit, Afsagt, de Indstefnte Sognemend schal pligtig Vere, at Lefuere deris Tiende paa Semb Ved Kierchen huad dag hand dennem derom lader adtuare, Huilchet de og lofuede at schulle schee. Eftter Niels og Oluf Espelands begiering blef forKyndt efterschrefne Seddel. Saasom fornemmis En Pladtz Kaldis Sæll udj Allenfit schibrede som hans Ko/nglig Ma/jestets schal tilKomme, huilche Pladtz udj Langsommelig tid iche af nogen hafuer Verit brugt, eller bebygt, Men gandsche 1681: 28 Ligget Øde og under Fæføed, da efter saadant mig er Vitterligt og at høyeste bemelte hans Ko/nglig Ma/jestets Aarlig Sine Schatter og Rettigheder, der af Kand bekomme, hafuer Jeg atter Høyst be/mel/te Allernaad/igst behaug beuilget til Niels (Andersen Espeland) og Ole Christensen Espeland, samme forsch/ref/ne Ødepladtz Sælle, at Niude bruge og beholde Imedens og ald den Stund de der af Naad/igst paabudne Schatter og andre Rettigheder og paabiuder Aarlig Suarer og betaler, dog paa den maade og Vilchor at samme Pladtz schal *til foris (tilføris) forsch/ref/ne Espeland for Aarlig Landschyld 1/2 Løb Smør, som og saaledis udj hans Ma/jestets Jordebog schal til fuldkommen Indtegt beregnis tillige med bøxel og Herlighed i alle maader, og be/mel/te Niels og Ole Espeland sig det maa giøre saa Nyttig som de best Ved og Kand, og Lougligen dennem saasom Lejlendinger tillader, til Vitterlighed Vnder Min haand og Zeigl, Actum Iden d/en 22 Aug/usty Anno 1681. (L:S:) Falch Lauritzen Dalhoff. Eftter Aschild Hougsdals begiering blef forKyndt Karen Sal/ig Jens Madtzens til hannem Vdgifne Schiøde paa En half Løb Smør og En half tønde Malt, Odelsgoedtz Liggendis i Hougsdal i Allenfit schibred som hand sielf bruger og paaboer, Huilchen Gaardepart hun hafr hannem og hans Arfuinger Soldt og afhendt til Euindelig Odel og Ejendomb, dat/erit Bergen d/en 8 Septembr/is A/nn/o 1681, af hinde sielf, Jacob Robbertsen, og Jan de Retter Vnderschrefuen og beseiglet. Eftter Mathias Hougsdals begiering blef forkyndt Lauritz Mundals til hannem Vdgifne Schiøde paa En half Løb Smør og En half tønde Malt, Odelsgoedtz liggendis i Hougsdal i Allenfit schibred som hand sielf bruger og paaboer, huilchen Gaardepart hand hafuer hannem og hans Arfuinger Soldt og afhendt til Euindelig Odel og Ejendomb, dat/erit Bergen d/en 8 Septembr/is A/nn/o 1681, af hannem sielf Niels Tuedt, Johanis Fosse, Gudmund Aase, Hans Fosse, Arne Quamme, og Magne Mycheltun Vnderschrefuen og beseiglet; Eftter Aschild Nebstadz begiering blef forKyndt S/igneu/r Tomas Christensen Byeschrifuer i Bergen til Aschild Nebstad Vdgifne Schiøde at hand til hannem hafuer Mageschift En Løb Smørs Leje med bøxel i Siurseter i 1681: 28b Allenfit schibred, imod En Anpart udj Indre Mittun, Schiold schibred som schylder 16 March Smør Korn 1 t/øn/de 1 quarter og 9 1/2 Kande og 1/4 udj En hud, som de paa begge sidder til *Magelaf til Odel og Ejendomb schal niude og beholde dat/erit Bergen d/en 27 Novemb/ris 1680. Eftter Halsten Olsen Lille Oxe og Magne Mycheltuns begiering blef forKyndt Karen Sal/ig Jens

Madtzens til dennem Vdgifne Schiøde paa den Gaard Lille Oxe schylder En Løb Smør En t/øn/de Korn og En hud, som hun til dennem hafuer Soldt schiødt og Afhendt til Euindelig Odel og Eiendomb, efter dis Videre formelding, daterit Bergen d/en 27 Sept/embris A/nn/o 1681. A/nn/o 1681 d/en 7 octobr/is til Almindelig Høsteting paa Aschelands Tingstue i Radøe schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Hans Tougle Lensmand, Mogens Ydstebøe, Ingebrigt Qualem, Rasmus Giere, Ole Soltued, Knud Soelem, Christen Waagenes, Magne Houcheland, Niels Helle, Peder Wetaas Anders Grindem, Laugrettismend, og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn, d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af Rente Cammeritz forklaring, og H/er LandCommissarie Hiorts schrifuelse, at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis 1 Rdr: I Princessin Steur (Norsk Hist. Leksikon: Prinsesse-styr = ekstraordinær skatt til dekning av utgifter til utstyr og medgift når ei prinsesse skulle giftast bort) A/nn/o 1681 d/en 8 octobr/is blef Retten betient paa Aschelands Tingstue i for/schref/ne Radøe schibred, Welb/aa/r/ne/ H/er Laugmand Hans Lilienschiold Stefnt Eftterschrefne Sine Landbønder Niels Nordanger, Niels Miøs, Aamund (og) Michel og Enchen ibmd: (Miøs) formedelst de hafuer Soldt Høe af deris Gaarder imod Lougen; Imod hans Villie og forige Adtuarseler, huor om hans tiener Niels Lerche i Rette lagde hans schriftlig Indleg. Indstefnte, Niels Nordanger, Niels Miøs, Aamund og Michel Miøs møtte og Vedgich, at huer af dennem hafde høe at Ville føre til byen og møtte de Welb/aa/r/ne/ H/er Laugmand paa Vejen dermed, huor hand dennem tiltalte og bad de schulle ligge op til hans Gaard Sletten, dermed, og bad at de schulle bie der til hand Kom sielf hiem huilchet de og giorde, Men som der imidlertid Kom Regen Kunde de iche bie saa lenge, men Roede dermed til Byen, og *Solde (Soldte) det. H/er Laugmands Fuldmegtig Niels Lerche beuilgede at Sagen maa beroe indtil de Indstefnte med aller forderligst schal forføye sig til Welb/aa/r/ne/ H/er Laugmand om de Sagen med hannem i mindelighed Kand afhandle, Men om de det iche giør da schal den Staa dem aaben for og lide domb til første ting. 1681: 29 A/nn/o 1681 d/en 10 octobr/is til Almindelig Høsteting paa Lyren Tingstue i Lindaas schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Ifuer Fammestad Lensmand, Aamund HundWen. Magne Bryndtland, Michel FieldzEnde, Hans Qualuog, Niels Bersuig, Lauritz Settre, Mogens Schouge, Michel Hope, Oluf Grofuen, Laugrettismend, og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af Rente Cammeritz forKlaring, og Her LandCommissarie Hiorts schrifuelse, at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis 1 Rdr: I Princessin Steur.

Tomas Jensen i Fædie paa Huusmendene eller Strandsiddernis Veigne sammesteds St/efnt Huuse og Kaabers besiddere formeenende at de bør niude Græsgang i Huuse og Kaaber March i Fædie; Indstefnte Ingebrigt og Ole Huuse møtte og Mogens Lechuold paa Christian Kobbers Weigne; og sagde, om deris Ombudzmend Welb/aa/r/ne/ h/er *Commercisse (Commercie) Raad, og Raadmand Ifuer *Christen i Bergen samme Gaarders Ejere Ville gifue og forunde dem nogit, det Staar til dem Parterne blef forligte at Huusmendene schal gifue Huuse for huer *Noed (Nøed) I Winter og Sommer beede (beite) 8 Schilling. Og Kaaber 10 Schilling forstaa all advinant (Norsk Hist. Leksikon: á l'advenant = i forhold til) efter huer Gaards Landschyld og iche høyere for huer Nøed end 10 Schilling og for nogle 8 Schilling; Claus Pedersen Stefnt Hans Huchaas for Resterende Landschyld for 77, 78 og 79 og 80 Aarligen 10 S/lette March, og 5 Aars Foer og Arbeidzpenge Aarlig 2 March, Hans møtte og bekiende at hand Var schyldig 2 Aars Landschyld forVden dette Aars Landschyld 1681, Zacharias Wiche formeente at Hans burde lide efter Lougen, formedelst hand iche hafuer i Rette tid betalt Sin Landschyld; Afsagt, at Hans Huchaas bør at betale Sin Jorddrotten hans Resterende Landschyld Inden Juel førstkommendis, Huis hand det iche giør da at hafue Sin Gaard forbrut til førstkommende Fardag efter Lougen. Ober Toldbetient i Bergen Hans Clausen Stefnt Ole Syndeuog for 6 Rd: 4 1/2 March Resterende førstebøxel, Sampt for Resterende Landschyld og Tredietage, indtil og for A/nn/o 1680 7 1/2 Rdr: Ole møtte Vedgich at hand er schyldig førstebøxelen, Men iche meere Landschyld end 7 1/2 March, Niels Syn/n/euog St/efnt for Resterende bøxel 4 Rdr: Landschyld for 76 - 5 March for 78 med Tredietage 7 March Landschyld for 1680 5 March, Niels møtte og sagde at hand hafr der paa betalt 2 Rdr: Afsagt, at de Indstefnte bør at betale deris Resterende \bøxel/ og Landschyld inden Jull førstkommendis, saa frembt det iche scheer og 1681: 29b De Videre tiltalis, de da iche Vil lide efter Lougen. A/nn/o 1681 d/en 14 octobr/is til Almindelig Høsteting paa Halsuig i Gulen schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen Jacob Oppedal Lensmand, Oluf Nappen, Jon Galten, Baldtzer Hantuedt, Johanis Dahle, Ole Quersøen, Oluf Dahle, Erich Riisnes, Mogens Riisnes, Siur Nordal, Jon Dahle, og Heming Westeuig Laugrettismend, og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten dat/erit Kiøbenhafn den 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af Rente Cammeritz forKlaring, og H/er LandCommissarie Hiorts (schrifuelse), at af huer Løb schal i begge Terminerne oppebergis 1 Rdr: I Princessin Steur. Fogden St/efnt Jon og Gregorius Vnneland efter forige tiltale. Jon og Gregorius møtte og sagde de er Vschyldig i den bygdeSnach og hafuer ingen Gied Staalit, Eftterdj ingen Widnisbyrd i Sagen føris bør de frj at Vere, for denne eftertale. Fogden St/efnt Omund Sandnes formedelst hand er Kommen for tilig med Sin hustru. Omund møtte og Vedgich Saadan forseelse. Fogden formeente hand burde bøede efter Forordningen. Afsagt at Omund bør at bøede til hans Ko/nglig Ma/jestets 9 ort efter Forordningen.

Johanis Bergis Kone Kom for Retten og sagde hun hafde ladit Indstefne, Mogens Nyhammer; Men hafuer Intet at Klage paa hannem, thj huis (det som) hand hafuer faait hos hindis Mand og hinde, er i hans schyld annammit, om de Verit hannem schyldig; Saa hun Klager Sin fattigdom og Elendighed; Mogens Nyhammer møtte og sagde at hand Var iche Stefnt, Mogens sagde hand Vil efterlade dennem 4 Rdr: 1 March, som de er hannem schyldig, og sagde Mogens huem der Vil betale hannem 17 Rdr: paa Johanis Bergis Vegne Saa schal de eller Johanis strax gierne igien bekom/m/e huis (det som) hand af Johanisis Queg eller andit har faait; Afsagt, at efterdj ingen Klagemaal ofuer Mogens Nyehammer hafuis, og hand Erbyder at lefuere igien fra sig imod 17 Rdr: alt huis (det som) hand af Johanis har beKommit, da blifuer Sagen dermed ophefuit. 1681: 30 Luduig Leemb St/efnt Anders Nerdal for 7 Rdr: førstebøxel og Landschyld for A/nn/o 1680 8 March; Gulich Nerdal møtte og berettede Anders ligger Siug, Vedgich paa hans Vegne at hand er schyldig førstebøxel og Landschyld som foresigis. Fordrer ogsaa hos hans Formand Jon Johansen 6 Rdr: Resterende førstebøxel; som er døed og sig intet efterlatt. Afsagt, at Anders Nerdale bør betale strax Sin resterende Landschyld, Saa og de 7 Rdr: førstebøxel, huis det iche scheer og, Jorddrotten Videre der paa Stefner, da at lide derfor efter Lougen. Angaaende de 6 Rdr: bøxel efter hans formand, der om Kand iche Kiendis, førend schiftebrefuit Kommer i Rette, om hand sig noget efterlatt, eller iche. Iligemaade St/efnt Henrich Berge for 5 Aars Resterende Landschyld Og 2 tredietage tilsammen 8 Rdr: 4 March, Jon Kiellinguold møtte paa Henrichs Veigne berettede hand er hiemme og opbygger Sit Fæhuus, bad hannem heller sige at hand er iche saa megit schyldig, Afsagt, at Henrich Berge bør strax betale Sin Resterende Landschyld og 3die tage, saa frembt hand iche Vil lide efter Lougen, om Jorddrotten foraarsagis Videre her paa at Stefne. Sammeledis St/efnt Johanis Berge for 2 Aars Resterende Landschyld Aarligen 1 p/un/d Smør, Johanisis Kone møtte og Vedgich at hand er 2 Aars Landschyld schyldig for 80 og dette Aar; Fuldmegtigen Rasmus Olsen formeente Johanis burde hafue Sin Gaard forbrudt, Men hafde iche Jorddrottens haand med at beuiise huor mange Aars Landschyld der Rester; Lensmanden berettede at hand Var alleene paa Johanisis Gaard og Stefnte denne Sag. Afsagt at Johanis Berge bør strax betale huis (den) Landschyld hand med Rette schyldig er, saa frembt hand iche Vil lide efter Lougen, om Jorddrotten foraarsagis Videre her paa at tale. Søfren Nagel St/efnt Anders Furnes formedelst hans Gaards brøstfeldighed, og 2de huuse som schal Vere ført af Gaarden, Anders møtte, og sagde Gaarden Var forfalden da hand Kom der til, og hand den megit forbedrit og hafuer ingen huuse ført af Gaarden, efterdj ingen beuiis frembleggis at Gaarden er forfalden, eller nogen huuse der fra fløt, ej heller at hand har ladit Schougen forhugge, da beroer der med til det beuisis. Saa gaais huis Rett er. Angaaende deris Reigning at Søfren fordrer 3 Rdr: Men Anders Vedgich iche meere end 13 March 4 Schilling huilche 13 March 4 Schilling Anders bør betale inden 14 dage Vnder Adtferd efter Lougen. Og naar beuiisis hand er meere schyldig gaais huis Rett er. 1681: 30b Søfren Nagel St/efnt Niels Brandanger for En deel schyld som hand schal Vere hans Sl: Fader schyldig; Niels møtte og sagde hand er iche meere schyldig end 4 Leje Smaler, som ere døede

af V-syge som hand Erbyder at betale med leje der af, og hafuer intet Arfuit efter Sin Fader, huor fore hand iche heller Kand betale. Afsagt, at naar schiftet efter Sl: Berendt Nagel Kommer i Rette og beuisis at Niels hafuer arfuit nogit efter Sin Fader saa gaais huis Rett er. Johanis Kierchøen St/efnt Johanis og Poul Mittun for 2 Kiør som hans broder der er for Reigst (forReigst/bortreist) schal tilhøre, huor af den ene Var paa Helle og den 2den paa Mittun Poul Mittun møtte og sagde hans Fader tog hans broder som Var it lidet barn da hans Moder Var døed til sig, og auflede hannem op, og annamme 2 Kiør med hannem, Men da hans Fader døede efterloed hand sig slet intet: enten disse Kiør eller andit, men om Kiørene Var til formeente hand de burde følge hans Fader i omKostning for hans broder som hans Fader opauflede. Afsagt Efterdj Jacob Andersen er forreigst da beroer her med *intel (intil) hand igien Kommer, eller beuiisis at hand er Ved døeden afgangen, saa og at Poul og Johanis hafuer nogit Arfuit saa gaais huis Rett er. A/nn/o 1681 d/en 17 octobr/is blef holden Almindelig Høsteting paa Indre Eide Tingstue i Echanger schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Mogens Essemb Lensmand, Anders Eide, Anders Essemb, Oluf Echanger, Niels Wadtzel, Oluf Rommerem, Jacob Dyrdal, Ole Quinge, Aschild Ascheuig, Jørgen Biørge, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da ble Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning, om Commerciens, og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn den 16 Aprill/is 1681. Blef og forkyndt Copie af Rente Cammeritz forKlaring, og H/er LandCommissarie Hiorts schrifuelse at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis En Rixd i Princessin Steur. A/nn/o 1681 d/en 18 octobr/is blef Retten betient igien paa for/schref/ne Eide Tingstue, Sergiant Siur Høgsuer St/efnt Østen Niøtuet for En Koe som hand har satt hos hannem til leje, og haftt den i 12 Aar og Rester hannem Koen og 10 Aars leje som hand formeente 1681: 31 Hand burde betale; Østen møtte, og sagde hand er iche Louglig Stefnt, og foregaf at Sergiantens brødre hafuer affordrit Koen hos hannem thj de sagde hannem døed, og de at Vere hans Arfuinger. Afsagt, at Østen Kand til første Ting i Lindaas schibred Stefne Sergiantens broder som hand beretter der hafuer Koen af hannem annammit, saa gaais dennem derom imellem huis Rett er. Men om Østen det forsømmer da naar Sergianten Stefner hannem Lougligen, saa schal Kiendis huis Rett er. Olluf Romerem St/efnt Aschild Ascheuig for En Koftte som En Soldatt tilKommer, som er Kongens tienist huor for Aschild schulle gifue hannem 5 March. Aschild møtte Vedgich at hafue afKiøbt hannem samme Koftte og lofuede hannem der for 5 March, og sagde at hafue paa hans Vegne Vdlagt 3 March til Anders Næsbøe paa schiftte efter Oles Moder, saa \og/ lefuerede hannem 11 Rdr: for Goedtz, og da hand fich Koftten sagde hand til Ole hand Ville Qvitere den der i. Men Ole negtede ald denne Aschildz beretning, og schal Vere Ved 25 Aar siden Arfueschiftet, og 18 Aar siden goedtzit blef Soldt. Afsagt, Eftterdj Aschild Vedgaar at hafue afKiøbt Oluf Rommerem En Koftte for 5 March, da bør hand den inden 14 dage med 5 March betale, under adtferd efter Lougen. Og naar Aschild beuiiser at {hand} Ole er hannem nogit schyldig som hand foregifuer saa gaais derom huis Rett er.

Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, efter Lensmand Mogens Essembs begiering paa H/er Anders Garmans Vegne, fredlyste Biørsuigs Schouf at ingen der Vdj schal Vnderstaa sig til Vpligt at hugge eller hugge lade i nogen maader Vnder bøder og Landnam efter Lougen. Eftter Mogens Essembs begiering blef forkyndt efterschrefne Schiøde. Kiendis Jeg Niels Helliesen Wadtzel Laugrettismand i Echanger schibred, og hermed for alle Witterligt giør at Jeg med min Kiere Hustru Aase Ifuersdatter, hindis Villie Ja og samptyche, hafuer Soldt, schiødt og afhendt, saa og med dette mit Obne bref hermed aldeelis fra os og Voris børn og Arfuinger, Selger Schiøder og afhender, til Erlig og forstandig Mand Mogens Essemb bundeLensmand i be/mel/te Echanger schibred og hans Arfuinger Tiufue og Siuf Marcher Smør og En Meele Maltz leje Odelsgoedtz liggendis i Essemb i for/schref/ne Echanger schibred, dog saa at min Wermoder Karj Essemb schal i hindis lifstid niude og beholde der af den halfue Landschyld, Huilche forschrefne 27 Marcher Smør og 1 Meele Malt Odelsgoedtzis leje, liggendis i bemelte Essemb, for/schref/ne 1681: 31b Mogens Essemb Lensmand, og hans Arfuinger, schal og maa eftter denne dag hafue niude og beholde, til Euindelig Odel og Ejendomb, med Agger, Eng, schouf og March fischeWand og Fægang fra fieldz til fiære med Øde og Aabiugde som der nu tilligger og af Arrildz tid der til med Rette ligget hafuer intet med alle Vndertagende i nogen maader, eftersom hand mig og min Kiere Hustru, derfor hafuer fornøyet og betalt fyllist og fuldWerd, mindste penge og meeste, sampt SchiøtningsØre og alt andit som i Voris Kiøb og forligelse Kommen er, saa Wj betacher hannem for goed og Nøyagtig betaling i alle maader; Huor fore Wj hermed lofuer og os og Voris Arfuinger tilforpligter frj at hiemble og fuldKommelig at tilstaa for/schref/ne Mogens Essemb Lensmand og hans Arfuinger forschrefne Odelsgoedtz i for/schref/ne Essemb med ald den Rett som nogen Odelsmand til sit Odelsgoedtz Lougen gemees hafue Kand frj for alle og En huer Mandz tiltale som der paa tale Ville eller Kunde i nogen maader Og dersom saa scheede huilchet dog iche formodis at be/mel/te 27 March Smør og 1 Meele Maltz leje Odelsgoedtz i for/schref/ne Essemb blef hannem eller hans Arfuinger Ved nogen domb eller Rettergang afwunden, da bepligter Vj os og Voris Arfuinger at igien gifue og forschaffe hannem og hans Arfuinger lige saa got og Velbeleiligt goedtz som det der mistis inden 6 Vger nest efter at mig eller *mine (min) Hustru eller Voris Arfuinger derom til Kiende gifuis Huilchet Vj og Voris Arfuinger schal holde be/mel/te Mogens Essemb og hans Arfuinger aldeelis uden schade og schadisløs i alle maader, Dis til Widnisbyrd hafuer Jeg mit Zignet her Vnder trøgt, og Wenligen ombedit Erlig og Welfornemme Mend Falch Lauritzen Ko/nglig Ma/jestets Fogit og Hans Hansen Sorenschrifuer ofuer be/mel/te Nordhors Fogderie, dette mit bref med mig til Witterlighed at beseigle og Vnderschrifue Actum Eide Tingstue til Almindelig Høsteting d/en 17 octobr/is 1681. (L:S:) (L:S:) Falch Lauritzen. (L:S:) Hans Hansen. A/nn/o 1681 d/en 19 octobr/is blef holden Almindelig Høsteting paa Hoshofde Tingstue i Hosanger schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Rasmus Hannistued 1681: 32 Lensmand, Mogens Mieldstad, Peder Øfsthuus, Fusse *Aasse (Aasem), Oluf Hougstued, Johanis Sandal, Mogens Hoele Johanis Hoshofde, Niels Øfsthuus, Lars Dahle, Ellef Lone, Niels Hatland, Laugrettismend, og En deel af Almuen.

Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forkyndt Copie af Rente Cammeritz forKlaring, og H/er LandCommissarie Hiorts schrifuelse at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis En Rixdaler i Princessin Steur. A/nn/o 1681 d/en 20 octobr/is blef Retten betient igien paa for/schref/ne Hoshofde Tingstue. Aschild Ascheuig St/efnt Magne Lone, formedelst hand i SildeFischerj Slog hans baad i Støcher med Steene, og Kastede efter hannem der med at hand Slap med Lifsfare, Lauritz Dahle møtte og sagde at Magne Lone hafde bedit hannem Suare Stefnefald for sig, at hand er hiembe og brygger bryllupsØll, og Vill til neste Ting møde, og Stille sig Vnder Loug og Rett, Lensmanden berettede at hand Lougligen er Indstefnt, huilchet Lauritz Dahle og tilstoed. Fogden Satte i Rette, og formeente efterdj Magne iche hafr nogen Louglig forfald, Men er i Sin Egen forretning hand derfor bør bøde Stefnefald. Afsagt, at Magne bør at bøde Stefnefald til hans Ko/nglig Ma/jestets 1 March Sølf, og gifue Aschild Ascheuig i Kost og Tæring 1/2 Rdr: Ole Litland St/efnt Oluf Quamme for 20 Rdr: som hand hafuer Vdlagt til H/er Anders Garman i bøxel for En part i Gaarden Røsland, i den meening at Olufs Søn paa Quamme og hans datter schulle blefuet it par folch med hin anden, Mens som det iche for Sine Aarsager er Kommen der til da formeener Oluf Litland hand enten bør hafue Sine 20 Rdr: igien, eller hans datter at niude den bøxlede Jordepart i Røsland; Oluf Quamme møtte, og tilstoed at Oluf Litland siger Sandhed i det at hand hafuer betalt til H/er Anders Garman 20 Rdr: huormed Gaarden er bøxlet tillige med 22 Rdr som Oluf Quamme Vdlagde paa Sin Søns Vegne, at *Sønen (Sønnen) der for niuder Gaarden eftersom det Var meent at hand schulle Kommen *ined (med) Ole Litlands dotter i Egteschab, og formeente Ole *{Quamme} *Litland (må likevel vera Ole Quamme), iche burde niude enten Gaarden eller pengene igien efterdj ingen aarsag er hos hannem eller hans Søn, Men Ole Litland e...(?) (ere/er?) sielf schyld udj at de iche er Kommen til sammen, og hafuer hans Søn h/er Andersis bøxselSedel paa Gaarden, Ole Litland sagde hans datter Ville iche hafue Ole Quammes Søn, Sagen optagen til neste Ting og schal Lars Olsen da Stefnis med Sin bøxelSedel, og H/er Anders Garmans Vnderretning som gaarden har bøxlet at i Rette forschaffis 1681: 32b Oluf Litland paa Sin Werfader Suend Røslandz Vegne Stefnt, Lars Olsen Røsland at gifue hannem Som En gammel Mand Sin ophold formedelst hand Gaarden for hannem har afstaait, Lars og Hans Fader Oluf Quamme møtte, og sagde Gaarden er liden at hand iche formaar Synderlig at gifue hannem. Afsagt, at Lars Olsen schal gifue den Gamle Mand Suend som Gaarden har oplatt, til Sin Vnderhold Aarligen 2 t/øn/der Korn, og En KoeFoster saa lenge hand Lefuer. A/nn/o 1681 d/en 31 octobr/is blef holden Almindelig Høste Ting paa Redstad i Mielde schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Erich Redstad, Niels Daltued, Anders Eluig, Lars Restad, Johanis Restad, Michel Eide, Johanis Øfste Mielde, Anders Mitmielde, Niels Wesetter, Ole Watle, Niels Øfste Mielde Laugrettismend, og en deel af Almuen.

Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning, om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn den 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af Rente Cammeritz ForKlaring, og H/er LandCommissarj *Hiort (Hiorts) schrifuelse, at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis En Rixdaler i Princessin Steur. Blef og Vnderdanigst forkyndt Copie af hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning anlangende Pesten som paa fremmede Steder Graserer, ingen der at maa handle, af hans Ko/nglig Ma/jestets Riger og Lander med Videre dis Indhold. A/nn/o 1681 d/en 2 Novembr/is blef Retten igien betient paa for/schref/ne Reedstad Gudmund Hougsberg St/efnt Rasmus Ascheland formedelst hand slagit hannem med Sin Nefue, og sagde ellers de altid hafuer Verit gode Wenner, og Klager iche Stort paa hannem. Anders Rifuenes møtte paa Rasmusis Wegne og sagde Gudmund hafde ingen Aarsag at Klage, om hand hafde Rørt hannem noget lidet med Sin haand, hafde det dog intet at betyde. Afsagt at Rasmus bør bøde derfor til hans Ko/nglig Ma/jestets 1/2 March Sølf. Knud Mitgaard St/efnt hans Landbonde Halfuor Solberg for 3 Aars Resterende Landschyld Aarlig 4 March, huor paa hand oppebaarit 8te: Kander Korn, og Rester førstebøxel 1 Rdr: Halfuor møtte Vedgich at hand er for/schref/ne Sin JordEier schyldig Resterende Landschyld og førstebøxel tilsammen 2 Rd 4 March. Knud Mitgaard formeente hand burde betale, eller lide efter Lougen, Huor paa hand begierede Domb. 1681: 33 Afsagt, Halfuor Solberg bør betale den Resterende Landschyld, inden d/en 14 Aprill/is førstKommendis, Men om hand iche inden den tid betaler, da bør hand hafue Sin Gaard forbrut efter Lougen, og dog betale samme Sin Landschyld. A/nn/o 1681 d/en 3 Novembr/is blef holden Almindelig Høsteting paa Yttre Arne, i Arne schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Hans Jordal Lensmand, Marchus Arne, Peder Arne, Ole Quamme, Halsten Blindem, Erich Tuenes, Niels Quamme, Hans Bresten, Jan Almaas, Niels Eichaas, Anders Sangstad, Laugrettismend og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning, om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af Rente Cammeritz ForKlaring, og H/er LandCommissarie Hiorts schrifuelse, at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis En Rixdaler i Princessin Steur Blef og Vnderdanigst forkyndt Copie af hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning, anlangende Pesten, som paa fremmede Steder Graserer, ingen der at maa handle, af hans Ko/nglig Ma/jestets Riger og Lander med dis Videre Indhold. A/nn/o 1681 d/en 4 Novembr/is blef Retten betient paa for/schref/ne Yttre Arne Fogden St/efnt Eftterschrefne som er Fogden forsømmelig og iche Ville schydtze hannem til *Sids (Sidst) forleden Waarting. Hans Langhelle, Niels Stafnes, Mogens Waxdal, Mogens Setterdal Schafferen Johanis Garnes møtte og berettede, at hand Lougligen hafde tilsagt

dennem 14 dage for Tinget at de schulle schydtze Fogden paa Sin TingReigse, men de Kom iche. Niels Stafnes møtte, og sagde hand da Var Siug og Kunde iche Komme. Hans Langhelle og de andre 2de møtte og sagde at de hafde ingen baad at Komme fra landit med, til med ere de fattige og hafuer intet at bøde med, Formedelst forschrefne Aarsage, og deris fattigdom efterlod Fogden dem Sagen. Steffen Flagtued St/efnt Hans Flagtued formedelst hand schal hafue Schieldt hannem. Hans Flagtued blef paaraabt men møtte iche, Schafferen Hans Myrdal sagde at hand sielf alleene Stefnte Hans for 14 dage siden. Eftterdj Sagen iche er Louglig Stefnt, da Kunde intet der Wed giøris. Eftter Hans Ibsens begiering blef forKyndt Eftterschrefne Schiøde. Kiendis Jeg Peder Finde Sogneprest til Førde Prestegield 1681: 33b Vdj Sundfiord, og Proust sammestedz, giøre hermed for alle Witterligt, at eftersom Jeg for Rumb tid leden hafuer forstragt og laant, Erlig og Welacht Mand Hinrich Hinrichsen Nitter Fire Hundrede Rixdaler, og der for Stillet mig til Vnderpant, En Gaard og Odelsiord Kaldis Jordal, liggendis her i Nordhorlehn i Arne schibred som da schyldet Aarlig Landschyld Smør trej løber og 2 faar, og hand mig siden samme Gaard Jordal hafuer Soldt og afhendt, for for/schref/ne 400 Rdr: efter derpaa til mig *Vdgifue (Vdgifne) brefuers Videre Vduiser, bemelte Gaard for Sine Aarsager Schyld, siden er forringit paa Aarlig Landschyld til Smør 2 1/2 Løb og 2 faar, og derfore hafuer Jeg nu af min frj Villie og Welberaad Hue og Sind igien Soldt schiødt og afhendt, saa som og Ved *det (dette) mit Vdgifne, Obne brefs Kraftt, aldeelis Selger Schiøder og afhender, fra mig og alle mine Sande Arfuinger, til min Welærede Kiere Suoger Erlig og Welfornemme Mand Hans Ibsen Waanhaftig borger og Brygger, sampt ofuerformynder i DombKierche Sogn udj Bergen; og hans Hustru /: min H/iertens/Kiere datter :/ Sara Pedersdatter Finde, og begge deris Arfuinger, Halfparten udj for/schref/ne Gaard Jordal, huor paa er nu boendis og besiddende disse efter/schref/ne Sl: (salig) Jens Madtzens Enche *Karjn (Karen?) Jacobsdatter, og Lensmanden Hans, Huilchen forsch/refne/ halfuepart Gaard og Jordegoedtz be/mel/te Jordal, nu tilkommer Ermelte min Suoger Hans Ibsen, og hans Hustru, som de nu Strax schal tiltræde, og annamme, de og deris Arfuinger, her efter, maa hafue Niude bruge og beholde, til Euindelig Odel og Ejendomb med alle dedz tilliggende Lotter og Lunder, det Vere sig *Egger (Agger) og Eng fischewand og Fægang, Waat og tiurt, til fieldz og fiere, som der nu tilligger og af Arrildz tid tilligget hafuer, Wed huad Nafn det Vere Kand, intet der af Vndertagendis i nogen maade, Og Kiendis Jeg og andre mine Arfuinger, Ingen ydermeere Lod deel, Rett eller Rettighed at hafue udj for/schref/ne halfue Gaard, og Odelsgoedtz Jordal eller nogit deds Wedkommende herlighed efter denne dag i Ringeste maade Mens derfore af be/mel/te min Suoger allereede, hafuer Annammit og beKommit, fyllist og fuldwærd, mindste penge og meeste, med Schiøtningsøre og alt andit, lige som i Voris Kiøb og forligelse Kommen er, Nemblig Tou Hundrede Rixdaler, Saa Jeg betacher hannem for god forNøyelig oprigtig Contant betaling i alle maade, thj tilbiuder og bepligter Jeg mig og mine Sande Arfuinger frj frelseligen at hiemle og fuldkommelig at tilstaa Welermelte min Suoger, Hans Ibsen hans Hustru og Arfuinger for/schref/ne halfue part Gaard Jordal, og deds Wedkommende Odels Jordegoedtz med dissen herlighed, for alle og huer Mands paatale, Der hoes Vil og schal tilforpligt Vere, at gaa imellem dennem og Sagen, sampt Suare og Indstaa, imod alle og En huer, som der paa nogit med Rette, Kunde hafue til at tale, Induende eller Prætendere efter denne dag i Ringeste maade; Saa 1681: 34

Jeg for/schref/ne Peder Finde anlofuer herudinden for mig, og alle mine Sande Arfuinger, at holde, til bemelte min Kiere Suoger Hans Ibsen, hans hustru og begge deris Arfuinger, dette for/schref/ne Kiøb, Vden ald schade og Schadesløeshed, i alle optenchelige maader, Her om til ydermeere, Sandheds bekreftelse, Hafuer Jeg Schrefuen Min Egen Haand herneden Vnder, og mit Pidtzer hos Trøgt, Sampt Wenligen ombedet, Erlige og Welfornemme Mend, Raadmand Lauritz Sand, og Johanis Jespersen dette med mig til Witterlighed at Ville Vnderschrifue og forseigle, Jeg er og Tienstuilligen begierende, at dette mit frj Villie Vdgifne Kiøbebref og Schiøde, maa \paa/ tilbørlig steder, Worde Publicerit og til *boegs (bogs) ført, Actum Bergen den 30 September Anno ibid/em 1681. Peder Finde (L:S:) Lauritz Sand. (L:S:) Johanis Jespersen Rødberg. (L:S:) Anders Angeltueds 2de døttre St/efnt deris Formynder og Faderbroder Johanis Echaas at betale dem Resten af deris Arf. Johanis møtte foregaf at de hafuer beKommit deris Kiør og ArfueSmaler til fyllist, Huilchet og for/schref/ne Tuende døttre sagde Sandhed at Vere, Og af den anden Løsøre foregaf hand at hafue Vdlagt til den ene datters begrafuelse 5 March, og Rester endnu paa samme Arfue Løsøre 5 March; Og foregaf hand at de hafde faait meere i andre maader end de schulle hafue med Rette; Omsidder belofuede Johanis med haandstrechning til Fogden og Sorenschrifueren, at hand schal gifue be/mel/te 2de døttre for deris Resterende Arf Femb Slette March, huor med de og Vare tilfrids. A/nn/o 1681 d/en 7 Novembr/is blef holden Almindelig Høsteting paa Hop i Schiold schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Niels Dingeland Lensmand, Oluf Eide, Oluf Heldal, Oluf Todtland, Mathias Bradtland, Oluf Tittelstad Niels Natland, Mogens Totland, Tomas Tittelstad, Hans Tittelstad, Poul Tuedt, Søfren Riple, Jens Hucheland Lasse Smøraas, og Mathias Hope, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten, daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forKyndt Copie af Rente Cammeritz 1681: 34b ForKlaring, og H/er LandCommissarie Hiorts schrifuelse at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis 1 Rdr: I Princessin Steur. Blef og Vnderdanigst forkyndt Copie af hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning, anlangende Pesten som paa fremmede Steder Graserer, ingen der at maa handle, af hans Ko/nglig Ma/jestets Riger og Lander, med dis Videre Indhold. Eftter Ko/nglig Ma/jestets Ober Toldbetient i Bergen Hans Clausens begiering blef forKyndt Ko/nglig Ma/jestets Tolder paa Nordmør, Fredrich Kohlmands til hannem Vdgifne Pergamentz Schiøde dat/erit Bergen d/en 30 Jully 1681, at hand hafuer Schiødt og afhendt til bemelte Hans Clausen og hans Hustru og Arfuinger En deel Jordegoedtz liggendis i Yttre Sogns Fogderj saa og her i Nordhors Fogderj Dingeland Skylder Aarlig 1 Løb 2 pund Smør En hud med bøxel, Arbeidzpenge 8 March, Mellishoug It Spand Smør It Giedschind, Arbeidzpenge 2 March med bøxel, efter dis Videre Indhold. A/nn/o 1681 d/en 8 Novembr/is blef Retten igien betient paa for/schref/ne Hop.

Fogden St/efnt Niels Olsen, og Aagothe Mogensdatter eftersom hun hannem beschylder for Sin barnefader, Aagothe møtte for Retten og sagde at for/schref/ne Niels Olsen, er hindis barneFader, og iche har haft med anden MandsPersoen nogen Legemlig omgiengelse, og hafde de først deris omgiengelse tilsammen, forledet Aar Ved Alle Helgens tider, og saa fremdeelis paa Lone i hindis Seng, og blef hun forløst 14 dage for St: Michelsdag sidst forleden. Niels møtte, og Vedgich at hand iche Kand Negte, at hand io har gaait i Seng til for/schref/ne Aagothe Mogensdatter, Men iche haft Legemlig omgiengelse med hinde. Var Indstefnt Synneue Bottelsdatter, Og Brite Nielsdatter Som hafuer betient, Aagothe i Sin Barselnøed da hun Pintis med Sit Foster, som Proufuede Ved Æd og opragte Fingre, at de betiente hinde da hun Pintis med Sit Foster, og formanede de hinde samme tid at hun schulle Sige Sin Sandhed, huem der Var hindis barnefader thj hellers blef hun iche forløst, da bekiende hun for dennem at saa sant Gud schulle hielpe hinde, og hun Ønschede sig En god forløsning, da er Niels Olsen hindis barnefader, og aldrig haft med anden Mand at bestille. Sagen beroer En Kort tid, og schal Parterne faa Warsel huad tid og Sted den igien schal foretagis. Oluf Schiold St/efnt Oluf Smøraas formedelst hand schal hafue schieldt hannem paa Byewejen, huor om hand hafde Indstefnt at Proufue, Rasmus Aase, og Poul Hoep Men Oluf Smøraas sagde, at Rasmus iche Kunde Proufue for Suogerschab. Men Poufl forKlarede at Ole Smøraas sagde \til/ Mogens Byenes paa ByeWejen, du blifuer En Racher 1681: 35 Ligesom din broder er, Oluf Smøraas begierede at Sagen motte optagis til neste Ting og beraabte sig paa Prouff Ole Sanduen og Niels Schiold, der for beroer Sagen til neste Ting. Fogden St/efnt Niels Nedre Dingeland for schieldtzmaal paa hans Tiener Niels Roede. Lensmanden Niels Dingeland forKlarede for Retten at hand og Lauritz Dingeland hafuer Stefnt hannem Lougligen med 14 dags Warsel. Fogden formeente at hand for Sin Vdeblifuelse bør bøde Stefnefald; Afsagt, at Niels bør bøde Stefnefald 1 March Sølf. Jørgen TorMøllens Kierist St/efnt Ole Mittun for 32 Rdr: Oluf møtte og sagde at hand og Oluf Tomasen har faait tilsammen 14 Rdr: og nogen Vahre som hand iche Weed huor megit det er, huor paa de har oppebygt En Floer, huor for de schulle hafue 24 Rd og En t/øn/de Malt. Ole Mittun og Ole Tomasen schal inden Juel førstkommendis forføye sig til TorMøllens Kierist og giøre Rigtig afreigning om deris imellem hafuende. Oluf Aamundsen Semb Paa Egen og Mogens Gieruigs Wegne St/efnt Ole Torsen Mittun for hand iche har fyldistgiort sin Contract anlangende En bygning som Anne Pelser hafde accorderit om men, Ole Aamundsen og Mogens Gieruig forschaffet Tømmer der til og den opbygt. Ole Mittun møtte og sagde hand hafde Annammit 6 1/2 Rdr: 1 March af Ole Aamundsen, og Kiøbt Tømmer der for som Kom til Obrist Lieutnant Macodis Nøst som hand iche hafde faait betaling for. Afsagt, at Ole Mittun schal strax indstille sig i byen og giøre Rigtig afReigning med Ole Aamundsen om ald deris imellem hafuende, og huis (det som) de blifuer hin anden schyldig det schal de strax betale hin anden, Men om det iche scheer og foraarsagis Videre her paa at Stefne da schal den schylden findis hos betale ald foraarsagede omkostning, tillige med huis (det som) hand schyldig er. Ancher Møller St/efnt Lars Halfuorsen for En Koe hand har Kiøbt af En huusmand der Var Pantsatt til Lysse Closter, som hand formeener hannem bør følge, Lars møtte foregaf hand Lougligen hafuer Kiøbt Koen og Soldt den igien. Afsagt, Eftterdj iche beuisis at Koen er Louglig forpandtit da Kand den iche Ancher Møller tilKiendis.

Jens Olsen Supplicationschrifuer St/efnt og Ved Sin Fuldmegtig Jens Tøgersen Tiltalte Mogens og Lars Steen for En Concept til En Supp/lication ofuer Welb/aa/r/ne/ H/er LandCommissarius de hafuer lefuerit ham at Reenschrifue huor for hand er dømbt i Straff, formeener at de bør betale hannem igien og Nafngifue huem Concepten har schrefuen, Indstefnte Mogens og Lars Steen møtte og sagde at de iche Viste huem der har giort den Supplication. Eftter saadan beschaffenhed forblifuer det der wed. Eftter Byeschrifueren S/igneu/r Tomas Christensens begiering blef forKyndt efterschrefne Schiøder. Wj Vnderschrefne Sl: (salig) Willum Hansen Tueds Eftterlefuersche 1681: 35b Marite Jacobsdatter, og Lauritz Willumsen boende paa Nedre Tuedt i Allenfit schibred, Kiendis og hermed Witterligt giør, at Wj med frj Villie og Welberaad Hue, Sampt med {Min} Lauritz Tuedtz Hustrues Villie og Sambtyche, hafuer Soldt schiødt og afhendt, saa og fuldKommeligen, Selger Schiøder og afhender fra os og Voris Arfuinger, til Tomas Christensen byeschrifuer i Bergen, og hans Kiere Hustru Kiersten Arnoldjdatter de Fina deris børn og Arfuinger, en Voris Rette og Sande Arfuelig Odels Jordepart, liggendis udj Mittun i Schiold schibred i Nordhorlehn, schylder Aarligen 1 Løb Smørs Landschyld, med bøxel og herlighed som Lauritz Steffensen ibm: (Mittun) bruger og paaboer, for huilche for/schref/ne Løb Smørs leje udj for/schref/ne Mittun, Vj hafuer oppebaarit Nøyagtig og fuld betaling i alle maader, mindste penge og meste, som Wj Vare omforEenede, og i Voris Kiøb kom og Slutted Var, Nemblig Ottetj {og} og Trej Rixdaler, Saa Wj betacher for/schref/ne Tomas Christensen for god og oprigtig betaling og medfart i alle maader, huor fore de efter denne dag frelseligen schal Niude bruge og beholde, for/schref/ne Løbs leje med bøxel og herlighed til Euindelig Odel og Ejendomb, med alle de Lotter og Lunder som der nu tilligger, og af Eldgammel tid tilligget hafuer, det Vere sig udj Agger og Eng, schouf og March, fischewand og Fægang, Waat og Tørt, til Fieldz og til Fiære intet med alle Vndertagendis i nogen maader, Thj bepligter Wj os og Voris Arfuinger, En for alle og alle for En, frj og frelseligen at hiemble, og fuldkommeligen at tilstaa for/schref/ne Tomas Christensen hans Hustru og Arfuinger Ermelte Jordepart, for alle og En huer Mands tiltale, som der paa noget med Rette Kunde eller tale Ville, i nogen maader, og om saa scheede, som Wj dog iche formoder, at samme Goedtz eller nogit af des Rette tilliggelse, blef dennem eller deris Arfuinger, formedelst Voris Vandhiemmels brøst schyld, Ved nogen domb eller Rettergang afwunden da bepligter Wj os og Voris Arfuinger at igien gifue og forschaffe dennem, lige saa got og Velbeleiligt Jordegoedtz igien, inden Sex Vgers forløb nest efter, at det Vorder os til Kiende gifuit, og hellers her udinden, at holde dennem og deris Arfuinger, schadisløs, Og til dis bedre forsichring hafuer Jeg Lars Willumsen dette paa min Moders og Egen Wegne Vnderschrefuen, og Trøgt mit Sal/ig faders Zignet her neden Vnder, Sampt Wenlig ombedit min Suoger Ole Ingebrigtsen Frechow, og Lensmand Niels Dingeland, med os til Witterlighed at forseigle, Actum Bergen d/en 28 Juny 1680. Lars Willums/en (L:S:) (L:S:) (L:S:) Egen haand. Kiendis Jeg Vndersch/refne Aschild Olufsen boendis paa Nebstad i Allenfit schibred i Nordhors Fogderj og Laugrettismand sammestedz og hermed for alle Witterligt giør, at Jeg med frj Villie og Welberaad hue, og med min Kiere Hustru og børns Sambtyche hafuer Mageschifttet, saa som hermed fra mig min hustru børn og Arfuinger Mageschiftter og Afhender min Rette og Sande Odels Jordepart udj Indre Mittun i Schiold schibred her i for/schref/ne Nordhors Fogderj schyldendis Aarligen Sexten Marcher Smør, Korn

1681: 36 En Tønde It q/uar/teer og 9 1/2 Kande og udj En hud 1/4 part med bøxel, til Byeschrifueren udj Bergen, Erlig Achtbar og Welfornemme Mand, Tomas Christensen, hans Hustru børn og Arfuinger. Huor imod Welbe/mel/te Tomas Christensen hafuer til fuld Wederlaug igien gifuit og afhendt til mig min Hustru og Arfuinger, som Wj efter denne dag til Odel og Ejendomb schal Niude og følge, En Løbs leje med bøxel udj den Gaard Nedre Siursett liggendis i bemelte Allenfit schibred, Huilche forschrefne Min Odelsanpart Vdj Mittun som ofuen meldt er, med tilliggende Lotter og Lunder Agger, Eng, schouf og March fischewand og Fægang, med Øde og Aabiugde fra fieldz til Fiære som der nu tilligger og af Arrildz tid tilligget hafuer, intet med alle Vndertagendis udj nogen maader, Welbemelte Tomas Christensen hans hustru børn og Arfuinger maa sig efter denne dag saa Nyttig giøre, som beest og Lougligen schee Kand i alle maader, for it frit og frelst Mageschiftte til Euindelig Odel og Ejendomb at Niude og beholde, Vanchet (u-anket) og Vpaatalt af mig min Hustru og Arfuinger, Thj tilbiuder og bepligter Jeg mig min Hustru børn og Arfuinger, frj at hiemle og fuldkommelig at tilstaa WelErmelte Tomas Christensen hans Hustru og Arfuinger be/mel/te gaardzpart i for/schref/ne Mittun med ald dis herlighed bøxel og Rettighed, for huer Mands Søgning og tiltale, som der paa Tale Ville eller Kunde i nogen maader men dersom saa scheede som Jeg dog iche Vil formode at den eller nogen part der af, blef hannem hans Hustru børn eller Arfuinger Ved nogen domb eller Rettergang afwunden formedelst Min Vanhiemmels brøst schyld, Da schal Jeg eller mine Arfuinger pligtig Vere igien at Vederlegge og fornøye hannem eller hans Arfuinger med saa got og Welbeleiligt Goedtz, Inden 6 Vger Nest efter at det os til kiende gifuis, huilchet Jeg eller mine Arfuinger schal holde hannem og hans Arfuinger Vden schade og Schadisløs i alle maader, Dis til bekreftelse og ydermeere forsichring hafuer Jeg mit Zignet her under Trøgt, Sampt Wenligen ombedit Hans Hansen Raadmand i Bergen og Sorenschrifuer i Nordhorlehn, Lauritz Mundal Lensmand i Allenfit schibred dette til Witterlighed at beseigle, Actum Allenfit schibreds Tingstue d/en 25 Novembr/is Anno 1680. (L:S:) (L:S:) (L:S:) Eftter Ifuer og Mogens Byenesis begiering blef forkyndt Anders Mittuns, Simen Erdals, Mogens Tuedts og Oluf Sælles til dennem Vdgifne Schiøde at de til dennem hafuer Soldt og Afhendt det Odelsgoedtz som de hafuer Arfuit efter deris Moder Anne Byenes liggende i Byenes i Schiold schibred, og i Wedefield i Lindaas schibred, til Odel og Ejendomb, huor for de hafuer betalt dennem 42 Rixd: 2 S/lette March efter samme Schiødis Videre formelding dat/erit Hop d/en 8 Novembr/is A/nn/o 1681. 1681: 36b A/nn/o 1681 d/en 10 Novembr/is blef holden Almindelig Høsteting paa Schoufue tingstue, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Anders Bildøen Lensmand, Lars Schage, Peder Echerhofde, Anders Algrøn, Ole Echerhofde, Jacob Hammersland, Hans Algrøn, Niels Tælle, Oluf Foldnes, Erich Scholeuig, og Oluf Kallestad, Laugrettismend, og En deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning, om Commerciens og Navigationens befordring, Saa og Wexel Retten daterit Kiøbenhafn d/en 16 Aprill/is 1681. Blef og forkyndt Copie af Rente Cammeritz ForKlaring og h/er LandCommissarie Hiorts schrifuelse, at af huer Løb schal i begge Terminer oppebergis 1 Rdr: I Princessin Steur. Blef og Vnderdanigst forKyndt Copie af Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning,

anlangende Pesten som (paa) fremmede (Steder) Graserer, ingen der at maa handle af hans Ko/nglig Ma/jestets Riger og Lander, med Videre dis Indhold. A/nn/o 1681 d/en 11 Novembr/is blef Retten igien betient paa for/schref/ne Tingstue. Jens Tøgersen Fuldmegtig paa HafneFogden Arter Errentsis Vegne tilspurdte for Retten Laugrettit og meenige Almue om dennem er Witterligt nogen Vrag \dette Aar/ at Vere indkommen eller biergit, huor til de tilstede Werende Laugrett og Almue Endrechteligen Suarede at dennem iche er Witterligt nogit Vrag, i dette Neruerende Aar A/nn/o 1681 at Vere indkommen. Fogden St/efnt Ole Kobbeltued anlangende, den Tale de 2de Mend Paa Spielde Hans og Knud angaaende; Ole Kobbeltued møtte og sagde at hand hafuer Mend for sig Isach *Larsen og Lars Tostensen Fischere fra Bergen; For/schref/ne Isach *Bottels/en (overskrive over Larsen) og Lars Tostensen møtte for Retten, at de hørde i Jens Dyrøens Stue af Jens sielf og fleere folch som laa der, at ingen Var Kiendt paa det Sted huor Jens Dyrøens, og Jens Nielsens, og Rasmus Halfuorsens fisch blef bort Stoelen Vden alleene Hans og Knud Spield. Med disse Tuende Mend formeente Ole Kobbeltued at hafue dennem for sig, thj hand aldrig hafuer lagt Hans og Knud Spield nogen Sag til. Hans og Knud Spield møtte og for Retten, og anhørde dette og sagde de Vel Ved at Ole Kobbeltued er Vschyldig og hafuer nu schaffet disse Tuende Mend for sig Fogden Stefnt Mogens Bielcherøen formedelst hand schal hafue begaait Slagsmaal i hans Egit bryllup; Mogens møtte og sagde at hand iche Rørde Sin haand med Slagsmaal med nogit Menische. Mogens Leerøen Var Indstefnt at Proufue som møtte og forKlarede at hand Var i bryllup men hand saag iche at Mogens Slog 1681: 37 Nogen, Men om Morgenen hørte hand sige at Mogens hafde Verit i Klammeri, men huem det Var Viste hand iche Vden det schulle Vere En Soldatt som Var der i Bryllup, Ved Nafn Henrich Føre. Lauritz Leerøen og Christopher Berge forKlarede at de og hørde sige af Quindfolchene at Mogens hafde Verit i Klammerj med for/schref/ne Soldatt. Sagen beroer til Soldatten blifuer Stefnt. {A} Albrigt og Niels Nippen, Sampt Mogens ibm: (Nippen) Stefnt, Aser Østtued, og Oluf Mittuedt formedelst de iche Niuder fuld Landzlod af huis (den) Fisch som fangis Vnder deris Gaards Lejemaal som schylder 3 Voger fisch, huor efter de formeener at bør niude Landzloden, og de andre lige saa efter deris Gaarders Landschyld. Aser Østuedt møtte og sagde at hans Gaard schylder 2 Voger fisch. Henrich Waage, møtte paa Ole Mittuedtz Vegne og sagde at hans Gaard schylder 2 Voger fisch. Berettede og at Tælle schylder 4 Voger fisch som af Arrildz tid hafuer Tagit halfparten af ald den Landslod som hidindtil er fangden, og den anden halfue part er som altid til denne tid deelt i Trende lige parter, huor af Nippen har faait En Trediepart. *Ostued (Østued) En trediepart, og Mittuedt En Trediepart, Parterne blef Raad til forligelse, Men Aser Østtuedt og Henrich Waage, sagde at de iche Torde indgaa nogen forligelse, Vden deris JordEjeris Videnschab og Sambtyche at tage fra dem og deris Ejere, og ligge til andre. Afschediget, at huem som Videre her paa schader, da Stefne sig Sagen, paa Aasteden, tillige JordEjeren paa alle Sider, *(Saauelsom Tælle Jorddrotten og besiddere, om de Kand befindis her i at Vere jnteresserende)* Saa gaais huis Rett er. Eftter Her Borgemester Lauritz Sørensens begiering blef Lest og forkyndt eftterschrefne

Opbiudelse, Tienistwilligst bedis at Rettens betiente wille paa Tingit opbiude Salig Lars Larsens part Vdj Schouge, Om nogen findis der har tient Hans Mai/estet/s for Soldat som det wil Bøxle Bergen 9 Juny 1681. Lauridtz Søfrenssen