noter, hinaya · 2004. 3. 12. · 159159 miyake, r.: „material and ideational ex-cess“ in ga...

217

Noter, Hinaya

Shin Takamatsu: Yoshida House, Ponto-cho,Kyoto (1982)

Architectural Works 1981-89, ElectraFrance, Milan & Paris 1989, p. 13.

148148148148148 Fawcett, C.: „Beware of Architechture“ inJapan Architect 10/1984, p. 19.

149149149149149 De mange store metaldele på Week var i1995 blevet malet hvide, hvilket har dæm-pet bygningens aggressive fremtræden endel.

Stickers fra en af Gions telefonbokse

150150150150150 Syntax er beskrevet flere steder, bl.a. i:Takamatsu, S.: „The Sea“ in GA Architect9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, pp. 142-45.„Syntax“ in Japan Architect 2/1991, pp.150-53.

151151151151151 Kali er den indiske gud for verdens ska-belse, opretholdelse og ødelæggelse. Til-

svarende kan plutoniske processer ka-rakteriseres med nøglebegreber som re-generation og død-genfødsel.

152152152152152 Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p. 16.

153153153153153 Ibid., p. 12.154154154154154 Deleuze, G. & Guattari, F.: Anti-Oedipus.

Capitalism and Schizophrenia, (1972)University of Minnesota Press, Mineapolis,2. ed. 1985, p. 5.Miyake oplyser, at Takamatsu i Kyoto hartalt længe med Felix Guattari, der gen-tagne gange påpegede, at Takamatsu hav-de valgt at undergå en isolationsproces for„at opnå en ‘autonomous subjectifica-tion.’“Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p. 15.

155155155155155 Fra appendiks til Anti-Oedipus, forfattetaf Léger og refereret i:Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 14-15.Der findes i litteraturen om Takamatsu fle-re referencer til dette appendiks, tilskre-vet Léger, med henvisninger til den engel-ske 1984-udgave. Men i det 2. oplags-ek-semplar fra 1985, jeg har været i stand tilat fremskaffe i Danmark (som ikke angi-ves at være ændret), er der ikke nogetLéger-appendiks, så det findes muligviskun i den franske udgave fra 1972.


157157157157157 Ibid., p. 16.158158158158158 Takamatsu, S.: „A Temple“ in GA Architect

9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, p. 118.

Tanken om at vi skal eller overhovedetkan gennemleve vore behov og derved nåen form af udfrielse, kan umiddelbartvirke frastødende i et nordeuropæisk-sen-lutheransk univers. Men sådanne forestil-linger har en vis udbredelse i det japan-ske idé-univers, måske mest tydeligt iNichiren-buddhismens moderne lægform,Soka Gakkai, der direkte sætter sine til-hængere til at meditere på behovsop-fyldelse - at ønske sig stor bil, smuk kone,godt job osv. - da vejen til udfrielse uom-gængeligt går gennem behovsudlevelsen.Dette har jeg mødt meget direkte gennemkontakten med Soka Gakkai-medlemmeri Danmark først i 1980erne. Ved en senerelæsning af Soka Gakkais nuværende le-der, Daisoku Ikedas, udlægning af buddhis-men, har det dog været svært at findetekstmæssig belæg for denne behovsgen-nemlevelsesstrategi. Ikeda gennemgår ibogen Life, an Enigma, a Lasting Sourceti tilstande af væren, hvoraf de nederstefem henregnes til the World of Desire.Ikeda understreger, at den lykke, der op-leves i the World of Desire er forskellig fralykken i the World of Form og the Worldof Formlessness, og giver ikke noget håbom udfrielse gennem vilkårlig hengivensig til behovsopfyldelse „the easy way.“Ikeda, D.: Life, an Enigma, a LastingSource, Kodansha International, Tokyo,New York & San Francisco 1982, pp. 91-131 (pp. 107 og 109).


160160160160160 Fra samtale med en gruppe ansatte i Hina-ya 05.11. 1994.

161161161161161 De fire perinatale faser er tidligst beskre-vet af den østrigske psykiater Otto Rank,

218

Noter, Hinaya

der bl.a. med sin bog The Trauma ofBirth (1927) brød med den or todoksepsykoanalyses hovedstrøm og understre-gede de perinatale oplevelsers afgørendebetydning. Grof foreslår derfor at kalde delag i det underbevidste, hvor de perinataleoplevelser er lagret, for rankianske. Se:Grof, S.: Den indre rejse 1: kortlægningaf det ubevidste gennem LSD-psykotera-pi, (1975) Borgen, København 1977.Grof, S.: Introduktion til Den indre rejse,Borgen, København 1977, pp. 115-16.

162162162162162 Grof, S.: Den indre rejse 1: kortlægningaf det ubevidste gennem LSD-psykotera-pi, (1975) Borgen, København 1977, p.122.Grof understreger dog, at de fire peri-natale matricer må betragtes som en y-derst brugbar model, hvor den nuværendeviden derom ikke endeligt har fastslået

nogen årsagssammenhæng.Ibid., pp. 123-126.

163163163163163 Seminaret fandt sted på Louisiana i juni1993, 3½ år efter at jeg i 1989 under ethalvt års ophold i Japan havde besøgt 15-20 af Shin Takamatsus bygninger. Jeg hav-de forud oplevet Takamatsus univers somdybt gådefuldt og aldeles uplacerbart oghavde stået tilbage med gabende åbnespørgsmål om hvorfor? - hvad ligger bag?Senere har jeg i forbindelse med udarbej-delsen af Arbejdets Rum genbesøgt man-ge af de tidligere projekter, suppleret afyderligere 15-20 af Takamatsus bygninger.Dette har kun styrket oplevelsen af, atTakamatsus bygninger afspejler materialeaf perinatal oprindelse.Hvad man ikke kunne udlede i 1989, frem-stod til gengæld tydeligt under mine Ja-panophold i 1994-95: Man kunne iagttage

Den japanske seksualitet er ofte et alt andetend åbent og lige møde mellem kønnene

en forløsning. Der var ikke tale om nogetfastlåst kompleks, men en stadig ransagel-ses- og renselsesproces, hvor det knusen-de, det skærende og det kontekstuelt stri-dende efterhånden er klinget af og afløstaf mere afklarede og harmoniske arkitek-toniske gestalter. Takamatsu synes såledesgennem sin virksomhed som arkitekt athave arbejdet stærkt selvterapeutisk.Se også note 191 vedrørende perinatalefaser af Origin I og Sub-1.

164164164164164 Grof, S.: Den indre rejse 1: kortlægningaf det ubevidste gennem LSD-psykotera-pi, (1975) Borgen, København 1977, p.136 (pp. 134-38).

165165165165165 Ibid., pp. 138 og 139.166166166166166 Ibid., pp. 140-41.167167167167167 Ibid., p. 139.168168168168168 Grof stiller den „vulkanske ekstase“ i

modsætning til den „oceaniske ekstase,“

der er forbundet med den første peri-natale matrice.Ibid., pp. 148-49.

169169169169169 Ibid., p. 149.170170170170170 En sådan tro bygger først og fremmest på

en tillid til og formening om, at det for-løsende potentiale i en proces som Taka-matsus primært ligger i processen. Det

vigtige bliver følgelig det processuellefrirum og dermed ikke, at stadier i så-danne processer bevares for eftertidensom realiseret arkitektur.

171171171171171 Goulet, P: „L’homme en dehors / TheOutsider“ in Guillot, X.: Shin Takamatsu.Architectural Works 1981-89, ElectraFrance, Milan & Paris 1989, p. 17.

172172172172172 Takamatsu, S.: „Kirin Plaza Osaka“ in Ja-pan Architect 5/1988, p. 46.

173173173173173 Takamatsu, S.: „Tower of Light“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 90.

174174174174174 Ibid.175175175175175 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-

view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 67.

176176176176176 Fortæller direktør for Hinaya, Akihiko

219

Noter, Hinaya

Takamatsu. Architect, Nihon Keizai Shim-bun, Japan 1995, p. 45.

185185185185185 Selvom det omfattende katalog fra udstil-lingen i 1995 ikke omfatter alt det udstil-lede, så giver det dog et klart billede af,at Takamatsus indledende skitseringerselv i de nyeste projekter sker med bly-anten som primært våben. Se:

188188188188188 Byggegrunden er 172,48 m2 og selve byg-ningen fylder på overf laden 60.96 m2,hvorved der fremkommer 111,52 m2 of-fentligt tilgængeligt friareal. Det samledeetageareal, fordelt på de fire underjordiskeetager, er 455,10 m2, hvilket i snit giver113,775 m2 per etage. Selvom man havdebygget i de for området tilladte to fulde

sha, Tokyo 1993, p. 24.181181181181181 Tower of Winds er 21 meter høj, cylin-

deren er ellipseformet og måler 6 x 9meter i sit snit. Det forhenværende tårn,der også rummer undergrundsstationensvandtank, står stadig indeni, indklædt iplexiglas. Se:Ito, T.: „The Tower of Winds“ in Japan

Izukura, i en samtale 28.10. 1994. Se note204.

177177177177177 Guillot, X.: „Entretien avec Shin Taka-matsu / Talking With Shin Takamatsu“ inGuillot, X.: Shin Takamatsu. Architec-tural Works 1981-89, Electra France, Mi-lan & Paris 1989, pp. 29-30.

178178178178178 Siger Shin Takamatsu i et interview. Se:

Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 67.

179179179179179 Takamatsu, S.: „Kirin Headquarters. Non-existent Strength“ in JA Library 1: ShinTakamatsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo1993, p. 124.

180180180180180 I maj 1993 introducerede Rem Koolhaasved en forelæsning i Bordeaux Toyo Itomed en parallel til den amerikanske litebeer [light beer] stillet overfor regularbeer, og dermed en itosk lite architectureoverfor, hvad Koolhaas kalder en „regu-lar architecture, tung af intentioner, ego,viljekraft; [en arkitektur] der genererer (oger genereret af) angst.“ Se:Koolhaas, R.: „‘Lite’ Architect, Toyo Ito“in JA Library 2: Toyo Ito, Shinkenchiku-

Takamatsu, S.: „54 Works and Projects“ inShin Takamatsu. Architect, Nihon KeizaiShimbun, Japan 1995, pp. 113-215.

186186186186186 Udstillingen viste ud over en hel rækkeganske avancerede computergenereredeprojektpræsentationer en omfattendesamling af skitser og præsentationsteg-ninger fra 54 projekter. Også her fremgikOrigin I’s betydning for Takamatsus ud-vikling. Det var det første medtagne afhans projekter. Se udstillingskataloget:Shin Takamatsu: Architect, Nihon KeizaiShimbun, Japan 1995, pp. 38-55.

187187187187187 Dette potentiale nedad må selvfølgeligfinde en form, hvor komfort, dagslysfor-hold, flugtvejsmuligheder, sikkerhed over-for jordskælv osv. er afklaret.Dette kunne skalamæssigt pege på projek-ter, hvis grundenhed ikke er meget størreend Earthtecture Sub-1.

overjordiske etager, ville det have medførten væsentligt mindre bygning, idet derskal friholdes en smal zone imod skel.Arealerne er opgivet i:Takamatsu, S.: „Earthtecture Sub-1. ActivePoverty“ in JA Library 1: Shin Takamatsu,Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p. 18.

189189189189189 Takamatsu, S.: „Beautiful Malice“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 138.Der har sandsynligvis været mange prak-tisk-tekniske problemer at afklare forudfor dette projekts realisering. Designfasener angivet til at være andet halvår 1987,mens den for et så lille projekt usædvanliglange byggefase er angivet fra februar 89til februar 91. Se:Takamatsu, S.: „Earthtecture Sub-1. ActivePoverty“ in JA Library 1: Shin Takamatsu,Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p. 18.

Architect 5/1987, pp. 12-14.182182182182182 Den tindrende scenografi af neonrør kun-

ne bl.a. opleves i Falkonercentret - på denturné, hvis musikalske materiale findesudgivet på dobbeltalbummet On Stage.

183183183183183 I foråret 1993 var der ud over Shin Taka-matsu 35 ansatte på hovedafdelingen iKyoto, og derudover 3 ansatte på Tokyo-filialen, 1 ansat på et lille kontor i Shi-mane-amtet samt 5 ansatte i Berlin tilløsning af tegnestuens opgaver i Tysklandog Frankrig.JA Library 1: Shin Takamatsu, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, p. 151.

184184184184184 Sammen med en tegnestue som ItsukoHasegawas har Shin Takamatsus tegnestueværet foregangsmænd i Japan på detteområde. Se:Stewart, D.B.: „On the Origins and Func-tion of Architectural Drawing“ in Shin

220

Noter, Hinaya

190190190190190 Takamatsu, S.: „Beautiful Malice“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edi-ta, Tokyo 1990, p. 138.

191191191191191 Mange har associeret Origin I’s facade-åbninger med kønsåbningerne i den kvin-delig bagdel og Origin III’s tårn mod vestmed den mandlige fallos, udrustet medknive og modhager. Origin I’s indgangleder således tilbage til fødslen - ens op-rindelse eller origin. Men hvor regressio-nen i Sub-1 fører helt tilbage til den før-ste perinatale fases paradisiske tilstand, sånår man i Origin-bygningerne aldrig gen-nem anden og tredje fases kværnende,sammentrykte presseveer. De få steder ibygningen, hvor der er højt til loftet -ankomstrummet og vesttårnets indre skaft- er i stedet vertikalt oppressede og mod-svarer måske, hvad Takamatsu har kaldtsteder for vertikal renselse.Takamatsu forbinder dog mig bekendtikke eksplicit Origin I eller III med kvin-delige eller mandlige kønsdele. Ser manderimod på et af Takamatsus sene skitse-stadier forud for den endelige facade, ermotivet tydeligvis en bearbejdning af enkimono over et stativ, hvor det øversterunde vindue er hoved- og halsåbningen,facadens stålarmerede fremvækster er debryster, der er skjult under obien, mensman gennem døren entrer skødet.

192192192192192 Bognar, B.: „Monuments in Search ofMeaning. The Work of Shin Takamatsu“ inJA Library 1: Shin Takamatsu, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, p. 145.

193193193193193 „Shin Takamatsu. Kirin Headquarters“ inJapan Architect 1995/4 pp. 110-13.„Meteor Plaza“ in Japan Architect 4/1996,pp. 138-39.Et andet af Takamatsus senere projekter,Shoji Ueda Museum of Photography

(1995), nærmer sig med sine stoiske, kubi-ske elementer den stilfærdighed, som ken-des fra Tadao Andos arkitektur.„Shin Takamatsu. Shoji Ueda Museum ofPhotography“ in Japan Architect 4/1995,pp. 50-53.

194194194194194 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.

(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 68.

195195195195195 Takamatsu, S.: „Kunibiki Messe. Line Seg-ment Spaces“ in JA Library 1: Shin Taka-matsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p.80.

196196196196196 Ibid.

197197197197197 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 68.

198198198198198 Interview med Shin Takamatsu ved Ka-milla P. V. Andersen og Mark W. Lewis,06.11. 1996, sendt i programmet Hard-

Kirin Plaza Osaka (1987) plantet i en tom verden. Sammenlignet med de faktiske forhold (se ill. p. 168-69) siger Kirin Plazas situationsplansit om Takamatsus forhold til det omgivende.Til højre en model til Takamatsus otte år senere Kirin Headquarters Building i Tokyo, (1985)

221

Noter, Hinaya

chiyaens rumtyper gennemgået.Choudhury, S. & Clavijo, C.: „Machiya. ASurvey of Traditional Japanese Urban Hou-ses“ in Japan Architect 1/1972 pp. 91-104.

203203203203203 Dette besøg fandt sted 01.11. 1994 efterbehørig introduktion forud. Disse måned-lige åbninger er et relativt nyt fænomen

disken, DR-P1 09.01. 1997.199199199199199 Ibid.200200200200200 Præfikset -san er almindeligt benyttet

sammen med familienavnet i japansk til-og omtale. Der findes dog en række sær-lige relationer, som f.eks. lærer-elevfor-hold og en række familierelationer, hvorandre tiltaleformer tager over.

201201201201201 Samtale 24.11. 1994 i Hinaya, Kyoto.Deltagere var direktør for Hinaya, AkihikoIzukura, forfatteren samt Hinayas Cor-porate Adviser, Tadashi Mitsumatsu somtolk.Samtalen findes på DAT-bånd, og er herfraoversat og udskrevet i de væsentligstepassager.

202202202202202 Der findes kun sparsom engelsksprogetlitteratur om Nishijins machiya, men i enundersøgelse fra 1971 findes planer oggennemgang af fire karakteristiske Nishi-jin-machiya: The Torii House (p. 94), TheSutematsu House (p. 95), The Kawa-mura House (p. 96) og The Ikoma House(p. 97). Ligeledes bliver en række af ma-

Shin Takamatsu: Shoji Ueda Museum of Photography i Kishimoto (1995). Et projekt med sådanne stoisk rene, afspændte former ville blot få år tidligere være utænkeligt fra Takamatsus hånd

222

Noter, Hinaya

208208208208208 Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-kura. Se note 204.

209209209209209 To tatami-måtter danner et kvadrat på 1tsubo, ca. 190 x 190 cm. Tsubo har indtilfor nylig været den japanske enhed forarealangivelser af rum, bygninger osv.Tsubo modsvarer tatami-modulet og føl-ger gridmålet. Alt afhængig af situationenangiver 1 tsubo derfor et netto gulvarealpå mellem 3,3 og 3,9 m2. Se:Engel, H.: The Japanese House. A Tra-dition for Contemporary Architecture,(1964) Charles E. Tuttle Company, Rutland-Vermont & Tokyo, 11. oplag 1983, pp. 50-51.

210210210210210 Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-kura. Se note 204.De to begreber komfortabelt og praktiskblev de igen og igen i disse samtaler brugtsom to radikalt væsensforskellige størrel-ser. Machiya-livet var komfortabelt, menupraktisk, hvor livet i Takamatsus bygnin-ger var ukomfortabelt, men praktisk.Når Izukura-san opsøgte det ukomfor-table, lå der deri at opsøge det kreative in-citament og den kreative udfordring -frem for at indfolde sig i traditionens kom-fortable forudsigelighed.

211211211211211 Ifølge Izukura-san foreligger der intettegningsmateriale eller anden registreringaf den gamle machiya, men kun nogle fålidt slørede fotografier af gadefacaden, derholdt sig indenfor den typiske Nishijin-facades vokabularium - dog med en se-nere naturstenssokkel tilføjet (se ill. p.179). Den var opført umiddelbart efter enstor brand i 1864, der lagde store dele afKyoto i aske.

212212212212212 Ligesom Shin Takamatsu virker næstenpralende, når han fortæller om sin indsatsved Saifuku-ji (se p. 145), fortæller Izu-

i Hinaya og endnu et udtryk for Izukura-sans stadige søgen nye veje frem.

204204204204204 Samtale, 28.10. 1994 i Hinaya, Kyoto. Del-tagere var: direktør for Hinaya, Akihiko Izu-kura og hustru Akio Izukura, Yoshiko Hon-da, der havde forestået introduktionen,forfatteren samt Masae Nakamura, somtolkede dele af samtalen.Samtalen varede 4 timer, hvoraf de første1½ time findes på bånd. Båndet er senerenedskrevet på baggrund af en simultan-oversættelse (30.03. og 02.04. 1995) afChieko Tomita og Hans Lauritsen, somsiden har gennemlæst det nedskrevne. Jeghar på denne baggrund fundet det rigtigstkun at gengive fra denne samtale i refe-rerende form.

205205205205205 Karakumi er en væveteknik uden egent-lig væv. Det er snarere en slags uhyre kom-pleks brikvævs- eller fletteteknik. Anvendtmed de tynde silketråde er teknikkenvoldsomt tidskrævende, og der ligger ale-ne i selve væveprocessen bundet omkringet halvt års arbejdstid i en obi, der er væ-vet med denne teknik.Izukura, A.: The Path to the Origins of theThread (informationsark), Hinaya, Kyoto(u. år), pp. 1-3.

206206206206206 Izukura-san har navngivet sin videreudvik-ling af shoso-in-tekstilet wa-karakumi. Waog kara angiver henholdsvis noget ja-pansk og kinesisk, hvor kumi refererer tilvæveteknikken.Ibid., p. 3.

207207207207207 Prisen var i efteråret 1994 3.500.000 yen(og kursen lidt over 60), og så er teknik-kens billedlige (men tidskrævende) poten-tiale endda kun fuldt udnyttet på den lilledel af obien, der danner den dekorativeafslutning på ryggen. Se udsnit af en kara-kumi-obi på ill. p. 199.

Shin Takamatsu: ORC (1993), ikke realiseret

223

Noter, Hinaya

kura-san med stolthed om sine præstatio-ner overfor sin far.Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-kura. Se note 204.

213213213213213 „Hinaya Home Office“ in Japan Architect10/1981, p. 57.Takamatsu, S.: „Origin III“ in Japan Archi-tect 6/1987, p. 47.

214214214214214 Hinaya er formelt set opbygget af en ræk-ke forskellige enkeltvirksomheder. Hina-ya varetager således fremstillingsvirk-somhed, Cosmos står for grossistvirksom-heden, mens Sun Moon står for detailsalg.Selv inden for fremstillingsvirksomhedener en størrelse som farveriet formelt ad-skilt som selvstændig økonomisk enhed(efter sigende af skattetekniske årsager).Men i praksis og daglig tale er alt sammenHinaya og indgår i samme familiefirmamed Izukura-san ved roret.Svarbrev fra Akihiko Izukura og TadashiMitsumatsu til forfatteren, 08.12. 1996.

215215215215215 „Hinaya Home Office“ in Japan Architect10/1981, p. 57.

216216216216216 Tamara Hareven, der siden 1981 har ud-ført en omfattende research blandt væ-verne i Nishijin, påpeger i sin analyse afNishijins nuværende krise det problema-tiske i mellemhandlerinstitutionen.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 1/1988, p. 49.

217217217217217 Til trods for at jeg ved gentagne lejlig-heder stillede Izukura-san spørgsmål omHinayas fortid, så gled han systematisk afpå dem: Fortiden kunne ikke interessereham. Der synes at ligge et regulært familie-skisma bag denne deling, så selvom dissetre familiegrenes virksomheder liggerklods op ad hinanden, taler de stadig ikkesammen og kommer ikke sammen privat.De mødes kun til de uundgåelige begra-

Shin Takamatsu: Future Port City (1990), indbudt idékonkurrence

224

Noter, Hinaya

velser. Der er absolut intet samarbejde, ogselvom korteste afstand fra Hinayas farveritil Hinayas væveri og designafdelinger gårover Jurakus parkeringsplads, så går man,ifølge uskrevne regler, altid udenom.

218218218218218 Izukura, A.: The Path to the Origins of theThread (informationsark), Hinaya, Kyoto(u. år), p. 1.

219219219219219 Ibid.220220220220220 Durston, D.: Kyoto. Seven Paths to the

Heart of the City, Mitsumura Suiko Shoin,Kyoto 1987, p. 5.

221221221221221 Einarsen, J. (Ed.): Kyoto Journal 27: TheDeath & Resurrection of Kyoto 1994, p.8.

222222222222222 Antropologen Bruce Caron påpeger pro-blemer med autenticiteten og historici-teten i det (forenklet til det forløjede)selvbillede, som Kyoto nu markedsførersig under. Han mere end antyder, at byenmed den nuværende kurs er på vej til atreducere sig selv til et Heian-land - etbanalt simulacrum af sig selv. Carons løs-ningsramme, en Heritage Management,ser han knapt selv nogen mulig realiseringaf. Den involverer, ud over den nødvendi-ge politiske og finansielle vilje dertil, enreel historisk forståelse af byens mang-foldige kulturarv og en fuldbyrdet demo-kratisk proces, der tilsammen i en åbenproces definerer hvilken tradition, dervidereføres (og markedsføres) og ikkemindst hvordan. Men kun i forlængelse afsådanne kollektive bevidsthedsprocesserkan jeg i længden forestille mig Kyotosmachinami overleve som andet end ku-lisse.Caron, R.B.: „Heritage Management forKyoto. History, Place, and Festivity“ inKyoto Journal 27: The Death & Resur-rection of Kyoto 1994, pp. 44-47.

223223223223223 Masafumi Yamasaki påpeger det forhold,at Kyoto - sammen med Nara og Kana-zawa - stod ret alene med deres situationefter 2. verdenskrig ved ikke at være totaltsønderbombet. For langt de f leste byersvedkommende var det byplanmæssigespørgsmål at genopbygge en moderne byfra grunden - og ikke hvordan man moder-niserede eksisterende bydannelser medstore historiske værdier. Se:Yamasaki, M.: „Kyoto: its Cityscape Tradi-tions and Heritage“ in Yamasaki, M. (Ed.):Process Architecture 116: Kyoto. Its City-scape and Heritage, Process Architecture,Tokyo 1994, p. 12.

224224224224224 I det 17. og 18. århundrede var der alenei Kyoto 7-8.000 shintoistiske og buddhis-tiske templer, idag er der kun ca. 2.000 til-bage. Se:Moriya, K.: „Urban Networks and Informa-tion Networks“ in Nakane, C. & Oishi, S.(Eds.): Tokugawa Japan. The Social andEconomic Antecedents of Modern Japan,University of Tokyo Press 1990, p. 99.

225225225225225 Det drejer sig om Sannenisaka ved fodenaf Kiyomizu-dera, Shinbashi i Gion-områ-det, Sagano Toriimoto ved Kyotos nord-vestlige udfaldsvej og Kamigamo Shake-machi, en bebyggelse i tilslutning til shin-to-helligdommen Kamigamo Jinja, se:Durston, D.: Kyoto. Seven Paths to theHeart of the City, Mitsumura Suiko Shoin,Kyoto 1987, p. 6.

226226226226226 Udover en række praktisk-økonomiske ogrationelle grunde synes den psykiske fri-gørelse fra de med de traditionelle huseforbundne livsmønstre, som nævnt i Denjapanske ABC p. 77, at stå i vejen for enfrisat anvendelse af de gamle bygningerspotentiale.

227227227227227 Mens de gamle machiya-bygninger stort

set takseres som værdiløse, ligger grund-priserne i Kyoto som tidligere nævnt (sep. 120) fem gange højere end for tilsva-rende beliggenheder på Manhattan.En fredning fjerner ikke arveafgiftspro-blematikken, men giver dog en 40 % re-duktion. Se:„New Life for Kyoto’s Machiya Tradition.An Interview with Mochizuki Hidesuke,Ken Rodgers & Marc Keane“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1994, p. 62.

228228228228228 Samtale 24.11. 1994 med hr. Izukura og hr.Mitsumatsu. Se note 201.


230230230230230 Valget havde indledende stået mellem etbeton- eller et træhus. Havde han valgt itræ, havde det gamle været godt nok, for-tæller Izukura-san, og reglerne for ny-bygning af træhuse krævede så stor af-stand til nabohuse, at der på den smallegrund kun havde været plads til et megetlille hus.


232232232232232 I japansk tidsregning modsvarer 15 år 14år, idet japanere konsekvent tæller påbe-gyndte år. Japanere er således, på nær påselve fødselsdagen, systematisk ét år forudmed aldersangivelser. Se også note 102 ide indledende kapitler.

233233233233233 Muligvis er det denne uafklarethed mel-lem Izukura-san og Takamatsu, der gjorde,at det aldrig lykkedes mig at komme til attale med Shin Takamatsu, til trods for godeanbefalinger, passende introduktion fraIzukura-san og et direkte tilsagn fra Taka-matsu selv, da jeg mødte ham, om at villegive et interview til mit projekt.

234234234234234 Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-

kura. Se note 204.235235235235235 Oliekrisen kom som et chok for Nishijin

efter en løbende overproduktion igennem60erne, oplyser Tamara Hareven. I gen-nemsnit har 45-50 tekstilvirksomhederårligt måttet lukke i Nishijin siden 1983.I 1987 var der 849 tekstilvirksomheder iNishijin, hvoraf de 525 fremstillede obier.Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992, p. 184.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 1/1988, p. 44.






241241241241241 Adspurgt derom siger Richard Steiner,ansat ved Hinaya siden 1989, at han kunkender ét eneste eksempel herpå: et brev-papir med Origin III’s silhuet som logo.Men kun det meget lille prøveoplag blevanvendt, og derefter var ideen lige så stillegledet ud.Samtale 05.11. 1994 med Richard Steiner.Se note 266.



225

Noter, Hinaya

Brokadevævning med guld- og sølvtråde hører til blandt Nishijin-vævernes speciale

244244244244244 Hinayas ansatte er typisk ganske unge, derkommer direkte fra en to-årig uddannelsepå en kunsthåndværkerskole.




248248248248248 Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992, p. 191.„Det var som at sælge mennesker,“ sigerhr. K om nenki-boko i et af Tamara Hare-vens Nishijin-interviews. Se:Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 1/1988, p. 46.

249249249249249 Tamara Hareven lavede i 70erne undersø-gelser af amerikanske væveres forhold.Hun har siden 1981 interviewet ca. 200vævere i Nishijin, mange af dem adskilligegange, og arbejder p.t. på færdiggørelsenaf bogen: „The Silk Weavers of Kyoto:Work, Family and Community in a Chan-ging Traditional Industry.“Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wi-en 1992, p. 195.Mine egne erfaringer er samstemmendemed Harevens, omend på et meget spink-lere grundlag. De hjemmearbejdende

kvindelige Nishijin-vævere, som jeg harmødt, har i forhold til Kyoto-traditionensforeskrevne, underspillede fremtrædenalle været stolte, kraftfulde og ligefremme.

250250250250250 Det forhold, at virksomheder som Hinayahar lagt stort set hele sin produktion u-denfor Nishijin, har vakt en del kritik fraNishijin-væverne, som kan iagttage, at enstadig mindre del af de obier og kimonoer,som produceres af Nishijin-baserede virk-somheder, er fremstillet i Nishijin. Men deter ikke kun Hinaya, der er søgt ud af Kyo-to. Idag bliver omkring 60 % af alle Nishi-jin-obier vævet udenfor Nishijin, heraf def leste på Tango, fremgår det af:Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992 p. 185.

251251251251251 Den første officielle farve-ceremoni blevafholdt i juli 1994. Men den intense op-tagethed af senshoku-do og makrobio-tikken går yderligere et par år tilbage. Si-den 1995 har Izukura-san indarbejdetspinding af silketråde i senshoku-do, se ill.p. 188.Izukura, A.: A Record of Senshoku-do, Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u. år).Izukura-san taler direkte om „de syv ve-je“ indenfor tekstilfremstilling: seishi-ho,at lave silketråde; boushi-ho, at spinde(bomuld og uld); senshoku-ho, at ind-farve; karami-ho, at tvinde (eller sno);karami-ho, at flette; ami-ho, at knytte ogori-ho, at væve. Disse „syv veje“ i væve-og indfarvningsarbejdet, skriver Izukura-san, har i Japan gennem århundrederne

226

Noter, Hinaya

været videregivet fra mester til discipel.Izukura, A.: Senshoku-do. The Seven Ways,Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u.år).



254254254254254 Ura Senke, Omote Senke og MusashinoSenke, stiftet af hver af Sen Rikyus tresønnesønner i den tidligste Edo-periode(1603-1868), ligger kun få hundrede meterfra Hinaya. Se case-studiet om Shinju-an,note 463 og p. 463 ff.

255255255255255 Her har senshoku-do indarbejdet elemen-ter fra et andet af Japans kunsthåndværks-specialer, shibori, en fællesbetegnelse foren hel række af batikindfarvningsteknik-ker, i hvilke farvepigmenterne i forskelliggrad tilbageholdes uden brug af voks -med en fantastisk mønstervariation tilfølge. Se:Wada, Y., Rice, M.K. & Barton, J.: Shibori.The Inventive Art of Japanese ShapedResist Dyeing, Kodansha International,Tokyo, New York & San Francisco 1983pp. 7-52.

256256256256256 Et kaiseki-måltid er betegnelsen for detmeget raffinerede måltid, der indgår i defleste længerevarende former for te-cere-moni. Kaiseki-måltidet udspringer af denshojin-kogekunst, der praktiseres i debuddhistiske templer, se p. 315.

257257257257257 Makrobiotikken er en kosmologi medudgangspunkt i kinesisk filosofi. Den ergrundlagt af japaneren Osawa (1893-1966). Han blev som 16-årig erklæret håb-løst syg af det moderne hospitalsvæsen.Men gennem ophold ved japanske zen-klostre, hvor han nøje overholdt kost- ogleveforskrifterne, lykkedes det ham at

vende sit sygdomsforløb. Han viede der-efter sit liv til studiet af zen-verdenensmedicinske forskrifter, der har meget di-rekte rødder i den kinesiske filosofis kom-plementaritetsprincip. Makrobiotikkenkonkretiserer den kinesiske komplemen-taritets yin-yang-tankegang primært i for-hold til vores føde, men beskæftiger sig ge-nerelt med alt, hvad vi lader gennem-strømme os. Denne komplementaritet ervæsensforskellig fra vores europæiskedualisme og dialektik. Forskelligheden ersymboliseret ved den lille plet af yang iyin-delen og den lille plet af yin i yang-delen: Alt rummer sin modsætning i sig;alt vil i tid bevæge sig mod sin egen mod-sætning. Heraf affødes en forståelse afuniverset som grundlæggende dynamiskog cyklisk foranderligt; en processuelaflæsning af virkeligheden, som på sinefelter står nærmere livet og tilværelsensstore spørgsmål end den europæiske dua-lismes knivskarpe kategoriseringer ogsondringer.

258258258258258 Izukura, A.: A Record of Senshoku-do, Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u. år).

259259259259259 Samtale 24.11. 1994 med hr. og fru Izu-kura (se note 201) samt svarbrev fra Aki-hiko Izukura og Tadashi Mitsumatsu til for-fatteren, 08.12. 1996.


261261261261261 Denne dobbelte helliggørelse ved på denene side at lægge sig tæt op ad te-ceremo-nien med dens zen-buddhistiske rødderog samtidig forankre farve-ceremonien ishinto-universets renligheds- og forny-elsesritualer, er i det japanske univers medtil at give senshoku-do en ophøjethed ogurørlighed og stor kulturel tyngde.

262262262262262 Hinayas palet af organiske farvepigmenter

Hinayas farveri, se ill. p. 192, spejler sig i Origin I’s blankpolerede granit

227

Noter, Hinaya

tidligere også meget lange arbejdsdage ogholdt kun fr i en dag om måneden, for-tæller hr. M i et interview med TamaraHareven. Se:Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992 pp. 187.

265265265265265 Izukura-san oplyser i et brev af 08.12.1996, at han i 1994-95 havde ansat om-kring 170 mennesker i Japan. Heraf 25 ivæveværkstedet i Kyoto, 4 i farveriet, 16i converting operation, hvilket bl.a. inde-bærer tilvejebringelse og fordeling af rå-varer, halvfabrikata og færdige produktertil og mellem de enkelte håndværkere. 16

er relativt begrænset. Selvom man i Japanhar en stor tradition for indigoindfarvning,har denne traditionelt foregået i særligefarverier, hvor man kun farvede med in-digo. Dette afspejler sig i, at der stadig idagkun findes meget få blå nuancer i Hinayaskollektion.Hinayas palet omfatter insekter som galde-hvepse, lac og kochenille og plantepig-menter som betelnød, kastanje, granat-æble, nelliker, ellekogler, løg, forskelligetyper kraprod samt blomsterknoppernefra det japanske pagodetræ. Disse kan tilgengæld varieres ganske meget gennemblandinger og brug af forskellige forudgå-ende bejdsninger. Se:Dyestuff Given from The Natural World(informationsblad fra Hinaya, u. år) pp.1-4.Der findes en udmærket oversigt over

japanske plantepigmenter med en kortbeskrivelse af deres historie og brug i:Yamazaki, S.: „Colors and Dyes in NohCostumes“ in The Reproduction of NohCostumes, Traditional Cultures ExchangeForum, Yamaguchi Orimono Inc. 1984pp. 52-54.

263263263263263 Når dette virkede så brutalt, var det ud-over den uomgængelige, tænderskærendesamtale de ansatte imellem om, hvem dermåtte forlade arbejdspladsen, også fordiman indtil da havde antaget, at der i Hina-ya var jobsikkerhed: Man kunne i Hinayashyppige omstruktureringer risikere atblive omrokeret, men der havde indtil daefter hver omrokering været en ny pladstil alle.

264264264264264 Dette er i japanske forhold yderst mode-rate arbejdstider. På det område, jeg ken-der mest til - japanske tegnestuer - er det

helt almindeligt hurtigt at spise aftensmadmed kollegerne og så fortsætte arbejdetbåde til klokken 10 og 11 aften. Man skalblot nå det sidste tog hjem. Jo mere be-rømte arkitekter, jo mindre fritid. En fri-søndag en gang imellem, jo, men heleweekender er kun noget, man holder vedsjældne lejligheder. Og tager man en søn-dag fri, er det ikke ualmindeligt, at det erfor at gøre noget med eller for tegnestuen.Alt dette når man hver uge på de fore-skrevne 40 timer. Trylleordet er frivilligt(og dermed ubetalt) overarbejde.Efter 2. verdenskrigs afslutning indførteman i Nishijin tvungen standsning af væ-vene tidligt på aftenen. De efterhåndenstærkt mekaniserede væve, der havdebredt sig rundt overalt i kvarteret, villeellers forvandle Nishijin til et støjhelvede.Men blandt væverne i Nishijin havde man

En af Izukura-sans obier fremstillet i wakarakumi-teknik og her præsenteret i bambuslund. Obien, kimonoens mavebælte, er for kvindedragtens vedkommende typisk 36-37 cm bred og ca.4 meter lang, mens herre-obien er væsentligt smallere

228

Noter, Hinaya

var beskæftiget med design, udvikling ogmarketing, 20 var beskæftiget med gros-sistsalg mens detailsalget (i Tokyo og Osa-ka) havde 10 ansatte og selve hovedad-ministrationen havde 7 ansatte. Ifølgesamme opgørelse var der 70 vævere en-gageret i Tango-området, mens de kinesi-ske aktiviteter ikke er medregnet.Izukura-san angiver i samme periode (i ensamtale 24.11. 1994), at der skulle væreomkring 100 vævere i Tango. Muligvis lig-ger forskelligheden i opgørelsesmåden, atman gør brug af omkring 100 vævere iTango, og at dette udgør, hvad der svarertil 70 fuldtidsansatte.

266266266266266 Richard Steiner blev fra min første intro-duktion i Hinaya udpeget som kontaktper-son, og jeg havde gennem efterået 1994og foråret 1995 mange små samtaler, nårjeg lagde vejen forbi farveriet. Heraf harjeg nedskrevne referater fra dagene 05.11.,10.11. og 16.11. 1994 samt 19.04. 1995.Før min afrejse gennemførte jeg en rækkemere organiserede samtaler med RichardSteiner, der strakte sig over dagene 28.06.,29.06. og 03.07. 1995. Størstedelen heraf,ca. 3 timer, findes på DAT-bånd.

267267267267267 Chanoyu er japansk for teens vej eller te-ceremoni og vil blive nærmere belyst i desidste kapitler af case-studiet om Shinju-an.Richard Steiner har en 12-årig uddannelsesom te-mester ved te-skolen Ura Senke.

268268268268268 Fra samtaler med Richard Steiner, efteråret1994. Se note 266.

269269269269269 Fra samtaler med Richard Steiner, efter-året 1994. Se note 266.

270270270270270 Dialogen i det følgende stammer fra ensamtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.og 03.07. 1995. Se note 266.

271271271271271 Der findes talrige beretninger om, hvor-

dan vesterlændinge, der kommer til Japanfor at lære et håndværk, ender med at ståmidt i, hvad de oplever som knægtendeprøvelser: Keramikeren, der efter måne-der i keramikværkstedet endnu kun havdefået lov til at feje op og måske ælte ler.Møbelsnedkeren, der ved starten på sitnye job fik frataget sin værktøjskasse.Munken, som uden instrukser forventesat kunne styre madlavningen til hele klo-steret fra første dag i køkkenet osv.Traditionelt forventes man i Japan at læregennem stadig tilstedeværelse og iagtta-gelse af andre, der mestrer pågældendearbejdsopgave - uden for mange ord og in-strukser, uden den abstrakte forståelses(forstyrrende) mellemkomst. Faktuellespørgsmål besvares, men hvorfor- og hvor-dan-spørgsmål betragtes som underlige,unødvendige og direkte upassende. Sef.eks.:Brown, A.S.: The Genius of Japanese Car-pentry. An Account of a Temple´s Con-struction, Kodansha International, Tokyo& New York 1989 pp. 17-18.Victor Sogen Hori karakteriserer det, påbaggrund af 12 års erfaringer fra munke-nes træningshal, sodoen, ved zen-templetDaitoku-ji, for teaching without teaching.Hori, V.S.: „Teaching and Learning in theRinzai Zen Monastery“ in Journal of Japa-nese Studies vol. XX no. 1 1994, pp. 11. ff.

272272272272272 Samtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.og 03.07. 1995. Se note 266.




276276276276276 Samtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.

Akihiko Izukura: So-Cho Sanko, vævet billede (215 x 175 cm) præsenteret ved 11. Interna-tionaler Workshop & Symposium i Graz, Østrig, juli 1995

229

Noter, Hinaya

og 03.07. 1995. Se note 266.277277277277277 Samtale med Richard Steiner, 05.11. 1994.

Se note 266.278278278278278 Samtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.

og 03.07. 1995. Se note 266.279279279279279 Steiner havde på tidspunktet for denne

samtale sygeorlov p.gr. af overanstrengelseved arbejdet i farveriet, og jeg havde ind-ledende for denne del af samtalen spurgtom, hvad han havde set og oplevet ved sitførste besøg på arbejdspladsen efter man-ge ugers fravær.


281281281281281 Det skal dog hertil siges, at hvor mønstereti Izukura-sans ansættelsespolitik ikke ilængden synes at bidrage til den traditio-nelle opbygning og videreførelse af væve-traditionens viden, så yder Izukura-san gennem sin undervisning på Doshi-sha-universitetet én dag om ugen et væ-sentligt bidrag til silketraditionens videre-førelse. Der sker således i disse årtier en(omend ganske praksisorienteret) akade-misering af traditionens videreførelse, sompå mange måder modsvarer de moderneproduktionsforhold.

282282282282282 Traditionelt har der fra væverside væretså meget loyalitet overfor det firma, manarbejdede for, at man ikke samtidig togarbejde fra et andet firma. På den mådevar de enkelte arbejdskæder tæt samar-bejdede, og man kunne holde design- oghåndværksmæssig indsigt som en slags ud-videde familiehemmeligheder. Forudsæt-ningen for, at denne loyalitet fungerer, erselvfølgelig, at et udbydende firma somHinaya overholder sin del af de uskrevnelove. Dette indebærer blandt andet, atselvom arbejdet aftales stykvis eller i me-get små serier, så har det udbydende firma

en ansvarlighed for at kunne tilbyde sinetilknyttede vævere noget, der nærmer sigfuld beskæftigelse.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1/1988, pp. 48-49.Hareven beskriver, hvordan dette forholdmellem firma og hjemmevævere alle dagehar været genstand for småstridigheder.Havde firmaet ikke så meget arbejde atudbyde, fik væverne kun meget små op-gaver ad gangen, og alt blev forhalet: man-den, der skulle sætte væven op, kom må-ske først dagen efter, garnleverancen ogmønsteret kunne let hver holde vævenstandset en formiddag. Så længe, der varen vis aktivitet i gang, kunne man ikkebare søge videre til en anden arbejdsgiver.Ibid., p. 49.


284284284284284 Tamara Hareven skriver, at samarbejdetmellem Nishijins tekstilvirksomheder ogTango-væverne typisk foregår via mellem-mænd, og at Nishijin-virksomhedernederfor står med et mindre ansvar overforTango-væverne end hvad, der traditionelthar været gældende overfor Nishijin-væ-vere.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1/1988, p. 49.Også på dette område er Izukura-san gåetsine egne veje. Han har, for at sikre sineprodukters optimale kvalitet, undgået dis-se mellemmænd, som både er fordyrendeog problematiske for det kunstneriskesamarbejde, og har etableret samme direk-te samarbejdsform med sine Tango-væve-re, som man traditionelt har haft i Nishijin.

285285285285285 Ibid.

Eksperimenter med en ny kollektion af „moderne“ kimonoer, som er todelt under obien ogderved lettere at iføre sig

230

Litteraturliste, Hinaya

286286286286286 Karaori, kinesisk tekstil, har sin oprin-delse i tekstiler, der blev importeret fraKina i Muromachi-perioden til shogunensprivate brug.Idag er karaori næsten synonym med destærkt mønstrede, farverige kostumer forno-teater. Karaori kombinerer guld- ogsølvtråde med mangefarvede tråde ogformår at opbygge næsten tredimensio-nale mønsterflader. Se:Kirihata, K.: „The Characteristics of NohCostumes“ in The Reproduction of NohCostumes, Traditional Cultures ExchangeForum, Yamaguchi Orimono Inc. 1984 p.7.


288288288288288 Læretiden er idag nede på to-tre år forhåndvævere, og for power loom-vævereer den helt nede på ét år.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1/1988, p. 48.

289289289289289 Se note 281.290290290290290 Jeg skrev på et tidspunkt (28.11. 1994)

hjem i et brev, at „jeg har måttet indse, atjeg ikke kommer til at tale virksomheds-kultur med Izukura-san, sådan som mankan håndtere fænomenet i Nordeuropa,[og] at jeg ikke kommer til at møde denguddommelige mand, Shin Takamatsuoplevede at være arkitekt for.“ - Jeg mødteen mand, der var lidenskabeligt optagetaf at lave gode obier - og ud fra dettehandlede med en beundringsværdig kon-sekvens.


292292292292292 Fra mine optegnelser 14.11. 1994 efterbesøg ved to væverfamilier i Nishijin sam-me dag.

Hver alder, hver tidsalder og hvert menneske har sine præferencer, men i forhold til Muromachi-tidens underspillethed og Edo-periodensintroverthed er farve- og mønstervirkningerne i den typiske kimono idag særdeles ekstrovert, kraftfuld og farverig

noter, hinaya · 2004. 3. 12. · 159159 miyake, r.: „material and ideational ex-cess“ in ga...

Documents