November 2013

23. årgang NR. 11

Redaktion: Ragnhild Hansen tlf. 4649 7306

Mail: ragnhildha@dlgmail.dk

Indlevering af stof senest den 15. i måneden.

T E L E F O N L I S T E B Ø G E B A K K E N

6010 0434 Lise Anhøj Leder af plejecentrene

1A lejl.10-19 4646 1565 afdelingen

4646 1553

1A lejl.20-28 4646 1560 afdelingen

4646 1576

1B lejl.30-38 4646 1561 afdelingen

4646 1578

1B lejl.40-49 4646 1559 afdelingen

4646 1575

2 lejl.1-10 4646 1552 afdelingen

4646 1579

3 lejl.1-11 4646 1549 afdelingen

4646 1563

4 lejl.1-10 4646 1543 afdelingen 4646 1550

4070 8570 Kristine Skat

Bojsen-Møller

Demenskonsulent krbm@lejre.dk

Gruppeleder

Demenskoordinator

2496 1140

Tina Kjeldsen

tikj@lejre.dk

Gruppeleder 3078 8144 Britt N. Pedersen BRPE@lejre.dk

Gruppeleder 2932 9457 Vibeke Voldby vivo@lejre.dk

4070 8551 Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt

Gruppeleder 6010 0437 Dagcenter

2935 4393 Ergoterapien

Hjemmeside: Impuls www.lejre.dk

Ældre - og plejecentre

Bøgebakken

1

November 7. John Jørgensen 1A-2 lej. 23

8. Ellen Istrup Munk 1B-3 lej. 31

15. Solveig Lund Jensen 1B-3 lej. 34

28. Kirsten Tang 1B-3 lej. 30

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

2

Festaften

120 forventningsfulde beboere og pårørende var mødt op i dag-

centret den 9. oktober, hvor der var arrangeret fest betalt af arven

efter Ruth Frandsen..

Vi fik stort dejligt tag-selv-bord med drikkevarer ad libitum.

Efter maden kom spillemandsgruppen "Ledvogterne" og under-

holdt med iørefaldende spillemandsmusik, hvor de fleste kunne

synge med og mange var ude og danse.

Vi sluttede en god aften af med kaffe og æblekage.

Tak til alle hjælpere.

Inga

Bøgebakkens Venner

3

Præstebesøg November

Onsdag d. 6. november kl. 10.00

Husbesøg 1A-2 + 1B-3

Marlene Sigh

Onsdag d. 20. november kl. 10.00

Husbesøg 1B-4 + 2

Steen Dilling

Arrangementer i November

Hver torsdag kl. 10-12 Mandeklubben mødes i Dagcentret

(Tina Kjeldsen)

Hver torsdag kl. 18.30-20 ”Alt for Damerne-klubben”

mødes i caféen ved dagcentret

Tirsdag d. 5. kl. 14.30 Skubbe/gåtur ud i efteråret med ”Skubberne”

Efter gåturen hygger vi os i Caféen med kaffe

og fællessang (Ellen Jensen)

Mandag d. 11. kl. 10.30 Camilla Donovan spiller og synger for på

efterårets sange - i dagcentret. (Husvennerne)

Onsdag d. 20. kl. 10-11.45 Dorte Sko sælger fodtøj ved Dagcentret.

Aktuel aktivitetsliste for 2013

Findes på Bøgebakkens hjemmeside.

4

You are my sunshine ………!

Mandag d, 21. okt. var FarFars 4 flotte og charmerende drenge

igen på besøg på Bøgebakken, hvor de underholdt med et dejligt

repertoire! Vi kom igennem både en russisk forårssang og den dej-

lige danske sommersang, om hvad der sker under den blomstrende

hyldebusk – når ræven er ude med halen så lang!!!! Så fik vi en

række amerikanske, engelske og svenske numre – og da kaffe og

drømmekage var nydt, sang drengene for til fællessang, hvor de

lidt sørgmodige efterårssange blev fundet frem. En dejlig formid-

dag – der blev en god start på efterårsugen!

Anni - Husvennerne

5

Digt af Tove Pingel – hus 1A Bøgebakken.

skrevet fredag d. 13. september2013!

Jeg har lyst til at skrive igen, igen

Man skulle tro, jeg var datter af H.C. Andersen

Det er hver gang jeg får en god ide

Så må den nedfældes på side ti

Læg ørene tilbage og hør så efter

Med skriveriet man bruger en hel del kræfter

Der er spurgt om jeg igen vil oplæse mine digte

Når det er borgernes skubbetur

De behøver næste ikke at spørge

De kan tro jeg gerne vil, jeg har jo prøvet før

Nu er der er ikke noget med, jeg ikke rigtig tør

Aftenvagten er lige kommet, det hold er top ti

Man bliver altid i godt humør, når de går forbi

Der er altid tid til en kort bemærkning

Mest engelsk, er du rigtig klog

Her sidder jeg gamle og lærer sprog

Hello, my dear, are You here – hvor får de det fra

Velkommen i klubben, tag hatten af

Jeg er glad de udvider min horisont på Bøgebakken

Så er der alligevel noget om snakken

Man skal ikke sådan gå til grunde

Men huset er åbenbart ikke kun for de sunde

Derfor vil jeg sige på dansk

Pas godt på dig selv – og dem der passer på dig!

Kærlig hilsen

Tove Munch Pingel

6

Danmarkshistoriens

Årstal

Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og

skabt det nutidige samfund i årene 1900 - 2000

1919

Loven om pressecensur ophæves.

Københavns borgerrepræsentation beslutter at indføre 48 timers

ugen for alle arbejdere og funktionærer ansat ved kommunen.

Snart følger andre kommuner over hele landet tiltaget.

På initiativ af blandt andre Neergaard og den konservative Ale-

xander Foss stiftes Foreningen Norden. Den fra starten rent danske

forening bygger på erfaringerne fra verdenskrigen og har som mål

at styrke det nordiske samarbejde indadtil og udadtil.

Efter flere måneders arbejderuroligheder og strejker inden for de

forskellige fag indgås en overenskomst om indførelsen af en otte-

timers arbejdsdag for byerhvervene. Derimod gælder aftalen ikke

for landbruget.

Menighedsrådene indføres ved lov, og fremover skal de admini-

strere og repræsentere de enkelte menigheder i forhold til bl.a.

myndighederne.

7

Udenrigsministeriet opretter et pressebureau, som dels får til op-

gave at hjælpe danske journalister i udlandet og dels at sprede po-

sitive nyheder om Danmark

De samvirkende andelsselskaber og De samvirkende landbofor-

eninger går sammen om at danne Landbrugsrådet, som skal repræ-

sentere landbruget politisk

Under Ministeriet for offentlig arbejder nedsætter en Lufartskom-

mision med det formål at planlægge anlæggelsen af en lufthavn

ved København,

Inspireret af Henry Georges ideer om jordbeskatning stiftes partiet

Danmarks Retsforbund. Partiet, der desuden arbejder for en stærkt

reduceret stat, bliver først indvalgt i Folketinget i 1926 og opnår

aldrig sine mål.

I Holbæk føres den første nævningesag i Danmark. Det er et ud-

tryk for den bestræbelse på inddragelse af offentligheden i det

danske retssystem, som ligger i Grundloven af 1915. Bag det står

ønsket om en adskillelse af den lovgivende og den dømmende

magt.

Udbrydere fra Socialistisk Ungdom opretter Danmarks Venstreso-

cialistiske parti. Allerede det følgende år tilslutter partiet sig den

nye kommunistiske 3. Internationale og skifter efter krav fra Mo-

skva navn til Danmarks kommunistiske parti (DKP).

8

Sangeftermiddag

En af de allersidste dage i september havde vi besøg af Karen

Larsen, der ledede en sangeftermiddag i Dagcentret. Vi glædede

os over at synge de gode kendte efterårssange og vi nød et fælles

kaffebord med hjemmebag.

Inga

Bøgebakkens Venner

9

Johannes Weltzer

Da verden var ny

Far og mor

Sidst i 80'erne kom en køn, syttenårig, mørkhåret gymnasiast in

spe til Øster Snede præstegård for at læse latin til optagelses-

prøven på Horsens lærde skole, han hed Fritz Weltzcer, faderen

havde været malermester i Holstebro, men var død nogle år før;

moderen var lærerinde og havde en lille pogeskole hjemme i den

stille provinsby. Det var bestemt, han skulle være et års tid i præ-

stegården hos sin ældre fætter, den lærde pastor Carl Dohn, en af

datidens fine ånds-aristokratiske præster.

Her i den gamle præstegård befandt den unge mand sig godt.Tante

Anna Dohn, født Helms, var en munter, trivelig og menneskeklog

præstekone, der styrede det store hus med overlegen dygtighed - i

ferien var der ofte femten-tyve gæster, der var rigeligt med plads

og den jyske gæstfrihed anså dette for noget såre naturligt.

Datteren Via var en nydelig, slank ung pige, der var ualmindelig

musikalsk og daglig dyrkede sin Beethoven, Mozart og Chopin;

hun blev siden en elev af Neruda.

I dette hus svor man til Dickens, og den lille, tørre selskabsdame

med det gule ansigt læste regelmæssigt hver vinter højt af husets

yndlingsdigter; man nåede gerne to-tre romaner og var rækken af

hans bøger gennemlæst, begyndte man forfra igen med genkendel-

sens glæde. Onkel Dohn var en fornem skakspiller, der var en

10

egen lys, forfinet tone i denne gamle præstegård.

Men den der næsten øjeblikkelig vakte den unge mands interesse

var den smukke lyse, syttenårige Kate Kjær, der i et års tid skulle

være í præstegården for at lære husholdning.

Kate og hendes søster Kirstine var egnens to skønheder, døtre af

den djærve, sønderjyske degn Nis Rasmussen Kjær i nabosognet

Hedensted. Degnen var en myndig skikkelse, den eneste estrupia-

ner på egnen. I 1864 havde han med ét eneste døgns varsel måttet

forlade sit embede i Broager, da han efter krigen nægtede at un-

dervise i tysk. Tilbage sad da hans unge kone med en lille nyfødt

dreng Matthias. Degnen måtte i et par år trave rundt på de jyske

landeveje for at søge embede; han fik først et i Ørum og kom der-

efter til Hedensted, hvor han blev i samfulde fyrretyve år og ved

sin afgang fejredes endrægtigt af hele befolkningen, der gennem

årene havde lært hans noble karakter at kende

Den unge Kate og Fritz forelskede sig næsten øjeblikkeligt i hin-

anden - de var de to første mennesker i verden, og lys og vidun-

derlig syntes de, denne verden lå foran dem Alligevel skulle de

måske få ikke så lidt at kæmpe med, før de kunne skabe deres eget

hjem De var bestemt for hinanden fra den dag de var født; de følte

det, den tro levede i dem, den usårlige lykke var dem skænket Det

er de to elskeligste og fineste mennesker jeg har kendt i mit liv.

Det blev min far og mor.

Mennesker var gammeldags den gang, det var de også hos degnen

i Hedensted; han og hans søde, livskloge kone Cecilie tænkte ikke

uden videre på at anerkende det unge pars pagt. Forlovelse kunne

der foreløbigt slet ikke være tale om. Først skulle Fritz være stu-

11

dent, derpå tage sin filosofikum, hebraicum og patristicum, så

kunne man tales ved.

Og således skete det følgelig også.

I ferierne kom studenten på besøg. Hver jul forærede han sin kæ-

reste et par af de smukke, rødbrune bind Dickens i Moltkes klassi-

ske gengivelse.

Flid prægede studieårene og i rette tid blev studenten kandidat

med laudabilis, var et par år lærer ved Jacobsens realskole i Ål-

borg, tænkte stærkt på at udvandre og blive præst i en dansk me-

nighed i Amerika, da tilfældet med ét smilede ham í møde Ung-

karlen provst Bjerre, den senere kultusminister, sognepræst til Ve-

ster Hassing i Vendsyssel, søgte en ung kapellan og den eneste be-

tingelse han stillede, var, at kapellanen var gift eller villig til at

gifte sig. Følgelig kom provsten og kandidaten såre hurtigt

overens og 25. maj 1899 stod brylluppet mellem Kate Kjær og

Fritz Weltzer i Hedensted kirke. Mor har fortalt mig derom: Bøge-

træerne stod grønne med sne på de forårsfriske blade.

De var da begge otteogtyve år, mor født 5. august 1870 i Ørum og

far 23. april 1871 i Holstebro.

De flyttede ind i et lillebitte hus i Vester Hassing. De lavede mad i

en gryde, der senere blev brugt til at koge fløde i. De var såre lyk-

kelige.

Året 1900 blev en hård og bidende snevinter. Husene lå tækket

med sne næsten op til tagkammen. Togene standsede. Hver dag

måtte man skovle den mandshøje sne til side for at få en smal sti

åben til husdøren.

Den 4. februar herskede der uro i huset. Den digre jordmor blev

med besvær kantet gennem den trange passage. Fars gode ven, dr.

12

Mortensen, blev tilkaldt. Han viste sig for øvrigt at være en dårlig

profet.

- Døb din søn øjeblikkeligt, han dør inden et kvarter, lød hans

kendelse.

Derfor blev jeg hjemme - og nøddøbt og givet navnet: Johannes,

der betyder: Gud er nådig.

Og til straf blev den gode doktor min gudfar

Jeg startede med fire pund og lå vinteren over i en af Obels store

cigarkasser, indhyllet i vat, indtil familievuggen omsider indtraf.

Selvsagt har jeg ingen erindring om disse såre fjerne dage, men

min mor har fortalt mig om de to gamle kærlinger, der en aften

passede mig, mens hun og far var ude i selskab. Da de kom hjem,

lå jeg døden nær.

- Kjesten, I har vel ikke givet drengen kaffe?

- Jo, forstår fruen, vi syntes, det var synd for det bette nor nu da vi

selv drak kaffe. Det var djævelsk sort kaffe med mørkebrun kandis

de to gamle, kortspillende damer nød.

Unægtelig, jeg begyndte tidligt. Og har siden - til nogles ærgrelse

- haft et uforskammet godt helbred.

Den fjerne præstegård

Præstegården lå på en lav bakke i landsbyen. Der var kun et kvar-

ters gang op til kirken, der hvilede massiv og hvidkalket på sin

banke, lidt uden for det hele, nogle stenkast fra landsbyen.

Stenene i kirkegårdsdiget var måske lige så gamle som munkeste-

nene i kirkemuren. Der var noget ensomt over den lille, forblæste

kirkegård med de vejrbidte elmetræer og mærkelig hjemløse, du-

vende sørgepile

13

Kranse, flettet af menneskehænder, så man sjældent. Næsten alle

fulgte en afskyelig skik: at lægge græsselig grimme blikkranse

med hvidgrå tulipaner på gravene - eller også kranse, sammensat

af mange, små sorte glasperler og med et snavset, flueplettet glas

henover en eller anden sentimental indskrift

Sådan var der i Tvede og Linde omkring 1907 i min barndom. Jeg

gad vidst, om billedet har ændret sig synderlig. Bønderne ude ad

den kant fra Randers var såre konservative. Hvad de gamle havde

anset for sømmeligt, var også godt nok for deres sønner og døtre.

Sognevejen løb mørk og pløret ned gennem den lille dal, hvor

landsbyen havde sit hjemsted. Dér var Anton Hansens solide bin-

dingsværksgård på toften, Kræn Nilens gamle faldefærdige hytte,

brugsforeningsmandens grå ejendom, det lille fattige missionshus

Nain med det tynde granhegn udenom, lærerens blåmalede hus på

den anden side vejen, Niels Møllers stoute, røde murstensgård på

bakken ved siden af præstegården - - og lige overfor, på en stejl

skrænt, skovfoged Manøs velholdte gulkalkede hus.

Præstegården var gammel og vejrgarvet. Den var en af landets tre

ældste og lignede et magert, sejlivet dyr, der har lagt sig til hvile

for en stund, men inden længe er rede til at gå for ploven igen.

Den gamle præstegård er nu borte.

En hed sommerdag brændte et par af udlængerne Jeg erindrer det

med lysende klarhed. Jeg var dengang vist seks år og lå og fiske-

de haletudser i dammen, et sumpet hul med tyk, grøn andemad.

En blågrå, kvælende røg og dybt inde bag denne et dumpt, knit-

rende ildskær - de kom løbende med spande ovre fra Niels Møl-

lers og forpagterens, lidt senere rumlede landsbyens tykke brand-

kærre op ad præstebakken, trukket af fire karle - de pumpede vand

14

op af den lille sorte dam, der lå ved foden af bakken.

- Red mor og klaveret, mor og klaveret, råbte jeg. De to var det

dyrebareste, jeg kendte. Udlængerne brændte ned, men præstegår-

den og enkefløjen blev reddet.

Den gamle præstegård nåede ikke helt sit trehundred-års - jubilæ-

um, men den var såre nær ved det. Egentlig havde den fortjent det.

Hovedbygningen var lang og smal. Havestuen lys og sommerlig,

selv om vinteren, med alle sine grønne planter. Dagligstuen var

hyggelig og gammeldags med sine rødtbetrukne møbler, fars stu-

derekammer lille og bogfyldt, med udsigt til det store æbletræ i

haven.

Til venstre for hovedfløjen lå ”enkesædet“, hvor farmor boede og

små hvide mus dansede graciøst på gulvet i skæret af et stearinlys

Her elskede jeg at være. Jeg var den ældste og derfor naturligvis

farmors yndlingsbarn Hun var en bleg, gammel dame med et fint,

levende ansigt, små klare, sorte, nysgerrige øjne og et sirligt, hvidt

hår under en gammeldags, violet kappe med kniplinger.

Hendes far var kaptajn Christian Frederik v. Kurtzhals, der faldt i

slaget ved Slesvig 23. april 1848.

Om ham skriver militærhistorikeren, oberst N. P. Jensen i sit

værk: Kampen om Sønderjylland:

”Kaptajn Kurtzhals blev (ved Bustrup) såret i armen og under for-

bindingen blev han dødeligt såret.

To af hans soldater søgte at bringe ham tilbage; men da den ene af

dem blev skudt, forlangte kaptajnen, at den anden skulle efterlade

ham ved et gærde og selv gå tilbage til kompagniet for at gøre sin

pligt.“

Efter sin mands død blev oldemor tillagt charge af majorinde.

15

I sine unge dage havde farmor været lærerinde. Dengang var hun

vistnok streng i sine fordringer til børnene. Men overfor barnebar-

net var det anderledes. Hun opdrog det med mildhed og ironi. At

bo nogle dage ovre hos farmor, det var at leve i eventyrland, alt

kunne hænde. Musene dansede menuet, når hun fløjtede. Hun gav

dem små flæsketerninger at spise, serveret på en tallerken af en-

gelsk fajance. Jeg husker tydeligt denne tallerken med dens brun-

lige farvetone; en fisker stod med sin medestang ved en å, i bag-

grunden skimtedes ruinerne af et gammelt forvitret slot.

Jysk kirkeliv

En præst dengang, omkring 1907 eller rettere sagt: i tiden fra 1900

til 1907, var enten ét med sin menighed eller såre fjernt fra den.

Min far var det første. Han tømrede selv sin konfirmandstue og

var siden hen med til at opføre det lille, let melankolske missions-

hus, kaldet: Nain. Der var humør og livsglæde over disse unge pi-

onerer blandt præster. Indre mission var på det tidspunkt en art re-

volutionær bevægelse.

De gamle, apostolske, fattige omvandrende missionærer var endnu

lyslevende virkelighed. Jeg har mere end én gang siddet på Jens

Fiskers og Jens Holts knæ. Jens Fisker lignede en rigtig apostel

med sit lange, sølvgrå skæg og sine kloge, muntre øjne. Jeg troe-

de, han var Simon Peter. Jens Holt var lille, lun og knortet, hans

ansigt var garvet af vejr og vind, hans øjne klare, lystige og plir-

rende. Han kunne fortælle historier. Disse gamle missionærer var

enten fiskere eller småbønder. De forkyndte evangeliet, fordi de

ikke kunne lade være. De var ganske uimponerede af hoffærdig-

16

hed, kirkeligt hovmod eller magt, der bares oppe af rigdom. De

var originale, som Blicher var det. Og de var heldigvis i besiddelse

af nøgtern, jysk kritisk sans over for hvad der mødte dem. Sjæl-

lænderen Vilhelm Beck kunne de ganske godt lide, men de agtede

ikke at gå hverken efter hans eller andres diktat. De fulgte deres

samvittigheds frimodige stemme og glemte aldrig, at de var jyder

for Vorherre.

En genspejling af deres trodsige, lune og mutte oprørsånd møder

vi i Hans Kirks Fiskerne og Daglejerne. Han har kendt dem, og

han véd, hvad han taler om.

En sognepræst havde dengang en indtægt af ca. 1400 kroner om

året. Det var ikke store penge, især når forgængerens pension del-

vis skulle udredes deraf, men man kunne, trods alt, leve af dem og

endda have råd til at opdrage fire børn.

Forpagteren havde visse forpligtelser - en hel del af afgifterne er-

lagdes i naturalier. Og havde man dem, klarede man sig fint.

Junckers klædefabrik i Randers modtog årligt et stort kontingent

af klude fra de danske præstegårde. Det blev til de berømte junck-

ersæt, dragonblåt tøj til ungerne. Man levede nøjsomt og savnede

egentlig ikke noget.

Pastorens tobak kostede omkring halvanden krone kiloet. Det var

Obels Melange fra Ålborg. Og på studerekammerets væg hang

tolv veltjente lange piber. De blev budt embedsbrødrene, når de

kom på besøg. Cigarrygning var så temmelig ukendt i fredelige

præstegårde. Det opfattedes nærmest som en last, rige folk kunne

tillade sig, men som noget, der i almindelighed ikke sømmede sig

for fornuftige præster. Obels Melange kendte man og vidste, hvad

var. Den blå røg gav inspirationer, og mangen gæv prædiken har

17

vel haft Obels Melange adskilligt at takke for.

Dengang gav pastorerne sig god tid med deres prædikener. De læ-

ste evangeliet i grundteksten og så måske en smule ned på de

kaldsfæller, der havde glemt deres græsk. Først grundteksten, så

tænken over temaet, derpå nedskrivningen. At holde en god præ-

ken, det var noget lige så ærligt som at skabe god kunst.

De gamle pastorer var alt andet end stemningskunstnere.

Evangeliet rent og purt, det betød noget for de bedste af dem. Der-

af udsprang deres fornemme, frie måde at være på. De havde kun

én forpligtelse, og den fulgte de.

De var tit meget sammensatte, vanskelige naturer. De havde avet

sig selv. De kendte til selvironi og humor. Det var det, der forme-

de deres karakter. Derfor betød de også noget for deres egne.

Den gamle præst har levet mere end ét sted i Danmark. Jakob

Knudsen tænkte, kan hænde, på pastor Otto Møller i Gylling, et af

de virkelig fribårne mennesker dengang; han kan også have tænkt

på min slægtning pastor Carl Dohn i Øster Snede med Gammel

Sole, der i fyrretyve år var præst blandt de stærke jyder, en gam-

mel-luthersk sekt, og på en genial måde forstod at omgås sit store

sogn, hvor alle slags mennesker: indre mission, dømmerne, de

stærke jyder, grundtvigianere færdedes. Han satte aldrig sine fød-

der i deres mødelokaler, men så altid sin kirke fuld af mennesker,

der trofast uge efter uge sang efter Kingos salmebog. Der var intet

orgel dengang i Øster Snede. Degnen havde taget melodierne i arv

efter sin forgænger og denne efter sin. Det var en løjerlig og højst

urytmisk sang - salmerne rummede tit op til fyrretyve vers, djærve

kernefulde vers, gjorte af mester Kingo og ikke fortyndet af nogen

18

salmebogskommission.

De stærke jyder elskede deres Kingo og svor til deres selvstæn-

dighed. I rationalismens tid havde de været forfulgt, både prøvet

fængsel, fordi de holdt fromme forsamlinger, og været idømt

mulkter, fordi de nægtede at lade deres børn gå i de almindelige

landsbyskoler. Stejle og stædige var de og holdt på deres ret, så

langt de kunne. De fleste af dem tilhørte velhavende gårdmands-

slægter, og de gamle så helst gårdene gift ind i hinanden. Desårsag

var de ivrige tilhængere af lodtrækningen. Man lagde i from tillid

til Vorherre nogle sedler med ungkarle- og pigenavne i en hat og

trak derpå lod. De, der skulle have hinanden, fik hinanden - men

det var ikke altid de rette. Deraf randt megen sorg og ulykke. - -

I Øster Snede kirke levede endnu den sidste katolske tradition: Når

den unge kone første gang efter en barnefødsel mødte i kirken,

modtoges hun i våbenhusets dør af præsten, der atter bød hende

velkommen i menigheden. Derigennem var hun påny renset og

værdig til at nærme sig Herrens bord.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Vinder af månedens X-ord

Tage Hansen 1B-4 lej. 45

Tillykke

Navn_______________________________ bolig____________

Senest. 15. november i reolen v. opgang 1B lej. 30-49

20

Dameklip med vask og føn kr. 175,00

Dameklip uden vask og føn kr. 155,00

Herreklip med vask og let føn kr. 135,00

Herreklip med vask let føn kr. 175,00

og trimning af skæg

Bundfarve med vask og let føn kr. 155,00

Helfarvning, korthår med klip og vask kr. 290,00

Helfarvning, mellem længde med klip og vask kr. 340,00

Mit navn er Eva-Marie Borup og jeg er den nye

frisør på Bøgebakken. Jeg glæder mig til at servicere

dig og give dig en professionel behandling.

Jeg har salon i Osted og bor selv i Osager med min

familie, som består af min mand Jan og vores 5

børn.

Jeg vil være på Bøgebakken hver mandag og tirsdag

hvor du er velkommen til at komme forbi eller ringe

for bestilling af tid.

Jeg glæder mig til at lærer dig at kende

21

Striber

Striber i kort hår med hætte kr. 290,00

Striber i mellemhår med stanniol kr. 365,00

Kamstrejf fra kr. 125,00

Permanent

Permanent i kort hår kr. 295,00

Permanent i mellem langt hår kr. 345,00

Der er klip og vask med i prisen ved alle permanent behandlinger

Tidsbestilling hos Eva-Marie på telefon

31 48 84 85

Anja Dahl Jensen stopper som frisør. Hun har været meget glad for at

komme på Bøgebakken.

Som I ser i annoncen er Eva –Maris Borup hendes efterfølger

22

Kontaktpersoner

til frivillige grupper på Bøgebakken

Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108

Gevninge 4000 Roskilde tlf: 4640 1094

lispauliolesen@mail.dk

Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12,

Allerslev, 4320 Lejre

tlf: 4648 1531

Har ikke mailadresse.

Husvennerne: Anette Lydolph Larsen

Bygaden 13 4320 Lejre

telf. 4648 0115

anette.elfinn@privat.dk

Skubberne: Ellen Jensen

Lejrevej 12 4320 Lejre

tlf.: 4648 0917

Ellen-egon@mail.dk

23

Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 8. maj 2012

Formand: Erik K. Rasmussen, Baunehøj 106, Osted, 4320 Lejre

tlf. 46 49 75 81 kildegaard106@gmail.com

Næstformand: Bent Eliasen, Bakketoppen 3 4571 Grevinge

tlf. 23 64 02 60 benteliasen@gmail.com

Ulla Petersen Møllerjorden 10 4320 Lejre

tlf. 20 99 02 61 ulla_p@mail.dk

Tove Svendsen Store Stensager 8 4320 Lejre

tlf. 46 40 12 33

Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre

tlf. 46 49 66 36 / 27 19 59 64 far.erling@hotmail.com

Gitte Engell, Enebærvej 7. 4330 Hvalsø

tlf. 22 67 56 64 engell@enebaervej7.dk

Uffe Eskildsen Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre

tlf. 21 42 00 00 uffes@mail.dk

Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken

Keld Mortensen Skovager 19, Gevninge. 4000 Roskilde

46 40 25 57 / 40 45 05 00 mortensens@mail.dk

Vennekredsen: Inga Jensen Enghusene 113 4174 Jystrup

tlf. 46 49 63 23/22 33 51 23 ingajystrup@hotmail.dk

Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre

tlf. 46 46 45 59 bbhus3@lejre.dk

Maria Sørensen, Bøgebakken 3 4320 lejre

tlf. 46 46 15 49 bbhus6@lejre.dk

Leder: Lise Anhøj tlf 60 10 04 34 Mail: isan@lejre.dk

Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf. 30 78 81 44 Mail: brpe@lejre.dk

Sekretær: Britt N. Pedersen

24

Præster

Herslev – Gevninge - Kornerup

Cecilie Schackinger

Tlf. 4640 2038 Mandag fri

Tirsdag – Fredag

CSCH@km.dk Kl. 11.00-12.00

Osted – Allerslev

Torsten Dam Jensen

Tlf. 4649 7097 Mandag fri

Tirsdag – Fredag

TDJ@KM.DK Kl. 12.00 – 13.00

Rorup – Glim

Marianne N Kristensen

Tlf. 4649 7137 Mandag fri

Tirsdag – Fredag

MNK@KM.DK Kl. 10.00 – 11.00

Osted Valgmenighed

Laura Lundager Jensen

Langetoften 1 Osted

4320 Lejre

Tlf. 4649 7311 LUJE@phmetropol.dk

Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: 46 40 10 94

lispauliolesen@mail.dk Næstformand Sekretær Inga Jensen Karen Larsen Enghusene 113 Toftevangen 91 4174 Jystrup 4130 Viby Tlf: 46 49 63 23 Tlf: 46 19 36 01 22 33 51 43 mobil karen.larsen@hotmail.com

ingajystrup@hotmail.dk Ida Andersen Else Jensen Engtoften 31 Rorupvej 6 Osted Rorup 4320 Lejre 4320 Lejre Tlf. 46 49 77 73 / 29 26 09 40 ja@direkte.org Oda Sinding Vivi Jensen Lykkesholmvej 7 Ærøvej 1 Osted 4320 Lejre 4060 Kirke Såby Tlf: 46 49 79 13 Tlf. 32 55 10 30/ 29 43 89 15 odarne@vip.cybercity.dk vdahljensen@gmail.com Kasserer: Dagny Olsen, Alfarvejen 19, Osted 4320 Lejre tlf. 46 49 77 80 dogvolsen@os.dk

Lavrids Tetens

Tegninger og tekster

1948

En mindreaarigs Fejltrin, der jo får det meste er ube-

vidste, borteliminerer man ved en kraftig Endefuld –

medens derimod en Voksens, der altid er bevidste, for-

søger man kærligt forstaaende at bortforklare –

det burde være omvendt.