nr. 2 - 2016 · international markedsføring tema made at aau tema: made at aau 6 aau matchmaker...

TEMAMADE

AT AAU

F R A S U M O D R A G T

T I L E V E N T C E N T E R

B R U G F O R M E R E O V E R V Å G N I N G

A F E L N E T T E T

NR. 2 - 2016

FRA SUMODRAGT TIL EVENTCENTER4

GLÆDEN VED AT VÆRE DEN TIENDE6

INDUSTRIEL OG VIDENSKABELIG EVERGREEN FRA DANSK DATALOG8

SKINDJAKKER AF GENBRUGSSKIND MEDI FORSKNINGSPROJEKT10

STUDERENDE NYTÆNKER STATENS MUSEUM FOR KUNST 18

KARRIEREKLARE KANDIDATER20

BRUG FOR MERE OVERVÅGNING AF ELNETTET22

SANSERNE OG KUNSTEN KAN KICKSTARTE KREATIVITETEN 24

PROJEKTBØRSEN HJALP RANDERS KOMMUNE26

ARRANGEMENTER28

18

K O M M E D D I N H I S T O R I EHar du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 11.maj 2016.

Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Layout & Grafik

designwerke / [email protected]

Faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Frank Jensen / [email protected]

Susanne H. Knudsen / [email protected]

Julie Fjeldgaard / [email protected]

Fotos

Colourbox.com / AAU

Abonnementskontakt

[email protected]

I N D H O L D

ENERGIFORSKERE MED GLOBAL GENNEMSLAGSKRAFT 12

PAS PÅ MED AT SKUBBE STUDERENDE DIREKTE UD I IVÆRKSÆTTERI14

GØR FORSKNINGTIL FORRETNING1616

10

TEMA: MADE AT AAU

Gennem årene har AAU’s forskere og studerende sat rigtig mange nye

opfindelser og idéer i verden. Nogle er forblevet på idéplan, mens andre

har formået at sætte deres tydelige aftryk på omverdenen, fordi de har

løst konkrete problemer og måske er blevet omsat til virksomheder og

nye produkter.

I dette nummer af AAU Matchmaker handler temaet om nogle af de

innovationer, der har fået deres eget liv uden for AAU. Læs om gane-

pladen, der hjælper stærkt handicappede med at styre deres kørestol

og betjene en computer. Om virksomheden Better World Fashion, hvis

bæredygtige forretningsmodel er blevet udviklet i tæt samspil med

AAU’s forskningsmiljøer. Vi fortæller også historien om, hvordan del-

tagelsen på et iværksætterkursus på AAU i dag har ført til et event-

center på ikke mindre end 5.600 kvadratmeter.

God læselyst.

PIA STIGAARD SKAMMELSEN,

REDAKTØR

M A D E A T A A U

OM AAU MATCHMAKING

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal øst

Tlf. 9940 8090

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

TEMA: MADE AT AAU 3 AAU MATCHMAKER

4TEMA: MADE AT AAU AAU MATCHMAKER

F R A S U M O D R A G T T I L E V E N T C E N T E R

A F M A D S D E G N G R E G E R S E N

PÅ SEKS ÅR GIK JAN OLSEN FRA AT UDLEJE SUMODRAGTER FRA ET KÆLDERVÆRELSE TIL AT DRIVE ET EVENTCENTER PÅ 5600 KVADRATMETER MED FIRE FULDTIDSANSATTE. ”DET VAR IKKE SKET UDEN SUPPORTING ENTREPRENEURSHIP AT AALBORG UNIVERSITY”, FORTÆLLER HAN.

- Uden SEA havde det her ikke eksisteret.

30-årige Jan Olsen befinder sig i en frokoststue i hjørnet af en tidligere

lagerhal. I hallen er nu en skydesimulator og et enormt billardbord, hvis

kugler er på størrelse med fodbolde.

Jan Olsen er indehaver af Funcenter, som er et eventcenter i Aalborg. Det er en

legeplads for børn og voksne, hvor man kan låne centrets udstyr og baner til

et væld af lege som paintball, zebra-stafet, promille-hockey og bubble soccer.

Startskuddet kom i 2009, mens Jan Olsen endnu læste til bachelor i Erhvervs-

økonomi på Aalborg Universitet. Her valgte han at melde sig til iværksætter-

kurser hos Supporting Entrepreneurship at Aalborg University (SEA). Det er en

afdeling af universitetet, som gennem kurser, networking-arrangementer og

mentor-ordninger fremmer entreprenørskab blandt studerende.

- Jeg har altid været god til at tage initiativ og få ting til at ske i private sam-

menhænge, og jeg synes, at iværksætteri var spændende, siger Jan Olsen

FRA ERHVERVSØKONOMI TIL SUMODRAGTER

Selvom det måske virker som om, der er langt fra at studere erhvervsøko-

nomi til at udleje sumodragter, er det langt fra realiteten for Jan Olsen. Da

familiens gård blev ledig, var der enighed i familien om, at der skulle ske

noget sjovt med stedet.

- Min far havde en masse forslag, og jeg fik idéen med et eventcenter. Det

udsprang egentlig af, at jeg i privat regi tjente mine første penge på at ar-

rangere computerevents for mine venner. Så ønsket om at stable gode ar-

rangementer på benene har altid ligget i mig, siger Jan Olsen.

Han fik aldrig de nødvendige tilladelser til at starte eventcenteret op på

gården, men valgte at arbejde videre med idéen, efter han fik opbakning

fra både familie og studiegruppe.

Desuden havde Jan følelsen af, at han ikke fik brugt al den teoretiske vi-

den fra både handelsskole og universitet i praksis, og han var bange for

at glemme meget af det. Dét var også en af grundene til, at han valgte at

tilmelde sig SEA – for at koble teori med praksis.

KONKRET VEJLEDNING

Hos SEA havde Jan Olsen ugentlige kurser og workshops med andre hå-

befulde entreprenører, hvor de lærte om alle aspekter af iværksætteri fra

konceptudvikling til skabelsen af en konkret forretningsplan.

- Der var gode, konkrete oplæg fra kursusholdere udefra, mens SEA’s folk

forholdte sig til den enkelte idé. Jeg følger stadig forretningsplanen, som

jeg lavede med SEA. Den er blevet revurderet mange gange, men kernen

er den samme, siger Jan Olsen.

I 2010 tog han første spadestik, da han købte han to sumodragter og udle-

jede dem fra et kælderrum under sin lejlighed. Da han blev uddannet cand.

merc. i 2014, havde han ved siden af studiet skabt sit eget eventcenter.

I dag har Funcenter 5400 kvadratmeter at lege på, fire fuldtidsansatte og

38 studentermedarbejdere. Planen er at blive en landsdækkende fran-

chise med centre i flere byer.


FAKTA

SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University) er Aalborg

Universitets tilbud til ansatte, studerende og dimittender, der vil starte

op med egen virksomhed eller andre kommercielle og socialøkonomiske

projekter. SEA afholder bl.a. workshops, kurser, events, AAU Inkubator,

Wofie og giver sparring i ide- og opstartsfasen samt forbereder delta-

gerne på mødet med kunder, rådgivere, investorer, vækstmiljøer osv.

Læs mere på www.inkubator.aau.dk

TEMAMADE

AT AAU

2003 2005 2006 2007 2009 2013 2016

Idé til ganeplade

opstår

Prototypeudvikles

Patent-ansøgning

TKS A/Sstiftes

Dialog medpotentielle

brugere

Version 1 af ganeplade

klar

GanepladeCE-mærkes

De første ordrer i hus

2015

Internationalmarkedsføring

TEMAMADE

AT AAU

TEMA: MADE AT AAU6TEMA: MADE AT AAU AAU MATCHMAKER

KUN CIRKA HVER TIENDE GODE FORSKNINGSIDÉ ENDER SOM ET PRODUKT UDE HOS FORBRUGERNE. KOMBINATIONEN AF EN BARNDOM MED GANEBØJLE OG EN MOR I HJEMMESYGEPLEJEN GAV LOTTE ANDREASEN STRUIJK EN GOD IDE. DET BLEV IKKE VED IDÉEN, OG DET NYDER MANGE STÆRKT HANDICAPPEDE STOR GLÆDE AF I DAG.

G L Æ D E N V E D A T VÆ R E D E N T I E N D E

A F F R A N K J E N S E N

Folk med rygmarvsskader kan kun meget lidt uden hjælp, da de hver-

ken kan bruge arme eller ben. Tungen styres dog ikke gennem rygmar-

ven, og det gør, at svært lammede nu selv kan betjene en computer

eller styre deres kørestol.

Og det kan de takke lektor Lotte Andreasen Struijk fra Aalborg Univer-

sitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet for. Hun har nemlig opfundet

en ganeplade med sensorer, som reelt fungerer som en fjernbetjening.

Ganepladen betjenes ved hjælp af en piercing i tungen og betjener de

sensorer, som er indbygget i ganepladen, og som reelt fungerer som

mus og tastatur på en computer. På den måde får de lammede mulig-

hed for at betjene en computer eller styre deres kørestol.

- Da jeg var barn, gik jeg selv med ganebøjle. Og jeg var af og til med

min mor på arbejde. Hun var hjemmesygeplejerske og kom ud til folk,

der var fuldstændig lammet og bare kunne ligge i sengen og derfor

ikke havde den store livskvalitet. De mennesker ville jeg gerne gøre

noget for, siger Lotte Andreasen Struijk.

FORSKNING SKAL BRUGES

Og derfor vidste hun fra start, at idéen ikke bare skulle forblive en idé, men

laves til et produkt, der kunne komme på markedet. Hun havde imidlertid al-

drig prøvet at udvikle et produkt, men i et samarbejde med Tandlægehøjsko-

len i Aarhus og en aalborgensisk tandlæge fik de sat en prototype sammen.

- Den var noget Storm P-agtig, men vi kunne bevise, at den virkede, så

vi fik patent på opfindelsen. Den blev også vurderet til at ville kunne

klare sig på markedet, dog skulle iTongue, som produktet hedder, vi-

dereudvikles i en ny virksomhed, så i 2006 så TKS A/S dagens lys,

forklarer Lotte Andreasen Struijk.

MINDRE PROJEKT – MERE PERSONALE

For Lotte Andreasen Struijk var arbejdet i TKS A/S markant anderle-

des fra, hvad hun var vant til på AAU.

- Jeg gik fra at være projektleder på universitetet til at være persona-

leleder i firmaet. Nu handlede det om at få vidt forskellige faggrupper

til at arbejde sammen. I TKS var vi en blandet gruppe af eksperter

inden for sundhedsvidenskab, elektronik, CE-certificering og kommer-

cialisering, og folk fra så forskellige områder tænker bare ikke ens, de

har forskellige opfattelser og ser forskellige ting som det vigtigste. For

mig handlede det nu om, at vi alle arbejdede sammen om et fælles mål,

nemlig at få ITongue yderligere udviklet og sendt på markedet, siger

Lotte Andreasen Struijk.

For at få et godt samarbejde kræver det ifølge Lotte Andreasen Struijk,

at man ikke ”bare” fokuserer på produktet som sådan.

- Det er også vigtigt at have andre ting for øje. Man skal sørge for, at

den rette viden er til stede, at organisationen fungerer, og at teknikken

er, som den skal være. Det er vigtigt at lede et firma ud fra et helheds-

perspektiv, siger Lotte Andreasen Struijk.

MÅLET ER NÅET

Gennem hele processen har TKS A/S samarbejdet med og inddraget

potentielle brugere af iTongue i udviklingsprocessen.

- Det vil jeg klart anbefale. Det er dem, der bedst ved, hvad et produkt

skal kunne, og deres medvirken har haft en enorm betydning i udvik-

lingen, siger hun.

Nu er iTongue på markedet, og en af brugerne har sendt en mail med

ordlyden: ”Før kunne jeg intet gøre uden at bede om hjælp. Nu kan jeg

lave mange ting uden at få hjælp, så for mig er det et helt nyt liv.”

- At modtage sådan en mail motiverer mig og gør mig rigtig glad. At

lave noget, som kommer brugerne til gavn og giver dem en højere livs-

kvalitet, er jo netop målet med alt der her, så det er herligt at konsta-

tere, at vi har gjort en forskel, siger Lotte Andreasen Struijk.

FAKTA

Patent og Kommercialisering understøtter den kommercielle nyttig-

gørelse af de opfindelser og teknologier, der udspringer af forsknin-

gen på AAU.

Læs mere på www.patent.aau.dk


Prinsesse Diana døde, ”Titanic” fyldte biograferne og Aqua udgav ”Barbie

Girl”. Samme år, i 1997, beskrev professor Kim Guldstrand Larsen fra In-

stitut for Datalogi det værktøj til modellering og verifikation af realtids it-

systemer, som han selv i årene forinden havde været med til at udvikle.

Siden er den ifølge forskningsdatabasen Scopus blevet citeret af andre

forskere op mod 900 gange - og næsten 2.000 gange ifølge Google Scholar.

Analyseværktøjet UPPAAL er opkaldt efter universiteterne i Uppsala

(Sverige) og Aalborg, fordi forskere de to steder har samarbejdet om

det. Værktøjet gør det muligt at spotte softwarefejl tidligt i designpro-

cessen. Som den efterfølgende og sejlivede interesse har vist, er det

blevet populært i vide kredse. Ikke mindst i forbindelse med udvikling

af indlejret software til fx biler, medicinsk udstyr, produktionsapparater

og mobiltelefoner, hvor tid er en vigtig faktor og selv små forsinkelser

kan være farlige eller dyre. UPPAAL kan bruges til at forudsige, om et

givet system kommer til at virke som planlagt.

- Det blev lavet da jeg var på et halvt års ophold i Uppsala. I løbet af den

første måned fandt vi på nogle helt nye smarte algoritmer og måder at

gøre tingene på. Noget, der ellers tog otte timer, tog nu kun et halvt minut.

Så vidste vi, at vi havde fat i noget, fortæller Kim Guldstrand Larsen.

PHILIPS OG B&O

- Det var en vigtig kombination, at vi var meget hurtigere end alle an-

dre, og at vi faktisk kunne løse nogle industrielle problemer. Vi brugte

det sammen med B&O til analyser, de ikke kunne lave før. Vi fandt en

10 år gammel fejl i den protokol, de bruger til at kæde alle deres ap-

parater sammen, og den ville de ellers aldrig have fundet, mindes Kim

Guldstrand Larsen.

I N D U S T R I E L O G V I D E N S K A B E L I G E V E R G R E E N

F R A D A N S K D A T A L O GA F C A R S T E N N I E L S E N

EN SNART 20 ÅR GAMMEL VIDENSKABELIG ARTIKEL OM ET SUPERHURTIGT IT-VÆRKTØJ FRA AALBORG UNIVERSITET ER BLANDT DE 10 MEST CITEREDE INDEN FOR SOFTWARE-

UDVIKLING SIDEN 1968. DET VISER EN NY INTERNATIONAL OPGØRELSE, SOM HAR SAMMENLIGNET OVER 70.000 BIDRAG PÅ OMRÅDET.


TEMAMADE

AT AAU

FAKTA

Det er det internationale tidsskrift ”Information and Software

Technology”, der i en ny opgørelse undersøger betydningen af de

over 70.000 videnskabelige artikler, som forskere har offentliggjort

inden for software engineering (softwareudvikling), siden området

tog fart i 1968. Det sker ved at sammenligne, hvor ofte andre for-

skere har citeret indholdet. Formålet har været at identificere de

artikler på området, som har påvirket andre mest, og der kommer

”UPPAAL in a Nutshell” (”UPPAAL i en nøddeskal”) ind i top 10.

Artiklen blev skrevet i samarbejde med Uppsala-kollegerne Paul

Pettersson og Wang Yi, og det datalogiske trekløver er flere gange

blevet prisbelønnet for indsatsen. Den nye opgørelse i ”Information

and Software Technology” viser, at artiklen siden offentliggørelsen

i 1997 er blevet citeret 875 gange – eller næsten 50 gange årligt.

De seneste 15 år har udviklingen af UPPAAL alene været varetaget fra

Aalborg. Opdateringer med nye muligheder, hvor skiftende ph.d.-stu-

derende har lagt liv og sjæl i udviklingen, er en vigtig del af forklaringen

på langtidsholdbarheden. Samtidig er det blevet et mønstereksempel

på den kombination af avanceret teori og praktisk anvendelighed, som

på gode dage er Aalborg Universitets varemærke:

- Vi har en meget teoretisk forankring, men vi har samtidig haft en

ambition om, at det ikke var nok bare at lave noget pæn matematik og

teori. Vi vil også gøre det til værktøjer, som både vi selv og andre kan

bruge. Det er hele vores tilgang, forklarer Kim Guldstrand Larsen, og

bruger ord som ”vildt” og ”fantastisk”, når han beskriver sin begej-

string over, at folk stadig i så stort omfang benytter det, han var med

til at starte midt i halvfemserne.


TEMAMADE

AT AAU

ET SAMARBEJDE MELLEM MODEHUSET BETTER WORLD FASHION OG FORSKNINGSPROJEKTET BÆREDYGTIG PRODUKTION 3.0 PÅ AAU SKAL IKKE BARE DOKUMENTERE DEN MINDRE MILJØPÅVIRKNING, NÅR MAN GENBRUGER SKIND I NYE JAKKER – MEN MÅSKE OGSÅ

FINDE NYE VEJE TIL AT BENYTTE ”AFFALDSSKIND” I PRODUKTIONEN

Den 15. februar var en mærkedag for det nystartede Modehus Better World Fa-

shion: Da gik man på crowdfunding-platformen Kickstarter for at skaffe midler

til at starte produktion af bæredygtige skindjakker. Ideen, der udspringer af et

møde på Aalborg Universitet, går ud på at indsamle brugte skindjakker, klippe

dem op og sy dem om til nye jakker – og at materialer som foret og lynlåse

også er produceret af genbrugsmaterialer. Jakkerne har de brugte skindjak-

kers blødhed men ser naturligvis helt nye ud.

- Tekstil- og skindbranchen er blandt de absolut mest forurenende industrier i

verden, så hele forretningsmodellen i Better World Fashion er baseret på bæ-

redygtighed, forklarer medstifter af Better World Fashion, Reimer Ivang, der

til daglig er lektor i marketing og online medier ved Institut for Økonomi og

Ledelse på Aalborg Universitet.

NEDBRINGER MILJØPÅVIRKNINGEN

I oktober 2015 fik folkene bag Better World Fashion kontakt til projekt Bæ-

redygtig Produktion 3.0, der har til huse på Center for Design, Innovation

og Bæredygtig Omstilling på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på

Aalborg Universitet.

- Vi har i første omgang lavet nogle estimater på miljøpåvirkningen, og så vil

vi følge virksomheden det næste år og se, om estimaterne holder. Vi vil også

gerne undersøge, om eksempelvis det skind, man skærer fra ved møbelpro-

duktion – og som ofte blot destrueres – kan benyttes i produktionen af skind-

jakker, forklarer leder af Bæredygtig Produktion 3.0, professor Arne Remmen.

S K I N D J A K K E R A F G E N B R U G S S K I N D MED I FORSKNINGSPROJEKT

A F N A I A B A N G


FAKTA

BETTER WORLD FASHION

Better World Fashion, der har til huse i Aalborg, er startet af lektor

Reimer Ivang, Institut for Økonomi og Ledelse på AAU sammen med

daglig leder for Aalborg Karneval Kresten Thomsen og mode- og

tekstilekspert Karsten Moos Lund. De brugte skindjakker indsam-

les, sprættes op, skindet renses, og nye jakker sys på en dansk

systue. Foret er nylon fremstillet på baggrund af brugte plast-

flasker, og lynlåse er af genbrugsmetal.

Læs mere på www.betterworldfashion.dk

BÆREDYGTIG PRODUKTION 3.0

Forskningsprojektet, der har til huse på Center for Design, Innova-

tion og Bæredygtig Omstilling på AAU, arbejder frem mod at udvikle

og implementere nye bæredygtige forretningsstrategier i virksom-

heder i samarbejde med kommuner, virksomheder, leverandører,

affaldsselskaber m.v.

Der arbejdes med 20 demonstrationsprojekter, og en væsentlig del

af projektet er vidensdeling; at sprede erfaringer og resultater fra

en række udviklingsforløb til andre virksomheder etc.

Bæredygtig Udvikling 3.0 løber frem til udgangen af 2018.

Han er begejstret for den cirkulære forretningsmodel, hvor Better

World Fashion sikrer sig, at de jakker, de producerer, fortsætter med

at indgå i produktionen.

- Der er ingen tvivl om, at second life jakker forurener væsentligt mindre end

produktion af nye skindjakker, så jo mere vi kan forlænge livet for skind, desto

bedre, påpeger Arne Remmen.

JAKKE PÅ LEASING-AFTALE

Den cirkulære forretningsmodel hos Better World Fashion hviler på princip-

pet om, at forbrugeren kun ejer brugsretten til jakken – skindet ejer Better

World Fashion.

- Når man er træt af jakken, sender man den tilbage til os, så den kan blive

renset, måske få nyt for, og solgt igen - eller blive sprættet op og indgå i nye

jakker. Ved at returnere jakken får man rabat på sin nye jakke. På den måde er

der en ”gulerod”, der sikrer, at vi ikke bidrager til de tonsvis af gode og brugbare

tekstiler, der lander på lossepladsen hvert år, påpeger Reimer Ivang.

Af samme grund har Better World Fashion gjort det muligt at lease sin jakke –

fuldstændig lige som man privatleaser en bil. Så betaler man en månedlig leje,

og de moderigtige, der ofte skifter garderoben ud, kan få ny, smart jakke flere

gange om året – blot de returnerer deres ”gamle” jakke.


Hitlisten Highly Cited Researcher 2015 tæller godt 3.000 forskere fordelt

på 21 forskellige kategorier. I alt er dansk forskning repræsenteret med

29 navne. De fem energiforskere fra AAU optræder alle inden for inge-

niørvidenskab, hvor der kun er knap 160 forskere med på verdensplan.

Blandt de nye denne gang er AAU-professor Brian Vad Mathiesen, eks-

pert i energiplanlægning og flittig bidragsyder i den danske og euro-

pæiske debat om fremtidens mere bæredygtige energi- og transport-

system. Han tager optagelsen på den internationale forsker-hitliste

som et anerkendende skulderklap:

- Det er et tegn på, at vi gør tingene grundigt og troværdigt rent viden-

skabeligt. Det kræver hårdt arbejde, og det giver rygdækning til at fort-

sætte den linje, jeg og andre har fulgt hidtil, siger Brian Vad Mathiesen.

Om det i øvrigt betyder noget, er han usikker på:

- Jeg tror, det vigtigste er at have gjort sit hjemmearbejde. I det lange løb er

det dét, der tæller. Også i min verden, når jeg kigger efter, hvad andre laver.

Ud over Brian Vad Mathiesen fra Institut fra Planlægning er professor

Henrik Lund fra samme institut og forskningsgruppe med på Thomsen

Reuters Highly Cited Researcher 2015-liste. Institut for Energiteknik

kan bryste sig af at levere flest AAU-navne til listen med professorerne

Frede Blaabjerg, Remus Teodorescu og Josep M. Guerrero. Med er også

professor i folkesundhedsvidenskab Christian Torp-Pedersen fra Insti-

tut for Medicin og Sundhedsteknologi i kategorien klinisk medicin.

E N E R G I F O R S K E R E M E D

GLOBAL GENNEMSLAGSKRAFTA F C A R S T E N N I E L S E N

NYHEDSORGANISATIONEN THOMSON REUTERS HAR HELE FEM ENERGIFORSKERE FRA AAL-BORG UNIVERSITET MED PÅ DEN NYESTE LISTE OVER HYPPIGT CITEREDE INTERNATIONALE

FORSKERE. LISTEN FREMHÆVER DEN ENE PROCENT AF VERDENS NI MILLIONER FORSKERE, SOM ER MEST CITEREDE OG HAR STØRST INDFLYDELSE PÅ DERES FAGOMRÅDE.

FAKTA

Thomson Reuters erklærede formål med listen er ”at anerkende og støtte

excellence i det akademiske miljø”. De udvalgte forskere kan ifølge Thom-

son Reuters tage det som udtryk for, at kollegerne betragter deres bidrag

som værende blandt de mest værdifulde og betydningsfulde på deres

fagområde. Udvælgelsen sker ud fra en grundig analyse af, hvor ofte for-

skerne bliver citeret af andre forskere, og kortlægningen er baseret på

data fra en periode på 11 år.


S T Y R K D I N K A R R I E R E

B E S T I LB R O C H U R E N

- S E F I L M E N -B L I V K L O G E R E

www.ma.aau.dk

Viden bliver slidt – ikke af at blive brugt, men fordi

verden forandrer sig. Nye krav betyder, at både virk-

somheder og medarbejdere må udvikle sig og tænke

nyt. Uanset hvilken uddannelse du har, vil du af og til

opleve, at din viden og erfaring ikke rækker – simpelt-

hen fordi forudsætningerne ændrer sig hele tiden.

BEDRE KOMPETENCER OG NYE KARRIEREMULIGHEDERMasteruddannelserne på AAU kombinerer teori på

højt niveau med din daglige praksis. Uddannelserne,

der er statsligt akkrediteret, er udviklet i samarbejde

med erhvervslivet, så du har sikkerhed for, at du står

stærkere i mødet med virksomhedernes forventninger

til medarbejderkompetencer.

AAU TILBYDER MASTERUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE:- Ledelse, organisation og innovation

- Teknologi arkitektur og matematik

- Energi og miljø

- Sundhed og socialvæsen

- Læring og didaktik

- IT

Herudover tilbyder vi også HD uddannelsen, kurser

og enkeltfag samt en række andre fleksible efter- og

videreuddannelsesmuligheder.

Tlf. 9940 9408, [email protected]

Læs mere på www.evu.aau.dk

A4_StyrkKarrieren.indd 3 12/02/16 09.42


GomSpace blev i sin tid blev startet af tre kandidater fra rumprogrammet

på Aalborg Universitet, så man kan med rette sige, at vi er vokset ud af uni-

versitetet. Udviklingen af vores nanosatellitter begyndte på universitetet,

og videreudviklingen af dem foregår stadig i tæt samspil med AAUs faglige

miljøer inden for områder som elektronik- og radioteknologi.

Vi samarbejder med forskerne gennem højteknologifonds- og EU-projek-

ter, men vi magter også at sætte helt unge studerende i gang med ting,

som kan bidrage til udvikling af vores forretning. De arbejder løbende på

tekniske projekter, men også med emner som forandringsledelse og mar-

kedsanalyse. Resultaterne bruger vi som inspiration og baggrundsviden

for at sætte nye initiativer i gang.

De studerende behøver ikke at have erhvervsmæssige beviser på, at de

har noget godt at tilføre. Den indstilling er efter vores overbevisning vigtig,

hvis man vil have det fulde udbytte af den nye viden, som de unge kommer

med. Så må vi, der er lidt ældre, supplere med vores erfaring og praksis-

viden inden for feltet.

Min devise er, at man skal huske at give de unge studerende lov til, hvad

man selv har fået lov til, for det er derigennem, de lærer og bliver værdi-

fulde for virksomheden på sigt. Involvering og ansvar skaber større følelse

af ejerskab og tilhørsforhold, som måske øger deres lyst til at speciali-

sere sig og senere søge job hos GomSpace. På GomSpace har vi af samme

grund tradition for at samarbejde på tværs af aldersgrupper.

Vi plejer i spøg at sige, at vi ældre kommer til at se unge ud, når vi står med

en satellit i hånden.

KLØFT FRA PROJEKT TIL FORRETNING

På GomSpace er vi med andre ord dybt afhængige af viden frisk fra univer-

sitetet. Når det er sagt, finder jeg det alligevel problematisk, at regeringen

i disse år har travlt med at skubbe helt nyuddannede ud som iværksættere.

Kløften fra projekt, som den første del af en virksomheds liv jo er, til en

løbende forretning, fælder i forvejen for mange virksomheder.

Jeg finder det problematisk, at det kan være et af universitets succeskrite-

rier at skabe iværksættere, fordi jeg frygter, at det skubber for mange unge

mennesker ud i tvivlsomme iværksættereventyr. Nyklækkede kandidater

uden en basal virksomhedsforståelse og manglende evne til at se et kun-

debehov er efter min mening i forhøjet risiko for at knække halsen.

De succesfulde opstartsvirksomheder består ofte af folk, der har gået med

en god idé over en længere periode, kan se et marked, forstår markeds-

forholdene og har identificeret et behov, der ikke er opfyldt. Ofte har en

nystartet virksomhed nemlig større mulighed for overlevelse, hvis den

opfylder et behov frem for blot at introducere en smart teknologi. Denne

viden kan intet universitetet bibringe en iværksætter, den kommer fra er-

faringen. Eller fra en indre lyst til iværksætteri, der gror frem uanset på-

virkningen fra omgivelserne.

I vores branche siger vi som tommelfingerregel, at det tager 3 til 5 år for

en nyuddannet at nå sit fulde potentiale som ingeniør. Det er de færreste

nyuddannede, der har evnen til at lære det af sig selv gennem opstart af

virksomhed, og manglende oplæring kan ødelægge deres senere karriere-

muligheder. Det kan være virkelig svært at komme ud og få et arbejde i en

virksomhed bagefter, som man kan trives med, fordi man ikke har lært den

disciplin at arbejde struktureret i en virksomhed.

Det kan samfundsmæssigt være en pris, man er villig til at betale, men

moralsk synes jeg ikke ligningen holder.

P A S P Å M E D A T S K U B B E S T U D E R E N D E DIREKTE UD I IVÆRKSÆTTERI

A F N I E L S B U U S , A D M . D I R E K T Ø R G O M S P A C E

DET ER VIGTIGT AT LADE UNG, AKADEMISK VIDEN KOMME I SPIL,MEN IKKE NØDVENDIGVIS GENNEM IVÆRKSÆTTERI.

SYNS-PUNKT

FAKTA

GomSpace blev grundlagt i 2007 af tre studerende fra AAU: Karl

Kaas, Lars Alminde og Morten Bisgaard. De sidste to er stadig i

virksomheden, der i dag har 35 ansatte.

Niels Buus var bestyrelsesformand fra begyndelsen af og blev i januar

2014 administrerende direktør. Han har tidligere været ansat i bl.a.

Terma A/S og GateHouse, samt besiddet en række bestyrelsesposter.


Fire nye virksomheder, 60 nye videnstunge arbejdspladser, 26 samar-

bejdsprojekter med forskere og virksomheder samt 40 millioner kro-

ner i ekstern funding. Det er nogle af de mange flotte resultater, som

EIR kan glæde sig over efter de første fem år.

EIR står for Empowering Industry and Research og er Nordjyllands

samlede forskningsbaserede forretningsudviklings- og samarbejds-

platform inden for sundhedsteknologi og –videnskab. Professor på

Aalborg Universitet, Lars Arendt-Nielsen, er direktør for og en af ini-

tiativtagerne til EIR, som udover AAU består af Region Nordjylland,

Aalborg Universitetshospital, regionens øvrige sygehuse, samtlige 11

nordjyske kommuner, private virksomheder, offentlige organisatio-

ner og andre samarbejdspartnere. EIR’s absolutte hovedformål er at

gøre forskning og innovation til forretning og på den måde skabe nye

arbejdspladser i Nordjylland og samtidig sikre, at højtkvalificeret ar-

bejdskraft fastholdes.

- EIR blev etableret i 2011 som et regionalt udviklingsprojekt og er i

dag den samlede regionale forskningsbaserede innovationssatsning,

der understøttes af universitet, sygehuse og kommuner, men EIR skilte

sig fra start ud fra andre regionale udviklingsprojekter, som typisk

rettes mod eksisterende kompetencer og virksomheder i Nordjylland.

Men inden for sundhedsteknologi og –videnskab er det nødvendigt at

have et mere internationalt fokus, så vi kan tiltrække funding og gøre

udenlandske, kapitalstærke virksomheder interesserede i det, som vi

kan i Nordjylland, nemlig lave forskning og innovation i verdensklasse,

siger Lars Arendt-Nielsen.

Og meget tyder på, at interessen er skabt.

- Vi opsøger naturligvis stadig udenlandske virksomheder, men de

opsøger også i højere grad end før os, og det viser, at vores indsats

bærer frugt. De kommer med penge til vores forskning og udvikling,

de sender selv forskere til AAU for at nyde godt af vores viden – og

firmaerne betaler forskernes løn, mens de forsker og udvikler. En del

virksomheder får afprøvet deres nye lægemidler i Danmark og ikke

mindst Nordjylland. Og på lidt længere sigt håber vi da, at de vil lægge

dele af deres udviklings- og forskningsafdelinger her i Nordjylland, så

vi kan få tiltrukket endnu mere viden og ikke mindst arbejdspladser,

siger Charlotte Villadsen, der er administrativ leder af EIR og techno-

logy scout.

Jørgen Basballe er de nordjyske kommuners repræsentant i EIR’s sty-

regruppe, og han er godt tilfreds med de resultater, som EIR allerede

har opnået.

- Med udgangspunkt i Aalborg Universitets styrkeposition har Region

Nordjylland udnyttet – og skal fortsat udnytte - sine muligheder for

at skabe forskningsbaseret forretningsudvikling. Det skaber basis for

udvikling af såvel forskningsmiljøerne som de industrielle miljøer og

styrker de internationale relationer. De gennemførte aktiviteter i EIR

har medvirket til at skabe en platform for Med-Tech-området, og det

skaber basis for yderligere positiv udvikling i Nordjylland, siger Jørgen

Basballe.

Det mere langsigtede mål er at gøre Nordjylland til centrum for forsk-

ning og innovation inden for sundhedsvidenskab og – teknologi.

- Vi så for år tilbage, at det kunne lykkes for mobilindustrien, hvor Sony-

Ericsson, Texas, Motorola og mange andre samlede sig i Nordjylland. Nu

satser vi på at kunne gentage successen for sundhedsteknologi og –vi-

denskab, så området bliver en dynamo for Nordjylland. Og vi har troen

på, at det vil lykkes, for sandsynligheden for succes vokser i takt med,

at vi på AAU uddanner flere kandidater inden for området. Det betyder,

at vi har kvalificeret arbejdskraft at tilbyde, og det er en forudsætning

for at tiltrække højteknologiske virksomheder, så vi ser lyst på fremti-

den og arbejder videre mod målet, siger Lars Arendt-Nielsen.

AALBORG UNIVERSITET ARBEJDER SAMMEN MED EN LANG RÆKKE PRIVATE VIRKSOMHEDER OG OFFENTLIGE ORGANISATIONER I NORDJYLLAND PÅ AT GØRE FORSKNINGSRESULTATER INDEN

FOR SUNDHEDSVIDENSKAB OG – TEKNOLOGI TIL FORRETNING OG DERMED ARBEJDSPLADSER. EFTER FEM ÅR ER DER MASSER AF GODE RESULTATER, MEN LEDELSEN VIL NÅ ENDNU VIDERE.

G Ø R F O R S K N I N G T I L F O R R E T N I N G

A F F R A N K J E N S E N

FAKTA

Eir (Empowering Industry and Research) er en nordjysk forsknings-

og businesspark, der fungerer som innovativ samarbejdsplatform

inden for sundhedsteknologi og sundhedsvidenskab.

Læs mere om Eir: www.eirbusinesspark.com


STUDERENDE PÅ AAU’S UDDANNELSE KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER PRÆSENTEREDE FOR NYLIG DERES FORSLAG TIL FORNYELSE AF DEN FASTE SAMLING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST (SMK). ”IDEERNE ER GENNEMARBEJDEDE OG INSPIRERENDE,” SIGER LEDER AF

DIGITALE PRODUKTIONER VED SMK MATHILDE SCHYTZ MARVIT.

S T U D E R E N D E N Y TÆ N K E R S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T

A F M A D S G R E G E R S E N

Kunst som børneteater, afstemninger om favoritmalerier, en kuppel

med selfies fra gæsterne og et garderobetræ.

Det var bare nogle af de tiltag, som AAU-studerende for nylig foreslog

som supplement til den faste udstilling på Statens Museum for Kunst

(SMK). Forslagene blev præsenteret ved et arrangement på SMK 15.

januar.

I efteråret og vinteren har femte semester af Kommunikation og Di-

gitale Medier på Aalborg Universitet København nemlig samarbejdet

med SMK om at finde nye vinkler på museets faste samling. Her har de

undersøgt, hvordan samlingen kan trække flere tilbagevendende gæ-

ster til og samtidig forbliver interessant at arbejde med for museets

ansatte.

- Vi har fået mange gode bud, og de studerende er gået til opgaven

med flid. Mens idéerne ikke nødvendigvis føres helstøbt ud i livet, kan

de inspirere et fremtidigt tiltag, siger Mathilde Schytz Marvit, leder af

digitale produktioner ved SMK.

En af ideerne kom fra 23-årige Simon Eriksen. Under titlen ”SMK Now”

har han sammen med sin projektgruppe designet og afmærket forskel-

lige ruter rundt i museet, hvor man kan udforske nutidige temaer om

flygtninge, monarkiet, kvindeliv eller kunst i sig selv.

Ruterne skiftes så ud med jævne mellemrum, og nye temaer kan komme til.

- Det har været en god oplevelse, og SMK har gjort meget for at hjælpe

os på vej. De har vist os tillid og givet os vejledning i en reel problem-

stilling, som de går og arbejder med. Det er fedt som studerende, siger

Simon Eriksen.

DET FØRSTE AF SIN SLAGS

De studerende fik fem uger med løbende vejledning af både deres un-

dervisere og SMK til at ideudvikle og lave brugerundersøgelser. Det er

første gang, at SMK gennemfører et forløb af den længde og format

med en så stor gruppe af studerende. Og det kan ses i slutproduktet,

fortæller Mathilde Schytz Marvit.

- Vi samarbejder med mange universiteter og mange studerende, og

tit får de bare en halv times oplæg og afleverer et produkt nogle uger

senere. Denne gang har de studerende og lektorerne været dedike-

ret over længere tid, og det har givet gode resultater. Vi vil meget gerne

gentage successen, siger Mathilde Schytz Marvit.

FAKTA

Uddannelsen ”Kommunikation og digitale medier” blev oprettet

som uddannelse på Aalborg Universitet i 1985 og danner i dag ud-

gangspunkt for en række uddannelser, hvor fællesnævneren er ud-

vikling af ikt, medier og kommunikation.

”Kommunikation og digitale medier” handler om at forstå udfordringer-

ne og realisere mulighederne for menneskers og organisationers kom-

munikation med brug af informations- og kommunikationsteknologi.


KARRIERECENTRET PÅ AAU, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG UNIVERSITETERNE UNDER IT-VEST HAR SAMMEN SKABT ET UNIKT KURSUSFORLØB, DER SKAL FORBEREDE AAU-

STUDERENDE PÅ EN KARRIERE I ERHVERVSLIVET.

K A R R I E R E K L A R E K A N D I D A T E R

A F S U S A N N E H . K N U D S E N

75 studerende fra Institut for Kommunikation på AAU har netop gen-

nemført de første tre dage af et nyt, toårigt kursusforløb. Kursusfor-

løbet er skabt af Karrierecentret på AAU, Institut for Kommunikation

og universiteterne under It-vest, og målet er, at de studerende bliver

i stand til at formidle, hvordan netop deres kompetencer kan gøre en

forskel for dansk erhvervsliv.

- Jo hurtigere de studerende begynder at arbejde på karrieren – desto

hurtigere kommer de i job efterfølgende. Her vil bl.a. karriereworkshops

hvert halve år hjælpe til at sikre, at hver enkelt studerende får målrettet

sine valg af projekter mod et job, understreger Line Randa, som er vejle-

der på Karrierecentret og tilrettelægger af det nye kursusforløb.

INTENSIVT FORLØB MED UNDERVISNING OG VEJLEDNING

Men det er ikke alt. Det er nemlig et intensivt forløb, de studerende

netop har taget hul på. I løbet af det første seminar har de alle fået ud-

arbejdet en DISC-profil, der tegner et billede af deres adfærdsmønstre,

ligesom de har arbejdet indgående med at identificere deres faglige

kompetencer. Derudover har de studerende også øvet sig i at anvende

erfaring fra en konkret opgave til andre indsatsområder, og så har de

mødt kandidater med nogle års erhvervserfaring, som har sat ord på

deres karrierestrategier og -oplevelser. Men her stopper kursusforlø-

bet ikke. Over de næste to år vil de studerende få yderligere undervis-

ning og vejledning, så de bliver i stand til at identificere og præsentere

deres kompetencer for en kommende arbejdsgiver.

- Uanset hvor dygtige de studerende bliver her på uddannelsen, så

skal de lære at oversætte deres faglighed til et sprog, der svarer til

virksomhedernes behov. Og det er præcis, hvad Karrierecentret kan

lære dem. Mit håb er derfor også, at de studerende med dette initiativ

kommer hurtigere i arbejde, siger formand for studienævnet for Kom-

munikation og Digitale Medier Tom Nyvang.

Og på sigt kan andre studerende måske også få gavn af de erfaringer,

de 75 kommunikationsstuderende gør sig i øjeblikket.

- Vi støtter og følger karriereforløbet, der gavner både studerende og

virksomheder. Vi kan også sikre vidensdeling med de øvrige cand.it.-

uddannelser, så de lokale aktiviteter får større udbredelse og effekt,

lyder det fra udviklingskonsulent ved It-vest, Marianne Mikkelsen.

FAKTA

FAKTA OM KARRIEREFORLØBET:

Karriereforløbet gennemføres i samarbejde mellem Karrierecentret,

Institut for Kommunikation og It-vest.

Det er blevet tilbudt alle studerende, der begyndte på kandidatud-

dannelsen i Kommunikation, Informationsarkitektur, Informations-

videnskab, Interaktive Digitale Medier og Oplevelsesdesign i 2015.

Der er halvårlige aktiviteter frem til sommeren 2017.

Forløbet indeholder bl.a. faglig og personlig kompetenceafklaring,

DISC-profil, individuel sparring, karrieredage og jobsøgningskursus.

AAU MATCHMAKERTEMA: MADE AT AAU 21

B R U G F O R M E R E O V E R V Å G N I N G A F E L N E T T E T

A F J A K O B B R O D E R S E N

22TEMA: MADE AT AAU AAU MATCHMAKER TEMA: MADE AT AAU

FOR AT FORHINDRE AT SOLCELLER OG VINDMØLLER FÅR ENERGIFORSYNINGEN I DANMARK TIL AT BRÆNDE SAMMEN, ER DER BRUG FOR MERE VIDEN OM, HVAD DER SKER PÅ ELNETTET.

I MILLIONPROJEKTET REMOTEGRID SKAL AAU, THY-MORS ENERGI OG MÅLERFIRMAETKAMSTRUP FINDE LØSNINGER, SÅ VEDVARENDE ENERGI KAN UDNYTTES BEDRE.

FAKTA

REMOTEGRID løber tre et halvt år og har et samlet budget på knap 17

millioner kr.. EnergiNet støtter projektet med 11,6 millioner kroner.

I gamle dage var elnettet en forholdsvis overskuelig størrelse; kraft-

værkerne sendte strøm ud til forbrugerne, alt var styret og reguleret

og strømmen løb kun en vej.

I dag er billedet noget anderledes. I løbet af de senere år er antallet af

private solcellesystemer og vindmøller vokset voldstomt, og forbru-

gerne leverer i stor stil selv strøm tilbage til forsyningsnettet. Og det

stiller nye krav.

- I dag ved vi ikke ret meget om, hvad der sker på elnettet. Og det er et

stort problem, hvis man gerne vil sætte solceller op eller implemen-

tere grøn energi, at man ikke aner hvordan tilstanden er derude, siger

lektor Rasmus Løvenstein Olsen fra Institut for Elektroniske Systemer.

- Et klassisk scenarie er et byområde, hvor folk har en masse solceller

installeret. Folk tager på arbejde, solen skinner og solcellerne produ-

cerer en masse energi, som bliver sendt ud på elnettet. Hvis ikke den

energi bliver brugt, risikerer man at spændingen stiger alt for meget,

så der sker ødelæggelser på infrastrukturen eller der kommer black-

outs, forklarer han.

- I dag løser man problemet ved at sætte en masse begrænsninger op

for, hvor meget folk må producere. Men på den måde udnytter man slet

ikke det potentiale, der er i vind- og solenergi.

OVERVÅGNING FRA MÅLERBOKSE

For at forhindre at den grønne energi bliver en trussel for stabiliteten og sik-

kerheden på forsyningsnettet, går AAU nu sammen med målervirksomheden

Kamstrup og energiproducenten Thy-Mors Energi i projektet REMOTEGRID. Her

bliver data fra fjernaflæselige elmålere brugt til at tegne et mere nøjagtigt bil-

lede af, hvordan strømmen flyder på energinettet fra minut til minut.

I dag bliver elmålerne brugt til afregning af strømforbrug, som bliver aflæst

enten en eller to gange i døgnet eller endnu sjældnere, men i REMOTEGRID-

projektet skal målerne levere overvågningsdata til energiselskaberne hele ti-

den. På den måde kan energiproducenterne hele tiden holde detaljeret øje med,

hvordan de enkelte husstandes energiforbrug ser ud og med tiden tegne et

mønster af, hvordan og hvornår folk bruger energi i deres hjem.

- Man kan faktisk se meget detaljeret, hvad der sker i den enkelte hus-

stand; hvornår ser du fjernsyn, hvornår laver du mad, hvornår slukker

du lyset, forklarer Rasmus Løvenstein Olsen.

MERE VIDEN – FÆRRE FEJL

Hos Thy-Mors Energi, der lægger net til projektet, forventer man, at den viden,

der kommer ud af projektet, kan gøre styringen af nettet mere effektiv.

- Vi har allerede investeret mange millioner kroner i fjernaflæsnings-

systemer på vores net. Og det er klart at vi gerne vil have mere ud af

den viden, der kommer ind, siger teknisk chef Peter Melgaard.

- Det er en stor fordel, at vi kan se, hvordan forbruget løber – om der

er risiko for, at der opstår fejl, om der er transformatorstationer, der er

overbelastede, overforbrug eller andet, som vi skal reagere på, inden

der sker fejl eller nedbrud, siger han.

- Nettet er langt mere presset end før. Og jo mere vi ved om, hvad der

sker derude, desto nemmere kan vi styre det og undgå, at der sker fejl,

afrunder Peter Melgaard.


FAKTA OM SPROGCAMP

Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign udbydes af Institut

for Læring og Filosofi. Uddannelsen begynder 1. september i år og

har ansøgningsfrist 1. maj.

Læs mere her: www.krea.evu.aau.dk


Verden efterspørger kreativitet, innovation og entreprenørskab. I Danmark er de tre begreber f.eks. skrevet ind som nye kompe-tencemål på alle uddannelser. Kompetencemålene stiller krav om en udviklingsretning, som også mange organisationer og virksom-heder uden for uddannelsesverdenen arbejder med.

- Enhver dansk institution, virksomhed og organisation har brug for at forholde sig til kreativitet og innovation - dels for at skabe og tilpasse sig forandring, dels for at udvikle sin egen måde at forstå og arbejde med kreativitet , fortæller lektor Julie Borup Jensen.

Hun er underviser på en ny master på Aalborg Universitet – Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign – der inddrager kunstens, sansernes, kroppens og legens virkemidler.

- Det er nødvendigt at lære at kunne se kreativitet i hverdagen, og det er nødvendigt at lære andre at kunne det. Vi vil uddanne maste-re, der kan sætte gang i positive spiraler på deres arbejdspladser, via nye og eksperimenterende undervisningsformer. Det handler om at få kvaliteterne og kreativiteten frem i hver enkelt elev eller medarbejder og bruge det i en bæredygtig forandring, siger Julie Borup Jensen.

Men hvordan får man flere af de intelligenser, som ethvert men-neske indeholder, aktiveret og bragt ind i hverdagens aktiviteter for at få kreativiteten i spil? Er det nok at opfordre til at ’tænke ud af boksen’?

AT UNDRE SIG

Det handler om at få øje på det kreative i hverdagens undervis-nings- og arbejdsopgaver – og lære andre at gøre det samme. Hvor-dan udvikler man miljøer, som er trivselsfremmende og inklude-rende for alle involverede? Når man føler sig set og værdsat for sine bidrag til arbejdspladsen, kan krav om forandring og innova-

tion vendes til en kreativ og meningsfuld aktivitet for deltagerne, hvad enten det er som elev, studerende, medarbejder eller kollega, fortæller Julie Borup Jensen.

Målgruppen er ledere og medarbejdere med en undervisende funk-tion. De vil få en praktisk og teoretisk viden om, hvordan man kan designe en læring, der åbner for menneskers kreativitet.

- Kan det være kreativt at lære andre at lægge en forbinding eller stå ved en metaldrejebænk? Ja, det kan det, hvis man tager afsæt i, at alle former for aktivitet har et potentiale for kreativitet og inno-vation. Man skal bare lære at få øje på det, siger Julie Borup Jensen.

Det er her, uddannelsens mere sansebaserede undervisning, teori og forskning kommer ind som en ny vinkel på en hverdagspraksis.

- Selv om vores studerende ikke skal være kunstnere, bruger ud-dannelsens undervisning alligevel forskningsbaseret viden om én af kunstnernes stærkeste midler til at få fat i det kreative potentiale: sanserne. Sanserne er vores mulighed for at se de velkendte omgivelser og de mennesker, vi samarbejder og lærer sammen med, på nye måder. De åbner op for en un-dren, så vi stiller spørgsmål til det, vi ser og hører og tager for givet. Der-med kan vi begynde at forestille os nye ting. Det er nogle effekter, der er understøttet af både teori indenfor forskellige videnskaber som psykologi, hjerneforskning, læringsteori, didaktik og pædagogik, slutter Julie Borup Jensen.

S A N S E R N E O G K U N S T E N K A N K I C K S T A R T E K R E A T I V I T E T E N

A F A N N E G R E T E N I E L S E N

NY MASTERUDDANNELSE VIL LÆRE ARBEJDSPLADSER OG UNDERVISNINGSINSTITUTIONER AT ÅBNE NYE KANALER TIL DET POTENTIALE FOR KREATIVITET OG INNOVATION,

DER LIGGER I ARBEJDSLIVETS OG HVERDAGENS AKTIVITETER.

JULIE BORUP JENSEN - LEKTOR, INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN


P R O J E K T B Ø R S E N H J A L P R A N D E R S K O M M U N E

A F J U L I E FJ E L D G A A R D

Det har haltet med grundsalget i Randers Kommune i et stykke tid, og der har også længe været et ønske om at sætte ekstra gang i boligsalget. Derfor drog Rikke Gilling og hendes kollega Sanne Boulund Clausen afsted mod AAU’s projektbørs i september 2015. Målet var at få kreative og anderledes idéer til, hvordan opgaven kunne løses.

- Det var en meget aktuel opgave, vi stod med, som samtidig havde stor politisk vægt. Vi kunne se, at opgaven krævede en høj grad af kreativitet, da det ikke kun var en byggegrund, det drejede sig om, men hele kommunen. Derfor tænkte vi, at det var en opgave, de studerende med fordel kunne løse, siger Rikke Gilling.

Projektidéen blev præsenteret på en række slides, hvor de stude-rende blandt andet fik et indblik i, hvad Randers Kommune har at byde på, og hvorfor kommunen er en attraktiv kommune. Måden projektbørsen forløber sig på, er til fordel for både virksomheder og studerende, ifølge Rikke Gilling:

- Vi oplever, at et match bliver til dér, hvor virksomhed og stude-rende reelt mødes. Man har set hinanden an og haft lejlighed til at sætte ord på projektet og idéerne. En mail er slet ikke lige så effektiv, siger hun.

IDÉER MED STORT POTENTIALE

Kommunens besøg på projektbørsen resulterede i, at to grupper stu-derende bød ind på projektidéen. Den ene gruppe var fra Oplevelses-design, den anden fra Interaktive Digitale Medier. Gruppen fra Ople-velsesdesign var de første til at melde deres forslag ind. Rikke Gilling kan ikke fortælle så meget om de konkrete forslag endnu, men hun er meget optimistisk:

- Resultatet af projektbørsen er en viden og en ’know-how’ som vi ikke havde haft, hvis ikke vi havde deltaget. Der er rigtig meget potentiale i rapporten, i og med de har været ude og lave fokusgrupper og inter-views. Vi har fået en værdifuld viden, som vi helt klart vil tage med os videre, siger hun.

Gruppen fra Interaktive Digitale Medier har meldt ud, at de nu er klar til at fremlægge deres idéer og resultater ved et møde. Også denne gruppes forslag har Rikke Gilling haft lejlighed til at skimme inden mødet. Hun beskriver gruppens indspil som konkrete og interessante.

- Der er stort potentiale i deres budskaber. Det lyder virkelig spæn-dende og vi glæder os meget til et møde inden længe. Begge grupper har arbejdet meget selvstændigt. Vi har bare haft en idé, og så har det

I EFTERÅRET 2015 DELTOG RANDERS KOMMUNE I AAU’S PROJEKTBØRS FOR AT FÅ DE STUDERENDES INDSPIL TIL ET PROJEKT, DER SKULLE SÆTTE GANG I GRUNDSALGET I

KOMMUNEN. RIKKE GILLING, DER ER PROJEKTKOORDINATOR OG KONSULENT I MILJØ OG TEKNIK I RANDERS, MENER, AT PROJEKTBØRSEN ER EN GOD MÅDE AT SKABE KONTAKT

MELLEM STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER PÅ.


været op til de studerende at bruge deres viden, teori og metode til at løse opgaven, siger hun.

SIMPEL PROCES OG GODT RESULTAT

Helt gennemgående for Randers Kommunes oplevelse af projektbør-sen har det været, at det ikke har krævet meget af dem. Rikke Gilling fortæller, at det ikke har været et stort træk på deres tid at deltage. Gilling og hendes kollega mødte op til projektbørsen med relevant ma-teriale, og de har efterfølgende afholdt to møder med de studerende for videre introduktion.

- Efter møderne har de to grupper arbejdet på egen hånd med opga-ven, og kom meget hurtigt i gang. Alt i alt har vi kun brugt en dag på at tage af sted til selve projektbørsen, siger hun.

Der er altså gode ting at hente, hvis man som virksomhed investerer en dag i at deltage i projektbørsen. Hos Randers Kommune glæder de sig til at holde de sidste møder med de studerende og få indsigt i end-nu mere inspiration og i fremtiden få gang i grundsalget i kommunen.

Gilling giver udtryk for, at det har været en god proces at møde de

studerende på universitetet og få talt sammen ansigt til ansigt. I fe-bruar deltog Randers Kommune endnu engang i projektbørsen med en anden projektidé.

FAKTA

BAG OM PROJEKTBØRS KONCEPTET

Projektbørsens primære mål er at skabe match mellem stude-

rende og virksomheder. Med matches menes der, at de stu-

derende kan samarbejde med virksomheder om at finde gode

løsninger på de aktuelle udfordringer, virksomhederne står med.

Igennem projektbørsen får virksomhederne gratis råd og ideer

fra de studerende, og indirekte indspil fra forskere igennem

dén vejledning, de studerende modtager fra deres tilknyttede

vejledere. På dén måde kan virksomhederne få løst både store og

små problemstillinger og kun bruge ganske få resurser på det.

Projektbørsen arrangeres af AAU Matchmaking og foregår flere gange

årligt. Samarbejdet mellem virksomhed og studerende forløber sig

typisk over tre måneder igennem både dialog og møder.

For yderligere info, kontakt projektbørskoordinator Jacob Dronning-

lund Knudsen, [email protected]


ARRANGEMENTERApril-Juni 2016

BRAINSHACK

Open Data er overalt. Det er værdifuldt. Og det bliver i stigende blive grad anvendt. Det kræver dog, at vi har data til rådighed og at vi kan finde måder til hvordan det kan skabe værdi. BrainsHack er en hacka-thon – 24 timers non-stop kodning og udvikling. Arrangementet er for udviklere, kreative og folk med forståelse for forretning og data.Dato: 2.-3. aprilTilmeldingsfrist: 30. martsProgram og tilmelding: www.brainsbusiness.dkPris: Gratis

NETVÆRKSMØDE ICT AND WIRELESS COMMUNICATION

Fokusnetværket ICT and Wireless Communication inviterer til net-værksmøde med fokus på forksningssektionen Signal and Infor-mation Processing (SIP). Som deltager bliver du introduceret til sektionen og vil derudover blive præsenteret for nogle af de for-skellige aktiviteter, der er igang. Formiddagen vil også byde på en spændende rundvisning i SIP laboratoriet.Dato: 5. april kl. 9-11.30Tilmeldingsfrist: 1. aprilProgram og tilmelding: www.brainsbusiness.dk Pris: Gratis

SAMARBEJDSBØRS

Mød AAU-studerende til samarbejdsbørsen og få en dialog med dem om studenterjob, projektsamarbejde eller praktikplads i din virksomhed. Husk at medbringe opslag om den type samarbejde, I ønsker. Medbring også gerne roll-up, materiale om virksomheden, merchandise mm.Dato: 21. april 2016 kl. 11.00 - 13.00Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. aprilSted: Kantinen, Fibigerstræde 15, Aalborg ØYderligere info og tilmelding: Kontakt Annika Jørgensen,tlf. 9940 7445 / [email protected]

OVERSKYDENDE EL-PRODUKTION

Kom til House of Energys netværksarrangement omhandlende, hvordan behovet for et mere intelligent og fleksibelt el-system kan skabe for-retningsmuligheder for din virksomhed. Hør Energinet fortælle om mu-ligheder og barrierer ved overskydende el-produktion, Hydrogen Valley fortælle om den nye brintfabrik i Hobro og hvordan Skagen Varmeværk bruger overskydende el i varmeproduktionen.Dato: 14. april kl. 13.00-16.00Tilmeldingsfrist: 4. aprilProgram og tilmelding: www.fleksenergi.dk Pris: Gratis

nr. 2 - 2016 · international markedsføring tema made at aau tema: made at aau 6 aau matchmaker...

Documents