nr. 3 - 2019 - aau matchmaking...og pÅ bundlinjen. og det er vigtigt, for danmark har brug for...

TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

NR. 3 - 2019

I N T E R N AT I O N A L T U R I S M E P R A K T I K A N T

B R A N D E R G R Ø N L A N D

B O R N G L O B A L : A A U - A L U M N E R S Æ L G E R

D E S I G N E R U R E T I L O V E R 1 0 0 L A N D E

UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER VIL HAVE FINGRE I EUROPAS BEDSTE INGENIØRER4

INTERNATIONALE MEDARBEJDERE ER VIGTIGE I DEN GLOBALE KONKURRENCE6

INTERNATIONALE STUDERENDE – ER DE PENGENE VÆRD? 8

AAU-STUDERENDE PROFILERER SPORINGSENHED TIL DEMENS-RAMTE PÅ DET TYSKE MARKED 10

12

K O M M E D D I N H I S T O R I E

I N D H O L D

BORN GLOBAL: AAU-ALUMNER SÆLGER DESIGNERURE TIL OVER 100 LANDE 12

INTERNATIONAL TURISMEPRAKTIKANT BRANDER GRØNLAND 14

NORDISK INTERNATIONALISERING PÅ KINESISK16

INTERNATIONAL TOPFORSKER PÅ AAU-HOLDET 18

AAU MED I NYT FÆLLES- EUROPÆISK UNIVERSITET20

NY OPFINDELSE SIKRER STABIL PRODUKTION HOS ERHVERVSLIVET22

NYT GLAS FRA AAUKAN HELE SIG SELV24

MOBILE NETVÆRK SKAL FORØGE DRONERS RÆKKEVIDDE26

ARRANGEMENTER 28

26

8Har du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til:

Mona Bjørn /[email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 25. oktober 2019.

Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Layout & Grafik

Designwerke / [email protected]

Faste journalister

Nelly Sander / [email protected]

Thomas Møller Christensen / [email protected]

Sanne Holm Nielsen / [email protected]

Mona Bjørn / [email protected]

Fotos

Aalborg Universitet

Abonnementskontakt

[email protected]

TEMA: INTERNATIONALISERING2TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 3 AAU MATCHMAKER

Verdens problemer kender ingen grænser! Det samme kan man sige om

viden, der udveksles og samskabes internationalt mellem forsknings- og

uddannelsesmiljøer. Det er der flere fordele ved. Først og fremmest er

AAU verdenskendt for at mestre en problemorienteret tilgang til verdens

problemer, der ofte er både komplekse og tværfaglige.

Siden begyndelsen i 1974 har universitetet haft et stort udsyn, som har

skabt klangbund i forhold til innovation og vækst i samfundet. Forsk-

ningsmiljøer genererer viden og ideer, der omsættes til virksomheder

og arbejdspladser, hvilket dette nummer af Matchmaker giver eksempler

på. Samspillet mellem forskere, studerende og virksomheder er vigtige-

re end nogensinde. Det er afgørende, at vi udvikler samspillet yderligere

i de kommende år, for i sidste ende drejer successen af samspillet sig

om landets konkurrencekraft og vækstpotentiale. Med andre ord dét de

kommende generationer skal leve af!

AAU arbejder målrettet i retning af at sikre de bedste uddannelser og

den bedste forskning på vores tre campusser i hhv. Aalborg, Esbjerg og

København. Det er vigtigt, at vi er attraktive samarbejdspartnere med

det omkringliggende samfund. Men vi kigger også længere ud i verden

end det. Vi er porten til verden, hvilket også betyder, at vi udveksler

forskere og studerende med universiteter fra det meste af verden. Der

går mange talenter ind gennem porten til AAU til gavn for forskningen,

undervisningen og ikke mindst innovationskraften. Samtidig har AAU

også sine videnskabelige stjerner, der går ud gennem porten og gør

en kæmpe forskel ude i verden. Og vi har internationale virksomheder,

som bosætter sig tæt på forsknings- og uddannelsesmiljøerne, fordi

viden og talentfulde studerende er konkurrencekraft og afsættet til

fremtidens attraktive samfund.

Det er en stor opgave at være til stede internationalt. Gennem et løbende

samarbejde med udenlandske universiteter og virksomheder styrker vi

AAU til at være en endnu mere attraktiv partner i Danmark og regionen.

Vi opererer internationalt for at bidrage lokalt! Fordringen om det store

udsyn er en fast del af AAU´s dna og en medvirkende år-

sag til, at AAU internationalt placerer sig i top på

diverse rankinglister.

I dette nummer af Matchmaker kan du

bl.a. læse om, hvordan tyske stude-

rende hjælper en lokal virksomhed,

hvorfor en international virksomhed

vælger at slå sig ned i Aalborg og få

et indblik i en international profil på

AAU, professor Gregory Lip.

God læselyst!

MOGENS RYSHOLT POULSEN,

DEKAN FOR DET INGENIØR- OG

NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

PORTEN TIL VERDEN ÅBNER BEGGE VEJE

OM AAU INNOVATION

AAU Innovation tilbyder virksomheder og offentlige institutioner en let ind-

gang til de mange kompetencer, som universitetets studerende og forskere

besidder. Vi rådgiver om AAUs samarbejdsmuligheder og er behjælpelige

med at skabe kontakt til de rette fagmiljøer.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og cases om vidensamarbejde med

AAU, udgives af AAU Innovation. Læs mere om samarbejdsmulighederne på

match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

AAU Innnovation, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.


TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER VIL HAVE FINGRE I EUROPAS BEDSTE INGENIØRER

AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

FLERE INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER SLÅR SIG I ØJEBLIKKET NED I AALBORG FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ EUROPAS BEDSTE INGENIØRER, SOM UDDANNES PÅ AALBORG UNIVERSITET (AAU).

DEN PROBLEMBASEREDE LÆRING (PBL) OG ET HØJT FAGLIGT NIVEAU ER BLANDT HOVEDÅRSAGERNE TIL VIRKSOMHEDERNES INTERESSE.

Tæt på AAU’s campus i Aalborg Øst ligger Samsungs danske udviklings-

center. Det er ikke tilfældigt. Siden 2012 har den multinationale virk-

somhed med mere end 330.000 ansatte på verdensplan nemlig aktivt

brugt sin tætte forbindelse til universitetet.

- Vores afdeling i Aalborg har 43 ingeniører, og 37 af dem er uddannet på

AAU. At have en afdeling tæt på universitetet er en glimrende rekrutte-

ringspipeline til ingeniører, som generelt har et tårnhøjt niveau med unikke

kompetencer inden for trådløse teknologier, siger Rikke Holmgaard, der er

HR-direktør for Samsung i Aalborg og Cambridge.

Rikke Holmgaard tilføjer, at den tætte placering på universitetet

blandt andet gør det nemt at indgå i både formelle og uformelle sam-

arbejder. Det er med til at sikre en stabil gruppe af potentielle medar-

bejdere til virksomheden.

EUROPAS BEDSTE INGENIØRER

Samsung er ikke alene om at have fået øjnene op for værdien i at slå sig

ned i Aalborg. AAU uddanner nemlig Europas bedste og verdens fjerde-

Rikke Holmgaard, HR-direktør for Samsung i Aalborg og Cambridge


bedste ingeniører. Siden offentliggørelsen af AAU’s ranking i 2018 har virk-

somheders interesse i at oprette afdelinger i byen været støt stigende.

- Vi kan virkelig mærke en øget interesse. Vi får flere henvendelser fra

større, globale virksomheder end tidligere. De ved, at de bedste inge-

niører holder til i Aalborg. Og i stedet for at lokke de studerende til

udlandet, opretter de afdelinger her for at kunne rekruttere dem lokalt,

forklarer direktør i Invest in Aalborg, Catharina Vinther Engqvist.

Det er især sydeuropæiske og skandinaviske virksomheder, der i øje-

blikket etablerer konsulentvirksomheder i Aalborg for at have en bedre

adgang til universitetet.

PBL ER SKRÆDDERSYET TIL VIRKSOMHEDERNE

Udover det høje faglige niveau er det ifølge Catharina Vinther Engqvist

især læringsmetoden PBL, der er en væsentlig årsag til, at de studerende

er attraktive for de udenlandske virksomheder. Læringsformen, hvor stu-

derende samarbejder om at løse konkrete problemstillinger, er nemlig

skræddersyet til arbejdet i mange virksomheders udviklingsafdelinger.

Samsungs Aalborg-afdeling arbejder med wireless technologies og er

Centre of Excellence for Bluetooth. Her er samarbejde på tværs en in-

tegreret del af hverdagen, og Samsung nyder derfor rigtig godt af de

studerendes samarbejdsevner.

- Problembaseret læring kan virkelig noget i teknologibaserede virk-

somheder. Vores udviklingsarbejde foregår i tværfaglige teams, så læ-

ringsmetoden passer perfekt med måden, vi arbejder med softwareud-

vikling. De studerende kommer med ekstra samarbejdskompetencer,

som vi er utroligt glade for. De er simpelthen klar til at samarbejde fra

første dag, fortæller Rikke Holmgaard.

UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER ER VIGTIGE FOR INNOVATIONEN

Den stigende efterspørgsel på AAU’s ingeniører har gjort universitetet

til en bærende søjle i Invest In Aalborgs arbejde med at tiltrække uden-

landske virksomheder.

- Vi kunne intet uden AAU. Det er universitetet, der gør os attraktive - især

fordi arbejdskraften er blevet et vigtigt salgsparameter, siger Catharina

Vinther Engqvist, direktør i Invest in Aalborg.

Det er især inden for energi- og IKT-branchen, at AAU har et stort navn.

Det er områder, som gennemgår en stor udvikling, og derfor søger

mange virksomheder mod den nordjyske hovedstad. Og det er vigtigt,

for de internationale virksomheder bidrager i høj grad også til innova-

tionen og udviklingen i området.

- De udenlandske virksomheder er uhyre vigtige for Aalborg, fordi de

bidrager med nye produktionsmetoder, viden og teknologi. Det har både

byen og universitetet brug for, hvis vi fortsat vil være en attraktiv sam-

arbejdspartner, fortæller Catharina Vinther Engqvist.

Catharina Vinther Engqvist, Direktør Invest in Aalborg,


TEMAINTERNATIONAL-

ISERING


INTERNATIONALE MEDARBEJDERE ER VIGTIGE I DEN GLOBALE KONKURRENCE

AF THOMAS MØLLER CHRISTENSEN

ANTONIA CHAUSHEVA ER ÉN BLANDT MANGE MEDARBEJDERE HOS TRACKUNIT, HVOR NAVNET IKKE KLINGER SÅ DANSK. DEN AALBORGENSISKE VIRKSOMHED HAR NEMLIG GOD SUCCES MED AT ANSÆTTE NTERNATIONALE PROFILER. DET GIVER BÅDE VÆRDI FOR VIRKSOMHEDSKULTUREN OG PÅ BUNDLINJEN. OG DET ER VIGTIGT, FOR DANMARK HAR BRUG FOR INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT, HVIS VI SKAL KLARE OS I DEN GLOBALE KONKURRENCE.

Hun forstår det meste. Og selvom hun ikke taler flydende dansk end-

nu, føler bulgarske Antonia Chausheva sig hjemme og som en vigtig

del af sin arbejdsplads, Trackunit.

- De er meget åbensindede og imødekommende, og de har gjort meget for

at integrere mig i virksomheden. Så det har betydet meget for min start,

fordi jeg hurtigere og nemmere har kunnet indgå i virksomhedens arbejde.

Antonia Chausheva er til daglig digital marketing manager hos Track-

unit. De specialiserer sig i services og software til byggebranchen,

som sælges i primært Europa og USA. Faktisk udgør firmaets eksport

cirka 90 %. Blandt andet derfor har ca. 20 af de 100 ansatte på hoved-

sædet i Aalborg en international profil.


Antonia Chausheva begyndte sin karriere hos Trackunit som prakti-

kant i 2016. Som digital marketing manager er hun i dag ansvarlig for

at koordinere den digitale indsats hos den aalborgensiske teknologi-

virksomhed. Hun har blandt andet sit eget team af internationale stu-

derende, der udforsker nye markeds- og virksomhedsmuligheder. Og

hun er ikke i tvivl om de internationale medarbejdere gør en forskel.

- De internationale medarbejdere er en stor gevinst for os. De har en

viden og kulturel baggrund, der hjælper os med at skræddersy vores

tilgang til potentielle kunder. Og så er det også gavnligt for vores dag-

lige arbejde, hvor vi får en større diversitet og forskellige vinkler på

normal praksis.

DANMARK HAR BRUG FOR INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT

Lotte Burholt Pedersen fra AAU Karriere arbejder til daglig blandt

andet med at vejlede internationale studerende i at forstå og synlig-

gøre deres kompetencer, når de søger job eller projektsamarbejder

med virksomheder. Hun mener, at flere burde gøre som Trackunit og

ansætte internationalt. Her er der nemlig et uudnyttet potentiale for

mange danske virksomheder.

- Danmark har brug for international arbejdskraft, hvis vi skal klare

os godt i den globale konkurrence. Vi lever af viden og innovation, og i

den forbindelse er de et vigtigt aspekt for mange virksomheder.

Men hvad skal man som virksomhed være opmærksom på, hvis man

vil ansætte international arbejdskraft? Og hvornår giver det overhove-

det mening? Har man aldrig ansat en international medarbejder, kan

der være mange spørgsmål, som trænger sig på. Heldigvis er der gode

råd at hente fra flere steder.

- Workindenmark og International House North Denmark har rigtig

meget at tilbyde; seminarer om f.eks. kulturforskelle, virksomheds-

netværk, individuel vejledning i ansættelsesprocedurer og andet, man

kan bruge som hjælp og inspiration. Så man står ikke helt alene, for-

tæller Lotte Burholt Pedersen.

START STILLE UD Lotte Burholt Pedersen anbefaler at tilknytte en social og en faglig men-

tor, hvis man som virksomhed vil lykkes med at integrere den internatio-

nale medarbejder. Og så er sproget et vigtigt aspekt i onboardingsproces-

sen, som kræver investering fra både virksomheden og medarbejderen.

- Ligeså vel som vi siger til de internationale studerende, at de skal

lære dansk, hvis de vil arbejde og bo i Danmark, er danske virksomhe-

der og ansatte også nødt til at turde tale engelsk i hverdagen. Sproget

er en af de største barrierer for ansættelse af international arbejds-

kraft, men virksomheder kan ikke forvente at medarbejderen taler

godt dansk fra dag ét. Sproget læres, når det øves.

Hos Trackunit har de - ud over fokus på sproglæring – også god er-

faring med at integrere deres internationale medarbejdere gennem

sociale arrangementer.

- Vi har flere gode tiltag, der er med til at integrere vores internationale

medarbejdere. Vi får bl.a. stillet en dansklærer til rådighed, og så arran-

gerer virksomheden sociale events en gang om måneden, så man kan

lære sine kolleger bedre at kende. Det gør det lidt nemmere i hverdagen,

især for en international medarbejder, forklarer Antonia Chausheva.

Derudover kan det være en god idé at starte stille ud, inden man an-

sætter en fuldtidsmedarbejder med en international baggrund.

- Start med en praktikant eller projektsamarbejde. Det er en god mu-

lighed til at prøve det an og f.eks. få udforsket nogle nye markeder. Og

er det en succes, har man allerede en potentiel kandidat til at ansætte

efterfølgende. Mangfoldighed skaber vækst, og forhåbentlig kan virk-

somheden se, hvordan den internationale medarbejder gavner, siger

Lotte Burholt Pedersen.

LOTTE BURHOLT PEDERSEN - AAU KARRIERE


SYNS-PUNKT

HANNE TANGE - LEKTOR, INSTITUT FOR KULTUR

OG GLOBALE STUDIER,

AALBORG UNIVERSITET


Der bliver færre internationale studerende på danske universiteter.

Forskningsministeriets tal for optag i 2019 viser et fald på 13% for an-

søgere med udenlandsk statsborgerskab. Det er der ikke noget over-

raskende i. I august 2018 gav Løkke-regeringen universiteterne den

bundne opgave at nedskære antallet af internationale studerende med

1200. Det er den politik, vi nu ser konsekvensen af.

VÆRDI FOR ARBEJDSMARKEDET?

Da politikerne valgte at begrænse optaget af internationale studerende,

var argumentet økonomisk: Borgere fra andre EU-lande havde adgang

til gratis uddannelse og mulighed for at optjene ret til SU ved at arbejde

i Danmark. Men var det ikke penge lige ud ad vinduet, når man stati-

stisk kunne bevise, at mange udenlandske dimittender aldrig kom til at

bidrage til det danske arbejdsmarked?

Siden august 2018 er der blevet smidt med rigtig mange tal i debatten

omkring de internationale studerende. For hvordan måler man ’værdi

for arbejdsmarkedet’? De danske politikere har valgt at fokusere på et

enkelt parameter, nemlig udenlandske dimittenders evne til at finde ar-

bejde i Danmark.

Men det parameter bygger på en forsimplet opfattelse, der passer dår-

ligt til danske virksomheders globale virkelighed. Det er nemlig ikke

altid den dimittend, der finder arbejde i Nordjylland, som bidrager mest

til at fremme danske interesser.

ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER INTERNATIONALE KOMPETENCER

De fleste danske virksomheder satser i dag på internationalisering i et

eller andet omfang. De har derfor brug for dygtige medarbejdere til at

pleje forbindelser mellem danske og udenlandske enheder. Når jeg kig-

ger på LinkedIn, kan jeg se, at mange af de internationale studerende, jeg

har undervist, nu sidder i funktioner, hvor de kan bruge deres helt sær-

lige kombination af dyb viden om danske forhold og kompetencer i sprog

som polsk, estisk og russisk. Så jeg er ikke i tvivl om, at disse internatio-

nale dimittender leverer et solidt bidrag til den danske Østersøhandel.

Både danske og udenlandske dimittender finder arbejde i internationale

organisationer som EU, FN og WTO. De kommer typisk fra uddannelser

inden for Internationale Relationer, Udviklingsstudier og International

Business, som netop henvender sig til studerende med ambitioner om en

international karriere. Ikke overraskende søger mange af disse dimitten-

der til udlandet, hvor de igennem deres tilstedeværelse i globale samar-

bejdsorganisationer er med til at sikre en dansk stemme inden for global

handel og politik. Men skal deres indsats værdisættes ud fra parametret

’finder arbejde i Danmark’, udgør de et nettotab for nationen.

NULSUMSSPIL GIVER IKKE NUL Politikernes argument for et indgreb har været, at danske skatteborgere

ikke skulle betale for rumænske studerende. Men ingen har overvejet be-

tydningen af internationale studerende for Danmarks globale relationer og

omdømme. Det koster i international politik og handel, når et

lille land som Danmark vælger at lukke af for verden.

INTERNATIONALE STUDERENDE – ER DE PENGENE VÆRD?

AF HANNE TANGE, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER

NÅR POLITIKERNE FOKUSERER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED, BEHANDLER DE INTERNATIONALE RELATIONER SOM ET NULSUMSSPIL, HVOR DEN ENES BRØD NØDVENDIGVIS

MÅ BETYDE DEN ANDENS NØD. HER FORTOLKES EN INTERNATIONAL DIMITTEND, DER FORLADER DANMARK EFTER ENDT UDDANNELSE, SOM ET TAB FOR DEN DANSKE STAT. MEN HOLDER EN

SÅDAN LOGIK I DET 21. ÅRHUNDREDE?

AAU-STUDERENDE PROFILERER SPORINGSENHED TIL

DEMENS-RAMTE PÅ DET TYSKE MARKED

AF TIJANA VUJADINOVIC OG LOTTE BURHOLT PEDERSEN

INTERNATIONALE STUDERENDE FRA AAU HAR HJULPET EN VOKSENDE NORDJYSK VIRKSOMHED MED AT PROFILERE SIG PÅ DET TYSKE MARKED OG LANCERE SIT PRODUKT UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER. KULTUR- OG SPROGFORSTÅELSE VAR HELT AFGØRENDE FOR, AT DET KUNNE LYKKES.

Ambitionerne er store hos den nordjyske startup Otiom A/S, der har udviklet en skræddersyet sporingsenhed til personer med demens. Løsningen gør, at den demensramte kan bevæge sig mere frit uden at føle sig overvåget 24/7.

Og den nye teknologi vækker opmærksomhed i udlandet. Det har med-ført, at Otiom A/S i foråret 2019 var inviteret til Altenpflege-messe i Nürnberg i Sydtyskland, en kendt messe for tjenesteudbydere inden for ældreplejen.


TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

FAKTA

Fremtidens demenssikring

Udviklingen af teknologien i Otiom er sket som en del af OPI-Projektet

”Fremtidens Demenssikring” i samarbejde mellem Aalborg Universi-

tet, Aalborg Kommune og andre interesseorganisationer. Aalborg Uni-

versitets rolle var afgørende i produktets udviklingsfase, hvor der blev

lavet et feltstudie af, hvordan teknologi blev brugt på plejehjem, og

hvilke udfordringer det gav i hverdagen for personalet. Det gav indsigt

i, hvor vigtigt det er, at produkter er tilpasset til borgeren for at undgå

menneskelige fejl.

Young Professionals in Denmark

Programmet Young Professionals in Denmark hjælper internationale

studerende, der tager en universitetsuddannelse i Danmark, med at

få indsigt i det danske arbejdsmarked, arbejdskulturen og prøver på

at fastholde dem i landet efter endt uddannelse.

Læs mere på www.careers.aau.dk/yga/

Hannah Grisshammer og Patrick Jordan

- Egentlig faldt muligheden for at deltage i messen ned i vores turban, fordi vi blev udvalgt til at deltage gratis i messen sammen med 28 andre startups. Det har fået vores øjne op for Tyskland som et muligt og attraktivt marked, hvor netop denne messe er et godt sted at be-gynde. Den passer spot on til vores produkt, siger executive asisstant hos Otiom A/S, Mette Fruensgaard.

SPROGET SOM BARRIERE

Der var dog én væsentlig udfordring: ingen af medarbejderne havde de fornødne sprogkompetencer til at kunne indgå i dialog med poten-tielle kunder og samarbejdspartnere på messen.

Løsningen blev at alliere sig med to studerende fra Aalborg Univer-sitet med tysk baggrund, Patrick Jordan fra uddannelsen Operations and Innovation Management og Hannah Grisshammer, der på det tidspunkt var i gang med sit speciale i International Markedsføring. At denne tilgang blev valgt, var der flere årsager til:

- Det er meget svært at ansætte en person i kun 4-5 dage, men stu-derende er ofte ret fleksible. Desuden er det en prisvenlig løsning, der samtidig giver en mulighed for at kunne se hinanden lidt an, for ofte

er der jo en chance for at få flere opgaver i virksomheden. Det er der i hvert fald hos os, forklarer Mette Fruensgaard om baggrunden for at ansætte studerende til opgaven.

STUDERENDES TYSKKUNDSKABER VAR GULD VÆRD

Patrick Jordan og Hannah Grisshammers sproglige og professionelle kompetencer skabte stor værdi for virksomheden:

- Det vigtigste for os var at få fat i nogen, der kunne tysk, var imøde-kommende, kundeorienteret og villig til at rejse med os til Sydtysk-land. Og det gik super godt: Hannah og Patrick var guld værd! Vi kunne slet ikke have undværet dem, og det er på grund af sproget. De kom i snak med rigtig mange interesserede messedeltagere, og var lynhur-tige til at finde de rigtige metoder og vendinger, som fik folk til at lytte. Vi har fået mange flere kontakter, end vi havde turdet håbe på, også fra andre brancher end ældreplejen, hvor man kan se en alternativ anvendelsesmulighed for Otiom. Så det har i høj grad været en succes, fortæller Mette Fruensgaard.

Efterfølgende har Otiom A/S ansat Hannah Grisshammer til at løse nogle oversættelsesopgaver.

FAKTA

Søger du en studentermedhjælper til din virksomhed?

Opslå dit studiejob på jobbank.aau.dk


BORN GLOBAL: AAU-ALUMNER SÆLGER

DESIGNERURE TIL OVER 100 LANDE

AF PIA STIGAARD SKAMMELSEN


TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

- Man skal bare gå i gang, svarer Pascar Sivam på spørgsmålet om, hvor-

dan man som virksomhed kommer ind på internationale markeder.

Sammen med partneren Vasilij Brandt har han skabt Nordgreen, en star-

tup i rivende udvikling. De er godt med i forhold til at nå den planlagte

omsætning på 25 mio. kr. i 2019, næste år er målet 60 mio. kr. Nordgreen

er tænkt globalt fra begyndelsen, så selv om de to stiftere begge kun var

26 år, da de fødte idéen til Nordgreen i sommerferien 2017, har master-

planen været på plads fra starten.

- Danmark er kun et lillebitte marked, når man kigger på internationale ur-

brands. Derfor var det aldrig på bordet kun at starte ud i Danmark. Vi analy-

serede markederne grundigt og valgte på den baggrund 14 lande ud, som

var interessante for os, både på grund af størrelse og fordi de passede godt

til den kvalitet, der ligger i vores brand, dvs. dansk, minimalistisk design.

PÅ FORBES LISTE OVER DE MEST INDFLYDELSESRIGE EUROPÆERE

Grundlæggerne, der kender hinanden fra bachelorstudiet på AAU i Glo-

bale Forretningssystemer, har som iværksættere trukket på deres erfa-

ring fra tidligere jobs hos virksomheder som McKinsey og The Hut Group.

- Det at have været en del af store projekter i de virksomheder, vi har ar-

bejdet for, er klart der, hvor vi har lært mest igennem hele vores karriere-

forløb. Vores internationale akademiske erfaringer har uden tvivl skabt

et solidt fundament for os begge, fortæller Pascar Sivam, der samtidig

nævner den analytiske, projektorienterede tilgang fra AAU som noget, de

to iværksættere har draget stor nytte af i opstarten af Nordgreen.

Og alt tyder på, at denne lærings-cocktail er effektiv. For nyligt fik Pascar

Sivam og Vasilij Brandt en placering på erhvervsmagasinet Forbes liste

over de 30 mest indflydelsesrige europæere inden for e-handel under

30 år.

OPSKRIFTEN PÅ INTERNATIONAL SUCCES

Men hvordan opnår man som virksomhed international succes i udlan-

det? Her er Pascar Sivams tre gode råd til andre virksomheder, der gerne

vil i gang med internationalisering:

1. Start bredt, fokusér hurtigt

- På den måde drager I jeres erfaringer, mens risikoen er lavest. Hvad

virker og hvad virker ikke? Som lille, nystartet virksomhed er man agil

og kan hurtigt omstille sit fokus uden alt for store omkostninger, for-

klarer han.

2. Test & lær

- I dag er det relativt nemt at teste et markedspotentiale og lære via

onlinesalg og markedsføring på de sociale medier. Hvor er konverte-

ringsraten og udbyttet størst? Det var sådan, vi gjorde i Nordgreen. Vi

startede ud i 14 lande, men fokuserede relativt hurtigt på de 7-8 lande,

hvor investeringsafkastet var størst, pointerer Pascar Sivam.

3. Få styr på administrative processer, inden I går i gang!

- Hvis du ikke har fuldstændig styr på logistik, internationalt moms-

regnskab, returvarer osv. inden I starter, skal I bruge alt for meget tid

på at slukke ildebrande. I Nordgreen har vi ansat personer, der stam-

mer fra de lande, vi er til stede i, som landechefer. Det gør det muligt

for os at overkomme kulturforskelle og styre kompleksiteten, afrunder

Pascar Sivam.

FØRST ETABLERER MAN SIG SOLIDT PÅ HJEMMEMARKEDET OG SÅ ÅBNER MAN GRADVIST OP FOR UDENLANDSKE MARKEDER. DENNE GÆNGSE INTERNATIONALISERINGSMODEL VENDTE DE TO AAU-ALUMNER PASCAR SIVAM OG VASILIJ BRANDT PÅ HOVEDET, DA DE SIDSTE ÅR I MAJ GIK LIVE

MED URMÆRKET NORDGREEN. DE LANCEREDE SIMULTANT I IKKE MINDRE END 14 LANDE OG HAR PÅ BLOT ÉT ÅR SOLGT TIL OVER 100 LANDE.


FAKTA

Bliv medlem af Aalborg Universitets alumnenetværk og vær en del

af Verdens Største Projektgruppe med alumner (dimittender) og

overbygningsstuderende fra det samlede Aalborg Universitet. Som

medlem får du eksklusive eventinvitationer, nyheder og tilbud.

Læs mere på alumni.aau.dk

FAKTA

Nordgreen er en ur-serie i luksuriøst skandinavisk design til

overkommelige priser. Målgruppen er mænd og kvinder i alderen

20-30+, som sætter pris på godt og bæredygtigt design. Hver gang

man køber et ur, skal man som kunde vælge et af tre godgørende

formål man vil støtte, f.eks. kan man give en måneds gratis uddan-

nelse til et barn i Indien. Bag urenes udtryk står stjernedesigner

Jacob Wagner, som er kendt for sit design til anerkendte brands

som B&O, HAY og Montana.

INTERNATIONAL TURISMEPRAKTIKANT BRANDER GRØNLAND

A F M O N A B J Ø R N


FAKTA

Få en studerende fra AAU i praktik, som kan se på din organisation

med friske, fagligt kompetente øjne.

Læs mere: https://bit.ly/2UgqEGf

HVORDAN FÅR VI TURISTER TIL FORTSAT AT VÆLGE GRØNLAND SOM REJSEMÅL? ET PRAKTIKOPSLAG FØRTE BRITISKE LIZ COOPER FRA AALBORG UNIVERSITET I KØBENHAVN TIL GRØNLAND. DET BLEV OGSÅ STARTEN PÅ EN KARRIERE HOS VISIT GREENLAND, DER MED

SINE GLOBALE KUNDENETVÆRK HAR STOR FORDEL AF INTERNATIONALE MEDARBEJDERE.

Visit Greenland arbejder kontinuerligt med at brande hele Grønland

som en spændende sommer- og vinter rejsedestination ud over det

sædvanlige. Det sker blandt andet på baggrund af forskningsprojekter,

der skal sikre at markedsføringen motiverer de rejselystne til at over-

veje Grønland som rejsemål.

Det var netop i forbindelse med sådan et projekt, at Visit Greenland slog

en praktikstilling op. Opgaven indebar to gange tre ugers ophold på tre

udvalgte grønlandske rejsedestinationer, hvor der skulle skabes spontan

kontakt til turister med henblik på interviews fra fem minutter til op til

en times varighed.

FAGLIG SPARRING, INTERVIEWTEKNIK

OG GRUNDIGT ANALYSEARBEJDE

Sarah Woodall, projektleder i Visit Greenland, havde udarbejdet et spør-

geskema, men havde hårdt brug for hjælp til at gennemføre interview-

sene. Liz Cooper, der studerede Global Tourism Development på AAU, gik

igennem nåleøjet.

- Liz var med til at gennemgå spørgeskemaet og gav det værdifulde nye

vinkler. Blandt andet omkring turisternes brug af sociale medier. Hvor,

hvordan og hvornår deler de deres rejseoplevelser med deres netværk.

Derudover viste hun sig at være utrolig fleksibel, hvilket er helt afgø-

rende i Grønland, hvor vejret kan skifte fra time til time og tvinge dig til at

lægge en ny plan, siger Sarah Woodall.

I udforskningen af turisternes ferieplanlægning stillede Liz også spørgs-

mål omkring, hvad der havde haft indflydelse på deres valg af destina-

tion, overnatning og aktiviteter samt en vurdering af hvor realistisk det

er, at de vender tilbage til Grønland eller anbefaler rejseoplevelsen til

venner. Alle interviews blev optaget og efterfølgende transskriberet af

Liz. På baggrund af en analyse af alle svar samlede hun resultaterne i

en rapport, der præsenterede nye turismetrends, når den blev sammen-

holdt med tidligere års brugerundersøgelser.

- Liz viste sig at være utrolig god til at komme i kontakt med turisterne.

Hun gennemførte langt flere interviews end jeg havde forventet. Det re-

sulterede i et meget solidt datagrundlag og en grundig rapport, som Visit

Greenland har brugt i sin markedsføring, siger Sarah Woodall.

VELLYKKET PRAKTIK FØRTE TIL FAST JOB

Efter den vellykkede praktikperiode er Liz Cooper blevet ansat som kon-

sulent hos Visit Greenland i København, hvor hun arbejder med interna-

tionale relationer.

- En virksomhed, der rekrutterer medarbejdere med forskellige natio-

naliteter, bliver automatisk mere global. Det er for mig at se i sig selv en

fordel, når man skal brande Grønland som et attraktivt turistmål over

for rejseoperatører i, potentielt, hele verden, slutter amerikanske Sarah

Woodall, der i sin tid selv startede sin karriere som praktikant hos Visit

Greenland i Nuuk. Nu arbejder hun som turisme- og erhvervsudviklings-

konsulent i en sydgrønlandsk kommune.


TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

北欧国际化- NORDISK INTERNATIONALISERING PÅ KINESISK

A F A N D R E A S N Y E B O E M U N K

TEMA: INTERNATIONALISERING16TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER 17 AAU MATCHMAKER16TEMA: INTERNATIONALISERING AAU MATCHMAKER

DEN GLOBALE ØKONOMI ER I KONSTANT UDVIKLING OG ROLLEN SOM VERDENS FØRENDE ØKONOMIER SKIFTER PLADS OG DERMED INDFLYDELSE. I 20 ÅR HAR DE FLESTE HAFT EN FOR-

VENTNING OM, AT KINA VIL INDTAGE DEN ROLLE. SPØRGSMÅLET ER HVORNÅR? INTERNATIONALT ORIENTEREDE ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER BØR BENYTTE

EN SÅ KLAR TENDENS PROAKTIVT I DERES TANKEGANG OG STRATEGI.

ET GLOBALT PARADIGMESKIFT

Kina i rollen som verdens førende økonomi vil ændre verden på to funda-

mentale måder: 1) Det er første gang, at et udviklingsland vækster sig til at

blive førende og 2) Rollen varetages af et ”ikke-vestligt land”. ”Naturloven”

- at lande som en selvfølge bliver vestlige i takt med deres udvikling, bliver

sat ud af kraft. Kina er ikke vestlig – og vil ikke blive vestlig – blot ved at

sidde i førersædet.

RIGET I MIDTEN

Et succeskriterie for positive resultater i en fremtidig internationalisering,

er enkelt: At forstå Kina. Vestens problem er, at vi prøver at forstå Kina ud

fra vores egen kulturarv. ”ZhongGou”, som Kina hedder på kinesisk bety-

der direkte ”Riget i Midten” og udtrykker netop, at Kina har en civilisati-

onsmentalitet og ikke en nationsmentalitet, selvom Kina de sidste 100 år

officielt har defineret sig som en nation. Vi ved, at Kina er enormt både

demografisk og geografisk, og historien går flere 1000 år tilbage. Det er

imidlertid mindre kendt, at Kinas nuværende mentalitet blev grundlagt ved

Qin dynastiets sejr i 221 f. K. – hvorefter Han dynastiet tog over og godt 150

år efter havde udviklet sig til at dække det østlige Kina, hvor langt største-

delen af den kinesiske befolkning boede dengang og gør det i dag.

Det specielle er, at det, der giver Kina sin identitet, hovedsageligt kommer

fra Han-civilisationen og ikke fra de seneste århundreder. Hvad også er

mindre kendt er, at Kina ikke er totalstyret centralt fra Beijing. Landets

størrelse gør det helt enkelt teknisk umuligt, hvorfor Kina også er styret af

en række decentrale systemer. Min første min chef i Kina udtrykte for 15 år

siden kompleksiteten således: ”I Kina er alt muligt - men intet er åbenlyst!”.

ER VI IKKE ”BORN GLOBAL”?

Historikeren Poul Cohan, siger at Vesten ser sig selv som være den mest

kosmopolitiske civilisation i verden, men at det modsatte faktisk er gæl-

dende. Den vestlige civilisation har de seneste århundreder ikke haft behov

for en forståelse af andre civilisationer, grundet sin adfærd og magtpositi-

on. Alle andre kulturer har samtidig været tvunget til at forstå den vestlige

tankegang udover deres egen, for at kunne spille en rolle internationalt.

CHINESE-NORDIC INNOVATION CENTER

Chinese-Nordic Innovation Centers rolle er at supportere en to-vejs-

bro imellem de nordiske lande og Kina - en bro der ikke blot skal støt-

te videndeling og handel, men også styrke dem ved at forstå og be-

nytte de kulturelle forskelle proaktivt. Centeret åbnede i Aalborg den

9. december 2018 ud fra et ønske om at være parat til at tage styring på det in-

ternationale virke i fremtiden. Aalborg Universitet er en aktiv del af denne tanke

og deltager bl.a. i bestyrelsen med ønsket om at gå forrest sammen med andre

nordiske vidensorganisationer i forhold til samarbejdet med Kina. Det er vigtigt,

at førende universiteter går forrest i arbejdet med videndeling og internationa-

lisering. Aalborg Universitet har med sin problembaserede læringsmodel skabt

et værktøj, der skaber værdi såvel lokalt – som internationalt.

KRITISKE SUCCESKRITERIER

Jeg har i mit arbejde med Kina oplevet en del diskussioner, omkring hvor-

vidt man er for eller imod Kina. Spørgsmålet giver ikke mening i en holi-

stisk kontekst, hvis man arbejder internationalt. Energien bør bruges på,

hvordan vi arbejder i forhold til Kina.

Det bliver et afgørende succeskriterie, at vi forstår Kina bedre, dvs. at tvinge

os selv til at blive mere kosmopolitiske og hermed sikrer forståelsen fra et

kinesisk OG et vestligt synspunkt i de modeller vi bygger. Det stiller nye krav

til vores arbejde med strategi og/eller ledelse i internationale sammenhænge.

Jeg tror på, at vi i de nordiske lande, grundet vores historie og mentalitet,

har et godt udgangspunkt for at arbejde med dette succeskriterium. Vi skal

selv træffe valget, og hellere i dag end i morgen, for at udnytte de interna-

tionale tendenser proaktivt.


SYNS-PUNKT

FAKTA

Andreas Nyeboe Munk er direktør for Chinese-Nordic Innovation

Center, hvori Aalborg Universitet er en aktiv del. Han er Cand.

Oecon. fra Aalborg Universitet, afsluttede sin uddannelse med

praktik samt speciale i Kina og de sidste 15år har han boet, arbej-

det og handlet i Kina.


INTERNATIONAL TOPFORSKER PÅ AAU-HOLDET

AF LONE BECHMANN OG PIA STIGAARD SKAMMELSEN

ET AF FORSKNINGSVERDENENS ABSOLUTTE TOPNAVNE, GREGORY LIP, ER SOM

DEN FØRSTE NOGENSINDE UDNÆVNT TIL DISTINGUISHED PROFESSOR PÅ AAU.

DET SKER SOM ET LED I AT STYRKE AAU’S OMDØMME PÅ DEN GLOBALE

FORSKNINGSBANE OG KOMMER BÅDE SAMFUNDET OG SUNDHEDEN TIL GAVN.


FAKTA

Hvad er en distinguished professor?

En distinguished professor er en forsker på et universitet, som har

udmærket sig ved at være yderst anerkendt og betydningsfuld på

den internationale scene inden for sit forskningsfelt. Professoren har

med sine faglige bedrifter gjort sig fortjent til den store hæder, der er

forbundet med at få denne udnævnelse.

AAUs Distinguished Professor Programme

Programmet er etableret som en del af en strategisk indsats på AAU

og kører frem til 2021. Hvert fakultet er forpligtet på årligt at rekrut-

tere et antal internationale topforskere.

Formålet er at styrke forskningen på AAU og bidrage til at tiltrække

de dygtigste studerende og samarbejdspartnere i fremtiden.

Læs mere på www.strategi.aau.dk

TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

- Gregory Lip er i en liga helt for sig selv. Han er i universiteternes

superliga! Vi taler ikke blot ’Mercedes’. Vi taler ’Mercedes S’, altså deres

spitzenklasse-model! Han har et CV i en kaliber, som man kun meget

sjældent ser. Han har en liste så lang af udnævnelser og videnskabelige

produktioner og en betydningsfuld rolle i det europæiske kardiologiske

selskab, fortæller dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars

Hvilsted Rasmussen.

Lars Hvilsted Rasmussens begejstring og store respekt for Gregory Lip

er ikke til at skjule, men det er også sjældent, at det lykkes at tiltrække

en international topforsker af den kaliber til Danmark.

INTERNATIONAL FØRERPOSITION

Gregory Lip er en britisk hjertelæge. Han forsker i atrieflimren, der er

en forstyrrelse i den normale hjerterytme. Hans forskning har haft stor

betydning internationalt, blandt andet er han kendt for at have udviklet

særlige målemetoder, der bliver brugt til at vurdere risikoen for slag-

tilfælde og blødning hos hjertepatienter. Med den viden kan man med

større sikkerhed vurdere, om blodfortyndende medicin vil være gavnligt.

Hans viden spiller godt sammen med forskningen på Klinisk Institut, hvor

der foregår et tæt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg

Universitetshospital:

- Gregory Lip arbejder sammen med vores forskere her i Aalborg. Han

er en helt central figur, der har haft afgørende betydning for den impo-

nerende udvikling, forskningsgruppen har gennemgået og den position,

de har opnået. De er internationalt førende inden for såkaldt trombose-

forskning, specielt atrieflimren, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen.

ET SUNDT LIV FOR ALLE

Den anerkendte distinguished professor åbner døre for AAU ude i verden.

Han hjælper med at tiltrække de bedste forskere og samarbejdspartnere,

hvilket i høj grad gavner samfundet:

- Det er bæredygtigt at samarbejde om sundhed. Vi forsker i sundhed, fordi

vi gerne vil bringe sundhed til verdens befolkning. Et sundt liv for alle, som

det er beskrevet i FN’s verdensmål. Alle samarbejder og relationer, der

løfter barren, bringer os tættere på de gennembrud for menneskeheden,

som videnskaben dybest set søger, siger Lars Hvilsted Rasmussen.

- På det mere konkrete, regionale niveau ville jeg da ønske, at den meget

stærke danske pharma-industri også var repræsenteret i Nordjylland –

for så ville den direkte og lokale værdi være endnu nemmere at få øje på.

Så ville afstanden fra international topforskning, til lægemiddelakade-

mikere fra AAU, til erhvervssektoren og slutteligt til sundhedsvæsen og

patient være endnu kortere, afrunder dekanen.

LARS HVILSTED RASMUSSEN DEKAN, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE

FAKULTET, AALBORG UNIVERSITET

AAU ER SOM DET ENESTE DANSKE UNIVERSITET MED I ETABLERINGEN AF ET NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET, DER VIL UDBYDE UDDANNELSE PÅ EN HELT NY MÅDE.

ET PILOTPROJEKT UNDER THE EUROPEAN CONSORTIUM OF INNOVATIVE UNIVERSITIES (ECIU) SKAL I LØBET AF DE NÆSTE TRE ÅR UDVIKLE EN NY UDDANNELSESMODEL, HVOR

EKSAMENSBEVISET AFSPEJLER EVNEN TIL AT LØSE EN SÆRLIG PROBLEMSTILLING FREM FOR EN OPNÅET AKADEMISK GRAD.


AAU MED I NYT FÆLLESEUROPÆISK UNIVERSITET

A F T R I N E K R I S T E N S E N

Fremtidens studerende på Aalborg Universitet (AAU) kan den ene dag vælge

Aalborg som undervisningssted, næste dag vælge Barcelona, og den tredje

dag en helt tredje europæisk universitetsby som afsæt for hans eller hendes

uddannelse. Det er en af visionerne i et nyt fælleseuropæisk universitetssam-

arbejde, som AAU er en del af.

Det fælleseuropæiske universitetskonsortium The European Consortium of

Innovative Universities (ECIU) har netop fået godt 37 millioner kroner af Europa

Kommissionen til at skabe ECIU University. Henover 3 år skal et pilotprojekt

afdække, om det kan lade sig gøre at skabe et fælleseuropæisk universitet,

hvor de studerende uddannes i at løse virkelige problemstillinger frem for at

opnå bestemte akademiske grader.

BANEBRYDENDE UDDANNELSESMODEL

Verdens udfordringer kalder på løsninger, der går på tværs af uddannelser,

landegrænser og videnskabelige forskningsområder.

The ECIU University vil skabe en europæisk platform, hvor studerende, for-

skere, samfundet og industrien kan arbejde sammen om at finde frem til

innovative løsninger på virkelige udfordringer. Men i stedet for en ”one-size-

fits-all”-universitetsgrad vil de studerende blive udstyret med et såkaldt

kompetence-pas, der samler deres individuelle kurser.

AAU er ét blandt i alt 13 medlems-universiteter og er det eneste danske ECIU-

universitet.

- The ECIU University er en helt ny måde at tænke uddannelse på, men idéen

om at bruge uddannelse til at tackle virkelige og vigtige problemstillinger i

samfundet er langt fra ny for AAU. Fremtidens uddannelse skal være meget

mere fleksibel med plads til livslang læring og målrettet samfundets og virk-

somhedernes behov ved netop at tage udgangspunkt i virkelige problemstil-

linger. Vi ser frem til at bringe vores erfaringer med problembaseret læring og

samarbejde med det omgivende samfund i spil i udviklingen af The ECIU Uni-

versity, siger Per Michael Johansen, rektor på AAU og vicepræsident for ECIU.

SKAL BIDRAGE TIL LØSNINGER PÅ FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND

Problemstillingerne for kommende studerende og forskere under The ECIU Uni-

versity vil fokusere på FN’s verdensmål for bæredygtige byer og lokalsamfund.

- Udfordringerne beskrevet i FN’s verdensmål kan vi kun løse sammen med

vores mest entreprenante studerende, vores bedste forskere samt eksperter

fra samfund og erhvervsliv. EU-støtten til at realisere dette projekt bekræfter,

at ECIU-konsortiet er førende inden for innovativ undervisning og læring, og at

vi er på vej i den rigtige retning, når det handler om at genopfinde forholdet

mellem universiteter og samfund og de udfordringer, de er en del af, siger

præsident for ECIU Victor van der Chijs.

Den nye uddannelsesmodel med mobilitet og transnationalitet i højsædet er et

stærkt bud på, hvordan vi kan håndtere de alvorlige samfundsmæssige udfor-

dringer, verden står overfor.

- The ECIU University er et meget ambitiøst projekt. Det har fanget opmærk-

somheden blandt iværksættere og uddannelseseksperter fra hele verden. Jeg

er meget glad for den positive feedback, vi har modtaget indtil nu, og jeg vil

varmt anbefale lokalsamfundene, forskere, studerende og andre interessen-

ter til at dele de virkelige problemstillinger, som vi kan arbejde på at løse i ECIU

University, siger Sander Lotze, projektleder for ECIU University.

The ECIU University går officielt i gang til november 2019, og allerede i

foråret 2020 får studerende mulighed for at deltage i iværksætteraktivite-

ter, hvor de på tværs af landegrænser kan arbejde med idéer til opstart af

bæredygtige virksomheder.


TEMAINTERNATIONAL-

ISERING

KORT OM THE ECIU UNIVERSITY

European Consortium of Innovative Universities (ECIU) er et kon-

sortium af 13 nyere universiteter, der har innovation og entrepre-

nørskab som en del af deres DNA.

ECIU blev grundlagt i 1997 – Aalborg Universitet har været med

helt fra starten.

KORT OM THE ECIU UNIVERSITY

The ECIU University er en del af EU’s Erasmus-program og er støttet

af Europa Kommissionens pulje for styrkede universitetsalliancer.

The ECIU University er et treårigt pilotprojekt, der har til formål at

afprøve en banebrydende ny uddannelsesmodel, hvor uddannelsen

er baseret på virkelige problemstillinger frem for akademiske grader.

Pilotprojektet lanceres officielt i november 2019.

NY OPFINDELSE SIKRER STABIL PRODUKTION HOS ERHVERVSLIVET

A F T O R B E N H A U G A A R D J E N S E N

En særlig vibrationssensor, der kan advare om, at en maskine snart

bryder sammen. Det blev svaret på det spørgsmål, som tre AAU-stu-

derende stillede sig selv: Hvordan undgår en medicinal- eller logistik-

virksomhed, at et defekt hjulleje i en maskine sætter produktionen i stå

midt på en arbejdsdag? Malte Nørgaard, Steffen Nielsen og Asger Hvid

Damtoft fra Aalborg Universitet grundlagde virksomheden Hexastate

CBM Solutions og udviklede en løsning på problemet.

- Et sammenbrud i en produktionsmaskine kan koste adskillige tusinde

kroner for hvert minut, der går. Og det tager ofte timer eller endda dage

at udbedre skaden. Vores løsning kan forudsige et forestående sam-

menbrud, forklarer Malte Nørgaard, cand.merc. i Innovation Manage-

ment fra AAU.

STORE BESPARELSER AT HENTE

Hexastate CBM Solutions kalder løsningen tilstandsbaseret vedligehold

(condition-based maintenance). Kort fortalt monteres en vibrationssen-

sor på en produktionsmaskine, hvor den løbende foretager vibrations-

målinger og sender dem videre til en analysesoftware. Softwaren giver

herefter virksomheden en melding om maskinens tilstand. Fortæller

softwaren, at f.eks. et hjulleje er ved at gå i stykker, giver den først

alarm og dernæst et estimat på, hvornår hjullejet er gået helt i stykker,

og hvilken del der evt. skal skiftes.

- Vores løsning vil spare virksomheder mange udgifter ved eventuelle

maskinsammenbrud og sikre, at de får fuld afkast af investeringer i

dyre produktionsmaskiner, påpeger Malte Nørgaard.

STØTTE FRA NOVI NEWTECH

I april modtog Hexastate CBM Solutions NOVI NewTech-legatet på

300.000 kr.; et legat, som forskerparken NOVI i Aalborg uddeler én

gang årligt til studerende med en forretningsidé med et så bæredygtigt

potentiale, at konceptet kan omsættes til en virksomhed i forskerpar-

ken. Legatet er ifølge Malte Nørgaard et vigtigt skridt på vejen mod et

færdigt produkt.

- NOVI NewTech-legatet gør, at vi kan nå vores næste milepæl: at få klar-

gjort vores produkt til markedet. Vi starter med at installere vores hard-

ware hos nogle af vores testpartnere, og snart er vi i stand til at levere et

færdigt produkt, som kan gøre en forskel for virksomheder, der ønsker at

reducere nedetiden i deres produktion, fortæller Malte Nørgaard.

ET SÆRKENDE VED AAU

Lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse Dmitrij Slepniov er begej-

stret over den medvind, som Hexastate CBM Solutions i øjeblikket ople-

ver. Virksomheden er et godt eksempel på det tværfaglige samarbejde

med erhvervslivet, som er et af AAU’s særkender, pointerer han.

- Det er glædeligt at se studerende fra så forskellige uddannelser som

Innovation Management, Økonomistyring og Global Business Engine-

ering finde sammen og skabe værdi for det omgivende samfund og om-

sætte det, de lærer på AAU, til praksis, inden de er færdiguddannede,

fortæller Dmitrij Slepniov.


STUDERENDE PÅ AALBORG UNIVERSITET HAR UDVIKLET EN SENSOR, SOM SKAL HJÆLPE VIRKSOMHEDER MED AT UNDGÅ DYRE NEDBRUD I PRODUKTIONSMASKINER.

NYT GLAS FRA AAUKAN HELE SIG SELV

A F C A M I L L A K R I S T E N S E N

STORT NYT GENNEMBRUD INDEN FOR GLASFORSKNINGEN PÅ AALBORG UNIVERSITET KAN VISE SIG AT SKABE HELT NYE MULIGHEDER FOR GLASSETS ANVENDELSE. MED UDVIKLINGEN AF DET SELVHELENDE GLAS KAN REVNER I SMARTPHONEN,

RIDSER I BRILLERNE OG STENSLAG I BILRUDEN SNART VÆRE FORTID.

En ny type glas, der er selvhelende og har en rekordhøj brudmodstand, er

netop blevet udviklet af forskere på Aalborg Universitet (AAU). Glasmate-

rialer er et forskningsområde med stort potentiale, men også et område

med meget uopdaget viden. Med den nye forståelse for, hvordan man kan

formindske glassets skrøbelighed og forbedre dets fleksibilitet er vejen

banet for, at revner i smartphonen, ridser i brillerne og stenslag i bilru-

den måske snart er fortid. En løsning som samtidig viser sig fra en noget

uventet kant.

- Selvom man i hverdagen ikke tænker over det, er glas faktisk ikke sær-

ligt glad for vand, især når det kommer til revnedannelse. De fleste af os

har formentligt prøvet at få et stenslag i bilruden. Hvad der til at starte

med blot ser ud som et lille mærke, kan med tiden udvikle sig til en lang-

somt voksende revne. Det er netop vandmolekylerne fra den fugtige luft,

der nedbryder glassets netværk og får revnen til at vokse, siger Kacper

Januchta fra AAU.

Kacper Januchta er ph.d.-studerende ved Institut for Kemi og Bioviden-

skab på AAU og førsteforfatter på artiklen om resultaterne, der netop er

blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Science.

I modsætning til almindeligt glas, så har den nyudviklede glastype fra

AAU den særlige egenskab, at vand har en positiv effekt på materialets

brudmodstand, idet aftryk og ridser i overfladen ikke vokser, men deri-

mod bliver mindre over tid.

GENNEMBRUD MED STORT POTENTIALE

Glasforskernes gennembrud er et meget opsigtsvækkende resultat og

skal ses som grundlagsskabende forskning med stort potentiale inden

for glasvidenskaben.

- Vi har fået helt ny indsigt i de mekanismer, der har betydning for revne-

dannelse i glas og dermed også, hvordan det kan undgås. De næste skridt

er nu at implementere nogle af de samme mekanismer i glasprodukter,

der allerede eksisterer på markedet, siger Morten Mattrup Smedskjær,

der er professor MSO på AAU og leder af forskningsprojektet.

Hvis glassets skrøbelighed kan forbedres markant som følge af det nye

gennembrud, vil det f.eks. kunne åbne op for markant tyndere glas i vin-

duer og bilruder. Da glasmaterialer fremstilles ved meget høje tempe-

raturer, er der store muligheder for energi- og CO2besparelser, når der

skal produceres og transporteres mindre glas.



Fremtidens mobilnetværk kan bruges til at styre flyvende droner på for-

skellige missioner. Det er en indlysende mulighed, siger Rafhael Medeiros

de Amorim, som netop har fået en ph.d.-grad i trådløs netværkskommuni-

kation på Aalborg Universitet (AAU).

− Man kunne godt bruge tid og kræfter på at opbygge et særligt netværk

kun for droner, men det ville ikke give mening. Man kunne også bruge sa-

tellitter til at holde kontakten, men satellitter har kun en begrænset kapa-

citet og er også meget dyre at bruge, forklarer han.

PÅLIDELIG FLYVENDE POST

Flyvende droner kommer efter Rafhael Medeiros de Amorim vurdering til

at spille en stor rolle i fremtidens transportsystemer. Ikke mindst når det

kommer til udbringning af pakker, hurtig transport af livsvigtige prøver

mellem sygehuse eller andre hasteudbringninger.

Droner kontrolleres med radiobølger med en begrænset rækkevidde. Der-

for er det i Danmark og det meste af Europa ulovligt at benytte en drone,

som kommer uden for ens eget synsfelt. Risikoen for, at man mister kon-

trollen og forårsager en ulykke, er simpelthen for stor.

MOBILE NETVÆRK SKAL FORØGE DRONERS RÆKKEVIDDE

A F J A K O B B R O D E R S E N

VED AT BRUGE MOBILNETVÆRK TIL AT STYRE FLYVENDE DRONER KAN MAN FORØGE DERES RÆKKEVIDDE. DET VIL F.EKS. GØRE DET MULIGT AT FLYVE BLODPRØVER

MELLEM SYGEHUSE, NÅR DET SKAL GÅ STÆRKT.


Synsfelts-reglen begrænser brugen af droner i byer og andre tæt bebyg-

gede områder. Derfor er det interessant at finde en sikker, alternativ måde

at kontrollere de flyvende droner på.

− Det handler om at finde en pålidelig kommunikationskanal, som kan

håndtere den nødvendige datastrøm til og fra dronen – også selv om den

forsvinder af syne, forklarer Rafhael Medeiros de Amorim.

FLEKSIBELT NETVÆRK GIVER FLERE AKTØRER

Med kontrol gennem mobile netværk, vil flyvende droner kunne bruges til

mange flere opgaver fremover.

− Som det er nu, hvor man kun må flyve inden for operatørens synsvidde,

er rækkevidden for en drone til f.eks. pakkelevering eller hurtig transport

af prøver fra et hospital til et andet meget begrænset. Når man har adgang

til et sikkert, hurtigt og fleksibelt netværk, som ikke koster en formue at

benytte, vil det betyde at der komme rmange flere aktører på dronemarke-

det, og at droner vil blive brugt til at løse mange flere forskellige opgaver,

siger han.

SIGNALBEHANDLING SKAL FORBEDRES

Hvis mobilnetværkene kan bruges til at kontrollere flyvende droner, vil det

potentielt være et vigtigt skridt for udbredelsen af droner til flere praktiske

opgaver i bybilledet. Dels vil mobilnetværkene være udbredt stort set over-

alt, og fordi dronerne bruger dem på lige fod med alle andre enheder, vil de

være billige at anvende. Samtidig er der meget der tyder på, at netværkene

er meget velegnede til at styre droner med. Risikoen for at miste signalet

er nemlig ganske lille.

− En af de ting, vi har lagt mærke til i vores test, er, at forbindelsen mellem

drone og mobilnetværk er meget forskellig fra forbindelsen mellem f.eks.

en telefon og netværket. Fordi en drone flyver op i luften, bliver signalerne

fra alle de mange mobilsendere ikke blokeret af bygninger, træer og vege-

tation eller landskab, og det gør, at der er væsentlig flere forstyrrelser af

signalet, siger Rafhael Medeiros de Amorim.

Det er naturligvis forbundet med en vis risiko, forklarer han:

− Vi er nødt til at udvikle netværksløsninger, der tager højde for kommuni-

kation med flyvende droner og ikke kun telefoner på landjorden. Dem har

netværksudviklere fokuseret på gennem de sidste årtier, men vi er nødt til

at udvikle systemer, der også tilgodeser dronernes behov for netværksad-

gang. Med den udvikling, der er inden for mobilnetværk og droner, vil jeg

tro, at vi kan have en sikker måde at styre droner på over mobilnetværk

inden for de næste tre til fem år.

PROJEKTBØRS MED OPLEVELSESDESIGN

OG INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Mød studerende med de rette kompetencer i forhold til netop din virksom-

heds problemstilling. På en projektbørs skabes match med henblik på

projektsamarbejde. En projektbørs strækker sig over 2,5 time, hvor ud-

valgte virksomheder præsenterer deres samarbejdsoplæg og netværker

med de deltagende studerende.

Dato: 9. oktober, men tilmelding senest den 28. september.

Pris: Gratis

Yderligere info: www.match.aau.dk

TECH CELEBRATION 2019 - AALBORG

Vær med til at fejre de endeløse muligheder, teknologien giver! Tech

Celebration stiller skarpt på både forskere, iværksættere og etablerede

virksomheder indenfor IKT. Her fejres de gode historier, der er i teknologi-

ske løsninger, fx indenfor IoT, AI og Big Data. Så hvordan ser fremtiden ud,

når der tunes ind på etik, og hvilke udfordringer de danske virksomheder

er med til at løse om 5 eller 10 år?

Dato: 10. oktober 2019, kl. 11.00-15.30

Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

Sted: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg

Pris: Gratis. No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 9. oktober

kl. 12.00: DKK 500 + moms.

DANISH SOUND DAY

Årets branchedag for lydbranchen. AAU er medarrangør på dagen, der i år

foregår på AAU Campus i Sydhavnen, København. Konferencen henvender sig

til forskere, lydprofessionelle, studerende, iværksættere og andre med inte-

resse for lyd. På dagen vil du kunne opleve to keynote speakers, fire forskellige

spor med temaerne: Noise, AI and Sound , Sound & Music Computing, Sound

and Health. Der vil endvidere være Pitch Battles for unge forskere og iværk-

sættere samt uddeling af årets lydpris og den nye ambassadør pris.

Dato: 9. oktober 2019

Sted: Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København

Program og tilmelding: www.danishsound.org

Pris: Sponsorat inkl. Stand dkk. 12.000. Billetpris dkk. 695,-/Studerende

dkk. 325,-

ROBOT DAY - ROBOTTER I PRODUKTIONEN – AALBORG

Koblingen mellem mennesker og robotter smelter mere og mere sammen.

Dette ses tydeligt i moderne produktionsmiljøer, hvor robotter i stigende

grad indtager nye roller for at assistere de ansatte i deres opgaver, men

også for at løfte opgaven fra den ansatte og på den måde flytte mennesket

mere ud af selve produktionsmiljøet. Med den seneste udvikling i robottek-

nologi åbnes der op for nye muligheder for agil produktion, bedre arbejds-

miljø og sikkerhed, og økonomisk vækst for små og mellemstore produk-

tionsvirksomheder. I løbet af dagen vil vi både sætte fokus på, hvordan

robotter og mennesker bliver bedre til at arbejde sammen, samt hvordan

erfaring fra mennesker kan overføres til moderne robotsystemer.

Dato: 22. oktober 2019, kl. 09.00 – 12.00

Program og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

Sted: Aalborg Universitet, Fibigerstræde 14, 9220 Aalborg

Pris: Gratis, da arrangementet foregår i regi af RoboCluster og DIH^2.

No-show gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 21. oktober 2019

kl. 12.00: DKK 500.

ARRANGEMENTEROktober-december 2019

nr. 3 - 2019 - aau matchmaking...og pÅ bundlinjen. og det er vigtigt, for danmark har brug for...

Documents