nr. 6 december 2015 12. årgang ma ga si n t · s in i t ma ga si n t yrlÆger nr. 6 december 2015...

L Æ S I N D E I B L A D E T

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R w w w.dyr laegemagasinet .dk

N r. 6 december 2015

12. årgang

ISSN N r. 1603-8002

Dyrlæger fik svar på pensionsspørgsmålAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

At finde eller ikke at finde… hjerteorm – dét er spørgsmåletAF DYRLÆGE ANDERS KHALLASH RASMUSSEN

Efteruddannelse til 80’er musikAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Behandling af øregangs betændelseAF SPECIALDYRLÆGE, PH.D. LENE BOYSEN

DIAGNOSTIC IMAGING I PACS

Hvorfor vælge KRUUSE og Sectras PACS On Demand? PACS On Demand er en løsning, der letter arbejdsgangene ved gennemgang af digitale undersøgelser, f.eks. røntgen, ultralyd, MR og CT

n Billeder på alle computere - ligegyldigt, hvor billederne er tagetn Står for arkivering, backup, tilbyder hotline m.m. – I skal ikke tænke på nogetn Der kan sendes link til undersøgelser direkte fra PACS On Demand - nemt at delen Lav installationspris - hvorefter I kun betaler for forbrug, dvs. I herefter kun betaler pr. undersøgelse

Vi har stor erfaring med opsætning, og følger naturligvis opgaven helt til dørs.

www.kruuse.com

©KR

UU

SE ·

jobn

r. 19

169

Eksternt arkiv og backup

Hjemmearbejdsplads

Booking af billeddiagnostikBilleddiagnostik

Birgitte Hede40 80 45 85Veterinær salgskonsulentSønderjylland [email protected]

Gitte Kaalbye 40 80 45 17 Veterinær salgskonsulentMidt- & Nordjylland [email protected]

Kontakt din KRUUSE konsulent for mere info

Morten Larssen40 80 45 15Veterinær salgskonsulentKøbenhavn & Nordsjæ[email protected]

Johnny Panduro40 80 45 22Veterinær [email protected]

Lene Gommesen40 80 45 21Veterinær salgskonsulentSjæ[email protected]

19169_Dyrlægemagasinet_PACS_On_Demand_Ad_2015.indd 1 18/11/15 11.14

Ansvarshavende:Tina Brage Vabø

Journalist:Charlotte [email protected]

Ansvarshavende fagredaktør:Dyrlæge Finn Boserup

Redaktionen:Dyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz LaursenDyrlæge Hanne Birgit Gredal

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på e-mail: [email protected], og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginal-materiale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Skriv til redaktionen: [email protected]

Annoncer:Adriana [email protected]

Abonnement:6 udgaver (incl. moms):Kr. 225,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Redaktionens og udgivers adresse:SCANPUBLISHER A/SForlaget John Vabø A/SEmiliekildevej 35,2930 KlampenborgTlf.: 39 90 80 00Fax: 39 90 82 80www. scanpublisher.dkISSN Nr. 1603-8002

Administration:Tina Brage Vabø[email protected]

Layout og tryk: Scanprint a|s

DYRLÆGE MAGASINET 6 3

INDHOLD 6/15

Glædelig jultil alle vores læsere!

Dyrlæger fi k svar på pensionsspørgsmålAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4At fi nde eller ikke at fi nde… hjerteorm – dét er spørgsmålet!AF DYRLÆGE ANDERS KHALLASH RASMUSSEN, FREDERIKSVÆRK DYREHOSPITAL 6Efteruddannelse til 80’er musikAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 10Nu skal der sættes tal på dyrevelfærdenAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 12Behandling af øregangs betændelse ved brug af videootoskopiAF SPECIALDYRLÆGE, PH.D. LENE BOYSEN 16Levende husdyrhistorieAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 20Finansiering og gældssammensætningAF STATSAUTORISERET REVISOR DENNIS VEJE RASMUSSEN, ACTIV STATSAUTORISEREDE REVISORER 22

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

DYRLÆGER FIK SVAR PÅ PENSIONSSPØRGSMÅLTelefonerne kimede da pensionsbranchen helt ekstraordinært holdt åben søndag den 26. oktober. Dyrlæge Jens Christian Weidanz fik svar på sine spørgsmål om blandt andet efterløn, aldersydelse og udsættelse af indbetaling

om jeg skal følge bankens råd eller benytte min pensionsordning i stedet. Og nu er jeg helt sikker. Det bliver et år på efterløn, siger Jens Christian Weidanz.

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger er en medlemsejet pensionskasse, som blev oprettet i 1983. Den har 9100 medlemmer. Pensionskassen er en del af administrationsfællesskabet Unipension, der også tæller andre pensionskasser.

– Dagen blev en stor succes. Selv om solen skinnede og pensionsdagen er et nyt koncept, tog mange medlemmer mod tilbuddet om at få tjekket deres pension. Det var langt flere end jeg havde turde håbe på. Og det bedste ved det hele var, at lang de fleste, der ringede ind, var meget positive, siger Kenneth Petersen, medlemschef i Unipension.

Svært at nå

Jens Christian Weidanz abonnerer på sin pensionskasses nyhedsbrev og det var herfra, han kendte til den særlige pensionsdag.

– I en travl hverdag kan det være vanskeligt at få kontaktet sit pensionsselskab. Derfor tog jeg chancen, da jeg hørte, at der var søndagsåbent. siger Jens Christian Weidanz.

Jens Christian Weidanz kom ud på arbejdsmarkedet, da han var sidst i 20’erne og lige siden er der blevet indbetalt på sin pensionsordning. Han har

gennem mange år været tillidsrepræsentant, og har derfor deltaget i en del møder om dyrlægernes pensionsordninger, men han beskriver sit forhold til sin pensionsordning som afslappet.

– Jeg er nok som mange andre en, der ikke følger specielt meget med i min pension, men typisk lige læser årsopgørelsen, når den dukker op, siger Jens Christian Weidanz.

Foruden afklaringen om efterlønstidspunktet fik han også besked om udbetalingstidspunkt for aldersydelse og mulighederne for at udsætte indbetalingerne til sin pension i et år.

De øvrige emner, der blev spurgt til, var blandt andet afgiftsberettigelse og alderspension, men også ekstra indbetalinger, fleksible ydelser og overførsler.

Det er allerede besluttet at gentage den ekstra åbningsdag søndag den 30. oktober 2016.

Pensionsrådgiverne i Unipension, som administrerer Pensionskassen for Jord-brugsakademikere & Dyrlæger håndte-rede hver mere end 15 henvendelser i løbet af de tre timers ekstra åbningstid. Foto: Unipension.

FAKTA OM DANSKERNE OG PENSION

– 56 pct. bruger under 1 time om året på pension– 22 pct. bruger 1-2 timer året på pension– 69 pct. erkender, at pension er et lavinteresseområde for dem– 37 pct. synes, at pension er uoverskuelig– 1/3 læser ikke deres årsopgørelse fra pensionsselskabet– Hver fjerde har aldrig undersøgt, om deres behov for pension er dækket.

(Kilde: Brancheorganisationen Forsikring & Pension)

”Jeg tænker først på min pension, den dag der er 25 timer i døgnet.” Sådan lød en melding i en forbrugerundersøgelse på et tidspunkt, og den udtalelse har pensionsbranchen i Danmark taget bogstaveligt. Derfor holdt de telefonerne åbne kl. 1114 søndag den 26. oktober, hvor vi skiftede fra sommertid til vintertid og dermed fik en ekstra time i døgnet foræret.

Jens Christian Weidanz, tilsynsførende dyrlæge i Fødevare Midtjylland, Aarhus, var en af dem, der benyttede sig af muligheden for at så en snak med Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

– Jeg har allerede besluttet, at jeg stopper på arbejdsmarkedet i 2016. Her fylder jeg 64, og min bank har rådet mig til at tage det første år på efterløn, indtil jeg kan gå på folkepension. Jeg ringede først og fremmest ind for at finde ud af,

Denne side er reserveret

Orion Pharma

www.orionvet.dk

AT FINDE ELLER IKKE AT FINDE… HJERTEORM – DÉT ER SPØRGSMÅLET!Angiostrongylus vasorum eller fransk hjerteorm er en efterhånden velkendt parasit under danske forhold. Parasitten kan være fatal for dens vært men kan samtidig være svær at diagnosticere, hvilket kan give anledning til dels hovedpine for dyrlæger og dels velbegrundet frygt hos hundeejere. Dette case study giver eksempler på de faldgruber der kan opstå ved diagnosticeringen og hvorfor lidelsen kan overses med de tilgængelige tests.

AF DYRLÆGE ANDERS KHALLASH

RASMUSSEN, FREDERIKSVÆRK

DYREHOSPITAL

Livscyklus

Voksne orm (L5) af begge køn findes i højre hjertehalvdel og lungernes blodkar i deres slutvært (hund eller ræv) hvor de parrer sig og lægger æg. Æggene opfanges i lungekapillærerne hvor de klækkes og gennemtrænger alveolerne, hostes op til svælget, synkes og passerer ud med fæces. Herefter inficerer L1larverne mellemværten, oftest en snegl, når den æder fæces fra værten. Mellemværten kan dog også være en frø der har ædt snegle eller foder med slim fra snegle på1. Når mellemværten, ofte uforvarende, ædes, f.eks. en snegl på et græsstrå, kan L3 larverne derefter migrere til de mesenteriske lymfeknuder og videre til hjertet, hvor de modner til først L4 og senere L52.

Patogenese

A. vasorum giver anledning til patologiske forandringer i lungerne i deres slutværter. I kroniske tilfælde ses thrombedannelse, ødelæggelse af den normal alveolære arkitektur samt infiltration af inflammatoriske celler og senere fibrosering af lungerne3. Det er dog vist, at der også sker patologiske forandringer i lungerne allerede i præpatensperioden4. Desuden ses koagulationsforstyrrelser sandsynligvis relateret til en kronisk

lavgradig dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)5,6,7,8.

Symptomer

Symptomerne er relateret til patologien og antager en bred vifte indenfor tre hovedgrupper:• Vejrtrækningsproblemer: dyspnø,

hoste, halsen, motionsintolerance, kollaps

• Generel nedstemthed: opkast, diarré, vægttab

• Blødningsforstyrrelser: forøget blødningstendens, anæmi, blege slimhinder, forlænget blødningstid, ataksi, kollaps, lammelser, anfald – de sidste tre som følge af thromber i nervesystemet7

Diagnose

En diagnose kræver påvisning af selve parasitten, dvs. L1 i fæces enten ved Baermann eller rektalt smear. Alternativt kan der påvises antigener eller antistoffer mod parasitten i en blodprøve.

Tallene i skemaet skal tages med et gran salt, da der er store variationer i sensitivitet og specificitet særligt med de fæcesbaserede undersøgelser. Hér er der mange usikkerheder ved aflæsning, opsætning og den varierende udskillelse af L1 over tid. Således er det eksperimentelt dokumenteret at alle hunde i en testgruppe fandtes positive via Baermann 4755 dage efter inokulation15. Ét studie fandt en udskillelse mellem 3376 dage21, mens andre studier har fundet en variation på helt op til 28108 dage22. Dog vil udskillelsen af L1 i fæces gennemsnitligt begynde 6 uger efter infektion20, hvorefter den potentielt kan påvises i fæces.

Fordelen ved serologi er, at diagnosen potentielt kan stilles i præpa

Analysemetode Materiale Sensitivitet Specificitet

Rektalt smear Fæces 5461%14* 95100%14

Baermann Fæces (?)97%17* 95100%14

Angio DetectTM Serum 84,6%15** 100%15**

ELISA Serum 94,9%15** 99,3%15**

*Varierende, men begrænset ved lav-gradige parasitbyrder, grundet intermitte-rende udskillelse og i præpatensfasen16. **Afhænger af tidsintervallet mellem infek-tionstidspunktet og den serologiske test18


tensperioden16, altså før der udskilles L1. Med ELISA har man kunne påvise seropositive helt ned til 45 uger efter inokulation med A. vasorum, mens op til 100 % var seropositive efter 10 uger18. Til sammenligning er de tidligste positive resultater med Angio DetectTM på eksperimentelt infi cerede hunde fundet 9 uger efter inokulation, mens alle var positive efter 14 uger15.

Hovedpointen er, at for alle test skal der gå relativt lang tid, før man med så godt som 100 % sikkerhed fi nder alle infi cerede positive for A. vasorum. Ovenstående er forsøgt skitseret i diagrammet nederst på siden.

Case 1

Cuba er en intakt han Amerikansk Bulldogblanding på 6 år, der gennem en måneds tid havde haft intermitterende vomitus med dages mellemrum, dagen før bestående af galde med røde pletter i. Han havde ikke hostet, men var mere sløv og træt under og efter løbeturene og havde desuden intermitterende diarré. Ved den kliniske undersøgelse fandtes T.: 38,6°C, lidt blod på termometeret, CRT<2sek., slimhinder normale af farve og fugtighed, P.: 108, IAB ved auskultation af hjerte/lunger, tomme tarme ved abdominal palpation.

Giardia blev mistænkt som årsag til symptomerne med hjerteorm, gastroenteritis og kennelhoste som mulige differentialdiagnoser. En Giardia snaptest var positiv og han blev sat i behandling med Fenbendazol (Panacur, MSD Animal Health) 50mg/kg dagligt i 5 dage og det blev aftalt at der skulle indleveres fæces til Baermann når afførringen var fastere. Fenbendazol har desuden været anvendt mod Fransk hjerteorm indtil andre præparater blev godkendt til behandling og er fuldt ud lige så effektivt11. Derud

Lysmikroskopi billede af L1-stadiet af Angiostrongylus vasosum som kan påvi-ses i fæces23. Bemærk den karakteristi-ske ”krog” på halen.

over blev der udleveret skånekost og probiotika.

To dage senere var Cuba blevet dårligere… Han var nedstemt og apatisk og der blev udtaget blod til hæmatologi og biokemi, hvor det eneste abnorme var et muligt falsk let forhøjet thrombocyttal. En IDEXX Angio Detect blev udført, med negativt resultat. Da hjerteorm i høj grad var mistænkt blev der til sidst lavet et fæcessmear, altså en udstrygning fra endetarmen på et objektglas. Endelig kunne synderen påvises – A. vasorum med den karakteristiske ”krog” blev påvist! Cuba blev suppleret med imidacloprid og moxidectin (Advocate, Bayer Healtcare) og desuden dexamethasonnatriumphosphat (Dexadreson, MSD Animal Health) for at dæmpe infl ammationen i lungerne efter drabet på parasitterne9. Dagen efter blev der taget røntgenoptagelser af thorax for at kunne følge en eventuel fremtidig bedring af lungerne radiologisk. Optagelserne viser en let forstørrelse af højre side af

hjertet samt tegn på pulmonal hypertension som ofte ses ved hjerteormsinfektion10, men som ikke i sig selv kan stille diagnosen. I de følgende dage blev Cubas tilstand gradvist bedre og bedre.

Case 2

Agnes, en 4 måneder gammel, intakt tæve Golden retriever, kom ind i vagten fordi hun halsede og var udpræget sløv i forhold til at hun var en hvalp. Hun havde kun taget 1 kg på i vægt den sidste måned og prøvede indimellem at hoste noget op, havde besværet vejrtrækning og lidt diarré. Ved den kliniske undersøgelse fandtes hun afmagret med forceret, abdominal respiration, R.: 80, P.: 160 og knitreboble lyde ved auskultation af lunger, særligt venstre craniale og begge caudale lober, IAB ved auskultation af hjertet. T.: 39,4°C. Røntgen af thorax afslørede fortætninger i næsten hele lungefeltet, dog undtagen craniale højre lungelap. Hæmatologien viste

Case 1: Lungevenen ses forstørret på den højre laterale projektion

og der er let forstørret højresidigt hjerte i ventrodorsal projektion.

H

H

De radiologiske forandringer på thoraxrøntgen var meget forskellige i de to cases, men begge vækker dog mistanke til hjerteorm12.

Den mest sandsynlige årsag til at begge cases tester negativ på Angio DetectTH, er den beskrevne 38 ugers periode (fra 614 uger efter infektion) hvorfra symptomer kan opstå, til ”alle” ville fælde positive ud. Er infektionerne i de beskrevne cases under 9 uger gamle vil de ikke kunne påvises med Angio DetectTH. Da Baermann allerede kan være positiv fra 6 uger efter infektion, er det sandsynligvis forklaringen på at de begge påvises på enten smear eller Baermann. Ulempen ved påvisningen af L1 i fæces er dog den varierende og intermitterende udskillelse og potentialet for fejlfortolkning. Omvendt er et positivt resultat opnået af den erfarne kliniker diagnostisk.

Symptomernes sværhedsgrad kan muligvis forstærkes hos unge dyr med umodne immunforsvar. Man kan spekulere på, om dette også kan resultere i lavere antistoftitere og dermed forsinket udslag som seropositive på Angio DetectTM og ELISA, men det er der dog ikke dokumentation der kan underbygge22. ELISA er klart den mest lovende metode, da den meget tidligt og sikkert kan stille diagnosen. Pris og udbud gør den dog mindre tilgængelig end alternativerne.

Konklusion

Diagnosticeringen af Fransk hjerteorm kan være svær og lumsk. De forskellige diagnosticeringsmetoder; Baermann, smears, Angio DetectTM og ELISA har hver deres styrker og svagheder, men kan reelt alle komme til kort.

Angio DetectTM er hurtig at lave, er meget specifik og kan potentielt tidligt stille diagnosen. Baermann tager tid og kan fejlfortolkes, dog kan man potentielt endnu tidligere diagnosticere Fransk hjerteorm med god sikkerhed. ELISA er svært tilgængelig, men kan meget tidligt og sikkert stille diagnosen.

Som regel vil en eller flere af disse tests hos den inficerede hund dog være positive på et givent tidspunkt – dermed supplerer de hinanden. Får man et negativt resultat på Angio DetectTM, men mistænker stadig hjerteorm, bør man lave en Baermann – og omvendt! Er den også negativ bør man overveje thorax

Case 2: Røntgen af Agnes i vagten i hhv. højre laterale og ventrodorsal pro-jektion. Fortætninger i alle lungelapper undtagen højre craniale lap er tydelig.

I lateraloptagelsen ses desuden pulmo-nalvenen forstørret (se pil).

Efter tre uger er der tydelig op-klaring af lungefeltet, men dog

langt fra normale forhold.

neutrofili, monocytose og eosinofili. Hjerteorm med sekundær pneumoni blev mistænkt og en IDEXX Angio Detect blev udført med negativt resultat. Derefter var differentialdiagnoserne: pneumoni, aspirationsneumoni, bronchopneumoni og hjerteorm.

Agnes blev grundet hendes dårlige tilstand behandlet bredt med ampicillin 20mg/kg (Pentrexyl, BristolMyers Squibb) initielt intravenøst og derefter peroralt kombineret med amoxicillin/klavulansyre (Noroclav, Scanvet) peroralt (enrofloxacin blev fravalgt grundet hendes alder). Desuden ordineres selamectin (Stronghold, Orion Pharma) (som dog kun er godkendt til Dirofilaria immitis) og dexamethason (Voren, Boehringer Ingelheim). Endvidere henvises hunden til iltterapi. Agnes tilstand bliver langsomt bedre og der bliver indleveret fæces til Baermann som findes positiv for hjerteorm en uge efter den første konsultation. Hun bliver derefter behandlet månedligt med imidacloprid og moxidectin (Advocate, Bayer) og

antibiosen fortsættes i 4 uger. De første tre uger efter kvikker Agnes op og leger mere, men mister dig hurtigt pusten. Ved røntgenkontrol efter tre uger er der bedring med opklaring af lungefeltet, men med potentiale for yderligere bedring. Hun tager på i vægt, men langsomt. Efter 2,5 måned er Agnes stadig sløv og sover mere end jævnaldrende og får neurologiske symptomer hvor hun falder omkuld og bliver ataktisk, hvorefter ejer vælger at få hende aflivet.

Sammenfatning af cases og diskussion

De to cases viser et udpluk af de symptomer der kan opstå ved infektion med hjerteorm13.

I Case 2 var der eosinofili, neutrofili og monocytose, mens der i Case 1 ingen forandringer var på blodbilledet. Eosinofili ses hos 21 % af hunde med hjerteorm19, men kan hverken be eller afkræfte en infektion med hjerteorm i sig selv.

H

H

H

H

røntgen og se efter tegn på infektion hér. Det vigtige er, at blive ved med at teste.

Har man patienter med akutte, alvorlige symptomer der kan forenes med sygdommen og står den højt på differentialdiagnoselisten, bør man, efter min mening, overveje at behandle til trods for at alle relevante tests er negative. Heldigvis vil man trods alt sjældent komme til at stå i den situation. Faktum er, at der er flere, gode tests til rådighed og med viden om deres respektive

fordele og ulemper, vil man have gode muligheder for at kunne stille diagnosen Fransk hjerteorm.

Taksigelser

En stor tak til Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD, Lektor, Intern Medicin og Kardiologi, Universitetshospitalet for Familiedyr, Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet for gennemlæsning, kritik og forslag til forbedringer. Tak til Simon Rok

kedal, DVM, Lyngby Dyrehospital for gode idéer og endeligt tak til Dr. med. vet. Manuela Schnyder, dipl. EVPC, Institute of Parasitology, Vetsuisse Faculty, University of Zurich for venlig uddybning af videnskabelige artikler.

Litteraturliste

1) Bolt, G., Monrad, J., Frandsen, F., Henriksen, P. & Dietz, H. H. (1993) The common frog (Rana temporaria) as a potential paratenic and intermediate host for Angiostrongylus vasorum. Parasitology Research 79, 428–430

2) Bolt, G., Monrad, J., Koch, J. & Jensen, A. L. (1994) Canine angiostrongylosis: a review. Veterinary Record 135, 447–452

3) Bourque, A. C., Conboy, G., Miller, L. M. & Whitney, H. (2008) Pathological findings in dogs naturally infected with Angiostrongylus vasorum in Newfoundland and Labrador, Canada. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation 20, 11–20

4) Schnyder, M., Fahrion, A., Ossent, P., Kohler, L., Webster, P., Heine, J. & Deplazes, P. (2009a) Larvicidal effect of imidacloprid / moxidectin spoton solution in dogs experimentally infected with Angiostrongylus vasorum. Veterinary Parasitology 166, 326–332

5) Cury, M. C., Lima, W. S., Guimaraes, M. P. & Carvalho, M. G. (2002) Hematological and coagulation profiles in dogs experimentally infected with Angiostrongylus vasorum (Baillet, 1866). Veterinary Parasitology 104, 139–149

6) Adamantos, S. (2009) Coagulopathy in angiostrongylosis: what do we actually know? Proceedings of the 1st Bayer Angiostrongylosis Forum, September 9, Porto, Portugal, pp 8–10

7) Denk, D., Matiasek, K., Just, F. T., Hermanns, W., Baiker, K., Herbach, N., Steinberg, T. & Fischer, A. (2009) Disseminated angiostrongylosis with fatal cerebral haemorrhages in two dogs in Germany: a clincal case study. Veterinary Parasitology 160, 100–108

8) Helm, J. R., Morgan, E. R., Jackson, M. W., Wotton, P. & Bell, R. (2010) Canine angiostrongylosis: an emerging disease in Europe. Journal of Veterinary Emergency and Critical Care 20, 98–109

9) Rawlings CA, Keith JC Jr, Losonsky JM, McCall JM. An aspirinprednisolone combination to modify postadulticide lung disease in heartworminfected dogs. Am J Vet Res. 1984 Nov;45(11):23715.

10) Calvert CA, Rawlings CA. Pulmonary manifestations of heartworm disease. Vet Clin North Am Small Anim Pract. 1985 Sep;15(5):9911009.

11) Willesen JL1, Kristensen AT, Jensen AL, Heine J, Koch J. Efficacy and safety of imidacloprid/moxidectin spoton solution and fenbendazole in the treatment of dogs naturally infected with Angiostrongylus vasorum (Baillet, 1866). Vet Parasitol. 2007 Jul 20;147(34):25864. Epub 2007 Jun 4.

12) Schnyder M1, Fahrion A, Riond B, Ossent P, Webster P, Kranjc A, Glaus T, Deplazes P. Clinical, laboratory and pathological findings in dogs experimentally infected with Angiostrongylus vasorum.

Parasitol Res. 2010 Nov;107(6):147180. doi: 10.1007/s0043601020219. Epub 2010 Aug 11.

13) Di Cesare A1, Traversa D2, Manzocchi S3, Meloni S4,5,6, Grillotti E7,8, Auriemma E9, Pampurini F10, Garofani C11, Ibba F12, Venco L13. Elusive Angiostrongylus vasorum infections. Parasit Vectors. 2015 Aug 27;8:438. doi: 10.1186/s1307101510473.

14) Humm K1, Adamantos S. Is evaluation of a faecal smear a useful technique in the diagnosis of canine pulmonary angiostrongylosis? J Small Anim Pract. 2010 Apr;51(4):2003. doi: 10.1111/j.17485827.2009.00905.x. Epub 2010 Mar 1.

15) Manuela Schnyder1*, Kathrina Stebler1, Torsten J Naucke23, Susanne Lorentz4 and Peter Deplazes1. Evaluation of a rapid device for serological inclinic diagnosis of canine angiostrongylosis. Parasites & Vectors 2014, 7:72 doi:10.1186/17563305772

16) Guardone L1, Schnyder M, Macchioni F, Deplazes P, Magi M. Serological detection

of circulating Angiostrongylus vasorum antigen and specific antibodies in dogs from central and northern Italy.

Vet Parasitol. 2013 Feb 18;192(13):1928. doi: 10.1016/j.vetpar.2012.10.016. Epub 2012 Oct 24.

17) Schnyder M1, Jefferies R2, Schucan A1, Morgan ER2, Deplazes P1. Comparison of coprological, immunological and molecular methods for the detection of dogs infected with Angiostrongylus vasorum before and after anthelmintic treatment. Parasitology. 2015 Sep;142(10):12707. doi: 10.1017/S0031182015000554. Epub 2015 Jun 3.

18) Schnyder M1, Tanner I, Webster P, Barutzki D, Deplazes P. An ELISA for sensitive and specific detection of circulating antigen of Angiostrongylus vasorum in serum samples of naturally and experimentally infected dogs. Vet Parasitol. 2011 Jun 30;179(13):1528. doi: 10.1016/j.vetpar.2011.01.054. Epub 2011 Feb 2.

19) Willesen JL1, Jensen AL, Kristensen AT, Koch J. Haematological and biochemical changes in dogs naturally infected with Angiostrongylus vasorum before and after treatment. Vet J. 2009 Apr;180(1):10611. Epub 2007 Dec 20.

20) Mailkorrespondence med Dr. med. vet. Manuela Schnyder, dipl. EVPC, Institute of Parasitology, Vetsuisse Faculty, University of Zurich

21) OliveiraJúnior SD1, Barçante JM, Barçante TA, Dias SR, Lima WS. Larval output of infected and reinfected dogs with Angiostrongylus vasorum (Baillet, 1866) Kamensky, 1905. Vet Parasitol. 2006 Oct 10;141(12):1016.

22) Koch J, Willesen JL. Canine pulmonary angiostrongylosis: an update. Vet J. 2009 Mar;179(3):34859. doi: 10.1016/j.tvjl.2007.11.014. Epub 2008 Jan 3. Review.

23) https://en.wikipedia.org/wiki/Angiostrongylus_vasorum


EFTERUDDANNELSE TIL 80’ER MUSIKDet faglige og det sociale er på dagsordenen, når 520 dyrlæger, veterinærsygeplejersker, oplægsholdere, udstillere og andre mødes til årsmøde i Aarhus.

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Programmet er tætpakket med oplæg fra tidligt fredag morgen til lørdag aften, når Sektion vedrørende Hund, Kat og Smårdyr under Den Danske Dyrlægeforening holder årsmøde. Emnerne spænder vidt og omfatter blandt andet overskrifterne krybdyr, anæstesi, critical care for kaniner og gnavere og meget andet. Oplægsholderne er førende danske og internationale eksperter.

Karin Toft er dyrlæge og faglærer på Hansenberg i Kolding, hvor hun uddanner veterinærsygeplejersker.

– Jeg har foreløbig været til et af Beth Fledelius’ oplæg om exotics og et om kaniner og gnavere. Det var meget relevant for mig, da de studerende arbejder med de dyr på skolen. Desuden har jeg planer om at høre Carsten Grønlund fortælle om væsketerapi. Det er vigtigt for mig at følge med i det nye, der sker, så jeg kan formidle det videre til mine elever. Og her er der gode muligheder for at blive ført ajour, siger Karin Toft.

Det er ikke første gang, hun deltager i årsmødet, der traditionen tro bliver holdt på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. For hende er det også chancen for at følge med i, hvad der sker ude i praksis.

– Ved at tale med andre dyrlæger får jeg et indsigt i den hverdag som mine studerende møder, når de kommer ud i praktik. Hos udstillerne får jeg indblik i den nyeste teknologi, og helt konkret kan jeg ofte få en vareprøve med hjem, så jeg selv kan gøre mig erfaringer med de nyeste produkter, siger Karin Toft, der også altid nyder at få en god snak med tidligere studerende, som hun møder på årsmødet.

Niveauet for lavt

Marlene Schwartz, Yvonne Westergaard og Sheila Deane er alle veterinærsygeplejersker på Holbæk Dyrehospital. De er taget afsted sammen for at blive

fagligt opdaterede, men foreløbig er de ikke imponerede.

– Programmet for veterinærsygeplejersker lever ikke helt op til forventningerne. De faglige niveau er for lavt, men heldigvis kan vi så blot gå ind og høre nogle af dyrlægernes oplæg, siger Marlene Schwartz, der håber, at et kommende foredrag om anæstesi øger udbyttet.

Til gengæld er de begejstrede for det sociale element. Fredag aften er der 80’er fest blandt andet med præmier til de bedst udklædte. Festen er sponsoreret af store firmaer inden for veterinærbranchen.

– Årsmødet er en chance for os kollegaer til at mødes langt væk fra en travl hverdag. Her har vi mulighed for at hygge os sammen, og det skal man ikke

Årsmødet har mere end 40 forskellige udstillere, der alle præsenterer produk-ter eller teknologi, der er relevant for dyrlægerne eller veterinærsygeplejer-skerne. Foto: Charlotte Rafn

– Jeg får meget med hjem fra årsmø-det. De mange faglige input bruger jeg i min hverdag, siger Karin Toft, der er dyrlæge og faglærer på Hansenberg i Kolding, hvor hun er med til at uddanne kommende veterinærsygeplejersker. Foto: Charlotte Rafn


undervurdere, siger Yvonne Westergaard.

Nye produkter

Ud over at deltage i de fem sideløbende sessioner med oplæg kan deltagerne også møde godt 40 meget forskellige udstillere på årsmødet. Orion Pharma Animal Health benytter lejligheden til at præsentere deres nyeste medicin mod angst hos dyr for eksempel på grund af fyrværkeri.

– Vi fik produktet på markedet i denne uge, og det er snart nytår, så det er helt oplagt at have det nye produkt med her. Vi skal være der, hvor dyrlægerne er, siger Michael SteglichPetersen dyrlæge og konsulent fra Orion Pharma Animal Health.

Både han og kollegaen Hans Østergaard møder i deres daglige arbejde ofte dyrlægerne, men under andre vilkår.

– Arrangementet her giver os mulighed for at være sammen med dyrlægerne på en helt anden måde. Her kan vi bruge meget mere tid på vores kunder. Desuden er det godt, at veterinærsygeplejerskerne også deltager. En fin detalje er, at deres program ligger lidt forskudt for dyrlægernes, så der er god tid til alle, siger Hans Østergaard.

Agria Dyreforesikring er også blandt udstillerne.

– Her kommer vi i direkte dialog med dyrlægerne. Hvis de har spørgsmål eller oplever noget omkring vores forsikring, der ikke fungerer, kan de komme direkte til os og få en forklaring. Desuden

lytter vi meget til, hvilke problemstillinger de står med til daglige, så vi ved, i hvilken retning vi skal justere vores forsikring, siger Sonja Karaoglan, der er administrereende direktør i Agria Forsikring.

Årsmødet slutter med en gallafest og underholdning lørdag aften. De øvrige sektioner i Den Danske Dyrlægeforening holder tilsvarende årsmøder for deres medlemmer.

Marlene Schwartz, Yvonne Westergaard og Sheila Deane er veterinærsygeplejersker på Holbæk Dyrehospital. Det er ef-terhånden en tradition at de følges til årsmødet, hvor de bli-ver fagligt opdaterede og nyder det sociale samvær. Foto: Charlotte Rafn

Michael Steglich-Petersen og Hans Østergaard har tidligere begge arbejdet som dyrlæger i praksis. Nu er de konsulenter for Orion Pharma Animal Helth, hvor de blandt andet præsen-terer den nyeste medicin mod angst for fyrværkeri. Foto: Charlotte Rafn

Fem sessioner kører parallelt i de to dage, årsmødet finder sted. Her er det Vladimir Jekl, der holder oplæg om Critical Care hos kaniner og gnavere. Foto: Charlotte Rafn

NU SKAL DER SÆTTES TAL PÅ DYREVELFÆRDENFødevarestyrelsen og universiteterne arbejder på at udvikle et dyrevelfærdsindeks for danske køer og grise. Målet er at få overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark. Samtidig skal det være et redskab til at måle, hvordan forskellige ændringer i dyrenes forhold påvirker deres velfærd

Som et led i det seneste Veterinærforlig blev det besluttet, at der i Danmark skal udvikles nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin. Målet er, at man i 2017 har afsluttet første del af arbejdet og kan sætte den første værdi til 100. I årene efter vil nye registreringer kunne sættes op mod denne referenceværdi og indikere, hvilken vej det går for den danske dyrevelfærd. På den måde kan man dokumentere enten positiv eller negativ effekt af de knapper politikere, landmænd, dyrlæger og andre kan skrue på i forhold til dyrenes forhold.

Desuden kan indekserne give et kvalificeret beslutningsgrundlag for politikerne og Fødevarestyrelsen i forhold til justeringer eller nye dyrevelfærdsindsatser.

Men det er et større regnestykke, der skal til, når al snak om dyrevelfærd skal reduceres til et enkelt tal. Da der er stor forskel på produktionsforholdene, bliver der udviklet særskilte indekser for malkekvæg, kalve, søer og gylte, farende og diegivende søer, pattegrise samt fravænnede grise og slagtesvin.

Sammenligner pærer og æbler

– Det er et kæmpe arbejde. Først skal vi forholde os til, hvad der overhovedet har indflydelse på dyrevelfærden, og her efter skal vi vægte de forskellige ting i forhold til hinanden. Det er det arbejde, vi er i gang med nu, siger projektleder Louise Holm Parby, specialkonsulent, ph.d., Dyrevelfærd og Veterinærmedicin, Fødevarestyrelsen

Arbejdet med at finde de rigtige emner og vægte dem i forhold til hinanden sker i et samarbejde mellem nationale og international eksperter og forskere fra Københavns og Aarhus Universitet. De har i første omgang med udgangspunkt i en omfattende litteraturgen

nemgang og andre undersøgelser lavet en lang liste over, hvad der kan tænkes at have indflydelse på et dyrs velfærd. Listen er herefter blevet indsnævret på baggrund af blandt andet validitet og praktisk anvendelighed. Næste skridt er at få vægtet emnerne i forhold til hinanden. Eksperterne kan komme med deres bud på, om det eksempelvis er værre for en ko at være halt end at være tynd, og i givet fald hvor meget værre det er.

Eksperterne er både danske og udenlandske dyrlæger, agronomer og biologer, som arbejder med vurdering af dyrevelfærd eller som forsker i dyrevelfærd hos kvæg og svin.

Dyrets oplevelser

I projektet defineres dyrevelfærd som dyrets oplevelse af dets egen situation. Det er altså for eksempel ikke vores opfattelse af, hvad der er mest naturligt for dyret, der er afgørende.

Et klassisk eksempel er, at man umiddelbart tænker, at frilandsgrise har det bedre, end grise, der går i en stald, fordi livet udendørs kommer tættest på grisenes naturlige levevis.

– Mange forskellige andre parametre har betydning for dyrs velfærd. Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan det forholder sig konkret for grisene, men i arbejdet med indekserne vil det ikke være en subjektiv opfattelse, men i stedet konkrete målinger eller observationer omsat til tal, der dokumenterer dyrenes velfærd, siger Louise Holm Parby.

To typer data

I arbejdet med indekset arbejder eksperterne med to forskellige typer af data. Primære data, som indsamles ude i besætningerne. Det kan for eksempel være data, der beskriver dyrenes

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Livslang tryghed med en god forsikring

Medlem afDyrenes Beskyttelsefår 10% rabat på forsikringen.

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65

Hvad gør du hvis din hund kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner.

Du kan få sygeforsikring og ansvarsforsikring af din hund fra under 100 kroner per måned. Vi kan sygeforsikre din hund uanset om den er ung eller gammel. Få et skræddersyet tilbud til din hund, som dækker dine ønsker og behov.

Beregn prisen og tegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

C296866_Agria DK Hund_102x280.indd 1 2014-08-08 13:19

adfærd eller deres opstaldningsforhold. De primære data er indsamlet med det formål at indgå i dyrevelfærdsindekset. Udfordringen i indsamlingen af primære data er, at de er relativt dyre, tidskrævende og besværlige at indsamle. Til gengæld er de mere egnede i forhold til at sige noget om dyrenes velfærd end de sekundære data.

De sekundære data kommer fra eksisterende databaser. Det kan for eksempel være data indsamlet i forbindelse med Fødevarestyrelsen kontrol af slagtedyr og kød på slagterierne. Data herfra er billige og let tilgængelige, men til gengæld kan det være vanskeligt at vurdere, om de er et reelt udryk for dyrevelfærd eller ej, da de er indsamlet med et andet formål.

Arbejdet med at indsamle primære data til udvikling af indekserne skal være afsluttet inden for de næste måneder. De deltagende besætninger har meldt sig frivilligt.

– Vi indsamler data i mange besætninger, og vores vurdering er, at de deltagende besætninger udgør et repræsentativt udsnit af de danske besætninger, siger Louise Holm Parby.

De enkelte besætningsejere kan ikke bruge indekserne til vurdering af dyrevelfærden i deres egne stalde. De vil derfor heller ikke ud fra indekset kunne se, om ændringer i for eksempel staldforhold har ændret på egnes dyrs velfærd. De nye indekser vil i fremtiden kunne tegne et overordnet billede af dyrevelfærden i Danmark.

Louise Holm Parby specialkonsu-lent, ph.d., Dyrevelfærd og Vete-rinærmedicin, Fødevarestyrelsen, står i spidsen for udviklingen af de nationale dyrevelfærdsindekser, der i 2017 skal sætte tal på dyrevelfær-den i Danmark. Privatfoto.

FINANSLOV TRUER DYREHOSPITALERRegeringens forslag til besparelser på universiteternes uddannelser presser Københavns Universitets økonomi så meget, at det bliver svært at videreføre landets universitetshospitaler for familiedyr på Frederiksberg og store husdyr i Taastrup.

Hospitalerne bruges bl.a. til at uddanne kommende dyrlæger. De er også til gavn for landbruget og familier, fordi de behandler mange tusinde dyr om året ved hjælp af den nyeste forskning. Det har blandt andet betydning for dyrevelfærd, udvikling af nye lægemidler, fødevaresikkerhed og den danske landbrugseksport.

– Hospitalerne er i gang med en usynlig kamp for overlevelse. Regeringens besparelser på både forskning og uddannelser slår endegyldigt bunden ud af økonomien. Det kan ikke undgå at ramme dyrs og menneskers sundhed. Det er ikke kun forskningskvaliteten, der

bliver udhulet. Man må også spørge, om vi fremover kan uddanne dyrlæger af den nødvendige kvalitet. Vi overvejer nu, om vi kan drive hospitalerne, hvis regeringen ikke fi nder midler til at sikre denne særlige opgave, siger dekan Ulla Wewer.

Hospitalerne har afgørende betydning for uddannelsen af fremtidens dyrlæger. Dyrlæger arbejder med at diagnosticere og behandle syge dyr bl.a. dyr med smitsomme sygdomme, de laver fødevarekontrol og overvåger dyrevelfærd og dyresundhed i landbrugsbedrifter og hygiejnen i fødevareindustrien. Mange kandidater får job indenfor medicinal og biotekområdet, hvor de udvikler medicin til dyr og mennesker. Jobs som er baseret på dyrlægers kliniske uddannelse på Københavns Universitet.

– Dyrlægerne har ikke på samme måde som lægerne mulighed for at komme ud og arbejde i praksis, før de er

færdig med deres uddannelse. Dyrlægerne arbejder typisk også alene og skal derfor have en sikker hånd fra dag ét. Det er dyrehospitalerne med til at sikre, siger Ulla Wewer.

(Kilde: København Universitet)

Undervisningen på universitetshospi-tal for familiedyr er truet af lukning på grund af besparelser. Foto: Københavns Universitet.

LUKNING TRUER DYRLÆGEUDDANNELSENKU har netop bebudet, at regeringens forslag til besparelser på universiteterne gør det meget svært at videreføre universitetets dyrehospitaler.

– Hvis KU gør alvor af truslen og lukker dyrehospitalerne, vil det betyde en afvikling af dyrlægeuddannelsen i Danmark. De veterinære institutter er allerede pressede af faldende bevillinger. De skal spare 24 mio. kr. over de næste tre år – og så kommer det her oveni, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

– Vi rasler altså ikke med sablen, det her er alvor. Hvis de veterinærstuderende ikke har adgang til klinisk undervisning og mulighed for at arbejde med levende dyr, så kan de ikke blive uddannet som dyrlæger, siger Carsten Jensen.

På universitetshospitalerne lærer de studerende i lukkede kontrollerede omgivelser at håndtere levende dyr, kirurgi og medicin. Det er kompetencer, som vi forudsætter, at vores dyrlæger har, når de er færdiguddannede, og vi skal have vores dyr behandlet.

Modsat lægestudiet er der ingen offentlig sektor, der kan tage sig af den praktiske uddannelse. Man kan derfor

ikke udlicitere undervisningen og sende de studerende i turnus på offentlige hospitaler.

– Hvis man fortsat ønsker at uddanne danske dyrlæger, er det en absolut nødvendighed, at de får klinisk erfaring. Nedlægger man universitetshospita

lerne, er det meget svært at se, hvor den erfaring skal kommer fra, siger Carsten Jensen.

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

www.royalcanin.dk

NY Mobility C2P+

Et videnskabeligt spring fremad inden for øget bevægelighed

PATENTANMELDT

Joint complex C2P+™ udviklet i samarbejde med veterinæruniversitet2 og eksperter inden for forskningen af gigt hos mennesker.3

En synergistisk kombination af: 3Gurkemejeekstrakt 3Hydrolyseret collagen 3Polyfenoler af grøn te

Videnskabeligt dokumenteret styrkelse af leddene, der hjælper hunde til at genvinde aktiv bevægelighed og livskvalitet.4

1. Multicentric study in veterinary clinics in Spain, UK, France, Netherlands, in 42 days N=50 dogs. Royal Canin 2015. 2. Liege, Belgium. 3. Bone and Cartilage Research Unit, Laboratory of Human Motion Analysis. 4. Double-blinded, randomized, placebo-controlled, clinical trial, to assess the efficacy of C2P+ cocktail, on osteoarthritic dogs, N= 42 dogs, data on file, Royal Canin 2015.

NYFORMEL

VIDENSKABELIGT

DOKUMENTERET EFFEKTVIDENSKABELIGT DOKUMENTERET EFFEKT

af hundene viste tegn på øget bevægelighed.188%

79% af hundene fik bedre resultater ved ortopædiske undersøgelser hos dyrlæge.1

BEHANDLING AF ØREGANGSBETÆNDELSE VED BRUG AF VIDEO-OTOSKOPI

Mange dyrlæger slås til dagligt med hårdnakkede øregangsbetændelser hos såvel hunde som katte. Behandlingen vanskeliggøres af, at øregangen ofte er fyldt op med cerumen eller pus, som helst skal skylles ud førend den medicinske behandling påbegyndes. Pus inaktiverer antibiotika udover at det rent fysisk blokerer for medicinens vej til agens.

I det følgende vil du kunne læse en beskrivelse af øreoprensning ved brug af videootoskopi og dertil hørende øreskylning. Teknikken kan varmt anbefales til håndtering af otitis.

Video-otoskopet

Der findes flere typer videootoskoper (Figur 1). Fælles for dem er, at der er en lyskilde og en kameradel. Endvidere tilbyder nogle firmaer en øreskylledel, ligesom man også kan tilkøbe en lagringsenhed med computerprogram, hvor billederne gemmes. Produkterne udvikles konstant, ligesom prisen, hvorfor det anbefales at kontakte udbyderne f.eks. Karl Storz med henblik på evt. tilbudsgivning.

Anvendelse til øreskylning

Øreskylledelen består af en pumpe, som sprøjter vand ned i otoskopet og suger op igen. Man styrer skylningen/ suget ved hjælp af to knapper (Figur 2). Trykket er indstilleligt.

Der skylles med lunkent sterilt vand eller NaCl. Sidstnævnte skulle give mindre lokalirritation i øret. Man kan også skylle med andre væsker som f.eks. Trisedta, hvilket kan være en fordel ved eksempelvis Pseudomonas infektion.

Det er forfatterens erfaring, at fuld narkose er bedst ved øreskylning. I sedation kan ses reaktion fra patienten ved de dybe oprensninger. Hunde med

Pseudomonas infektion har tit ulcerationer i øregangen, og disse er ofte meget smertefulde at behandle.

Ved skylningen kan patientens hoved med fordel hældes lidt nedad, så evt. skyllevæske løber ”ud af hovedet” i stedet for i luftvejene ved rumperet trommehinde. Intubering er i dette henseende godt. En opsamlingsbakke til vand under dyrets hoved kan anbefales.

Patient-eksempler med øreskylning

Polyp hos huskatten Egon på 3 måneder.Egon har fået konstateret en polyp i sit venstre øre hos egen dyrlæge og henvises til behandling. Der ses en polypdannelse i bunden af den horisontale øregang. Denne fjernes ved brug af en krokodillenæbstang, der føres igennem otoskopets arbejdskanal.

Polypper er relativt nemme at fjerne. De kan nogle gange torkveres og hives ud, andre gange må de fjernes i småbidder, da vævet nemt går i stykker. Prognosen er god, men der kan ses recidiv.

AF SPECIALDYRLÆGE, PH.D.

LENE BOYSEN

Figur 1. Video-otoskop fra Karl Storz med øreskylledelen nederst på søjlen. Søjlen består ellers af en lyskilde og en kameradel. Derudover en computer med billedarkiveringssystem.

Figur 2. Otoskopet med øreskylledelen med skyl og sug, som styres ved den blå og hvide knap. Trykket kan instilles, så det passer til den enkelte patient.


Stabyhound, Lucia, med Pseudomonas infektion.En vanskelig patient, da hunden ikke kan lokalbehandles hjemme pga. sit nervøse gemyt. Efter et længerevarende forløb med recidiverende otitis externa, konstateres Pseudomonas aeruginosa i venstre øre (Figur 4). Disse bakterier er ofte multiresistente, og Lucia’s resistensbestemmelse viser intermediær følsomhed overfor enrofloxacin.

Behandlingen består af ugentlige øreskylninger i narkose, samt lokalbehandling hver 2. dag på klinikken (Aurizon®), hvor Lucia dryppes af personalet.

En allergiudredning viser, at Lucia er atopiker med reaktion overfor bl.a. husstøvmider og lagermider, og en hyposensibilisering er nu påbegyndt. Indtil effekten heraf indsætter forventes jævnlige øreskylninger kombineret med steroidbehandling hjemme og lokalbehandling her. Prognosen er reserveretdårlig. Kirurgisk behandling med ablation af øregangen kan blive nødvendig.

Fransk bulldog, Thorkild, med kronisk otitis externaDen sidste 1½ måned har denne 6årige hund døjet med øregangsbetændelse i

højre øre efter, at ejer ved ørerensning knækkede en vatpind. Vatpinden er væk, men betændelsen består og har udviklet sig til en kronisk otitis med hyperplasi af kirtelvævet. Der ses en hyperplastisk dannelse i den horisontale del af øregangen (Figur 5a, b). Denne fjernes ved brug af krokodillenæbstang. Hunden kommer sig fint på en efterfølgende steroidkur (Medrol®). Den sekundære infektion klares med øredråber (Easotic®).

Petit Basset Griffon, Melonie, med recidiverende otitis externaMelonie er 4 år har og har siden 1 års alderen haft recidiverende bilateral otitis externa. Der har været infektion med Malassezia, coccer og nu senest Pseudomonas. Dette forløb er meget almindeligt – udviklingen fra relativt harmløse grampositive bakterier til multiresistente gramnegative.

Melonies behandling består af antibakteriel lokalbehandling på baggrund af resistensbestemmelse (Aurizon®), samt systemisk steroidbehandling (Medrol®). Derudover øreskylning, hvor store mængder hår fjernes (Figur 6 a,b). Disse trækkes ud ved brug af cytobrush

Figur 3a. Figur 3b. Figur 3c.Huskat Egon på 3 måneder med otitis externa i venstre øre. Der ses en polyp i venstre øres horisontale øregang (3a). Denne fjernes ved brug af krokodillenæbstang i små bidder (3b). Efterfølgende ses et hul i trommehinden hvor polyppen var trængt igennem (3c).

Figur 3d. Højre øre hos Egon til sam-menligning. Der ses en normal øregang med intakt trommehinde.

Figur 4. Stabyhound Lucia med kronisk venstresidig otitis externa med Pseudo-monas aeruginosa. Der ses hvidt pus på væggen af øregangen. Trommehinde er intakt. Bemærk tydelige “entry-hairs” ved trommehindens basis.

Figur 5a. Figur 5b.Hyperplastisk dannelse i horisontale øregang i højre øre hos Fransk bulldog på 6 år (5a). Denne fjernes ved brug af krokodillenæbstang gennem video-otoskopets ar-bejdskanal, så der blot ses en lille rest til sidst (5b).

VET

26-1

/03/

2013

/A-D

Fem værktøjer, én kompakt enhed – TELE PACK VET X

∙ Lagring af billed- og videodata ∙ Insufflationspumpe ∙ Lyskilde ∙ Kamera ∙ Skærm

Karl Storz Endoskopi Danmark A/S Produktspecialist – Øst Danmark: Susanne Dannevang, tlf.: +45 40 50 25 42, e-mail: [email protected]

Produktspecialist – Vest Danmark: Karima Damsted, tlf.: +45 40 50 26 37, e-mail: [email protected]

www.karlstorz.com

Figur 6a. Figur 6b.Petit Basset Griffon med otitis externa hvor der ses store mængder hår i øregangen (6a). Hårene holder på sekretet i øregangen, hvor der er isoleret Pseudomonas aer-uginosa. Hårene fjernes bl.a. ved brug af en cytobrush (6b).

og krokodillenæbstang. Cytobrushen fungerer ligesom en flaskerenser, hvor hårene trækkes af ved at dreje rundt.

Melonies otitis klares med en enkelt skylning på klinikken. Ved kontrol er ørerne tørre og uden fund af stavbakterier ved cytologi. Medrolen trappes ud og lokalbehandlingen seponeres. Hunden sættes på et fodertrial mhp. udredning af allergi som primærlidelse. Ejer renser fremadrettet 2 x ugentligt med eddikesur ørerens (Malacetic®).

Earwicks til hyperplastiske øregange

Ved kroniske otiter udvikles ofte hyperplasi af kirtelvævet i øregangen. Der ses såkaldt ”brostensbelægning” af huden i øregangen, og lumen snævres til (Figur 7). Behandling af disse otiter og fjernelse af pus i øregangen er uhyre vanskelig. Det kan da være nødvendigt at give systemisk steroidbehandling (Medrol®) i kombination med lokal steroidbehandling ved brug af Ear wicks. En Ear Wick er en lille tampon på ca. 4 x 20 mm. (Figur 8), der stoppes ned i øregangen, og der på fyldes med f.eks. dexamethason. Steroidet frigives gradvist, og er med til at udvide kanalen samtidig med at tamponen fylder lumen ud. Tamponen fjernes i narkose 57 dage efter, inden den tørrer ud.

Tips til opstart af øreskylning

Første gang du står med et videootoskop i hånden føles det akavet og svært. Det er svært at holde udstyret i hånden og navigere rundt i øregangen. Særligt det at komme ordentligt i bund og at orientere sig i forhold til trommehinde og øreknogler, kan være udfordrende. En god måde at lære det på er at øve sig på kadavere. Få tilladelse fra ejerne til at bruge de aflivede hunde og gå så i gang med at skylle på de friske kroppe. Har dyret været i fryseren, skal det minimum tøs op i 48 timer før brug. Prøv at prikke hul på trommehinden, at rykke i øreknoglerne og at skylle mellemøret, og få en følelse af hvor ”meget” plads, du har at operere på.

Firmaet Karl Storz arrangerer ind imellem kursus i videootoskopi, ligesom der også på internationalt plan kan findes workshops (www.esvd.org). Du kan også kontakte nogle af de dygtige dyrlæger ude i verden, og måske få lov at følge deres arbejde i klinikken nogle dage. Dr. Graig Griffin i USA og Dr. Sue Paterson i England arbejder blandt andre med videootoskopi. God fornøjelse!

Figur 7.Hyperplasi af de ceruminøse og seba-køse kirtler i øregangen. Der dannes så-kaldt “brostensbelægning”, hvor lumen i øregangen lukkes til. Hyperplasien ses ved udvikling af kronisk otitis.

Figur 8. Ear wick før og efter brug. Der er tale om en lille tampon på 4 x 20 mm., der stoppes ned i den stenotiske øre-gang under narcose. Tamponen fyldes op med medicin f.eks. dexamethason som frigives til omgivelserne de næste dage. Tamponen udvider sig sideløbende og udfylder øregangen. Den skal fjernes inden udtørring i.l.a. 5-7 dage. Effekten viser sig i form af en udvidet øregang, som er klar til oprensning.


www.vet-allergy.com · [email protected] · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Heska® Allercept® testPræcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE.

NB!! KUN 1 ML SERUM

Svar med tolkning af resultat og individuelvejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Hund og Kat:• E-Screen2G

(indendørs, græs/ukrudt, træer)• Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Indendørs paneltest (12 allergener)• Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel

(24 allergener)• Malassezia specifik IgE test

Hest:• Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)

• Hestepanel (24 allergener)• Helårspanel til hest (12 allergener)• Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener)• Insektpanel (6 allergener)

Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat · Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz ·

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

Vet-Allergy

ZEBRAFØL I AALBORG ZOODet var et længe ventet zebraføl, der kom til verden i Aalborg Zoo for nylig.

– En zebrahoppe er drægtig i godt et år, og denne gang måtte vi endda vente endnu længere, fordi hoppen gik nogle uger længere end forventet, fortæller dyrepasser Jette Pedersen.

Det er den 10årige hoppe Nanna, der er mor til det nye føl.

– Vi tror, det er et lille hingsteføl, vi har fået, men vi har endnu ikke haft mulighed for at komme så tæt på, at vi kan være helt sikre, fortsætter Jette Pedersen.

Publikum er meget velkommen til med lidt forsigtighed at gå indenfor i den afrikanske savannestald og se den lille ny. Her går føllet sammen med dets mor, og de to kommer til at gå for sig selv et godt stykke tid endnu.

– I zebrafl okke er der et meget stærkt hierarki, og da Nanna er nederst i hierarkiet, kan de andre i fl okken godt være lidt voldsomme mod hendes føl, og måske endda forsøge at overtage det, hvis vi ikke passer på det, forklarer Jette Pedersen.

Zebraerne i Aalborg Zoo er af arten Grevys Zebra, som er den største af de tre zebraarter, der fi ndes. De lever på de tørre, åbne busksletter i Kenya og Etiopien. Zebraernes karakteristiske striber er unikke for hvert individ, ligesom menneskers fi ngeraftryk. Striberne er

med til at beskytte dem mod angreb fra rovdyr. Rovdyrene bliver simpelthen forvirrede over striberne og har svært ved at identifi cere og udskille et enkelt individ i fl okken.

(Kilde: Aalborg Zoo)

Zebraføllet kom hurtigt på benene og i gang med at die. Foto: Aalborg Zoo.

LEVENDE HUSDYRHISTORIEPå Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup kan gæsterne møde en ko af racen Rød Dansk Malkerace og et Dansk Landracesvin anno 1970. Tidligere var det helt almindelige dyr i dansk landbrug, men i dag fungerer museumsdyrene som sikkerhed for bevaring af gener fra de gamle danske husdyrracer

I 1950’erne udgjorde Rød Dansk Malkerace 70 procent af den danske kvægbestand, og op i både 60’erne og 70’erne var det ikke udsædvanligt at se de røde køer på græs i det danske landskab. Siden gik det tilbage for racen, der blandt andet havde problemer med indavl. Den blev derfor blandet op med amerikanske og canadisk brunkvæg, og i 2007 var der således kun registreret 186 hundyr og 21 avlstyre af den oprindelige race i Danmark.

På Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup på Djursland går tre køer af den oprindelige Rød Dansk Malkerace som lyslevende museumsgenstande.

– Det er ikke en del af museumsloven, men vi synes, det er vigtigt at bevare dyr og planter for eftertiden. Livet på landet er en del af vores historie, og vi vil gerne bevare både den materielle del og den levende del af vores kulturarv, siger Peter Bavnshøj, museumsdirektør, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.

På museet arbejder man med at bevare generne ved at have levende dyr.

Andre steder bliver der generne bevaret ved hjælp af kryokonservering. Ved kryokonservering opbevarer man især sæd og embryoner fra de truede husdyr på i flydende kvælstof ved minus 196 grader.

Sikkerhedsnet

Køer af racen Rød Dansk Malkerace er kun et eksempel på, hvilke gamle husdyrracer man kan møde på museet. Her er flere andre kvægracer, svin, geder, får, kaniner, fjerkræ og bier. Desuden dyrkes 100 ha jord med blandt andet gamle danske kornsorter.

– For mig betyder det meget, at vi som museum er med til at bevare de gamle husdyrracer. Der findes private avlere, som på hobbybasis arbejder med de gamle husdyrracer. Det er fint, men også sårbart, for hvad sker der med dyrene, når avleren dør eller måske ikke længere har økonomi til at fortsætte arbejdet. Vi er udgør et sikkerhedsnet for, at dyrene og deres gener bliver bevaret for eftertiden, siger, Christian Svanholm Vingborg, der er driftsleder på museet og står for den daglige pasning af dyrene.

Han oplever ofte at dyrene fremkalder minder hos museets gæster. Mange kan huske dyrene, og de værdsætter, at man her kan se dem på museet. For Christian Svanholm Vingborg handler det dog ikke kun om nostalgi.

– Det er vigtigt at bevare dyrene, for måske har de nogle egenskaber, vi kan få brug for i fremtiden. Sygdomme, klimaforandringer eller andet kan sætte vor tids fremavlede dyr ud af spillet, og så er det godt at have noget at falde tilbage på. Desuden har nutidens forbrugere fokus på historien bag de produkter, de spiser, og det kan måske gøre det interessant at producere nogle af de gamle racer i et større antal, siger Christian Svanholm Vingborg.

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Peter Bavnshøj, museumsdirektør, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og driftsle-der Christian Svanholm Vingborg er glade for at de kan være med til både at bevare den materielle og den levende del af dansk landbrugshistorie. Foto: Charlotte Rafn.


Andet temperament

På Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup har de en samlet kvægbestand på 10 køer, syv kvier og fire tyrekalve. Tidligere var der også en foldtyr, men på grund af risikoen for indavl blev den taget ud af flokken. I dag styrer Christian Svanholm Vingborg insemineringen i samarbejde med Knud Ravn, som er tidligere kvægbrugskonsulent fra foreningen Danske Husdyr.

For to år siden blev der bygget nyt staldanlæg til kreaturerne.

– Vi havde blandt andet brug for bedre muligheder for at håndtere dyrene. De har et helt andet temperament, end nutidens kvæg. Hvis vi for eksempel skal have fat i en nyfødt kalv, må vi have den i et bur. Vi kan ikke bare gå ind i flokken, da den så vil forsvare kalven, fortæller Christian Svanholm Vingborg.

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup har ansvaret for at bevare og udstille dansk landbokultur i bred forstand og er det eneste af statens kulturhistoriske museer, der ligger udenfor københavnsområdet.

TILSKUD TIL BEVARING

I løbet af 1960’erne og 70’erne udviklede den danske landbrugsproduktion sig hurtigt og de gamle danske husdyrracer blev klemt. I løbet af 80’erne be-gyndte nogle få private avlere ofte på et idealistisk grundlag at skabe interesse for bevaring af gamle husdyrracer og sidst i 80’erne kom flere museer med. Arbejdet i Danmark bliver nu koordineret af det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer. I dag har Danmark desuden tilsluttet sig internationale handlingsplaner og deklarationer til bevaring af husdyrgeneti-ske ressourcer.

Gennem NaturErhvervstyrelsen er det muligt at få tilskud til bevaringsarbej-det.

Følgende arter og racer af oprindelige danske husdyrracer er omfattet af tilskudsordningen:

Kvæg: Jysk Kvæg, Rød Dansk Malkerace anno 1970, Sortbroget Dansk Mal-kerace anno 1965, Korthorn af dansk afstamning og Agersø-kvæg.

Svin: Dansk Landrace Svin anno 1970 og Sortbroget Landrace SvinFår: Det Danske Landfår og Hvidhovedet Marsk FårGeder: Dansk Landrace GedHeste: Den Jydske Hest, Frederiksborghest og Knabstrupper

Gamle racer bliver testetKøer og kvier af gamle danske racer flyttede sidst på sommeren ind hos fire danske økologiske mælkeproducenter. Her skal de være en del af flokken af moderne højtydende malkekøer, og de vil blive fodret, malket og passet på samme måde som de moderne køer. Målet er at teste om mælken fra de gamle landracer har egenskaber, som man ikke ser hos nutidens køer.

Det er det økologiske mejeri Naturmælk, fire mælkeleverandører og forskere på Aarhus Universitet, der står bag projektet. Blandt andet er der fokus på sammensætningen af fedt og protein i mælken. Der er blandt andet indikatorer på, at fedtsyresammensætningen er anderledes hos gamle husdyrracer. Desuden bliver det undersøgt, om de gamle racer har gener, som gør dem mere robust og sunde og i det hele taget bedre egnede til økologiske produktionsforhold end de moderne kører.

Mejeriet håber, at de gamle husdyrracers mælk kan danne basis for nye specialprodukter.

Det er første gang, man tester de gamle husdyrsracers produktionsegenskaber under samme vilkår som højtydende nutidige køer.

Geder er ikke så følsomme overfor ind-avl. Derfor har museet sin egen buk, som de dog sørger for bliver skiftet ud hvert andet år. Foto: Charlotte Rafn.

Lige her er der ro på grisene, men ellers bliver de Sortbrogede Landracesvin be-tegnet som nogle små udbryderkonger, der stiller store krav til indhegningen. Foto: Charlotte Rafn.

FINANSIERING OG GÆLDSSAMMENSÆTNINGEn dyrlæges finansiering og gældssammensætning er et ganske væsentligt spørgsmål, der skal tages stilling til i forbindelse med køb af praksis eller ved en større investering. Væsentligheden understreges af størrelsen på kapitalbehovet samt tilbagebetalingstiden, der strækker sig over en længere årrække, men også af den store omtale af forholdet i danske medier.

Et væsentligt i forbindelse med køb af praksis eller investeringer i praksis er opnåelse og sammensætning af finansieringen. Det er spørgsmål som alle dyrlæger vil møde på et eller flere tidspunkter i forbindelse med driften af deres praksis.

Nedenfor vil vi gennemgå de mest gængse finansieringsmuligheder samt gennemgå de fordele og ulemper samt andre karakteristika der er forbundet med de enkelte muligheder.

Indhentning af finansierings-tilbud

Flere banker specialiserer sig i læger. Ofte har lægen et ønske om at ville fortsætte i en bank, som denne har et særligt tilhørsforhold til. Men det er vores erfaring, at der skal indhentes tilbud fra en række forskelige banker, når et større kapitalbehov skal dækkes. Som oftest vil dyrlæger ikke have problemer med at få tilbudt finansiering, da der er tale om en branche med en god og stabil indtjening. Virksomheder i sundhedssektoren er forbundet med meget lille risiko, set fra banken eller pengeinstituttets side.

I forbindelse med investering i en praksis, skal den dyrlægen være indstillet på et bankskifte. Såfremt der tidligere har været tale om normale bankforretninger, skal dyrlægen også fremadrettet være indstillet på at have kontakt til en erhvervsrådgiver, i stedet for en privatrådgiver. Dette skyldes naturligvis de virksomhedsmæssige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med en virksomheds engagement. Der er tale om større beløb, og en erhvervsrådgiver er specialiseret i regnskaber samt begreber som drift, afskrivninger med videre. Det skal dog bemærkes, at ofte bliver dyrlægen meget glad for erhvervsrådgiveren,

da denne kan bidrage med flere rådgivningsaspekter og lignende.

Sammensætningen af gælden

Som hovedregel tilbyder banker og pengeinstitutter et reelt anlægslån og en kassekredit. Bankernes foretrukne finansieringsform ved større investeringer er anlægslån, hvor tilbagebetalingen sker ved månedlige ydelser over en fastlagt årrække, i takt med at investeringen afskrives.

Denne finansieringstype giver bankerne sikkerhed for at tilbagebetalingen sker løbende og at gælden nedbringes i takt med at investeringen afskrives. Afskrivningerne i regnskabet for dyrlægen er nemlig et udtryk for indregnede afdrag på den optagede gæld.

Finansieres en investering via en kassekredit, vil der som oftest ikke være fastlagte månedlige betalinger, der skal foretages og tilbagebetalingen af investeringen sker derfor i takt med, at der genereres likviditet gennem driften. Det ses dog at der er aftalt en nedbringelse af trækningsretten på en kassekredit, hvilket skal ses som bankens forventede afdrag på den optagede gæld.

Såfremt der er tale om anlægslån og/eller flere kassekreditter og den daglige drift genererer likviditet i et omfang der gør, at saldoen på driftskreditten bliver positiv, vil det være mest rentabelt, at der overføres midler til den eller de konti, hvor der er gæld. Dermed vil virksomhedens samlede renteomkostningerne minimeres.

Der kan forekomme anlægslån, hvor banken ikke vil tillade en ekstraordinær nedbringelse. Det er således vigtigt at holde denne mulighed åben. Det er særligt i forbindelse med fastforrentede lån, at der kan være særlige vilkår i forbindelse med ekstraordinære afdrag.

AF STATSAUTORISERET REVISOR

DENNIS VEJE RASMUSSEN,

ACTIV STATSAUTORISEREDE REVISORER

Når det drejer sig om låntagere i sundhedssektoren, er mange banker og pengeinstitutter indstillet på at tilbyde samme renter for både dyrlægens personlige og erhvervsmæssige forhold.

Forrentning af gælden

Det vil altid være genstand for overvejelser om finansieringen skal optages med fast eller variabel rente. Variabelt forrentede lån vil ofte være billigere end fastforrentede lån på tidspunktet for låneoptagelsen. Dette skyldes, at der skal betales en risikopræmie for at sikre renteniveauet i tilbagebetalingsperioden med hensyn til de fastforrentede lån.

Ved at vælge en variabel rente i stedet for en fast rente, vil dyrlægen naturligvis løbe en risiko for øgede renteomkostninger såfremt renten stiger. Dette er at sammenligne, når der skal optages realkreditlån i forbindelse med ejendomsfinansiering, hvilket mange kan nikke genkendende til.

I forbindelse med finansiering af en praksis eller større investering heri anbefales variable renter, da de giver større fleksibilitet. Med hensyn til eventuelle rentestigninger og eksponeringen herfor, så skal der en kraftig rentestigning til for at variable lån ikke vil være de billigste set over en længere årrække.

Dette skyldes, at det vil kræve en stor rentestigning for at udjævne den rentemarginal, der kendetegner forskellen mellem et fast og et variabelt forrentet

lån Et andet meget væsentligt forhold er ligeledes, at det er lettere og ofte mindre omkostningsfuld at opsige et variabelt forrentet lån.

Det acceptable niveau for renterne ved en investering i en dyrlægepraksis er meget afhængig af de konkrete forhold, og det er ikke kun renteniveauet der skal afgøre valget af bank eller pengeinstitut. Der er forhold vedrørende sikkerhed, samarbejde og ikke mindst omkostninger som også skal indgå i overvejelserne.

Det skal dog tilføjes, at dyrlæger ofte kan opnå en rigtig god rente i forbindelse med køb af praksis.

Fastforrentede lån prissættes som regel mellem 1 % og 3 % højere end variabelt forrentede lån, alt afhængigt af løbetid og forventninger til rentens udvikling.

Rentesikring

Finansieringsinstitutter kan tilbyde rentesikring ved optagelse af variabelt forrentede lån. Det er vores erfaring, at de fulde konsekvenser af indgåelsen af en rentesikringskontrakt ikke er kendt ved indgåelsen af låneaftalen.

Valutalån

Valutalån har tidligere været anvendt i forbindelse med virksomhedsfinansiering, men der har været stor kursrisiko forbundet hermed, og der er ikke

forskelle i renterne på de forskellige valutaer. Derfor anbefaler vi ikke at der optages lån i fremmed valuta.

Sikkerheder

Ved større investeringer er det almindeligt, at bank eller pengeinstitut kræver sikkerhed for engagementet. Ofte i form af kaution fra dyrlægen. Såfremt den dyrlægen vil drive virksomhed i virksomhedsordningen, skal man være meget opmærksom på hvordan sikkerheder og pant med videre optages.

Afslutning

Finansieringen er et væsentligt element i enhver virksomheds drift, særligt i de først år. Der er tale om et forhold med stor betydning for virksomhedens resultat. Selve gældens sammensætning og karakteristika er meget afhængig af de konkrete forhold.

Vi anbefaler, at forholdet gennemarbejdes med revisor og bankfolk med det fornødne branchekendskab, idet der ofte er væsentlige beløb at spare i finansieringsomkostninger såfremt branchens muligheder udnyttes.

HUNDE BIDER OFTERE END ULVE27 gange i løbet af det sidste halve år er Naturstyrelsen rykket ud til folk, der har haft mistanke om, at ulven har været på spil.

Ti gange blev der indsamlet DNAprøver fra døde får, lam og kalve for at fastslå hvilket dyr, der stod bag angrebet. Én prøve har positivt vist, at en ulv stod bag angrebet, seks gange var det hunde, og i tre tilfælde gav prøverne ikke resultat.

I to af tilfældene uden resultat er der blevet udbetalt kompensation for de mistede husdyr, da det ikke kunne udelukkes, at en ulv havde taget dyrene. Derudover er der udbetalt erstatning ved det ene positive DNAfund.

Det er DCE – Aarhus Universitet, der har analyseret prøverne, som er indsamlet i det seneste halve år.

Ud over de ti tilfælde, hvor der er indsamlet DNAspor, er det 17 gange vurderet på stedet, at der åbenlyst ikke har været tale om et ulveangreb.

Det er typisk selvdøde dyr, dødfødte dyr eller dyr, som er blevet taget af en ræv.

(Kilde: Naturstyrelsen)

Ulven her er fanget af et vildtkamera i september i Midtjyl-land. Foto: DCE – Aarhus Universitet og Naturstyrelsen.


INGEN BEHANDLING AF AFREVNE KLOVEI forbindelse med Veterinærrejseholdets kampagne vedrørende håndtering af klovlemmelidelser hos kreaturer har Fødevarestyrelsen konstateret, at der i et konkret tilfælde er iværksat behandling af en ko med afreven klovkapsel. Koen havde været i medicinsk behandling i kombination med klovsko og bandagering.

Fødevarestyrelsen vurderer, at behandling af en afrevet klovkapsel i mange tilfælde vil være dyreværnsmæssigt problematisk, idet helbredelse ikke kan forventes før efter adskillige måneder.

Det Veterinære Sundhedsråd har i deres Udtalelse af 1. oktober 2009 om klovamputation på køer anført følgende generelle betragtning vedrørende behandling af dyr:

”Rådet skal generelt udtale, at enhver behandling af dyr med henblik på helbredelse af en sygdom eller skade skal ske efter sufficient undersøgelse, diagnostik og diagnose samt vurdering af prognose

(– ad vitam, – ad restitutionem, – ad tempus).”

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at tab af en klovkapsel med efterfølgende opheling og vækst af nyt horn medfører et særdeles langt sygdomsforløb, hvorunder koen er smertepåvirket formentligt i gennem adskillige uger.

Endvidere kan de hyppige forbindingsskift med tvang af koen i en klovbeskærerboks medføre yderligere stress og ubehag hos koen.

Med den viden, der eksisterer i dag om udvikling af kroniske smerter og konsekvenserne heraf, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at behandling af en afrevet klovkapsel – sammenholdt med problematikken vedrørende en sufficient medikamentel smertelindring og den ressourcekrævende og længerevarende efterbehandling og pleje – i mange tilfælde ikke vil være dyreværnsmæssigt forsvarligt.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

FRA KALVE TIL KØERNy vejlednings og kontrolkampagne sætter fokus på god kalvemanagement, så flest mulige kalve kan overleve de første kritiske måneder og blive til køer. Landsgennemsnittet for kalvedødelighed i malkekvægsbesætninger i Danmark ligger på cirka otte procent. Men kalvedødeligheden skal ned på 5,5 procent senest i 2018, fremgår det af en målsætning fra landbrugsorganisationen SEGES. Nu skal en målrettet vejlednings og kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen hjælpe både nuværende og kommende landmænd samt de nyfødte kalve bedre på vej.

I efteråret 2015 offentliggør Fødevarestyrelsen informationsmateriale og en kortfilm, der gennemgår nogle af reglerne og giver råd til god management af kalve. Hen over vinteren får 200 besætninger med en kalvedødelighed større end otte procent et vejlednings og kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen. Resultaterne fra kampagnens indsatser bliver offentliggjort i løbet af foråret 2016.

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

FÆRRE BAKTERIER I KYLLINGERBetydeligt færre resistente ESBLbakterier er fundet i dansk og importeret kyllingekød i 2014 sammenlignet med året før. Det er andet år i træk, at der er registreret et fald i forekomsten af denne type bakterier i det danske kyllingekød, men i 2014 kan indsatsen mod ESBL i den europæiske slagtekyllingeproduktion også påvises i det importerede kyllingekød. Det viser tal fra den årlige DANMAPrapport, som er udgivet af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

ESBLbakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. Bakterierne er resistente overfor antibiotika af typen cefalosporiner, der ofte bruges til at behandle livstruende infektioner hos mennesker.

Ifølge den årlige DANMAPrapport, der viser forekomsten af resistente bak

terier i mennesker, kød og dyr, er ESBLbakterier fundet i ni procent af prøverne fra dansk kyllingekød og i 25procent af prøverne af importeret kyllingekød i 2014. Det er et signifikant fald i forekomsten af ESBL i både det dansk producerede og importerede kyllingekød i forhold til tidligere år. I 2011 og 2012, da ESBL forekomsten var højest i henholdsvis dansk og importeret kyllingekød, kunne der påvises ESBL i omkring hver anden prøve af kyllingekød.

ESBL nedarvet i danske slagtekyllinger

Danske fjerkræproducenter har ikke brugt cefalosporiner til behandling i kyllingeproduktionen i mere end 10 år.

– Så når resistente ESBLbakterier alligevel findes i danske kyllinger, skyldes

det, at de enten overlever i produktionssystemet eller er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBLbakterier kan nedarves fra generation til generation, forklarer seniorforsker Lars Bogø Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

– Faldet i forekomsten af ESBLbakterier i både danskproduceret og udenlandsk kyllingekød i 2014 kan blandt andet skyldes, at fjerkræbranchen i udlandet for tre år siden frivilligt holdt op med at bruge cephalosporiner i toppen af avlspyramiden. Det ser ud til at have haft en positiv effekt på de avlsdyr, danske producenter importerer, tilføjer Lars Bogø Jensen.

(Kilde: DTU Fødevareinstituttet)


Besøg

www.cotedor.dk

BESKATNING AF JULEGAVER OG ANDRE PERSONALEGODERNår julen nærmer sig, støder vi ofte på spørgsmål vedrørende indkøb af julega-ver. Det er både beløbsmæssige spørgs-mål vedrørende gavens værdi, samt hvilke gaver der må foræres væk. Dette er ganske vigtige spørgsmål, for såfremt gaven ikke er i overensstemmelse med SKATs bestemmelser, kan gaven have uønskede skattemæssige konsekvenser for modtager.

Skattelovgivningen arbejder med to forskellige beløbsgrænser for goder som ansatte modtager fra deres arbejdsgiver. En lønmodtager må højst modtage goder fra arbejdsgiver på DKK 1.100 årligt, og en julegave må ikke have en værdi der overstiger DKK 800.

Julegaven bliver skattepligtig for modtageren, hvis den har en værdi der overstiger DKK 800. Her er det ikke den maksimale grænse på DKK 1.100 der gælder Har julegaven en værdi på DKK

1.100, skal lønmodtager selvangive gavens fulde værdi DKK 1.100, altså ikke kun den del af beløbet som overstiger DKK 800. Det er således en betingelse for skattefrihed af julegaven at den har en værdi der ikke overstiger DKK 800.

Hvis medarbejderen får en julegave til en værdi DKK 1.100 og andre goder til en værdi DKK 300, bliver medarbejderen beskattet af hele beløbet på DKK 1.400, fordi både den samlede bagatelgrænse og julegaveloftet er overskredet.

Hvis den ansatte derimod får en julegave på med en værdi på DKK 800 og andre goder til værdi af DKK 400, beskattes den ansatte af DKK 400, da bagatelgrænsen samlet set er overskredet, men julegaveloftet er ikke overskredet.

En julegave til en værdi på DKK 800 og andre goder til en værdi på DKK 300, medfører ingen beskatning.

Julegaven må ikke bestå af kontanter.

DANSKERNE FOKUSERER PÅ DYRLÆGERNES DYGTIGHED OG EMPATISkal din dyrlægepraksis øge sin kundetilgang, så sker det hverken gennem her og nu tilbud eller ved at sænke den generelle pris på dyrlægeydelserne.

Kæledyrsejere anno 2015 lægger nemlig pengene der, hvor dyrlægerne er kompetente og samtidig har et stort omsorgsgen.

Det viser en dugfrisk undersøgelse foretaget af dyrlægekæden AniCura blandt 1.025 kæledyrsejere fortrinsvis i regionerne i Hovedstaden, Syd og Midtjylland. Langt hovedparten af de adspurgte har en hund eller kat eller begge dele.

I undersøgelsen blev kæledyrsejerne spurgt om, hvilke ting de lægger vægt på, når de vælger dyrlæge.

–Hele 86 procent svarer, at dyrlægernes dygtighed er vigtigst i forbindelse med valg af dyrlægepraksis, mens 76 procent af de adspurgte svarer empati og pleje af dyr. Til sammenligning lægger kun 33 procent vægt på pris. Det understreger, at kæledyrsejere først og fremmest går efter høj kvalitet og høj faglighed, når deres dyr skal behandles. Dyreejerne opfatter i stigende grad deres kæledyr som et vigtigt medlem af familien. Derfor går de ikke på kompromis med den behandling og omsorg, som deres dyr har brug for, siger Jens Eslau, adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital.

(Kilde: Anicura)

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE I DE DANSKE STALDEMindst en halv million fl ere pattegrise skal overleve årligt i 2020. Sådan lyder det ambitiøse mål fra Den Danske Dyrlægeforening og de danske svineproducenter under SEGES Videncenter for Svineproduktion.

Når en so føder sine grise, vil der fra naturens side ofte være dødfødte i blandt. Herefter er perioden fra fødsel til fravænning fra soen også en skrøbelig periode i pattegrisenes liv.

I 2014 levede 78,1 procent af de fødte grise ved fravænning. Med den nye aftale mellem dyrlægerne og erhvervet hæves ambitionsniveauet endnu mere, så målet nu er, at antallet af overlevende pattegrise skal bringes højere op end til de 80 procent, der har været erhvervets egen målsætning hidtil.

Fra årsskiftet vil dyrlæger, rådgivere og svineproducenter landet over derfor intensivere arbejdet med at øge overlevelsen af pattegrise i landets svinestalde.

– Allerede i foråret 2014 indgik vi i erhvervet en aftale med den daværende fødevareminister og andre aktører, der skulle øge overlevelsen blandt pattegrise. Det nye samarbejde med dyrlægerne er sådan set en fortsættelse af den indsats, der allerede er sat i gang. Er der

nogen, der er interesserede i at sikre en højere overlevelse, så er det svineproducenterne selv. Og der er rigtig mange penge at tjene ved at øge overlevelsen, siger direktør i SEGES Videncenter for Svineproduktion Claus Fertin.

Den Danske Dyrlægeforening og SEGES Videncenter for Svineproduktion vurderer, at mindst 500.000 ekstra grise med det nye samarbejde vil overleve frem til slagtning, og dermed give markant øget indtjening i branchen.

– Der er ingen tvivl om, at langt de fl este svineproducenter i dag gør, hvad de kan for at øge overlevelsen. Men der er brug for en koordineret indsats, og det er den, vi iværksætter nu, siger Claus Fertin.

Fokus på hver enkelt bedrift

Som et tema på de faste sundhedsrådgivningsbesøg indledes arbejdet i samarbejde mellem dyrlægen og svineproducenten med analyser, opsætning af mål og fastlæggelse af en plan. Nogle af de konkrete tiltag, der forventes at kunne have en positiv effekt er bl.a. faringsovervågning, kortlægning af dødsårsager og tidspunkt samt øget rådgivning fra dyrlægen om fødselshjælp, korrekt behandling af soen og

pattegrisenes omgivelser. Derudover skal der mere fokus på opfølgning, så der løbende kan rettes op på problemområder.

– Der er spændende fremskridt i den indsats, der allerede gøres gennem kampagnen PattegriseLIV for at øge pattegriseoverlevelsen, men det er ikke alle besætninger, der er med i det arbejde. Så for at få hele produktionen med og for alvor reducere dødeligheden inden 2020 er det nødvendigt med et supplement, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, Kristian Viekilde og tilføjer:

– Vi skal i fællesskab gøre højproduktive landbrug til verdensmestre i overlevelse! Det kræver nye metoder, fokuseret indsats og motivation. Det er mit indtryk, at vi er klar til at levere på alle områder.

Kampagnen skydes i gang i starten af 2016.


BEREDSKABET VED SMITSOMME HUSDYRSSYGDOMME ER TRUETEn fl ytning af beredskabscentrene i Herning, Thisted og Haderslev til Hedehusene kan true samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen om assistance på fl ere hundrede mand i tilfælde af svinepest, mund og klovesyge eller tilsvarende udbrud. Det kan i sidste ende koste fødevareeksporten dyrt, mener Den Danske Dyrlægeforening.

– Det er en stor fejl at lukke de jyske beredskabscentre. Vores muligheder for at træne sammen med Beredskabsstyrelsen, vil være væsentligt forringede. Og træning er nødvendig, hvis vi skal opretholde det beredskab, vi har i dag, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

– Ikke langt fra landets grænser i Polen, Estland, Letland og Litauen har

der i år været udbrud af den meget smitsomme afrikanske svinepest. Hvis den sygdom kommer til Danmark, er det altafgørende, at vi har et effektivt beredskab, så vi hurtigt kan inddæmme sygdommen. Ellers står vi til at miste milliarder i fødevareeksport. Vi må nemlig slå samtlige besætninger ned, der er berørt af sygdommen, og dansk svinekød vil ikke kunne omsættes mens bekæmpelsesarbejdet står på – og sandsynligvis i lang tid bagefter, siger Carsten Jensen.

Men så galt behøver det ikke gå, mener han. Lige nu fungerer beredskabet tilfredsstillende. Det viste en landsdækkende øvelse i januar, der skulle afprøve beredskabet ved et udbrud af mund og klovsyge i Danmark.

– Fuldskalaøvelsen viste, at kommer der et udbrud af en alvorlig smitsom

husdyrsygdom i morgen, så er vi i stand til at håndtere det. Øvelsen viste også, at det er helt essentielt, at vi har et velfungerende samarbejde med Beredskabsstyrelsen, politiet og Landbrug & Fødevarer for at sikre en hurtig og effektiv indsats og bekæmpelse, sagde veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Per Henriksen, i september måned i en pressemeddelelse.

– Beredskabet fungerede, fordi samarbejdet fungerede. Det vil være meget svært at bibeholde, hvis hele Beredskabsstyrelsen fremover sidder på Sjælland, mens dyrene befi nder sig i Jylland, siger Carsten Jensen.


Denne side er reserveret

Elanco

www.elanco.dk

TrygFonden Besøgshunde er landets største korps af frivillige hundeejere, der har tid og overskud til at dele deres hund med sårbare og udsatte mennesker på institutioner i Danmark. Det, der sker mellem menneske og hund, kan styrke livskvaliteten og sænke udsatte borgeres barrierer for at modtage hjælp. Flere end 500 frivillige hundeejere besøger i dag mere end 400 institutioner i hele landet. Tak til alle jer, der har lyst til at dele jeres hund. Følg os på facebook.com/besogshunde og læs mere på besøgshunde.dk

TrygFo

nden sm

ba (Tryg

hedsG

ruppen sm

ba), H

um

melto

fteve

j 49, 2

830

Viru

m

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Vores besøgshunde kan røre mennesker, der er svære at nå

11595 BH Signatur ann Dyrlagemag 150x297.indd 1 13/11/15 10.23

Al h

enve

ndel

se t

il: SC

AN

PUBL

ISH

ER |

Forla

get

John

Vab

ø A

/S E

milie

kild

evej

35,

293

0 Kl

ampe

nbor

g | w

ww

.scan

publ

isher

.dk

Magasinpost MMP ID-nr. 46714

nr. 6 december 2015 12. årgang ma ga si n t · s in i t ma ga si n t yrlÆger nr. 6 december 2015...

Documents