når man er for rask til at blive behandlet på ét...

Psykologernes fagmagasinNr. 04 | 2015 | 1. årgang

Når man er for rask til at blive behandlet på ét psykiatrisk sygehus …

… men syg nok til behandling på et andet, er der fejl i systemet

30

Psykologernes fagmagsin

Nr. 04 | 2015 | 1. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Næste nummer: 28. november 2015

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: [email protected]

Dette nummerForside: e-Types Trykoplag: 10.765ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-Types DailyTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694, [email protected] (skriv "P-magasin" i emnefelt)

Rubrikannoncer:Heidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, [email protected]

Annoncedeadlines:Nr. 5: 28.10 (produktannoncer) & 13.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 28.11Nr. 6: 11.11 (produktannoncer) & 27.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.12Nr. 1 (2016): 16.12 (produktannoncer) & 8.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1

Abonnement1.350 kr + moms + [email protected]

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

"Jeres linje er psykoanalytisk.

Er det fordi, I ved, det kan sælge?"

"Forretningsmæssigt er det ikke den bedste linje. Vi har valgt det som konsekvens af Hans Reitzels oprindelige holdninger, og det freudianske og psykodynamiske er den holdning, vi selv gerne bære videre. Den jungianske psykologi skal ikke herind, for så slører vi vores billede. Men den jungianske psykologi sælger meget bedre."

– Interview med Peter Thielst og Ole Gammeltoft, psykologiredaktører på Hans Reitzels Forlag, i Psykolog Nyt 1992.

Tilbageblik (1992)

RettelserI artiklen Terapiens superstar får ridser i lakken i magasinet P no. 2 har vi givet Nicole Rosenberg forkert titel og arbejdssted. Hun er ikke ledende psykolog ved Institut for Klinisk Medicin i Region Midtjylland, men klinikleder i Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center København.

I artiklen Vi er nødt til at tale om forråelse har vi glemt at kreditere illustratoren. Hun hedder Stina Löfgren.

Vi beklager fejlene/Redaktionen

2015 | nr. 04 | | 3

Indhold

Deal med dataProfessionelle med tavshedspligt skal selv beskytte klienters datasik-

kerhed og kan ikke uden videre bruge smarte systemer som Dropbox

eller Skype eller optage samtaler på mobiltelefon, skriver kronikør.

40

Nye cheftiderFarvel til overlægeledelse og goddag til

nye faggrupper ved roret i psykiatrien.

Mød Cecilie Skule, psykolog og leder i

helseværnet i Oslo.

14

Hemmelig videnInterview: Store medicinselskaber og

toneangivende amerikanske psykiatere

og forskere holder vigtig viden om

ADHD-medicins skadelige, langsigtede

effekter hemmelig for børn og foræl-

dre, mener videnskabsjournalist

Robert D. Whitaker.

18

Jeg spørger dem, hvorfor de tror, at den vold, de har

oplevet, er så grusom. Deres svar er meget vigtige, fordi

det får dem til at føle sig som engagerede mennesker.

26

Fo

to: G

reg

ers

Ty

ch

o

Bag bostedetFotograf Gregers Tychos barndomshjem lå i Smedegade i Roskilde. En helt almindelig villavej. Men på den anden side af vejen lå Sct. Hans Hospital eller som det hedder i dag Psykiatrisk Center Sct. Hans. Området omkring Sct. Hans var spændende og uhyggeligt at gå på opdagelse i for en nysgerrig dreng. Hvem var det, der boede der? Og hvorfor troede de, at mælkebøtter var jordbær? Som voksen er han taget tilbage til Sct. Hans og det socialpsykiatriske bosted Lindegårdshusene for at få stillet sin nysgerrighed. Bille-derne er taget i 2009–2010, men er i år udkommet i bogen Never Learned to Dance på forlaget MTHM Books. www.mthmbooks.com

6 | | nr. 04 | 2015

2015 | nr. 04 | | 7

Adfærdsøkonomi

Et lillepolitiskpuf

Regeringen har med sit nye dagpengesystem sprunget på en international adfærdsteoretisk trend for at finde metoder, der kan omsættes til politiske tiltag, som ’puffer’ flere ledige i arbejde. Men ingen ved, om det virker på dagpengemodtagere.

Af Henning Due, journalist

8 | | nr. 04 | 2015

Adfærdsøkonomi

– Det er en trend på verdensplan. Det er noget af det nyeste.

Nej, ordene kom ikke fra en modeforsker eller en reklamemand, men fra formanden for regeringens dagpengekommission, økonomiprofessor Nina Smith, da hun i oktober forklarede den danske presse, hvilke tanker der lå bag kommissionens anbe-falinger til et nyt dansk dagpengesystem.

I de efterfølgende dage kunne man i lands- dækkende nyhedsmedier læse historien om, at økonomerne i dagpengekommissionen – nogle af landets mest politisk indflydelsesrige – har vendt ryggen til en teori, der i årtier har været indbygget i de modeller, Finansministeriet bruger til at beregne effekter af nye politiske tiltag. I stedet har kommissio-nen erklæret troskab til en bastard af en forskningsdisciplin, der kaldes adfærdsøkonomi, og som henter tankegods fra både økonomisk teori, psykologi, sociologi og neurovidenskab.

Alt sammen i den højere politiske sags tjeneste, der ifølge V-regeringen handler om at finde ud af, hvordan et dansk dagpengesystem kan få flere dag-pengemodtagere kommer hurtigere i arbejde.

Og Nina Smith har ret. Adfærdsøkonomi – eller på engelsk behavioral science – er i politiske cirkler noget af det nyeste og har de senere år inspireret en række vestlige regeringer til at nytænke, hvordan politiske mål kan omsættes til konkrete tiltag, som ændrer folks adfærd.

I England har et statsfinansieret forskerhold kaldet ’Behavioral Insights Team’ i årevis arbejdet med adfærdsforskning med det officielle formål at ”til-skynde mennesker til at træffe bedre beslutninger for dem selv og samfundet”.

I Australien og Tyskland pønser man på at oprette samme slags teams, og selv USA’s præsident Barack Obama har for nyligt udsendt et dekret med over-skriften Using Behavioral Science Insights to Better Serve the American People, der opfordrer statslige amerikanske myndigheder og styrelser til at ansætte adfærdsforskere, som kan udtænke politiske tiltag, der ”skubber” amerikanske borgere på rette vej.

NudgeAt puffe folk til en bestemt adfærd. Den

store elefant, som puffer den lille, prydede

forsiden af Sunsteins & Thalers bestseller

om nudging fra 2009.

Skubbe er det afgørende ord. Centralt i forskerhol-denes arbejde står den teoretiske antagelse, at man kan skubbe, ’puffe’ – eller på engelsk nudge – menne-sker til en bestemt adfærd i en given situation.

Nudging er en af de mest benyttede metoder fra den såkaldte anvendte adfærdsvidenskab og blev verdenskendt uden for forskerkredse på grund af den populærvidenskabelige amerikanske bestseller Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, som er skrevet af juristen Cass Sun-stein og økonomen Richard Thaler, og som siden udgivelsen i 2009 har solgt mere end en million eksemplarer (se boks).

– Det er en metode, adfærdsforskere bruger til at påvirke alle de ting, som ifølge klassiske adfærdsteo-rier ikke burde betyde noget i princippet, men som har vist sig at betyde noget i praksis, når menneskers handlinger og beslutninger skal forklares og forudsi-ges, forklarer Pelle Guldborg Hansen, adjunkt ved Roskilde Universitet og adfærdsforsker med speciale i nudging.

For eksempel burde salatens placering ved en buffet ikke have nogen betydning, for om mennesker spiser den.

– Klassisk adfærdsteori og økonomi forudser nemlig, at mennesker opsøger salaten af sig selv, fordi den er sund og god for dem. Men i virkelighe-den har den slags praktiske detaljer vist sig at spille en stor rolle for menneskers beslutninger, og det forsøger nudging at tage højde for ved at undersøge, hvor salatskålen bør stilles på et buffetbord, så chan-cerne for at mennesker hælder den op på tallerkenen øges, siger Pelle Guldborg Hansen.

Irrationel handlenI psykologforskerkredse er nudging ikke noget nyt og har teoretisk og eksperimentelt set årtier på bagen, men metoden fik fik ny vind, da det blev introduceret i slipstrømmen på adfærdsøkonomiens intellektuelle sejrsgang i internationale forskerkredse i løbet af 00’erne.

Nudging tager udgangspunkt i et sæt indsigter i menneskers adfærd, som nyere adfærdsvidenskabe-lig forskning har afdækket, og som antager, at mennesker langt fra altid træffer rationelle beslutnin-ger, der er i deres egen interesse.

Mekanismerne blev elegant forklaret af en den amerikanske psykologiprofessor Daniel Kahneman, der efter årtiers forskning i området gjorde adfærds-økonomi til en globalt anerkendt forskningsdisciplin og vandt Nobelprisen i økonomi i 2002.

2015 | nr. 04 | | 9

Adfærdsøkonomi

– Det forskningsmæssige nybrud, som Kahneman og andre blev kendt for, var en indsigt i, hvorfor folk ikke gør, hvad der er i deres egen interesse. I 1970’erne og 80’erne studerede Kahneman og andre adfærdsforskere såkaldte anomalier – altså situatio-ner, hvor folk ikke handler rationelt og søger at optimere egne interesser, sådan som klassisk økono-misk teori ellers har antaget at være tilfældet i årtier, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Kahneman hentede sin inspiration fra dual pro-cess-teori og sendte mainstream økonomisk teori – såkaldt traditionel neoklassisk økonomi – over i skammekrogen, fordi den ifølge ham og andre for-skere, forfejlet antager, at mennesker altid opfører sig rationelt i alle handlinger og beslutninger og altid søger at optimere økonomiske muligheder.

Ifølge Kahneman benytter mennesker sig af et eller to systemer, når vi træffer valg. Et ’automatisk kognitivt system’, som vi altid benytter, og som fører til hurtige valg baseret på mavefornemmelser og tommelfingerregler eller udskydelse af beslutninger. Og et ’refleksivt kognitivt system’, som kører lang-sommere og tilstræber rationelle valg baseret på logisk tænkning og fx cost-benefit analyser.

Den teori og en række adfærdsøkonomiske anta-gelser om menneskers adfærd er krumtappen i kommissionens anbefalinger og bør ifølge kommissi-onen” påvirke indretningen af incitamenterne i dagpengesystemet”.

Nej til mavefornemmelserAntagelserne beskrives indledningsvist i kommissio-nens rapport til regeringen: vi træffer ofte ugennemtænkte beslutninger baseret på intuition og mavefornemmelser. Vi har forskellige kort- og lang-sigtede præferencer, som betyder, at vi udskyder handlinger, der skal foretages på bekostning af fx

fritid. Vi har svag selvkontrol, som betyder, at vi vælger at udskyde vanskelige eller ubehagelige beslutninger. Vi lider af såkaldt tabsaversion – et begreb fra klassisk økonomisk teori, som dækker over, at omkostningen ved at tabe 100 kroner føles større end den tilsvarende gevinst ved at opnå en gevinst på 100 kroner. Og endelig har vi en tendens til at overvurdere os selv og vores evner.

Ifølge et forskningsnotat, som kommissionen har brugt til sine overvejelser om indretningen af det nye dagpengesystem, gælder det specifikt for ledige, at de ofte træffer beslutninger baseret på mavefornemmelser.

– Individer bruger især det automatiske system i forbindelse med såkaldt ’svære’ valg, dvs. i mere komplekse beslutninger, hvor mange forhold spiller ind. Det kunne fx være valg mellem (fortsat) ledighed og jobsøgning og mellem ledighed og at tage kort-varende, lavt betalte jobs, skriver Jon Kvist, professor i statskundskab ved Roskilde Universitet og medlem af dagpengekommissionen, der har forfattet notatet.

– Begrænset rationalitet forhindrer ledige i altid at vide, hvad de vil, og begrænset selvkontrol forhin-drer ledige i altid at gøre, hvad de vil. Begge dele fører til dårlige beslutninger eller udskydelse af beslutninger, skriver han i notatet.

I den sammenhæng er nudging interessant, fordi det ifølge Jon Kvist er en metode, der ”gennem design af fx offentlige politikker kan få individer til at handle på ønskede måder”.

En stor del af nudging-metodens politiske tiltræk-ningskraft handler om, at den er billig i drift. Det koster statskassen relativt lidt at gennemføre små praktiske ændringer som f.eks. dagpengekommissio-nens forslag om en digital ’beskæftigelseskonto’, som ledige kan logge ind på via en computer og se, hvor mange dage med dagpenge, de har tilbage.

Der er bare den lille hage, at politikernes klippefaste tiltro til tiltagenes effekter står på tynd is rent videnskabeligt. Det lægger dagpengekommissionen sådan

set heller ikke skjul på.

10 | | nr. 04 | 2015

Adfærdsøkonomi

Derfor var det heller ikke overraskende, da et bredt flertal i Folketinget få dage efter kommissio-nens præsentation stemte for vedtagelsen af regeringens dagpengereform, der stort set hentede alle sine nye ideer fra kommissionens anbefalinger.

Der er bare den lille hage, at politikernes klippefaste tiltro til effekterne af tiltagene står på tynd is rent videnskabeligt.

Det lægger dagpengekommissionen sådan set heller ikke skjul på. I kommissionens rapport står der blandt andet, at effekterne af et af de mest omtalte nye tiltag i dagpengesystemet – de såkaldte karens-dage – ”er svære at skønne over” på grund af ”manglende empirisk grundlag”.

Alligevel forventes de nye tiltag at have ”betyde-lige beskæftigelsesvirkninger og virkninger på de offentlige finanser”, ikke mindst på grund af ”mulige positive adfærdsøkonomiske effekter”, kan man læse i rapporten.

Adfærd er ikke fastDen videnskabelige dokumentation optager også forskere med et kritisk blik på adfærdsøkonomi og nudging.

En af dem er Magda Osman. Hun er seniorforsker i eksperimentel kognitiv psykologi ved Queen Mary University i London og har netop udgivet en bog med de seneste forskningsresultater inden for områ-det, Future Minded – The Psychology of Agency and Control.

– I psykologisk forskning ser vi mange eksempler, der bekræfter antagelserne om menneskers

irrationelle beslutninger og handlinger, men de er ofte præget af metodeproblemer og kan ikke uden videre tages for gode varer. Blandt psykologer er der stor debat om, hvorvidt undersøgelserne er særligt valide, siger hun og fortsætter:

– Du kan godt skabe en situation, hvor folk opfø-rer sig irrationelt, men der er altid tale om en specifik situation, som man ikke kan generalisere ud fra. I praksis ser vi, at mennesker opfører sig forskelligt i forskellige situationer, men også forskelligt i de samme situationer. Man skal huske, at personligt bias, personlig erfaring, faktisk er brugbar i mange situationer, hvor et menneske skal træffe en beslutning.

– Hvis man fx antager, at folk er dårlige til at udøve selvkontrol, må det første videnskabelige spørgsmål, der skal besvares, derfor være: ”hvilke konkrete dele af personens selvkontrol taler vi overhovedet om?, siger hun.

Selvom de adfærdsøkonomiske antagelser ikke kan ophøjes til generelle love, mener Pelle Guldborg Hansen alligevel, at de har stor forklaringskraft.

– Kommissionen formulerer sig muligvis lidt bastant, men adskillige undersøgelser viser, at men-nesker der er pressede af fx stress, søvnmangel eller dårlig økonomi, træffer relativt dårligere beslutnin-ger end andre. F.eks. træffer økonomisk pressede dårlige lånebeslutninger. Det er måske ikke en poli-tisk korrekt sandhed, men det er ikke desto mindre videnskabeligt underbygget, siger han.

Pelle Guldborg Hansen kalder det ”et stort skridt fremad”, at kommissionen og regeringen bruger

Adskillige undersøgelser viser, at økonomisk

dårligt stillede mennesker, eller mennesker,

som er udfordret på andre måder, træffer relativt

dårligere beslutninger end andre. Fx viser

undersøgelser, at folk, der er økonomisk

pressede, træffer dårlige lånebeslutninger.

– Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker med speciale i nudging, Roskilde Universitet.

2015 | nr. 04 | | 11

Adfærdsøkonomi

antagelserne som teoretisk fundament for de nye tiltag, fordi antagelserne hviler på bedre videnskabe-lig dokumentation end tidligere politiske tiltag, der har skullet få flere ledige i arbejde.

Men også han peger på, at der er langt fra labora-toriet til virkeligheden.

– Dagpengekommissionen siger, at nudging-tilta-gene har en chance for at virke, og med den viden, vi har om tabsaversion og om karensdage, burde de virke. Men vi ved det ikke, for der findes ikke viden-skabelige studier på det her område, siger Pelle Guldborg Hansen.

– Hvis politikerne ikke undersøger, hvilke prakti-ske udfordringer ledige har i dagpengesystemet, og hvilke psykologiske barrierer, de møder som ledige, får man et uforudsigeligt resultat, siger han.

Nuancer og etikAf samme grund mener formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathisen, at kommissionens rapport og den bagvedliggende analyse bærer præg af manglende viden om menneskelig motivation.

Hun peger blandt andet på, at ledige mennesker i praksis står over for en række betydningsfulde og værdiskabende valg i tilværelsen, som ikke handler om økonomi.

– Når ledige søger job, gør de det ikke kun ud fra en vurdering af, om det kan betale sig rent økono-misk. Der indgår mange parametre i den overvejelse. Ligger jobbet f.eks. inden for en geografisk radius, som ikke ødelægger hverdagen og netværket for den ledige? Den slags problemer vil helt fornuftigt indgå i vurderingen, siger hun.

Eva Secher Mathiasen efterlyser også adfærds-økonomiske analyser, der tager højde for lediges

overvejelser omkring de negative langtidskonse-kvenser af at få et kortvarigt arbejde.

– Hvis man enten er overkvalificeret til jobbet eller slet ikke er uddannet til det, mister man jo værdi for det arbejdsmarked, som ens uddannelse egentlig er rettet mod, og hvor ens faglige kompetencer kan bruges, siger hun.

Men nudging rejser også etiske problemstillinger, da nogle udgaver af metoden kan opfattes som en slags manipulation af mennesker, fordi de snydes til at handle på en bestemt måde, selvom de tror, de handler efter egen overbevisning.

– Nudging opererer på en etisk skala, hvor man kan sige, at interventioner i den ene ende er svære at have indvendinger imod – f.eks. kampagner, der skal få folk til at smide affald i skraldespanden - men med dagpengereformen befinder vi os i et etisk grænse-land, som kræver forsigtighed, vurderer Pelle Guldborg Hansen.

– Hvis politikerne skal kunne forsvare at bruge nudging i dagpengesystemet, er de nødt til at være 100 procent åbne omkring, hvad de gør, og hvordan de gør det, siger han.

Magda Osman er som sådan ikke modstander af, at politikere forsøger at ”puffe” borgerne i en positiv retning, men som forsker ser hun ofte, at kæden hopper af, når videnskabelige fund om nudging skal overføres til konkrete politikker i praksis.

– Grundlæggende er verden og mennesker meget komplekse, og nudging er ganske enkelt et lidt for let trick. Jeg mener ikke, der er nogen vej uden om de lange, seje træk. Generelle adfærdsændringer starter i skolen. Hvis folk f.eks. skal leve sundere, er nøglen uddannelse og opdragelse, siger hun.

Når ledige søger job, gør de det ikke kun ud fra en vurdering af, om det kan betale sig rent økonomisk. Der indgår mange

parametre i den overvejelse.– Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

12 | | nr. 04 | 2015

Torturofre stævner psykologerTre mænd fra henholdsvis Tanzania, Libyen og Afgha-

nistan, der blev kidnappet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA og udsat for tortur under USA's krig mod terror, stævner nu de to amerikan-ske psykologer, der er blevet udpeget som ansvarlige for at udvikle CIAs torturmetoder. Det sker gennem organisationen American Civil Liberties Union (ACLU) og med et erstatningskrav på mindst 70.000 dollar. Stævningen kommer i kølvandet på skandalen om den amerikanske psykologforening APAs samarbejde med Bush-regeringen.

Norsk regering vil ansætte flere psykologerØg tilskuddet til rekruttering af psykologer i kommunerne med 45 millioner kroner. Sådan lyder et af forslagene i den norske Høyre-regerings netop fremlagte statsbudget for det kommende år. Det betyder 150 nye årsværk, og samtidig foreslår rege-ringen at omlægge den såkaldte tilskudsordning til et årligt fast tilskud på 300.000 norske kroner per psykologårsværk. Den offentlige misbrugsbehand-ling får også et økonomisk løft med et forslag om en ramme på 2,4 milliarder kroner frem mod 2020, hvor kravet lyder, at den såkaldte tværfaglige, specialise-rede rusbehandling prioriteres højere end den somatiske behandling.

Brug jeres kompetencer – hjælp flygtningeMens tusinder af flygtninge,

asylansøgere og migranter strømmer over de europæiske grænser, melder psykologforeninger i EU sig nu på banen: Hjælp dem. Det er nu, der er brug for psykologfaglighed. Opråbet kommer både fra den fælleseuropæiske psykologorganisation, EFPA, men også fra nationale foreninger. Sveriges psykologforening udsendte i oktober en officiel meddelelse til sine medlemmer. Den siger, at det er en pligt for psykologer at stille deres kompetencer til rådighed. I Danmark bakker Dansk Psykolog Forening op om opfordringen til, at også psykologer bidrager til en løsning af situationen.

Granatchokket fylder 100 årI 2014 var det 100 år siden, at verdens hidtil blodigste

krig, første verdenskrig, begyndte. Krigen kostede ni millioner soldater livet i Europa, og den blev også toneangivende for psykologien. Da et massivt antal soldater fik reaktioner som angst og hukommelsestab, skabte det krise i britisk militær og blev tilskrevet de granatnedslag, de havde været i nærheden af. Fænomenet optog den britiske læge og psykolog Charles Samuel Myers, der selv var med ved fronten. Året efter, i 1915, publicerede han den første videnskabelige artikel i tidsskiftet The Lancet om granatchok, forfaderen til PTSD.

AktueltAf Redaktionen

Nyheder om psykologi

Sindslidelser: Mest omtalte folkesygdom

Når danske medier skriver om sygdomme, var kræft indtil for nyligt den sygdom, der fik mest omtale i landsdækkende og regionale aviser samt webmedier. Sådan er det ikke længere – nu er sindslidelser det allermest omtalte. Det viser en analyse af omtale i perioden 1. januar 2013 til og den 30. juni 2015, som medieanalysebureauet Retriever har lavet for Dansk Kommunikationsforening. 27,4 % af alle sygdomsrelaterede omtaler i medierne handler om sindslidelser, 24,7 % handler om kræft. Først på tredjepladsen kommer den sygdom, som flest danskere dør af, nemlig hjerte-kar-sygdomme med 14,9% af alle omtaler.

EFPAEFPA

$

2015 | nr. 04 | | 13

Forældrekompetenceundersøgelse ved Kari Killén

Mindwork er meget stolt af at kunne byde Dr. Kari Killén velkommen på et 2 dages kursus om tilknytning, omsorgssvigt og forældrekompetenceundersøgelser.

Kursusdage: 9. - 10. december 2015

4.500 kr. inkl. fuld forplejning

Forskningsmodulet 2016 med Erik Simonsen

Tre teoridage i april og maj 2016 samt supervision og vejledning i forbindelse med obligatorisk skriftlig opgave.

Kursusstart: 19. april 2016

13.500 kr. inkl. godkendelse af obligatorisk skriftlig opgave.

Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik 2016

Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelses- forløb, hvor såvel kognitive som personligheds-psykologiske forhold skal udredes.

Kursusstart: 19. januar 2016


Psykofarmakologi i 2016

Kurset med speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen tilbyder basal viden om de vigtigste psykofarmakagrupper, deres anvendelsesområde, ønskede virkning og bivirkninger.

Kursusdage: 17. og 18. marts 2016

4.000 kr. fuld forplejning

Voksenmodulet 2016

Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger, stille, beskrive og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til den rette form for behandling.

Voksenmodulet er et samlet kursusforløb, der med temaerne assesment, differential diagnostik, personlighedsforstyrrelser- & teori, psykologiske behandlingsmetoder samt, lovgivning & etik netop adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet.

Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen.

Kursusstart: 4. februar 2016


Specialistuddannelse i kognitiv terapi

“Fælles om færdigheder”

Mindwork og Cektos udbyder i fælleskabet en helt ny færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv terapi med danske og internationale eksperter.

Vi forener kræfterne for sammen med et hold af kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af de mest centrale udfordringer i terapeut-uddannelse: overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre terapeutiske kompetencer.

Vi har gennemgået den internationale forskning og identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og opkvalificere terapeuter, og vi er stolte af at kunne præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennem-gående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder.

Kick-off arrangement: 16. december 2015

Kursusstart: 1. februar 2016

45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision

14 | | nr. 04 | 2015

KOM IND I KAMPEN

Psykologer skal udfordre sig selv på fagidentiteten, mener den norske psykolog Cecilie Skule, der er leder for over 200 ansatte i det psykiske helseværn i Oslo.

2015 | nr. 04 | | 15

Hun træder ind i rummet som en hvir-

velvind. Energien er hektisk – for hun

kommer lige fra jobbet som chef i vok-

senpsykiatrien på Diakonhjemmet

Sykehus i den norske hovedstad Oslo

og kan lige nå et interview, inden hun

skal videre i sit program. Men blikket

er roligt og fast.

Den 48-årige norske psykolog Ceci-

lie Skule ryster ikke på hånden.

Hverken når hun viser ministre rundt

på sygehuset og fortæller om, hvordan

hun og resten af medarbejderstaben på

220 fagfolk arbejder for at få borgere

med psykiske lidelser tilbage på det

norske arbejdsmarked. Eller når hun

sidder til ledelsesmøder og træffer

beslutninger – sammen med dem, det

hele handler om. Patienter har ifølge

norsk lov ret til at have en repræsentant

siddende med omkring ledelsesbordet

og blive spurgt og hørt.

Nu sidder hun i mødelokalet i de

norske psykologers forening. For at

fortælle sine danske kollegaer om

netop det: At være psykolog og chef for

en afdeling i det psykiske helseværn.

En psykolog i den stol er ikke helt

almindeligt i Danmark, men bliver

mere og mere almindeligt iNorge. For

blot få årtier siden ville det have været

nærmest utænkeligt. Det var dengang,

alvorlige psykiske lidelser var forbe-

holdt lægevidenskaben, og chefer var

mænd og overlæger. Som den norske

fotograf, der skal tage billeder af Ceci-

lie Skule til artiklen, siger: ”Det ville

have glædet min afdøde psykolog-mor!

At en psykolog er chef for læger.”

Cecilie Skule leder en afdeling, hvor

de ansatte tilhører mange faggrupper:

Psykologer, læger, sygeplejersker,

sundhedshjælpere og flere. Som leder

har hun det faglige ansvar for, at

patienterne får den behandling, de skal

have. Til at bestride dét job har hun en

god faglig baggrund:

– Der er behov for mange faglighe-

der i det psykiske helseværn. Lægerne

er for eksempel virkelig gode til at prio-

ritere. Sygeplejerskerne mestrer både

logistik og det at tænke hele menne-

sket med ind, de forstår sig på at

varetage omsorg gennem et helt døgn.

Vi psykologer er rigtig gode til relatio-

ner og til processer. Når man taler på

individniveau i forhold til at snakke

med de enkelte patienter. Men denne

kompetence er også nyttig på ledelses-

niveau siger hun.

– Og hvad er det så, jeg har kunnet

bruge af min faglighed som leder? Jo,

jeg er vant til at etablere relationer og

reflektere over relationer. Jeg er glad for

min socialpsykologi. Jeg er også glad

for min viden om gruppeprocesser,

organisationer og de kræfter, der er i os

mennesker – også det irrationelle i os,

frygt for eksempel. Det er vigtigt at

kunne forstå som leder.

Motiveret ledelse

Mennesker med psykiske lidelser har

fulgt Cecilie Skule fra barnsben. Hun

har fået psykiatri, eller psykisk helse-

værn, som i Norge er den offentlige og

professionsneutrale betegnelse for

spesialisthelsetjenesten for psykiske

lidelser, ind med modermælken.

Hendes forældre var begge ansat på et

af Oslos gamle centraliserede sygehuse

med døgnanbragte sindslidende

patienter, og eftersom familien boede

på området, voksede hun bogstaveligt

talt op i psykiatrien.

Hun har derfor også fulgt udviklin-

gen i det psykiske helseværn fra første

række. Fra gamle tiders tro på, at når

man var alvorligt syg, skulle man ind-

lægges i en seng på et sygehus – også når

sygdommen var psykisk. Og til nye

tiders tro på, at centralisering ikke er

gud, men at borgere med psykiske lidel-

ser skal være en del af samfundet, bo i

egne hjem og behandles i egne hjem,

som en del af det nye specialiserede

psykiske helseværn i Norge går ud på.

Med til de nye tider hører også

erkendelsen af, at ikke kun læger egner

sig til at være chefer i

sundhedssektoren.

– Læger kan være ledere. Psykologer

kan være ledere. Andre faggrupper kan

være ledere. Inden for vores felt, psy-

kisk sundhed, er der jo ingen, der

sidder med totalkompetencen. Så vi er

helt afhængige af de forskellige fag-

grupper for at give patienterne bedst

mulig behandling, siger Cecilie Skule.

Selv har hun allieret sig med en

række dygtige folk, der kan det, hun

ikke selv kan – præcist som i enhver

anden privat virksomhed. De er rådgi-

vere. Den tidligere afdelingsoverlæge er

for eksempel blevet hendes medi-

cinsk-faglige rådgiver.

Men erkendelsen og de nye chef-ti-

der er ikke kommet af sig selv. Den

norske psykologforening har skubbet

gevaldigt på. Den har klædt psykolo-

gerne på til lederjob. Helse – og

omsorgsdepartementet har fremhævet

betydningen af ledelse på sygehuse og

Af Ulrikke Moustgaard,redaktør

Fo

to: B

o M

ath

ise

n

Ledelse

16 | | nr. 04 | 2015

lagt klare regler for, hvordan ansvaret

som leder skal varetages.

Foreningen har siden 2007 tilbudt

lederkurser til psykologer.

– Heldigvis var det ikke ”psykologer

er bedst”-kurser, men kurser i ledelse.

”Hvordan håndterer du de vanskelige

samtaler?” eller ”hvordan skal du plan-

lægge?” Og jeg er taknemmelig for, at

det ikke var så professionsprotektioni-

stisk. For det er der hverken fremtid

eller ledelse i, siger Cecilie Skule.

Lige så vigtigt var den norske psyko-

logforenings samarbejde med

Helseværnet. For man kan uddanne

tusinder af kompetente ledere. Men hvis

ikke det arbejdsmarked og system, de

skal ud i, synes, at de er værdige og brug-

bare ledere, nytter det ingenting. Loven

om psykisk helseværn sidestiller psyko-

logspecialister med lægespecialister

som specialister i psykisk helseværn.

Psykologers kompetence gør dem i

stand til at være fagligt ansvarlige for

patientbehandling og have lederansvar i

det psykiske helseværn. Det fremhæves i

et notat og redegørelse om psykologers

kompetencer, der blev lavet af den

norske psykologforening. Loven fra

2001 var klar, men ikke alle dele af det

psykiske helseværn havde taget det ind.

Notatet tydeliggjorde myndighedernes

politik og klare signaler.

– Så politikken er helt klar, og sådan

skal det være, siger Cecilie Skule.

Nye toner

Da Cecilie Skule begyndte at læse psy-

kologi på universitetet, så det psykiske

helseværn ikke ud som i dag.

Hun kom ind i faget på et tidspunkt,

hvor decentraliseringen af det norske

psykiske sundhedssystem var i fuld

gang, og nye faggrupper – som

Inden for vores felt, psykisk sundhed, er der ingen, der sidder med totalkompetencen

psykologer – allerede havde fået langt

større plads i det norske sundhedsvæ-

sen, end da hun selv voksede op tæt på

den gamle psykiatri.

Psykologer var kommet ind på områ-

der, der ellers ikke havde tradition for

psykologfaglighed som eksempelvis

misbrugsbehandling. Et område, som

Cecilie Skule i øvrigt har arbejdet meget

med, før hun blev leder. Og som hun

stadig beskæftiger sig med – når hun

ikke leder og fordeler arbejdet på sit job,

forsker hun i dobbeltdiagnoser i forbin-

delse med misbrug og depression.

Og udviklingen i det psykiske helse-

værn fortsætter derudad. I dag opererer

den norske psykiske helseværn med

udstrakt brug af ambulante team. Det

er klinikker, hvor læger, psykologer,

socialrådgivere, sygeplejersker og

andre fagpersoner arbejder med ambu-

lante tiltag og i opsøgende teams, der

tager ud til borgerne frem for, at bor-

gerne skal komme til dem. Alt sammen

med afsæt i et normaliseringsperspek-

tiv, som har stor betydning for den

enkelte patient, fordi han eller hun

møder de professionelle i sine egne

rammer og en normal kontekst, der

ikke sygeliggør. Behandlingsmodellen,

der kaldes F-ACT, har vist sig at have

gode effekter: Mindre tvang, kortere

indlæggelser og mindre dramatiske

indlæggelser er nogle af dem.

Det stiller nye krav til faggrupperne.

Også psykologerne. I et tværfagligt

team er man nødt til at give slip på den

klassiske forestilling om den unikke og

langvarige klient-psykolog-relation.

Psykologiens rolle

Da psykologien blev født som viden-

skab og som akademisk fag på

universitetet, tog den sit udgangspunkt

i det enkelte individ. Den forestilling

– og psykologidentitet – vil Cecilie

gerne modernisere.

– Psykologidentiteten og psykolog-

rollen har traditionelt været bundet op

på individet. Hvis man begynder en

behandling, fuldfører man behandlin-

gen. Det har været kilde til mange

frustrationer i det psykiske helseværn.

Fordi der er ikke tid. Men man kunne

også betragte psykologarbejdet på en

anden måde, siger hun.

– Når en borger bliver indlagt på

sygehuset, er det sådan, at der bliver

foretaget en vurdering af, hvor alvorligt,

det er, og en behandling bliver sat i

værk. Derefter overtager andre speciali-

ster måske. Det skal psykologer lære af

og være en del af. Hvis psykologer skal

have en vægtig og vigtig plads i sund-

hedssystemet, som jeg mener, at de bør

have, så tror jeg, at man er nødt til at

udfordre og videreudvikle psykologi-

dentiteten, og vi må være særligt gode

til at indgå i tværfagligt samarbejde,

siger Cecilie Skule.

I det sundhedssystem, hun gerne vil

være fortaler for, arbejder faggrup-

perne sammen og byder ind, når de

skal byde ind. Det er faggruppernes

udfordring. De forstår ikke altid at

afgrænse sig og levere patienten videre

til en anden, der har et andet fagligt

perspektiv. Det gælder også psykologer.

– Hvis holdningen er, at man godt

kan lide lange og individuelle relatio-

ner med masser af processer, så kan

man arbejde privat og for sig selv. Men

hvis man skal arbejde på for eksempel

et hospital, så er det virkelig vigtigt, at

faggrupperne kan arbejde sammen, og

at man ved, hvem, der står for hvad.

Her er psykologidentiteten blevet lidt

udfordret, siger hun.

Dansk Psykolog Forening og BUPL’s Lederforening inviterer til en tværfaglig konference:

TIDLIG INDSATSKan vi gøre det bedre sammen?

PROGRAM Moderator: Mette Walsted Vestergaard

09.30 – 10.00 Kaffe og croissant inden start

10.00 – 10.15 Velkomst Rie Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening

10.15 – 10. 50 Betydning af forebyggende indsatser i daginstitutioner Lektor Kirsten Elisa Petersen, Aarhus Universitet

10.50 – 11.25 Opmærksomhedspunkter for samarbejdet set fra et BKF-perspektiv Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk Ane Stallknecht

11.25 – 12.05 Etablering af åben konsultation som fast tilbud i daginstitutioner Herlev Kommune

12.05 – 12.45 Frokost

12.45 – 13.25 En styrket opmærksomhed på fl ygtningebørn Aarhus Kommune

13.25 – 13.40 Kaffepause

13.40 – 14.25 Samarbejdets betydninger. Hvordan kan PPR og pædagoger samarbejde relevant? Vicki Sieling, psykolog, supervisor og udviklingskonsulent

14.25 – 15.00 Ønsker til fremtidens samarbejde mellem PPR og dagtilbud Rie Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening og Sanne Lorentzen, formand for BUPL’s Lederforening)

15.00 Tak for i dag

2. december 2015 kl. 9.30-15.00 I Tivoli Congress Center I Arni Magnussons Gade 2, Kbh V.

Kom og hør, hvorfor vi mener, at svaret er JA – og få konkret inspiration til, hvordan vi kan gøre det bedre!

Konferencen retter sig mod PPR-psykologer & -ledere og mod ledere på dagtilbudsområdet.

Også kommunale beslutningstagere og embedsmænd er velkomne.

Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig (begrænset antal pladser).

Læs mere og tilmeld dig via: www.dp.dk/psykologkampagnens-arrangementer

2015 | nr. 04 | | 17

18 | | nr. 04 | 2015

Sig sandheden om medicin

2015 | nr. 04 | | 19

Af Simon Kratholm Ankjærgaard, journalist

Psykiatere og medicinalindustri deler ikke forskning om ADHD-medicins negative langsigtede

effekter med offentligheden for at beskytte deres marked, siger den amerikanske videnskabs-

journalist Robert D. Whitaker.

Han har i mange år skrevet om og analyseret medici-nens skadelige effekter, og i september var han i København for at deltage i konferencen Psychiatric drugs do more harm than good, der var arrangeret af Peter Gøtzche – læge, forsker og leder af Det Nordi-ske Cochrane Center på Rigshospitalet.

Både Whitaker og Gøtzche er meget kritiske over for medicinalindustrien og den – i deres øjne – over-drevne brug af psykofarmaka, som det blandt andet er beskrevet i Gøtzches aktuelle bog Dødelig psykia-tri og organiseret fornægtelse, hvor han kritiserer psykofarmaka for at være så skadeligt, at det hvert år har en halv million menneskeliv på samvittigheden i USA og Europa blandt personer, der er mindst 65 år gamle.

For Robert D. Whitaker handler det ikke om util-sigtede dødsfald, men om hvordan ADHD-diagno-

sticerede og -medicinerede børn på den lange bane får det værre af medicinen. Og om, hvordan det stadig ikke er noget, som forældrene bliver infor-meret om, når deres ADHD-diagnosticerede børn begynder at tage medicinen, særligt Ritalin.

Stregen trækkes ved 14 månederOg det er ikke fordi, dokumentationen ikke er der. Allerede i 1993 satte en gruppe ADHD-eksperter sig for at undersøge effekterne af medicinen på tre grupper af børn – finansieringen kom fra det ameri-

kanske National Institute of Mentalt Health (NIMH).Den ene gruppe af børn fik ADHD-medicin af

ADHD-eksperter, den anden gruppe fik medicin af deres egen læge, og den tredje gruppe fik adfærdsterapi.

– Motivationen for at påbegynde studiet var ædel nok, siger Robert D. Whitaker og fortsætter:

– Eksperterne sagde ved starten af studiet, at de nu i to årtier havde brugt medicinen, men intet bevis havde for virkningen på den lange bane.

Studiet strakte sig over flere år, men det er i for-midlingen af resultaterne, at det bliver en mudret affære, fortæller Robert D. Whitaker.

– På den helt korte bane, inden for de første seks uger, er der ingen tvivl om, at medicinen virker. Børnene bliver mindre urolige og begynder at følge bedre med, siger han.

– Efter 14 måneder viste undersøgelsen, at de børn, der havde fået medicin af ADHD-eksperterne, klarede sig lidt bedre end de øvrige to grupper i forhold til ADHD-symptomerne. Symptomerne blev mindre, og der var tegn på, at børnene klarede sig bedre med læsningen.

Ergo var den officielle konklusion, at medicinen hjalp. Og hvis man i dag som forældre til et barn med en ADHD-diagnose slår op under effekten af ADHD-medicin, så henvises der til resultaterne efter 14 måneder.Il

lust

rati

on

: Cla

ra E

rnst

Interview

20 | | nr. 04 | 2015

Det bliver værreMen 14 måneders-markøren er forkert, mener Robert D. Whitaker. For NIMH-studiet fortsatte, også ud over de 14 måneder, og i takt med at månederne blev til år, blev billedet klarere og klarere. Efter tre års medi-cinering konkluderede studiet, at børnenes symptomer ikke blev bedre, men værre – og at de faktisk klarede sig dårligere end de børn, der ikke tog medicinen. Samme konklusion efter seks år. De medicinerede børn udviste større hyperaktivitet, øget impulsivitet og nedsat funktionsevne.

– Vi troede, at de børn, der var på medicin i en længere periode, ville klare sig bedre. Det viste sig ikke at holde stik, har en af forskerne bag undersøgel-sen, William Pelham fra University of Buffalo, USA, udtalt.

– Der var ingen forbedrende effekter. Ingen. På den korte bane vil medicinen hjælpe børnene til at få det bedre, men det er ikke tilfældet på den lange bane. Og den information bør gøres tilgængelig for forældrene, sagde Wlliam Pelham videre.

Men informationen blev ikke gjort tilgængelig for forældre. I stedet begyndte en strid mellem psykolo-gerne og psykiaterne.

– Psykologerne ønskede at få resultaterne for tre års- og seks års-markøren publiceret, men psykia-terne ville ikke. Derfor er det stadig i dag 14

måneders markøren, der anvendes, siger Robert D. Whitaker.

Og det selvom flere senere studier har vist de samme resultater som det store NIMH-studie. Det gælder blandt andet et studie, foretaget i Australien i 2009, hvor en af konklusionerne var, at medicinerede ADHD-børn havde ti gange større risiko for at præ-stere under deres aldersniveau, end de ikke-medicinerede ADHD-børn.

Et tilsvarende studie i Quebec i 2013 tegnede et endnu mere dystert billede. Her var en af konklusio-nerne: "Øget medicinering resulterer i øget ulykkelighed og i en forværring af forholdet til foræl-drene. Disse emotionelle og sociale effekter ses primært hos piger, der også oplever øget angst og depression."

Hos de medicinerede drenge kunne man se en øget risiko for, at de droppede ud af skolen.

Samtlige studier af mangeårig medicinering beretter om en øget risiko for at udvikle yderligere diagnoser såsom OCD, psykoser, angst og bipolar lidelse.

Konstruktionen af en diagnoseMen hvorfor denne hemmeligholdelse af resulta-terne på den anden side af de 14 måneder? Hvorfor denne strid mellem psykologerne og psykiaterne?

Siden diagnosen af ADHD første gang blev konstrueret i 1980, har psykiaterne fortalt en helt

særlig historie til offentligheden: Det her er en virkelig sygdom i hjernen, og vi har en tryg og sikker behandling: medicinen. I takt med at denne historie

er blevet fortalt, har medicinalindustrien øget sin strøm af penge til psykiaterne.

– Robert D. Whitaker, journalist og forfatter.

Interview

2015 | nr. 04 | | 21

– Siden diagnosen af ADHD første gang blev konstrueret i 1980, har psykiaterne fortalt en helt særlig historie til offentligheden: Det her er en virke-lig sygdom i hjernen, og vi har en tryg og sikker behandling: medicinen. I takt med at denne historie er blevet fortalt, har medicinalindustrien øget sin strøm af penge til psykiaterne, blandt andet for at bidrage til oplysningskampagner og for at betale udgifterne for læger, psykiatere og forskere, når de skulle deltage i de store konferencer. Samtidig er forskere inden for psykiatrien blevet hyret til at være talere, rådgivere og konsulenter for medicinalvirk-somhederne og for diverse både offentlige og halvoffentlige institutioner, siger Robert D. Whitaker.

– En af dem er psykiatriprofessor og chef for de kliniske og forskningsmæssige programmer inden for blandt andet ADHD ved Massachusetts General Hospital. Han har over tid modtaget penge fra 24 forskellige medicinalvirksomheder, der alle produce-rer ADHD-medicin. Han er blevet ved med at udgive rapporter, der fortæller, at medicinen virker – også på den lange bane, siger Whitaker.

Men hele skævvridningen begyndte allerede ved formuleringen af diagnosen i 1980 – og ved de efter-følgende justeringer af den, mener han.

– Der er jo tale om en diagnostisk konstruktion, som en række eksperter udarbejdede for 35 år siden. Vi ved jo ikke, hvad ADHD er. Der er ingen biologiske forklaringer – ingen patologi. Det er et spørgsmål om adfærd – og fortolkning af denne adfærd. Og det er i høj grad lærerne, der er med til at definere, hvem der er mistænkt for at have ADHD. Hvornår er man et forstyrrende element i klassen? Hvordan definerer du, om et barn tapper for meget med fingrene på bordet? Banker for meget med foden? Er ukoncen-treret og hyperaktiv? Det er en konstruktion, hvor du hele tiden kan flytte grænserne, siger han.

Forklaringen på dette skal findes i det DSM-sy-stem, som amerikanske læger diagnosticerer ud fra og som hele tiden justeres og opdateres. DSM står for Diagnostic and Statistical Manual, som i dag findes i en femte udgave, DSM-5.

– Da ADHD-diagnosen blev formuleret og optrådte første gang i DSM-3 blev det angivet, at tre procent led af ADHD. Ved formuleringen af DSM-4,

som den føromtalte psykiatriprofessor blandt andet var med til at udforme, var tallet steget til fem pro-cent. I dag anslår eksperter, psykiatere især, at op mod 13 procent lider af ADHD, siger Robert D. Whi-taker og fortsætter:

– Hele tiden rykkes grænserne, og de, der rykker grænserne, har tætte bånd til medicinalvirksomhe-derne. Ved at rykke grænserne øger man antallet af de børn, der vurderes at have behov for medicinen. Man øger simpelthen markedet.

Ifølge ham er løsningen ikke at medicinere bør-nene, men at fokusere på rammerne – særligt klasseværelset.

– Brug fem minutter hver time på fysisk aktivitet, eksempelvis. Mange af de børn, der diagnosticeres med ADHD, har det ikke nødvendigvis. Og de træk, der tolkes som ADHD-symptomer, kan forsvinde, hvis de ikke hele tiden tvinges til at sidde stille på en stol, siger han.

Tal fra Apotekerforeningen viser, at omkring 10.000 danske drenge under 15 år bliver behandlet med ADHD-medicin, hvilket er tre gange højere end i 2005. Det samlede salg af ADHD-medicin er nidoblet siden 2005, hvilket svarer til en stigning på 40 pro-cent om året.

"Jeg er yderst betænkelig ved, at man medicine-rer disse børn. Det er for nemt at stille en diagnose, og efter min opfattelse sygeliggør man mange børn, der ikke er syge og som ikke burde behandles med medicin. ADHD-medicin har samme effekter som amfetamin, og når man udskriver medicinen, svarer det til at give børn speed på recept," har han sagt til hjemløseavisen Hus Forbi.

Robert D. WhitakerAmerikansk, prisbelønnet videnskabsjour-

nalist, forfatter og tidligere underviser

ved Safra Center for Ethics på Harvard Uni-

versity, USA. Står bag e-zinet madinamerica.

com og har skrevet en række bøger, blandt

andet den kendte Anatomy of an Epidemic

om ADHD.

Interview

22 | | nr. 04 | 2015

Ny forskning

Tema: Resiliens

Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet

FORSKNING EKS. 1: Vi ser dagligt i medierne strømme af mennesker, familier med børn og unge, traumatiserede, måske torturerede, flygtende fra deres eget land. Andre bliver, hvor de er, men lever med store afsavn og trusler mod deres sunde udvik-ling. Det har øget interessen for resiliensforskning, da den både undersøger og baserer intervention på menneskers måder at håndtere risikable livsforhold på. At fremme beskyttende faktorer og skabe posi-tive vendepunkter, fx i børns og unges liv, er her i fokus. Intervention betyder handling på flere niveauer, fra samfundsmæssige til lokale og individu-elle. Jo flere man kan påvirke i en gunstig retning, desto større chance for at opbygge resiliens. En af de absolut førende resiliensforskere, Ann Masten fra University of Minnesota, USA, har for nylig fremlagt den første globale sundhedsstrategi med udgangs-punkt i en ressourcetænkning – dvs. resiliens.

Som noget nyt er forskningen begyndt at interes-sere sig for resiliens tværkulturelt og multikulturelt. Grunden er, at intervention ikke kan baseres på en universel manual, men skal indlejres i en kulturel kontekst. Fx i Basothokulturen i det sydlige Afrika blev man opmærksom på bhoto, en markant større vægt på gensidighed mellem mennesker (interde-pendens) end i vores vestlige individualiserede kultur (independens). Resiliente unge i Bashoto er meget tæt forbundet med supportsystemer (ressourcer) i lokalsamfundet. Desuden er de loyale over for Basho-tos værdier, som kræver ubetinget respekt over for den ældre generation. Intervention i dét samfund over for børn og unge må nødvendigvis bygge på andre strategier end intervention i fx Danmark.

Kilde Masten, A. (2014). "Global perspectives on resilience in children and youth."

Child Development. 85 (1), 6-20.

Resiliens som global sundhedsstrategi

Resiliensforskningens udvikling

Resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience,

som betyder elasticitet, spændstighed og evnen til at rette sig

op. Resiliens defineres som en proces, der betegner relativt

positiv udvikling på trods af udsættelse for signifikant risiko,

stress eller traumer. Der skal være to betingelser til stede, for

at der er tale om resiliens: 1) Udsættelse for signifikant risiko

2) Opnåelse af positiv udvikling på trods af risiko.

Forskningen forklarer, hvorfor nogle mennesker med en

stærk problempræget opvækst, klarer sig 'på trods' og 'bedre

end forventet'. Empirisk resiliensforskning er beskeden i

Danmark, hvorimod den internationalt er meget omfat-

tende. Forståelsen af resiliens har ændret sig markant

gennem mere end 40 år. Generelt har resiliensforskningen

udfoldet sig i disse fire bølger:

1. Usårlighed: Første bølge kom 1960-70'ernes forskning til

udtryk i begrebet ego-resiliens. Resiliens blevet forstået

som særlige personlighedstræk, der gør, at individet kan

stå imod risici. I den periode talte man også om, at udsæt-

telse for belastninger i livet ligefrem kunne have en

hærdende effekt (steeling effect).

2. Sårbarhed og beskyttende faktorer: Anden bølge i

1980'erne forstod resiliens som langt mere kompliceret

end en usårlig personlighed. Nu kom der fokus på at

identificere og beskrive de mange sårbarheds-, men især

beskyttende faktorer, som kan skabe resiliens.

3. Intervention: I tredje bølge i 1990'erne kom der øget

fokus på intervention. Forskningens resultater blev nu

brugt til konkrete indgreb eller forebyggelse, som kunne

fremme resiliens. Fx ved at skabe 'positive vendepunkter'

ved aktivt at fremme beskyttende faktorer.

4. I fjerde bølge, hvor forskningen nu befinder sig, ses en

dynamisk og relationel forståelse af resiliens – kendeteg-

net er interdisciplinære forklaringsmodeller.

Kilder Cicchetti, D. (2013). "Annual research review: Resilient functioning in maltreated children -

Past, present, and future perspectives." Journal of Child Psychology and Psychiatry, 54(4), 402-422.

Fletcher, D., & Sarkar, M. (2013). "Psychological resilience: A review and critique of definitions,

concepts, and theory." European Psychologist, 18(1), 12-23.

2015 | nr. 04 | | 23

Mindfulness som resilensressource

Fremtidens resiliensforskning?

FORSKNING EKS. 2: Forskning forbinder mindful-ness (bl.a. evnen til at være i nuet) med oplevelsen af fysisk og psykologisk velbefindende. Derfor er det interessant at undersøge, hvorvidt mindfulness kan virke som en resiliensressource for mennesker, som har oplevet traumer og depression. Det har en dispu-tats fra Georgia State University, USA undersøgt.

529 deltagere blev rekrutteret. Hver enkelt blev undersøgt for deres udsættelse for trauma ved hjælp af Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5, APA 2013). Herefter udfyldtes Five Factor Mindful-ness Questionnaire samt diverse test af resiliens samt forekomsten af depressive symptomer. Deltagerne blev herefter opdelt i grupper: En med og en uden traumesymptomer, samt en med og en uden tegn på depression.

Undersøgelsen viste en sikker sammenhæng mellem mindfulness og traume- og depressions-symptomer. Når mindfulness steg, så faldt forekomsten af symptomerne signifikant. Resultatet støtter andre undersøgelser. De har vist, at en mindfulness tilgang til livets proble-mer reducerer stress og depressive symptomer. Desuden har øvelser i mindfulness, brugt som inter-vention, vist sig nyttig i behandlingen af psykologiske problemer.

Forfatteren trækker nogle konsekvenser for fore-byggelse af psykologiske problemer. Øvelser i og læring af mindfulness kan ruste mennesker til i tide at cope med problemer og kan derved fungere som en opbygning af personlig resiliens.

Kilde Neelarambam, K. (2014). "Trait mindfulness as a mediator of resilience,

depressive symptoms, and trauma symptoms." Doctoral Thesis. Atlanta, Georgia.

Historisk anskuet har resiliensforskning stort set kun hand-

let om psykosociale miljøfaktorer. Nutiden er fremtiden i

svøb, og der må forventes stigende indflydelse fra neurovi-

denskab. Ikke som monolitisk forskning, men indarbejdet i

og relateret til psykogene forhold, hvor biologiske og psyko-

logiske mekanismer kombineres og tillades inden for den

samme forklaringsmodel. Dette gennembrud fører til helt

nye typer tværvidenskabelige undersøgelser. Resiliensforsk-

ning er hermed begyndt at nedbryde traditionelle grænser

mellem natur versus kultur, gener versus miljø, biologi og

psykologi. Dette antages fx at hænge sammen i komplekse

systemiske netværksforbindelser.

Gottliebs model kan illustrere dette princip:

Modellens fire analyseniveauer repræsenterer genetisk

aktivitet, neural aktivitet, adfærd (herunder psykisk virksom-

hed) samt miljø (fysisk, social og kulturel). Disse forskellige

niveauer påvirker og kan i visse tilfælde transformere hinan-

den. Resiliens anskues her som en "multilevel"-proces,

forstået som en del af individets udvikling. Fx undersøges nu

miljøbetinget stress helt ned på, og i samspil med, celle- og

genniveau.

Kilder Bering, I. & Sommer, D. (in press). "Resiliens i fremtiden – integrative metateoretiske bidrag".

Psyke & Logos. December 2015.Bowes, L., & Jaffee, S. R. (2013). "Biology, genes, and resilience:

Toward a multidisciplinary approach." Trauma, Violence, & Abuse, 14(3), 195-208.

GENETISK AKTIVITET

NEUTRAL AKTIVITET

ADFÆRD

MILJØ(fysisk, social , kulturel)

24 | | nr. 04 | 2015

Kroppenhusker volden

Fo

to: S

ofi

e A

ma

lie K

lou

ga

rt

2015 | nr. 04 | | 25

Flygtninge

– Når de ankommer hertil, taler de med hinan-

den. Om hvor mange, der er omkommet

undervejs gennem ørkenen. Om de forfærdelige

oplevelser. Om skyldfølelsen over at være kommet

levende igennem helvede, mens mange andre er

omkommet undervejs. Den følelse har mange af

dem svært ved at håndtere. De spørger sig selv: 'Er

jeg bedre eller stærkere end dem, der døde?'

Lilian Pizzi har travlt i disse dage. Hun arbejder

som psykolog for Læger Uden Grænser i Italien og

forsøger at hjælpe de flygtninge og migranter, der

har forladt deres hjem i lande som Eritrea, Sudan,

Etiopien og Nigeria og har rejst tusindvis af kilo-

meter på flugt fra krig og forfølgelse for at skabe

sig et bedre liv i Europa. De er ansigterne på en af

de største humanitære kriser i nyere tid, og når de

ankommer til Italiens hovedstad, Rom, fra hav-

nene i den sydlige del af landet, er Lilian Pizzi en

af de første italienere, der tager sig tid til at tale

med dem.

Hun er psykolog på Læger Uden Grænsers

PFA-projekt – et slags psykologisk førstehjælp-

steam – og har siden 2008 arbejdet med

migranter, som bor i Italien, Lampedusa og på

Sicilien.

Indtil for få måneder siden mødte Lilian Pizzi

de nyankomne migranter og flygtninge i en ulov-

lig bosættelse i Ponte Mammolo i Rom, men

lejren blev revet ned, og nu bor mange af dem

enten i en midlertidig teltlejr, som Røde Kors har

bygget, eller i Baobab – et migrationscenter ved

siden af Tiburtina-togstationen, der drives af

frivillige, og som ifølge Lilian Pizzis er et "meget

interessant sted".

– Der er ingen regler, centret er selvstyret og

drives af migranter fra Afrika, der kommer dertil,

fordi de har hørt, at de kan bo der et par dage og

hvile sig, fortæller hun Magasinet P over en

Skype-forbindelse.

Migranterne, der kommer til Rom, bliver typisk

boende i lejrene i få dage, mens de forsøger at

gøre sig klar til at rejse videre mod deres endelige

destination i Nordeuropa eller Storbritannien.

Lilian Pizzi møder dem, når hun sammen med tre

kolleger på PFA-holdet går rundt i lejrene og for-

søger at få dem i tale – ofte i små grupper.

Dybe oplevelser

Samtalerne starter typisk med praktiske

spørgsmål.

– Først hjælper vi dem med at forstå, hvordan

systemet fungerer. De ved ikke, hvor de skal gå hen,

hvis de vil søge asyl eller rejse videre, og de tror

ikke, at de har ret til lægehjælp, siger Lilian Pizzi.

Men det egentlige formål med samtalerne er

mere ambitiøst end blot udveksling af praktiske

oplysninger – også selvom Lillian Pizzi ofte kun

møder migranterne et par gange, inden de rejser

videre.

– Mange af dem er ikke i kontakt med deres

følelser og deres krop på grund af det, de har

været udsat for, og de føler ikke længere, at de har

ret til at passe på sig selv. Derfor forsøger vi at

skabe et rum, hvor de kan tale om det, de har lyst

til, siger hun.

Et af de emner, Lilian Pizzi bruger lang tid på at

tale om, er, hvordan de forestiller sig, at deres nye

liv i Europa kan blive.

Psykologer i EU-lande skal hjælpe med at løse flygtningekrisen, siger deres europæiske organisation. I Italien, der i flere år har mærket det største pres fra migranter og flygtninge, arbejder psykologer med en etnopsykiatrisk tilgang, der bryder med traditionelle vestlige metoder.


26 | | nr. 04 | 2015

Flygtninge

– Men vi taler også om den vold og det kaos, de

forlader. Om deres personlige oplevelser med

Islamisk Stat (ISIL).

Den slags kalder Lilian Pizzi for "dybe

oplevelser".

Hun gør sig ingen illusioner om at kunne yde

egentlig samtaleterapi til dem, hun møder i lej-

rene, og hun screener dem heller ikke for

traumer.

– Det er ikke det rigtige sted og det rigtige tids-

punkt, og jeg ved, at de fleste har været udsat for

vold, siger hun.

"Transients" – forbipasserende – er den beteg-

nelse, som Læger Uden Grænser bruger til at

beskrive dem, der kun opholder sig i lejrene i kort

tid.

– De er på vej videre, og de skal have mobilise-

ret en indre forsvarsstyrke til deres rejse, siger

Lilian Pizzi.

Hun bruger også en del af sin sparsomme tid

sammen med migranterne på at tale om deres

mentale styrke og deres problemer.

Den metode beskrives i Læger Uden Grænsers

officielle målbeskrivelse for PFA-projektet som

"aktiv lytten," og målet med projektet er at støtte

migranterne i "at genopbygge selvbevidstheden".

Kroppen husker vold

– De har en stærk fornemmelse af, hvor kostbart

livet er og tænker konstant over livet og døden på

grund af de oplevelser, som de bærer rundt på.

Men de har samtidig svært ved at sætte de rette ord

på oplevelserne, fordi de er i deres følelsers vold. Så

længe de er "på vej", er det svært for dem at reflek-

tere over deres situation, siger Lilian Pizzi.

Hun forklarer dem, at det er vigtigt, at de ikke

gemmer deres oplevelser væk for altid.

– Tortur får mennesker til at holde mund, og

volden er forankret i deres kroppe. De begynder

først at kunne mærke kroppen igen, når de føler

sig trygge og kan begynde at tale om volden, siger

Lilian Pizzi.

Hun taler også med dem om ikke længere at

føle sig som et menneske.

– Det er vigtigt, at de forstår, at de ikke bare er

objekter. Under flugten gennem ørkenen er de

blevet behandlet som genstande, som ikke-men-

nesker. Tomme skaller, der kun har den værdi,

som pengene i deres lommer repræsenterer. Når

man bliver behandlet sådan i månedsvis, begyn-

der man at opføre sig som et dyr, siger Lilian Pizzi.

Den tilstand forsøger hun at hive dem ud af

under samtalerne.

Fra objekter til medforfattere

– Jeg spørger dem, hvorfor de tror, at den vold, de

har oplevet, er så grusom. Deres svar er meget

vigtige, fordi det får dem til at føle sig som enga-

gerede mennesker. Når de forklarer deres

synspunkter, bliver de til aktive medforfattere af

historien, siger hun.

Den tilgang kalder Lilian Pizzi for "etnopsykia-

trisk" og handler med hendes ord om at adressere

migranters "interne følelser", men samtidig "tage

samfundsforholdene, kulturen og den udefra-

kommende vold med i betragtning".

– Med inspiration fra Frantz Fanon (caribisk

født psykiater og filosof, red.) udarbejder vi en

såkaldt situationsbaseret diagnose, hvor vi både

vurderer personens mentale sundhed, men også

2015 | nr. 04 | | 27

Flygtninge

observerer den sociale og geopolitiske kontekst,

som migranten eller flygtningen bevæger sig i.

Dels for at minimere risikoen for at fejldiagnosti-

cere og dels for at undgå at psykologisere

problemer, som først og fremmest er politiske,

forklarer Lilian Pizzi.

Ifølge hende giver den etnopsykiatriske tilgang

mulighed for at foretage en kritisk revision af de

traditionelle vestlige psykologiske og psykiatriske

sygdomskategorier, der – set med Lilian Pizzis

øjne – begrænser mulighederne for at rådgive og

arbejde med flygtninge og migranter.

– Tilgangen er brugbar for mig, fordi den aner-

kender værdien af andre terapimetoder end de

vestlige, og fordi den anerkender andre måder at

anskue lidelse og sygdom, siger hun.

Retningen – der også omtales som 'transkultu-

rel psykiatri' – opstod i 1970'erne og 1980'erne

med forgangsmænd som psykoanalytikeren Tobie

Nathan og psykiateren Roberto Beneduce.

Sidstnævnte stod i spidsen for et forsknings-

hold, der arbejdede med større, multikulturelle

gruppekonsultationer med patienter fra ikke-vest-

lige lande, og metoden blev ført videre af George

Devereuxcentret på universitetet Paris Nord, som

fortsat uddanner behandlere i konsultations- og

mediationsmetoder målrettet immigrantgrupper.

Strukturel og politisk vold

Den etnopsykiatriske tilgang handler i en fransk

kontekst om at klæde psykologer og psykiatere på

til bedre at kunne forstå og rådgive om de proble-

mer, som migranter og flygtninge kæmper med,

når de ankommer til et nyt land og en ny kultur. I

den franske udgave af etnopsykiatri undersøgte

Tobie Nathan grænserne mellem kultur og psyke

og traditionelle afrikanske og vestlige

psykoanalytiske teorier, mens Roberto Beneduce i

sin italienske fortolkning undersøger og påviser

det, han kalder "underliggende udtryk af racisme

og fordomme", som ifølge ham fortsat præger de

italienske sundhedsarbejderes holdninger til

immigranter.

I Roms migrantlejre bruger Lilian Pizzi tilgan-

gen til at gøre dem, hun møder, mere bevidste

om, hvad det er for en slags vold, de udsættes for

på deres rejse op til – og inden for – Europas

grænser.

– Jeg spørger dem altid, om de sover dårligt og

har mareridt, og det svarer de typisk ja til og spør-

ger mig, hvordan jeg dog vidste det? Men vi taler

også om den strukturelle og politiske vold, som de

oplever på deres rejse mod Europa, og som samti-

dig opleves som personlig og privat vold, fordi den

forhindrede dem i at leve et almindeligt liv der-

hjemme, inden de flygtede, siger hun.

Lilian Pizzi ser det som sit job at gøre migran-

terne bevidste om begge aspekter ved deres

situation.

– Deres lidelser er ikke kun knyttet til deres

krop, men også til deres politiske og juridiske

situation. Når de ankommer til Italien eller et

andet europæisk land, oplever de en ny vold, en

symbolsk vold, fordi de ikke selv må bestemme,

hvor de vil bo, men bliver sendt rundt mellem

EU-landene. Det taler jeg med dem om, siger hun.

– Det siger sig selv, at disse mennesker skal

have et sted at sove og mad i maven, når de

ankommer, og at sundhedsvæsenet selvfølgelig

også skal adressere de psykologiske aspekter ved

at være på flugt. Men for mig er det lige så vigtigt,

at vi behandler migranter og flygtninge som

stærke individer, der har truffet en modig beslut-

ning.

Deres lidelser er ikke kun knyttet til deres krop, men også til deres politiske og juridiske situation. Når de ankommer til Italien eller et andet europæisk land, oplever de en ny vold, en symbolsk vold, fordi de ikke selv må bestemme, hvor de vil bo.

28 | | nr. 04 | 2015

NRDLSAf Susan Edwards m.fl

Oversat af Helle Iben Bylander og

Trine Kjær Krogh

Reynells sprogudviklingsskalaer er et

klassisk og fundamentalt værktøj inden

for det talepædagogiske område både i

Danmark og internationalt og giver mu-

lighed for kvantitativt og omfattende at

teste barnets sproglige udvikling.

New Reynell Developmental Language

Scales er udviklet med henblik på vur-

dering og planlægning af den talepæda-

gogiske indsats over for især børn med

generelle indlæringsvanskeligheder, hvis

sproglige udvikling ofte foregår i langsom-

mere tempo, som skal hjælpes på vej.

Denne nye 4. udgave af Reynell har mange

fordele i forhold til tidligere versioner:

• Der er tilføjet nye diagnostiske op-

gaver, som omfatter nye områder af

sproget.

• Der gives tydelige, konkrete eksem-

pler på casebørn, så man lettere kan

forholde sig til en eventuelt videre

udredning.

• Teoriafsnittene er blevet opdateret

med en kort, men grundig gennem-

gang af nyeste forskningsevidens

inden for fagfeltet.

• Referencedata er erstattet af danske

normer fra 2-6 år.

• Materialerne er af bedre kvalitet.

The New Reynell Developmental Scales

Susan Edwards m.fl.

Vejledning

NRDLS

Hogrefe har skiftet udseende

Nyhed• Hogrefe har fået nyt design og udseende

• Se mere på vores nye hjemmeside

www.hogrefe.dk

• Vi har stadig alle de samme produkter

– og adskillige nye

Hogrefe Psykologisk Forlag

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. 35 38 16 55

E-mail infohogrefe.dk

www.hogrefe.dk

2015 | nr. 04 | | 29

Min klassiker

Børn som vidner

Af Yvonne Duval Thomsen, ph.d. og erhvervspsykolog

Jeg var på femte semester på psykologistudiet på Aarhus Universitet, da jeg mødte Stephen Cecis og Maggie Brucks bog om børn og vidnepsykologi. Den berørte et helt nyt fagområde for mig og gjorde stort indtryk på mig: Bogen satte kognitiv, social- og udviklingspsykologi ind i en retslig sammen-hæng, og pludselig blev psykologien rasende sam- fundsrelevant. Det gav mening for mig og blev et anker for mig.

Bogen handler om børn som vidner. Men også om hvordan hukommelse fungerer. Hvad ved vi om hukommelse og de udsagn, der gives, når men-nesker for eksempel afhøres i en vidnekontekst? Hvordan påvirker det udsagnene, når man bliver afhørt af en autoritet? Hvad sker der med hukom- melsen, når et vidne bliver afhørt flere gange og stillet de samme spørgsmål? Eller hvad betyder det, at man har været i en stresstilstand, mens man oplevede forbrydelsen eller gerningsøjeblikket, genoplever man den tilstand, når man bliver afhørt, og hvad betyder det for de udsagn, man giver?

Bogen var med til at forme min faglige interesse i de kommende ti år. Jeg skrev ph.d. på området og var også i USA på Stephen Cecis forskningslabo-ratorium. I dag beskæftiger jeg mig ikke længere med området, men jeg trækker stadig på min viden. Det gjorde jeg, da jeg arbejdede med rekruttering i forsvaret, og det gør jeg nu, hvor jeg arbejder med erhvervspsykologi og ledelse. Jeg har for eksempel mange samtaleforløb, hvor det er væsentligt at have indblik i, hvordan man taler og hvilke signaler, man udsender. Og selvfølgelig: Hvilke spørgsmål, man stiller. Så vidnepsykologi har påvirket min faglighed meget.

Jeopardy in the Courtroom: A Scientific Analysis of Children's Testimony, Stephen J. Ceci & Maggie Bruck, 1995

Klassiker-stafetPsykologer fortæller om en bog, der gjorde en forskel for deres virke. Yvonne Duval Thomsen giver stafetten videre til Susanne Bengtson,ph.d og psykolog, Institut for Klinisk Medicin - Afdeling for retspsykiatri, Aarhus Universitet.

30 | | nr. 02 | 2015

Danskere med psykiske lidelser fik sidste år en ny rettighed: Garanti for udredning og behandling. Men der er langt fra garanti til

virkelighed. Ingen kan svare præcist på, hvornår man er syg nok til kræve sin nye ret, og det fører

til lovbrud, vurderer ekspert i sundhedsret.


psykiatriensingenmandsland

2015 | nr. 04 | | 31

Fo

to: C

ath

rin

e E

rtm

an

n

32 | | nr. 04 | 2015

Psykiatri

D et skulle egentlig have været en mærke-dag for danskere med psykiske lidelser. Den 1. september trådte den såkaldte

udredningsret i kraft, der betyder, at patienter skal undersøges og afklares for deres sygdom af et syge-hus inden for 30 dage.

"Et stort skridt fremad for patienterne", kaldte daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) reglen, da Folketinget stemte ja til det bagvedliggende lovforslag og på papiret skrev et lille stykke sund-hedspolitisk Danmarkshistorie.

For første gang blev psykisk og fysisk syge ligestil-let ved lovens ord, og psykisk syge danskere var nu også sikret ret til udredning, behandling og mulig-hed for frit sygehusvalg.

Men for Marne Jensen var 1. september blot endnu en dag med en tom kalender. Han stod op, så tv-serier i fjernsynet, spillede lidt computer og ven-tede på, at kæresten kom hjem fra arbejde.

Med små afbrydelser har hans liv set sådan ud, siden han mistede sin elevplads som kok for næsten ti år siden.

– Jeg elskede jobbet, men jeg kunne ikke komme ud af sengen om morgenen. Jeg følte mig ikke værdig til jobbet, og jeg så meget ned på mig selv. Da jeg tog hen på jobbet for at melde mig syg, følte jeg mig ekstremt paranoid. Jeg kiggede mig kon-stant over skulderen, og jeg følte, at nogen rørte ved mig hele tiden, husker han.

I ugerne efter begyndte Marne Jensen at over-veje, om han skulle tage sit eget liv. I dag mener han selv, han har kæmpet med mindst én af sine psykiske lidelser – depressionen – siden han som 17-årig mistede sin mor i 1997.

Først i 2006, da hans egen læge akuthenviste ham til Aalborg Psykiatriske Sygehus, fordi lægen hørte om hans selvmordsplaner, fik han stillet diagnoserne depression og angst.

Marne Jensen skal igennem fire indlæggelser og flere akutbesøg på psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland – to på grund af selvmordsplaner – før han otte år senere får en psykiaters ord for, at han også har bipolar lidelse.

Efter flere gruppebehandlingsforløb, der ikke rigtig hjælper ham, bliver Marne Jensen et år senere i efteråret 2014 for første gang tilbudt et individuelt samtaleterapiforløb på Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme på Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Marne Jensen har godt nok hørt ord som "udred-ningsret" og "behandlingsgaranti" blive nævnt i aviser og i tv, men de siger ham ikke særlig meget.

– Det er ikke ord, jeg tror på, siger han.For psykisk syge mennesker som Marne Jensen,

der ikke har råd til at betale for private psykolog- eller psykiatertimer, skulle udredningsretten og behand-lingsgarantien egentlig sikre gratis, hurtig og kvalificeret behandling, før deres hverdag bryder sammen og livet falder fra hinanden. I dag er det eneste, der giver Marne Jensen en smule ro, en ugentlig fisketur sammen med en god ven. Resten af tiden lider han af daglige angstanfald.

Heller ikke det såkaldt udvidede frie sygehusvalg har gjort nogen forskel i Marne Jensens liv.

På papiret sikrer retten patienter behandling på andet hospital, hvis hospitalet, som patienten henvi-ses til, ikke kan tilbyde behandlingen inden for en eller to måneder, afhængig af sygdommens alvor.

– Men virkeligheden for en angstramt person er, at man ikke kan rejse flere timer hver vej fra fx Aal-borg, hvor jeg bor, og til Århus for at få behandling. Det er jeg simpelthen ikke i stand til på grund af min lidelse, for det skaber blot angst oven på min angst, siger han.

Marne Jensen undrer sig over den behandling – eller mangel på samme – han er blevet tilbudt af de psykiatriske sygehuse gennem årene.

– Det kan godt være, at jeg på papiret er udredt, men jeg har ikke fået den behandling, jeg har behov for, og udredningen af min sygdom har reelt stået på i årevis. De skulle have fanget min bipolar lidelse for mange år siden. Allerede da jeg første gang blev indlagt på et psykiatrisk sygehus, siger han.

Marne Jensen undrer sig også over, at han efter så mange års kamp mod angsten pludselig tilbydes behandling for lidelsen på et psykiatrisk sygehus.

Siden 2006 er han to gange blevet henvist af egen

2015 | nr. 04 | | 33

Psykiatri

læge til psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland for at blive udredt og behandlet for sin angst, men begge gange blev han afvist med den begrundelse, at han ikke lå inden for patientmålgruppen.

Hvorfor Aalborg Psykiatriske Sygehus nu tilbyder ham behandling, når andre sygehuse tidligere ikke har villet, har han stadig ikke fået noget officielt svar på.

Marne Jensen er tilsyneladende for rask til at blive tilbudt behandling på ét psykiatrisk sygehus, men syg nok til at blive tilbudt behandling på et andet.

Uklare udvælgelseskriterierHvad Marne Jensen ikke ved, er, at de psykiatriske sygehuse læner sig op ad en række uldent beskrevne retningslinjer, når det skal afgøres, om patienter som ham skal tilbydes – eller ikke tilbydes – behandling.

Mens 'tunge' psykiatriske patienter med fx skizo-freni og personlighedsforstyrrelse altid skal tilbydes både udredning og behandling på et psykiatrisk sygehus, er reglerne ikke helt så sort-hvide for patien-ter som Marne Jensen, der henvises af egen læge for

34 | | nr. 04 | 2015

Psykiatri

at blive udredt og behandlet for såkaldt ikke-psykoti-ske psykiske lidelser.

Magasinet P har derfor forsøgt at afdække, hvor-dan Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og landets fem regioner afgør, hvilke patienter der skal tilbydes udredning og behandling på de psykiatriske sygehuse.

I et skriftligt svar til Folketingets sundhedsudvalg fra marts måned forklarer Region Hovedstaden, at sygehusene bruger en "fælles målgruppeafgræns-ning" til at vurdere, om en patient tilhører patientmålgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri.

Målgruppeafgrænsningen er udarbejdet i 2014 af de fem regioner i fællesskab, og ligesom andre regi-oner har Region Hovedstadens Psykiatri "operationaliseret" målgruppeafgrænsningen, "så der sikres en så standardiseret målgruppeafgræns-ning som muligt", skriver Region Hovedstaden i svaret.

På Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside kan man desuden læse, at målgruppen for behand-lingen i hospitalspsykiatrien er patienter, der er "syg i moderat grad" og "syg i udtalt grad".

Selve udvælgelsen – formelt kaldet visitationen – står en gruppe specialsygeplejersker og speciallæ-ger i Region Hovedstadens Psykiatri for, som er ansat i regionens visitationsenhed, CVI, og som anvender et såkaldt målgruppeafgrænsningsskema.

I skemaet er der opstillet fem sværhedsgrader, bl.a. for 'socialt funktionsniveau', 'symptom/sygdom-sniveau' og 'belastningsgrad', og mens behandlingen af patienter med sværhedsgrad 2 ifølge skemaet "sjældent er hospitalsbaseret", er sværhedsgrad 3 "ofte hospitalsbaseret".

CVI består af en administrativ visitationsenhed, der ser alle henvisninger, og som kan beslutte, om patienten skal indkaldes til en klinisk visitation, hvor patientens sværhedsgrad, symptomer og andet vurderes og holdes op mod informationerne i henvis-ningen. CVI oplyser til Magasinet P, at cirka en tredjedel af patienterne indkaldes til klinisk visitation.

Region Midtjyllands Psykiatri – landets andenstør-ste – henviser i et skriftligt svar til Sundhedsstyrelsens Specialevejledning for psykiatri, men heller ikke i den findes en klokkeklar beskrivelse af, hvornår patienter er syge nok til at få tilbudt behandling på et psykia-trisk sygehus.

2015 | nr. 04 | | 35

Psykiatri

– Der bør for de hyppigste sygdomme inden for psykiatri foreligge retningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almen praksis og syge-husvæsenet, skriver Sundhedsstyrelsen blot i vejledningen.

Ligesom de andre regioner henviser Region Midt-jyllands Psykiatri også til en såkaldt målgruppebeskrivelse, som regionerne og deres interesseorganisation, Danske Regioner, har udarbej-det sammen.

I beskrivelsen står der, at patienter, der skal tilby-des hospitalsbaseret udredning og behandling, skal have "adfærd præget af betydelig ustabilitet", "bety-delig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og skole/arbejdsmæssige sammenhænge relateret til psykisk sygdom" og skal lide af "betydelig forpinthed".

Ifølge beskrivelsen er det også en forudsætning, at der er "utilstrækkelig effekt af forudgående behandling i primærsektor" (hos egen læge, privat-praktiserende psykolog eller psykiater, red.).

Danske Regioner henviser i øvrigt til en fælles henvisningsvejledning til praktiserende læger, som skal sikre "fyldestgørende henvisninger".

I henvisningsvejledningen finder man samme beskrivelse af målgruppen som i regionernes mål-gruppebeskrivelse med fokus på "forpinthed", "forværring af symptomer" og patienternes "funktionsniveau".

De uklare retningslinjer og målgruppekriterier skaber problemer for andre end Marne Jensen.

I et skriftligt svar, som Danske Regioner over-sendte til Folketingets Sundhedsudvalg i marts måned i år, fremgår det, at op mod hver fjerde henvi-ste patient til landets psykiatriske sygehuse blev afvist i 2014.

I svarene oplyser regionerne ikke præcist, hvor mange patienter, der – ligesom Marne Jensen – afvi-ses med besked om, at de ikke ligger inden for de psykiatriske sygehuses behandlingsmålgruppe.

Men Region Midtjylland oplyser, at voksenpsykia-trien i Region Midtjylland "tilbageviser" ca. 9 % af henvisningerne til almen praksis, og "af disse tilbage-vises ca. ¼ grundet mangelfulde oplysninger og ca. ¾ grundet, at patienten ikke er vurderet til at tilhøre målgruppen".

Psykiatrien i Region Sjælland svarer til Folketin-gets sundhedsudvalg at have afvist mellem 16-23 procent af de henviste patienter i 2014, og i regionen vurderes henviste patienter "på baggrund af den skriftlige henvisning".

– I denne proces afvises - ud over patienter, for hvem der foreligger en ufuldstændig eller mangelfuld henvisning - patienter, der ikke hører til psykiatriens målgruppe, fx patienter med milde depressioner, skriver Region Sjælland til Folketingets sundhedsudvalg.

Ulovlig praksisMen den praksis er ulovlig, fastslår Kent Kristensen, en af landets førende forskere i sundhedsret.

– Det er ikke lovligt at tilbagevise en patient alene på grund af "manglende oplysninger" eller afvise en patient, hvis det kun begrundes med, at patienten ikke "ligger inden for målgruppen", siger Kent Kristensen.

Han forklarer, at beslutninger om at afvise patienter altid skal træffes og begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger og henviser blandt andet til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen til Patientombuddet i en afgørelse af en patientklagesag fra december 2013.

Kent Kristensen peger på flere eksempler, som han selv har indsigt i, hvor patienter er blevet afvist på et ulovligt grundlag.

– En gymnasielev blev afvist, fordi det af henvis-ningen ikke fremgik, at patienten var "forpint". Det er ikke en sagligt begrundet beslutning, når det samti-dig fremgår af henvisningen, at det er en gymnasie- elev med OCD, og at eleven ikke er i stand til at passe sin skole og være sammen med sine venner, siger Kent Kristensen.

I et andet eksempel blev en kvinde, der lider af social fobi og ikke er i stand til at gå uden for sin dør, afvist af et psykiatrisk sygehus, fordi patienten ifølge sygehuset skulle være forsøgt behandlet med mindst to præparater, før patienten kunne komme i betragtning.

– Men det er også en begrundelse uden faglig substans, fordi man ikke konkret forholder sig til behovet for psykiatrisk behandling og fx ikke anviser et alternativt præparat, siger Kent Kristensen.

Han peger på, at der juridisk set træffes en klinisk beslutning, så snart en psykiatrisk afdeling beslutter at afvise en patient, fx med udgangspunkt i en lægehenvisning.

– Den beslutning står den ansvarlige sundhedsper-son til ansvar for, og så kan patienten efterfølgende vælge at klage over beslutningen til enten Patientom-buddet eller Disciplinærnævnet, siger han.

Kent Kristensen undrer sig over, at de psykiatriske afdelinger vælger at afvise patienterne i stedet for at sætte dem på venteliste til en forundersøgelse.

36 | | nr. 04 | 2015

Psykiatri

– Sådan burde man gøre det, men i stedet udsæt-ter man sig selv for kritik. Patientombuddet har i flere sager allerede kritiseret, at patienter er blevet afvist på et løst og utilstrækkeligt grundlag, siger han.

Brud på retssikkerhedenIfølge Kent Kristensen hænger den ulovlige praksis sammen med de løst formulerede målgruppekriterier.

– Kriterierne er ganske enkelt ikke egnede til at visitere patienter efter. Det bryder med patienters og sundhedspersonalets grundlæggende retssikkerhed, når disse retningslinjer og målgruppekriterier anven-des til at vurdere, hvilke patienter der skal tilbydes behandling i hospitalspsykiatrien, siger han.

Han understreger, at det ikke er ulovligt at afgrænse, hvilke patienter der hører til regionspsykia-trien og hvilke, der ikke gør, og prioritere, hvilke patienter der er mest syge og skal først i behandling.

– Men kriterierne skal være formuleret på en måde, så man sikrer sig, at man ikke samtidig udeluk-ker patienter, som også har behov for behandling. De nuværende målgruppekriterier er så upræcist formu-lerede, at det i praksis nærmest bliver tilfældigt, hvilke patienter, der får tilbud om behandling, og hvilke der bliver afvist, siger SDU-lektoren.

Han vurderer, at problemet er opstået inden for de seneste fem år, og at det bliver stadigt større.

Ifølge Kent Kristensen sker der i praksis det, at de psykiatriske sygehuse forsinker patienternes behand-ling og afkræver oplysninger fra patienterne, der ikke er relevante for behandlingen.

– Det betyder, at man udsætter patienterne for unødvendig risiko ved at udskyde deres behandling, siger han.

Skal problemet løses, skal der ske en klarere poli-tisk prioritering på området, hvor bl.a. målgruppekriterierne strammes op, mener han.

– Så længe målgruppekriterierne er så åbent formulerede som i dag og ikke er afstemt med de ressourcer, der er til rådighed, lander ansvaret for at prioritere patienterne hos behandlerne i sygehusvæ-senet, siger Kent Kristensen.

Magasinet P har forelagt sagen for Danske Regio-ners formand, Bent Hansen, der også er regionsformand i Region Midtjylland, men i et skrift-ligt svar afviser han, at målgruppekriterierne er problematiske.

– Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi har løse kriterier for hvilke, patienter der skal tilbydes behand-ling, og at der derfor kan være brud på retssikker-

heden for patienter og behandlere, skriver Bent Hansen.

– Jeg har en klar forventning om, at hvis der sker afvisning, så er det ud fra saglige og faglige begrun-delser, eller fordi henvisningen trods fokus på en god klar henvisning alligevel er mangelfuld, skriver regi-onsformanden til Magasinet P.

Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, der repræsenterer 10.000 psyko-loger i Danmark, heraf tæt på 1.000 psykologer på landets psykiatriske sygehuse, ser sagen som en logisk konsekvens af de senere års besparelser i sundhedsvæsenet.

– Når psykiatrien tilrettelægger arbejdet med at opfylde udrednings- og behandlingsret på den her måde, er det et udtryk for, at ressourcerne er for knappe, siger hun.

– Det er ganske alvorligt, at politikerne har så flotte ambitioner om at ligestille psykiatri og somatik i lovgivningen - men ikke på finansloven. Det må ende galt, når krav og midler ikke følges ad, og det er ikke rimeligt for hverken patienter eller behandlere, siger Eva Secher Mathiasen.

Pres og pakkeforløbMan kan altså hævde, at Marne Jensen er offer for omstændighederne. Eller nærmere bestemt udvik-lingen i den psykiatriske ende af det offentlige sygehusvæsen, der måske afspejles tydeligst i de henvisningsstatistikker, som landets psykiatriske afdelinger løbende regner sig frem til, og som i de seneste år har vist, at dæmningerne er ved at briste.

Alene i Region Midtjyllands Psykiatri – landets andenstørste – blev der henvist flere end dobbelt så mange patienter til behandling for angst og depres-sion i september måned 2014 sammenlignet med godt to år tidligere i juli måned 2012.

Flodbølgen af nye patienter begyndte for alvor at rulle ind over de psykiatriske afdelinger i månederne frem til 1. september 2014, da første fase af udred-ningsretten trådte i kraft.

Retten garanterede patienter en udredning af deres sygdom inden for to måneder fra den dag, sygehuset modtog henvisningen.

Samtidig trådte den differentierede behandlings-ret i kraft, der betyder, at psykiatriske patienter har ret til behandling inden for 30 eller 60 dage efter udredning, afhængigt af sygdommens alvor.

De psykiatriske sygehuse og de politisk ansvar-lige i landets regionsråd har forsøgt at minimere behandlingsventetiden ved at ansætte mere

2015 | nr. 04 | | 37

Psykiatri

Hvorfor Aalborg Psykiatriske Sygehus nu tilbyder ham behandling, når andre sygehuse tidligere ikke har villet, har han stadig ikke fået noget officielt svar på. Marne Jensen er tilsyneladende for rask til at blive tilbudt behandling på ét psykiatrisk sygehus, men syg nok til at blive tilbudt behandling på et andet.

personale til udredning og ved at indføre såkaldte pakkeforløb.

Behandlingsforløbene blev introduceret i slutnin-gen af 2012 til lettere, ikke-psykotiske lidelser som angst og depression og efterfølgende til tungere psykiatriske diagnoser som skizofreni.

Tanken er, at sygehusene kan udrede og behandle flere patienter for samme antal kroner og ører, hvis behandlingen i højere grad standardiseres og køres som gruppeforløb.

Ifølge Danske Regioners egen rammebeskrivelse består et typisk pakkeforløb af individuel og gruppe-baseret behandling, hvor en såkaldt gruppebehandlertime er defineret ved otte patienter og to behandlere, mens en times individuel behand-ling svarer til fire timers gruppebehandling.

Men rammebeskrivelsen indeholder ingen anbe-faling til, hvor mange timer et pakkeforløb i praksis bør indeholde, og ifølge en medarbejder fra Region Hovedstadens Psykiatri, som Magasinet P har talt med, betaler patienterne i sidste ende regningen for de camouflerede besparelser.

– På vores afdeling kører vi p.t. pakkeforløb til patienter med personlighedsforstyrrelser. Pakkefor-løbene, der både indeholder færdighedstræning i gruppe og individuelle samtaleforløb, er sat til at vare i ni måneder. Men det er alt for kort tid til den type behandling, forklarer medarbejderen.

– Denne gruppe patienter er ofte selvmordstru-ede og har typisk brug for to til tre års behandling for at blive raske nok til at komme i job eller starte uddannelse. Når vi nærmer os de ni måneder, sidder

jeg med hjertet oppe i halsen, fordi jeg ved, at jeg skal ind og se patienterne i øjnene og fortælle dem, at jeg skal afslutte deres behandling, fortæller medarbejderen.

– Man skal huske, at det ikke er colaflasker, vi arbejder med, men mennesker. Det er afgørende, at vi kan arbejde fleksibelt med de her patienter, fordi det tager tid at etablere en relation og skabe den tryghed, der er nødvendig for at forbedre patienter-nes tilstand, og det får vi ikke med pakkeforløbene, siger medarbejderen.

Marne Jensen får tilbudt sit første pakkeforløb et års tid efter, han bliver indlagt for fjerde gang på Aalborg Psykiatriske Sygehus i efteråret 2013.

Under indlæggelsen på Afdeling for Mani og Depression bliver han næsten udtrappet af den medicin, som han har taget dagligt for sin angst og depressive tilstand siden 2006. En psykiater på afde-lingen har en teori om, at medicinen har holdt Marne Jensens bipolar lidelse nede, og derfor sættes hans daglige dosis ned fra 80 milligram om dagen til 15 milligram. Da han udskrives efter en måneds tid, er han stadig ikke blevet testet for bipolar lidelse.

I stedet tilbydes Marne Jensen at komme i et gruppeforløb i en såkaldt antiselvmordsgruppe, men gruppesamtalerne hjælper ikke på hans tilstand, og efter nogle måneder beder han om at blive under-søgt for bipolar lidelse. Psykiateren, der tester ham, bekræfter mistanken, og Marne Jensen bliver sat i medicinsk behandling med lægemidlet lithium.

Marne Jensen begynder i et pakkeforløb for patienter med bipolar lidelse, og forløbet kører i et

Det er ikke lovligt at tilbagevise en patient alene på grund af "manglende oplysninger" eller afvise en patient, hvis det kun begrundes med, at patienten ikke "ligger inden for målgruppen".– Kent Kristensen, lektor, Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

års tid og består af i alt fire gruppesamtaler, hvor Marne Jensen og andre patienter med samme diag-nose bliver informeret om deres sygdom.

Som en del af pakkeforløbet skal Marne Jensen også møde op til en månedlig samtale med en syge-plejerske, der tjekker, om hans lithium-niveau i blodet er optimalt, men i takt med, at den daglige lithium-dosis lægger en dæmper på Marne Jensens mani, tager angsttilstanden over.

Da han forklarer det til sygeplejersken, sender hun ham videre til en samtale på Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme, der tilbyder ham et individuelt behandlingsforløb. Cirka to uger senere bliver han indkaldt til endnu en samtale.

– Jeg mødte op til samtalen sammen med min mentor (støttekontaktperson, red.) fra Aalborg Kom-mune. Sygeplejersken kiggede på sin kalender og fortalte mig, at jeg skulle sætte et kryds i kalenderen den 26. oktober – et år senere. Først der ville de have tid til at behandle mig.

Sidder fastMarne Jensen venter stadig på at komme i gang. Med samtaleterapiforløbet, med livet, som har stået mere eller mindre stille, siden han mistede sin elev-plads i 2006.

Han er 34 år gammel og er ikke i stand til at arbejde, som han har det i dag. Gennem årene har han fået stillet diagnoserne bipolar lidelse, depres-sion, social angst, panikangst og generaliseret angst, og hans behandling består lige nu af en daglig dosis Lithium for bipolar lidelse, en dosis Lyrica og en dosis Citalopram for angsten og en dosis Seroquel, som egentlig bruges til behandling af skizofreni og psyko-tiske tilstande, men som Marne Jensen tager for at kunne sove om natten.

I starten af 2015 søgte han om at få betalt privat psykologbehandling hos Aalborg Kommune.

– Det afslog de i første omgang, men så talte jeg med min økonomiske sagsbehandler, der gik til den ansvarlige i kommunen, som så endte med at bevil-lige behandlingen. Aalborg Kommune har siden indvilliget i at betale for ti psykologbehandlinger, fortæller han.

Brevet med bevillingen fra Socialcenter Central og Ung Aalborg dumpede ind ad hans brevsprække i april måned, men behandlingen er ikke gået i gang endnu, på grund af ventetid til den private psykolog-behandling, som kommunen vil betale for.

Marne Jensen har kun hørt fra Aalborg Psykiatri-ske Sygehus én gang siden efteråret 2014. Det var i maj måned i år, hvor han modtager et brev, hvori sygehuset beder ham svare på, om han stadig er interesseret i at få tilbudt det individuelle samtalebe-handlingsforløb, ellers vil han blive slettet fra sygehusets venteliste.

– Det mener jeg er en meget uheldig måde at kommunikere på, for der sidder mange rundt omkring og har det så dårligt, at de ikke når at rea-gere på den type henvendelser, inden det er for sent, siger han.

Marne Jensen bliver ængstelig, når han tænker på fremtiden. Han føler, at han i årevis har været sparke-bold mellem de psykiatriske sygehuse, og han er bange for, at han aldrig får den behandling, han har brug for.

– 'Nu er du bipolar', 'nu er du angst'. Det er blevet gjort helt tydeligt for mig, at hvis man bliver tilbudt behandling på en psykiatrisk afdeling, går der straks kassetænkning i den. Så skal du enten passe i 'angst'- eller 'depression'-kassen. Men hvad med alle os, der har flere diagnoser og ikke passer ind i en kasserne?

2015 | nr. 04 | | 39

Udgivelser

KulturblikAf redaktionen

SingleBlodbaner. En familie-

historie om nazisme,

mord og mørklægning

Mads Mariegaard/Berlingske (2015)

Podcast Spectacular Ability in a Sea

of Disability": The Psycho-

logy of Savantism

Darold Treffert/The Psychology Podcast (2015)

Noveller Levende begravet

Sadeq Hedayat/Forlaget Vandkunsten (2015)

Tidsskrift Social arv, ulighed og

dagtilbuds betydning med

henblik på mønsterbrydning

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift (2015)

Kronik What has neuroscience

ever done for us?

Jonathan Roiser/The British Psychological Society (2015)

Siden den første danske undersøgelse af forholdet mellem social baggrund og børnenes uddannelsesmuligheder så dagens lys for fire årtier siden, er der ikke sket nævnevær-dige forandringer. I dette nummer undersøger professor Bente Jensen forskningsspørgsmålet: Kan dagtilbud bidrage til mønsterbrydning, dvs. reducere gabet mellem socialt udsatte børns og andre mere privilegerede børns læring og trivsel. www.skolepsykologi.dk

Hvor længe kan et traume vare i en familie? Under besættelsen medvirkede nazisten Aage Thomas Marie-gaard til nogle af de værste forbrydelser i nyere danmarkshistorie. Efter befrielsen blev han fængslet og skudt. Historien blev et tabu i hans familie og nåede først frem til efterkommerne årtier senere. En af dem sætter sig i 2012 for at undersøge, hvilke spor gernin-gerne har sat. www.b.dk

De fleste husker den Oscar-belønnede film Rain Man fra 1988 om Charlie og hans bror Raymond, der lider af det såkaldte savant-syndrom. Psykolog Darold Treffert er førende ekspert i syndromet og var videnskabelig rådgiver på filmen. I denne over en time lange podcast fortæller han om syndromet fra utallige vinkler – lige fra hjernen til arbejdsmarkedet. www.thepsychologypodcast.com

Tempoet og fremskridtene inden for neurovidenskabe-lig forskning har været af ekstraordinær karakter de seneste 25 år. Hvorfor kan det ikke ses på den måde, vi forstår og behandler psykiske lidelser på, og hvorfor er standardbehandlingen stort set den samme som for årtier siden? Det skriver Dr. Jonathan Roiser fra Univer-sity College London om i dette indlæg, der er det mest læste på den britiske psykologforenings side. www.thepsychologist.bps.org.uk

Iranske Sadeq Hedayat (1903-1951) var intellektuel og forfatter tilknyttet modernismen, og flyttede som ung til Europa. Hans kafkaske dystre noveller handler om at være fremmedgjort – "de psykologiske afgrunde lyses op, så man kan kigge hele vejen ned, og det er på en måde både et ubehageligt og et tilfredsstillende syn," som Politikens anmelder skriver. www.forlagetvandkunsten.dk

MultimedieOut of The Darkness

American Civil Liberties Union (2015)

Vi har hørt om skandalen, hvor den amerikanske psyko-logforening, APA, samarbejdede med Bush-regeringen om at udvikle torturmetoder i krigen mod terror. Men ofrene har vi ikke mødt. Før nu. I denne storstilede mul-timediefortælling kan man se videointerview med ofrene, lytte til musikken, der blev spillet under torturen, se tegnefilm om de metoder, psykologer udviklede, læse dokumenter og meget mere, der tilsammen tegner et billede af skandalen. www.aclu.org

Illu

stra

tio

n: M

att

he

w C

ust

ar

2015 | nr. 04 | | 41

Fagkronik

Når danske psykologer arbejder, er der retningslinjer for vores måde at forvalte vores profession på. Vi har for eksempel tavs-hedspligt. Vi skal følge de fællesnordiske etiske retningslinjer for psykologer. Men vi har ikke nogen retningslinjer for elektroniske systemer, der behandler klienters elektroniske oplysninger.

Hvad sker der for eksempel, når vi deler optagelser af klient-samtaler på Dropbox med klienten eller optager samtaler med vores smartphone? Eller når vi køber en dyr hjemmeside, som kan kobles på (en) faktura og bruges til at kommunikere med klienten? Som lovgivningen er nu, er det os, der som professio-nelle har ansvaret for at sikre persondataoplysninger. Og derfor er IT-sikkerhed et stigende problem for faggrupper med tavs-hedspligt. I USA har man taget højde for problemet, da man indførte retningslinjerne HIPAA (Health Insurance Portability and Accountability Act). Det betyder, at hvis en anden aktør – altså en hjemmesideudbyder, Dropbox, Skype eller lignende – skal håndtere helbredsdata, så skal de godkendes og opfylde en række krav. Dette sikrer, at faggrupper som læger og psykologer kan nøjes med at benytte redskaber med HIPAA-certificering og ikke skal bekymre sig om datalæk, eller om andre har adgang til følsomme data. Sådan ser det desværre ikke ud i Danmark. Her er vi på egen hånd.

Tag fx Dropbox. Problemet opstår, når man nærlæser de regler, man har sagt ja til, da man installerede redskabet. I Dropbox' terms and conditions står der fx:

“Employees may access file metadata (e.g., file names and locations) when they have a legitimate reason, like providing technical support."

Medarbejdere hos Dropbox kan altså få adgang til såkaldte metadata som filnavne eller lokationer. Metadata er i sig selv ikke problematisk, men over tid og i sammenhæng med andre filer, kan der tegne sig et problematisk billede. Hvis du altid uploader en tekstfil til Dropbox, når en specifik klients telefon er i nærheden, så er det ikke svært at regne ud, at den tekstfil omhandler netop den klient.

Videre står der i betingelserne, man siger ja til hos Dropbox:“Like most online services, we have a small number of emplo-

yees who must be able to access user data for the reasons stated in our privacy policy (e.g., when legally required to do so). But that's the rare exception, not the rule."

Problemet her er, at hvis firmaet bag Dropbox har adgang til dine data, når de bliver bedt om det, så har de adgang til dine data på et vilkårligt tidspunkt fastsat udefra og altså uden for brugerens kontrol.

Af Lars Schermer Didriksen, multimediedesigner og psykologistuderende

Vi skal tage vare på klienters

datasikkerhed

At sikre klientoplysninger og IT-sikkerhed er et stigende problem for faggrupper med

tavshedspligt – også psykologer.

42 | | nr. 04 | 2015

En tredje sætning lyder:"Law & Order. We may disclose your information to third

parties if we determine that such disclosure is reasonably neces-sary to (a) comply with the law; (b) protect any person from death or serious bodily injury; (c) prevent fraud or abuse of Drop-box or our users; or (d) protect Dropbox's property rights."

Det interessante her er ikke, at Dropbox kan videregive infor-mation for at beskytte mennesker, men at de har adgang til informationer, de kan videregive til tredjeparter – tredjeparter kan være alt fra myndigheder til andre virksomheder, som Drop-box samarbejder med, fx i markedsføringsøjemed. Data er guld. Jo mere data, en virksomhed kan indsamle, desto mere målret-tet kan virksomheden eller dens samarbejdspartnere, som køber eller får data af den, arbejde med markedsføring af produkter.

Tilsvarende Terms and Conditions for Apple er på knap 13.000 ord, og Facebooks er cirka 11.000 – og det er stort set umuligt for en lægmand at gennemskue, hvad man faktisk giver lov til i begge meget lange, juridiske og svært læsbare tekster.

At dine personlige oplysninger ender hos en virksomhed, der ikke er reguleret og dermed faktisk kan gøre, hvad den vil, er i øjeblikket måske kun problematisk i begrænset omfang. Du eller din klient får måske nogle reklamer på nettet eller prisen på de varer, I vil købe på nettet, justeres i forhold til jeres personprofil, så en flyrejse eller et par sko stiger eller falder i pris.

Hvis du til gengæld har en klient, der er krigsveteran eller politisk flygtning, kan det naturligvis være interessant for nogle myndigheder at vide, hvad klienten foretager sig, hvad der tales om og med hvem, og så er det en smal sag at købe sig til disse oplysninger gennem de tjenester, man har givet adgang til sine data. For eksempel samler Facebook data om dine sms'er og kontakter, hvis du har installeret den på din smartphone. Mens Google ved, hvor du er.

Men hvor stort et problem er det? Er det store fokus på datasikkerhed ikke blot udtryk for paranoia og overdrevne skrækscenarier? Ikke hvis man har fulgt med i medierne de

seneste år og fx har fulgt debatten om det amerikanske The National Security Agency (NSA) og dets overvågningsaktivite-ter. NSA har – blandt meget andet – angiveligt ikke blot haft adgang til metadata, emails, chatbeskeder, browserhistorik og lignende hos førende internettjenester som Google, Facebook og Apple i USA, men har også overvåget europæere, herunder i Danmark til klimatopmødet i 2009. Det er i hvert fald hvad whistleblowers som den tidligere NSA-ansatte Edward Snow-den og en række toneangivende medier hævder at kunne dokumentere.

Set fra en psykologfaglig vinkel er problemet også til at få øje på. Et af de argumenter, der er blevet brugt i Danmark og andre steder af regeringer for at indføre mere overvågning af data og digitale tjenester i den nationale sikkerheds tjeneste, er, at hvis du ikke har noget at skjule, har du heller ikke noget at frygte. Men ifølge en af de skarpeste datasikkerhedseksperter, den britiske journalist Glen Greenwald, der sammen med Edward Snowden afslørede NSA-skandalen, fordrer denne argumenta-tion samtidig, at 1) hvis du insisterer på retten til privatliv, har du noget at frygte, og 2) kun hvis du er tilstrækkelig gennemsigtig og harmløs, kan du vide dig sikker på ikke at blive overvåget.

Det er bekymrende. For det leder tankerne i retning af selv-censur. Og værker som Michel Foucaults Overvågning og straf eller Jeremy Benthams Panopticon. Vores arbejde som psykolo-ger, læger og andre med tavshedspligt, er jo betinget af de informationer, vi får fra vores klienter, og vores arbejde hviler på, at de kan føle sig trygge ved, at deres oplysninger aldrig kommer videre.

At bruge forskellige digitale tjenester, hvor du ikke kan beskytte dine klienters personlige oplysninger, er derfor stærkt proble-matisk. Og faktisk er nogle af tjenesterne ulovlige i Danmark. I 2011 undersøgte Datatilsynet Dropbox og konkluderede, at det ikke var lovligt at bruge Dropbox til personfølsom data. Det er ikke lovligt at overføre personfølsom data til lande uden for EU, eller til lande, der ikke er betegnet som "safe harbour".

Fagkronik

Hvis du har en klient, der er krigsveteran eller politisk flygtning, kan det naturligvis være interessant for nogle myndigheder at vide, hvad klienten foretager sig, hvad der tales om og med hvem, og så er det en smal sag at købe sig til disse oplysninger gennem de tjenester, man har givet adgang til sine data.

2015 | nr. 04 | | 43

Som lovgivningen er nu, er det os, der som professionelle har ansvaret for

at sikre persondataoplysninger.

Fagkronik

Problemet her er, at data sendt til Dropbox ikke bevæger sig direkte fra brugerens computer til en server på grund af internet-tets grundlægende arkitektur, hvor en masse mellemstationer kan ligge hvor som helst, heriblandt i lande uden for EU – lande, der ikke betegnes som "safe harbor".

Denne bevægelighed af data skal man også være opmærk-som på, hvis man sender en mail. Her kan mailen ligge på en mailserver i flere år, og hvis ikke den er krypteret fra afsenders side, kan indholdet tilgås på mailserveren.

Et andet udbredt problem er brugen af USB-nøgler. USB-nøg-ler er en af de største kilder til læk af data, fordi de nemt går tabt. Hvis man gemmer data om klienter på USB-nøgler, bør man ikke alene opbevare dem sikkert, man bør også kryptere de data, der er derpå, så de ikke kan læses af andre, hvis USB-nøglen forsvin-der. Samt sørge for, at data bliver destrueret efter en årrække, efter at man er pensioneret eller har skiftet job.

Men der er en måde at sikre sig selv og klienten på. Krypte-ring er svaret på mange af udfordringerne. Kryptering gør data ulæseligt, med mindre man har en nøgle til at afkode indholdet.

Den simpleste form for kryptering kaldes chifferskrift. Her erstattes alle elementerne i en besked eller lignende med et andet element, som gør beskeden ulæselig. Et eksempel: Ordet "IBM" kan eksempelvis krypteres og skrives "HAL". I det her tilfælde skifter man bare alle bogstaver i beskeden ud med det næste i alfabetet, så H bliver til I, A bliver til B, og L bliver til M. Dette udgør dekrypteringsnøglen, som er nødvendig for at kunne læse den oprindelige besked.

Når man køber et dyrt IT-system eller en hjemmeside, rekla-meres der ofte med, at der bruges sikre forbindelser, og termer som SSL (secure socket layer) bliver flittigt brugt. SSL er en god løsning til at sikre data, mens det transporteres, men det dækker kun transport af data. Det er dog ikke altid, at hjemmesideudby-deren eller den tjeneste, man bruger, opbevarer data sikkert. Ofte er det også tilfældet, at udbydere opbevarer data på en måde, så de kan tilgå den selv. En måde at løse dette problem på er at bruge såkaldt end-to-end kryptering (E2EE). Her bliver data krypteret på din enhed og først dekrypteret, når beskeden når sin destination. Det forhindrer ikke andre i at få fat på dine data, men det gør dataen næsten ubrugelig. Via programmer som Axcrypt og 7zip kan man på sin egen computer kryptere en fil og sikre den med et password. På den måde er det kun dem, der har dette password, som har adgang til din data, også selvom den ligger hos Dropbox eller andre.

Man bør også være påpasselig med at installere alskens apps. Hvis man installerer en app på sin android telefon, bør man give sig god tid til at læse, hvilke ting app'en har adgang til på telefo-nen. Google maps har fx adgang til mikrofonen, så man kan styre GPS'en med sin stemme, men der findes mange andre programmer, som også har adgang til mikrofonen og mediafiler.

Skaberne af disse apps udbyder dem ofte gratis, men har en forretningsmodel, hvor indtjeningen er videresalg af informatio-ner. Når sådan en app har adgang til mikrofonen, betyder det, at den kan optage lyd og sende det til firmaet bag. Det samme gør sig gældende for optagelser, man har liggende på sin telefon, hvilket man har givet firmaet lov til, da man trykkede ok og instal-lerede app'en – men det har klienten ikke. Derfor er det vigtigt at spørge sig selv, om et lommelygteprogram bør have adgang til mediafiler, mikrofon, GPS-koordinater og så videre, inden man installerer app'en. Det gælder også på iPhone.

Apps som Facebook Messenger og andre beder om adgang til indholdet af dine sms'er og kontakter, også selv om du ikke bruger programmet til at kommunikere, men blot har det instal-leret. Dette er væsentligt at holde øje med, hvis man har kontakt med en klient via sms.

Det enorme udbud af digitale tjenester, vi bruger som både borgere og professionelle, har skabt nye udfordringer. Udfor-dringer, der berører tusinder, som har mennesker og fortrolig data i deres hænder, og som er omfattet af en tavshedspligt, men som myndighederne endnu ikke har taget højde for.

Beskyttelsen af persondata har hjemmel i persondatalovnin-gen og i EU-direktiver – begge er længe blevet kritiseret for at være blevet overhalet indenom af den digitale virkelighed. Det ville være ønskeligt at få skabt et sæt retningslinjer for dataudby-dere og app-udviklere, der sikrer forsvarlig opbevaring af data og forhindrer indsamling og videresalg deraf.

En løsning kunne være et kvalitetsstempel, der gør det muligt for faggrupper som psykologer og læger, der ikke umiddelbart har en teknisk fundering, at benytte tjenester, som sikrer klien-tens fortrolige oplysninger. Man behøver ikke kigge langt efter lignende modeller. I USA kan professionelle som nævnt købe adgang til sms-tjenester, e-mail-services og videokonferen-ce-software, der er HIPAA certificeret og dermed sikrer, at klientens data forbliver fortrolig.

Får vi ikke en løsning, risikerer vi et virtuelt panoptikon, hvor klienter ikke tør være åbne og ærlige af frygt for, hvem der lytter med.

44 | | nr. 04 | 2015

Leder

Børn er fremtidens råstof

Vi skal arbejde mere. Vi skal blive længere tid på

arbejdsmarkedet. Vores børn skal gå mere i skole.

Vores unge skal hurtigst muligt igennem uddan-

nelsessystemet. De af os, der står uden arbejde,

skal nudges til at komme hurtigst muligt i job. De

syge af os skal arbejdsprøves, selv hvis vi er

sengeliggende.

Antallet af politiske tiltag, reformer og nye

regler, der har ramt Danmark i de senere år, er

svimlende. Formålet er klart: Vi står midt i en

svær tid, hvor økonomisk krise og stigende kon-

kurrence i en globaliseret verden skaber store

udfordringer for fremtiden. Især fordi vi lever på

den del af kloden, hvor levealderen stiger, og

fødselsraten er lav, så vi om få årtier vil have mar-

kant flere ældre end nogensinde før.

Arbejdsstyrken vil altså ændre karakter, samti-

dig med at velfærdsopgaven vokser. Samtidig er vi

udfordret på vores erhvervsmæssige konkurrence-

evne: Vores virksomheder skal konkurrere på et

globalt marked, hvor den økonomiske magtba-

lance har ændret sig i takt med, at lande som Kina

og Indien har vokset sig stærke. Hvis vi skal klare

os, skal der ske noget nyt, og vi skal alle sammen

bidrage.

Sådan lyder rationalet fra økonomer og politi-

kere – og det med rette. Tallene og statistikkerne

taler deres eget sprog. Store udfordringer venter

forude, hvis samfundet skal holde sig oven vande.

Men er opskriften den rigtige?

I skærende kontrast til de mange tiltag om at

producere og yde mere, står nemlig nogle andre

klare tal og statistikker: Angst, stress og depression

er blevet de nye folkesygdomme, slog Sundhedssty-

relsen fast i sin nylige rapport om sygdomsbyrden i

Danmark, og disse lidelser koster ifølge styrelsen

samfundet milliarder af kroner hvert år i tabt

arbejdsfortjeneste, sygedagpenge osv.

Den tendens kan man årsagsforklare på mange

måder – men man kan ikke løbe fra den.

Danskerne har det skidt. Og det er faktisk dårligt

nyt for både vores økonomi, velfærd og konkurren-

ceevne. Det viser et storstilet tværfagligt forsknings-

projekt, der blev publiceret af den britiske rege-

rings videnskabskontor i 2008 og byggede på

bidrag fra 450 eksperter fra 17 lande, som til

sammen dækkede hele det videnskabelige spek-

trum fra økonomi over neurovidenskab, medicin

og socialvidenskab til psykologi. De undersøgte,

hvad individers mentale tilstand fra vugge til grav

betyder for den økonomiske og samfundsmæssige

udvikling. Konklusionerne var klare: Alt.

Nøglebegrebet er ’mental kapital’ – altså de

kognitive og følelsesmæssige ressourcer, vi har.

Menneskers indlæringsevne, sociale kompetencer,

følelsesmæssige intelligens og modstandsdygtig-

hed (resiliens) er afgørende for, hvordan og hvor

godt vi kan bidrage til samfundet. Jo større mental

kapital, vi har, desto bedre trivsel på arbejdsplad-

sen, højere produktivitet, større kreativitet og

bedre værn mod fx stress eller depression.

Eksempelvis kan børns ord- eller talblindhed

få meget stor negativ indflydelse på deres livsfor-

løb, hvis det ikke opspores tidligt og barnet ikke

får den nødvendige støtte. Barnet vil få indlæ-

ringsvanskeligheder, som kan føre til, at det

mister motivationen til at lære og gå i skole og

bliver ramt på sit selvværd. Det kan igen føre til

adfærdsproblemer, manglende uddannelse,

social eksklusion, lav deltagelse på arbejdsmarke-

det eller psykiske lidelser.

Mental kapital betyder også noget for udviklin-

gen af vores kognitive funktioner gennem et

livsforløb. Forskningen viste fx, at ældre, som har

et højt niveau af velvære, også har bedre kognitive

funktioner, selv når man har justeret for socio-de-

mografiske variabler, sundhed og livsstil.

Så den måde, et samfund forvalter sin mentale

kapital på, har betydelig effekt på dets økonomi-

ske konkurrenceevne og velstand – og det hele

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

2015 | nr. 04 | | 45

Følg med i psykologienEr du interesseret i psykologiens rolle

i samfundet, og vil du have indsigt i ny

forskning og interessante problem-

stillinger på det psykologiske område,

kan du begynde her.

Tegn abonnement på

magasinet P eller køb det

i løssalg. Send en mail til

[email protected] eller

se mere på www.dp.dk

8–13 nov2nd East African Regional Conference of Psychology (EARCP2015)Nairobi, Kenyawww.psyske.org

11 novEuropean Semester: European Congres on Work and Organizational Psychology. Lissabon, Portugalwww.psyes.eu

11–14 nov45th Annual PSI Conference Dublin, Irlandwww.psychologicalsociety.ie

13 novPh.d.-forsvar ved Hanne B. S. Knudsen: Reading comprehension and exe-cutive functions – the case of Danish childrenAalborg Universitetwww.kommunikation.aau.dk

19–21 nov1st International Congress of Clinical and Health Psychology with Children and AdolescentsMadrid, Spanienwww.psicologiainfantil.umh.es/2015/en

P – kalendernov / dec

19–22 nov8th International Congress of Clinical PsychologyGranada, Spanien.www.aepc.es

4 decPh.d.-forsvar ved Chalotte Glintborg. Grib mennesket – En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret rehabilitering: objektivt bio-psyko-social udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal koordinationInstitut for Kommunikation,Aalborg Universitetwww.kommunikation.aau.dk/

9–10 decInternational Conference on Public Mental Health & NeurosciencesBengaluru, Indenwww.sarvasumana.in

9–11 decInternational Conference on Shared Parenting 2015 Bonn, Tysklandwww.twohomes.org

11 decEuropean Semester - European Conference on Psychology and Health Lissabon, Portugalwww.psyes.eu

vejen igennem hvert enkelt individs livsforløb. Og

jo tidligere, vi har fokus på at højne den mentale

kapital, jo bedre.

Vi skal med andre ord prioritere vores børn,

deres indlæring og trivsel. Kun på den måde kan

vi få skabt de stærke, modstandsdygtige voksne, vi

har brug for i fremtiden til at løse de kommende

udfordringer.

Potentialet er der for at skabe politikker, der

understøtter den sunde gode udvikling. Vi ved,

hvad der virker. Lad os derfor gøre det. Det kan

ikke betale sig at lade være.

46 | | nr. 04 | 2015

Om at arbejde med mindreårige, uledsagede flygtninge i Dansk Røde Kors

Tredje og sidste efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 28. novem-ber 2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings kantine i Stockholmsgade 27, København Ø.

Vi har fået Nike Brandt Poulsen fra Selskabet Interkulturel Psykologi (SIP) til at komme og fortælle os om sit arbejde i Dansk Røde Kors med uledsage-de, mindreårige drenge fra Afghanistan. Nike vil fortælle om arbejdet med drengene i gruppe, hvor de fortalte histori-er fra deres eget liv og fik det spillet tilbage umiddelbart (Playback Teatre).

Oplægget har stof til mange generelle overvejelser om flygtninge, unge alene, tilhørsforhold og mening og måske også integration.

Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af smørrebrød skal tilmel-ding ske til Heidi Strehmel, tlf. 35 26 99 55. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 25. november 2015.

Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen

opslåes den 13. november 2015 på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside:

www.dp.dk/ydernummer/ På denne side kan du orientere dig om, hvor i landet, de ledige ydernumre befinder sig, hvilke krav, du som ansøger skal opfylde for at kunne komme i betragtning, ansøgningsprocedure m.v. Der skal benyttes særlige ansøg-ningsskemaer, som kan downloades fra siden. Husk altid at vedlægge kopi af dit autorisationsbevis og specialistbevis.

Selv om du har søgt om ydernummer på et tidligere tidspunkt, skal du indsende en ny ansøgning.

Senere indkomne ansøgninger vil ikke blive behandlet. Ansøgninger skal indsendes fysisk til Dansk Psykolog Forening, att.: Britt Vestskov-Møller, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Du får svar på din ansøgning sidst i februar 2016 og vil skulle starte pr. 1.4.2016, hvis du har fået ydernummer. Det er Bedømmelsesudvalget, der behandler ansøgninger og fordeler de ledige ydernumre. Fordelingen sker på baggrund af ansøgeres kompetencer og ud fra regionernes krav til geografi. Alle rettidigt modtagne ansøgninger videresendes sammen med bilag til Bedømmelsesudvalget. Ansøgninger bliver alene bedømt på de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Har du problemer med at downloade materialet, eller har du spørgsmål til ansøgningsprocedure, er du velkommen til at kontakte sekretær Britt Vest-skov-Møller, tlf. 35 25 97 22 eller på mail: [email protected].

2015 | nr. 04 | | 47

Stressbehandlingskonferencen 2016Evidensbaseret stressbehandling udgør en central udviklingsopgave i disse år. Stressbehandlingsforløb udbydes på hospitaler, arbejdspladser, i kommunalt og privat regi, men en tværgående vidensudvikling om de tilgængelige behandlinger og deres resultater mangler. Formålet med Stressbehandlingskonferencen 2016 er at samle forskere og praktikere i dansk stressbehandling for at udvikle værdifuld viden og praksiserfaring. Oplægsholdere har ledende roller på danske stressforskningsenheder og stressbehandlingsenheder og præsenterer erfaringer og resultater om alt af relevans for behandlingen af stressproblematikker – fra rekruttering og assessment til indholdet i de forskellige eksisterende programmer – og udvikling af nye interventioner. Hvordan kan vi bedst vurdere behandlingsbehovet ved oplevelser eller symptomer på stress? Hvilke borgere frafalder typisk stressforløbene? Hvem får mest ud af dem? Hvad er de næste skridt for en fælles vidensudvikling? Hvad er de største udfordringer? Hvad kan antages at have en kausal virkning i de eksisterende forløb?

OplægsholdereBo Netterstrøm og Pernille Rasmussen, COPEstress projektetMorten Willert, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus UniversitetshospitalOle Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet HerningIben Holbæk Lundager, Randers SundhedscenterHanne Knudsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital Greta Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus UniversitetshospitalTine Norup, Center for Psykisk SundhedsfremmeChristian Gaden Jensen, Center for Psykisk SundhedsfremmeYun Ladegaard, Institut for Psykologi, Københavns UniversitetVivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg UniversitetshospitalMorten Kallehauge, Tidlig Indsats, Arbejdsmiljø København

PosterbasarHvis du ønsker at præsentere en poster kan du skrive dit forslag til [email protected]. Deadline for indsendelse af poster-forslag er 1. December 2015. Dit forslag skal være på en halv til en hel side og skal beskrive det essentielle indhold og formål for poster-præsentationen.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: www.stressbehandlingskonferencen.dk Pris: 995 kr.

STRESSBEHANDLINGSKONFERENCEN 08.01.2016 kl. 9.00-16.45Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet

og Center For Psykisk Sundhedsfremme

48 | | nr. 04 | 2015

Vi lbyder a er i år 3 kvali cerende spor l specialistuddannelse samt et kursus målre et ledergruppen. Ledelsessporet er dog ikke kun forbe-holdt ledere, og alle interesserede kan lmelde sig. Kurserne er målre ede og kvali cerende l specialistuddannelserne som anført under det enkelte spor. Ud over de 4 kursusspor lbyder vi et fælles oplæg torsdag formiddag i år ved journalist og sociolog Aydin Soei.

Tirsdag a en den 15. marts 2016 kl. 19.30-21.00 a oldes Generalforsamling. Også ikke-medlemmer af PPF er velkomne.

Onsdag a en er som sædvanlig vores festa en, hvor vi spiser

en god middag sammen med e erfølgende mulighed for dans.

♦ Spor 1

Barbara Ho Esbjørn: Angst hos børn: iden ka on og interven on. Søges godkendt l specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul 3.5. angst og depression.

♦ Spor 2

Jy e Birk Sørensen: Kontakt i teori og praksis. Søges godkendt l specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul 3.99.

♦ Spor 3

Den sårbare inklusion i dag lbud og skoler: Tirsdag: Tine Basse Fisker Onsdag: Helle Rabøl Hansen Søges godkendt l specialistuddannelsen i Det Tværgående Modul 3.99.

♦ LEDELSESSPORET

Udbydes med 12 mer.

Chris an Ørskov: Livsfarlig ledelse

Niels Åkerstrøm Andersen: Velfærdsledelse mellem styring og poten ali-sering

Aydin Soei: Udsathed og modborgerskab blandt unge i udsa e boligom-råder. Tilmelding skal ske elektronisk via www.mitdp.dk Kursuspakke på enkeltværelse 5.300 kr. ekskl. moms Tillæg for ledelsesspor 500 kr. ekskl. moms Yderligere oplysninger ved sekretær Me e Gorski: Telefon: 35 26 99 55 / direkte: 35 25 97 20 - Mail: [email protected] Komplet program på www.skolepsykolog.dk

Børne- og Familiepsykologisk Selskab Inviterer til

Selskabet inviterer hermed til at deltage i vores generalforsamling. Vi har i år besluttet os for at afholde en kort og effektiv generalforsamling, for at give plads til et fagligt oplæg med

, der vil fortælle om fra kl. 17.30-20.30

Tirsdag den 10. november 2015 kl. kl. 16.30-17.30.

I Dansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, lokale 2A.

1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden samt indkaldelsen 3. Fastsættelse af forretningsorden 4. Formandens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år ved

Maria, forkvinden 5. Fastlæggelse af revideret regnskab til godkendelse. Ved Tina, Kasserer 6. Fastlæggelse af opgaver for det kommende år. Herunder ideer til even-

tuelle fyraftensmøder/kurser 7. Behandling af indkomne forslag 8. Fastlæggelse af budget og kontingent for år 2015 9. Valg af styrelse. 10. Eventuelt (Koordination med Lotte, vores nye administrative medarbejder, i fht. fremtidige kursustilmeldinger).

2015 | nr. 04 | | 49

KAMERA - VIDEO - OBJEKTIVER - LYD & LYS - KORT & BATTERIER - STATIVER - TASKER & REMME - TILBEHØR - KIKKERTER - PRINTER OG SCANNER - BRUGT UDSTYR

Samlet pris

5.790.-SPAR 1.104.-

Vejl. pris 6.894.-

KAMERAHUSET APSAMAGER CENTRETREBERBANEGADE 3, 2300 KØBENHAVN STLF. 30 62 02 [email protected]

Åbningstider:Mandag - fredag 10.00-19.00Lørdag 10.00-17.00Søndag 11.00-16.00

KAMERAHUSETNÅR VIDEN ER VIGTIG

KAMERAHUSET APSFREDERIKSSUNDSVEJ 172400 KØBENHAVN NVTLF. 35 83 82 [email protected]

Åbningstider:Mandag - torsdag 9.00-18.00Fredag 9.00-18.00Lørdag 9.00-14.00Den 1. søndag i måneden 11.00-15.00

50 | | nr. 04 | 2015

Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi

www.eksistentiel-skole.dk

Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi med bl.a. professor Ernesto Spinelli

Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, London, 9 teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing (specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi) og Peter la Cour (specialist i sundhedspsykologi) samt af supervision og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier.

I alt 96 timers teori, 60 timers supervision og 60 timers personligt udviklingsarbejde.

Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.

PRIS: 75.000 kr. inkl. moms. Tilmelding senest 30. november 2015.STED: Københavnsområdet.TILMELDING: [email protected]

Kilder til meningSeminar med Peter la Cour

Mening i livet er af central betydning for det psykiske velvære, men meningsdimensionen har ofte været lidt svær at indarbejde i klinisk psykologisk sammenhæng – måske fordi det nemt er kommet til at handle om lidt hverdagsfjerne filosofiske overvejelser. Med tyskeren Tatjana Schnells empiriske arbejder over kilder til mening er der imidlertid givet en ny mulighed for at gå lidt mere konkret til værks rent teoretisk, og med den såkaldte SoMeCaM (kortmetode) kan man arbejde fokuseret og tidsafgrænset med, hvad der er kilder til mening i klienternes liv.

Oplægget gennemgår både de teoretiske og praktiske sider af denne nye eksistentielle arbejdsmetode.

Peter la Cour er ph.d., specialist i sundhedspsykologi og til daglig leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. Han har interesseret sig for og skrevet om eksistens og sundhed gennem mange år.

DATO: 11. november 2015TID: 14.30-17.00STED: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, FrederiksbergPRIS: 550 kr. TILMELDING: [email protected]

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP) afholder kursus i

Psykologen som konsulent – tværgående modul

D. 15.-16. marts 2016 i Odense

v. Vibe Strøier, cand. psych., specialist og supervisor Formålet med kurset er at give deltagerne de mest nødvendige forudsætninger for at bestride rollen som konsulent, herunder at opnå grundlag for at indgå i og gennemføre konsulentopgaver og at få indsigt i konsulentrollens muligheder, funktioner, psykologi og betydning. Om underviseren: Vibe Strøier er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Hun har mange års erfaring med såvel psykoterapi som udviklingsprocesser i organisationer. Tid og sted: Tirsdag og onsdag d. 15.-16. marts 2016. 1. dag kl. 10-17, 2. dag kl. 9-16. Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Se nærmere på www.moedecenter.dk. Deltagergebyr: Medlemmer af DPSP kr. 2800,- ikke medlemmer kr. 3300,-. EAN-fakturering er ikke mulig. Bindende tilmelding: Senest d. 5.2. 2016 via www.dpsp.dk., hvor der også er flere oplysninger om kurset. Meritering: Kurset er godkendt under det tværgående modul, 3.17, på relevante specialistuddannelser. Kurset kan efter konkret ansøgning til fagnævnet også godkendes på specialistuddannelsen i psykoterapi. Arrangører: DPSP-Fyn v/ Henriette Rønhof Sloth (tlf. 61 77 47 64, e-mail: [email protected]).

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger

.

12/9 2016 – 8/6 2018.

Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervisi-on, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen.

Sidste frist 1. maj 2016.

2015 | nr. 04 | | 51

FILOSOFISKSUPERVISIONfor psykologer

v. Anders Fogh Jensenilosof, Ph.D.

www. ilosoffen.dk

Lokaleleje i KBH og Aarhus

35-95 kr./t.

www.phuset.dk

Arbejder du i PPR eller i en lignende organisation og arbejder på at få din

autorisation i hus, da tilbyder jeg supervision specifikt målrettet områ-

det og tilpasset dine behov.

Selskabet for Psykologisk Psykiatri

Bliv Certificeret Meta-kognitiv Psykolog!Den er den eneste der giver kvalifikationen Certificeret Metakognitiv Terapeut og er arrangeret af Institut for Metakognitiv Terapi MCT-I, i samarbejde med Pia Callesen og Sisse Find Nielsen fra MCT-I Danish Branch.

Bliv undervist af manden bag metoden Prof. Adrian Wells. Prof. Wells og Nordahl som begge er ansvarlige for programmet og forløbet kan godkendes af Dansk Lægeforening og Dansk Psykolog Foreningen under specialistuddannelsen. (90 timers teoriundervisning og 60 timers gruppesupervision).

Sted: Avenue Hotel København. Pris: 4900 Britiske Pund – alt inkl. Mere info: [email protected]

Læs mere her: http://mct-instituttet.dk/certificeringsuddannelse/

SÅ ER UDDANNELSEN

ENDELIG I DANMARK!

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

indbyder til workshop i København:

Åshild Skogerbø, psykolog, specialist i klinisk sexologi og Ph.d.

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Torsdag 28. januar kl. 9.00-16.30 og fredag 29. januar 2016 kl. 9.00-15.30.

Kurset vil fokusere på at give en teoretisk baggrund gennem overordnede psyko-sexologiske teorier og modeller. Kundskab om almensexologi vil være centralt, da dette er nøglen til god psykosomatisk forståelse af sygdomsbilleder. Sexologiske behandlingsstrategier for individ og parterapi vil indgå i kurset samt fokus på kommunikation. Der vil være cases fra både psykiatrien og fra almen praksis. Det vil også være naturligt at se på seksualitet i et 0-100 års perspektiv; hvor også kronisk sygdom og fysiske behandlingsskader efter blandt andet kræftbe-handling og seksuelle følger vil indgå. Undervisningen vil veksle mellem foredrag, rollespil og film. Kurset foregår på norsk. Tilrettelagt for psykologer og læger. Andre faggrupper med relevante forudsætninger kan udgøre max 25 %. Max 25 deltagere.

3.000 kr. for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. 2700 kr. for stude-rende. Kursusbeløbet indsættes på konto 0400 - 401 25 76 779 i Lån & Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling.

til Eva Gall: [email protected]. senest 18. januar 2016.

Se mere om kurset m.v. på www.sundhedspsykologi.org.

52 | | nr. 04 | 2015

Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelserVi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!

LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DKKognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk

Workshop:Dr. Chris Irons - februar 20163 dage

An Introduction to Compassion Focused Therapy:

Working with Shame and Self-Criticism.

Workshop:Professor Russell Kolts – august 20162 dage

Compassion Focused Therapy working

with anger from the Inside Out:

The True-Strength Group Program

Se programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside www.kognitiv.dk

Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelserVi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!

LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DKKognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk

Vi udbyder følgende specialistkurser:

2 årig specialistuddannelser:Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U områdetKognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi) – Voksen området.

Det tværgående modul:Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af special-istuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed.

Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik:30 timer – Formålet er, at psykologen opnår et kvalifi ceret viden-sniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennem-førelse af en klinisk psykologisk undersøgelse.

Voksenmodulet:Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, person-lighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment

CFT (compassionfokuseret terapi)Underviser Christina Schlander.

Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige)Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt.

NEO PI-3 – Certifi ceringskursus Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og Dorthe Petry. 3 dage

Workshops:Dr. Chris Irons – februar 2016 – 3 dageProfessor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage

Supervision, personlig udvikling og egenterapi: Individuelt eller gruppeforløb.

2015 | nr. 04 | | 53

Kreds København-Frederiksberg

Kreative tilgange

som terapeut og som supervisor

v. psykolog Grethe Bruun

1.-2. marts 2016, København. Pris kr. 3200 Bliv inspireret til dit daglige arbejde med disse ideer, som ikke fordrer, du i forvejen arbejder ud fra en bestemt teoretisk ret-ning. Vi eksperimenterer med brug af det fælles tredje: billeder, me-tafoer og kroppens narrativer og udvikler sammen en kreativ og legende tilgang til terapi og supervision. Grethe viser metoder og muligheder for en på én gang seriøs og legende tilgang til samtaler i terapi og i supervision. Metoderne trænes i mindre grupper. Underviser:

Grethe Bruun, specialist og supervisor i psykoterapi og i børne-psykologi, privatpraktiserende psykolog i Næstved. Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer. Tilmelding via webben, hvor du også kan se link til den fulde annonce: www.lsrt.dk/kursus Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen via vores kursusadministration [email protected].

Kreds København-Frederiksberg

Styrkebaseret psykoterapi (3.99)

- Når positiv psykologi og klinisk psykologi krydser hinanden

v. psykolog Christian Møller Pedersen

10.-11. marts 2016, København. Pris kr. 2700 Formålet er, at deltagerne tilegner sig teorier og metoder fra positiv psykolog til brug i deres daglige kliniske arbejde. Udgangspunktet vil være Martin Seligmans teori om det beha-gelige, det engagerede og det meningsfulde liv. Kurset tilbyder metoder der udgør et godt supplement til an-dre terapiformer. Tilgange til afdækning og konsolidering af ressourcerne vil blive præsenteret og kombineret, med særlig vægt på opbygning af personlige styrker og resiliens. Underviser:

Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialpsykolog i psy-kiatri. Leder af Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov. Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer i emneområde 3.99 øvrige, under tværgående modul. Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce: www.lsrt.dk/kursus. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen, [email protected].

Børne- og familiepsykologisk selskab

arrangerer

SPECIALISTUDDANNELSE i

Mentaliseringsbaseret Terapi for

Børn, Unge og deres Familier

Psykoterapeutiske metoder - 14 dage af 6,5 timers undervisning, 91 timer

På baggrund af rigtig mange forespørgsler fra vores medlem-mer, har vi sammensat en 1-årig specialistuddannelse i MBT, målrettet psykologer, der arbejder inden for børne-, unge- og familieområdet. Uddannelsen fordeler sig over 14 dage med i alt 91 timers undervisning på et specialiseringsniveau med de førende undervisere inden for området både fra Danmark og fra Anne Freud Instituttet i London. Hvornår: Juni 2016 - Marts 2017. Pris: kr. 21.500 (plus moms) for medlemmer af selskabet. For yderligere informationer om indhold, tilmelding m.v., se selskabets hjemmeside på www.dp.dk/decentrale-enheder/borne-og-familiepsykologisk-selskab/

Sektionen for Privatansatte Psykologer

30. november 2015 kl. 17.30-20.30 Som psykologer har vi en særlig viden om processer i og mellem mennesker - også på arbejde. På tværs, er samarbejde på tværs af team, afdelinger, organisa-tioner, en nødvendighed, der skaber udviklingsmuligheder men også problemer i organisationer.

Arrangementet er gratis, og der vil være mad og drikke. Den sidste halve time er sat af til at sludre med de øvrige deltagere over en kop kaffe eller et glas vin. Du er velkommen til at medbringe din psykologkollega. Tilmelding: Så hurtigt som muligt via Mit DP. Har du spørgsmål vedr. tilmelding, kan du kontakte Winnie Kjeldsen [email protected]

————

2. december 2015 kl. 17.00 På netværksmødet vil vi få et foredrag v. Bolette Christensen, sektionen byder på et måltid mad og et glas gløgg, og vi vil afholde den årlige generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne.

Af hensyn til forplejningen har vi behov for, at du tilmelder dig via Mit DP.

———

kl. 17-20 Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

17-20 Fiskergade 41, 4. 8000 Århus C. 17-20 Aalborg Hovedbibliotek Rendsburggade 2, mødelokale 4

9000 Aalborg

Tilmelding via Mit DP. Kontakt Winnie Kjeldsen, hvis du har problemer med tilmeldingen, [email protected].

54 | | nr. 04 | 2015

KØBENHAVNSKOMMUNE

www.kk.dk/job

Københavns Kommune ser mangfoldighed som

en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres særlige baggrund,

personlighed og evner.

Er du fagligt velfunderet, struktureret,velovervejet, samarbejdsorienteretog god til at skabe kontakt?

KØBENHAVNS KOMMUNE

PSYKOLOG TIL UNGETEAMETPsykologHuset for Børn og Unge er et ambulant tilbud i Socialfor-valtningen i Københavns Kommune.

Fuldtidsstillingen opslås i Ungeteamet, som er specialiserede i at arbejde med unge mellem 13-18 år. Teamet arbejder primært med individuel psykoterapi, men der arbejdes også med familiebehandling, forældrerådgivning, grupper, psykoedukation, supervision, konsulta-tive opgaver og psykologiske undersøgelser. Teamet består af otte psykologer og en teamleder.

ANSØGNINGSFRIST SØNDAG DEN 22. NOVEMBER 2015

Læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Sagsbehandling”

Psykolog ved De Fynske Gymnasier og HFPsykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF søger en fuldtidspsykolog med interesse for unge-området.

Psykologordningen betjener i alt 11 Fynske Gymnasier og Fyns HF-kursus og udgøres af to fuldtidsansatte psykologer samt en deltidstilknyttet sekretær. Arbejdsopgaverne består dels i elevkontakt i form af enkelte rådgivningssamtaler eller korte fokuserede samtaleforløb og dels i konsulentopgaver og supervisionsforløb samt forskellige undervisnings- og opkvalificeringsopgaver særligt i forhold til skolernes vejledere, men også andet personale.

Ansættelsen sker ved Odense Katedralskole, hvor psykolo-gerne har kontor, men betjeningsområdet er hele Fyn, hvorfor rejseaktivitet inden for dette område skal påregnes og egen bil er en nødvendighed.

Vi kan bl.a. tilbyde dig• En dynamisk og spændende arbejdsplads• Varierende og meningsfulde arbejdsopgaver og muligheder

• Frugtbare samarbejdsrelationer med engagerede vejledere og ledere

• Fokus på ligeværdighed, samarbejde og trivsel• Faglige og personlige udviklingsmuligheder

Vi forventer bl.a., at du• Har erfaring med unge og deres problemstillinger, også gerne fra psykiatrisk regi

• Tænder på såvel supervisions- som undervisningsopgaver• Værdsætter tværfagligt samarbejde med engagerede vejledere

• Behersker den kognitive tilgang eller andre relevante korttidsterapi-former

• Er autoriseret og meget gerne også specialistgodkendt• Er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt og struktureret• Er engageret og kan arbejde fleksibelt og udviklings- orienteret

• Er psykisk robust og har høj stresstærskel

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansøgeren må påregne, at arbejdsåret tilrettes skolernes ferieplan.

Tiltrædelse: 1. januar 2016

Ansøgningen stiles til rektor Jens Thodberg Bertelsen, Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense og sendes elektronisk sammen med relevante bilag til sekretær Gunhild Warming [email protected] senest kl. 12 fredag d. 13. november 2015.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 47-48.

Såfremt ansøgeren ikke har hørt fra Odense Katedralskole senest mandag d. 30. november, er stillingen besat til anden side.

Nærmere information om stillingen kan fås hos rektor på telefon 66122240 eller hos psykolog Tina Malchow-Møller på mobil 31250412. Se endvidere www.odensekatedralskole.dk og www.gymfyn.dk

Ved Børne- og Familiecentret i Odder Kommune er et vikariat som psykolog i PPR-funktionen ledig til besættelse 1. januar 2016.

Der er tale om en stilling på 30 ugentlige timer.

Oplysninger om Børne- og Familiecentret kan findes

på vores hjemmeside www.bfc.odder.dk

I psykologgruppen er ansat 5 psykologer. Arbejdet er

psykologarbejde i PPR-funktionen med et særligt

fokus på inklusionsfremmende arbejdsmetoder.

Der ydes såvel intern som ekstern supervision.

For yderligere oplysninger henvises til stillingsopslaget

på BFC’s hjemmeside eller Odder Kommunes

hjemmeside www.oddernettet.dk

Ansøgningsfrist er

fredag d. 20. november kl. 12.00.

2015 | nr. 04 | | 55

Visionær afdelingsleder til Studenterrådgivningeni Aarhus/Aalborg

Kan du lede 17 kompetente og engagerede medarbejdere og samtidig sætte dit præg på udviklingen af Studenterrådgivningen til gavn for studerende og samarbejdspartnere? Brænder du for høj faglighed, tværfagligt samarbejde og videndeling?

Så er du måske Studenterrådgivningens nye afdelingsleder.

Dine arbejdsopgaver består af:

• Daglig ledelse og udvikling af Studenterrådgivningens afdeling i Aarhus og Aalborg

• Bidrage til den overordnede ledelse og udvikling af organisationen

• Udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne

• Intern og ekstern videndeling og formidling

Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker den besat hurtigst muligt, dog senest pr. 1. februar 2016.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2015 kl. 12.00.

Læs det fulde stillingsopslag på www.srg.dk

Psykolog ved PPR Jammerbugt PPR Jammerbugt søger heltids psykolog, som kan tiltræde den 1. januar 2016.

Vi har 22 personer ansat ved PPR, heraf 11 psykologer. PPR har kontor på det tidligere rådhus i Fjerritslev. Vi arbejder ressource- og relationsorienteret i en kontekstuel referenceramme.

Du kan finde yderligere oplysninger om PPR’s på www.jammerbugt.dk/ppr. Du er endvidere velkommen til at kontakte leder af PPR Jesper Lykke Christensen eller koordinator i psykolog-gruppen Pernille Skyum på tlf. 7257 7300.

Ansøgning med relevante bilag sendes som e-mail til [email protected] og skal være os i hænde senest tirsdag 17. november 2015 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.

Gladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads med mange muligheder

Gladsaxe Kommune søger en engageret og dygtig leder til at styrke PPR’s tværfaglige potentiale. Du har ledelseserfaring og er en inspirerende faglig kapacitet.

Du skal stå i spidsen for, at PPR skaber resultater i et positivt samspil med ledere, medarbejdere, samarbejds-partnere og ikke mindst børnene og deres familier.

Søg jobbet online på gladsaxe.dk, hvor du også kan læse meget mere om stillingen.

Ansøgningsfrist 22. november 2015

Leder af PPR

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltningen for Børn, Familie og Skole

Psykolog, familieterapeut el.lign. søges til jobbet som behandlingsleder ved Børne- og Familiecentret i Nuuk, Grønland

Du bliver ansvarlig for den terapeutiske, behandlingsmæs-sige og socialpædagogiske indsats, der ydes til familier, som visiteres til Børne- og Familiecentret i Nuuk. Du vil herudover også skulle varetage projektledelse i forhold til udvalgte nye tiltag på børne- og familieområdet, fx et nyt bo- og behandlingssted i Nuuk.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, og at du har solid erfaring med helhedsorienteret familiebehand-ling, gerne i Grønland. Der er gode muligheder for faglig udvikling og supervision

Der kan anvises personalebolig.Ansøgningsfrist 23. november 2015 kl. 12.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT: Helene Horsbrugh, tlf. +299 36 61 05/+299 56 45 62

Læs mere om stillingen på: sermersooq.gl/job

PSYKOLOGI

PÆDAGOGIKORGANISATION

PSYKOLOGI I BØRNEHØJDE – til forældre, pårørende og fagfolk

ANDRE NYHEDER

FOKUS PÅ KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI – SÆRTILBUD

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • [email protected] • WWW.DPF.DK

Af Else Marie Schmidt Andersen, Trine Hjorth Bønnerup og Rikke Mølbak199 kr. pr. stk.

Af Tor Wennerberg349 kr.

Af Frank M. Dattilio Normalpris 239 kr.

Af Frode Nyeng 369 kr.

Af Maria Techow Normalpris 249 kr.

Af Irene Oestrich199 kr.

Af Mette Bramsen m.fl Normalpris 129 kr.

Af Monica Tafdrup Notkin i samarbejde med Lone Spliid299 kr.

Af Melanie Fennell Normalpris 139 kr.

Af Guy Winch 299 kr.

Af Melanie Fennell Normalpris 199 kr.

Af Lucy Willetts og Polly Waite149 kr.

Af Christopher Dowrick og Susan Martin149 kr.

Af Bryan Lask og Lucy Watson149 kr.

SE HELE SERIEN PÅ

DPF.DK

99 KR. PER TITEL BESTIL PÅ

[email protected]

når man er for rask til at blive behandlet på ét...

Documents