nr. ssærberetning - european parliament€¦ · glossar. særberetning nr. 10/2013 – den fælles...

ISSN

183

1-07

96

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

2013

DA

SSæ

rber

etni

ng n

r. 10

DEN fÆllES lANDbRUgSPOlITIK: ER DEN SÆRlIgE STøTTE, DER yDES I hENhOlD TIl ARTIKEl 68 I RåDETS fORORDNINg (Ef) NR. 73/2009, VElUDfORmET Og VElImPlEmENTERET?

DEN fÆllES lANDbRUgSPOlITIK: ER DEN SÆRlIgE STøTTE, DER yDES I hENhOlD TIl ARTIKEl 68 I RåDETS fORORDNINg (Ef) NR. 73/2009, VElUDfORmET Og VElImPlEmENTERET?

Særberetning nr. 10 2013

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUf)

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET12, rue Alcide De Gasperi1615 LuxembourgLUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1Fax +352 4398-46410E-post: [email protected]: http://eca.europa.eu

Særberetning nr. 10 2013

yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation

luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013

ISbN 978-92-9241-379-8

doi:10.2865/24634

© Den Europæiske Union, 2013

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

Særberetning nr. 10/2013 – Den fælles landbrugspolitik: Er den særlige støtte, der ydes i henhold til artikel 68 i Rådets forordning (Ef) nr. 73/2009, veludformet og velimplementeret?

3

INDhOlD

Punkt

Glossar

I–VII resumé

1–6 IndlednInG

7–12 reVIsIonens omfanG oG reVIsIonsmetoden

13–76 BemærknInGer

13–28 sVaGhederne Ved Gennemførelsesrammen for den særlIGe støtte I henhold tIl artIkel 68 har konsekVenser for støttens oVerensstemmelse med de Generelle prIncIpper for den fælles landBruGspolItIk

14–19 Den særlige støtte i henholD til artikel 68 er en Delvis fravigelse af Den overorDneDe Prioritering af afkobling i orDningen for Direkte betalinger

20–26 MeDleMsstaterne har et stort sPilleruM, Mens koMMissionens kontrolMuligheD er begrænset

27–28 Den fælles lanDbrugsPolitiks foranstaltninger MeD særlig støtte efter 2013: Der er staDig risici for, at orDningen ikke tilPasses til Den fælles lanDbrugsPolitik

29–53 utIlstrækkelIGt BeVIs for, at de foranstaltnInGer, der er Indført I henhold tIl artIkel 68, er nødVendIGe eller releVante

31–35 i en række tilfælDe er Der ikke tilstrækkeligt bevis for, at støtten er nøDvenDig

36–49 utilstrækkeligt bevis for, at foranstaltningerne er skræDDersyeDe

50–53 utilstrækkelige værktøjer til vurDering af foranstaltningernes effektivitet

54–76 uhensIGtsmæssIG eller utIlstrækkelIG kontrol af de Gennemførte foranstaltnInGer på medlemsstatsnIVeau

55–63 svagheDer i De aDMinistrative kontrolsysteMer og forvaltningssysteMerne

64–69 svagheDer i kontrollen På steDet

70–76 tung forvaltnings- og kontrolbyrDe

4


4

77–81 konklusIoner oG anBefalInGer

BIlaG I — BeVIllInGer tIl artIkel 68 for perIoden 2010-2013, fordelt på medlemsstater oG aktIVIteter

BIlaG II — oVersIGt oVer de udValGte foranstaltnInGer I de BesøGte medlemsstater (ekskl. foranstaltnInGer I henhold tIl artIkel 69)

kommIssIonens sVar


5

administrativ kontrol/kontrol på stedet: Afsnit III i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/20091 fastsæt-ter de generelle principper for den kontrol, der skal finde anvendelse på alle direkte støtteforanstaltninger. Blandt andet skal alle støtteansøgninger underkastes administrativ kontrol suppleret med kontrol på stedet på grundlag af en stikprøve. Forordningens artikel 29: »Er det teknisk muligt at foretage administrativ kontrol af en foranstaltning i forbindelse med særlig støtte, skal alle ansøgninger kontrolleres.«

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (Ifks): IFKS er defineret i kapitel 4 i afsnit II i Rådets forordning (EF) nr. 73/20092 og videreudvikles i forordning (EF) nr. 1122/2009. Det omfatter en elektronisk database over landbrugsbedrifter og støtteansøgninger, et system til identifikation af landbrugsparceller (LPIS) og et system til identifikation og registrering af husdyr og foreskriver en række administrative kontroller og kontroller på stedet.

dødvægtseffekt: Der er tale om dødvægt, hvis en foranstaltning bruges til at støtte modtagere, der ville have handlet på samme måde uden støtte. I sådanne tilfælde giver støttebetalingen ikke nogen effekt. Den andel af udgifterne, der skaber dødvægt, er derfor pr. definition ineffektiv, fordi den ikke bidrager til at opfylde de fastsatte mål.

enkeltbetalingsordningen: Enkeltbetalingsordningen er den ordning med afkoblet støtte under søjle I, som siden reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 har fundet anvendelse i de medlemsstater, som tilsluttede sig Den Europæiske Union før 2004. En forenklet overgangsudgave, den såkaldte generelle arealbetalingsord-ning (SAPS), anvendes i de nyere medlemsstater.

koblet/afkoblet direkte støtte: Indtil 2003 blev landbrugsstøtten under søjle I i vid udstrækning ydet som direkte betalinger knyttet til produktionen af bestemte landbrugsprodukter (»koblet« direkte støtte). Denne form for betalinger havde hovedsagelig form af »arealstøtte« pr. hektar, støtte til afgrødetyper eller »husdyr-støtte« pr. støtteberettiget dyr. Efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev de fleste støtteforan-staltninger under søjle I »afkoblet«, dvs. at de ikke længere er afhængige af støttemodtagerens output.

maet: Miljøvenlig landbrugsforanstaltning i et nærmere bestemt geografisk område (Frankrig).

søjle I/søjle II: Agenda 2000-reformen opstillede to hovedsøjler for den fælles landbrugspolitik. Den første søjle (Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)) vedrører markedsforanstaltninger og indkomststøtte i form af direkte betalinger. Den anden søjle (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)) medfinansierer foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne inden for f.eks. miljøvenligt landbrug, forbedring af fødevarekvalitet, højere tekniske standarder og dyrevelfærd.

1 Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 65).

2 Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

glOSSAR


6

RESUmÉ

i.Da enkeltbetalingsordningen blev indført i 2003, fik medlemsstaterne mulighed for at tilbageholde op til 10 % af deres nationale lofter til »særlige typer land-brug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller -forbed-ringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter«. Denne særlige støtte blev senere udvidet ved artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009, der øgede antallet af mål, som der kunne ydes støtte til.

ii.Fireogtyve medlemsstater har besluttet at gøre brug af artikel 68 via en broget samling af 113 yderst for-skelligartede foranstaltninger. Det samlede budget for perioden 2010-2013 er på 6,4 milliarder euro. For-anstaltningerne er underlagt hver sine særlige regler, men hovedparten af dem er baseret på traditionelle mekanismer med koblede direkte betalinger3.

iii.Revisionen havde fokus på udformningen af den særlige artikel 68-støtte og på, hvordan denne blev implementeret i 2010 og 2011 (forvaltnings- og kon-trolordninger), og især på, om den særlige støtte i til-fredsstillende grad er konsekvent og relevant, og om den kontrolleres godt nok. Revisionen blev udført i Kommissionen og i 4 medlemsstater, som tegner sig for ca. 70 % af budgetbevillingen til de relevante foranstaltninger.

3 Jf. glossaret for forklaringer på koblet/afkoblet direkte støtte og enkeltbetalingsordningen.

7


iv.Enkeltbetalingsordningen blev baseret på principperne om afkobling af de direkte betalinger fra produktionen og forenkling af betalingsordningen (»enkeltbetaling«). Som en undtagelse giver artikel 68 medlemsstaterne mulighed for at opretholde direkte koblede betalinger »i klart definerede tilfælde«. Retten konstaterede imid-lertid, at Kommissionen kun havde lidt kontrol over begrundelsen for sådanne tilfælde, og at medlems-staterne havde en stor skønsmargen med hensyn til at indføre direkte koblede betalinger. Gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 68 var der for ikke altid i fuld overensstemmelse med de generelle principper om afkobling og forenkling, som i dag gælder for den fælles landbrugspolitik.

v.Retten konstaterede også, at der i medlemsstaterne ikke er tilstrækkeligt bevis for, at de foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 68, er nødvendige eller relevante, det vil sige, om der er behov for dem, om de er udformet effektivt og med hensyn til omfan-get af den støtte, der stilles til rådighed. Målene og indikatorerne er utilstrækkelige, og det vil gøre det vanskeligt senere at vurdere foranstaltningerne.

vi.Retten påpegede til slut, at der var svagheder i de administrations- og kontrolsystemer, der var indført for at sikre, at foranstaltningerne gennemføres kor-rekt. Selv om foranstaltnings- og kontrolbyrden alle -rede er tung, konstaterede Retten undertiden sådanne svagheder, så det kan blive nødvendigt med en endnu mere omfattende forvaltning og kontrol, hvis kravene i forordningerne skal kunne overholdes.

vii.I forbindelse med indførelsen af den fælles landbrugs-politik efter 2013 vil det forslag fra Kommissionen, der for tiden er under behandling, give mulighed for, at den særlige støtte opretholdes i form af koblede betalinger, men der fastlægges ikke tilstrækkelig klart præcise grænser. I den forbindelse fremsætter Retten følgende centrale anbefalinger:

a) Særlig støtte til bestemte landbrugsaktiviteter bør baseres på en streng fortolkning af bestemmel-serne i artikel 68, og tildeling af koblet støtte bør begrundes behørigt over for Kommissionen og kontrolleres af denne.

— For at Kommissionen kan påtage sig det en-delige ansvar under ordningen med delt for-valtning, bør den spille en mere aktiv rolle ved fastsættelsen af kriterierne for gennemførelsen af foranstaltningerne.

— Medlemsstaterne bør pålægges at dokumen-tere, at hver enkelt af de foranstaltninger, som de agter at indføre, er nødvendig (dvs. at der er behov for den særlige støtte, og at en metode baseret på undtagelser kan ti l føre merværdi) og relevant (med hensyn til gen-nemførelsesordninger, tildelingskriterier og støtteniveauer), samt at den opfylder kriteri-erne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

b) Under hensyntagen til de mange forskellige foran-staltninger, der kan iværksættes, bør der oprettes et hensigtsmæssigt overvågningssystem, så det bliver nemmere senere at foretage en evaluering.

c) Når foranstaltningerne er indført, bør medlems-staterne etablere passende forvaltnings- og kon-trolsystemer, der er tilstrækkelig omfattende til at kunne sikre, at alle forordningens krav opfyldes. For at undgå, at der påløber uforholdsmæssigt store omkostninger set i relation til disse foran-staltningers beskedne omfang, bør der allerede tages hensyn til kravet om overvågning og kontrol i foranstaltningens udformningsfase (gennemfø-relsen skal være enkel, kriterierne kontrollerbare mv.) eller, hvis det er muligt, allerede når det be-sluttes, om en given foranstaltning skal indføres eller ej.

RESUmÉ

8


1. Da enkeltbetalingsordningen (afkobling fra produktionen af den direkte støtte til landbrugerne)4 blev indført i 2003, fik medlemsstaterne mulig-hed for fortsat at anvende en række ordninger med produktionsrelateret støtte til landbrugere. Ifølge artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003)5 kunne medlemsstaterne øremærke op til 10 % af deres nationale lof-ter ti l »særlige typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller -forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter«.

2. Denne særlige støtte blev senere udvidet ved artikel 68 i forordning nr. 73/2009 (i perioden 2010-2013). Artikel 68 øgede antallet af mål eller aktiviteter, som der kunne ydes støtte til ( jf. tabel 1).

3. De detaljerede regler for implementering af artikel 68-støtten er navnlig fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/20096 (artikel 37-49) og forordning (EF) nr.1122/2009 (artikel 29 og 46). De systemer, der anven-des til forvaltning og kontrol af de forskellige former for støtte i henhold til artikel 68, er stort set baseret på det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS).

4 Jf. glossaret.

5 Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

6 Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 1).

INDlEDNINg

taBel 1

mål eller aktIVIteter, der er BerettIGede tIl den specIfIkke artIkel 68-støtte

Beskyttelse eller forbedring af miljøet 68, stk. 1, litra a), nr. i)

Landbrugsprodukters kvalitet 68, stk. 1, litra a), nr. ii)

Markedsføring af landbrugsprodukter 68, stk. 1, litra a), nr. iii)

Dyrevelfærd 68, stk. 1, litra a), nr. iv)

Miljøfordele på landbrugsområdet 68, stk. 1, litra a), nr. v)

Over vindelse af særlige ulemper i sårbare eller følsomme områder eller for sårbare typer landbrug 68, stk. 1, litra b)

Forhindring af, at jorden opgives 68, stk. 1, litra c)

Afgrøde-, dyre- og planteforsikring 68, stk. 1, litra d)

Gensidige fonde i forbindelse med sygdomme samt miljøhændelser 68, stk. 1, litra e)

9


9

4. Fireogtyve medlemsstater har besluttet at gøre brug af artikel 68 via en broget samling af 113 foranstaltninger, der indbyrdes er meget forskel-lige, både med hensyn til art og med hensyn til budget.

5. For perioden 2010-2013 blev der i alt bevilget 6,4 milliarder euro fra EU-budgettet til artikel 68 ( jf. bilag I). De følgende diagrammer viser midlernes fordeling på medlemsstaterne (diagram 1) og på type foran-staltning (diagram 2).

6. Den anvendte form for støtte som klassificeret i EU-budgettet (koblet/afkoblet) til de forskellige foranstaltninger, der blev iværksat i henhold til artikel 68, stk. 1, vises i tabel 2.

taBel 2

støtteform (koBlet/afkoBlet) anVendt tIl de forskellIGe foranstaltnInGer, der BleV IVærksat I henhold tIl artIkel 68, stk. 1

Koblet direkte støtte

Afkoblet direkte støtte

Beskyttelse eller forbedring af miljøet (68, stk. 1, litra a), nr. i)) √

Landbrugsprodukters kvalitet (68, stk. 1, litra a), nr. ii)) √

Markedsføring af landbrugsprodukter (68, stk. 1, litra a), nr. iii)) √

Dyrevelfærd (68, stk. 1, litra a), nr. iv)) √

Miljøfordele på landbrugsområdet (68, stk. 1, litra a), nr. v)) √

Særlige ulemper og sårbare typer landbrug (68, stk. 1, litra b)) √

Forhindring af, at jorden opgives (68, stk. 1, litra c)) √

Afgrøde-, dyre- og planteforsikring (68, stk. 1, litra d)) √

Gensidige fonde (68, stk. 1, litra e)) (forsikring) √

10


dIaGram 1

fordelInGen af de BudGetterede mIdler tIl perIoden 2010-2013, pr. medlemsstat

Andre20 %

Frankrig29 %

Italien20 %Spanien

12 %

Ungarn7 %

Grækenland7 %

Polen5 %

Kilde: Europa-Kommissionens budgetoverslag.

dIaGram 2

fordelInGen af de BudGetterede mIdler tIl perIoden 2010-2013, pr. type foranstaltnInG

Særlige ulemper68, stk. 1, litra b)

40 %

Miljøvenligt landbrug68, stk. 1, litra a), nr. v)

19 %

Kvalitet68, stk. 1, litra a), nr. ii)

17 %

Forsikring68, stk. 1, litra d)

11 %

Miljø68, stk. 1, litra a), nr. i)

5 %

Andet8 %

Kilde: Europa-Kommissionens budgetoverslag.

11


REVISIONENS OmfANg Og REVISIONSmETODEN

7. Revisionen var koncentreret om indførelsen af den støtte, der er om-handlet i ar tikel 68, og om, hvordan den var blevet implementeret i 2010 og 2011 (forvaltnings- og kontrolordninger). For at kunne besvare det overordnede revisionsspørgsmål om, hvorvidt den ydede støtte var veludformet og velimplementeret, søgte revisorerne svar på følgende tre underspørgsmål:

a) Er rammen for implementering af de foranstaltninger vedrørende den særlige støtte formuleret på en sådan måde, at den sikrer sam-menhæng med de generelle retningslinjer for søjle I i den fælles landbrugspolitik?

b) Er der tilstrækkeligt bevis for, at de foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 68, er nødvendige og relevante?

c) Gennemføres disse foranstaltninger sammen med et tilfredsstil-lende kontrolsystem?

8. Revisionen blev udfør t i Kommissionen og i Grækenland, Spanien (Aragón, Galicia, Castilla-La Mancha), Frankrig og Italien (Emilia-Romag-na, Lazio), medlemsstater, der tegner sig for 68 % af budgettildelingerne for perioden 2010-2013 og for 73 % af de budgetterede udgifter til de første to år.

9. Arbejdet var koncentreret om 13 udvalgte foranstaltninger ( jf. de kortfat-tede beskrivelser i bilag II):

ο Støtte for hård hvede (Grækenland - 68, stk. 1, litra a), nr. ii))

ο Støtte for får/geder i ugunstigt stillede områder (Grækenland - 68, stk. 1, litra b))

ο Nye enkeltbetalingsrettigheder i ugunstigt stillede områder eller bjerg-områder (Grækenland - 68, stk. 1, litra c))

ο Støtte for vekseldrift på ikke-kunstvandede arealer (Spanien - 68, stk. 1, litra a), nr. v))

ο Støtte til mejerisektoren i ugunstigt stillede områder (Spanien - 68, stk. 1, litra b))

ο Støtte for fårekød/gedekød (Spanien - 68, stk. 1, litra b))

ο Supplerende støtte for proteinafgrøder (Frankrig - 68, stk. 1, litra a), nr. i))

ο Støtte for opretholdelse af økologisk landbrug (Frankrig - 68, stk. 1, litra a), nr. v))

12


7 Inklusive en analyse af de vurderinger, der var til rådighed vedrørende den tidligere implementering af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller tilsvarende foranstaltninger.

8 Et forsikringsselskab i Frankrig og Consorzi di Difesa i Italien (en form for producentorganisation, der agerer som formidler).

9 Nogle af de støttemodtagere, der var blevet udtaget vedrørende 2010, havde ikke fornyet deres støtteansøgning i 2011, og hertil kommer, at nogle af filerne for 2011 ikke var tilgængelige på tidspunktet for revisionen.

ο Støtte for får/geder (Frankrig - 68, stk. 1, litra b))

ο Afgrødeforsikring (Frankrig - 68, stk. 1, litra d))

ο Vekseldrift (Italien - 68, stk. 1, litra a), nr. v))

ο Forbedring af kvaliteten af landbrugsprodukter i kvægsektoren (Italien - 68, stk. 1, litra a), nr. ii))

ο Forsikring (Italien - 68, stk. 1, litra d)).

10. Disse 13 foranstaltninger havde fået tildelt 2 686 millioner euro i perio-den 2010-2013, hvilket udgjorde lige over 40 % af det samlede budget til artikel 68 (50 % i de første to år).

11. Revisionsmetoden bestod i en evaluering af det forarbejde, der var ud-ført med henblik på de gældende bestemmelser7, og med hensyn til de udvalgte foranstaltninger:

a) en gennemgang af udformningen af foranstaltningerne (f.eks. be-hov, støtteberettigelseskriterier og støttesatser) og af den forelig-gende dokumentation til støtte for de valg, der var truffet

b) en analyse af forvaltnings- og kontrolsystemerne

c) en bilagsgennemgang på basis af overensstemmelsestest vedrø-rende en tilfældigt udtaget stikprøve på ca. 10 støttemodtagere pr. foranstaltning. Hovedparten af de pågældende støttemodtagere var allerede blevet kontrolleret på stedet af de nationale myndigheder

d) besøg på stedet hos en delstikprøve af ovennævnte støttemodta-gere og, når det var nødvendigt, hos andre, der ansås for at være relevante i forbindelse med foranstaltningen8.

12. Alt i alt gennemgik revisorerne dokumenter i 141 sager (ansøgninger, kontroller og betalinger vedrørende 2010 og 2011)9 og aflagde 29 besøg på stedet.

13


10 Kun risikostyringsforanstalt-ningerne (litra d) og e)) var in-novative i forhold til de allerede eksisterende former for støtte.

11 Under søjle II er der adgang til alle de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger med langt større beløb (foranstaltning 214, hvortil der blev afsat 22,2 milliarder euro i perioden 2007-2013). For yderligere oplysninger herom, jf. Rettens særberetning nr. 7/2011 »Er støtten til miljøvenligt landbrug udformet og forvaltet godt?« (http://eca.europa.eu). Navnlig er foranstaltningerne vedrørende støtte til biologisk landbrug i Frankrig i henhold til artikel 68 identiske med dem, der allerede fandtes under foranstaltning 214 til udvikling af landdistrikter.

12 Jf. Rettens særberetning nr. 11/2012 »Direkte støtte for ammekøer, moderfår og geder under delvis gennemførelse af enkeltbetalingsordningen« (http://eca.europa.eu).

13 Spanien havde for eksempel valgt at afkoble de eksisterende præmier for moderfår og geder, men genindførte straks en lignende foranstaltning for støtte for fårekød/gedekød i henhold til artikel 68.

14 Den franske støtte for proteinafgrøder, der er indført i henhold til artikel 68, kaldes for eksempel »supplerende«, fordi den i 2010 og 2011 udgjorde et supplement til en tilsvarende foranstaltning, der blev opretholdt indtil 2011.

bEmÆRKNINgER

sVaGhederne Ved Gennemførelsesrammen for den særlIGe støtte I henhold tIl artIkel 68 har konsekVenser for støttens oVerensstemmelse med de Generelle prIncIpper for den fælles landBruGspolItIk

13. Reformen af den fælles landbrugspolitik , der blev indført i 2003, var baseret på principperne om at afkoble de direkte betalinger fra pro-duktionen og forenkle betalingsordningen. Som en undtagelse giver artikel 68 medlemsstaterne mulighed for at opretholde særlig støtte »i klart definerede tilfælde«. Revisorerne vurderede, om disse undtagelser var afpasset efter de generelle principper om afkobling og forenkling, der nu gælder for den fælles landbrugspolitik.

den særlIGe støtte I henhold tIl artIkel 68 er en delVIs fraVIGelse af den oVerordnede prIorIterInG af afkoBlInG I ordnInGen for dIrekte BetalInGer

14. Hovedparten af de foranstaltninger10, der kunne indføres ifølge artikel 68, kan sammenlignes med (eller er - i nogle tilfælde - fuldstændig identiske med) andre, tidligere ordninger11. Et langt stykke hen ad vejen er arti-kel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009 (og dens forgænger, artikel 69 i forord-ning (EF) nr. 1782/2003) derfor især det retsgrundlag, der var nødvendigt for at sikre, at de eksisterende foranstaltninger kunne fortsætte, navnlig i form af koblet støtte, som der allerede længe havde været adgang til.

15. De koblede husdyrforanstaltninger, som revisionen omfattede, kan så-ledes sammenlignes med de direkte støtteforanstaltninger for husdyr som f.eks. præmierne for ammekøer og for moderfår og geder12, som de har kompletteret eller suppleret13. Hovedparten af de arealstøttefor-anstaltninger, der blev indført, er hovedsagelig en fortsættelse af støt-teforanstaltninger, der allerede fandtes i forbindelse med udvikling af landdistrikter eller af tidligere ordninger for koblet støtte14, som Rådet allerede havde besluttet at afkoble.

16. Afkobling var imidlertid det centrale tema i reformen af den fælles land-brugspolitik i 2003, og denne orientering blev bekræftet af sundheds-tjekket i 200815.

15 Fra betragtning 2 i forordning (EF) nr. 73/2009: »Især bør afkoblingen af den direkte støtte udvides, og enkeltbetalingsordningen bør forenkles.« Hensigten var, at medlemsstater, som oprindelig havde valgt at opretholde en bestemt procentuel andel produktionsstøtte under enkeltbetalingsordningen, ville trække den tilbage før 2013. Hertil kommer, at ordningerne med særlig støtte, der stadig var koblet, gradvis blev fjernet og inkorporeret i enkeltbetalingsordningen (med præmierne for ammekøer og får/geder som væsentlige undtagelser, som medlemsstaterne kan bevare som koblede ordninger).

14


16 Betragtning 35 i forordning (EF) nr. 73/2009. »Medlemsstaterne bør have lov til at udnytte [...] til at yde særlig støtte i klart definerede tilfælde. [...] For at overholde EF’s internationale forpligtelser bør de midler, der kan anvendes til koblede støtteforanstaltninger, begrænses til et passende niveau«.

17 Agrosynergie, Evaluering af virkningerne på markederne af delvis afkobling, oktober 2010 (http://ec.europa.eu/agricul-ture/eval/reports/decoupling/short_sum_da.pdf ): »[…] at gennemførelsesbe-stemmelserne i de fleste af de undersøgte tilfælde har for-drejet artikel 69’s væsen, der i medlemsstaterne er blevet opfattet som en form for del-vis afkobling som modvægt til afkoblingens indførelse.«

17. Artikel 68 (og førhen artikel 69, dens »forgænger«) åbner derfor mulighed for en række undtagelser fra målsætningen om at udvide og forenkle afkoblingen. Ved at opretholde eller endog skabe former for koblet støtte afviger den fra den generelle udvikling med hensyn til søjle I. Derfor fastslås det i forordningen, at fravigelserne bør ske restriktivt »i klart de-finerede tilfælde«16. Heri ligger, at formålet med artiklen ikke er at opret-holde en form for delvis kobling eller at indføre »genkobling«, men blot at tilbyde skræddersyede løsninger på en håndfuld specifikke problemer.

18. Allerede i 2010 konkluderede en undersøgelse af markedseffekten af delvis afkobling, at artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 var blevet misbrugt til at opretholde en form for delvis kobling17. Siden da er denne risiko steget på grund af de mange potentielle foranstaltninger, som der åbnes mulighed for med artikel 68 i forordning (EF) nr. 73/2009, som øger mulighederne for særlig støtte i forhold til ovennævnte artikel 69.

19. Om den særlige støtte er i overensstemmelse med Rådets generelle indstilling til søjle I, afhænger nu af, hvordan begrebet »klart definerede tilfælde«, hvor der kan ydes særlig støtte, fortolkes, og af, hvilken kontrol der udføres.

medlemsstaterne har et stort spIllerum, mens kommIssIonens kontrolmulIGhed er BeGrænset

20. Forordningerne om den særlige støtte kan ikke i tilstrækkelig grad sikre, at denne støtte kun vil blive ydet »i klart definerede tilfælde«. Forord-ningerne giver nemlig medlemsstaterne stor handlefrihed, når de skal udforme deres foranstaltninger.

21. Kommissionens godkendelse kræves formelt kun i forbindelse med mil-jøvenlige landbrugsforanstaltninger i henhold til stk. 1, litra a), nr. v). For alle andre typer af foranstaltninger kan Kommissionen ikke træffe juridisk bindende foranstaltninger, og medlemsstaterne er kun forpligtede til at meddele Kommissionen de afgørelser, de træffer.

15


22. Hertil kommer, at forordningerne fastsætter meget få begrænsninger for, hvilke foranstaltninger der kan indføres. Og de få regler, der findes, gælder kun for én kategori af foranstaltninger, men det er ikke altid klart, hvorfor de ikke skal finde anvendelse på andre. Da der ikke altid sondres klart mellem de forskellige typer foranstaltninger, kan medlemsstaterne derfor, afhængigt af det erklærede mål, omgå de få eksisterende regler ved at anvende én klassificering i stedet for en anden. (Jf. tekstboks 1).

23. Til trods for dette har Kommissionen undersøgt de foranstaltninger, den fik meddelelse om, med henblik på at sikre, at hver enkelt medlemsstat giver en bestemt mængde standardiserede oplysninger. Under dette arbejde har der ofte været udveksling af synspunkter, som undertiden har resulteret i, at de oprindelige forslag til foranstaltninger er blevet ændret.

tekstBoks 1

et eksempel på uklar sondrInG mellem de forskellIGe typer foranstaltnInGer oG på, hVordan medlemsstaterne kan BruGe dette tIl at omGå de få eksIsterende reGler

Der sondres ikke klart mellem foranstaltninger, der indføres i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) (miljø), og foranstalt-ninger, der indføres i henhold til stk. 1, litra a), nr. v) (miljøfordele på landbrugsområdet). For eksempel blev den franske støtte for proteinafgrøder oprettet i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), mens meget lignende foranstaltninger til støtte for vekseldrift i Spanien og Italien18 med stort set samme mål blev indført i henhold til stk. 1, litra a), nr. v). Jf. også eksemplet i punkt 26.

Disse valg indvirkede direkte på, hvilke bestemmelser der skulle anvendes:

— »Miljømæssige« foranstaltninger er betinget af »ikke uvæsentlige og målelige [...]forbedringer«19 (et kriterium, som ikke finder anvendelse på »landbrugsmiljø«foranstaltninger)

— »Landbrugsmiljø«støtte skal derimod forhåndsgodkendes af Kommissionen og skal være begrænset til »dæk-ning af de ekstraudgifter, som reelt er afholdt, og indkomsttab, som er lidt for at nå det pågældende mål« (betingelser, som ikke finder anvendelse på de øvrige kategorier, herunder »miljømæssig« støtte).

18 Som det forklares i bilag II, indeholder den spanske foranstaltning, der refereres til, i realiteten ikke nogen vekseldriftsbetingelser, men er en form for arealstøtte, der først og fremmest er betinget af bestemte procentuelle andele olieholdige frø og proteinafgrøder.

19 Selv om det i det omtalte tilfælde ikke var bevist, at denne betingelse var opfyldt.

16


24. Kommissionen mangler imidlertid det juridiske mandat til at spille en større rolle, og der bliver ikke altid reageret på undersøgelsen og på meningsudvekslinger. Hvor detaljerede de afgørelser, som Kommissio-nen modtager fra medlemsstaterne, er, varierer meget, og i flere tilfælde afslørede revisionsbesøgene i de udvalgte lande vigtige bestemmel-ser, som ikke fandtes i den beskrivelse, der var sendt til Kommissionen. Endelig viste revisionen klart begrænsningerne i Kommissionens kon-trolbeføjelser med hensyn til medlemsstaternes valg og udformning af foranstaltningerne.

25. En række spørgsmål, som Kommissionen havde rejst under undersø-gelsen af de foranstaltninger (ikke miljøvenlige landbrugsforanstaltnin-ger), som nogle medlemsstater20 havde indberettet, blev således ikke besvaret. Eftersom Kommissionen ikke havde de fornødne beføjelser, blev den nødt til at afslutte sagerne uden at have kunnet afgøre, om den pågældende foranstaltning var lovlig. Sagerne fik påtegnet følgende konklusion: »vurderingen vedrørende meddelelsen […] afsluttes […] det anses hverken for fuldt ud eller klart påvist, at den meddelte foranstalt-ning er i overensstemmelse med bestemmelserne«.

26. I en anden medlemsstat21 blev en foranstaltning omformuleret, så den kunne indføres i henhold til stk. 1, litra a), nr. i), efter at Kommissionen havde nægtet at godkende den som en miljøvenlig landbrugsforanstalt-ning (stk. 1, litra a), nr. v)).

den fælles landBruGspolItIks foranstaltnInGer med særlIG støtte efter 2013: der er stadIG rIsIko for, at ordnInGen Ikke tIlpasses tIl den fælles landBruGspolItIk

27. Som et led i sit forslag vedrørende den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 har Kommissionen foreslået22, at muligheden for særlig støtte i form af koblede betalinger opretholdes, et forslag, som Retten afgav udtalelse om i april 201223. Under hensyntagen til de ændringer, der for øjeblikket drøftes24, vil dette forslag medføre følgende vigtige ændringer:

a) Listen i artikel 68 over berørte produkter vil blive udvidet

b) Det disponible budget vil blive fastsat til 8 % af loftet, med mulig-hed for op til 13 % i undtagelsestilfælde

20 Irland og Portugal.

21 Danmark.

22 KOM(2011) 625 endelig af 12. oktober 2011, artikel 38-41.

23 Udtalelse nr. 1/2012 om visse forslag til forordninger vedrørende den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 (http://eca.europa.eu).

24 B7-0079/2013, Forslag til Europa-Parlamentets afgørelse om indledning af og mandat til interinstitutionelle forhandlinger om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (COM(2011)0625 - C7-0336/2011 - COM(2012) 552 – C7-0311/2012 – 2011/0280(COD) - 2013/2528(RSP)). (http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+MOTION+B7-2013-0079+0+DOC+PDF+V0//DA

17


c) Der vil kunne ydes koblet støtte:

i) »til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor bestemte driftsfor-mer eller landbrugssektorer er udsat for særlige vanskeligheder og tilskrives særlig stor betydning af økonomiske og/eller sociale og/eller miljømæssige årsager« og

ii) »i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at be-vare det nuværende produktionsniveau i de berørte regioner.«

28. Da listen over produkter og det disponible budgetloft for særlig støtte vil blive udvidet, og støttebetingelserne vil afhænge af den fremtidige fortolkning af de meget vage begreber (»vanskeligheder« og »særlig stor betydning af økonomiske og/eller sociale og/eller miljømæssige årsager«), der anvendes, vil hovedparten af de foranstaltninger med kob-let støtte, der for øjeblikket er indført, med stor sandsynlighed kunne opretholdes.

utIlstrækkelIGt BeVIs for, at de foranstaltnInGer, der er Indført I henhold tIl artIkel 68, er nødVendIGe eller releVante

29. Retten undersøgte, om der - i betragtning af de begrænsede krav, der stilles til medlemsstaterne - er tilstrækkeligt bevis for, og om der findes værktøjer til at påvise, at de foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 68, er nødvendige eller skræddersyede.

30. Retten undersøgte, om det forudgående var dokumenteret, at støtten var nødvendig og relevant med hensyn til form og omfang, og om der var passende overvågningssystemer, som efterfølgende vil kunne bekræfte foranstaltningernes effektivitet.

18


I en række tIlfælde er der Ikke tIlstrækkelIGt BeVIs for, at støtten er nødVendIG

31. Revisionen viste, at der i en række tilfælde ud over kvalitative argumenter af generel karakter ikke forelå bevis25 for, at der var behov for særlig støt-te. Den viste også, at de undersøgte dokumenter ikke var tilstrækkelige som begrundelse for en række centrale aspekter ved foranstaltningerne26. Desuden kunne årsagerne til den vedtagne fordeling af budgetmidlerne ikke dokumenteres, hverken for så vidt angår de forskellige foranstalt-ninger, der var gennemført, eller i forhold til andre behov, som der ikke er ydet særlig støtte til at afhjælpe.

32. I én medlemsstat (Grækenland) var der for eksempel ik ke f rem-lagt nogen dokumentation, som specifik begrundelse for nogen af foranstaltningerne.

33. I et andet tilfælde (Spanien) var hektarstøtte begrundet med behovet for at bekæmpe en ny tendens til kun at dyrke én kornsort, men de do-kumenter, Retten fik, var utilstrækkelige som bevis for en sådan tendens i de områder, foranstaltningen var målrettet mod. Ingen af de to med-lemsstater, som målrettede deres miljøvenlige landbrugsforanstaltninger mod specifikke områder, lå inde med statistikker, der dokumenterede, at de valg, der var truffet, var relevante.

34. I Frankrig var foranstaltningens mål at bekæmpe nedgangen i antallet af husdyr, men dette var kun dokumenteret for så vidt angår diegivende får (ingen reduktion for så vidt angår malkefår, og der forelå ingen statistik-ker for geder), men den vedtagne støtteforanstaltning finder anvendelse på hele sektoren for får/geder.

35. Med hensyn til foranstaltningen om opretholdelse af økologisk landbrug (Frankrig), konstaterede Retten, at der ikke forelå statistikker eller un-dersøgelser, som kunne dokumentere, at økologiske landmænd vender tilbage til konventionelt landbrug. Behovet for støtte til opretholdelse af økologisk landbrug var således ikke begrundet tilfredsstillende.

25 3 ud af 13 foranstaltninger.

26 6 ud af 10 foranstaltninger, jf. eksemplerne i de følgende punkter.

19


utIlstrækkelIGt BeVIs for, at foranstaltnInGerne er skræddersyede

utIlstrækkelIGt BeVIs for, at koBlede BetalInGer er hensIGtsmæssIGe

36. Særlig støtte ydes i vid udstrækning i form af koblede betalinger27, selv om der ikke er noget afgørende bevis for, at koblet støtte er det mest hensigtsmæssige middel til at nå de mål, der forfølges. I hvert fald nogle af de mål, der søges opfyldt (f.eks. kvalitetsforbedring, markedsføring af landbrugsprodukter og dyrevelfærd), kan også støttes på andre måder end med koblede betalinger, f.eks. samfinansiering af investeringer el-ler salgsfremstød for kvalitetsprodukter, der falder mere i tråd med den fælles landbrugspolitiks mål, og de burde have været taget i betragtning under udformningen af foranstaltningerne.

37. I forbindelse med koblet husdyrstøtte er det således allerede ved flere lejligheder blevet påpeget28, at der ikke foreligger klart bevis for, at kob-lede betalinger er den mest hensigtsmæssige støtteform. Herudover var risikoen for, at koblede betalinger ikke stemmer overens med målet om konkurrence, blevet påpeget i undersøgelsen i 2010 af markedseffekten af delvis afkobling i forbindelse med artikel 69-støtte.

38. Hertil kommer, at de nærmere kriterier for de indførte foranstaltninger ikke altid er direkte begrundet med de definerede mål eller behov. Og selv om artikel 68 giver mulighed for at målrette støtten, er de fleste af de indførte støtteordninger ikke tilstrækkelig differentierede eller målrettede.

39. For eksempel gennemføres foranstaltninger i henhold til stk. 1, litra a), nr. i) og v), på grundlag af miljømål. Om de er relevante, afhænger såle-des af, om der er en klar årsagssammenhæng mellem de støttede aktivi-teter og disse miljømål. For så vidt angår de foranstaltninger, revisionen omfattede, var denne årssammenhæng imidlertid en tilgrundliggende hypotese, som der ikke var noget specifikt bevis for29.

27 Ifølge oversigten over det almindelige budget tegner koblede betalinger i henhold til artikel 68 sig for 66 % af alle udgifterne (73 % af de foranstaltninger, der blev gennemført i 2010). En række foranstaltninger i henhold til stk. 1, litra a), nr. v) anvender også koblede betalinger, mens foranstaltninger i henhold til stk. 1, litra e), også kan anses for at være afkoblede.

28 »[…] tvivl om, hvorvidt det […] er korrekt at anvende […] et instrument i den fælles landbrugspolitiks første søjle, til at forfølge et mål, der mere direkte hører under politikken for udvikling af landdistrikter. […] at det i tråd med inspirationsprincipperne for reformen af den fælles landbrugspolitik er hensigtsmæssigt at indlemme denne støtte, som fortsat er koblet, i enkeltbetalingsordningen og lade instrumenterne i den anden søjle varetage støtten til de lokale landbrugsøkonomier.« (Agrosynergie, Evaluering af virkningerne på markederne af delvis afkobling). »Retten fandt ikke klar dokumentation for, at de undersøgte ordninger generelt er et mere effektivt redskab end afkoblet støtte suppleret med andre foranstaltninger finansieret af EU og medlemsstaterne, når det gælder om at bevare produktionen og dermed støtte de økonomiske aktiviteter i regioner med få økonomiske alternativer og skabe miljømæssige fordele.« (Særberetning nr. 11/2012).

29 I særberetning nr. 7/2011 udbygges dette yderligere: »kun i et begrænset antal sager blev der brugt specifikke kvantificerede beviser til at udforme og forvalte delforanstaltninger til fremme af miljøvenligt landbrug. […] For så vidt angår 24 % af de gennemgåede kontrakter rapporterede medlemsstaterne, at årsagsforbindelsen mellem landbrugspraksis og de forventede miljøfordele ikke var blevet påvist.« »[...] betalingerne blev ikke koncentreret om specifikke miljømæssige problemer.«

20


30 Jf. Rettens særberetning nr. 4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder (EFT C 151 af 27.6.2003). »Kommissionen har ikke tilstrækkeligt bevis for, at klassificeringerne som ugunstigt stillede områder stadig er berettigede. […] det [kan] medføre, at klassificeringer ikke mere er berettigede, […] og dermed, at der tildeles uberettiget støtte.« Kommissionen udarbejdede efterfølgende et forslag for perioden 2014-2020 (KOM(2009) 161 endelig af 21. april 2009), men det drøftes stadig.

31 Blandt alle de foranstaltninger, som indgik i Rettens revision, var den eneste undtagelse herfra det franske supplement vedrørende nye områder med produktion af foderbælgplanter, men det havde et samlet årligt budget på kun 1 million euro.

32 »Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra b), (…) må kun ydes i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau.«

33 For eksempel »forbedring af landbrugsprodukters kvalitet« (artikel 68, stk. 1, litra a), nr. ii)) og »forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter« (artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iii)).

40. De græske støtteforanstaltninger for ugunstigt stillede områder (får/geder og nye enkeltbetalingsrettigheder) var udformet på grundlag af en gammel definition af ugunstigt stillede områder, der dækkede ca. 80 % af landets anvendelige landbrugsjord. Rent bortset fra, at denne mang-lende målretning udvander effekten af de midler, der er tilrådighed, er nogle af de områder, som tidligere ansås for ugunstigt stillet, det måske ikke længere i dag30.

41. Endelig blev støtten ydet uden nogen kriterier vedrørende ændring eller forbedring af tidligere praksis. For så vidt angår de undersøgte foranstalt-ninger drager en stor del af støttemodtagerne derfor fordel af en død-vægtseffekt i form af støtte, der i bedste fald opretholder en eksisterende praksis31. Denne ordning er i overensstemmelse med bestemmelserne om »at bevare produktionen« i forbindelse med foranstaltninger, der indføres i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b)32, men for så vidt angår de foranstaltninger, der har forbedring som mål, er den ifølge sagens natur uproduktiv og utilstrækkelig med hensyn til at ændre de eksisterende forhold33.

42. De nationale myndigheder målrettede ganske vist foranstaltningen om vekseldrift (Italien og Spanien) mod specifikke regioner eller områder, men alle landbrugere i disse områder har adgang til støtten, uanset hvad de gjorde tidligere. Eksempelvis udtalte en italiensk støttemodtager, som Retten besøgte som led i revisionen, at han ikke havde ændret sin praksis med hensyn til vekseldrift.

43. I Grækenland har støtte for hård hvede det erklærede mål at forbedre kvaliteten. Der er derfor fastlagt en række betingelser (certificerede frø, AGRO 2-produktionsmetoden), men der er ikke nogen bestemmelse om, at den dyrkede afgrøde eller produktionsmetoden skal være ændret i for-hold til tidligere praksis.

44. I Frankrig afløste artikel 68-støtten en tilsvarende national forsikringsfor-anstaltning, hvis støttesats den næsten fordoblede. Dataene viser, at den meget bratte stigning i støtteniveauet fra 2010 kun havde ringe effekt og kun giver sig udslag i en svag stigning både i den procentuelle andel af jord, der var forsikret, og i antallet af kontrakter. Konsekvensen af denne næsten fordobling af støtten var derfor først og fremmest en dødvægt i form af allerede eksisterede kontrakter og allerede forsikret jord.

21


utIlstrækkelIG BeGrundelse for de ValGte støttesatser

45. Kun for så vidt angår miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, hvor der er fastsat et loft34, kræver forordningen en delvis begrundelse for de valgte støttesatser. Revisionen viste, at det er vanskeligt at fastsætte denne grænse pålideligt, og at der heller ikke tages hensyn til risikoen for, at støtten fastsættes for lavt til at få nogen effekt35. For de andre foranstaltninger pålægger forordningen ikke nogen specifik forpligtelse til at begrunde de valgte satser.

46. At fastsætte støtten på et passende niveau (hverken for højt eller for lavt) er imidlertid et helt centralt led i forsvarlig økonomisk forvaltning.

47. I de fleste tilfælde36 forelå der ikke dokumentation, der kunne gøre det muligt at forstå de valg, der var truffet, eller vurdere sandsynligheden for, at de vil være effektive. Støtteniveauerne var derimod fastlagt, uden at der var foretaget den mindste undersøgelse, som kunne gøre det muligt at påvise, at beløbene er relevante, og de var snarere udtryk for en simpel fordeling af budgetbevillingen (som igen var et resultat af politiske forhandlinger) på de sandsynlige støttemodtagere.

48. For eksempel dokumenterede to af de tre undersøgte foranstaltninger vedrørende får/geder (Grækenland og Frankrig) slet ikke satserne. Sat-serne varierede fra medlemsstat til medlemsstat fra 3 euro til 24 euro pr. dyr, men der var ingen oplysninger, som rationelt kunne forklare det for-skellige omfang eller den sandsynlige forskel med hensyn til indvirkning.

49. I forbindelse med en vekseldriftsforanstaltning (Italien), som var et af de tilfælde, hvor Retten konstaterede, at der var udført en behovsanalyse for at fastslå den nødvendige støttesats, var det beløb, der i sidste ende blev valgt, lavere end det, der oprindelig var blevet anslået.

34 »[…] kun til dækning af de ekstraudgifter, som reelt er afholdt, og indkomsttab, som er lidt for at nå det pågældende mål« (artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i)).

35 Jf. også særberetning nr. 7/2011: »Der blev konstateret væsentlige problemer med støttebeløbene, bl.a. at der var fejl i beregningen af støttebeløbene, og at støtten ikke var differentieret under hensyn til de regionale eller lokale vilkår på stedet.«

36 8 foranstaltninger ud af 11. Vedrørende forsikringsforanstaltninger er støtteniveauet blevet fastsat til den maksimale procent (65 %), som forordningen giver mulighed for.

22


37 Artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

38 For så vidt angår disse miljøvenlige landbrugsforanstaltninger konkluderede særberetning nr. 7/2011 »at medlemsstaterne havde fastsat mange mål, og at målene ikke var tilstrækkeligt specifikke til, at man kunne vurdere, om de var nået. […] Ikke desto mindre var der betydelige problemer med ledelsesinformationernes relevans og pålidelighed. Navnlig forelå der kun ganske få oplysninger om de miljømæssige fordele, som betalingerne for miljøvenligt landbrug havde medført.« For så vidt angår koblet husdyrstøtte konkluderede særberetning nr. 11/2012: »Der er svagheder i Kommissionens og medlemsstaternes overvågning af centrale resultatindikatorer og i vurderingen af ordningernes endelige sociale og miljømæssige virkninger samt en mangel på koordination med andre foranstaltninger, der har de samme mål […].«.

utIlstrækkelIGe Værktøjer tIl VurderInG af foranstaltnInGernes effektIVItet

50. Finansforordningen37 fastsætter, at der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte (SMART ) målsætninger for alle de aktivitetsområder, som budgettet omfatter, og at det ved hjælp af resul-tatindikatorer fastsat for hver enkelt aktivitet skal kontrolleres, om disse målsætninger er opfyldt. Og ifølge almindeligt anerkendte standarder for forsvarlig økonomisk forvaltning skal disse resultatindikatorer være relevante, accepterede, troværdige, enkle og stabile (RACER).

51. Da artikel 68 kun er en budgetmæssig ramme, der er udformet til at opfylde forskellige behov og en række målsætninger, vil det på grund af de forskellige foranstaltningers omfang og forskelligartethed ikke være muligt at opstille SMART-målsætninger og RACER-resultatindikatorer på artikel 68-niveau.

52. Retten konstaterede, at der manglede en egentlig systematisk overvåg-ning (opstilling af SMART-målsætninger og overvågning af RACER-indika-torer) og at det på forskellige niveauer vil vanskeliggøre en evaluering af resultaterne af hovedparten af de foranstaltninger, revisionen omfattede ( jf. tekstboks 2)38.

53. I den sammenhæng noterer Retten, at den flerårige plan fra GD for Land-brug og Udvikling af Landdistrikter fastsætter, at der skal foretages en evaluering af artikel 68-foranstaltningerne i 2016/2017. En sådan eva-luering vil imidlertid - som allerede forklaret - kun være relevant, hvis den er baseret på en passende overvågningsramme, hvor der anvendes SMART-mål og RACER-resultatindikatorer.

23


tekstBoks 2

eksempler på sVaGheder med hensyn tIl mål oG IndIkatorer

eksempler på mål, som ikke er sMart

— støtte for hård hvede: Denne aktion sigter mod at forbedre kvaliteten af hård hvede og således sikre pro-duktion af mel af høj kvalitet til pastafremstilling.

— støtte for får og geder: At støtte fårekød og gedekøds rolle med hensyn til at bremse tilbagegangen i landbefolkningen, strukturere områderne og bevare biodiversiteten.

— vekseldrift: At øge forekomsten af organiske stoffer i jorden, fordi den gentagne dybe pløjning, der er typisk for monokultur, bevirker, at de organiske stoffer mineraliseres, hvilket reducerer jordens frugtbarhed og giver anledning til, at store mængder CO2 bliver frigivet til atmosfæren. At reducere jorderosionen. At bevare biodiversiteten.

eksempler på ingen eller utilstrækkelige indikatorer

— støtte til bevarelse af økologisk landbrug: I den afgørelse, som blev meddelt Kommissionen, anførte Frankrig, at den indikator, der blev anvendt under denne foranstaltning, var antallet af hektar, der blev dyr-ket økologisk. Denne indikator accepteres som relevant inden for den videre ramme for den franske plan »Økologisk landbrug i 2012«, men er ikke tilstrækkelig specifik i relation til de faktiske målsætninger for denne foranstaltning (risiko for at vende tilbage til konventionelt landbrug), som kun er en lille del af planen.

— nye enkeltbetalingsrettigheder i ugunstigt stillede områder eller bjergområder: Der var ikke nogen indikator til vurdering af indvirkningen af denne foranstaltning.

— støtte til proteinafgrøder/vekseldrift: Det eneste element, der foreligger vedrørende disse foranstaltninger er antallet af hektar, som der søges om og/eller udbetales støtte for. Dette element øges proportionelt med udgifterne, og det uden at der gives oplysninger om foranstaltningernes reelle virkning for så vidt angår de erklærede endelige målsætninger (f.eks. krav til input, jordens frugtbarhed/jorderosion).

24


39 Punkt 3.15 i årsberetningen for regnskabsåret 2011 (EUT C 344 af 12.11.2012).

40 Korn, olieafgrøder og proteinafgrøder.

uhensIGtsmæssIG eller utIlstrækkelIG kontrol af de Gennemførte foranstaltnInGer på medlemsstatsnIVeau

54. Inden for de generelle retlige rammer, der er udstukket i forordning (EF) nr. 73/2009 og (EF) nr. 1120/2009, har hver enkelt medlemsstat opstillet et sæt særlige støtteberettigelseskriterier for hver enkelt foranstaltning. Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS, der videreudvik-les i forordning (EF) nr. 1122/2009) giver en række standarder for kon-trol, der skal sikre, at såvel de generelle som de særlige regler bliver overholdt, blandt andet via administrativ kontrol og kontrol på stedet. Forudsætningen for en effektiv kontrol af artikel 68-støtten er derfor, at IFKS fungerer effektivt ( jf. punkt 3). Men eftersom Retten allerede kon-trollerer IFKS regelmæssigt39, var revisionen ikke udformet med henblik på at afgive udtalelse om den, og kun de aspekter, der specifikt vedrører artikel 68-foranstaltninger, gennemgås i det følgende.

sVaGheder I de admInIstratIVe kontrolsystemer oG forValtnInGssystemerne

55. Rettens revision afslørede forskellige svagheder i de administrative kon-trolsystemer og forvaltningssystemerne:

56. I Frankrig og Italien kunne de nationale myndigheder ikke dokumentere, at der fandtes procedurer til at undgå risikoen for dobbeltfinansiering med andre ordninger. Herudover gjorde svagheder ved kontrolsporet det umuligt at genudføre visse automatiske administrative kontroller. Endelig kunne dokumenterne i en række af de sager, Retten gennemgik, ikke i tilstrækkelig grad underbygge de betalinger, der var afholdt, eller forklare de anomalier, som f.eks. usædvanlige betalingsdatoer, Retten konstaterede.

57. Støtte til foderbælgplanter (Frankrig) er forbeholdt nye arealer, der tid-ligere har været beplantet med bestemte afgrøder40, men der er ingen bestemmelser om administrativ kontrol af, at denne betingelse er op-fyldt, og end ikke i forbindelse med kontrol på stedet blev der udført systematisk dokumentkontrol. De fejl, Retten konstaterede, i kombination med støtteansøgningsformularens manglende klarhed, tyder imidlertid på, at der er mange uopdagede fejl i denne delforanstaltning.

25


41 I særlige tilfælde, hvor grundlaget for beregningen af støtten afviger fra betingelserne i støttemodtagerens kontrakt med forsikringsselskabet, kan denne ordning være mindre effektiv. Selv i dette specielle tilfælde konstaterede Retten dog, at restrisikoen var meget lille.

58. En af ordningerne for støtte til får (Frankrig) er betinget af, at modtage-ren overholder et bestemt produktivitetsniveau, men der udføres ingen administrativ kontrol i relation til denne betingelse, som følgelig kun verificeres, når der udføres kontrol på stedet. I ét tilfælde vedrørende støtte til geder, var der to år i træk ydet støtte på grundlag af et bilag, som viste, at modtageren ikke opfyldte de fastsatte betingelser.

59. I en af de spanske regioner havde en fejlfortolkning af støtten til mejeri-sektoren medført, at støttemodtagerne blev nægtet betaling for et antal dyr, som var støtteberettigede. Samtidig bevirkede en fejl i forvaltnings-systemets konfiguration, at den supplerende arealbaserede støtte blev udbetalt på grundlag af et kriterium, der var i strid med de betingelser, der knyttede sig til den nationale foranstaltning, den samlede finansielle virkning var dog begrænset.

60. Herudover viste revisionen af stikprøven af udvalgte støttemodtagere, at der var fejl i den database, der blev anvendt til at beregne støtten til kvægsektoren (Italien).

61. Med hensyn til foranstaltninger vedrørende forsikringsstøtte er det fran-ske kontrolsystem i høj grad afhængigt af forsikringsselskabernes data og kontrol. Denne tilgang, som begrundes med forsikringsselskabernes direkte finansielle interesse i at kontrollere de kontraktmæssige data, der udgør grundlaget for beregningen af støtten41, gør det muligt at foretage en hovedsagelig elektronisk kontrol fra centralt hold. Den har navnlig gjort det muligt at reducere antallet af kontroller på stedet betydeligt.

62. En sådan ordning, hvor man forlader sig på forsikringsselskabernes data, er derimod ikke indført i I talien. Revisionen viste, at der ud over en forøget administrativ arbejdsbyrde også var en række funktionssvigt, herunder godtgørelse af præmier, der svarer til de forsikringsværdier, som støttemodtageren havde fastsat, uden henvisning til en reel tidli-gere produktion eller nogen form for dokumentation. Ydermere kom det til inddrivelse, fordi støtten blev udbetalt, før støttemodtageren havde betalt forsikringspræmien.

26


42 En anden medlemsstat, som Retten besøgte, slap uden om dette krav ved i sine dyreforanstaltninger ikke at fastsætte nogen periode, hvor dyrene obligatorisk skulle holdes på bedriften, hvormed forpligtelsen til at udføre alle eller nogle af kontrollerne i den periode af året ikke finder anvendelse.

63. De eksisterende ordninger med forsikringsstøtte i Frankrig har ikke ka-pacitet til at overvåge forsikringsselskabernes avancer og dermed til at overvåge de økonomiske konsekvenser af støtten for den endelige modtager (et væsentligt element i evalueringen af de sandsynlige konse-kvenser på længere sigt). Da den forsikringsgruppe, der har ca. 80 % af de subsidierede kontrakter, satte sine satser op i 2010, satte det sig dermed på en væsentlig del af de tilladte subsidier over artikel 68-støtten.

sVaGheder I kontrollen på stedet

64. Rettens revision viste, at den kontrol på stedet, som de nationale myn-digheder udfører, er behæftet med forskellige svagheder:

65. I Grækenland udførte de nationale myndigheder i 2010 kun halvdelen af de kontroller på stedet i forbindelse med foranstaltningen vedrørende får/geder, som forordningen kræver. Desuden overholdt ca. tre fjerde-dele af disse kontroller ikke bestemmelserne, eftersom de ikke var blevet gennemført i den periode, hvor dyrene obligatorisk skulle holdes på bedriften42.

66. I Italien opfyldte kontrollen på stedet ikke minimumskravene til forsik-ringsforanstaltningen (hovedsagelig på grund af, at der fuldstændig manglede kontrol i en af de regioner, der indgik i Rettens revision). Selv når de fastsatte kontroller blev udført, var de begrænset til de produ-centorganisationer, der handlede som mellemled, og hverken forsik-ringsselskaberne eller de endelige støttemodtagere blev kontrolleret. Hertil kommer, at selv om veterinærinspektioner indgik i de statistikker, der blev fremlagt vedrørende mejerisektoren som dokumentation for, at denne forpligtelse var overholdt, var de kontroller, der blev udført under disse inspektioner, ikke k lart defineret, og de blev heller ikke gennemgået. Endelig kunne Retten ikke få de oplysninger om veksel-driftsforanstaltningen, der var nødvendige for at kunne kontrollere, om minimumsantallet af kontroller på stedet var udført.

67. I to medlemsstater (Spanien og Italien) konstaterede Retten, at en del af kontrollerne på stedet af arealstøtten var udført for sent til, at en række af de centrale obligatoriske kontroller af vekseldriftsforanstaltningen kunne gennemføres. I ét af de to tilfælde konstaterede Retten endvidere, at en række kontroller blev udført på grundlag af gamle satellitbilleder, selv om der forelå nyere billeder.

27


43 For så vidt angår specielt husdyrforanstaltninger er de mange revisioner, som regn-skabsafslutningsenhederne i GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har udført, mundet ud i konklusioner, der i det væsentlige svarer meget godt til Rettens på følgende punkter: a) antallet af og tids-planen for kontroller på stedet (Grækenland, Italien, Litauen, Rumænien og Det Forenede Kongerige), b) utilstrækkelig dokumentkontrol på stedet (Bulgarien, Grækenland, Spa-nien og Polen), c) mangelfuld registrering af de specifikke undersøgelser, der er foretaget som led i kontrollen på stedet (Bulgarien, Spanien og Litauen), d) mangler ved ajourføringen af dyredatabaserne (Græken-land, Italien, Litauen, Polen og Rumænien). Trods det arbejde, Kommis-sionen allerede havde udført, konstaterede Retten, at den kunne have gjort opmærksom på andre mangler i medlems-staternes kontrolsystemer, hvis den havde anvendt de data, den havde adgang til, mere systematisk.

44 Revisionen konkluderede, at forordningen ikke præciserede, hvordan Kommissionen definerede, hvad der skulle forstås ved verificerbarhed og kontrollerbarhed, og at der ikke var udsendt retningslinjer. Det blev opfattet, som om den bevidst havde valgt at give medlemsstaterne den størst mulige skønsmargen, men, at der, når der ikke var givet klare retningslinjer, måske ikke var sikret effektiv kontrol, og at det desuden ville kunne blive vanskeligt at vurdere, om kontrollerne fungerer efter hensigten. Revisorerne opfordrede derfor til at undersøge, om det var muligt at sikre de foreslåede artikel 68-foranstaltningers kontrollerbarhed og verificerbarhed bedre, for eksempel ved at tilpasse kravene i den gældende lovgivning eller lovgivningen efter 2013 eller ved at udsende supplerende retningslinjer.

68. Retten konstaterede svagheder (Grækenland og Spanien) med hensyn til den dokumentgennemgang, der blev udført under kontrollerne på stedet af husdyrstøtte, og de nedsættelser af støtten, der skal anvendes i tilfælde, hvor væsentlig dokumentation mangler43.

69. Endelig konstaterede Retten (i Frankrig), at der ikke er nogen procedure for udvidelse af kontrollens omfang og forsøg på at identificere og ind-drive hele det uretmæssigt udbetalte beløb, når der ved en kontrol på stedet er påvist et strukturelt problem, som sandsynliggør, at støttemod-tageren ikke har været støtteberettiget i de foregående år.

tunG forValtnInGs- oG kontrolByrde

70. Indførelse af særlige foranstaltninger medfører en særlig byrde med hensyn til forvaltning (oprettelse af ad hoc-systemer) og kontrol (bl.a. antallet af kontroller, hvordan de skal tilrettelægges, og hvilke forhold der skal undersøges), som der lige fra starten skal tages hensyn til.

71. I 2011 havde Kommissionens interne revision konstateret, at der var iboende risici forbundet med artikel 68, og at der var behov for forud at undersøge, om de gennemførte foranstaltninger vil kunne kontrolleres44.

72. Problemer som dem, der peges på vedrørende delforanstaltningerne for ny foderbælgplantestøtte (punkt 57) og støtte til mejerisektoren (punkt 59), viser, hvilke risici der er forbundet med på uhensigtsmæssig vis at oprette et ad hoc-system til foranstaltninger, der får tildelt et lille budget (især når de er bestemt til at være midlertidige). Til støtteforan-staltningen for hård hvede (Grækenland) var der derimod blevet indført systematisk administrativ kontrol45, som ganske vist betragtes som mere effektiv, men medfører en tung arbejdsbyrde både for den nationale forvaltning og for støttemodtagerne.

45 Automatisk fastlæggelse af en øvre grænse for støtte i forhold til, hvor meget såsæd der anvendes pr. hektar med systematisk kontrol af fakturaer for og mærkesedler fra frø hos alle de 65 000+ ansøgere.

28


46 Da støttemodtagerne kan ansøge under mere end én foranstaltning, foreligger det samlede antal støttemodtagere ikke umiddelbart.

73. Kvantitativt set kræver bevarelsen af den koblede støtte mange kon-troller på stedet, som er yderst omkostningskrævende for medlemssta-terne, men omkostningerne vurderes sjældent. Artikel 68 er ansvarlig for over 1,43 millioner støtteansøgninger i medlemsstaterne samlet set46. Selv om de lovgivningsmæssige krav i visse tilfælde ikke blev opfyldt, blev der i 2011udført ca. 110 000 kontroller på stedet vedrørende disse foranstaltninger.

74. Der ville ganske vist stadig være behov for en række kontroller, hvis der ikke fandtes særlig støtte (kontrol i forbindelse med enkeltbetalingsord-ningen, veterinærkontrol mv.), men en stor del af arbejdsbyrden i dag er direkte knyttet til denne ordning.

75. Kvalitativt set konstaterede Retten, at den tidsmæssige placering af den kontrol, der skal udføres af den koblede støtte i forbindelse med en række arealkontroller, var uhensigtsmæssig (punkt 67), hvilket på den ene side viser, at særlige støtteordninger medfører begrænsninger sam-menlignet med enkeltbetalinger, og på den anden side, at der ikke altid tages behørigt hensyn til disse begrænsninger.

76. Endvidere viser de forskellige kontrolsvagheder, som Retten konstate-rede, f.eks. med hensyn til utilstrækkelig dokumentgennemgang i for-bindelse med kontrol på stedet af husdyrstøtten, at mange af disse kontroller løbende vil skulle forbedres, hvis de skal være effektive, hvilket vil indebære ekstra omkostninger eller en ekstra byrde ( jf. tekstboks 3).

tekstBoks 3

sammenlIGnInG mellem støttenIVeauet oG de dertIl knyttede omkostnInGer: Græsk støtte tIl får/Geder

Grundbeløbet er på kun 3 euro pr. dyr. Støttemodtagerne under denne foranstaltning modtager i gennemsnit ca. 550 euro.

Med næsten 2 600 kontroller på stedet i 2010 opfyldte Grækenland langtfra sine forpligtelser i henhold til for-ordningen (krav om 4 800 kontroller), jf. punkt 65.

Retten konstaterede mangler med hensyn til kontrol af dokumenter i forbindelse med disse kontroller. Det kan specielt nævnes, at Retten konstaterede, at en række dokumenter simpelthen ikke fandtes, selv om kontrol-len teoretisk set ikke var gyldig, hvis de ikke var blevet kontrolleret. Som begrundelse for, at, at der ikke forelå veterinærcertifikater som bevis for, at dyrene var døde, anførte støttemodtageren omkostningerne, som han fandt, slet ikke stod i forhold til den modtagne støtte.

29


KONKlUSIONER Og ANbEfAlINgER

77. Rettens revision viste, at udformningen og gennemførelsen af støt-teforanstaltningerne i henhold til artikel 68 er behæftet med adskil-lige mangler, som bør afhjælpes i sammenhæng med den nye fælles landbrugspolitik.

78. Enkeltbetalingsordningen, der blev indført i 2003, var baseret på princip-perne om afkobling af de direkte betalinger fra produktionen og forenk-ling af betalingsordningen (»enkeltbetaling«). Som en undtagelse gav artikel 68 medlemsstaterne mulighed for at opretholde direkte koblede betalinger »i klart definerede tilfælde«. Rettens revision viste imidler-tid, at Kommissionen ikke havde meget kontrol over berettigelsen af sådanne tilfælde, og at medlemsstaterne havde en stor skønsmargen med hensyn til at indføre direkte koblede betalinger. Derfor var imple-menteringen af bestemmelserne i artikel 68 ikke helt afpasset efter de generelle principper om afkobling og forenkling, der i dag styrer den fælles landbrugspolitik ( jf. punkt 14-26).

79. Retten konstaterede også, at der i medlemsstaterne ikke er tilstrækkelig bevis for, at de foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 68, er nødvendige eller relevante, det vil sige, om der er behov for dem, om de er udformet effektivt og med hensyn til omfanget af den støtte, der stilles til rådighed ( jf. punkt 31-49). Målene og indikatorerne er utilstræk-kelige, og det gør det vanskeligt senere at vurdere foranstaltningerne ( jf. punkt 50-53).

80. Retten påpegede til slut, at der var svagheder i de administrations- og kontrolsystemer, der var indført for at sikre, at foranstaltningerne gennemføres korrekt. Det samme gjaldt for systemerne til forvaltning, administrativ kontrol og kontrol på stedet ( jf. punkt 55-69). Selv om forvaltnings- og kontrolbyrden allerede er tung, konstaterede Retten un-dertiden sådanne svagheder, så det kan blive nødvendigt med en endnu mere omfattende forvaltning og kontrol, hvis kravene i forordningerne skal kunne overholdes ( jf. punkt 70-76).

30


47 Jf. Rettens udtalelse nr. 1/2012.

Særlig støtte til bestemte landbrugsaktiviteter bør baseres på en streng fortolkning af bestemmelserne i artikel 68, og tildeling af koblet støt-te bør begrundes behørigt over for Kommissionen og kontrolleres af denne.

a) for at Kommissionen kan påtage sig det endelige ansvar under ordningen med delt forvaltning, bør den spille en mere aktiv rolle ved fastlæggelsen af kriterierne for gennemførelsen af foranstaltningerne.

b) medlemsstaterne bør pålægges at dokumentere, at hver enkelt af de foranstaltninger, som de agter at indføre, er nødvendig (at der er behov for den, og at en metode baseret på undtagelser kan tilføre merværdi) og relevant (med hensyn til gennemførel-sesordninger, tildelingskriterier og støtteniveauer), samt at den opfylder kriterierne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

anBefalInG 1

Under hensyntagen til de mange forskellige foranstaltninger, der vil være mulige, bør der indføres et passende overvågningssystem (via definition af relevante indikatorer, der kan måles i forhold til et fastslået udgangspunkt og tilstrækkelig specifikke mål), så det bliver nemmere senere at foretage en evaluering.

anBefalInG 2

81. I forbindelse med indførelsen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 vil det forslag fra Kommissionen, der for tiden er under behandling, give mulighed for, at den særlige støtte opretholdes i form af koblede beta-linger, men der fastlægges ikke tilstrækkelig klart præcise grænser ( jf. punkt 27 og 28)47. I den forbindelse fremsætter Retten følgende centrale anbefalinger:

31


Når foranstaltningerne er indført, bør medlemsstaterne etablere pas-sende forvaltnings- og kontrolsystemer, der er tilstrækkelig omfattende til at kunne sikre, at alle forordningens krav opfyldes.

for at undgå, at der påløber uforholdsmæssigt store omkostninger set i relation til disse foranstaltningers beskedne omfang, bør der allerede tages hensyn til kravet om overvågning og kontrol i foranstaltningens udformningsfase (gennemførelsen skal være enkel, kriterierne kontrol-lerbare mv.) eller, hvis det er muligt, allerede når det besluttes, om en given foranstaltning skal indføres eller ej.

anBefalInG 3

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Ioannis SARMAS, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 25. september 2013.

På Revisionsrettens vegne

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRAFormand

32


BIl

aG

I

Be

VIl

lIn

Ge

r t

Il a

rt

Ike

l 6

8 f

or

pe

rIo

de

n 2

01

0-2

01

3, f

or

de

lt p

å

me

dl

em

ss

tat

er

oG

ak

tIV

Ite

te

r (

ek

sk

l. f

or

an

sta

ltn

InG

er

I h

en

ho

ld

tIl

d

en

tId

lIG

er

e a

rt

Ike

l 6

9)

Besk

ytte

lse

elle

r fo

rbed

ring

af

milj

øet

— a

rtik

el

68, s

tk. 1

, lit

ra a

), n

r. i)

Kval

itet

—

arti

kel 6

8,

stk.

1,

litra

a),

nr. i

i)

Mar

keds

-fø

ring

—ar

tike

l 68,

st

k. 1

, li-

tra

a), n

r. iii

)

Dyre

vel-

færd

—

arti

kel 6

8,

stk.

1, l

i-tr

a a)

, nr.

iv)

Milj

øfor

-de

le p

å la

ndbr

ugs-

områ

det —

ar

tike

l 68,

st

k 1,

litr

a a)

, nr

. v)

Særl

ige

ulem

per f

or

sårb

are

type

r la

ndbr

ug —

ar

tike

l 68,

st

k. 1

, lit

ra b

)

Forh

indr

ing

af, a

t jor

den

opgi

ves

—

arti

kel 6

8,

stk.

1,

litra

c)

Fors

ik-

ring

—

arti

kel 6

8,

stk.

1,

litra

d)

Gens

i-di

ge fo

nde

— a

rtik

el 6

8,

stk.

1,

litra

e)

I ALT

Fran

krig

176

5042

479

035

084

1 87

429

%

Italie

n60

139

628

01

277

20 %

Span

ien

126

270

402

798

12 %

Græ

kenl

and

152

160

120

432

7 %

Unga

rn18

521

815

417

7 %

Pole

n82

5815

529

55

%

Finl

and

273

167

196

3 %

Port

ugal

835

5337

133

2 %

Rum

æni

en14

118

133

2 %

Den

Tjek

kisk

e Re

publ

ik4

1910

412

72

%

Nede

rland

ene

2755

832

122

2 %

Danm

ark

1865

2610

92

%

Irlan

d4

9610

02

%

Bulg

arie

n15

7388

1 %

Det F

oren

ede

Kong

erig

e60

601

%

Østr

ig52

521

%

Slov

enie

n29

2050

1 %

Slov

akie

t45

451

%

Lita

uen

3636

1 %

Belg

ien

48

1830

0 %

Letla

nd1

2021

0 %

Sver

ige

61

70

%

Estla

nd5

50

%

Tysk

land

44

0 %

I ALT

344

1 08

51

551

216

2 58

935

867

784

6 40

910

0 %

(mill

ione

r eur

o)

Kild

e: G

D fo

r Lan

dbru

g og

Udv

iklin

g af

Lan

ddist

rikte

r.

N

B: P

å gr

und

af a

frund

ing

kan

sum

men

af t

alle

ne a

fvig

e fra

tota

len.

33


resumé af de udValGte foranstaltnInGer I de BesøGte medlemsstater

Grækenland

støtte for hård hvede (indført i henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. ii))

generel beskrivelse: Arealstøtte pr. hektar for hård hvede, som opfylder en række kvalitetskrav.

hovedbetingelser for støtteberettigelse

ο Anvendelse af bestemte certificerede sorter af sædekorn af hård hvede.

ο Anvendelse af en minimumsmængde sædekorn pr. ha (80 kg/ha i 2010, 100 kg/ha i 2011).

ο Modtager ikke støtte fra den tilsvarende foranstaltning til udvikling af landdistrikterne (132).

støttesatser (euro pr. hektar)

Vejledende skøn1 Reelt

2010

90 euro/ha

69 euro/ha

2011 80 euro/ha

1 Foranstaltningen blev indført på grundlag af et vejledende skøn beregnet i forhold til det disponible budget og et overslag over, hvor stor en deltagelse der kunne forventes. Da budgettet er et fast maksimumbeløb, kan den sats, der reelt udbetales, variere afhængigt af den faktiske deltagelse.

støtte for får/geder i ugunstigt stillede områder (artikel 68, stk. 1, litra b))

generel beskrivelse: Koblet støtte for får og geder, støtten ydes for flokke, der opholder sig på eller vandrer til ugunstigt stillede områder eller bjergområder. Ud over basisstøtten gives der et supple-ment for »landrace«dyr og der betales en højere sats for flokke, der skifter græsgange.

BIlaG II

34



ο Moderfår og modergeder over ét år gamle den 31. december.

ο Periode, hvor dyrene obligatorisk skal holdes: fra 15. maj til 31. december.

ο Hold af mindst 50 støtteberettigede hundyr (får eller geder).

ο Basisstøtte: befinde sig i et ugunstigt stillet område eller bjergområde.

ο »Landrace«supplement: hundyr af en bestemt race, der er naturligt hjemmehørende i Grækenland, og som er opført i et stamregister (»landrace«supplementet kan ikke kombineres med græsningsskiftestøtte).

ο Støtte til græsningsskifte: flytning af mere end 90 % af dyrene i mindst 90 dage fra et område, der ikke er ugunstigt stillet, til et ugunstigt stillet område.

støttesatser (euro pr. støtteberettiget dyr)

Basisstøtte: 3 euro/støtteberettiget hundyr

Landracesupplement 2 euro/støtteberettiget hundyr

Støtte til græsningsskifte 4 euro/støtteberettiget hundyr

I praksis er ca. 95 % af betalingerne basisstøtte.

nye enkeltbetalingsrettigheder i ugunstigt stillede områder eller bjergområder (artikel 68, stk. 1, litra c))

generel beskrivelse: Tildeling af op til 4 supplerende enkeltbetalingsrettigheder til landbrugsbe-drifter i ugunstigt stillede områder eller bjergområder, der er omfattet af programmet for udvikling af landdistrikter i 2007-2013.


ο Beliggenhed i et område, der er klassificeret som ugunstigt stillet område eller bjergområde.

ο Besiddelse af mindst 1 ha støtteberettiget jord uden tilknyttede enkeltbetalingsrettigheder.

ο I praksis blev støtten på grund af det begrænsede budget ydet til et begrænset antal ansøgere på grundlag af et pointsystem, hvor nye og/eller mindre landbrug blev prioriteret højest.

støttesats: Nye enkeltbetalingsrettigheder betales med en sats på 300 euro/ha.

BIlaG II

35


spanIen

støtte for vekseldrift i ikke-kunstvandede områder (artikel 68, stk. 1, litra a), nr. v))

generel beskrivelse: Der er tale om arealstøtte, der ydes pr. hektar for anmeldt jord (op til 100 ha) med bestemte procentuelle andele markafgrøder som alternativ til korn og udtagning. Trods foran-staltningens navn er der ingen direkte betingelser om vekseldrift.


ο Støttemodtageren skal i 2007 have været registreret som avler af markafgrøder med udtagnings- eller braklægningsrettigheder.

ο Parceller med markafgrøder skal ligge i et ikke-kunstvandet område, der er klassificeret som givende et udbytte på mindre end 2 t/ha.

ο Mindst 20 % af de dyrkede afgrøder skal være andet end korn (olieholdige afgrøder, proteinafgrøder og bælgplanter omhandlet i den nationale lovgivning), og en udtagningssats på 10-25 %, afhængigt af det område, der er tale om, skal være overholdt.

ο Supplement 1: Mindst 25 % af de dyrkede afgrøder skal være andet end korn.

ο Supplement 2: Der skal dyrkes mindst 25 % bælgplanter.

støttesatser (euro pr. hektar)

Basisstøtte 60 euro/ha

Supplement 1 20 euro/ha

Supplement 2 20 euro/ha

støtte til mejerisektoren i ugunstigt stillede områder (artikel 68, stk. 1, litra b))

generel beskrivelse: Koblet direkte støtte for malkekøer i ugunstigt stillede områder. Der er fastsat en øvre grænse for betaling på 100 dyr pr. landbrug. Der ydes supplerende støtte til landbrugere, som har et minimumsareal med foderafgrøder.

BIlaG II

36



ο Landbrugsbedrift, der har mælkekvoter, som foretager salg, og som ligger i et område, der er klassificeret som bjergområde, sparsomt befolket område eller område med særlige begrænsninger.

ο Malkekøer, der er mere end 24 måneder gamle, er korrekt identificeret og ejes den 30. april (ingen periode, hvor dyrene obligatorisk skal holdes).

ο Supplerende arealstøtte: minimum 0,4 ha foderareal pr. støtteberettiget ko.

støttesatser (euro pr. støtteberettiget dyr)

Vejledende beløb

Faktiske beløb

2010 2011

Basisstøtte — bjergområder og områder med særlige begrænsninger

Første 40 Næste 60

6048

59,1547,32

59,4147,52

Basisstøtte — sparsomt befolkede områderFørste 40 Næste 60

4940

48,5738,56

47,8538,28

Supplerende arealstøtteFørste 40 Næste 60

5544

38,8827,22

38,5526,98

støtte til fårekød/gedekød (artikel 68, stk. 1, litra b))

generel beskrivelse: Koblet støtte for moderfår eller modergeder, der ydes til kødproducenter, som deltager i kollektive tiltag (inden for f.eks. infrastruktur, markedsføring og uddannelse).

h

nr. ssærberetning - european parliament€¦ · glossar. særberetning nr. 10/2013 – den fælles...

Documents