ny skriftlighed i kreative fag

Eigil Leander Laursen, Tørring Gymnasium Ny skriftlighed i kreative fag

1

Ny skriftlighed i kreative fag

Odense, 16. november 2011


2

HF: Praktisk-musiske fag C-niveau - 75 timer

• Billedkunst• Dans• Design• Dramatik• Mediefag• Musik


3

§§§§§ Lovstof

• HF-bekendtgørelsen § 50 – 59, skr. arbejde• Bilag 2: skrivekompetencer• Bilag 4: SSO, 1/2/3 fag, 1. nov - 15. marts• Bilag 6: værkstedsundervisning (50 timer)


4

Nogle udgangspunkter

• Gymnasiereform 2005: • Krav om progression i det skriftlige arbejde• Krav om skriftlighed på tværs af fag


5

Var man klar????

• Gymnasiereform og senere HF-reform• Nye fag• Ny karakterskala• Reformer over alt i samfundet (bl.a.

kommunalreform)


6

Nu – de seneste år stærkt fokus på skriftlighed

• Forsøgsarbejder (Avedøre, Faurskov, Odder, Fåborg, m.fl.)

• Odder: [Dansk] progression i løbet af de 6 semestre: fokus på opgavetype – evalueringsform – kompetencer – opgaveeksempler

• Odder: [Matematik] fokus på kernestof – faglige mål – kompetencer – evaluering


7

Forskning og ekspertise• Ellen Kroghs forskningsrapport. Gymnasiepædagogik nr. 77,

2010• Claus Jensen, Fåborg Gymnasium: ”Skriftlighedsbegrebet

udvides” (PP)• Barbara Illum, Kolding Gymnasium: ”Strategisk

skriveundervisning” (PP)• Lisbeth Birde Wiese, IFPR: ” Forskellige fags diskurser, hvad

skaber det af problemer i forbindelse med flerfagligt samarbejde?

• Lisbeth Pedersen, IBC Kolding og IFPR: ”Ny skriftlighed i praksis”.


8

Hvor er vi nu???• Opsamling: Ellen Kroghs forskningsrapport.

Gymnasiepædagogik nr. 77, 2010

• Generel aktuel status: Paradigmeskift. Skriftligt fokus på alle gymnasier. Skriftlighedsgrupper der udformer fælles retningslinjer for det skriftlige arbejde i og mellem fagene. Offentliggøres på fagenes hjemmesider og revideres løbende.

• Oparbejdelse af fælles terminologi for at tydeliggøre (for eleverne) hvor der er begrebsmæssige ligheder og forskelle i fagene


9

Status for de kreative fag

• Flere af fagene har som ”niveaufag” erfaringer med større skriftlige opgaver.

• Problemet med at give eleverne en egentlig skrivekompetence har groft sagt været overladt til læreren selv – efter de forhåndenværende søms principper.


10

Ambitionen/udfordringen kunne være:

• at anlægge et strategisk fokus på skriveundervisningen i forhold til skrivesituation og genre

• herunder skelne mellem tænkeskrivning (idefasen)

og formidlingsskrivning (formidlingsfase)


11


• at indbygge overvejelser over sammenhængen mellem progression og kompetencemål i tråd med dem vi ser i Odder Gymnasiums Dansk-progression i de forskellige fag.

• at anvende/inddrage tilgængelige relevante kommunikationsplatforme – herunder sociale medier


12


• at strukturere efter skriftlighedskategorier (afhængigt af fagenes indhold, traditioner og niveau)

• C-niveau:

• Billedkunst: portfolio• Dans: skriftlige rapporter + danseprojekt med synopsis• Design: portfolio• Dramatik: logbog + portfolio• Mediefag: synopsis + manuskript• Musik: præsentation + synopsis


13

Fagene er i fuld gang: Billedkunst• Ny skriftlighed• Med reformen kom der nyt fokus på elevernes skrive- og studiekompetencer, og i

alle fag kan skriftlighed styrke tilegnelsen af faglig viden.I billedkunst og design bruges skriftlighed både resultatorienteret og til træning af studiekompetence, - et par eksempler:

• Træning af studiekompetence:• Fælles notetagning efter gennemgang af nyt stofTænkeskrivning og hurtigskrivning

ved indledning eller afslutning af forløbElev ved tavle/pc opsummerer stof fra foregående lektion i fagetLogbog

• Resultatorienteret:• Formidlingsskrivning og reflekteret skrivning i portfolioenAnalyseopgaverDigitale

præsentationer om diverse emnerPræsentation af problemformuleringSSO og SRP


14

Mediefag• På C-niveau består den skriftlige dimension i, at eleverne i forbindelse med deres

produktioner, minimum til eksamensproduktionen, skal skrive en synopsis, hvor de tegner og fortæller den historie, de vil filme. Synopsis skal læses og godkendes af læreren. Synopsen er et arbejdspapir, og det er almindeligt at det også anvendes i det professionelle miljø.Skriftligheden kan også bestå i at eleverne tager idé-noter eller laver en slags arbejdsrapport / dagbog, men dette er ikke et krav i læreplanen

• På B-niveau er det et krav i læreplanen at eleverne i forbindelse med deres produktioner skal lave både en synopsis og et manuskript, som skal ’rettes’ og godkendes af læreren. Et manuskript er en skriveform, som kræver en nogenlunde fast skabelon, som skal trænes med eleverne.Derudover kan det være en god idé at lave skriveøvelser med eleverne, så de træner den analytisk-teoretiske side af faget. Der er rigtig mange elever, der har mediefag i en studieretning, og som i 3.g har faget med i deres studieretningsprojekt. Derfor bruger mange lærere skriftlige analyse-øvelser for at forberede eleverne til kravene i srp-opgaven.


15

Musik

• Ny skriftlighed i musikfaget• Musikinternt benytter faget sig af skriftlig auditiv analyse i forbindelse med beskrivelse af følgende parametre:• Musikkens instrumentation og sound• Musikkens rytmik og groove• Musikkens form og arrangement• Musikkens udtryk og effekt• I forbindelse med intern musikanalyse benyttes skriftlig nodebaseret analyse ved følgende parametre:• Musikkens harmonik og tonalitet• Musikkens melodik, tonalt materiale og tematik• Musikkens rytmik, groove og instrumentation• Musikkens form og arrangement

• Musikeksternt benytter musikfaget sig af skriftlig analyse ved følgende parametre:• Musikkens samtidige kilder• Musikken i et samfundsmæssigt og historisk lys• Musikkens samfundsmæssige forhold for musikere og musikudøvere• Musikkens rolle og funktion i samfundet• osv …


16

Progressionsplaner

• Skolerne er i fuld gang. • Tørring Gymnasium: ”Skriftlig progressionsplan for TG 2011” • Grundigt katalog over alle ”hovedaktiviteter” (Grundforløb, AP, NV,

AT, dansk-historieopgave, SRO, SRP, AT-eksamenssynopse) fra 1. semester til 6. semester.

• Kataloget rummer søjlerne: fokus, feedback & evaluering, gode

forslag


17

Kompetencemål

• Ligeledes fuld fart på…

• Tørring: Detaljerede kompetencemål (hvoraf mange mål er udprægede skriftlige kompetencer og en del er relateret AT)


18

Skriveøvelse (dansk)

• Skriv ca. 150 ord om hvert af nedenstående punkter

• ”Den lille pige med svovlstikkerne”• ”De tre veninder• ”En stol for lidt”• ”Småfugle”


19

”Den lille pige med svovlstikkerne”

• Kig især på: Modsætningsforhold i eventyret. Hvordan skaber teksten/fortælleren ”sympati” med hovedpersonen. Giv sproglige eksempler. Overvej om teksten især er ”fortællende” (et handlingsforløb) ELLER ”beskrivende” (fx beskrivelse af miljø og personer).


20

”De tre veninder

• Kig især på: Tekstens genreskred (spændingsfeltet mellem realisme og fantasi). Hovedpersonens problemer (hvordan præsenteres vi for dem).


21

”En stol for lidt”

• Kig især på: Pronomenerne ”hun” og ”han” (prøv at tælle dem). Overvej hvad det betyder for teksten og vores oplevelse af den at sproget er fyldt med ”hun” og ”han”.


22

”Småfugle”

• Kig især på: De 7 parametre som ”analyseværktøj” i kortfilm. Giver denne fokusering på parametrene (god) mening? Hvorfor? Hvorfor


23

Helle Helle: To kilometer (1996) – dansk stil

• Afleveringen består af 6 små dele: • 1. Kort resume af teksten. Tilstræb neutral/nøgtern stil (”behavioristisk”). Dvs. et resume på novellens præmisser – uden

din egen personlige farvning. Ca. 150 ord. • 2. Analysér fortælle- og synsvinkelforhold.

• 3. Karakterisér udvalgte personer (fx ægtefæller, elskerinde, gammel dame, veninde). • 4. Kommentér følgende:

– ”gråd, der mest af alt minder om en hest, der vrinsker uafbrudt”– ”en kvinde med ansigtet vendt mod himlen og begge arme strakt ud til siden”– anvendelsen af begrebet/ordet ”sygdom”– krydderurternes betydning– cykelturen, vandreturen, afstanden og titlen ”to kilometer”– kysset– ”hestebilledet”

• 5. Redegør for novellens fremstilling af ægtefællernes konflikt.

• 6. Diskutér novellens afslutning og giv på denne baggrund en vurdering af parrets fremtidige liv.


24

Progression – hvordan?

• 1. Spontan oplevelse

• 2. Teknisk iagttagelse

• 3. Akademisk refleksion


25

Skriv 1: Spontan oplevelse

• Fascination• Oplevelse• Stemning• Indtryk• Følelse


26

Skriv 1 – eksempler”Sæt ord på musik”

• Hvad træner du? Digte taler til vores følelser ligesom musik. Ofte bliver vi bedt om at beskrive et digts stemning eller sprogtone. Det kan være svært, især hvis man ikke lige forstår digtet, men i musikken ligger det lige for. I denne øvelse træner du din evne til at sætte ord på nogle sansninger.

• Hvordan gør du? (Denne øvelse kan løses individuelt, parvist, i grupper eller laves på et hold) Lyt i 5 minutter til et stykke musik. Vær opmærksom på de stemninger, du oplever i musikken. Beskriv musikkens stemninger med mindst 5 adjektiver/tillægsord (sørgelig, energisk osv.) Skriv herefter på 5 minutter en tekst ud fra din oplevelse af musikken. Det kan være en lille historie, et digt eller en avisnotits.


27

Skriv 1 – flere eksempler

• Lytteøvelse bassen• Auditiv analyse • Jazz • Erik Christensen• Auditiv musikanalyse


28

Skriv 2: Teknisk iagttagelse

• Grooveskema• Mozart-analyse• Haydn-analyse


29

Skriv 3: Akademisk refleksion

• Synopse• Præsentation• SRO• SSO• SRPEksempler:Queen + Bach


30

Skrivekompetencer

• I musikfaget:

• 1. Kreativ skrivning (fx komposition efter opskrift. ”Dogme”)• 2. Analyseskrivning (fx auditiv analyse, groove-analyse, melodisk

analyse, observationer i partiturlæsning) • 3. Processkrivning (fx logbog, dokumentation ifm. lydproduktion)• 4. Produktskrivning• a. synopse• b. præsentation• c. færdige opgaver (SSO, SRO, SRP, AT)•


31

Skrivegenrer – Musik (STX)

• C-niveau: • lytteøvelser, skemaudfyldninger,

arbejdspapirer med arbejdsspørgsmål, tests, pilotprojekt forud for eksamensprojekt (=reduceret kompleksitet), materiale til præsentation af musikprojektet (fx PP), projektsynopse


32


• B-niveau:• Musikkundskabsemne: synopse,

dokumentation, logbog, sammenhængende skriftlig analyse

• Musikprojekt: logbog, dokumentation ifm. eksamen, skemaer ifm. lydproduktion (studieopstillinger, effekter)


33


• A-niveau: • redskaber ifm. musikteori, kreativitet indenfor

sangskrivning, komposition og arrangement (ikke nodeskrivning), musikkundskab/-analyse (SRO, SRP, mundtlig eksamen)

Faglige opgaver skal: Faglige opgaver skal ikke:

• Argumentere• Begrunde• Dokumentere• (Be)vise • Diskutere• Fortolke• Nuancere• Problematisere• Sandsynliggøre• Undersøge• Vurdere

• Agitere• Anmelde• Bekende• Belære• Causere• Popularisere• Lovprise• Missionere• Nedgøre• Postulere• Underholde• Undervise


35

Problemformulering 1– GENEREL DEFINITION:– et spørgsmål som bliver formuleret i indledningen til en faglig opgave,

og som resten af opgaven prøver at besvare eller belyse– noget der ikke findes et fyldestgørende eller velkendt svar på – og som

kalder på at blive belyst– udtryk for relevant undren

• nb: – Problemformuleringen styrer opgaven mod færdigt produkt– Samme emne - mange problemer/problemformuleringer– Søg og fasthold fokus– Tænk: hvad – hvorfor – hvordan? – Vær bevidst om taksonomiske niveauer:

viden۰forståelse۰anvendelse۰analyse۰syntese۰vurdering – Tilpas problemformuleringen til de svar du kan give og argumentere for – problemformuleringen ændres og tilpasses undervejs


36

Problemformulering 2 (den gode)• DRAMATIK:

• Område:• Den gode historie – struktur og spænding i naturalistisk teater.

• Opgaveformulering:

• Via en redegørelse for den aristoteliske fortælleteknik samt dennes indvirkning på det naturalistiske drama, ønskes et bud på en definition af den gode historie – specielt i forhold til begreberne struktur og spænding.

• Med udgangspunkt i Henrik Ibsen skuespil Et Dukkehjem fra 1879, ønskes en analyse af stykkets struktur og spændingsopbygning samt en vurdering om stykket lever op til din definition af den gode historie.

• Sluttelig ønskes en vurdering af forskelle og ligheder mellem den naturalistiske fortælleteknik og Montagens fortælleteknik (vedlagt bilagstekst af Niels Damkjær fra Skuepladsen )


37

Problemformulering 3 (CULT 1)• Hej Eigil det er det jeg sådan har tænkt på angående Cult • • Hvordan har Cult reklamer fået så meget succes, selvom folk kritiser dem for at være

seksuelle. Og hvorfor er det netop den mandlige reklame man vil have der skal lukkes ned, hvor at den kvindelige reklame er mere seksuel

• • Hvorfor vil man have at den mandlige reklame skal lukkes ned?• Hvorfor blev Cult’s light reklame fjernet fra butikker?• • Hvad gør at Cult har den succes med deres reklame, er det den seksualitet de viser?• Hvorfor er Cult gået fra det seksuelle?• • • •


38

Problemformulering 3 (CULT 2)• • • Hej NN (anonym)• Jeg kunne godt tænke mig at du supplerer med et overordnet punkt

(en overskrift), fx:• • "Seksualitet og provokationen i Cult-reklamerne". • • • Hilsen• Eigil•


39

Problemformulering 3 (CULT 3)

• Ville dette så være bedre?• • Problemformulering: • • I dette forløb har jeg tænkt mig at arbejde med Cult og

deres reklamer omkring deres seksualitet og provokationen, som de udstøder. Dertil vil jeg sammenligne deres nye reklamer (party now apologize later), med de gamle reklamer (shake it baby).


40

Problemformulering 3 (CULT 4)• Hej NN• Hvad siger du til nedenstående? Jeg har prøvet at vende det lidt rundt og sørget

for at der både er redegørelse, analyse og diskussion. • Problemformulering: • (overskrift): Provokerende porno og seksualitet i Cult-reklamerne. • Opgaven vil redegøre for virksomhedens grænseoverskridende markedsføring og

se på nogle af dens konsekvenser. • Analysen vil trække en historisk linje fra de gamle reklamer (shake it baby) til de

nye (party now apologize later).• Diskussionen vil sætte særligt fokus på de problemer der knytter sig til at

udsende seksuelle og pornografiske signaler i det offentlige rum.


41

Problemformulering 3 (CULT 5)

Hej Eigil

Det lyder meget godt og tror godt jeg kan klare den problemformulering

ny skriftlighed i kreative fag

Documents