nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe ... · forretningsmodellen dækker er...
TRANSCRIPT
Catalyst Strategy Consulting
Nordre Fasanvej 113, 2.
2000 Frederiksberg
Denmark
Telefon: +45 3543 3277
Web: www.catalyst-sc.com
Nye forretningsmodeller til acceleration
af varmepumpe-udrulning
Dansk Energi
Juni 2013
2
Nuværende varmepumpemarked
3
Varmepumpe-markedet er reelt ikke kommet igang, da det nuværende årlige varmepumpesalg i Danmark ligger på ca.
4.000-5.000, og det samlede antal installationer svarer til en markedsandel på ca. 4-5 % i 2012 ift. det estimerede potentiale
Kilde: CSC analyse, Dansk Energi. Note: Luft-luft varmepumper ikke medtaget i graf.
ESTIMAT
Nuværende markedsudvikling (tusinde installationer)
Hvorfor er der behov for at accelere udrulningen?
• Udbredelse af varmepumper er centralt i forhold til
Danmarks grønne omstilling af energisektoren
• Varmepumper er også centrale ift. at skabe øget
fleksibilitet i energisystemet og i etablering af Smart
Grid
• Det samlede potentiale er af Dansk Energi vurderet til
ca. 600.000 varmepumper som alternativ til fossile
opvarmningsformer
• Salget af varmepumper går langsomt og der sælges
ca. 4.000-5.000 om året (væske/vand og luft/vand)
• Markedet er reelt ikke kommet igang, da kun 4-5 % af
potentialet er blevet udnyttet i 2012
• Derfor er der behov for at accelerere udrulningen af
varmepumper bl.a. ved hjælp af nye
forretningsmodeller, da den store initiale investering i
varmepumpen, er en af de primære barrierer
Varmepumpemarkedet reelt ikke kommet igang
0%
1%
2%
3%
4%
5%
8
2
20
10
0
26
28
6
12
24
18
16
4
14
22
Potentiale udnyttelse Installationer (tusinde)
2012
27
22
5
2011
22
18
5
2010
18
12
5
2009
12
8 6
2007
2
5
2 0
2008
8
2
Installationer Nye installationer Potentiale udnyttelse
4
Solcelle-casen
5
Salget af solcelle-anlæg eksploderede i Danmark i 2012, hvilket skyldes betydelige prisfald på solcelleanlæg som
kombineret med støtteordningen gjorde, at der var god økonomi i installere solceller, og derfor blev der skabt både et øget
udbud og en øget efterspørgsel
Kilder: Klima- og Energiministeriet, Dansk Energi, CSC analyse
• I begyndelsen af januar 2012 var der registreret omkring 3.800
solcelleanlæg i Danmark, mens tallet ved seneste opgørelse foretaget
af Energinet.dk 6. januar 2013 lå på 61.687 anlæg. Særlig stor var
stigningen i de sidste måneder af 2012, hvor forhandlere af anlæg
oplevede et massivt pres fra interesserede boligejere.
• Det skyldtes formentlig regeringens lovforslag om en ændret
støtteordning til solcelleanlæg, der kom frem i november 2012 og fik
folk til at strømme til forhandlerne for at nå at få installeret
solcelleanlæg på den gamle støtteordning.
• Men betragtes den nederste graf ses det, at salget allerede
accelerede i april/maj 2012. Det vil sige, at salget accelerede voldsomt
før rygterne om en ny støtteordning opstod i slutningen af september –
netop som et resultat af det eksploderende salg.
• Accelerationen skyldtes primært prisfaldet på solcelle-anlæg, den
gamle støtteordning og et øget udbud bl.a. via Bauhaus og Bilka.
Bauhaus allierede sig f.eks. med virksomheden Unisolar, som stod for
installation og teknisk support af anlæggene, og dermed skabte de en
såkaldt ”one stop shop” som gjorde det nemt for forbrugerne.
Ny solcelle-aftale trådte i kraft (31. december 2012) 4
Ny aftale vedr. støtteordning forhandlet på plads (15. november 2012) 3
Første rygter om ny solcelle-støtteordning (slut september 2012) 2
Bauhaus introducerede solcelle-anlæg i deres sortiment (30. maj 2012) 1 1
1
2
3
4
Solcelle-salget accelerede voldsomt – vel at mærke før rygter
om en ændring af den gamle støtteordning
0
0 Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien i starten af 2012
0
6
De primære årsager til den nedadgående prisudvikling på solcelleanlæg, udover teknologiudvikling, var: 1) Støtteordninger
blev reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien 2) Finanskrise og 3) Statsstøtte til produktion af solceller i Kina
Kilder: Solcellepriser.dk, Deutsche Bank, CSC analyse. Priserne er udsalgspriser hos danske leverandører og de faktiske salgs priser er ikke registreret.
• Tyskland, Spanien og andre lande har i flere år givet
støtte til installation af solceller, hvilket har resulteret i
et boom i installationen af solcelleanlæg
• Indenfor de seneste år er støtteordningerne
reduceret, hvilket har givet en opbremsning i opsatte
solcelleanlæg. Idet produktionen har været trimmet
ind til en stor efterspørgsel, som så forsvinder, så
sker der en overproduktion af solceller og priserne
falder
• Den globale afmatning i økonomien har også haft en
naturlig påvirkning på lysten til at støtte de nye
grønne energikilder som f.eks. solceller
• Verdens helt store produktionsland indenfor solceller
er Kina, og her har man været rigtig dygtig til at
kopiere tyskerne i produktion af solceller
• Lønningerne er væsentligt lavere, men herudover
vurderer EU også, at den kinesiske regering har givet
støtte til produktionen af solceller, hvilket giver
yderligere pres på prisen
Støtteordninger
blev reduceret i
bl.a. Tyskland
og Spanien
Finanskrise
”Statsstøtte” til
produktion af
solceller i Kina
Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien
i starten af 2012
0
0
En række elementer drev prisen ned på solceller
7
De fire vigtigste erfaringer fra solcelle-casen mht. udrulning af forbruger-cleantech er: 1) Tilbagebetalings-
periode på 5-6 år 2) “One stop shop” 3) Solceller kunne installeres som supplement og 4) Øget kendskab
Kilde: CSC analyse
Tilbagebetalings-
periode på 5-6 år
“One stop shop”
Solceller kunne
installeres som
supplement
Øget kendskab
Fire vigtigste solcelle-erfaringer som kan
anvendes mht. varmepumper
1
2
3
4
Kort tilbagebetalingstid og villighed til at investere
• De betydelige prisfald på solcelle-anlæg kombineret med den gamle
støtteordning resulterede i korte tilbagebetalingstider på ca. 5-6 år, hvilket var
med til at drive udviklingen
• Populær nettomålerordning som gjorde det muligt for boligejere at sende evt.
overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet var en
afgørende faktor
• Herudover var der andre ordninger, der øgede incitamenterne til investering i
solceller: servicefradraget, virksomhedsskatteordningen og
bygningsreglementet
• Yderligere var forbrugerne villige til at investere, da de ikke skulle erstatte et
stykke grundlæggende udstyr, som f.eks. et oliefyr, men kunne installere
solcelle-anlægget som et supplement til husets eksisterende udstyr
“One stop shop” og øget kendskab
• F.eks. Bauhaus skabte et ”one stop shop” koncept via deres alliance med
solcelle-virksomheden Unisolar, som stod for installation og teknisk support af
anlæg. Dette var med til at gøre det nemt for forbrugerne at investere, da det
ikke længere var forbrugerne selv der skulle stå for at kontakte en VVS-
installatør, koordinering etc. – dette blev håndteret af Bauhaus og partnere
• Det at solcelle-anlæg blev en hyldevare i Bilka, Bauhaus og Wupti var med til at
skabe et øget kendskab til solcelle-anlæg
Erfaringer fra solcelle-casen i Danmark
8
Segmentpotentiale og drivers
9
Der er fem cases udenfor fjernvarme området, hvor varmepumpen er aktuel: 1) Huse før 1960 med ældre varmesystemer,
hvor oliefyret står til udskiftning, 2) Huse før 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning 3) Huse efter 1960 hvor
oliefyret står til udskiftning, 4) Huse efter 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning og 5) Nybyggeri
Kilde: Danmarks Statistik, CSC analyse. *Oliefyr levetid på ca. 30 år. **Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse
Før 1960
Standard
oliefyr
Efter 1960
Standard
oliefyr
Efter 1960
Gammelt
oliefyr
Nybyggeri
Cases Beskrivelse
Huse med ældre varmesystemer kræver
investering i opgradering af varmesystem i
tilfælde af skift til varmepumpe.
Det vil typisk kræve investeringer til nye
rørsystemer og eksempelvis radiatorer.
Huse med varmesystemer som ikke
kræver investering i opgradering af
varmesystem i tilfælde af skift til
varmepumpe.
I tilfælde af at oliefyret står til udskiftning
forbedres business casen for investering
betragteligt idet dette ville kræve en
alternativ investering.
Nybyggeri er også interessant i forhold til
varmepumper, men udgør kun en lille
andel af det samlede markedspotentiale.
Antal husstande** per case
350
300
250
200
150
100
50
0
An
tal h
ussta
nd
e (
tusin
de
)
Nyb
yg
ge
ri
3
Eft
er
19
60
- S
td.
olie
fyr
342
Eft
er
19
60
- G
l. o
liefy
r
17
Fø
r 1
96
0 -
Std
. o
liefy
r
321
Fø
r 1
96
0 -
Gl. o
liefy
r
17
Naturgasfyr Andre ovne Varmepumpe Oliefyr
3
1
Nyb
yg
ge
ri
Forudsætning
CSCs vurdering er, at 20 %
kan skifte til varmepumpe
uden større
energirenovationer er
påkrævet.
3 % af oliefyr før 1960 estimeres
til at være gamle oliefyr*.
CSCs vurdering er, at 80 % kan
skifte til varmepumpe uden
større energirenovationer er
påkrævet.
CSCs vurdering er, at 80 %
kan skifte til varmepumpe
uden større
energirenovationer er
påkrævet.
CSCs vurdering er, at 100
% kan potentielt installere
varmepumper i nybyggeri.
Før 1960
Gammelt
oliefyr
Huse med ældre varmesystemer kræver
investering i opgradering af varmesystem i
tilfælde af skift til varmepumpe. Hvis
oliefyret står til udskiftning forbedres
business casen for investering idet dette
ville kræve en alternativ investering.
3 % af oliefyr før 1960 estimeres
til at være gamle oliefyr*.
CSCs vurdering er, at 20 % kan
skifte til varmepumpe uden
større energirenovationer er
påkrævet.
10
I dag er primært tre segmenter aktiviteret ift. køb af vandbaserede-varmepumper: 1) nybyggeri, 2) eksisterende
oliefyrskunder der står overfor udskiftning og 3) entuisiaster med interesse for hvem økonomien spiller en mindre rolle
Kilde: CSC analyse, Danmarks Statistik
6
15
14
13
12
11
10
9
8
7
2
80.000 60.000 40.000 20.000 0 560.000
1
3
4
260.000
5
580.000
0
240.000 140.000 120.000 100.000
# huse
Tilbage betalingstid / år
Accelerations
grænse
15
-67% 10
-49% 7
-29%
Naturgas Std. oliefyr med varmesystem ændringer Std. oliefyr uden varmesystem ændringer
Gl. oliefyr med varmesystem ændringer
5
Gl. oliefyr uden varmesystem ændringer
3
Nybyggeri
0
ESTIMAT
11
1.4 Prissammenligning
12
En generel prisnedbrydning viser, at installationen udgør ca. 41 % af den pris som kunden betaler for en
varmepumpe i Danmark, hvilket er en betydelig del af den samlede pris
Kilde: Primær research
18.925
31.100
94.625
44.600
Total Moms Installation Engrospris
Prisnedbrydning af den varmepumpepris som møder kunden i Danmark
• Prisnedbrydningseksemplet
viser, at installationen udgør ca.
41 % af den samlede pris som
møder kunden
• Dette lader til at være en relativt
stor andel, hvorfor
udlandspriser vil blive
undersøgt, for at se om der er
tale om et generelt billede
Installationen udgør ca. 41 % af total
ESTIMAT
Dækker både
montage og
materialer
13
Sammenlignet med nabolandene er varmepumper både dyrere i indkøb og installation i Danmark, da varmepumpen som
hardware i gennemsnit er ca. 25% dyrere, og installationen er ca. 68% dyrere – det tyder på, at prisen er høj i Danmark,
hvilket ikke fremmer udrulningen af varmepumper
Kilde: Sekundær research, CSC analyse
60.81355.157
47.619
63.311
48.674
84.157
60.53358.300
71.063
60.568
Mitsubishi
ECO-DAN W50
+24%
Bosch 10 AW Nibe F2030 Panasonic
Aquarea T-CAP
DAIKIN
ALTHERMA
8.43KW
+38%
+10% +22%
+12%
Danmark Udland
30%
25%
20%
41%
Sverige
England Tyskland
Danmark
Hardware || Prissammenligning på udvalgte varmepumper mellem
Danmark og udlandet
Installation || Montage- og materialeandel af
totalpris for varmepumpe
• Udlandspriserne er baseret på et gennemsnit mellem priserne i England, Tyskland og Sverige
• Udlandsprisen for Bosch 10 AW er kun baseret på svenske priser, da denne model ikke er
tilgængelig i England og Tyskland
• Ses der bort fra usikkerheden omkring Bosch 10 AW er priserne på varmepumper
gennemsnitligt set mellem 10% - 24% højere i Danmark sammenlignet med vores nabolande
• Montagepriserne dækker lønninger samt materialer der
benyttes i tilkoblingen af varmepumpen
• I Danmark udgør installationspriserne omtrent 40% af
totalomkostningerne til en varmepumpe
• I nabolandene udgør denne andel væsentligt mindre
EKSEMPEL
14
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner 04
1. Analyse af segmenter og solcelle-case 06
2. Analyse af alternative forretningsmodeller 22
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 33
Bilag 62
4. Perspektivering og implementeringsplan 49
15
Oversigt over forretningsmodellerne || En kort beskrivelse, value proposition og hvilket led i værdikæden
forretningsmodellen dækker er angivet for hver forretningsmodel
Kilde: CSC analyse
3) ESCO
4) Green Deal
5) Fjernvarme model
6) Lav pris
1) Egen finansiering
2) Finansieringspartner
Kort beskrivelse Value proposition
7) VP som supplement
Komponenter
+
subsystemer
OEM Grossist Retail Installation Drift &
service
Forretningsmodel
OEM tilbyder finansiering
eksempelvis via egen
finansieringspartner, dvs. at kunden
betaler en fast årlig ydelse.
Kunden betaler selv kontant for
varmepumpen hos en VVS-
installatør, som installerer
varmepumpen.
ESCO-selskabet oprettes f.eks. af
energiselskab som kan tilbyde “one
stop shop” lige fra salg af
varmepumpe til drift og elsalg.
Kunden afbetaler varmepumpen via
besparelsen opnået på elregningen
ligesom med ESCO, men modellen
er drevet af statsfaciliteret selskab.
Finansiering El
Fungerer som et anpartselskab,
hvor kunderne kan tilmelde sig en
fælles VP-løsning, men hæfter for
hinanden, hvis de ikke betaler.
Energiselskabet laver deres egen
varmepumpe med billigere
komponenter for at få
tilbagebetalingstiden ned på 5 år.
Kunden køber en mindre
varmepumpe, som fungerer som
supplement til oliefyret og kan køre i
stedet for oliefyret f.eks. i
sommerperioden.
• Tilbagebetalingstid på 0 år
• Statsgaranti sikkerhed
• Fuld energibesparelse
efter investering er betalt
• Fuld energibesparelse fra
start
• Frihed – ikke bundet af
leasingaftale el.lign.
• Mulighed for finansiering
• Fuld energibesparelse fra
start
• Tilbagebetalingstid på 0 år
• Højt komfort niveau
• Fuld besparelse efter
investering+profit er betalt
• Lavere pris på
varmepumpe
• Koordineret og
professionelt setup
• God kvalitet varmepumpe
til lav pris
• Kan anvendes direkte i
ældre huse uden, at andre
renoveringer er påkrævet
• Billigere varmepumpe kan
erhverves
16
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner 03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05
2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23
Bilag 44
4. Perspektivering og implementeringsplan 28
17
Evalueringsoversigt || ESCO, Green Deal, Lavpris og Varmepumpe som supplement scorer højest primært
pga. kort tilbagebetalingstid og et godt segment fit
Kilde: CSC analyse. Note: Se “Forretningsmodel evalueringer” under bilag for metode for evaluering.
3) ESCO
4) Green Deal
5) Fjernvarme model
6) Lav pris
1) Egen finansiering
2) Finansieringspartner
7) VP som supplement
Forretningsmodel Accelerationspotentiale Segment fit
Tilbage-
betalingstid
“One stop
shop”
Øget
kendskab Supplement
30-59 år 60+ år
Vægtet score
8,5
8,5
13
10,5
15
19,5
8,5
Potentiale Begrænsende
faktor
18-29 år
Positivt
Negativt
18
Perspektivering – Supplement har potentiale
19
Perspektivering || “Varmepumpe som supplement” er oplagt til ældre huse og kan potentielt set åbne op for et større
marked, da kunden ikke behøver foretage en gennemgribende energirenovering - dog er tilbagebetalingstiden pt. for lang og
der er nogle lovmæssige udfordringer mht. tilskud
Kilde: CSC analyse
Tilbagebetalingstid
Husalder
VP som
supplement
VP som
supplement
Lavpris
Egen
finansiering
Før 1960 Efter 1960
< 6 år
> 6 år
ESCO Green Deal
• Hvis tilbagebetalingstiden kom længere
ned, ville forretningsmodellen være
oplagt til ældre huse
• Kunderne behøvede ikke lave en total
energirenovering, men kunne tage
skridtet mod en varmepumpe som
primær varmekilde i to trin
• Først ved at købe en billig varmepumpe
som supplement, og dernæst en større
varmepumpe, som kunne installeres
samme sted, hvorfor installationen af
supplement-varmepumpen heller ikke
ville være spildt
• På denne måde kunne supplement-
varmepumpen være med til at finansiere
investeringen og bygge bro til til den
fulde varmepumpe-løsning på længere
sigt
VP som supplement oplagt til ældre huse
KONCEPTUEL
20
Perspektivering - Pant
21
Hvor stort er problemet?|| ~25-50% har svært ved at få realkredit lån til VP og ~5% kan ikke få et forbrugslån
til VP pga. RKI betingelser. Over en 10 årig periode vil 2% af boligerne gå på tvangsauktion.
Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, CSC analyse
Er manglende mulighed for pant i varmepumper er et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?
Dårlige betalere i DK
• Andelen af tilkommere til RKI udgør i
gennemsnit 0,19% af voksenbefolkningen i
Danmark
• På Lolland var varmepumpemarkedet
potentielt er stort er omtrent 10% dårlige
betalere i 2013 mod gennemsnit på ca. 5%
på landsplan
0,00%
0,05%
0,10%
0,15%
0,20%
0,25%
0,30%250
150
0
50
100
200
Tusinde
2012
188
188
2008
205
2013
8
226
8
2011
205
10
2009
195
3 185
195
218
218
13
185
2010
Tilkommeres andel af voksenbefolkning
Registreringer fra forrige år
Tilkommere
Tvangsauktioner Belåning
25%
50%
>80% belåning
2012
25%
100%
<60% belåning
60-80% belåning
0,2%
2011 2010 2012
Tvang
0,2% 0,2%
• Hvert år går ca. 0,2% af danske ejerboliger
på tvang. Over en 10 årig
finansieringsperiode vil det i så fald udgøre
ca. 2%.
• 50% af befolkning vil uden problemer
kunne optage et realkredit eller banklån til
finansiering.
• Yderligere 25% vil med stor sandsynlighed
kunne optage yderligere lån i enten bank
eller realkredit
ESTIMAT
22
Perspektivering - Udrulningsscenarier
23
3 scenarier for udrulning|| de rigtige initiativer kan gøre en forskel
Kilde: CSC analyse
”Nul vækst”
”Vind
udskiftnings-
markedet”
”Solcelle vækst”
Kernetiltag Hypotese Effekt
Langsom udvikling i pris.
Energiselskaber
Der fortsætter med at være
et marked på knap 5000
enheder per år - 1500 fra
nye boliger, ca. 3000 fra
huse der skal skifte oliefyr
og de resterende ca. 500 fra
interesserede
70
10
20
40
30
0
60
50
80
5
18
2015
Installationer (
tusinde)
2011 2014
+10%
2013
72
67
5
2012
5
67
2021
54 49 45
5
40 31
58
58
5 54
2016
5
5
2020
5 40
49
63
2017
45
2022
63 5
2018
5 22
22
2019
31 27
36
27
5
5
36
Installationer
Nye installationer
Udvikling af ESCO,
kampagner samt blive del af
”Bauhaus & CO” sortimentet
Det bliver muligt at få fat i
en større del af markedet
for de udtjente fyr samt en
større del bliver
interesserede
På toppen af ovenstående
udvikles kost reducede
løsninger – inklusiv hybrid.
Hybrid løsninger afgift-
fratages
Den gennemsnitlige
payback reduceres til under
5 år og det bliver muligt for
hybrid løsningerne at tage
en stor del af de gasfyrede
husstande
0
60
20
80
40
120
100
5 3
3
5
Installationer (
tusinde)
2017
5 3
59
79
5
+16%
69
2018 2015
5
2013
3 40
31
2014
5 5
2011
5
5
2022 2021
27
3
69 79
2019 2020
49
3
2
40
3
22
1 59
3 5
18
27
88
31
88
3
3
3
118
5
3
98
3
22
2012
98
5 3 108
3
49
2016
3 108
75% af udskiftninger (ekstra)
Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin
Installationer
Nye interessede
0
300
200
400
500
100
600
2016
3
5
2017 2018
278
2019 2020 2021 2022
20
153 211
45 60
335 278
101 31
50 50 3
5 335
59
50 3
27
35
450
507 5
2014
101
393 3
5
50
5
153
3
3
393 5
3
5
450
2012
18 22
2013 2011
59
50
22
5
3 27
5 5
31
2015
+33%
Installationer (
tusinde)
3
211
5
5
75% af udskiftninger (ekstra)
Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin
Installationer
Acceleret udskining - solcelle effekt
ESTIMAT
Disclaimer: The information in this document has been obtained from sources believed to be reliable. We disclaim all
warranties as to the accuracy, completeness or adequacy of such information. We shall have no liability for errors or
inadequacies in the information contained herein or for interpretations thereof.
This document is protected by copyright. Republication, reproduction or commercial use of the glossary and artwork, in whole
or in part, is prohibited without the written permission of Catalyst Strategy Consulting ©
Stra
teg
ic in
no
vatio
n
& in
no
vativ
e s
trate
gy
Cata
lyst S
trate
gy C
onsultin
g I N
ord
re F
asanvej 1
13, 2
. I 2000 F
rederik
sberg
I Denm
ark
Phone: +
45 3
543 3
227 I M
ail: in
fo@
cata
lyst.d
k I W
eb: w
ww
.cata
lyst-s
c.c
om