nye rammer- ny vækst: dansk fiskeri og akvakultur

November 2014

Dansk fiskeri og

akvakultur

Nye rammer, Ny vækst

Den Europæiske Fiskerifond Danmark og EU investerer i

bæredygtigt fiskeri og akvakultur

Indhold

BaggruNd 6

aNBefaliNg og visioN 8

vækstteam fisks aNBefaliNger 12

vækst i råvaregruNdlaget 16

BeDre råDgivning om ressourceuDnyttelsen 16

BeDre uDnyttelse af fiskeressourcerne 19

realisering af potentialer i Dansk inDustrifiskeri 22

fiskerihavnene, fiskeriets omDrejningspunkt 24

en klar uDmelDing om grunDlaget for akvakultur 26

lige konkurrence 29

4 Indhold

dansk fIskerI og akvakultur - nye rammer, ny vækst

eN vækstorieNteret forvaltNiNg 32

fiskeripolitikken: laD fiskeriet tage ansvaret for egen virksomheD 32

akvakultur - fra 25 års strategier til et reelt vækstgrunDlag 36

en støtteaDministration i samsvar meD erhvervsuDviklingen 40

kapitalaDgang, generationsskifte og tiltrækning af arBejDskraft 42

forskNiNg, iNNovatioN og uddaNNelse som vækstaccelerator 46

fiskeeksport, eN haNdelsBalaNce i overskud 50

daNsk fisk, et Nyt BraNd? 54

daNske fisk, daNske forBrugere 56

efterord 60

kilder 61

5 Indhold

Baggrund

Danmark har en meget stærk og globalt orien-teret sektor for fiskevarer. Ud af den samlede danske fødevareeksport på omkring 148 mia. kr. leverer fiskeeksporten godt 20 mia. kr. Nok til en placering som eU’s største eksportør af fiske-produkter. Førstehåndsværdien af de landede og opdrættede fisk er på ca. 4 mia. kr. Hertil kom-mer den værdiskabelse, der sker i de erhverv, der er tilknyttet produktionen.

Fiskeri og akvakultur er vigtige erhverv for Danmark som fødevareland og som udvikler af miljøeffektiv produktion, og de er afgørende for erhvervsgrundlaget i de samfund, der skaber geografisk balance i Danmark. I Thisted Kom-mune er bidraget fra erhvervsklyngen Hanst-holm Havn fx opgjort til en beskæftigelse på godt 2.000 personer og godt 12 % af kommunens skattegrundlag.

Danmark har en stærk klynge af erhverv, der beskæftiger sig med akvakultur. Den består for-uden produktionen og forarbejdningsindustrien af leverandører af fiskemel og fiskeolie, udstyr og knowhow, som eksporteres til en årlig værdi af knap 6 mia. kr. til store dele af verden.

Fødevareministeren har bedt organisationerne bag denne rapports anbefalinger om at bidrage til regeringens vækstpolitik med en vækstplan for fiskeri, akvakultur og tilknyttede erhverv. Den opgave har organisationerne med ”vækstTeam FIsK” påtaget sig.

vækstTeam FIsK spænder fra fiskeriet og fiske-opdrætternes produktion af fisk over fiskeauk-tioner, forarbejdning, eksportvirksomhed og salg af fisk til fiskerihavne og leverandører af udstyr, systemer og know-how til dansk og internatio-nalt fiskeri og akvakultur. Følgende organisatio-ner står bag anbefalingerne:

• DanmarksFiskeriforeningPO • DanskAkvakultur • DanmarksPelagiske Producentorganisation • DanmarksFiskehandlere • DanskeHavne • DanskeFiskeauktionerA/S • ForeningenafFiskeauktionerog samlecentraler i Danmark • MarineIngredientsDenmark • DanishSeafoodAssociation • FiskerietsServicefag

6 Baggrund


erhvervene har en meget betydelig eksport-andel. Derfor har vækstTeam FIsK lagt vægt på, at anbefalingerne styrker de grundlæggende betingelser for erhvervenes konkurrenceevne og dermed mulighed for at skabe vækst. Nye ram-mer for fiskeri og akvakultur og ny innovation vil give den samlede sektor et betydeligt konkur-renceløft og det danske samfund et væsentligt vækstbidrag.

vækstmulighederne er betydelige. Der er reelle handlemuligheder for regering og erhverv til at fjerne barrierer for væksten på en række om-råder og iværksætte initiativer på andre områder, hvor væksten ikke afhænger af fjernelse af bar-rierer, men af nytænkning og udvikling.

vækstTeam FIsK forventer, at ministeren med udgangspunkt i rapportens anbefalinger vil til-vejebringe et bredt politisk grundlag for sekto-rens vækst nu og på længere sigt.

vækstTeam FIsK vurderer, at gennemførelsen af anbefalingerne kan udløse mere end en 40 % forøgelse af produktionsværdien i første omsæt-ningsled.

visionen for vækstTeam FIsK er at forfølge dette mål i et samarbejde mellem erhverv, myndig-heder og forskning.

7 Baggrund

anBefalIng og vIsIon

vækstTeam FIsKs overordnede anbefaling er at se fiskeri og akvakultur i et samlet værdi-kædeperspektiv, fra forvaltning til forbruger og ikke som i dag, som et reguleringsobjekt. Fiskeriorganisationerne peger på følgende hovedelementer i et nyt og vækstorienteret for-hold mellem det offentlige og erhvervet:

• vækstiråvaregrundlaget • resultatbaseretforvaltning • effektivadministrationog • innovation

opgaverne for myndigheder og erhverv er for-skellige, men målet om den bedst mulige udnyt-telse af naturressourcerne må bære det fælles tankesæt.

vækstTeam FIsK peger på nødvendigheden af politisk lederskab for at sikre gennemførelse af politik og strategier for udviklingen af erhverve-ne. vækstTeam FIsK vil på grundlag heraf aktivt arbejde for værdiskabelse, styrket samarbejde i sektoren og en styrket markedsorientering i lyset af de udfordringer og muligheder, som reformen af den fælles fiskeripolitik og globaliseringen medfører. vækstTeam FIsK forventer, at arbejdet vil medføre et væsentligt større langsigtet ud-bytte af naturressourcerne.

40 % vækst - Et mål inDEn For rækkEviDDE

Dansk fiskeri kan med en målrettet indsats præstere øgede fangster, øget værdi og større værditilvækst. Fangsterne af de kvoterede arter afhænger af eU’s ressourceforvaltning. Der foreligger kun få beregninger over hvor store forøgelser af fangsterne, der kan påregnes under den nye msY (maximum sustainable Yield) forvaltning, bl.a. fordi msY implemen- teringen endnu ikke er klar.

eU Kommissionen har imidlertid allerede nu noteret, at udnyttelsesmulighederne for en ræk- ke fiskearter er væsentligt forbedret. Hertil kom-mer, at forbuddet mod udsmid vil medføre, at kvoterne kan sættes højere idet fisk, der tid-ligere er udsmidt nu vil indgå i kvoteregnskabet.

New economic Foundation har beregnet, at de danske konsumfangster vil kunne forøges fra 288.000 tons i 2013 til 550.000 tons under msY i 2020. vækstTeam FIsK vurderer ikke, at dette idealbillede er et realistisk mål inden for de næste fem år, men en forøgelse til 350.000 tons synes opnåelig med en resultatbaseret for-valtning, der tillader fiskeriet at vælge de mest effektive fangstmetoder.

8 anBefalIng og vIsIon


Industrifiskebestandene blev gennem en år-række fisket på et højt og bæredygtigt niveau på mellem 500.000 tons og 1 mio. tons. I 2010 blev der fisket 570.000 tons, mens niveauet nu ligger omkring 350.000 tons. Årsagen hertil er naturlige udsving og en restriktiv og kontro-versiel forvaltning. en forbedring af forvaltningen bør kunne give grundlag for et fiskeri i niveauet 800.000 - 1.000.000 tons afhængig af de naturlige udsving.

en række betydelige fangstmuligheder udnyttes ikke i dag. Årsagen er en kombination af forvalt-ningsrestriktioner, markedsforhold og traditions-bundethed i fiskeriet.

en række arter, som taskekrabber, skrubber og nytilkomne ”klimaarter” kan udnyttes bedre af erhvervet selv. store forekomster af højværdi-muslinger, som fx hjertemuslinger og knivmus-linger uden for de traditionelle fiskeområder kan udnyttes, hvis forvaltningens ”generalforbud” afløses af demonstrationsfiskerier og biologiske undersøgelser, der kan belyse udnyttelsespoten-tialet.

endelig er der de uønskede fangster, der ikke længere må udsmides til havs.

Det er en ny råvare, der i øjeblikket har en lav værdi, og hvis udnyttelse frembyder særlige ud-fordringer.

vækstTeam FIsK har med en forsigtig tilgang valgt at sætte en 30 % forøgelse af råvaregrund-laget i det traditionelle fiskeri og en væsentlig ny omsætning fra uudnyttede ressourcer som det mål, man vil kunne opnå i 2020. Fiskebestan-dene vil i dette perspektiv blive udnyttet på et højt stabilt niveau.

Primærproduktionen i akvakultur kan forøgesmed betydeligt mere end de 50 %, som ligger i Fødevareministeriets strategi (høringsudkast 24. februar 2014) og udviklingen i akvakultur vil balancere hensynet til vækst og miljø.

vækstperspektivet rækker ud over en forøgelse af råvaregrundlaget. Nye produkter, eksport af levende fisk osv. vil yderligere øge værdien i første omsætningsled, og både volumenforøgel-sen og innovation og nye produkter vil styrke væksten og eksportmulighederne for havne og følgeindustri. Akvakulturklyngen eksporterede i2012 for ca. 5,6 mia. kr. Frem mod 2020 er der potentiale til at øge eksporten med over 5 mia. kr. og skabe 1.800 nye arbejdspladser i yder-områderne.


Klyngen kan dermed give et væsentligt bidrag til at nå vækstteam Fødevarers mål om at øge dansk eksport med op til 50 mia. kr. i 2020.

Inden for rammerne af denne rapports anbefalinger vil dansk fiskeri og akvakultur kunne skabe en vækst, der matcher eller ligger ud over regeringens vækstambi-tioner på fødevareområdet.

Den positive råvareudvikling vil sammen med en effektiv forvaltning og myndighedsudøvelse give dansk fiske-eksport en konkurrenceposition, der sikrer en stabil og vedvarende vækst i produktion og eksport.



50 mia.

vækstteam fIsks anBefalInger

AnbEFAling 2der iværksættes en analyse af barriererne for en bredere udnyttelse af de danske fiskeressourcer, herunder fisk, der tidligere er udsmidt. analysen følges af pilot- og demonstrationsprojekter, der kan belyse forretningsgrundlaget for nye ressourcer.

AnbEFAling 1fiskerierhvervet inddrages direkte i samarbejdet med dtu aqua om anvendelse af fiskeridata og prioritering af rådgivningsindsatsen. den økonomiske fiskeriforskning tilknyttes dtu aqua.

Vækst i råVarEgrUnDlagEt

AnbEFAling 5miljøministeren fastsætter kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, afstemt med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og helcom. dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstoframme for vandplanområder på 1623 tons (gældende niveau), og 1200 tons for havstrategiområdet.

AnbEFAling 4fiskerihavnene tager initiativ til at forbedre deres konkurrenceevne mhp. at øge tilførslerne af fisk.

AnbEFAling 3der udvikles en samlet strategi for industrifiskeriet.

AnbEFAling 6den øgede globale konkurrence om fiskeråvarer betyder, at danmark må arbejde stærkere for lige konkurrencevilkår gennem en aktiv og sammenhængende politik for import af fisk til videre forarbejdning, detailsalg og eksport.

12 vækstteam fIsks anBefalInger


AnbEFAling 9fødevareministeriets støtte- og tilladelsesadministration tilrettelægges efter virksomhedernes investerings-, finansierings- og driftsplanlægning.

AnbEFAling 8kommissionens retningslinjer for eu’s akvakultur lægges til grund for dansk forvaltning af erhvervet, og anbefalingerne fra regeringens akvakulturudvalg gennemføres snarest fuldt ud. miljøgodkendelsen af dambrug og havbrug afsluttes snarest.

AnbEFAling 10eu midlerne til hav- og fiskerifonden hjemtages fuldt ud. der sikres en finansiering, der afspejler kreditrisikoen og etableres en generationsstøtteordning under den nye hav- og fiskerifond.

AnbEFAling 7fødevareministeriet udarbejder en drejebog for fiskeripolitikkens udmøntning i en resultatbaseret forvaltning. arbejdet bør omfatte både udmøntningen af fiskeriets grundforordning og havstrategi-direktivet. ministeriet sikrer en forankring af sin politik i Bruxelles og i de nye regionale samarbejder.

En VækstoriEntErEt forValtning

AnbEFAling 11forskning og innovation knyttes tættere til de værdikæder, der skaber vækst og der gennemføres et serviceeftersyn af erhvervenes kompetencer og behov for tilpasninger.

forskning, innoVation og UDDannElsE som VækstaccElErator


AnbEFAling 12erhvervet udnytter og styrker regeringens satsning på nye markeder.

fiskEEksport, En hanDElsbalancE i oVErskUD

AnbEFAling 13grundlaget for at brande dansk fisk mhp. at opfylde markedets krav til kritisk omsætningsmasse undersøges.

Dansk fisk, Et nyt branD?

AnbEFAling 14styrkelse af indsatsen for dansk fisk som en sund spise, en uudforsket delikatesse, en lokal fødevare og som en historie, der knytter sig til et gammelt erhverv på fuld omdrejningshøjde.

DanskE fisk, DanskE forbrUgErE



vækst I råvaregrundlaget

det starter med råvaregrundlaget. har vi tilstrækkelig præcis viden om, hvor meget der kan fiskes, udnytter vi alle relevante fangstmuligheder, hvordan skaber vi værdi af uønskede fangster, hvordan producerer vi flere fisk i opdrættet, og kan importen af uforarbejdede fisk øges.

lissabon traktaten fastlægger målet om maksimalt bæredygtigt udbytte af fiskeriet (msy - maximum sustainable yield). dette mål knytter i tråd med Brundtlandtrapportens bæredygtighedsbegreb udnyttelse og bevaring sammen i én målsætning. Bæredygtig-hedsprincippet tager ikke udgangspunkt i et beskyttelseshensyn, det er en forvaltnings-tilgang, hvor man opretholder og udnytter naturressourcerne til økonomisk stabil vækst.

den nye eu fiskeripolitik fastholder forsigtighedsprincippet (precautionary approach) og tilføjer msy princippet (maximum sustainable yield). det første princip skal sikre fiske-bestandenes reproduktion, det andet princip en høj udnyttelse af bestandene.

bEDrE råDgivning om rEssourcEuDnyttElsEn

sikre data om fiskeriet og fiskebestandene og tolkningen af disse data er den første forudsæt-ning for en pålidelig fiskeribiologisk rådgivning, som er afgørende for, hvor meget vi kan fiske.

en solid rådgivning kræver fyldestgørende data for alle relevante bestande, pålidelige modeller til beregning af fangstmuligheder og en proces,

AnbEFAling 1fiskerierhvervet inddrages direkte i samarbejdet med dtu aqua om anvendelse af fiskeridata og prioritering af rådgivningsindsatsen. den økonomiske fiskeriforskning tilknyttes dtu aqua.

16 vækst I råvaregrundlaget


der sikrer, at rådgivningen er aktuel, når fiskeriet foregår. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICes) anbefaler i dag reducerede fangstmulig-heder, når der er usikker viden om forholdene. Utilstrækkelig rådgivning medfører således et direkte væksttab. Hertil kommer de risici for en lav udnyttelse af fiskeressourcerne, som gen-nemførelsen af lukkede havområder og øko-systemhensyn kan påføre samfundet, hvis ikke de er videnskabeligt dokumenteret, og i øvrigt forvaltes på en måde, der tager hensyn til fiske-riets konkrete påvirkning og tilpasningsevne.

Dataindsamling er en af DTUAquas mest om-kostningstunge opgaver samtidig med, at kra-vene til flere og bedre data vokser.

effektivisering og målretning af dataindsamling og dataanvendelse er derfor en betydningsfuld og vedvarende opgave. ICes’ rådgivning tager udgangspunkt i de ønsker og krav, der fremsæt-tes fra eU Kommissionen. Det medfører ofte, at ICes afgiver sine anbefalinger i form af én given fangstmængde i stedet for at angive de forskel-lige valg og tilhørende konsekvenser, der er mulige inden for en bæredygtig forvaltning.

ICes' rådgivning lægger dermed en betydelig binding på eU’s ministerråd, som træffer be-slutning om eU fangstmængderne. Danmark bør derfor bidrage aktivt til udformningen af Kom-missionens rådgivningsønsker for de bestande, der har væsentlig dansk interesse.

Det kan fx ske i sammenhæng med indsatsen i det regionale samarbejde.

Den nye fiskeripolitik understreger målet om maksimalt udbytte (msY) og dermed øget fokus på fiskeriet som en økonomisk aktivitet. eU-Kommissionens rådgivende Fiskerikomite har gennem mange år rådgivet på grundlag af såvel biologisk som økonomisk ekspertise. UK, Tysk-land,USAogflereandrelandeharsikret,atderer et økonomisk fagmiljø knyttet direkte til den biologiske og forvaltningsmæssige rådgivning.

reformen af fiskeripolitikken understreger behovet for en markant styrkelse af arbejdet med at vurdere de økonomiske konsekven-ser af fiskeriregulering for erhvervet og følge- virksomheder.


reformen indebærer betydelige risici for væksttab: Kravet om at fisk uden værdi skal landes og registre-res, kravet om at konsumfisk under et vist mindstemål ikke må sælges til højeste pris, kravet om at blandede fiskerier skal stoppe, hvis der mangler kvote for blot én art og hele arbejdet med at balancere eU kvotefast- sættelsen for bestande, der indgår i blandede fiske-rier er vækstdræbere, hvis ikke de økonomiske konse-kvenser af forskellige forvaltningsvalg indgår ved den løbende rådgivning og forvaltning.

HAnDlingspunktEr

fiskeriets organisationer inddrages direkte i fødevareministeriets myndighedssamarbejde med dtu aqua. i sammenhæng hermed bør der etableres en koordination, der sikrer, at resultaterne af det store internationale programarbejde, der i disse år udføres vedrørende msy- modeller kanaliseres ind i arbejdet med gennemførelsen af fiskeripolitikken og i forhold til de ændringer af reformpakken, som ny forskning kan give anledning til på dette punkt.

fiskeriøkonomerne under københavns universitet overflyttes til dtu aqua for derved at integrere vurderingen af ressourcegrundlaget og den økonomiske udnyttelse i samme rådgivningssystem.

fødevareministeriet bidrager sammen med erhvervet til de rådgivnings- ønsker, som eu kommissionen fremsætter over for ices.

datagrundlaget for rådgivningsarbejdet styrkes og kvalitetssikres, bl.a. ved øget indhentning af data fra fiskeriet. datasystemer og bestandsmodeller bør integrere ikke-videnskabelige oplysninger fra fiskerne mhp. at forbedre prognosesikkerheden.



bEDrE uDnyttElsE AF FiskErEssourcErnE

reformen af fiskeripolitikken medfører, at al fisk - bortset fra en række mindre undtagelser, skal landes. Det medfører på kort sigt en væsentlig ændring i råvaretilførslen, hovedsagelig ved at fisk af mindre eller meget ringe værdi tilføres markedet. Tilførslen af denne nye råvare må an-tages at give et meget lille, eller måske negativt dækningsbidrag på kort sigt.

Udnyttelsen af denne råvare er en erhvervs- opgave, som vækstTeam Fisk vil arbejde aktivt for at løse. erhvervet vil under Fiskeri- og Hav-fonden tage initiativer til at skabe værdi af de uønskede fangster, først og fremmest er der

behov for at gennemføre konkrete demonstra-tionsprojekter for at fremskynde en forretnings-gørelse af ”udsmidsfisken”. DFPO (DanmarksFiskeriforening Producent Organisation), somvaretager produktionsplanlægning og afsæt-ningsstrategier for fiskeriet har allerede taget initiativ til at støtte dette arbejde.

Den ny politik medfører en række udfordringer, hvis løsning erhvervet må bidrage til. men på nogle punkter modvirker reformen sit eget for-mål. Hvor man tidligere krævede, at fisk under et vist mindstemål blev smidt ud, så er kravet nu, at de skal landes.

eU har imidlertid besluttet, at de ikke må sælges til konsum. en torsk, der er under 35 cm, skal derfor landes og trække på fiskerens kvote, men må ikke sælges til fødevare. Denne regel bør fjernes, eventuelt gennem en hurtig nedskrivning af mindstemålet for de relevante fiskearter.

ressourcemulighederne i danske farvande om-fatter også svagt udnyttede fangstmuligheder, og de rækker ud over de fiskerier, der reguleres af eU.

AnbEFAling 2der iværksættes en analyse af barriererne for en bredere udnyttelse af de danske fiskeressourcer, herunder fisk, der tidligere er udsmidt. analysen følges af pilot- og demonstrationsprojekter, der kan belyse forretnings-grundlaget for nye ressourcer.


De svagt udnyttede fiskerimuligheder omfatter en række arter med et interessant potentiale, men med uopdyrkede markedsmuligheder.

Fiskeri efter muslinger er i hovedsagen et dansk reguleringsanliggende. muslingeforekomsterne omfatter blåmuslinger, hjertemuslinger, kniv-muslinger, østers og mange flere. Fiskeriet fore-går meget kystnært og i fjorde, bl.a. i Natura områder, hvor det er tæt reguleret. Imidlertid er der store uudnyttede forekomster af højværdi-muslinger uden for beskyttede områder i alle danske farvande.

Disse er stort set ikke udnyttet som følge af en manglende tradition, og fordi der ikke skelnes mellem Natura områder og ubeskyttede områder i den grundlæggende tilladelsesadministration.

HAnDlingspunktEr

der iværksættes en tværfaglig værdikædeanalyse for anvendelsen af uønskede fangster. analysen kobles med konkrete demonstrationsprojekter

der gennemføres en vurdering og revision af de fiskeribegrænsninger, som alene skyldes danske reguleringer eller utilstrækkeligt rådgivningsgrundlag.

danmark bør arbejde for, at eu´s biproduktforordning og hygiejneforordning tillader, at anvendelsen af fiskeolie til foder eller konsum afhænger af slut- analyser af produktet fremfor en forhåndsklassificering af råmaterialet.

arterne omfatter følgende kategorier:

• Industrifiskfindesistore mængder og fisken kan landes i høj kvalitet. marine ingredienser produceret af disse fisk i form af olie og proteiner er globalt højt efterspurgt og efterspørgslen forventes at stige. der kan ske en værdiforøgelse gennem udvikling af specialprodukter såsom fiskolie til human konsum og farmaceutisk anvendelse.

• Demersalearteraflavværdi, bl.a. skrubber.

• Traditionellearter,derkan tilføres højere værdi, fx ved at blive solgt som levende fisk.

• Nyebiproduktersomalge-og tangproduktion og proteiner, olie. og gelatine.



rEAlisEring AF potEntiAlEr i DAnsk inDustriFiskEri

Danmark er eU’s største industrifiskenation, industrifiskeriet udgør en vigtig del af økono-mien for de store fiskerihavne, og det bidrager til vores position som producent af højværdifoder, bl.a. til akvakultur. vi er verdens tredjestørste eksportør af fiskemel med en verdensmarkeds-andel på godt 7 % og næststørste eksportør af fiskeolie med en andel på godt 15 %. samlet var eksporten fra industrien på 3,4 mia. kr. i 2013. Den globale efterspørgsel efter mel og olie er stigende.

Dansk eksport er kun begrænset af råvaregrund-laget.

siden 1988 er råvaregrundlaget for fiskemel- og fiskeolieindustrien halveret. I perioden 1988-2002 modtog man i gennemsnit 1,5 mio. tons råvarer mod 750.000 tons i perioden 2007-2013. Dette inkluderer betydelige landinger fra udenlandske fartøjer. Nedgangen i de danske fangster har skabt en betydelig overkapacitet i forarbejdningsindustrien og et betydeligt samlet væksttab. De tabte fiskerimuligheder bør i videst muligt omfang genvindes. Fødevareministeriet har nedsat et industrifiskeudvalg, der skal under-søge mulighederne for at udnytte det fulde potentiale i industrifiskeriet.

Udvalget bør definere en sammenhængende strategi for industrifiskeriet.

HAnDlingspunktEr

der fastlægges en strategi og plan for det fremtidige danske industrifiskeri.

AnbEFAling 3der udvikles en samlet strategi for industrifiskeriet.



sIDeN 1988 er RÅVAREGRUNDLAGETFORFISKEMEL-OGFISKEOLIEINDUSTRIENHALVERET

50%

FiskEriHAvnEnE FiskEriEts omDrEjningspunkt

Fiskerihavnene har en direkte rolle for råvare-tilførslen og for værdien af den fisk, der videre-distribueres fra havnene. I 2012 blev der landet for 3,1 mia. kr. fisk i havnene. Havnenes inve-steringer i infrastruktur og faciliteter skaber et solidt fundament for auktions- og distributions-systemer, service- og forsyninger, og direkte adgang til det europæiske marked.

Havnene er en bærende forudsætning for fiske-riets fremgang og for en række erhvervsklynger i tilknytning hertil.

Fiskerihavnene inddeles i tre grupper:

1. de store havne med landings- værdier over 80 mio. kr.: skagen, hirtshals, hanstholm, thyborøn og hvide sande.

2. de mellemstore havne med landingsværdier under 80 mio. kr.: fx Nexø, strandby, hundested, stubbekøbing, Bønnerup, thorsminde, grenaa og esbjerg.

3. kystfiskerihavne og landingssteder.

Havnene konkurrerer både med andre danske havne og med udenlandske havne om at tiltrække landinger af fisk.

Den teknologiske udvikling i fiskeriet skaber fortsat behov for opgradering af fiskerihavnenes infrastruktur for at forbedre hele fiskerisektorens konkurrenceevne over for fiskerihavne i Holland, england og Norge.

AnbEFAling 4fiskerihavnene tager initiativ til at forbedre deres konkurrenceevne mhp. at øge tilførslerne af fisk.


dansk fIskerI og akvakultur - nye rammer, ny vækstdansk fIskerI og akvakultur - nye rammer, ny vækst

Havnene er det sted hvor råvaren kommer i land, og havnenes evne til at håndtere, omsætte og videredistribuere fangsterne er sammen med den service, de kan tilbyde fartøjer og fiskere, der lander i havnen en væsentlig forudsætning for at tiltrække råvarer fra danske og udenlandske fartøjer.

HAnDlingspunktEr

erhvervet vil udvikle havnene gennem bl.a.:

tiltrækning af udenlandske landinger, nye serviceløsninger og løbende evaluering af, hvilke forhold fartøjsejerne lægger vægt på, når de skal vælge landingshavn.

udvikling af anden erhvervsaktivitet end kerneforretningen fiskeri, herunder gennem kortlægning af mulige erhvervsaktiviteter og ny anvendelse af ubrugte industriarealer.

Øget samarbejde mellem havnene mhp. at forene åben konkurrence med en komplementering af serviceudbud.


En klAr uDmElDing om grunDlAgEt For AkvAkultur

Akvakultur er en af verdens hurtigst voksendefødevareproducerende sektorer. Den globale produktion voksede i gennemsnit med ca. 6,2 % om året i perioden 2000 – 2012. væksten er især sket iAfrika,Amerika,Asienog i europæ-iske lande, der ikke er medlem af EU. FAOvurderer, at der i 2050 vil være behov for yder-ligere ca. 48 mio. tons fisk alene som følge af den globale befolkningstilvækst.

eU er den eneste region, hvor der har været et fald i produktionen i perioden 2000-2012.

eU tegner sig for kun 1,5 % af den globale akva-kulturproduktion i mængde og ca. 3,5 % i værdi. samtidig er eU verdens største importør af fisk med en importandel på omkring 65 %.

Udnyttelsen af akvakulturens vækstpotentiale forudsætter, at der produceres flere fisk. De naturmæssige forudsætninger, og den stærke danske erhvervsklynge af tilknyttede erhverv, giver oplagte muligheder for en øget produktion i Danmark.

Hovedudfordringen for akvakultur er mangel på klarhed om kvælstoframmerne. branchens potentiale kan kun realiseres, hvis der skabes klarhed om den acceptable udledning af kvæl-stof fra produktionen.

Fødevareministeriet har i sit høringsudkast til akvakulturstrategi målsat en 50 % stigning i produktionen til ca 60.000 tons frem til 2020. I 2006 målsatte regeringen på baggrund af en politisk aftale en forøgelse af produktionen til 115.000 tons i 2013, inden for en kvælstof-ramme på 2.400 tons.

AnbEFAling 5miljøministeren fastsætter kvælstof-kvoter til dambrug og havbrug, afstemt med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og helcom. dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstoframme for vandplanområder på 1623 tons (gældende niveau), og 1200 tons for havstrategiområdet.



Planerne er imidlertid ikke fulgt op af tilstræk-kelig konkret handling, og produktionen har de sidste 25 år konstant ligget på et niveau omkring 40.000 tons.

regeringen bør sætte de nødvendige beslut-ninger bag sine mål og sikre klare produktions-rammer for erhvervet. Det skal ske inden for vandrammedirektivets og Havstrategidirektivets muligheder.

Akvakulturudvalgets overordnede anbefaling er,at akvakultur skal reguleres gennem en resultat-baseret forvaltning. Det forudsætter, at der til-deles kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, og at disse kvoter afstemmes med kravene i vand-planerne, den danske havstrategi og Helcom af-taler. Tildeling af det nødvendige miljømæssige råderum for udledning af kvælstof er den mest kritiske forudsætning for vækst.

På den baggrund bør dambrug og havbrug til-deles en samlet årlig kvælstofkvote på 2823 tons.

Den fordeles med 1250 tons til dambrug og 373 tons til havbrug inden for vandplanområdet, hvil-ket svarer til den nu gældende ramme og 1200 tons til havbrug inden for havstrategiområdet.

bedre muligheder for at sammenlægge kvoter vil fremme en aktiv strukturudvikling.

ved at samle mindre kvoter kan der skabes til-strækkelig kritisk masse for investeringer i større anlæg.

Derfor skal tildeling af kvælstofkvoter suppleres med en bindende og gennemskuelig forvalt-ningspraksis for flytning og sammenlægning af kvælstofkvoter.

eU Kommissionen og Den europæiske revisions-ret påpeger, at koordineret fysisk planlægning er en afgørende forudsætning for vækst. en sådan planlægning vil reducere de administrati-ve omkostninger for virksomhederne og mindske usikkerheden i godkendelsesprocedurer.


Det bidrager samlet set til at gøre nye investeringer mere attraktive. erfaringer viser, at etablering af nye anlæg i det marine miljø kan give anledning til betydende interessekonflikter med andre brugere af vandområder.

Derfor skal der gennemføres en marin fysisk planlægning, som inddrager både udvikling af de eksisterende havbrug gennem kompensationsopdræt inden for vandområder og etablering af nye offshore anlæg inden for havstrategi-direktivet.Planlægningskalkortlæggeegnedelokalitetertilvækstogvurdereden samlede miljøeffekt af den ønskede vækst i havbrugssektoren.

HAnDlingspunktEr

produktionen i dambrug og havbrug i vandplanområder tildeles snarest en maksimal kvælstoframme på hhv. 1250 og 373 tons kvælstof og 1200 tons for havstrategidirektivets område, og der gennemføres en samlet planlægning for lokalisering af havbrug i danske farvande.

effekterne af kompensationsopdræt, herunder bidrag til øget biodiversitet, dokumenteres, og der etableres en forvaltning, der muliggør anvendelse af kompensationsopdrættede muslinger til bundkultur, og der iværksættes udvikling af dyrkningsformen.

i forvaltningen indgår hensigtsmæssige regler for placering af kompensationsopdræt, og for at havbrugenes høst af kompensations- opdrættede muslinger kan afskrives i kvælstofregnskabet på en administrativt overkommelig måde.



ligE konkurrEncE

Danmark er blandt verdens førende fiskeekspor-tører, vi eksporterede fisk og fiskevarer for 21,4 mia. kr. i 2013. Importen udgør omkring 65 % af råvaretilførslen til dansk fiskeindustri – resten kommer fra dansk fiskeri og en mindre del fra dansk opdræt. Det væsentligste potentiale for øgede råvaretilførsler ligger i en liberalisering af importen og en øget produktion i dansk akva-kultur.

eU har over årene liberaliseret importen af en række fiskevarer, men man opretholder fortsat en række told- og mængdemæssige begrænsnin-ger. 176 ordninger regulerer importen gennem mængdemæssige begrænsninger.

Danmark bør som en lille, åben økonomi gå foran i eU for at forenkle og liberalisere importen og befri den for importbegrænsninger. Import af råvarer til forarbejdning i eU skaber vækst og er til fordel for det samlede eU regnskab. Danmark må som den direkte interesserede part gøre en særlig indsats for at liberalisere handelen med råvarer fuldstændig.

Liberaliseringogtoldlempelsergørdetikkealene, hvis besværlige toldregler og utilstrækkelig kapacitet ved toldbehandlingen forsinker varer-nes vej til industrien. Det er i dag situationen i en række tilfælde.

AnbEFAling 6den øgede globale konkurrence om fiskeråvarer betyder, at danmark må arbejde stærkere for lige konkurrence-vilkår gennem en aktiv og sammen-hængende politik for import af fisk til videre forarbejdning, detailsalg og eksport.


I Danmark har myndighederne – til forskel fra andre eU-lande - valgt at lade erhvervet betale for hele kontrolapparatet (drift og overhead) gennem afgifter, der er pålagt import, produktion og eksport, og kontrolafgifterne er løbet fra vore nabolande og pålægges aktiviteter, der er afgiftsfri i andre lande. erhvervet betaler også for kontrollen i detailhandelen, der er fritaget for afgifter. De kontrolafgifter, der er pålagtfiskerierhvervetbørunderkastesetkritiskeftersynfraauktion/import til slutforbrug og niveauet bør afstemmes med de andre lande i eU. eU reviderer i denne tid de fælles kontrolregler, og der er nu mulighed for at harmonisere og samordne afgifterne med de øvrige eU-lande.

myndighedsbehandlingen af import- og eksportvarer er et væsent-ligt konkurrenceparameter, og omkostningerne øges i takt med nye omfattende krav til dokumentation af varerne og deres oprindelse.

Al dokumentation, der understøtter import og eksport, bør digitali-seres i overensstemmelse med regeringens egen målsætning om elektroniske løsninger, hvor det er muligt. vore nabolande er foran på området. Import- og eksportkontoret i Fødevarestyrelsen skal sikres tilstrækkelige ressourcer for at kunne bistå eksporterhvervet med hurtige godkendelser, registreringer og opdaterede certifikater.



HAnDlingspunktEr

regeringen fastlægger på grundlag af en prioriteringsliste fra erhvervet en målsætning og arbejdsindsats for at liberalisere den internationale handel med råvarer.

afgifter og gebyrer pålagt fiskeriforarbejdningsindustrien og akvakultur gennemgås mhp. at afstemme dansk praksis med international praksis, primært i eu, og tilvejebringe en omkostningseffektiv administration. der forudsættes et tværgående samarbejde mellem bl.a. fødevare- ministeriet, skatteministeriet, vækst- og erhvervsministeriet og erhvervet.

”Nabotjek”, hvor danske regler og dansk praksis tjekkes og afstemmes med andre eu-lande, bør gøres til en fast rutine, hver gang danske myndigheder overvejer skærpede regler eller rutiner. der bør ligeledes være en mulighed for erhvervet at indmelde og foreslå regelforenklinger ud fra et ”forklar eller forsvind princip”.

fødevarestyrelsen effektiviserer eksportgodkendelsesarbejdet og den veterinære dokumentation i danmark digitaliseres.

toldreglerne og toldbehandlingen gennemgås mhp. at prioritere forenkling og effektivisering. konkrete eksempler og forslag fremgår af bilaget, punkt 7.


en vækstorIenteret forvaltnIng

den offentlige forvaltnings betydning for erhvervsinvesteringer og -innovation lader sig kun vanskeligt måle. måske derfor har dette område unddraget sig en analyse af det vækstpotentiale en rettidig og incitamentsgivende forvaltning kan tilbyde.

offentlig styring - eu såvel som dansk, fylder stadig mere, i den enkelte virksomheds forretning. offentlig styring bør derfor ses som en del af værdikæden. det er uomgænge-ligt, at effektivisering og institutionel innovation i dette led må inddrages for at opnå en øget vækstorientering.

FiskEripolitikkEn: lAD FiskEriEt tAgE AnsvArEt For EgEn virksomHED

reformen af den fælles fiskeripolitik introducerer et fundamentalt nyt princip om fuld kvoteafreg-ning og forbud mod udsmid.

Det medfører, at alle fisk som hovedregel skal ilandbringes, og at den enkelte fisker som ud-gangspunkt skal have en kvoteadgang til alle de fiskearter, han fanger. Det betyder, at der skal skabes afsætning for fangster af uønskede fisk, der hidtil er blevet udsmidt, og at fiskeren skal indrette sit fiskeri i nøje overensstemmelse med de fangstkvoter, han kan råde over.

reformen giver ikke konkrete løsninger på disse og de mange øvrige problemer, som de nye prin-cipper rejser, og det må forventes, at implemen-teringen vil strække sig over en årrække. eU- Kommissionen forventer, at en ”ny generation af regler” vil se dagens lys i 2017.

AnbEFAling 7fødevareministeriet udarbejder en dreje-bog for fiskeripolitikkens udmøntning i en resultatbaseret forvaltning. arbejdet bør omfatte både udmøntningen af fiskeriets grundforordning og havstrategidirektivet. ministeriet sikrer en forankring af sin politik i Bruxelles og i de nye regionale samarbejder.

32 en vækstorIenteret forvaltnIng


Herefter kommer forhandlinger om reglerne i MinisterrådetogParlamentet.Dissereglervilbe-stemme den enkelte fiskers dagligdag på havet.

Det er afgørende, at Danmark har en klar og vel-kommunikeret målsætning og et tydeligt politisk lederskab i processen, således at regeringens og Folketingets mål om en resultatbaseret for-valtning, hvor fiskernes ansvar for at overholde de samlede fangstmængder modsvares af en frihed til at vælge metoder og redskaber i fiske-riet, ikke fortabes i ny detailregulering.

Gennemførelsen af udsmidsforbuddet og MSY-princippet skaber den største usikkerhed om konsekvenserne af reformen. reformens udsig-ter kan illustreres med to scenarier.

I det første scenarie ses et svagt rådgivnings-grundlag, en rigid msY tilgang og regelstyring af fiskeriet. Konsekvensen er, at fangstmulig-hederne ikke matcher kvoterne, og at fiskerne har begrænsede muligheder for at tilpasse fiske-riet til situationen på havet. Nogle fangster må omsættes med tab og højværdikvoter kan ikke udnyttes fordi der ikke er tilstrækkelige bifangst-kvoter (”choke species”).

I dette scenarie drejer forvaltningsdiskussionen sig om ”regel- og kontrolstramninger contra lempelser” og ikke om ”rammer og udnyttelse” Det samfundsmæssige udbytte vil være ved-varende lavt, og fiskeriets og havnenes rolle som vækstmotor i udkantsområderne vil degenerere.

Det andet scenarie er det ”Det innovative fiske-ri-samfund”. msY fastsættes under hensyn til fiskebestandenes samspil, og fiskeriet får frihed til at fiske de tildelte kvoter, som de vil. Frisæt-telsen fra regelstyring betyder, at brugerdreven innovation i redskaber, i nye metoder og teknolo-gier vil udvikle fiskeriet.

I dette scenarie drejer politik og forvaltning sig ikke længere om styring og kontrol, men om ud-bytte af den ressource, der er stillet til rådighed. Her begrænses det samfundsmæssige resultat kun af erhvervets egne evner og af den offentlige facilitering i form af forskning og støtte.

situationen i dag svarer meget godt til det første scenarie. men reformen indeholder det legale grundlag for at realisere det andet scenarie, og tillige det politiske grundlag, idet både kommis-særen og ministerrådet har peget på behovet for regelforenkling og udelegering af ansvaret.


Det er en politisk ledelsesopgave at forfølge dette mål. sendrægtighed og uklarhed om ret-ningen risikerer at resultere i det tredje scenarie: reformens politiske kollaps.

Kravet om at også uønskede fangster skal tælle på fiskerens kvote og landes, stiller hidtil uhørte krav til, at fiskeriet tilrettelægges og udøves så-ledes, at fangsterne passer til kvoterne og an-delen af uønskede lavværdifisk reduceres. Den opgave kan fiskeriet ikke tage ansvar for at løse, såfremt forvaltningen fastsætter reglerne for fiskeriets anvendelse af metoder og teknologi.

Fiskeriet er indstillet på at løfte dette ansvar, så-fremt de nødvendige frihedsgrader for udøvelsen af fiskeriet tilvejebringes. reformen af fiskeri-politikken åbner for, at meget betydelige dele af fiskeripolitikken kan tilrettelægges regionalt; de flerårige forvaltningsplaner er det væsentligste instrument hertil. Hvis man i det regionale sam-arbejde kan blive enig herom, vil disse planer kunne vedtages som retsakter uden behandling i EU-Parlamentet og Ministerrådet. Det er af-gørende, at det regionale samarbejde organise-res på en måde, der binder de formelle hensyn til retsgrundlag og proces sammen med målet om, at fiskeripolitikken skal skabe økonomisk vækst.

I dag er det spirende regionale samarbejde op-delt i embedsmandsfora og rådgivende komitéer, hvorerhvervetogNGO’ererrepræsenteret.

embedsmandsgrupperne er ansvarlige for at for-handle og fremsætte forslag til bl.a. flerårige for-valtningsplaner.DeRådgivendeUdvalg(AC’erne,Advisory Councils) bliver hørt, men ikke nød-vendigvis fulgtafembedsmandsgrupperne.Lidtforenklet kan man sige, at denne konstruktion adskiller proces fra substans.

I den nationale danske procedure bliver de dan-ske erhverv hørt om de delegerede retsakter, der er opnået enighed om blandt embedsmændene og disse vil også blive forelagt Folketinget i hen-hold til de normale eU procedurer.

Det er imidlertid sjældent, at politik fastlægges under høringer af forslag, der allerede er ud-arbejdet og opnået bred mellemstatslig enig-hed om. Det er nødvendigt med en faglig og erhvervsorienteret styrkelse af det regionale samarbejde. Det bør ske ved, at embedsmands-grupperne og de rådgivende udvalg træffer be-slutningerne sammen under ledelse og ansvar af det enkelte lands myndighedsrepræsentant.

Det er ikke en ny model, den har fungeret i de internationale fiskerikommissioner i over 40 år.

Danmark tog klart politisk ansvar for reformen, der er brug for at det politiske ansvar fastholdes indtil reformen er gennemført.



HAnDlingspunktEr

fødevareministeriet udarbejder sammen med erhvervet og rådgivningen i 2014 en drejebog for mål, midler og initiativer, der skaber en resultatbaseret forvaltning inden for eu-rammerne. det er vigtigt hurtigt at tilvejebringe en klar dansk forhandlingsposition, der rækker fra de overordnede principper til de konkrete regler, der gennemføres.

arbejdet må forventes at foregå frem til 2020. det bør fokusere på:

frivilligt valg for fiskeren til at vælge redskaber og fangstmetoder.

anvendelsen af msy-princippet, og fastlæggelsen af tac’er under hensyn til de blandede fiskerier og til, at al fisken afregnes (kvoteopskrivning).

etablering af et ”indfasningsprincip”, der muliggør, at resultaterne af demonstrationsprojekter inddrages direkte i regeludviklingen.

fødevareministeren tager initiativ til en ministeraftale på Nordsø- og Østersøplan der sikrer, at de regionale embedsmandsgrupper og de rådgivende fiskerikomitéer drøfter den regionale fiskeriforvaltning i et samlet forum.

fødevareministeren må lægge en politisk vægt bag hele gennemførelses- arbejdet, der matcher den indsats, man gjorde for at etablere de nye principper. arbejdet bør prioriteres højt, det må hurtigt lede til en forhandlingsposition, som kan fremføres i eu af både regering og interesserepræsentanter.


AkvAkultur - FrA 25 års strAtEgiEr til Et rEElt vækstgrunDlAg

revisionen af fiskeripolitikken prioriterer vækst i eU’s akvakultur og eU Kommissionen har ud-arbejdet et sæt strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren med fokus på fire prioriterede områder:Administra-tive procedurer, koordineret fysisk planlægning, lige vilkår og konkurrencedygtighed.

I Danmark afleverede Regeringens Akvakultur-udvalg i 2010 en række anbefalinger, der skal bane vejen for vækst i akvakultur (se rapporten under kildehenvisninger).

Den overordnede anbefaling fra regeringens Akvakulturudvalg var i 2010, at akvakulturovergår til resultatbaseret regulering, hvor der indføres et system med omsættelige kvoter for kvælstofbelastningen, og der samtidig sker en afvikling af detailregulering. Udvalget vurderede, at det vil skabe de nødvendige rammebetingel-ser for en udvikling i respekt for miljømålene i vandrammedirektivet og de nationale vand- og naturplaner.

en sådan regulering vil give producenterne et incitament til at investere i nye teknologier for at opnå størst mulig produktion inden for den givne kvælstofbegrænsning.

Akvakulturudvalget anbefalede endvidere, atreguleringen understøttes af forskning, bruger-dreven innovation og udvikling af mærknings-ordninger. Det anførtes i anbefalingerne, at per-spektivet er både vækst i erhvervets produktion og konkurrenceevne og et forbedret vandmiljø.

AnbEFAling 8kommissionens retningslinjer for eu’s akvakultur lægges til grund for dansk forvaltning af erhvervet, og anbefalin-gerne fra regeringens akvakulturudvalg gennemføres snarest fuldt ud. miljø-godkendelsen af dambrug og havbrug afsluttes snarest.



Flere af udvalgets anbefalinger er endnu ikke gennemført.Anbefalingerne suppleres her medandre anbefalinger, som bygger på erfaringer, dereropnåetsidenAkvakulturudvalgetsrapport.

Ansøgninger om miljøgodkendelse af dambrugeller havbrug kan strække sig over flere år. Lange og uigennemskuelige sagsbehandlings-tider hæmmer investeringer i produktion og vækst. Ikke mindst lægger de sig i vejen for et bedre miljø og for investeringer, der kan forbedre den vilde faunas passage i vandløbene.

en række mindre traditionelle dambrug, hvoraf mange ikke er miljøgodkendt, står over for be-tydelige krav, der kræver investeringer, som produktionen ikke kan bære. en fremtidssikring af deres produktion kan ske ved en struktur-udviklingspakke med støtte til fjernelse af spær-ringer og opkøb af kvælstof, der klausuleres, så de kun kan videresælges til de dambrugere, der ønsker at investere i og udvikle deres virksom-heder.

omlægningen skønnes at kunne øge produk-tionen med 5000 tons fisk svarende til en årlig omsætning på 110 mio. kr. Forslaget understøt-

tes af akvakulturudvalgets anbefaling om, at ikke miljøgodkendte dambrug skal godkendes snarest, og at der som led i fjernelse af spær-ringer oprettes en central pulje til dækning af de økonomiske omkostninger, herunder erstatnin-ger til de berørte dambrug.

Ansøgninger om godkendelse af dambrug ellerhavbrug kan strække sig over lang tid. Det er ikke unormalt, at processen strækker sig over mere end 18 måneder. I grelle tilfælde kan der gå flere år. Tilladelser til akvakultur er fordelt over flere ministerier hvilket komplicerer ansøg-ningsproces og behandlingstid.

Lange og uigennemskuelige sagsbehandlings-tider hæmmer vækst i produktion og kapacitet. Det begrænser virksomhedens muligheder for at planlægge og gennemføre lønsomme investerin-ger, og det skaber usikkerhed og forsinkelser i forhold til støttemulighederne i fiskeriprogram-met.

eU Kommissionen og den europæiske revisions-ret peger på behovet for at forenkle de admini-strative procedurer for udstedelse af tilladelser til akvakultur.


Kommissionen gør gældende, at administrative omkostninger og procestid har afgørende ind-flydelse på konkurrenceevnen. Kommissionen henviser bl.a. til Norge, hvor sagsbehandlings-tiden for tildeling af licenser er reduceret fra 12 til 6 måneder. Derfor skal der indføres en tids-begrænset sagsbehandlingstid på maksimum 6 måneder ved ansøgning om miljøgodkendelse

for etablering eller udvidelse af produktion. Erfaringerfrakommuner,somharindførtLEAN-metoder i sagsbehandling af miljøgodkendelser, skal inddrages.

eU Kommissionen har opfordret medlemsstater-ne til inden 2013 at besvare 7 konkrete spørgs-mål vedrørende administrationen:

1. antal nye tilladelser udstedt i perioden 2007-2013. 2. succesraten for ansøgninger i %.

3. antal ansøgninger der er under behandling.

4. Den gennemsnitlige behandlingstid i antal måneder.

5. antal af offentlige myndigheder der er involveret i sagsbehandlingen.

6. Den gennemsnitlige omkostning for ansøger.

7. Den gennemsnitlige varighed af en tilladelse. Danmark har ikke besvaret henvendelsen.



HAnDlingspunktEr

der opstilles umiddelbart en gennemskuelig forvaltningspraksis for flytning og sammenlægning af kvælstofkvoter med henblik på at understøtte og forbedre investeringsgrundlaget og fremme en aktiv strukturudvikling. samtidig igangsættes udviklingen af et system med omsættelige kvoter for, at udviklingen kan styres af markedet i stedet for af en forvaltning.

alle havbrug miljøgodkendes snarest, da det udgør fundamentet for produktionsudvidelser.

der vedtages en strukturudviklingspakke for mindre, traditionelle dambrug med to statslige midler til fjernelse af spærringer og til opkøb af foderkvoter.

danmark besvarer kommissionens syv spørgsmål snarest, og der opstilles en tidsbegrænset sagsbehandlingstid på 6 måneder ved ansøgning om miljøgodkendelse for etablering eller udvidelse af eksisterende produktion.

En støttEADministrAtion i sAmsvAr mED ErHvErvsuDviklingEn

Den løbende administration af tilladelser og støtteordninger bestemmer i vidt omfang, hvor hurtigt erhvervet kan gennemføre sine investere-ringer. og behandlingen af tilladelser til fiskeri og akvakulturdrift er afgørende for erhvervets drifts-planlægning. bevidstheden om værdien af en en-kel og rettidig forvaltning for erhvervets vækst bør fremmes. regeringen afsætter betydelige midler til støtte for danske virksomheders inve-steringer og innovation. I forhold hertil er arbej-det for at identificere og høste gevinsterne af en effektiv forvaltning og administration beskedent.

Den kommende Hav- og Fiskerifonds vigtigste opgave bliver at støtte legitimiteten af den ny fælles fiskeripolitik gennem en vækstorientering. Det er vigtigt, at prioritere anvendelsen af midler rigtigt og sikre, at flowet til erhvervene og ud-viklingsprojekterne ikke skaber en begrænsning i investeringstempoet, men det modsatte. væk-sten skabes ikke af den enkelte investering, men af tempoet i investeringerne.

I dag opererer man med faste ansøgningsfrister og en betydelig efterfølgende sagsbehandlings-tid, før der foreligger en afgørelse. Det er ikke en moderne vækstorienteret forvaltning.

Tankegangen om at støtten skal målrettes ud fra meget detaillerede prioriteringssystemer er også problematisk. For det første er processen tid-krævende både når regelsættet skal sættes op, og når det skal administreres. Dertil kommer, at prioriteringen nok får den ønskede effekt på den givne investering, men effekten vil ofte udlignes med den næste investering, og den næste igen. målretningen af støtten bør derfor ikke gøres mere sofistikeret, end eU forlanger.

Hav- og Fiskerifondens udviklingsstøtte, spiller en central rolle for eU og den nationale politik-udvikling. men ofte kan mulighederne for politik-udvikling ikke planlægges i forvejen, og systemet med faste ansøgningstidspunkter og lange sags-behandlingstider holder ikke i en verden i bevæ-gelse. UK, som er det eU land, der er længst mht. gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik har en smidig administration af ordningen.

GUDP (Grønt Udviklings og Demonstrations Program) er ligeledes en værdifuld ordning forfiskeriet, men dens effekt begrænses af, at den har vanskeligt ved at støtte den type ”udvikling”, som fiskeri- og akvakulturvirksomheder ofte

AnbEFAling 9fødevareministeriets støtte- og tilladelsesadministration tilrettelægges efter virksomhedernes investerings-, finansierings- og driftsplanlægning.



skal igennem for at åbne for nye produktioner, nemlig videnskabelig dokumentation og konse-kvensanalyse på den række områder, hvor den offentlige forskning ikke tilvejebringer rådgivning omressourceudnyttelsen.GUDPbør tagehøjdefor fiskeriets særlige udviklingsproblemer, eller der bør tilvejebringes flere midler til rådgivning under Fødevareministeriets myndighedsaftale.

Gennemførelsen af Hav- og Fiskerifonden eret stort arbejde, og fonden kommer først til at

fungere efter reformen af fiskeripolitikken og udsmidsforbuddet er trådt i kraft. Dette selv om Fødevareministeriet har gjort, og gør et stort arbejde for at få fonden gjort funktionsdygtig.

resultatet er, at fiskeri, akvakultur og forarbejd-ning tøver og er tilbageholdende med nye inve-steringer. statsrevisorerne peger i deres beret-ning i 2014 explicit på det væksttab, der følger af implementeringsefterslæbet i Fiskerifonden.

HAnDlingspunktEr

Naturerhvervstyrelsen moderniserer sin støtteadministration med udgangspunkt i at følge erhvervets investerings- og udviklingstempo. samtidig bør en detailprioritering af støtteformål ikke stå i vejen for hurtig regeludformning og ekspedition af sagerne.

fødevareministeriet bør have fortsat fokus på at fremskynde gennemførelsen af hav- og fiskerifonden mest muligt, og ministeriet bør sikre, at virksomheder, der påbegynder investeringer før hav- og fiskerifonden er i funktion ikke fortaber muligheden for at søge og opnå støtte til disse projekter når ordningen træder i kraft.

der foretages en analyse af tilladelsesadministrationen på fiskeri- og akvakulturområdet tillige med anbefalinger til forbedringer.


kApitAlADgAng, gEnErAtionsskiFtE og tiltrækning AF ArbEjDskrAFt

Finanspolitikkens traditionelle prioritering af budgetstyring frem for nettoøkonomi og vækst har gennem årene betydet, at Danmark har mistet direkte skatteindtægter og vækstmulig-heder ved ikke at udnytte eU støttemulig-hederne. Det har erhvervet gennem tiden gjort opmærksom på.

statsrevisorerne kritiserer i deres beretning fra 2014 Danmarks udnyttelse af tilskud fra eU’s fonde. ”statsrevisorerne bemærker, at Danmark ikke har udnyttet de finansielle rammer for til-skud fra eU’s fonde fuldt ud. Danmark er således gået glip af eU-tilskud – og dermed muligheder for vækst, støtte til beskæftigelse og miljøforbed-ringer”

Konkurrencedygtig finansiering er et afgørende driftsmiddel for erhvervets vækst.

Fiskeriet har med sine særlige forhold ikke i dag finansieringskilder, der matcher erhvervets kreditværdighed.

Økonomien i fiskerierhvervet og akvakulturen ses ofte i konjunkturmodløb, fx har produktions-, afsætnings- og indtjeningspotentialet ikke været væsentligt påvirket af finanskrisen. Derimod er sektoren ramt af den stramning og forøgelse af rentemarginalerne, som krisen har medført. sektorens særlige forhold og dens begrænsede udlånsvolumen har betydet, at finansieringsinsti-tutterne ikke tilbyder kreditvilkår, der modsvarer risikoen i sektoren. Dette har bremset dansk fiskeris og akvakulturs investeringer under krisen, og det er med til at vanskeliggøre gene-rationsskiftet.

erhvervs- og vækstministeren har givet tilsagn om at vurdere løsninger på sektorens finansie-ringsproblem, men der er ikke gjort synlige frem-skridt i arbejdet.

Der foreligger flere muligheder for en løsning af finansieringsproblemet. en løsningsmodel, hvor det offentlige og private spiller sammen eller en aktivering af de muligheder, der ligger i vækst-fonden.

AnbEFAling 10eu midlerne til hav- og fiskerifonden hjemtages fuldt ud. der sikres en finansiering, der afspejler kreditrisikoen og etableres en generationsstøtte- ordning under den nye hav- og fiskerifond.



Den første mulighed kan etableres i form af en privat erhvervsobligationsordning, som det offentlige understøtter ved etablering af en garantiordning og et ”konjunkturbarometer” der styrker finansieringsinstitutternes kreditvur- dering af sektoren. etableringen af et konjunk-turbarometer vil ikke kun have interesse for finansieringsinstitutter, men også for erhverv og forvaltning. Ikke mindst i forbindelse med reformen af fiskeripolitikken og vurderingen af effekterne heraf.

Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi (IFro) har tidligere foretaget økonomiske vurde-ringer af udviklingen i sektoren, bl.a. i forbindel-se med overgangen til omsættelige fiskekvoter. Den ny fiskeripolitik lægger øget vægt på udvik-lingen i råvaregrundlaget - msY princippet. Det vil derfor være naturligt, at et ”analyseinstitut” etableresafIFROogDTUAqua. med regeringens tilsagn om at tilvejebringe disse to forudsætninger vil erhvervet kunne op-tage forhandlinger med finanssektoren mhp. at finde konkrete løsninger. Disse forhandlinger må omfatte såvel låneudstedere som institutionelle investorer.

Den anden mulighed er, at vækstfonden på-tager sig opgaven.

Fonden har allerede et vist udlån til fi-skeri og akvakultur. Fonden vil med en garantiordning og opgradering af sin kredit-vurderingsekspertise på fiskeri- og akvakultur-området være et velegnet instrument til dækning af sektorens lånebehov, især for de yderst belig-gende lån.

Finansieringsproblemet omfatter primært de mindre fartøjer i det demersale fiskeri, og skibs-kreditfonden vil derfor ikke kunne løfte opgaven.

en garantiordning skal etableres i overensstem-melse med statsstøttereglerne for sektoren. Det bør undersøges, om ordningen kan etableres i sammenhæng med Hav- og Fiskerifonden eller fiskeristøtte under de minimis-ordningen.

en garanti vil ikke kunne bringes i anvendelse til nybygninger, regeringen bør overveje at tage ini-tiativ til at fjerne denne restriktion for eU lande, der som Danmark, ikke har overkapacitet i fiskerflåden. Danmark har eksempelvis fået adgang til at yde støtte til nybygning af fisker-fartøjer under ”oliekrisepakken”.

bedre finansiering og attraktive vilkår for unge fiskere vil kunne sætte gang i det generations-skifte, der er behov for i den danske flåde.


Generationsskiftetvilskabenyudvikling,ogdet styrker målet om vækst og om at fast-holde fiskerejet i flåden. Hav- og Fiskerifon-den anbefaler, at fondens midler anvendes til at lette unge fiskeres etablering.

Der er en stigende tendens til at veluddan-nede skippere søger over i off-shore eller andre ”nærfartsområder”, hvor lønnen kan understøttes med tilbud om at komme under DIs-skatteordningen. Det betyder at fiskerisektoren mister veluddannet arbejds-kraft, og det hæmmer en kontinuerlig og effektiv drift.

samtidig er dansk fiskeri under et vist pres fra andre eU-medlemslande, hvor man i stigende omfang anvender 3. lands arbejds-kraft for at spare på omkostningerne.

en DIs-skatteordning for fiskeriet kunne også være et godt modsvar på en tilsva-rende dansk udvikling, men der kan være andre muligheder i skattelovgivningen for at skabe et modsvar til den ulempe, som DIs- ordningen skaber for fiskeriet.

HAnDlingspunktEr

folketinget anlægger en samlet vækstbetragtning ift. udnyttelsen af eu’s hav- og fiskerifond og sikrer på den kommende finanslov og fremover den medfinansiering, der skal til for at trække den fulde eu støtte hjem.

erhvervs- og vækstministeren foretager umiddelbart en vurdering af regeringens mulige engagement i de to finansieringsmodeller. i sammenhæng hermed vurderer fødevareministeriet etableringen af en garantiordning under hav- og fiskerifonden eller de minimis- ordningen i to tempi, en hurtig anvendelse inden for det gældende statsstøttegrundlag og igangsætning, af et arbejde for at nybyggeri af fiskerfartøjer kan sidestilles med andre fartøjs investeringer.

fødevareministeren etablerer en generationsstøtteordning under den nye hav- og fiskerifond.

der tilvejebringes en skattemæssig tilpasning, der udjævner den negative effekt af dis-ordningen i forhold til fiskeriet.



forsknIng, InnovatIon og uddannelse som vækstaccelerator

Innovation skaber vækst, når den drives af private virksomheder og når forskningen identificerer sig med virksomhedernes vilkår og muligheder. vekselvirkningen mellem forretningsdreven ud-vikling og anvendelsesorienteret forskning er det, der skaber en konkurrencestyrke i en verden, hvor både globaliseringen og udviklingstempoet øges.

Udviklingen i dansk fiskeri og akvakultur er tæt knyttet til følgeindustrien: Havne og omsætning, teknologivirksomheder og foder- og fødevare-industri danner tæt sammenvævede erhvervs-klynger.

Disse klynger har gennem en årrække fungeret særdeles effektivt. De har udnyttet en række innovationsstøtteordninger, bl.a. Fiskerifonden, og de har et udbredt samarbejde med forsk-

ningsinstitutionerne, først og fremmest DTU Aqua. Spørgsmålet er i hvilket omfang den offentlige støtte og forskningsindsats kan skabe øget vækst i sektorerne.

reformen af fiskeripolitikken stiller meget be-tydelige krav til den nye udformning af forvalt-ningsrammerne, til erhvervets tilpasnings- og udviklingsevne og til den forskning og innova-tion, der skal medvirke til at skabe løsninger i en hurtig overgang til det nye regime.

Udviklingen i akvakultur er primært afhængig af danske beslutninger. en overgang til resultat-baseret forvaltning vil medføre et væsentligt investerings- og innovationsløft i sektoren. både forskningsinstitutioner og private virksomheder er godt rustede til at skabe nye kommercielle, miljøeffektive løsninger.

Danmark har en stærk akvakulturklynge, der opererer globalt. Den primære værdikæde er organiseret i Dansk Akvakultur. Den består affiskefoderfirmaer, primærproducenter og for-ædlingsfirmaer. Dertil kommer leverandører af udstyr og knowhow, som er organiseret i Aquacircle.Producenteraffiskemelogfiskeolieer organiseret i marine Ingredients Denmark.

AnbEFAling 11forskning og innovation knyttes tættere til de værdikæder, der skaber vækst og der gennemføres et serviceeftersyn af erhvervenes kompetencer og behov for tilpasninger.

46 forsknIng, InnovatIon og uddannelse som vækstaccelerator


Klyngen har potentiale til at øge eksporten med over 5 mia. kr. til 11 mia kr. Det tætte samar-bejde mellem produktionsvirksomheder, forsk-ning og rådgivningsfirmaer bidrager til at opti-mere produktionen og det fremmer udnyttelse af synergimuligheder og sidestrømme. De cen-trale indsatsområder er fortsat recirkulering, off-shore havbrug, kompensationsopdræt, herunder brug af kulturbanker og høst/forarbejdning afmuslinger, alternativer til marine råvarer, vete-rinærforhold, herunder fiskevelfærd, sygdoms-forebyggelse- og behandlingsstrategier, fremme af certificerede produkter, uddannelse, avls- arbejde, udvikling af IT systemer, produktudvik-ling og afsætningsfremme. Danmark har des-uden en førende position som leverandør af højt efterspurgte marine ingredienser. Det anbefales, at der arbejdes for at styrke denne position.

Fra 1999 og frem til i dag er lønudviklingen i Danmark steget stærkere end produktiviteten. skal udviklingen vendes, skal vi formå at produ-cere mere effektivt og tilføje højere værdi til kon-sumprodukterne, og biprodukter skal finde ny anvendelse i produkter med mere værdi (farma-ceutiskeprodukter,funktionelleproteiner/olier).

Det er afgørende, at væksten i råvaregrundlaget kobles til højest mulig værdiskabelse. Derfor skal der suppleres med udvikling af nye højværdi-produkter og fokuserede eksportindsatser.

Der må arbejdes for at opnå tættere kontakt og samspil mellem videninstitutionerne og produk-tionsvirksomhederne, og fiskerifonden bør mål-rettes projekter, der kan danne afsæt for ny pro-duktion og produktionsformer i virksomhederne.

virksomhederne oplever ofte, at udviklingspro-jekter ikke skaber grundlag for varig ny produk-tion i virksomhederne efter, at projekterne først er gennemført. Der er behov for at øge projekt-forankringen især i de mindre virksomheder.

Ingen kæde er stærkere end det svageste led. værdikædetilgangen i denne rapport forudsæt-ter ikke kun, at der skabes et godt vækstklima. Udnyttelse af mulighederne kræver, at de der arbejder i erhvervene har en løsningsorienteret indstilling til udfordringerne og konkrete færdig-heder.

erhvervene har gennem årene udviklet og for-bedret uddannelserne i fiskeriet, akvakulturen og detailhandelen. men meget nyt er sket de seneste år både i forhold til regler og regule-ringer og i forhold til, hvordan fisk opfattes som en del af fødevareudbuddet. matcher kompeten-cerne, og kan det gøres bedre? Det bør der være overblik over.


HAnDlingspunktEr

erhvervet tager initiativ til en drøftelse med dtu aqua med henblik på at etablere en målsætning og en samarbejdsform, der kan skabe forståelse for værdikæder og vækstmuligheder i forbindelse med eu’s fiskeripolitik og regeringens vækstplaner.

den samlede akvakulturklynge vil på baggrund af en afklaring af erhvervets rammebetingelser tage initiativ til en drøftelse med relevante forskningsinstitutioner mhp. at målsætte og prioritere forsknings- og udviklingsindsatsen på området. dette initiativ vil følge op på fødevareministeriets tidligere arbejde med ”prioriterede forsknings - og udviklingsaktiviteter”. i den forbindelse bør regeringens forsknings- udviklings- og innovationsstrategi (oktober 2012), hvor der peges på 13 prioriterede indsatsområder, revideres.

de forskningsrapporter med relevans for fiskeindustrien, der gennem tiden er udarbejdet i erhvervet, på universiteter og videninstitutioner, samles i en database, der er gennemsigtig og nem at søge i. det gælder især resultaterne af de projekter med særlig erhvervsrelevans, der er gennemført under fiskerifonden.

der gennemføres et serviceeftersyn af uddannelserne for alle, der har fisk mellem hænderne i deres erhverv. eftersynet skal vurdere de langsigtede udfordringer, i hvilket omfang erhvervets kompetencer matcher disse og foreslå forbedringer eller initiativer til styrkelse af kompetencerne.



fIskeeksport, en handelsBalance

I overskud

Danske fiskevirksomheder opererer på vidt for-skellige forretningsplatforme og markeder. vi har ferskfisk eksport, hvor fisken køres uforarbejdet fra auktion til de europæiske markeder, eksport af traditionelle forarbejdede produkter, avance-rede produktioner og en betydelig trading, hvor fisken ikke nødvendigvis passerer Danmark. Dansk handel med fiskeprodukter består af dan-ske fisk og en meget betydelig import.

Dansk fiskeeksport retter sig for langt største-delen mod nærmarkederne – Tyskland, Norge, sverige og storbritannien. Uden for europa er Kina den største aftager (1,1 mia. kr. i 2013).

eksporten til Kina steg 28 pct. fra 2012 til 2013. Der er interessante muligheder på de nye vækstmarkeder i Asien, Afrika og Mellemøstenog erhvervet støtter vækstteam Fødevarers an-befaling om en samlet eksportstrategi, der skal styrke adgangen til de vigtigste udenlandske markeder.

en væsentligt øget eksport kræver en målrettet indsats på vækstmarkederne med en styrket tilstedeværelse af eksperter og rådgivere - især på de fjernere markeder. rådgiverne skal i tæt samarbejde med eksporterhvervet effektivt kunne gennemføre målrettede eksportprojekter med partnersøgning og events og via etablerede netværk kunne bistå med at fjerne hindringer og skaffe de nødvendige godkendelser, registrerin-ger og dokumentation. Der bør lægges vægt på det kommercielle element i eksportarbejdet og de offentlige midler, der afsættes, skal i høj grad kunne søges af og anvendes i de eksporterende virksomheder.

AnbEFAling 12erhvervet udnytter og styrker regeringens satsning på nye markeder for gamle og nye produkter.

50 fIskeeksport, en handelsBalance I overskud


Pådetoverordnedeplantegnerdersignoglefå,men væsentlige konkurrenceparametre af betyd-ning for dansk eksportsucces fremover:

• Fiskenskalværefangetlovligt og stamme fra sunde fiskebestande. dokumentationen heraf skal ske gennem et effektivt sporbarhedssystem og passende certificering.

• Fødevaresikkerhedenskalvære i orden.

• Derskalværekonkurrencelighed i forhold til udenlandske virksomheder for afgifter, støtte, handelsbetingelser og fødevarekrav.

Danmark står stærkt på de to første punkter og mindre stærkt på det sidste.

verdensmarkedet er i stadig bevægelse, befolk-ningsudvikling og økonomi kan skabe nye mulig-heder og politiske kriser kan lukke dem.

Danmark bør være beredt både med langsigtede markedsinvesteringer og initiativer, der på kort sigt kan udnytte markedsmuligheder.

synlighed på markedet er afgørende for fodfæ-stet. I de interessante østasiatiske markeder er vejen til synlighed ofte en kombination af han-delsdelegationer med ministeren i spidsen og en fast repræsentation i form af statskonsulenter og lignende. regeringen har allerede ved flere lejligheder ydet en indsats her, og man har til-kendegivet, at indsatsen er vedvarende, bl.a. i forhold til Kina, som er et særligt interessant fiskemarked. I sammenhæng med fastlæggel-sen af denne indsats bør erhvervet forberede helt konkrete salgs- og samarbejdsinitiativer på markedet.


I henhold til regeringens eksportstrategi bør der afsættes midler til eksportfremme af fiskepro-dukter. Det omfatter fx støtte til deltagelse på relevante messer i udvalgte lande, informations-kampagner og konkrete salgsfremstød.

Kina er særlig interessant som mål for øget dansk eksport. Det kinesiske forbrug af fisk er på godt 35 kg pr indbygger, hvor det europæiske forbrug er omkring 15 kg og det amerikanske omkring 10 kg. Forbruget i Kina er stærkt af-hængigt af indkomst, og stiger mere end pro-portionalt med indkomsten. egenproduktionen fra fiskeri og akvakultur har ikke kunnet følge med forbruget og importen stiger langt stærkere end forbruget. Det er med andre ord et velegnet tidspunkt for en eksportindsats i Kina. Der er et marked for stort set alt, der kan ilandbringes fra havet.

De arter som i første omgang frembyder inter-esse er forskellige fladfisk, som sælges til lave priser i europa dvs. rødspætter, skrubber og isinger. et specielt segment er små isinger, rød-spætter og skrubber, som kan sælges urenset til foodservicemarkedet i Kina. Der er i øvrigt talrige andre arter, som har et oplagt marked i Kina,

herunder kogte frosne taskekrabber knivmuslin-ger, østers, hjertemuslinger, helleflynder og hel-lefisk, makrel, sild, tobis m.v.

Der er en del barrierer, som skal overvindes for at få fodfæste på det kinesiske marked, bl.a. skal der overvindes en del bureaukrati. Dette er ikke umuligt, enkelte store danske fiskevirksomheder har allerede etableret sig.

I en markedsundersøgelse fra august 2014 redegøres for muligheder og udfordringer på dette marked.

Der knytter sig en særlig udfordring til arbejdet i DanmarksFiskeriforeningProducentOrganisati-on, der som godkendt eU producentorganisation er forpligtet til at understøtte fiskernes afsætning af fangsterne. samtidig med beslutningen om pligt til at lande al fisk, inklusive mindre værdi-fulde fangster, har eU afviklet den mindstepris-støtte, der tidligere lagde en bund under den pris fiskeren,kunnefåpåauktionen.DFPOhar ind-ledt arbejdet med løsningen af denne dobbelte problemstilling, som indebærer overvejelser i forhold til både udnyttelsen af fiskekvoterne og etableringen af nye markedsmuligheder.



HAnDlingspunktEr

fødevareminister og erhverv udarbejder og gennemfører en plan for en samordnet indsats fra regeringen og erhvervet for at opnå fodfæste på udvalgte markeder, først og fremmest kina.

for at virkeliggøre det kinesiske potentiale gennemføres en flerårig og koordineret indsats, som især omfatter følgende:

– grundige markedsundersøgelser med fokus på et større antal produkter, og en mere detaljeret identifikation af købere i kina.

– undersøgelse af hvilke omkostninger og fordele der vil være forbundet med generiske kampagner for individuelle produkter fx rødspætter.

– seminarer med de interesserede danske virksomheder.

– delegationsbesøg i to omgange. den første et forberedende besøg. den næste et stort anlagt besøg med ministeren i spidsen.

der afsættes penge fra den europæiske hav- og fiskerifond til målrettet eksportfremme, herunder initiativer, der kan fremme afsætningen af certificerede produkter.


dansk fIsk, et nyt Brand?

Fiskeriet og akvakulturen har taget en række stærke initiativer på det markedsstrategiske plan, først og fremmest med indsatsen for at få dansk fiskeri certificeret. Hovedparten af dansk fiskeri er msC certificeret, og akvakulturerhver-vetergodtpåvejmedbådeASCogøkologicer-tificeringer (se under kildehenvisninger om msC ogASC).Fuldsporbarhedergennemførti2014.

eksportørerne derimod har ikke taget fælles initi-ativer, men fokuseret på lettelser i handelsvilkå-rene. spørgsmålet er, om eksportsektoren med dens spredning i forretningstype og tradition for at knytte interessen snævert til egen virksomhed vil kunne udvikle en fælles markedsstrategi. en sådan strategi kunne knytte sig til udvikling af et brand, en dansk certificering og til målrettede kampagner på udvalgte markeder.

Fordelene af en velfungerende og bæredygtig dansk fiskeproduktion kan høstes af den enkelte virksomhed, men de kan også øges med et vel indarbejdet fælles brand eller certificering.

markedsføringsindsatserne for dansk fisk hæm-mes af fravær af kritisk masse i eksportleddet. Derfor bør der overvejes en samlet fortælling om dansk fisk, som kan indgå i eksportstrategien for det samlede fødevareerhverv.

Det synes relevant, at udvikle et dansk brand. men det er også en kompliceret proces, og der er faldgruber.

”bæredygtighed” er blevet en del af næsten ethvert salg. et dansk brand bør ikke hvile på msC alene. msC er en uafhængig organisation, der kan foretage fejlagtige forretningsmæssige dispositioner eller anlægge en bæredygtigheds-opfattelse, der giver problemer på markedet.

vores sporbarhedssystem bør derfor udvikles, så det indeholder alle nødvendige data og vali-deringer, der er nødvendige for at lave én eller flere certificeringer under ét fælles brand, hvis det er en valgmulighed, vi ønsker at bruge.

man kan således tænke sig ”grundpakken”, der dokumenterer bæredygtighed og overholdelse af udsmidsforbuddet, og supplerende pakker med specifikke certificeringer vedrørende fx fiskemetoder, og -områder eller økologisk fisk fra akvakultur.

AnbEFAling 13grundlaget for at brande dansk fisk mhp. at opfylde markedets krav til kritisk omsætningsmasse undersøges.

54 dansk fIsk, et nyt Brand?


HAnDlingspunktEr

fiskeri- og akvakultursektoren, inklusive brancherne for forarbejdning og eksportører vil vurdere grundlaget for en dansk markedsstrategi, som omfatter branding og samlede markedsfremstød. arbejdet må i høj grad hvile på den identifikation af fælles interesser, der må være drivkraften for en udvikling her.

55 dansk fIsk, et nyt Brand?

danske fIsk, danske forBrugere

Kun 5 pct. af danskfangede fisk ender hos dan-ske forbrugere i dag. Forbruget af fisk blev væ-sentlig øget under Tv-kampagnen med minna og Gunnar, men faldt tilbage igen. Undersøgelserviser også at ”bæredygtighed” ikke er et stærkt salgsargument i Danmark, derimod er det en nødvendighed for detailhandelens renommé.

Der er behov for initiativer, der retter sig direkte mod forbrugeren. Først og fremmest drejer det sig om pris, tilgængelighed, enkel tilberedning og måske sundhed. med den rigtige indsats vil den historie, der kan bindes til aftenmåltidet også skabe en værdi, fx i forbindelse med salg af lokal fanget fisk.

erhvervet vil med støtte fra Hav- og Fiskerifon-den sætte en række initiativer i gang, men der er behov for støtte fra Fødevareministeriet og -ministeren, hvis erhvervets indsats skal have succes.

erhvervet vil fremme fiskernes direkte salg til danske forbrugere og lokale restauranter og kantiner. et sådant initiativ vil reducere trans-porttiden fra fangst til forbruger og det vil kunne skabe værdi gennem den stærkere identitet som en lokal fanget fisk får for forbrugeren. Flere en-keltstående initiativer har set dagens lys, men der er behov for et projekt med større gennem-slag.

Andre muligheder for at reducere omkostnin-gerne i værdikæden fra fisker til forbruger bør undersøges. Forbrugerprisen for en rødspætte-filet er omkring det dobbelte af prisen for en svinekam, mens prisen som primærproducen-terne opnår, er ens. Det kan være velbegrundet, men for forbrugeren er det prisen og ikke om-kostningskalkulationen, der tæller.

AnbEFAling 14styrkelse af indsatsen for dansk fisk, som en sund spise, en uudforsket delikatesse, en lokal fødevare og som en historie, der knytter sig til et gammelt erhverv på fuld omdrejningshøjde.

56 danske fIsk, danske forBrugere


erhvervet vil videreføre dialogen med detailhandelen for at udnytte mulighederne for at ”placere fisk” i forbindelse med udviklingen i det danske detailhandelsmønster. I den forbindelse vil erhvervet tage initiativ til en kompetenceudvikling hos det personale, som sælger fisk, og dermed forbedre kunders oplevelse i detailleddet.

De immaterielle værdier får stadig større betydning nationalt og globalt. Fiskeriets status som oprindeligt erhverv, som kulturbærer har betydning for indtjeningsmulighederne i erhvervet og tillige for turisme m.v., som ligger uden for denne rapports rammer.

Fiskerierhvervet har en række aktiviteter, der skal øge danskernes kendskab til erhvervet og til fisk som fødevare: ”Fiskens dag” og lokale havnearrangementer.



HAnDlingspunktEr

fødevareministeriet understøtter erhvervets arbejde gennem generiske kampagner til støtte for køb af lokal fisk og for at øge forbruget af andre spisefisk end de traditionelle.

msc certificering gennemføres for alle fiskerier, og der stilles krav om, at det offentlige, fx ved indkøb til offentlige kantiner, anvender msc eller asc mærket fisk i det omfang fisken er tilgængelig på markedet. samtidig stilles der krav om, at det offentlige, fx ved indkøb til offentlige kantiner med det økologiske spisemærke, anvender økologiske fisk (herunder fisk, muslinger, skaldyr og tang), når produkterne er tilgængelige.

ministeren dagsordensætter fisk som fødevare i forskellige sammen- hænge, bl.a. i måltidstænketanken og i madkulturens indsats omkring ”mad-distrikter”.

den danske værdikæde for udvalgte ferske fisks vej fra fisker til forbruger undersøges mhp. at vurdere mulige omkostnings- reduktioner, herunder i forbindelse med alternative produktions- og distributionsformer.


efterord

vækstTeam Fisk foreslår, at Fødevareministeren og erhvervet i fællesskab tager stilling til gen-nemførelsen af vækstTeam Fisks anbefalinger, og herunder,

• Definererhvilkeudfordringer anbefalingerne rejser.

• Fastlæggerenplan–ogtidsplan for løsningen.

• Definererdetorganisatoriske ansvar for løsningen, herunder dedikerede tovholdere for opgaven.

vækstTeam Fisk foreslår samtidig, at fremskrid-tene med vækstplanen evalueres årligt og at pla-nen frem til 2020 løbende revideres ift. de udfor-dringer, som udviklingen i omverdenen medfører.

vækstTeam Fisk foreslår endvidere, at regerin-gen på grundlag af denne rapports anbefalinger tilvejebringer en bred politisk aftale om erhver-vets vilkår fremover.

vækstTeam Fisk har opnået en række positive erfaringer og ny inspiration i forbindelse med samarbejdet om denne rapport og dens an-befalinger. væksteamet vil på den baggrund undersøge muligheden for en stærkere samlet profilering af den flerfold af organisationer, der lever i og af erhvervet eller arbejder for, at dan-ske forbrugere kan nyde godt af den enestående naturlige ressource, som fisk er.

”plans are only good intentions unless they immediately degenerate into hard work”

PeterDrucker

60 efterord


kIlder

reformen af den fælles fiskeripolitik: eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:354:0022:0061:da:PDF

vækstteam for fødevarerfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Nyhedsfiler/endelig-rapport-250403-anbefalinger-foedevarer.pdf

eu kommissionens retningslinjer for udvikling af akvakultursektoren i euec.europa.eu/fisheries/cfp/aquaculture/official_documents/com_2013_229_en.pdf

regeringens akvakulturudvalg, rapport fra 2010mst.dk/media/mst/Attachments/HovedrapportfraAkvakulturudvalgetaf20091.pdf

marine stewardship council www.msc.org

aquaculture stewardship council www.asc-aqua.org

hanstholm havnerhvervsprofil og betydning for oplandet. GembaSeafood,2011

msy og øgede fangster www.neweconomics.org/publications/entry/jobs-lost-at-sea

fotos

LeifBolding,HABFISH

DanskAkvakultur

Danmarks Fiskeriforening ProducentOrganisation

marine Ingredients

Fiskebranchen

layout

steen T. sørensen

61 kIlder

nye rammer- ny vækst: dansk fiskeri og akvakultur

Documents