Nyhedsbrev 14. årg. nr. 2. november 2010Nyhedsbrev 14. årg. nr. 2. november 2010

Venskabsforeningen Danmark - Papua Ny Guinea

His name is Alfred Kaibe, and he's a member of Papua New Guinea's parliament. He got dudded up in the traditional garb here, which includes plumes, possum fur (!) and the wielding of a stone axe. He did so because the prime minister of P-N-G has admitted that many members of the government are corrupt. He wants his fellow parliamentarians to return to their roots and "traditional values".

Bestyrelsen består af:Kirsten SvenningsenFormand, BrenderupTlf.: 86 10 36 92katakirsten@mail.dk

Henning AndreasenNæstformand, Brenderupfiltpil@os.dk

Inge Strandby Kasserer, Odensepng@kundu.dk

Mette HøjlandBrenderupmette@nfhs.dk

Henning PedersenSøndersøanet.pedersen@city.dk

Steffen DalsgaardÅrhussdalsgaard@hotmail.com

Mogens GodballeHarritslevmogens@nfhs.dk

Send d in emai l adresse t i l : png@kundu.dk. Så du kan mod-tage nyheder via mail.

Se også: www.papuanyguinea.dk

Generalforsamling d. 17.3. 2010• Indkaldelsen er sket rettidigt. Både snail og mail• Årsberetning er godkendt.• Regnskabet gennemgås. Fint regnskab med lille

overskud i 2009. Vi har stadigt et indestående af penge, som egentligt er bevilliget til diverse pro-jekter. Vi kan ikke udbetale dem endnu, da vi mangler bank kontonumre fra lokalforeningerne. Regnskabet blev godkendt.

• Indkomne forslag: Foreningens fremtid!! Vil vi fortsat have de samme målsætninger - skal vi prøve at koble os på en australsk NGO – det mellemfolkelige er det det vi skal? – stadig en god idé at få en til at være dernede i længere tid – hvordan kan vi bruge kommunikations teknologien til at skabe nye organisations struk-turer – kan vi undersøge ungegrupperne – kommunikationen kan være et vigtigt område at tage fat i – Gorokka, universitetet kunne være et godt område – Henning udtrykker ønske om at vi bliver i det område vi er, da det er den person-lige kontakt der er den vigtige. Biavlerforenin-gen laver projekter rundt omkring i verden, højlandet i PNG skulle være et godt område, det ville være godt for dem at lære, for det har de ikke tradition for. Gå ud og find nogle eksperter, der kan lære os noget nyt, så vi kan blive inspir-erede og vores medlemmer kan blive inspire-rede – Rie giver udtryk for at det kan være svært at engagere sig. Hvad er det egentlig vi lærer af dem? – selvrefleksion – at grine med hinanden i stedet for af hinanden – at få lov at møde en så fremmed kultur – gør en mere åben. – frivillige unge på arbejdslejr i PNG – foreningen etablerer kontakter – Mogens ringer til Jakob Sode. Vi skal forberede et par ord om hvorfor vi er med. Mogens koordinerer og indsamler.

• Inge fremlægger budget, og der foreslås med-lemsarrangementer á la foredragsaften med folk derved noget om PNG – budget godkendt!

• Inge og Henning er genvalgt, ligeledes er sup-pleanterne.

• evt. godt at tænke samarbejde med begge højskoler, for at få flere medlemmer.

CBB MobilBruger du CBB Mobil kan du tilmelde dig vores forening Venskabsforeningen DK-PNG og vi får så et tilskud på 6% af dit forbrug direkte fra CBB til foreningen

Stat, korruption og politisk lederskabAf Steffen Dalsgaard

Den 30/3 forsvarede jeg min ph.d.-afhandling i Antropologi og Etnografi ved Århus Universitet. Afhandlingens danske titel er ’Alle Regeringens Mænd’ og beskæftiger sig med hvordan staten i Papua Ny Guinea (PNG) forstås af dens borgere, når den er påført udefra, som et produkt af en kolonitid. Især ser afhandlingen på hvordan politisk lederskab er forandret. Hermed tænker jeg på den ene side på hvordan traditionelle landsbyledere har fået nye roller som ’rådmænd’ i deres landsby eller er blevet ’for-mand’ for klaner, der nu kan ses organiseret som registrerede forretningsforetagender. På den anden side tænker jeg også på, hvordan officielle embeder i statsadministra-tionen eller regeringen er påvirket af kulturelle værdier og forventninger til magt, status og hierarki. Det er sidstnævnte aspekt, jeg kort vil opridse her.

Selvom landets borgere ved at staten findes, så er det ikke ensbetydende med, at folk forstår dens betydning, dens rolle og de muligheder, den bringer på samme måde på tværs af kulturelle, etniske og nationale grænser. Primært ses staten som en kilde til penge og udvikling. Men min pointe er her at staten i Papua Ny Guinea ikke nødven-digvis forstås som et større system af mennesker, der tjener almenvældet. Staten asso-cieres i høj grad med de politikere og topembedsmænd, der på et givet tidspunkt er valgt eller udpeget til de højeste embeder. For at få adgang til statens ressourcer og udviklingsprojekter er det nødvendigt for landsbyboere personligt, eller gennem slægt-ninge, at være på god fod med en indflydelsesrig statsperson. I PNG refereres dette til som ’wantok-systemet’, der ofte er blevet kaldt en form for slægtsmæssig baseret kor-ruption.

Både politikere og borgere er imidlertid i et gensidigt dilemma. En af de vigtigste for-ventninger til en (politisk) leder er at han (desværre sjældent hun – jf. afhandlingens titel) er gavmild, tænker på de, som har hjulpet ham på forskellige tidspunkter i livet, og villigt deler både sine og statens ressourcer med dem. For politikeren er dette svært,

jkkVenskabsforeningen Danmark - Papua Ny Guinea

for mens det er forventet, at han fordeler udviklingsprojekter og projektstøtte, så er det netop sådanne gaver, hans modstandere kan bruge mod ham som korruptionsbe-skyldninger.

Internationale debatter om korruption og transparens har nemlig stor indflydelse, men ligesom med staten selv, forstås de til tider ud fra forskellige præmisser og modstri-dende interesser. En politiker anses for at være korrupt og putte statens penge i egen lomme, hvis han ikke hjælper sine slægtninge. På den anden side anses han også for at være korrupt, hvis han hjælper sine slægtninge. Denne modsætning i forholdet mellem kulturelle værdier og statslig lovgivning skaber et i teorien uløseligt problem for PNGs parlamentarikere. De har tildelt sig selv store summer, som direkte kan gives til projek-ter på landsbyniveau uden om statsadministrationens bureaukrati, men denne praksis har skabt endnu større forventninger til statens rigdomme, når politikerne er i stand til at rejse ud til en landsby og offentligt stille sig op og dele ud af dem. Dermed øges presset på politikerne for at give endnu mere.

I forhold til korruptionsbeskyldnin-ger, så er sådanne offentlige for-delinger for mange landsbyfolk det bedste bevis, de har på offentlig transparens. Statens auditører og revisorer nyder ligeså lidt tillid som alle andre statsansatte, og de fær-reste landsbyfolk har mulighed for at forstå endsige adgang til at se et af statens regnskaber, så hvilke an-dre muligheder har de for at vurdere en politikers ærlighed og gode vilje, end hvis han kommer personligt og donerer summer til en landsbys udviklingsprojekter?

Dette er blot en smagsprøve på det temaer og den kompleksitet, som statsligt lederskab i PNG udfolder sig igennem. For yderligere om konklusionerne kan henvises til artiklen ’Hvordan ”government” bliver til ”gavman”’ i tidsskriftet Jordens Folk nr. 2, 2010, eller til selve afhandlingen All the Govern-ment’s Men. State and Leadership in Manus Province, Papua New Guinea. Afd. For Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet, 2010.